Bevægelse, Læring og Trivsel - til, for og hos lærerstuderende

ONSDAG DEN 25. NOVEMBER 2020

BEVÆGELSE, LÆRING OG TRIVSEL Til, for og hos lærerstuderende Interview med Jens-Ole Jensen

Side 2

Bevægelse-Brians Brevkasse

Side 3

Portræt af BLT og idrætslærer, Andreas Bolding

Side 4

Denne avis er lavet af lærerstuderende for at kunne berige både studerende og lærere med viden om fordelene ved motion og bevægelse i undervisningen. Avisen tager udgangspunkt i vores afsluttende projekt i BLT og giver et indblik i, hvad vi har arbejdet med i dette semester.

God læselyst!

1

“BEVÆGELSE I SKOLEN ER FUNDERET I ET SNÆVERT MENINGSBEGREB” Nutidens bevægelse i folkeskolerne drejer sig om, hvad vi skal lære frem for, hvad de skal lave. Det er en skam, mener ekspert i idræt og bevægelse, Jens-Ole Jensen.

Af studiegruppe 8

som ren undervisning eller læringsteknologi løsrevet fra indholdet.

Ifølge Jens-Ole Jensen er det lige så vigtigt, at man kigger på bevægelse som eksistentiel meningsfuld. Fællesskab, leg, mestring og udforskning er hans personlige bud på, hvad der skaber mening for eleverne i forbindelse med at bevæge sig. Han understreger »I praksis er det ikke muligt at skelne mellem fællesskab, leg, mestring og udforskning. De fleste kan sikkert fremkalde sig kropslige oplevelser og bevægelsesaktiviteter, hvor flere eller måske alle dimensioner har været i spil på samme tid.« I bund og grund mener Jens-Ole Jensen at forskellige elever stimuleres forskelligt i bevægelse, alt efter hvordan den enkelte elev finder mening med bevægelse. Han nævner i forhold til mestringsbegrebet, hvordan et indstuderet spilsystem der lykkes i en håndboldkamp, er eksistentielt meningsfuldt, og at man skal forsøge at rette opmærksomheden mod den følelse, der knytter sig hertil.

Foto: Jens-Ole Jensen Bevægelse blev for alvor sat på dagsordenen i de danske folkeskoler i 2014, og der blev indført 45 minutters daglig bevægelse for eleverne. Det diskuteres stadig, hvorvidt bevægelse skal inddrages i en skolemæssig kontekst.

Jens-Ole Jensen mener, at fokusset ved bevægelse har en tendens til kun at ligge ved, hvad de skal lære frem for, hvad de skal lave. Det mener han er en skam. »Dels kan de oplevelsesmæssige kvaliteter, der er indlejret i, hvad man laver, være lige så væsentlige som, hvad man skal lære.« Jens-Ole Jensen mener, at det er problematisk, at man reducerer undervisning til sociale teknologier uden sans for indholdsmæssig, kulturel og social kontekst, og kritiserer at bevægelse betragtes

Jens-Ole Jensen mener, at man i folkeskolen i langt højere grad skal forsøge at vurdere den enkelte elev, og hvordan eleven finder bevægelse meningsfuldt. Om det er mestringen i den enkelte bevægelse inden for en sportsgren, eller det er bevægelse i leg, er det essentielt for folkeskolerne at målrette bevægelsen mod de enkelte elever, så de finder størst mening med bevægelsesaktiviteterne i folkeskolen. »Pointen er, at vi bør forholde os til, i hvor vid udstrækning vores pædagogik og de enkelte bevægelsesaktiviteter sigter mod en fremtidig nytteværdi og en umiddelbar oplevelse af meningsfuldhed, fordi det har værdi i sig selv. Vi bør også lave bevægelse for bevægelsens skyld« slutter Jens-Ole Jensen af med.

2

BEVÆGELSE-BRIANS BREVKASSE Af studiegruppe 5 (Signe og Camilla)

Har du problemer eller spørgsmål omkring motion og bevægelse, så skriv en mail til bevægelse-brian@brevkasse.dk

Godaften Bevægelses-Brian Jeg har været ansat på Fynsskolen i 25 år, og vores nye leder mener, at bevægelse skal være en gennemgående faktor for skolens værdier og dagens undervisning. Jeg synes bestemt ikke det er relevant for min fysik-undervisning og mener, at det er uretfærdigt at vi skal tvinges til at indføre det. Har jeg belæg for, at være utilfreds?

Med venlig hilsen Arrige-Andreas

Hej Arrige-Andreas Jeg kan godt følge dig og dine holdninger. Her i min brevkasse kommer jeg tit omkring en artikel skrevet af Jens-Ole Jensen, som både har kritisk og positivt syn på motion og bevægelse. I opløbet til artiklen mødte jeg flere som dig, lærere som ikke har positive kropslige erfaringer med bevægelse i undervisningen.

