Magasinet Bus 9 2025

Magasinet Bus Magasinet Bus

Tirsdag 30. september 2025 - nummer 9 - 13. årgang

Turen var helt elektrisk

Minibusser blev testet på hjemmebanen i Rumænien

Læs mere side 38 - 49

Udenlandske busselskaber

omgår momsreglerne

Gult lys i lyskryds:

Knap 20 procent af trafikanterne sætter farten op

Læs mere side 4

Busvognmand kan lide at køre silkeblødt og behageligt

Læs mere side 28 - 31

Ø-kommune får transportdirektør

Læs mere side 27

Kommune vil gøre lokale bybusser gratis

Læs mere side 13

Bus påkørte jernbanebom

Læs mere side 17

Sikkerhed - er det trafiksikkerhed eller hva’?

I dette nummer af Magasinet Bus har vi rykket sikker trafik på vejene helt frem i anledning af, at Rådet for Sikker Trafik i 90 år har arbejdet med at øge sikkerheden på vejene i Danmark.

Og der er sket fremskridt - store fremskridt - så det er blevet mere sikkert at færdes på gader og veje. Og arbejdet fortsætter.

Hvorfor så overskriften?

Jo, for sikkerhed er mere end det, der handler om, at vi ikke støder så hårdt sammen, at nogen tager alvorligt skade eller dør.

Sikkerhed i en verden, der er præget af større usikkerhed for, hvad fremtiden vil bringe, er også forsyningssikkerhed og sikkerhed for, at vi kan bevæge os frit rundt i landet.

Det er faktisk ikke nogen selvfølgelighed. Der kan opstå mangel på energi. Men den største fare er måske, at vi efterhånden er blevet så afhængige af, at være online, at vi har glemt, at vi også skal eksistere, hvis forbindelsen til internettet blive ustabil.

Derfor handler sikkerhed - også sikkerhed for at trafikken glider - om, at forebygge situationer, hvor en mistet forbindelse stopper trafikken.

Det kunne være et hacker-angreb et eller andet sted med en server, der i en god sags tjeneste kan sætte en fartdæmper på store og små køretøjer, men som i en ond sags tjeneste kan udløse et stop for trafikken.

Hvad med en 18 meter lang ledbus, der pludselig ikke vil køre videre og standser midt i et trafikeret kryds?

Måske er det en idé at have tjekket, om der er en udvej eller en vej omkring sådan en situation.

God læselyst med dette nummer af Magasinet Bus

Jesper Christensen, chefredaktør

Magasinet Bus bliver udgivet af transportnyhederne.dk

Skolebakken 7, 1. tv

DK-8000 Aarhus C

Telefon: +45 2720 2531

Ansvarshavende redaktør: Jesper Christensen

Redaktionen kan også kontaktes på email: redaktionen@transportnyhederne.dk

Magasinet Bus udsendes frit til alle med interesse i området for passagertransport - med fokus på transport med bus, minibus og taxi. Magasinet Bus ser også på andre områder for passagertransport, der berører transport med bus, minibus og taxi - eksempelvis tog og færger. Magasinet Bus udkom første gang i efteråret 2012.

Kun det bedste er godt nok når forventningsfulde gæster skal ud og opleve Danmark og resten af Europa. Den ypperste komfort kombineret med kvalitet og rentabilitet er hvad du kan forvente med premium turistbusser fra Mercedes-Benz, Setra og Altas Auto.

Er du på udkig efter en speciel model? Vi har 昀ere modeller på lager – fra 昀exture til langfart – alle klar til hurtig levering.

Kontakt Hessel Bus og hør mere om jeres næste bus.

Gult lys i lyskryds:

Knap 20 procent af trafikanterne sætter farten op

I en undersøgelsen, som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik i august, fremgår det, at 17 procent af bilisterne og 19 procent af cyklisterne sætter farten op for at nå over i et lyskryds, der skifter til gult. 13 procent af bilisterne og 7 procent af cyklisterne fortsætter med uændret fart

I undersøgelsen blev 1.016 borgere i Danmark i alderen 18-60 år, der cykler og kører bil minimum én gang om måneden blev stillet følgende spørgsmål:

Tænk på et af de lyskryds, som du ofte kører/cykler lige over. Hvordan gør du som regel, hvis du er på vej mod krydset, og lyssignalet skifter til gult?

Svar: Jeg sætter farten op for at nå over krydset.

Bilist: 17 procent

Cyklist: 19 procent

Svar: jeg fortsætter med uændret fart og kører over krydset.

Bilist: 13 procent

Cyklist: 7 procent

Svar: Jeg stopper medmindre, der er en lige bag ved mig.

Bilist: 68 procent

Cyklist: 72 procent

Svar: Ved ikke.

Bilist: 3 procent

Cyklist: 2 procent

Større Færdselssikkerheds første aktion den 8. september 1935 var at male cyklernes bagskærme hvide for at beskytte cyklister mod påkørsel bagfra i mørke. (foto: Rådet for Sikker Trafik).

Trafiksikkerhedsindsats kan markere 90 år på vejene

Mandag 8. september var det 90 år siden, at det, der i dag hedder Rådet for Sikker Trafik, blev grundlagt. I den forbindelse er mange af de gamle kampagnefilm blevet digitaliseret og lagt på nettet, så alle kan se med. Kampagnerne har gennem årene bidraget til at gøre Danmark til et af de mest trafiksikre lande at køre i

En gang var der nærmest fri hastighed på vejene. Sikkerhedsselen var et særsyn, og cykelhjelmen og autostolen var ukendte fænomener. Samtidig listede alt for mange en brandert hjem i bilen uden, at omgivelserne løftede et øjenbryn, og cyklister med lys på var nærmest en sjældenhed. Resultatet var, at mange mennesker mistede livet på vejene.

De mange ulykker fik i 1935 en gruppe private ildsjæle til at gribe til handling. De gennemførte en række aktioner, hvor de satte fokus på, at trafikken kostede alt for mange liv, og søndag 8. september 1935 blev foreningen ”Større Færdselssikkerhed” oprettet.

Trafiksikkerhed

Senere blev trafiksikkerheden en opgave, som det offentlige i samarbejde med det private erhvervsliv og fonde tog på sig. Og det var der behov for, da antallet af trafikulykkerne steg og steg og kulminerede i 1971 med over 1.200 dræbte og godt 26.000 tilskadekomne - heriblandt mange børn.

- Vi har en lang og god tradition for i Danmark at have stort fokus på trafiksikkerhed. Jeg er selv vokset op med kampagnerne fra Rådet for Sikker Trafik, og der er ingen tvivl om, at det også har været med til at forme mig. Adfærden i trafikken har afgørende betydning for antallet af ulykker, og Rådets oplysende arbejde har nu i 90 år bidraget til, at sikkerheden i trafikken er blevet markant bedre. Danmark er et land, andre kan lade sig inspirere af, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i anledning af 90-års jubilæet.

Guld i arkivet - er lagt på nettet I forbindelse med Rådet for Sikker Trafiks 90-års jubilæum har man digitaliseret og åbnet for, at man kan se mange af de kampagnefilm, der gennem årtier har præget børn, unge og voksnes adfærd i trafikken.

Kampagnefilmene har gennem årene sat fokus på de områder, der tog livet af flest mennesker i trafikken. Det har eksempelvis været emner som spritkørsel, brug af sikkerhedssele og hjelm, uopmærksomhed og fart.

Lidt fakta om trafiksikkerhed:

• personer mistet livet i trafikken i Danmark

I perioden 1935-2024 (der er ikke data for 1944-45) har 47.535

I 2024 blev 145 personer dræbt i trafikken (kilde: Vejdirektoratet)

• I 2024 gennemførte Rådet for Sikker Trafik en repræsentativ un-

• dersøgelse, som viste, at:

• havde mistet livet i trafikken

8 procent af kendte en person, der inden for de seneste fem år

• met alvorligt til skade i trafikken

19 procent kendte en, som inden for de seneste fem år var kom-

Trafiksikkerhed

En af kampagnefilmene fra forrige århundrede advarede mod situationer, hvor ens kørekort kunne komme i fare. Klik på billedet - så dukker filmen op på skærmen.

Selvom over 47.500 mennesker har mistet livet i trafikken og hundredtusinder er kommet til skade i løbet af de 90 år, Rådet for Sikker Trafik har eksisteret, mener formanden for Rådet for Sikker Trafik, at der er noget at fejre-

- Hvis man intet havde gjort, så havde vi stået et langt værre sted i dag med endnu flere dræbte og tilskadekomne. De forebyggende indsatser har reddet mange liv, og vi skal blive ved med at være ambitiøse på trafiksikkerhedens vegne, så endnu flere fremover kan komme trygt og sikkert gennem trafikken, siger formand for Rådet for Sikker Trafik, Michael Svane.

Interesserede kan se gamle kampagnefilm her:

Kampagne

om trafiksikkerhed:

Uopmærksomhed rammer hele familien

Uopmærksomme trafikanter, der ikke ser sig for, er skyld i de fleste trafikulykker på vejene. Det fremgår af data over ulykker på vejene i Danmark. Det vil Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand Foreningen 1792 forsøge at ændre på gennem en ny kampagne

En 11-årig dreng sidder i en ambulance med enkelte blodstænk i ansigtet og spørger forvirret paramedicineren, hvor hans mor og far er. Ud gennem den åbne dør i ambulancen kan man se redningspersonale, der arbejder ved en totalskadet bil på landevejen. ”Det var fars tur til at vælge en sang”, siger den rystede dreng.

Scenen er fra en ny kampagnefilm, som Rådet for Sikker Trafik, Alm. Brand Foreningen 1792 og 62 kommuner lancerede 22. september.

- Med denne kampagne viser vi på en direkte måde, hvor store konsekvenser det kan have, når man foretager sig handlinger bag rattet, der i situationen måske kan opfattes som harmløse. Det er en alvorlig samtale, vi er nødt til at

Trafiksikkerhed

have med hinanden, for uopmærksomhed koster alt for mange liv og endnu flere får alvorlige skader, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Otte ud af ti, der dør i ulykker på vejene i Danmark, dør på grund af uopmærksomhed eller manglende orientering, viser de seneste, officielle ulykkestal fra Vejdirektoratet. Budskabet i kampagnen er, at ulykkerne ikke kun rammer den enkelte trafikant, der er uopmærksom, men også mange andre.

- Det gør et stort indtryk, at så mange ulykker sker på grund af uopmærksomhed i trafikken. Især fordi de fleste bilister samtidig tilkendegiver, at det er vigtigt at holde fokus, når man kører bil. I Alm. Brand Foreningen er vores fokus på forebyggelse. Derfor håber vi, at kampagnen vil bidrage til, at bilisters blik rettes mod trafikken, når de kører bil, så vi sammen kan forebygge ulykker, siger Tue Klitgaard Christensen, der er direktør i Alm. Brand Foreningen 1792, der har støttet kampagnen.

Det føles ufarligt, men er det ikke Hos Rådet for Sikker Trafik oplever man, at uopmærksomhed i trafikken er noget, som trafikanterne i stor stil tager afstand fra.

En ny undersøgelse blandt godt 5.000 bilister, som Wilke og Rådet for Sikker Trafik har gennemført i år, viser, at ni ud af ti mener, at mobilbrug bag rattet er uacceptabelt. To procent svarer, at det er ok.

Trafiksikkerhed

I samme undersøgelse svarer 12 procent, at de selv bruger håndholdt mobil, når de kører i trafikken. Blandt de 1734-årige er det 22 procent.

- Danskerne har generelt en sund holdning til, at uopmærksomhed i trafikken er uacceptabelt. Men det er desværre ikke altid, at holdning og handling hænger sammen, og det er en udfordring, som vi bliver nødt til at gøre noget ved, siger Jakob Bøving Arendt.

Den nye kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand Foreningen 1792 kører fra mandag 22. september og en måned frem - til efter efterårsferien. Den kan ses i tv, biograferne og på store plakater i de 28 største byer. Langs vejene har de 62 deltagende kommuner desuden sat tusindvis af røde plakater op med budskabet: ”Kør bil, når du kører bil”.

Fakta:

Døde i ulykker med uopmærksomhed/manglende orientering fordelt på politikredse - klik her:

Undersøgelse:

holdning og adfærd i forhold til mobilbrug:

I hvilken grad synes du, at det er acceptabelt eller uacceptabelt at tale i håndholdt mobil, når man sidder bag rattet og kører bil med mindst 40 km/t. (det vi sige ikke holder stille)? (tal rundet op/ned):

• Hverken eller: 7 procent

•

Uacceptabelt: 90 procent

• Acceptabelt: 2 procent

Hvor ofte bruger du din mobil håndholdt, når du kører bil med minimum 40 km/t. (det vi sige ikke holder stille)? Så mange har svaret, at det gør de enten meget ofte, ofte eller en gang imellem:

17-34-årige: 22 procent

• 35-50-årige: 17 procent

• 51-65-årige: 6 procent

• 66 år eller ældre: 1 procent

•

• Alle: 12 procent

Interesserede kan se tallene fra undersøgelsen fordelt på politikredse: Holdning og adfærd mht. brug af mobil bag rattet - her:

(Kilde: repræsentativ undersøgelse blandt 5.179 bilister gennemført af Wilke for Rådet for Sikker Trafik i 2025).

Læs mere om sikker brug af mobil og touchskærm bag rattet, hvor farligt uopmærksomhed er, hvad straffen er med mere - klik her:

Fredag 29. august:

Én motorcykelbetjent skrev en klip-sag hvert

9. minut på motorvej

Færdselsafdelingen ved Fyns Politi gennemførte fredag 29. august om eftermiddagen en kontrol på Motorvej E20. I løbet af 90 minutter oprettede én motorcykelbetjent 10 sager om klip i kørekortet

Ni klip blev givet for brug af håndholdt mobiltelefon, og én sag skyldtes manglende sele. Det svarer til en klip-sag hvert niende minut.

Fyns Politi gør opmærksom på, at uopmærksomhed og brug af telefon er i otte ud af ti tilfælde medvirkende årsag til alvorlige færdselsuheld. Ventetid som følge af uheld koster hvert år samfundet mange millioner kroner.

- Det er decideret uansvarligt, livsfarligt og direkte forkasteligt, at så mange bilister ser stort på både egen og andres sikkerhed. Trafikken er et fællesskab, og vi skal alle kunne komme sikkert fra A til B. Læg mobilen væk, og kør bil, når du kører bil, siger lederen af Operativ Færdsel ved Fyns Politi, politikommissær Søren Blomgren WindHansen.

Kollektiv transport

App nåede ny rekord hos DSB

I løbet af august brugte en million forskellige brugere DSB's app. Det svarer til, at hver sjette dansker på et eller andet tidspunkt i perioden har benyttet DSB’s app - eksempelvis ti at betale for en tur med tog eller bus

- Det er imponerende mange, der har brugt app’en. Det tager jeg som et bevis på, at DSB’s app gør det enkelt og bekvemt at få den rigtige billet til rejsen, siger Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.

