spildevand #3

TEMA1: Hvad ved du om nanopartikler?

RGS Nordic: Aktivister og aviser udfordrer

TEMA2: Var du med i Kalundborg?

Vandmiljøprisen gik til… Jan Jørgensen

Spildevand på tur: Londons nye superkloak

spildevand #3

August 2023

“ Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

SOMMER KAMPAGNE

indtil 30/9

FOR KUN 10.000 kr. excl. moms

får du en KOMPLET

• PUMA 4G

• SmartDisc Antenne

• GoPle-5-10

• FROG-10

WASYS A/S inviterer til:

IFAT 2024 KUNDETUR

Verdens største messe for vand- og affaldshåndtering

Afrejse fra Kastrup Lufthavn søndag d. 12. maj

Hjemkomst: Onsdag d. 15. maj

Turen indeholder:

• Fly tur/retur fra Kastrup med håndbagage

• Enkeltværelse på Hotel MIO inkl. morgenmad

• Metrobillet til hele U-bahn nettet alle dage

• Adgangsbillet til IFAT-messen til alle dage

• Dansker eftermiddag på ACOWA-standen

• Aftensmiddag alle dage

TILMELDING: Efter Først-til-mølle-princippet

Wasys A/S - Lykkegårdsvej 5 - DK4000 Roskilde

Tlf: +45 72217979 - www.wasys.dk. Følg WASYS på LinkedIn for nyheder

KUN FÅ

pladser

tilbage

SOMMERVARMEN har givet WASYS et KÆMPE HEDESLAG

Læs mere om IFAT på wasys.dk

Derfor får du en SOMMERPAKKE med et VILDT PRISNEDSLAG

SOMMERPAKKE med:

Spildevandsteknisk Forening

Jacob Andersen, formand

Sønderlystvej 26, 9830 Tårs

John Pies Christiansen, kasserer

Tønder Forsyning A/S

SEKRETARIAT:

Karin Refsgaard, sekretær

Elborg Syd 2, Taulov, 7000 Fredericia

Mobil 4048 9460, mail: kr@stf.dk

REDAKTION:

Redaktionelt stof sendes til: Anna Klitgaard, redaktør, red@stf.dk

Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

BESTYRELSESMEDLEMMER:

Pernille Lyngsie Pedersen, næstformand

RGS Nordic

Lars Erik Hansen, BIOFOS A/S

Jan Jørgensen, Slagelse Kommune

Anna Fjordside

Kalundborg Forsyning

Heidi Gade Andersen

FCM Site Rønland

Bestyrelses-suppleanter:

René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S

Ivan Vølund, VandCenter Syd

Revisorer:

Svend Erik Lilleøre, Tønder

Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S

Revisor-suppleant:

Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S

SPILDEVAND#4 TEMA: Pumpestationer + Åbent land

TEKST-DEADLINE:

28. august 2023

Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk

ANNONCE-DEADLINE:

11. september 2023

Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

KONTROLLERET AF:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.617 i perioden 1. juli 2021 – 30. juni 2022

Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN: 2446-1369 (trykt)

ISSN: 2446-1377 (online)

ANNONCETEGNING HOS:

Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208

Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

PRODUKTION/TRYK:

Hornslet Bogtrykkeri

Trykt på Soporset

Premium Offset

FORSIDE:

Mikrofiltrering på

RGS Nordic

Foto: Anna Klitgaard

Sektorkobling, klimaneutralitet, ressourceanlæg…

Der er mange nye buzzwords, der præger vores branche for tiden. Som fagfolk skal vi prise os lykkelige over, at omverdenen måske er ved at få øje på vigtigheden af det, vi gør og har gjort gennem årtier: Nemlig at danne udgangspunktet for udvikling i de samfund, vi servicerer.

Meget få uden for vores branche tænker på, at når der bygges nyt i forbindelse med en byggemodning eller etableres et nyt industriområde, så har vi været der og etableret et anlæg, før byggeriet af huse eller virksomheder begynder. Vi er en af forudsætningerne for det moderne samfund.

Vi er også en forudsætning for, at de flotte nye ord bliver til realiteter og ikke kun til skåltaler og store overskrifter.

Alle os, der var på besøg i Kalundborg til STFs Årsmøde, blev i hvert fald på smukkeste vis overbevist om, at en ambitiøs forsyningsvirksomhed er en helt integreret del af et lokalsamfunds udvikling. Det kræver en stor grad af fantasi, en endnu større viljestyrke og en ukuelig optimisme. Frem for alt kræver det et fravalg af småligheden og en tiltro til andre. Skal vi indgå i samarbejder for at opnå de gevinster, der er i sektorkoblingens yderste konsekvens, hvor alt er en ressource, der kan og skal udnyttes, så kræver det tro på, at vi vil hinanden det bedste.

Det står i skærende kontrast til det kontrolvælde, branchen er udsat for. Vi er midt i en rivende, meget spændende og tvingende nødvendig udvikling. Dog er det svært altid at holde motivationen til at søge nye løsninger oppe, når de største udfordringer ikke er teknik og processer, men overhovedet at få lov til at gå uden for vores gammelkendte kerneydelser. Spildevandet bliver ikke renset bedre af, at vi fx udnytter det i en varmepumpe, og vores drift bliver ikke nødvendigvis billigere af det, men det gavner vores omgivelser. Driften af pumpestationer bliver ikke bedre af, at vi bruger spildevand som kilde til fx produktion af biopolymerer, men det gavner hele samfundet at udnytte ressourcer. Det skal lovgivning og administration af reglerne rumme fremover.

Nytænkning og kreativitet trives ikke i en atmosfære af mistro og mistillid. Ingen medarbejder yder sit bedste ved at blive mødt med mistro og skepsis, og hele branchen er centrale medarbejdere i den krævede omstilling. Vi vil alle sammen gerne yde vores bedste for at realisere de mange muligheder, der ligger lige for og opfylde de mange ønsker om at bidrage til udvikling. Men det kræver, at mistro erstattes af tiltro, og at vores branche ikke mødes med skepsis men med respekt.

Jeg er for nylig blevet belært om, at jeg er naiv, når jeg ikke ser de flotte overskrifter som et mål i sig selv, men kun respekterer fysiske resultater af de flotte planer. Desværre er jeg ikke den eneste naive, der håber at få en finger med i fremtidens sektorkobling og indvinding af ressourcer. Jeg savner i den grad uddannelse af vores fremtidige kolleger, der skal drive, vedligeholde og optimere de kommende anlæg.

De kloge hoveder, der kan udtænke, projektere og bygge for eksempel P2X-anlæg, fortjener den dybeste respekt, men de løser kun halvdelen af den samlede opgave. Nogen skal passe, pleje og optimere anlæggene i hele deres levetid, hvis de skal opfylde forventningerne bare nogenlunde. Uddannelsen af fremtidens driftsfolk skal i gang nu. Ellers bliver lærepengene alt for store.

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

20

TEMA1: HVAD VED DU OM NANOPARTIKLER?

Vi ved for lidt om nanopartikler på renseanlæg, lyder det fra professor Pabel Cervantes-Avilés. Nogle af de meget små partikler er farligere end nanoplastik, men desværre fylder de meget mindre i medierne. Pabel Cervantes-Avilés er tilknyttet universitetet Technologico de Monterrey i Mexico, hvor han forsker i nanopartikler i spildevand. Han er samtidig tilknyttet University of Santa Barbara i Californien. Spildevand har talt med ham om hans forskning og arbejde.

TEMA2: VAR DU MED I

KALUNDBORG?

Den 12. maj afholdt STF sammen med Kalundborg Forsyning Årsmøde. Det blev en solrig og spændende dag, hvor branchen mødte talstærkt op, og forsyningen på Vestsjælland fik mulighed for at vise alle dens unikke samarbejder og innovative teknologier frem. (Gen)oplev dagen og hør fra nogle af dem, der var med.

60

FORSYNINGSPORTRÆT: AKTIVISTER OG AVISER UDFORDRER RGS NORDIC Beskyldninger om uregelmæssigheder i forbindelse med import af olieholdigt spildevand fra Norge og miljøgodkendelser har gjort RGS Nordics hverdag i Stigsnæs mere udfordrende og uforudsigelig. De fremtidige betingelser og godkendelser vil være afgørende for den strategiske tilgang virksomheden har til markedet, fortæller Managing Director Jan Glerup i forsyningsportrættet.

40

SPILDEVAND PÅ TUR:

LONDONS NYE SUPERKLOAK

Spildevand har også været på sommerferie. Turen gik til London, hvor en ny superkloak er under konstruktion. Den er 25 km lang og skal ifølge forsyningen Thames Water blandt andet opfange 95% af alle overløb, før de når floden Themsen.

VANDMILJØPRISEN GIK TIL… JAN JØRGENSEN

De sidste par år har været stormfulde for Jan Jørgensen. Indimellem har han stået som en kaptajn alene i stormen, men hver gang har han mobiliseret energien til at komme sikkert i land. Sager som PFOS fra brandskolen i Korsør eller spildevandet ved Agersø har gjort de seneste år arbejdstunge. Men midt i stormen faldt anerkendelsen for Jan Jørgensens hårde arbejde, da han blev tildelt Vandmiljøprisen for 2022.

Leder3 Opslagstavle6

Nytforrensningsanlægstårklartilrognsæsonen8 MagnetiskfosforudvindingiNordfyn11

UNG&STUDERENDE:

UngogstuderendefårvildmulighediOdense14 Snakkengik,daSlamflokkensamledes16

TEMA1:Nanopartikler

Viskalhavestyrpånanopartiklerne20 Viserindienkompleksfremtid22 Økotox:Detsamledebillede25 Bromidforekomsterpårenseanlæg

ogrisikovurderingafbromat26

Sammenommikroforureninger29

FORSKER:

EPS-produktionskaløgebæredygtigheden ogrentabilitetenispildevandsrensning32

Biopolymererfraaktivtslam–ennyspiller idencirkulæreøkonomipårenseanlæg34 Slagterilukningkankosterenseanlægdyrt36

SPILDEVANDPÅTUR:

Londonsnyesuperkloak40

TEMA2:Årsmøde2023

TourdeKalundborg44 Devarmedpåårsmødet 46 Årsmødefest:Opera,stemningoglunsommeraften47 VardumedtilGeneralforsamling2023

iSpildevandstekniskForening48 NytbestyrelsesmedlemiSTF49 STORTtillykketilmodtagerenafVandmiljøprisenfor202250 PORTRÆT:Påethavaftilfældigheder52 Dethandledeomdata!57 Benzinikloakken!Hvadgørman,nårhæmningenrammer?58

FORSYNINGSPORTRÆT:

RGSNordicerkommetiklemmemellemaviserogaktivister60 NordjyskforsyningssamarbejdefiksuccespåNaturmødet67 MembrananlægiLyngbykanfjernenyeuønskedestoffer68

KORTNYT:

Forsyningharfokuspåsikkerdriftogfremtidssikring70 NAVNENYT72

EPS-PRODUKTION MED NATIONAL FUNDING OG GLOBALE PERSPEKTIVER

Sofie Zacho Vestergaard er uddannet bioteknologiingeniør fra Aalborg Universitet. I november 2022 påbegyndte hun et ph.d.-studie i mikrobiel exopolymerproduktion i aktiv slam i Per Halkjærs gruppe på universitetet. Sofie Zacho Vestergaard er inspireret af ”vores små mikrobielle venner” og de muligheder for bæredygtigt ekstracellulær polymer-produktion, der er på verdens renseanlæg.

FIRMANYT76

Planlagteaktiviteter,deadlinesogudgivelser202378

Årsmødevært2026

Skal din forsyning eller industri være vært for årsmødet i 2026 eller senere? STF mangler invitationer til placeringer af årsmødet fra 2026 og frem. Henvend dig til sekretariatet, hvis du vil høre mere.

Arrangementeriefteråret

STFefterlyser…

STFefterlyserildsjæleindenforarbejdsmiljø.Påarbejdsmiljødagenifebruarvarderto,dermeldtesigtilat Hardeltageistyregruppen.Menvivilgernehaveflere. næstedulysttilatværemedtilatplanlæggeden 40489460erfadag,såkontaktsekretariatetpåtelefon ellerpåmailkr@stf.dk.Viglæderostilathørefradig.

Døgnkursus

Temaerne til årets døgnkursus er valgt.

Det bliver:

– Hverdagsbeslutninger og bæredygtighed

– Sektorkobling og praktikere

– Arbejdsmiljø

– Processer på renseanlæg

– Transportsystemet

Driftsledereksamen

STF ønsker tillykke til de nyligt uddannede driftsledere, som fik overrakt beviser midt i juni i København.

Fra venstre til højre ses: Klavs Soelmark, Thomas Fasterholdt, Gitte Høyer, Jesper Toft advokat og underviser Pia L. Nielsen og Mikkel Blücher.

Foreløbig er der fem arrangementer planlagt til efteråret. Besøgsdag på KMC i Brande den 20. september, erfadag i Praktikantvejledernetværket den 28. september, erfadag i Hæmningsnetværket den 3. oktober, erfardag i rÅdnetanken den 4. oktober og endelig erfadag i SRO-netværket den 20. november. Læs mere og følg med under arrangementer på STF’s hjemmeside.

Årsmødet

Spildevandsteknisk Forening takker alle udstillere og specielt Kalundborg Forsyning for et fantastisk årsmøde 2023. Vi glæder os allerede til årsmødet i 2024, som afholdes den 7. juni 2024 ved Ejby Mølle renseanlæg hos Vandcenter Syd.

Slamflokken

Slamflokken afholdt døgnkursus i Vejle. Et spændende døgn med masser af interessante indlæg. Over 80 deltagere var samlet denne gang. Der er altid gang i snakken, når Slamflokken mødes – og pauserne var for korte ifølge evalueringen. Der var nemlig ikke nok tid til at netværke. Som altid er deltagerne til Slamflokkens Døgn rigtig gode til at udfylde evalueringen, så de kommende planlæggere har noget at arbejde med. Læs mere om Slamflokkens Døgn på side 16.

Netværk

derHusk,atdukanholdedigopdateretpådenetværk, STF’sinteressererdigvedattilmeldedignetværketvia hjemmeside.

SRO-netværket

SRO-netværketmødtesiKoldingtilenspændende STF’snetværksdag.Indlæggenefradagenkanfindesvia hjemmeside:www.stf.dk.Ogsåidenneevaluedageringerdergodeinputtil,hvaddenæstenetværkskanindeholde.Læsmereomnetværksdagenpåside57.

Bilagsmaterialer2023

HuskdualtidkanfindebilagsmaterialerfraSTF’s arrangementer.DetkanduviaSTF’shjemmeside:stf.dk

I forgrunden ses to tanke til opbevaring af spildevand fra Skagen Havn med højt COD-indhold. Fra tankene ledes spildevandet over i højtryksflotationsanlægget lige bagved. Slammet skilles fra og opbevares i den mindre tank bag anlægget, mens rejektvandet ledes over i de to nye tanke til venstre for floationsanlægget. Tankene skal forrense spildevand med højt uorganisk indhold. Rejektvandets COD-rester skal sørge for at nedbringe blandt andet kvælstofindholdet i det uorganiske spildevand.

Nyt forrensningsanlæg står klar til rognsæsonen

Et helt nyt anlæg står klar på Skagen Renseanlæg. Det er et tostrenget forrensningsanlæg, og det skal sættes i drift op til rognsæsonen, hvor renseanlægget skal kunne klare 900.000PE med et højt indhold af organisk materiale fra rognvask.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: FREDERIKSHAVN FORSYNING

Nogle dage skal Skagen Renseanlæg klare 50.000PE relativt ukompliceret husholdningsspildevand. Andre dage byder på 900.000PE spildevand med blandet organisk og uorganisk materiale fra fiskeindustrien. For at skåne anlægget og miljøet fra udfordringer i forbindelse med de store udsving, spare penge til kemi og el samt skabe værdi af restprodukterne i spildevandet, har Frederikshavn Forsyning sammen med blandt andre Scandic Pelagic Skagen og FF Skagen A/S indgået en juridisk bindende aftale. Den udpensler, hvordan Forsyningen designer og installerer et højtryksflotationsanlæg til at skille det organiske affald fra spildevandet samt bygger en slamlagertank til lagring af det organiske slam. Desuden designer og bygger Forsyningen to tanke til uorganisk spildevand. Dette forrenses med rejektvandet fra flotationsanlægget på mere eller mindre traditionel vis, før det ledes over på selve renseanlægget. Al spildevandet ledes i tre separate ledninger fra havnen i Skagen, hvor de store trawlere kommer ind. Flotationsanlægget står klar i august – lige tids nok til et af fiskeriets årlige højdepunkter – rognsæsonen. Det andet står klar i oktober, og det giver Skagen Renseanlæg tid til at afprøve de nye teknologier inden det andet højdepunkt –gællesæsonen - i maj næste år.

De nye teknologier

Det første anlæg til at gå i drift er højtryksflotationsanlægget, som bliver tilledt spildevand med meget højt COD-indhold fra fiskeindustrierne på havnen.

- Tidligere har spildevandet fra havnen løbet i én ledning, men det er umuligt for os at håndtere effektivt på grund af sammensætningen og uforudsigeligheden i fiskeindustrien. Så vi delte ledningerne fra havnen op i tre for nogle år siden, og det giver os nu mulighed for at bedre at styre og bearbejde strømmene, lyder det fra forsyningschef René Hansen.

Spildevand med højt indhold af organisk stof, ledes i fremtiden til flotationsanlægget,

hvor fiskeslammet flotteres fra og ledes over i et slamlager. Herfra køres det til et biogasanlæg. Rejektvandet ledes over i de tanke, der skal tage sig af det uorganiske spildevand.

- I det andet anlæg sker der en mere eller mindre traditionel biologisk proces. Vi bruger rejektvandet fra flotationsanlægget, hvori der stadig er opløst COD, da vi skal bruge dette til kvælstoffjernelse. I afløbsvandet fra de to nye tanke skal koncentrationen af kvælstof, fosfor og COD være under grænsen for særbidrag. Når vi har styr på det, ledes spildevandet over i den almindelige biologiske proces inde på Skagen Renseanlæg, forklarer René Hansen.

Det er vigtigt for processen i højtryksflotationsanlægget, at spildevandet ikke indeholder sanitært spildevand, da slammet ellers ikke kan bruges til biogas eller anden forædling. Det var derfor anlæggelsen af hele tre ledninger fra Skagens havn til renseanlægget var så vigtig.

Juridisk aftale fordeler udgifterne I første omgang har Forsyningen betalt for anlæggelsen af ledninger og nye anlæg på renseanlægget. Men med den juridiske aftale forpligter Scandic Pelagic Skagen og FF Skagen A/S sig til at betale driftsafskrivninger og vedligehold. René Hansen er meget tilfreds med den fordeling, for nu kan der endelig komme ro på processen på Skagen Renseanlæg, og det giver Forsyningen nogle besparelser.

- Vi får stabil drift, hvilket vi aldrig har haft. Vi reducerer driftsomkostninger på kemi og el, hvilket giver os et bedre CO2-regnskab og et sundere miljø, men også plusser på bundlinjen. I fremtiden undgår vi de enormt høje belastninger på op til 900.000PE, og vi får mere ud af spildevandet. Det er en gevinst for os, for fiskeindustrierne på havnen og for havet ud for Skagen.

MAGNETISK FOSFORUDVINDING

I NORDFYN

Fosfor er et livsvigtigt grundstof og en begrænset ressource. Derfor har spildevandssektoren et ansvar for at sikre, at så stor en andel som muligt af fosforen, der kommer til renseanlæggene, kan genanvendes. Når fosfor forsøges udvundet, spiller håndtering af spildevandsslammet en vigtig rolle. På Søndersø renseanlæg på Nordfyn fanger ingeniørpraktikant, Ida Marie Steentoft, fosfor fra slammet med magnetisme.

Når vi fælder fosfor med jernprodukter, dannes blandt andet vivianit på formen (Fe3(PO4)2 · 8H2O).

Flygtige fosforforbindelser

En af de vigtige ressourcer, som spildevandssektoren har mulighed for at genindvinde, er fosfor. Fosforen kommer med spildevandet til renseanlægget, hvor det udfældes med jernprodukter og fjernes med slammet. Hos VandCenter Syd på Fyn har vi ligesom andre forsyningsselskaber længe interesseret os for at opnå en renere genindvinding af fosfor.

Udfordringer med udfældning af fosfor i form af struvit er et kendt fænomen på mange renseanlæg. Det gør sig især gældende i samspillet mellem biologisk fosforreduktion og rådnetanksdrift. I et forsøg på at udnytte denne naturlige forekomst er flere kommercielle løsninger blevet udviklet med det formål at opnå en kontrolleret udfældning af fosfor, desværre med begrænset succes.

Sammen med Billund Vand og Din Forsyning har vi hos VandCenter Syd, med støtte fra VUDP, gennemført en undersøgelse af, hvor og på hvilke former fosforen forekommer på vores anlæg (Under udgivelse, 2023). Resultaterne fra denne undersøgelse har vist, at det vil give mening at forsøge at udvinde jernfosfatforbindelsen vivianit. Vivianit dannes i spildevandsanlæg, når der doseres med jernprodukter for at opnå fældning af fosfor. Forbindelsen udfældes på krystallisk form og er i nogen udstrækning magnetisk. I en opfølgende Mössbauer-analyse (spektroskopi) fra januar i år viste det sig, at 50,3% af fosforen i spildevandsslammet på Søndersø var bundet som vivianit.

Magnetisk ressourceudvinding

Vivianittens paramagnetiske egenskaber gav anledning til et spændende projekt. Hos den hollandske udviklingsklynge, WETSUS, er det påvist, at det er muligt at høste jernfosfatforbindelsen i rejektvandet fra rådnetanke ved brug af en stærk elektromagnet. Siden har virksomheden Kemira investeret i et forsøgsanlæg, som går under navnet ViviMag®.

Tidligere har forsøgsanlægget været i drift på et renseanlæg i den tyske by Schönebeck, hvor målet netop var at fjerne fosfor fra en rejektvandsstrøm. Ligeledes arbejdes der i Holland på en mulig første fuldskalaimplementering af anlægget, også her på rejektvand.

VandCenter Syds interesse for udvinding af vivianit har resulteret i, at anlægget fra marts til midten af juli 2023 står på renseanlægget i Søndersø. Her ønsker vi i stedet at undersøge, om man kan fange vivianit på et simplere anlæg, hvor der ikke er rådnetanke og fosfatrigt rejektvand. Der bliver derfor på Søndersø renseanlæg pumpet aktivt slam fra en slamlagertank ind i ViviMag®-anlægget.

Ida Marie Steentoft, som læser til diplomingeniør i kemi og bioteknologi ved Syddansk Universitet, har i forbindelse med sin ingeniørpraktik hos VandCenter Syd fået en central rolle. Hun skal, i fællesskab med kollegaerne, stå for at skabe brugbare resultater fra forsøgsanlægget.

TEKST OG FOTO: IDA MARIE STEENTOFT OG ALMA SKJOLD KNUDSEN, VANDCENTER SYD

Ida Marie Steentoft måler fosforindholdet i prøver taget fra strømmene til og fra separatoren.

Ida Marie Steentoft varetager den daglige drift og er hovedansvarlig for prøvetagning og analyser samt håndtering af databehandlingen.

ViviMag®-pilotanlæg

Pilotanlægget, som er installeret i en blå skibscontainer, har til formål at separere vivianit fra stabiliseret slam ved hjælp af magnetisk separation. Helt teknisk er anlægget bygget op omkring komponenten SLon 750, som er en elektromagnetisk separator. Spildevandsslam pumpes ind i anlægget, der har en kapacitet på 1 m3/h, hvor det først finfiltreres. Herefter pumpes det finfiltrede slam gennem separatoren, der ved hjælp af en stor elektromagnet skaber et kraftigt elektromagnetfelt - som er i stand til at trække den paramagnetiske jern-fosforforbindelse, vivianit, ud af slammet.

Derudover består separatoren af et lodret hjul, med en diameter på 750 mm samt en bredde på 100 mm, hvorpå rodbokse er monteret. Rodboksene er udtagelige og består af to kvadratiske jernplader med mange lodrette jernstænger imellem. Formålet med rodboksene er at skabe et stort magnetisk overfladeareal. Til SLon 750 kommer rodboksene i tre variationer med forskellige størrelser af jernstængerne - fra 2 til 4 mm. Det er derfor muligt at variere overfladearealet.

Når elektromagneten tændes, tiltrækkes den paramagnetiske vivianit i slammet af de mange små jernstænger, som forbindelsen sætter sig på. Designet fungerer ved, at hjulet i bunden af separatoren drejer gennem et ”slam-reservoir”. Ved hjulets toppunkt, som er uden for det magnetiske felt, spules rodboksene med rensevand, der får vivianitten til at løsrive sig. Vivianitten samt rensevandet sendes derfra videre til en fældningstank, hvor vivianit-produktet vil bundfælde og derefter kan udtages ved hjælp af en snegl.

