START OP Magasinet for den danske iværksætter Sept. / Okt. 2013
Kom godt fra start
VEJLEDNING OG GODE RÅD - fra vores eksperter
BOOST dit budskab til iværksætterne
4 trin til søgemaskineoptimering - Brian Brandt
Portræt af find roommate
Johan Bülow ...Lakridskongens eventyr Portræt af Thor Angelo
Kolofon... Startopmagasinet CVR: 25696263 Info@startopmagasinet.dk www.startopmagasinet.dk Tlf.: 25 21 35 00 Annoncesalg: Startopmagasinet info@startopmagasinet.dk Annonceproduktion: Ronni Larsen Grafisk design Ronni Larsen Fotograf: Ronni Larsen Forside foto: Johan BĂźlow Skribenter i denne udgave: Ronni Larsen Brian Brandt Mette Parlev Caroline Appleyard Stine Johnsen
Annoncer indrykket i Startopmagasinet udtrykker ikke nødvendigvis bladets holdning. 2
Redaktørens ord...
Iværk- & Vækstmesse i KBH Iværk&Vækst afholdes for 9. år i træk og er Danmarks største inspirationsforum for iværksættere og vækstvirksomheder med 4.000-5.000 besøgende hvert år.
Iværksættermessen finder sted i Øksnehallen 13. - 14. september 2013. Vi bringer en side med optakt til messen i denne udgave.
Det overordnede mål med Iværk&Vækst er at fyre op under Vækstdanmark og at skabe flere og stærkere virksomheder og arbejdspladser. Der skal tænkes stort, innovativt og globalt!
Rigtig god læsning
Ronni Larsen
Redaktør Startopmagasinet
Startopmagasinet er naturligvis med og er klar til at inspirere dig.
3
Foto af Thor Angelo 4
Facts om virksomheden:
Virksomhedsnavn: LanguageWire Placering / sted: København, Kiev, Oslo, Stockholm, Hamburg, London, Munchen, Finland Grundlæggers navne: Henrik Lottrup, Anders Philipsen og Thor Angelo Grundlagt / start dato: 2000
Interview med Thor Angelo
Baggrund:
doc til hjemmesiden – oversætterne loggede ind og oversætte dokumentet – og så kunne kunden downloade når den var færdig. Det havde vi allerede næsten fra dag 1 – tilbage i 2001. Og det var meget unikt i branchen dengang – som ellers bare brugte e-mailen til distribution.
Cand. Merc.
Virksomhedens produkt:
Virksomheden laver oversættelser. Oversættelsesløsninger – software og service.
Senere lancerede vi software produkter såsom AGITO Translate, Live translation, Online termbase, AGITO, WeAllEdit, API toolkit m.m. – som gjorde os i stand til at hjælpe kunderne på måder som ingen andre kunne. Vi skabte en Senere udviklede vi software som kunderne kunne bruge også som ekstra service og dermed form for blue ocean situation som var meget gunstig for os. kunne vi begynde at tilbyde løsninger. F.eks. online termbaser, InDesign korrektur systemer Tanker før opstart: (WeAllEdit) og meget mere. Jeg startede på et tidspunkt i mit liv – før kone, før børn, før lån. Og derfor kunne jeg leve på Hvor skiller virksomheden sig ud: Til at starte med byggede vi en online platform en lav månedlig løn. Da vi startede var der ikke til løn – så jeg tog et bartender job i københavn til at håndtere oversættelserne. Upload word Virksomheden startede med bare at levere en service: oversættelse. Ganske enkelt. Vi gjorde det billigere, smartere og hurtigere.
Foto af nuværende hovedkontor-Nitivej 10 5
Fortsættes næste side...
hvor jeg arbejdede hver fredag og lørdag nat for at få løn. Senere var der penge til løn og jeg kunne droppe mit nattejob.
som havde siddet i en virksomhed i London og oplevet udfordringer med oversættelse. Jeg havde også siddet med oversættelse da jeg lavede hjemmesider for andre virksomheder på flere sprog. Så vi kendte alle til udfordringerne med oversættelse og tænkte at det måtte kunne gøres bedre.
Min største motivation for at starte egen virksomhed var at få udfordringer. Jeg fandt ikke nok udfordringer de steder jeg var ansat og oftest kunne jeg ikke se op til mine chefer. Jeg ville mere end det. Jeg havde absolut ingen betænkeligheder med at tage springet dengang. Og har aldrig fortrudt det. Friheden, udfordringen, anerkendelsen, medbestemmelsen og guleroden var de ting som giver motivation.
Vi havde møder med alle i branchen. Alle bureauerne, oversættere, kunder osv. Vi brugte mindst 6 måneder på research. Vi havde et meget bredt koncept i starten – vi ville være det hele for alle i oversætterbranchen. Vi ville hjælpe alle. Vi ville lave en portal hvor oversætterne kunne mødes online og snakke og udveksler termer osv.
Historien:
Vi var 3 gutter som gik sammen i maj 2000 og blev enige om at starte noget op sammen. Henrik og jeg kendte hinanden fra gymnasiet og havde fælles vennegruppe og Henrik og Anders kendte hinanden fra deres daværende arbejdsplads. Vi havde et par ideer – og efter nogle overvejelser valgte vi at satse på oversætterbranchen. Ideen kom vist nok fra Henrik
Men alt det blev pillet fra hinanden i vores møde med investorer – og til sidst blev vi vejledt til at skære fra og fokusere og satse på pengestrømmen – hvor der kunne tjenes penge: at hjælpe kunder med at få oversat tekster. Så derfor gik vi i markedet med en markedsplads for oversættelse. På det tidspunkt var der
Foto af Nationalmuseet / vores nabo 6
Foto af indgang til Holbergsgade 14, første kontor, kun 4 mand i år 2000 flere markedspladser som dukkede op - f.eks indenfor print. Så vi gjorde det samme: en markedsplads for køb af oversættelse. Upload et dokument og få bud fra oversættere – og vælg den oversætter du vil have udfra pris, leveringstid og kvalitet-historik. Det viste sig bare hurtigt at kunderne ikke gad alt den interaktion. De ville bare have noget oversat og ønskede at vi skulle håndtere valg af leverandører osv. Så vi flyttede markedspladsen bagud – om bag vores projektledere og så blev markedspladsen lavet om til vores interne ERP system / produktionshåndteringssystem.
Vi kom godt fra start og fik nemt kunder – og så gik det hurtigt fremad med først Danmark, så Sverige, Tyskland, Norge – og senest UK og finland. Og i 2006 flyttede vi vores udvikling og IT til Kiev i Ukraine hvor LanguageWire i dag har ca. 20 mand. Fra ca. 2007 og fremad handlerede det meget om organisation og ledelse – når man kommer over 50 mand. I dag er LanguageWire 100 mand i 8 lande og med en omsætning i 2011 på knap 150 mio. dkk – så der kom virkelig ting at se til. Store krav til ledelse på alle niveauer.
