Danske Tursejlere nr. 3 2019

TURSEJLEREN #03 | 2019

TAG MED TIL ROSKILDE FJORD > 19

TURBØJERNE SKAL BRUGES – IKKE MISBRUGES > 33

SOL, SMIL OG SOMMERTOGTER > 35

> LÆS OGSÅ TIPS TIL VINTEROPBEVARING | ET DØGN I AARØ LYSTBÅDEHAVN | CERTIFICERING AF LYSTBÅDEHAVNE

SKIPPEREN HAR ORDET

Verden set fra vandet

O

gså denne sommer har der været vældig aktivitet på vandet og i havnene. Så på den måde fortsætter de fine takter fra sidste sæson, der var overvældende. Masser af danske og udenlandske fritidssejlere har været i deres rette element og oplevet det danske land og vand fra sin smukke side.

Desværre har nogle hollandske sejlere fået en noget udansk behandling ved en af vores Turbøjer. Her blev de truet væk af en dansk sejler, der henviste til, at det kun er betalende medlemmer af Danske Tursejlere, der må anvende bøjerne. Dette er forkert. Danske Tursejleres bøjer, der er gule med ”DT”-bogstaver på, er tilgængelige for alle – også udenlandske sejlere.

Vi henstiller derfor til, at alle sejlere udviser godt sømandskab ved at tage hensyn – også ved Turbøjerne.

forældre/bedsteforældre. Der blev leget og tumlet til den store guldmedalje.

Sæsonen er ikke slut endnu, men i det maritime sprog er der jo noget, der hedder ”rettidigt omhu”. Derfor er det måske ved at være tid til at tænke på, hvordan du giver din båd de bedste forhold her til vinter. Her i dette nummer kan du læse lidt om de overvejelser, du kan gøre dig om den kommende vinteropbevaring.

Og så er den mørke tid jo også tidspunktet, hvor vi kan få frisket vores viden og sejlkundskaber op. Også i år vil der være en række interessante kurser, du kan deltage i. Hold derfor øje med vores hjemmeside, hvor du kan søge information om de mange tilbud, du kan benytte. 

Henning Jensen

kursus.

Snart er det tid at tænke på bådens vinteropbevaring, og om du skal på

FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Som danske sejlere vil vi gerne behandles godt, når vi sejler i fremmede vande. Og det er alle deltagerne på de to DT Sommertogter, der gik til Sverige, også blevet. Beretningerne herfra lyder kun positive. Det samme gør meldingerne fra de to andre togter, vi sendte afsted denne sommer, henholdsvis rundt om Fyn og i Storebælt. Turen i Storebælt var tilrettelagt for sejlerbørnene, der havde en fantastisk tid sammen med

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Erhverv, Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 Fredag kl. 10.00-13.00.

Tlf. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Henning Visholm Jensen Nysøgård 113, 4230 Skælskør Tlf: 20 16 27 30 henning@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SOMM

TO

Indhold

ER

GTE

R

> 35

> 19

> 16

De mange hænder gør en forskel

04

Sommertogt ved Storebælt i børnehøjde

06

Brolukning hen over hovederne på sejlerne

09

Bevis på sikkerheden i havnen

10

Bugsering på forsikringens regning

13

Forsikring ved bugsering

14

Kort nyt

14

Pas godt på din båd til vinter

16

Du danske land og vand: Roskilde Fjord – en natur- og kulturtur

19

Holland til flods

24

Sommertogt rundt om Fyn

28

Et døgn i Aarø Havn

30

Turbøjerne skal bruges – ikke misbruges

33

Sluser, søer og store smil

35

De lysende tvillinger ved Aarøsund

37

Færgen Bitten forbinder Jylland og Als

39

Stem på Årets havn 2019

40

Fotokonkurrence 2019

40

Søkrammarkedet og Medlemsservice

42

I DETTE NUMMER: Holland til flods > 24

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

ANNONCESALG

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Jannerup a/s

TRYK

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 04/19 – November 2019

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

FORSIDEN

Sommertogt til Sverige Forsidefoto: Christian Larsen Besøg os på: dansketursejlere.dk

Skælskør Fjord er en skøn tumleplads for store og små sejlere.

KLUBBEN BLOMSTRER:

DE MANGE HÆNDER GØR EN FORSKEL VILJE, LYST, ET GODT FÆLLESSKAB OG EN GOD ØKONOMI HJÆLPER GODT PÅ VEJ, NÅR MAN VIL HAVE EN SEJLKLUB, DER FAVNER MANGE FORSKELLIGE INTERESSER FOR FRITIDSLIV PÅ VANDET.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen og Carsten Ringholm

D

et er absolut fællesskabet, der er årsagen til, at vi har en klub, der både kan tilgodese at vores unge dyrker konkurrencesejlads og de modne sejler deres tur- og fritidssejlads.

Sådan svarer formand for Skælskør Amatør-Sejlklub (SAS), Claus Møller Christensen, på spørgsmålet om årsagen til den medvind, som klubben oplever. For de rider på en god bølge i Skælskør. Den private havn er fuldt belagt med både. Der er absolut ikke mangel på medlemmer. Ungdomsarbejdet har vind i sejlene. Og samarbejdet med spon-

04

sorer og partnere er i en rigtig god gænge.

Fra klublokalerne kigger Claus Møller Christensen gennem de store vinduer ud over lystbådehavnen.

Han nikker over mod bådehusene i den vestlige del af havnen, som er base for ungdomsarbejdet i klubben.

– På en pudsig måde er der en tæt forbindelse mellem de unges ønske om at dyrke konkurrencesejlads, og så den stadige tilgang vi har af tur- og fritidssejlere. Børnenes fritidsinteresse har givet os mange nye voksne medlemmer og været

DE MANGE HÆNDER GØR EN FORSKEL | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019

med til at lukke det store hul i vores medlemsskare, hvor vi længe har manglet medlemmer mellem 30 og 50 år, lyder det fra Claus Møller Christensen.

FORTIDENS MERITER

SAS er en gammel klub. Den fyldte 100 år i 2015 og hviler på stolte traditioner – ikke mindst inden for kapsejladsen, hvor klubbens medlemmer har vundet flere nationale- og internationale priser og mesterskaber. Dertil skal lægges, at SAS også som arrangør af store mesterskabsstævner har gjort – og stadig gør – sig stærkt bemærket.

Men det betyder ikke, at al fokus

Havnen og klubben giver et socialt liv for mange medlemmer, siger formand for Skælskør Amatør-Sejlklub, Claus Møller Christensen.

dermed er rettet mod guldmedaljer og pokaler.

– Vi har en vision om at udvikle og drive klubben for alle medlemmer.

Mange af vores medlemmer har jo været her i mange år og selv taget turen fra kapsejlere til tursejlere.

Der er et godt sammenhold blandt vores tursejlere, og der arrangeres mange fællesture i sæsonens løb.

Mange af klubbens mere sociale aktiviteter, skal også tilskrives de modne tursejlere, som er et kæmpe aktiv for hele klubben, da de også lægger et stort arbejde i de praktiske opgaver, der er i en klub med egen havn.

Der er et godt sammenhold blandt vores tursejlere, og der arrangeres mange fællesture i sæsonens løb.

Og også her er vi begunstiget af en meget stor arbejdsiver og tjenstvillighed blandt vores medlemmer. Vedligeholdelsesholdet har udarbejdet en to-do-liste, så det er tydeligt for alle, hvad der er behov for at få gjort. Man melder sig så til den eller de opgaver, man kan og vil påtage sig. Og det skorter ikke på villige hænder, skal jeg hilse og sige, nikker formanden.

ALLE AF HUSE

I de seneste år er der sket mange ændringer og forbedringer i havnen på nordsiden af den smukke fjord. Nye broer, bådhuse, fællesrum og -faciliteter, legeområde for børn. Der er også kommet fart i ungdomsarbejdet, som er med til at give liv og atmosfære i klubben.

– Jeg er sikker på, at vores medlemmer betragter det som en fælles opgave at holde klubben attraktiv.

Og jeg er sikker på, at mange har et stort socialt liv her i havnen. Mange af vores medlemmer, der har afhændet deres båd, kommer her stadigvæk og tager del i løjerne.

Klublivet består længe efter, sejlerlivet er hørt op, påpeger Claus Møller Christensen.

– Vi er en privat havn, så vi er afhængige af et godt samarbejde med sponsorer og andre partnere, der vil være med til at løfte finansieringen af vores drift og de nye initiativer. Der er altid noget praktisk arbejde at gøre i en havn.

Vedligeholdelsen pågår året rundt.

Ifølge Claus Møller Christensen betyder det også en hel del, at klubben har spisestedet Hovmesteren i klubhuset. Her kan medlemmer og gæster fra by og land nyde mad, kaffe eller en is. – Udsigten er helt fantastisk, og det er også med til at skabe liv i vores klub, siger han.

UDVIKLING FOR ALLE

Og noget, der kan trække alle medlemmer af huse, er det årlige traditionsstævne Harboe Cup, som er et af landet største stævner for joller.

Her kommer unge sejlere i hundredvis for at dyste på fjorden og i Storebælt ved Kobæk Strand. Den weekend i september er byen og klubben på den anden ende.

Netop Harboes Bryggeri og samarbejdet med det store lokale bryggeri er en ingrediens i SASs succes, som ikke er til at komme uden om. Den økonomiske støtte og opbakning, som klubben har fået fra genboen over fjorden, har været medvirkende til et godt økonomisk fundament, som har tilladt klubbens ledelse at tænke store tanker og udføre dem.

– Vi er bevidste om, at vi også skal yde noget, for at kunne nyde godt af samarbejdet med vores partnere.

Derfor vil vi også gerne være synlige og professionelle i den måde, vi går til opgaverne på. Det gælder, når vi har med kapsejladserne at gøre. Men også når det handler om at fremme tur- og fritidssejladsen i klubben, siger Claus Møller Christensen. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019 | DE MANGE HÆNDER GØR EN FORSKEL

05

SOMMERTOGT VED STOREBÆLT

I BØRNEHØJDE TUREN, DER HAR STÅET I BØRNENES TEGN, HAR VÆRET EN STOR OPLEVELSE FOR BØRNENE OG FOR DE VOKSNE OGSÅ.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen og Lone Stein Jensen

D

er har været store grin, brede smil og masser af højt humør på Sommertogtet for børn, der varede 10 dage fra start til slut. Selv om turen, der startede i Kerteminde, fik en lidt blæsende start, så artede vejret sig meget pænt.

Blæsten kulminerende med en ordentlig skvulpetur mod Omø. Søgang og blæst og en himmel, der skiftede kulør. Det samme gjorde nogle af de gæve sommertogtsejleres ansigter. Men humøret var fortsat det samme, nemlig højt og flot.

Familien Ebdrup Kjær – Thilde, Hans, Asger, Sigurd og Sherlock (hund) – kommer fra Hvalpsund, og de meldte sig faktisk ind i Danske Tursejlere, da de så opslaget med Sommertogt for børn.

– En sommersejlads med andre børnefamilier, der foregår på børnenes præmisser, var spændende og meget

tillokkende for os. Vi har sejlet meget med vores børn, men det kan godt være svært for børnene at skabe nye kontakter hele tiden fra havn til havn. Her var noget, der lød som om, at de kammerater de fandt på turen, skulle sejle med hele vejen. Vi kan godt lide fællesskabet på turen og de aktiviteter, der er stablet på benene.

Vi har også oplevet noget, som vi helt sikkert ikke havde valgt, hvis vi sejlede alene, lyder det fra de voksne.

Asger: Jeg kan godt lide alt det, vi oplever på turen. Der er masser af ting, vi gør sammen: spiller fodbold og spil.

Det er også spændende med museer. Jeg synes, at vi sejler tilpas længe.

Der var masser af nye venner at opleve sommeren med.

06

SOMMERTOGT VED STOREBÆLT I BØRNEHØJDE | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019

Sommertogtet var en oplevelse for alle deltagerne – uanset alder.

Sigurd har travlt i klatrestativerne på legepladsen, men vil dog gerne med på fællesfotoet, hvor især hans flotte gipsarm er i fokus. Sigurd faldt og brækkede sin arm på Omø. Men efter en tur på skadestuen i Slagelse kunne han genoptage turen med en særlig souvenir: en arm i gips. Det voksede Sigurd en lille halv meter af.