Cirkulær ressourceøkonomi

Den udvundne vivianit kan spaltes i jern og fosfor, hvorefter jernet potentielt kan genanvendes som fældningskemikalie i renseanlægget. Fosforen kan både i spaltet form og bundet til jern bruges som gødningsprodukt, alt efter hvilke afgrøder

der er tale om. Herved vil man opnå et renere produkt end det drænede slam, også kaldet biogødning, som i dag spredes på landbrugsarealer, hvor næringsstofferne kan gøre gavn. Den tiltagende bekymring for, hvilke potentielt skadelige stoffer biogødningen indeholder og samtidig stigende efterspørgsel på knappe ressourcer så som fosfor, skubber til udviklingen.

I Tyskland og Holland er der allerede indført både restriktioner for brug af slam på

landbrugsarealer og krav om genbrug af fosfor. Det har sat gang i en række tiltag, hvor der etableres slamforbrænding i form af monoforbrænding og med efterfølgende ekstraktion af fosfor. Der mangler dog stadig at blive etableret væsentlig produktion af recirkuleret slam, og ikke mindst mangler der afsætningsmuligheder. Ligeledes forventer branchen, at der på europæisk plan kommer krav om genanvendelse af fosfor i forbindelse med det nye Byspildevandsdirektiv.

Ida Marie Steentoft sætter rengjorte rodbokse i separatorens hjul.

Ida Marie Steentoft bestemmer på baggrund af prøverne, hvor stor en andel af fosforen der udvindes.

TRYGHED + STABILITET

Din partner hele vejen

Vores serviceteknikere kan blandt andet hjælpe dig med:

• Idriftsættelse

• Teknisk support

• Verificering

• Kalibrering

• Træning og undervisning

Vil du vide mere?

www.dk.endress.com/da

Vi har et bredt udvalg af pålidelige instrumenter indenfor:

• Væskeanalyse

• Flowmåling

• Niveaumåling

• Trykmåling

• Temperaturmåling

BLÅBOG:

IDAMARIESTEENTOFTer25år ogervedatfærdiggøreendiplomingeniørikemiogbioteknologipåSDU. HunboriOdense,menkommeroprindeligtfraSvendborg.Idaharaltidhaft eninteressefornaturvidenskabelige fagsombiologi,fysik,kemiogmatematik.Ifritidenerdetdogmerekreative interesser,dertrækkersamtopholdog overnatninginaturen.

Ung og studerende får vild mulighed i Odense

Bag vivianit-projektet, som VandCenter Syd pt kører, står to unge kvinder. Den ene har arbejdet på vandcentret i et år, den anden er studerende og i praktik. Begge beskriver de muligheden for at deltage som ”vildt spændende”.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: VANDCENTER SYD

De fleste dage befinder Ida Marie Steentoft sig på Søndersø renseanlæg, mens Alma Skjold Knudsen har kontor i VandCenter

Syd’s (VCS) administrationsbygning i Skt. Jørgensgade i Odense. Det forhindrer dem dog ikke i at være makkerparret, der står for administration og koordinering (Alma) og drift, analyser og databehandling (Ida) af vivianit-projektet, der lige nu er i gang på Søndersø renseanlæg (læs mere om projektet på side 11).

Studiejob baner vejen

Alma Skjold Knudsen er 28 år og uddannet antropolog med en overbygning i klimatilpasning. Hun har det sidste år været tilknyttet VCS’ udviklingsafdeling, og da en kollega skulle på barsel, trådte hun ind som projektleder på vivianit-projektet.

- Jeg har haft studiejob hos VandCenter

Syd, så jeg kender organisationen godt. De kunne heldigvis bruge en med min profil efter min sidste eksamen, så først arbejdede jeg med ledningsregistrering i GIS og sidenhen med bæredygtig udvikling. Mit fokus er bedre udnyttelse af ressourcer, og jeg tror, det, jeg kan give

projekterne, er en tværfaglig og holistisk tilgang, forklarer Alma Skjold Knudsen.

Også 25-årige Ida Marie Steentoft søgte og fik et studiejob hos VandCenter Syd. Hun er i gang med en diplomingeniør i kemi og bioteknologi på Syddansk Universitet (SDU) og startede i juni sidste år med at se på LARløsninger og håndtering af overfladevand. Da hun skulle i praktik i forbindelse med sin uddannelse, var det nærliggende at spørge VandCenter Syd. Projektet i Søndersø er særdeles studierelevant og er en unik mulighed for at tilegne sig brugbare kompetencer inden for projekthåndtering og det at være udviklingsingeniør i vandsektoren, siger Ida Marie Steentoft.

- I forhold til hvad mine studiekammerater får lov til at være med til, er det her ret vildt. Jeg har ansvar for at skaffe gode og brugbare resultater fra pilotanlægget, og jeg får lov til at være med i projektet fra start til slut. Min praktik slutter i juni, men jeg fortsætter som studentermedhjælper hos VandCenter Syd. Efter bacheloren vil jeg læse til civilingeniør i miljøteknologi.

Fremtiden SKAL være bæredygtig

Derefter kan Ida Marie Steentoft se sig selv et eller andet sted i vandsektoren. Tanken om at arbejde med grundstenen til alt liv –vand – og miljø tiltrækker hende. Kunne det blive i en udviklingsafdeling med fokus på bæredygtighed, ville det være ideelt, siger hun.

- Jeg ved ikke, om jeg skal arbejde med spildevand eller rent vand, men jeg er blevet overrasket over, hvor mange stoffer, der er i spildevandet, og hvor stort potentialet for genanvendelse er. Det er helt nødvendigt, at vi fremover bliver bedre til at genbruge dem.

Alma Skjold Knudsen arbejder allerede med spildevand, og hun er glad for det. Det er nemlig et område, som samfundet i disse år ændrer syn på.

- Der sker meget lovgivningsmæssigt. Der kommer strengere krav, vi skal rense bedre, og vi skal genbruge mere. Samfundet er gået fra at se spildevand som beskidt vand til et produkt, hvor nogle ting kan og skal genbruges.

Spildevand skal sælges godt

For begge unge kvinder er det essentielt at nytænke tilgange til spildevand. Det er ikke spildt eller beskidt vand, det er en ressource. I forbindelse med deres studie hørte de, at VandCenter Syd havde samme opfattelse, og det var medvirkende til at få dem til at søge studiejob og efterfølgende praktik og job.

- Nina Almind-Jørgensen, der nu er på barsel, kom forbi mit studie og fortalte om VandCenter Syd. Det var spændende, og det fik mig til at søge studiejob her. Hun solgte virkelig stedet og mulighederne godt, fortæller Ida Marie Steentoft.

- Vi havde en gæsteforelæser fra VandCenter Syd på overbygningen, der nævnte vandselskabet som et godt sted at arbejde i forbindelse med studiet. Man får lov til mange ting, og der er respekt for, at man er studerende, ikke færdiguddannet, forklarer Alma Skjold Knudsen.

Ida Marie Steentoft er færdig med sin praktik i slutningen af juni, men arbejder videre på projektet som studentermedhjælper. VandCenter Syd forventer resultater fra projektet i løbet af efteråret.

BLÅBOG:

ALMASKJOLDKNUDSENer28år ogkommeroprindeligtfraÅrhus. IdagborhunmedsinmandiKolding. Hunharenbacheloriantropologifra AarhusUniversitetogenkandidati klimatilpasningfraSDUogarbejderi dagmedbæredygtigeudviklingsprojekterforVandCenterSyd.MegetaffritidenbrugerAlmaidenlokaleklatreklub.

Snakken gik, da Slamflokken samledes

Den 24. og 25. maj var det igen tid til Slamflokkens Døgn. Mere end 80 deltagere havde fundet vej til Vejle Center Hotel, hvor de kunne møde kolleger fra hele branchen, høre om blandt andet PFAS, svovlbrinte og klimaregnskaber samt besøge Økolariet. Vigtigst af alt var dog samtalerne, og de forstummede først, da de sidste deltagere forlod Vejle efter 24 timer.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Traditionen tro mødes Slamflokken kl. 11.30 på dag 1. Slamflokkens Døgn er skudt i gang, og de næste 24 timer skal gruppens medlemmer høre indlæg fra indbudte eksperter og netværke. Vigtigst af alt er dog det kollegiale fællesskab, der plejes fra første minut. Snakken går, som kufferterne stables lige inden for døren til kursuslokalet. For mange er der gået et år, siden man sidst har set hinanden. Derfor er der meget, der skal vendes over frokosten.

Slamflokken fylder det meste af Vejle Center Hotels restaurant ud. Mere end 80 har meldt deres ankomst til arrangementet, der i år ligger den 24. og 25 maj. Det er arrangeret af BlueKolding, Billund Vand og Vejle Spildevand, og planlægningen har været relativ nem, siger mikrobiolog Ditte Vestergaard fra BlueKolding.

- Vi har haft ét fysisk møde og ellers klaret tingene via TEAMS. Vi har fordelt opgaverne, og alle har været gode til at byde ind. Det er første gang, jeg er med til at arrangere et døgn, og nu er det skønt at se, at det er i gang, og folk er glade for at se hinanden.

Og det er de – ingen tvivl om det. STF-sekretær må bede om ørenlyd, før hun kan byde velkommen og overlade ordet til Vejle Spildevands Anne Daugaard, der har været med i planlægningsgruppen. Hun fortæller kort om dagen, der byder på forskellige oplæg frem til kl. 15.30, og derefter et besøg på Vejles Økolariet. Det er et oplevelsesunivers for bæredygtighed og naturvidenskab, og her skal Slamflokken høre om formidling til børn og voksne. Men mere om det senere.

Klimanørd og klimaregnskaber

Først tager klima- og energispecialist hos Krüger, Mette Brynjolf Jepsen, nemlig ordet. Hun skal fortælle om klimaaftaler og -mål og hvordan, renseanlæg skal arbejde med de ting fremadrettet. Klimaaftalerne er indgået for at undgå, at gennemsnitstemperaturen i verden stiger med mere end 1,5 grad, og her spiller udledningen af CO2 –eller andre kraftige klimagasser – en stor rolle.

- Danmark vil være klimaneutral i 2050. Derfor kommer der skrappe krav til renseanlæggene, om at reducere deres emissioner af klimagasser. Lattergas er 298 gange mere potent end CO2, metan 25 gange. Ved at reducere udslip af metan og lattergas fra fx slamlager og D- og N-tanke, kan renseanlæggene komme langt.

Dog mener Mette Brynjolf Jepsen, at de virkelige reduktioner kommer ved at blive bedre til at styre renseprocesserne. For i D- og N-tankene skal de biologiske processer blive bedre, så bakterierne ikke stresser. Det er nemlig stressede bakterier, der afgiver lattergas.

- Erfaringer viser, at renseanlæggene kan reducere deres emission af lattergas og metan med 90%. Der er derfor noget at arbejde med. For at reducere metanproduktionen skal vi især have styr på vores slamlagertanke. For lattergas er værktøjet

bedre styring. Man skal have styr på processen, styr på sit slam og sine nitrifikanter for at have styr på lattergasproduktionen. Vi kan se en reduktion af lattergasproduktionen på 50-90%, hvis styringen er i orden. Sørg for at undgå en høj ammoniumsomsætningsrate og ha’ nok nitrifikanter og kulstof, lyder det opsummerende fra Mette Brynjolf Jepsen.

Gymnastik for hjerne og krop

Der var også brug for ilt – denne gang til hjernen – for at følge med i Ph.d.-specialist, Jonas Lembcke Andersens oplæg: Opsamling og analyse af kontinuerte N2O-målinger med henblik på styring og reduktion. Jonas Lembcke Andersen arbejder for Teknologisk Institut og sammen med Duotec og BlueKolding om at udvikle en prototype til måling og analyse af N2O-målinger. Udstyret er bygget for at kunne måle lattergas i luften. Prototypen består af en "hætte", der flyder ovenpå vandet i luftningstanken for at få en mere valid måling, end det er muligt pt. Under hætten er der et hulrum, hvor der sidder en sensor, der måler lattergasindholdet med mere. Projektet er stadig i gang, og resultaterne vil i en kamp mod klimagasser kunne bruges af stort set alle i spildevandsbranchen. Endnu er Jonas Lembcke Andersen og holdet bag dog ikke så langt i udregningerne og gennemgangen af data, at han har overblik eller en fuld forståelse for den data, der genereres.

Efter en række spørgsmål til Jonas Lembcke Andersen, var der behov for at komme op og stå. Men frem for at gå i kaffebaren, bad BlueKoldings Annemarie Graversen alle i rummet om at være med til 10 minutters strækøvelser.

Der blev trukket på smilebåndene, som kroppen blev bevæget og strukket, og så var deltagerne varmet op til det årlige fælles ”familiefoto”.

Nye og gamle udfordringer

Efter en kort pause var alle igen klar til at indtage mere viden. Denne gang var det Rune Fyrstenborg fra Cowi, der gav et overblik over PFAS’ opbygning, historie, anvendelse og konsekvenserne ved vores forbrug af det.

- PFAS er i stort set alt! Det har en række sundhedsskadelige konsekvenser for mennesker, men der er stadig meget, vi ikke ved om stofferne, startede Rune Fyrstenborg.

Han sidder sammen med en række kolleger i Cowi og rådgiver om rensning for PFAS i rent vand, spildevand og jord, og han ved, at de får travlt i de kommende år. PFAS er nemlig overalt.

- Vi skal gå efter at rense punktkilderne. Der, hvor forureningen er stor, og hvor det virkelig skader os eller miljøet.

Rune Fyrstenborg gennemgik de teknologier, der i dag er tilgængelige og kan rense for PFAS. Dog ved ingen, hvad stofferne nedbrydes til, og derfor skal der fortsat forskes i nye teknologier og løsninger til rensning for PFAS, understreger Rune Fyrstenborg.

Sidste oplæg omhandler svovlbrinte, der længe har udfordret ansatte, der arbejder med afløb og pumpestationer. Gassen er dødelig i større koncentrationer og genererer lugtgener i mindre. Den er skadelig – ikke blot for mennesker – men også infrastruktur, fordi den blandt andet eroderer beton. Forsyningernes ledelser burde derfor bekymre sig meget om gassen, og det gør de også, siger oplægsholder Orla Jensen fra Dankalk, men mest fordi den er dyr at have med at gøre. Han ville gerne se mere fokus på, hvor farlig den er for ansatte – også i mindre doser.

Frisk luft og formidling

Efter al den snak om svovlbrinte var det igen tid til at få noget sol og frisk luft. Efter en hurtig kop kaffe satte Slamflokken derfor i gang og gik et par kilometer ind til Vejle midtby. Her ventede nogle formidlere fra oplevelsesuniverset Økolariet. Fokus for huset er formidling af bæredygtighed og naturvidenskab, og med 85.000 årlige besøgende hvoraf 15.000 er børn og unge, så har de ansatte i huset en masse erfaring at dele ud af.

Økolariet tager mange skoleklasser med på rundvisninger på Vejle Spildevand og genbrugspladsen i byen, og de har stor succes med at fortælle om vandets vej i Økolariets kælder. Her kommer man igennem et kloaksystem, ser levende rotter

Den 24. maj mødtes over 80 medlemmer af Slamflokken på Vejle Center Hotel til 24 timers vidensdeling og kollegialt samvær.

Over 80 havde meldt deres ankomst i Vejle til Slamflokkens Døgn 2023.

Klima- og energispecialist hos Krüger, Mette Brynjolf Jepsen, fortalte om klimaaftaler, -mål og -regnskaber.

og kan mærke på ting i kloakken. Det ledte til flere samtaler og gode idéer for de, der arbejder med formidling. Men før de kunne omsættes til konkrete tiltag i hverdagen, var det tid til igen at gå tilbage til hotellet, hvor middagen og en aften i hyggeligt selskab ventede.

- Jeg kommer her selvfølgelig for de faglige oplæg og snakke, men lige så meget for at mødes med kolleger fra andre dele af landet. Slamflokken er jo som en familie. Snakken går, og der er god stemning og gensynsglæde hver gang, vi mødes. Det tanker mig virkelig op til hverdagen, lyder det fra teamkoordinator Jan Ulrik Aabling fra Novafos, der hvert år ser frem til at mødes til Slamflokkens Døgn.

Ny dag, ny viden

Torsdag efter morgenkaffe holdt Robert Schmidt og Claus Christensen fra Vejle Spildevand, Mie Orholt fra TECHRAS Nano og Nerea Uri Carreño fra Vandcenter Syd oplæg.

Robert Schmidt og Claus Christensen fortalte om Projekt Bedre Badevand i Vejle Fjord. Baggrunden for projektet er, at cirka 70% af Vejles opland er separatkloakeret, men spildevandet blandes alligevel med fællesvand og bidrager derved både til stigning i antallet af overløb og stofmængden i dem. Med Projekt Bedre Badevand etableres fire spildevandskorridorer, og renseanlæggets kapacitet forøges ved hjælp af S::Select samt ombygning på renseanlægget.

Umiddelbart efter neddykningen i Vejle Fjords badevand blev Slamflokken præsenteret for et fuldskalaforsøg med nanobobler på Novafos’ renseanlæg i Stavnsholt. Projektet har løbet siden november 2022, og forsøgets primære formål har været at mindske eller helt fjerne lugtgener fra renseanlægget for at minimere klagerne fra de omkringliggende beboere. Forsøget bruges dog også til at eftervise MOLEAER’s amerikanske resultater på et dansk renseanlæg, fortalte Mie Orholt fra TECHRAS Nano, og de gennemgik derfor nanoboblers effekter på fysisk separation, surfactant fjernelse, oxidation og forbedring af iltoverførsel i biologien.

Efter en kort pause gennemgik Nerea Uri Carreño fremtidens spildevandsrensning med MABR-teknologi. Hun tog udgangspunkt i VandCenter Syds erfaringer med teknologien og kunne vise, hvordan forsøg med MABR-boblefri beluftning og counterdiffusional biofilm på Ejby Mølle har vist energibesparelser på 75%, potentiale til at reducere lattergasemissioner, højere kapacitet, flere nitrifikanter og samtidig denitrifikation. Siden februar 2023 har syv enheder af MABR-teknologien været i drift på Søndersø Renseanlæg, og VandCenter Syd og Nerea Uri Carreño ser frem til at høste yderligere resultater fra dem.

Slamflokken ser også frem til at høre mere, men for i år var døgnet ved at være slut. Inden afgang aflagde Betina Lundbirk Bjerregaard fra VandCenter Syd dog sin beretning, og i den kom hun ind på udviklingen af PULS, hvor spildevandsbranchen skal repræsenteres i en arbejdsgruppe under Danmarks Miljøportal. Beretningen kom også omkring praktikantvejledernetværket, der lider lidt under manglende tilslutning – så skal det nytænkes? Endelig kunne Betina Lundbirk Bjerregaard løfte sløret for næste års planlæggere af Slamflokkens Døgn. Det bliver repræsentanter fra Aarhus Vand, Vandmiljø Randers og Syddjurs Spildevand, der står for planlægningen, som du kan høre meget mere om i dit Spildevand i de kommende blade.

Udstillingen om vandets kredsløb var interaktiv og spændende. Der blev gættet, rørt og suget til sig af inspiration.

Nogle af Økolariets ansatte fortalte om formidling af svært tilgængeligt stof til børn og voksne samt viste en udstilling om vandets kredsløb.

Sidst på eftermiddagen den 24. maj gik turen til Økolariet i Vejles midtby. Det er et oplevelsesunivers, der formidler om bæredygtighed og naturvidenskab.

Annemarie Graversen fra BlueKolding fik deltagerne op og stå til en god gang udstræk.

Traditionen tro blev der taget et fællesbillede.

Webbaseret processtyring med SIMATIC PCS neo

Med SIMATIC PCS neo får du det første webbaserede proceskontrolsystem, der giver ingeniører og operatører mulighed for at arbejde med en sikker og intuitiv brugerflade. Løsningen sikrer muligheder med bland andet flerbrugere og fjernadgang og tilbyder skalerbarhed – fra små procesmoduler og op til store anlæg.

Der er også styr på security. Med SIMATIC PCS neo er forskellige securityforanstaltninger prækonfigureret lige fra starten for at sikre dit anlæg, netværk og system.

PCS neo er med til at øge effektiviteten og kvaliteten gennem hele anlæggets livscyklus og kan benyttes inden for alle brancher i procesindustrien – herunder også vand- og spildevandssektoren.

Læs mere på www.siemens.dk/pcs

TEMA: NANOPARTIKLER

VI SKAL HAVE STYR PÅ NANOPARTIKLERNE

Vi ved for lidt om nanopartiklerne, så der skal mere fokus på dem. De er farligere end nanoplastik, men desværre fylder de meget mindre i medierne, lyder det fra Pabel Cervantes-Avilés. Han er tilknyttet universitetet Technologico de Monterrey i Mexico, hvor han forsker i nanopartikler i spildevand. Han er samtidig tilknyttet University of Santa Barbara i Californien.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST

Nanopartikler hører til i gruppen af miljøfremmede stoffer. Mange af de produkter, vi bruger nanopartikler i – som tekstiler, kosmetik og rengøringsmidler - skylles ud i spildevandet og videre til renseanlæggene. Derfor er det vigtigt, at forsyningsselskaber holder øje med udfordringen. Problemet er bare, at partiklerne faktisk er så små, at det er svært at måle dem, fortæller Pabel Cervantes-Alvilés. Med den nuværende viden er der ikke nogen direkte trussel mod menneskers sundhed fra nanopartikler. Men de kan som andre mikroforureninger gøre skade i miljøet. Her er der særligt tre nanomaterialer, der bliver holdt øje med: titandioxid, sølv og kobberoxid. Sølv og kobber er giftige for planter, men ikke for mennesker. Sølv bruges fx meget som nanomateriale i antimikrobakterielle overflader – eksempelvis i køleskabe.

- Foreløbig er det svært at måle for nanopartikler i spildevand, og der bliver derfor generelt ikke målt for dem på renseanlæg. Det er teknisk set meget vanskeligt, så vi ved ikke, hvad der kommer ud med spildevandet. Det er vi nødt til at ændre på, siger Pabel Cervantes-Alvilés.

VI SKAL FINDE DE REALISTISKE KONCENTRATIONER

Han ønsker ikke at skabe unødig frygt, men understreger, at nanopartikler bør tages særdeles alvorligt, da de kan sprede sig bredt i miljøet, og her udgør de en trussel.

- Jeg vil ikke gøre det til en ny DDT-historie, som man troede var et magisk stof, for så at finde ud af det modsatte 30 år senere. Men hvad vil der ske, hvis vi finder nanopartikler overalt? De findes i mange forskellige koncentrationer, men hvad er REALISTISKE koncentrationer, og hvornår er de farlige for miljø og måske også mennesker? Det er uklart, og det vi skal

finde ud af. Derfor har jeg kastet mig over området, siger Pabel Cervantes-Avilés.

Derfor skal der findes metoder, der kan måle de reelle koncentrationer. Man skal vide, hvad der kan være giftigt, og hvilke mængder, der skal til.

- Renseanlæg er en central kilde, når vi skal finde ud af, hvad der findes i miljøet. Det skal vi vide for så vidt muligt at stoppe nanopartiklerne fra at slippe ud i miljøet, siger Pabel CervantesAvilés.

Der er stor forskel på, hvilke nanomaterialer der ender i spildevandet. Nanomaterialer fra kosmetik ender der fx i høj grad, mens nanomaterialer indlejret i en polymermatrix som i et cykelstel næsten aldrig bliver frigivet.

- Men med de tilgængelige analysemetoder er det meget vanskeligt at måle mængden af menneskeskabte nanomaterialer i spildevand under reelle forhold. Man skal huske, at der både er naturlige og menneskeskabte nanopartikler, og det er hot topic indenfor forskningen at forsøge at finde ud af, hvad der er hvad, og hvor meget der er af det ene og det andet. Det er en kæmpe opgave, siger Pabel Cervantes-Avilés.

Han henviser til, at man i EU, Japan og USA arbejder på at skabe bedre lovgivning omkring brugen af menneskeskabte nanopartikler.

VÆRRE END MIKROPLAST

Foreløbig bruges computerbaserede simuleringsmodeller til at estimere mængden af frigivne nanomaterialer i spildevandet.

Modellerne simulerer nanoprodukternes livscyklus og beregner de forventede nanomaterialestrømme til spildevand. De nyeste modeller viser, at store mængder af nanopartikler, mest titaniumdioxid og zinkoxid, udledes til rensningsanlæg.

Pabel Cervantes-Avilés samarbejder med forskerkolleger på at finde en metode til at måle koncentrationerne i virkeligheden. Han understreger, at det er afgørende at bekræfte tilstedeværelsen af både menneskeskabte og naturlige nanopartikler i miljøet og måle koncentrationerne af dem for at forstå deres mulige påvirkning af miljøet. På grund af brugen af nanopartikler i meget brugte produkter som tekstiler, kosmetik og rengøringsmidler, ryger der store mængder ud i spildevandet med forskellig sammensætning og i forskellige koncentrationer.

- Jeg har i et forskningsprojekt været med til at konstatere, at renseanlæg potentielt kan fjerne op til 90% af de indkomne mængder af nanopartikler. Men problemet er, at det er muligt, at restkoncentrationerne af nogle nanopartikler og datterkomponenter i spildevandet kan påvirke organismer i de marine økosystemer såsom alger, krebsdyr og fiskeceller i reproduktions- og vækststadierne. Det skal vi vide meget mere om, siger Pavel Cervantes-Avilés og fortsætter:

- Jeg tror, vi skal være mere bekymrede for nanopartikler end nanoplast. Nanopartikler er mere kemisk aktive og derfor farligere. Så der skal mere forskning til, hvor vandselskaber også skal deltage. Ellers risikerer vi ikke at finde de rigtige forklaringer. Og desværre fylder plastikforurening langt mere både i medier og vandbranche end nanopartikler.

