Sommertid er for mange af en en tur ud på vejene i bil. Vejdirektoratet varsler om tæt trafik flere weekender i løbet af sommeren.
Hvis man tager udgangspunkt i vores egen selvomfattelse, kan det kun gå godt, for vi er så dygtige til at holde til højre og få trafikken til at glide...
Men det går nok ikke så giodt. For de andre trafikanter...
I dette nummer af Magasinet Bus omtaler vi en undersøgels af, hvordan vi opfatter os selv som trafikanter - og hvordan vi opfatter de andre.
Vi er selv rigtig gode til eksempelvis at holde til højre, mens de andre rangerer på et betydeliugt lavere niveau.
Undersøgelsen peger så også på, hvorfor vi så alligevel ikke lige for holdt til højre, når vi er ude at køre. Og vi har mange “gode” undskyldninger.
Her på redaktionen kan vi godt tage os selv i ikke lige at få skiftet til højre vognbane efter en overhaling, for vi skal jo snart ud i venstre bane igen, for lige der henne om et par hundrede meter eller meget mere kører der jo en lastbil.
Men vi øver os - især efter af have læst undersøgelsen. For det er jo lidt grinagtigt, at mene, at vi er åhh, så gode, når det ikke er tilfældet, når vi kører ude på vejene.
Vi tror på, at det vi hjælpe på både fremkommelhed, trafisikkerhed og give mindre stres at øve sig.
Øve sig på at være fremsynet - og se bagud i sidespejlele
Øve sig på at være lidt mere tålmodig
Øve sig i at bære over med de andre iditoter, der er ude at køre
Gør man det, er der mindst en idiot mindre.
Her på Magasinet Bus vil vi i hvert fald blive ved med at øve os.
Med de bedste ønsker om en god og trafiksikker sommer
Jesper Christensen, chefredaktør
Magasinet Bus bliver udgivet af transportnyhederne.dk
Skolebakken 7, 1. tv
DK-8000 Aarhus C
Telefon: +45 2720 2531
Ansvarshavende redaktør: Jesper Christensen
Redaktionen kan også kontaktes på email: redaktionen@transportnyhederne.dk
Magasinet Bus udsendes frit til alle med interesse i området for passagertransport - med fokus på transport med bus, minibus og taxi. Magasinet Bus ser også på andre områder for passagertransport, der berører transport med bus, minibus og taxi - eksempelvis tog og færger. Magasinet Bus udkom første gang i efteråret 2012.
Skal du geares til en travl sommer?
Kun det bedste er godt nok når forventningsfulde gæster skal opleve sommeren på tværs af Danmark og Europa. Den ypperste komfort kombineret med kvalitet og rentabilitet er hvad du kan forvente med premium turistbusser fra Setra. Med S517HD og S519HD på lager, sidstnævnte med 63 siddepladser foruden fører og rejseleder, er du hurtigt i gang med en af markedets topmodeller.
Og er du på udkig efter andre modeller? Vi har flere modeller på lager, klar til hurtig levering.
Kontakt Hessel Bus og hør mere om din næste bus.
Kollektiv transport
Midttrafik belønner hvert år de busselskaber, der er bedst til at levere gode oplevelser for passagerne. Faarup Rute- og Turistfart tog førstepladsen blandt de små ruter.
Busselskaber med høj kundetilfredshed
får bonus fra
trafikselskab
Trafikselskabet Midttrafik belønner hvert år de busselskaber, der er bedst til at levere gode kundeoplevelser, med prisen Bedste Busselskab. Busopertøren Umove, der et andet sted i landet har været kritiseret for manglende sikkerhed, bliver for andet år i træk kåret som Bedste Busselskab for de store ruter i Region Midtjylland, mens Faarup Rute- og Turistfart tog førstepladsen blandt de små ruter. Bedste Busselskab bliver kåret på baggrund af kundernes vurdering af syv parametre
Siden 2015 har Midttrafik kåret Bedste Busselskab blandt de busselskaber, der kører for trafikselskabet.
Busselskaberne bliver målt på forhold, som både de og chaufførerne har en indflydelse på, og bonusmodellen belønner busselskabernes indsats for at levere på de parametre, der er afgørende for kundernes tilfredshed med Midttrafiks busser. Her er bussens komfort og chaufførens service absolutte højdespringere.
Årets vinder er en genganger fra sidste år, hvor Umove delte førstepladsen med De Grønne Busser. I år er Umove ene på førstepladsen, hvilket Umove's regionschef Johnny Bek har en forklaring på.
Kollektiv transport
- Da vi vandt sidste år, satte vi os det mål, at vi skulle vinde igen - og helst uden at skulle dele, siger han og fortsætter:
- Vi har gjort en solid indsats for at forankre målet om levering af den bedste kvalitet og service ud på alle vores anlæg. Det skal vi selvfølgelig levere hver dag for at have glade og trofaste kunder og ikke bare fordi, Midttrafik måler. Når vi er lykkedes med det, skyldes det først og fremmest dedikerede og dygtige medarbejdere og vores evne til at fastholde dem. En stor tak til vores drifts- og værkstedsansatte og ikke mindst frontfigurerne, der hver eneste dag møder vores kunder i øjenhøjde. Jeg er både ydmyg og stolt over, at vi har vundet to år i træk, siger han.
Umove modtager en bonus på 150.000 kroner. Andenpladsen på 50.000 kroner går til Keolis og tredjepladsen på 25.000 kroner går til AarBus.
Den bedste på de små ruter er sprunget op fra nummer tre Fårup Rute- og Turistfart har taget et spring fra en tredjeplads i 2024 til en førsteplads i 2025. Busselskabet har ligget med i toppen i flere år, men det er første gang, de er øverst på podiet.
- Jeg er da stolt af, at kunderne har valgt os som vindere. Det er et bevis på, at vi gør et godt stykke arbejde. Hos os skal chaufførerne sørge for, at kunderne føler sig velkomne i bussen - vi skal ikke bare levere transport fra A til B. Vi fik en flot tredjeplads sidste år, men vi ville gerne have mere. Derfor har vi snakket med chaufførerne om at skrue ekstra op for kundeservicen, og så er det jo dejligt, at kunderne sætter pris på det, siger Klaus Busch, der ejer og driver Fårup Rute- og Turistfart.
Umove blev for andet år i træk kåret som Bedste Busselskab for de store ruter i Region Midtjylland.
Kollektiv transport
Klaus Busch fremhæver, at det er en klar fordel, at chaufførerne har været i busselskabet i mange år og derfor kender til den servicekultur, der er i virksomheden.
Fårup Rute- og Turistfart modtager en bonus på 150.000 kroner. Andenpladsen på 50.000 kroner går til De Gule Busser og tredjepladsen på 25.000 kroner går til Silkebus.
Ekstra bonus for chaufførtilfredshed
Chaufførernes indsats har stor betydning for kundernes tilfredshed. Derfor uddeler Midttrafik også en bonus til de busselskaber, der leverer det flotteste resultat på chaufførernes service og kørsel.
I år kan chaufførerne hos De Grønne Busser og Fårup Rute- og Turistfart glæde sig over, at busselskabet modtager en bonus på 25.000 kroner, som de kan bruge på chaufførarrangementer.
Om Bedste Busselskab:
Midttrafiks bedste busselskab bliver kåret på baggrund af personlige interview på udvalgte busser over to uger
Der er indsamlet mindst 200 interviews pr. busselskab pr. pulje - i alt 4.863 interview
Busselskaberne bliver tildelt en samlet score på tværs af syv spørgsmål:
Hvor tilfreds er du med den bus, du sidder i lige nu?
• Hvor tilfreds er du med chaufførens kørsel i denne bus?
• Hvor tilfreds er du med komforten i denne bus?
• Hvor tilfreds er du med den indvendige rengøring og vedligehol-
• delse i bussen?
• delse i bussen?
Hvor tilfreds er du med den udvendige rengøring og vedligehol-
• i denne bus?
Hvor tilfreds er du med chaufførens fremtræden overfor kunderne
• fra motor eller ventilator)
Hvor tilfreds er du med støj fra bussen? (kan for eksempel være
Bedste Busselskab bliver ikke alene afgjort på baggrund af kundernes tilfredshed. I vurderingen indgår der også indberettede kvalitetsbrister og kundeklager om betjening af mobil enhed, chaufførens kørsel samt chaufførens adfærd og rygning.
Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2015. Dog med pause i 2020 på grund af covid-19.
Kollektiv transport
Sydjysk kommune vil give tilskud til at køre med bilen fyldt op
Med et nyt samarbejde med nabogo vil Billund Kommune de næste to år give et økonomisk tilskud til ture, som starter eller slutter inden for kommunegrænsen - og hvor man har taget andre med i sin bil. Tilskuddet gælder ture til og fra arbejde, uddannelse eller fritidsaktivitet
Det to-årige samarbejde mellem Billund Kommune og samkørselsapp'en nabogo skal bidrage til øge borgernes mobilitet og samtidig gøre en positiv forskel for klimaet.
- Vi vil gerne skabe mere mobilitet i vores landdistrikter, hvor det er svært at få et klassisk kollektivt transporttilbud til at dække borgernes forskellige behov for transport i løbet af dagen og aftenen. Ved at belønne bilister for at tage passagerer med i bilen, håber vi at gøre det lettere at bo i kommunen uden at skulle have flere biler per husstand,” siger Simon Nicolajsen Jørgensen (S), der er formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune.
Organiseret samkørsel fremfor vennetjenester Samkørselstjenesten nabogo fungerer ved, at man som chauffør opretter sin køretur i appen, hvor passagerer også kan søge efter en bil at køre med i.
Det betyder, at det bliver nemmere og mere tilgængeligt henholdsvis at tilbyde og få et lift - eksempelvis til og fra arbejde - fremfor at samkørsel kun sker mellem naboer, venner eller kollegaer, som i forvejen kender hinanden.
Udvalgsformand Simon Nicolajsen Jørgensen håber, at borgerne vil tage nabogo til sig - også selv om det kan være svært at ændre indgroede vaner omkring transport.
- Transport er en vanesag for mange af os, men med nabogo får vi en mulighed for at fylde bilerne op og køre flere sammen, samtidig med at det har en positiv indvirkning på både pengepungen og klimaet. Jeg håber derfor, at mange vil have lyst til at afprøve appen og være med til at fremme samkørslen i vores kommune, siger Simon Nicolajsen Jørgensen.
Nabogo har flere års erfaring med at fremme samkørsel i Danmark, og brugernes tilbagemeldinger er ifølge Anders Muusmann, der er direktør i nabogo, positive.
- Der er ingen krav om, at man nødvendigvis skal konversere eller underholde hinanden. Brugerne fortæller, at det ikke er akavet, man skal blot prøve samkørsel en gang eller to. I en stor undersøgelse blandt vores aktive brugere ser vi, at flere ting driver den positive udvikling. Vi spurgte til motivationer, og her er passagerernes top tre henholdsvis, at det er billigt, hurtigt og klimavenligt. Blandt chaufførerne er motivationerne henholdsvis tilskud, det er klimavenligt, og de vil gerne hjælpe, siger Anders Muusmann.
Statistik:
Storebæltsbroen har lagt asfalt til knap en million
busser siden 1998
I 1998, hvor Storebæltsbroen blev åbnet for trafik, kørte 24.602 busser mellem Fyn og Sjælland. Året efter - det første hele år i broens historie rent trafikmæssigt - var tallet på 43.581. Sidste år kørte 28.557 busser over broen
Tallene er fra Storebæltsbroen’s statisk over trafikken over broen. Tallene viser store udsving gennem årene med det ind til videre højeste antal på 48.511 i 2018 og det hidtil laveste på 18.836 i 2020, hvor corona-virussen var ankommet til Europa og dermed også til Danmark.
Trafikselskab siger farvel til Danmarks sidste klippekort
Midttrafik stopper salget af alle typer klippekort i sin Midttrafik app tirsdag 30. september. Derefter må kunderne bruge landsdækkende løsninger som Rejsekort som app eller Rejsebillet. Midttrafik oplyser, at sidste klip skal være brugt tirsdag 31. marts næste år, og at det kun vil være muligt at have to aktive klippekort i Midttrafik app i perioden frem til salget af klippekort stopper
Klippekort er allerede udfaset hos de andre trafikselskaber til fordel for Rejsekortet - senest i forbindelse med takstreformen Takst Vest i 2018. Midttrafik valgte dengang at tilbyde et digital klippekort i Midttrafik app som alternativ. Nu er Midttrafik app på vej ud til fordel for landsdækkende produkter som Rejsebillet og Rejsekort som app. I skiftet fra regional app til landsdækkende app bortfalder muligheden for at købe alle typer klippekort.
Midttrafik peger i forbindelse med udfasningen af sine klippekort på Midttrafik app, at Rejsekort som app et godt og digitalt alternativ. Kunderne optjener mængderabat og kan rejse billigere midt på dagen, om aftenen, i weekenden og på helligdage. Prismæssigt er standardprisen på en rejse med Rejsekort og klippekort den samme. Det midtjyske trafikselskab gør også opmærksom på, at Rejsekort som app er gratis og kan hentes i App Store og Google Play.
Opfordrer til at bruge klip og skifte til Rejsekort som app
Midttrafik gør opmærksom på, at det vil kun være muligt at have to aktive klippekort i Midttrafik app i perioden frem til salget af klippekort stopper. Derfor anbefaler trafikselskabet, at kunderne undlader at købe flere klippekort, men skifter over til Rejsekort som app, så snart de har opbrugt deres sidste klip. På den måde undgår de at brænde inde med klip og slipper for at skulle ansøge om refusion.
Midttrafik app bliver afløst af landsdækkende app'er
Billetløsninger som Midttrafik app og Rejsekort som kort er på vej ud til fordel for landsdækkende produkter som Rejsebillet og Rejsekort som app, der er godt i gang med at indtage markedet.
Sammen med Rejseplanen smelter de to billetapp'er en dag sammen til den landsdækkende MaaS-app (Mobility as a Service), så kunderne har alle rejseinformationer samlet i én app, når de skal afsted med kollektiv transport eller delemobilitet.
Udvikling af en national MaaS-app blev politisk besluttet i 2021 i forbindelse med udmøntning af investeringsmidler i bedre og billigere kollektiv trafik for perioden 2022-2035.
Kollektiv transport
Forsøgsprojekt i nordsjællandsk kommune:
Borgere bakker op om projekt med delecykler og delebiler
En spørgeskemaundersøgelse blandt over 1.200 borgere i Rudersdal Kommune viser, at der er opbakning til et forsøgsprojekt om delecykler og delebiler i kommunen. Siden august sidste år har Region Hovedstaden og Rudersdal Kommune kørt et forsøg med 200 el-delecykler og op mod 60 delebiler i den nordsjællandske kommune
Siden forsøget start er der kørt knap 17.000 ture med delebiler og over 13.000 med delecyklerne - og antallet af ture forventes at stige yderligere i de kommende måneder.
En ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Region Hovedstaden viser, at kendskabet til projektet er stort. Af de over 1.200 borgere fra Rudersdal Kommune, der har svaret i undersøgelsen, siger 7 ud af 10, at de kender til tilbuddene om delemobilitet og har set det i gadebilledet.
Region Hovedstaden, som leder projektet på tværs af aktørerne, ser store perspektiver i erfaringerne fra Rudersdal, da bilejerskabet i kommunen er relativt højt, og færre pendler med cyklen i forhold til andre kommuner i regionen.
- Vi havde i udgangspunktet ikke kunnet pege på udfaldet af forsøget, da det er første gang, man tester både delebiler og delecykler i så stor skala uden for København. Men de seneste resultater fra Rudersdal viser, at delemobilitet kan gøre en forskel for borgernes hverdag og transportvaner, siger Marianne Frederik (EL), der er leder Udvalget for trafik og regional udvikling i Region Hovedstaden.
