Page 1

TURSEJLEREN #01 | 2016

STRØM

Vinden lader batterierne op > 04

KANALSEJLADS I skønne Alsace > 20

FRA BOGENSE TIL ASSENS Du danske land og vand > 14 > LÆS OGSÅ FLID, FORNUFT OG FORANDRING | HVEM HØRER PÅ FRITIDSSEJLERNE? | BROER SIKRES MOD PÅSEJLING


SKIPPEREN HAR ORDET

Tid til overhaling

Indhold

V

> 28

i er stærkt på vej mod en ny sæson på vandet, hvilket som regel også betyder hektisk aktivitet på vinterpladserne i vores lystbådehavne. Det er tid at se båden og grejet an og kassere, reparere eller købe nyt.

Her på Tursejleren har vi også brugt vintermånederne til at kigge bladet efter i sømmene, og de nødvendige opdateringer og renoveringer, så vi kan stå søsikkert fra land i den nye sæson. Du vil derfor møde Tursejleren i topform med et nyt layout og nye friske farver og med et indhold, der giver dig masser af læsestof om oplevelserne i tursejlermiljøet.

Du vil derfor møde Tursejleren i topform med et nyt layout og nye friske farver og med et indhold, der giver dig masser af læsestof om oplevelserne i tursejlermiljøet.

Fri adgang til havet og vore havne er et emne, hvor Danske Tursejlere holder fokus. Men stadig flere forhindringer dukker op. Senest har man i Danmarks Naturfredningsforening givet udtryk for, at flere vindmøller skal bidrage til Danmarks grønne energiproduktion. Og at disse store anlæg skal etableres som hav- og kystnære vindmølleparker. Det tager Danske Tursejlere klart afstand fra.

DANSKE TURSEJLERE

Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

Jeg ønsker alle en god ny sæson, og husk at sikkerhed kommer først. Og apropos sikkerhed så husk at betale dit medlemskontingent. Såfremt det ikke er betalt, dækker din Sejlerforsikring nemlig ikke ansvarsskader. 

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

Kerteminde Marina kåret som Årets Havn 2015 FLID, fornuft og forandring Broer sikres mod påsejling Hvem hører på fritidssejlerne? Kanalsejlads i skønne Alsace Generalforsamling 2016 Det bedste knips er i kassen Lystsejladsens museum forlægger til Svendborg

> 14

SOK hedder nu Forsvarets Operationscenter Flinteovnen i Rødvig

FASTE SIDER

Skipperen har ordet

Poul Erik Jakobsen

Du danske land og vand: Fra Bogense til Assens Medlemsservice

FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Kollegiale bifald til Kerteminde Marina

Visens Skib atter på havnen i 2016

Vi går naturligvis ind for grønnere energi og gerne via vindmøller. Men vi skal ikke have vore muligheder for at færdes på havet begrænset yderligere.

Søkrammarked Kort nyt

04 07 08 10 12 13 20 24 24 25 26 28 32 02 14 30 31 31

> 20

Kåringen af Årets Havn 2015 skete denne gang på Foreningen af Lystbådehavne I Danmarks (FLID) efterårskonference i overværelse af mere end 250 interesserede repræsentanter for landets lystbådehavne. Der var stort bifald til Kerteminde Marina, som løb af med den fine titel. I Danske Tursejlere vil vi også gerne give et bifald til FLID for at have givet plads til kåringen på konferencen, som er den helt rigtige ramme for vores prisuddeling.

FORMAND

Vinden lader batterierne op

I DETTE NUMMER: På kanalsejlads i Alsace > 14

FRANKRIG SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER

Alle hverdage kl. 10.00-13.00, torsdage tillige kl. 17.00-19.00. Tlf. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 9.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

ANNONCESALG

Danske Tursejlere Leif Nielsen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Jannerup a/s

TRYK

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 02/16 – Maj 2016

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

FORSIDEN

Bogense Foto: Colourbox

Besøg os på: dansketursejlere.dk


VINDEN LADER BATTERIERNE OP SELV EN LILLE MICROVINDMØLLE GIVER PÆNT STRØMTILSKUD TIL LYSTBÅDEN, OG DEN ER MED TIL AT FORLÆNGE DE DYRE BATTERIERS LEVETID. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Søren Dyrskjøt, Marlec

B 04

landt den lille skov af udenbords apparater og anordninger der i dag ses på vores lystbåde ses ofte en lille vindmølle, der flittigt roterer for at skabe strøm til bådens el-drift. De teknologiske landvindinger har også på vindenergiens område taget nogle store spring, hvorfor netop vindens kraft er en seriøs leverandør til søens folk.

Med vindens hjælp vil dine batterier nu potentielt altid være helt opladet, uanset om du er på vandet, ligger for anker (eller ved én af Danske Tursejleres mange Turbøjer) eller i havn.

De tekniske principper bag udnyttelsen af vinden ligner dem, vi kender fra solenergien, blot er solcellerne erstattet af en vindmølle/generator, som producerer strømmen. En regulator styrer opladningen fra vindmøllen til batteri og siden afladning fra batteri til forbrug. Generator og batteri dimensioneres i forhold til forbrugsbehovet. Selve monteringen skulle ikke være noget problem, hvis man har lidt fingersnilde, siger de, der er sluppet godt fra det.

Du skal starte med at regne på hvor meget effekt (Watt), du skal bruge, når du trækker mest (PeakWatt på både 12/24V og 230V), og du skal også have en god ide om, hvor meget du skal bruge på et døgn (i Watttimer eller Amperetimer). Størrelsen

DIMENSIONER ANLÆGGET

Inden du investerer i et vindmølleanlæg, skal du finde ud af, hvilket forbrug anlægget skal dække. Et eksempel hentet fra www.engergig.dk, ser f.eks. således ud:

på din batteribank skal som tommelfingerregel (i amperetimer, (Ah) være mindst 10 x den maksimale ladestrøm (i ampere (A)). Det sidste, du skal overveje, er hvor mange dage, du vil være sikker på at have strøm nok til. Det kan jo ske, at det er både vindstille, mørkt og overskyet i mere end et døgn. Det er måske ikke så tit, men hvor stor sikkerhed har du brug for? Vi anbefaler, at du har en batteribank på 3 døgns forbrug. Når du har afgjort dette, så kan du regne ud, hvad det er for et elektrisk behov, du har.

VALG AF VINDMØLLE

Der findes rigtig mange mærker og typer på markedet, og som det er

Vindmøller har bedste effekt, når de er højt placeret, men husk du skal kunne bevæge sig frit uden at komme i karambolage med tovværk, master og bomme.

VINDEN LADER BATTERIERNE OP | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | VINDEN LADER BATTERIERNE OP

05


med alt udstyr til sejlere, så er det ikke til at pege på én løsning, som passer til alle. Her må den enkelte sejler selv trække på sine præferencer. Men man kan dog pege på nogle forhold, det er værd at tage i betragtning.  Robusthed. Den skal kunne tåle lidt af hvert, når først elementerne tager fat. Selvsagt rusker vinden voldsomt i møllen, men også saltvand og høj fugtighed skal den kunne tåle.  Aerodynamik. Et korrekt design er afgørende for en optimal udnyttelse af vinden. Desuden betyder aerodynamikken også meget i forhold til møllens støjniveau. Desuden er den rette balance også helt central for, om møllen retter sig ind optimalt i forhold til vind­ retningen.  Teknisk design. Undersøg ved hvilken vindstyrke, møllen begynder at lade. Det er ikke altid, det stormer i Danmark, så selv ved lave vindhastigheder, kan det være en fordel med et effektivt anlæg. Tænk også på vedligeholdelsen. Kan du selv udskifte kompo-

nenter? Er reservedelene lette at få fat i?

LADEREGULATOR

Laderegulatoren sørger for at be­ skytte batteriet mod overopladning og underafladning. Laderegu­la­tor­ en skal dimensioneres til anlæggets størrelse, og det er vigtigt, at forbruget ikke overstiger batteriets kapacitet. Invester gerne i udstyr, hvor status på ladecyklus og kapacitet på batteri vises tydeligt. På den måde sørger regulatoren automatisk for en problemfri drift af vindanlægget. Regulatorerne fås i mange udførelser og prislejer. Nogle er oven i købet bygget ind i vindmøllen. Du kan kombinere anvendelsen af både vind- og solenergi ved at bruge en laderegulator, hvor begge energisystemer kan tilsluttes.

BATTERIERNE HOLDER ENERGIEN

Læste du artiklen om solenergi i nr. 3/2015 af Tursejleren? Her gennemgik vi de forskellige problematikker vedrørende batterier, når der anvendes sol som energikilde. Situationen er den samme, når det gælder vindenergi. De fleste sejlere vil have glæ-

de af at vælge et batteri, der kan tåle dybdeafladninger. Deep cykle-batteriet er et forbrugsbatteri, der er beregnet til at klare afledninger ned til 20 % af batterikapaciteten. Det tilrådes dog ikke at aflade ned til mere end ca. 50 %.

ÅRETS

HAVN

2015

PLACERING OG MONTERING

Vindmøller har bedst effekt, når de er højt placeret, og på en lystbåd giver det ikke mange valgmuligheder, da den også skal kunne bevæge sig frit uden at komme i karambolage med tovværk, master og bomme. Nogle bruger at montere møllen på masten, især større sejlbåde. Andre får monteret en såkaldt targabøjle til mølle og eventuelt solanlæg på agterdækket. Endnu en variant er, at monterer et rustfrit rør på hækken, hvor møllen placeres på toppen. Vær opmærksom på, at møllen kommer til at sidde i en højde, så den ikke kan ramme dit hoved, når du står på agterdækket! Møllevingerne kan slå hårdt. Havmiljøet stiller også særlige krav til monteringen, der skal være solid og udført i materialer, der er egnet til vejrliget på havet. 

KOLLEGIALE BIFALD TIL KERTEMINDE MARINA DET VAR ET POPULÆRT VALG, DANSKE TURSEJLERES MEDLEMMER HAVDE TRUFFET, DA DE PEGEDE PÅ DEN NORDFYNSKE LYSTBÅDEHAVN SOM ÅRETS HAVN 2015. DET HØRTE MAN TYDELIGT PÅ DET VARME OG ANERKENDENDE BIFALD FRA HAVNEKOLLEGERNE.

Formand for Danske Tursejlere, Poul Erik Jakobsen, gik på scenen og løftede sløret for resultatet med ordene:

monteringen.

06

VINDEN LADER BATTERIERNE OP | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

fra Danske Tursejlere, direktør Jesper Hø-

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

F hvilket stiller nogle ekstra sikkerhedskrav til

på FLIDs konference. Fra (v): Formand Poul Erik Jakobsen, forretningsfører Leif Nielsen

oreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) afholdte sin års efterårskonference i Fredericia med deltagelse af op mod 250 personer. Danske Tursejlere var inviteret til konferencen for uddeling af den eftertragtede pris som Årets Havn 2015. En begivenhed, der har stor bevågenhed hos FLIDs medlemmer al den stund, at det blandt andet er deres havne, der er i spil til checken på 5.000 kr. og den megen hæder og omtale, der også følger med i kølvandet på titlen.