Finansiering:
Vi lagde ud med at kalde os for ”LanguageWire.com” som det hed sig i dot-com dagene – senere blev det bare til ”LanguageWire” da vi opdagede at vi ”bare” blev et oversætter bureau. Dog var der stadig differentiering da vi brugte IT til at differentiere os lige fra dag 1 – og i større og større grad. Resten af branchen var meget ikke-IT agtige – så det var nemt for os at differentiere os.
Vi havde ikke det store behov for finansiering da vi startede for vi kunne hurtigt få noget salg igennem – dog skulle vi have udviklet vores markedsplads/ERP system – og vi havde derfor brug for at ansætte en programmør. Vi havde investor runde møder – men vi blev slagtet af de venture selskaber der var dengang. Vi var ikke skarpe nok – men vi brugte kritikken til at 7
Fortsættes næste side...
forbedre vores koncept og dermed blev vi mere skarpe. Vi endte med at søge iværksætter investeringsmidler fra Teknologisk innovation – som vist ikke findes mere. Dengang kunne man få 750.000 dk som delvist medejerskab og lån. Vi endte med at få tilsagn om de penge – men i sidste øjeblik meldte en business angel sig på baggrund af godkendelsen fra Teknologisk Innovation og tilbød os kapital til bedre vilkår og vi slog til.
og følge med på organisationen. Et eksempel på dette kan ses ved at vi vækstede med 30% hvert år, 3 år i træk: 2009, 2010 og 2011 – men i 2012 gik det galt og virksomheden gik tilbage på omsætning ift. 2011. Det handlede ene og alene om manglende intern eksekvering.
Største udfordringer:
Der har været rigtig mange udfordringer igennem de 12 år jeg har været med til at køre LanguageWire. Det som er vigtigt er at netop altid at holde for øje hvad som er vigtigst lige nu at fokusere på det kun og få det fikset. Kald det en månedlig top3. Hvad er prioritet 1,2 og 3 i denne måned? Er det omsætning? Udgifter? Medarbejder-trivsel? Og så tage fat i det og få det fikset.
Vores forretningsmodel var ret simpel og vi kunne derfor hurtigt tjene penge: sælg en oversættelsesopgave for 20.000 og betal oversætteren 10.000. Så vi havde allerede overskud efter 1 år og har haft det hvert år lige siden med undtagelse af 1 år da krisen ramte os hårdt i 2008. Vi har ikke efterfølgende ønsket eller haft I grove træk var det første som var vigtigt at få behov for mere udefrakommende kapital. udviklet vores platform. Efter 1 år var det på plads og så skulle vi have flere penge i kassen. Personligt var der ikke løn i ca. 8 måneder så Så vi gik alle i gang med at sælge. Efter endnu jeg tog et bartender job hver fredag og lørdag 1 år var der masser af omsætning og opgaver. for at få mad på bordet. Så hele ugen var fuld Og så var det produktionen som haltede. tid på LanguageWire og i weekenden var jeg Så overtog jeg ansvaret for det og fik det på bag Konrad’s bar. plads. Så kom krisen i 2008 og pludselig måtte Udfordringer: vi igen sætte alle mand på salg og dreje vores Jeg forlod og solgte min del af virksomheden i IT udvikling over mod eksterne ting – så vi 2012 – men de udfordringer vi havde dengang kunne få flere produkter at tilbyde kunderne, og som jeg gætter på stadig er – er primært or- flere USPs. Hvor vi før krisen mest udviklede ganisation, ledelse og vækst. LanguageWire er interne effektiviseringsting – drejede vi ressourførende i branchen på teknologi og intern effek- cerne mod kunderne. Og så nu er det de store tivisering. LanguageWire er alle konkurrenter linier mht. organisation og at få hele virksomoverlegne når det kommer til det man kan tilheden, alle lande, til at arbejde på ”the languabyde kunderne: diverse oversættelsesløsninger gewire way”…og skabe en god LW ånd. Så det og sprogteknologi. Og derudover er Language- jeg prøver at sige er at der er altid mange udfordringer – essensen er at tage sig af dem og Wire også overlegen når det kommer til intern eksekvere. effektivitet primært pga. forretningskonceptet og det interne ERP/produktionssystem.
Så udfordringen ligger i at skabe en god organisation, karrieremuligheder og god ledelse så man kan tiltrække og især fastholde de gode medarbejdere. Og så man kan få det bedste ud af medarbejderne da de er en ekstrem vigtig del af LanguageWire som jo er en service virksomhed mere end noget andet.
Udfordringen ligger i at vækste virksomheden
Fremtiden:
Nu er jeg jo ude af virksomheden så jeg er ikke med til at præge virksomheden de næste 3 år. Men ambitionerne er høje – at blive kæmpe store. Vi havde som sagt en vækst på 30% om året i de sidste 3 år jeg var med i ledelsen – og havde vi fortsat det var LanguageWire snart blandt top 20 største i verdenen. Som jeg ser det har LanguageWire 2 store udfordringer foran sig. Dels skal virksomheden have styr på
Noget du ville gøre anderledes:
ledelse og organisation så man er klar til næste omgang vækst op imod de 500 mio kr i omsætning. Og dernæst skal man sikre at man ikke går i stå på innovation så ikke man taber markedet til andre som har fat i fremtidens oversættelse. Et eksempel er maskineoversættelse som ligger og lure i kullisen og som vil ændre branchen totalt – så man i fremtiden vil man gå fra at oversætte tekster til i stedet at få maskineoversættelse og en efterfølgende korrektur. Vi går fra at bruge oversættere til at bruge korrekturlæsere. Det er tæt på at være en disruptive ændring i branchen. Noget man bliver nødt til at være med på.
Vælge en mere sexed branche og en mere skalerbar forretning. Sikre mig at jeg rider med på en eller et par af de mega trends som vi ser pt.
3 gode råd til iværksætteren 1.
Bedste iværksætteroplevelse:
find frem til kernen i din forretningside – skær ting væk som ikke er vigtigt til at begynde med. Bliv helt skarp på hvad din forretning er og IKKE er.
De sidste 4 år var de bedste – for her var vi kommet i en form for blue ocean siuation hvor jeg følte vi gik på vandet. Jeg blev inviteret med af vores key account managers til kundermøde 1-2 gange om ugen og jeg følte nærmest at vi kunne lukke 10 ud af 10 virksomheder vi holdt møder med. Det er en fantastisk følelse at have med kunder at gøre man kan hjælp på en god og ægte måde. Og det skyldtes alt sammen de produkter og løsninger vi selv havde udviklet igennem de 12 år vi har været i gang. Efter de 12 år i branchen var vi kommet rigtig langt og var meget respekteret i branchen for vores succes og teknologiske formåen. Et mere konkret eksempel var for ca. 2-3 år siden da vi købte den danske oversættervirksomhed Interset A/S – som engang var Danmarks største oversættervirksomhed men som var overhalet af IT-toget – og som vi pludselig fik mulighed for at købe og dermed ”slugte” den i eet stykke – alle kunderne ind i vores virksomhed uden det store besvær. Det var vildt spændende og et stort klap på skulderen.
