Skip to main content

Teamdynamisk Tidende 2022 - 4. udgave

Page 1

TEAM DYNAMISK TIDENDE

4. UDGAVE 10. JUNI 22


Indhold af TDT En gang Dragon Ballerz, altid Dragon Ballerz! Odense 69'ers mesterværk

Komplekse og usunde teammiljøer skaber uro

Miljøets betydning i Odense 69'ers

En drage taler ud: Min historie

TEST: Hvilket team passer du bedst på?


ODENSE-69'ERS


En gang Dragon Ballerz, altid Dragon Ballerz! Hvordan har Dragon Ballerz formået at fremstå som en opskrift for succes? Mange tænker at det er på grund af deres suveræne arbejde med teamets kultur og værdier. “At være eller ikke at være . . . en del af VF1, det bedste forløb på uni” - Shakespeare & Søren Hoyer (1601/2022). Denne kollaboration mellem Shakespeare og Søren Hoyer beskriver det tab af identitet som de draftede spillere oplevede. Spillerne der røg af deres respektive team, blev i et moment trukket ud af legen, hvorefter det var teamets fælles ansvar at integrere dem både på teamet og ind i legen igen. Dragon Ballerz var igennem samme process med tabet af Emilie Mølbach og Marcus De Claville, og tilegnelsen af Nikoline Schønnemann og Rasmus Bredgaard. Kulturen blev nedbrudt på teamet, hvorefter det var vigtigt at stimulere til kulturskabelse, så de nye medlemmer ikke gik imod teamets kultur og skabte en kulturrevolution. For at skabe en ny og opdateret kultur, brød teamet med alle roller. Ved at fratage folk deres roller gav det plads til at de nytilkomne kunne få én rolle og derved et ansvar, for og på teamet. Teamets værdier fik ved samme lejlighed en overhaling. Værdierne blev italesat, genovervejet og genforhandlet. Processen havde til formål både at skabe værdier som de nye medlemmer var i overensstemmelse med, samt for hele teamet at revurdere hvordan værdierne blev fulgt og om vi stadig som team kunne se os i dem. Det må i den grad konkluderes at Dragon Ballerz er lykkedes som team, med at

skabe en funktionalistisk kultur. Nikoline Schønnemann og Rasmus Bredgaard udtaler begge i kor: “Draften til Dragon Ballerz har ændret mit liv til det bedre. Den måde de har integreret og givet os ansvar for teamet på er en inspiration, som de andre teams bør tage ved lære af. Derudover vil jeg opkalde min førstefødte efter vores stjernespiller.” Denne udtalelse samt Dragon Ballerz suveræne førsteplads i gruppespillet viser hvordan Dragon Ballerz er et team der mestrer intern integration og kulturskabelse. “En gang Dragon Ballerz, altid Dragon Ballerz” - Marcus De Claville og Emilie Mølbach. Kvaliteten af spillere, der har været en del af kulturen på Dragon Ballerz, viser sig også at blive bedre mennesker og teamudviklere. Emilie og Marcus har tydeligt taget det de har lært fra teamet og implementeret principper på deres nye teams. Det kan ses på den måde Marcus har fået en stor rolle på hans nye team, Old Irish, hvor han er blevet TTC og derudover forsøger at skabe en kultur der tilstræber Dragon Ballerz succesfulde kultur. Emilie har på samme måde taget kulturen med til sit nye team, men på trods af hendes suveræne teamudviklingsevner, har det ikke lykkedes Mountain Lions at præstere på højeste niveau. Man kan undre sig over om det overhovedet er muligt som kvinde at skabe en kulturrevolution på et mandschauvinistisk team.

Af Marcus Leth (HC)


dense 69'ers mesterværk Efter et tæt grundspil i den bedste konference, trak Odense 69’ers sig sejrrigt ud. Selvom det til tider har set overlegent ud, har det ikke været uden bump på vejen. Nu hvor det er tid til playoffs, gøres status over teamets MESTERVÆRK for at WHAT, HOW og WHY står stærkest muligt. Mesterværksmodellen (Christensen & Jensen, s. 129) indeholder specifikke steps, der har til opgave at sætte gang i forandringsprocesser der kan medvirke i teamudviklingen.

