Page 1

TURSEJLEREN #03 | 2016

FORTØJNINGEN KAN VÆRE EN UDFORDRING > 28

MERE FART PÅ BÅDTRAILEREN > 24

TRÆSKIBET ER LADET MED DANSKE VÆRDIER > 20

> LÆS OGSÅ FRA TUGTELSE TIL TRAKTEMENT | SKAT, SIKKERHED OG SUNDHED | HAVANA ER VEL HJEMME


SKIPPEREN HAR ORDET

Nye tider, nye skikke

F

ra nær og fjern er der tilgået os dejlige beretninger om sommerens tursejlerferier. Ikke så få af vores medlemmer har fundet inspiration i Tursejlerens ”Du danske land og vand”, der giver et bud på oplevelser i de danske farvande og kystområder. Og i år har vi fået rigtig mange positive tilbagemeldinger om vores Turbøjer, der har været flittigt brugt. Her har sejlerne sommeren over haft mulighed for at nyde et ophold tæt på naturskønne områder. Freden og roen præger disse ”havets shelters”, og det handler ferien til søs jo også om. Vi kan glæde de mange turbøjebrugere med, at der i 2017 vil blive lagt endnu flere bøjer ud på nye destinationer.

sus for dig. Har du særlige ønsker om emner, det kunne være interessant at tage op i vores kursusrække, så er du også velkommen til at kontakte vores sekretariat og høre om mulighederne. Desværre måtte vi konstatere, at der i år ikke var den store tilslutning til årets tursejlertræf samt flotillesejladsen i Limfjorden. Mens tursejlertræffet er en tradition, der har stået på i årevis, så var forsøget med flotillesejladsen en nyskabelse. Måske er det nye tider – tider hvor de store fællesarrangementer ikke har samme plads som før? Måske skal der nye skikke til? I Danske Tursejlere er vi lutter ører. Vi lytter gerne til nye ideer, som kan bringe os sammen om vores fritidsaktivitet. Send os en mail hvis du har en mening. 

Indhold > 28

En ekstra oplevelse på turen Visens Skib synger Skælskør glad Museet for lystbåde løbet af stablen Skat, sikkerhed og sundhed Pænt besøgt bådmesse i Egå Sejlernes Roskildefestival en succes Træskibet er ladet med danske værdier Fra tugtelse til traktement Stort udbud af kurser i sæson 2016/2017 Mere fart på bådtraileren Lystsejlere på grund ved Svendborgsundbroen

> 31

Fortøjningen kan være en udfordring Vi tager erfaringerne med til lystbådehavnene HAVANA er vel hjemme

Kursussæsonen står snart for døren, og igen bugner vores kursuskatalog med tilbud.

Da skanserne skulle skærme Danmark

Poul Erik Jakobsen

FASTE SIDER

FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Skipperen har ordet Du danske land og vand: På togt i Kattegat Medlemsservice Søkrammarked

Og nu vi er ved de gode nyheder, så er der igen mulighed for at dygtiggøre sig og finpudse sin viden inden for lystsejladsen og sejlsporten. Kursussæsonen står snart for døren og igen bugner vores kursuskatalog med tilbud, der gør sejlerlivet bedre, mere sikkert og oplevelserne dejligere. Følg med på vores hjemmeside – www.dansketursejlere.dk og på facebook.com/DanskeTursejlere – og se, om ikke der skulle være et kur-

Kort nyt

> 08

04 06 08 10 11 12 20 22 23 24 26 28 29 29 32 02 14 31 31 31

I DETTE NUMMER: Mere fart på bådtraileren > 24

FORMAND

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Danboat Nordisk Bådråd Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER

Alle hverdage kl. 10.00-13.00, torsdage tillige kl. 17.00-19.00. Tlf. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 10.500 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

ANNONCESALG

TRYK

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FORSIDEN

Danske Tursejlere Leif Nielsen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Jannerup a/s

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 04/16 – November 2016 Aske og Asta fra Aarhus Foto: Leif Nielsen

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

Besøg os på: dansketursejlere.dk


EN EKSTRA OPLEVELSE

PÅ TUREN ROEN FALDER PÅ, OG NATUREN BLIVER MEGET MERE NÆRVÆRENDE, NÅR FAMILIEN DEHLI FRA KØGE LÆGGER TIL VED EN AF DANSKE TURSEJLERES TURBØJER. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Lone Stein og Henning Jensen

Vi har altid holdt meget af at ligge for svaj, og nu, hvor Danske Tursejlere har udlagt så mange turbøjer, er de gule bøjer blevet et oplagt mål for vores ophold.

D

en ultimative frihed på sejlerferien. Sådan beskriver familien Dehli fra Køge opholdet ved de turbøjer, som Danske Tursejlere har udlagt de sidste sæsoner. Sussie og Carsten Dehli er passioneret sejlere og har tilbragt hovedparten af de seneste 15 års sommerferier ombord på sejlbåden i de danske farvande. Således også i år hvor den 3 ugers sommersejlerferie startede ud i Køge. Den første nat tilbragte familien for svaj ved Kalvehave. Så blev kursen sat mod Vordingborg, hvor forsyningssituationen blev genoprettet. Og fra Gåsetårnsbyens moderne havnefaciliteter gik det så nordvest på til Bøgevig ved Agersø, hvor parret havde udset sig en af turbøjerne som overnatningssted. – Vi har altid holdt meget af at ligge for svaj, og nu, hvor Danske Tursejlere har udlagt så mange turbøjer, er de gule bøjer blevet et oplagt mål for vores ophold. Vi finder bøjeplaceringerne på App’en ”Tursejler”, og falder vores vej forbi, så gør vi et stop, fortæller Carsten Dehli, da Tursejleren møder dem ved Agersø. Han fortsætter:

I SIKKERHED

– Ofte har vi ligget for svaj ca. hver anden dag, for vi sætter stor pris på roen og stilheden på vandet. Det er en ekstra oplevelse, når man vågner om morgen og føler sig alene

med naturen. Nu, hvor der er så mange turbøjer i vandet, så opsøger vi gerne denne mulighed for ophold og eventuel overnatning, for vi føler os trygge og i sikkerhed ved bøjerne. Denne dag midt i juli forstår man godt, hvad Carsten Dehli hentyder til. Vinden er kraftig, og den står ind over det flade agerland på Agersø. Også i Bøgevigen er der vind men ingen bølger af betydning. Og det er ideelle forhold for besætningen ombord Casus, den 38 fod store Nordship sejlbåd. Også skibshunden Stella er tilfreds med forholdene. – Stella skal luftes et par gange om dagen, og så tager vi gummibåden på land, så vi kan få strakt og lettet benene. Så må der gerne være roligt vand, så vi kan komme tørskoet i land. For også disse muligheder for at opleve naturen på tæt hold følger med, når vi ligger ved en

turbøje. Alle er de jo placeret nær kysten, hvor vi med gummibåden kan komme i land for spadsereture, påpeger Carsten Dehli.

FLERE OPHOLD I VENTE

Sussie og Carsten Dehlis ferie går videre mod Nyborg, Kerteminde og derfra ind i Odense fjord. På vejen møder de flere turbøjer blandt andet ved Kerteminde og ved Romsø. Og måske skal Casus tilbringe flere nætter opankret ved en gul turbøje, inden skuden vender tilbage til Køge. – Det er altid en mulighed, som vi er åbne overfor. Vi har ekstra batterikapacitet i båden, så vi har forbrugsstrøm nok til det frie liv. Lige nu er vi undervejs og tager beslutninger i situationen. Inden længe samler vi vores teenagesøn op i Kerteminde, og også hans bedsteforældre støder til. Så mon ikke de gode havnefaciliteter kommer i spil, lyder det fra familien Dehli. 

FAKTA Som medlem af Danske Tursejlere har du mulighed for at benytte de 270 Turbøjer, som Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion har udlagt i en række attraktive sejladsområder. Med App’en ”Tursejler” til iPhone og Android har du overblik over, Sussie og Carsten Dehli fra Køge har benyttet Turbøjerne flittigt på deres sejlerferie. De har nydt sommervejret i dets mange varianter:

hvor Danske Tursejleres og Dansk Sejlunions Turbøjer ligger. Ligeledes kan du finde alle Turbøjerne på et oversigtskort på Danske Tursejleres hjemmeside www.dansketursejlere.dk

fra den røde morgenhimmel til den dramatiske grå aftenhimmel.

04

EN EKSTRA OPLEVELSE PÅ TUREN | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | EN EKSTRA OPLEVELSE PÅ TUREN

05


30 gratis koncerter har Visens Skib givet på sommertogtet. I Skælskør trak de muntre besætningsmedlemmer fuldt hus.

VISENS SKIB SYNGER SKÆLSKØR GLAD TAKTFASTE BIFALD FRA MERE END 200 FREMMØDTE SKYLLEDE ENSEMBLET FRA VISENS SKIB I MØDE OG VAR MED TIL AT SÆTTE EN GLAD OG VARM STEMNING I SKÆLSKØRS RØDE PAKHUS. TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

D

er var mange maritime referencer i det repertoire, som troubadourerne fra Visens Skib serverede for det oplagte og talstærke publikum i Det Røde Pakhus på havnen i Skælskør her midt i juli måned. Og ofte faldt de 200 sangglade fremmødte ind i de velkendte refræner, og så fyldte fællessang og fællesskab hele det smukt istandsatte pakhus. Ikke mindre end 30 gratis koncerter har Visens Skib givet på sommertogtet, der har bragt de gode musikan-

06

VISENS SKIB SYNGER SKÆLSKØR GLAD | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

Så længe skuden kan gå så længe hjertet kan slå så længe solen den blinker på bølgerne blå er der så mer’ du vil nå nej prøv engang at forstå at der er mange som aldrig et lysglimt kan få.

ter fra Ebeltoft gennem Storebælt, Det sydfynske Øhav og op gennem Lillebælt. Og tusindvis af mennesker har kunnet stifte bekendtskab med den dejlige danske vise- og sangskat.

