02.2017 - Tursejleren

TURSEJLEREN #02 | 2017

VISENS SKIBS SOMMERTOGT > 13

ØRIGET RUNDT MED EGET Ø-PAS > 14

PÅ SOMMERTOGT I ØSTERSØEN > 20

> LÆS OGSÅ SEJL KAPSEJLADS PÅ TURSEJLERMANÉR | SEJL SIKKERT OG RED LIV | KLARE REGLER NÅR NATUREN KALDER

SKIPPEREN HAR ORDET

Det er nu, det sker…

S

olen har magt, og alting grønnes. Det er også nu, bådfolket kommer frem af deres vinterhi, og havnen igen begynder at summe af aktivitet, når der pudses, poleres, rigges og males. Havnen er et spændende sted, hvor aktive mennesker mødes.

lerne føler sig skattemæssigt unfair behandlet. Du kan derfor hjælpe dig selv og hjælpe andre sejlere ved at sige NEJ TAK til unfair beskatning. Gå på vores hjemmeside og skriv under, hvis du ikke allerede har gjort det. Og sæt så mærkaten, du får i dette nummer på et synligt sted på din bil, båd eller campingvogn.

Men havnen er også et farligt sted at opholde sig, for her sker mange ulykker. Sammen med andre maritime aktører sætter Danske Tursejlere fokus på søsikkerheden. Målet er at få alle sejlere til at give et nap med, så vi bliver bedre til at hjælpe hinanden til en øget sikkerhed på havnen og på havet, så vi undgår tragiske ulykker.

Vi skal jo snart ses igen. Danske Tursejlere inviterer dig til Jubilæumsfest i Nyborg fra den 23.-25. juni. Du kan sejle til Nyborg Havn eller tage din autocamper eller bil til festen og deltage i festlighederne på den store havneplads lige ved siden af Danske Tursejleres sekretariat. Det vil være en weekend fyldt med fællesskab, god mad og masser af aktiviteter for både børn og voksne. Vi ses. På Havet. På havnen. På gensyn.

Var du på Boatshow 2017 i Fredericia? Der var mere end 60.000 interesserede gæster. Mange kiggede inden for på vores stand for at få en snak om sejlads. Sejlerbørnene var aktive i fiskedammen og med tegnekonkurrencen, mens de voksne kunne spørge ind til Danske Tursejleres mange gode aktiviteter. Vi siger tak til alle dem, der kom forbi. Det er altid rart at møde sejlere.

Poul Erik Jakobsen FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Sæt mærkaten et tydeligt sted og sig NEJ TAK til unfair beskatning På den store bådmesse fik vi sammen med Dansk Sejlunion sat fokus på den urimelige forsikringsafgift, som Folketinget har pålagt bådkaskoforsikringer. Via en underskriftindsamling på messen og på de sociale medier, har vi fået en tydelig tilkendegivelse af, at sej-

FORMAND

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Erhverv Nordisk Bådråd Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER

Mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 Fredag kl. 10.00-13.00. Tlf. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

Indhold >4

> 15

Sejl sikkert og red liv

04

De 5 sejlråd

06

Sejl kapsejlads på tursejlermanér

07

På tur med Danske Tursejleres bøjeskib

08

Havjægeren med de milde øjne

10

Visens skibs sommertogt

13

Øriget rundt med eget Ø-PAS

14

Med Ø-PAS til Orø

15

Generalforsamling 2017

17

Kort Nyt

17

Fotokonkurrence

17

Klare regler når naturen kalder

18

På sommertogt i Østersøen

20

Sommertogt med Danske Tursejlere i Østersøen 2017

25

Rekordmange havne klar til Havnens Dag

26

25 år på rette kurs

28

NEJ TAK

39

Havmiljøvogterne på vagt på havet

40

Søkrammarkedet

42

Medlemsservice

42

Kom til jubi-Fest

44

> 25 I DETTE NUMMER:

Havjægeren med de milde øjne > 10

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 10.500 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

ANNONCESALG

Danske Tursejlere Leif Nielsen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Jannerup a/s

TRYK

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 03/17 – September 2017

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

FORSIDEN

Marina Minde Foto: Claus Boisen Besøg os på: dansketursejlere.dk

Ikke mindre end 278 frivillige og lokale SejlSikkert-ambassadører og 22 instruktører samt 52 butiksambassadører er involveret i den landsdækkende kampagne, der skal øge kendskabet til sikkerhedsudstyr og sikkerheden til søs.

SEJL SIKKERT OG RED LIV

SØSPORTENS SIKKERHEDSRÅD OG TRYGFONDENS OPLYSNINGSKAMPAGNE FOR AT ØGE SIKKERHEDSKULTUREN BLANDT SEJLERE OG FISKERE HAR LAGT FLOT FRA LAND. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Sejl Sikkert

D

er sker for mange ulykker til søs blandt lystsejlere og fiskere. Desværre har også alt for mange dødelig udgang. Det vil Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden i samarbejde med sejlende ildsjæle og branchefolk gerne sætte en stopper for gennem oplysningskampagnen ”Sejl Sikkert”.

På et forårsseminar kunne initiativtagerne fortælle de mange delta-

04

gere, at kampagnen havde fået en rigtig flot start i 2017. Ikke mindre end 278 frivillige og lokale SejlSikkert-ambassadører og 22 instruktører samt 52 butiksambassadører var nu indrulleret i den landsdækkende kampagne.

ÆNDRE SIKKERHEDSKULTUREN

Målgruppen for SejlSikkert-kampagnen er fritidssejlere og fritidsfiskere over 16 år. Og målgruppen har behov for at ændre deres adfærd i

SEJL SIKKERT OG RED LIV | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

retning af fokus på bedre sikkerhed.

Her er de lokale SejlSikkert-ambassadører vigtige formidlere og rådgivere inden for sikkerhed til søs.

– De fleste sejlere og fiskere ved godt, at det er sikrest at tage en redningsvest på, men ikke alle gør det. Det er netop SejlSikkert-ambassadørerne, der kan være med til at gøre en forskel, fordi de kender kulturen på havnen, i sejlklubben og på vandet. SejlSikkert-ambassa-

dørernes rolle er ikke at løfte pegefingre men være med til at dele viden og inspirere sejlermiljøet til at være bevidste om egen og andres sikkerhed. Opgaven er at skabe opmærksomhed om sikkerhed på vandet, og det kan gøres på mange måder, siger forretningsfører Leif Nielsen i Danske Tursejler, der selv er SejlSikkert-ambassadør.

HVOR MANGE OMKOMMER?

– I 2015 var der 5 omkomne, og i 2016 var der 6 omkomne. Ser vi længere tilbage, har vi desværre registreret gennemsnitligt 3 gange så mange omkomne hvert år. I Søsportens Sikkerhedsråd arbejder vi målrettet for at påvirke sikkerhedskulturen og holdningen til at sejle sikkert, og måske er den positive udvikling i antal omkomne et signal om, at vi er på vej i den rigtige retning, tilføjer Steen Emborg, sekretariatschef i Søsportens Sikkerhedsråd.

Leif Nielsen hæfter sig specielt ved, at antallet af omkomne i havnene også er reduceret i 2015 og 2016 efter et par år med en række ulykkelige hændelser.

– Så husk at holde øje med hinanden når I går på havnen og specielt efter en god grill aften eller lignende, hvor motorikken måske ikke er 100 %, siger Leif Nielsen med et glimt i øjet!

INSTRUKTØRERNE VISER HVORDAN

Der er behov for mere viden om søsikkerhed i bådklubberne og i havnen. Derfor er der uddannet en række SejlSikkert-instruktører til at holde foredrag og demonstrere sikkerhed i de danske havne og i klubberne. Her fortælles typisk om emner som ”Nødkommunikation og demonstration af nødsignaler”, ”Redningsveste og påklædning” og ”Fritidsfiskeri og sikkerhed”.

Instruktøren giver fiskere og sejlere kendskab til, hvordan man laver en sikkerhedsplan for sin sejltur eller sin fisketur. Deltagerne bliver introduceret til sikkert grej, fiskeegnede veste og risikoen ved waders. De bliver også undervist i løsninger på problemer undervejs.

Foredraget indeholder præsentationer, instruktioner, diskussioner og gruppearbejde.

DE FEM SEJLRÅD

De praktiske råd vedrørende sejladsen til sejlerne og fiskerne tager udgangspunkt i 5 sejlråd, som alle bør lære og respektere.

– Hvis vi alle kan de 5 sejlråd på rygraden og følger dem, når vi skal ud med båden, så kan vi reducere ulykkerne til søs betragteligt. Og hvis vi skulle glemme noget undervejs, så skal vi se det som en positiv gestus, hvis andre venligt husker os på det, siger Leif Nielsen. 

Sejl Sikkert-kampagnen satser på at være synlige i sejlermiljøet.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | SEJL SIKKERT OG RED LIV

05

DE 5 SEJLRÅD 1 2 3

4 5

LÆR AT SEJLE

Før du tager på havet, er det vigtigt, du lærer at sejle. Alle på vandet har brug for at træne sejladsfærdigheder, og som ny sejler bør du tage et duelighedsbevis. Du skal blandt andet have styr på båden eller jollen og kende reglerne til søs.

HAV EN LIVLINE TIL LAND

Du skal selv kunne kalde på hjælp, hvis du får problemer eller kommer i nød. Ofte bliver en redningsaktion sat for sent i gang på grund af forsinket nødmelding. Du kan fx bruge din mobiltelefon, lyd- og lyssignaler, men den sikreste forbindelse til land er en VHF-radio.

HOLD DIT GREJ I ORDEN

Inden du tager ud at sejle, skal du sørge for at holde dit grej i orden. Det rigtige grej og vedligeholdelse af udstyr kan stoppe mange ulykker.

Det er samtidigt vigtigt at vide, hvad en førstehjælpskasse skal indeholde, og hvilke raketter og nødblus det ville være klogt at tage med på sejlturen

BRUG VESTEN

Du skal altid sørge for, at der er rednings- eller svømmeveste til alle, når du skal ud på havet.

Det er ikke bare sund fornuft, men også et lovkrav. De fleste sejlerulykker med dødelig udgang sker, fordi sikkerhedsudstyret ikke bliver brugt.

PLANLÆG DIN TUR

Du skal planlægge din tur grundigt, inden du tager ud på havet. På den måde kan du komme mange potentielle problemer i forkøbet. Det handler om at kende til navigation, sørge for forsyninger, rigtig påklædning samt have styr på vind og vejr.

OMKOMNE I FORBINDELSE MED FRITIDSSEJLADS I DANMARK I 2012 TIL 2016 Fritidsfiskere/ jolle

heraf + vest

Sejlere

heraf + vest

Dykkere

heraf + vest

Havne

heraf + vest

Kajak +kano

heraf + vest

I alt

heraf + vest

2012

4

0

8

1

5

5

4

0

2

1

23

7

2013

2

2

8

1

0

0

5

0

0

0

15

3

2014

6

1

3

1

5

5

4

0

1

0

19

7

2015

1

0

0

0

0

0

1

0

3

2

5

2

2016

1

0

1

0

2

2

0

0

2

2

6

4

Kilde: Søsportens Sikkerhedsråd

06

SEJL SIKKERT OG RED LIV | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

TEKST Sabina Fobian Hansen | FOTO Søren Dyrskjøt

SEJL KAPSEJLADS PÅ TURSEJLERMANÉR

VIL DU GERNE SEJLE KAPSEJLADS UDEN ALLE DE BESVÆRLIGE REGLER, SÅ ER DER MASSER AF MULIGHEDER FOR AT DELTAGE I TURVENLIGE KAPSEJLADSER.

D

em, der har prøvet at sejle kapsejlads, synes som regel, at det er sjovt, spændende og udfordrende. Og det kan også skabe en vis afhængighed for at fortsætte med kapsejladser, når man først har prøvet at være med i feltet og mærket konkurrenceånden. For mange er det at sejle kapsejlads blevet til en livsstil, hvor man har styr på reglerne, kalenderen og de forskellige kapsejladser både herhjemme og i udlandet, og hvor man planlægger året ud fra disse.

Men der er også dem, der gerne vil opleve en kapsejlads, hvor det er fællesskabet, stemningen og legen, der er i centrum. Uden målerbrev og skrappe regler. Dem, som måske bare vil sejle en kapsejlads en gang i mellem for at prøve kræfter med døgnsejlads og for at blive personligt udfordret. Det er der heldigvis en stigende mulighed for, da en lang række sejlklubber er begyndt at afholde kapsejladser, hvor tursejlere kan deltage.

Rundt, fortæller at de har en oprigtig interesse i at få flere på vandet og opleve glæden ved kapsejlads.

Klubben arbejder bl.a. for at gøre det mere synligt, at cruisere og tursejlere er velkomne, ligesom de ønsker at få skabt noget mere fællesskab.

> KOM OG VÆR MED

I Kerteminde Sejlklub, der arrangerer Classic Fyn Rundt, oplever medarrangør Eivind Skaalum, at deltagelse i kapsejladsen som tursejler ofte baner vejen for en voksende interesse for ordinære kapsejladser. Her får sejleren nemlig mulighed for at prøve kræfter med denne type mere krævende sejlads, inden skridtet måske tages fuldt ud. 

Classic Fyn Rundt

Vil du gerne deltage i en kapsejlads som tursejler, så er der her et par muligheder: Sjælland Rundt Helsingør Sejlklub 29/6-2/7-2017 www.sjaellandrundt.dk Kerteminde Sejlklub 9-11/6-2017 www.fynrundt.dk Palby Fyn Cup Bogense Sejlklub 26-28/5-2017 www.palbyfyncup.dk Østersø Regatta Svendborg Amatør Sejlklub 17-18/6-2017 www.sva1.dk Sjælland Rundt På Indersiden Herslev Sejlklub 17-18/6-2017 www.herslevstrandsejlklub.dk Der findes mange andre turvenlige kapsejladser – kontakt de lokale sejlklubber for mere information.

Martin Anfeldt fra Helsingør Sejlklub, der arrangerer Sjælland

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | SEJL KAPSEJLADS PÅ TURSEJLERMANÉR

07

PÅ TUR MED

DANSKE TURSEJLERES BØJESKIB DANSKE TURSEJLERE UDLÆGGER ENDNU FLERE TURBØJER DENNE SÆSON, OG DER ER KOMMET NYE OMRÅDER TIL OGSÅ.

Bøjeskibet MS Lone Stein klar til på 1½ måneds tid at udlægge 150 turbøjer for Danske Tursejlere.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Sabina F. Hansen

D

et er en pragtfuld morgen på havnen i Kerteminde. Vindstille og med en bleg sol, der optimistisk forsøger at sende sine stråler gennem slørskyerne. Morgendisen er for længst brændt af, og snart vil også slørskyerne fortrænges af solen, som så gavmildt vil lyse dagen op.