2.
Kom i gang med den mindst mulige version af dit produkt og søg at få kunder så hurtigt som muligt så du får det testet asap. Feedback og test fra rigtige kunder er guld værd så hurtigt som muligt.
3.
Sikre dig at den ide du har er god nok. Ikke blot skal du sikre dig at du kan få kunder og tjene penge. Men du skal sikre at hvis alt går vel – så kan det blive til det du ønsker. For mig var LanguageWire en succes – men skulle jeg starte forfra havde jeg valgt en mere spændende branche og et mere skalerbart produkt. LanguageWire kan ikke vækste med mere end 30% om året hvorimod en ren SaaS virksomhed nemt kan vækste 200% om året da alt er mere skalerbart.
Inspiration:
Om end Steve Jobs ikke lyder som den helt gode chef når man læser bogen om ham– så er jeg meget meget imponeret over hvad han og Apple har opnået de sidste 5 år. Med specielt iphonen, app store, itunes og ipad. Det er mega flot gået. Flot visionært og flot udført.
9
4 trin til at komme i gang med søgemaskineoptimering Jeg snakker med rigtig mange om søgemaskineoptimering, og ofte synes de at det virker alt for uoverskueligt og besværligt. Hvilket resulterer i, at de ofte ikke kommer i gang. Det er en skam, for du går glip af rigtig mange besøgende. Jeg vil derfor i denne artikel prøve at gøre en kompliceret disciplin mere simpelt, så du kan tage den step for step.
4 trin til SEO en fremgangsmåde.
Det følgende er bare én måde at lave SEO på og kommer til at handle meget om tekst hvilket er den metode der i dag, efter min erfaring har den bedste effekt i søgemaskinerne. De 4 trin
#1 - De rigtige søgeord
#2 - Den rigtige struktur #3 - Den rigtige tekst
#4 - Den rigtige linkbuilding
Lad mig prøve kort at forklare de 4 trin.
Trin 1 - De rigtige søgeord
Søgemaskineoptimering handler i høj grad om at kende de rigtige søgeord. Helt basalt, så skal de søgeord du gerne vil findes på i Google, også optræde på dit website. Du skal altså sætte dig ned, og tænke grundigt over hvad du tilbyder. Skriv så mange ord ned som muligt. Gerne flere hundrede hvis du kan. Ellers kan du fx bruge Googles søgeordsværktøj.
Når du har fundet hundreder af søgeord, skal de grupperes - mange søgeord vil gå under det samme. Fx rens af kloak, kloakrensning, rensning af kloak, etc. Derefter laver du en undersøgelse af, hvor meget trafik dine søgeord kan give dig. Det kan Googles søgeordsværktøj også give en vurdering af. Og du skal undersøge, om du allerede rangerer på ordet - måske kan der gemme sig nogle lavthængende frugter. Tilbage skulle du gerne stå med en liste over søgeord, som du kan bruge i trin 2.
10
Trin 2 - Den rigtige struktur
Den lange hale gør, at den artikel på 2.000 ord, Når jeg snakker om struktur, handler det i første med tiden vil få besøgende du i din vildeste forstand ikke kunne have forudset. Det kunne omgang om websitets navigation. Den skal være sammensatte sætninger som ”vandpumpe være tydelig og intuitiv. Først og fremmest for rottesikring hus fra 1925”, ”bikini guld james en besøgendes perspektiv, men i høj grad også bond goldeneye”, etc. for Googles skyld. Dine vigtigste søgeord skal være hovedmenupunkter, og derefter skal mindre vigtige søgeord inddeles under hovedmenupunkterne. Forsøg at have dine allervigtigste sider linket fra forsiden (niveau 1). Det vil give dem mest vægt i Googles øjne, da forsiden som regel er den stærkeste side på dit website.
Sørg for, at alle sider der skal rangere i Google, også kan klikkes frem til fra forsiden - ellers er der et brudt link, hvilket gør at siden ender i infinite cyberspace (læs: ikke godt).
Trin 3 - Den rigtige tekst
Tekster har altid været omdrejningspunktet for, at Google kunne finde ud af, hvad din hjemmeside handlede om, og derudfra rangere dine sider på dine søgeord.
Du skal have gang i din indre tekstforfatter, og skrive relevante tekster omkring dine søgeord. Faktisk er der lavet undersøgelser på, at tekster med 2.000 ord rangerer væsentlig bedre end korte tekster på 300 ord.
Sørg nu for at skrive de produkttekster på din webshop - det er altafgørende for din succes i søgeresultaterne.
Trin 4 - Den rigtige linkbuilding
Vi kommer ikke uden om, at linkbuilding stadig til dato er den største faktor, når Google skal rangere et website. Jo flere links du kan få, jo bedre (med måde). Det at linkbuilde er en videnskab i sig selv, for der er termer som nofollow, spamlinks, reciprocal links og andet. Det du bare skal tænke over, er at du skal linke naturligt. Du skal altså skabe indhold folk helt af fri vilje vil linke til. Derudover skal du også ud og netværke med folk, så du kan spørge, om de vil linke til dig. Du kan også tage de lavthængende frugter i fx leverandører, samarbejdspartnere og foreninger du sponsorerer - få dem til at linke til dig. Det tæller alt sammen. Bare husk, jo mere relevant en anden hjemmeside er i forhold til din hjemmeside, jo mere værdi giver linket. Så tænk i høj grad relevans. Linkbuilding er en disciplin du bør prøve at arbejde med på mange fronter. Der gemmer sig masser af links derude, hvis du tænker lidt kreativt. Kom i gang med søgemaskineoptimering – det er faktisk ikke mere kompliceret end at du skal skrive nogle gode tekster og derefter markedsføre dem. På samme måde som man altid har gjort.
Du tænker nok, at 2.000 er sindssygt - ja, det er ret meget. Men det kommer til at give en meget grundig tekst om emnet. Nærmest en hel rapport der skal skrives. Det har også en helt klar fordel i forhold til, at du kan have rigtig mange forskellige søgeord med på en side.Det giver mulighed for at ramme "den lange hale".
