Spildevand #2 2021

Page 1

HACKERANGREB: Er din forsyning sikret? TEMA: Mikroforureninger PORTRÆT: Laborant i Kalundborg SLAMFLOKKENS DØGN er desværre aflyst

spildevand

#2

Maj 2021


“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

SPIDER

2

spildevand #2/21

Mere end 2500 enheder i drift

SPIDER med 4G modem, er en universel enhed med funktioner for: Pumpestyring med: • • • • • •

Energioptimeret drift Indløbs flowberegning Kapacitets beregning for pumpe service Datalogning Alarm håndtering Kommunikation via Modbus TCP/IP

Wasys A/S · Lykkegårdsvej 5 · DK4000 Roskilde · Tlf: +4572217979 · www.wasys.dk Følg WASYS på LinkedIn

for nyheder


Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs

LEDER

SEKRETARIAT: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Mobil 2449 8354 E mail: sek@stf.dk REDAKTION: Redaktionelt stof til: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendig­vis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kilde­ angivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven. BESTYRELSEN: Formand: Jacob Andersen,   Hjørring Vandselskab A/S Kasserer: John Pies Christiansen,   Tønder Forsyning A/S

BESTYRELSESSUPPLEANTER: Jens Jørgen Ploumann,   Vesthimmerlands Vand A/S Ivan Vølund,   VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre,  Tønder Ole Dissing,   Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau,   Vandmiljø Randers A/S

TEKST-DEADLINE: 28. juni 2021 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk ANNONCE-DEADLINE: 28. juni 2021 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk KONTROLLERET AF:

Jeg er stolt af at være en del af en branche, der er så vigtig for både sundhed og miljø, som vores er. Jeg er stolt af at være en del af et meget omstillingsparat system, der lynhurtigt tilpasser sig nye opgaver og nye arbejdsgange. Jeg har ikke hørt om en eneste kritisk situation, der ikke er blevet løst i vores branche under coronakrisen, og jeg har heller ikke hørt om en eneste overskridelse af et krav med corona som begrundelse. Vi burde altså have armene op over hovedet! Vi har løst en svær opgave, og samfundet er ved at normaliseres lidt efter lidt. Alligevel føler jeg ikke grund til den store begejstring. Jeg ser gang på gang billedet af en væddeløbshest i en lille snærende kasse, når jeg tænker på de rammer, der er sat rundt om spildevandsbranchen. Især vores økonomiske rammer betyder, at vores branche gradvist er kommet ud af trit med vores vigtigste opgaver: Menneskers og miljøets sundhed. Det er simpelthen blevet besværligt at tage nye opgaver på sig, selv om de er gavnlige for os alle sammen. Vi er en del spildevandsfolk - fra ansatte i forsyningsselskaberne over laboratoriefolk til forskere - der i trekvart år har forsøgt at råbe op om, at spildevand er en guldgrube af viden og for sundheden. Alle, vi har talt med om det i både stat og kommuner, er enige om, at analyser for coronavirus i spildevand kan give en god indikation af smit­ tens udbredelse, og at det kan gøres hurtigt og billigt. Store dele af Europa har længe brugt analyser i spildevand for at bidrage til den samlede viden. Men ikke her i landet! De ansatte i både kommunernes krisestabe, Statens Serum Institut, statslige styrelser og så videre er højt begavede, engagerede, dygtige og veluddannede mennesker, men på trods af det går det alt for langsomt med at få lukket kassen op, og sluppet hesten løs. Da det ikke er evner eller viden, der holder beslutninger tilbage, er det udelukkende rammerne om branchen, der gør det. Vi er meget dygtige til at flytte spildevand og til at rense det for kvælstof, fosfor og organisk materiale. Vi bliver hele tiden dygtigere til at udnytte energi i spildevandet, mindske overløb og meget mere. Men med tanke på, at kloakker er opfundet for at forhindre sygdomme, så er det mærkeligt, at løsninger, der direkte kan gavne vores sundhed, er så svære at få indført. Det er for eksempel ikke en kerneydelse at rense for mikroforureninger. Det er ikke et miljø- og servicemål at udtage prøver for coronavirus. Det er ikke en legal omkostning at måle for udbre­ delsen af multiresistente mikroorganismer, og i øvrigt skal vi gøre mere af det gammelkendte bare billigere hele tiden. Coronakrisen har lært os, at folkesundhed er uendeligt meget mere end et velfungerende sygehusvæsen. Det er hygiejne. Det er adfærd, og det er frem for alt evnen til at finde nye løsninger. Vi har også lært, at vi alle sammen skal bidrage til, at vi som samfund bliver klogere, så vi bliver bedre til at møde den næste krise. Det kan og skal spildevandsbranchen også. Regler og rammer skal bare passe til nye tider. Det er fint, at samfundet har en forventning om, at vi hele tiden bliver bedre til det, vi gør. Men hvad med at måle os på den gavn, vi gør for sundhed og miljø og ikke kun på, om vi sparer 2% om året.

Kontrolleret oplag (FMK): 1.635 i perioden 1. juli 2019 – 30. juni 2020 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEILLUSTRATION: Nyt rensningsanlæg under opførelse af Region Nordjylland ved Nyt Aalborg Universitetshospital . Foto: Anna Klitgaard.

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #2/21  3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Karin Refsgaard,   Blue Kolding A/S René Hansen,   Frederikshavn Forsyning A/S Lars Erik Hansen,   BIOFOS A/S Jan Jørgensen,   SK Forsyning Pernille Lyngsie Pedersen,   RGS Nordic

En fantastisk omstillingsevne – pakket ind i en stiv og utidssvarende kasse


18

4

spildevand #2/21

IND HO LD

9

PORTRÆT: Det vigtigste er en stabil, daglig drift Kalundborg Forsyning har som så mange andre for­sy­nings­ virksomheder gang i rigtig mange udviklings­projekter, nogle mere højteknologiske og omfattende end andre. Og det er bestemt også spændende at tage del i, synes Malene Kristensen, der er uddannet laborant. Det vigtigste for hende er dog at sikre en stabil, daglig drift.

HACKERANGREB: Er din forsyning sikret? I december lagde et voldsomt hackerangreb bogsta­ve­lig talt Tønder Forsyning ned. Siden har politiets NC3-afdeling, FET og internationale IT-sikkerhedseksperter arbejdet hårdt på at kortlægge og forstå, hvad der skete. I dag er hverdagen så småt ved at vende tilbage, men én ting er forandret for altid: Synet på IT-sikkerhed.

60

16

FORSYNINGSPORTRÆT: I Silkeborg er der kun ét succeskriterie Silkeborg Forsynings nye strategi står - ud over miljø - på yderligere tre ben: Klima, kommunikation med omgivel­ serne og helhedsløsninger der højner livskvaliteten for beboerne i byen. Strategien omsættes på smukkeste vis i det kommende projekt – Sydbyen. I bydelen skal spildeog regnvand nemlig separeres, for alle byens borgere skal sikres badevandskvalitet i havnen.

STUDERENDE I SPILDEVAND Fra slagter til speciale i spildevand Den tidligere butiksslagter, Mette Bornhøft, er ved at færdiggøre sit speciale som procesteknolog og har i løbet af studietiden været i praktik hos BlueKolding. Her har hun arbejdet med optimeringsprocesser og biogas og lært mere om ”det store maskineri”, der går i gang, når vi skyller ud i toilettet.


Leder

3

Desværre intet Slamflokkens Døgn i 2021

6

Hverdagen vender langsomt tilbage efter voldsomt hackerangreb 9

KALUNDBORG: Bliv klogere på transformationsprodukter og bromat

Kildesporingen viste at 60 % af den tilledte bromid stammede fra indsivning af saltvand i ledningsnettet, hvorimod de sidste 40 % stammede fra råvarer anvendt af industrierne. Da havvand i gennemsnit indeholder 65 mg Br-/l svarer dette til en indsivende mængde på ca. 378 m3/d eller under 2 % HvisCentral du indfører ozonbehandling dit renseanlæg for der er af det samlede flow til Kalundborg Renseanlæg. Havvandet kommer på fra ledninger langs med fjorden utætte og fra højvandslukker udat mod fjordenmedicinrester, som ikke fungerer som skal. fjerne kandedu stifte bekendtskab med

udfordringer i form af transformationsprodukter og Vurdering af risikoen for nye recipienten

dannelse af uønskede biprodukter - specielt bromat. Hør hvor Grundet bromatdannelsen under ozonbehandlingen bad Kalundborg Forsyning DHI lave en risikovurdering, risikoen for recipienten blev kortlagt. om Kalundborg Forsy­nings erfaringer på området. Risikovurderingen viste indledningsvist, at der var en større risiko for recipienten, når spildevandet blev ozonbehandlet. Dette til trods for at omsætningen af lægemiddelrester havde en positiv indflydelse på risikoen for recipienten. Men bromatdannelsen udgjorde en større risiko end risikoen fra lægemiddelrester. Beregningerne var foretaget med baggrund i eksisterende data for PNEC(M) for bromat, og i denne sammenhæng er datagrundlaget meget smalt. Der er ikke data for tilstrækkeligt mange marinearter, hvorfor usikkerheden på data er stor. Derfor foretog DHI kroniske test med Acartia Tonsa for at kunne udvide datagrundlaget for risikovurderingen. Herefter blev risikovurderingen foretaget på ny, hvorefter den viste positiv effekt på risikoen for recipienten ved fjernelsen af lægemiddelrester til trods for den dannede bromat.

25

TEMA: Hvad ved du om mikroforureninger? Medicinrester, industrikemikalier, nanopartikler, pesticider… ved du, hvad mikroforureninger er? I temaet søger Spildevand efter en definition, rensemetoder og viden om fremtidens trussel mod mennesker og miljøets sundhed. Rejs med til Schweiz, Sverige og tag med rundt i Danmark for at blive klogere.

12

Den 3. september skal vi alle mødes til STFs Årsmøde

14

STUDERENDE I SPILDEVAND: Uddannelsen åbner op for en verden i konstant udvikling

16

PORTRÆT: For mig handler det allermest om den daglige drift

18

TEMA: Mikroforurening   Hvorfor skal vi bekymre os om mikroforureninger i spildevandet? 25   Samarbejde for miljøet i Schweiz

29

Medicinrester ud af spildevand på en miljørigtig måde

35

Herning – klar til fuldskala

39

Slagelse har valgt mikrofiltrering

40

Hillerød overvejer forskellige løsninger

42

Ozonering og aktivt kul fjerner miljøfremmede stoffer   fra spildevand

44

Genbrugskul fjerner effektivt medicinrester på centralt renseanlæg

48

Forurening, foretræde og indflydelse

52

Succesfuldt samarbejde giver bedre biologisk behandling af slam

55

FORSKER I SPILDEVAND: Fremtidens behandlingsteknologier skal fjerne mikroforureninger

59

FORSYNINGSPORTRÆT: Succeskriterie er indvielsen af et havnebad i Silkeborg

60

Kalundborg: Når man ozonbehandler sit spildevand, kan man møde nye bekendtskaber i form af transformationsprodukter og bromat

64

UNG I SPILDEVAND: Man ved aldrig, hvad dagen bringer

69

Dataindsamling må gerne have synlig effekt på miljøet

71

Behandling af biogødning med pyrolyse

74

KORT NYT: Energi fra spildevand forsyner hele VandCenter Syd

78

NAVNENYT 81 PRODUKTNYT 81 Deadlines og udgivelser 2021

82

spildevand #2/21  5

64

Figur 5: Oversigt over kildesporing i oplandet til Kalundborg Central Renseanlæg

Besøg fra en “venlig” hacker


Desværre intet Slamflokkens Døgn i 2021 Planlægningsgruppen for arrangementet besluttede allerede før påske helt at aflyse det ellers så popu­ lære Slamflokkens Døgn for 2021. En online-version af arrangementet er drøftet, men afvises af plan­ læggerne, da det fysiske møde er helt essentielt for deltagerne i netop Slamflokkens Døgn.

Næste Slamflokkens Døgn bliver således først i 2022 – nærmere bestemt den 4. og 5. maj 2022 i Køge. Personerne bag arrangementet håber, at målgrup­ pen for Slamflokken Døgn i stedet kan indhente noget af det forsømte via samvær med fagfæller dels på STFs Årsmøde den 3. september 2021 og dels på STFs døgnkursus den 5.-6. november 2021.

6

spildevand #2/21

Selvom alt tyder på, at vi nu går mod mere ”nor­ male tider”, så er det desværre ikke realistisk at afholde Slam­­flok­kens Døgn i begyndelsen af maj som ellers planlagt.

Sidst Slamflokken mødtes var i Aalborg i 2019. Næste gang bliver i Køge den 4. og 5. maj 2022.


…vi har lyttet til branchen og designet:

D-Rain® - Den intelligente Regnlogger

spildevand #2/21  7

• • • • • •

Batteridrevet. 100% Dansk design og udvikling. Nyhed i Danovas D-serie. Data - også i SVK format - såsom hændelser, varighed, intensitet m.v, som hentes direkte fra server og/eller ind i SRO via API, FTP m.m. Alarmer for Ekstrem Regn, Skybrud, Kraftig Nedbør, Badevand eller sæt dine egne alarmer Vejrudsigt logges fra GPS position for hver D-Rain® Kan tilsluttes alle regnfang med pulstæller eller bestil det med din D-Rain® Serviceaftale kan tilvælges

DANOVA® · Møllebakkevej 155 · 4243 Rude · 66149323 · Info@danova.dk · www.danova.dk


Spildevandspumper

8

spildevand #2/21

Lave serviceomkostninger, høj driftssikkerhed og lang levetid

Yderst effektive spildevandspumper til håndtering af spildevand, designet til at være pålidelig og brugervenlig samt lav vedligeholdelse. Vi starter med at identificere dine behov og løser derefter dine spildevandsopgaver.

Som option tilbydes frekvensomformer og indbygget vibrationsmåling af lejerne i pumpen, hvilket kan benyttes som data i et SCADA-system der giver: • • • • •

Overvågning af pumpens tilstand Trendkurver Alarmering ved kritiske nedbrud Forbyggende vedligehold Bedre levetidsøkonomi

SonFlow A/S | Nordager 25 | DK-6000 Kolding | Tel. +45 86 57 13 44 | info@sonflow.dk | www.sonflow.dk


TØNDER::

Hverdagen vender langsomt tilbage efter voldsomt hackerangreb I december lægger et voldsomt hackerangreb bogstavelig talt Tønder Forsyning ned. Siden har politiets NC3-afdeling, FET og internationale IT-sikkerhedseksperter arbejdet hårdt på at kortlægge og forstå, hvad der skete. I dag er hverdagen så småt ved at vende tilbage, men én ting er forandret for altid: Synet på IT-sikkerhed. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: TØNDER FORSYNING A/S For driftschef for vand og spildevand ved Tønder Forsyning, John Pies Christiansen, står formiddagen den 10. december stadig meget klart. Han befinder sig i kantinen, og pludselig begynder billedkvaliteten på fjernsynet, der viser TV2News, at blive dårlig. Samtidig bliver netværket langsomt. Til sidst for­ svinder forbindelsen helt. På de andre kontorer suser IT-folk rundt og river kabler ud.

Professionel afpresning Det er IT-chef John Graversgaard, der hjemmefra har bedt sine medarbejdere om at rive alle stik til servere og pc’er ud. I minutterne inden sidder han i

en samtale med det IT-hus, forsyningen samarbej­ der med om IT-sikkerhed. Samarbejdspartneren gør John Graversgaard opmærksom på, at der er ved at ske noget underligt. Han siger: ”John, du har travlt. Jeg har lige fået en mouse-locker”. På mindre end ét minut er 50 terabyte data slettet, og først da John Graversgaard får sin kollega til at rive stikket til alle enheder ud, stopper det. - Vi er blevet udsat for et såkaldt zero-day attack. Det er et angreb på en fejl eller sårbarhed i en soft­ ware. Fejlen er ikke set før, og derfor er zero-day attacks svære at beskytte sig imod. I vores tilfælde kom hackerne ind igennem vores telefonomstil­

spildevand #2/21  9

Ransomware-angreb bedrives af kriminelle og går ud på at låse forsyninger eller virksomheders IT-systemer. Som i Tønder efterlades en fil med information om, hvordan offeret skal betale en løsesum for at få systemet låst op igen. FET forklarede Tønder Forsyning, at der ofte går 20 minutter fra en løsesum er betalt, til at systemet kører igen. Dog vil de kriminelle ofte efterlade en fil på serverne, så de efter noget tid igen kan låse det og kræve nye løsepenge.


10  spildevand #2/21

Det er vigtigt at have styr på sine logs over aktiviteter på firewall’en, hvis uheldet er ude. Med de informationer kan eksperterne meget hurtige danne sig et overblik over, hvordan angrebet er sket og derved sætte hurtigere ind med hjælp.

lingssystem, som normalt ikke kan hackes. Fra Lync Edge kom ransomwaren videre til terminal-servere på SRO-anlægget, videre til management-serveren og der­ fra til vores IT-administrationssystem. I løbet af ingen tid er alle Tønder Forsynings servere angrebet af hackernes software. Dog når de skadelige filer ”kun” at blive aktiveret på to servere. Efterfølgende finder John Graversgaard dog en krypto-locked tekstfil på alle servere. Den beder forsyningen om at overføre bitcoins, hvis de vil have deres systemer åbnet op igen.

Hjælp udefra Som tidligere efterretningsofficer er John Graversgaard vant til at se spøgelser alle steder, som han siger. Derfor er spørgsmålet for ham ikke, hvorvidt forsyningen på et tidspunkt bliver ramt af et hackerangreb, men hvornår. Så Tønder Forsyning har heldigvis en forsikring, der dækker omkostninger i forbindelse med cyberangreb. - Vi fik aktiveret cyberforsikringen, og snart var repræ­ sentanter fra Forsvarets Center for Cybersikkerhed med i Tønder. Online fik vi også bistand fra KPMG i England og USA. De har et såkaldt ”Red team”, der rykker ud i forbindelse med voldsomme cyberangreb, forklarer John Graversgaard. Det, de finder ud af, er, at angrebet stammer fra IP-adres­ ser i Litauen, Schweiz og Frankrig. FET advarer nu om,

at der er stort fokus på danske forsyningsvirksomheder, fordi hackerne ved, at de kan gøre stor skade, hvis de rammer infrastruktur. I forbindelse med ransomware-an­ greb kigger de kriminelle bag på årsrapporter og kræver typisk 20% af omsætningen i betaling for at åbne syste­ merne op igen, fortæller John Graversgaard. - Som forsyning kan vi jo ikke betale, og det var NC3 (Nationalt Cyber Crime Center) og FET glade for. For det er den eneste måde at stoppe angrebene på. Men uden betaling har vi heller ikke haft et IT-system i næsten to måneder. Det gælder både det administrati­ ve system og på SRO-anlæggene. Vi er først begyndt at komme op og køre igen for nylig. Godt nok har IT-afdelingen taget backup af alle systemer på en tapestreamer dagen før, men da al udstyr og soft­ ware potentielt er inficeret, bliver alt lukket ned. Derefter har forsyningen været igennem en proces med at rense udstyret og så bygge systemerne op fra bunden igen.

Sendt 30 år tilbage i tiden Rensning af udstyr og genopbygning af nye systemer tager tid. Derfor har personalet på forsyningens rensean­ læg måttet klare sig uden SRO-anlæg i et par måneder. Uden IT-systemer, overvågning eller alarmer at støtte sig til, er medarbejderne begyndt på mere manual rundering på renseanlæggene. Det er som for 30 år siden, siger John Pies Christiansen.

Tønder Forsyning har som alle andre været udfordret af Covid-19, men også været hårdt ramt af et voldsomt hackerangreb, og den 19. januar 2021 døde direktør Bo K. Ludvigsen pludseligt og uventet af en hjerneblødning.


-  Folkene har klaret det flot. I driften har vejret været med os, for vi har hverken haft voldsom regn eller sky­ brud. Dagligdagen har fungeret, men det har krævet meget mere tilsyn, fordi vi ingen alarmer har at støtte os til. Også i administrationen har medarbejderne været hårdt ramt. Stort set alle er i forvejen hjemsendte, og nu også uden IT. Dog føler forsyningen sig ret hurtigt 99,9% sikker på, at ingen forbrugeres data er kompromitteret. Men fordi hackerne er kommet ind igennem telefonsystemet, er al telefoni nede samt kundeportalen, hvorfor ingen kunder kan tilgå deres forbrugs­data i december, januar og noget af februar.

Dyre erfaringer

En del af omkostningerne skyldes eksperterne fra NC3, FET og KMPGs amerikanske og engelske Red Team. Amerikanerne, som John Graversgaard kalder dem, koster omkring 1.000 dollars i timen, men uden dem ville Tønder Forsyning ikke være så langt i oprydningsarbej­ det efter angrebet, som de er i dag. -  Vi har fulgt amerikanernes anbefalinger. De skal være med til at minimere chancerne for et nyt angreb. Eksperterne har undersøgt, om hackerne har efterladt nogle bagdøre til at skaffe sig adgang til de nye syste­ mer. De har været med til at rense vores udstyr og software, og de har lavet en log over hele forløbet, så efterretningstjenesten og andre kan lære af det. John Graversgaard og John Pies Christiansen har begge lært meget siden formiddagen den 10. december. Om hackere, ransomware, IT-specialister, systemer og ikke

Ransomware Ransomware er en type malware, der låser, kryptere eller stjæler data fra personer og virksomheder med henblik på afpresning. Materialet bliver “taget som gidsel” og først låst op eller givet tilbage, når en løse­ sum er betalt. Ransomware har i flere år været den mest rentable angrebsform for digitale kriminelle. Kilde: itreload.dk

John Graversgaard (tv) er IT-chef hos Tønder Forsyning og John Pies Christiansen (th) er driftschef for vand og spilde­vand ved Tønder Forsyning. IT-systemerne i Tønder kører stadig ikke opti­ malt, selv om det er fem måneder siden hackere brød ind og lagde forsyningen ned. Siden er både det administrative og tekniske IT-system bygget op fra bunden og helt adskilt fra hinanden.

mindst forsikringer. For uden en sådan, ville Tønder Forsy­ ning være ilde stedt. Derfor opfordrer de også begge kraf­ tigt andre forsyninger til at investere i en cyberforsikring, men også bruge eksterne konsulenter til at sikre sig mod angreb. Truslen fra hackerne skal nemlig tages alvorligt, for de har adgang til ressourcer og datakraft, som kan lægge de fleste forsyninger ned på få sekunder.