Men vi har også brug for godt vejr. Hele vores mission beror på, at vejrguderne er os venligt stemt. Vi er på

08

bøjetogt med bøjeskibet MS Lone Stein. Sammen med skipper Henning Jensen samt frue og hovmester Lone Stein, skal skibet fra midten af marts og ca. 1 måned frem udlægge omkring 150 turbøjer for Danske Tursejlere.

LOKALE KLUBBER ER MED

Men vi er ikke alene, for på havnen i Kerteminde havn står et par frivillige ildsjæle fra Kerteminde Sejlklub og Sejl- og Motorbådsklubben Amanda. De er klar til at

PÅ TUR MED DANSKE TURSEJLERES BØJESKIB | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

entre bøjeskibet og tage fat om opgaven med at udlægge bøjerne i deres geografiske område. Klubberne har også selv været med til at udpege positionerne, så der er taget højde for en høj sikkerhed og store naturoplevelser. Bøjerne er alle placeret i kystnære områder med en herlig udsigt. Disse havets shelters tilbyder sejlerne et skønt ophold, hvor madkurven kommer frem, badetøjet kommer på, og livet nydes i ro og fred.

SAFETY FIRST

Bøjeskibet er ude på togt i et par omgange. 1 runde går til Langeland/Sydfyn/Østjylland/Storebælt vest. Dernæst sejles til Smålandsfarvandet/Præstø/Køge Bugt/ Storebælt øst/Isefjorden/Roskilde Fjord. Derefter kan sæsonen godt gå i gang.

– Vejret er vores største udfordring. Er det ikke med os, så bliver vi forsinket og kommer bagud i tidsplanen, så kan vi heller ikke få vores hjælpere med ud. Er der for meget vind og bølgegang, så kan vi heller ikke arbejde med vores kran, der bruges til at løfte det tunge grej: P-ring, kæder og selve turbøjerne. Det er simpelt hen for farligt, siger Henning Jensen.

Denne dag er forholdene optimale, og hurtigt og sikker kommer de 7 turbøjer, som skal placeres her i det nordfynske område, i vandet. Og sådan har det faktisk

1. P-ring. Bøjernes nøjagtige placering registreres og bliver indsat på turbøjekortet, som man finder på Danske Tursejle-

været de fleste af dagene, hvor MS Lone Stein har været i aktion. Nu gælder det blot om at få markeret bøjernes position, så sejlerne kan finde dem og nyde sejlerlivets behageligheder i fulde drag.

– Det er faktisk den nemmere del af processen. Samtidig med at bøjen slippes i vandet, så trykker Lone på computerens f3 tast, og dermed er positionen, tid og dato plottet ind. De data sender vi til Danske Tursejleres sekretariat, som lægger positionerne ind på vores Turbøjekort. Så er de klar til offentliggørelse, så sejlerne kan finde dem, forklarer Henning Jensen.

Efter sådan en præstation kan besætningen nyde resultatet med frisklavet kaffe og kage serveret af hovmesteren.

Der venter sejlerne nogle dejlige timer ved bøjerne i år, for der bliver udlagt flere end sidste år. Og flere nye lokationer er også på bøjekortet i år.

– Vores samarbejde med Dansk Sejlunion på bøjeområdet er udvidet i forhold til 2016, således at der nu er officielt adgang for begge organisationers medlemmer til at benytte de i alt ca. 300 turbøjer, der bliver udlagt i 2017, fortæller forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere. 

2

res hjemmeside.

2. Lokale klubber hjælper. De lokale er både rådgivere og hjælpere, når turbøjerne skal placeres i de smukke sejladsområder. Her er det skipper Henning Jensen (i midten) i godt selskab med medlemmer fra Kerteminde Sejlklub og Sejl- og Motorbådsklubben Amanda 3. En smuk forårsmorgen i Kerteminde havn giver en god start på dagens bøjetogt, hvor 7 turbøjer skal udlægges i det nordfynske farvand.

1

3

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | PÅ TUR MED DANSKE TURSEJLERES BØJESKIB

09

HAVJÆGEREN

MED DE MILDE ØJNE 10

HAVJÆGEREN MED DE MILDE ØJNE | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

TEKST Sabina Fobian Hansen | FOTO Pixabay

DEN SPÆTTEDE SÆL ER ÉT AF DE FÅ HAVPATTEDYR, SOM SEJLERE KAN NYDE SYNET AF I DANSKE FARVANDE. DEN ER BÅDE SMUK OG FASCINERENDE, MEN MAN SKAL HUSKE AT RESPEKTERE DEN.

S

om sejler er det ikke ualmindeligt at møde sæler. Et nysgerrigt sælhoved kan dog på afstand forveksles med en algebegroet bøje, så hvis man er i tvivl, må man vente og se, om ’bøjen’ forsvinder ned under overfladen. Sælen er meget adræt og hurtig i vandet, men er noget langsommere og ufleksibel på land. Hvad den mangler på land, gør den dog op for under vand, hvor en lang række imponerende tilpasninger resulterer i ren overlegenhed.

JAGER MED KNURHÅRENE

Den spættede sæl har ingen ydre ører, ligesom man kender det fra søløver. I stedet har de ørehuller, som de kan lukke for, når de dykker. Den spættede sæl tilhører familien ægte sæler, som tæller en lang række andre sælarter, bl.a. gråsælen, som man også kan møde herhjemme. Sælernes luffer er forholdsvis korte og sidder tæt ind til kroppen. Baglufferne laver fremdrift i vandet, mens forlufferne er styreredskaber og også bruges, når de bevæger sig på land. Forlufferne bruges ligeledes til at holde fast på større bytte, som f.eks. en lækker havørred, mens det rives i småstykker med de skarpe tænder.

Sælerne tygger ikke rigtigt deres bytte, men sluger det i stykker. De lukker deres næsebor, når de dykker, og derfor er det ikke lugtesansen, de bruger til at fange fisk med. Og selvom øjnene også er perfekt tilpasset livet i det mørke vand, er deres vigtigste fangstred-

skab faktisk knurhårene. De er ekstremt følsomme og kan opfange små bevægelser og vibrationer i vandet.

Derved kan sælen fornemme en fisks svømmebane og størrelse eller en fladfisk, der lige har gravet sig ned i sandbunden. En sæl kan derfor fange bytte, både når det er mørkt og dybt.

Spættede sæler er totalfredede i Danmark, men man kan søge speciel tilladelse til at skyde dem, hvis de skader f.eks. fiskeri. Der har altid været store konflikter mellem sæler og fiskere, som begge mener at have førsteret til fiskene. Sælbestanden har dog som oftest reguleret sig selv grundet voldsomme udbrud af såkaldt sælpest med års mellemrum. Heldigvis er den spættede sæl en robust og tilpasningsdygtig art, som hurtigt kommer på lufferne igen.

VANDDYR OG LANDDYR I ÉT

Den spættede sæl lever i hele Danmark, men der er dog steder, hvor det er langt mere sandsynligt at møde den. Sæler er egentlig ikke et flokdyr, men man kan se dem i større og mindre kolonier bl.a. i Vadehavet og Limfjorden, ved Anholt, Læsø og Samsø. Dette sker i perioder, hvor sælerne har behov for at ligge meget på land. Her er det især vigtigt ikke at komme for tæt på. Det kan f.eks. være i forbindelse med, at de føder og dier deres unger i juni-juli, parrer sig i juli-august eller i august-september, når de skal skifte pelsen og er afhængige af sollyset til dette.

Selvom sæler kan være nysgerrige af natur, skal der ikke så meget til at forstyrre dem, og for meget uro kan resultere i at en nybagt mor forlader sin nyfødte unge. Sælunger er dybt afhængige af deres mor de første 4-6 uger af deres levetid. Herefter er de blevet store nok til at kunne klare sig selv. De vokser ret hurtigt, da sælmælk har en fedtprocent på omkring 48%.

EFTERLADTE HYLERE

Hvis man ser en sælunge ligge og hyle på stranden, er der dog ikke nødvendigvis tale om en forladt unge.

Moderen kan være midlertidigt fraværende, hvis hun er ude at fange fisk. Derfor skal man i første omgang lade dem være. Man kan tjekke og se, om ungen stadig er alene efter ca. 24 timer, eller man kan ringe til Fi-

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | HAVJÆGEREN MED DE MILDE ØJNE

11

Sæler er nysgerrige af natur, så lad være med at forstyrre dem, for der skal ikke megen uro til før moderen forlader sin nyfødte unge.

skeri- og Søfartsmuseet, Naturstyrelsen eller Dyrenes Vagtcentral og bede dem om at være opmærksomme på ungen.

Man skal aldrig selv tage ungen og transportere den til f.eks. dyrlægen. Dette kan være fatalt for dyret. At håndtere en sæl kan på ingen måde anbefales. Hvis den bider i forsvar, kan man godt regne med, at man som minimum skal en tur på skadestuen og have en stivkrampevaccination samt en antibiotikakur. Et sæl-gebis er skarpt som en hunds, og da vilde sæler ikke har for vane at børste tænder, også ret beskidt.

Hvis du vil nyde sæler tættere på og lære meget mere om dem, kan du besøge Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Centrets sælarie huser både spættede sæler og gråsæler, som hver dag trænes og fodres, mens der formidles spændende viden om dem. Centret har desuden i mange år lavet omfattende forsknings- og indsamlingsarbejde for at sikre en sund, dansk sælbestand.

Du kan også se sæler på Fjord & Bælt, hvor de bl.a. trænes til at deltage i sansefysiologiske forskningsprojekter, og på den måde bidrage til mere viden. 

12

HAVJÆGEREN MED DE MILDE ØJNE | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

> FAKTA Videnskabeligt navn: Phoca vitulina Levealder: Op til 35 år Størrelse: 1,2-1,8 meter, hannerne er større end hunnerne Vægt: Varierer efter årstiden pga. spæklagets tykkelse, op til 130 kg om vinteren og ned til 65 kg om sommeren Føde: Fisk, krebsdyr og blæksprutter, men de tager gerne en intetanende havfugl i overfladen Reproduktion: Parrer sig i juli/august, og føder 1 unge ca. 11 måneder senere

SE PÅ SÆLER MED RABAT

Du kan opleve sæler og mange andre spændende og fascinerende havdyr på Fiskeri- og Søfartsmuseet og Fjord & Bælt. Som medlem af Danske Tursejlere får du nemlig rabat på entréen i hele 2017, når du viser dit medlemskort. Vi har indgået en jubilæumsaftale med disse forsknings- og formidlingscentre, som giver dig en unik mulighed for at se på nogle af de havdyr, du møder som sejler.

Visens Skibs Sommertogt et fyrtårn for dansk sangglæde

Visens Skib underholder på Norsminde Havn i den blå time Visens Skib er både en frivillig forening og det patenterede varemærke for et underholdende kulturfremstød i form af gratis koncerter, som har til formål at fremme kærligheden til og brugen af vores fælles danske og folkelige viseog sangskat - læs mere om os på www.visensskib.dk Sange på dansk; folkelige tekster med kraft og indhold i, der fremføres med engagement og holdning, forsvinder mere og mere fra kulturevents og fra mediernes programflader til fordel for indholdsløs engelsksproget pop og rock. Dermed forsvinder incitamentet for sangskrivere til at skrive tekster på dansk - og det er nu en gang mest autentisk at udtrykke sig på det sprog, man selv tænker og drømmer på.

Niels Skouby alias Kaptain Høiben, som ejer Ellinor af Ebeltoft alias Visens Skib, tog i 2000 initiativ til det første sommertogt. Visens Skib er siden stået til søs hver sommer som det morsomst tænkelige og samtidig mest overbevisende kulturfremstød for dansk sangglæde. Båden stilles gratis til rådighed af Niels og ingen af de vekslende dygtige amatører, semiprofessionelle eller professionelle solister ombord profiterer af koncerterne.

Visens Skib Støt Visens Skib - bliv sponsor eller book os til at underholde

på 41 34 38 60

www.visensskib.dk

Fra den 30. juni til den 29. juli 2017 er Visens Skib igen på sommertogt i de indre danske farvande bemandet med dygtige sangere og musikere, som giver gratis koncert på havnen fra klokken 20.00 til ca. 21.15 / 21:30 - hvis båden overhovedet kan nå frem og vejret ikke forhindrer det.

Underholdningen kan næsten altid foregå i det fri på havnene. Enkelte havne kan stille overdækkede underholdningssteder til rådighed i nødstilfælde, dersom det skulle øse ned eller storme, men vi er ganske hårdføre, og det har tilhørerne også vist sig at være - og der bliver flere og flere hvert år!

30/6 Ebeltoft Skudehavn 1/7 Hou Lystbådehavn 2/7 Endelave Havn 3/7 Bogense Gammel Havn 4/7 Vejle Lystbådehavn 5/7 Brejning Havn 6/7 Middelfart Gammel Havn 7/7 Assens Marina 8/7 Aarø 9/7 Dyvig Bådelaug 10/7 Faldsled Havn 11/7 Faaborg Fiskerihavn 12/7 Rantzausminde Lystbådehavn 13/7 Rudkøbing, Pakhuset 14/7 Lohals Havn, Banjen 15/7 Nyborg Vesterhavn 16/7 Skælskør, Pakhuset 17/7 Lundeborg Havn 18/7 Svendborg, Kammerateriet 19/7 Fjællebroen 20/7 Avernakø 21/7 Aarø 22/7 Skærbæk Gammel Havn 23/7 Fredericia Gammel Havn 24/7 Juelsminde Havn 25/7 Snaptun Havn 26/7 Maarup Havn 27/7 Tunø 28/7 Norsminde Havn 29/7 Knebelbro

20:00 gratis koncert

Sponseres af

2017

13

ØRIGET RUNDT MED EGET Ø-PAS

Ø-PASSET ÅBNER TURISTENS ØJNE FOR EN HEL VERDEN AF SPÆNDENDE OG BERIGENDE OPLEVELSER. De danske øer har meget at byde på, og Ø-PASSET giver inspiration

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

D

e danske øer gemmer på unikke oplevelser i form af natur, sjæl og charme, og for sejlende turister er det indlysende at lægge båden til i havnen og suge til sig af alt det gode fra ørigets skattekammer.

Det ved man i Sammenslutningen af Danske Småøer, der nu for andet år udgiver Ø-PASSET, som er en guide til 37 herligheder i det danske ørige. Ø-PASSET kan bruges af alle besøgende på øerne, og sejlerne kan finde inspiration til sejlerferien i passet.

– At sejle til en ø er en lille rejse, som rummer både spænding og forventning. Den særlige ø-stemning, der giver ro i sjælen og lyst til oplevelser, er en attraktion i sig selv. Men de danske øer har så meget andet at byde på, hvilket vi via Ø-PASSET gerne formidler, siger Britta Leth, som er Ø-turismeambassadør i Sammenslutningen af Danske Småøer.

