01.2017 - Tursejleren by Tursejleren

TURSEJLEREN #01 | 2017

BØRN OMBORD: SJOVT OG SIKKERT > 10

MARSVINET – DEN DANSKE HVAL > 28

MØD DANSKE TURSEJLERE > 32

> LÆS OGSÅ GENERALFORSAMLING | NY MILJØVENLIG DIESEL | SOMMERTOGT 2017

SKIPPEREN HAR ORDET

Forventningens glæde …

et er med store forventninger, vi i Danske Tursejlere er gået ind i 2017. Årets byder nemlig på en række begivenheder, hvor vi vil være i centrum. Og hvor vi får lejlighed til at markere os som tur- og fritidssejlernes organisation.

I 2017 fejrer Danske Tursejlere 25 års jubilæum. Selve jubilæumsdatoen ligger i december, men vi tager hul på markeringen af jubilæet allerede nu, og vi følger op hen over året med forskellige aktiviteter og arrangementer. Tursejleren udkommer denne gang med et forøget sidetal, hvor vi sætter fokus på nogle af de temaer og begivenheder, der har præget Danske Tursejlere i de første 25 år. Du vil også kunne læse om nogle af de aktiviteter, der vil blive afholdt i løbet af jubilæumsåret. Jeg håber, at rigtig mange af jer vil være med til at gøre året til et festligt foreløbigt højdepunkt i fællesskabets tegn. En af de første lejligheder til at mødes bliver på Boatshow i Fredericia, hvor der på vores store stand er tid og plads til en snak om sejlerlivet over en kop kaffe. Også i år vil der være spændende konkurrencer for store og små sejlere, så tag endelig børnene med.

brugt Turbøjerne til at få en ekstra god oplevelse med på turen. Vi følger op på sidste års store succes, og udlægger endnu flere i 2017. Savner du en Turbøje på dit favoritsted? Lad os høre fra dig, så ser vi, om det kan lade sig gøre. Og så skal vi lægge arm med vores store problembarn: Afgiften på kaskoforsikringen. Regeringens saneringsudvalg skal luge ud i afgiftsbuketten, og det er vores håb, at vi sammen med andre sejlerorganisationer og den maritime branche kan komme igennem med vores synspunkter om den urimelige forsikringsafgift. Danske Tursejlere har store forventninger til 2017, og vi glæder os til årets mange begivenheder.

Poul Erik Jakobsen FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Når sejlersæsonen for alvor starter, så mødes vi vel ved én af Danske Tursejleres Turbøjer? Vi har fået mange, mange positive kommentarer fra medlemmer, der har

FORMAND

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Danboat Nordisk Bådråd Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER

Mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 Fredag kl. 10.00-13.00. Tlf. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

Indhold Marsvinet – den danske hval > 28

> 15

04 Gør båden klar til den nye sæson 06 Generalforsamling 2017 08 Årets Havn 2016 ligger i Nyborg 09 Børn ombord er en gave 10 Ny diesel giver renere luft 13 Årets sejlerfoto 2016 er fundet 14 Sommertogt med Danske Tursejlere Østersøen 2017 15 Søassurancen Danmark i nye lokaler 16 Når medlemmerne taler, lytter vi 17 Kom til JUBI – Fest 18 Mød Danske Tursejlere på BoatShow 2017 19 Dansketursejlere.dk i nye klæder 21 Du danske land og vand: En bid af Det Sydfynske Øhav 22 Mere kvalitet i uddannelserne til sejlerne 27 Marsvinet – den danske hval 28 Se på marsvin med rabat 29 25 år med Danske Tursejlere 32 Mød bestyrelsen i Danske Tursejlere 33 Sekretariatet samler trådene 34 Danske Tursejlere bakker Blå Flag op 36 Sejlerne vil gerne uddanne sig 38 Vi sejler stadig uden redningsvest 39 En ekstra oplevelse på turen 40 Helhedsplan udvikler både havn og by i Nyborg 42 Den forhadte statsafgift under lup 43 Kappestrid og familietid 44 Det vilde vesten i den blå vildmark 45 Søkrammarked 46 Årets Havn 2016 46 Søværnets smukke ambassadører 48 Det stille vand og hvalerne

SE MARSVIN med rabat

> 10

> 48 I DETTE NUMMER: Sejl med børn > 10

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 10.500 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

ANNONCESALG

Danske Tursejlere Leif Nielsen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Jannerup a/s

TRYK

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 02/17 – Maj 2017

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

FORSIDEN

Svendborgsund Foto: Søren Ladegaard Besøg os på: dansketursejlere.dk

KORSHAVN HELT ENKELT:

DET STILLE VAND OG HVALERNE

NATURHAVNEN PÅ FYNS HOVED ER EN LILLE TIDSLOMME, HVOR FRED OG RO SÆNKER SIG OVER FORTRAVLEDE SEJLERSJÆLE, ALT MENS MARSVINENE BOLTRER SIG GANSKE FÅ SØMIL FRA IDYLLEN.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Ove Thode Sørensen og Henning K. Sørensen

vis Fyn er fin, så er det nordøstlige Fyn meget fin. Og flot. Her ved Fyns Hoveds vestside ligger Korshavn næsten cirklet ind af land. Her kan man virkelig høre naturen kalde. De høje skrænter, stenaflejringerne, strandengene og det rige dyre- og planteliv er så karakteristisk for egnen her mod nord. Den krumme odde, hvori Korshavn ligger, giver god læ for sejlere, der

trænger til en pustepause fra vind og vejr og fra det pulsende havneliv i hektiske marinaer. I det lave og rolige vand smider mange anker eller lægger sig en tid ved Korshavn bådebro, der ejes af Odense Sejlklub.

FRA KRIG TIL KONKURRENCE

Det er nu ikke altid freden og idyllen, har været Korshavns adelsmærke. Korshavn havde den ideelle beliggenhed som udgangspunkt for robåde udstyret med kanoner – de såkaldte kaperfartøjer – under kri-

DET STILLE VAND OG HVALERNE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

gen med englænderne 1807-1814. Her fra deres skjul ved den krumme odde angreb de britiske skibe. Senere har Korshavn været benyttet til vinteroplæg af skonnerter, der var i langfart. Den dag i dag kan man se resterne af de tykke egepæle, som anvendtes som fortøjning. Også 1. og 2. verdenskrig påvirkede Fyns Hoved. På det yderste af Baes Banke opførtes en observationspost, hvor de lokale fiskere skulle holde udkik efter forbisejlende ski-

> FAKTA Besejlingsforholdene ved Fyns Hoved og indsejlingen til Korshavn byder ikke på vanskeligheder, blot man husker at holde godt fri af Fyns Hoved, når man kommer nord fra og holder fri af stengrunden på 0,9 m vand. Grunden er ikke afmærket. Om dagen sejles der ind til Korshavn i båkelinien. Om aftenen i fyrets hvide vinkel. Vær opmærksom på, at fyret kun er tændt i perioden fra den 1. april til den 1. oktober. Og at fyret ikke er placeret på spidsen af Korsøre landtange.

Der er en befriende enkelthed over Korshavn, hvor naturen og idyllen er det store trækplaster.

be og melde aktiviteterne til militæret. Posten kan også ses i dag. I 1942 opførte tyskerne et radaranlæg, diverse barakker og luftværnskanoner på Fyns Hoved. Mest postyr – men meget mere fredeligt – har kappestriden Fyn Rundt vakt. Denne Danmarks ældste kapsejlads havde oprindeligt sit udgangs- og slutpunkt ved Korshavn, og i storhedstiden i 1980´erne var mere end 1.200 både til start. Det var et utroligt flot og kaotisk skue at se de mange både samlet på den trange plads, fortæller øjenvidner.

DET STORE OVERBLIK

Der er en befriende enkelthed over Korshavn. At ligge for svaj her er en anledning til at få pulsen ned og lade batterierne op. De helt store naturoplevelser fås på land. Et ophold ved Korshavn bådebro forstærker indtrykket af enkelthed, På broen er der el og vand, og man kan

komme af med affald. Men man er henvist til de offentlige toiletter, der ligger 300 meter fra broen på landtangen Korsøre. Her går også starten på en mindre opdagelsesrejse til fods eller på cykel rundt på Fyns Hoved og Hindsholm, som den krabbekloslignende halvø hedder. Fra udsigtspunkterne kan man på de klare dage med det blotte øje se til Sjælland, Samsø, Jylland og hele Nordfyns kyst med Æbelø ved Bogense mod vest som ekstra bonus. Ikke langt fra Fyns Hoved mod øst finder vi verdens største koncentration af hvaler. Op mod 5.000 marsvin lever i dette område, og de er ikke bange for at hilse på sejlere, der passerer. En naturoplevelse, som altid er værd at tage med hjem fra sejlturen.

KIG OP OG NED

fugle nyder godt af de vidtstrakte strandenge og overdrev, hvor de kan fouragere og være i fred. Sammen med hav- og rovfuglene udgør de en del af det rige dyreliv på egnen. Og er en af grundende til, at man skal huske at kigge op. Det specielle klima med årligt nedbør under landsgennemsnittet giver sjældne planter gode livsbetingelser. Også til planter vi ellers kun ser under sydlige himmelstrøg. Derfor skal man også huske at kigge ned. Det giver ekstra god mening, når man nu ved, at hugorme, snoge og firben nyder at suge solens stråler til sig på sten og stier. Fyn er fin. Og Fyns Hoved med Korshavn er ekstra fin. Med al sin enkelthed giver den plads til roen og naturen. Og måske også til lidt eftertanke. 

Det er naturen, der kalder. Edderfugle, gravænder og et utal af vade-

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | DET STILLE VAND OG HVALERNE

GØR BÅDEN KLAR TIL DEN NYE SÆSON TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Søren Dyrskjøt og Colourbox

BÅDE SIKKERHED OG KOMFORT BLIVER BEDRE AF, AT UDSTYRET ER TIP TOP TRIMMET TIL DEN KOMMENDE SÆSONS SEJLTURE. NÅEDE DU IKKE AT FÅ GJORT BÅDEN VINTERKLAR, SÅ KAN DU MÅSKE INDHENTE DET FORSØMTE, NÅR DU NU SKAL I GANG MED SLIBE- OG POLERGREJ ALLIGEVEL.

GØR KALECHEN KLAR

Er kalechedugen snavset, så kan den vaskes. Maskinvask (30 grader) er hård ved dugen, og der kan opstå utætheder specielt ved vinduer. Derfor anbefales rengøring med børste og lunkent vand. Har du et badekar, så er det lige stedet. Brug finvaskemiddel og vask kalechen mindst en gang pr. sæson. Det er med til at holde skimmelsvampe og mug af vejen. Når kalechen er vasket, anbefales en imprægnering. Revnede kalecher kan sys, men det anbefales at søge professionel hjælp af hensyn til holdbarheden af reparationen. Mørnede kalecher bør skiftes.

IMPRÆGNERING AF KALECHEN

For at undgå vandgennemtrængning anvendes et imprægneringsmateriale til tekstiler. Kalechen skal være ren og tør, inden du påfører imprægneringen, som først er effektiv, når materialet er helt tørt. OBS! Husk personlige værnemidler.

GØR BÅDEN KLAR TIL DEN NYE SÆSON | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

JORDSLAG

Ved forebyggelse påføres kalechen desinfektionsmiddel – f.eks. Rodalon – og sørg for, at materialet er grundigt gennemvædet af materialet. OBS! Husk personlige værnemidler.

VINDUER

Aftørres med blød klud tilsat petroleum, der blødgør pvc-materialet og gør det smidigt. Pas på med ikke at påføre dugen petroleum. Tørres efter med en blød klud. Matte og misfarvede vinduer bør udskiftes.

LYNLÅSE OG TRYKLÅSE

Almindelig vask skulle være tilstrækkelig vedligeholdelse. Brug ikke fedtende smørremidler, som holder fast på snavset. Hvis lynlåsen glider lidt trægt gnides evt. med stearin.

GØR FARLIGE SLANGER SIKRE

Der er liv og materiel på spil, hvis ikke slanger og spændebånd er tjekket og fundet i orden. Vi ved det alle sammen. Et uheld til søs kommer aldrig belejligt. Men heldigvis kan mange af uheldene undgås, hvis materiellet rettidig bliver kontrolleret, vedligeholdt og – om nødvendigt – udskiftet. Ikke så sjældent endda er spændebånd og utætte slanger hovedsynderne i de kritiske situationer, der opstår, når ubekymrede eller urutinerede sejlere er på havet. Her er et par råd, som kan holde uheld for døren.

UNDGÅ RUST OG TÆRING

Alt ombord på båden skal kunne holde til det aggressive havmiljø, hvor fugt og salt sætter materialerne på en alvorlig prøve. Derfor bør du kun anvende spændebånd i syrefast rustfrit stål i kvaliteten A4. Denne type er mere modstandsdygtig overfor korrosion, men er også lidt dyrere end vanlige spændebånd. Til gengæld er holdbarheden også længere, og som bekendt kan sikkerhed ikke gøres op i penge. Husk at anvende to spændebånd til slanger, der er monteret på gennemføringer under vandlinjen.

SLANGER TIL MANGE FORMÅL

Hvilken forfatning er dine slanger i? Bruger du almindelige plastikslanger eller et reststykke af en gammel haveslange? Hvis ”ja”, så skal du skifte dem øjeblikkeligt. Hvis en sådan slange er monteret på en søventil eller i forbindelse med en skroggennemføring revner, så kan det have alvorlige konsekvenser. Faktisk kan båden synke på et øjeblik. Derfor skal du af sikkerhedshensyn altid bruge korrekte slanger til specifikke formål. Og slanger er der faktisk en del af i en båd: til udstødning, til toilet, til lænsepumper, til vaske, til trykvand, til udluftning, til kølevand og til gas for nu lige at nævne et par. Nogle plastslanger bliver hårde og kan knække, hvis de bliver udsat for stød eller tryk. Andre bliver bløde og får en klistret overflade. I begge tilfælde er det tegn på, at en udskiftning er tiltrængt. Af slanger til diesel,

benzin og olie skal du vælge en type, der ikke bliver stive, møre eller opløses og bliver bløde af varmen under sejlads. Vælg f.eks. en olie- og benzinresistent slange med metaltråd. Til det varme trykvand skal anvendes godkendt slange, der kan tåle kogende vand. Du kan overveje at skifte slangerne med plastrør (fås i rød og blå) med tilhørende fittings, som kan købes i udstyrsforretningerne. De er meget lette at montere.

KIG PÅ SLANGEFØRINGEN

Når du tjekker slangernes tilstand så vær også opmærksom på, hvordan slangerne er ført gennem båden. Er der skarpe knæk på vejen, eller bliver slangerne klemt, eller løber tæt ved en varmekilde, så kræver det ekstra attention. Er der i sådanne tilfælde revner i overfladen, eller har slangen trykskader, så er det tid til udskiftning og omlægning af slangeføringen. Er der brug for at bøje slangen, så er slanger med spiralindlæg anvendelige. Disse slanger kan bøjes til en vis grad uden de klapper sammen. Ved skarpere vinkler kan anvendes metal eller plastikbøsninger eller formstøbte slanger. Plastslanger med eller uden forstærkning er almindelige at anvende til afløb, læns og i nogle tilfælde også til vandinstallationen. Plastslanger med spiralforstærkning benyttes ofte til læns og påfyldningsslanger for vand og brændstof. Kan du lide en tår vand, der ikke smager af gammel cykelslange, så anvend en fødevareslange, der også tåler varmt vand, til din vandforsyning.

LUGTTÆTTE TOILETSLANGER

Lugter der kedeligt af offentligt toilet ombord, så kan det skyldes forkerte slanger til søtoilettet og holdingtanken. Alle slanger omkring toilet- og holdingtanke skal derfor være af specielle lugt- og 100 pct. gastætte materialer. Odeuren kan skyldes saltvand, der står og rådner i slangerne. Så fik du ikke skyllet slangesystemet godt igennem med ferskvand, da båden kom på land, så er det tid nu. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | GØR BÅDEN KLAR TIL DEN NYE SÆSON

GENERALFORSAMLING 2017

anske Tursejlere indkalder til generalforsamling lørdag den 8. april 2017 kl. 11.00. Generalforsamlingen afholdes i lokalerne Silkeborg Motorbåd Klub, Restaurant Indelukket Spisested, Åhave Alle 9C, 8600 Silkeborg. Efter generalforsamlingen er Danske Tursejlere vært ved en let frokost.

Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Valg af to stemmetællere 3. Opgørelse af det antal stemmer der er tilstede ved generalforsamlingen 4. Bestyrelsens beretning 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 6. Fremlæggelse af det kommende års budget

7. Fastlæggelse af kontingent 8. Behandling af indkomne forslag 9. Valg af formand (kun i lige år) 10. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer 11. Valg af 1. og 2. Suppleant 12. Valg af 2 kritiske revisorer samt 1 suppleant 13. Godkendelse af ekstern revision 14. Eventuelt Bestyrelsen henleder opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 4, hvorefter forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen afholdes – i dette tilfælde den 25. februar 2017. Endvidere henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 11, hvoraf det fremgår, at indstilling til valg af formand

og/eller bestyrelsesmedlemmer skal være motiveret og indsendt til DT’s sekretariat senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse – i dette tilfælde senest den 25. februar 2017. Sluttelig henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 7, hvoraf det fremgår, at tilmelding til generalforsamlingen skal ske til sekretariatet senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse – dvs. senest onsdag den 29. marts 2017. Sekretariatets adresse er Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg – telefon 7021 4242 eller mail info@dansketursejlere.dk Vel mødt til generalforsamling Danske Tursejlere

Nyd en cykeltur for fulde sejl Oplev Kalvehave og Møn – lej cykler hos Brobike og aflevér, hvor det passer jer bedst Lej cykler hos Brobike / Kalvehave Cykler. Vi gør det let at opleve den skønne natur omkring Sydsjællands Øhav: ● Du finder Brobike i rundkørslen ved opkørslen til Mønbroen ● Nyd en tur her og nu – eller tag cyklerne med ombord ● Du kan aflevere cyklerne i en anden havn – efter aftale Se mere – og bestil jeres lejecykler nu – på www.brobike.dk

Ny Vordingborgvej 49 4771 Kalvehave Telefon 6082 9535

GENERALFORSAMLING 2017 | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

ÅRETS HAVN 2016 LIGGER I NYBORG

ÅRETS

HAVN

2016

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Leif Nielsen og Colourbox

i er meget bevidste om, hvilket stort aktiv en attraktiv og veldrevet marina er for vores by. Derfor er vi også meget stolte over, at de danske lystsejlere peger på Nyborg Marina som Årets Havn 2016, siger driftsog havnechef Jens Kimer-Jørgensen.

AKTIVT MILJØ

– Der sker bare så mange spændende ting i havnen, og det er sjovt at følge med i, lød en af begrundelserne i afstemningen. Et tema, som en anden sejler også slog an med ordene: – Der er mange – også unge mennesker – i havnen, og en masse aktivitet på vandet. Det giver en god stemning. Men også serviceniveauet har fået mange rosende ord med på vejen. – En levende havn bør have en levende havnefoged, og det har vi i Annette og hendes medarbejdere. Vi ønsker at give vores gæster en personlig oplevelse og en individuel behandling. Det tror vi, de sætter pris på og husker længe efter, de er sejlet fra Nyborg Marina, siger Jens Kimer-Jørgensen.

Spændingen er udløst. Årets Havn 2016 er fundet. Marinaen i bunden af Nyborg Fjord sejlede af sted med den prestigefulde pris, som Danske Tursejlere årligt uddeler. Den store og travle marina er af Danske Tursejleres medlemmer kåret som den bedste lystbådehavn i det forgangne år. Dels på grund af sin beliggenhed centralt i sejlerdanmark, tæt på byens hyggelige miljø. Og dels for sine gode faciliteter og personlige service.

BLANDT FAGFOLK

Kåringen af Nyborg Marina som Årets Havn 2016, skete i overværelse af ca. 300 havnefogeder og repræsentanter for danske lystbådehavne på Foreningen af Lystbådehavne I Danmarks (FLID) årskonference i Fredericia. Havnefoged Annette Thomsen fra Nyborg Marina var således blandt fagfolk, da hun besteg scenen for at få overrakt prisen og en check på 5.000 kr. af Danske Tursejleres formand Poul Erik Jakobsen. Og det sagkyn-

dige publikum klappede da også taktfast og anerkendende.

UNDER FORVANDLING

Nyborg Marina har i dag 500 pladser og op til 6.000 gæstedøgn på kontoen. Det er en aktiv havn med en mangfoldig maritim aktivitet. Blandt de maritime organisationer på havnen er hele 3 foreninger tilknyttet Danske Tursejlere. Kommunen bakker det maritime miljø op, og senest har man vedtaget en udviklings- og moderniseringsplan for havnen til knap 100 mio. kr. over de næste 5 år. Nyborg satser massivt på havnen som dynamo i en lokal udvikling, som skal komme borgere, erhvervsliv og turister til gode. Marinaen er placeret midt i Nyborgs centrum, så de byglade sejlergæster kan opleve indkøbsmiljøet. Er man til det mere historiske, er der mange minder fra dengang Nyborg var Kongeby. Det er 9. gang Danske Tursejlere kårer Årets Havn ved en afstemning blandt sine 10.000 medlemmer. I år er der afgivet stemmer på hele 108 lystbådehavne, men de fleste stemmer faldt på den østfynske marina. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | ÅRETS HAVN 2016 LIGGER I NYBORG

SJOVT OG SIKKERT

BØRN OMBORD ER EN GAVE

LIDT GOD ADSPREDELSE, TÅLMODIGHED OG NOGLE SMÅJOBS TIL DE UNGE SEJLERE DET ER OFTE OPSKRIFTEN PÅ EN VELLYKKET SEJLERFERIE MED BØRN OG BØRNEBØRN. OG SÅ SKAL DER SELVFØLGELIG VÆRE FOKUS PÅ SIKKERHEDEN. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Kjeld Hansen, Søren Dyrskjøt og Coloubox

t sejle med sine børn eller børnebørn giver sejlerlivet et ekstra kvalitetsløft. De unge gaster vil gerne være med og tage ved lære af de stolte forældre/bedsteforældre. Men der skal også ydes en ekstra indsats i forhold til underholdning og ikke mindst sikkerhed.

Hver alder har sin charme og sine udfordringer. Det gælder selvfølgelig også for vores børn i alle aldre. Når vi sejler med børn og børnebørn, er det en gave. En ekstra god oplevelse oven i det i forvejen dejlige eventyr, som havet giver os. Børn vil gerne lære, og det kan de erfarne voksne bruge til at give gode råd og tips –

BØRN OMBORD ER EN GAVE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

og ikke mindst glæden ved at sejle – videre til de små. Husk blot at tage hensyn til børnenes alder, lyst og evner. Ellers kan det gode humør slå revner.

RUTEN LÆGGES

Allerede under sejlturens forberedelse er det en god ide at tænke børnene ind. De lange stærk, hvor der ikke rigtigt sker noget, eller hvor gøremålene er beskedne, lægger fokus over på anden underholdning end det sejladsmæssige. På korte stækninger kan børnene bedre aktiveres, og der er som regel altid andre både eller landkendinger at betragte og snakke om.

SPIL OG FARVEBLYANTER

Børn fra 2-7 år vil ofte gerne være beskæftiget under sejladsen. Mens større børn og voksne har stor fornøjelse af at betragte landskabet, der sejles forbi, så er det ikke nødvendigvis sagen for de helt små børn. Så hvis du gerne vil slippe for at høre det evindelige spørgsmål: ”Hvornår er vi der?”, så er det med at være godt forsynet med spil, farveblyanter, modellervoks og andre ting, som kan sysselssætte et ungt gemyt. Sørg eventuelt for, at der kan være flere med i aktiviteterne, så også det sociale kommer med i billedet. De kan tidsnok blive tilvænnet computerspil og smartphones.

engang har du chancen for som forælder eller bedsteforælder at give din viden fra dig undervejs. Det er måske nu kimen til den fremtidige sejler skal lægges. Som erfarne sejlere ved vi, at der altid er udfordringer, der skal tackles undervejs på sejlerferien. Inddrag teenagesejleren i de ufarlige, lad dem mærke saltvandet og vinden. Del også gerne baggrunden for dine beslutninger, som skipper. Og nyd så, når de unge fortæller deres sejleroplevelser videre til kammerater eller familie. Men træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. Selv den mest spændende sejltur kan blive træls. Har I en gummibåd ombord, så har I også medbragt timers underholdning og selvstændig udforskning af sejlerlivet. Her er det selvfølgelig ikke nødvendigt at nævne, at sikkerheden skal være i fokus, og at al den selvstændige aktivitet skal foregå med de fornødne instruktioner og supervision – det ved alle sejlere. Og så kommer der en tid, hvor de unge mennesker ikke giiiider at sejle med ”de gamle”. Det er meget naturligt. Men fortvivl ikke for har de fået sejlererfaring og glæde ved havet, så kommer de før eller senere tilbage – for at låne jeres båd.

Når børnene bliver en smule ældre, så kan de snildt aktiveres ved at lege små lege, hvor omgivelserne inddrages. ”Hvem ser først en ….?” er altid god. Varianten ”Hvem ser flest…?” på tid, er også god fornøjelse. Og er man rigtig avanceret, så kan man kigge efter bådtyper, sømærker eller andre maritime emner. Men også den type morskab bliver hurtigt ensformigt for unge sjæle, hvorfor pointen om kortere sejlstrækninger igen bliver aktuel.

GIV DEM SMÅJOBS OG ANSVAR

Fra 7 års alderen kan børnene sagtens være med til at udføre småjobs under sejlturen. De vil gerne have med tovværk at gøre, så at lære at slå et godt pælestik er lige sagen. De kan også sagtens være med til små rutinemæssige vedligeholdelsesjob sammen med en sagkyndig voksen. Og de vil gerne være ”co-pilots”, når båden forlader havnen. Hvis du gennemgår tjeklisten for afsejling med de unge gaster, så vil de i løbet af kort tid blive fuldbefarne sejlere. Men husk ikke at pålægge børnene opgaver og ansvar de ikke har mulighed for at honorere uden behørig instruktion og supervision.

TEENAGERE OMBORD

Når børnene bliver teenagers, så kan de snildt klare de lange sejlture. Dels fordi de kan inddrages i arbejdet med at sejle (navigation, trimning, styring mv.), men også fordi de bedre kan underholde sig selv. Der er forskel på teenagere på sejltur og på værelset derhjemme. Når det frie udendørsliv lokker, frisker de fleste også op og vil være en aktiv del af teamet ombord. Endnu

Sikkerhed først!! Når sikkerheden er i orden, er der plads til at fokusere på al det sjove og hyggelige.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | BØRN OMBORD ER EN GAVE

Med en god portion omtanke og tålmodighed bliver sejlerferien med de unge gaster et minde for livet for alle ombord.

REGLERNE SKAL FØLGES

Der er regler ombord på en båd. Og de regler skal respekteres, også selv om det måske umiddelbart kolliderer med opfattelsen af ”en hyggelig familiesejlads”, hvor vi ikke skal være strenge og grænsesættende. Det handler om sikkerhed for alle ombord. Først når der er maksimal sikkerhed og tillid, så kan ferien til søs nydes af alle. Måske synes børnene, at reglerne – eller nogle af dem – er dumme og irriterende, fordi de begrænser deres udfoldelser. Men en god forklaring på hvorfor reglerne er, som de er, hjælper for det meste selv de yngste gaster til at acceptere reglerne. Sjældent kan børn se farerne i livet. Det skal vi voksne forklare for dem. Og så kan de voksne jo gå foran med et godt eksempel og selv følge reglerne, som gode rollemodeller. En af de regler, der ikke skal diskussion men bør forklares, er brugen af redningsvest ombord. Indtil børnene er blevet habile svømmere, skal de selvfølgelig have en redningsvest på, der passer til deres størrelse og vægt, når de færdes på båden. Først derefter kan en svømmevest komme på tale. Redningsvesten til børn vil normalt være en fastvest, da oppustelige veste generelt ikke anbefales til personer under 40 kg. En sikkerhedsline kan anbefales i uroligt vejr, og så er det klart, at børn ikke færdes alene på dækket. Børn kræver opmærksomhed. Men sikkerhed ombord kræver 100 % opmærksomhed, hvorfor børnene også skal forklares, at der er situationer – ved anduvning og

BØRN OMBORD ER EN GAVE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

slusning f.eks. – hvor deres behov må vige for opgaven. Måske er det nødvendigt med en regel om, at de skal holde sig under dæk, hvis de er for små til at deltage kvalificeret. Også her er det bedre med forklaring frem for formaning.

HOLD ORDEN

Det er ikke kun de yngre sejlere, der kan rode. Alle har et ansvar for, at rodet ikke udgør en risikofaktor, hvorfor der som minimum skal være orden på dækket. Ingen løse tovender. Tovværk skal være kvejlet op eller gemt væk. Legetøj skal heller ikke forefindes, hvor man kan stå på hovedet i det. Enkle regler, man kan hjælpe hinanden med at overholde, og som gør, at den sparsomme plads ombord virker større. Vejret kan skifte på et øjeblik, og hård sø kan møblere om i båden på et øjeblik. Derfor skal der ikke være løst grej under dæk, der kan forvolde skade. Sørg for at alt har sine faste pladser og gør det til en rutine, som de unge gaster også kan deltage i, at sikre pantryet og inventaret, så det kan modstå bølgegang og kastevinde.

REJSEN VÆRD

Spørger man børnene om sejlerferien, så vil de ofte lægge mindst lige så meget vægt på selve sejlturens oplevelser, som på aktiviteterne på destinationen. Sådan har mange forældre og bedsteforældre det også, når sejlturen er forløbet trygt og harmonisk. Og det gør den, hvis du forbereder dig godt på børnenes behov og lyst til at vide, være med og være børn. 

NY DIESEL GIVER RENERE LUFT

SHELL GTL FUEL KOMMER PÅ DET DANSKE MARKED I 2017 OG UDMÆRKER SIG – IFØLGE PRODUCENTEN – VED AT UDLEDE MINDRE AF DE MILJØSKADELIGE CO OG NOX STOFFER.

TEKST Claus Boisen | FOTO Shell og Frank Flemming Pedersen

t nyt miljøvenligere brændstof er på vej ind på det danske marked. Brændstoffet, Shell GTL Fuel, som egner sig godt til skibe med dieselmotorer, viser fine miljømæssige takter i de tests, som producenten Shell har foretaget. Resultaterne viser, at Shell GTL Fuel har en renere forbrænding end almindelig, råoliebaseret diesel, og der udledes derfor færre skadelige stoffer (nitrogenoxider, NOx, og svovloxider, SOx). GTL står for Gas-To-Liquids. Direkte oversat til dansk ”gas til flydende form”. Efter mange års intensivt arbejde er det lykkedes Shell at omdanne naturgassen til dieselolie. Det er en avanceret proces, som foregår i forbindelse med olieudvindingen. Det færdige brændstof, der anvendes præcis som almindelig diesel, kan hældes direkte i tanken og giver effekt med det samme.

HVOR KAN JEG TANKE GTL?

Indtil videre (februar 2017) er det kun ”Lynetten”, som sælger GTL-Fuel. Men der er interessse fra andre lystbådehavne, og i løbet af 2017 regner forhandleren DCC Energi med, at der vil være GTL at finde i en del tankanlæg rundt omkring i Danmark. Distributions-nettet forventes at være > FAKTA klar i løbet af foråret 2017, og så vil Den offentlige bustrafik i Berlin der hurtigt dukke har testet brændstoffet. Her nye GTL Fuel anlæg reducerede trafikselskabet op rundt omkring i udledningen af NOx med 7% og de danske havne.  udledningen af CO med 20%. Farveløs og næsten lugtfri. Lav risiko for dieselpest. Ren forbrænding og mindre sod. GTL står for Gas-to-Liquids, et flydende brændstof fremstillet af naturgas i stedet for råolie.

SLUT MED SORTE AFLEJRINGER

GTL brænder renere end råoliebaseret diesel. Ifølge Shells tests udledes der derfor også væsentlig færre skadelige stoffer, som f.eks. de meget omtalte NOx’er, der udgør en betydelig sundhedsrisiko. Det soder heller ikke ved afbrænding, så hvis man kun bruger GTL på sin båd, er det slut med sorte aflejringer på fribordet og på agterspejlet fra udstødningen. Brændstoffet kan anvendes direkte i eksisterende dieselmotorer uden nogen form for justering, og det kan blandes med almindelig diesel uden problemer. Brændstoffet er desuden lugtfrit, danner ikke oliefilm på vandet og opløses forholdsvis hurtigt.

LAV RISIKO FOR DIESELPEST

Et andet forhold, der vil glæde bådejere er, at GTL udskiller vand bedre og hurtigere end almindelig diesel, fordi mikrober får kortere tid til at udvikle sig. Derved reduceres risikoen for dieselpest betydeligt, og det er da godt nyt til sejlerfolket. Det er dog stadig klogt at pejle for vand regelmæssigt og dræne, hvis der er vand.