- Forsøgsprojektet har givet os værdifuld viden, som det er vigtigt at få bredt ud til de andre kommuner i regionen, siger hun videre.
Dwet er muligt at få sat gang i et skift
Projektet har vist, at det er muligt at få borgere og pendlere til at skifte over til deleture, hvor brugerne typisk cykler omkring 2,5 kilometer mellem bycentre og stationer. I delebilerne kører brugerne omkring 25 kilometer - først og fremmest til og fra København. For begge brugergrupper gælder, at op til 30 procent svarer, at de kombinerer delebiler og delecykler med kollektiv transport.
- Delemobiliteten i Rudersdal er kommet godt fra start. Mange borgere har allerede taget løsningerne til sig - ikke bare én gang, men som en fast del af hverdagen. Og det ser ud til, at delebiler og delecykler også kan indgå som en del af den daglige transport uden for København i en kommune som vores, siger Court Møller (R), der leder Klimaog Miljøudvalget i Rudersdal Kommune.
De borgere, som bruger de nye dele-løsninger, udgør omkring syv procent af den samlede befolkning i Rudersdal Kommune, og de peger især på fritid, arbejde og ærinder som de primære grunde til at tage en delecykel eller delebil. Flere svarer, at de bruger deleløsningerne, fordi de ikke har adgang til egen bil, eller ønsker en mere fleksibel transport som supplement til bus og tog.
Kollektiv transport
Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er det især de unge, der i forvejen har prøvet løsningerne, som efterspørger mere delemobilitet.
Der er også opbakning til, at kommunen fortsætter sin satsning på området - 7 ud af 10 borgere mener, at delemobilitet hører fint hjemme i Rudersdal.
Forsøget kører frem til udgangen af juli 2025 og er fuldt finansieret med EU-midler. Herefter er det op til Rudersdal Kommune og udbyderne af delemobilitet at beslutte, om ordningerne kan fortsætte efter sommeren.
Interesserede kan læse mere om deleprojektet på projektets web-side - klik her:
Hovedpointer fra analysen:
7 ud af 10 borgere genkender delebiler og delecykler i kommu-
• nen og bakker op om bakker op om, at kommunen fortsætter indsatsen
Delecykler og delebiler bruges især til fritid, arbejde og ærinder,
• hvor fleksibiliteten og manglende adgang til egen bil er vigtigste grunde
Analysen af projektet er lavet af Epinion på baggrund af 1.234
• svar, der er kommet ind via et spørgeskema i e-Boks sendt til 10.000 borgere i Rudersdal Kommune i april. Heraf har 77 personer svaret, at de er brugere af delebiler og eller delecykler, hvilket repræsentativt svarer til, at 7 procent af borgerne over 18 år i Rudersdal har benyttet de nye transporttilbud
Kollektiv transport
11 kommunale projektet får støtte til frivilligbusser i landdistrikterne
Med SVM-Regeringens landdistriktsudspil blev der afsat puljemidler til frivilligbusser. I år er der blevet fordelt 7,3 millioner kroner i støtte til 11 projekter med frivilligbusser i landdistrikterne i ni kommuner
- Frivilligbusser er en af mange ideer fra ekspertudvalget om kollektiv transport i hele Danmark, der kan være med til at skabe bedre mobilitet i de mindre samfund. Vi kan se, at der er stor opfindsomhed og engagement lokalt, og med den her pulje kan vi støtte de lokale ildsjæle, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i en kommentar til udmøntningen af de 7,3 millioner kroner.
De 7,3 millioner kroner fra puljen til frivilligbusser går til følgende projekter:
• Ringkøbing Skjern Kommune - 498.000 kroner til indkøb af ny el-bus. Projektets formål er at drifte en ny el-bus i Stauning, hvor der i dag ikke findes offentlig transport
• Ringkøbing Skjern Kommune - 374.069 kroner til indkøb af ny el-bus. Projektets formål at få etableret en frivillig busordning, der kan forbedre mobiliteten hos private og foreninger. Landsbyen Fjelstervang med tilhørende oplandsbebyggelser Vorgod Østerby og Rimmerhus, ønsker bedre betjening
• Lemvig Kommune - 900.00 kroner til leasing af to el-busser. Kommunen vil sammen med Frivilligcenter Lemvig, lokale borger- og sogneforeninger samt engagerede frivillige undersøge, hvordan frivilligt drevne busser kan skabe bedre mobilitet, styrke naboskabet og gøre livet lidt lettere og mere attraktivt. De to busser skal dække et transportbehov ved Møborg, Nees, Bøvling, Bækmarksbro, Flynder og Fjaltring, der tilsammen huser omkring 2700 mennesker
• Syddjurs Kommune - 592.500 kroner til leasing af 7- personer bus. Projektets formål er at etablere en frivilligbus på Mols og Helgenæs, der skal bidrage til bedre mobilitet og fleksible transportløsninger, både for de unge og ældre
• Odder Kommune - 758.625 kroner til leasing af bus. Projektets formål er at etablere en frivilligbus, der skal give borgerne muligheder for at mødes og en større tilgængelighed til sundheds-, kultur- og fritidstilbud. Samtidig skal frivilligbussen skabe engagement og lokalt ejerskab
• Haderslev Kommune - 899.373 kroner til leasing af to busser. Projektets formål er at lease to frivilligbusser til at køre i henholdsvis Vojens og tre nærliggende landsbysamfund samt Fjelstrup
• Guldborgsund Kommune - får 612.530 kroner til indkøb af minibus. Projektets formål er at skabe bedre transportmuligheder for lokalsamfundet i og omkring Guldborg ved at indkøbe en minibus, der skal dække det behov, der er for transport udover de tre afgange, der kører i den traditionelle gule bus
• Guldborgsund Kommune får 612.530 kroner til indkøb af minibus. Projektets formål er at forbedre mulighederne for kollektiv transport i Væggerløse og Sydfalster, hvor der hovedsageligt findes mindre landsbyer og sommerhusområdet Marielyst
Kollektiv transport
• Roskilde Kommune - 1.204.366 kroner til indkøb af 2 el-busser. Projektets formål er at indkøbe 2 klimaneutrale minibusser i den nordlige og sydlige del af kommunen, der er mere tyndt befolket end Roskilde by samt har et mere spredt transportnet
• Vejle Kommune - 509.176 kroner til indkøb af bus. Projektets formål er at etablere en frivilligbus, som ejes og drives af Vejle Kommune. Bussen stilles til rådighed for alle kommunens lokalråd
• Mariagerfjord Kommune - 367.500 kroner (delvist tilskud) til bestillingssystem. Projektets formål er at udarbejde en strategi for de eksisterende frivilligbusser i Havbakkedistriktet. Derudover skal konceptet udvides med etablering af en ny mobilitetsforening i Mariagerfjord Kommune for at give flere borgere bedre adgang til kollektiv trafik.
Nye busløsninger får støtte
på samlet 20 millioner kroner
Fem kommuner har fået i alt 20 millioner kroner til forsøg med fleksible busløsninger. Det oplyser Transportministeriet. Samsø Kommune har eksempelvis søgt støtte til ”Midibusser”, der kan bruges til både skolekørsel, sommerbus og bus på bestilling
Målet med støtten til projekter i de fem kommuner er at afprøve nye og mere fleksible busløsninger til gavn for balancen mellem land og by og borgerne i de områder, der i dag savner kollektiv transport. Pengene kommer fra SVM-Regeringens landdistriktsudspil, hvor der i alt er afsat 50 millioner kroner til støtte af behovsstyrede busser i landdistrikterne.
Transportminister Thomas Danielsen (V) peger på, at behovsstyrede busser har et stort potentiale til at styrke mobiliteten i landdistrikterne, og at ekspertudvalget for kollektiv transport anbefaler de behovsstyrede busser.
- Det er meget positivt, at kommunerne byder ind med gode ideer, som vi nu kan prøve af. Vi skal gøre noget nyt for at få en velfungerende kollektiv trafik uden for de store byer, og her er mindre og langt mere fleksible busser en del af løsningen, siger Thomas Danielsen.
Der har været fem ansøgninger til de 20 millioner i 2025. Fire af de indkomne ansøgninger er blevet imødekommet fuldt ud, mens den femte er blevet delvist imødekommet.
• ment til den eksisterende kollektive trafik i Frederikshavn Kommune
Nordjyllands Trafikselskab får 2,2 millioner til implementering af behovsstyret transport på afgange som supple-
• mune som supplement til den nuværende busdrift
Trafikselskabet Movia på Sjælland får 5,8 millioner til test af nærbusservice på Vestmøn i Vordingborg Kom-
Samsø Kommune får 4,2 millioner til forbedringer i den behovsstyrede transport på Samsø med en ny bustype,
• der skal give mulighed for at tage flere rejsende med ved skolekørsel, hvilket skal frigive kapacitet til telebussen Sydtrafik får 2,7 millioner til flexstop - en mulighed for at rejse mellem to stoppesteder med anvendelse af den
• allerede eksisterende flextrafik. Produktet skal være en del af Rejseplanen Fynbus får 5,1 millioner (delvist tilsagn) til pilotforsøg med bus på bestilling i erhvervsområder i Odense og Lan-
• geskov Syd i kombination med den øvrige flextrafik
Parker og rejs-anlægget ved Klokhøjen i den nordlige del af Aarhus har i dag plads til 100 biler og 50 cykler.
Turen fra parkér og rejs-anlæg til centrum bliver gratis
Et pilotforsøg skal fra efteråret 2025 give bilister, der benytter Parkér og Rejs anlægget Klokhøjen i det nordlige Aarhus, mulighed for rejse gratis med letbane og bus, når de skal til Aarhus Midtby i myldretiden. Aarhus Kommune og Midttrafik står bag pilotforsøget, der skal forebygge trængsel i Aarhus Midtby, ved gøre det mere attraktivt at kombinere bil og kollektiv transport
Aarhus Kommune og Midttrafik ønsker med pilotforsøget at afprøve, om gratis rejse med letbane fra Parkér og Rejs anlægget ved Klokhøjen kan motivere flere bilister til at lade bilen stå og fortsætte rejsen med kollektiv trafik. Formålet er at begrænse trængsel og biltrafik i midtbyen.
- Jeg glæder mig til, at vi gør den kollektive transport til et endnu bedre tilbud, særligt for dem, der bor i oplandet. Inden længe vil de mange, der bor nord for Aarhus kunne tage hjemmefra i bilen, parkere den på halvvejen og
Kollektiv transport
komme gratis videre uden at skulle sidde i myldretrafikken ind til byen, siger rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang (K).
- Jeg tror på, at det er den slags initiativer, der skal til, for at flere aarhusianere hopper over i den kollektive trafik. At de får alternativer, der sparer dem penge og dyrebar tid i en travl hverdag, siger han videre.
Parkér og Rejs anlægget ligger syd for Lisbjerg og lige ved Djursland motorvejen i den nordlige del af Aarhus. Anlægget har plads til 100 biler og 50 cykler. Fra parkeringspladsen er der kort afstand til Letbanens standsningssted Klokhøjen, så det er enkelt at komme videre med kollektive transportmuligheder.
Under pilotforsøget vil det være muligt at hente en gratis billet i app'en Rejsebillet, når man står ved Klokhøjen. Billetten giver gratis rejse frem og tilbage med Letbanen og mulighed for omstigning til en bybus, hvis Letbanen ikke kører helt til døren.
Pilotforsøget har forventet at starte i efteråret og løb til udgangen af 2026.
App har solgt to millioner billetter på Fyn
App'en Rejsebillet er blevet en fast del af hverdagen for mange passagerer, der rejser med bus og letbane på Fyn og Langeland. Siden lanceringen i august 2023 har FynBus rundet to millioner solgte billetter via app'en
Hos FynBus betegner man de to millioner solgte billetter via Rejsebillet, som Rejsekort og Rejseplan A/S lancerede i august 2023, som en milepæl, FynBus er stolt over at have nået - og passeret.
FynBus oplyser, at det især er borgerne i Odense, der i stor stil benytter sig af app'en, når de skal købe billetter til byens busser og letbane.
FynBus’ udvikling i antal solgte billetter via Rejsebillet:
2023: 533 billetter
• 2024: 985.924 billetter
• 2025: 1.024.286 billetter (opgjort pr. 9. juni 2025)
• FynBus' top 3 over solgte billetter via Rejsebillet:
Ung Odense: 1.174.098 (58 procent)
• Relationsbilletter: 400.398 (20 procent)
• Odense NU: 282.037 (14 procent)
• FynBus er meget tilfreds med, at de rejsende i den kollektive trafik på Fyn og Langeland har taget appen Rejsebillet godt til sig.
Rejsebillet bliver sammen med Rejsekort som app hovedindgangen til køb af billetter i hele Danmarks kollektive trafik, når det fysiske Rejsekort udfases i 2026.
Kollektiv transport
Buspassagerer i Aarhus kan gratis tage en cykel med
Fra søndag 29. juni kan man som passager i bybusserne i Aarhus gratis tage en cykel med - hvis der er plads i bussens flexareal. Muligheder at tage en cykel med i bussen skal gøre det enklere at kombinere cykling med kollektiv transport som et alternativ til solo-bilisme, der skaber trængsel på vejene i og omkring Aarhus
Midttrafik fremhæver i forbindelse med tiltaget, at der ingen pladsgaranti er for cyklerne, der deler plads med barnevogne, kørestole, rollatorer og andre buskunder efter et først-til-mølle-princip.
Hos Midttrafik præsenterer man tiltaget på følgende måde:
Har vinden skiftet retning? Er cyklen punkteret? Regner det i stride strømme? Er bakken hjem uoverskuelig? Er der langt til stoppestedet? Så kan Midttrafiks nye tilbud om cykelmedtagning i Aarhus bybusser være meget velkomment.
Kollektiv transport
Muligheden for at tage en cykel med i bybusserne i Aarhus bliver lanceret samtidig med Midttrafiks nye køreplaner, der træder i kraft sidste søndag i juni. Der er tale om et to-årigt forsøg, som betyder, at betalende passagerer i byens busser kan medtage cyklen gratis på samtlige 17 bybuslinjer på alle tidspunkter af døgnet - hvis der er plads. Med forsøget ønsker Aarhus Kommune at fremme kombinationen af bæredygtige transportformer som kollektiv trafik og cykling.
- Jeg er glad for, at aarhusianerne nu får mulighed for at tage cyklen med i bybussen helt gratis, når der er plads. Der kan være ture, hvor det er nemt og bekvemt at cykle en del af vejen, men hvor afstanden til destinationen er så stor, at det giver mening at hoppe på bussen for at komme helt frem. Med det her tiltag får aarhusianerne langt større frihed til at sammensætte rejsen, så den passer til ens behov og det, man skal. Jeg håber, tilbuddet vil give endnu flere lyst til at hoppe på cyklen, siger rådmand Nicolai Bang (K).
Det kræver en vis grad af fleksibilitet at tage sin cykel med i de aarhusianske busser, da der er begrænset plads i bussens flexareal, hvor cyklen skal dele pladsen med barnevogne, kørestole, rollatorer med mere. Der vil også være tidspunkter på dagen, hvor der er så mange kunder med i bussen, at der ikke er plads til cykler. I de tilfælde er kunderne nødt til at vente på den næste bus eller finde en anden løsning.
