01.2014 - Tursejleren

NR. 1 / 2014

TURSEJLEREN

e 10

D sid R O 25 side M B O R E MM DOM E G L Y D 4 S SME ide 1 E s S N L 4 side H AV YRE A T S N S BE AV N SKÖ E H Y U N N 7 D, D ØBE K side N A V U L E OMH VÄRME OPL G I 1 TID AK RET

FORSIDEN Frederiksholms kanal Fotograf: Colourbox TURSEJLEREN Udgives af Danske Tursejlere ISSN : 1603-3329 – Oplag: 9.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

SEKRETARIATET Danske Tursejlere Odensevej 197 A 5600 Fåborg info@tursejleren.dk www.tursejleren.dk

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

ANNONCESALG Danske Tursejlere Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk

TRYK PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 02/14 – Maj 2014

I M O DVI N D OG I M ED VIND

Det var næsten ikke til at tro, at to store storme i tæt rækkefølge kunne ramme lille Danmark med så stor og ødelæggende kraft. Vind og vand i en sjælden kombination fik vores havne til at ligne katastrofeområder, vi ellers kun ser i TV. Men virkeligheden skyllede ind over os i både oktober og december, og det har været en bet for rigtig mange bådejerne. Men også mange forsikringsselskaber har måttet konstatere, at når naturen raser, så kan det komme til at svie.

Også Danske Tursejleres samarbejdspartner på forsikringsområdet – Søassurancen Danmark – har måttet til lommerne og udbetale erstatning. Sådan skal det også være, for det er jo det, de er der for. Men det er ærgerligt at konstatere, at mange af skaderne kunne være undgået, hvis ejerne selv havde været mere omhyggelige med at sikre deres ejendele. Det kan komme til at koste forsikringsfællesskabet noget på vilkår eller på økonomien.

Var det ikke noget for dig at blive aktiv bestyrelsesmedlem i Danske Tursejlere, spørger vi om i dette nummer. Vores organisation er i rivende udvikling, og vi oplever en masse positiv interesse om vores virke. Det er vi glade for og søger derfor også kandidater til vores bestyrelse, som vil hjælpe os med at holde det høje aktivitets- og serviceniveau, som vores medlemmer har krav på. Kom og vær med i en succes.

Og kom og besøg os på CPH Maritim Festival den 27. februar - 2. marts i Lokomotiv Hallerne i København, hvor vi blandt andet kårer vinderne af Årets Havn 2013.

Her vil du også kunne følge med i sidste nyt inden for maritimt udstyr og på vores stand få en god snak om tursejlads og sejlerforsikring. Vel mødt!

FORMAND Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@tursejleren.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation · www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Burchardt Reklamebureau

REDAKTION Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@tursejleren.dk Tlf: 20 44 12 39 SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER: Alle hverdage kl. 10.00-13.00 Torsdage tillige kl. 17.00-19.00 Tlf. 70 21 42 42 · Fax 62 60 24 51

FORRETNINGSFØRER Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk DANSKE TURSEJLERE Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

SKIPPEREN HAR ORDET

Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere

2

S K I P P E R E N H A R ORD ET

INDHOLD 15 20 4

7 TA G UD

O

Besøg os på: www.tursejleren.dk

INDHOLD

G

GEM

SKIPPEREN HAR ORDET 2 AK VÄRMELAND, DU SKÖNA 4 ORKANVARSEL KALDER PÅ OMHU 6 SÅDAN UDVISER DU ”RETTIDIG OMHU”, NÅR STORMEN RASER 7 VÆRRE VEJR PÅ VEJ 8 SYGDOM OM BORD 10 DT’S FOTOKONKURRENCE 2013: VI HAR EN VINDER 12 KØBENHAVNS HAVN: ET OVERBLIK 14 KØBENHAVN TIL VANDS, TIL LANDS OG I LUFTEN 15 TRAUMER KÆNTRER SEJLERLIVET 20 PÅ RET KURS IGEN MED PSYKOLOGHJÆLP 22 MEDLEMSTILBUD: NYT NØDBLUS – UDEN ÅBEN ILD! 23 GENERALFORSAMLING 2014 24 NYT BESTYRELSESMEDLEM?: VÆR MED I EN SUCCES 25 DT LOMMY MINI HOLDER ØJE MED DIT SEJLERGREJ 26 GRATIS HAVNEKONCERTER: VISENS SKIB PÅ TURNÉ 27 NYT PARTNERSKAB VIL STYRKE DANSK SEJLERLIV 28 STEVNS FYR 29 MEDLEMSSERVICE 30 TURSEJLERTRÆF 2014 30 MØD DANSKE TURSEJLERE I CHP MARITIM FESTIVAL 30 SØKRAMMARKED 31 SVENDBORG INTERNATIONAL MARITIME ACADEMY 32 3

TEKST OG FOTO / SØREN DYRSKJØT

Artiklen er fortsættelsen af Søren Dyrskjøts fortælling om sejlads på Trollhättan og Vänerns vestlige del, som du kunne læse i Tursejleren nummer 2 – 2013

AC K V Ä RM ELA ND, DU S K Ö NA TUREN RUNDT I VÄRMLANDSSJÖN ER EN LISE FOR ENHVER SEJLER. DER ER ALT HVAD EN SEJLER ØNSKER: GODE HAVNE, FINE ANKERPLADSER, SKØNNE BYER OG MASSER AF OPLEVELSER I LAND – IKKE MINDST I DET VIDUNDERLIGE VÄRMLAND.

Vi starter denne sejlerberetning om sejlads på den østlige del af Vänern – også kaldet Värmlandssjön – ved halvøen Kålland, hvor vi ved Naverens fyr drejer styrbord ind i den godt afmærkede Ekens skærgård for at komme til lilleputsamfundet ”Spiken”, hvor vi tager en eller flere overnatninger, og besøger den berømte fiskerestaurant med specialiteten: røget kvabbe.

Næste dag sadler vi cyklerne for at køre de 3-4 smukke kilometer til slottet Läckö, der blev grundlagt af Skarabispen Brynolf Algotsson allerede i 1298. Der er adgang for publikum, og hvert år vises der flere meget interessante og velbesøgte udstillinger i slotsmiljøet. Herefter fortsætter vi sejlturen til øgruppen ”Djurö” ude midt i Värmlandssjön. Her er der meget fint at kaste anker og lade børnene sejle rundt i gummibåden. Men pas på!

Her stjæler mågerne dine rundstykker, hvis du forlader cockpit efter at have dækket morgenbord.

KARLSTAD.

Derfra kan man vælge at sejle enten mod syd eller mod nord. Vi vælger at sejle stik nord for at komme til skærgården ved Karlstad med mange gode ankerpladser. Og

4

det smukke og betagende Värmland, der byder på så meget natur. Vil man ikke sejle de mange sømil direkte til Karlstad, kan det anbefales at stikke ind i Åsfjorden og som motorbåd sejle gennem Slottsbron (4,7 m) ind til Borgvik. Her kan man besøge Lars Magnus Ericssons fødehjem. Han er måske bedre kendt som grundlægger af den multinationale telekommunikationsvirksomhed L. M. Ericsson. Meget passende er der indrettet telefonmuseum i hans fødehjem.

Lige indenfor Slottsbron findes en lille marina. Herfra kan man bese den kæmpestore papirfabrik Gruvöns Paperbruk og middelalderborgruinen Edsholm fra det fjortende århundrede. Borgen nedbrændte i 1434 og har stået som ruin siden. På vej mod Karlstad sejler vi gennem det smalle sund ved Åsundaön – pas på kabelfærgen – og videre mod øst ad det afmærkede ”farled”.

Er motorbåden lav nok, tages turen gennem kanalen ved Skoghall, ellers må man neden om Hammarön for at komme op til Sätersholmarna, hvor vi snupper en overnatning for svaj.

Dagen efter følger vi afmærkningerne ind i Sätersholmsfjärden og ind mellem Hammerön og Jäverön og ankommer til vejbroen, hvor vi skal ringe til havnefogeden i Karlstad, som kommer og lukker op, hvis man sejler med mast. Bliv i Karlstad nogle dage og se jer omkring. Klarelven løber her ud i Värmlandssjön, og havnen ligger faktisk i en arm af dens vidtforgrenede

A K V Ä R ME L A N D , D U S KÖNA

delta. Læg godt mærke til de mange flotte moderne boliger langs indsejlingen. Tæt ved gæstepladserne ligger en dejlig restaurant på havnepromenaden, der flere aftener har grill-party.

KRISTINEHAMN.

Efter nogle dage i Karlstad går Turen nu videre mod øst gennem skærgården til Kristinehamn med den spændende, snævre indsejling til kanalen mod nord til selve byen. Her skal man besøge den gamle udstedsbutik med ligeså gamle originale varer. Har man børnebørn af hunkøn, kan man købe kjoler fra 1800-tallet.

Undervejs ud fra Kristinehamn møder man Picassos 15 m høje monumentalstatue på bagbord side på Strandudde. Statuen forestiller Picassos hustru og blev af Kristinehamns kommune opført i 1965 med skriftlig tilladelse fra Picasso selv. Nogen kan lide den. Andre mener, den er malplaceret. Døm selv.

Nu sætter vi kursen mod en lille skøn perle af en havn uden mange gæstesejlere, nemlig Otterbäcken. Drej bagbord ved Storön så kommer man op til havnen, hvor der er en del industri men alligevel hyggeligt. Her er ikke mange seværdigheder ud over et lille jernbanemuseum, men så er der også mere tid til at slappe af.

Næste delstræk er til Götakanalens udløb ved ”Sjötorp” med den skønne havn, hvor man kan betragte slusningen på nært hold. Er der ikke megen vind, kan man fint ligge for svaj mellem Torsö og Sjötorp.

MARIESTAD.

Vi kan varmt anbefale at sejle mellem Torsö og fastlandet til Mariestad, som blev grundlagt i 1584 af Gustav Wasas søn, hertug Karl. Byen har en kæmpestor domkirke, som kan ses mange sømil ude. Læg ind i gæstehavnen i inderhavnen, hvor der er alle tænkelige faciliteter såsom udstyrsbutik og restaurant. Byen er præget af sine brostensbelagte stræder med 1600-tals huse.

A K VÄRMELAND , DU SKÖ N A

Ældste hus i byen er Stötatomtens hus. Sagnet siger, at beboeren hed Stötatomten, da han havde til opgave at støde til kirkegængerne, når de faldt i søvn under gudstjenesten. Der er en god mulighed for en cykeltur ud til ”Bifrostobservatoriet” i Lungnås ca. 10 km sydvest for Mariestad. Der er åbent hus nogle aftner i sommerperioden.

KINNEKULLE.

Turen fortsætter til den lille ”Hällekis Hamn”, hvor der kun er et par træbroer ud i ”søen”. Her er god læ for de fleste vinde. Vi tager cyklerne i land og kører de få kilometer til Kinnkulle (306 m.o.h.), der er et såkaldt plateaubjerg med store stenbrud helt fra middelalderen. Men vær opmærksom på at det går altså opad et pænt stykke vej. På toppen er der et udsigtstårn med en fantastisk udsigt hele horisonten rundt. Nu er det så tid til at spise frokost, som passende kan finde sted i den dejlige restaurant deroppe. Trænger man til lidt mere motion, kan man i kiosken i udkigstårnet købe et originalt orienteringskort med indtegnede poster, som er nemme at finde, hvis altså kondien rækker. Ikke langt fra havnen ligger en lille gade med arbejderhuse, som nu benyttes som hemslöjdudstillinger.