Som eksempel nævner han, at IWA har en arbejdsgruppe, der har

Pabel Cervantes er en af 14 unge internationale forskere, der er udvalgt til at deltage i IWA og Grundfos samarbejdet ”IWA-Grundfos Youth Action for SDG6 Fellowship”. De unge forskere spiller i løbet af 2023 sammen med IWA og Grundfos en vigtig rolle som fortalere for en vandklog verden. De 14 deltog blandt andet sammen med IWA på FN´s Water Conference i New York i foråret. De vil også deltage på en konference hos Grundfos i september 2023.

fokus på mikroplastik og dets mange udfordringer. Men det er en fysisk forurener, hvorimod nanoforureninger muligvis kan trænge ind i mikroorganismer og skabe negative effekter. Dermed er det mere farligt, uden at han underkender udfordringerne med mikroplastik. Men det har ingen arbejdsgruppe, konstaterer Pabel Cervantes-Avilés.

HVORDAN SKAL SPILDEVANDSFORSYNINGER STILLE SIG OVERFOR NANOPARTIKLER?

Det er muligt at bruge ultrafin filtrering til at fjerne de store koncentrationer af nanopartikler, fortæller han. Efter processen er der en virkelig lav mængde tilbage, så metoden er effektiv. Men de fleste resterende nanopartikler bliver koncentreret i slammet, som mange steder køres ud på landbrugsjorde. Det bekymrer ham, for nanopartikler kan bevæge sig ud i miljøet og over i planter. Hvad bør man gøre med slammet, så det ikke ender tilbage hos borgerne via fødevarer, spørger han. I Europa har man lovgivning på vej, hvor man forsøger at reducere brugen af nanopartikler. Men det er en kæmpe opgave for EU. Det har man ikke i Mexico og mange andre mindre rige lande.

Nanopartikler bruges i stor stil i hele verden, og når først de er ude på renseanlæggene, står man med udfordringen.

- Det er småt med løsninger til at rense i bund. De større krystaller er rimelig nemme at fjerne. Men der mangler ny teknologi, der kan hjælpe med at rense nanopartikler og andre mikroforureninger helt. Så min pointe er, at der skal forskes og udvikles meget mere i nanopartikler, så vi ikke ender et sted, hvor de findes overalt. Vi skal være i stand til at få dem ud af spildevandet, slutter Pabel Cervantes-Avilés.

VI SER IND I EN KOMPLEKS FREMTID

Hvad er der af nanopartikler og mikroforureninger i renset spildevand? Hvilke miljøfarlige stoffer taler vi om? Kan de fjernes? Det er blot nogle af de spørgsmål, som spildevandsbranchen nu og fremover skal tage stilling til. Som analysemetoderne bliver stadig bedre, kan man nemlig finde mere og mere. Men kan og skal renseanlæggene? Det har Spildevand spurgt tre af branchens eksperter om.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: KRÜGER A/S, AALBORG UNIVERSITET OG ANNA KLITGAARD

Mange forsyninger vil gerne vide mere om, hvad de lukker ud til recipienterne med det rensede spildevand. Hvad indeholder det fx af miljøfarlige stoffer? Dog har forsyningerne en udfordring, for de må faktisk ikke bruge penge på analyser for stoffer, der ikke er lovkrav om at undersøge eller fastsat grænseværdier for. Det er frustrerende, lyder det fra flere af branchens eksperter. - Lige nu er der nærmest ingen krav til, hvad vi skal kigge efter i udløbsvandet fra renseanlægget. Det er kun næringsstoffer og nogle tungmetaller, men ikke medicinrester. Vi ved, at vi lukker meget ud af dem. Det er hul i hovedet, for det er påvist, at de måske forstyrrer reproduktionen i fisk. Vi kan se, at der ikke er nogen fisk i vandløbet, der hvor vi lukker det rensede spilde-

vand ud, siger Kamilla Hansen, der er processpecialist hos Hjørring Vandselskab.

Stofferne, som Kamilla Hansen taler om, er dem, som ikke er hjemmehørende i vores miljø, forklarer innovationschef hos Krüger, Mikkel Stokholm-Bjerregaard. Derved er de potentielt problematiske i naturen og for vores samfund. Vi kender nogle af dem, ved at de optræder i lave koncentrationer, og at der hele tiden kommer nye til. Men vi ved ikke præcist, hvad de gør ved vores miljø eller os, eller hvordan de nedbrydes, når de ender i miljøet.

- I anerkendelse af, at der er for mange stoffer til, at vi kan rumme

TEMA: NANOPARTIKLER

HVAD ER MILJØFARLIGE STOFFER?

Miljøfarlige stoffer er en løseligt defineret gruppe af skadelige stoffer, og som typisk forekommer i lave koncentrationer i miljøet.

HVAD ER NANOPARTIKLER?

Nanomaterialer er partikler med en størrelse på 1-100 nanometer (nm) i mindst én dimension. De kan være af forskellige stoffer og materialer. Nogle er miljøfarlige, andre er det ikke. Ler og silt er fx nanopartikler.Kilde: at.dk

dem i vores analyser, så er det måske fornuftigt at tage et forsigtighedsprincip overfor dem som samfund. Vi kan måle for meget, men der er også mange stoffer derude, som vi endnu ikke kender til. Derfor er en fornuftig ambition at stræbe efter på lang sigt at tage en ansvarlighedshat på. Vi skal spørge os selv, hvad er muligt i praksis?

Den brede tilgang, som Mikkel Stokholm-Bjerregaard og Kamilla Hansen taler for, er Jes Vollertsen, der er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, dog ikke umiddelbar tilhænger af. For det må være nok at teste for det, vi ved er problematisk, siger han.

HVAD ER MILJØFARLIGE STOFFER?

Før vi bevæger os videre ind i diskussionen om, hvad renseanlæg ifølge nogle af vores eksperter burde eller ikke burde teste for, så er det vigtigt med en definition for, hvilke stoffer der er tale om, og i hvilken form de optræder? For hvad er miljøfarlige stoffer? Og er de altid problematiske for os og miljøet?

Nej, lyder det fra Jes Vollertsen. Der er uendelig mange stoffer i enhver blanding af fx spildevand, men vi skal koncentrere os om det, vi ved er skadeligt. Vi skal ikke bare jagte stoffer for enhver pris, men koncentrere os om dem, der udfordrer os på den ene eller anden måde. - Motivationen for at undersøge for et stof er, at det er noget, der er uønsket. Vi skal være skarpe på at definere, hvorfor vi ikke kan lide specifikke stofgrupper. Fx pesticider, dem kan vi ikke lide. Men hvorfor? Har de en effekt på miljøet, og skal der derfor lovgives på området? Her kigger vi på den gruppe, der er regulerede, eller dem vi formoder er skadelige.

Jes Vollertsen peger på, at mens det er muligt at fjerne mange mikroforureninger, så er det dyrt i penge og CO2. Det er Kamilla Hansen enig i, og hun påpeger også, at forsyningerne slet ikke må bruge penge på analyser og behandlingsformer, der ikke er lovgivet for –også selv om de individuelle forsyninger gerne ville.

Netop lovgivningen på området halter bagefter virkeligheden rundt om på landets renseanlæg, for endnu er der ingen lovgivning om rensning for medicinrester eller PFAS-holdigt spildevand, siger Mikkel StokholmBjerregaard. I medierne er der et meget stort fokus på PFAS, men er det sundhedsskadeligt ”nok” til at forsvare at bruge mange millioner på at rense for det, synes myndighederne at overveje, siger han.

HVAD SKAL RENSES OG HVOR?

En ting er hvad, der kan og skal renses for, noget andet er hvor. For er renseanlæggene de bedste steder til at fange de stoffer, der forekommer i små koncentrationer? Giver det mening at blande fx PFAS-forurenet spildevand med husholdningsspildevand med medicinrester for at rense det hele ét sted?

Nej, siger Kamilla Hansen. Vi er nødt til at se på stofferne individuelt. Nogle skal vi ud og lave kildeopsporing på – fx PFAS.

- Den her gruppe af stoffer er totalt uberegnelige. Ændrer man tryk eller temperatur bare lidt, så binder PFAS sig måske til andre stoffer. Så det er sindssygt svært at opspore PFAS.

Andre stoffer er mere beregnelige, når man forsøger at rense for dem, men svære at kildeopspore. Det gælder mange medicinrester, der jo produceres i de fleste husstande.

TEMA: NANOPARTIKLER

- Her er en central løsning det bedste, for at vi får mere ud af indsatsen – mere for pengene. Punktrensning giver kun mening i forbindelse med stoffer, der har få og veldefinerede kilder, fx som det ofte er for PFAS, lyder det fra Mikkel Stokholm-Bjerregaard.

Han peger også på, at det som sådan ikke er noget problem at rense for medicinrester. Det kræver bare ozon og aktivt kul. Men det koster penge, og det efterlader tunge aftryk på forsyningernes klimaregnskaber.

- Mange forsyninger skal i gang med at opspore og rense for medicinrester, når det nye byspildevandsdirektiv fra EU vedtages. Men i direktivet er der ingen krav i forhold til opsporing og rensning for PFAS. Det kan godt undre og virker måske en smule uambitiøst, mener Mikkel Stokholm-Bjerregaard.

Direktivet vil dog alligevel kunne mærkes ude omkring i forsyningerne. For med det regner eksperterne også med, at der kommer yderligere krav til målinger og grænseværdier. I Hjørring er det et job for Kamilla Hansen.

- Vi ser måske på at skulle måle to gange om ugen for medicinrester i udløbs- og indløbsvand. Det bliver dyrt. I forhold til nogle stoffer skal vi rense ned under PNEC (Predicted No Effect Concentration, red.), og der er det svært at måle. Usikkerheden bliver for stor til, at målingerne er sikre – særligt når vi taler mikroforureninger. Vi vil rigtig gerne måle for at beskytte miljøet, men det er vigtigt med realistiske værdier. Og hvad giver mening at måle og rense for, der hvor jeg er og med det spildevand, jeg har? Ens grænseværdier for alle er måske ikke det bedste for miljøet.

FLASKEHALSE OG NYE RENSETRIN

Det er de nye rensetrin, som forsyningerne i dag har til rådighed, måske heller ikke. For ozonbehandling er energikrævende, og hvis hele branchen skal implementere et 4. rensetrin med ozon og aktivt kul, så opstår der flaskehalse i forsyningskæden, og der kommer pres på miljøet, siger Mikkel Stokholm-Bjerregaard.

- Når vi laver overgange til noget nyt, er der behov for mere

bæredygtige løsninger. I dag ser vi på at bruge biochar som aktivt kul, men selv hvis vi producerer biochar af al slam i landet, så vil det ikke betyde noget som helt i det store billede. Man bruger ufattelige mængder aktivt kul til fx perkolat i USA. BIOFOS gik ud med, hvor meget de skulle bruge, og det er uhyrlige mængder, som markedet slet ikke kan dække lige nu.

Jes Vollertsen advarer også om, hvad der sker med de stoffer, vi ikke ønsker i miljøet, når de nedbrydes.

- Vi skal tage hensyn til cocktaileffekter. For det meste regulerer vi kun i forhold til moderkomponenten, men hvad med datterstofferne? De er ind imellem endnu værre end det oprindelige stof.

Kamilla Hansen er enig. For hun har set, hvordan fx nogle medicinrester nedbrydes til datterkomponenter inde i mennesker og genopstår på renseanlægget.

- Vi måler ikke for datterkomponenterne, når vi tager indløbsprøver. Det er kun for moderkomponenterne. På renseanlægget kan datterkomponenterne igen kombineres i biologien, og det kan give os den originale medicin – men nu i højere koncentrationer. Vi kan fjerne mange medicinrester ved ozonering. Udfordringen er dog, at vi splitter stoffet op og muligvis danner noget mere giftigt.

Der er altså ingen nemme løsninger for rensningen af fremtidens komplekse spildevand. For en ting er miljøpåvirkningen fra det rensede vand, noget andet er at tænke alle aspekter af bæredygtighed ind i byggeriet af fremtidens renseanlæg, undgå vandmangel og understøtte biodiversitet. Uden krav fra myndighederne er det meget svært at træffe beslutninger, og det får mange –som Kamilla Hansen - til at tænke sig grundigt om, inden der investeres i nye teknologier og anlæg.

- Det er en voldsom proces, branchen befinder sig midt i. Hvad er fremtidens krav? Hvordan kan vi gøre anlæggene fleksible i forhold til de ukendte krav? Kan vi fx lave add-ons? Skal vi rense på anlægget eller ude ved kilden? Spørgsmålene står i kø, men vi mangler i den grad retningslinjer fra myndighederne, når vi taler håndtering og rensning for mikroforureninger.

Mikkel Stokholm-Bjerregaard er innovationschef hos Krüger A/S.

Jes Vollertsen er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Kamilla Hansen er processpecialist hos Hjørring Renseanlæg.

TEMA: NANOPARTIKLER

ØKOTOX:

DET SAMLEDE BILLEDE

Som måske det eneste renseanlæg i Danmark, skal RGS Nordic i Stigsnæs hver dag udtage en økotox-test. Én gang om måneden tester laboratoriemedarbejderne de akkumulerede prøver på to mikroorganismer. Hvor mange der overlever efter 48 timer, fortæller kemiker Benjamin Krog en masse om det rensede vands kvalitet.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ANNA KLITGAARD OG RGS NORDIC

Alle renseanlæg tager prøver af deres udledningsvand. Prøverne bruger de til at analysere for bestemte stoffer og kontrollere, at udledningsprøverne overholder fastsatte grænseværdier. Sådan er det ikke med økotox-prøverne. For de viser ikke noget om et bestemt stof, men siger i stedet noget om den samlede kvalitet af det rensede vand. Fra økotox-testen kan medarbejderne på RGS Nordicnemligsepåvirkningen på et krebsdyr af arten ”Acartia Tonsa” og en ”Skeletonema”-alge. Begge findes i Nordsøen, forklarer kemiker Benjamin Krog, men de findes også i Agersø Sund. Ved at lade de to mikroorganismer opholde sig i akkumulerede udløbsprøver fra en hel måned i 48 timer, kan han og laboratoriemedarbejderne se toksiciteten eller giftigheden af fremmede stoffer i udledningsvandet fra RGS Nordic i Stignæs.

DØDELIG DOSIS GIVER OVERBLIK

Økotox-testen kendes helt tilbage fra 1970’erne, men den er ikke almindeligt udbredt på danske renseanlæg. På grund af kompleksiteten og graden af forurening i spildevandet, RGS Nordic modtager, er virksomheden dog blevet pålagt at udføre den. Hver dag udtages én prøve af udledningsvandet. Disse fryses ned og blandes efter en måned sammen. Der bliver udtaget forskellige størrelse prøver, alt efter hvor meget vand RGS udleder en given dag. Den endelige blanding er således proportionel med udledning per måned, en såkaldt flowproportionel prøve.

Efter daglig udtagning og nedfrysning blandes alle prøverne op med havvand fra Agersø Sund og deles op i otte prøver. Disse kommer i volumener på 10-500 ml per liter – altså fra 1% til 50% koncentration, fortæller Benjamin Krog.

- Vi tæller krebsdyrene, før vi starter og igen efter 48 timer. Når vi kender antallet, kan vi udregne dødstallet. På baggrund af det kan vi lave statistik på, hvor vores LC50 ligger. LC står for lethal dose (dødelig dosis, red.), og 50 referer til den koncentration af en forbindelse, som er dødelig overfor 50% af de dyr,

der testes. Vi kan ikke lave en stærkere koncentration end 50/50, for der er i analysen krav om, at halvdelen af vandet skal være normalt havvand.

Grunden til, at man bruger Acartia Tonsa i forsøgene, er, at de er at finde i sundet, og man ved, hvad der er giftigt for dem, og hvad der ikke er. Krebsdyrene reagerer på kemikalier, der er toksiske overfor vandlevende organismer. Kemikalierne bruges i nogle af de industrier, som RGS aftager spildevand fra. Derfor screener vi for dem med økotox-testen, forklarer Benjamin Krog.

EGENPRODUCEREDE HJÆLPERE

Det er laboranterne hos RGS Nordic, der står for testen. Tidligere var der krav om, at det skulle være et akkrediteret laboratorium, der behandlede prøverne, men siden 2016 har det været muligt at gøre det uden akkreditering. Det er et stort arbejde for laboranterne at varetage analyserne, for de opdrætter selv krebsdyrene, og alle prøver skal efter dansk standard stå i 16 timer i lys og otte timer i mørke i et klimarum i 48 timer.

- Økotox-testen giver os noget, som andre tests ikke kan give os. Hvis vi kigger på vores udløbspakke, den vi oplyser til PULS-databasen, så indeholder den 34 parametre. Det er ikke sikkert, at du kan teste for noget, som er meget toksisk over for vandlevende organismer i den pakke. I den ser man jo hovedsageligt på enkeltstoffer, selv om der er et par sum-parametre. Men nogle blandingsstoffer er bare utroligt skadende overfor vandlevende organismer selv i små doser, og det kan økotox-testen hjælpe os med at spore.

Inde på laboratoriet er laboranterne ved at sætte op til den månedlige test. Krebsdyrene står allerede i to lysregulerede klimaskabe og venter på udløbsprøverne. Nogle af dem må lade livet, for at det kan sikres i sundet ud for RGS Nordic.

Acartia Tonsa er et 1 mm-1,5 mm langt krebsdyr, der blandt andet lever i Agersø Sund ud for RGS Nordic.

RGS Nordics laboranter opdrætter selv krebsdyrene, og alle prøver skal efter dansk standard stå i 16 timer i lys og otte timer i mørke i et klimarum i 48 timer.

BROMIDFOREKOMSTER PÅ RENSEANLÆG OG RISIKOVURDERING AF BROMAT

TEKST: JACOB KRAGH ANDERSEN, ENVIDAN; ANJA KAMPER, DHI; PREBEN THISGAARD, KALUNDBORG FORSYNING

GRAFIK: ENVIDAN, DHI OG KALUNDBORG FORSYNING

Ozonering er en af de mest implementerede og mest kost-effektive teknologier til reduktion af mikroforureninger på renseanlæg. Teknologien er robust, veldokumenteret og har en god effekt på fx en lang række lægemiddelrester. Der er dog en række potentielle ulemper, herunder dannelse af bromat, som er giftigt og kræftfremkaldende. Bromat dannes ved oxidering af bromid, som kan forekomme i tilløbet til renseanlæg. Kalundborg Forsyning er projektejer og projektleder på et udviklingsprojekt, hvor denne problematik undersøges, herunder vurderes bromidforekomster på danske renseanlæg, bromats påvirkning på vandmiljøet samt biologisk reduktion af bromat. Projektet har desuden deltagelse af Hillerød Forsyning, Aarhus Vand, Jes la Cour Jansen, Envidan, DHI og NanoNord, og det er medfinansieret af VUDP.

Et af resultaterne fra projektet er et Danmarkskort med angivelse af bromidkoncentrationer i tilløbet til en lang række renseanlæg. 22 danske spildevandsforsyninger har bidraget til projektet med egenfinansiering af bromidanalyser fra 46 renseanlæg, se figur 1. Det er især renseanlæg, som ligger tæt ved kysten, som har forhøjet bromidindhold, hvilket sandsynligvis i væsentligt omfang skyldes saltvandsindtrængning. På disse anlæg skal der være særlig opmærksomhed, hvis ozonering overvejes som fjerde rensetrin for reduktion af mikroforureninger. Som det fremgår af kortet, var bromidkoncentrationen i tilløbet til Kalundborg Centralrenseanlæg markant højere i 2021 (2300 µg Br-/l) end den anbefalede øvre grænse for ozonering (400 µg Br-/l).

En anden del af projektet omhandlede bromats påvirkning på vandlevende organismer. Giftigheden af et stof over for organismer i vandmiljøet udtrykkes normalt som en akut effekt (fx dødelighed) eller kronisk effekt (fx reduceret reproduktion eller vækst). Miljøfremmede stoffers økotoksikologiske egenskaber vurderes ud fra tilgængelige videnskabelige data fra litteraturen og data fra laboratorietest. Ofte er der en del usikkerhed forbundet med data for toksiciteten af et givent stof overfor vandlevende organismer, og der anvendes derfor en usikkerhedsfaktor til at ekstrapolere fra tilgængelige data til en beregnet nul-effekt koncentration i miljøet, kaldet PNEC (Predicted No Effect Concentration).

PNEC estimeres ud fra den laveste, observerede effektkoncentration divideret med en usikkerhedsfaktor, der generelt ligger mellem 1 og 1000. Jo mere solidt datagrundlag, jo lavere usikkerhedsfaktor kan der anvendes.

I projektet er der udført kroniske økotoksikologiske tests på æg og larver af zebrafisk*, søpindsvin (befrugtningstest) og østerslarver* (se figur 2). Disse tre organismer var ikke mere følsomme overfor bromat end de allerede tilgængelige data. Da datagrundlaget for vurderingen af bromats økotoksikologiske effekter dermed er udvidet betragteligt, er det muligt at reducere usikkerhedsfaktoren, som anvendes i beregningen af PNEC, fra 100 til 10. Hermed er PNEC for både havvand og ferskvand estimeret til 110 µg/L.

Dette betyder, at udviklingsprojektet har bidraget til, at den forventede toksiske effekt af bromat i vandmiljøet er signifikant lavere end hidtil antaget. Dermed foreligger der et solidt datagrundlag for, at der kan accepteres en højere bromidkoncentration i tilløbet til renseanlægget.

Kalundborg Forsyning har desuden foretaget en kildeopsporing af bromid til renseanlægget i et andet udviklingsprojekt (CW Pharma), se figur 3. Her blev identificeret to primære kilder, nemlig saltvandsindtrængning i ledningsnettet i det gamle havneområde samt bromidrester fra industriel anvendelse. Ledningsnettet blev efterfølgende tætnet, hvilket har reduceret koncentrationen af bromid i tilløbet til renseanlægget.

De planlagte fuldskalaforsøg med biologisk bromatreduktion i MBBR-anlægget på Kalundborg Centralrenseanlæg blev desværre ikke blive udført på grund af høje elpriser til drift af ozonanlægget.

Udviklingsprojektet er i sin afsluttende fase og afrapportering forventes at foreligge i løbet af 2023.

*Det svenske forsyningsselskab VA SYD har finansieret tests på zebrafisk og østerslarver.

Effektkoncentration: Testkoncentration der fx har en effekt på 50% af organismerne (EC50) eller NOEC (No Observed Effect Concentration), som er den højeste koncentration, hvor der ikke observeres effekter).

PredictedNoEffectConcentration(PNEC): Koncentration af et stof i vandmiljøet, som højst sandsynligt ikke vil resultere i negative virkninger.

Predictedenvironmentalconcentration(PEC): Estimeret koncentration af et stof i miljøet.

Risikokvotient: Forholdet mellem koncentrationen i miljøet og stoffets giftighed (PEC/PNEC). Er PEC/PNEC større end 1, indikerer det risiko for effekt.

Figur 1: Angivelse af bromidkoncentrationen i tilløbet til danske renseanlæg (Envidan).

Figur 3: Kildeopsporing for bromid til KCR (Kalundborg Forsyning).

Figur 2: Venstre: Befrugtet østersæg, mikroskopfoto (DHI); Højre: Gydende søpindsvin, laboratoriefoto (DHI).

Pumper, Overpumpning og Service

• RØR

• PUMPER

• OVERVÅGNING

• AFSPÆRRINGSBALLONER

• UDLEJNING

• Afspærringsballoner

• Kompressor

• Slanger

• Manometer

• Overtryksventil

Ring til os og lad os sætte din ballon

RH Pumper er altid parat med pumpeudstyr og løsninger, når det gælder overpumpning

Mange års erfaring i branchen gør, at RH PUMPERs medarbejdere garanterer kompetent vejledning, når I vælger vores kvalitetsprodukter til jeres projekt eller opgave. Vi råder over alt materiel til at udføre alle former for overpumpning – og har altid fokus på driftssikkerhed, sikkerhed, økonomi og miljø.

Kontakt os uanset opgavens type eller størrelse.

RH PUMPER A/S Stenrøjlervej 1 | DK-4200 Slagelse

RH PUMPER AB Box 100 | SE 311 21 Falkenberg

Telefon: +45 5850 6065 | E-mail: info@rhpumper.com

RHPUMPER.COM

Sammen om Mikroforureninger

Det nyeste skud på stammen af fagnetværk under STF holdt det første møde den 18. april. Det var netværket Mikroforureninger, der bød over 75 deltagere indenfor hos VandCenter Syd i Odense. Dagen bragte forsyningsfolk, rådgivere, leverandører og forskere tættere sammen og sluttede af med etableringen af en styregruppe.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Samarbejde. Det er det, der skal til, hvis spildevandsbranchen skal kunne håndtere de enorme udfordringer, der venter forude. Indenfor de nærmeste år skal implementeringen af det meget reviderede EU-byspildevandsdirektiv påbegyndes og de danske myndigheder skal vedtage krav og grænseværdier - blandt andet i forhold til mikroforureninger. Ingen ved helt, hvornår myndighederne melder nyt ud, så den 18. april mødtes mange med en interesse for området i solbeskinnede lokaler på Sankt Jørgens Gade 213 i Odense. Her kunne de udveksle erfaringer og dele spørgsmål med resten af branchen.

