01.2019 - Tursejleren

TURSEJLEREN #01 | 2019

STATSAFGIFTEN TIL DEBAT > 44

BESØG OS PÅ BOATSHOW 2019 > 25

SEJLERKOLLEKTIVET SPREDER SEJLERGLÆDE > 48

> LÆS OGSÅ EGHOLM: ØEN I MIDTEN | SÆT DIN MAST OG RIG RIGTIGT OP | SOMMERTOGT MED DANSKE TURSEJLERE

SKIPPEREN HAR ORDET

Tursejlersagen har medvind

V

i gik ud af 2018 med en god nyhed til sejler­ ne. Og vi går ind i 2019 med endnu en. Stats­ afgiften på kaskoforsikringer til lystbåde blev sidste år reduceret, og nu lyder der nye toner fra en af de skarpe modstandere mod denne afgiftslettelse. Det stod klart, da Danske Tur­ sejlere mødte Socialdemokratiets Jesper Petersen til en snak om den urimelig statsafgift. Måske kan der findes en mere retfærdig måde at sikre Staten et skat­ teprovenu, hvor også de dyreste både bidrager, og som også vil gavne beskæftigelsen i de maritime erhverv, mente Jesper Petersen. Danske Tursejlere fortsætter dialogen og kampen.

Vi har atter vores populære sommertogter på programmet.

Følg med på vores hjemmeside og på Facebook.

Er du bare almindelig interesseret i at få inspiration til den nye sæson så tag på årets store bådmesse i Frede­ ricia, hvor du også kan møde Danske Tursejlere. Her kan du få en tursejlersnak om alt det, der rører sig i vandet og i landet. Og ønsker du en forsikringssnak, så klarer vi også det.

I den nye sæson kan du glæde dig til flere tilbud fra Danske Tursejlere. Turbøjerne bliver igen lagt ud, og der kommer et par nye i Øresund og Ho Bugt. Så er vores mål opnået til glæde og fornøjelse for vores med­ lemmer. Og vi har atter vores populære sommertogter på programmet. Følg med på vores hjemmeside og på Facebook, hvor vi offentliggør de mange muligheder for at se eller gense spændende steder med andre tur­ sejlere. 

Henning Jensen FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Nu nærmer vi os tiden, hvor mange er på udkig efter en ny – eller en brugt båd. En del førstegangskøbere er ude og afsøge markedet efter gode tilbud. Nogle køber med hjertet andre med fornuften. Vil du have et par tips til det gode køb, så har vi samlet nogle tommelfin­ gerregler til dig i dette nummer.

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Erhverv, Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 Fredag kl. 10.00-13.00.

Tlf. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Henning Visholm Jensen Nysøgård 113, 4230 Skælskør Tlf: 20 16 27 30 henning@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

Indhold

04 06 08 10 12 13 14 16 18 21 22 25 26 30 32 34 35 40 42 44 46 48 50 52 54 56 57 58 58

Æbelø – naturens egen ø Kort om kort og kortplotteren Romsø: Hvidtjørn, vildt og hvaler Afgiftsfinte i tysk søgelys Væk med de gamle skibsvrag Sommertogt med Danske Tursejlere

> 25

Årets sejlerfoto 2018 er fundet Hvad skal båden hedde?

Sæt nyt navn på din båd Generalforsamling 2019 Han tændte en drøm i mange sejlere Besøg os på BOATSHOW 2019 Når du skal købe Din første båd Egholm: Øen i midten Danske sejlere anbefaler Danske Tursejlere Lystsejlerne bruger flere penge i havnen

> 48

Du danske land: Fra savannen til regnskoven Foreningen bag Årets Havn 2018 Rundt om Egense Lystbådehavn Dialog fremmer forståelsen Kampen om statsafgiften Sejlerkollektivet spreder sejlerglæde Trådløs og bekymringsløs Sæt din mast og rig rigtigt op Mere end blot en klimasag Højere diger på Sprogø

> 52

Vindere af Årets havn og Årets Foto 2018 Havforum ser dagens lys Medlemsservice

I DETTE NUMMER: Lystsejlerne bruger flere penge i havnen > 34

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

ANNONCESALG

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Jannerup a/s

TRYK

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 02/19 – Maj 2019

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

FORSIDEN

Middelfart Marina.

Foto: Colourbox Besøg os på: dansketursejlere.dk

ÆBELØ – NATURENS EGEN Ø

EN KORT GÅTUR MOD NORD FRA FYNS NORDKYST LIGGER ØEN, DER FÅR LOV TIL AT PASSE SIG SELV.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Se billederne

Der er ca. 1 meters forskel på høj- og lavvande, så det er klogt at tjekke tidevandstabellen.

FOTO: Rikke Lindhøj

D

et er faktisk ikke så ofte, man har lejlighed til at gå til en ø. Men sådan for­ holder det sig med Æbelø, som ligger ved Bogense godt 4 km ude i Storebælt.

I sommerens løb kan man opleve en hel kortege af mennesker, der med udgangspunkt i parkeringspladsen ved Lindøhoved, har et stift blik ret­ tet mod tidevandstabellen og land­ gangsstedet ved Æbelø Holm ca. 1,5 km længere fremme. Fra holmen skal vandet igen forceres – denne gang over stenbund.

Det er en lidt sjov oplevelse at sæt­ te kursen ud over vand for dernæst efter 4 km og 1 lille times vandring

04

at få landfæste på denne dejlige na­ turgrund, som Æbelø i virkelighe­ den er.

FREDNING OG NATURPLEJE

Æbelø er blevet givet tilbage til naturen. Aage V. Jensens Fonde erhvervede i 1995 øen, som nu er fredet, hvorfor dyr, blomster og træer kan passe sig selv og leve det vilde liv på egne betingelser. Før fredningen blev mere end 20.000 fasaner sat ud til jagt. Og de man­ ge dådyr, snesevis af mufloner og et pænt stort antal krondyr tog for sig af de unge træer. Det er stærkt begrænset nu. Fjernelsen af mange kilometer vildthegn gør, at dyrene bevæger sig frit rundt på den 275

ÆBELØ – NATURENS EGEN Ø | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

ha store ø, og derfor er naturen enestående på Æbelø. Træerne ved skrænterne er ofre for jordskred og lander på stranden, hvor de mættes af saltvand og udsættes for vind og vejr. Træerne indtager fantastiske skulpturelle former, og er med til at gøre den 7 km lange vandretur rundt om øen til en lille kunst­ vandring. Her ved Storebælts kyst kan madpakken nydes med bølge­ skvulp som baggrundsmusik. Æbelø dukkede op af Kattegat, da havet trak sig tilbage for små 10.000 år siden. Øen er under kon­ stant forvandling i det bølgerne gnaver sten og grus og ler væk fra nordsiden og aflejrer det i læ på

Muflonerne er et dejligt syn på Æbelø, hvor også kysternes træskulpturer er en attraktion.

FOTO: Ole Thrane

mod strøm og bølger, eroderes de og revenes mangfoldige liv af hav­ dyr og planter forgår.

gen på Æbeløholm er strandenge og overdrev. Det giver plads til fug­ lekolonier.

Fortiden har ellers været hård ved den lille dråbeformede ø. I 1930 opførtes en udskibningsbro, hvis rester stadig kan ses. Herfra fragte­ des store mængder sten og ral væk fra øen. Monberg og Thorsens inge­ niørfirma købte retten til at hente sten og ral i forbindelse med Lille­ bæltsbroen opførelse i 1930´erne.

Æbelø har også egen havn, som blev benyttet frem til 1960´erne, og der ligger en del lystsejlere for anker ud for havnen. I midten af 1940´erne boede omkring 50 men­ nesker på havnen var forbindelsen til omverdenen. Øens fyr er opført i bornholmsk granit i 1883 og tårner sig 18 meter op i luften.

Det er nemt at komme omkring på Æbelø, og det er muligt – og tilladt – at færdes ad en markeret skov­ rute rundt om øen i dagtimerne og på stranden døgnet rundt. Dog må man ikke tage ophold nær ved Æbeløgård, hvor en familie bor og administrerer øen fra. Det samme gælder for fyret på nordvestspidsen.

Stenene kunne hentes på lavt vand ved den nordfynske kyst, og i dag er disse stenrev kraftigt reduceret eller helt forsvundet. Og uden de store sten til at beskytte kysterne

SKOV OG SLETTER

Turen tilbage til fastlandet afpasses efter tidevandstabellen. Der er ca. 1 meters forskel på høj- og lavvande, så det er en rigtig god ide at vende næsen hjemefter i god tid. 

øens sydside. På den måde er Brå­ det og Æbelø Holm blevet skabt.

BARSK FORTID

Over halvdelen af Æbelø er skov, men mod nord ligger åbne sletter, og der er flere ubevoksede steder mellem skov og kyst. Bevoksnin­

FOTO: Poul Ivan Rasmussen

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | ÆBELØ – NATURENS EGEN Ø

05

KORT OM KORT

OG KORTPLOTTEREN TEKST Per Kreuz | FOTO Per Kreuz og Frank Flemming Pedersen

H

vad er op og ned, når man taler om søkort til sin kortplotter? Vi giver dig her et overblik over de vigtigste funktioner som for eksempel Auto­ routing, Satellitoverlay og detal­ jeringsgrad, så du kan følge med i snakken på havnen eller overveje, om du skal opgradere dit nuværen­ de kort.

06

SØKORTET – DET VIGTIGSTE REDSKAB I BÅDEN

På mange måder er søkortet et af de vigtigste redskaber til navige­ ring, da det giver dig adgang til in­ formationer om vanddybder, bøjer, trafiksepareringer og andet, der giver en sikker og betryggende sej­

lads. Via GPS-en har du en konstant oplysning om, hvor du befinder dig, eller hvor langt du er fra dit mål og meget, meget mere.

Søkort-fabrikanterne bestræber sig hele tiden på at skabe flere og flere funktioner indenfor de elektroni­

ske søkort. Den selvsamme ivrig­ hed ses hos kortplotter-producen­ terne, hvilket gør, at kortplotternes processorer også er i stand til at håndtere mere. Derfor er der i dag endnu flere muligheder, når du in­ vesterer i nyt udstyr.

TABLET/IPAD ELLER KORTPLOTTER

Hvilket elektronisk hjælpemiddel skal man vælge, når man skal na­ vigere og sejle? Der er i dag to gode muligheder for en GPS-baseret skærm. Man kan bruge en tablet/ iPad eller en decideret kortplotter.

Kortplotteren er den enhed, man skal vælge, hvis man har behov for integration med andre ting på bå­ den som for eksempel radar, auto­ pilot, ekkolod eller AIS. En rigtig kortplotter er mere robust, tåler det hårde miljø bedre og har des­ uden ofte en ekkolodsfunktion ind­ bygget.

En tablet/iPad er også en fin løs­ ning, da man har en god størrelse skærm at se kortet på. Hvis man så ovenikøbet har en tablet i forvejen, skal der kun installeres en kortapp, og så har man også en god mu­ lighed for at planlægge ture eller at se på søkort, når man er hjemme i stuen.

DOCK-TO-DOCK AUTO-ROUTING

De nyeste kortplottere på markedet kan sammen med søkortets funkti­ oner lave din sejladsplanlægning, hvilket sker på baggrund af data om vanddybde, bådens dybgang og højde. Når dataene er lagt ind på kortplotteren, angiver man blot et waypoint, hvor turen går hen, og der planlægges en rute med hen­ syntagen til disse data.

OVERLAY TIL SØKORTET

Man kan ikke tale om søkort uden at nævne de forskellige mulighe­ der, der er for at lave et ”ekstra lag” ovenpå søkortet på sin kortplotter – et såkaldt overlay. Overlayet kan

vises som satellitbilleder/foto af for eksempel havne, hvilket giver et fremragende overblik over hele havnen og kan anvendes til for eksempel at se bygninger, der kan give passende læ i forhold til den aktuelle vindretning. Eller give et fingerpeg om havnenes placering i forhold til transportveje, indkøbs­ muligheder og meget andet.

En anden form for overlay er ra­ dar-overlay, der også vises ovenpå søkortet og giver oplysninger om alt, hvad der opfanges på radaren samtidigt med, at man kan se, hvor man sejler på sit søkort. Sammen med AIS er dette vældig gode sik­ kerhedsfunktioner ved lav sigtbar­ hed.

Det elektroniske søkort er et vigtigt redskab i langt de fleste både

De nyeste søkortplottere kan i kombination med et søkort selv planlægge din rute med hensyntagen til de aktuelle vanddybder.

SØKORTENES NØJAGTIGHED

De senere år er der kommet sø­ kort baseret på egne logninger af vanddybden. Man kan sige, at ens ekkolodslog gemmes og uploades, hvorefter de kan anvendes som et almindeligt søkort. Data er derfor så præcise, som de næsten kan blive.

En anden type er de søkort/kort­ plottere, der kan tegne et realtids­ billede af dybdeforholdene og så samtidigt opdatere sit søkort med de nyeste data. Visse af disse tjene­ ster er abonnementspligtige, men samtidigt er der mulighed for hele tiden at have søkort, der er fuldt opdaterede. De tjenester, der er på markedet nu, er for eksempel QuickDraw, Insight Genesis, C-Map og Navionics SonarChart Live.

Storebæltsbroen. Her ses forskellen på et ikke så detaljeret kort og på et kort, der bygger på faktiske målinger. På standardkortet er der 1-2 meter vand, men på det detaljerede kort, der er lavet på basis af egne logninger, vises der i det grønne område, at der er 9 meter dybt.

Med et satellitoverlay kan du få detaljerede oplysninger om for eksempel den havn du skal anløbe.

PRISNIVEAU

Jo større område dit kort skal dæk­ ke, jo dyrere er det. Skal du for eksempel på jordomsejling, koster en pakke med søkort ca. 11-12.000 kroner, og har du et behov for kun at dække Danmark og de nærlig­ gende farvande, så koster dette kun ca. 1.500 kroner. 

Forskellige vigtige oplysninger kan vises på dit søkort. Ofte er det oplysninger der har stor betydning for sikkerheden. Her vises et større antal både, der udsender AIS-signal og derved bliver synlige på kortet, men signaler fra for eksempel din radar kan også vises.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | KORT OM KORT OG KORTPLOTTEREN

07

Danske Tursejlers Turbøjer ligger ideelt for en udflugt til Romsø.

ROMSØ:

HVIDTJØRN, VILDT OG HVALER DER ER MASSER AF LIV PÅ DEN ELLERS MENNESKEØDE Ø I STOREBÆLT, HVOR HUNDREDVIS AF TJØRN HVERT FORÅR KLÆDER ØEN I HVIDT TIL GLÆDE FOR VILDTET OG DE MANGE GÆSTER.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen, Visitkerteminde, Colourbox.

D

a Romsø Fyr i 1973 blev automatiseret var det samtidig også ved at være en­ degyldigt slut med fastbo­ ere på øen. De sidste fast­ boende mennesker forlod Romsø i 1990´erne, og siden har dyrelivet på den smukke ø kun haft mennesker på besøg. Men dem kommer der også en del af hen over sæsonen.

De få huse, der er tilbage på Rom­ sø, anvendes kun til fritidsformål.

Men de vidner om, at der har været bedrevet landbrug og fiskeri som også har dannet eksistensgrundlag for både skole, kro og købmand.

Men også disse aktiviteter er i dag indstillet. Landbruget er nedlagt, og naturen passer nu stort set sig selv på den 1 km² store ø ca. 10 km nordøst for Kerteminde.

08

Netop naturen, skønheden og den dyrebare stilhed får mange sejlere til at gæste Romsø. Ofte ankrer de op ved kysten eller lægger sig ved en af de Turbøjer, som Danske Tur­ sejlere har udlagt i området.

og en forfriskning og så bare suge indtryk til sig.

SPÆNDENDE FORMER

Og vildt det er der på Romsø. Ikke mindre end 180 dådyr fouragerer på øen.

Karakteristisk for Romsø er de mange hvidtjørn, der i foråret står hvide og flotte og sender en blom­ sterduft ud over arealerne. Mange steder har hvidtjørnen en time­ glasfacon, der skyldes dådyrenes afgnavning. Vinden har også været med til at skabe mange spænden­ de former på træerne, der står ved skrænterne. Det ser vildt ud.

Gummibåden fragter så mandskab og eventuelt frokostkurven sikkert i land, og så er der lagt op til en god vandretur øen rundt. De 4 km tager ikke mere end en times tid, men det kan betale sig at gøre op­ hold undervejs, nyde madpakken

Og vildt det er der på Romsø. Ikke mindre end 180 dådyr fouragerer på øen, og er således med til at ska­ be og holde den unikke natur ved­ lige. Dyrene stammer tilbage fra 1200-tallet, og de trives godt, da de ikke har naturlige fjender på øen.

Hvert år bortskydes et antal dyr, så

HVIDTJØRN, VILDT OG HVALER | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

Hvidtjørn og dåvildt er Romsøs natursignatur. Men der er mange smukke udsigter at betages af også som f.eks. ved det gamle fyr.

der hele tiden er balance i bestan­ den.

STORT UDSYN

På Romsøs nordside ligger den gamle jagtpavillon, der er opført i bindingsværk. På en god dag med klart vejr er der en fantastisk ud­ sigt herfra. Asnæs, Røsnæs, Samsø, Fynshoved. Alt står tydeligt.

Mod sydvest finder vi engområdet ”Maden”, der er hjemsted for utalli­ ge fuglearter. Både storm- og hætte­ måge danner kolonier, der kan be­ tragtes på afstand. I fuglereservatet er der adgang forbudt fra 1. april til 15. juli, så de mange ynglende fugle kan få ro til at passe det, de nu skal.

Romsø er en grøn ø med mange løvtræer, der også giver plads og

rum for et meget varieret fugleliv.

I Romsø Dyrehave lever stor flag­ spætte, tårnfalk og skovhornugle.

Men også en række mere almin­ delige skovfugle som sangdrossel, bogfinke, musvit og blåmejse slår deres triller her.

Romsø er en grøn ø med mange løvtræer og et meget varieret fugleliv.

MARSVIN I SIGTE

Denne lille idyl er værd at værne om, og derfor skal man overholde de få men enkle og rimelige regler for besøget på Romsø. Lad vær med at tænde bål. Tag dit affald med

hjem igen. Gå kun på veje og stier.

Og tag så hensyn til fuglelivet og respekter adgangsrestriktionerne.

Englænderne var ikke så hensyns­ fulde, da de invaderede øen un­ der Englandskrigen i 1807-1809.

De huggede store mængder træer ned og brændte flere huse og går­ de af. Da de blev fordrevet, kunne krigsskaderne opgøres. Alle huse var nedbrændte, skoven reduceret med næsten 900 træer, og alle hegn og gærder var ødelagt.

Har du tur i den på din vej til eller fra Romsø, så kan du måske spot­ te et eller flere marsvin. Disse små hvaler trives i dette farvand. Ver­ dens største koncentration af hva­ ler findes i denne del af Storebælt.