Mange sejlere benytter både sol- og vindenergianlæg,

Uddelingen af Årets Havn er i rette rammer

Og vinderen af Årets Havn 2015 er – Kerteminde Marina. Kåringen udløste da også et stort og varmt bifald

jenvang og bestyrelsesformand Søren Hald fra FLID.

fra kollegerne, som klappede anerkendende, da havnefoged Jimmy Stig Pedersen fra Kerteminde entrede scenen for at modtage prisen.

DEJLIGT MARITIMT MILJØ

Det er 8. gang Danske Tursejlere kårer Årets Havn ved en afstemning blandt sine godt 9.000 medlemmer. Den fynske marina får i år prisen for en række initiativer, der kendetegner en populær og velrevet marina. Kerteminde Marina har bevidst satset på at gøre havnen spændende for forskellige brugere for at skabe en levende havn. Og der er gjort meget for at opgradere faciliteter og aktiviteter, så de honorerer de krav, sejlerne har i dag.

DET NATURLIGE FORUM

Det var ikke kun Kerteminde Marina, der var tilfreds med dagens

forløb. Også i FLID syntes man, at prisoverrækkelsen var et godt og relevant indslag i konferencen. – Vi mener, at det er det helt rigtige sted at afholde prisuddelingen af Årets Havn. På FLIDs efterårskonference er netop samlet fagfolk, som repræsenterer store dele af de danske lystbådehavne. Aktuelt er vi 250 personer tilstede, der får vigtige input med hjem, om hvad vores brugere – altså blandt andet danske Tursejleres medlemmer – mener om vores havne, og hvordan de vurderer, at vi præsterer på service, faciliteter og oplevelser. Danske Tursejleres pris som Årets Havn er en gulerod for vores medlemmer, og inputtene bruges aktivt af havnene, når de planlægger nye tiltag og investeringer, lød det fra Søren Hald, der er bestyrelsesformand i FLID. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | KOLLEGIALE BIFALD TIL KERTEMINDE MARINA

07


Vi har et enestående samarbejde med den lokale turistforening, som via støtteorganisationen Turismens Venner uddeler poser med diverse brochurematerialer til havnens gæste­sejlere i hele ferieperioden.

ÅRETS

HAVN

2015

en mangfoldighed af erhvervs- og fritidsaktiviteter. Således har Kerteminde Sejlklub, Amanda Sejl- og Motorbådsklub, Kerteminde Kajakklub og Kerteminde Frømandsklub til huse her. Og det siger næsten sig selv, at det giver et dejligt leben og en masse at se på og være med i for gæster, turister og byens borgere.

KERTEMINDE MARINA

KÅRET SOM ÅRETS HAVN 2015

Prisen som Årets Havn 2015 tager vi som et udtryk for, at vi er lykkes med vores vision om, at alle skal føle sig velkommen, siger havnefoged Jimmy Stig Pedersen.

MARINAEN I DET ØSTFYNSKE HAR ET SPÆNDENDE OG AKTIVT MILJØ, OG DET GØR DEN ATTRAKTIV FOR BÅDE SEJLERE, TURISTER OG BYENS BORGERE.

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

08

A

llerede inden man nærmer sig indsejlingen til lystbådehavnen i Kerteminde, der er afmærket med to grønne og et rødt molefyr, ses det, at det er et sted, hvor man gerne vil blive nogle dage. De mange både, den livlige promenade og de fristende restauranter er sikre tegn på, at her er noget, sejlere kan lide. Ikke længe efter man har fundet pladsen ved bådebroen, får man med stor sandsynlighed besøg af Turismens Venner, som uddeler poser med diverse brochurematerialer om attraktioner og

KERTEMINDE MARINA KÅRET SOM ÅRETS HAVN 2015 | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

aktiviteter i området. En flot optakt til et godt ophold. En smågrå decemberdag tager havnefoged Jimmy Stig Pedersen imod på Kerteminde Marina. Anledningen til vores besøg er selvfølgelig at hilse på nogle af folkene bag Årets Havn 2015. For det blev nemlig marinaen her på Fyns østside, der løb af med den prestigefulde pris, som Danske Tursejlere hvert år uddeler på baggrund af en medlemsafstemning. – Det var en dejlig overraskelse og en meget stor anerkendelse at få fra

vores sejlende gæster. Mange mennesker har lagt meget arbejde i at få havnen til at være det levende sted, som i dag er et aktiv for byens borgere, turister og sejlere fra nær og fjern. Prisen tager vi som et udtryk for, at vi er lykkes med vores vision om, at alle skal føle sig velkommen, siger havnefoged Jimmy Stig Pedersen.

FACILITETERNE ER I TOP

Der er fra kommunen og alle havnens mange foreninger og brugere gjort en målrettet indsats for at få hele havneområdet til at blive ét samlet maritimt miljø præget af

– Den megen aktivitet trækker også ikke-sejlere til en slentretur på den lange promenade. Her er der indrettet båse med borde, bænke og grillpladser med krydderurter, og de er flittigt benyttet af sejlerne. Det er også her, vi har indrettet legepladser, så børnene kan muntre sig i tryghed tæt ved forældrene. Og så er der let adgang til dejlige strande både nord og syd for marinaen, hvilket altid er populært. I øvrigt har både marina og de 2 strande Blå Flag, forklarer havnefogeden.

LOKALOMRÅDET LOKKER

Kerteminde Marina er placeret meget smukt og hører med sine 700 pladser og op til 10.000 gæstedøgn til blandt en af Danmarks største og travleste marinaer. Mange fastliggere er aktive kap- og tursejlere, og bådklubberne er storarrangører af alt fra jollestævner over aftenmatcher og distancekapsejladser til tur-arrangementer. Kommunen bakker det maritime miljø op, og har i de senere år opført en helt ny jollehavn, en renæssancehavn, et helt nyt søbad og faciliteter til sejlerne.

Marinaen ligger i gåafstand til den hyggelige bys centrum og shoppingfristelser. Men den er også tæt på en række skønne og sjove fynske attraktioner, hvor Fjord & Bæltmuseet og Johannes Larsen Museet ligger snublende nært. – Vi har et enestående samarbejde med den lokale turistforening, som via støtteorganisationen Turismens Venner uddeler poser med diverse brochurematerialer til havnens gæste­­sejlere i hele ferieperioden. På den måde bliver det synligt, hvilke oplevelsesmuligheder lokalområdet kan byde på, hvad enten det drejer sig om museer, store akvarier, vikingeskibe eller gamle nostalgiske butikker, siger Jimmy Stig Pedersen. – Vi er som sagt stolte af, at Danske Tursejleres medlemmer har peget på netop vores marina som årets bedste havn. Det er både en inspiration og en gulerod for vores videre arbejde. Så vi glæder os til at byde forhåbentlig endnu flere sejlere velkommen i den nye sæson, nikker havnefogeden fra Kerteminde. 

> FAKTA

ÅRETS HAVN Det er 8. gang Danske Tursejlere kårer Årets Havn ved en afstemning blandt sine godt 9.000 medlemmer. De øvrige vindere har været: Reersø Havn, Dyvig Bådelaug, Bogense Marina, Agersø Havn,

– Vi ved, at sejlerne går meget op i komforten i havnen og har gennem nogle år fået opgraderet os på dette punkt. Senest med opførelsen af to nye bygninger med moderne badefaciliteter og et køkken med spisepladser for sejlerfamilien.

Juelsminde Lystbådehavn, Hundested Lystbådehavn og Ballen Havn på Samsø. Med kåringen følger også en check på kr. 5.000,00 som havnen kan anvende til forbedringer efter eget valg.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | KERTEMINDE MARINA KÅRET SOM ÅRETS HAVN 2015

09


FLID, fornuft og forandring

Mere end 250 repræsentanter for de danske lystbådehavne får nye input til havnenes udvikling på FLIDs efterårskonference.

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER DET MARITIME DANMARK, OG DET STILLER ØGEDE KRAV TIL LYSTBÅDEHAVNENE, DER SKAL NYTÆNKE I SERVICE, AKTIVITETER OG MARKEDSFØRING.

F

oreningen af Lystbådehavne i Danmark havde på sit efterårsseminar i Fredericia sat fokus på udviklingen i de danske lystbådehavne. Gennem en række oplæg fra personer med fingeren på pulsen, fik foreningen belyst en del af de udfordringer, som lystbådehavnene står over for i det blå Danmark. For år tilbage var der lange vente­ lister på bådpladser i lystbådehavnene. Det vente den økonomiske krise om på, så der nu er mange danske havne, der har svært ved at udleje deres bådpladser. I tilgift har en øget beskatning af afgiften på kaskoforsikringer på bådene også kølnet interessen for sejlerlivet hos danskerne. Og som et tredje element, der også udfordrer lystbådehavnenes økonomi, skal tilføjes, at antallet af gæste-

10

sejlere er faldet. Så udfordringerne for de danske lystbådehavne er tilstede. Til gengæld var der også stor inspiration til at komme videre i de kompetente indlæg på konferencen.

INSPIRATION FRA HAVNENE

Søren Brink fra Hundested Havn kunne fortælle forsamlingen, at de havde lykkes med at ændre havnen til et aktiv for byen og for oplandet ved at investere klogt og målrettet i aktiviteter og forretninger, der var overskudsgivende. Således er der nu i Hundested Havn etableret et bryghus, et glaspusteri og andre forretninger, som har hævet niveauet, og gjort havneområdet attraktivt at være og færdes i. – Vi vil ikke have rustikke, udtjente fiskenet og afskallede bænke på vores havn. I vores optik genererer det

FLID, FORNUFT OG FORANDRING | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

ikke økonomi til havnen. Vi satser på at levere oplevelser i form af kulturtilbud og maritime aktiviteter. Vi er ikke bange for at gå forrest i eventmaking, som kan trække folk til vores havn. Vi er med i mange aktiviteter hen over året. Det være sig kunsthåndværkermarked, sandfestival, besøg af historiske skibe og krydstogtskibe, Sildens Dag og meget mere. Og så samarbejder vi i et netværk med andre havne i det nordsjællandske om at udvikle interessante tilbud for de sejlende gæster i vores område. Vores vej til vækst er gået gennem en fokusering på kvalitet i alt, hvad der foregår i vores regi: service, faciliteter og aktiviteter, fortalte Søren Brink.