SEJLENDE VISETURNÉ

Det er Niels Skouby, alias Kaptain Høiben, der ejer SY Ellinor af Ebeltoft, som er Visens Skib, der har taget initiativet til den sejlende viseturné. Med skiftende besætning af dygtige amatører, semiprofessionelle eller professionelle solister ombord, sejler de altså landet tyndt med deres viser, der alle afspejler den danske sangpoesi. Noget er alvorligt, noget er for sjov, noget noget pjank. Men alt sammen leveret med humør og rummelighed.

Min kone og jeg ska’ på ferie i mor’n Med flyveren til Spanien med Spies, Så nu skal hun smøres med faktor på lår’n, For hun er så rød som en gris, Men så fik hun sørme migrene Så jeg skal på ferie alene! Jeg kan ikke få armene ned Jeg kan ikke få armene ned, Jeg er ovenud lyk’lig og lugter af ged Jeg ka’ ikke få armene ned.

Og humøret smitter. Det er faktisk ikke til at få armene ned, når musikerne går i gang. Heller ikke da denne sang, blev serveret. Visens Skib har flere gange lagt vejen forbi Skælskør, Agersø og Omø, og der har altid været fin publikumsopbakning. Og mon ikke publikummerne kommer igen en anden gang. For så længe Visens Skib holder humøret højt og tonerne folkelige – på den gode måde – så er den lille kunst en stor oplevelse. 

Farvel da, min tøs, og hold dig nu kvik. Jeg tilstår, mit hjerte gi’r li’som et stik. Imens jeg kysser dig nu jeg elsker dig, du. Men skibet skal sejle i nat. Men skibet skal sejle i nat. DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | VISENS SKIB SYNGER SKÆLSKØR GLAD

07


MUSEET FOR LYSTBÅDE

LØBET AF STABLEN HELT NYE LOKALER ER OGSÅ EN HELT NY START FOR MUSEET I SVENDBORG, DER HAR FLERE NYSKABELSER PÅ REPERTOIRET.

Efter flytningen fra Valdemar Slot på Tåsinge til det tidligere Svendborg Værft er de mange udstillingseffekter virkelig kommet til deres ret i Museet for lystbåde.

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

E

fter 20 års residens på Valdemar Slot på Tåsinge er Museet for lystbåde og de mange flotte effekter nu flyttet ind i nye lokaler i det gamle smedeværksted i det tidligere Svendborg Værft. Her er der højt til loftet og langt mellem væggene, og det har givet museumsfolkene plads og lejlighed til at tænke moderne og publikumsvenligt. For selv om lystsejladsen har mere end 150 år på bagen i Danmark, og mange museets klenodier også er kommet godt op i alderen, så har udstillingen meget at byde på for nutidens gæster – sejlere eller blot maritimt interesserede. På et besøg i museet ser vi en flot samling af ca. 40 fartøjer af forskellig art og størrelse. Og ved hjælp af bådmodeller, fotos, film, tegninger og kobberstik får vi fortalt lystsejladsens historie tilbage fra starten i 1855.

08

ELVSTRØM ER MED

Museet for lystbåde har i øjeblikket en temaudstilling om Paul Elvstrøm kørende. Her fortælles historien om den verdensberømte danske sejlsportsmand, der er den største sejler i den olympiske historie. Elvstrøm nåede at være med i 8 olympiske lege fra 1948 og til 1988 og har vundet hele 4 guldmedaljer i træk. Og som om det ikke er nok, så har han mejslet sine præstationer ind i den absolutte sejlsportselite ved at vinde VM 15 gange i 8 forskellige bådtyper. Men også som konstruktør og sejlmager har han sat solide aftryk i sporten, og derfor er temaudstillingen om hans virke ikke kun relevant og interessant – den er heller ikke til at komme uden om.

MASSER AT OPLEVE

De nye omgivelser er rummelige, men der er også meget at rumme. Foruden de mange spændende både og det omfangsrige sortiment

MUSEET FOR LYSTBÅDE LØBET AF STABLEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

af bådtilbehør, så er der også noget at deltage i – særligt for de yngre gæster i form af lystsejlads-aktiviteter. Men også det arbejdende værksted, der er i fuldt sving med renovering og vedligehold af museets gamle både, er en stor oplevelse. Sejlsimulatoren, hvor håbefulde ubefarne kan afprøve deres evner, er også et tilløbsstykke. Særligt de yngre gaster har stor fornøjelse af at prøve kræfter med laserjollen, som reagerer på strøm og vind som i det rigtige våde element. – Vi har fået muligheden for at præsentere vores samlinger på en ny og mere forfriskende måde, som giver publikum en optimal oplevelse af både historie og maritim kultur. Og så har vi gjort en del ud af at skabe aktiviteter, som hele familien kan deltage i. For et museumsbesøg bliver altså mere sjovt og givtigt, hvis alle får sine interesser og nysgerrighed pirret, siger museumsleder Martin Stockholm. 

> FAKTA

LYSTSEJLADSENS HISTORIE De første beretninger om lystsejlads finder vi tilbage i 1855, hvor sejlsporten vinder frem hovedsageligt i de højere sociale klasser. Hidtil havde sejlads været at betragte som et erhverv, men nu dyrkes frilufts- og fritidslivet altså på vandet hos de bedre stillede i samfundet. Først i 1920´erne får arbejderklassen fodfæste i lystsejladsen. De første mange år er det mændene, der dominerer den konkurrencebetonede kapsejlads, men efterhånden breder interessen for tursejlads sig, og så kommer kvinderne også ombord. Sejlbåden har sin storhedstid i tiden før 1. verdenskrig, men efterhånden som motorerne bliver mere stabile, kommer der konkurrence fra motorbådene fra første verdenskrig. Lystsejladsens udbredelse tager til da velfærds- og fritidssamfundet udvikles. Bedre lønninger og kortere arbejdstid giver overskud til at dyrke udfordringerne på vandet.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | MUSEET FOR LYSTBÅDE LØBET AF STABLEN

09


ler udføres både til søs og i lystbådehavnen og er primært rettet mod udenlandske lystbåde, fortæller Hans Chr. Mikkelsen. De danske erhvervshavne er underlagt flere restriktioner omkring terrorsikring, som bl.a. betyder, at erhvervshavnene har begrænset adgang for almindelige besøgende herunder lystsejlere. Anderledes ser det ud for lystbådehavnene, hvor adgangen heldigvis fortsat er helt åben såvel for sejlerne og for almindelige landkrabber. I Sydeuropa er mange marinaer indhegnet og bevogtet, så ingen får adgang, uden der er udført behørig kontrol. Denne adgangsbegrænsning er heldigvis ikke nået til Danmark endnu, og derfor udøver Skat også deres kontroller på lystbådehavnene.

HUNDE PÅ JOB

Men Skat har også et øje på sundheden, og her gælder det de euforiserende stoffer som f.eks. narkotika. Her er det narkohundenes fine næser, der er på arbejde for at opsnuse de forbudte stoffer. En god narkohund kan dufte disse stoffer på lang afstand og er trænet til at give signal, hvis den får fært. Derefter tager de ”to benede” kontrollører over, og udfører den egentlige kontrol.

Kontrollørerne Hans Chr. Mikkelsen, Lisbeth Pedersen og Jette Lund samt den firbenede har næse for ulovligheder på havnene. Særligt i fokus er narkotika og terror.

SKAT, SIKKERHED OG SUNDHED

SPECIEL KONTROLENHED HOS SKAT HAR FOKUS PÅ TERROR OG INDSMUGLING AF STOFFER VIA DE DANSKE LYSTBÅDEHAVNE. TEKST & FOTO Leif Nielsen

H

yggeligt ser det ud, når Skats kontrollører med deres velafrettede hunde besøger de danske lystbådehavne. Men baggrunden for besøgene er alt andet end hyggelig. Det handler om narko, og det handler om terror. For med øget overvågning af grænser og erhvervshavne er interessen for at benytte de danske lystbåde til kriminel aktivitet potentielt øget. Og det er Skats kontrol af disse havne også. Når kontrollørerne fra Skat derfor runderer på havnen, så er der alvor bag missionen. Som nu denne sommer-

10

SKAT, SIKKERHED OG SUNDHED | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

dag på havnen i Marstal, hvor MHV 814 – Budstikken – fra Sønderborg lagde til med kontrollørerne, som er en taskforce fra Skats specialenhed. Og kontrollørerne Hans Chr. Mikkelsen, Lisbeth Pedersen og Jette Lund tog en tur på alle lystbådehavnens broer med deres små specialtrænede hunde for at tjekke, om der var noget mistænkeligt på færde.

LYSTBÅDE I KIKKERTEN

– Skats indsats er i dag først og fremmest rettet mod sikkerhed og sundhed, hvor begreberne sikkerhed og sundhed dækker over terror og stoffer. Vores kontrol-

– Vores fokus er terror og stoffer. Vi kontrollerer ikke illegal indvandring og diverse statsafgifter for lystsejlerne, fortæller Hans Chr. Mikkelsen. 