I dette område lever op mod 5.000 marsvin. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | HVIDTJØRN, VILDT OG HVALER

09

E T N I F S T

F I G AF K S I TY S Y L E SØG

DEUTSCHER MOTORYACHTVERBAND UNDERSØGER LOVLIGHEDEN AF DE BÅDELICENSER, SOM LIGGER TIL GRUND FOR MANGLENDE BETALING AF KASKOAFGIFT TIL DEN DANSKE STAT, SKRIVER FLENSBORG AVIS.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

M

ens danske skattemyn­ digheder har været passive i forhold til bådejere, der har for­ sikret deres lystbåd i udlandet, så er den ty­ ske organisation Deutscher Moto­ ryachtverband (DMYV) anderledes oppe på tæerne. Netop nu undersø­ ger de lovligheden af de bådelicen­ ser – Internationale Bootscheine – som foreningen har tildelt Flens­ borgvirksomheden Club Maritim 09 GmbH. Og mens undersøgelsen står på, vil DMYV ikke tildele Club Maritim 09 flere bådlicenser. Det bekræfter DMYV over for Flens­ borg Avis. Avisen skiver også, at de lokale myndigheder har sat fokus på Club Maritim 09, idet firmaet angiveligt ikke er godkendt til at formidle bådforsikring.

ket baner vejen for en forsikring i et tysk forsikringsselskab – i dette tilfælde Württembergische Ver­ sicherung. Club Maritim 09 mar­ kedsfører åbent modellen som en måde at slippe for at betale statsaf­ gift af lystbådeforsikringen til Skat i Danmark.

REGISTRERET I TYSKLAND

Det bliver således til adskillige mil­ lioner årligt, der går uden om den danske statskasse.

Club Maritim 09 har i årevis tilbudt medlemskaber til danske bådejere, hvor Club Maritim 09 overtager tre procent af den danske båds værdi.

De resterende 97 procent beholder den danske bådejer. Derved kan Club Maritim 09 gå til bådorganisa­ tioner som DMYV og registrere bå­ den i det tyske skibsregister, hvil­

10

KOSTER MILLIONER

Ifølge journalist ved Flensburg Avis, Thomas Schumann, har avi­ sens kilder vurderet, at der er mel­ lem 500 og 1.000 danske fritidsbå­ de forsikret gennem Club Maritim 09, og alle disse både er primært både i den dyre ende; dvs. med en forsikringssum over 1,5 - 2 mio. kr.

Det er derfor vanskeligt at finde både med en værdi over 2 mio. kr., som har tegnet en kaskoforsikring i et dansk forsikringsselskab.

Club Maritim 09s ejer, Gerhard Kri­ stensen, vil ikke kommentere de pågående undersøgelser, og heller ikke om hans kunders både befin­ der sig i Danmark eller i Tyskland, meddeler Flensborg Avis.

AFGIFTSFINTE I TYSK SØGELYS | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

AFGIFTEN SKAL BETALES

– Danske Tursejlere forespurgte tilbage i 2013 det danske skattevæ­ sen om lovligheden af det ”set up”, som Club Maritim 09 benytter sig af. Skattevæsenet har skriftligt ud­ talt, at man ikke kan anfægte den anvendte model. Men at det efter det danske skattevæsen opfattelse ikke fritager ejeren af fartøjet for at betale statsafgift til Danmark, hvis der er tegnet en kaskoforsikring for fartøjet, siger Leif Nielsen, der er forretningsfører i Danske Tursej­ lere.

Leif Nielsen er meget tilfreds med, at de tyske myndigheder samt DMYV har startet en undersøgelse af den afgiftsfinte, som markeds­ føres og anvendes af Club Maritim 09.

Danske Tursejlere fraråder i øvrigt sine medlemmer at tegne medlem­ skab og forsikring gennem Club Maritim 09, idet en eventuel uenig­ hed ved en skadessituation skal be­ handles via det tyske retssystem og ikke ved en dansk domstol, og det kan blive meget dyrt, slutter Leif Nielsen. 

HAR DU BEHOV FOR TRYGHED?

JOIN THE CLUB

MØD OS PÅ

BOAT SHOW 2019 HAL A 1302

INREACH® MINI1 MARINEPAKKE TOVEJS-

INTERAKTIV GPS-BASERET

BESKEDER SOS

100 % GLOBALT

FORBIND MED QUATIX® 5 OG

LOKATIONSSPORING IRIDIUM® NETVÆRK KOMPATIBLE KORTPLOTTERE

1 Kræver satellitabonnement.

BEMÆRK: Nogle jurisdiktioner regulerer eller forbyder brug af satellitkommunikationsenheder.

Det er brugerens ansvar at kende og overholde alle gældende love i de jurisdiktioner, hvor han har til hensigt at bruge enheden. © 2019 Garmin Ltd. samt datterselskaber.

SKRUEBESLAG OG

STRØMKABEL

Miljø- og Fødevarestyrelsen har afsat 2,8 mio. kr. til at få fjernet de grimme vrag ved vores kyster.

VÆK MED DE GAMLE SKIBSVRAG

MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET HAR AFSAT 2,8 MIO. KR. TIL FJERNELSE AF SKÆMMENDE SKIBSVRAG VED DE DANSKE KYSTER. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Søren Dyrskjøt

S

elv om de gamle skibsvrag, der ligger ved vores kyster, ikke udgør nogen fare for sejladsen eller for miljø­ et, så er de ikke ligefrem attraktioner, der trækker folk til fra nær og fjern. Tværti­ mod skæmmer de naturen og vores smukke kystlinjer. Nu skal en pose penge fra Miljø- og Fødevaresty­ relsen gøre et indhug i de grimme vrag. Puljen på 2,8 mio. kr. er afsat, så landets kommuner kan søge om tilskud, der dækker udgifter til vragfjernelsen fra bjærgning til op­ hugning.

TIL KOMMUNERNE

Betingelsen for at få tilskud er, at man ikke kender ejeren af skibet, eller at ejeren ikke har råd til at få

12

vraget fjernet. De vrag, der nu kan fjernes, er alle harmløse i den for­ stand, at de ikke udgør en trussel mod havmiljøet, fiskeriet eller sej­ ladssikkerhed. Som lovgivningen ser ud i dag, kan kommunerne ikke kræve at vragejerne fjerner skibe­ ne. Og i en del tilfælde ved man faktisk slet ikke hvem, der ejer de mindre skibe, der ligger og tager sig triste ud i naturen.

beroede fra frivillige indberetnin­ gerne fra kommuner, havne og fra Danmarks Naturfredningsforening.

TAL FRA 2010

Hvor langt pengene rækker, er svært at afgøre og afhænger blandt andet af, om der er kommet flere eller færre vrag til siden 2010. Og af den faktiske udgift til fjernelse og ophugning af de enkelte vrag.

En udgift, der kan variere fra nogle tusind kr. til mange hundrede tu­ sinde kr. 

Hvor mange vrag, der ligger ved de danske kyster, er svært at få et ek­ sakt tal på. Den seneste oversigt er udarbejdet i 2010, hvor mindst 30 skibsvrag – hovedsageligt fiskefar­ tøjer og lystbåde, var kategoriseret som ”skæmmende”. Dette tal kun­ ne dengang ikke verificeres, da de

VÆK MED DE GAMLE SKIBSVRAG | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

Det er Kystdirektoratet, der skal vurdere kommunernes ansøgnin­ ger, og her kigger man blandt an­ det på, hvor vraget ligger, vragets størrelse, og hvor mange menne­ sker, der vil få glæde af, at vraget bliver fjernet.

ÆLT 19 RE GT 20 EJLE REB ERTOSKE TURS D STO M M E SO D DAN ME UR V NET

BØR

SOMMERTOGT

MED DANSKE TURSEJLERE Tag med Danske Tursejlere på Sommertogt og oplev sej­ lerfællesskabet på en helt ny måde. Uanset hvilken båd­ type eller tempo, du foretrækker, er der plads til dig og din familie på turen, som til sommer går til 4 udvalgte destinationer.

REN

OM TU

SOMM MED DAERTOGT 2019 STOCK NSKE TURSEJ HOLM LERE VIA GÖ TA

SOMMER

Korsør. nde til Kertemi e. dage fra rtemind I alt 10 juli i Ke Korsør. s den 3. r.

Vi møde Omø. Skælskø Korsør. i Nyborg. g den 12. juli ldes. ho nin be Afslut dringer for Ret til æn

Turen TOGT 2019 TIL STOCKHOLM starte fra til r GENNEM Trollh på Læsø og GÖT turen ätt går ige an, gennemgår videre AKANALEN krydse til Gö nnem Vän teborg s Göta-k til Motala første del ern til Sjø . Hertor af Gö , hvorfra analen takana p, hvor til Me len m gen den sidste smukk . Vättern nemfør e del es.

6 sluser Ca. 60 af til går Vän tur der er da 2o muligh en til Stockhern og 58 sluser Ca. 10 dage fra Læ ge i alt ed for olms til bus/bå skæ Me dage i sø til Me Turen dtur til rgård, hvo m.

Sto ige Stockh rfra med Kan nnem Gö 30 dage ckholms sk m. olm. ta-kana al bol så det til hjemt ærgård samled aget, hvo len tilrett Af og r både, elæ re vi e uren jse bådant gges i del vil der om samråd al er 8. es i 2 hol turen es d me Turens kring 10 jun .

Tilm fra Læ tur i kan 20 dag alen for eldes der d 4 både, sø og Tur/re til Me , hvorfo tur Gö længde ca. i 2019. m/Steg egå dagen flere r det 74 taeft sbo vig 5 SM ka er. rg tigt, at På tur Til en alle føl er der afsat (9-12 nalen Sv.kr . anløbe til Stockh ges ad. ca. m) .

10 Re 20 s: Nävek olm .356,t til æn 18 Herfra varn, s skærgård dringer priser.

Landso vil føl trum, er der bus forbeho rt, gen og og ldes.

Det næ det forven bådtrafik Utö og Säl de havne sjøbad til rmere tes en. progra , at vi bliv Stockholm s er m uda Hjemt rbejde her i nog cenuren s senere le dage. går gen det væ . re med gra muligt at nem Götak ana se tis me len havnep Her kan re af retur. kan ladser nævne Åmål , søerne alen på Her vil s Vas og egen hån par hav Sunnanå. tena og Läc Vättern Un ne, hvo ksö Slo og Vänern d, t. En r vi kandervejs for tur til . mødes søger vi at fin PRAKTIS til hyg de et K geligt • Antal samvæ r.

• Tur deltagend en er e båd udgifte gratis, me e max.1 r til hav n deltag 6 (2x8) • Du nep kan alle ern rede nu enge og slu e afholder (ikke bin sel seafgif tlf. 702 dende) til forhåndst ter m.v v ilm 1 424 Dansk .

• Der e Tur elde dig til planlæ 2. sej tur lere sek gge en for næ retari rmere s ”skipperm at info om øde turen. ” primo ma MERE j 2019 AT VID Du er også vel E? Du kan komme løbend n til at e læse me re ringe til sek om somme retari atet for rtogterne yderlig på vores hje ere inf ormatio mmeside n på tlf. www.dans keturs 702142 ejlere.d 42. k.

KANALE

N

OM T

UREN

Turen har Herfra

SOMM MED DAERTOGT 2019 ÖLAND NSKE TURSEJ LER VIA GÖTAK

ANALE

Turene er gratis, men deltagerne afholder selv udgifter til havnepenge og sluseafgifter m.v. Du kan allerede nu forhåndstilmelde dig til turen (ikke bindende) til Dan­ ske Tursejlere sekretariat tlf. 7021 4242. Her kan du også få mere at vide om Sommertogterne.

19 RE GT 20 EJLE ERTO TURS SOMDMDANSKE ME

FYN

E

DT

RUN

REN

OM TU

minde til Kerte Nyborg dage fra 7. juli i Nyborg.

I alt 14 s. s den Vi møde . Fåborg. Assen se. en Svenborg Bogense. Od nde. rt. rtemi Middelfa n 21. juli i Ke ldes. g de beho Afslutnin ændringer for til t Re

Fyn. om e ndt or al ru e de st n imde ød vi sk RU ne, når vi kan me under SvendFYN sser mod le de GT - ger åb hvor ERTO e lig i øst, skal pa sætter med al t SOMMighedernNyborg ælt, der Vi fort Sydfyn, et hurtigmui , o. eb re Mul arter borg der er ltsbro.

Stor æltsbr pulæ Vi st tere på Storeb det po n til Få , hvor llebæ ggert re Li coas rende ger på går tu delfa gamle den hy nde id de pone , der lig Herfra til M den v mod spæn . på re n se ha borg ne øer. , vide alking ge de Oden åbne ns skøn i Asse idgew i det r at tafjord til ve stop d for Br r vi udr derefte lange ople de jle skal otorbå lighe fter se nse, fo . 13 km vi hvor e og m Dere by Boge den ca de, åd i emin sejlb lige ur ind rt Ke . Både sejlt af i al ttes festiv slu ær n Ture s Kirseb . n. else dere deltage Ni en selv kan Jørg . 12. lder jning I alt ca ne og : max e afho forple . 35 da TISK d: Yvon både gern dstof, ter. ge fra 6 dage n PRAK rerhunltagendemen delta bræn emen ture Læsø fra Læ ge, ng is, , og e.

• Fø tal de til Trelle sø til grat vnepen sse arra 34 smionern ok.

• An ren er borg. til ha r og vi .

14 da Götakanale 14 ogattrakt Facebo k.

• Tu gifter ne re.d lem ge ejle ud traktio 14 da er mel d tid til re.dk og 15 dage ge på Götak ns første turs r havn. og at n vare gerne r er go rsejle nske Der se fra Mem til analen. in de re w.da ketu jles ma ww 4242.

• Tu jlstræknlagt, så dans oldes.

Trellebo ide w. n mes . 7021 rg.

• Se tilrette på ww forbeh ture t på Afrejse x. 35 Nm pr tlf er med hjem g til ger ia res ion på ca. 7. jul sejldag drin lg de di kretar at på vo se . mel • Fø t til æn i 2019. erne e inform dstil ejleres gt ån Ret til • Re to Turs forh liger mer ændring G som r yder LDIN rede nu Danske er forbe t fo e om TILMEkan alle de) til mer ariate holdes. en læse sekret Du bind 42. nde til (ikke 21 42 løbe ringe 70 kan at tlf. ? Du en til VIDE omm E AT velk ER så M er og Du

N

NDT

en

 Stockholm via Götakanalen – 60 dage.  Öland via Götakanalen – 35 dage.  Børnetur ved Storebælt – 10 dage.  Fyn Rundt – 14 dage.

. tegn er nes ørne r man es nå DE rneb EHØJ og bø med i, der fanges, spi- t: m de I BØRN enes være skal TOGT år i børnse på og orebælt skal svømandt an bl r st tur eget at ren i St e. De Oplev e . ø. en Denner så m ie. På tu i havn grillen Om og ng på skør Der jlerfer hygges tter på ni æl rid Sk på se ber og s livre Pony eum i ve de. us in krab og la r sm is rtem ks Bu ne få ses i Ke . ar voks uligBælt Danm i Korsør rn og le m d& t og de bø de loka Fjor aland ratorie så bå og Ninj ftslabo res, været g. m in al gø Frilu t sk nyde sa afslapn nd . at n ru v og nsen Ture ig tid til de sjo g Je r nnin elle rigel r for bå og He 12. børn hede . ein , at ne St : max ltage selv TISK de: Lo både at de lder jning, PRAK rerhunltagende lse for le afho rne f, forp • Fø tal de betinge med. ltage dsto r • An t er en n sejle en de bræn enter. , m • De rnebør atis, enge ngem på .dk. bø n er gr ok. vnep e arra lere ed rsej re til haog viss . Følg m Facebo ketu • Tu gifter og ner dans dage re.dk ud des. . ww. le aktio r 10 n e w 4242 attr n vare tursej rbehol esid 21 ture ke re r fo g til ariat på emm tlf. 70 • Tu w.dans dringe s hj på et de di ww vore ation mel s sekr til æn til på t re rm ds fo ejle ån erne • Re togt ere in forh ke Turs lig nu mer NG som r yder ELDI rede Dans TILMkan alle de) til t fo e om en mer ariate Du bind 42. læse sekret nde (ikke 21 42 til løbe ringe 70 tlf. kan at ? Du en til VIDE omm E AT velk MER også er Du

MER

SOM

Gøtakanale

n – Den Turen svensk starte Herfra r på Læ e Skærgår d – Ølan sø, hvo til Sjö sejles gennem rfra der d torp, Tro sejles hvor Götak llhättan til Gø kan analen teb Fra Sjö starte al over Vän org. i adskilltorp over Vät r. ern ige tern til hav bl.a. Saa b-muse ne og se på Mem vil vi gør de ma et. nge sev e ophold Fra Gö ærdigh teborg første eder 6 befi til Mem er er der nder sig i Tro der i alt 64 flere slusni sluser llh ätt nger , hvo an kan efter Fra Me hinand al. Nogle raf de m går ste en fx ke sve turen i Berg. der nsk rudden e skærgå videre gen nem rd. He den utr Kalma , Västervik , Osc r vil vi bes r, Kristia øge hav olig smukYstad nobel, arshamn, og Tre lleborg Karlskron Borgholm nene Fy. på a, Ha nö, Sim Øland, risham n, PRAKTIS K • Antal • Tur deltagend en er e båd udgifte gratis, me e max 10 r til n del • Tur en gen havnepeng tagerne afhold nem (bådlæ er sel Trollh e, brænds ngde tof og v ättan • Tur 9-1 for 2m– kanal en gen 2018 koster plejning nem (bådlæ pri Götak kr. 1.0 ngd analen ser) • Ink 00 ludere e 9-12 m – 2018 koster kr. t i afg bad/toi priser 6.904 iften ) i Gö • Flere let, vask, el, van takanalen • Ret oplysning d, sep er hav er til æn dringe på www.g tiktanktømn nepenge, otakan r forbeh al.se ing oldes TILMELD ING Du kan alle red (ikke e nu bin tlf. 702 dende) til forhåndst ilm 1 424 Dansk 2. e Tur elde dig til sejler MERE es sek turen AT VID retari Du er at på også vel E? Du kan komme løbend n til at e læse me re ringe til sek om somme retari atet for rtogterne yderlig på vores hje ere inf ormatio mmeside n på tlf. www.dans keturs 702142 ejlere.d 42. k.

OM T

UREN

BØR NYDES MED OMTANKE

HENT BESKRIVELSERNE AF SOMMERTOGTERNE PÅ VORES HJEMMESIDE: WWW.DANSKETURSEJLERE.DK

Ualmindelig smagfuld - ualmindelig dansk INVITER DR. NIELSEN’S BITTER MED TIL BORDS Dansk kvalitet og en unik blanding af 8 forskellige urter har i årtier gjort Dr. Nielsen’s Bitter til en kærkommen gæst på alverdens borde - både ude og hjemme.

DRNIELSENSBITTER

13

2.

Thomas Esmark

ÅRETS

FOTO

2018

1.

Johan Kjartansson

ÅRETS SEJLERFOTO 2018

3.

Lotte Harreskov

ER FUNDET

ENDNU EN GANG HAR ENTUSIASTISKE FOTOGRAFER INDSENDT DERES BEDSTE ØJEBLIKKE FRA DEN DANSKE SOMMER PÅ VANDET. TEKST Frank Flemming Pedersen

V

inderen er fundet i et felt af dygtige fotografer, der har foreviget den forgange sæsons dejlige stunder til søs og i havnen. Det har sendt det kyndige dom­ merpanel på en svær opgave med at finde de tre billeder, der i finalen skulle dyste om topplaceringerne. I alt er der indsendt 114 fotos af 34 entusiastiske medlemmer. Men det lykkes til sidst at blive enige om en­ delige placering af de tre kandidater.

