Page 1

NR. 4 / 2013

TURSEJLEREN

EST

E RT L J RSE 28 U T side 6 J e S sid E VE 2 Ø R S K I 1 S side TIL N L E M E D P E AR VISER PRO G E N G NET S LA GTI I R N R Å E T EN LOV D FYR G VÆL

side

1

24


FORSIDEN Søkontrol i Lillebælt Fotograf: Leif Nielsen TURSEJLEREN Udgives af Danske Tursejlere ISSN : 1603-3329 – Oplag: 9.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

FORMAND Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@tursejleren.dk

SEKRETARIATET Danske Tursejlere Odensevej 197 A 5600 Fåborg info@tursejleren.dk www.tursejleren.dk

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

ANNONCESALG Danske Tursejlere Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk

TRYK PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 01/14 – Februar 2014

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation · www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Burchardt Reklamebureau

REDAKTION Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@tursejleren.dk Tlf: 20 44 12 39 SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER: Alle hverdage kl. 10.00-13.00 Torsdage tillige kl. 17.00-19.00 Tlf. 70 21 42 42 · Fax 62 60 24 51

FORRETNINGSFØRER Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk DANSKE TURSEJLERE Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

SKIPPEREN HAR ORDET

M AR I TI M E VITA M INE R

Sejlsæsonen 2013 er nu noget, vi alle ser tilbage på. Og mon ikke vi alle har oplevet den bedste sæson i mange, mange år. Vejret har været suverænt. For selvom vejrliget ikke er en forhindring men blot en udfordring for sejlere, så er et solrigt og tørt dansk sommervejr en behagelighed for tursejlerne. Sådan har det været i år, hvor vi da også har observeret rigtig mange både med Danske Tursejleres stander flot vajende i de danske havne. Men nu er båden på land, og mange maritime aktiviteter flyttet indendørs. Det er tid at sysselsætte sig med andre gøremål. Det kunne f.eks. være med en dosis maritime vitaminer i form af kurser inden for sejlads. Danske Tursejlere tilbyder sine medlemmer en række kurser i vinterperioden – kurser som alle er med til at højne både sikkerheden til søs og glæden ved at sejle. Klubaftnerne vil også komme i spil. Hvad sker der i klubben? Er der noget, vi kan samles om? Sådan lyder spørgsmålene nok fra mange sejlentusiaster. Danske Tursejlere kommer gerne til jeres klubaftner, hvor vi kan fortælle om de mange gode tilbud, som vores medlemmer i det daglige kan gøre brug af. Og hvor vi kan sætte fokus på f.eks. jeres forsikringsvilkår. Netop forsikringer på lystbåde har været et stort diskussionspunkt hen over året, siden Folketinget vedtog en afgiftsforhøjelse på 34 % på kaskoforsikringer. Danske Tursejlere kæmpede sammen med andre sejlerforeninger og maritime aktører imod den urimelige og usagligt begrundede forhøjelse. Vi tabte slaget, men kampen fortsætter. Danske Tursejlere er nu med i et netværk, hvor vi arbejder på at få flyttet lovgivernes fokus på lystbådeejerne som skatteobjekter og få omlagt skatteafgiften til en mere afbalanceret og retfærdig ordning. Vi tror på sagen. Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere

2

S K I P P E R E N H A R ORD ET


INDHOLD 15 32

11 6

TA G UD

O

Besøg os på: www.tursejleren.dk

INDHOLD

G

GEM

SKIPPEREN HAR ORDET 2 INDHOLD 3 ÆGTESKABELIGE KRISER OMBORD 4 LOVENS LANGE ARM TIL SØS 6 SEJLSIKRE SØKORT MED SIKKER KURS 11 VÆLG DEN RIGTIGE PROPEL 12 MARIAGER FJORD: ET OVERBLIK 14 MARIAGER FJORD SALT, VAND OG SKØNNE ROSER 15 ÅRETS HAVN 2013 19 STOR FOTOKONKURRENCE 19 KORT NYT 20 BRAND UHELDIG OG VANVITTIG HELDIG 21 DET VIL VI SE:NÅR DET BEGYNDER AT SNE 22 ER DU TRÆT AF RURER PÅ DIN BÅD? 24 KVALITETSSTEMPEL TIL SØASSURANCEN DANMARK 27 FYRTÅRNET VISER DEN SIKRE VEJ 28 MEDLEMSSERVICE 30 ÅRETS JULEGAVEHIT 30 DT KURSER – VÆRD AT VIDE 31 SØKRAMMARKED 31 NY KLUB I FARVANDET 31 LIVLINEN OVER STOREBÆLT 32 3


TEKST OG FOTO / SIGNE STORR

ÆGT E S KA BEL IGE KR I S E R OM B OR D Jeg har en gang fået at vide, at Götakanalen af nogen, omtales som Skilsmissekanalen. Jeg har ikke selv været igennem Götakanalen, og jeg har kun prøvet at sejle gennem få sluser og heldigvis uden de store problemer. Det fik mig dog til at spekulere på, om der er andre aktiviteter af ægteskabstruende karakter, der kan forekomme om bord på en båd? HAVNEMANØVRER

Der er selvfølgelig den oplagte: Havnemanøvrerne! At sejle ind og ud af en havn er altid en lidt stressende situation.Også selvom ens båd er udstyret med bovpropeller og andet udstyr. Det klassiske billede er selvfølgelig, at manden står bag roret, mens han råber kommandoer til sin hustru, der forvirret render rundt med fendere og fortøjninger oppe på fordækket og skal forsøge at kompensere for sin mands fejltagelser ved roret, samtidig med at han skælder og smælder over hendes uduelighed. Henrik og jeg er heldigvis ikke der (endnu), men det kan da sommetider blive lidt højrystet, når man skal råbe til hinanden hele tiden. En kvinde fortalte mig på bådmessen i Fredericia, at hun og hendes mand altid bruger deres mobiltelefoner, hvilket giver dem nogle meget rolige havnemanøvrer. Måske er det ikke nogen dårlig ide? Jeg tror nu, de fleste højrystede situationer foregår, når begge parter er lidt usikre på det, de gør. Jeg bliver altid bange for, at vi sejler ind i andre, og de bliver sure på os. Det er dog heldigvis ikke sket endnu!

4

Æ G T E S K A B E L I G E K R I S E R O M BORD


Marinetoiletter er ikke signe Storrs livret. Ej heller hårdt vejr, hvor husbonden Henrik kan risikere en overhaling.

AT KASTE ANKER

Én ting er havnemanøvrer, en anden ting er at kaste anker. Jeg har personligt langt vanskeligere ved at håndtere de situationer, hvor vi skal snige os ind mellem mange andre både, klipper eller tæt på land, kaste ankeret og så bakke ud derfra, hvilket vores båd er virkelig dårlig til! Jeg står altid ved roret, når vi kaster anker, og måske er det også det, der stresser mig. I det hele tager giver anker-situationerne mig altid lidt ondt i maven. Hvis vi overnatter på båden, må jeg op om natten flere gange for at se, om vi driver for vores anker. Og hver gang jeg hører en lyd, ligger jeg helt stille for at høre, om jeg kan gennemskue hvilke farer, den lyd varsler.

vandet slår op af mit lår, når vi sejler i hårdt vejr, (jeg har heldigvis fundet en løsning på det nu). Og jeg hader, når pumpen til toilettet ikke virker ordentligt. Henrik og jeg har endda svært ved at tale om bådens toilet uden at komme op at skændes. Jeg er sikker på, at et dårligt fungerende marinetoilet kan ødelægge selv det bedste og stærkeste forhold, og hvis der er noget i denne verden, der kan få mig til at forlade både mand og båd, så er det et marinetoilet, der ikke virker! En kvinde har fortalt mig, at hun på en ankerplads talte med en mand, der klagede over, at han ikke kunne få en kvinde med ud at sejle på sin båd. Det viste sig dog, at han havde inddraget bådens toilet til et værksted. Nu ved jeg ikke, om der var andet galt med ham, men det er da i hvert fald et godt sted at starte! Min anbefaling til alle mænd må være at lade marinetoilettet være første prioritet! Før sejl og selvstyrer, og alle de dingenoter mænd står og vender og drejer og siger, de godt kunne tænke sig i bådforretninger. Jeg vil hellere sejle i hårdt vejr, blive kastet rundt på båden, drive for ankeret og sejle ind i samtlige både i en havn, end at mit marinetoilet er i dårlig stand!

BÅDEN VIPPER

Det synes at være en kliche, at kvinder ikke kan lide, når båden hælder alt for meget. Ikke desto mindre tror jeg kun, jeg har mødt få kvinder, der kan lide at sejle i hårdt vejr. På messen i Fredericia præsenterede en mand mig for sin teori om, at eftersom stort set alle kvinder, han kendte, havde samme problem, så er der måske noget i forbindelse med kvinders balancenerve, der gør, at de ikke bryder sig om, at båden hælder. Jeg har hørt mange historier om kvinder, der har sagt til deres mænd, om de ikke kan få båden til at holde op med at vippe så meget. Jeg har selv grinet lidt af det, men jeg må ærligt indrømme, at jeg har måttet bide mig selv i tungen flere gange, hvor jeg har været sekunder fra at skælde Henrik ud over hele tiden at blive væltet rundt i båden, da det selvfølgelig er hans skyld! DEN VÆRSTE AF DEM ALLE…

For mig har det afgørende punkt, for om jeg befinder mig godt på båden eller ej, dog noget at gøre med toilettet. Jeg hader marinetoiletter! Jeg hader, når toilet­

ÆGTESKABELIGE KRI SER O M BO RD

Henrik og Signe sejler på Capibara, en 30 fods Allegro. De er nu sejlet fra London og har kursen mod Kanarieøerne. Se mere på www.capibara.dk

5


TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

Politiassistenterne Bjarne Nielsen (th.) og Henning Lüthi på patrulje i Lillebælt sammen med navigatør og bådfører Per Pedersen. Både fartsyndere og alkoholsyndere bliver stoppet af den lange arm til søs.

L OV E N S L AN G E AR M TI L S ØS PROMILLER OG FARTGLADE FRITIDSSEJLERE ER UDBREDTE SYNDERE, NÅR FYNS POLITI GENNEMFØRER SØKONTROL I DE FYNSKE FARVANDE.

”Goddag det er politiet. Må vi se jeres redningsveste? Vi vil også gerne se førerens speedbådskørekort? Der var da vist lidt rigeligt fart på? ”. Sådan lød det adskillige gange, da Tursejleren var med en lørdag i august 2013, hvor Fyns Politi gennemførte søkontrol i Svendborgsund. Formålet med disse søkontroller er at tjekke, om fritidssejlerne efterlever love og bekendtgørelser i farvandet rundt omkring Fyn.

