Velkommen ombord til nye medlemmer fra Danmarks Fritidssejler Union. Fra 1. juni i år er fusionen mellem Danske Tursejlere og Danmarks Fritidssejler Union trådt i kraft, og det betyder, at vi nu kan byde rigtig mange nye medlemmer velkommen i sejlerfællesskabet. Med fusionen kan vi nu forene kræfterne og bruge dem til at varetage fritidssejlernes sag. Det gør os både bedre og stærkere.
Fritidssejladsen har vind i sejlene for tiden. Vi ser mange sejlere på vandet og flere kommer til – ikke bare til sejlerlivet generelt, men også til Danske Tursejlere. Udover vores nye familiemedlemmer fra DFU, har vi nemlig budt hele 447 nye medlemmer velkommen i juni blot, hvilket er det højeste antal nogensinde for denne måned.
Mange steder skyder der desuden initiativer frem, som har til formål at introducere potentielle nye sejlere til at tage del i fritidslivet på vandet. Og initiativer, der samler sejlglade danskere i fællesskaber, der handler om at sejle sammen – også selv om man ikke har båd selv.
Det bakker Danske Tursejlere op om. Ja faktisk er vi en del af disse initiativer, hvilket årets Sommertogt for singler er et fint eksempel på. I det hele taget er Sommertogterne et udtryk for, at vi gerne vil sejle sammen og tage del i fællesskabet.
Også denne sommer har de danske havne været velbesøgt, og da sæsonen varer et godt stykke tid endnu, så er der rigelig tid til at suge indtryk fra de danske land og vand til sig. Husk i den forbindelse, at du kan være med i vores traditionsrige konkurrence om Årets Havn. Giv din stemme til en havn, der har gjort et indtryk på dig. Måske du vinder en af de fine præmier.
Savner du inspiration til den næste sejlerferie eller den næste smuttur, så kig forbi på vores blaaoplevelser.dk. På film og i tekst kan du møde en lang række destinationer, som giver sejladsen et
SEKRETARIATET
ekstra eventyr med på turen. Du kan også kigge i vores medlemstilbud, om der skulle være en attraktion, du kunne sætte kursen mod, og hvor du kan få medlemsrabat ved besøget. Det kunne f.eks. være til Sverige, hvor skærgården lokker med stor natur og åben himmel. Frister det dig, så gør brug af vores samarbejde med Svenska Kryssarklubben. Du får 50 % rabat på medlemskab af Kryssarklubben og dermed adgang til mere end 240 af de blå bøjer langs de svenske kyster og i de større søer.
Ser vi lidt længere frem, så byder efteråret og vinteren også på kurser og foredrag i regi af Danske Tursejlere. Vil du f.eks. vide mere om ankringens kunst og herligheder, så er der foredrag med Thomas Veber om ”Ankerliv” fire steder i landet. Hold øje med tilbuddene på vores hjemmeside.
Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn
Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk
Mandag – torsdag 9:00-15:00
Fredag 10:00-13:00
TLF. 70 21 42 42
Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.
FORMAND
Leif Nielsen
Mariehønevænget 8
5260 Odense S
Tlf. 40 16 30 09
leif@dansketursejlere.dk
SERKETARIATSCHEF
Sune Abelgren Olsen
Tlf. 51 43 86 36
sune@dansketursejlere.dk
Nye vinde blæser i Lynæs
På besøg hos Fornæs Ship recycling
Danmarks Motorbåds Union fra historiebogen
Fra DMU via DFU til DT 9
Blandt de første til blandt de største
Nu skal Årets Havn 2023 findes
Batteri og lader til din båd
Må du bruge din grill på båden i havnen?
Vindskift tænder sejlerglæden hos udsatte unge
For svaj i Sverige: Allemandsretten gælder også på vandet
Allemandsretten giver muligheder
Rabat på turbøjer i Sverige
Ses vi på Copenhagen Boatshow?
Båden er vores hjem
Dejlige Djurs – for dyr og børn og voksne
Ankring under åben himmel
SejlSikkert søsætter ny kampagne:
Vi kan ikke passe på alle, men alle kan passe på nogen
Styr på teknikken gi'r en sikker ankring
Krydr sejlerferien med Blå Oplevelser
Uheldigt kranløft skader lystbåd
Stramninger på klapområdet
Danske Tursejleres Sommertogt for børn
Leg, latter og masser af venner
Hvad livet på langtur har lært os
Gå med opdagelse med nye medlemstilbud
Få rabat på oplevelser og udstyr Maritimt
TURSEJLEREN
Udgives af Danske Tursejlere
ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk
Ansv. i henh. til Presseloven:
Sune Abelgren Olsen
REDAKTION
Redaktør: Frank Flemming Pedersen
Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk
ANNONCESALG
Danske Tursejlere v/ Jens Greisen
Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg
Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk
TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT
FFP Kommunikation
www.ffpkom.dk
Tlf: 20 44 12 39
TRYK
PE Offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 04/23 – 15. november 2023
FORSIDEN
Foto: Thomas Veber
Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42.
Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.
Miljøet omkring lystbådehavnen har de senere år undergået en forunderlig forvandling fra en lokalitet, der hvilede i sig selv, til et spændende center for aktiviteter på vandet. En del af denne forvandlingen skyldes ikke mindst de to tvillinger Jeppe og Johan Ingversen, som med etableringen af Lynæs Surfcenter har sat gang i en kædereaktion af nye aktiviteter i det gamle fiskerleje.
- Vi er ikke alene om at tænke og handle i nye baner her i Lynæs. Men det er korrekt, at vi er med på den bølge af virkelyst, som lige nu kendetegner byen og havnen, siger Johan Ingversen, da vi møder ham i restaurant Madbaren i Lynæs Havn.
NYT PÅ HAVNEN
Her fra restauranten, som han ejer sammen med bror Jeppe, er der 3 x beliggenhed med udsigt ud over havnen og til den høje Skuldeklint, som ligger ved kysten øst for havnen. Brødrene åbnede Madbaren i 2022, hvor de kan byde sejlere og landgæster på et menukort, der tager udgangspunkt i det italienske og nordisk køkken med årstidens små deleanretninger, surdejspizzaer og lokale pastaretter. Madbaren er blot et af de initiativer, som Ingversen-brødrene har sat i søen de sidste 10-12 år. For rejsen startede faktisk på vandet.
- Både Jeppe og jeg har altid været passionerede surfere. Fra vi var helt unge, har vi brugt meget at vores fritid på wind- og kitesurfing og lommepengene på udstyr. Senere arbejdede vi som kitesurfinstruktører og startede omkring 2011 Lynæs Surfcenter
bag Den Gamle Købmandsgård, forklarer Johan på vejen fra Madhuset til Surfcentret.
ET MØDESTED
Netop Den Gamle Købmandsgård er omdrejningspunktet for mange af de nye spændende aktiviteter og oplevelsesmuligheder, der er kommet til Lynæs de sidste ca. 10 år. Og som altså giver nyt og uvant liv til området. Lynæs borger ellers for – som navnet antyder – ly for vejr, vind og omskifteligheder bag de høje skrænter på næsset ved indsejlingen til Isefjorden. Men forandringens vinde har altså indfundet sig.
- I Købmandsgården har mine forældre drevet købmandsforretning i en del år. Da det ikke mere var rentabelt, indrettede vi lokalerne til det, det er i dag: Et surfcenter med undervisning i vandsport, udlejning af udstyr, butik, café og mulighed for overnatning i glampingtelte eller hytter. I surfcentret kommer folk, mødes med hinanden og får en bid brød og en hyggelig stund, forklarer Johan, mens han nikker til et par gæster i caféen.
Surfere på vandet, cool stemning i surfcentret og lækker mad på havnen. Lynæs har vind i sejlene.
Der er en god afslappet stemning på Surfcentret. En god tilbagelænet vibe, som det nok hedder på surferlingo. Her forenes de rutinerede med de uprøvede med samme udgangspunkt, nemlig at have en god og fornøjelig tid på vandet. Har man ikke alt udstyret selv, så kan man leje sig til det i surfcentret. Det er blot at sige til.
- Vi har ønsket at tilføre miljøet her en livsstil med inspiration fra surferlivet og samtidig skabe et sted med fællesskab for de mange. Vores aktiviteter kan tilpasses til de sværhedsgrader og udfordringer, man nu en gang ønsker. Dette er ikke Cold Hawaii, hvor profferne og livsstilssurferne udfolder sig. Hvis der er vind, kan man surfe, og hvis der ingen er, så er der kajakkerne. Der sker altid noget på vandet, siger Johan.
Caféen afspejler fint den ønskede livsstil. Med sine gamle vinduer og de hjemmegjorte borde og bænke i genbrugsmaterialer signaleres netop den afslappethed, som mange søger. Udenfor er der bygget en skaterrampe, og siddepladserne i flere højder er lavet af paller. Her er der i sæsonen optræden af kunstnere og forskellige events.
Der sker noget i Lynæs i disse år. Det er som om lynet er slået ned. Virkelysten og modet til at skabe nye miljøer og fællesskaber har fået tag i det stille samfund. Og stadig flere besøgene fra nær og fjern søger til den sydlige pynt på Halsnæs – mod Lynæs. Og det er der en grund til. Lynæs er et ophold værd. ■
Kresten Hjelm tager venligt imod Tursejlerens udsendte på et besøg og rundvisning hos Danmark største virksomhed indenfor skibsophugning ”Fornæs Ship Recycling” i Grenå.
Med godt skjult jysk stolthed præsenterer Kresten indholdet af sit livsværk i de store haller på Rolshøjvej. Det er her alt - stort som småt - maritimt udstyr fra ophuggede skibe lagres. Kæmpemæssige motorer, gear og hydrauliske anlæg fremstår i skøn forvirring sammen med skibskokkens røremaskine, gamle koøjer i bronze, overlevelsesdragter, kompasser og sågar hammerskafter. Men tag ikke fejl – næsten alt er registreret og velordnet i datasystemer, hvorfra kunder over hele verden kan finde manglende reservedele.
- Alle større dele har sin egen logbog i vores system, så det er muligt for købere at få baggrunden inden et køb, siger Kresten, som har et helt liv og dyb indsigt i branchen.
Kresten drev fiskeri fra eget skib i 40 år, før han sammen med sin nu pensionerede kollega Peter Niemann lidt tilfældigt kom i gang med skibsophugningen. Deres eget skib skulle ophugges, og i 1993 valgte de modsat alle andre selv at gøre det. Det blev startskuddet for den nu 25 mand (M/K) store virksomhed på havnen i Grenå, som i dag modtager omkring 30 skibe årligt til ophugning. Gennem tiden har mere end 1.500 skibe mødt sin endelige skæbne hos ”Fornæs”, som firmaet i almindelighed kaldes – efter Jyllands østligste punkt lige udenfor Grenå med Fornæs Fyr.
- Panoramaudsigten fra kontoret mod øst over Kattegat og Fornæs er en del af lønnen for medarbejderne, udbryder Kresten med underspillet jysk humor, da Tursejlerens udsendte falder lidt i svime over udsigten set gennem en tysk militærkikkert af stor model, som står fast opstillet ved vinduet.
MILJØ OG SIKKERHED I HØJSÆDET
Fornæs er en af Nordeuropas få certificerede ophugningsvirksomheder – et kvalitetsstempel som heldigvis vægtes stadig højere af kunderne, selvom ”det godt nok koster meget papirarbejde”, som Kresten udtrykker det. Fornæs håndterer totalophugning af skibe optil ca. 150 m længde. Grænsen sættes dog mest af den 25 m bredde bedding i det inderste af havnen. Skibets længde er egentlig lidt underordnet. Kresten fortæller:
- Hvis den er rigtig lang, tager vi bare skroget i sektioner. Men inden skibet når beddingen, er der gået en lang proces med først køb, sejlads af skibet til Grenå, fjernelse og sortering af alt indre og ophugning af overbygningen. Så på den måde kommer skibene oftest til at ligge i kø i havnen, inden de når frem til den sidste opskæring af undervandsskroget på beddingen.
I øjeblikket ligger der for eksempel to udtjente supply-både fra Mærsk og fire fiskeskibe i havnen udenfor beddingen, som hver er nået til forskellige stadier af ophugningen.
En helt ny 50 m høj, eldrevet kran på beddingen klarer nu at løfte hele 100 tons med en rækkevidde på 47 m og giver således mulighed for at opskære jernet i større blokke. Kranen er opkaldt ”Hans” efter Krestens nu afdøde gravhund, som fulgte ham på arbejde gennem 17 år.
80 % GENBRUG
Hos Fornæs genbruges op imod 80 % af et skib. Enten som reservedele eller sorteret efter materiale – primært stål og jern – som så sælges til dagspris for omsmeltning og brug i nye ting. Fornæs har også fundet sin egen niche i dette arbejde, hvor smedeværkstedet f.eks. adskiller motorer og renoverer ædle komponenter, som så kan leveres Worldwide til trængende kunder.
På kontoret hænger et verdenskort fyldt med nåle over alle steder, Fornæs har solgt dele til. Så det er ikke bare i lille Danmark, virksomheden er kendt! Ophuggede skibe rummer også meget udstyr til brandbekæmpelse: Masker, iltbeholdere, slanger og alverdens forskruninger giver skibene hjælp til selvhjælp i en nødsituation. Alt dette ender også hos Fornæs.
For nyligt donerede virksomheden en hel lastbil med sådant udstyr til Ukraine. Der var kun en enkelt nål i Rusland og adspurgt, var svaret blot: ”Dem handler vi ikke med”.
Som lystsejler er det svært ikke at blive betaget af alle de mange komponenter, et moderne skib består af, og som findes i de store haller hos Fornæs.
- Alle er velkomne til at kigge ind, og vi aftaler altid også gerne besøg af interesserede grupper, understreger Kresten.
Et godt råd fra Tursejlerens udsendte er dog at afsætte god tid, for du bliver med garanti grebet af stemningen i ”skattekisten”. Og måske finder du netop det kompas eller andet ”must have”, som du har været på udkig efter længe. ■
Side 6-7
På besøg hos ”Fornæs Ship
Nedenstående skal på en eller anden
FORNÆS SHIP RECYCLING Vil du se en Scan QR-koden og se
Vil du se en Scan QR-koden og se film om Fornæs Ship Recycling.
MARKANTE MÆRKESAGER, FINE FODAFTRYK OG FOKUS PÅ FRITIDSSEJLERNES SAG HAR VÆRET ET GENNEMGÅENDE TRÆK I UNIONENS HISTORIE.
KAMPEN MOD BENZINAFGIFTEN
Danmarks Motorbåds Union blev startet den 15. oktober 1932, hvor afmønstrede skippere besluttede at danne foreningen med det idealistiske formål at være talerør overfor myndigheder og at virke for en samling af fritidssejlerne - nationalt såvel som internationalt. En henvendelse til marinen med tilbud om at udføre ordonnanstjeneste, blev høfligt afslået med begrundelse i materiellets standard og manglende navigationsfærdigheder.
DUELIGHEDSBEVIS
Erkendelsen af, at motorbådsfolket ikke var navigatører, førte til udvikling af Danmarks første navigationsundervisning tilpasset fritidssejlere med prøveaflæggelse. Duelighedsbeviset var skabt.
Af historiebøgerne fremgår det, at kontingentet var 0,50 kr. pr. båd! Den første mærkesag var kampen om brændstof til fritidsbåde. Efter 2. verdenskrig var der knaphed på brændstof, og regeringen indførte derfor benzinafgiften som et middel til at regulere forbruget. DMU kæmpede i fællesskab med Dansk Sejlunion imod denne afgift, og i nogle år blev der udbetalt refusion af benzinafgift til klubberne, men denne refusion blev stille og roligt udfaset.
MOTORUNDERVISNING
Kendskab til og driften af moto rer var ligeledes næsten ikke eksi sterende. Men DMU etablerede Danmarks første civile motorundervisning, og udgivelse af den røde Motorlærebog blev målrettet til fritidssejlernes behov og prøveaflæggelse i motor lære. Motorbeviset var skabt og er stort set bevaret uændret for eftertiden.
RADIOKURSERNE
Radioer i bådene begynder at ind finde sig, efter at udbredelsen af wal kie-talkien tager fart, og siden er det fast monterede radiostationer ombord i bådene. VHF radioen var kommet til, og VHF kurset
blev indført. Dette benytter DMU til at foreslå etablering af radiokurser og tilhørende certifikater, således det hele ikke ender i ”wild-west” lignende tilstande.