Af: Skribent Brian Brandt www.brianbrandt.dk Start Op ekspert i online markedsføring
11
12
Facts om virksomheden:
Virksomhedsnavn: Findroommate.dk Grundlæggers navne: Savo Pekic og Kristian Matthes
Placering / sted: Kødbyen i København Grundlagt / start dato: 2009
Interview med Kristian Matthes
Baggrund:
Min baggrund kommer fra en hel anden branche. Jeg er oprindeligt fødevarer uddannet, og har i flere år arbejdet i en fødevare virksomhed. Men jeg har faktisk fra dag 1 af min uddannelse følt at jeg var på den ”forkerte” hylde i livet. Jeg kom ind i branchen efter folkeskolen, hvor jeg var godt og grundigt skole træt. Jeg fik så tilbudt et sommer job, som senere blev til et tilbud om en læreplads. Det takkede jeg så ja til. Jeg synes det var spændende, og miljøet var fedt, og så var der jo en fast løn, hvilket var væsentlig mere end mine kammerater fik på SU. Men få år efter, kunne jeg godt mærke på mig selv at jeg skulle have valgt handelskolen, som jeg oprindeligt var kommet ind på. Men da jeg var påbegyndt denne uddannelse, så mente jeg at det skulle fuldføres, da jeg ellers ville have spildt flere år af mit liv på ingen ting, og samtidigt er min mening at det er bedre at have en uddannelse end ingen, så var der nemlig altid noget at falde tilbage på. Så jeg fuldførte uddannelsen, og var så i branchen i nogle år efterfølgende, og det eneste jeg kunne mærke hver morgen jeg stod op var at jeg skulle starte min egen virksomhed.
Hvor skiller virksomheden sig ud:
Da der er rigtigt mange stærke spillere på boligmarkedet, så var det vigtigt for os at finde en niche, og fastholde den. Og der har aldrig været fokus på roommates i Danmark. I andre store lande kan man nærmest ikke komme igennem studietiden uden at have boet sammen med en eller flere roommates. Og i takt med at der er flere der bliver optaget på videregående uddannelser, så stiger presset på de studieboliger der er, og det gør at de unge skal tænke i andre baner hvis de vil have et hjem der kan betales på SU. Så vi er adskiller os på nichen samt vi er mere sociale i vores annonce opbygning. Vi synes det er vigtigere at man bor med en man kan lide, frem for at have den rigtige størrelse værelse.
Virksomhedens produkt:
Findroommate.dk er et sted der matcher roommates. Vi gør det nemt og fedt at udleje et værelse, og vi er med til at gøre hele udvælgelses processen lettere for udlejere. Samtidigt er det også lækkert for lejere at kunne screene potentielle udlejere, og at man har en ”social vinkel” på ens annonce. Vi kalder os en ”social” boligside for unge.
13
Fortsættes næste side...
Tanker før opstart:
Det er klart at den største bekymring man har inden man tager det store spring er det økonomiske. For da vi valgte at starte op, havde både min partner og jeg gode job, med gode fremtids muligheder. Og det er klart at det er en ting man giver afkald på, når man vælger at gå uden løn og sikkerhed i en periode. Men da vi følte at konceptet kunne holde, så var vi ikke i tvivl, så var det bare at sige op og hoppe ud i det.
Historien:
Det hele startede da jeg selv var ude og skulle finde et værelse. Jeg søgte selvfølgelig på alle de tilgængelig medier, og hængte små a4 sider op på forskellige kollegier og skoler, hvor jeg søgte et værelse. Men det der var mest irriterende var at jeg ikke kunne differentiere min ansøgninger overfor udlejeren. Jeg følte mig bare som en del af flokken når jeg fandt en annonce med et tlf nr. Og som regelt var jeg også nr 100 der havde ringet på samme dag. Og lige meget hvor meget jeg prøvede at ”sælge” mig selv på de få sekunder, så kunne jeg ikke få udlejeren til at lytte på mig. Det kan jeg egentlig også godt forstå, når man tænker på de mange opkald der havde være forud mit. Så jeg oplevede en frustration fra mig selv, og udleje-
ren. Og det var så her jeg tænkte at det burde kunne gøres lettere. Så begyndte jeg at tænke på at lave et boligsite, hvor man havde en profil, som man kender det fra dating sider.
På den måde ville jeg kunne udfylde en masse personlig info, og lægge billeder af mig selv op, når jeg så kontaktede udlejeren, så var der så en chance for at vi havde fælles interesser og hobbyer, og på den måde ville det øge mine muligheder. Samtidigt med det, så ville udlejeren kunne sidde i ro og mag og kigge alle henvendelser igennem, og se hvem de følte de kunne få en fed hverdag sammen med. Og da jeg intet teknisk kunne, så måtte jeg jo finde en partner som havde det tekniske snilde som jeg selv manglede. Og her havde jeg en kammerat som jeg spillede fodbold med, som jeg vidste havde et kæmpe entreprenør gen, og var frisk på at starte noget op. Han havde på daværende tidspunkt haft nogle projekter i gang med blandet succes. Men vigtigst af alt, så havde han viljen. Så vi slog pjalterne sammen, lavede en forretnings plan, og gik så i gang med udviklingen af konceptet. Det brugte vi godt og vel 6 måneder på, og vi købte så vores første design i udlan-
14
det. Lige inden vi så skulle launche, så blev vi enige om at hvis vi skulle rykke på det, så måtte vi gå fuldtid. Vi gik så i banken, og fremlagde vores forretningsplan, og vores budgetter, og vi gik så derfra med et lån. Jeg tror faktisk ikke vi havde regnet med at det skulle lykkedes, så da vi forlod mødet med banken, så stod vi bare og kiggede på hinanden og grinte, og jeg kunne se i min partners øjne at han tænkte det samme som mig ”hvad så nu”? Det skal lige siges at vi fik lånet lige da finans krisen startede, havde vi ventet 2 måneder, så tror jeg kassen havde været solidt lukket.
vi ikke blive enige om hvilken retning projektet skulle i, så vi endte med at købe deres 50% tilbage. Det var selvfølgeligt ærgerligt det ikke holdte, men vi har lært utroligt meget i den tid. Efter et stykke tid, så blev vi kontaktet af Freeway som godt ville snakke med os. Vi blev så enige om at indgå et partnerskab med dem, og det har vi i hvert fald ikke fortrudt.!
Finansiering:
Vi startede med et bank lån som vi optog tilbage da vi startede. Det var faktisk overraskende let at få det lån. Men da de penge begyndte at rinde ud, så var der brug for at få Vi sagde begge vores jobs op, og startede så noget kapital tilført. De udfordringer der har fuldtid på det i Januar 2009. Vores første været er at man skal projektere en masse tal og STORE fejl var at vi blev enige om at ændre budgetter som næsten er umulige at estimere. designet på aller første dag som selvstændige. Det betød at projektets launch blev yderligere 2 Og det er lige meget om man sidder og laver en måneder skubbet. Da vi så endeligt fik det i luf- opstarts forretnings plan, eller man har været kørende i et par år. Budgetter er umulige at ten, så kunne vi godt konstatere at de penge vi lave, i hvert fald på omsætningen. Så det har havde budgetteret med ville komme i løbet af været en udfordring at skulle forsvarer tal, som de første par måneder, helt udeblev. vi inderst inde ikke vidste om ville komme, men vi håbede selvfølgelig på det. Det var også Efter små 7 måneder, uden en omsætning som svært at skulle overbevise andre om den succes kunne bære de udgifter vi havde, måtte vi som min partner og jeg jo vidste det ville blive, trække stikket, og få os et fuldtids job igen. Vi når man ikke havde nogle super tal at bakke det måtte så arbejde på det i vores fritid. Der var ingen anden vej udenom det. Vi havde prøvet at op med. Så til sidst droppede vi faktisk fokus på tal, men ”solgte” ideen til disse møder. få investorer ind over, og alle var positive omkring projektet, men de sprang fra da der ingen omsætning var. Man skal huske på at finans krisen buldrede der ud af, så det var nok lidt sværere at skaffe kapital end det måske er den dag i dag.