FART OVER FELTET

Politiassistent Bjarne Nielsen og politiassistent Henning Lüthi er specieluddannet til disse kontroller til søs, som i dette tilfælde gennemføres i samarbejde med marinehjemmeværnets HHV 810 ”Luna”, der er hjemmehørende i Svendborg. I dag er det navigatør Per Pedersen, der er bådfører på den hurtiggående orange gummibåd, som er vores ”værktøj” til at indhente eventuelle fartsyndere. Inden vi ”går på vandet” bliver gummibåden rigget til med politiets logo, således at vi synligt kan vise, hvem vi er, når vi tjekker for fart, speedbådskørekort, rednings- og svømmeveste og spiritussejlads.

Måske burde man opsætte informationsskilte i områder med fartbegrænsning, ligesom vi kender det fra kanalerne i Tyskland, ved indsejling til havne m.v. Blot en lille opfordring til Fyns Politi fra Danske Tursejlere.

6

I farvandet rundt om Fyn er der indført lokale fartbegrænsninger på 5 knob i Svendborgsund og i Fænøsund, og det er forbudt at plane mindre end 300 meter fra kysterne rundt om hele Fyn. Det ved de færreste fritidssejlere, for de lokale bekendtgørelser er desværre godt gemt af vejen inde på Fyns Politis hjemmeside under love og rettigheder/lokale bestemmelser.

Vi har ikke sejlet ret længe, før Bjarne ”spotter” en ældre Coronet-lignende speedbåd sejle ind mod Troense med høj fart. ”Så er det nu”, lyder kommandoen. Per lægger håndtaget ned, og den orange gummibåd springer fremad, som en anden gazelle. Jeg må vende DT ka-

L O V E N S L A N G E A R M T I L SØS


sketten, for at den ikke skal blæse af, og på få sekunder er vi henne ved fartsynderen. Føreren af speedbåden har gæster om bord og virker synligt irriteret over at være blevet stoppet. Han erkender, at have sejlet over den tilladte hastighed, men mener, at det skal politiet se bort fra. Han var jo ”stort set alene på vandet”, og det havde været noget andet, hvis han havde sejlet rundt mellem badegæster ved Christians­minde. TALT TIL RO

Jeg er dybt imponeret over den måde Bjarne og Henning tackler situationen på, efter at de må lægge ører til flere verbale udgydelser fra den ophidsede bådfører. Tydeligt irriteret nægter han at finde sit speedbåds kørekort frem, idet han angiveligt mener, at han alligevel får en stor bøde, fordi der skal penge i kassen. Bjarne ”får talt” bådføreren til ro, og vi skilles igen – en oplevelse rigere! Vi tøffer stille videre og ser en lille jolle midt i sejl­ renden med fiskestængerne ude. Vi aflægger en lille høflighedsvisit for at se på redningsudstyret. Efter lidt søgen finder bådejeren tre gamle veste frem fra jollens gemmer. Bjarne påpeger, at de ikke lever op til forskrifterne, hvilket lystfiskeren undrer sig over. De gamle veste fik han nemlig fra en olieboreplatform for 25 år siden! Faktisk havde flere sejlere denne dag gamle oppustelige veste om bord, hvis funktionalitet der absolut kan stilles et stort spørgsmålstegn ved. Den lille fiske-

Stefan Kjær Larsen må til lommerne, for det gik vist lige lovligt stærkt. Ærgerligt. Men han kender reglerne, erkender han.

jolle fik da også en venlig men bestemt henstilling fra Bjarne om, at de skulle søge havn og få fat i nogle bedre veste. Med på vejen fik de også en lille formaning om, at det nok var en god ide ikke at drikke alle de ølbajere, der var med om bord, inden de var kommet sikkert i havn. – Vi går meget op i, at sikkerhedsudstyret er i orden, og at det er placeret et sted, hvor det er nemt at komme til, siger Bjarne og Henning. Begge har sammen med kollegaer gennemført et sikkerhedskursus, som marinehjemmeværnet arrangerer.

Trods udsigt til en hyggelig grillaften så var der ikke alkohol med i spillet hos skipperen Peter Wæver (i midten), som synes, at søkontrollerne er i orden.

LOVENS L ANGE ARM TI L SØ S

Fortsættes på næste side

7


Den dramatiske redningsaktion ender lykkeligt, da Bjarne Nielsen kan bringe den fjernstyrede båd tilbage til dens lille ”skipper”.

OG MERE TEMPO

Lige pludselig kommer der en nyere WakeBoard-båd med 4 yngre gutter mod os. De har tydeligvis ikke set den orange gummibåd, og der er pæn fart på båden. Bjarne signalerer med Stop-politiet-skiltet, at han gerne vil snakke med dem. Det viser sig, at de 4 gutter er ude for at fejre polterabend, og at de skal have det lidt sjovt. Bådføreren bekender med det samme, at der var lidt for meget fart på og er i øvrigt flink og imødekommende at tale med. Da selskabet pjatter lidt, spørger Bjarne, om bådføreren har lyst til at puste engang. Det har han, og alkohol­ metret viser intet udslag. Alle er glade. Bådføreren, der hedder Stefan Kjær Larsen, vil gerne tale med Tursejleren, og han erkender, at selvfølgelig synes han, det er smadder ærgerligt at skulle betale en fartbøde, men han kender jo reglerne, så der er ikke noget at komme efter. Stefan er aktiv WakeBoardog vandscootersejler og ved godt, at der er meget stor fokus på disse fartøjer, men han synes, at denne sejlergruppe er blevet meget bedre til at følge de regler, der gælder nu.

8

BEGRÆNSNING

I en stille stund kan man sætte spørgsmålstegn ved, om en fartgrænse på 5 knob er den rigtige. Mange større motorbåde sejler faktisk mere end 5 knob i tomgang, og i farvande som Svendborgsund kan der være kraftig mod- eller medstrøm, som kan bringe bådens fart over grunden op i nærheden af 7-8 knob selv i tomgang. Da formålet med hastighedsbegrænsningen er at forhindre speedbåde, vandscootere m.v. i at plane, var det måske mere realistisk med en fartbegrænsning på f. eks. 8 knob? Vi sejler en tur hen imod Svendborgsundbroen, og undervejs bliver vi anråbt af en gruppe mennesker, der står ved de små røde fiskerhuse ved siden af træskibshavnen. Vi går i land og hilser på gruppen. De holder et lille eftermiddagshyggeparty, og byder os på vin, øl

L O V E N S L A N G E A R M T I L SØS


eller kaffe. Da vi alle er i tjeneste takker vi ja til en kop kaffe. Over kaffen fortæller Leif Andersen (skipper på Palnatoke) og Hanne Pedersen, at det er skønt at se politiet. De synes, at det virker yderst præventivt, og at det ville være en god ide, om også politiet var tilstede de dage, hvor det var højt solskin. Blå himmel og høj solskin lokker alle ”badenymferne” til stranden, og disse skønheder tiltrækker hurtigt alle ”hanløverne”, som så skal vise deres færdigheder med deres speedbåde og andet maritimt udstyr. Frygten for en ulykke ved Christiansminde Badestrand, hvor koncentrationen af badende og speedbåde er meget stor, ligger i baghovedet på Bjarne og Henning. Men som de siger med et stort glimt i øjet – ja så er den største fartsynder de daglige anløb og afgange med Ærøfærgerne, som trækker en meget stor hækbølge forbi deres småskibe ved det lille bådelaug. REDNINGSAKTION

Vel tilbage på Svendborgsund spotter vi en ældre træbåd med et stort herreselskab om bord. Bjarne og Henning beslutter ”at vise flaget”. Det er en flok gutter, der er på en lille udflugt, inden de skal møde pigerne til en hyggelig grillaften. Bjarne tjekker redningsudstyr og spørger til, hvor mange øl skipperen har nydt. Han har p.t. gang i en dansk vand, og alt synes i orden. De har Tursejlerstanderen på båden, så jeg får en snak med skipperen Peter Wæver, som synes, at søkontrollerne er helt OK. ”Der er desværre mange, der sejler som de blinde slås”, siger han. Vi ønsker selskabet en god tur og fortsætter på en lille rundering i den indre lystbådehavn. Fra mange bådes cockpit dukker der nu hoveder op, og følger vores run-

PROMILLEGRÆNSE TIL SØS Promillegrænsen på 0,50 gælder til søs for al erhvervssejlads samt for fritidsfartøjer, hvortil der kræves et kompetencebevis (Speedbådscertifikat eller Y3). Herudover gælder for alle fritidsfartøjer et generelt forbud mod sejlads, hvis man i øvrigt er så påvirket af alkohol eller andre rusmidler, at man er ude af stand til at føre fartøjet på fuldt betryggende måde.

de. Sejlerne vinker venligt og imødekommende, og vores tilstedeværelse er synligt accepteret. Ved broen over til Frederiksø står en lille purk med en fjernstyret båd. Vi beslutter at sejle hen og se hans lille vidunder, der ”nok også sejler mere end 5 knob”. Da vi nærmer os, sker der det, der ikke må ske. Den lille drengs båd kommer uden for fjernbetjeningens rækkevidde, og vi befinder os pludselig i en redningsaktion. Vi indfanger den lille båd, og leverer den tilbage til knægten, der bliver glad og overrasket over, at det er politiet, der bringer båden tilbage til ham. BEDRE UDSTYR

Ved debriefingen vel tilbage på MHV 810 siger Bjarne og Henning til Tursejleren: – Det er en utrolig vigtig opgave, vi er på, fordi vi er med til at sikre, at sikkerheden til søs bliver overholdt. Det går den rigtige vej, og standarden til søs er højnet. Generelt set tager fritidssejlerne godt imod os og viser stor forståelse for vores tilstedeværelse. Og her i Svendborgsund har vi set gode initiativer fra vandscootersejlerne, som gennem en del selvjustits har mindsket generne fra denne sejlergruppe over for andre. De to søstærke betjente har dog et enkelt hjertesuk til slut. – Politiet burde have deres egne ribbåde eller vandscootere, for det ville muliggøre øget kontrol på de tidspunkter, hvor der er mange sejlere på havet. Samarbejdet med marinehjemmeværnet om lån af deres materiel fungerer udmærket, men det kræver i alle tilfælde længere planlægning, hvilket går ud over fleksibiliteten og indsatsen “ lyder det fra Bjarne Nielsen og Henning Lüthi.