Figur 1 – MESTERVÆRKSMODELLEN (Christensen & Jensen, s. 130). River of Life bruges til at skabe en fortælling om hvordan teamet ser sig selv i et historisk perspektiv (Ibid., s. 132). På samme måde kan teamets fortælling illustreres ud fra visse hændelser opstået undervejs i forløbet, som har påvirket flodens bevægelse. I første periode af Odense 69’ers historie, var floden rolig og bevægede sig ligefrem, da teamet vandt de to første TBL’er. Men længere henne, kom nogle forgreninger, stride strømme, op- og nedture og sten i floden. Teamet præsterede ikke længere i TBL’erne, tabte den første turneringskamp og blev udfordret på deres værdier, AVKUS (HOW).

Selvom spillet var ude af takt, sikrede 69’ers alligevel tre sejre i træk. Teamets største sten i floden kom til udtryk i femte turneringskamp, hvor teamet tabte. Nederlaget dannede basis for et Reality Check (Christensen & Jensen, s. 133), hvor teamet beskriver deres nuværende situation og ser på om der opleves fremgang eller modgang. For stod teamet så stærkt, som de troede efter tre sejre i træk? Og stemmede de ønskede værdier overens med de faktiske? Reality Check’et blev udført ved, at teamet satte sig sammen, og så på udvalgte klip og situationer fra den tabte kamp. Her så teamet igennem “videotest” deres aktuelle adfærd udefra, og snakkede i fællesskab om potentialer, der skulle arbejdes på, både inden- og udenfor banen. Her fremhævedes defensive evner og en manglende evne til at score simple lay-ups. Dette resulterede i negative udbrud, der hev teamet ind i en negativ spiral (WHAT). Teamets reaktive adfærd omhandler et teams uhensigtsmæssige ageren, når de bliver udsat for forandringer, der kan få teamet til at køre af sporet (ibid., s. 139). Videotesten medførte en ændring i teamets adfærd forud for sidste turneringskamp. Teamet holdt igen med de negative udbrud, selvom en føring på 10-0 blev til 12-12. I stedet kom teamet med støttende tilråb, highfives og en positiv indstilling (WHAT) på trods af modgang, og udraderede Hoop Hunters med en 30-16 sejr. Af Kasper Clausen og Lukas Petersen


Komplekse og usunde teammiljøer skaber uro Eksperten Niklas siger: “Relationerne mellem miljøets dele er vigtigere end delene i sig selv”, men den teori mener Kristian Hesselager fra Dragon Ballerz ikke passer … Kristian mener selv at han ene og alene er den vigtigste spiller på teamet. MC’erne forsøger desperat at skabe et team på baggrund af det økologiske perspektiv, hvor Dragon Ballerz i sin helhed vægtes højere end individet - eller nærmere end Kristian. Vores rapportere på TDT har igennem en længere periode iagttaget miljøet på Dragon Ballerz i et forsøg på at komme til bunds i dette. Teamet er ved første øjekast præget af et hierarki med komplekse magtrelationer. Miljøet er opbygget af nogle mikrosystemer, hvor Kristian er kernen og danner identiteten for Dragon Ballerz. Det er Kristian der giver sin viden og erfaring med elitesporten videre til de andre medlemmer på teamet. I et eksklusivt interview med Kristian siger han “Jorden drejer ikke om Solen, Solen drejer om mig”. Af denne grund er den eneste ekspertvurdering han lytter til, derfor også sin egen.

Overordnet er Dragon Ballerz dog kun ét baskethold ud af i alt otte der dyster om sejren i årets forløb. Og selvom dragerne udadtil kan udstråle et miljø i uro, er det ingenting i forhold til nogle af de andre teams. Glorious Gorillaz er et af de makrosystemer der truer med at forandre miljøet og kulturen på DB.