APT APT står for “advanced persistent threat”. Det er meget kompetente hackergrupper, som med et øko­ nomisk eller politisk motiv udfører international sabo­ tage og spionage. Kilde: itreload.dk

Zero-day-angreb Når en sårbarhed opdages for første gang i software, kaldes det en “zero-day”. Det er en fejl, verden ikke har set tidligere, og som man derfor ikke har et mod­ svar overfor lige med det samme. Bliver sådanne fejl udnyttet, kan man tale om en “zero-day-exploit” eller et “zero-day-attack”. I nettets mørke afkroge bliver sådanne zero-day-exploits, altså værktøjer udviklet til at udnytte hidtil ukendte sårbarheder i software, solgt på det sorte marked til priser fra nogle tusinde dollars til helt op til svimlende 500.000 dollars. Kilde: itreload.dk

spildevand #2/21  11

I dag er Tønder Forsyning ved at være oppe og køre igen. I de sidste måneder er en helt ny IT-infrastruktur blevet bygget op, og tommelfingerreglen ved den nye firewall er, som John Graversgaard siger, ”deny all, allow some” (nægt alle adgang, tillad nogle enkelte). I modsætning til tidligere kører SRO og det administrative IT-system på to fuldstændig adskilte fysiske netværk, og alle medarbej­ derne er underlagt to-faktor-godkendelse, når de skal ind på systemerne. Sidst men ikke mindst er eksterne kon­ sulenter underlagt skærpede sikkerhedsforanstaltninger, hvis de skal have adgang til SRO-systemet. - Vi havde fokus på IT og IT-sikkerhed før angrebet, men endnu mere nu, fortæller John Graversgaard. Vi har lært meget i processen, men det har været nogle dyre lærepenge, for angrebet kommer nok til at koste vores forsikring et tocifret millionbeløb. Med vores erfaringer vil vi opfordre andre forsyninger til at tegne en IT-forsikring, for det handler ikke om hvorvidt, men hvornår hackere angriber jeres systemer.


FREDERIKSHAVN::

Besøg fra en “venlig” hacker I 2020 fik renseanlægget i Skagen besøg af en ”venlig” hacker. Ad omveje fik en ansat på anlægget besked om, at det var lykkedes hackeren at trænge igennem sikkerhedssystemet. Derefter fik Forsyningen travlt med at lukke sikkerhedshullet.

12  spildevand #2/21

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: FREDERIKSHAVNS FORSYNING Findes der noget, som en venligtsindet hacker? Det mener faglig leder og teknisk IT-ansvarlig ved Frederikshavn Forsyning, Sven Boye Pedersen. I 2020 fik en medarbejder ved Skagen Renseanlæg nemlig besked om, at en ukendt hacker var brudt igennem SRO-systemets firewall. IT-afdelingen reagerede prompte og udførte en række test. Men der var ingen skade sket på systemet, fortæller Sven Boye Pedersen. -  Vi mistænker, at varmeværket i Skagen havde bestilt en pentest. Der er noget, man gør for at se, om systemerne er robuste nok. Igennem pentesten har de ramt et hul i routeren og derigennem adgang til spildevandsanlæggets SRO. Det kan lade sig gøre, fordi vi samarbejder med dem. Vi ved ikke, hvem der kom igennem, vi fik bare en henven­ delse igennem en af vores medarbejdere om, at det var lykkedes. Og så fik vi travlt med at undersøge og iværksætte en opgradering af vores ældre udstyr.

- Vi har blandt andet indført central styring på net­ værkssystemer i vores produktionsanlæg, oprettet brugergrupper samt awareness-politikker. I dag har vi eksterne firmaer tilknyttet til at hjælpe os med backup og datasikkerhed. Vi har også skilt teknisk og administrativ IT ad, og systemerne håndteres af hver sin afdeling - OT (Operativ Teknologi) og administrativ IT. De tekniske anlæg skal nemlig hol­ des adskilt fra det, der har med persondata at gøre. I dag er alle ind- og udgange routede igennem firewalls, alle brugere er styrede, og leverandører veri­ ficerede igennem en serverplatform. Dog er arbejdet med at løfte IT-sikkerheden ikke færdigt – og bliver det aldrig, siger Sven Boye Pedersen. For hackerne vil altid være et skridt foran, og det skal forsyningerne være klar til at håndtere.

I tiden op til angrebet havde Sven Boye Pedersen og hans kolleger været i gang med at kortlægge Hvis er system pentestes, alle Forsyningens produktions­ spammer man systemet for enheder, systemer og netværk. at se, hvor svaghederne i for Den sidste del af opgaven bestod eksempel en firewall findes. i at gå Skagen Renseanlæg efter i IT-sømmene. I tiden mellem afslutningen af det arbejde og udarbejdelsen af en handlingsplan, havde de ansatte ændret på nogle netværk, og det medførte, at der kom usikrede huller i renseanlæggets firewalls. - Nogle porte stod åbne, og nogen fandt de huller. Spildevandsanlægget havde lagt en IT-forbindelse til et privat fjernvarmeanlæg, fordi man skulle flytte data mellem de to enheder. Det er blandt andet via den indgang, vi regner med, at vores venlige hacker kiggede ind, forklarer Sven Boye Pedersen.

Hvad er en penetration (pen)test?

Markant opgradering af IT-sikkerheden IT-afdelingen har nu lukket hullerne og udskiftet al IT-udstyret, der bruges til de tekniske systemer. Generelt har de også styrket IT-indsatsen på både de tekniske og administrative systemer, for Sven Boye Pedersen ved godt, at de var heldige. Og at de nok ikke vil have det samme held, skulle endnu en hacker ligge vejen forbi Forsyningen.

Sven Boye Pedersen er faglig leder og teknisk IT-ansvarlig ved Frederikshavn Forsyning. I efteråret 2020 oplevede forsyningen at hackerangreb, men heldigvis fra en venlig­ sindet hacker.


Flygt Concertor®

Verdens første Spildevands pumpesystem med integreret intelligens

UMPING FRI P M LE

å 2 T E D UDVI

2 ÅRS GAR

TI

I T N A rs GAR AN

for mere information om Flygt Conccertor:

Xylem Danmark Reception.fdk@xylem.com +45 43 20 09 00 www.xylem.dk

spildevand #2/21  13

PRO B

Rengøring af slam, sand, fedt og andet snavs fra en sump kan være en ubehagelig og bekostelig affære. Normale spildevandspumper er egentligt designet til at håndtere disse problematikker, men Flygt Concertor løfter problemfri pumpning til et helt nyt niveau.


Den 3. september skal vi alle mødes til STFs Årsmøde Det tærer på krop og sjæl at være begrænset af corona. Sulten efter at komme ud, sådan for alvor, både arbejdsmæssigt og privat, er nu enorm. Det er derfor en fornøjelse at annoncere, at STFs Årsmøde 2021 løber af stablen den 3. september i København, hvor Danmarks største renseanlæg for kommunalt spildevand, Renseanlæg Lynetten, skal danne rammen om STFs legendariske årsmødeudstilling. TEKST: SUSANNE BRANDT, SEKRETÆR FOR SPILDEVANDSTEKNISK FORENING  /  FOTO: BIOFOS A/S

14  spildevand #2/21

Faglig optankning Både leverandører og ansatte i forsynings­ sektoren tripper efter mere normale tilstande med fysiske møder, hvor man kan se hinanden i øjnene og mærke hinandens tilstedeværelse. Det forlyder, at leverandørerne i år har eks­ tra meget at vise frem, efter i over et år reelt at have været afskåret fra at demonstrere deres udstyr og løsninger ved fysiske faceto-face møder og arrangementer.

Udstiller, bestil stand senest 1. juli Bestillingerne af stande på årets årsmøde­ udstilling går i gang primo maj. Udstiller­lis­ ten på STFs hjemmeside opdateres løbende, så alle kan følge med i hvilke firmaer, der bli­

ver at finde på årsmødeudstillingen. Firmaer, der ønsker at udstille, skal bestille stand senest den 1. juli. Der er link til online-stand­ bestillingen på STFs hjemmeside.

En flot udstilling i de helt rigtige omgivelser Udstillingen skal være ”inden for hegnet” på Ren­se­anlæg Lynetten, som ligger på Refshaleøen. Rense­anlægget råder over pænt store friarealer, som disponeres til henholds­ vis udstilling og parkering. Selve udstillingen skal bygges op i området markeret med en blå cirkel på denne artikels foto. Der er tale om et regulært og veldrænet område med kun begrænsede niveauforskel­

le i terrænet. Det betyder, at der er lagt op til udstilling, hvor standene placeres relativt tæt sammen. Netop den tætte placering er optimal, når det handler om at skabe den helt rigtige årsmødestemning. STFs årsmødekoordinatorer har tilnærmel­ sesvis udstillingsplanen klar, da de var meget langt i processen sidste år, hvor STFs Årsmøde jo som bekendt blev aflyst. - Hvis alle udstillere bestiller det samme som sidste år, så kan vi genbruge vores plan, lyder det muntert fra Lars E. Hansen, der har en dobbeltrolle i forhold til årsmø­ det, idet han både er den drivende årsmø­ dekoordinator og samtidig er ansat hos BIOFOS.

Selve udstillingen skal bygges op i det markerede, blå område.


Måske visse begrænsninger Genåbningen af landet er i skrivende stund (medio april) så småt i gang. Men hvilke

Det er fredag 3. september 2021, at København bliver mødested for alle i (spilde) vandsbranchen.

begrænsninger, vi vil være underlagt til sep­ tember, er endnu uvist. Måske skal vi ved indgangen dokumentere, at vi alle er enten vaccinerede, har overstået en tidligere Corona-smitte, eller er testet negative umiddelbart op til årsmødet. Det vilkår tager STF naturligvis med i planlæg­ ningen af arrangementet. Det samme gæl­ der andre officielle krav, som måtte gælde på det pågældende tidspunkt.

Program for årsmødet som helhed klar i juni STF har pt fuld fokus på selve årsmøde­ udstillingen på Renseanlæg Lynetten. Et traditionelt årsmøde indeholder – som de

garvede årsmødedeltagere vil vide – også en årsmødefest, som normalt afslutter års­ mødet. I skrivende stund er festlokaler med videre endnu ikke booket, da foreningen afventer dels udmeldinger vedrørende fremtidige indendørs forsamlinger dels konkrete fore­ spørgsler. Program for årsmødet som helhed forventes klar mod slutningen af juni.

Frist for bestilling af stand: 1. juli 2021

spildevand #2/21  15

STFs sekretær understreger dog, at tavlen er visket ren, og at de tidligere bestillinger på ingen måde er bindende i forhold til 2021. Enhver udstiller kan bestille den standform og standtype, som passer til behov, penge­ pung med videre.


ST UD ER E ND E I SP ILD EVAND

Uddannelsen åbner op for en verden i konstant udvikling Engang anså Mette Bornhøft spildevand som noget, der blev væk, når man skyllede ud i toilettet. Efter hun startede på uddannelsen som procesteknolog og sidenhen i praktik ved BlueKolding, er hun dog blevet meget klogere på – og mere interesseret i – spildevand. Med speciale i spildevand og processer ser hun nu sin fremtid i branchen.

16  spildevand #2/21

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: METTE BORNHØFT Det var et ønske om luftforandring, der i sommeren 2019 fik Mette Bornhøft til at søge ind på procesteknologiud­ dannelsen i Vejle. De sidste 16 år havde hun arbejdet som butiksslagter i Kolding, men nu skulle der ske noget andet. Med overbygningen som procesteknolog åbnede en ny verden med mange muligheder. Som den eneste på sin årgang valgte Mette Bornhøft at arbejde med processer i spildevandsbranchen i praktikperioden, og det er et valg, hun er glad for i dag. - Som procesteknolog arbejder man med optimering af processer og med strategier. Jeg kan for eksempel beregne løftehøjder på pumper og dermed optimere de processer, de indgår i. Jeg synes, det er spændende at få mere ud af eksisterende systemer, og jeg er virkelig blevet bidt af spildevand.

BLÅ BOG: Mette Bornhøft er 43 år og bor med sin mand og to børn på 16 og 18 år på en nedlagt landejendom udenfor Holsted. Hun er oprindeligt uddan­ net butiksslagter, men har siden sommeren 2019 studeret proces­ teknologi på Erhvervsakademi og Professionshøjskolen i Vejle. Interessen for det sorte vand spirede allerede på skole­ bænken, og praktikopholdet, der startede i januar 2021 hos BlueKolding, har ikke lagt en dæmper på den. - Vi snuste til branchen på skolen, men der er så meget mere at lære. Der er utrolig meget viden om og konstant udvikling i branchen, og det gør den spændende at arbejde i. Jeg vil gerne fortsætte i spildevandsbranchen, når jeg er færdig på studiet til sommer. I forbindelse med sit speciale arbejder Mette Bornhøft sammen med BlueKolding for at se på biogaspotentiale. Det er et område, hun finder spændende, fordi der er så mange muligheder for optimering og udvikling. - Procesteknologi handler jo om optimering af processer. I mit speciale ser jeg på, om man kan finde biogas i slammet. Jeg bruger et minibiogasanlæg, der kører i 20 dage. Ud fra det kan jeg se, om det producerer biogas eller ej. Vores forventning er at kunne se en biogaspro­ duktion.

Mette Bornhøft er ved at færdiggøre sit speciale som proces­ teknolog og har i løbet af studietiden været i praktik ved BlueKolding.

En helt ny verden I det hele taget er det optimering, som Mette Bornhøft brænder for. Hun kan godt lide at ”pille ved anlæggene og få dem til at køre mere effektivt”, og på renseanlæg er der mange anlæg og processer at pille ved. Før hun startede på studiet, tænkte hun dog - som mange andre borgere – mest på spildevand som noget, der forsvandt, når man skyllede ud i toilettet. - Det er virkelig en helt ny verden, der har åbnet sig. For der er jo ikke noget, der bare bliver væk. I stedet er det et stort maskineri, der går i gang, når man skyller ud. Det har været den største øjenåbner for mig på studiet, og jeg vil gerne være en del af det maskineri, når studieti­ den snart er overstået. Den næste tid sidder Mette Bornhøft i driften på Blue­ Kolding i Vamdrup. Men har du efter juli brug for en pro­ ces­teknolog på din forsyning, der brænder for spildevand og optimering, så skriv til hende på: metteborn@live.dk.

STUDERENDE I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge menne­ sker i spildevandsbranchen. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tan­ ker har de om fremtiden? Svarene får du her.


Norlex Group skifter navn til Alumichem Norlex Group konsoliderer selskaber i en koncern, der fortsætter under det internationale brand Alumichem

spildevand #2/21  17

KEMI VIDEN TEKNOLOGI

Med et solidt og vidtforgrenet internationalt netværk af videnstunge medarbejdere og samarbejdspartnere, bygger Alumichem på solid ekspertise inden for kemi, teknologi og rådgivning. Vi udvikler innovative løsninger, der gør vores kunder i stand til, at håndtere deres spildevandsrensning og vandbehandlingsprocesser, på en mere bæredygtig og omkostningseffektiv måde. www.alumichem.com


For mig handler det allermest om den daglige drift Kalundborg Forsyning har som så mange andre forsyningsvirksomheder gang i rigtig mange udviklings­projekter, nogle mere højteknologiske og omfattende end andre, som du kan læse om et andet sted i dette blad. Og det er bestemt også spændende at tage del i, synes Malene Kristensen, der er uddannet laborant og har stillingsbetegnelsen procesansvarlig. Det vigtigste for hende er dog at sikre en stabil, daglig drift.

18  spildevand #2/21

TEKST: ANNE MØLLER KRISTENSEN  /  FOTOS: ANNE SØDAL AAGREN, KALUNDBORG FORSYNING


PORTRÆT I de år, jeg har skrevet artikler for Spildevand, har jeg mødt mange af de laboranter, der hver dag arbejder på de danske renseanlæg. Ofte har jeg snakket med dem i forbindelse med netværket Slamflokkens årlige temadag Slamflokkens Døgn, hvor de mødes for at udveksle erfaringer og lære nyt om de temaer, der rører sig på analyseområdet. Og jeg har altid tænkt, at de var en ganske særlig flok. Støbt af noget solidt. Noget urokkeligt; arbejd­ somt og nysgerrigt, humoristisk og slagkraftigt. Du ved, sådan nogen, man godt gad strande på en øde ø med, hvis man skulle.

Efter at have snakket med dette nummers portrætfigur slog det mig pludseligt: Der svæver en Pippi-ånd gen­ nem lokalet, når der er en laborant til stede. Intet mindre. Hun sagde det selv, Malene Kristensen fra Kalundborg Forsyning, da vi talte om hendes vej ind i spildevands­ branchen, som skete lidt ved en tilfældighed. Hun havde nemlig ingen erfaring med spildevand, da hun søgte jobbet, men tænkte: Det ved jeg ikke noget om, men jeg prøver alligevel! Hvis det ikke lyder af en vaskeægte Pippi, hvad gør så?

En forsyning i spændende udvikling Kalundborg Forsyning har gang i mange udviklings­ projekter. Fjernelse af medicinrester og miljøfrem­ mede stoffer fra spildevandet, avanceret styring for reduktion af lattergasudledning, forbedring af arbejdsmiljøet, store klimatilpasningsprojekter og mindre lokale regnvandsløsninger. Og som ansvarlig for, at processerne på de otte ren­ seanlæg, der hører under Kalundborg Forsyning, kører efter hensigten, er Malene Kristensen en naturlig del af det arbejde, der pågår i de forskellige projekter. - Jeg synes bestemt, det er fint, vi for eksempel kan være med til at fjerne medicinrester med vores ozonanlæg, også selvom jeg mest sidder med fing­ rene nede i driften af renseanlæggene. Jeg kan dog bedst lide at koncentrere mig om det, vi kan bruge

Sprang ud i det Malene Kristensen har arbejdet 11 år ved Kalundborg Forsyning og placerer sig dermed midt imellem dem, der er på grønskollinge-niveau og dem, der udgør de meget erfarne kræfter på arbejdspladsen. Det var ellers noget af en omvæltning, da hun i sin tid starte­ de som den eneste laborantuddannede medarbejder. Hun kom nemlig fra Novozymes, hvor hun arbejdede med enzymer til ølbrygning og havde mange kolleger med samme faglige baggrund som sig selv. Plus at de fleste her var kvinder modsat den mandeverden, hun kom til. Derudover havde hun intet kendskab til spildevands­ området, før hun startede hos forsyningen - noget, der var en stor udfordring i sig selv. - Jeg er introvert af person, og bare det at skulle spørge andre, som jeg på det tidspunkt ikke kend­ te, om hjælp til forskellige opgaver, var specielt og lidt udfordrende for mig at komme over. Før var jeg ikke den første til at gribe telefonen – men her er der ikke andre end mig til det. På den måde har der været meget personlig udvikling i skiftet fra Novozymes til Kalundborg Forsyning, fordi jeg i højere grad end tidligere selv skulle drive alle aspekter af opgaverne, siger hun om mødet med spildevandsbranchen og en noget mindre afdeling, end hun var vant til. Hun fortæller med et grin, hvordan kollegerne i star­ ten så hende som en stille type. Og hvor meget, de dog tog fejl. - Nu snakker jeg jo hele dagen og har en bred kon­ taktflade, både internt med kolleger og udadtil med de virksomheder, vi renser spildevandet fra, lyder det fra laboranten med et smil på læben. Selvom det er gennem Teams-skærmen, der desvær­ re er måden at mødes på i disse tider, mærker jeg en lun humor inde bagved, jeg er sikker på, er kendeteg­ nende for samarbejdet med hende.

Store udviklingsprojekter kræver forskellige typer af medarbejdere for at lykkes. Den visionære projektleder, den strukturerede koordinator og det handlingsorienterede driftsmenneske. Malene Kristensen, laborant og procesansvarlig ved Kalundborg Forsyning, er stolt af at tilhøre den sidste gruppe.

spildevand #2/21  19

Typer, som minder mig om noget helt bestemt.

i hverdagen her og nu – det er det primære for mig, fortæller hun og sætter en tyk streg under en af sine stærkeste sider: Nemlig at være problemknu­ ser, når processerne ikke kører helt som planlagt.


20  spildevand #2/21

Malene Kristensen, procesansvarlig ved Kalundborg Forsyning, er glad for, robotten har overtaget analysearbejdet på laboratoriet. Det er nemlig resultaterne og problemløsningen, der interesserer hende mest.

