03.2018 - Tursejleren

TURSEJLEREN #03 | 2018

STATSAFGIFT IGEN IGEN > 19

DER SYNDES STADIG PÅ VANDET > 36

BETAL EFTER BÅDENS BREDDE > 16

> LÆS OGSÅ BLIV TOVHOLDER PÅ SOMMERTOGTERNE | NORDFALCKEN II I EGÅ | DET BLÅ FRILUFTSLIV I FOKUS

SKIPPEREN HAR ORDET

Sikke en sommer

D

et har været en usædvanlig god sommer i år, hvilket også har kunnet ses på de mange sejlere, der har været på vandet. Og i havnene.

For her meldes der også om en god sæson med besøg af mange, mange gæstesejlere.

Også for Danske Tursejlere har det været en god sommer. Vi har fået tilgang af mange nye medlemmer, der gerne vil have en god forsikring, og som vil bakke op om vores arbejde for bedre forhold for de danske fritidssejlere.

I mange tilfælde kan der i dag ikke uddrages nok viden om hændelserne i de tilgængelige politirapporter.

Siden en lov i foråret indførte lovpligtigt speedbådskørekort og forsikring, hvis man fører en speedbåd, så er der nu tvivl om, hvordan man definerer en speedbåd.

Danske Tursejlere har kontaktet Søfartsstyrelsen, hvor denne sag hører hjemme, men endnu ikke fået svar.

Det kunne nok ellers være rart at vide, om ens forsikring er i orden, tænker vi.

Med inspiration fra vores nordiske broderlande efterlyser vi i Danske Tursejlere en bedre analyse af dødsulykker til søs. I mange tilfælde kan der i dag ikke uddrages nok viden om hændelserne i de tilgængelige politirapporter, hvilket er med til at vanskeliggøre en fremadrettet, forebyggende indsats. 

Henning Jensen FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Der bliver vist også brug for, at vi er mange til at stå sammen om en fælles sag den næste tid. I forbindelse med finansloven for 2019 har regeringen nemlig varslet en reduktion af statsafgiften på lystbådeforsikringer. Men allerede nu er socialdemokratiets skattepolitiske ordfører Jesper Petersen ude i pressen med påstande om, hvem der får glæde af afgiftsreduktionen. I Danske Tursejlere appellerer vi til, at debatten i Folketinget føres på fakta frem for på fordomme.

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Erhverv, Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 Fredag kl. 10.00-13.00.

Tlf. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Henning Visholm Jensen Nysøgård 113, 4230 Skælskør Tlf: 20 16 27 30 henning@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

Indhold

04 06 08 10 12 14 16 19 20 22 24 25 26 27

Nyt og sikkert medlemssystem taget i brug Visen viser vej til glæden Kursen sat mod Boat Show 2019 Tur/retur til Fur Det blå friluftsliv i fokus Den sidste sørejse

> 06

Betal efter bådens bredde Statsafgift på lystbådeforsikring igen igen Sommertogt SYD i sprudlende humør De holder snor i Sommertogterne Flere nye togter i 2019 på bedding Bliv tovholder på Sommertogterne Nyt fra de internationale farvande Du danske land og vand: Ringkøbing Fjord – tæt på himlen og havet

32 34 35 36 38 39 40 42 43 44 46 47

Frivillig i søredningens tjenste

> 27

En livline til land Måske er din båd alligevel en speedbåd Der syndes stadig på vandet Kontrol med konduite Sommersøndag ved kanalen Fiskerlejet ved den smukke fjord Giv motoren en gang wellness Follow the Call Grønt lys til mega lystbådehavn Generalforsamling 2019

> 16

Søkrammarkedet og Medlemsservice

4,90

I DETTE NUMMER: Betal efter bådens bredde > 16

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 12.500 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

ANNONCESALG

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Jannerup a/s

TRYK

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 01/19 – Februar 2019

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

FORSIDEN

Sommertogt Syd ved Christian Xs bro.

Foto: Frank Flemming Pedersen

Besøg os på: dansketursejlere.dk

NYT OG SIKKERT

MEDLEMSSYSTEM

TAGET I BRUG

GOD MEDLEMSSERVICE STARTER MED EN HJEMMESIDE, DER ER TÆT INTEGRERET MED MEDLEMSSYSTEMET. DERFOR HAR DANSKE TURSEJLERE NETOP INDFØRT ET NYT MEDLEMSSYSTEM, DER SIKRER ALLE MEDLEMSDATA OPTIMALT. VI KAN NU TILBYDE EN BEDRE MEDLEMSSERVICE, SIGER FORRETNINGSFØRER LEIF NIELSEN. Det nye medlemssystem giver os mulighed for at yde vores medlemmer en endnu bedre personlig service, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

TEKST Leif Nielsen | FOTO Frank Flemming Pedersen

N

system opdager vi mange informationer, som ikke er korrekte eller opdaterede.

– I dag skal en hjemmeside være tæt integreret med medlemssystemet, fordi medlemmerne vil kunne betjene sig selv i foreningen på alle tider af døgnet via foreningens hjemmeside. Medlemmerne vil gerne kunne rette deres egne data, tilmelde sig kommende arrangementer eller deltage i faglige interessenetværk. Alt sammen via foreningens hjemmeside. Derfor opgraderer vi nu på IT-området, siger Leif Nielsen.

Derfor retter vi en appel til vores medlemmer: Af hensyn til ansvarsforsikringen af din båd skal vi bede dig være behjælpelig med at kontrollere de data, vi har registreret, om dig og din båd. Denne øvelse er nødvendig, for skulle uheldet være ude, og vi ikke har de rigtige oplysninger om dig og din båd, kan forsikringsselskabet i værste fald afvise en erstatning, siger Leif Nielsen.

OPDATER DINE OPLYSNINGER

SEKRETARIATET ER STADIG KLAR VED TELEFONERNE

Som ved alle store IT-projekter har opgraderingen både budt på udfordringer og overraskelser.

– I forbindelse med konvertering af data og medlemsinformationer fra det gamle til det nye medlemsstyrings-

04

Vi har fokus på sikkerhed og god medlemsservice.

år du læser disse linjer, så har Danske Tursejlere allerede taget et nyt medlemssystem i brug. Et system, der – udover at sikre personoplysninger og medlemsdata optimalt – også vil give medlemsservicen et løft, lover Leif Nielsen.

Selvom vi har oprustet på IT-området, vil der selvfølgelig fortsat være mulighed for at kontakte sekretariatet direkte på telefon 7021 4242 eller via mail til info@ dansketursejlere.dk, hvor bl.a. Bente Hansen er klar til at betjene dig og give dig en god medlemsservice. 

NYT OG SIKKERT MEDLEMSSYSTEM TAGET I BRUG | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

> FOTOKONKURRENCE 2018 Har du taget årets sejlerfoto, så skynd dig at sende det ind til Danske Tursejlere, hvis ikke du allerede har fået det gjort.

Vi er klar til at modtage dine sejlerbilleder, og der er både ære og fine præmier i form af to cykler sponseret af Palby Marine på højkant i vores konkurrence.

Send op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på billedet SKAL være på mindst1 MB. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget.

OPDATER DINE MEDLEMSOPLYSN INGE OG VIND DEJLIGE R PRÆMIER. SE INDSTIKKET.

Lad kameraet tale og send resultatet til sd@dansketur-sejlere.dk.

Husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer.

Konkurrencen løber året ud, men send dine fotos allerede nu. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2019.

ONESAILS DANMARK Sejlmager på HelSingør Havn.

www.onesails.dk

Sejl Service Canvas

OFFICIELLE ONESAILS FORHANDLERE

SVENDBORG Solvænget 4 5700 Svendborg +4540456560 madskir@onesails.dk

SØNDERBORG Damgade 85 6400 Sønderborg +4540179201 johnny@onesails.dk

HOVEDKVARTER

HELSINGØR HAVN Nordhavnsvej 2 3000 Helsingør 5377 0900 info@onesails.dk

ÅBNINGSTIDER Man-Tors: Fredag: Lørdag: Søndag efter aftale.

09-17 09-16 10-14

Stemningen er både høj og god ombord på SY Ellinor af Ebeltoft alias Visens Skib, der huser musikere og instrumenter på de musikalske raids i sommerlandet.





VISEN VISER VEJ TIL GLÆDEN TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

V 06

isens Skib har denne sommer tilbagelagt hundreder af sømil gennem de danske farvande. Med sig ombord har det haft en værdifulde last: den danske sangskat. Besætningen har med musikalsk humør og humor glædet tusinder af mennesker, der er mødt op til de hen ved 30 gratis koncerter, det er blevet til på tournéen. Og der er blevet sunget godt med alle steder. Hver med sin tunge men alle med samme tungemål.

mebogen. Danmark er trods alt det eneste land i verden, hvor der tales dansk, så der er kun os selv til at føre traditionen videre, siger Niels Skouby og Leni Petersen, der er hovedkræfterne bag Visens Skib.

skør også. Turen over Storebælt var gået fint. I det dejlige sejlervejr havde det 18 tons tunge fartøj med den 20 meter høje mast bragt truppen trygt frem til havnen og pakhuset.

Denne aften sidst i juli gælder det en koncert i Det Røde Pakhus i Skælskør. Aftenen forinden havde over 250 publikummer været på plads i Nyborg, og musikanterne håber på et pænt fremmøde i Skæl-

SY Ellinor af Ebeltoft alias Visens Skib er indrettet med henblik på disse musikalske raids i sommerlandet, så der kan huses musikere og instrumenter under dæk. På sådan en rundrejse i Danmark er det

– Vi synger på dansk, for vi skal holde liv i den danske visetradition.

Som nation har vi ikke råd til, at de gode tekster og toner går i glem-

Viser er mange ting – visen er en fortælling om livet – den skal kunne få en til at grine, græde og tænke efter.

VISEN VISER VEJ TIL GLÆDEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

Danske Tursejlere gennem mange år været sponsor for Visens Skib, der har givet koncerter for tusinder af publikummer på landets havne siden starten i år 2000.

PÅ DE GODT 30 KONCERTER FÅR VISENS SKIB TUSINDER AF MUSIKALSKE VENNER PÅ DERES SOMMERTOURNÉ, HVOR DEN DANSKE SANGSKAT BLIVER LUFTET.



 ikke kun musikken, der gynger. En vippetur i de danske farvande kan ikke udelukkes – men det holder de også til, musikerne og deres instrumenter. Søfolk om dagen og sangere om aftenen. Det er jobbeskrivelsen.

SEJLERMILJØET STEMMER I

– Der er dejligt i de danske havne, og vi er glade for, at vi bliver taget godt imod. Når man tænker på, hvor svære kår visen som genre har i de danske medier, så er det mere end glædeligt at se og høre alle de mennesker, der møder op for at høre på og synge med på de danske viser, som vi optræder med, siger Niels, mens de øvrige musikere

Iben Hasselbalch, Frank Pedersen og John Nørgaard nikker samstemmende.

– Viser er mange ting – visen er en fortælling om livet – den skal kunne få en til at grine, græde og tænke efter. Men visetraditionen lever blandt folk. Vi skal blot give den plads til at udfolde sig, istemmer Iben Hasselbalch.

EN FLOT BUKET

Kl. 20:00 var det så tid at gå på scenen i Det Røde Pakhus, der ikke var pakket, men dog pænt fyldt op. Det gode vejr og den gode stemning havde også trukket mange folk til, der havde taget plads på de uden-



dørs bænke, så de kunne nyde musikken, der strømmede ud gennem pakhusets åbne døre og vinduer. Vi var ikke mange toner inde i aftenens program, før der blev nynnet og sunget med på sangene. Spilleglæden spredte sig hastigt blandt publikum, der rokkede frem og tilbage til Katinka, Katinka.

Så gik det slag i slag med kendte og ukendte, gamle og nye viser i et bredt repertoire fremført af Visens Skib og de mange gæsteoptrædende. Der var ingen tvivl om, at spilleglæden og sanglysten lyste op i Skælskør. Fællessang og fællesskab i det røde pakhus. Visen viser vej til glæde.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | VISEN VISER VEJ TIL GLÆDEN

07

KURSEN SAT MOD BOAT SHOW 2019 NÆSTE ÅRS STØRSTE INDENDØRS BÅDUDSTILLING LØBER AF STABLEN I FREDERICIA, OG SELVFØLGELIG KAN DU MØDE DANSKE TURSEJLERE, DER HAR MASSER AF GODE NYHEDER MED TIL TUR- OG FRITIDSSEJLERNE.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Søren Dyrskjøt

V

i er på plads, som vi plejer, til denne store udstilling. Og sædvanen tro har vi gode nyheder og tilbud med, som nok kan interessere alle tur- og fritidssejlere, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

Fredericia Boat Show 2019 afholdes sidste weekend i februar og første weekend i marts i MESSE C. Det er 28. gang dørene slås op til, hvad der nu er Danmarks største indendørs udstilling. Ud over at præsentere både og sejlende fartøjer i snart sagt alle afskygninger, så er der også masser af udstyr, grej og beklædning. Samt en række foredrag og præsentationer fra Boat Show-scenen, som kan give ny viden og inspiration til sejlerlivet.

Derudover loves der også en række spændende indslag og vandaktiviteter i det 300 m2 store demo-bassin, som altid er en publikumsmagnet.

sejlere. Vi ser frem til at få en god medlemssnak over en kop kaffe. Vi vil også denne gang gøre lidt ekstra for sejlerbørnene. Vi har en spændende tegnekonkurrence med og en sjov lille fiskedam. Og der er selvfølgelig præmier at vinde. Derudover har vi en hovedkonkurrence, som er for alle, der kommer på Danske Tursejleres stand. Og så er der store præmier på spil. Vi håber rigtig mange har lyst til at kigge inden for på vores stand i Hal E på stand 4104, opfordrer Leif Nielsen.

Boat Show foregår over to weekender i slutningen af februar og starten af marts. Som noget nyt vil der 'den sidste fredag' være åbent helt til klokken 20:00. Arrangørerne forventer op imod 250 udstillere fordelt på de 28.000 m2 udstillingsareal. Allerede først på sommeren havde 100 udstillere tilmeldt sig.

Således også Danske Tursejlere. 

