å er sejlersæsonen 2022 klinget ud. De fleste både er på land eller i hvert fald taget ud af ”driften”. Vi ved dog, at sejlere aldrig helt går i land. Der er stadig en sæson i vente, og derfor kredser tankerne i ny og næ også om vores dejlige fritidsinteresse.
Danske Tursejlere har gode tilbud til alle jer, der hen over vinteren ønsker nye ideer og input, som kan gøre jeres sejlerliv mere spændende og interessant. F.eks. nogle kurser, hvor ny viden kan blive tillært eller gammel viden genopfrisket. Det er værd at kigge ind på www.dansketursejlere.dk og se, om ikke der skulle være et kursus for dig. Der bliver også mulighed for at få rørt lattermusklerne mens båden er på land. For igen i år tager Danske Tursejlere nemlig Mads Christensen med på tour, og denne gang lægges vejen forbi Skive, København, Odense og Sønderborg d. 14.-17. november.
Der er også god viden at hente, når Danske Tursejlere holder foredrag. Ønsker jeres klub, at vi kommer forbi på en klubaften, og fortæller om de mange gode medlemstilbud, vi har til jer, så kontakt os endelig. Vi er klar til at rykke ud. Vi vil også meget gerne fortælle om de attraktive forsikringer, som vi kan tilbyde vores medlemsklubber.
I Danske Tursejlere kigger vi frem mod sommeren 2023 og de Sommertogter, vi sender af sted til den tid. Ét togt er allerede sat på programmet. Fra den 29. juni til den 8. juli sejler Børnesom mertogtet i Storebælt. Programmet offentliggøres midt i februar.
Vi er meget interesseret i at høre fra medlemmer, der gerne vil være førerhund på et Sommertogt. Gå gerne flere sammen om tjansen. Vi hjælper og støtter med planlægningen.
I år er det 30 år siden, at Danske Tursejlere blev stiftet af en ræk ke fremsynede ildsjæle. Den 23. december 1992 så vi dagens lys, og det har været noget af en rejse, vi efterfølgende har været på. I dag er vi Danmarks største organisation for tur- og fritidssejlere. Vi markerer jubilæet til næste år – på Boat Show messen i Frede ricia, hvor vi vel ses alle sammen. Ikke sandt?
Er du den, der interesserer dig for motor og mekanik, så giver vi i dette nummer et par gode tips og tricks, som du kan bruge i forbindelse med vintereftersynet af bådens motor. Det er måske en god ide at få klaret vedligeholdelsen nu, for når foråret først melder sig, så er der ofte nok af praktiske gøremål med at få bå den i vandet.
Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk
Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn
Mandag – torsdag 9:00-15:00
Fredag 10:00-13:00
TLF. 70 21 42 42
Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.
Henning Visholm Jensen
Nysøgård 113, 4230 Skælskør Tlf: 20 16 27 30
henning@dansketursejlere.dk
Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk
Udgives af Danske Tursejlere
ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen
Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk
Forunderlige Røsnæs
Foredrag med Blærerøven
Mads & De Gamle Sure Mænd
Pæreskuden sejler frisk frugt til Nyhavn Klubbens forsikringspakke
Kunst på havnen: Det røde bånd
Bliv vinterklar
- med eftersyn på påhængsmotoren Havnens redningsudstyr i fokus Bliv førerhund på næste sommertogt Dygtiggør dig med Danske Tursejlere
Du Danske land og vand: Skipperbyen Dragør Tursejlershoppen: Julegaveideer til sejleren Sejl til slottet: Valdemars Slot på Tåsinge Sommertogt, sejlads og samvær På tur i Øresunds unikke natur Fælles nordisk fodslag i mærkesager Find dit sejlereventyr i Limfjorden Julesnapsen
dansk og dejlig
Danske
Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk
FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39
PE Offset A/S - Marcel van Diemen
PE Offset A/S
Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 01/23 – 10. februar 2023
Sommertogt 2022 Foto: Jesper Hviid Christensen
Indlæg, artikler og billeder i Tur sejleren afspejler ikke nødvendig vis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursej leren, kan du kontakte sekretaria tet på tlf. 70 21 42 42.
Du kan læse Tursej leren på vores hjem meside ved at scan ne QR-koden.
ange sejlere har fået en ekstra fin oplevelse med fra lyst bådehavnen på Røsnæs, der måske ikke kan bryste sig af at have fuld plade på moderne faciliteter. Men som til gengæld scorer højt på miljø og atmosfære. I Nyby Havn er der med etableringen af Det Maritime Aktivi tetshus skabt fantastiske rammer for vand- og vandre aktiviteter. Bygningen er et perfekt udgangspunkt for at udforske havets mange muligheder, hvad enten man er til kajak, sejlsport, lystfiskeri eller strandjagt. Alt sammen er det et fingerpeg om, at naturen på Røsnæs opfodrer til aktivitet.
Fra havnen til det flotte fyr på spidsen af Røsnæs er der blot 7 km, hvilket hurtigt tilbagelægges på cykel. Herude længst mod vest mø der man mange andre friluftsmennesker, der alle vil tæt på den flot te natur. Og der venter alle nogle meget smukke oplevelser.
Røsnæshalvøen har lidt af det hele og er derfor et spændende område at bevæge sig rundt i. Bakker og dale afløses af skov, sø og vand til tre sider. Enge, overdrev og høje kystskrænter fulden der variationen. Dyr og planter trives her i det kuperede terræn på den 15 km lange finger, der stikker ud i Storebælt, hvor der fra den yderste spids på en god dag er udsigt til Samsø, Fyn og Jylland.
Vandrere har kronede dage og med de gode vandresko på, kan man faktisk komme gennem meget af det bølgende landskab. Der er tre såkaldte ’sporruter’ på Røsnæs. Sporruterne fortæller en historie fra tre tidsperioder, der har sat præg på området. Man kan starte turene ved fyret eller fra en af de tre parkeringspladser, der findes på Røsnæs.
1. Den gyldne sporrute (3,2 km) fører rundt til levn fra Ka nonbådskrigen, der fandt sted 1807-14 og var en del af Eng landskrigene.
2. På den røde sporrute (5,8 km) er det en historie fra 2. Ver denskrig (1940-1945), man oplever. 400 tyske soldater var ud stationeret på Røsnæs under krigen.
3. Den sorte sporrute (5,5 km) fører til historiske levn fra Den Kolde Krig (1945-1989). Blandt andet med besøg i en bunker i Vågehøj med kystovervågningsradar.
Desuden er der en vandrerute på sydspidsen med fokus på ter rænet og den flora og fauna, der lever her.
Vindekilde er et gammelt overdrev. Der er stejlt og sumpet flere ste der. De vindformede krat er særdeles flotte, og området er rigt på blomster, insekter, markfirben, snoge, hugorme og salamandre. Pluk ikke blomsterne, da området rummer flere sårbare og fredede arter.
På vandreturen ved kysten møder man ofte lystfiskere iført wa ders, der forsøger lykken. Røsnæs er et godt fiskested med gode muligheder for at fange havørred, hornfisk, ising, rødspætte og skrubbe fra kysten. Og det gælder både fra syd- eller nordkysten. Snorkeldykkere har også fine forhold på syd- og nordsiden af Røsnæs. Tangskovene langs kysterne er fine, og blåstribede sav gylter og tangsnarrer trives fint her. Men også tangnål og den lange, tynde snippe, som er i familie med søhesten, kan man op leve. Men man skal have øjnene med sig, når de står helt stille og ligner tangplanter.
Området ved Røsnæs er et af landets bedste steder at opleve mar svin. Her i området er der ca. 5.000 marsvin, og det er en af de tætteste bestande af hvaler i verden. Fødeemnerne er mange og rigelige. Det sørger havstrømme for. Marsvin spiser småfisk, da deres tænder ikke kan klippe fisken over. De griber fat i den og sluger den hel. Fisk er der mange af herude. Der er savgylte, som er almindelige på stenrev, samt stimer af tobis. Savgylten smyger sig rundt om en tangart, der hedder savtang. Men også omkring sten, i huler og sprækker på stenrevet. Den lange, tynde snippe spiser marsvinene ligesom spaghetti.