SIKKERHED TIL SØS
Med hensyn til sikkerhed i bådene satsede DMU foruden undervisning også på at få oprettet et organ til propaganda for at udbygge regler for at færdes på vandet især i småbåde. DMU var derfor med til at stifte Søsportens Sikkerhedsråd under Søfartsstyrelsen. DMU var fra starten med i forretningsudvalget – en post som Danske Tursejlere i dag bestrider.
Bådforsikring var ligeledes en mærkesag, og DMU var med til at tage de første spæde skridt til de obligatoriske ordninger for ansvarsforsikring, vi kender i
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Sideløbende med de nationale indsatser havde DMU også antennerne rettet mod de nordiske lande. Efter flere indledende manøvrer lykkedes det den 30. november 1969 i samarbejde med de fire nordiske lande at stifte Nordisk Bådråd. Rådet var en pendant til Nordisk Råd, som også blev stiftet på stort set samme tid, og formålet var meget enkelt: ”I samarbejde med de nordiske bådorganisationer drøfter vi og finder ”best praksis” i en lang række situationer”.
DMU, DFU, DT
Gennem mange år var DMU det naturlige samlingssted for de fritidssejlere, der ikke sejlede kapsejlads. DMU udviklede sig gennem årene, men i 1992 forårsagede uenighed i bestyrelsen for DMU - Danske Fritidssejlere, at der blev stiftet to nye organisationer – Danmarks Fritidssejler Union (DFU) og Danmarks Tursejlerforening. Sidstnævnte skiftede senere navn til Danske Tursejlere.
1932
15.10.1932
Dansk motorbåds Union stiftes (DMU)
1951
1951
En række jyske og fynske motorbådsklubber stifter Jysk Fynsk Motorbåds Union
1974
04.04.1974
DMU fusionerer med Jysk Fynsk Motorbåds Union og DMU er igen samlet
1988
1988
DMU skifter navn til DMU - Danske Fritidssejlere
1992
23.12.1992
Danmarks Tursejlerforening stiftes
2001
01.11.2001
Danmarks Natursejlerforening stiftes (DNF)
2004
2004
DMU - Danske Fritidssejlere skifter navn til Danmarks Fritidssejlere Union (DFU)
2006
05.03.2006
DFU og DNF fusionerer
2009
2009
Danmarks Tursejlerforening skifter navn til Danske Tursejlere (DT)
2023
01.06.2023
DFU og DT fusionerer med med Danske Tursejlere som fortsættende organisation
MOTORBÅD UNION (DMU) BLEV STARTET FOR AT SAMLE FRITIDSSEJLERE NATIONALT OG INTERNATIONALT. EN MISSION, DER MÅ SIGES AT VÆRE FULDENDT EFTER FUSIONEN MELLEM DANMARKS FRITIDSSEJLER UNION OG DANSKE TURSEJLERE.
Boris Damsgaards hjem i Rungsted vidner om et langt og aktivt liv. Udsmykningerne på væggene, de små nipsgenstande og bøgerne på reolerne har alle en betydning og rummer en historie for den 94 årige Boris Damsgaard. Meget handler om sejlads, og det er såmænd ikke så underligt, for han har været i DMU som senere blev til Danmarks Fritidssejler Union i mange, mange år og beklædt flere tillidsposter. Danske Tursejlere er budt inden for til en snak om sejlads – eller mere præcist – om nedslagspunkter i Danmarks Motorbåds Unions historie, der nu har ført til en fusion med Danske Tursejlere. Dermed er en sejlads, der startede i 1932, kommet i havn med Danmarks største organisation for udelukkende fritidssejlere.
Leif Nielsen, Danske Tursejlere: Boris, kan man fremhæve nogle markante fingeraftryk, som DMU har sat på fritidssejladsen i Danmark?
Boris Damsgaard: Ja da – flere. Lad mig nævne problematikken med certifikater og beviser for fritidssejlere. Før 2. verdenskrig var der mange og forskellige certifikater for sejlerne. Vægtningen af kompetencer og færdigheder var ikke koordineret mellem de forskellige udstedere af certifikater og beviser. DMU gik ind i arbejdet og udviklede Dueligheds- og Motorbeviset i eget regi. Disse beviser blev senere gjort til landsdækkende standard for certifikaterne. Senere overgik opgaven med udformning af beviser og certifikater til statslig styring.
Leif Nielsen: Men DMU har også markeret sig internationalt, ikke sandt?
Boris Damsgaard: ret primus motor i det internationale samarbejde for fritidssejlere. DMU var initiativtager til etableringen af Nordisk Båd Råd. Og det samarbejde var igen medvirkede til samlingen af de europæ iske fritidssejlere i European Boating As sociation (EBA). Man kan sagtens hævde, at DMU har sat fritidssejladsen på det internationale søkort.
Leif Nielsen: marks Fritidssejler Union (DFU). DFU og Danske Tursejlere har tidligere forsøgt at tilnærme sig. Hvorfor tror du, at det er lykkedes med en fusion netop nu?
Boris Damsgaard: sejlere har altid levet side om side i fredelig sameksistens. Men tiden har arbejdet for en fusion. Dels er in teressefællesskabet mellem sejlog motorbådssejlere blevet
Boris Damsgaard har været en markant skikkelse i fritidssejlerkredse i mange, mange år. Således også i DMU/DFU hvor han har haft adskillige tillidsposter.
Pris fra
595,-
8013-4X
7OC Redningsveste
Fås i rød, sort eller grå. Automatisk oppustelig redningsvest. Størrelse: 30-110 kg.
5631-350 1015,Bærbar VHF Cobra HH350
En letvægtsmodel som flyder samt er vandtæt. VHF med stort tydligt display.
1595,-
5630-22
LED-TV, LTC 22 tomme
5874-3 1555,- Stævnplatform 65x40cm Rustfri AISI316 med trin i badeplatform.
Vægt: 25 kg
Full HD-TV til 12 og 230 volt. Specielt passet til bådeliv. Kortslutning- og fugtbeskyttet.
Mål: B52 x H48 x D45,5 cm
4798
Kølaggregat Isotherm
Classic Compact 2001
Til top- eller sideåbnet bokse max 125 liter. 12/24V.
Volymen: 36 liter
Mål: B38 x H53,2 x D54,6 cm
2698,-
4793-400
Moderne marinekøleskab
Ocean Comfort CR40, 36 l. I stilrent design med panel i rustfrit stål look (sølvbørstet) og sort ramme.
5995,-
4837-4
Balanceophæng og grydeholder til to blus indgår.
DEN ÅRLIGE KONKURRENCE, HVOR
SEJLERE STEMMER PÅ DERES FA-
VORITHAVN, ER NU SKUDT I GANG. BAG KONKURRENCEN STÅR DANSKE
TURSEJLERE I SAMARBEJDE MED
FORENINGEN FOR LYSTBÅDEHAVNE
I DANMARK (FLID), DANSK SEJLUNION, BÅDMAGASINET OG
MINBAAD.
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Colourbox, Kystlandet
SÅDAN UDVÆLGES ÅRETS HAVN 2023
• Alle sejlere i hele Danmark kan stemme. Man behøver ikke være medlem af Danske Tursejlere. Der trækkes lod om 5 oppustelige redningsveste blandt de indsendte besvarelser.
• En jury, bestående af repræsentanter fra Danske Tursejlere, FLID, Dansk Sejlunion, Bådmagasinet og Minbaad.dk., udpeger ÅRETS HAVN blandt de 5 havne, som har opnået flest stemmer i den indledende afstemning.
• Derudover udvælger juryen ”ÅRETS SKULDERKLAP”, som uddeles til en havn, som ikke er nået i top-5 under afstemningen, men som alligevel har fortjent et skulderklap. Juryens valg sker på baggrund af de kommentarer, som deltagerne har angivet ved afgivelse af stemmerne.
• Præmier: Årets Havn: 10.000 kr.
Årets Skulderklap: 5.000 kr.
Fra d 15. juni kan sejlere stemme på en havn, de synes, skal nomineres til Årets Havn 2023. Alle danske lystbådehavne er i spil til den eftertragtede titel, som er med til at give den vindende havn en bred markedsføring i sejlerkredse. Der trækkes lod om 5 oppustelige redningsveste blandt de indsendte besvarelser.
FOR ALLE SEJLERE
- I lighed med sidste år kan alle sejlere i Danmark deltage i afstemningen. På den måde bliver konkurrencen udbredt til en meget bred skare af sejlere, der vil kunne bidrage med brugbare informationer om, hvilke forhold der er vigtige for en god oplevelse i havnene. Også i år er Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), Dansk Sejlunion, Bådmagasinet og MinBaad.dk, med i juryen, der vil bedømme de indkomne forslag. Og så er de selvfølgelig også med til at udbrede konkurrencen i hele sejlermiljøet, siger Sune
Sidste år blev der indført en ny kategori i konkurrencen, nemlig Årets Skulderklap. Det nye initiativ blev taget rigtig godt imod, hvor Brejning Lystbådehavn endte med at løbe med sejren i kategorien. Årets Skulderklap gives til en havn, som måske ikke får tusindvis af besøgende hvert år. Men som alligevel udmærker sig og fortjener den anerkendelse, som Skulderklappet er. Det kan være den lille afsidesliggende ø-havn eller den mindre og hyggelige havn med den fantastiske beliggenhed og service. Det er sejlerne, der indstiller kandidater til Skulderklappet, og i sidste ende afgør juryen, hvem der skal løbe med æren.
Det er 16. år Danske Tursejlere afholder konkurrencen om Årets Havn. Det er blevet en begivenhed, som mange med-
lemmer og lystbådehavne har taget til sig. Havnene er glade og stolte af at kunne markedsføre sig med den eftertragtede titel, der udløser både diplom og en kontant præmie på 10.000 kr. til Årets Havn og 5.000 kr. til Årets Skulderklap. Og så giver de inputs, som sejlerne kommer med via konkurrencen, vigtig inspiration til havnene om, hvordan de kan gøre deres egen havn mere attraktiv. Danske Tursejlere har netop udgivet en mini-rapport med brugbar viden til havnene baseret på de over 2000 besvarelser fra afstemningen i 2022. Rapporten kan findes på dansketursejlere.dk og havneguide.dk.
Afstemningen løber indtil 31. oktober. Dernæst udvælger juryen en vinder, som vanen tro præsenteres på FLID’s Havnemesse d. 29. november. ■
2008 Reersø Havn
2009 Dyvig Bådelaug
2010 Bogense Marina
2011 Agersø Havn
2012 Juelsminde Lystbådehavn
2013 Hundested Lystbådehavn
2014 Ballen Lystbådehavn, Samsø
2015 Kerteminde Marina
2016 Nyborg Marina
2017 Omø Havn
2018 Egense Lystbådehavn
2019 Marstal Havn
2020 Dyvig Bro
2021 Marina Minde
2022 Juelsminde Lystbådehavn
STEMME
• Gå ind på: dansketursejlere.dk/aarets-havn
• Eller scan QR koden:
rescueME MOB1
Verdens mindste
AIS MOB
Kr. 3.095,-
rescueME PLB3
Verdens første PLB med AIS MOB og Return Link
Service (RLS)
Kr. 5.395,-
rescueME PLB1
Verdens mindste PLB
Kr. 3.295,- inkl. kodning og registering hos Søfartsstyrelsen!
BIVY STICK med SOS funktion
Gør din smartphone til en satellitkommunikator.
Kr. 3.295,Forhandles
OLAS Guardian
Trådløs dødmandskontakt
Kr. 2.495,-
Nybygning . reparation . ombygning . se rvice vinteropbevari ng . motor . el-arbejde teakdæk . GR P/composit . forsikringsarbejde specialopgave r . malerarbejde
Nyby gnin g. rep a ration . ombygning. serv ice vinteropbe va ring . mot or . el -ar be jde kdæ k . GRP/ comp os it . fo rs ikr in gs ar bejde specialop gaver . male rarbejd e
● Autoelektro - Diesel
● Bil- og bådvarmer
● Elektriske maskiner
S AUGSKÆRVEJ 21, THURØ . 5700 SVENDBO RG + 45 6220 5168 WWW.WALSTEDS. DK
Nybygning . reparation . ombygning . se rvice vinteropbevari ng . motor . el-arbejde teakdæk . GR P/composit . forsikringsarbejde specialopgave r . malerarbejde
S AUGSKÆRVEJ 21 , TH U RØ . 5 7 00 S VENDB ORG +45 6220 516 8 . W W W.W A LSTEDS .DK
S AUGSKÆRVEJ 21, THURØ 5700 SVENDBO RG + 45 6220 5168 . WWW.WALSTEDS. DK
● El- og luftværktøj
● El-motorer og gear
● Diverse pumper
www.skjern-elektro.dk
Sælg dit brugte udstyr på
usedboatgear.net
Usedboatgear.net er sejlernes markedsplads. Her kan du gøre en god og miljørigtig handel.
QR-koden og gå direkte til Usedboatgear.net
Jeg synes det er meget nemt at sælge på den måde. Det var fint og nemt at lave en annonce. Der var en der henvendte sig og så sendte jeg varen og fik pengene. Kør ikke noget på fyldet hvis andre kan bruge det. Genbrug er tidens trend. Brug færre ressourcer.
SØREN FRA VEJLE, SEJLER SIDEN 1983
Strøm – en vigtig del af din båd. Strøm og ledninger i din båd er essentielt og vel nok et af de vigtigste elementer omkring sikkerhed i din båd. Kabler og batteri forsyner din motor med strøm, og hvis dette ikke er i orden, starter din motor ikke. Du kan derfor havne i uønskede situationer på vandet eller i havnen, når du forgæves forsøger at få motoren startet, eller at få liv i andet elektrisk afhængigt udstyr som kortplotter, lys, pumper o.s.v. Vi giver her et par eksempler på, hvordan du på en let måde, og med almindelig gør-det-selv kompetence, sikrer dig bedst muligt, omkring strøm og batteri i båden. Det er dog altid en god ide at rådføre dig hos professionelle, inden du går i gang med elarbejdet ombord, og/eller få en fagperson til at gennemgå dine installationer, når arbejdet er udført.
Bådens eneste strømforsyning kommer fra batteriet, og det er dette, der sikrer dig strøm under alle forhold. Derfor er det vigtigt, at det er 100% i orden, hvilket du kan sikre dig på følgende måde:
• Hold det opladede i havnen, om vinteren og under sejlads
• Er du i tvivl om dit batteris funktionsevne – så få det skiftet ud
• Monter en hovedafbryder, så du er sikker på, at al strøm er afbrudt, så der ikke er noget, der aflader batteriet
På en enkel installation med et enkelt batteri i båden og med en benzinmotor, der oplader batteriet, imens man sejler, er 60-
80 amperetimer en fin størrelse og dækker behovet for altid at kunne starte.
Jo større behov du har for at anvende strøm, når du ligger stille med motoren slukket, jo større skal din batterikapacitet være. Hvis du blot har behov for et batteri til at starte båden, og andet elektronik ikke anvendes, uden at motoren kører, er et batteri omkring 60 amperetimer tilstrækkeligt, da det i denne situation er start-strømmen, der er vigtig. Er din motor i båden en indenbords dieselmotor, skal du anven-
En god solid batterikasse med låg passer godt på batteriet, sikrer mod vandindtrængen og korrosion. Læg særlig mærke til den kraftige strop med kliklås, der holder batteri og kasse sikkert på plads – selv ved høj søgang.
de et større batteri end almindeligt, da den har større startmotor og højere kompression. Ofte vil man i både, som anvendes til tursejlads, have to separate ”batteri-banker”. Et startstartbatteri til at start motoren, og et eller flere forbrugsbatterier til alt andet ombord, som kræver strøm herunder f.eks. navigationsudstyr, køleskab, lys, selvstyrer, opladning af mobiltelefoner m.m.
På billedet er vist et 86Ah batteri, en fin størrelse til de fleste både. Bemærk de to forskellige monteringsmetoder af kablerne. Det røde pluskabel er monteret med en traditionel polsko og det sorte minuskabel med påloddet kabelsko. Dette batteri er forsynet med “øje”, der viser batteriets tilstand. Håndtaget i midten er særlig brugbart, når batteriet skal løftes ind/ud af båden.