SCAN EN OPLEVELSE

I det lille rødbedefarvede Ø-PAS præsenteres 37 danske øer ganske kort med foto og fakta, og via en QR-kode får man adgang til øernes egen hjemmeside, hvor mere detaljerede oplysninger om attraktioner, aktiviteter og fristelser møder én. Om det nu skulle være inden for det kulinariske eller det kunstneriske, er så op til den enkelte ø-gæst.

– Når det er øens egen hjemmeside, der åbnere sig ved scanningen af QR-koden, får gæsterne præsenteret

14

ØRIGET RUNDT MED EGET Ø-PAS | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

til mange fine ø-oplevelser, siger Britta Leth, som er Ø-turismeambassadør i Sammenslutningen af Danske Småøer

øens eget bud på dejlige oplevelser. Det giver en ekstra autentisk dimension på ferien, siger Britta Leth.

Sidste år udkom Ø-PASSET i knap 50.000 eksemplarer, men grundet den store succes og efterspørgsel er oplaget i år steget til imponerende 200.000, hvor de 75.000 er på engelsk/tysk. Det vidner om en stor interesse for at besøge det danske ørige.

– Det er lige netop, hvad de mange positive tilbagemeldinger fra øerne fortæller os. Både antallet at gæster på øerne og omsætningen i for eksempel butikker og spisesteder er steget. Dermed er eksistensgrundlaget for mange på de danske småøer også forbedret, pointerer Britta Leth.

ET STEMPEL I PASSET

Ø-PASSET er en perfekt introduktion til et ø-hav af oplevelser. Og et sjovt et af slagsen også. For selvfølgelig er det til at få et stempel i passet, og det er der mange ø-turister, der går voldsomt op i. På øernes havnekontor, turistbureau og på færgen findes en plade med en speciel pen, hvor man kan gnide silhuetten af øen over i sit pas. Desuden kan man bagerst i passet afkrydse en liste med de øer, man har besøgt. En sjov lille gimmick, som mange tager meget alvorligt, når de konkurrerer med familier og venner om, hvem der har besøgt flest øer.

Danske Tursejlere støtter og sponserer Ø-PASSET, der er udgivet af Sammenslutningen af Danske Småøer, Færgen, Færgesekretariatet og VisitDenmark. 

MED Ø-PAS TIL ORØ TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen, Holbæk Erhvervsforum

ET HURTIGT SCAN AF QR-KODEN I Ø-PASSET OG DET LILLE ØRIGE ORØ ÅBNER SIG FOR DINE ØJE. Introduktionen i Ø-PASSET af den lille ø i Isefjorden lyder både spændende og dragende, og lokker os oplevelsesivrige turister til at scanne den ternede QR-kode i nederste venstre hjørne med vores mobiltelefon.

Vores tålmodighed sættes ikke på nogen større prøve, for straks springer hjemmesiden oroe.dk op for vores øjne og tilbyder en selvguidet tur rundt til øens største attraktioner og naturoplevelser.

Vi er klar til at lade os inspirere og tager en tur rundt på øen. Vi starter på havnen, som beskrives som taget ud af en Morten Koch film. Og idyllisk er her i den lille havn med plads til omkring 100 både. Der er meget fine bad- og toiletfaciliteter og en fællesstue, hvor sejlerne hygger sig. Færgen fra Holbæk lægger til her, og den bringer en del turister til øen i højsæsonen.

Den smukke Orø Kirke

Vi tager cyklerne, for selv om øen er klein, så kan vi ikke på gå-ben nå hele øen rundt. Og snart er vi ved landsbyen Bybjerg og ORØ KIRKE, som ligger smuk og hvid mod morgenhimlen. Endnu smukkere tager denne 1100-tals kirke sig ud indvendigt med fine kalkmalerier og dekorationer.

Et par skridt fra kirken ligger OURØ MINDER, som er et ganske lille og meget hyggeligt museum. Museet er indrettet i øens tidligere fattighus, der fungerede som sådan indtil 1963. Nu er det lokalmuseum, der fortæller om livet på Orø gennem tiderne.

Vi cykler til KULTURBEHOLDEREN på Margrethebakken lige bag kroen. Her i det gamle vandtårn er der nu indrettet et samlingssted med righoldige og varierede kulturak-

Kulturbeholderen på Margrethebakken

På skattejagt

bag kroen

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | MED Ø-PAS TIL ORØ

15

tiviteter fra udstillinger til sang og musik og meget mere. Vi fortætter til fods til STENSBJERG, hvor der er en fantastisk udsigt over Orø og dele af Isefjorden. Vi sidder og glædes ved den smukke danske natur.

Men vi skal videre til mere nostalgi i HESTEBEDGÅRD MUSEUM, der ligger i et stræde med mange gamle huse. Hestebedgård var i slægtens eje i 7 generationer fra 1713 til 2008, hvor Kjeld Larsen overdrog gården vederlagsfrit til Hestebedgårds Venneforening. Bygningerne er alle tidstypiske og mere end 100 år gamle og rummer en mængde dokumenter, foto og postkort, der dokumenterer slægtens og øens historie.

Og så lige et sidste museum i denne omgang. Vi drejer ind til ORØ LANDBRUGSMUSEUM, hvor der er effekter helt tilbage fra 1920’erne. Museet er ejet af Knud Erik, der er midt i 80'erne og som ofte selv viser rundt, hvis man lige ringer i forvejen.

Så er der gang i pedalerne igen, for vi skal se på dyr i den 40 tdr. land store ORØSTRAND DYREPARK, som fremviser mere end 400 dyr fordelt på ca. 50 arter. Vi ser på kronvildt, dådyr, strudse, lamaer, næsebjørne, fritter, amerikanske egern, silkeaber, forskellige hønseracer, tropiske fugle.

Vand og strand er lige om hjørnet. Vi kører til Nørre Stænge, hvor børn og voksne og vandhunde har indfundet sig ved ORØS BLÅ FLAG BADESTRAND. Isen købes på campingpladsen.

> FAKTA OM ORØ Størrelse: ca. 14 km 2 (1503 ha.)

Befolkning: 848 indbyggere Helårsboliger: ca. 500 Sommerhuse: ca. 1200

BYER PÅ ORØ: Bybjerg, Brønde, Gamløse og Næsby ORØ HAVN Lystbådehavn: 100 pladser.

Foto: Orø Bådelaug FÆRGEFART TIL ORØ Holbæk - Brønde: Overfartstid ca. 30 min.

Kabelfærgen fra Hammer Bakker: Overfartstid ca. 6 min

16

MED Ø-PAS TIL ORØ | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

Vi svinger cyklerne omkring, og sætter kursen sydover, hvor vi kommer gennem byen Salvig, hvor vi så drejer mod Næsby, der ligger på den nordlige del af Orø. Inden vi når vores destination, kommer vi til ORØSTENEN, hvor vi gør holdt og læser på lektien. "Ét af Orøs vartegn. Denne tyve tons tunge granitsten har rejst hele vejen fra Bornholm med isen under Istiden. Stenen er i dag at finde på højdedraget ved svinget på Næsbyvej med den smukkeste udsigt ud over det skønne fjordlandskab", siger vores elektroniske turguide. Og udsigten ud over Isefjorden, hvor vi kan se vand til tre sider, er enestående.

I Næsby stiger vi af cyklerne og tager vandrestøvlerne på. Orø er nemlig også et godt sted at lade bentøjet strække ud. Vi har bestemt os for at gå rundt om næsset for at se, om lystfiskerne langs kysten har heldet med sig. Her er bare smukt.

Vel hjemme i havnen igen, kigger vi lige sidste gang på oreo.dk som vi scannede os frem til via Ø-PASSET. Og her står der på forsiden: ”Orø er kærlighed og tid til hinanden. Orø er den friske luft, vandet og stilheden. Men samtidig er Orø også kendetegnet ved det særdeles aktive fællesskab, hvor interesser dyrkes sammen og opretholdes af den helt unikke ildsjæle-kultur”.

Vi samtykker. 

2017 GENERALFORSAMLING DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSKE TURSEJLERE BLEV AFHOLDT I SILKEBORG MOTORBÅDKLUBS SKØNNE LOKALER I INDELUKKET I SILKEBORG LØRDAG DEN 8. APRIL 2017.

Omkring 60 deltagere hørte formanden Poul Erik Jakobsen aflægge bestyrelsens mundtlige beretning som supplement til den skriftlige beretning, som var offentliggjort på Danske Tursejleres hjemmeside og udleveret til de tilmeldte. Beretningen blev godkendt, hvorefter forretningsfører Leif Nielsen gennemgik årsregnskabet

for 2016 og budgettet for 2017. Både bestyrelsens beretning og årsregnskabet blev godkendt med applaus!

Til bestyrelsen blev Palle Søby fra Odense valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent i 2018, hvilket blev vedtaget. Referat fra generalforsamlingen kan læses på DTs hjemmeside. 

Danske Tursejleres bestyrelse anno 2017 (fv.): Claus Boisen,

(fv.) Generalforsamlingens dirigent Carl Gerstrøm, formand Poul

Søren Dyrskjøt, Søren Juul Nerenst, Poul Erik Jakobsen (formand),

Erik Jakobsen og forretningsfører Leif Nielsen.

Palle Søby og Henning Jensen (næstformand).

DEN BEDSTE BÅDFORSIKRING TIL

SEJL- OG MOTORBÅDE Dækker ”mast på land” Ingen afskrivning på mast og rig Ingen afskrivning på sejl de første 4 år Dækning året rundt - i vandet eller på land Rabat ved tyverialarm og duelighedsbevis

Ingen selvrisiko ved brand, totalhavari eller ved indbrud Vær godt forsikret - det betaler sig

Sejlerforsikring

Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf +45 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | MED Ø-PAS TIL ORØ

17

KLARE REGLER NÅR NATUREN KALDER SÅDAN UNDGÅR DU AT KOMME I KARAMBOLAGE MED REGLERNE FOR BRUG AF HOLDINGTANKE OG TØMNINGSANLÆG. TEKST & FOTO Claus Boisen

A

lle taler om vejret. Og mange sejlere taler om søtoiletter, holdingtanke og tømningsanlæg.

Mens vi ikke kan gøre så meget ved det første emne, så kan vi da lige tage miljøbrillerne på og genopfriske reglerne for brug af bådens toiletfaciliteter og efterfølgende bortskaffelse af affaldet.

18

KLARE REGLER NÅR NATUREN KALDER | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

For hvordan er reglerne egentlig for benyttelse af toiletterne? Hvor må man tømme holdingtanken? Og skal lystbådehavnen stille et tømningsanlæg til rådighed?

Det er der faktisk klare regler for, og de således ud:

TOILET OG HOLDINGTANKE

Har din båd et toilet ombord, er det ikke sikkert, at der skal være installeret en holdingtank. Båden kan godt

være undtaget, hvis det er en mindre båd, eller den er af ældre dato.

Er båden bygget før år 2000 og har fastinstalleret toilet, så skal der senest 1. januar 2005 være indbygget en holdingtank og en dæksgennemføring. Dette gælder dog kun for både, som er længere end 10,5 meter, bredere end 2,8 meter og bygget efter 1980.

Til både, som er bygget senere end år 2000 med fastinstalleret toilet, er der krav om holdingtank med dæksgennemføring, hvorfra man kan tømme tanken. De allernyeste lystfartøjer (fra 2017) er bygget med kun en dæksgennemføring og altså ingen skroggennemføring.

TØMNING PÅ LAND

Hvis din båd hører under et af de ovennævnte installationskrav, så skal holdingtanken tømmes i land. Iflg. den danske lovgivning er det dog tilladt at tømme tanken, hvis man er mere en 12 sømil fra land, hvilket dog kun er muligt meget få steder.

Hører din båd ikke under ovennævnte installationskrav, og er der indbygget toilet uden holdingtank, er det lovligt at udlede toiletvand 2 sømil fra land. Det er i alle tilfælde strengt forbudt at udlede toiletvand i havnene!

MODTAGEFACILITETER FOR HOLDINGTANKE

I alle danske havne skal der være etableret et modtageanlæg for tømning af holdingtanke. Anlægget skal leve op til ISO 8099, hvilket er en standardisering for tømningsanlæg i havnene i Østersøen. Dette gør, at der benyttes standardkoblinger mellem tanken og sugeenheden. Som bådejer behøver du derfor ikke medbringe forskellige koblingsled. Det er desværre stadig et fåtal af havnene, som har et fastinstalleret modtageanlæg, men du har som sejler krav på at kunne få tømt din holdingtank.

Har havnen ikke et fastinstalleret anlæg kan en slamsuger tilkaldes. Udgift til tømningen skal være indeholdt i den almindelige havneafgift, dvs. at der ikke må opkrævers nogen form for ”special fee” for tømningen.

UDLEDNING AF TOILETVAND I UDLANDET

Du skal særligt være opmærksom på, at det i Sverige siden 2015 har været forbudt at udlede toiletvand indenfor 12 sømil-grænsen. I Finland er der et totalforbud mod udledning af toiletvand, og Tyskland har nogenlunde de samme krav som Danmark. Dog er det et krav, at man mindst skal befinde sig 12 sømil fra kysten, hvis man udleder toiletvand. Det er altid en god ide at sætte sig ind i reglerne i det enkelte land. 

VI

IG

ANG

> KORT NYT

FRILUFTSRÅDET FYLDER 75 ÅR Friluftsrådet fylder 75 år i 2017, og det blev blandt andet markeret ved en Jubilæumskonference i tilknytning til den årlige generalforsamling i Friluftsrådet.

På gæste listen var blandt andet HKH Kronprins Frederik, miljøminister Esben lunde Larsen samt tidligere miljøminister Ida Auken.

ORE T O M R E LD O H ● ● ● ● ● ●

R

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | KLARE REGLER NÅR NATUREN KALDER

19

Nexø

Klintholm Havn

Gedser

Sassnitz

Stralsund Kolobrzeg

Świnoujście

PÅ SOMMERTOGT I ØSTERSØEN TEKST Frank Flemming Pedersen

O

verskriften lyder dragende og tillokkende, som den må have gjort i Valdemar Den Store og Absalons tid. Her drog stridslystne mænd over Østersøen mod Rügen i Tyskland, for at nedkæmpe de hedenske venderne, som i årevis havde chikaneret de danske Østersøkyster med pirateri og andet unfair naboskab. Disse togter kulminerede i midten af 1100-tallet med indtagelsen af borgen ved Arkona og afbrændingen af den store træfigur af den 4-hovedet afgud Svantevit.