Familien Ebdrup Kjær: Trods Sigurds brækkede arm er alle i højt humør.

Familien Schmidt – Eva og Jørgen samt seks børnebørn – ligger med båden i Haderslev Lystbådehavn.

– Børnene er vandt til at sejle sammen og enes meget fint. Den yngste er 4 år og den ældste 14 år, og de synes, at det er sjovt at være sammen med andre børn i 10 dage. Det er nyt for dem, men de kan godt finde ud af at lege sammen og bare være sammen med andre. Alle her ombord synes, at det er en god måde at komme nye steder hen. Her er der også nye ting på programmet. Vi er imponeret over alle de aktiviteter og goder, som vi får helt gratis: entre til museet, pølser til grillen. Det er velorganiseret og meget afslappende. Tiden flyver for både voksne og børn.

Familien Schmidt med alle de unge gaster.

Konrad: Det var sjovt at ride på ponyer, når Konrad lige at sige i forbifarten. Men så går det over stok og sten.

Konrad mistede sin første mælketand på Omø – måske er det et varigt minde?

Sille på 14 år: Det er godt at være flere sammen – man lærer andre at kende og kan hygge sig med dem, hvis man vil. Vi spiller fodbold og sådan, siger hun. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019 | SOMMERTOGT VED STOREBÆLT I BØRNEHØJDE

07

NORDBORG OPLEV DEN NYE NORDBORG 42 PÅ VORES HUSMESSE d. 9. & 10.NOV

SE OGSÅ VÆRFTET OG VORES BRUGTBÅDE I NORDBORG

NORDBORG 30 - 1985

Mads Clausensvej 2

NORDBORG 32 - 2000

DK-6430 Nordborg

Telefon: (+45) 74 45 14 67

E-mail: nbb@nbb.dk

NORDBORG 30 - 1990

www.nbb.dk

Rettidig information fra Vejdirektoratet Det er ikke første gang, at vejdirektoratet ikke på forhånd indtænker fritidssejlerne i deres planlagte anlægsarbejder. For år tilbage blev Svendborgsundbroen sikret mod påsejling, hvilket medførte et større arbejde i forbindelse med anlæg af stenrev ved bropillerne. En løsning, som de lokale sejlklubber og sejlorganisationerne ikke var taget med på råd om. Først da projektet var sat i gang blev disse informeret.

Et lokalt kendskab og viden om sejlforholdene kunne have kvalificeret projektets planlægning og udformning, mente Danske Tursejlere på baggrund af episoder, hvor to lystsejlere var blevet ”grundejere” på de nye stenrev.

BROLUKNING HEN OVER HOVEDERNE PÅ SEJLERNE

MENS SEJLERNE STADIG ER PÅ VANDET, HAR VEJDIREKTORATET ANNONCERET REPARATIONS­ ARBEJDER AF KRONPRINS FREDERIKS BRO I ROSKILDE FJORD. UALMINDELIG DÅRLIG TIMING, LYDER DET I HØRINGSSVAR FRA DANSKE TURSEJLERE. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

K

ronprins Frederiks bro i Roskilde Fjord skal renoveres. Den snart 84 år gamle bro skal shines op og driften effektiviseres, hvilket blandt andet indebærer at broklappen fremover skal fjernstyres fra København. Dette arbejde vil få den konsekvens, at broen må lukkes i perioderne 23.09 – 11.10 og igen 21.10 – 15.11 2019.

Her er sejlsæsonen så langt fra afsluttet, hvilket da også har fået Danske Tursejlere til at foreslå Vejdirektoratet, at udskyde den bebudede lukning til sejlerne er vel ude af vandet igen.

– I et høringssvar har vi meddelt Vejdirektoratet, at vi finder det uacceptabelt, da lukningen vil be-

røre sejlere i Roskilde Fjord, der stadig er i gang med den traditionelle sejlersæson. Desuden er der mange sejlere, som er fastliggere i havnene i Roskilde Fjord, men som har deres både vinteropbevaret i Nykøbing Sjælland, hvor de skal landsættes inden den 15. november. Derfor anbefaler Danske Tursejlere, at alle de planlagte arbejder udskydes til endelig igangsætning efter den 15. november 2019, siger forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere.

OGSÅ ERHVERVENE RAMMES

Nu er brolukningen ikke kun til gene for sejlerne. Også de mange, der lever af sejlerturismen, vil mærke at Roskilde Fjord bliver afsnøret i lukningsperioderne. Havnene

og byerne ved fjorden vil blive ramt på pengepungen, mener Leif Nielsen.

– Når Vejdirektoratet lægger sig fast på de endelige lukningsperioder, så anbefaler vi i Danske Tursejlere, at der informeres og skiltes tydeligt således, at eventuelle fritidssejlere ikke ”fanges” på den ”forkerte” side af broen i en længere periode. I den forbindelse bør der anvises ledig havneplads til disse sejlere. Danske Tursejlere er naturligvis behjælpelige med at kommunikere den endelige beslutning ud til vores medlemmer og medlemsklubber via vores normale kommunikationskanaler, lyder det fra forretningsføreren i Danske Tursejlere. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019 | BROLUKNING HEN OVER HOVEDERNE PÅ SEJLERNE

09

BEVIS PÅ SIKKERHEDEN I HAVNEN DANSKE LYSTBÅDEHAVNE KAN OPNÅ EN CERTIFICERING SOM SIKKER HAVN. FORMÅLET ER AT FÅ EN BEDRE SIKKERHED I DEN ENKELTE LYSTBÅDEHAVN. TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

H

ornbæk Havn i august.

Havnefoged Christian From kigger hen over havnen fra sit 1. sals kontor. Han er tilfreds med, hvad han ser. Lige uden for kontoret vejrer et meget synligt bevis på, at Hornbæk Havn har sikkerheden i orden. Flaget, med påskriften ”Sikker Havn”, fortæller ikke blot Christian, men også alle havnens brugere og gæster, at havnen her har fået certifikat som Sikker Havn og dermed står rigtig godt rustet i tilfælde af en ulykke.

Og det bør en lystbådehavn være, for havnen kan være et farligt sted at færdes og opholde sig.

en certificering af lystbådehavne, der ønsker at gøre deres havn tryg og god at være i, siger Jesper Højenvang.

og førstehjælp på plads og klar til en hurtig indsats, hvis uheldet er ude. Det er Christian From meget tilfreds med.

ANBEFALINGERNE VISER VEJ

– Det giver en stor tryghed i hverdagen for såvel havnens personale som for dens brugere og gæster.

Alle ved nu, at vi er godt forberedt på det, som kan ske, men som ikke bør ske. Havnen skal være et rart sted at være – et samlingspunkt for sejlere, men også for folk, der bare gerne vil nyde havnens atmosfære, lyder det fra havnefogeden.

Det mener man også i Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), som står bag sikkerhedscertificeringen. Og netop denne dag i august, hvor Hornbæk Havn officielt får overdraget sit certifikat, benytter direktør Jesper Højenvang og specialkonsulent Tom Elmer Christensen lejligheden til at slå et slag for certificeringsordningen.

– Når en lystbådehavn skal certificeres som Sikker Havn, fordrer det, at havnen har det rigtige udstyr og kendskab til, hvordan det anvendes. Vi har opstillet en række anbefalinger til opsætning af rednings- og sikkerhedsudstyr. Nogle er obligatoriske, hvis man vil certificeres, mens andre anbefalinger er ideelle, som den enkelte havn selv vælger, om de vil følge, siger specialkonsulent Tom Elmer Christensen.

– Det kan være farligt at sejle. Men det kan også være farligt at færdes i havnen. Hvert år sker der ulykker, som kunne være undgået, hvis det fornødne sikkerhedsudstyr havde været korrekt og tilgængeligt. Den situation vil FLID meget gerne ændre på. Det sker f.eks. ved at tilbyde

10

Der findes i dag ingen regler for, hvilket sikkerheds- og redningsudstyr, der skal være på en lystbådehavn. For nogle havne kan det være en stor hjælp at få råd og vejledning til, hvordan man renoverer og opgraderer sit sikkerhedsudstyr og -procedurer. Og det kan man få ved at følge FLIDs anbefalinger i forbindelse med certificeringen. Og der er behov for at få mere fokus på de ulykker, der sker i havnen.

TRYGHED FOR ALLE

I Hornbæk Havn har man arbejdet med Sikker Havn i et stykke tid.

Men nu er redningsstiger og -udstyr, brandslukkere, hjertestarter

BEVIS PÅ SIKKERHEDEN I HAVNEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019

UD TIL FLERE

Hos FLID ser man også lyst på fremtiden for certificeringen. Sikkerhed er nemlig oppe i tiden og kan bruges offensivt af lystbådehavnene i deres markedsføring.

– Vi har mange henvendelser fra havne, som er interesseret i at komme i gang med sikkerhedsarbejdet.

Og her tilbyder certificeringen med sine anbefalinger jo en god metode for dette arbejde. Der er ingen tvivl om, at netop sikkerhedsaspektet betyder meget for nogle sejlere og deres familier. Derfor kan lystbådehavnene bruge ”Sikker Havn” beviset til at tiltrække netop denne gruppe. Det er i hvert fald et område, vi i FLID vil fokusere på i udbredelsen af certificeringsordningen, forklarer Jesper Højenvang.

HURTIG INDSATS VIGTIG

Også i sejlernes egne organisationer bakker man fuldt op om sikkerhedsinitiativet. Således siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

– Tallene taler deres tydelige og markante sprog. Druknestatistikken viser, at der i perioden 2001-2014 druknede 211 personer i forbindelse med færdsel på havn (24%). Langt størstedelen var mænd (93%) i alderen 45-74 år. Da vi ved, at en hurtig indsats i forbindelse med en ulykke er meget vigtig, er det nærliggende at forstærke og udbygge det forebyggende sikkerhedsarbejde og selve sikkerhedsfaciliteterne i vores lystbådehavne.

Sikkerhedscertifikatet er et godt incitament for lystbådehavnene. 

> FAKTA OM CERTIFICERINGEN For at opnå en sikkerhedscertificering, skal havnen: • Opsætte rednings- og sikkerhedsudstyr, der som minimum følger Sikker Havns obligatoriske anbefalinger.

• Udarbejde og indsende en plan for, hvorledes udstyret efterses og kontrolleres samt datoer herfor, herunder hvem der er ansvarlig for at vedligeholdelsesinstrukser følges.

• Udarbejde og indsende en plan for, hvordan havnens faste brugere informeres om brugen af udstyret.

Se mere om FLIDs anbefalinger til Sikker Havn på www.flidhavne.dk

At Hornbæk Havn er certificeret ”Sikker Havn” giver en stor tryghed i hverdagen for såvel havnens personale som for dens brugere og gæster. Her sendes flaget til tops af havnefoged Christian From (tv) og FLIDs repræsentanter, direktør Jesper Højenvang og special­ konsulent Tom Elmer Christensen.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019 | BEVIS PÅ SIKKERHEDEN I HAVNEN

11

BÅDVOGNE SÆLGES

Køb /sal g

Et større antal brugte bådvogne sælges til fornuftige priser afhængig af bådvognens størrelse og stand.

Bådvognene er opbygget på kraftige hjulsæt fra brugte lastvogne og nærmest uforgængelige.

Kontakt os gerne for aftale om besigtigelse: Havnemester Marina Minde, Claus Boisen Telefon: 2160 2112. E-Mail: marina@marinaminde.com

BØR NYDES MED OMTANKE

Besigtigelse sker på adressen: Marina Toft, Toftvej 9, 6300 Gråsten.

Ualmindelig smagfuld - ualmindelig dansk INVITER DR. NIELSEN’S BITTER MED TIL BORDS Dansk kvalitet og en unik blanding af 8 forskellige urter har i årtier gjort Dr. Nielsen’s Bitter til en kærkommen gæst på alverdens borde - både ude og hjemme.

DRNIELSENSBITTER

BUGSERING PÅ

Søren Kirks tur fra Århus Bugt og tilbage til Nappedam i Kalø Vig foregik på forsikringsselskabets regning.