Vi har hele vejen igennem troet på vores koncept, og vi har holdt fast i den grund tanke som vi startede det hele ud på. Der gik så små 2 år hvor vi har både har passet et fuldtidsjob, og kørt vores firma i fritiden. Vi begyndte så småt at tjene penge, men stadig ikke nok til at dække de udgifter det ville krævet at vi begge sad fuldtid på det. Vi fik så pludselig en henvendelse fra en stor dansk internet virksomhed, som så det potentiale som vil havde troet på hele vejen igennem. De kom så med et tilbud vi ikke kunne afslå på det tidspunkt, så vi solgte 50% til dem. Men efter 1,5 år med dem, kunne
15
Fortsættes næste side...
Udfordringer:
I dag kæmper vi med at udvikle os hurtigt nok. Vi har en masse nye ting i vores pipeline, men der er desværre kun 24 timer i døgnet, og derfor skal der prioriteres. Og det er forbandet svært, når man skal ned prioriterer det ene fede tiltag efter det andet. Så vi kæmper lidt med at få de næste step i virksomheden lagt ind rigtigt. Men det er jo nok et luksus problem.
3 gode råd til iværksætteren 1.
Aldrig giv op. Blive ved med at tro på dit projekt, selvom det til tider ikke går som man ønsker, så bliv ved.
Største udfordringer:
Det har været rigtigt svært at slå igennem med konceptet. Vi gør jo lidt op med de traditionelle bolig annonce sider, og det har været svært at overbevise brugerne om de skulle bruge os, frem for vores konkurrenter. Og så har det også været et svært marked, med 2 så store spillere, at få en berettigelse i markedet. Og så er volume og traction jo altid en ting man kæmper med i en opstart.
2.
Tænk processerne godt igennem inden du starter. Sørg for at have en klar plan over dine opgaver og prioriteringer , så du ikke spilder en masse tid i opstarten. Det er der din tid er mest dyrebar.
Fremtiden:
Findroommate er om 3 år udbredt i mange af de største europæiske lande. Vi har en ambition om at være et af de førende ”youth housing service” sites.
Bedste iværksætteroplevelse:
Den fedeste oplevelse var da vi indgik partnerskabet med freeway. Freeway er en virksomhed som vi længe havde kigget på. Så da det blev en realitet, var det sgu fedt. Man kan virkeligt lære noget af alle de dygtige iværksættere som er tilknyttet virksomheden.
Inspiration:
Jeg synes at Michael Eggert fra lejebolig.dk har gjort det godt. Han har formået at få lejebolig.dk til at være en god og sund virksomhed, i et hårdt marked.
Favorit websites: Facebook Techcrunch Børsen
16
3.
Hvis du ikke kan selv, så find dig en partner. Det er meget bedre at være flere om det, end at sidde og rode med det alene.
17
Hold styr på alle dine projekter I en nystartet virksomhed er der mange forskellige projekter at holde styr på. Lancering af nyt produkt, kampagneplanlægning og opsætning af hjemmeside er blot nogle få eksempler på mulige projekter.
har gjort sig, justere de ting, man først havde planlagt.
Men hvordan holder du egentlig styr på alle dine projekter, så tingene fungerer optimalt og så der ikke bliver spildt tid på unødvendigt dobbeltarbejde?
Projektets fire faser
Flere ledelsesteorier peger på, at et projekt forløber sig i fire faser, hvor der inden for hver fase er en række opgaver, der skal løses. I det efterfølgende kan du blive klogere på, hvordan du administrerer dine projekter ved hjælp af de fire faser.
1. Definer og organiser
Først og fremmest skal projektet defineres og organiseres, hvilket kræver svar på to overordnede spørgsmål. 1) Hvad er projektets mål? 2) Hvilke medarbejdere og ressourcer skal bruges for at opnå målet?
2. Planlæg
I næste fase skal projektet planlægges, og der skal laves en tidsplan for de forskellige aktiviteter, der indgår i projektet. Afhængigt af hvor stort et projekt der er tale om, kan det være en god idé at splitte projektet op i forskellige delmål for at få et bedre overblik over, hvilke opgaver der skal løses.
3. Implementer og led
Når projektet er defineret og planlagt, er det tid til at implementere og lede det. Her skal der sørges for, at tingene bliver gjort og at opgaverne bliver løst. Det kræver ganske almindelige evner inden for traditionel ledelse såsom at motivere personerne i projektet og sørge for, at de er fokuserede på de mål, der er fastsat for projektet. I denne fase er det også vigtig at se tilbage på fase 2 og ud fra de erfaringer man
4. Luk ned
Når projektet er nået til vejs ende, skal det lukkes ned, og der skal evalueres. Er de fastsatte mål nået, er tidsplanen overholdt og er det de rette personer, der har været sat til at løse opgaverne? Her er det vigtigt, at man kigger tilbage på de tre andre faser og vurderer, om der er nogle ting, der kunne have været gjort bedre. Evalueringen skal munde ud i forbedringsforslag til fremtidige projekter, så man lærer af de erfaringer, man har gjort sig og bliver endnu mere effektiv til at holde styr på sine projekter.
Opnå bedre overblik
Det er ikke bare lige til at holde styr på sine projekter, og jo flere man har gang i, des vanskeligere bliver det. Derfor gør du dig klogt i at skabe en god struktur i arbejdet med dine forskellige projekter, så du undgår spildtid, men udnytter dine arbejdstimer så effektivt som muligt. Hvis du som så mange andre ikke har tænkt så meget over, hvordan du leder dine projekter, men gør, som du altid har gjort, vil du højst sandsynligt opleve bedre overblik og større overskud ved at sætte dine projekter i system.
Af: Skribent Stine Johnsen www.compell.dk
18
19
Varemærker I Danmark er varemærker beskyttet fra det tidspunkt, hvor varemærket er taget i brug. Beskyttelsen af varemærket er derfor ikke afhængig af, at man har fået registreret varemærket. Selv om det er sådan i Danmark, kan der dog være mange gode grunde til alligevel, at lade sit varemærke registrere hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Disse tæller blandt andre følgende: 1. Beskyttelse ved ibrugtagning er en ukendt størrelse i udlande. I mange andre lande er varemærker ikke beskyttet før de er registreret.