I middelalderen skulle Østersøen danne rammen om et af de af Europas mest magtfulde handelsselskaber, der gennem monopoler og alliancer styrede regionens økonomi. Gennem Hanseforbundet, som var en sammenslutning af overvejende tyske byer, fik Østersøen en vigtig rolle som transport- og handelsvej i Europa, som bragte stor rigdom til Hansebyerne.

En af de teknologiske årsager til købmændenes succes med handlen var udviklingen af koggen, en ny skibs-

20

PÅ SOMMERTOGT I ØSTERSØEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

type med en betydeligt større lasteevne. Og netop koggen ser man ofte afbilledet i våbenskjolde, på flag og i udsmykninger på disse egne.

I dag har området lagt krige og fortrædeligheder bag sig. Der er igen fokus på de skønne ressourcer, der er så rigelig af på disse kanter. Naturen er imponerende.

Skov og strand. Kuperet terræn og lavvandede områder. Badebyer, havnebyer, handelsbyer. Historiske monumenter og hyggelige torve. Både sult og tørst kan stilles uden besvær. Østersøkysten, som Danske Tursejleres sommertogt 2017 går til, har været centrum for interessante historiske begivenheder, der den dag i dag afspejler sig i både naturen og kulturen. Og som vi vil se mange eksempler på på vores tur. Idyllen er stor i de små maleriske havne, og livet ved havet byder på oplevelser for voksne og for børn. For fordoms rigdom, handelstalent, sømandskab, håndværk og livslyst er en stor del af dagligdagen og identiteten på disse kanter. 

D TAG U

DANSKE TURSEJLERE TIL LANDS OG TIL VANDS

PÅ SOMMERTOGT I ØSTERSØEN

OG

1

2

GEM

3

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen, Tourismuszentrale Rügen, Stiftung Deutsches Meeresmuseum og Colourbox

V

i er blevet purret tidligt, for vi har en 10 timers sejlads foran os. Men det lader til at blive en fin tur her fra Gedser Lystbådehavn. Vejret og søen er i hvert fald med os, så vi er dejlig spændte og forventningsfulde med udsigten til de ca. 55 sømil over Østersøen til tyske Stralsund. Det er første gang, vi skal krydse farvandet til Tyskland, men vi har følgeskab af gode sejlervenner i egen båd, så vi føler os godt forberedte via opdaterede søkort, fintunede instrumenter og en del læsestof om sejladsforholdene. Vi er sikre på, at vi med fornuft og omtanke klarer turen i fin stil.

Knapt har vi sluppet den danske kyst af syne før den tyske dukker op i horisonten. Der er en del trafik af lystsejlere og erhvervsfartøjer at holde øje med. Så tiden flyver afsted. Men der er også tid til at gennemtænke turen og de oplevelser, der venter os.

Vores rejserute går til Stralsund og videre til Sassnitz på Rügen. Derfra videre til Świnoujście og Kołobrzeg i Polen. Vi tager tilbage til Danmark via Bornholm, hvor vi vil tage os god tid til at komme rundt om og på klippeøen. Slutteligt venter der os en 12-14 timers sejlads tilbage til Sjælland.

Vi nærmer os den tyske kyst og øerne Bock og Hiddensee, som vi passerer og sætter kursen mod Stralsund længere mod syd. Vi er omhyggelige med at holde os i sejlrenden i det vadehavslignende farvand. Det gælder i øvrigt for sejladsen i det meste af Rügen området, at det gælder om at respektere bøjer og søvejsreglerne og være opmærksom på fiskernes ruser og garn og de flade grunde.

STRALSUND OG PORTEN TIL RÜGEN

Vi er nået ”Porten til Rügen”, som Stralsund kaldes. Hansestaden Stralsund er et tydeligt bevis på

> RÜGEN FOR SEJLERE Rügen er rigtig spændende for sejlere. Med et areal på 940 km² og sin 574 km lange kystlinje er den Tysklands største ø. Over 12 nor er forbundet med hinanden med små bugte, søer og floder. I de gamle fiskerlandsbyer finder man idylliske fortøjningspladser, og i de større byer hyggelige marinaer. Rügen er omkranset af øer og halvøer, der bidrager til den flotte og varierede natur. I nordøst går skoven helt ned til de berømte kridtklinter. De mondæne feriesteder Binz, Sellin og Göhren er velbesøgte, og det gælder også for de små fiskerlandsbyer og for den historiske hansestad Stralsund med dens gamle huse og unikke bykerne

tidligere tiders storhed og rigdom.

Særligt er den historiske bykerne imponerende og står næsten som i middelalderen. På Stralsund Museum, som ligger i det tidligere dominikanerkloster St. Katharinen, får

1. Stralsund 2. Museet OZEANEUM, Stralsund 3. Stralsund

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | PÅ SOMMERTOGT I ØSTERSØEN

21

6

man historien om livet i byen og dens forvandling fra fiskerlandsby til mægtig Hansestad.

Ved Alte Markt ligger det smukke gamle rådhus, hvor udelivet på fortovsrestauranterne leves. Der er marked på torvet, hvor de lokale handlende har boder med fødevarer, tøj og håndværk. Vi sidder gerne og nyder en forfriskning og studerer de mange mennesker, der passerer. Naboen, som er Nikolaikirke, er absolut også et besøg værd på grund af det flotte interiør.

Stralsund største attraktioner er ubetinget de gamle bygninger, de små snævre gader med de historiske huse. Og så er havnen og vandet et spændende sted at være. Der er altid noget at se på her. F.eks. kan turen gå til det kæmpestore sejlskib, Gorch Fock, der i 1933 blev bygget på Blohm+Voss værftet i Hamborg, som har bygget flere legendariske tyske flådefartøjer. Gå ombord og se den fantastiske udrustning og indretning.

Solen er med os og giver lyst til en tur ud i det grønne. Hvad er mere

4

5

7

8

oplagt end at tage i Bürgergarten Stralsund, hvor der blandt mange fristelser er udlejning af vandcykler, kanoer, spise- og udskænkningssteder. Vi bliver nogle timer og nyder den dejlige stemning.

BØRNENES BY

På øen i Stralsunds havn ligger museet OZEANEUM, som tager os på en spændende undervandsrejse gennem Østersøen, Nordsøen og Atlanterhavet til Polarhavet. Bygningen er moderne og står i flot kontrast til Stralsunds gamle arkitektur. Inden døre oplever vi verdens største udstilling om hvaler med modeller af disse havets kæmper i original størrelse. Europas største Østersø-udstilling og i alt 50 akvarier med havets mange dyr er noget, der optager både voksne og børn. Har I lyst til at se flere spektakulære havdyr, så gå på Meeresmuseum i det gamle dominikanerkloster St. Katharinen, hvor der bl.a. er 36 akvarier med udelukkende tropefisk.

Vi har taget vores cykler, for nu skal der ses på dyr. Først de eksotiske af slagsen. En kort cykeltur uden for byen finder vi den zoologiske have,

9

som måske ikke er unik, men hyggelig. Og børnene morer sig. Lige op ad de fremmedartede dyr, finder vi så badedyrene i HanseDom, som er et af Nordtysklands største badelande. På ikke mindre end 120.000 kvadratmeter findes her et stort anlagt badeland med vandfald, rutschebaner på tilsammen 368 meter samt jungle med hængebro.

Så er den dag også gået godt.

STRALSUND-SASSNITZ

Igen er vi på farten, og vi er ikke alene om det. Ved Ziegelgrabenbrücke, der forbinder Stralsund med Rügen, er der fra morgenstunden masser af lystfartøjer, der venter på, at klapbroen skal åbnes. Og så snart brovagten slipper bådene løs, så går det bare afsted, afsted sydover i Strelasund mod Greifswalder Bugt.

Den nordlige del af bugten kaldes også Rügischer Bugt, og her er kystlinjen meget afvekslende at kigge på. Bugt på bugt og landtanger, der skyder ud i vandet. Partier med varieret stenkyst, skovklædte partier og kuperet landskab afløser hinanden.

Halvøen Mönchgut strækker langt ud i vandet og lader os få et smukt kig ind i Rügens bagland.

4. Sassnitz Fyrtåtn 5. Hiddensee Fyrtårn 6.Stralsund 7. Stralsund, Alte Markt 8. Museet OZEANEUM, Stralsund 9. Rasender Roland, Rügen

22

PÅ SOMMERTOGT I ØSTERSØEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

10

11

13

Vi passerer Rügens østligste punkt ved kurbyen Göhren, det skovklædte Kap Nordperd, og så går kursen om i NW og vi er i Jasmunder Bugten. På bagbordsside har vi den lækreste sandstrand så langt øjet rækker, og midtvejs til Sassnitz kan vi se det enorme Prora-kompleks, der blev designet og bygget i slutningen af 1930-erne. Otte identiske seks-etagers hotelblokke, der strækker sig over 4,5 km og ligger ca. 150 m fra kysten nåede at blive bygget men aldrig taget i brug.

Efter 7-8 timers sejlads er vi fremme ved vores mål i Sassnitz.

SASSNITZ

Lystbådehavnen i Sassnitz ligger nord for byens berømte færgeleje og er afskærmet af en 1,5 km lang mole mod Østersøen. I den ene ende af marinaen ligger fiskerihavnen som også suppleres af restauranter og kiosker, og er med til at give havnen karakter og liv. Ovenfor ligger byen, hvor gode busforbindelser let fører os til de udvalgte seværdigheder.

KÖNIGSSTUHL – KONGESTOLEN

Vi har alle glædet os til at se Nati-

12

14

onalpark Jasmund og højdepunktet Königsstuhl. Nationalparken er på Unescos verdensarvsliste og det store naturområdes glansnummer er de storslåede kridtklippeformationer a la Møns Klint. Der går busser fra Sassnitz til parkeringsområdet ved nationalparken, hvorfra en pendulbus kører os til oplevelescentret/museet tæt ved Kongestolen. Det er muligt at gå de ca. 400 trin ned til stranden og gå langs vandet få meter hen til Kongestolen. Og det er en imponerende oplevelse, som man skal huske på, når man skal de 400 trin op igen. Vil man anskue det hele fra søsiden, så tager mange sejlere selvfølgelig deres båd forbi denne smukke klinteformation, mens andre vælger at tage med én af turbådene fra Sassnitz. Herfra kan man også komme på ture til Kap Arkona eller rundt om hele Rügen.

Ved lystbådehavnen ligger U-bådsmuseet, hvor den engelske HMS Otus udgør en stor attraktion. Her får de unge mennesker lokket os med en tur ned i det lange, trange stålskrog fyldt med mekanik, teknik og historie. Båden har været

i aktiv tjeneste under bl.a. Falklandskrigen.

SASSNITZ- SWINOUJSCIE

Opbrud fra Tyskland. Destination: Polen. Nærmere betegnet Swinoujscie. Turen fra Rügen ned langs Østersøkysten ved Usedom gik fint, og ligeså gjorde indsejlingen til Swinoujscie trods pæn skibstrafik.

Byen har lidt under 50.000 indbyggere, og er som så mange andre Østersøbyer kendt som kurby med masser af wellness- og spabade. Atter sagde vores unge sejlere nej tak til at kravle op i et fyrtårn. Byens berømte fyrtårn kunne ellers byde på en flot udsigt, når de 308 trin og 65 højdemeter var overstået.

Hellere ville de se det karakteristiske fyrtårn, vi havde passeret ved indsejlingen til Swinoujscie. Dette fyrtårn er forklædt som vindmølle og står på bølgebryderen. Der er en fin spadseretur derud, og særlig hen under aften er stemningen fin.

Vi skal se lidt på byen og lægger ud i shoppingcentret Corzo, der ligger midt i byen. Da de mange tøj- og

10. Binz, Rügen 11. Świnoujście 12. Rügen 13. Königsstuhl, Rügen 14. Świnoujście

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | PÅ SOMMERTOGT I ØSTERSØEN

23

18

modebutikker begynder at ligne hinanden, fortrækker vi til Promenad, som løber parallelt med stranden, og som byder på masser af forskellige restauranter og cafeer, hvor man kan betragte menneskestrømmen, der går forbi.

Desværre tillader den sparsomme tid, vi har til rådighed, ikke et nærmere studie af byens spændende og dramatiske historie. Men der findes tre velbevarede fæstninger fra det 19. århundrede i Swinoujscie, som virker som museer. Her kan man få et rigtig godt indblik i, hvordan krige og konflikter i tidens løb har påvirket byen, området – ja hele Europa faktisk.

KOLOBRZEG

Fra lang afstand ved vi, at vi nærmer os Kolobrzeg. Det karakteristiske, 26 m. høje Kolobrzeg-fyrtårn er nemlig til at få øje på her ved mundingen af floden Parseta. Vi er pænt opmærksomme hele vejen ind til marinaen, for der er noget blandet trafik ind og ud af havnen, hvor vi har let ved at finde en god plads i marinaen. Vi finder os godt til rette i det forholdsvis moderne kvarter

16

19

17

20

ved marinaen og glæder os over, at vi befinder os i gå afstand til den gamle historiske bykerne, hvor alle hovedattraktionerne ligger.

Kolobrzeg – måske bedte kendt under sit tyske navn Kolberg – er en køn by. Fra gammel tid velstående på grund af sin produktion af salt. Senere kendt som en attraktiv kurby, hvor gæsterne gav byen tilnavnet ”Østersøens perle”.

Det har man selvfølgelig hørt om andre østersøbyer også, men overdådig smuk må den have været en gang. Efter 1945 var der ikke meget smukt at sige om byen, der var ødelagt af tyskerne og af russerne.

Nu er den genopbygget og har genvundet sit fortjente ry som kurby med masser af hvide sandstrande, kurbade og wellnessteder.

Vi starter vores byrundtur ved Kolobrzeg domkirke, som er et imponerende bygningsværk. Lagt i ruiner i 1945 men nu genopbygget med flotte farvede vinduesmosaikker.

Lige ved siden af kirken ligger rådhuset, som i sin oprindelige stand – og i fineste Hansetradition – skulle fremvise byens rigdom og ambi-

tioner. Det nye rådhus er dog fra 1829-32 og minder i udseende om en middelalderlig borg. På pladsen ved rådhuset lokkes med god mad og kolde øl fra fortovscafeerne.

Det er godt vejr, og børnene vil til stranden. Så vi sætter kursen mod de friske bølger. På vejen er vi lige ved at passere Det polske Våbenmuseum, men når lige at dreje inden om. Her er krigsmaskiner, originale våben, fly, tanks og mange andre sager fra bl.a. 2 verdenskrig. Et meget interessant sted, hvis man er til den del af historien som har påvirket netop dette område enormt.

Endelig stranden. Børnene afslog en tur op i fyrtårnet ved havnen.

Klatreturen op af de mange trapper, og den forventede store og flotte udsigt over byen, havnen og Østersøen, var ikke tillokkende nok. Østersøtogtet er forbi. Nu venter der en tur til Bornholm. Vi glæder os til et gensyn med solen over Gudhjem. Vi fik ikke set det hele.