Fra pædagog til proces Oprindeligt er Malene Kristensen egentlig uddannet pædagog. Og umiddelbart tænker jeg, der er stor forskel på at passe små børn og arbejde på et rense­ anlæg. Og så alligevel: På renseanlægget passer hun processer; overvåger, tilpasser og opsporer, når der er uregelmæssigheder. Begge dele handler vel om trivsel, selvfølgelig med meget forskellige væsener at servicere. Pædagogfaget forlod hun, da hun selv fik små børn. Så skulle der ske noget helt andet - og gerne noget med både kemi og matematik i sig. Laborantuddannelsen var tiltalende med blandingen af skolebænk og praktikforløb. - Under min uddannelse var jeg i praktik hos Novo­ zymes, og det var også her, jeg fik mit første job. Da vi så i forbindelse med en flytning rykkede tættere på Kalundborg, så jeg et job hos forsynin­ gen og var så heldig at få det trods mit manglende kendskab til spildevand og forsyningsverdenen, fortæller Malene. I starten lavede hun alle analyser i hånden, indtil robotten rykkede ind og overtog det mest manuelle arbejde.

Det betød dog ikke, at Malene fik mindre at lave. Nu bestod hverdagen blandt andet af at passe de for­ skellige online målere; en udvikling, hun satte pris på og i øvrigt er fortsat frem til i dag.

Nørd på sin egen måde Hun beskriver ikke sig selv som en decideret labo­ ratorienørd, Pippi’en i Kalundborg. Hun drives meget mere af det, der kommer bagefter: arbejdet med overvågning af kurverne, problemløsningen med folkene på renseanlæggene, hvis noget kræver en reaktion, indberetninger til PULS og beregninger af særbidrag. - Jeg er glad, når jeg har en blanding af både ruti­ neprægede og udfordrende opgaver. Der må gerne være lidt knas i maskineriet en gang i mellem, som kræver, vi får justeret på nogle ting og tænker i løs­ ninger. Dog er det også rart med de dage, hvor alt kører som planlagt, og jeg har god tid til de mere administrative dele af mit arbejde, siger Malene om sin hverdag med afvekslende arbejdsindhold. I de 11 år, hun har arbejdet ved Kalundborg Forsyning, er der én overordnet tendens, der går igen: Alt bliver mere og mere teknisk.


- Vi bliver ikke arbejdsløse, men alt skal gøres lidt smartere, som hun siger.

Avancerede målinger De har netop fået nye online målere på Kalundborg Renseanlæg, der er klart det største af slagsen i forsyningsområdet, og det er planen også at imple­ mentere ny styring i den nærmeste fremtid. Det gør målingerne langt mere avancerede end tidligere, for eksempel i forhold til ammonium, fældningskemikali­ er til fosfor og returslamstyring. Og det er spænden­ de at være med til, synes den procesansvarlige. - Jeg kan godt lide det, vi kan bruge i hverdagen. Hvad skal vi bruge her og nu? Hvad gør en forskel? Det er klart det, jeg synes er mest interessant, lyder det fra Malene og fortsætter: - Og så selvfølgelig at se, at det, man laver, rent fak­ tisk virker! En kollega flimrer forbi i udkanten af skærmen og minder hende om, at hun lige skal huske at fortæl­ le om sin betydningsfulde rolle i omlægningen af Havnsø Renseanlæg, da dette skulle starte med at rense spildevandet fra fødevarevirksomheden Stryhns. Hun er ikke meget for at rose sig selv, mær­

ker jeg, mens hun får fortalt om sit arbejde med at modellere anlægget til de nye opgaver. Beregninger, som selvfølgelig her efter opstarten af anlægget har vist sig at holde fuldstændig stik. Hverken ydmygheden eller den perfekte udførelse af et større stykke beregningsarbejde kommer bag på mig. Her bliver ikke sjusket, men tænkt i løsninger, der kan bære i virkeligheden. Fordi det giver det bed­ ste resultat – ikke, fordi det giver anerkendelse. Den følger ligesom bare med.

Tørgær er jo genialt! Når Malene Kristensen ikke er på arbejde, tilbringer hun tid sammen med sin familie. Hun bor sammen med sin mand, sine tre børn og en lille hund i byen Gørlev, der i øvrigt ligger tæt på, hvor hun boede i sin barndom. I byen bor også hendes søster og for­ ældre. I maven har hun en bager gemt, og hun smiler lidt uhøjtideligt ved tanken om sin største åbenbaring i corona-perioden; nemlig tørgær. Hvor andre har brugt tiden på at renovere hele huse, efteruddanne sig eller noget helt tredje større, griner hun over sit eget

spildevand #2/21  21

Som ansvarlig for processerne i de otte renseanlæg, der hører under Kalundborg Forsyning, bruger Malene Kristensen meget af sin dag med at overvåge, om alt kører efter planen.


største udbytte af lockdown-perioden: Opdagelsen af tørgær, som kan opbevares i fryseren og blot tages frem, når det skal bruges. Det er en lille detalje, men igen siger det meget godt noget om laboranten i Kalundborg: løsninger, der vir­ ker i hverdagens drift, gør hende glad.

22  spildevand #2/21

I sommerhalvåret kommer der hjul under fødderne, og cykelstierne bliver indtaget af et swoosh-swoosh fra rulleskøjternes møde med asfalten. De har altid været en del af Malenes fritid og gav hende des­ uden en oplevelse for livet, da de bragte hende over Storebæltsbroen i forbindelse med indvielsen i slut-90’erne. Lige nu går den rejseglade familie og tripper utålmo­ digt på, om der mon snart kommer nye rejsevejled­ ninger, så det igen bliver muligt for dem at besøge timeshare-lejligheden på Gran Canaria. Den besøger de under normale omstændigheder hvert år, og håbet er, at de allerede senere på året kan tage af sted igen. Ellers er drømmen snart at kunne planlægge en ny tur til USA. - Det håber jeg, kan lade sig gøre inden for en over­ skuelig fremtid. Jeg har ikke svaret på, hvorfor mange af de labo­ ranter, jeg har mødt, har nogle af de samme, stær­ ke karaktertræk, som også går igen hos Malene Kristensen. Måske er det noget i vandet. I så fald vil jeg gerne have en tår.

BLÅ BOG MALENE KRISTENSEN Alder: 43 år Stilling: Procesansvarlig ved Kalundborg Forsyning Privat: Gift med Kåre og har tre børn på henholdsvis 19, 16 og 1,5 år. Fritid: Bruger sin fritid på at være sammen med familien, bage og – når vejret er til det – løbe på rulleskøjter. Forældre og søster bor tæt på i byen Gørlev, tæt på, hvor Malene trådte sine barnesko.

Rulleskøjterne har været en fast del af Malene Kristensens fritid lige siden, hun var barn. Når vejret tillader det, snupper hun gerne en tur på de omkringliggende cykelstier.


Bidrager til en bæredygtig udvikling

WWW.KEMIRA.COM/SUSTAINABILITY

spildevand #2/21  23

DET ER MÅDEN HVORPÅ VI SOM VIRKSOMHED TAGER BESLUTNINGER, DET ER HVAD VI FORVENTER AF VORES SAMARBEJDSPARTNERE OG HVORDAN VI SKABER VÆRDI FOR VORES KUNDER. VI VIL BRUGE VORES KEMISKE EKSPERTISE TIL AT FINDE LØSNINGER OG BIDRAGE TIL ET BÆREDYGTIGT OG GODT SAMFUND.


24  spildevand #2/21

Niveaumåling

SITRANS LT500 – fremtidens kontrolenhed til niveaumåling er på markedet. Nu er den fælles afløser for kontrolenhederne Multiranger, Hydroranger og LUT400 lanceret og frigivet. SITRANS LT500 kan bruges til styring af pumper og niveaumåling i tanke og kan nemt integreres i dit automatiseringssystem. Fordele • Kompatibel med SITRANS LR100, LU240 eller anden 2-tråds 4-20 mA transmitter • Indbyggede funktioner for nøjagtig åben kanal flowmåling • Forprogrammerede rutiner for pumpestyringer • Mulighed for datalogning på SD-kort og avanceret diagnosticering • Klar til digitalisering med HART 7.0, PROFIBUS eller MODBUS RTU. Vi tror på, at enhver succes starter med en sikker og pålidelig måling.

www.siemens.com/sitransLT500


HVORFOR SKAL VI BEKYMRE OS OM MIKROFORURENINGER I SPILDEVANDET ?

TEMA

mikro forure ning

Miljøfremmede eller miljøfarlige stoffer. Kemikalier, tungmetaller, nanopartikler, mikroplast og medicinrester. Begrebet mikroforureninger dækker potentielt over mange ting, og lige nu er der stort fokus på, hvad de gør ved os og miljøet. Men hvad præcist refererer vi til, når vi taler om mikroforureninger, hvordan påvirker de omgivelserne, og hvordan renser vi for dem? TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Sammen blev vi enige om definitionen ” overfor” og også, at tungmetaller ikke er medtaget i denne sam­ menhæng. Det er de ikke, da brugen af mange af dem i dag er udfaset, selv om det ikke forhindrer, at de dukker op i miljøet omkring os. Dog er nanopartikler medtaget, da brugen af dem er udbredt, og der er meget få anvendelsesbegrænsninger på nanoproduk­ ter, forklarer Anders Baun, professor i risikovurdering af nanomaterialer ved DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi. - Man er kommet over hypen, hvor der blev reklame­ ret for ”nano” på alt. Nu er det bare en del af pro­ duktet. Dog hører nanopartikler til blandt gruppen af miljøfremmede stoffer. Problemet med det er, at mange af de produkter, vi bruger nanopartikler i – som kosmetik og rengøringsmidler - de skylles direkte ud med spildevandet.

Hvilke mikroforureninger er det største problem? Men er nanopartikler den største forureningskilde, når vi taler om mikroforurening­ er? Og for hvem – mennesker eller miljø? Vi starter med at se på, hvilke stoffer i gruppen af mikroforureninger, der udfordrer os mest og hvorfor. - Hvis vi taler spildevand, så er der ikke nogen direkte trussel mod mennesker fra nanopartikler. Men ser vi på miljøet, så er der tre nano­ materialer, vi skal holde øje med: Titandioxid (TiO2), sølv og kobberoxid. Sølv og kobber er for eksempel giftige for planter, men ikke for mennesker. Sølv bruges meget som nanomateria­ le i anti-mikrobakterielle overflader – for eksempel i køleskabe. Lige nu måler vi ikke for nanomaterialerne i spildevand. Det er teknisk set meget vanskeligt, så vi ved ikke, hvad der kom­ mer ud med det, forklarer Anders Baun. Mens nanopartiklerne altså ikke umiddelbart synes at udgøre en stor trussel mod menneskelig sundhed, så er det en mulig trussel mod mil­ jøet. Og sådan er det med flere mikroforureninger, forklarer Jes la Cour Jansen – selv om han advarer mod at tale om

spildevand #2/21  25

Hvad er mikroforureninger? En definition er ikke bare sådan lige at finde. Tjek nettet, og der er mange, der tilbyder en, men faktisk lige så mange, der afholder sig fra det. Inkluderer begrebet for eksempel tungmetal­ ler? Eller nanopartikler? Da temaet for dette nummer af Spildevand er mikroforureninger, er det vigtigt at få defineret en forståelsesramme for, hvad vi taler om. Derfor var det også det første spørgsmål til professor emeritus ved Lund Universitet og konsulent for en række skandinaviske forsyninger, Jes la Cour Jansen. -  Det dækker jo over miljøfremmede stoffer DEFINITION som medicinrester, Mikroforureninger kan defineres mikroplast, industri­ som menneskeskabte kemikalier, kemikalier, pesticider der forekommer i højere end fra landbrug og private (potentielt) naturligt forekom­ samt for eksempel mende koncentrationer i (vand) para­­bener fra hygiejne­ miljøet på grund af menneskelig produkter. Det kan også aktivitet, men dog stadig i lave dække over tungmetal­ koncentrationer. ler og nano­partikler, Kilde: Micropollutants and men er de relevante Challenges, 2020 her?

Jes la Cour Jansen er pro­ fessor emeritus ved Lund Universitet og konsulent for en række skandinaviske forsyninger.

Anders Baun er professor i risikovurdering af nano­ma­te­ rialer ved DTU Miljø, Insti­tut for Vand og Miljøtek­no­logi.

Jacob Kragh Andersen er procesingeniør og ph.d. Han er ansat ved EnviDan A/S.


TEMA

mikro forure ning

26  spildevand #2/21

Almindelige renseanlæg kan ifølge Jes la Cour Jansen fjerne mange stoffer. For eksempel er ibuprofen og paracetamol nemt biologisk nedbrydelige. Andre stoffer er langt sværere at fjerne fra spildevandet, og derfor kalder Jes la Cour Jansen det for ”fup”, hvis man hævder at opnå høje rensegrader for medicinrester generelt ved biologisk rensning.

miljø og sundhed som uafhængige begreber. For begge, mener han, er industrikemikalierne dog langt den største trussel – fordi der er så mange, og fordi vi ikke har over­ blik over, hvordan de påvirker os og miljøet. - Jeg vil klart sige, at industrikemikalier er den stør­ ste trussel – sådan noget som PFOS og parabener. Medicinrester og til dels sprøjtemidler får meget omtale, og forskning i deres fjernelse fra spildevand er der, hvor pengene er. Men lægemidler er overvur­ derede. Industrikemikalierne er farligst, fordi de kan have human toksisk effekt og være kræftfremkal­ dende, og vi er eksponeret for dem i hverdagslivet – ikke bare igennem spildevand og drikkevand. I første omgang skal vi interessere os for dem på grund af miljøet. Men vi er jo en del af det. Hvis vi for eksem­ pel slår bierne ihjel, vanskeliggøres fødevareproduk­ tion. Det skræmmende er, at vi faktisk ikke ved, hvad mange af de her stoffer gør ved os – derfor burde vi lovgive ud fra forsigtighedsprincippet. Jes la Cour Jansen undervurderer ikke visse læge­ midlers skadende effekt. Han nævner for eksempel hormoner, der er problematiske, fordi fisk feminiseres. Dog er det meget få lægemidler, der skader planter og dyr direkte. Grunden er, at et lægemiddel, der vir­ ker på mennesker, ikke virker på en plante, medmin­ dre de har den samme receptor. Anders Baun ser anderledes på medicinrester i natu­ ren. For de kan lede til antibiotikaresistens, og det er en stor trussel mod folkesundheden, siger han. -  En af de ting, man er allermest nervøs for i forhold til spildevand, er netop antibiotikaresistens. Det skal man også være, for hvis vi ikke længere kan bruge antibiotika, vil det for alvor gå ud over fol­ kesundheden. I Danmark har vi en meget restriktiv lovgivning med hensyn til brug af antibiotika, men stofferne anvendes bredt - for eksempel i dambrug og landbruget. Herfra ender spildevandet jo ikke nødvendigvis på spildevandsanlæggene, og det er en stor udfordring.

Jacob Kragh Andersen, senior procesingeniør, ph.d. og ansat ved EnviDan A/S ser renseteknologier, der renser bredt som løsningen. For lige nu fylder diskus­ sionen om central eller decentral rensning for medi­ cinrester måske nok meget, men som vi bliver klogere på andre og nye stoffer, vil behovet for rensning også blive mere komplekst.

Miljø og folkesundhed går hånd i hånd Udfordringen for forsyningerne, som lovgivningen er i dag, er, at det er uklart, om det for eksempel er centrale renseanlæg, der skal behandle spildevand fra hospitalerne, eller der skal renses decentralt ved kil­ den. Flere forsyninger efterlyser en national strategi på området, for først når det er klart, hvor ansvaret ligger, kan investeringen i løsninger for alvor komme i gang. Alligevel er Jacob Kragh Andersen forsigtigt optimistisk, når han ser på det, der sker rundt om i Danmark. - Der er flere danske forsyninger, som har testet eller tester teknologier til reduktion af miljøfrem­ mede stoffer, og tiltag til implementering i fuld­ skala forventes inden for en kort tidshorisont. Det er et godt udtryk for, at man tager det seriøst. Regeringen har lovet en strategi på området i 2021, men der kan gå mange år, før en decideret lovgiv­ ning implementeres. Det taget i betragtning, så havde jeg ikke forventet, at så mange forsyninger ville være i gang på nuværende tidspunkt, og at de generelt har så stor bevågenhed på området. Det er også nødvendigt med handling, for særligt vandmiljøet er sårbart overfor mikroforureningerne. Det kan være fra lægemidler eller biocider, der for eksempel findes i algefjerner, og som skylles ud med regnvand. Eller det kan være føromtalte industrikemi­ kalier. I alle tilfælde skal vi være på forkant, siger Anders Baun. - Mange af de her stoffer tager mange år om at vise, hvor farlige eller sundhedsskadelige de er. Derfor skal vi være forsigtige med at bruge dem,


TEMA

mikro forure ning

Udenfor Aalborg er det nye universitetshospital og tilhørende renseanlæg ved at blive bygget. Det er Suez Water A/S, der leverer renseteknologi. Det er en ozonbaseret løsning, der skal rense hospitalets spildevand.

Biologisk rensning er ikke effektiv nok Men hvordan renser vi for mikroforureninger? Det spørgsmål bruger både Jacob Kragh Andersen og Jes la Cour Jansen en del tid på at undersøge. Begge har arbejdet på projekter i Sverige, hvor man er meget længere fremme end i Danmark. Begge har også hentet mange erfaringer fra Schweiz, der som det første land i verden implementerede en national strategi og lovgivning vedrørende reduktion af mikro­ forureninger i 2016. - I Schweiz, Tyskland, Frankrig og Sverige bruger man enten ozon, aktiv kul eller en kombination. Der forskes en del i at kombinere ozon med for eksempel UV eller brintperoxid og i at udvikle nye adsorptionsmaterialer, men grundlæggende er der ikke andre metoder lige nu. De danske universiteter ser mest på, hvor de kan hente penge. Det kan de tilsyneladende til biologiske rensemetoder, men de er ikke tilstrækkeligt effektive til reduktion af mikroforureninger, siger Jes la Cour Jansen. Jes la Cour Jansen forklarer, at ozonbehandling ’knækker’ for eksempel lægemidlers molekyler, så man fjerner deres oprindelige effekt. Derved fjerner man den specifikke påvirkning på mennesker, som midlet har. Formålet er, at det bliver meget mindre giftigt, men det betyder ikke, at det bliver ugiftigt. I nogle tilfælde kan biprodukter også blive mere giftige end det oprindelige stof. Ser man på behandling med aktiv kul, så binder kullet mikroforureningerne. Efterfølgende brændes kullet, og stofferne forsvinder. Dog adsorberes ikke alle stoffer på kullet, og energimæssigt er det væsentligt dyrere end ozonbehandling. Derfor ser man i dag i stadig højere grad, at rensning for mikroforureninger udføres med en kombination af ozon- og aktiv kulbehandling.

Dog er der intet, der bare ’forsvinder’, advarer Anders Baun. Derfor er det væsentligt at fokusere på indhol­ det af mikroforureninger i spildevandsslammet, hvor det køres på landbrugsjord, og om indholdet af mikro­ forureninger stiger over tid.

Se mod udlandet Danmark kan hente mange erfaringer fra udlandet, både når det drejer sig om ønsket om en national strategi og selve rensningen for mikroforureninger. I Sverige udfører Svenskt Vatten for eksempel poli­ tisk lobbyarbejde, og i Malmø har VA Syd truffet en strategisk beslutning og opstillet mål om, at det nye regionale renseanlæg – Nya Sjölunda, skal inkludere reduktion af mikroforureninger, selv om det endnu ikke er et lovkrav. Jacob Kragh Andersen er pt invol­ veret i arbejdet med at udvide og opgradere det eksisterende Sjölunda renseanlæg til Nya Sjölunda, og han er imponeret over, hvor stor aktivitet og hvor langt svenskerne er kommet på relativt kort tid i for­ hold til reduktion af mikroforureninger. - I Sverige har myndighederne siden 2019 sat flere puljer af til forstudie- og investeringsprojekter omhandlende reduktion af mikroforureninger fra spildevand. Der er indtil videre sat penge af til ca. 35 forskellige projekter i en lang række svenske forsyninger. Derfor er Sverige i dag nogle skridt foran Danmark på dette område. Men også her­ hjemme er der fokus på muligheder for at opnå støtte til udviklingsprojekter indenfor redukti­ on af mikroforureninger - for eksempel under Miljøstyrelsens MUDP-program. Men der er værd at følge med i, hvad der foregår i Sverige og i fremti­ den lære af de svenske erfaringer. I Danmark er det kun Kalundborg Centralrenseanlæg, der på nuværende tidspunkt har et fuldskalaanlæg til fjernelse af visse mikroforureninger installeret. *Læs mere om erfaringerne med at rense for mikroforureninger i Schweiz på side 29.

spildevand #2/21  27

og vi skal være opmærksomme på at rense for dem. Hvis først miljøet lider, følger vores egen sundhed med.


28  spildevand #2/21

En grinder der giver problemfri pumpedrift

Globalt er spildevandets sammensætning ændret og er gennem de senere år blevet meget komplekst. Vandforbruget i husholdningerne er faldende og mængden af ristegods er steget. Specielt engangsklude giver flere udfordringer i spildevandet. Samtidig er ledningsnet og pumpestationer under stort pres, når forsyningsselskaberne, skal reducere i deres energiforbrug. Derfor har udfordringen med blokkeringer i pumper aldrig været større end i dag. Sulzer Muffin Monster™ med den industri-testede teknologi, er udviklet til, at beskytte vitalt udstyr og løse problemer med blokkeringer i pumper. I pumpestationer med ekstreme mængder af ristegods og byggeaffald eller lignende, vil du kunne opnå større driftssikkerhed. Det er blot endnu en måde, hvormed Sulzer hjælper kunderne med, at løfte ledningsnet og pumpestationer til et nyt niveau, inden for effektivitet og driftssikkerhed. Se mere på www.sulzer.com/muffinmonster

Muffin Monster og Channel Monster er en produktserie af grindere – der er en del af det fremtidssikrede produktprogram med de spildevandspumper i markedet, der har den mindste blokeringsrisiko.