Nogle kunder har benyttet app’en flere gange i løbet af måneden, men de tæller kun med en gang i opgørelsen. Andre har benyttet den enkelt gang. Uanset antallet der i løbet af august blevet foretaget 2,7 millioner transaktioner, der dækker over mange forskellige køb - eksempelvis pendlerkort, pladsbilletter og andre billettyper.

DSB fremhæver, at det eksempelvis har været populært at købe Orange-billetter til både de lange rejser over Storebælt og de korte regionale rejser med toget. 71,7 procent af alle solgte Orange-billetter i august, blev købt ved hjælp af app'en. Det var også her, at langt de flest kunder købte deres pladsbilletter til togrejserne.

Rekord med Ed Sheeran

DSB noterer også, at app'ens check ind-funktionen er steget i popularitet. Med check ind-funktionen i DSB's app kan man som rejsende checke sin rejse ind og ud på tværs af den kollektive trafik til Rejsekortpris.

Den type rejser blev der foretaget 1,6 millioner af i august. Alene i uge 35 var der 110.000, der checkede ind og ud i trafikken. Der blev især rejst i de fire dage, hvor musikeren Ed Sheeran gav udsolgte koncerter i København.

- Rejser man med toget, så er det muligt at have alle sine billetkøb samlet ét sted. Når man som togkunde benytter DSB’s app, kan man blive medlem af DSB Plus, hvor man får point på af sine billetkøb. De point kan for eksempel blive til en kop kaffe eller en croissant i en af DSB’s 7Eleven butikker på landets stationer, siger Charlotte Kjærulff.

I løbet af august var der 80.000 medlemmer af DSB Plus, der brugte af deres point til køb i en af DSB’s 7-Eleven butikker.

Rejsekortet's plastløsning bliver til en digital løsning Med den planlagte udfasning af det fysiske Rejsekort i 2026 forventer DSB, at endnu flere kommer til at benytte sig af check ind funktionen i selskabets app, hvor togkunder kan samle deres billetkøb et sted.

- Jeg kan kun opfordre kunderne til allerede nu at skifte fra plastic Rejsekortet til DSB’s app eller Rejsekort som app. Eller downloade begge. Så har du et alternativ, hvis den ene svigter, siger Charlotte Kjærulff.

Kollektiv transport Kommune vil gøre lokale bybusser gratis

Frederiksberg Kommunes politikere er blevet enige om at gøre det gratis at køre i kommunens tre ringbusser - Movia's Linje 71, 72 og 74. De gratis bybusser er en del af budgetforliget, som bakkes op af alle partier i byrådet i Frederiksberg Kommune

Fra Frederiksberg Kommune lyder det blandt andet:

Transport er en vigtig del af alles hverdag og livskvalitet, og der skal fortsat være plads til alle trafikanter på Frederiksberg. Derfor sikrer vi, at Frederiksbergbusserne (linje 71, 72 og 74) bliver gratis for alle, så flere har mulighed for at vælge den kollektive trafik.

Budgettet for 2026 har politikerne afsat 1 million kroner ekstra og to millioner kroner ekstra i 2027. Tiltaget med gratis transport med de tre buslinier skal evalueres efter to år i 2028 - blandt andet om de gratis busser har fået passagertallet til at stige.

Budgetforliget, hvor de gratis busser indgår, skal vedtages endeligt ved anden behandlingen i kommunalbestyrelsen mandag 6. oktober.

Efter budgetforlig i Norddjurs: Flextrafikken bliver forbedret med flere knudepunkter

Et flertal i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune er blevet enige om næste års budget. På transportområdet betyder det eksempelvis, at der er sat penge af til flere flexknudepunkter

Flexknudepunkterne er centrale opsamlingssteder for borgere, der har brug for flextransport. I 2026 bliver der med budgetforliget 12 flere knudepunkter, som blandt andet bliver etableret ved lægehuse, kommunens demenscenter og andre steder, hvor flere borgere færdes.

Kollektiv transport

Undersøgelsen i Nordjylland:

Passagerer er tilfredse med chauffører og busser

Nordjyllands Trafikselskab, NT, noterer, at der er markante forbedringer i den seneste kundetilfredshedsundersøgelse, som dækker årets første seks måneder. NT fremhæver at blandt andet er mere præcis og relevant information ved stoppestederne, forbedret komfort i busserne og ikke mindst oplevelsen af chaufførerne, der er blandt topscorerne i undersøgelsen. I forbindelse med tilfredsheden peger NT på, at det er vigtigt at lade laurbærene hvile for sig selv og fortsat gøre en indsats for at fastholde det høje niveau

Der er over en bred kam stor kundetilfredshed med både NT's bybusser, regionalbusser og ekspresbusser. Ifølge den seneste kundetilfredshedsundersøgelse, der dækker 1. halvår af 2025, har fremgangen for bybusserne og ekspresbusserne været særligt stor, mens regionalbusserne fastholder et i forvejen højt niveau.

Hos NT peger man på, at trafikselskabet i høj grad ser resultaterne af de forbedringer, selskabet løbende har indarbejdet i løbet af de seneste år med blandt andet flere ekspresbusser samt fokus på at forbedre knudepunkter og stoppesteder, så der er mere præcis og relevant information til kunderne, mens de er på vej fra A til B.

- Samtidig er der langt om længe faldet ro over tingene efter et par år med omkørsler og omlægninger af bybusserne i Aalborg, mens tracéet til byens Plusbusser blev anlagt, siger Ole Schleemann, der er direktør for kunder og drift hos NT.

Kollektiv transport

- Derudover kan vores chauffører og øvrige frontpersonale også tage en stor del af æren for den øgede tilfredshed. Der er i høj grad dem, der møder kunderne i det daglige, og derfor er det yderst positivt at se, at parameteret chauffør og tryghed ved alle tre bustyper lander på over 9 på en skala fra 1 til 10, fremhæver han.

De seneste års investeringer i el-busser på både by-, regional- og ekspresruterne har desuden hævet bussernes komfort og stand, hvilket også kommer positivt til udtryk i undersøgelsen, hvor særligt ekspresbusserne ligger højt.

- Det viser, at det kan betale sig at investere i kvalitetsprodukter i den kollektive trafik. Ekspresbusserne er kendt som tog på gummihjul, der flyder igennem landskabet med få stop. Samtidig har de nyere busser installeret aircondition, hvilket forbedrer indeklimaet markant både om sommeren, når der er rigtig varmt, men også om vinteren, når kulden trænger sig på, siger Ole Schleemann.

Netop bussernes indeklima - herunder støj - er nogle af de områder, hvor det kan være sværest at stille alle tilfredse.

- Lyde og temperaturer er ofte et spørgsmål om personlige præferencer, og støjniveauet i busserne er typisk et område, der ofte bliver påpeget i disse undersøgelser. Det er derfor også noget, vi løbende kigger på sammen med vores operatører, så vi sørger for, at eventuelle støjgener fra selve busserne minimeres mest muligt, siger Ole Schleemann og fortsætter:

- Selv om det er meget glædeligt, at den gennemsnitlige tilfredshed med NT’s busser er steget i løbet af de seneste år, er det samtidig vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene. Det kræver en stor indsats at fastholde det høje niveau. Kunderne forventer mere og mere af os, og det skal vi kunne imødekomme, så vi både beholder nuværende kunder og lykkes med at tiltrække flere.

Lidt om undersøgelsen af kundetilfredshed:

NT får løbende belyst kundetilfredsheden på en række forskellige parametre for at kunne

• målrette indsatsen til forbedring af busdriften. Kundetilfredsheden undersøges via personlige interview foretaget af Megafon blandt passagerne i NT’s busser. Undersøgelsen for 1. halvår af 2025 bygger på i alt 4.563 interview fordelt på bybusser, ekspresbusser og regionalbusser

Lidt om Net Promoter Score - NPS:

• på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er slet ikke sandsynligt og 10 er meget sandsynligt, at du vil anbefale familie eller venner at rejse med denne buslinje?”

Net Promoter Score (NPS) udregnes på baggrund af spørgsmålet: ”Hvor sandsynligt er det

En NPS-skala går fra -100 til +100, og NPS på 50 og derover betegnes som fremragende

• NT opnåede en samlet NPS på 56 i den seneste undersøgelse fra 1. halvår af 2025 (NPS

• 52 i 2024 og 51 i 2023)

NPS for bybusserne landede på 55 mod 44 i 2024

• NPS for ekspresbusser landede på 67 mod 60 i 2024

•

• NPS for regionalbusserne landede på 54 mod 52 i 2024

Kollektiv transport

Forbedringer gør Rejsekort-app'en nemmere at bruge for digitalt utrygge rejsende

Trafikselskabet Midttrafik har sammen med Rejsekort & Rejseplan A/S samt handicap- og seniororganisationer været med til at udvikle forbedringer i Rejsekort-app'en. Målet har været at gøre det lettere og tryggere at rejse digitalt – også for dem, der er mest i risiko for at blive hægtet af den digitale udvikling

De nye tiltag er kommet til gennem Forum for digital inklusion på farten, hvor brugerorganisationer og trafikselskaber mødes fire gange om året. Det er input herfra, der har været afgørende for arbejdet.

Fem konkrete forbedringer skabt i samarbejdet:

Tryg adgang med MitID: Den lavere pris for mennesker med handicap og pensionister under

• 67 år kan nu aktiveres med MitID, som brugerne har størst tillid til Fra rabat til rettighed: Den lavere pris præsenteres ikke som en “rabat”, men som en berettiget

• pris. Kundetypen “Handicap” er flyttet fra rabatsektionen til brugerens profil, så det er en integreret rettighed

• app'en

Ledsager-funktion: Mennesker med handicap kan på sigt lettere tage en ledsager med i

• i dag har kundetypen Handicap eller pensionist under 67 år på det fysiske Rejsekort

Lavere pris automatisk: Den lavere pris kan aktiveres med det samme i app'en, hvis brugeren

• oplæsning af rejsetid.Til gavn for alle rejsende

Forbedret skærmlæser-oplevelse: Ordvalg og oplæsning er optimeret, fx fjernet unødvendig

Fakta om Forum for digital inklusion på farten:

Etableret i 2023 af Rejsekort & Rejseplan A/S i samarbejde med trafikvirksomhederne

• Deltagere: Blandt andet Danske Handicaporganisationer, Dansk Blindesamfund, Lev, Autisme-

• foreningen, Ældre Sagen, Danske Seniorer, Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, KL og Døvblinde Danmark

•

Har siden opstarten afholdt ti heldagsmøder

Fakta om Rejsekort-app'en:

• Check ind med et swipe på telefonen og mulighed for automatisk check-ud

Introduceret i september 2024 - brugt på over 37 millioner rejser af 1,7 millioner brugere

• Lavere priser for børn, unge, pensionister under 67 og mennesker med handicap

• App'en kan bruges i hele Danmark samt på Øresundstog til Malmö, Hyllie og Triangeln i

•

• Skåne og på buslinje 110 Sønderborg - Flensborg Rejsekort-app'en kan ikke bruges på Bornholm

Kollektiv transport

Forbedringerne betyder, at de sidste kundegrupper, pensionister under 67 år samt børn og voksne med handicap, kan rejse til den rigtige pris med Rejsekort-app'en.

- Rejsekort-app'en er brugt mere end fire millioner gange i Midttrafik's område. Med de nye forbedringer kan alle vores kunder trygt lukke deres fysiske Rejsekort ned, få restbeløbet retur til deres NemKonto og begynde at bruge

Rejsekort-app'en, siger Midttrafik's direktør, Lars Berg, der fortsætter:

- Det har mange efterspurgt. Derfor er vi glade for, at vi nu kan tilbyde alle vores kunder en nem tilgang til bus, tog og letbane.

Hos Midttrafik fremhæver man, at de forbedringer, der kommer fra arbejdet med digital inklusion, i sidste ende gavner hele brugergruppen. For eksempel har feedback fra organisationerne også ført til ændringer i navigation, sproglige formuleringer og vejledninger i app'en.

Bus påkørte jernbanebom

Torsdag 18. september sidst på eftermiddagen fik Midt- og Vestsjællands Politi flere henvendelser fra borgere, der havde set en bus køre på en bom ved jernbaneoverskæringen, hvor Tølløsebanen skærer Borgergade i Kirke Eskilstrup på Midtsjælland

Buschaufføren var efter, at bussen havde ramt bommen, kørt videre fra stedet, selvom noget af bommen var knækket af.

Politiet fik kontakt til chaufføren - en 43-årig mand - som vendte retur til uheldsstedet. Her forklarede han, at han var blevet blændet af solen, og at han ikke havde set, at skiltningen ved jernbaneoverskæringen lyste rødt, og han havde derfor ramt bommen. Chaufføren fortalte videre, at hans chef havde bedt om køre videre. Politiet fik kontaktet Banedanmark og orienterede dem om ulykken, således skaden kunne udbedres

Kirke Eskilstrup er en stationsby ved Tølløsebanen, der blev åbnet i 1901 og oprindeligt forbandt Høng og Tølløse. I dag er endestationerne Slagelse og Tølløse. I Slagelse er der forbindelser mod vest til Fyn og Jylland og mod øst til Roskilde, Ringsted, København og Sverige. I Tølløse er der forbindelser til Holbæk, Kalundborg, Roskilde og København.

Kollektiv

(Illustration: FynBus)

Basiskort er på vej i busser og tog

Det fysiske Rejsekort lukker i løbet af 2026. Det har fået mange passagerer til at skifte plastik-kortet ud med Rejsekort-app’en eller Rejsebillet-app’en til billetkøb, pendlerkort og Ungdomskort til busser og tog. Men det skal også være muligt for passagerer uden en smart-phone at købe billet til den kollektive transport i Danmark. Derfor er trafikselskaber og togoperatører på vej med et basiskort

Basiskortet er et alternativ til dem, der ikke har mulighed for eller ikke ønsker at bruge en app, når de rejser. Kortet, der bliver introduceret i løbet af 2026, giver 100 procent anonymitet og sikkerhed for dem, der er utrygge ved digitale løsninger.

Samme med basiskortet lancerer trafikselskaber og togoperatører også nye gule skærmlæsere, hvor man tjekker ind og ud af busser og på stationer.

Nogle har måske opdaget de nye gule standere, hvor de første er blevet sat op her i sensommeren i udvalgte Midttrafik- og Moviabusser og på enkelte togstationer. De kan også ses i Metroen, men de er ikke taget i brug endnu. Det sker først i starten af næste år, hvor de gule skærmlæsere og det nye Basiskort ventes at være klar til brug i hele landet.