Stærke kræfter bag nyt netværk

Det er to STF-bestyrelsesmedlemmer, spildevandschef Ivan Vølund fra VandCenter Syd og leder af teknisk afdeling, Jan Jørgensen fra Slagelse Kommune samt konsulent Sylvie Braekevelt fra afdeling for Vand- og Spildevandsrensning hosRambøll A/S, der har taget initiativ til netværket. Sammen med en midlertidig styregruppe havde de planlagt programmet og arrangeret det første netværksmøde, og alle var glade for det stærke fremmøde.

– Det er flot med over 75 deltagere. Det er jeg vældig tilfreds med. Jeg synes, indholdet har været godt, der har været mange spørgsmål fra de fremmødte, og jeg er glad for, at så mange har meldt sig til styregruppen, lyder det fra Ivan Vølund. Netværket skal mødes både fysisk, men også gerne via webinarer. Desuden stables en ny TEAMS-kanal på benene, hvor netværkets medlemmer kan kommunikere og dele viden.

– Jeg håber, at deltagerne får brugbar viden med sig herfra.

De skal se, at der er flere måder at rense for mikroforureninger på; mange kombinationsmuligheder for de eksisterende renseteknologier. Det, synes jeg, oplægsholderne er kommet godt omkring. Det her er noget, der kommer til at berøre os alle, så forhåbentlig endnu flere vil være med på de fremtidige netværksdage, siger Jan Jørgensen.

Et skræmmende program

Programmet bød på fem indlæg på hver ca. 45 minutters varighed. Arrangørerne havde vægtet at afsætte mere tid per indlæg end at have flere med, og den beslutning gav plads til et spændende - og skræmmende - oplæg af professor emeritus ved Lund Universitet, Jes la Cour Jansen, om det reviderede byspildevandsdirektiv fra EU. Oplægget efterlod de fleste i rummet med en følelse af overvældelse, for der er mange mulige krav og planer, men lidt tid og pt endnu mindre konkret at agere ud fra.

Jes la Cour Jansen startede med at skitsere et skrækscenarie, det alvorlige og det værste scenarie. Skrækscenariet er, når eller hvis forslaget til det reviderede direktiv vedtages (og implementeres) i sin nuværende form. Det alvorligere scenarie indebærer en revision af Direktiv om miljøkvalitetsstandarder og det værste indeholder nye kendelser fra Miljøog Fødevareklagenævnet. I forhold til det reviderede spildevandsdirektiv fra EU, skal medlemslandene gradvist implementere kravene frem mod 2040, og som det ser ud nu, er der mange af dem.

Nogle af dem, Jes la Cour Jansen pegede på, var, at anvendelsesområder vil blive udvidet til byområder med over 1.000 PE, der kommer nye standarder for decentrale faciliteter, planer for integreret vandressourceforvaltning i alle store byområder - i praksis over 10.000 PE, strengere grænseværdier for rensning af kvælstof og fosfor, nye grænseværdier for forurenende mikrostoffer for anlæg over 10.000 PE, producentansvar rettet mod lægemidler og personlige plejeprodukter samt bedre overvågning og sporing af industriel forurening allerede ved forureningskilderne. Sidst men ikke mindst er der planlagt krav om energineutralitet for alle rensningsanlæg på over 10.000 PE.

I praksis vil det påføre forsyninger landet over meget store ekstraudgifter til investering i nye renseteknologier, langt mere prøvetagning end i dag og udbygning af infrastruktur. Det gælder ikke mindst i forbindelse med udarbejdelsen af lokalt integrerede planer for forvaltning af byspildevand for at bekæmpe forurening fra regnvand. Disse planer skal udarbejdes for alle byområder på 100.000 PE eller derover og for alle byområder på mellem 10.000 og 100.000 PE, hvor overløb efter voldsomt uvejr eller byafløb udgør en risiko for miljøet eller menneskers sundhed.

I forhold til prøvetagning, så kan renseanlæg med en belastning på over 100.000 PE se frem til at tage en prøve for kvælstof og fosfor per dag, mens renseanlæg med en belastning på mellem 50.000 og 99.999 PE ”slipper” med en prøve om ugen. For anlæg større en 10.000 PE gælder en grænse på total-N middelværdi på 6 mg/l og en total-P middelværdi på 0,5 mg/l. Anlæg med en belastning på 50.000PE og opefter skal derudover udtage to prøver per uge for lægemiddelreduktion.

I Danmark betyder dette og andre forventede krav, at ca. halvdelen af 30 anlæg over 100.000 PE skal ombygges inden 2030, mens resten skal ombygges inden 2035. Af anlæg over 10.000 PE er der et utal, og de skal være udbygget i 2040. ”Der bliver derfor nok at se til, både nu og i fremtiden”, opsummerede Jes la Cour Jansen før en kort pause.

Fokus på mulige løsninger

Kaffepausen blev brugt til at vende Jes la Cour Jansens oplæg, for omfanget af direktivet og de mulige konsekvenser kom bag på mange. Snart indtog projektleder Tahereh Faraji og applikationsspecialist Nana Jensen fra SUEZ dog gulvet. Sammen gennemgik de ozon og aktiv kul-løsninger til fjernelse af miljøfremmede stoffer. De fortalte om de forskellige tilgængelige teknologier, men tog så udgangspunkt i resultaterne fra rensning med to-punktsozonering i forbindelse med demonstrationsprojektet i Brædstrup, kom omkring erfaringer med GAC og vendte sig så mod fyrtårnsprojektet CERO-MP på Køge-Egnens Renseanlæg. Over 12 måneder skal en linje på max 900 m3/t igennem en integreret ozonering (BiO3), Carbablue UP (GAC-filtre) og 3D Fluorescence, som doserer GAC i real time - ud over de mekaniske og biologiske rensetrin.

Dagens næste oplægsholder, Tore Svendsen, direktør for Vandrensning.com så også på ozonering og aktiv kul, men mere i forhold til rensning for tungmetaller i slam. Han bragte nyt fra en case i Rana, Norge, hvor minedrift havde ledt til høje værdier af PFAS-stoffer og tungmetaller i perkolat. Tore Svendsen og hans team havde fundet ud af, at forbehandling med et egen-

udviklet flokkuleringsmiddel, Flourfloc, specielt målrettet PFAS var ”meget” nødvendigt, og at rensning desuden krævede ikke bare aktivt kul, men også ionbytning og adsorption.

Hård kost

Der er altså ingen lette løsninger, når det kommer til fremtidens spildevand. Det bliver omfattende og dyrt. Det er hård kost for en branche, der lige nu ikke ved hvilke krav, der kommer eller hvornår. Det var omdrejningspunktet for mange samtaler i frokostpausen, men på trods af de dystre udsigter, så var humøret i lokalet højt.

- Jeg har fået rigtigt meget ud af oplæggene indtil videre. Jes la Cour Jansens gjorde virkelig indtryk, for det er enorme omvæltninger og investeringer branchen står overfor, lød det fra markedschef Morten Boel Andersen fra Cowi. Jes gjorde noget meget svært stof – byspildevandsdirektivet – lidt mere forståeligt og gav et indblik i, hvordan tingene kommer til at virke i praksis. Desuden er det altid godt at komme og høre, hvad leverandører, driftsfolk og andre går og arbejder på og tænker over. Der er STFs netværk virkelig gode mødesteder. De eneste, der mangler i dag, er repræsentanter fra myndighederne. Jeg håber, de vil deltage i fremtidige møder.

Også STFs formand var tilfreds med dagen, men rystet over det første oplæg.

- Det var virkelig skræmmende, hvad Jes havde at fortælle. Det giver anledning til en masse tanker om, hvad vi skal fremover og hvordan. Det er dejligt at se, at så mange er mødt op til det første møde, og det fortæller mig, at der er behov for vidensdeling og erfaringsudveksling om mikroforureninger, og at vi kan lære meget af hinanden. Allerede nu har jeg lært nyt, så det tegner godt for dagen og netværket, sagde Jacob Andersen.

Punktkilder og grænseværdier

Efter frokost fortalte rådgivningschef Ulf Nielsen fra Ultraaqua om håndtering af miljøfremmede stoffer fra Slagelse Renseanlæg. Her trak han på fire års erfaringer med et pilotanlæg med aktiv kul, ozon og vakuum-UV. Vakuum-UV er en ny teknologi, som ved hjælp af UV-lys kan nedbryde de miljøfremmede stoffer i spildevandet. Ulf Nielsen fortalte endvidere om håndteringen af PFAS-forureningen ved Korsør Brandskole. Ultraaqua er i gang med at installere teknologi på renseanlægget, der skal rense overflade-, dræn- og øvelsesvand fra brandøvelsespladsen.

Fra kl. 13.15 rundede Head of Section, John Jensen fra Department of Ecoscience, Aarhus University dagen af med indlægget: PFAS-stoffer – Påvirkning af grundvand fra spildevandsslam. I det gennemgik han, hvordan han havde arbejdet på at finde frem til forslag til kravværdier for PFAS-stoffer i spildevandsslam. Og hvad analyser af jorden i Danmark viste.

- Det, vi kan se, er, at PFAS-stofferne ikke nedbrydes i jorden eller nedbrydes ekstremt langsomt. Langt det meste PFAS bindes til jorden, så det er utilgængeligt. Vi kan se ud fra forsøg, at ca. 90% af den PFAS, der bliver tilført jorden – fx i spildevandsslam – ikke er tilgængeligt i jorden efter otte år. Og meget lidt kan måles i planterne. Vi finder heller ikke, at PFAS er meget toksisk for jordboende organismer. Dermed er der ikke noget, der tyder på, at max-koncentrationer i dansk spildevandsslam er problematiske - og slet ikke på kort og mellemlang sigt, siger John Jensen.

Det lyder måske nok meget positivt, men på grund af stor usikkerhed og kompleksitet i beregningerne, mange ubekendte samt det enorme fokus på området, er man endt med at anbefale en pragmatisk fastsat grænseværdi på omkring 15 µg PFAS4/kg, lyder det fra John Jensen.

- Selv med over 400 års udkørsel af spildevandsslam i jorden, så viser beregningerne, at jordkoncentrationerne vil være 31 gange under de krav, som skal opfyldes i dag. Men kan stofferne akkumuleres i fødekæderne? Jeg tror ikke, det vil ske i nævneværdig grad, men vi ved det ikke med sikkerhed. Det her er i Danmark mere et fødevare-og drikkevandsissue end et egentligt miljøproblem! Jeg vil ikke kalde opmærksomheden i befolkningen og medierne for hysteri, men ukritisk at bruge milliarder på oprensning uden nærmere og mere tilbundsgående undersøgelser vil være uhensigtsmæssigt.

De resultater, som John Jensen og hans kolleger har fundet frem til, er nu videregivet til Miljøstyrelsen som et af flere input. Så må vi se, hvad de vælger at sætte som grænseværdi, slutter han.

En dag, mange spørgsmål

Dagen igennem blev der stillet mange spørgsmål til oplægsholderne og til arrangørerne. Netop udvekslingerne deltagerne imellem er vigtige for netværket, når det skal udvikle sig, sagde formand Jacob Andersen afslutningsvist.

- Jeg håber, at styregruppen og netværket med tiden vil hente praktikerne ind til at fortælle om løsningerne. I dag har det været meget teori, og det er en god start. Men fremover har vi brug for at høre om erfaringerne fra dem, der arbejder med løsningerne.

Den fremgangsmåde sluttede Tore Svendsen op om.

- Det har været et rigtigt godt arrangement i dag, men jeg tror, at det ville være godt for netværket, hvis man fremover satte leverandører sammen med forsyninger for at belyse løsningerne. Der er behov for at høre fra medarbejderne, der arbejder med løsningerne. Vi skal have deres erfaringer og feedback på banen. Jeg tror, at hvis vi stod på gulvet sammen med repræsentanter fra forsyningerne, så ville det være nemmere at snakke om både de gode og dårlige erfaringer, og det er der, vi virkelig lærer noget nyt som branche.

Både Tore Svendsen og andre deltagere nævnte, at det havde været rart med god tid til spørgsmål frem for flere indlæg. - Det giver meget med spørgsmål og diskussioner. Indlæggene må ikke være for korte, for der skal være plads til fordybelse, lød det fra Tore Svendsen.

Meld jer i netværket!

I netværksdagens sidste minutter kom en ny styregruppe på plads. Den består – ud over Ivan Vølund fra VandCenter Syd, Jan Jørgensen fra Slagelse Kommune og Sylvie Braekevelt fra Rambøll – af miljøingeniør Nikolaj Mikkelsen fra Kalundborg Forsyning, procesingeniør Rune Røjgaard Andreasen fra Silkeborg Forsyning, miljøtekniker Anne Margrete Brink fra Tønder Forsyning og driftsleder Lisbet Adrian fra DIN Forsyning. Styregruppen går med det samme i gang med at finde en dato for den næste netværksdag og se på indhold. Ivan Vølund opfordrede alle med en interesse for mikroforureninger om at melde sig til nyhedsbrevet og ind i netværket. Kun igennem samarbejde og erfaringsudveksling kan branchen komme igennem de kommende år og årtiers store udfordringer – sammen.

Du kan melde dig til nyhedsbrev og netværk via stf.dk.

FORSKER FORSKER I SPILDEVAND

Lokal forskning, national funding, globale perspektiver:

EPS-produktion skal øgebæredygtigheden og rentabiliteten i spildevandsrensning

Sofie Zacho Vestergaard er uddannet bioteknologiingeniør fra Aalborg Universitet (AAU). I november 2022 påbegyndte hun et ph.d.-studie i mikrobiel exopolymerproduktion i aktiv slam i Per Halkjærs gruppe på universitetet. Sofie Zacho Vestergaard er inspireret af ”vores små mikrobielle venner” og de muligheder for bæredygtigt ekstracellulær polymer-produktion, der er på verdens renseanlæg.

BLÅBOG:

Fuldenavn: Sofie Zacho Vestergaard

Alder: 26 år

Partner: Kæreste med Mathilde

Bopæl: Aalborg

Fritidsinteresser: Badminton og en god fest

Hvad forsker du I?

Jeg forsker i bakterier på renseanlæg som en del af det store REThiNk projekt - se nedenfor, hvor jeg undersøger enkelte bakterier meget dybdegående og prøver at forstå deres biofilmproduktion. De fleste bakterier lever i biofilm, som er en klisteragtig substans, der holder bakterierne sammen og giver dem gode vækstbetingelser. Biofilmen består i sig selv af mange forskellige bestanddele kaldet ekstracellulære polymerer (EPS). Vores nu værende viden om EPS er primært baseret på få medicinske bakteriearter, derfor er det nødvendigt at undersøge EPS-produktionen i relevante bakteriearter i aktiv slam for at forstå EPS i renseanlæg bedre.

Forklar kort om projektet?

REThiNk-projektet (Recovery of extracellular polymers from wastewater treatment residuals as a new circular biopolymer) sigter mod at øge bæredygtigheden i renseanlæg ved at omdanne bioaffaldet fra aktiv slam-processen til værdifulde biopolymerer ved at udvinde EPS fra bakterierne i det aktive slam. Det udvundne EPS kan bruges i biomaterialer som bioplastik, byggematerialer og brandhæmmere og erstatte oliebaserede alternativer. Projektet vil etablere en

TEKST: SOFIE ZACHO VESTERGAARD / FOTO: ANNA KLITGAARD

model, der kan forudsige, hvilke EPS der kan udvindes samt anvendelsesmuligheder ved at undersøge bakteriefysiologien, den mikrobielle sammensætning og egenskaberne af det udvundne EPS. Projektet startede i november 2022, vil vare i fem år og er finansieret af Novo Nordisk Fonden med 55 mio. kroner. Det er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Tekniske Universitet Delft i Holland.

Hvad skal forskningen bruges til?

Min forskning vil bidrage til det overordnede projekt og forhåbentligt være med til at skabe en indgangsvinkel for aktiv slam til det globale biopolymermarked. Dermed øges både bæredygtigheden og rentabiliteten af spildevandsrensning.

Hvilke resultater af forskningen kan du fortælle om nu?

Vi er stadig i opstartsfasen på projektet og har derfor ikke mange resultater endnu. Specifikt for min forskning tyder det på, at

lignende EPS produceres af flere forskellige bakterier i aktiv slam. Dette vil have betydning for, hvordan vi forudsiger EPS og deres anvendelser for de specifikke anlæg.

Hvad finder du mest inspirerende ved arbejdet med spildevand?

Jeg er virkelig inspireret af vores små mikrobielle venner, som udfører det ”beskidte” arbejde på renseanlægget for os. Generelt synes jeg, at spildevandsbranchen er en undervurderet størrelse, som ikke får nok opmærksomheden i forhold til dens vigtighed.

Bliver din forskning tilgængelig for alle forsyninger – store som små?

Ja, vi vil løbende udgive vores resultater i tidsskrifter og på konferencer. Eksempelvis vil vi være til stede på Dansk Vand-konferencen, hvor vi vil fortælle om projektet og etablere en interessegruppe for personer, som er yderligere interesserede og forhåbentlig finde anlæg, som har mod på at investere i projektet.

Ingen tid at spilde

Kan du tillade dig at vente, indtil din spildevandspumpe svigter? Med vores ”Easyfit-system” installeres XFP pumpen bekymringsfrit, ingen grund til at vente. Med en Premium Efficiency IE3-motor og Contrablock Plus-pumpehjul for håndtering af klude, er den klar til at levere mere driftstid. Udskift din gamle pumpe i dag. sulzer.com/xfp

Venligst kontakt: Sulzer Pumps Denmark AS Telefon 4817 1110

Biopolymerer fra aktivt slam – en ny spiller i den cirkulære økonomi på renseanlæg

TEKST:

PER

HALKJÆR NIELSEN OG MORTEN DUEHOLM, CENTER FOR MICROBIAL COMMUNITIES, INSTITUT FOR KEMI OG BIOVIDENSKAB, AALBORG UNIVERSITET

Vores biologiske renseanlæg indeholder tusinder af tons biomasse, aktivt slam, som især består af bakterier, som renser vores spildevand. Bakterierne gror i slamflokke og holdes sammen af forskellige ekstracellulære biopolymerer, der virker som ”klisterstoffer” mellem bakterierne. Disse kaldes også ofte ”ekstracellular polymeric substances”, EPS. Biopolymerer fra aktivt slam består især af lange molekyler af polysaccharider og proteiner, og de udgør en enorm ressource, som endnu ikke bliver udnyttet, og som kan indgå i den cirkulære økonomi på renseanlæggene. Alene i Danmark produceres der hvert år ca. 175.000 tons overskudsslam, og 20-30% af dette kan udvindes som biopolymerer. Disse kan udnyttes i industrien til mange forskellige formål, fx byggematerialer, flokkuleringsmidler og brandhæmmere. Allerede nu finder der udvinding sted i enkelte Nereda granulære slamanlæg i Holland, som producerer ”Kaumera” biopolymerer (1). Men potentialet er meget større, og i et nyt stort forskningsprojekt støttet af Novo Nordisk Fonden er vi i gang med at afdække, hvorledes vi også kan udvinde biopolymerer fra aktivt slam, både i Danmark og i andre lande.

Det femårige projekt startede i efteråret 2022 og hedder ”Recovery of extracellular polymers from wastewater treatment residuals as a new circular biopolymer” (REThiNk). Det ledes af Center for Microbial Communities ved Aalborg Universitet og er et samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet (lektor Thomas Seviour), og det Tekniske Universitet i Delft, Holland (professor Mark van Loosdrecht og

lektor Yuemei Lin). The overordnede formål er at skaffe mere viden om produktion og sammensætning af biopolymerer i forskellige aktiv slamanlæg verden over, forbedre udvinding og oprensning af biopolymerer samt udforske anvendelsesmulighederne.

I dag bliver overskudsslam fra renseanlæg i vidt omfang sendt til udrådning på biogasanlæg, og resten bliver kørt på markerne som gødning (Figur 1). Ved at indføre et anlæg til udvinding af biopolymerer mindskes mængden af overskudsslam, som skal udrådnes, men til gengæld bliver udrådningen mere effektiv, så man opnår nogenlunde samme biogasproduktion. Til gengæld bliver der mindre restslam, som skal bortskaffes. Udvindingen (eller ekstraktion) af biopolymerer sker i dag ved at øge pH til 10-12, men nye metoder bliver til stadighed udviklet. Prismæssigt svarer udgiften til udvinding i dag nogenlunde til den pris, som biopolymeren kan afsættes til, men med bedre ekstraktionsmetoder, flere produkter og større efterspørgsel, forventes det at blive en god forretning om nogle år.

Hvad kan biopolymerer anvendes til?

Vi bruger polymerer i en masse industriprodukter, fx byggematerialer. Langt de fleste af disse polymerer er syntetiske polymerer fremstillet på basis af olie i den petro-kemiske industri, men en stigende del er biopolymerer produceret af levende organismer, som blandt andet bliver brugt i fødevarer og medicinindustrien. Fremover ønskes generelt en udfasning af de oliebaserede polymerer, og her kommer

Figur 1: Håndtering af overskudsslam fra aktivt slam renseanlæg: Bedste praksis i dag og mulig fremtidig håndtering med udvinding af biopolymerer.

biopolymerer – blandt andet fra aktiv slam - i spil som en erstatning, og det er meget store mængder, man taler om. Erfaringerne fra Holland viser, at der er massiv efterspørgsel efter biopolymerer, og aftagerne er parat til at købe i tonsvis, hvis der er nok. Biopolymerer er typisk karakteriseret ved en masse ladninger, og at de kan danne en gel, som er meget efterspurgt i industrien. Vi kender alle gelatine, som er en biopolymer (protein) fra dyr, og som bruges som stabilisering i madvarer. På lignende vis bruges biopolymerer i byggematerialer, 3-D printmateriale, brandhæmmere, coatning af såsæd, flokkuleringsmidler og meget andet.

Hvad vil vi gerne vide?

I Aalborg fokuserer vi især på at forstå, hvilke ekstracellulære biopolymerer de forskellige bakteriearter producerer og hvilke faktorer, der påvirker tilstedeværelsen af bestemte bakterier og deres biopolymerproduktion. Biopolymerer kan nemlig være meget forskellige og have vidt forskellige egenskaber, så de mulige anvendelser vil afhænge af hvilke bakterier (og dermed biopolymer), der dominerer det aktive slam. Og da bakteriesammensætningen i et vist omfang varierer fra anlæg til anlæg og også viser årstidsvariationer, er det ikke helt simpelt at afdække disse spørgsmål.

Heldigvis har vi en masse viden om bakteriesammensætningen i de danske anlæg gennem vores mangeårige kortlægning i MiDAS (midasfieldguide.org/guide). Vi ved også en masse om, hvorledes de forskellige bakteriearter varierer hen over året – nogle arter varierer meget i hyppighed, andre gør ikke (2). Derimod ved man stort set ingenting om de biopolymerer, som de producerer. Desværre er kun ganske få af de hyppige bakteriearter i renseanlæg isoleret, så vi kan ikke studere dem i laboratoriet. Derfor udnytter vi, at vi de senere år har fået adgang til bakteriernes genomer via vor DNA-forskning (3). Ved at studere genomerne kan vi se, om de har gener, som koder for produktion af bestemte biopolymerer. Vi kan fx se, at nogle arter sandsynligvis producerer cellulose, en polymer, som normalt produceres af planter, men altså også af nogle bakterier (4). Andre danner alginat, som især er kendt fra tang, men langt de fleste bakterier danner ukendte polymerer, som endnu ikke er beskrevet. Vi har derfor en stor udfordring i at finde ud af det, og dertil benytter vi en

lang række teknikker, som spænder fra forudsigelse på baggrund af genernes sammensætning, udtryk af visse biopolymerproducerende enzymer i andre bakterier (”gensplejsning”), farvning af specifikke polymerer, så de kan ses i mikroskop, isolering af relevante bakterier, oprensning og karakterisering af biopolymerer fra aktivt slam, berigede kulturer og renkulturer, og meget andet. Udvikling af nye metoder til oprensning og kemisk karakterisering af de forskellige komponenter vil især ske hos vores samarbejdspartnere, ligesom udvikling af nye produkter primært ligger hos dem.

Målet er en model til forudsigelse af biopolymerpotentialet I REThiNk ønsker vi at lave en samlet model, så vi på basis af vores viden om bakteriesammensætningen i et givet renseanlæg kan forudsige, hvilke biopolymerer der produceres i anlægget, hvilke egenskaber disse biopolymerer har, og i sidste ende hvilke egenskaber dette giver den oprensede EPS. Disse egenskaber vil så bestemme, hvilke produkter de er bedst egnede til. Dette koncept er vist i figur 2. Vi ved, at bakteriesammensætningen afhænger af procesdesign, spildevandssammensætning, driftsforhold, og hvilken del af verden vi er i. Derfor er en væsentlig del af projektet at forstå disse sammenhænge. Vi forventer, at paletten med mulige anvendelser vil stige i fremtiden i takt med, at vi lærer mere om hvilke biopolymerer, der bliver produceret, og hvad deres egenskaber er. Vi forventer også, at der bliver et begrænset antal ”typer” af biopolymerer, men det har vi endnu ikke nogen konkret viden om.