Ej heller det meste. Nok ikke engang det væsentligst. Men så må vi jo tilbage. 

15. Fyrtårn, Kolobrzeg 16. Kolobrzeg domkirke 17. Kolobrzeg, strandpromenade 18. Kolobrzeg, indsejling 19. Fyrtårn, Kolobrzeg 20. Kolobrzeg Marina.

24

PÅ SOMMERTOGT I ØSTERSØEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

DANSKE TURSEJLERE SIGER TAK FOR LÅN AF FOTO TIL TOURISMUSZENTRALE RÜGEN, STIFTUNG DEUTSCHES MEERESMUSEUM

15

TI LM EL DI NG

Skal ske senest mandag d. 19. juni 2017 til vores sekretariat på tlf. 70214242.

SOMMERTOGT MED DANSKE TURSEJLERE ØSTERSØEN 2017 TAG MED DANSKE TURSEJLERE PÅ SOMMERTOGT OG OPLEV SEJLERFÆLLESSKABET PÅ EN HELT UNIK MÅDE. Uanset hvilken bådtype eller tempo, du foretrækker, er der plads til dig og din familie på turen, som til sommer går til udvalgte destinationer i Østersøen.

Et fælles sommertogt er en fantastisk måde at komme lidt længere væk i familiens flydende hjem, og samtidig opleve trygheden i fællesskabet med andre sejlere.

Drømmer du om at opleve nye havne og anderledes kultur via vandvejen? Har du ikke haft lysten til at tage skridtet alene? Så er det nu, du skal slå til. På Danske Tursejleres sommertogt følges du nemlig med andre i det omfang, du har lyst.

EN KORT OG EN LANG RUTE

Vores sommertogt-guider, Jensen m.fl., har tilrettelagt to ruter. En kortere tur på ca. 10 dage, der går til det smukke Nordtyskland. Og en længere tur på ca. 20 dage, der også inkluderer Polen og Bornholm. Der er indlagt ca. en hviledag pr. sejldag, så der er god tid til at se på attraktionerne de forskellige steder.

PRIS OG PRAKTISK

De enkelte deltagere afholder selv deres egne udgifter til proviant, brændstof og havnepenge. Det er gratis at deltage på sommertogtet. Danske Tursejlere vil være vært for et par fælles gratis grillaftener i løbet af turen, og vores guider vil være behjælpelige med praktisk information og vejledning.

10 D A G E S TUREN

Starter på Omø den 8. juli og slutter den 18. juli i Klintholm Havn.

RU TE N ER Omø-Nykøbing F.-GedserStralsund-SassnitzLohme-Klintholm

20 DAGES TUREN

i og Starter også på Omø den 8. julHavn. slutter den 28. juli i Klintholm RU TE N ER Omø-Nykøbing F.-GedserStralsund- SwinoujscieKolobrzeg- NexøRønne-Klintholm

MERE AT VIDE? Du kan løbende læse mere om fællessejladsen på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk.

Du er også velkommen til at ringe til sekretariatet for yderligere information på tlf. 70214242.

25

REKORDMANGE HAVNE KLAR TIL HAVNENS DAG DET TEGNER TIL AT BLIVE EN FESTDAG UDEN LIGE, NÅR MERE END 70 LYSTBÅDEHAVNE I DANMARK DEN 10. JUNI INVITERER TIL HAVNENS DAG 2017.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO FLID

O

ver 70 lystbådehavne slår nu dørene op på vid gab og byder inden for til Havnens Dag. Her bliver der rig lejlighed til gratis at afprøve en række af de mange aktiviteter, der både er for børn og voksne og for hele familien. Havnens Dag afholdes lørdag den 10. juni over hele landet, og det bliver givet et tilløbsstykke, for der venter en masse gratis maritime oplevelser for hele familien i den lokale havn.

Sidste år kiggede mere end 60.000 besøgende forbi havnen og fik lejlighed til at prøve kræfter med de mange spændende aktiviteter. Mange benyttede sig af anledningen og fik en tur i en sejlbåd eller en motorbåd.

Andre var med i en jolle, en kajak, på surfbræt eller på

26

et ‘stand up paddle’-board. Og børnene var selvfølgelig optaget af en tur i en pirathoppeborg eller deltog i krabbevæddeløb

ÅBEN BÅD

– Ideen med Havnens Dag er at vise havnen som et lokalt samlingspunkt for oplevelser, fællesskab og vandaktiviteter for enhver smag. Ved at se, høre og opleve livet på havnen vil flere få øjnene op for glæden ved vandet og samværet i lystbådehavnen. Og det vil selvfølgelig få flere til at være aktive i det foreningsliv, som er på havnen, siger Mads Kolte-Olsen, generalsekretær i Dansk Sejlunion og direktør i Foreningen for Lystbådehavne I Danmark (FLID) Jesper Højenvang. De to organisationer står bag projektet Vild med Vand, hvor mere

REKORDMANGE HAVNE KLAR TIL HAVNENS DAG | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

end 80 havne i år er med til at promovere de mange tilbud om maritime aktiviteter, der findes i havnen.

En af de aktiviteter, som kan være med til at anspore til et aktivt sejlerliv er ”Åben båd”. Her kan interesserede hoppe ombord i en båd og med egne øjne se, hvordan man bor og indretter sig på båden. Se efter “Åben båd” skiltet på båden. I nogle havne kan man også komme i kontakt med en ”Venskabsbåd”, som vil være behjælpelig med at introducere interesserede i det dejlige sejlerliv.

> FAKTA OM HAVNENS DAG n

Havnens Dag finder sted lørdag den 10. juni i mere end 70 havne.

n

Der er p.t. 82 tilmeldte Vild med Vand-havne. Se hvilke på www.vildmedvand.dk.

n

Der er forskellige aktiviteter i de forskellige havne, og du kan prøve alt fra Stand Up Paddle til skattejagt, picnic på fjorden osv.

n

Tema for Havnens Dag 2017 er “Åben Båd”-aktiviteter – dvs. kom ud og prøv at sejle, fx på et board eller i

KOM UD PÅ HAVNEN

kano, kajak, robåd eller sejlbåd – det er op til dig.

I Danske Tursejlere opfordrer forretningsfører Leif Nielsen alle, der har lyst og mod på at få en smagsprøve på alle de mange spændende aktiviteter, som havnen og vandet rummer, til at komme på havnen og være med.

– Vores medlemmer ved selvfølgelig, hvad livet ved vandet handler om. Derfor skal de tage deres venner og familier, som endnu ikke har fået smag for dette gode liv, med til Havnens Dag den 10. juni. Måske er besøget en begyndelse til at ny passion, siger Leif Nielsen. 

n

Alle er velkomne til Havnens Dag og aktiviteterne er gratis.

n

Havnens Dag er en landsdækkende begivenhed, der afholdes af Vild med Vand-havne, som en del af deres engagement i projekt Vild med Vand.

n

Dansk Sejlunion og Foreningen for Lystbådehavne I Danmark (FLID) har sammen skabt projekt Vild med Vand, som er støttet af Nordea-fonden.

Hop om bord i en ”Åben båd” og få mere at vide om sejlerlivet.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | REKORDMANGE HAVNE KLAR TIL HAVNENS DAG

27

25 ÅR PÅ RETTE KURS DANSKE TURSEJLERE HAR NU GENNEM 25 ÅR HAFT FOKUS PÅ AT SKABE DE BEDSTE BETINGELSER FOR AT TUR- OG FRITIDSSEJLERE KAN DYRKE DERES FRITIDSINTERESSE I ET GODT MARITIMT FÆLLESSKAB OG DERIGENNEM FÅ ET FRITIDSLIV MED PERSPEKTIV. TEKST Frank Flemming Pedersen

D

en 23. december 1992 samledes en gruppe passionerede sejlere med det mål at stifte en forening, der skulle samle danske motor- og sejlbådssejlere i ét fællesskab. Allan Christensen, Judith Ditlevsen, Hartvig Rasmussen, Rydiger Brandt, Ib Rasch Petersen, Børge Nygaard, Jørgen Nielsen, John Ormstrup og Claus Christiansen blev dermed de første pionerer i Danmarks Tursejler Forening (DTF), som nu i 2017 kan fejre 25 års jubilæum under navnet Danske Tursejlere.

Den nystiftede sejlerforening havde som ambition, et erklæret mål om at styrke interessen for tursejlads og skabe gode forhold for tursejlere uanset, om de bruger mast eller motor. Samt at skabe grobund for stærke fællesskaber med tursejladsen i centrum.

Der har været fart på foreningen fra starten. Snart kunne bestyrelsen præsentere foreningens logo, som består af to hvide sejl og en skrue i guld på blå baggrund

28

25 ÅR PÅ RETTE KURS | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

indrammet af en tovværkskrans i guld. Ligeledes havde foreningens stander: en Dannebrogsstander med ovennævnte bomærke, fundet sin form.

En af de første opgaver, den nye bestyrelse tog på sig, var at etablere et forsikringssamarbejde med selskabet Tryg ved Ib Barren, så medlemmerne kunne tilbydes ansvars- og kaskoforsikring til en billig penge. Dette favorable medlemstilbud tiltrak mange sejlere, som kunne se en fordel i en billig forsikring og et godt foreningsmedlemskab.

MED I SAMARBEJDET

Målet om at skabe gode forhold for fritidssejlerne i Danmark førte naturligt Danmarks Tursejler Forening ind i samarbejdsfora, hvor man kunne arbejde for sagen. Som interesseorganisation er det afgørende at søge indflydelse i de toneangivende organer, og DTF etablerede gode samarbejdsrelationer til Søsportens Sikkerhedsråd og andre udvalg under Søfartsstyrelsen.

Formand Hartv ig Rasmussen,

generalforsaml ing 2007

Træf på Mors 2003

Bella 2002

DTs fotokonkurrence , Anders

DTF blev i 1994 medlem af Friluftsrådet, med hvem man på bådmessen i Bella samme år promoverede Blå Flag ordningen. Den megen synlighed fra DTFs side, bevirkede en pæn medlemstilstrømning, og ønsket om at samle så mange af medlemmerne som muligt til tursejlertræf opstod helt naturligt. Disse landsdækkende træf, hvor medlemmerne kunne dyrke samværet, fællesskabet og den gode stemning, var i en lang årrække et pænt tilløbsstykke.

Christensen

at konsolidere DTF, som tursejlernes foretrukne landsorganisation.

TID TIL FORANDRING

DTFs succes med forsikringssamarbejdet fortsætter, og de 7 regionale forsikringstegnere har travlt med at betjene forespørgsler fra medlemmer. Der lægges mange frivillige kræfter og timer i opgaven. Men faktisk er efterspørgslen så stor, at det kniber at følge med for DTFs folk.

Succes kan føre til stilstand og magelighed. Sejlere ved at i blæst og søgang, der skærpes sanserne, og man bliver nødt til at fokusere skarpt for at holde skib og besætning fri af farer. Og af og til er man nødt til at stikke en ny kurs. Sådan var det i DTF i årene omkring år 2000, hvor bestyrelsen internt debatterede foreningens målsætning og udvikling. Debatterne var sunde for foreningen, der nu kunne give fuld skrue til nye aktiviteter på baggrund af en ny vision og et nyt værdigrundlag. Fremover skulle der arbejdes for mere åbenhed, mere medlemsindflydelse og flere aktiviteter, der kunne konfirmere fællesskabet blandt tursejlerne.

I 1998 meddeler en af foreningens stiftere, Børge Nygaard, at han ikke ønsker genvalg til bestyrelsen, men at han gerne vil fortsætte med at tegne forsikringer.

Det er startskuddet til et sandt boom i såvel medlemstal som i forsikringstegninger.

Kommunikationen til medlemmerne blev styrket og forbedret, for netop dette området så bestyrelsen som centralt for fremtidens virke. Således lanceredes DTFs første hjemmeside, og der blev etableret en hotline, så foreningen kunne kontaktes direkte pr. telefon.

Også aktivitetsniveauet steg markant i denne periode, hvor også flere blev aktive i DTF, som i år 2000 rundede 4.000 medlemmer og 85 medlemsklubber. Der var overskud til at indlede samarbejde med Kreutzer Yacht Club i Tyskland og stikke en føler ud til European Boating Association.

Midt i processen med at transformere DTF dør formand Christian Christensen i år 2000. Han havde samlet DTF om væsentlige opgaver, og han havde formået at holde en fast kurs, så DTFs arbejde hele tiden var til gavn for tursejlerne.

Allan Christensen, formand siden etableringen i 1992, ønskede ikke genvalg og efterfølges i år 2000 af Christian Christensen, der arbejder ufortrødent videre med

Hartvig Rasmussen tiltrådte i 2002 som formand og kunne således føre DTF ind i sit første runde jubilæumsår. Foreningen var inde i en stabil hverdag, hvor

10 ÅR PÅ BAGEN

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | 25 ÅR PÅ RETTE KURS

29

Træf Kerteminde 2007

Bøjeskibet MS Lone Stein 2015

Danmarks Tursejler

Forening underskriver den første forsikringsaftale med Tryg

afviklingen af tursejlertræf, bådudstillinger og medlemsadministration kørte som smurt.

På kommunikationsområdet var der også markant fremgang. Bestyrelsen havde oprustet og tilført ressourcer til området, således at målsætningen om en mere synlig og aktiv forening kunne indfries. Hjemmesiden fungerede godt og medlemsbladet Tursejleren havde fået en markant og velskrivende Harly Foged som redaktør, hvilket også øgede gennemslagskraften for DTFs meninger og mærkesager. DTF var optaget i de væsentlige organer, hvor forholdene for tur- og fritidssejlere drøftedes – nationalt som internationalt.

Hartvig Rasmussens store engagement i de internationale organer smittede naturligt af på foreningens opgaver i de nationale samarbejdsfora. Der var en erkendelse af, at sejlerområdet var blevet interessepolitisk vigtigt, hvorfor der i de næste mange år blev fokuseret på og arbejdet intenst med koordinering af nationale og internationale regelsæt omkring sejlads og sikkerhed.

I denne periode kommer der øget fokus på sikkerheden til søs, godt sømandskab og betjening af diverse udstyr til navigation og kommunikation. Og det er naturligt at DTF vægter uddannelse i disse discipliner højt. Uddannelseselementet får i disse år en stor og naturlig plads i foreningens mange aktiviteter, hvilket også er prioriteringer, der er højt på listen i dag.

ETABLERING AF SEKRETARIAT

Store visioner og høje ambitioner må nødvendigvis,

30

25 ÅR PÅ RETTE KURS | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

Bogense Marina 2016

når de skal udmøntes, føre til mere arbejde. Det måtte DTF også konstatere et stykke inde i årtusindet. Presset på de daglige forretninger voksede, og administrationen af forsikring, medlemskaber og kontakten til de mange medlemmer var nødt til at ofres mere opmærksomhed.