TEKST OG FOTO: SmåbådsnytPå alle installationer i båden er det en god ide at montere en hovedafbryder mellem batteriet og bådens ledningsnet. Hovedafbryderen afbryder strømmen til alt på båden, og det giver dig flere fordele:
• Alt strøm afbrydes, så du minimerer risiko for kortslutning og brand i båden
• Du sikrer dig, at der intet er på båden der aflader batteriet, når båden ligger i havn eller står til opbevaring
• Det er et godt supplement til anden tyverisikring, hvis båden ligger i havn, at den ikke umiddelbart kan startes og sejles væk
vigtigt at de efterses og udskiftes ved behov – helst til fortinnet kabel, der bedre modstår påvirkninger. Vær særlig opmærksom på forbindelser på selve batteriet, og ved en eventuel hovedafbryder, og beskyt også gerne med batteripolfedt, der danner en beskyttende hinde.
OPLADER
Når båden står til opbevaring, eller ligger i havn, er det nødvendigt jævnligt at oplade batterierne ved hjælp af en 220V oplader. Batterier kan tage skade, hvis de står afladet for længe, hvilket kan forkorte deres levetid markant. De fleste modeller af opladere på markedet er intelligente og tilpasser automatisk ladestrømmen efter batteriets behov. Det betyder, at du derfor kan tilslutte opladeren og blot lade den være tilsluttet batteriet, selvom du ikke er i båden. Hvis du laver en fast installation, er det en god ide at udskifte de medfølgende kabelklemmer med kabelsko, der så skrues direkte på batteriet.
Hovedafbryderen afbryder al strøm i din installation og fungerer som en god sikkerhed mod både tyveri og brand. Placer den gerne, så den er beskyttet og let kan betjenes.
Hovedafbryderen placeres bedst på et tørt sted, hvor der er let tilgang til denne, så den let kan betjenes, når du ankommer til båden, eller når den tages op på trailer. Husk gode kraftige kabler til tilslutningen og anvend kabelsko, der passer til kablets dimensioner. Kabelsko i de store størrelser loddes eller klemmes på. Beskyt også gerne med krympefleks udover kabelskoen, da det beskytter mod fugt.
KABLER OG POLSKO
Almindelige kobberkabler irrer og korroderer med tiden, når de udsættes for saltvand eller andre hårde miljøer. Derfor er det
Opladeren skal være tilpasset det våde miljø ombord og denne model er klassificeret i IP 67 og tåler således ret store vandpåvirkninger. Opladeren er af den intelligente type, og man kan således tilslutte den til batteriet uden at skulle bekymre sig om batteriet lades rigtigt. Når batteriet er helt opladet, skifter opladeren helt automatisk til vedligeholdelsesstrøm, uden du skal gøre noget.
Der er flere forskellige batterityper på markedet, men dette vil vi undlade at komme nærmere ind på i denne artikel. Dog kan det her nævnes, at man typisk deler typerne groft op i a) almindelige blybatterier b) AGM-batterier c) Gel-batterier og d) Lithium-batterier. For at vurdere det optimale batteri, som matcher ens eget behov, vil man ofte kigge på parametre som forventede antal cyklusser, kapacitet, max afladning m.m. Vi anbefaler derfor, at du rådfører dig grundigt hos forhandleren, inden du vælger batteriet til din båd. ■
Et eksempel på batteri og forbindelser der trænger til at blive serviceret. Der er rustdannelser og irrede forbindelser – Førstehjælp er påkrævet i kraft af nye kabler og polsko, men har man lidt mod på at udføre det selv, kan man sagtens det.
Du kontakter os for en GRATIS salgsvurdering - ærlig professionel rådgivning i forbindelse med en besigtigelse:
- Hvad forventes af salgstid
- Hvilken salgspris er den rigtige
- Kan noget evt. “optimeres”
- Hvilket slutresultat kan du forvente
Du modtager en salgsopstilling inkl. en formidlingsaftale og din båd sælges.
Dansk Sejl & Motor:
- 10 år som bådformidler i Brøndby Havn
- Professionel markedsføring og hjemmeside
- Facebook, instagram
- Bemandet salgskontor i Brøndby Havn
- Salgspladser i vand, på land og indendørs
- En af markedets bedste “salgsvinduer”
- Egen klargøring og værksted
- Finansieringsmuligheder for køber
Ring for en uforpligtende snak omkring hvordan vi kan hjælpe dig bedst. Tel.: 77 340 828 eller info@dansksejlogmotor.dk
DET ER DE LOKALE HAVNEMYNDIGHEDER, DER SKAL GIVE TILLADELSE TIL AT BENYTTE GASGRILL OG ØVRIGE GRIL LER ANDRE STEDER END PÅ HAVNENS GRILL-PLADSER.
TEKST: Frank Flemming Pedersen, Sune Abelgren Olsen
FOTO: Peter Midtiby
Det er sommer, det er sol, og det er grillvejr. I lystbådehavnene er sejlerfolket hen under aften ved at gøre klar til en yndlingsbeskæftigelse: grillmåltidet.
I de fleste havne har man etableret grillpladser, hvor duften af den svage røg fra grillkullene fortæller at aftensmaden er på vej. Nogle sejlere foretrækker at blive på båden, tænde den lukkede gasgrill og tilberede råvarerne her. Aftenroen sænker sig. Sådan da. For må du i det hele taget bruge din gasgrill på båden? Eller er du henvist til at benyttede de områder på havnen, der er særligt indrettet til grillaktiviteter?
Det er spørgsmål, vi i sekretariatet af og til bliver stillet af vores medlemmer. Og svaret er: det kommer helt an på, hvilken havn du ligger i.
Reglerne for at grille i lystbådehavnen fremgår af ”Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne”. Her står i pkt. 4.7, som omhandler brug af grill og åben ild:
”Følgende aktiviteter må kun finde sted inden for havnens område med havnemyndighedens tilladelse.
b) Åben ild, herunder åben grill, om bord i fartøjet og på havneområdet i øvrigt uden for eventuelle dertil indrettede grill-pladser.
Vi har forhørt os i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), som jo
er lystbådehavnenes brancheforening med henved 300 af landets små og store lystbådehavne som medlemmer. Her fortæller direktør Jesper Højenvang, at den bekendtgørelse, der henvises til, er ret gammel (fra april 2002 red.) og dermed skrevet i en tid, hvor der ikke fandtes lukkede gaskugle- eller elgrill.
I FLID håber Jesper Højenvang, at der kommer en revision af Standardreglementet. Og at man i samråd med Sikkerhedsstyrelsen kan vurdere, om teksten vedr. brug af grill / åben ild, herunder evt. vedr. gas- og elgrill skal justeres.
- En grund til at revidere den er, at der også ved brug af gasgrill er risiko for brand. Det drejer sig bl.a. om brand i madrester eller gasslange, skader på beklædningsgenstande mv. på grund af strålevarme og stikflammer, grill der vælter, på grund af blæst eller ujævn overflade. Og så har vi meget hurtigt åben ild med risiko for brand i både, skader på broer m.m., siger Jesper Højenvang.
SPØRG I HAVNEN
Så indtil en revision af Standardreglementet er på plads, så henvises der til den gældende praksis og lader det være op til den enkelte havnemyndighed at afgøre, om der i den pågældende havn skal gives tilladelse til at benytte gasgrill/øvrige griller andre steder end på havnens grill-pladser.
Så det gode råd må være at forhøre sig på havnekontoret ved ankomst til havnen. Det gode grillmåltid skulle jo nødig afbrydes af myndighedspersoner med alvorsminer. ■
ELEVER PÅ OURE SEJLSPORT GIVER
DERES PASSION VIDERE TIL BØRN
OG UNGE, SOM HAR DET SVÆRT, OG DERVED FÅR EN UNIK MULIGHED FOR AT OPLEVE LIVET PÅ HAVET.
”Nogle gange kan selv et lille vindskift gøre en stor forskel”. På flyeren, som Jesper Henriksen stikker os i hånden, står denne sætning. Som sejlere ved vi, at vi er underlagt vejr og vind, og at vi må tilpasse os elementerne for at nå sikkert frem. Og vi ved, at det rigtige vindskift kan få os på rette kurs. Derfor er der stor sandhed i ordene på Jesper Henriksens flyer. Men det gælder måske i særlig grad for børn og unge, der har svært ved at navigere i tilværelsen.
- Vi har valgt det sigende citat for netop at pointere, at blot en lille ændring i hverdagen kan have store og positive følger for børn og unge i udsatte positioner. Og det er netop disse børn og unge, der er vores målgruppe i Projekt Vindskift, forklarer Jesper Henriksen, der er leder af Sejl på Skolerne i Oure og primus motor i projektet.
Vindskift byder børn og unge, der ellers ikke har muligheden for at få oplevelser på havet, indenfor, for at de kan mærke glæden og eventyret ved at sejle. De får behørig introduktion til sikkerhed og sej-
ladsens håndværk af eleverne fra sejllinjen på Skolerne i Oure. Og det får samtidig erfaring med at vise og formidle deres kundskaber og deres passion for at sejle.
Vindskift arbejder tæt sammen med frivillige organisationer som f.eks. Red Barnet Ungdom Svendborg, hvor Ida Langæble tidligere har været en gennemgående figur. Hun er nu ansat i Projekt Vindskift, hvor hun blandt andet spiller en stor rolle i forhold til at rekruttere unge udsatte til projektet. Hun fortæller:
gruppe har sjældent eller aldrig noget at ”profilerer” sig på. Men vi kan se, at dem, der deltager i sejladserne, pludselig har noget at fortælle. Noget, der gør dem stolte, og de har glæde ved. De får et socialt selvværd, som bærer dem fremad. Og sejlerglæden varer ved hos mange af dem.
Ida Langæble har selv været leder af et projekt i regi af Red Barnet Ungdom Svendborg, hvor én af aktiviteterne netop var sejladsen i Vindskift. Efterfølgende
- Børn og unge konkurrerer meget indbyrdes f.eks. på oplevelser, hvilken sport de dyrker, hvad de kan og gør. Vores mål-
skulle de udsatte unge i projektet være med til at beslutte, hvad et restbeløb skulle bruges på af aktiviteter. Her var der stort flertal for at købe en båd. Sejlerglæden fra Oure havde smittet og bidt sig fast.
- Det er forståeligt, at valget faldt på sejleriet. De unge mennesker havde oplevet at blive anerkendt for deres færdigheder. De var blevet vist tillid og fået ansvar og nye kompetencer, som de også kan bruge på land og videre i livet. Mange af de unge med anden etnisk baggrund kender fællesskabet med udgangspunkt i familien. Nu havde de også lært fællesskabet i foreningslivet, og alt andet lige virker det inkluderende og bidrager til integratio-
TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Vindskift Danmarknen på den lange bane, understreger Ida Langæble.
Vindskift Danmark er inspireret af et tilsvarende projekt i Norge, hvor projektet har vokset sig stort og nyder anerkendelse i sejlerkredse. De ønsker har Jesper Henriksen også for det danske søsterprojekt.
- Et er, at vi kan få vores engagerede elever på Sejllinjen til at formidle deres færdigheder videre og give deres sejlglæde fra sig. Noget andet er, at vi kan gøre sejlads tilgængeligt for unge mennesker, som aldrig har oplevet glæden ved at være på havet. Men vi vil også gerne have flere ud at sejle og selv være en del at eventyret på vandet, siger Jesper Henriksen. Derfor har man nu etableret nogle baser i fire store byer i Danmark, hvor Oures gamle elever er begyndt at studere. De
le Oureelever med ombord, og virker som mentorer for til de potentielle nye sejlere.
lade sejlere stille deres tid og båd til rådighed for dem, der ellers ikke engang tør drømme om at komme på vandet. Fordi vi tror på, at når man én gang har mærket havet, mestret en båd og tøjlet de kræfter, der gemmer sig i bølgerne, så vil sejlerglæden bo i dig for altid. Og den vil give dig troen på at den rygvind og selvtillid, du mærker, holder ved, nikker Jesper Henriksen med overbevisning. ■
har alle den pædagogiske baggrund, der skal til, for at give sejlerfærdighederne videre til andre, der kunne have lyst til at tage på vandet. I praksis betyder det, at man motiverer bådejere til at stille deres tid og båd til rådighed for prøvesejladser. Mens skipper passer båden, så er de gam-
Også her har udsatte børn og unge mulighed for at prøve kræfter med sejladsen, når frivillige voksne og unge mennesker tager dem med ud på vandet i trygge rammer.
- Vores vision er, at vi via Vindskift kan
VIL DU VIDE MERE?
MED DEN SVENSKE RET TIL OFFENTLIG ADGANG KAN DU SVØMME OG LIGGE PÅ STRANDE, SEJLE NÆSTEN
OVERALT, FORTØJE OG OVERNATTE. MEN GRUNDREGLEN ER ENKEL: FORSTYR IKKE – ØDELÆG IKKE.
TEKST: Frank Flemming Pedersen, Svenska Kryssarklubben
FOTO: Sune Abelgren Olsen, Frank Flemming Pedersen
Sverige er et pragtfuldt land for tursejlere, der ønsker at ligge for anker eller ved en turbøje i skærgården. Og det er der da også rigtig mange, der benytter sig af. Naturen indbyder da også i rigt mål til det.
Svenska Kryssarklubben har udlagt 240 blå turbøjer i det svenske, og dertil kommer et stort antal naturhavne, der alle frister til en opankring og måske en nat i det fri. Og Allemandsretten – der giver ret til offentlig adgang i naturen – giver dig gode muligheder for at nyde opholdet til lands og til vands i det svenske. ■
1. Du kan ankre op et par dage på samme sted uden at spørge grundejeren.
2. Går du i land kan du plukke vilde bær, blomster, svampe, faldne grene og kviste. Undtagelser er beskyttede blomster, såsom orkideer.
3. Du kan fiske frit med stang i havet og i Sveriges fem største søer (Vänern, Vättern, Mälaren, Hjälmaren, Storsjön) og langs kysterne. For alt andet fiskeri kræves et fisketegn.
4. Hunden er tilladt i naturen, men skal være i snor i perioden 1. marts til 20. august. Også på andre tidspunkter bør du holde hunden under opsyn, så den ikke forstyrrer dyrelivet eller andre besøgende.
1. På deres egen grund har beboerne ret til at være alene. Grunden er det område tættest på huset, hvor beboerne skal kunne føle sig uforstyrret. Hvis udsynet er frit, øges afstanden.
2. Hvis ejendommen er ubeboet, kan du midlertidigt ligge tættere på og også ved molen, hvis den er tilgængelig, men ikke hvis molen ligger inden for grundgrænsen. Kontakt grundejeren, hvis du er i tvivl.
3. Grundejeren kan forbyde biltrafik på private veje, men ikke forbyde nogen at gå eller cykle.
4. Nogle steder er der sæl- eller fuglereservater (se søkort). Her er det forbudt at gå fra borde og opholde sig i nærheden i visse perioder.
5. Alle vilde dyr og fugle med deres unger og æg er beskyttet. Alle frøer og slanger er beskyttet.
6. Retten til offentlig adgang kan også begrænses andre steder, f.eks. i strandbeskyttelsesområder, nationalparker og naturreservater (se søkort). I sådanne områder kan det være forbudt at lave bål, lejr eller fortøje.
7. Vær altid opmærksom. Hvis fugle eller andre dyr opfører sig nervøst, er du for tæt på. Der er etableret en række områder, hvor der skal tages særligt hensyn for at skabe et roligt miljø. I sådanne områder skal du være ekstra forsigtig, holde lav hastighed, undgå dønninger og støj og for eksempel aldrig lege i en jolle med påhængsmotor.
Der er god grund til at forsøge sig med et ophold i det fri i den svenske natur. Husk blot grundreglen: forstyr ikke – ødelæg ikke. ■
FÅ 50 % RABAT PÅ MEDLEMSKAB AF KRYSSARKLUBBEN OG FÅ ADGANG TIL MERE END 240 AF DE BLÅ
BØJER LANGS DE SVENSKE KYSTER OG STØRRE SØER.
Iforrige udgave af Tursejleren kunne vi løfte sløret for et sprit nyt dansk/svensk samarbejde, som giver Danske Tursejleres medlemmer endnu en rigtig attraktiv medlemsfordel. Rigtig mange medlemmer har allerede gjort brug af tilbuddet, så interessen er tydeligvis stor. Derfor slår vi et ekstra slag for samarbejdet i denne artikel.