Interesserede kan læse mere om det nye Basiskort her:

Lidt om forskellen på Rejsekort og Basiskort:

Med Basiskort skal man checke ind, hver gang man står på, og

• checke ud, hver gang man står af. Det gælder også ved skift undervejs, selv hvis turen fortsætter med samme type transportmiddel

• man bruge til både at checke ind og checke ud på

Der er kun én slags Checkpunkt. De nye gule Checkpunkter skal

Basiskort skal ikke tankes op. I stedet bliver ens betalinger sam-

• let og trukket én gang dagligt fra det betalingskort, man skal knytte til ens Basiskort. Prisen vises derfor ikke på kortlæseren. Man vil dagligt få en kvittering på e-mail, og man kan også altid få overblik over ens rejser og betalinger på selvbetjeningen på websiden mit.rejsekort.dk

Uddannelse

Partnerportal skal lette hverdagen for transportvirksomheder

Dekra-organisationen, der blandt andet tilbyder uddannelser på transportområdet, har lanceret en ny online Partnerportal, der skal give vognmænd og transportvirksomheder et bedre greb om administrationen af chauffører og deres uddannelsesaktiviteter. Målet er, at virksomhederne får mindre papirarbejde og mere tid til at drive deres forretninger

Den nye portal samler alt det praktiske ét sted, så virksomhederne får et enkelt værktøj, der både skaber overblik og gør planlægningen lettere og mere forudsigelig.

Med partnerportalen kan virksomheder blandt andet:

Få et visuelt overblik over hvornår chaufførerne certifikater udløber

• Se ledige kurser, der passer til chaufførernes udløb - og vælge foretrukne kursus

• Oprette chauffører og registrere certifikat-udløb

• Give chauffører adgang til selv at validere deres data

• Oprette brugere og afdelinger med adgang kun til relevant data

• - Vi ved, at vognmænd i dag bruger unødvendig meget tid på at holde styr på certifikater og kursusaktiviteter. Med partnerportalen sætter vi en ny standard ved at samle det hele ét sted. Det betyder, at vores partnere kan planlægge smartere, reagere hurtigere og spare tid i en travl hverdag. Vi administrerer allerede uddannelsesaktiviteterne for tæt på 10.000 chauffører, men der plads til mange flere, siger Troels Lund, der er kommerciel direktør i Dekra Danmark.

Partnerportalen er en ny service, som Dekra tilbyder sine partnerkunder. Den er udviklet til at give bedre kontrol, mindre administrativt arbejde og et klart overblik over chaufførdata uanset virksomhedens størrelse. Partnerportalen tilgås med ens MitID, der sikrer den højeste grad af persondatabeskyttelse samtidig med, at det er enkelt for brugerne.

Dekra peger videre på, at en partneraftale udover den nye Partnerportal også giver gratis hjælp til at påminde om udløb, tilmelding af chauffører på kursus, søgning af løntabsgodtgørelse og kompetencefondsmidler samt hjælp til rekruttering af nye chauffører. Servicen er gratis for kunder hos Dekra.

Uddannelse

Ny kvalifikationsprøve har udløst bekymring hos erhvervsskoler

Folketingets Transportudvalg har i denne uge modtaget et brev fra en række organisationer om den nye kvalifikationsprøve for bus- og godschauffører, der efter planen bliver indført 1. oktober. Organisationerne vurderer, at indførelsen af kvalifikationsprøven vil udløse væsentlige udfordringer for både uddannelsesinstitutioner, branchen og kursisterne. Organisationerne mener også, at der er en reel risiko for, at trafiksikkerheden svækkes. Og vil derfor hav kvalifikationsprøven udsat

Organisationerne - vognmandsorganisationen Danske Vognmænd, Trafikselskaberne i Danmark og landets udbydere af bus- og godschaufføruddannelsen (AMU Danmark, AMU Juul, UC Plus, DEKRA og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier) mener, at der er behov at udskyde kvalifikationsprøven, så der kan skabes et mere solidt og velafprøvet grundlag.

En udskydelse til eksempelvis til sommeren 2026 vil ifølge organisationerne sikre, at både sikkerhed og kvalitet i chaufføruddannelserne kan fastholdes.

Underskriverne af brevet opfordrer Folketingets Transportudvalg til at følge sagen tæt og til at støtte en udskydelse af ikrafttrædelsen.

Interesserede kan se brevet fra de nævnte organisationer her:

Interesserede kan finde Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport fra 25. april 2025BEK nr 412 af 25/04/2025 - her:

Organisationer til transportministeren:

En simpel prøve uden krav om ensartede læringsmål svækker trafiksikkerheden

En række organisationer med interesse i uddannelser på transportområdet, peger i et brev til transportminister Thomas Danielsen (V), at nye regler om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport, der træder i kraft 1. oktober, kan svække trafiksikkerheden. Derudover er kvalifikationsprøven forsinket hos Færdselsstyrelsen, så uddannelsesinstitutioner og kursister står uden klare rammer få uger før, reglerne træde i kraft

I brevet udtrykker organisationerne - vognmandsorganisationen Danske Vognmænd, Trafikselskaberne i Danmark og landets udbydere af bus- og godschaufføruddannelsen (AMU Danmark, AMU Juul, UC Plus, DEKRA og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier) - deres alvorlige bekymring over den kommende ændring af kvalifikationskravene til bus- og godschauffører.

Magasinet Bus 9 - 2025 - Side 20

Uddannelse

Organisationerne fremhæver, at trafiksikkerheden altid er afgørende, når det gælder tunge køretøjer, og peger i den sammenhæng på, at statistikker over uheld i trafikken viser, at ulykker med busser og lastbiler ofte har alvorlige konsekvenser - livsvarige men eller en hurtig død.

"Selv små fejl kan få store følger, og høj kvalitet i chaufføruddannelsen er derfor essentiel", står der i brevet til transportminister Thomas Danielsen.

Organisationerne peger på, at ændringen fra et krav om uddannelse til en simpel prøve uden krav om ensartede landsdækkende læringsmål i sig selv svækker trafiksikkerheden.

I den sammenhæng henviser organisationerne til, at flere andre EU-lande har holdt fast i undervisningsforløb kombineret med prøve, fordi de vurderer, at en prøve alene ikke kan erstatte den praktiske erfaring, risikoforståelse og sikkerhedskultur, der opbygges gennem undervisning.

"At Danmark vælger en mere restriktiv linje, skaber i sig selv usikkerhed", står der i brevet til transportministeren.

Ifølge organisationerne er indarbejdelsen af kvalifikationsprøven i undervisningssystemet forsinket og forhastet, hvilket forstærker usikkerheden yderligere. Færdselsstyrelsens materialer, ansøgningsprocedurer og vejledninger er forsinkede, så både uddannelsesinstitutioner og kursister få uger før reglerne om den nye kvalifikationsprøve træder i kraft står uden klare rammer.

"Det er denne situation, vi nu skal have håndteret. Vi opfordrer derfor til, at implementeringen af kvalifikationsprøven som minimum udskydes og for eksempel samordnes med kørekortbekendtgørelsen i 2026. Det vil give den nødvendige tid til at risikovurdere, få styr på rammerne og sikre, at trafiksikkerheden ikke bliver prisen for tidspresset", står der i brevet.

Vurderingen hos organisationerne er, at en udskydelse til sommeren næste år både vil give et mere solidt grundlag for prøven, reducere risikoen for kompromitteret trafiksikkerhed og skabe mulighed for en reel inddragelse af udbydernes faglige kompetencer, som så kan bidrage aktivt til en vellykket implementering.

Organisationerne understreger ti sidst i brevet, at de naturligvis står til rådighed for dialog om, hvordan det kan gøres bedst muligt - til gavn for branchen og ikke mindst for trafiksikkerheden.

En kopi af brevet er også sendt til Folketingets Transportudvalg.

Interesserede kan se brevet fra de nævnte organisationer her:

Interesserede kan finde Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport fra 25. april 2025BEK nr 412 af 25/04/2025 - her:

Tidligere på året blev der opsat en lynladestander til brug for Movia's Flextrafik på Slagelse Sygehus. Nu er der opstillet tilsvarende lynladere på Sjællands Universitetshospital i Køge og Nykøbing Falster. (Foto: Movia)

Flextrafik-biler får lynlade-muligheder ved sygehuse i Køge og Nykøbing F

Region Sjælland og trafikselskabet Movia er gået sammen om et forsøg, der skal gøre det lettere for Flextrafik-vognmænd at skifte fra diesel til el. Som en del af forsøget bliver der opstillet lynladere ved sygehuse i Køge og Nykøbing F, hvor chauffører kan lade elektriske Flextrafik-biler

Forsøget med lynladere ved sygehusene er en del af trafikselskabets strategi om, at alle personbiler og alle nye minibusser i Movia’s Flextrafik skal køre på el i 2030.

Og da mange af Flextrafikkens ture starter eller slutter ved Region Sjællands sygehuse, har Movia i samarbejde med Sjællands Universitetshospital i Køge og Nykøbing Falster samt Slagelse Sygehus indgået en aftale med energiselskabet Norlys om lynladere ved de tre sygehuse. Ved hvert sygehus er der opstillet 300 kW-ladere, som er forbeholdt Flextrafikkens elbiler.

- Forsøget giver os vigtig information, vi kan bruge i omstillingen fra fossile brændstoffer til el. Vi undersøger blandt andet om lynladerne og el-drevne minibusser tilsammen kan give driftssikker Flextrafik. Forsøget er ikke kun med til

Miljø

at hjælpe Movia, men også vores operatører, som spiller en vigtig rolle, når vi omstiller til el, og i sidste ende os alle sammen, når vi får udfaset fossildrevne vogne, siger mobilitetsdirektør i Movia, Per Gellert.

Omstilling af minibusser fra diesel til el bringer udløser en række udfordringer for både trafikselskab og operatører. Udbuddet af egnede biler er begrænset, og man skal samtidig sikre sig, at både opladningstid og rækkevidde er effektiv.

Fra fossile brændstoffer til el Projektet er et samarbejde mellem Region Sjælland og Movia, støttet af Trafikstyrelsen.

- El er vejen frem, og Region Sjælland er glad for at være med til at fremme omstillingen fra diesel til el i Flextrafik. Rigtig mange vil gerne køre mere klimavenligt, og det er projekter som dette med til at hjælpe på vej, siger Christian Wedell-Neergaard (K), der er formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland.

Movia er også ved at udbyde kørsel med fire el-drevne minibusser, der for en periode på to år skal indgå i Movia's flextrafik. Ideen er at teste, om sjatladning af bilerne ved kørsel til sygehusene kan kompensere for bilernes begrænsede rækkevidde. Forsøgsbilerne forventes at komme ud at køre i andet kvartal næste år.

Fakta:

• drevne minibusser med plads til kørestole i Movia's Flextrafik

For en to-årig periode indsættes fire el-

Tre lynladere på hver 300 kW installeres

• ved Flextrafikkens afsætningssteder ved Slagelse Sygehus, Sjællands Universitetshospital i Køge og Nykøbing Falster Projektet er finansieret af Trafikstyrelsen

• og Region Sjælland

• Norlys

Lynladerne opsættes af energiselskabet

• Flextrafik.

P-pladserne ved lynladerne er forbeholdt

• trafiks ture med minibusser

I dag udføres ca. 50 procent af alle Flex-

Overgang til batteritog

markeres med gratis kørsel

Fra onsdag 1. oktober og året ud er det gratis at køre med togene på strækningen Vemb-Lemvig-

Thyborøn, hvor Midtjyske Jernbaner er ved at få batteritog på sporet. Region Midtjylland og Lemvig Kommune står bag tiltaget med de gratis billetter, der skal markere overgangen fra dieseltog til batteri-elektriske tog

Danmarks første batteritog overtager inden årets udgang kørslen på togstrækningen mellem Vemb og Thyborøn. Men det betyder også et farvel til de ikoniske Y-tog, der har kørt på Lemvigbanen i mere end 40 år. Banen er den eneste, der i dag kører med T-togene, som også har været i drift på eksempelvis Odder-banen, Hirtshalsbanen og Skagensbanen.

For at markere overgangen fra diesel- til batteritog, der både er en gevinst for klimaet og passagerne, inviterer Region Midtjylland, Lemvig Kommune, Midttrafik og Midtjyske Jernbaner alle til at køre gratis på Lemvigbanen fra 1. oktober og året ud.

- Det her er en fin anledning til at tage afsked med de tog, der har kørt her i mange år, og samtidig opleve de nye batteritog. De kører uden udledning og markerer dermed et vigtigt skridt i en grønnere retning for transporten i hele området. Samtidig giver de en mere behagelig og lydsvag køreoplevelse. Og så passer det godt med, at det fra januar bliver muligt at bruge både Rejsekort og det nye Basiskort på strækningen, siger Bent B. Graversen (V), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland.

(Illustration - billedgrafik: Midttrafik)

Hos Lemvig Kommune peger udvalgsformanden for Teknik- og Miljøudvalget, Steffen Damsgaard (V) på, at Lemvigbanen er en livsnerve for lokalbefolkningen som kollektiv transportmulighed, der bruges af alle aldre.

- Lige fra skolebørn til seniorer, samt de mange gæster og turister, der besøger vores område og holder ferie. Derfor er det oplagt, at Lemvig Kommune bidrager til kampagnen, så forhåbentlig alle prøver batteritoget og vil bruge toget fremover. Region Midtjyllands indsats for omstilling til batteritog spiller godt sammen med Lemvig Kommunes ambitiøse klimaplaner, siger han videre.

Batteritog bliver løbende indsat på Lemvigbanen

Siden det første batteri-elektriske tog kørte sin jomfrutur fra Vemb til Thyborøn mandag 14. juli, har Midtjyske Jernbaner arbejdet på at gøre klar til fuld drift med de nye batteritog, der udover Lemvigbanen også skal køre på strækningen mellem Holstebro og Skjern.

- I hele organisationen har vi haft rigtig travlt med at forberede os på at modtage vores nye batteritog. Vi har indtil videre fået leveret fire af vores i alt syv batteritog, og vi er godt i gang med at lære dem at kende. Vi har også en stor opgave i at uddanne vores lokomotivførere. Det er en helt ny verden for os – og for vores kunder. Vi glæder os utrolig meget til at komme i fuld drift. Det har været en lang, men også spændende og lærerig proces for os, siger bestyrelsesformand i Midtjyske Jernbaner, Arne Lægaard (V).

Når passagerne stiger ombord på Lemvigbanens tog fra 1. oktober, vil de møde både Y-tog og batteritog. Herefter vil flere og flere afgange blive kørt af batteritog i takt med, at lokomotivførerne bliver uddannet i at køre de nye tog, at de sidste tre batteritog bliver leveret, og at lade-anlæggene i henholdsvis Lemvig, Holstebro og Skjern bliver klar.

Midtjyske Jernbaner forventer, at alle batteritog er i drift inden årsskiftet. Det gælder både på strækningen VembLemvig-Thyborøn og strækningen Holstebro-Skjern.

- Vi er i fuld gang med den grønne omstilling af busserne, hvor 46 procent af turene bliver kørt af elbusser, når vi måler i køreplantimer. Letbanen i Aarhus kører på el, og snart kan vi tilbyde vores togkunder grøn kørsel med syv nye batteritog. Jeg håber, at den gratis kørsel giver rigtig mange en så god oplevelse i de nye batteritog, at de også vælger dem til fremadrettet, siger Midttrafiks direktør, Lars Berg.

Overgangen fra diesel- til batteritog betyder samtidigt et farvel til "de blå punkter" i Y-togene, som har været brugt til det fysiske Rejsekort.

Fra januar 2026 kan kunderne checke deres Rejsekort eller det nye Basiskort ind og ud på perronerne eller bruge en af de to app - Rejsekort eller Rejsebillet.

Basiskortet erstatter sammen med Rejsekort-app’en det fysiske Rejsekort fra sommeren 2026.

Budgetforlig i København:

Indre Vestrebro kan blive til en nul-emissionszone

Politikerne i Københavns Kommune har indgået et budgetforlig for 2025, hvor der blandt andet er sat midler af til at etablere en nul-emissionszone på Indre Vesterbro. Budgetforliget bakkes op at saglige partier og løsgængere i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune

Politikerne bag budgetforliget er enige om at reservere midler til etablering af en nul-emissionszone på Indre Vesterbro samt til politiets understøttelse af håndhævelsen. Initiativet kan inkludere skiltning, administration, evaluering og kommunikation i forhold til ordningen.

Politikerne har i budgettet afsat:

6,7 millioner kroner samlet på anlæg i 2027-2029 til etablering af en nulemissionszone på Indre Vesterbro

• 0,6 millioner kroner på service i 2028, 1,0 millioner kroner i 2029, 0,8 millioner kroner i 2030 og frem til sagsbe-

• handling, evaluering og drift af IT-system

• parkering

7,7 millioner kroner på service i 2028, 10,2 millioner kroner årligt i 2029 og frem i mindreindtægter fra betalings-

• statslig modregning af parkeringsindtægter

7,7 millioner kroner på finansposter i 2028 og 10,2 millioner kroner årligt i 2029 og frem i mindreudgifter til

• Parterne er enige om, at et flertal af budgetpartierne, på baggrund af høringsfasen og afklaring af de lovmæssige rammer, kan vælge at gå videre med nulemissionszone.

Navne

Ø-kommune får transportdirektør

Mandag 1. december tiltræder Hilmar Eliasen som ny transportdirektør i Ærø Kommune, hvor han skal stå i spidsen for den samlede mobilitet på Ærø - både færgedrift og den lokale trafik på øen

Hilmar Eliasen kommer fra en stilling som juridisk chefkonsulent hos Grønlands nationale forsyningsselskab, Nukissiorfiit, og har tidligere været administrerende direktør for Strandfaraskip Landsins, hvor han blandt andet har haft ansvaret for styring af kollektiv transport på Færøerne og heraf de otte færger i indenrigsfart på Færøerne.

- Jeg er sikker på, at Hilmar er den rette direktør for Ærøfærgerne. Med Hilmar får Ærø en transportdirektør med en imponerende bredde i erfaring og en stærk strategisk forståelse for både drift og udvikling. Jeg ser frem til samarbejdet og er overbevist om, at Hilmar vil være en stærk drivkraft i arbejdet med at sikre en effektiv, bæredygtig og fremtidssikret transport på Ærø, siger Allan Krogh Filtenborg, der er kommunaldirektør i Ærø Kommune.

Hilmar Eliasen, der er 58 år og opvokset på Færøerne, flytter til Ærø i forbindelse med sin tiltrædelse. Privat er han gift med Pavla, og sammen har de tre voksne sønner.

- Som ny transportdirektør ser jeg frem til at stå i spidsen for den samlede mobilitet på Ærø, hvor vi både værner om den traditionsrige færgedrift og den lokale trafik på øen. Samtidig skal vi sætte kursen mod en grønnere og mere fremtidssikret transport. Jeg vil dedikere fuld opmærksomhed til at sikre en fortsat formålsdrevet betjening med den nuværende kapacitet, mens vi arbejder målrettet på udviklingen og indfasningen af nye emissionsfrie færger, siger Hilmar Eliasen.

Fagforbund for chauffører og andre

transportfolk får ny formand

Forhandlingssekretær Flemming Overgaard er blevet valgt som ny formand for 3F Transport. Han overtager posten som formand for transportgruppen efter 18 år med Jan Villadsen i førersædet

Flemming Overgaard, der er tidligere Falckredder og har været forhandlingssekretær i 3F Transport siden 2014, tiltræder officielt torsdag 2. oktober, hvor 3F's kongres bekræfter hans tiltrædelse som formand - og at Jan Villadsen fratræder.

Brian Hansen holder selv mest af at køre i en Mercedes-Benz. Den strjerne vægter lidt mere end de stjerner, busser ellers bliver klassificeret med.

Busvognmand kan lide at køre silkeblødt og behageligt

Brian Hansen, der sammen med sin hustru, Elin, driver Silkebus i Silkeborg, sidder selv bag rattet i en af selskabets 14 turistbusser. For et par måneder bevilligede han sig selv ny bus - en Mercedes Turismo - mens den senest tilkomne bus - den Neoplan Tourliner, som vi skriver om andetsteds i dette nummer af Magasinet Bus - blev givet til en af selskabets øvrige turistbuschauffører

Af Jesper Christensen

Når man nu får chancen for at lege turistbuschauffør i Silkebus' nyeste Neoplan-bus nogle timer en sommerdag midt i juni, ligger det lige for at tage en snak med Brian Hansen, som sammen med sin hustru Elin, driver busselskabet, der har hjemme på Hagemannsvej i Silkeborg.

Silkebus, der hedder Silkeborg Busselskab, blev etableret i forrige århundrede af fire busvognmænd. Efter nogle år overtog den ene af vognmændene selskabet. Det var Erik Christensen, som drev busvognmandsforretningen i en årrække frem til 2003, hvor Brian Hansen tog over sammen med sin hustru, Elin

Arbejdsdelingen var og er stadig klar.

- Elin er bedst til det administrative, mens jeg trives bedst med at køre, siger Brian Hansen, da vi sidder i Silkebus' frokoststue på Hagemannsvej.

En virksomhed

Vi har været her før tilbage i 2018, hvor Silkebus havde fået en ny Setra. Den gang var busflåden på 60. I dag er den på 38, hvilket passer Brian Hansen godt.

Store pakker passer til store operatører - desværre, for de mindre Forskellen på 2018 og i dag - syv år senere - er, at en del af rutekørslen for Midttrafik er væk. Kørslen har været i udbud og blev vundet af andre operatører. Det er egenligt ikke noget, Brian Hansen begræder rent økonomisk, men mere sådan generelt - at der er blevet mindre plads for de mindre busoperatører, når det gælder kørsel for de forskellige trafikselskaber.

- Trafikselskaberne vil have større pakker i udbud og får så større operatører, siger Brian Hansen og konstaterer, at med de større pakker har trafikselskaberne så fået flere store selskaber, der i sidste ende er ejet af kapitalfonde. Brian Hansen mener, at nærheden går tabt, og chaufførerne bliver blot et nummer på medarbejderlisterne.

Når det gælder Silkebus, er fortjenesten blevet større, selvom antallet af busser er blevet mindre.

Færre turistbusser at vælge mellem

I 2018 sagde Brian Hansen til os, at Silkebus' hvide turistbusser var hans hjertebørn. Det er de stadig. Blandt Silkebus' 14 turistbusser finde man både busser fra Volvo, Neoplan og MAN, Mercedes og Setra.

Men der er blevet færre mærker at vælge i mellem. Volvo Busser trak sig fra det danske marked for en del år siden, og Scania satte sit bussalg på pause sidste år med en begrundelse om, at de manglede de rette busser til at kunne imødekomme efterspørgslen i Danmark. Spanske Irizar har ingen repræsentant i Danmark, mens belgiske Van Hool's busproduktion er blevet opkøbt af hollandske VDL, som i Danmark satser på bybusser.

Det ærgrer Brian Hansen, for han vil godt have lidt flere valgmuligheder.

- Og så er det godt for konkurrencen.

Sidder selv bag rattet i en Mercedes

Men de busleverandører, der så er tilbage - MAN med MAN- og Neoplan-busser og Daimler med Mercedes og Setra - får så lov til at konkurrere om Silkebus' gunst.

Silkebus har også andre busser p menuen end turistbusser, selvom turistkørsel er Brian Hansens hjertebarn.

En virksomhed

Den seneste nye turistbus er en Neoplan Tourliner, som MAN Truck & Bus har leveret, mens den nye Mercedes Tourismo, som Brian Hansen kører, er leveret af Hessel Bus.

Og bussen bringer Brian Hansen rundt i Europa. Ugen inden, vi besøgte Brian Hansen, var han i Harzen, og han vidste, at han ugen efter skulle til Ungarn.

- Det betyder da noget at køre i en ny bus, mens andre må køre i gamle busser.

Oplevelserne ligger og venter

Under snakken med Brian Hansen i frokoststuen kommer vi uundgåeligt ind på, hvordan man skaffer chauffører. Der er rift om dem, der kan deres kram.

Det gælde også hos Silkebus, som under coronatiden fra foråret 2020 og frem til foråret 2023, måtte opsige en del chauffører som følge af rejserestriktionerne. Det lykkedes for Brian Hansen at holde fast i en del, som begyndte at køre rutebusser og minibusser, som fortsatte med at køre.

- Nogle fandt ud af, at det var rart at køre rutebil med fast arbejdstid, siger han og konstatere, at det var svært at få rykket dem fra den faste arbejdstid med rutebusserne og over i turistbusserne, hvor chaufførerne er hjemmefra i måske en uge af gangen.

Lidt fakta om Silkebus:

•

Silkeborg Busselskab fik navnet Silkebus i 1982

• stensen med overtagelse 1. april 2003

Brian Hansen købte selskabet af den daværende ejer Erik Chri-

Beskæftiger omkring 65 mennesker

• Opererer med omkring 36 busser - rutebusser, minibusser og tu-

• ristbusser

•

• Medlem af Danske Busvognmand

Kører lokalt, nationalt og i udlandet

Silkebus beskæftiger blandt sig med:

Turistkørsel

• Selskabskørsel

• Rutekørsel

•

• Skolekørsel

En virksomhed

- Men så får de også mulighed for at få de oplevelser, der ligger og venter på de lange turer, siger Brian Hansen, som selv er med på vognen med oplevelserne, når han sidder bag rattet i sin Mercedes Turismo fyldt med passagerer med kurs mod Harzen, Ungarn eller et andet sted i Europa.

En god arbejdsplads er vigtig

Det lykkes for Brian Hansen at finde nye chauffører, når der ind i mellem sker udskiftning i staben. Om de kommer helt af sig selv, er nok for meget at sige. Men der er lidt om det alligevel. For det sker jævnligt, at Brian Hansen får uanmeldt besøg af chauffører, der gerne vil arbejde for Silkebus.

- Så noget må vi jo gøre rigtigt, når chauffører har hørt, at Silkebus er et godt sted at være, siger han med et smil.

Han må så også konstatere, at selvom chauffører kommer dumpende, mens andre søger via Facebook, så går det op og ned i takt med aktiviteterne i samfundet.

- Er der nedgang i byggebranchen med stigende ledighed, tager vi i busbranchen nogle af de ledige - og omvendt, siger Brian Hansen.

- Men vi forsøger at holde fast i vores gode medarbejder med et godt social miljø, hvor der for eksempel kommer rundstykker på bordet til fødselsdage.

Da vi besøgte Silkebus i foråret 2018 skrev vi blandt andet:

- Da jeg startede, havde jeg alt i min Mailand-kalender, siger Brian Hansen, som selv kørte som en af chaufførerne.

Det gør han stadigvæk - og på hans smil at dømme, kan han godt lide at sidde bag rattet i en af selskabets busser - helst de hvide, for de er med hans egne ord, hjertebørnene.

Interesserede kan læse hele artiklen om Silkebus fra 2018 i Magasinet Bus 52028, der kan hentes her:

Arbejdsforhold

Arbejdstilsynet har fået ny hjemmeside

Arbejdstilsynet har lanceret et nyt digitalt univers i form af en opdateret udgave af hjemmesiden at.dk. Hjemmesiden har fået et ansigtsløft visuelt, strukturelt, sprogligt og indholdsmæssigt

På at.dk kan man finde viden om regler, gode råd til forebyggelse og inspiration i form af cases og værktøjer til at skabe sikre og sunde arbejdsliv og attraktive arbejdspladser.

Arbejdstilsynets hjemmeside skal hjælpe ledere og medarbejdere i virksomheder med at skabe et sikkert og sundt arbejdsliv.

Arbejdstilsynets web-adresse er at.dk - klik her:

Interesserede kan læse mere om tankerne bag den nye hjemmeside her:

Arbejdsforhold Regeringen vil skabe mere konkurrence om priserne på benzin og diesel

Hvor der tidligere var lokal konkurrence om kunderne, følger priserne i dag i høj grad ét ledende selskabs vejledende priser. Det betyder, at priserne på tankstationernes skilte ofte er de samme på tværs af landet og ofte ændres samtidigt. SVM-Regeringen vil derfor styrke konkurrencenhave og håber på, at en øget konkurrence vil kunne give kunderne på tankstationerne en besparelse på op til 2.000 kroner årligt, hvis de har to biler i deres husstand. Men en enkelt bi i husstanden vi besparelsen anslået blive op mod 700 kroner

Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at der mangler konkurrence om kundernes køb af benzin og diesel - og at det har været tilfældet siden coronatiden i 2020-22. Derfor vil SVM-Regeringen fremover kræve, at benzin- og dieselselskaberne skal offentliggøre de aktuelle forbrugerpriser - også kaldet pumpeprisen - online. For den enkelte bilist betyder det, at tankstationernes priser altid vil være til at finde online og i realtid. Det kan for eksempel være på en hjemmeside eller i en app.

Derudover vil regeringen forbyde selskaberne at offentliggøre vejledende priser forud for prisændringer. På den måde kan der igen komme forskel på priserne, og tankstationerne kan konkurrere om at give kunderne den bedste pris.

Samlet set vil initiativerne gøre det muligt for danske bilister at træffe et oplyst valg ved for eksempel at tjekke de aktuelle priser på en hjemmeside, inden de sætter sig i bilen og kører ud for at tanke.

Bekendtgørelse om ændringerne træder i kraft mandag 1 december i år. Frem mod den dato vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen have dialog med selskaberne om ændringen.

Ifølge beregninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er benzin- og dieselselskabernes bruttomarginer næste fordoblet siden 2018.

Interesserede kan se et faktaark om benzin- og dieselpriserne og forslaget fra SVM-Regeringen her: https://via.ritzau.dk/files/5540552/14585061/276116/da

Elektrisk bilmesse får et nyt koncept

Udstillingen - eCarExpo - vender tilbage til København med et fornyet koncept, et stærkt team og et klart forretningsfokus. Den nye ejerkreds bag eCarExpo har booket Bella Center på Amager 9.–12. april næste år, hvor udstillingen vildanne rammer om elektriske transportløsninger med personbiler. Sideløbende med eCarExpo vil Bella meter også danne rammerne om eComExpo, hvor fokus er elektriske transportløsniger rettet mod godstransport og kollektiv transport

To af messens tidligere nøglepersoner, Anna Fägersten Dahlquist (marketingchef) og Jan Rawensparr (salgschef), indgår i det nye hold bag eCarExpo. Sammen med brancheprofilen Peter Scott, der har over 25 års erfaring fra den nordiske messebranche, skal de videreudvikle konceptet og skabe endnu større værdi for både udstillere og besøgende.

En vigtig del af den nye satsning er at lytte nøje til udstillernes og partnernes behov - og omsætte deres feedback til konkrete forbedringer. Fokus er at skabe størst mulig forretningsværdi, med kortere planlægningsforløb, tydelige processer, fleksible løsninger på stedet og aktiviteter med langvarig effekt efter messen.

- Vi ved, at eCarExpo allerede er en vigtig salgsplatform, som branchen værdsætter. Næste skridt er at gøre den endnu mere værdifuld for vores udstillere og partnere. Det handler om klarere processer, kortere ledetider og løsninger, der skaber værdi også efter messen. Vores mål er, at alle deltagere går hjem med konkrete resultater, siger marketingchef Anna Fägersten Dahlquist.

Den seneste messe i København i 2024 havde over 24.000 besøgende og flere testkørsler end tidligere. Det bekræftede arrangørerne i, at eCarExpo-konceptet fungerer godt i Danmark - både for branchen og for publikum.

Ifølge arrangørerne har eCarExpo siden starten i 2016 etableret sig som en naturlig mødeplads for publikum. Ambitionen er at skabe en endnu bedre helhedsoplevelse for besøgende og kommende elbilsejere - ikke mindst gennem videreudvikling af de populære testkørsler, som er blandt messens mest værdsatte attraktioner. Ved det seneste event i Stockholm stod én enkelt udstiller for over 1.000 testkørsler med potentielle kunder.

Parallelt med eCarExpo fortsætter søstereventet eComExpo med fokus på tung og kommerciel trafik. I dag har der været arrangeret eComExpo-udstillinger i Sverige og Danmark - og Norge står næst på listen. Sammen udgør eCarExpo og eComExpo en helhed, hvor både person- og transportsektoren mødes om fremtidens elektrificerede mobilitet.

Lidt om EV Events AB:

EV Events AB er arrangør messer for elektrifice- • rede køretøjer og transport i Norden - eCarExpo og eComExpo

Der har været udstillinger i Stockholm, Göteborg, • København, Oslo og Tallinn

Neoplan Skyliner L - 1. reg. marts 2019

Mercedes 317 - 1. reg. februar 2022

Km. 346.545 - Euro 6 - Automat gear - Pass. 8+1

Fartpilot, aircon., borde, li昀, bakkamera mm.

Pris: 300.000 Kr.

Km. 925.790 - Euro 6 - Automat gear - Pass. 79+1+1

EBS, bakkamera, toilet, klima, køkken, soltag, skiboksbeslag, anhængertræk mm.

Pris: 2.200.000 Kr.

Mercedes Sprinter - 1. reg. maj 2018

Euro 6 - Automat gear - Pass. 19+1+1

Fartpilot, bakcamera, air-con., justerbare sæder, magasinnet, læselamper mm.

Pris: 275.000 Kr.

Producent af trafikalarm:

Bilister får en efterspurgt service:

Virksomheden Saphe, der blev etableret af Freddy Sørensen i 2015 i Aalborg og står bag Danmarks mest udbredte trafikalarm, der advarer bilister om fartkontroller, ulykker, vejarbejde, kø og andre hændelser i trafikken, vil forebygge ulykker på motorvejene ved at advare om langsom kørsel. Det handler om bagendekollisioner, der er den hyppigste ulykkestype på motorvejene

For at forebygge bagendekollisioner introducerer Saphe funktionen slow moving traffic i alle nyere udgaver af sine trafikalarmer. Det vil give over 400.000 Saphe-abonnenter en tidlig advarsel om at sænke hastigheden, når der er langsom kørsel forude.

I den forbindelse fremhæver Saphe til fra Vejdirektoratet, der viser, at 44 procent af alle motorvejsulykker i perioden 2018-2022 var bagendekollisioner. Ulykkerne sker typisk på grund af uopmærksomhed, når trafikken pludseligt kører langsommere eller går i stå.

Materiel

Gennem en videreudvikling af sin trafikalarm og introduktionen af en slow moving traffic-funktion vil Saphe øge bilisternes opmærksomhed og hjælpe dem til at sænke farten i bedre tid.

Hos Saphe mener man, at det kan få stor betydning for trafiksikkerheden - ikke mindst på motorvejene - da bremselængden ved 130 km/t er op mod syv gange længere end ved 50 km/t. Hertil kommer bilistens reaktionstid, som ved høj fart kan øge den samlede standselængde betragteligt.

Advarsler påvirker adfærd

- Næsten alle uheld på motorvejen skyldes uopmærksomhed i forbindelse med, at et eller andet foran bevæger sig langsommere, end du som bilist forventer. Det kan være en kø, det kan være en skiltevogn, eller det kan være en bil i nødsporet. Derfor er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det vil gøre en positiv forskel, når vores Saphe-medlemmer fremover får et bip, der fortæller dem, at de nu skal sætte farten ned, fordi trafikken står stille længere fremme, siger Freddy Sørensen, der er stifter af og administrerende direktør i Saphe.

Freddy Sørensen peger på, at Saphe allerede i dag ser en tydelig forskel i bilisters adfærd afhængigt af, hvilken udgave af virksomhedens trafikalarm, de benytter. De nyere Saphe Drive Pro og Saphe Mini har begge skærm og hastighedsassistent og giver dermed både en visuel påmindelse om den aktuelle fartgrænse og et bip, hvis bilen kører for hurtigt. Data viser, at disse Saphe-brugere kører med lavere gennemsnitsfart end bilister med de ældre Saphe One og Saphe One+ uden skærm og hastighedsassistent.

Saphe forventer, at opdateringen er fuldt indarbejdet i løbet af efteråret. Opdateringen omfatter enhederne Saphe Drive Pro, Saphe Drive Mini og den nye Saphe T. Med den nye funktion vil man som Saphe Premium-abonnent modtage en advarsel via sin Saphe, når man kører på et motorvejssegment, hvor der er registreret langsomt kørende trafik forude. På den måde får man som bilist en bedre mulighed for at sænke hastigheden i tide til gavn for sikkerheden - og brændstoføkonomien og bremsernes levetid.

Mangler du et nummer af Magasinet Bus?

Du kan hente tidligere numre af Magasinet Bus her:

Minibusser blev testet på hjemmebanen i Rumænien

Det var tilbage i marts 2025, at jeg sidst testede en Aveuro-minibus. Det var dog på nogle store og regulære veje i en ny stor bydel i Madrid. Denne gang var vi inviteret til fabrikkens hjemområde i Transsylvanien, hvor kørslen foregik i bjergene tæt ved Grev Draculas slot - og hvor køer på vejene ikke var biler, der holdt på en lang række efter hinanden

Teks og foto: Rolf Brems

Aveuro er et Rumænsk firma, der blev grundlagt i 1991 af flere forskellige foretagender indenfor passagertransport, fabrikation, reparation og salg af store køretøjer.

Minibusproduktionen blev målrettet i 2007 til eget marked, og kunne fra 2015 tilbyde salg og vedligeholdelse til operatører indenfor minibussegmentet.

Fabrikationen ligger på to-tre busser om dagen - og en midibus om ugen. Kunderne kommer fra det meste af Eu-

Den seneste Aveuro er godkendt i EU - her som VIP-bus foran hovedkontoret på fabrikken.

Materiel

ropa, men ca. 80 procent af produktionen gåreller gik til eksport - blandt andet til Israel og Tyrkiet samt dele af Mellemøsten. Men flere udbud, som Aveuro har vundet, har ændret disse tal.

Aveuro bygge busserne på Mercedes-Benz Sprinter og eSprinter, Ford Transit og Iveco

Daily chassiser i udgaver med plads til 12 og op til 35 sæder. Den største er bygget op over en Iveco som en skulebus.

Vi blev præsenteret og prøvekørte e-Sprinter modellerne, som Aveuro havde i fire varianter:

City Minibus med op til 24 sæder

• Deluxe Touristic Minibus med op til 24

• sæder

• sæder

•

Demonteringen af Sprinter-varevogne påbegyndes.

Standard Touristic Minibus med op til 24

Skole minibus med op til 23 sæder

Det er busser bygget på Mercedes-chassis'er, fabrikken leverer flest af, og her er overvægten nu den elektriske model.

Ved købet af en Aveuro bygget på et Sprinter-chassis, har man den fulde Mercedes Benz service og garanti, som hvis den var købt hos en forhandler.

I den ene hal, er der et stort lysindfald, men ingen udsugning, hvor den ansatte sidder og svejser.

Efter et PowerPoint show bliver vi vist rundt på fabrikken i Câmpina, der er en større landsby nord for Bukarest. Fabrikken emmer af folk og aktivitet. De i alt 113 ansatte udfører de forskellige funktioner.

Vi begyndte uden for administrationsbygningen, hvor der var udstillet fem elektriske minibusser - herunder en 6,8 meter lang Ford Transit i skoleudgave med plads til 16+1 og en totalvægt på 4,9 tons. Elektriske Ford Transit'er har en kapacitet på 114,8 kWh.

De andre viste minibusser var baseret på den nyeste version af Mercedes-Benz e-Sprinter, der blev lanceret i foråret 2024, hvilket var en stor forbedring i forhold til den tidligere elektriske Sprinter. Alle, undtagen den viste bybusversion, som havde en batterikapacitet på 81 kWh, havde 113 kWh-muligheden. Sidstnævnte giver en rækkevidde på op til 500 kilometer, mens bybussen angiveligt kan køre op til 350 kilometer.

Opladningstiden er ca. på 35-40 minutter fra 10 til 80 procent ved en DC-ladestation.

Modellerne havde træk på bagakslen, motorerne var på 100 kW, der kunne yde op til 150 kW i spidsbelastning.

Aveuro's fabrik er indrettet i en gammel vinduesfabrik. Måske er det derfor, at bygningerne har mange vinduer, og derfor virker lyse. Bygningerne er samlet på 8.500 kvadratmeter, mens udendørsarealer er på omkring 22.000 kvadratmeter. Bygningerne er efter almindelige europæiske forhold lidt slidte, og udearealerne er rodede - men gæstfriheden fejler ikke noget.

Og senere viser det sig, at man som inviteret bliver mødt af en meget afslappet holdning til at bevæge sig alene rundt på området.

Det hvide snit... der skæres ud til vinduer.

Der monteres plader til forstærkning...

...skinner til stolene. Her bliver de svejset fast. Måske det skyldtes sproglige problemer, men på de batteridrevne køretøjer skulle man kun bruge lim. Men jeg mener helt bestemt, at der også blev svejset på blandt andet skinner.

Her er underpladen lagt, og der er monteret isolering og sat ruder i.

Materiel

Køretøjerne ankommer som nye varevogne, og efter en de-montage af døre og inderbeklædning går næste hold i gang med udskæring af vinduer.

Man bygger de nye busser på både batteri- og brændstofbaserede undervogne. Forskellen er, at el-køretøjerne kun bliver samlet med lim - og enkelte skruer - for at undgå at komme i konflikt med højspændingskabler. Bonus er, at det skulle fjerne forskellige knirkelyde og altså gøre dem ekstra lydløse.

Her gøres der klar til montage af fordøren.

Dørens vægt kræver en forstærkning af rammen.

Der er forskellige ”stationer”, som køretøjerne skal passere, men de er ikke skarpt defineret, og der en ingen transport eller samlebånd, som på større fabrikker. Bilerne opbygges i tre produktionslinjer, en for Sprinter diesel, en for Sprinter på batteri og den tredje for Ford Transit batteri model. Hvis der er behov for det, kan man tage en fjerde linje.

Når en kommende bus er færdig på en station, bliver den skubbet videre til næste - hvis der er plads - ellers går næste team i gang, hvor den nu står. Den store hal er vel på størrelse med to 2 håndboldbaner og ganske overskuelig.

På nogle af modellerne monteres der ”rigtige” sidedøre - både for og bag, som kan åbnes af chaufføren - og som kendes fra store busser. De er mere velegnede til rutekørsel og skaber plads til billet- og scanningssystemer. Modellerne har en sænket bagperron, der letter ind og udstigning og giver plads til en manuel kørestolsrampe. De får også digitale destinationsskilte til rutekørsel monteret.

Andre modeller bibeholder deres skydedør og får monteret et bevægeligt trin, der kører ud fra undervognen ved aktivering af døren.

Der trækkes ledninger, hvilket er et omfattende arbejde.

Udsigt fra værkførerkontoret over produktionen.

Hvad miljøsikkerhed angår, er man på et andet niveau end i andre europæiske lande. Det gælder eksempelvis udsugning - både fra bilerne, hvor der limes, og hvor der svejses.

Da vi besøgte fabrikken var der flere porte åbne, så der var en god udluftning. Men det kan man nok ikke om vinteren.

De fleste af medarbejderne havde sikkerhedssko på - og briller, hvor det var krævet.

Rygning ser man også meget afslappet på. I det hele taget virker det som en folkesport at suge på en cigaret i Rumænien.

Ledningsnettet i en bus kræver også noget mere end i en varevogn. Her monterer man præfabrikerede ledningsnet, hvilket ser temmelig uoverskueligt ud, da hele instrumentbrættet er adskilt.

På dagens fabrikation er det overvejende faste skilte med ”Skolekørsel”, der bliver monteret. Det har en særlig grund. Aveuro har budt på - og vundet en masse skolekørsel - tilmed i nærområdet inden for en Radius af 200 kilometer. Derfor er det nu kun ca. 32 proicent af produktionen, der går til eksport i øjeblikket.

Kabinen bliver isoleret, og rundt i de udskårne sider til vinduer fuges der imellem pladerne for at forhindre rustdannelse. Når det er klaret, bliver ruderne sat i og plastikbeklædningen monteret - og der bliver lavet rigtigt nydeligt. Laminatgulvet, der findes i flere forskellige farver, bliver lagt ovenpå et isolerende materiale. Men forinden er supplerende kabler til lys, højtalere, kamara, USB-stik og varmeslanger blevet trukket.

Den sidste rengøring og affedtning af limrester foretages af et par damer.

Et par nye busser vises frem. Den grønne Transit var den eneste ”ikke hvide” bus på fabrikken.

En færdig model holder klar til at forlade hallen. ”Transport Elevi” betyder Skolekørsel.

På den sidste station bliver det sidste montagearbejde - alt elektronikken - samlet. Stolene monteres også. Her er der forskellige konfigurationer og stoletyper - alt efter, hvad den enkelte bus skal bruges til.

Der er en separat bygning til maling af bilerne. Her kommer jeg til at tænke på Henry Ford, som angiveligt skulle have sagt: Man kan bestille bilen i alle farver, men den leveres i sort…

Her var alle hvide undtagen en enkelt grøn Ford Transit.

Køretur efter kaffe

Efter lidt kaffe og kage er det tid for en køretur ud i geografien. Vejret er med os. Det er ca. 30 grader, så vi håber, at bilernes aircondition kan klare at køle bilerne ned.

Området ser spændende ud. I bedste Dracula stil - kan man sige - har jeg fået blod på tanden til en tur i det bjergrige område.

Vi kører tre busser afsted, to med standardgulvhøjde og en 7-meter lavgulvs model - alle batteridrevne, og den ene har en ski-kasse monteret.

Og hvilket område, det er mit første besøg i Rumænien, men det bliver nok ikke det sidste. Snart er vi ude på nogle små veje med masser af kurver, jeg sidder i kabinen og kan iagttage kørslen og forbruget, og ikke mindst støjniveauet. Men der er ikke meget at noterer sig, den er næsten helt lydløs Kun ved kraftig gasgivning kommer der en elektrisk lyd, som dog ikke er ubehagelig eller speciel høj. Lyden ændrer sig når gassen slippes, lidt akselstøj kunne også høres, men denne stopper ved regenerering, men igen, det er ikke højt.

Vi gør holdt oppe i en dal, hvor der er en opdæmmet sø. Det er et utroligt flot område. Jeg er så heldig, at jeg kører hele vejen tilbage til fabrikken - dog i en anden bus, end den, jeg var passager i på vejen op.

Den lille rutebus, som vi testede i Madrid. Den har formidable ud og indstignings forhold.

Det indvendige af rutebussen - dejlig lys og enkelt indrettet.

Bagdøren med rampen, som er manuelt betjent.

Materiel

På vej op i bjergene. I baggrunden ses dæmningen, der regulerer floden Doftana.

Det, der skuffer, er indstillingen af bremseeffekten, når man slipper speederen. Den er alt for voldsom efter min mening, da kørslen kun kræver en-fods betjening. Instruktøren kan ikke ændre indstillingen, men ved prøvekørslen i Madrid kunne man justere bremsevirkningen, eller regenereringen på to paddle-håndtag bag rattet.

Men da meget af kørslen er ned af bakke, er det egentligt behageligt nok, for jeg kan bare justere farten og bremsen på en pedal. I kurverne ligger den godt, batterierne og tyngdepunktet ligger i gulvet, og hvor det går op ad bakke, er der et godt træk. Vi er også uden på en hullet grusvej, hvor den står den godt fast, da vi pludselig må bremse for et andet køretøj.

Desværre kan instruktøren ikke snakke meget engelsk, så jeg kan ikke få så mange oplysninger frem i bilens menu’er og så vil han høre radio. Jeg vil høre støjniveauet, så jeg skruer ned, og så skruer han op igen - jeg skruer ned igen, og han skruer op - først tredje gang forstår han, at jeg ville høre bilen, ikke rumænsk radio. Men der er som sagt ikke meget at høre. I Madrid blev den kåret til den mest lydløse minibus, det tror jeg stadig på.

Tilbage i byen savner jeg trille-effekten, så bussen skal stadig køres på pedalen hele tiden, men det kan altså indstilles i menu’en. Og med en trille-effekt kan man også spare energi.

Jeg konstaterer også, at bussen er nem at bakke og parkerer med. Den har nogle gode kameraer, der hjælper til en skadefri hverdag.

Chaufførens arbejdsplads har ikke ændret sig siden marts i Madrid, hvor jeg skrev jeg følgende:

"Også i chaufførsædet var der kræset for komforten med bløde sæder, læderagtigt rat med masser af funktioner og et typisk instrumentbord fra Mercedes. Det var meget overskueligt med en stor skærm i midten, og tydelige instrumenter bag rattet der viste forbrug og regenerering. I passager afdelingen hang der en skærm bygget ind i et kabinet i mellem kabinen og førerkabinen, den kunne man slå hovedet på hvis sædet og nakkestøtten var trukket tilbage. Der var ingen støj fra hverken elmotoren eller resten af drivlinen, kun oppe i fart kom der lidt dækstøj"

Kampen om pladsen på vejene skulle deles med køerne, men der var faktisk også en del bjørne i området.

Kabinettet bag chaufføren er der endnu, og her må jeg skubbe sædet lidt frem, anvist af instruktøren, da ryglænet gnider mod bagvæggen og laver lidt pivelyde.

Aveuro’en har nok ikke den store fremtid i Danmark, hvor Mercedes-Benz egen sprinter nok har for stor en andel af markedet, men det er absolut en fin og veludført bus.

At det kan betale sig at ombygge en varevogn til en bus skyldes udelukkende de lave lønninger og tilskud fra EU. Og - kan man sige - grundproduktet er stadig europæisk og giver arbejdspladser i Tyskland eller andre EU-lande.

I den sammenhæng syntes jeg, det er dybt bekymrende, at danske trafikselskaber fremmer importen af kinesiske busser og på den måde - i bedste Dracula-stil - suger blodet ud af europæiske busfabrikker.

Jeg så ingen kinesiske busser i Rumænien. Men det er nok en anden historie.

Chaufførens arbejdsplads er meget velindrettet. Dog kunne de mest langbenede have deres problemer, da sædet kommer i karambolage med skillevæggen ind til kabinen.

Busrejser

Tungvognspolitiet tjekkede partybusser i København

Fredag 29. august var Tungvognscenter Øst i København, hvor betjente fra enheden gennemførte en målrettet kontrol af partybusser. I alt seks busser blev stoppet og tjekket om alt var lovligt og forsvarligt - herunder om bremserne virkede som de skal. Tungvognscenter Øst oplyser, at fire af de seks kontrollerede busser blev indkaldt til kontrolsyn

En bus havde blokeret to nødudgange, og en bus overholdt ikke særlige krav til indretning af busser. En chauffør havde et udløbet uddannelsesbevis og blev sigtet for at køre to gange uden førerkort. Derudover blev der fundet flere fejl på kontrolapparatet i busserne, så køre/hviletiderne ikke blev registreret korrekt.

Tungvognscenter Øst står for tungvogsnkontrol på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Politiet beslaglage partybus

Forholdene omkring en partybus, som Tungvognscenter Øst stoppede og kontrollerede i København fredag 29. august, var så farlige, at chaufføren nu er sigtet og bussen er beslaglagt. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, hvor Tungvognscenter Øst har hjemme

- Vi kunne konstatere, at der var pillet et vindue af bussen, og at den var indrettet på en måde, så passagererne kunne hænge ud af vinduet, mens bussen kørte. Patruljen kunne ved selvsyn se, hvordan en kvindelig passager hang med hele overkroppen ude af vinduet under kørslen, og på den baggrund er chaufføren nu blevet sigtet efter straffelovens bestemmelse om fareforvoldelse, siger politikommissær Michael Sander fra færdselsafdelingen i Midtog Vestsjællands Politi.

Politiet har vurderet, at indretningen af bussen kombineret med chaufførens manglende indgriben tilsammen udgjorde en overtrædelse af reglerne om vanvidskørsel. Dermed var reglerne for beslaglæggelse af bussen opfyldt, og det har Københavns Byret efterfølgende givet Midt- og Vestsjællands Politi medhold i. På den baggrund blev bussen tirsdag beslaglagt og kørt væk af politiet.

- Det handler om sikkerhed. Når vi kontrollerer køretøjer som partybusser, så er det fordi, at man som gæst om bord skal kunne regne med, at man kan feste uden at risikere liv og helbred. Derfor skrider vi ind, når vi ser ting, der er så farlige, som det, der er tilfældet her, siger Michael Sander fra færdselsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi.

Selve straffesagen mod chaufføren fortsætter, og der vil i forbindelse med domsforhandlingen blive taget stilling til, om bussen kan blive endeligt konfiskeret.

Skattestyrelsen

efter kontrol: Udenlandske busselskaber omgår momsreglerne

Skattestyrelsen har i løbet af sommeren gennemført en kontrol rettet mod udenlandske busselskaber, der kører med turister i Danmark. Kontrollen viste, at flere af selskaberne ikke overholdt reglerne om momsregistrering

På en enkelt dag i København kontrollerede medarbejdere fra Skattestyrelsen 25 udenlandske turistbusser fordelt på 19 forskellige busselskaber. 10 ud af de 19 selskaber var ikke momsregistreret på kontroltidspunktet.

Dermed kunne Skattestyrelsen konstatere, at andelen af busser, hvor der blev konstateret manglende momsregistrering, var den højeste siden den første kontrolaktion rettet mod udenlandske turistbusser blev gennemført i 2018.

Kontrolresultatet ærgrer underdirektør i Skattestyrelsen Rasmus Winther Borup. En tilsvarende kontrol i 2023 viste ellers, at flere udenlandske turistbusser var blevet bedre til at huske den dansk momsregistrering.

- Vi kan konstatere, at det desværre stadig er nødvendigt at gøre nogle udenlandske busselskaber opmærksomme på, at de skal betale moms, når de kører med turister i Danmark. Vores nye kontrol denne sommer viser, at der er selskaber der ikke lever op til de danske momsregler, og derfor er det vigtigt, at vi holder skarpt øje med området, siger Rasmus Winther Borup.

Ønsker lige vilkår i busbranchen

Rasmus Winther Borup forklarer, at behovet for kontrol og opfølgning skal sikre, at danske og udenlandske busselskaber kører på lige vilkår.

Fakta om kontrollen:

Udenlandske busselskaber skal være momsregistreret i Dan-

• mark, når de kører med turister her i landet. Det sker for at sikre, at de konkurrerer på lige fod med danske busselskaber Ved årets kontrolaktion var 52,6 procent af de kontrollerede

• selskaber ikke registreret Skattestyrelsen følger op med sagsbehandling og vejledning

• af de berørte udenlandske busselskaber

- Vores indsats handler ikke kun om at sikre registrering og momsbetaling. Den handler også om at skabe fair konkurrence og sikre, at alle aktører spiller efter de samme regler. Når vi opdager, at udenlandske selskaber ikke lever op til reglerne, så rådgiver vi dem i, hvordan de lader sig registrere. På den måde bidrager vores indsats med at kontrollere og vejlede til mere lige vilkår i branchen, siger han.

Rasmus Winther Borup understreger, at Skattestyrelsen også har mulighed for at udstede dagbøder, hvis de udenlandske busselskaber ikke er momsregistrerede.

Skattestyrelsen vil efter kontrollen kontakte de selskaber, der ikke var momsregistrerede med henblik på at få dem registreret korrekt. Det samlede antal momsregistrerede udenlandske busselskaber inden kontrolaktionen udgjorde ifølge Skattestyrelsen 1.174.

Taxi-kørsel

Højesteret ophævede beslaglæggelse af bil

Politiets beslaglæggelse af en leaset bil hos en lille erhvervsvirksomhed på grund af en ansats vanvidskørsel er blev ophævet af Højesteret ved en kendelse afsagt 25. august. Beslaglæggelsen blev i første omgang afvist i Byretten i Glostrup 5. september sidste år, men stadfæstet i Østre Landsret 20. december 2024

Den lille virksomhed, der kører limousinekørsel, havde leaset en Mercedes-Benz til brug for virksomhedens limousinekørsel. Efter en ansat chauffør i selskabet kørte såkaldt vanvidskørsel i bilen, blev bilen beslaglagt.

Sagen ved Højesteret angik, om beslaglæggelsen af bilen skulle ophæves, fordi det måtte antages at være uforholdsmæssigt indgribende overfor den lille virksomhed at konfiskere bilen.

Højesteret skriver følgende om sagen og afgørelsen:

Det indebærer en helhedsvurdering af, dels om det var helt upåregneligt for virksomheden at bilen ville blive brugt til vanvidskørsel, dels om adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende over for chaufføren var tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskationen ikke var uforholdsmæssigt indgribende.

Højesteret tiltrådte af de grunde, som var anført af byretten og tiltrådt af landsretten, at det var godtgjort, at virksomheden havde udvist en sådan agtpågivenhed, som kan forventes af selskabet som arbejdsgiver i forbindelse med ansættelsen af chaufføren og udlån af bilen.

Højesteret udtalte endvidere, at det var et nødvendigt led i virksomhed virke at benytte ansatte chauffører, at virksomheden ikke ville kunne betale erstatningskravet fra leasinggiver som følge af konfiskation af bilen, og at selskabet derfor ville gå konkurs, hvis der skete konfiskation af den beslaglagte bil. Virksomheden ville endvidere ikke kunne vælte tabet over på sine kunder. Den ansatte chauffør kunne muligvis erstatte selskabets tab over en længere periode, men ikke på nuværende tidspunkt.

Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at det måtte anses for behæftet med betydelig usikkerhed, om virksomhedens adgang til at gøre et erstatningskrav gældende over for den ansatte chauffør var tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskation var uforholdsmæssigt indgribende over for virksomheden.

På den baggrund og efter oplysningerne om den agtpågivenhed, som virksomheden havde udvist ved ansættelse af chaufføren, og om de økonomiske konsekvenser for virksomheden af en eventuel konfiskation, konkluderede Højesteret, at der var grund til at antage, at konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende for virksomheden.

Højesteret ophævede derfor beslaglæggelsen.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Taxi-kørsel

Efter kendelse i Højesteret og konfiskation: Persontransportorganisation opfordrer til at have styr på nultolerance og dokumentation

Højesteret har ophævede 25. august beslaglæggelsen af en limousine efter, at en medarbejder var blevet taget for at have kørt vanvidskørsel i bilen. Baggrunden for, at Højesteret ophævede beslaglæggelsen, var, at arbejdsgiveren - en mindre virksomhed - havde en tydelig nultolerance og dokumentation. Dermed var en konfiskation ude af proportion. Hos Dansk PersonTransport peger man på, at hovedreglen om konfiskation ved vanvidskørsel stadig ligger fast

Dommen fra Højesteret understreger ifølge Dansk PersonTransport endnu engang, hvor vigtigt det er, at virksomheden tager en række forholdsregler i forhold til sine chauffører, da virksomheden ellers risikerer at få konfiskeret sit køretøj.

Hovedreglen er stadig konfiskation ved vanvidskørsel - også når ejeren ikke selv kører køretøjet. Der kan kun fraviges.