Dommerne har haft følgende krite­ rier at gå ud fra ved bedømmelsen: billedet skal være sejlerrelevant, af­ spejle livet ombord eller i havnen, udstråle en glæde ved at sejle. De tre vinderbilleder lever til fulde op

14

til kriterierne, og i det lille, men kompetente felt af amatørfotogra­ fer blev det Johan Kjartansson fra Sønderborg, der løb med præmien på en miniklapcykel sponseret af Palby Marine. På de næste pladser kom Lotte Harreskov og Thomas Esmark.

Danske Tursejlere siger tillykke til vinderen og tak til alle jer, der har sendt jeres bidrag til os.

JOHAN KJARTANSSON SKRIVER OM SIT BILLEDE:

Se, jeg kan sejle! Er dette begyndel­ sen til et rigt sejlerliv? Den unge mand på billedet deltager med sine forældre i en af Sønderborg Sejl- og Motorbådsklubevent. Dommerpa­

ÅRETS SEJLERFOTO 2018 ER FUNDET | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

nelet begrunder valget af vinderbil­ ledet således: ”Billedet er taget i det rette øjeblik, hvor den unge sejler er fuldt kon­ centreret om opgaven. Han holder balancen og mestrer den svære padleteknik. Sikkerheden er også på plads og i orden. Man aner, at der er en kommende tursejler i den gule solokajak”. 

> FOTOKONKURRENCE 2019 Vi er klar til endnu en fotokonkurrence. Og endnu engang er der en fin præmier i form af en cykel sponseret af Palby Marine. Læs mere om, hvordan du deltager på www.dansketursejlere.dk

Fynbo Marine a ∕s Båd og motor center

Vi er autoriseret eneforhandler af Bayliner og Quicksilver på Fyn

Udover det er vi Mercury/Mercruiser partner og servicecenter.

Vi forhandler også Joda joller, Linder alu-joller, Valiant rib gummibåde, Brenderup bådtrailer, Garmin elektronik, samt alt i marineudstyr.

Mød os på stand nr. A1108 Hvor vi udstiller vores produkter Vi er yderst dedikeret til det vi har med at gøre, og brænder for det 24/7.

Vi sætter en stor ære i, at gøre vores kunder trygge og tilfredse, så timerne på vandet bliver en sand fryd.

Hermed et lille udpluk af det vi udstiller.

ns Vi har ”måske” Fy pbevaring, do bå lle ne billigste professio hal. i isoleret fugtfri

N 160,- s PRIS KU r. m² + mom p

Porthusvej 119 • 5700 Svendborg • www.fynbomarine.dk • post@fynbomarine.dk • Tlf.: 62 20 70 70

TØ

RI A M

FF E MAR

E

SØRØ

THA

V

ALL S R E

Y

N JO R D

HVAD SKAL BÅDEN HEDDE? FANTASIEN OG KREATIVITETEN BLOMSTRER BLANDT LYSTBÅDEEJERNE, NÅR DET KOMMER TIL AT FINDE PÅ NAVNE TIL DET FLYDENDE FAMILIEMEDLEM. MEN IKKE ALT FINURLIGT ER FORNUFTIGT ELLER LOVLIGT, NÅR DÅBEN LØBER AF STABLEN.

TEKST Søren Dyrskjø | FOTO Søren Dyrskjøt, Colourbox

K

ært barn har mange navne, og det har lystbåde også.

Men selvom der efterhån­ den er stor frihed til at vælge navn efter smag og behag, så er der altså nogle regler for, hvad barn og båd må hed­ de. I mange havne er der i havne­ vedtægterne anført, at der på både med liggeplads i havnen, skal være forsynet med navn og hjemhavn.

Men med hensyn til lovgivning for navn på et lystfartøj, så er der ikke nogen for skibe i danske farvande.

Skal man en tur til udlandet, så bør man nok forhøre sig hos de lokale myndigheder, for love og regler kan være anderledes end herhjemme.

NO GO

Det ligger dog helt fast, at det ikke er alle navne, man må benytte. Der kan være navne, der er beskyttet af copyright, som f.eks. Chanel nr.

5, Gucci, Tuborg, mm. Og giver du båden et uanstændigt, stødende el­ ler erotisklignende navn, så er det ikke sikkert, at Lyngby radio vil give dig et VHF og MMSI-nummer.

16

I øvrigt er det en ældgammel skik, at man benytter pigenavne – fx konens fornavn. Et af de mest be­ nyttede pigenavne er Martha, som nok mere er en hyldest til den gamle film, for så mange bådejere kan næppe have en pige med det filmiske navn kær. Også sammen­ satte navne af mand og hustrus for­ navne. Det er altså meget frit slag i dag.

LÆSEVENLIGT FREM FOR ALT

Men al den navneleg er en smule forgæves, hvis ikke man kan læse navnet på båden. Derfor anbefales det at benytte en læselig skrift og bogstavshøjde, så også redningsfar­ tøjer og andre myndigheder let kan identificere båden.

En god regel er, at navnet ikke skal være for langt, helst i et ord og let læseligt. En anden vigtig regel er, at man benytter mørke bogstaver på lys baggrund, og lyse på mørk baggrund. Undgå at benytte skri­ veskrift eller gotiske bogstaver, det er meget vanskeligt at læse på

HVAD SKAL BÅDEN HEDDE? | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

afstand, og især i udlandet kan det give problemer.

Ud over navn på båden skal der også anføres, hvilket havn båden kommer fra. Dette navn kan skri­ ves med lidt mindre bogstaver. Lad være med af forkort hjemhavnens navn: AS, KBH, NB, TS. At have tydeligt navn og hjemhavn på sin båd vanskeliggør tyveri af båden og letter redningsfartøjers identifikation ved en evt. rednings­ situation. 

> FAKTA  Vælg

det rette navn, du skal se på

det hver dag  Brug

en skrift, der er let læselig

 Vælg

enstavelsesord til navnet

 Mørk

skrift på lys baggrund

 Lys  Ved

skrift på mørk baggrund sejlads i udlandet, spørg

landet om reglerne.  Husk,

du skal se på det hver dag.

OPGRADER DIN BÅD

2YM15 39.995,Normalpris 56.750,-

3YM30 49.995,Normalpris 73.750,-

Kom forbi Fredericia Boat Show d. 22/2-3/3 2019, og oplev de to motorer på stand A-1228, samt et stort udvalg af Yanmars motorsortiment. Tilbuddet gælder fra d. 15/2-30/4-2019, eller så længe lager haves.

OBS! Begrænset antal motorer. Priserne er inkl. moms

WWW.YANMAR.DK

SÆT NYT NAVN PÅ DIN BÅD TRÆNGER DIN BÅD TIL AT FÅ SKIFTET NAVNET, ELLER HAR DU KØBT EN NY, SÅ GØR-DET-SELV MED DENNE ANVISNING. TEKST OG FOTO Søren Dyrskjøt

D

u har valgt et egnet navn til din båd. Du har været hos skiltemageren og fået navnet skå­ ret ud i folie, som er beklædt på begge sider med beskyttelsespapir – et lag til at bære bog­ staverne og et andet lag til at beskytte bogsta­ verne. Det er en god ide at vælge en lun og tør dag til arbejdet på båden. Så hæfter navnet perfekt.

RENS FOR SNAVS

Rens det valgte sted på fribord for polish og snavs. Det­ te gøres fx med acetone eller rensebenzin.

FJERN EVENTUELT GAMMELT NAVN

Hvis du skal have fjernet et gammelt navn, gøres det nemmest ved at varme navnet op med en hårtørrer el­ ler varmepistol, hvorefter det let kan trækkes af.

PLACERING

Nu gælder det så om at vælge den rette placering til navnet. Du kan vælge at nøjes med et på agterspejlet, men sætter du et på hver side, så er det altid synligt.

1.

Her er de vigtigste materialer til brug for montering af det nye navn.

18

2.

For at få det bedste resultat af placeringen, kan du sæt­ te navnet på med tape. Gå nogle meter væk og betragt det.

MONTERING

Nu skal du gnide navnet fast. Du starter med at rive en smal strimmel papir af foroven på bagsiden af folien, hvorefter du kan klæbe navnet fast på det valgte sted.

Så skal det bagerste lag beskyttelseslag trækkes forsig­ tigt af samtidig med, at du med en plastspartel gnider bogstaverne fast.

Derefter skal øverste dækpapir trækkes forsigtigt af.

Hvis et bogstav vil blive på beskyttelseslaget, gælder det om med spartlen at få det gnedet fast. Er der luft­ blærer i bogstaverne, kan du med en spids nål prikke et lille hul og presse luften ud, eller forsøge at træk­ ke luftblæren ud til siden. Nu er navnet monteret og kan sidde i rigtig mange år uden at falde af og uden at blegne. Giv det en gang polervoks straks efter monte­ ringen. 

Så skal der renses godt af med ace­ tone og efterfølgende med sprit.

Dette er vigtigt for, at navnet kan hæfte.

SÆT NYT NAVN PÅ DIN BÅD | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

3.

Navnet placeres nu efter pasmær­ kerne efter, at den øverste kant af dækfilm på bagsiden er fjernet.

4.

Nu kan den øvrige dækfilm fjernes forsigtigt for ikke at beskadige de blotlagte bogstaver.

5.

Nu skal der gnubbes med den røde ”spartel” for at få bogstaverne til at hæfte. Evt. luftbobler bag bogsta­ verne kan punkteres med en nål

6.

Færdigt arbejde. Sørg for at alle bogstaver hæfter godt. De kan evt. trykkes fast med bagsiden af en negl. Bemærk, der er benyttet en skrift, som har en god størrelse og er let at læse – også på afstand.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | SÆT NYT NAVN PÅ DIN BÅD

19

22.- 24. FEB. & 28. FEB. - 3. MAR. 2019

HELE DANMARKS INDENDØRS BÅDUDSTILLING • Flere end 225 udstillere • Motorbåde, sejlbåde, vandsport, småbådsfiskeri udstyr og tilbehør - og meget mere.

• Masser af aktivitet i bassinet • Spændende sceneprogram • Vind fede præmier • To forlængede weekender med alt til bådfolket

SPA KØ R TID & B BI LLET PENG E ON L G INE ENT RA T RÉ

FOR

&

IS

BØ

Ma ga (væ sinet BÅD rdi 75 kr.)

WWW.BOATSHOW.DK MESSE C • VESTRE RINGVEJ 101 • DK-7000 FREDERICIA • MESSEC@MESSEC.DK

RN

GENERALFORSAMLING 2019 DANSKE TURSEJLERE INDKALDER TIL GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 13. APRIL 2019 KL. 11.00.

GENERALFORSAMLINGEN AFHOLDES I LOKALERNE SILKEBORG MOTORBÅD KLUB, RESTAURANT INDELUKKET, ÅHAVE ALLE 9C, 8600 SILKEBORG. Efter generalforsamlingen er Danske Tursejlere vært ved en let frokost.

DAGSORDEN IFØLGE VEDTÆGTERNE:

1. Valg af dirigent 2. Valg af to stemmetællere 3. Opgørelse af det antal stemmer der er tilstede ved generalforsamlingen 4. Bestyrelsens beretning 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til god­ kendelse 6. Fremlæggelse af det kommende års budget 7. Fastlæggelse af kontingent 8. Behandling af indkomne forslag 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer 10. Valg af 1. og 2. Suppleant 11. Valg af 2 kritiske revisorer samt 1 suppleant 12. Godkendelse af ekstern revision 13. Eventuelt Bestyrelsen henleder opmærksomheden på vedtægter­ nes § 10 stk. 4, hvorefter forslag, der ønskes behandlet

på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen afholdes – i det­ te tilfælde den 2. marts 2019.

Endvidere henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 11, hvoraf det fremgår, at indstilling til valg af bestyrelsesmedlemmer skal være motiveret og indsendt til DT’s sekretariat senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse – i dette tilfælde senest den 2. marts 2019.

Sluttelig henleder bestyrelsen på vedtægternes § 10 stk. 7, hvoraf det fremgår, at tilmelding til generalfor­ samlingen skal ske til sekretariatet senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse – dvs. senest onsdag den 3. april 2018.

Sekretariatets adresse er Danske Tursejlere, Vester­ havnen 5, 5800 Nyborg – telefon 7021 4242 eller mail info@dansketursejlere.dk  Vel mødt til generalforsamling, Danske Tursejlere

Mød os til Boat Show i Fredericia d. 22.-24. feb og 28. feb.- 3. marts.

Kig forbi hvis du vil høre mere eller har brug for at hente nogle havfaldsposer og -sække.

Ser du nogen smide havfald

– så stik dem en Færdes du på eller ved havet, så bliv havmiljøvogter for Forsvaret. Vi gider ikke havfald i dansk farvand.

Meld dig ind på facebook eller havmiljøvogter.dk og få en spændende velkomstpakke – det er ganske gratis!

Havmiljøvogterkampagnen gennemføres af Søværnskommandoen. Her har National Maritime Operation Center (NMOC) ansvaret for blandt andet farvandsovervågning, søredning, sikkerhed og havmiljø.

HAN TÆNDTE

EN DRØM

I MANGE SEJLERE TROELS KLØVEDAL ER DØD, MEN HAN LEVER DOG I KRAFT AF ALLE DE DRØMME, HAN HAR SKABT I SEJLERE I HELE DANMARK. FOTO Privatfoto

D

anmarks mest kendte søfarer i moderne tid døde den 23. december 2018 i en alder af 75 år. Troels Kløvedal nåede i sin levetid at sej­ le kloden rundt flere gange. Han udforskede varme sydlige og de kolde nordlige farvande med sin berømte tomaster "Nordkaperen".

800-900 forskellige mennesker har i årenes løb være på togt med "Nordkaperen", siden Kløvedal sammen med nogle venner købte skibet i 1967, netop for at se ver­ den med egne øjne.

Men endnu flere har været med på hans togter. Gen­ nem utallige bøger, TV-udsendelser og foredrag har han inviteret os alle med på de eventyr, han opsøgte.

Og de kulturer han besøgte. Han har gavmildt delt sine beretninger og betragtninger med os. Han har vist os, at man kan sætte kurs mod fjerne og ukendte kyster – som skipper på skibet, og som skipper i sit eget liv.

Troels Kløvedals interesse og passion for den maritime verden gjaldt ikke kun, hvad der skete på de store oce­ aner. Hans TV-serie om den danske flådes historie gen­ nem 500 år viste med al tydelighed at livet til søs under de hjemlige himmelstrøg, for ham også rummede sto­ re værdier. Og den viste os andre, at vi som danskere har en kultur og en række traditioner, som bygger på vores tilknytning til havet.

Mange, mange sejlere i Danmark er blevet inspireret til et liv til søs ved at lytte til, læse eller se Troels Kløvedals eventyrlige sejladser.

Mange sejlere har fulgt Troels Kløvedal. Og mange har også identificeret sig med sømandens frie liv, og ideen om at bruge livet til at drømme – og til at udleve sine drømme. At lade vind og vejr være bestemmende for den næste destination, kender alle sejlere. Men at blive ført fra sted til sted, fra oplevelse til oplevelse, fri og utvunget, er noget, de fleste sejlere kun tør drømme om. Men Troels Kløvedal lærte sejlerne at drømme, og han viste dem, at drømme kan man selv realisere.

Kan danske fritidssejlere så bruge alle billederne af azurblå laguner, store hvide sandstrande med palmer i baggrunden og masser af tropiske dyr som inspiration?

Svaret er naturligvis ja! Vi skal blot konvertere bille­ derne til vores indre danske farvande, hvor blå bugter og vige, spændende småøer og flotte enge og skove di­ rekte ned til de flotte kyststrækninger, er ligeværdige oplevelser.

Mange, mange sejlere i Danmark er blevet inspireret til et liv til søs, ved at lytte til, læse eller se Troels Klø­ vedals eventyrlige sejladser. Mange har set livet med båden, vennerne, familien som en livsstil, hvor man selv sætter kursen. Og hvor man for hvert togt vender tilbage lidt klogere på verden og sig selv. Troels Kløve­ dal lærte sejlerne at sejle drømmene ud.  Leif Nielsen, forretningsfører, Danske Tursejlere

22

HAN TÆNDTE EN DRØM I MANGE SEJLERE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

34

2 for 59,90

Se vores store udvalg på biltema.dk

90 stk

Mod korrosion

Fra

Fjerner effektivt lugt og fugt

39

90

Zinkanode 0,2 kg 25-276 0,5 kg 25-277 1 kg 25-278 2 kg 25-279

39,90 64,90 119,179,-

Fugtfjerner Inkl. 1 refill pose Refill-poser, 3 stk.

36-373 36-375

34,90 69,90

Vibrationsbestandig

Fra

59

90

Højglans Indbygget niveauvagt Træ-stål-glasfiber

Polyester Armeres med glasfibervæv eller glasfibermåtte.

Polyester 0,5 kg 36-075 59,90 Polyester 1 kg 36-076 89,90 Polyester 5 kg 36-078 379,Polyester 10 kg 36-0780 669,Hærder 100 g 36-077 42,90

MAN-FRE 8-20

Starter automatisk

119,- 319,Alkydmaling

Lænsepumpe

Hvid, 0,75 l 30-501

25-9744

LØR-SØN-HELLIGDAGE 9-18

* * * *

AALBORG: STENBUKKEN 21 ESBJERG: KJERSING RINGVEJ 30 FREDERICIA: VEJLEVEJ 100 GLOSTRUP: HERMODS ALLÉ 8 HOLBÆK: FREJASVEJ 2 HORSENS: HØEGH GULDBERGS GADE 15E

* * *

NÆSTVED: VESTERGÅRDSVEJ 28 ODENSE: RISINGSVEJ 61 RANDERS: NEPTUNVEJ 22 RØDEKRO: KOMETVEJ 6 SLAGELSE: JAPANVEJ 18 VAREHUSE MED CAFÉ

Skal din båd sættes til salg eller skal den sælges Sådan får du din båd solgt nu, uden at bekymre dig om at annoncere i en uendelighed og spilde din tid på aftaler, der løber ud i sandet.

e n g pa s)

Skal vi sælge din speedbåd?

m l. mo k Kaæm s k (e r 5%

Vi får mange henvendelser fra kunder, som søger nyere speedbåd under 22 fod.

Speedbåds-salær 8.000 kr. (ekskl. moms)* Med et skarpt speedbåds-salær er vi derfor det rigtige valg for mange speedbådsejere, som ønsker en kort og enkel salgsproces.

Og så giver dig mulighed for at have båden stående i vores indendørs salgs-udstilling i Brøndby Havn.

Sal

For hele salgsprocessen frem til og med overdragelsen tager vi lige nu 5% (normalt 8% ekskl. moms) af den opnåede salgspris (dog minimum kr. 13.000,- ekskl. moms).

Sætter du din båd til salg lige nu (!)

37

*Gælder max. 22 fod / max salgssum 200.000 kr.

sparer du altså % ekskl. moms på salæret!

Markedsføringspakker: Vælg Basis eller Digital Basispakke (inkluderet) • • • • •

Fotopakker inklusive billedredigering Til-salg-skilt Salgsopstilling udstillet på Brøndby Havn Annoncering på dba.dk Annoncering i Scanboat

Digital pakke (tilkøb)

Pr. måned 500 kr. (ekskl. moms), afregnet pr. måned, dog min. 3 måneders løbetid.