Sidst delstræk, inden vi er tilbage i Spiken, er Lidköping, der har mange gæstepladser og er en spændende handelsby med det fantastisk store torv – kun lidt mindre end ”den røde plads” i Moskva.

Inden vi anløber ”Spiken” igen tager vi lige en overnatning for svaj i ”Ullersundet” på østsiden af Källandsö.

Lavtgående motorbåde kan med fordel sejle gennem ud til Dalbosjön af en godt afmærket rute. Det er en særdeles naturflot tur, men er du i en sejlbåd med nogen dybgang må du til ”Ekens Skärgård” og sejle denne vej til Dalbosjön, hvis man da ikke vil prøve at sejle nord om Källand.

5

TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

ORK AN VA R S EL KA L DER P Å O MHU KÆMPEVÆRDIER KUNNE VÆRE REDDET FOR LANDETS BÅDEJERE, HVIS DER VAR HANDLET MED OMTANKE OG OMHU, MENER DIREKTØR PETER LUND FRA SØASSURANCEN DANMARK

Det var grimme og ulykkelige billeder, medierne bragte os i efteråret 2013. Væltede både. Både, der havde revet sig løs og var drevet på land. Både, der så ud, som var de kastet rundt med af en kæmpe. Vi har det stadig i erindring: Svendborgsund i oktober og Gilleleje i december. Vind og vand i en uheldig og dramatisk kombination skabte et kaos, som ellers kun kommer til os via TV-reportager fra naturkatastrofer fjernt fra Danmark. Det virkede surrealistisk, men for mange bådejere var det den rene, grufulde virkelighed.

Værdier for millioner er gået tabt. Ingen, der vil værne om deres ejendom og værdier, vil opleve dette scenarie igen.

Det kan man godt forstå på Ærø, hvor Søassurancen Danmark har til huse. Forsikringsselskabet, som er Danske Tursejleres samarbejdspartner omkring lystbådeforsikringer, har modtaget anmeldelser om skader i millionklassen fra sine kunder.

Direktør Peter Lund ærgrer sig over de store værdier, der er gået tabt for bådejerne. Værdier, som for manges vedkommende kunne have været reddet, hvis ejerne havde været mere agtpågivne.

GØR NOGET SELV

– Jeg kan ikke mindes noget lignende indenfor så kort en periode, siger Peter Lund. Han

6

fortsætter: – Desværre er det mit indtryk, at mange bådejere ikke tager de nødvendige forholdsregler, når vejrudsigterne varsler storm eller kraftig ændret vandstand.

Mange skader kunne efter vor opfattelse være undgået ved ”rettidig omhu”.

En gennemgang af skadestyperne og en besigtigelse af skaderne på flere lystbådehavne, som Danske Tursejlere har foretaget sammen med Peter Lund, bekræfter Søassurancen Danmarks påstand. Ser vi på det med generelle øjne, er der rigtig mange sejlere, der er gode til at passe på og tilse deres båd løbende. Det er også en del af forsikringsbetingelserne.

Når vi ser på efterårets storme, har der ikke manglet advarsler og information fra DMI, så hvis man undlader at udvise rettidig omhu, kan man få sig en grim overraskelse, når man skal til at drøfte en skade med sit forsikringsselskab.

– Der er ingen tvivl om, at vi vil skærpe kursen fremover efter de erfaringer, vi har høstet på det seneste. En lystbådeforsikring skal dække, når uheldet virkelig er ude. Men skader, der skyldes sløseri eller manglende tilsyn, vil vi fremover fokusere ekstra på, pointerer Peter Lund.

O R K A N VA R S E L K A L D E R P Å OMH U

TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

SÅ DAN U DV I S E R DU

” RE T TID IG O M HU ” , N ÅR ST O R M EN R A S ER Hold godt øje med båden, lyt til vejrudsigten og tag jeres kloge forholdsregler, lyder opfordringen fra Søassurancen Danmark og Danske Tursejlere. Ved at udvise rettidig omhu omkring jeres lystbåde, kan mange skader undgås. Det holder også forsikringsselskabets udgifter i ro, og det kan kun være til gavn for hele fællesskabet.

HAR DU HAFT SKADER PÅ DINE SEJL?

Efter begge efterårsstormene var der rigtig mange sejlbåde, som lå i vandet og fik deres sejl blæst i stykker. En god måde at sikre sine sejl på er, at sørge for at disse er pakket forsvarligt sammen. For et rulleforsejl betyder det, at sejlet skal være rullet helt ind og gerne sikret med en sejlpose eller nogle ekstra oprulninger inklusiv skødetovet. Et rullestorsejl skal ligeledes være rullet helt ind, og et traditionelt storsejl skal være forsvarligt sikret med en bompresenning. Men den mest effektive sikring er naturligvis at afmontere sine sejl og vinteropbevare dem indendørs.

ER DIN KALECHE BLÆST I STYKKER?

Kalecher sidder ofte på, uanset om båden ligger i vandet eller den står på vinteropbevaringspladsen. Sørg for at alle lynlåse er i god stand og er lynet helt til. Når de kraftige vindstød får fat i en lille åbning, skal der ikke meget til, før hele kalechen er blæst i stykker. Men der er muligheder for at sikre sin kaleche ved at montere ekstra foranstaltninger.

Er dit stativ udført i gode materialer og dimensioneret korrekt?

Er båden fendret forsvarligt?

BRUGER DU ET FORSVARLIGT STATIV?

Mange både er væltet, fordi de ikke står i et forsvarligt stativ. Bruger du et ældre råddent træstativ, er du sikker på at komme ud i en kraftig diskussion med dit forsikringsselskab, hvis stativet giver efter, og båden vælter. I værste fald er der ingen dækning. Stativet skal være udført i gode materialer og dimensioneret i størrelse efter den båd, stativet skal understøtte. Har du anskaffet dig en større båd, så pas på hvis du genbruger det gamle stativ. Ligeledes skal man sørge for, at stativet står på et plant og fast underlag, så det ikke kan synke ned i undergrunden.

ER DINE FORTØJNINGER I ORDEN?

Ligger din båd i vandet i vinterhalvåret, bør du sikre den med dobbelte fortøjninger. Ligeledes skal du holde øje med prognoserne for vandstanden, så du kan justere fortøjningerne efter behov.

HAR DU FENDRET FORSVARLIGT AF?

Ligeledes vil det være en rigtig god idé at fendre ekstra forsvarligt af, hvis din båd ligger i vandet vinteren over.

Kraftige vindstød kan flytte båden mere end normalt, og her vil den ekstra affendring kunne modvirke eventuelle skader på skroget.

HOLDER DU ØJE MED VANDSTANDSMELDINGERNE?

DMI har fine prognoser for vandstanden, og det er en rigtig god ide at holde øje med disse prognoser, når båden ligger i vandet i vinterhalvåret.

”RETTIDIG OMHU ”, N ÅR STO RM EN RASER

7

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

De to storstorme, som afsluttede 2013, kan være et tegn på at vejret fremover bliver mere blæsende, siger Mikkel Oldrup, meteorolog ved DMI.

VÆ R R E V EJ R PÅ V EJ Allan og Bodil, de to storme som marcherede ind over Danmarks kyster i det sene 2013, får givet følgeskab af flere artsfæller fremover. Klimastudier og –modeller peger på, at vi vil se kraftigere blæst og mere af den.

Nogle vejrmodeller viser, at der vil være tendens til, at flere lavtryk dannes over England og Danmark og dermed altså også give mere vind.

– DMIs verjprognoser er temmelig nøjagtige. Når vi sammenholder prognoserne med, hvad der rent faktisk er sket i virkeligheden, så er der et flot match. Og hvad angår vores vindprognoser, så er vi reelt rigtig

Foto: Jesper Eriksen

For tursejlerne er det umiddelbart skidt nyt, al den stund at de allerfleste nok foretrækker sejlads under

rolige vejrforhold. Men bare rolig, siger meteorolog Mikkel Oldrup fra DMI, disse prognoser gælder for perioden år 2070-2100. Men derfor skal man da stadig tage sig i agt for vejret, som det tager sig ud lige nu. Og følge vejrudsigter og -prognoser nøje.

8

V Æ R R E V E J R P Å VEJ

gode til at forudsige, hvad der kommer til at ske, siger Mikkel Oldrup, der selv er aktiv sejler og også har hjulpet sejlerlandsholdet med vejrudsigter.

100 ÅRS HÆNDELSER

Mikkel Oldrup vil ikke på baggrund af de to storme i 2013 udlede, at vi fra nu af vil møde flere orkanlignende tilstande, end vi plejer. Og de store oversvømmelser i Roskilde Fjord og Isefjorden var, hvad Kystdirektoratet kalder, 100 års hændelser. Altså begivenheder, der statistisk kun bør indtræffe én gang hvert hundrede år.

– Fakta er, at vi får ca. 14 storme og orkaner pr. 10 år. På den danske stormliste figurerer 173 storme og orkaner siden 1891, og af dem er blot 13 registreret som kategori 4-storme, som er den kraftigste klasse på den danske storm-skala. Så det er altså absolut uden for normalen, at Danmark rammes så voldsomt og så hyppigt, som sidste år, forklarer Mikkel Oldrup.

FØLG MED

Hvis danskerne taler meget om vejret, så taler sejlerne nok endnu mere om dette interessante emne.

Netop vejret er tit afgørende for, hvordan sejlerferien spænder af, og hvorhen kursen bliver sat. Her er DMI leveringsdygtig med prognoser og observationer, som sejlerne kan bruge til at planlægge sejlruten efter. På DMIs hjemmeside findes Havprognosen, som er et fint redskab, der blandt andet kan vise strøm, vind, temperatur, vandstand, bølgehøjde og –retning over en 48 timers periode. Her kan sejlerne tage bestik af de væsentligste vejrforhold, som kan påvirke sejlturen i de danske farvande.

– Uanset om båden er i vandet eller på land, så er det en god ide at holde sig orienteret forud om vejret. DMIs prognoser er gode at følge. Og vores varsler er faktisk også meget valide. ”Bodil” f.eks. var rigtig godt forudsagt og beskrevet. Så når der udstedes et stormvarsel, så bør man som sejler tage sine forholdsregler, siger meteorologen, der selv er vokset op med et skøde i den ene hånd og en rorpind i den anden.

V Æ RRE VEJR PÅ VEJ

9

TEKST / OVERLÆGE ARNE SKIPPER

SYG D O M O M BORD SYGDOMME KOMMER ALTID UBELEJLIGT. OGSÅ NÅR VI ER UDE AT SEJLE.

Temperaturen skal måles. Skriv altid den målte temperatur op, for temperaturen skal altid kontrolleres et døgn efter. Hvis der er temperaturforhøjelse over 38,5, så skal den lille patient i skygge og drikke kold væske.