Samarbejde for miljøet i Schweiz

TEMA

mikro forure ning

I 2016 indførte schweiziske politikere lovgivning om rensning af spildevand for mikroforureninger. I dag renser 12 renseanlæg for blandt andet medicinrester, hormoner og rustbeskyttere, mens 135 til 180 andre planlægger at udbygge deres anlæg inden 2040 for at kunne håndtere mikroforureninger. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: MILAD AHMADVAND FOR VSA-PLATTFORM VERFAHRENSTECHNIK MIKROVERUNREINIGUNGEN

spildevand #2/21  29

Renseanlæg i Herisau, Schweiz, hvor man doserer pulveriseret aktiv kul (PAC) til fjernelse af mikroforureninger.

Schweiz’ beliggenhed har haft stor indflydelse på, at landet i dag er verdens førende, når det gælder om at rense spildevand for mikroforureninger. Som indlands­ stat er der ingen oceaner at udlede til, og myndighe­ derne har haft et klart ønske om ikke at ”eksportere” forurening til nabolandene. Udfordringen ledte for fem år siden til en national strategi og lovgivning på området. Forskerne kunne nemlig måle høje koncen­ trationer af visse mikroforureninger, og hvis det ikke skulle give varige skader for miljøet – og på længere sigt folkesundheden – skulle noget gøres hurtigt. I dag har Schweiz rensefaciliteter til håndtering af en række mikroforureninger på 12 anlæg og planer om udbyg­ ning af yderligere 135 til 180 anlæg frem mod 2040.

for, hvornår et renseanlæg kunne modtage støtte til udbygning. Det første var steder, hvor vandmiljøet var særligt udfordret – eller kunne blive det. Således blev renseanlæg, hvis udledninger af renset vand udgjorde mere end 10% af recipientens, opprioriteret. Det samme gjorde anlæg med over 24.000 tilslutte­ de indbyggere, der lå tæt på drikkevandsreservoirs. I Schweiz kommer 40% af drikkevandet fra kilder, 40% fra grundvand og 20% fra overfladevand. Derfor var renseanlæggenes beliggenhed væsentlig. Endelig blev renseanlæg i nærheden af byer med over 80.000 tilsluttede indbyggere udvalgt, og dette skete spe­ cifikt for ikke at ”eksportere” mikroforureninger med floderne til Tyskland.

Enighed om handling

Siden har teknikere og ingeniører haft travlt med at undersøge, hvilke renseteknologier der passer bedst til de pågældende anlæg. Renseanlæg er nemlig ikke ens, og det er spildevandet, der ledes dertil, heller ikke, fortæller Aline Brander, der arbejder for den schweiziske forening for vandbeskyttelse, VSAPlattform Verfahrenstechnik Mikroverunreinigungen .

Allerede før den nationale strategi var færdig og blev til lovgivning, var forskere, politikere og teknikere enige om, at der var brug for handling på området. Derfor blev de nuværende 12 anlæg udvalgt som pilotprojekter, fordi de kunne gøre en forskel – hur­ tigt. Med lovgivningen blev der opstillet tre kriterier


TEMA

30  spildevand #2/21

mikro forure ning

På kortet herunder ses eksisterende og nogle af de plan­ lagte renseanlæg, der kan håndtere rensningen af mikro­ forureninger i Schweiz. Fem mod 2040 planlægger 135 til 180 anlæg at implementere teknologi, der gør dem i stand til at rense for mikroforureninger. I Schweiz kører man med enten ozon-behandling, rensning med aktivt kul eller en kombination.

Verfahren, Stand

- Målet er at finde frem til den bedste løsning for hvert renseanlæg. For at gøre det, er der en del forhold, der skal tages i betragtning. Det kan for eksempel være plads, eksisterende infrastruktur, de indledende biologiske renseprocesser og kapacitet. Et andet forhold, der må indtænkes – særligt i for­ hold til rensning med ozon – er spildevandets sam­ mensætning. I nogle områder er ozon-behandling bedst og billigst, og hvor der er flere industrier, er aktivt kul eller en kombination af kul og ozon bedst.

Hvor meget og hvor mange anlæg?

Aline Brander kalder ingeniørerne “kreative”, når det kommer til at finde løsninger, der passer præcist til områdets unikke udfordringer. De veksler mellem det eksperimentelle og det kendte, alt efter hvilke udfor­ dringer de står overfor. - Ozonbehandling og Ulmer-processen, der er dose­ ring af pulveriseret aktivt kul (PAC) i et separat ren­ setrin, er standard i dag. PAC-dosering før sandfil­ trering eller i forbindelse med de biologiske rensetrin er ved at blive standard – ligesom også brugen af granulært aktivt kul, GAC, i filtre er det. Vi har brug for flere undersøgelser af kombinationer af ozon og aktivt kul samt GAC i fluidised bed bassiner.

GAK, In Betrieb

Ozon, In Betrieb

GAK, Planung/Bau

Ozon, Planung/Bau

Kombi, In Betrieb

PAK, In Betrieb

Kombi, Planung/Bau

PAK, Planung/Bau

Det er op til de regionale myndigheder i kantonerne at finde ud af, hvilke renseanlæg der skal opgraderes. Derimod er det op til renseanlæggenes bestyrelser at søge penge til projekterne. Alle offentlige rensean­ læg i landet betaler til en fond, der skal viderefordele midlerne, og indtil nu er der altså interesse fra mellem 135 og 180 anlæg frem mod 2040, hvor muligheden for at søge penge udløber. - Hver forsyning betaler en skat til fonden på ni schweizerfranc (ca. 60 Dkk) per indbygger per år, indtil anlægget er opgraderet. Når en forsyning skal i gang med at opgradere, kan den søge op til 75% af omkostningerne i fonden. Det er op til ren­ seanlæggenes bestyrelser at beslutte, om det ’kun’ er skatteborgerne, der skal betale for at rense for mikroforureninger, eller om de også vil fakturere virksomhederne i området, forklarer Aline Brander. Generelt, fortæller Aline Brander, er der stor interesse og motivation blandt forsyningerne for at opgradere. Mange af renseanlæggenes ledelser og bestyrelser har også været involveret i lovgivningsarbejdet, da det blev sat i gang, og det giver ejerskab over projekterne i dag.


DE 12 STOFFER I Schweiz måler man effekten af renseindsatsen ud fra 12 stoffer fordelt på to grupper: Stoffer, der kan renses effektivt for (Gruppe 1): 1. Amisulpride (aktiv lægemiddelingrediens) 2. Carbamazepine (aktiv lægemiddelingrediens) 3. Citalopram (aktiv lægemiddelingrediens) 4. Clarithromycin (aktiv lægemiddelingrediens) 5. Diclofenac (aktiv lægemiddelingrediens) 6. Hydrochlorothiazide (aktiv lægemiddelingrediens) 7. Metoprolol (aktiv lægemiddelingrediens) 8. Venlafaxine (aktiv lægemiddelingrediens)

Tilfredshed med tidlig indsats Det er endnu for tidligt at sige noget præcist om, hvor effektiv den schweiziske indsats mod mikrofor­ ureninger bredt forstået har været. Dog kan forskerne

Aline Brander erkender, at det generelt er svært at måle miljøeffekten af opgraderingerne. For det er et komplekst billede, hvor også næringsstoffer, land­ brugets udledninger og så videre skal indregnes. Alligevel kan forskerne se, at færre partikler ender i recipienterne omkring de anlæg, der har installeret løsninger til fjernelse af mikroforureninger end de, der ikke har. - Det her er med til at forbedre vandmiljøet signi­ fikant. Endnu er det svært at sige præcist, hvor meget det forbedres, for 12 opgraderede anlæg er ikke nok. Men om fem til 10 år, så kan vi sige meget mere.

Hvad kan Schweiz lære andre lande? Dog kan Schweiz allerede nu dele ud af de erfaringer, man har med tilblivelsen af en national strategi på området og de opgraderinger af anlæg, der er udført. Og alpelandet gør det gerne, for mikroforureninger er et stigende problem over hele verden.

PAC-silo og -sedimentationsenhed på renseanlægget i Herisau.

TEMA

mikro forure ning

spildevand #2/21  31

Stoffer, der kan renses for (Gruppe 2): 9. Benzotriazole (rustbeskyttelse) 10. Candesartan (aktiv lægemiddelingrediens) 11. Irbesartan (aktiv lægemiddelingrediens) 12. Methylbenzotriazole and 5-Methyl­benzo­ triazole mixture (rustbeskyttelse)

sige noget om 12 stoffer, der bruges som indikator for rensningens effekt, fortæller Aline Brander. - Vi kan se, at rensningen fjerner mere end 80% af de 12 stoffer, og yderligere 500 stoffers tilstedevæ­ relse i spildevandet reduceres med mere end 80%. Vi er også blevet opmærksomme på nogle stoffer, der er meget svære at rense for.


TEMA

32  spildevand #2/21

mikro forure ning

- Vi har oplevet stor interesse fra andre lande. I star­ ten var det mest tyskerne, men i dag er svensker­ ne også begyndt at arbejde aktivt med fjernelse af mikroforureninger, ligesom Holland og andre EU-lande er ved at komme med. Ved at besøge vores anlæg kan de få en forståelse for, hvilke ren­

PAC-doseringsenhed i Herisau, Schweiz.

seløsninger der virker bedst på hvilket spildevand, og de kan se anlæggene i virkeligheden. I Schweiz er det enten ozon- eller aktiv kulbehandling eller en kombination, for de biologiske metoder er ikke tilsvarende effektive mod en bred vifte af mikro­ forureninger, siger Aline Brander.


- Besøgende kan også se kompakte anlæg, der kan installeres på renseanlæg med lidt plads. Eller de kan lære, at det er vigtigt at beslutte sig for, om det er alt spildevandet eller blot en del af det, der skal renses for mikroforureninger. Hvis man skal rense hele flowet, så kræver det plads og kapacitet. Renses for eksempel tørvejrsflowet, så kan man stadig fange 90% af mikroforureningerne, men blot bruge den halve plads. Lige meget hvilke løsninger, som anlæg i Schweiz eller i resten af verden vælger, så er det vigtigt at til­ byde finansiering. Den schweiziske model løber frem

OM VSA-PLATTFORM

HVAD SKER DER ELLERS I UDLANDET? I Malmø, Sverige udvides og opgraderes Sjölunda rense­anlæg fra en kapacitet på 350.000 PE i dag til 800.000 PE i fremtiden for at kunne rense spildevand fra ikke bare Malmø, men også en række omegnskommuner. Det er forsyningssammenslutningen, VA SYD, der står bag projektet med at etablere det nye regionale renseanlæg – Nya Sjölunda. EnviDan har siden 2018 arbejdet tæt sammen med VA SYD for at udarbejde et forstudie for Nya Sjölunda. Her ind­ går kortlægning af organiske mikroforureninger i indløbet, udvikling af måleprogrammer samt vurdering af egnede teknologier til reduktion af samme mikroforureninger. Der findes ingen klare lovkrav på området i Sverige endnu, men der sat mange initiativer i gang for at udarbejde passende krav - både nationalt og hos enkelte forsyningsselskaber.

I dag har Schweiz rensefaciliteter til håndtering af en række mikroforureninger på 12 anlæg og planer om udbygning af yderligere 135 til 180 anlæg frem mod 2040.

TEMA

mikro forure ning

spildevand #2/21  33

Platformen står for at formidle viden om rens­ ning for mikroforureninger til både renseanlæg og industrien. I forhold til renseanlæg, formidler medarbejderne viden om udbygnings- og finan­ sieringsmuligheder, mens formålet med kontak­ ten til industrien er at få dem til at tage ansvar for deres spildevand, og hvad de kan gøre for at mindske udledningen af mikroforureninger. I alt arbejder fire medarbejdere for VSA-Plattform to med renseanlæg og to med industrien.

til 2040, og det har indtil videre fået et sted mellem 135 og 180 anlæg til at gå i gang med forundersø­ gelser for at se, om de kan være med til at beskytte miljøet i årene, der kommer.


KOMPLET OVERLØBSREGISTRERING TIL SCADA MED MJK’S SFM3460 Med SFM3460 får du alt som behøves til at registrere overløb på steder med fast forsyning 230VAC.

Pris kun 24.995,00 Kr. 34  spildevand #2/21

Prisen er inkl. opmåling af overløbskant, montage af udstyr og programmering af styring. Så har du bygværket eller brønden – klarer MJK resten.

MJK’s serviceteam kan endvidere tilbyde at hjælpe med opretning af gamle overløbskanter, flytning eller udskiftning af forkert monteret rist og vejledning omkring, hvordan du opnår bedst mulige måledata. SFM3460 kan anvendes til måling af overløb/flow/niveau i f.eks. •

Overløbsbrønde

På definerede/udefinerede kanter eller V-overfald

Overløbsbygværker

Flowmåling over defineret kant eller i målekanal.

MJK Automation A/S Blokken 9, 3460 Birkerød +45 45 56 06 56 www.mjk.com


Medicinrester ud af spildevand på en miljørigtig måde

TEMA

mikro forure ning

Med en samlet biologisk renseløsning kan der nu fjernes 93% af de miljøfremmede stoffer på et renseanlæg. Det er sket på Herning Renseanlæg ved at tilføje en lille skalerbar add-on-teknologi til den almindelige biologiske renseproces. Teknologien er udviklet af Krüger/Veolia. TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST

I Herning har man senest i MEREFF-projektet etable­ ret et forsøgsanlæg til den biologiske efterbehandling til reduktion af medicinrester fra private husholdnin­ ger. Baggrunden for projektet er, at det kommende supersygehus ved Herning, DNV Gødstrup, Herning Kommune og Herning Vand siden 2012 har arbejdet for at skabe en samfundsmæssig intelligent rense­ løsning - målt på miljø og økonomi - for spildevandet fra det nye supersygehus. Den afsluttende rapport for projektet viser, at med en samlet biologisk ren­ seløsning fjernes 93% af de miljøfremmede stoffer i spildevandet. Sideløbende med projektet har DNV Gødstrup anlagt deres egen spildevandsledning fra hospitalet til Herning Centralrenseanlæg for at sikre, at urenset hospitalsspildevand ikke udledes via regn­ vandsoverløb i det offentlige kloaksystem.

Mikroorganismer omsætter forurenende stoffer eXenoTM er en MBBR-teknologi (Moving Bio Bed Reactor), der er baseret på mikroorganismer eller bakterier, der vokser på plastbærere. Det involverer flere reaktorer i serie, hvor mikroorganismerne spe­ cialiseres til omsætning af de vanskeligt bionedbry­ delige forurenende stoffer. I modsætning til konventi­ onelle aktiv slamsystemer muliggør MBBR etablering af langsomt voksende bakterier, der er afgørende for nedbrydning af komplekse forbindelser. Disse bakterier prioriteres ved at skabe betingelser, hvor

bakterierne “sultes”, og det fremmer vækst af mikro­ organismer, der er i stand til at nedbryde svært bio­ nedbrydelige lægemidler. Til behandling af for eksem­ pel spildevand fra medicinalindustrien eller sygehuse vil systemet blive udformet med flere reaktorer i serie (tre til seks MBBR-reaktorer). - Udviklingen af biofilmen og typerne af mikro­ organismer på bærerne afhænger af de organiske stoffer, som findes i det spildevand, der løber ind i anlægget. Bakterier, der vokser på bærerne, omsætter de organiske stoffer, der findes i spilde­ vandet på et givet tidspunkt. De organiske stoffer i spildevandet designer derfor den bakterielle sam­ mensætning af biofilmen, der vokser på bærerne, forklarer Aviaja Hansen, der er procesingeniør hos Krüger A/S.

Effektiv fjernelse af 15 miljøproblematiske stoffer For at undersøge effektiviteten af fjernelsen af de stoffer, der er til stede i spildevandet på Herning Rensningsanlæg, blev der udtaget prøver af spil­ devand fra pilotanlæggets indløb og udløb i maj og august 2020. Det var 24 timers kontinuerlige prøver af indløb- og udløb fra pilotanlæggets hovedlinje. I alt blev 15 forskellige farmaceutiske stoffer påvist i indløbet i koncentrationer over detektionsgrænsen. Det svarer til udløb fra det eksisterende anlæg. Tre stoffer - diclofenac, sertralin og venlafaxin - var over PNEC-værdierne i både maj og august. For seks af de påviste stoffer er der endnu ikke defineret PNECværdier. Indløbskoncentrationerne af hvert af disse stoffer varierede betydeligt fra dag til dag - især i august-prøverne, hvilket resulterede i meget forskel­ lige belastningsbetingelser for bakterierne i reakto­ rerne. Det var muligt at opnå en kompetent biofilm med en generelt høj fjernelse af medicinrester. Som en konse­

spildevand #2/21  35

Add-on-teknologien hedder eXenoTM, og er en bio­ filmteknologi. Her udnytter man i en ren biologisk proces særlige bakteriekulturer, som kan opdyrkes i biologiske systemer, der benytter biofilm. Bakterierne vokser på et bæremedie, som flyder rundt i spilde­ vandet. Processen har de seneste år været afprøvet i projekter på Aarhus Universitetshospital og på Herning Renseanlæg. Metoden bruger mindre energi og producerer ikke restprodukter, som skal håndte­ res, og har derfor et langt lavere miljøaftryk.


TEMA

36  spildevand #2/21

mikro forure ning

kvens af poleringen på pilotanlægget blev stofferne 5-chlorbenzotriazol, bezafibrat, diclofenac, iohexol, mycophenolsyre, sertralin og venlafaxin desuden reduceret til koncentrationer under PNEC/detektions­ grænsen. Tre af de fire mest miljømæssigt problema­ tiske stoffer fra hospitalerne (sertralin, mycophen­ olsyre, clarithromycin og ciprofloxacin) blev påvist i spildevandet ind til pilotanlægget. Her blev der påvist 30-100% fjernelse af sertralin, 80-100% fjernelse af clarithromycin og 100% fjernelse af mycophenolsyre. - Kombinationen af den `traditionelle´ biologiske renseproces med det ekstra tilføjede poleringstrin - eXeno ™ - sikrer en gennemsnitlig total fjernel­ se på 93% for alle de påviste stoffer. Stofferne 5-methyl-1h-benzotriazol, carbamazepin, citalopram og venlafaxin viste en negativ fjernelse i rensean­ lægget, men havde signifikant fjernelse i eXeno ™ pilotanlægget på 55-100%, siger Aviaja Hansen.

Kombination af teknologier fjerner 93% af medicinrester Hvis man ønsker mere end 93% medicinrester fjernet, kan eXeno™ kombineres med andre metoder. Her er ozon og/eller aktiv kul de metoder, som i dag er på markedet. - Det er vigtigt, at ozon-anvendelsen begrænses så meget som muligt, for medicinresterne nedbrydes ikke helt, og der kan dannes nye stoffer, som til­ med kan være mere toksiske end udgangsstoffet. Desuden kan rester af ammoniak eller andre kvæl­ stofforbindelser, som ikke er fjernet i aktiv slaman­

læg, danne kræftfremkaldende nitrosoaminer, siger Aviaja Hansen. Man bruger tit aktiv kul som efterbehandling efter ozon for at fjerne toksiske nedbrydningsprodukter og andre stoffer, som ikke reagerer med ozon. Men aktiv kul er dyrt og skal enten regenereres eller destrue­ res. Ved at begrænse brug af ozon og anvendelse af aktivt kul kan driftsomkostninger og i særdelehed miljøaftrykket reduceres.

Teknologien kan anvendes overalt i verdenen Hun tilføjer, at eXeno™-teknologien ikke er personale­ mæssigt krævende, og derfor kan den også bruges på mindre renseanlæg, hvor man ikke har mulighed for tæt overvågning. Samtidig egner teknologien sig også i udviklingslande, hvor hverken ekspertise eller økonomi tillader komplekse løsninger. Derfor har FN vist interesse for teknologien. Krüger har i flere forskningsbaserede samarbejder testet biofilmteknologien i MBBR-procesopbygningen. Processen er med succes prøvet på flere forskellige placeringer – blandt andet på det samlede spildevand fra Skejby Sygehus, men også på en delstrøm fra onkologisk afdeling samme sted. Metoden er også testet som ”efterrensning” på det kommunale Viby Renseanlæg i Aarhus og altså senest på Herning Renseanlæg. Alle disse proceserfaringer er samlet under navnet eXeno™.

Den højest observerede fjernelse af medicinrester i procent fra Herning Renseanlæg (blå), fra eXeno pilotanlægget (grøn) og total fjernelse med både renseanlæg og pilotanlæg (mørk søjle).


HIDROSTAL INTRODUCERER TUMA LINE – NY GENERATION AF MOTORER FOR HIDROSTAL SKRUECENTRIFUGALPUMPER

HIDROSTAL TUMA LINE

• Højeffektiv iht. premium efficiency class IE3 Logos

• Slagfast støbejernshus med patenteret internt kølekredsløb

4%

4%

4%

4%

2%

4%

10%

4%

1.9%

2%

1.1 %

4%

1.4 %

4%

0.8 %

4%

1.4 %

2%

1.4 %

15.7% • Fra 15- 60 kW

1.9%

• Samme motor for både dykket og tørt opstillet pumper • (druknesikker) 4%

2%

4%

1.9

spildevand #2/21  37

Tuma søen ved Rhinens udspring i de schweiziske alper.