Så der er rigtig mange Blå Oplevelser på spidsen af Røsnæs. ■
Røsnæs Fyr rummer en udstilling om 1.000 års krigshistorie og har en fantastisk udsigt over området. Her kan du opleve det velbeva rede Røsnæs Rev, hvor du ofte kan se både marsvin og sæler tæt på land.
Skrænterne har nogle af Danmarks tydeligste spor af smelte vandsfloder og af skråtstillede aflejringer. Mest iøjnefaldende i skrænterne er det røde og grønne plastiske ler fra Tertiærtiden for 50 millioner år siden.
Skansen blev bygget under svenskekrigene fra 1563 - 1721. Fra Røsnæs’ skanser kunne de største kanoner skyde 24 pund tunge kanonkugler afsted. Skanseskoven har navn efter en skanse, der blev opført under Kanonbådskrigen i starten af 1800-tallet. I det nordvestlige hjørne finder du to betonbunkers, de er rester af den tyske befæstning fra 2. verdenskrig.
Vågehøj måler 55 meter over havet. Her kan du se Fyn, Samsø, Mols og pylonerne på Storebæltsbroen i klart vejr. Inde i højen finder du radarbunkeren, som er opført under den kolde krig i 1950.
Langesø trækker mange fugle til - ynglefugle og trækfugle. For at give fuglene ro, går ingen af vandreruterne tæt på. Så husk kikkert og se det rige fugleliv på afstand.
Rullehøj bærer historier om død, ulykke og militære beslutninger. Ifølge sagnet blev Valdemar Sejrs søn dræbt af et vådeskud, og kongen forlangte, at ingen træer skulle kaste deres skygge på den forbandede jord.
Vindekilde, Kikud, Gabelav og Grimsdals er et gammelt overdrev. Her er stejlt og sumpet flere steder, og du kan se nogle af Dan marks flotteste vindformede krat. Vindekilden er frostfri hele året, og indtil 1980 fik Røsnæsgården sit vand herfra. Ved kildens udløb i havet kan du se resterne af en sumpbæverfarm fra 2. verdenskrig. Kilde: Naturstyrelsen
Støttet af:
å baggrund af den store efterspørgsel, og de positive tilbagemeldinger fra efterårets ”foredrags-tour” i 2021, drager Danske Tursejlere og Mads Christensen atter på ”turné” – og denne gang i fire nye områder.
Mads er forfatter, foredragsholder, konferencier og meget andet, men han er nok bedst kendt som hudløst ærligt modefænomen og humoristisk provokerende hurtigsnakker.
Men Mads er også en erfaren sejler, der har brugt mange timer på eventyr til søs. Ja faktisk har han i en periode boet ombord på sin dømmebåd i København – og hvis vi ikke tager helt fejl, så kommer vi helt sikkert til at høre om dén kærlighedshistorie.
Foredragene vil i det hele taget tage afsæt i Mads’ erfaringer fra et liv med sejlads, hvor han med et glimt i øjet giver et kærligt klap bagi til det sejlende folk;
“gamle sure mænd” en myte eller virkelighed i sejlerver
- Hvordan får vi åbnet døren i klubben for flere kvinder,
mennesker og landkrabberne?
Kan en skipper egentlig tillade sig at udstikke direkte ordrer ombord en båd i et moderne samfund? Måske får vi svarene under foredraget.
bliver sjovt,
til at gå stille for sig.
og det kommer helt
frugt – primært pærer - på Fejø og sejlede til København for at sælge dem. Pæresku den lagde dengang til ved Børsen. Sejlad serne fortsatte indtil 1940'erne, hvor An den Verdenskrig satte en stopper for det.
I 1992 blev sejladsen med pæreskuder ne genoptaget, hvor pæreskuden sætter kursen fra Fejø til Kap Horn i Nyhavn 17 hvert år i september, og frivillige faj battinger – som øboerne på Fejø kaldessælger æbler, pærer, blommer og most fra Fejø i en hel uge.
I øvrigt så foregår al arbejdet med pære skudesejladsen på frivillig basis. Og det overskud som genereres doneres til vel gørende og almennyttige formål blandt foreninger, laug og institutioner på Fejø. Så ud over at pæreskuden giver Fejø en meget synlig markedsføring, som frem mer salg af øens produkter og er med til at sætte eventuel bosætning på øen på dagsordenen, så nyder Fejøs foreninger og sociale liv også godt af hovedstadens trang til de friske frugter. ■
FAKTAørt i forbifarten i en af Smålandshavets kønne havne denne sommer: ”Det var sådan en gammel pæreskude, han sej lede rundt i”. Mere opsnappede jeg ikke af de to lokale sejleres ordveksling, da jeg hastede forbi dem. Egentlig tænkte jeg ikke over, hvad de havde sagt før senere på aftenen. Det var ordet ”pæreskude”, der havde sat sig fast. Jeg havde aldrig hørt udtrykket før og mente, at sejleren måtte have ment noget i retning af ”plimsoller”. Altså et skib der er gammelt og i meget dårlig stand. Men min altid forhåndenvæ rende livline ”Google” kunne oplyse mig om en helt anden historie.
”En pæreskude er et mindre fartøj, der an vendes til transport af frugt og andre varer fra provinsen til København, varerne sæl
ges delvis direkte fra fartøjet. Pæreskuder ne havde deres storhedstid fra 1800-tallet til 1930'erne - under 2. verdenskrig var det for farligt, og efter krigen blev skuder ne udkonkurreret af andre transportfor mer”, kunne Wikipedia oplyse mig om.
Men Google kunne også fortælle en an den historie om pæreskuderne. Traditio nen med at sejle en pæreskude til hoved staden er ikke blot fortidshistorie – det er en nutidig god historie. For hvert år fra første lørdag i september og en uge frem sejler pæreskuden fra Fejø til Nyhavn, hvor Frisk Fejø Frugt sælger øens dejlige frugtvarer fra skuden ved kajen.
Pæreskudsejladsen startede omkring 1930, hvor købmand Johannes Jørgen sen udnyttede efterspørgslen efter friske kvalitetspærer i København. Han opkøbte
Hvorfra navnet “pæreskude, æbleskude eller frugtskude” stammer vides ikke med sikkerhed. Man antager, at det hentyder til skibene fra øerne i det sydfynske øhav, hvor frugtdyrkning var fremherskende, som sejlede frugt til hovedstaden.
Pæreskuden ved kajen foran Kap
(Nyhavn
anske Tursejlere har gennem et stykke tid arbejdet på at kunne tilbyde vores medlemsklubber en forsikrings ordning, der kom hele vejen rundt om de behov for forsikring, som bådklubber har i dag. Nu er to klubber ikke ens, og det er deres forsikringsbehov heller ikke. Nogle klubber har klubhus, andre har ikke. Nogle klub ber har køkkenfaciliteter i klubhuset, andre har ikke. Og nogle klubber ønsker bestyrelsesansvar, men det mener andre klubber, ikke der er brug for. Men trods alle forskel lighederne er det nu lykkes os, at etablere en forsikringsløsning, som vi er sikre på, at mange klubber vil tage til sig.
Danske Tursejlere har indgået en aftale med Forsikringsmægler ne DFM A/S ved Jesper K. Jespersen. I samarbejde med DFM tilbyder vi nu klubberne en individuel skræddersyet løsning til den enkelte klub.
FORSIKRING DER PASSER
Klubbernes forsikringspakke omfatter følgende forsikringer, som kan tegnes individuelt:
• Bygningsforsikring
• Arbejdsskadeforsikring (lovpligtig)
• Erhvervsansvarsforsikring
• Bestyrelsesansvarsforsikring
• Tingsforsikring/løsøreforsikring
• Netbank- og cyberforsikring
• Maskin-/traktor-/motoransvarsforsikring (lovpligtig)
Klubben behøver altså ikke at tage hele pakken men kan frit væl ge mellem de forsikringer, som klubben har behov for.
Ønsker I i jeres klub et uforpligtende tilbud, så kontakt Jesper K. Jespersen direkte. I får tilsendt et oplysningsskema, som I udfyl der og indsender, hvorefter der udarbejdes et tilbud pr. telefon eller i forbindelse med et møde hos jer i klubben.
