02.2012 - Tursejleren by Tursejleren

Nr. 2 / 2012

DA N

tursejleren TUR E SK

S EJ L E R

19 9 2 – 2

01 2

mpo

side

t t e de 12 k s si g i rA N i r N 20 Å udvikl h Av 4 g e A id kAl BlÅ Fl 11 s 0 o 2 l o i eN Av N m h d A o s N t m y eN r d Åre e s – r N ku Ne rsø h Av sæt Age

side

forsiden Sommerdag ved karrebæksminde. foto: frank flemming Pedersen tursejleren udgives af danske tursejlere iSSn : 1603-3329 – oplag: 9.000 stk ansv. i henh. til Presseloven: leif nielsen

formAnd Poul erik Jakobsen kærvej 17, 4270 høng tlf: 24 85 50 20 · fax: 58 85 35 40 poulerik@tursejleren.dk

sekretAriAtet danske tursejlere odensevej 197 a 5600 fåborg info@tursejleren.dk www.tursejleren.dk

Spørgsmål vedrørende dt, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

AnnoncesAlg danske tursejlere leif nielsen mariehønevænget 8 5260 odense S tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk

tryk Pe offset a/S udgivelsesdato for næste nummer nr. 03/12 – oktober 2012

tilrettelæggelse og lAyout ffP kommunikation · www.ffpkom.dk tlf: 20 44 12 39 burchardt reklamebureau

redAktion redaktør: frank flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@tursejleren.dk tlf: 20 44 12 39 sekretAriAtets åbningstider: alle hverdage kl. 10.00-13.00 torsdage tillige kl. 17.00-19.00 tlf. 70 21 42 42

forretningsfører leif nielsen mariehønevænget 8 5260 odense S tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk dAnske tursejlere tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens fritidsbådsudvalg Søfartsstyrrelsens uddannelsesudvalg friluftsrådet samt komiteen blå flag european boating association (eba)

ski pperen h Ar orde t Når du nu går i gang med at læse Tursejleren, så vil du hurtigt lægge mærke til, at Danske Tursejlere har 20 års jubilæum. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er stolte over det, hvad vi sammen har skabt i den tid. Hvad der i sin tid startede som en god ide med fokus på et forsikringsfællesskab, har med årene udviklet sig til et fællesskab om meget mere. Sejlerlivet for en tur- og fritidssejler handler nemlig om andet og mere end en forsikring. Tur- og fritidssejlere vil have naturoplevelser og samvær med andre sejlere. De vil nyde udendørslivet som frie (sø)fugle, der sætter kursen efter lyst og intuition. Det bakker Danske Tursejlere op om. For der bør være plads til alle, der vil nyde fritidslivet, og som gør det med respekt. De fleste sejlere er nu ved at være klar til at stå ud af havnen mod nye og gamle destinationer. Måske er sæsonens togter allerede planlagt. Og måske er gasterne allerede forhyrede. Herfra skal blot lyde en lille opfordring: husk at give jeres sejlglæde videre til den unge og helt yngre generation. Børn vil gerne lære, og hvem er bedre til det end jer? Vores årlige tursejlertræf plejer at være et trækplaster, som mange medlemmer ser frem til som starten på en ny sejlersæson. I år holdes det i Nyborg, hvor Danske Tursejlere lægger beslag på hele den gamle inderhavn. Her skal vi fra fredag den 1. juni til søndag den 3. juni fejre os selv og hinanden. Vi har sammensat et stort program, hvor alle kan finde noget spændende at være med i. Selvfølgelig kulminerende med den store gallafest lørdag. Det bliver stort i år så skynd jer at melde jer til. Vel mødt i Nyborg, vel mødt på havet og i havnene sommeren over. Og pas nu på jer selv. Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere

s k i p p e r e n hA r ordet

i iNNddhold hold RE

1992

12 12

EJ ST U R S J KE TURSE

20 12

16 16

B I L ÆU M B I L ÆU M JU 20

1992

BesøgBesøg os på:os på: www.tursejleren.dk www.tursejleren.dk

i Ndh iol Nddh ol d

28 28

indhold 3 indhold 3 Agersø – årets hAvn 2011 4 Agersø – årets hAvn 2011 4 Sæt kurSen mod en blå flag-havn 6 Sæt kurSen mod en blå flag-havn 6 dAnske tursejlere bAkker blå flAg op 7 dAnske tursejlere bAkker blå flAg op 7 ny i formandSStolen 9 ny i formandSStolen 9 sejlskibsflådens stolthed restAureret på ærø 10 sejlskibsflådens stolthed restAureret på ærø 10 hAvNeN er dyNAmo i lokAl udvikliNg 12 hAvNeN er dyNAmo i lokAl udvikliNg 12 tAg bAre børnene med ombord 14 tAg bAre børnene med ombord 14 geNerAlForsAmliNg 15 geNerAlForsAmliNg 15 20 år i rAskt tempo 16 20 år i rAskt tempo 16 dANske tursejlere viser FlAget pÅ pÅ lANdets BÅdmesser dANske tursejlere viser FlAget lANdets BÅdmesser22 22 tursejlertræf 24 24 tursejlertræf tursejlereN – hvAd der er værd At vide 26 tursejlereN – hvAd der er værd At vide 26 mørkets mysterier 28 mørkets mysterier 28 til træF i dANmArks Første hovedstAd 32 32 til træF i dANmArks Første hovedstAd kulturnAt i nyborg 32 32 kulturnAt i nyborg dANske tursejleres juBilæumstræF 34 34 dANske tursejleres juBilæumstræF fleksibel forsikring dækker dine behov 35 35 fleksibel forsikring dækker dine behov tillykke medmed de 20 de dANske tursejlere 36 36 tillykke detil 20 til de dANske tursejlere søkrAmmArked 42 42 søkrAmmArked medlemsservice 43 43 medlemsservice frAfrA søAssurAncens bArndom 44 44 søAssurAncens bArndom

3 3

TeksT / frank flemming pedersen

Formand for lystbådehavnen på Agersø, sten Andresen og havnefoged jacob h. lund er glade for kåringen, og håber på et stort besøg af gæstesejlere i sæsonen.

Agersø År e ts h Av N 2011 hAvnen er det livlige centrum for øens mAnge Aktiviteter, som trækker stAdig flere gæster til øen i storebælt.

km lang, 3 km bred og lige knap 7 km2. En lille plet i det blå, blå Storebælt. Stadig flere tursejlere har spottet Agersø og sat kursen mod den klejne ø, der rummer så meget natur, ø-kultur og plads til mennesker, som har tid til at nyde tilværelsens stille stunder. Danske Tursejleres medlemmer værdsætter i hvert fald Agersø – havnen og øens udbud af oplevelser for store og små. Øens populære havnefoged, Jacob Lund, har netop været på bådmessen i Bella Centret for at modtage Danske Tursejleres pris som Årets Havn 2011. – Vi er glade for at vores gæster påskønner øen, havnen og vores måde at være på. I de senere år har vi arbejdet meget for at skabe gode forhold for sejlerne. Havnebassinet er renoveret, der er trådløst internet i havnen, og der er bygget et helt nyt havnekontor. Servicen og faciliteterne for sejlerne er nu fuldt på højde med, hvad moderne sejlerfamilier efterspørger. Selv prioriterer jeg at være så meget til stede som muligt for at gå til hånde og betjene gæsterne, så de føler sig velkomne, beretter havnefoged Jacob Lund, der har været på posten siden 2007. Slagelse Kommune har i forbindelse med sit store projekt Maritimt Knudepunkt Storebælt meget fokus på alle lystbådehavnene i kommunen. Der er afsat ganske betydelige midler til at modernisere og vedligeholde de kommunale havneanlæg. Det betyder meget for Agersø, hvor lystbådene, færgefarten og fiskerne fungerer side om side, og bidrager til det unikke havnemiljø.

for Alle

Havnen er et godt sted at være, for her er liv og atmosfære. Havnemiljøet byder på fiskere, bådværft, kiosk, færgefart, grillpladser og en stor nyanlagt legeplads til de yngste. Øen er levende. Der bor ca. 250 mennesker, som har deres liv og deres hverdag i disse idylliske omgivelser. Der er en skole med 8 elever og 1 lærer samt en kro med plads til 40 overnattende gæster. Og så selvfølgelig købmanden, beliggende 800 m. fra havnen, og altid velforsynet med friske varer. Det er en god ide at bestille morgenbrød dagen forinden. Det kan man gøre på agersoekoebmand@mail.dk /tlf.: 58 19 80 12, oplyser havnefogeden. Har man lyst til at være aktiv, så er øen til fri afbenyttelse, uanset om turen foregår til vands, til lands eller på cykel. Eller på en islandsk hest for det er der også mulighed for. Formanden for bestyrelsen for Fonden til Agersø Lystbådehavn, som ejer den nykårede havn, Steen Andresen, er ikke blot stolt på havnens vegne. Han ser det som en cadeau til hele øen. – Havnen havde sidste år 2.600 overnatninger og er inde i en opadgående kurve. Mange vælger at blive flere dage, for der er så meget, de kan tage sig til. Øen kan udforskes til fods ad de snoede gader, hvor gamle huse og gårde idyllisk står intakte. Og er man til trave- og cykelture, så kan man følge de markerede ruter rundt på øen, og studere det rige fugleliv, eller de skønne strande og enge, fortæller Steen Andresen, der har udgivet en lærerig guidebog om Agersø.

A g e r s ø – Å r e t s h Av N 2 0 1 1

i d e lokA l es F o d sp s po r tursejleren tursejleren følger følger ii steen steen Andresens Andresens fodspor fodspor på på en en tur tur rundt rundt på på Agersø Agersø og og ser ser nogle nogle Af Af øens øens højdepunkter. højdepunkter.

gersø gersø by by er er karakteristisk karakteristisk ved ved de de mange mange smalle, smalle, snosnoede ede stræder stræder og og de de mange mange stengærder stengærder bygget bygget af af sten sten fra fra de de omliggende omliggende marker. marker. Byen Byen ligger ligger nær nær havnen havnen og og forbindes forbindes med med denne denne af af den den smukke, smukke, fredede fredede Strandallé Strandallé beplantet beplantet med med elm elm og og lind. lind. Fra Fra gadekæret gadekæret fører fører 66 veje veje til til alle alle dele dele af af øen øen og og en en mangfoldighed mangfoldighed af af oplevelser oplevelser og og seværdigheder seværdigheder med med særegne særegne historier. historier.

helleholm helleholm fyr fyr

Helleholm Helleholm Fyr Fyr er er opført opført ii 1846 1846 for for at at lede lede skibene skibene sikkert sikkert gennem gennem Omøsund. Omøsund. Helleholm Helleholm Fyr Fyr er er et et 12 12 meter meter højt højt vinvinkelfyr. kelfyr. Når Når man man sejler sejler op op mod mod fyret, fyret, leder leder det det hvide hvide lys lys over over frit frit vand, vand, mens mens det det grønne grønne viser viser for for meget meget styrbords styrbords side side og og det det røde røde for for meget meget til til bagbord. bagbord. Sørg Sørg for for at at holde holde kurs kurs mod mod det det hvide hvide lys. lys.

Agersø Agersø værft værft

kirken kirken er er åben åben

Agersø Agersø Kirke Kirke er er altid altid åben åben for for besøgende besøgende fra fra solopgang solopgang til til solnedgang. solnedgang. Langhuset Langhuset er er et et smukt smukt og og enkelt enkelt rum rum med med et et flot flot lysindfald, lysindfald, der der oplyser oplyser de de fine fine og og klare klare kalkmalerier. kalkmalerier. II forbindelse forbindelse med med at at kirken kirken blev blev restaureret restaureret ii 1983/84 1983/84 blev blev døbefonden døbefonden opsat. opsat. Den Den er er udført udført af af billedhuggeren billedhuggeren GunGunnar nar Hansen Hansen og og færdiggjort færdiggjort af af Ole Ole Christensen Christensen fra fra BornBornholm. holm.

Den Den karakteristiske karakteristiske røde røde bygning bygning på på havnen havnen rummer rummer Agersø Agersø værft. værft. Etableret Etableret af af Rasmus Rasmus Christian Christian Rasmussen Rasmussen ii 1899 1899 og og med med speciale speciale ii fiskefartøjer fiskefartøjer op op til til 36 36 meter. meter. VærfVærftets tets størrelse størrelse men men specielt specielt dets dets oprindelige oprindelige beliggenhed beliggenhed 200 200 meter meter fra fra vandet vandet længere længere nede nede ad ad Strandallé-bakken, Strandallé-bakken, udgjorde udgjorde nogle nogle udfordringer. udfordringer. De De nybyggede nybyggede skibe skibe skulle skulle glides glides til til havnen havnen på på såkaldte såkaldte ”fedtelapper”. ”fedtelapper”. En En farefuld farefuld og og slidsom slidsom færd færd som som 241 241 både både nåede nåede at at gennemføre gennemføre ii bådebyggeriets bådebyggeriets levetid. levetid. Efter Efter søsætningen søsætningen var var der der øl øl til til alle alle mand. mand. Bådebyggeriets Bådebyggeriets første første jolle jolle var var på på 17½ 17½ fod fod og og kostede kostede –– alt alt iberegnet iberegnet –– 80 80 kr. kr.

møllen møllen

Når Når man man lægger lægger til til ii Agersø Agersø havn, havn, har har man man længe længe haft haft øens øensmølle mølleiisigte. sigte.Den Denknejser knejsernemlig nemligflot flotpå påbakken bakkenoven oven for for havnen. havnen. II 1986 1986 fik fik Foreningen Foreningen af af danske danske MøllevenMøllevenner ner overdraget overdraget møllen møllen af af bagermesteren bagermesteren på på Agersø. Agersø. Kvit Kvit og og frit. frit. Eneste Eneste betingelse betingelse var, var, at at han han resten resten af af sine sine dage dage måtte måtte få få en en bænk bænk at at sidde sidde på på ved ved møllen møllen med med udsigt udsigt over over havnen. havnen. Oprindelig Oprindelig er er den den bygget bygget ii 1892 1892 og og fungerer fungerer ii dag dag som som museum. museum.