EN

• Beskyttelsesklasse IP68 og dykbar til 40 meter

Submersible • Udvendig justering af løbehjulsspalte som standard

6%

• ”Easy-plug-in” kabel • Bredt udvalg af overvågningsudstyr

Motors for Screw Centrifugal Pumps Hidrostal submersible pumps, also suitable for dry installation are efficient, robust and reliable – a tailor-made solution for every application.

Egenskaber der gør Tuma Line unik i samspil med Hidrostal tilstopningsfrie pumper! 6%

Kontakt os for rådgivning ved dit næste pumpeprojekt.

6

Barrier area around the logo

Logo WITH gradient applied to the “s” → Main-logo all other options are side-logos → preferred option Petersmindevej 25 · 5000 Odense C · +45 64 473 512 www.hidrostal.dk →· Logo on a light background (ideally white)

→ Filemanager: Folder Logo collection > Logo with grad → for dark backgrounds please use logo (Logo on dark background)


NY TØRSTOFMÅLER

38  spildevand #2/21

Valmet har lanceret deres nyeste generation (4) af deres mikrobølgebaserede tørstofmåler. Det er specielt transmitteren der nu er 100 % digitaliseret, med touch skærm og mange diagnosefunktioner. Sensor for indspænding: DN50 til DN300 Ved >DN200: Model TB for side-ind montering

Valmet TS er den mest pålidelige og nøjagtige tørstofmåler på markedet. Den er specielt designet til spildevandssektoren, hvor den medvirker til store besparelser i polymerdosering og energiforbrug. Medvirker også til at forhøje tørstof-% i slamkagen, der medfører besparelse ved bortkørsel af slammet.

Fordele check Kontinuerlig måling

check Lavere energiforbrug (pumper)

check Vedligeholdsfri

check Kort tilbagebetalingstid

check Kræver kun 1 punkt for kalibrering check Lab-målinger for kontrol minimeres

Sensor DN100 – DN200, PN100

Sensor TwinBlade Side-ind fra DN200

Sensor DN50 – DN300 Bridge Transmitter (4th)

Member of Summit Group www.liscotech.dk | sales@liscotech.dk | +45 39 90 39 05 | Stamholmen 147 DK-2650 Hvidovre Danmark


Herning – klar til fuldskala TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST På Herning Renseanlæg, hvor eXenoTM-processen har været installeret i mindre skala i MEREFF-projek­ tet (Miljøeffektiv rensning af overløb fra renseanlægs effluenter), har man flere gange undervejs optimeret processen. - Vi justerede på vores tre beholdere med bakterie­ kulturer for at finde de optimale tidsperioder, hvor bakterierne henholdsvis skal fodres eller sultes for at fjerne medicinresterne. Længden af perioderne er vigtig for, hvor effektivt rensningen foregår og også for, hvad processen koster, siger direktør hos Herning Vand, Niels Møller Jensen.

Han er meget tilfreds med, at den afsluttende rapport for MEREFF pilotprojektet dokumenterer, at der på renseanlægget kan renses op til 93% af de miljøfrem­ mede stoffer ved biologisk rensning.

Region Midtjylland har medtaget projektet i sin nye bæredygtighedsstrategi fra januar 2021, hvor det nævnes som et eksempel på vigtige miljøtiltag. - Vi skal op i fuld skala fra 5.000 liter i rensevolu­ men i MEREFF-projektet til 250.000 liter, så vi skal operere i tre tanke. Vi skal behandle medicinrester både fra hospitalet og fra private husholdninger, hvor mængden af spildevand vil være 10 gange større end fra hospitalet, siger Niels Møller Jensen.

TEMA

mikro forure ning

DANVA inviterer til Webinar den 12. Maj 2021 Der vil være præsentation af de for­skellige ren­ seløsninger for medicinrester/miljøfremmede stoffer, der pt. arbejdes med i Danmark. Det gæl­ der Krügers løsning, der er afprøvet i Herning og Suez Waters løsning, der er testet på Brædstrup Renseanlæg. Dertil vil Slagelse, Hillerød og Kalundborg fortælle om egne projekter, og Cowi vil præsentere en teknologiscreening.

De tre beholdere indeholder bakteriekulturer, der henholdsvis skal sultes og fodres for at fjerne medicinrester (Foto: Aviaja Hansen, Krüger A/S).

spildevand #2/21  39

Herning Vand har derfor fortsat et klart ønske om at rense for medicinrester på det kommunale renseanlæg. Ifølge Niels Møller Jensen er næste skridt nu at søge støtte hos MUDPs Fyrtårnspulje til fuld skala imple­ mentering af eXenoTM-teknologien. Ansøgningen sker i et samarbejde mellem DNV Gødstrup (det kommen­ de supersygehus), Krüger (der står bag eXenoTM), Teknologisk Institut og Herning Vand. - Vi forventer at underskrive en ny samarbejdsaftale med DNV Gødstrup inden sommerferien. Aftalen

skal sikre, at en 100% biologisk renseløsning er klar i 2023/2024. Vi tror på teknologien, der har vist sig billigere og mere miljøvenlig - herunder med et lavere carbon footprint- end andre løsninger, siger Niels Møller Jensen.


TEMA

mikro forure ning

40  spildevand #2/21

Slagelse har valgt mikrofiltrering SK Forsyning i Slagelse har valgt en rela­ tivt simpel – og billig – renseteknologi, der baserer sig på mikrofiltrering ned til 10 mm. Processen er, at spildevandet sen­ des igennem et granu­leret aktiv kulfilter (GAC-filter), derefter videre gennem en UV-be­hand­ling for til sidst at ledes ud i det lokale vandløb. Løsningen er afprøvet i forbindelse med deltagelse i EU’s Interreg projekt Less is More, hvor en række aktører omkring Østersøen er med, herunder fra Sverige, Litauen, Polen og Danmark. Slagelse Kommune og SK Forsyning har vedtaget at bygge et fuldskalaanlæg inden 2025 i Slagelse. Læs mere om arbejdet og SK Forsyning på side 48.


spildevand #2/21  41

Yara Odor and H2S Solutions Svovlbrinte problemer i dit spildevand ? Yara kan nu tilbyde komplette løsninger både til forebyggelse af svovlbrinte i spildevand, men nu også til fjernelse af svovlbrinte og andre lugtstoffer i gasfasen fra pumpestationer og brønde. Specialfiltrene er kompakte og fås i en række størrelser fra 150-2500 m 3/h. Filtrene fungerer ved en unik kombination af UV-ozonkulfilter teknologi. Se mere på : www.yara.dk/h2s

YaraNutriox Odor and H2S Prevention

YaraEvodor Odor and H2S Removal


TEMA

mikro forure ning

42  spildevand #2/21

Det nye ”supersygehus” i Hillerød set fra luften

(Foto: Herzog & de Meuron - Vilhelm Lauritzen Arkitekter)

Hillerød overvejer forskellige løsninger TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST I Hillerød har kommunalbestyrelsen besluttet at etablere en central renseløsning for medicinrester på Hillerød Forsynings nye renseanlæg. Det er dog endnu ikke afklaret, hvilken teknologi, der skal benyt­ tes. Hillerød Forsyning har blandt andet været med i en følgegruppe til MEREFF-projektet hos Herning Vand, hvor Krügers eXeno-løsning er afprøvet, og det er en af mulighederne, man kigger på. - Vi ønsker at rense for miljøfremmede stoffer på det kommunale renseanlæg. Vi sammenholder det med byudviklingen, da byen vokser ret meget, og det nye supersygehus bliver større end det nuværende. Måske vælger vi eXeno-løsningen alene, eller vi bruger den i kombination med ozonering og aktiv kul. Her vil vi også gerne se, om vi kan producere kul internt på anlægget ved at pyrolysere slammet. Pyrolyse er jo det nye sort, og vi synes, det kunne være en god løsning, siger Peter Underlin, der er direktør for vand i Hillerød Forsyning. Planen er dertil at foretage rensning for multiresisten­ te bakterier i en separat ledning, som fører fra det nærliggende kommende hospital til renseanlægget. Det skyldes de isolationsafsnit, som hospitalet bliver udstyret med. Efter denne rensning føres spildevan­ det videre til renseanlægget, hvor det bliver renset biologisk, og samtidig bliver det sammen med byens øvrige spildevand renset for miljøfremmede stoffer herunder medicinrester. - Det vil sige, at al spildevandet mødes hos os, men vi sikrer os ekstra ved at rense for de multiresisten­ te bakterier først. Det sker ved hjælp af kraftige oxidanter, der slår bakterierne ned. Man skal så også huske, at renseanlæg er forskellige. Vi skal rense i forhold til, hvad der er bedst for Hillerød. Det er ikke nødvendigvis det samme som for København eller Herning, siger han.

Ozonering En anden mulighed, der overvejes i Hillerød, er at bruge ozonering og aktiv kul, som eksempelvis Suez Water benytter. Hillerød Forsyning har kørt mange test og forsøg og er med i følgegrupper. - Vores investeringer skal være tilpasset de fremti­ dige skrappere miljøkrav, så man laver ikke bare uden videre en løsning. Men alt i alt mener vi, at der er mest fornuft i at rense for miljøfremmede stoffer - herunder medicinrester - centralt på ren­ seanlægget, da vi her får fjernet mest, og det giver mest miljø for pengene. Det er en fordel for os, at både vores nye renseanlæg og det kommende supersygehus ligger nær hinanden i det sydlige Hillerød uden forstyrrende bebyggelse imellem. Så det giver god mening at sende en separat ledning direkte fra hospitalet til os, siger Peter Underlin. Der vil uden tvivl være stoffer fra medicinrester, der vil drille, påpeger han. Forhåbningen er at kunne identificere stoffer på den lange liste af medicin­ rester, som kan gør skade i vandmiljøet. Målet er så som minimum at komme under PNEC-værdierne på de stoffer. En række stoffer går også igen rundt om i landet som de mest genstridige, så nogle kender man allerede til i Hillerød. Det gælder blandt andet antidepressivmidler som sertralin og antibiotikamidlet ciprofloxacin. - Ingen kan præcist sige, hvilke medicinrester vi vil finde i fremtiden. Der kommer jo også ny medicin. Så vi bygger til de nuværende krav og vil bestræ­ be os på at være så fleksible, at det bliver relativt nemt at indrette os på andre stoffer og imødekom­ me nye krav, siger Peter Underlin. Ledningen mellem det kommende hospital og rense­ anlægget er bygget, men hospitalet skal først stå klar i 2024.


Med 125 års erfaring er AFRY et sikkert valg, når du skal bruge en automationspartner Vi ved, hvor vigtigt forsyningssikkerhed og den gode relation til kunden er. Vi har stor erfaring fra spildevandsbranchen og udfører automationsprojekter for store som små. Vi er certificeret og specialister i bl.a. Siemens, ABB, Schneider og Rockwell og mange flere. Besøg os på afry.dk eller ring til Market Area Manager, Kasper Nielsen på 40 26 26 94 spildevand #2/21  43


TEMA

44  spildevand #2/21

mikro forure ning

Ved Universitetshospitalet lidt udenfor Aalborg leverer Suez Water A/S renseteknologien, der skal rense hospitalets spildevand. Behandlingen sker

Ozonering og aktivt kul fjerner miljøfremmede stoffer fra spildevand Suez Water har for nylig solgt sit første anlæg til rensning for medicinrester i Danmark. Køberen er Region Nordjylland, der har besluttet at etablere et renseanlæg i tilknytning til det kommende supersygehus i Aalborg. Renseløsningen benytter ozon og aktiv kul, hvor man renser for og fjerner en række udvalgte stoffer fra medicinrester i spildevandet. TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST Salget er sket på baggrund af et fuldskala pilotprojekt med en række succesfulde resultater på det kommunale rensean­ læg i Brædstrup ved Horsens. Et ozoneringsanlæg udviklet af Suez Water har her vist, at miljøfremmede stoffer effektivt kan fjernes med ozon eller aktiv kul pulver doseret direkte i renseanlægget. - Anlægget fjernede 93 pct. af de knap 40 udvalgte mil­ jøfremmede stoffer. Vores analyser viste desuden, at rigtig mange af de stoffer, der stammer fra medicinrester, findes i spildevandet i en lille provinsby som Brædstrup, som ikke har noget sygehus. Det viser, at en stor del af medicineringen og udskillelsen foregår hjemme i borger­ nes boliger, og at vores teknologi fungerer uanset, om den etableres på et sygehus eller på et kommunalt rense­ anlæg, siger Nana Wirenfeldt Jensen, der er application specialist i Suez Water Danmark. Teknologien med flerpunkts ozoninjektion er udviklet af Suez, der har udført test og demonstration på den ene af to parallelle spildevandsstrømme på Brædstrup Renseanlæg. Ozon tilføres i to punkter: Dels i beluftningstanken i den konventionelle aktive slamproces ved hjælp af en ven­

turi-injektor og dels i udløbet af efterklaringstanken ved hjælp af en keramisk diffusor i en ozonkontakttank. Man har så sammenlignet ydelsen af flerpunkts ozoneringen med den anden spildevandsstrøm på anlægget, der har kørt helt traditionelt. Projektet har haft en samlet varighed på 10 måneder. - Vi udvalgte på baggrund af forundersøgelser 36 organi­ ske miljøfremmede stoffer, der er registreret i EU’s vand­ rammedirektiv (WFD), på den schweiziske indikatorliste og på den danske AMK-liste. Samtidig overvågede vi systematisk yderligere parametre, herunder TSS, kemisk iltforbrug (COD), absorbans ved 254 nm (UV254), nitro­ genforbindelser, fosforarter, temperatur, pH og slamvolu­ menindex (SVI), siger Nana Wirenfeldt Jensen. Prøverne blev opsamlet som 24-timers flow-proportionale. I henhold til det eksperimentelle program blev der taget prøver fra råspildevand, behandlet spildevand og slammet. Effektiviteten af ozon blev desuden undersøgt på mikro­ biologisk og genomisk niveau. Det skete ved at se på den bakteriologiske sammensætning og evnen til at reducere


TEMA

mikro forure ning

antallet af antibiotikaresistente bakterier (ARB) samt reduk­ tionen af udvalgte antibiotikaresistente gener (ARG).

Høj fjernelseseffektivitet Fjernelseseffektiviteten for 21 ud af 36 miljøfremmede stoffer er beregnet for flerpunkts ozoneringsteknologi til sammenligning med konventionel aktiveret slamproces.

Selvom nogle stoffer allerede har en høj biologisk nedbry­ delighed og let fjernes ved konventionel aktiv slamproces – for eksempel paracetamol og ibuprofen - er fjernelsen af miljøfremmede stoffer grundlæggende ikke under kontrol. Der er endda nogle stoffer - såsom venlafaxin – der viser negativ eliminering. Resultaterne af udløbsanalyser viser gennemsnitlige fjernelsesgrader på 49-63%.

Elevation south 1:200

Elevation east 1:200

Renseanlægget ved universitetshospitalet i Nordjylland, NAU, skal blandt andet rense vandet for medicinrester.

spildevand #2/21  45

ved ozonering og aktiv kul. (Illustration: Suez Water A/S)


TEMA

46  spildevand #2/21

mikro forure ning Gennemsnitlige koncentrationer af de stoffer der i indløbet til Brædstrup rense­ anlæg viste overskridelse af Predicted No Effect Concentration (PNEC) under forsøgs­ perioderne. Figuren viser henholdsvis den gennem­snitlige indløbskoncentration og udløbs­kon­cen­tration fra de to linjer under begge ozonerings kampagner. Ozone 1 henviser til flerpunkts ozonering med følgende kon­figuration: Ozondosis split - beluft­nings­tank 3,98 mg/L og tertiær 7,20 mg/L. Ozone 2 henviser til flerpunkts ozonering med følgende konfiguration: Ozondosis split - beluftningstank 7,20 mg/L og tertiær 3,98 mg/L. Bemærk logaritmisk skala: Efter flerpunkts ozonering er der ingen stoffer over PNEC, så den potentielle negative effekt på miljøet er undgået.

- Vores resultater stemmer overens med konklusionerne i tidligere studier, der bekræfter, at miljøfremmede stoffer kun delvist fjernes ved hjælp af mekanisk og biologisk behandling. Dertil ligger koncentrationen i udløbsspilde­ vandet for seks ud af de 36 stoffer over PNEC (Predicted No-Effect Concentration), som derfor har en potentiel negativ miljørisiko, siger Nana Wirenfeldt Jensen. Det gælder stofferne azithromycin, bicalutamid, candesar­ tan, diclofenac, sulfamethoxazol og venlafaxin. Men efter to ozoneringspunkter med en koncentration på i alt 11 mg O3/L (milligram ozon pr. Liter) steg fjernelsesgraden til 93%. Derudover blev alle undersøgte miljøfremmede stoffer fjernet til under deres respektive PNEC-grænse og udgør dermed ingen miljørisiko, lyder konklusionen fra Nana Wirenfeldt Jensen.

Kemikalier havner i kloakken En lang række kemikalier, der bruges dagligt i hjem­ met, på arbejdspladsen eller i bymiljøet, ender i kloakkerne. Dette er især tilfældet med ”down the drain”- produkter. Blandt andet rengøringsmidler og deres tilsætningsstoffer, personlige plejeprodukter, lægemidler og deres metabolitter, der udskilles i urin og fæces, adskillige husholdningskemikalier som fødevarer eller plasttilsætningsstoffer og flammehæm­ mende tekstiler. Kommunalt spildevand indeholder desuden tungmetaller, pesticider og kulbrinter, der udvaskes under regnafstrømning fra veje, bygninger, byparker og haver.

Det kan sammenholdes med, at man på et normalt rense­ anlæg for eksempel kun fjerner 10 – 20% af stofferne diclo­ fenac (mod gigt og smerter) og venlafaxin (antidepressiv), der er meget skadelige for vandmiljøet og på EU´s Watch List over uønskede stoffer. En analyse af slammet i Brædstrup af en opløselig- og par­ tikel fraktion af 11 forbindelser viser op til 78% reduktion i koncentrationen af forbindelser som diclofenac, carba­ mazepin (mod epilepsi) og venlafaxin efter første punkt ozonering. Mens den typiske fjernelse af antibiotika resistente bak­ terier (ARB) er under 3 log (målt på en konventionel akti­ veret slamproces), har flerpunkts ozoneringen opnået en yderligere logfjernelse fra 0,4 til 1,2. Samme tendens blev observeret for E. coli og ESBL-producerende E. Coli. Her var fjernelseseffektiviteten op til 1,5 log højere end i den aktive slamproces.

Driftsomkostninger Parametrene i flerpunkts ozonering viser, at energi­ forbruget er ca. 0,12 kWh/m3, og LoX- (flydende ilt) forbruget er omkring 0,07 kg/m3. Betragtes energiom­ kostningerne på 0,75 kr./kg /kWh og 2,25 kr./kg LoX estimerer Suez Water de samlede driftsomkostninger til at være på 0,225 kr./m3. For de samlede omkostnin­ ger, der specifikt er relateret til fjernelse af mikrofor­ urenende stoffer, skal omkostninger grundet ozonsy­ stemsudstyr pålægges.


KLIMASIKRING

FÆRDIGE LØSNINGER TIL KLIMASIKRING

+45 33 26 63 00 linkedin.com/company/gronbech www.g-s.dk

spildevand #2/21  47

Tilbageløbsstop Automatisk flowregulering Kontraventiler Pumper Pumpestationer Service


TEMA

mikro forure ning

G E N B R U G S KU L FJ ERNER E F FE KT I V T MED IC INRESTER PÅ CE NT RALT RENS EANLÆG De danske forsyningsselskaber bør indføre et centralt tertiært rensetrin til fjernelse af miljøfremmede stoffer, herunder medicinrester. Det viser det EU-Interreg-finansierede pilotforsøg ”Less is More”, som er gennemført i Slagelse hos SK Forsyning A/S. TEKST OG ILLUSTRATIONER: JAN JØRGENSEN, SK FORSYNING A/S OG ULF NIELSEN, ULTRAAQUA A/S

48  spildevand #2/21

I Danmark er der en stigende forståelse Dertil kommer det stigende antal indu­ været i dialog med den lokale ”Udsæt­ ter­foreningen Vestsjælland”, som for, at der skal renses for medicinrester. strikemikalier, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om stoffernes bekymrer sig om et lavt antal gyde­ Debatten går primært på, om det skal skæbne i et konventionelt renseanlæg. modne ørreder i Tude Å. Dette på trods ske ved kilden eller som central rens­ af fortsat optimering af det konventio­ ning på renseanlæggene. Fakta er, at nelt rensede spilde­vand. Det skaber en mindre end 10% af medicinrester i spil­ Et sårbart vandområde generel bekymring om den reelle årsag devandet kommer fra sygehuse, mens Slagelse Renseanlæg udleder konven­ til nedgangen i ørred­bestanden. Kan resten stammer fra dit eget medicin­ tionelt renset spildevand til et mindre det skyldes mangel på føde? Er det de skab. Herudover er der stigende fokus vandløb, Tude Å. miljøfremmede stoffer, der slår fødeem­ på industrikemikalier, som kan måles nerne i form af vandinsekter ihjel? Tja i betydelige mængder i spildevandet. Tude Å løber fra Slagelse blandt andet – det svar kendes ikke – man kan vel For at med­virke til et bedre miljø og igennem den fredede ådal omkring kun tale om indicier. øget bio­diversitet i vandområderne vikingeborgen Trelleborg, inden den er det bydende nødvendigt, at der ender i Storebælt. Målinger har vist, god er konventionel rensning for miljøfremmede stoffer (MFS) indføres et tertiært trin forHvor rensning at der er forhøjede koncentrationer af Hvor god er konventionel rensning Miljøstyrelsen har 19. marts 2021 udsendt publikationen ”Nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i af organiske miljøfremmede lægemidler og miljøfremmede stoffer i for miljøfremmede stoffer (MFS) spildevand fra renseanlæg”. Styrelsen har fundet det nødvendigt at få opdateret de eksisterende nøgletal, stoffer (MFS) på de centrale udledningen fra Slagelse Renseanlæg Miljøstyrelsen har 19. marts 2021 nye dataudledningen til, og yderligere har det været et ønske at kunne ”Nøgletal differentiere renseanlæg. fordi der er kommet og nedstrøms fra rensean­ udsendt publikationen for mellem nøgletal for fuldt udbyggede (MBNDK-anlæg) og de simplere mekaniske renseanlæg. lægget i Tude renseanlæg Å. miljøfarlige forurenende stoffer i spil­

Jan Jørgensen

Ulf Nielsen

I SK Forsyning A/S der kan suppleres med analyser foretaget af SK devand fra på renseanlæg”. har(fra 125.000 Denhar rapport Forsyning forskellige Styrelsen renseanlæg siden 2010 været fokus på SK Forsyning har igennem en årrække fundet det nødvendigt at få opdateret PE til 125 PE) i vores opland. kortlægning af belastnin­ gen med især medicinre­ ster i indløbet til Slagelse Renseanlæg. Det har der primært grundet tilstede­ værelsen af et større syge­ huskompleks inklusiv et regionspsykiatrihospital. Det er almindeligt kendt, at nogle medicinrester ikke renses effektivt i den tradi­ tionelle MBNDK-rensning, og derfor kan påvirke vand­ områdernes miljømæssige tilstand i uhensigtsmæssig retning.