Danske Tursejlere anbefaler klubberne, at I beder om et tilbud på klubbens forsikringer, så klubbens dækning er opdateret til de aktuelle forhold. På den måde kan I let se, om præmieniveauet ved denne nye ordning er attraktiv for klubben.
Jesper K. Jespersen Mail: jkj@danskforsikring.dk Mobil: +45 6151 3220
vis sømanden, der sejlede ud fra Aalborg for 20 år siden, vendte hjem i dag, ville han ikke kunne kende sin havn igen. Det ville være som at komme til et fremmed land. Havnefronten, der før var do mineret af travle industrikvar terer, er i dag udskiftet med rekreative områder med restauranter, kulturinsti tutioner og boliger. Et sandt oplevelses rum i byen. Forvandlingen er sket inden for de sidste årtier, hvor der er satset massivt og målrettet på at skabe et (ungt) miljø med stor arkitektur og plads til at udfolde sig på.
På Havnefronten mødes man, promene rer og tager ophold. Jomfru Ane Parkens rekreative omgivelser og indretning læg ger op til socialt samvær. Havnen langs Limfjorden tiltrækker mange mennesker og ligefrem opfordrer til at lade sanserne
styre. Sådan var det ikke, da sømanden drog afsted mod fjerne kyster.
Her fra den flotte havnefront kan man kigge tværs over Limfjorden til Nørre sundby. Og her vil man straks få øje på et imponerende murmaleri, der dekorerer det store silokompleks ved havnen. Hede gaards Silo dominerer ”skylinen” og på kalder sig opmærksomhed. Ikke kun på grund af størrelsen. Men også på grund af det smukke kunstværk, som er kreeret af den aalborgensiske kunstner, Søren El gaard.
Motivet på siloen er et udsnit af Jernba nebroen, der forbinder Nørresundby med Aalborg. I motiveret er også indarbejdet et udsnit af Kulturbro-Aalborg, som er en kombineret gang- og cykelbro, der er bygget på vestsiden af Jernbanebroen. Kulturbroen er let genkendelig på sin
røde farve, hvilket også fremgår af titlen ”Det røde bånd”.
Med sit kendskab til Aalborg ved Søren Elgaard, hvad der binder byen sammen hen over Limfjorden – fysisk og kultu relt. Udsnittet af jernkonstruktionen er et symbol på fortiden – industrien - der har ført byen gennem en forvandling til den vidensby, Aalborg er i dag. Det røde bånd er pulsen i byen, som altid vil være i cen trum og er vital for fremtiden, hedder det.
Værket blev afsløret i 2016, og i 2017 blev det af Danske Malermestre og Kirsten og Freddy Johansens Fond tildelt Årets Far vepris og 150.000 kr. Kunstneren Søren Elgaard modtog 75.000 kr. mens 50.000 kr. gik til fremtidige MurMal-projekter. Endelig blev der givet 25.000 kr. til fest ligholdelse for eleverne på Tech College Aalborg.
At netop eleverne på Tech College Aal borg skulle honoreres skyldes, at det var elever og instruktører fra Tech College Praktikcenter som i 2016 i praksis udførte
det store arbejde. Især bygningsmalerlær linge lagde et stort arbejde i murmaleriet, men også tømrer- og murerlærlinge var inddraget. Desuden leverede kokkeelever mad, og mediegrafikere dokumenterede arbejdsprocessen med fotos og ugentlige hjemmesideopdateringer.
Bag projektet stod en lang række partne re: Jyske Bank, Hedegaard A/S, Aalborg Havn, Det Obelske Familiefond, Aalborg Kommune, Flügger A/S og TECHCOL LEGE. ■
Søren Elgaard er født i 1951 og opvokset i Aalborg. Han har været en del af den etablerede kunstverden i snart fem år tier. Han er repræsenteret på mange af landets kunstmuseer, men er også synlig i det offentlige rum som f.eks. på havnen i Aalborg. Han er kendt for sine storbymo tiver med fokus på arkitektur. Farverne er afgørende for Elgaard, som bruger de røde farvenuancer i tæt samspil med en anden primær farve, gerne blå. Kilde: Kunstavisen.dk
Mange sejlere passerer Det røde bånd på vej gennem Limfjorden.Er du den lykkelige ejer af en påhængsmotor, så læs med her og få en håndfuld gode tips til, hvordan du klarer vintereftersynet på egen hånd. Påhængsmoto rer er monteret i et hårdt og udsat miljø. Det kræver god vedligeholdelse, og der er derfor nogle simple ting, der skal gøres for at sikre den bedst muligt, så den er klar til vinterens sejlads, eller hvis den skal pakkes væk til foråret kommer igen.
Vi har i denne artikel taget udgangspunkt i nogle generelle retningslinier, og det er derfor en god ide at checke med din egen manual, om det er dækkende for netop din model.
Alle bevægelige dele smøres med marinefedt – Vær opmærk som på hvor smørenipler er placeret og tryk også dem grun digt igennem med fedt. Husk at smøre kabler og fjernstyring, hvis dette er monteret.
Benzinfilter udskiftes, både indvendigt i motoren, og hvis du har udvendigt med vandudskiller. Tjek, om der er vand eller slam i.
Tap gearolien af ved at fjerne de to skruer ved benet. Tag først den nederste skrue ud og dernæst den øverste, så undgår du at det løber for meget ud over fingrene. Læg mærke til om gearolien er misfarvet (lys nuance), eller om der kommer vand med ud af påfyldningshullet, da dette kan tyde på en utæthed i gearkassen.
Påfyld ny gearolie. Olien påføres lettest med en pumpe, der er forsynet med en studs, der passer direkte ind i påfyldningen. Husk, at ny olie skal påfyldes fra det nederste hul og fyldes indtil det løber ud af det øverste – det sikrer, at der ikke kom mer luft med ind sammen med olien – fyld op til det løber ud af det øverste hul – vent lidt og fyld så helt op igen. Når det
er fyldt op, så skru den øverste skrue i inden du fjerner påfyldningsstudsen, da du derved minimerer spild.
Gør motoren ren indvendig med en klud og sprøjt den let over med vandfortrængende spray. Sæt hætten på og vask hele motoren og giv den deref ter en gang god voks.
På 4-takst motorer skal der udskiftes olie og olie filter. Husk ved montering af oliefilteret at smøre gummipakningen på filteret med ren olie, inden det skrues på og spænd kun dette med hånden.
Vandpumpen sidder inde i motorbenet, og dens funktion er at presse vand op til motorblokken og køle motoren. Derfor skal vandpumpens impeller kontrolleres for slitage. Dette gø res ved at afmontere gearkassen og derefter vandpumpehuset. Kontroller om impellerens vinger er uskadte og uden tyde lige slidmærker – hvis du er i tvivl, så udskift den. Vær også opmærksom på at alle kanaler er fri for saltpropper, og sørg for at smøre bolte med marinefedt, når du samler det igen. Kølerøret går op igennem motorbenet, og det skal passe ind i toppen af vandpumpehuset, når du samler det igen. Det kræ ver lidt mere øvelse og træning at udføre denne kontrol eller udskiftning, og hvis du ikke er helt tryg ved det, så lad pro fessionelle om det. 4-takts motorer har i de fleste modeller en tandrem, som skal kontrolleres med specificerede intervaller.
Hvis du stiller din motor eller båd væk om vinteren og først tager den frem til foråret, er der et par ekstra ting, du kan gøre. Motoren startes op med vand fra vandslangen via skyllemuf fer, eller der anvendes en balje. Det kan være en god ide at anvende et additiv til vandet, der ”smører” og konserverer vandkanalerne. Lad den køre i ca. 10 minutter.
Hvis du pakker båd og motor væk indtil foråret så sørg for at tømme karburatoren, ved at tage benzinslangen af og lade motoren køre til den stopper. Som konservering kan der sprøjtes et specielt smøremiddel ind gennem indsugningen, der smører hele motoren indvendig. Smøremidlet suges ind, imens motoren kører og forhindrer rustdannelser inde i mo toren, smører cylindervægge og beskytter lejerne. Hvis du anvender denne konservering, så start motoren op til foråret med de gamle tændrør, da det kan kokse dem lidt, indtil re sterne af konserveringsvæsken er “brændt af”.
