04.2014 - Tursejleren

NR. 4 / 2014

TURSEJLEREN

e 20

sid A B D I E A R side 6 N A L M ERK FOR T Y N I N N V 32 ide 8 E s D side K Å R N B E A R HV Å A N M e 14 G Ø P D BLÅ UND D sid T R T S E O E D RN E FJ E S J N T S 1 ODE EN

FORSIDEN Motiv fra Klintebjerg havn Fotograf: Visit Odense TURSEJLEREN Udgives af Danske Tursejlere ISSN : 1603-3329 – Oplag: 9.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

SEKRETARIATET Danske Tursejlere Odensevej 197 A 5600 Fåborg info@tursejleren.dk www.tursejleren.dk

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

ANNONCESALG Danske Tursejlere Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk

TRYK PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 01/15 – Februar 2015

UD K IK OG IND BLIK Dansk søfart har alle dage været orienteret mod nye markeder og nye muligheder.

Dansk maritim historie er også historien om, hvordan internationale relationer har påvirket forholdene i Danmark. Også i dag betyder det internationale samarbejde inden for sejlads meget. Stadig flere områder bliver reguleret af lovgivning, som går på tværs af de nationale sømilegrænser.

Det gælder også på lystsejladsens område, hvor spørgsmål om sikkerhed, miljø og beskatning i stadig højere grad kalder på international koordination. I Danske Tursejlere involverer vi os i de internationale sejlerorganer, som arbejder ihærdigt for at varetage tursejlernes interesser, og som øver indflydelse, når den internationale lovgivningsmaskine går i gang. Det tror vi på, giver resultater.

Er der noget, der giver kontante resultater, så er det vores forsikringssamarbejde med Søassurancen Danmark. Vi har netop indgået en længerevarende aftale, som giver os endnu bedre mulighed for – sammen med Søassurancen Danmark – at udvikle nye forsikringsprodukter for sejlerne og deres familier. Aftalen er med til at forbedre DTs økonomi, så vi kan holde prisniveauet nogenlunde i ro og stadig tilbyde Danmarks bedste Sejlerforsikring.

Det har længe værket noget i skroget på Danske Tursejlere. Det er symptomer på vokseværk, og det kommer jo som bekendt, når grokraften tager til, og de gamle rammer bliver for trange. DT har atter noteret en medlemsfremgang, og vi har nu så mange skibe i søen, at vi har måttet skifte sekretariatets hjemmearbejdspladser ud med nye og mere velegnede lokaler i Nyborg. Midt i Danmark. I centrum af begivenhederne. Der kan vi bedste lide at være. Fra vores ny omgivelser kan vi nu sætte kursen mod nye mål. Helt i tråd med de danske søfartstraditioner.

Og når vi når dertil: en god jul og et godt nyt sejlerår til alle.

Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere

FORMAND Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@tursejleren.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation · www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Burchardt Reklamebureau

REDAKTION Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@tursejleren.dk Tlf: 20 44 12 39 SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER: Alle hverdage kl. 10.00-13.00 Torsdage tillige kl. 17.00-19.00 Tlf. 70 21 42 42 · Fax 62 60 24 51

FORRETNINGSFØRER Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk DANSKE TURSEJLERE Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

SKIPPEREN HAR ORDET

2

S K I P P E R E N H A R ORD ET

INDHOLD 8 6 11

TA G UD

O

Besøg os på: www.tursejleren.dk

INDHOLD

G

GEM

4

SKIPPEREN HAR ORDET 2 RUNDT OM HAVNEREGULATIVET 4 ER DIN BÅD SIKRET MOD VINTERSTORMENE? 6 CHEFEN HAR ANSVARET 8 DET BEDSTE FRA TO VERDENER 10 STADIG FLERE DRUKNEULYKKER 11 PÅ TUR GENNEM DEN MARITIME VERDEN 12 RUNDT OM ODENSE FJORD 14 ODENSE FJORD – DET ER GANSKE VIST 15 NY FORMAND I EBA 20 NORDISK SAMARBEJDE STØTTER TURSEJLADSEN 22 KORT NYT 24 FOTOKONKURRENCE 25 FRA HAVBLUS TIL HAVEHUS 26 PÅ SPANDEN I SVERIGE 28 HAR DU HUSKET AT STEMME PÅ ÅRETS HAVN 2014 30 SØKRAMMARKED 31 KORT NYT 31 EN STJERNESTUND PÅ HVEN 32 3

RUNDT OM HAV N E R E GULATIVET

4

S K O L E S K I B E T D A N MA RK

TEKST / POUL ERIK JAKOBSEN, FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

REGLER OG LOVE SKAL OVERHOLDES. DET GÆLDER OGSÅ TRANSPORTMINISTERIETS ”ORDENSREGLEMENT” FOR DE DANSKE HAVNE. OGSÅ SELV OM REGLERNE LÆST MED DRILLEBRILLER PÅ, KAN VIRKE BÅDE PUDSIGE OG LIDT UDE AF TRIT MED UDVIKLINGEN.

Kender du ”Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne”? Det er du som lystsejler faktisk forpligtiget til, for bekendtgørelsen beskriver de grundlæggende regler for, hvordan vi skal agere i danske havne. Og, som der står i punkt 1.1 under de generelle bestemmelser, så har føreren af ethvert fartøj i havnen samt havnens øvrige brugere pligt til at gøre sig bekendt med indholdet af reglementet. Har man det ikke lige ved hånden, så kan man gratis få det udleveret ved henvendelse til havnemyndigheden.

Gad vide om havnemyndigheden er klar over det? Man ser for sig: På et stort skilt på den officielt udseende bygning står der ”Havnemyndighed”. Indenfor er reolerne fulde af ”Ordensreglementet”, klar til at blive udleveret til sejlerne ved ankomsten.

AUTOMATSERVICE

Men i mange havne er Havnemyndigheden reduceret til en automat, hvor havnepenge mv. puttes i, og så følger resten af servicen af sig selv. Måske kunne automaterne indrettes, så de også spyttede reglementer ud?

Videre i bekendtgørelsen lyder det: ”Gæstende fartøjer skal snarest melde deres ankomst til havnemyndigheden. Gæsten skal forhale til en anden plads, hvis en sådan anvises af havnemyndigheden, eller dersom pladsen ønskes brugt at et fartøj, som har fået pladsen anvist".

Igen henviser vi til problematikken med ”Havnemyndighedsautomaten”. Den må nu indrettes med et display, hvor lystsejleren kan melde sin ankomst og få anvist en plads.

forefindes i fartøjer på land. Tankene skal tømmes og udluftes. Opbevaring af smøreolier og flaskegas på havnens område må kun finde sted med brandmyndighedernes tilladelse”. Selvfølgelig er denne regel indskrevet for at forhindre brand, eksplosion og forurening.

Og det er fint. Men mange vælger i dag at fylde deres brændstoftanke helt op til vinteren for at forhindre dieselpest. Diesel kan også brænde, men er sværere at antænde. Selv om man selv anser brandfaren for at være mini-minimal, så bør man ikke tage chancer.

MILJØET FÅR DET GLATTE LAG

”Afrensning af fartøjer, som er påført biocidholdig bundmaling, må alene finde sted ved eventuelle særligt indrettede vaskepladser”, siger reglementets punkt 4.6.

Det er bare yderst relevant og fornuftigt al den stund at bundmalingen kan være en forurener. Men der savnes disse eventuelle særligt indrettede vaskepladser. I mange havne er man henvist til egne ”Ole Opfinder”metoder, med udlagte presenninger, sindrige afløbssystemer mv. I den bedste af alle verdner har alle havne de nødvendige faciliteter. Det må vi arbejde på.

FUT I FEJEMØGET

En lystsejler i en havn er pr. definition lig med god mad og masser af hygge ved aftenstid. Så rasles der med grillen, og bøfferne, fiskene, grøntsagerne gøres klar.

Men iagttag venligst punkt 4.6 b) i ”Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne”. Her er nemlig ”Åben ild, herunder åben grill, om bord i fartøjet og på havneområdet i øvrigt uden for eventuelle dertil indrettede grill-pladser” ikke tilladt. Med mindre man forlods har indhentet tilladelse fra havnemyndigheden.

En sådan forordning kan tage gourmet-glæden fra de fleste sejlere. Særligt dem, der har investeret i de små moderne griller, som er specielt udviklet til kokkerering om bord på skibet. Men et kig hen langs havnen på en god sommer aften vil nu afsløre, at mange har lagt deres grillfest ved borde og bænke, der ikke nødvendigvis ligger ved en eventuel dertil indrettet grill-plads.

NATTEROEN SIKRET

I punkt 2.1 påpeges det, at ”Fartøjer, der ligger fortøjet, skal fastgøre deres fald og lignende således, at det ikke klaprer mod masten”. Her er der nok mange, der vil mene, at reglementets ord skal følges meget, meget nøje. Alle ved jo, at nattesøvnen er i fare, når faldet på alle havnens fartøjer sætter i med en kakofoni som hagl på et bliktag.

Måske for at sikre at alle kan sove roligt om natten, så siger regulativet i punkt 3.5 også at: ”Benzin må ikke

R UNDT OM HAVN EREG U LATI VET

LOKALE HAVNEREGULATIVER

Rigtig mange havne har udarbejdet egne havneregulativer, der tager højde for lokale forhold og muligheder.

Og som derfor også er pragmatiske og knap så restriktive. Sådan skal det også være. Regler skal overholdes.

Men reglerne skal også være til at forstå, tidssvarende og praktiske. Myndighedsudøvelse skal foregå med fornuftskasketten på – ikke med bureaukratihatten. Det skal vi huske at skrive os bag øret, når vi udformer de lokale spilleregler for vores havne.

5

TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

ER DIN BÅD SIKRET MOD VINTERSTORMENE? Sidste år i oktober og i december blæste Anton og Bodil hen over Danmark og efterlod ødelæggelser for mange milliarder kroner.

Også de danske bådejere blev ramt, og hvem husker ikke de frygtelige billeder fra Nordsjælland, hvor det flere steder så ud som om, en tsunami havde været på besøg.

Vores vejrprofeter spår fremover ingen markant ændring til det bedre, så derfor er der al mulig grund til at udvise ”rettidig omhu” og sikre sine værdier, herunder lystbådene. Er du landsat, er det en god ide, at sikre,

Vil forsikringen stadig dække stormskader på båden, hvis den ikke er sikret tilstrækkeligt? at dit stativ er i god og forsvarlig stand og er tilpasset størrelsen på din båd. Mange både væltede i stormene og forårsagede skader, fordi stativerne ikke var i orden eller ikke stod på et godt fast underlag.