HVORNÅR KRÆVES DER SPEEDBÅDSKØREKORT? Dit fartøjs længde og udformning samt motorens kraft bestemmer, om det er nødvendigt at have et speedbådskørekort. Du skal være opmærksom på, at hvis du har bevis for duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere - d.v.s. at begge delprøver til duelighedsprøven er bestået - dækker dette kravene til speedbådskørekort, og du skal IKKE også have speedbådskørekort.

Se de komplette regler på www.tursejleren.dk

LOVENS L ANGE ARM TI L SØ S

9


ER DIN BÅD SIKRET I VINTER?

DT MINI OG DT MAXI DT MINI

1 krone om dagen + moms Lille, elegant og let at skjule Pris:

n n n

1.295,- kr.

Batterilevetid op til 3 år Størrelse 17 x 50 x 55 mm Vægt 55 g

DT Mini er særdeles velegnet til påhængsmotorer, både, biler, scootere, motorcykler, kufferter, fladskærms-tv, designertasker etc. Kan skjules i næsten alt.

DT MAXI Stærk og solid Pris: n n n

1.395,- kr.

Det er, hvad det koster dig at kunne finde dine stjålne genstande med et DT Findabonnement. Når du anskaffer dig en DT Mini eller en DT Maxi, skal du samtidig have et abonnement for at være i kontakt med Dan Alerts online system. Du modtager automatisk en sms eller en mail, hvis din DT-enhed bevæger sig ud af den definerede zone. Når du logger dig på en computer, kan du straks se, hvor enheden befinder sig. Kontakt Dan Alert som herefter foretager den fysiske genfinding. DT Find er skabt til dig, der har brug for genfinding ved tyveri. Enhederne rapporterer fast én gang i timen. Årligt abonnement:

365,- kr.

Batterilevetid op til 6 år Størrelse 20 x 85 x 110 mm Vægt 150 g

DT Maxi er særdeles velegnet til påhængsmotorer, både, lastbiler, trailere, entreprenør- og landbrugs­ maskiner etc. Det er det danske firma Dan Alert, som varetager overvågningen og sporingen af DT Mini og DT Maxi enhederne. Dan Alert har eget døgnbemandet vagtselskab, som kan foretage den fysiske genfinding. Firmaet samarbejder med forsikringsselskaber, politi og vagtselskaber – på tværs af grænser.

Sejlerforsikring.dk 10

Du får 15 % rabat på din Sejlerforsikring KASKO, når du har installeret en DT Mini, DT Maxi eller en DT Lommy Blue.

+ moms


TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

Skipper Erik Lundbye-Nielsen og miljøminister Ida Auken med følge stævner ud med det gode skib ”Skær Silden” for at tage Projekt ”Sikker Kurs” i øjesyn.

S EJL S IK R E SØ KO RT M E D

SI K K E R KU R S ALT FOR MANGE FRITIDSSEJLERE SEJLER UDEN OPDATEREDE SØKORT, MENER GEODATASTYRELSEN, DER ØNSKER LØBENDE OPDATERINGER AF DE ELEKTRONISKE SØKORT.

Et er søkort at forstå. Noget helt andet er, om man kan sejle trygt og sikkert efter sine kort. Geodatastyrelsen mener, at alt for mange fritidssejlere sejler uden opdaterede søkort, hvad enten man bruger almindelige papirsøkort eller anvender en søkortplotter med elektroniske søkort. Styrelsen har derfor sat et projekt i søen, der skal kortlægge brugen af digitale søkort og søkortplottere. Omkring 200 danske testsejlere har været med, og eneste krav var, at man skulle have en iPad om bord, hvorefter testsejlerne blev udstyret med Geodatastyrelsens testpakke og opdateringssystemer. Problemet med alle søkort er, at hvis man ikke får løbende opdatering, f.eks. når man har modtaget Efterretninger for Søfarende fra Søfartsstyrelsen – ja så kan man pludselig sejle rundt uden at have en opdateret viden om farvandsafmærkninger, nye vrag, tilsandinger eller lignende. Ændringer, som kan få katastrofale følger for sejladsen, og det vil sikkerheden lide under.

S EJ LSIKRE SØKO RT M ED SI KKER KU RS

MILJØMINISTEREN PÅ VANDET

Miljøminister Ida Auken besøgte en gruppe testsejlere i september måned på hendes sommertur, som bragte hende til Svendborg, hvor hun selv blev præsenteret for problematikken af Geodatastyrelsen og svenske Sea­ pilot, som er med i projektet. Derefter stævnede Ida Auken ud med det gode skib ”Skær Silden” af Tåsinge med DT skipper Erik Lundbye-Nielsen ved roret. Flere af Danske Tursejleres testpiloter har fortalt, at projektet er godt, men at der er en række tekniske udfordringer bl.a. om strømforsyning til iPads og lignende. Men projektet er på rette vej, og målet med en løbende opdatering af elektroniske søkort er rigtigt. Danske Tursejlere vil dog gerne give dette råd med på vandet: hvis skipper Erik Lundbye-Nielsen skal ud at sejle med vores miljøminister en anden gang, så vil vi opfordre skipperen til at give Ida Auken og følge en redningsvest på! En sådan udrustning har alle politikere brug for en gang imellem.

11


TEKST / OLE PEDERSEN, KORSØR PROPELLER A/S

VÆ L G DEN R IG T I G E PR O PEL SKIBSPROPELLER ER LIDT AF EN VIDENSKAB, OG DER ER RIGTIG MANGE FAKTORER, DER SPILLER IND, NÅR MAN SKAL VÆLGE DEN RIGTIGE PROPEL.

Det gælder generelt om at vælge den størst mulige propel, der er plads til på båden. Det er vigtigt at propellen har et fornuftigt forhold mellem diameter og stigning. Propellen beregnes ud fra motorens heste- kræfter, og propellens omdrejninger, samt bådens maksimale fart. Ved en nærmere beregning kommer man frem til, hvor stort et propel-bladareal der er nødvendigt for at propellen ikke ”kaviterer”. Kavitation er, når propellen laver luftbobler i vandet, som giver støj og vibrationer. Kavitation vil langsomt ødelægge propellen. Når beregningen siger, at der er brug for et lille bladareal, vælger man en 3-bladet propel og ved stort areal vælges 4- eller 5-bladet. Generelt kan man sige, at en 3-bladet propel løser de fleste opgaver, men en 4-bladet giver bedre komfort og trækkraft ved lav fart. FLEXIBEL KOBLING

Det er vigtigt, at propellen har en god vandtilstrømning. Især for kølbåde kan der være en markant opbremsning af vandtilstrømningen i ly af kølen, og det vil give problemer for propellen. Her hjælper det at flytte propellen længere agterud. Dette kan gøres ved at montere en flexibel kobling mellem akselflange og gearflange eller ved at trække akslen lidt ud af klemflangen, men pas på her og spørg en fagmand, hvis du er i tvivl.

ler klapper bladene sammen ved sejlads for sejl og er egentligt en nødløsning, fordi de ikke er særlig velegnede til havnemanøvrer. En sejlret propel, fx Max-prop, kantstiller bladene ved sejlads for sejl og drejer bladene 180 grader mellem frem og bak, så det føles som at sejle med en fast propel ved manøvrering. Derudover er det muligt at efterjustere stigningen, så propellen altid kommer til at passe båden og ejerens sejlmønster. MANGE MATERIALER

Propeller bliver fremstillet i forskellige materialer såsom aluminium og rustfrit stål for drev og påhængsmotorer samt messing og alubronze for traditionelle propeller. Kvaliteten af en propel handler ikke kun om, hvilket materiale den er lavet af, men også i høj grad om hvilken toleranceklasse den er fremstillet efter. En klasse 1 propel er at foretrække frem for en klasse 2, da sidstnævnte nok er lidt billigere, men vil give støj og vibrationer. Ved udskiftning af motor og gear er det vigtigt at vælge den rigtige gearreduktion. Hvis man vælger en for høj gearreduktion i forhold til hvor stor en propel, der er plads til, vil man blive nødt til at have en propel med meget stor stigning, hvilket resulterer i, at propellen trækker mere til siden, end den skubber båden fremad. Korsør Propeller har på deres hjemmeside www.propeller.dk side 5 i kataloget, en propelberegner, som kan bruges til at se, hvor mange omdrejninger propellen skal løbe, og dermed hvilken gearreduktion der er den rigtige. STØJ OG VIBRATIONER

For sejlbåde er folde- eller sejlret-propeller klart at foretrække, da de giver mindre vandmodstand og en øget fart på 1-1,5 knob ved sejlads for sejl. Foldepropel-

12

For outboard-propeller er det svært at beregne den rigtige propel, da båden ofte sejler hurtigt, og propellen ”kører” i vandoverfladen. Her bliver man nødt til at

V Æ L G D E N R I G T I G E P R OPEL


gør båden forårsklar

nu!

Jotun bundmaling kan påføres, når du tager båden på land i efteråret Så er den klar til at sætte i vandet, når foråret kommer. Båden kan stå på land i op til 9 måneder med Jotun bundmaling.

prøve sig lidt frem med valg af størrelse og lytte til folk med erfaring fra den bådtype med den motor osv. Ord som Skew, Cupped og Surface propeller er betegnelser for forskellige propeldesign. Skew betyder at bladene svejer bagover med en facon, der spidser til mod enden af bladet. Skew giver mindre støj og vibrationer, men samtidig også et lille tab i virkningsgrad. En Cupped propel har det yderste af bladkanten bukket en lille smule rundt, hvilket øger virkningen ved fart på over 25 knob. Surface propeller har en hel ret- og forstærket bladkant. Denne propeltype er beregnet til at virke helt oppe i vandoverfladen ved mere end 35 knob. SLÅ PÅ EN KLOKKE

Antisyngekant, er et andet ord, man støder på i forbindelse med propeller, og det betyder, at bladene er slebet skarpe på bagkanten. Man gør det for at undgå turbolens, der hvor bladet slipper vandet, fordi det kan få propellen til at afgive en meget høj fløjtetone, der typisk forekommer i et bestemt omdrejningsområde, og som forsvinder igen ved højere omdrejninger. Årsagen er at propellen går i egensvingninger ligesom, når man slår på en klokke. Der er rigtig mange aspekter omkring skibspropeller, men det ville kræve en hel bog, for at komme i dybden med dette emne. Så vi har kun lige skrabet overfladen af propellerteori i denne artikel, men forhåbentligt kastet en smule lys over de vigtigste elementer i forbindelse med at vælge den rigtige propel.