Sørg også for at tømme benzintanken hvis den indeholder olieblandet benzin, da olieblandet benzin kan blive for gam melt og danne en geleagtigt konsistens, der kan sætte sig i filtre, karburator og dyser. ■
et er ikke kun erfarne sejlere, der mødes rundt omkring i de danske havne. Der er mange slags besøgende, der søger imod havnene, og nogle gange går det galt, og der er en, der ved et uheld falder i vandet. Det sker faktisk op mod 4000 gange om året.
Danmarks Statistik oplyser, at 15 personer sidste år mi stede livet i drukneulykker i danske havne. Generelt er sikkerheden i de danske lystbådehavne god. Men arbejdet med at blive en Sikker Havn kommer først i mål, når også kendskabet til redningsudstyret og brugen af det, når ud til alle brugerne. Derfor har Foreningen af Lystbådehavne i Danmark - FLID, med støtte fra Tryg Fonden, denne sommer været ekstra aktiv på de sociale medier med kampagnen: Kan du bruge havnens redningsudstyr? Siden lanceringen er videoen blevet set af ikke mindre end 50.000 personer.
Det er ikke svært at bjærge selv store personer op af vandet med det rette udstyr, men det kræver selvfølgelig, at man ved hvordan det fungerer. Kampagnen har for eksempel vist, at ikke alle ved, at den hvide beholder i midten af de opsatte redningskranse indehol der en kasteline, der skal tages ud, inden kransen kastes i vandet.
Det er heller ikke alle, der ved, hvordan den løse stige med armbe slag kan redde en forulykket eller bevidstløs person op af vandet, hvis den bruges rigtigt. Det er ikke svært, men det forudsætter, at man ved, hvor udstyret kan findes, og hvordan det bruges. Med kampagnen om hvordan redningsudstyret skal bruges, er kend skabet nået langt omkring. Det er målet, at videoen vil fortsætte med at blive delt, så udstyret kan bruges af så mange som muligt.
Sikkerheden i de danske havne ydes generelt stor opmærksomhed. I begyndelsen af september meldte Københavns Havne ud, at de i budgettet for næste år har afsat et tocifret millionbeløb til sikker hed.
I dette efterår har transportminister Trine Bramsen nedsat en ny ekspertgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan antallet af drukneulykker i de danske havne kan nedbringes. FLID er invite ret med og har naturligvis takket ja til at deltage.
Der bruges mange penge og ressourcer på at udvikle sikkerheden i de danske havne. FLID vil arbejde for, at viden og erfaringer fra Sikker Havn projektet udbredes til alle havne i Danmark. Det er vigtigt, at redningsudstyr og brugen af det er så ens som muligt, så uanset hvor i landet du befinder dig, ved du præcist, hvad der skal gøres for at hjælpe en person fra at drukne. ■
•
•
•
•
havnen
•
•
• Deltag i havnens sikkerhedskurser
• Orienter dig om sikkerhedsposterne i din hjemhavn, og i de gæ stehavne du besøger
• Se videoen om hvordan redningsudstyret skal bruges og del den gerne med dine venner på Facebook
• Sørg for at fortøje din båd forsvarligt og lad være med at lægge jer ud for en fast redningsstige (og nej, brug den heller ikke som fortøjningspæl)
• Snak med nabo-skibet om havnens redningsudstyr
• Spørg til din hjemmehørende havns planer for at være, eller at blive, certificeret som Sikker Havn
• Lad eventuelt din badelejder være slået ud, når I ligger i havn. Den kan være en ekstra sikkerhed.
INVITER DR.
et er altid en meget stor og positiv oplevelse at tage sammen på Danske Tursejleres Sommertogt. Der venter altid nogle unikke oplevelser uanset, om man besøger nye steder eller genser allere de kendte. Har du lyst til at være førerhund på et af disse togter, og derved give både dig selv og dine medsejlere en dejlig sejlerferie, så tøv ikke med at kontakte Danske Tursejleres sekretariat.
Vi har samlet en masse gode råd og tips til i en sommertogtguide, som er et fint værktøj i planlægningen. Desuden støttes du med assistance fra vores sekretariatet.
En førerhund er ikke en rejseguide! Det er vigtigt at pointere. Førerhunden lægger et program for turen med afrejse- og hjemkomstdatoer. Førerhunden sørger for, at aftaler undervejs er gjort, og har måske nogle forslag til aktivite ter og seværdigheder, som er værd at besøge. Så er det ellers op til deltagerne at bidrage med den gode og positive stemning og det sociale samvær. Der med forstået, at alle er skipper på eget skib, og alle skal være aktivt deltagen de m.h.t. aktiviteter og arbejdsopgaver. Deltagerne er altså ansvarlige for at hjælpe hinanden med at fylde rammerne ud.
Har du lyst til at være tovholder på førerbåden – eventuelt sammen med an dre? Eller har du ideer til, hvor en spændende og interessant tur kan gå hen? Så tøv ikke. Ring eller skriv til vores sekretariat og få en snak om næste års sommertogt. Danmark er smuk fra søsiden. Men det er de nære udenland ske kyster også. Ring til Danske Tursejleres sekretariat på telefon 70 21 42 42 eller skriv en mail til os på info@dansketursejlere.dk. Så er du godt på vej. ■
TIL BORDS
Du har nu mulighed for at deltage i spændende kurser med Dan ske Tursejlere. Datoerne og kursusstederne er nu faldet på plads. Bemærk, at kurserne bliver afholdt i vinteren/foråret 2023. Læs mere og tilmeld dig på www.dansketursejlere.dk
At benytte en maritim VHF-radio med DSC kræver, at man har bestået Søfartsstyrelsens SRC-prøve. Dette kursus er forberedel sen til denne prøve. Kurset dækker hele pensum til SRC-prøven, og der afsluttes med en prøve.
Sunds Sejlklub
Sejlforening
Hvide Sande Bådeklub
Pris: Kr. 1.275,- inkl. materialer. Dertil kommer prøvegebyr på ca. kr. 500,- til Søfartsstyrelsen
med dette kursus er at gøre deltagerne fortrolige med reglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje, og indlære disse regler med henblik på aflæggelse af teoretisk prøve, som også er inkluderet i kurset. For at deltage i dette kursus skal del tagerne som minimum have duelighedsbevis.
din klub ønske om at krydre forårets klubkalender med en af disse kursustyper, så tøv ikke med at kontakte Danske Tursejleres sekretariat. Vi hjælper gerne med at sætte et kur sus op hos jer.
Du kan stadig nå at sende dine bedste billeder fra årets sej lerferier ind til os.
og
at sejle.
Du kan sende op til
jpg-format. Størrelsen
Søfart, stokroser, sirlige småhuse og se værdig attraktion. Alt sammen rimer dette på ”Dragør”. Den lille idylliske hav neby med den enestående beliggenhed ved Øresund på Amagers sydøstlige kyst. Det første man lægger mærke til, når man anduver Dragør Havn er spiret på kirken, der rager godt op over de lave, gule huse, som byen er så kendt for. Inden fortøjnin gen er på plads ved man, at her er noget særligt at opleve. Atmosfæren er speciel for hele miljøet i og omkring havnen er unik, og findes ikke mange andre steder –om nogen- i kongeriget.
Dragør er formet af historien og afspejler den. Den gamle bys huse, smalle stæder
og gader, pladserne og den gamle havn har i det store hele bevaret sit udsende fra 1700-1800 tallet. Det var sejlskibenes tid, og Dragør var dengang en af Dan marks største og betydeligste sejlskibs byer. Herfra stod skibene ud mod Øster søen og mod den store verden udenfor de danske farvande. Ja faktisk lå der her i middelalderen en af Europas største markedspladser med livlig handel og skibstrafik med Hansestæderne i Nord europa.
Så der er en grund til, at her emmer af maritim historie. Og at byen og omgi velserne har taget form efter de mange mennesker og deres virke gennem tider ne. Og dog har det gamle Dragør bevaret
sit arkitektoniske udtryk fra 1700- og 1800-tallet, hvor skippere, styrmænd og matroser og de forskellige erhverv på land satte deres præg på søfartsbyen.