Den nye fuel har en renere forbrænding end almindelig, råoliebaseret diesel

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | NY DIESEL GIVER RENERE LUFT

Så er ferien startet på trods af køligt og overskyet vejr på vej sydover med Kronborg om styrbord.

ÅRETS

FOTO

2016 1.

Skøn ankerplads i den østsvenske skærgård.

På Limfjorden med skumsprøjt om boven.

ÅRETS SEJLERFOTO 2016 ER FUNDET DYGTIGE FOTOGRAFER GJORDE DET MERE END SVÆRT FOR DOMMERPANELET AT UDVÆLGE VINDEREN AF DANSKE TURSEJLERES FOTOKONKURRENCE.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Lars Løvschall, Bjarne Christensen og Lennart Olsson

er har været grublen og dybe panderynker hos det kompetente dommerpanel, som i år har skullet udvælge billedet, der i det næste år skal bære titlen Årets Tursejlerfoto. Men det er trods de svære vilkår lykkedes at finde vinderen blandt de mange, mange dygtige amatørfotografer, der i årets løb har foreviget de dejlige timer under sejlturen. Dommerne har haft følgende kriterier at gå ud fra ved bedømmelsen: billedet skal være sejlerrelevant, afspejle livet ombord eller i havnen, udstråle en glæde ved at sejle. Og vinderen er kåret. Det blev Lars Løvschall, der har vundet den fine præmie i form af en dejlig kikkert fra Palby Marine. I det tætte opløb kom Bjørn Christensen og Lennart Olsson ind på de næste pladser.

> FOTOKONKURRENCE 2017 Vi er klar til endnu en fotokonkur-

Formand for dommerpanelet, tidligere direktør for Friluftsrådet, Jan Eriksen, begrunder valget af vinderne således:

rence. Er du? Vi er igen i år klar til at modtage jeres sejlerbilleder. Og endnu engang er der en fin præmie i form af et gavekort til Marine Proshop på 2500,- kr. på højkant. Tag derfor kameraet med på årets

1. LARS LØVSCHALL

Et velkomponeret billede. Der er dækket op til bobler og snacks efter endt sejlads og fin udsigt i vigen til bådehus og hytte. Idyllen vil ingen ende tage.

2. BJØRN CHRISTENSEN

Med Kronborg om styrbord sejles der ind i Øresund under en tung dansk sommerhimmel. Godt der ikke længere er Øresundstold for de passerende både.

3. LENNART OLSSON

Et actionbillede. Båden følger efter de foran sejlende med masser af knivskarpt skumsprøjt.

ÅRETS SEJLERFOTO 2016 ER FUNDET | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til Tursejleren. Send op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på billedet SKAL være på mindst 1 MB. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Lad kameraet tale og send resultatet til sd@dansketursejlere.dk. Husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer. Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente? Send dine fotos allerede nu og bliv ved hen over året. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2018.

TI LM EL DI NG

Skal ske senest mandag d. 19. juni 2017 til vores sekretariat på tlf. 70214242.

SOMMERTOGT MED DANSKE TURSEJLERE ØSTERSØEN 2017 TAG MED DANSKE TURSEJLERE PÅ SOMMERTOGT OG OPLEV SEJLERFÆLLESSKABET PÅ EN HELT UNIK MÅDE. Uanset hvilken bådtype eller tempo, du foretrækker, er der plads til dig og din familie på turen, som til sommer går til udvalgte destinationer i Østersøen. Et fælles sommertogt er en fantastisk måde at komme lidt længere væk i familiens flydende hjem, og samtidig opleve trygheden i fællesskabet med andre sejlere. Drømmer du om at opleve nye havne og anderledes kultur via vandvejen? Har du ikke haft lysten til at tage skridtet alene? Så er det nu, du skal slå til. På Danske Tursejleres sommertogt følges du nemlig med andre i det omfang, du har lyst.

EN KORT OG EN LANG RUTE

Vores sommertogt-guider, Allan og Jensen, har tilrettelagt to ruter. En kortere tur på ca. 10 dage, der går til det smukke Nordtyskland. Og en længere tur på ca. 20 dage, der også inkluderer Polen og Bornholm. Der er indlagt ca. en hviledag pr. sejldag, så der er god tid til at se på attraktionerne på de forskellige steder.

PRIS OG PRAKTISK

De enkelte deltagere afholder selv deres egne udgifter til proviant, brændstof og havnepenge. Det er gratis at deltage på sommertogtet. Danske Tursejlere vil være vært for et par fælles gratis grillaftener i løbet af turen, og vores guider vil være behjælpelige med praktisk information og vejledning.

10 D A G E S TUREN

Starter på Omø den 8. juli og slutter den 18. juli i Klintholm Havn. RU TE N ER Omø-Nykøbing F.-GedserStralsund-SassnitzLohme-Klintholm

20 DAGES TUREN

i og Starter også på Omø den 8. julHavn. slutter den 28. juli i Klintholm RU TE N ER Omø-Nykøbing F.-GedserStralsund- SwinoujscieKolobrzeg- NexøRønne-Klintholm

MERE AT VIDE? Du kan løbende læse mere om fællessejladsen på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk. Du er også velkommen til at ringe til sekretariatet for yderligere information på tlf. 70214242.

Fra venstre: Peter Lund, Jacob Lund og Mogens Pedersen foran Søassurancens nye domicil i Marstal.

SØASSURANCEN DANMARK I NYE LOKALER DET NYE DOMICIL LIGGER STADIG TÆT PÅ HAVNEN OG ER OGSÅ ÅBENT FOR EN VISIT AF SEJLENDE GÆSTER, SIGER DIREKTØR PETER LUND. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Leif Nielsen

lyttefolkene har haft travlt i Marstal. Sidst i 2016 skiftede Søassurancen Danmark nemlig adresse, så inventar og medarbejdere måtte flytte den korte vej fra Skolegade til det nye domicil i Prinsensgade. De gamle lokaler med udsigt til havnen og værftet var efterhånden begyndt at klemme lidt og havde som sådan svært ved at rumme de mange aktiviteter og medarbejdere. Nye og mere tidssvarende lokaler havde derfor været i direktør Peter Lunds kikkert i et stykke tid. – Søassurancen har fra 1876 holdt til i Marstal og siden 1905 i den flotte bygning på hjørnet af Havnegade og Skolegade. Oprindeligt under navnet Søassurancen Ærø og nu Søassurancen Danmark. Vi forsikrer i dag ca. 13.000 erhvervs- og lystfartøjer og har også andre aktiviteter, der kræver mere plads. Og selv om det er med vemod, vi skifter adresse, så er tiden moden til det. Og vi benytter stadig de gamle lokaler til blandet andet mødeaktiviteter.

MARITIMT ISLÆT

Bygningen på Prinsensgade har i mange år været Danske Banks hovedsæde på øen, men den er nu overtaget af Søassurancen Danmark. De sidste 4 år har den gennemgået en omfattende men skånsom renovering, der har bevaret mange af de oprindelige arkitektoniske træk. – Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Andres Jensen fra Svendborg og opført i perioden 1915-17, så den har 100 år på bagen. Kvarteret omkring Prinsensgade emmer af maritim historie og flere af Marstals berømte skibsredere og –mæglere har haft til huse her. For enden af Prinsensgade ligger i dag Marstal Søfartsmuseum, som årligt besøges af mange, mange sejlende turister. Og jeg kan da kun opfordre vores sejlende gæster til at gå de par hundrede skridt op til Søassurancen Danmark og få en snak og en kop kaffe. Alle er velkomne, siger Peter Lund. 

SØASSURANCEN ÆRØ I NYE LOKALER | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

TEKST Frank Flemming Pedersen

NÅR MEDLEMMERNE TALER,

LYTTER VI

DANSKE TURSEJLERES ÅRLIGE MEDLEMSUNDERSØGELSE VISER TILFREDSHED MED SERVICE OG TILBUD, HVOR FORSIKRING, MEDLEMSBLAD OG TURBØJER ER DE STORE TRÆKPLASTRE.

edlemmerne har talt, og det de siger, er vi glade for at høre. Ordene er forretningsfører i Danske Tursejlere (DT), Leif Nielsens, og de falder på baggrund af den årlige medlemsundersøgelse, som netop nu er færdiggjort. Alle nye medlemmer, der er kommet ombord fra januar til oktober 2016,er blevet spurgt om deres syn på DTs service, deres motiver til at melde sig ind i DT samt om deres kendskab til DT. Og der er faktisk godt nyt over hele linjen. Med en besvarelsesprocent på næsten 40 giver undersøgelsen et ganske god indikation af, hvor kompasnålen skal pege hen, når det gælder om at opfylde medlemmernes ønsker og forventninger til en aktiv og vedkommende sejlerorganisation. På spørgsmålet om, hvor de nye medlemmer har hørt om DT, svarer over halvdelen, at DT er blevet dem anbefalet af andre sejlervenner. Men også den lokale havnefoged og den lokale sejlklub har haft indflydelse på valget. Hertil siger Leif Nielsen.

– Det må betyde at den service, DT leverer, som minimum lever op til det lovede og det forventede for en bred aldersmæssig målgruppe.

DEN YNGRE SEJLER PÅ VEJ

Medlemsundersøgelsen viser også, at DT har sine primære målgrupper blandt de modne sejlere, hvilket også afspejles i de bådtyper, som medlemmer ejer, nemlig de mere familieorienterede både. – Vi ser dog en stigende tilgang af yngre sejlere, som selvfølgelig sætter pris på de attraktive forsikringsordninger. Men det er også et tegn på, at tur- og fritidssejladsen igen er ved at få tag i yngre kræfter, forklarer Leif Nielsen.

HØJDESPRINGERNE

Når de nye medlemmer skal svare på, hvorfor de har valgt netop DT som deres sejlerorganisation, så svarer de fleste, at de attraktive forsikringsordninger (ansvar og kasko) er årsagen. Desuden tæller det meget for medlemmerne, at de får tilsendt medlemsbladet ”Tursejleren”, og at de nu kan benytte de mange udlagte Turbøjer. – Turbøjerne må siges at være et tilbud som trækker. Vi har arbejdet hårdt og målrettet for at få dette medlemstilbud på vores palette. Derfor er det ekstra glædeligt, at dette også påskønnes. I det hele taget så er adgangen til og formidlingen af sejleroplevelser i høj kurs hos vores medlemmer. Og det er blandt andet også her, man fremover vil se nye medlemstilbud fra DT, siger forretningsfører Leif Nielsen. 

Har du husket at betale dit kontingent til Danske Tursejlere?

Turbøjerne er et stort aktiv for Danske Tursejleres medlemmer

Husk! Din båd er ikke dækket af vores kollektive ansvarsforsikring, hvis du ikke har betalt dit kontingent!

NÅR MEDLEMMERNE TALER, LYTTER VI | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

Bittersweet spiller op til dans

KOM TIL JUBI – FEST DANSKE TURSEJLERES STORE JUBILÆUMSFEST DEN 23. JUNI – 25. JUNI 2017 I NYBORG MARINA PROGRAM FREDAG DEN 23. JUNI 2017

18.00 Standerhejsning m/trompetfanfare – Velkomst ved Nyborgs borgmester og Danske Tursejleres formand 19.00 Tarteletfestival 21.00 Stort Sct. Hans bål

LØRDAG DEN 24. JUNI 2017 09.30 12.30 14.00 18.30

Skippermøde i festteltet – Deltag i spændende rundvisninger – Konkurrencer for sejlerbørnene Frokost med frisksmurte håndmadder Sjove konkurrencer i havnebassinet for børn og voksne Stor 3 retters JUBI-middag i festteltet Underholdning og festmusik ved Bittersweet Stort Jubilæumsfestfyrværkeri

SØNDAG DEN 25. JUNI 2017

10.00 Standeren tages ned m/trompetfanfarer

Deltagerprisen for alt dette er kun kr. 250,- pr voksen inkl. havnepenge for 2 overnatninger. Børn under 15 år deltager gratis. I kan melde jer til allerede nu på telefon 70 21 42 42 eller send en mail på info@dansketursejlere.dk Der vil også blive tilbud om overnatning på centrale hoteller til favorable priser. Følg med på hjemmesiden, Facebook og i Tursejleren i maj måned.

KOM TIL JUBI – FEST | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

MØD DANSKE TURSEJLERE PÅ BOATSHOW 2017 I DAGENE 24.-26. FEBRUAR + 2.-5. MARTS 2017 LÆGGER MESSE C I FREDERICIA HALLER TIL DANMARKS STØRSTE INDENDØRS BÅDUDSTILLING I 2017.

Danske Tursejlere er naturligvis også på plads, og du finder os på vores sædvanlige plads nemlig i Hal E på stand 4104. Vi glæder os til dit besøg, så vi kan få en god medlemssnak over en kop kaffe.

24.-26. FEB & 2.-5. MARTS 2017

2017

år dørene går op til den længe ventede bådudstilling i Messe C i Fredericia fredag den 24. februar 2017, er det forventningsfulde sejlere og andre gæster, der står og tripper ved indgangen. Rundt om i det danske land har vi gennem længere tid mærket en stigende interesse for de store indendørs bådudstillinger, og rigtig mange glæder sig til denne store begivenhed.

P24.-26. L A D Sfebruar T I L AT&D2.-5. R Ømarts MME

Endvidere byder vi på lidt oplevelser til sejlerbørnene, som kan udfordre vores sjove fiskedam med små lækkerier. Endvidere har vi vores børnetegnekonkurrence, hvor der er et par redningsveste som gevinster. Konkurrencen er for alle, der kommer på Danske Tursejleres stand, og her er der store præmier på spil. 

KR. 20,RABAT PÅ ENTRÉEN

1. præmien er en gummibåd med elektrisk påhængs motor (værdi kr. 6.800,-) Sponsoret af Palby Marine 2. præmien er en elektronisk styret køleboks på hele 28 Ltr. (værdi kr. 1.695 Sponsoreret af Dometic Group Danmark 3. præmien er 10 online abonnement på Bådmagasinet (værdi kr. 499,- pr. stk.) Sponsoreret af Bådmagasinet

SÅ KOM OG MØD OS – VI BYDER DIG – VELKOMMEN OM BORD – PÅ STAND 4104

RABATKORT Udfyld kortet og få kr. 20,- i rabat på entrébillet i indgangen. Normalpris kr. 115,Bestil din billet online på www.boatshow.dk og få kr. 20,- i rabat. Normalpris kr. 100,Benyt rabatkoden: BOAT2017

24. - 26. februar 2017 2. - 5. marts 2017 UDFYLD TALLONEN PÅ BAGSIDEN

WWW.BOATSHOW.DK

SKAL VI OGSÅ SÆLGE DIN BÅD

ANG

Ring på telefon 40 20 70 34 (svarer altid)

SOLGT ELLER GRATIS

www.nordfyn-marine.dk

ORE T O M R E LD O H ● ● ● ● ● ●

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

quaNtum sails

BØRN

GRATIS

syet efter mål. syet til at holde.

ADGANG

RABATKORT Udfyld kortet og få kr. 20,- i rabat på entrébillet i indgangen. Normalpris kr. 115,-

Bestil din billet online på www.boatshow.dk og få kr. 20,- i rabat. Normalpris kr. 100,Benyt rabatkoden: BOAT2017

ÅBNINGSTIDER Fredag den 24. februar kl. 12.00-18.00 Lørdag den 25. februar kl. 10.00-17.00 Søndag den 26. februar kl. 10.00-17.00 Torsdag den 2. marts

kl. 12.00-18.00

Fredag den 3. marts

kl. 12.00-18.00

Lørdag den 4. marts

kl. 10.00-17.00

Søndag den 5. marts

kl. 10.00-17.00

Navn: Adresse: Postnr./By: Mail:

service

Nye sejl Kapsejlads Tursejlads Flerskrogsbåde

Superyachts Klassebåde

Eftersyn Sejlvask Reparationer

Rulleforstag og rullebomme Udskiftning af UV dug Trimning og optimering

Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S Telefon 7026 1296

www.quaNtumsails.dk

baadvurdering.dk Vi kører overalt...

HUSK

Der er gratis parkering

GRATIS . værdi 65 kr

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder. Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

Vestre Ringvej 101

7000 Fredericia

Tlf. 7592 2566

www.messec.dk

messec@messec.dk

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

DANSKETURSEJLERE.DK I NYE KLÆDER DET ER IKKE KUN ET ANSIGTSLØFT, VORES HJEMMESIDE HAR FÅET. DET ER OGSÅ EN OPGRADERING TIL TIDENS KRAV OG VORES BRUGERES ØNSKER TIL KOMMUNIKATION, SIGER DANSKE TURSEJLERES KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, SABINA FOBIAN HANSEN.