Figur 1: Rensegrader for 37 MFS på 6 renseanlæg i SK Forsynings område.

Figur 1: Rensegrader for 37 MFS på 6 renseanlæg i SK Forsynings område.

SK Forsynings analyser viser, at Slagelse Renseanlæg før rensning i pilotanlægget har en rensegrad på 89% af de indkomne mængder af de 44 stoffer, som der er målt for. Det vil sige, at den biologiske rensning virker ganske fint på størstedelen af stofferne. Herudover ses at også selv mindre renseanlæg har en fornuftig rensegrad for MFS.


TEMA

mikro forure ning

Pilotanlægget behandler et flow på 30 m3/t. Processerne består af et tromlefilter (10 mm), efterfulgt af en aktiv kulkolonne og afsluttende

UV-behandling. Figur 4 viser en pro­ cesskitse for pilotanlægget. Det aktive kul, som anvendes i GAC-filteret, er genbrugskul (reaktiveret kul). Det

spildevand #2/21  49

de eksisterende nøgletal, fordi der er kommet nye data til, og yderligere har det været et ønske at kunne differen­ tiere mellem nøgletal for fuldt udbyg­ gede renseanlæg (MBNDK-anlæg) og de simplere mekaniske renseanlæg. Den rapport kan suppleres med ana­ lyser foretaget af SK Forsyning på forskellige renseanlæg (fra 125.000 PE til 125 PE) i vores opland.

SK Forsynings analyser viser, at Slagelse Figur 2: Rensegrad af MFS på Slagelse Renseanlæg før pilotanlæg. Renseanlæg før rensning i pilot­­anlæg­ get har en rensegrad på 89% Uagtet af de ovennævnte er der et større antal stoffer, som er svært nedbrydelige, og som udledes i højere indkomne mængder af de 44 koncentration stoffer, end PNEC-værdi fra konventionelle renseanlæg. Det gælder i alt 14 af 44 stoffer, som blev som der er målt for. Det vil sige, at -den målt blandt andet stofferne Azithromycin, Benzotriazole, Ciprofloxacin, Diclofenac, PFOS, Tramadol, biologiske rensning virker ganske fint på med Figur 2: Rensegrad afRensegrad MFS på Slagelse før pilotanlæg. Venlafaxin flere. Se figur herunder. Figur3 2: af MFS påRenseanlæg Slagelse Renseanlæg før pilotanlæg. størstedelen af stofferne. Herudover ses Uagtet ovennævnte er der et større antal stoffer, som er svært nedbrydelige, og som udledes i højere at også selv mindre renseanlæg har en koncentration end PNEC-værdi fra konventionelle renseanlæg. Det gælder i alt 14 af 44 stoffer, som blev fornuftig rensegrad for MFS. målt - blandt andet stofferne Azithromycin, Benzotriazole, Ciprofloxacin, Diclofenac, PFOS, Tramadol, slettede: A Venlafaxin med flere. Se figur 3 herunder.

Uagtet ovennævnte er der et større antal stoffer, som er svært nedbry­de­lige, og som udledes i højere kon­centration end PNEC-værdi fra konventionelle renseanlæg. Det gælder i alt 14 af 44 stoffer, som blev målt - blandt andet stofferne Azithromycin, Benzotriazole, Ciprofloxacin, Diclo­fenac, PFOS, Trama­ dol, Venlafaxin med flere. Se figur 3.

slettede: B slettede: C slettede: D slettede: T slettede: V

Et enkelt procestog På Slagelse Renseanlæg er der i januar 2019 etableret et fuldska­ la-pilotanlæg, som efterpolerer, hvad der svarer til ca. 10% af den sam­ Figur 3: Udløbsværdier fra renseanlæg (indløb til pilotanlæg). Koncentrationer på lede udgående spildevandsstrøm. over Freshwater. Minimumsog maksimum-værdier vist med sort linje. Figur 3: Udløbsværdier fraPNEC renseanlæg (indløb tiltilpilotanlæg). Koncentrationer på stoffer over PNEC Figur stoffer 3: Udløbsværdier fra renseanlæg (indløb pilotanlæg). Koncentrationer påer stoffer over PNEC Freshwater. Minimumsog maksimum-værdier er sortsort linje.linje. Freshwater. Minimumsog maksimum-værdier ervist vistmed med

enkelt procestog Et enkelt Et procestog På Slagelse Renseanlæg er der i januar 2019 etableret et fuldskala-pilotanlæg, som efterpolerer, hvad der På Slagelse Renseanlæg er der i januar 2019 etableret et fuldskala-pilotanlæg, som efterpolerer, hvad der svarer til ca. 10% af den samlede udgående spildevandsstrøm. Pilotanlægget behandler et flow på 30 m3/t. svarer til ca. 10% af den samlede udgående spildevandsstrøm. Pilotanlægget behandler et flow på 30 m3/t.

slettede: slettede: slettede: slettede: slettede: slettede:


behandling. Figur 4 viser en processkitse for pilotanlægget. Det aktive kul, som anvendes i GAC-filteret, er genbrugskul (reaktiveret kul). Det genbrugte kul koster godt halvdelen af jomfrueligt kul. Samtidigt udgør CO2-footprintet til produktion/reaktivering af genbrugskul kun 1/6-del af CO2-footprintet for jomfrueligt kul.

slett

TEMA

mikro forure ning

Figur 4: Projektskitse af fuldskala-pilotanlæg på Slagelse Renseanlæg.

50  spildevand #2/21

Figur 4: Projektskitse af fuldskala-pilotanlæg på Slagelse Renseanlæg. Testperioden har varet 2 år og kan nu afrapporteres.

Opfølgende projekt til at sikre vedholdende og kosteffektiv rensning

Projektet har vist, at det ved en rela­ tivt enkel efterbehandling baseret på partikelfiltrering, GAC (med lavt Resultater viser høj vandkvalitet CO2miljøfremmede -fodaftryk reaktiveret GAC)fjernes og Resultaterne fra de første måneders drift fra januar-maj 2019 viste, at alle de stoffer slett UV, er muligt at reducere MFS med til under effektgrænserne for ferskvandsorganismer (PNEC – Predicted No-Effect Concentration). mere end 90%. Men for konstant og omkostningseffektivt at reducere I figur 5 ses koncentrationer af MFS set fra indløb renseanlæg, udløb renseanlæg og udløb pilotanlæg ved alle MFS til koncentrationer under 3 stigende antal bed volume (Det benyttede filter i Slagelse har 17 m i volumen = 1 bed volume). slett effektgrænserne (PNEC Freshwater) slett foreslås det at supplere procesop­ sætningen med AOP- og ozonerings­ processer før og efter GAC. Dette vil blive udviklet og testet i et opfølg­ 5: Koncentrationer af 34 miljøfremmede i indløb til renseanlæg, udløb Figur 5: Figur Koncentrationer af 34 miljøfremmede stofferstoffer målt imålt indløb til renseanlæg, udløb renseanlæg og ningsprojekt kaldet OxiTreat i 2021renseanlæg og udløb frafra pilotanlæg medmed stigende antalantal bed bed volume. udløb pilotanlæg stigende volume. 2022 på Slagelse Renseanlæg, som er Ved stigende antal bedkul volumes særligt kritiske stofferogatudløb frigives fra GAC-filteret. støttet af MUDP. formaterede: Skrifttype: 11 pkt seanlæg pilotanlæg ved sti­Afslutningsvis genbrugte kosterbegynder godt halvdelen efter to årsafdrift af GAC-filteret, var der på trods af fortsat høje fjernelsesgrader, fem benytte­ stoffer som overskred formaterede: Skrifttype: 11 pkt gende antal bed volume (Det jomfrueligt kul. Samtidigt udgør effektgrænserne (PNEC Freshwater). Det drejer sig omdePFOS, Tramadol Driftsomkostninger og formaterede: Skrifttype: 11 pkt filterAzithromycin, i Slagelse harDiclofenac, 17 m3 i volumen CO2-footprintet til produktion/reakti­ til fuldskala Sertralin. Dette at der er behov at se på metoder til vedholdende og kosteffektivt at af MFSformaterede: Skrifttype: 11 pkt veringviser, af genbrugskul kunfor 1/6-del af supplerende = 1 bed volume). fjernelse sikre overholdelse af effektgrænserne (PNEC slettede: viser, at der især skal fokuseres på s CO2-footprintet for jomfrueligt kul.Freshwater). Ud fra de behandlede kubikmeter Ved stigende antal bed volumes spildevand i projektperioden slettede: A kan der begynder særligt kritiske stoffer at Testperioden har varet to år og kan beregnes en pris på 65 øreD pr. behand­ slettede: Opfølgende projekt til at sikre vedholdende og kosteffektiv rensning frigives fra GAC-filteret. Afslut­ningsvis let m3 spildevand. slettede: nu afrapporteres. Det beløb T skal så Projektet har vist, at det ved en relativt enkel efterbehandling baseret på partikelfiltrering, GAC (med lavt efter to års drift af GAC-filteret, var ganges med 2,50, slettede: så forbrugerens pris S CO2-fodaftryk reaktiveret GAC) og UV, er muligt at reducere MFS med mere end 90%. Men for konstant og der på trods af fortsat høje fjernel­ bliver 1,60 kr./m3 spildevand, Resultater viser høj vandkvalitet idet for­ slettede: , som er de stoffer, som overskrider omkostningseffektivt at reducere alle MFS til koncentrationer under effektgrænserne (PNEC Freshwater) sesgrader, fem stoffer som overskred holdet mellem behandlet og debiteret Resultaterne fra de første måneders PNECfreshwater efter gennembrud af GAC fil foreslås det at supplere procesopsætningen med AOP- og ozoneringsprocesser før og efter GAC. Dette vil effektgrænserne (PNEC Freshwater). mængde spildevand er 2,5 i Slagelse. drift fra januar-maj 2019 viste, at alle formaterede: Skrifttype: 11 pkt blive udviklet og testet i et opfølgningsprojekt kaldet OxiTreat i 2021-2022 på Slagelse Renseanlæg, som er Det drejer sig om PFOS, Azithromycin, de miljøfremmede stoffer fjernes til formaterede: Skrifttype: Fed, Skriftfarve: Au støttet af MUDP. Diclofenac, Tramadol og Sertralin. Det er SK Forsynings vurdering, at det under effektgrænserne for fersk­ Dette viser, at der er behov for at se er et relativt lille beløb for at undgå vandsorganismer (PNEC – Predicted på supplerende metoder til vedhol­ miljøfremmede stoffer i vandmiljøet, No-Effect Concentration). Driftsomkostninger til fuldskala fjernelse af MFS dende og kosteffektivt at sikre over­ Ud fra de behandlede kubikmeter spildevand i projektperioden kan der beregnes en pris på 65 øreog pr.at borgerne derfor gerne vil bidra­ 3 3 til større biodiversitet og forbedret holdelse af effektgrænserne (PNEC ge I figur 5 ses koncentrationer af MFS behandlet m spildevand. Det beløb skal så ganges med 2,50, så forbrugerens pris bliver 1,60 kr./m Freshwater). fraforholdet indløb renseanlæg, udløb ren­ spildevand,set idet mellem behandlet og debiteret mængde spildevand er 2,5 i Slagelse. vandmiljø. Det er SK Forsynings vurdering, at det er et relativt lille beløb for at undgå miljøfremmede stoffer i vandmiljøet, og at borgerne derfor gerne vil bidrage til større biodiversitet og forbedret vandmiljø.


RH PUMPER – din løsningsorienterede partner

Professionelle løsninger inden for spildevandspumper, entreprenørpumper og overpumpning

RH PUMPER LØSER OPGAVEN RH Pumper er autoriseret importør af PX FLOW pumper • Afspærringsballoner • Kompressor, slanger • Manometer • Overtryksventil

PX Flow opfylder de højeste kvalitetsstandarder og tager optimalt hensyn til miljøpåvirkning. RH Pumper tilbyder hele PX Flows vifte af pumper:

Ring til os og lad os sætte din ballon

Spildevandspumper tørtopstillet eller dykket. Entreprenørpumper lænsepumper og slampumper. Overpumpning RH Pumper tilbyder elektriske eller dieseldrevne selv-ansugende pumper. Transmission i både rør og slanger, samt afspærringsballoner i alle størrelser. Endvidere tilbydes overvågning i form af SRO på samtlige overpumpninger.

RH PUMPER Kontakt os allerede i dag ENGINEERING

– uanset opgavens type og størrelse.

RH PUMPER A/S Stenrøjlervej 1 DK-4200 Slagelse

Telefon: +45 5850 6065 | E-mail: info@rhpumper.com

RHPUMPER.COM

RH PUMPER ENGINEERING HEAVY DUTY PUMPS

RH PUMPER

ISO 14001, OHSAS 18001 og Sellihca Qualified

ENGINEERING

spildevand #2/21  51

SALG OG UDLEJNING AF PUMPER OG AFSPÆRRINGSBALLONER – VI LØSER OPGAVEN


TEMA

52  spildevand #2/21

mikro forure ning

Indimellem kan der synes langt fra provinsen til Christiansborg, men det er muligt at få adgang til landspolitikerne.

Forurening, foretræde og indflydelse I Slagelse kom det bag på byrådsmedlem Jørgen Grüner (SF), hvor mange mikroforureninger, der udledes med spildevandet. Det vil han have rettet op på. I Hjørring kæmper administrerende direktør for vandselskabet, Tommy Mostrup, sammen med en interessegruppe for en national strategi for rensning af netop medicinrester i spildevand. Men hvordan får man taletid i landspolitikernes udvalg – for ikke at tale om adgang til ministrenes ører? TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ISTOCKPHOTO Indimellem kan en sag være så vigtig, at vejen mellem det lokale og nationale må krydses. Det gjorde byråds­ medlem og formand for Miljø-, Plan- og Land­distrikts­ udvalget i Slagelse Kommune, Jørgen Grüner (SF), i for­ bindelse med RGS Nordic og PFOS-sagen, og det gjorde administrerende direktør for Hjørring Vandselskab A/S, Tommy Mostrup, for at få sat rensning for medicinrester på den nationale dagsorden. - Jeg har taget fat i SFs folketingsgruppe og invite­ ret dem til Slagelse. Jeg har fået mine partimed­ lemmer til at stille spørgsmål til ministeren i sagen. Jeg er også gået igennem interesseorganisationer som Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO), forklarer Jørgen Grüner. Det er Jørgen Grüners erfaring, at det er muligt at trække lokale problemstillinger op i fælles sammen­ hænge i fora så som KIMO. Derved kan kommunerne komme længere sammen end hver for sig.

Spørgsmål til ministeren I Hjørring gik Tommy Mostrup en anden vej, da han ønskede at få Christiansborg-politikerne i tale. - Sammen med en interessegruppe bestående af folk fra Krüger og Suez Water fik Hjørring Vand­selskab foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevare­ud­ valg. Vi efterlyste en national strategi for fjernelse af medicinrester i spildevand samt stillingtagen i forhold til rensning af hospitalsspildevand. Lige nu er det uklart, om det skal renses centralt eller decentralt. Det ønskede vi, at ministeren forholdt sig til, fortæller Tommy Mostrup. Umiddelbart har hverken Jørgen Grüner eller Tommy Mostrups henvendelse til landspolitikerne ført kon­ krete lovforslag eller -ændringer med sig, men begge mænd er optimistiske. - Jeg tror, vores foretræde vil påvirke udviklingen. Det er meget svært for Miljø- og Fødevareudvalget


ikke at lave en national strategi på området. Vi kan se, at der begynder at ske noget rundt om i kommunerne nu, men der er brug for national lovgivning på området, mener Tommy Mostrup. I flere andre lande er man allerede langt og for at skåne miljøet, er det også vigtigt med handling i Danmark.

En regional opgave

Han ønsker, at der lokalt testes for langt flere stoffer i det udledte spildevand for at beskytte vandmiljøet, men at beskyttelse af al vandmiljø – hav, søer og åer – løftes op på et regionalt eller nationalt plan. For mens kommunerne er tæt på borgerne og står med de helt konkrete hændelser, så skal der både økonomi og nati­ onale handlingsplaner til for virkelig at ændre noget.

Vigtigt at kende arbejdsgangen Den samme holdning har Tommy Mostrup. For Hjørring Vandselskab og Kommune kan sagtens implementere teknologi til fjernelse af medicinrester lokalt, men det hjælper ikke miljøet nationalt. Dog er samtaler med forvaltningen og bestyrelsen i vandsel­ skabet det første skridt på vejen mod de nationale politikere, for han skal være sikker på at have opbak­ ning i sagen. - Vi har brug for en handleplan på området nu, så jeg bruger de muligheder, jeg har, for at få indflydelse. Den mest direkte var at bede om foretræde for Miljøog Fødevareudvalget. Nu håber jeg så, at medlemmer­ ne og ministeren arbejder videre med sagen. Per Larsen (K) er medlem af udvalget, og han er klar til at åbne den politiske værktøjskasse, hvis ministe­ ren ikke går videre med sagen. - Vi kan følge op på ministersvarene, hvis de ikke er tilfredsstillende. Vi kan kalde i samråd, og jeg kan

TEMA

mikro forure ning

I Hjørring og Slagelse håber Tommy Mostrup og Jørgen Grüner på netop det. For det er den bedste måde at beskytte miljøet på, siger de. Til opgaven har de brug for de nationale politikere, for selv om sager­ ne – som i Slagelse – har lokal karakter, så er det de samme problemstillinger renseanlæg, kommuner og borgere står overfor i resten af landet.

JØRGEN GRÜNER - er byrådsmedlem for SF og formand for Miljø-, Plan- og Landdistrikts­udvalget i Slagelse Kommune. Han har fulgt med i sagen om RGS Nordics udledninger til Agersø Sund og senest PFOS-forureningen ved brandskolen i Korsør.

TOMMY MOSTRUP - er administrerende direktør for Hjørring Vandselskab og med i en interessegruppe, der arbejder for at få en national strategi for fjernelse af medicinrester fra spilde­vand.

PER LARSEN - er folketingsmedlem for Det Konservative Folke­parti og sidder i Miljø- og Føde­ vare­udvalget. Fotograf: Steen Brogaard

spildevand #2/21  53

Det kan være svært for kommunerne at prioritere miljøet, siger Jørgen Grüner. Der kan nemlig være modsatrettede interesser og begrænsede ressourcer til opgaven. Bare indenfor det sidste år har han fulgt med i omtalen af RGS Nordics udledninger til Agersø Sund og senest sagen om PFOS-forureningen ved brandskolen i Korsør. - Problemet er, at sagerne bliver opdaget sådan lidt tilfældigt. Kommunerne har ikke ressourcerne til at kunne håndtere problemstillinger som disse. Der er brug for miljøcentre, der arbejder på tværs af kom­ munerne – for eksempel regionalt. Udfordringen i dag er, at Miljøstelsen er for langt væk, mens ind­ satsen i kommunerne er for fragmenteret. Løfter man myndighedsopgaven op på regionalt plan, kommer man også ud over, at der på lokalt plan kan være en konflikt imellem fokus på at tiltrække arbejdspladser og naturbeskyttelse. For den kon­ flikt vil naturen altid tabe.

selv stille et beslutningsforslag i Folketingssalen. Det er et vigtigt område og ikke noget, de enkelte kommuner eller regioner skal sidde med selv. Jeg sidder også i Regionsrådet i Nordjylland, og der har vi jo besluttet at anlægge et decentralt renseanlæg ved det nye supersygehus. Det besluttede rådet, fordi det var en billigere løsning, end hvis opgaven skulle løses i regi af Aalborg Forsyning. Sidenhen har det vist sig at være en forkert beslutning, så det er vigtigt med klare nationale retningslinjer.


