Page 1

Nr. 3 / 2013

tursejleren

side

4

2 2 og ven ide 2 s o fra rÌf 0 t r e e 2 side kal omm o n k l e 9 pen side and l n d i Ì n h hj g lla o n o l e d r e at u n v n e ø r sus i ha k v 1 u l

3


forsiden Skælskør Havn Fotograf: Frank Flemming Pedersen TURSEJLEREN Udgives af Danske Tursejlere ISSN : 1603-3329 – Oplag: 9.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

Sekretariatet Danske Tursejlere Odensevej 197 A 5600 Fåborg info@tursejleren.dk www.tursejleren.dk

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

ANNONCESALG Danske Tursejlere Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk

TRYK PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 04/13 – November 2013

Samm en

om sikke rh e d en Snart er det første ”ben” på sejlersæsonen lagt bag os, men forude venter stadig et par gode måneder, der kan bruges til korte eller længere ture på vandet. Netop længden i antal sømil eller varigheden i antal dage er jo ikke afgørende for turens kvalitet. Det er de oplevelser, vi styrer ind i undervejs, der sidder tilbage som varige minder. Når alt kommer til alt, er det noget helt andet, der gør en sejlerferie perfekt. F.eks. samværet med sejlerbekendte, vennerne og familien. Netop sejladsen som en skøn familieaktivitet har været et tema i Tursejleren. To kvindelige skribenter har hver givet deres bud på, hvordan tursejlads kan give familielivet en ekstra dimension i kraft af det fællesskab man har, og det samarbejde man er nødt til at udvise, som sejler. Uanset om alle ombord har lyst til at gå i detaljer med knob, kurs og kompas. Det er ubestrideligt at ved at dele oplevelserne sammen, så bliver sejlerlivet rigere. Og at sikkerheden øges, når flere sejlkyndige er om bord. Det betyder ikke, at alle der sætter foden på båden, skal være fuldbefarne og besidde den store viden om meteorologi og trigonometri. Men er uheldet ude, så bør der være flere i besætningen, der kan yde førstehjælp, alarmere og udføre elementære manøvrer med båden. Danske Tursejlere går ind for uddannelse, for vi ved, at det dels højner søsikkerheden for alle, og at det øger sejlerglæden. For en sejlerfamilie må trygheden ved at kunne stå sammen om sikkerheden være en god ballast at stå til søs med.

FORMAND Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@tursejleren.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation · www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Burchardt Reklamebureau

REDAKTION Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@tursejleren.dk Tlf: 20 44 12 39 Sekretariatets åbningstider: Alle hverdage kl. 10.00-13.00 Torsdage tillige kl. 17.00-19.00 Tlf. 70 21 42 42 · Fax 62 60 24 51

Forretningsfører Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk DANSKE TURSEJLERE Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

SKipperen har ordet

Når sejlersæsonen går på hæld, så er det tid til at tænke på at dygtiggøre sig på nogle af Danske Tursejleres mange kurser. Vi slår gerne et slag for, at alle vores medlemmer – mænd som kvinder – gør noget ved sagen. For en sikkerheds skyld. Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere

2

s k i p p e r e n h a r ord et


indhold 12 14

4

29 TA G UD

O

Besøg os på: www.tursejleren.dk

indhold

G

GEM

SKipperen har ordet 2 indhold 3 Hjælpen kommer fra oven 4 Hjælp andre – med at redde dig selv 7 kort nyt 8 Modernisering af Vejrø Luksusøen ved Lolland 9 Duelighed for dummies (=blondiner?) 12 Fjordregionen rundt: Et overblik 14 På tur i Fjordregionen 15 Vi har naturen og hinanden 20 Træf i Karrebæk 22 Træf i Dyvig 23 SKAT underkender snedig sparemodel 24 Det frie farvand 25 Sejlads i Vestjylland 26 Mere aktivitet i klubberne 29 MEDLEMSSERVICE 30 søkrammarked 31 stor fotokonkurrence 31 Klubbens forsikringspakke 32

3


Tekst / Frank Flemming Pedersen

Med andres øjne:

Hjælpen kommer

fra oven

Hjælpen er fremme. I 2009 var helikoptere fra eskadrille 722 med ved 374 søredningsoperationer.

Hundredvis af sejlere kan takke piloter og besætninger i redningshelikopterne fra den legendariske eskadrille 722 for deres liv. Nat og dag, året rundt er de parate til at komme nødstedte og nødlidende sejlere til undsætning.

Alarmen bryder roen i vagtlokalerne på Flyvestation Skrydstrup. Med det samme stopper den gemytlige og lidt spøgefulde stemning, der var mellem kollegerne. Den afløses af en hektisk men kontrolleret aktivitet, som kendetegner topprofessionelle fagfolk, der ved, at hvert minut kan betyde liv eller død. Alle ved, hvad der forventes af dem – personligt og som team. Blot 8 minutter efter alarmen er gået, er den 15 tons tunge EH-101 Merlin helikopter lettet og på vej mod sin destination syd for Samsø. Pilot og besætning får løbende informationer om missionens mål og karakter. En lystsejler er i vanskeligheder, og en person er meldt savnet. På under en halv time er helikopteren nået frem til positionen, og besætningen kan nu selv tage bestik af situationen. Redningsaktionen er i fuld gang. SAR operationer

Ovenstående scenarie er tænkt men særdeles realistisk. Eskadrille 722 er i døgnberedskab for at kunne træde

4

til med eftersøgning og redning blandt andet til sejlerne i de danske farvande. Search and Rescue (SAR) har været eskadrillens hovedopgave siden 1956, og årligt kommer den flyvende hjælp hundredvis af mennesker til undsætning. Heraf mange sejlere. I 2009 f.eks. blev der fløjet 958 operationer, hvoraf de 374 var søredningsoperationer. Der blev reddet 567 personer og 36 var omkomne. På Flyvestation Skrydstrup holder kaptajn og fartøjschef Hans Thorsager med besætning sig parat. Sammen med deres kolleger på Flyvestation Aalborg og i Roskilde Lufthavn udgør de en del af de tre SAR vagthold, der døgnet rundt er klar til at gå i luften på under 15 minutter om dagen og 30 minutter om natten. Piloten Hans Thorsagers element er himlen, men han har også kolossal respekt for havet, for her oplever han store dramaer udspille sig, når uheldet er ude. Også blandt lystsejlerne. Sikkerheden først

– Som sådan har vi ikke kontakt til sejlerne i det daglige. Det sker kun, når vi bliver kaldt ud til en opgave. Vi assisterer til en mangfoldighed af uheld: når både tager vand ind, får motorstop, når master knækker, ved mand over bord, kollisioner og meget mere. Som oftest er assistancerne med lykkelig udgang, men det

H j æ l p e n k o mme r f r a ov en


modsatte er også tilfældet. Derfor påpeger vi altid, når vi får lejligheden til det, at alle på havet skal bruge godkendt og afprøvet sikkerhedsudstyr. Når man har råd til en lystbåd, så bør man f.eks. også have råd til en god og sikker redningsvest. Det er ofte redningsvesten, der afgør, hvordan en ulykke til søs ender, siger Hans Thorsager. Netop redningsvesten står folkene på eskadrille 722 meget nær. I hangaren på Flyvestation Skrydstrup hænger redningsveste fra adskillige bjergningsaktioner side om side, som synlig påmindelse om livets barske men realistiske sider. Det syn maner til eftertanke og omtanke, og minder eskadrillens folk om det livsvigtige arbejde og kæmpe ansvar, de har. Det er måske noget sejlerne ikke tænker over: at de ved deres dumdristige adfærd – uden sikkerhedsforanstaltninger – påfører andre mennesker oplevelser, som de skal bære på resten af livet. Der findes da også andre hjælpemidler, som sejlerne kunne anvende og dermed øge deres egen sikkerhed markant. Med en EPIRB/PLB ombord vil nødstedte sejlere kunne tilkalde hjælp overalt – også hvor VHF’en ikke dækker. Når udstyret aktiveres, sendes et signal

via satellitsystemerne til redningstjenesten, som kan pejle sejleren. En EPIRB eller PLB med GPS vil sende den nøjagtige position. I aktion

Den 6 mands store besætning på EH-101 helikopteren er alle højt specialiserede eksperter i at redde liv. De 2 piloter sørger for at få helikopteren hurtigt og sikkert frem til åstedet godt assisteret af en systemoperatør, der betjener kommunikationssystemerne. Derudover er der en førstetekniker, der også betjener hoisten (wirespillet som nedsænker redningsmandskab og -udstyr), en tekniker som fungerer som redningssvømmer/ redder samt en læge. Alt efter opgavens karakter kan læge og redder sættes ned på skibet med hoisten, eller de kan sættes i vandet med en gummibåd. – I de fleste redningssituationer er tiden den helt afgørende faktor. Vi skal hurtigt frem og have bjerget eventuelle tilskadekomne. Derefter går det raskt af sted til nærmeste behandlingssted. Helikopteren er udstyret med ét leje og fuld behandlingskapacitet, så lægen og redderen kan sætte behandlingen ind straks, forklarer Hans Thorsager. Fortsættes på næste side

Kaptajn og fartøjschef hans Thorsager mener, at sejlerne kan gøre mere for at undgå nedsituationer til søs.

Hjælpen kommer f ra o ven

5


Undgå skader i tanken på grund af

Holder sig skarpe

De moderne helikoptere i eskadrille 722 er selvfølgelig spækket med elektronik, som er en kæmpehjælp i forbindelse med redningsarbejdet, og som letter piloternes flyvning. Men det er ikke nogen sovepude for den legendariske eskadrilles mandskab. De holder sig skarpe og i form gennem masser af realistiske træningsmissioner, hvor udstyr og færdigheder testes af. Sådan gør man i flyvevåbnet. Flyvestation Skrydstrup huser også en eskadrille F16 jagerfly. Disse slanke jagere starter jævnligt fra flyvepladsen og sender den lille pil højt til vejrs i en fart og med en larm, der mærkes. Disse himlens Formel 1 racere har en stor fascinationskraft på mange flyvere, og selvfølgelig også på Hans Thorsager. Men bytte vil han ikke. – Vi har et meningsfuldt job, og vi får kontant afregning for de mange timers øvelser, kurser og efteruddannelse, vi yder. Vi træner til situationer, vi ved, kommer. Det giver motivation og skærper i høj grad evnen til at gøre det ypperste og det yderste. Her træner vi til en virkelighed, vi ser – måske ikke hver dag, så desværre for tit, siger kaptajn og fartøjschef Hans Thorsager.

