Magasinet Bus
Fredag 29. august 2025 - nummer 7/8 - 13. årgang
Test af Neoplan Tourliner:
Fredag 29. august 2025 - nummer 7/8 - 13. årgang
Test af Neoplan Tourliner:
Læs mere side 28 - 39
Lille by i Vendsyssel har
fået en landsbybus
Læs mere side 7
Test af Yutong T15e:
Busselskab får beslaglagt
bus udleveret
Læs mere side 17
Mens gæsterne spiste på kroen testede,
vi deres elektriske bus på landevejen
Læs mere side 42 - 47
Politikere i København har
vedtaget en nul-emissionszone på Indre Vesterbro
Læs mere side 20
Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik
i landområder
Læs mere side 4 og 5
I Færdselslover er ordet agtpågivenhed brugt fem gange - første gang i lovens grundregel:
“Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen”.
Ordet forsigtighed er brugt ni gange. Blandt andet når man som trafikant skal passere en jernbaneoverskæring. Her skal man endda vise særlig forsigtighed. Det gælder også i vejkryds.
Googler man ordet agtpågivenhed, kan man læse i Google’s AI, at ordet betyder at være opmærksom, hensynsfuld og forsigtig. Og hvis man i juridisk forstand udviser manglende agtpågivenhed, har man været forsømmelig eller uforsigtig.
Og hvad så?
Ja, hvad så. I bund og grund handler det om, at vi ikke bare kan gøre, som det passer os - for det kan have dødelige konsekvenser at udvise manglende agtpågivenhed og være uagtsom eller uforsigtig.
For en selv. Her kan man måske sige, at det må man sådan set selv om, for man bestemmer vel selv over sit liv. Men man bestemmer ikke over andres.
For andre. Hvis man udviser manglende agtpågivenhed og er uagtsom eller uforsigtig griber man ind i andre menneskers tilværelse og kan bringe deres liv i fare eller ændre det på afgørende vis. Måske en buschauffør, som resten af sit liv - hvis han overlever - må leve med, at han har kørt et andet menneske ihjel.
Hvem har ret til det? Hvem har ret til at “bestemme” over andre menneskers liv på den måde?
Vi kan vel hurtigt blive enige om, at ingen har ret til bringe andre mennesker liv og førlighed i fare.
Så, hvad så?
Udvis agtpågivenhed og vær forsigtig - også i trafikken, hvor rødt lys betyder stop, og advarselssignaler og -skilte understreger, at Færdselslovens ord om agtpågivenhed skal tages alvorligt.
For der er andre mennesker i trafikken, som ikke har bedt om at få deres liv ændret.
Jesper Christensen, chefredaktør.
Magasinet Bus bliver udgivet af transportnyhederne.dk
Skolebakken 7, 1. tv
DK-8000 Aarhus C
Telefon: +45 2720 2531
Ansvarshavende redaktør: Jesper Christensen
Redaktionen kan også kontaktes på email: redaktionen@transportnyhederne.dk
Magasinet Bus udsendes frit til alle med interesse i området for passagertransport - med fokus på transport med bus, minibus og taxi. Magasinet Bus ser også på andre områder for passagertransport, der berører transport med bus, minibus og taxi - eksempelvis tog og færger. Magasinet Bus udkom første gang i efteråret 2012.
Kun det bedste er godt nok når forventningsfulde gæster skal ud og opleve Danmark og resten af Europa. Den ypperste komfort kombineret med kvalitet og rentabilitet er hvad du kan forvente med premium turistbusser fra Mercedes-Benz, Setra og Altas Auto.
Er du på udkig efter en speciel model? Vi har 昀ere modeller på lager – fra 昀exture til langfart – alle klar til hurtig levering.
Kontakt Hessel Bus og hør mere om jeres næste bus.
En ny type kollektiv trafik har set dagens lys i Vordingborg Kommune - en flexbus, der kører på en fast rute, Buslinje 668. Flexbussen på ruten er en del af et forsøgsprojekt, som Region Sjælland har sat i gang, og som skal afprøve nye løsninger for kollektiv trafik i landområder
Flexbussenpå Buslinje 668 mellem Lundby Station og Kostræde Banke via Køng skal blandt andet sikre bedre adgang til både togforbindelser og dagligvarebutikker.
Den nye linje, der begyndte at køre mandag 30. juni, er resultatet af et samarbejde mellem Region Sjælland og Vordingborg Kommune og markerer begyndelsen på en række forsøg, som regionen sætter i gang for at udvikle nye mobilitetsløsninger i landdistrikterne.
- Vi skal kunne tilbyde kollektiv trafik i hele regionen - også dér, hvor der er lidt længere mellem husene. Derfor er vi nødt til at tænke i nye løsninger, og jeg er glad for, at Vordingborg Kommune er med i forsøget, siger Felex Pedersen (S), der er næstformand i Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland.
Den nye linje blev indviet søndag 29. juni ved Rema 1000 i Køng, hvor borgere var mødt frem for at markere starten på det nye tiltag. Blandt deltagerne var Felex Pedersen fra Region Sjælland, Vordingborgs borgmester Mikael Smed samt flexbussens chauffør Allan.
- Det er et rigtig godt projekt, vi har sat i gang sammen med regionen. Bus 668 giver konkret værdi for vores borgere og skaber bedre forbindelse til både indkøb og offentlig transport. Samtidig tester vi, om en mindre flexbus kan indgå som en fast del af rutenettet i områder med færre rejsende. Vi håber, det her blot er begyndelsen på flere lignende løsninger, sagde Mikael Smed, borgmester i Vordingborg Kommune.
En ny måde at tænke kollektiv trafik
Buslinje 668 køres med en flexbus, der er en mindre bus med seks til syv siddepladser, som har fast rute og faste stoppesteder, men større fleksibilitet i drift og størrelse.
Den skal fungere som alternativ til almindelige busser i områder, hvor passagergrundlaget er lavt. Forsøget gennemføres i samarbejde med Movia og løber over halvandet år. Målet er at finde ud af, om mindre busser kan dække behovet og samtidig være økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.
Første skridt i større mobilitetssatsning
Buslinje 668 er det første konkrete skridt i Region Sjællands mobilitetssatsning i landområder. I december 2024 afsatte regionsrådet 13 millioner kroner til nye partnerskaber og pilotprojekter, der skal forbedre den kollektive trafik og gøre den mere attraktiv - også uden for byerne.
• (med stop i lokalområdet)
Rute: Lundby Station - Kostræde Banke via Køng
• Køretøj: Flexbus med 7 (6) siddepladser
Drift: Halvtimesdrift på hverdage i dagtimerne
• Forsøgsperiode: 1,5 år
• Billettering: Rejsekort og kontantbetaling
•
• Pris: 22 kr. (ordinær takst for 2 zoner)
Efter to måneders fokus på drift og interne processer har busoperatøren Umove's fået styr på sine busser i Glostrup, som nu lever op til gældende krav. Det fremgår af en redegørelse fra trafikselskabet Movia, der samtidig fastholder et skærpet fokus på enkelte driftsområder i den videre opfølgning
Sidst i april kom det frem, at Umove's busser med base i Glostrup på en række punkter ikke levede op til de krav, som fremgår af både lovgivning og kontrakter. Det betød, at Movia siden begyndelsen af maj har haft fokus på, hvordan Umove ville rette op på sikkerheden - særligt med fokus på vedligeholdelse af busser, overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelser og interne processer.
Den seneste opfølgning viser, at Umove lever op til de krav, der stilles i både lovgivning og kontrakter.
Det betyder, at de ugentlige statusmøder mellem Movia og Umove på øverste ledelsesniveau ophørte med udgangen af juni.
Movia oplyser, at der fortsat vil være øget opmærksomhed på enkelte områder, herunder brug af takograf, der sikrer dokumentation for overholdelse af køre-hviletidsbestemmelserne på buslinje 600S og 91N. Movia har aftalt med Umove, at de foretager stikprøvekontrol af takografdata på busserne i august 2025, og at dokumentationen fremlægges for Movia umiddelbart efter.
Interesserede kan læse den seneste redegørelse om opfølgningsforløbet her:
Onsdag eftermiddag 20. august ved halv femtiden fik Midt- og Vestsjællands Politi en melding om, at en buschauffør havde påkørt en cyklist bagfra på Nylandsvej i Køge. Cyklisten - en kvinde på 75 år - slog hovedet alvorligt ved sammenstødet og blev hentet af en lægehesom ved sammenstødet pådrog sig et alvorligt hovedtraume. Kvinden blev i kritisk tilstand bragt til hospitalet i en lægehelikopter
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser videre, at buschaufføren - en 40-årig mand - erkendte over for politiet, at han dagen forinden havde indtaget flere former for euforiserende stoffer.
Manden blev derfor sigtet og anholdt. Han fremstilles i grundlovsforhør torsdag med begæring om varetægtsfængsling.
Landsbyen Gjøl, der ligger i Vendsyssel, har fået en såkaldt landsbybus, som lokale frivillige har fået ud at køre. Det er også frivillige, der står for den daglige drift og for at køre landsbybussen, som forbinder Gjøl med Aabybro, der ligger omkring 20 kilometer vest for Nørresundby
Bussen, der er blevet døbt ”Ålen”, bringer byens borgere fra Gjøl til Busterminalen i Aabybro, hvor man kan komme videre med kollektiv transport i alle retninger.
Bussen kører typisk i de perioder, hvor den ordinære skolebus ikke kører - det vi sige på hverdage efter klokken 17 og i weekender og ferier.
Det er Arbejdsgruppen under Gjøl Borger- og Erhvervsforening, som i samarbejde med Jammerbugt Kommune og med støtte fra Trafikstyrelsen, der har fået landsbybussen ud at køre.
Interesserede kan finde køreplan og mere information om bussen på ålen.dk - klik her:
Efter knap 10 års indsats med at få gang i en landsbybus, hvor lokale chauffører kører en minibus mellem Gjøl og Aabybro, gav Trafikstyrelsen i december sidste år tilsagn om at støtte et tre-årigt forsøg med en frivilligbus. Støtten var på lige under 600.000 kroner og dækkede omkring tre fjerdedele af det samlede budget. Tilsvarende har styregruppen for ”Liv i by og skole og lokalsamfund” i Jammerbugt Kommune givet grønt lys til, at den sidste fjerdedel kan findes i opsparede midler på Gjøl's konto
Det er Jammerbugt Kommune, der sammen med Gjøl Borger- og Erhvervsforening står bag projektet og ansøgningen til Trafikstyrelsen. Ideen til en landsbybus opstod i Gjøl for knap 10 år siden, hvor forældre i Gjøl med børn, der dyrkede idræt i Aabybro, var trætte af at skulle køre børnene af sted flere aftener om ugen, hvor skolebussen ikke kørte. Dengang blev der søgt om penge til et forsøg i flere omgange, men uden held.
Trods afslagene besluttede Gjøl Borger- og Erhvervsforening at arbejde videre med ideen om en landsbybus, fordi den mangelfulde dækning med kollektiv transport til og fra Gjøl ofte blev fremhævet som et argument for ikke at bosætte sig i Gjøl. Da SVM-Regeringen i efteråret sidste år lancerede alternative løsninger til, hvordan den kollektive transport i landdistrikter kunne forbedres - eksempelvis med ”frivilligbusser”, tog Gjøl Borger- og Erhvervsforening igen fat i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune bakkede op om henvendelsen fra Gjøl Borger- og Erhvervsforening. I samarbejde med Styregruppen for Liv i by og skole i Jammerbugt Kommune fik Gjøl Borger- og Erhvervsforening sendt en ansøgning afsted til Trafikstyrelsen's ny pulje med frivilligbusser.
Med støtten har Jammerbugt Kommune sammen med Gjøl Borger- og Erhvervsforening kunnet stille en otte-personers minibus til rådighed som hjælp til transport for de beboere, som ikke kan få dækket deres transportbehov, når skolebussen ikke kører. Det drejer sig om hverdage efter klokken 17, i weekender og i ferieperioder.