I den sjette turneringskamp, hvor Dragerne spillede mod Gorillaerne, kæmpede aberne hårdt for at ændre dynamikken på DB med beskidte kneb. Det skete ved at seks ud af 12 spillere hos dragerne blev skadet som følge af bl.a. forstuvninger og et brækket håndled og meget mere. Efter denne episode med gorillaerne skal dragerne nu til at justere relationerne i deres mikromiljø, da mange af spillerne er ude af stand til at spille optimalt. Heldigvis er gorillaernes analytiske evner i forbindelse med teamkultur ikke noget at prale af, da den eneste de ikke formåede at skade var Kristian. Men hvem kan bebrejde dem? Gorillaerne er jo heller ikke klogere end at de tror, et økologisk perspektiv handler om mængden af sprøjtemidler der skal til for at få deres bananer til at vokse.

Underviserne på VF1, samt ledelsen på Syddansk Universitet, ser med rædsel til i årets basket turnering mens knogler brækker, og tænder bliver slået ud. Imens venter vores rapportere i spænding på at se hvilken dramatisk udvikling der sker til de kommende play-offs.

Af Victor Timmermann Og Amalie Hollmann Andersen


Miljøets betydning i En holistisk økologisk forskningsartikel af Eigil Hugeass, sportspsykologisk konsulent fra Team Danmark De sidste 6 uger er topholdet Odense 69’ers blevet fulgt til træning, til kamp og på skolebænken for at få en indsigt i, hvorfor miljøet på 69’ers er så succesrigt. Formålet var at undersøge, hvad der karakteriserer et succesfuldt eliteidrætsmiljø, som kontinuerligt formår at skabe topresultater på og udenfor banen. Nedenstående model viser de vigtigste faktorer, som påvirker 69’ers succes som miljø. Modellen er en empirisk model af miljø-succesfaktormodellen og er inspireret af Larsen, Storm & Henriksen (2018), og deres casestudie vedrørende Badminton Danmark. I følgende afsnit vil resultaterne præsenteret i modellen uddybes.

Kulturen Kulturen på 69’ers har ifølge analysen haft en kæmpe betydning for deres hidtidige succes. Et teams kultur og består af tre lag: artefakter, skueværdier og basale antagelser (Larsen, et al., 2018). De mest fremtrædende artefakter, som man finder hos 69’ers, er obligatoriske high fives og lange kampråb. Det vurderes, at det at hilse fysisk på hinanden og trække kampråbet længe nok til at alle mærker hinandens gejst i dybden, er faktorer, der har en positiv effekt på sammenholdet i teamets kultur.

dense 69'ers

Miljøets forudsætninger og proces Antagelserne, som fremgår i modellen, viser at teamet handler ude fra skueværdierne ansvar, vindermentalitet, kommunikation, udvikling og sammenhold. Teamet møder forberedte op, når teamet skal præstere. Yderligere lyttes der respektfuldt til hinanden, og de benytter hinanden til at blive bedre. Det giver et indtryk af et team, som har det rette miljø til at præstere på eliteniveau. En af de udfordringer som 69érs har oplevet, knytter sig til miljøets forudsætninger. Disse omhandler de økonomiske, og materielle aspekter for træningen (Larsen, et al., 2018). Her har teamet nævnt, at de oplever begrænsede faciliteter, da de til hver træning har delt hal og bolde med deres modstandere. På trods af, at alle spillere er flyttet til Odense for at kunne engagere sig mere i træningen, har de sideløbende stadig andre forpligtelser i deres mikrosystem, som har krævet holdets opmærksomhed. Disse faktorer virker dog ikke til at have påvirket det mentalt stærke team. Forestående kommer til udtryk teamets mentale fleksibilitet, hvor de skifter fra et kamp-mindset til et teoretisk-mindset hurtigt og effektivt. Det vurderes ej heller, at det har påvirket kvaliteten af de ugentlige træninger. Her har 69’ers blandt andet haft fokus på den individuelle udvikling i samarbejde med en boostermakker, samt HC, TTC og MC. Dette har fordret en reflekteret praksis til træning og kamp, hvor individet og teamet har været bevidste om egne og andres mål. Samlet understøtter ovenstående det som 69’ers kalder Intelligent Basketball. Det vurderes, at spillerne på 69érs, som er indlejret i teamets succesfulde miljø, har forudsætningerne for at gå hen og blive forløbets dominerende vindere i alle arenaer. Af Julie Plagborg, Jonas Birwe og Jørgen Vingum