LYT EFTER VARSLERNE

at fastgøre et ekstra sæt fortøjninger med nogle gode ”kødben”, så de kan holde båden ved kraftige vindstød eller større udsving i vandstanden. Varsler meteorologerne kraftigt høj- eller lavvande, skal du huske at justere fortøjningerne, så båden ligger trygt på vandet.

Ligeledes er det en god ide at sikre, at bådens kaleche og andet lettere materiale er godt fastgjort. Har kalechen først åbnet sig, har vindstødene meget let ved at blæse resten af kalechen i stykker. Ligger din båd i vandet henover vinteren, er det nødvendigt med ekstra og regelmæssigt tilsyn. Det første du skal tjekke, er bådens fortøjninger. Er fortøjningerne gode nok? Gamle og slidte fortøjninger duer ikke, og det er også en god ide

Hvordan har du fendret din båd af? Monterer du ekstra kuglefendere om vinteren, når båden ligger i vandet?

Eller bruger du blot de sædvanlige fendre? Det er en rigtig god ide at fendre ekstra af, hvis båden ligger i vandet vinteren over. En god og kraftig kuglefender sikrer meget bedre mod skrogskader med nabobåden end de sædvanlige små ”sommerpølser”.

6

E R D I N B Å D S I K R E T MO D V I N T E R S T O R MENE?

Lad ikke vinterens storme ødelægge humør og økonomi.

Sørg for at båden er sikret mod skader. Og tilse den ofte.

PAS PÅ SEJLENE

Det er også en god ide at afmontere sejlene, så de ikke blæser i stykker. Anton og Bodil forårsagede rigtig mange ødelagte sejl, og rulleforsejlene var specielt udsat. Vi måtte konstatere, at selv et meget lille ”udrul” af forsejlet er nok til, at vindstødene kan få fat og medføre, at hele sejlliget bliver flået i stykker. Flere forsikringsselskaber undtager også dækning af sejlskader, hvis disse ikke er afmonteret om vinteren.

Sikring af kalechen er naturligvis også nødvendig, når båden overvintrer i vandet. En itublæst kaleche giver fri adgang for vand i cockpit eller på agterdækket, og

E R DIN BÅD SIK RET M O D VI N TERSTO RM EN E ?

er cockpit eller agterdæk ikke selvlænsende, er risikoen for at båden synker meget stor.

I forbindelse med stormene Anton og Bodil valgte de danske forsikringsselskaber at bakke op om stort set alle skader, hvilket var meget tilfredsstillende set med bådejerøjne. Men vil forsikringsselskaberne gøre det samme næste gang?

Derfor bør du som bådejer sikre dig så godt som muligt, inden de næste vilde storme raser over Danmark.

Gør du det, er du og din båd godt rustet til at modstå skader.

7

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTOS / FRANK FLEMMING PEDERSEN OG FORSVARET

DET BLÅ DANMARK BESKÆFTIGER 115.000 PERSONER I MARITIME OG BESLÆGTEDE ERHVERV. DE DANSKE REDERIER INDSEJLER FOR GODT 200 MIA. KRONER ÅRLIGT. PÅ ALLE MÅDER ER DET BLÅ DANMARK EN SVÆRVÆGTER. TURSEJLEREN SÆTTER I EN RÆKKE ARTIKLER FOKUS PÅ NOGLE AF DE VIRKSOMHEDER, UDANNELSER OG MENNESKER, DER TEGNER DET BLÅ DANMARK.

Premierløjtnant Martin Johan Ruth er chef på patruljefartøjet ROTA, som bl.a. deltager i søredningsaktioner.

UDDA

NN E LSE R T I L DET B LÅ DANMARK

C HEF E N H A R ANSVARET MENNESKELIV OG KOSTBART MATERIEL ER I SPIL, HVER ENESTE GANG SØVÆRNETS SKIBE TAGER PÅ TOGT.

For nogle mennesker hviler ansvaret tons tungt på skuldrene, mens det får andre til at svæve. Skibschefen på Rota, premierløjtnant Martin Johan Ruth, er helt på det rene med, hvilket ansvar han bærer, når det lynhurtige patruljefartøj og den 12 mand store besætning stævner ud på nye opgaver. Går noget galt undervejs, så peger alle pile på ham. Chefen har ansvaret. Succesen – derimod – deles af mange.

– Sådan er vores virkelighed, og det har jeg det fint med. Ansvaret for besætningen og skib, samt for at løse

8

de opgaver, vi bliver stillet, er en stærk motivation til at dygtiggøre sig. Men også til at være omhyggelig med forberedelse og til at holde fokus, mens du udfører dit job, siger Martin Johan Ruth.

Den 29-årige Martin Ruth har været udnævnt premierløjtnant siden juni 2011 og er nu chef på Rota - det 43 m lange og godt 8 m brede fartøj af DIANA-klassen.

Sammen med sine 5 søsterskibe bidrager Rota væsentligt til overvågningen og suverænitetshævdelsen, søredningen og miljøovervågningen i det indre danske

C H E F E N H A R A N S VA RET

farvande. I praksis er der altid 3 af enhederne på havet 365 dage om året. Så der sejles en del, og det er jo også dét, det handler om for en søofficer som Martin.

der selvfølgelig træffes kompetente beslutninger. Alt dette kan vanskeligt udføres, hvis ikke du har et dygtigt og motiveret mandskab, der forstår vigtigheden af, at alle gør deres ypperste, understreger Martin Ruth.

SKIBE KONTROLLERES

– Èn af vores opgaver er at overvåge skibstrafikken. Vi skal – sammen med bl.a. udkigsstationer og marinehjemmeværnet - udføre kontrol af alle skibe over 300 bt. i danske farvande, hvilket betyder, at vi skal have visuel kontakt for at verificere, om skibets navn og data stemmer overens med vores oplysninger. Det er en vigtig indsats i forbindelse med f.eks. smugling og menneskehandel, forklarer Martin Ruth.

Premierløjtnanten lægger selv meget stor vægt på dialogen med sit mandskab. Han opfordrer til at man byder ind med løsningsforslag, for det er med til at motivere det enkelte besætningsmedlem. Og efter hver søredningsindsats, holder Martin Ruth evalueringsmøde med besætningen, for at alle kan lære af de erfaringer, der blev gjort undervejs.

REDDER LIV

Også på miljøfronten er patruljefartøjerne meget aktive. I sig selv kan de ikke bekæmpe forureningsepisoder, men med flydespærringer kan de i et vist omfang begrænse skaden indtil de specialiserede miljøskibe kommer frem.

– Vores styrke ligger i, at vi hurtigt kan komme til positionen, hvor der er rapporteret udslip og igen få verificeret, om der er tale om olieudslip, eventuelt omfang og videregive yderligere information, så der kan skabes et førstehåndsindtryk af forureningen, lyder det fra premierløjtnanten.

UDDANNELSE OG ERFARING I VADSÆKKEN

Martin Ruth har en officersuddannelse. Han er navigatør med en bred baggrund fra internationale operationer – bl.a. fra piratindsatsen ud for Afrikas Horn.

Han ved, hvad der kræves af en dygtig chef, og hvilke forventninger, der er til ham. Selv om patruljering af de indre danske farvande kan lyde som rutine og ensformighed, så er tjansen af og til garneret med drama og stor intensitet. Det er selvfølgelig især søredningsoperationerne, der sætter enhedens evner på prøve. Og chefens kompetencer ligeså.

– Som chef skal du kende alle kroge af skibet. Du skal have teknisk viden og indsigt, så du kan gå i dialog med dine specialister ombord, og derved få et overblik over dine handlemuligheder i en given situation. Og så skal

Søredningen er vigtig, for der kan være menneskeliv i fare, hver gang der kaldes. Og i alle tilfælde er der menneskeskæbner involveret, som ikke gerne skal mærkes for livet af den uheldige eller ulykkelige situation, de er kommet i. Derfor er en hurtig, præcis indsats i kombination med udøvelse af psykisk førstehjælp den helt rigtige cocktail. Martin Ruth giver et eksempel: – Vi fik på et tidspunkt en melding om at en lystbåd tog vand ind og krævede assistance. Vi lå i nærheden og var hurtigt fremme og fik sendt vores gummibåd over med lænsegrej. Ombord var en sejlerfamilie med to mindre børn, som var gået helt i panik. Her var vi fokuseret på at give psykisk førstehjælp til børn og familie, ligeså snart den akutte fare for at skibet skulle synke, var afværget. Mandskabet gik med ind i nærmeste havn, blev hos familien, der fik lejlighed til at tale deres oplevelser igennem. Sejlerfamilien fik sat begivenheden i rette perspektiv, så de ikke fremover går og fremmaner et billede fuld af frygt, når de tænker tilbage.

25 knob skyder Rota, når der lukkes op for de to dieselmotorer. Ingen ombord på fartøjet ved, hvad dagens tjans bringer af hændelser. Men de er klar. Også hvis de ultimative opgaver kalder. Opgaver, der kræver en ekstraordinær præstation af skib og besætning. Og begge skal komme sikkert hjem. Det er chefens ansvar. Det ved Martin Ruth.

ROTA´s søsterfartøj Nymfen ved Korsør. Skibene skyder en fart på 25 knob og kan hurtigt komme til assistance, når der er behov for det.

9

TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN

S Ø V Æ R N E T S N Y E O F F I C E RSUDDANNE L SE R:

DET B E D S TE F R A T O V ERDENER MED EN NY UDDANNELSESSTRUKTUR LÆGGER SØVÆRNET SIG TÆTTERE OP AD DE CIVILE UDDANNELSER. DET SKULLE GERNE GIVE EN BREDERE REKRUTTERING OG EN BEDRE ØKONOMI I UDDANNELSERNE.

– Hvis vi sammenligner os med andre landes søværn, så er vores skibe bemandet af færre besætningsmedlemmer. Det betyder da også, at hvert besætningsmedlem på et dansk fartøj skal kunne løse flere opgaver. Det stiller krav til kompetenceniveauet, som skal være højt.

Det er disse krav vores uddannelse skal honorere, fortæller kommandørkaptajn Claus Lundholm Andersen, der er stabschef for 2. eskadre på Flådestation Korsør.

Danske besætninger skal løse flere opgaver. Det stiller krav til deres kompetencer.

– Tankesættet bag den nye uddannelsesstruktur er sådan set enkel nok. Forsvaret vil gerne have mere fleksibilitet ind i uddannelserne, så de kompetencer officererne kommer ud med, hele tiden er bedste muligt tilpasset de opgaver, de skal udføre. Og så ønsker man en større og bredere faggruppe at rekruttere fra. Økonomien spiller selvfølgelig også en rolle i og med, det er billigere for forsvaret, kun at skulle bruge uddannelsesressourcer på de sidste 28 måneders militærspecialisering, siger kommandørkaptajn Claus Lundholm Andersen.