I dag er Dragør slet ikke på samme måde forbundet med havet. Turisterne sætter deres aftryk på miljøet i sæsonen og er med til at holde gang i restauranter og småbutikker. Tæt på byen ligger både seværdigheder og rekreative områder, der benyttes af mange, mange menne sker. Og vil man have en smagsprøve på storbylivet, så ligger Rådhuspladsen i København under en times bustur væk. Så der er nok af oplevelser, der venter på os, når vi lægger til i Skipperbyen Dragør. ■
TEKST: Frank Flemming Pedersen
uren fra det nordlige Øresund mod Dragør har været forrygen de. Udsigten til land og trafikken til vands og i luften har holdt os godt beskæftiget. Nu ligger den pandekageflade Saltholm om bagbord, og ligeså gør Øre sundsbroen, der forbinder os med vores svenske broderfolk. Vi er ved at nærme os vores destination, som vi har pænt store forventninger til, vil give os fuld plade på oplevelser og aktiviteter.
Vi finder uden besvær en god plads i Dragør Ny Havn (lystbådehavnen), som ligger tæt på den gamle havn, men dog er noget mere stille. Det er ikke fordi, vi ikke vil have liv omkring os, men her i sommerperioden er der bare meget af det i den turistattraktive gamle havn. Dragør Havn anløbes årligt af ca. 7.000 gæstebå
de, som overnatter i havnen. Føj dertil et ukendt antal turistbusser, autocampere og andet rullende materiel fyldt med gla de og forventningsfulde gæster, så har du nok et billede af livet på havnen og i byen.
Sidst på eftermiddagen er der ved at være fyldt godt op i havnen. En hel del svenske fritidssejlere har taget turen over Sundet, hvilket man godt kan forstå. For det er ikke uden grund at folk valfarter til den fine gamle kystby. Den gamle bykerne er blandt de bedst bevarede i Danmark. Ikke mindre end 76 fredede ejendomme samt 5 på havnen vidner om, at Dragør rum mer en historie, der er værd at bevare og fortælle. De snævre gader og smalle gyder ligefrem inviterer til eventyr, og med lidt fantasi tilsat så kan man næsten fornem me, hvordan livet levedes her for 200-300 år siden.
De allerfleste huse her i den gamle bydel er gulkalkede med sprossede vinduer og med hvide gesimser. Soklen er sorttjæret og det røde opskalkede tag har hvidkalket rygning. For at fuldende idyllen så vokser stokroserne fint langs mange husfacader. Med den viden går vi til ro på båden over beviste om, at morgendagens byrundtur bliver meget spændende.
Morgenstunden i Dragør er dejlig fredfyldt, når man tager i betragtning, hvor man ge sejlere, der ligger i havnen. Solen er for længst kommet på himlen, da vi indtager morgenmåltidet på agterdækket. Den står ikke på sild, selv om det havde været nok så passende taget i betragtning, at Dragør fak tisk er kommet til magt og ære via middel alderens sildemarked og al den handel og kommers, der var i kølvandet herpå.
Vi har lavet os en lille liste over seværdig heder, som vi vil aflægge en visit. Vi lader os dog inspirere undervejs og tager en af stikker, hvis chancen byder sig.
Vi går mod den gamle havn, og under vejs kommer vi forbi Stejlepladsen, der af og til stadig er i brug. Fotografier fra omkring år 1900 viser betydelig større aktivitet ved Stejlepladsen end nu. Her reparerede og præparerede fiskerne deres garn ved at koge dem i tjære, hvorefter de blev hængt til tørre på stejlerækkerne.
Ved siden af Stejlepladsen en hel lille by af småskure. Det er fiskerskure, der opstod omkring 1. verdenskrig, hvor de store sejlskibes tid ebbede ud. I stedet optog fiskerbådene nu Dragør Havn, og skure
ne rummede deres grej. Skurbyen har en hovedgade, hvis uofficielle navn er ”Kap selstræde”. Et navneskilt i strædet bærer dog navnet, der skulle være opstået, fordi fiskerne lod kapslerne ligge, når de skulle have en velfortjent forfriskning efter fi sketuren. Derved blev den lille vej efter hånden brolagt med kapsler.
Fra lang afstand så vi det høje tårn med det lille hus på toppen. Nu står vi foran det, og det er såmænd den gamle lodssta tion. Lodseri er et gammelt hverv i Dra gør, som man kan datere tilbage til 1684. I begyndelsen af 1800-tallet opførte man et egentlig lodshus på havnen, og huset blev forsynet med en kvist, hvorfra udsynet til havet var godt. Det markante tårn er fra 1912, mens det oprindelige tårn i dag kan ses som tagrytter på bygningen. Både hus
og lodstårn blev fredet i 1987 - huset har fungeret som Danmarks Lodsmuseum si den 2011.
Nu vi er her, så smutter vi ind på Lods museet for at få lidt mere at vide om den maritime kulturarv ved Øresund. Det er ikke så lige til at passere Øresund, der har mange lavvandede grunde og snævre sejlrender. Det har været en farefuld rejse for den, der ikke kendte farvandene. Men det gjorde folk fra Dragør. Så fra gammel tid har lokale søfolk virket som lodser i Øresund. Dragør Lodseri blev grundlagt i 1684 af Christian V, og fra 1684-1984 har lodseriet beskæftiget 253 lodser.
Museet viser, hvordan lodserne arbej dede. Alle de udstillede genstandene er autentiske. Vi ser blandt andet lodsernes
opholdsstue, kontorer, kortrum med alle de gamle bøger, søkort og lodsbøger. Men der er også skiftende udstillinger. Og selv følgelig også sjove og lærerige aktiviteter for børnene. Vi ser også det gamle køkken med inventar, soveværelser og bad, samt bådsmændenes opholdsrum med udgang til det høje lodstårn.
Der er flere museer på havnen. Dragør Museum har til huse i et af de ældste huse, og her er der historieformidling for alle aldre. Man kan f.eks. fange sild som i middelalderen og navigere et handelsskib rundt på de store verdenshave. Det fore går på en formidlingsskærm. Man kan også beundre lokale maleres kunstværker og gå på opdagelse i de gamle skipperstu er – restaurerede inventarer fra nogle af byens ældste huse.
Ved kajen i Dragør Gl. Havn ligger Elisa beth K571, der i dag er museumskutter.
Elisabeth K571 spillede sammen med an dre kuttere en helt særlig rolle i oktober 1943. Denne måned deltog de nemlig i transporten af flygtninge fra det besat te Danmark til det neutrale Sverige. Ca. 700 jødiske flygtninge kom til Sverige fra Dragør. Elisabeths skipper, Einar Larsen, hjalp omkring 70 flygtninge over sundet, inden han selv var nødt til at flygte til Sverige i 1944. Dragør Museum overtog kutteren i 2003, fik den restaureret og ført tilbage til det udseende, den havde ved søsætningen i 1941. I dag er Elisabeth et af de få kendte tilbageværende skibe i Danmark, som deltog i transporten af flygtninge og en vigtig del af havnemiljøet i Dragør havn.
Alle de nye oplevelser gør indtryk, som skal fordøjes. Vi bruger det som und skyldning for at indtage frokosten her på havnen. Vi nyder atmosfæren i havnen, som stort set er uændret siden 1850. Men dens historie går endnu længere tilbage. Man antager, at det var hollandske bønder
i Store Magleby, der i 1500-tallet anlagde begyndelsen til en egentlig havn, som jo senere hen skulle blive endog meget drif tig. I dag er her blot nogle få fiskere og en lodsstation tilbage i havnen, hvor de deler plads med lystsejlerne.
Og apropos hollænderne så har de sat deres store aftryk på Dragør og omegn. Det er uvist hvorfor, men i 1521 invitere de Christian II nederlandske familier til Amager, hvor de bosatte sig i Store Mag leby. De fik ved ankomsten anvist hele sognet - undtagen Dragør - og fik bl.a. overdraget fuld brugs- og ejendomsret til såvel jord som gård. I de efterfølgende generationer udviklede de det specialise rede amagerbrug og forvandlede Amager til én stor køkkenhave. Man kan se mere om hollænderne i Dragør ved et besøg på Amagermuseet.