• • • • • • • •

Basispakken Salgsopstilling optimeret til Google Digitale annoncer optimeret til Google Galleriannonce på Den Blå Avis Google-annonce Salgsvideo i salgsopstillingen Salgsvideo på Dansk Sejl & Motors YouTube-kanal Link til video til brug på dine egne sociale medier

FORDELE HOS DANSK SEJL OG MOTOR: - Bemandet salgskontor. (hverdage + søndage) - Salgsudstilling med 60 salgspladser. (på land/i vandet) - God beliggenhed, tæt på KBH og lufthavnen/Sverige.

- Lille salær og små priser på pladsleje.

- Detaljerede salgsopstillinger med mange billeder.

- Et helt “livs” salgserfaring.

ALT sammen det som giver dig det optimale salg.

Ring for en uforpligtende drøftelse om salg på telefon 77 340 828

DANSK SEJL OG MOTOR ApS - Brøndby Havn - Brøndby Havnevej 19 - 2650 Hvidovre - Tlf: 77 340 828 - info@dansksejlogmotor.dk

Mere end 100 sejl- og motorbåde til salg – www.dansksejlogmotor.dk

er & Quizz r c e r fo u r re n Ko n k e ksn o g vo børn

Mød h av b iolog S ø re n La rsen som og mert o g te rnes fø r e rhun de

BESØG OS PÅ BOATSHOW 2019 VI GLÆDER OS TIL AT MØDE DIG PÅ DANSKE TURSEJLERES STAND PÅ BOATSHOW I FREDERICIA FREDAG D. 22/2  Quizzer

& Konkurrencer for børn og

voksne  Få

et godt forsikringstilbud

 Sikkerhed  Fokus

til søs

på havmiljø

LØRDAG D. 23/2 Mød førerhundene på Sommertogter 2019:  Inga

 Torben

& Eva fortæller om deres

planlagte tur til Stockholm via Götakanalen  Henning

& Lone fortæller om deres

planlagte børnetur i Storebælt  Quizzer

& Konkurrencer for børn og

voksne  Få

 Fokus

kl. 16:00 på scenen i Hal E, hvor han fortæller om livet i Lillebælt. Mød efterfølgende Søren til en snak på vores stand.

Mød førerhundene på Sommertogter 2019:  Yvonne

et godt forsikringstilbud

 Sikkerhed

Foredrag med havbiolog Søren Larsen

& Jørgen fortæller om deres

planlagte tur Fyn Rundt

til søs

 Inga

på havmiljø

& Per fortæller om deres plan-

lagte tur til Öland via Götakanalen

& Per fortæller om deres plan-

lagte tur til Öland via Götakanalen  Torben

& Eva fortæller om deres

planlagte tur til Stockholm via Götakanalen  Quizzer

& Konkurrencer for børn og

et godt forsikringstilbud

 Sikkerhed  Fokus

 Quizzer

TORSDAG D. 28/2  Quizzer  Få

& Konkurrencer for børn og

 Fokus

 Få

et godt forsikringstilbud

 Sikkerhed  Fokus

et godt forsikringstilbud

 Sikkerhed

& Konkurrencer for børn og

voksne

voksne

voksne  Få

LØRDAG D. 2/3

Mød førerhundene på Sommertogter 2019:

til søs

til søs

på havmiljø

SØNDAG D. 3/3

på havmiljø

til søs

på havmiljø

SØNDAG D. 24/2 Foredrag med havbiolog Søren Larsen kl. 16:00 på scenen i Hal E, hvor han fortæller om livet i Lillebælt. Mød efterfølgende Søren til en snak på vores stand.

Mød førerhundene på

FREDAG D. 1/3  Quizzer

& Konkurrencer for børn og

voksne  Få

et godt forsikringstilbud

 Sikkerhed  Fokus

Sommertogter 2019:

til søs

på havmiljø

 Lone

& Henning fortæller om deres

planlagte børnetur i Storebælt  Quizzer

& Konkurrencer for børn og

voksne  Få

et godt forsikringstilbud

 Sikkerhed  Fokus

til søs

på havmiljø

OBS. Der tages forbehold for ændringer. Følg med på vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer omkring Boatshow.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | BESØG OS PÅ BOATSHOW 2019

25

NÅR DU SKAL KØBE

DIN FØRSTE BÅD BIL, BOLIG, BØRN OG BÅD ER DE STORE INVESTERINGER I LIVET, OG NOGLE AF DEM SKAL GØRES MERE MED FORNUFT END MED FØLELSER.

”Købt som beset” gælder almindeligvis, når du køber brugt båd, så du skal sikre dig, at alt er, som det skal være.

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

E

fterhånden som solen kom­ mer højere på himlen, og lærken begynder at slå sine triller, så begynder udelivet at presse sig på. Efter en lang periode i vinterhi har vi igen fået mod på nye udfordrin­ ger og oplevelser, og mange skal ud og realisere drømmen, de har gået med i den mørke tid. Det er blevet til at tænke i nye baner. Det er tid til at erhverve bil, bolig, børn og båd.

Denne guide giver nogle gode råd til, hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden du investerer dine penge i en båd. Når det kommer til selve finansieringen og selve handlen bør du alliere dig med uvildige fagfolk, som kan give dig ekspert­ hjælp. At købe en båd er trods alt en af de store og økonomisk tunge

26

beslutninger i livet, og den skulle gerne være til glæde – ikke til be­ kymring.

HVAD ER BEHOVET?

Det lyder banalt, men det er fak­ tisk en rigtig god ide at være afkla­ ret om, hvad man egentlig vil med sin båd. Er det fiskeri, så er nogle bådtyper mere velegnede end an­ dre. Det gælder også for tursejlads og kapsejlads. Og så skal du afgøre, om din nyerhvervelse skal være en motor- eller sejlbåd. Ønsker du f.eks. at anvende din båd til weekendture og længere ferier, så stiller det krav til køjepladser, pantry, udstyr og instrumenter.

KØBERS RETTIGHEDER

Ved køb af en ny båd gælder kø­ beloven. Det betyder, at du har to

NÅR DU SKAL KØBE DIN FØRSTE BÅD | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

års reklamationsret på såvel båden som på det medfølgende udstyr.

Køber du båden fra et værft eller en forhandler, så skriver I en slut­ seddel, som forpligter sælger til at levere båden med det aftalte udstyr til den aftalte pris og på den aftal­ te dato. Slutsedlen er et bindende dokument, og juridisk set er der handlet, når slutsedlen er skrevet under. Når båden er klar til overta­ gelse, laves købekontrakten. Tjek at alt aftalt udstyr er til stede, in­ den du skriver under, for købekon­ trakten er også en kvittering for modtagelsen. ”Købt som beset” gælder alminde­ ligvis, når du køber brugt båd. Også her skal du sikre dig, at alt er, som det skal være. Og at alt udstyr er opført på slutsedlen, før du skriver under.

Du kan alliere dig med bådkonsulenter som her Michael Lindharth (tv), hvis du ikke selv ekspertisen til at vurdere bådens stand og værdi. Find alle DT’s bådkonsulenter på www.dansketursejlere.dk/raadgivning

Men inden du skriver under på en slutseddel, så bør du undersøge, om der er registreret pant i din kommende båd. Har båden en brut­ totonnage på mindre end 20, skal du henvende dig til personbogen.

Har fartøjet en bruttotonnage på mere end 20, skal du henvende dig til skibsregistret.

TJEK PÅ ØKONOMIEN

Duften af ny båd er vidunderlig, men duften koster også penge.

Hvis man ikke synes, at pengepun­ gen er til en båd frisk fra fabrikken, så kan man jo afsøge markedet for brugte både. Her kommer man langt længere for pengene.

Uanset om du køber nyt eller brugt, så vil der ofte løbe ekstraudgifter på prisen. Nye både sælges sjæl­ dent med alt det udstyr, der dæk­

ker lige dit behov. Det kan være, at du må til pengepungen for at beta­ le for fortøjninger, anker, fendere, pantryudstyr, radio og navigations­ instrumenter og eventuelt sejl. Det samme kan være tilfældet, når du giver håndslag på en brugt båd.

Duften af ny båd er vidunderlig, men duften koster også penge.

Hvis ikke du vil betale din nye båd kontant, så kan den finansieres gennem en bank eller et finansie­ ringsfirma, der som regel kræver, at du præsterer en udbetaling samt, at der stilles pant i bådens værdi.

Forhør dig om renterne på marke­ det og om udbetalingens størrelse.

TJEK DEN BRUGTE BÅD

Selvfølgelig skal du undersøge bå­ den grundigt, inden du sætter din underskrift på papiret. Har du ikke selv ekspertisen til at vurdere bå­ dens stand og værdi, så allier dig med en fagperson. Det koster, men udgiften kan hurtigt være tjent ind igen, for det kan spare dig for en masse ærgrelser sidenhen.

Det bedste er at besigtige båden, mens den er på land. Her kan un­ dervandsskrog, køl, propeller og ror tages i øjesyn og tjekkes for skader. Også bådens metaldele kan gås efter for galvanisk tæring. Ved glasfiberbåde skal du være særlig opmærksom på osmose, der viser sig som små blærer på skroget un­ der vandlinjen. Alvorlige angreb af osmose kan være ret bekosteligt at udbedre.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | NÅR DU SKAL KØBE DIN FØRSTE BÅD

27

Men også de mere bløde dele som sejl, kalecher og cockpittelt kan være medtagne. Det viser sig ofte som jordslåede plamager og dår­ lig imprægnering. Pøs lidt vand på emnet. Bliver det gennemvædet, så skal der ny imprægnering til.

DINE DRIFTSOMKOSTNINGER

Det koster at have en båd, ligesom det koster at have et sommerhus, campingvogn eller andet forbrugs­ gode. Når du skal beregne dine årlige driftsomkostninger, så er det typisk havneplads, forsikring, brændstof, vedligehold og opbeva­ ring, der tynger budgettet. Og pri­ sen står i forhold til din bådtype og størrelse.

Bådkonsulenten tjekker bådens indre og ydre grundigt.

Er din interesse vakt for en træbåd, så vurder om dens almene tilstand ser ud, som om den løbende er ble­ vet passet og plejet. Er der råd, og er den tæt?

INDE OG UDE

Din kommende båd kan have haft et hårdt liv og været udsat for ele­ menternes påvirkning i mange år.

Det slider, og det ses. Vær grundig i dit eftersyn af mast og bom. De skal være lige, uden revner og an­ dre svagheder. Det samme gælder for vant og stag. Afprøv motoren ved forskellige hastigheder og vær opmærksom på eventuel slup i aks­ len. Søventilerne skal være i god stand og kunne lukkes. Og så skal der ikke være spor af tæring på holdingtanken, for så er du på den.

Test om lænsepumpen virker, som den skal. Sikkerhed først.

Som sagt er vind, saltvand og sol hård kost for bådens ædlere dele.

28

Umiddelbart er der ikke den store forskel i økonomien for sammenlignelige motorbåde og sejlbåde. Motorbåden bruger mere brændstof, til gengæld skal sejlbåden forkæles med nye sejl af og til.

Umiddelbart er der ikke den store forskel i økonomien for sammen­ lignelige motorbåde og sejlbåde.

Motorbåden bruger mere brænd­ stof, til gengæld skal sejlbåden for­ kæles med nye sejl af og til. Hvad det andrager i årlig udgift er selv­ følgelig afhængig af, hvor meget du sejler, og hvor god du er til at vedligeholde dine ting. Men i gen­ nemsnit regner nogle sejlere med, at det koster ca., 5-10 % af bådens anskaffelsespris at drive og vedlige­ holde sin båd.

Hvad angår havnepladsen er det ofte markedspriserne, der afgør, hvor meget du skal have op af lommen. Populære havne med su­ pergode faciliteter er dyrere end

NÅR DU SKAL KØBE DIN FØRSTE BÅD | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

mindre søgte havne med mere be­ skedne forhold. Opgør dit behov for tilgængelighed og bekvemme­ lighed og undersøg priserne, som ofte står på havnens hjemmeside.

PÅ LAND

Et er at have en plads i vandet, du skal også vurdere, om du skal have vinteropbevaring med i købet. Og skal du det, så skal du regne denne udgift samt udgifter til vinterstativ, optagning og isætning med også.

Og nu vi er ved det, så skal båden også gøres klar til vinterhiet, og om foråret skal den have en makeover igen for at blive klar til den nye sæson på havet. Det betyder, at du skal sætte penge af til rengørings­ midler, bundmaling, olie, filtre, kø­ lervæske, vask af tovværk, sejl og kaleche, imprægnering, lakering og så videre. Det kan være noget af en mundfuld, så forhør dig eventu­ elt hos rutinerede sejlere om gode priser, tips og tricks.

Samtidig med købet af den nye båd, så skal du have en forsikring.

Der findes selskaber i Danmark, der har specialiseret sig i forsikrin­ ger til lystbåde. Tag kontakt og hør om prisen, og husk at forhøre dig om forsikringsbetingelserne, så de kommer til at passe til dit behov.

FAGFOLK MED PÅ RÅD

At købe båd er en stor beslutning og et stort skridt at tage. Hvis kø­ bet gøres rigtigt, og alle de øvrige udgifter, der er forbundet med at have en båd, er rimelige, så er man som bådejer og sejler sikret mange, mange gode og fornøjelige timer på havet og i sejlermiljøet. Og for at få den rigtige og den gode start på karrieren, så er det vigtigt, at man køber sin båd på et oplyst og kor­ rekt grundlag. Er du ikke selv eks­ pert i fritidsbåde og finansiering, så bør du søge råd og vejledning hos uvildige fagfolk. Det lønner sig.

God fornøjelse med din nye båd. 

Sensationspris

7.499,-

Normalpris 13.399,-

sensationspriser på garmin vindpakker

GNX Wireless Sail Pack 52 GNX Wind, GNX 20, gWind Wireless 2 og DST 800 (dybde, hastighed & temperatur) Varenr.: 010-01616-20

Sensationspris

Sensationspris

Normalpris 11.699,-

Normalpris 11.699,-

7.499,-

7.499,-

GNX Wireless Sail Pack 43

GNX Wired Sail Pack 43

GNX Wind, GNX 20, gWind Wireless 2, GST 43 (hastighed & temperatur), GDT 43 (dybde & temperatur) og NMEA 2000-adaptere Varenr.: 010-01616-30

GNX Wind, GNX 20, gWind, GND 10, GST 43 (hastighed & temperatur), GDT 43 (dybde & temperatur) og NMEA 2000-adaptere Varenr.: 010-01248-60

Sensationspris

Sensationspris

Normalpris 13.399,-

Normalpris 12.599,-

7.499,-

7.499,-

GNX Wired Sail Pack 52

GMI Wired Start Pack 52

GNX Wind, GNX 20, gWind, GND 10 og DST800 (dybde, hastighed & temperatur) Varenr.: 010-01248-50

GMI 20, gWind, GND 10 og DST800 (dybde, hastighed & temperatur) Varenr.: 010-01248-10

MØD OS PÅ

Sælges af førende marineforhandlere

HAL A 1302

Tilbuddet gælder så længe lager haves.

Priser er angivet i DKK udsalgspriser inkl. moms.

Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i priser og specifikationer.

BOAT SHOW 2019

EGHOLM:

ØEN I MIDTEN TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Aalborg Kommune

M

idt i Limfjorden – lige vest for Aalborg – lig­ ger Egholm. En lille ø på blot 6 km2 opdyr­ ket agerland og et beboertal, der er til at overskue. Denne undseelige ø, hvis højeste punkt blot er 1,5 meter over havet, ligger godt. Og med en sådan strategisk vigtig pla­ cering midt i Limfjordens løb er man i den grad beret­ tiget til at have et Kronborg, hvorfra man kan overvåge trafikken på fjorden. Det har man da også på Egholm.

Det er nu ikke et massivt fæstningsværk med strittende kanoner, man møder på Egholm. Derimod er det øens restaurant, der bærer det ikoniske navn ”Kronborg”.

Sommerrestauranten er etableret i 1918 og genopført i 1946 efter en voldsom brand året før. Med sin gode be­ liggenhed ved færgelejet er den et oplagt udflugtsmål og derfor også velbesøgt.

Den lille, flade ø er forbundet med Aalborg via en fær­ geforbindelse, der besejles af to færgerne Egholm I og Egholm II. Overfarten over Limfjordens vande tager blot 5 minutter, og så er man altså landet på øen, hvor også 80.000 andre gæster årligt gør visit.

NATUREN ER UNIK

Egholm ligger udsat, når elementerne raser, og vand­ standen stiger. Derfor er størstedelen af øen inddæm­ met af diger, som det alligevel lykkedes naturen at

30

oversvømme ved orkanen i 2005. Agerlandet har det godt på Egholm, og langt størstedelen af Egholm er da også opdyrket. Men her er skove og strandenge, hvor dyre- og plantelivet leves fuldt ud.

Det kan man ved selvsyn opleve, hvis man tager trave­ skoene på og begiver sig ud på den gule vandrerute, der går fra færgehavnen, ad kommunevejen eller stranden til øens vestligste udsigtspunkt og retur. Turen er på knapt 9 km og kan gennemføres på ca. 4 timer.

Undervejs kan du måske se Den Langstilkede Filtrose, som er en af Danmarks sjældneste planter. Planten er ikke siden 1936 registeret andre steder i Danmark.

Planten er så unik og sjælden, at den ikke må fjernes, og dens voksesteder skal beskyttes.

Egholms lavvandede grunde har en stor tiltræknings­ kraft på trækfugle, som gerne fouragerer her. Sang­ svaner, knortegæs, pibeænder, skalleslugere er faste gæster, mens store flokke af viber, stære og hjejler kommer til forår og efterår. I Egholm By og på flere af øens gårde er der registreret sjældne slørugler. Og mosehornuglen på vintertræk fra Nordskandinavien tager gerne til Egholm for en god jagt og et ophold. I Nørredyb og ved Statsbroen kan der ofte ses spættede sæler, som er på ivrig jagt efter småfisk. 

Den lille, seje Egholm I udgør sammen med den noget større Egholm II den maritime forbindelse fra øen i Limfjorden til fastlandet.

EN DRIFTSIKKER DVÆRG TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Aalborg Kommune

M/F EGHOLM BYGGET I 1972 OG HAR VÆRET I DRIFT PÅ OVERFARTEN MELLEM EGHOLM OG AALBORG LIGE SIDEN.

N

år man taler om Egholm I – færgen der frag­ ter folk og fæ mellem Aalborg og øen Egholm – så er det ikke størrelsen men gørelsen, der skal i fokus. Kapaciteten er beskeden. Blot 29 passagerer, 3 personbiler og en last op til 12 tons pr. tur er, hvad færgen må sejle med. I højsæsonen kan denne lille slider sagtens nå at fragte 90 passagerer hver vej, for overfarten varer blot 5 mi­ nutter.

Egholm I udgør sammen med den noget større Egholm II den maritime forbindelse fra øen i Limfjorden til fast­ landet. Den er bestilt i 1970 hos Søren Larsen & Søn­ ners Skibsværft i Nykøbing Mors, som også har leveret adskillige andre Limfjordsfærger. Dens dimensioner er diminutive. Længden er 14,33 m. Bredde er 5,27 m og Dybgangen 1,71 m. Den skyder en fart på 8 knob, hvil­ ket 2 stk. Valmet dieselmotorer på 254 hk og 2 propel­ ler (1 for, 1 agter) sørger for.

