farvande. I praksis er der altid 3 af enhederne på havet 365 dage om året. Så der sejles en del, og det er jo også dét, det handler om for en søofficer som Martin.
der selvfølgelig træffes kompetente beslutninger. Alt dette kan vanskeligt udføres, hvis ikke du har et dygtigt og motiveret mandskab, der forstår vigtigheden af, at alle gør deres ypperste, understreger Martin Ruth.
SKIBE KONTROLLERES
– Èn af vores opgaver er at overvåge skibstrafikken. Vi skal – sammen med bl.a. udkigsstationer og marinehjemmeværnet - udføre kontrol af alle skibe over 300 bt. i danske farvande, hvilket betyder, at vi skal have visuel kontakt for at verificere, om skibets navn og data stemmer overens med vores oplysninger. Det er en vigtig indsats i forbindelse med f.eks. smugling og menneskehandel, forklarer Martin Ruth.
Premierløjtnanten lægger selv meget stor vægt på dialogen med sit mandskab. Han opfordrer til at man byder ind med løsningsforslag, for det er med til at motivere det enkelte besætningsmedlem. Og efter hver søredningsindsats, holder Martin Ruth evalueringsmøde med besætningen, for at alle kan lære af de erfaringer, der blev gjort undervejs. REDDER LIV
Også på miljøfronten er patruljefartøjerne meget aktive. I sig selv kan de ikke bekæmpe forureningsepisoder, men med flydespærringer kan de i et vist omfang begrænse skaden indtil de specialiserede miljøskibe kommer frem. – Vores styrke ligger i, at vi hurtigt kan komme til positionen, hvor der er rapporteret udslip og igen få verificeret, om der er tale om olieudslip, eventuelt omfang og videregive yderligere information, så der kan skabes et førstehåndsindtryk af forureningen, lyder det fra premierløjtnanten. UDDANNELSE OG ERFARING I VADSÆKKEN
Martin Ruth har en officersuddannelse. Han er navigatør med en bred baggrund fra internationale operationer – bl.a. fra piratindsatsen ud for Afrikas Horn. Han ved, hvad der kræves af en dygtig chef, og hvilke forventninger, der er til ham. Selv om patruljering af de indre danske farvande kan lyde som rutine og ensformighed, så er tjansen af og til garneret med drama og stor intensitet. Det er selvfølgelig især søredningsoperationerne, der sætter enhedens evner på prøve. Og chefens kompetencer ligeså. – Som chef skal du kende alle kroge af skibet. Du skal have teknisk viden og indsigt, så du kan gå i dialog med dine specialister ombord, og derved få et overblik over dine handlemuligheder i en given situation. Og så skal
Søredningen er vigtig, for der kan være menneskeliv i fare, hver gang der kaldes. Og i alle tilfælde er der menneskeskæbner involveret, som ikke gerne skal mærkes for livet af den uheldige eller ulykkelige situation, de er kommet i. Derfor er en hurtig, præcis indsats i kombination med udøvelse af psykisk førstehjælp den helt rigtige cocktail. Martin Ruth giver et eksempel: – Vi fik på et tidspunkt en melding om at en lystbåd tog vand ind og krævede assistance. Vi lå i nærheden og var hurtigt fremme og fik sendt vores gummibåd over med lænsegrej. Ombord var en sejlerfamilie med to mindre børn, som var gået helt i panik. Her var vi fokuseret på at give psykisk førstehjælp til børn og familie, ligeså snart den akutte fare for at skibet skulle synke, var afværget. Mandskabet gik med ind i nærmeste havn, blev hos familien, der fik lejlighed til at tale deres oplevelser igennem. Sejlerfamilien fik sat begivenheden i rette perspektiv, så de ikke fremover går og fremmaner et billede fuld af frygt, når de tænker tilbage. 25 knob skyder Rota, når der lukkes op for de to dieselmotorer. Ingen ombord på fartøjet ved, hvad dagens tjans bringer af hændelser. Men de er klar. Også hvis de ultimative opgaver kalder. Opgaver, der kræver en ekstraordinær præstation af skib og besætning. Og begge skal komme sikkert hjem. Det er chefens ansvar. Det ved Martin Ruth.
ROTA´s søsterfartøj Nymfen ved Korsør. Skibene skyder en fart på 25 knob og kan hurtigt komme til assistance, når der er behov for det.
9