En drage taler ud: Min historie Personen i denne historie ønsker at være anonym, da disse forhold stadig udspiller sig den dag i dag. Vedkommende vil derfor blive omtalt som Paul. Det var en stækket mand, som sad foran mig. Med blanke øjne og en bævende mundvige åbnede han stille og roligt op omkring de ting, som han har gennemlevet de sidste to måneder. ”Det startede dagen, vi fik valgt hold. Da jeg så mit navn deroppe med hans, fik jeg en klump i halsen. Jeg havde hørt rygter om hans persona, men allerede den første dag viste de sig at være sande.” Her var vi nødt til at tage en pause, da tårerne begyndte at presse sig på for ham. Efter en kort pause hvor han blev mindet om, at han stadig var ubesejret, fik han samlet sig selv og fortsatte: ”Ingen kunne få et ord indført uden hans tilladelse, og den tilladelse er svær at få. Jeg har ikke snakket i snart halvanden uge, fordi han så sig sur på mig, da jeg spurgte ham om, hvorfor hans trøje sad så stramt”.

Tvang og straf Konkurrence-mindsettet er ikke kun til stede under kamp, men også til træning. Træningen er opbygget med konkurrenceelementer, hvor spillere der ikke giver 100% bliver straffet og udstillet til næste træning. Tårerne trillede ned af kinderne igen. ”Jeg kan huske det, som om det var i går; jeg kunne ikke sove om natten op til den træning. Vejen ud til universitet var forfærdelig” Paul havde den foregående træning tabt i et spil 21, fordi han var ”for høj”, og derfor vidste han en straf lå forude, men vidste ikke hvilken straf. ”Han vidste, at jeg havde vaskedag, så jeg var taget til træning i mine hvide, men lidt for små underbukser. Min straf var derfor at gennemføre en hel opvarmning i

underbukser, mens alle de andre hold kiggede på”. Nogen kan måske genkalde, da holdets HC, Marcus Leth, prøvede til draften at gøre de andre hold, og ikke mindst underviserne, opmærksomme på den negative, selvdestruerende dynamik, der hersker på Dragon Ballerz, hvortil han hurtigt blev lukket ned. Paul husker efterspillet fra den episode: ”Marcus blev tvangsindlagt til at sidde ved dommerbordet derefter, til trods for at Marcus har en fobi for skældud”. Der går også rygter om, at Rasmus Bredgaard brækkede armen med vilje for at slippe for den fjendtlige atmosfære omkring holdet. En spiller med ellers fremragende faldteknik, tillært gennem kampsport på BL, brækker hånden ud af det blå mod et tilsyneladende harmløst Gorilla-hold? De rette myndigheder er blevet underrettet og sagen er listet som igangværende. Vejen mod healing Men hvorfor taler Paul ud nu? Hvad gør, at han ser sig nødsaget til at være en whistleblower? ”Første skridt til at løse et problem er at anerkende, at der er et problem. Og til trods for vi er det hold med den bedste pointforskel blandt alle 8 hold, så føles det stadig forkert… selvom vi er det eneste ubesejret hold i begge konferencer. Det der sker på dette hold kan ikke retfærdiggøres, selvom man er overlegne, og derfor mente jeg, at der skulle handles prompte”. Holdets MC’er, Amalie Hollmann og Victor Timmermann, har arbejdet i døgndrift siden draften for at holde skuden fra at synke, og til dem skal der lyde en stor tak fra Pauls side: ”Uden dem havde jeg ikke stået her i dag. Og resten af holdet har med deres gode humør og opmuntrende indstilling gjort det tåleligt at komme til træning, men nok er nok! Nu vil jeg gerne røre bolden lidt”.

Af Frederik Klüver, Kristian Hessellund og Peter Hüttl


TEST: Hvilket team passer du bedst på? Undrer du dig over, hvilket team du i virkeligheden passer på? Eller ønsker du blot vide mere om de 8 teams - så tag testen her! 1. Hvad er basket for dig?