Fremover vil officersuddannelserne rekruttere bachelorer fra de civile uddannelser. Aspiranterne vil så gennemgå en 28 måneders lang overbygningsuddannelse med målrettede militærfaglige emner og med ledelsesmæssige fag. Der er tre specialiserede retninger i officersuddannelsen: en taktisk, en teknisk og en inden for våben- og elektronik.

DE TO UDDANNELSESSYSTEMER

Alle med en bacheloruddannelse kan søge ind på officersuddannelsen. Dermed er også sagt, at fokus ligger meget på uddannelsesniveau og kompetencer, og det er en anerkendelse af, at de civile uddannelser har et fagligt højt niveau, som den militære specialisering kan tage udgangspunkt i og bygge videre på. Men søværnet rekrutterer også internt blandt det faste personel, som får et uddannelsesforløb, der tilpasses deres faglige og uddannelsesmæssige baggrund. Denne gruppe udgør faktisk en relativ stor del af officererne.

Videreuddannelse for færdiguddannede officer sker via faglige moduler på masterniveau, siger Claus Lundholm Andersen, som også peger på, at såvel fysik som leder- og soldaterpotentialet skal være i orden.

10

Kommandørkaptajn Claus L. Andersen ser de nye officersuddannelser i søværnet som en god måde at forene de civile og militære uddannelser.

D E T B E D S T E F R A T O V E R D ENER

TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

S TA D I G F L ERE DR UK N E U LYKKER HAVNEN ER LIGE SÅ FARLIG SOM HAVET, FORTÆLLER ULYKKESSTATISTIKKEN. DET KALDER PÅ EN MENTALITETSÆNDRING BLANDT FRITIDSSEJLERNE, MENER SØSPORTENS SIKKERHEDSRÅD.

– Sørg nu for at få redningsvesten på. Og pas godt på hinanden, uanset om I færdes på havet eller på havnen.

For begge steder kan et øjebliks uopmærksomhed få fatale konsekvenser.

Det siger sekretariatsleder i Søsportens Sikkerhedsråd, Sten Emborg, på baggrund af de seneste tal fra ulykkesstatistikken. I 2013 druknede 15 personer i Danmark. Og allerede nu kan det konstateres, at tallet for 2014 bliver højere, og det på trods af at der har været en del fokus på drukneulykker hen over året. I medierne og via kampagner fra blandt andet Søsportens Sikkerhedsråd samt fra forskellige sejlerorganisationer er der slået kraftigt på tromme for, at redningsvesten kommer på, før det er for sent.

– De dystre tal understreger blot, at information ikke kan stå alene i så alvorlige sager. Vi skal selvfølgelig blive ved med at oplyse om sikkerhed på havet og i havnen. Men information alene ændrer ikke sejlernes adfærd, lyder det fra Danske Tursejlere. ÆNDRET MENTALITET

I Søsportens Sikkerhedsråd er Sten Emborg enig. Han siger: – Vi skal have en mentalitetsændring blandt sejlerne.

Vi skal have skabt en bedre sikkerhedskultur blandt fritidssejlerne. Vi skal ville sikkerhed. Når vi stævner ud på vandet, er skipperen ”rollemodellen”, og besæt-

ningen følger normalt skipperens råd og anvisninger omkring brug af sikkerhedsudstyr.

En analyse af drukneulykkerne i 2013 viser, at hele 6 personer er druknet, medens båden har været fortøjet sikkert i havnen. Typisk er det situationer, hvor folk enten bor om bord i båden eller er på vej til eller fra en lille fest i klubhuset. Derfor opfordrer Sten Emborg også til, at vi alle passer på hinanden i havnene.

– Er vi til fest i klubhuset, så gå sammen med nogen, når I forlader festen. Og hold øje med, at I alle kommer sikkert ombord. Det er i øvrigt en god ide på forhånd at have undersøgt, hvor havnens sikkerhedsudstyr er placeret, så I også kan finde det i mørke. Og er der én, der har fået vanskeligheder med ”motorikken”, er det ingen skam at følge den pågældende helt hjem til båden. ØVELSE GØR MESTER

Det kan også være en god øvelse at ”falde overbord” med vilje i sommerperioden. Langt de fleste bliver meget overrasket over, hvor tung man bliver med vådt tøj på, og rigtig mange vil utvivlsomt have svært ved, at klatre op ad selv en lille badestige. For ikke at tale om en flere meter lang stige monteret på en havnekaj.

Trods mere information om og fokus på drukneulykker er tallet desværre stigende, hvilket får Sten Emborg, sekretariatsleder i Søsportens Sikkerhedsråd, til at efterlyse en holdningsændring blandt sejlerne.

Drukneulykker og deres årsager 2013 Antal

Årsag

Bar ikke redningsvest

6

Faldt over bord ved ombordstigning når båden var fortøjet i havn

Ingen var iført redningsvest

2

Havde stjålet en gummibåd og forliste med denne

Ingen var iført redningsvest

6

Faldt overbord under sejlads

3 var ikke iført redningsvest

1

Surfer der forulykkede (formentligt hjertestop)

Var kun iført neoprendragt

S TADIG FL ERE DRU KN EU LYKKER

Bar redningsvest

2 var iført svømmevest 1 var iført redningsvest, der ikke var spændt

11

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

Museet for Søfart er imponerende flot – både i dagslys, og når mørket falder på. Foto: Luca Santiago Mora

P Å T U R G ENNEM DEN M A R I TIME VERDEN M/S MUSEET FOR SØFART ER ET FLOT, STORT ANLAGT OG ANDERLEDES MUSEUM, DER FORTÆLLER LEVENDE OM DANSKE SØFARTSTRADITIONER OG OM DE FOLK, DER LEVER PÅ OG AF HAVET.

Hvis du, når du kommer til Helsingør, spejder efter den sædvanlige futuristiske bygning, der alle steder i verden signalerer ”moderne museum”, så kigger du forgæves. M/S Museet for Søfart befinder sig nemlig under jordoverfladen, bygget ind i den gamle tørdok mellem Kronborg og Kulturværftet. Indgangen til det ét år gamle museum sker ad skrånende broer, der er med til at understrege den gennemgående illusion om at være

12

ombord på et videnskib, der bringer os verden rundt i de miljøer, som nu en gang er sømandens.

På turen rundt i de mange forskellige udstillinger ledsages man af lyde og dramatiske og stemningsfulde film, der projiceres på udstillingsgenstandene eller på små skærme. Alle sanser aktiveres og digter med på historien.

P Å T U R G E N N E M D E N MA R I T I ME V E RD EN

Museet byder på anderledes spændene, fascinerede fortællinger om dansk søfart og danske søfolk. Foto: Thijs Wolzak

Vi får præsenteret klichéer om sømanden og hans glæde ved sprut, "tusser" og kærsterier. Vi oplever havnen fra før containertiden, vi kommer til eksotiske lande i gamle og nye fragtskibe, og vi møder krigssejlerne, der under to verdenskrige var frontkæmpere for en fri verden.

Oplev om sømanden og hans glæde ved sprut, "tusser" og kærsterier.

SPIL DIG TIL VIDEN

Under mange af udstillingsgenstandene vises de varer, som skibene fragtede og stadig fragter ombord: bomuld, te, iPhones, flæsk og porcelæn f.eks.

De faste udstillinger suppleres af skiftende særudstillinger. I øjeblikket vises historien om Englandsbåden fra 1875-2014. Her fortælles historien om bådene, der har sejlet generationer af danskere og tonsvis af dansk bacon over Nordsøen. Gennem passagerernes egne foto, flotte modelskibe og en nutidig fotoreportage skildres den legendariske skibsrute, der efter 139 år lukkede ned i 2014.

Vil I have en god oplevelse med dansk søfart her i vintersæsonen? Bare gå ombord.

Alt dette og meget mere får vi ind under huden ved hjælp af den nyeste museumsteknik, hvor vi via interaktive spil selv agerer navigatører, købmænd og shippingfolk. En aktivitet, der fanger også de yngre museumsgæster.

P Å TUR GENNEM DEN M ARI TI M E VERDEN

13

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

KORSHAVN

EGENSEDYBET

KLINTEBJERG BREGNØR FISKERLEJE KERTEMINDE

ODENSE

R U NDT OM OD ENSE FJORD På det fladlandede Nordøstfyn åbner der sig mod syd en sprække i landskabet, der lokker nysgerrige og videbegærlige sejlere imod sig. Om bagbord ligger det betagende kystlandskab på Fyns Hoved og halvøen Hindsholm, der stritter sin krabbelignende klo ud i Kattegat. På styrbordsside har vi den flade landtange Enebærodde, der stækker sig forgæves ud i vandet efter den modsatte bred. Vi er på vej ind i Odense Fjord gennem Gabet: passagen, der markerer overgangen fra Kattegats ”uendelige” hav til den naturskønne fjord, der fører ind til Fyns hovedstad.

13 km. er Odense Fjord lang, og der er meget at se på på vejen mod Odense. 25 småøer og holme ligger smukt spredt ud, og ca. midt i den sydøstlige del ligger Munkebo og det hedengangne Lindøværft, der i dag er industripark mm.

Gabet er ca. 400 meter bredt, men sejlrenden er omkring 170 m bred og 10-11 m dyb. Der er god plads, for indsejlingen er skabt til store containerskibe, der går til Lindø Terminalen. Herfra og ind til selve Odense er sejlrenden 7,5 m. Alle steder er der fint afmærket, så sejlturen burde ikke volde kvaler. Tidevandsskiftet medfører dog en stærk strøm ved Gabet, og står vinden ind fra nord- eller sydlig retning, så er søen heftig, når vind og strøm forenes. Der er mange velegnede læsteder at ankre op, men tjek dit søkort for ud for sejlruten, kan der være meget lavvandet.

Odense by ligger godt og lunt i bunden af fjorden. Fyns største by har rødder tilbage til vikingetiden, og er en driftig by med mange kulturtilbud til byens 175.000 indbyggere og dens gæster. Byen undergår i øjeblikket en større makeover, der skal forvandle den indre by fra en grim ælling til en smuk svane. Vision og inspiration har man vel, når man bor i H.C. Andersens by?

14

Fjorden har et rigt dyre- og fugleliv, og er en vigtig rasteplads for trækfugle. Et stort antal måger, terner, fiskehejre, edderfugle og svaner yngler i området, og det skal selvfølgelig respekteres af vandrere, cyklister, sejlere og andre, der kan komme tæt på dyrene.