Ud fra forskningen fandt vi frem til, at hvis man ikke synes det er sjovt at bevæge sig eller føler sig akavet kan det være svært at skabe et godt læringsmiljø og tro på, at bevægelse bidrager til trivsel og læring.

Jeg håber at der er nogle andre på Fynsskolen som tager bevægelsesansvaret på deres skuldre, og at du på længere sigt kan se fordele ved samme.

Kære Bevægelses-Brian..

Vi har på lærerværelset store diskussioner omkring hvorvidt bevægelse i undervisningen er hot eller not.

Jeg er selv for at bruge bevægelse i undervisningen, men jeg mangler nogle gode argumenter så jeg kan overtale mine kollegaer og få dem med på min side.

Har du nogle gode råd?

Mange sportslige hilsner fra Idræts-Ivan

Hej Idræts-Ivan.

Dit spørgsmål er super godt og meget relevant, for det er helt sikkert ikke kun på jeres lærerværelse hvor diskussionerne kan blomstre op. Mit bedste råd er, at læse artiklen “Bevægelsens lyksaligheder” af Jens-Ole Jensen.

I artiklen kommer Jens-Ole med mange gode argumenter for bevægelse og fysisk aktivitet i undervisningen. Han nævner blandt andet, at bevægelse på skoleskemaet er med til at skabe en bedre skole. Dette begrunder han med, at skolerne skal tage udgangspunkt i evidensbaserede forskning, så der kan skabes en evidensinformeret praksis.

Evidensforskning er karakteriseret ved eksperimenter og interventioner på tilfældige målgrupper, og resultatet afspejles i en sammenligning med andre målgrupper, som ikke er en del af eksperimentet.

“Idealet for evidensforskning er, at man skaber en global evidens, der er uafhængig af den kontekst, den er skabt i”.

Og husk, at der skal både negative og positive spændinger til at skabe ligevægt.

Jeg håber dette kan hjælpe dig med, at overbevise dine kollegaer om at bevægelse i undervisningen er mega fedt!

High fives fra BB

High fives fra BB

3

PORTRÆT: ANDREAS BOLDING CHRISTENSEN Af studiegruppe 5 (Kristian og Kasper)

Navn: Andreas Bolding Christensen Alder: 40 år By: Odense Uddannelse: Cand. Scient. idræt og sundhed Yndlingsfag i skolen: Idræt og dansk

Funfact: Jeg har udgivet en sang som ligger på youtube. Har 45.527 visninger. Jeg vil dog ikke offentliggøre navnet på den, men det er en sjov og humoristisk sang

Bedste minde fra folkeskolen:

"Det var i 10. klasse hvor vi havde lavet en labyrint, hvor vi alle havde hvert vores “rum”, som vi skulle indrette og designe. Jeg havde et hiphop tema, hvor jeg var rapper. Vi skulle fremvise det for vores forældre og det var sindssygt fedt."

Hvorfor mener du bevægelse er vigtigt i undervisningen?

"Bevægelse i undervisningen giver læreren et ekstra værktøj at kunne bruge. Det er med til at gøre undervisningen spændende og varierende fra den klassiske undervisning."

Yndlings bevægelsesaktivitet:

"Improeventyr - En bevægelsesaktivitet hvor der er fokus på at skulle fremstille et eventyr, hvor alle eleverne er på, og som er med til at improvisere eventyret. Læreren styrer eventyret og hvilke roller eleverne har, men eleverne skal selv improvisere hvad de siger og gør med støtte fra læreren."

Hvor ser du dig selv om 10 år?

"Om 10 år håber jeg på, at jeg har skabt en masse god værdi for en masse lærerstuderende, og så håber jeg på at jeg har været ude i folkeskolen igen, og fået en masse praksiserfaring. Jeg vil gerne kombinere min praksiserfaring med forskning så jeg kan udvikle en masse god materiale, og til at gøre undervisningen i BLT endnu bedre."

Hvad håber du mest på som slår igennem ude i skolerne af det du arbejder med? "iMOOW!" (link til mere viden, se sidste side)

Hvorfor skal lærerstuderende vælge BLT?

"Det skal de af flere forskellige årsager. For det første skal man vælge det for at blive en endnu dygtigere lærer, da man får et redskab man kan bruge i undervisningen som er spændende og varierende. For det andet gør det en istand til at kunne bidrage med det som man skal som lærer (45 min bevægelse i undervisningen). For det tredje er BLT en lidt anderledes måde at studere på i forhold til de andre fag, hvilket kan gøre den lærerstuderendes egen undervisning varierende."

Hvad kan BLT gøre for fremtidige lærer?