En dansk interessegruppe

Vi ved, at mange danske vandselskaber er meget interesserede i at lære mere om mulighederne for at udvinde biopolymerer på danske renseanlæg. Vi vil derfor etablere en dansk interessegruppe, som kan følge med i vores aktiviteter, og hvor vi kan diskutere økonomi, lovgivning og andre forhold samt eventuelt blive involveret i forsøg og test af de nye metoder, fx via pilotforsøgsanlæg. Ved Dansk Vandkonferencen den 22-23. november 2023 i Aarhus arrangerer vi en times workshop, hvor vi fortæller om projektet, og hvor vi starter interessegruppen op. Er nogen interesserede i at høre nærmere inden konferencen, så skriv til Susan Hove Hansen (shh@bio.aau.dk) eller Per Halkjær Nielsen (phn@bio.aau.dk).

1. Kaumera: https://kaumera.com/english/

2. Peces, M., Dottorini, G., Nierychlo, M., Andersen, K.S., Dueholm, M.K.D. and P.H. Nielsen (2022): Microbial communities across activated sludge plants show recurring species-level seasonal patterns. ISME Comm. doi 10.1038/s43705-022-00098-4.

3. Singleton, C.M., F Petriglieri, J.M. Kristensen, R.H.Kirkegaard,T.Y.Michaelsen,M.H. Andersen, Z. Kondroraite, S.M. Karst, M.S. Dueholm, P.H. Nielsen, M. Albertsen (2021): Connecting structure to function with the recovery of over 1000 high-quality activated sludge metagenomeassembled genomes encoding full-length rRNA genes using long-read sequencing. Nature Communication 12; 2009. https://www.nature.com/ articles/s41467-021-22203-2

4. Dueholm, M.K.D., M. Besteman, E.J. Zeuner, M. Riisgaard-Jensen, M.E. Nielsen, S.Z. Vestergaard, S. Heidelbach, N.S. Bekker, P.H. Nielsen (2023): Genetic potential for exopolysaccharide synthesis in activated sludge bacteria uncovered by genome-resolved metagenomics, Water Research 229. https://doi.org/10.1016/j.watres.2022.119485.

Forskellige renseanlæg (WWTP) vil have forskellige bakteriesamfund og biopolymerer. Afhængig af egenskaber kan de bruges til forskellige industrielle formål.

Figur 2: REThiNk-koncept.

Slagterilukning kan koste renseanlæg dyrt

Frederikshavn Forsyning indgik i august 2022 en juridisk aftale med Danish Crown om finansiering af en 4,3 km lang trykledning og et forrensningsanlæg. Begge skulle afhjælpe belastningen på Sæby Renseanlæg. Otte måneder senere annoncerede Danish Crown dog, at slagteriet lukker, så nu skal renseanlægget finde balancen i biologien uden 135.000PE og i en helt ny virkelighed.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ANNA KLITGAARD OG FORSYNINGEN A/S

Flowet mod Sæby Renseanlæg begyndte allerede fra julen 2022 at stilne af. Dengang stoppede natholdet med at slagte svin på Danish Crowns slagteri i badebyen, men den 20. april 2023 kom chokmeldingen så: Skt. Hans Aftensdag ville slagteriet slagte den sidste gris og lukke ned for altid. Den morgen meldingen kom, sad faglig leder Jannie Holmegaard Andersen og forsyningschef René Hansen klar til et ”sæt-i-gang-møde” med virksomheden Trigon, der skulle bygge hallen til slagteriets nye flotationsanlæg med slamafvandingsudstyr. Sammen med en nylagt 4,3 km trykledning skulle det sikre optimal udnyttelse af biomassen i spildevandet fra Danish Crown. En juridisk aftale var indgået mellem Forsyningen i Frederiks-

havn og Danish Crown i sensommeren 2022 om betaling af ledning og anlæg, men hvad skulle byen nu med begge dele? Og hvordan skulle renseanlægget fungere uden de ca. 135.000PE, som slagteriet tilførte?

Rod i processen

Sæby Renseanlæg er egentlig dimensioneret til at klare en belastning på 92.000PE, så belastningen fra slagteriet i Sæbys centrum har presset biologien. Særligt fra onsdag til weekenden, hvor slagtning og rengøring med et døgns forsinkelse har sendt store mængder meget hårdt belastet spildevand mod renseanlægget, forklarer Jannie Holmegaard Andersen.

Jannie Holmegaard Andersen er faglig leder på Sæby Renseanlæg.

- Slagteriet har ikke tilført renseanlægget en høj hydraulisk belastning, men en høj stofbelastning - herunder en høj COD. Det kommer vi til at mangle nu. Vi ved faktisk ikke, hvad vores belastning bliver efter lukningen. Vi har fået lavet analyser, der spår om alt fra 8.000 til 28.000PE fra de private husstande i Sæby.

En så markant nedgang i tilførslen af stofbelastning får store konsekvenser for renseanlægget. Lige nu er der to linjer, der kører parallelt. Der er to procestanke og to efterklaringstanke. Fordi slagteriet har leveret så høj stofbelastning, bliver renseanlægget nok nødt til i fremtiden at skære den ene linje helt væk og halvere den anden, for ellers bliver spildevandet for tyndt til, at bakterierne får den nødvendige næring, forklarer Jannie Holmegaard Andersen.

- Fremover får vi faktisk næsten lige så meget vand ind, men slet, slet ikke den samme mængde organisk stof. Det er mindre mad til de gavnlige bakterier, og hvis vi ikke virkelig reducerer størrelsen på procestankene, så vil de ikke få nok mad. De trådformede bakterier vil derimod trives, men dem vil vi helst ikke have, fordi de giver slammet dårlige bundfældningegenskaber.

Løsningen bliver muligvis, at der bygges en mur i den ene procestank, så den halveres i størrelse. En ny ledning skal

Sæby Renseanlæg er dimensioneret til 92.000 PE, men har i længere tid klaret en belastning på mere end 135.000PE. Nu er slagteriet i byen lukket, og fremover skal det kun modtage mellem 8.000 og 28.000PE.

Win-win for slagteri og Forsyningen

Trykledningen blev anlagt for at optimere udnyttelsen af slagterispildevandet. Før anlæggelsen var slagterispildevandet og det sanitære spildevand blandet, men ved at separere de to fraktioner, kunne man opnå en højere værdi af slammet fra slagterispildevandet. Planen var derfor at lede slagterispildevandet gennem en separat trykledning til et nyt flotationsanlæg, som skulle placeres på Sæby Renseanlæg. Anlægget skulle etableres, drives og serviceres af Frederikshavn Spildevand A/S, men Danish Crown skulle betale afskrivninger og driftsomkostninger. Slammet, som ejes af Danish Crown, skulle sælges til biogasanlæg. Forrensningsanlægget skulle sikre, at slagterispildevandet blev renset til under niveauet for særbidrag, så Danish Crown dermed blev fritaget for at betale dette.

så bygges fra den tilbageværende procestank til den ene efterklaringstank, for der er stadig brug for begge efterklaringstanke, fordi spildevandet indeholder så meget vand.

- Vi skal stadig bruge to efterklaringstanke for at håndtere den store vandmængde. Miljøstyrelsen er orienteret om udfordringen i at forudsige den fremtidige belastning og dermed den nødvendige kapacitet i anlægget. Vi har derfor valgt at ombygge i to etaper. I første omgang ser vi på en mindre investering, hvor vi lukker den ene linje ned og følger rensegraden og mikroskopierer ugentligt for at følge udviklingen af eventuel opblomstring i trådformede bakterier samt får den reelle belastning af det sanitære spildevand. Kan vi efter den første etape se, at anlægget kræver den store ombygning, vil det løbe op i tre til fire millioer kroner, forklarer Jannie Holmegaard Andersen.

En helt ny virkelighed

På sigt kan lukningen af slagteriet også få betydning for Forsyningens andre renseanlæg. For kan Sæby drives effektivt uden slagteriet? Skal Frederikshavn have et renseanlæg, eller skal spildevandet ledes til Sæby og Skagen? Lukningen skaber mange spørgsmål, som ledelsen af Forsyningen nu skal til at finde svar på. Indtil videre drives Sæby Renseanlæg dog videre, men i en helt ny virkelighed.

Nordens førende virksomheder inden for industriel IT og automation har fået nyt navn.

Init blev etableret i januar 2023 og består af 10 virksomheder. Vi er 470 medarbejdere fordelt på 26 kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Serbien og Spanien.

Vores ambition er at skabe de bedste og mest innovative løsninger inden for industriel IT og automation, der findes. Vil du vide mere?

Besøg www.initgroup.io Følg vores rejse på linkedin.com/company/init

Med en langvarig kunderelation har Picca og HOFOR siden 1997 (dengang Københavns Kommune) haft et tæt samarbejde om både store og små projekter på forsyningens mange anlæg. Picca har i løbet af de sidste 26 år blandet andet udviklet den komplette PLC og SCADA standard og senest udarbejdet et omfattende framework til SCADA-systemet.

Logimatic er automationspartner hos Halsnæs Spildevand. I rejsen mod et opdateret og brugervenligt SCADA-system har Logimatic i samarbejde med driftspersonalet designet og udviklet nye skærmbilleder i henhold til ISA-101 standarden. Med det nye brugervenlige design og optimerede alarmindstillinger kan der nu driftes langt mere proaktivt.

Londons nye superkloak

De kalder den super sewer – Londons nye 25 km lange superkloak. Den skal blandt andet opfange 95% af alle overløb, før de når floden Themsen, og det er der også brug for. Hvert år lukkes mange millioner tons spildevand ud i floden, fordi storbyens 150 år gamle kloaksystem ikke kan følge med befolkningstilvækst og klimaforandringer.

TEKST:ANNAKLITGAARD/FOTO:ANNAKLITGAARDOGTIDEWAY

Rørene, der danner tunnelen, består at to lag beton. Yderst er det forstærket beton, der er forstøbt, men inden i ”fores” rørene med et yderligere lag beton. Den beregnede levetid er 120 år, men Tideway forventer at rørene vil være en del af Londons infrastruktur mange år efter 2145.

Hvert af de fire bor, der er brugt på at bore tunnelerne, har en diameter på 8 m og vejer 1.300 tons.

Meget af Londons spildevand renses på Beckton Sewage Treatment Works i den nordøstlige del af London. Renseanlægget kan klare en belastning på 3,9 mio. PE og udleder det rensede vand til Thames’ flodmunding i øst. London betjenes af fem renseanlæg – alle drevet af Thames Water. De er: Mogden, Crossness, Beckton, Long Reach and Riverside.Illustration: thameswater.co.uk

Sidste gang Londons kloakker for alvor blev opgraderet var fra midten af 1800-tallet. Dengang bestod floden Themsen af ca. 20% urenset spildevand, fordi alle toiletter i byen blev tømt heri. Stanken derfra fik i 1858 politikerne i Westminster til at kræve omgående handling, fordi de ikke kunne holde ud til at arbejde inde i parlamentet på grund af lugten fra floden. Da havde byen ca. fire millioner indbyggere.

I dag har den et sted imellem ni og 10 millioner. Og i 2160 regner bystyret med, at op til 16 millioner mennesker kalder London for deres hjem. Samtidig sender klimaforandringer allerede nu hyppigere og mere intense regnbyger ind over storbyen, og det udfordrer mildest talt de gamle kloakker. Overløb er derfor næsten blevet en hverdagsbegivenhed, og det betyder, at der på et gennemsnitsår lukkes 39 millioner m3 opblandet spilde- og regnvand ud i Themsen. Det betød også, at Thames Water, der leverer rent vand og håndterer spildevand i storbyen og oplandet, fra 2017 til 2021 blev dømt til at betale bøder på i alt i £32,4 mio. (ca. 281 mio. kr.). Forsyningen er flere gange blevet beskyldt for nærmest at bruge overløb som en del af forretningsmodellen.

For at mindske forureningen her og nu samt imødekomme befolkningstilvækst og klimaforandringer satte Thames Water i 2016 gang i Super Sewer-projektet. Superkloakken skal både fungere som opsamlingsrør for spildevand, opmagasineringsplads for spilde- og regnvand samt transportledning fra London til Europas største renseanlæg i Beckton. Når superkloakken er færdig i 2025, skal den mindske overløb med hele 95%, ifølge Thames Water.

Hvor stort er projektet?

Thames Tideway Tunnel eller Super Sewer, som den hedder i folkemunde, er et enormt infrastrukturprojekt. En tunnel trækker sig 25 km fra bydelen Acton i vest til Beckton Sewage Treatment Works i øst. Fire store boremaskiner på hver 1.300 tons har fra 2016 til foråret 2022 boret tunnellerne, der ligger mellem 33 og 67 m under jorden. Der er i alt boret 3,5 millioner tons jord ud. 90 % af det er sejlet væk af pramme på floden. Det er det for at undgå yderligere tung trafik på Londons i forvejen overbelastede veje samt mindske CO2-udledningen fra lastbiler.

Tunnelerne er 7,2 m i diameter eller lige så store som tre dobbeltdækkerbusser ved siden af hinanden. 21 steder er der bygget skakter, således at spildevand kan ledes væk fra byens huse og virksomheder og ned under jorden. Hele tunnelsystemet kan tilbageholde 1,6 millioner m3 spilde- og regnvand, og det skal dels forhindre de mange overløb, der sker i dag, og dels forhindre for meget pres på renseanlægget Beckton Sewage Treatment Works, der ellers kan klare en belastning på 3,9 mio. PE.

Frem til projektets forventede afslutning i 2025 skal entreprenørerne arbejde med at ”fore” tunnelen, sikre sammenkoblinger er tætte samt teste ledninger og systemer. Til foringen bruges beton, som støbes på stedet, mens rørenes ydre belægning er forstærket forstøbt beton. Den beregnede levetid er 120 år, men Tideway forventer, at rørene vil være en del af Londons infrastruktur mange år efter 2145.

4.000 medarbejdere har været eller er stadig i gang med at bygge Thames Tideway Tunnel. De arbejder simultant på 24 lokationer rundt om i storbyen – hovedsageligt langs floden – men også i bydelene omkring, hvor der bygges pumpestationer og anden infrastruktur i forbindelse med superkloakken. De største byggepladser ligger ved Fulham, Battersea og Bermondsey –alle bydele på Themsens sydlige bred. Her og seks andre steder skal der ovenpå tunnelen anlægges fremskudte, rekreative områder ude i Themsen. Tanken er, at indbyggerne kan bruge den stadig renere flod til at soppe og bade i samt slappe af ved.

Thames Water forventer, at Super Sewer kan tages i brug i 2025. Projektet udføres af Tideway for Thames Water. Når den er færdig regner Thames Water med, at den har kostet vandskabets 15 mio. kunder omkring £5 mia. (ca. 42,5 mia. kr.).

Glæd dig til mere nyt om Londons gamle kloakker og pumpestationer, når Spildevand #4 bringer en artikel fra byens ældste og smukkeste pumpestation - Crossness.

Londons kloakker er ikke for alvor renoverede siden midt i 1800-tallet. I 1858 blev stanken fra Themsen så slem, at Westminsters politikere ikke længere kunne holde ud at arbejde i parlamentet. Dengang bestod Themsen af 20% rent spildevand. I dag plager overløb storbyens flod, og derfor anlægger Thames Water nu en ny superkloak.

I stedet for de nuværende 50 større overløbshændelser om året, regner Thames Water med, at londonere i fremtiden kun vil opleve tre til fire. Disse vil være i forbindelse med intense regnhændelser og derfor bestå af langt mere regnvand end i dag, hvor en stor del af overløbene består af spildevand.

Langs Thames er der bygget 21 skakter. Sammen med tunnelen, der løber 25km under London, skal de tilbageholde op til 1,6 mio m3 regn- og spildevand, indtil Beckton Sewage Treatment Works er klar til at rense det.

KLIMAFORANDRINGER KRÆVER INNOVATIVE LØSNINGER!

I Odder by tager man aktivt fat på klimatilpasning gennem en omfattende handlingsplan, der inkluderer beskyttelse af boliger mod potentiel ødelæggelse fra Stampemølle bæk - selv under en 50-års hændelse.

Grønbech har indgået et samarbejde med en anerkendt dansk rådgiver for at sikre effektive løsninger mod oversvømmelser. Som en del af vores anbefalinger er brinkerne ved Stampemølle bæk blevet hævet, bassinet ved Overskov er blevet forbedret, og der er blevet introduceret en spritny rist ved Handelsfagskolen i Rådhusgade. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning har vi installeret og monteret moderne tilbageløbsventiler, der forhindrer oversvømmelser af nærliggende ejendomme, når vandstanden stiger i åen.

Dette ambitiøse projekt er finansieret af SAMN Forsyning og Odder Kommune gennem Forsyningssekretariatets medforsyningsordning. Hos Grønbech er vi stolte over at være en del af dette samarbejde og bidrage til klimatilpasningen i Odder by.

Kontakt Grønbech i dag for yderligere oplysninger eller rådgivning til dit eget projekt. Vi er her for at hjælpe!

Tour de Kalundborg

Årsmødet 2023 er rykket til Kalundborg, og temaet for årets rundvisning er den industrielle symbiose i byen; et toneangivende samarbejde mellem Kalundborg Forsyning, Kalundborg Kommune og områdets virksomheder.

Mange har set frem til rundvisningen i forbindelse med årsmødet i Kalundborg. Forsyningen er nemlig en vigtig brik i den industrielle symbiose, der siden 1970’erne har drevet udviklingen i byen.

Første stop for deltagerne er Kalundborg Hallen, hvor vi bliver vist ned i teatersalen. Her bydes der på kaffe og croissanter fordelt på fire langborde, Formanden for STF, Jacob Andersen byder velkommen med en lille tale om værdien ved ”vandkantsDanmark” eller rettere ”det værdiskabende produktions– og innovationsDanmark”, som han foretrækker at kalde det. Derefter går ordet videre til Hans-Martin Friis Møller, direktør for Kalundborg Forsyning. Han taler om innovation, fremsynethed og evnen til at rydde forhindringer af vejen. En af de store udfordringer for byen har nemlig været at tiltrække arbejdskraft, derfor er vidensdeling blevet et af værktøjerne til at fremstå attraktiv. Kalundborg Forsyning er med i flere internationale projekter og får derfor praktikanter fra andre europæiske lande.

Sidste taler er Lisbeth Randers fra Kalundborg Symbiosen. I øjeblikket er der 33 forskellige strømme i symbiosen, inddelt i tre kategorier: vand, energi og materialer. Afta-

lerne i symbiosen er bilaterale aftaler mellem to virksomheder. To af aktørerne er Kalundborg Forsyning og Novozymes.

Næste stop, Novozymes

De lange, grønne rør møder os længe inden, vi når til Novozymes, andet stop på rundturen. Rørene transporterer fjernvarme. Der hænger en lugt over Novozymes, som karse med en svag dunst af rådne blomster. De lokale kalder den for ”Novo-lugten”.

Vi bliver inddelt i tre hold, Sille Bendix Larsen og procesoperatør Bo Slessing Hansen er rundvisere på vores. Bo forklarer, at lugten netop i dag er ”god”; der er værre dage. Der må ikke tages billeder på sitet, men hvis man forestiller sig tegneseriefiguren Professor Balthazars værksted tilsat de fjernvarmegrønne rør, de farvede kloakker (alt efter indholdet, brun for biomasse for eksempel) og enkelte cyklamefarvede blomstrende træer, så har man Novozymes foran sig. Turen rundt på Novozymes renseanlæg følger ikke spildevandets logik, så vi starter ved tank 40 C, det er batchtanken til slamanlægget. Herovre intensiveres lugten, men ifølge kilder er den stadig god. Næste stop er hos procesingeniøren Kasper, han har fem

forskellige plastikkrus med polymerprøver, der skal vise de forskellige former for viskositet, dekanteren skal arbejde med. Plastikkrusene skal illustrere afvandingsprocessen. Vi går videre, drejer om et hjørne og bliver mødt af smedene. Henrik, den ene af smedene, viser de store dekantere frem, de er skilt ad i snegl og hylster. Hos Novozymes holder en dekanter 1000 drifttimer på grund af ekstremt slid, derefter skal den skilles ad og renses. Selv blandt de nordjyske forsyninger giver det en vis respekt og diskret mumlen. Vi har alle fået udleveret sikkerhedsbriller, der skal bæres indimellem, som nu da vi når til biomassen. Det store rum larmer og brummer, biomassen rulles ud over en stor spole. Massen minder om tyk, mørk sirup.

Udvidelsen

Foran mødebygninger er der placeret et stort gulvtæppe, det er oversigten over Novozymes kommende udvidelse. Udvidelse påbegyndes i januar 2025 og skal stå færdig i juni 2026. Indenfor holder Sille et lille oplæg om bæredygtighed. Planen er, at de fra 2030 har reduceret deres CO2-emission med 50 procent, og at 100 procent af deres biomasse bliver genanvendt på landbrugsjord. Det

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

betyder, at Novozymes er i fuld balance med lokalområdet, for de får blandt andet overfladevand fra Tissø, hvilket vi får at se senere, da vi bliver vist rundt på Kalundborg Forsyning. Vi forlader mødelokalet, og da vi går mod det aktive slamanlæg, tænder gasflammen; den buldrer voldsomt. Vi ender ved flotationsanlægget. Det er en stor brun suppedas, men på de omkringstående er der en svag anerkendende nikken at spore. Turen rundt på Novozymes illustrerer de mange udfordringer, de står overfor. Frokosten er ganske kort, for vi skal videre til Kalundborg Forsyning.

Danmarks største varmepumpe

Det første, vi skal se på Kalundborg Forsyning, er varmepumpen. På væggen hænger en kobberplade, der fortæller os, at dette er Danmarks største varmepumpe, indviet i 2017 af Dronning Margrethe. Vi får alle udleveret ørepropper, for pumpen larmer en del. I kraft af den industrielle symbiose modtager Kalundborg Forsyning relativt lunt spildevand, og i fællesskab med industrien kom de frem til en løsning, hvor man ved hjælp af varmepumpen kan anvende varmen i spildevandet

til at producere fjernvarme, som derefter sendes tilbage til fjernvarmenettet. Til trods for effektiviteten forbruger anlægget stadig en anseelig mængde strøm i produktionen af fjernvarme. Derfor er anlæggets styring koblet op til strømprisen, så den starter, når strømprisen er fordelagtig og slukker automatisk, når det modsatte er tilfældet. Alt det foregår i et tæt samarbejde med Ørsted Værket. Det er Peter Rasmussen, der viser rundt. Han gennemgår pumpen og viser blandt andet filteret frem, som renses hver 14. dag. Han forklarer, at det især er fastsiddende ciliater, klokkedyr, der sidder i filteret. Vi forlader Peter og pumpen og går mod kantinen, hvor der er chocolate chips cookies og kaffe.

Fremtidens alternativer

Næste stop på rundvisningen er det nye vandværk, der trækker overfladevand ind fra Tissø. Rundviseren er Christian Wittrock. Overfladevandet bruges af Novozymes. Vi trækker i de blå overtrækssko og følger efter. Christian fortæller, at en af de store udfordringer ved søvandet er den amerikanske vandremusling, den sætter sig fast i filtret i larvestadiet og vokser sig stor der. Derfor kommer de oftest

ind i systemet i hober, den spreder sig hurtigt og bliver betragtet som invasiv.

Vi forlader vandværket og bevæger os over i det traditionelle renseanlæg. Snakken går på PFAS, det store samtaleemne i år, og MiDAS-projektet, som alle nikker genkendende til. Projektleder Lars Sørensen viser ozonanlægget frem med ordene: ”Hun er en dyr dame!”. Det står stille for tiden, hallen bliver lige nu brugt til fitnesscenter for medarbejderne. Om ozonanlægget kommer i gang, er lidt uvist. Lige nu overvejer Kalundborg Forsyning, om de skal erstatte det med aktivt kul for at rense spildevandet for medicinrester og andre miljøfremmede stoffer.

Det sidste stop på turen er drivhuset. Herover arbejder de med slammineralisering. Martin Badike Skovmand fra Niras fortæller om den biologiske metode, der trækker vandet ud af overskudsslam og omsætter det organiske stof, slammet indeholder. På de forskellige hylder står der rækker af slambede med planter, der bruges til slammineraliseringen, gul iris, tagrør, blå kogleaks og bambus. Turen er slut, det var været lærerigt og indholdsrigt.

Rundvisningen, arrangeret af Kalundborg Forsyning, var meget populær.

DE VAR MED PÅ ÅRSMØDET

Årsmødet i Kalundborg blev afviklet i høj

sol og godt humør. STFs udsendte lavede en lille voxpop af udvalgte virksomheder for at høre om deres forventninger til messen og dagen.

Master Builders Solutions

v/ Thure Lorenzen, Account Manager

Construction Systems:

“Mine forventninger til messen er at udvide mit netværk og få relevante kontakter.”

Axflow

v/Charlotte Thomsen, Product Manager

“Der er en rigtig god energi på messen, så vi ser frem til dagen. Vores formål er at møde kunderne ansigt til ansigt. I år har vi en rigtig fin placering, så vi er glade og forventningsfulde.”