R U N D T O M O D E N S E F J ORD

TA G

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / VISIT ODENSE, FRANK FLEMMING PEDERSEN

1

"Der var saa deiligt ude paa Landet". Det er svært ikke at citere nationaldigteren H. C. Andersen, når vi nu er på Fyn og så tæt på hans fødested. Andersen satte pris på landet, og det er givet, at han har fundet stor inspiration i den smukke natur ved Odense Fjord, som var storslået dengang. Og er det nu. Tag med på vores tur, som kommer til at handle nok så meget om fjordens omgivelser. For fjordens lidenhed taget i betragtning, så er oplevelserne så ulig meget større, end man kunne tro. Det er ganske vist.

KERTEMINDE – GABET (ENEBÆRODDE)

Den sidste store is fra Vaffelhuset er spist i denne omgang. Det er tid at bryde op, og selv om vi kan se tilbage på nogle spændende dage i Amandas by, så glæder vi os til turen rundt om Fyns Hoved, ind i Odense Fjord og til opholdet i selve Odense. Men inden vi sejler fiskerpigen agterud, så skal vi nå at besøge 2 store attraktioner i byen. Først lidt kultur, siden natur.

Johannes Larsen Museet giver os et fingerpeg om, hvad der venter os på vores videre færd. Her på dette skønne museum er samlet den prægtige kunst, som Fynbomalerne for mere end 100 år siden skabte med udgangspunkt i det simple liv i de lokale miljøer. Malerierne er en hyldest til familiens liv, stuerne, blomsterne i vindueskarmen, haven, lystfiskerbådene i havnen, markerne, kysten og klinterne og dyrelivet. Her formidledes de traditionelle værdier, på trods af at udviklingen buldrede forbi, og snart lagde mange af disse små samfund øde.

2

UD

ODENSE FJORD – DET ER GANSKE VIST

O

G

GEM

3

vandstunnel, og betragte stenrev, tang og muslinger, søstjerner og hundestejler. Børnene er der med fuld entusiasme og øjne så store som kæmpegopler. Og jublen er til at få øje på, når sælerne og marsvinene leger tag fat i de åbne bassiner. Fjord & Bælt har 3 marsvin i det 4 mio. liter store havnebassin. De små hvaler er totalfredede i Danmark, og vi skal snart få flere af disse fine dyr at se. I fri dressur.

Men nordover går det altså. Vejret er perfekt med god sigtbarhed, hvilket vi er glade for, da vi passerer Stavrehoved op mod Romsø. Desværre er vi lidt sent på den i forhold til at se det prægtige syn, der udspiller sig på Romsø i forårsmånederne. Her blomstrer øens hundredvis af tjørnebuske, og indhyller Romsø i blomsterduft, lysegrønne blade og hvide kronblade.

Til gengæld ser vi hvaler. De første marsvin dukker nemlig op. Verdens største koncentration af hvaler findes i denne del af Storebælt. I dette område lever op mod 5.000 marsvin. Inde på Hindsholm strækker sig det bakkede landskab, og inden længe har vi rundet Fyns Hoveds klinter. Man kan sagtens komme helt tæt på dette fantastiske naturlandskab ved at lægge til i Korshavn lige inden for den krumme odde. Derfra er der gode cykel- og vandremuligheder for at bese flora og fauna. Og var vi kommet lidt før, så havde vi måske mødt malerne Johannes Larsen og Fritz Syberg på en inspirationstur.

EGENSEDYBET

I Kerteminde kan man gå på havets bund uden at blive våd. På Fjord & Bælt kan man gå ad en 40 m lang under-

Vi nærmer os Gabet: indsejlingen til Fjorden. Her kan strømmen være kraftig, så vi er opmærksomme. Inden

1. Kerteminde. 2. Enebærødde. 3. Klintebjerg

ODENSE FJ ORD – DET ER G AN SKE VI ST

DT NR. 4, 2014

5

6

4

8

7

9

for folder fjorden sig ud i en tragtform. Vi er på det bredeste stykke vand og har besluttet at føre en zigzag-kurs fra kyst til kyst ind mod tragtens endelige indsnævring i Odense. Vi går mod øst mod Egensedybet.

Havnen, der har grønne arealer og en enestående udsigt over fjorden, skal være vores første stop, hvor vi vil gøre en udflugt nordpå til Enebærodde. Så er det frem med cyklerne.

Selve havnen i Bregnør havde sin storhedstid da fjordfiskeriet var i vælten, og den ligger godt og centralt for vores forehavende: besøget på Munkebo Bakke, der også i gammel tid var et yndet udflugtsmål. Og man forstår hvorfor, når man er nået toppen. Herfra er der en formidabel udsigt, og går man op i det røde murstenstårn, ligger store dele af Nordfyn og Kattegat og Samsø ret forude.

Enebærodde hører under godset Hofmansgave, som ligger naturskønt ved Fjorden. Godsets park er åben for offentligheden, og her finder vi et skitsemuseum og et kartoffelmuseum. Natur, kultur, kunst og kartofler.

Her er noget for sjæl og mave. Parken er også et eksempel på flere generationers havebrugsinteresse- og historie. Der findes mange forskellige sjældne træer, nogle op mod 200 år gamle.

Som lystsejlere og maritimt interesserede må vi simpelthen en tur forbi Lindø, der har lagt navn til det nu lukkede Lindøværft, som i sin tid byggede de største containerskibe i verden. Værftet blev påbegyndt i 1956 og endte sine dage i 2012. Men den mere end 100 m høje blå portalkran står endnu. Området er nu en industripark og er ved at genrejse sig til tidligere tiders storhed, nu hvor en række virksomheder inden for off­ shore industrien har etableret sig.

Ud mod den 6 km lange Odden møder vi flere lystfiskere, der målrettet går efter havørred. Et syn vi ser mange, mange steder i Fjorden, der er kendt for sit gode fiskevand. Selve Enebærodde er en blanding af skov og hede, og området er et eldorado for fugle- og dyrelivet. Fyns største hedelandskab findes også her. Og hugorme? Ja da.

I tilknytning til Lindø Industripark ligger byen Munkebo smukt ned til Kertinge Nor, som har verdens største koncentration af vandmænd. 50-100 dyr pr. m3 vand.

Svømmeturen tager vi et andet sted i Odense Fjord. Der er også spor efter vikingerne, som har været flittige til at udlægge undervandsspærringer for at beskytte Munkebo mod farer fra søsiden.

BREGNØR FISKERLEJE

Så går det tværs over Odense Fjord til det lille og hyggelige Bregnør Fiskeleje. Igen holder vi omhyggeligt udkig efter erhvervsfartøjer, bundgarn og andet fiskegrej og finder let ind i havnen. Vi er ikke kommet for at puste ud. Tværtimod vil vi bestige den 58 m høje Munkebo Bakke, bese Lindø og vandre et stykke ad Munkebostien.

KLINTEBJERG

Vi zigzagger atter. Kursen er sat mod vestbredden og mod Klintebjerg, der i fordums tid var en stor udskibningshavn for Odense, men som også rummede saltværk, skallefabrik, eddikebryggeri, savværk, og cikoriebrænderi. Disse aktiviteter har tidens tand dog gnavet godt og grundigt i, for intet af dette er tilbage. Derimod

4. Nordfyn. 5. Hoffmannsgave. 6. Fynshoved. 7. Munkebo. 8. Fjordudsigt. 9. Fjord & Bælt, Kerteminde

D T NR. 4 , 20 14

O D E N S E F J O R D – D E T E R G A N S K E VIST

TA G

UD

O

10

11

13

G

GEM

12

14

er der idyl og natur, som vi skal se nærmere på. Vi skal nemlig en tur med fiskerbåden Lunden til Vigelsø, som er Odense Fjords største ø. Øen ejes af Skov- og Naturstyrelsen, som via et stort genopretningsprojekt, har omformet det kultiverede landskab og skabt gode betingelser for et rigt dyre- og fugleliv. Man kan sejle til Vigelsø i egen robåd, kano eller kajak. Men husk at der gælder særlige regler for beskyttelse af vildreservaterne.

Tilbage i den gamle havn står mange spændende og forskelligartede bygninger, der udgør en betydningsfuld del af Odenses historiske identitet. Pakhuse, kraner og siloer fortæller om dengang havnen var byens port til verden. Fynsværkets kæmpehøje skorsten på 235 m er selvfølgelig markant og synlig, og værket er én af de virksomheder, der har stor gavn af kanalen, hvor brændslet sejles til elværket, og som forsyner det med kølevand.

Fiskerbåden lægger til ved molen på Vigelsø, og vi starter turen i informationscentret for enden af molen.

Her får vi en kort briefing om øens natur og historie.

Vigelsø skal opleves til fods, så vi har taget traveskoene på og går ad den afmærkede rute de 2,3 km rundt om øens nordspids, der er beplantet med eg, lind og bøg, og hvor der er et flot kig til Lindø-området. Mod syd entrer vi fugletårnet og betragter de fouragerende vadefugle.

STIGE Ø

ODENSE KANAL

Odense har oprindeligt ikke direkte, naturlig adgang til havet, hvilket jo er en hæmsko for en blomstrende industri- og handelsby i en tid, hvor vandvejene var de primære fragtveje. Derfor tog et par hundrede kanalarbejdere fat med håndskovle og trillebøre, og efter 8 års manuelt arbejde kunne den 5 km lange Odense Kanal indvies i 1803.

Den nye kanalhavn betød nye muligheder for Odenses købmænd, og da industrialderen kom til Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, stillede større skibe og øgede godsmængder nye krav til havnen, der har gennemgået mange udvidelser frem til 1970´erne, hvor aktiviteterne ebbede ud.

Storbylivet begynder nu at trække lidt i besætningen, der trænger til at strække benene på de flisebelagte gader og stræder i Odense. Men inden vi giver efter for caféernes fristelser og byens butikker og seværdigheder, så gør vi et stop på en af Danmarks mest spændende lossepladser. Eller rettere: ekslossepladser. Under sloganet ”Fra losseplads til tumleplads” er Stigøs tidligere affaldsdeponi forvandlet til en oase af rekreative aktiviteter og udendørs oplevelser i det 25-30 m høje bakkede landskab. Stige Ø er en halvø mellem Odense Fjord og Odense kanal. Her er moutainbikebane, legelandskab, bålplads, shelters, grillhytte, fiskepladser, vandrestier og så videre.

På Stige Ø Nord ligger ca. 30 små hjemmebyggede huse udført i træ, tjærepap og andre genbrugsmaterialer.

Det er Sorthusene. Det første hus blev opført først i 1900-tallet, og i begyndelsen af 1960’erne var antallet af huse nået op på 63. De bruges som fritidskoloni for en blandet gruppe af fiskere, jægere og forhenværende værftsarbejdere fra Lindø.