Redningsvestene i hangaren på Flyvestation Skrydstrup minder dagligt mandskabet fra eskadrille 722 om deres vigtige mission.

ethanol fra benzinen

E10 er den nye europæiske miljø- og CO2 venlige benzin, som er tillsat 10% ethanol. Det kan dog give problemer med for meget ethanol i benzinen. Især et problem, hvis benzinen får lov at stå i tanken i længere tid. E10 additiv i benzinen forhindrer at disse gener opstår.

E 10 BENZIN ADDITIV

• • • • • • • •

- 250 ml Forbedrer kvaliteten af E10 brændstof Holder brændstofsystemet rent Beskytter mod korrosion Reducerer brændstofforbruget Forbedrer koldstart Forhindrer at ethanol påvirker visse gummier, plast tætninger og pakninger Produktet er bionedbrydeligt 10 ml til 10 ltr. brændstof

219,-

Anbefales af førende bil- og båd producenter i Europa

Undgå dieselpest &

fjern kondensvand fra dit brændstof Kondensvand i tanken sammen med store temperaturudsving resultere i store mængder bakterier i brændstoffet (dieselpest). Bakterierne skal fjernes, før de tilstopper diesel filteret.

149,ANTI DIEsEl pEsT - 250 ml • Fjerner bakterier, alger og skimmel • Forhindrer filter tilstopning, injektor tilsodning • Ændrer ikke diesel egenskaberne • Stabiliserer brændstof i 24 måneder • Reducerer udstødningsgasser • Kan også bruges i benzin • Forhindrer udtørring af pakninger • Giver øjeblikkelig virkning • Forenelig med alle typer af motorer 6

Hjæ lpen ko m m er fra o v e n

Nærmeste forhandler: Se www.palby.dk

.dk


Tekst / Frank Flemming Pedersen

Hjælp andre

– m ed at r e d d e d i g s e lv Alle sejlere frygter nødsituationer, hvor man er ude af stand til at kalde hjælp. Men de små automatiske nødsendere kan minimere denne frygt, og de er efterhånden kommet ned i et prisleje, hvor alle kan være med.

kan bruges som f.eks. ved strømsvigt eller nedbrud. De mest effektive EPIRB/PLB-modeller har indbygget GPS, som sender den nøjagtige position til redningsmyndigheden. Det sikrer en hurtig indsats, og netop tiden er den kritiske faktor i en nødsituation.

Mand over bord!! Bevidstløse besætningsmedlemmer!! Forlis!! Kæmpe lækage!! Farefulde situationer, som enhver sejler og besætning frygter, for vi ved alle, at den mest frydefulde sejltur pludselig kan forvandles til det forfærdeligste mareridt. Værst tænkelige scenarie er nok et brat forlis, hvor båden synker uden varsel. Hvor der opstår panik og tumult, og personer ender i vandet, uden på nogen måde at have kunnet slå alarm og tilkalde hjælp via VHF’en.

EPIRB er registreret til båden og monteres i holdere, der manuelt eller automatisk frigiver enheden. Ved den manuelle version, skal man fjerne en clips, der frigiver enheden. Men frigives den ikke fra sin holder, inden båden synker, kan den ikke udsende nødsignal under vand. Den automatiske udgave frigiver selv EPIRB­en, når den er under vand via en hydrostatisk udløser. Enheden flyder til overfladen og transmitterer derefter automatisk positionen.

I de tilfælde kan en lille automatisk nødsender være forskellen mellem liv og død. Emergency Position Indicating Radio Beacon (EPIRB) eller en Personal Locator Beacon (PLB) er nødsendere, der monteres på båden (EPIRB) eller bæres på personen (PLB), og når de først er købt, betalt og registreret, så er der ikke flere udgifter forbundet med selve nødservicen. Og faktisk er disse små elektroniske livredderere kommet ned i et prisleje, hvor fornuft og pengepung ikke behøver at komme op at slås.

Alle EPIRB er forpligtet til at flyde frit og oprejst, til at sende i mindst 48 timer, og at indeholde et ”strobe lys”, så de kan lokaliseres også i mørket. PLB’er fungerer faktisk på samme måde, men kan ikke nødvendigvis flyde. Normalt skal den aktiveres manuelt, og så skal den transmittere i 24 timer. PLB’en skal kodes med skibets MMSI-nr. men findes også i udgaver, der ikke skal kodes.

GPS for nøjagtighed

For begge systemer gælder det, at de er udviklet med henblik på situationer, hvor de ombordværende ikke selv kan tilkalde assistance. Eller hvor VHF’en ikke

h jælp andre – m ed at redde di g selv

Registering af EPIRB / PLB

En EPIRB- og PLBenhed skal registreres hos Søfartsstyrelsen på samme måde, som det øvrige maritime radioudstyr skal registreres. I forbindelse med registreringen skal man oplyse om en kontaktperson i land, som redningsmyndighederne kan kontakte i en eventuel nødsituation. Fortsættes på næste side 7


kort nyt I forbindelse med registreringen, skal et MMSI nummer programmeres ind i selve enheden, hvilket typisk er noget, forhandleren af udstyret klarer. Sådan virker det

I princippet sker der dette, når EPIRB’en/PLB’en aktiveres: Den nødstedte aktiverer enheden, der sender et nødsignal, indeholdende den nødstedtes MMSI nr. til satellitsystemerne. Satellitterne videresender nødsignalet til det Rednings Koordination Center (RKC), der er nærmest nødsignalet. F.eks. SOK i Danmark. Her verificerer man, at der er en nødsituation og kontakter derefter den nærmeste redningstjeneste for at indlede redningsoperationen. Værd at vide

Mobiltelefonen giver ikke nødvendigvis den sikkerhed, der er nødvendig, når uheldet er ude. En mobiltelefon dækker nemlig ikke overalt. Med en VHF ombord rammer man altid nærmeste kyststation, og man har direkte kontakt til SOK via Lyngby Radio. Ligeså kan andre skibe følge med og assistere. Men VHF’en kan også bryde ned. Eller havariet kan opstå, inden man får fat i VHF’en.

Nye i bestyrelsen

På generalforsamlingen i april blev der nyvalg til bestyrelsen, idet Søren Dyrskjøt og Søren Juul Nerenst afløste Villy Johansen og Skipper Gormsen, der ikke ønskede genvalg. På billedet ses den nye bestyrelse. Fra venstre er det Poul Erik Jakobsen (formand), Søren Juul Nerenst, Tina Meier, Erik Holm Johansen, Søren Dyrskjøt og Henning Jensen. Stig Førsting havde orlov fra bestyrelsen da billedet blev taget.

Derfor bør man som minimum have flg. ombord:  Godkendte veste til alle om bord.  VHF, gerne en vandtæt bærbar som ekstra udstyr.  En Søsikkerhedspakke (kan købes gennem Danske Tursejlere) som indeholder:  2 kg pulverslukker.  1 brandtæppe i etui.  3 alu varmetæpper.  1 nødsignalsæt i beholder.  (2 røde raketter, 2 røde håndblus og 1 hvidt håndblus).  1 årligt førstehjælps- eller brandkursus.  En PLB

Personligt redningsudstyr kan afgøre liv eller død. Peter Visby fra ScanMarine DK demonstrerer et udvalg af sortimentet.

8

hjælp an dre – m ed at redde di g s e lv

Kan en båd bruges til andet end at sejle i?

Denne havmåge har med stolthed indtaget fordækket på en lille motorbåd. Hvornår ejeren kommer ud at sejle igen, står hen i det uvisse, men rugetiden er normalt 27-28 dage, hvorefter ungerne skal vokse sig flyveklare. Så bådens ejer må nok forberede sig på en lang sommerferie uden båd. Hunden kan nok lokkes væk med en hundekiks.


Tekst / Leif Nielsen

Moder n i s e r i n g af V e j rø

Luksusøen ved Lolland

Vejrø i Smålandsfarvandet har undergået en enorm forvandling fra nedslidt ø til luksusresort.

Midt i Smålandsfarvandet finder vi 150 ha fredelig idyl. 6 sømil nord for Lolland og 10 sømil syd for Sjælland ligger Vejrø, som er forvandlet fra fallitbo til fashionabelt ferie- og konferencemål.

Vejrø har fået megen omtale i de trykte medier. Årsagen er bl.a., at den privatejede Vejrø har skiftet ejere mange gange, og det har haft pressens bevågenhed. Gennem de seneste år er der gennemført en omfattende restaurering af den nuværende ejer, og Vejrø fremstår i dag som en fantastisk oase, hvor der anvendes ca. 100 ha til dyrkning af økologiske frugter, grøntsager og andre afgrøder. Resten af øen er huse, haver, skov og strand­ enge omgivet af hav. Der er ingen offentlig transport til øen, så vil du besøge Vejrø, skal du selv sejle dertil eller flyve på eget initiativ. Men øen, dens historie, dens mennesker og natur er værd at stifte nærmere bekendtskab med. Vejrø har en spændende historie og kan spores i historiske kilder helt tilbage til Kong Valdemar den 2. i 1200 tallet. I 1400 tallet var Vejrø berygtet for sine sørøvere, mens selve opdyrkningen af øen startede ca. 100 år senere. Fra 1568 ved man med sikkerhed, at mere fredelige mennesker atter kom til, overtog øen og begyndte at opdyrke den.

luksusøen ve d lo llan d

Modgangstider

Omkring 1920 boede der ca. 80 personer på øen, men så startede fraflytningen. Indbyggertallet var skrumpet ind til 57 personer i 1950, i 1957 var tallet reduceret til 42. Skolen blev lukket i 1950’erne og i perioden fra midten af 1980’erne og frem til år 2000, var den stort set ubeboet på nær én familie, som passede landbruget. Det satte naturligvis sit præg på øens huse m.v. Folk sejlede til den ”ubeboede” ø, og den blev delvist vandaliseret af de besøgende. Det eneste, der i dag minder os om, at der engang har boet mange familier på øen, er kirkegården, som i øvrigt har spillet en markant rolle i øens seneste udvikling. Det forlyder nemlig, at da den nuværende ejer ville nedlægge havnen, protesterede menighedsrådet på Fejø over denne beslutning. Menighedsrådet her har tilsynspligt med kirkegården på Vejrø og aflægger øen et årligt besøg, og hvordan skulle dette lade sig gøre uden en havn? Vejrø ApS besluttede i stedet at nedlægge havnen en udvidelse til den store og moderne lystbådehavn, vi ser i dag. Jagtselskaber kommer til