ørst i det nye år gik Danske Tursejleres nye hjemmeside i luften med nyt design og ny brugerflade alt sammen for at gøre kommunikationen til og fra medlemmerne mere aktuel, tilgængelig og overskuelig. Rimelige krav at stille til en hjemmeside i en tid, hvor informationer hober sig op og presser på. – Vi har ønsket en opgradering til moderne tider, og det har vi fået, siger Danske Tursejleres kommunikationsmedarbejder, Sabina F. Hansen, der har været primus motor for ansigtsløftningen. Hun fortsætter: – Der er nu luget ud i menupunkterne, der er skabt overskuelighed, og så er alt ved at blive ført ajour, så informationerne fremstår aktuelle og vedkommende. Vi har desuden arbejdet med at gøre hjemmesiden så brugervenlig, som den nye teknologi tillader. Det betyder f.eks. at hjemmesiden også kan ses i en særlig version målrettet smartphones og tablets. Desuden bringer vi små informative videoer på siden, når der er den rigtige anledning. I det hele taget så fremstår dansketursejlere.dk nu i et friskt og let design, som virker mere appellerende til vores brugere.

BREAKING NEWS

De sociale medier som Twitter og Facebook er også kommet for at blive, og er i dag nogle af de vigtigste kanaler til hurtig information til omverdenen. I løbet af et øjeblik kan presserende nyheder formidles til mange mennesker, der har interesse for netop denne information, som så eventuelt kan uddybes i andre medier.

– Det ligger også i kortene, at de sociale medier skal spille mere sammen med vores hjemmeside og med, hvad der i øvrigt rører sig i det maritime miljø. Vi vil fremover se flere nyheder og tilbud blive bragt på Twitter, Instagram og Facebook, hvor der vil være en henvisning f.eks. hjemmesiden for yderligere informationer, siger Sabina F. Hansen.

TESTET PÅ MENNESKER

Hjemmesiden er undervejs blevet testet af forsøgspersoner, der har kommet med fine indspark til udviklerne. Testpanelet har sikret at brugervenligheden – uanset hvor rutineret en bruger man er – har været i fokus. Så det lover godt for den fremtidige brug af hjemmesiden. 

Mød Assens Marina på boAt show 2017 i Fredericia 24.-26. feb. & 2.- 5. marts på stand nr. D-3112 har din båd ligget i vandet hele vinteren? Så tilbyder Assens Marina løft af din båd. Alle nødvendige faciliteter, såsom højtryksrenser, bådstativ, stilles til rådighed, mens båden gøres sommerklar.

Vi kan også tilbyde vinteropbevaring af din båd på land. Uddybende information om muligheder og priser kan fås på Assens Marina’s stand nr. D-3112 eller ved henvendelse til havneleder: Hilmer Storm tlf. 21 69 15 67 s Deltag i vorepå mail: amba@assens-marina.dk urrence konk standen

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | DANSKETURSEJLERE.DK I NYE KLÆDER

Skarø Havn Drejø Gl. Havn

Drejø Havn

Søby Havn

Ærøskøbing Vestre Havn Ærøskøbing Lystbådehavn Marstal Marina

EN BID AF DET SYDFYNSKE ØHAV TEKST Frank Flemming Pedersen

e danske have er et paradis for sejlere. Men selv i paradis er der favoritter, og i sejlerparadis må det absolut være Det Sydfynske Øhav, der topper hitlisten. Smag og behag – javel. Men når man sejler i området, så er man ikke i tvivl om, at Øhavet er populært. Vidner er der nok af, for på en god dag vrimler det med lystbåde i alle former og farver. Et pragtfuldt skue, men endnu mere fantastisk at være en del af. I Det Sydfynske Øhav består, som

navnet mere end antyder, af 55 store og små øer og holme. Beboede som ubeboede. Karakteristisk for landskabet er idyllen og harmonien, som også præger de store øers agerland og landsbymiljøer. Øerne og deres beboere er smukke og imødekommende året rundt, men forårs- og sommermånederne har nu deres særlige charme, hvilket selvfølgelig tiltrækker godtfolk fra nær og fjern. Og her er sejlerfolket godt repræsenteret. Vi har sat os for at tage turen fra Svendborg via Skarø og Drejø til

EN BID AF DET SYDFYNSKE ØHAV | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

Ærø. Undervejs vil vi folde alle sanserne ud og lade os inspirere til nye oplevelser, mens turen skrider fremad. Øhavet indbyder til improvisation, for der er så meget, der lokker en sømand på disse kanter. Ikke mindst den maritime tradition og historie, som egnen er så rig på, vil vi opsøge og forsøge at formidle. For er der nogen, der har sat præg på vores historie til søs nationalt og internationalt, så er det søfolkene fra Øhavet. Lad rejsen frem og tilbage i tiden begynde.

D TAG U

DU DANSKE LAND OG VAND

EN BID AF

DET SYDFYNSKE ØHAV

GEM

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Bjørg Kiær, Maritimt Center, Svendborg, Visitdenmark og Frank Flemming Pedersen ”Du er ikke alene, der er en, der følger dig, og det' helt på det rene, han har det li'som dig – som dig”. Besætningen på 4 søulke synger overstadigt med på tonerne fra radioen, da vi forlader Svendborg med kurs mod nye oplevelser. Sebastians hitsang fra 1978 falder på det helt rigtige sted. En god stemning og en portion nostalgi er godt at have med i bagagen, når eventyret lokker en på vandet igen. Og så er man altså heller ikke alene i Det Sydfynske Øhav. Vi er omgivet af en sand armada af småbåde, sejlskibe, lystbåde for sejl og for motor. Det er skønt at se de mange forskellige nationers flag være til stede her i Svendborgsund. Vi skal ikke så langt på første ben af vores tur. Vi har sat næsen op efter et frokostophold ved Danske Tursejleres Turbøjer ved Skarø. Svendborgsund mod sydvest. Solen er oppe og kaster sine stråler på de

lækre villaer, der ligger på begge sider af sundet. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed i overmål.

SKARØ

Ved Skarø Rev finder vi ganske rigtig 3 Turbøjer og vælger straks at fortøje. En dukkert inden beskøjterne skal frem, er lige hvad vi trænger til. Over frokosten nyder vi naturen og udsigten til den lille, flade ø, vi ligger ved. Lige knap 2 km² og ca. 30 indbyggere kan Skarø præstere. Skov må man kikke langt efter. Faktisk helt tilbage til 1700-tallet, hvor de sidste træer måtte lade livet, da Østerhoved blev opdyrket. Vi beslutter os for at gør et ophold på øen, som har lystbådehavn ved færgehavnen, hvor færgen Højstene 4-5 gange dagligt pendulerer mellem Svendborg, Skarø og Drejø. Naturen og øens befolkning er øens største aktiv. En vandretur øen rundt bringer os ud til Skarø Odde,

hvor vadefuglene yngler. Derfor ingen adgang fra 1. marts til 15. juli. Også mod syd på Kalveodde er der fugleliv, og mere end 50 arter er set omkring Skarø. Mod vest lå tidligere Kreuers Bro, som var stedet, hvor de afdøde Skarøboere sejlede ud på deres sidste jordiske rejse til Drejø, hvor de kunne begraves. Først omkring år 1900 fik øen eget kapel, så kirkegængerne ikke var nødsaget til at tage turen til Drejø for at høre præstens ord. Et par hundrede meter fra havnen ligger Skarø By med Fultonmuseet og Øhavssamlingerne. Museet er rammen om spændende fortællinger og historier om egnen og havet. Og så er der en særlig afdeling helliget skibet Fultons og skipper Mogens Frohn Nielsen liv og virke. Omkring 30.000 danskere, der har sejlet med Fulton, og skippers særlige pædagogik i forhold til rodløse, utilpassede unge er vel legendarisk.

1. Drejø 2. Skarø 3. Drejø

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | EN BID AF DET SYDFYNSKE ØHAV

6 4

Kommer man til Skarø i begyndelsen af juli, så kan man glæde sig over Love In musikfestivalen, som de senere år har spredt glade toner over øen.

sig. Udtrykket «øen midt i verden» dukker gerne op i forbindelse med Drejø, hvilket skyldes, at øen ligger med lige stor afstand til Ærø, Fyn og Tåsinge.

DREJØ

Vi er på cyklerne og med god fart på vej mod øens kirke, der rummer et par interessante historier. Det var 13 bønder, der byggede Drejø Kirke i 1535 – altså året før den officielle reformation i Danmark. Derved blev Drejø Kirke den første protestantiske kirkebygning i Danmark og i verden faktisk. Overleveringen fortæller, at Drejøboerne på den tid sejlede i kirke i Ærøskøbing. Det var i den forbindelse, at et dåbsselskab druknede på vej til kirke, hvilket var årsagen til, at de 13 bønder besluttede at bygge deres egen kirke.

Vi har fået smag for ølivet og bryder op fra hyggelige Skarø og sejler den kort afstand til Drejø, som i areal er dobbelt så stor som Skarø. Vores research fortæller os, at der er et rigt dyreliv, og at øen har egen købmand, kro og kirke. I kirketårnet skulle en lokal maler for længe siden have forlystet sig med at afbilde en nøgen kvinde på den kalkede mur. Så der er lagt op til spændende og dristige oplevelser på vores korte ophold. Drejø er en aflang, øst-vestvendt dobbeltø forbundet med et drag, kaldet Drejet. På den østlige og største del ligger Drejø By med smukke bindingsværkshuse, selvom det meste af byen nedbrændte i 1942. Det er også på østsiden, vi finder vores havn med fine bådpladser. Og herfra udgår vores udflugter til de smukke udsigtspunkter, hvorfra man ser øhavet ligge udbredt for

Mange steder i Danmark ligger landsbykirken helt centralt i byen, men ikke på Drejø. Her er den placeret lidt afsides syd for Drejø By. Denne placerings skyldes – fortælles det – at, da man var klar til at bygge kirken på en fremtrædende og synlig plads i øens lille, stråtækte by, blev alt byggematerialet over

4. Drejø 5. Skarø 6. Strand på Ærø 7. Ærø 8. Havn på Ærø 9. Cykeltur på Ærø

EN BID AF DET SYDFYNSKE ØHAV | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

natten flyttet ned til et mosehul. Tilbage igen blev det båret. Men det samme skete natten efter og natten efter igen, indtil en af gårdmændene havde drømt, at der nede ved mosen var begravet et sort kors. Det var samme gårdmand, der ville blive nabo til kirken oppe i byen, og som ikke var synderlig begejstret ved tanken om en kirkegård som nabo. Derfor ligger kirken nu nede i et hul. Vi er nået det yderste, vestlige punkt, hvor termokaffens duft akkompagneres fint af den smukke udsigt, mens digesvalerne akrobatisk boltrer sig langs de stejle lerskænter. Netop det fine ler, var baggrunden for etableringen af et teglværk sidst i 1800-tallet. Eneste spor af denne produktion er nu nogle mursten på stranden. På vores vej hertil passerede vi Drejet, det smalleste sted på Drejø, hvor vi fra vejen kunne observere fuglelivet på strandengene. Man kan også få et godt fuglekig fra udsigtstårnet ved Nørresø, som er resultatet af et naturgenopretningsprojekt, som har hævet vandstanden på et 19 ha stort område. Det initiativ nyder

dyrelivet rigtig godt af – og det gør naturelskere selvfølgelig også.

ÆRØ

Det er afrejsedag fra Skarø. Ærø venter, og vi har god tid, for turen til øen, der er ca. 30 km lang og 8 km på det bredeste sted, er ganske kort. Vi ser frem til mødet med driftige Søby, idylliske Ærøskøbing og legendariske Marstal samt det fine landskab, som de 3 byer er placeret i. Ærøskøbing Marina, som er base for vores raids i nogle dage, har alle faciliteter. Og så ligger den i gåafstand til badestranden ved Vester Strand med de finurlige badehuse. Og apropos finurlig, så lægger den fantasirigt malede færge til og fra Svendborg til netop her i Ærøskøbing. Det er kunstnerne Randi & Katrine, der har ladet en legende fantasi få frit løb i bemalingen. For eksempel ser det ud som om, der er hul i skroget, så man kigger lige ind på bildækket. Et flot, humoristisk sejlende kunstværk. Ærøskøbing er en H. C. Andersensk eventyrby. En tidslomme,

hvor idyllen er i højsædet. De små skæve byhuse med de sprossede vinduer. Stokroserne, toppede brosten i de hyggelige små gader og det dejlige torv. Jo her bliver man ikke skuffet, hvis det er eventyrbyen, man søger. Ærøskøbing er en af Danmarks absolut bedst bevarede småbyer. Pudsigt nok skyldes det blandt andet, at byen som økonomisk omdrejningspunkt gik i stå i 1800-tallet, hvilket har forskånet den for den ofte brutale byudvikling, andre lignende byer har været igennem. Byens torv og kirke findes endnu, og brønden på torvet er bevaret, fordi der først kom offentlig vandforsyning i 1952. Efter nogle dage på småøerne dukker behovet for at gå på jagt i byens butikker også pludseligt op. Byen har mange gode butikker, der nok er et besøg værd. Og man kan da også få stillet både tørst og sult midt i idyllen. For eksempel i Den Gamle Købmandsgård, som er et hyggeligt indendørs marked, med lokale fristelser som Rise øl, spegepølser, ærøske gedemælksoste, krydderurter, sennep, honning,

marmelader, chokolade, bolsjer, grøntsager – og så videre. Men først skal vi forbi Smedegade 22 for at besøge Flaske-Peters Samling. Navnet fortæller, at det handler om en flaske- og modelskibssamlingen, som har været udstillet i Ærøskøbings tidligere fattiggård siden 1943. Samlingen, der er over 100 år gammel, er den ældste i verden. Flaske-Peter, som levede fra 1873-1960, byggede mere end 1.700 flaskeskibe og 50 modelskibe. Vi er taget en tur til nordøen, har passeret Søby og er ved at nærme os Skjoldnæs fyr. Naturen og vejret er fantastisk, og vi har en formodning om, at vi fra toppen af det 22 meter høje tårn, vil få en enestående udsigt. Efter godt og vel 60 trappetrin kan vi gå ud på rundgangen øverst på tårnet og få vores anstrengelser belønnet med et 360 graders fænomenalt vue ud over Det Sydfynske Øhav. Mod syd ligger Tyskland. Mod vest Als, og mod nord aner vi Lyø, Bjørnø og Avernakø. Landbyerne ligger langs hovedvejen, og vi besøger Bregninge Kir-

10. Ærøskøbing 11. Havnemiljø, Ærø 12. Golf, Ærø 13. Idyl i solnedgangen, Ærø 14. Lille lystfisker, Ærø

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | EN BID AF DET SYDFYNSKE ØHAV

ke, hvis tårn og spir lokker os til en visit. Kirkens kalkmalerier er fra ca. 1510 og restaureret i 1956. Den rummer også en flot 3-fløjet altertavle. På Ærøs Østersøkyst ligger Voderup Klint, som er karakteristisk med sine over 100 meter lange skredterasser, der ligger som kæmpemæssige trappetrin ned mod havet. Et dejligt sted at spise sin madpakke og gøre et ophold.

MARSTAL

Det er tid til opbrud. Det gode skibs besætning deler sig op, så 2 besætningsmedlemmer sejler båden til Marstal mens to andre tager cyklerne til mødestedet. Det er en enkel og let cykeltur, der fra Ærøskøbing følger Nevrestien langs kysten. På denne strækning er der en enestående udsigt over havet. Vi passerer landsbyerne Kragnæs og Ommel, og snart er vi i skipperbyen Marstal. Den smukke by i Det Sydfynske Øhav har om nogen præget dansk søfart og sejlet store indtægter og stor prestige ind til Danmark. Havet har været den eneste næringsvej for rigtig mange af Marstals borgere. Byens naturhavn har givet

god grobund for fiskeri og handel til søs, og på et tidspunkt i 1893 havde 331 fragtskibe og 150 fiskerfartøjer hjemhavn i byen. Hertil kom 7 skibsværfter, reddere og alle de andre erhverv, som hørte med til at drive den største provinsielle søfartsby i Danmark. Marstal er en fantastisk charmerende by, der er tro mod de maritime traditioner. Man ved, at havet giver byen store muligheder, og at havnemiljøet er en af byens allerstørste aktiver. Den skønne blanding af coastere, joller og lystbåde samt de mange aktiviteter på skibsværfter og fiskerihavn tiltrækker mange lystsejlere og turister. Vi vil gerne vide mere om byen. Derfor går vi på Søfartsmuseet, som har en rig samling af klenodier og fortællinger, der beskriver Marstals enestående position i dansk maritim historie – i fredstid som i krisetider. Her findes over 200 skibsmodeller, mere end 130 flaskeskibe, flere hundrede skibsportrætter og meget mere.