De smitsomme børnesygdomme begynder altid med utilpashed og let temperaturforhøjelse. Forløbet er næsten altid let og glat, kun sjældent er der enkelte, der får komplikationer. Temperaturmåling er også vigtig for at konstatere, om der er noget under opsejling.

Hvis der ved et udbrud af røde hunde, og der er en gravid om bord, der ikke har haft røde hunde, skal hun søge lægehjælp, så snart I kommer i havn.

Hvis barnet har svær hovedpine, og hvis temperaturen er over 39, så skal man undersøge, om barnet med lukket mund kan bøje halsen, så hagen når brystkassen.

Hvis det ikke er muligt for barnet, så er der stor mistanke om meningitis. Der skal søges læge hurtigst muligt.

VOKSNE

Alle der får fast livsvigtig medicin skal selvfølgelig bringe det med selv. Det gælder f.eks. diabetikere, astmapatienter, nervesyge patienter, parkinsonpatienter, hjertepatienter og patienter med blodtryksforhøjelse.

Denne gruppe af borgere kender ofte deres sygdom, som deres bukselomme og ved, hvad der skal gøres.

Naturligvis kan et hjerteanfald også begynde til søs.

Symptomerne er svær smerte i hjerteregionen med eventuel udstråling til venstre arm eller til halsen. Lejr patienten i skyggen. Løsn alt strammende og søg havn så hurtigt som muligt.

PAS PÅ SOLEN

BLØDER DET?

Den almindeligste skade er solskoldning. Det billigste middel til at lindre er kartoffelmel. Men husk at kartoffelmelsposen skal være i en plastikpose, der lukkes omhyggeligt med en elastik – ellers har man kartoffelmel over hele båden. Forebyggelse mod solskoldning: Ingen må have nøgen overkrop, og alle skal bære hovedtøj og solbriller.

Endelig vil jeg bemærke, at der er nogle, der skær sig eller får hånd eller fingre i klemme eller falder og slår hovedet. Ved enhver blødning hæver man det blødende sted over hjertets niveau. Derefter lægges et rent viskestykke stramt om det blødende sted.

BØRN

Ved almen sløjhed: Undersøg om barnet er blevet forkølet. Ondt i halsen, i øret eller i maven? Er der kvalme?

Gør det ondt, når du tisser?

10

DET SKAL DU HAVE MED

Hvad bør man medbringe for at kunne hjælpe? Et termometer, plaster i rulle med en saks, der kun bruges til at klippe plastre, afklippede plastre, kartoffelmel, antihistamin til behandling af myggestik og hvepsestik.

God tur til sommer.

S Y G D O M O M BORD

Er du også klar til CPH MARITIM FESTIVAL? 27. februar - 2. marts

Få inspiration til den nye sejlsæson. Tjek alt det nye udstyr – fittings, elektronik, motorer, sejl, beklædning – og bliv opdateret på de nyeste maritime trends.

Åbningstider: Tors- & Fredag

kl. 12-20

Lørdag

kl. 10-18

Søndag

kl. 10-16

CPH Maritim Festival afholdes på: Lokomotivværkstedet Otto Bussesvej 5A - 2450 København SV Entre 75,-/børn 4-14 år 35,I samarbejde med 11

Yderligere information: www.cphmaritimfestival.dk

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

DT’S FOTOKONKURRENCE 2013:

VI HAR EN VINDER Der var kamp om pladserne i Danske Tursejleres fotokonkurrence, der udløb pr. 31. december. Vi har fået mange, dejlige og fantasifulde billeder tilsendt, og det har gjort det vanskeligt for vores kyndige dommere at vælge de tre motiver ud, som skulle præmieres. Men nu er der truffet et valg, og dommerpanelet med direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen fra og Søren Dyrskjøt fra Danske Tursejlere i spidsen har udlagt disse billeder som Årets Tursejlerfoto. Danske Tursejlere siger tak til alle, der sendte billeder ind. Og vandt I ikke, så har I chancen i år. Vi udskriver nemlig endnu en fotokonkurrence, hvor I har mulighed for at komme på præmiepodiet.

VINDEREN

1. præmien er vundet af Carsten

På 1. pladsen kommer fotograf Carsten Oldrup med billedet fra Christians Ø. ”Billedet blev taget på Christians Ø i sommeren 2012.

Drengen er for mig ubekendt, men situationen måtte bare fastholdes. Det virkede så komisk og hyggeligt, at en dreng virkelig kunne slappe så meget af, at søvnen overmandede ham netop der. Men sådan er livet på øen. Første gang vi var på øen, spurgte jeg min kone, som har rødder på øen, hvordan kan man virkelig bruge 3 uger på øen, der kan gås rundt på 30 minutter. Nu ved jeg det! Afslapning er nøgleordet, netop det drengen på billedet formår!”

Danske Tursejlere kvitterer vinderen med 2 redningsveste fra AP Marine.

PÅ 2. PLADSEN KOM DISSE TO BILLEDER

”Billedets motiv er indsejlingen til Birkholm. Efter et par meget blæsende, men dejlige dage i Marstal klarede vejret op, og vi kunne fortsætte vores sejlads. Det var med stor glæde vi fortøjede i Birkholm havn med kun 4 andre både. Den meget eftertragtede bænk på

12

Oldrup.

”bagbords-molen” var ledig, og vi allierede os med et glas rødvin og nød freden og det blikstille hav.”

Fotograf: Henrik Abildgaard ”I den lille by Akkrum i Friesland, Holland, afholdes der hvert år på Konningedag (Dronningedagen) den 30. april, kapsejlads for træsko. Det er børnene, der sejler med træskofartøjerne. Men forinden har bedsteforældrene sikkert givet en hånd med ved konstruktionen, for træskoene skal være af en bestemt størrelse, og påsat køl og rig skal overholde bestemte mål. Fartøjerne bliver målt nøje op af de strenge dommere inden søsætningen. Desværre var der totalt vindstille den dag, og så må en ivrig skipper selvfølgelig gøre sit bedste for at komme i mål.”

Fotograf: Jens Stengaard Sørensen Danske Tursejlere sender en Tursejlerkogebog til hver af de to andenpladser.

V I H A R E N V IND ER

R O T S NY FOTO-

Bovpropel sæt Samlet Sæt 80

KONKURRENCE

Incl. panel og rør Op til 46 fod 6,4 HK - 69 kg tryk

Vær med i vores konkurrence og vind 1 dejlig kikkert

14.999,-

Et billede siger mere end 1.000 ord. Det ved vi.

Hvis du kan tage billedet, der fortæller den gode historie om sejlerlivet, så belønner Danske Tursejlere dig med 1 dejlig kikkert.

Vælg mellem trykknap panel og joystick

Motivet bestemmer du selv, bare det er sejlerrelevant . Om det er havnehygge, børn, børnebørn eller oldebørn, fart og tempo, romantik, natur, kultur, sommertur, klubliv, træskib, badesjov, alvorsstund, morgenstund. Alt har interesse, og du må sende op til 5 billeder i JPEG-format (min. 1 MB).

Lad kameraet tale og send resultatet til sd@tursejleren.dk, brug Dropbox eller send en cd til Tursejlerens fotokonkurrence, Skovdalsvej 3, 8963 Auning.

Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente?

Send dine fotos allerede nu og bliv ved hen over året. Husk at skrive hvem der har taget billedet, og hvad det forestiller. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder løbende.

NONStOp VK bUNdmalINg

Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2015.

Forhandles i alle bådudstyrsbutikker

Jotun NonStop VK bundmaling • Selvpolerende • Unik effekt mod begroning • Ingen afskrabning eller slibning • Op til 45 knob til alle bådtyper (på alubåde må bruges grå og hvid) NY STOR F OTOK O N KU RREN CE

For nærmeste forhandler: Ring til os på 75 88 13 11

13

.dk

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

K Ø B E NHAVNS HAVN:

ET O VER B LI K Københavns Havn strækker sig fra Svanemøllebugten i nord til Sjællandsbroen i syd, og en tur gennem havneløbet er en rejse, der fører gennem dansk industri-, handels og kulturhistorie. For havnen har været et vigtigt omdrejningspunkt i udviklingen af vores hovedstad. Kongebyen, med den politiske og økonomiske magt, er opstået som en havn i den tidlige middelalder. Vores stolte orlogsflåde har haft til huse her. Og det samme gælder for betydelige dele af handelsflåden og de store handelskompagnier. Havnen har altid været i udvikling og under forandring. Det gælder også i dag, hvor bolig- og forretningskvarterer skyder op, og rekreative områder etableres for at give byens borgere og gæster et fysisk og kulturelt åndehul.

På din vej gennem Københavns Havn vil du opleve megen aktivitet. Kommer du fra nord, skal du som lystsejler sejle gennem Lynetteløbet (den sydlige indsejling), da Kronløbet mod nord er forbeholdt erhvervsskibe.

Her vil du opleve den driftige Nordhavn med færgelejer, containerterminal, lagre og industrier. I Inderhavnen, som strækker sig fra Nordre Toldbod til Langebro, findes mange af de seværdigheder og kvarterer, som har gjort København til et populært og elsket turistmål verden over.

SØNDRE FRIHAVN

NYHAVN

OPERAEN

SLOTSHOLMEN

CHRISTIANSHAVNS KANAL

Fra Langebro og mod syd til Sjællandsbroen flankeres havnen af bolig- og kontorbyggeri. Københavns Sydhavn var for år tilbage præget af havneindustri, som har måttet vige for markante og eksklusive boligområder, hvoraf nogle har fundet inspiration i hollandske kanalmiljøer.

Der er nok at se på og tage sig til, når du besøger København til søs. Der er gode gæstepladser for lystbåde i en halv snes havne. Også helt tæt på de seværdigheder, som helt sikkert trækker tursejlere til byen. Der kan være en del trafik på vandet i Københavns Havn, hvor havnebusserne flittigt suser passagerer rundt. Lystsejlere må højst sejle 6 knob i hovedløbet og 4 knop i kanalerne.

Havnen og kanalerne krydses af en lang række broer med varierende højde, og eftersom der i nogle kanaler er noget lavvandet, så bør både søkort og agtpågivenhed være en følgesvend på sejlturen gennem den pragtfulde hovedstads vandveje.

14

K Ø B E N H AV N S H AV N : E T O V E RBL IK

UD

KØBENHAVN

TA G

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

O

G

TIL VA ND S, T IL L A N D S O G I L U F T E N

Vores hovedstad er et overflødighedshorn af oplevelser og seværdigheder, hvor man ikke løber tør for muligheder på en kort eller lang ferie. Og uanset hvilken gæstehavn, man vælger som udgangspunkt for sin udforskning af byens fristelser og forlystelser, så kan man let nå dem alle med de gode offentlige transportmidler, sin (lejede) cykel og apostlenes heste.

HER KAN DU TRYGT LÆGGE TIL Der er gode muligheder for at ligge for svaj i Svanemøllebugten, hvor du er beskyttet for alle vinde undtagen N-NØ: Svanemølle havn, Kalkbrænderihavn , Margretheholm havn, Søndre Frihavn, Langelinie lystbådehavn, Amaliehaven, Christiansholm kanal, Wilders plads, Nyhavn, Havnegade.