Tæt på vores bådplads ligger Dragør Fort,
som påbegyndtes i 1910 for at hindre fjendtligt bombardement af København fra søsiden, beskytte minespærringer i Drogden-renden samt hindre en fjendtlig landgang på Amagers sydkyst. Fortet blev anlagt på en kunstig ø ca. 400 meter fra kysten umiddelbart syd for Dragør. Fortet havde en krigsbemanding på 380 solda ter, som gjorde tjeneste under Første Ver denskrig. Det var armeret med i alt 14 ka noner, som hver onsdag blev prøveskudt. Forinden gik en trommeslager rundt i Dragørs gader og anmodede folk om at lukke vinduerne op på klem, så lufttryk ket fra kanonerne ikke blæste dem ud.
Der er flere ledige pladser i lystbådehav nene, da vi kommer tilbage. Men snart kommer de – sejlerne. Først en. Så et par stykker. Og hen under aften nærmest i sti mer. Dragør drager.
Det er trukket lidt ud med morgenens gø remål. Faktisk var det lidt svært at komme
ud af køjen. Men nu er vi i gang og på vej op mod selve byen for at kigge nærmere på stræder og pladser. Og selvfølgelig se om ikke en af de mange spændende spe cialbutikker og kunsthåndværkere har et godt tilbud.
Fra gamle havn går vi ad Kongevejen, der er den vigtigste handelsgade. Skulle man gå hen og blive brødflov, så kan det også klares her. På Kongevejen står en gammel milepæl med Christian VII's monogram.
Den fortæller, at der, da den blev opstillet i 1789, var 1,5 mil til København.
En lille afstikker fra Kongevejen fører os til Badstuevælen, som har været byens lergrav, hvor beboerne hentede ler til de lerklinede huse.
Ikke langt herfra ligger Jens Eyberts Plads med sit maleriske torv. Skipper Jens Eybertsen levede fra 1756-1811. En af hans stuer med indbo er overført til Dragør Museum. Brønden midt på plad
sen var langt op i 1700-tallet byens eneste offentlige brønd.
Når man studerer bykortet over Dragørs gamle bydel, ser man straks, at gaderne går øst-vest. Husene er sammenbygget i rækker, der også går øst-vest. Vinkelret gennem dette sirlige mønster går stræ derne. Husene ligger tæt og gaderne og stræder er smalle. Der er ikke ruttet med pladsen, for jord var en mangelvare i Dragør.
Ved Strandstræde er der flere små smø ger eller gænger, der går ned mod vandet. Oprindeligt er det trillebørstier, hvor man kunne komme ned til vandet med sit grej. For 200 år siden markerede gaden Strand linien netop strandkanten, og det var ikke muligt at passere der.
Dragør drager, fik vi vist fortalt. Der er så meget mere at se på i denne historiske kulisse. Vi har set noget. Andet må vente. For vi vender tilbage. ■
Denne selvoppustelige og ul tralette redningsvest vil uden tvivl være et hit under træ et. Gør gaven personlig med modtagerens eget navn på ve sten. Model: Spinlock Lite. Kr. 899,-
Praktisk og varm hue med smart lygte, der oplades via USB. Perfekt til at oplyse de mange mørke kroge på båden. Kr. 155,-
Det er ikke bare en god ide at have vesten med, når man smutter en tur ud på brættet - det er også lovpligtigt! Med denne smarte bæltevest har du store bevægelsesfrihed og samtidig sikkerheden i orden. Vesten udløses ved træk i sno ren. Kr. 425,-
Undgå våde håndklæder om bord med dette smarte let vægts-håndklæde, der er tør rer hurtigt efter badeturen. Kr. 115,-
TERMOKRUS
Hvis der er noget, der kan gøre skipper olm, så er det kold kaffe. Undgå nødsituati on med dette smarte termo krus. Kr. 75,-
TOILETTASKE
Praktisk taske til turen op un der den varme bruser efter en dag på vandet. Kr. 85,-
I shoppen finder du også et spændende udvalg af bøger med praktisk viden.
ådan lyder teksten i salgsannon cen til slottet, der netop er blevet solgt. Og man må bare erkende, at beliggenhed, beliggenhed, be liggenhed er et kendetegn og et vigtigt argument for at erhverve denne usædvanlige ejendom –og besøge det. For i annonceteksten, der er gengivet herover, står der også noget an det, som er vigtigt, når vi taler om Valde mars Slot. Der står: historisk. Det er værd at lægge mærke til, når vi lægger vejen for bi det smukke slot.
Rigtig mange sejlere passerer gennem Svendborgsund hvert år. Området er et af Danmarks mest yndede sejladsområder, for ikke blot er her smukt at sejle, der er også mange seværdigheder og attraktioner at besøge, når man gør et ophold. Valde mars Slot er nemt at komme til fra de nær liggende havne i Svendborg, Vindebyøre og Troense.
Her på kanten af nordøst Tåsinge med udsigt til Thurø og ud over Lunkebugten valgte Christian den 4. at bygge renæssan ce-slottet til sin søn Christian Valdemar.
Det stod færdigt i 1644. Sønnen slog sig dog aldrig ned på Tåsinge, og I 1656 døde han i Polen i svensk krigstjeneste. Valdemars Slot skiftede derefter hæn der et par gange indtil 1677-78, hvor den danske søhelt Niels Juel fik skøde på slottet og større jordarealer.
Niels Juel er en af de store danske søhel te. Tilbage i 1676 erobrede den danske flåde, som han stod i spidsen for, den svenske ø Gotland. Men den største be drift må dog siges at være Niels Juels nedkæmpning af en overlegen svensk
flåde i farvandet mellem Falsterbo og Stevns. En begivenhed vi nu kalder Sø slaget i Køge Bugt, hvor svenskerne mi stede 20 skibe uden at et eneste dansk skib gik tabt. Niels Juels sejr vakte op sigt i hele Europa, og sejren var afgø rende for, at Danmark ikke tabte den Skånske Krig.
Niels Juels store bedrifter og erobringer havde gjort ham til en holden mand. Det var penge, som kongen skyldte ham. Der blev indgået en aftale, hvor Niels Juel af kongen fik overdraget part i hovedgården Valdemar Slot samt større jordområder. I
1678 kunne søhelten erhverve skødet til slottet af to københavnske købmænd. Slot tet har siden da tilhørt Juel-slægten.
Niels Juel´s sønnesøn, Kammerherre Niels Juel, boede på slottet fra 1723 til sin død i 1766, og det var i den periode at slotsanlægget med de statelige porthuse, den kunstige sø foran slottet, vogn- og staldlængerne langs søen og den kønne tepavillion ved stranden, blev skabt.
Valdemars Slot er omgivet af en smuk landskabspark med brede plæner og flotte gamle høje træer samt skov, hvor der er adgang fra kl. 6 morgen til sol nedgang. Dyrelivet kan – med forsigtig færden – opleves tæt på. Her er mange fasaner, råvildt, dåvildt, rovfugle, yng lende havørne.
Syd for Valdemars Slot ligger Nørresko ven, som var centrum for afslutningen af den ulykkelige kærlighedshistorie om Elvira Madigan og den svenske adelsmand og løjtnant af det Skånska Dragonrege mentet Sixten Sparre i 1889. Historien om cirkusprinsessen og linedanser Hedvig (kunstnernavn: Elvira) Madigan sluttede her på Tåsinge, hvor Sixten skød Elvira og sig selv. Parrets hemmelige kærlighedsfor hold sluttede, da de måtte flygtet til Troen se. Pengene var brugt, og den deserterede Sixtens bøn om flere midler fra familien i Sverige blev afslået. Fallit og uden frem tidsudsigter tog Elvira og Sixten den 20. juli på en skovtur med madkurv i Nørre skoven. Resten er historie. I Nørreskoven er der er rejst et monument over Elvira Madigan. På Landet kirkegård er Sixten Sparre og Elvira Madigan stedt til hvile.
Syd for slottet ligger en lille anløbsbro, hvor Sundfærgen M/S Helge lægger til og sender forventningsfulde turister ud i de dejlige omgivelser. Alle har de nydt turen fra Svendborg over Vinde byøre, Troense, Thurø og til Valde mars Slot. Veteranskibet er fra 1924 og blev i maj 2012 udpeget til et beva ringsværdigt skib af Skibsbevarings fonden.