Og for at sætte ekstra trumf på så ligger den nyrestaurerede skonnerten Bonavista tæt på museet. Bonavista er i øvrigt et søsterskib til den mere kendte 3 mastede skonnert ”Fulton”, og de udgjorde – sammen med snesevis af andre skonnerter – rygraden i fragtsejladsen over Atlanten til Newfoundland. Her blev tørret saltet fisk lastet til Middelhavslandende, Spanien og Portugal. Og retur sejlede man med f.eks. træ til Island eller salt til Newfoundland. Den sidste aften vil vi nyde en af Ærøs absolut største aktiver: den hyggelige atmosfære i havnen. Vi har forsynet os med alt godt fra havet og lokalt øl. Nu skal grillen startes op og tempoet drosles ned. Ærø og Det Sydfynske Øhav er meget mere, end det vi kom omkring. Så vi fik ikke set det hele. Ej heller det meste. Nok ikke engang det væsentligst. Men så må vi jo tilbage. 

15. Havnen i Ærøskøbing 16. Ærøskøbing 17. Marstal, Ærø 18. Ærøskøbing 19. Gamle vandposter, Ærøskøbing 20. Skjoldnæs Fyr.

EN BID AF DET SYDFYNSKE ØHAV | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

DANSKE TURSEJLERE SIGER TAK FOR LÅN AF BILLEDER TIL BJØRG KIÆR, MARITIMT CENTER, SVENDBORG, VISITDENMARK.

Fremover vil indholdet i en sejleruddannelse kunne justeres, så den bedre passer til det aktuelle behov, mener Danske Tursejlere.

MERE KVALITET I UDDANNELSERNE TIL SEJLERNE

SØFARTSSTYRELSEN INTRODUCERER NYE REGLER FOR TILSYN MED OG AFLÆGGELSE AF PRØVER FOR FRITIDSSEJLERUDDANNELSERNE HERUNDER UDSTEDELSE AF BEVISER. TEKST & FOTO Leif Nielsen

ennem mange år har de enkelte sejlklubber og andre interessenter kunnet afholde kurser i de forskellige sejleruddannelser: speedbådscertifikat, duelighedsbevis, yachtskipper 1 & 3 samt VHF/SRC bevis. Men tilsynsmyndigheden, der sørgede for censorer og tilsynsførende, var Søfartsstyrelsen, som også udstedte beviserne. Dette ændres der nu på, idet Søfartsstyrelsen fra 1. januar 2017 kan godkende udbydere til at afholde prøver for fritidssejlere, udpege censorer og udstede prøvebeviser. I 2017 gælder dette for speedbådsprøven samt for duelighedsprøven. Fra 2018 gælder den nye bekendtgørelse for alle fritidssejleruddannelserne. Søfartsstyrelsen begrunder denne ændring med en generel modernisering af fritidssejlerområdet samtidig med, at det nuværende sikkerhedsniveau til søs opretholdes. Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere ser tiltaget som en klar fordel for sejlerne.

PASSER TIL BEHOVET

– De nye rammer betyder, at Søfartsstyrelsen får en mere tilbagetrukket rolle. Fremover vil man kunne justere indholdet i en sejleruddannelse, så den bedre passer til det aktuelle behov, uden at det skal igennem

det store administrative apparat hos Søfartsstyrelsen. Det er en mere fleksibel og tidssvarende model, som forhåbentlig giver bedre løsninger for udbyderne af de enkelte uddannelser, forklarer Steen Wintlev, sejladschef i Danske Sejlunion. Hos Danske Tursejlere tror forretningsfører Leif Nielsen, at de nye tiltag vil tiltrække endnu flere sejlere til uddannelserne. – De nye regler giver mulighed for mere ensretning af indholdet og metodikken i undervisningen, så den enkelte kursist ledes frem mod den endelige prøve på en mere kvalificeret måde. I dag kan der være store forskellige i, hvad den enkelte udbyder tilbyder i sit kursusforløb. Det afspejles i den endelige prøveaflæggelse og de kompetencer og færdigheder, som den enkelte kursist ender op med. Så slutfacit skulle gerne blive endnu flere uddannede sejlere og på et højt kvalitetsniveau, tilføjer Leif Nielsen. Steen Wintlev og Leif Nielsen arbejder på, at det udmærkede samarbejde de to sejlerorganisationer har i dag omkring fælles kursuskatalog vil udmunde i et tiltag, hvor samarbejdet også omfatter nye uddannelser, som kan komme sejlerne ude i klubberne til gode. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | MERE KVALITET I UDDANNELSERNE TIL SEJLERNE

MARSVINET – DEN DANSKE HVAL DE FLESTE SEJLERE HAR SET MARSVIN OG GLÆDES VED SYNET. MEN HVAD VED VI OM DENNE CHARMERENDE MEN SKY FØLGESVEND? TEKST Sabina Fobian Hansen | FOTO Fjord & Bælt og Solvin Zankl

om regel ser man marsvinet lidt på afstand, men nogle gange kan man komme så tæt på, at man ligefrem kan høre blåstet, når de ånder i vandoverfladen. Få har endda været så heldige at opleve marsvinet ride på bovbølgen, en adfærd som egentlig primært hører delfinerne til. Marsvinet er nemlig kendt for at være sky, og i øvrigt slet ikke så adræt eller fysisk udtryksfuld som delfinen.

DEN MINDSTE HVAL

Der findes kun 6 forskellige arter af marsvin i verden, og det almindelige marsvin, som lever her i Danmark, er den anden mindste af alle hvaler, kun slået af den udrydningstruede Vaquita. Marsvin har en række kendetegn, som adskiller dem fra andre hval- og delfinarter. De har f.eks. ikke det karakteristiske næb, som ses hos delfinarterne. De kan heller ikke lave fløjtelyde, på trods af at anatomien omkring lunger og åndehul er nøjagtigt den samme som delfiners.

MARSVINET – DEN DANSKE HVAL | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

Marsvin lever ikke i familieflokke, og dette kan være forklaringen på, at de ikke har haft behov for at udvikle et socialt sprog, som delfinerne har med deres store repertoire af lyde. Derfor kan man stadig se flere marsvin sammen på én gang. Det sker f.eks. steder, hvor der er store fiskestimer, eller når en mor svømmer sammen med to unger, født i to forskellige sæsoner. Da marsvin er pattedyr, dier ungerne hos deres mor.

SER MED HØRELSEN

Mange undrer sig over, at marsvin overhovedet kan se noget i vores grumsede farvande. Men selvom det måske er for mørkt eller uklart til, at de kan bruge deres øjne, kan de sagtens orientere sig og finde føde. De bruger nemlig biosonar, også kaldet ekkolokalisering, til at bedømme omgivelserne med. Princippet går ud på at de udsender en højfrekvent lyd, som forstærkes i det bløde forkammer, melonen, alle tandhvaler har forrest på deres hoved. Lyden rejser gennem vandet, og når lyden rammer en genstand, f.eks. en sten eller en fisk,

kaster den en lyd tilbage, som marsvinet modtager og som transporteres op til det indre øre. Man kan sige, at de ’ser’ med hørelsen. Marsvinet er totalfredet herhjemme, men desværre drukner mange marsvin i fiskegarn. Fjord & Bælt i Kerteminde har i mange år forsket for at lære om marsvinet sanser og dermed, hvordan man kan forhindre denne utilsigtede bifangst. Her bor marsvinene i et naturligt bassin med havvand, hvor de – ved hjælp af positiv forstærkningstræning – ’svarer’ på de spørgsmål, som forskerne stiller dem. Alt imens gæsterne på centret kan følge med fra sidelinjen. Marsvinet har ingen naturlige fjender i Danmark, udover besøgende delfiner af arten Øresvin, som har en dårlig vane med at slå marsvin ihjel. Ingen ved præcis hvorfor, de gør dette, men det er observeret mange steder, hvor begge arter lever. Til gengæld bliver marsvin ofte ofre for spækhuggere og hajer i de områder, hvor arterne lever sammen.

> FAKTA Videnskabeligt navn: Phocoena phocoena Levealder: Det ældste marsvin fundet var ca. 24 år Størrelse: max 2 meter, men nærmere 140-170 cm Vægt: varierer efter køn og sæson – hunner er størst og vejer mest Føde: stort set alle fisk Reproduktion: parrer sig i juli/ august og føder 1 unge ca. 10 mdr. senere

Området omkring Kerteminde er det bedste sted i verden at se marsvin. Selvom man kan se dem i alle danske farvande, er bestandtætheden størst i det nordlige Storebælt fra Nyborg til Fyns Hoved. Faktisk er det næsten umuligt at sejle omkring Romsø på en stille dag uden at se marsvin. De ses også ofte i Lillebælt, Øresund og i mange fjorde og bælter. 

SE PÅ MARSVIN MED RABAT

Kom selv og se de smukke dyr på Fjord & Bælt, og andre fascinerende havdyr på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Som medlem af Danske Tursejlere får du rabat på entreen, når du viser dit medlemskort for 2017. Vi har indgået en jubilæumsaftale med disse formidlingscentre, som giver dig en unik mulighed for at se på de nogle af de havdyr, du møder som sejler.

20 % RABAT FOR MAX TO VOKSNE OG TRE BØRN. Se mere på www.fjord-baelt.dk

BØRN UNDER 18 ÅR ER GRATIS, OG DESUDEN FÅR DU EN GRATIS GUIDE OG DERMED ET HELT UNIKT BESØG. Se mere på www.fimus.dk

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | MARSVINET – DEN DANSKE HVAL

GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE GF

GF er ejet af kunderne og skal ikke tjene penge til aktionærer. Det betyder, at du får forsikring for alle pengene. Du får overskuddet tilbage fra alle dine forsikringer. Jo færre skader, jo større overskud. Overskuddet får du tilbage i form af billigere forsikringer i det kommende år – også hvis du har haft en skade. Gode dækninger til fornuftige priser, hurtig sagsbehandling, når skaden sker, og service tæt på dig. GF har nogle af Danmarks mest tilfredse kunder ifølge uafhængige analyser, og vi har få sager i Ankenævnet sammenlignet med andre selskaber. Rabat, når du samler flere forsikringer hos os. Og hvis du forebygger skader, er der også penge at spare.

Vi hjælper dig med at skifte Synes du, at et kundeejet selskab, hvor du får del i overskuddet, lyder som noget for dig? Så ring og aftal tid til et møde, når det passer dig på 70 21 80 21. Husk, at det er nemt at skifte forsikringsselskab. Vi sørger for at opsige dine nuværende forsikringer og at flytte dem over til GF.

GF Forsikring ∙ Jernbanevej 65 ∙ 5210 Odense NV ∙ www.gfforsikring.dk

BÅDE OG... BÅDE OG...

BÅDE OG...

Søassurancen Danmark har valgt at indlede

ER DIN BÅD FORSIKRET I SØASSURANCEN DANMARK, SÅ KAN DU privatforsikringssamarbejde med Gartnernes Forsikring Søassurancen Danmark har valgt at indlede MED FORDEL ALLE DINE ANDRE FORSIKRINGER HOS GF Kunder, der harTEGNE forsikret lystbåd i Søassurancen Danmark får nu mulighed for at forsikre alle øvrige almindelige

privatforsikringssamarbejde med Forsikring privatforsikringer i Gartnernes Forsikring og Søassurancen stårGartnernes for tegningen og den løbende servicering af forsikringerne.

Søassurancen Danmark har indgået aftale med GF, så mulighed vores kunder nu kan -tegne alle øvrige Kunder, der har forsikret lystbåd i Søassurancen Danmark får nu for at forsikre alle øvrige almindelige Du bliver fremover stillet bedre Hvorfor Gartnernes Forsikring Du fårog afklaring på de derforsikringerne. er mellem forskellige privatforsikringer i Gartnernes og Søassurancen står tegningen den løbende servicering af Fordi Gartnernes er etaftale, godt gammelt selforsikringer direkteForsikring iForsikring GF. En som solidt giverkundeejet dig for gode forsikringsvilkår tilgrænsesituationer, konkurrencedygtige priser. skab, med attraktive præmier. Selskabet er ikke et af de meget store

forsikringstyper som f.eks indbo kontra lystbåd. Du vil som samlet

kunde ikke opleve-den normale dobbelte selvrisiko ved skader, der på markedet, med det er landsdækkende og absolut et af de bedre. Du bliver fremover stillet bedre Hvorfor Gartnernes Forsikring

både involverer din lystbådforsikring og din indboforsikring. Ligesom Søassurancen, har Gartnernes Forsikring medlemmer, en god og effektiv Tilbuddet gælder allegammelt Danske Tursejleres gennem har ansvarsforsikret Du fårder afklaring på de medlemskabet grænsesituationer, der erbåden mellem forskellige Fordi Gartnernes Forsikring er et godt solidt kundeejet selSøassurancen Danmark dækker ved den type skader fremover din og er det selskab som vi finder mest egnet til at forsikringstyper som f.eks indbo kontra lystbåd. Du vil som samlet skab, med attraktive præmier. Selskabet er ikke et af de meget store og de skadesbehandling, medlemmer, som har kaskodækningen på båden på individuel forsikring i Søassurancen Danmark. selvrisiko på din indboforsikring og det gælder som sagt alle typer supplere vore egne produkter og vor verden. kunde ikkeskader opleve dobbelte selvrisiko ved skader, der på markedet, med det er landsdækkende og absolut et af de bedre. påden ellernormale fra lystbåd. både involverer din lystbådforsikring og din indboforsikring. Ligesom Søassurancen, harkan Gartnernes Forsikring en god og effektiv Hvad vi tilbyde fremover Danmark ved den type mellem skader Søassurancen fremover dinog ogsådækker andre ”grænseaftaler” Søassurancens skadesservice, som vores udvides Der indgår skadesbehandling, og er det selskab som vi finder mestkunder egnet roser til atmeget, Søassurancen Kunder, der harogalle forsikret lystbåd i Søassurancen får nuindboforsikring mulighed allesagt øvrige almindelige Gartnernes Forsikring: for til at omfatte dine private forsikringer! Vi er der ved alleDanmark skadesselvrisiko på din ogat detforsikre gælder som alle typer supplere vore egne produkter vor verden. Har du tegnet din kaskoforsikring i Søassurancen gennem Danske Tursejlere, så er du særlig godt stillet F.eks.: Tyveri eller skade på trailer og båd, ansvarsfordeling mellem situationer. Vor havaritelefonForsikring er åben 24 timer døgnet, og duskader bliver privatforsikringer i Gartnernes og iSøassurancen står og den løbende servicering af forsikringerne. på for ellertegningen fra lystbåd.