Svenska Kryssarklubben og Danske Tursejlere har nemlig indgået et samarbejde, der bl.a. betyder, at du som medlem af Danske Tursejlere kan få 50% rabat på medlemskabet af Kryssarklubben. Det koster dig kun 370 SEK – svarende til ca. 240 DKK om året – og dermed har du gratis adgang til at benytte de mere end 240 eftertragtede blå turbøjer i den svenske skærgård og i de større søer, som Kryssarklubben har udlagt.
For de ca. 240 danske kroner får du din båd registret i Kryssarklubbens bådregister, så du skal blot huske at føre Kryssarklubbens bøjeflag, når du ligger ved bøjerne. Bøjeflaget sendes til dig med posten, når du melder dig ind. Medlemsbladet “På Kryss” og Kryssarklubbens årbog er inkluderet i medlemskabet i digital version.
Udover medlemskabet af hovedorganisationen, kan du også vælge at blive medlem af én af Kryssarklubbens lokalafdelinger. Der ydes dog ikke rabat på medlemskabet hos disse.
SÅDAN FÅR DU RABAT
Du får din rabat ved at indmelde dig i Svenska Kryssarklubben via et særligt link, som du finder på dansketursejlere.dk/krydserklubben.
Du behøver ikke udfylde dit medlemsnummer af Danske Tursejlere i ansøgningen, men Kryssarklubben tjekker, at du er medlem af Danske Tursejlere i samarbejde med sekretariatet i Nyborg.
Er du allerede medlem af både Kryssarklubben og Danske Tursejlere, kan du meddele Kryssarklubben dette. Herefter vil du få 50% rabat på din næste opkrævning af kontingent fra Kryssarklubbens hovedorganisation. Er du medlem af én af lokalkredsene, vil du fortsat betale fuld pris for denne del af dit kontingent.
Læs mere om Svenska Kryssarklubben på www.sxk.se
Danmarks største flydende bådmesse løber af stablen den sidste weekend i august med start allerede torsdag. Den ekstra dag blev tilføjet sejler-eventen sidste år, pga. den store tiltrækningskraft messen har. Herovre ved Sjællands østkyst bugner det af havne og klubfællesskaber. Og selvfølgelig skønt sejladsfarvand. Derfor er Copenhagen Boat Show ikke overraskende meget populær hos lokale, men i høj grad også hos dem, der kommer langvejs fra. Købeinteresserede kan få lov at komme helt tæt på en lang række bådmodeller udenfor, og indenfor venter branchefolk i stor stil med alt, hvad udstyrs- og eventyrhjertet begærer.
LÆKRE PRÆMIER OG SVENSKE TURBØJER
Danske Tursejlere er naturligvis på pletten med en stand inde i hallen, hvor vi er
klar til at hilse på alle, der er nysgerrige omkring tursejlads og vores mange medlemstilbud. Traditionen tro har vi også sørget for messetilbud på vores kaskoforsikringer, så kom forbi og få et tilbud –eller bare en god snak om vores sejlerfælleskab. Som noget nyt kan vi f.eks. tilbyde vores medlemmer 50% rabat på indmeldelse i Svenska Kryssarklubben, så du kan nyde de mange svenske turbøjer og den unikke kystnatur i vores naboland.
Står du lige og mangler et lækkert termokrus, en kasket eller en redningsvest, kan du måske vinde netop dette i vores tombola. Vi har sørget for at medbringe et hav af store og små dejlige præmier, som du kan være heldig at få fingrene i. Du kan faktisk også vinde et års gratis medlemskab af Danske Tursejlere, så nye sejlere på messen har al mulig grund til at besøge vores stand. Det er gratis at trække et lod
i tombolaen, og det skulle gerne give anledning til masser af smil på læben. Vi håber at se så mange af jer som muligt til Copenhagen Boat Show! ■
Dato og tid:
Torsdag 24/8 kl. 12-18
Fredag 25/8 kl. 10-18
Lørdag 26/8 kl. 10-18
Søndag 27/8 kl. 10-17
Sted:
Ishøj Havn, Søhesten 9, 2635 Ishøj Bestil billetter på www.copenhagenboatshow.com eller køb ved indgangen.
Vi er klar til en snak og lidt sjove konkurrencer, så kig fordi på Copenhagen Boat Show, lyder det fra Danske Tursejlere.
Sådan en fredag efter fyraften i Marselisborg Havn med 25 graders varme, afslappede folk på restauranterne med deres salater og Chardonnay. Både der ankommer, både der sejler ud. Afslappet travlhed på broerne. Og først og fremmest tid i cockpittet til samtale, samvær og sindsro. What’s not to like, som man siger på nudansk.
- Vi nyder det. For os er det en frihed, som vi har længtes efter. En følelse af at være kommet hjem, udbryder Trine og Christian Suppli Ginnerup og lader et blik feje ud over havnen.
Vi er ombord på ”Maude” – en Bavaria
Vision 50 - hos familien Suppli Ginnerup, der har virkeliggjort, hvad ikke så få går og drømmer om - ja måske taler om, men ikke får ført ud i livet. I 2019 realiserede de ikke blot deres hus og møbler men også trangen til forandring i livet. Og i livsstilen. Livet i villakvarteret var blevet for meget for parret.
FORANDRING SKAL DER TIL
- I 2018 kørte der en masse tanker rundt i mit hoved. Var vores prioriteringer i livet de rigtige for os? Vi knoklede med at holde hus og have. Arbejde, børn og hverdagens mange gøremål slugte tid. Jeg har brug for tid til reflektion, udvikling, kreativitet og det virkelige nærvær med Christian, børnene og resten af familien. Men tiden og kræfterne var brugt op, når jeg havde luget, gjort rent, vasket tøj, ryddet op, passet hund, fisk
og høns, siger Trine og lukker en smittende latter ud.
Problemet var identificeret, men hvad var løsningen? En tanke plantede sig i dem begge i 2018 under en sommerferie på Lyø. Her så de sejlbåde ligge idyllisk for anker i bugten. Måske kunne købet af en sejlbåd være forløsende for drømmen. Her kunne de føle sig frie, og nærvær og samvær var ligesom givet i og med pladsen ombord satte rammerne. Men sejlbåd sammen med hus, have og samme travle hverdag? Den gik simpelthen ikke.
- Men der var sået et frø, og en dag var frøet spiret, så vi kunne formulere en far-
bar vej: Hvad hvis vi boede på båden året rundt? Mindre plads, mindre vedligehold, mere samvær, nikker Christian.
Familien Ginnerup var i 2019 mere grønne end blå, for hverken Christian eller Trine kan på det tidspunkt siges at have meget erfaring med sejleriet. Christian havde sejlet jolle i sine unge dage. For Trine var sejlbåde et totalt ubetrådt territorium. Men tanken om at komme tæt på naturen og downsize til et minimum, der kunne rummes i en båd, skulle udleves. Familien havde kastet kærligheden på tidligere nævnt Bavaria Vision 50. Og med et nyerhvervet Duelighedsbevis i hånden, var Christian klar til at stævne ud.
Christian og Trine har fået talt sig varme. Man mærker, entusiasmen fra dengang stadig er til stede. Solen står stadigvæk stærkt ned over Marselisborg. Den tilbagelænede afslappethed har indfundet sig. Der er taget hul på weekenden i sejlermiljøet. Vi kigger rundt i havnen, hvor alle har sit at gøre. Også dem der ikke laver noget.
NEJ TAK TIL BÅD
Trine erindrer: - Selvfølgelig var vi også optaget af alle de praktiske og følelsesmæssige barrierer, der skulle overkommes ved en så gennemgribende flytning. Hvad med børnene og deres skole. Og kammeraterne og fritidsinteresserne. Børnene var med ned og besigtige båden, og de istemte bagefter, at de “i hvert fald ikke skulle bo på en båd”. Så var det sagt! Men sådan blev det altså alligevel. Og de har klaret det fint.
MANGES DRØM
Familiens venner var også helt med på den spændende og frigørende forandring, når de fortalte om deres ideer. Mange af vennerne kunne sagtens se alle de mange
fordele for sig. Indtil Christian og Trine kunne proklamere, at nu var hussalget gennemført, båden købt og flytningen nært forestående. Så kom tvivlen op hos vennerne. Kan man det? Sådan bare lige? Men det kunne Christian og Trine, for de ville det. Og det har netop givet så meget mere frihed og livgivende nærvær at komme hjem på båden
På spørgsmålet om de sejler mere, end de forventede, da de startede deres projekt, svarer Trine friskt ”ja”, mens det fra Christian lyder lige så kækt ”nej”.
- Vi har indrettet båden på, at det er vores hjem. Og vi har indrettet arbejdslivet, så det kan lade sig gøre. Selv om jeg ikke er den store langturssejler, så nyder jeg tilværelsen på vandet. Vi har fået rutinen gennem småture i vores farvand, og for mig er det også mentaltræning. Men jeg
bor ikke kun i båden for at sejle, siger Trine bestemt.
- Jeg kan godt få min lyst til at sejle opfyldt. Der er jo sejlere i havnen, som jeg kan sejle med. Jeg betragter det ikke som et pres at skulle sejle, blot fordi vi har båd. Vores båd er andet end en båd, forklarer Christian.
Trine arbejder som Kranio-Sakral terapeut og har sin klinik på havnen. Christian arbejder med IT og har rig mulighed for at arbejde hjemmefra. Så arbejdsliv og privatliv er ikke noget, der er milevidt fra hinanden. Det liv, der førhen var opdelt på så mange måder, hænger nu sammen. Og selv om solen ikke altid skinner som på denne sommerdag, så er sejlermiljøet fascinerende og givende.
- Vi plejer at sige, at vi har to årstider her i havnen. Den ene sidder vi i cockpittet. Den anden er vi under dæk. Hver årstid har sin charme. Men inspiration kan du altid finde. Miljøet her er så mangfoldigt – mere end det du finder i parcelhuskvarteret. Her er millionklassebåden side om side med de studerendes økonomibåd. Her er højt til loftet, og de sociale skel udviskes til fordel for et fællesskab. Det er unikt, siger Trine og Christian Suppli Ginnerup samstemmende. ■
Vil du vide mere om livet på vandet, så klik ind på Trine og Christians hjemmeside Downsizerliv.dk, hvor du kan få inspiration til og få svar på, hvordan man springer ud i Downsizerlivet. Og hvordan det er at bo og leve på vandet.
Intet landområde i Danmark har vel en mere markant profil end Djursland. Det er næsten svært ikke at skrive ”Danmarks næsetip” eller lignende. For med vand til tre sider rager halvøen pænt ud i Kattegat og tegner dermed det fremragende udsnit på Jyllands østkyst.
Kystlinjen omkring Djursland er meget forskellig. Den 35 km lage nordlige kyst er lavvandet sandkyst med velbesøgte og børnevenlige badestrande. Sine steder må man ca. 100 meter ud i vandet for at nå svømmedybde. Fiskeri efter fladfisk er også en yndet fritidsfornøjelse, men grundet den lave dybde vælger mange at
tage båden ud for at komme til de egnede fiskesteder.
Østkysten mod Kattegat er ca. 50 km lang, og her finder vi oftest stenstrand, og det bliver forholdsvis dybt, når man kommer 5-20 meter ud i vandet. I dette farvand boltrer snorkeldykkere sig på undervandsjagt efter et godt måltid. Det samme gør i øvrigt lystfiskerne, der står tæt på kysten.
Ved Sangstrup klinter – nord for Grenå – er der et stræk på henved 5 km, hvor op til 12 m høje sandstensklinter tårner sig imponerende op. I dette område er der også gode bademuligheder. Og hvis man er til den slags aktiviteter, så ligger den 5 km lange Grenå Strand og venter syd for Grenå.
De sydlige kyster på Djursland er præget af bugter, vige og næs med varierede sand- og stenstrande samt skiftende dybdeforhold ud for stranden. Det er altid muligt at finde en bugt i læ for vinden, og der er gode ankermuligheder. En del Turbøjer er udlagt i området.
Djurslands kendte kystbyer er Grenå og Ebeltoft, hvor Grenå er den største efter indbyggertal. Byen har flere attraktioner, som sagtens kan underholde og aktivere dens gæster i flere dage. Desuden er købstaden et godt udgangspunkt for udflugter til attraktioner og seværdigheder længere inde på Djursland. ■
Bønnerup Havn Gjerrild Klint Sangstrup Klint Fornæs Fyr Grenå Lystbådehavn TEKST: Frank Flemming PedersenDa vi nævnte for vores unge gaster, at vi skulle en tur rundt om Jyllands næsetip, var de helt flade af grin. Men da vi viste dem Djurslands ikoniske profil på kortet, var interessen vakt. Da vi så fortalte, at der var både hajer, sæler, bjørne og vandrutsjebaner i farvandet, så kiggede de igen vantro på os. Kropssproget var ikke til at tage fejl af, men et frø af nysgerrighed var sået, og motivationen var i top.
Vi er på vej. Længe inden er vi nået til Bønnerup Lystbådehavn, har vi observeret de høje vindmøller, der er opstillet på havnemolerne. Vi er på rette kurs og iagttager besejlingsanvisningerne: Øst og vest for havnen ligger grunde på under 2 m vanddybde op til 0,7 sømil ud fra kysten. Har man passeret disse
lægges kursen til et punkt ca. 0,1 sømil nord for indsejlingen, hvorefter indsejlingen kan anduves i kurs ret syd.
Her på nordsiden af ”næsetippen” går vi ind i havnen, hvor også fiskekuttere holder til i eget bassin og bidrager fint til den livlige stemning i havnen. Området trækker mange mennesker til ikke mindst på grund af de børnevenlige badestrande på begge sider af havnen. Restauranter og ishuse sørger for, at gæsterne ikke går sultne derfra. Langs vandet strækker vandrestier sig mod øst og vest til Gjerrild og Fjellerup. Landskabet på egnen er smukt.
Vi er fulde af energi og er hoppet på de lejede cykler. Turen går til Gjerrild Klint, og vi har sat god tid af. Gjerrild Klint er et pragtfuldt syn. Den 2 km lange og 20 meter høje klint er opstået ved havets erosion siden sidste istid. På
aflejringerne kan man se, hvordan landskabet er skabt. De nederste lag er ca. 140.000 år gamle, mens laget lige under mulden er fra sidste istid, der sluttede for 13.000 år siden. Ud for klinten bliver vandet hurtigt dybt, men nord for klinten strækker Gjerrild Flak sig over 2 km ud i havet. Her er kun 4 m dybt.
MANGFOLDIGT DYRELIV
Bønnerup er opstået omkring kystfiskeriet fra åben strand. Mange af de gamle fiskerhuse kan stadig ses langs ”Havet”, som kystvejen kaldes. Det lavvandede hav rummer mange bløddyr, orme og muslinger, som giver føde til fugle som strandskade, stor præstekrave og sandløber, som man ofte ser langs stranden. Når man sejler i farvandet, vil man få øje på fløjlsand, sortand, sule og hundredvis af edderfugle. Der er fisk i vandet også. Det har mange lystfiskere opdaget og har taget opstilling langs havnens
moler, hvor der er anlagt platforme til dem, der vil prøve lykken.
Vi bryder op og sætter kursen mod Grenå. Turen lans nord- og østkysten er betagende og afvekslende. Istiden har sat sit aftryk på Djursland, og her på Norddjurs former naturen stadig landskabet. Havet gnaver af kysten, men det giver også noget tilbage i form af sand og sten. Det er med til at skabe de langstrakte sandstrande og en natur, der sine steder minder om vadehavet.
Hele besætningen er på dæk, da vi passerer kystklinterne ved Karlby og Sangstrup. Her står de lodrette kridtvægge spektakulært frem over en 5 km lang strækning kun adskilt af en bred ådal. Klinterne er et yndet udflugtsmål, hvor en yndet beskæftigelse er at gå på fossiljagt. Særligt ved Karlby Klint kan man
have heldet med sig. Her er der fossiler overalt. På stranden kan man finde forstenede søpindsvin imellem de store mængder flint, der findes her. Der er også gjort betydelige flintefund fra stenalderen på egnen. Og flere steder langs den lange klint er der kanonkuglehuller. Efter sigende skulle hullerne stamme fra Englandskrigene, hvor tyske krigsskibe skød deres kanoner ind med klinterne som mål.