Danske Tursejleres stand på Boat Show er altid velbesøgt, men der er altid tid til en god sejlersnak.

FOR ALLE SEJLERE

– Vi glæder os til at møde gamle og nye medlemmer og byde dem velkommen ombord i Danmarks største organisation for tur- og fritids-

08

Leif Nielsen lover, at der er noget for såvel nye som rutinerede sejlere at se frem til.

KURSEN SAT MOD BOAT SHOW 2019 | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

Kvalitet for alle pengene! r e s i r p e v a l s e r o v t Te s på bilte m a. dk

Testet!

Testet!

Testet!

Meget for pengene. to medfølOpkoblingen til de k smertefrit gende kameraer gi i første forsøg. Flot!

17 Båtens verden #2, 20

øbte ”Biltemas rotationsst klasse.” fender er af højeste #6, Praktiskt Båtägande, 2017 (30-004)

e. Stærk.

5 point ud af 5 mulig rkning Ekstra sømme, forstæ kantreb." ved øjerne og et tykt #10, Praktiskt Båtägande, 2017 (14-477)

MAN-FRE 8-20

LØR-SØN-HELLIGDAGE 9-18

* * * *

AALBORG: STENBUKKEN 21 ESBJERG: KJERSING RINGVEJ 30 FREDERICIA: VEJLEVEJ 100 GLOSTRUP: HERMODS ALLÉ 8 HOLBÆK: FREJASVEJ 2 HORSENS: HØEGH GULDBERGS GADE 15E

* * *

NÆSTVED: VESTERGÅRDSVEJ 28 ODENSE: RISINGSVEJ 61 RANDERS: NEPTUNVEJ 22 RØDEKRO: KOMETVEJ 6 SLAGELSE: JAPANVEJ 18 VAREHUSE MED CAFÉ

R U T E R TUR/ TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Fur Turisme, Colourbox

D

en er overstået, næsten inden den er kommet i gang. Sejlturen med Fur-færgerne Sleipner Fur og Mjølner Fur tager blot 3-4 minutter, så er det smalle sund mellem halvøen Branden på Salling til Stenøre på Fur passeret. Kommer man som sejler denne vej forbi, så kan man ikke undgå at se færgerne med navne fra den nordiske mytologi. Ikke mindre end 72 gange i døgnet sejler Fur-færgerne mellem ø-havnen på Fur og fastlandet. Og det er en smuk egn, de har som arbejdsplads.

Fur Sund er op til 15 meter dybt.

Det slyngede sund er på det smalleste sted kun 500 m bredt. Og det er netop her mellem de to færgehavne.

Mod syd ligger Selde Vig, der er om-

10

givet af værdifulde naturområder og smukke landskaber. Selve Selde Vig er et internationalt naturbeskyttelsesområde med et rigt fugleliv.

FÆRGERI

Der har været færgefart over Fur Sund fra mange år tilbage. I 1908 blev den første motorfærge indsat.

Navnet var Sleipner og den var i drift til 1932. Den afløstes af Fuursund (1932-1956), der havde plads til 3 biler. Motorfærgen ”Fuurø” bygget i 1956 kunne medbringe 10 personbiler. Yderligere to færger, nemlig Stenøre og Fursund, har besejlet ruten inden de nuværende nye færger, Sleipner Fur fra 1996 og Mjølner Fur fra 2012 gjorde deres entre. Begge færger kan medbringe 30 personbiler eller 2 sættevogne og 14 biler.

TUR/RETUR TIL FUR | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

NYE FÆRGER

Sleipner-Fur, blev indsat den 18. oktober 1996, og afløste de to små træfærger Stenøre og Fursund. Færgen er bygget på Morsø Skibsværft.

Sleipner-Fur var en helt ny færgetype i danske farvande – da den blev bygget. Den er skræddersyet til Fursunds specielle trafik, hvor masser af turister i sommermånederne sammen med ca. 500 store lastbiler, skal fragtes over sundet hver måned.

Mjølner-Fur blev indsat på Fur overfarten i marts 2012 som afløser for den gamle træfærge Stenøre fra 1966. Den nye færge Mjølner-Fur er bygget i Polen og på Assens skibsværft på Fyn. Begge færger ejes af Skive Kommune.

> FAKTA OM MJØLNER & SLEIPNER MJØLNER er Thors hammer i nordisk mytologi. Den er smedet af to dværge – Sindre og Brokk.

Mjølner er Thors kæreste eje.

Når han svinger den, giver det et ordentligt brag, og lyn og gnister står omkring ham – det er altså

R U F L I T

fra Mjølner, at tordenen kommer ifølge den nordiske mytologi.

Mjølner er det mægtigste våben i Asgård. Hammeren rammer altid, hvad den bliver kastet efter. Den rammer med en vældig kraft og vender altid tilbage til den hånd, der kaster den. Selvom hammeren er et mægtigt våben, fylder den ikke alverden. Den kan skifte størrelse og gemmes i den mindste lomme, hvis det skulle blive nødvendigt.

SLEIPNER er Odins sorte, 8 benede hingst. Den kan løbe stærkt som vinden og bevæge sig lige godt i luften som på jorden.

Sleipners mor er Loke, der forærede hesten til Odin som gave. Men tolkningen af Sleipner og dens tilknytning til Odin er usikker.

Måske er det vinden, den symboliserer. Dens otte ben kan opfattes som noget, der giver lidt ekstra hestekræfter, og det overnaturlige antal kan ses som et tegn på Odins ekstraordinære evne til at rejse gennem tid og rum.

Sleipner er Odins sorte, 8 benede hingst, men også den ene af tvillingefærgerne, der sejler på Fur-overfarten.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | TUR/RETUR TIL FUR

11

Danske Tursejlere er helt på linje med Friluftsrådet kreds Nordfyn, der er bekymrede for bl.a. den frie adgang til havet.

DET BLÅ FRILUFTSLIV I FOKUS

FRILUFTSRÅDETS SENSOMMERMØDE I NATURPARK LILLEBÆLT SATTE FOKUS PÅ POLITISKE TEMAER, SOM I HØJ GRAD BERØRER FRITIDSSEJLERNE. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Leif Nielsen

T

rods idyl og smukke omgivelser var der alligevel nogle sorte skyer på den politiske himmel, da Friluftsrådet kreds Nordfyn holdt sit årlige sensommermøde i Naturpark Lillebælt.

For på dagsordenen var emner, der i høj grad har interesse for fritidssejlerne, og som berører den frie adgang til sejladsfarvande. Og som også handler om, at beslutninger om naturbeskyttelse og pleje flyttes fra centrale myndigheder (Kystdirektoratet) til kommunerne.

– I Danske Tursejlere er vi meget opmærksomme på, hvad der sker på naturområdet. Dels fordi vi som sejlere bruger havet til vores fritids­interesse, og dels fordi vi bruger den kystnære natur i rekreativt

12

øjemed. Derfor kan vi godt være bekymrede, når beslutningskompetencen over vores natur flyttes fra en neutral, central instans til f.eks. en kommune, der har særlige subjektive interesser at pleje, siger Leif Nielsen, forretningsfører i Danske Tursejlere og medlem af hovedbestyrelsen i Friluftsrådet.

IND I HAVPLANERNE

Leif Nielsen ser en tendens til at friluftslivet er under pres fra kommercielle interesser. Det kommer blandt andet til udtryk i den havplan, der skal udarbejdes, og hvor Danmark skal aflevere sit bidrag til EU i foråret 2021.

– Vi vurderer, at der skal gøres en ekstraordinær indsats for at få skrevet det rekreative friluftsliv ind i

DET BLÅ FRILUFTSLIV I FOKUS | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

havplanerne. Det er en udfordring, da de foreløbige udkast primært fokuserer på vækst i erhvervslivet.

Danske Tursejlere følger udviklingen tæt og bidrager løbende med indspark i debatten og påvirkningen af de relevante styrelser og ministerier, forklarer Leif Nielsen.

Naturen udfylder et rekreativt behov, og sommermødet kunne ikke have fundet bedre rammer at drøfte de seriøse politiske emner i. En yderst veloplagt Søren Larsen, havbiolog og naturvejleder, der også er med i Naturparkrådet for Naturpark Lillebælt, tryllebandt de knap 30 fremmødte med oplevelseshistorier fra den nye Naturpark, der er Danmarks største og den første marine naturpark. 

Danmarks mest komplette program i AIS og nødsendere

em-trak B-300 AIS sender/modtager serie med indbygget GPS ant. Vandtæt! NMEA 0183/2000 Verdens mest solgte AIS. em-trak B-100 sender/modtager inkl. GPS ant. NMEA 0183/2000

Kr. 3.750,-

Kr. 4.195,Kr. 5.395,Kr. 4.995,Kr. 6.295,-

B-300 2w sendeeffekt B-330 Do. med WiFi B-350 5w SODTMA B-360 Do. med WiFi

MOB1 EPIRB1

Kr. 2.695,Kr. 2.495,Kr. 3.595,-

Kr. 2.095,-

675,-

Verdens mindste nødsendere fra Ocean Signal er kendt for sin funtionalitet og lange batterilevetid. Alle priser er inkl. obligatorisk kodning og registering!

PLB1

Kr. 9.995,-

MOB+ Trådløs dødmands kontakt. Kompatibel med de fleste motorer. Frihed og sikkerhed ombord. Slut med at blive sejlet ned af egen båd!

NYHED!! Verdens eneste vandtætte trådløse telefonlader. 3 modeller.

Fra Kr.

em-trak B-400 AIS sender/modtager med 5w sendeeffekt SOTDMA, vandtæt, indbygget GPS og WiFi, NMEA 0183/2000.

OLAS er et smart økonomisk MOB alarmsystem, som angiver position, kurs og afstand til en MOB hændelse på din smartphone eller tablet med GPS. App’en er gratis og fås både til IOS og Android.

OLAS som armbånd OLAS med nødlys

Kr. 495,Kr. 1.095,-

Forhandles i alle førende marine butikker info@scanmarine.dk

bådnyt-magasinet.indd 1

tel.: 8194 9820

28-02-2018 09:35:13

ASKESPREDNING PÅ HAVET:

DEN SIDSTE SØREJSE MED OP MOD 3.000 ÅRLIGE ASKESPREDNINGER TIL HAVS I DANMARK ER DEN SIDSTE SØREJSE, EN BISÆTTELSESFORM STADIG FLERE VÆLGER.

Bedemand Niels-Peder Holm fra Kerteminde fortæller, at der er en pæn stigning i askepredninger til søs.

TEKST OG FOTO Leif Nielsen

A

skespredning er en alternativ afsked i forhold til en urnenedsættelse på kirkegården.

Askespredning på havet er en unik og mindeværdig afsked for afdøde, som flere og flere ønsker, skal være deres sidste rejse. Det er typisk noget man selv beslutter og planlægger, inden man dør eller informerer familien om, at det skal planlægges efter bisættelsen.

Kirkeministeriet skriver, at den afdødes aske kan blive spredt over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske herom.

Danske Tursejleres forretningsfører Leif Nielsen lagde båd til en askespredning i Storebælt i august måned 2018. Det var bedemand Niels-Peder Holm fra Holms Begravelser i Kerteminde, der forestod askespredningen sammen med afdødes datter og hendes mand.

Imens fulgte den øvrige familie ceremonien med kikkerter fra den østfynske kyst.

SMUK CEREMONI

– Askespredning er i hastig vækst. Omkring 85 % af alle danskere bliver i dag bisat og kremeret, og heraf udgør askespredning på havet næsten 10 %. Både en traditionel bisættelse og nedsættelse af urnen på kirkegården

14

DEN SIDSTE SØREJSE | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

eller en askespredning på havet kan omfatte yderst smukke ceremonier og ritualer, siger Niels-Peder Holm.

Ofte har afdøde haft en tilknytning til havet, når der vælges askespredning. Niels-Peder Holm opfatter denne løsning som en helt naturlig afslutning på et liv med tilknytning til havet. Uanset om man blot har været glad for at bade, eller man har sejlet professionelt eller i sin fritid.

Niels-Peter Holm har hjulpet med askespredning fra folks egne både eller lejet en større motorbåd eller en fiskekutter til formålet. Og ofte læses der et digt i forbindelse med ceremonien. Familien kaster ofte blomster på askestedet og beder tit skipper om at tage den nøjagtige position, som de vil gemme. Ceremonien afsluttes som regel med en kop kaffe, et glas vin eller en tår gravøl alt efter familiens ønske.

– Det var en utrolig smuk og værdig afslutning på et langt liv, og afdødes familie gav udtryk for taknemmelighed over, at denne mulighed var til stede, fortæller Leif Nielsen.

På denne tur sluttede ceremonien med et glas godt gravøl på turen tilbage til Kerteminde Marina.

> FAKTA OM ASKESPREDNING: • Dokumenteret ønske om askespredning fra afdøde • Askespredning skal foregå på åbent hav, større fjorde eller bugter og minimum 200 meter fra land • Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø • Spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt • Asken må ikke opbevares i hjemmet • Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske i havet • Urnen destrueres typisk efter askespredningen.

En vinterpresenning fra

GP Covers - en helhedsløsning med

både stativ og presenning

Ring til Oluf Grønkjær og få et tilbud på en vinterpresenning til din båd

7027 5999 og@gpcovers.dk

gpcover halv 8-2018.indd 2

03-10-2018 11:01:13

1,75

2,10

2,90

3,20

3,60

3,80

4,00

4,30

HAVNEPENGE:

BETAL EFTER BÅDENS BREDDE TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

D

u kender det måske? Du ankommer til en havn, hvor der en hel del tomme pladser. De er bare ikke bredde nok til din båd. Til gengæld ligger der en hel del smalle både, på de pladser, hvor din båd kunne være. Så lyder du måske som Kaptajn Haddock i Tin Tin-tegneserien, og tænker: Der må da være et system, hvor bådens og pladsens bredde passer sammen. Så vil der blive bedre plads til alle.

I Sønderborg Lystbådehavn, som er en af de danske lystbådehavne med flest årlige gæsteanløb, har man valgt at havnepengene skal betales efter pladsbredde. Alle havnepladser er målt op, og der er monteret skilte, der angiver pladsens bredde. Disse skilte er synlige både fra vandsiden, og når man går på broerne. Flere steder på lystbåde-

16

havnen informeres der om de nye takster for gæstesejlere. Desuden er der opsat informationstavler ved indsejlingen til havnen, der er med til at guide sejlerne til de pladser, der passer bedst til bådens bredde.