PÆNT BESØGT BÅDMESSE I EGÅ DANSKE TURSEJLERE VAR PÅ PLADS FRA 19. TIL 21. AUGUST I EGÅS FLYDENDE BÅDMESSE

D

e godt 6.000 besøgende til Egås Flydende Bådmesse kunne gå tilfredse hjem efter visitten på messen. Udstillerne kunne fremvise forskellige nyheder og interessant udstyr på deres stande. Og det vakte pæn interesse hos de besøgende. Også Danske Tursejlere var på plads i Egå, og på vores stand var der et godt besøg af gamle medlemmer og en hel del forhåbentlig kommende medlemmer. I hvert fald havde Bente Hansen fra vores sekretariat travlt med at snakke medlemsfordele og forsikringsordning med mange af de besøgende. – Vi har den gode nyhed, at vi sporer en pæn stigende interesse og efterspørgsel efter lystbåde igen. Det er dejligt at fritidslivet til vands igen har fået en opblomstring. Det smitter selvfølgelig også af på efterspørgslen på gode forsikringsordninger, så vi har haft travlt med at sende attraktive tilbud på kaskoforsikringer ud til mange af vores besøgende på messen, siger forretningsfører i Danske Tursejlere Leif Nielsen. 

> FAKTA Bådenes brancheforening Danboat står også bag udstillingen, men det er Dansk Marine Center i Risskov, der arrangerer sammen med havnen i Egå og Egå Sejlklub.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | PÆNT BESØGT BÅDMESSE I EGÅ

11


SEJLERNES ROSKILDEFESTIVAL EN SUCCES

Palby Fyn Cup er blevet en populær sejlads

SÅDAN BESKRIVER DIREKTØR PETER HELLESKOV FRA PALBY MARINE DANMARKS STØRSTE KAPSEJLADS, SOM FIRMAET ER HOVEDSPONSOR FOR.

for folk, der gerne vil ud og prøve at sejle kapsejlads. Og gerne vil ud og sejle tursejlads også, siger direktør Peter Helleskov fra Palby Marine.

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

D

er var en fantastisk stemning på havnen i Bogense i timerne forud for startskuddet til dette års Palby Fyn Cup. Over 300 både og deres forventningsfulde besætninger var samlet til skippermødet, hvor den sidste briefing fandt sted, inden racet blev sat i gang styrbord rundt om Fyn. Op mod 1.500 sejlere lyttede med, da TV2 Vejrets Anders Brandt breakede vejrudsigten, som bare lød på høj sol og vind. Ideelle forhold for de tændte mandskaber. Også arrangementets hovedsponsor Palby Marine var på plads. Og i fin form. Direktør Peter Helleskov fra Palby Marine havde tid og overskud til at dele et par tanker om sejladsen, der samler alle, der elsker at sejle – og konkurrere.

12

Peter, hvorfor tror du at Palby Fyn Cup er blevet så populær i sejlerkredse? Palby Fyn Cup er blevet en populær sejlads for folk, der gerne vil ud og prøve at sejle kapsejlads. Og gerne vil ud og sejle tursejlads også. For nogle år siden startede vi en turrække også, og vi har ca. 25 turbåde med. Der er plads til alle. Der er plads til dem, der gerne vil hurtigt rundt og ligge og kæmpe mod de andre. Og der er plads til dem, der tager det som en ”Årets herretur”. Man taler også om, at det er Havets Roskildefestival. Hvad er sammenligningen? Palby Fyn Cup er blevet en Havets Roskildefestival – dog uden alkohol. Det er et sted, hvor man samles én gang om året. Det er et sted, man gerne vil være, hvis man er sejler. Og det er sted, man gerne vil møde

SEJLERNES ROSKILDEFESTIVAL EN SUCCES | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

de andre fra klubben og de andre sejlere i de andre klasser. Så det er derfor, det er blevet så populært.

Men det er jo en kapsejlads – der er vel også en vis prestige i at deltage? Der er stor prestige i at vinde det her også – det er klart. Der er nogle, der har toptunet deres både for at komme først rundt. Så helt klart er der prestige i det. Når man kigger ud over deltagerne, så er det åbenlyst, at der er mange, der ikke tilhører sejlsportseliten. Hvorfor tror du, de er med? Jamen her er plads til alle. Der er plads til eliten, og der er plads til amatørsejleren, hvis man kan sige det på den måde. Alle er velkomne, og vi er bare enormt glade for, at man kan samle alle på et sted. Og at det ikke kun er decideret elitepræget. Så det er derfor.

Nu har I jo været hovedsponsor for Palby Fyn Cup i en årrække. Hvad ser I som jeres mission i hele denne her kapsejlads? Vores mission er at bakke op om sejlsporten. Det er hele essensen i det. Det er det, det drejer sig om for os. Vi har blandt andet også inviteret en række af vore kollegaer og konkurrenter her i bådbranchen for at bakke op om det her. Vi mener, at der skal der bakkes op om sådan et arrangement her. At få folk ud at sejle og give dem en god oplevelse. Vi kan jo se år efter år, der kommer jo nye sejlere til hvert eneste år. Så det er derfor. Deltager Palby Marine selv med en båd? Det gør vi desværre ikke. Men vi har nogle ansatte, der sejler med rundt i de forskellige både. Vi har desværre ikke vores egen båd. Vi skal arbejde, når solen skinner, og folk de er ude at sejle. Så det er det, vi bruger tiden på. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | SEJLERNES ROSKILDEFESTIVAL EN SUCCES

13


1

K

Der er vand nok i Kattegat, hvilket godt kan virke skræmmende på nogle sejlentusiaster, der måske mest gør det i fjorde og langs vores dejlige kyster. Gamle søulke, der færdedes trygt på de syv have, var særlig opmærksomme på de krappe bølger i Kattegat. Kaptajnerne på skibe fra Hansestæderne og fra Holland anså farvandet for vanskeligt at besejle på grund af de mange grunde og snævre passager. Kap-

14

tajnerne sagde derfor, at farvandet var snævert som et kattehul. Deraf navet Katt = kat og gatt = hul. Begiver du dig ud på dette ”hav”, så husk som altid at tage den sunde fornuft med, gør dine forberedelser grundigt og vær agtsom. Tjek altid vejrudsigten, brug kun opdaterede søkort og pålidelige elektroniske instrumenter, og så skal du selvfølgelig have en VHF radio ombord. Og gerne en med AIS, så erhvervsskibene kan se dig og bedømme, om du er til fare for dem. Så klarer du og skibet flot turen til de spændende øer, som ligger der ude midt i det blå. For selv om der er langt til kysten fra midten af Kattegat, så er du ikke alene. Langt størstedelen af den nord-syd-gående trafik fra

PÅ TOGT I KATTEGAT | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

2

GEM

3

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Visitdenmark, Visit Læsø, Colourbox, Frank Flemming Pedersen

Anholt

TEKST Frank Flemming Pedersen

attegat er måske ikke et ocean men såmænd stort nok til, at man kan føle sig rigtigt på havet. Med et areal på 21.000 km² ligger Kattegat pænt klemt inde mellem Skagerrak i nord og Sund og Bælter i syd mens Jyllands og Sveriges kyster holder sig pænt på flankerne.

OG

PÅ TOGT I KATTEGAT

Vesterø Havn

PÅ TOGT I KATTEGAT

D TAG U

DU DANSKE LAND OG VAND

Østerby Havn

Storebælt og Øresund går øst om Anholt og følger T-ruten. Der er tværgående trafik mellem Øresund og Århus og Ålborg. Der er færgeruter, der forbinder Århus/Ebeltoft og Odden og Fredrikshavn-Gøteborg samt Grenå og Varberg. Så der er nok at se på og følge med i og tage sig i agt for på sejlturen. Belønningen for at nå sikkert frem til Anholt, Læsø og Hirsholmene er stor. Den unikke natur er altid en attraktion. Stilheden og storheden ligeså. Særligt på Anholt og på Læsø får man også et enestående indblik i stolte øboeres stadige og stædige kamp for at opretholde tilværelsen. Mennesker og natur i kamp og i samklang har altid været en livsbetingelse på disse kanter. 

Anholt ligger som en god lille smørklat midt i den store skål med risengrød. Blot 11 km lang og 6 km på det bredeste stykke er øen i Kattegat. Men trods sin lidenhed tiltrækker den mange tusind turister hvert år, heriblandt naturglade lystsejlere. For det er naturen, der lokker folk til øen. Mod vest er Anholt pænt bakket, mens den østlige del af øen, der udgør ca. 80 %, er et fredet naturområde. Vi ankommer til Anholt midt på eftermiddagen, hvilket er noget af en satsning, for vi er midt i højsæsonen, og Anholt Havn kan godt være tætpakket på dette tidspunkt. Men som altid er vi heldige med at få en plads. Hjemmefra har vi gjort vores forberedelser, og vi ved, at der er anduvning fra syd og vest, og vi er opmærksomme på den uafmærkede sten 0,5 sm syd for indsejlingen. Strømmen løber på tværs af indsejlingen, og fortøjning sker ved flydebroer med hækbøjer. Havnen tager sig dejligt ud i eftermiddagslyset. Faciliteterne i hav-

nen er gode, og der er masser liv og nok at se på. Og med den skønne strand som nabo, føler vi os allerede godt tilpas og klar til at udforske øen. Vi har udvalgt et par naturoplevelser, som vi vil have med hjem fra vores besøg.