Vi finder et rigt dyre- og fugleliv på Vejrø. Manager og havnefoged Michael Wilson fortæller, at der er omkring 100 rådyr, op imod 1.000 harer og ca. 300 fasaner Fortsættes på næste side 9


og et fantastisk fugleliv. Det er derfor helt oplagt, at Vejrø i dag tilbyder udfordrende jagter i terrænet. Vejrø indbyder til lange spadsereture for eksempel til den lille flyveplads, som er anlagt på en græsmark ved øens nordvestlige hjørne eller til fyret, som blev bygget i 1846. Michael Wilson fortæller, at fyret startede med et roterende spejlapparat, som i 1909 blev erstattet af et roterende linseapparat. I 1980 fik fyret helt automatiseret driften Vejrø har mange fine sandstrande, og da der ikke er nogen færgetrafik, bliver der aldrig overfyldt på disse herlige sandstrande. Man kan nemlig kun sejle til øen med Vejrøs egne både eller med fly medmindre, man er lystsejler med egen båd. Vejrø ApS råder over en Targa 44 passagerbåd samt et par mindre hurtigtgående både. Herudover indcharter man James (et gammelt landgangsfartøj), når der skal tranporteres lastbiler, landbrugsredskaber og byggematerialer til øen. Ligeledes skal øens landbrugsproduktion samt frugtavl m.m. transporteres til ”fastlandet”. Frugtens betydning for Vejrø

Vejrø har haft omtumlede ejerforhold. En af de mange ejere var frugtgrosserer Hans Lembcke. I 1938 købte

han 120 tønder land og anlagde en æbleplantage på de 60 tønder land. Der blev plantet 12.000 æbletræer, og Vejrø var dermed en af de mange øer i Smålandsfarvandet, hvor frugtavl var den største aktivitet. Blandt ejerne i nyere tid finder man en entreprenør, en landmand og senest brødrene Kjær. I 2000 besluttede brødrene Kjær at sætte Vejrø til salg for 30 mio. kr. I 2005 købte Kim Fournais, stifteren af Saxo Bank, den lille synkefærdige Vejrø, og en fantastisk moderniseringsproces blev sat i gang. Kim Fournais overtog en faldefærdig og nærmest udbrændt ø med hærværksramte bygninger. Indtil nu er der investeret omkring 100 mio. kr. og skabt et dansk eventyr, som i sommermånederne er blevet et yndet udflugtsmål for lystsejlere og ferierende familier. Året rundt tiltrækker øens faciliteter også virksomheder og bestyrelser, som ønsker at benytte sig af øens uforstyrrethed til deres konferencer og møder. Vejrø er forvandlet til en luksus ø – for luksusturister! Det er noget som Finn Hellum kan tale med om. Han er nemlig født på Vejrø og har oplevet, hvordan den lille ø synede hen. Ved talrige besøg på fødeøen gennem årene har det tiltagende forfald været svært at være vidne til. Finn er derfor glad for den nye ejers initiativer.

Manager og havnefoged Michael Wilson byder sejlende gæster velkommen til øen.

10

l u k s u s ø e n v e d l o ll a nd


Finn Hellum er begejstret for renoveringen af sin fødeø, hvor bl.a. det nyopførte Orangeri imponerer.

– Det er dejligt, at der er nogen, der investerer i at genoprette denne lille perle i Smålandsfarvandet, og dermed sørge for, at Vejrø fortsat er åben for alle, der ønsker at nyde den skønne stilhed, det unikke dyreliv og den pragtfulde natur, siger han. Gæstesejler på Vejrø

Som gæstesejler kan man opleve en hel ny lystbådehavn, hvor alt er inkluderet i prisen. El og vand på broerne, lækker ny badebygning med familierum og handicapområde samt vaskemaskiner og tørretumbler. Alt er inkluderet i havnelejen, selv cykler, tennisbane og brænde til grillen. Sejlerbørnene er der også tænkt på, for der er bygget et stort sørøverlegepladsskib og et stort kaninbjerg.

luksusøen ve d lo llan d

I 2011 blev det nye Skipperly indviet, og her finder vi øens restaurant og gårdbutik med et spændende udvalg af delikatesser. Har man lyst til bare at lade sig forkæle, indbyder restauranten til et skønt måltid mad enten fra grill, stenovn eller fra gasblus. Her emmer af stemning – store egetræsbjælker, varme klinker, enormt ildsted og udsigt over marker og strand. Det er primært øens egne råvarer, der bliver tilberedt til helt særlige måltider. Vinen importeres dog udefra – vinproduktionen er endnu ikke kommet til Vejrø! En anden overnatningsmulighed på Vejrø er Blæsenborg. Bygningen nedbrændte for år tilbage, men er nu genopført med lækre værelser, lejligheder og udenomsarealer. Blæsenborg er opført i samme byggestil som Skipperly med egetræsbjælker og stort åbent ildsted i mødelokalet. Senest er et nyt imponerende orangeri og vækstdrivhus blevet opført. Et besøg herinde byder på utallige varianter af planter og grøntsager – et imponerende byggeri! Fremtiden for Vejrø tegner lys, lækker og luksuriøs.

11


Tekst og foto / Mette Tingholm

Duelighed for dummies (=blondiner?)

Hvad gør man, når husbonden elsker at sejle, sommerferierne skal tilbringes i sejlbåd, og man ikke vil fremstå som dum blondine, hvis der sker noget uventet til søs? Man melder sig til duelighedskursus! Og finder ud af, at der findes gloser og begreber, man aldrig har drømt om eksisterede.

Indrømmet! Det var nød mere end lyst, der fik mig til at melde mig til duelighedskursus på aftenskole, med udsigt til at skulle bruge 22 lange vinteraftener på at terpe søvejsregler og tegne små fedtede streger i søkort. Men med to små børn og en mand, der elsker at sejle, blev jeg enig med mig selv om, at det nok var på tide, at jeg lærte lidt om sejlads. I det mindste så meget, at jeg, hvis uheldet var ude, kunne føre båden sikkert i havn. Og første skridt mod målet var den teoretiske del. Fagre nye verden

Det var med den bagtanke, og med en bevidsthed om at det ville være fagre nye verden for mig, at jeg mødte op til første undervisningsgang. Og nyt var det! Det er ikke fordi, at jeg ikke er vant til at sætte mig ind i nyt stof. Men dette var alligevel noget helt andet. Pludselig skulle jeg til at tænke i, hvordan jordkloden er inddelt i grader og minutter, forholde mig til at der er noget, der hedder kiming, at søkort ikke er som landkort, og at det ikke hedder højre og venstre på et skib men styrbord og bagbord. Sidstnævnte var i sig selv en udfordring for mig, da jeg i forvejen er højre-venstre blind, og til stadighed placerer mig i den forkerte vognbane og gestikulerer heftigt, når jeg forsøger at forklare i hvilken retning, jeg har tænkt mig at køre. Og hvordan ville jeg finde ud af at lægge en kurs på et søkort, når jeg på bedste kvindenavigationsvis bruger butikker som pejlemærker og altid har kørt på ”fornemmeren” og fundet en tilfældig forbipasserende at spørge, hvis det indre kompas mod forventning viser forkert? Jeg vil lære det!

Nå, men jeg besluttede mig for at gå på med krum hals og har lavet lektier om søndagen og om aftenen, når ungerne er puttet. Jeg er blevet ved, selvom det virkelig har været op ad bakke, og jeg gentagne gange har hørt mig selv sige, at dét forstår jeg altså ikke! Heldigvis har underviseren været meget overbærende og meget tålmodigt prøvet at forklare mig, hvordan tingene hænger sammen.

12

D u e l i g h e d fo r dumm i e s ( =b l o n d i ner?)


Og heldigvis har jeg fundet en lidelsesfælle i min sidemand(kvinde ), der stiller lige så mange spørgsmål – også selvom hårfarven ikke er helt så blond som min, og tal ikke er et fremmed element for hende, som det er for mig. Knap så tålmodig har min mand været. Han har været irriteret over, at jeg da ikke bare kan affinde mig med, at sådan er det, i stedet for at blive ved med at spørge hvorfor.

Mette Tingholm har bestået duelighedskurset og er klar til nye udfordringer til havs og på skolebænken.

En god stemning

Når man skal bruge så mange timer af sin i forvejen kostbare fritid, er det ikke uvæsentligt, at der er en utrolig god stemning på holdet. I takt med at vi har lært hinanden bedre at kende, flyver der flere og flere sjove og hyggelige bemærkninger gennem luften på kryds og tværs. Det har gjort, at det, jeg troede ville være dødkedeligt. faktisk er blevet hyggeligt og spændende. Nu håber jeg blot, at de mange timers slid bærer frugt, og jeg består eksamen. Med den i hus er det tid til at kaste mig ud i næste udfordring – sejlerskole. Her har jeg dog lovet mig selv, at jeg vil høre bedre efter de praktiske informationer, der bliver givet, så jeg ikke, som da der blev demonstreret håndholdte nødraketter, blev overrasket over flammens retning. Til min store forbavselse vendte den ind mod mig selv, så jeg hoppede et par skridt, inden jeg med stor fumlen fik vendt blusset den rigtige vej. Til stor undren og morskab for mig selv, der er lidt af en tøs, når det kommer til fyrværkeri. Med andre ord kan jeg varmt anbefale at tage duelighedskurset. Kun en tåbe frygter ikke en blondine på havet – altså dem uden duelighedsbevis.

Duel ighed for dumm i es ( = b lo n di n er? )

Kannad leverer det mest omfattende program indenfor EPIRB, PLB, SART & AIS MOBs SafeLink PLB Fra kr. 2.695

EPIRB Fra kr. 3.595

SafeLink R10 ”srs” AIS-MOB Personlig nødsender. Skal ikke kodes! kr. 2.395 Henvisning til forhandler på tlf.: 8194 9820

Alle priser er inkl. moms

13


Tekst / frank flemming pedersen

Fjor dregionen run dt:

Et o ver b li k Als Fjord, Alssund og Flensborg Fjord – Fjordregionen – hører til et af Danmark smukkeste områder, og er et meget harmonisk ferieland og sejlområde. Egnen er spækket med kultur- og naturoplevelser og ikke mindst værdifuld Danmarkshistorie. Her i grænselandet lever tradition og fornyelse side om side, og det er der mange turister og gæster, der sætter pris på, for det giver stor variation på ferien. Flensborg Fjord

Flensborg Fjord danner en del af grænsen mellem Danmark og Tyskland. Fjorden er omkring 30 km. lang og har en dybde på op til 20 m. Inderfjorden, der strækker sig fra Broagerland på den danske side og Holnæs på tysk side, er blot 2-3 km bred, mens yderfjorden mod øst er 3-4 km bred. På den danske side af Flensborg Fjord ligger landskabet Sundeved og byerne Kollund, Rinkenæs, Gråsten, Egernsund, Broager og øen Als. På den sydlige kyst ligger landskabet Angel med byerne Lyksborg, Holnæs, Langballe og Gelting. Ved bunden af fjorden ligger Flensborg by. Ved fjordens udløb i Østersøen ligger mod nord fyrtårnet på Kegnæs og mod syd naturområdet Gelting Birk med klitter, saltenge, mose- og hedeområder.