Lystbådehavnen på Stige Ø ligger i den sydlige ende, og 200 m længere mod syd kan man tage Danmarks

10. Klintebjerg. 11. Sorthusene, Stige Ø. 12. Odense kanal. 13. Lindø. 14. Fjordudsigt

ODENSE FJ ORD – DET ER G AN SKE VI ST

DT NR. 4, 2014

15

mindste færge, som på under 2 minutter fragter passagerne over den 60 m brede kanal. Der går bybus ind til Odense centrum herfra. Vi venter med den del af festen til senere, og gør i stedet vores indkøb af dagligvarer i Stige by. Så er vi parate til det sidste ”ben” på denne tur: en smuttur til Odense City, ODENSE CENTRUM

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Odense, hvor vi kan vælge at tage den snævre passage ind til Odense Motorbådsklubs havn eller gå lidt dybere ind i havnen og lægge os i Sejl- og Motorbådsklubben Frem. Begge steder går der busser til Odense centrum, men faktisk kan du også sagtens gå eller cykle.

H. C. Andersen Museet: Odense er et overflødighedshorn af tilbud inden for kultur, oplevelser, shopping og historie. Vi kan selv sagt ikke smage på det alt sammen men må udvælge nogle godbidder. Vi må se museet om nationaldigteren H. C. Andersens hus, som ligger i den gamle bydel, er hovedmuseet, og udstillingerne fortæller om Andersen forunderlige liv: fra barndomsårene som fattig skomagersøn i Odense, skolegangen og den svære tid på vej mod drømmenes mål i København. Du kan følge poetens bekendtskaber, kærlighedsliv, kunstneriske karriere og hans mange rejser.

Carl Nielsen Museet: Musik skal der til, og selvfølgelig har Fyn også opfostret én af Danmarks allermest kendte komponister, nemlig Carl Nielsen. Han og hustruen, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, hyldes i et museum tæt på Andersens, og her udstilles de to kunstneres liv og virke. Udstillingen er opbygget kronologisk, og den fortæller historien om to særdeles

19

17

20

selvstændige kunstnere, der både sammen og hver for sig satte afgørende præg på det danske kulturliv.

Odense ZOO: Vejret er altid velegnet til en tur i ZOO. I Odense er der dyr fra alle verdensdele både inden- og udendørs. Fra savannens mægtige løver og stribede zebraer, over regnskovens aber og fugle til de tropiske havdyr og pingviner i det stiveste puds. Der er altid noget at se i ZOO. Brandts Klædefabrik: Ikke mange byer kan frembyde et så koncentreret miljø for kultur og oplevelser som Odense. I Brandts Klædefabrik, der ligger lige i smørhullet af byen. I dette specielle latinerkvarter, tæt på byens gågader, forenes eksklusivt shopping med specialbutikker, biograf, studenterhus, kunst og kultur året rundt.

Her nydes livet på de mange caféer og restauranter og på musikstederne. På en god dag vrimler det med mennesker, så der er masser af se på, hvis man da ikke selv vil tage del i kulturudbuddene fra Brandts Museum for kunst og visuel kultur, Danmarks Mediemuseum, Det Fynske Kunstakademi og Odense Filmværksted.

Den Fynske Landsby: Lidt syd for centrum finder vi

Frilandsmuseet Den Fynske Landsby, som består af en række gårde og huse, der alle oprindelig har stået i landsbyer rundt om på Fyn og øerne. Det er som at gå rundt på H. C. Andersens tid med bindingsværksbygninger, med blomstrende haver, med hegn og husdyr, gadekær og bygade. Ofte også med formidlere, der er klædt i historiske dragter.

Fik vi set det hele? Fik vi set det meste. Fik vi set det væsentligste? Hvis ikke så må vi tilbage. Det er ganske vist.

15. Odense havn. 16. Zoo. 17. Den Fynske Landsby. 18. Odense Domkirke. 19. H.C. Andersen. 20. Odense Marked

D T NR. 4 , 20 14

O D E N S E F J O R D – D E T E R G A N S K E VIST

Danske Tursejlere siger tak for inspiration og gode tips til Visit Odense.

18

16

VELKOMMEN OMBORD

BØRN

S GRGAATNIG AD

Glæd dig til Danmarks eneste indendørs bådudstilling Flere end 200 udstillere står klar med alt det nyeste indenfor både, udstyr & tilbehør.

Se udstillerliste, program m.v. på www.boatshow.dk Masser af aktiviteter, foredrag og underholdning. Mød bl.a.:

Erichsen Mikkel Beha

I samarbejde med:

rskov Thomas Uh

v” Mads “Blærerø Christensen

Køb din bille t online og deltag i konkurrence n om en kajak og en jolle

Godkendt af:

WWW.BOATSHOW.DK MESSE C • Vestre Ringvej 101 • 7000 Fredericia • +45 7592 2566 • www.messec.dk

HUSK!

Gratis parkering

TEKST / LEIF NIELSEN

Havnesikkerhed i Norden og i Syden er to forskellige ting.

De delegerede samlet til ”familieportræt”

N Y F ORM A N D I E BA

for de næste 4 år. Fra 1969-2004 var Willem ”Marine Engineering Officer”, og i sit fritidssejlerliv sejler han gerne på de hollandske kanaler med enkelte afstikkere til Danmark.

EUROPEAN BOATING ASSOCIATION HAR VALGT HOLLÆNDEREN WILLEM DEKKER TIL FORMAND PÅ KONGRESSEN PÅ JERSEY, DER OGSÅ GJORDE STATUS PÅ DE MANGE AKTIVITETER, EBA HAR SAT I SØEN.

I øjeblikket er der 4 arbejdsgrupper under EBA, som arbejder med forskellige temaer: • Bortskaffelse af gamle lystfartøjer (DT er medlem af denne arbejdsgruppe) • Havnesikkerhed (DT er med i denne arbejdsgruppe) • Baltic Sea Network (DT er ikke med i denne arbejdsgruppe) • Hvad kræves der af dokumentation etc. for skib, besætning og skipperen, når man sejler til et fremmed land? (DT er formand for denne arbejdsgruppe).

Royal Yacht Association var værter for den halvårlige kongres i European Boating Association (EBA). Kongressen, der blev afholdt på Jersey den 16.-19. oktober, var den sidste med Per Bent Nielsen som præsident. Efter 8 år på posten kunne den tidligere formand for Dansk Sejlunion ikke genvælges jf. EBA’s vedtægter.

Der var opstillet 2 gode kandidater: Willem Dekker, som var opstillet af det Kongelige Hollandske Vandsport Forbund og Kaj Schøne, som var opstillet af Kongeligt Norsk Bådforbund.

Kongressen valgte Willem Dekker, som har en baggrund fra den hollandske marine, til ny præsident

20

STATUS PÅ AKTIVITETERNE

Arbejdet i disse grupper forløber planmæssigt – om end det går lidt langsomt set med danske øjne. Årsagen hertil er, at det er yderst tidskrævende at koordinere meget forskellige interesser fra de enkelte medlemslandes sejlerorganisationer, hvor interessefokus er meget forskelligt fra Nordeuropa til Sydeuropa.

Bortskaffelse af gamle lystbåde har været drøftet gennem adskillige år. Flere nordiske lande har allerede etableret bortskaffelsesmuligheder via private firmaer,

N Y F O R MA N D I EBA

Bovpropel sæt hvorimod andre lande ikke har udvist den samme rettidige omhu endnu. Nogle lande taler meget om emnet, og forsøger at gøre det til en større videnskab – måske med den bagtanke at skubbe problematikken længere ud i fremtiden? Fakta er, at der også er mange udtjente lystbåde i Danmark, men på det seneste har vi set flere gode eksempler på, at yngre generationer er gået i gang med at restaurere ældre lystbåde, så de bliver gjort sejlklare igen. Og det er jo en billig måde at komme i gang på for en ”førstegangs bådejer”

Samlet Sæt 80 Incl. panel og rør Op til 46 fod 6,4 HK - 69 kg tryk

14.999,-

Havnesikkerhed fokuserer på at imødegå tiltag fra EU til, at alle lystbådehavne skal efterleve krav og standarder, som bliver fastlagt på et for højt niveau. Set med DT’s øjne kan man ikke sammenligne forholdene i de store lystbådehavne i Sydeuropa og de mindre lystbådehavne i f. eks. Skandinavien, hvor der mange steder kun er anlagt mindre anløbsbroer.

Vælg mellem trykknap panel og joystick

Baltic Sea Network har som mål at få fastlagt tur- og fritidssejlernes sejladsvaner m.v. Der estimeres at være ca. 2 mio. sejlere og ca. 4.000 lystbådehavne i det baltiske område. I Norge og i Sverige er der gennemført ”Bådundersøgelser”, men for resten af området er der ikke tilgængelige informationer. Det er hensigten at søge økonomisk støtte fra fonde, EU og lignende til at gennemføre projektet.

Endelig pågår der arbejde i gruppen ”Hvad kræves der af dokumentation etc. for skib, besætning og skipper”, når man ønsker at sejle til et andet land, end det hvor lystfartøjet er hjemmehørende. Gruppen har udarbejdet en skabelon, som muliggør en ny service for vore medlemmer.

NONStOp VK bUNdmalINg

Ønsker du at sejle til et andet land, kontakter du din sejlerorganisation, som så kan give dig en god information om det pågældende lands generelle og specielle krav. Dette arbejde er planlagt til at afsluttes i sommeren 2015.

FAKTA OM EBA

Forhandles i alle bådudstyrsbutikker

EBA blev stiftet i 1982. Formålet er at varetage bådejernes interesser i relation til EU lovgivning og at kommunikere bådejernes interesser til relevante Europæiske myndigheder og organisationer.

Jotun NonStop VK bundmaling

Indsatsen omfatter udfordringer omkring miljøpåvirkning, tekniske og regulative tiltag samt uddannelseskrav såvel for sejlads i åbne farvande som for sejlads på de indre vandveje i Europa.

• Unik effekt mod begroning

Ligeledes arbejder EBA for, at bådejerne ikke pålægges yderligere afgifter; hverken fra EU eller fra lokale regeringer.

NY FORMAND I EBA

• Selvpolerende

• Ingen afskrabning eller slibning • Op til 45 knob til alle bådtyper (på alubåde må bruges grå og hvid)

For nærmeste forhandler: Ring til os på 75 88 13 11

21

.dk

N O R DIS K SAMARBEJ DE S TØT T E R TURSEJL ADSEN SIDEN 1969 HAR DER VÆRET ET GODT SAMARBEJDE MELLEM DE NORDISKE LANDES SEJLERORGANISATIONER, SOM MØDES TO GANGE OM ÅRET OG DRØFTER UDFORDRINGER FOR TUR- OG FRITIDSSEJLADS I DET NORDISKE SEJLADSOMRÅDE.