2. Af bevismæssige hensyn. Hvis der er andre, der hævder, at have ret til varemærket, gælder princippet om ”bedst i tid, bedst i ret.” Det vil sige, den der brugte varemærket først har ret til fortsat at bruge det. Det kan være svært, at bevise hvornår man har taget et varemærke i brug, men hvis man har ladet varemærket registrere, så er tidspunktet fastsat og dermed undgår man, at skulle spilde tid på, at bevise hvornår mærket er taget i brug. 3. Offentlighed. Varemærkeregisteret er offentligt og dermed kan andre se, at varemærket er optaget og hvilke varer- og tjenesteydelser det er optaget for. Samme gennemsigtighed er der ikke ved en ibrugtagning.
4. Prioritet ved registrering i udlandet. Man kan bruge en dansk varemærkeregistrering til, at opnå prioritet i forhold til EU-varemærke-registreringer og Internationale varemærkeregistreringer. Dette kan have betydning, hvis andre forsøger, at registrere mærket eller tilsvarende mærker i udlandet.
5. Hvis man registrere sit mærke, får man automatisk besked, hvis andre ønsker at registrere noget tilsvarende, hvorved man får lejlighed til, at fremkomme med indsigelser.
Der kan således være mange gode grunde til, at bruge de kr. 2.350,00, som det koster, at registrere sit varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Dette gebyr omfatter registrering i 3 klasser (produktkategorier). Ønsker man varemærket registreret i flere klasser koster det kr. 600,00 pr. ekstra klasse i gebyr.
Af: Skribent & Advokat Mette Parlev www.parlev.dk Start Op ekspert i jura & kontrakter
20
21
Tag på messe og find inspiration! Fredag d. 13. september slår Iværk&Vækst messen igen dørene op for Danmarks iværksættere og erhvervsdrivende.
Her er en lille video hilsen og optakt til messen fra erhvervsmanden Asger Aamund.
22
Danmarks nye iværksætter netværk... ...Har du husket at tilmelde dig?
KLIK HER OG TILMELD DIG GRATIS!
23
Foto af Johan B端low 24
Facts om virksomheden:
Virksomhedsnavn: Lakrids by Johan Bülow a/s Grundlæggers navn: Johan Bülow
Baggrund:
Udannet HHX fra Niels Brock i København.
Placering / sted: Hvidovre Grundlagt / start dato: 0707.2007
Tanker før opstart:
Jeg er personligt født og opvokset iværksætter og har altid vidst hvad jeg ville. Jeg ønskede at Virksomhedens produkt: lave noget selv, noget jeg havde en passion for, Lakrids by Johan Bülow er udviklet for at noget der manglede derude og noget jeg kunne revolutionere emnet lakrids på alle områder. forsørge mig og min familie med. Ikke bare som slik men også som smag og Jeg var i ung alder utrolig frygtløs for investefunktionelt element i anden type varer. ringer og har altid troet utroligt meget på mig Vigtigst er kvalitet, men dertil også på indpak- selv. Jeg spekulerede, helt ærligt, ikke så meget ning, historie, smag og identitet. over konsekvenserne ved at lave investeringen omkring ”verden mindste lakridsfabrik” i Alle lakrids produkter er glutenfri og koges 100 Tåstrup fra snart 6 år siden. % på ris. Al smag af lakrids kommer 100 % fra den rå lakridsrod som samtidigt danner rammen Tankerne er mange som ny iværksætter men jeg for resten af lakrids universet – 100 % naturlig husker tydeligt lysten til at gøre noget selv – smag og gerne lokale råvarer hvis muligt. ikke bare noget en anden allerede havde gjort. Det er i dag en vigtig del af vores værdigrundHvor skiller virksomheden sig ud: lag. Vi ønsker ikke at gøre som de andre – vi Kvalitet direkte på råvaren. ønsker at innoverer selv. Emballage og identitet. Historien: Passionen. Jeg er blevet opdraget til at skulle skabe noget Udviklingen af nye og spændende smage. selv. Ikke kun noget, jeg kunne leve af. Det Glutenfri. skulle være noget, skabt med hjertet. Jeg var Oplevelsen. ikke i tvivl. Jeg elskede lakrids og mente, at der lå en helt ny verden af nydelse gemt i den rå og trevlede lakridsrod. Ikke bare når det kom an på slik, men også når det gjaldt mad, bagværk, øl kort sagt alt, hvor det fine krydderi kunne komme til sin ret. Jeg ville gøre lakrids til en gourmetoplevelse. Hverken mere eller mindre. Jeg ville selv stå ved gryden, så folket kunne se det ske. Så de kunne dufte, smage og opleve trylleriet, når lakridsroden blev forenet med udsøgte ingredienser og gå helt i sort af fryd. Og således begyndte rejsen mod det, som skulle blive til verdens første og eneste lakridskogeri af sin art. 25
Fortsættes næste side...
Sammen med min kæreste Sarah, en lånt plads i mors køkken og ved hjælp af Google kastede jeg mig ud i eksperimenterne. Desværre måtte vi gang på gang konstatere, at smagen på søgemaskinens bud på opskrifter ikke havde meget med lakrids at gøre. Det havde rengøringen til gengæld. De klistrede sorte stads slap først efter 5 - 6 timers hårdt slid med vand og sæbe. Vi googlede videre og fandt interessante slikbøger fra England til flere tusinde kroner. De virkede ikke. Vi ringer rundt til alle de store producenter af lakrids og bad om hjælp. Den fik vi ikke. Opskrifter på lakrids er åbenbart nogle af denne verdens mest velbevarede hemmeligheder. Sarah fik dog lokket noget, der lignede en opskrift, ud af en produktchef. Den var bare ikke beregnet til at blive udført i en lille køkkengryde.
på lakridsen, at vi begynder at koge på bolsjer. Så kommer min lillebror på 6 år ud i køkkenet. Han fornemmer hurtigt stemningen og udbryder: “Hva’ så Johan, gi’r du op?” Det blev et vendepunkt. Begyndelsen til bolsjerne blev hældt i vasken, og der er aldrig blevet talt om det siden. Kærligheden til lakrids havde vundet, og derfra gik det fremad.