Forhandles i alle bådudstyrsbutikker

Jotun nonStop VK bundmaling • Selvpolerende • Unik effekt mod begroning • Ingen afskrabning eller slibning • Op til 45 knob til alle bådtyper (på alubåde må bruges grå og hvid)

V Æ LG DEN RIGTI G E PRO PEL

13

.dk


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

ØSTER HURUP

HADSUND

HOBRO

ALS ODDE

MARIAGER

M A R IA GER FJ ORD:

ET O VER B LI K Mariager Fjord er den næststørste fjord i Danmark. 35 km strækker den sig fra indløbet fra Kattegat ved Als Odde og til endepunktet mod vest i Hobro. Fjordens bredde varierer mellem 4,5 km på det bredeste sted og blot 250 m ved Hadsund. Mariager er en tærskelfjord, hvilket vil sige, at den er dybest i den indre del af fjorden – ca. 30 m. – mens middeldybden i den lange smalle kanal, der fører ud i Kattegat, blot er ca. 2 m. Den varierede bredde er med til at gøre fjorden til et attraktivt sejlfarvand. Den lange og smalle rende fra indsejlingen ved Als Odde strækker sig til en sømils penge vest for Hadsundbroen. Herefter øges dybden i fjorden og sejlrenden udvides betydeligt. Sejlturen til bunden af fjorden byder på flotte scenerier, og udsigt til den smukke kyst med de skovklædte skrænter, det frodige agerland og de idylliske havne. Fjordens tre købstæder, Hobro, Mariager og Hadsund har alle været tæt forbundet med skibsfart, og de maritime spor er også nærværende i dag, omend den kommercielle skibstrafik i fjorden er svundet meget ind.

14

Ligeså har naturforekomsterne af salt og kridt haft betydning for skibstrafikken på og livet ved fjorden. De store produktionsanlæg til udvinding af salt og fremstilling af cement er markante fixpunkter nord for byen Assens. Havnene er gæstfrie, og de er alle et godt udgangspunkt for større eller mindre udflugter til områdets mange attraktioner og seværdigheder. Men mange sejlere vælger også at lægge til ved de mange udlagte bøjer, eller de lader ankeret gå for på den måde at få nogle gode stunder i relativ ensomhed. Fjordens mange snoninger betyder også, at der altid er steder for opankring, hvor vinden ikke tager fat. Naturen er den store attraktion ved Mariager Fjord og både plante- og dyreliv trives i flot mangfoldighed på egnen, hvor der også er flere fuglebeskyttelsesområder. Og naturen må gerne betrædes – varsomt. Turistbureauerne er behjælpelige med forslag til vandre-, gå- og cykelture, hvor man kommer så tæt på herlighederne som muligt.

MA R I A G E R F J O R D : E T O V E RBL IK


TA G

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

UD

MARIAGER FJORD

O

SALT, VAND OG SKØNNE ROSER

ØSTER HURUP-ALS ODDE-HADSUND

Turen i Mariager Fjord tager sin begyndelse en anelse nord for fjordens indløb nemlig på Kattegats østkyst i det gamle fiskerleje Øster Hurup. Eller rettere i lystbådehavnen, som hvert år anløbes af tusindvis af sejlere, der har et stop-over på vejen nord- eller sydover. Mange sejlere vil gerne opleve det spillevende havneliv og en øl og en røget sild. Andre nyder de skønne, børnevenlige strande, mens andre igen sætter pris på den smukke natur. Vi vælger at stå lidt tidligere op denne morgen, for vi vil gerne nyde solopgangen, her hvor havet byder sig til så langt mod øst, som vi overhovedet kan se. Og det flotte syn, vi er vidne til, tager vi som et venligst varsel for de næste mange dages sejlads i Mariager Fjord og de oplevelser, der venter os. Vi lægger båden lidt ud i Kattegat for at holde godt fri af de lavvandede områder ved indsejlingen til Mariager Fjord, og snart har vi den rigtige kurs mod den gravede sejlrende i fjorden. Ved Als Odde, hvor der er gode ankerpladser, starter også vores zig-zag tur i den smalle rende mod Hadsund. Her er der rig mulighed for at nyde det dejlige og meget rige fugleliv og de frodige agre og engene, der går ned til vandet. Et par småøer er drysset ud i fjorden, og her yngler mange strand- og vadefugle. Tag kikkerten frem og kom på den måde helt tæt på de vingede venner, og lad dem derefter i ro. På turen ser vi mange lystfiskere prøve lykken i det fiskerige vand. Iført waders, ketsjer og stang står de mekanisk kastende fluen eller spinderen og håber på et

MARIAGER F JOR D SALT, VAN D O G SKØ N N E R O S E R

G

GEM

nap. Det syn skal vi få se mange, mange gange over de næste dage. Få sømil før Hadsund dukker Havnø Mølle malerisk op på vores styrbord side. Den gamle hollandske vindmølle er i dag arbejdende museum og absolut et besøg værd, hvis man vil se mølleværk anno 1842. Vi nærmer os Hadsund. Broens lave kontur viser sig forude, og vi skal beslutte, hvilken af byens to havne vi vil lægge til i. Øst for Hadsundbroen tilbyder fiskerihavnen sig, mens Hadsund Lystbådehavn har hjemme vest for broen. Fra begge havne er der let adgang til selve byen, der oprindeligt er etableret omkring handel og commerce. I dag er Hadsund en god shoppingby med specialbutikker, indkøbscenter, cafeer og en hyggelig gågade. Mere historisk interesserede kan på Hadsund Egnssamling få fortællingen om Hadsunds opkomst som by og dens udvikling til en moderne industriby. HADSUND-MARIAGER

Med Hadsund bag os har vi nu også passeret fjordens smalleste sted og er sejlet ind i inderfjorden, hvor vanddybden tiltager, og der bliver mere sejlbart vand at røre sig på. Naturen ændrer sig også, hvilket får os til at gøre et stop i Kongsdal Lystbådehavn på fjordens sydside. Havnen markerer sig tydeligt med sit vartegn – det rød- og hvidstribede fyrtårn fra Thyborøn. Vi finder cyklerne frem, for vi vil på nærmeste hold opleve den smukke egn og en af de markante industrier, som har præget området og givet arbejde til egnens folk i mange år. Vores udflugtsmål er saltfabrikken, som vi

DT NR. 4, 2013


kommer til efter at have passeret den tidligere cementfabrik og de karakteristiske siloer, og de hyggelige gule arbejderhuse – Assens Nyboder.

SALTET VED MARIAGER FJORD For 260 millioner år siden var en del af Danmark dækket af hav. I perioder, hvor dette hav var afskåret fra verdenshavet, fordampede vandet, og kun saltet blev tilbage. Senere sank havbunden, og jord og sandlag dækkede de kilometer-tykke saltaflejringer. Et enormt tryk opstået under senere istider har visse steder presset saltlaget op i nærheden af overfladen i saltbjerge eller salthorste. I Danmark er der bjerge af salt. Under jorden! Det opdagede man omkring 2. verdenskrig. Firmaet Akzo Nobel Salt A/S udnytter horsten i Hvornum 8 km sydvest for Hobro. Horsten er ca. 3.000 m i diameter, 4.000 m dyb og rummer omkring 30 milliarder tons, så der er stadig salt til mange hundrede år. Selve boringen går ned i ca. 1.500 meters dybde, hvor saltet, der er blevet opløst i vand, pumpes op, og føres gennem et 26 km langt rørsystem til fabriksanlægget 6 km øst for Mariager. Her bearbejdes det til det færdige produkt.

D T NR. 4 , 20 13

Er man til idyl, bakket landskab, skove med bøgekroner så er området ved Dania det rette sted, som også byder på en krigshavn. Vive Havn – i daglig tale – Vive Krigshavn er placeret på fjordens nordlige kyst og er ganske klejn. Som så mange andre steder ved fjorden brændte man kalk i gammel tid. Størstedelen af Christian d. 4.’s store prestigebyggerier i København ligesom teglstenene til Kronborg også kom her fra egnen. Stinesmindes Havn er fjordens mindste med plads til blot 10-15 både. I det gamle fiskerleje er vanddybden ringe, hvilket afholder mange lystbåde fra at lægge til. Men der er fine ankermuligheder i området. Stinesminde er et populært startsted for kajakture, hvor man kan LÅENHUSRUTEN Vi starter vores vandretur i terrænet overfor Høllet Havn. Arealet er smukt og varieret med strandenge med rig flora, mange fugle samt lyngklædte overdrev med enebær. Vi går henover strandengen langs Høllet. Længst mod syd kan du evt. tage en afstikker ud på landtangen, Langsodde, hvor der ofte er svømmefugle og en fin udsigt til Mariager. Længst mod vest støder du på en halvø, kaldet paradiset. Følg ruten mod nord til skovkanten, hvor der er en lille åbning, der fører op i et smukt overdrev med en fantastisk fjordudsigt fra toppen. Følg Låenhusvej til højre tilbage til startstedet.

MA R I A G E R F J O R D S A LT, VA N D O G S K Ø N N E ROSER


TA G

UD

O

tage stejle skrænter og høje træer, skovklædte bakker og græssende køer nærmere i øjesyn. Kajakker kan lejes mange steder ved fjorden. Vi vil gerne se området ved Kielstrup sø og vælger den meget smukt beliggende Høllet Havn som vores udgangspunkt. Havnen er lille og byder ikke på de store faciliteter, men det opvejes dog fint af den dejlige atmosfære ved grillpladserne. Også her er lystfiskerne ude med snøren efter fjordørreder, og ude i fjorden trækker trollingfiskerne deres mange liner efter motorbådene. Naturen presser sig på omkring havnen, hvor man tæt ved finder Kielstrup Sø. Vi krydser nu fjorden for at blive et par dage i byen, der har lagt navn til disse dejlige omgivelser: Mariager. På den 1,3 sømil korte tur nyder vi bøgetræerne, der står tæt på vandet og udsynet til byens flotte, hvide kirke. MARIAGER – ROSERNES BY

Mariager, betyder egentlig ”Marias ager”, men er nok mere kendt under sit nutidige tilnavn: Rosernes by. Og ikke uden grund. Den smukke og ofte duftende blomst har nemlig en særlig betydning for Mariager, idet Birgitterosen var symbol for Birgittinerordenen, der grundlagde byens kloster. Der er gået tradition i roserne i byen ved fjorden. Adskillige generationer af borgere har plantet, plejet og fornyet den fine samling af de mangfoldige sorter, der gror langs husene og i haverne i den smukke købstad. Vildtroser og slyngroser udstråler et sandt farvevæld til glæde for borgere og besøgene.