TREKRONER-NORDRE TOLDBOD

Vi har kurs mod Lynetteløbet syd for det gamle søfort, Trekroner, for det er denne passage lystsejlere skal benytte, når de vil ad søvejen til Kongens København.

Eller rettere Dronningens København. Netop vores konger har om nogen sat præg på vores hovedstad. Og givet den gode vilkår for at blomstre inden for søfarten – både handelsmæssigt og inden for flådevæsnet.

Det har sat sig flotte spor, som man stadig kan opleve på trods af tidens forskellige plager som pest, brand og krig.

K ØBENHAVN TIL LAN DS TI L VAN DS O G I LU F T E N

GEM

AFSTANDE TIL SEVÆRDIGHEDER MM. FRA SØNDRE FRIHAVN 400 m Den lille Havfrue og Kastellet 700 m Østerport station med lyntog, regionaltog, S-tog og Kystbanen.

800 m Den engelske Kirke og Gefion­ springvandet 1.200 m Bådudstyrsforretning i Århusgade 1.400 m Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske samling 1.500 m Amalienborg, Kongens Have, Rosenborg slot med kronjuvelerne, Botanisk have 2.000 m Nyhavn, Kongens Nytorv og Strøget 2.500 m Christiansborg, Nationalmuseet, Papirøen med Experimentarium 3.000 m Tivoli, Ny Carlsberg Glyptoteket, Operaen, Holmens museumsskibe 4.500 m Zoologisk museum 6.000 m Zoologisk have

Vi vælger at lægge til i Søndre Frihavn og går på tværs af havneindløbet. Søndre Frihavn ligger stille og roligt bag Langeliniekajen. Her er alle faciliteter og både restaurant, bager- og dagligvarer kan fås lige uden for havnen. Havnen er centralt beliggende for de udflugter i den nordøstlige del af København, som venter os i den kommende tid. Havnen er placeret lige op og ned af Kastellet, som er vores første udflugtsmål. Undervejs passerer vi Danmarks nationalklenodie nr. 1. Den lille Havfrue, som sidder melankolsk og betragter de tusindvis af turister, der årligt flokkes om hende. De mange gæ-

DT NR. 1, 2014

ster byen får takket være de kæmpestore luksuslinere, som anduver Langelinie, betyder liv på kajen. Op mod 370 krydstogtskibe bringer mere end 800.000 turister til byen, og mon ikke de alle skal have et lille fotominde med hjem fra deres møde med havfruen?

På Kastellets volde suser ivrige motionsløbere rundt. De har en fantastisk udsigt over havneindløbet og de smukke røde bygninger, der udgør det gamle fæstningsværk, som Christian d. 4 påbegyndte tilbage i 1600-tallet. I dag rummer Kastellet arbejdspladser for forsvaret, og er hjemsted for Monumentet for Danmarks Internationale Indsats efter 1948, hvor man også eftertænksomt kan dvæle ved navnene på de omkomne siden 1948, der kan ses i Monumentets minderum.

Vi går ud af Kastellets sydlige port, passerer Gefion­ springvandet, Den engelske Kirke og det brandhærgede Frihedsmuseum. Vi søger mod havnen ved Nordre Toldbod. En lille pavillon markerer stedet, hvor kongehuset med Chalup lader sig sejle ud til Kongeskibet Dannebrog, der ligger over for ved Nyholm. Området er præget af pakhuse, og Danmarks mest kendte skibsredderi har kontorer her. Toldboden markerer også den grænse, hvor sejlbådene sydpå skal gå for motor.

SEJLINFO Ved anløb skal Lynetteløbet benyttes. Kronløbet er forbeholdt erhvervstrafikken. Der må sejles for sejl indtil Toldboden. Der er normalt ikke over 1 kn strøm i hovedløbet.

Broåbning er gratis hverdage: 06.00-06.30 og 09.00-14.00 og 18.00-22.00.

Weekend: 06.00-22.00.

Broåbning bestilles senest 2 timer før broåbning, på hverdage mellem 07.00-15.00.

Fredag dog senest 14.30.

Fra Amaliehaven er der kun tre lange skridt til Amalienborg. De 4 flotte palæer, som dele af året huser kongefamilien, er en turistmagnet. Livgardens vagter tiltrækker sig stor opmærksomhed kun overgået af balkonscenerne, når der er kongelige mærkedage.

Frederiks Kirke, eller Marmorkirken som den måske er bedre kendt som, står ikke tilbage for Peterskirken i Rom eller Sct. Pauls i London. Smuk hvid og med en flot irgrøn kobberkuppel er den imponerende. Et kig indenfor er også en god og stilfærdig oplevelse.

NORDRE TOLDBOD-NYHAVN

På vores tur til Nyhavn skal vi forbi seværdigheder, som på alle måder karakteriserer, hvad København står for, nemlig tradition, fornyelse og folkelighed. Forude ligger Amaliehaven smukt og dekorativt. Adskillige store lystyachter har fortøjet her og har sluppet sine passagerer og besætninger løs i byen. I foråret blomstrer de japanske kirsebærtræer, mens folk slikker solskin og nyder det rekreative område i fulde drag.

D T NR. 1 , 20 14

Vi haster videre langs vandet mod city og betragter et øjeblik byggeriet ved Kvæsthusbroen. Parkeringshus og rekreativt område bliver dette område til, når gravemaskinerne er færdige med arbejdet. Vi runder hjørnet ved Skuespilhuset, hvor folk med hang til teater i alle genrer, kan få deres interesser opfyldt. Pladsen foran huset er på en solrig dag fyldt med mennesker, der nyder de spændende omgivelser.

K Ø B E N H AV N T I L L A N D S T I L VA N D S O G I L UF TEN

TA G

UD

O

BØRNENES TOP 5 Tivoli Tivoli er et must for alle børn og barnlige sjæle, der besøger København. Tivoli ligger få minutters gang fra Rådhuspladsen.

Den Blå Planet - Danmarks Akvarium Dette er Nordeuropas største akvarium og et akvarium i verdenseliten. Her er en unik oplevelse for børn og voksne.

Zoo Et besøg i Københavns Zoo er altid spændende. Der er helt nye og unikke anlæg til isbjørne, nordatlantiske fugle og sæler.

Tycho Brahe Planetarium Et besøg på Tycho Brahe Planetarium er lærerig underholdning for hele familien.

Børnenes Museum på Nationalmuseet Her er Nationalmuseets særlige tilbud til børn i alderen fire til ti.

En strøm af mennesker kommer os i møde. Vi nærmer os Nyhavn, hvor nogle lystsejlere er på vej ind i kanalen for at lægge sig på den sydlige side af den livlige havn.

Er du til centralt beliggende havnepladser, så kommer du ikke tættere på minefeltet end hér. Havnekvarteret oser af liv og atmosfære. Restauranterne og fortovscafeerne sørger for at de mange besøgende ikke går sultne eller tørstige herfra. Gademusikanter og gøgler giver et nummer, mens der hygges igennem på bolværket med en pilsner i hånden. Vi sender en tanke til de svenske krigsfanger, der i 1671-73 udgravede Nyhavn, hvor der er mange seværdige over 300 år gamle huse.

K ØBENHAVN TIL LAN DS TI L VAN DS O G I LU F T E N

G

GEM

STRØGET OG SLOTSHOLMEN

På en sejlerferie skal det ikke være forlystelser alt sammen.

Der skal også være tid til shopping. I bunden af Nyhavn støder vi ind i Kongens Nytorv med Det Kongelige Teater, bankpalæerne og shoppingtemplet Magasin. Vi vælger at gå den ca. 1 km. oplevelsesrige tur ned ad Strøget mod Rådhuspladsen. Her er der mærkevarebutikker, restauranter, gøgl og tusindvis af mennesker. Der er altid noget at se på.

Vi drejer fra ved Amagertorv og styrer mod Frederiksholms kanal, som omkranser Slotsholmen og Christiansborg. I kanalen er der et hyggeligt miljø, hvor småbåde har deres faste pladser. Havnerundfarternes både passerer og klarer flot de lave broer og de skarpe sving.

Slotsholmen byder på er række meget fine museer: Thorvaldsens og Tøjhusmuseet. Og i Riddersalen på Christiansborg Slot er det muligt at se dronningens gobeliner: vævede tapeter, der skildrer Danmarks Riges historie.

CHRISTIANSHAVN

Vi vil forsøge med lidt kanalromantik i Christianshavns kanal. Derfor bryder vi op fra Søndre Frihavn, og da vi omtrent når Nyhavn, går vi til bagbord, tværs over havneløbet og ind i Trangraven. I Trangraven Marina og Wilders Plads Marina er der rift om pladserne, for det er absolut et af de mest idylliske steder at ligge. Gamle skibe, husbåde, joller, lystsejlere og yachter blander sig med hinanden. Kanalrundfarten kommer hele tiden forbi. Der er turister og lokale på kajerne. Bohemer, bumser og solbrune unge nyder den unikke atmosfære i denne storbyoase. På Christianshavn ligger en af Danmarks største turistattraktioner. Sådan har Christiania også udviklet sig. Både danske og udenlandske gæster vil have et indblik i den samfundsorden, der trives her.

Og der er noget at opleve.

DT NR. 1, 2014

Rundetårn på Købmagergade Her 36 meter oppe er der en dejlig udsigt.

Du skal ikke op af en masse trapper, for de er erstattet af en 209 m. lang sneglegang. Det er den allesteds nærværende Christian d. 4, der har bygget Rundetårn, hvor der øverst er indrettet observatorium.

Københavns Rådhus På Rådhuspladsen ligger byens politiske centrum. Arkitekten Martin Nyrop var stærkt inspireret af Siena, Italien, da han satte de berømte streger på papiret. Selve tårnet, der også rummer attraktionen Jens Olsens Verdensur, er 100 m. højt, og herfra kan man følge godt med i, hvad der sker viden om. Blandt andet har man et fremragende nedkig til Tivoli som bogstaveligt ligger for ens fødder.

Vor Frelsers Kirke ligger i Sankt Annæ Gade på Christianshavn. Kirken er mest kendt for sit spiralsnoede spir. Der er 90 meter fra kirkepladsen til Kristus-fanen i toppen, og turen til udsigten tilbagelægges ad 400 trappetrin, de sidste 150 udvendigt rundt om spiret. Men det er maset værd. Har du trætte fødder så kig inden for i kirken, som rummer en imponerende, udskåret orgelfacade fra 1698 og et mesterstykke af en altertavle.

D T NR. 1 , 20 14

Ud mod havnefronten ligger så Dokøen, hvor Operaen har til huse. Skænket af Mærsk-Mc-Kenney Møller, tegnet af arkitekt Henning Larsen og af folkeviddet døbt ”Brødristeren”, ”Kikskagen” eller ”Kasketten”. Noget hårdt dømt for en ung bygning, der kan vokse sig køn med alderen. For imponerende tager den sig ud. Særligt om aftenen, når mørket falder på, er det gul/orange lys, der strømmer ud mod havnen betagende.

Et kig mod nord viser den karakteistiske mastekran på Nyholm, som også kan kaldes for flådens vartegn, der jo har holdt til på Holmen siden slutningen af 1600-tallet. Bag voldanlægget har Batteri Sixtus hjemsted, og herfra saluteres der ved kongelige mærkedage. Og når kongefamilien forlader København om bord på kongeskibet Dannebrog for at tage på togt.

