04.2013 - Tursejleren

Page 22

DET VIL VI S E :

N ÅR D E T BEGYNDER AT SNE SNART ER VI MIDT I DEN KOLDE TID, HVOR TANKEN OM EN SKØN SEJLTUR IKKE PRESSER SIG SÅ MEGET PÅ. VINTERSYSLERNE TAGER OVER. MEN DER ER IKKE NOGEN GRUND TIL AT GÅ I DVALE, FOR DER ER MASSER AF OPLEVELSER MED MARITIME ISLÆT, SOM VI KAN KASTE OS OVER, MENS VI VENTER PÅ DEN ÆGTE VARE. TURSEJLEREN HAR SAMLET ET PAR BUD PÅ AKTIVITETER, HVOR DU OG FAMILIEN KAN SAMLE VIDEN OG INSPIRATION TIL DEN NYE SÆSON PÅ HAVET. HUSK AT TAGE BØRN OG/ELLER BØRNEBØRNENE MED. DET GØR DET HELE LIDT SJOVERE.

MARSTAL SØFARTSMUSEUM

Museet rummer en stor samling af genstande, som alle har tilknytning til havet. Museet er vokset støt gennem årene og råder i dag over fire bygninger med mere end 30 udstillingslokaler, hvor søfarten er rigt repræsenteret. Her findes over 200 skibsmodeller, mere end 130 flaskeskibe, flere hundrede skibsportrætter og meget mere. Der er f.eks. interaktive udstillinger, hvor man kan se, høre og røre sig frem til livagtige scener fra livet til søs. Du kan se smukke malerier, dramatiske film fra sejlskibstiden eller tage en tur med ”Dora”. Her står du selv på broen og navigerer. Det er dog ikke udelukkende søfart, man finder på museet, der er også hjemstavn bl.a. udstillet gennem en lille ”byvandring”, righoldige samlinger af gamle dragter, fajance, husgeråd og malerisamlinger. Er I flere på museumsbesøg, kan i købe en kyndig rundvisning af museets guider. Adresse: Prinsensgade 1, 5960 Marstal, www.marmus.dk

ORLOGSMUSEET

Museet ligger ud til Christianshavns Kanal i det gule Søkvæsthus fra 1780 – et hus med en lang maritim historie bag sig, nemlig som hos­ pital for flådens kvæstede og sårede søfolk. Orlogsmuseet viser den danske flådes historie blandt andet gennem den enestående historiske modelsamling, der med mere end 400 modeller viser den skibsteknologiske udvikling fra 1600-tallet til i dag. Du kan bl.a. se en model af Tordenskjolds berømte Løwendahls Galej. Der fortælles om søartilleriets udvikling, markante og dramatiske søslag, København som flådeby gennem tiderne og meget, meget mere. Se den store artilleri- og våbensamling, en mængde uniformer, skibstilbehør, instrumenter, fartøjer, maritim kunst og fotografier. Udstillingerne er både for børn og voksne. Adresse: Overgaden Oven Vandet 58, 1415 København K www.orlogsmuseet.dk

22

D E T V I L V I S E : N Å R D E T B E G Y N D E R AT SNE


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.