FLERE ÅBNE HAVNE

Havnen indbyder til aktiviteter og oplevelser, men mange mennesker opfatter lystbådehavnen som lukket land, der kun er forbeholdt sejlere. Sådan bør det ikke være. Projekt Vild med Vand, som er et 3-årigt samarbejde mellem FLID og Dansk Sejlunion (DS), vil ændre på den opfattelse, åbne havnen og gøre den til en oase og et rekreativt samlingspunkt, hvor

alle med lyst til vandet føler sig velkomne. Projektets to projektledere, Lone Buchardt og Christian Steffensen fortalte forsamlingen, at der fremover skulle fokuseres på at få nye målgrupper til at interessere sig for vandet og for sejlsporten. Det kan ske, mener FLID og DS, ved at udvikle nye oplevelser eller gøre allerede eksisterende tilbud mere synlige og tilgængelige. Havnens foreninger skal gå sammen om at skabe nye tilbud, der gerne må række hen over hele året. Og så satser man på en årlig Havnens Dag, hvor en mangfoldighed af aktiviteter kan løbe af stablen. Hvor man kan komme ud at sejle, få introduktion til sejlerlivet og til klublivet og meget mere. – Vi skal have et bredt sigte og en bred tilgang til friluftslivet for at få givet lystbådehavnene et aktivitetsløft, lød visionerne fra Vild med Vand projektet.

DELEØKONOMIEN BREDER SIG

Størst opmærksomhed og spørgelyst fra forsamlingen tiltrak indlægget fra Jakob Boisen fra Boatflex. Hans ærinde var at promovere firmaets service: bådudlejning på privat basis.

Vi ønsker at give flere mulighed for at sejle og opleve glæden ved at være på vandet. Med denne platform giver vi folk mulighed for at sejle uden selv at eje en båd. JAKOB BOJESEN, FRA BOATFLEX Boatflex formidler via deres hjemmeside kontakten mellem lejer og udlejer, sørger for bådforsikringer og godkendelse af lejer, udlejer og dennes båd. Så kan parterne selv beslutte, om de vil indgå en lejeaftale. Boatflexs forretningside ligger tæt op ad andre deleøkonomikoncepter, hvor private stiller deres bolig eller bil til rådighed for andre mod et pengebidrag.

der også en lille byge af spørgsmål til Jakob Bojesen om beskatning, sikkerhed for båd og besætning, forsikringsforhold og ikke mindst om tvister i forbindelse med skader på materiel og personer. – Boatflex arrangerer en korttidsforsikring, der dækker i den aftalte lejeperiode, og her er der en selvrisiko på 2 % af bådens værdi. Det er bådejerens ansvar, at båden lever op til den beskrevne tilstand og at sikkerhedsudstyret er lovligt og tilstrækkeligt, pointerede Jakob Bojesen.

> FAKTA

OM FLID Foreningen af Lystbådehavne I Danmark forkortet FLID er lystbådehavnenes interesseorganisation. FLID repræsenterer såvel private

SIKKERHED OG TROVÆRDIGHED

En del af konferencedeltagerne kunne da også se fidusen i den form for bådformidling, som Boatflex er i gang med. Ikke mindst det økonomiske incitament i at udleje båden, når den ikke lige skal bruges af ejeren selv, lød tillokkende. Derfor var

som kommunale havne, hvori der befinder sig lystbåde. Foreningen har 231 af landets små, mellem og store lystbådehavne som medlemmer. Havnene har 390.000 gæsteanløb årligt og knap 40.000 bådpladser, hvilket svarer til 2/3 af samtlige bådpladser i Danmark.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | FLID, FORNUFT OG FORANDRING

11


BROER

LYT!

Hvem hører på fritidssejlerne?

SIKRES MOD PÅSEJLING

VEJDIREKTORATETS PROJEKT OM SKIBSSTØDSSIKRING AF DE DANSKE BROER ER SENESTE EKSEMPEL PÅ, AT FRITIDSSEJLERNE HURTIGT KAN BLIVE SEJLET AGTERUD I DEN DEMOKRATISKE PROCES.

VEJDIREKTORATETS PROJEKT, DER SKAL FORHINDRE BROPILLERS PÅSEJLING AF STØRRE SKIBE, KOLLIDERER MED LOKALE SEJLERES INTERESSER.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

V

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Vejdirektoratet

V

ejdirektoratet løser ét problem, men skaber andre, når de er i gang med skibsstødssikring af 4 danske broer. For godt nok minimerer man med skibsstødssikringen risikoen for at et stort skib tørner ind i de skrøbelige bro­ piller med store trafikale problemer og samfundsmæssige udgifter til følge. Men man øger også risikoen for at den lokale lystsejlads tvinges ud i det stærkt trafikerede farvand i gennemsejlingsfagene med alle de farer, der er forbundet hermed. Det stod klart efter et møde, som Vejdirektoratet havde inviteret 150 lokale aktører til i Svendborg i november 2015. På mødet forklarede Vejdirektoratet og det rådgivende

> FAKTA De fire broer i Danmark som er omfattet af dette projekt er: Sallingsundbroen, Aggersundbroen, Limfjordsbroen og Svendborg­ sund broen.

12

ingeniørfirma COWI deres bevæggrunde for at have valgt en løsning med nyetablerede stenrev, der placeres et stykke før bropillerne, så skibene går på revene, før de går mod bropillerne. Revenes placering er besluttet ud fra en analyse af skibenes sejlmønster og adfærd.

ANDRE PLACERINGER

– Projektet er i sig selv godt nok, for konsekvenserne af en eventuel brolukning på grund af påsejling kan være næsten uoverskuelige. Men i selve beslutningsprocessen ser det ud som om, at myndighederne totalt har overset de lokale sejleres interesser. Mødet i Svendborg viste nemlig klart, at en alternativ placering af stenrevene ville have udgjort den samme sikring af bropillerne. Samtidig ville mindre sejl- og motorbåde kunne komme igennem broen uden at skulle benytte midterfagene, hvor den tunge erhvervstrafik med alle færgerne befinder sig. Den valgte løsning vil tvinge mange fritidssejlere ud i det store gennemsejlingsfag, og risikoen for ulykkelige situationer vil vokse markant i sejlernes højsæ-

BROER SIKRES MOD PÅSEJLING | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

DIALOG!

son, siger forretningsfører i Danske Tursejlere Leif Nielsen.

FOR SENT

Vejdirektoratet har med initiativet villet de fleste det bedste. Spørgsmålet er bare, om de har haft fritidssejlernes behov inde på radaren overhovedet. I den brochure om broprojektet i Svendborgsund, som direktoratet har udsendt, står der intet om lystsejlernes sejlmønster. Ej heller er det nævnt, hvor mange lystsejlere der passerer Sundet i sæsonen. – Vi finder det bemærkelsesværdigt, at Direktoratet først indkalder til et orienteringsmøde i Svendborg, når projektet stort set er afsluttet. Sikringsarbejde ved broen er påbegyndt i efteråret 2015 og afsluttes i løbet af 2016. At holde et orienteringsmøde for interessenterne den 24. november er ikke en invitation til dialog om at finde den optimale løsning på et fælles problem. Det er ærgerligt, for det kunne have været gjort mere smidigt i forhold til de mange, mange lystsejlere, der færdes i Svendborgsund, siger Leif Nielsen. 

ejdirektoratet har besluttet at fire danske broer skal sikres mod påsejling af erhvervsskibe, fordi et sammenstød i værste fald kan betyde lukning af broerne i en længere periode. Set med samfundets øjne giver det fin mening, at vi sikrer vores infrastruktur bedst muligt imod nedbrud. For eksempel udføres sikring af Svendborgsundbroen ved, at der placeres 8 nye kunstige stenrev omkring bropillerne, som tilsammen med de oprindelige 4 kunstige betonøer skal sikre broen imod påsejling. Samtidig skal sikringsanlæg dog også udføres så de generer andre brugere af farvandene, herunder fritidssejlerne, mindst muligt. For at sikre at alle brugere og interessenter får indflydelse på sådanne projekter, sendes de normalt i høring hos de involverede parter.

er placeret udenfor den afmærkede sejlrende og på så lavt vand, at et erhvervsskib alligevel ikke kan sejle der. Men det kan fritidssejlerne (eller kunne), og herved kunne de undgår at skulle sejle i den afmærkede sejlrute, hvor erhvervsskibe, færger og andre skibe med stor dybgang er henvist til. – De nye kunstige stenrev blokerer for gennemsejling af fritidsfartøjer, som ikke har en god og sikker manøvreevne; dvs. sejlskibe, hvor der kan ske pludselig ændring af vindretninger og vindhastighed samt mindre motorbåde med svag maskinkraft, som kan få problemer med strømændringer etc. Den slags åbenlyse fejl kunne være rettet, hvis man fra Vejdirektoratets side havde

inddraget fritidssejlernes organisa­ tioner og de lokale klubber, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

INDGREB I HAVTERRITORIET

– Det er derfor af stor vigtighed, at de danske sejlerorganisationer markerer sig, så vi bliver høringsberettigede på alle indgreb, der fremover finder sted på havterritoriet. Og det uanset om det drejer sig om arealinddragelse til skibsstødsikring, til havvindmøller eller til havdambrug, tangplantager og muslingefarme. Hvis ikke sejlerorganisationerne er en del af høringsparterne ender vi op med, at vores hav er ”Den blå vildmark”, hvor der hersker wild west lignende tilstande, lyder det fra Leif Nielsen. 

LIGE UD I SKIBSTRAFIKKEN

Kystdirektoratet og Søfartsstyrelsen spørger normalt de danske sejlerorganisationer, når der er forhold, der skal vurderes vedrørende havterritoriet. Men i denne sag om danske broer er det Vejdirektoratet, der er den ansvarlige udførende myndighed, og her tænker man ikke de danske sejlerorganisationer ind i projekterne som høringspartnere. Og derfor lider skibsstødssikringsprojektet af nogle fundamentale fejl i forhold til at imødekomme fritidssejlernes behov, idet de fleste af de nye rev

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | HVEM HØRER PÅ FRITIDSSEJLERNE?

13


FRA BOGENSE TIL ASSENS

Strib Kongebro og Middelfart Middelfart Lystbådehavn

D TAG U

DU DANSKE LAND OG VAND

Bogense

OG

GEM

Svinø

Bogø Assens

1

FRA BOGENSE TIL ASSENS

I

Fra den nordfynske kyst er der et imponerende blik ud over Kattegat. Fra

14

Bogense kan vælges mange sejlruter, som alle har noget at byde på. Det kunne være nordover mod Endelave, Samsø, Tunø eller mod fjernere mål mod øst. Vores tur går sydvest på, gennem Lillebælt til Søhelten Peter Willemoes fødeby Assens. Vær på vagt ved det finurlige løb og den stærke strøm. Og husk at der er fartbegrænsninger, som skal overholdes. Mellem Skanseodde og Strib og sydover snævrer Lillebælt sig ind og får et S-formet løb. Det er også her i Snævringen, vi finder det smalleste sted mellem Fyn og Jylland. Fra Middelfart til Fredericia er der blot1 km. Lillebælt har noget af det dybeste vand i Danmark. I Snævringen er dybden mellem 40-80 m, men i Marens Hul vest for Fænø kan man endog lodde dybden til 81 m.