To selepuder med Iso fix
• En barnestol med Iso fix
• Cykelholder med mulighed for transport af to cykler
• Lygtebom til cykelholder
• Ildslukker
• Førstehjælpskasse
•
• Tre trafikveste
Siden foråret har en arbejdsgruppe været i gang med planlægningen af buskørslen og godt 35 frivillige chauffører har meldt sig til at køre bussen, der har fået holdeplads med skolen i Gjøl, hvor der er el-ladestandere. Når bussen ikke kører i dagtimerne, vil skolen kunne benytte bussen - eksempelvis til en tur på havnen med de børn, der har sejlads på skoleskemaet.
Hos Gjøl Borger- og Erhvervsforening håber man på, at landsbybussen åbner nye muligheder for, at især børn og unge kan deltage i idræts- og kulturaktiviteter i Aabybro og Aalborg, og at Gjøl fortsat fremstår, som et attraktivt sted at bo også for børnefamilier. Gjøl Borger- og Erhvervsforening fremhæver videre, at de ældre i Gjøl får nye muligheder for at deltage mere aktivt i sociale aktiviteter. Landsbybussen vil bidrage til at fremme det gode og aktive liv, hvilket får Gjøl Borger- og Erhvervsforening til at håbe på, at flere bliver boende i lokalsamfundet, når deres aktive arbejdsliv er slut.
Interesserede kan finde køreplan og mere information om bussen på ålen.dk - klik her:
Nordjyllands Trafikselskab er begyndt at teste en ny type buskørsel ved Nibe i det vestlige Himmerland og Løkken-Vrå i det nordvestlige Vendsyssel. Det drejer som om busser, der kører på bestilling uden fast køreplan
Busserne, der kører uden fast rute eller køreplan i de to omårdet, kan bestilles via en app, som kan hentes her:
Via linket kan man også få flere oplysninger og se, hvordan bus på bestilling fungerer.
Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark har afleveret den sidste af tre delrapport om takster og økonomi samt de endelige anbefalinger om fremtidens lokale kollektive transport. Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark, der blev nedsat af SVM-Regeringen for to år siden ekspertudvalget, fik til opgave at afdække mobilitetsbehov i både yderområder og i større byer samt belyse, hvordan nye kollektive transportløsninger kan understøtte mobiliteten i hele landet
- Med de tre delrapporter og de endelige anbefalinger er der i den grad et solidt grundlag at gå videre med, og jeg ser frem til at dykke ned i materialet. Regeringen vil i andet halvår tage stilling til opfølgningen på anbefalingerne, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Udvalgets anbefalinger er samlet under seks temaer. Udvalget peger blandt andet på, at der skal være et sammenhængende strategisk hovednet af busser og tog til at betjene trafikken i de store transportkorridorer mellem de større byer samt trafikken ind og ud af byerne. Og at der i landdistrikterne skal tænkes i mere fleksible og behovsstyrede løsninger, herunder også løsninger drevet af civilsamfundet. Under hvert tema har udvalget opstillet en række konkrete anbefalinger.
- Vi har i arbejdet lagt vægt på at komme med konkrete og brugbare anbefalinger, som bygger på grundige analyser og den store erfaring og faglighed, der er i udvalget. Jeg vil gerne takke medlemmerne for det store arbejde og enga-
• og tog på tværs af byer og geografier med klare kvalitetsstandarder
Der skal etableres et sammenhængende højfrekvent strategisk hovednet af bus
Den kollektive transport i landdistrikterne skal gøres mere attraktiv og økonomisk
• mere bæredygtig gennem en omstilling af rutebundne transportløsninger til mere fleksibel, behovsstyret kollektiv transport
Det kollektive transportsystem skal transformeres, så det opleves sammenhæn-
• gende og let tilgængeligt for borgeren, også når der skal skiftes mellem flere transportløsninger
Det skal være lettere at forstå og finde prisen for en rejse med den kollektive
• transport, og den kollektive transports konkurrenceevne i forhold til bil skal styrkes
• forny den kollektive transport
Mulighederne i innovation og systematisk indsamling af data skal udnyttes til at
• retage prioriteringer, der kan skabe økonomisk råderum og mulighed for at foretage langsigtede investeringer
Rammevilkårene skal ændres, så mobilitetsvirksomhederne får incitament til at fo-
gement, de har lagt gennem de sidste to år, og ikke mindst den store vilje til at nå frem til et fælles produkt, siger udvalgets formand, Helga Theil Thomsen.
- Det er min overbevisning, at vi samlet set har afleveret analyser og anbefalinger, der kan danne grundlag for en bedre lokal kollektiv transport i Danmark, påpeger hun.
Den sidste delrapport, som udvalget afleverede sidst i juni sammen med sine anbefalinger, beskriver forskellige modeller for, hvordan ekspertudvalget mener, at takststrukturen kan understøtte den kollektive transport.
Udvalgets første delrapport, som blev afleveret i juni sidste år, var en kortlægning af borgernes transportbehov samt et katalog over nye kollektive mobilitetstilbud til forskellige geografier. Derudover har udvalget set på modeller for organiseringen af den lokale kollektive transport.
- Jeg ser frem til, at vi nu kan få en god og bred debat om udvalgets anbefalinger og fremtiden for den lokale kollektive transport, siger transportminister Thomas Danielsen, som også takker udvalgets medlemmer og ikke mindst formand Helga Theil Thomsen for udvalgets arbejde.
- Jeg sagde, da vi nedsatte udvalget, at vi gerne ville have ideer til løsninger, der er skræddersyet til de behov, der er i de forskellige dele af landet. Det gælder ikke mindst de steder, hvor der er langt mellem husene, siger transportministeren.
• 2023), Vejdirektoratet
Helga Theil Thomsen (formand), tidligere trafik- og plandirektør (indtil 31. maj
• vikler hos HYRE
Alexander Høst Frederiksen, medstifter af Donkey Republic og forretningsud-
• Ditte Bendix Lanng, specialkonsulent, Aarhus Kommune
Carsten Hyldborg Jensen, konsulent, tidligere direktør i FynBus (2008-2022)
• Eskil Thuesen, ressourcedirektør, Movia
• Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og stifter, Future Navigator
• Maria Wass-Danielsen, partner og seniorrådgiver, Urban Creators
• Mogens Fosgerau, professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universi-
•
• tet. (Orlov pr. 21. januar 2025 og udtrådt pr. 25. marts 2025)
Nicolai Bernt Sørensen, kommerciel direktør, Nordjyllands Trafikselskab
Interesserede kan finde mere om udvalgets arbejde her:
Uddybningen af anbefalingerne - klik her:
Den tredie delrapport - klik her:
De to tidligere delrapporter og mere om udvalget - klik her:
Landdistrikter efter rapport fra ekspertudvalg:
Landdistrikternes Fællesråd roser det fokus på fleksible transportløsninger og et styrket hovednet, som Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark fremhæver i sin seneste og afsluttende rapport. Fleksible transportløsninger og et styrket hovednet er vigtige for at binde landet bedre sammen gennem den kollektive transport, og Landdistrikternes Fællesråd peger på, at det kræver politisk opbakning og massive investeringer
Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark offentliggjorde sidst i juni sine endelige anbefalinger til, hvordan fremtidens kollektive trafik og mobilitet bør se ud. Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, bakker op om flere fleksible transportløsninger, især i landdistrikterne, ligesom der fortsat skal være et højfrekvent hovednet af tog- og buslinjer, på tværs af kommuner og internt i kommunerne.
- Jeg er glad for at se, at ekspertgruppens anbefalinger læner sig op ad vores anbefalinger til fremtidens mobilitet i landdistrikterne, som blev lanceret for et par måneder siden. Det bliver afgørende, at vi styrker transporthovednettet af bus og tog, og samtidig arbejder med mere fleksible løsninger, som passer til de lokale behov, siger Steffen Damsgaard.
Ekspertudvalget anbefaler, at opgaven med at sikre et strategisk og højfrekvent hovednet bedst varetages ved et kommunalt og statsligt ansvar for organiseringen.
- Denne anbefaling er vi klart uenige i, da det med vores erfaring vil få negative konsekvenser for de tværkommunale ruter, da man lokalt ikke vil have de samme interesser for dækning, som regionerne har været gode til at håndtere på tværs af kommuner. Vi vurderer, at det mest optimale er at fastholde den organisering, som vi har i dag, hvor både regioner og kommuner har deres del af ansvaret for den kollektive transport og sammenhængen, påpeger formanden.
I Landdistrikternes Fællesråd ser man frem til de politiske forhandlinger, hvor Steffen Damsgaard har en forventning om, at den kollektive transport vil få et stort løft.
- Det er ikke et nulsumsspil, men kræver massive investeringer i den kollektive trafik. Det er netop i disse år, hvor det økonomiske råderum er stort, at den slags investeringer skal foretages, siger han og peger på en analyse fra Dansk Industri, der viser, at antallet af køreplanstimer i landkommuner er faldet med 13,4 procent siden 2016.
- Den kollektive trafik halter særligt i land- og yderområder. Det er et kæmpe problem, fordi bussen og toget er livsnerver, der forbinder os til uddannelse, arbejdspladser, daglige gøremål, lægebesøg og fællesskaber, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Man er derfor nødt til at gøre op med tanken om, at en halvtom bus er en meningsløs bus. For den kan være en forudsætning for at unge, ældre og de tusindvis af familier, ca. 25 % i landdistrikterne, som ikke har en bil, kan leve et helt liv og bo, leve, arbejde, drive virksomhed, samt uddanne sig, også uden for de større byer.
Interesserede kan se den nævnte analyse fra Dansk Industri her:
Læs også:
Ekspertudvalg klar med anbefalingerne til fremtidens lokale kollektive transport
Syv nye knudepunkter i Silkeborgs oplandsbyer har siden 29. juni gjort det billigere at bestille en flextur hos trafikselskabet Midttrafik, der står for den kollektive transport i Region Midtjylland. Rejser til eller fra et knudepunkt koster nu 3 kroner pr, kilometer, hvilket er 5 kroner under standardprisen.
Det nye tiltag skal styrke silkeborgensernes mobilitet og gøre det mere attraktivt at bruge den kollektive trafik som et alternativ til bil
Rejseplanen præsenterer muligheden for at købe en flextur på strækninger og tidspunkter, hvor rutebusserne ikke kører. Med etableringen af syv nye knudepunkter vil Silkeborg Kommune styrke borgernes mobilitet.
- Vi har med etableringen af de nye knudepunkter for flextur ønsket at øge mobiliteten for borgere i områder udenfor Silkeborg by. Når borgeren kører fra eller til et knudepunkt, er det billigere at bruge flextur, med undtagelse af til og fra Silkeborg by, siger Martin Jacobsen (K), der er formand for Paln- og Vejudvalget i Silkeborg Kommune.
- Med tilbuddet bliver prisen for turen på niveau med en busbillet. Borgerne får et fleksibelt tilbud, da flextur kører, når turen bliver bestilt og man er altså ikke afhængig af tider i en køreplan, siger han videre.
Flextur er kollektiv trafik på bestilling og skal bestilles senest 1 time før turen starter. Vælger borgeren et af de syv knudepunkter som enten start- eller slutdestination, koster turen 3 kroner pr. km mod tidligere 8 kroner, som er standardpris for en flextur. Prisen er dog mndst 25 kroner for en tur.
De syv knudepunkter er placeret følgende steder:
Ans rutebilstation
• Kjellerup - Trafikknudepunkt ved rutebilstation
• Skægkær - stoppesteder på Viborgvej
• Voel - Trafikknudepunkt på Sorringvej
• Laven togstation
• Them - Trafikknudepunkt ved Them Centret
•
• Bryrup rutebilstation
Det er muligt at køre til knudepunkter i andre kommuner til den lave takst. Prisen pr. kilometer stiger til 8 kroner for de kilometer, som er ud over 20 kilometer.
En tilfredshedsundersøgelse for 2024 af blandt andet flextur viste, at kundernes tilfredshed med produktet ligger på et højt niveau.
Som et led i at styrke den kollektive trafik i Nordjylland udbygger Nordjyllands Trafikselskab sit net af ekspresbusruter yderligere. Denne gang i det østlige Himmerland, hvor ekspresbusrute 954X har fået hyppigere afgange med timedrift mellem Aalborg og Hadsund og videre forbindelse til Assens, Mariager og Hobro hver anden time. Samtidig har trafikselskabet introduceret en ny ekspresrute 958X, som hver anden time kører mellem Hadsund, Oue, Valsgaard og Hobro
Fra 10. august fik ekspresbusrute 954X flere afgange og kører nu hver time mellem Aalborg og Hadsund alle dage fra klokken 5 til klokken 23, mens bussen hver anden time fortsætter videre syd om Mariager Fjord til Assens, Mariager og Hobro. Samtidig har Nordjyllands Trafikselskab introduceret ekspresbusrute 958X, som hver anden time kører mellem Hobro og Hadsund via Oue og Valsgaard. Det er samme bus som rute 954X, der ved ankomst til Hobro skifter rutenummer til 958X og herefter fortsætter nord om Mariager Fjord tilbage mod Hadsund.
Fjordexpressen, som ruterne samlet set bliver kaldt, skal sikre, at der fremover kører en bus i timen mellem Hobro og Hadsund, da rute 954X og 958X kommer til at køre forskudt af hinanden - henholdsvis syd og nord om Mariager Fjord.
- Når vi indsætter flere afgange og nye ruter med ekspresbusser, er det for at gøre det både hurtigere og nemmere for borgerne at komme frem – med færrest mulige stop og mere direkte forbindelser mellem de større byer. Samtidig fokuserer vi på de strækninger, hvor flest rejser, og hvor behovet for kollektiv trafik er størst. På den måde kan vi tilbyde flere kunder en hurtig og enkel rejse med bussen, siger Ole Schleemann, der er direktør for kunder og drift hos Nordjyllands Trafikselskab.
I forbindelse med udvidelsen af ekspresbusnettet vil antallet af afgange på rute 54 mellem Aalborg, Gistrup, Blenstrup og Hadsund, rute 58 mellem Hadsund, Oue, Valsgård og Hobro samt rute 234 mellem Hadsund, Assens, Mariager og Hobro blive reduceret.
Fremover vil der være cirka syv ture i hver retning på hverdage i myldretiden, mens det i de øvrige tidsrum er muligt at bestille Plustur fra en adresse til nærmeste stoppested og fortsætte rejsen med rute 954X eller 958X.
- Når expresbusserne dækker strækningerne med flere og hurtigere forbindelser, giver det ikke mening, at de øvrige busser kører parallelt i samme omfang. Derfor tilpasser vi ruterne og sikrer, at de lokale busser kører på de tidspunkter, hvor vi ud fra vores data kan se, at der er et behov og efterspørgsel - eksempelvis til og fra skole og uddannelse, siger Ole Schleemann.
Ændringerne er en del af projektet Fremtidens Kollektive Trafik, som skal skabe mest mulig mobilitet for flest mulige i Nordjylland for pengene. Projektet og de konkrete ruteomlægninger er besluttet af de nordjyske kommuner og Region Nordjylland i fællesskab.
Fra søndag 10. august fik A-buslinierne 3A og 4A i Aarhus flere afgange, så denu kører med 6-8 minutters mellemrum i de tidsrum, hvor der er flest, der vil med busserne. De ekstra afgange betyder, at passagerne i princippet kan stille sig ud og vente på næste bus uden at kigge i køreplanen
A-busserne i Aarhus kørte i 2024 med omkring 6 millioner passagerer. De flere afgange skal gøre der lettere og mere enkelt og få flere til at tage med bussen.
- Hvis den kollektive trafik skal være et troværdigt alternativ til andre transportformer, så skal det være nemt og enkelt at vælge den til. Med de ekstra afgange på de to A-buslinjer betyder det, at det bliver mere attraktivt at være passager på A-buslinjerne. Vi fortsætter med at prioritere den kollektive trafik med investeringer i blandt andet el-busser, busbaner og den videre udbygning af et effektivt busnet, siger rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang (K).
Om de ekstra afgange med A-busserne på 3A og 4A:
Rejser man med 3A mellem Aarhus Ø og Tilst får man seks ekstra afgange at vælge imellem. De bliver fordelt i tidsrummet cirka klokken 7-8 og cirka klokken 14-16 og betyder, at 3A vil køre med 8 afgange i timen eller hvert 6.-8. minut.
Rejser man med 4A mellem Brabrand og Viby, får man 8 ekstra afgange og der med 10 afgange i timen i tidsrummet cirka klokken 7-8 og cirka klokken 13-16. Det betyder bus hvert sjette minut.
- Med de ekstra afgange hjælper vi kunderne til en mere fleksibel rejse. Når busserne kører hvert sjette minut, behøver kunderne ikke længere en køreplan, men kan bare gå ned til busstoppestedet og hoppe på den næste bus, Sam-
tidig får A-buslinjerne flere steder en forlomme i forhold til den øvrige trafik i form af busbaner og signalprioritering i lyskryds. Vi glæder os derfor til at tilbyde kunderne et endnu bedre produkt og alternativ til bilen, siger Henrik Juul Vestergaard, der er afdelingschef for Planlægning, Rådgivning & Flextrafik hos Midttrafik.
• 2A Holme - AUH Skejby - 6 afgange i timen
1A Kolt - Vejlby/Skejbyparken - 6 afgange i timen
• 3A Tilst - Aarhus Ø - 8 afgange i timen
• 4A Brabrand - Viby - 10 afgange i timen
• 5A Tangkrogen - Marienlund - 8 afgange i timen
•
• 6A Skåde/Holme - AUH Skejby/Risskov - 8-10 afgange i timen
Anklagemyndigheden under Syd- & Sønderjyllands Politi har vurderet, at busselskabet Umove, der fik beslaglagt en bus, der havde været involveret i flere færdselsuheld i Tønder 22. april i år, havde gjort, hvad det kunne for at forhindre, at bussens chauffør kørte i påvirket tilstand
Bussen havde været involveret i to færdselsuheld, og da politiet blev tilkaldt, kunne en patrulje konstatere, at buschaufføren havde en promille over det tilladte. Chaufføren blev sigtet for spirituskørsel og overtrædelse af straffeloven, og bussen blev tilbageholdt og efter kendelsen 16. juni beslaglagt med henblik på konfiskation.
- Anklagemyndigheden har efter rettens kendelse modtaget dokumenter fra busselskabet, som har givet os anledning til at vurdere sagen på ny. Efter at have gennemgået sagen er vi nået frem til, at der ikke er grundlag for at opretholde beslaglæggelsen, ligesom der ikke er grundlag for senere at konfiskere bussen, da vi vurderer, at busselskabet har gjort alt, hvad det kunne, for at sikre sig, at bussen ikke blev brugt til vanvidskørsel, siger advokaturchef Jannie Dahl Nøhr fra Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi.
Hvis et køretøj bruges til vanvidskørsel, skal det efter færdselsloven konfiskeres, medmindre konfiskationen vil være uforholdsmæssigt indgribende. Der skal foretages en helhedsvurdering af sagens samlede omstændigheder, og i dette tilfælde betyder den samlede vurdering, at bussen udleveres til busselskabet.
Følgende overtrædelser betragtes som vanvidskørsel:
Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
• Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændig-
• heder
Særlig hensynsløs kørsel
• Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel over 100 km/t
• Kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover
•
• Spirituskørsel med en promille over 2,00
Fredericia Kommune vedtog med budgettet for 2025 og årene frem, at det skulle være gratis at køre med de gule bybusser i byen. Beslutningen, der skal få flere til at køre med byens busser frem for i egne biler, betyder, at kommunen har afsat 4.350.000 kroner i 2025 og 8.700.00 i de kommende år til at dække de mistede billetindtægter
I forbindelse med præsentationen af tiltaget om gratis transport med de gule bybusser i Fredericia, lyder det fra Fredericia Kommune:
Sådan kender man bybusserne:
De er gule
•
• De har rutenummer og destinationen i forruden
Det skal man gøre som passager:
•
Stig på bussen, smil til chaufføren og find en plads
Politikerne i Fredericia Kommune har besluttet at fastholde det eksisterende rutenet i mindst et år efter, at det er blevet gratis at køre med bybusserne - blandt andet af hensyn til evalueringen af tiltaget, men også af hensyn til prioritering af medarbejderressourcerne.
Politikerne i Fredericia Kommune forventer, at flere vil vælge at køre med byens busser, når det er blevet gratis.
Dekra, der i Danmark er kendt for at udbyde uddannelser på transportområdet og for synsvirksomhed, åbner til august en busuddannelse i Rødekro for at komme lokal efterspørgsel i møde
Uddannelsen, har hidtil været udbudt i Vejen, men rykker tættere på borgerne i det sydlige Jylland for at imødekomme både en stigende chaufførmangel og et massivt lokalt ønske om mere nærhed i uddannelsestilbuddene.
Hos Dekra peger man på, at der er stor efterspørgsel efter buschauffører. Samtidig har både jobcentre, a-kasser og lokalpolitikere i grænseområdet længe efterlyst uddannelser tættere på borgerne. Med den nye busuddannelse i Rødekro vil Dekra skabe bedre adgang til uddannelse og styrke tilgangen af nye chauffører.
- Vi har lyttet til det lokale behov. Når vi får henvendelser fra både jobcentre og politikere og samtidig kan se, at transportbranchen mangler chauffører, så lytter vi. Vi ønsker at støtte lokalområdet ved at tilbyde relevant uddannelse tættere på borgerne, og vi håber på stor opbakning, siger Torben Lauesen, der er administrerende direktør i Dekra Syd.
Som landets største samlede aktør inden for transportuddannelser har Dekra et stort netværk i branchen. Det betyder, at mange kursister får hjælp til at komme videre i job, når de står med kørekortet i hånden.
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog i sidste uge at indføre en nulemissionszone på Indre Vesterbro. Også i Aarhus kommune blev der sidste år indgået en politisk aftale, hvor i det indgår, at der skal indføres en nulemissionszone. Zonerne vil være forbeholdt eldrevne køretøjer, dog med enkelte undtagelser, for eksempel for beboerne i området
- Nu ruller udviklingen for nulemissionszoner i de større byer, og de kommer til at være afgørende for udskiftningen af bilparken i Danmark. Det er vores vurdering, at nulemissionszonerne vil have effekt på bilsalget med det samme, fordi bilisterne gerne vil have en bil, der kan køre, hvor de ønsker - også om to eller tre år, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark, som er interesseorganisation for bilimportører i Danmark.
Kommunernes meldinger om nulemissionszoner kommer på baggrund af en lovgivning, som Folketinget vedtog i december sidste år. Den åbnede for, at kommunerne selv kunne beslutte at indføre nulemissionszoner, som vil bidrage til forbedret luftkvalitet, men også skubbe på den grønne omstilling - eksempelvis ved at gøre det mere attraktivt af køre i en el-bil.
Hos Mobility Denmark peger man på, at det er væsentligt at sikre, at indførelsen af nulemissionszoner sker med tilpas langt varsel, så borgerne har tid til at tilpasse sig.
- Det er vores erfaring, at den grønne omstilling virkelig rykker, når der stilles tydelige krav og forventninger. Derfor er dette også en oplagt mulighed for at skubbe på el-biludviklingen i de enkelte kommuner. Vi forventer, at flere kommuner vil hoppe med på vognen, og at nulemissionszonerne vil blive et omdiskuteret emne i kommunalvalgkampen til november, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark.
- Det er dog vigtigt , at forbrugerne ikke bliver presset ud i et akut bilskift, men tager overvejelsen om drivmiddel, når de erhverver sig en ny bil. Derfor bør kommunerne være langsigtede i deres planlægning af nulemissionszonerne og undlade at træffe en beslutning i dag, som træder i kraft allerede i morgen, siger han videre.
Trafikselskabet Movia har afsluttet sit udbud A24. Det betyder, at yderligere 151 dieselbusser bliver erstattet af nye el-busser. Når de nye el-busser er sat i drift, hvilket sker løbende i perioden december 2026 til juni 2027, vil 942 ud af i alt 1.086 af Movia's busser være elektriske, hvilket svarer til 87 procent
I forhold til udgangen af 2024 er der tale om en fremgang på 36 procentpoint.
Busserne fra udbud A24 bliver sat i drift i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, samt i følgende 21 kommuner:
Albertslund, Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hørsholm, Køge, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Roskilde, Rudersdal, Slagelse og Vallensbæk.
De nye elbusser betyder ud over mindre støj og højere komfort for chauffører og passagerer, at CO2-udledningen reduceres årligt med 7.400 ton.
Den svenske Nobina-koncern har vundet en kontrakt på by- og regionstrafik i Storkøbenhavn. Kontrakten er planlagt til at blive kørt ud i trafikken i december 2026 og er et yderligere skridt mod målet om fossilfri drift for trafikselskabet Movia
Kontrakten, der er en del af Movia’s A24-udbud, omfatter 125 batterielektriske busser løber over seks år med mulighed for forlængelse i fire år plus fire år, hvor Nobina i dag kører dele af den eksisterende trafik.
Ud over krav om bæredygtighed med elektriske busser har en række kvalitetsparametre været afgørende for, at Nobina vandt udbuddet.
- Vi er meget stolte over den fortsatte tillid fra Movia til at drive og udvikle den kollektivetrafik i en lang årrække fremover. Vi har i over et årti haft ansvaret for dele af disse linje og ser nu frem til både at udvide vores trafik og indkøre udslipsfrie busser, sammen med Movia og passagerne, Bram Lauwers, der er administrerende direktør i Nobina Danmark.
Energiselskabet OK er gået sammen med iværksætterne Ashvind Kumar Guness og Rasmus Larsen i et nyt selskab med et enkelt formål - at gøre det nemt, effektivt og økonomisk attraktivt for transportbranchen at omstille sig til elektrisk drift. Energiselskabet har 70 procent af anparterne i det nye selskab, FleetGrid ApS, mens de to iværksættere har 30 procent
Det nye selskab, der blev etableret 6. juni og fra 1. juli indgår som en del af OK-koncernen, tilbyder en samlet abonnementsbaseret løsning til opladning af elektriske køretøjer til erhvervsmæssig transport. Løsningen dækker alt fra rådgivning, etablering, lade-hardware, drift og vedligehold, software, 24/7-service, support og finansiering.
Dermed kan vognmænd, logistikvirksomheder og øvrige aktører i transportbranchen få en enkel og økonomisk attraktiv ladeløsning uden at skulle investere store beløb i infrastruktur eller bruge tid og kræfter på vedligehold og service.
- Transportbranchen står over for en massiv grøn omstilling og der kan være stor usikkerhed forbundet med investeringen i ladeinfrastruktur. FleetGrid reducerer kompleksiteten og vognmænd og logistikvirksomheder får en enkel, pålidelig og skalerbar løsning til opladning, siger Claus Linnemann, der er erhvervsdirektør i OK og bestyrelsesformand i FleetGrid ApS.
Erfarne medstiftere med markant erfaring FleetGrid er skabt i partnerskab mellem OK og Ashvind Kumar Guness og Rasmus Larsen, som bringer erfaring og kompetencer indenfor teknologi, infrastruktur, e-mobilitet og den finansielle branche.
- Vi ser et klart behov i markedet for en servicebaseret tilgang, hvor kunderne ikke selv skal investere i infrastruktur eller bekymre sig om teknologi og drift. Det tager vi os af - så vognmænd og den øvrige transportbranche kan fokusere på deres kerneforretning, siger FleetGrids medstifter og administrerende direktør, Ashvind Kumar Guness.
Rasmus Larsen, der er den anden medstifter peger på, at OK har en klar strategi om at blive en førende ladepartner for både private og virksomheder.
- Derfor giver det rigtig god mening for os at gå sammen med OK for at gøre elektrificeringen af transportbranchen nemmere og billigere for kunderne, siger Rasmus Larsen, der er FleetGrid's kommercielle direktør (CCO)
Accelerere omstilling til elkøretøjer
Samtidig er der fra politisk hold stort fokus på at øge hastigheden på den grønne omstilling af vejgodstransporten. Fra efteråret 2025 og frem vil det være muligt at få del i flere puljemidler til nulemissionslastbiler og -drivmiddelinfrastruktur.
- Et bredt flertal af Folketingets partier har glædeligvis lyttet til transportbranchen og besluttet at fremrykke puljemidler for at accelerere omstillingen til elkøretøjer og vores nye alt-i-en-løsning til opladning fra FleetGrid er et attraktivt produkt til en meget stor kundegruppe, siger Claus Linnemann fra OK.
FleetGrid forventer kommerciel skalering i løbet af i år.
Medstiferne af FleetGrid har erfaring fra en række virksomheder i blandt andet energi- og e-mobilitetetsbranchen.
Ashvind Guness har blandt andet arbejdet for Ørsted, NIO og Hempel, mens Rasmus Larsen har erfaring fra Spirii, E.ON Danmark og Clever.
Region Midtjylland tager et skridt videre i den bæredygtige omstilling med en revideret og skærpet bæredygtighedsstrategi. Et af tiltagene er liggende sygetransport i en batteri-elektrisk bil
Region Midtjylland tegner i øjeblikket el-drevet liggende sygetransport i Præhospitalet. Formålet er at undersøge, hvordan el-biler kan integreres i hverdagen uden at gå på kompromis med servicen. Erfaringerne skal bane vej for flere grønne transportløsninger, der kan reducere både luftforurening og CO2-udledning.
Færdselsstyrelsen lukker 1. oktober sine tre fysiske takografekspeditioner i Aalborg, Kolding og Kastrup i deres nuværende form. Fra den dag vil de tre takografekspeditioner ikke længere være bemandet på daglig basis
Færdselsstyrelsen opfordrer derfor til, at ansøgere anvender den digitale ansøgningblanket, som kan tilgås på borger.dk, og får tilsendt deres takografkort til deres hjemmeadresse direkte fra Færdeslsstyrelsen's kortleverandør.
Hvis man efter 1. oktober fortsat ønsker at aflevere sin ansøgning fysisk, kan dette gøres i postkasser, som Færdselsstryelsen opstiller til formålet på de nuværende adresser i Aalborg, Kolding og Kastrup.
Hvis man ønsker det, kan man også afhente sit takografkort ved fysisk fremmøde alle tre steder i to ugentlige tidsrum - mandage 8.00 - 9.00 eller torsdage 14.30 - 15.30.
Færdselsstyrelsen gør opmærksom på, at sagsbehandlingstiderne for fysisk afleverede ansøgninger er væsentligt længere end for digitale ansøgninger. På samme måde vil leveringstiden af takografkortet efter endt sagsbehandling være markant længere, hvis det skal afhentes fysisk.
Med lukningen af ekspeditionerne vil det ikke længere være muligt at få vejledning til ansøgningen af en medarbejder på de tre steder, og Færdselsstyrelsen henviser til sin hjemmeside, hvor man kan læse om kravene til ansøgningerne.
Baggrund for ændringerne er, at det har vist sig, at brugernes behov for en fysisk ekspedition er væsentlig mindre end først antaget, da Færdselsstyrelsen i oktober 2021 overtog sagsbehandlingen af ansøgninger om takografkort fra politiet. Dengang etablerede Færdselsstyrelsen tre fysiske ekspeditionssteder, hvor det var muligt at indgive takografansøgninger fysisk for dem, der ikke kunne eller ikke ønskede at bruge de digitale løsninger.
I dag bliver op til 10 procent af det samlede antal ansøgninger indgivet fysisk. Færdselsstyrelsen vurderer, at det er en mindre del de fysiske ansøgninger, som ikke ville kunne indleveres digitalt.
Færdselsstyrelsen lukker derfor derfor de tre ekspeditionssteder ned i deres nuværende for for at kunne anvende ressourcerne bedre til gavn for den samlede opgaveløsning på området.
Det er nu er muligt at sætte film eller tape på ruder i busser i et større omfang end hidtil. Det oplyser Færdselsstyrelsen med henvisning til en ændring i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse
Nødudgangsvinduer må nu forsynes med tape eller film på hele fladen, bortset fra et areal på 0,5 x 0,7 meter og 0,4 kvadratmeter. Det oplyser Færdselsstyrelsen med henvisning til en ændring i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse.
Dermed er begrænsningen om, at maksimalt 25 procent af et nødudgangsvindues flade må dækkes af film eller tape, ophævet.
Ændringen træder i kraft i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse bilag 1, pkt. 9.07.004 (4).
Interesserede kan læse mere på Retsinformation - klik her:
Et nyt forskningsprojekt, hvor Innovationsfonden investerer 15,7 millioner kroner, skal udvikle lynladere til batteri-elektriske lastbiler og andre store køretøjer. Ifølge partnerne bag forskningsprojektet er der potentiale for produktion i Danmark og eksport til Europa
I dag er omkring en procent af lastbilerne i EU elektriske, men antallet af leverede elektriske lastbiler er stigende med en tredobling fra 2022 til 2023. Den store udfordring er, at der er mangel på lademuligheder, hvilket begrænser brugen af batteri-elektriske lastbiler til transportopgaver, der er veldefinerede og kan planlægges med hensyn til lastbilernes eller busserne rækkevidde og lademuligheder.
EU-myndigheder vurderer, at der i 2030 vil være behov for næsten 280.000 højkapacitetsladere til lastbiler og busser.
Det nye forskningsprojekt, der er baseret på Aalborg Universitet (AAU) vil forsøge at imødekomme den forventede øgede efterspørgsel efter hurtige højkapacitetsladere.
Projektet, HDPower - Heavy Duty Power Electronics for Electrification of Society - på AAU Energy bliver støttet af Innovationsfonden med 15,7 millioner kroner og skal udvikle og demonstrere en ny type ladestandere med en effekt på op til tre megawatt, hvilket er tilstrækkeligt til at oplade en batteri-elektriske lastbil på under en halv time. Første prototype på én megawatt forventes klar til næste sommer.
- Vores rolle i HDPower er at levere den teknologiske kerne. Vi udvikler komponenter, der kan håndtere ekstremt høje effektniveauer, som samtidig er robuste nok til at indgå i både transport og energiproduktion, siger Stig Munk-Nielsen, der er professor ved AAU Energy.
Konsortium med både forsknings- og erhvervskompetencer
En af partnerne i projektet er energiselskabet Norlys, der blandt andet har opstillet ladestandere til lastbiler flere steder i Danmark. Norlys fremhæver det stigende behov og forskernes ledende position på området, som årsager til, at energiselskabet er gået med i projektet:
- Omstillingen af den tunge transport forudsætter, at der tages innovative løsninger i brug, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys ladeforretning og fortsætter:
- HDPower's brug af nye kombinationer af halvleder-chips, nye komponenter og knowhow giver mulighed for at udvikle ladeinfrastruktur, der både har højere effekt, bedre stabilitet og samtidig bruger færre materialer. Det er voldsomt interessant for en ladeoperatør som Norlys, og vi er stolte af, at være med til at udvikle fremtidens højkapacitetsladere.
• Electrification of Society Støttet af: Innovationsfonden
Projekttitel: HDPower - Heavy Duty Power Electronics for
• Varighed: tre år
• Investering fra Innovationsfonden: 15,7 millioner kroner
• Samlet budget: 22.4 millioner kroner
• Partnere: Aalborg Universitet (AAU Energy), Norlys, APG
• (Aalborg Power Group)
Det samlede konsortium i HDPower-projektet består af Norlys, som bidrager med ejerskab og driftserfaring fra ladeinfrastruktur, APG (Aalborg Power Group), som udvikler og leverer ladeelektronikken samt systemløsning samt AAU Energy på Aalborg Universitet, der udvikler power-komponenter og ladeelektronikken samt udfører test.
Teknologisk gennembrud med globalt potentiale Virksomheden APG (Aalborg Power Group), der har rødder i universitetsmiljøet i Aalborg, ser potentiale for eksport til andre europæiske lande med behov for lynladere til de store batterier på el-lastbiler.
- Vi står over for et kommercielt gennembrud. Først ruller vi ladeinfrastrukturen ud i Danmark sammen med Norlys, derefter fortsætter udrulningen i Europa. Vi har sat et stærkt hold med en god blanding af kommercielle og akademiske kompetencer, siger Morten Lindblad, Co-founder og investor i APG.
Projektet “HDPower” har som mål at etablere en dansk produktion af ladestandere, hvilket kan skabe både arbejdspladser og eksportmuligheder.
Med investeringen fra Innovationsfonden bliver det muligt at udvikle og teste teknologien i fuld skala med første opladning planlagt til at finde sted på Østhavnen i Aalborg næste sommer, hvorefter fokus bliver på forretningsudvikling og fintuning af produktet.
ny på et nyt plan. Den nyeste neoplan er en velkørende bus.Det fornemmede vi efter en tur ud på Djursland. Her holder Henrik Nissen Knudsen fra MAN Last og Bus ind til kantstenen på Aldersrovej i det nordlige Aarhus.
I juni faldt der en invitation ned i redaktionens postkasse. Helt lydløst, da den var på mail og lyden var slået fra. Den var fra Henrik Nissen Knudsen fra MAN Last & Bus, som gerne ville invitere på en køretur, så vi kunne prøve, hvordan det er at køre den nyeste udgave af Neoplan’s Tourliner i den udførtelse, som han netop havde leveret til Silkebus i Silkeborg - og som han havde fået lov til at låne en enkelt dag - bare for at vi kunne få lov til at køre en tur i det østjyske
Tekst og foto: Jesper Christensen
Det er jo svært at sige nej til sådan en invitation. Og et kig i vejrudsigten gjordet endnu sværere. Solskin og spredte skyer.
Så mandag 16. juni klokken 10.00 holdt Henrik Nissen Knudsen på Aldersrovej i det nordlige Aarhus, åbnede døren og bød indenfor i bussen, der allerede havde været ude på de første ture, mens stadig duftede af ny bus.
Vi havde på forhånd aftalt, at vi skulle en tur ud på Djursland og runde Grenaa og med frokostpause i Ebeltoft.
Det var blot at sætte sig til rette i førersædet, orientere sig i skærmene på forstolperne, der har erstattet de traditionelle spejle udenfor, sætte førerkortet i takografen og få en kort instruktion i de funktioner og menuer på skærmen, som vi umiddelbart ville få brug for.
Et klik og sikkerhedsselen er spændt, et tryk på knappen, der lukker dørene, et tjek af skærmen, om der skulle være en advarsel om en åben bagageluge eller andet, dreje startnøglen, træde på fodbremsen, sætte gearvælgeren på D, træde på speederen så P-bremsen slipper - og bussen begynder at køre i ro og mag ned af Aldersrovej og ned mod det, der en gang var Aarhus Kommunehospital og nu er ved at blive bygget om og udbygget til at være en del af Aarhus Universitet.
Godt, at vi har prøvet at køre en bus og andre store køretøjer før, for en uøvet kunne nok blive lidt overvældet over alt det, der skal tjekkes. Og så tjekkede vi slet ikke alt det andet, man altid bør sikre sig er i orden - motorolie, kølevand, bremseevne, dæktryk, sprinklervæske og meget andet. Men da bussen var ny, så var det i orden.
Neoplan-bussen har en motor på 520 hk og en automatiseret 12-trins gearkasse, så der var masser af gå-på-mod i motoren og mindst lige så meget velsmurt gearskifte, så det er straks fra starten en ren fornøjelse at køre ud på tur.
Som chauffør er det virkeligt nemt at finde sig til rette bag rattet. De forskellige knapper og betjeningsgreb er placeret let tilgængeligt. Det, der kræver lidt mere opmærksomhed, er alt det, der umiddelbart ligger “gemt” bag skærmen i instrumentbordet. Men det er også til at finde frem, og med lidt øvelse ved man præcist, hvor man skal bladre hen.
F’ørerpladsen i Neoplan Tourliner er enkel at overskue, selvom der er mange knapper og funktioner, er den indrettet på en overskuelig og let tilgængelig måde.
Bussen er udstyret med moderne elektroniske støtte- og sikkerhedssystemer, som sørger for at holde os på rette spor - og at sikre den nødvendige afstand til andre bilister.
Som chauffør kan man faktisk fokusere på at styre bussen mod det fastsatte mål - og så ellers nyde turen i ro og mag. Og ro er der masser af, for det er stort set kun en svag støj fra vinden, der hæver antallet af dB op over det, der svarer til en stille hvisken.
Der er ikke mange gæster ved Kattegatcenteret i Grenaa denne mandag lidt før middag, så vi kan let glide op foran indgangen bare for at vi kan vis Eos frem - og få taget et godt billede.
Men vi får også et godt indtryk af, at Neoplan Tourlineren er ganske let at håndtere der, hvor pladsen er lidt trang og begrænset af parkerede biler, som måske ikke står helt så pænt, som man kunne ønske sig.
Vi kommer både ind på pladsen, får taget et par billeder, og kommer ud igen uden at få ridset vores image.
Overskueligt og let tilgængeliugt - selvom der er mange knapper og funktioner, ligger de lige for.
På den anden siden af vejen holder nogle andre turistbusser med fronten mod os. Så der må vel være en vendeplads lidt længere ude forbi Kattegatcenteret, Så vi sætter kursen derud - og får lejlighed til at give den fuldt udslag i rattet, fordi vi kan og fordi, der er plads til det det uden at komme til at nedlægge nogen eller noget.
Det er faktisk ret imponerende, at man kan få så stort et køretøj, som den tre-akslede Neoplan Tourliner til at tage en 360 graders vending uden modstand. Med fuldt ratudslag er det nærmest som om, man kører sidelæns, når man sidder i førersædet.
Man føler, at man kører sidelæns, når man man kører med fuldt udslag i rattet. Det mærkede vi, da vi drejede 360 grader på vendepladsen ved Kattegatcenteret i Grenaa.
Inden vi bliver helt grebet af det præcise og velfungerende styretøj og lader Henrik Nissen Knudsen tage den næste tur, kommer der en tanke ind fra siden - måske via sidespejlet i højre. For når bussens front svinger til venstre, svinger bagenden ud til højre. Og jo mere udslag til venstre - jo mere udsving til højre. Og hvis der nu havde stået et skilt? Ja, så havde det stået der ind til vi kom. For det ville have ligget ned efter vores test på vendepladsen.
Men nu stod der ikke noget skilt. Så hvis og hvis...
Sræmspejlene gør det let at orientere sig bagud- Og så er de ikke så lette at rive af, hvis man er uheldig.
reg. april 2018
Km. 430.487 - Euro 6 - Automat gear - Pass. 48+1+1
ASR, fartpilot, aircon., toilet, køleskab, køkken, justerbare stole, USB mm.
Pris: 1.400.000 Kr.
Crossway LE 13 m. - 1. reg. april 2019
Km. 621.617 - Euro 6 - Automat gear - Pass. 39/54
ASR, bakkamera, aircon., tonede ruder, alkometer, kørestolsrampe mm.
Pris: 820.000 Kr.
Mercedes Sprinter - 1. reg. februar 2019 Euro 6 - Automat gear - Pass. 19+1+1
ASR, fartpilot, bakcamera, air-con., justerbare sæder, anhængertræk, køleskab, læselamper mm.
Pris: 300.000 Kr.
Efter besøget ved Kattegatcenteret er målet Ebeltoft, hvor vi ankommer i strålende sol en halv times tid senere. Vi parkerer ved Fregatten Jylland og går ind på Brasserie 1864 for at få noget at spise.
Velsmagende - yderst velsmagende - og i samme klasse, som Neoplan-bussen, der holder på P-pladsen.
Her får Henrik Nissen Knudsen mulighed for at åbne bussens sideklapper, der åbenbarer de store bagagerum og chaufførens sovekabine - og bagklappen, der viser, hvordan motoren ser ud.
Og hvis en af klapperne ikke er lukket til, får man det at vide på instrumentbordets skærm, inden man kører.
Bagagerummene under bussens gulv er rummelige. Og et spejl hjælper, hvis man ikke lige kan se ind bagved en kuffert. Under gulvet hænger der en spejlarm med et almindeligt glasspejl, hvis nu et af kameraerne ved et uheld bliver ødelagt.
I venstre side ervandtanke på 120 liter.
Har lavet lidt på den herunder:
Motor: D2676 LOH 520 hk
• Gearkasse: MAN TipMatic 12 trin
• Elektronisk stabilitetsprogram (ESP)
• Advarsel om vognbaneskift (LDW)
• Baneændringshjælp (LCS)
• Lane Feedback Assist (LRA)
• Advarsel - blinde vinkler
• Kollisionsadvarsel
• Trafikskilt-information
• Nødbremseassistent (EBA)
• Adaptive Cruise Control (ACC)
• Trafikskiltgenkendelse (TSI)
• Kørelyskontakt - automatisk med lyssensor
• Automatisk regulering af vinduesviskere - regnsensor
• Dæktryksovervågning
• MAN Efficient Cruise
• MAN Efficient Roll
• MAN Attention Guard
• VASC luftaffjedringssystem
• MAN Comfort Styring - elektronisk styret styretøj
• Aerodynamiks justering ved 70km/t
• Ekstra startbatteri
• Sæder: Premiumline First med just nakkepude
• 2 x 40 koppers TM kaffemaskiner
• USB a- og c-stik samt 220 V ved alle stole
• Infotainmentsystem MMC
• Navigation Advance med 7 tommer-skærm med tlf opkald og
• DAB radio
Toilet WC/CC
• 120 liter vandtank
•
• Klimaanlæg:Spheros 38 kW
Indenfor går vi en tur ned af midtergangen. Det ser godt og komfortabelt ud. Sæderne har nakkestøtter og USBstik og 220 V stik, og kabinen har ovenlys fra solen gennem taget. Der er helt i gennem et godt miljø.
Turen tilbage til Aarhus foregår på samme niveau, som de to første etaper. I ro og mag og med 100 km/t på motorvej.
Turen slutter samme sted, som den begyndte fem timer tidligere. Vi siger farvel til Henrik Nissen Knudsen på Aldersrovej og tænker, at hvis man nu selv var turistbuschauffør, ville en bus som den nye Neoplan Tourliner ikke være noget, ens vognmand kunne genere en med...
Et stjerneskud i særklasse. Om det er det nyeste skud på Neoplan's stamme af Tour-linere eller om det er stjerneskuddet, som restauranten Brasserie 1864 ved siden af Fregatten Jylland serverede, der skal have den betegnelse? Ja, det er en smagssag. Stjerneskuddet på restauranten var i hvert fald på et meget højt niveau.
Ebeltoft ved Fregatten Jylland med Maltfabrikken i baggrunden var et godt sted at holde ind, så vi kunne få taget nogle billeder, der kunne vise, hvordan bussen var indrettet.
Ved bagdøren er der køkken til den ene side og toilet til den anden side af trappen.
I begyndelsen af august levederede Hessel Bus en ny Altas Auto Sprinter til Brøncher´s Busser i Sunds nord for Herning
Modellen var en 519 Multiline udstyret med 23 siddepladser til passagerer og en til rejselederen. Og så det afgørende sæde til chaufførensamt.
Stolene er "lux line" modellen med læder, armlæn og flyborde med USB-stik ved alle sæderækker.
Bussen er også leveret med kaffemaskine og køleskab.
Kasper og Lars Brøchner tog mod den nye bus efter en kop kaffe og et stykke kage.
Yutong T15e fylder godt i landskabet - her foran Outrup Kro nord for Varde.
På en blæsende majdag var der pludselig mulighed for at prøvekøre en Yutong T15e. Stedet var Outrup Kro i det vestjyske lidt tættere på min fynske adresse end Yutong's danske tilholdssted på Sjælland. Bussen var udlånt til Holstebro Turistbusser og var på tur med en masse ældre glade mennesker. Mens de spiste på kroen, fik jeg en tur på de vestjyske landeveje
Tekst og foto: Rolf Brems
Bussens chauffør, Bjarne Nyby, viste mig lige, hvordan den fungerede - og fortalte, at han i øvrigt vældig godt kunne lide at køre i den. Han sagde så også, at han prioriterede sin frokost frem for en tur med undertegnede.
Så det er med en smule kriblen i maven, at jeg får tændt for elektronikken, hvor knappen sidder helt til ude venstre i det lodrette panel. Chaufførpladsen er nydelig med et godt overblik over skærme og knapper, og der er også plads til de høje chauffører. Som sagt så blæste det rigtigt meget, men jeg kan sagtens fornemme, at det ikke er elektriske lyde, der præger bussen. Jeg kan ganske enkelt ikke høre, at den er ”tændt”.
Gearvælgeren sidder på højre side af ratstammen, og som det kendes fra eksempelvis Setra, så jeg sætter den i køreposition og begynder på turen.
Jeg vælger at fortsætte ned af vejen, fremfor at skulle vende og bakken med bussen, men skulle så igennem et sving på ca. 120 grader. Det gik fint. Ved lav hastighed kørte den lige så stille uden ryk - også da jeg måtte lidt op på fortovet.
Min første udfordring er at komme ud på hovedvejen, Rute 181. Der er simpelthen et dårligt udsyn til højre, da dørens vindue ikke er særlig stort.
Samtidig gør det ikke sagen bedre, at vejen ikke er vinkelret, men skrår til venstre. Jeg må op af sædet og læne mig helt frem, men ud kommer jeg da.
Nordpå mod Tarm. Bussen er hurtig oppe i fart, og selvom man kan føle, at det er et tungt køretøj, føles den let at køre, og trods den stride sidevind ind fra venstre, er der ingen slinger i bussen. Akselafstanden mellem forhjul og første bagaksel er 7,1 meter. Først oppe i hastighed kom der lidt vindstøj fra spejle, men ingen støj fra fordøren.
En nydelig og indbydende kabine med lys i Yutonglogoet.
Da jeg kørte 80 km/t havde den et forbrug på ca. 0,8 kWh, det var ganske pænt, men nok ikke så repræsentativt på den relativt korte strækning, jeg kørte.
Bussen har en god og præcis retarder, som det må anbefales at benytte. Samtidig er man sikker på, at der ryger energi tilbage i batterierne og ikke ud i bremseskiverne. Men ellers var bremsen nem at doserer, og det overskuelige display viste tydeligt, hvor meget man kunne bremse for at udnytte energien.
Den var relativ let og præcis i den elektrisk/hydrauliske styring, rattet var afstemt til modstanden, og man kunne godt mærke at køretøjet var nyt og lige skulle slides til.
Den har en god acceleration, også når man er oppe i en højere hastighed. Den er hurtigt oppe på de tilladte 80 km/t, så motorvejskørsel og 100 km/t har jeg tilgode. Den er, trods sin størrelse, meget livlig og nem at køre.
Førerpladsen er meget velindrettet. To skærme gør det ud for alle instrumenter. Der er god aflæsningsplads til chaufførens fornødenheder og mobiltelefon. Det er klimaanlægget i højre side, der ligner en radio, og som skal tændes hver gang bussen har været slukket.
Hastighed, regenerering samt alle de for chaufføren vigtige informationer kan aflæses på skærmen.
Vel tilbage på kroen prøver jeg så at bakke med den, og har jeg haft en lille frygt for at starte turen med at skulle køre baglæns, så bliver den gjort til skamme med den store skærm, som bak-kameraet kommer op med. Det er virkeligt nemt og meget overskueligt og - kan man lidt ironisk sige - at når man nu ikke har udsyn til højre, så har man det bagud.
I skrivende stund har visse trafikforskere, FDM og andre i branchen påpeget, at skærme med mange menuer kan fjerne chaufførens fokus fra trafikken.
Inden Bjarne Nyby og selskabet skal afsted, får jeg lejlighed til at høre hans mening om en batteribus. Han er glad for at køre den, han sætter pris på den støjsvage kørsel, at den ligger godt og stabilt på vejen. Gæsterne er også tilfredse.
Men sædeantallet på 61 er måske lige i overkanten, da benpladsen er lidt trang. Gæsterne savner også fodhvilere, men det kan sikkert efterbestilles.
En flot og indbydende indgang med blå lys - også i det øverste panel - som matcher sædebetrækket. Det giver nok en flot virkning om aftenen.
- Takografen sidder dumt, (det fandt jeg ud af på den hårde måde) skjult under panelet ved rattet. Det er helt umuligt under kørslen at finde ud af ens køretid, og der kommer ingen informationer op til førerskærmen, fortæller Bjarne Nyby.
- En anden ting er aflåsning af bussen, her skal man låse dørene hver for sig, det kan godt virke lidt gammeldags, siger han videre.
Han forklarer, at når han skal starte bussen, skal han sætte gang klimaanlægget.
- Det skal man hver gang, den har været slukket. Det skal man nok lige vænne sig til. Det er måske lidt psykologisk for at vænne chaufføren til at overveje, om der er behov for at starte et klimaanlæg op, der måske kan bruge 20 procent af energien, hvis man eksempelvis kører uden passagerer.
Bjarne Nyby nåede vidt omkring i de uger, Holstebro Turistbusser havde bussen på prøve.
Udsynet til højre er virkeligt ringe. Jeg undrer mig over, at den er blevet godkendt med den dør. Jeg mener, at vinduet skal gå noget længere ned. Men det bliver ændret på kommende modeller. Lyder det fra Yutongs mand i Danmark. Og så virker indgangen noget smal.
Heller ikke til venstre har man det bedste udsyn. Jeg kunne godt forestille mig at høje chauffører kigger ind i en vindueskarm.
- Jeg prøvede også at køre den til en ladestander i Aarhus. Det fungerede fint, da der jo er ladestik både for og bag på bussen. Den holdt, hvad den lovede med forbrug, og vi kom ikke i bekneb med rækkevidden, som man jo godt kunne frygte, fortæller han.
Undertegnede mener alt i alt at køretøjet har en fremtid indenfor turistkørslen. Som dagsturistbus kan den sagtens bruges, indkøbsture til Tyskland, hvor man nu kan parkere bussen ved en lade stander er jo oplagt.
Den har sine egne små særheder, men at dømme efter, at det er den første ”Coach” eller turistbus på batteri, kan fremtidens modeller forbedres med de småting, der nu er.
Senior Technical Specialist fra Yutong, Michael S Petersen, svarer på kritikken om den højre sidedør. Han fortæller, at samtlige selskaber, der har haft den kørende, siger at det er et problem.
- Det får vi løst, ligesom placeringen af takografen. Den sidder meget uhensigtsmæssigt, og vi vil også få lavet så man kan se aflæsningen i chaufførens display, siger han.
Nå undertegnede lærte på en måde, at takografen sidder for skjult. Jeg glemte mit kort, og da jeg kom i tanke om det, var jeg nået næsten ud på motorvejen mellem Esbjerg og Kolding. Bussen var nu på vej til FLUGT-museet i Oksbøl. BjarneNyby havde fundet kortet og afsluttet min tur. Jeg satte kursen mod museet og ankom lidt før bussen. Så jo, takografen, som efterhånden er det vigtigste instrument, bør sidde i øjenhøjde.
Udefra ser den nydelig ud. Men harmonien kommer under pres, hvis man skal ændre på rudens form - og stafferinger.
Til gengæld har bagdøren en god bredde. Trinene er dog noget høje, men det er jo ikke noget nyt problem for turistbusser. Med ældre passagerer er det vigtigt at sænke bussen.
Uber og Dantaxi skal have deres fusion godkendt, selv om de to selskaber allerede er fusioneret. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen benytter for første gang sin nye mulighed for at kræve en ikke anmeldelsespligtig fusion anmeldt, fordi der er risiko for, at den hæmmer konkurrencen
- Fusionen mellem Uber og Dantaxi kan få stor betydning for taxikørsel i Danmark, så vi har valgt at benytte vores nye mulighed for at kræve den anmeldt. På baggrund af de oplysninger, vi foreløbig har modtaget, ser vi en risiko for, at fusionen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, og fortsætter:
- Vores opgave er nu at vurdere, om det faktisk er tilfældet, og der skal gribes ind, eller om den kan godkendes uden justeringer.
Uber International Holding B.V. købte i maj i år Greenfleet Holding A/S, der er moderselskab til Dantaxi-selskaberne.
Umiddelbart var fusionen mellem Uber og Dantaxi ikke anmeldelsespligtig, fordi den lå under konkurrencelovens almindelige omsætningstærskler.
Alligevel har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen valgt at kræve den anmeldt, da oplysninger, som styrelsen indtil videre har modtaget, peger i retning af, at der er risiko for, at fusionen mellem Uber og Dantaxi hæmmer konkurrencen betydeligt.
Det skyldes ikke mindst Uber's samarbejdsaftale med Drivr Danmark, som på kort tid er blevet en væsentlig aktør i den danske taxibranche. Samarbejdsaftalen indebærer blandt andet, at Drivr's kunder kan booke taxi med Ubers app. Dantaxi formidlede inden fusionen sine tjenester via sin egen app, men benytter også Uber's app i dag.
Uber og Dantaxi skal anmelde fusionen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen senest 15. september. Herefter vil styrelsen undersøge effekterne for konkurrencen på samme vis som ved anmeldelsespligtige fusioner.
Fusioner over en vis størrelse må ikke gennemføres, før
• de er blevet vurderet og godkendt af konkurrencemyndigheden. Størrelsen måles på virksomhedernes koncernomsætning i Danmark I særlige tilfælde kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
• kræve en fusion anmeldt, selv om virksomhedernes omsætning er under de almindelige omsætningstærskler. Det er en beføjelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fik med virkning fra 1. juli 2024
To betingelser skal være opfyldt for at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve en fusion under de almindelige omsætningstærskler anmeldt:
De fusionerende virksomheders samlede årlige omsæt-
• ning i Danmark er mindst 50 millioner kroner Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er ri-
• siko for, at fusionen hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, især som følge af skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling
Fusionsparterne har pligt til at anmelde fusionen, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræver det. Det gælder, uanset om en fusion allerede er gennemført.
Undersøgelserne skal afdække, om fusionen giver anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder, som gør det nødvendigt at gribe ind. Hvis styrelsen vurderer, at fusionen ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, kan den uden videre godkendes.
Det er første gang, den nye regel i konkurrenceloven om anmeldelse af fusioner under de almindelige omsætningstærskler anvendes.
Østjyllandspoliti i døgnrapport:
Østjyllands Politi modtog i weekenden 1.-3. august fire anmeldelser om episoder, der vækker bekymring. Østjyllands Politi skriver i sin døgnrapport søndag formiddag, at de forurettede i forbindelse med hjemtransport fra byen natten til fredag og lørdag muligvis været udsat for drugging
Af de fire anmeldelser fremgår det, at der kort tid efter blev registreret store hævninger fra deres konti via mobiloverførsler med beløb i størrelsesordenen 48.000 til 60.000 kroner. I alle fire tilfælde har de forurettede benyttet sig af ulovlige pirattaxier.
Hos Østjyllands Politi har man gennem en længere årrække fået anmeldelse fra mennesker om, at de har fået frarøvet deres kreditkort i forbindelse med kørsel med pirattaxier. I nogle tilfælde er passagerne blevet "budt op til dans", hvor de så har fået stjålet deres kreditkort eller mobiltelefoner.
De fire anmeldelser får Østjyllands Politi til endnu en gang at advare mod benytte pirattaxier.
Det kan være fristende at tage imod et tilbud om en hurtig og nem tur hjem - især sent på natten - men det kan få alvorlige konsekvenser. Når man sætter sig ind i en ulovlig pirattaxi, ved man ikke, hvem man kører med, eller hvad deres intentioner er.
Østjyllands Politi opfordring er:
• Del eventuelt en taxi med nogen, man kender og stoler på.
Lav på forhånd aftaler med familie eller venner om afhentning.
• Brug altid byens taxiselskaber eller offentlige transportmidler.
•
• En god aften i byen slutter først, når man er sikkert hjemme igen
- Pas på dig selv - og på hinanden, lyder det fra Østjyllands Politi.
Tirsdag aften 22. august kort før klokken 20 kørte flere patruljer fra Østjyllands Politi mod krydset mellem Åby Ringvej og Silkeborgvej i det vestlige Aarhus, hvor en 21-årig mand opførte sig voldeligt og truende over for en buschauffør
Chaufføren havde bedt den 21-årige om at forlade bussen, da han sad og røg samt slog og sparkede på sæderne. Den 21-årige råbte flere trusler mod chaufføren og forsøgte at nikke ham en skalle, men forlod så tilsyneladende bussen. Da chaufføren satte i gang igen, kunne han dog se, at den 21-årige var hoppet tilbage på bussen.
Chaufføren bad igen manden om at forlade bussen, hvilket resulterede i en ny byge af trusler. Den 21-årige gik herefter ud af bussen og trak en kniv frem, som han forsøgte at stikke i bussens dæk, og chaufføren kontaktede derfor politiet.
Flere patruljer kom hurtigt til stedet, hvor de på et grønt område tæt ved fandt den 21-årige mand. Den 21-årige forsøgte at løbe fra stedet, men blev anholdt med den fornødne magt og sigtet for vold og trusler mod person i offentlig tjeneste samt for overtrædelse af knivloven.
Fagforeningen 3F Københavns Chauffører & Vestegnen kan notere, at der siden januar er kommet 77.351.802 kroner ind til berørte medlemmer i sager om arbejdsskader
Fagforeningen 3F Københavns Chauffører & Vestegnen har skaffet sine medlemmer i alt 8.340.161 kroner ind i faglige sager siden årsskiftet. Faglige sager er eksempelvis sager om manglende pensionsindbetaling, manglende overtidsbetaling og overtidsbetaling
I perioden fra juni til august er beløbet på 16.688.267 kroner.
I perioden fra juni til august er beløbet på 3.590.486 kroner.
Retten i Næstved har ifølge Statstidende taget busselskabet GB Bustrafik ApS med CVR-nummer 37209031 og adresse på Maglemølle i Næstved under konkursbehandling. Det er sket på baggrund af en begæring, som skifteretten modtog 22. juli
Statstidende skriver videre, at advokat Bent Ellegård Pedersen, der har adresse i Storegade i Stege, er udpeget som kurator.
Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter bekendtgørelsen i Statstidende.
Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til at anmelde sit krav til boets kurator inden fire uger efter bekendtgørelsen i Statstidende opgjort pr. 4. august.
GB Bustrafik ApS med CVR-nummer 37209031 blev etableret 6. november 2015 og havde ifølge CVR-registeret i maj i år to ansatte. Selskabet var ejet af Guldberg Holding Næstved ApS, der igen var ejet af Jan Arne Guldberg. Selskabet hed tidligere Guldberg Bus ApS, men skiftede i juli navn til GB Bustrafik ApS.
Du kan hente tidligere numre af Magasinet Bus her:
En ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for forsikringsselskabet Gjensidige, viser, at det langt fra er alle cyklister, der overholder færdselsreglerne. Undersøgelsen viser eksempelvis, at mange cyklister tager et par meter i lyskrydset, mens de holder for rødt lys
Gjensidige peger på følgende:
Cyklister, der triller frem for rødt lys og placerer sig på tværs af fodgængerfeltet eller tæt ude på den krydsende vejbane, til gene for både fodgængere, andre cyklister og bilister.
Undersøgelsen viser, at det er en udbredt dårlig vane for cyklister at stjæle et par meter i lyskrydset, mens de holder for rødt. I undersøgelsen svarer seks ud af ti, at de har oplevet cyklister, der holder til gene for fodgængere og anden trafik, mens de holder for rødt lys.
Selvom det er godt for både sundheden og miljøet, når danskerne cykler, er det en rigtig dårlig vane at placere sig midt i krydsende trafik mener Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
- Det kan være farligt, når cyklister placerer sig forkert i kryds - for eksempel foran biler eller uden for cykleboksen. Stoplinjerne på trafikkryds er lavet af en grund, nemlig at sikre, at cyklister ikke kommer i karambolage med den øvrige trafik, og derfor bør man altid overholde dem, siger Lene Rasmussen og peger på, at cyklister nemt kan blokere for andre trafikanter, der færdes i trafikken.
- Det er muligt, at man kan komme til at blokere for biler, busser eller fodgængere, hvis man ikke holder korrekt. Det kan skabe farlige situationer og gøre trafikken mindre glidende, især når drejende biler skal bevæge sig udenom cyklisten, forklarer hun.
Ifølge tal fra Vejdirektoratet har 67 procent af danskerne en cykel, mens de fleste cyklister findes i de større byer.
Hvis man er vant til at hoppe på cyklen, har Lene Rasmussen derfor en klar opfordring.
- Selvom det kan være fristende at glide lidt udenfor cykelboksen for at komme hurtigere frem, er det en dårlig ide. Husk at overholde færdselsreglerne og husk den gode cykelkultur - ikke kun for de andre trafikanters skyld, men lige så meget for din egen skyld, siger Lene Rasmussen.
Aarhus Letbane har valgt at udføre en del af vedligeholdet af infrastrukturen med egne medarbejdere. Derfor blev kontrakten med Aarsleff Rail A/S opsagt med udgangen af maj i år. Aarhus Letbane overtager opgaverne fra 1. juni næste år
Målet er at effektivisere vedligeholdelsesomkostningerne, som ifølge Aarhus Letbane ligger på et højere niveau end forventet, da Letbanen blev etableret.
Ved selv at stå for opgaverne, kan Aarhus Letbane i højere grad selv vurdere, hvor der kan justeres på planlægning og udførsel. Samtidig giver hjemtagningen en økonomisk gevinst til letbanens ejere, Region Midtjylland og Aarhus Kommune.
Aarhus Letbane oplyser, at alt efter opgavernes karakter vil andre mindre kontrakter ikke blive forlænget, mens andre vil fortsætte.
Der vil fortsat være en række opgaver som Aarhus Letbane udbyder i fri konkurrence. Det drejer sig eksempelvis om
meget specialiserede ydelser som skinnesvejseopgaver, og ydelser, der kræver større maskinel - for eksempel sporjustering. Større projekter, der kræver en større organisation og måske specielle maskiner, vil også blive udbudt.
Aarhus Letbane vil selv stå for såkaldte normopgaver samt fejlretningen, der foregår hele døgnet året rundt.
- Vi mener, at vi kan skabe en større synergi mellem opgaverne ved selv at kunne disponere over egne ressourcer, siger administrerende direktør Michael Borre, der understreger, at man hos Aarhus Letbane har været meget glade for samarbejdet med Aarsleff Rail, der bliver betegnet som meget professionelle og kompetente.
- Vi har været glade for arbejdet med vedligeholdelsen af Aarhus Letbane og det samarbejde vi har haft omkring projektet, siger administrerende direktør for Aarsleff Rail, Thomas Mollerup, der tilføjer:
- Vi ønsker Letbanen held og lykke med den trufne beslutning om at hjemtage dele af arbejdet med den løbende vedligeholdelse.
Der ligger nu en proces det næste år hvor Aarsleff Rail fortsat løser opgaverne samtidig med, at overdragelsen af opgaver, materialer med videre vil blive planlagt.
Rederiet Scandlines oplyser, at rederiets nye batteri-elektriske færge med dieselgeneratorer, der er bygget færdig på Cemre-værftet i Tyrkiet og har gennemført sin anden prøvesejlads i Marmarahavet ved Tyrkiet, er klar til at sætte kursen modFemern Bælt, hvor den skal sejle mellem Rødby og Puttgarten
Den nye færge er blevet testet i et tæt samarbejde med værftet Cemre og under nøje overvågning af Lloyd’s Register. Testene er sket under realistiske forhold - fra blackout-simuleringer til avancerede navigationssystemer og automatiserede sikkerhedstests.
- Med vores nye emissionsfrie færge tager vi endnu et stort skridt i retning af en grønnere fremtid for færgetransport. Vi kombinerer bæredygtig teknologi med høj kapacitet og effektiv drift til glæde for både miljøet og vores kunder, siger Rasmus Nielsen, der er VP, Fleet and Administration hos Scandlines.
Opladning på få minutter
Når færgen ankommer til Femern Bælt senere i 2025, bliver det med mulighed for opladning på 17 minutter i Rødbyhavn. Her har Scandlines’ investeret i et kraftigt 50 kV/25 MW-strømkabel og en ny transformerstation. Et intelligent ladetårn sørger for, at færgen automatisk tilkobles, uanset vandstand og bevægelser, på under 15 sekunder.
I Puttgarden er der etableret et komplet ladesystem, så færgen fra slutningen af 2025 kan lade på 12 minutter og sejle emissionsfrit begge veje med en overfartstid på 45 minutter.
Den nye færge er udover ladestik og batterisystem også udstyret med tre dieselgeneratorer, der kan levere strøm til batterier og dermed sikre fleksibilitet og driftssikkerhed - eksempelvis under sejladsen fra Tyrkiet til Danmark.
Den officielle navngivning og indsættelse af den nye batteri-elektriske færge finder sted ved ankomsten til Femern Bælt senere i 2025.
• Bredde: 25,4 meter
Længde: 147,4 meter
• Design dybgang: 5,30 meter
• Lastkapacitet: 66 fragtenheder (cirka 1.200 banemeter)
• Maksimalt antal passagerer: 140
• Servicefart: 16/10 knob
• Overfartstid: 45 minutter (fra efteråret 2025)
• Batterisystem: 10 MWh
• Opladning i havn: 12 minutter (fra efteråret 2025)
• Direkte emissioner under overfarten: 0
•
• Projektinvestering: 80 millioner euro
Øresundslinjens færger mellem Helsingør og Helsingborg fragtede i juli i alt 995.522 passagerer over Øresund. Ikke siden sommeren 2022 - lige efter corona-tiden - har der været så mange med færgerne
Dengang rejste 1.034.757 passagerer med færgerne mellem Helsingør og Helsingborg, mens der sidste år i juli var 977.346 passagerer med.
Antallet af personbiler steg med fire procent til 158.764, hvilket er det højeste antal siden 2022.
- Vi er foran på år til dato i forhold til sidste år, og vi kan se, at vi har fået en glimrende start på august, så vi er absolut positive i forhold til resten af året, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.
Øresundslinjen er en del af de færgeruter, som Molslinjen driver rund om i Danmark.
Illustrationen viser, hvordan verdens største elektriske katamaraner, der skal sejle på Kattegat, kommer til at se ud.
(Illustration: Molslinjen)
Færgerederiet Molslinjens moderselskab, Nordic Ferry Infrastructure, har lagt en ordre på to batteridrevne kæmpe-katamaraner til sin rute mellem Aarhus og Odden hos værftet Incat i Australien. Med ordren sætter rederikoncernen gang i verdens største elektrificeringsprojekt til søs
De to elektriske færger, som det australske værft på Tasmanien skal bygge, ventes at komme til Danmark sammen med en tredie færge i løbet af 2027 og 2028. Incat har bygget flere af de hurtigfærger, som Molslinjen i dag råder over.
Nordic Ferry Infrastructure arbejder også på en tredje færge og er i dialog med flere forskellige værfter, som forventes at kunne håndtere opgaven med at bygge en batteridrevet kæmpe-katamaran magen til de to andre. Ender det med tre færger, bliver Kattegat-ruten verdens største elektrificeringsprojekt til søs nogensinde. Den første af de tre færger forventes at ankomme i danske farvande til årsskiftet 2027-2028.
- Molslinjen har i mange år været kritisk infrastruktur og skabt sammenhængskraft med en flydende bro mellem Jylland og Sjælland. Nu sørger vi for, at den flydende bro bliver langt mere grøn og sætter samtidig en milepæl i den grønne omstilling for både færgedriften og for Danmark, siger Carsten Jensen, der er administrerende direktør for Nordic Ferry Infrastructure, som ejer Molslinjen og det norske rederi, Torghatten.
De tre færger vil blive 129 meter lange, 30,5 meter brede, og få plads til 1.483 passagerer og 500 biler. Det er 11 procent mere end Bornholmslinjens Express 5, som målt på antal biler regnes for verdens største katamaran. Det betyder samtidig, at den samlede kapacitet til biler og passagerer på Kattegat stiger med godt 25 procent.
Hver af de tre færger bliver udstyret med batteripakker, som med 45.000 kWh kan drive færgerne afsted med over 40 knob, hvilket svarer til godt 74 kilometer i timen.
- Det er et enormt projekt, som ud over de tre færger handler om omfattende byggerier af infrastruktur på land samt systemer til lagring af strømmen til de nye færger, siger Kristian Durhuus, der er administrerende direktør i Molslinjen.
Byggeriet af de tre færger med tilhørende infrastruktur i land kommer til at koste i omegnen af 3,5 milliarder kroner.
Molslinjens hurtigfærger blev specifikt nævnt i den grønne skattereform, som er en række politiske initiativer, der har til formål at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser og fremme den grønne omstilling.
Derfor har Molslinjen ansøgt statens grønne støttepulje til elektrificeringen af Kattegat-operationen. Muligheden for støtte fra staten har fået rederiet til at trykke på ordre-knappen.