Derfor blev Bente Hansen ansat som sekretær, hvorved DTF havde fået sin første lønnede medarbejder. Men det var nødvendigt, for opgaverne tog til og blev stadig mere krævende. DTF var på vej mod en mere professionel drift af foreningen. Da Hartvig Rasmussen i 2007 overlod formandshvervet til Mogens Hansen kunne DTF mønstre over 6.000 medlemmer og 126 medlemsklubber. En kolossal fremgang på ganske få år.

NYE MÅLSÆTNINGER

Mogens Hansen blev valgt som ny formand i 2007, og med en ny formand på posten kom der også nye målsætninger til. Fortsat vækst og en konsolidering af DTF som landets bedste organisation for tursejlere, lød parolen nu. Der kom øget fokus på medlemmernes ønsker og behov for service og tilbud, som gjorde medlemskabet attraktivt for en bredere målgruppe.

DTF skulle kunne appellere til flere over et bredere aldersspektrum.

Foreningens nye målsætninger blev konkret udtrykt i stadig flere medlemstilbud i Tursejlershoppen og en mere tydelig kommunikation til omverdenen om de fordele, et medlemskab af fællesskabet i DTF indebar.

Medlemstallet blev ved med at stige, og da det havde passeret 7.000 og medlemsklubberne 140, måtte Bente

uktion

Sikkerhedsinstr ved træf

Sekretariatet 2016

Hansens halvtidsstilling i sekretariatet opgraderes til en fuldtidsstilling.

EN STØRRE STEMME

Det stod imidlertid bestyrelsen klart, at den udvikling med hensyn til medlemsfremgang og aktivitetsniveau, som DTF var inde i, blot ville forsætte. Hvis ikke fremgangen skulle blive bremset, måtte der tænkes nyt i forhold til den interne organisering. Med andre ord måtte DTF reorganiseres. Nye strategi- og handleplaner måtte se dagens lys, så foreningen bedre kunne løfte de opgaver, som medlemmerne i en aktiv landsforening fordrede. Og som kunne imødekomme foreningens klare formål om at være slagkraftig og handledygtig i forhold til at vare- tage tursejlernes interesser generelt.

VISIONER OG STRATEGI FOR FREMTIDEN

Bestyrelsen satte omkring 2009 gang i arbejdet med en ny udviklingsstrategi for Danmarks Tursejler Forening.

En strategi som kunne være pejlemærke for de næste mange års arbejde. Som optakt til de nye tider skiftede foreningen nu navn fra Danmarks Tursejler Forening til Danske Tursejlere (DT). I 2010 blev der skiftet ud på formandsposten, og det var således den nye formand Poul Erik Jakobsen, der skulle udmønte DTs fremtidsplaner.

Danske Tursejlere havde sat kursen mod nye tider. Den nye struktur- og udviklingsplan var på generalforsamlingen vedtaget af medlemmerne, og opbygningen af en mere synlig og slagkraftig organisation, der kan varetage medlemmernes interesser overfor myndigheder og organisationer, blev igangsat. I dagligdagen skulle

medlemmer mærke en kvalitetsstigning i medlemsservicen, i uddannelses- og kursustilbud, i favorable tilbud på udstyr, materiel og forsikring samt i informationen.

Noget af det, som medlemmerne allerførst kunne observere de nye tider på, var medlemsbladet ”Tursejleren”, som fik en gevaldig ansigtsløftning med ny redaktør, nyt udseende og nyt stofområde, som lagde vægt på en bred formidling og aktuelle forhold i det maritime miljø samt på sejleroplevelser for nye og garvede sejlere. Med andre ord, et moderne blad, der behandlede fritidslivet i sejlerperspektiv. Hjemmesiden kom under lup og en modernisering sat i gang.

Og så blev der oprustet på personalesiden. Leif Nielsen, tidligere kasserer i Danske Tursejlere, blev ansat som forretningsfører med ansvar for at trimme organisationen og bestyrelsens arbejdsform til tidens og medlemmernes krav. I stillingen lå også, at der skulle udvikles nye attraktive medlemstilbud og etableres flere formelle og uformelle samarbejdsnetværk.

PÅ VEJ MOD DE 20 ÅR

Forsikringselementet har altid været en af hjørnestenene i DTs virke. Helt fra grundlæggelsen har der været udbudt attraktive forsikringsordninger til medlemmerne. Derfor var det et scoop for DT, da Søassurancen Ærø – nu Søassurancen Danmark – meldte sig på banen med et tilbud om samarbejde. Det var et attraktivt firma, der her stod frem med at produkt, som DT kunne være med til at videreudvikle. Derfor blev der i løbet af 2010 arbejdet intenst med at skabe en forsikringsordning, som var 100 % skræddersyet til sejlernes ønsker og behov.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | 25 ÅR PÅ RETTE KURS

31

Bådmesse 2014

Karrebæksminde 2011

Tursejlertræf

Domicil i Nyborg 2015

De fælles bestræbelser og udviklingsarbejdet mundede ud i forsikringsproduktet Sejlerforsikring, der blev lanceret i 2011, som Danmarks bedste forsikring til sejlerne. Og forsikringen blev straks taget positivt imod i sejlerkredse, og den er stadig blandt markedets mest efterspurgte.

FREMAD MEN IKKE GLEMME

Da der ved jubilæet i 2012 blev gjort status over de første 20 års virke, lagde formand Poul Erik Jakobsen vægt på den evne, som DT har haft til at følge med tiden og med medlemmernes behov. Ved at udvise rettidigt omhu og mod til at træffe de nødvendige beslutninger havde skiftende bestyrelser transformerer DT fra oprindeligt en forsikringsforening til et fællesskab, der kredser om et interessant og perspektivrigt fritidsliv.

Og DTs arbejde udmøntes nu af en professionel organisation, der varetager tur- og fritidssejleres interesser i kulturelle-, sociale- og politiske sammenhæng. Efter 20 år kunne formanden kigge på en fremtid, der skulle byde på mere af det samme – bare bedre.

Indsatsen for at tale tursejlernes sag, for at sikre gode og sikre sejladsforhold, at værne om miljøet og naturen, at formidle gode og varige oplevelser til sejlerne stadig skulle stadig være i fokus. Og så skulle der hele tiden tages bestik af nye muligheder for at udvikle DT i medlemmernes interesse.

FREMGANG TRODS KRISEN

Mens der for Danske Tursejlere havde været medvind på rejsen frem til 2012, så var der anderledes uvejrsvarsler i det omliggende samfund. Finanskrisen var

32

25 ÅR PÅ RETTE KURS | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

skyllet ind over Danmark, hvor hele den finansielle sektor var under et pres, der også betød, at der ikke var samme adgang til likvide forbrugsmidler som før. I bådbranchen var der slået fuld kraft bak. Bådsalget af nye som gamle både gik tilbage. Færre nye sejlere kom til. Bådklubberne havde mange tomme huller på deres bådbroer. Det var svære tider for fritidslivet til søs.

Trods stagnation og tilbagegang for sejlerlivet generelt lykkedes det alligevel for Danske Tursejlere at få medlemstilgang. I et svært og presset marked kunne forretningsfører Leif Nielsen se medlemslisten vokse. Det samme gjaldt for indtegning af forsikringer. Og som bekræftelse på at Danske Tursejlere var blevet en betydelig faktor i sejlermiljøet og hos fritidssejlerne, så var Jubilæumstræffet i 2012 i Nyborg en publikumstræffer med flot tilslutning fra medlemmerne.

FRA FORENING TIL ORGANISATION

Det var også på Jubilæumstræffet, at formand Poul Erik Jakobsen slog fast, at Danske Tursejlere skal være Danmarks største sejlerorganisation, der holder 100 % fokus på tur- og fritidssejlernes interesser. Det betyder, at der i Danske Tursejlere er plads til alle, der vil fritidslivet og fællesskabet med respekt for individuelle interesser.

Hvad der i sin tid startede som en god ide med fokus på et forsikringsfællesskab, har i 2012 udviklet sig til et fællesskab om meget mere. Sejlerlivet for en tur- og fritidssejler handler nemlig om andet og mere end en forsikring. I den erkendelse formulerer bestyrelsen en række nye interesseområder, som organisationen

Hov 2006

Sejlerbørn i redningsveste

03

Bådudstilling 20

vil arbejde inden for. Disse mærkesager bliver i årene fremover pejlemærker for udviklingen i Danske Tursejlere. Det er her, bestyrelse og sekretariat lægger ekstra kræfter for at sikre organisationen indflydelse på vegne af medlemmerne.

MÆRKESAGERNE I FOKUS

Inden arbejdet med mærkesagerne er kommet i gang for alvor i 2012/2013, får de danske sejlerorganisationer af Folketinget en julegave af de mere beske. En forhøjelse af afgiften på kaskoforsikringer på ikke mindre end 34 % bliver varslet, og sejlerorganisationer må på banen for at prøve at få fornuft og fairplay ind i forslaget. Men med en høringsfrist på blot 4 dage og en politisk proces, der afslørede en god portion ”argumentresitens”, var al kamp desværre forgæves. Danske Tursejlere tror dog fortsat på, at fornuften og rationalet styrer Danmark, så derfor fortsættes presset på for at få ordentlige og fair forhold for sejlerne til at dyrke deres sejlerinteresse.

Noget godt er der kommet ud af processen. Dialogen mellem de maritime organisationer er styrket, så der siden er kommet flere fælles initiativer til, som vil gavne tur- og fritidssejlerne.

MEDLEMSAKTIVITETERNE STYRKES

Danske Tursejleres ambition om at få mere indflydelse på de sejlerpolitiske beslutninger i samfundet får naturligt bestyrelsen til at igangsætte en række aktiviteter, der skal styrke forholdet til medlemmerne og medlemsklubberne lokalt. Ud fra devisen at flere stemmer taler højere end én stemme, vil man i en meget tættere

dialog lokalt om tursejlernes ønsker og behov for forandring og udvikling.

For at øge samarbejdet med medlemsklubberne arrangeres en række klubkonferencer, hvor der sættes fokus på livet og trivslen i foreningerne. Og hvor det gennemgående tema er, at give viden, der sikrer bestyrelsesmedlemmerne kompetencer til at håndtere både opgaver og ansvar i dagligdagen herunder også de juridiske aspekter. Og hvor ideudvikling og -udveksling er på dagsordenen.

Bestyrelsen udpeger også ambassadører, der kan være lokalt bindeled til klubberne, og som kan være behjælpelig med kursusaktiviteter, foredragsaftener, besøgsaktiviteter, tekniske aftener, tursejlertræf og meget mere.

I medlemsbladet ”Tursejleren” sættes spotlyset på det gode klubliv. I flere artikler under overskriften ”Uden ildsjæle ingen glød” bringes portrætter af medlemsklubber, hvor der formidles ideer og tanker, som kan udvikle det lokale klubliv og fællesskab.

Fra 2012 og årene frem styrkes også udbuddet af kurser til medlemmerne. De velkendte certifikatkurser, der i mange år har været rygraden i kurserne, bliver suppleret med nye områder, der også fokuserer på sømandskabet og sejlerfærdighederne. Det udvidede kursusprogram er dels en følge af dialogen med medlemsklubberne, der har efterspurgt kurser med dette indhold. Men skyldes også, at Danske Tursejlere ønsker at tydeliggøre sammenhængen mellem viden om sikker sejlads og glæden ved at sejle.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | 25 ÅR PÅ RETTE KURS

33

Erik Jakobsen Formand Poul Havn 2016 s uddeler Året

Tursejlertræf

Efterspørgslen på ny viden fra danske sejlere er så stor, at Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion går sammen om en fælles koordinering og markedsføring af kurser til sejlerne. Det betyder, at endnu flere kurser om bredere emner når ud til sejlerfolket. Og søgningen på kurserne er stor. Både de yngre og de meget rutinerede sejlere deltager i kurserne.

EGET DOMICIL

Efter 23 års eksistens er Danske Tursejleres sekretariat vokset ud af hjemmekontorerne. Den stigende medlemstilgang og en tilsvarende vækst i aktiviteterne, har skabt et behov for at få samlet administrationen i eget kontor, som også kan rumme møde- og kursusfaciliteter. I 2015 flytter Danske Tursejlere ind i ejendommen Vesterhavnen 5 i Nyborg, hvor der er plads til begejstring og til at udvikle de mange ideer og initiativer, som organisationens mange medlemmer skal nyde gavn af. I de nye faciliteter er der de bedste forudsætninger for at gøre kundeservice endnu bedre. Og med beliggenheden lige midt i Danmark og helt ud til havnefronten, er det også håbet, at mange sejlere kigger inden for, når de nu alligevel er i Nyborg.

VISIONÆRE SAMARBEJDSFLADER

Dialogen mellem de maritime organisationer foregår i perioden omkring år 2015 på et meget konstruktivt plan efter affæren med afgiftstigningen på kaskoforsikringer til både. Organisationerne har åbnet op og fundet mange områder, hvor det er mere naturligt at samarbejde end at gå enegang.

Danske Tursejlere og Foreningen af Lystbådehavne I

34

25 ÅR PÅ RETTE KURS | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

Danmark (FLID) har blandt andet indgået en samarbejdsaftale med det formål at forbedre betingelserne for fritids- og tursejlere og lystbådehavne. De to organisationer deler ideer, viden og praktiske erfaringer, som kan være med til at udvikle nye tilbud og services til fritids- og tursejlere samt lystbådehavnene. Målet er, at man sammen kan inspirere og motivere danskere til at være med i sejlsporten og gøre det nemmere at komme på vandet. Danske Tursejlere og FLID har hver for sig et tilsvarende samarbejde med Dansk Sejlunion, hvorfor aftalen i praksis forener de toneangivende maritime organisationer i et visionært samvirke.

Fra Danske Tursejleres synspunkt er interessen i det voksende samarbejde, at medlemmerne får de bedste betingelser for at dyrke deres fritidsinteresser. Det gælder på havet som i havnene. Derfor er det et aktiv at være med i et samarbejde med de største maritime organisationer på området – et samarbejde, der sætter initiativer i søen, som kan højne oplevelserne ved friluftslivet og fællesskabet omkring de maritime aktiviteter.

MILJØET OG DEN ÅBNE NATUR

Danske Tursejlere har siden 2010 haft sæde i Friluftsrådet, hvor forretningsfører Leif Nielsen har talt og fremmet tur- og fritidssejlernes sag. Danske Tursejlere har en række mærkesager, der gennem årene er arbejdet med ind i Friluftsrådet arbejde. Det gælder blandt andet havnen og miljøet, adgangsforhold langs de danske kyster generelt, ideer til nye kystnære vandre- og cykelveje. Men også Blå Flag ordningen er Danske Tursejlere aktivt engageret i. Ordningen er med til at sikre sejler-

Fotokonkurrenc e, Hans Henrik Ni ssen

Bådudstilling i Kolding 2004

Birte og Børge

Nygaard

Bådudstilling i Koldin

g 2004

ne gode oplevelser i havne, hvor der gøres en ekstra indsats for sikkerheden og miljøet. Det arbejde, som Blå Flag-organisationen – og dermed også Danske Tursejlere – udfører, er meget vigtigt for at beskytte havog kystmiljøet, og for at gøre alle mennesker bevidste om, at vi selv kan gøre en indsats for at forbedre kvaliteten og oplevelsen i havnen.

DEN INTERNATIONALE SCENE

Fra 2012 og fremefter søger stadig flere sejleroplevelser inden- og udenlands, hvorfor Danske Tursejlere også orienterer sig mod det internationale samarbejde med andre sejlerorganisationer. Stadig flere områder bliver reguleret af lovgivning, som går på tværs af de nationale sømilegrænser.

Det gælder også på lystsejladsens område, hvor spørgsmål om sikkerhed, miljø og beskatning i stadig højere grad kalder på international koordination.

Det sker fortrinsvis i European Boating Association og i Nordbåd, som er den nordiske pendant. I EBA er Danske Tursejlere med i flere arbejdsgrupper, som arbejder med nogle meget centrale emner på sejlerfronten: skrotning af udtjente lystbåde og indsamling af dokumentationskrav til at besejle et andet medlemsland.

Der er store økonomiske og miljømæssige udfordringer i at få en fælles europæiske løsning på skrotproblematikken. Og netop derfor er det vigtigt, at EBA kommer langt med et fælles udspil til myndighederne, så også sejlersynspunkter bliver taget med i betragtning, når og hvis der bliver lovgivet på området.

Når det gælder kortlægning af dokumentationskrav i forbindelse med sejlads i andre medlemslande, så findes der på europæisk plan i dag ikke noget centralt register, hvor man kan få dette overblik. På foranledning af Danske Tursejlere har EBA nedsat en arbejdsgruppe, der skal kulegrave, hvilke og hvor mange attester, certifikater, beviser, erklæringer og diplomer der skal fremvises over for de udenlandske myndigheder ved grænseoverskridende sejlads.

I STORMVEJR

Et par år i træk var Danmark udsat for efterårs- og julestorme af en styrke, vi ikke har oplevet længe. Det var grimme og ulykkelige billeder, medierne bragte fra blandt andet Svendborgsund og Gilleleje. Væltede både. Både, der havde revet sig løs og var drevet på land. Både, der så ud, som var de kastet rundt med af en kæmpe.

Vind og vand i en uheldig og dramatisk kombination skabte et kaos, som for mange bådejere var et sandt mareridt. Værdier for millioner gik tabt, hvilket selvfølgelig fik Danske Tursejlere og forsikringspartneren Søassurancen Danmark til at sætte gang i en oplysningskampagne om sikring af bådejernes ejendom og værdier. For det viste sig desværre at mange af de skader, som forsikringsselskaberne modtog efter stormene, kunne have været undgået, og værdier for millioner af kroner kunne have været reddet, med blot en smule mere agtpågivenhed fra ejernes side. Og ved at være behørigt forsikret, kunne mange have været en økonomisk mavepuster foruden også.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | 25 ÅR PÅ RETTE KURS

35

Blå Flag

Træf 2008

Træf 2007

Bestyrelses pakkeweekend

GOD VIND FOR LYSTSEJLERNE

I første halvår af 2015 kan Bente Hansen og Leif Nielsen fra Danske Tursejleres sekretariat gøre status med den gode nyhed, at der har været en medlemsfremgang på 10 % i første halvår. På trods af finanskrisen og på trods af en øget beskatning af kaskoforsikringerne på lystbåde, så har DT gennem alle årene kunnet notere en medlemsfremgang. Men særligt i 2015 er der kommet så mange nye medlemmer og henvendelser fra sejlere, at man i Danske Tursejlere tror, at fritidssejlerne har kurs mod nye og lysere tider. De nye medlemmer fordeler sig på alle bådtyper: sejlbåde, motorbåde, trailerbåde etc. Formand Poul Erik Jakobsen udlægger fremgangen som en anerkendelse af det målrettede arbejde for tur– og fritidssejlerne, organisationen i de sidste 5-7 år har bedrevet.

Han er overbevist om, at indsatsen indenfor mærkesager som søsikkerhed, naturoplevelser, miljøbevidsthed, fri adgang til havet i kombination med Danmarks måske mest gunstige forsikringsordninger, har vakt opmærksomhed og gjort det attraktivt at blive medlem.

En del af medlemsfremgangen skyldes også tilgang af helt nye medlemsgrupper.

Småbådene og trailerbådene har for alvor fået øjnene op for Danske Tursejleres arbejde og ikke mindst det inspirerende maritime miljø, som organisationen tilhører. Mange af småbådssejlerne har som sådan ikke deres daglige gang i havnen eller klublokalet, men har alligevel et stort behov for at høre til i sejlermiljøet og være en del af et inspirerende fællesskab. Behovet for viden og inspiration får denne medlemsgruppe tilgode-

36

25 ÅR PÅ RETTE KURS | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

2008

set gennem medlemsbladet, hjemmesiden og de sociale arrangementer, som Danske Tursejlere står for.

ÅRETS HAVN I NYE RAMMER

Kerteminde Marina blev i 2015 kåret som Årets Havn.

En årlig tilbagevendende begivenhed, som Danske Tursejlere står bag, og som har stor bevågenhed i sejlermiljøet. Afstemning om den ærefulde titel finder sted blandt Danske Tursejleres godt 9.000 medlemmer, og tiltrækker sig naturligt også opmærksomhed fra de danske lystbådehavne.

Dette år blev prisvinderen offentliggjort på Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) efterårskonference i Fredericia med deltagelse af op mod 250 personer fra det danske havnemiljø. Et meget naturligt og relevant forum at hædre Årets Havn i al den stund, at det blandt andet er FLIDs havne, der er i spil til checken på 5.000 kr. og den megen hæder og omtale, der også følger med i kølvandet på titlen.

Det var 8. gang Danske Tursejlere kårede Årets Havn ved en afstemning blandt sine medlemmer, men altså første – men ikke sidste – gang på FLIDs konference.

For også i FLID mente bestyrelsesformand Søren Hald, at stedet og anledningen var helt rigtig valgt.

– Aktuelt er vi 250 personer tilstede, der får vigtige input med hjem, om hvad vores brugere – altså blandt andet Danske Tursejleres medlemmer – mener om vores havne, og hvordan de vurderer, at vi præsterer på service, faciliteter og oplevelser. Danske Tursejleres prisen som Årets Havn er en gulerod for vores med-

Bådudstilling i Kolding 1999

Hov 2006 Mogens Hansen (tv) og Hartvig

Rasmussen.

Ny og gammel

Bådudstilling 2016

formand 2007

lemmer, og inputtene bruges aktivt af havnene, når de planlægger nye tiltag og investeringer, lød det fra bestyrelsesformanden.

HAVNEN ER DYNAMO I LOKAL UDVIKLING

Der er store muligheder i de danske havne og i miljøerne omkring dem. Som lystsejler er man ikke kun interesseret i at ligge i en stor marina med alskens moderne faciliteter. Mange sejlere søger også destinationer, hvor et autentisk havnemiljøet er forsøgt bibeholdt.

Danske Tursejlere har gennem årene været optaget af at bakke initiativer op, hvor havnen igen er en dynamo for udvikling, der skal trække flere turister, bosættere og mere erhverv til lokalområdet.

Den politik er blevet tydeligere formuleret, efterhånden som de kommercielle aktiviteter i de gamle industrihavne langsomt er udtyndet, og lokalområderne står med friarealer i havnene. Disse friarealer er attraktive i forhold til bolig- og kontorerhverv, hvilket sine steder giver et konfliktpotentiale i forhold til forskellige maritime aktiviteter.

Danske Tursejlere har derfor i tiden efter 2013 arbejdet for at havnen også bliver et sted, der skal huse bæredygtige erhverv, som fiskeri, forarbejdning, service og turisme. Mangfoldigheder af brugere og rummeligheden i adgangen til havneområderne er for Danske Tursejlere nøglen til, at havnen kan blive en dynamo i den lokale udvikling.

DANSKE TURSEJLERE MØDER OMVERDENEN

Gennem alle Danske Tursejleres 25 år har det at møde

medlemmerne ansigt til ansigt på bådmesser været i højsædet. Organisationen debuterede på bådmessen i Fredericia i 1993, og lige siden har bådmesserne været et fast inventar i Danske Tursejleres årsprogram.

Der er skænket nogle kopper kaffe gennem årerne, og utallige er de gode snakke, som har fundet sted på udstillingsstandene. For interessen for at høre om Danske Tursejlere har været betragtelig, og der er da også gennem årene drøftet en del bådforsikring.

Både ambition og professionalismen i forhold til deltagelsen i bådmesserne er også vokset, og i dag har Danske Tursejlere et udstillingskoncept, som er helt i top, og som tilbyder mange forskellige aktiviteter for nye som rutinerede sejlere. Og det tiltrækker mange gæster.

Medlemsbladet ”Tursejleren” har også udviklet sig til et meget læseværdigt magasin for sejleroplevelser i Danmark. Bladet beskæftiger sig interesseret og engageret med alle de mange aspekter, som et maritimt fritidsliv kan byde på. Det handler om naturoplevelserne, om fællesskaberne, om glæden for naturen og miljøet og glæden ved at sejle. Tursejleren står vagt om sikker sejlads og søsikkerhed og om tursejlernes rettigheder og interesser. Det er desuden talerør for Danske Tursejlere i sejlerpolitisk sammenhæng.

TÆT PÅ KYSTNATUREN VED TURBØJERNE

2015 var året, hvor et unikt og spændende initiativ fra Danske Tursejlere blev realiseret. I en årrække havde det været organisationens store ønske at kunne udlæg-

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | 25 ÅR PÅ RETTE KURS

37

ge bøjer tæt ved de smukke danske kyster, hvor medlemmerne kunne ankre op og få en god og afslappende stund i naturskønne omgivelser. Men økonomi og projektets store praktiske udfordringer havde sat bøjedrømmen på stand by.

Men med en økonomisk håndsrækning via et tilskud fra Friluftsrådet blev det altså muligt at realisere etableringen af disse havets shelters i 2015. Udpegningen og udlægningen af Turbøjerne foregik i et tæt samarbejde med lokale medlemsklubber i de områder, hvor bøjerne skulle udlægges. Så MS Lone Stein kunne medio maj 2015 stævne ud på et 10 dage og 119 motortimer langt togt fra basen i Skælskør. Foran skipper Henning Jensen og frue lå et 565 sømil langt togt rundt i de danske farvande for at udlægge de første af Danske Tursejleres Turbøjer på særligt udvalgte destinationer.

I år 2016 er der blevet etableret endnu flere Turbøjer i et større sejladsområde. Desuden er Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion blevet enige om, at de to organisationers bøjer kan benyttes af alle medlemmer af én af de to sejlerorganisationer. Det betyder, at som medlem af Danske Tursejlere er der mulighed for at benytte de ca. 300 Turbøjer, som Danske Tursejlere og Dansk

Sejlunion i 2017 har udlagt i en række attraktive sejladsområder.

DE FØRSTE 25 ÅR

De første 25 års med Danske Tursejlere har været en rejse, der blev startet af ildsjæle, som ville skabe de bedste muligheder for tur- og fritidssejlere. Og som gennem attraktive forsikringsordninger også ville tilbyde en økonomisk sikkerhed, når fritidslivet på havet skulle udleves.

Historien har vist, at ildsjæle med ambitioner og viden kan løfte en lille forening med sparsomme ressourcer op til en landsdækkende seriøs organisation med gennemslagskraft. En organisation, der er respekteret for dens ildhu, når det gælder om at tale tur- og fritidssejlernes sag.

Den rejse Danske Tursejlere har gjort, er værd at huske på. For selvom sejlerlivet leves i nuet, og Danske Tursejlere har fokus rettet på nutiden og fremtidens behov og muligheder, skal vi ikke negligere vores historie. Den har været med til at forme vores aktiviteter og værdier. Og på den måde er den også med til at præge fremtiden. Vi skal fremad – men ikke glemme. 

Ebeltoft Havn

Generalforsamling i 1999 æum

Bestyrelsen ved 10 års jubil

Bestyrelsen 20

17

Formand Allan Christensen og frue 2002

38

25 ÅR PÅ RETTE KURS | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

Danske Tursejlere

”NEJ” IFT TIL STATSAFG Skatteminis teriet Nicolai Eigtveds 1402 Købehavn Gade 28 K Regeringe

Af

DIN IFT RSKR E D UN PER HJÆL OS!

SIG

ns Sanerings

udvalg

Den 20. september

2016

Med afsæt i saneringsud valgets igangværen eksisterend e punktafgifte de arbejde r ønsker Dansk med denne med at gennemgå henvendels Sejlunion (DS) e at rette udvalgets kaskoforsik og Danske ringer. En Tursejlere fokus mod afgift, der analysearbe (DT) afgiften specifikt er jdet. nævnt i kommissorpå lystfartøjers iet bag Som de største største organisatio et indgående ner inden for kendskab til fritidssejlad tilknyttede kaskoafgift s i Danmark erhverv, ens har DS og lovens intentioner. men tillige på flere negative konsekvens DT er for sejlsport punkter rammer og uhensigtsm æssigt i forhold Vores viden til og erfaringer er bl.a. følgende: • Danske forsikringe r flytter Da kaskoafgift en i 2013 med til udenlandske selskaber for langt de fleste bådejere ét slag blev forhøjet med 34 procent, Dét forhold, end præmien at en afgift pludselig stiger for den båd, man ønskedeblev afgiften og tilmed overstiger med op til at forsikre. selve ydelsen muligheder - fik omgående flere tusinde kroner årligt for mange bådejere som forsikrer at undgå statsafgifte n. Således deres både til at afsøge er der i dag i udlandet skal indbetale en trafik af og samtidig statsafgifte sejlere, "glemmer", n til SKAT. underminer at de personligt De udenlandsk er statens provenu mulighed for forsikrede både at stoppe denne på afgiften samtidig med, at SKAT trafik. reelt ikke har En årlig afgift på 1,34 procent højeste og af en båds mest aggressive forsikringss marked for um er ubetinget afgifter i Danmark. spekulation ét af de Resultatet , der undergrave provenutab er, at der er for både stat r loven. Læg skabt et og danske dertil et mærkbart forsikringss elskaber.