Drying Matter

v/Jonas Degn Christensen, direktør “Vejret er fantastisk, og messen er virkelig præsentabel. Det store samtaleemne i år er PFAS. Hvilket passer ret godt på vores produkt.”

Diatom

v/ Michael Petersen, produktchef

”Alt er superfint, og det er hyggeligt som altid. I år er opbygningen af messen mere afslappet med de mange forskellige telte. Jeg har fået hilst på en del eksisterende kunder, og så har jeg mødtes med gamle kontakter, som har skiftet arbejde og nu kommer med en anden tilgang. Det er altid spændende.”

Fagerberg v/ salgschef Martin Kimmer Lemvig og servicechef Carsten Madsen

”Vi er meget tilfredse med placeringen, og vejret er jo perfekt. Vi er i år præsenteret fra flere sider, og har blandt andet teknikere med, så de også kan møde kunderne og skabe relationer. På sådan en dag har folk jo sat tid af til at hyggesnakke og sænke skuldrene.”

Hjortkær

v/ Alf Sand Simonsen, salg og direktion

”Det er et dejligt arrangement, og jeg kan godt lide, at årsfesten ligger om torsdagen, det giver mere ro på messen. Vi har haft et overvældende besøgstal i år, og folk har været positive. Det er meget imponerende. Vi får vist flaget og får sparket dæk.”

ÅRSMØDEFEST: OPERA, STEMNING OG LUN SOMMERAFTEN

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

Årsmødefesten 2023 blev holdt midt i naturen på Vilcon Hotel og Konferencecenter. Der blev serveret velkomstdrinks i det store orangeri, inden gæsterne gik til bords. Underholdningen var operasang akkompagneret med harmonika, og derefter blev samtalerne og snakken sluppet løs i den lune sommernat.

Var du med til generalforsamling 2023 i Spildevandsteknisk Forening?

Den 12. maj 2023 blev der afholdt generalforsamling i forbindelse med årsmødet. Generalforsamlingen blev afholdt i kantinen hos Kalundborg Forsyning. Den blev afholdt helt, som vedtægterne forskriver det; i andet kvartal.

TEKST: KARIN REFSGAARD, STF

Valgafdirigent(punkt1)

Generalforsamlingen startede med, at Martin Thau blev valgt som dirigent for generalforsamlingen. Han startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt varslet. Derefter blev Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning og Lisbet Adrian, DIN Forsyning valgt som stemmetællere.

Formandensberetning(punkt2)

STFs sekretariat har nu i et år været bemandet med to personer, stadig svarende til én fuldtidsstilling.

Der har været en øget aktivitet i brugen af online platforme i foreningen, og det skal vi fortsætte med for stadig at kunne være interessante for foreningens medlemmer.

I 2022 har bestyrelsen arbejdet med foreningens strategi. Et af de områder, som er valgt som Fokusområde, er ønsket om flere netværk. I efteråret 2022 var der opstart for et SRO-netværk og i foråret 2023 opstartsmøde for et netværk for mikroforureninger.

Et andet udkomme af strategiarbejdet er at anvende faglighed til påvirkning for meningsdannelse. Spildevandsteknisk Forening ser det ikke som et formål at udøve politisk påvirkning, men foreningen vil gerne være med til at bruge fagligheden til at skabe øget forståelse.

Vi vil gerne skabe oplysning. Et andet område, vi gerne vil være med til at påvirke, er uddannelse i forhold til spildevand. Gerne via egne arbejdspladser, og ikke som STF.

Aktivitetspuljen: Det skal gøres tydeligere og mere præcist, hvad der kan søges til.

Hjemmesiden har i 2022 fået et løft. Den skal stadig fremadrettet opdateres og fornys, så det er nemt at finde de oplysninger, der er brug for. Sandsynligvis bliver der lavet en aftale om et nyt system, hvor bladet kan læses fra, hvor der vil være flere muligheder. Beretningen blev godkendt.

Indkomneforslag(punkt3)

Der er ikke indkommet nogen forslag.

Regnskabfordetforløbneregnskabsårogbudgetfordet kommendeår(2024),herunderfastsættelseafkontingent(punkt4)

Kasserer John Pies Christiansen gennemgik regnskabet for 2023 i detaljer.

Der har ikke været bemærkninger fra de eksterne revisorer. Der har ikke været bemærkninger fra de interne revisorer. På generalforsamlingen blev det kommenteret, at der i vedtægterne står, at foreningen til enhver tid har adresse hos foreningens formand. Efter anbefaling fra revisor står det i regnskabet, at vi er registreret, hvor CVR nr. er oprettet. Forslag til vedtægtsændring kommer med på næste års generalforsamling. Regnskab 2022 godkendt.

Budget 2024. Bestyrelsen indstiller til uændret kontingent. Budget 2024 godkendt.

Valgafformand(punkt5)

Formanden er på valg i lige år. Punktet bortfalder.

Valgafkasserer(punkt6)

Kassereren vælges i ulige år. På valg er John Pies Christiansen, der er ingen yderligere kandidater. John Pies Christiansen er genvalgt.

Valgafbestyrelsesmedlemmerogsuppleanter(punkt7)

Der skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer for 2 år, 1 bestyrelsessuppleant for 2 år.

På valg er:

• Bestyrelsesmedlem Jens Jørgen Plouman (Vesthimmerlands Forsyning) (modtager ikke genvalg)

• Bestyrelsesmedlem Pernille Lyngsie Petersen (RGS Nordic) (modtager genvalg)

• Bestyrelsesmedlem Lars Hansen (Biofos) (modtager genvalg)

• Bestyrelsessuppleant René Hansen (Frederikshavn Forsyning) (modtager genvalg)

• Derudover opstiller Heidi Gade Andersen, FMC Bestyrelsen foreslår valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter i henhold til vedtægterne, som foreskriver at ”bestyrelsesmedlemmer og suppleant vælges ved en og samme afstemning”, hvor kandidaternes stemmetal afgør hvilke kandidater, der får hvilken post.

Følgende blev valgt til bestyrelsen: Lars E Hansen, Pernille Lyngsie Pedersen, Heidi Gade Andersen.

Følgende er valgt til suppleant: Rene Hansen.

Valgafrevisorogrevisorsuppleant.(punkt8)

Der var genvalg til alle kandidater. Til revisor er valgt følgende: Svend Erik Lilleøre (Tønder) og Ole Dissing (Bornholms Energi og Forsyning).

Til revisorsuppleant er valgt: Martin Thau (Vandmiljø Randers).

Kommendeårsmøder(punkt9)

2024: Årsmødet afholdes hos Vandcenter Syd i Odense

2025: Årsmødet afholdes i Fredericia

2026: Der er ikke ankommet nogen ansøgninger til at afholde årsmødet i 2026. Der arbejdes på forskellige muligheder.

Eventuelt(punkt10)

En kommentar går på, at vi skal sikre, at vedtægterne er opdateret med korrekte henvisninger.

Formanden afsluttede generalforsamlingen med tak for en god generalforsamling.

Nyt bestyrelsesmedlem i STF

På generalforsamlingen den 12. maj fik STFs bestyrelse et nyt medlem. Det er 48-årige Heidi Gade Andersen, der er Waste Water Improvement Engineer hos FMC Site Rønland. Spildevand har talt med hende for at høre, hvem hun er, og hvad hun kan give din spildevandstekniske forening.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: SUSANNE BRANDT

Heidi Gade Andersen arbejder i dag igen for FCM i Vestjylland, der producerer plantebeskyttelsesmidler primært til landbruget. Hun har tidligere arbejdet syv år i Krügers spildevandsafdeling og 15 år hos Cheminova (nu FCM), dengang dog ikke primært med spildevand.

- Efter studiet startede jeg hos Cheminova. Jeg var ansat i udviklingsafdelingen og arbejdede ca. en tredjedel af tiden med spildevand. Primært var det dog udvikling af nye produkter og optimering af produktionen, der var mit fokus. Lidt tilfældigt kom jeg til at arbejde med spildevand. Det var spændende, og heldigvis har det været muligt for mig at fortsætte på området.

Siden er det blevet til mange kurser på Ferskvandscentret og netværksdage i Industrigruppen. Heidi Gade Andersen nyder nemlig at netværke og opsøge ny viden.

- Jeg glæder mig til at være med til at planlægge døgnkurser og lære de andre i be-

styrelsen at kende. Jeg har været med til Industridagen mange gange, for der er meget viden at hente fra dagene. Jeg ser frem til at udvide mit netværk og høre om de nyeste løsninger.

- I min nye stilling i FCM har jeg primært ansvaret for at gennemføre optimeringsprojekter på renseanlægget. For at kunne udføre denne opgave bedst muligt har jeg brug for den viden og det netværk, jeg kan få igennem STF.

STF får til gengæld en ildsjæl, der kender til industrispildevand, processer og optimering samt allerede har en masse erfaring med frivilligt arbejde. Heidi Gade Andersen er nemlig formand i ingeniørforeningen for IDA i Vestjylland. Desuden sidder hun med i Regionernes Koordineringsudvalg og Repræsentantskabet, men det betyder ikke, at hun aldrig slapper af.

- Jeg elsker at rejse, og efterårsferien er hellig for mig. Der skal jeg have fri. Jeg skal ned i varmen og solen – ned til ren

afslapning. Andre tidspunkter tager jeg på aktiv ferie eller bruger tid i det lokale fitnesscenter.

Den nye bestyrelse består af: Forrest tv: Pernille Lyngsie Pedersen (RGS Nordic), Jan M. Jørgensen (Slagelse Kommune), Lars Erik Hansen (BIOFOS) og Anna Fjordside (Kalundborg Forsyning). Bagerst tv: Ivan Vølund (VandCenter Syd), Heidi Gade Andersen (FCM), John Pies Kristiansen (Tønder Forsyning) og formand Jacob Andersen (Hjørring Vandselskab).

Heidi Gade Andersen er uddannet kemiingeniør fra Odense Teknikum og har taget en MSc i organisk kemi over to år i Brisbane, Australien. Hun er 48 år og mor til to drenge på 19 og 16 år. Familien bor i Vinderup.

STORT tillykke til modtageren af Vandmiljøprisen for 2022

Kemiras Vandmiljøpris overrækkes traditionen tro på STFs Årsmøde. For 2022 blev prisen overrakt til STF bestyrelsesmedlem Jan Jørgensen, der har arbejdet utrætteligt med PFAS siden fundet af det i Korsør tilbage i 2021.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: SUSANNE BRANDT

Modtageren af Kemiras Vandmiljøpris skal kunne noget helt særligt. Han eller hun skal arbejde med spildevand, forske i eller tilvejebringe ny viden på området og ikke mindst formidle om det. For Kemira såvel som STF og Ferskvandscentret, som tilsammen står bag udvælgelsen af årets modtager, er det vigtigt, at formidlingen ikke kun sker til fagfæller, men bredt. Og det kan årets modtager, lyder det fra STF-formand, Jacob Andersen. - Vi har mange engagerede mennesker i spildevandsbranchen, men meget få i en grad som vores prismodtager. Mange kan formidle budskaber, men meget få har gennemslagskraft, som vores prismodtager. Mange kan tale til fagfæller, få kan tale til alle. Det kan vores prismodtager.

Stor overraskelse

Prismodtageren er selvfølgelig Jan Jørgensen fra Slagelse Kommune. Han fik for alvor brug for sine formidlingsevner, da han som driftschef for SK Forsyning (nu Envafors) i 2021, stod bag fundet af meget høje koncentrationer af PFAS på Korsør Renseanlæg. Dengang kom han til at tale med borgere, politikere og embedsmænd i ministerierne, og det er han fortsat med i sin nye funktion som leder af Miljøafdelingen hos Slagelse Kommune.

Jan Jørgensen er tidligere blevet hædret for sit arbejde med BIOFOS’ Inspirationspris.

Alligevel kom det bag på ham, at det var ham, der skulle modtage Vandmiljøprisen.

- Det var en kæmpe overraskelse for mig at blive tildelt prisen. Tanken havde ikke strejfet mig. Så min takketale på podiet blev både improviseret og usammenhængende.

- Jeg er meget taknemmelig og ydmyg over at modtage Vandmiljøprisen for 2022. Det er jo mine kollegaer i branchen, der har indstillet mig. Der findes mange ildsjæle i branchen, som lige så godt kunne have fået prisen.

Med hæderen følger et rejsestipendium på 15.000 kr. samt bronzefiguren "Naturen i balance", der er udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen.

Jan Jørgensen ses her på Årsmødet i Kalundborg, hvor han modtog Kemiras Vandmiljøpris for 2022.

På et hav af tilfældigheder

De sidste par år har været stormfulde for Jan Jørgensen. Indimellem har han stået som en kaptajn alene i stormen, men hver gang har han mobiliseret energien til at komme sikkert i land. Sager som PFOS fra brandskolen i Korsør eller spildevandet ved Agersø har gjort de seneste år arbejdstunge. Men midt i stormen faldt anerkendelsen for Jan Jørgensens hårde arbejde, da han blev tildelt Vandmiljøprisen 2022.

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

På Årsmødet i Kalundborg i maj var det en tydelig rørt Jan Jørgensen, der modtog Vandmiljøprisen. Selv har han siddet i foreningens bestyrelse i mange år og har været med til at vælge og uddele prisen, men at det i år var hans tur, kom ganske bag på ham.

- Jeg blev rigtig stolt, da der var nogen fra min egen branche, der udnævnte mig. Rigtig stolt. Tænk, at nogen har lagt mærke til det, jeg har gået og lavet. Jeg var også rørt, og egentlig ved jeg slet ikke om, jeg fik sagt ordentlig tak. Jeg var så benovet. Jeg blev taget med bukserne nede, som man siger. Og hvorfor mig? Der er så mange dygtige folk derude.

Jan Jørgensen genkalder sig øjeblikket, og han kan nærmest blive rørt igen. Vi sidder på hans kontor i Slagelse, hvor han er ansat som afdelingsleder i Miljøafdelingen. Jan rører lidt ved sine armbånd på højre hånd. Han fik Vandmiljøprisen for sin håndtering af PFAS-forureningen i Slagelse Kommune. Men vi skal helt tilbage til efteråret 2019, hvor Jan sendte prøver af spildevand til Lund Universitet i Sverige. Det skete på baggrund af udledning af sprøjtegifte. Dengang sad han i SK Forsyning som vandchef.

- Vi prøvede at være på forkant med de miljøfremmede stoffer med det formål at redde åen, og derfor lavede vi løbende forskellige målinger i vores afløb. Vi samarbejdede med en svensk professor i Kristianstad, som kunne lave målingerne mere detaljeret, end vi kunne herhjemme.

Den svenske professor fandt ikke just det specifikke insekticid, som Jan var ude efter, men i en håndskreven note nederst på laboratorieprøven stod der, at man i man i udløbsvandet fra Korsør Renseanlæg kunne spore en forhøjet mængde af flourstoffet PFOS. Det er stoffer, som kan være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Forureningen viste sig primært at stamme fra brandskolen, der fortsat er i drift. Det mangeårige brug af brandskum er via regnvandet trængt ned i jorden. Brandskolen er placeret på en bakketop, så regnen skyller ned på de enge, hvor Korsør Kogræsserforenings kvæg gik. Og pludselig sad Jan med en potentiel farlig sag, da folkene bag Kogræsserforeningen havde slagtet kvæget og spist kødet, og derfor havde fået PFAS i kroppen. Det drejede sig om i alt 187 borgere, som Jan nu skulle ind og forsøge at hjælpe.

- Vi var de første i Danmark, der sad med en PFAS-sag af den karakter. Og da der ikke havde været nogle fortilfælde, måtte vi opfinde den dybe tallerken på ny. Vi måtte sparke døren ind til diverse styrelser og ministerier. Først henvendte vi os til Fødevarestyrelsen, da det jo handlede om kød fra fritgående kvæg, men de ville ikke tage prøver, da kødet udelukkende var til privat brug og ikke til konsum.

Derefter tog vi fat på de implicerede mennesker, der potentielt havde PFAS i kroppen for at hjælpe dem. Vi henvendte os til Styrelsen for Patientsikkerhed, men de kunne intet gøre. Derefter gik vi til sygehusvæsenet og bad om hjælp, men da

borgerne endnu intet fejlede, kunne de heller ikke hjælpe. Og sådan fortsatte det hele vejen rundt.

Endelig fik Jan foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget. Der var de begyndt at skitsere en handlingsplan, som godt nok var udarbejdet på baggrund af Jans feltarbejde. Efterfølgende har Jan været involveret i rådgivningen og havde jævnligt møder med Styrelsen for Patientsikkerhed, Miljøstyrelsen og Regionen.

- Det var en tilfældighed, der udløste en dominoeffekt. Jeg forsøgte at google for at se, om andre havde haft de samme problemer, Forsvaret for eksempel, men alt det var arkiveret, så det var os, der kastede den første sten, og ringene bredte sig. Jeg søgte efter tyske resultater og fandt ud af, at en gennemsnitlig tysk student har et højere PFAS-tal end de mennesker, som har spist kød fra de græssende køer, der var aktuelle for os. Jeg ved ikke, hvad det skyldes. Måske det stammer fra fiskene i floderne i stil med tungmetallerne, der hober sig op. Udfordringen er, at vi alle er ”guinea pigs”. Vi kender jo ikke langtidsvirkningerne. PFOS blev aldrig godkendt, det blev blot taget i brug, og Kina producerer det stadig, selvom det på EU-plan blev forbudt i 2000. Et af problemerne er, at stoffet er atmosfærisk båren, så man har fundet høje koncentrationer af det i isbjørne i Hudson Bay.

De sidste par år har arbejdsmæssigt trukket store veksler på Jan Jørgensen. Både PFASsagen og den norske olie har fyldt godt i bevidstheden og i kalenderen.

I dag er der på brandskolen i Korsør blevet etableret et nationalt testcenter for PFAS. Formålet med centeret er at give private aktører og vidensinstitutioner mulighed for at afprøve ny teknologi til oprensning af PFAS. I øjeblikket har man de kommunale genbrugspladser i søgelyset, da overfladevandet fra metalaffald, træaffald og andet deponi indeholder PFAS.

Spildevandet ved Agersø Sund PFAS er dog ikke det eneste, der fylder i Jans hverdag. På havnen i Stigsnæs ligger virksomheden RGS Nordic, den har gennem flere år importeret og behandlet spildevand –blandt andet fra den norske olieindustri. Problemet er, at det importerede vand i princippet er kategoriseret som miljøfarligt affald, og det må i udgangspunktet ikke flyttes over landegrænser, medmindre man kan nyttiggøre det. Det er tilfældet her, da virksomhe-

den udvinder restolien. Når vandet så er færdigbehandlet, bliver det sendt ud i Agersø Sund. Det er her miseren opstår, og midt i den stod Jan. Til et debatmøde om virksomheden RGS Nordic havde Jan lavet et pædagogisk powerpoint oplæg, som kort og koncist skulle informere borgere i Slagelse Kommune om sundets tilstand. Men han måtte skynde sig igennem præsentationen, for de 150 deltagende borgere var rasende og havde en række kritiske spørgsmål.

- Der var en stor debat om Agersø Sund, for folk er overbeviste om, at vandet i sundet er ødelagt på grund af RGS Nordics udledning, men det er faktisk renset så godt, som det er muligt. Men det handler om følelser versus fornuft, og det er en svær kamp. Jeg har stor sympati for dem, der kæmper for vores farvande og et langt stykke henad vejen, er jeg enig med dem. Der er bare mange flere aspekter at tage hensyn til.

Badevandet er rent nok til at kunne bade i, men ja fladfiskene er væk, der er kun strømfisk tilbage, men det er desværre gældende for alle vores indre farvande. Og endelig er der det aspekt, der hedder, at nordmændene ikke selv har den nødvendige kapacitet til at rense det, og man ville derfor risikere, at det udrensede spildevand ville blive hældt ud i de norske fjorde og med tiden alligevel ende hernede hos os. Ydermere vil vi jo gerne have nordmændenes olie og produkterne derfra. Burde vi så ikke også hjælpe dem med at rense restaffaldet? For der er ingen i Europa, der kan gøre det bedre.

Det er en følsom sag, og når Jan taler om det, bliver han påvirket. I kommunen var der medarbejdere, der forlod jobbet, fordi det blev for hårdt. Det har været en voldsom sag for alle, og den drænede miljøafdelingen for kræfter.

Grundet de mange foredrag og spørgerunder har Jan Jørgensen nu fået lavet et cvr-nummer, for som han siger: ”Man ved aldrig, hvor tilfældet bærer en hen!”

- Jeg har fra starten sagt til mig selv, at det handler om at vide, hvad man går ind til. Jeg vidste, at borgerne var imod mig, og reaktionerne på borgermødet kom derfor ikke bag på mig, selvom de var voldsomme. Men efterreaktionerne er kommet bag på mig. Jeg troede, at folk kunne skelne mellem professionen og personen. Jeg kender jo mange i byen qua mit virke, men den dag i dag er der folk, der går over på den anden side af gaden, når de ser mig. De lader som om, de ikke kender mig, og det er ubehageligt. Men jeg var blot budbringeren, men blev gjort til syndebukken, men jeg vil hellere stå ved min viden end være rygklapper.

Jan griber fat i sit halssmykke. Han holder øjenkontakten, hele tiden, for han ved, han gjorde det rigtige, men følelser og fornuft følges ikke altid ad.

Tilfældighedernes spil

Egentlig skulle Jan havde været biolog, han søgte ind på universitetet, men kom på en venteliste. En kammerat var blevet optaget på studiet som miljøtekniker, men sprang fra, så Jan fik hans plads. Og studiet var så spændende, at han blev.

- Vandmiljø har altid interesseret mig, og meget af min interesse for biologi kom i gymnasiet. Jeg havde en fantastisk underviser, der gjorde faget levende. Det er tankevækkende, hvor meget én lærers kraft kan udrette. Han var så god, og jeg glædede mig nærmest til hver en time. Efter studiet blev jeg ansat i en Miljø- og levnedsmiddelkontrol og fire år senere i Skælskør Kommune med ansvaret for spildevand. Efter kommunesammenlægningen blev jeg driftschef i SK Forsyning, og jeg brænder stadig for spildevand. Det er min evige ild, og det er blevet min skæbne. Jeg har en iboende lyst til at forandre tingene, og oftest synes jeg, at vi ligger i dvale. Vi kan rense bedre, vi skal bare have fat i de skide stoffer, rense dem væk, så spildevandet kan blive til drikkevand. Jeg har et stort ønske om fremdrift, og jeg er konstant nysgerrig og impulsiv, bare spørg min kone!

Jan griner af sin sidste bemærkning. Der er ingen tvivl om, at han er et socialt netværksmenneske, der holder meget af at udveksle erfaringer og dele viden.

- Når du først har set en person i øjnene, der har haft samme problem som dig, så er det efterfølgende meget nemmere at kontakte vedkommende og diskutere

mulige løsninger. Du skal bygge din egen vej, du skal tale med så mange som muligt, udveksle råd og vejledning.

Når Jan skal slappe af, sker det sammen med familien. Han er netop blevet farfar, og den lille Ava, eller Gummerlausen, som Jan kærligt kalder hende, har en særlig plads. Hun betyder mere for ham, end han egentlig først troede, hun ville.

- Hun smelter mit hjerte. Man er fuldstændig våbenløs, det er ganske simpelt betingelsesløs overgivelse. Kærlighed ved første blik.

Jan lyser op, når snakken falder på lille Ava, der heldigvis er flyttet til Slagelse med sine forældre, så nu er det nemt for ham lige at svinge bilen ind forbi, når han kører fra arbejde.

BLÅ BOG:

Jan har altid sine tre armbånd på. Det ene siger ”Fuck Cancer!”, som et minde om Jans far, der døde af canceren. Det andet har han fået af konen Helle, og det sidste vikingeagtige armbånd har han købt på Egeskov Marked engang.

Navn: JanMichaelJørgensen

Jobtitel: AfdelingslederMiljøafdelingeniSlagelseKommune

Uddannelse: MiljøteknikerfraSelandiaSlagelse(1983)

Bopæl: BoriSlagelse

Privat: GiftmedsinhustruHelle,derersouschefiendaginstitution. SammenhardetodrengeNicklas(30)ogJannick(18).

Hvad er oppetiden på dit SCADA-system?

I AFRY i Danmark er vi omkring 200 el- og automationsingeniører, der hver dag hjælper forsyningsbranchen med store og små adhoc-opgaver.

Vi udfører dagligdags-programmering som fejlsøgning og tilretning af f.eks. pumpestationer samt analyser af hele proces- og kontrolsystemet. Vi udfører en anlægsgennemgang og udfærdiger en rapport med status samt mulige forbedringer for at sikre din produktion.

Skal vi også hjælpe dig?

Skriv til kim.holm@afry.com eller ring

til ham på 21 78 70 92 for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Læs mere på afry.dk

Det handlede om data!

Den 7. juni åbnede BlueKolding dørene for SRO-netværkets medlemmer. Det blev til en spændende dag med oplæg om data warehouses, datastruktur og tagnummerering samt ISA-standarder. 38 deltagere var med, og tilbagemeldingerne er positive.