Søassurancen Danmark har valgt at indlede privatforsikringssamarbejde med Gartnernes Forsikring

ER DU MEDLEM AF DANSKE TURSEJLERE?

betjent af en faglig kompetent person, ikke med en eller anden forsikringer i GF. Hvad kanmed vi tilbyde fremover

privat ansvar og lystbådens ansvar, når båden er på land, etc. tilfældig telefonbetjener! I skadessituationer går vi i direkte kontakt også andreIKKE ”grænseaftaler” mellem Søassurancen og Søassurancens skadesservice, somForsikring, vores kunder roser meget, udvides Der indgårDu Du bliver fremover Hvorfor Gartnernes kommer fremover til -atstillet opleve bedre med GartnernesForsikring og sikrer dig den mest optimale skadesGartnernes Forsikring: til at omfatte alle•dine private forsikringer! Vigammelt er vedsolidt alle skadesfår skal afklaring deosv.! grænsesituationer, der er mellem Fordi Gartnernes Forsikring er etleveres. godt kundeejet sel- forsikringstyper, –Du hvem dækkepå hvad behandling, der kan Du undgår tvivl ogdertvist mellem forskellige

forskellige

F.eks.: Tyveri eller skade på trailer båd, ansvarsfordeling mellem situationer. Vorattraktive havaritelefon er åbenSelskabet 24 timer i døgnet, og af dude bliver forsikringstyper som og f.eks indbo kontra lystbåd. Du vil som samlet skab, med præmier. er ikke et meget store som f.eks. indboforsikring privat kaskoforsikring. ansvar og lystbådens ansvar, båden dobbelte er på land,selvrisiko etc. betjent af en faglig Hvordan kompetent person, ikke med en eller kontra anden lystbådens jeg et tilbud kunde ikke opleve dennår normale ved skader, der på markedet, med det erfår landsdækkende og absolut et af de bedre. tilfældig telefonbetjener! skadessituationer går vi i direkte kontakt Det gørIdu ved at kontakte Søassurancen direkte. Vi har tilkyttet medarbejdere, der også har baggrundsviden m.h.t. almindelige private både involverer din lystbådforsikring og din indboforsikring. Ligesom Søassurancen, har Gartnernes Forsikring en god og effektiv indbo-hus-auto-ulykke-rejse-osv. Vores kerneområde er fortsat lystbåde, det er til vider rigtig gode til og netop derfor tilbyder vi Du selvrisiko kommer IKKE fremover at både opleve med Gartnernes Forsikring, ogsom sikrer digopleve den mest optimale skades• forsikringer, Du ikke normale dobbelte ved skader, involverer dækker ved denlystbådkunde type skader fremover din skadesbehandling, og vil er samarbejdet det selskab somden vi og finder mestForsikring, egnet til–atat gennem mellem os Gartnernes du kanskal fåSøassurancen skræddersyet en Danmark dækning, vi ved at du som hvem dække hvad osv.! som behandling, der kannu, leveres.

lystbådforsikring og dindækningsmæssigt, indboforsikring. bedstdin er tjent med og absolut men også økonomisk! selvrisiko på din indboforsikring og det gælder som sagt alle typer supplere vore egne produkter ogdet vorgælder verden. skader på eller fra lystbåd. Hvordan får jeg et tilbud Vifremover har åbnet en privatafdeling, som kan kontaktes på telefon 62531072 og 62531073 Hvad kan vi tilbyde Det gør du ved at•kontakte Søassurancen direkte. Vi har tilkyttet medarbejdere, der også har baggrundsviden m.h.t. almindelige private Du kommer ikke til at problemer med ”hvem, hvad?” –opleve duroser er velkommen til at – kontakte osskal for dække tilbud! Der indgår også andre ”grænseaftaler” mellem Søassurancen og Søassurancens skadesservice, som vores kunder meget, udvides

forsikringer, som indbo-hus-auto-ulykke-rejse-osv. Vores kerneområde er fortsat lystbåde, det er vi rigtig gode til og netop derfor tilbyder vi Gartnernes Forsikring: at omfatte alle dine private forsikringer! er der ved alle skadesnu,til gennem samarbejdet mellem os og Gartnernes Vi Forsikring, at du kan få skræddersyet en dækning, som vi ved at du som lystbådkunde •oghavaritelefon Søassurancen og GFtimer har også aftaler om dækning afTyveri f.eks.:eller tyveri eller påbåd, trailer og båd, bedst er tjent med det gælder absolut dækningsmæssigt, men også F.eks.: skade på skade trailer og ansvarsfordeling mellem situationer. Vor er åben 24 i døgnet, og duøkonomisk! bliver

ansvarsfordeling ansvar nårlystbådens båden eransvar, på land. privatansvar, ansvar og når båden er på land, etc. betjent af en faglig kompetent person, ikke medprivat enmail@soassurancen.dk eller andenog lystbådens A⁄Smellem Søassurancen Danmark Skolegade Vi har åbnet 1en privatafdeling,går som kontaktes tilfældig telefonbetjener! I skadessituationer viwww.soassurancen.dk i kan direkte kontakt på telefon 62531072 og 62531073 DK-5960 Marstal www.lystbaade.com IKKE fremover til at opleve – dudig er den velkommen til atskadeskontakte Du os kommer for tilbud! med Gartnernes Forsikring, og sikrer mest optimale FÅ ET TILBUD – hvem skal dække hvad osv.! behandling, der kan leveres. Medlemmer af Danske Tursejlere kan benytte sig af dette tilbud. Du kan kontakte GF på telefon 70 21 80 21. Du kan ogsåetkontakte Hvordan får jeg tilbud Danske Tursejlere på telefon 70 21 42 42 eller Søassurancen.

A⁄S Søassurancen Søassurancen mail@soassurancen.dk Det gør du Danmark ved at kontakte direkte. Vi har tilkyttet medarbejdere, der også har baggrundsviden m.h.t. almindelige private Skolegade 1 www.soassurancen.dk forsikringer, som indbo-hus-auto-ulykke-rejse-osv. Vores kerneområde er fortsat lystbåde, det er vi rigtig gode til og netop derfor tilbyder vi DK-5960 Marstal www.lystbaade.com

Læs mere på gfforsikring.dk/baad

nu, gennem samarbejdet mellem os og Gartnernes Forsikring, at du kan få skræddersyet en dækning, som vi ved at du som lystbådkunde bedst er tjent med og det gælder absolut dækningsmæssigt, men også økonomisk!

SøassurancenVisamarbejder Vi er selv ret godesom til vore der som søforsikring,og og overlader øvrige har åbnetmed enGF. privatafdeling, kanprodukter, kontaktes på bekendt telefoner62531072 62531073 forsikringsprodukter til et selskab, som vi ved, også er specialister netop på deres område. I vor vurdering er også indgået hele – du er velkommen til at kontakte os for tilbud! grundtanken, som ligger bag GFs principper. Et kundeejet selskab, som netop derfor lever for sine kunder/ejere og ikke omvendt!

Søassurancen Danmark A⁄S Skolegade 1 DK-5960 Marstal

mail@soassurancen.dk www.soassurancen.dk www.lystbaade.com

25 ÅR MED DANSKE TURSEJLERE TEKST Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere

er har blæst milde vinde fra den rigtige retning i de 25 år, som Danske Tursejlere har eksisteret. Til trods for at startskuddet lød en kold dag i december 1992, så har vi ikke været plaget af hverken overisning eller frostbid i vores 25-årige historie. Tværtimod, vil jeg sige. Helt fra begyndelsen – da vi hed Danmarks Tursejlerforening – har vi været båret frem af trofaste medlemmer og engagerede ildsjæle, der har brændt for at sætte tur- og fritidssejlernes interesser i fokus. Som har bidraget til, at forholdene i bådklubberne, i havnene og på vandet er blevet bedre for dem, der vil dyrke et fritidsliv med perspektiv.

INDFLYDELSE PÅ UDVIKLINGEN

I Danske Tursejlere har vi altid følt medgang. Vi har mødt masser af imødekommende samarbejdspartnere. Og mange af dem havde nok ikke set, hvor meget vilje og vokseværk den lille forening kunne præstere. I dag er vi en accepteret og respekteret del af det maritime miljø, som man lytter til på linje med andre aktører. Det

25 ÅR MED DANSKE TURSEJLERE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

varmer naturligvis og giver masser af energi til det fortsatte arbejde for at tale og fremme friluftslivet til søs.

MÆRKESAGER ER VÆRDIER

Tur- og fritidssejlere interesserer sig for meget mere end skibe med motor og/eller sejl. Ja, faktisk er de interesseret i meget andet end at sejle. At være tur- og fritidssejler handler også om et fællesskab. Og om at sætte pris på naturen og miljøet i og omkring havet. Om at se og opleve det danske land og vand. Derfor er der en række værdier, som vi skal værne om for at få det bedste udbytte af vore fritidsinteresser. Disse værdier kalder vi for mærkesager. På de næste sider forsøger vi at give et rids af, hvilke mærkesager, Danske Tursejlere kæmper for. Og vi viser gennem artikler, hvordan vi gennem årene har søgt og fået indflydelse de steder, hvor vi kan gøre en positiv forskel for de danske tur- og fritidssejlere.  God læselyst.

MØD BESTYRELSEN

I DANSKE TURSEJLERE

anske Tursejlere arbejder for alle, som har sejlads som fritidsinteresse. Vi har særligt fokus på:

Sejlads som fritidsinteresse n Sikker sejlads n Miljøbevidsthed n Plads til alle på havet og i havnene n Turbøjer til alle n Udvikling af de danske havne n Tidssvarende kompetencekrav n Årets Havn n Bortskaffelse/omlægning af statsafgift på lystbådeforsikringer

POUL ERIK JAKOBSEN, FORMAND

Telefon: 24855020 Mail: poulerik@dansketursejlere.dk

Derfor vil vi i bestyrelsen meget gerne høre din mening om, hvordan vi som organisation kan gøre det bedst muligt for at varetage fritidssejlernes interesse. Går du eller din bådklub med tanker om mere aktivitet i klubben, så kontakt os. Danske Tursejlere tilbyder vores medlemsklubber: n

Flere temaaftener med relevante emner Mere besøgsaktivitet hos institutioner med maritim tilknytning n Tekniske aftner om både og om sejlads n Kursusaktiviteter n

ALLAN RASMUSSEN

Telefon: 23811495 Mail: allan@dansketursejlere.dk

SØREN JUUL NERENST

Telefon: 21263945 Mail: sjn@dansketursejlere.dk

SØREN DYRSKØT

HENNING JENSEN

HENRIK BIILMANN

CLAUS BOISEN

Telefon: 23626000 Mail: sd@dansketursejlere.dk

Telefon: 23671908 Mail: henrik@dansketursejlere.dk

Telefon: 20162730 Mail: henning@dansketursejlere.dk

Telefon: 30 55 73 76 Mail: claus@dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | MØD BESTYRELSEN I DANSKE TURSEJLERE

SEKRETARIATET SAMLER TRÅDENE

I dag skal vi engagere os på mange planer, hvis vi vil varetage medlemmernes interesser, siger Leif Nielsen, der har stået i spidsen for sekretariatet siden 2010.

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

DANSKE TURSEJLERES SEKRETARIAT HAR FORSTÅET AT FØLGE MED TIDENS KRAV TIL EN MODERNE MEDLEMSORGANISATION, HVOR BÅDE DRIFT OG UDVIKLING SKAL HAVE OPMÆRKSOMHED.

t Danske Tursejlere er gået fra at være en forening med et forholdsvis beskedent omfang af aktiviteter til at være en organisation, der taler tur- og fritidssejlernes sag i sejlerpolitiske spørgsmål, mærker man særlig tydeligt i domicilet i Nyborg. Her ringer telefonerne konstant, der holdes møder og sættes nye projekter i gang og følges op på allerede søsatte. Den tre m/k store arbejdsplads er hektisk og travl, men på den gode måde, som forretningsfører Leif Nielsen udtrykker det. – Danske Tursejlere har fra starten haft en ambition om at vækste. Ikke kun i forhold til medlemstallet, men også i forhold til indflydelse på beslutninger, som berører tur- og fritidssejlerne interesser. Samtidig har skiftende bestyrelser også haft den politik, at Danske Tursejlere altid skulle have fokus på kontakten og servicen til medlemmerne. Det er jo trods alt for medlemmernes skyld, vi er her. I dag kommer man bare ikke uden om at skulle engagere sig på mange flere planer, hvis målsætningen om at varetage medlemmernes interesser skal føres ud i livet, siger Leif Nielsen, der har stået i spidsen for sekretariatet siden 2010.

SEKRETARIATET SAMLER TRÅDENE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

FLERE OPGAVER

”Danske Tursejlere – det er Bente”, lyder det fra skrivebordet med de store computerskærme. Stemmen tilhører sekretær Bente Hansen, og den er kendt af utallige medlemmer i Danske Tursejlere. Bente er omdrejningspunktet for mange af de administrative opgaver, som sekretariatet varetager. Ikke mindst medlemskontakten vedrørende kontingent og forsikring fylder meget i Bentes hverdag. – I 2005 var presset på de daglige forretninger vokset og administrationen af forsikring, medlemskaber og kontakten til de mange medlemmer skulle have mere opmærksomhed. Derfor blev jeg ansat som sekretær, hvorved DT havde fået sin første lønnede medarbejder. Og der er altså ikke blevet mindre at se til med tiden, nikker Bente, inden telefonen igen kimer.

FORSIKRING I FOKUS

Forsikringselementet har altid været en af hjørnestenene i DTs virke. Helt fra grundlæggelsen har der været udbudt attraktive forsikringsordninger til medlemmerne. I dag er det Søassurancen Danmark, der er DTs samarbejdspartner på området, og de forsikringsprodukter der udbydes, er udviklet i et samarbejde med DTs sekretariat og bestyrelse. – Det er stadig en kerneopgave, som vi tager os af. Vi skal være konkurrencedygtige med vores produkter, så vi involverer os meget i udviklingsarbejdet sammen med Søassurancen Danmark, påpeger Leif Nielsen.

Danske Tursejleres mange aktiviteter knyttes sammen i domicilet i Nyborg, hvor Bente Hansen (tv.) og Sabina F. Hansen er kendte stemmer i telefonen.

DEL AF SEJLERMILJØET

En moderne sejlerorganisation er ikke en ø, som samfundsudviklingen blot sejler uden om. Tværtimod. I DTs 25 års virke, er der stadig flere forhold, som har indflydelse på de vilkår, hvorunder tur- og fritidssejlerne kan udøve deres interesse, blev bestemt af lovgivning eller anden myndighedsregulering. Det er selvfølgelig en udfordring, som Danske Tursejlere har taget op og engageret sig i. Tilbage i 2010 vedtog bestyrelsen en ny handlingsplan, hvor overskriften var ”Fra forening til Organisation”. Til at forestå denne ambitiøse satsning blev sekretariatet atter oprustet på personalesiden. Leif Nielsen, tidligere kasserer i Danske Tursejlere, blev ansat som forretningsfører med ansvar for at trimme organisationen og bestyrelsens arbejdsform til tidens og medlemmernes krav. I stillingen lå også at der skulle udvikles nye attraktive medlemstilbud og etableres flere formelle og uformelle samarbejdsnetværk. – Vi har nu gode og tætte relationer til Dansk Sejlunion, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Søfartsstyrelsen, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark m. fl. samt en række internationale organisationer, hvor vi gør vores indflydelse gældende. Og vi sidder med i en række udvalg, der arbejder for uddannelse, sikkerhed og sejladsforhold, siger Leif Nielsen.

TIL AT GÅ TIL

Danske Tursejlere er meget synlige i det maritime miljø, og mange af trådene samles og knyttes på Ve-

sterhavnen 5 i Nyborg. Ikke mindst på kommunikationsområdet er der nye tiltag i gang. Kommunikationsmedarbejder Sabina F. Hansen er senest ankomne i trekløveret, og hun er ved at opgradere al den elektroniske kommunikation: hjemmeside, Facebook, Instagram, LinkedIn mm. – Mange af vores medlemmer benytter flittigt både smartphones, tablets og computere, og vi vil gerne holde vores kommunikation ”døgnåbent”, så de kan komme i kontakt med os, når det passer ind i deres program. Det ligger ligesom i tiden, forklarer Sabine F. Hansen.

MASSER AF INPUT

Mødet med medlemmerne er altid interessant for Danske Tursejlere, og på de store bådmesser er DT da også flittige udstillere. Det er tilbagevendende begivenheder, som sekretariatet lægger mange kræfter i. – Ud over det åbenlyse formål med at være synlige om vores mærkesager og vores gode medlemstilbud, så er vi også på messerne for at få en god snak med sejlerne. Den viden om sejlernes udfordringer og glæder, vi får med hjem fra messerne, er uvurderlig i vores daglige arbejde. Og den giver inspiration til mange af de initiativer, vi tager efterfølgende, siger Leif Nielsen. Indsatsen for at tale tursejlernes sag, for at sikre gode og sikre sejladsforhold, at værne om miljøet og naturen, at formidle gode og varige oplevelser til sejlerne stadig er i fokus. Og her knytter DTs sekretariat ofte de mange tråde. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | SEKRETARIATET SAMLER TRÅDENE

mÆrkesag

DANSKE TURSEJLERE

BAKKER BLÅ FLAG OP

BLÅ FLAG ER MED TIL AT SIKRE SEJLERNE GODE OPLEVELSER I HAVNE, HVOR DER GØRES EN EKSTRA INDSATS FOR SIKKERHEDEN OG MILJØET. DET ER HELT I TRÅD MED DANSKE TURSEJLERES EGEN MÅLSÆTNING. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

DANSKE TURSEJLERE BAKKER BLÅ FLAG OP | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

Vi kan ikke gøre nok for sikkerheden i de maritime miljøer. I en tid hvor stadig flere søger sejleroplevelser inden- og udenlands, er det vigtigt at vi også fokuserer på det internationale samarbejde om at gøre havnene sikre og miljøbevidste.

rdene kommer fra forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen, der på organisationens vegne giver Blå Flag ordningen sin fulde støtte. Det arbejde, som Blå Flag-organisationen udfører, er meget vigtigt for at beskytte hav- og kystmiljøet, og for at gøre os alle bevidste om, at vi selv kan gøre en indsats for at forbedre kvaliteten og oplevelsen i havnen, siger han.