ØRKENEN, FYRET OG SÆLERNE

På Anholt vandrer eller cykler man. Cykling i Ørkenen er ikke tilladt, og der er ingen vej eller cykelsti til fyret på den nordøstlige side af øen. Her må apostlenes heste træde til. Ørkenen, der faktisk består af ret flad hævet havbund, hvor vindblæste klitter ind imellem har dannet lave bakker, dækker 80 % af den østlige del af Anholt. Landskabet står noget i kontrast til de øvrige 20 % mod vest, der med sine morænebakker kan minde lidt om Mols Bjerge. Det er her vi finder Sønderbjerg (48 m) og Nordbjerg (39 m), som på en klar dag byder på udsigt til Jylland og Sverige. På vores vandretur gennem Ørkenen ser vi, at den ikke er helt udslukt for liv. Masser af lav – op mod

250 forskellige typer – og anden flora klæder de sandende vidder. Vi observerer også en række spor fra harer og rådyr. Vi nærmer os fyret, som er udset til at være frokostdestinationen. Sulten og tørsten gnaver lidt efter den pæne vandretur, og madpakken fortæres hurtigt, mens vi lige opsummerer fyrtårnets historie. Det er oprindeligt bygget i 1561 på øens østerende, hvor det farlige rev, Knoben, rager ud mod øst. Det fyrtårn, vi ser i dag, er fra 1788. Den runde fod på fyret byggede englænderne, da de i 1809 besatte Anholt for at sikre sejladsen i Kattegat. Danskerne havde nemlig slukket fyrene på de vigtige sejlruter, hvilket generede englænderne så meget, at de besatte øen og startede fyret op igen. Englænderne byggede også en kasemat omkring fyrets sokkel og en sekskantet skanse med kanoner, volde, grave og palisader. Det samlede fæstningsværk fik navnet ”Fort York” og husede en garnison på 380 marinesoldater.

1. Anholt fyr 2. Anholt Havn 3. Anholt Kirke

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | PÅ TOGT I KATTEGAT

15


D TAG U

OG

10

11

12

GEM

6

SÆLERNE VED TOTTEN

Vi er absolut ikke alene på denne Anholts udpost. En hel del andre turister har fundet vejen til fyret og til et af øens store højdepunkter: sælspotning. Ved fyret ligger et observationshus kaldet ”Sælspotten”, hvorfra man med en god kikkert kan følge sælerne på nært hold. Totten på Anholts østlige sandspids er helt og holdent forbeholdt de spættede sæler og gråsælen, som holder til på sælreservatet. Reservatet er lukket for offentligheden, for sælerne er sårbare over for forstyrrelser, når de har unger.

FLAKKET

Vejen tilbage til havnen føles måske ikke så mærkeligt lidt længere end udturen. Men oplevelserne ved fyret og Totten er opløftende og har givet benene fornyede kræfter. Kort inden vi når havnen, passerer vi stranden ved Flakket, som er endnu et spændende naturområde med strandvolde, lave enge med rørskove og små søer. Et sandt Eldorado for de utallige fugle, der yngler i området.

4

5

7

8

ANHOLT-LÆSØ

Vi er tidligt på færde, har vinket farvel til den lille naturperle, som Anholt er. Kursen er sat mod Læsø, hvor havnen i Vesterø, der er den største af øens to havne, skal være hjemsted for os i den næste tid. Vesterø Havn summer af liv. De store færger losser deres last af turister og øboere af, mens fiskekutterne i et andet havnebassin tidligt om morgenen har travlt med at losse deres fangster af jomfruhummere, rødspætter og torsk. Tæt på havnen ligger så købmandsbutik, restauranter, fiskehandlere og hoteller og en næsten endeløs børnevenlig badestrand. Og så er der selvfølgelig alle lystbådene fra mange nationaliteter. Læsø er et trækplaster i Kattegat. Det er ikke svært at komme rundt på øen. Hvis vejret, jernhestene eller apostlenes heste skulle svigte, så er der gratis bus fra Vesterø Havn over Byrum og Bangsbo til Østerby og retur. Ad denne rute kommer man tæt på rigtig mange af seværdighederne. Vi har ikke travlt. Vi har nogle dage foran os, og da vejret er fint vil vi cykle og vandre til vores udflugtsmål.

LÆSØ MOD SYDVEST

Vi har plottet byen Byrum ind på kortet. Den ligger blot 7 km. fra havnen og er Læsøs største by med 440 indbyggere. Det går stærkt på de velsmurte cykler, men på vejen når vi da at se Byrum kirke, som er en af landets ældste kirker. Og en af de få rødkalkede af slagsen. Kirken er Læsøs største og den eneste, der har hvælvinger gennem hele kirkerummet. Der er seks krydshvælvinger og en tredelt hvælving i korpolygonen, hvilket man først helt forstår, når man træder ind i kirkerummet. Straks efter kirken støder vi på Luddes Hus, hvor de opsatte flag fortæller, at Læsø Kunstforening har en udstilling i huset. Her er der hen over sæsonen skiftende udstillinger af skulpturer, billeder, fotografi og kunsthåndværk. I udkanten af Byrum passerer vi Læsøtårnet, som er et 17 m højt udsigtstårn. Også dette bygningsværk er rødkalket, og fra tårnets top er der en vidunerlig udsigt over øen og havet. Tårnet blev opført i 1927 af træskomager Thorvald Hansen, som byggede tårnet af hjemmestøbte mursten.

4. Ørkenen, Anholt 5. Udsigtstårnet i Byrum 6. Byrum Kirke 7. Museumsgården 8. Museumsgården 9. Saltsyderiet

16

PÅ TOGT I KATTEGAT | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

13

9

Syd for Byrum ligger Læsø Saltsyderi, hvis virke bidrager til den gode smag ved middagsbordet. Man har sydet salt på Læsø siden den tidlige middelalder, og i en målestok så man kan sige, at det var den første industri i sin tidsalder. Salteventyret, der bragte god økonomi til øen, stoppede i 1600-tallet, da Læsø på dette tidspunkt var ryddet for skov. Uden brænde ingen ild. Og uden ild ingen saltsydning. Saltsyderiets to hytter har i alt 3 pandeanlæg, og der laves salt hele året. Hele 64

> FAKTA

SÅDAN SYDER DU DIT EGET SALT Du skal bruge saltholdigt (grund) vand, sydepander og masser af træ. Fyld sydepanderne med saltvand og varm dem op til lige underkogepunktet. Når saltkoncentrationen er 26 % udkrystalliserer saltet sig på overfladen af vandet. Sænk temperaturen til 50-60 grader, og lad saltet synke til bunds i panden. Skub saltet sammen og skovl det op i kurve, så det kan dryptørre. Affugtning foregår på tørreloft, og derefter er saltet klar til brug. Kilde: Læsø Saltsyderi

14

tons bliver det til. Det er meget spændende at se, hvordan det gamle håndværk bliver udført over de åbne sydepander. Fra saltsyderi til sandstrand. Vi kører mod vest for at komme til Kongestranden og øen Stokken. Denne 5 km lange smalle ø ligger blot 50 m fra Læsøs fastland, så for at komme derover skal man gå gennem vandet. Og det er der rigtig mange turister, der gør, for belønningen for anstrengelserne er en lang sandstrand og uspoleret natur. De 6 km retur til Vesterby Havn går glat, og efter en lang og begivenhedsrig dag på cyklen, er det tid til at fortære nogle af de lokale specialiteter til aftensmaden. Vi kan anbefale jomfruhummere med tilbehør af de friske råvarer, som vi på dagens tur havde købt i de mange vejboder. Der er masser af opskrifter at vælge mellem. Gå selv på jagt, og find jeres yndlingsret.

LÆSØ MØD ØST

Vores udforskning af øens østlige del starter ”På Lynget” på Læsø Museum øst for Byrum. På Lynget er en firelænget gård, der siden 1938

har været museum. Den er smuk og velbevaret og giver et skønt indtryk af, hvordan en Læsøgård har set ud og været indrettet med bilæggerovne, alkovesenge, åbne ildsteder, brønd på gårdspladsen. Især det imponerende og karakteristiske tangtag, tænget af ålegræs, er en oplevelse. Lynggården sidste beboer var Sine Krogbæk. Hun blev født på gården i 1865, og levede der til sin død i 1949. Videre østover når vi Læsø Glaspusteri, hvor det er muligt på tæt hold at følge tilblivelsen af de smukke glas. Det er forunderligt at se, hvordan den rødglødende glasmasse blæses og formes til de færdige glasprodukter. I butikken fristes man da også til at købe hele sortimentet med hjem. Fra Glaspusteriet cykler vi til Hedvigs Hus, som er endnu et fint eksempel på et Læsøhus opført af strandingstømmer og tang. Hedvigs Hus hører under Læsø Museum, og de 6 tdr. land store udenomsareal dyrkes af frivillige i et huslaug. I Hedvigs Hus formidles da også historien om tiden, da læsøboerne levede af jorden og havet.

10 Vesterø Havn, Læsø 11. Sælsafari 12. Danzigmann 13. Jomfruhummere 14 Vesterø Havn, Læsø

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | PÅ TOGT I KATTEGAT

17


PALBYfLex PRESENNINGER

15

16

Beskytter mod vind og vejr, kan bruges igen og igen og er let at arbejde med! • Armeret plast i topkvalitet - den bedste beskyttelse af båden i al slags vejr! 240 g./m2 • Lang levetid - holder til frost og sol uden at krakelere. Fra -20˚ til 75˚C • Høj UV-beskyttelse - beskytter mod sollys • Forstærkning i hjørner og langs kanter

17

PALBYfLex

> KORT NYT

Presenning er

En presenning beskytter mod Anvendes til vind og vejr. overdækning af både, huse osv.

Palby Flex presenn plast med forstær inger er en slidstærk presenn kede kanter og polykarbonat ing af 240 g/m2 armere t klar øjer med 50 cm mellemrum. • Ultraviolet beskyttelse mod sollys. • Nem at arbejde med – let, blødt og fleksibelt materiale • Miljøvenlig og økonomisk – kan genbru ges og foruren er ikke ved forbræn ding

DELFINER I NYBORG HAVN

1,5 m

3m

Size: 4 x 8 m

5m

Mange sejlere har været heldige at se delfiner i de indre

4m Varenr. : 04.1695

FACONSYET

Palbyflex presenning

A4.indd 1

danske farvande I sommeren 2016. Nyborg havn har også været legeplads for disse skønne dyr, som jagter

BÅDPRESENNIN

G - Leveres med opbevar ingstaske og 15 ankerstropper

.dk

føden i form af mindre fisk overalt. Så udsigten fra

04/06/10 10.33

19

18

20

Danske Tursejleres kontor må siges at være blevet helt eksotisk denne sommer.