MARIAGER F JOR D SALT, VAN D O G SKØ N N E R O S E R

G

GEM

Fut, fut, fut – nu kommer toget til Handest. Børn og barnlige sjæle vil sammen med jernbaneentusiaster få en skæg oplevelse, hvis de tager veterantoget fra Mariager over True til Handest. En tur på 17 km der tager ca. 50 minutter med mulighed for af- og påstigning ved en række trinbrætter. Veteranbanens lokomotiver og vogne, spor, stationer og uniformer er fra tiden 1900-1950. Om sommeren kan du med TrekantRuten kombinere togturen med en bus fra Handest til Hobro og derefter tage ”hjuldamperen” Svanen tilbage til Mariager. Og så er der det med saltet. ”Det hvide guld” og andre fine betegnelser er gennem årene hæftet på de salte krystaller, som vi blandt andet bruger til at sætte smag og konservere med. I Mariager findes Nordens største – og eneste – oplevelsescenter for alt, hvad der har med salt at gøre. Her kan du se, hvordan man syder salt og bryder salt i saltminen. Du kan tage en svømmetur i Det døde Hav, der er rigtig saltholdigt. Og der er biograf og butik, der sælger salt i forskellige variationer. MARIAGER-HOBRO

Turens sidste tredjedel ligger foran os. Hobro venter. Vi kan nu selv konstatere, hvad der karakteriserer en tærskelfjord: Vanddybden øges i den indre del af fjorden På det dybeste sted ud for Mariager er fjorden op til 30 m dyb. I den inderste del af fjorden er der de fleste steder dybt vand helt ind tæt under kysten med skovklædte skrænter ned til vandet. Men enkelte steder, som f.eks. ved Katbjerg Odde, er der grundt vand. Landskabet mod nord er enestående med storslåede bakke-

DT NR. 4, 2013


Danske Tursejlere siger tak for inspiration, gode tips og lån af foto til: Kim og Tonni Jæger, Jørgen Hald, Mikkel Skovsbo, Visitmariagerfjord. formationer. En opankring er oplagt, og der er næsten altid til at finde læ for vinden.

BRAMSLEV BAKKER Bramslev Bakker tilbyder unikke vandreture, som går gennem den varierede og dramatiske natur. Øverst på Bramslev Bakker finder man fine udsigtssteder over fjorden, og herfra falder landskabet brat med bugtende, stejle skråninger. Gletsjere har i istiden formet dette prægtige landskab, der blev fredet i 1934. Der lever mange dyr i det afvekslende landskab. Er du tidligt ude, kan du se rådyr, en ræv eller grævling. I vandløbene holder odderen til, og det samme gør den blå isfugl. På skråningerne og overdrev gror enebærbuske, guldblomme, timian, bakkenellike.

KULTUR PÅ KAJEN

På sydkajen ligger et gammel rødt pakhus, som er indrettet til at huse koncerter, udstillinger, kunsthåndværk m.v. Hen over året slås dørene op, så publikum kan få en lokal oplevelse med sig på vejen. Og har man ikke fået nok maritime indtryk på sin sejlerferie i Mariager Fjord, så kan man hos naboen i Lystfartøjsmuseet få endnu en indsprøjtning. Her udstilles smukke eksemplarer af fuldt restaurerede lystfartøjer, motorer, modeller og andre effekter, som hører lystsejladsen til. Og mens vi er i det nostalgiske hjørne så tag et smut ind på Gasmuseet, hvor du får historien om gasenergi i Danmark fra bygassens indførelse og frem til naturgassen begyndte at strømme. Du kan også se – eller gense – en masse spændende og fra en ikke så fjern fortid velkendte gasrelaterede apparater og interiører, som absolut vækker genkendelsens glæde. VAND ER GODT – OG ØL

HOBRO I BUNDEN AF FJORDEN

Vores rejse ind i Mariager Fjord er ved at være slut. Vi anduver Hobro og kan vælge at lægge os i Lystbådehavnen ca. 1,5 km fra byens centrum eller i Hobro Både- og Fiskerihavn, som ligger tættere på. Uanset valget så er man tæt på de spændende aktiviteter, som havnen og byen byder sine gæster på. Udover købstadens mange indkøbsfristelser, cafeliv og gågademiljø så er der også kulturvitaminer til krop og sjæl. Specielt er havnen fuld af liv og gode initiativer.

D T NR. 4 , 20 13

Et lille nip til de lokale kulinariske specialiteter vil vi da heller ikke snydes for i Hobro. I det genopståede Bie’s Bryggeri kan du få en rundvisning og få det lokale bryghus historie fortalt. Og så kan du smage på varerne. Bie’s Bryggeri blev grundlagt i 1841 i ejendommen Adelgade 2, fordi der her var rigeligt med vand – det bedste i byen. Og sådan er der så meget ved Mariager Fjord, der handler om vand.

MA R I A G E R F J O R D S A LT, VA N D O G S K Ø N N E ROSER


HAR DU HUSKET AT STEMME PÅ

ÅRETS HAVN 2013 Du kan stadig nå at afgive din stemme og være med til at bestemme, hvem der skal kåres som Årets Havn 2013. Brug stemmesedlen her i Tursejleren eller endnu bedre: Gå ind på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk og klik på ”Årets Havn 2013”. Blandt de indkomne svar trækker vi lod om to fine cykler. I samarbejde med Palby Marine udlodder vi 2 stk. Yeah cykler til en pris af 2.999 kr. pr. stk. Vi beder dig vurdere havnen ud fra 10 spørgsmål, som du kan give karakteren ”God”, ”Bedre” og ”Bedst”.

JEG STEMMER PÅ DENNE HAVN SOM ÅRETS

Send kuponen til DT’s sekretariat senest den 1. januar 2014.

HAVN 2013

....................................................................... Kommentar:................................................

God Bedre Bedst

....................................................................... .......................................................................

 1.  2.  3.  4.  5.  6.  7.  8.  9.  10.

Er der et synligt havnekontor med brugervenlige åbningstider? Er der mulighed for køb af diesel og benzin? Er toilet- og badeforhold gode og renholdte? Er der aktivitetsforhold for både børn og voksne? Er der gode indkøbsmuligheder i nærheden af havnen? Er der el og vand i tilstrækkeligt omfang på broerne?

....................................................................... ....................................................................... ....................................................................... Navn: ........................................................... Adr.: ............................................................. Postnr.: ........................................................

Er der fair gæstepriser pr. døgn?

By: . ...............................................................

Er der bådpladser i alle aktuelle bredder/længder mellem pæle?

E-mail:..........................................................

Er havnens personale flinkt og hjælpsomt?

Medlemsnr.:................................................

Er der trådløs adgang til internet?

Sendes til: Danske Tursejlere Odensevej 197 A, 5600 Fåborg

STOR FOTOKONKURRENCE Vær med i vores konkurrence og vind 2 flotte redningsveste fra AP Marine Et billede siger mere end 1.000 ord. Det ved vi. Hvis du kan tage billedet, der fortæller den gode historie om sejlerlivet, så belønner Danske Tursejlere dig med 2 redningsveste fra AP Marine. Motivet bestemmer du selv, bare det er sejlerrelevant. Om det er havnehygge, børn, børnebørn eller oldebørn, fart og tempo, romantik, natur, kultur, sommertur, klubliv, træskib, badesjov, alvorsstund, morgenstund. Alt har interesse, og du må sende op til 5 billeder i JPEG-format. Lad kameraet tale og send resultatet til soerend@tursejleren.dk, brug Dropbox eller send en cd til Tursejlerens fotokonkurrence, Skovdalsvej 3, 8963 Auning. Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente? Send dine fotos allerede nu og bliv ved hen over året. Husk at skrive hvem der har taget billedet, og hvad det forestiller. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder løbende. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2014. Her er nogle af de billeder Tursejleren har modtaget, og som er med i konkurrencen om Årets sejlerfoto.

19


KORT NYT TURSEJLERTRÆF I NIBE

I dagene 23. – 25. august 2013 afviklede Nibe Sejlklub det årlige tursejlertræf i Limfjordsregionen. Vejret viste sig fra sin bedste side, og forholdene var ideelle i Nibe Sejlklub, hvor en engageret ”forkvinde” Lene Aabom kunne byde velkommen. Programmet bestod bl.a. af en byvandring, hvor historiefortæller Willy Kjær berettede om tilblivelsen af Nibe, hvor de store sildeeventyr havde været det bærende element. Efterfølgende besøg i Nibe Kirke, der er kendt for de store kalkmalerier samt en visit til Nibe Kunstgalleri. En velarrangeret ølog snapsesmagning i samarbejde med Nibe Snapselaug og Nibe Bryghus var et populært indslag om eftermiddagen inden den store festaften lørdag. Søndag blev DT standeren ”sunget ned” til de smukke strofer fra Blæsten går frisk over Limfjordens vande efter et yderst vellykket Tursejlertræf.

GÆSTER ER VELKOMNE!

Hvor er det skønt, at komme ind i en fremmed havn som gæstesejler og ”tøffe” rundt for at finde en plads, hvor man kan lægge til. Dejligt at se en der har fendret af og er parat, indtil man opdager, at gummibåden også hænger der! Nå vi må videre. Der findes nok andre pladser……….

ÅRETS HAVN 2013

IG

ANG

Danske Tursejlere kårer Årets Havn 2013. Tidligere har seks havne fået den eftertragtede pris. Vil du være med til at bestemme, hvilken havn der skal have titlen i 2013? Så skal du udfylde blanketten på side 19 i Tursejleren eller endnu bedre: Gå ind på www.tursejleren.dk og udfyld blanketten. Du deltager i lodtrækningen om 2 super minicykler sponsoreret af Palby Marine.

Det årlige møde i Nordbåt, som er en sammenslutning af de nordiske landes bådorganisationer, blev afholdt i Stockholm i dagene 19. – 21. september 2013. På dagsordenen var: n Ulykkesstatistikker: Hvilke tiltag igangsætter vi for at undgå ulykker til søs? n Promillegrænser: Nordisk Råd anbefaler de enkelte landes regeringer en grænse på 0,2 0/00 n Bådskrotning: Spændende nye tiltag i Sverige omkring skrotning af gamle udtjente lystbåde n Oppustelige redningsveste: Norge gennemfører en stor test i efteråret 2013. Én af de største årsager til manglende funktionalitet er tilsyneladende ikke svigtende CO2 patron men derimod delaminering i selve lungen! Ny stortest venter.