EBA

Leif Nielsen repræsenterer DT i en arbejdsgruppe i European Boating Association (EBA) om havnesikkerhed. Formålet er her at følge og rådgive om de tiltag fra EU, som kan påvirke havnesikkerheden i (også danske) lystbådehavne. På EBAs møde i 2011 orienterede Leif Nielsen om Blå Flag-ordningen, hvilket motiverede EBA til at gå dybere ind i Blå Flags program på organisationens møde i april 2012. – DTs oplæg har medført en stor interesse i at se på mulighederne for at koordinere en international indsats på området, siger Leif Nielsen.

BLÅ FLAG I DANMARK

I Danmark administreres Blå Flag af Friluftsrådet, hvor DT via Leif Nielsen også er repræsenteret i bestyrelsen. Blå Flag tildeles de strande og havne, som gør en ekstra indsats inden for sikkerhed, miljø og information. Hvert år skal man søge om godkendelse, og en national jury vurderer ud fra nogle objektive kriterier, om ansøgeren lever op til kravene. Hvis juryen finder ansøgeren egnet, går ansøgningen videre til den internationale Blå Flag-jury, som vender tommelfingeren op eller ned. Den danske jury repræsenterer: Friluftsrådets bestyrelse, Dansk Sejlunion, FLID, Lab Vest, Dansk Svømmeunion, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen. – Vi bakker ordningen 100 % op og er sikre på at vores mange medlemmer, som vi jo er talerør for, også sætter stor pris på det arbejde, der foregår i Blå Flag-regi over hele Danmark, siger Leif Nielsen. 

> MÆRKESAG – MILJØBEVIDSTHED Når du sætter kursen mod en Blå Flag havn, så er sikkerheden og hensynet til miljøet i orden. Blå Flag-ordningen er nok mest kendt for de blafrende flag ved de danske strande, som indikerer rent badevand. En tilsvarende ordning findes også for de danske havne, hvor ejerne forpligter sig til at arbejde aktivt med sikkerheden og miljøet. Danske Tursejlere er via vores repræsentation i Friluftsrådet, som administrerer Blå Flag-ordningen i Danmark, med til at promovere en større miljøbevidsthed. Ikke blot her til lands, men også i internationale sejlerfora, hvor vi sidder med, er vi fortalere for, at vi alle tager hensyn til miljøet. Det er der mange eksempler på. Vi fandt et fra 2012.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | DANSKE TURSEJLERE BAKKER BLÅ FLAG OP

SEJLERNE VIL GERNE UDDANNE SIG

mÆrkesag

DEN STORE INTERESSE FOR KURSER TIL SEJLERNE GLÆDER DANSK SEJLUNION OG DANSKE TURSEJLERE, DER SAMARBEJDER OM AT GIVE SEJLERNE KORTE MÅLRETTEDE KURSER.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Leif Nielsen

rfaringerne med en fælles koordinering og markedsføring af kurser til sejlerne har været så positive, at Dansk Sejlunion (DS) og Danske Tursejlere (DT) også fremover går sammen om disse aktiviteter, fastslår sejladschef i DS, Steen Wintlev og forretningsfører i DT, Leif Nielsen.

– Sejlerne vil gerne uddanne sig og er interesseret i en bred vifte af emner inden for det maritime område. Vi har haft en stor søgning på snart sagt alle vores kurser, og det er både de yngre og meget rutinerede sejlere, der har været på kursus, fastslår Steen Wintlev. Det samme billede tegner sig i DT, hvor Leif Nielsen har ansvaret for kurserne, der er målrettet tursejladsen. – Vi har haft mange på kursus i de klassiske tursejlerdiscipliner: Flodskipper- og Kanalkursus og VHF/ SRC-kursus, og vi har måttet oprette ekstrahold for at imødekomme efterspørgslen. Faktisk er alle korte ”hands-on”-kurser, hvor deltagerne får konkrete, håndfaste færdigheder trænet, i høj kurs.

dervisning, så foretrækker mange kursister den traditionelle klassebaserede undervisning, fordi der også er et socialt aspekt i at være på kursus. – Ofte tager man et par stykker fra samme klub af sted og har en god dag sammen. Og man har noget at snakke om, når man er tilbage i klubben. Desuden har mange deltagere det godt med at kunne spørge underviseren ind til stoffet og få afklaret eventuelle spørgsmål på stedet, forklarer Leif Nielsen fra DT.

DYGTIGE UNDERVISERE

– Som sejlorganisationer skal vi have fokus mod at stille dygtige undervisere til rådighed, og vi skal have øje for sejlernes aktuelle behov for viden. Så får vi fulde huse til vores kurser, for sejlerne er ansvarsbevidste. De ved, at godt sømandskab starter med dem selv, og at alle sejlere skal løfte den forpligtigelse, der ligger i begrebet, understreger Steen Wintlev fra Dansk Sejlunion og Leif Nielsen fra Danske Tursejlere. 

> MÆRKESAG – BEDRE OG TIDSSVARENDE KOMPETENCEKRAV En forudsætning for at vi kan sejle sikkert og trygt er, at sejlerne har kendskab til sikkerhed ombord, godt sømandskab og betjening af diverse udstyr til navigation

DS har traditionelt mange kurser målrettet færdighederne om sejladsen, ligesom kurser for ledere og instruktører fylder godt i programmet. Og det gør kurserne indenfor kapsejladsen selvfølgelig også. De får dog skarp konkurrence fra kurser om andre emner, som f.eks. et kursus på Danmarks Meteorologiske Institut – DMI – hvor fokus lå på vejrudsigter, vejrmodeller og prognoser.

og kommunikation. Derfor har det altid været naturligt for Danske Tursejlere at udbyde forskellige kurser, som tilgodeser disse krav. Vi er med i maritime udvalg, der rådgiver om uddannelser til sejlerne. Men vi har også et udvidet samarbejde med Dansk Sejlunion om koordinering og markedsføring af målrettede kurser, der kan øge glæden og sikkerheden ved at sejle. Sammen kan vi også konstatere, at sejlerne er interesseret i at vide mere om de håndværksmæssige og holdningsmæssige spekter

SOCIALT ASPEKT

Selv om mange kurser i dag kan tages via internetun-

SEJLERNE VIL GERNE UDDANNE SIG | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

ved sejlerlivet. Her dokumenteret i artiklen fra 2016.

> MÆRKESAG – SIKKER SEJLADS Danske Tursejlere er med, når søsikkerheden er på dagsordenen. Vi er Sejl Sikkert-ambassadører og er blandt andet repræsenteret i Søsportens Sikkerhedsråd, som har til formål at arbejde for sikkerhed til søs for alle, der benytter danske farvande til rekreative formål. I det regi kommer vi med input til det vigtige arbejde for at få blandt andet drukneulykkerne reduceret. Og vi er gennem Rådets oplysningskampagner med til at give informationer videre, der kan bidrage til at sejlernes adfærd bliver ændret i den rigtige retning. Som f.eks. ved den kampagne Søsportens Sikkerhedsråd satte i søen i 2015.

VI SEJLER STADIG UDEN REDNINGSVEST

mÆrkesag

OP MOD HALVDELEN AF OS SER STORT PÅ SIKKERHEDEN TIL SØS. DET VISER TAL FRA EN NY UNDERSØGELSE FRA SØSPORTENS SIKKERHEDSRÅD OG TRYGFONDEN. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO COLOURBOX

kræmmende, kalder forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen, tallene i den nye undersøgelse, som Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden, har offentliggjort i løbet af sommerferien. Han siger: – Der er nu sat tal på drukneulykkerne og deres årsager, og alligevel så ignorere op mod halvdelen af sejlerne de makabre kendsgerninger.

TALLENE TALER TYDELIGT

I 2014 druknede 19 danskere i forbindelse med fritidssejlads, og 12 af dem bar ikke redningsvest, da de blev fundet. Ud af de knap 1.500 fritidsfiskere og fritidssejlere, der medvirker i undersøgelsen, har 55 pct. altid redningsvest på, mens 33 pct. kun bruger redningsvesten i dårligt vejr, og 12 pct. aldrig tager den på. Ifølge Søsportens Sikkerhedsråd er det en farlig strategi.

RESPEKT FOR VANDET

I et treårigt samarbejde vil Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden styrke sikkerheden til søs. Målet er at nedbringe antallet af fatale drukneulykker blandt andet ved at styrke sikkerhedskulturen i sejlermiljøet.

Men også ved at have fokus på sejlkundskaberne, udstyret og på respekten for vandet. Det er helt på linje med Danske Tursejleres holdning til sikkerheden til søs. – Danske Tursejlere tror på, at vi uden at moralisere kan oplyse og opmuntre til gensidig hjælp. Helt lavpraktisk at tale med vores sejlerkolleger om vores sikkerhedsudstyr og –procedurer. Og ikke mindst om vi trænger til at få opfrisket vores viden og evner inden for førstehjælp, mand over bord manøvrer, radiokommunikation mv., siger Leif Nielsen.

DT BIDRAGER OGSÅ

– Vi er allerede gået ”i luften” med bidrag til oplysning om søsikkerheden. Vi har hen over sommeren delt Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFondens information om bl.a. brugen af redningsvest. Mange sejlere har været på vores hjemmeside og på Facebook, hvor de har ”Liked” vores opdateringer. Så vi er sikre på, at der er en stor bevidsthed om sikkerhedsaspektet blandt vores medlemmer. Det er et godt udgangspunkt for den gensidige hjælp, vi skal yde hinanden på havnen og i båden, siger Leif Nielsen. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | VI SEJLER STADIG UDEN REDNINGSVEST

mÆrkesag

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Lone Stein og Henning Jensen

EN EKSTRA OPLEVELSE PÅ TUREN ROEN FALDER PÅ OG NATUREN BLIVER MEGET MERE NÆRVÆRENDE, NÅR FAMILIEN DEHLI FRA KØGE LÆGGER TIL VED EN AF DANSKE TURSEJLERES TURBØJER.

en ultimative frihed på sejlerferien. Sådan beskriver familien Dehli fra Køge opholdet ved de turbøjer, som Danske Tursejlere har udlagt de sidste sæsoner. Sussie og Carsten Dehli er passioneret sejlere og har tilbragt hovedparten af de seneste 15 års sommerferier ombord på sejlbåden i de danske farvande. Således også i 2016 hvor den 3 ugers sommersejlerferie startede ud i Køge, og kursen blev sat mod Vordingborg og derfra til Bøgevig ved Agersø, hvor parret havde udset sig en af turbøjerne som overnatningssted.

EN EKSTRA OPLEVELSE PÅ TUREN | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

– Vi har altid holdt meget af at ligge for svaj, men nu, hvor Danske Tursejlere har udlagt så mange turbøjer, er de gule bøjer blevet et oplagt mål for vores ophold. Vi finder bøjeplaceringerne på App'en ”Tursejler”, og falder vores vej forbi, så gør vi et stop, fortæller Carsten Dehli, da Tursejleren møder dem ved Agersø. Han fortsætter:

I SIKKERHED

– Ofte har vi ligget for svaj ca. hver anden dag, for vi sætter stor pris på roen og stilheden på vandet. Det er en ekstra oplevelse, når man vågner om morgen og føler sig

alene med naturen. Nu, hvor der er så mange turbøjer i vandet, så opsøger vi gerne denne mulighed for ophold og eventuel overnatning, for vi føler os trygge og i sikkerhed ved bøjerne. Denne dag midt i juli forstår man godt, hvad Carsten Dehli hentyder til. Vinden er kraftig, og den står ind over det flade agerland på Agersø. Også i Bøgevigen er der vind men ingen bølger af betydning. Og det er ideelle forhold for besætningen ombord på Casus, den 38 fod store Nordship sejlbåd. Også skibshunden Stella er tilfreds med forholdene. – Stella skal luftes et par gange om dagen, og så tager vi gummibåden på land, så vi kan få strakt og lettet benene. Så må der gerne være roligt vand, så vi kan komme tørskoet i land. For også disse muligheder for at opleve naturen på tæt hold følger med, når vi ligger ved en turbøje. Alle er de jo placeret nær kysten, hvor vi med gummibåden kan komme i land for spadsereture, påpeger Carsten Dehli. 

> MÆRKESAG – TURBØJER TIL ALLE SEJLERE Danske Tursejlere har siden 2015 udlagt Turbøjer i smukke, kystnære områder i Danmark, og mange medlemmer henvendte sig for at høre, om der eventuelt kunne etableres flere af disse havets shelters i nye områder. Vi udlagde i 2016 flere Turbøjer og indgik et samarbejde med Dansk Sejlunion, så det samlede antal

Familien Dehli fra Køge finder Turbøjerne, som besætningen på bøjeskibet Lone Stein har udlagt, på App'en ”Tursejler” og får en ekstra god oplevelse med hjem fra ferien.

turbøjer udlagt af Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion er omkring 270. Dette antal øges i 2017. Sammen med vores medlemsklubber har vi valgt de mest velegnede positioner til Turbøjerne. Her kan sejlerne nu gøre et ophold, spise en frokost og tage sig en forfriskende dukkert, hvis lysten er til stede. Nogle af de sejlere, som har benyttet Danske Tursejleres Turbøjer, er Sussie og Carsten Dehli fra Køge. Her kan du læse, hvad de har oplevet.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | EN EKSTRA OPLEVELSE PÅ TUREN

HELHEDSPLAN UDVIKLER BÅDE HAVN OG BY I NYBORG MILLIONINVESTERING SKAL UDVIKLE HAVNEOMRÅDET OG GAVNE FORENINGERNE, TURISTERNE, BORGERNE OG BYENS ERHVERVSLIV. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox, Nyborg Kommune

yborg Marina dækker et stort område af den indre del af Nyborg Fjord, og området har et stort potentiale for at være dynamo i den lokale udvikling af både havn og by i Nyborg. Det er lige netop det helhedsplanen for området, som byrådet i byen i 2016 vedtog, fokuserer på. Planen beskriver både visioner og mål for en nytænkning og renovering af havnen, marinaen og havneområdet. Der er lagt op til en mere naturlig sammensmeltning af byens og havnens aktiviteter og brugere. – I Nyborg Kommune spiller Marinaen og den maritime historie en væsentlig rolle for udviklingen og væksten. Derfor har byrådet i samarbejde med brugere og foreninger på Nyborg Marina udarbejdet en omfattende helhedsplan for udviklingen af marinaen. Med helhedsplanen har Nyborg Byråd besluttet at bruge omkring 90 mio. kr. over de kommende 4 år. Jeg glæder mig meget over den store opbakning, der er til udviklingen af vores maritime miljø. En udvikling der skal sikre gode oplevelser for sejlere, turister, borgere og besøgende i Nyborg. At vi i 2016 oveni den udvikling, vi oplever nu, havde den store ære at blive udpeget som Danmarks Bedste Havn, gør kun troen på, at vi udvikler os i den rigtige retning, siger Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg Kommune

BY OG HAVN

Nyborg har en gammel bykerne og en stor attraktion i Nyborg Slot. Planen er at vejene fra havnen og hertil

mÆrkesag

skal åbnes, så de kan danne grundlag for rundture og nye oplevelser i Nyborg By. Det samme gælder for byens sydøstlige del til de store naturområder og kulturmiljøer ved Holcken Havn, hvor de naturlige byrum kan blive til livfulde mødesteder. Samtidig vil promenaden være et attraktivt mål for mange mennesker.

HAVNEN I CENTRUM

Marinen skal opgraderes til nyeste standarder. Også her er der tænkt nyt, hvilket selvfølgelig har krævet omstillingsparathed og fleksibilitet af alle marinaens aktører. I den nordligste del af marinaen samles klubber og foreninger i nye klubhuse, hvor området kan udvikles med nye faciliteter: rampeanlæg, promenade og kontrolleret vandmiljø med aktiviteter og, som i særlig grad vil blomstre op i sommermånederne. I de kommende år skal visionerne blive til realiteter. Der kan ske ændringer i planerne, men tendensen om at gøre havnen og marinaen til et grønt, rekreativt område med gode rammer for det maritime liv og aktiviteter for borgere og besøgende er den røde tråd. 