- Selvom vi ikke kan garantere vores cyklende kunder en plads i bussen hver gang, håber vi, at flere vil benytte muligheden for at rejse bæredygtigt med både cykel og bus, siger Midttrafik's direktør, Lars Berg, og fortsætter:
- Vores erfaring er, at medtagning af cykler ikke volder de store problemer ude i busserne i forhold til plads. Skulle det alligevel ske, vil der i mange tilfælde komme en ny bus inden for overskuelig tid. A-busserne kører for eksempel hvert sjette ti tiende minut.
Midttrafik opfordrer til, at kunderne viser hensyn til hinanden og deler pladsen i flexarealet efter de gældende regler:
Bussens flexareal er forbeholdt passagerer, der medbringer cykel, barnevogn, kørestol eller lignende
• Pladsen bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet. Man skal placere sin cykel, barnevogn, kørestol eller lig-
• nende, så der er fri passage
Særligt for cykler: Pladsen er optaget, hvis der holder en barnevogn, en kørestol eller to cykler
• Det er passagerens ansvar, at alt er fastspændt under kørslen. Cyklen skal placeres i kørselsretningen
• Brug af flexarealet er på eget ansvar. Midttrafik dækker ikke eventuelle skader, der opstår undervejs
•
• Forbehold for, at der ikke er plads. Er pladsen optaget, er man nødt til at vente på den næste afgang
Arbejdsforhold
Debat: For farligt at være flexchauffør
Chaufførerne og 3F har råbt og skreget på ordentlige vilkår og nu har det kostet en chauffør livet.Ved politikerne egentlig, hvad der foregår ude i virkeligheden? Spørger næstformand i Transportgruppen Bo Weye
Af Bo Weye, næstformand, 3F Københavns Chauffører & Vestegnen, Transportgruppen
Det er naturligvis ganske forfærdeligt at skulle skrive endnu en artikel om de skrækkelige betingelser regioner og kommuner lader transporten af udsatte borgere foregå på.
Men som en opfølgning på seneste nummers kritiske artikel om Flextrafikken i ”Movia-land” er det sikkert ikke nogen nyhed for ret mange, at en chauffør blev myrdet af en psykisk syg patient ved Roskilde sygehus i slutningen af marts.
Nu er der kommet lig på bordet.
Det er jo helt forfærdeligt at vi skal helt derud, hvor den slags sker.
3F Københavns Chauffører & Vestegnen har ved flere lejligheder og igennem mange år anråbt vores politikere og Movia's ledelse om, at vilkårene for transport af udsatte borgere ikke er et discountjob, og derfor kan man heller ikke forlange kørslen udført til discountpris.
• Vi har råbt op om kontrol med arbejdstiden. (trafiksikkerhed)
• Vi har råbt op om kontrol med vognmænd/operatører, der under-
• betaler. (Taxilovens §10)
• Vi har råbt op om at priserne er for lave
• Intet er der sket.
Movia forsikrer at de skam fører kontrol med branchen. Men 39 stikprøver i 2024 virker langt fra overbevisende, set i lyset af hvor mange operatører der findes og kørsler der foretages.
Man bliver nødt til at afse langt flere midler til at udfylde det behov, som et moderne samfund har til transportere sine ældre og udsatte borgere. Der er jo også regler for, hvornår borgerne må og kan benytte sig af flextrafik ordningen. Men det virker som om midlerne slet ikke følger med i det omfang, som er nødvendigt.
Ren nedtur
Den deroute vi har været vidende til, har været særdeles grim at iagttage.
Fra politisk hold har man faktisk været direkte medvirkende til at ødelægge persontransporten i Danmark. Det er sikkert ikke en holdning ledelsen i Movia vil være enig med mig i, og de finder sikkert både sympati og opbakning i det borgerlige og liberale Danmark.
Arbejdsforhold
Men faktum er, at vi fra at have, måske ikke ligefrem hæderkronede bus- og handicap firmaer, har vi i dag et hav af énmandsselskaber, som ene og alene lever på trafikselskaberne nåde.
Vi og vores opgave i fagforeningen er naturligvis at forsøge at sikre vores medlemmers arbejde, løn- og arbejdsvilkår. Og den rolle tager vi gerne på os.
Men det vi ser indenfor Flextrafikken i Danmark, vidner om en forråelse uden sidestykke.
Tidligere foregik kørslen med ansatte chauffører. Chaufførjobbet en ansættelse, hvor løn- og arbejdsvilkårene blev forhandlet af arbejdsmarkeds parter, fuldkommen som vi ynder at hilse den danske model. Parterne ordner det selv. En enestående model, som stadig holder, selvom den snart har 126 år fødselsdag…
Ved det udbudstyranni som trafikselskaber praktiserer, er prisen på den enkelte kørsel blevet så lav, at ingen kan betale en overenskomstmæssig løn længere.
Det sker blandt andet fordi operatørerne underbyder hinanden. Operatørerne/vognmændene føler, de bliver nødt til at underbyde, fordi de står med en vognpark, som skal have en omsætning. Og ud fra devisen at en lille omsætning er bedre end slet ingen, ræser man imod laveste pris. Alternativet er konkurs, lukning og gældsætning.
3F Transportgruppe har indenfor de seneste år betalt eksterne konsulentbureauer, for at lave en prisundersøgelse af forholdene indenfor Flextrafikken.
Den laveste pris, har 3F Transportgruppe for længst bevist er overskredet, hvis man ud over de formodentlige faste omkostninger til forsikringer, brændstof og vedligehold, samt overskud/fortjeneste til vognmanden, også skal betale løn efter en af Færdselsstyrelsen godkendte kollektive overenskomster.
I den virkelige verden skriver vognmændene under på, at de lover at overholde reglerne i udbuddet, herunder også overenskomsten. Men ikke så snart vognløbene er hjemme, ruller biler og busser frem uden at betale den lovede tarif.
I 3F Københavns Chauffører & Vestegnen ser vi ikke bare hver gang, men hver evige eneste gang, overtrædelser af overenskomsten.
Og samtidig skal det nævnes at tvivlsom registrering af chaufførernes arbejdstid ikke medfører mulighed for at kontrollere den reelle arbejdstid.
Mange chauffører beretter om endog meget lange arbejdsdage, ofte både ulovlige i forhold til Arbejdsmiljøloven og EU-direktivet om minimum 48-timers arbejde pr. uge.
Laveste pris = laveste fællesnævner
Resultatet af den udbudspolitik, som trafikselskaberne har fået lov til at praktisere på dette område, har bevirket, at ingen i dag kan afholde en ansat chauffør med en overenskomstmæssig løn.
Vognmanden kan simpelthen ikke betale feriepenge, pension, løn under sygdom og de fleste andre elementer, som er forhandlet ind i de transportoverenskomster, som burde være gældende på området.
Og derfor er horder af falske selvstændige dukket op, og i en teoretisk fredelig verden, ville dette kunne tiljubles af folk med holdninger til, at man ikke må dølge adgangen til at stifte virksomhed, at man ikke skal forhindre initiativrige mennesker i at starte for sig selv…
Arbejdsforhold
Men virkeligheden er en ganske anden.
Mange aner ikke, hvilke vilkår de starter op på. Ofte er det fra mund til mund-metoden og lokkende tilbud om ”en vens” kørsel, og en smart Mercedes Sprinter minibus, der lokker folk ind i branchen.
Udbudspolitikken har direkte tilskyndet til at man i dag nærmest kun har falske selvstændige på området. De skal nemlig ikke have de førnævnte overenskomstkrav. Og så er det klart, at man kan køre billigere, når man selv skal betale sin ferie og sygdom. Og for øvrigt ikke har en pensionsordning.
Formentlig kommer det offentlige om føje år til at betale for den manglende pension alligevel. Den stakkels folkepensionist skal til den tid have boligsikring, varme tilskud og andre subsidier.
Løsning
Men at det skulle være det offentlige Danmark, som har smadret og ødelagt persontransportbranchen, havde ingen nok forventet.
Den tragiske sag med den myrdede chauffør er desværre ikke blot et engangstilfælde. Der har tidligere været hændelser, som direkte har kunne knyttes til vilkårene for Flextrafikken i Danmark.
Det er min mening, at det ikke nytter at symptombehandle på denne ene hændelse. Det handler heller ikke kun om alarmknapper og videoovervågning. Der skal mere til for at rette op på det misfoster, som desværre er skabt af vores politiske magtelite.
Hvis vi skal have forhåbninger om at ændre på de forhold, som slet ikke er et land som Danmark værdigt, for slet ikke tale om de mange udsatte mennesker, som i virkeligheden også er ofre for denne kyniske olitik, så kræver det flere penge.
Og jeg tror også, jeg med rimelighed kan sige, at landspolitikerne på Christiansborg skal inddrages. Det nytter ikke at postulere, at problemet ligger ude i kommunerne. Der er ikke flere penge i kommunerne.
Pengene skal bruge til bedre uddannelser for både vognmænd og chauffører, bedre og mere effektiv kontrol med udøverne og højere betaling for kørslen.
Så vil der være en chance for at få aflivet misfosteret og genoprettet de gode kår for både børn, syge og ældre, og ikke mindst vores udsatte chauffører…
Arbejdsforhold
Ledighedstallene i tabellen er afrundet til nærmeste 100’er, hvorfor de kan afvige i forhold til tallene i målingen på Jobindsats. Samtidig vil summen af niveauerne for dagpenge og kontanthjælp ikke nødvendigvis stemme overens med totalen. (Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering's beregninger på baggrund af Jobindsats.dk)
I maj var der 86.300 fuldtidsledige
Ledigheden er faldet med 300 fuldtidspersoner fra april til maj 2025. Det viser de seneste sæsonkorrigerede ledighedstal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). I maj var der 86.300 fuldtidsledige, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er 300 færre fuldtidspersoner end måneden før. Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken var fortsat 2,9 procent
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er faldet med 200 fuldtidspersoner fra april til maj 2025, mens antallet af kontanthjælpsledige er faldet med 100 fuldtidspersoner. Ændringen fra april til maj 2025 i den sæsonkorrigerede ledighed er 500 fuldtidspersoner lavere end den estimerede ændring i ledighedsindikatoren for maj 2025, der blev offentliggjort onsdag 4. juni.
Revision af den registerbaserede ledighed
I forbindelse med, at de sæsonkorrigerede ledighedstal er blevet opdateret med nye tal, er det totale antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner for april 2025 nedjusteret med 200 fuldtidspersoner, således at udviklingen i ledigheden for april 2025 er nedjustere med 100 fuldtidspersoner. Antallet af dagpengeledige er nedjusteret med 100 fuldtidspersoner mens antallet af kontanthjælpsmodtagere ligeledes er nedjusteret med 100 fuldtidspersoner. Justeringen af tallene kan skyldes, at det faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) antal ledige er opdateret, men også en tilpasning af selve sæsonkorrektionen.
Den sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden er baseret på den faktiske ledighed. Inden tallene korrigeres for sæson, bliver de to seneste måneders faktiske ledighedstal opreguleret i forhold til de forventede efterregistreringer.
De sæsonkorrigerede tal tager højde for mulige sæsonudsving. Det kan eksempelvis være forskelle i antallet af dage/arbejdsdage på tværs af måneder, sæsonmønstre i forhold til afholdelse af ferie eller sygdomsperioder og lignende. Sæsonkorrektion gør det muligt at følge udviklingen i ledigheden måned for måned.
Arbejdsforhold
Politiet i Syd- og Sønderjylland har beslaglagt en bus
Syd- & Sønderjyllands Politi har beslaglagt en bus efter et færdselsuheld i Tønder tirsdag 22. april.
Da politiet blev kaldt til færdselsuheldet, havde bussen været involveret i to uheld, og en patrulje kunne konstatere, at buschaufføren havde en promille over det tilladte. Chaufføren blev efterfølgende sigtet for vanvidskørsel og bussen beslaglagt med henblik på konfiskation
Beslaglæggelsen af bussen blev prøvet ved Retten i Sønderborg, som mandag i denne uge afgjorde, at politiet kunne lægge beslag på bussen.
Politiet kan beslaglægge et køretøj ved mistanke om vanvidskørsel, Hvis Retten efterfølgende konfiskerer det, overgår ejendomsretten til staten, og køretøjet kan sælges på auktion. Det er vanvidskørsel, hvis man eksempelvis kører med en promille over 2,00.
Følgende overtrædelser betragtes som vanvidskørsel:
Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
• Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændig-
• heder
Særlig hensynsløs kørsel
• Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel over 100 km i timen
• Kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller derover
• Spirituskørsel med en promille over 2,00
• Politiet oplyste ikke om det er en lille eller stor bus - eller om chaufføren var ejer af bussen.
Busoperatør
efter
beslaglæggelse af bus: - Det er for stor en straf
Fredag 20. juni oplyste Syd- Og Sønderjyllands Politi, at Retten I sønderborg havde give politiet medhold i, at det var i orden at beslaglægge en bus, der havde været involveret i to uheld i Tønder 22. april. Bussen chauffør havde kørt bussen med en promille på over 2,0, og dermed kørt vanvidskørsel. Busoperatøren, Umove, der ejer bussen, som kører for trafikselskabet Sydtrafik, mener ifølge flere medie, at beslaglæggelsen er for stor en straf
Umove oplyser, at der er tale om en bus til fire millioner kroner
Regionschef i Umove Johnny Bek udtaler ifølge dr.dk, at en buschauffør ved, at spiritus og kørsel ikke hænger sammen, og at det står desuden i Umove's ansættelseskontrakter.
Arbejdsforhold
- Det er en erhvervschauffør, der bevidst har indtaget alkohol under kørslen. Derfor står du som køretøjsejer i en situation, hvor det er svært at gøre noget, siger Johnny Bek ifølge dr.dk.
- Jeg mener, at det er for stor en straf, man pålægger selskabet ved at gøre krav på et køretøj til over fire millioner kroner, siger Johnny Bek ifølge dr.dk.
Med en beslaglagt buse har Umove en bus mindre at råde over, hvilket giver udfordringer i dagligdagen, selvom Umove har 65 busser, der kører på strækninger i Sønderjylland.
Politiet oplyste fredag i forbindelse med afgørelsen i Retten i Sønderborg, at politiet kan beslaglægge et køretøj ved mistanke om vanvidskørsel, Hvis Retten efterfølgende konfiskerer det, overgår ejendomsretten til staten, og køretøjet kan sælges på auktion. Det er vanvidskørsel, hvis man eksempelvis kører med en promille over 2,00.
Video viste buschauffør slå en person
i hovedet
Østjyllands Politi efterforsker en sag om vold i en bus, efter at politiet i løbet af pinsen blev gjort bekendt med en voldsepisode, der angiveligt fandt sted fredag eftermiddag på Sønder Allé i det centrale Aarhus
I en video, der florerer flere steder på internettet, kan man ifølge Østjyllands Politi se, at en buschauffør slår en ukendt person i hovedet, hvorefter vedkommende falder til jorden. På videoen kan man også se, at bussen holder skråt henover vejbanen med frontenden af bussen i modsatte kørebane.
Østjyllands Politi ved ikke, hvad der er sket forud for episoden. Politiet ved heller ikke, hvem det er, der bliver slået i hovedet.
- Vi er blevet gjort bekendt med sagen via den pågældende video af episoden og en anmeldelse fra busselskabet, hvorefter vi har indledt en efterforskning af sagen, siger Tommy Bindslev, der er politikommissær hos Østjyllands Politi.
- Vi har i fredags ikke modtaget nogen anmeldelse i forbindelse med episoden, og vi har derfor heller ikke været til stede med en patrulje, da sammenstødet mellem de to parter angiveligt er blevet afsluttet med hjælp fra flere forbipasserende, siger han videre.