Tursejlerens togt til Købehavns havn er også forbi. Salutten har lydt. Men der er masser af mere at opleve i denne levende by. Så læg til, rig af og stå ud.

K Ø B E N H AV N T I L L A N D S T I L VA N D S O G I L UF TEN

Danske Tursejlere siger tak for inspiration og gode tips til havnefoged Morten Johansen og havneassistent Frants Kjellerup, By & Havn.

Og tak for lån af foto til Frants Kjellerup, Dennis Rosenfeldt, Peter Sørensen, Ole Malling, Visitcopenhagen, Colourbox,

SE KØBENHAVN FRA OVEN Det er ofte sjov og spændende at kravle til tops for at betragte storbyen neden under. Der er flere steder, hvor du i København kan få det store overblik, ved at stige til vejrs. Prøv f.eks.:

Vi vælger dog en slentretur langs kanalen fra Overgaden Oven Vande til Holmen. En tur på Orlogsmuseet vil vi ikke snydes for, for her udrulles dansk maritim historie: søartilleriets udvikling, markante og dramatiske søslag, København som flådeby gennem tiderne. Men også våbensamlinger, uniformer, skibstilbehør, instrumenter og fartøjer. Vi skridter ind over Arsenaløen, hvor der i gammel tid var opmagasinering af krigsudrustning. De gamle flotte bygninger er nu fredede men vidner om, at vi er et sted, hvor flåden har sin historie forankret.

Vi går over broen til Frederiksholm, hvor der er nye boligkvarterer, kreative uddannelsessteder og –miljøer. For folk med hang til fantasi og nostalgi, så kan de på en smuk dunhammeraften slå et hipt trip forbi Eik Skaløes Plads og måske mærke en duft af tresserne i næsen.

Søsikkerhedspakke DT L O M MY MI N I - Et sikkert medlemstilbud SUVERÆN OG ENKEL SPORINGSENHED TIL OVERVÅGNING AF STORE OG SMÅ VÆRDIGENSTANDE

Bestil Søsikkerhedspakken på www.dansketursejlere.dk Lille, elegant DT Lommy MINI er en lille batteridreven enhed, og let at skjule der let kan placeres i den genstand, man ønsker Danske Tursejlere Falck tilbyder medlemmer at overvåge og spore vedog tyveri eller bortkomst.

Pris: Ingen montage, ledninger eller tilkobling – det af DT en særdeles fordelagtig abonnementspris er nemt og enkelt! Log ind på den brugervenlige på den store Søsikkerhedspakke hjemmeside hvor alle alarmer og indstillinger lettil lystbåde. konfigureres efter behov. Herefter kan du trygt overlade overvågningen til DT Lommy MINI. Pakken indeholder: Med op til 15 års batterilevetid er DT Lommy • 2 pulverslukker MINIkg en rigtig god investering.

1.995,- kr.

• 1 brandtæppe i etui Månedligt USYNLIG – MEN SYNLIG FOR DIG abonnement = kr. 30,00 • 3 alu varmetæpper DT Lommy MINI er baseret på en avanceret • 1 i beholder GSMnødsignalsæt teknologi, der praktisk talt gør det umuligt Du får 15 % rabat på din at(2 spore ellerraketter, ”Jamme” enheden uvedkomrøde 2 rødeforhåndblus Sejlerforsikring KASKO, når du har mende – end ikke ved anvendelse af avanceret og 1 hvidtErhåndblus) installeret en DT Lommy MINI. sporingsudstyr. genstanden bortkommet/stjålet erårligt der i DTførstehjælpsLommy MINI desuden en mulighed • 1 eller brandkursus for at aktivere RF Beacon modulet. Ved hjælp af • Ombytningsret på slukker og brandtæppe en Lommy Locator kan genstanden spores ned den nøjagtighed lokale Falck-station tilvia få meters også indendørs. I DT Lommy MINI enheder med kan det• Nyt nødsignalsæt GPS-modul fremsendes automatisk til dig hvert 3. år. te ligeledes aktiveres, hvorved den eksakte posiHar du brugt nogle af dine nødsignaler, tion angives. kan du supplere op ved at kontakte Falck Kundeservice Lyssensor Normalpris 729,- kr. årligt GPS

Tursejlerspris 624,- kr. årligt STOR PRÆCISION. Tænd GPS-modulet og få en nøjagtig positionering, fx ved bortkomst. Enheden lokaliseres med få meters nøjagtighed.

UDE ELLER INDE. DT Lommy MINI har indbygget lyssensor.

Ved et pludseligt skift fra mørke til lys aktiveres enheden. Placer f.eks. DT Lommy MINI i en forsendelse og modtag besked når forsendelsen åbnes.

Web-interface ALTID PÅ. Med adgang til Internettet eller via Smartphone er man altid opdateret og med det fulde overblik for alle DT Lommy MINI enheder. Indstillinger og alarmopsætning klares nemt via hjemmesiden: www.trackeye.eu

Bestil Søsikkerhedspakken på www.dansketursejlere.dk Geofence Alle priser er 2013 priser.

ELEKTRONISK HEGN. Bevæges enheden uden for et geografisk defineret område afsendes der en alarm. Ligeledes kan der afsendes en alarm ved overskridelse af landegrænser.

Vandtæt

Bevægelsessensor PÅ VEJ IGEN. Behov for at øge rapporterings-frekvensen når enheden er i bevægelse?

Brug for en alarm i fald enheden bevæges?

Temperatur

I REGN OG SLUD. DT Lommy MINI er tilpasset skrappe vejrmæssige udfordringer. Formstøbt plastkabinet med en vandtæt forsegling muliggør anvendelse næsten overalt.

VARM ELLER KOLD. Er varmen tændt i båden? Hvad er temperaturen i sommerhuset?

Hvor befinder enheden sig – på et varmt loft eller i en kold kælder? Temperaturen giver svaret.

Usynlig – men synlig for dig Lommy Eye er baseret på en avanceret GSM teknologi, der prak-

Sejlerforsikring.dk

tisk talt gør det umuligt at spore eller ”Jamme” enheden for uved-

Sekretariatet · Odensevej 197 A · 5600 Fåborg

kommende – end ikke ved anvendelse af avanceret sporingsudstyr.

Tel: +45 7021 4242 · info@tursejleren.dk

19 www.tursejleren.dk · www.sejlerforsikring.dk

Er genstanden bortkommet/stjålet er der i Lommy Eye desuden

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

TR AU M E R

KÆ N T RE R S E J L E R L I V E T En enkelt kedelig oplevelse kan ændre sejlerlivet radikalt, og det kan tage lang tid at få modet og lysten til at sejle tilbage.

NÅR ULYKKEN RAMMER SEJLERFAMILIEN, ER DET IKKE KUN DE FYSISKE SKADER, DER SVIDER. DE VOLDSOMME OPLEVELSER SÆTTER SPOR I SJÆLEN OG KAN SÆTTE EN STOPPER FOR FRITIDSLIVET TIL SØS.

usikkerhed, frygt og angst. Mange står det igennem, mens andre helt må opgive at komme til søs igen. Det er selvfølgelig et personligt savn, men den livsstil, som en sejlerfamilie har opbygget, kan også gå til grunde, når angsten får den ene part til at slå bak.

Et øjebliks uopmærksomhed. Et lille fejltrin. Et forkert sted og det forkerte tidspunkt. Mere skal der ikke til, før livet bliver kuldkastet, og vi se må vores trygge, vante tilværelse vendt op og ned. Det er, hvad der kan ske, når ulykken rammer. Hvad der ser ud som en glad sejlads på livets rolige spejlblanke sø, er pludseligt forvandlet til en overlevelseskamp på et frådende hav af

EN OVERVINDELSE

Det ved JD (der gerne vil være anonym), for hun har selv mærket det på egen krop. Eller rettere sjæl. For efter en slem grundstødning med familiens sejlbåd på ferieturen gennem Storebælt, er sejlerlivet aldrig blevet det samme.

Det er ikke så morsomt at sejle, som det har været, siger JD. Utrygheden er altid nærværende, og angstfornemmelsen dukker af og til op. Sådan har det ikke altid været, for JD har haft det OK med at sejle. Ikke sådan, at hun ville ud med båden for enhver pris, men i mange år har JD og manden, haft fine togter i ind og udland.

Indtil den dag, hvor de var på vej hjem gennem Storebælt. Farten var fin med fuld sejlføring, og det var vejret også. JD plejede altid at følge med på papirsøkortet, blandt andet for at være i aktivitet og være deltagende, mens manden brugte kortplotteren. Men ikke denne dag, hvor hun havde taget ”fri” fra tjansen. Pludselig skurrede båden mod et stenrev og stod stille med blaf-

20

T R A U ME R K Æ N T R E R S E J L E RL IVET

rende sejl. Den bratte opbremsning satte samtidig en stopper for JDs sejlerentusiasme. Ingen – ud over båden – havde lidt overlast ved mødet med stenrevet. Men JD har ikke mod på at sejle i så store farvande mere. Ej heller vil hun med, hvis der er udsigt til, at vind og bølger vil ruske for voldsomt i båden.

– Jeg vil gerne have så meget kontrol over tingene, som overhovedet muligt, fortæller hun. Lige nu føler jeg mig ikke tryg ved at sejle i åbent farvand. Vores efterårssejlads på Canal du Midi i lejet båd i Sydfrankrig var

– Vi gennemførte sejladsen rundt om Fyn, men kun fordi vi havde nogen at følges med. Mens båden blev repareret, var jeg sådan set parat til at tage hjem over land. Efterreaktionen var sat ind, og jeg tænkte på alt det, som kunne være gået galt, fortæller Lise Berg.

Hun bliver stadig berørt, ved tanken om at skulle tilbagelægge store afstande uden landkending. Selv om hun maner katastrofetankerne i jorden, så dukker de alligevel op. Hun arbejder med at få det på plads. Det har hjulpet af tale med vennerne om oplevelserne. De har lyttet,

Korte sejlture tæt ved land er bedst for Lis Berg og hendes mand Tommy fra Hundested, samt for JD (billede side 20).

skøn. Men der var heller ikke længere til land, end man næsten kunne nå brinkerne. Det er den slags sejlads, jeg bedst kan lige nu, forklarer JD, der gerne selv vil tackle den utryghed hun har sammen med sin mand.

LAND I SIGTE

Også Lise Berg fra Hundested har fået et sejlerminde, som hun absolut gerne er foruden. Vi omtalte familien Bergs utrolige held med en brændende båd i sidste nummer af Tursejleren. Og den voldsomme oplevelse har siden, sat negative tanker i gang hos Lise Berg.

Lise Berg og hendes mand Tommy sejler kun kortere ture. Og altid kun hvor der er land i sigte. Lise bryder sig ikke om at sejle, hvis hun ikke kan se kysten. Det er der en grund til. Sommerferien 2013 fra Hundested og Fyn rundt var knapt startet, da båden brød i brand ud for Kerteminde. Det var Lise, der opdagede at motoren stod i flammer. Hun anråbte Tommy, der hurtigt fik slukket ilden. Alt det praktiske endte godt (som du kunne læse i sidste nummer af Tursejleren), men Lise er endnu ikke kommet sig helt over episoden, der kunne være endt gruelig galt.

og de har givet beroligende råd til Lise. Og så er Tommy helt med på, at sejladserne tilpasses Lises ønsker.