Optimized Solutions

Regulering samt måling af procesluft. Billedet viser Irisventil monteret på luftrør til procestanke, udover Irisventilen fra Eggers er der monteret en ABB Sensymaster flowmåler.

54  spildevand #2/21

Ved at installere en Iris ventil opnås den mest optimale regulering af procesluft samtidigt med et meget begrænset tryktab, desuden er irisventilen stort set vedligeholdelsesfri. BioMizing forhandler Eggers Iris ventil, og ønsker du mere information om denne enestående ventil, så kontakt BioMizing for yderligere information.

Optimal proces beluftning. Billedet viser installation af nye højeffektive Aerostrip-stribe diffusorer type Q4,0EU på Nakskov Renseanlæg. Kontakt BioMizing hvis du ønsker et optimal design samt et værdiskabende nyt bundbeluftning. Aerostrip stribe-diffusorer er kendetegnede med en lang levetid, en optimal luftfordeling samt micro-bobler således du får den bedste økonomi Kg.O2/kwh./levetid. BioMizing er kendetegnet ved nytænkning samt optimering og tilbyder foruden ovennævnte produkter også en række af optimerede egne produkter, ligesom vi gerne tilbyder den ”komplette” pakke incl. øvrige smede og montageopgaver.

BioMizing ApS. Hesselly 12, DK-6000 Kolding Telefon +45 82820030 CVR: 35635688 WWW.BIOMIZING.DK


SUCCESFULDT SAMARBEJDE GIVER BEDRE BIOLOGISK BEHANDLING AF SLAM Gribvand Spildevand har i samarbejde med NIRAS optimeret deres tilgang til at behandle slam. Det giver en mere effektiv drift af anlægget i Helsinge. TEKST OG FOTO: MARTIN BADIKE, NIRAS OG FINN SØRENSEN, GRIBVAND SPILDEVAND På Helsinge Slammineraliseringsanlæg har forsyningen Gribvand Spildevand siden sommeren 2020 arbejdet med at optimere slambehandlingen og afvandingen af slammet. Der er store gevinster at hente, jo mere effektivt vandet kan trækkes ud af slammet.

om vinteren på bekostning af afvandingen og med risiko for overbelastning i en periode uden fordampning. Det er på mange slammineraliseringsanlæg typisk i vinterperioden, at der sker overbelastninger med det resultat, at genvæksten af tagrør det efterfølgende år er reduceret.

Gribvand Spildevand afprøver som noget nyt en differentieret driftsform af slambedene. Det nye er, at sommer- og vinter­ kvoter skal give forhøjede tørstofprocenter på ca. 20-25% eller mere i bedene. Hidtil har tørstofprocenten ved tømning af bede i Helsinge ligget på ca. 18-22%.

Sommerdriften i Gribvand Spildevand tilrettelægges nu, så hvert bed belastes med den størst mulige belastningskvote det vil sige det største samlede volumen/tørstof, det kan lade sig gøre at tillede samme bed i træk. Samtidigt opret­holdes en tilfredsstillende afstrømning af rejektvand fra bedene. Herved opnår man den længst mulige pauseperiode til fordampning frem for, at fordampningen sker fra en slam­­rest, der oftere er vandmættet som følge af hyppigere slam­­til­ledninger. Dette kræver en øget overvågning af slam­afvandingen.

Ny driftsform viser gode resultater Mange anlæg har typisk haft en driftsform, hvor der er kørt med samme belastningskvoter og pausedrift hele året rundt. Dette uden at det har været tillagt nogen særlig betydning for planlægningen af driften, om der er en grøn tagrørs­ vegetation (i sommerhalvåret) eller en nedvisnet vegetation (i vinterhalvåret). Det giver oftest ingen mening at tilstræbe en lang pausedrift

Tømningsplanlægning Det er muligt at opnå yderligere ca. 5-10%-point i tørstof­­pro­ cent igennem arbejdet med tømningsplaner og prognoser. Det kan bringe tørstofprocenten i slammet helt op i nær­ heden af ca. 30%.

spildevand #2/21  55

Her ses 11 af de 14 bede til slammineralisering på Helsinge Slammineraliseringsanlæg. Foto: NIRAS.


56  spildevand #2/21

NIRAS’ principskitse af slammineralisering. I slambede opnås afvanding af slammet, dels ved afdræning af rejektvand gennem et filter i bunden af bedene, og dels ved fordampning af vand fra en tagrørsvegetationen (i sommerhalvåret). Langt den største del af afvandingen sker ved afdræning gennem filteret. Dog opnås de høje tørstofprocenter ikke, uden at der samtidig er en tagrørsvegetation i bedene. Vegetationen fordamper i belastningspauserne vand fra den afdrænede slamrest.

Med et prognoseværktøj tilstræbes det, at tømninger af bede planlægges på en måde, så dét bed, der står næst for at skulle tømmes, tages ud af drift i tilstrækkelig tid før tøm­ ning. Dermed kan de sidste %-point i tørstof opnås. Gribvand Spildevand vil benytte driftsåret 2021 til at fastlægge tids­ punktet for, hvornår det er fordelagtigt at tage et bed ud af drift forud for tømning – blandt andet ved hjælp af slamrest­ prøver i bedene. På Helsinge Renseanlæg er der endvidere etableret en tør­ replads, hvori det opgravede slam ved tømning af bede kan indlægges og tørre yderligere op. Dette sker fra om foråret, hvor der ofte er mangel på tilgængelige udspredningsarealer, til om efteråret, hvor slammet kan køres til slutanbringelse. Driftserfaringer med pladsen i Helsinge har hjulpet en anden forsyning - Fors Spildevand Holbæk - i deres projektering af en plads på Tysinge Renseanlæg, der etableres i foråret 2021.

Sommerfuglemyg I 2014 fik Gribvand Spildevand klager over insekter fra anlægget fra naboer til Helsinge Renseanlæg. Siden har man forsøgt flere forskellige tiltag for at nedbringe antallet af sommerfuglemyg – herunder både kemisk- og biologisk bekæmpelse. Efter flere år med mere eller mindre succes med insektbekæmpelsen valgte Gribvand Spildevand i 2018 at grave det øverste lag slam af i alle bede for at fjerne æg og larver fra bedene. Siden da har Gribvand Spildevand overvåget udviklingen af larver og pupper i slambedene ved mikroskopering af slam­ restprøver og har doseret et biologisk bekæm­pelsesmiddel til bedene. Dette er gjort så snart, der har været en stigning

i antallet af larver af sommerfuglemyg. Denne forebyggende indsats har indtil videre båret frugt og holdt antallet af som­ merfuglemyg nede på et acceptabelt niveau. Med den nye driftsform, der veksler imellem sommer- og vin­ terdrift, og derved optimerer slamafvanding og udtør­ring af slammet, har Gribvand Spildevand et håb om, at forekomsten af insekter i bedene om sommeren vil kunne reduceres yderligere. I fremtiden kan klimaforandringer med for eksempel milde vintre dog ikke udelukkes at føre til øget risiko for opblomstring af sommerfuglemyg. Derfor vil de gode erfaringer med forebyggen­ de tiltag sandsynligvis også blive nyttige i fremtiden.

Har potentiale på mange anlæg Efter knapt et år viser samarbejdet om optimering af slam­ behandlingen mellem driftspersonalet i Gribvand Spildevand og medarbejdere fra NIRAS’ Renseanlægsafdeling gode resultater. Aftalen om driftsrådgivning løber indtil februar 2023 med mulighed for forlængelse i to år. Antallet af denne type anlæg til afvanding af slam har været nedadgående siden årtusindskiftet, som følge af ringe drift eller på grund af centralisering af renseanlæg. Samtidig er der stort set ikke etableret nye anlæg i samme periode. Pårup i Gribvand Spildevand er en undtagelse, ligesom et lille anlæg (fire bede) på øen Agersø ud for Skælskør er det. Der findes i dag omkring 80-90 slammineraliseringsanlæg tilbage i Danmark, hvor det vil skabe værdi at tilstræbe den bedst mulige drift, og hvor hver en tørstofprocent i bedene vil kunne tælle positivt i det samlede regnskab for slambe­ handlingen på det pågældende renseanlæg.


Her ses et eksempel på overvågning af tagrørsvegetationen i et slambed. Med droneoverflyvning er dette muligt, også i perioder hvor en evt. meterhøj kantvegetation dækker for udsynet til resten af overfladen i bedet. Foto: NIRAS.

spildevand #2/21  57

Til venstre: Et eksempel på vinterdrift. Midt for: Udpumpning af slam. Til højre: Eksempel på sommerdrift.


Mobil slamafvandingstrailer

58  spildevand #2/21

Så er vores nye, fuldautomaaske slamafvandingstrailer i marken - her på opgave i Gislaved. - Det perfekte valg l midlerrdig slamafvanding eller ved behov for testkørsel med stor kapacitet.  Isoleret trailer med dobbelt varmesystem og indbygget hydraulisk læsserampe  Alle nødvendige slanger, kabler og pumper er med ombord  Opbygget med IEA SP-HF07 skruepresser og MF600 Mikrofilter for effekkv a afvanding med oppmal rejektkvalitet  Kombineret polymerdoseringsanlæg for både flydende og pulver  Fuld proceskontrol via vores CPS1200 anlægsstyring med ernsupport  Integreret transportsnegl med hydraulisk drevet posiionering

NYHED

Effektive spildevandsløsninger. • Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapacitet mellem 25-1700 kg TS

PolyUnit

Ny version - PB10 Evo • Pålidelig polymerdosering

Sterapore MBR

Hollow Fibre filterteknik fra Mitsubishi - nu på det Skandinaviske marked

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

PW700 Pumpevasker • Fleksibel vask af pumper og dele

+45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk


FO R S K E R I SP I LD E VAND

Fremtidens behandlingsteknologier skal fjerne mikroforureninger Ellen Edefell er erhvervs-ph.d. i Sverige. Hendes forskning undersøger teknologier, der kan bruges til reduktion af emissioner af organiske mikro­ forureninger - hovedsageligt lægemiddelrester fra kommunale renseanlæg. I øjeblikket arbejder Ellen Edefell på EU-Interreg-projektet Less is More, som blandt andre SK Forsyning A/S er involveret i. TEKST: ELLEN EDEFELL & ANNA KLITGAARD / FOTO: ELLEN EDEFELL

BLÅ BOG: Navn: Ellen Edefell Alder: 33 Bopæl: Landsbyen Lomma mellem Malmö og Lund, Sverige Civil status: Er gift og har to døtre på henholdsvis seks og otte år Fritidsinteresser: Havearbejde, familien, ridning og fitness

SWR er en R&D-organisation, der er grundlagt af de kommunale vand- og spildevandsforsyninger NSVA, VA SYD og Sydvatten i Skåne. Den stræber efter at udføre forskning, udvikling og innovation for et bæredygtigt vandforbrug. Ellen Edefell er næsten fire år inde i den femårige ph.d.

Forskningsfeltet Ellen Edefells forskning undersøger teknologier, der kan bruges til reduktion af emissioner af orga­ niske mikroforureninger - hovedsageligt farmaceu­ tiske produkter fra kommunale renseanlæg. Hun har arbejdet med pilotundersøgelser af forskellige proceskonfigurationer og har testet pilotanlæg på forskellige renseanlæg. - Jeg har brugt meget tid på at arbejde med MBBR’er for at forstå den biologiske nedbryd­ ning og forbedre fjernelseseffektiviteten af mikroforureninger. Det har jeg gjort i Bonus CleanWater-projektet sammen med Aarhus Universitet i Roskilde. Jeg har også studeret biofilm i kombinationer med andre tekniske løsninger - såsom ozonering med MBBR som efterbehandling, dosering af pulveriseret aktivt kul (PAC) i en nitrifiserende MBBR og granuleret aktivt kul i (GAC)-filtrering.

Projektet Den overordnede idé med Interreg-projektet er at afprøve nye, omkostningseffektive tekno­ logiske løsninger til fjernelse af for eksempel lægemidler og antibiotikaresistente bakterier. Ellen Edefell og hendes ph.d-kollegers rolle er at se på behandlingsteknologier forskellige steder i Østersølandene. - Vi fokuserer på GAC-filtrering til fjernelse af organiske mikroforurenende stoffer ved kom­ munale renseanlæg med partnere i Sverige, Danmark, Litauen og Polen. To ret store pilotan­ læg til behandling af spildevand drives i Slagelse og i Litauen, og der er etableret et pilotanlæg til direkte membranfiltrering (DMF) her i Sverige.

Anvendelsen I disse år giver emissioner af mikroforurenende stoffer til vandmiljøet anledning til bekymring mange steder. Derfor diskuteres implementering af behandlingsteknologier ved renseanlæg i flere lande. Nogle har allerede igangsat opgraderinger og udbygninger – blandt andet i Sverige, hvor Ellen Edefell er fra. - I Sverige har vi nogle renseanlæg klar, og nogle er i øjeblikket ved at blive bygget. Men der er mere at lære om behandlingsteknologierne både i design og proceskonfigurationer. Min forskning bidrager med byggesten til vores for­ ståelse af de tilgængelige behandlingsteknolo­ gier, og som sådan binder den den nyeste viden på området og praksis sammen. Ellen Edefell nyder kontrasterne mellem arbejdet på pilotanlæggene, laboratoriearbejde og at kom­ munikere forskningsresultater ud. Forsk­nings­resul­ taterne findes på Sweden Water Researchs hjem­ meside: swedenwaterresearch.se.

spildevand #2/21  59

Ellen Edefell er erhvervs-ph.d. ved Lunds Univer­ sitet og arbejder i organisationen Sweden Water Research (SWR). Hun har en kandidatgrad i bio­ teknologi, og den bruger hun som springbræt til at undersøge brugen af mikroorganismer som facilitator i industrielle og fuldskala processer på renseanlæg. - At arbejde på SWR giver mig mulighed for at kombinere studiet af nogle specifikke områder af biologisk spildevandsbehandling og sætte min forskning ind i et større perspektiv, forklarer hun.


FORSYNINGS

60  spildevand #2/21

PORTRÆT Succeskriterie — er indvielsen af et havnebad i Silkeborg Silkeborg Forsynings arbejde skal være med til at skabe merværdi lokalt. Det skal ske igennem et solidt fokus på miljø, klima, kommunikation og helheds­løsnin­ger, som beskrevet i 2020-strategien. Praktisk betyder det for eksempel, at klimaudfor­dringer, kloakrenoveringer og borgerinddragelse sammen skal danne basis for et klima­tilpas­ ningsprojekt i Silkeborgs indre by og sikre badevandskvaliteten i Remstrup Å, havnen og Silkeborgsøerne. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: SILKEBORG FORSYNING Silkeborgs omgivelser er unikke. Ikke mange andre steder i Danmark kan en by bryste sig af at være omgivet af så meget smuk natur og ferskvand. Gudenåen strømmer igennem, søer omkranser den, og vandet giver mulighed for kano- og kajakcentre og andet søsport. Områdets skønhed har i årtier lig­ get til grund for Silkeborg Forsynings meget stærke miljøfokus, men nu vil forsyningen endnu mere. Deres nye strategi står - ud over miljø - nu på yderligere tre ben: Klima, kommunikation med omgivelserne og helhedsløsninger der højner livskvaliteten for bebo­ erne i byen. Det kan blandt andet være ved at skabe mulighed for sociale fællesskaber i forbindelse med tekniske anlæg. Strategien omsættes på smukkeste vis i det kommen­ de projekt – Sydbyen.

Silkeborg har altid haft fokus på miljøet Hvis man spørger Silkeborg Forsynings vandchef, Jan Pedersen om, hvad der kendetegner spildevandsfor­ syningen, så er det progressive løsninger til gavn for miljøet. Han fremhæver, hvordan forsyningen var en af de første til at begynde at separatkloakere i stor stil, hvordan de fik opbygget og struktureret tømnings­ ordningen samt forbedret spildevandsrensningen i det åbne land. Sidst men ikke mindst fjernede man fosfor på renseanlægget allerede for 45 år siden. I dag er det andre initiativer, der ligger på tegneblokken på vand­ chefens kontor. At forsynings- og klimasikre Silkeborgs gamle, indre by - Sydbyen - er et af dem og at flytte eller renovere det eksisterende renseanlæg, der ligger lige ud til Langsøen, er et andet. - I Sydbyen vil vi sikre forsyningssikkerhed, men også skabe merværdi for byens borgere. Det betyder, at når vi renoverer bydelens gamle led­

ningsnet, så vil vi inddrage borgerne i løsningerne, tænke helhedsorienteret og indtænke både klima og miljø. Praktisk går vi benhårdt efter at sikre badevandskvalitet i havnen og søerne, når projek­ tet er afsluttet. I dag er Sydbyen fælleskloakeret. Kommer der heftige regnskyl, er der mulighed for overløb, og det sker – helt efter reglerne – til Remstrup Å og Gudenå­ systemet. Ifølge den seneste spildevandplan skal åen og søerne dog opnå badevandskvalitet i 2021. Som det er lige nu, påvirker spildevandsforsyningen vandkvaliteten negativt, men det vil man ændre ved at aflede regnvand lokalt og så kun bruge fælles­ kloakken til spildevand.

Ny strategi giver fokus De spændende planer for Sydbyen udspringer af det strategiske grundlag, som Silkeborg Forsyning som koncern vedtog i 2020. Forsyningen dækker genbrug og affald, varme, drikkevand og spildevand, og spildevandsgrenen har ca. 50 medarbejdere og generer en årlig omsætning på ca. 120 mio. kr. Afregningsgrundlaget er på 3,9 mio. m3 spildevand om året, der bliver renset på 11 renseanlæg. Efter driftsomkostninger har forsyningen ca. 70 mio. kr. til anlægsarbejder om året, og det er nogle af disse, Jan Pedersen ønsker at bruge på at konkretisere strategierne og føre dem væk fra chefgangene og ud i byen. - Vi vil sikre, at vi ikke ”kun” laver tekniske anlæg, men laver rekreative løsninger for borgerne. Det har længe været vores ønske, men vi vil stadig mere. Vi samar­ bejder med kommunen, og vi har de samme fokusom­ råder. Sammen vil vi have borgere og samarbejdspart­ nere til at tage ejerskab om løsningerne. Det gør vi


spildevand #2/21  61

I dag er Sydbyen fælleskloakeret. Kommer der heftige regnskyl, er der mulighed for overløb, og det sker – helt efter reglerne – til Remstrup Å og Gudenåsystemet. Ifølge den seneste spildevandplan skal åen og søerne dog opnå badevandskvalitet i 2021.

igennem borgerinddragelse og partnering. Vores mål er at lave bedre og mere effektive løsninger - sammen med andre - for de samme eller færre midler. Hvordan det konkret skal ske, er plan og projektchef Finn Hjerrild Johansens ansvarsområde, og han glæ­ der sig til at komme i gang.

Begrænset plads til innovative løsninger Udfordringen for Finn Hjerrild Johansen og kolleger­ ne fra Silkeborg Forsyning er, at som i mange andre ældre bydele, så er pladsen til at grave og arbejde begrænset. Flere steder ligger husene helt ud til fortovet, og gaderne er smalle, så planen er at lede regnvandet væk over jorden, mens spildevandet ledes i de eksisterende rør under. - Vores planer ligger ikke fast, for en del af dette projekt går jo netop ud på at åbne op for kom­ munikation og dialog med grundejere, borgere og samarbejdspartnere. Dem, der bor og arbejder i området, skal på banen. Vi har selvfølgelig nogle idéer, vi kan smide på bordet, men vi er også åbne overfor andre forslag. Nogle af de idéer, Finn Hjerrild Johansen hentyder til, er at bruge vejarealer til både at håndtere trafik

og regnvand. De skal ikke længere være mono-funk­ tionelle, men laves om til blå-grønne løsninger, der giver områderne yderligere brugsværdi. I dag er nogle af områderne temmelig grå, siger Finn Hjerrild Johansen, men kan eksempelvis regnvandsbede tænkes ind, kan det give vejen både farve og en ny funktion. - Sydbyen-projektet skal forbedre lokalmiljøet. Som det er nu, leder vi regn- og spildevandet væk. Fremover skal regnvandet blive i området, men det skal renses, inden det ledes ud i Remstrup Å. Det kan for eksempel ske igennem vejbedsløsninger, hvor vi renser vandet igennem filtermuld. Ved at anlægge vejbede, kan vi både rense og forsinke vandet, inden det ledes videre. Fra Sydbyen er det ikke til et regnvandsbassin, for det er der ikke plads til, men direkte ud i en å. Arbejdet i Sydbyen er estimeret til at koste ca. 120 mio. kr. og vare mellem fem og syv år. Endnu er pro­ jektet meget tidligt i processen, så udbudsfasen er ikke påbegyndt. Dog er hverken Jan Pedersen eller Finn Hjerrild Johansen i tvivl om, at det skal udføres som partnering. - Vi vælger én entreprenør og én rådgiver, der skal arbejde sammen i hele projektperioden. Fordelen


62  spildevand #2/21

Plan- og projektchef Finn Johansen (tv) og vandchef Jan Pedersen (th) fra Silkeborg Forsyning står ved Lyngsø i hjertet af Sydbyen i Silkeborg. Silkeborg er omkranset af ferskvand, der er en stor del af byens udtryk.

ved det set-up er, at vi har den samme entreprenør og rådgiver med fra start til at udvælge og plan­ lægge løsninger. Partnering er bedre for os, for rådgiveren og for entreprenøren, fordi vi kan samle erfaringer og viden sammen og bygge ovenpå, for­ klarer Jan Pedersen. Han, Finn Hjerrild Johansen og andre kolleger har været på besøg i andre byer og fået inspiration. De har blandt andet være i Middelfart, Herning, Randers, Aarhus, Skanderborg og Odense, og alle stederne har givet dem stof til eftertanke.