Vi gør et sidste stop ved Læsø Uldstue, inden vi når øens østkyst. Her forarbejder og sælger de alskens lækre uldsager og håndarbejdsremedier. Vi havde på forhånd set en brochure, hvor der stod ”Kom bare ind, du er velkommen”, og det passer så fint. Ikke sært at mange besøgende lader sig friste af atmos­ færen og venligheden og køber lammeskind, garn, strik og opskrifter, vævede uldklæder, plaider og metervarer, filtsko, ulddyner og andet brugskunst med hjem. Øst for Østerby venter der os en stor naturoplevelse. Det store klitterræn, som strækker sig fra Danzigmand i nord til Bløden Hale i syd, byder på et interessant dyre- og planteliv. Ved Bløden Hales vestlige ende er det bedste sted at studere fuglene. Danzigmand er en meget høj og imponerende klit, hvorfra

der er et flot udsyn til f.eks. sælhunderevet mod nordvest. Og med lidt held kan man se dyret, revet er opkaldt efter.

HIRSHOLMENE

På Anholt var vi faldet i snak med et sejlerpar, der havde været en tur forbi Hirsholmene, og deres beskrivelse af naturen her fristede os til at lægge vejen forbi. Hirsholmene er navnet på en øgruppe i Kattegat, sådan ca. 7 kilometer nordøst for Frederikshavn. Alle øerne er fredet, og kun den næststørste ø, Hirsholm, er beboet. Og det endda kun sparsomt. Til gengæld er her et fantastisk fugleliv, og mange sjældne fugle yngler og hviler ud på holmene. Havnen er ganske uden faciliteter bortset fra et saltvandsskyllende toilet, og øens stier fører ikke så vidt omkring, at der behøves kort og kompas på spadsereturen til f.eks. kirken og fyret. Hirsholmene Kirke stammer fra 1641, hvor adelsmanden Otto Skeel lod kirken opføre i bindingsværk med stolper af egetræ. Kirken er pæn stor og er udstyret med et usædvanligt stort vindue, hvorfra de stedlige lodser under gudstjenesten kunne obser-

Rektangulær Fås i 6 størrelser

vere efter skibe, som havde behov for lodstjeneste.

Desværre har vejrudsigten, der lover regn og mere blæst end godt er, sat en stopper for denne tur nordover. Så vi forlader Læsø og søger mod Jyllands østkyst, og håber vi får mere moderat vejr til hjemturen. Vi har været på en skøn tur i Kattegat, hvor ølivet er godt. Fik vi set det hele? Fik vi set det meste? Fik vi set det væsentligste? Hvis ikke, så må vi tilbage. 

> FAKTA I en lang periode udgjorde de mange strandinger ved Læsø en livsvigtig indtjening for læsøboerne. Det fortælles at aftenbønnen lød ”men er det Herrens vilje, at de skal strande, så lad det da ske på vores revler”. Danzigmann er opkaldt efter et skib fra Danzig, som strandede i 1741. Kilde: www.geocoaching.som

15. Galloway-kvæg på det nordlige Læsø 16. Østerby Skibsværft 18. Fiskekutter, Østerby Havn 19. Sejlbåd ved Vesterø Havn

SOMMERENS OVERRASKELSER Set i Nyhavn. Hvert år i juli afholdes den årlige ver-

Hirsholm fyr er et lyspunkt her mod nord. Det nuværende 27 m høje fyr er bygget i 1886-87 af lokalt granit. Det er opført på øens højeste punkt, Ørnebjerg, der lægger ekstra 6 m til højden.

denskongres for Julemændene i København, og Dyrehavs-bakken indtages af julemænd fra hele verden, som samles for at sprede den glade julestemning og dyrke

Formsyet Fås i 7 størrelser

det sociale fællesskab blandt ligesindede. HO – HO – HO !

PRESENNINGSSTATIV

TAK FOR INSPIRATION TIL VISITLÆSØ OG VISTDJURSLAND

Nord for Hedvigs Hus ligger Østerby med øens anden lystbådehavn, godt udrustet med alle moderne faciliteter og spisesteder på havnen. Her er også godt fyldt op ved broerne, og børn og voksne muntrer sig ved den nærliggende badestrand og på minigolfbanen.

Alle stativer er lavet af aluminium, som sikrer at dit NOA stativ vil holde i mange år. NOA's unikke beslag og tilbehør sikrer at du hurtigt og nemt kan indstille stativet, så du ikke ridser gelcoaten, skader prædikestolen eller ødelægger presenningen.

Dæksstativ Fås i 4 størrelser

Udliggerstativ Fås i 9 størrelser

20 Saltsyderiet.

18

PÅ TOGT I KATTEGAT | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

Se mere info på

.dk

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | KORT NYT

19


TRÆSKIBET ER LADET MED DANSKE VÆRDIER

MED SIG I LASTEN HAR DE GAMLE TRÆSKIBE EN GULDGRUBE AF DANSK HISTORIE, OG DE ER ENESTÅENDE FORMIDLERE AF DE VÆRDIER, SOM DET DANSKE SAMFUND BYGGER PÅ. Vi skal bevare de gamle træskibe, for de er en del af fortællingen om Danmark, siger formanden for Træskibssammenslutningen Rasmus Casper.

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

I

nd kommer de gamle træskibe stille glidende mod havneindløbet i Nyborg. Én efter én finder de deres plads i havnen, og besætningen starter straks deres travle gøremål med at få fortøjet og sikret skibet. Sådan har det været i århundreder, og måske netop derfor samler optrinnet 100vis af mennesker ved kajerne. – Det er ikke blot et flot syn, når træskibene anløber vores havne. Det er også stof til eftertanke, for med sig i lasten har de hundreder års historie, der handler om danskernes liv og udvikling, siger Rasmus Casper, der er ny formand for Træskibssammenslutningen (TS). Det er et unikt syn, når alle disse prægtige træskibe fylder havnebassinerne denne julidag i Nyborg. Anledningen er det årlige Fyn Rundt for bevaringsværdige skibe. Op mod 60 træskibe fra ind- og udland deltager i kapsejladsen, som på en

20

lille uges tid viser sig frem i farvandet omkring Fyn og i udvalgte havne. Men ud over en fredsommelig kappestrid så er sejladsen også en reminder til os alle om, at vi skal værne om den maritime historie. Og måske mere end det. Vi skal aktivt være med til at bevare historien og kulturen omkring skibene og erhvervet, som bandt Danmark sammen og forbandt os med verden, påpeger Rasmus Casper.

HOLDES I GANG

Det er ingen hemmelighed, at det koster mange penge og meget tid at holde et gammelt træskib i drift. Ganske få privatpersoner kan løfte den økonomiske opgave alene. Derfor er mange af skibene også ejet og drevet af foreninger, laug, sammenslutninger, og finansieringen er stykket sammen som et kludetæppe af fondsmidler, chartervirksomhed, turistsejlads, firma- og bryllupsarrangementer og meget mere.

TRÆSKIBET ER LADET MED DANSKE VÆRDIER | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

– Der er masser af kreativitet i sejlermiljøet i forhold til at rejse kapital til drift og vedligehold af skibene. Desværre er det ikke i sig selv nok til at sikre hele den maritime kulturarv. Og i den sammenhæng er der meget lidt offentlige midler til rådighed. Skibsbevaringsfonden har 4,5 mio. kr. til rådighed, og det er selvfølgelig godt for de skibe, der bevares ad denne vej. Men til sammenligning så koster bygningsbevaring- og renovering et milliardbeløb, påpeger formanden for TS.

OGSÅ I DEN LOKALE UDVIKLING

Rasmus Casper og TS er selv meget aktive for at udbrede interessen for træskibene til en bredere skare. Også uden for sejlermiljøet. Sammenslutningen arrangerer og deltager i mange træf i årets løb, og stadig flere skibe har ”Åbent skib”, når de er i havn. Publikum kan så på helt tæt hold få historien om skibet, se indretningen og indsnuse atmosfæren.