– Vi har siden branden ved Kerteminde kun været på småture til Rørvig og Nykøbing Sj. Vi har ikke været ude af fjorden. Men det kommer vi. Det er jeg sikker på.

Men jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan båden arter sig, når vi sejler. Og hvordan jeg selv reagerer, fortæller Lise Berg.

Brandsikring

T RAUMER KÆNT RER SEJLERLI VET

FIRETRACE til motorrum, oliefyr m.m.

Dania Brand & Miljøteknik Tlf. +45 5616 9100 www.firetrace.dk

21 Dania Brand 01-08 1-8.indd 1

21/01/08 12:54:5

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

Gennem vores samtaler vindes selvtilliden tilbage, og mange med traumatiske oplevelser overvinder angsten, fortæller chefpsykolog hos Falck Annette Gaard.

PÅ R E T KU R S I G EN

M E D P S Y KOL OGHJÆLP DET KAN LADE SIG GØRE AT KOMME I BÅDEN IGEN OG FÅ SEJLERLIVET PÅ RET KURS VED AT SØGE PROFESSIONEL HJÆLP OVENPÅ DE KEDELIGE OPLEVELSER.

Pludselige, voldsomme begivenheder river os ud af vores komfortzone, og får os til at føle os frygtsomme. Det uforudsete bliver pludselig nærværende, når naturens elementer tager fat. Vi føler os små og afmægtige. Vi er ikke i kontrol og bliver konfronteret med vores skrøbelighed og med livets sårbarhed.

Det er chefpsykolog Annette Gaard fra Falck Healthcare, der forklarer om, hvad det er, der sker i vores indre, når vi kommer ud for traumatiske oplevelser – som f.eks. en kæntring, en brand eller en voldsom grundstødning.

Hun siger videre: – Vi kommer ind i et forløb, hvor dødsangsten tager over. Vi føler os truet på livet. Pulsen går op. Vi får tunnelsyn og kan kun fokusere på den umiddelbare trussel. Vi mangler overblikket og er optaget af at redde vores eget liv. Vi kommer i kontakt med følelser og reaktionsmønstre – også irrationelle, vi ikke kender. Overlevelsen står øverst på dagsordenen, og derfor kan vi efterfølgende føle, at vi har svigtet os selv og vores medsejlere, hvilket giver skyldfølelse og skam.

ALDRIG MERE SEJLADS

Naturligt reagerer vi ved, at vores indre stemme stiller spørgsmålet: ”Skal jeg udsætte mig for dette igen?”

Angsten er så stærk, at den svarer tilbage: ”Nej, aldrig mere!” Og så er det slut med fritidslivet til søs. Mange sejlere ender med helt at opgive sejladsen og trække sig tilbage fra det sociale netværk, som sejlerlivet jo også byder på. Men sådan behøver det ikke være, hvis man selv tager affære.

22

– Det hjælper at tale om sine oplevelser. Del tankerne og følelserne med andre. Det kan være med familie, venner eller andre sejlere. Ved at tale om hændelsen, bearbejder man også situationen. Det er vigtigt, at man ikke går og brænder inde med sine angstfyldte tanker og følelser. Hvis man mærker, at man forsøger at undvige, hvad der har med sejlads at gøre, så bør man søge hjælp. Hvis en gåtur på havnen bliver et problem. Hvis en klubaften ikke kan stås igennem. Hvis planlægningen af næste sejltur udløser ubehag, så kan professionel rådgivning være en måde at få løst op på, siger Annette Gaard.

DE SMÅ SKRIDT

Falck Healthcare tilbyder psykologisk krisehjælp. Op mod 30.000 sager årligt om psykologisk bistand inden for en række områder tager firmaet sig af. Ofte er behandlingen kort med 4-10 samtaler iblandet øvelser og træning i at håndtere de svære situationer. Samtalerne går ud på at vinde selvtilliden tilbage, at klarlægge undvigeadfærd og imødegå den ved hjælp af træning, hvor man for eksempel går en tur på havnen, men lader være med at snakke om næste sommers sejlertogt.

De små skridt fører os også ud i verden MERE FOREBYGGELSE

Men også i sejlklubben kan der gøres en indsats. Det drejer sig blandt andet om forebyggelse ved at træne procedurer for nødsituationer. Som personer ved vi ikke, hvordan vi reagerer i en krise- og nødsituation.

Men ved at træne kan vi få en fornemmelse, som kan hjælpe os til at reagere rationelt, hvis vi kommer i nød.

Men det handler også om at få talt sammen om de kedelige oplevelser. Det bringer de berørte personer ud af deres usikkerhed, og det giver andre et indblik i reaktionsmønstre, hvis uheldet skulle ramme dem.

P Å R E T K U R S I G E N ME D P S Y K O L O G HJ ÆL P

MEDLEMSTILBUD TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

NYT NØDBLUS –

UD EN ÅBEN ILD! Danske Tursejlere tilbyder nu et nyt batteridrevet nødblus. Det nye produkt er et godt alternativ til de velkendte pyrotekniske nødblus specielt for de sejlere, der ikke er helt fortrolige med at stå med et ildspruttende nødblus i hånden.

Nødblusset udvikler ikke varme og kan ses 360 grader rundt og ligeledes fra luften, idet der benyttes 21 lysstærke røde LED pærer. Batteritiden er ca. 6 timer, nødblusset og kan ses på mere end 3 sømils afstand.

Se yderligere beskrivelse i Tursejlershoppen på www. dansketursejlere.dk.

Prisen er kr. 995,- inkl. moms, og du kan bestille det nye nødblus i sekretariatet på telefon 70 21 42 42 eller på info@tursejleren.dk

HAR DU HUSKET AT AFMELDE DIN REGISTRERING I SØFARTSSTYRELSEN Søfartsstyrelsen indførte i 2013 en ny årlig afgift for opretholdelse registreringen af fritidsfartøjer. Mange bådejere har ikke brug for denne registrering længere, og derfor er det vigtigt, at du sletter din registrering, hvis du vil undgå at modtage en årlig opkrævning på kr. 800,00.

Du kan slette din registrering på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.soefartsstyrelsen.dk, eller du kan sende en mail til afgift@dma.dk senest den 28. februar 2014 kl. 14.00.

DA N MA RK S B E D ST E S E J L E R FOR S IK RING

✓ ✓ ✓ ✓

Dækning året rundt – i vandet eller på land Fast præmie uanset skadesforløb Ingen selvrisiko ved brand, totalhavari eller ved indbrud Kontakt os for et godt tilbud

Vær godt forsikret – det betaler sig.

Danske Tursejlere

Sejlerforsikring

Odensevej 197A 5600 Faaborg Tlf +45 70 21 42 42

info@tursejleren.dk www.sejlerforsikring.dk www.tursejleren.dk

Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark |

23

GENERALFORSAMLING 2014 Danske Tursejlere indkalder til generalforsamling lørdag den 12. april 2014 kl. 10.00. Generalforsamlingen afholdes i lokalerne Korsør Sejlklub, Restaurant lystbådehavnen, Sylowsvej 10, 4220 Korsør.

BESTYRELSESMEDLEMMER SØGES

Efter generalforsamlingen er Danske Tursejlere vært ved en let frokost.

Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Valg af to stemmetællere 3. Opgørelse af det antal stemmer der er tilstede ved generalforsamlingen 4. Bestyrelsens beretning 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 6. Fremlæggelse af det kommende års budget 7. Fastlæggelse af kontingent 8. Behandling af indkomne forslag 9. Valg af formand (kun i lige år) 10. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer 11. Valg af 1. Og 2. Suppleant 12. Valg af 2 kritiske revisorer samt 1 suppleant 13. Godkendelse af ekstern revision 14. Eventuelt Bestyrelsen henleder opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 4, hvorefter forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. februar 2014.

Endvidere henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 11, hvoraf det fremgår, at indstilling til valg af formand og/eller bestyrelsesmedlemmer skal være motiveret og indsendt til DT’s sekretariat senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse – i dette tilfælde senest fredag den 28. februar 2014.

Sluttelig henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 7, hvoraf det fremgår, at tilmelding til generalforsamlingen skal ske til sekretariatet senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse – dvs. senest onsdag den 2. april 2014.

Sekretariatets adresse er Danske Tursejlere, Odensevej 197A, 5600 Fåborg – telefon 70 21 42 42 eller mail info@tursejleren.dk Vel mødt til generalforsamling Bestyrelsen

24

Danske Tursejlere er i rivende udvikling. Vi får hele tiden nye medlemmer, og vores service og medlemstilbud bliver løbende forbedret, så vi kan leve op til vores ønske om at være danskernes foretrukne organisation for tursejlads. Har du lyst til aktivt at være med i det spændende - men også krævende arbejde – så søger vi nu nye kandidater til vores bestyrelse.

Danske Tursejleres bestyrelse er foreningens strateger. Vi fastlægger mål og kurs for vores arbejde, som efterfølgende udføres af vores sekretariat og de stående udvalg, hvor du også skal bidrage med aktivt arbejde. Du vil også skulle fungere som lokal ambassadør og få en tæt kontakt til medlemmer og sejlklubber i lokalområdet. Danske Tursejlere vil gerne tiltrække flere yngre sejlere. Derfor må du gerne have viden om disse yngre tursejleres særlige ønsker og behov. Bestyrelsesposten er ulønnet, men der dækkes transportudgifter.

Vi forestiller os din profil se således ud: • • • • •

Erfaring fra strategisk bestyrelsesarbejde Viden om yngre tursejleres ønsker Kan disponere over egen tid Erfaren IT-bruger Respekt for teamwork

Er du interesseret i at være med i dette spændende og udfordrende arbejde, så kontakt formand for Danske Tursejlere, Poul Erik Jakobsen, på telefon 24 85 50 20 for nærmere oplysninger om de praktiske forhold.

Danske Tursejlere er med sine 9.000 medlemmer Danmarks største organisation for sejlere med tursejlads som fritidsinteresse. Vi varetager tursejlernes interesser over for relevante myndigheder i alle spørgsmål om maritimt fritidsliv indenfor søsikkerhed, miljø og natur. Vi arbejder aktivt for at tilbyde gunstige forsikringsordninger for medlemmerne.

G E N E R A L F O R S A ML I N G 2 0 1 4

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

NYT BESTYRELSESMEDLEM?:

VÆR M E D I EN SU C C E S ER DU EN AKTIV OG DYNAMISK SEJLER, DER VIL VÆRE MED TIL AT UDVIKLE DANMARKS STØRSTE ORGANISATION FOR TURSEJLERE? SÅ NÆRMER GENERALFORSAMLINGEN SIG, HVOR DU KAN BLIVE VALGT TIL AT REPRÆSENTERE TUSINDVIS AF SEJLERE MED MOD PÅ TURSEJLADS.