Nogle afslutter slotsbesøget med en svalende dukkert og en afslappende stund ved Slotshagen Strand, der ligger bag Tepavillonen lige neden for Valde mars Slot. Stranden er børnevenlig og der er en meget fin udsigt over Lunke bugten mod Langeland og mod Thurø. Her kan tankerne følge de mange fri tidssejlere på vej mod nye eventyr. ■
I Nørreskoven er der er rejst et monument over Elvira Madigan.
Anløbsbroen ved Valdemars Slots hvor M/S Helge lægger til.
Valdemars Slot er flot i sig selv, men omgivelserne gør oplevelsen af slottet større.
rets Sommertogt er for længst afsluttet. Det tre uger lange togt, der bragte deltagerne fra Femø til Tyskland og Polen for at slutte på Bornholm, er nu blot minder. Men for de fleste er det minder, der har sat sig fast. Sommertogtdebutanterne Birgit Dalgas og Irving Bø gild sætter disse ord på de tre uger i Østersøen.
- Sommertogtet var en rigtig god oplevelse. Vi har set meget nyt, prøvet nogle ting af og mødt nye mennesker i hyggeligt samvær, fortæller Birgit Dalgas og Irving Bøgild. Parret var forud for tu ren lidt betænkelige ved, om den sociale komsammen på den forholdsvis lange tur – i tid og afstand – ville levne plads til ale netid. Men de bekymringer var heldigvis forgæves.
- Der var en helt fin balance mellem de fælles aktiviteter og så den tid, vi kunne tilbringe med vores egne gøremål. Det var så fint afstemt. Vi havde cykler med og nød at køre rundt og suge indtryk til os. Stoppe op, når der var noget interessant - køre vi dere, når vi syntes, siger Birgit. Irving supplerer: - Der var et godt sammenhold på turen. Det var hyggeligt at være sammen med mennesker, der har samme interesse som én selv. Det gik der meget god tid med.
Endnu et debutantpar er vendt hjem fra Sommertogtet med gode oplevelser og positive minder i bagagen. Mona og Jesper Hviid Christensen kan kun give deres varme anbefalinger videre.
- Vi havde en helt igennem dejlig tur med nogle fornøjelige men nesker. Alle var nemme at omgås, og vi fik hurtigt etableret et godt sammenhold og en god rytme. For det meste sejlede vi 4-5 timer og ankom i god tid i havnene, hvor vi fik gode pladser i nærheden af hinanden. Nogle fik en morfar mens andre helli gede sig andre gøremål. Ved 17-tiden var der fællesmøde om morgendagens program, hvor vi i fællesskab fandt ud af, hvad der skulle ske, lyder det fra Mona og Jesper Hviid Christensen.
Begge er glade for have besøgt stederne i Tyskland, Polen og på Bornholm. Flere af stederne var de ikke kommet, hvis de skulle have være alene afsted.
- Det giver mere sikkerhed, når man sejler mange sammen. På denne tur har alle været meget hjælpsomme, hvis der opstod problemer. Det gav tryghed ombord, siger Jesper. Ægteparrene har i den grad fået deres forventninger indfriet og mener, at flere skulle prøve et Sommertogt. ■
angfoldighed må være det ord, der kommer tættest på at beskrive Øresunds dyreliv. Store og små væs ner lever på og under vandet her, på tærsklen mellem Kattegats saltvand og Østersøens brakvand. Blandt de større havpattedyr finder vi sæl, gråsæl og marsvin. Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Øresund. Marsvinet er derimod den mest almindelige hval, og den eneste der med sikkerhed yngler her.
Fuglelivet er stort og flot. Man kan observere de vilde havfugle: suler, lommer, alke og lomvie. Andefugle er her også i stort tal. Både edderfugle, sortænder og fløjs-ænder ser man forsvinde under vandoverfladen i søgen efter føde. Og retter man i efter året blikket mod himlen, så er der gode chancer for at se store rovfugle på træk fra Sverige til Danmark.
Men der er andre store, sjældne havdyr, som er dukket op i Øre sund. Så der er al mulig grund til at slække lidt på skødet og tage et par omdrejninger ud af motoren, når turen går gennem sundet.
Tunen er tilbage i Øresund og tilfører endnu en unik naturop levelse til turen på vandet. Siden starten af 1960´erne har den blåfinnede tun nærmest været forsvundet fra farvandet, men de senere år er den blevet en hyppigere gæst takket være en øgning af bestanden i Nordatlanten. Tunen trives, hvor der er gode fø demuligheder. Og det er der i Øresund, hvor sild, hornfisk og makrel findes i store mængder. Det er guf for den store fisk, der kan veje op mod 200-400 kg eller mere og måle 2,5 meter. Og så er den en hurtig svømmer, som skyder en fart på op mod 80 km i timen, hvilket gør den fortjent til sit tilnavn: Havets blågule torpedo. Om efteråret vandrer tunen tilbage mod Middelhavet.
Den blåfinnede tun har sine yndlingssteder i Øresund, og her er der også bedst chance for at se de store fisk springe ud af vandet. Hele den svenske side af Øresund samt i sejlrenderne er tunter ritorium. Og befinder man sig på det smalle sted mellem Hel singør og Helsingborg, kan man se den blågule torpedoen jage rundt med makrel og sild. Men også ud for Hornbæk Plantage er tunen i vigør. Kig efter de store, hvide plask, som tunen af stedkommer, når den springer. De kan ses vidt omkring under gunstige forhold.
Det bedste tidspunkt for at se tun er tidligt morgen og aften i månederne august, september og oktober.
Efteråret er også tidspunktet, hvor havfuglene er i fokus, når de er på træk. Også i Øresund dukker disse fugle op. og særlig én påkalder sig opmærksomhed. Sulen er den største havfugl vi har, og den er i fremgang. Den er mest almindelig omkring Skagen, vestkysten og i det nordlige Kattegat, men når de rette vejrfor hold er til stede, kan den opleves talrigt i Øresund. Det er flot at se, når sulerne jager deres bytte. Fra stor højde samler den vin gerne langs den missilformede krop og styrtdykker mod over fladen ned midt i en fiskestime, og fanger fisken et godt stykke under overfladen.
Se mere om Øresunds unikke natur på Øresund Nord: Områdeblaaoplevelser.dk
Frank Flemming Pedersen
Søren Larsen
Oplevelser og aktiviteter i udvalgte områder i Danmark beskri ves på en interaktiv hjemmeside, der også vil fungere som et forum for deling af natur- og kulturoplevelser relateret til pro jektet. Hvert af de mange områder beskrives med fokus på:
• Den unikke natur i området (f.eks. et fuglereservat, stenrev, vådområder)
• Hvilke dyrearter man kan opleve (f.eks. sæler, marsvin, hav fugle)
• Hvilke plantesorter, man kan se (f.eks. sukkertang, ålegræs banker, ribbeblad)
• Hvilke kulturoplevelser, der måtte være i nærheden (f.eks. resterne af en vikingboplads på lavt vand)
• Sværhedsgrad af aktiviteten/ruten
• Hvad man skal medbringe/være opmærksom på
• Blå Oplevelser er støttet økonomisk af Nordea-fonden, Fri luftsrådet og Danske Tursejlere
Harmonisering og koordinering stod højt på dags ordenen, da Nordisk Bådråd holdt sit årlige møde i Haugesund i Norge. Det var tydeligt, at behovet for at formulere en fælles holdning til mange af de udfor dringer, som fritidssejladsen står over for, lå deltager ne stærkt på sinde. Og der var da også en god debat om fælles fodslag f.eks. om alkohol, kompetencebevi ser, bådregister, bådskat, gamle både til destruktion, bundmaling og obligatorisk redningsudstyr om bord på fritidsbåde.
STIGENDE POLITISERING
- På et tidligere rådsmøde har medlemmerne vedtaget, at Nordisk Bådråd var det naturlige forum til at drøfte fælles udfordringer samt dele vores erfaringer. Det blev i høj grad understreget på det netop afholdte møde. De respektive lande kan og vil bruge de vigtige erfaringer i kommunikationen til de folkevalgte politikere, siger Leif Nielsen, der er forretningsfører i Danske Tursejlere.
Det er den stadige politisering af fritidssejlerområdet – bl.a. på miljøområdet, søsikkerhed, uddannelseskrav m.m. – gør det nødvendigt for de nordiske lande at finde et fælles fodslag, så or ganisationerne kan stå stærkt overfor politiske tiltag.