FRA BOGENSE TIL ASSENS | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

3

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO VisitNordfyn, VisitMiddelfart, Udvikling Assens og VisitDenmark

BOGENSE-MIDDELFART

TEKST Frank Flemming Pedersen

vores startpunkt står en kæk lille dreng i bar figur iført et gavtyvesmil og tisser nok så lystigt. Og på vores slutdestination finder vi en søhelt så strunk og elegant, der roligt og selvbevidst stiller sig til skue. Bare rolig. Her er blot tale om skulpturer. Men de er begge meget symbolske for, hvad vi skal opleve på vores tur fra Bogense ved Kattegat til Assens på tærsklen til Det Fynske Øhav. For mens farvandet ned gennem Lillebælt kan være drilsk i det slyngede farvand, så er naturen på land majestætisk og storslået. Men uanset om du færdes på land eller til vands så sørg da for at have din opmærksom rettet mod både finurlighederne og skønheden.

2

Snævringen løber forbi Den Nye og Gamle Lillebæltsbro, Hindsgavl Halvøen og om til Fænø. Herefter løber bæltet ned mod Det Sydfynske Øhav og ud i Østersøen. Lillebælt står for cirka 10 % af vandudskiftningen mellem den indre Østersø og Kattegat. Denne vandudveksling, hvor saltvand fra Kattegat forenes med det ferskere vand fra Østersøen, giver en speciel kraftig strøm. Efter halvøen Fønsskov er passeret, åbner Lillebælt sig atter en smule, og ret forude ligger de tre øer Brandsø, Baagå og Arø mod bagbord, og dermed er vores rejse ved at være til ende. Vi kan lægge kursen ind mod Assens og nyde de sidste par dage af ferien. 

Det er tid til opbrud. Hele besætningen er klar til at tage på nye opdagelser i det vestfynske. Tiden i Bogense har ellers været fantastisk. Der er gået nogle dage, siden vi blev budt velkommen af havfruen Elle yderst på Vestre Mole. Bogense – Fyns mindste købstad – kaldes også Havfruernes By, og ifølge legenden legede havfruerne i sin tid i havet ud for byen. De yngste i vores besætning mente da også, at de havde skimtet et par stykker en eftermiddag, da lyset var særlig gunstigt. Bogense Havn og marinaen, der for nogle år siden blev kåret som Årets Havn af Danske Tursejleres medlemmer, har et dejligt miljø, hvor gamle træskibe, fiskerbåde, joller og lystsejlere alle bidrager til en ægte maritim stemning. Den gode stemning går endnu et par grader i vejret, når vi bevæger os blot et par minutters gang væk fra havnen ind mod byen. Her står de små hyggelige byhuse og bindingsværkshusene tæt. Det gælder også i kvarteret, hvor byens berømte statue af den lille kække

knøs ”Manneken Pis”, står og stråler. Og som sit oprindelige forbillede er også denne gut til tider klædt ud i fantasifulde kostymer.

> FAKTA

STRØM I LILLEBÆLT Der kan løbe en meget kraftig strøm gennem Snævringen i

Vi har nydt opholdet, der også har budt på en interessant travetur fra marinaen ad Havfruestien til Stegø Mølle og videre til Æbelø, der ligger i Kattegat, ca. 4 km nord for Fyn. Øen er 2,09 km2, og har en enestående natur med skov og sletter, hvor mufloner og dådyr kan opleves. Vi gik fra Lindøhoved gennem vandet til Æbelø. Der er pæle i vandet, der viser vejen, men tag jer i agt for tidevandet der får vandstanden til at variere en lille meters penge. Så kig i tidevandstabellen, og regn med at gåturen gennem vandet tager ca. 1 time. Og selvfølgelig en time tilbage igen. Vi er vel ude i Kattegat og på vej til Middelfart, som er vores næste destination. Vandet er roligt, og der er mange sejlere omkring os. Vi forstår at turen rundt om Fyn er en populær rute hos sejlerne. Inde på land ses strandenes fine hvide sandbælte

Lillebælt. Mellem 3 og 5 knob er ikke ualmindeligt i kulingsvejr, og selv under rolige vindforhold løber strømmen som regel med flere knob. Det er vindretningen, der bestemmer strømmens retning. Men afvanding fra Østersøen spiller også en rolle. Især om foråret med meget overskudsvand fra floderne kan den N-gående strøm løbe hårdt, men hele året igennem gælder det, at N-gående strøm har større kraft end S-gående. På sejlads S-over i modstrøm holder man først langs Røjle Klint til Strib Fyr. Her krydses strømmen, og man følger nu Jyllands-siden ind under den nye bro og videre over mod den gamle. Her krydses strømmen endnu en gang, så man kan holde tæt under Gals Klint og Fænø. Normalt betaler det sig ikke at gå gennem Fænøsund. Kilde: KOMMA’S HAVNELODS 2011-2013 udgivet af Lindhardt & Ringhof

1. Bogense, byhuse 2. Bogense, Manneken Pis 3. Bogense Marina

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | FRA BOGENSE TIL ASSENS

15


D TAG U

OG

10

11

12

GEM

6

og de grønne agre. Med den 37 meter høje Røjle Klint om bagbord er vi nu klar over, at Lillebælt nærmer sig. Klinten på Kattegatkysten er speciel. Jorden skrider, træer hænger med kronen nedad, og rødderne stritter ud i luften. Her kan man studere, hvad der sker, når klint og hav mødes. Vi aner folk på kysten, som måske er på jagt efter fossiler i form af hajtænder og hvalrosknogler. Da vi runder Strib Odde, gør vi os klar til at gå ind i Lillebælt. På styrbordsside ser vi de store olietanke ved raffinaderiet i Fredericia, og om bagbord ses Strib Fyr smukt og hvidt. På stranden kæmper flere lystfiskere både med stærk strøm og friske fisk. Fiskevandet er godt, fordi den megen strøm fører masser af føde forbi. Ved Strib Bådehavn føler vi os fristet til at gøre et ophold her på Odden. Udsigten til den nye Lillebæltsbro er unik, og det hedder sig, at man på stille sommeraftner, som dem vi håber på, kan se marsvin lege i vandet. Også udflugterne til det nærliggende Røjle Klint er tillokkende. Men vi holder os nu alligevel til den oprindelige plan og går mod Middelfart. Turen under de to prægtige

4

5

7

8

Lillebæltsbroer fra henholdsvis 1970 og 1935 er en oplevelse for alle ombord – ikke mindst de yngste gaster, der er noget imponeret af især den gamle stålbro. I Middelfart er flere lystbådehavne i spil. Vi vælger Middelfart Marina, der er beliggende i Fænøsund på den sydlige del af den natursmukke Hindsgavl halvø. Middelfart city ligger blot 1,5 kms gåtur fra havnen, og skulle benene strejke, så er der busforbindelse direkte til midtbyen. Middelfart har rigtig meget at byde på, og turistbureauet bugner af oplysende materiale om byen og egnen. Vi forsyner os fra hylderne, så vi kan vælge fra og til over en forfriskning på en af de mange caféer. En fin måde at lære området at kende på er ved at vandre ad Kløverstierne. Her er 4 ruter af forskellig længde at vælge mellem, og alle giver meget fine natur-, kultur- og friluftsoplevelser med på vejen. Man kan også vælge at lade sig begejstre på en slentretur ad Middelfarts gågade, der går helt ned til byens havn. Her kan shoppinggenet få frit løb, og den store eller lille tørst og sult stilles på de mange spisesteder og cafeer.

De yngste i den 4 mands store besætningen meddeler dog overraskende, at de helst vil ud at sejle. Paradoksalt, al den stund at vi har tilbragt – og skal tilbringe – en rum tid til søs. Men de vil på hvalsafari, og det skal være med galeasen Aventura fra 1914, som sejler fra Gl. Havn. Skipper giver hvalgaranti, og marsvinene dukkede da også op, hvilket gjorde alle ellevilde. På hvalsafarien fik vi atter set Hinds­ gavl halvøen, som blot ligger 15 minutters cykling fra marinaen, og som fortjener et nærmere eftersyn. I Dyrehaven er der nemlig mulighed for at komme tæt på kronvildt, då- og rådyr og i det hele taget nyde den dejlige natur i det varierede landskab. Men al den natur og kultur kan hurtigt blive for meget for de unge, som også gerne vil bruge deres energi på mere fysiske aktiviteter. Derfor rundes opholdet i Middelfart af med et større vovestykke, nemlig Bridgewalking på den Gamle Lillebæltsbro – en af byens helt store attraktioner. På en guidet tur i 60 meters højde er der, når man abstraherer fra rystende knæ og bævende stemme, en fantastisk udsigt over Bæltet og byen.

4. Kajak i Lillebælt 5. Bogense, torvet 6. Æbelø 7. Æbelø 8. Havfruen Elle 9. Hvalsafari i Lillebælt

16

FRA BOGENSE TIL ASSENS | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

13

9

Turen varer ca. 2 timer, og i den tid gungrer togene flittigt over broen, hvilket også er en ekstra oplevelse.

MIDDELFART-ASSENS

Vi er på vej mellem Fænø og Fønsskov Odde, hvor Lillebælt åbner sig op. Landskabet ligger tæt på os og er en nydelse at se på, for formiddagssolen lyser skrænter, skove og marker så smukt op. Vi passerer de to vige Føns og Tybrind, hvor en del lystbåde ligger for svaj i det rolige vand. Vi har fart på og forlader Bredningen – det bredeste sted mellem Fyn og Jylland og er snart på højde med Baagø om bagbord. Længst mod syd rager det hvide fyr op i det flade landskab. Her på øen har der stået fyrtårn si-

> FAKTA Lad dig endelig friste til et lille frikvarter på din sejltur. Læg f.eks. til ved en af Danske Tursejleres Turbøjer ved Helnæs Bugt (de ligger på positionerne: 55°06´44 N & 10°05´98 Ø og 55°07´94 N & 10°04´08 Ø). En dukkert kvikker op, og frokosten smager ekstra godt, når du ligger og nyder tilværelsen ved Turbøjen.