TEKST ANNA KLITGAARD / FOTO: KARIN REFSGAARD

SRO-netværket er et af de nyere STF-netværk. Den 7. juni mødtes 38 deltagere i Kolding til det kun andet møde, og humøret og spørgelysten var i top.

Dagen startede med et oplæg af BlueKoldings Daniel Petersen, der fortalte om SROanlæggene i BlueKolding med fokus på centralrenseanlægget. Snart efter gik Jesper Trelborg fra DME og Michael Kristensen fra Vandmiljø Randers på og dykkede ned i brugen af data warehouses. Og oplægget faldt i god jord hos koordinator på el ved Samn Forsyning, Knud Sørensen.

- Det var virkelig spændende at høre om data warehouses. Vi får flere og flere data, som vi kan bruge til mere og mere. Men man skal vide, hvordan man bedst bruger dem. Data er guld værd, hvis man ved, hvad man skal se efter, men det er en stor opgave at sikre de rigtige data.

Efter en hurtig frokost og en chance for at netværke, fortalte René Jørgensen fra Vandmiljø Randers om datastruktur og tagnummerering. Herefter gik Peder Steffensen fra Picca på, og hans oplæg om

ISA-standarder var også noget, Knud Sørensen kunne bruge.

- Det er en helt ny måde at arbejde på. Ingen har rigtigt arbejdet med ISA-standard tidligere, så man skal lige i gang med det. Før var der mange farver på billederne, men nu bruges meget neutrale farver. Der skal være noget galt, før de lyser op.

Også dataspecialist ved Novafos, Cecilie Sandvik Clausen var tilfreds efter netværksdagen. Hun var taget alene afsted fra Novafos på Sjælland, men dagens program var køreturen værd.

- Det er meget relevant at snakke om data warehouses i et erfa-forum, for det er noget, de fleste forsyninger har brug for viden om. Men data warehouses i forsyningerne rammer lidt ned mellem to discipliner - maskinmesterfagene og de mere IT-orienterede. Det er et relativt nyt område, og derfor er det gavnligt med vidensudveksling.

Cecilie Sandvik Clausen er selv miljøingeniør og har taget en efteruddannelse indenfor IT. Hun har en koordinerende rolle i forbindelse

med opbygningen af et data warehouse hos Novafos. Derfor var det oplagt for hende at være med i Kolding.

- Jeg synes, hele dagen var god. Det er godt for mig at få en idé om, hvor de forskellige forsyninger er i projekterne. Én bestemt arkitektur eller programtype passer jo ikke nødvendigvis til alle forsyninger. Så det var rart at få lidt flere konkrete eksempler.

- Fremadrettet kunne jeg godt tænke mig at høre mere om, hvordan man rent teknisk løser specifikke udfordringer.

Hvilken arkitektur bruger man? Hvilke programmer? Hvad er erfaringerne? Hvordan bruger man data fra data warehouses? Hvilke afledte effekter er der af at opbygge data warehouses? Jeg er nysgerrig på at høre, hvad andre har oplevet som barrierer eller udfordringer, som de skulle overkomme for at komme i mål med tingene.

Tilbagemeldingerne på dagen og efterfølgende er med til at forme den kommende netværksdag 20. november. Hold øje med stf.dk for program og mødested.

Cecilie Sandvik Clausen er dataspecialist hos Novafos.

38 deltagere havde meldt sig til SRO-netværksdagen, der blev afholdt hos BlueKolding den 7. juni.

Knud Sørensen er koordinator på el hos Samn Forsyning.

Benzin i kloakken!

Hvad gør man, når hæmningen rammer?

Sidst i april afledte virksomheden Skagen Beton ved en fejl mellem 20 og 30 tons benzin direkte ud i kloakken. Lugten bredte sig hurtigt i Skagen by, beredskab og politi blev alarmeret, og medarbejderne på renseanlægget evakueret. Benzinen lagde øjeblikkeligt

Skagen Renseanlæg ned, men nu er bakterierne i gang igen.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: FREDERIKSHAVN FORSYNING

Sidst i april modtog virksomheden

Skagen Beton en sending olieforurenet spildevand fra et skib på havnen. Dog viste det sig, at lasten ikke indeholdt olie, men ren benzin. Spildevandet var allerede på vej igennem olieudskilleren, men da anlægget ikke kan udskille benzin, løb det lige igennem, ud i kloakken og ind under midtbyen. ”Og så havde vi balladen”, lyder det fra forsyningschef René Hansen fra Frederikshavn Forsyning.

Hektiske timer og dage

Snart var beredskabet og politiet tilkaldt. Da var der så mange benzindampe i byen, at myndighederne var tæt på at evakuere midtbyen ved hjælp af sirener. Desperat prøvede Skagen Beton at suge noget af benzinen op med en ATEXslamsuger og køre det til en modtagerstation i Hjørring. Skaden var dog allerede sket, og benzinen ankommet på renseanlægget. - Vi blev nødt til at evakuere de medarbejdere og udefrakommende håndværkere, der arbejder på det nye forrenseanlæg (se side 9). De gik rundt i benzindampe, så dem fik vi sendt hjem. Dog kunne vi ikke nå at redde biologien. Benzinen var kommet ind i processen, og den havde hæmmet bakterierne akut. Beluftningen kørte, så benzinlugten hang over hele anlægget, husker René Hansen.

I timerne og dagene efter havde forsyningschefen og især medarbejderne på renseanlægget i Skagen travlt. De skulle afvande så meget slam så muligt og sende det til anlæggets rådnetanke. Fra Sæby fragtede de 50-70 tons bioslam om dagen 60 km mod nord. Transporterne stod på i to uger, men selv om der var frisk slam nok, så var der et problem, fortæller René Hansen.

- Biologien i Sæby er vant til at arbejde med grise, ikke fisk, så der skulle noget tilvænning til, inden det virkede rigtigt. Derfor fik vi også lidt fiskeslam fra Hirtshals Renseanlæg under Hjørring Vandselskab. Efter 14 dage så vi en markant forbedring.

Dyre dråber

Det tog en slamalder eller ca. 20 dage, før anlægget var helt klar igen. I den tid kunne spildevandet ikke renses ordentligt, fordi bakterierne var døde. I de første dage betød det, at selv om beluftningen luftede meget af benzinen væk, så var der stadig tilsætningsstoffer tilbage i vandet. Det røg desværre med ud sammen med kun mekanisk renset spildevand.

- Vi gjorde meget ud af at komme på fode så hurtigt som muligt. Men anlægget var lagt ned, og der var rester af benzin i slammet i lang tid, så derfor måtte vi tage gammelt slam ud og komme nyt i løbende. Det var vigtigt at

følge slamkvaliteten, for der var risiko for miljøfremmede stoffer i slammet. Olie og benzin bindes jo delvis i slammet, så det betyder, at der er risiko for overskridelse af vores kravværdi. Vi var i løbende kontakt med Miljøstyrelsen, men der er ikke meget at gøre, når hæmning rammer, beklager René Hansen.

Ingen ved præcist, hvor mange tons benzin, der blev hældt ud i Skagens kloakker sidst i april. Men et estimat er et sted mellem 20 og 30 tons. Det kommer til at koste Skagen Beton op imod et par millioner kroner, for det har været dyrt og tidskrævende at få renseanlægget på fode igen, siger forsyningschefen.

René Hansen er forsyningschef hos Frederikshavn Forsyning.

Sidst i april afledte virksomheden Skagen Beton ved en fejl mellem 20 og 30 tons benzin direkte ud i kloakken. Benzinen lagde øjeblikkeligt Skagen Renseanlæg ned, men nu er bakterierne i gang igen.

FORSYNINGSPORTRÆT

Det daglige morgenmøde på RGS Nordics site i Stigsnæs er lige overstået, da Spildevands udsendte ankommer. Business Process Manager Pernille Lyngsie Pedersen stikker hovedet ud af en af de stationære containere, som huser laboratoriet, kontorer såvel som kantinen. ”Aktivister fra Greenpeace har lige startet en aktion mod et skib på vej til os med olieholdigt spildevand fra Norge”, fortæller hun.

Aktivister og aviser

Aktivister fra Greenpeace er ikke de eneste, der har udfordret RGS Nordic det sidste års tid. En lokal gruppe fiskere har sammen med borgere og lokalpolitikere kørt en kampagne for at

stoppe det, de henviser til som RGS’ import af spildevand og forurening af Agersø Sund. Og de lokale aktivister har haft held til at opildne lokale borgene, råbe de lokale såvel som nogle nationale politikere op og finde støtte i enkelte universitetsprofessorer, erkender managing director for RGS Nordic i Stigsnæs, Jan Glerup.

- De lokale fiskere bag foreningen Rent Havmiljø Nu! har haft held til at få deres sag i de lokale og sidenhen nationale medier. De mener, vi har taget livet af fiskene i Agersø Sund ved at importere olieholdigt spildevand fra Norge og dernæst ikke rense spildevandet godt nok. Endvidere sætter de spørgsmålstegn ved, om Slagelse Kommune har gjort deres

Sandfilteret fungerer som et sikkerhedsnet, der kan opsamle eventuelle rester af partikler. I baggrunden ses kulfilteret, der skal fjerne mikroforureninger som fx PAH’er, PFAS-stoffer og medicinrester. Alt spildevand på anlægget i Stigsnæs sendes igennem et kulfilter,

RGS Nordic er kommet i klemme mellem aviser og aktivister

Beskyldninger om uregelmæssigheder i forbindelse med import af olieholdigt spildevand fra Norge og miljøgodkendelser har gjort RGS Nordics hverdag i Stigsnæs mere udfordrende og uforudsigelig. De fremtidige betingelser og godkendelser vil være afgørende for den strategiske tilgang, virksomheden har til markedet, siger Managing Director Jan Glerup .

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

arbejde godt nok i forbindelse med de miljø- og udledningsgodkendelser, de har udstedt, og om de i det hele taget burde være myndighed for os.

Konflikten med de lokale fiskere har ulmet i flere år, men den blussede for alvor op sidste år, da RGS Nordic per 1. januar 2023 skulle have deres udledningstilladelse fornyet. Da Slagelse Kommune er myndighed for renseanlægget, var det kommunens teknikog miljøafdeling, der skulle tage stilling til grænseværdier og krav. Sidst politikerne så på udledningstilladelsen og fornyede den var i 2015, hvor den som vanligt blev givet for syv år. Den gældende tilladelse skulle således fornyes den 1. januar i år, og lokalpolitikerne

har - støttet af deres teknik- og miljøafdeling - skrevet et udkast til en ny. I den blev nogle grænseværdier reduceret med 90%, men det anså Jan Glerup ikke umiddelbart som problematisk.

- Selv med de foreslåede strenge krav kan vi imødekomme de fleste grænseværdier. Vi arbejder altid med BAT-teknologier (Best available technology), så vi er foran kravene på langt de fleste stoffer. Dog formåede aktivisterne hernede at få lokalpolitikerne til at ryste på hånden, fordi de satte spørgsmålstegn ved, om kommunen gav os for lempelige krav. Derfor endte sagen i Miljøstyrelsen, hvilket glæder os, da vi betragter miljøstyrelsen som en fagligt kompetent myndighed.

før det ledes over i et bassin for renset spildevand. Bassinet er sidste stop, inden det ledes ud til Agersø Sund. Udledningen sker fra midten af bassinet, således at eventuelle partikler ikke ledes med ud.

Notifikationer og blandingszoner

Så hvad er op og ned på sagen? Spørger man RGS Nordic og Miljøstyrelsen, så modtager Stigsnæs-renseanlægget olieholdigt spildevand til både destruktion og nyttiggørelse. Forskellen er alligevel vigtig, for mens RGS gerne må tage imod forurenet spildevand, hvis noget af indholdet kan genanvendes, så må de kun modtage spildevand til destruktion, hvis ikke der findes mulighed for at behandle vandet i landet, hvor det produceres, forklarer Jan Glerup.

- Norge har ikke renseanlæg, hvor de kan rense denne slags spildevand godt nok. Meget af det har ud over olierester et højt saltindhold. Det kommer fra specialoperationer i olieindustrien. Vores bakteriekultur er egnet til saltholdigt vand, men vi bruger råvand for at justere koncentrationen af salt.

- Olie udgør en mindre del af spildevandet, men vi kan skille det ud og genanvende det. Om vi fremadrettet kommer til at modtage spildevand på en D- eller R-notifikation afhæn-

ger af beslutningen, som træffes af miljøstyrelsen i samråd med miljømiljøministeren.

R-ogD-notifikationer

R’et i R-notifikationer står for recovery (genindvinding, red.), men D står for destruktion.

Mens R- og D-notifikationer til import gives af Miljøstyrelsen, så har RGS Nordic indtil videre fået sin udledningstilladelse fra Slagelse Kommune. Her har teknik- og miljøafdelingen hvert 7. år blandt andet set på BAT, grænseværdier, recipientens sundhed og blandingszoner. RGS Nordic har lavet analyser af deres spildevand, og al den data omsætter Slagelse Kommune til en udledningstilladelse. I hvert fald indtil nu. For Rent Havmiljø Nu! har sat spørgsmålstegn ved, om kommunen var for ”tæt” på RGS til at stille strenge krav.

Jan Glerup er managing director for RGS Nordic Jord & Genbrug og Vand i Stigsnæs. Han har været direktør siden 1. oktober 2022. Tidligere var han produktionsdirektør i virksomheden.

Efter spildevandet er leveret ledes det til en af fire mindre tanke eller otte større. De otte store kan hver holde 7.400 m3, mens de mindre hver kan indeholde 1.600 m3 – i alt ca. 65.000 m3. Ud over disse lagertanke har RGS Nordic yderligere kapacitet i Gulfhavnen ved den gamle Q8-terminal. Her kan de opmagasinere ca. 60.000 m3 spildevand.

Så nu ser det ud til, at Miljøstyrelsen kommer til at udstede tilladelsen.

- Det er vi faktisk glade for, lyder det fra Jan Glerup. Vi ønsker at beskytte miljøet og gør det ved at bruge BAT og rense så effektivt som overhovedet muligt. I Miljøstyrelsen sidder der meget fagligt kompetente folk, som jeg forventer udsteder krav, der tilgodeser miljøet både lokalt og globalt uden hensyntagen til følelser i forhold til både virksomhed og lokalbefolkning

Mens Jan Glerup ser frem til samarbejdet med Miljøstyrelsen, hvis godkendelsesprocessen ender der, så frygter han for, hvordan renseanlæg – både private og kommunale – i fremtiden skal arbejde i forhold til blandingszoner. Disse er zoner i recipienten, hvor renset spildevand udledes. Er der rester af problematiske stoffer, så opblandes de her, og når derved under grænseværdien.

Medier og magneter

Jan Glerup håber, at han og RGS Nordic får nyt om Miljøstyrelsens syn på blandingszoner før sommerferien, så virksomheden kan begynde at forberede sig på fremtiden.

- Mediernes omtale af os har betydet, at alle er meget forsigtige med at give tilladelser. Det er fair, men vi er nødt til at have nogle retningslinjer. Og ikke bare os – men alle renseanlæg. Denne sag har været præget af rygter og misinformation. Aahus Universitet lavede en rapport, bestilt af Fiskeriforeningen. Universitetet måtte trække den tilbage, fordi den var fejlbehæftet. Siden kom der en revideret udgave, men den var der også fejl i. Vi har haft svært ved at komme frem med vores side af historien og rette fejlene i offentligheden. Det virker ikke, som om pressen er interesseret i andet end fiskernes udlægning. Vi har forsøgt at gå i dialog med Rent Havmiljø Nu!, borgerne og lokalpolitikerne, men nogen vil bare ikke høre andet end, hvad de selv siger.

Der er to renselinjer på anlægget i Stigsnæs. Her ses blandingstanken til den nyeste linje 2. Som i den anden mindre blandingstank ledes spildevand fra lagertankene ind og blandes for at sikre stabil drift af processen på renseanlægget.

Efter blandingstanken ledes spildevandet videre til beluftningstankene. Der er to til linje 2. Hver af disse kan aftage lige så meget spildevand som det ene, store bassin på linje 1. I den ældre beluftningstank er der rørbeluftning. Det består af et net på bunden af tanken, der sender luftbobler op mod overfladen. De nye tanke er designet med Invents bundbeluftning. Fem separate enheder drejer rundt, mens de sender bobler op. Det er en langt mere energieffektiv måde at belufte spildevandet på. I baggrunden ses Gulfhavnen, hvor RGS Nordic har ca. 60.000 m3 lagertanke.

Og nu har Greenpeace så meldt sig på banen. De lavede i maj en aktion sammen med de lokale fiskere ude på Agersø Sund, fortæller Jan Glerup. De nedlagde kranse og tog afsked med livet i sundet. I går aftes satte fire aktivister i en mindre båd sig så fast med magneter på en af de store tankere, der transporterer olieholdigt spildevand fra Norge til Stigsnæs.

- Den lokale forening har som sagt været god til at skabe opmærksomhed omkring deres sag og engagere sig med andre miljøaktivister. De har sammen plæderet for, at det var forkert, at vores myndighed var Slagelse Kommune. Nu har de “vundet”, for det ser ud til, at vi kommer til at høre ind under Miljøstyrelsen.

I al medieomtalen det sidste år, er Jan Glerup stolt over den måde, medarbejderne har håndteret presset på. Det har været hårdt til tider, fordi de potentielt er omgivet af diskussioner hele tiden – ved middagsbordet, i supermarkedet eller sportsforeningen og på villavejen. Men Jan Glerup og de 25 medarbejdere er kommet igennem ved åbenhed og kommunikation.

- Det har været lærerigt. Fantasien har ikke rakt til at forudse, hvad der er sket og sikkert kommer til at ske. Vi har fået et presseberedskab, og vi er sammen kommet igennem det her forløb ved at være åbne og ærlige. Vi har brugt rigtigt mange timer på at tale med hinanden; diskutere hvad er okay, og hvad er ikke okay. Det er vigtigt i forhold til medarbejderne og fastholdelse, at vi kan sige, at det, vi gør, er i orden jævnfør loven og de teknologier, vi har til rådighed. Og det ved jeg, det er, ellers kunne jeg ikke sidde i denne

RGSNordic,Stigsnæsitørretal:

• Antal medarbejdere? 25

• M3 renset spildevand om året? Ca. 350.000 m3

• Markeder: Norge og Danmark

• Modtager spildevand fra: Industri, olie og gas samt farmaceutiske virksomheder

stol.

Efter beluftningen kommer spildevandet over i efterklaringstanken. Slammet fra bunden ledes over i en koncentreringstank (sammen med rejektvand). Slammet herfra destrueres ved afbrænding. Vandet fra toppen af efterklaringstanken sendes videre til mikro- og sandfiltrering samt rensning med aktivt kul.

I mikrofiltreringen frasorteres partikler og slamrester. Begge dele sendes tilbage i koncentreringstanken. Vandet sendes videre til sandfilteret.

Stabil og sikker drift med Kemiras produkter

VED KOMBINATION AF KEMIRAS

PRODUKTPORTEFØLJE

POLYMER

KOAGULANTER

SKUMDÆMPER

ANTISCALING

AKTIVT KUL

KEMCONNECTTM

KAN VI OPTIMERE DINE PROCESSER, SÆNKE DINE OMKOSTNINGER OG

SIKRE STABIL DRIFT.

KONTAKT KEMIRA FOR MERE VIDEN

WWW.KEMIRA.COM

Er din virksomhed KLAR til NIS2?

Nordjysk forsyningssamarbejde fik succes på Naturmødet

Det årlige folkemøde for natur og miljø løb fra 11.-13. maj af stablen i Hirtshals. Stats-, miljø- og transportministeren samt minister for fødevarer, landbrug og fiskeri lagde vejen forbi. Det samme gjorde, samtlige miljøordførere, 80 stande og 35.000 besøgende. Fem nordjyske forsyninger var også i Hirtshals, og de stod sammen bag Vandministeriet.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Der var travlt i Vandministeriet fra Naturmødets åbning torsdag den 11. maj kl. 14. Torsdag er traditionen tro politikernes dag. Her åbnede statsministeren Naturmødet, efterfulgt af miljøministeren og alle partiernes miljøordførere. I Vandministeriet, der er den fælles stand for fem nordjyske forsyninger på Naturmødet, blev der fra vandbaren delt vand og vandcocktails ud til besøgende og samtalt om emner som drikkevand, grundvand, spildevand, klimatilpasning, miljøfremmede stoffer og ikke mindst PFAS.

PFAS til debat

Fredag var store debatdag i Vandministeriet, og PFAS fyldte meget på programmet. Interessen for emnet var stor, så tilhørerne stod både indenfor og udenfor teltet. Chefer fra de fire forsyninger sad i panelet til en af debatterne og svarede på spørgsmål fra forbrugerne. Med var Søren Gais Kjeldsen fra Aalborg Forsyning, Jakob Bisgaard fra Hjørring Vandselskab, Lars Østergaard fra Forsyningen i Frederikshavn samt Thorkild B. Neergaard fra Brønderslev Forsyning.

Magi og læring

Det var ikke kun seriøse debatter, der skulle sørge for at udbrede viden om rent vand og spildevand på Naturmødet. En tryllekunstner og Aalborg Forsynings skoletjeneste stod for at række ud til børn og deres forældre. Magi og slush-ice var effektive værktøjer til at nå ud i børnehøjde med ellers svære emner, det vidnede de mange hundrede børn, der i løbet af de tre dage kom indenom Vandministeriet, om.

Membrananlæg i Lyngby kan fjerne nye uønskede stoffer

Membranerne er netop blevet udskiftet på et 10 år gammelt membrananlæg på Mølleåværket Renseanlæg i Lyngby. I den forbindelse undersøger Krüger sammen med Lyngby-Taarbæk Forsyning membranernes renseevne på en lang række nye stoffer, som man forventer at skulle rense for i fremtiden.

TEKST: JESPER WITH, KRÜGER / FOTO: KRÜGER

Danske renseanlæg må forvente, at der i forlængelse af det kommende Byspildevandsdirektiv fra EU snart kommer skærpede rensekrav. Der skal derfor renses for langt flere stoffer end hidtil. Det øger interessen for erfaringer fra membrananlægget (MBR – der står for Membran Bio Reactor) på Mølleåværket Renseanlæg i hele branchen. Frem for alt er det interessant at sammenligne de to teknologier, som renseanlægget benytter – rensning med membraner i forhold til rensning med aktiv slam. Mellem en tredjedel og halvdelen af spildevandet ledes efter forbehandling først til et MBBR-anlæg (Moving Bed Biofilm Reactor) og derefter til MBR-anlægget. Det øvrige spildevand ledes til et aktivt slamanlæg med biodenitro-tanke og efterfølgende konventionelle efterklaringstanke. - Det betyder, at vandet er superfiltreret, når det forlader anlægget. Byspildevandsdirektivet vil kræve fjernelse af en lang række miljøfremmede stoffer, PFAS og tungmetaller, som vi ikke tidligere har skullet rense for. Langt de fleste af de stoffer, forventer vi at fjerne via membranerne. Men vi mangler konkrete tal på det, og det vil vi få med det her

projekt, siger Raoul Roestenberg, der er programleder hos Lyngby-Taarbæk Forsyning.

Undersøger membraners evne til at fjerne nye stoffer

Når man ikke har de konkrete tal, skyldes det, at man ikke har haft specifik fokus på stoffer, der ikke var rensekrav for. Lyngby-Taarbæk Forsyning har, i forbindelse med en planlagt udskiftning af de gamle membranfiltre, bedt Krüger udvikle et måleprogram og stå for udpegning af en lang række stoffer, der skal måles på. Krüger skal samtidig undersøge, hvor godt MBR-anlægget renser for nye stoffer, som man ikke har målt på hidtil.

- Miljøfremmede stoffer, mikroplast, PFAS, tungmetaller og medicinrester findes ofte i spildevand fra renseanlæg og i vandmiljøet. Håbet er at vise, at MBR-anlægget kan rense for stofferne. Vi undersøger nu, hvor godt det renser i forhold til aktivslam-anlægget, og kortlægger omfanget af stofferne, siger Karolina Furgal, der er procesingeniør hos Krüger.

MBR-anlægget blev etableret på Mølleåværket i 2013. Teknologien kaldes ”hollow fiber”, fordi filtrene er hule i midten.

Der er valgt flere prøvesteder – herunder ved indløb til og udløb fra MBR-anlægget samt ved det samlede udløb fra renseanlægget. Der er foretaget prøver inden udskiftning af de gamle filtre, og derefter har man taget prøver fra de nye filtre, så man kan sammenligne filtrenes renseevne før og efter.

- Vi har udviklet måleprogram, lavet procedurer for prøvetagning og udpeget, hvilke stoffer der skal måles for. Nu er vi i gang med analyserne, som vi har fået udarbejdet i samarbejde med eksterne analysefirmaer. Vi har fået alle resultater fra første prøvetagning, som vi foretog før udskiftning af membraner. Vi sammenligner alle resultater fra MBR-anlægget før og efter med tal fra aktivslam-anlægget. På baggrund af analyseresultaterne vil vi kunne se, hvor godt membranerne renser for de forskellige stoffer, siger Karolina Furgal.

Krüger samarbejder i projektet med flere aktører. Fx bliver mikroplast målt af Aalborg Universitet, mens antibiotikaresistens bliver målt af specialister på Teknologisk Institut. Alle andre parametre er analyseret af ALS, et eksternt laboratorium.