I teorien skulle dette give en mere optimal fordeling af bådene, så man minimerer antallet af både, der må sejle forgæves.

DET RIGTIGE MATCH

– I 2017 besluttede havnens bestyrelse, at vi ville omlægge takstsystemet netop for at optimere udnyttelsen af vores gæstepladser. Vi har henover vinteren og dette forår, ar-

bejdet med at omlægge takstsystemet fra vores 5 længdegrupper til de nugældende 10 breddegrupper.

Ved at indføre flere takstgrupper, har vi gjort det lettere for sejlerne at vælge en plads – eller box, som vi kalder det på vores hjemmeside – som passer til deres båd. Vi tror på, at de fleste gæstesejlere vil tænke på økonomien i det rigtige match, siger havnemester i Sønderborg Lystbådehavn, Poul Anker Jacobsen

BÅDENE BLIVER BREDERE

Tendensen på bådmarkedet er, at bådene bliver større og bredere.

Takst-efter-bredde-modellen en ikke særligt udbredt i Danmark, og vores gæster skal selvfølgelig lige vænne sig til det nye system.

BETAL EFTER BÅDENS BREDDE | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

Havnemester i Sønderborg Lystbådehavn, Poul Anker Jacobsen, ved afmærkninger, der guider sejlerne til den rigtige plads.

Ikke alle lystbådehavnes gæstepladser er fulgt med i denne udvikling, hvorfor antallet og størrelsen af pladserne ikke matcher de aktuelle behov. Inden det forhold kommer på plads, så forsøger man i de danske lystbådehavne at regulere pladsfordelingen på forskellig vis, så man undgår at mindre både lægger sig på de bredde pladser, med det resultat at større både, der an-

4,90

løber sent, må forlade havnen igen.

I Sønderborg har man altså valgt ”breddemodellen”.

– Det har været en arbejds- og udgiftskrævende indsats at omlægge takstsystemet, men det har været det hele værd. Sidste år måtte en del sejlere desværre finde andre havne, fordi deres båd ikke kunne finde en egnet plads. Men ikke i år.

Der har vi faktisk en større belægningsprocent, siger en tilfreds havnemester.

EN VANESAG

I Sønderborg Lystbådehavn kan man ikke booke pladser via internettet. Men man kan ringe eller sms´e til havnen og reservere en plads. Og på hjemmesiden kan man orientere sig om, hvor på broerne den ideelle box til båden befinder sig. Så ved man allerede, når

man entrer havnen, hvor man skal søge hen.

– Takst-efter-bredde-modellen er ikke særligt udbredt i Danmark, og vores gæster skal selvfølgelig lige vænne sig til det nye system. Men det er blevet positivt modtaget. Efterhånden som vi får det markedsført og gjort synligt blandt sejlerne, så er jeg ikke i tvivl om, at de allerfleste vil se det som en forbedring i havnen, nikker Poul Anker Jacobsen.

Han fortæller også, at der kommer kolleger fra andre havne for at studere takstsystemet nærmere, og høre om de erfaringer Poul Anker Jacobsen og Sønderborg Lystbådehavn har gjort sig på området. Så måske skal vi fremover til at betale efter bådens bredde i flere lystbådehavne i Danmark? 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | BETAL EFTER BÅDENS BREDDE

17

STATSAFGIFTEN PÅ LYSTBÅDEFORSIKRING REDUCERES I regeringens udspil til finanslov for 2019 foreslås det, at afgiften på lystbådeforsikring reduceres fra 1,34 % af bådens forsikringssum til 0,8 %.

- En halv sejr er bedre end ingen sejr, konstaterer forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen, da skatteministeren i dag offentliggjorde sit udkast til finanslov for 2019. I udkastet gøres der delvist op med den forhadte statsafgift på lystbådeforsikringer, som Danske Tursejlere har ført en intens kampagne for at få afskaffet.

Statsafgiften blev indført tilbage i 1970´erne og blev senest forhøjet fra 1 % til 1,34 % i 2013. Utilfredsheden med afgiften har været stor i sejlerkredse. Men også de maritime erhverv, lystbådehavnene og bådindustrien har sat fokus på de negative konsekvenser, som afgiften har medført. Som den største organisation for tur- og fritidssejlere har Danske Tursejlere ved adskillige lejligheder gjort politikerne opmærksomme på det urimelige i afgiften.

NEGATIVE KONSEKVENSER STATSAFGI

Afgiften har nemlig betydet, at mange større både fortsat forsikres i udlandet uden der svares afgift til staten. Det har betydet, at flere arbejdspladser med forårsklargøring og servicering af disse både er rykket til udlandet. Samtidig giver det stof til eftertanke, at de udenlandske forsikringspræmier, som oftest er højere end de præmier, de danske forsikringsselskaber kan tilbyde, men det har manglende betaling af statsafgift jo kompenseret så rigeligt for, konstaterer Leif Nielsen.

STATSAFGIFTENS KONSEKVENSER

Oplægning af både Flere lystbådejere har indstillet sejladsen og lagt deres både på land. Lystbådehavnene mister indtægter fra udlejning af havnepladser. Bådudstyrsfirmaer mister indtægter og arbejdspladser.

Fra kasko til ansvar Mange bådejere har frasagt sig kaskoforsikringen, som i stedet er skiftet ud med en ansvarsforsikring.

Nedskrivning af bådens værdi Bådejerne har nedskrevet bådens værdi, som kaskoforsikringens præmie beregnes ud fra. Derved betales der også mindre i forsikringsafgift.

Danske forsikringer flytter til udenlandske selskaber Forsikringsbranchen oplever at stadig flere bådejere lader båden forsikre i udlandet. Det er helt lovligt, men forsikringsafgiften skal stadig betales i Danmark. Ikke alle bådejere husker dette.

- Sidste år afleverede Danske Tursejlere omkring 10.000 underskrifter fra danske fritidssejlere, som var imod afgiften til folketinget. Det ser nu glædeligvis ud til, at vores indsats har båret frugt selvom det kun er et skridt på vejen i den rigtige retning, siger Leif Nielsen.

Danske Tursejlere

- Nu skal vi så se, om udkastet til finansloven bliver endeligt vedtaget, siger Leif Nielsen. Men samtidig garanterer han, at indsatsen imod statsafgiften forsætter, indtil denne er helt fjernet.

Tlf: + 45 70 21 42 42 www.dansketursejlere.dk info@dansketursejlere.dk

Vesterhavnen 5 5800 Nyborg

STATSAFGIFT

PÅ LYSTBÅDEFORSIKRING IGEN IGEN STATSAFGIFTEN FORESLÅS NEDSAT FRA 1,34 % TIL 0,8 % AF BÅDENS FORSIKRINGSSUM I FINANSLOVUDKASTET FOR 2019.

TEKST Leif Nielsen

D

enne dejlige melding kom som en god nyhed for alle de fritidssejlere, som har tegnet en kaskoforsikring for deres fartøj. Senest afleverede Danske Tursejlere omkring 10.000 underskrifter på Christiansborg som et klart udtryk for utilfredshed med den forhadte forsikringsafgift.

Naturligvis vil der være forskellige opfattelser omkring effekten af en nedsættelse af forsikringsafgiften, men det er vigtigt, at alle indlæg i debatten baseres på et sagligt og faktuelt vidensgrundlag og ikke på følelser.

Derfor tog Danske Tursejlere til genmæle, da socialdemokratiets skattepolitiske ordfører Jesper Petersen sammenlignede regeringens forslag om nedsættelse af statsafgiften som en gave til de ”rige” i whiskybæltet – altså ”Fritz og Poul” segmentet med dyre både i Vedbæk, Skovshoved og Rungsted.

Danske Tursejlere har modtaget mange positive tilkendegivelser over vort tiltag, og vi krydser fingre for, at forslagsstillerne og regeringspartierne har is i maven til, at dette spændende afsnit i Finansloven for 2019 gennemføres som planlagt. 

Afgiftssats

§ 38.28.11 .1

0.

er for fors

Pr. 1.1.20 18

kellige fo

rbrugsafgi

55

fter:

Glødelam pe Almindelig r mv.

Autopære e glødelamper 1) ... r ...............

Damplam ............... .............................. pe ...

Sikringer r, herunder lyssto ........................... .............................. ... ... til stærkst fr rømsanlæ ør ........................ .............................. ........................... ... g (lavspæ ...

Kaffe mv. ndingsan .............................. .......................... læg) .........

Rå kaffe ............... ............................ ... ...............

Brændt ka .............................. ............... ... ff Kaffeekst e......................... ........................... ... ... ra Kaffeerst kter ..................... .............................. .............................. atninger mv. ......... .............................. ........................... ............................. ... ...............

Cigaretpa ............... .............................. ........................... ... ...............

Cigaretpa pir mv. ............... .............................. pi ...............

Kardusskr r ........................... ............... ... ............... å og snus ... .. ...

Anden rø gfri tobak. .............................. ........................... ...... ... ............... ............... .............................. ...........................

Bemærkni ............... ... ... ... nger: 1) G ... ... ... ... ... .. ... ............... lødelampe ............... ............................. r bortset ............... fra autopæ ............... rer.

På bagg ..

2,60 kr. pr 3,22 kr. pr . stk.

8,79 kr. pr . stk.

0,59 kr. pr . stk. . stk.

6,39 kr. pr 7,67 kr. pr . kg 16,61 kr. . kg pr 0,75 kr. pr . kg . kg 0,05 kr. pr . stk.

73,85 kr. skønnes pr rund af budget 268,44 kr pr. kg . pr. kg tering ovenuet at udgøre 39 sforudsætninger, 0 mio. kr de senest 11. Afskri . e i 20 regnskab 19. vnin stal og lo Der skøn g, afgifter i henh vgivning nes ikke mv. afskrevet old til lov om fors restancer k el li ge forbru i 2019. gsafgifter

38.28.21.

Budgetspe

Øvrige a fgifter

cifikation

Mio. kr.

Indtægtsb ev

:

illing ...... ...............

20. Afgift ............... af lystfart ..... øjsforsikr Indtægt in ...

30. Skatte ........................... ger ............... r og afgifte ... r ............

21. Afskr .............. ivning forsikring , afgift af lystfa rtøjsIndtægt ...

30. Skatte ........................... ......... r og afgifte r ............ ......... ..............

R 2016 120,8 120,8 120,8

-

R 2017 124,8 124,8 124,8

B 2018 130,0 130,0 130,0

F 2019 75,0 75,0 75,0

BO1 2020 -

BO2 2021 -

BO3 2022

-

-

20. Afgif t af ly Afgiften stfartøjsforsikri n af ge ly r st 165 af 8. fartøjsfor februar 20 sikringer reguleres 17 med se Afgiften af lystfart nere ænd udgør 1,34 finanslov øjsforsikr ringer. pct. fo ingsafgift 2019. Ned r 2019 nedsættes årligt af forsikring sloven, jf . LBK nr sæ af ss giften fra ummen. ttelsen fo finansåret .

S rventes at 1,34 pct. om følge 2019. ti medføre l 0,8 pct. af regering et På baggru af forsikri en m in s dr fo ep rs lag nd af bu rovenu på ng skønnes pr denne ko ssummen pr. 1. ja til ovenuet at dgetteringsforud nto på ca nu sætn udgøre 75 . 55 mio. ar mio. kr. i ingerne, de sene kr. i ste regnsk 2019. abstal og lovgivning mv.

-

Udkastet til finanslov 2019 fylder 3.514 sider, og heriblandt finder man forslaget om nedsættelse af afgift på lystbådeforsikring fra 1,34 % til 0,8 % af forsikringssummen pr. 1. januar 2019. Nedsættelsen forventes at medføre et mindre provenu på i alt ca. 55 mio. kr. – et provenu, der ellers har ligget i niveauet omkring 125 mio. kr.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | STATSAFGIFT PÅ LYSTBÅDEFORSIKRING IGEN IGEN

19

SOMMERTOGT SYD I SPRUDLENDE HUMØR GODT BEGYNDT ER HALVT FULDENDT. ET PAR DAGE HENNE I SOMMERTOGT SYDS TUR TIL FARVANDENE OG FJORDENE I DEN VESTLIGE ØSTERSØ STRÅLEDE DE BREDE SMIL STADIG OM KAP MED SOMMERSOLEN.

Inga og Per Dröscher med den unge gast Julie er glade for det gode fællesskab, som Sommertogterne byder på.

20

XXXXXXXX | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

D

er ligger de side om side i Dyvig Bro. Alle med Danske Tursejleres stander blafrende i den dovne vind denne julidag. Det er Sommertogt SYD-armadaen, der har et stop-over i den nordalsiske havn. De 18 både lettede anker den 7. juli fra Omø i Storebælt og satte kursen mod Ærøskøbing, Dyvig, Flensborg, Kappeln, Slesvig, Eckernförde, Kiel/Wik, Rendsborg, Wendtorf og Bagenkop inden de returner til Omø efter 3 ugers sejlads. Oplevelser, erfaringer og nye bekendtskaber rigere.

Men her i Dyvig – 5 dage henne i turen – er meget endnu nyt. Forventningerne til en begivenhedsrig sejlerferie er store, og de første døgn har ikke skuffet deltagerne – tværtimod.

ÅBEN BÅD

På agterdækket af Sea Star har flere af deltagerne slået sig ned denne eftermiddag, da Tursejleren kigger forbi. Der er Åben Båd på Per og Inga Dröschers Nauticat 33, og fra pantryet stiger den skønne duft af hjemmebagte boller op. Inga og Per er førerhunde/tovholdere og har tilrettelagt Sommertogt SYD. Snakken går ivrigt i forsamlingen.

Leif Fritsdal: Da vi så, at der ville blive arrangeret et Sommertogt igen, var vi ikke i tvivl om, at det var noget, vi ville prøve. Sommertogt SYD passer os perfekt, både hvad angår tiden og destinationerne. Vi har ikke før sejlet så længe sammen i samlet flok, og det glæder vi os meget til. Og vi må da sige, at det er startet flot med dejligt samvær, fællesspisning og udflugter til blandt andet Rise Bryggeri på Ærø og på vingård her i Dyvig.