10. Middelfart 11. Middelfart

14

den 1705, hvor det har ført skibene sikkert gennem den vigtige posthovedrute København – Hamburg, via Assens – Årøsund og Haderslev. Den lille ø har gennem tiderne været udsat for naturens voldsomheder. For eksempel da stormfloden i 1872 skyllede ind over den flade del af Baagø, delte øen i 3 mindre øer og druknede et antal kreaturer, men lod menneskene uskadte. Og hvis det er sparsomt med fastboere på Baagø, så er den meget populær blandt ynglefugle. I vådområdet Vestermose finder mange fugle yngle- og rastepladser. Hættemåger og fiskehejren holder til i mosen, mens edderfugle og troldænder ses på det åbne vand. Forår og efterår kommer hjejler, ryler og andre vadefugle forbi. Allerede inden vi har fortøjet i Assens, kan vi tydeligt se, at vi er kommet til en by, hvor de maritime traditioner har sat sine massive aftryk. Blandt havnens fredede bygninger ser vi det lille hvidkalkede kogehus fra 1824, hvor sømændene før i tiden lavede mad, fordi de ikke måtte have åben ild på skibene ved kajen. Det er også på havnen at statuen af søhelten Peter Willemoes, der blev født

1783 i en af byens gamle gårde, er rejst. Han skuer ind med fødebyen, og bag sig har han det våde element, der gjorde ham så berømt. Særligt er hans indsats i Slaget på Reden ud for København i 1801 legendarisk. Han døde i kamp mod den engelske flåde som 24-årig i 1808. Hans fødehjem er i dag indrettet som museum. Assens har nydt godt af sin beliggenhed ved indsejlingen til Lillebælt og dermed også på én af de væsentlige handelsruter gennem tiderne. Byen var i Middelalderen det primære overfartssted til Slesvig og knudepunkt for trafikken mellem København og Hamborg. Vor Frue Kirke med det karakteristiske ottekantede tårn stammer fra det 15. århundrede, og kvarteret ved kirken og torvet var i gamle dage byens fineste. Assens udmærker sig ved livlige handelsgader med restauranter, gallerier, caféer, og hvad der ellers hører med. En slentretur i Assens vil således også fortælle om byens engang så blomstrende handelsliv, som ikke mindst de store købmandsgårde i byens hovedgade, Østergade, er bevis på. Et kig ind i de stemningsfulde gårde, for eksempel Brydes Gaard og

12. Middelfart, gammel havn 13. Snævringen i Lillebælt 14. Café Razz i Middelfart

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | FRA BOGENSE TIL ASSENS

17


BOVPROPELLER NYE PROPELLER

20% MINDRE STØJ 5% HØJERE EFFEKTIVITET 15

16

Høj ydelse • Små indbygningsmål • Enkel montering • Vedligeholdelses fri composit drev • Lav vægt

17

Samlet Sæt 35 44.0011

Samlet Sæt 45 44.0014

9.999,-

Plums Gaard, der omfatter en enorm trælade bygget i 1915, er i sig selv en lille tidsrejse. Vi styrer mod marinaen og passerer på bagbordsside træskibshavnen, hvor der meget passende og meget dekorativt netop ligger et par gamle skonnerter. Assens Marina er med 600 pladser en levende lystbådehavn og et centrum for mange maritime aktiviteter: dykkerklub, lystfisker¬klub, roklub, surfklub og sejlklub. Den store sandstrand tiltrækker helt naturligt det yngre publikum og deres forældre. Her er mange herlige udflugtsmuligheder inden for kort gå- og cykelafstand. Vi er til natur, og heldigvis er der nok af den her ved Lillebælts kyster. Således også på halvøen Helnæs en 15 kms vej syd for Assens. Næsset er forbundet til fastlandet med en smal dæmning, og når den er passeret, så åbner der sig en prægtig natur, som også lokale kunsthåndværkere har fundet inspiration i. Vores mål er en vandretur gennem Bobakkerne, som er et kuperet område – en ås, dannet under sidste istid. Åsen står med stejle skrænter i

landskabet, og den strækker sig fra Helnæs nordspids. På turen bestiger vi øens højeste punkt den 29 meter høje Galgebakke. Her er postkortsmukt med et væld af forskellige blomster. Ca. midt på Helnæs ligger et stort engområde – Maden, som myndighederne er ved at lade genopstå med det udseende og naturindhold, det havde omkring år 1900, hvor blomster, vilde dyr og vadefugle stortrivedes. På vores vej langs østkysten ser vi adskillige havkajakker, som udforsker naturen. Vi føler os nu ikke fristet til at kaste os ud i den aktivitet, selvom kajakkerne kan lejes hos Naturskolen Helnæs Mølle. Samme sted kan man også leje smakkejoller, som har fungeret som fiskejoller i Det Sydfynske Øhav. Smakkejollen er let at sejle og meget sødygtige. Men i denne omgang står vi over. Lidt sund kultur skal vi også have indenbords, inden vi forlader Assens. Desværre tillader tiden ikke et besøg på Hørvævsmuseet og Skoda Museet, der ligger i bygninger, der tilhører herregården Krengerup Gods, hvis hovedbygning er omdrejningspunktet i et af Danmarks bedst bevarede

herregårdsmiljøer fra slutningen af 1700-tallet. Skodamuseet kan ellers fremvise en række bilklenodier fra den første masseproducerede Skoda 418 Popular fra 1937 til Felicia, som kom i 1994, og var den første Skoda producerede i samarbejde med VW. Men der skal ikke sparkes dæk i denne omgang. I stedet vælger vi museet Ernst´s samlinger af kunst og antikviteter. Museet er skabt af sølvvarefabrikant Frederik Ernst, hvis far, Johan Ernst, i 1890 grundlagde en sølvvarefabrik, som først i 1900-årene hørte til blandt de største i Danmark. Begge fabrikanter samlede gammelt sølv, og Frederik fyldte lejligheden med fund fra ind- og udland. Denne samling samt en samling af europæisk og ostindisk porcelæn kan ses i lokalerne i Østergade. Og på den måde kom vi fra den frække dreng i Bogense til den statelige søhelts by Assens. Med hjem i bagagen har vi masser af oplevelser, der sagtens kunne være blevet til flere, om tiden havde tilladt det. Fik vi set det hele? Fik vi set det meste? Fik vi set det væsentligste? Hvis ikke, så må vi tilbage. 

15. Hindsgavl 16. Skinnecykler 17. Skodemuseum 18. Peter Willemoes, Assens 19. Assens, fyr 20. Assens Marina

18

FRA BOGENSE TIL ASSENS | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

13.999,-

Samlet Sæt 80 44.0036

14.999,-

Samlet Sæt 100 44.0056

24.999,-

20

Incl. rør og valgfrit trykknap panel eller joystick

TAK FOR INSPIRATION TIL VISITNORDFYN, VISITMIDDELFART OG UDVIKLING ASSENS

19

18

11.499,-

Samlet Sæt 60 44.0016

17 til 31 fod 3,6 Hk. 12 volt Enkelt propel 35 Kg tryk Vægt 9 Kg Rør Ø 125 mm

20 til 34 fod 4,3 Hk 12 volt Dobbelt propel 39 Kg tryk Vægt 10 Kg Rør Ø125 mm

Leveres også i 24 V 25 til 39 fod 5,4 Hk 12 volt Enkelt propel 60 Kg tryk Vægt 14 Kg Rør Ø 185 mm

Leveres også i 24 V 28 til 46 fod 6,4 Hk 12 volt Dobbelt propel 69 Kg tryk Vægt 15 Kg Rør Ø 185 mm

34 til 59 fod 9,5 Hk 12 volt Dobbelt propel 96 Kg tryk Vægt 24 Kg Rør Ø 185mm

Propel, valgfrit panel Trykknap el. joystick og rør Ø125x750 mm

Propel, valgfrit panel Trykknap el. joystick og rør Ø125x750 mm

Propel, valgfrit panel Trykknap el. joystick og rør Ø185x750 mm

Propel, valgfrit panel Trykknap el. joystick og rør Ø185x1000mm

Propel, valgfrit panel Trykknap el. joystick og rør Ø185x1000mm

GENERATOR

NEW

Model XYG950i & DY2000LBI er nogle meget effektive og prisgunstige generatorer med en 4-takts motor. • Lavt benzinforbrug • Bruger blyfri benzin • Højt stabilitets- og sikkerhedsniveau XYG950i • Støjsvag • Giver en ren sinuskurve • Automatisk tomgangsautomatik • Er luftkølet • Enkel at betjene

3.999,-

Model Frekvens: Max udgang: Kontinuerlig: Multivolt: Tank: Forbrug: Støj: Vægt: Mål: Tændrør:

XYG950i 50/60 Hz 800 W 700 W 100/110/230/240V 2,1 liter 0,52 liter pr. time 58 dB 8,5 kg 395 x 209 x 355 mm NGK CMR6A

DY2000LBI 50/60 Hz 2000 W 1800 W 100/110/230/240V 5,7 liter 1,25 liter pr. time 60 dB 29 kg 565 x 320 x 470 mm NGK CR4HSB

DY2000LBI

8.299,-

Verdens letteste generator - KUN 8,5 kg! DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | ARTIKELOVERSKRIFT

19


FRANKRIG

KANALSEJLADS

I SKØNNE ALSACE

> FAKTA Canal de la Marne strækker sig fra Champagne området via Nancy,

CANAL DE LA MARNE AU RHINE LØBER FINT OG FREDELIGT GENNEM DET NORDLIGE OG MEGET SMUKKE ALSACE, OG ER ET IDEELT MÅL FOR EN IDYLLISK KANALSEJLADS BLOT EN RASK DAGS BILTUR FRA DANMARK.

Saverne og Strasbourg til Rhinen syd for Strasbourg med i alt 43 sluser. Kanalen blev påbegyndt i 1850 for at servicere flodtrafikken fra Paris til Strasbourg og Rhinen. Udgangspunktet for denne tur er byen Hesse, der kan nås i bil fra Danmark på en dag. Båden, der blev lejet gennem en dansk

TEKST & FOTO Søren Dyrskjøt

M

od nord og syd løfter de maleriske Alsaciske bjerge Vogeserne sig højt mod himlen. Mod øst strækker Rhinsletten sig fladt over mod tyske Schwarzwald, og mod vest ligger vejen til Paris åben. Vi er i Alsace, hvor kanalsejlads er en meget populær ferieform. Og har man prøvet en tur på de franske kanaler her i området, så ved man hvorfor. Her er der bare meget mere af alt det, som garvede tursejlere ønsker sig. Den frodige natur er en trofast følgesvend hele vejen fra start til slut. Læg dertil et lille hav af

20

agent, var en 12 meters Crusader. Vælger man at sejle en-vejs, kan man entre den lejede både ved en

seværdigheder og moderate udfordringer af sejlerkundskaben, så har du allerede et perfekt sejlerscenarie. Men i det nordfranske får du en ekstra bonus med i form af uovertrufne kulinariske og vinøse oplevelser. Canal de la Marne au Rhine løber fredeligt gennem dette meget smukke område, og her havde vi valgt at tilbringe 1 uges tid på en tur, der bragte os dejligt afvekslende gennem landskaber og bymiljøer.