Als

Als er 34 km lang og 321 km2 stor og er dermed Danmarks syvende største ø. Østkysten er præget af klinter, men er uden indskæringer. Vestkysten har derimod fjorde og vige. Als Fjord går over i Alssund, og disse vande skiller Als fra Jylland. Alssund er 8 km lang, ca. 500 meter bredt og 8-10 meter dybt. Kyststrækningen rundt om Als er på 165 km, og der er fantastiske muligheder for at dyrke sin fritidsinteresse til søs, hvilket rigtig mange sejlere gør i sæsonen. Der er mange gode og velindrettede havne og ankermuligheder omkring Als, som også kan byde på en skøn og alsidig natur. Har man interesse for Danmarks historie, så er Als det rigtige sted at feriere. Her er levn fra fortidsbopladser, jernaldermennesker og vikingetiden. Og så er øen også præget af de dansk-tyske relationer, som strækker sig hundredvis af år tilbage, som nok mest kommer til udtryk i de begivenheder, der udspillede sig i 1864 og årene derefter.

Området omkring fjorden er domineret af et bakket morænelandskab med flade strande, kystskrænter, småskove, dyrkede arealer og flere mindre bugter og nore som Nybøl Nor, Vemmingbund eller Gelting Bugt. Mange sejlere anser Flensborg Fjord for at være en perle, og den er blandt Østersøens populæreste sejlområder. Fjordvejen fra Kruså til Rinkenæs er anlagt i midten af 1930’erne og huser nogle af de mest mondæne villaer I Danmark. Mange af villaerne er bygget helt tilbage i tysk tid, hvor det tyske borgerskab etablerede sig langs fjorden. På tysk side af fjorden finder man ligeledes en række flotte huse dog mindre prangende.

DYVIG

AUGUSTENBORG GRÅSTEN

SØNDERBORG HØRUPHAV

LYKSBORG LANGBALLIGAU FLENSBORG

14

f j o r d r e g i o n e n r u n d t: e t o v e rbl ik


TA G

Tekst / frank flemming pedersen

Dyvig-Stevning Nor-Augustenborg-Sønderborg

Vores tur i Fjordregionen starter lige der, hvor Lillebælt forenes med Als Fjord. Vi går ind i Stegsvig for at komme til Dyvig og Mjelsvig havne, som er udgangspunktet for de næste dages udflugter. Under indsejlingen skal vi gennem den smalle passage ved Steg Gaf, hvor der er plads til én båd ad gangen. Så hold dig inden for afmærkningerne. Der er mange seværdigheder og naturscenerier omkring havnene i Dyvig og Mjels og få kilometer til Nordborg og de mange indkøbsmuligheder. Der er busforbindelse fra Dyvig Havn rundt på Als. Bl.a. til (Danfoss) Univers som er en oplevelsespark for børn og voksne med fokus på videnskab. Her må man både se og røre. Trænger I til mere af det maritime, så besøg ”Tilia Alsie” tæt ved Dyvig. Bag det fine navn gemmer sig en fuldskalakopi af Hjortspringbåden, der er nordens ældste plankebyggede båd udgravet af Nationalmuseet i1921-22 på Als. Originalbåden, der kunne føre 22 krigere med sig, blev ofret til guderne i år 350 f. Kr. Stevning Nor

På vej fra Stegsvig til Stevning Nor passerer vi færgen, der sejler fra Ballebro til Hardeshøj, og vi nyder udsigten ind mod det fine agerland. Sandvig frister os med gode ankersteder, badning og lystfiskeri, men vi vælger Stevning Nors naturhavn, der ligger godt beskyttet og benyttes af mange sejlere. Det er idyllen og det

P å tur i Fj ordreg i o n en

UD

På tur i Fjordregionen

O

G

GEM

autentiske landlige præg med masser af gamle gårde, der trækker, hvilket en cykel- eller vandretur hurtigt overbeviser os om. Augustenborg

I bunden af Augustenborg Fjord lægger vi til i den første storby på vores tur. Augustenborg med sine 3.333 indbyggere har mange gamle huse med særprægede dørpartier, hvilket gør en byvandring til en spændende opdagelsesrejse i sig selv. Benyt lejligheden til en visit til byens vartegn, Augustenborg Slot og den flotte Slotskirke, som ligger tæt på lystbådehavnen. Nyd det store parkanlæg, som om sommeren danner ramme om flere koncerter med besøg af verdenskunstnere. I nærheden kan du også slå et smut inden om skulpturpark og kunstcenter Augustiana, som byder på billedhuggerkunst og andre kunstoplevelser. I den modsatte del af byen ligger kirkegården med en del grave for faldne tyske soldater fra kampene ved Dybbøl i 1864. Sønderborg

Vi sejler under to broer på den smukke vej ind til Sønderborg: Alssundbroen og den gamle Kong Chr. Den X’s Bro centralt i bymidten, hvor du kan lægge båden til kaj. Her er havneliv og glade dage med masser af spiseog udskænkningssteder, og hvad deraf følger. Det er et af byens absolut bedste samlingssteder og kan sagtens være udgangspunkt for shopping- og indkøbsture i den smukke by. En af de gratis seværdigheder er at betragte

D T NR . 3 , 2 0 1 3


alle sejlerne, der cirkulerer i havnebassinet, inden broen åbnes. Når broklapperne går op, så halser bådene af sted som hundehvalpe, der kommer fri af hundesnoren. Her midt i den historiske bydel, hvor Sønderborg Slot selvfølgelig dominerer og imponerer med en fantastisk beliggenhed, er der masser af gamle huse, liv og leben. Tag de gode sko på og gå ad Hjerteruten: 5 km gåtur fra Kirketorvet gennem parker og kvarterer fra forskellige tidsaldre og forbi skulpturer i diverse stilarter. Man kan også vælge at lægge båden til i lystbådehavnen på Østerhage. Denne mere rolige havn har i alt ca. 250 gæstepladser og en dejlig badestrand tæt på. Men uanset hvilken havn du vælger, så har du en god base for et par dage i historiens og kulturens tegn. Dybøl og 1864

Selvfølgelig dominerer krigen i 1864 og slaget ved Dybøl området. Og der er god grund til at besøge de mange attraktioner, som beskæftiger sig med dette tema. Historiecenter Dybbøl Banke er et af de fineste steder at starte historietimen. Centret er oprettet på Dybbøl Banke og ligger midt i skanserækken på Dybbøl. Centret formidler historien om Kampene ved Dybbøl og krigen i 1864 gennem lysbilleder og film. Der er rekonstrueret et stykke skanse, en løbegrav og to soldaterbarakker. Her får man et fantastisk indblik i det blodige slag i 1864, hvor tusinder af danske og tyske soldater blev dræbt, og hvor Danmark mistede 1/3 af sit rige og 2/5 af befolkningen. I omegnen af centret ligger der forskellige andre mindesmærker i forbindelse med krigen.

D T NR . 3 , 20 13

Sønderborg Slot

Slottet er bl.a. kendt som stedet, hvor kong Christian 2. var i arrest fra 1532-49, og hvor han ifølge myten hvileløst skulle have vandret om et rundt bord og slidt en sti i gulvet med sine fødder og en fure i bordet med sin finger. Slottet er i dag museum og rummer samlinger fra middelalderen til nutiden med hovedvægt på de slesvigske krige 1848-1850 og 1864. Desuden viser museet udstillinger om søfart, tekstil, håndværk og har en mindre kunstsamling med værker af fremtrædende, sønderjyske malere gennem tiderne.

Gendarmstien – 74 km vandrenydelse Gendarmstien strækker sig fra den dansk–tyske grænse ved Padborg over Kollund, Rinkenæs, Gråsten, Broagerland og Vemmingbund, forbi Dybøl og videre til Sønderborg og Høruphav. I alt 74 km hvor du kan komme helt tæt på den smukke natur. Det meste af vejen følger du kysten og går gennem et afvekslende landskab med skove, moser og enge. Forhør dig på de lokale turistbureauer om kortmateriale og rutebeskrivelser. Mod Flensborg

Vi går vest over Sønderborg Bugt og ind i Vemmingbund, der ligger ved Broagerlands østkyst. Her får vi fra søsiden et godt kig på Dybøl Mølle og Skanserne. Det

P å t u r i F j o r d r e g ionen


TA G

UD

O

var fra Broagerland og tværs hen over Vemmingbund, at preusserne beskød de danske stillinger ved Dybøl. Der er gode badestrande og restauranter ved Vemmingbund. Vi runder nu Kragesand og er dermed på vej ind i Flensborg Fjord. Inderfjorden når vi ved Holnæs (på den tyske side). Vi vælger at tage til Gråsten og se på byen, der har lagt navn til Danmarks nationalæble. Du kan f.eks. tage ind i Marine Minde, hvor en god badestrand lokker børnene. Herfra er der et par kilometer til Gråsten. Eller tag mod Egernsund, hvor klapbroen viser vejen til Nybøl Nor og Gråsten. Her har den danske kongefamilie sin sommerresidens. Byen er rolig og hyggelig, og omgivelserne indbyder til gå- og cykelture. Men det er Slottet, der er den store attraktion. Når dronningen er her, er der vagtskifte af Livgarden. Og så skrev nationaldigteren H.C. Andersen historien om Den lille pige med svovlstikkerne netop her. Nationalæblet Gråsten æblet har en fantastisk smag. Derfor har de danske æbleavlere udnævnt det til Danmarks nationalæble. Æblets historie tager sin begyndelse i 1669, hvor Lensgreve Frederik Ahlefeldt efter en tur til Geneve, hjembragte de første spirer til det verdensberømte brand: Gravenstein. Æblet videreudvikledes på Gråsten Slot, og i løbet af 1800 tallet spredtes æblet til resten af verden, hvor det findes i 28 varianter.