– Netop i erkendelse af at træskibene fascinerer og tiltrækker mange mennesker, så mener vi jo, at havnekommunerne vil have rigtig gode markedsføringskort på hånden ved at have en lille træskibsflåde liggende i deres havn. Skibene skaber liv på havnen. Og forstår man samtidig at bevare det gamle værft, de gamle lagermagasiner og andre bygninger, som hører til det maritime erhverv, så har man et levedygtigt miljø, der kan tiltrække og fastholde mange, mange mennesker, siger Rasmus Casper. Han henviser blandt andet til norske erfaringer, hvor TS norske søsterorganisation har været med i opkøb af gamle værfter for at bevare spændende og kulturbærende miljøer og det håndværksmæssigt know-how, der hører til. Men der er også gode eksempler fra danske kommuner, hvor den tre-mastede skonnert Marilyn Anne fungerer som en alternativ skole for 9. - 10.

klasses elever, som har brug for andre udfordringer og en anden skoleform end folkeskolen. Marilyn Anne drives i samarbejde med Herning Kommune, Holstebro Kommune og Struer Kommune

VÆRDIERNE I BLODET

– Træskibene er en del af danskernes dna. Den maritime historie er indgroet i os, og derfor har de gamle flotte træskibe en dragende virkning på os. Ligger der et træskib i havnen, så skal alle hen og kigge. Møder man på sin vej en skonnert med fuld sejlføring, så glædes man og tænker uvilkårligt på, hvad den mon har oplevet i sine mange år til søs. Træskibene taler til noget i os, mener Rasmus Casper. De sidste små 100 år er de arbejdsomme træskibe afløst af jernskibe drevet frem af pålidelige dieselmotorer, der nok skulle få sin last af gods og mennesker frem trods vejr og vind. I takt med jernskrog og diese-

loliens fremmarch, er det efterhånden gået i glemmebogen, ikke blot hvor betydningsfulde træskibene har været for det danske samfund, men også al det håndværk, handel og industri, som ligger i tilknytning til skibsfarten. Det er dansk historie og kulturarv, der er på spil. Mange af de værdier, vi i dag gerne ser hyldet, er udsprunget af blandt andet de traditioner, som træskibene repræsenterer: flid, fællesskab og faglig identitet og stolthed. – Derfor skal vi bevare de gamle træskibe, for de er en del af fortællingen om Danmark. Hvis vi gør en fælles indsats, værner om de historiske maritime miljøer, investerer kreativitet og fornuft i projektet, så er det ikke blot gammel kultur, der bliver vakt til live. Det er også begyndelsen på en ny æra med masser af potentiale for vækst – ikke mindst i lokalområderne, nikker Rasmus Casper. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | TRÆSKIBET ER LADET MED DANSKE VÆRDIER

21


FRA TUGTELSE TIL

TRAKTEMENT

LEJ EN KULTURSKAT

DE BEVARINGSVÆRDIGE TRÆSKIBE UDVISER FLID OG OPFINDSOMHED FOR AT HOLDE KULTURARVEN SEJLENDE. TEKST & FOTO Leif Nielsen

F

ulton. Navnet klinger af dansk søfartshistorie, og skonnerten er da også et levende bevis på, hvordan man med flid og opfindsomhed har formået at holde vores maritime kulturarv i hævd, om end Fulton genne årene har måttet føre en omskiftelig tilværelse. Dermed er Fulton også et eksempel på den alternative anvendelse af de gamle træskibe, som i dag er nødvendig. Tidligere var Fulton kendt for projektet med adfærdsvanskelige unge mennesker, hvor skipper Mogens Frohn sejlede vandene tyndt og bidrog til de unge menneskers videre udvikling.

FØDSELSDAGEN PÅ FULTON

I dag er det andre gæster der sejles

med. Udskiftet er den stramme disciplin, der skulle tugte de unge. I stedet trakteres der nu med oplevelser. Skipper Jakob Jensen på Fulton fortæller, at en pæn del af turene er charterture, hvor private, firmaer, uddannelsesinstitutioner og andre lejer Fulton til forskellige former for events. Og netop sådan en anderledes event havde Åse og Leif Kruse fra Nyborg valgt, da de havde inviteret familie og venner til en sejltur i det sydfynske øhav. – Vi har sejlet det meste af vores liv, så vi mente, det var den rigtige ramme til at fejre vores 60 års fødselsdag i, fortæller Åse Kroer. – Vi fandt at ideen med et dagscharter, hvor du kan invitere op til 60

gæster, er ideel til sådan et arrangement. Vi kan selv sørge for catering m.v., og det betyder, at vi selv kan sætte dagsorden. Og det kan vi godt lide, supplerer Leif Kruse.

HISTORIE PÅ TÆT HOLD

Fødselsdagsturen startede i Svendborg og gik for motor igennem Høje Stene løbet. Ved kursændringen mod Mørkedybet bad besætningen på myndig vis nogle af gæsterne om at trække i arbejdstøjet, for nu skulle der sættes sejl. At sætte sejl på de store gamle træskibe er noget af en udfordring, og der skal lægges mange kræfter i. Men heldigvis var der store og stærke mænd til stede. Så på den måde fik gæsterne også på egen krop oplevet, hvad søfolk har måttet stå igennem før motoren udkonkurrerede træskibene. 

Stort udbud af kurser i sæson 2016/2017

K

ursussæsonen 2016/2017 nærmer sig, og det er tid at finde kurset, som du skal deltage i denne vinter. Også i år kan vi tilbyde en perlerække af kurser, som er interessante og relevante for en bred skare af sejlere. Det skyldes ikke mindst det gode samarbejde med Dansk Sejlunion, at Danske Tursejlere kan tilbyde vores medlemmer ny og nyttig viden til sejlturen.

KURSUS I KANALSKIPPERBEVIS CEVNI CERTIFICATE OF COMPETENCE FORMÅL

At gøre deltagerne fortrolige med reglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje og indlære disse regler med henblik på aflæggelse af teoretisk prøve i disse. Undervisningen omfatter følgende elementer  Gennemgang af regelsæt bag CEVNI kravene  Vandvejenes færdselstavler og deres betydning  Kanalsejlads  Vigepligt på kanalerne

I denne sæson har vi igen kurser målrettet mod tursejleren, samt et stort antal kurser, som er målrettet mod kapsejleren og de frivillige ledere i klubberne.

TILMELDING

 Sluseteknik  Lys- og lydsignaler

Kurset afholdes på følgende steder  Den 19. november 2016 i Skælskør  Den 14. januar 2017 i Nyborg  Den 25. februar 2017 i Kolding

Endelig tilmelding sker til sekretariatet på telefon 70 21 42 42 senest 3 uger før kursets start.

Vi starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Hold øje med hjemmesiden for yderligere informationer om tider og steder. For yderligere præsentation se www.dansketursejlere eller www.sejlsport.dk.

KURSUS I SRC-CERTIFIKAT SHORT RANGE CERTIFICATE FORMÅL

2016/17

Kurser og Uddannelser Dansk Sejlunions kursusudbud er større og mere varieret end nogensinde På de næste 16 sider får du et samlet overblik over Dansk Sejlunions kurser og uddannelser i perioden oktober 2016 - april 2017

Sejlerkurser Kapsejlads Instruktør og træner Vokseninstruktør Lederkurser

At eje eller benytte en maritim VHF radio med DSC kræver, at man har bestået Søfartsstyrelsens SRC-prøve. Dette kursus er forberedelsen til Søfartsstyrelsens prøve. Undervisningen omfatter følgende elementer Kurset dækker hele pensum til SRC prøven. Kursus afsluttes med en prøve. Kurset afholdes på følgende steder  Den 19.- 20. november 2016 i Kolding.  Den 21. - 22. januar 2017 i Skælskør.  Den 18. – 19. februar 2017 i Silkeborg

Lørdag er der kursus fra 10.00 – 17.00 og søndag starter vi kl. 9.00 og slutter med Søfartsstyrelsens prøve ca. kl. 16.00 – 17.00.

SEJLER 2016 .3

22

Kulturarv til leje: Åse og Leif Kruse fra Nyborg valgte at leje Fulton til deres 2 x 60 års fødselsdag. Derved fik gæsterne også på egen

Se det store udbud af kurser i kursus-

krop oplevet, hvad søfolk har måttet gennem mange hundrede år stå igennem.

kataloget på www.dansketursejlere.dk

FRA TUGTELSE TIL TRAKTEMENT | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | STORT UDBUD AF KURSER I SÆSON 2016/2017

23


A

REN

MER

ILE

EF

R A

B Å Å DTR P T

Der er ca. 200.000 aktive sejlere i Danmark. Knap halvdelen har en bådtrailer, og de får nu mulighed for at sætte farten op.

NYE REGLER FOR TRAILERKØRSEL BETYDER, AT LANDETS BÅDEJERE NU KAN KØRE 20 KM/T HURTIGERE PÅ MOTORVEJEN. VI FÅR EN MERE HARMONISK AFVIKLING AF TRAFIKKEN OG EN STØRRE TRAFIKSIKKERHED, VURDERER DANSKE TURSEJLERE.

O 24

SÅDAN BLIVER DIN BÅDTRAILER TEMPO 100 DANMARK-GODKENDT Hvad skal din bil veje?

TEKST Leif Nielsen | FOTO Frank Flemming Pedersen

Er din bådtrailer totalvægt f.eks. 2.500 kg, kræver det et køretøj med en køreklar vægt (egenvægten + drivmidler og fører) på 2.500 kg. Samtidig skal bådtraileren have bremser, hydrauliske støddæmpere og ISO-tilkobling. Din bil eller bådtraileren må maksimalt veje 3.500 kg.

mkring 90.000 ejere af en bådtrailer har fra den 1. juli fået mulighed for at skrue op for hastigheden på de danske veje. Har man fået traileren Tempo 100-godkendt til de danske veje, er det nemlig blevet muligt at køre 100 km/t på motorvejen i stedet for 80 km/t. På motortrafikveje og landeveje er hastighedsgrænsen hævet med 10 km/t til henholdsvis 90 og 80 km/t.

– Der kan hurtigt opstå farlige situationer i trafikken, når bilister klumper sig sammen bag en bil med bådtrailer og pludselig foretager hasarderede overhalinger. Vi er glade for ændringen af reglerne, så bilister med en bådtrailer nu kan køre lige så hurtigt som andre trafikanter og dermed følge trafikken. Det giver en bedre afvikling af trafikken og øger trafiksikkerheden, siger Leif Nielsen, forretningsfører hos Danske Tursejlere.

BEDRE TRAFIKSIKKERHED

Argumentet understøttes af en ny Applus Bilsyn undersøgelse blandt 1.273 danskere. Undersøgelsen viser, at 54 procent vurderer, at Tempo 100 Danmark er med til at øge

Dermed får ejere af bådtrailere ikke blot mulighed for at skære i transporttiden, det bliver også mere sikkert, vurderer Danske Tursejlere.