Den flotte kystlinje fascinerer, og næste højdepunkt ligger ret forude. Det 27 m høje Fornæs Fyr påkalder sig opmærksomheden. Vi ved nu, at vi er ved Jyllands østligste punkt helt ude på næsetippen. Fornæs Fyr er opført i 1892 i bornholmsk granit. For at nå toppen skulle fyrmesteren forcere 84 trappetrin ligeledes udført i fint tilhugget granit. Det forlyder, at hvis håndværkerne lavede den mindste fejl ved udhugnin-
gen af granitten, så var det bare forfra uden betaling for arbejdet. I dag er fyret automatiseret og fyrmesterboligen bliver brugt feriebolig, hvorfor der ikke er offentlig adgang til fyret.
Her ved Fornæs er der rigeligt med vand under båden, så vi kan gå tæt på kysten og rigtig betragte kystlandskabet og det prægtige fyr. Der er en del strøm i farvandet, som afholder badene fra at hoppe i bølgerne. Men ikke de meget rutinerede snorkel- og flaskedykkere, der gerne går på undervandsjagt her. Store dele af kysten her ved Fornæs er fredet, og det profiterer dyre- og plantelivet af. Mange fuglearter trives her, og rovfuglene passerer her i træktiden.
Umiddelbart ud for Grenaa Havn findes et undersøisk rev kaldet Kalkgrunden. Den laveste del af grunden - tættest på havnen - er kun 1,20 meter under ha-
vets overfalde, så den holder os på behørig afstand af.
Vel ankommet til Grenå klinger dagen ud med de sidste gøremål. I morgen står den på hajer, sæler og andre havdyr i Kattegatcentret. Og så skal vi ud og se, hvad byen ellers har at byde på.
Morgenstund har guld i mund. Men vi valgte nu at trække den lidt og sidde længe over morgenmaden. Dagens program byder på spændende oplevelser i Kattegatcentret, som er nærmeste nabo til lystbådehavnen.
Så er vi på tur i en spændende undervandsverden i fascinerende farver og med mulighed for at komme helt tæt på de svømmende vidundere. Kattegatcentret har mere end 250 forskellige arter havdyr, som alle gerne vil ses. I den store tropiske hajtank, svømmer store hajer rundt, og der er altid mange tilsku-
ere, når de skal fodres. Samme opløb er der ved Oceanariet, hvor dykkere fodrer fiskene. Eller når sælerne laver kunster for en godbid sild. Kattegatcentret har også ét af de eneste pingvinanlæg i Europa, hvor man kommer helt tæt på verdens hurtigste pingviner. På førstesalen oplever man pingvinernes kolde, larmende og lugtende verden. En etage ned er der ro på, og gennem de tykke glasvægge ser man pingvinerne stryge af sted gennem vandet.
Spisetid og turen går mod Grenås brostensbelagte centrum. Byen har altid været en vigtig handelsby, og historien har sat sit præg på middelaldertorvet, hvor byens vartegn Grenaa Kirkes tårn skyder i vejret. I de gamle gader er der fine historiske huse at kigge på. På Torvet ligger Det Gamle Rådhus fra 1806. I Lillegade finder vi butikkerne og restauranterne. Og tæt herpå ligger byens ældst bevarede beboelseshuse og den gamle borgmestergård fra 1768. Og
søger man ren idyl så slå et smut ned ad Nederstræde med idylliske og velbevarede bindingsværkshuse. Tæt på kirken finder vi, i den gamle, gule købmandsgård med det smukke bindingsværk, Museum Østjylland Grenaa, hvor interesserede kan gå på opdagelse i 10.000 års historie om Djursland. Spændende og givende for både voksne og børn.
Et hurtigt ø-råd blandt besætningen afgør, at det er afgang til båden igen. Der skal slappes af og lægges planer for i morgen, hvor vi skal være sammen med bjørne og ulve i det fri. En overraskelse venter.
Nu er det ikke alt for nemt at komme til Djurslands ”indenlandske” attraktioner med offentlig transport. Ikke desto mindre kaster vi os ud i det. Rygsækkene er proppet til bristepunktet med fornødenheder, for vi skal besøge Skandinavisk Dyrepark, hvor vi skal overnatte
VILDE DYRi shelter blandt de vilde dyr. Vi satser på at der er en solid indhegning mellem os, hvilket også holder stik.
For udemennesker, som os, tilbyder parken overnatning i et af de tre shelters i parkens lejrplads. Her er bål til hygge med snobrød, popkorn og ristede skumfiduser. Inkluderet i prisen er morgenmaden. Øvrige måltider står man selv for. Man medbringer aftensmaden selv eller lader parkens Café Bjælkehuset sørge for forberedelserne. Det er svært at afgøre, om det er forventningen om at se de mange vilde dyr, som f.eks. isbjørne, brunbjørne, ulve, havørne, hjorte og mange andre nordiske dyr, eller om det er udsigten til at ligge i shelters, lave mad i det fri og sove under åben himmel, der er størst. I hvert fald er humøret højt.
Dagen, aftenen og natten tilbragt i en fantastisk lydkulisse har bare været en succes. Særlig spændende var bjørnetu-
ren, hvor vi sammen med vores guide mødte en stor hanbjørn og verdens største landlevende rovdyr – isbjørnen.
OG BADEDYR
Men der er flere overraskelser på vej. Båden i Grenå må vente lidt endnu, for turen går videre til Djurs Sommerland, hvor andre dyr venter: badedyrene. Her er et overflødighedshorn af aktiviteter. Mere end 60 forlystelser for store og små fordelt på 10 temalande. Værsgo og gå til den. Tag i Dinosaurland, vælg blandt 8 rutsjebaner, et kæmpe vandland og grønne oaser med siddepladser til udasede forældre og bedsteforældre. Også her flyver tiden bare afsted. Men alting har en ende, som man siger. Bussen kører tilbage til Grenå.
Vi er tidligt på færde. De yngste gaster er ikke purret endnu. De ligger stadig udmattede og i dyb søvn efter de sidste dages strabadser og gode oplevelser.
Nu skal der ro på de næste mange timer, hvor turen sydover skal tilbagelægges. Vejret er med os og turen er forfriskende dejlig. Ved det lille næs syd for Grenå strækker Polderrev sig langt ud i havet. Mens det er er fantastisk sted for lystfiskere at slå sig løs blandt havørreder, hornfisk og multe, så skal vi sejlere holde os ajour med søkort og instrumenter.
Vi runder Hasnæshalvøen – også kaldet Ebeltoft Halvø. Øen Hjelm til bagbord har vi lagt bag os. Den har en meget interessant historie, og blev kendt som Marsk Stigs tilflugtssted efter mordet på Erik Klipping i 1286. Øen er privat, men stranden er, som anden strand i Danmark offentligt tilgængelig og besøges indimellem af sejlere.
Vi har forladt Djursland for denne gang og sat kursen mod Samsø. Vi fik ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi jo tilbage. ■
TEKST:
FOTO: Thomas Veber
SKØNNE NATUROPLEVELSER OG ULTIMATIV AFSLAPNING I ROLIGE OMGIVELSER ER BLOT NOGLE AF DE GODER, SOM EN ANKRING VED KYSTEN BYDER PÅ.
En tidlig morgen ved Romsø, står Thomas Veber og børster tænder, da en ukendt hvislelyd fanger hans opmærksomhed. Hurtigt er han på dækket og ser et marsvin blot 5 m fra båden. Den lille hval dykker men er straks oppe igen og med et hvislende blåst, sender den en lille sky af luft, vanddamp og havvand i vejret. I flere minutter svømmer marsvinet rundt om båden, og på så kort afstand kan Thomas Veber rigtig studere og fornøjes af det prægtige dyr. Den morgen - med ankring ved Romsø - smagte kaffen ekstra godt.
TÆT PÅ NATUREN
Thomas Veber er inkarneret sejler, og han elsker at ligge for anker ved vores skønne kyster. Den praksis har han og familien lært på deres lange rejser blandt andet til Caribien, hvor havnene ikke ligger som perler på en snor som i de hjemlige farvande. Men man behøver ikke tage på langfart for at opleve lyksalighederne ved at ligge for anker. Tag blot nogle få sømil ud af havnen, så er naturen der og dermed de unikke oplevelser, fortæller han.
- Jeg er absolut fortaler for, at flere skulle prøve at ligge for anker, for det lægger en ekstra dimension på det at sejle. At ligge ude i naturen og mærke stilheden og skumringen, der maner til ro og stille samvær i båden. Det er unikt. Fra båden kan du iagttage dyrelivet. Sæler, marsvin og havfugle på vandet. Og langs kysterne, hvor skovbrynet går ned til vandet, kommer rådyr og dådyr til syne, forklarer Thomas Veber entusiastisk.
Når Thomas Veber vælger en nat for svaj, så er det ikke fordi, han vil undgå havene. Det handler simpelthen om, at det i mange tilfælde er enklere ”at smide krogen” og tage et stop-over på turen.
- Der er stor frihed forbundet med at ankre op for natten. Du har ikke det ubevidste stress om at være fremme i en bestemt havn til et bestemt tidspunkt. Når tiden nærmer sig, kigger du på dit søkort og beslutter, hvor overnatningen skal ske. På den måde er Danmark et drømmeankerland, for der er så mange velegnede steder at finde læ for natten, siger han.
KØB ”ANKERLIV” AF THOMAS VEBER
Hop forbi Danske Tursejleres webshop og køb den spændende bog ”Ankerliv” af Thomas Veber.
Køb den her: shop.dansketursejlere.dk
Selvom både solnedgang og -opgang er smukke derude ved kysten, så er selve stemningen i båden også anderledes end i en sommerbelagt havn. Her starter du dagen med at hoppe i ”det store badekar”, som Thomas Veber kalde det. Når du kommer op, står kaffen klar, og det gør den nye dag også - lige til at indtage.
Et par dage senere er Thomas Veber ankret op ved Hesselø i Kattegat. Det er sidst på dagen, da han vil ro ind til øen i gummibåden. Da får han besøg. Helt tæt på stikker en sæl hovedet op af vandet og kigger nysgerrigt på ham. Og øjeblikket efter kommer endnu en sæl til, der med store vagtsomme øjne betragter ham.
BRUGE BÅDEN PÅ ANDEN MÅDE
Mange bådejere vil nok mene, at de bruger båden for lidt. At der ikke er tid nok til at sejle for andre presserende gøremål. Børn, børnebørn, arbejde, hus og have. Ja, der er meget, der sluger tiden. Thomas og familien har også travlt. Men ikke for travlt til at tage en nat for anker.
- I stedet for at stresse over at vi ikke altid har tiden til at sejle i flere dage i træk, så har vi stor glæde ved at sejle nogle sømil ud af havnen og finde vores ankerplads. Her gør vi holdt og lader ankeret gå. Hvis vores unge mennesker ønsker at gøre os selskab, mens vi er ude, så henter jeg dem i gummibåden på havnen. Så fungerer båden som en flydende platform for hyggeligt samvær. Vi er ude på vandet, men ikke langt væk. Og naturoplevelsen er stadig helt i top, lyder det fra ankerentusiasten.
Når Thomas og familien skal anbefale de gode ankersteder, så er der sådan frit slag i de indre danske farvande. Fjordene og de små sunde tilbyder gode ankermuligheder.
- Find et sted tæt på kysten med fralandsvind og en 3-4 meter vand under kølen, så er eventyret faktisk begyndt, opfordrer Thomas Veber. ■
Til oktober tager Thomas Veber på en lille foredrags-tourné i samarbejde med Danske Tursejlere, hvor formålet er at inspirere flere til at udforske ”ankerlivet”. I løbet af foredraget vil Thomas Veber bl.a. komme ind på ankringsteknikker, grej og meget mere.
- Vi har indtrykket af, at mange undlader at opsøge eventyret for svaj, bl.a. fordi de er utrygge ved, om ankret nu holder natten over. Det er ærgerligt for med lidt simpel øvelse og det rette grej, så venter der nogle helt unikke oplevelser. Siger sekretariatschef i Danske Tursejlere –Sune Abelgren Olsen.
Et godt sted at starte er ved de 300 danske turbøjer, hvor man trygt kan fortøje sig til de gule bøjer og nyde en nat uden bekymringer. Når man har vænnet sig til oplevelsen og ladet sig forføre af det helt unikke ved at vågne op ude midt i ingenting, kan man forsøge sig med eget ankergrej.
• 3. oktober - Sejlklubben København
• 9. oktober - Borgerforeningen Svendborg Teater
• 12. oktober - Køge Sejlklub
• 24. oktober - Aarhus Internationale Sejlsportscenter
SEJLSIKKERT SØSÆTTER NY KAMPAGNE:
MED ÅRETS KAMPAGNE ØNSKER SEJLSIKKERT AT SÆTTE FOKUS PÅ DE MANGE SELVORGANISEREDE VANDSPORTUDØVERE, OG PÅVIRKE DEM TIL EN BEDRE SIKKERHEDSKULTUR. AT TAGE SIKKERHED ALVORLIGT ER AT VISE OMSORG FOR HINANDEN, OG DET GIVER
FRIHED TIL AT NYDE TIDEN PÅ VANDET UDEN BEKYMRINGER. DERFOR SKAL DE GODE SIKKERHEDSVANER BLIVE EN SELVFØLGE.
Sommeren er over os, og vi har allerede haft vidunderligt mange lune solskinstimer og det perfekte vejr til både at sejle og dase på stranden. I Danmark er vi så heldige at have lidt over 8.500 km. kystlinje, så uanset hvor man befinder sig, er der aldrig langt til havet. Derfor er det heller ikke svært at forstå, hvorfor der er så mange danskere, der vælger at nyde både ferie og fritid ved vandet, og igennem de seneste år er antallet af folk, der begynder at dyrke forskellige former for vandsport, også kun steget. Ifølge Idrættens Analyseinstitut er vandsport det område, der er vokset mest, så ca. 1.140.000 danskere dyrker vandsport.
Nogle melder sig ind i en klub, mens andre dyrker deres interesse
alene eller sammen med familie og venner. I klubberne er der som regel nogle erfarne medlemmer, der kan hjælpe de nye godt i gang og give de gode sikkerhedsvaner videre, men det kan være lidt sværere at nå dem, der starter på egen hånd.
Derfor sætter SejlSikkert med kampagnen ”#voresvest” fokus på de mange selvorganiserede vandsportsudøvere rundt omkring i landet. At have tjek på sikkerheden giver frihed til at nyde turen på vandet uden bekymringer, men det handler i høj grad også om omsorg. Når man siger: ”Husk lige vesten”, siger man samtidig også: ”Jeg vil gerne passe på dig, så du kommer sikkert hjem igen”. Og selvom vi ikke kan holde øje med alle, så kan alle holde øje med nogen, så vi på den måde hjælper med at passe på hinanden og sammen opbygger en kultur, hvor det bliver en helt naturlig selvfølge at sejle sikkert, uanset om man tager afsted på egen hånd eller sammen med andre.
For at gøre det nemmere at minde hinanden om de gode vaner, vil SejlSikkert gerne gøre sikkerheden mere synlig. Men det kan være lidt af en udfordring at gøre sikkerhed synlig for dem, der bruger deres fritid til søs, især uden for klubberne, fordi de er spredt ud over flere tusinde kilometer kyststrækning. Derfor håber SejlSikkert med kampagnen at sætte gang i en folkebevægelse, hvor et velkendt symbol på sikkerhed, nemlig redningsvesten, ved fælles hjælp får en plads langs vandet rundt omkring i Danmark.
BYG DIN EGEN REDNINGSVEST
Det er tanken, at folk på strande og i havne kan bygge redningsveste ud af forskellige materialer. Det har længe været populært at bygge små tårne eller figurer af sten, og på samme måde håber SejlSikkert, at redningsvesten kan blive et sjovt og kreativt indslag på strandturen, der samtidig også tjener som en venlig påmindelse om at huske sikkerheden. Hvis du i løbet af din sommer bygger en redningsvest, kan du indsende billeder til SejlSikkert på info@ soesport.dk, eller uploade dit billede til sociale medier og tagge det ”#voresvest”. Foruden initiativet med at bygge veste, byder kampagnen blandt andet også på et nyt broskilt til havnene og tre nye film, som kan ses på www.sejlsikkert.dk ■
Få et uforpligtende prisoverslag på en kaskoforsikring, så du er tryg både på land og i vand.