Søsterskibet – Egholm II – er 25 meter lang og 9,8 me­ ter bred og udstyret med 2 stk. hovedmotorer Scania D112. Motorerne yder 2 x 475 HK og trækker hver sin Voith-Schneider propel. 

31

DANSKE SEJLERE ANBEFALER

DANSKE TURSEJLERE

VI HAR EN STOR OPBAKNING I SEJLERKREDSE, HVILKET ER EN VIGTIG ÅRSAG TIL DEN MEDLEMSFREMGANG, VI ENDNU EN GANG KAN FREMVISE, SIGER FORRETNINGSFØRER LEIF NIELSEN. TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

A

tter har medlemmerne givet deres mening til­ kende via en undersøgel­ se blandt de nytilkomne i 2018. Svarene tegner et billede af en organisation i vækst og udvikling med en service og varer på hylderne, som er i over­ ensstemmelse med medlemmer­ nes ønsker og behov.

– Vi kan ikke være mere tilfred­ se. Det er et skulderklap fra vores medlemmer, man kan mærke, og som motiverer til mere, siger for­ retningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

Det er 4. år i træk, at Danske Tur­ sejlere spørger nyindmeldte med­ lemmer om deres bevæggrunde for at melde sig under organisationens stander. Undersøgelsen omhandler medlemmer, der er kommet til fra januar til oktober 2018, hvilket vil sige 1.575 personer. 40% har valgt at svare på spørgsmålene, så det gi­ ver en fin indikation af, om kursen er korrekt i Danske Tursejlere.

– Vores forsikringsordninger – ka­ sko og ansvar – er efterspurgte og naturligt nok det, som nye med­ lemmer føler sig meget tiltrukket af. Vi kan se, at kaskoproduktet appellerer mest til yngre sejlere.

Omvendt er det med vores arran­ gementer med et mere socialt indhold. Her er de modne sejlere i overtal. Og ligesom de sidste par

32

Når sejlere anbefaler os, så vidner det om, at vi fremstår attraktivt i sejlerkredse, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

år har tilbuddet om at benytte vo­ res Turbøjer som en ekstra oplevel­ se på sejlturen scoret flotte point hos medlemmerne, siger Leif Niel­ sen.

UDDANNELSE TIL SEJLERNE

Undersøgelsen viser også, at de danske sejlere er relativt godt ud­ dannet. På spørgsmålet om, hvil­ ken sejleruddannelse de har, svarer hele 82%, at de har en uddannelse.

42% har duelighedsbevis. 28% har speedbådskørekort, 6% yachtskip­ per 3, men øvrige har andre former for kursus og uddannelse. Interes­ sen for at deltage i uddannelserne tager for alvor til blandt sejlere i 30-årsalderen, og den varer ved hele sejlerlivet igennem.

DANSKE SEJLERE ANBEFALER DANSKE TURSEJLERE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

– Uddannelse og sikkerhed til søs hænger uløseligt sammen, hvorfor det er glædeligt, at så mange har en eller anden maritim uddannel­ se bag sig. Danske Tursejlere har et godt uddannelsessamarbejde med Dansk Sejlunion, som letter adgan­ gen til flere forskellige kursusem­ ner. Og som afholdes flere steder i landet. Vi tror på, at dette sam­ arbejde er med til at gøre sejlerne dygtigere og mere agtpågivende på vandet – men også i havnene, påpe­ ger Leif Nielsen.

SOCIALE MEDIER I SPIL

Medlemsundersøgelsen viser end­ nu en gang, at DT har sine primære målgrupper blandt de modne sejle­ re, hvilket også afspejles i de båd­

typer, som medlemmer ejer, som viser en tendens mod mere fami­ lieorienterede både. De nye med­ lemmer læser medlemsbladet TUR­ SEJLEREN med stor interesse, og de ser frem til at få en ”gammeldags” papirtryksag ind ad døren.

over er flinke til at anbefale organi­ sationen, der nu har rundet 12.200 medlemmer. Og på de maritime messer og udstillinger er Danske Tursejleres stand altid godt besøgt.

– Det er et svar, vi har fået i alle åre­ ne, og det er vi glade for. Vi bruger mange kræfter på at gøre Tursej­ leren relevant og læseværdig. Nyt i år er det, at de sociale medier er kommet i spil, og at mange af vores nye medlemmer har fået kendskab til os ad denne kanal. Vi høster nu frugterne af, at vi sidste år vedtog at bruge flere ressourcer på netop kommunikation og sociale medier.

Når sejlere anbefaler os, så vidner det om, at vi har en stor troværdighed, og at vi fremstår attraktivt i sejlerkredse.

SEJLERE TIL SEJLERE

Der er ingen tvivl om, at Danske Tursejlere er kendt og synlig i sej­ lermiljøet. Havnefogederne landet

– Vi satser meget på at deltage i bådmesser, hvor vi kan møde kom­ mende og gamle medlemmer. Vi får en snak med helt nye, unge sejlere, sejlerfamilier og dem, der har haft båd i en menneskealder eller mere. Alle de input vi her får,

tager vi med hjem, Alle kommenta­ rer og indtryk er med til at gøre os til en mere vedkommende og ser­ viceminded organisation, siger Leif Nielsen.

Faktisk er kendskabet blandt sej­ lerne med til at øge medlemstallet hos Danske Tursejlere, ganske be­ tragteligt. Over halvdelen af de nye medlemmer har nemlig fået anbe­ falet medlemskabet af sejlerven­ ner. Og det gør forretningsføreren yderst tilfreds.

– Når sejlere anbefaler os, så vidner det om, at vi har en stor troværdig­ hed, og at vi fremstår attraktivt i sejlerkredse. Vi kan også se, at vi bliver anbefalet af alle aldersgrup­ per, hvilket styrker os i at tro, at vi har den brede appeal, som vi gerne vil have, lyder det optimistisk fra Leif Nielsen. 

VI GL ÆDER OS TIL AT SE DIG TIL MESSEN PÅ STAND D-3230

Yacht Devices

&

22. - 24. FEBRUAR 28. FEB - 3. MARTS 2019

SE OGSÅ ALLE VORES FANTASTISKE MESSETILBUD PÅ NORDJYSK-MARINE.DK

Garmin Quatix 5 Sapphire

SPAR OP TIL 50% PÅ UDVALGTE VARER

Garmin

YACHT DEVICES ISOTERM NMEA 2000

ENO HOOK & MORE BALTIC

OG MEGET, MEGET MERE

www.nordjysk-marine.dk Telefon: 98 16 22 06 • E-mail: info@nordjysk-marine.dk • Bådehavnsvej 15, 9000 Aalborg

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | DANSKE SEJLERE ANBEFALER DANSKE TURSEJLERE

33

LYSTSEJLERNE BRUGER

FLERE PENGE I HAVNEN Der er gode penge i lystsejlerne, hvis forbrug på 11 år er steget med 195 pct.

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

PÅ 11 ÅR ER LYSTSEJLERNES PENGEFORBRUG PR. DØGN STEGET MED 155 PCT., OG UDGØR NU 800 KR., VISER EN NY UNDERSØGELSE FRA VISITDENMARK.

L

ystsejlernes pengeforbrug på et døgn i en dansk havn, er steget fra 265 kr. til 800 kr., inden for de sidste 11 år. Det er en stigning på 155 pct.

Det er især restaurantbesøg, detailhandel og shopping, der gør, at sejlerne kommer mere til lom­ men end før. Mens danske sejlere bruger 750 kr. pr. døgn, så lægger de udenlandske sejlere 850 kr. pr. døgn. Det viser en analyse af lyst­ sejlerturismen i Danmark, som Vi­ sitDenmark har lavet på baggrund af tal fra 2017.

Mens sejlerne ved sidste måling i 2006 brugte 265 kr. i døgnet, så føl­

34

ger de nu fint med i den generelle tendens inden for turismen nem­ lig, at der bruges flere penge.

NYDER GODT AF FORBRUGET

Men det er ikke kun havnene, der nyder godt af merforbruget. Forret­ ningslivet og seværdigheder og op­ levelsesattraktioner i nærheden af lystbådehavnen kan også mærke, at sejlerne kommer i land.

– De penge lystsejlerne bruger, kommer ikke blot havnen til gode men gavner også det lokale ser­ viceerhverv, seværdigheder og de forretninger, der ligger på og om­ kring havnen. Vi ser en tendens til, at sejlerne udgør en væsentlig turismegruppe, og der er al mulig grund til at investere i havnene og i havneområdet, hvor der ligger et kæmpe vækstpotentiale, siger Jes­ per Højenvang, direktør i FLID i en kommentar til undersøgelsen.

NY SEJLERE PÅ VEJ

Undersøgelsen viser, at hovedpar­ ten af lystsejlerne er over 40 år og sejler uden børn. Men der er også

LYSTSEJLERNE BRUGER FLERE PENGE I HAVNEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

spirende tegn på at en ny genera­ tion af lystsejlere er på vej. Ifølge undersøgelsen er der 13 pct. flere lystsejlere med børn i 2017 end i 2006.

Tilfredsheden med de danske hav­ ne er også røget i vejret. Ni ud af ti sejlerne er meget tilfredse med serviceniveauet og informationen fra havnen. Og så mener de, ifølge undersøgelsen, at pris og kvalitet flugter fint. Sammenligner man med en tilsvarende undersøgelse i 2006, er tilfredsheden med de dan­ ske lystbådehavne steget markant.

FOKUS PÅ HAVNENS FACILITETER

Danske lystsejlere er lidt mere til­ fredse end de udenlandske lyst­ sejlere, især når det handler om havnens wi-fi og havnens stan­ dard. Tilfredsheden med havnenes faciliteter er siden 2016 dalet med 25 pct. og 15 pct. Sammenlignet med tilsvarende undersøgelse i 2006 er den dalet med 25 pct. for danske lystsejleres vedkommende og 15 pct. blandt udenlandske lyst­ sejlere. 

Udbyhøj Lystbådehavn

Bønnerup Lystbådehavn

Mellerup Bådelaug

Dronningborg Baadelaug Randers Lystbådehavn

FRA SAVANNEN TIL REGNSKOVEN TEKST Frank Flemming Pedersen

D

et er ikke mange steder i verden, man kan sej­ le fra savannen til regnskoven på blot én dag.

Men det kan man i Danmark. Sejler man fra Djurs, hvor man i Ree Park Safari kan opleve savannens dyr fra en safaribil og til Randers Regnskov, hvor man kommer helt tæt på flere eksotiske dyr, er der ikke mange sømil at tilbagelægge.

Men der er ingen grund til at haste afsted, for der er så meget at se på undervejs.

Istiden har sat sine spor langs kysten på Norddjurs.

Gletcherisen har slidt og formet landskabet. Havet æder fortsat af kysten men tilfører også nyt materiale i form af sand og sten. Derved opstår der langstrakte strandenge og vadehavslignende strande.

Særligt er kystklinterne med de lodrette kridtvægge.

Der er strækninger langs kysten, hvor skoven vokser helt ud til kanten på stejle kystskrænter med jordskred og næsten lodrette hældninger. Naturen arbejder døg­ net rundt på disse kanter.

Inde i den 30 km lange Randers Fjord er der andre kræfter på spil. Rørskove af siv præger Randers Fjords bredder. Få steder er der direkte adgang til fjorden på grund af sivskovene, hvorfor man disse steder oplever fjorden bedst fra vandsiden.

Randers Fjord har i fordums tid spillet en vigtig rolle i forhold til transport af varer til det indre Jylland. Via fjorden og Gudenåen nåede godset frem til de indre jy­ ske destinationer og retur på pramme. De pramme, der gik mod strømmen, blev trukket af heste på trækstien langs bredden. I dag er der mange dejlige vandreruter ad disse gamle pramdragerstier, og Randers Fjord er sejlbar for coastere ind til Randers.

Fjorden er et naturområde, hvor sælerne gerne kom­ mer. Det gør sild, hornfisk, skrubber og laks også. Fra oven betragter tårnfalk, musvåger, fiskeørn og høge li­ vet under og over vandet. Det er ingen kunst at sejle til Randers, når man holder sig til de opdaterede søkort og instrumenter. 

D A N S K E T U R S E J L E R E NDRA. N0S1K2E0T1 U9 R S| E FJ RL EA RSEA NV AR N. N0 E1 N2 0T1I8L R| E GXNX SX KX OX VX EX NX

35

D TAG U

DANSKE TURSEJLERE TIL LANDS OG TIL VANDS

FRA SAVANNEN TIL REGNSKOVEN

1

OG

2

GEM

3

TEKST Frank Flemming Pedersen FOTO Flikcr, Coloubox, Pixabay, Randers Kommune, Visitranders og Frank Flemming Pedersen, Memphis Mansion

Det er et par år siden, vi har sejlet i farvandene omkring Djursland.

Dengang sejlede vi mod syd efter­ ladende en række seværdigheder, som vi ikke nåede at besøge. Det har vi tænkt os at rette op på med denne tur, hvor vi stævner ud fra Norddjurs for at slutte det lille togt midt inde i Randers.

Vi – to voksne og to børn – har lig­ get i Bønnerup Lystbådehavn en lille uges tid. Tiden er fløjet, for der har været udflugter hver dag.

Djursland er god til børn. Selvføl­ gelig måtte Ree Park Safari have et besøg. Parken ligger 10 km fra Ebeltoft og breder sig over et 125 hektar stort, kuperet og natur­ skønt område. En af de mange at­ traktioner på stedet er en tur på sa­ vannen med safaribilen. På den ½ time rundturen varer, møder man strudse, giraffer, næsehorn og de spøjst udseende gnuer med lange ben og stort hoved.

Vi har været en tur på Stenvad Mosebrugsmuseum, hvor man ud­ stiller redskaber og maskiner til tørvegravningen for her skildres tørvegravningens og mosebrugets historie. Blandt andet er der et ælteværk, der ælter tørvemassen, inden massen hældes i rammer og formes til tørv. Som besøgene kan man selv prøve kræfter med tør­ veæltning, som det foregik i gam­ le dage. Ungdomsafdelingen var meget optaget af skattejagten med metaldetektorer og den hyggelige lille tur rundt med minitoget.

På Gammel Estrup – Danmarks Herregårdsmuseum – har vi set en af Danmarks bedst bevarede renæs­ sanceherregårde. I alle skoleferier er der aktiviteter for børn og leven­ de museum med folk i dragter og arbejdende køkken. Her kan man se, hvordan både herskab og tjene­ stefolk har levet gennem århundre­ der. Er man til smukke møbler, go­ beliner, malerier og andet klassisk

interiør, så er man godt underholdt på Gammel Estrup Herregårdsmu­ seum.

Er du mere interesseret i at vide no­ get om landbrugslandet, vi lever i og af, så er et besøg på Det Grønne Museum nok lige sagen. Her ople­ ver man husdyr, marker, køkken­ haver, traditioner, mennesker, ma­ skiner og gode historier om jagten, skoven, landbruget og maden.

I Bønnerup Lystbådehavn har vi daset, spist is og været lige ved at fange flere fisk fra molerne. Langs øst- og vestmolen er der anbragt platforme til lystfiskerne, og her tog vi opstilling med masser af optimisme og madding. Andre var mere heldige/dygtige og hev godt med fladfisk i land. Det gør man åbenbart ofte på disse kanter, for i den nordvestlige ende af den sto­ re parkeringsplads er der indrettet fiske­ renseplads, så fangsten kan renses, skylles og pakkes.

1 – Randers Fjord ved Udbyhøj Lystbådehavn 2 – De karakteristiske rørskove 3 – Trækfærgen ved Voer-Mellerup

36

FRA SAVANNEN TIL REGNSKOVEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

4

5

7

UDBYHØJ

Vi er altså tidligt på færde, da vi sejler fra Bønnerup. Vores plan for dagen er at følge kysten langs Norddjurs og tage et ophold lige i indsejlingen til Randers Fjord i Ud­ byhøj Lystbådehavn. Her vil vi se os lidt omkring og se nærmere på sejl­ turen ind til Randers.

Udbyhøj Lystbådehavn er nyre­ noveret og indbyder til mange forskellige aktiviteter på stedet.

Særligt vil børn synes om den læk­ re badestrand, og hvad der ellers foregår på havnen. F.eks. er et kig ind i grejbasen, noget der trækker.

6

8

Grejbasen er et tilbud til alle, børn som voksne, der ønsker at udforske og udfolde sig i og omkring lystbå­ dehavnen. Her kan man frit låne fiskenet, krabbevæddeløbsbane, fotobakker, trangiakogesæt, kik­ kerter, lupper, regningsveste, wa­ ders og meget andet udstyr, så man kan slå sig løs med leg i naturen.

Naturen er man lige midt i. I van­ det vrimler det med småfisk, rejer, børsteorme, muslinger og snegle. I luften ses de mange fugle, der lever godt af det rigelige fødeudbud. Og de badende gæster kan glæde sig over, at badevandstemperaturen som regel er et par grader varmere

> FAKTA

end alle andre steder, som følge af de rolige strøm- og vindforhold i Randers Fjord.

Fra Udbyhøj udgår der mange gode cykel- eller vandreture. Tag f.eks.

Udbyhøj Kabelfærge, der går fra Udbyhøj Nord til Udbyhøj Syd, og udforsk kysten på nært hold. Ud­ byhøj Skanse ligger lige for at be­ søge. Skansen indgik i den række af forsvarsskanser langs de danske kyster, der blev opført som følge af Englandskrigene fra 1801-14. I alt 214 skanser blev anlagt ved strate­ giske punkter – her iblandt skan­ sen ved Udbyhøj. Her ved den smal­ le udmunding af Randers Fjord, kunne man overvåge og forsvare indsejlingen til Randers.

Sejlads information – til Lystsejlere Udbyhøj Kabelfærge, der sejler mellem Udbyhøj Nord og Syd, er monteret med trækspil, der trækker færgen over fjorden ved hjælp af wirer på 305 meters længde. Når Kabelfærgen ligger i færgelejet, er der uhindret sejlads på fjorden.

Når kabelfærgen sætter i drift, løftes wirerne gradvist op fra bunden og falder gradvist ned efter færgen. Det er vigtigt at passere kabelfærgen i god afstand agterom ved passage af færgestedet, når færgen er i drift over fjorden.

Når færgen befinder sig midt på fjordløbet, er wirerne løftet maximalt over bunden. Ved strømløb over 4 kn. og vindbelastninger på 15 m/s vil wirerne foran og agten om færgen i hele længden være meget tæt på vandoverfladen.

Og apropos trækfærge så er der fak­ tisk to af disse på vejen ind til Ran­ ders. En her ved Udbyhøj og endnu en ved Voer-Mellerup. Så vi tager lige et kig på www.randersfjord-fa­ erger.dk, for at få et tip til, hvordan vi forholder os til denne lille udfor­ dring, når vi skal videre.

Det anbefales derfor i de situationer, at passage først foretages, når færgen er inde i færgeleje.

4 – Nedkastningsstedet ”Mustard Point” ved Randers 5 – Udsigt mod Randers 6 – Aktiviteter ved Randers Naturcenter 7 – Kig mod Kattegat 8 – Naturområdet Læsten Bakker

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | FRA SAVANNEN TIL REGNSKOVEN

37

11

AD FJORDEN TIL RANDERS

Randers Fjord er Gudenåens udløb i Kattegat, og den er et sted mel­ lem 20 og 30 km lang. Grunden til de delte meninger om længden skyldes, at nogle mener, at fjorden starter ved Randersbro i Randers.