> FAKTA

MERE FART PÅ BÅDTRAILEREN | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

trafiksikkerheden, da biler med trailere nu bedre kan følge trafikken.

Lille bådtrailer under 500 kg

FLERE FÅR BÅDTRAILER

Hvor ofte skal bådtraileren synes?

I alt findes der omkring 200.000 aktive sejlere i Danmark, hvoraf knap halvdelen har en bådtrailer. Ifølge Danske Tursejlere er tallet steget de senere år. – Vi oplever, at der er kommet flere bådtrailere i løbet af de seneste tre-fem år. Det kan hænge sammen med, at folk har fået flere penge mellem hænderne, og det er en økonomisk overkommelig affære, at anskaffe sig en trailerbåd, tilføjer Leif Nielsen. 

Mindre bådtrailere, som typisk er uden bremser, hydrauliske støddæmpere og ISO-tilkobling, med en total vægt på 500 kg, vil kræve et trækkende køretøj med en køreklar vægt på mindst 1.667 kg.

Har du en bådtrailer under 500 kg, skal den slet ikke synes. Men er den over 750 kg, skal den til syn hvert andet år. Hvad skal du særligt holde øje med? • Dine dæk må højst være 6 år gamle og skal være godkendt til mindst 120 km/t. • Dækkenes loadindeks skal svare til det tilladte akseltryk. • Din trailer skal være egnet til 100 km/t og forsynet med hydrauliske støddæmpere og bremser. • Har du ikke en ISO-godkendt stabiliseringsanordning, skal du have ESP (Elektronisk Stabilisering) på bilen. Hvad koster det? En Tempo 100 godkendelse koster normalt omkring 500,- kr. inkl. syn, mærkat og moms. Sådan bestiller du Tempo 100 Danmark Godkendelsen udføres af alle landets førende synshaller. (Kilde: Applus Bilsyn)

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | MERE FART PÅ BÅDTRAILEREN

25


LYSTSEJLERE

PÅ GRUND VED SVENDBORGSUNDBROEN STENREVENE, DER SKAL FORHINDRE TUNG ERHVERVSTRAFIK I AT STØDE IND I SVENDBORGSUNDBROEN, HAR UTILSIGTET STOPPET FLERE LYSTSEJLERE. FLERE GRUNDSTØDNINGER VIL KOMME TIL, FRYGTER DANSKE TURSEJLERE.

Den nye brosikring i Svendborgsund virker. Allerede nu er to lystsejlere gået på de beskyttende stenrev. Men det var vel ikke meningen, spørger Havnechef i Svendborg Hans Søby og Danske Tursejlere i fællesskab.

TEKST & FOTO Leif Nielsen

H

vad der skulle være en sikring mod erhvervsskibes påsejling af vores broer, har nu udviklet sig til en potentiel farlig situation for lystsejlere, der skal passere under broerne. Således er to lystsejlere allerede blevet ”grundejere” på de nye stenrev ved Svendborgsundbroen og flere vil komme til med mindre, man træffer sine forholdsregler, mener Danske Tursejlere. Broerne i de indre danske farvande er sårbare overfor påsejling af de stadig større skibe, som sejler i farvandene. Derfor har Folketinget i marts 2013 afsat 250 millioner kroner til at skibsstødssikre fire danske broer med stenrev placeret ved bropillerne. Det drejer sig om Svendborgsundbroen mellem Svendborg og Tåsinge, Aggersundbroen ved Løgstør, Limfjordsbroen

26

i Ålborg og Sallingsundbroen mellem Mors og Salling.

COWIS ANALYSE

Det er det rådgivende ingeniørfirma COWI, der ved at undersøge skibenes sejladsmønstre og de fremherskende strøm- og vindforhold, har fundet ud af, hvordan et skib vil drive, hvis det mister motorkraft eller på anden måde kommer ud af kurs. Ud fra disse analyser er stenrevene blevet placeret. Og her må man give de rådgivende ingeniører et stort skulderklap, for stenrevene har netop stoppet de to før uheldige lystsejlere. Men det var vel ikke meningen? Hvis man passerer broen for sejl og kommer i vindlæ, er der meget stor risiko for at miste fart og styreevne. Derfor driver man lige ind i stenrevene. Ligeledes vil en motorbåd med ringe maskinkraft skulle vur-

LYSTSEJLERE PÅ GRUND VED SVENDBORGSUNDBROEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

dere strømforholdene, inden man passerer broen. Hvis man ikke har den nødvendige maskinkraft og bliver fanget af strømmen, er stenrevene næste stop.

UDEN LOKAL VIDEN

Specielt omkring Svendborgsundbroen har der været kraftige ryster fra lokale sejlklubber, lokale myndigheder, lokale færgeruter m. fl. om projektets tilblivelse og projektets udformning. Man forstår ikke at Vejdirektoratet, der står for anlægsarbejdet, først har informeret de lokale klubber, myndigheder og brugere af dette lokale farvand efter, at projektet var sat i gang. Et lokalt kendskab og viden om sejlforholdene kunne have kvalificeret projektets planlægning og udformning, mener man. De fleste er nok enige i, at en sikring af de danske broer mod på-

sejling er en samfundsmæssig nødvendighed, idet en brolukning som følge af en påsejling vil påføre samfundsinteresser og daglige benyttere af broerne meget store økonomiske konsekvenser. Men derfor bør lokal erfaring og viden alligevel bringes ind i konstruktionsfasen og medvirke til en god slutløsning. Havnechef for Svendborgs seks lystbådehavne Hans Søby er en af dem, der ærgrer sig over den manglende inddragelse af lokal viden. Hans Søby er som udgangspunkt tilfreds med, at der er udført skibsstødssikring. Han så gerne, at lokale havnemyndigheder havde været inddraget i udviklingsforløbet sammen med de lokale sejlklubber. Det kunne have givet en anden løsning, som havde været mindst lige så effektiv, og som ikke ville have generet fritidssejlerne så meget som den valgte løsning.

TAGE SIG I AGT

Hans Søby tror dog ikke, at den valgte løsning vil betyde færre lystsejlere igennem et af Danmarks smukkeste farvande – Svendborg­ sund. Men lystsejlerne skal udvise ekstra agtpågivenhed og rettidig omhu, når de skal passere sådanne risikofyldte gennemsejlinger. Fra Danske Tursejlere lyder da også en opfordringen til sejlbådene om

at starte motoren for en sikkerheds skyld, hvis de fanges af vindlæ eller et vindspring. Og til motorbådsfolket er opfordringen – hold øje med strømmen og hold god afstand til stenrevene. Og er gennemsejlingen vanskelig­ gjort af færgetrafik eller anden erhvervstrafik, er det en god ide at holde lidt igen og efterfølgende få en sikker gennemsejling. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | LYSTSEJLERE PÅ GRUND VED SVENDBORGSUNDBROEN

27


VI TAGER ERFARINGERNE MED

Det er ukompliceret at fortøje til pullerter og klamper, men i mange lystbådehavne er de erstattet af ringe og

TIL LYSTBÅDEHAVNENE

bøjler, der gør det vanskeligt og farligt at fortøje – ikke mindst hvis blæst og strømforhold er ugunstige.

HAVNENE ER NORMALT OPMÆRKSOMME PÅ AT ETABLERE GODE FORTØJNINGSMULIGHEDER, SIGER DIREKTØR I FORENINGEN AF LYSTBÅDEHAVNE I DANMARK, JESPER HØJENVANG.

D FORTØJNINGEN

irektør i Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), Jesper Højenvang, har den direkte kontakt til mange af landets lystbådehavne. Han er glad for, at der kommer input fra sejlerne om faciliteter og servicen i de danske havne. Også når det gælder ønsket om at etablere mere ”brugervenlige” fortøjningsmuligheder, er FLID lydhør. – Tak for den rejste problematik. Vi hører meget gerne fra jer sejle-

re om erfaringer i lystbådehavnene. Det er en af de måder, hvorpå vi kan blive bedre til at tænke god service ind i oplevelsen af havnene. Vi tager jeres erfaringer med os, når vi taler med havnene. Flere af havnene kommer til at tale fortøjninger her hen over efteråret, siger han til Tursejleren. – Ved renovering af gamle broer eller etablering af nye, er havnene normalt opmærksomme på at etablere gode fortøjningsløsninger. Generelt oplever vi dog stor hjælp-

somhed i havnene fra andre sejlere, når der skal lægges til kaj, siger Jesper Højenvang. FLID er lystbådehavnenes interesseorganisation og repræsenterer såvel private som kommunale havne med lystbåde. Foreningen har små, mellem og store lystbådehavne som medlemmer med tilsammen 2/3 af samtlige bådpladser i Danmark. Havnene repræsenterer 40.000 bådpladser, hvilket er ca. 2/3 af alle bådpladser i Danmark. 

KAN VÆRE EN UDFORDRING SIKKERHEDEN FOR BÅD OG BESÆTNING ER I SPIL, NÅR DER SKAL FORTØJES I LYSTBÅDEHAVNENE. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

D

et er ikke altid lige let at få lystbåden i havn og få den fortøjet sikkert. Det må stadig flere sejlere erkende. Specielt når man kommer lidt op i årene, kan en tilsyneladende rutinemæssig manøvre som fortøjning er, tage sig ud som en olympisk disciplin. Årsagen er, at pullerter og klamper forsvinder og erstattes af ringe og bøjler. Derved forsvinder muligheden for at kaste en trosse over et af de gode gamle fortøjningspunkter. I stedet skal man ud i nærmest akrobatisk

28

udfoldelse for at få trossen gennem en ring eller bøjle.

SPECIALGREJ

cialgrej og karabinhager ikke stort. Eneste håb er, at der står en venlig sjæl på broen og giver en hjælpende hånd med ved fortøjning.