A Agers gersø ø –– Året Åretss h hAvN AvN 2011 2011

tekst / frAnk flemming pedersen

s sæ æ t k ur s eN m mo od e en n blå f fl lAg Ag -hAvn det kArAkteristiske blå flAg med den hvide cirkel, der omkrAnser de brusende bølger, er din gArAnti for, At sikkerheden og hensynet til hAvnens miljø er i orden.

r du mest tryg ved at ligge i en havn, hvor der er tænkt på sikkerheden? Og går du op i, at havnen arbejder aktivt for naturen og miljøet? Så kan du roligt sætte kursen mod en havn, hvor det Blå Flag vajer. Den kvadratiske blå dug med bølgerne indlagt i den hvide cirkel viser nemlig, at i denne havn drager man omsorg for sikkerheden, naturen og miljøet. Blå Flag-ordningen er nok mest kendt for de blafrende flag ved de danske strande, som indikerer, at her er der rent badevand. Nyt for nogle vil det måske være, at der faktisk også er knyttet en række aktiviteter til de Blå Flag. Aktiviteter, som strandenes ejere – kommunerne – forpligter sig til at holde for det yngre publikum. Disse oplevelser er typisk en god blanding af sjov, underholdning og undervisning i, hvilke glæder naturen rummer. blå flAg i hAvnen

En tilsvarende ordning findes også for de danske havne. Det er frivilligt at være med, men det koster en sum penge, at få det eftertragtede miljømærke. Også i havnene forpligter ejerne sig til at arbejde aktivt med sikkerheden og miljøet. Årligt skal der ske nye forbedringer på området. Det kan f.eks. være ved at reducere el- og vandforbruget. Eller ved at informere om, hvordan man kommer af med miljøfarligt affald eller om bundmaling. Inden for sikkerhed handler det selvfølgelig om at

tage initiativer, der kan forebygge uheld og ulykker på havnen. Havnen skal også sørge for at oplevelserne er i orden. Igennem sæsonen skal der afholdes en række arrangementer, som kan være med til at skabe liv på havnen. Arrangementerne skal selvfølgelig have forbindelse til temaet om natur og miljø, og gerne give deltagerne en større forståelse for hav- og kystmiljøet. gør hAvnene AttrAktive

I år er det 26. gang, at det Blå Flag hejses over danske strande og havne. Sidste år blev 60 lystbådehavne og 220 Blå Flag strande tildelt det Blå Flag. Hvor mange der i år er med på bølgen, vides endnu ikke. Det er dog et faktum, at det Blå Flag i havnen er med til at tiltrække flere mennesker – både gæster og lokale – til havnen. Når der er garanti for, at sikkerheden i havnen, faciliteterne og miljøet har en høj standard, så vil det appellere til mange sejlere, når destinationen for sejlturen skal vælges. Lige så sikkert er det også, at den megen aktivitet som Blå Flag-ordningen skaber på havnen, trækker besøgende til. Og det er med til at skabe omsætning i butikkerne. På den måde udvikler havneområdet sig til at være et samlingspunkt med masser af atmosfære – og ja, miljø.

S æ t k u r Se n mo d e n b l å f l a g - h av n

der er mange sjove og spændende arrangementer på Blå Flag-havnene, som voksne og børn kan muntre sig med.

dANske tursejlere bAkker blå flAg op blå flAg er med til At sikre sejlerne gode oplevelser i hAvne, hvor der gøres en ekstrA indsAts for sikkerheden og miljøet. det er helt i tråd med dAnske tursejleres egen målsætning.

”Vi kan ikke gøre nok for sikkerheden i de maritime miljøer. I en tid hvor stadig flere søger sejleroplevelser inden- og udenlands, er det vigtigt, at vi også fokuserer på det internationale samarbejde om at gøre havnene sikre og miljøbevidste”. Ordene kommer fra forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen, der på organisationens vegne giver Blå Flag ordningen sin fulde støtte. Det arbejde, som Blå Flag-organisationen udfører, er meget vigtigt for at beskytte hav- og kystmiljøet, og for at gøre os alle bevidste om, at vi selv kan gøre en indsats for at forbedre kvaliteten og oplevelsen i havnen, siger han. ebA

Leif Nielsen repræsenterer DT i en arbejdsgruppe i

d ANske tursejlere b A kker blå flA g o p

European Boating Association (EBA) om havnesikkerhed. Formålet er her at følge og rådgive om de tiltag fra EU, som kan påvirke havnesikkerheden i (også) danske lystbådehavne. På EBAs møde i 2011 orienterede Leif Nielsen om Blå Flag-ordningen, hvilket motiverede EBA til at gå dybere ind i Blå Flags program på organisationens møde i april 2012. – DT’s oplæg har medført en stor interesse i at se på mulighederne for at koordinere en international indsats på området, siger Leif Nielsen. blå flAg i dAnmArk

I Danmarks administreres Blå Flag af Friluftsrådet, hvor DT også er repræsenteret i bestyrelsen. Blå Flag tildeles de strande og havne, som gør en ekstra indsats inden for sikkerhed, miljø og information. Hvert år skal man søge om godkendelse, og en national jury vurderer ud fra nogle objektive kriterier, om ansøgeren lever op til kravene. Hvis juryen finder ansøgeren egnet, går ansøgningen videre til den internationale Blå Flag-jury, som vender tommelfingeren op eller ned. Den danske jury repræsenterer: Friluftsrådets bestyrelse, Dansk Sejlunion, FLID, Lab Vest, Dansk Svømmeunion, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen. – Vi bakker ordningen 100 % op og er sikre på at vores mange medlemmer, som vi jo er talerør for, også sætter stor pris på det arbejde, der foregår i Blå Flag-regi over hele Danmark, siger Leif Nielsen.

Udstyr sejlerfolket Udstyr tiltil sejlerfolket Elektrisk Elektrisk påhængsmotor påhængsmotor

Elektrisk 400 watt Elektrisk 400 watt påhængsmotor, påhængsmotor, der der passer til jollen passer til jollen eller eller dengummibåd. lille gummibåd. den lille Den elektriske Den elektriske påhængsmotor påhængsmotor har har lav vægt, er komen lavenvægt, er komstøjsvag og har pakt,pakt, støjsvag og har samtidig en kraftig samtidig en kraftig påhængsmotor. påhængsmotor. gear frem Med Med 5 gear5 frem og og Ekskl. batteri. 3 bak.3 bak. Ekskl. batteri.

1.995,1.995,-

Parsun påhængsmotorer Parsun påhængsmotorer

Påhængsmotor medben. kort Ideel ben. Ideel Påhængsmotor med kort til til mindre eller hjælpemotor som hjælpemotor til den mindre både både eller som til den båd. Enbådmotor god bådmotor der, trods sine gode storestore båd. En god der, trods sine gode egenskaber, en letvægtsmodel. Alle Parsun egenskaber, stadigstadig er en er letvægtsmodel. Alle Parsun motorer opfylder destrenge nye strenge EU om kravemission, om emission, motorer opfylder de nye EU krav støj og langtidstests. støj og langtidstests. F5BMS F5BMS Ydelse: Ydelse: 5 HK 5 HK positioner: F-N-R Gear Gear positioner: F-N-R Cylinder: 1 Cylinder: 1 Nettovægt: 24.5 kg Nettovægt: 24.5 kg Normalpris 6.495,Normalpris 6.495,-

5.495, 5.495, SPAR 1.000,-

5HK 5HK

3.999, 3.999, SPAR 796, SPAR 796, - -

F2,6BMS K F2,6BMS 2.6HK2.6H Ydelse: 2.6 HK Ydelse: 2.6 HK positioner: Gear Gear positioner: F-N F-N Cylinder: 1 Cylinder: 1 Nettovægt: Nettovægt: 17 kg 17 kg Normalpris 4.795,Normalpris 4.795,-

SPAR 1.000,-

D D N vittigepriser priser VVAAN vittige Texas gummibåd Texas HSMHSM gummibåd

HSM290 HSM230 HSM290 HSM230 Længde: 290 cm Længde: 230 cm Fremstillet i hårdfør dobbeltlags PVC Længde: 290 cm Længde: 230 cm Fremstillet i hårdfør dobbeltlags PVC Bredde: 151 cm Bredde: 137 cm er forsynet Airbund, Mat bund, Bredde: 137 cm og erog forsynet med med Air Mat kraft-kraft-Bredde: 151 cm Ponton diameter: 420 mm Ponton Ponton diameter: 360 mm ige løfteringe og robuste fenderlister. Ponton diameter: 420 mm diameter: 360 mm ige løfteringe og robuste fenderlister. Max motor størrelse: 10 HKMax motor Max motor størrelse: Båden er ydermere forsynet størrelse: 4 HK 4 HK Båden er ydermere forsynet med med en en Max motor størrelse: 10 HK Max lastekapacitet: 510 kg Max lastekapacitet: Max lastekapacitet: 350 kg dobbeltventil, der giver stor sikkerhed Max lastekapacitet: 510 kg 350 kg dobbeltventil, der giver stor sikkerhed Air mat Air mat og letter tømningen. standard Dørk:Dørk: Air mat Dørk:Dørk: Air mat og letter tømningen. Som Som standard Nettovægt: Nettovægt: medfølger: 2 aluminiumsåre, en sid- Nettovægt: 49 kg49 kg Nettovægt: 36 kg36 kg medfølger: 2 aluminiumsåre, en sidNormalpris 7.795,Normalpris 6.195,deplade, fodpumpe, reperationssæt Normalpris 6.195,deplade, fodpumpe, reperationssæt og ogNormalpris 7.795,transportpose. transportpose.

5.499,-5.499, SPAR 696,-

30MAM 2302A

SPAR 696,-

6.499, 6.499, SPAR 1.296, SPAR 1.296, - -

290AM 290AM

SeSfleeflreerteiltilbud bud i biubtuiktkikeknen elleelrlepråpå ww w.w ww pamrianrine.d ap.am e.dk k Udstyr til sejlerfolket Udstyr til sejlerfolket

ODENSE • SVENDBORG 6395 5500 • www.apmarine.dk ODENSE • SVENDBORG • Tlf.• Tlf. 6395 5500 • www.apmarine.dk 8

Tilbuddene gælder til og med fredag d. 15/6 2012. Priserne er inkl. 25% moms. Tilbuddene til og med fredag d. 15/6 2012. Priserne er inkl.samt 25% udsolgte moms. varer. Der tages forbehold for pris-gælder og afgiftsændringer, trykfejl, manglende leverancer Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer, trykfejl, manglende leverancer samt udsolgte varer.

rtnyt nyt kk oo rt tekst / frAnk flemming pedersen tekst / frAnk flemming pedersen

Agersø kåret årets hAvn Agersø kåret somsom årets hAvn 20112011

Det en varsmilende en smilende og stolt havnefoged fra Agersø, Det var og stolt havnefoged fra Agersø, Ja- Jacob Lund, der gik på podiet på den store bådmesse i Bella cob Lund, der gik på podiet på den store bådmesse i Bella Centret at modtage den prestigefulde pris som Centret for atfor modtage den prestigefulde pris som ÅretsÅrets Prisen uddeles af Danske Tursejleres HavnHavn 2011.2011. Prisen uddeles hverthvert år af år Danske Tursejleres medlemmer, derafstemning via afstemning hvilken 9.0009.000 medlemmer, der via afgørafgør hvilken lyst- lystbådehavn, som har udmærket sig i årets løb. bådehavn, som har udmærket sig i årets løb. – Agersø har smukke omgivelser, faciliteter – Agersø havnhavn har smukke omgivelser, godegode faciliteter og en yderst flink og hjælpsom havnefoged. Der er gjort og en yderst flink og hjælpsom havnefoged. Der er gjort meget for,opholdet at opholdet i havnen så bekvemt meget for, at i havnen skal skal bliveblive så bekvemt og hyggeligt muligt – også for sejlerbørnene, og hyggeligt som som muligt – også for sejlerbørnene, der der har fine legemuligheder. Alt omkring havnen fungerer. har fine legemuligheder. Alt omkring havnen fungerer. Wcbad, og bad, og vand, indkøbsmuligheder og aktiviteWc og el ogelvand, indkøbsmuligheder og aktiviteteretpå et højt niveau på Agersø, harsmuk en smuk ter på højt niveau på Agersø, som som også også har en

natur, et autentisk maritimt og mange oplevelser natur, et autentisk maritimt miljømiljø og mange oplevelser at byde sejlerne på, motiverede Danske Tursejleres at byde sejlerne på, motiverede Danske Tursejleres for- formand Poul Erik Jakobsen valget af Agersø havn. mand Poul Erik Jakobsen valget af Agersø havn. søAssurAncen dAnmArk søAssurAncen dAnmArk holder åbent kontor holder åbent kontor

I forbindelse pinsen, Bonavista søsætI forbindelse med med pinsen, hvor hvor Bonavista skal skal søsætteshavnen på havnen i Marstal, vil formodentlig der formodentlig komme tes på i Marstal, vil der komme et pænt medlemmer af Danske Tursejlere. et pænt antalantal medlemmer af Danske Tursejlere. I denI den anledning benytter Søassurancen Danmark at vise anledning benytter Søassurancen Danmark til attil vise sit domicil på Skolegade 1 i Marstal De inviterer sit domicil på Skolegade 1 i Marstal frem.frem. De inviterer andre ordÅbent til Åbent Kontor fredag den maj 25. maj med med andre ord til Kontor fredag den 25. mellem kl. 12.00-15.00. Søassurancen byder på et glas mellem kl. 12.00-15.00. Søassurancen byder på et glas øl mv. ”Vel mødt”, siger direktør Peter Lund fra øl mv. ”Vel mødt”, siger direktør Peter Lund fra Søas-Søassurancen Danmark. surancen Danmark.

i formAndsstolen: nyny i formAndsstolen:

j e gbl bilvi v e rAld Ald r i gtr tæ ræ jeg er r ig tt A FAt Atsej s elje l et il t i lA A o lt AF NN hh olt

vi i endnu højere får nye den teknologi nye teknologi på sikkervi i endnu højere grad grad får den på sikkerhedsområdet til fritidssejlerne. Her tænker jeg især hedsområdet ud tiludfritidssejlerne. Her tænker jeg især på e-Navigation services, AIS udstyr osv., som jeg på e-Navigation services, AIS udstyr osv., som jeg tror, tror, kan spille en vigtig i fremtidens sikkerhedsudstyr. kan spille en vigtig rolle rolle i fremtidens sikkerhedsudstyr. Heldigvis er fritidssejlerne en gruppe, der er yderst Heldigvis er fritidssejlerne en gruppe, der er yderst åben åben fortekniske nye tekniske hjælpemidler, jeg forventer Francis er uddannet søofficer ogihar sin karriere som vi- over over for nye hjælpemidler, så jegsåforventer mig mig Francis er uddannet søofficer og har sin ikarriere som vimeget af dette arbejde, siger Francis Zachariae. cedirektør, først i det gamle Farvandsvæsen og nu i Søfartsmeget af dette arbejde, siger Francis Zachariae. cedirektør, først i det gamle Farvandsvæsen og nu i Søfartsstyrelsen arbejdet at styrke sejladssikkerheden. styrelsen arbejdet med med at styrke sejladssikkerheden. Han Han er derfor for formandsposten i Søsportens Sikkerheds- pAssioneret pAssioneret sejler er derfor glad glad for formandsposten i Søsportens Sikkerhedssejler råd, som løfter en vigtig opgave for sikkerheden til søs. – Jeg må indrømme, lidt nostalgisk, nårgælder det gælder råd, som løfter en vigtig opgave for sikkerheden til søs. – Jeg må indrømme, jeg erjeg lidternostalgisk, når det både og fritiden på havet. Fart siger mig ikke så meget både og fritiden på havet. Fart siger mig ikke så meget – Rådets arbejde handler naturligvis fortsat om at få mere. Jeg sværger til sejlbåde og holder på de gamle – Rådets arbejde handler naturligvis fortsat om at få mere. Jeg sværger til sejlbåde og holder på de gamle sø- søsejlerfolket at bruge redningsvest, klassisk udstyr mandsdyder. skal kunne sit kram, opføre sig ordentsejlerfolket til attilbruge redningsvest, klassisk udstyr og og mandsdyder. Man Man skal kunne sit kram, opføre sig ordentfølge de basale regler. Men jeg vil gerne arbejde for, at ligt og have respekt for havets kræfter, slutter Francis. følge de basale regler. Men jeg vil gerne arbejde for, at ligt og have respekt for havets kræfter, slutter Francis. a vicedirektør i Søfartsstyrelsen Francis Zachariae a vicedirektør i Søfartsstyrelsen Francis Zachariae for nylig i formandsstolen for Søsportens for nylig sattesatte sig i sig formandsstolen for Søsportens Sikkerhedsråd, fik rådet en passioneret og erfaren Sikkerhedsråd, fik rådet en passioneret og erfaren sejlersejler i front. i front.