P å tur i Fj ordreg i o n en

G

GEM

Det sidste stræk til Flensborg gøres uden holdt. Men to småøer fanger vores nysgerrighed på vejen. Store og Lille Okseø ligger som to grønne tophuer midt i det blå. Store Okseø ligger sammen med Lille Okseø ca. 800 meter fra Sønderhav i Flensborg Fjord. Øen benyttes som udflugtsmål for turister, og der er færgefart til øen. På øen er der lejrplads, et lille skibsværft, der restaurerer historiske skibe samt en restaurant. Der er stier, så man kan komme hele øen rundt. Rundturen er på ca. 1 km. Mange sejlere ankrer op i farvandet ved øerne. Flensborg

Flensborg er en flot gammel by med stolte maritime traditioner. Med mere end 100.000 indbyggere og tusindtals turister i sæsonen er der et stort udvalg af seværdigheder, attraktioner, indkøbsmuligheder, teater, kabaret og folkeliv. Ikke mindst på havnen. Du har flere muligheder for at lægge til alt efter temperament og tålmodighed. Helt tæt ved byen – ved kajen, hvor de gode restauranter frister med alt godt fra havet og det tyske køkken i øvrigt. Her er du også tæt på gågaderne, indkøbskvartererne med det store udbud. Eller i en af de andre mere perifere havne, hvor roen er mere udtalt. Når vi nu er ved det maritime, så er et besøg i den historiske havn faktisk obligatorisk. Her er skabt en enestående samling af gamle sejl- og dampskibe til et

D T NR . 3 , 2 0 1 3


Danske Tursejlere siger tak for inspiration, gode tips og lån af foto til: Gitte og Bent Nielsen, Claus Boisen, Karsten Justesen og Gerda Bouma, Sønderborg Erhvervs- & Turistcenter skibsfartsmuseum, hvor det er nemt at blive fascineret af og imponeret over de mange gamle klenodier. Men også Flensborg skibsfartsmuseum kan fremvise mange spændende maritime historier. F.eks. om dengang da byen var betydende inden for handel på Vestindien, hvor man hentede enorme mængder af rom. Ikke mindre end 200 rom-huse fandtes der i Flensborg. I dag findes blot to – et besøg værd for en souvenir? Mod Glücksborg-Langballigau-Høruphav

Vi er for udadgående mod kurbyen Lyksborg – på tysk: Glücksburg, som ligger 12 km nord-øst for Flensborg direkte ved Flensborg Fjord. Her kan man forkæle sig med wellnes eller tage en tur til stranden og slappe af i de rekreative omgivelser. Er vejret skidt frister et stort inde- og udendørs vandland måske? Det kan nås fra havnen. Lyksborg er meget kendt for det karakteristiske slot samt slægten og fyrstehuset Glücksburg, der i dag bl.a. omfatter den danske kongefamilie. Blomsterinteresserede bør besøge Rosariet i Lyksborg, hvor der på 1 hektar dyrkes mere end 550 arter af engelske, historiske, moderne, vilde- og klatreroser samt klematis, som er arrangeret til en vidunderlig og romantisk have. Fra klippekysten ved Holnæs, som også markerer starten på yderfjorden, har man en fantastisk udsigt over den danske kyst.

D T NR . 3 , 20 13

Langballigau

Vi har passeret Holnæs og er tæt på vores sidste destination på den tyske side af Fjorden. Vi anløber den lille fiskeri- og lystbådehavn i Langballigau, som er et levende sted med kunsthåndværk og masser af butikker og restauranter. De lokale fiskere sælger frisk fisk fra kutterne, så der er lagt op til hygge og god mad på havnen. Den fine strand indbyder til afslapning, mens vandrestierne gennem den smukke skov indbyder til aktiv ferie. Høruphav

Vel ankommet til dansk territorium igen kan det være rart at puste lidt ud i den charmerende og smukt beliggende havn på sydkysten af Als: Høruphav. Gå eventuelt på opdagelse i det berømte glaspusteri eller lad roen og freden sænke sig. Øst for Høruphav langs strandkysten ligger det betagende naturområde Trillen. Trillen består af en lang sandtange med flere små ”øer”, som omkranses af søen Vælddam, der har et rigt fugleliv. På Store Trille, den største af øerne, finder du en særpræget bevoksning, som minder om en urskov, samt et fugletårn, der har smuk udsigt over Vælddam. Bliver al denne natur for idyllisk, så tag cyklen eller bussen til Sønderborg.

P å t u r i F j o r d r e g ionen


sejlerfolke

Udstyr til købes på w

t

ww.apmar

ine.dk

www.apmarine.dk F5BMS – 5 KH

Med kort ben. Normalpris 6.495,-

Få 100 kr. i rabat

F5BML – 5 KH

Med langt ben. Normalpris 6.995,-

ved køb for over 500 kr. på www.apmarine.dk Gælder t.o.m. d. 1/8 og kan ikke kombineres med andre rabatkoder.

SPAR 500,-

F2.6BMS

Med kort ben. Normalpris 4.795,-

3.995, SPAR 800,-

UD på Flere TILB k! apmarine.d F9.8BMS – 9,8 HK Med kort ben. Normalpris 11.995,-

F2.6BML – 2,6 HK

F9,8BML – 9,8 HK

4.495,-

11.495,-

Med langt ben. Normalpris 5.195,-

Dobbelt hynde

Gummibåd fremstillet i hårdfør dobbektlags PVC. Motor op til 4 HK. Længde 230 cm. Læs mere på apmarine.dk

4.995,-

10.995, SPAR 1.000,-

SPAR 1.000,-

HSS230

Med Air Mat-bund Normalpris 6.195,-

F9.8BMS

Med langt ben. Normalpris 12.495,-

SPAR 700,-

Med lamel-bund Normalpris 4.995,-

5.995, SPAR 500,-

6.495,-

Brug rabatkoden: MTS100RABAT

F2.6BMS – 2,6 HK

F5BMS

ND

L AMEL-BU

2.495, SPAR 2.500,-

159,SPAR 40,-

Enkelt hynde

79,SPAR 20,-

SPAR 1.200,-

Pude

99,SPAR 50,-

Kapok hynder og puder e.dk På apmarin e er fl u d finder BUD KANON-TIL e! åd på gummib

VANDAFV ISENDE Kan flyde på vandet !

Med kapok-fyld som er verdens letteste naturfiber. Det er antibakteriel, isolerende, varmeregulerende, vandafvisende og flydende. Vælg mellem sort, grå, grøn, rød og navyblue. Læs mere om kapok materialet på apmarine.dk

ODENSE • SVENDBORG • Tlf. 70 22 72 90 • www.apmarine.dk Tilbuddene gælder til og med d. 1. august 2013 eller så længe lager haves. Priserne er inkl. 25% moms. Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer, trykfejl, manglende leverancer samt udsolgte varer.


Tekst / frank flemming pedersen

Det gode klubliv

Hvordan skaber man en god bådklub med et aktivt klubliv, hvor medlemmerne trives, og lysten til at gøre en indsats for fællesskabet driver værket? Tursejleren vil i en række artikler hen over året give et par svar på spørgsmålene. Det gør vi ved at besøge og snakke med nogle af vores medlemsklubber, som har gode erfaringer at byde ind med. Du kan dele dine erfaringer og ideer med andre. Skriv til redaktionen@tursejleren.dk.

Vi har naturen

og hinanden

Som perler på en snor ligger bådene tæt i Varde Å, der danner rammen om et stærkt sejlerfællesskab, som gerne byder flere inden for.

Varde Sejlklub har sin store styrke i at være en del af et stærkt lokalsamfund, hvor man værdsætter naturen og fællesskabet. De værdier deler man gerne ud af til gæster, der tager turen op ad den 13 km lange å.

Schweiz har verdens 34. største handelsflåde. Vorbasse har en krigshavn. Varde har en af Danmarks dejligste og skønneste sejlklubber. Hvilket udsagn er sandt? Ja, faktisk er alle tre påstande korrekte. Selv om Schweiz ikke har adgang til havet, så er rigtig mange handelsskibe ejet af alpefolket. Gadekæret i Vorbasse har i mange år haft status som flådehavn. Og Varde har qua sin smukke å en velfungerende sejlklub, der er begunstiget af et særegent sejlfarvand og en unik natur. Det er medlemmerne godt klar over, og de bidrager alle til at holde traditionerne i hævd og bringe fornyelser ind i klublivet, når det er nødvendigt. Liv ved åen

I mange år har medlemstallet ligget stabilt omkring de 75, og der er 55 både i klubben. Det betyder også at

20

klubben har en god økonomi, som bestyrelsen omhyggeligt vogter over, men også gerne stiller til rådighed for projekter, der kan give mere kvalitet til sejlernes fritidsinteresse. Da kommunen for et par år siden anlagde en stiforbindelse fra klublokalerne langs Varde Å ind mod bymidten, fik Varde Sejlklub i samme omgang lagt vand og strøm ind til bådebroerne. Det måtte klubben op med ca. 1/2 mio. kr. til. Men pengene er godt givet ud. – Med el og vand på broerne har vi givet vores faciliteter et løft. Stiforbindelsen, der løber lige forbi vores bådebroer, indbyder mange til en aftengåtur i det fri. Det giver liv ved åen, og en del mennesker får øje på sejlerlivets muligheder her på egnen, siger de tre bestyrelsesmedlemmer formand Henrik Kornerup, kasserere Dorit Frederiksen og sekretær Frank Lund. Ikke noget for os selv

Udefrakommende vil måske mene, at sejlerlivet i Varde må være stærkt begrænset. Sætter man kurs mod vest, så er den med motorbåd tilladte sejlbare del af åen blot 13 km. Og i samme moment kunne man forledes til at tro, at sejlerne i Varde var sig selv nok. Men sådan er det ikke. Så langt fra endda.