FORSIKRINGENS

REGNING TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen og Colourboxensen

D

et var en af de sommerdage, hvor sejlere bare må på vandet. Høj sol og roligt vand så langt øjet rakte. For Søren Kirk var det bare dagen, der skulle nydes med en tur i Århus Bugt.

Med motoren i lave omdrejninger sejlede Søren Kirk ud af den smukke Nappedam Lystbådehavn, der ligger i den nordlige del af Århus Bugt i Egens Vig. Han passerede den idylliske Kalø Slotsruin og var snart ude i Kalø Vig. Her satte han lidt mere fart på båden – en Maxum 2800 – og satte kursen mod syd. Søren husker tilbage: – Det var et fantastisk vejr. Jeg måtte ud og sejle en tur. Jeg havde ikke noget særligt mål ej heller travlt, så jeg lod blot båden sejle roligt afsted, mens tankerne gik på vandring.

Men pludselig forekom styringen af båden uvant hård. Og derefter

var der varmealarm på displayet på instrumentbrættet. Så kan det nok være, at jeg fik slukket for motoren og indledt en inspektion af forholdene. Det viser sig, at drivremmen er hoppet af grundet en knækket remskive. Jeg var uden motorkraft, uden køling og uden styring. Jeg havde ikke mulighed for at reparere skaden, så jeg måtte lade båden drive, til jeg kom på så lavt vand, at jeg kunne smide ankeret.

FORSIKRING TIL ASSISTANCE

Søren Kirk måtte se i øjnene at sejlturen var omme. Og at han behøvende hjælp til at komme i havn igen. Han ringede efter bugseringshjælp og blev slæbt tilbage til Nappedams sikre broer. En sejlererfaring rigere og en bugseringsregning fattigere.

– Det var først et par dage senere, jeg kom til at tænke på, om min

forsikring kunne dække bugseringen. Jeg ringede til Søassurancen Danmark, hvor båden er forsikret, og her fik jeg besked med det samme. ”Send os et overslag over prisen for bugsering”, lød det i telefonen. Jeg sendte overslaget, som Søassurancen straks godkendte. Et par dage efter var pengene gået ind på min konto.

Oven på sin skuffelse med en perfekt sejltur, der var gået i vasken, og ærgerlige penge til reparation mv., så var det opløftende at møde en god og kompetent service fra Søassurancen, fortæller Søren Kirk.

– Det var dejligt at have en god personlig kontakt. Og møde en person, der kunne træffe beslutninger her og nu. Det var en god oplevelse, siger sejleren fra Nappedam. 

→ Se også artiklen side 14

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019 | BUGSERING PÅ FORSIKRINGENS REGNING

13

FORSIKRING VED BUGSERING TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

D

irektør Peter Lund fra Søassurancen Danmark oplyser følgende: Er du forsikret i Søassurancen Danmark gennem Danske Tursejlere, og har du tegnet en Sejlerforsikring Guld eller Sejlerforsikring Sølv, vil forsikringen dække bugseringsassistance i forbindelse med grundstødning, motorstop, havareret rig og lignende.

Dækningen er op til 40.000 kr.

EN ULYKKELIG HÆNDELSE

Står du i en situation, hvor en båd har behov for din assistance i forbindelse med slæbning eller bugsering, så kan du roligt tilbyde din hjælp uden at frygte et forsikringssmæk, hvis noget går galt. I forsikringsverdenen opererer vi med et begreb, der hedder en ulykkelig hændelse, som betegner en situation, hvor et fartøj af én eller anden årsag ikke selv kan fortsætte sejladsen, og hvor der kan opstå risiko for skade på fartøj eller besætning.

Hvis der foreligger en situation, hvor en anden båd er kommet i en nødsituation vil forsikringsselskaberne normalt dække eventuelle skader på den båd, der kommer til undsætning. Argumentationen er, at der med indsatsen udføres en skadesbegrænsende handling.

Skipperen udviser godt sømandskab i situationen, men han skal naturligvis vurdere situationen og eventuelle risici i forbindelse med indsatsen.

ØKONOMISK ANSVARLIG

Der er naturligvis situationer, hvor der er uklarhed over hvem, der er skadevolder og hvem, der er den skadelidte og hvem, der kan gøres ansvarlig. Og her er det vigtigt at holde fast i begrebet ”en ulykkelig hændelse”.

Opstår der en skade i forbindelse med slæbning eller bugsering under denne overskrift, vil ens forsikring dække udgifterne. Men for at sikre sig i de situationer, hvor enten den ene part eller den anden part ikke har alle forsikringer af sit fartøj på plads, er der kun ét godt råd: Sørg for at dit fartøj er kaskoforsikret. Så har du i alle tilfælde en dækning for skade på dit fartøj, hvis modparten har ”glemt” at tegne forsikring for sit fartøj. Så er du selv sikret og kan kun risikere at miste din selvrisiko. 

→ Se også artiklen side 13 14

FORSIKRING VED BUGSERING | KORT NYT | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019

> KORT NYT SEJLSIKKERT ALARM GODT FRA LAND I juni måned lancerede Søsportens Sikkerhedsråd app´en SejlSikkert Alarm, der holder styr på din sejlplan og din position, og som alarmerer, hvis noget går galt.

Ikke mindre end 10.000 gange er app´en hentet af brugere, der gerne vil have en let og enkelt måde at sikre tryghed for familie og venner i land, og som også kan alarmere søredningsmyndighederne, hvis noget skulle gå galt under sejlturen. Indtil nu er godt 1.500 sejlplaner registreret.

- Vi synes, SejlSikkert Alarm har lagt godt fra land.

De mange downloads vidner om en stor interesse fra sejlernes og andre havbrugeres side. Det er tilfredsstillende, når app´en blot har været tilgængelig siden juni. Vi samler nu erfaringer og inspiration til eventuelle opgraderinger af SejlSikkert Alarmen. Og så vil vi selvfølgelig fokuserer på at få endnu flere, der bruger vores farvande, til bruge SejlSikkert Alarm aktivt, hver gang de er ude i det våde element, siger specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, Sten Emborg.

- Hvis du vil være med til at øge sikkerheden til søs og samtidig sikre din familie og venner trygheden på land også, så er SejlSikkert Alarm Danske Tursejlere en enkel og snild måde at gøre det på, siger Leif Nielsen, forretningsfører i Danske Tursejlere, der bakker op om SejlSikkert Alarm.

Skal din båd vinteropbevares på Assens Marina?

Vi tilbyder løft af alle bådtyper op til 27 ton. Alle nødvendige faciliteter, mastekran/hus, højtryksrensere, slibemaskiner og bådstativ.

Mulighed for bådhotel.

Ring og hør nærmere om mulighederne ved vores havneleder Alex Hansen tlf. 21 69 15 67 eller mail amba@assens-marina.dk www.assens-marina.dk

Se vores bådhåndtering på hjemmesiden http://www. assens-marina.dk/marina-faciliteter/baadhaandtering/

PAS GODT PÅ DIN BÅD

TIL VINTER

Nogle havne tilbyder ”isfri” liggepladser, hvor bådpladsen holdes fri for is fx ved hjælp af perforerede slanger, hvor der blæses luft igennem.

Men vil du have dit på det tørre, så er opbevaring i en hal at foretrække.

TEKST OG FOTO Claus Boisen

E

fter en rigtig fin sommersæson med fin vind og en stor portion sol, lakker sejlsæsonen mod sin ende, og mange sejlere skal til at overveje, hvordan båden opbevares bedst i de kolde måneder.

Der er flere muligheder for opbevaring om vinteren og mindst ligeså mange meninger om, hvad der er bedst for båd og rig.

Båden kan blive liggende i vandet, og er jo egentlig også bygget til at ligge i det våde element. Her

16

kan dannelse af is på vandet være en udfordring. Enkelte havne tilbyder ”isfri” liggepladser, dvs. at bådpladsen holdes fri for is fx ved hjælp af perforerede slanger, hvor der blæses luft igennem. Bevægelsen i vandet sørger for, at der ikke dannes is omkring båden. De fleste forsikringsselskaber forsikrer gerne både, som overvintrer i vandet.

Dog er det et krav, at havnen er certificeret A-havn. Det er naturligvis ekstra vigtigt at sørge for, at fortøjninger er i orden. Læg gerne et ekstra spring ind eller dobbelt fortøjninger, så man er forberedt på vinterens storme.

PAS GODT PÅ DIN BÅD TIL VINTER | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019

BEHOLD MASTEN PÅ

De fleste vælger at tage båden på land om vinteren. Flere, og gerne lidt større sejlbåde, lader masten stå. Det kan have sine fordele. Dels sparer man tiden til afrigningen og rigningen, og dels sparer man omkostninger til mastekran og mastelager. Bliver riggen stående, så er det en god ide at tage lidt af ”trykket” på vanter og stag for ikke at belaste båden med fuld spænding hele vinteren. Der skal ikke tages mere spænding af, end at riggen stadig er spændt hårdt nok op til, at masten ikke kan stå og pumpe.

Sejl, og specielt rulleforsejl, skal ta-

ges ned, for at undgå at sejlet blæser ud. Det ses desværre ofte, at sejl blæser ud og bliver revet itu. I yderste konsekvens kan det få båden til at vælte.

AFRIGGE FOR VINTEREN

Det er også en god ide at afmontere bommen. Du skal også huske at tjekke op på, om din kaskoforsikring dækker, når båden står på land med mast. Nogle dækker slet ikke, og andre stiller særlige krav til stativ og bukke, hvis de skal dække en eventuel skade.

Et overtal af sejlbådsejere vælger at tage masten ned og dermed afrigge skibet om vinteren. Det er der også mange fordele ved. Riggen kan tjekkes for tæringer, og små revner og terminaler og diverse tilslutninger kan tilgodeses. Det er også nemmere at få en presenning til at ligge godt og stramt henover båden, når der ikke er mast, stag og vanter til

at besværliggøre en ordentlig afdækning af båden. Hvis man vælger at dække båden over med en presenning, så sørg for at det skelet, som presenningen ligger hen over, er lavet holdbart og invester i en god og gerne armeret presenning. Hver vinter ses både dækket af med de billigste presenninger på markedet, som nemt bliver revet itu, og som laver mere skade end gavn på båden og desværre også ofte på bådene omkring.

SIKKERT I HAL

Sørg også for, at båden er ordentligt ventileret under dæk, så ophobet fugt kan komme ud og derved også minimerer risiko for mug og dårlig lugt. Det kan være en god ide at opstille et antal fugtfjernere.

Er du så heldig at have muligheden for at stille båden i hal om vinteren, er du sikret, at båden står godt og sikkert i stormvejr. Ligeledes skal

du heller ikke bekymre dig om, om din afdækning bliver beskadiget eller blæser helt af. Du skal dog stadig sørge for rigelig ventilation af båden under dæk. Der er nemlig også fugt inden døre, og især i de uopvarmede haller kan der ved store temperatursvingninger opstå kondens. Så selvom båden står inde er det fordelagtigt at opstille fugtfjernere. Spørger man sejlere, som har deres båd stående under tag om vinteren, så synes de, der er en vis tryghed i, at båden er bag lås og slå i den periode af året, hvor man måske ikke lige kommer forbi og tilser fartøjet med jævne mellemrum.

Lige meget hvilken løsning du vælger for dit skib om vinteren, er det vigtigt, at du har styr på din forsikring. Så kan du sove roligt, når det stormer, temperaturen er lav, og nedbøren er hvid. 

på på rette rette kurs! kurs! på rette kurs!

BETA - den enkle og sikre løsning!

BETA MARINE MARINE BETA - den MARINE enkle og sikre - den løsning! enkle Granly Diesel er officiel importør af Beta Marine’s

Granly Diesel erafofficiel Granly importør Diesel af Beta er officiel Marine’s impor brede program indenbords-bådmotorer til brede af indenbords-bådmotorer program af indenbords til tur- ogprogram lystbådesejlere ibrede Danmark tur- og lystbådesejlere iturDanmark og lystbådesejlere i Danm

BETA Marine leverer diesel-motorer til BETA Marineplacering leverer diesel-motorer BETA tilMarine l konventionel i skroget fra 10 konventionel placering i skroget fra konventionel 10 pla 147 HK samt den revolutionerende 147 HK samt den 147 HK samt d BETA SeaProp 60.revolutionerende BETA SeaProp 60.