Og ligger ringene ned på broen, eller bøjlerne er meget kraftige og tunge, så hjælper alverdens spe-

Det virker af og til som om, at pullerter og klamper er på vej ud, når nye bådebroer anlægges. Men ringe og bøjler udgør altså en sikkerhedsrisiko, som sejlerne må tage sig i agt for. Ikke alle sejlere er atleter, hvorfor fortøjning hurtigt kan gå hen og blive til fare for materiel og mennesker. Det var måske en overvejelse værd, når nye havneanlæg og bådebroer skal etableres? 

Særligt i tilfælde hvor vind og strøm spiller ind, kan det være ikke kun vanskeligt men også farligt at skulle hoppe i land for at få trossen gennem ringen eller bøjlen. Dækket kan være glat, broen ligeså. Læg dertil lidt søgang, så har vi balladen.

FORTØJNINGEN KAN VÆRE EN UDFORDRING | DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

HAVANA

ER VEL HJEMME EFTER 3 ÅRS VERDENSOMSEJLING vendte HAVANA kendt fra ”Kurs mod fjerne kyster” hjem til København for fulde sejl fredag den 15. juli 2016. Mere end 200 både var på vandet for at følge HAVANA på den sidste del af rejsen, og de første både dannede allerede flotille fra det nordlige Øresund, således man havde ”Kronborg om Styrbord – den dag du vender hjem”. Ved Nordre Toldbod ventede yderlige omkring 5.000 mennesker, som tog imod Emil og Theis samt resten af familien Beha Mikkelsen. Efter den ”officielle” modtagelse på Nordre Toldbod var der privat hjemkomstfest om bord på familiens husbåd, der er oplagt ved Holmen i København. Vi glæder os til at se sidste sæson af ”Kurs mod fjerne Kyster”.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | VI TAGER ERFARINGERNE MED TIL LYSTBÅDEHAVNENE | HAVANA ER VEL HJEMME

29


> MEDLEMSSERVICE

> KORT NYT

Danske Tursejleres sekretariat: Bente Hansen, Sabina Larsen og Leif Nielsen.

> NY KLUB I FARVANDET

Skal din båd vinteropbevares på Assens Marina?

Vi tilbyder løft af alle båd- Ring og hør nærmere om typer op til 27 ton, alle nød- mulighederne ved vores vendige faciliteter, maste- havneleder Hilmer Storm kran/hus, højtryksrensere, tlf. 21 69 15 67 slibemaskiner og bådstativ. www.assens-marina.dk Se vores bådhåndtering på hjemmesiden http://www. assens-marina.dk/marina-faciliteter/baadhaandtering/

Klubnr. 5210000 Sejlklubben Neptun Vejle Formand: Jan Ipsen Tlf. 40717686 Klubnr. 7160000 Egense Sejlklub Formand Jan Brix Tlf. 22631530

> SØKRAMSMARKEDET > SÆLGES

SEKRETARIATET OPRUSTER

5933216:

Gennem de senere år har Danske Tursejlere haft en flot

Marine Buster 10kw olie fyr med 3 nye radiatorer til det mind-

medlemstilgang, og mange andre af vore aktiviteter er

ste fyr på markedet til både meget støjsvagt 10.000 kr. med

øget markant og andre er kommet til.

dyser og filter. Telefon E-mail

23424480

Derfor ”opruster” vi nu i sekretariatet, idet Sabina Lar-

bb.kleemann@gmail.com

sen er ansat som kommunikationsmedarbejder fra den 1. september 2016.

5892116: Finnseiler 35 årgang 1972. God turbåd. 4 sovepladser.

Formålet er at styrke vores kommunikation og service

Ny brændstoftank og generator. Motor gennemrenoveret

overfor medlemmerne og sikre en optimal synergi mel-

2010. Ligger i Fynshav.

lem vores kommunikation på de sociale medier, hjemme-

Pris 

158.000 kr.

Mobil51439930

> KORT NYT VANDCYKEL ANNO 2016 Vi kender alle begrebet ”en vandcykel”. Men hvordan forestiller du dig egentlig, en vandcykel ser ud? Tursejleren giver her et bud på, hvordan en Vandcykel anno 2016 kan konstrueres. Vi mødte den glade cykelturist i Københavns inderhavn.

E-mail

kajeppesen@live.dk

siden og Tursejleren. Sabina har senest arbejdet som kommunikationsmedarbejder hos Diving 2000 i Odense. Inden da har Sabina

Uttern 495 Kabinebåd:

haft job hos Fjord og Bælt i Kerteminde og arbejdet som

Hyggelig og velholdt

Divemaster i Danmark og i udlandet. Sabina har ikke selv

svensk kvalitets 16 fods

båd men er gerne gast blandt vennerne, ligesom en hav-

kabine båd fra 1985 med

kajak og et komplet dykkerudstyr hører til de foretrukne

nyere kaleche, inventar

fritidsbeskæftigelser. Sabina er 40 år og bosat i Nyborg.

og motor. Der er for nylig

Vi byder Sabina velkommen om bord og glæder os til, at

lavet hynder og kaleche

hun skal være med til at servicere vores medlemmer.

for ca. 16.000 kr. Motor er en Mariner F25E-E (4 takts EFI m. 25 hk) årgang 2013. Der sidder let 4 spisende ved bordet agter og flere i kabinen, der desuden også fungerer som 2 sovepladser. Af medfølgende udstyr kan bl.a. nævnes: VHF radio, tovværk, anker, 12V udtag, batteri, fendere. Fin og sikker turbåd til hygge og/eller fiskeri. I prisen medfølger en indregistreret Brenderup trailer fra 2013. Evt. bytte med LM 24. Pris 

49.900 kr.

Erik Poulsen telefon

60661827

> ÅRETS HAVN 2016 Hvis du endnu ikke har afgivet din stemme til konkurrencen om Årets Havn 2016, kan du nå det endnu. Klik ind på vores hjemmeside www.dansketursaejlere.dk og klik på linket til afstemningen ude til højre. Du deltager

> FAKTA OM SØKRAMMARKED

samtidig i 2 flotte cykler, som er sponsoreret

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.dansketursejlere.dk.

30

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016

ÅRETS

HAVN

2016

af Palby Marine.

Pris: kr. 200,– for maks 40 ord eksklusiv dine kontaktoplysninger.

Når du afgiver din stemme, er du samtidig med til at

Større annoncer aftales individuelt.

give input til vore lystbådehavne, om hvilke faciliteter

Annoncerne på www.dansketursejlere.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder.

du som bruger sætter mest pris på. Herigennem kan du

SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

lystbådehavne i fremtiden. Sidste frist for at afgive din

også være med til at påvirke udviklingen af de danske stemme er den 31. oktober 2016.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2016 | MEDLEMSSERVICE | SØKRAMSMARKEDET | KORT NYT

31


DA SKANSERNE SKULLE SKÆRME DANMARK AF FRYGT FOR ENGLÆNDERNES MÆGTIGE FLÅDE OPFØRTES IKKE MINDRE END 200 SKANSER I ÅRENE FRA 1801-1814. DE KUNNE DOG IKKE FORHINDRE BRITERNE I AT STJÆLE EN STOR DEL AF DEN DANSKE FLÅDE.

TEKST Frank Flemming Pedersen FOTO Kirsten Bach Larsen. Copyright: Nordjyllands Historiske Museum

I

begyndelsen af 1800-tallet frygtede man i Danmark Lord Nelson og den engelske flåde. Og ikke uden grund for netop Nelson og hans krigsskibe havde forvoldt den danske maritime stolthed skade og fortræd. Under Slaget på Reden i april 1801 havde Nelson fremtvunget dansk overgivelse i en kamp, der varede omkring 6 timer og kostede mere end 2.000 døde og sårede på begge sider.

og en landgangshær på ca. 30.000 mand. 4. september 1807 indledtes Københavns bombardement, og endnu engang måtte danskerne kapitulere. I oktober samme år stak englænderne til søs med hele den danske flåde. 80 krigsskibe og 243 transportskibe sejlede nordud gennem Øresund. Det engelske krigsbytte omfattede 17 linjeskibe, 17 fregatter og 19 mindre skibe samt 26 kanonbåde.

I 1807 kom englænderne tilbage for at sikre sig, at den danske flåde ikke skulle falde i Napoleons hænder. Admiral Gambiers flåde omfattede hele 21 linieskibe, 9 fregatter og 37 andre krigsskibe samt en transportflåde på ca. 380 skibe

SPOR I LANDSKABET

Det var selvfølgelig et kæmpetab for den danske sømagt, der med et var minimeret. For nu ikke at sige udslettet. I et forsøg på at dæmme op for yderligere engelsk maritim aktivitet i de indre danske farvande og

Den årlige Sortkrudtsdag på Hals Museum er et prægtigt skue, som har holdt englænderne væk i mange, mange år.

forsøg på at landsætte tropper, etableredes skanserne og de forsvarsværker, vi stadig kan se sporene af i de danske landskaber. Mange steder er de dog kun synlige som lave jordvolde. Men da de blev anlagt værnede de vores kyster, sunde, bælter og indsejlingen til fjordene. Hals Skanse, ved indsejlingen til Limfjorden, blev anlagt i årene 1653-54. I begyndelsen af 1800-tallet blev der tillige opført et stærkt bestykket søbatteri. Under Englandskrigene beskyttede skansen skibsfarten mod britiske orlogsskibe. Og i 1811 afværgede danske soldater, støttet af kanoner fra skansen, et britisk forsøg på at erobre nogle handelsskibe. 

03.2016 - Tursejleren  
03.2016 - Tursejleren  
Advertisement