Behandling af biogødning med pyrolyse VandCenter Syd har gennem nogle år deltaget i Aquagreens udvikling af et integreret damptørrings- og pyrolyseanlæg. I starten bidrog de med teknisk sparring og slam til forsøgsanlæg på Risø, og siden blev et pilotanlæg testet på Ejby Mølle renseanlæg. I 2020 besluttede VandCenter Syd at investere i et fuldskalaanlæg. Anlægget placeres i 2021 på Søndersø renseanlæg, hvor det skal behandle biogødning fra renseanlæg i Nordfyns Kommune. Forventningen er, at anlægget kan opgradere biogødningen til et renere gødningsprodukt, der imødekommer fremtidens krav og samtidig kan lagre CO2.
74 spildevand #2/21
TEKST, GRAFIK OG BILLEDER: IB PEDERSEN, NIELS M. ASKJÆR OG IVAN VØLUND, VANDCENTER SYD
Processen i Aquagreens pyrolyseanlæg.
Pyrolyseprocessen Pyrolyse er en kemisk spaltning af et materiale, der varmes op uden tilsætning af ilt. Trækul er eksempel vis lavet ved en pyrolyseproces. Når biogødning er behandlet i pyrolyseanlægget, får man biokoks ud fra processen, det ligner til forveksling grillkul i minifor mat. Temperaturen i pyrolyseanlægget er 600 – 700 grader, så noget lavere end i en forbrændingsovn til spildevandsslam, og fraværet af ilt er også en væsentlig forskel fra forbrænding.
Fosforudfordringen Fosfor er som bekendt en begrænset ressource, og ifølge Miljøstyrelsen løber vi tør for fosfor i ver den inden for 50 til 100 år. Pyrolyse udmærker sig ved, at fosforen er plantetilgængelig i biokoksen. Sammenligner man med andre løsninger, så bør man bemærke at: • Udbringning direkte på landbrugsjorde kan have udfordringer med plantetilgængelighed, hvis man fælder fosfor med jern på sit renseanlæg, da jernet binder fosforen. Planterne vil godt kunne udnytte fosforen, men det vil tage betydeligt længere tid for planterne at optage fosforen end fra handelsgød ning. Desuden afgiver biogødningen CO2, metan og lattergas, når det lagres, inden det bringes ud på landbrugsjord forår og efterår. • Slamforbrænding giver aske som slutprodukt. Fosforen er stadig i asken, men er hårdt bundet og regnes ikke som plantetilgængelig. Der arbejdes på at udvikle økonomisk bæredygtige teknologier,
som løser denne udfordring - typisk ved at opløse bindingerne med kemikalier. • Forbrænding af slam til cementindustrien og leca produktion betyder, at fosforen ikke kommer plan terne til gode og derved går til spilde. • Struvitproces udvinder en delmængde fosfor fra spildevandsrensningen, som er meget velegnet til gødning. Trods den gode kvalitet er det i dag svært at sælge struviten. Med struvitprocessen ender størstedelen af fosformængden stadig i biogød ningen. Det betyder, at hvis man brænder sit slam efter struvitprocessen, så er der stadig en del fos for, som går til spilde. Struvitprocessen har nogle fordele, som at undgå tilstoppede rør og pumper. Plantetilgængelighed er nævnt flere gange i oven stående. I januar 2021 har VUDP givet tilsagn om støtte til et projekt, hvor der laves livscyklusvurdering og dyrkningsforsøg med slamaske fra forbrænding, biokoks fra pyrolyse og mineraliseret slam. Hermed kan vi blive klogere på bæredygtigheden af disse tre metoder. Projektet gennemføres af BIOFOS i sam arbejde med FORS, VandCenter Syd, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Teknikken i Aquagreens anlæg. Anlægget består af en damptørrer og selve pyro lyseanlægget. Man føder damptørreren med bio gødning indeholdende 15-25% tørstof. En effektiv slamafvanding inden damptørreren er ret vigtig. Jo højere tørstofindhold man kan opnå i sin slamafvan