ANKOMST TIL BASE I HESSE

En lørdag ved middagstid startede vi fra det hotel, vi havde valgt at overnatte i fra fredag efter 1.100 kms

KANALSEJLADS I SKØNNE ALSACE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

kørsel. Formiddagen blev brugt til fornuftige indkøb til kokkerierne i kabyssen, så vi var dækket ind de første dage. Ved ankomst til basen i byen Hesse indklarerede vi og fik udleveret en mappe med kanalkort og bådens papirer. Herefter blev båden udleveret og gennemgået sammen med personalet, der bl.a. lavede en optegnelse over, hvilke skader båden havde inden start, så vi ikke blev hængt op på det ved aflevering på slutbasen. Man kan tegne en totalforsikring for skader på båden. Bådene har i forvejen flere mere eller mindre grimme skader, så tag nogle fotos af dem inden afgang.

Da vi var færdige med at stuve alt vores grej ombord, sejlede vi ca. 1½ time for at komme væk fra basen med dens travlhed. Vi lagde ind til bredden et egnet sted tæt ved en lystbådehavn, slog 2 jernpløkker i bredden og fortøjede dertil. Og så blev landgangen, som medfølger, sat i land og grillen tændt.

vendigt køkkengrej, ligesom der er sengelinned og håndklæder til alle.

Som standard udstyr på en udlejningsbåd er der altid 2 lange jern­ pløkker, en mukkert, og hvis båden har flybridge, hvilket man bør vælge, er der spisebord med et antal stole, samt en parasol og en styrepult. En bådshage og en moppe findes også. Kabyssen er velforsynet med alt nød-

LÜTZELBOURG MIDT INDE I VOGESERNE

base og afleverer ved en anden. Din bil bliver transporteret til slutbasen af udlejningspersonalet. Når du sejler på kanalerne, så

I vores båd, en Crusader på 12 m længde med 3 kahytter og 3 badeværelser med el-toiletter, var der 1.200 l vand og 350 l diesel samt toilet­ tanke, som tømmes ved slutbasen, alt nok til en uges sejlads.

Søndag morgen var planen at sejle til en lille bjergby Lützelbourg og overnatte der i de smukke omgivelser med bl.a. en ruinborg på toppen af bjerget og mulighed for lidt handel. Der er mange gode spisesteder i byen.

husk at tage hensyn til fortøjede både langs bredden og de mange fiskere med deres medestænger. Sæt farten ned. Den maximale fart er i øvrigt 4 knob.

Forinden var vi sejlet gennem 2 tunneller på hhv. 475 m og 2.306 m længde og var blevet sænket hele 43 meter i et "badekar", en enorm vandelevator, der kan rumme 3 udlejningsbåde eller en af de lange penischer – fragtbåde. ”Badekarret” har afløst 17 gamle sluser bygget i

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | KANALSEJLADS I SKØNNE ALSACE

21


På den smukke tur på kanalerne bliver selv uøvede proff´er til slusning. Det imponerende hæveværk ved Saint-Louis Arzviller løfter/sænker bådene næsten 45 m og erstatter 17 sluser.

Sluserne er inddelt i hold, såkaldte kæder, hvilket betyder, at når man er sejlet ind i den første sluse i en kæde, vil de efterfølgende sluser stort set være klar, når man kommer frem.

Napoleons tid, som kan beses, men de er efterhånden i noget faldefærdig stand. En vandretur til Chateau Lützelbourg fra omkring år 1.150 kan anbefales, men pas på at have godt fodtøj på og rigeligt med drikkevand. Der findes ikke noget egnet kort over stien til borgen, så det gælder om at navigere på egen hånd. Vi begav os afsted efter frokosten, men det lykkedes os ikke at finde den rette sti til borgen, så vi opgav og nød i stedet udsigten ned over byen.

SAVERNE MED SLOTTET ROHAN

22

er sejlet ind i den første sluse i en kæde, vil de efterfølgende sluser stort set være klar, når man kommer frem. Bryder man en kæde, skal dette meddeles til slusekontrollen på en telefon ophængt i slusen. I Saverne lå vi lige overfor sandstensslottet Rohan. Smukkere udsyn kan man næppe få. Byens charmerende strøg er i gåafstand fra havnen, og det er pyntet med gamle smukke huse bl.a. Mason Katz med sin gode restaurant. Her findes et godt supermarked til større indkøb og mange spændende specialforretninger.

Turens næste overnatningssted var den større by Saverne, hvor vi lagde til i byens lystbådehavn. Vi blev modtaget af en havnefoged, der anviste en god plads til 15 euro + strøm. Vi havde på vejen passeret en del nedadgående sluser, som alle var automatisk styret via aktivering af en stang inde i slusen. Det går så let, så selv et barn kan betjene slusen.

Slottet i Rohan er bygget i årene 1780-90 til ærkebiskoppen af Strasbourg. Paladset er 140 m langt og opført i Alsacisk sandsten og anses for et af de mest imponerende eksempler af sin art. Paladset gik på et tidspunkt i forfald, men blev under Napoleon III gennemrestaureret. Det benyttes i dag delvis til vandrehjem, museum, teater og koncertsal.

Sluserne er inddelt i hold, såkaldte kæder, hvilket betyder, at når man

Efter en rigtig hyggelig aften på vores båd oprandt dagen, hvor vi skulle

KANALSEJLADS I SKØNNE ALSACE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

finde et hyggeligt sted langs bredden at ”slå lejr” med vores grill. Det er nemt at lægge ind til bredden, slå de to pløkker i brinken og få landgangen i land. Fortøjningerne må ikke ligge ind over trækstien, som benyttes flittigt af gående og cyklister. Langs begge bredder findes de gamle trækstier, som nu er fine cykelstier, der flittig benyttes af vinkende cyklister. Trækstier er fra en tid, hvor fragtfartøjerne ikke havde motorkraft. I stedet trak to heste båden fremad. Der er helt stille her på kanalen om natten, for sluserne lukker kl.19.00 og åbner først næste morgen kl. 07.00 på hverdage.

STRASBOURG MED EU-PARLAMENTET

En af turens helt store oplevelser ventede blot et par timers sejlads forude: parlamentsbyen Strasbourg, som er en af de smukkeste større byer i Alsace. Vi var selvfølgelig alle meget spændte på, hvor vi kunne komme til at ligge. Vi havde sejlet til byen et par år tidligere, og da lå vi langs bredden. Det er ikke lovligt længere. I stedet skal man lægge til

i "port de plaisance", lystbådehavnen, hvor vi blev guidet ind på en god plads af en livligt gestikulerende havnefoged. På havnen er der el, vand, toiletter og en mindre udstyrsforretning i havnekontoret. En del af EU-parlamentet er placeret i Strasbourg, den anden halvdel i Bruxelles i Belgien. Det er muligt at komme med på en rundtur i parlamentet på faste tidspunkter. Hver måned skifter parlamentsmedlemmerne mellem de to byer, og et hav af store lastbiler fragter medlemmernes kontorer frem og tilbage. Der er et godt stykke at gå for at komme ind til centrum, men lige i nærheden kører der sporvogne hele tiden, og havnefogeden er parat til at guide alle i den rigtige retning og på rette tidspunkt. Husk også at besøge fæstningsværket i Petite France i den vestlige del af byen, hvor de 5 tårne knejser som beskyttelse af indsejlingen til den indre by, som er omkranset af en kanal. Fæstningsværket er bygget

af den i Frankrig berømte fæstningsingeniør Sébastien Vauban, født 1633, og ansat i det franske ingeniørkorps. Men det helt store besøg må være Katedralen Notre Dame på Place de la Cathédrale med sit hele og halvetårn. Der er fri adgang til katedralens indre, og kl. 12.00 kører det store verdensur med ”levende” figurer, der bevæger sig ud og ind i uret. Der er et hav af fortovscaféer at besøge i Strasbourg. Her kan man suge de mange indtryk ind, der møder en. Især de mange gamle huse, og ikke mindst den brogede menneskeskare, påkalder sig stor opmærksomhed. Caféerne i Petite France er selvfølgelig blandt de mest besøgte.

BASEN I BOUFFSHEIM

Vi kunne sagtens have brugt mindst en dag mere i Strasbourg, men tiden var inde til at forlade byen for at sejle ad kanalen mod syd langs Rhinen. Kanalens bredder er beplantet med store tykke platantræer, så man føler sig hensat til at sejle på Canal Midi i

Languedoc. Der er 8 opgående sluser til basen i Bouffsheim, men de volder ikke problemer. Hævehøjden ligger blot på 2-3 meter. Vi ankom hen på eftermiddagen til basen, hvor vi fik båden bakset ind til bredden med agterstævnen. Der fik vi afregnet dieselforbrug, som betales efter en fast timepris, aflæst (inden afgang fra basen) på timetælleren ombord. Vi overnattede til lørdag morgen, hvor vi rengjorde båden inde og ude, pakkede bilen og sagde farvel til le Capitaine. Vi havde nemlig planer til lands, for ferien i Alsace skulle afsluttes med tre overnatninger på en lokal vingård i nærheden. Alsace er ikke blot en fryd for øjet. Sjælen får også sit behov opfyldt – ikke mindst via de dejlige vine og kulinariske oplevelser, området er så rigt på. Vi havde overvejende godt vejr, men man skal regne med et omskifteligt klima i det nordlige Frankrig. September måned er helt perfekt til en ferie på kanalerne i Frankrig, der på dette tidspunkt ikke er ikke overfyldt som i juli og august. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | KANALSEJLADS I SKØNNE ALSACE

23


ÅRETS

FOTO

2015

Visens Skib atter på havnen i 2016 1.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Leif Nielsen

JULI MÅNED STÅR I VISENS TEGN PÅ FLERE DANSKE HAVNE. VISENS SKIB DRAGER IGEN PÅ TOGT OG UNDERHOLDER MED SANG OG SPAS PÅ 30 HAVNE.

D

e er kendt for deres gode humør og deres glade sange og viser. De er kendt for at sprede livsglæde og god stemning. Derfor er det altid et trækplaster, når Visens Skib lægger til kaj, og den muntre og musikalske besætning trækker instrumenterne frem. Visens Skib

har turneret i en lang årrække til de danske havne for at underholde med god gedigen visekunst. Således også i år, hvor visekunsterne skal besøge 30 havne i løbet af juni måned. Alle koncerterne starter kl. 20.00, og det er en helt igennem gratis fornøjelse at overvære. Men et sangbidrag bør man altså kunne diske op med som publikum.

DEN DANSKE SANGSKAT

Visens Skib er både en forening og et varemærke for underholdende gratis koncerter af høj kvalitet. Koncerterne har til formål at fremme kær-

ligheden til og brugen af vores fælles danske og folkelige vise- og sangskat. God sangpoesi på dansk. Folkelige tekster med kraft og indhold i, der fremføres med engagement og holdning, bliver stadig mere sjældent i kulturlandskabet. Men det gør Visens Skib noget ved. Besætningen på det musikalske skib sejler derfor hver dag under turnéen til en ny havn for at underholde gratis med danske sange og viser. I næste nummer bringer vi den komplette turneliste med de byer, som Visens Skib besøger. 