V i h a r n at u r e n o g h i n anden


De 13 km å-sejlads foregår gennem naturskønt område. Åen forandrer sig og udvides undervejs. Ved udløbet i Ho Bugt åbner Vadehavet sig mod syd. Esbjerg, Fanø, Mandø og Ribe er inden for sejlafstand. Det benytter man sig flittigt af i Varde Sejlklub. – Et yndet mål er Fanø, som kan gøres på en weekendtur. Vi har desuden et godt samarbejde med de øvrige bådklubber i Vadehavet, som vi kommer meget rundt til og holder årsfester sammen med. Varde Sejlklub er også med i Vagerlauget, som er ansvarlig for dele af afmærkningen af Vadehavet. Der er en hel del koste mv., der skal vedligeholdes og ses efter i den forbindelse. Det praktiske arbejde, som er en vigtig del af vores sejlermiljø, udføres af Varde Sejlklub, Fanø Sejlklub, Ribe Sejlklub og Højer Sejlklub. Så vi holder os ikke for os selv oppe i åen, smiler Henrik Kornerup. Klubøen er et fristed

En halv times sejlads fra Varde Sejlklub ligger Klub­ øen, som ofte er et mål for aftenudflugten. Øen opstod i 1930’erne, da man rettede Varde Å ud, og sejlklubben erhvervede den i 1940’erne. Den fungerer nu som et lille fristed for klubbens sejlere, der gerne indtager aftensmaden sammen på øen. – Det sociale liv i klubben betyder meget for os. Vi har fået nogle nye, yngre medlemmer på det seneste, og det er vi glade for. En af de største udfordringer for klubben er nemlig, at gennemsnitsalderen går op. Men humøret er nu alligevel højt. Også på arbejdsdagene hvor klubben spenderer mad (så rigeligt) og drikke til gengæld for medlemmernes flid og sved med det praktiske arbejde, som gør, at vi kan tilbyde gæstesejlere tidssvarende og gode faciliteter, siger bestyrelsesmedlemmerne.

Varde Sejlklub er en vigtig del af lokalsamfundet og et samlingssted, der er med til at holde liv i traditionerne på egnen, mener (fra venstre) sekretær Frank Lund, kasserer Dorit Frederiksen og formand Henrik Kornerup.

Også en fremtid

Varde Sejlklub har eksisteret siden 1906 og har planer om at blive ved mange, mange år endnu. Sejlermiljøet tiltrækker mange, og det rekreative område omkring Varde er som skabt til et aktivt fritidsliv. Og som en sammentømret del af lokalsamfundet så er sejlklubben et naturligt samlingssted. Kommunen, som ejer havnen, er lydhør og meget opmærksom på det aktiv,

V i har naturen o g hi n an den

sejlklubben er for området, hvilket dog ikke kaster meget guld af sig. – Vi er ikke forvænt eller forkælede. Vores fremskridt for et godt sejlermiljø, skaber vi sammen, siger de i Varde sejlklub.

21


Tr æ f i K ar r eb æk

Inderhavnen i Karrebæksminde, der er en af Næstved Sejlklubs tre lokalhavne, var arrangør af årets sjællandske tursejlertræf, og det blev en succes med ”udsolgt hus” (omkring 80 deltagere). Eneste minus var vejret, men de fleste både var ankommet flere dage i forvejen, så afbuddene var få.

tryllekunstner, så han underholdte med tricks og vittigheder, så ikke et øje var tørt.

To guidede ture med historikeren Rasmus Nielsen, som fortalte om gamle dage og skrøner fra Enø, og dueller på minigolfbanen, var lørdagens fælles-aktiviteter, inden festmenuen og musikken tog over i klublokalet om aftenen, hvor temperaturen heldigvis var langt bedre end udenfor.

En række lokale forretningsdrivende og firmaer havde sponsoreret mange, flotte præmier, så man kunne vinde alt fra islagkager til fem kilo ”guld” i form af nyopgravede kartofler.

Arrangementskomitéen var glade for, at to mænd fra Grenå havde taget turen til Karrebæksminde for at deltage. Den ene – Elbendo – er tidligere professionel

22

Fredag aften blev der grillet til den store guldmedalje suppleret med sømandsmusik fra en duo fra Næstved Sejlklub.

Tidlig søndag morgen oplevede de mange sejlere, som overnattede i bådene, hvad et skybrud vil sige. Vorherre åbnede virkelig for vandhanerne over Karrebæksminde. Det var det største samtaleemne ved morgenmaden.

T r æ f i K a r r ebæk


Tr æ f i Dyvi g Dyvig Bådelaug var arrangør af årets første sommertræf i 2013. Omkring 40 både havde fundet vej igennem E Gaf og ind til det smukke Dyvig. Godt 90 deltagere fik en fantastisk oplevelse i denne weekend. Havnemester Kedde (Christian) var overalt, og hans sprudlende humør satte sit præg hos alle deltagerne. Efter en dejlig fredag med fællesgrill og god musik og underholdning blev lørdagsprogrammet afviklet med stor deltagelse. Udflugter til Hjortespringbåden, Jollmandsgården og Holms Vineri tiltrak mange interesserede lørdag formiddag, og mange fandt også interesse for den guidede tur til Oldenor, som er et stort inddæmmet areal bag Dyvig og Mjels Vig.

Træf i dy vig

Mange havde set frem til lørdagens højdepunkt, som var festmenuen efterfulgt af en yderst energisk auktionarius, der formåede at få grinet frem (og ikke mindst pengepungen) hos alle, så de donerede gaver kunne finde en ny ejermand. At der så blandt deltagerne var flere Linedansere, der gav en lille opvisning i denne danseform, blev også modtaget med stort bifald. Igen dejlig veloplagt dansemusik så der var ingen undskyldning for ikke at betræde dansegulvet. Efter fælles morgenmad søndag blev DT standeren igen halet ned, og de sædvanlige ”tak for denne gang” og ”på gensyn” krammere blev uddelt, inden stævnen igen blev sat mod E Gaf efter endnu et dejligt ophold i Dyvig.

23


Tekst / Leif Nielsen

SK AT u nd er k en der snedig sparemodel Du slipper ikke for at betale dansk kaskoafgift, selv om du overdrager en ejerandel til et udenlands selskab eller klub.

lere en tilsvarende ordning, hvis man sagde god for ordningen. Her var Skatterådet og SKAT 100 % enige. Der skal betales statsafgift i Danmark.

SKAT er klar i mælet. Du skal stadig betale kaskoafgift i Danmark, når du overdrager en ejerandel til f.eks. en tysk klub, som herefter registrerer og forsikrer båden i Tyskland. Flere bådejere havde ellers håbet på, at de med denne fidus kunne slippe billigere i forsikringspræmie.

Vi spurgte: Skal der opkræves afgift af lystfartøjsforsikring af en lystbåd, når en dansk ejer af båden overdrager en så stor del af båden til en tysk medejer, at båden kan blive registreret i det tyske skibsregister? Ja! Lød svaret. Hvis ”Ja” er det så det tyske forsikringsselskab, der skal betale afgiften? Ja! Lød svaret.

Ideen til denne ”tyske model” opstod i kølvandet på Folketingets ganske urimeligt begrundede forhøjelse af statsafgiften på kaskoforsikringer fra 1 % af forsikringssummen til 1,34 %. Logikken i modellen skulle være, at når båden er registreret i Tyskland og sejler under tysk flag og tyske regler, så er båden er uden for det danske toldområde, og derfor skal der ikke opkræves statsafgifter til SKAT i Danmark. I tilfælde af skade udbetaler man også skadeserstatningen til den tyske medejer.

Udløser det indkomstbeskatning i Danmark af fri båd efter reglerne herfor, når den danske ejer overdrager en ejerandel af sin båd til et tysk selskab, men alligevel har fuld råderet over båden, uden at der betales leje herfor? Ja! Lød svaret.

Der skal bare betales

Konklusionen skulle således være klokkeklar. Den ”tyske model” duer ikke til at komme af med kaskoafgiften. Som konsekvens af SKATs afgørelse vil Danske Tursejlere fortsætte kampen for afskaffelse af statsafgiften, som vi finder rammer en lille gruppe fornuftige sejlere helt urimeligt.

Danske Tursejlere spurgte Skatterådet og SKAT om gyldigheden af modellen, fordi vi gik i tanker om at etab-

24

S K AT u n d e r k e n d e r s n e d i g s pa r e m od el


Tekst: Leif Nielsen Tekst / Leif Nielsen

Det fr i e farvand Klare regler, klart ansvar og bedre sikkerhed

Dialogmødet fokuserede på disse spørgsmål:  Adgangsbegrænsningen:

anlæg på havet spærrer/ vanskeliggør sejlads, fiskeri mv.

 Sikkerhed:

Opdatering af søkort samt afmærkning der ses såvel ved dag som ved nat.

Søren Knudsen fra Hjarnø præsenterer ideen om en 2 sømils kystbeskyttelseszone for havanlæg.

Alt for mange myndigheder er blandet ind i afgørelserne om at udnytte havet som produktionsareal, viser dialogmøde i Friluftsrådet.

Hjarnø Bådelaug har været bekymret over udbredelsen af anlæg til muslingefarme, havbrug og tangproduktion i og ved Horsens Fjord. Den bekymring deler de med en række andre med interesse for hav og miljø, som ser disse anlæg som et problem i forhold til adgangen til et frit farvand. På den baggrund havde Friluftsrådet indbudt til et dialogmøde med repræsentanter fra 10 organisationer med tilknytning til søterritoriet for at få problemets omfang kortlagt. For interessen for at udnytte søterritoriet kommercielt er stigende. Kystinspektoratet forventer en stigende tendens til anvendelse af søterritoriet til produktionsformål: aquakultur-anlæg og energiproduktion. Det er nemlig tillokkende at etablere et akvakultur-produktionsanlæg i dag. Arealet er gratis i modsætning til en grund på fastlandet, og selve etableringen af anlægget er relativt billigt sammenlignet med etablering af andre produktionsanlæg. Klart ansvar

Efter mødet stod det helt klart, at der fra myndighedernes side mangler fokus på området. Ansvaret er delt mellem flere myndigheder: Naturstyrelsen, Fødevarer & Landbrug samt Kystinspektoratet. Flere deltagere

D et frie farva n d

Natur og miljø: Forurening med næringsstoffer og skygge mod havbunden.