22

N O R D I S K S A MA R B E J D E S T Ø T T E R T U R S E J L AD SEN

TEKST / LEIF NIELSEN

Gennem årene er der opbygget en større forståelse for, at en fælles tilgang og bearbejdning af udfordringerne er nødvendig, og på de seneste møder har alle de deltagende organisationer udvist stor interesse for at være med til at sætte en dagsorden for tur- og fritidssejlads i Norden.

På det seneste Nordbåt møde i Oslo i september 2014 blev der besluttet en række indsatsområder, og samtidig blev der vedtaget en prioritering af disse, da flere af områderne er ret ressourcekrævende.

INDSATSOMRÅDER

• Kortlægning af bådlivet i de nordiske farvande • Nordisk Bådråds database • Udveksle relevante informationer mellem de nordiske sejlerorganisationer • Hvordan påvirker vi politikere, embedsmænd, Nordisk Råd (lobbyisme)?

• Samordne ulykkesstatistikker og udlede indsatsområder fra disse • Rekruttering og fastholdelse af unge mennesker i sejlsport • Søsikkerhed og brugen af redningsveste • Regler for anvendelse af nødraketter • Lokale afvigelser fra IMO søvejsregler Udfordringerne med at få politikere og embedsmænd i tale har en meget høj prioritet, og Danske Tursejlere samarbejder med Dansk Sejlunion om denne indsats.

Bundmaling er et af de emner, der stadig spøger i internationale sejlerkredse og er et område, hvor de nationale lovgivninger er forskellige.

område i påvirkning af politikere og embedsmænd er spørgsmålet om indhold i bundmalinger. Naturligvis skal sejlerne være miljøbeviste, men samtidig skal der også kunne anvendes bundmalinger, som forhindrer begroning af vore lystbåde. På dette område ser vi mindre restriktive krav til indholdet i bundmalinger fra nogle af vore nærmeste nabolande.

FORSIKRINGSAFGIFTEN SPØGER STADIG

Den vigtigste indsats er bl.a. rettet mod statsafgiften på lystbådeforsikringer. Det overordnede mål er at få statsafgiften fjernet. Alternativt at få statsafgiften omlagt.

Da statsafgiften blev forhøjet fra 1 % til 1,34 % af bådens forsikringssum, havde skatteministeriet kalkuleret, at provenuet (Statens indtægt) ville stige fra ca. 120 mio. kr. til 150 mio. kr. om året. Resultatet har imidlertid vist sig, at provenuet i bedste fald er uændret omkring 120. mio. kr. Årsagen hertil er, at mange bådejere har nedjusteret bådens forsikringssum, og nogle har sågar helt opsagt deres bådforsikring.

At denne indsats møder utallige forhindringer, er der ingen, der er i tvivl om. Et godt eksempel er, at hver gang der er skabt kontakt til og dialog med en skatteminister – ja så sker der en ministerrokade. I løbet af 5 år har Danmark haft 8 forskellige skatteministre, hvilket betyder, at det virkelig er ”op ad bakke”.

I Norge er det via en målrettet indsats lykkedes at få fjernet ”hestekraftafgiften” på bådmotorer med 10 HK eller derover. Denne afgift var årsagen til, at mange påhængsmotorer var neddroslet til 9.9 HK. Et andet fokus-

NORDISK SAMARBEJDE STØ TTER TU RSEJLA D S E N

Den nuværende dispensation til at anvende bundmalinger, der indeholder biocid, udløber i Danmark ved udgangen af 2014, og sejlerorganisationerne arbejder på en forlængelse af denne dispensation.

FAKTA Nordbåt blev stiftet i 1969 af bådorganisationer fra Norge, Sverige, Finland og Danmark.

Gennem information og møder holder Nordbåts bådlivets organisationer og myndigheder underrettet i spørgsmål, som gælder bådlivet og sammenholdet. Rådet skal også samordne internationale spørgsmål samt søge at samordne regler og bestemmelser, som gælder indenfor rådets interesseområde.

23

KORTNYT SOK NEDLÆGGES

Forsvarets ledelse har besluttet at oprette en værnfælles forsvarskommando. Det betyder, at den kendte ”institution” Søværnets Operative Kommando, bedre kendt som SOK, nedlægges som selvstændig myndighed den 1. december 2014. SOK har hidtil haft til huse i de gamle bunkere under Marselisborg Skovene ved Århus. Planen er, at opgaver som søredning og overvågning af havmiljøet i fremtiden varetages af en ny myndighed under den værnfælles kommando, som får til huse på flyvestation Karup.

BOATSHOW 2015

Så slår Messe C i Fredericia igen dørene op til den store bådudstilling.

Mere end 150 udstillere er allerede tilmeldt og Messe C forventer fuldt hus. Bådudstillingen afholdes i perioden 27. februar – 1. marts & 5. – 8. marts 2015. Danske Tursejlere er naturligvis med, og vi glæder os til at byde dig velkommen på vores stand i hal E. HANSA BOOT

Sædvanen tro var der stor interesse for Hansa Boot udstillingen, der blev afviklet i dagene 25. oktober – 2. november 2014.

NY KONTORADRESSE

Danske Tursejlere har oplevet en flot medlemstilgang og en vækst i aktiviteter gennem de senere år og er nu ”vokset ud af” vore nuværende kontorlokaler på Odensevej i Fåborg. Derfor flytter sekretariatet til større lokaler på Vesterhavnen i Nyborg, hvor vi får mulighed for at samle de aktiviteter og materialer, der i dag har været spredt på flere forskellige adresser. Flytningen giver også mulighed for en udvidet åbningstid, ligesom samlingen af vore aktiviteter på sigt giver mulighed for en endnu bedre medlemsservice. Vi forventer at være på plads i de nye lokaler i løbet af december 2014. I næste nummer af Tursejleren bringer vi naturligvis en reportage fra de nye kontorlokaler.

KURSUSAKTIVITET

Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion præsenterede fælles kursuskatalog i september 2014. Det nye kursuskatalog er et resultat af det gode samarbejde, der er etableret mellem de to sejlerorganisationer. Kursustilbuddene er åbne for alle medlemmer af de to organisationer. Danske Tursejlere arrangerer de klassebaserede kurser omkring SRC certifikat, Kanalskipperbevis og Natsejladser i samarbejde med Marinehjemmeværnet.

Dansk sejlunion arrangerer kurser omkring kapsejlads, træner og instruktørkurser m.m.m. Se det komplette kursusprogram på www.tursejleren.dk. Herunder datoer for natsejlads. ÅRETS HAVN 2014

Har du husket at stemme på Årets Havn 2014?

Sidste frist er den 31.12.2014, og du kan deltage i lodtrækningen om to fine cykler, der er sponsoreret af Palby Marine. Kåring af Årets Havn 2014 finder sted på bådudstillingen i Fredericia lørdag den 7. marts 2015 på den store scene. Udfyld stemmeseddelen her i bladet eller på www.tursejleren.dk nu og vær med til at sikre en spændende konkurrence.

Vor nye adresse efter den 1. december 2014 er: Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg

24

K O RTNYT

TOTAG PÅ TUR MED

Danske Tursejlere

R O T S NY FO TO NU!

T END E D Å N AN

DU K

KONKURRENCE

URRENCE

Vær med i vores konkurrence og vind 1 dejlig kikkert Et billede siger mere end 1.000 ord. Det ved vi.

Hvis du kan tage billedet, der fortæller den gode historie om sejlerlivet, så belønner Danske Tursejlere dig med 1 dejlig kikkert.

Bådudstilling & værftsbesøg i Tyskland

Motivet bestemmer du selv, bare det er sejlerrelevant . Om det er havnehygge, børn, børnebørn eller oldebørn, fart og tempo, romantik, natur, kultur, sommertur, klubliv, træskib, badesjov, alvorsstund, morgenstund. Alt har interesse, og du må sende op til 5 billeder i JPEG-format (min. 1 MB).

res konkurrence og vind t Lørdag den 24. - mandag den 26. januar 2015

Start året med en fantastisk oplevelse sammen med Danske Tursejlere. Vi inviterer jer på en dejlig tur til den store bådudstilling i Düsseldorf og et eksklusivt besøg på Bavaria bådværft ved Würzburg. Vi kører i luksusbus med god komfort og har 2 overnatninger på gode hoteller med halvpension.

Lad kameraet tale og send resultatet til sd@tursejleren.dk, brug Dropbox eller send en cd til Tursejlerens fotokonkurrence, Skovdalsvej 3, 8963 Auning.

Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente?

Send dine fotos allerede nu og bliv ved hen over året. Husk at skrive hvem der har taget billedet, og hvad det forestiller. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder løbende.

ere end 1.000 ord. Det ved vi. billedet, der fortæller den gode Favorabel pris livet, så belønner Danske TursejjligDobbeltværelse kikkert.

kr. 2.500,n.dk ww.tursejlere Se mere på w book eller på Face

Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2015.

Pris for buskørsel, 2 overnatninger på hotel med halvpension. Pr. person:

Enkeltværelse Ikke medlemmer

kr. 2.900,kr. 3.000,-

er du selv, bare det er sejlerrehavnehygge, børn, børnebørn t og tempo, romantik, natur, kul(kun hvis der er plads).

Tilmelding

Tilmeld jer allerede nu. Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 2. december 2014. Ring eller skriv til Danske Tursejleres sekretariat på tlf. 70 21 42 42 eller bente@tursejleren.

Tilmelding er bindende.

NY STOR FOTOKONKURRENCE

25

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO/ LOKALARKIVET FOR STRIB – RØJLESKOV SOGN M. FL.

STRIB F Y R

F R A HAVBLUS T I L HAVEH US

Lys over havet og lys over haven. Strib Fyr med mere end 100 års mellemrum.

FYRET VED STRIB HAR UNDERGÅET EN EVENTYRLIG FORVANDLING. LIGESOM H. C. ANDERSENS ÆLLING ER DET VOKSET TIL ET STOLT, HVIDT MONUMENT, DER SPREDER LYS OG FRYD OVER SINE OMGIVELSER.

På bakken ved Færgegården i Strib byggede man i 1883 et fyr, som skulle hjælpe skibe, herunder den nu etablerede jernbanefærge fra Fredericia til Strib, sikker gennem det befærdede Lillebælt. Spejlfyret, der var monteret i et 6 meter højt tårn af plade, udsendte et hvidt, fast lys fra stenolielamper. I den nederste del af tårnet blev der indrettet et vagtkammer for fyrpasseren. Omkostningerne var 9.150 kr., hvilket man jo ikke får meget blus på lampen for i vores dage.