> GENERALFORSAMLING 2016 Danske Tursejlere indkalder til

  7. Fastlæggelse af kontingent

indsendt til DTs sekretariat senest 6

generalforsamling lørdag den 2.

  8. Behandling af indkomne forslag

uger før generalforsamlingens afhol-

april 2016 kl. 11.00. Generalfor-

  9. Valg af formand (kun i lige år)

delse – i dette tilfælde senest fredag

samlingen afholdes i lokalerne

10. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer

den 19. februar 2016.

11. Valg af 1. og 2. Suppleant Korsør Sejlklub, Restaurant Lystbådehavnen, Sylowsvej 10, 4220 Korsør. Efter generalforsamlingen er Danske

12. Valg af 2 kritiske revisorer samt 1 suppleant

opmærksomheden på vedtægternes

13. Godkendelse af ekstern revision

§ 10 stk. 7, hvoraf det fremgår, at til-

14. Eventuelt

melding til generalforsamlingen skal ske til sekretariatet senest 10 dage

Tursejlere vært ved en let frokost. Bestyrelsen gør opmærksom på

før generalforsamlingens afholdelse

Dagsorden ifølge vedtægterne:

vedtægternes § 10 stk. 4, hvoref-

– dvs. senest onsdag den 23. marts

  1. Valg af dirigent

ter forslag, der ønskes behandlet

2016.

  2. Valg af to stemmetællere

på generalforsamlingen, skal være

  3. Opgørelse af det antal stemmer

bestyrelsen i hænde senest den 1.

Sekretariatets adresse er

februar 2016.

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5,

der er tilstede ved generalforsam-

5800 Nyborg

lingen   4. Bestyrelsens beretning

Endvidere gør bestyrelsen opmærk-

Telefon 7021 4242 eller

  5. Fremlæggelse af det reviderede

som på vedtægternes § 10 stk. 11,

mail info@dansketursejlere.dk

regnskab til godkendelse   6. Fremlæggelse af det kommende års budget

24

Sluttelig henleder bestyrelsen

hvoraf det fremgår, at indstilling til valg af formand og/eller bestyrelses-

Vel mødt til generalforsamling

medlemmer skal være motiveret og

Danske Tursejlere

VISENS SKIB ATTER PÅ HAVNEN I 2016 | GENERALFORSAMLING 2016 | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

2.

En af de få dage i sommeren 2015 med sol og ingen vind indfanget med GoPro kamera på vej fra Hundested til Århusbugten.

Letmatrosen Victor på sin ynglings post. På udkig efter nærmeste havn efter en dag på vandet.

Foto: Anders Christensen

Foto: Hans Henrik Nissen

DET BEDSTE KNIPS ER I KASSEN

3.

Aftenkapsejlads med sjægter ved Hjarbæk med en truende regnbyge i baggrunden.

Foto: Anders Christensen

DER ER KNIPSET PÅ LIVET LØS PÅ SEJLERFERIERNE I DANMARK, OG DET AFSPEJLER SIG FLOT I EN REKORDDELTAGELSE I DANSKE TURSEJLERES STORE FOTOKONKURRENCE. TEKST Frank Flemming Pedersen

A

llerførst tillykke til Anders Christensen fra Sønderborg, der er vinder af Danske Tursejleres store fotokonkurrence 2015. Rigtig mange af Danske Tursejleres medlemmer havde taget kameraet med på turen, og de havde knipset flittigt. Det gav sig da også udslag i rekorddeltagelse i konkurrencen. De kompetente dommere har vurderet alle billederne ud fra, om billedet er sejlerrelevant, afspejler livet ombord eller i havnen, udstråler en glæde ved at sejle. Det er lykkedes at finde de tre billeder, der skal hædres. 1. pladsen – og vinderen af en dejlig kvalitetskikkert fra Palby Marine – er som nævnt

Anders Christensen. Formand for dommerpanelet, tidligere direktør for Friluftsrådet Jan Eriksen, begrunder valget af vinderne således: Billedet af båden Albatros, som med skumsprøjt for boven skærer gennem havet på en sommerdag, er taget i en utraditionel vinkel, hvilket giver en dramatisk effekt, der forstærkes af den skarpe spejling. På de følgende pladser kommer Hans Henrik Nissen fra Lyngby med billedet af menneskets bedste ven iført redningsvest. Den opmærksomme hund spejder efter land med sus i pels og knurhår. Endelig er Anders Christensen igen på pletten med et velkomponeret, stillestående billede af to sjægter med hver sine tre brune sejl, som til sammen giver et flot farvespil med skibene, havet, det bagvedliggende land og den mørke himmel. 

> FOTOKONKURRENCE 2016 Vi er igen i år klar til at modtage jeres sejlerbilleder. Og endnu engang er der en fin præmie på højkant. Tag derfor kameraet med på årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til Tursejleren. Send op til 5 billeder i jpg-format (min.1 MB). Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Lad kameraet tale og send resultatet til sd@dansketursejlere.dk eller send en CD/DVD til Tursejlerens fotokonkurrence, Skovdalsvej 3, 8963 Auning. Husk at skrive dit navn, adresse og tlf. Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente? Send dine fotos allerede nu og bliv ved hen over året. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2017.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | DET BEDSTE KNIPS ER I KASSEN

25


LYSTSEJLADSENS

MUSEUM FORLÆGGER TIL SVENDBORG

EFTER 20 ÅR PÅ VALDEMAR SLOT PÅ TÅSINGE STÆVNER DANMARKS MUSEUM FOR LYSTSEJLADS UD MOD FREDERIKSØEN I SVENDBORG HAVN, HVOR MUSEET DEN 1. MAJ 2016 ÅBNER I NYE LOKALER OG MED NYE VISIONER FOR FREMTIDEN.

TEKST Frank Flemming Pedersen | LUFTFOTO Svendborg Kommune

E

n æra er slut. En anden kan begynde. Efter 20 år på Valdemar Slot på Tåsinge flytter Danmarks Museum For Lystsejlads nu ud af lokalerne og til Svendborg, hvor man i nye lokaler i en gammel værftshal på Frederiksøen står klar til at modtage besøgende allerede fra 1. maj 2016. Med forlægningen til den nye adresse håber folkene bag museet at kunne udvikle flere spændende aktiviteter, tiltrække flere besøgende og bidrage yderligere til det unikke maritime miljø, som Svendborg er kendt for. Museets formål er at indsamle, udstille og formidle viden om Danmarks maritime kulturarv indenfor områderne sejlsport og lystsejlads, og siden starten i 1996 har Danmarks Museum For Lystsejlads udviklet sig til at være Nordens største museum, der sætter fokus på lyst-

sejlads og sejlsport. Den position vil folkene bag museet ikke blot bevare, men også udbygge.

NYE VISIONER

I dag rummer museets samling mange fartøjer af forskellig art og størrelse. Desuden en masse bådmodeller, fotos, film, tegninger og kobberstik som fortæller lystsejladsens historie tilbage fra 1855. Med flytningen til de meget større lokaler på Frederiksøen benytter man nu lejligheden til at puste nyt liv i udstillingerne. – Vi ser på samlingen med nye øjne, og arbejder for at få den præsenteret optimalt indenfor de mange nye muligheder den større og højere udstillingshal giver, siger Dan Ibsen, der er bestyrelsesmedlem i Fonden for Danmarks Museum for Lystsejlads. En markant nyskabelse på museet vil være et arbejdende bådværksted.

> FAKTA

STØT FLYTNINGEN AF MUSEET Alle er velkomne til at støtte museet med en gave, der er fradragsberettiget op til 15.000 kr. Det kan gøres ved at sende en donation til Dansk Sejlunion mærket ”Danmarks Museum for Lystsejlads”, som overføres til museet. Alle donationer går ubeskåret til at realisere visionerne for Danmarks Museum for Lystsejlads. Find indsamlingen her: https://dk.betternow.org/projects/lystsejladsmuseet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til støtteforeningens kasserer Carl Gerstrøm – gerstroem@mail1.stofanet.dk – mobil: 23 46 56 03.

HJÆLP MED AT UDVIKLE MUSEET Bliv medlem af museets støtteforening, som pt. har næsten 400 medlemmer fordelt på privatpersoner, sejl- og motorbådsklubber og firmaer. Medlemskabet koster årligt 250 kr. for individuelle medlemmer og 500 kr. for klubber og firmaer. Støtteforeningen donerer årligt tilskud til Museets drift, som varetages af en museumsfond. Meld dig ind ved at sende en e-mail til Ulla-Britt Lyman – mail: ulla-britt@bentlyman.dk – med navn, adresse, telefon og evt. klub – eller ring på telefon: 2371 49 38.

26

LYSTSEJLADSENS MUSEUM FORLÆGGER TIL SVENDBORG | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

Her vil publikum fra tætteste hold kunne følge renovering og vedligeholdelse af museets gamle både. En anden nyhed i de nye omgivelser er etablering af lystsejlads-aktiviteter primært rettet mod børnefamilier. Det kunne for eksempel være knobbinding eller en aktivitet, hvor børnene kan lære at sætte sejl på en båd. Dan Ibsen forstiller sig en 8-10 installationer, hvor man gennem leg og læring kan tilegne sig viden om sejlsport og lystsejlads.

TÆT PÅ SEJLERNE

Dan Ibsen mener, at museets nye placering i Svendborg er optimal, og at den vil blive en aktiv del af Svendborgs kulturudbud til borgere og turister. Det vil givet også trække flere gæster til museet. – Med placeringen midt i Svendborgs havne kommer vi tættere på vores kernepublikum. Vi får mere synlighed og dermed forhåbentlig større besøgstal og indtægter, som vil styrke vores udviklingsmuligheder. Vores vision er at fordoble museets nuværende årlige besøgstal, så vi kommer til at ligge på ca. 10.000 besøgende, fortæller Dan Ibsen.

STØT MUSEET MED FRADRAGSBERETTIGEDE GAVER

Selve flytningen og indretningen af museet og alt det arbejde, der i de kommende år forestår for at få givet museet et kvalitetsløft, koster mange penge. Derfor er museumsfolkene i gang med at rejse midler til drift og udvikling. En lang række fonde, firmaer og privatpersoner har allerede støttet med pengegaver, men der er plads til flere, lyder det fra Dan Ibsen.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | LYSTSEJLADSENS MUSEUM FORLÆGGER TIL SVENDBORG

27


Søredningsoperationen ledes af Joint Rescue Coordination Centre, som styrer indsatsen fra bl.a.