20

VI

NORDBÅT

ORE T O M R E LD O H ● ● ● ● ● ●

R

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

BRAND UHE LDI G OG VA NV I TTI G H E L D IG MOTORBRAND SPOLEREDE NÆSTEN FERIEN FOR LISE OG TOMMY BERG, MEN EN GOD PORTION HELD OG GOD SERVICE FRA SEJLERFORSIKRING REDDEDE IKKE BLOT LIVET MEN OGSÅ SOMMERSEJLADSEN FOR HUNDESTEDPARRET.

End ikke en motorbrand kunne spolere Lise og Tommy Bergs sommerferie. Forsikringsselskabet kom hurtigt på banen og fik arrangeret reparationen i en fart.

Når mareridtet bliver levendegjort, så er det med at være snarrådig og cool. Det var Lise og Tommy Berg, da deres båd – en Princess 37 – brød i brand på havet mellem Hundested og Kerteminde. Lykkeligvis for parret var ildslukkere og redningsgrej i orden, og de var nærværende nok til at huske, hvordan det skulle betjenes. En utæt slange afgav en tynd lille fin oliestråle direkte mod et uafskærmet parti på motoren, hvilket fik sat luerne i gang. Ved et tilfælde opdagede Lise Berg både lugt og røg, og alarmerede husbonden, der var hurtig med ildslukkeren. En potentiel meget farlig situation var afværget, men har da givet stof til eftertanke – på mange fronter: Lise og Tommy Berg fortæller:

Lis og mekaniker Jesper fra Nyborg Marinecenter. De besigtiger skaden, og vi bliver enige om, at reparationen skal starte mandag, således at vores ferie ikke blev ødelagt. Mandag kommer Olaf fra Nyborg Marine og reparerer båden midlertidigt, så vi kan sejle til Nyborg og få udbedret resten af skaden. Onsdag er reparationen færdig, så vi kan fortsætte vores ferie. Lækkert med hurtig ekspedition”.

”Fredag den 21. juni startede vi ferien fra Hundested i vores Princess 37 med kursen mod Kerteminde. Sejladsen gik planmæssigt med rolige vindforhold. Men kun 5 sømil fra Kerteminde udbryder der brand i maskinrummet. Vi får slukket branden hurtigt, hvorefter vi sejler til Kerteminde for en motor. Vi ankommer ca. kl. 12.10, og kontakter Søassurancen på Ærø, som er vores forsikringsselskab. Kl. 14.30 ankommer taksatoren

– Ligeså kedelig en oplevelse situationen startede med, ligeså succesfuld en oplevelse endte den også med. Vi skylder en stort tak til Søassurancen på Ærø, taksator Lis Fixter, Jesper Ernstsen fra Nyborg Marinecenter samt Danske Tursejlere, som har anbefalet Sejlerforsikring til os. Alle har hjulpet os både på det personlige og professionelle plan. Det hjalp i en meget svær situation, fortæller de uheldige og heldige sejlere fra Hundested.

B RAND UHELDIG O G VAN VI TTI G HELDI G

Lise og Tommy Berg fuldførte deres 3 ugers sejlads rundt om Fyn og i det Sydfynske øhav. Selv om de ikke var upåvirkede af oplevelsen, så blev den alligevel vendt til noget positivt.

21


DET VIL VI S E :

N ÅR D E T BEGYNDER AT SNE SNART ER VI MIDT I DEN KOLDE TID, HVOR TANKEN OM EN SKØN SEJLTUR IKKE PRESSER SIG SÅ MEGET PÅ. VINTERSYSLERNE TAGER OVER. MEN DER ER IKKE NOGEN GRUND TIL AT GÅ I DVALE, FOR DER ER MASSER AF OPLEVELSER MED MARITIME ISLÆT, SOM VI KAN KASTE OS OVER, MENS VI VENTER PÅ DEN ÆGTE VARE. TURSEJLEREN HAR SAMLET ET PAR BUD PÅ AKTIVITETER, HVOR DU OG FAMILIEN KAN SAMLE VIDEN OG INSPIRATION TIL DEN NYE SÆSON PÅ HAVET. HUSK AT TAGE BØRN OG/ELLER BØRNEBØRNENE MED. DET GØR DET HELE LIDT SJOVERE.

MARSTAL SØFARTSMUSEUM

Museet rummer en stor samling af genstande, som alle har tilknytning til havet. Museet er vokset støt gennem årene og råder i dag over fire bygninger med mere end 30 udstillingslokaler, hvor søfarten er rigt repræsenteret. Her findes over 200 skibsmodeller, mere end 130 flaskeskibe, flere hundrede skibsportrætter og meget mere. Der er f.eks. interaktive udstillinger, hvor man kan se, høre og røre sig frem til livagtige scener fra livet til søs. Du kan se smukke malerier, dramatiske film fra sejlskibstiden eller tage en tur med ”Dora”. Her står du selv på broen og navigerer. Det er dog ikke udelukkende søfart, man finder på museet, der er også hjemstavn bl.a. udstillet gennem en lille ”byvandring”, righoldige samlinger af gamle dragter, fajance, husgeråd og malerisamlinger. Er I flere på museumsbesøg, kan i købe en kyndig rundvisning af museets guider. Adresse: Prinsensgade 1, 5960 Marstal, www.marmus.dk

ORLOGSMUSEET

Museet ligger ud til Christianshavns Kanal i det gule Søkvæsthus fra 1780 – et hus med en lang maritim historie bag sig, nemlig som hos­ pital for flådens kvæstede og sårede søfolk. Orlogsmuseet viser den danske flådes historie blandt andet gennem den enestående historiske modelsamling, der med mere end 400 modeller viser den skibsteknologiske udvikling fra 1600-tallet til i dag. Du kan bl.a. se en model af Tordenskjolds berømte Løwendahls Galej. Der fortælles om søartilleriets udvikling, markante og dramatiske søslag, København som flådeby gennem tiderne og meget, meget mere. Se den store artilleri- og våbensamling, en mængde uniformer, skibstilbehør, instrumenter, fartøjer, maritim kunst og fotografier. Udstillingerne er både for børn og voksne. Adresse: Overgaden Oven Vandet 58, 1415 København K www.orlogsmuseet.dk

22

D E T V I L V I S E : N Å R D E T B E G Y N D E R AT SNE


LYSTFARTØJSMUSEET

Danmarks største og flotteste museum for lystfartøjer ligger i Hobro, hvor de smukke, gamle fartøjer har fortøjret for sidste gang i de stemningsfulde, bevaringsværdige pakhuse. Sådan beskriver lystfartøjet, lidt ”ujysk”, sig selv. Men der er en hel del om snakken, for her kommer publikum helt tæt på både og mennesker, som har brugt de danske farvande til lyst og fornøjelse. Samlingen indeholder meget fine og smukke eksemplarer af restaurerede lystfartøjer. Der udstilles sjældne og mere kendte skibsmotorer, og det samme gør skibsbyggernes værktøj. Når nu I er der så gå ombord i yachten Silvana og mærk stemningen fra tidligere tiders sejlerliv. Adresse: Sdr. Kajgade 14, 9500 Hobro www.nordmus.dk/lystfartojsmuseet

M/S MUSEET FOR SØFART

Museet er netop åbnet i oktober 2013, og vi citerer fra dets hjemmeside: ”Dit liv er afhængigt af søfart. Verden er afhængig af søfart. Sådan har det altid været. Via søfarten, og den handel og de kulturpåvirkninger den er en del af, har Danmark altid været bundet sammen med resten af verden. Det er den historie og den nutid, der bliver foldet ud på M/S Museet for Søfart. Museets samlede formidling sigter med spektakulære, nærværende og involverende udstillinger mod et bredt publikum, og tilbyder oplevelser for både voksne og børn, kvinder og mænd, skibskaptajner og lægfolk. Udstillingernes historier fortælles med stærke filmiske og scenografiske udtryk, der næsten uden ord og tekst fremhæver og perspektiverer de mangfoldige udstillingsgenstande. Museumsbesøget styrkes af interaktive installationer og spil, hvor man sammen med andre kan lege og lære. I udstillingerne møder man en flåde af handelsskibe og en flåde af personlige historier bundet sammen med museets fantastiske samlinger fra de sidste fire århundreder, og dermed dansk søfart i globalt perspektiv i fortid og nutid.” Adresse: Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør, www.mfs.dk

FISKERI- OG SØFARTSMUSEET

Museet har en række udstillinger og aktiviteter, som vil være interessante og sjove for både børn og voksne. Udstillingen ”Vadehav og Verdenshav” fortæller om søfarten i det danske Vadehav fra vikingetiden til i dag. Hovedpunkter i historien er Ribe, Fanø og Esbjergs søfart. I saltvandsakvariet vil du møde næsten alle typer af fisk, der findes i de danske farvande, fra flotte fløjfisk til pudsige panserulke. Og du kan se en oversigt over forskellige fiskerimetoder, der anvendes i Nordsøen. I sælariummet oplever du sælerne i deres rette element gennem de store undervandsruder. De fodres dagligt kl. 11.00 og 14.30. Eller gå i den nye biograf, og kom med ud til de vilde sæler på Vadehavets sandbanker. Adresse: Saltvandsakvariet - Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg V fimus@fimus.dk

D ET VIL VI SE: N ÅR DET BEG YN DER AT SN E

23


TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

T

S UR

EJ

R LE

S TE

T

Rurer, de små hvide krebsdyr, bør fjernes, for de påvirker bådens sejlegenskaber og forårsager et større brændstofforbrug.

ER D U T R ÆT AF RU R E R P Å DI N B ÅD? VI KENDER ALLE TIL PROBLEMET MED BEGRONING – MEN HVAD ER DE RIGTIGE TILTAG?

Det første spørgsmål de fleste sejlere stiller sig selv, når båden skal på land, er: ”Hvordan ser bunden ud? Er der mange rurer?” Disse små kalkdyr har givet anledning til mange eder og forbandelser gennem tiden. Mange har prøvet forskellige bundmalinger, mens andre har taget skrappe kemiske midler i brug, når skruer, ror og trim flaps skal rengøres for disse begroninger. Rurer er små fastsiddende krebsdyr, som har en hvid skal med skarpe fremspring, og som hæfter sig fast på sten, pæle og skibsskrog. For fritidsfartøjer udgør rurer et stort problem, der udvikler sig forskelligt alt afhængig af en række forskellige faktorer: hvilken bundmaling anvendes, hvor tit sejler skibet, hvad er saltkoncentrationen i det område, man normalt sejler i, hvordan har vandtemperaturen udviklet sig for nu lige at nævne nogle.