 Æstetik:

visuelt fra såvel landsiden som fra havsiden.

mente, at dette var årsagen til, at der nærmest herskede Wild West lignende tilstande, og de spurgte, om ikke dette ansvar burde samles i en myndighed. Søren Knudsen fra Hjarnø foreslog etablering af en ”Kystbeskyttelseszone”, der kunne være en afstand på 2 sømil fra land. Det ville afhjælpe adgangsproblemerne for såvel havkajakker og kanoer samt robåde. Ligeledes ville det afhjælpe de æstetiske udfordringer set fra landsiden. Dansk Fiskeriforening, Dansk Aqua kultur og Danmarks Fiskehandlerforening ønskede at igangsætte et handlingsprogram omkring ”Det blå Danmark”. Mere sikkerhed

Danske Tursejlere er optaget af søsikkerheden, hvor afmærkningen af anlæggene på en række søkort halter noget bagefter. Umiddelbart kan vi kun finde afmærkning i Kraks Søkort samt i Efterretninger for søfarende, og disse efterretninger har ikke den ”store fanklub” i sejlerkredse. Geodatastyrelsen er på vej med løbende opdatering af elektroniske søkort, men projektet er p.t. i testfasen. Endvidere mangler der bedre afmærkning af anlæggende, så de også er synlige om natten, eller når sigtbarheden i øvrigt er ringe. Interessen for anvendelsen af søterritoriet er voksende og Danske Tursejlere følger udvikling ganske nøje.

25


Tekst / frank flemming pedersen Foto / Anja og Kim Nielsen, VisitRibe, m.fl.

Sejlads i

Vestjyllan d Ønsker du variation på din sejltur, så tag til Vestjylland, hvor du kan sejle på å, bugt og hav.

Ø, bugt og hav. Du får hele tre ting! Det lyder som en reklame, og det er det måske også. Det er i hvert fald et godt tilbud til sejlere, der ønsker en sejlerferie, hvor varieret sejlforhold og natur er i fokus. Vestjylland har det meste, og kan tilfredsstille kræsne sejleres ønsker til udfordringer og tursejlernes hang til hygge og adstadigt tempo. Hen i vejret

Men uanset hvor du sejler hen, så er du i særlig grad underlagt naturens rytme. Tidevandet er den dominerende faktor på disse kanter. Alle sejlere kan deres tidevandstabel, for tidevandet afgør, hvilket vand der er sejlbart, hvornår. To gange højvande og to gange lavvande på ca. et døgn. Det er rytmen. Og det er netop her i Vadehavet, der er størst forskel på ebbe og flod. Ved Esbjerg er den cirka 1,4 meter, og ved Havneby på Rømø er den cirka. 1,8 meter. Også vinden skal man tage bestik af, for den er medbestemmende for, hvor meget vand der er at sejle på. Ved stærk østenvind kan vandet presses ud af åer, mens det modsatte gør sig gældende, når vestenvinden tager alvorligt fat. Varde Å – Ho Bugt

Leif og Aase Fogtmann er fra Ribe, hvor deres båd ligger. De har sejlet i mange år i Vadehavsområdet, men også fra østkysten af Jylland, hvor de så har fået båden fragtet over. Det er dog stadig farvandet ved Varde Å og Vadehavet, der er deres foretrukne sejlfarvand. For der er forskel på feriesejlads øst og vest for den jyske højderyg. – For os er det livet, fortæller Fogtmanns og uddyber: – Det er nærmest som en livsstil. Enten så ser du det smukke i det, eller også så gør du det ikke. Det kan ikke forklares, det skal opleves. Det er selvfølgelig naturen, Ribesejlerne hentyder til. Edderfugle, havørne, sæler, marsvin, oddere, møder man. Og en mangfoldig flora. Varde Ås nedre del ud mod Ho Bugt viser et åbent og fladt landskab tilsat landsbyer og småbebyggelser. Markant er egnen ved Janderup, hvor kirken fra åen er synlig fra næste alle vinkler grundet åens snoede løb. Varde Å løber ud i Ho Bugt, som udgør den nordlige ende af det Vadehav, der strækker sig helt

26

S e j l a d s i V e s t j y ll a nd


til Holland. I bugtens sydlige ende ligger øen Langli omgivet af store sandede områder, så agtpågivenhed tilrådes især ved ebbe. Strand, sand og vand på Fanø

Ret fremme mod syd finder vi et af Danmarks populæreste feriemål: Fanø. Lystbådehavnen ligger på øens nordlige østkyst ved Nordby. Man skal være usædvanlig kræsen, hvis ikke man kan finde noget, der falder i ens smag på Fanø. Kunst, kultur og koncerter. Sand, strand og vand. Shopping, sport og spisesteder. Et overflødighedshorn for livsnydere. Det er oplagt at blive nogle dage på den 16 km lange og 5 km bredde ø. Størrelsen alene opfordrer ligefrem til at tage cyklerne frem og udforske livet på den spændende ø. Imellem Esbjerg og Fanø

Stormen kan suse og gøre halløj på disse kanter, som den gamle sang fortæller. Så hvis der er for meget piv i den på Fanø, så er en tur til Esbjerg en oplagt mulighed. 12 minutter med færge 52 gange i døgnet i højsæsonen. Her er kontrasten til naturoplevelserne markante. Til gengæld kan man lade sig friste af en storbys udbud af forlystelser, gågade- og indkøbsliv. Esbjerg er med sine maritime aktiviteter, et nutidigt sidestykke til den store betydning Fanø havde omkring år 1900. Til Ribe i stigende vand

vand, for skulle man stå fast på en sandbanke, så vil det stigende vand løfte en flot af grunden. På turen mod sydøst er der rig lejlighed til at studere Vadehavet, som vitterligt er et hav. Det kan virke uendeligt, men man aner dog Mandøs lave profil i vandskorpen. Kursen er sat mod Ribe, som skal være afslutningen på vores tur i Vestjylland i denne omgang. Der er havnefaciliteter to steder ved den historiske by: ved Kammerslusen og inde i selve Ribe by. Indsejlingen til Kammerslusen er markeret med koste hele vejen, og den er nem at besejle ved højvande. Selve slusen åbner sig, når vandstanden inde i åen er højere end udenfor, så derfor er der mest vand i åen, lige når slusen åbnes. For både uden mast og med dybgang under 1 m er havnen inde i byen afgjort et besøg værd. Under alle omstændigheder så er Ribe en stor seværdighed, som man ikke må snyde sig for. De gamle huse, domkirken og kvarteret ved havnen er et af højdepunkterne på en sejlerferie i Vestjylland. Nyttige links

Oplysninger om tidevand, waypoints og gode ideer til en dejlig sejlerferie i Vadehavsområdet kan findes her: De lokale turistbureauer i Varde, på Fanø, Esbjerg og Ribe. Eller kig på: www.vadehavetsbaadklubber.dk og www.vadehav.dk.

Afgangstidspunktet ned mod Knudedybet og Ribe afgøres af tidevandstabellen. Bedst er det at gå ud i stigende

S ej lads i Vestjyllan d

27


Søsikkerhedspakke - Et sikkert medlemstilbud Bestil Søsikkerhedspakken på www.dansketursejlere.dk Danske Tursejlere og Falck tilbyder medlemmer af DT en særdeles fordelagtig abonnementspris på den store Søsikkerhedspakke til lystbåde. Pakken indeholder: • 2 kg pulverslukker • 1 brandtæppe i etui • 3 alu varmetæpper • 1 nødsignalsæt i beholder (2 røde raketter, 2 røde håndblus og 1 hvidt håndblus) • 1 årligt førstehjælps- eller brandkursus • Ombytningsret på slukker og brandtæppe via den lokale Falck-station • Nyt nødsignalsæt fremsendes automatisk til dig hvert 3. år. Har du brugt nogle af dine nødsignaler, kan du supplere op ved at kontakte Falck Kundeservice Normalpris 729,- kr. årligt

Tursejlerspris 624,- kr. årligt

Bestil Søsikkerhedspakken på www.dansketursejlere.dk Alle priser er 2013 priser.

Sejlerforsikring.dk 28

Sekretariatet · Odensevej 197 A · 5600 Fåborg Tel: +45 7021 4242 · info@tursejleren.dk www.tursejleren.dk · www.sejlerforsikring.dk


TEKST/ Leif Nielsen

Mere aktivitet i klubbe rne Danske Tursejlere har besluttet, at vi vil tilbyde at hjælpe vore medlemsklubber med at øge aktivitetsniveauet (specielt hen over vinteren), således at flere sejlere kan få positive oplevelser gennem klublivet og efterfølgende med deres båd. Det er vor hensigt, at indsatsen skal resultere i: n

Flere foredragsaftener med spændende emner. Mere besøgsaktivitet hos institutioner med maritim tilknytning. n Tekniske aftener med bådrelaterede emner. n Kursusaktiviteter. n Og meget mere. n

Mange af disse aktiviteter kan også arrangeres af flere klubber i fællesskab. Herigennem kan vi tilbyde flere aktiviteter med færre ressourcer. Vore bestyrelsesmedlemmer, ildsjæle og sekretariatets medarbejdere vil virke som lokale ambassadører i et givet lokalområde. Ambassadørerne vil hen over efteråret kontakte en række lokale klubber for at drøfte mulighederne i dette område.

Mulighederne er mangfoldige, og vi tilpasser løbende vor indsats mod netop din klubs behov. Danske Tursejlere er jo ikke noget uden vores medlemmer og klubberne. Mange af vore medlemsklubber er allerede gode til at arrangere interessante vinteraktiviteter, men mangler måske lige det sidste skub til at komme i gang med nye ideer og aktiviteter. Her vil DT gerne byde ind og give en inspirerende håndsrækning. Har du allerede nu gode ideer til spændende aktiviteter i dit lokalområde, er du velkommen til at kontakte DTs sekretariat, som herefter formidler kontakten til netop din lokale DT ambassadør. Lad os sammen skabe spændende aktiviteter lokalt. Gennem disse tiltag håber vi, at der skabes mere fokus omkring klubbernes arbejde, så endnu flere fritidssejlere har lyst til at være medlem af en klub. Er du allerede inspireret til en snak om flere aktiviteter i din klub, så er du velkommen til at kontakte Danske Tursejleres sekretariat på tlf. 70 21 42 42

n

Hvad kan DT gøre for jeres klub? Hvilke tiltag savner I fra DT? n Hvad kan jeres klub byde ind med? n

Mere aktivitet i klu bbern e

29


MEDLEMSSERVICE Danske Tursejlere og Falck tilbyder medlemmer af DT en særdeles fordelagtig abonnementspris på den store Søsikkerhedspakke til lystbåde. medlemSkab Navn:

med enPakken indeholder: • 2 kg pulverslukker Sejlerforsikring KASKO • 1 brandtæppe i etui får du desuden

ANG

Adresse: Postnr.:

By:

CPR-nr.:

Telefon nr.:

E mail: I hvilken havn ligger din båd:

VI

IG

Bådfabrikat: Bådstørrelse: • 3 alu varmetæpper • Dækning i hele EU samt Norge. Navnet på din klub: • Dækning året rundt - i vandet og på land. • 1 nødsignalsæt i beholder n Jeg ønsker medlemskab inkl. Sejlerforsikring ANSVAR • Fast præmie uanset skadesforløb. n Jeg er allerede medlem af DT. (2 røde raketter, R 2 røde håndblus • Mulighed for at vælge størrelse af selvrisiko - Mit medlemsnummer. er: E præmien beregnes efter selvrisikoens størrelse. R O T O M R n Jeg ønsker bladmedlemskab E 1 hvidt håndblus) • Ulykkesforsikring for op til 6 personer. Dog L n Jeg ønsker tilbud på Sejlerforsikring KASKO O • 1 årligt førstehjælps- eller brandkursus • Nyt for gammelt i langt de fleste tilfælde. Antal års sejlererfaring: H • Rabat ved AIS-Vagt (aftale med SOK). n Jeg har duelighedsbevis eller Yachtskipper 3 • Rabat ved installation af godkendt GPSbrandtæppe ● • Ombytningsret Autoelektro - Diesel på slukker ogAntal års sejlererfaring: Tracker. ● Bilbådvar mer Falck-stationtilbud PÅ Sejlerforsikring kaSko • Dækning af skader forårsaget af defekte viaogden lokale fartøjets art (sæt kryds) søventiler og/eller slanger. ● Elektriske maskiner • Nyt nødsignalsæt fremsendes automatisk til dig hvert 3. år. n Jolle (åben jolle med max 40 HK) • Bådvogn eller stativ dækkes med indtil kr. ● El- og luftværktøj 30.000,- ud over forsikringssummen. n Motorbåd med påhængsmotor Har du nogle af dine nnødsignaler, ● El-moto rerbrugt og gear • Jolle/gummibåd er medforsikret indtil kr. Motorbåd med Z drev Ønskes Z drev medforsikret ? n ja n nej 20.000,-. ● Diver sedu pum per kan supplere op ved at kontakte Falck Kundeservice • Afbrydes ferien på grund af en skade på bån Motorbåd med fast skrueaksel

www.skjern-elektro.dk

• • • •

den, dækkes udgifter til f.eks. hjemtransport og hotelophold med indtil kr. 20.000,-. Hurtig og professionel behandling af din skade. Egne taksatorer og døgnåben havaritelefon. Medlemmernes eget ankenævn, der drøfter evt. tvister ved skade. Op til 5 gratis overnatninger i lystbådehavnene på Ærø.

n Motorsejler

Normalpris 729,- kr. årligt

n Sejlbåd oplysninger om fartøjet

Tursejlerspris 624,- kr. årligt Model:

Årgang:

Materiale:

Bådens længde i meter:

Motorfabrikat:

Årgang:

Antal HK:

Bådens max fart i knob:

Brandsikring

Fartøjets værdi: FIRETRACE til Særligt tilvalg for trailerbåde Bestil Søsikkerhedspakken på www.dansketursejler motorrum, oliefyr m.m. Ønskes Sejlerforsikring TRAILER modul 1 ? n ja n nej

Alle priser er 2013 priser.

Ønskes Sejlerforsikring TRAILER modul 2 ? n ja n nej Ønskes Sejlerforsikring TRAILER modul 3 ? n ja n nej

Dania Brand & Miljøteknik Tlf. +45 5616 9100 www.firetrace.dk

Har du tyverialarm med automatisk opkald? n ja n nej Riv tilbudsblanketten af og send den til Danske Tursejlere eller ring på telefon 70 21 42 42 for straks tilbud.

Alle fritidssejlere kan blive medlem af DT. Det kan ske på to måder: Gennem din klubs medlemskab eller som enkeltmedlem. Brand 01-08 1-8.indd 1

Klubmedlemskab: din bådklub er medlem af Danske Tursejlere, så betaler du kun kr. 315,- i årligt kontingent, som dækker ansvarsforsikring og alle medlemsfordele. Vi har faktisk over 170 klubber, som nyder godt af denne ordning for deres medlemmer. Sekretariatet · Odensevej

21/01/08 12:54:50 Hvis

Sejlerforsikring.dk

197 A · 5 Tel: +45 7021 4242 · info@tursej Enkeltmedlemmer: Som enkeltmedlem betaler du kr. 365,- i årligtwww.tursejleren.dk kontingent. Også her· www.sejlerfor får du ansvarsforsikring og alle medlemsfordele. Dette tilbud gælder særligt for de fritidssejlere, hvis klub ikke er medlem af DT. Bladmedlemskab: kr. 200,-.

30

m e d l e m s s e rvice


søkrammarked 4602313:

Både sælges

4541813:

Hallberg-Rassy 24 Misil 2 velholdt med nye hynder og sprayhood samt bompresenning, 4 sovepladser, ny 4 hk Mercury motor. Øsby stål stativ, pris 45.000 kr. N. Kilbinger, Skibby  Telefon 47 52 44 05 E-mail: r.n.kilbinger@gmail.com

Birchwood 33TS årg. 1988 meget velholdt med alt i udstyr en båd der skal ses 2 x 200 HK Volvo Penta udstyrsliste og billeder kan rekvireres på nordstar@ live.dk F. Petersen, Herning  Telefon 20 20 84 08

4682613:

2 stk. bådcykler 18 til 20 ” Nicon Bike fremtræder som nye og er i poser. Prisidé er 2500,- nypris 5400,-. 1 stk. galv. Ophalervogn med rustfri hjul. Der medfølger spil (el) og ca. 40 m vire. Prisidé 3.000,J. Larsen, Kolding  Telefon 20 77 20 33

4551813:

Vores velholdte Safir24 med 62hkYanmar4jh2-Te som har gået 1160t er til salg. Er blevet malet ved autolakker i 2012 ned til fender liste som blev afmonteret. Andre ting, rustfri vandtank i stævn, hydraulisk styring autopilot, gps, ladeapparat, varme, fin bådvogn. Ryds 510MC kunne evt. indgå i handel. Pris 115.000 H. Paugan, Gråsten Telefon 24 21 20 83 E-mail: hpaugan@gmail.com

4692613:

4612313:

Mascot 28 med alt i udstyr og instrumenter, herunder VHF, Garmin GPS, køleskab, autopilot, sejl, 28 hk Yanmar dieselmotor, Kr. 250.000 Evt. salg af halvpart. E. Amdisen, Bevtoft  Telefon 21 49 29 94 E-mail: celeste46@mail.dk

Miki 420 styrepultbåd, årgang 1995 m/ 15 HK Honda 4 takts motor årgang 1991. Indbygget lænsepumpe, kompas, ekkolod, voltmeter. Indregistreret Brenderup bådtrailer medfølger. Service udført maj 2013. Båden fremstår i meget velholdt stand. Pris kr. 26.000. E. Madsen, Odense  Telefon 40 27 23 01 E-mail: erikogbirte@hotmail.dk

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.tursejleren.dk. Pris: kr. 200,- for maks 40 ord eksklusiv dine ­kontaktoplysninger. Annoncerne på www.tursejleren.dk er gratis. SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.tursejleren.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

Stor fotokonkurrence Vær med i vores konkurrence og vind 2 flotte redningsveste fra AP Marine Et billede siger mere end 1.000 ord. Det ved vi. Hvis du kan tage billedet, der fortæller den gode historie om sejlerlivet, så belønner Danske Tursejlere dig med 2 redningsveste fra AP Marine. Motivet bestemmer du selv, bare det er sejlerrelevant. Om det er havnehygge, børn, børnebørn eller oldebørn, fart og tempo, romantik, natur, kultur, sommertur, klubliv, træskib, badesjov, alvorsstund, morgenstund. Alt har interesse, og du må sende op til 5 billeder i JPEG-format. Lad kameraet tale og send resultatet til soerend@tursejleren.dk, brug Dropbox eller send en cd til Tursejlerens fotokonkurrence, Skovdalsvej 3, 8963 Auning. Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente? Send dine foto allerede nu og bliv ved hen over året. Husk at skrive hvem der har taget billedet, og hvad det forestiller. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder løbende. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2014.

Her er nogle af de billeder Tursejleren har modtaget, og som er med i konkurrencen om Årets sejlerfoto.

31


UMM Magasinpost 46610

TEKST/ Leif Nielsen

Kl u bbe ns fo r s ik r i n g s pakk e Så er der tilbud til medlemsklubberne om gode forsikringer til fornuftige præmier.

Danske Tursejlere har gennem et stykke tid arbejdet på at kunne tilbyde vores medlemsklubber en forsikringsordning, der kom hele vejen rundt om de behov for forsikring, som bådklubber har i dag. Nu er to klubber ikke ens, og det er deres forsikringsbehov heller ikke. Nogle klubber har klubhus, andre har ikke. Nogle klubber har køkkenfaciliteter i klubhuset, andre har ikke. Og nogle klubber ønsker bestyrelsesansvar, men det mener andre klubber, ikke der er brug for. Men trods alle forskellighederne er det nu lykkes os, at etablere et forsikringstilbud, som vi er sikre på, at mange klubber vil tage til sig. Danske Tursejlere har indgået en aftale med forsikringsmæglerfirmaet DFM ved Ib Barren og Svend Kronborg. I samarbejde med DFM tilbyder vi nu klubberne en individuel skræddersyet løsning til den enkelte klub. Vælg den rigtige forsikring der passer

Klubbernes forsikringspakke omfatter følgende forsikringer, som kan tegnes individuelt:

Kontaktinfo Ib Barren: Tlf. 22 22 86 66 · Mail: ibb@danskforsikring.dk Svend Kronborg: Tlf. 40 33 36 94 · Mail: svk@danskforsikring.dk

n

Bygningsforsikring. Arbejdsskade og erhvervsansvarsforsikring. n Bestyrelsesansvarsforsikring. n Ulykkesforsikring. n

Klubben behøver altså ikke at tage hele pakken, men kan frit vælge mellem de forsikringer, som klubben har behov for. Få et tilbud

Ønsker I i jeres klub et uforpligtende tilbud, så kontakt Ib Barren eller Svend Kronborg direkte. I får tilsendt et oplysningsskema, som I udfylder og indsender, hvorefter der udarbejdes et tilbud pr. telefon eller i forbindelse med et møde hos jer i klubben. Danske Tursejlere anbefaler klubberne, at I beder om et tilbud på klubbens forsikringer, så klubbens dækning er opdateret til de aktuelle forhold. På den måde kan I let se, om præmieniveauet ved denne nye ordning er attraktiv for klubben.

03.2013 - Tursejleren  
03.2013 - Tursejleren  
Advertisement