Nogle år forinden havde jernbanen lagt sine spor ud i det ganske land og havde på mange måder forbundet landsdelene. Der var også skabt en jernbaneforbindelse mellem Fredericia og Strib, hvor Danmarks første jernbanefærge H/F Lillebelt, en hjuldampfærge, bygget af J. Wigham Richardson & Co. i Newcastle, indsattes i marts 1873. H/F Lillebelt var udstyret med 10 skovle på hver side af skibet. Den var 43 meter lang og 14 meter bred og kunne gøre ture over Lillebælt på 18 minutter.

Med sig kunne den have 3 godsvogne, og på sine første 4 måneder i drift overførte H/F Lillebelt 1.478 jernbanevogne fra Jylland til Fyn og 10 vogne færre den anden vej.

MODERNE TIDER

Der har med andre ord været en del skibstrafik på langs og tværs af Lillebælt, hvorfor tanken om at bygge et fyr ved Strib til støtte for søsikkerheden var både klog og

26

god. De moderne tider skyllede imidlertid også ind over det smukke farvand ved Strib, og i 1900 stod murermester Henrik Jæger fra Middelfart for byggeriet at et helt nyt fyr.

Hvis man klarer de 97 trappetrin til toppen af den 21 meter høje kæmpe, får man en udsigt, der hører til de skønneste på egnen.

For foden af fyret fighter fiskerne gerne med både stærk strøm og friske fisk. Fiskevandet er godt, fordi den megen strøm fører masser af føde forbi. Og så er der noget at se på med de mange lystsejlere, der tager turen rundt om odden.

Ja, – de moderne tider fortrængte det oprindelige stålfyr. Spejlfyret blev med tiden til vinkelfyr med blaugasbrænder og senere endnu til glødelampe. Stålfyret sendtes på pension i 1900 og blev efterfølgende anvendt af søstrene Lipke som havehus.

Smukt tager det sig ud, fyrtårnet, som startede i beskedne kår. Det er næsten, som var historien skrevet af øens stolte digter, H. C. Andersen. Det lille undseelige jerntårn har vokset sig til et stort, flot og hvidt fyrtårn, der stolt sender sin lyskegle ud i natten. Det er ganske vist.

F R A H AV B L U S T I L H AV E BL US

Søsikkerhedspakke DT L O M MY MI N I - Et sikkert medlemstilbud SUVERÆN OG ENKEL SPORINGSENHED TIL OVERVÅGNING AF STORE OG SMÅ VÆRDIGENSTANDE

Bestil Søsikkerhedspakken på www.dansketursejlere.dk Lille, elegant DT Lommy MINI er en lille batteridreven enhed, og let at skjule der let kan placeres i den genstand, man ønsker Danske Tursejlere Falck tilbyder medlemmer at overvåge og spore vedog tyveri eller bortkomst.

Pris: Ingen montage, ledninger eller tilkobling – det af DT en særdeles fordelagtig abonnementspris er nemt og enkelt! Log ind på den brugervenlige på den store Søsikkerhedspakke hjemmeside hvor alle alarmer og indstillinger lettil lystbåde. konfigureres efter behov. Herefter kan du trygt overlade overvågningen til DT Lommy MINI. Pakken indeholder: Med op til 15 års batterilevetid er DT Lommy • 2 pulverslukker MINIkg en rigtig god investering.

1.995,- kr.

• 1 brandtæppe i etui Månedligt USYNLIG – MEN SYNLIG FOR DIG abonnement = kr. 30,00 • 3 alu varmetæpper DT Lommy MINI er baseret på en avanceret • 1 i beholder GSMnødsignalsæt teknologi, der praktisk talt gør det umuligt Du får 15 % rabat på din at(2 spore eller ”Jamme” enheden uvedkomrøde raketter, 2 rødeforhåndblus Sejlerforsikring KASKO, når du har mende – end ikke ved anvendelse af avanceret og 1 hvidt håndblus) installeret en DT Lommy MINI. sporingsudstyr. Er genstanden bortkommet/stjålet erårligt der i DTførstehjælpsLommy MINI desuden en mulighed • 1 eller brandkursus for at aktivere RF Beacon modulet. Ved hjælp af • Ombytningsret på slukker og brandtæppe en Lommy Locator kan genstanden spores ned den nøjagtighed lokale Falck-station tilvia få meters også indendørs. I DT Lommynødsignalsæt MINI enheder med GPS-modul kan det• Nyt fremsendes automatisk til dig hvert 3. år. te ligeledes aktiveres, hvorved den eksakte posiHar du brugt nogle af dine nødsignaler, tion angives. kan du supplere op ved at kontakte Falck Kundeservice Lyssensor Normalpris 729,- kr. årligt GPS

Tursejlerspris 624,- kr. årligt STOR PRÆCISION. Tænd GPS-modulet og få en nøjagtig positionering, fx ved bortkomst. Enheden lokaliseres med få meters nøjagtighed.

UDE ELLER INDE. DT Lommy MINI har indbygget lyssensor.

Ved et pludseligt skift fra mørke til lys aktiveres enheden. Placer f.eks. DT Lommy MINI i en forsendelse og modtag besked når forsendelsen åbnes.

Web-interface ALTID PÅ. Med adgang til Internettet eller via Smartphone er man altid opdateret og med det fulde overblik for alle DT Lommy MINI enheder. Indstillinger og alarmopsætning klares nemt via hjemmesiden: www.trackeye.eu

Bestil Søsikkerhedspakken på www.dansketursejlere.dk Geofence Alle priser er 2013 priser.

ELEKTRONISK HEGN. Bevæges enheden uden for et geografisk defineret område afsendes der en alarm. Ligeledes kan der afsendes en alarm ved overskridelse af landegrænser.

Vandtæt

Bevægelsessensor PÅ VEJ IGEN. Behov for at øge rapporterings-frekvensen når enheden er i bevægelse?

Brug for en alarm i fald enheden bevæges?

Temperatur

I REGN OG SLUD. DT Lommy MINI er tilpasset skrappe vejrmæssige udfordringer. Formstøbt plastkabinet med en vandtæt forsegling muliggør anvendelse næsten overalt.

VARM ELLER KOLD. Er varmen tændt i båden? Hvad er temperaturen i sommerhuset?

Hvor befinder enheden sig – på et varmt loft eller i en kold kælder? Temperaturen giver svaret.

Usynlig – men synlig for dig Lommy Eye er baseret på en avanceret GSM teknologi, der prak-

Sejlerforsikring.dk

tisk talt gør det umuligt at spore eller ”Jamme” enheden for uved-

Sekretariatet · Odensevej 197 A · 5600 Fåborg

kommende – end ikke ved anvendelse af avanceret sporingsudstyr.

Tel: +45 7021 4242 · info@tursejleren.dk

27 www.tursejleren.dk · www.sejlerforsikring.dk

Er genstanden bortkommet/stjålet er der i Lommy Eye desuden

en mulighed for, at aktivere RF Beacon modulet. Ved hjælp af en

P Å S PA N D E N I SVER IG E SKAL DU TIL SVERIGE NÆSTE ÅR, SÅ HUSK DE NYE SVENSKE REGLER FOR TØMNING AF TOILETTANKEN.

”Din insats er viktig. Genom at inte släppa ut toalettavfallet hjälper du till att minska övergödningen av våra vatten. Du bidrar ocksä till att förbättra närmiljön när mindre mängder bakterier sprids i hav och sjöar” Det mener den svenske transportstyrelse, som har fået de nye regler godkendt, og de træder i kraft den

28

1. april 2015. De svenske bådorganisationer har naturligvis protesteret men uden held. Debatten har været i gang over længere tid, og det var egentligt meningen, at ældre og mindre både skulle have lov til at tømme holdingtanken ligesom i Danmark. Men nu har Transportstyrelsen i broderlandet fået forslaget vedtaget, og forbuddet gælder ud til territorialgrænsen, som er 12

P Å S PA N D E N I S V ERIGE

TEKST / LEIF NIELSEN

Fra den 1. april 2015 er det forbudt at tømme toiletaffald fra fritidsbåde i havet, søer og kanaler. Forbudet gælder i de markerede områder.

sømil fra kysten. Eneste undtagelse fra det nye forbud er gamle både, som er K-mærkede af Statens Maritime Museer.

EN DRÅBE I HAVET

Interessant er det, at den samlede udledning af fosfor fra fritidsbåde vurderes til at udgøre ca. 3 ton, som skal sammenlignes med en udledning i Sverige på ca.

620 tons fra landbruget og ca. 660 tons fra industrien.

Så man må konstatere, at udledning fra fritidsbåde er uden sammenligning. Ja, nærmest en dråbe i havet.

I dag findes der omkring 150 modtagestationer i Sverige, men de svenske bådorganisationer regner med, at der bliver brug for mindst 400 nye tømningsstationer, når de nye regler træder i kraft. Så det er nok værd at orientere sig om modtagestationernes placering i god tid.

Din insats er viktig. Genom at inte släppa ut toalet­t­av­fallet hjälper du till att minska övergödningen av våra vatten.

PÅ POTTEN IGEN

Ifølge Transportstyrelsens definition er toiletaffald alt udslip af affaldsvand og andet affald fra hvert toilet eller urinal. Forbuddet omfatter også affald fra Porta Potti, som i denne forbindelse regnes som et fast toilet.

Derimod defineres tømning af toiletaffald fra en spand, en potte eller lignende opsamlingsbeholdere ikke som toiletaffald.

Dette sætter nye rammer for fantasien og den kunstneriske udfoldelse! Skal vi opfinde en blå- og gulfarvet spand med polstring på kanten, så den er behagelig at ”sidde på?”

Går du ind på Transportstyrelsens hjemmeside www. transportstyrelsen.se/toa, kan du læse mere om de nye regler, som kan virke noget forvirrende.

DET SIGER DE NORDISKE REGLER I Norge kan man tømme fritidsbådes holdingtanke 300 meter fra kysten. I Finland har man siden år 2000 haft strenge regler på området, og der er i dag over 300 tømmestationer langs kysten i Finland.