Karl K.H. Andersen falder ind: – Det er hyggeligt at sejle på denne måde med andre sejlere. Selv blev jeg alene for nogle år siden, og på

denne tur møder jeg andre mennesker, får en snak og deler oplevelser. Det er givtigt, siger han, og leverer så lige forsamlingen en sejlerhistorie fra de gode gamle dage.

ALLE ER MED

Både imødekommenheden og hjælp­ somheden er stor blandt Sommertogt SYDs store skare. Her er motorbåds- og sejlbådsentusiaster forenet i et fælles mål, nemlig at få en skøn ferie sammen.

– Vi er en broget flok fra hele landet, og vi er rystet godt sammen.

Alle, der har ideer og tanker, byder ind med dem, og så drøfter vi planerne på skippermøderne. Det er vigtigt, at der er mulighed for at være med i fællesskabet, men også at kunne trække sig lidt i baggrunden, hvis det er behovet, siger Inga og Per Dröscher.

Julie er også med på turen. Hun slikker sol på agterdækket med musik i ørerne og iPhonen i hånden. Jo – der er kontakt til vennerne derhjemme. Hun er netop blevet færdig med 2. G og trænger bare til sommerferie, inden lektie­ ræset starter igen. Men hun har også en anden dagsorden.

– Jeg har ikke altid været glad for at sejle, men jeg kan jo se, hvor sjovt og hyggeligt andre har det. Derfor er turen her en slags ”træningstur” for mig, og jeg mærker dagligt, at jeg bliver bedre til det, siger hun.

NYE SEVÆRDIGHEDER

Ombord på Veronica er der også Åben Båd. Per Ravn og Sonja Berg og folkene, der er hoppet ombord, er i snakkehjørnet. Sonja på agterdækket og Per under dæk i salonen, hvor han sammen med Per Dröscher og Gunnar Petersen nyder en stille, svalende øl. Snakken går. Den handler (selvfølgelig) om bådudstyr og -grej. Men også om sejleroplevelser. Per Ravn fortæller:

Vi har sejlet i området før – men ikke sammen med andre. Vi er kommet godt fra start og er efterhånden rystet godt sammen, ikke mindst takket være Inga og Pers gode tilrettelæggelse. Men også fordi vi mærker, at alle gerne vil hinanden, påpeger Per Ravn.

De tre herrer er i øvrigt enige om, at når man sejler alene, så får man ikke set alle de seværdigheder og steder, som de forskellige områder byder på. På Sommertogtet motiverer man hinanden til at gå på opdagelse nye steder.

FLERE AFSTED

I solskinnet på agterdækket sidder Sonja Berg, Dorthe Lemming og Inga Dröscher og sludrer. Snakken løber ivrigt – om tidligere ture, om spøjse hændelser og om de gode minder, som er værd at dele over en stille tår at drikke under den strålende sol. Tonen er munter, og samtalen kommer ind på de sidste dages oplevelser.

– Da vi ankom til Dyvig i går, blev vi modtaget af havnefogeden ude i indløbet. Han suste rundt i sin gummibåd og hilste os alle velkommen og fulgte hver og en ind på pladsen ved broren. Det var imponerende god service, husker Sonja, der sammen med Per Ravn er med for første gang på et Sommertogt.

Dorthe og Erik Lemming er derimod gengangenere fra sidste års togt i Østersøen. Der fik de virkelig blod på tanden til fællessejladser.

– Vi har det fantastisk. Jeg ville ønske flere havde lyst og mulighed for at tage med på disse Sommertogter. Der kunne sagtens arrangeres flere ture med forskellige længde og destinationer, hvis bare der var førerhunde og tovholdere nok til at stå for arrangementerne. Det kunne være så stort, smiler Dorthe Lemming. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | SOMMERTOGT SYD I SPRUDLENDE HUMØR

21

DE HOLDER SNOR I SOMMERTOGTERNE TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Per og Inga Drøscher, Visit Telemarkskanalen

TOVHOLDERNE INGA OG PER DRØSCHER FRA SYD-TOGTET OG TORBEN LARSEN FRA NORD-TOGTET FORTÆLLER HER OM TJANSEN MED AT SKABE GODE RAMMER FOR OPLEVELSERNE. – Alle har et ansvar for at Sommertogtet bliver en succes. Den opgave hviler ikke kun på tovholderne. Heldigvis har de allerfleste deltagere på vores Sommertogter været klar til at honorere den forventning.

Inga og Per Drøscher samt Torben Larsen har denne sommer været tovholdere Danske Tursejlers Sommertogter til den vestlige Østersø og Sverige/Norge. Med tilsammen over 50 deltagere på togterne, har

22

der været nok at se til, skulle man tro. Men det er faktisk gået glat, lyder det fra alle tre.

– At være tovholder indebærer, at programmet for turen er planlagt, og aftaler undervejs er gjort.

Hver især er skipper på eget skib, men for at få en god tur skal alle være aktiv deltagende m.h.t. aktiviteter og arbejdsopgaver og for at hjælpe hinanden med at fylde rammerne ud, siger Inga og Per Drøscher.

DE HOLDER SNOR I SOMMERTOGTERNE | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

SAMVÆRET I FOKUS

Torben Larsen supplerer: – Vores tur er gået rigtig godt. Vejret og naturen var med os. Og det gode sejlerhumør også. Som tovholder skal man gøre sig klart, at når turen er i gang, så kan der opstå forskellige individuelle ønsker.

Det kræver en god forventningsafstemning før afrejsen, men også at man som tovholder er lydhør over for andres ønsker og behov.

Inga og Per Drøscher er enige: – En god egenskab hos tovholderen er at kunne bringe humor og hygge ind i samværet. Vi havde i god tid udsendt et udførligt program, der indeholdt sejlplan, mulighed for

Sommertogterne står i fællesskabets tegn, så det sociale samvær er også i fokus. Samtidig får man lejlighed til at besøge destinationer, man måske ikke var kommet til på egen hånd.

udflugter/oplevelse i land og vigtige forholdsregler til søs. Så vidste alle, hvad der var i vente.

GODT FRA START

Godt begyndt er jo som bekendt halv fuldendt. Og uden mad og drikke, ja så når man heller ikke så langt. Ved fællesspisningerne inden afrejsen fra henholdsvis Omø og Læsø, fik deltagerne et indtryk af hinanden, hvilket gav en god start.

– Sommertogterne står i fællesskabets tegn, så det sociale samvær skal også i fokus. Ved fællesspisningerne kommer man hurtigt til at kende hinanden. På Sydturen havde nogle bragt deres guitarer med, mens andre kunne fyre vittigheder af. Et hvert tilløb til munterhed kan bruges, lyder det fra Inga.

STYR PÅ KOMMUNIKATIONEN

Det går ikke altid som præsten prædiker i kirken. Selv den bedste forberedelse og planlægning må af og til tilpasses virkeligheden. Det gælder måske især, når man er afhængig af vejrforholdene på et Sommertogt.

– Det er vigtigt at have helt styr på kommunikationen. Vi benyttede VHF kanal 77, når vi var til søs. Og vi oprettede en gruppe-sms, som blev benyttet, når vi indkaldte til skippermøde. Hver morgen blev der sendt et ”godmorgen” på sms, og dagens program blev beskrevet.

Vi sendte positionen for den næste havn på sejldage og mulighed for deltagelse i aktiviteter, når vi havde dage på land, fortæller Per Drøscher.

EN FÆLLES TUR

– Som tovholder skal man kunne improvisere over den plan, man har lagt. Og da det er en fællessejlads, så er det fint, at deltagerne byder ind med ideer og erfaringer undervejs. Vi er jo fælles om at skabe de gode rammer og fylde dem ud, siger Torben Larsen.

Netop det sociale aspekt i Sommertogtet er en tråd, Inga og Per Drøscher gerne tager op: – På skippermøderne opfordrede vi til at tage mad/grill med, hvis man havde lyst til fællesspisning. Så bruger man havnens faciliteter eller tager et par stole og et bord med. Vi havde indkøbt fire velourduge fra Jysk, så så det altid lidt fælles ud, smiler Inga Drøscher. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | DE HOLDER SNOR I SOMMERTOGTERNE

23

SUCCES FOR SOMMERTOGTERNE:

FLERE NYE TOGTER I 2019 PÅ BEDDING

N

æste års sommertogter kan komme til at bestå af en skøn buket af tilbud om ture af vekslende længde og indhold. Der arbejdes med ture i både ind- og udland og en tur, hvor særligt sejlerbørnene er i fokus. Deltagerne fra tidligere sommertogter har givet vigtige input, som vi bruger til at gøre de kommende sommertogter endnu mere inspirerende, så endnu flere medlemmer kan opleve det fantastiske fællesskab gennem denne nye ferieform, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

FØLGENDE OVERSKRIFTER ER PT. I SPIL TIL SOMMERTOGTERNE I 2019:

10 dages sommertogt i det sydlige Storebælt, hvor der sættes fokus på sejlerbørnene n 10 dages Ø-hop i det sydfynske øhav n 14 dages sommertogt, hvor der sejles Fyn rundt

21 dages sommertogt, hvor turen går rundt om Hamborg n Sommertogt, hvor Götakanalen skal udforskes – lang tur* n Sommertogt, hvor Götakanalen skal udforskes – kort tur* *) Se omtale i indstik til dette nummer

SNAK SOMMERTOGT I FREDERICIA

På den kommende bådudstilling i februar 2019 i Fredericia vil der blive mulighed for at møde nogle af ”førerhundene” og få en snak om erfaringer og muligheder til sæson 2019.

Måske du kunne tænke dig at blive førerhund på et af de kommende sommertogter? Der vil løbende blive informeret om de kommende sommertogter på vores hjemmeside og i Tursejleren. 

BØR NYDES MED OMTANKE

n

n

Ualmindelig smagfuld - ualmindelig dansk INVITER DR. NIELSEN’S BITTER MED TIL BORDS Dansk kvalitet og en unik blanding af 8 forskellige urter har i årtier gjort Dr. Nielsen’s Bitter til en kærkommen gæst på alverdens borde - både ude og hjemme.

24

DRNIELSENSBITTER

BLIV TOVHOLDER PÅ SOMMERTOGTERNE GIV EN GOD OPLEVELSE VIDERE SOM TOVHOLDER PÅ FØRERBÅDEN.

S

ommertogterne, som Danske Tursejlere søsatte i 2017, er vokset til en gedigen succes. Stadig flere af vores medlemmer ønsker at deltage i de attraktive sommertogter. Derfor er der også brug for flere tovholdere på Sommertogternes førerbåde, hvis også andre sejlere skal have chancen for at få en unik oplevelse, hvor fællesskab og sejlerglæde er i fokus.

LAD OGSÅ ANDRE FÅ DETTE TILBUD

Har du lyst til at være tovholder på førerbåden – eventuelt sammen med andre? Eller har du ideer til, hvor en spændende og interessant tur kan gå hen? Så tøv ikke.

Ring eller skriv til vores sekretariat og få en snak om næste års sommertogt. Danmark er smuk fra søsiden.

Alt i NMEA 2000 fra

189 kr

Men det er de nære udenlandske kyster også. Har du erfaring med dejlige steder, vi kan besøge? Har du erfaring med at sejle flere både sammen? Så hører vi gerne fra dig.

DANSKE TURSEJLERE HJÆLPER DIG PÅ VEJ

Vi har samlet en masse gode råd og tips i en sommertogtguide, som er et fint værktøj i planlægningen. Desuden støtter vi med assistance fra vores sekretariat, så du løbende har nogen at drøfte turen med.

KONTAKT OS

Ring til Danske Tursejleres sekretariat på telefon 70 21 42 42 eller skriv en mail til os på info@dansketursejlere.dk. Så er vi godt på vej. 

VOLVO MOTOR INTERFACE NMEA 2000

Garmin GPS MAP 922XS

1.450 kr

8.950 kr

YDEG-04N

010-01779-02

Alle Garmin Sailpak

EchoMAP Plus 72CV

Garmin hydraulisk pilot

7.499 kr

4.995 kr

14.799 kr

010-01892-00

010-00705-08

WWW.NORDJYSK-MARINE.DK Telefon: 98 16 22 06 • E-mail: info@nordjysk-marine.dk • Bådehavnsvej 15, 9000 Aalborg

NYT FRA DE INTERNATIONALE

FARVANDE

”Familieportræt” af de delegerede ved Nordiska Bådrådets efterårsmøde.

TEKST Leif Nielsen

NORDISKA BÅTRÅDETS EFTERÅRS­ MØDE I OSLO DEN 20.–22.09.2018

For at have så gode faktuelle informationer som muligt har man både i Norge og i Sverige løbende gennemført bådlivsundersøgelser, som giver en fantastisk information om fritidssejlerne: hvilke bådtyper, hvordan er sejladsmønstret, hvilke holdninger finder man, og hvilke udfordringer arbejder vi med? Sådanne faktuelle oplysninger er guld værd, når man skal tale sejlernes sag overfor politikere, embedsmænd og andre, der arbejder med de fremtidige forhold for fritidssejlere.

Politikerne skal nemlig beslutte på et faktuelt grundlag, og ikke, som vi desværre ofte oplever – på et grundlag, hvor ”det tror vi nok”, og diverse følelser kommer i spil.

Set med danske øjne vil det være yderst ønskværdigt, at der blev lavet en tilsvarende bådlivsundersøgelse i Danmark. Men en sådan undersøgelse koster mange penge, og der mangler vi pt. en Joakim von And som sponsor!

Blandt øvrige emner på efterårsmødet var fremtiden for el-drevne bådmotorer, miljø og mikroplast, nyt EU direktiv om affaldshåndtering,

26

søsikkerhed, fælles nordisk indsats mod politiske indgreb.

Omkring søsikkerhed var specielt spørgsmålet om en bedre analyse af dødsulykker til søs i fokus.

I de andre nordiske lande undersøger de respektive landes havarikommissioner ulykker til søs med dødelig udgang, hvilket ikke er tilfældet i Danmark. I mange tilfælde kan der ikke uddrages nok viden om hændelserne i de tilgængelige politirapporter, hvilket er med til at vanskeliggøre en fremadrettet forebyggende indsats.