24

IKKE KEMISKE KRIGSFØRELSE

Rurerne bør fjernes, og Tursejleren har testet et af de mange ultralydssystemer til fjernelse af rurer, som findes på markedet for fritidsbåde. Det belgiske firma ”Harteel”, som har lavet ultralydsanlægget, der sælges under navnet Harsonic Systems. Anlægget består af 2 komponenter: en elektronisk kontrolenhed og en transducer. Den elektroniske kontrolenhed monteres inde i båden, hvor den tilsluttes bådens strømforsyning, og transduceren limes direkte på skibets bund i agterenden tæt ved skruer og aksler. VIBRATIONER ØDELÆGGER

Populært forklaret virker anlægget således: Kontrolenheden sender ultralyd med mange forskellige frekvenser til en eller flere transducere. Transduceren udsender højfrekvente lydbølger rundt om skroget, som

E R D U T R Æ T A F R U R E R P Å D I N BÅ D ?


marineorganismer ikke bryder sig om. De højfrekvente lydbølger medfører små vibrationer, som ødelægger de væskebobler, der er inde i rurerne, hvorefter disse dør og falder af. Ifølge monteringsvejledningen kan anlægget tilsluttes såvel 12 volt og 24 volt samt 220 volt landstrøm, og den optimale virkning opnås kun såfremt, anlægget er tændt altid. Til gengæld er strømforbruget yderst beskedent. Firmaet anbefaler, at der monteres én transducer for både op til 11 meter og 2 transducere ved både op til 22 meter. Anlægget er nemt at montere og der ligger en let overskuelig monteringsvejledning på Youtube. På fordelssiden nævnes mulighed for at spare brændstof, da begroning giver mere vandmodstand samt mulighed for at spare på bundmalingen, som koster mange penge og muligvis medfører en miljøpåvirkning. TURSEJLERTESTEN

Vi installerede anlægget i juni 2012 i en 40” motorbåd med glasfiberskrog, hvorefter båden sejlede i indre danske farvande i 2013, overvintrede i vandet og kom på land igen i juni 2013. På billederne kan man se en helt ren og nymalet bund inden søsætning i 2012 og igen efter landsætning i juni 2013. På selve glasfiberbunden var der ingen rurer overhovedet – kun slim, der hurtigt forsvandt efter en omgang spuling med højtryksrenseren. Men på skruerne, på roret og på trim flaps var der stadig lidt begroning af rurer. Det skal dog bemærkes, at omfanget af begroning var langt mindre end tidligere set på denne båd. Det er også interessant at se, at begroningen er kraftigst

FØR

på gummiindpakningen af stemplerne til bådens trim flaps, hvor der ikke har været påført begroningshæmmende maling. KONKLUSION

Om den reducerede begroning af rurer skyldes ultralydsanlægget eller andre forhold, må stå hen i det uvisse. Mange sejlere har sikkert en holdning til dette, men vi kan slå fast, at der findes alternative anlæg til bekæmpelse af rurer, som er helt uden belastning af vort miljø. Under alle omstændigheder bør rurer bekæmpes for mindre begroning giver mindre vandmodstand og dermed mindre brændstofforbrug. Begge dele er godt for pengepungen og for miljøet.

EFTER

Efter et år i vandet kan man se, at der er begroning på båden med ultralydsanlægget monteret. Men langt mindre end tidligere set på denne båd.

E R DU TRÆT AF RU RER PÅ DI N BÅD?

25


Søsikkerhedspakke - Et sikkert medlemstilbud Bestil Søsikkerhedspakken på www.dansketursejlere.dk Danske Tursejlere og Falck tilbyder medlemmer af DT en særdeles fordelagtig abonnementspris på den store Søsikkerhedspakke til lystbåde. Pakken indeholder: • 2 kg pulverslukker • 1 brandtæppe i etui • 3 alu varmetæpper • 1 nødsignalsæt i beholder (2 røde raketter, 2 røde håndblus og 1 hvidt håndblus) • 1 årligt førstehjælps- eller brandkursus • Ombytningsret på slukker og brandtæppe via den lokale Falck-station • Nyt nødsignalsæt fremsendes automatisk til dig hvert 3. år. Har du brugt nogle af dine nødsignaler, kan du supplere op ved at kontakte Falck Kundeservice Normalpris 729,- kr. årligt

Tursejlerspris 624,- kr. årligt

Bestil Søsikkerhedspakken på www.dansketursejlere.dk Alle priser er 2013 priser.

Sejlerforsikring.dk 26

Sekretariatet · Odensevej 197 A · 5600 Fåborg Tel: +45 7021 4242 · info@tursejleren.dk www.tursejleren.dk · www.sejlerforsikring.dk


TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

K VA LI T ET SS T E M P E L T IL SØ A S S U R A NCEN D A NMA RK

At blive Coverholder at Lloyds er for direktør Peter Lund fra Søassurancen Danmark og Danske Tursejlere en stor anerkendelse. For vores forsikringskunder betyder det kvalitet, tryghed og professionalisme, siger Peter Lund.

Søassurancen Danmark er nu officiel Coverholder at Lloyds i London. Dette er en manifestation af vores høje kvalitetsniveau, siger Danske Tursejleres formand Poul Erik Jakobsen.

denfor søforsikring, og det er dejligt at kunne tilbyde vore medlemmer de bedste ordninger, uddyber Leif Nielsen fra Danske Tursejlere. DÆKKET OPTIMALT

– I september 2013 blev Søassurancen Danmark officielt udnævnt til Coverholder at Lloyds London. Dette er et signal om, at vor samarbejdspartner på lystbådeforsikring er blevet optaget i den fornemme kreds af forsikringsudbydere, som er samlet i Lloyds i London. Det betyder også, at alle lystbådeforsikringer i Sejlerforsikring pr. 1. januar 2014 er 100 % forsikret direkte hos Lloyds gennem Søassurancen Danmark. Det betyder kvalitet, tryghed og professionalisme, siger formand for Danske Tursejlere Poul Erik Jakobsen. – For det enkelte medlem betyder det ikke de store forandringer, for vi har hele tiden har haft en stor procentandel genforsikret via Lloyds. Men at Søassurancen Danmark nu har fået dette officielle kvalitetsstempel, er en stor gevinst for os. Hver dag taler vi med medlemmer, som ønsker at tegne en kaskoforsikring, og her er det bare skønt, at kunne viderebringe dette positive budskab. Lloyds opfattes af alle som toneangivende in-

K VAL ITETSSTEMPEL TI L SØ ASSU RAN CEN D A N MA R K

Direktør Peter Lund fra Søassurancen Danmark ser da også store muligheder i at være Coverholder at Lloyds, da forsikringsaftalen ikke kun omfatter forsikringstagere bosat i Danmark, men også giver mulighed for at indtegne lystbådeforsikringer for sejlere bosat i det øvrige Norden. – Alle ved, at markedet for køb og salg af lystbåde har været vigende, og det smitter naturligvis af på indtegningen af nye forsikringer for lystbåde. Ligeledes har mange sejlere nedsat deres forsikringssummer efter afgiftsstigningen på kaskoforsikring fra 1 % til 1,34 % i december 2012. I den forbindelse er det en stor tilfredsstillelse, at kunne tilbyde et forsikringsprodukt, som har kvalitetsstemplet fra Lloyds. Vores forsikringstagere ved nu at de, desuagtet de føler sig belagt med en urimelig statsafgift, rent forsikringsmæssigt, er dækket optimalt ind via verdens største udbyder af skibsforsikringer siger Peter Lund.

27


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

F YRTÅR N ET V I S ER DEN S IK R E VEJ DANMARK HAR ALTID VÆRET ET FOREGANGSLAND, NÅR DET GÆLDER VANDVEJENES HØJE VEJVISERE. UDVIKLINGEN OG DRIFTEN AF ET FYRVÆSEN ER EN MERE END 450 ÅR LANG HISTORIE I VORES LAND, HVOR NETOP VANDET HAR SÅ STOR BETYDNING.

Dag og nat. 24 timer i døgnet. Året rundt. Skibstrafikken i de danske farvande er heftig. De små og store fartøjer snor sig mellem hinanden i en smuk koreografi. Alle har et mål – en pejling af – hvor turen går hen, og hvor slutdestinationen er. Og trods alle moderne elektroniske hjælpemidler til at finde vej på den blå færdselsåre, så er det alligevel en årtusind gammel maritim opfindelse, der står som det klareste pejlemærke. Fyrtårnet! Den høje lyskilde, som både advarer og beroliger den søfarende. Det indre danske farvand med mange kyster og snævre indløb har gennem tiderne været skueplads for tragiske skibsforlis. De mørke nætter og vinterens grålige vejrlig har været en udfordring for skibenes besætning, der i gammel tid ikke i nævneværdig grad havde søkort og afmærkninger at støtte sig til. På den baggrund kan man sagtens se behovet for fyrtårnene. I 1800-tallet voksede skibstrafikken, og fyrtårnenes betydning voksede i takt hermed. Fyrerne blev anset for betydningsfulde bygningsværker, og fyrmesteren havde en høj status. Det var de fineste arkitekter, der byggede de imponerende fyr og fyrmesterboliger. Det kan vi være glade for i dag, da arkitekturen og historien bag de gamle fyr, gør dem til yndede udflugtsmål.

28

F Y RT Å R N E T V I S E R D E N S I K RE V EJ


En historisk oversigt Danmark er lidt af et foregangsland, når det gælder oprettelse af fyrvæsen og udvikling af fyr og fyrteknologi. Det moderne fyrvæsen i Danmark har i 2010 hele 450 år bag sig. Her følger en historisk oversigt med nedslag i nogle af de vigtigste milepæle frem til jubilæet:

1560: Det organiserede fyrvæsen grundlægges 8. juni, da Kong Frederik den 2. sender missiver (Kongebrev) til sine lensmænd om at opføre fyr ved Skagen, Anholt og Kullen. Det er første gang i Danmarkshistorien, at en sørute afmærkes, hvilket i høj grad udspringer af et ønske fra fremmede skippere.

1561: Fyrene på Skagen, Anholt og Kullen tændes som såkaldte papegøjefyr – trækonstruktioner med lampe af jern og brændsel af træ.

1567 (ca.): Papegøjefyrene erstattes af tårne, der har fyrlygte med afbrænding af tran.

1606: Tran udskiftes med talglys i lygte. 1620: Pga. svag lysstyrke udskiftes talg med stenkul. 1626: Vippefyret opfindes af danskeren Jens Pedersen Grove og bliver populært i hele Europa. Det har jerntremmekurv med kulbål. Vippefyr med stenkul øger fyrenes rækkevidde til ca. 20 kilometer. 1745: Murede fyrtårne med åbent kulbål på toppen introduceres.