Østjyllands Politi hører gerne fra borgere med kendskab til episoden, ligesom politiet også forsøger at få identificeret den person, der ifølge videoen blev slået i hovedet af buschaufføren. Østjyllands Politi understreger, at vedkommende er meget velkommen til selv at rette henvendelse til politiet via telefonnummer 114.
Energi og miljø
Organisation
for
energileverandører:
CO2-udledningen fra vejtransporten falder
Selvom 2024 var et rekordår for kørte kilometer på de danske veje, så fortsætter CO2-udledningen fra vejtransporten nedad. Det viser Branchestatistik 2025 fra Drivkraft Danmark, der er arbejdsgiverog brancheorganisation for brændstofleverandører og ladeoperatører i Danmark
Faldet begyndte tilbage i 2010’erne, hvor man begyndte at blande biobrændstoffer i den traditionelle benzin og dieselolie. Men det største fald skyldes ifølge Drivkraft Danmarks statistik elektrificeringen af transporten - i første omgang skiftet til elektriske personbiler.
- Det er fantastisk at se, at kurven nu endegyldigt er knækket. Branchen arbejder benhårdt for den grønne omstilling af transporten, og her viser det hårde arbejde nu virkelig resultater. Vores medlemmer investerer fortsat milliarder i elektrificering, og derfor ved vi med sikkerhed, at CO2-udledningen fra transporten vil fortsætte nedad, siger direktør i drivkraft Danmark, Jacob Stahl Otte.
Flere lademuligheder gør el-drift enklere Drivkraft Danmarks medlemmer har udbygget et landsdækkende net af lynladestationer med over 2.000 ladepladser, der gør det nemt at lade.
I den tunge transport er antallet af offentlige ladestationer fra Drivkraft Danmarks medlemmer steget fra én i 2023 til 18 i foråret 2025. Her peger organisationen på, at der endnu flere CO2-reduktioner at hente.
- Vi skal have endnu flere lastbiler til at køre på el, men mange vognmænd er stadig usikre - og med god grund - da det er en stor investering. Derfor lancerede Drivkraft Danmark for nyligt viden-portalen eltiltrucks.dk, som giver gode
råd og viden til de mange vognmænd, der overvejer, om deres næste investering skal være en el-lastbil, siger Jacob Stahl Otte.
Drivkraft Danmarks medlemmer har som mål at etablere 100 åbne ladestationer til den tunge transport i 2030.
Samlet er CO2-udledningen fra transporten faldet med mere end 3 millioner ton, siden den toppede i 2007.
Interesserede kan hente Branchestatistik 2025 fra Drivkraft Danmark her:
Lidt om Drivkraft Danmark:
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for
• brændstofleverandører og ladeoperatører i Danmark Blandt medlemmerne er landets to raffinaderier og energiselska-
• ber, der repræsenterer over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet
Få transportnyheder dagligt direkte i din e-postkasse for kun 1.596,00 kroner for 12 måneder
Bestil dit eget abonnement på transportnyhederne.dk ved at klikke her!
Ny busoperatør vil køre 150 nye elbusser ud på gader og veje på Fyn og Langeland
Trafikselskabet FynBus har haft bustrafikken på Fyn og Langeland i udbud. Resultatet af udbuddet er, at Nobina Danmark A/S, der er en del af svenske Nobina AB, fra 1. januar 2027 - om halvandet år - har vundet udbuddet, der omfatter 150 busser, der skal lægge stå og siddepladser til passagerne på de regionale og lokale busruter fra fredag 1. januar 2027
Når den nye kontrakt træder i kraft, vil alle regionalbusser på Fyn og Langeland, busserne på by- og lokalruterne i Middelfart og Nyborg Kommune samt busserne på de lokale ruter i Svendborg, Kerteminde og Langeland Kommune, blive skiftet ud med nye elbusser. Med el-busserne bliver busdriften på fri for CO2, NOX og partikler.
FynBus oplyser, at alle kommuner på forhånd havde erklæret sig villige til at betale 10 procent ekstra for elbusser, og udbuddet faldt sådan ud, at de lokale ruter i Faaborg-Midtfyn, Assens og Nordfyns Kommune fortsat vil køre på diesel.
Stor gevinst for klima og miljø
- De nye kontrakter er et meget stort skridt for den grønne omstilling af den kollektive trafik på Fyn og Langeland. Vi sparer rigtig meget CO2 samtidig med, at man som passager kan se frem til nye busser på de fynske og langelandske ruter, siger Tim Vermund Andersen (S), formand for FynBus’ bestyrelse, og fortsætter:
- Det flotte resultat har kun kunnet lade sig gøre på grund af et stærkt samarbejde mellem kommunerne og Region Syddanmark,
De nye elbusser betyder, at CO2-udledningen fra bustrafikken på Fyn og Langeland reduceres med ca. 8.000 ton om året. Samtidig er de nye elbusser meget mere støjsvage, behageligere at køre i, og de udleder ikke NOX og partikler.
Andelen af buskilometer, der køres med elbusser på Fyn og Langeland, vil med afgørelsen af udbuddet stige fra 14 procent til 75 procent.
Kontrakterne løber i 12 år - måske mere
De samlede kontrakter løber over 12 år, med mulighed for forlængelse i yderligere 4 år, hvis den fulde periode udnyttes. Den lokale kørsel i Faaborg-Midtfyn, Assens og Nordfyns Kommune har dog en kortere kontraktlængde, så det efter fire år vil være muligt at genudbyde disse kommuners buskørsel og skifte dieselbusserne ud med elbusser.
Den samlede værdi af de nye kontrakter er på 4,5 milliarder kroner over kontraktperioden, hvis den fulde periode på 16 år inklusive optioner udnyttes.
- I Region Syddanmark er vi meget tilfredse med det flotte resultat, som både betyder, at samtlige busser på de regionale ruter bliver helt nye elbusser, og at kontrakten ovenikøbet er blevet billigere end i dag, siger Kim Johansen (S), der er næstformand for FynBus’ bestyrelse for Region Syddanmark.
Samlet set skal Nobina stille med over 150 nye elbusser, samt mindst 80 dieselbusser, hvoraf nogle kan være nye og andre kan være brugte. Alle dieselbusser skal overholde Euro 6-normen for dieselmotorer.
Miljø
Som buspassager kan man se frem til nye busser, der alle vil have lav indstigning og elektriske ramper, så det er nemmere at komme ind med eksempelvis kørestole, barnevogne og rollatorer. Alle busser vil også have infoskærme, så man kan se kommende stoppesteder og skiftemuligheder, samt anden information fra FynBus. Nobina er forpligtet til at ansætte de medarbejdere, der står for buskørslen på de ruter, der er omfattet af udbuddet i dag, så man om passagerer vil møde de samme chauffører, man møder i dag.
Om Nobina
Nobina er nordens største offent- • lige transportoperator med 13.000 ansatte i Skandinavien. Nobina Danmark A/S er et datterselskab af svenske Nobina AB og kører i dag flere ruter for Movia i Nordsjælland, samt for Sydtrafik i Kolding.
Om FynBus:
FynBus planlægger bus- og flextra-
• fik for ejerne - Region Syddanmark og kommunerne på Fyn og Langeland. FynBus udbyder kørslen til entreprenører, som indkøber busser og ansætter chauffører.
Busoperatør vil samarbejde med lokal busvognmand
Nobina Danmark A/S, der er en del af svenske Nobina AB, oplyser i forbindelse med kontrakten med FynBus om lokale- og regionale busruter, at selskabet vil samarbejde med en lokale busvognmand
Nobina Danmarks A/S' kontrakt med FynBus omfatter lokale busruter i otte fynske kommuner og den regionale buskørsel på Fyn. Aftale mellem Nobina Danmark og Nobina Danmark betyder også, at eksisterende dieselbusser bliver udskiftet med 150 nye batteri-elektriske busser, og at Nobina Danmark indleder et ny strategisk samarbejde med den lokale busopertør, Bergholdt.dk A/S i Odense, som i dag kører flere ruter for FynBus.
Samarbejdet med Bergholdt.dk A/S skal kombinere lokalt kendskab med busdrift på Fyn med Nobina-koncernens erfaringer med elektrificering i stor skala i hele Norden.
- Vi er meget stolte over FynBus' tillid til, at vi kan drive og udvikle den kollektive transport langsigtet og holdbart. Samtidigt er det inspirerende med et nyt strategisk samarbejde med Bergholdt, siger Bram Lauwers, der er administrerende direktør i Nobina Danmark A/S.
- Jeg er overbevist om, at Bergholdt's erfaringer fra Fyn i kombination med Nobina's viden om el-busdrift i stor skala er noget, som kommer til at gavne både passagerne og FynBus.
Aftalen mellem Nobina Danmark A/S og Fynbus, der kan påklages frem til og med 7. juli, kommer til at løbe 12 år fra 1. januar 2027 med mulighed for to gange to års forlængelse. Aftalen omfatter i godt 230 køretøjer, hvoraf 150 er nye batteri-elektriske busser.
Busruterne i Middelfart kommune vil fra 1. januar 2027 blive betjenet med batteri-elektriske busser. Dermed bliver en del af dieselbusserne, der kører til og fra stationen i Middelfart taget ud af drift.
Efter udbud af buskørsel:
Alle busser i Middelfart kommune
bliver
el-busser
om halvandet år
FynBus har indgået kontrakt med Nobina Danmark A/S omkring driften af lokal-, by- og regionalbusser på Fyn og Langeland - dog ikke Odense og Svendborg by. Kontrakten betyder, at Nobina Danmark A/S fra fredag 1. januar 2027 vil betjene passagerer på busruter i Middelfart kommune med el-busser
Middelfart Kommune sætter med de nye batteri-eletriske busser mere fart på den grønne omstilling af den kollektive transport i kommunen. I samarbejde med FynBus bliver alle busser i kommunen elektriske fra næste år, hvilket er et væsentligt skridt i kommunens klimaambitioner om at reducere CO2-udledningen og på sigt blive klimaneutral.
Hos Middelfart Kommune peger man også på, at kommunen med aftalen om elektriske busser, skærer udledningen af NOX'er og partikler fra busdriften væk, og begrænser støjen.
- Middelfart Kommune er kendt som en grøn vækstkommune med høje ambitioner. Den nye klimavenlige busdrift er et afgørende skridt på vores vej mod at nå de mål, vi har sat os i Klimaplan 2.0. Grøn vækst betyder for os også grøn transport, og med elektriske busser viser vi, at vi både tør og kan tage ansvar for klimaet og gå foran som inspiration for andre, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).
Den elektriske busdrift forventes at reducere CO2-udledningen årligt med cirka 8.000 ton for Fyn og Langeland. Samtidig er de nye elbusser mere støjsvage og behageligere at køre i, end de nuværende dieselbusser.
- Det er vigtigt for os at tage et bæredygtigt ansvar i den kollektive trafik og samtidig sikre, at busruterne fortsat dækker hele kommunen. Overgangen til elektriske busser bliver også til stor gavn for alle, der benytter den kollektive trafik i kommunen, siger Anders Møllegård (V), der er formand for Teknisk Udvalg i Middelfart Kommune.
Den samlede værdi af de nye kontrakter er på 4,5 milliarder kroner over kontraktperioden, hvis den fulde periode på maksimalt16 år inklusive optioner udnyttes.
Interesserede kan læse mere om den samlede aftale, som FynBus har gået med Nobina Danmark A/S på de foregående sider.
Nye elektriske bybusser kører ud i
Svendborg sammen med ny køreplan
Søndag 3. august, hvor de nye køreplaner for FynBus' nusser bliver kørt ud på gader og stræder, kører nye batteri-elektriske bybusser ud i Svendborg. De nye el-busser erstatter de hidtidige dieselbusser på rute 230, 240-241 og 250.
De nye batteri-elektriske bybusser er et resultat af en aftale mellem FynBus og GoCollective - tidligere Arriva - fra sidste forår. I første omgang er det bybusserne i Svendborg, der skifer til el-drift, mens lokalruterne ventes at følge efter i 2027, når de har været i udbud. Det gælder lokalruterne 200, 201, 210, 211, 215, 220, 221, 222, 225 og 226 i Svendborg.
Ifølge FynBus udledte dieselbusserne i Svendborg i 2022 omkring 550 ton CO2. Med elbusser vil der blive udledt omkring 56 ton CO2 om året i forbindelse med opladning. Den mindre CO2-udledning svarer til en reduktion på ca. 90 procent.
FynBus og Svendborg Kommune gør opmærksom på, at man hver lørdag og søndag hele året rundt kan køre gratis med bybusserne i Svendborg.
Materiel
Iveco bussen i 12-meter og to-dørsversionen.
Fra forårets el-bustest i Bonn:
Italiensk busproducent havde løftet sin el-bus
Iveco er en kendt aktør til el-bus testen i Bonn. I år havde de medbragt deres Crossway LE eletric på 12,1 meter, altså en Low Entry model. Ved første øjekast tænkte jeg, at det var - måske lidt kækt - at gammel (Italiensk) vin - på gamle flasker, for modellen har efterhånden nogle år på landevejen. Men så kunne jeg godt se, at den havde fået et lille facelift. Det viste sig, at den også havde fået lidt nyt under karrossen og var så absolut ikke en bus der skuffede
Tekst og foto: Rolf
Brems
Repræsentanten fra Iveco oplyste at den havde fået nogle opgraderinger på batteristyringesmodulet (BMS), så den skulle udnytte kapaciteten lidt bedre. Den havde også fået et ændret kølesystemet til drivlinjen og elmotoren - samt temperaturstyringen af batterierne - så de kan sig mere præcist indenfor det optimale ydelsesområde.
For at forbedre rækkevidden har Iveco udstyret el-bussen med et oliefyr der benytter HVO brændstof fra en 63 liters tank. For at opvarme - eller nedkøle for den sags skyld - hele kabinen, bruges meget energi, ja op til 25 procent af det samlede forbrug, hvis man vil retfærdigøre installationen af oliefyret.
Den testede bus havde to døre, men Crossway LE eletric kan fås med tre.
Materiel
Indgangspartiet foran favner bredt om man så må sige. Dørene er elektriske og åbner indvendigt, og der er god plads - også til en rollator.
Adgangen til chaufførrummet er også nem. Chaufføren sidder på et ca. 20 centimeter højt repos, hvor han har et godt overblik. Spejlene er konventionelle, håndbremsen manuel betjent og rattet uden funktioner, så her er ingen overraskelser. Der er god plads og gode muligheder for at lægge sine ting fra sig, specielt i chaufførdøren, som også kan rumme en taske. Og så er der et USB-stik til chaufføren. Men jeg kunne ikke finde holderen til kaffekoppen. Fra bagdøren, som også har en god bredde, træder man ind i kørestols- og barnevognsområdet. Her er der er god plads, og når det ikke udnyttes, kan man bruge klapsæderne. Dog er holdestangen i området placeret for lavt. Jeg kan lige med mine 179 cm gå under, men højere folk risikerer at få lidt knubs.
Den har fået et mindre facelift, men ligner sig selv. Her holder den under en ladestander på anlægget i Bonn.
Materiel
Adgangen til den bagerste sektion er lidt sværere for gangbesværede. Her er der i alt 5 trin op, inden man når toppen. Og specielt til det andensidste er trinnet meget højt. Det er selvfølgelig lidt bøvlet for rengøringen, men til gengæld er der svævende stole i midterafsnittet. Alle stolene er meget behagelige, og holdere og fastgørelser virker meget robuste, og senere da jeg kører bussen, hører jeg ikke skramlende lyde der generede kørslen.
Bussen kan rumme 69 passagerer, hvilket måske ikke er så imponerende, men heraf kan de 42 sidde ned, hvilket må siges at være meget godt. Den kan konfigureres til 44 siddende passagerer, og vælger man 13-meter versionen, kan den fås med 50 stole. Den bliver drevet af en centermotor på 290 kW, der henter sin energi fra henholdsvis fem,
”Udsigten” fra bageste sæde.
En nydelig kabine med mange siddepladser.
Materiel
Indgangspartiet byder på god plads og levner chaufføren en god beskyttelse.
Chaufførens arbejdsplads er meget velordnet og funktional - læg mærke til den store og godt placeret dørovervågningsskærm til højre.
Et display der på tydelig vis giver de vigtigeste informationer for chaufføren, nemlig forbrug og kørestil, og så et dejligt nemt og overskueligt panel med trykknapper til indstilling af informationerne.
seks eller syv NMC-batteripakker, som har fra 346 kWh til 485 kWh. Det giver den en rækkevidde med den største batteripakke på ca. 400 kilometer.
Førerpladsen er også blevet opgraderet. Den har eksempelvis fået et syv-tommer farvedisplay, som viser alle de informationer, man som chauffør skal have i en el-bus - særligt forbrug og regenerering.
Den lidt voldsomme opbygning til den bageste del af bussen, med yderligere forhøjninger helt bagest.
Panelet til venstre er også ændret. Det er meget overskueligt og er tilmed vandtæt. Så når man ikke har en kopholder, kan det hurtigt blive nyttigt.
Bagdøren her med udslået manuel rampe, dørpartiet kunne måske godt være en smule bredere, specielt i 2-dørs versionen.
Blød og næsten lydløs start Den sætter blødt igang, og ved lave hastigheder er den næste helt lydløs. Den virker dog lidt sløv, når man giver den gas, og samtidig hermed, stiger lydniveauet fra elmotoren. Det er den næsten karakteristiske lyd fra elmotoren, der begynder, og som ændrer sig når man slipper pedalen og begynder at nedbremse bussen. Men det er ikke lyd, som man ikke kan leve med, ej heller en hel dag i køretøjet. Men nogen fabrikanter har formået næsten at eliminerer støj fra motor og drivlinjen.
Uden på testruten kan Iveco's Crossway LE eletric sagtens trække sig op ad bakkerne, endda også øge hastigheden lidt, men den er ikke nogen raket. Det ligger rigtigt fint på vejen og i kurverne, jeg føler hele tiden, at jeg ved, hvor jeg har den, specielt når jeg møder modkørende store køretøjer på de smalle veje. Det er et køretøj, jeg hurtig bliver dus med.
Materiel
Retarderen med sine faste intervaller virker perfekt og er nem at doserer ved nedbremsning mod et stoppested, eller ned ad bakkerne med 10 procents fald. Bremsen uden retarder er også nem at doserer og man opdader næsten ikke overgangen fra regenerering til klods mod skive.
Hæve/sænke funktionen, når man holder ind ved et stoppested, er særdeles effektiv - den sænker og hæver sig utroligt hurtigt. Det er ofte her, man som bybuschauffør bliver lidt irriteret, når det går for langsomt, da bussen kan ikke køre, før niveauet er nået.
Bussen har også en effektiv Hill-holder. Det får jeg demonstreret, når jeg holder for enden af den bakkede vej på ruten, og vi skal ind i rundkørslen. Det er en behagelig ting, og kan sikkert forhindre mange småskader.
Der er USB stik ved passagerer sæderne, stopknapper ved alle holdstænger. Kørestolsrampen kan også fås elektrisk. Og så sørger klimaanlægget for en behagelig temperatur.
Som passager er lydniveauet absolut tåleligt. Det er klart, at der er mere støj nede bag i bussen end oppe ved chaufføren.
Gammel vin eller ej - det var en meget behagelig bus at runde bakkerne ved Bonn med. Den manglede måske lidt af det italienske temperament, men det er måske blot et spørgsmål om justering.
BMS-systemer og anden elektronik ser velordnede ud.
To batteripakker er placeret bagerst - de øvrige på taget.
Kinesisk turistbus rykker ved grænserne
På transportmessen i Herning havde YES-EU medbragt nogle busser fra firmaet portefølje - blandt andet en Yutong T15E i turistbus-segmentet. Bussen har en batterikapacitet, der giver en rækkevidde på 600 kilometer, og en optimal ladetid på en time, så det begynder at rykke ved grænserne for turistbusser på batteri
Af Rolf Brems
Batterierne på 621 kWh kommer fra verdens største batterifabrik, CATL - Contemporary Amperex Technology Co., Limited etableret i 2011 - og skulle have en forventet levetid på 15 år. Skal bussen konkurrerer med en dieselbus, må man som hovedregel kunne forvente, at bussen kan køre med fuld ydelse indenfor køre/hviletidsreglerne - det vi sige 4,5 timer.
Hvis man med lidt løselig jysk hovedregning så antager - hvilket aldrig kommer til at holde stik - at man efter de 4,5 timer har kørt 450 kilometer, så har man 150 km igen. Hvis man så igen antager, at man på 45 min kan lade bussen fuldt op, har man i princippet en turistbus, der kommer på højde med en dieselbus.
Men det fordrer en grundig planlægning af turen og de rigtige lade faciliteter - og at man ikke kommer til en ladestation, der er ude af funktion, eller bare optaget - for så ”vælter” læsset.
Fabrikanternes oplysninger af køretøjernes præstationer er som regel noget optimistiske, da de som regel er udført på lukkede prøvebaner uden anden trafik og med professionelle kørere.
Materiel
Men her oplyser YES-EU, at bussen er afprøvet under kuldeforhold i Finland med temperaturer ned til minus 20 grader, og hvor den målte rækkevidde blev 609,8 med 2 procent tilbage på batterierne. Det kunne lade sig gøre, fordi den - som det oplyses - er udstyret med avanceret batteristyring med flydende køling og opvarmning samt en effektivt varmepumpebaseret klimaanlæg.
Belastningen på bussen i form af passagerer og bagagevægt med videre blev ikke oplyst og vil selvfølgelig give et andet billede men syn til præstationer.
Yutong T15E kan rumme op til 61 passagerer plus guide og chauffør - og bagage i det 8,5 kubikmeter store bagagerum.
Chaufførens arbejdsplads under kørsel.
Træd indenfor.
Materiel
Yutong T15E’s førstehåndsindtryk er vældig positivt. Kabinens interiør er stilrent og holdt i nogle blå og sorte nuancer. Sæderne virker meget behagelige og burde kunne give passagererne en god rejseoplevelse.
I Magasinet Bus har vi efterfølgende fået mulighed for at testkøre bussen et sted i Danmark og bringer snaret en artikel om den oplevelse.
Yutong T15E - Specifikationer:
Længde: 14,95 meter
• Batterikapacitet: 630 kWh
• Opladningstid: Ca. 1 - 2,2 timer afhængigt af
• ladesystemet
• med op til 97,5 procent effektivitet
Motor: Permanent magnet synkronmotor
• kneeling-funktion
•
Affjedring: Luftaffjedring med ECAS og
Indvendig højde: 2030 mm
Om YES-EU:
YES-EU er en gruppe af virksomheder med
• speciale i nye energiprojekter med vægt på energiomstilling og grønne transportløsninger
YES-EU er etableret i Tyskland, Schweiz,
• Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark. Det var YES-EU, der bragte de første e-busflåder til Danmark
• 14001, -14040 og -14044 standarder
Virksomheden implementerer ISO 9001, -
Et kig ind i kabinen i Yuting T15E, da den holdt på transportmessen i Herning.
NY
NY - Mercedes Sprinter 317
Euro 6 - Automat gear - Pass. 5+1+1
9 personers bus med distronic Plus, ak琀v bremseassistent, MBUX mul琀mediasystem med 7 tommer skærm, Blindvinkelasistent mm.
Pris: 475.000 Kr.
MAN Lions Coach - 1. reg. april 2018
Km. 430.487 - Euro 6 - Automat gear - Pass. 48+1+1
ASR, fartpilot, aircon., toilet, køleskab, køkken, justerbare stole, USB mm.
Pris: 1.400.000 Kr.
Iveco Crossway LE 13 m. - 1. reg. april 2019
Km. 605.104 - Euro 6 - Automat gear - Pass. 39/54 ABS, ASR, bakkamera, aircon. ha琀ehylde, kørestolsrampe mm.
Pris: 850.000 Kr.
Trafiksikkerhed
92 procent af trafikanterne mener, de er gode til at holde til højre. På vejene ser virkeligheden dog ikke altid sådan ud. (Foto: Jesper Christensen)
Bilister er gode til at holde til højre -
når de selv skal
sige
det
Hovedparten af bilisterne, der kører på motorvejene i Danmark, mener selv, at de er flittige til at holde til højre. Samtidig mener de fleste af dem, at det ikke gælder deres medtrafikanter. Vejdirektoratet relancerer nu kampagne, der skal minde bilister om at holde til højre
Hvis man spørger bilisterne, mener de fleste, at de generelt er rigtig gode til at holde til højre på motorvejen. Det viser en ny rundspørge, som Epinion har gennemført for Vejdirektoratet blandt bilister i Danmark.
I undersøgelsen svarer 92 procent, at de i høj eller meget høj grad holder til højre, når der er plads til at gøre det.
Når de samme bilister bliver bedt om at vurdere, hvor gode deres medtrafikanter er til at gøre det samme, er billedet et andet. Her mener 27 procent af de adspurgte nemlig, at andre trafikanter i høj eller meget høj grad holder til højre.
I en kommentar til Vejdirektoratets undersøgelse fremhæver transportminister Thomas Danielsen (V), at trafikken glider bedre og mere sikkert, når man som bilist sørger for at holde til højre. Derfor er det oplagt at gentage budskabet om at trække til siden og give plads til andre.
Trafiksikkerhed
Lidt om spørgeundersøgelse om at holde til højre:
Deltagernes svar fordelte sig således i undersøgelsen:
I hvilken grad holder du til højre på motorvejen, når der er plads i sporet til højre?
• I høj grad - 41 procent
I meget høj grad - 51 procent
• I nogen grad (Cirka halvdelen af de gange, du burde) - 8 procent
• I lav grad - under 1 procent
•
• Slet ikke - under 1 procent
I hvilken grad oplever du, at andre trafikanter holder til højre på motorvejen, når der er plads i sporet til højre?
• I høj grad - 25 procent
I meget høj grad - 2 procent
• I nogen grad (Cirka halvdelen af de gange, du burde) - 53 procent
• I lav grad - 19 procent
• Slet ikke - 1 procent
• Hvorfor holder du ikke til højre på motorvejen, når der er plads i sporet til højre? Vælg gerne flere.
• Jeg holder altid til højre - 23 procent
Bilerne i højre spor kører for langsomt - 36 procent
• Jeg er bange for ikke at kunne komme ud i venstre spor igen - 20 procent
• Jeg generer ikke nogen ved ikke at trække ind - 18 procent
• Det er utrygt at ligge i sporet med lastbiler - 16 procent
• Det er besværligt at skifte vognbane ofte - 9 procent
• Jeg behøver ikke holde til højre, hvis jeg kører den tilladte hastighed - 3 procent
• Andet - 6 procent
•
• Ved ikke - 8 procent
Antal respondenter: 1.035
Målgruppe: Bilister 18+ år, der har kørt på motorvej inden for de seneste tre måneder.
Kilde: Epinion.
- Især når der er så delte meninger om, hvor gode bilister er til at holde til højre. Der er tydeligvis en tendens til, at man ser sig selv som den gode bilist, men det tyder på, at de øvrige bilister ikke altid er enige, siger Thomas Danielsen.
At der er så stor forskel på tallene, er ikke noget, der umiddelbart overrasker Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Trafiksikkerhed
- Vi har som trafikanter generelt en opfattelse af, at vi opfører os bedre i trafikken end vores medtrafikanter. Det er nok også derfor, tallene ser anderledes ud, når det handler om at vurdere de andre trafikanter. Vi ved også fra tidligere undersøgelser, at medtrafikanter, der ikke trækker ind til høre, er den største kilde til irritation hos bilisterne, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Farlige situationer og trængsel
Vejdirektoratet relancerer nu kampagnen ”Hold til højre - Ka’ du, så ska’ du”, der skal minde trafikanterne om, at de forbedrer både trafiksikkerheden og fremkommeligheden, når de holder til højre på motorvejen.
- Hvis man ikke holder til højre, kan det skabe irritation hos andre bilister og føre til farlige situationer som overhalinger indenom og hårde opbremsninger. Så selvom det måske føles nemmest bare at blive i midterbanen, skal man altså trække ind til højre, når der er plads, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Argument - bilisterne i højre bane kører for langsomt
Den væsentligste grund til ikke at holde til højre er ifølge trafikanterne i rundspørgen, at bilerne i højre bane kører for langsomt. 36 procent af de adspurgte bilister angav dette som årsag til ikke at holde til højre, men ifølge Marianne Foldberg Steffensen kommer vi faktisk alle hurtigere frem, hvis vi generelt bliver bedre til at holde til højre.
- Når folk ikke trækker til højre, spærrer de i praksis flere spor, fordi man jo ikke må overhale højre om. Det betyder mindre plads på vejene og mere trængsel. Så hvis man husker at holde til højre, bliver der faktisk bedre plads, og trafikken glider bedre, påpeger Marianne Foldberg Steffensen.
Statistik over trafikulykker:
Tre ud af fire døde er mænd
Mænd er overrepræsenteret i de årlige trafikulykker. Det viser de seneste tal over ulykker i trafikken fra Vejdirektoratet. Sidste år mistede 145 personer livet som følge af ulykker på de danske veje
Selvom der sidste år blev kørt flere kilometer på vejene i Danmark end i 2023, markerer 2024 sig som det år med næstlaveste antal trafikdræbte nogensinde. Det fremgår af Vejdirektoratets årsrapport om trafikulykker i 2024, som nu er udkommet.
Årsrapporten om trafikulykker viser som nævnt ovenfor, at mænd oftere kommer til skade i trafikken - også når man tager højde for, at mænd kører mere end kvinder.
I 2024 var knap tre ud af fire, der døde som følge af trafikulykker, mænd. Mænd udgjorde også den største andel blandt de tilskadekomne.
Ifølge Vejdirektoratets rapport har tendensen har været den samme over en længere årrække, hvor der hvert år har været stort set den samme fordeling mellem mænd og kvinder, der har mistet livet i trafikulykker.
Afdelingsleder i Vejdirektoratet, Marianne Foldberg Steffensen, peger på, at tallene i den seneste årsrapport vidner om, at der er tale om en reel ulighed mellem kønnene, som er vigtig at have i baghovedet for alle, der arbejder på at forbedre trafiksikkerheden.
Trafiksikkerhed
- Det er ingen overraskelse, at mænd er overrepræsenteret i ulykkerne. Hvad der måske kan være mere overraskende er, at det ikke bare skyldes, at mænd bruger mere tid i trafikken, siger Marianne Foldberg Steffensen og fortsætter:
- Vi ved, at forskellen blandt andet skyldes en højere risikovillighed hos mandlige trafikanter.
For eksempel er der flere mænd end kvinder, der kommer til skade eller mister livet i en personbil. I de seneste fem år har 55 procent af de døde og tilskadekomne i personbiler været mænd, mens de i samme periode tilbragt 52 procent af den samlede tid, der blev tilbagelagt i personbiler i trafikken.
Mænd er også overrepræsenteret i cykelulykker
Forskellen på kønnene gør sig gældende på tværs af næsten alle transportmidler, fremgår det af rapporten.
Det gælder eksempelvis blandt cyklister og fodgængere, hvor mænd udgjorde en større andel af de dræbte end kvinder set i forhold til den tid, de to køn tilbringer som trafikanter på cykel eller til fods.
Derudover viser tallene, at 57 procent af de dræbte og tilskadekomne på cykel i perioden 2020-2024 var mænd.
- Mænd tilbragte i samme periode 53 procent af de kørte kilometer på cykel, hvilket altså igen er med til at understrege, at mænds højere andel af ulykker ikke alene kan forklares med, at de også cykler mere, siger Marianne Foldberg Steffensen.
- Der synes ellers at være blevet skabt en fortælling om, at det især er kvindelige cyklister, der kommer til skade i trafikken. Men virkeligheden er, som tallene viser, faktisk en anden, siger hun.
Status over 2024:
• stigende trafik på de danske veje
2024 blev med 0,4 procent flere kørte kilometer end året før et år med
Til trods for de flere kørte kilometer var der i 2024 historisk få, der kom
• til skade i trafikken. I alt kom 2.374 personer til skade, og det tal fordeler sig på 1.526 alvorligt tilskadekomne og 848 lettere tilskadekomne
I alt mistede 145 personer livet i trafikken i 2024, hvilket også er det
• antal, der blev meldt ud i forbindelse med Vejdirektoratets foreløbige opgørelse ved årsskiftet i januar. Det endelige ulykkestal bliver sædvanligvis offentliggjort i juni
• De 145 dræbte i 2024 svarer til et fald på 10 procent i forhold til gennemsnittet for de foregående fem år
I perioden fra 2019-2023 var der i gennemsnit 162 trafikdræbte pr. år.
Interesserede kan læse rapporten ”Trafikulykker for året 2024” her:
Trafiksikkerhed
Udpluk fra rapporten ”Trafikulykker for året 2024”:
Stigning i alvorlige ulykker med lette trafikanter på landeveje
Langt de fleste cyklister, fodgængere og knallert 30-kørere kommer til skade i byerne. I 2024 faldt antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i denne gruppe på byveje sammenlignet med gennemsnittet for de foregående fem år. På landevejene gik udviklingen dog i den modsatte retning: Her steg antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister, fodgængere og knallert 30-kørere med mellem 16 og 20 procent, selvom det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne på landevejene faldt med 7 procent, fremgår det af rapporten ”Trafikulykker for året 2024”.
Hvad skete i trafikken i 2024?
2024 blev endnu et år med stigende trafik og faldende hastigheder på vejene. Der blev i 2024 kørt 0,4 procent flere kilometer på de danske veje end året før, viser tal fra Vejdirektoratets vejtrafikindeks, og hastigheden faldt samlet set med 0,3 km/t for alle vejkategorier sammenlignet med 2023. Fra 2021 til 2024 er gennemsnitshastigheden på vejene i gennemsnit faldet med 2 km/t. Vejdirektoratet fik i 2024 foretaget en undersøgelse, der viste, hvorfor danske bilister valgte at køre langsommere. 6 ud af 10 af de adspurgte bilister svarer i undersøgelsen, at de inden for de sidste par år bevidst har valgt at køre langsommere, end de plejer, særligt ud fra et ønske om at ville spare på brændstoffet.
En hel rapport i 10 små faktabokse
I ”Trafikulykker for året 2024” er rapportens konklusioner samlet i 10 mindre faktabokse. Her kan du f.eks. læse, at der i 2024 var et fald på 22 % i antallet af dræbte og tilskadekomne i personbil, eller at langt de fleste trafikulykker sker uden personskader. I alt var der 2.217 trafikulykker i 2024, hvor en person kom til skade eller mistede livet, mens de resterende 11.242 trafikulykker alene var med materielskade.
Fakta om rapporten ”Trafikulykker for året 2024”
Den officielle ulykkesstatistik, som Vejdirektoratet står bag, er baseret på de ulykker, som politiet registrerer. På den baggrund udgiver Vejdirektoratet hvert år en rapport, der indeholder en statistisk beskrivelse af trafikulykkerne i Danmark. Rapporten er typisk bygget op over en række overordnede temaer med fokus på, hvad der skete i trafikken i det forgangne år, hvem blev dræbt eller kom til skade, og hvordan og hvor ulykkerne skete.
Data om danskernes transportvaner stammer fra Transportvaneundersøgelsen og er opgjort for 2020-2024.
Bedre vejmarkering på smalle veje i åbent land vil bidrage til at øge trafiksikkerheden og formentligt forhindre alvorlige trafikuheld, er konklusionen på ny rapport.
Bedre vejmarkering på smalle veje i åbent land
vil gavne trafiksikkerheden
En ny rapport udarbejdet af Sweco for Vejdirektoratet peger på, at både midtlinjer og kantlinjer påvirker trafikanternes adfærd - herunder valg af placering på vejen. Bedre vejmarkering på smalle veje i åbent land vil dermed kunne bidrage til at øge trafiksikkerheden og formentligt forebygge alvorlige trafikuheld
En betydelig andel af de alvorlige trafikuheld på smalle veje i åbent land er ifølge Havarikommissionen for vejtrafikulykker eneuheld og frontalkollisioner. Disse uheld sker blandt andet på smalle veje uden længdeafmærkning.
Den manglende afmærkning kan have betydning for trafikanternes erkendelse af vejforløbet og placering på vejen, særligt i mørkt og fugtigt føre. Bedre vejmarkering på smalle veje i åbent land vil bidrage til at øge trafiksikkerheden og formentligt forhindre alvorlige trafikuheld.
Trafiksikkerhed
Det fremgår af konklusionen i den rapport, som Sweco har udarbejdet for Vejdirektoratet med titlen "Bedre afmærkning af smalle veje i åbent land" og afleveret i april til Vejregelgruppen.
Behov for justering af regler og praksis
Hos Asfaltindustrien har direktør Jakob Svane læst den nye rapport med interesse. Han håber og forventer, at der nu bliver justeret i reglerne, så flere smalle veje i det åbne land får enten midtlinjer eller kantlinjer. Desuden peger han på behovet for, at vejmarkeringerne holdes ved lige for at forblive effektive til at forbedre trafiksikkerheden.
- Rapporten bekræfter jo i grunden det, som man måtte formode - at flere vejstriber bidrager til mere sikker kørsel og øget trafiksikkerhed. Jeg forventer, at Vejregelgruppen kommer til at drøfte en tilpasning af reglerne for vejstriber, siger Jakob Svane og fortsætter:
- De vejmarkeringer, som rapporten så at sige anbefaler, er designet til at blive overkørt. Derfor må man også forvente, at det bliver nødvendigt med ret hyppige genmarkeringer, så vejmarkeringerne kan blive ved med at bidrage til trafiksikkerheden.
Erfaringer og test viser vejen Rapporten om bedre vejmarkering på smalle veje i åbent land er skrevet på baggrund af et studie af praksis, erfaringer og undersøgelser fra ind- og udland samt en praktisk test med henholdsvis kantlinjer og midterlinjer på fire udvalgte vejstrækninger i Viborg Kommune.
En ad hoc-gruppe bestående af Thomas Skallebæk Buch (Vejdirektoratet) som projektleder, Rikke Rysgaard (Havarikommissionen for vejtrafikulykker), Per Bundgaard Øster (Vejdirektoratet), Henrik Bützau Hasling (Esbjerg Kommune) og Niels Hansen (Systemafspærring) har bidraget med input og sparring til rapporten.
Kantlinjer og midtlinjer på de udvalgte teststrækninger blev udført som midlertidig bemaling, der alt andet lige er mindre synligt for bilisterne end blivende vejmarkering udført med termoplast. Alligevel viser testen, at flere bilister placerede sig mere hensigtsmæssigt på de opstribede veje. Både alene på lige strækninger, i kurver og i mødet med andre trafikanter.
- Det er glædeligt, hvis rapporten medfører, at vi får mulighed for at øge trafiksikkerheden med midtlinjer eller kantlinjer på flere smalle veje i åbent land, siger Jesper Wraae-Bess, der er administrerende direktør Saferoad Services, der har specialiseret sig i vejafmærkning.
- Hos Saferoad arbejder vi hele tiden på at forbedre trafiksikkerheden, og vi vil glæde os til at etablere og vedligeholde bedre vejmarkeringer på smalle veje i åbent land.”
Interesserede kan hente den nævnte rapport her:
Navne Brancheorganisation på energiområdet
får ny politisk
chef
Branche- og arbejdsgiverorganisationen for danske tankstationer, brændstofleverandører og ladeoperatører, Drivkraft Danmark, har ansat Søren Rosenkilde Clausen som ny politisk chef. Søren Rosenkilde Clausen kommer med mange års erfaring fra krydsfeltet mellem infrastruktur, energi og politik. Senest har han været public affairs-chef i Københavns Lufthavne, hvor han i fem år har stået i spidsen for det politiske arbejde
Søren Rosenkilde Clausen er ny politisk chef i Drivkraft Danmark.
Drivkraft Danmark, der arbejder målrettet for den grønne omstilling af transporten gennem elektrificering af vejtransporten og Power-to-X til skibe og fly, har ansat Søren Rosenkilde Clausen som ny politisk chef, da brancheorganisationen har behov for en tydelig politisk tilstedeværelse
- Med Søren får vi en politisk chef, der forstår transportbranchen i dybden og kan omsætte den forståelse til reel indflydelse. Sørens indsigt, netværk og strategiske tæft gør ham til den helt rette til at styrke vores stemme i en tid, hvor elektrificering og PtX aldrig har været vigtigere for den grønne omstilling af transporten, siger Jacob Stahl Otte, der er direktør i Drivkraft Danmark.
Søren Rosenkilde Clausen kommer med mange års erfaring fra krydsfeltet mellem infrastruktur, energi og politik. Senest har han været public affairs-chef i Københavns Lufthavne, hvor han i fem år har stået i spidsen for det politiske arbejde.
- Jeg glæder mig til at blive en del af Drivkraft Danmark, hvis medlemmer leverer samfundskritiske ydelser til transportsektoren herunder ikke mindst i forhold til den grønne omstilling, hvor elektrificering og Power-to-X spiller en afgørende rolle, siger Søren Rosenkilde Clausen og fortsætter:
- Vi står midt i en transformation, hvor den teknologiske udvikling og politiske beslutninger skal spille tæt sammen. Her vil jeg bruge min erfaring til at sikre, at vores medlemmers løsninger og perspektiver bliver hørt og får gennemslagskraft.
Ud over sine erfaringer fra sin tid i som public affairs-chef i Københavns Lufthavne har Søren Rosenkilde Clausen også erfaring fra Sund & Bælt, Helsingør Kommune og Transportministeriet. Han tiltræder stillingen mandag 11. august og får ansvar for Drivkraft Danmarks samlede politiske interessevaretagelse.
Bornholms taxier fik hjælp fra 31 sjællandske under årets folkemøde
Den faste, lokale vognpark hos Bornholms eneste taxiselskab, Dantaxi, fik runder årets Folkemøde hjælp udefra i form af 31 taxier fra Sjælland. Under folkemødet i 2023 år fik Dantaxi på Bornholm hjælp fra 29 sjællandske taxier. Udvidelsen af taxiflåden under folkemødet skulle sikre, at både bornholmere og de besøgende kunne komme rundt på øen under Folkemødet
Dantaxi er det eneste taxiselskab, der betjener Bornholm året rundt. Under Folkemødet var det forventet, at et stort antal taxier fra andre taxiselskaber ligeledes ville tage turen over Østersøen.
Taxi-kørsel
- Vores forberedelser til Folkemødet startede allerede i juli sidste år, hvor vi bookede indkvartering til vores tilrejsende chauffører. Som det eneste selskab, der kører på Bornholm hele året, har vi den lokale ekspertise - en viden, som vores chauffører overfra også er undervist i. I år har vi desuden oprustet både digitalt og med ekstra personale i vores callcenter, sagde Vibeke Wolfsberg, der ikke var bekymret over konkurrencen fra andre taxioperatører, forud for Folkemødet.
Vibeke Wolfsberg pegede på, at selvom antallet af taxier på Bornholm i år var det største i Folkemødets historie, kunne der stadig opstå flaskehalsproblemer i bestemte tidsrum.
- Vores erfaring fra tidligere år viser, at der på trods af de mange ekstra vogne alligevel kan opstå ventetid ved flyankomster samt ved færgeankomst og -afgang, sagde hun.
De mange hjælpende taxier vendte tilbage til hverdagen på Sjælland, da folkemødet var slut.
Mobilitet via app kommer ud i Danmark
Uber har med sit nylige køb af Dantaxi udvidet sin tilstedeværelse i Danmark og åbner nu sin app til taxiture i Aarhus, Aalborg, Odense og flere andre byområder. Det betyder, at passagerer i store dele af landet fremover kan bruge Uber-appen til at bestille en taxi direkte fra mobilen
Udvidelsen kommer i forlængelse af Uber's opkøb af Dantaxi og bygger videre på det samarbejde, der blev er etableret med Drivr i København. Med danske taxier integreret i Uber-appen bliver det muligt at få et overblik, bestille en tur og følge bilen i realtid samme sted.
Med sit engagement i Dantaxi og Drivr kobler Uber et par tusinde taxier i Danmark sammen på én platform. I Aarhus og Odense kan brugerne vælge mellem både Drivr og Dantaxi i appen, mens Dantaxi's biler er tilgængelige i Aalborg og andre dele af landet. Det betyder, at både lokale og besøgende fremover kan få adgang til flere vogne, kortere ventetid og de funktioner, de kender fra Uber –herunder kontantløs betaling, prisoplysning på forhånd og digital kvittering.
I forbindelse med lanceringen tilbyder Uber 80 procent rabat - op til 200 kronerpå de første to ture i Aarhus, Aalborg, Odense og andre dele af Danmark. Tilbuddet gælder i en begrænset periode og kan ses i detaljer i appen.
Taxi-kørsel
Forsikringsorganisation:
Tjek din forsikring, inden du begynder at køre ø-taxi
Nekselø og Sejrø er sammen med flere andre øer blevet undtaget taxiloven, så private kan køre taxi på øerne. Brancheorgansiationen for forsikrings- og pensionsselskaber, F&P - Forsikring og Pension, peger på, at det kan kræve en særlig forsikring og opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man begynder at køre med betalende passagerer
Transportministeriet ændrede 1. januar 2024 taxiloven, så en række danske småøer kunne blive undtaget fra lovens krav om, at viser, der bliver brugt til kørsel med betalende passagerer kan undtages for blandt andet sædeføler og taxameter.
Det betyder, at man på eksempelvis på Nekselø og Sejrø har mulighed for at bruge sin private bil som ø-taxi. Men med de nye muligheder følger også et ansvar om at have en korrekt forsikring.
For selvom bilen er privat ejet, betragtes ø-taxikørsel som erhvervsmæssig personbefordring. Derfor er det ikke givet, at den almindelige ansvarsforsikring dækker i tilfælde af uheld, påpeger man hos F&P.
- Det er afgørende, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man begynder at køre ø-taxi. Den lovpligtige ansvarsforsikring for private biler dækker som udgangspunkt ikke erhvervskørsel, siger Anne Garde Slothuus, der er forsikringssekspert hos Forsikringsoplysningen i F&P og fortsætter:
- Det tager kun få minutter at få styr på sin dækning, men konsekvenserne kan være store, hvis man kører uden.
Anne Garde Slothuus påpeger, at hvis bilen ikke er korrekt forsikret, og der sker en ulykke med personskade, vil forsikringsselskabet typisk sikre, at den skadelidte passager får erstatning. Men chaufføren kan bagefter blive mødt med et erstatningskrav fra selskabet.