En ny google-søgning bragte os til Sydney, hvor der lå en lakridsfabrik, der blandt andet producerede lakrids på speltmel. Altså helt i min ånd med gode, naturlige råvarer. Jeg skrev straks en mail til indehaveren. Der kom intet svar. Jeg skrev igen. 12 timer senere kom svaret: “Hvor meget skal I producere, og hvad er budgettet?”. Endelig en, der tog projektet alvorligt og som forstod den store idé med den lille gryde. Vi skrev 3 - 4 uger sammen, hvorefter Vi fortsætte vores søgen, og der blev arbejdet australieren tog en rask beslutning og konen intensivt 12 timer hver dag. Ind imellem var det under armen og fløj til Bornholm. Under den svært at holde gejsten oppe. Også tiden forudgående mail-korrespondance havde jeg begyndte at blive knap. Det var nemlig tanken, udvekslet mange ideer og meninger om råvarer at lakridskogeri og butik skulle åbne, når - og jeg følte mig salig som troldmandens turisterne begyndte at komme til Bornholm. lærling. Logoet “Lakrids by Johan Bülow”, poser og beskrivelsen af gourmetoplevelsen var på Australieren var en genial mentor i jagten på at plads. Men selve lakridsen lod vente på sig. frembringe ypperlig lakrids og det var da også via ham, at jeg fandt en passende gryde - nemPå et tidspunkt kniber det så meget med troen lig en fra Chicago, der kunne rumme 10 kg. 26
Egentlig var gryden beregnet til karamel, så motoren skulle bygges om. Røreværket var nemlig ikke stærkt nok til den seje lakridsmasse. Gryden ankom og mors køkken blev udskiftet med det, som blev Lakrids by Johan Bülows forretning på Glastorvet i Svaneke. Nu var vi klar. Men når man som australieren er vant til at koge 500 kg lakrids i timen, er der meget langt ned til de 10 kg., som min gryde kunne rumme. Australieren kunne ikke hjælpe alligevel. Lakridsproduktionen lykkedes ikke, og det lille kogeri var nærmest lige vidt.
Som sendt fra himlen meldte Tage sig pludselig. Tage havde før arbejdet med lakrids og havde hørt om os, der ikke kunne finde ud af det derovre på Bornholm. Tage ankom sammen med en kollega ved navn Wolf plus 4 spande råvarer. Og så kan det nok være, at gryden kom i kog. Hvor Tage var ingrediensernes mand, var Wolf det kogetekniske geni. Han kunne klaske hånden ned på en 125 graders varm lakridsmasse og med det samme bedømme, om den var færdigkogt eller ej. Wolf var lille, gråhåret og med sorte tænder. Muligvis pga af de mange cigarer og al den kaffe, der blev slæbt indenbords, mens der blev arbejdet.
I tre weekender i streg ankom Tage og Wolf og sled i det sammen med os. Og når de rejste hjem fortsatte vi så det drev med lakrids, blod, sved og tårer døgnet rundt. Jeg havde aldrig nogensinde lært så meget på så kort tid. Utrættelig som en ild, der ikke kan slukkes lykkedes det endelig at komme i mål med den første opskrift på Lakrids by Johan Bulow blandt andet skabt på glutenfri rismel. Kort tid efter var der hele tre varianter klar, nemlig sød lakrids, lakrids med ingefær og lakrids med chili.
18 - 19 timer i døgnet og alt blev solgt hver dag. Glæden ved at have frembragt noget helt nyt, var stor. Det var lykkedes at skabe en lakridsproduktion på gourmetmæssigt meget højt niveau.
Da sommeren gik på hæld og turisterne tog hjem igen, stod Sarah og jeg tilbage med både succes og penge i banken. Men også med det store spørgsmål: Hvad nu? Undervejs gennem sommeren havde mere end 50 mennesker henvendt sig, fordi de gerne vil føre min lakrids i deres egen forretning. Der var oven i købet en mand fra Kolding, der gerne ville aftage 200.000 stks. Jeg havde tabt 10 kg og trængte ærlig talt til ferie. Men efter at have sovet længe i to dage, stod det klart, at der skulle bygges op til en større produktion. I Manchester ligger en fabrik, som har mere end 100 års erfaring med at producere lakridsmaskiner. Jeg skrev til dem og forklarede mit ærinde om at ville købe en maskine, der skal konstrueres til at producere 100 kg i timen. Det endte med at jeg rejste derover for at holde møde. Men ikke uden sommerfugle i maven. Med mine kun 23 år og med udsigten til at skulle forhandle en maskine hjem til over en million - uden at have sådan en stående på bankkontoen, var jeg godt nervøs for at komme til at stå med mit lange hår i postkassen. Men alt faldt i hak. Oven i købet under ledsagelse af et kæmpe held. Netop da jeg skal betale for maskinen falder pundet, så jeg sparer 250.000 kr. Lige nøjagtig, hvad jeg senere fik brug for til at færdiggøre produktionsapparatet.
Det tog fire døgn at producere nok til at få hylderne fyldt i kogeriet på Glastorvet i Svaneke. Og den 7. juli 2007 blev dørene slået op kl. 10. Kl. 12.30 var alt udsolgt! Ikke én vare lå tilbage. Der blev både grint og grædt. For hvordan skulle det overhovedet lykkes at få produceret nyt til i morgen? Det blev hårde døgn i lang tid fremover. Der blev kogt mellem 27
Fortsættes næste side...
Mens maskinindkøb og udvikling af nye lakridser står på, har jeg sideløbende fundet lokaler i Taastrup. Da maskinen ankommer til Taastrup er det sammen med en ingeniør fra England, som i to uger skal hjælpe med at få produktionen igang.
Samtidig ansætter jeg vennerne Kim og Mads. Det nærmeste, man på det tidspunkt kan komme på en stillingsbeskrivelse for dem begge er nok: “Alt muligt og altid til tjeneste”. For da ingeniøren rejste hjem igen, og jeg stod på egne ben gik det for alvor op for mig, hvad jeg havde sat igang. Alt hvad den nye maskine kan få af børnesygdomme, får den. Hvor mange gange maskinen er blevet skilt fuldstændig ad og samlet igen, har jeg ikke tal på. Men jeg husker alle de gange, hvor jeg har stået tilbage med et par skruer - uden at vide, hvor de hørte til - efter at maskinen igen var blevet samlet. Men det hele lykkedes. Sommeren 2008 åbnedes med produktionen af lakridsstænger i den samme gryde, som havde lagt bund til succes’en i 2007. På kogeriet i Taastrup blev der med liv og sjæl produceret lakrids i lange baner - i bogstaveligste forstand. Først de søde og salte - og senere alle dem, vi kender i dag.
Tage kom ind som en engel i begyndelsen, men
er i dag Lakrids by Johan Bülows alt overskyggende produktionschef - med pladsen til og egenskaben af at være firmaets Ole-Opfinder. Vennerne Kim og Mads er stadig med, og fungerer stadig som uvurderlige støtter for virksomheden.
Finansiering:
Mit første etableringsbudget var 340.000,-. Jeg kom selv med 150.000,- og lånte 100.000 af familie. Herefter er butikken drevet 100 % organisk. Siden har der ingen problemer været forbundet med finansiering af diverse projekter via min bank Danske Bank. Senest med en stor udvidelse af domicil som skal muliggøre drømmen om at levere lakrids til hele verden.