Francis Zachariae ny formand for søsportens sikkerhedsråd ogivrig selv tursejler. ivrig tursejler. Francis Zachariae er nyer formand for søsportens sikkerhedsråd og selv

ny i formAndsstolen ny i formAn dsst o l e n

tekst TeksT / frAnk frank flemming pedersen

s e jlskib sf l åd en s stolthed r e s tA u reret p Å æ rø

Sej l S kibS f l å d en S Sto lth ed resta u reret på Æ r ø

den historiske skonnert bonAvistA er som ny efter en gennemgribende restAurering på ebbes bådebyggeri i mArstAl på ærø. pinselørdAg søsættes den 98 år gAmle 2-mAstede den historiske skonnert bonAvistA er somsejlskibsflådes ny efter en gennemgribende restAurering skonnert, der vAr rygrAden i den dAnske fArefulde frAgt sejlAds på på ebbes bådebyggeri i mArstAl på ærø. pinselørdAg søsættes den 98 år gAmle 2-mAstede newfoundlAnd. skonnert, der vAr rygrAden i den dAnske sejlskibsflådes fArefulde frAgtsejlAds på newfoundlAnd. iden 2008 har søfarts- og historieinteresserede

S S

kunne overvære restaureringen af et ægte danske iden 2008 Det har drejer søfarts-sigog kulturklenodie. omhistorieinteresserede skonnerten Bonavikunne overvære restaureringen af et ægte danske sta, som på ambitiøs vis er blevet ført tilbage til sit opkulturklenodie. Det drejer sig om skonnerten Bonavirindelige udseende. Fra gaden har de besøgende kunsta, som på ambitiøs vis er blevet ført tilbage til sit opnet gå direkte ind hos Ebbes Bådebyggeri i Marstal og rindelige udseende. Fra gaden har de besøgende kunfra de opstillede balkoner følge arbejdet helt tæt. Renet gå direkte ind hos Ebbes Bådebyggeri i Marstal og staureringsarbejdet foregår efter samme arbejdsmetofra de opstillede balkoner følge arbejdet helt tæt. Reder, som da Bonavista blev bygget i 1914, så publikum staureringsarbejdet foregår efter samme arbejdsmetohar været vidne til, hvordan dansk båd- og skibsbyggerder, som da Bonavista blev bygget i 1914, så publikum traditioner i verdensklasse er blevet videreført. har været vidne til, hvordan dansk båd- og skibsbyggertraditioner i verdensklasse er blevet videreført. sejlAds på newfoundlAnd

frA sejl til motor

Pinselørdag, 26. maj kl. 11.00 søsættes Bonavista sejlAds påden newfoundlAnd fra Eriksens Plads Marstal. er detsøsættes igen muligt at få Pinselørdag, den i26. maj kl.Så11.00 Bonavista etfra gensyn med skonnerten, som var i vandet første gang Eriksens Plads i Marstal. Så er det igen muligt at få i 1914 for atmed indgå i fragtsejladsen Newfoundland. et gensyn skonnerten, som varpå i vandet første gang

Turen over frA sejl tilAtlanten motorgik over Island til Newfoundland.

i 1914 for at indgå i fragtsejladsen på Newfoundland. Da Bonavista blev bygget var der 261 handelsfartøjer hjemmehørende i Marstal 132261 fiskefartøjer. SkonDa Bonavista blev bygget samt var der handelsfartøjer nerten var én af 110 skonnerter fra fiskefartøjer. Marstal, der Skoni korhjemmehørende i Marstal samt 132 tere eller længere perioder var beskæftiget i Newfoundnerten var én af 110 skonnerter fra Marstal, der i kortere eller længere perioder var beskæftiget Newfoundlandsfarten, som marstallerne deltog i fra ica. 1900 op som marstallerne deltog fra ca. 1900 op tillandsfarten, anden verdenskrig, hvor der blev i fragtet klipfisk til anden verdenskrig, hvor der blev fragtet klipfisk over Atlanterhavet til Middelhavet. over Atlanterhavet til Middelhavet.

Bonavista er i øvrigt et søsterskib til den mere kendte 3 Bonavista er i øvrigt et søsterskib den mere 3 mastede skonnert ”Fulton”, og detil udgjorde – kendte sammen mastede skonnert ”Fulton”, og de udgjorde – sammen med snesevis af andre skonnerter – rygraden i fragtsejmed snesevis af andre – rygraden i fragtsejladsen over Atlanten tilskonnerter Newfoundland. Her blev tørret, ladsen over Atlanten til Newfoundland. Her blev tørret, saltet fisk lastet til Middelhavslandende, Spanien og saltet fisk Middelhavslandende, Spanien og Portugal. Oglastet retur til sejlede man med f.eks. træ til Island Portugal. Og retur sejlede man med f.eks. træ til Island eller salt til Newfoundland. eller salt til Newfoundland. det store restaureringsarbejde er foregået efter samme det store restaureringsarbejde er foregået efter isamme arbejdsmetoder, som da Bonavista blev bygget 1914. arbejdsmetoder, som da Bonavista blev bygget i 1914.

Den var og hård, og Island mangetilskibe klarede ikke Turen overbarsk Atlanten gik over Newfoundland. skærene. I vinteren 1925-26 forsvandt fem skibeikke alene Den var barsk og hård, og mange skibe klarede fra Marstal i Nordatlanten. I 1920’erne 30’erne skærene. I vinteren 1925-26 forsvandt femogskibe alenevar de Marstal sidste sejlskibe ved at være fortrængt motorskibefra i Nordatlanten. I 1920’erne ogaf30’erne var ne, og en æra gik på hæld. Også Bonavista fik installeret de sidste sejlskibe ved at være fortrængt af motorskibemotor. 1926 ne, og enDet æravar giki på hæld. Også Bonavista fik installeret motor. Det var i 1926 Nu er Bonavistas forvandling fra udtjent og forfalden Nu er Bonavistas forvandling fra udtjent og forfalden skonnert til nyrestaureret sejlskib tilendebragt. Det er skonnert til nyrestaureret sejlskib tilendebragt. Detbliver er Nationalmuseet, som ejer skibet, og Bonavista Nationalmuseet, som ejer skibet, og Bonavista bliver udstyret med en motorinstallation, som betyder, at den udstyret en de motorinstallation, som betyder, denvil kan sejlemed i alle skandinaviske farvande. I såatfald kan sejle isom alleen destolt skandinaviske farvande. så fald vil det være repræsentant for denI tidsperiode, det være stolt repræsentant for den tidsperiode, som det som bleven bygget i. som det blev bygget i. fAktA om skonnerten bonAvistA fAktA om skonnerten bonAvistA • Skonnerten Bonavista blev søsat i 1914 fra skibsbyg-

• Skonnerten Bonavista blev træskibsværft søsat i 1914 frai Marstal. skibsbygmester Ludvig Johansens mester Ludvig Johansens træskibsværft i Marstal. • En skonnert er kendetegnet ved at have to master, og • En skonnert er kendetegnet ved at have to master, og der føres gaffelsejl og topsejl på dem begge. Desuden der føres gaffelsejl og topsejl på dem begge. Desuden har det fire forsejl og et ekstra sejl, der hedder en har det fire forsejl og et ekstra sejl, der hedder en bredfok. bredfok. • Skibet klarer sig godt i modvind og kræver ikke me• Skibet klarer sig godt i modvind og kræver ikke meget mandskab. Det var derfor ideelt til fragtsejlads get mandskab. Det var derfor ideelt til fragtsejlads på Newfoundland. Skonnerten har også en karriere på Newfoundland. Skonnerten har også en karriere som lystfiskerskib bag sig. I 2000 købte Kulturarvstysom lystfiskerskib bag sig. I 2000 købte Kulturarvstyrelsen skibet, og forærede det til Nationalmuseet med relsen skibet, og forærede det til Nationalmuseet med henblikpå påistandsættelse. istandsættelse. henblik • I 2007 kom restaureringsarbejdeti udbud, i udbud, Ebbes • I 2007 kom restaureringsarbejdet ogog Ebbes Bådebyggerivandt vandtopgaven. opgaven. Bådebyggeri • Frem til Pinselørdag 2012kan kanpublikum publikum følge arbej• Frem til Pinselørdag 2012 følge arbejdet på tæt hold på Marstal Søfartsmuseum. det på tæt hold på Marstal Søfartsmuseum. Derer ergratis gratisadgang, adgang,ogogMarstal MarstalSøfartsmuseum Søfartsmuseum •• Der ar-arrangerer også rundvisninger. rangerer også rundvisninger. Påwww.marstal-maritime-museum.dk www.marstal-maritime-museum.dk kan udviklin•• På kan udviklingeni irestaureringsarbejdet restaureringsarbejdetfølges. følges. gen

se jlskibsflåd e t pÅ pÅ æ ærø rø se jls k i b s flådeens ns st s tolt olthe hed d re r estAure s tA ur e r et

1 111

TeksT / frank flemming pedersen

hAv n e n er dy n A mo i l ok Al u dv i k l i Ng der er store muligheder i de dAnske hAvne og i miljøerne omkring dem. det ved mAn i slAgelse kommune, hvor mAritimt knudepunkt storebælt er udset til At være en dynAmo for udviklingen, der skAl trække flere turister, bosættere og mere erhverv til lokAlområdet.

å havnen udfolder der sig en mangfoldighed af aktiviteter. Sådan har det været fra gammel tid, og sådan kan det blive igen. I hvert fald i Slagelse kommune hvor man satser målrettet på at få livet i de 5 lystbådehavne i kommunen til at generere så mange spændende aktiviteter, at man kan tiltrække turister, erhverv og bosættere. Med projekt Maritimt Knudepunkt Storebælt vil man ikke

blot udvikle havnemiljøet omkring købstæderne Korsør og Skælskør, men også give nye muligheder for udvikling af landdistrikterne mod syd ved Bisserup, Omø og Agersø. hAvnen tiltrækker folk

Som oftest ved vi sejlere, hvad vi sejler efter, når vi sætter kurs mod en ny destination. Oplevelser og ordnede forhold tæller meget i valget af havn. Autencitet og miljø er andre vigtige faktorer, og det er blandt andet, hvad man satser på i Maritimt Knudepunkt Storebælt, når det gælder om at få flere gæster til de lokale havne. Den endelige finansiering er ikke helt på plads, men planerne er lagt, og de ser i store træk således ud. – Planerne for Maritimt Knudepunkt Storebælt samler en mangfoldighed af ideer og ønsker til modernisering og udvidelser af vores 5 havne. Men rummer også en nytænkning af, hvordan havnene kan rumme aktiviteter og oplevelser, der gør dem til attraktive og levende miljøer for gæster udefra. Brugerne af og borgerne omkring vores havne har bidraget væsentligt med de ideer, der binder havnen og lokalsamfundet tættere sammen, fortæller chefkonsulent og projektleder Susanne Kruse Sørensen fra Slagelse kommune.

H av n e n e r d y n a mo I l o k a l u d v Ik l Ing

Arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard har tegnet videre på de mange forslag, hvorved Maritimt Knudepunkt Storebælt nu fremstår som en samlet helhedsplan for de kommende års arbejde. Det består blandt andet i at skabe plads til lystbåde, færger og fiskefartøjer i de moderniserede havneanlæg. Samt at etablere erhvervs – og rekreative områder i tilknytning hertil. Sejleroplevelserne findes nemlig også på land! bæredygtige erhverv

Havnene har altid været centrum for handel og commerce og givet job til mange, mange mennesker. Selvom den kommercielle skibstrafik i de danske havne er trængt tilbage, så er der stadig fine muligheder for at huse bæredygtige erhverv. Fiskeri, forarbejdning, service og turisme er blot et uddrag af en længere liste over job, der kan blomstre i de attraktive havne. Og med flere job vil der også komme flere bosættere til. Er grobunden og grokraften tilstrækkelig, så er den positive spiral sat i gang. Den lille ø Omø er et fint eksempel på, hvad entusiasme kan føre til, når betingelserne er gunstige. Her er lokale ildsjæle gået i gang med en produktion af hjertemuslinger, blåmuslinger og tang. Lykkes projektet, så er der i fremtiden job inden for forarbejdning, transport, forædling, salg og meget mere. synlige i sejlermiljøet

I Slagelse Kommune er man meget bevidst om, at de 5 havne i Korsør, Skælskør, Bisserup, på Omø og Agersø er i konkurrence med alle de andre naturskønne havne på den blå landevej. Men man mener i kommunen, at der er gode trumfer på hånden. For havnene og baglandet er forskellige, så variationen i oplevelserne er store. Med andre ord: inden for en kort afstand er der autentisk ø-kultur, byliv og historisk atmosfære. Noget for enhver smag. – Kunsten er at gøre alt dette synligt for sejlerne. Vi har masser af analyser, der viser, hvordan sejlerne færdes på havet, og hvor de foretrækker at gå i havn. Der er ingen tvivl om, at vi skal længere frem i sejlernes bevidsthed,

og det kræver målrettet markedsføring, forklarer Susanne Kruse Sørensen. På hjemmesiden www.maritimtknudepunktstorebaelt.dk kan interesserede læse meget mere om, hvad der kan opleves med udgangspunkt i de sydvestsjællandske havne. Og hvordan hele projektet med at skabe øget turisme, erhverv og bosætning ved at bruge havnen som dynamo, tager form. Viljen og visionerne er på plads i Slagelses havne. Og hvis økonomien også kommer det, så har havnen igen fået en spændende fremtid.

slagelse kommune er klar til at gøre havnene til et omdrejningspunkt i et bæredygtigt nærmiljø. med omtanke og økonomiske investeringer kan havnene igen blive dynamoen i udvikling af handel og erhverv, turisme og bosætning.

H avnen er dyn am o I lo kal u dvI klI n g

TeksT / frank flemming pedersen

tAg B Ar e b ø r n en e m ed om b o r d sejlerferie med børn og børnebørn er en kæmpe oplevelse for Alle i fAmilien. specielt når sikkerhed og underholdning er med ombord.

ørn er til vand. Det ved vi. Men det behøver ikke være sydens sandstrande eller hotellets swimmingpool, der frister de unge sjæle. Det kan såmænd lige så godt være det våde element, der nydes, fra bedstefars og bedstemors båd. Det er ingen kunst at have børn og børnebørn med på sejlerferien, når blot to helt elementære forhold er i orden. Sikkerheden først – som altid – og dernæst underholdning i passende mængder.