MEGET MERE END EN FORSIKRING!
Når du tegner forsikring gennem Danske Tursejlere, bliver du også medlem af et maritimt fællesskab. Og du kan nyde godt af de mange medlemsfordele.
Du får blandt andet:
Sejlermagasinet Tursejleren
Adgang til 300 turbøjer
Invitationer til sommertogter
Rabat på kurser og foredrag
50% på turbøjer i Sverige
Og meget, meget mere
Vi er specialister i at forsikre familiens flydende frirum og er agent for Søassurancen Danmark.
KONTAKT OS
Vesterhavnen 5
5800 Nyborg
Tlf. 7021 4242
info@dansketursejlere.dk
www.dansketursejlere.dk
HAR DU TJEK PÅ PRAKTIKKEN OG TEKNIKKEN, NÅR DU ANKRER OP VED KYSTEN, SÅ ER DU KLAR TIL EN EKSTRA GOD OPLEVELSE PÅ SEJLTUREN.
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Thomas Veber, illustrationer fra bogen ”Ankerliv”
Thomas Veber er ikke i tvivl. Som rutineret ankerligger og forfatter til bogen ”Ankerliv” er det med stor erfaring, han siger: Hvis du lærer at ankre, så får du også flere oplevelser med din båd. I ”Ankerliv” giver Thomas Veber en række gode råd til, hvordan man får de gode oplevelser ved ankringen. Sikkerhed og tryghed er fundamentalt for de fleste. Ingen har lyst til at drive for ankeret. Derfor er det en god ide at bruge lidt ekstra tid på at sikre sig, at ankeret virkelig sidder fast i bunden. Det kan gøres på mange måder. Her får du den metode, som Thomas Veber selv bruger, og som aldrig har svigtet ham.
1.
Når du har fundet det gode ankringssted, hvor der ikke er risiko for at svinge ind i sten, rev eller lavt vand, skal du kigge ned på bunden. Ankeret har lettest ved at grave sig ned og blive siddende, hvis der er sand, som altid ses som lyse pletter på bunden. Tang og sten som mørke. Det gør det lettere at finde sandet, som er det bedste at ankre i. Sejl op mod vinden og stop båden, eventuelt ved at slå bak med motoren. Sænk så ankeret ned på en lys plet.
Hvis der er vind, vil båden begynde at drive baglæns. Sænk kæde/tov i vandet i nogenlunde samme fart, som båden driver. Kig ned på bunden for at afgøre, hvor stærkt det går. Hvis båden ikke driver, eller gør det for langsomt, kan du bakke lidt med motoren. Slå bak, sæt i frigear, bak lidt til, så du bakker forsigtigt. Du skal kunne nå at sænke kæden ned, så der endnu ikke er for hårdt træk på ankeret
Bemærk, at når en båd driver, vil den ofte lægge sig med siden til vinden. Det er ok.
Som udgangspunkt skal du have tre gange vanddybden kæde ude. Hvis det blæser, skal du bruge fire-fem gange dybden. Bruger du ankertov, så øg længden til 5 gange dybden. Er du urolig? Så sænk et par meter kæde mere ud.
Det er bedst, at båden trækker så vandret som muligt på ankeret. Det får det til at grave sig ned og holde bedre fast. Jo mere kæde/tov der er ude, jo mere vandret vil trækket blive. Hvis kæden
eller tovet er for kort, bliver trækket for skråt opad. Trækkes der for meget opad, hives ankeret op fra bunden, hvis der er kraft nok.
4. BAK FORSIGTIGT
Når båden ligger stille med stævnen op mod vinden, skal du sikre dig, at ankeret graves ordentligt ned i bunden. Begynd derfor at bakke forsigtigt. Først skal kæden/tovet strækkes ud, så båden vil bakke flere meter, inden ankeret forhåbentlig holder båden. Du skal bakke stille og roligt og meget langsomt, for ellers vil du i stedet for at grave ankeret
ned i bunden rykke den lille smule fri, som måske allerede er nedgravet.
Hvis kæden hopper – det vil sige, at den rykvist bliver slap og stram – er det, fordi ankeret ikke sidder fast, men hopper over bunden. Gør den det, må du hive ankeret op og starte forfra. Og flytter båden sig stadigvæk, efter kæden er strakt helt ud, og du har bakket lidt, så sidder ankeret ikke fast. Også her må du desværre hive det op og starte forfra.
Det er ankeret, som holder stævnen op mod vinden. Et sikkert tegn på, at en båd driver, er, hvis den ligger med siden til vinden.
5. BAK HÅRDT
Hvis båden ligger stille, mens du bakker, ved du, at ankeret er begyndt at grave sig ned. Og at det holder. Men holder det også, hvis der kommer kraftige vindstød? Når kæden er helt strakt, kan du prøve at bakke hårdere. Og endnu hårdere. Kig på GPS’en, men ikke på loggen, om båden er i fart.
Kan du se bunden? Flytter den sig? Eller pejlemærkerne på land? Hvis ankeret ikke holder, er der desværre ikke noget at gøre. Ankeret skal op, og du skal starte forfra.
6. ER DU ALLIGEVEL UROLIG?
Når man sejler i varmt vand, for eksempel i Middelhavet, eller når det er højsommer herhjemme, er der flere, som tager en badetur med dykkerbriller og snorkler hen til ankeret. Så kan de med egne øjne konstatere, at det virkelig har gravet sig ned i bunden og vil holde.
7. ER DU STADIGVÆK LIDT UROLIG?
Hvis du er nybegynder i at ankre, behøver du ikke at starte med at overnatte for svaj. Prøv måske at ankre over en frokost eller for at tage en badetur en aften. Ved overnatning: Start med at gøre det en nat, hvor du er sikker på, at det vil være næsten vindstille. Der kan det ikke gå galt. Og jo mere du øver dig, jo bedre bliver du.
8. NÅR DU HAR ANKRET
Der kan selvfølgelig opstå uventede situationer på ankerpladsen, og så er det godt at være forberedt. Ankeret skal altid kunne komme hurtigt op og båden være klar til at sejle. Har du en fjernbetjening til ankerspillet, så sørg for at den altid ligger det samme sted, så du eller din besætning
ikke skal lede efter den i en nødsituation. Er motoren klar til at kunne startes, og behøver den en nøgle? Sidder den i? Har du en pandelampe eller lommelygte, så du let kan få ankeret op i mørke? Indarbejd faste rutiner så selv en alvorlig
situation let kan klares. Hav evt. altid en lille lommelygte liggende parat, og hav altid nøglen siddende i tændingen, når du ligger for anker. Selv i mørke kan du på den måde hurtigt få ankeret op og flytte båden, hvis det er nødvendigt. ■
Thomas Veber og familien ligger ofte for anker. De behersker ankringsteknikken og er helt trygge – også når natten falder på.
Thomas Veber har udgivet en guide, hvor han har samlet gode råd, tips og tricks samt masser af inspiration til hemmelige ankerpladser og eventyrlige sejleroplevelser, du selv kan nå på en sommer i Danmark. Scan QR-koden og få guiden til din mail, den koster ikke en krone.
SejlSikkert Alarm er en gratis app, som fungerer som din livline til land. Du kan både lave en sejladsplan, tracke din tur og hvis du får du brug for hjælp, kan du ringe direkte til JRCC, som helt automatisk får din præcise position. Desuden finder du et kort med oversigt over både marinaer og turbøjer.
77% af vores brugere svarer, at de føler sig mere sikre, når de bruger SejlSikkert Alarm. Så hent din gratis livline i App Store eller Google Play og bliv mere sikker til søs. Du kan også scanne koden og læse mere på vores hjemmeside.
Sejlads er en skøn og oplevelsesrig livsstil og det ønsker vi at fejre med en årlig fotokonkurrence. Så husk nu kameraet, når du skal ud at sejle! Fanger du et godt stemningsbillede, så send det ind til vores fotokonkurrence. Den løber resten af året, og du kan vinde lækre præmier fra Palby Marine.
Følgende skal være opfyldt for at kunne deltage:
• Motivet skal være sejlerrelateret
• Billederne skal være minimum 1 MB store og i jpg format
• Du kan sende max 5 billeder
• Alle billeder skal sendes til info@dansketursejlere.dk for at komme i betragtning – skriv ‘Fotokonkurrence’ i emnefeltet
• Skriv lidt om hvad der sker på billedet, samt hvor og hvornår det er taget
• Husk at skrive dine kontaktoplysninger
Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Du kan sende fotos ind til konkurrencen 2023 hele året.
Sejlere er ofte meget kreative og har hænderne skruet godt på. De er opfindsomme, når det kommer til at gøre livet ombord nemmere, mere sikkert, praktisk eller bare super hyggeligt. Derfor vil vi gerne se dit bud på en smart opfindelse eller tilpasning i båden, en unik og spændende indretning eller stil. Så kan du være med til at inspirere andre sejlere med din kreativitet – og du kan vinde en lækker redningsvest samt en DT goodiebag!
Sådan deltager du i konkurrencen:
• Tag nogle fede fotos af din indretning/tilpasning/opfindelse
• Billederne skal være minimum 1 MB store og i jpg. format
• Du kan sende max 5 billeder
• Alle billeder sendes til info@dansketursejlere.dk – skriv ’Vis os din båd’ i emnefeltet
• Beskriv baggrunden/inspirationen bag din indretning, eller baggrunden for det problem, der inspirerede til din tilpasning/opfindelse
• Husk at skrive dine kontaktoplysninger
Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Du kan sende fotos ind til konkurrencen indtil
1. september 2023, hvorefter vinderen trækkes.
De fleste bundmalinger indeholder giftstoffer (biocider), der kan give kraftige allergiske reaktioner ved direkte kontakt.
Tips til at beskytte dig selv:
1. Undgå hudkontakt med maling og malingsrester
2. Brug handsker, som malingen ikke kan trænge gennem
3. Genbrug ikke handsker og dragter med malingspletter
Giftstofferne er også et alvorligt problem for vandmiljøet i danske farvande. De negative konsekvenser ses bl.a. hos snegle og marsvin.
Tips til at beskytte miljøet:
1. Følg malingens instruktioner for påføring og vedligeholdelse
2. Brug en slibemaskine med sug, når du sliber
3. Dæk af under båden, så slibestøv og flager ikke spredes
Se flere tips og fakta om bundmaling her: mst.dk/bundmaling
Husk! Flager af bundmaling, brugte handsker, slibestøv og afvasket begroning er kemikalieaffald.
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Danske Tursejlere
HVOR GÅR TUREN HEN, OG HVAD SKAL VI OPLEVE?
START MED ET KIG PÅ BLAAOPLEVELSER.DK OG FIND
MASSER AF INSPIRATION TIL NATUROPLEVELSER PÅ OG
VED VANDET.
- Velkommen til Blå Oplevelser, som er din vej til de bedste naturoplevelser, de danske kyster og fjorde har at byde på. Blå Oplevelser giver dig et overblik over spændende aktiviteter og ruter som lystsejler, kajakroer, snorkler, vandrer eller andet.
Med disse ord bliver du budt velkommen på hjemmesiden Blå Oplevelser, der formidler væsentlige friluftsoplevelser, du kan støde på i de kystnære områder i Danmark. Alt er samlet på ét sted, så du skal ikke på rundtur i hele internettet for at finde inspiration til en tur på eller ved vandet.
De mange oplevelser fortælles i tekst, video og fotos og er således en praktisk guide til 40 geografiske områders oplevelser, aktiviteter, dyreliv og gode, blå historier. Områderne er nøje udvalgt efter placeringen af Danske Tursejleres og Dansk Sejlunions mange turbøjer – så når du ligger ved bøjerne, kan du passende blive inspireret til nye eventyr i naturen.
På velkomstsiden på blaaoplevelser.dk præsenteres Det Blå Oplevelseskort, hvor de 40 geografiske områder er præsenteret. Ved et klik på områdets ikon åbnes siderne med de mange værdifulde oplysninger om lokaliteten. Har du særlige interesser, så vil en række ikoner vise vej til målrettede aktiviteter for blandt andet sejlads, kajak, SUP, vandring, snorkling og kultur. Ligeså har oplevelser og formidlingsaktiviteter omkring havet en fremtrædende plads.
- Vi har lagt stor vægt på, at det er let at finde oplysningerne, og at de er formidlet på en interessant måde i video, tekst og foto, si-
ger Sune Abelgren Olsen, sekretariatschef hos Danske Tursejlere, der står bag Blå Oplevelser.
DE SMUKKE SØSTJERNERUTER
Margueriteruten på land kender de fleste til. Det er en 4.218 kilometer rute, der går igennem hele Danmark og nogle af vores mest naturskønne landskaber. Blå Oplevelser har samlet tilsvarende ruter langs de danske kyster, hvor du kan opleve noget af det smukkeste kystnatur – Søstjerneruten. Søstjerneruten er opdelt i længere ture, der er mest egnet til sejl- og motorbåde og kortere ruter, der er mest egnet til erfarne kajakroere, SUP’ere og mindre både.
BLÅ OPLEVELSER PÅ APP
Er du på farten, så er oplysningerne om de gode blå oplevelser ikke længere væk end et par tryk på mobiltelefonen. Blå Oplevelser findes nemlig også som app, og her er der adgang til hele oplevelsesuniverset.
Som sejler vil man måske være særligt begejstret for, at appen giver mulighed for at finde de mange turbøjer, som er udlagt i de smukke kystnære områder. Deres placering findes på et overskueligt kort, som giver dig info om bøjernes placering samt de omkringliggende aktivitetsmuligheder.
Sejlerne finder også informationer om de danske havne i appen. Her er nyttig, praktisk viden om havnenes faciliteter, detaljeret havnekort fra havnelodsen og inspiration til kulturelle oplevelser i området.
Ved vores kyster gemmer der sig en usynlig og spændende verden lige under havoverfladen, hvor fladfisk, tangnål, ulk og søstjerner, og mange andre arter trives. Og har du øjnene med dig, så åbner der sig mange gør-det-selv-oplevelser. Det er de færreste danskere, der for alvor går på opdagelse i denne verden, men med Blå Oplevelser kan du komme med under overfladen, også selv om du ikke er rutineret med snorkelmasken og svømmefødderne. På bloggen får du inspiration til at komme i gang med nye aktiviteter, masser af spændende viden om kystnatur og havmiljø, og så kan du selv inspirere andre med dine egne oplevelser. ■
Antal geografiske områder beskrevet: 40
Undersider: ca. 250
Sejlture: 40+
Kajakture: 40+
Snorkel- og dykkerture: ca. 35
Vandreture: ca. 30
Formidlingssteder og kulturelle punkter: ca. 30
Søstjerneruter: 20 for sejlere, 16 for kajakker
Blå historier fra områderne: 40
Oplevelser og aktiviteter i udvalgte områder i Danmark beskrives hjemmesiden blaaoplevelser.dk. Hvert af de mange områder beskrives med fokus på den unikke natur og kultur, dyre- og planteliv, aktiviteter og oplevelser. Blå Oplevelsers app er gratis og kan downloades til iOS og Android i hhv. App Store og på Google Play. Blå Oplevelser er blevet til i samarbejde med Dansk Sejlunion, Dansk Kano- og Kajakforbund, FLID, Søsportens Sikkerhedsråd og Naturvejledning Danmark, og er støttet økonomisk af Nordea-fonden, Friluftsrådet og Danske Tursejlere.
Det er konklusionen, efter vores medlem Rasmus Lund Bro, var vidne til en lidt hård ”afsætning” af sin Jeanneau 35 i november 2022.
Vejret var perfekt til dagens opgave, og Rasmus Lund Bro var godt forberedt. Med på havnen havde han medbragt billeder fra sidste optagning, som viste, hvor stropperne skulle placeres på båden, og hvordan båden skulle stå i stativet.
Alligevel går det galt, da havnens kranteam fik sat båden lidt hårdt i stativet og med bagenden først. Der lyder et højt og langt knæk, som hvis en gren brækkes langsomt. Båden løftes igen og bliver denne gang sat mere forsigtigt i stativet og med den rigtige vægtfordeling. Men det er tydeligt, at kølen har sluppet skroget fortil.