EUROPEAN BOATING ASSOCIATIONS MØDE I HELSINKI DEN 18.-20.10.2018

Blandt de hotte emner var bl.a.: n Nyt direktiv om affaldshåndtering n Hvordan kommer vi af med udtjente fritidsbåde? n EU tiltag på kompetenceområdet Affaldshåndtering er ikke et nyt område, idet langt de fleste lystbådehavne har fine modtagefaciliteter til forskellige former for affald, som fritidssejlerne bringer med i land. Men de nye tiltag vil omfatte alle havne lige fra store industri-

NYT FRA DE INTERNATIONALE FARVANDE | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

havne over store, mellemstore og små lystbådehavne til egentlige anløbsbroer. Såfremt dette scenarie bliver virkeligt, vil det påføre mindre havne og anløbsbroer store udgifter til affaldshåndtering og modtagelse af såvel gråt som sort spildevand.

Udfordringen er nemlig, at EU i de foreliggende udkast ikke skelner imellem industrihavne og mindre lystbådehavne, anløbsbroer og lignende. Derfor arbejder EBAs sekretariat på højtryk for at påvirke politikerne i EU, så dette nye direktiv får en anderledes udformning.

Ligeledes arbejder embedsmænd i EU på at etablere nye uddannelser til fritidssejlerne. Også her forsøger EBAs sekretariat at påvirke embedsmænd og politikere, idet vi finder, at de nuværende uddannelser ICC (= International Certificate of Competence, som er på samme kvalitetsniveau som det danske duelighedsbevis) er fuldt ud tilstrækkelige.

I denne sag vil det dog give god mening, hvis Danmark også tiltrådte de internationale aftaler om ICC, hvilket ville lette forståelsen for danske fritidssejleres uddannelse i udlandet. 

Ringkøbing Havn

Hvide Sande

Stauning Havn

Bork Havn

RINGKØBING FJORD – TÆT PÅ HIMLEN OG HAVET TEKST Frank Flemming Pedersen

N

år man står på højdedragene i Holmsland Klit, den 40 km lange og 1-2 km smalle landtange der adskiller Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet, så er man så tæt på uendeligheden, som man kan komme. Det er i hvert fald den følelse, der kan dukke op, når man kigger ud mod vest, hvor det store hav på rolige dage går umærkeligt over i den grænseløse himmel. Her er så meget natur, så meget luft og så meget plads.

Vender vi os 180 grader, ser vi også vand: Ringkøbing Fjord. Kniber vi øjnene sammen, kan vi i horisonten dog få landkending. Mod nord ligger Hvide Sande med slusen, fiskeri -og lystbådehavn. I fjordens nordlige hjørne ligger byen Søndervig, og længere mod øst Ringkøbing by. Langs kysten mod syd ligger Stauning og Skaven tæt på Skjern Ås udløb i fjorden. Helt mod syd møder vi Bork Havn og Vikingehavnen, og endelig i fjordens sydvestlige hjørne ligger Nymindegab.

Fjorden er ca. 30 km lang og 2-6 m dyb. Den lave, lange ø Klægbanke ligger langs østkysten, og længst mod syd ligger Tipperne, et vade- og marskområde nær fjordens gamle udløb ved Nymindegab. Ringkøbing Fjord blev i 1998 erklæret for internationalt naturbeskyttelsesområde, hvilket også betyder, at der er et rigt fugle- og dyreliv på disse kanter.

Ringkøbing Fjord har oprindeligt været en havbugt.

Med tiden er der fra nord og syd vokset to sandtanger ud, som gradvist har flyttet passagen mellem fjord og hav. Midt på Holmsland Klit ligger Hvide Sande, hvor en kanal i 1931 blev anlagt med en sluse til kontrol af vandstanden i fjorden.

Fjorden er let at besejle, når man holder sig til de opdaterede søkort og instrumenter. Der er flere dejlige havne med gode slæbesteder, hvilket gør området til en attraktiv feriedestination for friluftsmennesker. 

D A N S K E T U R S E J L E R E N R . 0 3 2 0 1 8 | R IDNAGNKSØKBE I NT UGRFSJEOJRL DE R–E TNÆRT. 0P 1Å 2H0I1M8L E| N XOXGX XHXAXVXE XT

27

D TAG U

DANSKE TURSEJLERE TIL LANDS OG TIL VANDS

RINGKØBING FJORD

OG

– TÆT PÅ HIMLEN OG HAVET

1

2

GEM

3

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Flikcr, Coloubox, Pixabay, Ringkøbing Fjord Turisme og Frank Flemming Pedersen

Vi starter vores tur rundt til udvalgte havne nordenfjords i købstaden, der har lagt navn til alle herlighederne. Ringkøbing Havn blot et stenkast fra den hyggelige by, som har alt det, man som gæst kan ønske sig. Idylliske brostensbelagte gader, et pænt udvalg af butikker – også specialbutikker – som man kan frekventere, hvis sommervejret ikke rigtig arter sig. Eller hvis man er på jagt efter et godt tilbud.

Selv om byen gennem årene har gennemgået forandringer, så er der ikke mangel på smukke bygninger, stræder og pladser. Som f.eks. på det brostensbelagte Torvet. Her pryder over 200 år gamle lindetræer pladsen foran Hotel Ringkjøbing, mens flere skulpturer udgør det kunstneriske islæt. Bybrønden, der er udført i moseeg, er fra 1945, mens Miss Ringkøbing, en bronzetorso skabt af HKH Prins Henrik er opstillet i 2017.

Men også gaderne Grønnegade og Nygade er absolut en slentretur

værd med sine fine restaurerede huse. I Søndergade finder vi levn fra byens første tobaksfabrik – en af mange af slagsen, som fremstillede skråtobak. Således er Ringkjøbing No. 4 et kendt varemærke på Vestkysten.

For henved et par hundrede år siden hed byens hovedgade Bredgade med købmandsgårde og forskellige butikker. Også her findes der spor af tidligere tiders driftighed. Skulle du have fået lyst til at se mere til, hvordan man boede i 1800-tallets Ringkøbing, så kig ind på Dommerkontoret på Kongevejen. Her kan du se den flotte udstilling af Jesper Kierkegaards eller Jesper Maler, som han blev kaldt, malerier af 1800-tallets Ringkøbing.

Selve havnen er også et lille stykke egnshistorie, og den benyttes af både fritidssejlere og erhvervs- og fritidsfiskere. Lige neden for rådhuset ligger smakkerne – de små joller, der er så typisk for også den-

1 – Vægterne i Ringkøbing by 2 – Idyl i Ringkøbing 3 – Aftenglød i Ringkøbing

28

RINGKØBING FJORD – TÆT PÅ HIMLEN OG HAVET | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

ne egn af Danmark. På Ringkøbing havn ligger også en række småskure, som er fjordfiskernes redskabshytter. De er med til at give havnen

> FAKTA En smakke En smakke er en lille sejlbåd med sprydstage i stedet for bom.

Smakken var udbredt i alle egne af Danmark og brugt til fiskeri og transport, og har et karakteristisk firkantet storsejl, der holdes oppe af en sprydstage, der står skråt ud fra foden af masten til det øverste, bageste hjørne af storsejlet. Udover storsejlet havde smakkerne fok, klyver og topsejl.

Smakkernes form er forskellige, alt efter hvilket farvand de sejlede i. Også størrelsen varierede og fandtes i både to eller tre masters varianter. I Ringkøbing Fjord var smakkerne brede og flade i bunden, så de kunne sejle på de store lavvandede dele af fjorden. Med tiden blev smakkerne motoriseret og senere er de blevet afløst af glasfiberjoller.

4

5

7

et autentisk præg, og der er næsten altid noget i gang ved disse hytter.

Alle er de opført med et individuelt præg og i en personlig stil og mest holdt i den røde nuance. Fiskerne har deres net og redskaber ved de tætliggende træskure, der i folkemunde hedder ”indianerlejren”.

STAUNING HAVN

Ringkøbing Fjord er udgangspunktet for mange gode fisketure. Om du er til havfiskeri på Vesterhavet, molefiskeri fra Hvide Sande, kystfiskeri ved de hvide sandstrande, spændende spinnefiskeri ved å eller put-and-take, så er det her, det sner.

Netop fiskeriet har bragt os til Stauning Havn, som ligger cirka midt for fjorden på den østlige side.

Stauning havn blev indviet den 11. september 1938. Havnen er siden blevet udvidet, så der nu er plads til cirka 250 både. Stauning Havn benyttes flittigt af fritidssejlere, fritidsfiskere og jægere. På havnen findes desuden cirka 50 små fiskerhytter, som er med til at understrege idyllen på dette stille og rolige sted.

6

8

Èn gang årligt – i august – er der dog fest og stemning til tonerne af dygtige musikere og glade publikummer. Her afholdes nemlig Ringkøbing Fjord Jazz Festival, hvor over 30 orkestre på flere scener diverterer med New Orleans jazz, viser, folk, irsk og countrymusik. En dejlig musikoplevelse venter alle deltagerne i de smukkeste omgivelser, der nok er værd at sejle efter.

I baglandet er der også noget at se på. Danmarks Flymuseum ligger tæt på. Blot en 6 km’s cykeltur så er man ved det 7600 m² store museum, hvor danske og udenlandske fly fra 1911–2000 udstilles. Så er du til svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere, så er du landet det rigtige sted. I museet er der en række temaudstillinger bl.a. en udstilling om nedstyrtede allierede fly omkring Ringkøbing Fjord under krigen. Andre udstillinger afspejler mere en anledning som f.eks.

100 året for den første flyvning af brødrene Wright. I anledningen af Flyvevåbnets 60 års jubilæum 2010 blev der etableret nye udstillinger under temaet Flyvevåbnets interna-

tionale virke. En af udstillingerne omhandler operationerne i Grønland bl.a. udlægning af depoter til Siriuspatruljen.

På vejen frem eller tilbage fra museet kan du lige gøre et stop ved Stauning Kirke, som er bygget omkring år 1150 i romansk stil. Der er senere kommet tilføjelser til, og tårnet, der er i gotisk stil, er fra ca.

1450. Tagkonstruktion, spær og bjælker er i hovedsagen det originale fra kirkens opførelse og består derfor delvist af drivtømmer fra Vesterhavet. Stenmuren, der omkranser kirkegården, er fra middelalderen, og ved indgangene kan man se færistene, der skulle hindre kvæget adgang til kirkegården.

Stauning kirke er stor, hvilket sandsynligvis skyldes, at sognet har været meget velstående i middelalderen på grund af kvægopdræt på fjordengene og muligvis også betydelig søfart mod England i vest og Tyskland i syd. Fjorden hed i fordums tid Stauning Fjord, og Stauning var formentlig områdets hovedby. Det er ligeledes usædvanligt, at der er våbenhus ved

4 – Haurvig Kirke 5 – Fisk fra kajen 6 – Stauning Havn 7 – Stauning whisky 8 – Stauning flymuseum

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | RINGKØBING FJORD – TÆT PÅ HIMLEN OG HAVET

29

11

den oprindelige kvindeindgang i kirkens nordside. Måske var kvinderne i Stauning særligt krigeriske.

Sådan er det ikke mere: nu bruges våbenhuset mod nord som kapel, og indgangen er muret til, oplyser kirkens hjemmeside.

Er du mere til whisky end altervin, så er du også her på rette vej. Stauning Whisky er blevet en international succes. Den vestjyske whisky høster præmier og forhandles i de bedste restauranter i Danmark.

Historien bag succesen er en H.C. Andersen fortælling værdig, for produktionen startede som en hobby for en flok mænd, der ville modbevise tesen om, at whisky er let at lave, men svær at få til at smage godt.

BORK HAVN

Bork Havn er endnu en af de små charmerende havne i fjorden. Sin størrelse til trods er der plads til ca.

300 lystbåde. Her mødes fortid og nutid, og der er masser at se på og være med i, hvis man er til aktivferie. Det er med til at gøre området meget populært hos alle aldersgrupper.

9

10

12

13

De vandglade kan benytte sig af den meget fine og børnevenlige badestrand. Mens de mere ”vilde” kan gøre brug af de fineste surf-faciliteter. Har du fiskestangen med, så er det også bare med at komme i gang her. Mulighederne er mangfoldige.

Og er du til en rask gåtur, så er der en hjertesti, der fører rundt i Bork.

Fra havnen er der ikke langt til et af Europas vigtigste fuglereservater, hvor tusindvis af trækfugle gør ophold på vej mod sommer- og vinterdestinationerne. Der er begrænset adgang til Tipperne, men også Værneengene rummer stor skønhed og et rigt fugleliv, hvor man kan opleve spidsand og vadefugle som vibe, almindelig ryle, rødben, brushane, stor kobbersneppe og klyde. Rørdrummen kan man høre i de store rørskove.

Skjern Enge er også et helt fantastisk naturområde, som er nemt at komme til fra Bork Havn. En gå- eller cykeltur i disse omgivelser er sjovt, særligt når man møder trækfærgerne, hvor man med egne kræfter trækker sig over Skjern Å.

Har du heldet med dig, så ser du måske en havørn.

14

Men musik skal der til. Og det kan de i Bork Havn. Den årlige musikfestival sættes i gang først i august, og så går det ellers derud af i 5 dage med over 50 forskellige koncerter i mange genrer. Meget dansk musik men også udenlandske kunstnere finder vej til Bork Havn, der i disse dage er et stort rytmisk hav.

BORK VIKINGEHAVN

Tilbage til fortiden kommer du nogle km syd for Bork Havn, nemlig i Bork Vikingehavn. I dag kan det virke mærkeligt med en havn inde i landet, men tilbage i vikingetiden var Ringkøbing Fjord en åben vig ud til Vesterhavet. Her kunne vikingernes skibe ligge i læ, inden de tog på langfart. I dag er der stadig vikinger i havnen, og i månederne juli og august er de særligt aktive på disse kanter.