- Mange er ikke klar over, at man risikerer at hæfte personligt, hvis forsikringen ikke er i orden. Det kan i værste fald blive en meget dyr affære. Derfor er det vigtigt at få en bekræftelse fra sit forsikringsselskab, inden man giver sig i kast med ø-taxi-kørsel, siger hun.
Anne Garde Slothuus gør opmærksom på, at man kan hente mere information om ø-taxi via dette link - klik her:
Flere kommuner informerer desuden på deres hjemmesider om de nye muligheder for ø-taxikørsel og de krav, det medfører - herunder gyldigt kørekort og ansvarsforsikring.
Letbanen mellem Odder og Grenaa gennem Aarhus åbner for flere afgange
Søndag 29. juni udvider Aarhus Letbane sin køreplan med flere afgange til Grenaa og Odder om aftenen og i weekenden. De ekstra afgange skal styrke letbanen mellem Odder og Grenaa gennem Aarhus som et attraktivt transportvalg til fritids- og kulturliv. Letbanen har de seneste par år oplevet en stor passagertilvækst og slog i 2024 passagerrekord med 6,3 millioner passagerer
Hos Midttrafik peger man på, at flere afgange på både L1 og L2 sidste år betød, at passagertallet nåede op på 6,3 millioner rejsende. De nye aften- og weekendafgange skal imødekomme den stigende efterspørgsel, som Midttrafik oplever med Letbanen.
- Vi skal løbende arbejde med at tilpasse den kollektive trafik til kundernes behov og ønsker. Her har vi både fokus på de faste kunder og de kunder, der kun bruger os en gang imellem. Med de nye aftenog weekendafgange bliver Letbanen et mere attraktivt alternativ til bilen for de kunder, der har opdaget fordelene ved at være bilfrie i forbindelse med sociale arrangementer, siger Henrik Juul Vestergaard, der er afdelingschef for planlægning, rådgivning & flextrafik hos Midttrafik.
Om de ekstra afgange på L1 og L2:
På L1 vil der mandag til torsdag køre to afgange i
• timen frem til kl. 22.00 og fredag til lørdag frem til midnat mellem Aarhus og Grenaa
På L2 vil der mandag til torsdag køre to afgange i
• timen frem til kl. 22.00 og fredag til lørdag frem til midnat mellem Aarhus og Odder
• seplanen og træder i kraft søndag 29. juni
De nye køreplaner kan ses på midttrafik.dk og i Rej-
På sporet
Grå vaskehal har fået farve på facaden
Et samarbejde mellem DSB og Næstved Kommune folder sig ud i farverige toner. Den tyske kunstner, Stohead har forvandlet en grå betonfacade på DSB’s vaskehal ved Næstved Station til kunst
Stohead har malet den 100 meter lange og 9 meter høje facade på DSBs vaskehal i Næstved. Vaskehallen har fået en markant makeover med farver og bogstaver i stor skala, så togrejsende fremover blive mødt af NAESTVED skrevet med store farverige bogstaver på vaskehallens betongavl.
Stohead med det borgerlige navn Christoph Hässler har været i Næstved for at male tre gange.
- Det her er nogle af de største bogstaver, jeg nogensinde har malet. For mig er det en velkomsthilsen, ligesom de store byer har ikoniske skilte, der byder velkommen til netop deres by. Meningen er, at væggen skal være en del af byens ansigt og identitet, siger Christoph Hässler, der også har dekoreret P-huset på Grønvej og ungdomsboligerne Blomstergården i Næsteved.
Det er Næstved Kunstby med William Hjort aka SWET og Claus Michael Pedersen aka CMP ONE i front, der har inviteret Stohead til byen. De to er selv udøvende kunstnere og har et bredt netværk blandt nogle af de mest anerkendte graffitikunstnere i verden.
Claus Michael Pedersen, som også er afdelingsleder i Næstved Ungdomsskole, glæder sig over det flotte, farverige stationsskilt:
- Det er en omfavnelse af Næstved, og det signalerer med al tydelighed, at vi er stolte af vores by. Nu får vi snart
På sporet
besøg fra New York - men vi kommer jo fra Næstved. Selvom New York er større, er det ikke nødvendigvis bedre at bo der. Vi skal tænke vores sted stort. Det er ikke en lille ting at komme fra provinsen - og det er netop det, skiltet på stationen signalerer.
Tryg og behagelig station
Underdirektør i DSB Ejendomme, Lars Gøtke, fremhæver, at samarbejder som dette bidrager til mere trygge og indbydende stationer til glæde for både rejsende og lokale.
- Vi er glade for, at vores nye vaskehal har fået et udtryk, som er med til at skabe lokal stolthed i Næstved. Ved at bringe kunst ind på facaden på vaskehallen, gennem samarbejde med blandt andet lokalområdet, kan vi højne trygheden samt skabe en følelse af fællesskab og tilhørsforhold med byens borgere og stationens brugere, siger han.
Magasinet Bus
Flydende forbindelser
Tilfredshedsundersøgelse af tre færgeruter:
Færgepassagererne til og fra Bornholm bliver stadig mere tilfredse - andre færgeruter når knap så højt
Der er generelt stor tilfredshed med færgeturen til og fra Bornholm. Det viser tilfredshedsundersøgelsen for lavsæsonen 2025, hvor der er fremgang på fire ud af fem kategorier sammenlignet med seneste undersøgelse for Højsæson 2024
Samlet set giver de rejsende deres tur med færgerne på de to ruter til og fra Bornholm en karakter på 4,4 ud af fem, hvilket er en stigning på 0,1 i forhold til 2024.
Udover færgeruterne til Bornholm, er der for første gang også foretaget kundetilfredshedsmålinger på Molslinjens ruter mellem Bøjden-Fynshav og Samsø-Kalundborg. Her er kundetilfredsheden knap så høj, men over de 3,5 ud af 5, som er kravet i kontrakten.
Analyserne er foretaget af Analyse Danmark i marts i år og måler på fem kategorier:
• Personlig betjening
Den samlede oplevelse
• Rengøring
• Adgang til færgen
• Information og billetkøb
• Interesserede kan se de tre kundetilfredshedsundersøgelse her:
Kundetilfredshed Bornholmslinjen - Lavsæson 2025
Kundetilfredshed Samsølinjen - Lavsæson 2025
Kundetilfredshed Alslinjen - Lavsæson 2025
Scandlines færge »Schleswig-Holstein« bliver bygget om ti en hybridfærge.
(Foto: Matthias Tasler)
Færgerederi ombygger to færger til hybriddrift
Rederiet Scandlines, der forbinder Danmark og Tyskland med to ruter - Rødby - Puttgarden og Gedser - Rostock - har besluttet at investere godt 230 millioner kroner i en ombygning af to af rederiets færger til plug-in-hybridfærger
Ved at konvertere de to færger til hybriddrift kan Scandlines reducere CO2e-udledningen med op til 80 procent.
- Det handler om mere end bare teknologi - det handler om ansvar, siger Scandlines driftsdirektør (COO), Michael Guldmann Petersen.
- Som færgerederi med daglig sejlads i et af verdens mest følsomme farvande har vi en særlig forpligtelse til at beskytte det havmiljø, vi opererer i, påpeger han.
Gennemsnitligt vil batterierne i færgerne kunne blive ladet med mindst 80 procent af den energi, der skal bruges til en overfart på 12 minutter.
Ombygningen inkluderer:
Installation af avancerede 5 MWh batterisystemer på hver færge
• Opladningsfaciliteter til færgen ombord og ved færgelejerne i Rødby og Puttgarden
•
• Anlæg, der kan levere vedvarende electricitet som primær energikilde under overfarter
Flydende forbindelser
Hos Scandlines peger man på, at initiativet er en vigtig milepæl mod rederiets mål om at drive Rødby-Puttgardenruten uden udledning af direkte emissioner i 2030. Samtidig er det en del af Scandlines’ overordnede ambition om at blive en direkte emissionsfri virksomhed i 2040 - i tråd med Paris-aftalens klimamål.
Støtte til grøn omstilling
Det tyske transportministerium har tildelt projektet økonomisk støtte som led i bæredygtig modernisering af kystfartøjer til reducering af emissioner. Støtten dækker op til 40 procent af omkostningerne til ombygningen.
Scandlines har indgået kontrakt med Western Shiprepair i Litauen om ombygningen. Ombygningen af den første færge starter i slutningen af august og af den anden færge i december. Arbejdet forventes at være afsluttet i starten af 2026.
- Vi glæder os over at have indgået kontrakt med Western Shiprepair, der er et af BLRT's reparationsværfter, som har vundet konverteringsopgaven efter en omfattende og længerevarende udbudsproces, siger Michael Guldmann Petersen og fortsætter:
- Ved at sætte strøm til to af vores Femern-færger kommer vi i et hug langt nærmere vores målsætning om at gøre ruten direkte emissionsfri i 2030. Det er det, kunderne vil have, og vi styrker dermed vores konkurrenceevne betydeligt. Kombinationen af vores pålidelighed og de fortsatte investeringer i vores bæredygtighedsinitiativer samt den skræddersyede trafikmaskine og de gode shoppingudbud skaber et solidt fundament for vores forretning.
Ingrida Streckiene, der er direktør for Western Shiprepair | BLRT Repair Yards, fremhæver, at værftskoncernen i årenes løb har opbygget et stærkt fundament af tillid og samarbejde med Scandlines, hvor parterne med succes har leveret komplekse reparations- og ombygningsprojekter sammen.
- Ombygningen af to færger på Femern Bælt til plug-in-hybrider er et vigtigt skridt fremad, ikke kun for Scandlines' ambitiøse bæredygtighedsmål, men for hele færgesektoren. Hos Western Shiprepair | BLRT Repair Yards er vi stolte af at kunne bidrage med vores tekniske ekspertise, dokumenterede resultater og produktionskapacitet til at gøre denne vision til virkelighed. Vores samarbejde med Scandlines er et meningsfuldt bidrag til den igangværende dekarbonisering af europæiske færgeruter, siger hun videre.
Langsigtet indsats
Mellem 2013 og 2024 har Scandlines investeret over 2,8 milliarder kroner i emissionsreducerende teknologi som for eksempel nye hybridfærger til Gedser-Rostock, rotorsejl og nye centerpropeller til Gedser-Rostock-færgerne, nye støjsvage og energieffektive thrustere til Rødby-Puttgarden-færgerne samt algeafvisende silikonemaling, der i forhold til konventionelle bundmalingstyper sparer energi.
Lidt om Scandlines:
Scandlines transporterede i 2024 tæt på 6,4 millioner passagerer,
• over 1,6 millioner personbiler og 700.000 fragtenheder på ruterne
Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock med sine syv færger, der samlet havde 37.500 afgange
Flydende forbindelser
Lidt fakta om Scandlines’ elektrificeringsprojekt:
• den-ruten Servicefart: 18,5 knob
Elektrificering af to af de fire passagerfærger på Rødby-Puttgar-
• Energilagringssystem ombord: 5 MWh på begge færger
• Opladning i havn (Rødby og Puttgarden): 12 minutter
•
• Investering: Godt 230 millioner korner
Om BLRT Repair Yards:
BLRT Repair Yards er en gruppe af skibsreparationsfaciliteter -
• Western Shiprepair i Litauen og Tallinn Shipyard i Estland samt Turku Repair Yard i Finland - der ejes af BLRT Grupp
• nen
BLRT Grupp er et stort industrielt holdingselskab i Østersøregio-
BLRT Grupp har fokus på at opretholde den globale flådes sø-
• dygtighed og effektivitet ved at levere skibsreparations-, moderniserings- og ombygningstjenester sammen med bæredygtige løsninger, der understøtter overholdelse af lovgivningen og indsatsen for at reducere CO2-udledningen
BLRT Grupp administrerer en meget forskelligartet portefølje af
• aktiviteter. Ud over skibsbygning og skibsreparation er holdingselskabet aktivt inden for produktion af højteknologisk udstyr og sofistikerede metalkonstruktioner, valsede metalprodukter og metalbearbejdningstjenester, maskinteknik, gasproduktion og -distribution, transport, havnetjenester og udvikling af fast ejendom BLRT Grupp investerer løbende i udstyr og infrastruktur på sine
• skibsreparationsværfter for at forbedre kapacitet og konkurrenceevne. Fokus er på at indføre teknologier og fremadrettede løsninger, der imødekommer de skiftende krav i den maritime industriisær dem, der sigter mod at fremme bæredygtighed og driftseffektivitet.
•
Flydende forbindelser
Hvad gør man med 26.000 slidte battericeller. Henrik Andersen og Kun Qian, der er forskere på SDU vil bruge batterierne til at lagre energi fra sol og vind. Henrik Andersen står i baggrunden, mens Kun Qian står med ryggen til.
(Foto: SDU)
Færgebatterier kan bruges som energilager på land
Verdens længst sejlende el-færge »Ellen« har i over fem år sejlet på ren el til og fra havnen i Søby på Ærø. Dermed har færgen sejlet sig i et grønt kapitel i transporthistorien. Men som alle andre batterier mister færgebaterierne over tid kapacitet - og for en færge, der skal sejle 40 kilometer uden opladning flere gange dagligt, er kravet, at når deres kapacitet er faldet til 80 procent, skal de skiftes ud
Dermed kan de så også skifte til brug på land, hvor der ikke er de samme krav til kapaciteten. Et projekt fra SDU viser, at batterierne kan få et nyt liv på land som stabile energilagre til sol- og vindenergi.
- Det er næsten det perfekte genbrug, siger Henrik Andersen, der lektor på Syddansk Universitet i Sønderborg. Sammen med sin kollega, forsker Kun Qian, står han i spidsen for et projekt, der giver færgens batterier et liv nummer to som hjørnesten i fremtidens energilagring.
En stor og skjult ressource
Projektet fra SDU viser, at der er et stort potentiale for at bruge batterier fra eksempelvis færger til andre formål. Færgen »Ellen« sejlede med et batteri på 4,3 megawatt-timer, hvilket svarer til 26.000 individuelle battericeller. Det er nok til at opbevare strøm til flere store solcelleanlæg eller vindmøller.
Flydende forbindelser
- De er stadig rigtig gode batterier. Vi har testet dem i laboratoriet, og deres kapacitet og modstand er stadig stabile. De kræver kun minimal sortering for at kunne bruges i stationære lagre, siger Kun Qian.
Nye teknologier gør drømmen mulig
Det nye projekt, UniversalBatteryPowerStorage, der er støttet af EUDP-fonden, gør genbruget muligt. Her udvikler forskere og virksomheder en fleksibel container-løsning, der kan rumme både nye og brugte batterier - fra elbiler, busser - og færger.
Ved hjælp af avanceret elektronik kan systemet håndtere batterier med forskellig alder, kemi og kapacitet, hvilket hidtil har været en stor teknisk udfordring. Resultatet er et mobilt energilager, der kan lagre strøm fra sol og vind, reducere spild og stabilisere elnettet til en markant lavere pris end nye batterier.
Den grønne fremtid sejler videre
For Henrik Andersen og Kun Qian handler projektet ikke kun om teknologi, men om visionen om en cirkulær energisektor.
- I stedet for at smide noget væk, der stadig virker, kan vi skabe en kædereaktion af grøn innovation, siger Henrik Andersen og fortsætter:
- Det handler om at bruge det, vi allerede har, på klogere måder. Ellers flytter vi bare miljøproblemet fra udstødning på havet til batteriaffald på land.
Ved at bruge batterierne fra færgen ti landre formål, hvor de bruges i stedet for nye batterier, mindsker man den samlede miljøbelastning.
De to forskeren har netop modtaget det avancerede testudstyr, der gør det muligt at analysere batterierne i detaljer. Med klimakammer, batteritester og præcise måleinstrumenter handler det om at bevise, at bæredygtig transport ikke behøver af stoppe ved havnekajen, men kan bidrage til minde miljøbelastning og ressourceforbrug andre steder.