I reglerne om vanvidskørsel er undtagelsesbestemmelsen, hvis konfiskationen anses som en ”uforholdsmæssig indgriben” og ejeren af køretøjet har gjort alt for at sikre sig, at køretøjet ikke vil blive anvendt til vanvidskørsel.

Hos Dansk PersonTransport lyder rådene:

• ger har et standarddokument, som kan benyttes Dokumentér instruktion og opfølgning (hastighed, alkohol/narko, sikker kørsel)

•

Få nultolerance og konsekvenser på skrift i ansættelseskontrakten eller tillæg hertil. Mange arbejdsgiverforenin-

• Ved leasing af køretøjet er det vigtigt, at kende leasingvilkår og hæftelser

Højesterets kendelse kan ses i sin helhed her:

Taxi-kunde

stak af - og blev ringet op fra sin egen telefon

Ved midnatstid natten til søndag 7. september oplevede en taxi-chauffør, at en kunde stak af fra regningen. Taxi-chaufføren, der havde sat kunden af i Slagteristræde i Roskilde, ringede til Midt- og Vestsjællands Politi

Efter efterfølgende kunne han sammen med politiet ringe til den bortløbne kunde, der i sin iver efter at løbe fra regningen også var løbet fra sin telefon, som lå tilbage i taxien - og som han havde brugt, da han bestilte taxien. Aftalen med kunden blev, at han kunne afhente sin telefon ved taxien og ved samme lejlighed betale sin regning.

På kortet ses de otte undersøgte metrolinier. (Grafik: Metroselskabet)

Analyse viser otte mulige metrolinier

Forligskredsen bag Lynetteholm besluttede i 2023 at sætte gang i en indledende screening af nye metrolinier i København. På baggrund af den indledende screening besluttede et enigt Økonomiudvalg i juni i år, hvilke otte linier, der skulle undersøges nærmere. Nu er Økonomiforvaltningen klar med en detaljeret analyse af de otte mulige metrolinier i København

De otte linier vurderes i analysen ud fra tre overordnede temaer - passagerer og mobilitet, adgang og betjening samt økonomi og klima.

Analysen tager udgangspunkt i beregningsåret 2070, hvor det skønnes, at der vil være 400.000 flere indbyggere i hovedstadsområdet end i dag.

Det er i analysen lagt ind som en forudsætning, at M5 i 2070 er etableret som en ring, der går vest om Søerne og via Østerport til Lynetteholm inklusiv en station ved Rigshospitalet. Det vil sige en længere linieføring end den, der er besluttet og finansieret i aftalen mellem Københavns Kommune og staten fra marts 2025 (København H via Amager til Lynetteholm N).

Metroliniernes primære funktioner er forskellige. Nogle forbedrer adgangen til hospitalerne, nogle linier gør mindre betjente bydele mere tilgængelige, mens andre styrker robustheden i metroen såvel som hele den kollektive transport imod eksempelvis driftsforstyrrelser og nedbrud samt fremtidige kapacitetsudfordringer.

På de følgende sider er de otte undersøgte liner beskrevet yderligere

De otte undersøgte linier:

Grøn linie: Forlængelse af M1/M2 fra Vanløse St. til Tingbjerg

Økonomi: 12,6 milliarder kroner i restfinansiering

Klima: 174.000 ton samlet C02-udledning ved anlæg

Betjening: 29.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 60.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station

Passagerer: 25.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 6.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet

Rejsetid: v/Tingbjerg til Nørreport St.: 13 minutter

Andre nøgletal: Tre nye stationer, 5,1 kilometerskinne og 90 sekunders frekvens.

Orange linie: Ny linie mellem Rigshospitalet og Herlev Hospital

Økonomi: 33,2 milliarder kroner i restfinansiering

Klima: 556.00 ton samlet C02-udledning ved anlæg

Betjening: 72.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 94.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station

Passagerer: 65.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 9.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet

Rejsetid: v/Rigshospitalet til v/Herlev Hospital: 16 minutter

Andre nøgletal: Ni nye stationer, 15,8 kilometerskinne og 180 sekunders frekvens

Lilla linie: Afgrening på M5 fra Stengade St. til Tingbjerg

Økonomi: 13,9 milliarder kroner i restfinansiering

Klima: 239.000 ton samlet C02-udledning ved anlæg

Betjening: 49.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 76.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station

Passagerer: 67.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 12.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet

Rejsetid: v/Tingbjerg til København H: 12 minutter

Andre nøgletal: Fire nye stationer, 5,8 kilometerskinne og 180 sekunders frekvens

Blå linie (vest): Forlængelse af M4 fra Kbh. Syd til Hvidovre Hospital

Økonomi: 9,9 milliarder kroner i restfinansiering

Klima: 140.000 ton samlet C02-udledning ved anlæg

Betjening: 29.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 45.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station

Passagerer: 18.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 4.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet

Rejsetid: v/Hvidovre Hospital til København Syd: Syv minutter

Andre nøgletal: Fire nye stationer, 4,2 kilometerskinne og 180 sekunders frekvens

Blå linie (nord): Forlængelse af M4 fra Kbh. Syd til Emdrup

Økonomi: 27 milliarder kroner i restfinansiering

Klima: 389.000 ton samlet C02-udledning ved anlæg

Betjening: 26.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 50.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station

Passagerer: 51.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 10.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet

Rejsetid: København Syd til v/Emdrup St.: 14 minutter

Andre nøgletal: Ni nye stationer, 10 kilometerskinne og 180 sekunders frekvens

Pink linie: Ny linie mellem Tuborg Havn og lufthavnen

Økonomi: 36,4 milliarder kroner i restfinansiering

Klima: 551.000 ton samlet C02-udledning ved anlæg

Betjening: 53.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 57.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station

Passagerer: 48.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 9.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet

Rejsetid: v/Tuborg Havn til Lufthavnen: 18 minutter

Andre nøgletal: 11 nye stationer, 15 kilometerskinne og 180 sekunders frekvens

Mørkeblå linie: Ny linie mellem Bispebjerg Hospital og Holmen

Økonomi: 23,9 milliarder kroner i restfinansiering

Klima: 340.000 ton samlet C02-udledning ved anlæg

Betjening: 24.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter), 30.000 beboere og arbejdspladser får kortere afstand til en station

Passagerer: 30.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 4.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet

Rejsetid: v/Holmen til København H: Seks minutter

Andre nøgletal: Syv nye stationer, otte kilometerskinne og 180 sekunders frekvens

Lysegrøn linie: Ny linie mellem Prags Blv. Øst og Malmø C

Økonomi: 14,7 milliarder kroner i restfinansiering

Klima: 696.000 ton samlet CO2-udledning ved anlæg

Betjening: 33.000 nye beboere og arbejdspladser bliver stationsnære (inden for 600 meter)

Passagerer: 46.000 merpåstigere pr. hverdagsdøgn i hele metrosystemet, 15.000 flere ture med kollektiv transport i Hovedstadsområdet

Rejsetid: København H til Malmø C: 25 minutter

Andre nøgletal: Tre nye stationer, 26 kilometerskinne og 90 sekunders frekvens

Om analysen:

Analysen er udarbejdet af Metroselskabet for Københavns Kommune

• Beregningsåret for analysen er 2070, hvor der antages en befolkningstilvækst på 400.000 i

• Region Hovedstaden. Det er i analysen lagt ind som en forudsætning i beregningerne, at M5 er lukket som en ring, hvilket der pt. ikke er truffet beslutning om Metrolinierne er undersøgt som selvstændige linier, og analysen tager ikke højde for evt.

• synergieffekt ved at bygge flere metrolinier på samme tid Linieføringerne og stationernes placering er foreløbige og vil skulle undersøges nærmere i

• evt. videre undersøgelser

Alle linierne er undersøgt som metro i tunnel

• Restfinansiering er beløbet, det koster at anlægge og drive metrolinien i 50 år. Beløbet er i

• 2024-priser inklusiv 50 procent korrektionsreserve for anlæg. Tilsvarende er tallet for CO2udledning ved anlæg beregnet for metrolinien over en periode på 100 år, inklusiv 50 procent korrektionsreserve for anlæg

• nier, da den er baseret på tidligere analyser med andre forudsætninger som eksempelvis

Analysens tal for lysegrøn linie (Øresundsmetro) kan ikke sammenlignes med de øvrige li-

åbningsår

• brugen af metroen. Gang- og cykelforbindelser samt udvikling af byrum bør derfor planlægges til at understøtte den kollektive rejse

Analysen peger på, at en styrkelse af sammenhængen mellem metroen og byen kan øge

Få transportnyheder dagligt direkte i din e-postkasse for kun 1.596,00 kroner for 12 måneder

Bestil dit eget abonnement på transportnyhederne.dk ved at klikke her!

Letbaner

Passagertallet striger hos Aarhus Letbane, som gennem de seneste år har øget antallet af afgange til eksempelvis Hornslet og Grenaa. Det har skabt behov for øget kapacitet i form af flere letbanetog.

Indkøb af letbanetog bliver udbudt igen

Aarhus Letbane har besluttet at annullere det igangværende udbud af nye letbanetog og i stedet sende et opdateret udbud på gaden. Justeringer i udbuddet, der skal sikre de bedste tog til Aarhus, betyder en mindre forsinkelse på cirka en måned

- Det er en ren juridisk øvelse. Når vi ændrer så meget i et udbud, som vi har tænkt os at gøre, er vi nødt til at udbyde det igen, sådan er reglerne, siger Michael Borre, der er administrerende direktør hos Aarhus Letbane.

Beslutningen om at genudbyde indkøbet af nye letbanetog, der skal øge kapaciteten, skyldes en række justeringer, som Aarhus Letbane betegner som nødvendige for at sikre, at de kommende tog lever op til Letbanens behov.

Letbaner

- Vi er blevet klogere undervejs i processen og har set, at der er behov for en række opdateringer af udbudsmaterialet. Det handler blandt andet om at sikre, at vi får de helt rigtige tog, der passer til Aarhus Letbane og fremtidens passagerer, fremhæver Michael Borre.

Aarhus Letbane håber at have en underskrevet kontrakt inden årets udgang. Den nye tidsplan betyder en mindre forsinkelse på cirka en måned.

- Det er en stor opgave med mange facetter og ubekendte. Derfor er det vigtigt, at vi tager os tid til at gøre det rigtigt. Det giver den bedste løsning for både os og for de passagerer, der i fremtiden får glæde af de nye tog, siger Michael Borre.

Letbane-strækning åbner sidst i oktober

Søndag 26. oktober åbner den første del af letbanen mellem Ishøj og Lundtofte i Hovedstadsområdet. Det er den sydlige del mellem Ishøj og Rødovre Nord. Strækningen mellem Rødovre Nord og Lundtofte ventes at åbne til næste sommer

På den første del af strækningen er der 12 stationer, hvor man blandt andet kan skifte til S-tog på Vallensbæk Station og Glostrup Station. Frem til åbningen af den fulde strækning frem til Lundtofte, skal passager, der skal videre nordpå, skifte til bus 300 S på Rødovre Nord Station.

Som følge af Letbanens åbning tilpasser Movia busnettet, så de nye rejseveje på tværs understøttes.

Tilpasningen, der går under titlen Nyt Ringnet, går i drift 14. december 2025.

Letbanen bliver et nyt tilbud i det kollektive transportsystem og vil gøre det nemmere at rejse på tværs af hovedstadsområdet. Med åbningen kobles en række Letbane-kommuner tættere på hinanden og på København.

Festlig og gratis åbningsdag

I tiden op mod åbningen har Hovedstadens Letbane fokus på de sidste test, der er grundlaget for myndighedernes endelige godkendelse, hvor Trafikstyrelsen giver tilladelse til kørsel med passagerer. Når godkendelserne er opnået, venter en festlig åbningsdag med gratis rejse med Letbanen på åbningsdagen.

Derudover byder Letbane-kommunerne på flere af de 12 nye stationer velkommen til Letbanen med arrangementer, hvor der bydes på lidt godt til ganen og indslag fra lokalområdet.

Når hele strækningen er åbnet i sommeren 2026, vil Letbanens tog, der er indrettet med fire flex-områåder, køre hvert femte minut i dagtimerne mandag til lørdag og hvert 10. minut om aftenen og om søndagen.

Letbanen forventes at transportere ca. 14 millioner passagerer om året fra 2030.

Hovedstadens Letbane er ejet af Region Hovedstaden samt de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.

Interesserede kan læse mere om åbningen af den sydlige strækning af letbanen i København her:

Flydende forbindelser

Passagerne er fortsat ganske tilfredse med færgerne til og fra Bornholm

Den halvårlige kundetilfredshedsmåling på færgerne fra og til Bornholm viser, at passagererne fortsat er meget tilfredse med færgebetjeningen. Den seneste måling for højsæsonen 2025 viser en samlet tilfredshed på 4,3 på en skal fra 1 til 5, hvilket er på samme niveau som sidste år

- Færgebetjeningen af Bornholm er en stor og vigtig dagsorden, og det vigtigste er passagererne, som bruger færgen. Her er det positivt, at deres tilfredshed med turen helt konsekvent ligger meget højt. Det skal vi alle arbejde for at fastholde, siger transportminister Thomas Danielsen (V)

Kundetilfredshedsundersøgelsen af Molslinjens færgebetjening af Bornholm blev genneført af Analyse Danmark i perioden fra 2. juli til 2. august 2025.

Spørgsmålene er blevet besvaret ud fra følgende 5-punktskala:

• Utilfreds (2)

Meget utilfreds (1)

• Hverken/eller (3)

• Tilfreds (4)

• Meget tilfreds (5)

• Kategori - score højsæson 2025:

• Personlig betjening 4,1

Færgerejsen alt i alt 4,3

• Rengøring og vedligeholdelse 4,1

• Færgen og adgang til færgen 4,0

• Information og billetkøb 4,1

• I henhold til kontrakten skal Molslinjen betale bod, hvis kundetilfredsheden falder under 3,5.

Der er også lavet tilfredshedsmåling på Bøjden-Fynshav og Samsø-Kalundborg, hvor den samlede tilfredshed er henholdsvis 4,3 og 4,0

Interesserede kan se kundetilfredshedsundersøgelsen her:

Flydende forbindelser

Færger mellem Helsingør og Helsingborg: Passagertallet var det højeste i 25 år

Antallet af gående passagerer på Øresundslinjens færger mellem Helsingør og Helsingborg nåede op på 372.497. Det er det højeste antal siden august 1999 - før åbningen af Øresundsbroen

August blev i det hele taget blev en travl måned for færgerne og deres besætniger. Opgørelsen over august viser, at færgerne fragtede 125.218 biler over sundet i august, hvilket var 6,4 procent flere biler end i samme måned sidste år. Det er ifølge Molslinjen, der driver Øresundslinjen samtidig det højeste antal biler for august siden 2019 - før coronatiden.. Det samme gælder antal totale passagerer, der endte på 733.374, og antal busser, der endte på 1.254.