I så fald er den 30 km lang. Andre mener, at Gudenåen først bliver til en egentlig fjord efter Uggelhuse, hvor løbet breder sig ud og møder Grund Fjord. Herfra og til Kattegat er afstanden 20 km.

> FAKTA Rørhøst er et spændende og anderledes erhverv. Rørhøsten forhindrer, at rørskoven gror til med pilekrat. Engelske undersøgelser viser, at der året efter rørhøst kun er 20% af ynglefuglene tilbage.

Det andet år efter når antallet ca.

50%, og fra 3. til 4. år er antallet tilbage på det oprindelige niveau.

De fuglearter, der lever i rørene, er typisk: rørdrum, skægmejse, rørsanger og drosselrørsanger.

Kilde: visitranders.dk

9

10

12

13

Her fra Udbyhøj passerer vi kabel­ færgen uden problemer, og vi sejler i mageligt tempo, mens vi betrag­ ter agerlandet og rørskovene langs fjordens bredder. Ved Skalmstrup Vig slår fjorden et lille knæk, og her løber Tvede Å ud i fjorden. Det er et yndet sted for lystfiskere, for åen er et fint gydevand, og der er en god bestand af ørreder. Området er også en magnet for mange fug­ leentusiaster, der iført kikkert og gummistøvler gerne er på farten og på udkig efter fiskeørn, musvåge og rørhøg.

Lidt syd for Skalmstrup Vig passe­ rer vi på fjordens østside Kanaløen, der er en udgravet sejlrende for fjordens tunge skibstrafik. Faktisk sejler skibe på helt op til 6.000 tons til og fra Randers Havn med gods.

Her ved Kanaløen finder vi også færgeforbindelsen mellem Mel­ lerup og Voer. Færgen Ragna er i konstant pendulfart over det 400 meter smalle sted, hvor man i Voer kan besøge Naturcenter Randers Fjord, der er et oplevelsescenter for hele familien. På den modsatte bred ligger Mellerup Havn, hvor

14

mindre gæstebåde ofte er på visit.

Man kan også søsætte sin medbrag­ te båd herfra, hvis man ønsker det.

Længere mod syd rager halvøen Piggen godt ud i fjorden og lige syd herfor skærer den lavvandede og ikke sejlbare Grund Fjord sig ind i landet. Det er også her Randers Fjord tager et skarpt drej mod vest, smaller ind og forvandler sig til en flod. Lystfiskerne er glade for om­ rådet, der byder på aborrer og hav­ ørreder.

RANDERS

Der er nu blot 10 km ind til Ran­ ders by, hvor et par lystbådehavne byder gæstesejlere velkommen.

Alle er i gåafstand fra byen, så de er perfekte udgangspunkter for strejftog til de lokale seværdighe­ der. Vi starter lige der, hvor den fremmedartede natur er helt i øjen­ højde, uanset om man er barn eller voksen. I Randers Regnskov. De tre ikoniske kupler, der rummer dyr og planter fra Sydamerikas, Afrikas og Asiens regnskove er en populær attraktion. Er man til fugl eller fisk, padder eller pattedyr så kan man opleve dem her i deres rette og na­

9 – Farverig natur 10 – Skibstrafik på Randers Fjord 11 – Randers Regnskov 12 – Randers Regnskov 13 - Randers – en travl ny 14 – Havne i Randers

38

FRA SAVANNEN TIL REGNSKOVEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

15

16

18

turlige element. 250 dyrearter er repræsenteret i denne lokale regn­ skov, der summer af aktivitet. I det udendørs DanmarksPark er der fo­ kus på den danske natur og mulig­ hed for at komme i klappekontakt med flere arter.

MODELBANE EUROPA

Men der er flere attraktioner i byen, som kan forene børn og voksnes in­ teresser. Tag for eksempel på et be­ søg hos Modelbane Europa, der er en af Europas største modeljernba­ ner. Mere end 100 tog futter rundt på det 400 m2 store anlæg og tager os på en tur gennem mere end 100 års jernbanehistorie fra damptoge­ nes tid til de moderne højhastig­ hedstog. Der er også baner, hvor børnene selv kan køre togene.

ET SLAG FOR KULTUREN

Kunsten og kulturen har også sat et stort fingeraftryk i Randers. Kunst­ museet har oplevelser for enhver smag fra gulv til loft. Blandt de mere end 4.000 værker kan f.eks. ses nogle af Danmarks fineste og mest anerkendte billedkunstnere som L. A. Ring, Theodor Philipsen, Vilhelm Hammershøj, Vilhelm

17

19

Lundstrøm, Sven Dalsgaard, Wil­ helm Freddie, Asger Jorn og Trón­ dur Patursson.

Musik skal der til. Og det kan du f.eks. få i Værket, som er byens musik- og teaterhus. På Værket kan du få ørerne fulde af klassisk og rytmisk musik. Men teaterfore­ stillinger, shows, musicals, opera, dans, ballet og film er også på re­ pertoiret. På Turbinen kan det yng­ re publikum få opfyldt deres behov for musik og events i spændende og nye omgivelser.

Memphis Mansion er lige stedet for Rock’n’Roll-fans. På Memphis Mansion, der udvendigt stort set er identisk med det berømte Gra­ celand, kan du få Elvisfeber lige så benene ryster. Huset er en hyldest til Elvis og rummer en stor privat­ ejet samling af Elvis-effekter. Skul­ le sulten tager overhånd, så kan du spise på Highway 51 Diner, som er All American både i udsmykning og mad.

gade og få luftet shoppinggenet.

Fra gammel tid er Randers kendt som en driftig handelsby med man­ ge fristelser. Det gælder også i dag, hvor et rigt udvalgt af butikker og specialbutikker med lokale varer, er med til at sætte gang i omsæt­ ningen.

Vi vil dog også gerne se lidt på bag­ landet og har sat os for at udforske det på cykel. Vi er blevet inspireret af det cykelhæfte, som Visitranders udgiver, og som beskriver 12 dejli­ ge ture af varieret længde. Alle er de centreret om et tema som f.eks. ”Hvidsten Gruppe”, ”Hamlet-ru­ ten” og ”Runesten og andre fortids­ minder”, hvor der fortælles histori­ er om temaet.

Således kom vi fra savannen til regnskoven. Vi fik ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste.

Måske ikke engang det væsentligst.

Men så må vi jo tilbage.

Med al den kunst og kultur inden­ bords, så kan man måske få lyst til at bevæge sig over i en anden bold­

15 – Naturen på cykel 16 – Det gamle Rådhus 17 – Randers Regnskov 18 – En hyldest til Elvis: Memphis Mansion 19 – Lys over Randers

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | FRA SAVANNEN TIL REGNSKOVEN

39

FORENINGEN BAG

ÅRETS

HAVN

2018

Vi skaber hele tiden flere tilbud til vores medlemmer, for vi kan ikke lade være, siger formand i Egense Sejlklub Jan Brix og sekretær Bettina Nielsen.

ÅRETS

HAVN

2018 I EGENSE LYSTBÅDEHAVN ER DER HØJT TIL HIMLEN OG HJERTERUM TIL ALLE, DER KOMMER FORBI.

TEKST Frank Flemming Pedersen FOTO Frank Flemming Pedersen, Bettina Nielsen

V

elkommen, står der på skiltet på døren til Egense Sejlklub. Og sådan er det bare. Hvad enten man har sin gang i sejlklubben, er med i de mangfoldige ak­ tiviteter på havnen eller netop er anduvet som gæstesejler, så bliver man bare godt taget imod på dis­ se kanter. Egense Sejlklub ejer og driver Egense Lystbådehavn, der ligger smukt på den sydlige side af indsejlingen til Limfjorden. I 2018 gæstede 800 sejlere den lille havn, og de nød alle godt af gæstfriheden, de gode faciliteter og det mangfol­ dige liv på havnen, som er kende­ tegnende for Egense Lystbådehavn.

Og gæstesejlerne sætter pris på det de oplever i nuet og de minder, de tager med hjem.

40

LIV, som Drabanten hedder, bliver den ideelle træningsbåd for s børn og unge i Egense Sejlklub. De er allerede godt i gang.

Derfor er det ikke nogen tilfældig­ hed, at Egense Lystbådehavn er kå­ ret som Årets Havn 2018 af Danske Tursejleres medlemmer. For Egen­ se Lystbådehavn er et eksempel på, hvordan frivillige ildsjæle kan gøre selv en lille havn levende. Ikke blot for egne medlemmer men for lo­ kalsamfundet og de mange sejlere, der gæster den lille naturperle i Aalborg bugt.

I BEVÆGELSE

– Vi er sikre på, at det høje aktivi­ tetsniveau, der er i klubben og på havnen, er noget som vi menne­ sker med forkærlighed for havet, godt kan lide. Derfor er der også mange, der gerne vil være med i vores fællesskab. Og derfor skaber vi hele tiden flere tilbud til vores medlemmer, gæstesejlere og folk lokalt. Vi kan ikke lade være, siger sekretær i Egense Sejlklub Bettina Nielsen.

Hun suppleres fint af formanden, Jan Brix:

> FAKTA OM ÅRETS HAVN Det er 11. gang Danske Tursejlere kårer Årets Havn ved en afstemning blandt sine 12.000 medlemmer. I år havde 1.285 afgivet deres stemme. Blandt 125 andre nominerede havne kom Egense Lystbådehavn på førstepladsen og modtog præmien på kr. 5.000.

Kåringen fandt sted på Foreningen af Lystbådehavne i Danmarks efterårsseminar i Fredericia.

– I Egense Sejlklub arbejder vi ikke med forkromede og langsigtede vi­ sioner. Vi ser mere på værdierne.

Vi vil se Egense Sejlklub blomstre og være en havn for alle – ung som gammel. Der skal være plads til alle, og vi skal kunne rumme alle maritime interesser. Åbent sind, højt til himlen og plads til alle, må være vores pejlemærker, siger han.

FRA NÆR OG FJERN

Klubben tager et lille nyt skridt frem hvert år. I 2018 har man fået en Drabant 22 forærende. Den sej­ lede tre medlemmer hjem fra Fyn, og her i vinter gennemgår den en renovering, og så er den klar til i 2019 at tørne ud som sejlerskole­ båd.

– LIV, som Drabanten hedder, har vi store planer med. Den er ideel som træningsbåd for vores børn og unge. Vi vil også kunne låne den ud til folk, der vil prøve kræfter med sejlads men ikke har investeret i egen båd endnu, lyder det fra Jan Brix.

I 2018 rundede sejlklubben 69 bør­ ne- og ungemedlemmer. Man har tre optimistjoller liggende, som skal klargøres, og så er der et løn­ ligt håb om at kunne starte opti­ mistsejladserne op i 2019.

Egense Lystbådehavn får ofte be­ søg af områdets plejehjem. Derfor har man etableret en flisevej helt ned til vandkanten, så beboere kan mærke den dejlige havbrise på helt

nært hold. Og så skal der etableres naturfitness og shelters, hvis øko­ nomien kan findes til det.

I de senere år er der også komme kajakroere i klubben. Og vinterba­ dere. Og naturelskere. Og fiskeen­ tusiaster. Og meget andet godtfolk.

BØRNENE I CENTRUM

– Vi er meget glade for al den ung­ dom, der kommer i sejlklubben.

For når der er børn og unge, så vil der også være liv. Vi har startet en børneklub, der er med til at gøre havnen attraktiv for sejlerfamilier.

Vi har indrettet lystbådehavnen med øje for den unge generations behov og interesser. Der er en stor legeplads. En krabbevæddeløbsba­ ne, hvortil vi udlåner krabbestæn­ ger og spande. Man kan også låne redningsveste og cykler. Og vi har en meget fin strand med snorkel­ sti. Så der er masser at tage sig til, siger Bettina Nielsen.

OMDREJNINGSPUNKT

Der er ingen tvivl om, at den mang­ foldighed af liv, ideer og gæstfrihed har været stærkt medvirkende til at Egense Lystbådehavn blev kåret som Årets Havn 2018. Men sejl­ klubben er en populær institution langt ud over sejlerkredsen. Det smitter af at have en havn og sejl­ klub i lokalområdet, der drives af mennesker, som har lysten og ev­ nen til at give en speciel oplevelse til både fastliggere og gæstesejlere.

Og som vil være en del af det lokale liv. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | FORENINGEN BAG ÅRETS HAVN 2018

41

Egense Lystbådehavn

ÅRETS

HAVN

2018

RUNDT OM EGENSE LYSTBÅDEHAVN

Remisen i Dokkedal

Hals Skanse

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen, Visitaalborg, Aalborg Kommune

HALS

Tag færgen over Limfjorden til Hals. Livlig havn med restauranter og andre spisesteder. Markedsdag om sommeren hvor du – måske – kan gøre et godt indkøb.

Masser at se på.

Du kan også tage dine golfkøller med og slå ud hos Hals Golfklub. Det er selvhenter, hvis bolden ender i havet.

HALS SKANSE

En gang var Hals et lille fiskerleje ved Limfjorden ud til Kattegat. Men et vigtigt et. Hals Skanse blev opført

42

RUNDT OM EGENSE LYSTBÅDEHAVN | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

i 1653-54 som led i kongemagtens planer om at gøre Danmark til en stærk militær magt i Europa. Skansen fungerede fra 1654-1814 og blev i denne periode angre­ bet flere gange under Trediveårskrigen, Svenskekrige­ ne og Englandskrigene. I starten af 1800-tallet mistede den dog sin militære betydning og blev endeligt ned­ lagt i 1848. Men skanserne kan ses den dag i dag.

Hvert år danner Hals Skanse rammen om den traditi­ onsrige byfest, Skansefesten. Alle er velkomne, så kom og oplev den hyggelige stemning tæt ved Hals Havn.

Her vil der være marked og god underholdning.

EGENSE SKANSE

Lige øst for lystbådehavnen ligger det klitagtige land­ skab Egense Skanse. Den 250 m lange, kunstigt anlagte sandstrand, der er afgrænset af læmoler, er en børneog handicapvenlig strand med Blå Flag.

AALBORG

– Kan nås med offentlig transport på under 1½ time.

Et festfyrværkeri af oplevelser. Shopping og zoo. Liv og lystighed. Musik og museer. Cafeer og kultur på gader og stræder. Tjek turistbureauets hjemmeside og plan­ læg en dag i Aalborg.

DOKKEDAL

– 7 km.

Dokkedal er en landsby med kort afstand til vandet og naturen ved Kattegat. Mulbjerge er et fredet område med morænebakker, der giver gode udsigtspunkter mod land og mod vand. Gode bade- og fiskeforhold og helt ideelt for kitesurfere. Tag en tur i Remisen, hvor de gamle håndværk og maskiner, der er forbundet med mosebrug i LilleVildmose kan ses. Om sommeren er der arbejdende værksteder. 

LILLE VILDMOSECENTRET

– 14 km fra Egense Lystbådehavn. Lån cykler i Egense Lystbådehavn.

Lille Vildmosecentret er et levende formidlingscenter, der giver voksne og børn indblik i mosens natur- og kulturværdier. Et besøg på Lille Vildmosecentret er en god start forud for et besøg i mosen. Her kan man bl.a. opleve at ”stå ansigt til ansigt” med en stor elgtyr, se flotte naturfilm i biografen om Lille Vildmose og det fantastiske dyre- og planteliv. Eller flyve som kongeør­ nen i ørne-simulatoren.

!sruk etter åp Mulbjerge morænebakker

!gninsøl epå rkisrette go elknkurs! e ned -

ENIRA

s’eniraM ateB fa røtropmi leicfifo re leseiD ylnarG lit rerotomdåb-sdr-ob nedenkle ni fa mog argsikre orp edløsning! erb den kra mnaD ereljeimportør sedåbts l go Marine’s - rut Granly Diesel er iofficiel afyBeta

BETA MARINE

brede program af indenbords-bådmotorer til lit rerotom-lestureid rog erelystbådesejlere vel eniraM ATEBi Danmark - 01 arf tegorks i gnirecalp lenoitnevnok ednerenoitulover ned tmas KHBETA 741Marine leverer diesel-motorer til konventionel placering i skroget fra 10 .06 porPaeS A TEB eregilredy rof tkatnoK floW sraL :ofni 03 57 63 52 :leT moc.leseidylnarg@wl

147 HK samt den revolutionerende BETA SeaProp 60.

05 53 24 64 .flT - grejbsE 0076 - erjeL 04320 234 Lejre - 6700 Esbjerg moc.leseidylnarg.wwww.granlydiesel.com ww

Kontakt for yderligere info: Lars Wolf Tel: 25 36 75 30 lw@granlydiesel.com

- Tlf. 46 42 35 50

STATSAFGIFTEN TIL DEBAT Jesper Petersen, Socialdemokratiets skatteordfører, Ewald Andersen og Johan Kjartansson fra Sønderborg Sejl- og Motorbådsklub og Leif Nielsen fra Danske Tursejlere har taget hul på en god dialog om statsafgiftens fremtid.

DIALOG FREMMER FORSTÅELSEN GOD DIALOG VARSLER MÅSKE NYE TIDER FOR DEN UPOPULÆRE STATSAFGIFT PÅ KASKOFORSIKRINGER. TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

D

et var omskiftelige tider i Sønderborg denne januar formiddag, hvor vinterso­ len stod lavt, lysende og lunende ind over byen og det spejlblanke vand ved Sønderborg Lystbådehavn. Dagen forinden havde en lunefuld kom­ bination af vind og vand presset vandstanden i området op på 1,60 m over dagligt niveau. Nu var for­ vandlingen til at tage og føle på. Alt var roligt og harmonisk. Naturens kræfter havde forenet og forliget sig.

Der var også lagt op til – om ikke forlig – så i hvert fald en god dia­ log, da Folketingspolitiker fra So­ cialdemokratiet, Jesper Petersen,

44

og repræsentanter for Sønderborg Sejl- og Motorbådsklub (SSM) samt forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere mødtes for at drøfte fremtiden for den statsafgift på lystbådeforsikring, som man­ ge sejlere finder både urimelig og uforståelig.

– Jeg skal medgive, at bemærknin­ gen om Fritz og Poul var for kæk.

Jo, der er nogle ejere af dyre både, som får en markant skattelettelse, og det er jeg ikke i tvivl om, Libe­ ral Alliance har ønsket. Men de er ikke repræsentative for sejlerne.

Og at afgiften faktisk udgør en pæn omkostning for helt almindelige bådejere og også har nogle uheldi­ ge sideeffekter, det må jo med i bil­

DIALOG FREMMER FORSTÅELSEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

GOD DIALOG

ledet. Det er jeg blevet bevidst om, lagde Jesper Petersen afvæbnende ud med inden rundvisningen i lyst­ bådehavnen, hvor en lille repræ­ sentativ skare af motor- og sejlbåde lå fortøjet ved broerne.

FAKTA PÅ BROEN

Ewald Andersen og Johan Kjartans­ son fra SSM gav her i det skønne vejr en orientering om livet i fri­ tidssejlernes klubber og om de både, som medlemmerne har er­ hvervet. Her var der fokus på øko­ nomien og på det at have livet til søs som fritidsinteresse.

– Mange sejlere har valgt at investe­ re deres sparepenge i en båd frem for en campingvogn, et sommer­

hus eller kolonihavehus. Det hand­ ler om livsstil og om at prioritere, hvad man vil bruge sine penge på, når man har ganske almindelige indtægter. For det er det typiske billede i en provinshavn, lød det fra klubfolkene i Sønderborg.

Danske Tursejleres Leif Nielsen supplerede med dokumentation for den gennemsnitlige værdi af de både, som organisationens med­ lemmer sejler i.

– Vi taler om en gennemsnitlig værdi af Danske Tursejleres 12.200 medlemmers både på 100.000,- kr.

For de både, der er kaskoforsikret, er den gennemsnitlige forsikrings­ sum 220,000, - kr. Så vi mener helt afgjort, at der er belæg for at sige, at fritidssejlerne i dag har en øko­ nomisk profil, der flugter med en gennemsnitsindtægt, pointerede Leif Nielsen.

FORSLAG PÅ BORDET

Efter rundturen i lystbådehavnen gik turen til ”Verdens Ende”, hvor SSM har sit gamle klubhus. Kaffen og en sandwich kom på bordet sam­ men med en række ideer til, hvor­ dan statsafgiften kunne fjernes el­ ler omlægges. Jesper Petersen:

> FAKTA Regeringen bebudede op til finanslovsforhandlingerne i 2018, at man havde intentioner om at reducere statsafgiften på kasko-

En eventuel ny ordning skal være fair, retfærdig og enkel at administrere, så økonomien ikke bliver udvandet på grund af bureaukrati, mener Jesper Petersen (tv) og Leif Nielsen.

– Jeg kan ikke lige slå ud med arme­ ne og sige, at vi er klar til at droppe de omkring 100 mio. kr. i indtægt, som afgiften på kaskoforsikringer årligt indbringer. Men jeg er helt klar på, at der er en række uheldi­ ge konsekvenser for fritidssejlerne, for sejlklubberne og for de mariti­ me erhverv, som følge af afgiften.

Det har debatten i forbindelse med finansloven og f.eks. mit besøg her i dag, gjort mig klogere på. Jeg vil meget gerne diskutere, om vi kan finde en anden model med uæn­ dret provenu, men som bygger på et mere socialt retfærdigt grundlag.

Som det ligger nu, forsikres de dy­ reste både i udlandet og unddrager sig betaling til den danske stat. Det er ikke retfærdigt.

forsikringer til lystbåde. Det fik skatteordfører fra Socialdemokratiet, Jesper Petersen, til i et interview med Ekstra Bladet at udtale, at det i givet fald ville være en gave til Fritz- og Poul-segmentet.

Underforstået de velhavende bådejere i Nordsjælland. Sejlerorganisationer i Danmark reagerede overfor denne udlægning, og Danske Tursejlere kunne i pressemeddelelser og breve til Folketingets skatteordførere dokumentere, at en afgiftsreduktion ville lette økonomien for sejlere med en ganske almindelig indtægt i aldersgruppen +50 år.

SSM’s formand, Ewald Andersen, foreslog helt konkret, at det burde være lovpligtigt med en ansvars­ forsikring for alle fritidsfartøjer. Så kunne provenuet fra statsafgiften på kaskoforsikring fordeles på alle fritidssejlere på en mere social ret­ færdig måde. Samtidig burde der indføres en form for registrerings­ nummer, som tydeliggjorde, at far­ tøjet var ansvarsforsikret. En sådan løsning ville også hjælpe politiet ved deres kontroller af eventuelle fartbøller eller lignende, påpegede Ewald Andersen.

ENKLE LØSNINGER

Det var vigtigt for Jesper Petersen at understrege, at en eventuel ny ordning skal være enkel at admi­ nistrere, så økonomien ikke bliver udvandet på grund af bureaukrati.

Det blev der nikket ivrigt til om­ kring bordet. Enighed var der også om, at der er mange faktorer, som er påvirket af statsafgiften.

Leif Nielsen bakkede op om Jesper Petersens holdning omkring en let administrativ løsning og frem­ hævede eksempler med løsninger, som vi bl.a. kender det fra jagttegn og fra lystfiskertegn.

– Det betyder også, at en beslutning om at omlægge afgiften skal base­ res på en analyse af blandt andet søsikkerheden, beskæftigelsen i de maritime erhverv, turismen og statens økonomi. Vi skal have et ordentligt datamateriale, som vi kan diskutere ud fra, som ikke kun fokuserer ensidigt på provenuet fra en afgift på kaskoforsikringer, run­ dede Jesper Petersen af.

Det var omskiftelige tider i Sønder­ borg denne januardag. Ikke kun vandet havde trukket sig tilbage.

Vinden var tilsyneladende også vendt. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | DIALOG FREMMER FORSTÅELSEN

45

KAMPEN OM

STATSAFGIFTEN Regeringens skatteordførere fra venstre: Venstres Jakob Jensen, Det Konservative Folkepartis Anders Johansson, Liberal Alliance Joakim B. Olsen samt forretningsfører i Danske Tursejlere Leif Nielsen arbejder for en afskaffelse af statsafgiften på lystbåde.

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

D

et var en sejr for de danske fritidssejlere, da Regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven for 2019 fik reduceret den særlige statsafgift på forsikringer på lystbåde fra 1,34 procent til 1,0. Dermed var et del­ mål for Danske Tursejlere og dets mere end 12.200 medlemmer nået. Endemålet, en total afskaf­ felse af den unfair afgift, arbejdes der videre på. Men resultatet er foreløbigt godkendt, for kampen er endnu ikke slut, lyder det fra Danske Tursejlere.

– Vi føler, at vi er blevet hørt, og at vores argumenter er blevet taget alvorligt. Vi har hele tiden argumenteret for, at der er positive effekter ved en afgiftslettelse for de maritime erhverv, turismen og ikke mindst for det store flertal af tur- og fritidssejlere. Vi har dokumente­ ret disse effekter og også efterfølgende oplevet en over­ vejende seriøs og faktaorienteret debat om afgiften på Christiansborg, siger Leif Nielsen, forretningsfører i Danske Tursejlere.

POSITIVT MØDE

De positive toner blev bekræftet på et kort, uofficielt møde på Christiansborg mellem skatteordførerne fra regeringspartierne og Danske Tursejlere. Her gav poli­ tikerne udtryk for, at målet fortsat er at få fjernet stats­

46

KAMPEN OM STATSAFGIFTEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

afgiften på kaskoforsikringer på lystbåde. Men også at den parlamentariske situation pt. ikke er til at få dette gennemført.

– Liberal Alliances standpunkt er generelt, at skatter og afgifter skal sænkes. Det gælder selvfølgelig også for denne skat, der fortsat skal reduceres og gerne skal helt væk, lød det fra Joakim B. Olsen.

– Afgiften er urimelig og rammer skævt, når vi ople­ ver udflagning til udlandet for de dyreste både. Det går også ud over beskæftigelsen. Derfor ser vi gerne afgif­ ten omlagt eller fjernet, supplerede de konservatives Anders Johansson.

Venstres skatteordfører, Jakob Jensen, var også klar til at fjerne statsafgift på forsikringer på lystbåde. Men han erkendte også, at sådan som folketinget i dag er sammensat, så er dette ikke muligt. Men et valg kan måske rykke på dette forhold.

– Er der parlamentarisk flertal for at afskaffe afgiften, så er det med Venstres fulde opbakning. Ved en even­ tuel omlægning af afgiften, skal der jo stadig betales af nogen. Men vi lytter gerne, hvis der kan findes en bedre løsning, end den nuværende, sagde han. 

Danmarks mest komplette program i AIS, VHF og nødsendere

em-trak B-300 AIS sender/modtager serie med indbygget GPS ant. Vandtæt! NMEA 0183/2000 Verdens mest solgte AIS. em-trak B-100 sender/modtager inkl. GPS ant. NMEA 0183/2000

Kr. 3.695,-

Kr. 4.095,Kr. 5.295,Kr. 4.895,Kr. 5.995,-

B-330 Do. med WiFi B-350 5w SODTMA B-360 Do. med WiFi

em-trak B-400 AIS sender/modMA, vandtæt, indbygget GPS og WiFi, NMEA 0183/2000.

Kr. 9.995,-

Himunication producerer VHF udstyr til maritimt brug.

HM-TS18 VHF Radio Klasse DSC-D m. indbygget GPS, NMEA2000 og Multifunktions Touch Display tilbyder helt nye funktionaliteter.

Kan vise div. NMEA 2000 data.

HM-TS18C HM-130 1/5w bærbar HM-360 m. DSC

Verdens mindste nødsendere fra Ocean Signal er kendt for sin funtionalitet og lange batterilevetid. Alle priser er inkl. obligatorisk kodning og registering!

MOB1 EPIRB1 PLB1

Kr. 3.295,Kr. 1.095,Kr. 1.995,-

OLAS er et smart økonomisk MOB alarmsystem, som angiver position, kurs og afstand til en MOB hændelse på din smartphone eller tablet med GPS. App’en er gratis og fås både til IOS og Android.

Kr. 2.695,Kr. 3.695,Kr. 595,OLAS som armbånd Kr. 2.795,OLAS med nødlys Kr. 1.095,Forhandles i alle førende marine butikker info@scanmarine.dk

tel.: 8194 9820

Alle medlemmer af Sejlerkollektivet har lært noget. Og jeg har selv lært en masse ved at være skipper. Denne sommer har givet blod på tanden for at lære endnu flere at sejle, fortæller Sigrid Duekilde om oplevelsen med Sejlerkollektivet.

SEJLERKOLLEKTIVET SPREDER SEJLERGLÆDE

48

FISKERLEJET VED DEN SMUKKE FJORD | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

HUSKER I AT LÆRE JERES BØRN ELLER BØRNEBØRN AT SEJLE, NÅR DE ER MED UDE? OG LADER DEM TAGE ANSVAR SÅ TUREN OGSÅ BLIVER DERES TOGT, OG SEJLERGLÆDEN BEVARES? HVIS DER SKAL VÆRE NOGEN TIL AT TAGE OVER, NÅR I ENGANG VIL SÆLGE JERES BÅDE, SKAL DER VÆRE UNGE MENNESKER, SOM KENDER LYKKEN I TURSEJLERLIVET. TEKST Sigrid & Mette Duekilde | FOTO Martin Duekilde, Sigrid Duekilde og Anna Sofie Christensen

J

eg er vokset op med at sej­ le. Fra mine forældre køb­ te deres første båd i '96, da jeg var to år gammel, er alle mine somre i større eller mindre grad foregå­ et på gyngende grund. Jeg kender båden ud og ind og alle dens bevæ­ gelser med. Jeg kan stå i kabyssen bøjet over en frokosttallerken og mærke at vinden tager af, eller at rorsmanden går for tæt til vindøjet.

Den evne har jeg ikke regnet for noget særligt, for det kan resten af den sædvanlige besætning jo også.

Båden, Litorina, er meget familiær grund for mig. Det kan tælles på en hånd, hvor mange gange jeg har sejlet den uden at have familie med, og faktisk var jeg ikke særlig sikker på mine egne evner som skipper. Indtil denne sommer.

Flere og flere af mine venner har de seneste år fortalt, at de gerne ville med ud en tur, og i år tog jeg ske­ en i egen hånd og valgte at invitere hele bundtet. Oplægget for at kom­ me med var simpelt: Jeg sejler i de her uger – kom, kom, kom og vær med så kort eller længe, du lyster!

KAN VI LIGGE PÅ DÆKKET OG SLIKKE SOL?

Vi startede en sen aften for at nå Bøgestrømmen med dagslyset mor­ genen efter. Med ombord var to grønne matroser, der gik fra nul sejlerfaring til en 18-timers sejlads, og de gjorde det godt. I Nyborg for­ lod mine forældre skuden, og jeg og alle mine gaster stod på egne ben.

Nogen havde spurgt, om det var så­ dan noget sejlads, hvor man kunne ligge på dækket og slikke sol. Det

satte lidt nervøse tanker i gang, for hvad nu hvis de alle sammen bare tænkte, at de skulle cruise, og jeg skulle sejle?

time med regn fik vi, men ellers var vi, som alle andre i Danmark sidste sommer, utrolig heldige med vejret.

Men jeg blev kun positivt overra­ sket. Gasterne var ikke ombord mange minutter, før de opdagede, at det er svært at leve fem menne­ sker på en 10-meters båd uden at hjælpe til, eller vide hvordan man gebærder sig ombord. Alle skulle lære at binde fendere på, sætte fast på klampe og bruge spil og spil­ sving simpelthen fordi, det hurtigt blev en nødvendighed at kunne.

Derudover var der ikke rigtig no­ gen regler. Blot almindelig sund fornuft til søs.

Alle medlemmer af Sejlerkollekti­ vet lærte meget, og jeg selv lærte, at jeg sagtens kan være skipper.

Denne sommer har givet blod på tanden for at lære endnu flere at sejle, og mine gaster fik blod på tanden for at lære endnu mere om at sejle. Så Sejlerkollektivet fort­ sætter næste år. At sejle med folk, der aldrig har sejlet før og se, hvor meget de skal lære, sætter sejlads i perspektiv. Det er sværere, end jeg troede, og hvor er jeg stolt af, at jeg kan det. 

Jeg sejler i de her uger – kom, kom, kom og vær med så kort eller længe, du lyster!

MOR OG FAR, MÅ JEG LÅNE BÅDEN? Selvfølgelig måtte hun låne båden.

Sigrid har sejlet altid og har været med i sejladsen, fra hun var stor nok til at række os sejsinger, når sejlet skulle surres. Vi var helt tryg-

Jeg gik efter en kollektivstemning, hvor venner sejler sammen i stedet for at gaster sejler med mig, og jeg synes, det lykkedes. Vi fandt ind i en hverdag med ø-hop, opsam­ lingsstop i Svendborg, badning og ankomstøl i havnen, og mine ner­ vøse skipperskuldre oppe om ører­ ne faldt gradvis ned på plads i takt med, at indsejlingerne, stavvendin­ gerne og ankerkastningerne alle gik godt.

På de tre uger nåede vi at besøge 9 forskellige øer, skifte besætning 11 gange og hoppe utallige ho­ vedspring fra ruftaget. En enkelt

ge ved at lade Sigrid få ansvaret som kaptajn og vil gerne bidrage til, at flere unge mennesker får øjnene op for sejlads. Det endte med at 16 uerfarne gaster kom med på et 3 uger langt togt, som blev døbt Sejlerkollektivet. For tanken er ikke bare en hyggelig vennetur, men at der skal sejles seriøst, og gasterne skal lære noget om at sejle. Sigrid definerede forskellige gasteroller: storsejlsgast, fordæk ved anløb, navigation osv., og ruten bestemtes i fællesskab. Gasterne trivedes ombord og var ivrige efter at lære.

Jeg glæder mig allerede, til vi skal sejle videre, lød det straks ved det første havneanløb.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | SEJLERKOLLEKTIVET SPREDER SEJLERGLÆDE

49

TRÅDLØS OG

BEKYMRINGSLØS TRÅDLØSE INSTRUMENTER TIL FRITIDSSEJLERNE FINDER I STIGENDE GRAD IND PÅ MARKEDET, OG FRITAGER BÅDEJERNE FOR BORE-, SKRUE- OG HAMREARBEJDE VED INSTALLERINGEN. MEN ER MAN DERMED OGSÅ FRI FOR BEKYMRINGER OM DET ELEKTRISKE UDSTYR I BÅDEN?

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

I

en tid, hvor vi betjener stadig flere af vores elek­ troniske apparater via trådløse forbindelser, er det naturligt, at også disse løsninger finder vej ind på markedet for bådudstyr. Der findes i dag en herlig­ hed af elektroniske instrumenter, der skal gøre vo­ res sejlads enklere og mere sikker. Og stadig flere kommer til. Erhvervelsen af det nye, fristende udstyr sætter nogle gange bådejerne overfor udfordringer i forhold til installation af instrumenterne og dimensio­ nering af elnettet, der nu skal til at trække flere strøm­ slugere. Netop derfor kan trådløse løsninger være en fordel, der springer lige i øjnene.

INSTALLATION

Typisk kan man selv installere og konfigurere sine trådløse instrumenter på forholdsvis kort tid. Det kom­ mer selvfølgelig an på, hvor mange tommelfingre man bruger, men et par timer synes at være et passende tidsforbrug. Man skal ikke bore huller i skrog eller inte­ riøret til elektriske kabler, og har man mast på båden, vil eventuelle ledning heller ikke genere her.

Mange af de trådløse instrumenter er forsynet med solceller, der sørger for energi til litiumbatterier, der forsyner instrumentet med strøm.

Alle de store udstyrsproducenter har en velsignelse af trådløse løsninger til sejlerne.

50

HVER TIL SIT FORMÅL

De trådløse instrumenter produceres af alle større ud­ styrsproducenter og selvfølgelig også af en række andre firmaer, der har elektronik på deres program. Mange af instrumenterne er udviklet til særlige formål – fra den enkle og ukomplicerede fritidssejlads til den skarpeste kapsejlads på topplan. Typisk måler instrumenterne til fritidssejlerne hastighed, dybde, vindstyrke- og retning og temperatur. Mange har integreret interface, der til­ lader kommunikation med andre af bådens elektroni­ ske instrumenter.

NEMT FOR MANGE

Alle sejlere ved, at der kan være forskel på, hvad en salgsbrochure og en installationsvejledning siger, og så den virkelighed vi selv oplever, når vi går i kast med gør-det-selv-projekter på båden. I den virkelige verden kan der være udfordringer med batteriernes levetid og deraf følgende udskiftning af disse i tide. Dette er dog et mindre problem, idet batterierne har meget lang le­ vetid – 10 år eller længere. I den teoretiske verden kan man også opleve interferens fra andre elektriske kil­ der, der kan hæmme optimale modtagerforhold. Men det skal siges, at moderne tiders Bluetoothtransmissi­ on er vældig pålidelig.

De trådløse løsninger er helt sikkert en fordel for man­ ge sejlere, der ikke har lyst til eller mod på omfattende indgreb i bådens ædlere dele. Men uanset om man væl­ ger trådløse- eller kabelforbindelser, så er det reelt set et spørgsmål om, hvor interesseret man er i at være på for­ kant med teknologien. Som fritidssejler lader det ikke til, at de trådløse instrumenter tilbyder bedre informa­ tioner, større sejlerglæde og større søsikkerhed. 

Et korrekt rig- og maste-setup er forudsætning for et godt sejltrim og behagelig tursejlads.

SÆT DIN MAST OG RIG

RIGTIGT OP DU FÅR MEST GLÆDE AF DINE TURSEJL, NÅR MAST OG RIG ER SAT RIGTIGT OP, SIGER CHRISTIAN STEFFENSEN FRA NORTH SAILS.

TEKST Leif Nielsen | FOTO Frank Flemming Pedersen

D

et rigtige maste-setup og den rigtige rigspænding er hele forudsætningen for, at sejlene kan trimmes rigtigt, virke optimalt, og at der dermed skabes en rolig og behagelig sejlads. Sejle­ ne laves efter den krumning, som masten bør have, og derfor er det afgørende, at masten også sættes rigtigt op. Ud over at den selvfølge­ lig skal stå lige sideværts, handler det for det meste om, at der ikke er tryk nok på vanterne. Det skal bemærkes at rullemaster skal stå ret i langskibsretningen, fortæl­ ler Christian Steffensen fra North Sails, der her giver dig nogle gode tips til, når masten skal på igen ved sæsonstart.

SÅDAN SÆTTES MASTEN RIGTIGT

Alle master skal trimmes til at stå snorlige sideværts.

52

Al trimning starter med riggen.

Mast og rig skal være sat rigtigt, før man kan trimme sejlene korrekt.

Heldigvis er det rimeligt ligetil og hurtigt at rigge rigtigt. Riggen på en moderne turbåd skal altid stå meget tot. Meget mere tot, end de fleste forestiller sig. Masten sæt­ tes helt lige og lodret tværskibs, mens den bør være forkrummet i langskibsretning. Moderne turbåde har en rig med bagudvendte salin­

SÆT DIN MAST OG RIG RIGTIGT OP | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

ger. Det er specielt vigtigt at sæt­ te den rigtype hårdt, da det ellers ikke er muligt at holde forstaget tot. Moderne både er netop bygget til at sætte riggen hårdt. Myten om, at man kan stramme forstaget med hækstaget, er til dels rigtig. Men hvis over- og undervant er for løse, så komprimerer man masten i ste­ det. Det giver den modsatte effekt – nemlig at forstag og rig bliver for løs.

4 NEMME TRIN TIL EN TOT RIG 1. LODRET

Først sættes masten helt lodret i båden med forstag og overvant.

Det tjekkes ved at hænge et lod i storfaldet og lade det hænge ned bag masten. Båden skal være i sin naturlige balance. Man skal enten gå i land eller stå midt i cockpittet, når man bedømmer det. Det er god idé at måle længden på vanterne,

> FAKTA Kom og deltag på kurset “Kursus i sejltrim og vedligehold af sejl”, der afvikles af Danske Tursejlere og North Sails i henholdvis Kolding, Nappedam og Herlev i løbet af marts måned. Se mere på www.dansketursejlere.dk

inden masten sættes på båden. Så kan man nemlig se, om de er lige lange i begge sider. Det er en god idé at sætte mærker på vantskruer­ ne eller terminalerne. Med identi­ ske punkter kan man måle fra van­ terne og ned til dækket og derved lettere sætte masten helt lodret.

2. HELT LIGE

Når masten står helt lodret, sættes undervant og mellemvant i forhold til topvantet, således at masteprofi­ let står fuldstændig lige hele vejen op. Dette kan tjekkes ved at kikke op langs hulkehlen eller med et fald i stille vejr.

3. OVERVANT

Overvanterne sættes meget hårdt.

Husk, at de skal spændes lige hårdt, og skiftevis, i begge sider. Det er en god håndregel, at de skal spæn­ des, indtil man selv synes, at de er

spændt for hårdt. Man kan måle spændingen på de enkelte vanter med en rigspændingsmåler.

4. UNDERVANT

Derefter spændes undervantene knapt så hårdt, således at maste­ profilet står med en let forkrum­ ning på en halv til hel profilbredde.

Bådens rigtype, og især storsejlets mastekurve afgør, hvor meget den præcist skal krumme. Mast­ headrigninger skal bare have en let krumning. Moderne master med bagudrettede salinger skal have en krumning på godt en profilbredde, mens rullemaster skal stå næsten uden krumning. Mellemvantet skal sikre, at masten står helt lige under sejlads.

Når masten er sat rigtig op, giver det mening og begynde at kigge på trim af sejlene. 

Masten skal forkrummes. Kun rullemaster skal stå ret i langskibsretningen. Alle andre master skal forkrummes med en halv til en hel profilbredde.

Elektrisk motor på DIN båd?

Din båds nye el-motor En el-motor giver dig støj- og forureningsfri sejlads, lave driftsudgifter,

minimalt vedligehold og god samvittighed overfor og miljø. støjfri, komfortabel ognatur driftssikker Kräutler WAd 5.0 lav ”brændstof”-udgift Komplet system til eksisterende propelaksel nul udstødning med 4 stk 80 Ah minimal vedligeholdelse gelbatterier Torqeedo Cruise FP2.0 Podmotor komplet med foldepropel og 2 stk 80 Ah gelbatterier

kr. 43.800,-

kr. 29.900,inkl. moms og levering støjfri, komfortabel driftssikke inkl. moms og levering og lav driftsudgif Tilbehør og el-motorer fra 0,5 til 150 HK Priser fra kr. 11.900 for et komplet system nul udstødning minimal vedligeholdels

solbaaden.dk

Mød os på

på Torqeedos stand D-3228

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | SÆT DIN MAST OG RIG RIGTIGT OP

53

KYSTNÆRE HAVVINDMØLLER:

MERE END BLOT EN KLIMASAG OPSTILLING AF HAVVINDMØLLER I TÆT AFSTAND TIL VORES KYSTER DELER VANDENE I MANGE AF DE BERØRTE OMRÅDER.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

B

ølgerne går højt i debatten om etablering af kystnæ­ re havvindmøller. Rundt om i landet er de lokale protester mod de høje hav­anlæg til at få øje på, og argumenterne imod vindmøl­ lerne er mange og forskelligartede.

Mens nogle borgere er bekymret for dyre- og planteliv i havet, turis­ men og naturens herlighed, så ser nogle af de berørte kommuner for­ dele i arbejdspladser, grøn omstil­ ling og ren energi, omend billedet i kommunerne ikke er helt entydigt.

For eksempel har planerne om etablering af en havvindmøllepark i det sydlige Lillebælt i mere end en forstand delt vandende mellem Nordals og Sydfyn. Her er planer­ ne, at vindmøllerne skal placeres fire kilometer uden for kysten ved

54

Lillegrund i Lillebælt Syd. Der bli­ ver enten tale om 40 møller med en højde på 165 meter eller 20 møller på 192 meter. Vindmøllerne skal være med til at realisere Sønder­ borg Kommunes vision om at være CO2 neutral i 2029.

Siden er der kommet gang i møl­ levingerne flere steder, mens man andre steder er i forskellige faser af etableringsprocessen. Men det er ikke kun det energipolitiske aspekt, som trækker fronterne op.

EGNEDE STEDER

Ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord har protesterne mod havvind­ mølleparken Vesterhav Syd lydt i kor fra beboerforeninger og turis­ meerhvervet, der alle har peget på de naturværdier, der vil gå tabt ved at placere kystnære havvindmøller med en højde på 189 meter 4-8 ki­ lometer fra land.

Ifølge de lokale medier, så er borg­ mester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen (S) positiv over for projek­ tet, da de kystnære vindmøller er et væsentlig indslag i den grønne om­ stilling. Hans kollega i Assens Kom­ mune, borgmester Søren Steen An­ dersen (V), ønsker ikke at investere i så store vindmøller, der optager så stort et areal af Lillebælt.

I 2012 udpegede myndighederne flere steder, som egnede for etab­ lering af kystnære havvindmøller.

MERE END BLOT EN KLIMASAG | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019

TURISMEN, NATUREN OG MILJØET

En ny havvindmøllepark med 4050 vindmøller omkring seks kilo­ meter fra kysten ved Omø er også kommet i folkelig modvind. Denne gang er det hensynet til naturen,

DET MENER DANSKE TURSEJLERE Debatten om etablering og place­ ring af kystnære havvindmøller skaber blæst i de lokalsamfund, som er udpeget til at kunne huse disse store anlæg. Ligeledes går bølgerne højt i de kredse, der er optaget af turisme, friluftsliv og en uberørt og tilgængelig natur.

Der er store økonomiske interes­ ser på spil i de kystnære havvind­ møller. Energisektoren er ivrig efter at udnytte havets arealer.

Kommunerne er interesserede i de arbejdspladser, der kan følge med i anlægs- og driftsfasen. Og det danske samfund som helhed har en interesse i at energipro­ duktionen bliver mere grøn.

En beslutning om at opstille fle­ re vindmøller langs vores kyster har omkostninger, som Danske Tursejlere fokuserer på, og som ofte bliver overset, når de økono­ miske beregninger bliver rullet frem. Det handler generelt om større installationer i havet og om den fri adgang til havet for fritidssejlerne. Og det handler om søsikkerhed. som bekymrer lokale beboere og grønne organisationer. Området i Storebælt er en vigtig lokation for en række træk- og andefugle, der bruger blandt andet Omø til op­ tanknings-og fourageringssted på den lange rejse til og fra opholds­ stederne.

SEJLADSFORHOLDENE UNDERSØGES

I forbindelse med at der gives tilla­ delse til etablering af havvindmøl­ leparkerne udarbejdes der forun­ dersøgelser og VVM-redegørelser (vurdering af virkninger for miljø­ et). Forundersøgelserne omfatter bl.a. undersøgelser af havbund, vind, strøm og bølger, sejladssik­ kerhed, flora og fauna. Og så skulle eventuelle gener for lystbådesejlad­ sen gerne være kortlagt og åbne for debat. 

Havet tilhører os alle, og for man­ ge mennesker er havet et rekre­ ativt område, hvor man kan ud­ leve sine sunde fritidsinteresser.

Den frie adgang til sejladsområ­ der i de indre danske farvande er under pres i disse år. I 2016 vedtog Folketinget lovforslaget om maritim fysisk planlægning, der skal bidrage til at fremme økonomisk vækst gennem bære­ dygtig udnyttelse og koordineret udvikling af havarealer. Planlæg­ ningen omfatter energisektoren, søtransport, fiskeri og akvakul­ tur, indvinding af råstoffer på havet samt beskyttelse af miljøet.

Men som Danske Tursejlere ser det, er der et ensidigt fokus på offentlige og erhvervsinteresser, som klemmer fritidslivet til søs

ud af planen og ud af deres fore­ trukne havområder.

Vi ser denne tendens i øvrige europæiske farvande, hvor sej­ ladsrestriktionerne bliver stadig flere i og omkring vindmøllepar­ ker og aquaproduktionsanlæg. I farvandene ud for Belgien, Hol­ land, Tyskland bygges der – lige­ som i Danmark – flere og flere vindmølleparker til søs. Reglerne for gennemsejling under opbyg­ ning og efter færdiggørelsen er meget forskellige og giver ikke tryghed for fritidssejlerne. Dan­ ske Tursejlere er bekymret for, om den europæiske vej med fle­ re forbud og påbud til fritidssej­ lerne er en vej, som også danske myndigheder vil – eller kan - bli­ ve tvunget til at slå ind på.

Derfor vil Danske Tursejlere ar­ bejde hårdt på at afværge, at disse store havanlæg og kystnæ­ re havvindmøller kommer til at lægge hindringer i vejen for fri­ tidssejlerne og andre med mariti­ me fritidsinteresser såsom, kanoog kajakroere, surfere, dykkere får begrænset deres muligheder for udfoldelse. Og vi vil slå et slag for at den unikke danske kystna­ tur forbliver en kilde til rekrea­ tion.  Leif Nielsen, forretningsfører i Danske Tursejlere

Vindmøllepark Lillebælt Syd.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 | MERE END BLOT EN KLIMASAG

55

HØJERE DIGER PÅ SPROGØ KLIMAFORANDRINGERNE NØDVENDIGGØR AT TOGTUNNELEN UNDER STOREBÆLT SIKRES MOD OVERSVØMMELSE.

TEKST & FOTO Leif Nielsen

D

er er hektisk byggeaktivitet på Sprogø, hvil­ ket sikkert er blevet bemærket af fritidssejle­ re og bilister, når Storebælt har skullet passe­ res. Skibe fragter store sten til øen, hvor der er etableret en midlertidig lille havn, hvoref­ ter entreprenørmaskiner placerer stenene, så digehøjden øges.

Det er Sund & Bælt, der har sat det store anlægsprojekt til 30. mio. kr. i gang for at klimasikre digerne, der be­ skytter togtunnelen under Storebælt. Digerne skal gø­ res højere, for at sikre tunnellen mod oversvømmelse.

Det sker som følge af de klimatiske ændringer, som vil påvirke blandt andet vandstanden i Storebælt langt ud i fremtiden.

PROGNOSER FOR KLIMAET

Da Storebæltsforbindelsen blev designet for ca. 30 år siden var forventningerne til de fremtidige maksimale havvandstande og bølgehøjder mindre end det, vi ser i dag. Derfor anbefaler en rapport udarbejdet af COWI, at man senest i 2025 bør hæve digerne omkring tunnel­ portalen på Sprogø og Halsskov. Vurderingen er lavet på baggrund af prognoser, som kan vise den forventede udvikling 50 år frem i tiden.

De nuværende diger på Sprogø kan modstå en vandhøj­ de, der er 2,5 meter over det normale. I fremtiden for­ ventes vandstanden at kunne nå op på 3,25 meter ved en 10.000 års hændelse. Digerne skal fremover kunne klare bølger på op til 4,4 meter mod fire meter i dag.

Den nye klimasikring ved Sprogø vil efter planen være færdigbygget i 2019, mens det først er i 2021 for diger­ ne omkring Halskov. 

56

• Fysisk butik • Webshop • Værft • Bådopbevaring • Bådformidling • Montering af nyt udstyr

Sejlerbixen • Havnevej 25 • 7600 Struer • 97 85 42 95 • www.sejlerbixen.dk

HØJERE DIGER PÅ SPROGØ | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2019 Annonce 96x131.indd 1

10/01/2019 09.22

Årets Havn 2018 – vindere

ÅRETS

HAVN

2018

I afstemningen om Årets Havn 2018 var der sponsoreret 2 foldecykler af Palby Marine.

Lars Vindfelt, Sorø Charlie og Vito Kieler (på cykel), Roskilde

Årets Sejlerfoto 2018 – vinder

ÅRETS

FOTO

2018

I afstemningen om Årets Sejlerfoto 2018 var der sponsoreret 1 foldecykel af Palby Marine. Vinderen blev Johan Kjartansson, Sønderborg.

Der kan allerede nu indsendes forslag til begge konkurrencer. Præmiesponsoren er igen Palby Marine med en lækker foldecykel til vinderen af Årets Havn 2019 og en til vinderen af Årets Sejlerfoto 2019.

OG STEM D VIN

SCANBOAT.COM Dansk design - udviklet og produceret i Danmark - mere end 50 års ekspertise

Bliv klar til sæsonstart 2019 og få op til

40 % RABAT ved køb senest den 15. marts - Fragtpriser fra kr. 39 - Frit leveret ved køb over kr. 750 -

www.ohmarineshop.com Vi har udstyr til bådtyper op til 120 fods sejlbåde. Vores omfattende produktsortiment består af blokke, vogne, skinner, skødeviser kovse, spilerstageender, bøjefangere, ankerlinekassetter, Lazy Jacks, fittings, pindbolte, sjækler, tovværk og meget andet.

Har du brug for råd og vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os eller kigge forbi efter aftale, så vi ved fælles hjælp kan finde den perfekte løsning for dig.

OH MARINE EQUIPMENT Møllehaven 5 - 4040 Jyllinge - Telefon 46730885 mail@ohmarine.com - www.ohmarineshop.com

BÅDMARKEDET FOR SÆLGER OG KØBER Skal du sælge din båd? Få din annonce vist i hele skandinavien og nordeuropa.

Er du på jagt efter din drømmebåd? Vi har mere end 19.000 både til salg.

Danmarks største bådmarked for både forhandlere og private. din Opret ce n o n an IS T A R G

DT HAVFORUM SER DAGENS LYS TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

> MEDLEMSSERVICE > NYE KLUBBER I FARVANDET Kaløvig Bådelaug Kontaktperson

Kjeld Nielsen

Telefon

Danske Tursejlere sætter mere fokus på fri adgang til havet, sejladssikkerhed samt naturen og miljøet i forbindelse med fritidssejlads. Bestyrelsen har beslut­ tet at oprette et særligt udvalg, som skal tage sig af de vigtige emner, der har stor indflydelse på, hvilke muligheder vi har for at dyrke vores fritidsinteresse.

– Der er brug for et forum, hvor vi kan arbejde hel­ hedsorienteret med mange forskellige problematik­ ker, som er knyttet til at have en fritidsinteresse som sejler. Miljøregulativer, restriktioner i forhold til sej­ ladsområder, søsikkerhed og naturforvaltning samt havplanlægning griber mere og mere ind i sejlernes hverdag og råderum, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen. Han fortsætter: – Hvis vi skal varetage sejlernes interesse i disse sa­ ger, så er vi nødt til at være fagligt godt klædt på til opgaven. Og vi er nødt til også at opbygge et netværk af fagpersoner og aktører, som sammen med Danske Tursejlere, kan gå i konstruktiv dialog med vores po­ litikere og med myndighederne. Vi ser store mulighe­ der i at få sat ekstra meget fokus på opgaverne ved at etablere et DT Havforum med kompetente personer fra sejlermiljøet.

Med ombord i udvalget er Flemming Caspersen, som gennem årene har bestridt mange tillidsposter inden for sejlermiljøet. Han er desuden ildsjæl inden for miljø og natur og er kendt som forfatter til mange artikler om emnet. Flemming Caspersen er garant for saglighed og faktasøgende grundighed i arbejdet med stofområderne.  Leif Nielsen fra Danske Tursejlere byder Flemming Caspersen (th) velkommen i DT Havforum.

Dan s ke Tu r s e jl e r e s ig o t il d e mm er e nye k lu b b n har m e r, d e ld er vo re t s ig u n d s sta e nder r .

ve l k

E-mail

20313025 kjeldnielsen2009@live.dk

Sønderborg Sportsdykker Klub Kontaktperson

Morten Stenbæk

Telefon

30464501,

E-mail

morten@stenbaek.dk

SKAL VI OGSÅ SÆLGE DIN BÅD Ring på telefon 40 20 70 34 (svarer altid)

SOLGT ELLER GRATIS www.nordfyn-marine.dk

Mød Assens Marina på boAt show i Fredericia 22.-24/2 & 28/2.- 3/3 på stand nr. D-3211 har din båd ligget i vandet hele vinteren?

Så tilbyder Assens Marina løft af din båd.

Alle nødvendige faciliteter, såsom højtryksrenser, bådstativ og slibemaskine stilles til rådighed, mens båden gøres sommerklar.

Vi kan også tilbyde vinteropbevaring af din båd på land.

Uddybende information om muligheder og priser kan fås på Assens Marina’s stand nr. D-3211 eller ved henvendelse til havneleder: Alex Hansen tlf. 21 69 15 67 s Deltag i vorepå mail: amba@assens-marina.dk ce en urr konk standen

58

FORESTER X-LINE UDRUSTET TIL ALT! START EVENTYRET

SUBARU FORESTER X-LINE Inkl. firehjulstræk, automatgear, EyeSight assistentsystem og X-Mode

Fra kr. 423.880,X-LINE ER KLAR TIL NYE UDFORDRINGER Uanset hvor turen går hen, og hvad dagen byder på, kommer du i mål med Subaru Forester X-Line. Komfortabelt, sikkert og med en god portion køreglæde er du undervejs som ingen andre: Firehjulstræk, automatgear, EyeSight, X-Mode er standard. Fordi intet skal stå i vejen for nye eventyr under åben himmel i al slags vejr og terræn. Find nærmeste forhandler og oplev en Forester med X-tra af alt.

subaru.dk Brændstofforbrug ved blandet kørsel 14,9 km/l NEDC2 / CO 2 150 g/km NEDC2. Vi tager forbehold for trykfejl.

Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er inkl. leveringsomkostninger.

SØGER DU BILLIGE RESERVEDELE TIL DIN

BÅDMOTOR? KÆMPE UDVALG TIL MANGE INDENBORDS- & PÅHÆNGSMOTORER

STARTERE

GENERATORER

BRÆNDSTOFFØDEPUMPER

TERMOSTATER

IMPELLERE

... OG MEGET MERE

BESØG OS TIL BOATSHOW I FREDERICIA STAND D-3120

FIND DINE RESERVEDELE PÅ

BÅDMOTOR.DK