Om el-færgen »Ellen«:
• og sejler mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als i det sydlige
Den batteri-elektriske færge »Ellen« blev sat i drift i august 2019
Danmark
Den daglige rute er på 22 sømil (ca. 40 kilometer)
• Færgen har sejlet 92 kilometer på en enkelt opladning, hvilket er
• en verdensrekord for elektriske færger, der transporterer både passagerer og køretøjer
• det til verdens største typegodkendte batteripakke til maritimt brug
Ellen er udstyret med et batterisystem på 4,3 MWh, hvilket gør
• ler med en hastighed på op til cirka 13 knob
Færgen kan transportere op til 200 passagerer og 30 biler og sej-
Faste forbindelser
Lov baner vej for tunnel i Aarhus - og et stykke vej på Lolland
Lovforslaget, der danner grundlaget for, at byggeriet af en vejtunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, er vedtaget af Folketinget. Tunnelen, der først og fremmest skal føre lastbiltrafikken under jorden mellem Aarhus Havn og motorvejen syd ud af byen, ventes at åbne for trafik i 2035
Aarhus Havn rummer Danmarks største containerhavn, hvilket skaber en del tung trafik, når containere skal fragtes til og fra havnen. Den nye tunnel under Marselis Boulevard har derfor været et politisk ønske fra politikerne i Aarhusog fra byens erhvervsliv - i mange år. Men det er først de seneste forlig om infrastrukturen, at politikerne på Christiansborg har fundet penge til tunnelbyggeriet.
- Transportbranchen er en livsnerve i vores samfund, der sørger for varer i butikkerne, materialer til fabrikkerne og at danske varer kommer ud i verden. Med Marselistunnelen får trafikken mellem havnen og motorvejsnettet en god, hurtig forbindelse, og aarhusianerne får mindre trafik gennem byen og byrum, de kan gøre til deres eget, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Overskudsjord fra byggeriet bruges lokalt til at anlægge en støjvold langs motorvejen syd ud af Aarhus ved Stavtrup. Arbejdet med at anlægge tunnellen under Marselis Boulevard, der i dag bruges af både den tunge trafik med lastbiler til og fra havnen, og af den lokale trafik ventes at gå i gang i 2028.
Vejtunnel under Marselis Boulevard vil også gøre det lettere for færgetrafikken til og fra Molslinjens færger over Kattegat at komme til og fra havnen.
Lovforslaget om Marselis-tunnelen rummer også en udbygning af Rute 9 ved Nørreballe på Lolland, hvor der etableres en omfartsvej uden om Nørreballe. Den nye omfartsvej vil forbedre trafikafviklingen og mindske støjgenerne. Anlægsarbejdet på Rute 9 ventes at gå i gang i 2027, og vejen forventes færdig i 2029.
Marselis Boulevard, hvor den leder trafikken til og fra Aarhus Havn.
Faste forbindelser
(Illustration: Vejdirektoratet)
Transportministeriet:
Næste etape af motorvejen til Billund er besluttet
Linieføringen af den nye motorvej i Midtjylland mellem Give og Billund er fastlagt af forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035. Dermed kan anlægsloven sendes i offentlig høring forud for lovbehandlingen i Folketinget i efteråret
I Infrastrukturplan 2035 blev der afsat penge til at lave en ny motorvej i Midtjylland. Linieføringen af motorvejen er vedtaget i etaper, og nu har forligskredsen vedtaget anden etape mellem Give og Billund. Linieføringen for første etape af motorvejen fra Klode Mølle til Løvel blev vedtaget tidligere i år.
Med den fastlagte linieføring for motorvejen mellem Give og Billund kan arbejdet med en anlægslov fortsætte, og Transportministeriet forventer at sende lovforslaget i offentlig høring i juli og at fremsætte det for Folketinget i efteråret.
Transportministeriet peger på, at der ved fastlæggelsen af linieføringen er taget hensyn til lokale ønsker til placering af tilslutningsanlæg. Behov for erstatningsnatur er også taget i betragtning.
Den nye motorvej skal give bedre forbindelse til Billund Lufthavn. Motorvejen ventes at åbne i etaper og stå færdig i 2034.
Interesserede kan læse mere om projektet her:
Faste forbindelser
Trafikken på motorvejen mellem Amager og Skåne forventes at stige, hvis der anlægges en ny østlig Ringvej i København. (Foto: Jesper Christensen)
En østlig ringvej kan lede 14 procent af trafikken
uden om det indre København
En østlig ringvej anlagt som sænketunnel langs Amagers østkyst mellem Nordhavn i nord og Øresundsmotorvejen i syd vil i 2050 kunne reducere trafikken i indre dele af København med 14 procent, fjerne knap hver fjerde lastbil ved Rådhuspladsen og årligt spare trafikanter for over fire millioner timer i trafikken. Det viser nye trafikmodelberegninger, som Sund & Bælt er i gang med Ud over at lede trafik uden om centrale dele af København vil en østlig ringvej kunne betjene nye byområder i Østhavnen og forbedre adgangen til Øresundsforbindelsen.
Trafikmodelberegningerne er foretaget som led i miljøkonsekvensvurderingen af en østlig ringvej, som Sund & Bælt er i gang med. Beregningerne viser, hvilken effekt en østlig ringvej vil have for trafikken i forhold til et scenarie uden ringvejen. Beregningerne tager udgangspunkt i et hverdagsdøgn i årene 2035, 2040, 2050 og 2070.
Over 80.000 daglige køretøjer Af beregningerne fremgår det blandt andet, at over 87.000 trafikanter dagligt vil benytte en ny østlig ringvej i 2050. Det vil aflaste trafikken i det meste af Københavns og Frederiksbergs kommuner, lige som Gladsaxe, Rødovre, Hvidovre og Herlev kommuner også vil opleve en aflastning af trafikken.
Faste forbindelser
Hos Sund & Bælt peger man eksempelvis på, at det indre København vil opleve en aflastning på 14 procent, mens trafikken på Knippelsbro aflastes med 25 procent og Langebro og H. C. Andersens Boulevard aflastes med 15 procent.
Mindre lastbiltrafik
Ifølge beregningerne vil lastbiltrafikken i København også blive mindre, hvis der anlægges en østlig ringvej. I 2050 vil der i det indre København være 18 procent færre lastbiler på vejene end uden en ringvej. H. C. Andersens Boulevard ved Rådhuspladsen vil opleve en aflastning på 24 procent, og effekten vil strække sig til andre strækninger som Amager Strandvej, der vil aflastes med 36 procent.
Tidsbesparelser
De ændrede trafikmønstre, som en østlig ringvej kan medføre, vil give trafikanter i København rejsetidsbesparelser. En tur i myldretiden fra Tårnby på Amager til Gentofte nord for København vil eksempelvis blive forkortet med 10 til 20 minutter, og fra Lyngby til Amager Strandpark vil køreturen være omkring 5 til 10 minutter kortere. Forbindelsen vil
Kortet viser, hvordan hverdagsdøgntrafikken vil ændre sig i år 2050 med anlæg af Østlig Ringvej, der på kortet er angivet med blå markering. Grønne veje vil få mindre trafik, mens røde veje vil opleve en stigning i trafikken. Kortet viser hvordan, Østlig Ringvej i år 2050 vil lede trafikken uden om det centrale København, mens tilkørselsveje som Helsingørmotorvejen får mere trafik.
(Illustration: Sund & Bælt)
Faste forbindelser
også gøre det lettere at pendle mellem Danmark og Sverige, da turen fra eksempelvis Øresundsforbindelsen til Nordhavn vil kunne gennemføres 20 til 30 minutter hurtigere.
Nogle indfaldsveje vil få fordoblet trafikken - andre få fire gange så meget Nogle strækninger vil opleve en trafikstigning, hvis der anlægges en østlig ringvej, da der vil komme mere trafik på de adgangsveje, der fører til vejen. Det gælder særligt Helsingørmotorvejen, Nordhavnsvej og Nordhavnstunnelen.
Trafikken på den inderste del af Helsingørmotorvejen forventes at stige med 28 procent på et hverdagsdøgn i 2050, mens trafikken på Nordhavnsvej beregnes at blive fordoblet. Trafikken i Nordhavnstunnelen vil opleve en firedobling, hvis der bliver anlagt en østlig ringvej. Det kan medføre lavere hastighed og forøget rejsetid på denne del af ruterne.
Sund & Bælt konkluderer, at sammenlagt vil rejsetidsbesparelser for trafikanter i hovedstaden være på over 4 millioner timer årligt.
Det kommer eksempelvis trafikanter på Motorring 3, Amagermotorvejen og den vestlige del af Øresundsmotorvejen til gode, da disse strækninger vil opleve en aflastning på henholdsvis 3 procent, 6 procent og 7 procent.
En fuldt udbygget østlig ringvej i Hovedstadsområdet mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn i nord og Øresundsmotorvejen i syd vil ud over ovennævnte effekter også kunne bidrage til styrket integration i Øresundsregionen, da trafikken til Øresundsforbindelsen forventes at stige med 4 procent.
Udvalgte effekter af Østlig Ringvej pr. hverdagsdøgn i 2050:
14 procent færre kørte km i Indre By.
• 15 procent færre køretøjer og 24 procent færre lastbiler på H.C.
• Andersens Boulevard
• ger Strandvej.
31 procent færre køretøjer og 36 procent færre lastbiler på Ama-
• brogade.
20 procent færre køretøjer og 23 procent færre lastbiler på Øster-
• Nordhavnstunnelen.
355 procent flere køretøjer og 193 procent flere lastbiler ved
• gebro reduceres eller forsvinder.
Nogle af kapacitetsudfordringerne i Indre By, Knippelsbro og Lan-
• den vil med en østlig ringvej være over 4 millioner timer årligt
Den sammenlagte rejsetidsbesparelse for trafikanter i hovedsta-
(Kilde: Sund & Bælt)
Faste forbindelser
Miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej forventes færdig i 2026, hvorefter der kan tages politisk stilling til projektet.
Interesserede kan mere om projektet med en østlig ringvej i Hovedstadsområdet her:
Forudsætningsnotatet - klik her:
En rapport om trafikmodelberegninger for Østlig Ringvej - klik her:
Mere om Østlig Ringvej - klik her:
Følgegruppe og forudsætninger:
Forud for trafikmodelberegningerne har Sund & Bælt etableret en følgegruppe, der består af eksterne parter og interessenter fra DTU, CONCITO, Dansk Industri, Københavns Kommune, By & Havn, Københavns Lufthavn, Metroselskabet, Refshaleøens Ejendomsselskab, Vejdirektoratet og Transportministeriet. Følgegruppen har i samarbejde med Sund & Bælt fastlagt de forudsætninger, der indgår i beregningerne af de trafikale effekter af en østlig ringvej.
Trafikmodelberegningerne er et kvalificeret bud på, hvordan trafikken vil se ud i forhold til de forudsætninger, der er fastlagt forud for beregningerne. Der er foretaget beregninger for årene 2035, 2040, 2050 og 2070. Beregninger viser forskellen på udviklingen i trafikken med og uden en østlig ringvej i de pågældende år.
Beregningerne dækker en fuld østlig ringvej fra Helsingørmotorvejen og Nordhavn i nord til Øresundsmotorvejen i syd. Beregninger for 1. etape af en østlig ringvej fra Nordhavn til Lynetteholm er under udarbejdelse og forventes klar i løbet af andet halvår 2025.
Modelbillede af IC5 i drift.
Fransk togproducent skal levere
flere tog til danske skinner
(Illustration: DSB)
Passagerfremgang og større efterspørgsel på togrejser betyder, at DSB bestiller yderligere 50 IC5 togsæt hos den franske Alstom-koncern, hvor DSB i 2021 indgik en aftale om en leverance på 100 togsæt med mulighed for at bestille yderligere togsæt. Det er den option, som DSB nu udnytter
De kommende de kommende IC5-tog er lige nu er ved at blive produceret hos Alstom, der er Europas største togproducent. Efter planen vil de begynde at køre med passager i Danmark fra 2027.
- Vi er overbeviste om, at Alstom og IC5-togene vil levere den kvalitet, konsistens og komfort, som vores passagerer forventer, siger DSB's direktør for Strategi & Togmateriel, Jürgen Müller, i forbindelse med aftalen med Alstom om leverancen af yderligere 50 togsæt.
Indkøbet af IC5 er det hidtil største togindkøb i Danmark. Som en del af kontrakten skal Alstom stå for vedligeholdelsen af IC5-togene på to nye værksteder, der opføres i Aarhus og København. Med aftalen om indkøb og vedligehold af yderligere 50 yderligere togsæt bliver kontrakten, der i forvejen udgjorde over 20 milliarder kroner, udvidet yderligere.
De første togsæt kommer til Danmark i løbet af 2025, hvor de skal genne test på danske togskinner. Efter kvalitetstjek og myndighedsgodkendes skal DSB-personale gennemføre træning i togsættene, inden de kan sættes i passagerdrift.
På sporet
IC5 skal DSB’s aldrende dieseltog, der i takt med elektrificeringen af jernbanenettet i Danmark bliver kørt ud på et sidespor og tages ud af drift frem mod 2030 således, at DSB’s togflåde bliver 100 procent elektrisk.
Det nye IC5-tog er bygget op omkring Alstom's Coradia Stream-tog, der i dag drift i blandt andet Italien og Holland. Der er dermed tale om en afprøvet togplatform, som har kørt på de europæiske jernbaner i flere år. I DSB's IC5-udgave er Coradia Stream tilpasset danske krav og designtraditioner.
Fakta om DSB’s indkøb af togsæt, vogne og lokomotiver:
DSB investerer i en omfattende fornyelse af togflåden. Den skal i løbet af de kom- • mende år transformeres fra at bestå primært af aldrende dieseldrevne togsæt til være opbygget af elektriske og mere klimavenlige togsæt og lokomotiver Udover miljøgevinster og en bedre passagerkomfort skal færre, ensartede og elek-
• triske togtyper give øget driftsstabilitet og færre driftsomkostninger
Nedenfor er en tidslinje over de vigtigste milepæle i fornyelsen af togflåden:
2018:
DSB bestiller de første 26 EB-lokomotiver hos tyske Siemens med option på yderligere 16
2020:
DSB bestiller 8 EuroCity-vognstammer hos spanske Talgo
De første 3 EB-lokomotiver leveres og sættes i passagerdrift
2021:
DSB bestiller 100 elektriske IC5-togsæt bygget på Alstom's Coradia Stream-tog
2022: I alt 42 elektriske EB-lokomotiver er godkendt og leveret
2023:
DSB bestiller yderligere 8 EuroCity-vognstammer hos Talgo og udvider ordren med 16 styrevogne
Designet på IC5 låses og produktionen påbegyndes
DSB sender fremtidens fuldautomatiske S-tog i udbud
De første EuroCity-togvogne ankommer til Danmark
2025:
EuroCity sættes i passagerdrift
DSB bestiller yderligere 50 IC5-tog, hvilket bringer den samlede ordre op på 150
Første IC5 testkøres i Danmark
2027:
IC5 er i passagerdrift
Magasinet Bus
Fredag 30. maj 2025 - nummer 5 - 13. årgang
Det sorte slør skjulte en vildt elektrisk løve
Læs mere side 28 - 38
Trafikselskab:
Trafiksikkerhed kan ikke gradbøjes
Læs mere side 12 - 13
Dansk taxi-selskab har fået ny amerikansk ejer
Læs mere side 14 - 15
Så hent det her!
Tysk busjury valgte hollandsk bus som sin foretrukne 12-meter