Udfordringer:
Daglige udfordringer vil der altid være i et selskab med efterhånden mange ansatte. Disse er dog driftmæssige og ikke noget der stresser og ikke kan løses. Vi har styr på det.
Konkurrenter og kopier af vores varer er hverdag og noget man må lære at håndtere dagligt. Heldigvis kan vi se at vores varer er de bedste og dem som kunden finder ægte. Vi har derfor ingen problemer på området. Det er dog utroligt ærgerligt at et land som Danmark, der burde leve af innovation og unikke udviklinger
Foto fra mango
28
altid blot gør som ham på den anden side af hækken. Det er en faldgruppe for hele nationen i min optik.
3 gode råd til iværksætteren
Fremtiden:
Vi har de seneste år søgt den klare indikator på at vores produkter på andre markeder kan finde den samme vækst som på de danske. Vi arbejder pt. fokuseret med 4 nærmarkeder som allerede nu på dokumenteret plan opfører sig som det danske marked. Dette gør at jeg på en horisont af 3 år kan tillade mig at tro på fortsat stor vækst. Vi er netop gjort klar til denne vækst via ny domicil med forbedrede forhold både for produktion, salg, økonomi, marketing. Konservativt tror jeg på en fordobling i omsætning om 36 måneder. Ambitionen og værdigrundlaget er stadig det samme – verdens bedste lakrids – i hele verden! Ingen kompromis.
1.
Just do it.
2.
Villighed til at ofre stort personligt i en periode.
3.
Gør det du er bedst til og sørg for at ansætte med omhyggelighed til det du ikke selv mestrer.
Bedste iværksætteroplevelse:
Bedste iværksætteroplevelse var første dag jeg åbnede butik 1. på Bornholm. Folk var ellevilde og elskede varen, dertil var hele butikken solgt efter 2,5 time.
Favorit websites: Onside.dk Lauritz.com Facebook
29
Af: Caroline Appleyard, chefjurist hos e-mærket
Få del i julesalget på nettet – start nu Går du med tanker om at starte netbutik, og vil du gerne nå at få del i julesalget online, så er det nu du skal ud af starthullerne. Julen på nettet starter nemlig tidligt, og en stor del af de mere end 50 milliarder kroner, danskerne hvert år bruger på nettet, bliver brugt fra oktober til december. Derfor får du, i denne måneds artikel en how-to guide, der kan være med til at give dig den bedste start på dit nye liv som iværksætter.
Vælg den rigtige løsning
En god start er naturligvis en forudsætning for, at du hurtigere når de mål du sætter dig. Ligesom et par gode løbesko er bedre end sandaler, hvis du skal løbe et maraton, så er valget af den rigtige shopløsning et vigtigt element i det at starte op med netsalg. Der findes et hav af forskellige løsninger på markedet, og hvilken der passer bedst til din kommende netbutik, skal vi ikke gøre os kloge på. Det kan dog være en god idé at vælge en løsning fra et af de mere etablerede firmaer.
De tilbyder ofte flere forskellige moduler og er derfor mere fleksible i forhold til lige nøjagtig din netbutik.
Få styr på reglerne fra starten
Med til en god start hører også at få styr på de grundlæggende regler for det at drive netbutik, det drejer sig blandt andet om e-handelsloven, markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven, købeloven og aftaleloven. Når først kunderne begynder at besøge din butik, er det nemlig rigtig relevant at vide, hvornår du må hæve
pengene fra deres konto, hvordan du skal reagere, hvis en kunde reklamerer eller om du kan kræve af dine kunder, at de også returnerer den originale emballage.
Især op til jul hvor der er ekstra travlt, og hvor du ofte vil køre med en række gode tilbud, er det relevant at vide, hvad du har af muligheder i forhold til at reklamere med før og efter priser, hvor længe du må kalde noget et tilbud og hvordan du iværksætter nye markedsføringstiltag uden at blive fanget i spamlovgivningen. Bøderne starter fra 10.000 kroner og ender ikke sjældent på op til 100.000. Som nystartet er det vigtigt, at du bruger tiden på det du er bedst til, og derfor anbefaler vi, at du lader andre tjekke dine ting igennem. emærkets jurister kvalitetssikrer hvert år hundredevis af netbutikker og fungerer løbende som sparringspartner, når vores medlemmer bliver i tvivl om dette eller hint.
Hellere kvalitet end kvantitet
At drive netbutik handler selvfølgelig om meget mere end regler. Hvis ingen kender din netbutik, kan reglerne jo være ligegyldige, og derfor er markedsføring altid en stor post på budgettet. En af de billigste løsninger er nyhedsbreve, og selvom det måske kunne lyde som en god idé med tusindvis af nyhedsbrevsmodtagere, som du kan bombardere med gode tilbud, er det i virkeligheden ikke tilfældet.
dig. Yahoomail, Gmail og hvad de ellers hedder er nemlig rigtig hurtige til at rubricere dine nyhedsbreve som spam, hvis en stor del af dem alligevel aldrig bliver åbnet.
Tilgængelighed betaler sig
Hvordan pengene bruges bedst i din virksomhed er naturligvis helt op til dig, men en simpel ting som det at anskaffe sig en telefon og oplyse inden for hvilket tidsrum du kan træffes, så dine kunder lettere kan få fat på dig, er sjældent en dårlig investering. Der kan naturligvis være en lang række gode grunde til ikke at have en telefon; er det tilfældet for dig, så brug det i stedet til din fordel ved at skrive: ”Vi har ikke telefon – det holder omkostningerne nede, så vi kan tilbyde dig en bedre pris.”
Som du nok allerede har regnet ud, er der rigtig meget at holde styr på, og vi kunne nemt have nævnt de næste 20 ting, det er vigtigt at huske på, for at din nye netbutik bliver en succes. Der er dog smutveje til at komme lidt hurtigere i gang. En af dem er at købe en allerede eksisterende netbutik, men det kan du læse meget mere om i næste udgave af Startopmagasinet. Faktaboks om e-mærket:
e-mærket er en uvildig og nonprofit organisation som arbejder for sikker nethandel.
Sagen er nemlig den, at du ikke kan føre ordentlig statistik på åbnings- og clickrater, hvis 80 % af modtagerne egentlig ikke ønsker dit nyhedsbrev, og bare sletter det hver gang. Målrettet arbejde med effektmåling af de forskellige nyheder, til lige nøjagtig dem som reelt er interesserede, er til gengæld en sikker vej til flere salg.
Bag e-mærket står Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.
Med et fokus på kvalitet fremfor kvantitet i dine modtagerlister undgår du også et problem, som kan have en ret negativ konsekvens for
31
TAK fordi du gav dig tid til
at læse denne udgave af iværksættermagasinet Start Op...
Har du en god iværksætterhistorie eller en artikel til magasinet så kontakt Start Op redaktionen på: info@startopmagasinet.dk
Næste udgave udkommer November 2013. PÅ GENSYN