Sejlerferiens hygge bliver noget nær perfekt, når der krydres med lidt god underholdning. Utallige er de gættelege, som kan få tiden til at føles let. Spil på computeren, blade, kortspil og film er god adspredelse. Også børnene kvikker op, når der kommer mad på bordet. Så gør det lidt lækkert. Føles tiden på vandet lidt lang, så tag hellere flere korte ture. Og skulle tålmodigheden blive sat på prøve og rastløsheden sætte ind så lok med en is. Det hjælper tit.

Selvfølgelig er den godkendte redningsvest obligatorisk, og den ældre og fornuftige generation går her foran med et godt eksempel. Indfør et par enkle og kloge regler om, hvordan man færdes ombord, i havnen og på vandet og træn nogle typiske situationer igennem med de unge gaster. Også gerne nogle hvor børnene, alt efter alder selvfølgelig, kan være med til det praktiske. Lad børnene være med. De lærer og holder af det. Derefter er det blot at slappe af og være årvågen.

Og så er der søsygen, som kan sætte en effektiv stopper for enhver glæde og lyst til at sejle. Når øjnene stirrer tomt i de blege ansigter, så er fornøjelsen ved at være på retur. Det gælder både for store og små. Det er bevægelserne, som hjernen ikke er vant til, der bevirker søsygen. Balancecentret er så at sige ikke programmeret til de rullende bevægelser. Men det kan hjernen lære, så man kan blive sin søsyge kvit. Inden da kan man ty til medicin. Spørg på apoteket hvilket middel der dur til dit barn.

tA g B A r e b ø r n e n e me d o mbord

TeksT / Leif NieLseN

geNerAlForsAmliNg 2012 dAnske tursejlere Afholdt den årlige generAlforsAmling lørdAg den 28. April 2012 i korsør sejlklub/restAurAnt lystbådehAvnen med flot udsigt til storebæltsbroen.

ormanden Poul Erik Jakobsen aflagde bestyrelsens beretning for 2011, hvor Danske Tursejlere havde oplevet en markant positiv udvikling på en lang række punkter. Der var kommet flere medlemmer ”om bord”, indtegning af kaskoforsikringer havde udviklet sig langt bedre end forventet, kursusaktiviteterne var forøget markant samtidig med, at Danske Tursejlere var blevet mere synlige på en lang række områder. Forretningsfører Leif Nielsen gennemgik regnskabet for 2011 og budgettet for 2012. Regnskabet for 2011 udviser et tilfredsstillende resultat og en pæn fremgang i forhold til året før.

SKAL VI SÆLGE DIN BÅD Ring på telefon 40 20 70 34 (svarer altid)

Generalforsamlingen godkendte med stor tilfredshed både bestyrelsens beretning, årsregnskab og budget. Uændret kontingent blev også positivt modtaget. Bestyrelsen havde foreslået en mindre tilpasning og modernisering af organisationens vedtægter, som ligeledes blev vedtaget. Efter generalforsamlingen sammensættes bestyrelsen således. Poul Erik Jakobsen (formand), Erik Holm Johansen (næstformand), Henning Jensen, Villy Johansen, Tina Meyer, Skipper Gormsen og Stig Førsting.

Morsø Sejlklub & Marina

www.nordfyn-marine.dk

SOLGT ELLER GRATIS

Vi har i denne skønne Limfjordshavn endnu få ledige havnepladser til fastliggere. Havnen ligger midt i Nykøbing Mors tæt ved byens gågade og mange spisesteder. Jesperhus Blomsterpark ligger kun 5 km. væk og kan nås med gratis bybus fra rutebilstationen på den anden side af vejen. Der er gode klubfaciliteter, med klublokaler til fri afbenyttelse for havnens brugere. Der er en god legeplads, løbebroer med grill-pladser, udrustningskaj med 10 tons søjlekran og dieseltank samt toilettømning. Se i øvrigt havnens hjemmeside www.msogm.dk Henvendelse vedrørende havnepladser kan ske til Havnechef Henning From, Tlf. 22 78 38 14, email: havnechef@msogm.dk

Generalf orsam li n G

juBilæumstillægget er skrevet AF frAnk flemming pedersen

d A ns k e tursejlere 1992- 2012

20 år i rAskt tempo i år er det 20 år siden, dAnmArks i dAg største orgAnisAtion for tur- og fritidssejlere blev stiftet. dengAng som nu gælder det om At styrke interessen for tursejlAds og om At skAbe optimAle forhold for tursejlere, så vi kAn nyde et fritidsliv med perspektiv.

r og

mme esmedle Bestyrels 2. 9 9 anno 1 ildsjæle

Formand Alla n christensen og frue, 2002 .

om altid når man kigger tilbage i tiden, så forbavses man over, hvor hurtigt alting går. Specielt, hvis der har været fart over feltet, kan tiden synes, som var den fløjet af sted. Sådan er det også med de 20 år, der nu er gået, siden Danske Tursejlere blev stiftet. Vi skal tilbage til 23. december 1992, hvor en gruppe passionerede sejlere enedes om at starte Danmarks Tursejler Forening (DTF), som skulle samle motor- og sejlbådssejlere i ét fællesskab. Allan Christensen, Judith Ditlevsen, Hartvig Rasmussen, Rydiger Brandt, Ib Rasch Petersen, Børge Nygaard, Jørgen Nielsen, John Ormstrup og Claus Christiansen skal krediteres for denne gode ide, der har vist sig at være endog meget bæredygtig. finder sine rAmmer

generalforsamling, 2003.

g, 2003.

orsamlin

generalf

I enhver nystartet forening er der nok at se til, og de kommende år var særdeles travle for folkene i DTF. Det lykkedes relativt hurtigt at få etableret et forsikringssamarbejde med Tryg ved Ib Barren, så medlemmerne kunne tilbydes ansvars- og kaskoforsikring til en billig penge. Desuden var foreningens karakteristiske bomærke blevet tegnet: 2 hvide sejl og en skrue i guld på blå baggrund indrammet af en tovværkskrans i guld. Ligeledes havde foreningens stander: en Dannebrogsstander med oven-

nævnte bomærke, fundet sin form. Nu var tiden inde til, at selve foreningen fandt sine rammer, sine medlemmer og sit virke ud fra formålet: at styrke interessen for tursejlads og skabe gode forhold for tursejlere uanset de bruger mast eller motor. I Danmarks Tursejler Forening var man klar over, at synlighed på dette tidspunkt i foreningens liv var afgørende for, om den havde nogen gang på jord (hvis man kan sige det om en sejlerforening). Derfor blev der lagt mange kræfter i at besøge sejlklubberne rundt om i landet, at deltage i de store landsdækkende bådmesser og i at få startet et medlemsblad, der kunne være platform for den direkte kontakt til medlemmerne. Alt sammen blev sat i gang i foreningens første leveår, og mange medlemmer meldte sig under DTF’s stander. visionerne er store

Omdrejningspunktet i de første år af foreningens levetid var, som interesseorganisation for tursejlerne, at øve indflydelse og varetage tursejlernes interesser i toneangivende organer. Der søgtes naturligt samarbejde med Søsportens Sikkerhedsråd og andre udvalg under Søfartsstyrelsen for at realisere visionerne. Allerede i 1994 blev DTF medlem af Friluftsrådet, med hvem man på bådmessen i Bella samme år promoverede Blå Flag ordningen.

2 0 å r i r As k t t empo

1992

flere trækker

hold og et godt miljø. Der ansøges om optagelse i Nordisk Bådråd for at styrke de internationale relationer.

De danske sejlere har nu lagt mærke til DTF, og medlemmerne kom til i en lind strøm, hvilket afstedkom ideen til at samle medlemmer fra nær og fjern til tursejlertræf for at dyrke samværet, fællesskabet og den gode stemning. Gennem alle årene har disse træf været et af foreningens meget store trækplastre, og man har bevidst forsøgt at lægge træffene rundt om i Danmark, så alle har haft mulighed for at sejle til arrangementerne.

B I L ÆU M

TURSE

En af hjørnestenene i foreningens virke er forsikringsarbejdet, der har været organiseret med 7 regionale forsikringstegnere, der hurtigt og kompetent kunne betjene forespørgsler og medlemmer. Alle frivillige og ulønnede der brugte en god portion af fritiden til at løse opgaverne.

styr på sAgerne

Flere medlemmer, flere forsikringer, flere aktiviteter og mere administration. Tingene følges jo ad, og DTF tager skridtet ind i den fagre nye edb alder. I 1996 skiftes det oldgamle regnskabsprogram ud med et nyt edb-regnskabsprogram, og i 1997 investeres der for ca. 100.000 kr. edb-udstyr, så der kan komme styr på sagerne. Året efter drøfter bestyrelsen, om man skal på internettet, uden dog at træffe beslutningen. Om man har anset internettet for at være en døgnflue og et modefænomen, fremgår ikke af annalerne. Det viser sig, at DTF nu har 3.400 medlemmer, og der kommer flere til. Ikke mindst fordi DTF formår at markere sig på forsikringsområdet og med et godt arbejde i sejlermiljøet f.eks. ved at arbejde for gode og sikre havnefor-

I 1998 meddeler en af foreningens stiftere, Børge Nygaard, at han ikke ønsker genvalg til bestyrelsen, men at han gerne vil fortsætte med at tegne forsikringer. Det er startskuddet til et boom i såvel medlemstal som i forsikringstegninger. Fra sit hjemmekontor i det nordjyske udfoldede Børge Nygaard et sandt arbejdsstormvejr, og ildsjælen organiserede forsikringsområdet på ny. Det var også startskuddet til at flere blev aktive i DTF, der ved årtusindskiftet havde nået et medlemstal på ca. 85 klubber og 4.000 medlemmer. Der var overskud til at indlede samarbejde med Kreutzer Yacht Club i Tyskland og stikke en føler ud til European Boating Association. Allan Christensen,

generalforsamling, 2003.

orden i sager ne. Fo arkiv i rening 2002. ens

, 2003.

f på mors

ræ tursejlert

danmarks tursejler Forening underskriver den første forsikringsaftale med tryg.

20 år i raskt tem po

dt’s folk klar på bådudstilling i kolding, 2004.

, 2003.

st på Fejø

æblekun

formand siden etableringen i 1992, ønskede ikke genvalg og efterfølges i år 2000 af Christian Christensen, der arbejder ufortrødent videre med at konsolidere DTF, som tursejlernes foretrukne landsorganisation. meninger mødes Bestyrelsen ved 10-års jubilæum, 2002.

el.

kke vimp

ens smu

Forening

Meninger mødes og brydes i alle sunde foreninger. Ikke altid er der enighed om, hvilken kurs der skal udstikkes. Og om kursen skal følges eller en ny beregnes. Sådan var det også i årene omkring år 2000, hvor bestyrelsen internt debatterede foreningens målsætning og udvikling. Udgangen af debatterne blev, at vejen frem var en forening, hvor værdierne blev båret af mere åbenhed, mere medlemsindflydelse og flere aktiviteter, der kunne konfirmere fællesskabet blandt tursejlerne. Et af de første synlige skridt i den retning var lanceringen af DTFs første hjemmeside og etableringen af en hotline, så foreningen kunne kontaktes direkte pr. telefon. Kommunikationen til medlemmerne får fremover en stor rolle at spille i foreningens udvikling.

dt’s forretni ngsfører leif Nielsen åbne r kløverstien i middelfart 20 11. 18

Trods stor succes på alle fronter så må også DTF konstatere, at træerne ikke

vokser ind i himlen, da formanden Christian Christensen i 2001 dør i sin båd på en sommertur til Baagø. Christian Christensen havde samlet DTF om væsentlige opgaver, og han havde formået at holde en fast kurs, så DTFs arbejde hele tiden var til gavn for tursejlerne. første jubilæum

Hans efterfølger, Hartvig Rasmussen, tiltrådte i 2002 og kunne således føre DTF ind i sit første runde jubilæumsår. Som formand konstaterede Hartvig Rasmussen, at foreningen var inde i en stabil hverdag, hvor afviklingen af tursejlertræf, bådudstillinger og medlemsadministration kørte som smurt. Hjemmesiden fungerede godt og medlemsbladet Tursejleren havde fået en markant og velskrivende Harly Foged som redaktør, hvilket også øgede gennemslagskraften for DTFs meninger og mærkesager. DTF var optaget i de væsentlige organer, hvor forholdene for tur- og fritidssejlere drøftedes, såvel nationalt som internationalt. Tiden burde være inde til at hvile på laurbærrene. Men en dynamisk forening som DTF under sig ikke tid til hvile. Hartvig Rasmussens store engagement i de internationale organer smittede na-

2 0 å r i r As k t t empo

Mogens Hansen blev valgt som ny formand i 2007, og med en ny formand på posten kom der også nye målsætninger til. Fortsat vækst og en konsolidering af DTF som landets bedste organisation for tursejlere, lød parolen nu. Det indebar blandt andet, at der skulle arbejdes mere med forsikringsaktiviteterne, og at medlemsservicen skulle skrues lidt i vejret, så den kunne favne såvel unge som ældre medlemmer.

1992

nye målsætninger

turligt af på foreningens opgaver i de nationale samarbejdsfora. Der blev i de næste mange år fokuseret på og arbejdet intenst med koordinering af nationale og internationale regelsæt omkring sejlads og sikkerhed. Ligesom uddannelseselementet fik en stor og naturlig plads i foreningens mange aktiviteter. Igen var fokus på sikkerheden til søs, godt sømandskab og betjening af diverse udstyr til navigation og kommunikation.

B I L ÆU M

TURSE

første AnsAtte

Selv for frivillige ildsjæle og døgnbrændere kan arbejdsmængden blive overvældende, og det måtte man også konstatere et stykke inde i årtusindet. Presset på de daglige forretninger voksede og administrationen af forsikring, medlemskaber og kontakten til de mange medlemmer var nødt til at ofres mere opmærksomhed. Derfor blev Bente Hansen ansat som sekretær, hvorved DTF havde fået sin første lønnede medarbejder. Men det var nødvendigt, for opgaverne tog til og blev stadig mere krævende. DTF var på vej mod en mere professionel drift af foreningen. Da Hartvig Rasmussen i 2007 overlod formandshvervet til Mogens Hansen kunne DTF mønstre over 6.000 medlemmer og 126 medlemsklubber.

Foreningens nye målsætninger blev konkret udtrykt i stadig flere medlemstilbud i Tursejlershoppen og en mere tydelig kommunikation til omverdenen om de fordele, et medlemskab af fællesskabet i DTF indebar. Markedsføringen fik en større plads i foreningens budget. Og da medlemstallet havde passeret 7.000 og medlemsklubberne 140 måtte Bente Hansens halvtidsstilling i sekretariatet opgraderes til en fuldtidsstilling. Det var også i denne periode, at bestyrelsen gik med tanker om en ny organiseringsform, der bedre kunne løfte de opgaver, som medlemmerne i en aktiv landsforening fordrede. Og som kunne imødekomme foreningens klare formål om at være slagkraftig og handledygtig i forhold til at vare-

Bente hanse n fra dt’s sekretariat er klar til at yde medlemmer ne fin service.

til pakkeweekend i 2008.

ved et i hov klubhus 6. 0 ræf, 2 0 tursejlert

Bådudstilling i kolding 1999.

20 år i raskt t em po

publikum til kåring af Åre ts havn på Både i Bella, 2012.

tursejlertræf på mors i 200

tage tursejlernes interesser generelt. Bestyrelsen satte omkring 2009 gang i arbejdet med en ny udviklingsstrategi for Danmarks Tursejler Forening. En strategi som kunne være pejlemærke for de næste mange års arbejde. Som optakt til de nye tider skiftede foreningen nu navn fra Danmarks Tursejler Forening til Danske Tursejlere. Dermed var det også signaleret, at man ville rykke endnu tættere på medlemmerne, ville fremme fællesskabet og agere som interesseorganisation for tur- og fritidssejlerne.

Medlemsbladet ”Tursejleren” fik en ansigtsløftning af de større. Ny redaktør, nyt udseende og nyt stofområde. Hjemmesiden kom under lup og en modernisering sat i gang. Og så blev der oprustet på personalesiden. Leif Nielsen, tidligere kasserer i Danske Tursejlere, blev ansat som forretningsfører med ansvar for at trimme organisationen og bestyrelsens arbejdsform til tidens og medlemmernes krav. I stillingen lå også, at der skulle udvikles nye attraktive medlemstilbud.

skiftedAg

mere forsikring

Mogens Hansen ønskede ikke selv at fortsætte formandsjobbet i 2010, og det var således den nye formand Poul Erik Jakobsen, der skulle udmønte DT’s nye planer.

I løbet af 2010 blev der arbejdet intenst med at udvikle en forsikringsordning, som var 100 % skræddersyet til sejlernes ønsker og behov. Søassurancen Ærø – nu Søassurancen Danmark – havde meldt sig på banen, og var en attraktiv samarbejdspartner for DT gennem selskabets store viden og erfaring med – ja, søassurance. Denne viden i kombination med DT’s viden om, hvad sejlerne efterspørger på forsikringsområdet, førte til forsikringsproduktet Sejlerforsikring, der blev lanceret i 2011 som Danmarks bedste forsikring til sejlerne. Og forsikringen blev straks taget positivt imod i sejlerkredse.

Danske Tursejlere havde sat kursen mod nye tider. Den nye struktur- og udviklingsplan var vedtaget af medlemmerne, og opbygningen af en mere synlig og slagkraftig organisation, der kan varetage medlemmernes interesser overfor myndigheder og organisationer, blev sat i gang. I dagligdagen skulle medlemmer mærke en kvalitetsstigning i medlemsservicen, i uddannelses- og kursustilbud, i favorable tilbud på udstyr, materiel og forsikring samt i informationen.

oppe i ppen” er ”græsho 010. 2 , e d ksmin karrebæ

tes signalflagene luf til tursejlertræf. 20

2 0 å r i r As k t t empo

1992

En anden nyskabelse, som DT kastede sig over i 2010-2011, var at arrangere konferencer for udvalgte grupper i sejlermiljøet. Således er landets havnefogeder blevet inviteret til konference om havnesikkerhed og vragfjernelse, og et par konferencer har været målrettet DT’s , 2011. på klubkonference i Nyborg medlemsklubber, der Næstformand erik holm har fået ny viden og inspiration til at udvikle deres eget klubFremtiden, siger formanden, vil byliv, aktiviteter og havnefaciliteter. de på mere af det samme – bare bedre. Forstået på den måde at indsatsen for at tale tursejlernes sag, for fremAd men ikke glemme at sikre gode og sikre sejladsforhold, Vi er ved at nå 20 året for stiftelsen af at værne om miljøet og naturen, at vores sejlerfællesskab. Danmarks Turformidle gode og varige oplevelser sejler Forening er på 20 år blev til Dantil sejlerne stadig skal være i fokus. ske Tursejlere. Oprindeligt en forsikMen hvor den kan blive bedre, hvor ringsforening og nu et fællesskab som den kan få stillet flere medlemmer – med den nuværende formands ord – tilfreds, og hvor Danske Tursejlere har udviklet sig til at være en professiokan hjælpe til med at få et bedre sejnel organisation, der varetager tur- og lermiljø i klubberne, der skal der gøfritidssejleres interesser i kulturelle-, res en ekstra indsats. sociale- og politiske sammenhæng.

B I L ÆU M

TURSE

10: Årets havn 20 ug la ad Ba dyvig

lin, 2011

den historiske havn i Ber

20 års medlemsfremgAng

10.000 9.500 9.000 8.500 8.000 7.500 7.000 6.500 6.000 5.500 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

20 år i raskt t em po

d A n s k e tursejlere 1992- 2012

dAN s k e tu r s ej lere vi s e r f lAg et på lAndets bådmesser de årlige bådmesser giver et fingerpeg om, hvAd der rører sig Af nyt i sejlermiljøet. derfor hAr det også Altid været vigtigt for dAnske tursejlere At være til stede med friske og slAgkrAftige tilbud til medlemmerne.

er bliver snakket og drukket en hel del kaffe, når sejlerne møder Danske Tursejlere på bådmesserne rundt om i landet. Det er her man mødes og får en god snak om livet til søs. Hvert år i 20 år har Danske Tursejlere da også med glæde sat kursen mod store og små bådmesser rundt om i landet.

danmarks tu rsejlerforenin g på bådmesse i Bella, 2006

Bådudstilling i kolding, 199

Foreningen debuterede på den første bådmesse i marts 1993 på Fredericia Boatshow, og der skulle skaffes både udstillingsgrej og informationsmaterialer. Pionerånden var ukuelig, og med en imponerende indsats lykkedes det for bestyrelse, sponsorer og ildsjæle i medlemsklubberne at få et meget flot arrangement stillet på benene. Alt blev gennemført i professionel stil, og selv den ensartede profilpåklædning var der tænkt på. Der blev skænket kaffe, og rigtig mange sejlere benyttede lejligheden til at tegne et medlemskab og en forsikring hos Danmarks Tursejler Forening. opsvinget er på vej

kåret som vn bliver a h ø rs e Ag , 2012 vn i Bella Årets ha 22

Året efter – altså i 1994 – gjaldt det Både i Bella. Alene afholdelsen af mes-

sen blev af mange set som et tydeligt tegn på, at konjunkturopsvinget alle havde ventet på var på vej. For også dengang var det smalhals. Søsikkerhed var temaet, og Danmarks Tursejler Forening kunne præsentere en vaskeægte nyhed: Det elektroniske søkort. Via disse søkort var det nu muligt at planlægge hele sin sommerferie og gennemsejle forskellige ruter elektronisk. Der var radarsimulering, sejlads i stormvejr og ved nat. Kort sagt var det nu muligt at simulere sejladsen og sikre, at man kom hjem til planlagt tid uden kedelige overraskelser. Ak ja – tiden går. mød medlemmerne

I takt med det økonomiske opsving fik stadig flere også øjnene op for sejlerlivets glæder. Det smittede selvfølgelig af på interessen for både og på interessen for gode forsikringer og foreninger, der ville gøre en aktiv indsats for at samle tur- og familiesejlerne i et fællesskab. Flere bådmesser kom til landet over, og Danmarks Tursejler Forening har været repræsenteret på de fleste. Den førstehåndskontakt, man får med nye og gamle medlemmer på disse udstillinger, er uvurder-

dA N s k e t u r s e j l e r e v i s e r f l Ag e t p å l An d e t s b å d messer

B I L ÆU M

nge mennesker til. Bella

lig for en forening, der hele tiden vil være forrest med relevante medlemstilbud og service. vil du høres

Ja, så må du være synlig. DT’s engagement i bådmesserne handler i dag også om at profilere sine mærkesager. Der knyttes gode kontakter på messerne, hvor alle ”der er noget ved musikken” kommer forbi. I dag er der ingen myndighed eller organisation med tilknytning til sejlerverdenen, der er i tvivl om, hvem DT er, og hvad vi står for.

2012

De sidste fire år har Danske Tursejlere på bådmessen i Bella Centret kåret årets Havn. Det er foreningens 9.000 medlemmer, der via afstemning afgør hvilken havn, der skal honoreres. Kåringen på Både i Bella er et tilløbsstykke, der også har mediernes interesse. Størst interesse skaber den prestigefulde pris selvfølgelig i de danske lystbådehavne, som gerne vil smykke sig med titlen: Årets Havn.

dt’s flotte stand trækker ma

1992

TURSE

der er meget at se på og fø lge med i på Både i Bella 2012.

r for skipper skræk reklamere dericia Fre på ere sejl tur ske dan Bådmesse, 2011.

sikkerhed i fokus på Bådudstilling i Bella, 200 2.

Danske tursejlere vi ser flag et på land e t s b å d me s s e r

d A n s k e tursejlere 1992- 2012

tu r s e j l ertr æ f for sAmvær, for hygge og fornøjelse. men også for At dele gode sejleroplevelser og viden om sikkerhed til søs.

S prøvesejlads med sAr-bå d ved tursejlert ræf i 2010.

ds til Nyborg havn lægger pla f. stræ um ilæ jub års 20

amvær, hygge og fornøjelse har været den røde tråd i to årtiers sejlermøder for medlemmerne af Danske Tursejlere, og under den parole har tusindvis af sejlere sat hinanden stævne i alle egne af landet. Vel at mærke tursejlere i alle aldre. For til et godt Tursejlertræf samles man på tværs af generationerne: børn, forældre og bedsteforældre. Det første træf i Danmarks Tursejlerforening blev holdt i august 1995. Turen gik til Kragenæs på Lolland, hvor programmet lovede sjov for børnene, lidt konkurrencer – bl.a. navigationssejladser – for de voksne og fællesspisning med medbragt madkurv. Desuden blev alle opfordret til at tage harmonikaer og andet spillegrej med,

så der var også mulighed for at få en svingom. Allerede i 1996 var interessen for Tursejlertræffet så massiv, at der blev holdt to træf: endnu engang i Kragenæs og i Skærbæk, hvor der også var rundvisning på det lokale værft. Danske Tursejleres sejlertræf er for længst blevet landsdækkende. Årligt arrangerer lokale ”Tursejlerildsjæle” træf flere steder i landet, så sejlafstanden til det enkelte træf kan holdes på et fornuftigt niveau, så flere medlemmer kan deltage. gris på grillen

Et hurtigt kig i billedarkivet gennem 20 års træf vil afsløre, at der er gået en masse grise til i forbindelse med

jlerpå turse stunder e 0. ig 1 tl 0 s 2 e F de, kertemin træffet i

Blomsterbinding af høj klas se. Borddekorationerne til sejlerfesten tager form.

t u r s e j l e rtræf

B I L ÆU M

1992

TURSE

samvær, hygge og fællesskab præger tursejlertræffene.

fællesspisningerne. I det hele taget er der mange billeder med festlige mennesker i færd med at spise. De kulinariske indslag har da også altid været fælles samlingspunkter. Der er blevet smagt på varerne. Der er blevet festet og danset. Og så er der blevet sunget. Meget, længe og højt. Også her har Tursejlernes lyst til at sætte sejl og give fuld skrue givet samværet humør og kulør. tAk for sAngen

Traditionerne trives på træffene, og en af de tilbagevendende af slagsen er afsyngningen af ”Tursejlerforeningstræf sangen”. For år tilbage forfattede Grethe fra Agersø en sang, som blev sunget på et af de første træf. Hvert år er der kommet et nyt vers til som

kommenterer på det herlige liv tursejlerne har. sAglig og fAglig

Gennem årene har Tursejlertræffene udviklet sig i både omfang og i indhold. Samværet har altid været for ALLE tursejlere, hvorfor der også er appelleret til den brede smag. Men sejlerlivet har altid været i centrum. Derfor har træffene også altid budt på faglige og saglige indslag, hvor eksperter inden for søsikkerhed, miljø, moderne udstyr og udrustning til båden, har delt ud af deres viden. Tursejlertræffene er en tradition, som binder medlemmerne sammen i samvær, hygge og fornøjelse.

tursejlertræf i hov i 2006.

mange grise har været en tur på grillen til de populære sejl ertræf.

træffene byder og så på undervis ning i sik kerhed til søs.

søfolk og harmonikamusik hører sammen.

T ursejl erTræ f

d A n s k e tursejlere 1992- 2012

tu r s ej l er en – h vA d der er væ r d At vi de medlemsblAdet hAr i nu 20 år formidlet, hvAd der rører sig i sejlermiljøet, og hvAd der er værd At vide om fritidslivet til vAnds og lAnds.

”T tursejleren rapporterer om sommer, sol og sejlads og meget mere.

ursejlerinformation”. Nr. 1, september 1993. Sådan proklamerer Danmarks Tursejler Forening nye medlemsblad stolt for første gang sin indtræden på scenen. Som talerør, som nyhedsorgan, som efterretningsmedie og som vidensdeler skal bladet gennemgå en markant udvikling i både kvalitet og omfang i de næste år. Men redaktionen med redaktør Andy Gren i spidsen ved meget lidt om dette, da de sender Tursejlerinformation på gaden i efteråret ’93.

12 sider fylder bladet, der er tryk i sort farve i A5-format. Den interesserede kan blandt andet læse om Lodsarbejdet i Danmark og Blå Flag-ordningen. Også sikkerheden til søs får et par ord med på vejen. Der indskærpes regler for spiritussejlads, brug af redningsvest og korrekt føring af yachtflaget. Og så er der – selvfølgelig – fristes man til at sige, en massiv omtale af, hvor man også dengang kunne få Danmarks bedste sejlerforsikring.

jle. lide at se men kan ren? m e o jl d e g n rs u ation i tu ir p s in e Får d

20 års udvikling ses tydeligt på tursejlerens forsider.

t u r s e j l e r e n – h vAd d e r e r v æ r d At vid e

1992

nu i fArver

Vi er i tiden før, internettets lyksaligheder har vundet indpas. Informationer om sejlads i ind- og udland flyder ikke bare rundt i uanede mængder på computeren. Tursejlerinformation har på dette tidspunkt en stor mission i at holde medlemmerne ajour med nyt om havne, sejlforhold, udstyr, sikkerhed, love, regler og forordninger, som påvirker det livlige sejlerliv. Redaktionen gør en stor indsats for at holde trit med nyhedsstrømmen, og udfører et endnu større arbejde med at revse, når lovgiverne gennemfører love, der går mod sejlernes interesser.

og giver Tursejlerinformation en udenbords- og indenbords overhaling. Frem til 2010 står Tursejlerinformation velskrevet og veldrevet til søs med en redaktør, der erklærer at ”Søen er mit liv”, og den kærlighed til sejlerlivet slår an i bladets spalter.

på vAgt

1994 bliver den ordførende landsformand Allan Christensen redaktør, hvilket også fører et nyt udseende med sig. Formatet øges til A4, og der kommer billeder i. Andre nyskabelser kommer til. Sejlerberetninger fra medlemmerne dukker op i Tursejlerinformations spalter, og gennem mange år bliver disse beretninger en kilde til inspiration for mange sejlerfamilier, når sommerens togter skal planlægges.

B I L ÆU M

TURSE

tid til fornyelse

Danske Tursejleres første kvindelige redaktør – Pia Elers – spidser pennen og styrer Tursejleren, som bladet er kommet til at hedde, i 1. halvår 2010. Så afmønstrer hun for et job i Kina og den nuværende redaktør overtaget tjansen med den fornyelse og modernisering af bladet, som bestyrelsen på dette tidspunkt har ønsket af foreningen og af bladet. I skrivende stund udkommer Tursejleren 4 gange årligt med et sidetal på minimum 32 og i et oplag på 9.000. Tursejleren har markeret sig som et seriøst blad, der beskæftiger sig interesseret med alle de mange aspekter som et maritimt fritidsliv kan byde på. Det handler om naturoplevelserne, om fællesskaberne, om glæden for naturen og miljøet og glæden ved at sejle. Tursejleren står vagt om sikker sejlads og søsikkerhed og om tursejlernes rettigheder og interesser.

den gamle redaktør harly Foged til tursejlertræf.

r om det, n handle ke tursejlere og smuk ive gode g and n v a l k ti r – e d anmark d i r e ls e oplev ds. og til lan

I 1997 når oplaget på Tursejlerinformation op på 6.500, og kvalitetsniveauet tager et tigerspring. 20 tursejleren er med hvor det sker. sider trykt på glittet papir og i F.eks. i Bella 2012 sammen med Bubber og forman d for dt poul erik jakobsen (t.v.). farver. Medlemsbladet kan konkurrere med de fleste professionelle foreningsblade i Danmark. Den redaktionelle linje fastholdes, men man mærker medlemmernes stigende interesse i at søge oplevelser i vores nabolande Sverige og Tyskland. Stadig flere sejlerberetninger handler om skærgård og kanalsejlads. søen er mit liv

I de næstkommende år udvikles bladet yderligere og opnår en så flot position i mediebilledet, at foreningen nu kan byde velkommen til en af landets mest garvede redaktører i sejlermiljøet. Harly Foged påmønstrer i 2002

T ursejl eren – hvad der er væ rd at vi d e

TeksT / Leif NieLseN

m ør k e ts m ys t er i er nAtsejlAds er omgæret Af lige dele mystik og usikkerhed; men med lidt rutine kAn denne prAktiske disciplin læres og blive en kæmpe oplevelse for tursejlere.

Mø r k e t s my s t erier

Flotille 256 og mhv 803 Aries er hjemmehørende i vordingborg. Flotillens geografiske område er fra karrebæksminde – syd for Næstved – tværs over sjælland – nord for Fakse – møn – Bogø og det nordlige Falster. Aries tager kursister med på natsejlads

r du tryg ved at sejle, når det er mørkt? Desværre vil mange fritidssejlere svare nej til dette spørgsmål. Men selvom du planlægger din sejlads nok så godt, kan du blive overrasket af vindstille eller motorproblemer, som i begge tilfælde kan medføre forsinket ankomst til en havn. Og lige pludselig er det blevet mørkt. Derfor besluttede Danske Tursejlere i efteråret 2011, at vi ville tilbyde medlemmerne mulighed for at prøve natsejlads under betryggende forhold. Vi indledte et samarbejde med Marinehjemmeværnet, og følgende 4 steder har der været afholdt kurser i natsejlads: Struer, Holmen, Rudkøbing og Vordingborg. Alle 4 steder er der ideelle forhold til en teoretisk genopfriskning af søkortet og farvandsafmærkninger, fyrlinjesejlads, lanterneføring etc. Men et er planlægningen hjemme ved skrivebordet – et andet er at gennemføre i praksis – så jeg havde taget ”kursisthuen” på og deltog på kurset i Vordingborg. Vel mødt på Masnedøfortet, hvor flotille 256 har deres undervisningslokaler, får vi en spændende gennemgang omkring Marinehjemmeværnet af flotillens næstkommanderende, Poul Helmer Larsen.

er hjemmehørende på et rigtigt fort, og det er flotillen i Vordingborg og flotillen i Dragør. Marinehjemmeværnet råder i dag over 29 enheder af 800/900 klassen samt ca. 50 RIB både. Alt dette udstyr bruges i det maritime beredskab, som bl.a. omfatter søredningsberedskabet, farvandsovervågning, havmiljøsikring, diverse assistance for Skat og Politi etc. Når Danmark har besluttet at lade Søværnets enheder deltage i de internationale opgaver, er meget i dag overladt til Marinehjemmeværnet, og vi fritidssejlere kan nyde godt af denne sikkerhedsfaktor, når vi sejler rundt derude. Nå tilbage til kurset. Frem med søkortene, passeren og parallellinealen. moderne søplotter

Vi skal have tegnet vores planlagte sejlads ind på søkort 161. Poul herser med os, og vi må konstatere, at diverse færdigheder i et almindeligt søkort er trængt lidt i baggrunden af den nymodens søkortplotter. Men vi skal jo stadig beherske vore færdigheder – elforsyningen om bord kan bryde sammen, og så har vi kun vores søkort og kompasset (plus naturligvis vore færdigheder til stadigvæk at kunne navigere ud fra disse hjælpemidler – eller?).

kAmpklAr på fortet

Masnedøfortet blev opført i årene 1912-1915 og meldt kampklar i maj 1915. Kostprisen var 445.000 kr. inklusiv ekspropriering af 45.000 kvadratmeter jord. Fortet var bestykket med 14 kanoner af forskellig størrelse, projektører samt afstandsmålere. I dag er der kun 2 flotiller, der

Mørkets mysteri er

Vi får tegnet ruten ind og begiver os mod MHV 803 Aries, hvor besætningen på 12 mand har startet maskinerne op og forberedt vores ankomst. Om bord bliver vi budt velkommen af skibsfører Morten Jacobsen og hans besætning.

Hurtigt erfarer vi, at elektronik om bord i en hjemmeværnskutter også kan drille, selv om det kun er printeren til skibets computer. Vi skal jo underskrive nogle erklæringer, inden vi kan kaste trosserne. Endelig lykkes det, og mørket har sænket sig over Masnedø.

gang til besætningen. Denne straf blev opfundet i damptogenes tid, hvor sod og aske fra skorstenen gjorde de hvide sejl på flådens skibe snavsede, og så måtte besætningen bruge knofedt på rengøringen og skipper – ja han måtte af med en omgang, fordi han ikke havde undgået et tog!

”Landmanden” bliver sendt i land. Jeg tænker: ”Hvad har det her med landbrug at gøre?” Men ved nærmere eftertanke er det jo en god betegnelse for den dæksgast, der skal ordne fortøjningerne fra landsiden.

I dag praktiseres denne omhyggelighed fra skippers side stadig 3 steder i Danmark: ved Storstrømsbroen, ved lavbroen over Storebælt og ved den gamle Lillebæltsbro. Jo det er dejligt med gamle traditioner. Jeg savnede egentlig et tog, men til gengæld var der masser af kaffe på kanden.

Morten og hans navigatør har indtaget ”flybridgen”, eller kommandobroen om man vil. Der lyder en dyb brummen fra de to piger nede i maskinrummet. Morten beder stille om kurs 45°, kurs 0°, kurs 270°. sikkerheden er i top

Vi må bevæge os overalt på skibet, men skipper skal have besked, hvis man går i maskinrummet, og besked når man er oppe igen. Ligeledes skal der gives besked, hvis man går på dækket. Gør man det om natten, skal man ikke kun være iført redningsvest, men man skal også være mindst to. Skulle man falde overbord, vil man ikke blive set i mørket, hvis man er alene. Og selv om ”Arion” har en kraftig elektronisk natkikkert, vil man være i stor fare ved at blive efterladt i vandet! koster øl

Vi nærmer os Storstrømsbroen, og skipper Morten begynder at se nervøst mod broen. Min egen kompetence siger mig, at der både er vanddybde nok, ligesom gennemsejlingshøjden heller ikke skulle give problemer. Mon der stadig falder puds eller lignende ned fra broen? Jeg må have stillet min nysgerrighed, og spørger skipper Morten, hvorfor han tydeligvis er nervøs. Jo sandheden er, fortæller Morten, at inden for søværnet er de gamle regler fra kong Valdemars tid stadig gældende. Sejler du under en bro, medens der passerer et tog, skal skipper give en om-

Netop efter passage af broen rettes projektøren mod en stor farvandsafmærkning, som vi skal passere. Skipper vælger at passere med afmærkningen til bagbord, men gør det så sent, at jeg tror vi skal kæntre. Nå – nu må vi tage os sammen – vi skal jo videre mod Farøbroen, som rejser sig utroligt flot med sit projektørlys i den klare nat. Kursen er sat mod Skanse Fyr, og imens overlader ”plotteren” mig kortbordet. Jeg bruger passer og lineal, afsætter en position i søkortet og noterer i logbogen. Jeg tænker: ”Godt at vi har søkortplotteren om bord derhjemme, ellers skulle vi jo have en hel pakke ”rød viking nummer 2” om bord til alt det skriveri!” På den anden side er det jo rigtigt sjovt at opleve den gammeldags navigation igen og få opfrisket sine færdigheder, for hvis nu strømmen skulle svigte!!! den røde tønde

Umiddelbart efter Farøbroen sættes kursen mod Stubbekøbing Iso WRG. 4s 5 m. Kortplotteren spørger mig til fyrets kendetegn, og jeg får efter en kort tænkepause meddelt noget, der næsten er rigtigt. ”Pyha”, tænker jeg, ”godt det ikke var prøven til Yachtskippereksamen”. Efter 20 minutters sejlads rettes projektøren mod den store røde tønde mellem Bogø Havn og Stubbekøbing, og kursen sættes til 102°. Vi styrer lige mod fyrlinjen ved Hårbølle Fiskerihavn, og da vi ”fanger” fyrlinjen bagfra fra Borgsted Færgegård, sættes kursen mod Stenpladerne ved Hårballe Pynt. Efter et par mindre kursændringer afsluttet med kurs 324° er vi gennem renden mod Hestehoved Dyb. Ved anduvningsbøjen vender vi rundt, og projektøren følger bøjerne, der viser renden tilbage mod Hårbølle Pynt. Klokken er blevet 23.00, og det er tid til en sandwich. Jeg havde slet ikke ænset klokken, da man jo er helt optaget af alle fyrene, fyrlinjerne, bøjerne etc.

Navigationen skal være i orden på en natsejlads

Samtidig kunne vi nu erfare, at vi havde haft en kraftig vestenvind på den første halvdel af sejladsen. Farten var

Mø r k e t s my s t erier

der er begsort i den tidlige forårsnat. kursisterne stirrer ud i mørket. er de opmærksomme på afmærkningerne?

faldet med ca. 1,5 knob, og ”Aries” hugger godt i de modløbende søer. Sejladsen bliver mere urolig, og fyrene står ikke så fast som tidligere – eller også er det mine øjne, der ikke ser så godt længere. Plotteren spørger, om jeg ikke vil overtage kortbordet igen, men mine interesser går i retning af en rundvisning på skibet. Maskinfolkene viser med stolthed deres ”piger” frem, som de kalder de store hovedmaskiner. Søværnet valgte disse motorer ud fra betragtningen om, at der altid var en lastbilmekaniker i hver en havn, hvis det var nødvendigt. Men de to ”piger” snurrer lystigt, og snart har vi igen passeret Storstrømsbroen – dog efter at skipper nervøst har holdt udkik efter togene.

Skipper og navigatøren kom igen op på den udendørs styrebro, og ganske langsomt blev kursen sat ind mod kajen. Korte præcise kommandoer mellem de to herrer, projektør mod land, landmanden gør sig klar. Landmanden springer, de to håndtag får en kraftigt berøring, skibet stopper, og vi ligger meget hurtigt trygt fortøjet – stor respekt! Klokken er 01.30 da jeg sætter kursen mod Odense, og jeg tænker hele vejen på mine oplevelser på turen. Vi forsøger alle at planlægge vore sejladser ud fra det optimale, men jeg er sikker på, at rigtigt mange ville være meget mere trygge ved pludselig ufrivilligt at havne i en natsejlads efter at have deltaget i en sådan under betryggende former på en hjemmeværnskutter med kvalificeret mandskab om bord.

høje bølger

Vi er nu ude i det åbne farvand vest for Masnedø, og gør klar til at lægge kursen rundt og gå rundt om Masnedø. Jeg spørger forsigtigt til al porcelænet i kabyssen, men får at vide, at det står godt nok. Et minut efter fortryder navigatøren ganske tydeligt sin bemærkning, idet al porcelænet går på dørken i et gigantisk brag. ”Ja, så kan vi da få lidt nyt porcelæn om bord”, var kommentaren med et glimt i øjet. Nu glædede jeg mig til at se skipper lægge til. Det blæste omkring 14 – 16 sekundmeter, og bølgerne var med os med op til 2 meters højde.

Mørkets mysteri er

fAktA om Aries

• Bygget i 1995 • L = 23,7 m, B = 5,6 m, D = 2,3 m • 2 stk. Scania på hver 430 HK samt Scania hjælpemotor på 110 HK • Maks. hastighed er 12 knob, hvilket medfører et forbrug på 180 liter diesel i timen • Udstyret med al nymodens elektronik • Klassificeret af Bureau Veritas til sejlads i al dansk territorialfarvand inklusive sejlads i op til 10 cm is og med op til 10 cm overisning.

TeksT / Frank Flemming Pedersen

t i l træ F i dA nm Ar k s fø r s t e ho ved stAd dAnske tursejleres træf er i år henlAgt til nyborg, som fAktisk er lAndets første hovedstAd. en kongeby der er rig på historisk vidnesbyrd om en stolt og glorværdig fortid.

å en tur i Nyborgs by og straks vil du være klar over, at du betræder noget kongeligt med slottet som et centralt udgangspunkt. Det er på dette slot, Danmarks første grundlov blev underskrevet, og her parlamentet mødtes. Nyborg er faktisk planlagt som kongelig residens og Danmarks første hovedstad. Byen og slottet er et besøg værd, hvis du har lyst til at bevæge dig væk fra havneområdet, hvor Tursejlertræffet ellers frister med et væld af aktiviteter. drAmA på nyborg slot

Nyborg Slot blev grundlag i år 1170, og i 1193 overgik det til kongen, hos hvem det blev resten af middelalderen. Fra midten af 1200-tallet mødtes det danske parlament i Danehofsalen, hvor grundloven blev underskrevet. Det var også i Danehofsalen, kong Erik Klippings morder i 1287 blev dømt for drabet. Så hvis vægge kunne tale, så var der drama nok at berette om.

Under Margrethe I udvidedes slottet og den store imponerende Vor Frue kirke blev grundlagt som yderpunkter i en kongelig planlagt by, der blev endeligt udvidet og befæstet i dets helhed med volde og voldgrave af Christian III og udgør i dag Nyborgs bymidte. genopført historie

Hele det store kongelige anlæg bliver iscenesat af en række store events, der fylder hele byen. Den 30. juni-1. juli er der et stort Danehofmarked med international ridderturnering, der foregår i de autentiske historiske rammer på byens store torv foran rådhuset. Og i sommerferien kan børn og unge være med i Nyborg Slots korsridderakademi. Her leger de sig til lærdom om korstogenes historie. nyborg bymidte trækker

Nyborgs historiske bykerne er et trækplaster i sig selv.

k ulturn At i n y b o rg nyborg inviterer Alle til kulturnAt fredAg den 1. juni. tursejlere er meget velkomne.

er er noget at se på, og noget at opleve fredag den 1. juni i Nyborg. Ikke nok med at Danske Tursejlere starter sit store 20-års jubilæumstræf på dagen. Der er også budt op til kulturoplevelser for enhver smag. Det er 9. gang, der holdes Kulturnat i Nyborg, hvor en række foreninger, institutioner og Nyborg Kommune i samarbejde har planlagt et brag af kulturelle oplevelser denne fredag fra kl. 16-23. Der bliver masser af arrangementer på Torvet og rundt omkring i den indre by. Kulturnatten åbnes kl. 17.30 fra balkonen på Nyborg Rådhus.

