riget med snesevis af myggestik og smukke synsindtryk var vi enige om, at det var en rigtig god førstedagsoplevelse på det grønlandske fastland.
og større bygder. Den mindste af disse bygder var SKJOLDUNGEN på østkysten, der havde blot 17 indbyggere. I 10 dage lå vi agterfortøje i farvandet nedenfor det flotte umanakfjeld (det hjerteformede) og tiden blev under dette ophold for os der for første gang havde passeret polarcirklen benyttet til at foretage den traditionelle polardåb, hvor jeg fik tildelt navnet TUGTO (rensdyr). Når der var landlov var det med at komme i land og få oplevet den smukke natur, og meget almindeligt var det også at blive inviteret ind i de grønlandske hjem for kaffemik eller et glas immiaq (hjemmebrygget grønlandsk øl) Fodboldskampe blev også arrangeret hvor det var mulig, for ellers gik det trivielle liv ombord med at spille whist, gå maskinvagt, foretage rengøring og vedligeholdelse samt spise og sove.
HVIDBJØRNENS hovedopgave denne sommer var søopmåling i et stort område af DAVIDSTRÆDET, og til hjælp af denne opmåling blev der etableret 3 deccastationer på landjorden (Malenefjeldet i syd, Arsuk Storø og Fiskenæsset ved Frederikshåb). Herefter blev der vi 8 døgn sejlet i koordinerede parallelkurser frem og tilbage i døgn- drift og målt havdybder i hidtil uopmålte områder af strædet. Ensformigheden under denne form for sejlads blev brudt, da alle besætningsmedlemmer blev tilbudt en 10 minutters rundflyvning med den ombordværende Allouette- helikopter. Ugerne efter foretoges forlægning til andre destinationer, hvor der blev iværksat såkaldte havneopmålinger, hvilket i al sin enkelthed blev udført med transportabelt udstyr bragt om bord i HVIDBJØRNENS oppustelige gummibåd, og signalerne fra dette udstyr blev herefter behandlet i moderskibets o-rum.
Men et festligt ophold blev det også til i JULIANEHÅB, hvortil vi ankom i en weekend, hvor der blev fejret børnehjælpsdag, så på et tidspunkt vrimlede snesevis af festklædte unger rundt overalt i skibet. I samme weekend blev HVIDBJØRNEN også adopteret af JULIANEHÅB, så om aftenen var der fyret op til den helt store dansemik i byens forsamlingshus. I starten af september havde vi den sidste større opmålingsopgave i området omkring ANGMASSALIK, og nu kunne det også ses på vandet, hvor nyis fortalte, at vinteren allerede var på vej, at togtet nærmede sig sin afslutning. Efter 11 hyggelige dage i ANGMASSALIK ventede der os en belønningsweekend på ISLAND, men forinden skulle DANMARKSSTRÆ-
Fra UMANAK på vestkysten til ANGMASSALIK på østkysten blev der sommeren igennem foretaget disse opmålinger, der samtidig kom til at betyde, at vi kom til at besøge mange af Grønlands små 17