På det aktuelle møde blev der blandt andet talt om miljøproble matikker i forbindelse med benzin/diesel motorer contra el mo torer. Men også om de norske erfaringer med indføring af et nyt krav om et kompetencebevis for høj hastighed til søs.
- Og som altid – fristes man til at sige - blev det drøftet, hvordan vi får budskabet om sikkerhed til søs ud til vores medlemmer. Her kan vi aldrig få gode ideer nok på bordet, siger Leif Nielsen. ■
Vi kører overalt...
Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.
Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 Eller udfyld kontakt formularen på www.baadvurdering.dk 10% rabat til medlemmer af Danske Tursejlere.
Ved Limfjorden findes der hund redvis af kilometer kystlinje, en perlerække af hyggelige lyst bådehavne, naturoplevelser på vej ind på UNESCOs verdens arvsliste, geologiske vidundere og et uendeligt antal etablerede vandre- og cykelruter, som vil lede dig frem til oplevelserne, der venter rundt om hvert hjørne. Hvem ved, måske du finder et fossil på Fur, Mors eller ved Ertebølle Hoved i det æld-gammel moler.
Moler breder sig dramatisk i den vestlige del af Limfjordsområdet fra Silstrup over øerne Mors og Fur til Ertebølle i Him merland. Flere steder langs kystlinjen hæver de karakteristiske molerskrænter sig over vandet. Så smid ankeret i Ejerslev havn, som er Danmarks eneste havn med en lagune lige i bag-haven, som tydeligt giver et indblik i naturens vilde skabnin ger med molerskrænter.
Limfjordlandet er det perfekte sted for
livsnydere og naturelskere. Her finder du masser af charmerende lystbådehavne, som er gode udgangspunkter for oplevel ser inden på landet, når den smukke og varieret natur skal udforskes.
Tag f.eks. et stop ved den lille havneby Hvalpsund med sin dejlige badestrand, lækre ishus og kro, som vil være et op lagt valg til at undersøge Louns Halvøen. Louns Halvøen ligger længst mod syd ved Himmerlands vestkyst, som byder på mange skønne afmærkede ruter ved Uhrehøj eller Myrhøj plantage. Her kan du også lægge vejen forbi Herregården Hessel fra 1800-tallet, der om sommeren forvandles til et levende museum, hvor du kan være med til arbejde på gården. Eller stop ved Gyldendal havn på Salling, hvor du finder en lille perle med udsigt til Venø og Thyholm. Her vil du komme til et skønt naturområde med badestrand, et mindre moderne havnekontor og cafe. Gyldendal havn vil være et godt udgangs punkt for de dejlige oplevelser på vest Sal ling med blandt andet Middelalderbor gen, Spøttrup Borg.
Der er flere vidunderlige attraktioner om kring havnene i Limfjorden, som tager dig med på en tidsrejse tilbage i tiden. Så læg til kaj i Løgstør eller Rønbjerg, som er et godt udgangspunkt for at lære mere om menneskets
og Ertebølle Kul turen med en tur til Ertebølle, hvor Sten aldercentret ligger. Vil du rejse længere frem i tiden, så smut forbi vikingernes
Der er smukke kyststrækninger i Limfjorden.
Ringborg Aggersborg. Aggersborg er den største og den første af Harald Blåtands fem ringborge. Udsigten over Limfjorden og landskabet fra Aggersborg forklarer tydeligt borgens placering, som er intet mindre end imponerende.
Er du til endnu flere kulturhistoriske oplevelser fra fortidens fodspor, så er et stop ved Oddesund Kultur Landskab oplagt. Oddesund er et kystområde med stor betydning under 2. ver denskrig, hvor der i dag findes ca. 30 bunkers, som repræsente rer de forskellige regelbautyper. Her kan du tage på opdagelse i flere af bunkerne, samt besøge Grisetå Odde Fyr eller Oddesund oplevelsestårnet, som er indgang til Geopark Vestjylland. Ved Geopark Vestjyllands optagelse på UNESCOs liste over Globale Geoparker følger en anerkendelse af områdets store landskabeli ge værdier med geologi i verdensklasse, storslået natur og fortæl linger om, hvordan mennesker har bosat sig i dette område, som er præget af stærke naturkræfter.
Limfjorden har højt til himlen, tid, rum, ro og plads til at trække vejret frit. Få pulsen op eller tid til at puste ud i naturens atmosfære og kom hjem fra sejlereventyret genopladet. Langt væk fra hver
Ejerslev havn.
dagens stress og jag. Uforstyrret kan du gå på opdagelse i naturen, være ét med omgivelserne og være alene. De mange hemmelige steder, du kan besøge, afspejler, at denne smukke egn ikke er tæt
beboet, hvilket gør oplevelserne ekstra særlige og eksklusive for dig. Så elsker du kulturen eller at være i naturen og kan du lide at være aktiv på turen, så er Limfjordsområdet helt perfekt til skønne oplevelser! ■
Elise Søbys forskellige dramme understreger
julestemning.
et dufter af appelsin, nelliker og alskens skønne krydderier. Og det smager stærkt og godt af ek sotiske egne og varmer i knogler og sjæl. Det er den danske julesnaps, som i utallige fortolkninger klæder det traditionelle danske julebord. Få højti der kalder hjemmebryggeren frem i os som julen. Der måles og vejes og blandes og vurderes i man ge danske køkkener, så højtidens snaps kan få rette smag og farve. Og så silden og osten kan få selskab af den styrkende drik med de mange smagsnuancer.
Julen har sine traditioner, og selv om mange af dem er im porteret fra udlandet, så er der stadig nogle ærkedanske. Julemærket, juleplatten og æbleskiven er pæredanske, selv om juleplatten findes i en tysk variant og julemærket efter hånden findes i 100 lande. Julesnapsen har dansk oprindelse og tilvirkes i de små hjem. Men der produceres julesnapsen også i stor målestok. Aalborg Jule Akvavit er efterhånden blevet en institution – en tradition, som startede tilbage i december 1982.
For nogle er firmaets julesnaps en uundværlig klassiker, når julebordet dækkes op. For andre er det også et samlerobjekt på grund af flaskernes særlige og unikke design. For selv om Akvavitten hvert år bliver lavet efter den samme oprindelige opskrift, så er udsmykningen af flaskerne noget særligt fra år til år. Disse elegante flasker leveres ligeledes i en elegant og specialdesignet indpakning, som understreger julens stemning og temaer. Juleakvavitten har en høj alkoholprocenten. Den ligger helt præcist på 47,4 %-vol., hvilket nok kan sætte gæsterne i ju lehumør. Desuden er akvavitten fremstillet på destillat af kommen- og dildfrø og koriander. Så er der lagt op til en festlig og smagfuld julefrokost.
Selv laver jeg ikke julesnaps men foretrækker at servere flere forskellige drammer til højtidens frokost. Jeg har gerne 1012 forskellige drammer lavet af essenser, som jeg har samlet og lagret i løbet af året. Der er ikke noget mere hyggeligt end at servere en dram, måske malurt, hvor man kan tænke sig tilbage til en dejlig sommerdag ved en strand. For eksempel på Ærø, hvor Ærøboerne mener, man kan samle den bedste malurt på Eriks Hale. Den er god til sild. De urter, der sam les ved vandet, bliver serveret til sild.
• Send os din
• Fortæl en særlig
samlingen
• Send gerne billeder
• Send materialet
og
mærket ”Krydder urtesnaps”.
• Ekspertpanelet vil udpege
smagsprøve.
• Ekspertpanelet og overdommer
Eller en dejlig slåen, som skal plukkes i september/oktober. De kommer en tur i fryseren et par dage for derefter træk ke i smagløs snaps eller vodka. Den er skøn til en lun retigen krydret med historien om, hvor den blev plukket. Ikke mindst scorer valnøddesnapsen store point til ostemadden. Naturen rummer en overflod af muligheder her om efter året, så det er bare med at komme ud og få samlet forråd, som kan fortælle en historie sammen med nydelsen ved ju lebordet.
Søby vælger
af konkurrencen.
Skål, velbekomme og glædelig jul. ■