Vores overvågning af de danske

Flyvevåbnet, Søværnet og Marinehjemmeværnet.

farvande pågår 24 timer i døgnet, året rundt, siger kaptajnløjnant Klaus Randrup (stående).

SOK HEDDER NU

FORSVARETS

OPERATIONSCENTER INTET NYT UNDER SOLEN, LYDER DET FRA FORSVARETS OPERATIONSCENTER, SOM SAMMEN MED JOC HAR OVERTAGET ALLE OPGAVER, DER FØR LÅ I REGI AF SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO. TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

N

avnet er nyt, men opgaverne er de samme. For selv om Søværnets Operative Kommando (SOK) er nedlagt, så varetages overvågnings- og søredningsopgaverne stadig med samme omhu og professionalisme – blot i nye organisatoriske rammer.

28

Som et resultat af omstruktureringen af Forsvaret for et par år siden, blev de tre værns Overkommandoer slået sammen til en nyoprettet Værnsfælles Forsvarskommando, hvor Marinestaben – som navnet mere end antyder – tager sig af de maritime opgaver. I løbet af 2016 samles alle tre stabe i Karup, men

SOK HEDDER NU FORSVARETS OPERATIONSCENTER | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

indtil da har Forsvarets Operationscenter til huse i SOKs gamle domicil i Aarhus, og herfra ledes alle de opgaver, der har relation til lystsejladsen.

DET STORE BILLEDE

– I Forsvarets Operationscenter har vi selvfølgelig en mangfoldighed af opgaver, vi skal løse. Men i forhold til

> VIDSTE DU AT... lystsejlerne er der nogle særlige områder, der har interesse. For det første er der overvågningen af de danske farvande. Det er en opgave, som Forsvarets Operationscenter håndterer 24 timer i døgnet. Adskillige flådefartøjer deltager i overvågningen. Og med hjælp fra store radarer i Nordjylland og på Bornholm, der suppleres af 31 kystradarer og monitorering fra Vessel Traffic Service (VTS) Storebælt og Sound, så er farvandene minutiøst overvåget. Og skulle der gå kludder i al den moderne teknik, så er der også en række bemandede udkigsstationer langs vores kyster, som sørger for manuel, visuel kontrol, fortæller kaptajnløjtnant Klaus Randrup, der er chef for Forsvarets Operationscenter i Aarhus. Informationerne samles til et billede over al maritim trafik i danske farvande. På den måde ved Forsvarets Operationscenter hele tiden, hvilke skibe der er på vandet, og hvor redningstjenestens enheder befinder sig.

PÅ PLETTEN

Lige nøjagtig den detaljerede viden om forholdene i de danske farvande er central for en hurtig og effektiv indsats, hvis lystsejlerne kommer i nød på havet. Og det gør de, fortæller Klaus Randrup. I gennemsnit er der hen over året over én indsats daglig, hvor søredningsfolkene må i aktion. Det er Forsvarets Operationscenter, der modtager nødmeldingen fra de nødstedte sejlere. Og det er her koordineringen af redningsindsatsen, hvor søværnet og flyvevåbnet i fællesskab stiller personel og materiel, foregår.

350

SØREDNINGSOPERATIONER

bliver det årligt til i Danmark. Efter­ søgnings- og redningstjenesten (Search and Rescue – SAR) gennemføres af enheder fra Flyvevåbnet, Søværnet, Marinehjemmeværnet og Fiskeridirektoratet. Indsatsen ledes af Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som er en enhed under Forsvarets operationsstab. Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Ålborg, Skrydstrup og Roskilde, det danske ansvarsområde. Kilde: forsvaret.dk

SOK er nu Forsvarets Operationscenter, men derudover er alt ved det gamle. Som sejlere kan vi trygt stole på, at Søværnet og Flyvevåbnet udfører deres job 100 % effektivt og professionelt, uanset navneskiftet. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | SOK HEDDER NU FORSVARETS OPERATIONSCENTER

29


ANG IG

VI

R M OTO R E D L O H ● ● ● ● ● ●

ER

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

> MEDLEMSSERVICE

> SØKRAMSMARKEDET

> KORT NYT

> NY KLUB I FARVANDET

> KØBES

Klubnr. 5510000

5780216

Fredericia Motorbådsklub

Jupiter 33 eller Jupiter 31 købes kontant, kontakt mig hvis du

Kasserer Bjørn Pihl Sørensen

har en, du gerne vil sælge.

Tlf. 75 94 18 25

Telefon 40207034 E-mail info@baadvurdering.dk

Klubnr. 353000 Odense Motorbådsklub Kasserer Kenneth Jørgensen

> SÆLGES

Tlf. 23 40 90 04

DANSKE TURSEJLERE PÅ MESSE

Klubnr. 1180000

FERIE FOR ALLE GIVER IDEER TIL BÅDFERIEN

Vallensbæk Sejlklub Kasserer Christina Rasmussen Tlf. 43 54 70 07

Har I bestemt, hvor sejlerferien går hen i år? Uanset om svaret er ja eller nej, så er der masser af gode ideer til de kommende feriedestinationer på messen Ferie for

baadvurdering.dk

alle, der afholdes i Herning fra den 26.-28. februar. Som noget helt nyt på feriemessen har arrangørerne valgt

Vi kører overalt...

også at sætte fokus på bådferie. Den sejlende ferieform 5693715

er nemlig steget i popularitet, og på Ferie for Alle kan

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.

Meget velholdt Neptunus 107, 1979, 10,70 m.

besøgende opleve et udvalg af både samt få inspiration

Komplet udstyr, billeder og udstyrsliste kan sendes. Volvo

til ”livet på søen”.

Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34

Efterårspris 

10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

Penta TMD 41, kørt 4200 timer. 6-7 køjepladser i 2 separate kahytter. Ligger i Frederiksværk. Telefon 

420.000 dkr. 48707898

E-mail 

keni@live.dk

Danske Tursejlere er fast udstiller på de store bådudstillinger i Danmark. Men da foråret 2016 ikke byder på indendørs bådudstillinger, så er det oplagt at vise standeren på Ferie for alle. – Vi er gået sammen med vores brancheorganisation Danboat om at formidle de gode oplevelser, vi har som

> FAKTA OM SØKRAMMARKED

quaNtum sails

tur- og fritidssejlere, for på den måde at få endnu flere

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.dansketursejlere.dk.

syet efter mål. syet til at holde.

Pris: kr. 200,– for maks 40 ord eksklusiv dine kontaktoplysninger. Annoncerne på www.dansketursejlere.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder. SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

- til at sikre fremtiden for Danmarks Museum for Lystsejlads. service

Nye sejl Kapsejlads Tursejlads Flerskrogsbåde

Superyachts Klassebåde

Eftersyn Sejlvask Reparationer

Rulleforstag og rullebomme Udskiftning af UV dug Trimning og optimering

Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S Telefon 7026 1296

www.quaNtumsails.dk

30

MEDLEMSSERVICE | DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016

Vi flytter i 2016 til en ny udstillingshal på Frederiksøen i Svendborg. Støt op om vores arbejde med at sikre lystsejladsen og sejlsporten som en del af Danmarks kulturarv. Bliv medlem af vores støtteforening - det årlige kontingent er 250 kr.

hobby, siger forretningsfører i Danske Tursejlere Leif Nielsen. Ferie for Alle finder sted en gang om året i MCH Messe­ center Herning, og messen besøges årligt af over 60.000 gæster. Du finder Danske Tursejleres stand midt i Hal C – Danmarkshallen.

> FOTOKONKURRENCE 2015

VI HAR BRUG FOR DIN HJÆLP

danskere til at se mulighederne for denne unikke fritids-

> ÅRETS HAVN 2015

Blandt de mange dygtige fotografer, som har

Kerteminde Marina vandt afstemningen om

deltaget i Danske Tursejleres fotokonkurren-

Årets Havn 2015 blandt Danske Tursejleres

ce 2015, fandt dommerpanelet at vinderfotoet var taget af Anders Christensen fra Sønderborg. Han vinder dermed også præmien, som er en fin kvalitetskikkert fra Palby Marine.

ÅRETS

FOTO

2015

medlemmer. Blandt de indsendte forslag er der trukket lod om 2 minicykler sponseret af Palby Marine. De heldige vindere er:

ÅRETS

HAVN

2015

Michael Hornbæk

Flemming Post

Lindholm 15

Runevænget 21, Guderup

8700 Horsens

6430 Nordborg

Send mail, navn og kontaktdata til ulla-britt@bentlyman.dk

WWW.LYSTSEJLADS.DK

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2016 | SØKRAMSMARKEDET | KORT NYT

31


M

an ser den straks på vej ind i havnen: den store hvide tønde, der er placeret på en kasseformet sokkel. Bygningen er ikke et amputeret fyrtårn, selv om det er de associationer, sejlere umiddelbart får. Den er derimod en ovn, som spillede en væsentlig rolle i fremstilling af det dekorative fajance, som fabrikken Aluminia i København fremstillede. Det var såmænd en sømand, der så de store muligheder for at gøre en god forretning af de naturlige råstoffer, som den flintrige egn bød på. Skipper Rasmus Larsen sejlede i 1860´erne glas fra Holmegård Glasværk til Aluminia i hovedstaden. Og på et besøg her så han, hvordan brændt flint fra Frankrig blev anvendt til fajancens lyse glasur. Larsen havde bemærket, at der var masser af flint at hente på stranden ved Stevns Klint i Rødvig, og i 1870 begyndte han at brænde flint til Aluminias fajanceglasur i den nyopførte ovn. Flintovnen er i øvrigt bygget af kalksten fra det nærliggende Højerup. Rødvig Flintovn er en 3,5 m høj kvadratisk bygning med en 5 m høj skorsten muret ovenpå, og fra sin placering på havnemolen kunne fiskerne let losse flintestenene i nærheden af ovnen og udskibe det færdige produkt – flintemel.

DE FINE NUANCER

FLINTEOVNEN I RØDVIG

DEN KRIDHVIDE FLINTEOVN PÅ HAVNEN I RØDVIG ER BÅDE EN MARKANT LANDKENDING OG ET VARTEGN FOR DEN SMUKKE FISKERBY VED ØSTERSØEN.

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

Fajance er lertøj, som brændes ved lavere temperatur end porcelæn. Den lavere temperatur gør det muligt at anvende flere farver på dekorationerne. Fajance brændes to gange. Efter den første brænding kan fajancen dekoreres med farverige mønstre. Det dekorerede produkt, for eksempel et fad, dyppes så i den lyse glasur, og under den anden brænding smelter både glasur, dekoration og fad sammen til en hårdfør overflade. Brændt flint er hvid, og bruges til fajancens lyse glasur. Ovnen i Rødvig blev brugt indtil 1910, hvor Aluminia i København fik sin egen ovn. I dag er det en kopi af den gamle flinteovn, der står ved havnen. 

01.2016 - Tursejleren  
01.2016 - Tursejleren  
Advertisement