1800 (ca.): Bålet anbringes i en lanterne, hvilket er forløberen for det moderne fyrtårn.

FYRTÅRNET VIS ER DEN SI KRE VEJ

1805: Første blinkfyr på Christiansø med roterende spejle og olielamper tændes.

1842: Det første danske linsefyr opføres. Teknikken med linser til forstærkning af lyset blev opfundet i Frankrig allerede i 1823 (Fresnel-linsen). Teknikken anvendes stadig.

1889: Det første elektriske fyr i Danmark oprettes ved Hanstholm. Det er det kraftigste fyr i verden på daværende tidspunkt.

1931: Det Kgl. Danske Fyrvæsen og Det Kgl. Danske Vagervæsen lægges sammen til Fyr- og Vagervæsenet.

1973: Fyr- og Vagervæsenet, Kgl. Dansk Søkort Arkiv, Kgl. Dansk Lodsvæsen og Redningsvæsenet lægges sammen til Farvandsvæsenet under Forsvarsministeriet.

1980erne: Man begynder at anvende racon på fyr og lystønder. Racon er en slags radiosender, der aktiveres af det enkelte skibs radarimpuls og udsender morsekoder, der kan ses på skibets radarskærm. 1990erne: Mindre vindmøller og solpaneler bringes i brug ved fyr uden netforsyning. Lysdioder indføres som lyskilder på bøjer og mindre fyr.

2000-10: AIS (Automatic Identification System) etableres på sømærker i 2009. Mellem 2001 og 2006 gennemføres en gennemgribende modernisering af den tekniske udrustning i fyrene, og der implementeres energieffektive lyskilder. Kilde: www.frv.dk

29


NYT FRA EBA

ÅRETS JULEGAVEHIT HVAD GEMMER DER SIG UNDER JULETRÆET?

END OF LIFE BOATS

Gruppen blev nedsat i 2012 for at analysere og komme med forslag til, hvorledes ældre både kan ophugges på en forsvarlig måde uden store økonomiske konsekvenser. Arbejdsgruppen har analyseret de forskellige landes love omkring ophugning og bortskaffelse af glasfiber. Gruppen har også konkluderet, at der ligger en meget stor mængde af både i de kommende år, der skal bortskaffes på en miljørigtig måde. Arbejdsgruppen fik mandat af EBA til at fortsætte arbejdet og komme med forslag på næste ordinære EBA møde

Tursejleren foreslår nogle skønne gaver, som kan glæde hele sejlerfamilien. Du kan bestille dem på info@tursejleren.dk. Vi er i julehumør, så du sparer forsendelsesomkostningerne i november og december måned. VANDVEJEN TIL BERLIN

Har du overvejet at tage på tur på de tyske kanaler? Vandvejen til Berlin giver dig god inspiration til og viden om sejlads på de tyske kanaler. Prisen er kun kr. 90,-.

ARBEJDSGRUPPEN HAVNESIKKERHED

ISO har udarbejdet et udkast til et standardsæt for havnesikkerhed. Det er et meget omfattende udkast, der beskriver stort set alt, hvad havnen kan gøre for at være en sikker og tryg havn at fortøjre i. Der er mange rigtig gode standarder og forslag, nogle der helt sikkert vil gøre det mere sikkert og ikke mindst mere behageligt for os sejlere. Danske Tursejlere sidder med i arbejdsgruppen, og vi er meget bevidste om, at det er et forslag, der ikke er obligatorisk at følge. Vi ser jo med bange øjne på, hvem der skal betale. I forvejen bidrager vi sejlere væsentligt med høje pladslejer og en urimelig afgift på kaskoforsikringen.

SAFETRX – APP’EN DER REDDER LIV

ISA, (Irsk sejlorganisation) har udviklet en App til smartphones og tablets, der kan højne søsikker­ heden. App’en virker på den måde, at man indtaster vind, vejr, rute samt antal personer ombord. Ved nød kan de respektive myndigheder nu straks se, hvor den nødstedte er, hvor mange personer der er ombord osv. App’en har været testet i Australien og Irland, og er nu i funktion i Irland. Hvis den skal kunne bruges i Danmark, kræver det, at de danske myndigheder er med på ideen.

REGLER FOR BESØG I FREMMEDE HAVNE

Hvilke papirer skal du bruge, når du som sejler bevæger dig uden for landets grænser? På DTs initiativ har EBA etableret en arbejdsgruppe, der indsamler oplysninger fra medlemslandene. Målet er at samle oplysningerne i et let og overskueligt opslagsværk.

30

NY ELEGANT DT-CAP

Marineblå med b ­ roderet logo. Cap’en har justerbar rem og metalspænde bagpå, så den passer til alle. Prisen er kun kr. 75,-

LÆKKERT TURSEJLERHÅNDKLÆDE

Hvad med et skønt tursejlerhåndklæde? Håndklædet har den rigtige størrelse (70 x 140 cm) og er et yderst lækkert frotte badehåndklæde, som vil klæde alle sejlere godt i baderummet. 100 % bomuld. Prisen er kun kr. 125,-.

TURSEJLERKOGEBOGEN

Du kan også få dejlig inspiration i Tursejlerkogebogen – HUBA og gryden. Spændende mad hvad enten det er om bord i båden eller derhjemme i køkkenet. Multikunstneren HUBA har skrevet Tursejlerkogebogen, og de mange opskrifter er krydret med spændende fortællinger fra hele det danske søterritorium. Prisen er kun kr. 145,-.


DT KURSER – V Æ RD AT VI D E

NATSEJLADS

De meget efterspurgte kurser i Natsejlads fortsætter i januar kvartal 2014. Der planlægges følgende kurser på følgende lokaliteter: Masnedø, Svendborg, Esbjerg og Struer. Hold øje med datoer og tilmelding på www.tursejleren.dk

KANALSKIPPERBEVIS

Kanalskipperkursus planlægges til februar og marts 2014 i følgende byer: Kolding, Nyborg og Holbæk. Hold øje med datoer og tilmelding på www.tursejleren.dk.

NY E K L UBBER I FA RVANDET KLUBNR. 7430000

Thissinghus Bådlaug Formand: Klaus Jørgen Nielsen, Tlf. 29 62 37 46 KLUBNR. 1160000

Dragør Bådelaug Formand: Henrik Jakobsen, Tlf. 32 53 58 11

Danske Tursejlere siger velkommen til de nye klubber, der har meldt sig under vores stander.

SØKRAMDanske Tursejlere og Falck tilb af DT en særdeles fordelagtig MARKED

på den store Søsikkerhedspak

Pakken indeholder: • 2 kg pulverslukker 4753413 X-382 ’DOWN UNDER’: Lynhurtig men luksuriøst og • 1cruiser. brandtæppe smukt indrettet ALT i udstyr og indretning.i 9etui køjer, el-spil, fjernbetjent hækanker, nyeste touch-plotter sync. med Ipad. Se merealu på: www.monsted.dk/x382. • 3 varmetæpper Pris kr. 1.290.000.  Telefon 40 55 77 20 • 1 nødsignalsæt i beholder E-mail: peter@monsted.dk (2 røde raketter, 2 røde hån og 1 hvidt håndblus) • 1 årligt førstehjælps- eller br • Ombytningsret på slukker og via den lokale Falck-station • Nyt nødsignalsæt fremsend Har du brugt nogle af dine kan du supplere op ved at k BÅDE SÆLGES

4814113:

El toilet:Jabsco Lite Flush 12V, brugt en sæson, nypris 3500kr sælges for 2500kr.  F. Larsen, Varde Telefon 40 25 42 36 E-mail: piafreddy@turbopost.dk

Normalpris 729,- kr. årligt

Tursejlerspris 624,- k

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.tursejleren.dk. Pris: kr. 200,- for maks 40 ord eksklusiv dine kontaktoplysninger. Annoncerne på www.tursejleren.dk er gratis.

Bestil Søsikkerhedspakk

SÅDAN GØR DU: Alle priser er 2013 priser. Gå ind på www.tursejleren.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

Brandsikring

nia Brand 01-08 1-8.indd 1

FIRETRACE til motorrum, oliefyr m.m.

Sejlerforsikring.dk

Dania Brand & Miljøteknik Tlf. +45 5616 9100 www.firetrace.dk

31 21/01/08 12:54:50


UMM Magasinpost 46610

TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN

L I V L INEN OVE R S TO R EB Æ LT I DE STRENGE VINTERMÅNEDER, HVOR STOREBÆLT LÅ FROSTBUNDEN, VAR DET HÅRDFØRE MÆND OG DERES ISBÅDE, SOM HOLDT FORBINDELSE MELLEM DANMARKS TO STORE ØER I GANG.

Vinteren var taget rigtig til. Selv bælterne måtte snart overgive sig til kulden og isen, som derefter ville lukke forbindelsen mellem landsdelene. Endnu var der passage, men de garvede fiskere kendte vejret, og de vidste, at frosten ville bide endnu mere fra sig og fryse den sidste blågrå bid af Storebælt til. De vidste også – fiskerne – at så var det tid, at gøre isbådene klar, for snart kunne end ikke isbryderne forcere den sammenpakkede is. Ved Halsskov Odde ligger en isbådestation. Oprindeligt bygget af postvæsnet i 1876-77 og det var tænkt, at stationen skulle støtte en planlagt postdrevet Storebæltsoverfart, som dog lod vente på sig til 1883, hvor den første jernbanefærge blev indsat mellem Korsør og Nyborg.

ROBÅDE MED MEDER

Isbådestationen skulle bruges, når isen i Storebælt var så massiv, at færgerne og isbryderne ikke kunne forcere indløbene til havnene i Korsør og Nyborg. Så måtte isbådene frem. Kul og damp måtte vige for menneskelig kraft, for isbådene, der lignede store robåde med meder, blev skubbet eller trukket frem over isen af 4-5 mænd – ofte lokale fiskere, der kunne tjene en ekstra løn ved det slidsomme arbejde. Sådan blev gods og post transporteret, mens passager gik ved siden af isbåden. Når våger i isen skulle forceres, så kunne hver båd tage 4-5 passagerer med. Det siger næsten sig selv, at det har været en lang, drøj og meget uforudsigelig tur, som kunne tage fra seks timer til flere døgn. Midt i isinfernoet tilbød Sprogø sig med et måltid varmt mad og en overnatning, hvis det var påkrævet. I dag er isbådestationen ved Halsskov Odde omdannet til museum, hvor man kan se billeder og genstande fra en kold og svunden tid.

04.2013 - Tursejleren  
04.2013 - Tursejleren  
Advertisement