FORSIKRINGSSELSKABET PÅ BANEN
Rasmus anmelder skaden til Søassurancen Danmark, som sender en taksator for at besigtige og vurdere skadens omfang. Taksatoren konstaterer ret hurtigt tegn på væsentlige skader i skrogbunden over og omkring kølen.
Da det tyder på en ret alvorlig skade, sender havnens forsikringsselskab også sin taksator for at besigtige skaden. De to taksatorer bliver enige om, at få båden kørt til Dragør Bådeværft for delvis ad-
skillelse og yderligere besigtigelse. Her medvirker Dirch Petersen fra Dragør Bådeværft.
Indledningsvis blev der foretaget såvel visuel som akustisk undersøgelse udvendig og indvendig, ligesom der blev foretaget boreprøver. Undersøgelserne viste tydelige tegn på dellaminering i skroglaminatet omkring kølen, ligesom der var synlige brud indvendigt.
KASKO DÆKKER
Dragør Bådeværft udførte reparationen efter aftale med de to taksatorer og forsikringstager. I forsikringssproget kaldes sådan en situation ”en ulykkelig hændelse”, som er dækket af bådens kaskoforsikring tegnet hos Søassurancen Danmark via Danske Tursejlere.
Men da det er et kranløft, som Rasmus Lund Bro har betalt for til havnen, søger Søassurancen Danmark efterfølgende regres hos havnens forsikringsselskab. I praksis betyder det, at havnens forsikringsselskab ender med at have den fulde udgift til reparationen af forsikringstagers båd.
TEKST: Leif Nielsen
FOTO: Ander Balle, Dragør Bådværft
I denne situation var Rasmus Lund Bro rigtig glad for, at han havde tegnet en kaskoforsikring. Hvis han kun havde haft en ansvarsforsikring, ville denne ikke have dækket skaden på båden. Og så havde han selv måttet betale værftet for reparationen, hvorefter han så kunne have søgt regres mod havnens forsikringsselskab og forsøgt at få sine udgifter refunderet.
DYRT OG BESVÆRLIGT
Fra andre situationer ved vi, at dette kan være en lang og besværlig og ofte dyr proces for forsikringstager – specielt ved f. eks. en kollision, hvor det kan være et udenlandsk forsikringsselskab, der repræsenterer modparten.
Dirch Petersen fra Dragør Bådeværft og formand for brancheforeningen ”Skib og Båd” fortæller:
- Som bådejer skal man ikke fortvivle, når uheldet er ude. Langt de fleste skader kan repareres af professionelle bådebyggere, så båden bringes tilbage til samme stand, som da den forlod producenten fra ny.
Tursejleren mødte Rasmus Lund Bro på havnen, mens han var i gang med at pakke båden til årets sommertogt.
- Jeg er absolut tilfreds med den ret omfattende reparation, som Dragør Bådeværft udførte yderst professionelt ligesom Søassurancen Danmark og selskabets taksator agerede hurtigt og kompetent, siger han. ■
Bådejer betaler for kranløftet
Havnen er erstatningspligtig
Båden er ansvarsforsikret
Bådens ansvarsforsikring dækker ikke skaden.
Bådens ejer må selv betale for skaden, men kan efterfølgende rejse et regreskrav mod kranens ejer.
Bådens ejer må selv føre en eventuel civil retssag.
Båden er kaskoforsikret
Bådens kaskoforsikring betaler for skaden.
Forsikringsselskabet rejser efterfølgende et regreskrav mod kranens ejer.
Forsikringsselskabet fører en eventuel retssag.
Skaderne var omfattende på Rasmus Lund Bro´s Jeanneau 35. Heldigvis havde han forsikringen i orden.
Bådejer betaler ikke for kranløftet
Havnen er ikke erstatningspligtig
Bådens ansvarsforsikring dækker ikke skaden.
Bådens ejer må selv betale for skaden og kan ikke rejse et erstatningskrav mod kranens ejer.
Bådens kaskoforsikring betaler for skaden.
Forsikringsselskabet kan ikke rejse et regreskrav mod kranens ejer.
Oprensning af havnebassinet hører med til lystbådehavnenes almindelige vedligehold, men bliver nu væsentligt dyrere og mere CO2 belastende.
POLITISK AFTALE BLIVER EN DYR OMGANG FOR HAVNENE.
TEKST: Jesper Højenvang, Direktør i FLID FOTO: John Hakmann, By & Havn
Klapning af havbundsmateriale har fået politikeres og miljøorganisationers opmærksomhed. I pressen og på sociale medier er der stigende bekymring for dumpning af havnesediment, og et bredt flertal af Folketingets partier har aftalt flere stramninger, der vil ramme alle danske lystbådehavne hårdt. Debatten om klapning af store mængder materiale fra etableringen af Lynetteholm har ikke gjort det bedre, men er ude af proportioner i forhold til lystbådehavne.
I forbindelse med den kommende Havplan er der indgået en politisk aftale om en række stramninger på klapområdet. Det skaber bekymring for lystbådehavnenes fortsatte mulighed for at klappe og dermed forudsætningen for den fortsatte havnedrift og rekreative udvikling til gavn for sejlere, borgere og gæster på de danske lystbådehavne.
Havnenes indtægter kommer fra fastliggere og gæstesejlere, og en øget omkostning i millionstørrelse for en oprensning er helt urealistisk at få finansieret af havnens brugere, og hvem skal så betale?
Klapning, som betyder, at man flytter oprensningsmateriale fra havne og sejlrender til særlige steder på havet, de såkaldte klappladser, er en helt almindelig praksis i havnene. Nogle steder foregår oprensning og klapning hvert år, mens andre kan nøjes med at oprense hvert 3. eller 7. år. De seneste 15 år har indførelsen af mere miljøskånsomme bundmalinger, herunder udfasningen af det meget giftige biocid TBT, gjort, at belastningen med miljøfremmede stoffer fra klapning i vores indre danske farvande og lystbådehavne aldrig har været lavere.
På trods af den ellers positive udvikling er der nu indgået en politisk aftale om nye restriktioner i forbindelse med klapning. Der er aftalt ti nye stramninger, hvoraf flere kan blive rigtig dyre og trælse for havnene.
RESTRIKTIONER I FORHOLD TIL KLAPNING
PÅ VANDDYBDER UNDER 6 METER
Havområder på mellem 0-6 meters vanddybde er generelt meget produktive ift. forekomst af ålegræs, tang, fiskeyngel, fugle mv., hvorfor klapning her har en større indvirkning på havmiljøet end steder, hvor vanddybden er over 6 meter. Det anslås, at 15-20 klappladser er beliggende på under 6 meters vanddybde, og dermed sandsynligvis ikke længere vil kunne anvendes som følge af de nye restriktioner.
Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at der i forvejen er nedlagt en del klappladser de seneste år bl.a. i forbindelse med udlægning og udvidelse af de Natura–2000 områder, hvor klapning med alm. havbundsmateriale ikke længere er mulig. Det betyder, at sejlafstanden til de tilbageværende pladser bliver umådelig lang og dermed får store økonomiske konsekvenser for lystbådehavnene og klimaet.
Det er vanskeligt at komme med en standardberegning for, hvor meget prisen stiger i forhold til sejlafstanden. Men nedenfor er der taget udgangspunkt i en lystbådehavn, der i dag har 0,7 sømil til klappladsen. Her vil en dagsproduktion på omkring 600 m³ normalt være mulig på en 12 timers arbejdsdag. Hvis klappladsen i stedet kommer til at ligge 13 sømil væk, vil dagsproduktionen måske ligge på 200 m³, og for 25 sømil 100 m³ i runde tal.
Det vil med andre ord betyde en stigning i prisen som følger:
• Sejlafstand 0,7 sømil fra havn til klapplads: 120 kr. pr. m3
• Sejlafstand 13 sømil fra havn til klapplads: 300% dyrere svarende til 360 kr. pr. m3
• Sejlafstand 25 sømil fra havn til klapplads: 600% dyrere svarende til 720 kr. pr. m3
Ovenstående fordeling er indhentet fra entreprenør for at illustrere, hvordan prisen afspejler sig i sejlafstanden. De længere transporter og standbytider i havn, pga. vejret, vil indebære, at miljøbelastningen på den enkle opgave vil være noget større af den simple grund, at brændstofforbruget vokser markant.
Ved en klappet mængde på 3.500 m3 i eksemplet ovenfor vil prisen for oprensningen være hhv. 840.000 kr. og 2,1 million kr. dyrere, hvis sejlafstanden øges til hhv. 13 og 25 sømil. Dette skal ses i sammenhæng med, at omsætningen i mange mindre lystbådehavne ligger i størrelsesordenen 0,5-1 million kr. med et overskud på i bedste fald 50.000 kr. pr. år.
DYRT AT UDLÆGGE NYE KLAPPLADSER
Det er rigtig dyrt for havnene at udføre de undersøgelser, Miljøstyrelsen stiller krav om i forbindelse med udlægning af nye klappladser. Et konkret eksempel med forsøg på udlægning af en ny klapplads i Limfjorden viser, at det koster mellem 140.000 kr. og 240.000 kr. Miljøstyrelsen har samtidig understreget, at der ikke er nogen garanti for, at området kan udlægges som klapplads. Pengene kan altså risikere at være spildt. I det konkrete tilfælde vil Miljøstyrelsen desuden kun tillade klapning af helt rene materialer (niveauer under klapvejledningens nedre aktionsniveauer).
Det betyder, at pladsen kun kan anvendes til helt rent sediment, typisk fra indsejlinger og sejlrender, men ikke sediment fra selve havnebassinerne, da koncentrationerne her typisk altid ligger over nedre aktionsniveau. Skulle det lykkes at få udlagt denne klapplads, vil meget sediment altså skulle bortskaffes på anden vis.
Hvis sediment ikke kan klappes, kan det måske nyttiggøres, men ellers er eneste udvej deponering. Nyttiggørelse eller deponi medfører en række ekstra omkostninger for havnene. FLID skønner, at der på landsplan findes meget få depoter, der vil/må/kan modtage saltholdigt sediment forurenet i en grad, så det efter de nuværende aktionsværdier i klapvejledningen, ikke tillades klappet. Det ville derfor være ønskeligt, om stramningerne kunne differentieres efter klappet mængde således, at de mindre lystbådehavne ikke får samme stramninger og krav pålagt, som megaprojekter som Lynetteholm og store erhvervshavne.
FLID ønsker en nuanceret behandling, og arbejder for at stramningerne bliver differentieret efter klappet mængde således, at lystbådehavnene ikke får samme stramninger og krav pålagt, som megaprojekter som Lynetteholm og store erhvervshavne.
Det er desuden afgørende at få retorikken og den debat, der raser i pressen i forhold til ”dumpning” af ”giftigt slam”, sat i proportioner. I virkeligheden handler klapning om at føre noget forholdsvis rent sand, som har bundfældet sig i havne og sejlrender, tilbage til havet. Og så er det værd at bemærke, at andelen af sedimenter, der ”svæver” rundt i havvandet som følge af klapning, er væsentligt under 1% af den mængde sediment, der naturligt ”svæver” rundt i havvandet, som følge af vind- og strømforhold jf. en undersøgelse foretaget af DTU Aqua. ■
En god bådhandel kommer ikke af sig selv!
Hos Bådagent Danmark får du en professionel og realistisk vurdering af din båd, hvilket resulterer i en god og effektiv salgsproces. Vi beskæftiger os udelukkende med at formidle både, vi har i kommission.
Dette betyder at vi fokuserer 100% på salget af din båd. Vi ligger længst fremme hvad angår fokuseret markedsføring, international annoncering og det at guide køberes internetsøgning til de både, vi repræsenterer.
Bådagent dækker hele Norden samt de baltiske lande og Nordtyskland gennem et netværk af erfarne bådmæglere.
Ring til en af dine danske mæglere for en uforpligtende snak og en gratis besigtigelse og vurdering af din båd.
”Jeg modtog en ualmindelig høj service fra Bådagent. Jeg giver mine højeste anbefalinger!”
Petur
”Dygtig og professionelle. Tak for godt samarbejde med salg af min båd.”
Kalle J
KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE.
Vi kommer i alle havne i hele Danmark og Nord Tyskland, og søger kontinuerligt gode bådemner som en del af Bådagents internationale netværk. Skandinavien og Europa er vores markedsplads.
Danmark Øst
Michael Staufeldt
michael@baadagent.dk
+45 21 48 88 80
Danmark - Fyn
Erik Møller-Madsen erik@baadagent.dk +45 21 64 52 14
Danmark Vest
Lars Legarth
lars@baadagent.dk
+45 40 54 87 22
For Julian har sommertogtet for børn været et eventyr. Ja, et slaraffenland af oplevelser og nye indtryk, der ikke helt havde bundfældet sig, da vi møder ham og hans familie i Skælskør Havn på togtets finaledag. Men vi får da nogle hurtige bud fra den unge gasts top 10 liste af succeser.
- At lege med alle de nye venner. At fiske krabber. At spise snobrød, vi selv lavede. At se marsvin og sæler i Fjord & Bælt. At sejle i gummibåd i havnen. At ride på ponyhest, lyder det kvikt fra Julian på 3 år, mens lillesøster Freya på 10 måneder klukker lystigt med.
Familien Schjøll Christensen har haft et dejligt togt med børnene og alle de andre deltagere.
Det er første gang Katerina og Nicolas Schjøll Christensen og de to poder, var med på Danske Tursejleres sommertogt. Men ikke sidste gang, for konceptet passer dem rigtig fint. Og så får de oplevet farvande og havne og ikke mindst mennesker, de ellers ikke ville stifte bekendtskab med.
Det er ikke så længe siden, vi købte båden, så det er trygt at følges med andre mere rutinerede sejlere, der var flinke til at dele ud af deres viden. Når man sejler med børn i vores alder, har vi muligheden for at være med i de sociale aktiviteter på børnenes betingelser. Og Julian har været optaget af leg med de nye venner. En
Pølser, snobrød og hvad vil du have? Sulten stilles.
Børneparade den sidste aften i Skælskør.
TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Lone Stein, Frank Flemming PedersenFamilien Buch Engelund har fået mod på mere Sommertogt.
af vores største oplevelser var absolut turen fra Omø til Skælskør, hvor vi alle sejlede sammen. Det var flot, fortæller ægteparret ombord på MS Björk.
LYST TIL MERE
Også Tine og Morten Buch Engelund og børnene Elisabeth, Ingrid og Theodor har nydt at være med rundt i Storebælt. For de voksne har det været hyggeligt og en spændende måde at sejle sammen på. Også selv om vejret i de første dage ikke var særlig samarbejdsvillig. Og for børnene har det været uovertruffent.
- De har været hurtige til at finde venner, der matchede dem i alder. At de ikke har skulle starte nye bekendtskaber op fra havn til havn, har været så godt. De har lavet legeaftaler løbende. Og
det har været nogle fine aktiviteter, som førerhundene havde arrangeret. Det har da givet blod på tanden til en anden gang, siger Tine og Morten Buch Engelund. ■
De 11 både, 26 børn og 23 voksne samledes 29. juni i Kerteminde, og inden turen var omme den 8. juli, havde de besøgt Fjord og Bælt, Danehof Middelalderfestival i Nyborg, været i Lundeborg og lært om sejlads, hoppet på traktortur på Omø, reddet på ponyer og set og hørt kanonerne på Stigsnæs kystbatteri blive fyret af. Alt sammen garneret med rigelig tid til leg og spas og fællesspisning. Førerhunde og arrangører: Henning Jensen og Lone Stein.
TEKST OG FOTO: Liv Moretto Sørensen, Paul Reck
Sådan startede vores langtur, der nu, efter tre måneders sejlads, har bragt os vidt omkring og har været en oplevelsesrig tid fra start til slut. Oplevelser har der været alt for mange af til at kunne samle dem i en beretning som denne, så i stedet vil jeg komme ind på nogle af de ting, vi har lært af livet på havet indtil videre.
KONTROLLERET UKONTROLLERET
Den 19. april var tiden endelig kommet: efter to måneders intensiv istandsættelse af båden og mange flere måneders forberedelser og planlægning, var vi endelig klar til at forlade Bogense havn og sætte sejl for første gang på vores langtur. Det var startskuddet til en 6 måneder lang sejltur i Østersøen – og nu, cirka halvvejs inde i turen, kan vi med overbevisning sige, at det er en af de største og mest lærerige oplevelser i vores liv.