– Danske Tursejlere er inde i en rivende udvikling. I en svær tid for sejlerne generelt, oplever Danske Tursejlere en flot medlemsfremgang. Vi noterer med tilfredshed, at interessen for vores synspunkter og holdninger til maritime emner, er stigende og bliver respekteret i sejlermiljøet. Vi får positive henvendelser om vores spændende medlemsaktiviteter. Den linje ønsker vi at fortsætte. Ja, - faktisk ønsker vi de kommende år at udvide vores medlemsservice, at styrke samarbejdet med medlemsklubberne og sætte et kraftigere fingeraftryk på den sejlerpolitiske dagsorden. Det er baggrunden for, at vi nu går utraditionelt ud og søger aktive og dynamiske personer, der brænder for tursejlads, til at stille op til vores bestyrelse, når vi samles på generalforsamlingen lørdag den 12. april i Korsør, siger Poul Erik Jakobsen, der er formand for Danske Tursejlere.

STRATEGI OG HANDLING

Danske Tursejlere (DT) er Danmarks største organisation for tursejlere, og de sidste 4-5 år er der kommet rigtig mange nye medlemmer til foreningen. DT er i disse år blevet mere synlig og har øget sin medlemsservice med blandt andet flere sejlertræf, en moderne hjemmeside, interessant medlemsblad, rådgivning, attraktive forsikringsordninger og meget mere. Desuden har DT fået godt og solidt fodfæste i de organer, hvor man bør være repræsenteret for at få indflydelse på sejlerlivets vilkår og muligheder.

– Vi søger iderige og arbejdsomme folk, der kan være med til at sætte nye mål, men også være i stand til at realisere dem. En af de kommende års indsatser vil være over for de lokale medlemsklubber, hvor bestyrelsesmedlemmer både er ambassadører og kontaktpersoner. En anden vigtig opgave er at få flere nye og gerne yngre sejlere i havnene. Derfor håber vi også, at vores nye bestyrelsesmedlemmer har god kontakt til det yng-

V Æ R MED I EN SU CCES

Vi søger aktive bestyrelsesmedlemmer der vil være med til at præge vilkårene for tursejladsen, og sætte fokus på bl.a. de yngre sejlere, siger Poul Erik Jakobsen fra Danske Tursejlere.

re publikum. Det er ingen hemmelighed, at sejlernes hårfarve bliver mere og mere grå, og derfor er det nødvendigt at have fokus på aktiviteter, der motiverer flere yngre kræfter til at tage del i alle de skønne oplevelser, der venter os sejlere, siger formanden.

TEAMWORK

Han lægger ikke skjul på, at det kan være tidskrævende at engagere sig i DT. Derfor er det en fordel, hvis kandidaten kan disponere over sin egen tid, har en solid erfaring fra strategisk bestyrelsesarbejde og har respekt for det teamarbejde, som er DTs varemærke.

– Vi er en moderne, professionel organisation, der flittigt bruger moderne IT-løsninger, for vi er en arbejdende bestyrelse. Bestyrelsesjobbet er ulønnet, men transportudgifter dækkes naturligvis, fortæller Poul Erik Jakobsen.

Er du interesseret i at vide mere om, hvordan du kan blive kandidat til en bestyrelsespost i Danske Tursejlere, så kontakt formand Poul Erik Jakobsen på telefon 24 85 50 20.

25

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

DT LOMMY MINI

HOL DER ØJ E M ED DI T S EJ L ER G R EJ INGEN AFSLØRENDE LEDNINGER, SVÆR AT OPDAGE MEN LET AT MONTERE. DEN LILLE BATTERIDREVNE SPORINGSENHED VISER DIG, HVOR DINE EJENDELE BEFINDER SIG UDEN AT AFSLØRE SIG SELV.

Der bliver hvert år stjålet for millioner af kroner både og bådudstyr i Danmark af smårapsere, amatørtyve og ikke mindst velorganiserede tyvebander. Det giver ejerne store ærgrelser og økonomiske bryderier, når ejendelene er forsvundet og banditterne ligeså.

båden er i vinterkvarter vil bådejeren have kontakt og kunne holde øje med sit udstyr. Hvis der er tyve på spil, så aktiveres alarmen til ejerens computer og smarttelefon, og sporingen af de stjålne effekter kan gå i gang, fortæller Sales manager Lars Bentsen fra Care4all.

Men det er muligt at sikre sig mod tyverierne. Og chancerne for at få sine ejendele tilbage, og dermed minimere de økonomisk smerter, som følger i kølvandet på forbrydelsen, er også gode. Med den lille nye DT Lommy MINI installeret i båden, i motoren eller andet udstyr kan de stjålne effekter nemlig spores 24 timer i døgnet – også i udlandet.

En af de features, som gør DT Lommy MINI så effektiv er, at den er vandtæt og batteridreven. Det betyder, at den er let at montere og skjule og tilsvarende meget svær for tyvene at opdage, da der ikke er nogen ledninger til at afsløre placeringen af enheden. Desuden kan signalerne praktisk talt ikke blokeres af tyvene.

MEDLEMSTILBUD OG RABAT

Det er det danske firma Care4all, der har udviklet og producerer sporingsenheden, som er sidste nye skrig inden for elektroniske alarmer. Den er lille, kompakt og meget svær at opdage og sætte ud af spillet for selv professionelle tyve.

24 TIMER I DØGNET

– DT Lommy MINI giver bådejerne det fulde overblik over deres ejendeles placering. DT Lommy MINI overvåger genstandene indendørs og udendørs, så selv hvis

– Vi anser DT Lommy MINI som et effektivt middel til at få sine ejendele tilbage. Enkeltheden vil tiltale mange sejlere, for man behøver ikke den store elektronikeksamen for at montere og anvende enheden. Danske Tursejlere tilbyder DT Lommy MINI til vores medlemmer til en favorabel pris, og så vil man oven i købet få 15% rabat på sin Sejlerforsikring KASKO, når man installerer enheden, oplyser forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

Lars Bentsen (tv.) fra Care4all forklarer DT’s Leif Nielsen, hvordan han kan få sine stjålne ejendele tilbage med DT Lommy MINI.

26

D T L O MMY MI N I H O L D E R Ø J E ME D D I T S E J L E RGREJ

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

GRATIS HAVNEKONCERTER

VISE N S SK I B P Å T U R NÉ IGEN I ÅR BYDER VISENS SKIB PÅ VISER, HUMOR OG FÆLLESSKAB I LANDETS HAVNE.

Søfolk og sang hører sammen. Det ved de gode folk på Visens Skib. Derfor byder de også i 2014 på gratis havnekoncert med dygtige visesolister og muntre fællessange. Humor og god kontakt til tilhørerne er altid i højsædet, når den sangglade besætning fra Visens Skib træder op.

I sommeren 2014 gennemføres Visens Skibs turné med 28 gratis koncerter i det fri på havnearealerne. Siden år 2000, hvor den første turné blev søsat, er Visens Skibs årlige togt blevet en stadig mere kendt tradition. Tilhørerantallet har været støt stigende gennem alle årene og nåede et foreløbigt højdepunkt i 2012 i i Norsminde Havn med ca. 700 veloplagte publikummer.

DEN DANSKE SANGSKAT

Visens Skib er både en forening og et varemærke for underholdende gratis koncerter af høj kvalitet. Koncerterne har til formål at fremme kærligheden til og brugen af vores fælles danske og folkelige vise- og sangskat.

God sangpoesi på dansk. Folkelige tekster med kraft og indhold i, der fremføres med engagement og holdning, bliver stadig mere sjældent i kulturlandskabet. Men det gør Visens Skib noget ved. Besætningen på det musikal-

V ISENS SKIB PÅ TU RN E

ske skib sejler derfor hver dag under turnéen til en ny havn for at underholde gratis med danske sange og viser.

Niels Skouby alias Kaptain Høiben, der ejer SY Ellinor af Ebeltoft alias Visens Skib, har taget initiativ til den sejlende viseturné, som er et morsomt og overbevisende fremstød for god dansksproget sangpoesi. Båden stilles gratis til rådighed af Niels Skouby, og alle de dygtige amatører, semiprofessionelle eller professionelle solister ombord, optræder gratis og af kærlighed til dansk vise- og musiktradition.

VISENS SKIB’S TURNÉPLAN. KONCERT PÅ HAVNEN KL. 20.00 5. juli Ebeltoft Skudehavn, 6. juli Maarup Havn, 7. juli Hou Lystbådehavn, 8. juli Endelave, 9. juli Bogense Gl. Havn, 10. juli Vejle inderhavn, 11. juli Brejning Havn, 12. juli Middelfart Gl. Havn, 13. juli Aarø, 14. juli Faldsled havn, 15. juli Faaborg Gl. Havn, 16. juli Strynø, 17. juli Rudkøbing, Pakhuset, 18. juli Lohals, 19. Juli Skælskør, 20. juli Omø Gl. Havn, 21. juli Lundeborg, 22. juli Svendborg, 23. juli Fjællebroen, 24. juli Lyø, 25. juli Dyvig Bådelaug, 26. juli Aarø, 27. juli Skærbæk Gl. Havn, 28. juli Fredericia Gl. Havn, 29. juli Juelsminde, 30. juli Snaptun, 31. juli Tunø, 1. august Norsminde.

27

100 ÅR DANSK SEJLUNION

NYT PA RTN ER S K AB

V I L S T Y R K E DA N SK SEJLERLI V DANSKE TURSEJLERE OG FORENINGEN TIL LANGTURSEJLADSENS FREMME BLIVER ASSOCIEREDE MEDLEMMER AF DANSK SEJLUNION. AFTALEN SKABER ET STÆRKT FÆLLES TALERØR FOR SEJLSPORTEN.

En ny samarbejdsaftale skaber tættere bånd mellem danske tur- og fritidssejlere.

Også for den enkelte sejler vil aftalen få betydning. Den indbyrdes videndeling vil få et løft, og der arbejdes på at skabe fælles adgang til kursustilbud på tværs af organisationerne. Der arbejdes også på, at alle sejlere skal kunne benytte de internationalt anerkendte ejer certifikater og momscertifikater, som FTLF formelt råder over i dag.

KONKRETE FORDELE

Med virkning fra den 27. januar 2014 er Danske Tursejlere og Foreningen til Langtursejladsens Fremme (FTLF) associerede medlemmer af Dansk Sejlunion. Dermed er der skabt et nyt partnerskab, hvor de tre organisationer forener sejlsportens kræfter over for blandt andre politikere og myndigheder samtidig med, at sejlerne vil kunne drage nytte af blandt andet kursustilbud, videndeling og bådcertifikater på tværs af organisationerne.

VELKOMMEN

– Det er med stor glæde, jeg byder velkommen til Danske Tursejlere og FTLF. Det betyder, at vores i forvejen gode samarbejde kommer ind i en formel ramme, så vi sammen kan skabe endnu bedre forhold og tilbud til danske sejlere, siger Dansk Sejlunions formand Hans Natorp om aftalen, der inden for de seneste uger er godkendt hos de tre organisationers respektive bestyrelser.

Sejlsporten har behov for et tæt samarbejde for at stå stærkest muligt – ikke mindst over for politikerne på Christiansborg, siger Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere.