- Vi har nu to et halvt år til at blive klar til fuldt elektrisk drift på Kattegat. Det er en fantastisk milepæl for vores virksomhed. Vi er en af landets fem største udledere af CO2, og med støtte fra puljen giver det os og regeringen muligheden for med ét slag at fjerne 132.000 ton CO2 om året fra Danmarks klimabelastning, siger Kristian Durhuus. Færgerne skal kunne lade i havnene i Aarhus og på Sjællands Odde. Når en enkelt af de nye katamaraner sættes til ladestikket, vil færgen lade med 15 kV AC, 55.000 kW i 30 minutter. Det svarer til gennemsnitligt 25.000 kWh energi modtaget inden næste tur.
Det svarer til, at en elbil på en enkelt opladning kan sendes på en 150.000 kilometer lang køretur.
Øresundslinjens fire færger mellem Helsingør og Helsingborg har i løbet af årets første seks måneder fragtet 2.770.079 passagerer mellem Helsingør og Helsingborg. Det er en fremgang på omkring to procent sammenlignet med første halvår 2024, hvor passagertallet var på 2.738.880
Da rederiet ForSea for to år siden blev købt af Molslinjen og omdannet til Øresundslinjen, var det de nye ejeres ønske at udvikle på den i forvejen velbesøgte færgerute mellem Helsingør og Helsingborg.
- Vi kan nu konstatere, at vores anstrengelser begynder at bære frugt, siger Molslinjens administrerende direktør. Kristian Durhuus.
Passagertallet på ruten voksede fra 2024 til 2024, og med fremgangen i årets første seks måneder har man hos rederiet forhåbninger om vækst for andet år i træk.
- Vi har digitaliseret og skabt en mere enkel billetstruktur, og vi har renoveret vores færger og skabt helt nye restaurant-koncepter. Det kvitterer de rejsende for, siger Kristian Durhuus, som gerne havde set antallet af biler stige lidt mere.
- Vi mangler få hundrede biler, så det har været en målfoto-afgørelse på, om vi også på biler kunne melde om fremgang for halvåret, siger Kristian Durhuus.
(Foto: Movia)
Siden torsdag 3. august 2000 har der sejlet havnebusser i Hovedstaden, så byens borgere og besøgende har kunnet sejle gennem Københavns Havn, når de skulle hjem, job er rundt i byen
- I 25 år har Movia sejlet rundt med passagerer i København. Havnebussen spiller en vigtig rolle i den københavnske infrastruktur og kollektive transport. Den får byen til at hænge sammen over vandet og bringer mennesker tættere på hinanden. Og så sejler havnebussen endda på el, så transporten foregår lydløst og uden CO2-udledning, siger Stine Sander, der er direktør for kunder og kommunikation hos trafikselskabet Movia.
Midlertidigt medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune og medlem af Movia's bestyrelse, Niels Bjerrum (S) betegner havnebusserne som en ikonisk del af Københavns bybillede.
- Havnebussen er en nøglebrik i kulturlivet på tværs af Københavns Havn, så turen fra for eksempel Nyhavn til Operaen eller Refshaleøen er nem og hurtig, siger han.
For nyligt kunne Movia fejre, at over en million passager sidste år havde rejst med havnebusserne, som de seneste fem år har været elektriske.
Tirsdag 12. august klokken 12.30 til 15.00 bliver havnebussernes 25-årsdag fejret med cupcakes til de første 100 passagerer ved havnebussens stoppested i Nyhavn.
:
Der sejler to faste havnebusser - 991 og 992 - på ruten mellem Teglholmen og
• Orientkaj. Dertil kommer linje 993, som sejler mellem Nyhavn og Operaen i forbindelse med arrangementer på Operaens store scene
Havnebusserne drives af virksomheden GoCollective, der tidligere hed Arriva
• Benyttelsen af havnebusserne er størst om sommeren og i weekender - særligt
• når vejret er godt
• deres fritid, men også danske og udenlandske turister bruger havnebusserne
Havnebussernes passagerer er typisk københavnere, der tager havnebussen i
• Orientkaj, Nordre Toldbod og Teglholmen
De mest benyttede stoppesteder er Nyhavn og Refshaleøen. Herefter kommer
• busser, hvoraf seks er i drift og én er reserve
Havnebusserne blev eldrevne i 2020. Den samlede flåde består af syv havne-
• Antal stop: 11
Rutelængde: 9,3 km.
• Antal passagerer pr. havnebus: 80
•
• Havnebussen blev indviet torsdag 3. august 2000
I løbet af juli sejlede 16.056 passagerer med færgen, der sejler mellem Hou på Jyllandssiden og Tunø Havn på Tunø på
Dermed sejlede Tunøfærgen en ny rekord hjem. Den hidtidige rekord fra 2020, hvor billetterne var gratis på grund af corona, lød på 15.383 passagerer.
Overfartsleder Bjarne Møllgaard peger på tre grunde til, at flere ville til Tunø denne
sommer:
• Fire daglige afgange på hverdage
•
Nedsatte færgepriser i højsæsonen
• En sommer med sol og næsten ingen regn
Billedet viser, hvordan batteritogene vil se ud med deres endelige bemaling. (Illustration: RailcolorOntrack)
Om få dage kan passagerer på Lemvigbanen mellem Vemb og Thyborøn for første gang tage turen i et batteritog. Trafikstyrelsen har sagt god for, at Midtjyske Jernbaners to første togsæt fra Siemens Mobility A/S lever op til sikkerhedskravene. Dermed bliver der skrevet et nyt elektrisk kapitel i transporthistorien og togdriften i Danmark.
Første afgang med et at de to batterielektriske tog fra Siemens Mobility A/S er mandag 14. juli.
- Det er spændende at skulle godkende en helt ny type tog i Danmark, fordi de teknisk er anderledes end dieseltogene og hidtil kun har været i drift i Tyskland. Alligevel er vi kommet godt i mål, og vi har haft et godt samarbejde om at få de nye tog godkendt, siger kontorchef i Trafikstyrelsen, Laura Meyer Harrison.
Et stort potentiale
Transportminister Thomas Danielsen (V) glæder sig over, at batteritogene nu kommer på skinner: ”Midtjyske Jernbaner har igen vist, at de er på forkant med udviklingen. De har i tæt samarbejde med Trafikstyrelsen sikret, at landets første batteritog nu snart kommer på skinnerne i Vestjylland, og det kan alle parter være stolte af, siger Thomas Danielsen, der stammer fra det vestjyske.
Hos Midtjyske Jernbaner ser direktør Martha Vrist et stort potentiale i batteritogene.
- Vi er stolte over at være den første jernbanevirksomhed i Danmark, der kan sætte moderne batteritog på skinnerne. Vi er ikke i tvivl om, at der er et stort potentiale i batteritog, og det er et potentiale, vi meget gerne vil være med til at forløse, siger hun.
Når de store ladeanlæg ved Lemvig, Holstebro og Skjern efter planen er klar i løbet af efteråret, vil Midtjyske Jernbaner indfase alle syv batteritog i driften og samtidig udfase de gamle dieseltog.
Lokaltog på Sjælland er også i gang med at få batteri-tog på skinner.
Mærke og model: Siemens, Mireo Plus B
• Opladningstid: Fra 20 til 100 procent på 15 minutter
• ved hurtig opladning
• Tophastighed: 140 km/t
Rækkevidde: Op til 120 kilometer pr. opladning
• Vægt: 93 ton
• Kapacitet: 127 siddepladser, 155 ståpladser
• Sikkerhed: Udstyret med ETCS version 3.6 (Euro-
• pean Train Control System), som overvåger og kontrollerer togets hastighed og bevægelse. Systemet kan for eksempel bremse toget automatisk, hvis det ved en fejl kører forbi et stopsignal
Banedanmark har fornyet og opgraderet jernbanen mellem Skjern og Holstebro. Midt i juli kunne Banedanmarkmelde banen klar til at tage imod passagererne - og Midtjyske Jernbaners nye batteritog. Renoveringen og opgraderingen gik i gang omkring 1. marts, hvor togdriften blev erstattet af busser. Ud over opgraderingen af banen har Banedanmark også ombyggetceller er ved at ombygge sporet på stationerne i Ringkøbing, Lem, Ulfborg og Vemb
Dele af strækningen mellem Skjern og Holstebro trængte til fornyelse. Derfor udskiftede Banedanmark udskiftet skinner, sveller og skærver på 27 kilometer af strækningen. Resultatet er ud over nye spor også en mere behagelig rejse for passagerne i togene.
Perronerne på Lem Station blevet fornyet i samme omgang, ligesom to broer blev renoveret, og der blev arbejdet i overkørsler og passagerovergange. Derudover er sporets bæreevne blevet øget, så sporet kan bære Midtjyske Jernbaners batteritog, hvoraf de første to er kommet på banen.
- Jernbanen mellem Skjern og Holstebro har virkelig fået et løft, og vi anerkender den store opgave, som Banedanmark nu har løst. Vi glæder os inderligt over at være tilbage på sporet, og vores passagerer vil kunne mærke en forskel," siger direktør hos Midtjyske Jernbaner Martha Vrist.
Ladefaciliteter til batteritogene
I de kommende måneder fortsætter arbejdet på Skjern og Holstebro stationer, hvor Banedanmark blandt andet etableret ladefaciliteter til Midtjyske Jernbaners batteritog. Midtjyske Jernbaner etablerer ladefaciliteter ved Lemvig Station, og når ladefaciliteterne er klar i efteråret, kan Midtjyske Jernbaner sætte sine nye batteritog i fuld drift.
• af den 67 kilometer lange strækning
Sporkassen, sveller, ballast og skinner er udskiftet på store dele
• Den tidligere bane kunne klare akseltryk på 17,5 ton
Banen er opgraderet til at kunne håndtere akseltryk på 22,5 ton.
Banedanmark har bygget nye perroner på Lem Station
• Sporarbejder og ændringer i spor-geometrien på Lem, Ringkø-
• bing, Ulfborg og Vemb stationer
Ni sporskifter er udskiftet
• Der er gennemført broarbejder ved Tim Å bro og Store Å bro
• 16 overkørsler er fornyet
• Tre passagerovergange på Lem, Vemb og Ringkøbing stationer
• er fornyet
Selvom der er både lys, lyd og bomme oplever lokomotivførere jævnligt, at trafikanter i bil, på cykel eller på gåben er ligeglade med advarskerne og kører eller går over sporet, selvom der kommer tog.
Fredag 15. august skete der en ulykke i en jernbaneoverskæring mellem Tinglev og Klipvel i Sønderjylland. Ved ulykken, hvor et syvakslet tankvogsntog kørte over en jernbaneoverskæring samtidig med, at der kom et intercitytog, mistede en 60-årig kvinde livet. Ulyukken udløste øget fokus på sikkerheden ved jernbaneoverskæringer
Det har eksempelvis betydet, at Aabenraa Kommune sammen med Sønderborg Kommune har fået fræst rummeriller i vejbanen og øget skiltningen for at gøre bilister opmærksomme på, at de snart passerer en jernbane, hvor der kan komme tog, og at de defor skal være særligt forsigtige. Det samme har Varde Kommune, hvor der også er flere overskæringer med lyd og lys, men uden bomme. Derudover er der også overskæringer, hvor eneste bevogtning er advarselsskilte. De har nu fået et ekstra advarselsskilt op.
Efter ulykken i Sønderjylland har flere medier skrevet om, at bilister i store og små køretøjer, cyklister og gående ser stort på advarslerne og går over spor, selvom der kommer tog.
Hvis man skulle være i tvivl om, hvordan man skal agere, når man nærmer sig og skal passerer over en jernbane, kan man slå op i Færdselssoven og læse paragraf 5.
§ 5. Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.
Interesserede kan finde Færdselsoven - LBK nr 1312 af 26/11/2024 - her:
Mandag 30. juni 2025 - nummer 6 - 13. årgang
Læs mere side 2 og 44 - 42
CO2-udledningen fra vejtransporten falder
Læs mere side 24 - 25
150 nye elbusser er på vej ud på Fyn og Langeland
Busoperatør vil samarbejde med lokal busvognmand
Læs mere side 26 - 27
Så hent det her!
Italiensk busproducent havde løftet sin el-bus
Læs mere side 30 - 35
Tre ud af fire døde er mænd
Læs mere side 42 - 43
Debat: For farligt at være flexchauffør
Læs mere side 18 - 20
Kinesisk turistbus rykker ved grænserne
Læs mere side 36 - 38