Ideen spirede for to år siden, da vi begge stadig gik på universitetet og skrev vores specialer fra kollegieværelserne, mens universiteterne og resten af samfundet var helt eller delvist lukket ned grundet Corona-pandemien. Når vi sad der foran den lysende computerskærm dag ud og dag ind, blev det hurtigt en hyppig besøgt dagdrøm at drømme sig ud på havet, hvor den blå horisont strækker sig så langt øjet rækker og den friske luft suser en om ørerne.
Men vejen fra specialeskrivning på kollegieværelset til frisk luft på det åbne hav virkede lang: der skal både tid, penge og selvfølgelig en båd til. Idet vi begge var nyuddannede og ikke var fanget i karriereræset endnu, var tiden ikke det største problem. Pengene havde vi sparet sammen i løbet af diverse studiejobs og et års fuldtidsarbejde efter studiet. Og båden – vores 35-fod dansk byggede LM Vitesse – var vi så utrolig heldige at kunne låne af mine bedsteforældre, der selv ikke havde tiden og energien til at få hende ud at sejle i år.
En af de ting, vi virkelig har opdaget på denne tur er, hvordan man som sejler på langtur både er i kontrol og ude af kontrol på samme tid. Hvad mener jeg med det? Der er selvfølgelig mange ting man har – og altid bør have – styr på. Det er for eksempel sikkerheden om bord, at besætningen har det godt, at udstyret bliver plejet ordentligt, og at båden bliver manøvreret sikkert. Det er noget, vi som sejlere selv har ansvaret for og kontrollen over. Men samtidig er vi fuldstændig afhængige af de ydre omstændigheder, som vi slet ikke har kontrol over – her tænker jeg på vind og vejr. Nogle gange kan det ske, at man må afvente en storm nogle dage i en havn, selvom man kun havde tænkt at tilbringe en enkelt nat der. Modsat er der dage, hvor man pludselig finder sig selv på vandet med helt slappe sejl og spejlglat vand – selvom prognosen havde været en helt anden. Det er en slags afmagt, man som sejler - ydmygt - må lære at tilpasse sig, og som på denne tur har lært os at tage hver dag, som den kommer. I stedet for at sejle for motor en hel dag ’bare for at komme videre’, har vi allerede tilbragt mange vindstille dage med at udforske vores omgivelser, der altid gemmer på en masse spændende oplevelser!
Det fører mig til et andet punkt, vi har lært meget om på denne tur, nemlig det at finde sig selv i nye omgivelser og skulle tilpasse sig disse nærmest hver dag. Det kræver en del energi og en stor omstillingsparathed at sejle til et nyt og ukendt sted på daglig basis. Kontrasterne kan være kæmpestore fra en dag til den næste. Det kan ske, når man sejler fra en storby til en ensom ankerbugt, eller når vejret slår om fra blå himmel og sol til tordenvejr. Noget af det mest fantastiske ved at være på langtur er, at man - omgivet af alle disse kontraster og nye omgivelser - altid bevæger sig omkring i sit eget hjem. Man kan sove et nyt sted hver nat, men man sover i sin egen seng. Det er en fantastisk oplevelse at kunne flytte sit hjem, og alt hvad man har med sig fra sted til sted – og det endda kun drevet af vindens kræfter. Det tog os lidt tid at finde os til rette i denne livsstil, hvor omgivelserne konstant skif-
ter omkring os, men efterhånden glæder vi os kun over alle de oplevelser, det fører med sig.
Vi har også lært, at dette hjem ikke har den samme luksus, som mange andre hjem, vi ellers har boet i. I et hus eller en lejlighed kan man i Danmark som regel altid gå ud fra, at der er strøm i stikkontakterne, at der kommer drikkevand ud af hanen, og at man er beskyttet for vind og vejr. Livet på en sejlbåd er dog noget anderledes. Lige pludselig bruger man meget tid på at tænke over disse helt basale infrastrukturer. Er der vand nok i tanken, og hvornår kan vi fylde friskt vand på? Hvordan er spændingen på batterierne, og får vi strøm nok gennem solpanelerne? Er denne plads beskyttet godt, hvis vinden vender i løbet af natten? Hvornår har vi mon Wi-Fi igen, så vi kan skrive hjem til venner og familie? Livet på vandet har virkelig givet os et nyt syn på, hvor mange bekymringer man bliver sparet for, når man lever i et udviklet samfund, hvor alle disse infrastrukturer er på plads. Der er mange ting, vi kommer til at værdsætte på en ny måde, når vi er hjemme fra denne tur igen: at tage et varmt bad, drikke et glas vand fra hanen eller bare sætte computeren i stikket, når den løber tør for strøm.
Sidst, men ikke mindst, har denne tur lært os ekstremt meget om os selv og om hinanden. Vi har udviklet os som sejlere, og også som mennesker helt generelt, og allermest har vi udviklet os som hold, der tackler alle disse udfordringer sammen om bord på vores flydende hjem. Vi har samlet mange nye perspektiver – ikke kun igennem de nye steder, vi har set, eller den anderledes livsstil, vi lever. Især også igennem de spændende og altid venlige sejlere, vi har mødt undervejs. Vi glæder os til flere møder med andre mennesker, der lever og elsker livet til søs.
Her til sidst, vil vi gerne opfordre alle, der har en båd, men ikke nok tid eller energi til at sejle den, til at overveje, om der mon er nogle unge skippere i deres netværk, der kunne have lyst til at lægge deres energi i en tur som denne, med alt det arbejde, der følger med. Det er en oplevelse og udvikling, der præger en for livet, og vi håber, at flere og flere unge mennesker som os får
muligheden for at samle disse erfaringer. Vi er i hvert fald utrolig taknemmelige for, at vi fik denne mulighed! Samtidig er mine bedsteforældre, bådens ejere, glade for at se den være på tur og for at kunne følge denne på afstand. ■
Det opmærksomme medlem har måske bemærket, at der på det seneste er kommet flere attraktive medlemstilbud på hylderne hos Danske Tursejlere.
Som noget nyt har sekretariatet i 2023 nemlig løbende arbejdet på at indgå samarbejder med spændende aktører i den maritime verden – alt sammen til glæde for medlemmerne, som får adgang til eksklusive tilbud på alt fra oplevelser til udstyr.
KATTEGATCENTRET
Medlemsrabat: 20%
20%
Et af de seneste skud på stammen af spændende samarbejdspartnere er Kattegatcentret, som ligger ved Grenaa Havn helt ud til Kattegat.
Kattegatcentret åbnede i 1993 og har siden haft over 7 mio. besøgende. I 2016, 2018, 2019 og 2020 blev Kattegatcentret kåret som Nordens Bedste Akvarium.
Her bliver du klogere på livet i havet, hvor de dygtige formidlere garanterer et hav af historier, som vil bide sig fast for altid. Gå på opdagelse i de mange akvarier, som huser over 200 forskellige dyrearter fra hele verdenen. Du kan også fordybe dig i de interaktive udstillinger og deltage i de spændende aktiviteter, som bl.a. tæller træning af sælerne, fodring af hajer og andre fisk.
Medlemmer af Danske Tursejlere får 20% i rabat på entreen til Kattegatcentret. Gå ind på shop.kattegatcentret.dk/dagbilletmrabat og brug herefter rabatkoden dansketursejlere2023, når du betaler for dine billetter.
På hjemmesiden får du et overblik over puljen af samarbejdspartnere, som vil vokse løbende. På info-siden i bladet her får du også det aktuelle overblik over, hvor du kan få attraktive rabatter lige nu.
Der er flere attraktive tilbud på vej til medlemmer af Danske Tursejlere. Følg med på hjemmesiden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev via dansketursejlere.dk/nyhedsbrev. 20%
KOLDINGHUS – UDSTILLING AF KONGESKIBET DANNEBROG
Medlemsrabat: 20%
Kom med ”ombord” på det vel nok mest kendt skib i kongeriget, nemlig Kongeskibet Dannebrog.
Koldinghus, som er en del af ”Kongernes Samling”, inviterer nemlig besøgende med ombord på det flydende slot, der danner rammen om den kongelige families liv til søs og bringer den kongelige familie ud til danskerne.
Udstillingen finder sted i Koldinghus’ 800 m2 store ruinsal på fire etager, og formidler livet ombord på Kongeskibet - for både Kongefamilien og mandskabet. Ruinsalens fire “dæk” er sat i spil i udstillingen og giver de besøgende en oplevelse af selv at stå om bord på skibet med sejldug, dækstole, redningskranse og udsyn til indsejlingen gennem Kolding Fjord – alt sammen tilsat lyden fra maskinrummet blandet med stemmerne fra skibets gaster og mågeskrigene fra de øvre dæk.
Som medlem af Danske Tursejlere får du 20% rabat på entréen til Koldinghus. Du skal blot vise dit medlemskort ved indgangen.
DER ER MANGE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM AF DANSKE TURSEJLERE SAMMEN MED 15.000 ANDRE SEJLERE. ÈN AF DEM ER DE MANGE MEDLEMSRABATTER, SOM GØR LIVET SOM TURSEJLER EN ANELSE MERE OPLEVELSESRIGT (OG LIDT BILLIGERE).
SVENSKA KRYSSARKLUBBEN –Turbøjer i Sverige
KATTEGATCENTRETEventyr med dyr
Få rabat på dit medlemskab af Kryssarklubben i Sverige og få adgang til de mange flot beliggende turbøjer i den svenske skærgård.
Trænger du til nye sejl? Det anerkendte OneSails i Helsingør har lavet et nyt prisvenligt brand målrettet tursejlere, hvor du bestiller dine sejl nemt online.
Bliv bidt af havet i Kattegatcentret: seje hajer, sjove pingviner, legesyge sæler og 200 arter af havdyr! Brug rabatkoden: dansketursejlere2023
OPLEVELSER PÅ ÆRØ –Rabatter til oplevelser
SEATRAVEL –Bådudlejning i hele verden
KOLDINGHUS –Særudstilling om Kongeskibet
Få masser af rabatter på smukke Ærø med Søassurancens fordelsfolder. Få udleveret folderen på Marstal Havn af en medarbejder fra Søassurancen eller hent den på kontoret.
Få rabat på dit næste sejleventyr uanset om det går til Grækenland, Caribien eller måske nordiske destinationer.
Besøg Koldinghus og gå på opdagelse i den fireetages maritime særudstilling om livet ombord på Kongeskibet Dannebrog.
Læs mere om hvordan du gør brug af tilbuddene på vores hjemmeside.
LEAN SAILS –Sejl til tursejleren
TEKST: Frank Flemming Pedersen
FOTO: Frank Flemming Pedersen, Claus Bjørn Larsen
Der var engang, som man siger, at de stolte træskibe skabte forbindelsen mellem byerne, øerne og landsdelene. I pendulfart fragtede de vigtige laster af gods og råvarer, som opretholdt livet lokalt og samfundet totalt. I kystbyerne lå skibsværfterne, hvor dygtige håndværkere udførte deres arbejde med nybygning og vedligehold af de vigtige fartøjer. Sådan er det ikke mere. Den æra er slut, men ikke gået i glemmebogen.
I Hobro har man set vigtigheden af at holde liv i den vigtige del af Danmarkshistorien, som skibsbygningen repræsenterer. Faktisk er et helt maritimt kulturcenter bygget op om formidlingen af traditionerne omkring træskibsværfternes virke. Med økonomisk støtte fra blandt andet Mariagerfjord Kommune og Realdania har man på værftsområdet i Hobro formået at etablere et bevaringsværdigt kulturmiljø, der rummer museum og værksted, der fortæller historien om værftsarbejderen og håndværket, de udførte.
Det Maritime Kulturcenter er etableret i det gamle træskibsværft fra 1849, der er ligger ved Søndre Kaj i Hobro. Bygningen, der huser Det Maritime Kulturcenter kaldes også for Skibstømrerhuset, og det er altså her, man kan gå på vandring i historien. Selve Værftet er totalrenoveret i 2016 og ligger i en del af Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord. Der er offentlig adgang, så publikum kan følge med i det spændende arbejde på de gamle skibe. Formidling i særklasse, som fascinerer både voksne og børn.
Skibstømrerhuset fortæller om skibs- og bådebyggerens historie. Denne gang ikke om sømandens. Man kan blandt andet se det gamle værktøj, man kunne forestille sig, man havde på Hobro Værft i 1849, da man startede værftet. Og hvor man byggede den
første skonnert, der hed ”Sømanden” – en lille bramsejlsskonnert. Det største projekt værftet gik i lag med, var at bygge den 4-mastede skonnert ”Sølvchor”. De 4-mastede skonnerter blev der i alt kun bygget 22-23 stykker af i hele Danmark.
Som et kuriosum kan man på kulturcentret også se skelettet fra en sejhval, der strandede og døde i Hobro i 2018. Den 8 tons tunge hval blev efterfølgende bragt til Zoologisk Museum i København. Skelettet er nu vendt tilbage og ophængt her som en udstillingsgenstand. Desuden kan man også se hvalens hjerte, der vejer ikke mindre end 25 kg.
Fra Skibstømrerhuset er det muligt at følge den 300 meter lan-
ge formidlingssti - ”Værftsstien” - rundt på Hobro Værft og komme tæt på afløbsstabel og beddingsanlæg. Og her får man et kig til de fine gamle træskibe, som trænger til en overhaling. Og det er en sjældenhed, for det er småt med værfter, der forestår restaurering af de gamle træskibe, som man kender dem tilbage fra 1920´erne og 1930´erne. Der er bygget skibe i Hobro fra midten af 1800-tallet på fjordens sydside lige der, hvor man i dag finder Hobro Værft. Sted og navn er altså det samme, og langt hen ad vejen er de skibe, der kommer forbi værftet i dag, også skibe fra træbådebyggernes guldalder omkring slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. I tidens løb er der både blevet bygge tre- og firemastede skonnerter, fiskefartøjer, motorskonnerter, galeaser, jagter, damptrawlere og sågar stålbåde i 1940’erne. Da værftet var størst, arbejdede der ca. 70 mand. ■
Vi kører overalt...
Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.
Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 Eller udfyld kontakt formularen på www.baadvurdering.dk
10% rabat til medlemmer af Danske Tursejlere.
Uggelhuse Sejlklub
Kontaktperson
Telefon
E-mail:
Martin Horn Rasmussen 21944174 mhrasmussen.rasmussen16@gmail.com
Kastrup Tursejler Forening
Kontaktperson
Telefon
E-mail:
Suså Havn
Kontaktperson
Telefon
E-mail:
Køge Sejlklub
Kontaktperson
Telefon
E-mail:
Rosenvold Strand Jollelaug
Kontaktperson
Telefon
E-mail:
Sundets Bådelaug Horsens
Kontaktperson
Telefon
E-mail:
- med udgangspunkt fra ekso�ske des�na�oner i Middelhavet, Azorerne og Caribien.
Jørgen Gullander 31311761 gullemand@gmail.com
Gregers Højstrup 40321517 Gregershojstrup@gmail.com
Carsten Ewertsen 51418499 ce@koegesejlklub.dk
Klaus Elias Nielsen 30653085 klauselias@hotmail.com
Palle Stidsen 61702118 dti.adr@outlook.com
Dansk funderet professionel sejlerskole med indkvartering og sejlads i fuldt udstyret Beneteau Oceanis 55’. I undervisningen anvendes Raymarine plo�er, Doppler Radar, AIS transponder og flere andre tekniske naviga�onshjælpemidler. For de nostalgiske undervises også i Astronomisk naviga�on med sekstant. 12 sovepladser – heraf 4 kahy�er med dobbeltseng. 3 toilet m. bad.
Sejlerkurser med beståelsesgaran�, der alle gennemføres �l søs og med forberedelse og repe��on e�er hjemkomst online via Teams.
· Duelighedsbevis
· Duelighed i Motorpasning
· Astronomisk Naviga�on
· Yachtskipper af 1. og 3. grad
· Hårdtvejrssejlads
· Sejltrim og bådhåndtering + Havnemanøvre
· Kultursejladser
Ring eller email �l S�g Døssing eller Hans Tørsleff +45 2564 6460 +45 5376 6238
S�g@Sail2Learn.dk - Hans@Sail2Learn.dk