Fra arrangementslisten kan bl.a. nævnes: • Kulturnatparade med flere hundrede deltagere • Koncert med Nyborg Musikskoles elever • @big band spiller op på Torvet • Aktiviteter på Nyborg Slot og i Mads Lerches Gaard • Koncerter i Nyborg Vor Frue Kirke • Børnebiffen • Bagagerumsmarked • Arbejdende værksteder i Korsbrødregården Se program på www.nyborgkulturnat.dk fra d. 21. maj.

T il T r æf i danmarks f ørste hovedstad / k ulturnat i nyborg

Smukke huse med flotte facader præger det livlige bybillede. Og der er masser af butikker, der nok kan friste til en rask shoppingtur. Er du til museumsbesøg så læg vejen forbi Slotsgade 11 og kig ind i Museet Mads Lerches Gård. Den gamle, smukke købmandsgård er nu ramme om en række udstillinger, der fortæller om dagligdagen på Østfyn gennem historien. Her kan du opleve søfartshistorie, urmagerens værksted, historien om ølbrygning, bondekøkkenet fra 1800tallet, legetøj gennem tiden og meget mere. På gårdspladsen ses eksempler på brandvogne og skibsankre fra Nyborg Fjord.

Benyt lejligheden til at se på det smukke Nyborg slot eller gå på opdagelse i byens gader

medlemstilBud k d t- c ø b A riN p’en g p Å 702 1 42 42

ny elegant dt-cap i marineblå med broderet logo. cap’en har justerbar rem og metalspænde bagpå, så den kan passe til alle. tursejlerpris: kr.

Til Træf i dan m a r k s fø r s t e h o v e d s tad / k ulturnat i nyborg

75,-

1992

d An s k e tur s ejler es ju bi l æumst r æ f

d u k A N s tA d ig me ld e d ig til

B I L ÆU M

TURSE

fredAg den 1. juni 2012

søndAg den 3. juni 2012

Ankomst i løbet af dagen. 12.00 Bureauet åbner for registrering 16.00 Standeren sættes og Nyborgs borgmester Erik Christensen holder åbningstalen 16.15 Åbningshøjtidelighed i festteltet, hvor Nyborg Sangforening underholder 18.00 Fællesspisning Samtidig er Kulturnatten i Nyborg i gang med masser af underholdning

08.30 Gratis fælles morgenmad i festteltet 10.00 DT-standeren stryges. Vi siger tak for denne gang.

lørdAg den 2. juni 2012

Prisen omfatter velkomstdrink og underholdning fredag, frokostjazz med håndmadder lørdag, arrangerede udflugter og stor 3 retters festmenu med musik og underholdning lørdag og fælles morgenbord om søndagen.

09.30 Vi mødes til stort havneshow med forskellige konkurrencer. 1. Kan du gå på vandet? Prøv en Water Ball. 2. Ballon Race. 3. Gå planken ud med prominente personer 4. Ro konkurrence 12.00 Frokostjazz i festteltet, hvor der serveres 3 håndmadder til alle deltagerne. Godsejerens ny Jazzband underholder. 14.00 Mulighed for diverse udflugter, Nyborg Slot, Kommune kemi, Rundvisning på Slottets Voldanlæg mmm. 18.30 Vi mødes til velkomstdrink i festteltet 19.00 Festaften i teltet. Traditionen tro er DT vært ved en spændende 3 retters jubilæumsmenu. Festlig musik og underholdning ved Duet’n og Mejse. ??.?? Tak for i aften.

prAktiske oplysninger

Prisen for at deltage i arrangementet er kr. 250,00 for voksne. Børn under 16 år er gratis. Maks. 2 voksne og 2 børn pr. båd. Tager du gæster med ombord, som ikke er medlemmer af Danske Tursejlere, er deltagergebyret for disse kr. 350,00.

Du kan tilmelde dig på kuponen her i bladet, på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk, på Bådmessen i Bella eller ring til sekretariatet på telefon 7021 4242. lørdagsunderholdning med duet’n og mejse.

Ring til sekretariatet på telefon 7021 4242 og meld dig til eller brug nedenstående kupon, som du sender til Danske Tursejlere, Odensevej 197A, 5600 Fåborg senest fredag den 18. maj 2012. følgende tilmeldes til dAnske tursejleres træf i nyborg den 1.-3. juni 2012:

Navn: Adr.:

Postnr & by :

Tlf.:

Mobil:

Bådstr.:

VHF kaldesignal:

Antal voksne:

Antal børn:

D anske tursejleres ju bi læ u m stræ f

Medlemsnr:

Antal gæster:

TeksT / Frank Flemming pedersen

Sejlerforsikring

– B ed St n å r u h el d et er u d e V æ lg d en fo r Si k r in g,

Dækningsområd (se også dækni e ngskort på bag siden) Gratis overna havnene på Ærtninger i lystbåde ø Jolle/gummibåd/ medforsikret påhængsmotor Bådvogn, stativ medforsikret og bådtelt Skader forårsage t af defekte søventiler Er kapsejlads dæ kket Dækker ved ”m ast på land”ska de Afskrivning på sejl Ulykkesforsikrin g for 6 person er Rejseafbrydels e Retshjælp

brand og indbru

Norge

Sølv Nordeuropa

5 nætter

variabel

nej

ingen

nej

Fra år 5

Bronze Nordeuropa

3 nætter

Selvrisiko Selvrisiko ved

Guld Hele EU og

d er d æ k k er d it B eh oV

nej

ja Fra år 1 nej nej ja variabel

nej Fra år 1 nej nej nej

f l e k s ib e l f or s ik r in g dæk k er di Ne Beho v d

Rabat ved install

eret GPSalarm

nej ja

variabel ja

For yderligere ja info www.sejlerforsik rmation se de detaljerede for sikringsbetingel rin ser på www.dans telefon 7021 424 g.dk. Du kan også læse mere ketursejlere.dk i pjecen Sejlerfor 2 eller på info@t eller sikring eller kon ursejleren.dk takte Danske Tur på Danske Tursejler sejlere på e er agent for Søassurancen Da nmark og vores største genforsik ringsselskab er Lloyds i Londo n.

Sejlerforsikring.dk

Sekretariatet · Odensevej 197 A · 5600 Fåborg Tel: +45 7021 4242 · info@tu rsej www.tursejlere n.dk · www.sejle leren.dk rforsikring.dk

med sejlerforsikring kAn du vælge en forsikring, så den pAsser til dine behov og din pengepung. sejlerforsikring guld, sølv og bronze hAr forskellige dækningsgrAder og dækningsområder, så du frit kAn vælge den ordning, der mAtcher dine behov bedst.

u kan nu vælge en forsikring, der passer bedst til dit sejlbehov, til din båds værdi og stand og til din pengepung. Sejlerforsikring Guld, Sølv og Bronze har gradueret dækning – og selvfølgelig præmie – så du kan blive dækket bedst muligt. • Sejlerforsikring GULD har geografisk dækningsområde i hele EU og Norge op til 610N. Syd for 50° N dog maks. 20 sømil fra kyst. • Sejlerforsikring SØLV & BRONZE har geografisk dækningsområde, der afgrænses af linjerne 61° N og 52° N samt 7° Ø og 22° Ø

fl eksibel f orsi kri n g dæ kker di N e Beho v

sejl på lAngtur og vær dækket

Danske Tursejlere tilbyder også en helt ny forsikring – ”Sejlerforsikring LANGTUR” – der omfatter såvel ansvar- som kaskoforsikring. Dækningsområdet er hele Europa. Med den nye forsikring kan du nu sejle i hele Middelhavet, til Kanarieøerne, Azoerne og Madeira. Sejladsområdet omfatter dog ikke anløb af afrikanske havne. Mod nordøst er det i Botniske Bugt tilladt at anløbe St. Petersborg som eneste havn i Rusland. Vil du vide mere om, hvilken forsikring du skal vælge, så kontakt Danske Tursejlere på telefon 70 21 42 42 eller på info@tursejleren.dk

ti l ly k k e m ed de 20 t i l de d A N s k e t ur s ej l er e godt nok er det dAnske tursejlere, der nu kAn fejre sit 20 års jubilæum, men der er i lige så høj grAd grund til At ønske de mAnge tusinde dAnske tursejlere tillykke med deres medlemskAb i en orgAnisAtion, der tydeligt vAretAger sejlernes interesse.

Af Peter Lund, Søassurancen Danmark

år man som vi i Søassurancen Danmark beskæftiger sig professionelt med, hvad der bevæger sig på havet, så følger vi naturligvis også nøje med i, hvad der sker i sejlerkredse. I 2010 havde vi bemærket, at Danske Tursejlere var blevet meget aktive og udadvendte, og på fin vis var et glimrende talerør for sine medlemmer. Det var derfor med stor glæde, at vi fra januar 2011 sammen kunne lancere en helt ny skræddersyet forsikring til netop de danske sejlere. Fra Søassurancen Danmarks side – dengang Søassurancen Ærø – var vi ikke i tvivl om, at det var starten på et samarbejde, som ville komme begge parter til gavn. Og det er jo forudsætningen for et åbent og tillidsfuldt samarbejde. Både Danske Tursejlere og vi havde noget at byde ind med i dette samarbejde om Sejlerforsikring. Vi er et søforsikringsselskab og har været det siden 1876. I over 130 år har vi koncentreret os om ét eneste produkt, og derfor er vi blevet rigtig gode til søforsikring – hvis vi selv skal sige det. Danske Tursejlere

MARSTAL SØFARTSMUSEUM

- en maritim oplevelse i søstærke omgivelser

ved, hvad sejlerne ønsker sig, og hvad de har af præcise behov for en solid og sikker forsikring. Den viden, vi har tilsammen, er nu resulteret i et forsikringsprodukt, som stadig flere sejlere tager til sig. Forsikring er sikkerhed på det økonomiske plan. Sikkerhed på det fysiske plan, handler inden for sejlads om, at kunne færdes uden fare for liv og helbred på havet og i havnen. Her må jeg også ønske Danske Tursejlere tillykke med deres indsats for at sætte søsikkerheden på dagsordenen. Det er interessant at følge, hvordan temaet går igen her i Tursejleren og på hjemmesiden. Og hvordan Danske Tursejlere arbejder med det i de mange organisationer, DT er engageret i. I 20 år har Danske Tursejlere sat både fingeraftryk og fodspor i den danske sejlerverden. De mange mærkesager DT kæmper for, og det store frivillige arbejde organisationen lægger i det, er en gevinst for de mange tusinde danske sejlere. Så et stort tillykke til dem også.

Brandsikring

Overraskende Spændende Helt i særklasse

FIRETRACE til motorrum, oliefyr m.m.

For Damer & Herre - Piger & Drenge BØRN GRATIS ADGANG

3 bygninger - 1.000 m2

Prinsensgade 1, 5960 Marstal www.marmus.dk / 62532331

i særklasse t l e -h 36

værd besøg t e -

Dania Brand & Miljøteknik Tlf. +45 5616 9100 www.firetrace.dk

t i l ly k k e me d d e 2 0 Dania Brand 01-08 1-8.indd 1

21/01/08 12:54:5

ANNoNce

Køb eller lej en plads til båden i Årets Havn 2011 Agersø Lystbådehavn er en dejlig smukt beliggende havn med plads til mere end 100 både i højsæsonen 9 og har sil Agersø i 200 ti e d te yt fl n at forAllan Hanse an fortæller, ll A s. d la p d å nb lysende. Her den da haft e Agersø er ind å p s d la p n e blemer delene ved er er ikke pro D . vn a h t d n ve ig er der et er en rolig øst rk, og samtid æ rv æ h r e ll e er hinmed tyveri vor man hjælp h , g u la e d å b e ne, ligesom velfungerend syn med både p o e ld o h t a gende. anden med t fælles anlig e r e g in n g ta p isætning og o at have n, er det nemt e ø å p r o b ke minutter at Selvom man ik tager kun 12 t e D . e d n e g n, og 2 båden lig ø med færge rs e g A l ti d n a ll egen båd. sejle fra Sjæ st er man i sin m ko n a r e ft e minutter

’

den i på øen, står il b n si t re e park ersø er et Når man har lv ferierer. Ag se n a m s n e avet ro og fred, m re i smålandsh tu r fo t k n u ngsp perfekt udga nske ø-hav. fy og i det syd ave lyst til eekend ikke h w lt ke n e n e ltage Skulle man i båden og de re væ t a rt ra t ghed for at at sejle, er de r. Der er muli te te vi ti k a e g t alt. i øens man nd har stort se a m b kø s n e ø da handle lokalt,

Lystbådehavnen er en fond, som har eksisteret siden 1989. Fonden har en bestyrelse, som sammen med havnefogeden sørger for en velfungerende havn. I øjeblikket er der ca. 40 pladser i havnen, hvoraf fonden har solgt ca. 20 pladser. Man kan vælge, om man vil leje eller købe en plads. På www.agersoe.net er der et hav af informationer om øen. Hvis du ønsker en bådplads på Agersø, kan du kontakte kasserer Bent Jansson på tlf. 40 51 88 84

‘

medlemstilB ud dANske tursejleres udgAve AF

tursejlerens kogebog Foto: michel schaumburg / eyepath.dk

k kog øb hos eboge n tur dAnsk e se riN jlere g p Å 702 1 42 42

kogebogens forfatter, morten ”huba” p. W. madsen.

od og veltillavet mad under sejladsen er en væsentlig del af totaloplevelsen for enhver sejler, der holder af havets mangfoldige skatte. Opskrifterne i denne kogebog indeholder en skøn blanding af alle slags retter, men selvfølgelig er der stor fokus på de herligheder, som er lige indenfor rækkevidde, når man befinder sig på havet, nemlig fisk og skaldyr. Huba tryller med de hurtige og nemme retter, der i al slags vejr kan tilberedes i bådens pantry samt de herlige grill retter, der kan tilberedes på stranden en lun og smuk sommeraften. Bogen oser af kærlighed til de gode råvarer, samt glæden ved at tilberede og nyde et godt måltid i gode venners lag. Det behøver ikke være dyrt – det behøver ikke være besværligt – dette er en hyldest til det enkle liv under den store himmel. I forbindelse med opskrifterne fortæller Huba sjovt og inspirerende om oplevelser og mennesker, han har mødt under sine mange sejladser i alverdens farvande.

NormAlpris: kr. 245,-

tursejlerpris: kr. 145,Morten P. W. Madsen, af venner og i daglig tale kaldet Huba, er en kreativ personlighed med mangfoldige talenter. Ud over at være sejler og en passioneret gourmet, er han først og fremmest musiker og billedkunstner. Han har gennem årene spillet med en lang række af Danmarks bedste musiknavne. I 90’erne var han bl.a. trommeslager i Kim Larsens band BELL-STAR. Kim Larsens portræt, malet af Huba, hænger i dag på Frederiksborg slot.

Me d l e M s t i l b u d : T u r s e j l e r e n s k o gebog

kort nyt

ELITE kortplottere 4” Elite 4M

nordisk kystkulturstævne i ebeltoft 11.-14. juli

1.999,-

Se på klassiske lystbåde, gamle fiskekuttere, moderne kapsejlere, veteransejlskibe, joller, windsurfere og meget mere! Deltagere og fartøjer fra Danmark, Sverige, Norge, Island, Færøerne, Grønland, Finland og Åland. Aktiviteter i alle Ebeltofts fire havne. Oplev den fællesnordiske kulturarv! Stift nærmere bekendtskab med kystkultur på Nordisk Kystkulturseminar! Nyd en friskfanget fisk i fiskerihavnen. Oplev søfartens håndværk og besøg de mange boder langs kajerne. Besøg Fregatten Jylland og hør dens historie. Se mere på www.ebeltoft2012.dk

5” Elite 5M

3.799,-

Gør din båd elektrisk Ombyg dit manuelle spil til el Slut med tunge sejl kan de naturskønne omgivelser ved lemvig og en sejlbar kanal forenes?

-med Andersen el går håndteringen

kAnAlprojekt i vestjyllAnd måske kuldsejlet

Efter de lokale medier at dømme, så er ideen om at etablere en sejlbar kanal fra Ringkøbing Fjord til Limfjorden langt fra at blive realiseret. Lemvig kommune har sagt nej til at være med til at finansiere forundersøgelse, der kunne klarlægge realismen i forslaget.

F.eks til eksisterende spil 28ST 12V 2+1 SE under dæk

15.570,-

– Vi modtager masser af idé-forslag fra folk med gode projekter. Vi vurderer fra gang til gang og har besluttet at støtte andre ideer end denne. Vi tror ikke på, at dette projekt (kanalprojektet red.) kan lade sig gøre, siger Erik Flyvholm, Venstre-borgmester i Lemvig til tvmidtvest.dk Det er ikke lykkedes for Tursejleren at komme i kontakt med Erik Flyvholm for at høre nærmere til beslutningen. Vi forsøger dog i hærdigt at få en kommentar til næste nummer af Tursejleren.

k ort nyt

som en leg

Compact På dæk

Compact Under dæk

Nærmeste forhandler henvises på: 75 88 13 02

2+1 SE

.dk

garmin mener, at ais bør findes på enhver lystbåd ... derfor kan du få Garmin AIS og VHF sammen til en pris, alle kan være med på med ais kan du modtage sejladsinformation fra andre fartøjer i området og holde et absolut overblik over, om din båd er på kollisionskurs med et andet fartøj – selv ved den ringeste sigtbarhed. VHF 200i* + AIS 300 pakkepris kr. 3.999,(normalpris kr. 5.998,-) *nmea 2000

Garmin.dk 40

VHF 100i + AIS 300 pakkepris kr. 3.199,-

(normalpris kr. 4.998,-)

med ais kan du se de øvrige fartøjer på vandet på din plotterskærm, naturligvis med mulighed for kollisionsalarm: en fantastisk forøgelse af din sikkerhed på vandet. du har adgang til alle relevante info om andre både, inklusiv kontaktoplysninger.

kort nyt medlemstilBud

korrektioner

Vi iler med en rettelse. ”Forsikringen reddede ferien”, hedder en spændende artikel fra sidste nummer af Tursejleren. Den opgivne position, hvor familien Jespersen gik på grund, er forkert? 55° 39,790 N – 11° 05,561 E ligger på land ved Kalundborg. Redaktøren er sendt på navigationskursus.

hån køb d hos klæd et tur dAnsk e sej le riN g p re Å 702 1 42 42

Og vi skrev, at der ikke var reparationsmuligheder i Kalundborg. Men i Kalundborg ligger Kalundborg Bådebyggeri & Marineservice, som er kendt for at udføre reparationer på alle former for lystfartøjer. Når reparationen blev udført andetsteds, var det efter aftale mellem taksator og forsikringstager.

mArineblåt bAdehåndklæde

Vi beklager fejlene!

lækker kvAlitet med indvævet logo.

køb tursejlerens kogebog hos dAnske tursejlere ring på 7021 4242 NormAlpris: kr. 245,-

tursejlerpris: kr.

70 cm x 140 cm i 100 % bomuld.

145,-

tursejlerpris: kr.

125,-

SPRING

UPGRADE Få op til 7000 Kr. retur

ved køb af udvalgte* Simrad produkter indtil 2. juni 2012. *Se mere på www. simrad-yachting.com/springupgrade

Broadband radaren Nu endnu bedre

Autopilot computer





Fuld kontrol

eller

TP22/32

Multifunktionsskærm • • • •

NSS Sport

7, 8 eller 12 tommer skærm med Touchscreen Inklusiv elektroniske søkort Netværkskompatibel Fuld autopilot integration - nu også til TP22 & TP32

Simrad_Annonce_180x134_Maj_v1.indd 1

k ort nyt

Med et Simrad produkt får du et hav af muligheder - se mere på Simrads webside. Navico GmbH Office DK, Østre Allé 6, DK-9530 Støvring Tlf. 4344 4900 www.simrad-yachting.dk 19-04-2012 11:22:52

søkr A m m A rked b åde sæ lge s:

3711212:

3344311:

Nidelv 24 Classic motorbåd årgang 2000 med hardtop sælges: Fabriks No NiDo 2978H900 med 48 HK Yanmar motor. Båden har sejlet 325 timer, og er udstyret med søfilter, komfur, køleskab og div. instrumenter + andet udstyr. Der medfølger et transportabelt vinterstativ. Pris: 395.000,Ring for fremvisning.  J. Bertelsen, Jels Telefon: 74 50 50 11

3132911:

SejleRfoRSikRinG den bedste forsikring året rundt

Danske Tursejlere er agent for Søassurancen

og vi tilbyder dig, hvad vi kalder 30 Ærø, fods, motorbåd, med nyrenoveret 3394511: motor og kølesystem. Nymonteret Danmarks bedste Sejlerforsikring. LM 23 årg.1973 LM 24 rig m/rullegetoilet, bovpropel, kaleche og spænnua og fok. dingsomskifter, fra 220 v til, 12 v, med Nanni diesel 21HK monteret 2004 medlemskab af Danske omfatter Kortplotter-ekkolod. aut.Dit opladning. Medfølger: 3 100 A Tursejlere ferskvandskølet. batterier, VHF. radio, FM radio, GPS ANSVAR. Kaleche 2008. Nyere vinduer i kahyt. automatisk Sejlerforsikring og et ekkolod ( FISKEFINDER ).MotoSpritkomfur. Landstrømsanlæg m/ ren er en 6 cyl. 103 hk. FORD diesel, Tystorlader. med forbrug på ca. 6-7 l. i timen, Pris: 58.000,Vietkan desuden tilbyde dig Sejlerforsikring ved 8-9 knob.  P. Jensen, Lyngby K ASKO for lystbåde op til 20 BRT. Pris: 170.000,Telefon: 45 93 03 08  W.Hass Kolding E-mail: ingpo@webspeed.dk Telefon: 51 76 36 20 E-mail: rexvovrex@hotmail.com

Starlet26 m/agterlukaf, glasfiberbåd m/50hk Volvo motor md22 Hurth gear. Centralvarme-Wallas diselvarmer, hydr. styrtøj. Pantry kem. toilet, køleskab mm. Motor-gear-skruetøj. kørt 3 sæsoner GPS Garmin, ekkolod, mast på styrhustag mesanbom m.sejl. Ligger i Gråsten. Pris: 152.000, L. Hillaby, Esbjerg Telefon: 61 31 80 08 / 22 57 12 91 E-mail: hillaby.leiflone1@gmail.com

Andet Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s hjemmeside – www.tursejleren.dk. Pris: kr. 200,- for maks 40 ord eksklusiv dine kontaktoplysninger. Annoncerne på www.tursejleren.dk er gratis. SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.tursejleren.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

3737373:

4 m. bådplads udlejes i Danmarks smukkeste marina for en kortere ell. længere periode. Tel-ka Marina A/S, 5500 Middelfart  Erik Holm Telefon: 30 85 96 96

med en Sejlerforsikring ANSVAR får du

1. - 5. august 2012

Markedets bedste forsikringsbetingelser. Dækning i hele EU samt Norge. Dækning året rundt – i vandet og på land. Dækning af personskade med indtil 20 mio. kr. og tingskade med indtil 5 mio. kr. • Dækning af fjernelse af vrag. • Hurtig og professionel behandling af din skade. • Egne taksatorer og døgnåben havaritelefon.

Sejlerforsikring

www.Fezztival.dk Årets jazzoplevelse i Middelfarts havne til 35 koncerter

Gratis entré

ANG

• • • •

ORE T O M R E LD O H ● ● ● ● ● ●

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

medle m s s e rvice medlemSkab

n y e k l u bbe r med en i FA rvAN d e t Sejlerforsikring KASKO klubnr. 6000000 får du desuden • • • • • • • • • • • •

• • • •

Foreningen til Langtursejladsens Fremme Sekretariatet Dækning i hele EU samt Norge. Telefon 86 18 24 95 Dækning året rundt - i vandet og på land. Fast præmie uanset skadesforløb. Mulighed for at vælge størrelse af selvrisiko - klub 8550000 præmien beregnes efter Rassy selvrisikoens JIM Søferie I/S Hallberg Charter størrelse. Ulykkesforsikring for op til 6 personer. V/ Inge og Jørgen Lorenzen Nyt for gammelt i langt de fleste tilfælde. Telefon 40 34 41 82 Rabat ved AIS-Vagt (aftale med SOK). Rabat ved installation af godkendt GPSklub 8660000 Tracker. Larsen Yacht-Charter Dækning af skader forårsaget af defekte v/ Brd. Larsen APS Bent Larsen søventiler og/eller slanger. Telefon 21 49 00 81 Bådvogn eller stativ dækkes med indtil kr. 30.000,- ud over forsikringssummen. klub 8770000 Jolle/gummibåd er medforsikret indtil kr. Scancharter ApS 20.000,-. v/ Mads Christensen Afbrydes ferien på grund af en skade på bå8250 Egå udgifter til f.eks. hjemtransport den, dækkes Telefon 86 34 00 03 indtil kr. 20.000,-. og hotelophold med Hurtig og professionel behandling af din klub 3490000 skade. Herslev Strand Sejlklub Egne taksatorer og døgnåben havaritelefon. v/ Knud Bjerrum Medlemmernes eget ankenævn, der drøfter evt. tvister24ved skade. Telefon 87 66 95 Op til 5 gratis overnatninger i lystbådehavnene på 2580000 Ærø. klub Agersø Bådelaug v/Carsten E. Madsen Telefon 24 98 53 50

Adresse: Postnr.:

By:

CPR-nr.:

Telefon nr.:

E mail: I hvilken havn ligger din båd: Bådfabrikat:

Bådstørrelse:

Navnet på din klub: n Jeg ønsker medlemskab inkl. Sejlerforsikring ANSVAR n Jeg er allerede medlem af DT. Mit medlemsnummer. er: n Jeg ønsker bladmedlemskab n Jeg ønsker tilbud på Sejlerforsikring KASKO Antal års sejlererfaring: n Jeg har duelighedsbevis eller Yachtskipper 3 Antal års sejlererfaring:

tilbud PÅ Sejlerforsikring kaSko fartøjets art (sæt kryds)

n Jolle (åben jolle med max 40 HK) n Motorbåd med påhængsmotor n Motorbåd med Z drev Ønskes Z drev medforsikret ?

n ja

n nej

n Motorbåd med fast skrueaksel n Motorsejler n Sejlbåd oplysninger om fartøjet Model:

Årgang:

Materiale:

Bådens længde i meter:

Motorfabrikat:

Årgang:

Antal HK:

Bådens max fart i knob:

Fartøjets værdi: Særligt tilvalg for trailerbåde Ønskes Sejlerforsikring TRAILER modul 1 ? n ja n nej Ønskes Sejlerforsikring TRAILER modul 2 ? n ja n nej Ønskes Sejlerforsikring TRAILER modul 3 ? n ja n nej

klub 4500000

Har du tyverialarm med automatisk opkald?

Præstelandingens Brolaug V/Erik Holm Larsen Telefon 42 40 75 08

n ja n nej Riv tilbudsblanketten af og send den til Danske Tursejlere eller ring på telefon 70 21 42 42 for straks tilbud.

Danske Tursejlere siger velkommen til endnu syv klubber, der har meldt sig under vores stander.

mArineblåt bAdehåndklæde lækker kvAlitet med indvævet logo. 70 cm x 140 cm i 100 % bomuld. tursejlerpris: kr.

Navn:

125,-

alle fritidssejlere kan blive medlem af dt. det kan ske på to måder: gennem din klubs medlemskab eller som enkeltmedlem. klubmedlemskAb: hvis din bådklub er medlem af danske tursejlere, så betaler du kun kr. 315,- i årligt kontingent, som dækker ansvarsforsikring og alle medlemsfordele. vi har faktisk over 170 klubber, som nyder godt af denne ordning for deres medlemmer. enkeltmedlemmer: Som enkeltmedlem betaler du kr. 365,- i årligt kontingent. også her får du ansvarsforsikring og alle medlemsfordele. dette tilbud gælder særligt for de fritidssejlere, hvis klub ikke er medlem af dt. bladmedlemskab: kr. 200,-.

UMM Magasinpost 46610

tekst / frAnk flemming pedersen

Fr A søAssurAncens b Arndom

oktrojerede Søassurance Kompagni. Selskabet havde monopol på søforsikring i Danmark, selv om foretagsomme privatpersoner gjorde sig i markedet.

anmark har fra gammel tid været en toneangivende sømagt med en blomstrende handelsflåde. Men det ville have været svært at sejle den megen rigdom til landet, hvis ikke armadaen af små og store fartøjer, var godt forsikret. Det var meget risikabelt at sejle på de fjerne destinationer, hvor alskens farer lurede. Bådforsikringens historie går hundreder af år tilbage. I Middelalderen havde man i de såkaldte gilder en forpligtigelse til at hjælpe

brødre i havsnød. Og i 15-1600-tallet indgik de søfarende admiralsoverenskomster, hvor man sejlede i samlet flåde, og gav hinanden en hjælpende hånd, hvis ubehagelige typer tonede frem i horisonten. Sidst i 1600-tallet dukker mere organiseret søforsikring op. Hamborgerne og hollænderne har haft en sådan i et stykke tid. Men vi skal faktisk frem til 1726 før Frederik IV giver tilladelse til, at der i Danmark etableres et selskab med det imponerende navn: Det kongelige

På Ærø begyndte man i 1825 at røre på sig. Marstalskibene og -redderne, som var blevet en magtfaktor i det maritime Danmark, dannede en assuranceforening i form af et interessentskab, og fire af selskabets medlemmer blev valgt til vurderingsmænd. I 1834 var det slut for Marstals søforsikringskasse, og formuen på 1.129 rdl. blev delt mellem medlemmerne. I sin levetid var der udbetalt omrking 3.000 rdl.cour. i erstatning. Kilde: Karsten Hermansen, Ved fælles hjælp …