SeaProp Kontakt for BETA yderligere Kontakt forWolf yderligere info: Lars info:25 Lars Tel: 36Wolf 75 30 Tel: 25 36 75 30 lw@granlydiesel.com lw@granlydiesel.com

4320 Lejre - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50 4320 Lejre - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 424320 35 50 Lejre - 670 www.granlydiesel.com

www.granlydiesel.com

www.granlydie

159,-

2,5 l for 469,-

Højglans

0,75 l

119,Alkydmaling Hvid, 0,75 l 30-501

Bundmaling, kobberoxidbaseret Sort, 0,75 l Sort, 2,5 l Blå, 0,75 l Blå, 2,5 l

30-700 30-701 30-702 30-703

Rød, 0,75 l Rød, 2,5 l Gråhvid 0,75 L Gråhvid 2,5 L

30-704 30-705 30-688 30-689

Fra

649,-

Justérbar

2299,-

Formsyet bådpresenning

Bliver smallere efter 2/3 af længden, så den bedre passer til skrogets facon fortil.

5x7m 25-697 649,6 x 10 m 25-698 749,7 x 12 m 25-699 1299,-

Dæksstativ

Af aluminium til både op til 9 meters længde.

25-691

NYHED

NYHED

NYHED

Fra

899,- 479,Sejlbådsstøtte

Drejelig gummibeskyttet skrogplade.

Justerbar højde: 1100-1550 mm 25-8203 899,Justerbar højde: 1300-1750 mm 25-8204 949,-

MAN-FRE 8-20

Sammenklappelig bådstol

159,-

Med ekstra tyk polstring.

25-0075

25-8080

LØR-SØN-HELLIGDAGE 9-18

* * * *

Vindmåler

AALBORG: STENBUKKEN 21 ESBJERG: KJERSING RINGVEJ 30 FREDERICIA: VEJLEVEJ 100 GLOSTRUP: HERMODS ALLÉ 8 HOLBÆK: FREJASVEJ 2 HORSENS: HØEGH GULDBERGS GADE 15E

* * *

NÆSTVED: VESTERGÅRDSVEJ 28 ODENSE: RISINGSVEJ 61 RANDERS: NEPTUNVEJ 22 RØDEKRO: KOMETVEJ 6 SLAGELSE: JAPANVEJ 18 VAREHUSE MED CAFÉ

Frederiksværk Lynæs Kulhuse

Kignæs Frederikssund Marbæk

Skuldelev

Jyllinge Nordhavn Jyllinge Gershøj havn

Herslev havn Lyndby

Veddelev Roskilde havn

ROSKILDE FJORD – EN NATUR- OG KULTURTUR TEKST Frank Flemming Pedersen

F

ra det til tider barske Kattegat i nord til det smukke fjordlandskab ved Lejre Vig i syd strækker Roskilde Fjord sig lang og smukt varieret gennem et landskab, der geologisk er præget af istidernes gerninger og historisk af stenalderfolk, vikinger og naturligvis det moderne menneske.

På den ca. 36 km lange tur fra Lynæs til bunden af fjorden ændrer naturen sig markant. Op dukker vige, bugter og næs. Stejle skrænter afløser agerlandet og skovstrækningerne. Sine steder er fjorden smal for derefter at udvide sig til bredninger. Sejlere skal vide, at fjorden er lavvandet, hvilket vil sige fra 0 til 5 meter.

Men også her er der undtagelser, for i renderne kan dybden nå 2-cifrede tal: Nord for Lejre Vig 31 m, 17 meter ud for St. Havelse Strand og 15 meter i Kulhus Rende. Renden ved Østskov, hvor man går ud i fjordens sydlige del, er blot 2,3 meter dyb.

Fjorden er et dejligt og oplagt sted at sejle, og den har været brugt til sejlads, fiskeri og jagt siden tidernes morgen. Ikke mindre end 30 øer og holme ligger drysset ud i fjorden, og de mange bugter og vige inviterer

til en afslappende stund, hvor naturen kan suge sine indtryk fast.

Roskilde Fjord er internationalt natur- og fuglebeskyttelsesområde, hvorfor der gælder særlige regler for færdsel på fjorden netop for at vise hensyn til fjordens fugleliv og særlige natur. Derfor skal sejlere i fuglenes ynglesæson (1. april til 15. juli) holde mindst 50 meters afstand til øer. Det er ikke tilladt at sejle med vandscooter, og motorbåde skal holde sig under 8 knob i sårbare områder – og højst sejle 5 knob, når man er mindre end 300 meter fra kysten.

Når vi passerer Eskilsø, åbner fjorden sig, og vi sejler ind i Nationalpark Skjoldungernes Land. Og ret forude har vi så Roskilde og domkirken med de tre markante spir som pejlemærke. Vi nærmer os et kultursted, hvor historiens vingesus mærkes kraftigt og spændende. Vi kan næsten høre vikingernes åretag i vinden.

Sejlads i fjorde er altid en udfordring på grund af de varierende vanddybder. Men når man holder sig til den sunde fornuft, de opdaterede søkort og instrumenter, så venter der en særlig oplevelse. 

D A N S K E T U R S E J L E R E N R . 0 3 2 0 1 9 | DRAONSSKKIEL DT EU RFSJ EOJRLDE R–EENNRN. A0T1 U2R0-1 8O G| K XU XL TX UX RX TX UX RX

19

D TAG U

DANSKE TURSEJLERE TIL LANDS OG TIL VANDS

ROSKILDE FJORD – EN NATUR- OG KULTURTUR

1

OG

2

GEM

3

TEKST Frank Flemming Pedersen FOTO Frank Flemming Pedersen, Visitroskilde, Visitfrederikssund, Michael Schäffer Olesen, Daniel Overbeck, Nicolai Perjesi, Finn Jørgesen, Mette Holmgren, Patrick-Holbe, Colourbox

KULHUSE-FREDERIKSVÆRK

Vel ankommet til Kulhuse Havn lader vi hvilen falde på. Nu da vi har fået båden ind i Roskilde Fjord, har vi nået vores første delmål på rejsen. Efter aftensmaden tager vi lige en runde ved havnen for at suge indtrykkene fra egnen til os.

Den lille færge M/F Columbus, der lægger til ved havnen, fragter bilister, cyklister og gående nordover til Sølager på Halsnæs. Det har den 72 år gamle færge gjort i 57 år på denne strækning, det tager ganske få minutter at tilbagelægge.

Tæt ved og syd for havnen ligger også resterne af et skanseanlæg – Englænderskansen – der blev anlagt i 1808 som den ene del af et forsvars­ værk til beskyttelse af de dengang vigtige krudt- og kanonfabrikker i Frederiksværk. Englænderne bombarderede i 1807 København, og sænkede den danske krigsflåde.

Man frygtede at englænderne skulle komme igen og for at sikre sig mod

indtrængen og hærgen, blev der anlagt en række skanser langs kys­ terne og på vores øer i det ganske land. Den anden del af forsvarsværket ved Roskilde Fjord ses ved Sølager på Halsnæs, hvorved fremmede skibe umuligt kunne slippe uset og uantastet gennem den smalle rende mellem Kulhuse og Sølager.

Op ved første hanegal – sådan da.

Kursen sat mod øst og derefter mod syd. På styrbordsside ligger Hornsherred flot og grøn med Nordskoven helt synlig fra vandsiden. Mod bagbord ser vi Frederiksværk, der også betegnes som ”lille Venedig” på grund af de mange broer og kanaler, og som absolut er en visit værd. Byen har gennem historien været præget af krudt og kugler al den stund, at Frederiks d. 5 grundlagde et kanonstøberi i Gjethuset.

Derved gav han også startskuddet til etableringen af en række andre store industrier i byen. Krudtvær-

1. Lynæs 2. Frederiksværk 3. Fiskeri i Roskilde Fjord

20

ROSKILDE FJORD – EN NATUR- OG KULTURTUR | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019

ket leverede til den danske hær og flåde, og Danmarks første større dampmaskine blev bygget her.

Ved kanalen blev der valset kobber, som Den Kongelige Mønt kunne slå mønter af. Alt sammen førte til byens vækst. Mest markant har været etableringen af Det Danske Stålvalseværk A/S i 1940, som boostede indbyggertallet i Frederiksværk fra 2.200 i 1940 til ca. 18.000 i 1990erne.

Gågaden ligger smukt placeret mellem kanal og skov, og byen har mange gode butikker og et godt udeliv. Kunsten og kulturen trives i Gjethuset – det gamle kanonstøberi – hvor musik, kunstudstillinger, teater og andre kulturelle aktiviteter i dag fyres livligt af.

FREDERIKSVÆRK-FREDERIKSSUND

Snart passerer vi fjordens nordligste ø: Øksneholm. Her går kreaturerne i deres egen idyl og græsser med stor fryd, men også til stor glæ-

4

5

7

de for ynglefuglene, der trives i det jagtfri område. Og så melder Tarzanskrænten sig om styrbord. Den stejle skrænt markerer samtidig, at vi nu går ind i et smalt farvand, og ret forude melder Kronprins Frederiks Bro sig. Sammen med en lille

8

flok andre lystbåde afventer vi at broen åbnes, så der er fri sejlads til Frederikssund Lystbådehavn om bagbord.

Frederikssund er som skabt til et par dages ophold, hvor det er op-

> NÅR DU SKAL PASSERE KRONPRINS FREDERIKS BRO Åbningstider • På hverdage åbnes broen tidligst kl. 9:00.

• På lør-, søn- og helligdage åbnes broen en halv time før solopgang, dog tidligst kl. 06:30 • Alle dage er sidste åbning en halv time efter solnedgang på klokkeslet 00 eller 30, efter hvad der kommer først efter solnedgang. Dvs. om sommeren åbner broen senere end kl. 19:00. Eksempel: Solnedgang 20:56 = sidste åbning kl. 21:00.

• Gennemsejlingsbredden er 30 m og gennemsejlingshøjden ved lukket bro er 3,3 m.

• For at få broen åbnet skal du gøre opmærksom på det ved en af nedenstående metoder: Føre broflag, signalflag N (blå/hvid ternet) Kontakte brovagten på VHF kanal 9 Kontakte brovagten på telefon 4731 0147 • Alle fritidsfartøjer med motor skal benytte denne under passage af broen.

Når du skal passere Kronprins Marys Bro • Der er etableret gennemsejlingskanal under Kronprinsesse Marys Bro mellem bropille 9 og 10.

• Sejlrenden er markeret med bøjer og er 50 meter bred under broen. Da spændvidden er cirka 80, sidder lanterner og den røde og grønne markering på selve broen og ikke på søjlerne.

• Den fri gennemsejlingshøjde er nu 22 meter.

6

lagt at tage på cykel- og vandreture i de smukke omgivelser. Fjordstien, der er 275 km lang, har et landskab, hvor by, land, havudsigt og skov, afløser hinanden. Du kommer forbi idylliske landsbyer, kirker, vandmøller, godser og meget andet. Du behøver ikke cykle eller vandre alle 275 km, for der er rigeligt med afstikkere, som afkorter ruten.

Mens vi er i Frederikssund, skal vi se museet for en af Danmarks helt store kunstnere. J.F. Willumsens Museum viser malerier, tegninger, grafik, keramik og skulpturer af billedkunstneren. En oplevelse man sagtens kan dele med sine børn (børnebørn) også.

Vi skal også nå at hilse på vikingerne. Tæt på lystbådehavnen ligger Frederikssund Vikingeboplads, som er skabt, da Frederikssund Vikingespil ønskede at udvide vikingeaktiviteterne med en historisk korrekt rekonstrueret landsby. I dag er vikingebopladsen et 'frilandsmuseum' med gratis adgang.

Her er bygget fem grubehuse og et langhus samt en plankevej og en anløbsbro.

4. Færgeoverfarten Kulhuse- Sølager 5. Østskoven 6. Kulhuse Havn 7. DT Turbøje i Fjorden 8. Udflugtsbåden Skjelskør i Roskilde Fjord

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019 | ROSKILDE FJORD – EN NATUR- OG KULTURTUR

21

11

FREDERIKSSUND-ROSKILDE

Afsted det går mod Roskilde. Snart passerer vi Tørslev Hage, hvor det store anlægsarbejde i forbindelse med Kronprinsesse Marys Bro er ved at være færdig. Vi sejler forbi nogle af de mange små holme, som fjorden er så kendt for, og kaster et blik mod styrbord, hvor Skuldelev havn dukker op. Skuldelev er uløseligt forbundet med vikingetiden, på grund af de fem vikingeskibe fra 1000-tallet, der blev fundet i Peberrenden ved Skuldelev omkring 20 km nord for Roskilde. Skibene var tilsyneladende blevet sænket for at forhindre angreb fra havet mod Roskilde. Skuldelev-skibene har givet et værdifuldt indblik i vikingernes skibe og skibsteknologi. De er nu udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Snart kan vi på bagbordsside se Jyllinge, som har et idyllisk lille fiskerleje med små gamle fiskerhuse og rødmalede redskabsskure.

For at komme hertil og til den store lystbådehavn lidt sydligere, går kursen øst om den snævre indsejling ved Lilleø. Vi har dog sat en kurs stik mod fjordens største ø

9

10

12

13

den 1,4 km² store Eskilsø, som vi passerer vest om ad den snævre sejlrende. Nu åbner fjorden sig op.

Hvor vi hele vejen fra Frederiksværk og Frederikssund har sejlet i en lang og smal del, så breder fjorden sig ud fra Eskilsø og ned mod Roskilde by. Kysten er vældig bugtet og gemmer talrige småvige.

Flade strandenge forbinder mange steder fjord og land, og skoven står tæt ved kysten. Der er mange lavvandede områder bestrøet med store sten, som gør sejlads noget nær umulig. Ved bredningen ligger de små vige, Kattinge- og Lejre Vig, hvor det er fint, at ligge for svaj.

ROSKILDE

Næsten fremme i Roskilde Havn kaster vi lige et blik på øen Elleore, som er verdens mindste kongerige. Øen ligner en fredelig fugleø, men Kongeriget Elleore har både et regentpar, et rigsråd, ministre og egne love. Historien er, at nogle skolelærere købte øen i 1944, og dermed var Kongeriget grundlagt.

Elleborgerne holder ferie væk fra øen 51 uger om året. Men de møder talstærkt op til den årlige festival ”Elleugen”.

14

Vi holder kursen ret mod Roskilde vel vidende, at vi kunne have fået os nogle ekstra fine oplevelser med på vejen, hvis vi havde sejlet mod vest.

F.eks. ved den 8 km lange fjordarm, Lejre Vig, hvor der er mange fine ankermuligheder. Her har Danske

> BROERNE OVER FJORDEN Jernbanebroen Denne bro, som var en del af den Midtsjællandske Jernbane, er for længst revet ned. Men fra 1928 til 1936 lå en 300 m lang bro lidt syd for Kronprins Frederiks Bro. Rester af broen kan stadig ses.

F.eks. ”Tandstumpen”, som ligger på Frederikssundsiden Kronprins Frederiks Bro Frederikssund med Hornsherred.

Broen, der er en klapbro, som er 151 meter lang med en gennemsejlingsbredde på 30 meter, blev indviet den 30. oktober 1935 af Kong Christian 10.

Kronprinsesse Marys Bro Fjordforbindelsen, der åbner i september 2019, er en ca. 10 km lang 4-sporet motortrafikvej syd for Frederikssund. 1,4 km vil ligge på en højbro, der forbinder Marbæk og Tørslev Hage

9. Kronprinsesse Marys Bro 10. Vikingeskib 11. For svaj 12. Aftenidyl på Fjorden 13. Udsigt 14. Møllekrogen

22

ROSKILDE FJORD – EN NATUR- OG KULTURTUR | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019

15

16

18

Tursejlere udlagt Turbøjer, hvor vi kan nyde en stille stund. Vi kunne også sejle ind i Kattinge Vig – den 3 km lange, øst-vest-gående vig sydligt mellem halvøen Bognæs og Boserup Skov. Vanddybden er 4-6 m dyb, men når et enkelt sted ned i 17 m dybde. Her er naturen også dejlig, og vi kan betragte småøerne Hesteholme og Sivholm og – centralt i vigen – Ringøen, der består af stenede strandvolde.

Vi anduver Roskilde Havn, som ligger tæt på byen og de mange seværdigheder, vi i de næste par dage skal besøge. En af de store attraktioner, så vi allerede ude fra fjorden.

Domkirken med dens karakteristiske spir står som et vartegn og et pejlemærke, der kan iagttages fra lang afstand.

Roskilde er en ganske hyggelig by, hvor hovedstrøget Algade og gågaden Skomagergade er gaderne, hvor man kan gøre en god handel og få stillet sin sult og tørst. Her i centrum er der et stort udvalg af butikker, cafeer og restauranter.

Og der er er ofte musik og optrædende. Onsdage og lørdage er der

17

19

marked på det historiske torv, Stændertorvet, tæt på Dom kirken.

Men vi lægger ud med lidt sightseeing. Roskilde Domkirke er ikke til at komme uden om, når du besøger Roskilde. Vi vil i hvert fald ikke snydes for den kæmpe oplevelse, det er at komme så tæt på 1000 års Danmarkshistorie. Roskilde Domkirke er kongefamiliens gravkirke, og 40 konger og dronninger er begravet i de overdådigt udsmykkede gravkapeller og krypter. Selve kirken er optaget på UNESCO's liste over verdens umistelige kulturarv, og den røde teglstenskatedral med de mange dunkle krypter, kapeller og våbenhuse fortæller kongernes, kirkens og Danmarks historie.

Og nu vi er ved det historiske, så må vi altså også se Vikingeskibsmuseet.

Handel i vikingetiden og i den tidlige middelalder foregik ofte til søs, og – med Roskildes placering midt i kongeriget – blev den en af de vigtigste byer i Danmark. I Vikingeskibshallen er fem originale vikingeskibe udstillet, og i museumshavnen ligger en stor samling af eftergjorte vikingeskibe og traditionelle nordiske træbåde. På bådeværftet bygger

håndværkerne skibe med materialer og værktøj, som dem vikingerne brugte. Man må gå ombord i bådene, lade fantasien løbe af med én og tage på vikingetogt.

Musik skal der til. Vi tager til Museet Ragnarock, hvor vi bliver ført gennem den rytmiske historie fra 1950´ernes rock´n roll til 1980´ernes ungdomskultur. Vi ser hvordan musikken i perioden har haft indflydelse på generationerne. Her er genkendelsens glæde i hvert fald stor, når Gasolin, Peter Belli og psykedeliske pladeomslag dukker op.

Roskilde Fjord er smuk og fuld af Danmarkshistorie. Naturen er alle vegne, og det er kulturen også. Vi fik ikke set det hele denne gang.

Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentligst. Men så må vi jo tilbage. 

> DEJLIGE STEDER AT LIGGE FOR SVAJ • Møllekrogen • Nattergalevigen eller et andet sted ved Boserup Skov, hvor skoven møder fjorden.

• Kattinge Vig

15. Roskilde Museumshavn i silhuet 16. Kronprins Frederiks Bro 17. Vigen Strandpark 18. Stændertorvet og Domkirken 19. Markedsdag på Stændertorvet

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019 | ROSKILDE FJORD – EN NATUR- OG KULTURTUR

23

Pyntetræsko ved hoveddøren

En Kuffe på vej

En beboet kanal i Amsterdam

HOLLAND TIL FLODS DET FLADE VENLIGE LAND ER SOM SKABT FOR MØLLER, CYKLER OG BÅDE, OG SÅ LÆRER MAN HURTIGT AT SLUSE I DE MANGE KANALER.

TEKST OG FOTO Jane og Søren Dyrskjøt

V

i begynder denne beretning ved byen Friederichfeld, den næstsidste by i Tyskland inden Rhinen.

Turen på Rhinen havde vi glædet os til, da det dufter lidt eksotisk, men vi blev ret skuffet. Rhinen er en bred, strømrig flod overfyldt med store lægtere, der sejler i begge retninger som perler på snor. Enkelte lægtere består af en maskindel/skubber og op til 4-6 pramme, der hver især er op til 80 m lange. De sætter en voldsom sø, så man føler sig hensat til Kattegat i blæsevejr.

NIJMEGEN

Kort efter Emmerich, den sidste by inden Hollands grænse, sejler vi ind i Holland, og gæsteflaget sættes. Første havn er marchernes

by Nijmegen – en hyggelig by med megen historie, bl.a. fra 2. Verdenskrig.

24

Efter de allieredes landgang i Normandiet juni 1944 var det vigtigt, at tropperne kunne bevæge sig mod Tyskland bl.a. gennem Belgien og Holland. I Holland var to store forhindringer, nemlig floderne Waal og Nordre Rijn. Broen ved Nijmegen blev erobret af de luftbårende tropper, men ved Arnhem gik det gruelig galt. Tyskerne holdt stand, og tusinder soldater på begge sider blev dræbt, såret eller taget til fange. Amerikanerne bombede efterfølgende broen ved Arnhem.

Nijmegen er også kendt for den store march, der afholdes hvert år i juli med omkring 40.000 deltagere.

Den forløber over 4 dage med en dagsmarch på ca. 4o km. Militære deltagere skal desuden medbringe oppakning. I år blev den på 165 km. Byen har et sprudlende strøgliv med mange gode cafeer og indkøbsmuligheder.

Efter nogle dage gik turen videre ad den urolige Rhin, som nu hedder Waal. Vi havde valgt en by i en anden del af Rhinen, ”Nordre Rijn”, til en lille havn ”Duurstede”, men vi trængte til en rolig pause, hvorfor vi lagde anker i en tidligere lergrav, som der er mange af i Holland, der har haft en kæmpe murstensproduktion, hvilket de mange nedlagte teglværker vidner om.

DUURSTEDE

Byen er meget smuk, og havnens vartegn er en stor murstensbygget vindmølle. Her er ikke mange pladser, men længere inde af floden er der flere store marinaer. Ud over den smukke mølle kan en kastelruin fra 1640 beses tæt på havnen.

Nogle handymænd havde været flittige til at fjerne mursten fra det flotte slot, så det nu ser noget afpillet ud. Sluttelig skal nævnes de to store kirker. Gode handlemulighe-

24

der. En havn og by der er værd at besøge.

Holland er bådenes land, det er fakta. De er verdensmester i at bygge både i stål. De har en mangeårig erfaring i at nitte og svejse både, store kuffer og motorbåde til fritidsbrug. Holland er også cyklernes land, endnu et fakta. I de større byer findes store parkeringshuse til cykler. Der er cykler overalt.

Møller ved et hvert barn hører hjemme i Holland. En del gamle vindmøller er nu samlet på et større areal som møllemuseum for at bevare dem. Stedet hedder ”Kinderdijk”, tæt ved Rotterdam. Stedet er med på UNESCOs liste over verdensarv.

Venlighed og hjælpsomhed har vi på turen mødt utallige gange, og så taler de fleste enten tysk eller helst engelsk. Samtlige havnefødder, vi har været i kontakt med, har været venlige og oplysningsvillige.

MARREKRITE (MK).

En organisation i Friesland – Marrekrite (MK) – har etableret hundredvis af gode gratis liggepladser til både, der fører organisationens vimpel. Den kan man købe for 17 EUR om året, hvilket vi havde gjort på nettet. Så kan man frit året igennem lægge sig ved de på et kort afmærkede broer i god kvalitet med rigelige fortøjningsklamper. Der er ikke el og vand, det må man selv medbringe. De fleste pladser har container til affald. Nu er man ude i naturen, ingen bylarm, ingen stress.

AMSTERDAM

Efter en nat for anker i en sø langs Amsterdam-Rijn-kanalen, anløb vi Amsterdam til middag. Vi var blevet anbefalet havnen Sixhaven på nordsiden af Noordzeekanaal, der deler Amsterdam. Det var ikke et problem at kommer over til den gamle bydel, idet der hver 10. minut sejlede en gratis færge tæt ved vores havn. Jane havde ønsket at se Anna Franks museet men måtte konstatere, at dette ikke lod sig gøre. Billetten skal købes online ca.