For sejlerne er der således konkrete fordele ved aftalen, siger Søren Nielsen, formand for FTLF. – Vi har mange års erfaring med certifikater, toldmyndigheder og meget andet, der knytter sig til sejlads i udlandet. Det er en viden, vi gerne vil dele – samtidig med, at vores medlemmer får nogle nye muligheder den anden vej. Aftalen sikrer, at vi ikke hver især bruger ressourcer på at udvikle egne løsninger, men i stedet kan udnytte de styrker og erfaringer, vi hver især besidder, siger Søren Nielsen.

Dansk Sejlunion: 273 klubber, 58.000 klubmedlemmer Danske Tursejlere: 190 klubber, 9.000 sejlerfamilier Langturssejladsens Fremme: 2.800 medlemmer (ingen klubber) (Tallene dækker over en del dobbelte medlemskaber)

FÆLLES RESULTATER

– Når vi taler med én stemme, øger det vores styrke og gennemslagskraft. Jeg er overbevist om, at vi kan skabe fælles resultater, og det er der brug for i en tid, hvor sejlsportens rammevilkår er under betydeligt pres fra politikere og myndigheder, siger Poul Erik Jakobsen.

Partnerskabet ændrer ikke på, at alle tre organisationer fortsætter uforandret. Den største forskel er, at samarbejdet nu er formaliseret gennem konkrete aftaler, og at den løbende dialog og videndeling bliver koordineret via en fælles styregruppe.

28

baadvurdering.dk Vi kører overalt...

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.

Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

N Y T PA RT N E R S K A B V I L S T Y R K E D A N S K S E J L ERL IV

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

ST EVN S F YR

Man er kommet godt til vejrs, når man går på Stevns Klint. 41 meter over havet for nu at være præcis, her hvor Stevns Fyr rejser sig yderligere 27 meter op i luften. Fyret er fra 1878 og oprindeligt udstyret med 6 olielamper. Først i 1927 gik man over til elektriske lyspærer.

Men det høje, hvide fyr er nummer to i rækken af lyskilder på den flotte hvide Klint. Det gamle fyr blev bygget i 1816-18, og var på det tidspunkt et af de mest moderne fyr i hele Europa. Arkitekten bag dette lille mesterværk, Poul de Løwenørn, der også står bag Tunø Fyr, Sprogø Fyr og Christiansø Fyr, valgte at opføre fyret som en lille halvrund bygning på gavlen af fyrmesterens embedsbolig. Man valgte et højteknologisk blinkfyr, der let kunne skelnes fra det østligere blusfyr i Falsterbo i Sverige. Og på grund af Stevns Klints 41 meters højde og datidens avancerede lampeteknik kunne fyrets lys ses på meget stor afstand. Bygningen er opført i kalk-

S TEVNS FYR

sten fra Klinten, og netop fordi fyret også tjente som sømærke, skulle det altid holdes hvidkalket.

Som det jo går, så presser den teknologiske udvikling sig på, og behovet for et nyt fyr blev indfriet i 1878. Linsefyret havde holdt sit indtog, og et sådant blev installeret i det nyopførte, 27 meter høje og slanke fyr. Der er adgang til begge fyr, som nu er fredet. I Fyrmesterboligen er der udstilling om de to fyrs historie og om naturen og kulturen langs Stevns Klint. Det nye fyr er stadig i drift og udsender ét langt blink hvert 25. sekund.

Stevns Klint er 20 km lang og med klinter op til 40m høje. Den strækker sig fra Holtug i nord til Rødvig i syd, og ligger kun 25 km fra den svenske kyst ved Falsterbo, og er dermed et oplagt sted at observere de meget store fugletræk, der passerer Øresund på dette sted. Fuglene bruger dog næppe fyret som vejviser.

29

MEDLEMSSERVICE T U RSE JLE RT RÆF 201 4 Danske Tursejlere afholder lokale træf for sine medlemmer i 2014, og følgende havne er udpeget som arrangører: • Den 30. maj - 1. juni 2014 arrangerer Marstal Sejlklub.

Træf i teltet på Marstal Havn.

• Den 6. – 8. juni 2014 arrangerer Skælskør Amatørsejlklub og Skælskør Bådelaug. Træf i ”Det røde pakhus” i Skælskør.

• Den 27. – 29. juni 2014 arrangerer Nordhammer Bådelaug. Træf i klubhuset ved Nordhammer Havn.

• I august 2014 arrangeres der tursejlertræf ved Limfjorden. Nærmere om tid og sted.

NY E K LUBBER I FA RVANDET KLUBNR. 1160000

Dragør Bådelaug Formand: Henrik Jakobsen Telefon 32 53 58 11 KLUBNR. 6340000

Silkeborg Motorbådklub Formand: Niels Johansen Telefon 51 36 32 30 Danske Tursejlere siger velkommen til endnu to klubber, der har meldt sig under vores stander.

Programmerne vil blive offentliggjort på www.dansketursejlere.dk, men alle træffene har et tilfælles. Glade og feststemte tursejlere der holder fællesspisning fredag aften og stor festmiddag lørdag aften, hvor der også bliver plads til en sving om. Du kan tilmelde dig allerede. Henvend dig til sekretariatet på telefon 70 21 42 42 eller send en mail til info@tursejleren.dk. Da der ikke er lige meget plads på alle træffene, sker tilmeldingen efter ”først til mølle” princippet.

MØ D DANSKE T U RSE J L E R E I C HP MAR I T I M F E ST I VA L SES VI I KØBENHAVN DEN 27. FEBRUAR – 2. MARTS 2014 TIL ÅRETS FØRSTE BÅDMESSE?

Få inspiration til den nye sejlsæson. Tjek alt det nye udstyr – fittings, elektronik, motorer, sejl, beklædning – og bliv opdateret på de nyeste maritime trends.

Omkring 75 udstillere har allerede meldt sig, så det tegner godt.

Danske Tursejlere er naturligvis også med, og vi glæder os til at se rigtig mange tursejlere på vores stand. Vi vil også benytte lejligheden til at kåre Årets Havn 2013 på den store scene lørdag den 1. marts 2014, hvor ”Visens Skib” vil underholde.

Har du lyst til at vide noget om tursejlads, og om et aktivt fritidsliv på havet, så kom ind og få en snak. Vi kan også tilbyde dig Danmarks bedste sejlerforsikring. Kom og få et tilbud.

CPH Maritim Festival afholdes på: Lokomotivværkstedet Otto Bussesvej 5A - 2450 København SV

30

CHP Maritim Festival arrangeres af vores brancheorganisation Danboat sammen med Copenhagen Exhibition Group. Læs mere på www.cphmaritimfestival.dk

M EDLEM SSERV I C E / MØ D D A N S K E T U R S E J L E R E I C H P MA R I T I M F E STIVA L

SØKRAMMARKED 4870114

BÅDE SÆLGES

Diesel Generator, Whisper Power. Generatoren har kun gået få timer. Model M-SC6. Max power 5200W, 230 v, 50 HZ, 23 A. Nypris godt 90.000, sælges for 34.000 kr.  Pajbjerg, Struer Tlf. 40 51 10 72 E-mail: pajbjerg@email.dk

4910314

4855113

4900214

Bayliner 3288, 1989 Velindrettet og i god stand. 2x135 hk Hino diesel. Bovpropel. Står i hal om vinteren. Inkl. dejlig havneplads i Lynæs.

Kr. 399.000.  Tlf. 20 46 02 59 E-mail: dsl193891@gmail.com

NORDIC CRUISER 2010. Kr. 698.000 - Spar 300.000! Velholdt klassisk liebhaverbåd med 55 HK diesel, og kun lidt brugt. Båden kan trailes og er med alt i udstyr, trailer, bovpropel autopilot  og GPS. K. Andreasen, Kerteminde Tlf. 20 12 46 80 E-mail: ka@sika-design.com

Vinterpresenning til f.eks. Bavaria 36 l.11,o m - b. 3,6 m GP Cover med stativ der monteres i septerfødderne - brugt 4 vintre - nypris kr. 18000,oo - kan evt. leveres og monteres - sælges for kr.

8900,00.  Damsgaard, Egå Tlf. 20 12 03 67 el. 25130367 E-mail: fdamsgaard@get2net.dk

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.tursejleren.dk.

Pris: kr. 200,- for maks 40 ord eksklusiv dine k ­ ontaktoplysninger. Annoncerne på www.tursejleren.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder.

SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.tursejleren.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

quaNtum sails

VI

IG

ANG

syet efter mål. syet til at holde.

ORE T O M R E LD O H ● ● ● ● ● ●

R

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

service

Nye sejl Kapsejlads Tursejlads Flerskrogsbåde

Superyachts Klassebåde

Eftersyn Sejlvask Reparationer

Rulleforstag og rullebomme Udskiftning af UV dug Trimning og optimering

Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S Telefon 7026 1296

www.quaNtumsails.dk

S ØKRAMMARKED

31

UMM Magasinpost 46610

OG FR L E S LE MING E N E N R A T D I L D D U ET BLÅ DANMARK

TEKST

FOTO /

ANK F

M

P DERSEN

Direktør Jesper Bernhardt fra SIMAC er på ret kurs i den moderne simulator. Her trænes unge mennesker til en blå fremtid.

SVENDB O R G I N T E R N AT I O N A L

M AR IT IME AC ADEMY På Svendborg International Maritime Academy – SIMAC – spirer fremtiden for den danske maritime succes. Det er her på Danmarks største maritime uddannelsesinstitution, de studerende bliver introduceret til deres fremtidige virke som skibsførere, maskinmestre og skibsofficerer. Op mod 600 studerende går der på SIMAC, men der kunne sagtens optages flere, hvis ellers der var økonomi til det.

– Der starter årligt 188 studerende på vores 3 uddannelser, og ingen af dem skuer mod arbejdsløshed. Så stor er efterspørgslen efter dygtige folk i de maritime erhverv. Men vi kan desværre ikke tage flere ind på uddannelserne, for vores bevillinger rækker ikke til mere, siger SIMACs direktør Jesper Bernhardt ærgerligt.

UDDANNELSESAFTALE PÅ PLADS

Hvis man ønsker at arbejde til søs som maskinmester, skibsfører eller skibsofficer, så skal man have en aftale med et godkendt rederi. Det behøver man ikke, hvis éns lyster som maskinmester går mere til at arbejde på

land. Men ellers foregår uddannelserne som en vekslen mellem teoretisk viden og praktiske øvelser på SIMAC og praktikforløb om bord på et skib, hvor alle færdighederne bliver afprøvet og skærpet.

– Vi uddanner til ansvarsfulde job, hvor de færdiguddannede kommer til at få ansvar for værdier for millioner og for andre menneskers liv og lemmer. Der er mange teknisk faglige emner at holde styr på, og der er meget menneskekendskab, der skal samles op undervejs. Men det klarer de unge i flot stil, for danske søfolk er eftertragtet. Og det gælder globalt. Det er supergode ambassadører for Det Blå Danmark, vi sender ud i verden, fortæller Jesper Bernhardt.

Det Blå Danmark beskæftiger 115.000 personer i maritime og beslægtede områder, og de danske rederier indsejler for godt 200 mia. kroner årligt. På alle måder er Det Blå Danmark en sværvægter. Tursejleren sætter i en række artikler hen over året fokus på nogle af de virksomheder, udannelser og mennesker, der tegner Det Blå Danmark.