DET SIGER DE DANSKE REGLER I Danmark er hovedreglen, at toiletaffald aldrig må pumpes ud i en havn eller marina. Er båden bygget efter år 2000 og forsynet med toilet, skal der være holdingtank om bord og dæksgennemføring til tømning af tanken. Er båden bygget mellem 1980 og 2000, og har den toilet om bord, skal den være ombygget med holdingtank og dæksgennemføring, men kun hvis båden er længere end 10,5 m lang og mere end 2,8 m bred. Er båden fra før 1980, eksisterer der ingen krav. I Danmark kan man tømme bådens holdingtanke i havet, hvis båden er 12 sømil fra land. Dog må de både, der ikke er omfattet af de ovenstående krav godt udlede toiletaffald mindre end 12 sømil fra kysten.

Og så er det ikke engang en aprilsnar.

P Å SPANDEN I S VERI G E

29

HAR DU HUSKET AT STEMME PÅ

ÅRETS HAVN 2013 2014 Du kan stadig nå at afgive din stemme og være med til at bestemme, hvem der skal kåres somsom Årets Havn 2013.

BrugBrug stemmesedlen her her i Tursejleren ellereller der skal kåres Årets Havn 2014. stemmesedlen i Tursejleren endnu bedre: Gå ind på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk og klik på ”Årets Havn 2013”.

2014”.

Blandt de indkomne svar trækker vi lod om to fine cykler. I samarbejde med Palby Marine udlodder vi 2 stk. Yeah cykler til en pris af 2.999 kr. pr. stk.

Vi beder dig vurdere havnen ud fra 10 spørgsmål, som du kan give karakteren ”God”, ”Bedre” og ”Bedst”.

Send kuponen til DT’s sekretariat senest den 1. januar 2014.

2015.

JEG STEMMER PÅ DENNE HAVN JEG PÅ DENNE HAVN SOMSTEMMER ÅRETS HAVN 2014 SOM ÅRETS HAVN 2013 ....................................................................... .......................................................................

GodGod Bedre Bedre Bedst Bedst

Kommentar:................................................

Kommentar: ............................................... .......................................................................

 1.  1.  2.   2.

3.  3.  4.   4.

5.  5.  6.   6.

7.  7.  8.   8.

9.  9.  10.  10.

Er der et synligt havnekontor med brugervenlige åbningstider?

Er synligt havnekontor medog brugervenlige åbningstider?

Er der der et mulighed for køb af diesel benzin?

Er mulighed for køb af diesel og benzin?

Er der toiletog badeforhold gode og renholdte?

Er og badeforholdfor gode og børn renholdte?

Er toiletder aktivitetsforhold både og voksne?

Er der aktivitetsforhold for både børn og voksne?

Er der gode indkøbsmuligheder i nærheden af havnen?

Er indkøbsmuligheder nærheden af havnen?

Er der der gode el og vand i tilstrækkeligtiomfang på broerne?

Er oggæstepriser vand i tilstrækkeligt Er der der el fair pr. døgn? omfang på broerne?

Er gæstepriser døgn? bredder/længder mellem pæle?

Er der der fair bådpladser i allepr. aktuelle Er bådpladser i alle aktuelle bredder/længder mellem pæle?

Er der havnens personale flinkt og hjælpsomt?

Er personale og hjælpsomt?

Er havnens der trådløs adgang flinkt til internet?

Er der trådløs adgang til internet?

....................................................................... ....................................................................... ....................................................................... ....................................................................... ....................................................................... ....................................................................... ....................................................................... ....................................................................... .......................................................................

Navn: ...........................................................

Navn: ...........................................................

Adr.: .............................................................

Adr.: .............................................................

Postnr.: ........................................................

Postnr.: ........................................................

By: . ...............................................................

By: ................................................................

E-mail:..........................................................

E-mail: .........................................................

Medlemsnr.:................................................

Medlemsnr.: ...............................................

Sendes til: Danske Tursejlere Sendes til: Danske Tursejlere Odensevej 197 A, 5600 Fåborg Odensevej 197 A, 5600 Fåborg

quaNtum sails

VI

IG

ANG

syet efter mål. syet til at holde.

DER M L HO ● ● ● ● ● ●

R E OTO R

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

service

Nye sejl Kapsejlads Tursejlads Flerskrogsbåde

Superyachts Klassebåde

www.skjern-elek tro.dk Her er nogle af de billeder Tursejleren har modtaget, 30

Eftersyn Sejlvask Reparationer

Rulleforstag og rullebomme Udskiftning af UV dug Trimning og optimering

Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S og Telefon 7026 1296

som er med i konkurrencen om Årets sejlerfoto. w w w . q u a N t u m s a i l s1.9d k

SØKRAMMARKED

NYE REGLER FOR AIS PÅ EUROPAS KANALER

BÅDE SÆLGES

Skal du ned og sejle på de europæiske indre vandveje så vær opmærksom på de nye og reviderede regler for brug af AIS.

5263314

To mini-12-meter kølbåde sælges. En ”Stradivarius mark IV”. Svensk målerbrev og helt nye sejl. Pris: 20.000 DKK. En ”Olsen mini-12-meter”. Fine sejl og fint skrog. Pris: 6.000 DKK. Samlet pris 22.000 DKK. Kørner, Marstal  Tlf. 24420068 E-mail:nis.koerner@mail.tele.dk

5303414

Bom til Bianca 28 søges.

Hermansen, Marstal  Tlf. 40168837 E-mail: 5960marstal@gmail.com

5364114

Aqua Rib gummibåd med 8 hk Honda og tilhørende indreg. landevejstrailer.

Brugt 4 gange, opbevaret indendørs. Kr. 25.000,Larsen, Helsinge  Tlf. 20460259, E-mail: DSL193891@gmail.com

5374114

Dejlig 4 m havneplads i Lynæs Havn sælges.

Vinterpris: kr. 29.500,00 Larsen, Helsinge  Tlf. 20460259, E-mail: DSL193891@gmail.com

5323514

KORTNYT

Finnsailor 35 årg. 1971,ferskvandskølet 72 hk Perkins, velholdt og sødygtig.

Mail efter udstyrsliste. 195.000 kr.

Stort afslag ved hurtig handel. Stativ og bådplads kan medfølge.

Henv. Jensen, Korsør  Tlf. 58380297 E-mail: bladan@mail.dk

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.tursejleren.dk.

Pris: kr. 200,- for maks 40 ord eksklusiv dine k ­ ontaktoplysninger. Annoncerne på www.tursejleren.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder.

SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.tursejleren.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

baadvurdering.dk Vi kører overalt...

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.

Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

Brandsikring FIRETRACE til motorrum, oliefyr m.m.

Dania Brand & Miljøteknik Tlf. +45 5616 9100 www.firetrace.dk

For fartøjer under 20 m.

Her gælder følgende: • Brug af indenlandsk AIS klasse A eller B er frivilligt.

• Kun AIS modtagelse er tilladt. Dette betyder, at fartøjer kan se andre fartøjer over 20 m, men kan ikke ses af andre fartøjers AIS udstyr.

• Hvis fartøjer under 20 m udsender AIS, skal de følge reglerne for fartøjer over 20 m.

Hvis en båd under 20 m har AIS installeret og det er tændt, så skal det opfylde samme krav som både over 20 m.

For fartøjer over 20 m AIS klasse A og B er obligatorisk navigationsudstyr på alle fartøjer over 20 m, som sejler på følgende indre vandveje: • Donau i Østrig og Ungarn, reguleret af internationale regler.

• Antwerpen havn, reguleret af national belgisk lov.

• Rhinen fra den 1. december 2014, reguleret af internationale regler.

• Alle hollandske vandveje fra den 1. januar 2015, reguleret af hollandske nationale regler.

• Mosel fra den 1. januar 2016, reguleret af internationale regler.

• Den tyske del af Donau forventes i 2016, afhængig af installation af landbaserede installationer.

• Alle andre tyske vandveje kommer løbende i forbindelse med installation af landbaseret udstyr.

• Indtil videre kendes reglerne for de franske og belgiske vandveje ikke.

På ovennævnte strækninger skal der være installeret AIS udstyr, og kravene til udstyret er: • AIS udstyr skal være installeret af et autoriseret firma.

• AIS og VHF radio skal permanent være tændt selv under ankring, eller når skibet er fortøjet ved kaj.

• Radioidentifikation med ATIS eller IMO kode er obligatorisk.

31

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / LANDSKRONA KOMMUN

Kyrkbackens havn byder velkommen med charme og skønhed.

E N S T J E R NESTUND PÅ HVEN MED ANKOMST TIL ØRESUNDSØEN DEN 19. AUGUST VAR DET ET KAPLØB MED TIDEN FOR AT FÅ ALLE OPLEVELSERNE MED INDEN ULYKKERNE VILLE REGNE NED OVER VORES LILLE REJSESELSKAB.

Det var meget tidligt på dagen, da vi lagde til i Kyrkbackens hamn, der er den største af de 3 lystbådehavne, der byder sejlerne velkommen til den svenske ø Hven.

At det næsten endnu var morgenstund, da vi fortøjede, var absolut ingen tilfældighed. Vi skulle nå at gennemtrawle øen for seværdigheder og oplevelser inden tidsfristen den 20. august, hvor det fra gammel tid var forudskikket, at alt, der kunne gå galt, ville gå galt. Øen er et lille stjerneskud i Øresund. Kun 4,5 km lang og 2,4 km bred. Med landbrugsland og høje skrænter mod havet er Hven et udflugtsmål, der trækker tusinder af turister til hvert år. Hopper man på cyklen, så kan den 12 km korte rute langs kysten gøres på kort tid. Og kombinerer man cykelturen med lidt vandring, så burde øens historie og natur kunne udforskes på en dag eller to. Og det var lige, hvad vi havde til rådighed.

MOD STJERNERNE

Kursen blev øjeblikkelig sat mod den største attraktion: Tycho Brahemuseet og observatoriet Stjerneborg.

For det var faktisk den iltre dansker, der satte Hven på landkortet – altså verdenskortet. Med sit arbejde inden for astronomien, havde han markeret sig som en af Europas fremmeste videnskabsmænd på området. Og Tycho fik af Kongen overdraget øen, mod at han byggede et observatorium til yderligere studier af stjernerne.

Den viden, der blev samlet her midt i Øresund, fik også betydning for navigationen til søs.

Men tiden var ved at være knap. Vi måtte i al hast forlade den smukke, idylliske ø. For nok beskæftigede Tycho sig med himmelen. Han interesserede sig også for begivenhederne på jorden. Han havde på videnskabelig vis beregnet sig frem til 32 dage over året, hvor det ville være dristigt at foretage sig noget. Dage, hvor alt ville gå galt – de såkaldte Tycho Brahes-dage. Og sådanne dage ville indtræffe den 20. og 21. august. Der ville vi gerne være i sikkerhed på fastlandet.

Danske Tycho Brahe byggede Stjerneborg til sine avancerede studier af stjernehimlen.

Ikke uvæsentligt for datidens navigatører.