Membrananlæg kan få større værdi fremover

MBR-anlægget blev etableret på Mølleåværket i 2013, fordi værket manglede kapacitet. Forsyningsselskabet og LyngbyTaarbæk Kommune ønskede samtidig at kunne udlede til den følsomme Mølleå, som medførte ekstra krav til rensning for næringsstoffer. Værket ligger i et fredet område, hvor der er begrænset med plads til at drive et anlæg. Den kompakte membranløsning var derfor en god løsning, da man delvist kunne installere det i nogle eksisterende beluftningstanke.

- Når det så samtidig renser meget bedre end almindelige renseanlæg, slog vi to fluer med et smæk. Det betyder, at det super-rensede spildevand i princippet kan udledes til Mølleåen, siger Raoul Roestenberg.

Det er dog ikke sket indtil nu. Al renset spildevand er hele tiden blevet sendt via rørledning ud i Øresund. Nu skifter man så filtrene efter 10 år, da de eksisterende filtre har nået aldersgrænsen. Teknologien kaldes ”hollow fiber”, fordi filtrene er hule i midten. De nye filtre er samme type. Udover filtre skifter man samtidig mange sliddele. Anlægget har fire linjer i alt, og man skifter to ad gangen, samtidig med at man optimerer styring af beluftningen.

- Membranteknologien er forbedret og de spaghetti-lignende hule filtre har fået en større diameter. Det betyder, at de renser lige så godt som de gamle, men de har 10% større kapacitet. Dertil bruger de en tredjedel af strømforbruget til beluftning i forhold til de gamle, så vi forventer 30% besparelse på energiforbruget, siger Raoul Roestenberg.

Da al spildevand ledes til Øresund, blander man det almindeligt rensede med det superfint rensede spildevand. Udskiftningen af filtre forventer Raoul Roestenberg samlet set vil give en bedre drift, og den større kapacitet gør, at man vil sende mere igennem filtrene end hidtil. På den måde vil mere spildevand blive renset til det meget lave niveau.

- Om vi begynder at udlede til Mølleåen afhænger af, hvor godt de nye filtre renser for de forskellige uønskede stoffer - herunder PFAS og mikroplast - og om myndighederne giver tilladelse til det. Men gør vi det, vil det kunne hjælpe åen til en bedre vandkvalitet, fordi vandet er så godt renset, siger Raoul Roestenberg.

Membranteknologien er forbedret og de spaghetti-lignende hule filtre har fået en større diameter. Det betyder, at de renser lige så godt som de gamle, men de har 10% større kapacitet, forklarer programleder hos Lyngby-Taarbæk Forsyning, Raoul Roestenberg.

Forsyning har fokus på sikker drift og

fremtidssikring

Skanderborg Forsyning har i 2022 haft travlt med at separatkloakere, klimatilpasse og fremtidssikre forsyningen af drikkevand og håndteringen af spildevand. Det viser årsberetningen fra Skanderborg Forsyning.

TEKST OG FOTO: SKANDERBORG FORSYNING A/S

Sikker drift og fremtidssikring. Det er nogle af de nøgleord, der beskriver Skanderborg Forsynings arbejde i 2022 med drikkevand og spildevand.

Forsyningsvirksomheden, der leverer vand til 6.992 kunder i Skanderborg Kommune og håndterer spildevand for 22.675 kunder, har netop fået godkendt årsrapporten for 2022 på generalforsamlingen i Skanderborg Byråd.

– Skanderborg Kommune er et attraktivt sted at bo og drive virksomhed. Det er en kommune i vækst, og det betyder, at Skanderborg Forsyning har travlt med at følge med den stigende efterspørgsel på at få leveret drikkevand og renset spildevand. Samtidig har Skanderborg Forsyning et målrettet fokus på at klimatilpasse og bidrage til den grønne omstilling ved at være på forkant med udviklingen og tage ansvar for mennesker, samfund og natur, siger Martin Frausing Poulsen, der er bestyrelsesformand i Skanderborg Forsyning.

En stor del af aktiviteterne i 2022 er byggemodninger, separatkloakering samt vedligehold og renoveringer. Derudover kommer udgifter til fremtidssikring af drikkevandsforsyningen og håndteringen af spildevand samt klimatilpasning.

For at fremtidssikre vandforsyningen arbejder Skanderborg Forsyning med en strukturplan, der blandt andet inkluderer et nyt vandværk, beskyttede grundvandsboringer og tidssvarende ledninger. På spildevandsområdet er Skanderborg Forsyning i gang med en struktur, der betyder, at rensningen samles på færre, mere moderne anlæg.

Skanderborg Forsyning arbejder sammen med Skanderborg Kommune også med klimatiltag. I 2022 var det en milepæl, da klimatilpasningen omkring Agnetevej i Ry blev sat i gang, blandt andet med en klimaledning fra Agnetevej til Knudsø.

På de indre linjer begyndte Skanderborg Forsyning i 2022 arbejdet med at skabe en grundfortælling og en vision for virksomheden i samspil mellem bestyrelse, ledelse og medarbejdere.

– Vi har formuleret en ny vision om, at vi i Skanderborg Forsyning vil følge tidens strømninger, så vi kan komme på forkant med morgendagens udfordringer. Det betyder blandt andet, at vi skal sikre driften gennem rettidig omhu og samtidig have fokus på de udfordringer, der kommer, blandt andet med klimatilpasning, grøn omstilling og øgede miljøkrav, siger direktør i Skanderborg Forsyning Per Grønvald.

Skanderborg Forsyning arbejder desuden konstant for at være en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække dygtige medarbejdere. En medarbejderundersøgelse viste i 2022, at 94 pct. af medarbejderne synes, at Skanderborg Forsyning er et godt sted at arbejde.

FaktaomSkanderborgForsyning2022

• 6.992 drikkevandskunder og 22.675 spildevandskunder.

• Leverer 1,1 mio. kubikmeter drikkevand om året.

• Fem vandværker, 12 boringer og 294 km drikkevandsledninger.

• Renser 5,1 mio. kubikmeter spildevand om året på fem renseanlæg

• 84 % af kloaknettet i Skanderborg Kommune er separatkloakeret, så regn og spildevand bliver ledt i hvert sit system

Direktør Per Grønvald og Bestyrelsesformand Martin Frausing Poulsen, Skanderborg Forsyning.

PYRODRY - DIN LØSNING TIL PFAS

Beskyt miljøet med PyroDrys patenterede miljøvenlige teknologi - et banebrydende pyrolyseanlæg, der binder og fjerner PFAS og nanomaterialer effektivt.

Ring til os eller besøg aquagain.dk for at lære mere om din løsning allerede i dag.

InternomrokeringgavpladstilPeter Andersensomnyovermontør

Da vores værdsatte kollega Kurt Pedersen valgte at forlade Aquagain efter næsten 40 års tjeneste, opstod en ledig plads i hans servicevogn. Den plads er nu overtaget af Daniel Fuglsbjerg, en af vores erfarne overmontører gennem mange år.

Omrokeringen gav plads til Peter Andersen, der startede i stillingen som overmontør midt i juli. Peter Andersens arbejdsliv har givet ham en bred og alsidig erfaring, og han har suppleret sin viden ved at uddanne sig som både produktionstekniker og projektleder. Han besidder de rette kvalifikationer og evner til at håndtere montageopgaverne og have det store overblik på stedet i forbindelse med Aquagains komplekse projekter inden for spildevandsbranchen.

NysalgsingeniørhosAquasense

David Ariel er 29 år og uddannet miljøteknolog. Han er pr. 1. november 2022 ansat som salgsingeniør hos Aquasense. Her skal David Ariel rådgive, vejlede og strukturere løsninger på udfordringer eller problemstillinger, samt optimerer drift med bedste sammensætning af udstyr og instrumentering til spildevand, drikkevand, vandværker, geoteknisk analyse, sø og å-løb samt dambrug.

NyproduktspecialisthosGrønbech

Grønbech har ansat Kim Thørring Thomassen som produktspecialist inden for udstyr til renseanlæg. Han er tilknyttet Grønbechs vand- og spildevandsdivisionen i Vejle. Kim Thørring Thomassen er nyuddannet maskinmester og har tidligere været klejnsmed hos blandt andre Aarhus Vand. Afgangsprojektet som maskinmester blev udarbejdet hos Skanderborg Forsyning.

NysalgskoordinatorhosKemira

Lotte Svanholm er per 1. maj 2023 ansat som salgskoordinator hos Kemira, hvor hun skal varetage de administrative opgaver i salgsafdelingen. Hun har stor erfaring fra lignende stillinger hos blandt andre Ecolab samt i datacenter- og elektronikbranchen.

NymaskiningeniøriSpildevandØst 1. juni er Michael Vihlmann Jensen ansat som maskiningeniør i Krügers afdeling Spildevand Øst. Han er en erfaren ingeniør, der siden sin uddannelse som maskiningeniør fra DTU har arbejdet med komplekse projekter i skibs- og farmaindustrien senest for Novo Nordisk Engineering. Michael Vihlmann Jensen tror på en bæredygtig fremtid gennem ingeniørmæssig innovation, nye teknologier, energieffektivt udstyr og løsninger, hvilket passer perfekt med Krügers DNA.

NystudentermedhjælperiSpildevandØst 15. maj kunne Krügers afdeling Spildevand Øst byde Rasmus Kold velkommen som studentermedhjælper. Til hverdag læser Rasmus Kold til kemiingeniør på DTU, hvor han også er undervisningsassistent. I Krüger kommer han til at assistere på en masse forskellige opgaver inden for rensning af spildevand.

NystudentermedhjælperiSpildevandØst Camilla Dybdal Nilsson er også startet som studentermedhjælper i Krügers afdeling for Spildevand Øst d. 25. april. Til dagligt læser Camilla Dybdal Nilsson kandidaten Industrial Engineering and Management på DTU, hvorfra hun har en bachelor i General Engineering. I Krüger er Camilla Dybdal Nilsson allerede engageret i en stribe opgaver, ligesom hun hjælper til i den internationale afdeling Global Engineering.

NyprojektingeniøriSpildevandVest 1. maj startede Carl Gustav Konradsen som projektingeniør hos Krügers afdeling Spildevand Vest i Århus. Carl Gustav Konradsen har en kandidatgrad som miljøingeniør med fokus på vand. Senest har han arbejdet i COWI som rådgiver. I Krüger vil Carl Gustav Konradsen primært have fokus på processer på renseanlæg, herunder arbejde på internationale projekter.

SeniorprojektlederhosSwecoDanmarki Kolding

Lone Bomberg Andersen er pr. 1. juni 2023 ansat som seniorprojektleder i Vand & Klima på Swecos kontor i Kolding. Hun er 49 år og uddannet diplomingeniør fra Aalborg Universitet Esbjerg.

Hos Sweco skal Lone Bomberg Andersen fungere som projektleder primært på regnog spildevandshåndteringsprojekter i forbindelse med kloaksanering, byggemodning, vejafvanding samt klimasikring og sekundært som projektleder på drikkevandsprojekter. Derudover vil hun varetage byggeledelse på regn- og spildevandsprojekter samt drikkevandsprojekter.

KonsulenthosSwecoDanmarkiAalborg

Heidi Holm Hansen er pr. 1. maj 2023 ansat som konsulent i Miljø på Swecos kontor i Aalborg. Hun er 31 år og uddannet cand. scient. i biologi.

Hos Sweco skal Heidi Holm Hansen arbejde med VVM-screeninger samt udføre feltarbejde med botanisering og overvågning af eksempelvis oddere og birkemus.

Heidi har tidligere været ansat som forskningsassistent hos Aalborg Universitet, hvor hun overvågede hasselmus samt udførte vegetationsundersøgelser og fødeundersøgelser i forbindelse med obduktioner af faldvildt.

IngeniørhosSwecoDanmarkiKolding

Irma Valiule er pr. 1. maj 2023 ansat som ingeniør i Miljø på Swecos kontor i Kolding. Hun er 37 år og uddannet civilingeniør i miljøteknologi.

Hos Sweco skal Irma Valiule arbejde med projekter inden for jordforurening og forurenet grundvand, herunder jordhåndteringsplaner, monitering, analyse, afrapportering og tilsyn. Derudover skal hun udføre forureningsundersøgelser for private kunder samt indledende og videregående forureningsundersøgelser for regionerne.

Irma har tidligere været ansat hos Jens

Johan Andersen A/S, hvor hun arbejdede med overfladeforureninger samt komplicerede dybe jord- og vandforureninger, herunder blandt andet tilsyn, prøveanalyser, risikovurdering, dataanalyse, dokumentation og entreprenørrådgivning.

MiljørådgiverhosSwecoDanmarkiØrestad Christine Rutving er pr. 20. marts 2023 ansat som rådgiver i Miljø på Swecos kontor i Ørestad. Hun er 32 år og færdiguddannet i maj 2021 som cand.scient. i biologi med speciale i økologi. Hun har i sit specialeprojekt blandt andet undersøgt eDNA for invasive krebs og hjemmehørende krebs med henblik på at øge opmærksomheden på invasive arters risici for danske arter. Hun har gennem sit studie særligt haft fokus på bæredygtighed inden for dansk natur, biodiversitet, marin og invasiv biologi, naturvidenskabelig formidling med videre, som blandt andet inddrages i miljøog naturprojekterne hos Sweco.

MiljørådgiverhosSwecoDanmarkiØrestad Tania B. Thomsen er pr. 1. april 2023 ansat som rådgiver i Miljø på Swecos kontor i Ørestad. Hun er 27 år og uddannet bachelor fra Københavns Universitet og cand.scient. i geologi fra Aarhus Universitet.

Hos Sweco arbejder Tania B. Thomsen med projekter inden for grundvands- og miljøforureningsområdet, herunder myndighedshåndtering samt udarbejdelse af udledningstilladelser og VVM-rapporter.

Tania B. Thomsen har tidligere været ansat som projektingeniør hos Envidan, hvor hun arbejdede med grundvandsbeskyttelse ogforurening, vandværkstilsyn samt etablering af nye kildepladser.

StudentermedhjælperhosSwecoDanmarki Ørestad

Oliver Groth Christensen har siden 1. december 2022 været ansat som studentermedhjælper i Miljø på Swecos kontor i Ørestad. Han er 25 år, studerer Design og Innovation på DTU og afslutter sin kandidatuddannelse i januar 2025.

Hos Sweco indgår Oliver Groth Christensen som projektmedarbejder på forskellige typer af miljøopgaver samt udarbejder Life Cycle Assessments (LCA) og Environmental Product Declarations (EPD) på projekterne.

IngeniørhosSwecoDanmarkiØrestad

Omid Hassan Zada er pr. 1. april 2023 ansat som ingeniør i Vand & Klima på Swecos kontor i Ørestad. Han er 29 år og nyuddannet bygningsingeniør med speciale i energi og forsyning.

Hos Sweco skal Omid Hassan Zada arbejde med planlægning og projektering af af løbs-, vand- og klimatilpasningsprojekter.

Omid Hassan Zada har tidligere arbejdet som studentermedhjælper hos Roskilde

Kommunes miljø- og byggesagsafdeling og som HVAC-ingeniør hos Rambøll i deres afdeling for renovering og bygningsfysik efter tidligere endt ingeniørpraktik.

IngeniørhosSwecoDanmarkiØrestad

Mustafa Zubaidi er pr. 1. marts 2023 ansat som ingeniør i Vand & Klima på Swecos kontor i Ørestad. Han er 37 år og uddannet diplomingeniør med speciale i anlæg og infrastruktur.

Hos Sweco arbejder Mustafa Zubaidi med projektering af regn- og spildevandssystemer, design af klimatilpasningsprojekter samt udførelse af byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering.

Mustafa Zubaidi har tidligere været ansat hos MOE A/S, hvor han arbejdede inden for samme felt.

SusanneLyngbergNilssonkanfejre 25årsjubilæumhosNIRAS

Afdelingschef Susanne Lyngberg Nilsson, 53 år, kunne i april 2023 fejre sit 25-års jubilæum i den rådgivende ingeniørvirksomhed. I løbet af sine 25 år i NIRAS har hun sat et tydeligt aftryk på virksomheden – både hvad angår forretningen såvel som menneskeligt.

Udover sit virke som afdelingschef i afdelingen for ’Afløb og Klimatilpasning’ har Susanne Lyngberg Nilsson også siddet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i både NIRAS Gruppen og NIRAS Fonden – sammenlagt 12 år fordelt over tre perioder.

SarahKriegbaumUlsøeernytilbudsingeniørhosSUEZWaterA/S.

Sarah Kriegbaum Ulsøe startede sin første dag hos SUEZ den 6. juni, og hendes ansvarsområde er at arbejde med udarbejdelse af tilbud på løsninger til renseanlæg. Hun er også nyuddannet kemiingeniør fra Aarhus Universitet i januar 2023, og SUEZ blev hendes første job.På universitetet har hun specialiseret sig inden for rensning af mikroforurenende stoffer, hvor hun blandt andet har haft fokus på teknologier såsom ozon, aktivt kul og MBBR.

MikkelHansenblivernyBusinessDirector iEnvidan

Den 1. juli 2023 træder Mikkel Hansen ind som Business Director på renseanlægsområdet i Envidan i Danmark, og det betyder samtidig, at en af Envidans helt store rorgængere på spildevandsområdet i fremtiden vil varetage en mere tilbagetrukket rolle. Mikkel Hansen, der i dag er afdelingschef for Envidans renseanlægsafdeling i Østdanmark, overtager nemlig dirigentstokken fra Søren Bruun Hansen, der har arbejdet med spildevand og renseanlæg hele sit arbejdsliv og været en toneangivende figur i udviklingen af renseanlægsområdet i Envidan siden 2006.

AarhusVandhenternyadministrerende direktøriegnerækker

Karina Topp er uddannet diplomingeniør med specialisering i miljø og anlæg, og hun har derudover efteruddannelser inden for blandt andet innovation, ledelse og bestyrelsesarbejde. Hun har 25 års erfaring i vandbranchen og 15 års erfaring med ledelse, heraf de seneste 10 år med en ledende rolle i Aarhus Vands strategiske og organisatoriske udvikling.

VI ER STÆRKE PÅ SLAM!

Læs mere om vores løsninger til spildevand på landia.dk

Ring til Andreas på 93 39 04 10

1933 - 2023

 Omrørere

 Pumper

 Beluftere

 Landia GasMix

Du kan holde udgifterne til drift og vedligehold nede med holdbare løsninger til pumpning af slam.

tlf. +45 97 34 12 44 · info@landia.dk

til tilmeldingsformularen! www.fvc-kursus.dk

eller scan koden

Ambitiøs strategi sikrer Priess A/S markant vækst

En ambitiøs plan for vækst og skalering af produktionen sikrer Priess A/S en markant stigning i omsætning og indtjening for 2022. Virksomheden har base i Vinderup og er leverandør af blandt andet plug and play-teknikhuse og -stationer til forsyningssektoren. En resultatorienteret GET IT DONE-tilgang har givet fremgang og gearet virksomheden til en aggressiv vækstrejse.

For Priess A/S har det været et erklæret mål at skrue op for kapaciteten som nøgleleverandør til den grønne omstilling i forsyningssektoren. Fabriksfaciliteterne er redesignet, og produktionen er optimeret. Den ambitiøse vækstplan har med andre ord stået på sikker grund, og det er dén tilgang, der nu udmønter sig i årets resultater.

Omsætningen steg til 263 mio. kr. i 2022, hvilket er en stigning på 54 pct. sammenlignet med året før. På bundlinjen er resultatet steget til 18 mio. kr. før skat mod 0,6 mio. kr. i 2021.

Norsk spildevand skal renses af membraner fra Alfa Laval i Nakskov

Alfa Lavals hidtil største installation af membransystemer til rensning af spildevand er i fuld gang i Norge, hvor industrikoncernen skal levere membraner til et topmoderne og energieffektivt rensningsanlæg. Membranteknologien, som udvikles og produceres i Nakskov, muliggør rensning af spildevandet med mindst mulige næringsstoffer og bakterier i

udløbet. Løsningen afspejler kravene i et revideret EU-direktiv om rensning af spildevand fra byområder, som forventes at træde i kraft fra 2024 med krav til fjernelse af blandt andet mikroforureningsstoffer som lægemidler og pesticider.

Den såkaldte membranbioreaktorteknologi (MBR) tilbageholder alle suspenderede stof-

fer og bakterier og gør det muligt at øge genvinding af næringsstoffer og andre ressourcer fra spildevand, før det rensede vand frigives til naturen. Netop nu er man i fuld gang med at implementere teknologien på et rensningsanlæg ved Oslofjorden i Norge. Projektet er det hidtil største af sin art for Alfa Laval.

DanPumps’ komplette sortiment af kraftfulde og solide pumper er en effektiv løsning til alle opgaver - også de krævende opgaver ved rensningsanlæg og spildevandsforsyninger.

Spildevandspumper

Både vores S-WP dykpumper og S-WN tørt opstillet pumper, er specielt velegnet til rensningsanlæg og spildevandsforsyninger.

Knivimpeller

Vi har et stort udvalg af impellere. Til opgaver med højt indhold af organisk materiale anbefaler vi knivimpelleren.

Planlagte aktiviteter

20. september: Besøgsdag for Industrigruppen på KMC i Brande

28. september: Erfadag i Praktikantvejledernetværket i Odense

3. oktober: Erfadag i Hæmningsnetværket i Fredericia

4. oktober: Erfadag i rÅdnetanken – sted ukendt

3.-4. november: Døgnkursus i Kolding

20. november: Erfadag i SRO-netværket – sted ukendt

NAVNENYT

Hardinvirksomhedansatnyemedarbejdere?DukanaltidsendeSpildevand 4-5linjeromdinnyekollega.Skriven overskrift,fortælosomhansellerhendes jobfunktionen,ansættelsesdatooglidt baggrund.

PRODUKTNYT

Hardinvirksomhedlanceretetnyt spændendeprodukt?STFtilbyderat bringeenomtaleafdet–ganskegratis. Skrivenkortbeskrivelseafproduktet, hvaddetkan,oghvordanbranchenkan brugedet?

FIRMANYT

Spildevandtilbyderogsåatmedtage kortenyhederomditfirma.Detkan væreetjubilæum,enfusionmeden andenvirksomhed,etnytlogoeller andet,spildevandsbranchenharbehov foratvide.

Spildevand – deadlines og udgivelser 2023

Der stilles i dag højere krav til forsyningssektoren, og krav om vedligehold, regulering og optimering kan presse anlæggets drift.

Men udfordringerne kan imødekommes gennem automatiserede softwareløsninger.

Fremtidens pumpestyring

FH Automation har udarbejdet en række automatiserings- og standardiseringsløsninger til energi- og forsyningssektoren – herunder vand, varme og rensningsanlæg hos blandt andet Guldborgsund Forsyning.

Vores FH pumpestyring benytter Siemens’ PLCkontroller, Simatic 1510SP, der er en af Danmarks stærkeste og mest fleksible kontrollere på markedet.

Løsningen skaber den mest optimale drift, så I både sparer tid og ressourcer – nu og i fremtiden.

Vores løsning indebærer

Danmarks stærkeste PLC-kontroller, Simatic 1510SP.

Hurtig opsætning for enhver operatør med PC, telefon eller tablet.

Modulopbygget PLC med mulighed for tilpasning og udvidelse løbende efter behov.

Fuld adgang via Ethernet forbindelse. Brugervenligt betjeningssystem –integreret HMI i PLC (Siemens VoT).

Effektiv pumpestyring med mulighed for energioptimering, trinstyring, automatisk slitagekontrol, overløbsregistrering og meget mere.

Skal vi forbedre jeres pumpestyring?

FH Automation hjælper jer med at klæde jeres forsyning på.

Vi dækker hele Danmark, hvor vi har eksperter inden for forsyningsområdet siddende på tværs af Jylland, Fyn og Sjælland.

Priseksempler

Pris for kontroller og 3” panel inklusive software

Fra 16.980.- kr.

Pris for tavle inklusive kontroller 3” panel og software

Fra 69.500,- kr. (rabat ved køb af flere).

Kontakt FH Automation i dag

Michael Damm Jensen

Team Manager / Automationsingeniør +45 40 46 08 80 / mdj@fhautomation.dk

ID-NR.: 42793

KRAFTFULD XRIPPER®

FJERNER ALLE BLOKERINGER

Vådservietter, rengøringsklude, hygiejneprodukter – mere og mere affald kommer ind i kloaksystemet og forårsager dyre blokeringer.

Løsningen: makulering i stedet for konstant nødvedligeholdelse!

Ved installation af en XRipper® fra Vogelsang bliver skadelige materialer makuleret, og det kan dokumenteres, at vedligeholdelsesomkostningerne reduceres markant.

XRipper fra Vogelsang er installeret med succes i spildevandsrensningsanlæg over hele verden og giver en effektiv beskyttelse af pumper og systemkomponenter mod tilstopning, blokering og skader. Med QuickService konceptet samt dets monolitiske ripper rotorer lavet af en stålblok af høj kvalitet, så kan vedligeholdelse og service nemt udføres af jeres medarbejdere.

VOGELSANG – LEADING IN TECHNOLOGY

Kontakt os for yderligere information på: Telefon: +45 9737 2777 | info@vogelsang-as.dk

vogelsang.info

SMP Magasinpost