4. Hvordan reagerer du i pressede situationer?

2. Hvad skal dit team have af fokus på banen?

5. Hvordan skal dit team håndtere TBL?

3. Hvordan skal dit team reagere efter et nederlag?

Hvis du har flest:

A) En slåskamp hvor dem der råber højest og uddeler flest skader vinder! B) Et sssspil hvor man lægger sig på banen ved alle muligheder der opstår. C) Et spil hvor vi skal forsøge at få så mange af vores spillere skadet. D) En sport hvor alle har mulighed for at udvikle sig personligt og på teamniveau E) En egocentreret sport. F) Det er stadig lidt uklart. G) En sport hvor man kun behøver at have én god spiller. H) En sport hvor dyrelyde hører hjemme.

A) Aggressivitet, aggressivitet, aggressivitet!!!! Så bare slåskamp. B) At sssspille så rodet som muligt, men ved rent held ramme 3'ere! C) Vi skal KUN lave Pick-and-Roll. Og Ditte skal være Point Guard. D) At alle har noget godt at bidrage med til teamet, samt relationelle færdigheder E) At Kyed skal ramme den 3'er!!!!!!! F) At det aldrig er vores skyld, når vi taber! G) Kristian Petersen. H) At vi sigter efter at være det mest hadede hold. Bare vi skal skrige og larme mest!

A) Vi bliver pisse sure og kommer med trusler til de andre. B) Vi gør ingenting og beklager os med at vi “lige i dag ikke ssspillede som vi plejer”. C) Huske på at pandaer jo rent faktisk ikke kan spille basket. Så det er okay! D) Vi skal snakke om hvad der skete på banen, så vi kan udvikle os inden næste kamp. E) Vi giver en peptalk til dem der missede deres 3’ere, da vi ikke kan vinde på andre måder. F) Vi skal skynde os at skyde skylden på dommeren, det er aldrig vores egen skyld. G) Nederlag? Kristian Hessellund. H) Vi har ikke nogen selvindsigt, så det kan umuligt være vores skyld vi taber.

A) Jeg går amok på de andre spillere, ender måske med en flækket tand. B) Jeg hiver i de andre spillere, og håber på at dommeren ikke ser det igen. C) Jeg sætter mig ud på bænken og surmuler. D) Jeg tænker på de 3 M’er. E) Jeg bliver pludselig bornholmer og foretrækker handicappede. F) Jeg sviner dommeren til. G) Petersen Hessellund Kristian. H) Jeg skriger og laver mærkelige dyrelyde i stedet for at optimere holdets spil.

A) Vi skal bare ikke være de dårligste. Nr. 7 er fint. B) Godt sssssspørgssssmål…. med held? C) Godt, men ikke godt nok. Står B’et i TBL for bambus? D) Vi skal forberede os og diskutere relevante synspunkter = Nr. 1 E) TBL? Hvad er det? F) Vi skal beskylde de andre teams for at snyde. G) Hjernecellerne bruges udelukkende på at heppe på Kristian Hessellund Petersen i kampene. H) Det er kun pigerne, som skal stå for det.

A) Du passer bedst på Fightin’ Irish - pas på dine tænder! B) Du passer bedst på Mamba Madness - det er bedssst hvisss du læssssper. C) Du passer bedst på Big Ballin Pandaz - pas på, det går bare galt. D) Du passer bedst på Odense 69’ers - sådan! Årets hold! E) Du passer bedst på Mountain Lions - vi håber I får jeres bachelor! F) Du passer bedst på Hoop Hunters - du burde nok komme med et forslag til navneændring. G) Du passer bedst på Dragon Ballerz - husk en god pude til bænken! H) Du passer bedst på Glorious Gorillas - og det er virkelig synd for dig. Pas på stemmebåndet og din værdighed.

Af Christina Mikkelsen og Emma Harries


LITTERATURLISTE Larsen; Storm og Henriksen (2018). "Miljøets betydning i elitesport: et holistisk økologisk casestudie af det nationale træningscenter i Badminton". Christensen og Larsen (2017). "Teamudvikling i eliteboldspil". Syddansk universitetsforlag.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook