To nye fønikser er opstået
- Humanistisk
Dunkin Ducks – Turneringens dark horse?
- Humanistisk
Fra unikke mål til fælles succes
- Sportpsykologisk
SMARTE Ducks på en opgaveorienteret løsning?
- Sportpsykologisk
Objektive eller korrupte?
- Fri artikel
Svanen og ællingerne – Ugens dilemmaer
- Fri artikel
Legenderne på Phoenix Thunder
På tur i Andeby
Overhørt på sidelinjen
Et musikalsk indslag
Kryds og tværs
5 tips til zoneopdækning
SDU kirkegård
Dunkin’ ducks
På tur iAndeby – mød ænderne
rylle og pylle
Kylle,
Andersine Fedtmule
Anders and
Joakim von and
Fugl Føniks er et specielt mytisk dyr, der kun opstår med 500-1000 års mellemrum. I dette års teamudviklingsforløb er Fugl Føniks opstået og reinkarneret som Phoenix Thunder. Phoenix Thunder besidder Føniks' evner. Teamet er brandvarmt, kan både flyve over legen og kæmpe i legen, og har evnen til at genopstå.
Spillerne på Phoenix Thunder er således også nøje udvalgt, således deres evner passer på det legendariske hold.
Bahamut
Godzilla
Cerberus
King Kong
Cthulhu
Basilisk
Kentaur
Thestral
Hippogrif
Fenris Minotaur
To nye fønikser er opstået!
Marie Lillelund og Yakup Øzkir er de nyeste skud på stammen hos Phoenix Thunder. Læs her hvordan de er blevet integreret på teamet.
Dette års draft i SDU League er overstået, og hos Phoenix Thunder er to nye fønikser opstået fra de gamles aske. Marie Lillelund og Yakup Øzkir er hoppet i den hvid/røde trøje og er efter et par uger en integreret del af teamet.
Til- og afgange vil altid påvirke et teams mønstre og relationer (Christensen & Jensen, 2017).
Dette var også tilfældet på Phoenix Thunder, hvor teamet efter draften genforhandlede dets struktur og kultur mhp. at opnå den bedst mulige interne integration af teamets nye medlemmer. Teamets nytilkomne autopoietiske systemer havde nyttig viden og erfaring fra deres tidligere teams (både på og udenfor banen), som
Phoenix Thunder ønskede at udnytte.
Teamudvikling
Phoenix Thunder arbejder med Teamets Udviklingsfaser (Christensen & Jensen, 2017) og anskuer teamudvikling som en dynamisk proces.
Phoenix Thunder har derfor ifm. draften, bl.a. arbejdet sig tilbage til fase 1 (individerne mødes). Dette foregik i praksis ved TUS 4, hvor Marie og Yakup indledningsvist blev præsenteret for teamet og delte deres erfaringer med de gamle teams. Herefter havde alle teammedlemmer mulighed for at byde ind, da roller og værdier kom til (gen)forhandling Phoenix Thunder satte fokus på, at alle teammedlemmer skulle kunne se sig selv i resultatet af disse forhandlinger.
Arbejde med kulturen
Phoenix Thunder arbejdede ligeledes med en kulturrevolution, hvor der blev dannet en fælles forståelse af artefakter, skueværdier og kultur på det nye Phoenix Thunder. Dette betyder, bl.a. at teammedlemmerne hilser på hinanden med håndtegn for at understøtte teamspirit
Phoenix Thunder satte ligeledes fokus på integration af de nye autopoietiske systemer på banen, hvor de forskellige roller og kompetencer blev italesat og afprøvet.
Teamet har ligeledes arbejdet med interpersonelle koblinger og relationer for at integrere de nye autopoietiske systemer og skabe nye mønstre på teamet Dette foregik gennem indførslen af 'Enhjørningevenner', som er en særlig støtteog sparringspartner på teamet.
“Jeg føler, at jeg er en bedre version af mig selv [på Phoenix Thunder].” - Marie
Marie udtaler, at hun føler sig som en del af teamet og værdsætter ærligheden, som har mødt hende på det nye team. Phoenix Thunder kan hermed konkludere, at draftens efterspil og integration af de nye spillere er vellykket på Phoenix Thunder.
Af: Martin Iggy Gaardboe, Tobias Vinther, Line Vildenfeldt og Laura Mikkelsen
Dunkin Ducks - Turneringens dark horse?
De nye Ducks
Dunkin’ Ducks har været under rivende udvikling siden draften. Teamet har vemodigt givet afkald på gyldne Gulda (Sarah) og Anders And (Daniel Lund), som var en del af den gamle version af Dunkin’ Ducks. Før draften var teamet kendetegnet af et godt fællesskab, men manglende slagkraft i kritiske øjeblikke Dette har teamet løst ved at lave følgende spiller ændringer: Lasse Rytz aka Fedtmule og Emma Due aka Andersine er blevet draftet for at skabe større effektivitet i teamets interne dynamik Med draften af de 2 nye psykologiske systemer står teamet dog overfor en stor udfordring ved den interne integration og ekstern tilpasning
Hvilke redskaber og processer er der taget i brug for at sikre det stærkeste mulige Ducks hold på og udenfor banen?
Et skelsættende møde
Grundet de nye psykiske systemer, som blev draftet til teamet, har Dunkin’ Ducks besluttet at gå tilbage til fase 1 i teamfasemodellen. Ved det første møde, blev de nye spillere mødt med en stor nysgerrighed fra teamets oprindelige spillere. Mødet bar stor præg af både at sætte de nye spillere ind i teamets historie og værdier, men også at skabe retning og ny kultur på teamet Dette blev gjort ved at revurdere rollerne og værdierne på teamet.
For at udnytte kompetencerne ved de enkelte teammedlemmer bedst muligt blev rollerne evalueret og tilpasset De mest markante ændringer indebærer skift af HC, hvor Tobias overtager rollen fra Peter, der indtager en mere assisterende rolle Emma Due påtager sig ansvaret for den sociale kohæsion på teamet som socialansvarlig og er derudover assisterende KC. Dunkin’ Ducks har endvidere etableret den teknisk taktiske treenighed bestående af Lasse, Rikke og Kasper, der sammen skal guide Ducks til sejren på basket banen
Teamets værdier blev analyseret og diskuteret med den konklusion, at de var for brede og flyvske og dermed ikke kom til udtryk i artefakterne . Derfor har teamet gennem struktureret refleksion og nysgerrig kommunikation etableret praktiske værdier, der kan føre teamet til nye højder og den endelige sejr Mod sejren stræber teamet mod at være MODIGE, HJÆLPSOMME og REFLEKSIVE Med disse værdier som en klar rettesnor skaber Ducks et socialt system, hvor alle tør bidrage med deres kompetencer og aktivt reflektere over disse samtidigt med at støtte hinandens psykologiske behov
Ducks på træk mod nye udfordringer
På trods af en umiddelbar succesfuld integration af de nye psykologiske systemer og en overbevisende sejr over Mad Mosquitos, samt et knebent nederlag til Galaxy Gladiators, venter der Ducks mange spændende udfordringer. Efter draften har holdet været åben for ekstern tilpasning og dermed ændret meget på den daværende kultur. Altså har den interne integration stået for skud. Er dette et tegn på manglende rygrad på teamet eller et udtryk for selvindsigt i behov for forandring? Med alle de ændringer som er lavet på teamet, kan de nye værdier være vejviser i modgang? Tager alle de autopoietiske systemer ejerskab til teamets nye kultur? Og vigtigst ; kan Ducks fortsætte deres fortryllende spil på basket banen og udleve deres enorme potentiale?
Af Peter Rasmussen og Rikke Gramberg Jensen
Før draften var der ikke mange, der frygtede Ducks i kampen om at vinde turneringen, men med en succesfuld draft har landskabet ændret sig markant.
Lær ukendt dommers fornavn og
herefter bliv bedst buddies med ham
Råb hvem du dækker, uden at dække personen op (gerne en af pigerne)
Lad som om du ikke kender reglerne og spil dum
Vær for langsom til at følge efter din mand
Gør det alligevel, dommerne kender
ikke reglerne så det bliver ikke dømt
Lodret
1 Vandrende pind
2 Flest skader (team)
3 Sørens Bitch
6 Gennemsnitshøjde på 160 cm (team)
7 Carry-master (spiller)
Vandret
4 Årets bedste dommer
5 Den nye enmandshær (team)
8 Brokker sig mere end Phoenix (team)
9 Bedre end Budde
10 Rød kerne (team)
side
Kunne
du ikke løse den? Se svarene på næste
Trouble in Paradise ?
Hvad vil Kristian Nederby gøre nu, da hans 2 lakajer er draftet bort, og han kun har sin franske klovn tilbage og en ande-substitut, der ikke kan kende forskel på ringen og dammen?
Af: Tobias Vinther, Line Vildenfeldt, Laura Mikkelsen og Marius Bording
SVAR kryds og tværs
1 (Ponto), 2 (Wild Worms), 3 (Nicklas Stott Venzel), 4 (Kristian Nederby), 5 (Dunkin' Ducks), 6 (Killer Whalez), 7 (Joachim Waage), 8 (Mad Mosquitoz), 9 (Rytz), 10 (Galaxy Gladiators)
Fra unikke mål til fælles succes
Psykiske systemer smelter sammen til et socialt system. I Phoenix Thunder forenes individuelle målorienteringer, og der skabes et samlet team.
Phoenix Thunder består af en række forskellige mennesker. Derfor har arbejdet med fælles målsætninger og motivation har været essentielt for et velfungerende Phoenix Thunder.
Motivation og målsætninger blev derfor italesat under TUS 5, hvor Phoenix Thunder arbejdede med medlemmernes målorienteringer og teamets fælles målsætninger. Gamemaster udleverede en motivationstest, hvor teammedlemmerne skulle rangere deres motivation i forløbets forskellige arenaer; TBL, turneringskamp, træning, teamet og eksamen. Testen afklarede desuden, hvorvidt teammedlemmerne var konkurrence- eller opgaveorienteret (eller en blanding). Testen gav teamet et indblik i og forståelse for fordelingen af de forskellige målorienteringer og motivationsfaktorer på teamet.
Forskellige målorienteringer
Størstedelen af Phoenix Thunder er både opgaveog konkurrenceorienterede (type 3). Dog har teamet også medlemmer, der er drevet af meget forskellig orientering. På teamet er type 1, som er konkurrenceorienteret og fortæller: “Jeg vil gerne være den bedste i alle arenaer og tager kun en udfordring op, hvis jeg realistisk kan se, at jeg kan lykkes med den ”. Teamet har også type 2, som derimod er meget opgaveorienteret og fortæller: “For mig handler det om at udvikle mine
egne kompetencer indenfor basket. I modsætning til [type 1] har jeg ikke behov for at være den bedste, men at mestre de opgaver, jeg står overfor ”
De to autopoietiske systemers motivation er drevet af forskellige leveregler, som er dannet ud fra deres skemata (Rosenberg, Mørch, & Arendt, 2012). Phoenix Thunder arbejdede til TUS 5 med at opstille teamets målsætninger, som kunne motivere alle medlemmer trods forskellige orienteringer.
Sociale systemer
Det er vigtigt at huske, at teammedlemmerne alle udgør et psykisk system, som tilsammen danner et socialt system, Phoenix Thunder (Christensen & Jensen, 2017).
Socialt system
På Phoenix Thunder har vi oplevet succes ved at have kendskab til teammedlemmernes målorientering, og har sammen kunnet danne et fælles sæt målsætninger ud fra SMART(E)-principperne.
Af: Marie Schack Lillelund, Sofie Skrubbeltrang Thomsen og Line Kristine Gradman
SMARTE Ducks på en opgaveorienteret løsning?
I præstationskontekster kan det være udfordrende at forblive motiveret. Uden motivation kan en udøver miste lysten til at forbedre sig selv eller konkurrere, hvilket i sidste ende kan føre til at de dropper at dyrke deres sport helt
Til træningerne befinder vi Dunkin’ Ducks sig i et mestringsklima med fokus på opgaveorienteringen, dette skyldes vi vil gode til de enkelte færdigheder turneringskampene
På Dunkin’ Ducks
teorien for at skabe vores spillere til Indenfor teorien opgaveorientering noget om, hvad Udover spillerens spilleren også betydning man befinde konkurrenceklima mellem orienteringer motivation, alt i Som team skulle at kende, for at mulig motivation
Målsætning og motivation i praksis
På Dunkin’ Ducks arbejder vi med at befinde os i de to forskellige motivations klimaer, samt målorienteringsniveauer. Hermed anvender vi de sportspsykologiske redskaber til at udfordre vores evne til at være opgaveeller konkurrenceorienteret I praksis bliver dette sat på spil i forhold til hvordan vi er opgave- og konkurrenceorienteret på og udenfor banen Dette gælder også for hvordan vi arbejder mellem motivationsklimaerne.
Ducks i et mindset på de under kampen for hvordan vi evaluering, samt hvordan sætter spillerne SMARTE princippet forinden træningen forhold til om det det mål der bliver spilleren selv, som realistisk, om det kan tidsbestemt i forhold til mål efter hver bliver hvert enkelt nået sit mål eller
Resultatet af målsætning og motivation
Selvom at Dunkin’ Ducks har tabt mange af deres kampe, er vi stadig motiveret for at vi kan se en forbedring i vores eget spil.
Ved at bruge målsætning før kampe, har vi kunne fastholde motivation gennem opgaveorientering, fordi vi har kunne fokusere på personlig udvikling, fremfor udelukkende på resultatet fra kampene.
ej
Skrevet af Nikolaj Jakobsen og Daniel Darrè Sørensen
Brugte hans enorme springstyrke, så hans akillessene blev revet over
En opera@on i munden, forhindre
Erfaringen fra ishockey gav ingen pote, da hun i en skuldertackling selv slog sin skulder
n blokade i ho;en, sæCer hende ude af spillet resten af sæsonen
Kun en kamp inde, måCe hun forlade banen med en forstuvet finger
E;er første træning faldt den første fandt ud af, at man ikke skal s@kke fingrene for langt frem det kan ende galt
Det er uvis hvad der præcis skete, men skulderen krævede @lsyn på skadestuen
E;er tabet af Mr. Bedre end Budde, har de lignet et færdigt mandskab
Objektive eller Korrupte?
Er der matchfixing under dette års forløb, hvor det er kommet frem, at underviserne har oddset på de forskellige teams?
Årets fagansvarlige har, i samråd med underviserne, det overordnede ansvar for, at dommerne dømmer retfærdigt og objektivt i årets basketballturnering.
ALLIGEVEL kan man undre sig over, at årets kampe er præget af forsinket reaktionstid, upræcise fløjt og modsigende kendelser.
Hele basketballturneringen er bygget op omkring et klart koncept og specifikke regler, der skal være med til at sikre lige vilkår for alle teams. Dog dømmer dommerne kamp efter kamp, som vinden blæser og har en linje, der er mere ujævn end bølgepap. Alt i alt virker dommerkendelserne til at være præget af udefrakommende faktorer - frem for spillets regler.
Der bør i det hele taget sættes SPØRGSMÅLSTEGN ved dommernes objektivitet i forhold til kampene.
Ved pressekonferencen efter årets draft blev underviserne trængt op i en krog, hvor de ufrivilligt afslørede, at de forud for turneringsstart havde indgået et væddemål omkring, hvilket af årets teams, som ville løbe med pokalen. Underviserne anerkendte under pressekonferencen, at dommerne havde visse fejlkendelser, da
det i første omgang blev påpeget af spillerne. Underviserne indrømmede, at de forinden draften havde planlagt en TUS for at komme problemet til livs. TUS'en skulle have til formål at ensrette dommernes kendelser og få dommerne til at forholde sig til reglerne.
Hvorvidt denne TUS har fundet sted, kan der stilles spørgsmålstegn ved, eftersom dommerne stadig dømmer i øst og vest, og kendelserne øjensynligt afhænger af, hvor sol og måne står. Der kan derfor opstå tvivl, om hvorvidt underviserne egentlig har haft et ønske om at løse problemet. Har de i virkeligheden set deres snit til at udnytte situationen og påvirke dommernes kendelser til egen fordel?
Mistanken om undervisernes korruption blev yderligere forstærket under pressekonferencen, da en af de involverede uddybede, at der var en stor buy-in på væddemålet.
Foruden dette er det uvist, hvor mange af årets spillere, der har taget del i sådan en korruption og købt dommerne, men en ting er sikker; dommernes kendelser virker ofte til at blive påvirket af enkelte spilleres indskydelser.
Af: Niels Walmar og Marcia Grønquist