2 mdr. forinden. Det samme gjorde sig gældende med van Goghs museum.

Amsterdam er en af de ældste byer i Holland grundlagt for mere end tusind år siden omkring floden Amstel og har i dag 860.124 indbyggere. Centrum er bygget meget planmæssigt med kanaler som en halvbue ud mod kanal Noordzeekanaal. I kanalerne udleves et helt unikt liv med gamle pramme (lægtere) som bopæl, masser af lange turbåde, som konstant sejler rundt med turister. Det kan anbefales at tage en tur. På turen rundt i kanalerne får man virkelig syn for den specielle byggestil med smalle husgavle ud mod kanalen. Et særkende ved husene er, at de fleste har en form for hejseværk øverst i kippen, hvorved man kunne hejse sine møbler og pikpak op til etagerne.

Bådhavnen i Nijmegen

Havneidyl i Vollehove

Storkefamilie hygger på reden

Håndbetjent sluse

Amsterdam byder på lidt af hvert, også ting, som vi ikke er vant til at se herhjemme. Nævnes kan Coffee­ shops med ”udskænkning” af hash og kvarteret med den røde lanterne.

Broen over floden Waal

“Coffeeshop” med udskænkning af hash

25

VOLLEHOVE

Sejlads gennem byerne

Beboelse i kanalerne – Groningen

Vi lå et par dage i denne fantastiske mindre by med en charmerende havn med udsigt til den store katolske domkirke. Ved en slentretur gennem gaderne oplevede vi en skik med, at man ved hoveddøren hang en trærammen indeholdende et par smukt dekorerede træsko.

Andre havde i stedet placeret et syltetøjsglas med et tykt stearinlys i rammen. Ved en af byens kirker er anlagt en større renæssancehave, som tørken i 2018 havde været meget hård ved. Mange af buksbomhækkene, som dannede smukke mønstre, var visnet væk.

Gavl med hejseværk

På vores videre sejlads, skulle vi passere en smal bro. Brovagtens hus lå helt ud til kanalkanten, og pludselig blev vinduet åbnet, og en fiskestang med en lille træsko blev holdt ud over vores båd. Så var det bare om at slippe et par euro for at komme igennem.

Kanalidyl i Amsterdam

Magerebroen i Amsterdam Grote Markt i Gronningen

26

Hollænderne elsker at sejle, og det er der ikke noget at sige til. Der findes ikke mange byer, hvor der ikke er kanaler, oftest tæt ind til folks haver. Og selvfølgelig ligger der også en båd, typisk en jolle med et tykt tov som fenderliste. I den sejler familien rundt i kanalerne, og har frokostkurven med.

Vi så virkelig mange helt unge piger og drenge sejle. Søerne var ofte fyldt med meget unge i små sejlbåde under ledelse af voksne ledere.

Et ungt par med 2 små børn, den ene i blealderen, sejlende i en ældre Beneteau First 26 fod, kom i havn.

Det var hyggeligt at overvære.

Nu er vi på vej ind i provinsen Friesland, som vi vil beskrive som et rent mekka for kanalsejlere. Der er sejlbare kanaler alle steder. Friserne har eget sprog, flag og vejskilte står oftest på begges sprog. De er virkelige patrioter, men et meget venligt folk.

SNEEK

Sneek var et af vores hovedmål.

Vi har været der før i bil. Byen er gennemboret af kanaler og har flere gode marinaer. Sneek har altid været en vigtig søfartsby, da mange vigtige kanaler løber gennem byen, som i dag også er en vigtig sejlsportsby. Sneek, med sine 34.000 indbyggere er også en driftig værftsby med producering af de berømte stålmotorbåde, som ingen i verden kan bygge bedre. Det er både velegnede til kanalsejlads. De er smukke og bund solide. Lakeringen er et særsyn. Man skal tæt på for af se, at det er stål og ikke glasfiber. I Holland findes i dag ad-

skillige værfter, som er eksperter i at bygge stålmotorbåde. Danskerne har aldrig været gode til at acceptere stålbåde, som mange siger: “de ruster”, hvilket ikke er sandt, og desuden kan de ikke få osmose.

fantastisk smukt bygningsværk, bådeværftet Aquanaut med sine smukke motorbåde. I øvrigt kan man fint besøge byen med sejlbåd, da byen ligger i den såkaldte mas­ terute. Det kan fint lade sig gøre

Groningen har det hele, masser af strøggader, mange supermarkeder, mange flotte bygninger.

Også de omtalte Coffeeshop og den røde lanterne.

Vi lå i havnen ”de Domp”, med gåafstand til bykernen, og med den venligste havnemester vi endnu har mødt på turen gennem Holland. I nærheden af havnen er der flere supermarkeder og tankstationer.

Værd at se: ”Waterpoort”, den gamle “byport” fra vandsiden, et

new add tursejleren deadline 21-8.indd 1

at gennemsejle en stor del af Hollands kanalnet. Et særligt kort kan erhverves.

GRONINGEN

Ved ankomst til Groningen valgte vi havnen Oosterhaven tæt ved centrum, og det var et godt valg. Efter blot 5 min. gang var vi på byens

store torv med domkirken. Groningen har det hele, masser af strøggader, mange supermarkeder, mange flotte bygninger. Også de omtalte Coffeeshops og den røde lanterne.

Der er marked torsdag, fredag og lørdag. Centrum er omkranset af kanaler, og vi søsatte gummibåden og tog en rundfart på 2½ time med madpakke. Af seværdigheder kan nævnes det store moderne byggeri med kunstmuseum og et andet er skibsfartsmuseet. I Groningen har man noget så sjældent som ridende politi, og betjentene har hestehale.

Her slutter så beretningen om vores dejlige ferietur gennem Holland. Vil andre gøre turen til Holland, så er vores bedste forslag det dejlige Friesland med de hundrede kanalmuligheder. 

20.08.2019 19:37:14

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019 | HOLLAND TIL FLODS

27

Åben Båd-arrangementerne var rene tilløbsstykker på Sommertogtet Fyn Rundt, der bland tandet også bød på vægtersang i Faaborg og Bridge-walking i Middelfart.

SOMMERTOGT RUNDT OM FYN

RUTINEREDE SEJLERE OG NYBEGYNDERE FIK EN FIN TUR OM FYN, HVOR BÅDE BRIDGEWALKING OG LANGSPYT MED KIRSEBÆRSTEN VAR TILBUD PÅ PROGRAMMET. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen, Christa Krab m.fl.

14

dage havde de 11 både til at komme rundt om Fyn på Danske Tursejleres Sommertogt.

Og det gjorde de i fin stil. Fra starten i Nyborg til målstregen i Kerteminde var humøret og gå-på-modet i top i det typiske danske sommervejr. Togtets deltagere var en skøn blanding af tidligere turdeltagere, garvede sejlere og

28

grønne nybegyndere, der nød godt at de erfarnes gode råd og kyndige vejledning undervejs.

– Det har indtil nu været en kæmpebuket af skønne oplevelser. Og det lader til at fortsætte, lyder det fra Christa og Martin Krab i båden Freja. De fortsætter: - Selv om vi kender farvandet omkring Fyn godt, så har vi set så mange nye seværdigheder og lært nye men-

SOMMERTOGT RUNDT OM FYN | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019

nesker at kende. Det sætter vi stor pris på.

SUGER TIL SIG

Familien Rasmussen fra Dalmose – Christina, Frank og Michas – er helt nye sejlere. De stødte til Sommertogtet i Svendborg, da de deres nyerhvervede og nyrenoverede båd lige skulle have de sidste skruer og bolte monteret inden afrejsen. Men de nåede det i fin stil, og de sugede

til sig af ny viden fra de erfarne tursejlere på togtet.

– Sådan et Sommertogt er en fantastisk måde at få lært sig nyt på kort tid. Vi kigger, lytter og lærer hver dag. Og folk er flinke til at hjælpe os på vej, siger Rasmussens. Sønnen Micha er også begejstret. Ikke mindst for de daglige badeture og padleturene i havnene.

LANGSPYT I KERTEMINDE

Turen Fyn rundt startede i Nyborg, hvor bådene og deltagerne fik deres helt egen bådebro at boltre sig på.

Efter et besøg på Nyborg Destilleri og socialt samvær, var det afgang sydover. I Svendborg gik udflugten bl.a. til Danmarks forsorgsmuseum for at se, hvordan det var at bo i fattiggården. De fik også udfordret deres viden med maritime quizzer på havnen. Efter Svendborg gik det mod Fåborg og en vægtertur i de

gamle smukke gader. I aftensolen blev der rettet an til den helt store grillaften med en 3-retters menu.

Ampawan Thirup havde stegt forårsruller fra sit hjemland, Thailand, til forret. Hovedretten stod deltagerne for hver især, og så var der pandekager, som blev bagt på cobb-grill og softicen hentet i den nærliggende iskiosk.

sågar en konkurrence med kirsebærstenslangspyt.

– Det har været en dejlig gruppe at sejle med. En god blanding af ungdom og erfaring. Af motor- og sejlbåde. Men alle har haft et fælles mål: at have en god tid sammen og bidrage til det, fortæller førerhundene Yvonne og Jørgen Nielsen. 

Assens, Middelfart – med bridgewalking over den gamle Lillebæltsbro – Bogense og Odense fulgte som perler på en snor. Et meget stort højdepunkt var den tidlige afgang fra Odense mod slutbyen Kerteminde, hvor alle de morgenduelige sejlere blev vidne til en fantastisk solopgang og stille vand.

Finalen i Kerteminde faldt sammen med den årlige Kirsebærfestival, hvor der var smagsprøver, gamle biler og masser af god musik. Og

En vinterpresenning fra

GP Covers - en helhedsløsning med

både stativ og presenning

Ring til Oluf Grønkjær og få et tilbud på en vinterpresenning til din båd

7027 5999 og@gpcovers.dk

gpcover halv 8-2018.indd 2

03-10-2018 11:01:13

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019 | SOMMERTOGT RUNDT OM FYN

29

ET DØGN I AARØ HAVN TAG FARTEN AF BÅDEN I LILLEBÆLT OG FÅ EN DEJLIG PUSTEPAUSE PÅ AARØ, DER GEMMER PÅ MANGE SMÅ, GODE OPLEVELSER.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen, Haderslev Kommune, Hangaard Fotografi/Kåre Hangaard.

L

yt til et godt råd: hav ikke alt for travlt med at passere gennem Lillebælt. Der er nemlig nogle helt særlige oplevelser på strækningen, som du kan få med dig hjem, hvis du lige tager farten af båden og selv kommer lidt ned i tempo. Et af de unikke steder, som absolut er et stop-over værd, er den lille ø, Aarø, der ligger trygt og godt ud for Haderslev Fjord. På blot 6 km2 kan du få fortællingen om en omskiftelig og dramatisk fortid. Men også om en nutid præget af iderigdom og virkelyst.

Det er et lille ø-samfund, du kommer til. Trods afstanden på kun 1,5 km til fastlandet og en stabil færgeforbindelse, der hver time tilbagelægger den 7-8 minutters sejltur, så er Aarø blot beboet af 150 sjæle. Nu er en del beskæftiget inden for turisme og landbrug, men i gamle dage fandtes både tysk og dansk skole, mejeri, slagter, købmand, bager, smed og kro på øen. Det betyder dog ikke, at tiden er gået i stå. Virkelysten trives

30

stadig. I 2014 startede en lille vingård op, og 3 år senere kunne man her præsentere de første rød-, hvid- og rosévine fra Aarø Vingård. Det er muligt for gæster at smage et glas af de gode druer, og så kan man bese vinmarkerne og opleve, hvordan dansk vin bliver til.

LYSTBÅDEHAVNEN

Aarø Lystbådehavn er lille. Der er plads til ca. 80 lystbåde, men faciliteterne er i orden, hvilket også det blå flag, der vejrer på havnen, vidner om. Færgen, der sejler frem og tilbage til fastlandet, lægger til ved havnen, så der er noget at følge med i, når skibet lukker sin last af fastboende og gæster ud.