> MÆRKESAG – UDVIKLING AF DE DANSKE HAVNE Der er store muligheder i de danske havne og i miljøerne omkring dem. Som lystsejler er man ikke kun interesseret i at ligge i en stor marina. Mange sejlere søger også destinationer, hvor et autentisk havnemiljø er forsøgt bibeholdt. Danske Tursejlere har gennem årene været optaget af at bakke initiativer op, hvor havnen igen er en dynamo for udvikling, der skal trække flere turister, bosættere og mere erhverv til lokalområdet. Som det f.eks. er tilfældet i Nyborg, hvor sejlere og byråd deler fælles visioner, som beskrevet i en helhedsplan for udviklingen af Nyborg Marina.

HELHEDSPLAN UDVIKLER BÅDE HAVN OG BY I NYBORG | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

mÆrkesag

DEN FORHADTE STATSAFGIFT UNDER LUP TEKST Leif Nielsen | FOTO Colourbox

REGERINGEN HAR NEDSAT ET SANERINGSUDVALG, DER SKAL SE PÅ FLERE FORSKELLIGE PUNKTAFGIFTER HERUNDER DEN FORHADTE STATSAFGIFT PÅ KASKOFORSIKRINGER.

2013 havde Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion fået foretræde for Skatterådet for at forklare lovens uheldige afledte konsekvenser, nemlig at rigtig mange sejlere lader sig forsikre i udlandet uden at betale afgift til den danske stat, at mange sejlere har sat forsikringssummen urealistisk ned for at spare statsafgift, samt at mange har opsagt deres forsikring for helt at spare afgiften. Disse tiltag har i sagens natur en række uheldige afledte konsekvenser for den danske samfundsøkonomi, men det har skiftende regeringer set igennem fingre med gennem årene.

BREV TIL UDVALGET

Nu åbner der sig imidlertid en ny mulighed, idet regeringen i foråret 2016 nedsatte et Saneringsudvalg, der skal vurdere en række forskellige afgifter og konsekvenserne for dansk erhvervsliv, hvis man ændrer på disse afgifter.

Da der ikke er brugerrepræsentanter med i dette arbejde, har Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion derfor besluttet at tilskrive Skatteministeriet/Saneringsudvalget med sejlerorganisationernes synspunkter omkring den Forhadte Statsafgift. Saneringsudvalget skal præsentere analysen for regeringen i foråret 2017, så vi følger arbejdet med stor interesse.

FAKTA OM SANERINSGUDVALGET

De afgifter, der fokuseres på, er en blandet pose bolsjer, nemlig: Tinglysningsafgift, Skadesforsikringsafgift, Motoransvarsforsikringsafgift, Lystfartøjsforsikringsafgift, Analyseog redegørelsesindsatsen varetages af repræsentanter fra flere ministerier samt repræsentanter fra flere erhvervs- og brancheorganisationer, herunder Dansk Industri og Forsikring & Pension. 

> MÆRKESAG – EN FAIR STATSAFGIFT Forsikringsafgiften på lystbådeforsikringer blev indført tilbage i 1970’erne med en ½ procent beregnet af bådens forsikringssum. Senere blev afgiften forhøjet til 1 %, og senest i 2012 blev afgiften forhøjet yderligere til 1,34 % af bådens forsikringssum. Sejlernes organisationer – herunder også Danske Tursejlere - har ved flere lejligheder forklaret politikerne, at sejlere er danskere med almindelige indkomster, som ikke skal beskattes særligt for deres fritidsinteresse. I foråret 2016 nedsatte den forrige regering et Saneringsudvalg, der skulle se på forskellige afgifter. En ny chance åbnede sig, og Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion skrev i fællesskab til skatteministeren.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | DEN FORHADTE STATSAFGIFT UNDER LUP

mÆrkesag

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

KAPPESTRID OG FAMILIETID BÅDEN XIPHIAS ER OMDREJNINGSPUNKT FOR MASSER AF AKTIVITET PÅ VANDET, NÅR SEJLERKAMMERATER OG FAMILIE TAGER HUL PÅ SEJLERSÆSONEN.

temmen er myndig. Bestemt, med en venlig klang. I fællesskab får arbejdsholdet, som også er besætning ved årets kapsejladser, hurtigt den 19 meter høje mast på plads på X-40´eren. Keld Ibsen, der ejer den flotte sejler, har fået båden er i vandet, og snart er den atter samlingspunktet for Keld og crewet til de planlagte kapsejladser hen over året. Men også et samlingspunkt for familien Ibsens sejladser i weekender og ferier. For den hurtige og komfortable båd lever nemlig et dobbeltliv som henholdsvis konkurrencedygtig kapsejler og fornøjelig familieturbåd. – Jeg har sejlet det meste af mit liv og har kunnet dele interessen med min kone. Vi har altid haft X-både, for i disse både har vi kunnet forene ønsket om at sejle konkurrence og ferieture. På den måde har vi fået mange gode timer på vandet, forklarer Keld Ibsen.

selvfølgelig i onsdagssejladserne her i Sønderborg. Vi deles om udgifterne til turene, mens jeg står for den økonomiske side af bådvedligeholdelsen og nyanskaffelserne, siger Keld med et nik mod Xiphias.

OK PLACERINGER

De er seriøse – skipper og den 9 mands store besætning. Ens påklædt møder de op til sejladserne. Det er vigtigt at sende et signal til modstanderne fra starten. De vil gerne sejle stærkt og vinde, men det er svært for så stor en båd at få topplaceringer på grund af handicapreglerne. Et par lokale mesterskaber er det da blevet til.

DET GODE LIV

Familiens X-både har bragt Keld, kone og 3 børn rundt til mange interessante steder i ind- og udland. Vi har hegnet nogle perioder ind i kalenderen, som er tilegnet familiesejladsen. For os er sejlerlivet en livsstil, hvor vi kan forene det unikke kammeratskab, som er blandt Xiphias sejlere med det fællesskab, vi har med andre sejlere i klubben. Og når vi så samtidig har en hobby, som giver familielivet frisk vind og gode oplevelser, så er hver time givet godt ud, fastslår Keld Ibsen. 

> MÆRKESAG – SEJLADS SOM FRITIDSINTERESSE Kapsejlads og familiesejlads. Vi søger alle forskellige udfordringer i det våde element. Mens nogle sejlere elsker

DET LIGGER I PLANLÆGNINGEN

Dobbeltlivet kræver en god planlægning og et godt kammeratskab. Traditionen byder også, at skipper og besætning mødes i det tidlige forår for at klargøre båden. – Vi har lagt årets vigtigste begivenheder ind i kalendere, så vi alle i god tid kan prioritere de store og de lokale kapsejladser. I år skal vi blandt andet deltage i Fyn Rundt, Als Rundt, Flensburger Herbst Woche og

KAPPESTRID OG FAMILIETID | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

skumsprøjt i ansigtet og adrenalinsuset i kroppen under en krævende kapsejlads, så ser andre skønheden i det stille vand, de smukke kyststrækninger og de hyggelige sysler ombord på båden, som målet i sig selv. Endelig er der de sejlere, der kan finde stor glæde ved at kombinere kapsejladsen og familiesejladsen. Danske Tursejlere arbejder ihærdigt for, at alle sejlere får de bedste muligheder for at dyrke deres fritidsinteresse. Her kan I møde Keld Ibsen, der forstår at kombinere glæden ved både at kunne sejle med ”gutterne” og familien. Følg ham her, under forberedelserne til sejlersæsonen 2016.

DET VILDE VESTEN I DEN BLÅ VILDMARK UDBREDELSEN AF AQUA PRODUKTIONSANLÆG (HAVDAMBRUG, TANGPLANTAGER OG MUSLINGEFARME) ER STIGENDE, OG OGSÅ ANTALLET AF HAVVINDMØLLEPARKERER ER STEGET MARKANT, OG FORTSÆTTER UDVIKLINGEN SÅ KAN DER HURTIGT BLIVE TRANGT PÅ HAVET. TEKST Leif Nielsen | FOTO Colourbox

er venter sejlerne en stor udfordring de næste år, for der bliver stadig mindre vand at sejle på. Det lyder mærkeligt, at de indre danske farvande skulle krympe, men der er altså blevet flere aktører og interesser til at deles om pladsen. Etableres der f.eks. kystnære vindmølleparker, vil de beslaglægge store arealer i de områder, hvor fritidssejlerne typisk færdes.

WILD WEST PÅ HAVET

– Vi står derfor med nogle udfordringer, som bedst kan beskrives således: ”Det vilde vesten i den blå vildmark”. Lovgivning og tilsyn med havterritoriet er delt ud på rigtig mange styrelser og ministerier i Danmark, og der er rigtig mange interesser på spil – ikke mindst erhvervsinteresser. Så fritidslivet til søs kan risikere at blive begrænset fremadrettet, siger forretningsfører i Danske Tursejlere Leif Nielsen.

mÆrkesag Derfor er det glædeligt, at Friluftsrådet nu har nedsat en projektgruppe, som skal redegøre for de adgangsmæssige udfordringer på havet, hvilket i denne sammenhæng betyder udfordringer mere end 300 meter fra kysten. Forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere er formand for arbejdsgruppen, og det er hensigten, at der skal præsenteres et oplæg for Friluftsrådets bestyrelse i foråret 2016. Oplægget skal beskrive hvilke tiltag og indsatser, der kan gøres for, at vi sikrer størst mulig adgang for alle til havets og havnenes glæder.

> MÆRKESAG – PLADS TIL ALLE PÅ HAVET I Danske Tursejlere mener vi, der skal være plads til os alle med det store havterritorie, vi har i Danmark. Men passer vi ikke på og udviser rettidig omhu, risikerer vi, at udviklingen løber løbsk, og at det ender i totalt kaos. Flere og flere aktiviteter beslaglægger arealer på havet, hvilket i sidste ende begrænser de områder, vi som fritidssejlere kan benytte os af. Udbredelsen af aqua produktionsanlæg (havdambrug, tangplantager og muslingefarme) er stigende, og også antallet af havvindmølleparker er steget markant. Den sag satte vi fokus på i 2015.

FRI ADGANG TIL VANDET

Men også problematikken omkring havne i et friluftsperspektiv, skal indgå i arbejdet. Vand drager, og i mange havnebyer er ”byen” rykket tættere på havnen. Det kan nemt betyde, at nye konflikter opstår med risiko for, at benyttelse af faciliteterne kommer i fare. Tidligere var det hyggeligt med en bedding på havnen, men hvad skal man bruge den til i dagens Danmark? Er der et gammelt træskib, der skal bruge beddingen, så lugter det jo af tjære, og det støjer måske også lidt. Og klaprende fald fra en mast lige uden for altanen, er heller ikke byboerens livret. Så derfor er det vigtigt, at alle disse udfordringer for benyttelse af de maritime muligheder til havs og i havnene bliver drøftet, så vi også fremover kan sige: ”Der er plads til os alle”, slutter Leif Nielsen. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017 | DET VILDE VESTEN I DEN BLÅ VILDMARK

> ÅRETS HAVN 2016

> SØKRAMMARKEDET

Nyborg Marina vandt afstemningen om Årets

> SÆLGES

Havn 2016 blandt Danske Tursejleres medlemmer. Blandt de indsendte forslag er

6004516: Tarquin Trader 41+2, årg. 1986, meget velholdt (nyt flexiteak dæk). Komplet udstyrsliste og billeder kan sendes. 2xVolvo TAMD 61A, 3 separate kahytter. Vinterpris

945.000 kr.

Telefon

der trukket lod om 2 minicykler sponseret af Palby Marine. De heldige vindere er: Henning Jakobsen

Simon Møgelvang Bank

7884 Fur.

8260 Viby J.

22370040

E-mail

ÅRETS

HAVN

2016

Henning Jakobsen

clausnielsen2013@gmail.com

(th.) og Danske Tursejleres Søren Dyrskøt.

> FAKTA OM SØKRAMMARKED Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h jemmeside – www.dansketursejlere.dk. Pris: kr. 200,– for maks 40 ord eksklusiv dine kontaktoplysninger.

Simon Møgelvand

Større annoncer aftales individuelt.

Bank

Annoncerne på www.dansketursejlere.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder. SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

DEN BEDSTE BÅDFORSIKRING TIL

SEJL- OG MOTORBÅDE Dækker ”mast på land” Ingen afskrivning på mast og rig Ingen afskrivning på sejl de første 4 år Dækning året rundt - i vandet eller på land Rabat ved tyverialarm og duelighedsbevis

Ingen selvrisiko ved brand, totalhavari eller ved indbrud Vær godt forsikret - det betaler sig

Sejlerforsikring

Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf +45 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark

SØKRAMMARKEDET & ÅRETS HAVN 2016 | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2017

FULD STAINLESS SELF TAILING SKØDESPIL 28 &

Andersen Self tailing skødespil har en unik gribefunktion, så du kan bruge begge hænder på håndtaget og selv lade spillet holde i tovet. Alle størrelser self tailing spil fås som standard med plastic top og tilbydes også med rustfri top, som giver et endnu mere elegant look.

Kampagne Kampagne

ST 40

5.999,-

ST 28

4.899,Spar 3.200,-

Spar 3.000,-

Faaborg Middelfart Kolding Aalborg Frederikshavn Rungsted Havn Greve

SØVÆRNETS SMUKKE AMBASSADØRER SVANEN OG THYRA ER SEJLENDE SKØNHEDER, DER HOLDER PÅ DE KLASSISKE DYDER OG GEDIGENT SØMANDSKAB.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Leif Nielsen

tille kom de to tvillingebåde i sensommeren glidende ind i inderhavnen. På lang afstand havde de påkaldt de sig opmærksomhed fra de sommerklædte folk på kajen. Og ikke uden grund. Ærefrygtindgydende, stolte og majestætiske tog de sig ud, da de under korte, kyndige kommandoer lagde til lige ud foran Danske Tursejleres domicil. Havnemanøvren var vel overstået af et yderst professionelt mandskab. Svanen og Thyra var kommet til Nyborg.

KLASSISKE DYDER

De to fartøjer er bjergtagende smukke. Knapt 20 meter lange og 5 meter brede, Bermudariggede af typen ”yawl”, bygget i mahogni på eg i 1960-61. Her er tale om klassiske former. Nyfortolket, tegnet og bygget af Poul Molich på Hundested Bådebyggeri for det danske Søværn. Ombord skinner det lakerede træ og messing om kap, for der værnes om værdierne. Svanen og Thyra varetager Søværnets basisuddannelse af kadetter til søs. Og der er virkelig tale om grundskolen for søfolk, for kadetterne har blot fået et ganske kort

> FAKTA OM SVANEN OG THYRA Søsat: SVANEN 1960

introduktionskursus inden de påmønstrer. Men efter 4 ugers togt med daglig praktisk og teoretisk undervisning, så begynder det at ligne noget maritimt. Kadetterner er ikke ombord for at lære taktik og moderne søkrigsførelse. Det handler om helt andre færdigheder, såsom navigation på gammeldags maner med søkort, kompas og lineal. Kommunikation og samarbejde. Og så det lidt uhåndgribelige begreb ”sømandskab”.

TRADITIONERNE HOLDES I HÆVD

Når Søværnet vælger at benytte sejlskibe som platform for deres uddannelse af fremtidige officerer, så hænger det sammen med arbejdet på skibenes giver kadetterne en særlig fornemmelse for udfordringerne på vandet. Desuden er den teambuilding de får helt i top, for ombord på et skib skal man kunne samarbejde og have respekt for hinanden. Derfor indføres kadetaspiranterne også i de traditioner, som findes på et orlogsfartøj – herunder takt og tone. Det sidste kan folkene på kajen i Nyborg bevidne. For ingen kadetter gik fra eller ombord i fartøjerne uden at have gjort honnør og fået behørigt tilladelse. 

THYRA 1961 Byggested: Hundested Bådebyggeri Dimensioner: Længde overalt:

19,47 m

Længde i vandlinje:

14,01 m

Bredde: Dybgang: Højde over vandlinjen: Deplacement:

4,82 m 2,40 m 22,70 m 34,50 t

Sejlgarderobe: Storsejl:

82 m 2

Let genua:

114 m 2

Genua:

104 m 2

Genakker:

238 m 2

Mesan:

16 m 2

Mesanstagsejl (mellemstagsejl):

74 m 2

Advokat (spilerstagsejl):

80 m 2

Fok:

65 m 2

Stormfok:

40 m 2

Letvejrsspiler:

285 m 2

Skæringsspiler:

230 m 2

Stormspiler:

150 m 2

Mesanspiler:

70 m 2

Den maksimale sejlføring under gunstige vejrforhold er ca. 530 m 2. Motor: Hovedmotor: Volvo Penta Turbo, 110 HK. (Ilagt vinteren 2015) Hjælpemotor: 220 Volt Marine-Elektronisk