- Det er bestemt en godkendt afslutning på sommeren, og nu kan vi se frem til et travlt efterår, hvor vi konverterer endnu en færge til elektrisk drift og indsættelsen af busser fra Øresund Expressen mellem København og Gøteborg, som også vil levere flere busser og passagerer, siger Kristian Durhuus, der er administrerende direktør for Molslinjen, som ud over Øresundslinjen og Molslinjen og driver Fanølinjen, Alslinjen, Samsølinjen, Langelandslinjen og Bornholmslinjen

På sporet

Nye batteritog til 7,8 kilometer bane i Nordsjælland kommer i udbud

Lokaltog, der er en del af Trafikselskabet Movia, har offentliggjort et udbud på nye batteritog, der skal køre på Nærumbanen, hvor de skal erstatte de eksisterende dieseltog

- Jeg er rigtig glad for, at vi har nået denne milepæl i forhold til at imødekomme Region Hovedstadens ønske om at udskifte de aldrende dieseltog med nogle nye og moderne batteritog, siger Lokaltog's direktør, Lars Wrist-Elkjær.

- Vi har arbejdet intenst og længe på udbuddet, og der går flere år, før vi kan byde passagererne indenfor i helt nye tog, men med dagens offentliggørelse af udbuddet er vi kommet et godt stykke nærmere målet.

Fakta:

• for indkøb af nye batteritog til Nærumbanen

I september 2024 besluttede Regionsrådet i Region Hovedstaden at sætte gang i en udbudsproces

• De nuværende tog har nået en alder, hvor udskiftning vil være naturlig indenfor cirka fem år

De fire diesel-togsæt, der i dag kører på Nærumbanen, er af mærket RegioSprinter og er fra 1999

• Nærumbanen er Danmarks korteste privatbane med otte stationer. Strækningen er 7,8 kilometer og

• går fra Jægersborg til Nærum

• Batteritog til Nærumbanen - tidslinje:

Omkring 750.000 passagerer rejser med Nærumbanen om året

September 2025 - Udbud offentliggøres

• Oktober 2025 - Resultat af prækvalifikation

• Juni 2026 - Frist for endelige tilbud fra leverandører

• September 2026 - Godkendelse af tilbud og valg af leverandør

• Oktober 2026 - Kontraktunderskrivelse med leverandør

• 2029-2030 - Forventet levering og idriftsættelse af batteritog (kendes først efter endelig kontraktun-

• derskrivelse)

Om Lokaltog:

Lokaltog har godt 600 ansatte og transporterer over 10 millioner passagerer

• Lokaltog A/S er et aktieselskab, der driver ni jernbanestrækninger på Sjælland og Lolland-Falster

• med i alt 335 kilometer spor og 117 stationer

Trafikselskabet Movia er hovedaktionær og ejer godt 75 procent af selskabet. De øvrige aktier ejes

• af kommunerne Faxe, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lolland, Odsherred, Slagelse, Sorø og Stevns samt private investorer

Trafikselskabet Movia er ejet af kommunerne på Sjælland og Lolland-Falster sammen med Region

• Sjælland og Region Hovedstaden. Ejerkommunerne og de to regioner bestiller den offentlige transport i deres områder hos Movia

På sporet

Udbuddet omfatter fire nye batteridrevne togsæt samt den tilhørende og nødvendige ladeinfrastruktur. Lokaltogs direktør peger på, at en forudgående markedsdialog giver grund til optimisme.

- Det er ingen hemmelighed, at et udbud på fire togsæt er en lille ordre hos nogle leverandører, men vores foreløbige drøftelser med mulige leverandører har været positive. Derfor håber og tror jeg også på, at vi ender med tre forskellige leverandører, der kan prækvalificeres til at afgive endelige tilbud på ordren, siger han.

Når batteritogene engang i fremtiden kommer på skinner, vil de bidrage til elektrificeringen af den kollektive transport i Region Hovedstaden. CO2-udledningen fra den daglige drift reduceres desuden markant ligesom udledningen af skadelige partikler fra togenes motorer forsvinder, når de nuværende dieseltog erstattes med nye batteritog.

Jernbane fyldte 200 år

Rolf Brems har været i England i anlednig af, at det i år er 200 år siden, at Stockton og Darlington Railroad (S&DR) åbnede

Det fortæller han mere om i Magasinet Bus 10 - 2025

Det første IC5-tog er ankommet til Danmark. Her er det i Padborg.

Jens Hasse / DSB)

Det første IC5-tog er ankommet til Danmark

Fra 2027 vil DSB køre med nye elektriske IC5-tog. Arbejdet med at bygge togene er i fuld gang og er så langt, at det første IC5-tog er kommet til Danmark. Hvor det skal gennem en række test

Det foregår blandt andet på DSB's nye værksted i København, der er designet specifikt til at servicere de nye tog.

Det første IC5-tog i Danmark er en stor milepæl for DSB og for fremtidens togtrafik i Danmark, som for DSB's vedkommende er på vej til at blive fuldt elektrisk. De nye tog vil betyde flere afgange, og mere komfortable og hurtigere rejser for passagerne.

IC5-togene skal igennem test og tilpasninger, før det kan tages i brug, men hos DSB er man meget tilfredse med, hvordan projektet skrider frem.

IC5-togene skal ud over at erstatte de nuværende dieseltog også bidraget til at begrænse CO2-udledningen.

- En moderne ensartet togflåde baseret på IC5-togsæt vil også gøre drift og vedligehold af togene langt mere effektiv, når alle er sat i drift, siger administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen.

(Foto:

På sporet

For DSB er de nye IC5-tog på mange måder nøglen til at få det fulde udbytte af de store infrastrukturprojekter på jernbanen, som elektrificeringen og Banedanmarks nye signalsytem. Målet er, at DSB’s togflåde skal være 100 procent elektrisk omkring 2030.

Bestilte flere togsæt i juni I juni i år bestilte DSB yderligere 50 togsæt hos producenten af togene, franske Alstom, der også producerer højhastighedstog - eksempelvis de franske TGV-tog.

Med udvidelsen af den oprindelige ordre skal Alstom levere i alt 153 elektriske IC5-togsæt, der bliver bygget på Alstom's Coradia Stream-platform, som i dag kører i lande som Italien og Holland.

Det er samlet set den største investering i DSB’s historie og løber op i over 20 milliarder kroner til indkøb af tog og vedligeholdelse af dem.

Den danske version af Coradia Stream-togene er tilpasset danske krav og designtraditioner. Fokus har været på at skabe en behagelig og funktionel rejseoplevelse for passagerne.

Sidste år blev den indsats belønnet, da DSB og Alstom vandt den internationale designpris ’Red Dot Award’ i kategorien ’Product Design’ for togene. Prisen fremhævede det enkle og funktionelle design, der er skabt med passagernes behov i centrum.

(Foto: Jens Hasse / DSB)

Sporombygningstog i Tinglev. (Foto: Banedanmark)

Sporarbejde mellem Fredericia og Padborg

bliver afsluttet i løbet af efteråret

I løbet af efteråret skal Banedanmark gøre arbejdet færdigt med at forny sporene på strækningen mellem Fredericia og Padborg samt udføre en række andre opgaver på banen. Arbejdet begyndte sidste år, hvor Banedanmark gennemførte et omfattende sporarbejde i Syd- og Sønderjylland, hvor banen fra Fredericia og ned mod den dansk-tyske grænse skulle have nye spor. Den afsluttende del af projektet bliver sat i gang mandag 29. september og forventes afsluttet til mandag 1. december

I den afsluttende del af projektet skal Banedanmark tre steder mellem Fredericia og Tinglev udskifte skinner, sveller og ballast, ligesom der gennemføres sporsænkninger og andre arbejder i sporet. Fire broer får nye kantbjælker og skærmtage, mens en række andre arbejder som kabelomlægninger, kørestrømsarbejder og jordarbejder bliver gennemført.

- Sidste år fornyede vi en stor del af strækningen, og nu går vi i gang med anden og sidste etape. Når sporarbejdet er ovre, får passagererne en mere driftssikker bane og dermed flere tog til tiden, da risikoen for hastighedsnedsættelser er langt mindre på en fornyet strækning, siger projektleder hos Banedanmark, Niels Tolstrup Rasmussen.

To effektive måneder i sporet

De forberedende arbejder er i gang, og fra mandag 29. september foregår sporarbejdet både i dagtimerne og som natarbejde. I størstedelen af perioden kører der stadig tog i det ene spor, imens Banedanmark arbejder i det andet. I en enkelt forlænget weekend vil der dog være totalspærret mellem Vojens og Rødekro.

- Arbejdet er planlagt, så vi kommer til at genere togdriften mindst muligt, men passagerer og naboer vil kunne mærke, at der er tale om et omfattende projekt. Vi kommer til at være synlige i landskabet, naboerne kommer til at kunne høre os, når vi arbejder, og der vil være reduktioner i togdriften, siger Niels Tolstrup Rasmussen.

Efter planen er Banedanmark færdige med arbejdet mandag 1. december. I december vil der foregå justeringsarbejder på såvel de strækninger, der blev sporombygget sidste år, og på den del, der blev sporombygget i år.

Om sporombygning Fredericia-Padborg:

• ningen begynder mandag 29. september og varer frem til mandag 1. december

De forberedende arbejder er i gang, mens selve sporombyg-

Der vil være reduceret togdrift i perioden

• Fra fredag 7. november klokken cirka 22 og til og med man-

• dag 10. november kører der ingen tog mellem Vojens og Rødekro. Her vil togene være erstattet af togbusser

Arbejdet består blandt andet af:

• ballast - på omkring otte kilometer af strækningen

Sporombygning - herunder udskiftning af skinner, sveller og

• gen

Udskiftning af sveller på omkring fire kilometer af stræknin-

• Broarbejder på fire broer

Sporjustering af det ombyggede spor

• Kabelomlægninger

• Kørestrømsarbejder

•

• Jordarbejdermm

Baneanlægget i Aarhus blive digitalt

I uge 41 begynder Banedanmark arbejdet med at skifte de gamle signaler langs banen ind og ud af Aarhus med nye og digitale signalsystem på Aarhus Hovedbanegård. Det nye system skal få togtrafikken til at glide lettere og give færre forsinkelser og kortere rejsetider

I stedet for fysiske signaler langs sporet, bruger det digitale signalsystem trådløs og digital kommunikation til at fortælle toget, hvordan og hvor hurtigt det skal køre, og hvornår det skal stoppe.

Det digitale signalsystem er næsten usynligt, men det spiller en lige så stor rolle som de gamle og betyder, at togrejsen bliver mere stabil og at togtrafikken vil glide lettere ind og ud af banegården.

- Med det digitale signalsystem kan vi køre togene tættere på hinanden på samme spor, og vi kan køre flere tog ind til stationen lidt hurtigere. Vi vinder på tid, da der vil være et langt bedre flow for trafikafviklingen, siger Jan Hertzberg, der er projektleder i Banedanmark og står for indarbejdelsen af det nye signalsystem på Aarhus Hovedbanegård.

- Aarhus Hovedbanegård er, hvad vi kalder en sæk-station. Hver gang et tog skal ind eller ud, er det via den samme

På sporet

vej. Det giver nogle udfordringer, fordi hver gang et tog kommer ind på stationen, skal et andet tog ud. Men den udfordring løser omlægning af sporene og implementeringen af det digitale signalsystem os med, siger han videre.

Han forklarer, at togene ved hjælp af komponenter i sporene kan tale direkte med trafiktårnet, hvor trafikledere holder øje med togtrafikken i realtid. En af komponenterne er en gul boks, som spiller en stor rolle i det digitale signalsystem.

- Når toget kører over en gul boks, en balise, i sporet, registrerer boksen, at toget er hér lige nu, og det registreres i toget, som sender den information videre til trafikstyringen. Det gør det muligt at følge toget mere præcist ude i virkeligheden, siger Jan Hertzberg.

Det er giver et teknologiske overblik, hvor trafiklederne på en skærm følger, om toget er på rette spor på rette tidspunkt. På den måde kan de køre togene tættere på hinanden end i dag, da det digitale signalsystem udregner den sikre afstand til toget foran mere præcist og dynamisk.

Signalsystemet bliver synligt Fra uge 41 går arbejdet med indarbejde og montere af det nye signalsystem i gang på Aarhus Hovedbanegård på den ene halvdel af banegården, hvor arbejdet med fornyelse af spor og forbedret sporlayout er gang.

Det mest iøjnefaldende er, at de fysiske signaler - de røde stopsignaler, der står langs sporene, snart bliver fjernet. De hører til det gamle relæbaserede system. Der bliver i stedet sat passive og aktive komponenter som baliser og akseltællere i sporene, og Banedanmarks entreprenør graver kabelrender og installerer kabler til det nye signalsystem.

Om det nye, digitale signalsystem på Aarhus Hovedbanegård:

Det digitale signalsystem består af mange komponenter. En af • dem er en såkaldt balise - en gul boks, der ligger i sporet og hjælper trafiklederne med at følge, om det rette tog er på rette spor på rette tid. En balise har intet netværk og bruger ikke strøm, men har en chip, som læses af togets onboard-computer. Når toget nærmer sig balisen, aktiverer toget balisen og sender togets position til trafiklederne Akseltællere er aktive komponenter. De er forbundet med strøm

• via kabel og registrerer, om sporet er frit eller optaget, og de sender data herfra tilbage til signalsystemet. Det er mere præcist end det gamle signalsystem, hvor man kun kan se, om et tog har passeret et bestemt signal Efter planen afvikles togtrafikken med det nye, digitale signalsy-

• stem i starten af det nye år. Herefter går sporombygning af anden halvdel af stationen i gang, og så kan de passive og aktive komponenter derefter blive monteret på den anden halvdel af stationen, så banegården i 2027 er fuldt udstyret med det nye, digitale signalsystem

Dermed er de gamle signaler, som har givet signal til tog langs sporene snart fortid. Det vil betyde færre forsinkelser, da det de gamle signaler var nedslidte og årsag til mange fejl. I stedet vil togene inden længe køre på det nye digitale signalsystem, som er et vigtigt fundament for fremtidens togdrift.

Magasinet Bus

Fredag 29. august 2025 - nummer 7/8 - 13. årgang

Test af Neoplan Tourliner:

Den er på linie med stjerneskud i Ebeltoft

Læs mere side 28 - 39

Lille by i Vendsyssel har

fået en landsbybus

Læs mere side 7

Busselskab får beslaglagt

bus udleveret

Læs mere side 17

Test af Yutong T15e:

MagasinetBus7/8-

Mens gæsterne spiste på kroen, testede

vi deres elektriske bus på landevejen

Læs mere side 42 - 47

Politikere i København har

vedtaget en nul-emissionszone på Indre Vesterbro

Læs mere side 20

Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik

i landområder

Læs mere side 4 og 5