Havnen er udgangspunktet for den lille og interessante opdagelsesrejse, der venter. Og her ved forsamlingshuset får vi det første strejf af øens historie – nemlig den mindesten, som er rejst i anledning af, at et amerikansk bombefly i 1944, blev skudt ned af et tysk jagerfly syd

Aarø Kirke blev indviet i julen 1906 og fik navnet "Julekirken". Aarø fyr kaster lys ud over Lillebælt. Bulladen er et stykke kulturarv, der oprindeligt har stået i Halk sydøst for Haderslev. Vandreturen rundt om øen foregår til dels på den stenede kyst.

for Aarø. Kun to besætningsmedlemmer overlevede.

Den ene blev samlet op i sundet at det tyske krigsskib "Ruth". Den anden nåede at springe ud i faldskærm og landede på en mark på sydøst siden af Aarø.

ET BESØG VÆRD

Midt i Aarø by ligger Brummers Gaard og Bulladen. To karakteristiske bygninger. Den østlige længe i Brummers Gaard er indrettet med Brummers Café. Brummers Gaard udlejer også cykler, havkajakker, fiskenet til børn og trækvogne til ø-turen. I cafeen sælges også ø-produkter og spændende sønderjyske specialiteter.

Gården har fået navn efter den sidste ejer Knud Brummer, der var en dygtig amatørarkæolog. På sine vandringer øen rundt fandt han i tidens løb en mængde sten med spor fra øboernes virke i oldtiden. En stor del af denne stensamling kan nu ses på gården.

Bulladen er et stykke kulturarv, der oprindeligt har stået i Halk, som ligger sydøst for Haderslev. Men som nu er blevet flyttet til Aarø. Bulladen stammer fra 1600tallet, men typen kendes 1.000 år tilbage. En gang var den type bygninger almindelige i Danmark. I dag findes de kun spredt i den østlige del af Sønderjylland.

Bulladen på Aarø er en af de få bevarede bullader, og

den, der står på Aarø, benyttes stadig til forskellige begivenheder.

DIGERNE PÅ ØEN

Øens første dige, "Æ Højvej", blev bygget midt på øen i 1868. Det værnede kun gårdmændenes marker. Husmændenes jorder, der lå udenfor, var ubeskyttede. Efter den store stormflod i 1872 blev diget forhøjet. Under Første Verdenskrig, mens Aarø hørte til Tyskland, var en del russiske krigsfanger indkvarteret på øen. De byggede diget mod syd fra vejen mellem havnen og byen. De byggede også det yderste dige på det nordlige Aarø. Derfor kaldes diget stadig for Russerdiget. Diget mod nord fra vejen mellem havnen og byen blev bygget i 1930’erne af arbejdsløse fra Haderslev.

KIG IND I JULEKIRKEN

Aarø Kirke er en teglstenskirke. Mod vest bærer kirken en lille tagrytter med klokke. Kirken blev indviet i julen 1906 og fik navnet "Julekirken". Før den blev bygget, foregik alle kirkelige handlinger i skolen, mens de døde blev begravet på kirkegården ved Øsby Kirke på fastlandet. I forbindelse med kirkens restaurering i 1970 blev alterbordet og foden til døbefonten fremstillet af et morbærtræ, som havde vokset på øen. 

31

FÅ ET GRATIS UDSEJLINGSSKILT TIL JERES HAVN 200 SejlSikkert-skilte hænger allerede i de danske havne - Men vi ligger stadigvæk inde med nogle stykker. Så hvis I kunne tænke jer et udsejlingsskilt til jeres havn, så skynd jer at bestille det.

Skiltet er trykt på vejrbestandigt metal og monteres ved udsejlingen af havnen som en venlig påmindelse om at huske at bruge vesten.

Bestil skiltet hos SejlSikkert på mail til info@soesport.dk.

TURBØJERNE SKAL BRUGES – IKKE MISBRUGES SOM SEJLERE SKAL VI UDVISE GODT SØMANDSKAB, OG DET GÆLDER OGSÅ, NÅR VI BRUGER TURBØJERNE. TEKST Leif Nielsen | FOTO Søren Dyrskjøt

S

ommeren i år har budt på rigtig mange gode dage på vandet. Vejret har igen været med os og indbudt til at suge indtryk og naturoplevelser til sig. F.eks. ved de godt 300 turbøjer, som Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion har udlagt. Desværre har vi også oplevet et par episoder omkring Turbøjerne, som vi fra Danske Tursejlere godt kunne have været foruden.

I den mere harmløse – men dog irriterende ende af skalaen – er vi blevet bekendt med et ophold ved en turbøje på op mod 3 uger i træk. Det kan så få være. Men problemet her er, at det var et vrag af et skib, der var blevet efterladt tøjret til bøjen. Ikke nok med, at det er et uskønt syn, som ikke ligefrem lokker andre sejler til.

Det udgør også en risiko for søsikkerheden. Og så er der hele problematikken om at få vraget bortskaffet sikkerhedsmæssigt og økonomisk forsvarligt. Det er bare ikke i orden at efterlade sin udtjente båd på den måde.

TVINGES VÆK

> DANSKE TURSEJLERES TURBØJER Sådan er reglerne for brugen af Danske Tursejleres Turbøjer Danske Tursejlere har lagt ca. 150 turbøjer ud ved nøje udvalgte steder rundt omkring i landet. Bøjerne kan frit benyttes af alle fritidssejlere – også udenlandske.

Dansk Sejlunions turbøjer kan også benyttes af Danske Tursejleres medlemmer.

Ophold ved bøjerne Når du opholder dig ved én af Danske Tursejleres tur­ bøjer, beder vi dig være opmærksom på følgende ting: • Smid ikke affald i vandet, opbevar det i stedet forsvarligt om bord, indtil du kommer i land og har mulighed for at benytte affaldsspande. Saml ligeledes andet affald, du støder på, op.

• Respekter dyrelivet i området. Undgå at komme for tæt på og nyd i stedet dyrene på afstand.

• Respekter andre sejlere. Hold en god tone ved turbøjerne og hjælp hinanden.

Dernæst en mere alvorlig episode, som udspillede sig ved Thurøbund. Her blev en hollandsk båd, der havde lagt til ved Turbøjen forulempet af en dansk sejlbåd, der gjorde krav på Turbøjen under henvisning til, at det kun er medlemmer af Danske Tursejlere, der – i følge danskerne, må anvende bøjerne. Efterfølgende tvinger de hollænderne til at overlade bøjen til dem.

I Danske Tursejlere er vi meget oprørte over denne episode. Vores Turbøjer – der er let genkendeligt gule med ”DT”-bogstaver på – er tilgængelige for alle – også udenlandske sejlere, hvilket også står på vores hjemmeside og i anden information om Turbøjerne og deres placering i vandende omkring Danmark. Dansk Sejlunions røde bøjer må kun benyttes af DS- og DT-medlemmer.

Danske Tursejlere skal ikke agere politi i forhold til brugen af Turbøjerne. Og vi tager på det skarpeste afstand fra, at sejlere begår selvtægt og tvinger eller truer andre sejlere væk fra bøjerne. Alle har ret til at få denne ekstra naturoplevelse med på deres sejltur. Sådan er reglerne.

Vi appellerer i stedet til, at alle sejlerne læser og følger reglerne for anvendelsen af vores Turbøjer og respekterer, at havet er til for os alle. Godt sømandskab handler om at tage hensyn – også ved Turbøjerne. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019 | TURBØJERNE SKAL BRUGES – IKKE MISBRUGES

33

Sejl og k alecher Cruising Racingsejl Bompresenninger Sprayhoods

Kalecher Hynder

Bøjler, beslag Reparationer vask

Hesselly 8, Industri N 2 · DK-6000 Kolding · Tlf. +45 76321200 Fax. +45 76321201 · info@schultz-kalecher.dk · www.schultz-kalecher.dk

Nyd klimaet ombord, året rundt Med en Webasto bådvarmer får du den perfekte komfort året rundt. Nyd det rolige forår, den varme sommer, det kølige efterår og den kolde vinter ombord, med Webasto får du det fulde udbytte af din båd, året rundt. www.webasto.dk

SOMMERTOGTERNE TIL SVERIGE:

SLUSER, SØER OG STORE SMIL TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Inga Dröscher, Henry Bork og Christian Larsen cher) tog mod syd og Øland for derefter at gå syd om Sverige tilbage til Danmark. En rute en del af 60-dagesdeltagerne også valgte, da de jo en gang havde været gennem søer kanaler og sluser. Undervejs sendte deltagerne billeder af deres rejseoplevelser til redaktionen.

Her er nogle af højdepunkterne fra begge ture. 

60 DAGE

35 DAGE

D

enne sommer sendte Danske Tursejlere to togter afsted til Sverige. Begge ture gik gennem Trollhättan- og Götakanalen, hvor den længste tur på 60 dage (førerhunde: Torben og Eva Larsen) drog mod Stockholm, mens 35-dagesturen (førerhunde: Inga og Per Drös-

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019 | SLUSER, SØER OG STORE SMIL

35

Arcona 435 En unik oplevelse

Bådpressen skrev: Den nye Arcona 435 er, hvad man kan kalde moderne klassisk og ligger inden for den skandinaviske bådebygger tradition. Det betyder et relativt lavt fribord og ruftagsoverbygning, et højt smalt sejlplan og sejlegenskaber, der lever op til alle forventninger.

Skovgaard-Mortensen

Hundige Havn • 2670 Greve • Tlf. 4369 0060 www.skovgaard-mortensen.dk

DE LYSENDE TVILLINGER VED AARØSUND Fra Aarøsund Havn er der udsyn til de to tvillingefyr, der leder skibene trygt gennem sundet.

DE TO NÆSTEN IDENTISKE FYRTÅRNE I AARØSUND HAR GUIDET SKIBE GENNEM DET SMALLE SUND I MERE END 300 ÅR. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen, Haderslev Kommune, Hangaard Fotografi/Kåre Hangaard

M

ed en afstand mellem sig, der er mindre en 2 km, står de to fyrtårne på hver side af Aarøsund og blinker til hinanden. De ligner hinanden som tvillinger. Ikke enæggede; for fyret på fastlandet er helt hvidt og 3 meter lavere end sin tvilling på øen, der til gengæld er iklædt et rødt ”mavebælte”.

Det første fyr i Aarøsund blev bygget i 1777. Det kongelige postvæsen beslutter i 1640 at Aarøsund-Assens færgen skal være en del af den vigtige postrute mellem København og Hamborg. Derfor opfører det danske postvæsen i 1777 fyret, og yder således en stor indsats for søsikkerheden på den vigtige postrute. Kilder beskriver fyret som et fast fyr monteret i et gult hus med skifertag.

Efter krigen i 1864, hvor Danmark måtte afstå Sønderjylland til Tyskland, overtog de tyske myndigheder fyret. Det nuværende fyr blev bygget i 1905, mens Sønderjylland var under Tysk overherredømme.

Fyret er lavet af firmaet Julius Pintsch fra Berlin.

I 1920 overtog Fyrvæsenet dette fyr som ligger på havnen i Aarøsund.

Der ligger et fyr på Aarø som er magen til fyret i Aarøsund. Disse to fyr hjælper sejladsen i det smalle stræde Aarø sund.

hvilket vil sige, at fyret viser lys, der regelmæssigt afbrydes af en kort mørkeperiode.

Udover Aarø og Aarøsund fyr er Ballebro, Gammel Pøl, Kegnæs, Lågemade, Nordborg, Rinkenæs, Skodsbøl, Taksensand og Tranerodde fyr opført i perioden 1864-1920, hvor Sønderjylland var under tysk herredømme. 