Her går vikinger i alle aldre rundt og udfører deres gøremål. Der smedes sværd ved smedens esse, og der bages fladbrød i husene. Et festligt syn er det ved det årlige Vikingemarked, hvor flere hundrede vikinger slår lejr for at handle med håndlavede varer, ride på island-

9 – Bork Vikingehavn 10 – Kitesurfing 11 – Lækre tørrede fisk 12 – Bork Havn 13 – Nymindegab 14 – Kitesurfing

30

RINGKØBING FJORD – TÆT PÅ HIMLEN OG HAVET | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

15

16

18

ske heste og ”slås” med hinanden.

Bork Vikingehavn er et eldorado for børn.

HVIDE SANDE

På vej mod Hvide Sande er det nu muligt at gøre et stop ved Nymindegab, idet Nymindestrømmen er blevet oprenset. Det har gjort det muligt for bådene i Ringkøbing Fjord at komme til Nymindegab.

Turen ind til Vesterhavnen i Nymindegab er smuk gennem det maleriske landskab. Overnatning er gratis og hyggelig.

Der er flere lystbådehavne at vælge mellem i Hvide Sande, og de ligger alle sammen helt tæt på begivenhederne i den lille by, der spiller en central rolle for hele Ringkøbing Fjord. Før 1930 lå gennemsejlingen fra Vesterhavet mod syd ved Nymindegab. Men grundet problemer med tilsanding gravede man en passage gennem klitterne og anlagde en sluse ved Hvide Sande, der i dag er en vigtig fiskeriby.

Byens unge alder afspejles i den flotte Helligånds Kirke fra 1954.

Kirken er bygget af gule sten i sen-

17

19

romanisk stil og er nok en af de sidste kirker opført i denne stil i Danmark. Tæppet foran alteret er broderet i 1981 af 27 kvinder fra Hvide Sande.

Byen er aktiv, og kan man lide en god fisk til frokost eller til aften, så er det her, man skal gå på opdagelse i byens fiskebutikker. Trods sin moderne fiskerflåde så kan man i den grad komme i nærkontakt med det gamle autentiske fiskermiljø i Tyskerhavnen. Her ordnes der bundgarn, redskaber og fisk, mens fjordjollerne bringer fiskere med deres fangst i land. Der arbejdes ved de små røde redskabshuse, som stadig er i brug. Ligesom i gamle dage, hvor fjordfiskerne var mange og fiskene rigelige. En håndfuld af de gamle redskabshuse er i de senere år blevet benyttet af kunstnere, der er inviteret til Hvide Sande for at male kunstværker til arrangementet Kunst i Slusen. I Tyskerhavnen finder de inspiration i det specielle lys, fiskerlivet, og den skønne udsigt over fjorden.

sten. Talrige betonbunkere blev opført ved Ringkøbing Fjord som en del af den vigtige Atlantvold, der skulle hindre allieret landgang på en strækning fra den fransk-spanske grænse til Nordnorge. Et af de mere interessante bunkersystemer ligger ved Houvig nord for Søndervig, som man kan besøge med en guidet tur. Fæstningen har huset både en købmand, et hospital og selvfølgelig kanonstillinger, hvorfra flere allierede fly blev skudt ned. Er du interesseret i mere af den historie, så kan du på Ringkøbing Museum se udstilling om kanonstillingen og om bunkerne, der er rekonstrueret på museet.

Således kom vi rundt om og i Ringkøbing Fjord. Vi fik ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi jo tilbage.

2. verdenskrigs har sat sine spor i naturen ved denne del af vestky-

15 – Tipperne 16- Tyskerhavnen, Hvide Sande 17- Tyskerhavnen, Hvide Sande 18- Tyskernes betonbunkere 19- Helligåndskirken, Hvide Sande

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | RINGKØBING FJORD – TÆT PÅ HIMLEN OG HAVET

31

FRIVILLIG I SØREDNINGENS TJENSTE MED BASE I EGÅ MARINA ER NORDFALCKEN II OG DET FRIVILLIGE BÅDELAUG MED TIL AT GØRE AARHUS BUGT TIL ET MERE SIKKERT SEJLADSFARVAND.

TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

L

angsom glider Nordfalcken II gennem havnebassinet i Egå Marina efter endnu en vellykket indsats. Bugseringen af en lystbåd fra Samsø til Norsminde var forløbet uden problemer, men tog dog en smule længere tid end forventet på grund af en urolig sø. Den fire mands store besætning kan fortøje redningsbåden – en Pro-850 Cabin – ved bro 6 og se tilbage på et godt stykke arbejde i søsikkerhedens

32

tjeneste. Men det er ikke nødvendigvis fyraften. Sammen med de øvrige 25 frivillige i den maritime indsatsgruppe NordFalcken er de klar til en ny indsats på havet, hvis behovet er der.

> FAKTA Som sejler i Aarhus Bugt kan du ringe til NordFalcken i tilfælde af knækket mast, motorstop, grundstødning eller andet havari.

Du kan ringe til NordFalcken privat eller rekvirere assistance gennem

Og der har været nok at se til siden maj, hvor Nordfalcken II blev taget i brug. Indtil 28. juli har den hurtige og robuste redningsbåd været i aktion hele 41 gange. Det skal ses i forhold til, at den gamle åbne RIB-båd,

FRIVILLIG I SØREDNINGENS TJENSTE | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

JRCC. Se mere på facebook.com/ NordFalcken eller på Nordfalcken. dk. Al assistance er på havaristens eget ansvar og gratis (dog kan der ske betaling for udgifter ved bugsering).

De fleste medlemmer af NordFalckens godt 30 frivillige har en baggrund inden for ambulancefaget, men entusiasme og lysten til at gøre en indsats for andre mennesker er de væsentlige egenskaber, fortæller formand for NordFalcken Mads Thøger Jensen.

som Nordfalcken II har afløst, var i indsats 30 gange fra 2012 til 2018.

ce og kan varetage en mangfoldighed af søredningsopgaver.

HURTIG INDSATS

– De fleste medlemmer af NordFalckens godt 30 frivillige har en baggrund inden for ambulancefaget, så de faglige kompetencer er i orden i forhold til redningsopgaverne. Der er ikke formelle krav til den faglige baggrund hos vores frivillige. Entusiasme og lysten til at gøre en indsats for andre mennesker er de væsentlige egenskaber, påpeger Mads Thøger Jensen.

– Vi er glade og stolte over, at vi med vores nye redningsbåd har været i stand til at løfte det behov, der er for vores assistance. Og vi er meget tilfredse med det kendskab, sejlerne i Aarhus Bugt har fået til vores virke. Vi har en responstid på ca. 30. minutter, så er det nødvendige mandskab samlet og Nordfalcken II er på vej ud af havnen, fortæller formand for NordFalcken, Mads Thøger Jensen.

Nordfalcken er bygget om og indrettet, så den kan anvendes til hurtige redningsaktioner. Og så er den udstyret som en sejlende ambulan-

TIL VM I AARHUS

Pladsen i Egå er stillet gratis til rådighed af marinaen, og fonde og sponsorer støtter NordFalcken økonomisk, idet deres assistance og indsats i princippet er gratis. Dog

kan længere bugseringsopgaver være mod betaling af brændstofudgifter.

– Vi opererer i Aarhus Bugt, hvor vi kan være hurtigt fremme til bugseringer, fritrækninger, havarier og motorskader, som er de typiske indsatser. Men da vi er udstyret med hjertestarter og andet genoplivningsudstyr, termisk kamera, førstehjælpsudstyr, bårer og hånd-ildslukkere, så er vi gearet til andre typer opgaver også. F.eks. skal vi fra den 30. juli til den 12. august være med i beredskabet i forbindelse med VM i sejlsport i Aarhus. Her er vi underlagt stævneledelsen og de maritime myndigheder, hvilket vi er meget stolte over, siger formanden for NordFalcken. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | FRIVILLIG I SØREDNINGENS TJENSTE

33

Jernkystens redningsfolk var gjort af et særligt stof, hvad der også skal til, når man skal kæmpe med havet langs Vestkysten.

Det var Christian 9., der gav redningsvæsnet lov til at føre spiltflag.

EN LIVLINE TIL LAND KYSTREDNINGSSTATIONERNE HAR EKSISTERET SIDEN MIDTEN AF 1800-TALLET OG REDDET UTALLIGE SØFOLK FRA DØDEN PÅ HAVET. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Jernkysten.dk

L

ige så lang tid mennesket har sejlet, er det kommet i havsnød og har haft behov for hjælp i nødsituationer.

Men en egentlig organiseret søredning med kystredningsstationer er en blot lidt over 150 år gammel foreteelse i Danmark. I 1850-51 blev der for første gang afsat penge af på finansloven til et redningsvæsen, og allerede ved udgangen af 1851 var der oprettet 21 stationer på den jyske vestkyst. I 1925 var antallet af redningsstationer i hele landet steget til 63 og 10 bistationer med redningsbåde, der blev betjent fra en nærliggende hovedstation.

KENDSKAB TIL HAVET

I starten blev redningsbådene roet ud til de nødstedte på havet. En tjans, der har været hård og omkostningsfuld. Senere kom motorredningsbådene til, men det mildnede ikke den vilde natur og den oprørte sø. Der skulle stadig en

34

stærk tro og vilje til at føre bådene ud fra stranden. Men det var folk, der kendte havet og levede med og af havet. Og de vidste at de gjorde en forskel. Der blev mellem 1852 og 1925 reddet ca. 10.500 menneskeliv fra redningsstationerne landet over.

fyrigere mod kan have godt af at støttes af den ældres og mere besindiges større erfaring og dygtighed.

Alle må være pålidelige, enige og selvopofrende, fordi den enkeltes forfald eller mindre gode eksempel kan virke skadeligt og hæmmende på de øvriges mod og udholdenhed.”

FLYVHOLM REDNINGSSTATION

Flyvholm Redningsstation blev oprettet på ”Jernkysten”, som man kaldte den jyske vestkyst i lodsbøgerne. Redningsstationen er en beskeden bygning med de karakteristiske korslagte Dannebrogsflag på de grønne porte. Redningsstationen fungerer ikke længere, men inde i bygningen kan man se den store ro-redningsbåd med de lange årer og andet materiel. Mandskabet fra Flyvholm Redningsstation var med til at redde over 700 mennesker fra druknedøden, ofte med en indsats der bragte deres eget liv i fare.

Karakteristisk for stationerne er også den dag i dag den grønne port med påmalede Dannebrogsflag over kors, dette bomærke stammer fra 1882, hvor Christian 9. deltog i en øvelse med redningsbåd ved Klitmøller og derefter gav han redningsvæsenet lov til at føre splitflag. I dag er flere af de ældre redningsstationer omdannet til museer.

Redningsbestyrer Anthon Andersen på Flyvholm Redningsstation beskrev I 1876 det ideelle redningsmandskab, som ”… hverken for ungt eller for gammelt. Den unges

EN LIVLINE TIL LAND | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

Kilde: jernkysten.dk 

MÅSKE ER DIN BÅD ALLIGEVEL EN SPEEDBÅD UKLAR DEFINITION AF HVAD DER ANSES FOR EN SPEEDBÅD, SÅR TVIVL OM KRAVENE TIL UDDANNELSE OG FORSIKRING. TEKST Leif Nielsen | FOTO Søren Juul Nerenst

I

maj 2018 vedtog Folketinget Lov 175, som omhandler ny lovpligtig ansvarsforsikring baseret på objektivt ansvar til alle fritidsfartøjer under 15 meter, hvortil der kræves et speedbådskørekort eller et vandscooterbevis. Men det viser sig nu, at det ikke er helt nemt at finde ud af hvilke fartøjer, der kræver et speedbådsbevis.

I lovteksten henvises der nemlig til speedbådsbekendtgørelsen, som siger, at din motorbåd er en speedbåd, hvis dens motorkraft målt i kW (hk x 0,74 = kW) overstiger længde x længde + 3. Desuden indgår der en definition af et planende fartøj. Men denne definition er ikke entydig og kan give anledning til tvivl. Netop derfor lægger de fleste forsikringsselskaber den entydige formel til grund for, om der kræves et speedbådscertifikat for at sejle det pågældende fartøj.

speedbådsbekendtgørelsen går det endvidere:

frem-

Ved planende fartøjer forstås et fartøj uden egentlig køl med ren V-formet bund eller med flad bund i den agterste tredjedel, eller fartøjer, der er bygget på en sådan måde, at skroget ved en vis hastighed løftes delvist ud af vandet. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj er omfattet af denne bekendtgørelse.

SØFARTSSTYRELSEN I SPIL

M/S Lone Stein vil af nogle vurderes til at have en flad bund, og at skroget løftes delvist ud afvandet, idet stævnen hæver sig, og hækken graver sig ned, når hastigheden øges til de maksimale 7 knob.

Danske Tursejlere finder det uheldigt, at mange af vore medlemmer er i tvivl om kravene til uddannelse til og forsikring af netop deres fartøj.

Derfor har vi foreslået Søfartsstyrelsen en ny formulering og definition, hvor der skelnes mellem deplacement-både og planende fartøjer ud fra følgende definition: Ved planende fartøjer forstås et fartøj, der kan fremføres med en hastighed (målt i knob), der er højere end fartøjets længde ved vandlinjen (målt i meter) (= deplacementsbåd).

Søfartsstyrelsen har bekræftet mod­tagelsen af vores henvendelse, men herudover er der ikke sket yderligere. 

Alle ved, hvordan en speedbåd ser ud. Her er endnu én. Måske?

FORMEL OG DEFINITION

Et godt eksempel er Danske Tursejleres bøjeskib M/S Lone Stein, hvis data ser således ud: LOA = 9,80 m.

HK = 150. kW = 110. Topfart = 7 knob.

Anvender vi formlen (kW > (L x L) + 3) ser regnestykket således ud: 110> (9,80 x 9,80) + 3 = 99,04.

Så ud fra formlen defineres M/S Lone Stein som et fartøj, hvortil der kræves et speedbådsbevis. Af

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | MÅSKE ER DIN BÅD ALLIGEVEL EN SPEEDBÅD

35

Halvvejs inde i sæsonen har man i Østjyllands Politi modtaget samme antal anmeldelser vedrørende vandscootere som hele sidste år, nemlig 15.

Til gengæld var antallet af sigtelser steget.

FØRSTE SÆSON MED NYE REGLER:

DER SYNDES STADIG PÅ VANDET POLITIET HAR HAFT EN TRAVL SÆSON TIL SØS I KØLVANDET PÅ DE NYE REGLER OM SPEEDBÅDS­ KØREKORT OG OBLIGATORISK ANSVARSFORSIKRING TIL SPEEDBÅDE OG VANDSCOOTERE. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Østjyllands Politi

D

et har været det bedste sejlervejr i mands minde, hvilket også har kunnet ses i de danske farvande og havne. Den lange, gode, solrige sommer har lokket ikke kun danske sejlerentusiaster af huse. Også tusindtals udenlandske sejlende turister har gæstet vores sunde, bælter og fjorde. Det har givet travlhed i branchen, men også hos politiet der i år

36

også har haft ny lovgivning at holde fokus på.

har politiet fået bedre muligheder for at konfiskere fartøjer.

Som det vil være de fleste sejlere bekendt, så vedtog Folketinget i foråret – på baggrund af to tragiske dødsulykker i Københavns havn sidste år – nye strammere regler for sejlads med hurtige motorbåde og vandscootere. Der er således kommet obligatorisk speedbådskørekort og ansvarsforsikring til, og så

HØJ HASTIGHED

DER SYNDES STADIG PÅ VANDET | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

Der er endnu ikke kommet nogen officiel evaluering af forårets lovstramning, men halvvejs inde i sæsonen kunne politiet i Østjylland konstatere, at de allerede da havde modtaget samme antal anmeldelser vedrørende vandscootere som hele sidste år, nemlig 15.

Så er det tid til kurser Til gengæld var antallet af sigtelser steget.

I medierne har der ligeledes været omtalt episoder med speedbåde, der havde svært ved at holde sig inden for hastighedsgrænsen, og som politiet ved kontrolindsatser har kunnet præsentere for en pæn bøde. Men om det er ensbetydende med, at forseelserne til søs er steget eller faldet, er på nuværende tidspunkt svært at afgøre.

MED LEMPE

– Der har været flere sejlere og vandscootere på vandet i år end sidste år, hvilket gør de 2 år svære at sammenligne. Desuden må vi formode, at politiet i år også har haft mere fokus på fartsyndere og lovovertrædere. Og dertil skal vi så lægge, at der går en vis tid, inden tidligere tiders dårlige praksis blandt ”de fartglade” sejlere lægges på hylden.

Men det er vores indtryk at politiet de allerfleste steder er gået praktisk og pædagogisk til værks overfor de sejlere, der ikke var helt opdateret på alle de nye regler. Og at de også har været konsekvente, når forseelsen har givet anledning til en hårdere kurs, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

GLØDENDE TELEFONER

På Danske Tursejleres kontor har der også været travlhed ud over det sædvanlige. Telefonerne har gennem hele sommeren kimet af sejlere, der ville vide mere om den nye lov og forsikringsaspekterne.

– Vi har fået mange nye medlemmer og tegnet rigtig mange speedbådsforsikringer. Desuden har vi brugt en del ressourcer på at informere om den nye lov, og om hvordan ejere af speedbåde og vandscootere skal forholde sig til loven.

I Danske Tursejlere følger vi udviklingen og håber, at lovstramningen sammen med øget politikontrol har den præventive effekt på dårlige sejladsvaner, som loven lægger op til, siger Leif Nielsen. 

Er det denne vinter, du skal deltage i vores kurser for tur- og fritidssejlere? Så skynd dig at melde dig til.

TILMELDING: Endelig tilmelding sker til sekretariatet på telefon

70 21 42 42 senest 3 uger før kursets start. Du modtager eventuelt kursusmateriale ca. 1 uge før kursusstart. Der serveres passende forplejning i løbet af kurset.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Hold øje med hjemmesiden for yderligere informationer om tider og steder. For yderligere præsentation af sejlerkurserne se www.dansketursejlere eller www.sejlsport.dk.

KURSUS I SRC-CERTIFIKAT SHORT RANGE CERTIFICATE FORMÅL: At eje eller benytte en maritim VHF radio med DSC kræver, at man har bestået Søfartsstyrelsens SRC-prøve.

Dette kursus er forberedelsen til Søfartsstyrelsens prøve.

UNDERVISNINGEN OMFATTER FØLGENDE ELEMENTER: Kurset dækker hele pensum til SRC prøven. Kursus afsluttes med en prøve.

KURSET AFHOLDES PÅ FØLGENDE STEDER: n

Den 17.–18. november 2018 i Reersø Den 26.–27. januar 2019 i Skælskør. n Den 2.–3. marts 2019 i Kolding n

Lørdag fra kl. 10.00–17.00 Søndag fra kl. 9.00. Vi slutter med Søfartsstyrelsens prøve ca. kl. 16.00–17.00.

PRIS:

Kurset koster kr. 1.250,00 (inkl. materialer og forplejning), hvortil kommer prøvegebyr på ca. kr. 500,00.

KURSUS I KANALSKIPPERBEVIS CEVNI CERTIFICATE OF COMPETENCE FORMÅL: Gøre deltagerne fortrolige med reglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje og indlære disse regler med henblik på aflæggelse af teoretisk prøve i disse.

FORUDSÆTNING: Deltagerne skal som minimum have

”Duelighedsbevis i sejlads”

UNDERVISNINGEN OMFATTER FØLGENDE ELEMENTER:

n n n n n n

Gennemgang af regelsæt bag CEVNI kravene Vandvejenes færdselstavler og deres betydning Kanalsejlads Vigepligt på kanalerne Sluseteknik Lys- og lydsignaler

KURSET AFHOLDES PÅ FØLGENDE STEDER: n n

Den 9. februar 2019, kl. 10.00-16.00 i Kolding Den 10. februar 2019, kl. 10.00-16.00 i Skælskør

PRIS: Kurset koster kr. 750,00 pr. deltager (prisen omfatter

materialer, prøvegebyr, udstedelse af certifikat samt forplejning).

KONTROL MED KONDUITE Politiet er på vandet og årvågne også.

Det måtte Johannes Raunsbæk sande. Han slap dog med skrækken.

FIN SITUATIONSFORNEMMELSE FRA POLITIETS SIDE DA UNG SEJLER BLEV STOPPET UDEN LOVPLIGTIGE PAPIRER. TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

D

er var bølgesprøjt og vind i håret da speedbåden med Johannes Raunsbæk og vennerne var på vej fra Egå over Aarhus Bugten mod Knebel Vig. Det perfekte sommer- og sejlvejr skulle bruges til en god gang vandski og hygge på vandet. Alt tegnede da også til at blive den perfekt dag, da skipper Johannes bliver kaldt til standsning af Østjyllands Politis søkontrol.

– Jeg havde godt ses en hurtigtgående gummibåd nærme sig, men ikke tænkt mere over det. Men da jeg så, det var politiet og slikkepindeskiltet med ordene STOP POLITI, så gik der en tanke gennem hovedet på mig. Hvad har jeg gjort?

Johannes Raunsbæk og vennerne var sejlet ind i en rutinemæssig kontrol fra Østjyllands Politi, der i disse dage var på vandet for at as-

38

sistere ved VM i sejlsport, der blev sejlet i Aarhus Bugten.

Johannes fortæller: – Der var sådan set ikke noget dramatik omkring det. Vi blev spurgt om, hvem der var skipper på båden. Det var jeg.

Og så skulle jeg fremvise tre redningsveste, forsikringsbevis og speedbådskørekort.

Redningsvestene var ombord, men jeg havde ikke speedbådskørekortet og forsikringsbeviset med. Det var et problem.

Politiet kunne så meddele Johannes, at han ville blive sigtet for manglende speedbådskørekort og forsikringsbevis og modtage en bøde på 1.000 kr.

– Surt, tænke jeg. Jeg vidste at speedbådskørekortet lå hjemme hos mine forældre, og at forsikringsbeviset også måtte være at finde. Så jeg ringede til min mor, der

KONTROL MED KONDUITE | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

tog et billede af speedbådskørekortet og sendte det til mig. Det blev godtaget af betjenten, som sagde, at jeg skulle maile forsikringsbeviset til ham. Det gjorde jeg dagen efter, og så var den sag ude af verden. 

> FAKTA Folketinget vedtog i april den nye lov om lovpligtig ansvarsforsikring for fartøjer, hvortil der kræves enten et speedbådskørekort eller et vandscooterbevis for at sejle disse. Loven trådte i kraft den 15. maj 2018.

Sejler du f.eks. i en speedbåd, så skal du fremover kunne fremvise såvel dit speedbådsbevis som det nye bevis for ansvarsforsikringen ved en eventuel politikontrol.

Forsikringsbeviset er dokumentation for, at du har tegnet den nye lovpligtige ansvarsforsikring, som loven kræver. Manglende beviser vil blive straffet med en bøde.

Sommersøndag, nationen holder fri ved Karrebæksminde.

SOMMERSØNDAG

VED KANALEN

ALLE HAR VI ET FAVORITSTED VED VANDET, HVOR VI BLIVER VED MED AT SØGE TILBAGE TIL. DET KAN FOR EKSEMPEL VÆRE VED KANALEN I KARREBÆKSMINDE. ELLER HVAD SYNES DU? TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

T

ermometeret siger 28 grader, og der er ikke meget spræl i flagene, der hænger ved kanalen. Af og til kommer der et vindpust, der ikke virker svalende, men kun bringer mere varme med sig. Sejlbådene i kanalen venter tålmodigt på at Græshoppen skal hæve sin broklap, så passagen til Smålandsfarvandet bliver fri. Mere rastløse er motorbådene, der skal samme vej. Alle vil de nok gerne ud på det åbne vand, lade motorerne gå i højere omdrejninger og lade vinden køle besætningen.

Det er sommersøndag ved kanalen i Karrebæksminde. Normalt er der et livligt mylder af sejlere, turister og

lokale, der alle nyder godt at sommerherlighederne på stedet. Denne dag er der også mange mennesker.

Rigtig mange mennesker. Men tempoet er på ingen måde, som det plejer. På vanlige sommerdage er det som at færdes på myrens fodsti. I lange rækker siver menneskemyldret over broen – Græshoppen – der forbinder Karrebæksminde og Enø.

Strandens fluepapir trækker, butikkerne trækker og de mange caféer og restauranter trækker. Netop i dag holder gående og cyklende sig i ro. Varmen har lagt en dæmper på foretagsomheden.

Men mennesker er her altså stadig så rigeligt af. De er blot søgt ind på

restauranterne, hvor der hersker en afslappet sydlandsk stemning. Den kølige hvidvin og roséen danner dugperler på glassene. Og fisketallerkenerne klirrer, når tjenerne serverer for de frokostsultne gæster.

Det er på sådan en dag, man mødes med vennerne til en bid brød, en forfriskning og en small talk.

Varmen lægger også en dæmper på diskussionslysten ved kanalen. Verdenspolitikken må vente til køligere tider. Lige nu er det det stille liv, det gælder.

Bådene glider forbi i kanalen. Broklappen er gået op. Det er sommersøndag ved kanalen. Nationen holder fri. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | SOMMERSØNDAG VED KANALEN

39

Fra driftig havn til rekreativt åndehul. Sådan er det gået Karrebæksminde på et par generationer.

FISKERLEJET VED DEN SMUKKE FJORD

MED ÅBNINGEN AF KANALEN TIL NÆSTVED MISTEDE DET LILLE FISKERLEJE VED SMÅLANDS­ FARVANDET SIN BETYDNING SOM HAVN MEN ABSOLUT IKKE SOM REKREATIVT ÅNDEHUL. TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

E

n slentretur i de små smalle gader i Karrebæksminde er historien om et lille samfund, der måtte genfinde sig selv efter Kanalens udvidelse og indvielsen af den ny Næstved Havn i 1930´erne. Langsomt smuldrede eksistensgrundlaget for handel og skibsfart. De store magasiner blev overflødige, fiskeriet gik tilbage. Andre folk og erhverv kom til. I 1960'erne voksede den lille

by Karrebæk sammen med Karrebæksminde, og fiskerihavnen blev

40

suppleret med lystbådehavne ved begge ender af kanalen. Karrebæksminde havde ændret sig fra at være Næstveds driftige havn, til at være hele oplandets nye rekreative område og ferieparadis. Der er mange spændende og pudsige steder at besøge i dette område.

TAG MED OG HØR

Et besøg på Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum er ikke blot interessant for at få et indblik i historien og det lille samfunds udvikling. Museet fungerer nemlig også

FISKERLEJET VED DEN SMUKKE FJORD | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

som udstillingslokale for lokale kunstnere. Museet drives af lokale ildsjæle.

KUGLEKOGEREN

Ved Brosvinget – ikke langt fra museet – støder man på en kuriositet.

En stor rødmalet jernkugle med hvid top ligger her og tager sig ud som de hornminer, vi ser på mange havne landet over. Men der er intet krigerisk eller faretruende ved denne spøjse genstand. Det er såmænd en kuglekoger fra den gamle Maglemølle Papirfabrik. Kuglen

Vingerne på Karrebæk Mølle kommer forhåbentlig til at snurre igen.

blev brugt til at vaske og rense de klude, som man i sin tid brugte i papirproduktionen. Da man senere fandt andre og snildere måder at rense kludene på, fandt man en ny anvendelse for kuglen, der nu trådte i tjeneste som fortøjningsbøje for pramme i Karrebæksmindes Yderhavn.

KIRKEN OG MØLLEN

I selve Karrebæk By, et par km mod nord, ligger den smukke Karrebæk Kirke på det højeste punkt i området. Kirken og den nærliggende mølle har været gode pejlemærker for skibene på Karrebæk Fjord.

Kirken er opført omkring år 1275 i munkesten. Med det røde tegltag og de hvidkalkede ydervægge lyser den dejligt op i landskabet. De arkitekturinteresserede vil vide, at kir-

ken er bygget med et kor og skib med sengotisk kapel og vesttårn samt dobbeltkapel på sydsiden fra renæssancetiden. Prædikestolen er udført i smukt billedskærerarbejde fra ca. 1610.

Karrebæk Mølle er bygget i 1858 i typisk hollandsk vindmøllestil med 3 store kværne. Møllen er beliggende på det, man i gamle dage kaldte "Humlebjerg". I dag hedder den Møllebakken, og er nabogrund til Karrebæk Kirke. Møllen er fredet i 1959 og var i drift i næsten 100 år, men har ikke fungeret som mølle siden 1942. I 2017 blev møllen overdraget af Næstved Kommune til et møllelaug, som har som mål at få møllevingerne til at snurre igen., Der forestår dog et vigtigt og mægtigt restaureringsarbejde. 

Karrebæksminde havde ændret sig fra at være Næstveds driftige havn, til at være hele oplandets nye rekreative område og ferieparadis.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | FISKERLEJET VED DEN SMUKKE FJORD

41

GIV MOTOREN EN GANG

WELLNESS EN MOTORRENSNING VIL IFØLGE FIRMAET HYDRIVE GIVE EN ROLIGERE MOTORGANG, BEDRE BRÆNDSTOFØKONOMI OG ACCELERATION. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen og Hydrive

20 minutter. Længere tid skulle det ikke tage at få boostet motorydelsen og forbedre brændstoføkonomien. Sådan lyder det fra firmaet Hydrive, der tilbyder motorrensning af bådmotorer. En test gennemført i forsommeren i Vedbæk Havn på 3 forskellige motorbåde viste, at en motorrensning fjernede sodgener, reducerede brændstofforbruget, øgede accelerationen og gav en meget roligere motorgang som følge af eliminering af vibrationer.

– De testresultater lever fuldt op til, hvad vi havde forventet ud fra de erfaringer, vi har med andre motortyper, siger salgschef Mikael Morell fra firmaet Hydrive, der har udviklet den avancerede motorrensning.

Oprindeligt er teknologien udviklet af Hydrive til motorer i person- og lastbiler. Men da den kan anvendes på alle typer benzin- og dieselmotorer, var det nærliggende også at tilbyde servicen til at omfatte bådmotorer.

INGEN KEMIKALIER

Ifølge salgschef Mikael Morell, så oplever 90% af deres kunder en stor forbedring i motorgangen samt op til 10% bedre brændstoføkonomi.

42

Selve rensningen foregår ved at tilføre højaktivt brint til motoren, der går i tomgang. Brinten nedbryder og fjerner sodaflejringer, og tilbage er blot aske. Ifølge Hydrives dokumentation, så oplever 90% af alle kunder en stor forbedring i

GIV MOTOREN EN GANG WELLNESS | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

bilens motorgang samt op til 10% bedre brændstoføkonomi.

– Vores dokumentation stammer fra andre motortyper, da vi først i den seneste tid er begyndt at servicere bådmotorer. Men de tests, vi har udført – blandt andet i Vedbæk Havn – flugter helt med vores øvrige erfaringer og datamateriale, siger Mikael Morell.

MOBILE ANLÆG

Hydrive renser motorer op til 3 liter på værksteder rundt om i landet. Men motorer helt op til 20 liter kan få en gang wellness via mobile anlæg, der kan køres til havnen.

Prisen ligger på 899 kr. inkl. moms for motorer op til 3 liter, og 3.495 kr. inkl. moms for motorer op til 20 liter.

– Hvis man regner nuværende brændstofforbrug, udgifter til reparation og vedligehold ud, og sætter det i forhold til besparelsen samt bekvemmeligheden ved at have en velfungerende motor, så skulle det være let at tage en beslutning, om motoren skal have en rensning.

Den bedste effekt får man, hvor rensningen foregår som en del af vinterklargøringen, inden båden kommer på land. Så er soden knapt så hård at arbejde med, som når den har overvintret, siger Mikael Morell. 

TEKST Leif Nielsen FOTO Leif Nielsen og Boot

V BOOT DÜSSELDORF 2019:

FOLLOW THE CALL FØLG DIT KALD, DIN PASSION OG DINE FØLELSER ER OVERSKRIFTEN, NÅR VERDENS STØRSTE BÅDUDSTILLING SLÅR DØRENE OP I DÜSSELDORF I JANUAR 2019.

> FAKTA OM UDSTILLINGEN: n

Udstillingen fylder alle 18 haller

n

Arealet udgør 220.000 m 2

n

Der er ca. 2.000 udstillere

n

Udstillerne repræsenterer ca. 70 lande

n

Der kommer besøgende fra ca. 100 lande

n

Omkring 1.500 sejl- og motor-

n

60 meter langt surfbassin og

både er udstillet bølger op til 1,5 meters højde

erdens største bådudstilling fejrer 50 års jubilæum med et brag af en udstilling i dagene 19. – 27. januar 2019. Den internationale presse var inviteret til Media Event i Messe Düssel­ dorf den 3. september 2018 for at få en forsmag på de mange, mange oplevelser, der venter gæsterne på messen til januar. Presseeventet blev afholdt i den enorme Düssel­ dorf Merkur Spiel Arena, som er et indendørs fodboldstadium, der til daglig huser Fortuna Düsseldorf.

Arenaen har ca. 60.000 siddepladser!

HISTORISK ÅR

Der var repræsentanter fra 23 lande heriblandt Danmark, som var repræsenteret ved Båd Magasinet, Min Båd og Danske Tursejlere.

Boots direktør Hans Werner Reinhard præsenterede ideen og konceptet bag Boot op igennem tiderne og sluttede med en præsentation af oplægget til bådudstillingen, der altså er den halvtredsindstyvende i rækken.

På udstillingen kan man stifte bekendtskab med følgende produkter: Sejl- og motorbåd, yachts, motor og motorteknologi, udstyr og tilbehør, sejlertøj, kanoer, kajakker, robåde, vandski, wakeboard, dykning, surfing, SUP, fiskeri, maritim kunst, marinaer, strande og beachresort samt båd charter.

Så der er nok at se på i Düsseldorf, og verdens største bådudstilling må betegnes som et absolut ”Hot Spot” for bådfolket.

Danske Tursejlere kan varmt anbefale et besøg på bådudstillingen.

Men et godt råd er at afsætte tilstrækkeligt med tid, da udstillingen er stor. Gigantisk stor. 

43

GRØNT LYS TIL MEGA LYSTBÅDEHAVN TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox og Admiral Marina

ARBEJDET MED AT UDMØNTE PLANERNE FOR DANMARKS STØRSTE LYSTBÅDEHAVN KAN NU GÅ I GANG I KNUDSHOVED PÅ FYN.

44

XXXXXXXX | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

N

i års sagsbehandling med høringer, klager og retsligt tovtrækkeri er nu slut.

Myndighederne har givet sit endelige samtykke til, at der kan etableres, hvad der ser ud til at blive Danmarks og Nordeuropas største lystbådehavn i DSBs gamle færgelejer ved Nyborg.

Og det glæder Peter Poulsen, der

er direktør i Knudshoved A/S, som står bag projektet om etablering af Admiral Marina.

– Nu kan vi se fremad, og få sat nogle mere konkrete ord og billeder på vores vision om at skabe tidssvarende faciliteter og mangfoldige aktiviteter i den nye lystbådehavn.

Første skridt er at opdatere planer

og skitser i forhold til de ønsker og muligheder, vi nu har nu. Så skal der findes samarbejdspartnere, som kan være med til at realisere planerne. Jeg tror, at der går 1-2 år, før vi ser anlægsaktiviteter her, siger han.

MODERNE SEJLERES BEHOV

Peter Poulsen erhvervede den gamle færgehavn tilbage i 2009 med tanke på at anlægge en tip-tip moderne lystbådehavn, der kunne imødekomme de krav om service, komfort og bekvemmelighed, som nutidige sejlere og sejlerfamilier stiller.

– Vi er bevidst om at få en marina, der er anderledes end de marinaer, vi ellers kender. Der er sket et generationsskifte inden for lystog fritidssejladsen, der gør, at efterspørgslen efter kvalitet og nutidige faciliteter og aktiviteter er stigende

– og ofte afgørende for valg af havn – for såvel fastliggere som gæstesejlere.

KAPACITET

Med et havnebassin på 343.000 m2 er der plads til at tænke stort i Knudshoved. Og det bliver der.

– Det er endnu ikke til at sige hvor mange både, Admiral Marina skal rumme. Vi ønsker en stor mangfoldighed i bådtyper og -størrelser.

Der skal være plads til husbåden, den lille båd og luksusbåden. Og så skal bådpladserne indrettes fleksibelt, så antallet af pladser bliver behovsbestemt i et miks af udlejnings- og salgspladser, forklarer Peter Poulsen.

– Vi fokuserer på at skabe et miljø på og i havnen, som er levende og dynamisk. Vi ser da også for os, at faciliteterne er velegnede til

at afholde større arrangementer af forskellig type – fra Volvo Ocean Race til andre kapsejladser i mindre format – også for familier.

Men havnen skal også rumme aktiviteter, der ikke nødvendigvis er 100 % sejlerrelateret. Vi vil opføre et hotel- og konferencecenter, der kan generere aktivitet året rundt.

Det samme gælder for butikkerne og caféerne. I det hele taget ønsker vi at udbrede sæsonen til en større del af året, lyder det videre fra direktøren.

FLERE OM BUDDET

Peter Poulsen er bevidst om, at der i området er flere andre lystbådehavne, der er inde i en moderniseringsproces. Og som måske også appellerer til den samme målgruppe som Admiral Marina. Men han mener, at der er plads til alle, hvis der etableres et fornuftigt samarbejde. 

DEN BEDSTE BÅDFORSIKRING TIL

SEJL- OG MOTORBÅDE Dækker ”mast på land” Ingen afskrivning på mast og rig Ingen afskrivning på sejl de første 4 år Dækning året rundt - i vandet eller på land Rabat ved tyverialarm og duelighedsbevis

Ingen selvrisiko ved brand, totalhavari eller ved indbrud Vær godt forsikret - det betaler sig

Sejlerforsikring

Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf +45 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | GRØNT LYS TIL MEGA LYSTBÅDEHAVN

45

Generalforsamling 2019 Husk at sætte kryds i kalende ren lørdag den 13. april 2019, hvor der afholde s genera lforsam ling i Danske Tursejle re.

Genera lforsam lingen afholde s i Silkebo rg.

Skal din båd vinteropbevares på Assens Marina?

VI

IG

ANG

Kontakt vores havneVi tilbyder løft af alle bådtyper op til 27 ton. Alle nød- personale og hør nærmere om mulighederne vendige faciliteter, mastetlf. 21 69 15 67 eller mail kran/hus, højtryksrensere, slibemaskiner og bådstativ. amba@assens-marina.dk www.assens-marina.dk Mulighed for bådhotel.

Se vores bådhåndtering på hjemmesiden http://www. assens-marina.dk/marina-faciliteter/baadhaandtering/

baadvurdering.dk Vi kører overalt...

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.

Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

46

GENERALFORSAMLING 2019 | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018

ORE T O M R E LD O H ● ● ● ● ● ●

R

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

> SØKRAMMARKEDET

> MEDLEMSSERVICE

> SÆLGES

> NYE KLUBBER I FARVANDET

6371818:

Sportsdykkerklubben ÆGIR

Princess 33 Fly fra 1985, ligger i SAS Skælskør. 2 stk. Volvo Penta TAMD 40 165 hk pr. stk.

Forefindes Garmin Plotter, Selvstyre, radar, VHF radio.

Sættes til salg efter ferien medio august til kr. 360.000,Henvendelse:

Esben Hansen

Telefon E-mail

22190285 esben.h@stofanet.dk

Formand

Klaus Hamkens

Telefon

26240031

E-mail

formand@aegiresbjerg.dk

Sønderborg Sejl- og Motorbådsklub Formand

Ewald Andersen

Telefon E-mail

60747806 andersenewald@gmail.com

Dan s ke Tu r s e jl e r es o m miger t il d e en ny h a r m e k lu b b e r, d e ld t er s ig vo r e s sta under nder .

ve l k

6473518: Jupiter 40 fra 1971 med Mercedes V 10 cyl. Fra 1977 sælges.

Pris kr. 390.000,Henvendelse til telefon: 42702805 også gerne for yderligere oplysninger.

D

anmarks største marine naturpark er en realitet.

Naturpark Lillebælt – som der er tale om, spænder over 36.950 ha. og strækker sig fdet er et dejligt område at sejle i. Der er også meget at se på og være med i, når båden ligger i havn. 

> STEM PÅ ÅRETS HAVN 2018 Har du haft en dejlig oplevelse i havnen i løbet af året?

Er der en havn, du særligt vil fremhæve for sin beliggenhed, service, miljø, stemning, børnevenlighed eller andet positivt? Så vær med i Danske Tursejleres konkurrence om at kåre Årets Havn 2018.

Sådan gør du Klik ind på vores hjemmeside www.dansketursejlere. dk og klik på linket til afstemningen ude til højre. Du deltager samtidig i konkurrencen om to cykler, som er sponsoreret af Palby Marine.

Når du afgiver din stemme, er du samtidig med til at give input til vore lystbådehavne, om hvilke faciliteter du som bruger sætter mest pris på. På den måde kan du også være med til at påvirke udviklingen af de danske lystbådehavne i fremtiden. Sidste frist for at afgive din stemme er den 1. november 2018.

> FAKTA OM SØKRAMMARKED Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.dansketursejlere.dk.

Pris: kr. 200,– for maks 40 ord eksklusiv dine kontaktoplysninger.

Større annoncer aftales individuelt.

Annoncerne på www.dansketursejlere.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder.

SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2018 | SØKRAMMARKEDET | MEDLEMSSERVICE

47

AXIOM MFD fra Raymarine genopfinder navigationen. Med hurtigere performance, intuitiv kontrol og markedsførende teknologi leverer Axiom sublim årvågenhed over og under vandlinjen. hurtige og • Styret af det helt nye, Hurtige og intuitive LightHouse™ 3 OS intuitive LightHouse™ 3 OS • Tilgængelig med indbygget RealVision™ 3D Sonar • Lynende hurtig quad core performance • 4-i-1 bredspektret CHIRP sonar transducere • Robust og slank, ren glas konstruktion til enhver styreplads

FLIR ClearCruise™ IR Analytics teknologi supportere monitoreringen af potentielt farlige mål. Denne funktion er kun tilgængelig på Axiom displays der er forbundet til et FLIR M100 / M200 Kamera.

Axiom Touch-Skærm Multifunktions Displays www.raymarine.dk PHOTO: ONNE VAN DER WAL