"Som tidligere nævnt får læreren det ekstra værktøj i værktøjskassen, som han/hun kan bruge i undervisningen. Det er også et redskab til at ramme de elever der er træt af den klassiske undervisning, hvor man kan ramme disse elever med et fagligt indhold på en anderledes måde."

Hvis du var skoleleder på en skole, ville du så fyrer en lærer hvis han/hun ikke ville bruge bevægelsesaktiviteter i undervisningen(modstander)?

"Det ville nok ikke være nok til et fyringsgrundlag, men hvis der skulle opstå nedskæringer ville den person nok ikke stå helt sikkert i feltet."

4

BEVÆGELSE DANNER ELEVER I forbindelse med skolereformens ændring i 2013, blev bevægelse i undervisning det nye, store omdrejningspunkt. Den nye hverdag for den enkelte lærer, gjaldt om at inddrage bevægelse i sin undervisning, hvor eleverne dagligt skulle bevæge sig i 45 minutter.

(Børne- og ungeministeriet, 4. Marts 2020, https://www.uvm.dk/folkeskolen/lae ring-og-laeringsmiljoe/bevaegelse) Det blev altså nu skolens ansvar, at børn får bevæget sig 45 minutter dagligt, hvor det førhen i høj grad var op til mor og far. Begrundelsen for at inddrage bevægelse i undervisningen, var ganske klar nemlig at bevægelse kan rigtig mange ting, omend det bruges som et redskab til den fagligt udfordrende elev, bruges som et afbræk fra den “tunge” tavleundervisning eller noget helt tredje, alt i alt kan bevægelse bidrage på den ene eller anden måde.

Ud over at bevægelse og leg er sjovt, synes vi også at bevægelsesaktivitet-

Test dig selv: Hvilken type lærer er du?

Se resultatet på side 9

er kan bruges som middel til at skabe erkendelse for eleverne til samfundets epokale nøgleproblemer. Som Løgstrup siger:

“Man har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at man holder noget af dets liv i sin hånd.” (Jensen, 2018, s. 27) Så er det ikke tilfældigt, at han bruger en kropslig metafor. Følelsen af at høre til og opleve at være en del af et fællesskab, skaber et klassemiljø med nerve og plads til hinanden, fordi vi mener, at bevægelse rummer fællesskab.

Derved kan man også via. bevægelse styrke fællesskabet, relationerne elever imellem, men også lærer-elevforholdet, og det er noget af det som vi mener er det vigtigste, nemlig at eleverne føler sig trygge i klasseværelsets ramme.

Vi mener, at alle bevægelser, uanset formål og hensigt, i sidste ende er med til at danne det enkelte individ, dermed også sagt, at det er vigtigt at variere sine bevægelsesaktiviteter, da aktiviteterne har forskellige formål

Af studiegruppe 6

som f.eks. sjove aktiviteter, faglige aktiviteter, relationelle aktiviteter mm.

Hver elev danner sine egne erfaringer gennem bevægelsesaktivteter, som skal være med til at bidrage til elevens hverdag udenfor skolen.

Skolen skal være med til at bidrage til at eleverne oplever bevægelse som værende sjovt og spændende, og at det ikke er farligt. Der er desværre mange børn og unge som er inaktive og ikke får rørt sig, og de kommer fra familier, som hellere ikke bevæger sig.

Disse børn og unge har større risiko for overvægt og/eller dårligere sundhed. Derfor mener vi det er vigtigt at skabe en skole hvor alle elever får samme forudsætninger for motion, bevægelse og læring. Det skal være en skole for livet. Alle børn skal have muligheden for at opleve bevægelsens kvaliteter. Bevægelse kan også være med til at differentiere undervisningsniveauet samt miljøet så man i høje-re grad omfavner flere elever, derudover kan bevægelse støtte og fremme elevernes indlæringsevne og koncentratonsevn -e og derfor er brain-breaks essentielt at benytte sig af i sin undervisning.

1. Hvad mener du om reformens tiltag, der siger, at elever i folkeskolen i gennemsnit skal bevæge sig 45 min. pr. skoledag? a. Ikke nødvendigt. Lærerne bestemmer selv om de vil indføre bevægelse i undervisningen. b. 45 min. er passende. c. Det er et fedt tiltag. 1 time + havde været mere passende.

2. Hvordan skal bevægelse i undervisningen implementeres? a. Eleverne sendes ud på en kort gåtur eller sættes til at lave 5 sprællemænd i undervisningen. b. Der afholdes brain-breaks, i form af aktive lege eller sociale aktiviteter, så kroppen aktiveres. c. Bevægelse skal foregå som aktive lege og i de fag-faglige moduler, så eleverne lærer med kroppen.

5. Hvad er bevægelse for dig? a. Kan være en walk and talk eller en gåtur. b. Lege eller øvelser med middel intensitet. c. Når pulsen kommer op. Gerne uden for klasserummet.

3. Skal læreren tvinges til at implementere bevægelse i sin undervisning? a. Nej, det er fuldkommen op til dem selv. b. Ja - lærerne bestemmer selv hvordan, hvor lidt eller hvor meget. c. Ja, mindst de 45 min. dagligt.

4. Tror du på, at bevægelse øger indlæringsevnen og trivslen? a. Nej. b. En smule. c. Ja bestemt.

6. Hvor skal bevægelsen foregå? a. Eleverne bliver siddende eller stående på sin plads også selvom der foregår en bevægelsesaktivitet. b. Bordene rykkes væk, så der er plads i lokalet til at eleverne kan udfolde sig. En gang imellem går vi udenfor og sætter krop-pen i gang. c. Bevægelse kan foregå alle steder og hele tiden, men et større ude- eller indendørsareal kan stærkt anbefales.

5

SUDOKU NEM

SVÆR

6

7

BEVÆGELSESBANK

Af studiegruppe 7 og 10

Disse bevægelsesaktiviteter er produceret af lærerstuderende på UCL i faget BLT (Bevægelse, Læring og Trivsel). På baggrund af enactive projektet, har de studerende lavede aktiviteter der har tagetudgangspunkt i fiske-modellen. Her har det særlige fokus været på de 6 forskellige formerfor aktivitet: Mime, Gestikulere, Sanse, Dramatisere, Forme og Imitere.

Herunder er der eksempler på 3 af de 6 former, for yderligere information og eksempler se enactive projektet.

8

Referenceliste Jensen, J-O. (2018) ”Bevægelse og dannelse” Bevægelse i skolen. KvaN. Tidsskrift for læreruddannelse og skole (brugt til klummen, side 5)

Jensen, J-O. (2017) ”Bevægelsens lyksaligheder. Et kritisk perspektiv på motion og bevægelse i folkeskolen” Unge pædagoger, 78 (brugt til brevkasse, side 3)

LØSNING PÅ SVÆR SUDOKU SIDE 6

Jensen, J-O. (2018) ”Ståsteder i bevægelse. Hvad er meningen med bevægelse?” Jensen, J-O., Jørgensen, H.T. & Volshøj, E. (red.) Motion og bevægelse i skolen. (brugt til interview, side 2) iMOOW! https://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/paedagogik-laering/imoow Børne- og ungeministeriet, 4. Marts 2020, https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-oglaeringsmiljoe/bevaegelse

REDAKTIONEN BAG Side 1: Leder, udarbejdet af Andreas Truelsen, Camilla Mønster og Signe Søgaard Side 2: Interview om Jens-Ole Jensen, udarbejdet af studiegruppe 8; Andreas Truelsen, Isabell Vernegren, Cecilie Freja Hansen og Daniel Westergaard Hansen Side 3: Brevkasse, udarbejdet af studiegruppe 5; Signe Søgaard og Camilla Mønster Side 4: Portræt af Andreas Bolding, udarbejdet af studiegruppe 5; Kristian Key Grube og Kasper Lund Jørgensen Side 5: Klumme, udarbejdet af studiegruppe 6; Pernille Nørmark, Benjamin Milling Watson, Nanna Klitgaard og Aviaja Stampe Side 8: Bevægelsesbank, udarbejdet af studiegruppe 7 og 10; Jonas Holm, Anel Halilic, Thea Valgren og Anna Skrydstrup Kirk Særligt credit til: Isabell Vernegren og Cecilie Freja Hansenfor tegneserie på side 7 Camilla Mønster og Signe Søgaard for avisens layout Andreas Truelsen for godt redaktørarbejde

Resultat: Hvilken type lærer er du?

DU ER…..

Flest A: Modstander! Den gamle skole har altid fungeret godt, og ligeledes har tavleundervisningen. Så hvorfor lave om på noget der fungerer? Bevægelse er ikke vejen frem, da eleverne blot lærer at te sig fjollet er ok. Læreren skal selv have lov til at bestemme og kan selv vurdere hvis bevægelse i undervisningen er en nødvendighed.

Flest B: Tvivler! Eleverne har godt af noget bevægelse, og derfor er de 45 min. bevægelse i folkeskolen passende. Det gavner eleverne med lidt bevægelse, men en kombination af det og en mere klassisk undervisning er fin.

Flest C: Entusiasten! Folkeskolereformen om 45 min. bevægelse i undervisningen er en fantastisk ide, som vi burde udvikle videre på. Mon ikke 45 min. egentlig er for lidt? Bevægelse og motion styrker din indlæring, din sundhed, din trivsel og din motivation, og derfor skal vi bare bevæge os en hel masse - også i de fag-faglige fag. Op med pulsen i folkeskolen!

9