STOREBROR PÅ AARØ

Aarø fyr er et 13 m. højt jerntårn, der også er fremstillet firmaet Julius Pintsch i Berlin. Det var ved den danske overtagelse i 1920 forsynet med spritbrænder. I 1921 blev det forandret til acetonegasfyr og til fyrkarakter med formørkelser,

37

West Diesel har lanceret ny webshop Spar op til 25% på udvalgte varer • Alt i reservedele til Nanni Diesel og Craftsman • Service kits & plejemidler til motorer • Tilbud på kvalitets bovpropeller fra Craftsman • Kvalitetsudstyr og reservedele til bovpropeller

Se hele vores udvalg på https://westdiesel.dk/webshop

Altid gode priser på Nanni Diesel motorer

Nanni N4.65 59 HK 99.100,-

Nanni N4.115 115 HK 144.500,-

Nanni T4.270 265 HK 219.500,-

Priser er angivet i DKK og er inkl. moms.

Læs mere og se flere modeller på www.westdiesel.dk

Komplet bovpropel pakke af høj kvalitet Størrelse

Normalpris

Kampagnepris

35 kgf ø110mm

DKK 13.150,-

DKK 9.995,-

55 kgf ø150mm

DKK 14.995,-

DKK 10.998,-

80 kgf ø185mm

DKK 15.995,-

DKK 11.998,-

95 kgf ø185mm

DKK 23.400,-

DKK 16.150,-

125 kgf ø250mm

DKK 27.800,-

DKK 24.495,-

*Priser er angivet i DKK og er inkl. moms, ekskl. levering og installation.

Et syn, der hyppigt møder sejlerne i Alssund, er Bitten Clausen, der gør turen mellem Jylland og Als på blot 10 minutter.

FÆRGEN BITTEN FORBINDER JYLLAND OG ALS TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

D

er har været færgefart mellem hovedlandet og Als i over 350 år. I dag er det den moderne færge Bitten Clausen, der danner forbindelsen over det knapt 2 km smalle stræde mellem Ballebro i Jylland og Hardeshøj på Nordals. Hver dag tager Bitten Clausen turen over Als fjord to gange i timen fra tidlig morgen til sen aften, og giver sine passagerer en velfortjent pause på ca. 10 minutter.

Det lyder ikke af meget i en travl hverdag, men er vejret gunstigt og heldet ligeså, så kan man på den korte tur nyde en dejlig natur og måske få øje på nogle af de mange marsvin, som trives fint i farvandet ved Nordals.

Sejlere, der vælger ruten gennem Alssund og Als Bugt, vil uvægerligt møde Bitten Clausen. Fra lang afstand kan det være svært at afgøre, om hun gør turen mod øst el-

ler vest. For færgen er ens i begge ender. Færgeentusiaster vil mene, at der er en vis lighed med Fur-færgerne Sleipner Fur og Mjølner Fur. Og der er da også en form for familieskab, for Bitten Clausen er en videreudvikling af disse færger.

HISTORISK OVERFART

Bitten Clausen er udrustet med to uafhængige maskinrum, der kan fremdrive færgen hver sin vej. Kapaciteten er 147 passagerer og op til 30 personbiler samt lastbiler på op til 55 ton. Færgens længde overalt er 55 meter, bredden 14 meter og den maksimale dybgang er 2,35 meter.

På et kort over området fra 1683, kan man se en overfartsrute indtegnet, men man mener, at der har været livlig trafik over dette sted langt længere tilbage. I 1720'erne havde færgemanden 3 både, der skulle dække trafikbehovet. De to

store både fragtede vogne og heste over, og en lille båd tog sig af passagerer. Færgemandens geschäft var et fremskridt i tiden, for inden da havde man roet passagererne over Als Fjord. Det var en tur på 15 minutter i godt vejr. Men var vejret ikke imødekommende, så kunne det tage over en time. Var blæsten strid, så blev der ikke sejlet.

CLAUSEN FAMILIEN

Bitten Clausen er ejet af Hardeshøj-Ballebro Færgefart og opkaldt efter Mads Clausens enke Bitten Clausen. Mads Clausen grundlagde industrigiganten Danfoss, og både hans og Danfoss har haft en kolossal stor betydning for udviklingen i området. Også på færgedriften har Clausenfamilien sat sit tydelige spor. I januar 1963 overtog Danfoss således færgelejerne med tilhørende bolværker og broklapper i både Hardeshøj og Ballebro. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019 | FÆRGEN BITTEN FORBINDER JYLLAND OG ALS

39

> STEM PÅ ÅRETS HAVN 2019

STE M OG VIN D

> FOTOKONKURRENCE 2019

Har du haft en dejlig oplevelse i havnen i løbet

Er det dig, der tager årets bedste sejlerfoto?

af året? Er der en havn, du særligt vil fremhæve

Nu har du muligheden for at være med i den spændende

for sin beliggenhed, service, miljø, stemning, børne­

konkurrence, hvor vi kårer det bedste billede af din

venlighed eller andet positivt? Så vær med i Danske

sejleroplevelse i 2019. Er du hurtig på aftrækkeren og

Tursejleres konkurrence om at kåre Årets Havn 2019.

rammer plet, så deltager du samtidig i konkurrencen om dejlige præmier, som er sponsoreret af Palby Marine.

Sådan gør du På dette link https://survey.mediva.dk/havn kan du

Tag derfor kameraet med på årets sejlture og tag nogle

afgive din stemme. Du deltager samtidig i konkurrencen

dejlige billeder og send dem til Tursejleren.

om dejlige præmier, som er sponsoreret af Palby Marine.

Send op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på billedet SKAL være på mindst1 MB. Husk at skrive kort om, hvad

Sidste frist for at afgive din stemme er den 1. oktober

der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget.

2019.

Billederne bliver vurderet ud fra, om de er sejlerrelevant, afspejler livet ombord eller i havnen, udstråler en glæde ved at sejle.

Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente?

Send dine fotos allerede nu og bliv ved hen over året.

Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2020.

Vigtigt: Du skal sende dine skud til sd@dansketursejlere.dk eller pr. post til Danske Tursejlere, Skovdalsvej 3, 8963 Auning, påført navn, adresse og tlf. nr.

D SEN G O IND VIND

FINE PRÆM IER

Yacht Trade Denmark

Kommissionssalg og import af lystbåde Yacht Trade Denmark er ejet og drevet af Henrik Pedersen, som har 30 års erfaring med lystbåde. Der ligger en solid teknisk viden bag Yacht Trade Denmark samt 40 års sejlererfaring i både sejl- og motorbåde. Stor erfaring med import, besigtigelser, transport og prøvesejlads er din sikkerhed, når du køber eller sælger din båd igennem os – vi arbejder seriøst og professionelt hele vejen gennem en handel. Yacht Trade Denmark’s styrke er vores viden, erfaring og ikke mindst Henrik Pedersens store passion for både.

Vi finder din nye båd eller sælger din brugte overalt i Europa. Vi sørger for det hele: besigtigelse, salgsopstilling, annoncering, formidling af din båd eller søgning via vores europæiske kontakter i 8 lande, prøvesejlads, dokumenter, transport. Opgaven bliver ikke sluppet, før alt er i orden og båden er afleveret eller fremkommet på aftalte sted.

Vi søger brugte sejl- og motorbåde til kommisionssalg til et stærkt købermarked i Danmark, Sverige og Tyskland, men udbyder selvfølgelig alle både blandt vore 8 samarbejdspartnere i hele Europa.

Kontakt Henrik Pedersen, hvis du ønsker en bådsnak om køb eller salg af både i ind- eller udland. Vores priser er rimelige. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde.

Her får du en ”bådmand” med viden, erfaring og passion

www.yachttradedenmark.com

Tlf. Nr.: 2758 5499 · e-mail: info@yachttradedenmark.com

40

STEM PÅ ÅRETS HAVN 2019 | FOTOKONKURRENCE 2019 | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019

2YM15 42.995,Spar 13.755,-

3YM20 47.995,Spar 16.380,-

3YM30 53.995,Spar 19.755,-

Tilbuddet gælder fra d. 30/8-30/11-2019, eller så længe lager haves.

OBS! Begrænset antal motorer. Priserne er inkl. moms

WWW.YANMAR.DK

> SØKRAMMARKEDET

> MEDLEMSSERVICE

> SÆLGES

> NYE KLUBBER I FARVANDET

Motorsejler til salg:

Bagenkop Bådelaug

Båden er bygget på Fåborg 32 fods glasfiberskrog og med mahognitræ overbygning. Godt ringdæk og cockpit. Den er i velholdt stand overalt. Søsat f.g. 1998. L.o.a. 10,80 m bredde 3,50 m dybgang 1,50 m. Deplacement 10 ton. 80 hk. Volvo motor. Sejlareal 67 m 2.

Kontakt:

Kontaktperson

Dan s ke Tu r s e jl e r e s ig o t il d e mm er en nye k lu b har m b e r, e ld der vo re t s ig u n d s sta e nder r .

ve l k

Inga Dröscher

Telefon

50926381

E-mail

inga.droscher@gmail.com

Gråsten Sejlklub Steen Rasmussen

Telefon

25712606

Kontaktperson

Jan Petersen

Telefon E-mail

21274690 formand@graasten-sejlklub.dk

Bønnerup Strand Bådelaug Kontaktperson

Per Ditlev Lunn

Telefon

40586700

E-mail

perlunn@gmail.com

Sejlklubben Fiskerklyngen Kontaktperson

Kristian Kilgast Jensen

Telefon E-mail

20220533 fiskerklyngen.aalborg@gmail.com

> FAKTA OM SØKRAMMARKED Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.dansketursejlere.dk.

Pris: kr. 200,– for maks 40 ord eksklusiv dine kontaktoplysninger.

Større annoncer aftales individuelt.

Annoncerne på www.dansketursejlere.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder.

SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

SKAL VI OGSÅ SÆLGE DIN BÅD Ring på telefon 40 20 70 34 (svarer altid)

SOLGT ELLER GRATIS www.nordfyn-marine.dk

42

SØKRAMMARKEDET | MEDLEMSSERVICE | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2019

L I T S U S KUR ?

R E T N I V

Å BOOK OG P .DK E C A F Å P E FØLG MED URSEJLER T E K S N A WWW.D

VIL DU BETALE EKSTRA FOR FIREHJULSTRÆK? VENT ET ØJEBLIK ...

Til forskel fra vores konkurrenter er alle vores biler bygget til firehjulstræk, og du får det med som standard*. Det giver sikkerhed, fremkommelighed og en køreoplevelse ud over det sædvanlige. Med højeste karakter i Euro NCAP og med det markedsledende EyeSight-førerassistentsystem om bord får du svært ved at finde en mere sikker bil. Uanset hvilket eventyr du skal ud på.

Subaru Outback fra 503.880 kr Brændstofforbrug ved blandet kørsel 11,6 km/l WLTP / CO2 193 g/km WLTP. Vi tager forbehold for trykfejl.

Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er inkl. leveringsomkostninger. *Vores sportsvogn Subaru BRZ har dog baghjulstræk.

subaru.dk

Sensationspris

7.499,-

Normalpris 13.399,-

sensationspriser på garmin vindpakker

GNX Wireless Sail Pack 52 GNX Wind, GNX 20, gWind Wireless 2 og DST 800 (dybde, hastighed & temperatur) Varenr.: 010-01616-20

Sensationspris

Sensationspris

Normalpris 11.699,-

Normalpris 11.699,-

7.499,-

7.499,-

GNX Wireless Sail Pack 43

GNX Wired Sail Pack 43

GNX Wind, GNX 20, gWind Wireless 2, GST 43 (hastighed & temperatur), GDT 43 (dybde & temperatur) og NMEA 2000-adaptere Varenr.: 010-01616-30

GNX Wind, GNX 20, gWind, GND 10, GST 43 (hastighed & temperatur), GDT 43 (dybde & temperatur) og NMEA 2000-adaptere Varenr.: 010-01248-60

Sensationspris

Sensationspris

Normalpris 13.399,-

Normalpris 12.599,-

7.499,-

7.499,-

GNX Wired Sail Pack 52

GMI Wired Start Pack 52

GNX Wind, GNX 20, gWind, GND 10 og DST800 (dybde, hastighed & temperatur) Varenr.: 010-01248-50

GMI 20, gWind, GND 10 og DST800 (dybde, hastighed & temperatur) Varenr.: 010-01248-10

Sælges af førende marineforhandlere Tilbuddet gælder så længe lager haves.

Priser er angivet i DKK udsalgspriser inkl. moms.

Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i priser og specifikationer.