• Forsikring sforeninge I direkte konsekvens r oprettet for at omgå afgift af danske bådejeres Tyskland etableret interesse i en forening, af danske fritidsbåde. at undgå afgiften som overtager er der en minimal Med dette registreres ejerskab andel af ejerskabeti i Tyskland, og det er herefter kan den enkelte båd hovedejer ikke skal betale derved foreningens forsikringsa påstand, at fgift til den den danske danske stat.

Modellen blev

NEJ TIL

AFGIFTEN

ING PÅ KASKOFORSIKR

ring med iften på kaskoforsik e i 2013 statsafg gssum.

Folketinget forhøjed af bådens forsikrin % 4 1,3 nu ør n udg forsikrings34 %. Statsafgifte t højere end selve nu typisk markan Afgiftsbeløbet er er vi er helt absurd! præmien. Det find te til beder om din støt Danske Tursejlere re.

Dansk Sejlunion og rfor vores politike ove sag s erne fortsat at tale sejl

TYDER AFGIFTEN BE GSLIVET T FOR FORENIN klubbåden er • HÅRD AFGIF også statsafgift, hvis Din sejlklub betaler ret rsik kofo kas EMASKINE EN ER EN PENG • STATSAFGIFT re Lyngby Radio statsafgiften finansie venu på Oprindeligt skulle er det blot et pro dag I t. ejde sarb og redning i statskassen som havner direkte ca. 130 mio. kr.,

ET BÅD I UDLAND IKRER DERES • MANGE FORS mmer” samtidig men de fleste ”gle Det er helt lovligt, til den danske stat at betale afgiften ARES I VINTEROPBEV • MANGE BÅDE TYSKLAND R LE den, EL IGE SVER safgift i vinterperio for at betale stat nlandske firmaer Herved slipper man t overlades til ude ejde sarb else hold og vedlige pladser) (= mistede arbejds

NEJ TAK

HJÆLP DIG SELV, HJÆLP ANDRE SEJLERE OG HJÆLP DANSKE TURSEJLERE MED AT SENDE ET KRAFTIGT SIGNAL TIL VORES POLITIKERE. ET SIGNAL DE IKKE KAN SIDE OVERHØRIG. ET SIGNAL DE MÅ TAGE ALVORLIGT. DANSKE SEJLERE SIGER NEJ TAK TIL AFGIFT PÅ LYSBÅDEFORSIKRING. Siden 2013 har danske lystsejlere skulle betale en ekstra afgift på forsikring af deres båd. Det er en afgift, som almindelige folk, der blot dyrker deres fritidsinteresse, må stikke dybt i lommerne for at kunne betale.

Folketinget har vedtaget denne afgift, som i dag udgør 1,34 % af bådens forsikringspræmie.

Den forrige regering havde bebudet et opgør med en modernisering af forskellige afgifter gennem nedsættelse af et ”Saneringsudvalg”. Men der er ikke sket noget i sagen – endnu.

Nu vil Danske Tursejlere i samarbejde med Danmarks anden store sejlsportsorganisation, Dansk Sejlunion, vække vores politikere til dåd og få dem til at føre deres ord ud i handling. Det kan du hjælpe os med. Og du kan hjælpe dig selv derved.

DIN UNDERSKRIFT ER EN STEMME

Når du går ind på Danske Tursejleres hjemmeside, dukker der et pop-up vindue frem, hvor du med din underskrift – sammen med tusinder af andre sejlere – kan sige NEJ TAK – til den unfair afgift. Husk at en underskrift for vores politikere repræsenterer en stemme.

Det må da give stof til eftertanke på Christiansborg.

EN MÆRKAT ER ET SIGNAL

Vi sender dig denne gang en mærkat, som du er velkommen til at placere synligt på din båd, bil, campingvogn eller andet. Så er du med til at sende et tydeligt signal til omverdenen, om hvor du står. Og du viser samhørighed med alle landets andre sejlere.

Hjælp os med at hjælpe alle danske sejlere med at få en fair behandling.

Danske Tursejlere · Vesterhavnen 5 · 5800 Nyborg · Telefon 7021 4242 · info@dansketursejlere.dk

39

TEKST & FOTO Søren Dyrskjøt, Forsvarskommandoens Operationscenter

HAVMILJØVOGTERNE

PÅ VAGT PÅ HAVET

IKKE MINDRE END 17.000 VOGTERE GØR EN KÆMPEINDSATS FOR ET RENERE HAVMILJØ. OG DER ER BRUG FOR HVER OG ÉN.

J

eg har været havmiljøvogter siden starten i 2006, for jeg har set, hvad olieforureningen kan gøre af skader på stort og småt. Jeg har set, hvordan et olieudslip ødelægger havmiljøet, så fisk og fugle dør, og vores smukke kyster svines til. Her tænker jeg især tilbage til min barndom, hvor jeg kom meget til strandene ved Blokhus og Løkken. Her var der altid en del større eller mindre oliepletter i sandet, og vi havde altid en flaske rensebenzin og en klud med, så vi kunne rense vores fødder, inden vi skulle hjem i bilen til sommerhuset.

Og jeg har set, hvordan et smukt teakdæk og ruf tag ser ud, efter en sejlbåd har været gennem en stor oliepøl i høj sø. Derfor meldte jeg mig som havmiljøvogter, for som havmiljøvogternes motto siger: ”Vi gider ikke havaffald – og vi skilter med det”.

40

HAVMILJØVOGTERNE PÅ VAGT PÅ HAVET | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017

ET VOGTER-KIT

Melder du dig ind i dag, så kommer der med posten et stort rødt brev til mig, afsendt fra Forsvarskommandoens Operationscenter, som administrerer ordningen. I brevet skriver generalmajor Flemming Lentfer: ”Velkommen til sæson 2017. Det tegner til at blive et godt år for havmiljøvogtere og alle andre, der elsker havet omkring Danmark. Vi er i dag næsten 17.000 havmiljøvogtere, som i fællesskab gør en indsats - og indsatsen nytter”.

Kuverten indeholder også en publikation med gode artikler for os sejlere, 2 ruller affaldsposer, en vimpel og et klistermærke til båden, et fiskenet med håndtag, og en brochure.

Den røde kuvert udsendes hvert forår til dem, som har meldt sig som havmiljøvogter, og der er altid en lille

gave med. Denne gang et fiskenet. Det er meningen, at sejlerne skal sætte den medsendte stander et synligt sted på båden, så andre kan se, at vi holder øje med især erhvervstrafikken til havs. Forhåbentlig undlader skibene så at udlede spildolie eller andet affald direkte i havet.

SENDE ET SIGNAL

Det hele begyndte tilbage i 2006, da de første havmiljøvogtere satte standeren, og siden er der kommet rigtig mange til. Det er vigtigt, at potentielle oliesyndere og affaldsdumpere kan se, at vi er mange, der holder øje med dem. Så sæt havmiljøvogter-vimplen, hvis du er et sejlførende skib – eller brug det vedlagte vimpelklistermærke, hvis du har et fartøj uden mast. Det sender et vigtigt signal.

De medsendte affaldsposer er beregnet til, at man under sejlads kan opsamle affald, og især plastaffald, som ude i verdenshavene samler sig i store flydende bælter og øer for senere at drive ind og forurene kysterne.

ERHVERVSSKIBENE I FOKUS

Hvert år sejler 100.000 handelsskibe gennem de danske farvande, skibe, som Forsvarets Operationscenter holder øje med ved hjælp at fly, skibe, kystradar og AIS (automatisk Identifications System). Overvågningen understøttes af Marinehjemmeværnet samt erhvervssejlere, som har pligt til at melde forekomster af oliespild. Erhvervsfartøjer bliver ved indsejlingen til Danmark informeret om, at 17.000 havmiljøvogtere holder skarpt øje med dem.

Og indsatsen hjælper. Siden de allerførste havmiljøvogtere meldte sig i 2006, er der sket vigtige og afgørende fremskridt i forhold til vores fælles havmiljø. Antallet af olieobservationer og forureninger er halveret i takt med, at overvågningen af farvandene er blevet bedre på baggrund af ny teknologi og havmiljøvogtere tilstedeværelse på havet.

> FAKTA n

Forsvaret har 4 operationsdygtige miljøskibe.

n

Der er pt. 17.000 havmiljøvogtere siden starten i 2006

n

Forsvaret har også oprettet en Juniorklub

n

Se hjemmesiden www.havmiljøvogter.dk

n

Forsvarets miljøskibe klar på en time Gunnar Thorson Gunnar Seidenfaden Marie Miljø Miljø 101

Der er dog fortsat nok at gøre. Havaffald, især i form af plastik og øldåser er et stigende problem og en voldsom kilde til forurening af vores havmiljø. Heldigvis er flasker nemmere at indsamle end et olieudslip, som kan medføre et kæmpe og bekosteligt arbejde. Hvis synderen ikke kan findes, er der kun en til at betale – nemlig dig.

NYT TILTAG UNDER ”HAVMILJØVOGTERNE”.

De kommende generationer fortjener rene strande og rent vand. Det kræver en fælles indsats. Forsvarskommandoen tror på, at et tidligt engagement skaber fundamentet for en livslang indsats som en af havets ambassadører.

Derfor kan børn mellem 8 og 12 år nu blive JUNIORVOGTERE. Så har du et eller flere børn eller børnebørn i denne aldersklasse, kan du gratis melde dem som junior- havmiljøvogter. Det er derfor Forsvarskommandoen har sendt et fiskenet med i kuverten, så junior allerede fra dag 1 kan begynde af fiske plastflasker og dåser op på vandet og i havnen. Husk lige redningsvesten.

PRAKTISK APP.

Forsvarskommandoen har lavet en app. til vores mobiltelefon, så sejlerne hurtigt og nemt kan melde et olieudslip til forsvarets operationscenter. Det er en god ide at tage nogle foto og skrive nogle iagttagelser. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2017 | HAVMILJØVOGTERNE PÅ VAGT PÅ HAVET

41

> SØKRAMMARKEDET

> MEDLEMSSERVICE

> SÆLGES

> NY KLUBBER I FARVANDET

6020517:

Klubnr. 1800000

Wafarer, mahogni træbåd byggeår 1986 dæk og interiør lakeret med Coelan lak inkl. sejl, spiler, anker, udenbordsmotor og combitrailer. Sejlklar til kapsejlads eller tursejlads.

Formand Søren Christensen tlf. 40637768

Pris

50.000 kr.

Telefon

44957915

E-mail

Frederiksværk Sejlklub

jone.kjartansson@gmail.com

Klubnr. 1710000 Helsingør Sejlklub

Dan ske Turs ejle re sige r

Formand Mikael Lohmann tlf. 40726380

6061117: Molich One Design. Smuk lille havkrydser i udsøgt Mahogni og meget velholdt stand. DI-DO III er bygget i 1976 og løbende vedligeholdt med stor omhu. Se yderligere informationer og fotos på bådens hjemmeside : MOD6.dk Pris

315.000 kr.

Telefon

22936689

E-mail

anette.zoega@nal-net.dk

vel kom me n

til de nye klub ber, der har mel dt sig und er vore s stan der.

Klubnr. 5000000 LM-Klubben Formand Hans Erik Jørgensen tlf. 21859239 Klubnr. 2250000 Sejl og Motorbådsklubben Grønsund Formand Finn Jørgensen tlf. 21968014 Klubnr. 2310000 Kragenæs Sejlklub Formand Flemming Caspersen tlf. 24620442 Klubnr. 3540000 Klintebjerg Bådelaug tlf. 22106602

> FAKTA OM SØKRAMMARKED Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.dansketursejlere.dk.

quaNtum sails syet efter mål. syet til at holde.

Pris: kr. 200,– for maks 40 ord eksklusiv dine kontaktoplysninger.

Større annoncer aftales individuelt.

Annoncerne på www.dansketursejlere.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder.

SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

baadvurdering.dk Vi kører overalt... service

Nye sejl

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.

Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

42

Kapsejlads Tursejlads Flerskrogsbåde

Superyachts Klassebåde

Eftersyn Sejlvask Reparationer

Rulleforstag og rullebomme Udskiftning af UV dug Trimning og optimering

Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S Telefon 7026 1296

www.quaNtumsails.dk

BETA Marine er tilbage i DK

Granly Diesel A/S kan nu tilbyde Beta Marine’s brede program af indenbords-bådmotorer til turog lystbådesejlere i Danmark Granly Diesel har pr 1. november 2016 overtaget importen af BETA Marine i Danmark og Grønland – en af Verdens førende producenter og officielle mariniserings-selskaber, der anvender den verdenskendte Kubota industridieselmotor som energikilde i deres bådmotorer.

BETA Marine leverer diesel-motorer til konventionel placering i skroget fra 10 - 147 HK. Ligeledes fås den revolutionerende BETA SeaProp 60 - et komplet system med integreret motor, saildrive og GRP base.

SeaProp 60 passer ind i langt de fleste sejlbåde, idet skrueakslen kan drejes 180°.

Kontakt for yderligere info:

Granly Diesel er en af Danmarks førende importører af bl.a.: • • • • •

Cummins dieselmotorer Cummins generatoranlæg Kubota dieselmotorer Beta Marine Onan generatorer

Lars Wolf Tel: +45 25 36 75 30 Email: lw@granlydiesel.com

4320 Lejre - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50

www.granlydiesel.com

Vi søger samarbejdspartnere i Danmark og på Grønland

43

Bittersweet spiller op til dans

KOM TIL JUBI – FEST DANSKE TURSEJLERES STORE JUBILÆUMSFEST DEN 23. JUNI – 25. JUNI 2017 I NYBORG MARINA PROGRAM FREDAG DEN 23. JUNI 2017

18.00 Standerhejsning m/trompetfanfare

– Velkomst ved Nyborgs borgmester og Danske Tursejleres formand 19.00 Tarteletfestival 21.00 Stort Sct. Hans bål

LØRDAG DEN 24. JUNI 2017 09.30

12.30 14.00 18.30

Skippermøde i festteltet – Deltag i spændende rundvisninger – Konkurrencer for sejlerbørnene Frokost med frisksmurte håndmadder Sjove konkurrencer i havnebassinet for børn og voksne Stor 3 retters JUBI-middag i festteltet Underholdning og festmusik ved Bittersweet Stort Jubilæumsfestfyrværkeri

SØNDAG DEN 25. JUNI 2017

10.00 Standeren tages ned m/trompetfanfarer

Deltagerprisen for alt dette er kun kr. 250,- pr voksen inkl. havnepenge for 2 overnatninger.

Børn under 15 år deltager gratis. I kan melde jer til allerede nu på telefon 70 21 42 42 eller send en mail på info@dansketursejlere.dk Der vil også blive tilbud om overnatning på centrale hoteller til favorable priser.

Følg med på hjemmesiden, Facebook og i Tursejleren i maj måned.