Fra lukkede rør til lugning Men én ting er alle de spændende tekniske løsninger, Silkeborg Forsyning og entreprenørerne i de kom­ mende år skal prøve kræfter med. Noget andet er driften af anlæggene efterfølgende. I dag er driftsaf­ delingen gearet til at drifte lukkede rør, men ikke til at luge ukrudt mellem specielle planter i et vejbed. Og det giver muligheder for eksisterende og nye faglig­ heder, siger Finn Hjerrild Johansen. - Fremover får vi for eksempel brug for landskabsarki­ tekter. Det er en faglighed, vi ikke er vant til at arbej­ de sammen med, og det er spændende for ingeniø­

PARTNERING Ved partnering etableres et samarbejde, der - gennem vedtagelse af fælles målsætninger og etablering af ram­ mer for en åben og ærlig kommunikation - tilstræber at øge den gensidige respekt og tillid mellem (kontrakts-) parterne. Kilde: denstoredanske.lex.dk

rer som os. Vi er jo vant til at arbejde med rør, som ingen ser. Sydbyen-projektet tvinger os til at tænke i synlighed og nye løsninger, og det er spændende. Med synligheden kommer også nye spørgsmål. For hvordan laver man for eksempel en fordelingsnøgle for driftsomkostninger vedrørende oprydning af blade, saltning og så videre med kommunen? Finn Hjerrild Johansen har endnu ikke fundet løsningen, så det er han og kollegerne ved at se på.

Mange spørgsmål men kun ét succeskriterie Lige nu er der mange spørgsmål for spildevands­ forsyningen i forbindelse med Sydby-projektet, og det bliver ikke mindre de kommende år, siger Jan Pedersen. For snart skal medarbejderne ud og starte en dialog med borgerne om deres veje og gader. - Vi skal kigge ned ad en gade, spørge os selv og bebo­ erne, om vi skal have to fortove, eller kan vi lave noget andet? Der skal være plads til de grønne løsninger samtidig med, at byen kan leve. Det er målet for os. Et andet mål er, at projektet giver den ønskede bade­ vandskvalitet i havnen og i søerne omkring Silkeborg.

SEPARATKLOAKERING I SILKEBORG KOMMUNE Indtil videre har Silkeborg Forsyning separatkloakeret mere end 90% af det tidligere fælleskloakerede oplands­ areal. Frem til 2040 skal forsyningen separatkloakere de sidste 10%, og udgiften til den opgave er beregnet til at være på mellem 800 mio. og én mia. kr.


Det er er succeskriteriet for forsyningen og kommu­ nen, og personligt ser Jan Pedersen meget frem til dagen, hvor snoren til havnebadet kan klippes. - Vi skal have elimineret overløb ved Gudenåen og generelt i havnen. Vi skal medvirke til, at byen får rekreativt brug af vandområderne. Der ligger blandt andet en stor ro- og kajakklub, så vores suc­ ceskriterie… ja det er at kunne klippe snoren til et nyt havnebad, fordi badevandkvaliteten er så god, at byens borgere kan svømme i havnen – også i regnvejr.

Vil gøre endnu mere for miljøet Et andet skridt i den retning er også beslutningen om, hvorvidt centralrenseanlægget Søholt skal forbli­ ve på sin nuværende placering eller flyttes 13 km ned i Gudenådalen. Lige nu ligger anlægget på bredden af Silkeborg Langsøs Østbassin, men Finn Hjerrild Johansen påpeger, at der ikke kan opnås badevands­ kvalitet med de nuværende krav til rensning. I hvert fald ikke med udløb til Langsøen. Endnu har kom­

mune og forsyning ikke taget endelig stilling til, hvad der skal ske, men om det bliver på bredden af Langsøen eller i Gudenådalen, så skal renseanlægget opgraderes til at kunne udbygges med supplerende renseprocesser for at imødekomme fremtidens krav til spildevandsrensning. Hvis anlægget flytter ud, er der mere plads, og så overvejer forsyningen et tradi­ tionelt aktivt slamanlæg, hvorimod man hælder mere til at anvende MBBR-teknologier, hvis anlægget skal være mere kompakt. - Vi overvejer vores muligheder ud fra klima-, miljøog kommunikationshensyn. Vi vil samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner om at kom­ munikere viden om spildevand og rensning til for eksempel skolebørn. Vi vil se på muligheden for at forædle rådnetanksgassen til biogas og sende det på naturgasnettet, fordi der her ligger en stor klima­gevinst. Endelig vil vi fortsat arbejde med miljø­et for øje, for området er unikt, og vi skal passe på det, som vi har gjort de sidste mange år­tier­, slutter Jan Pedersen.

KORT OM: SILKEBORG FORSYNING Spildevandsforsyningen har ca. 50 medarbejdere og generer en årlig omsætning på ca. 120 mio. kr. Afreg­ ningsgrundlaget er på 3,9 mio. m3 spildevand om året, og det bliver renset på 11 renseanlæg. Efter driftsomkost­ ninger har forsyningen ca. 70 mio. kr. til anlægs­arbejder om året.

• Antal medarbejdere: 50 i spildevandsforsyningen • Antal renseanlæg: 11 • Antal pumpestationer: 220 • M3 renset spildevand om året:  8.560.000 m3 • Km kloakledning: Ca. 1.200 km • Kundegrundlag: 15.000 spildevandsførende stik • Servicerer hvilke kommuner:  Silkeborg Kommune

I Sydbyen vil Silkeborg Forsyning sikre forsyningssikkerhed, men også skabe merværdi for byens borgere. Det betyder, at når bydelens gamle ledningsnet renoveres, bliver borgerne inddraget i løsninger, forsyningen skal tænke helheds­ orienteret, og den skal indtænke både klima og miljø. Succeskriteriet er at sikre badevandskvalitet i havnen og søerne, når projektet er afsluttet.

spildevand #2/21  63

SILKEBORG FORSYNING I TØRRE TAL


64  spildevand #2/21

Når man ozonbehandler sit spildevand, kan man møde nye bekendtskaber i form af transformationsprodukter og bromat Lægemiddelrester har en signifikant indflydelse på det naturlige vandmiljø, de udledes til. Derfor er de et fokuspunkt for mange forsyninger og myndigheder - både i Danmark og i Europa. Når man indfører et fjerde behandlingstrin, så som ozonbehandling, på renseanlæg for at fjerne netop denne gruppe af stoffer, vil mange stifte bekendtskab med nye udfordringer i form af trans­forma­tionsprodukter og dannelse af uønskede biprodukter - specielt bromat. Kalundborg Forsyning har igennem det EU-finansierede projekt, CWPharma, kortlagt muligheder og udfordringer til fjernelse af lægemiddelrester og miljøfremmede stoffer ved anvendelse af eksisterende ozonanlæg på Kalundborg Central Renseanlæg. Hvordan blev beskrevet i sidste nummer af Spildevand. Artiklen i denne udgave fokuserer på transformationsprodukt- og biproduktdannelse. TEKST OG GRAFIK: SILLE BENDIX LARSEN, KALUNDBORG FORSYNING, SILA@KALFOR.DK Kalundborg Renseanlæg er placeret centralt i Kalundborg og udleder til Jammer­land Bugt og herefter ende­­ligt videre ud i Storebælt og videre til Østersøen. Kalundborg Central Ren­ se­anlæg er et klassik BIODENIPHOanlæg med en udbyg­n­ ing i form af ozon­anlæg og post-MBBR-anlæg. Anlægget behandler inert COD, der tilledes fra industrierne i oplandet til Kalundborg Central Renseanlæg.

Anlæggets opbygning, belastning og dimensionering ses af Figur 1. Igennem CWPharma-projektet, støt­tet af EU’s Interregprogram Baltic Sea, har det været væsentlig for Kalundborg Forsyning at få afdækket alle aspekter omkring ozonbehand­ lingen til fjernelse af læge­­middel­ rester. I en tidligere artikel er selve lægemiddelresttilled­ningen såvel som omsætningen på Kalundborg

Dimensioneret kapaitet: 50.000 PE Aktuel belasning: 40.000 PE Industrial andel af belastninngen ca. 60 % Figur 1: Oversigtstegning over Kalundborg Central Renseanlæg.

Central Renseanlæg beskrevet. For­uden er data for økotoksiciteten og risikovurderinger fremlagt. Endeligt er de økonomiske konsekvenser for behandlingen beskrevet. Indeværende artikel beskriver yderligere aspekter afdækket i CW­Pharmaprojektet. Dette inkluderer trans­ formationsprodukter såvel som biprodukter dannet under behand­ lingen med ozon.


Grundet de ovenstående udfordringer findes der pt. ikke en samlet oversigt over, hvilke transformationsprodukter der Dannelse af transformationsprodukter fra ozonbehandlingen knytter sig til hvilke moderstoffer.

på Kalundborg Central Renseanlæg

På Figur 2 kan det ses, hvordan koncentrationen af transformationsprodukternemoderstof Tramadol N-oxid og Venlafaxin N-oxid der er tale om, og hvilken ozondosis lige så giftige for vandmiljøet som moderstof­ Ud over den ønskede effekt fra ozonbehand­ falder i forhold til ozondosen. der anvendes under ozonbehandlingen. Ud ferne, men data er meget sparsomme. lingen (reduktion af lægemiddelrester, des­ infektion, reduktion af farve og så videre), vil ozonbehandlingen også medføre dannelsen af en række uønskede transformationsprodukter. Transformationsprodukter dannes, når ozon reagerer med moderstoffet i spildevandet. Mange transformationsprodukter kan være

over dette kan selve transformationsproduktet Via CWPharma projektet har Kalundborg I CWPharma-projektet er også nedbrydes til yderligere transformations­ Forsyning bistået en række partnere med at undersøgt Om transformationsproduktet er kortlægge nogle af de mest relevante trans­ derprodukter. mere eller mindre nedbrydeligt end moderstof­ formationsprodukter, der dannes under ozon­ transformationsprodukter fet følgende afhænger af, hvor i processen moderstoffet behandlingen. Antallet af transformations­ (TP) moderstoffer: spaltes under ozonbehandlingen. produkter vil være forskelligt alt efter, hvilket

1: Azithromycin (1 TP) 2: Carbamazepine (2 TP) 3: Clarithromycin (1 TP) 4: Diclofenac (6 TP) 5: Erythromycin (1 TP) 6: Tramadol (2 TP) spildevand #2/21  65

7: Venlafaxine (1 TP)

Figur 2: Højre: Transformationsprodukter undersøgt i CWPharma-projektet. Venstre: Koncentration af to transformationsprodukter Tramadol N-oxid og Venlafaxin N-oxid - i relation til ozondosen (data fra Kharel, S. et al, 2020).

Når man undersøger forholdet mellem moderstoffet og transformationsproduktet, kan det ses, at dannelsen af transformationsproduktet ofte topper ved den ozondosis, hvor omsætningen af moderstoffet er størst. Dette er tilfældetFigur for2: både omsætningen afundersøgt Tramadol, hvor Tramadol er afettovelkendt transformationsprodukt Højre: Transformationsprodukter i CWPharma-projektet. Venstre:N-oxid Koncentration transformationsprodukter - Tramadol N-oxid og og for Venlafaxin N-oxid i relation til ozondosen (data fra Kharel, S. et al, 2020). omsætningen af Venlafaxin, hvor Venlafaxin N-oxid er et velkendt transformationsprodukt.

Figur 3: Højre: Omsætning af Venlafaxin i forhold til specifik ozondosis. Venstre: Omsætning af Tramadol i forhold til specifik ozondosis (data fra Kharel, S. et al, 2020).

Figur 3: Højre: af Venlafaxin i forholdNår til man specifik ozondosis. Venstre: af Tramadol i forhold specifik Som beskrevet i en tidligere artikel til vil den spe­ undersøger forholdet mellem Omsætning GrundetOmsætning de ovenstående udfordringer findes ozondosisder (data fraenKharel, S. et al,over, 2020). cifikke ozondosis ofte ligge på ca. 0,6-1 mg O3/ moderstoffet og transformationsproduktet, pt. ikke samlet oversigt hvilke

mg DOC for at opnå den bedste sammenhæng kan det ses, at dannelsen af transformati­ transformationsprodukter der knytter sig til effektivitet og økonomi. I forhold onsproduktet ofte topper ved den ozondosis, hvilke moderstoffer. Som beskrevet i en tidligere artikel vil den specifikke ozondosis ofte ligge på ca.imellem 0,6-1 mg O3/mg DOC for tilat opnå den dannelsen af transformationsprodukter og hvor omsætningen af moderstoffet er størst. bedste sammenhæng imellem effektivitet og økonomi. I forhold til dannelsen af transformationsprodukter og omsætningen af disse vil det ifølge resultaterne Dette er tilfældet for både omsætningen af På Figur 2 kan det ses, hvordan koncentra­ omsætningen disse vil det ifølge resultaterne frahvor CWPharma-projektet at drifte anlægget CWPharma-projektet være fordelagtigt at med en Tramadol, Tramadol N-oxid er et vel­ værefrafordelagtigt tio­nen afaf transformationsprodukterne højere ozondosis endogførst antaget. faciliteres en omsætning transformationsprodukterne. drifte anlægget med en højere ozondosis end kendt transformationsprodukt og forafomsæt­ Tramadol N-oxid Venlafaxin N-oxid Derved falder først antaget. Derved faciliteres en omsætning ningen af Venlafaxin, hvor Venlafaxin N-oxid i forhold til ozondosen. af transformationsprodukterne. er et velkendt transformationsprodukt.

Bromat dannelse på Kalundborg Central Renseanlæg

Et af de væsentligste biprodukter fra ozonbehandlingen er bromat. Bromat er kræftfremkaldende for mennesker,


66  spildevand #2/21

Bromat dannelse på Kalundborg Central Renseanlæg Et af de væsentligste biprodukter fra ozon­ behandlingen er bromat. Bromat er kræft­ fremkaldende for mennesker, såfremt det indtages via drikkevandsressourcen i en årrække, og det er giftigt for vandlevende organismer. Stoffet dannes, når spildevandet indeholder bromid. Generelt anbefales det ikke, at ozonbehandle spildevand med bro­ midkoncentrationer højere end 0,3 mg Br-/l - netop med baggrund i risikoen for bromat dannelse. Pt. er der foretaget meget få kortlægninger af bromidindholdet i spildevandet i Danmark. Men typisk vil en forhøjet bromidtilledning til

danske renseanlæg stamme fra 1) indsivning af saltvand i ledningsnettet, 2) industrier, der anvender råvarer, der kan indeholde bromid eller 3) eventuelt fra indlandsgeologiske salt­ horste. Bromatdannelsen er en konsekvens af bromid­koncentrationen i tilløbet til ozon­ anlægget, ozondosen samt øvrige kemi­ ske vandkvalitetsparametre. I forbindelse med CWPharma-projektet gennemført i Kalundborg Forsyning er bromatdannelsen på Kalundborg Central Renseanlæg blevet kortlagt. Sammenhængen er vist på Figur 4.

Bromat dannelsen på Kalundborg Central Renseanlæg er lineær i forhold til den spe­ cifikke ozon dosis i det målte område. Fra data var det også tydeligt, at der stadig var et overskud af bromid i spildevandet efter ozonbehandlingen. Ved en ønsket specifik ozon dosis på ca. 0,8 mg O3/mg DOC, vil en forventet bromat dannelse ligge på ca. 0,1 mg Br-/l til recipienten. Predicted No Effect Koncentrationen, PNEC(M), for marint miljø var på daværende tidspunkt fastsat til 1,1 g/l, hvorfor koncentrationen i udløbet fra ozo­ nanlægget ville være ca. 100 gange højere end PNEC(M) værdien og dermed udgøre en risiko for recipienten.

Figur 5: Oversigt over kildesporing i oplandet til Kalundborg Central Renseanlæg

Kildesporingen viste at 60 % af den tilledte bromid stammede fra indsivning af saltvand i ledningsnettet, hvorimod de Figur 4: Dosisresponsforsøg udført på Kalundborg Renseanlæg henblik på at kortlægge bromatdannelsen. sidste 40 % Central stammede fra råvarermed anvendt af industrierne. Da havvand i gennemsnit indeholder 65 mg Br-/l svarer dette til en indsivende mængde på ca. 378 m3/d eller under 2 % af det samlede flow til Kalundborg Central Renseanlæg. Havvandet kommer fra ledninger langs med fjorden der er utætte og fra højvandslukker ud mod fjorden som ikke fungerer som de skal.

Vurdering af risikoen forafrecipienten Vurdering risikoen for recipienten

Grundet bromatdannelsen under ozonbehandlingen bad Kalundborg Forsyning DHI lave en risikovurdering, hvor

Herefter blev risikovurderingen foretaget udgjordeblev en større risiko end risikoen fra Grundet bromatdannelsen under ozonbe­ risikoen for recipienten kortlagt. på ny, hvorefter den viste positiv effekt på lægemiddelrester. handlingen bad Kalundborg Forsyning DHI Risikovurderingen viste indledningsvist, at der var en større risiko for recipienten, når spildevandet blev ozonbehandlet. risikoen for recipienten ved fjernelsen af lave en risikovurdering, hvor risikoen for Dette til trods for at omsætningen af lægemiddelrester havde en positiv indflydelse på risikoen for recipienten. Men lægemiddelrester til trods for den dannede Beregningerne var foretaget med baggrund recipienten blev kortlagt. bromatdannelsen udgjorde en større risiko end risikoen fra lægemiddelrester. bromat. i eksisterende data for PNEC(M) for bromat, Beregningerne foretaget med baggrund i eksisterende data for PNEC(M) for ogvar i denne sammenhæng er datagrundlaget Risikovurderingen viste indledningsvist, at bromat, datagrundlaget meget smalt. Der er ikke data for megetsammenhæng smalt. Der ererikke data for tilstrækkeligt der var en større risiko for recipienten, når og i denne tilstrækkeligt mange marinearter, hvorfor usikkerheden på data er stor. Derfor foretog mange marinearter, hvorfor usikkerheden på spildevandet blev ozonbehandlet. Dette til DHI kroniske test med Acartia Tonsa for at kunne udvide datagrundlaget for data er stor. Derfor foretog DHI kroniske test trods for at omsætningen af lægemiddel­ risikovurderingen. med Acartia Tonsa for at kunne udvide data­ rester havde en positiv indflydelse på risi­ Herefter blev grundlaget risikovurderingen foretaget på ny, hvorefter den viste positiv effekt på for risikovurderingen. koen for recipienten. Men bromatdannelsen risikoen for recipienten ved fjernelsen af lægemiddelrester til trods for den dannede bromat.


Kildesporing af bromid i oplandet til Kalundborg Central Renseanlæg der og målinger på tilløbet fra lossepladser såvel som kræftværker. Umiddelbart gav det ikke et brugbart at resul­tat at analysere på drikkevandstilled­ ningen til oplandet til Kalundborg Central Renseanlæg. Derfor blev der igangsat en målekampagne i oplandet. En oversigt over målepunkter i oplandet er fremstillet i Figur 5. Kildesporingen viste at 60% af den tilledte bromid stammede fra indsivning af salt­

vand i ledningsnettet, hvorimod de sidste 40% stammede fra råvarer anvendt af industrierne. Da havvand i gennemsnit indeholder 65 mg Br-/l svarer dette til en indsivende mængde på ca. 378 m3/d eller under 2% af det samle­ de flow til Kalundborg Central Renseanlæg. Havvandet kommer fra ledninger langs med fjorden, der er utætte og fra højvandslukker ud mod fjorden, som ikke fungerer som de skal.

spildevand #2/21  67

Med baggrund i risikoen for recipienten grundet bromat dannelsen igangsatte Kalundborg Forsyning derfor en kilde­ sporing med det formål at kortlægge den bromid, der tilledes Kalundborg Central Renseanlæg. Kildesporingen byggede på analyser foretaget i oplandet til Kalundborg Central Renseanlæg, analyser foretaget på drikkevandsressourcerne, der fordeles i oplandet til Kalundborg Central Renseanlæg, forespørgsler hos Kalundborg Kommune i forhold til industri tilledning af bromid, fore­ spørgsler hos relevante store industri kun­

Figur 5: Oversigt over kildesporing i oplandet til Kalundborg Central Renseanlæg. Figur 5: Oversigt over kildesporing i oplandet til Kalundborg Central Renseanlæg

Kildesporingen viste at 60 % af den tilledte bromid stammede fra indsivning af saltvand i ledningsnettet, hvorimod de Efterskrift sidste 40 % stammede fra råvarer anvendt af industrierne. Denne artikel er den sidste i serien,

Efterfølgende har Kalund­borg Forsyning

VUDP til at arbejde videre med bromid­

/l svarer dette til en indsivendekortlægning mængde ipå ca. 378 m3/d eller under 2 % Da havvand i gennemsnit indeholder 65sammen mg Brmed der omhandler implementeringen af Hillerød Forsyning, Aarhus Danmark samt biologiske af det samledeafflow til Kalundborg Central Renseanlæg. Havvandet fra ledninger langs med fjorden der er fuldskalafjernelse lægemiddelrester Vand, EnviDan, DHI, NanoNord og Jeskommer la metoder til reduktion af bromat. på Kalundborg Central Renseanlæg. Cour Jansen opnået støtte fra DANVA, utætte og fra højvandslukker ud mod fjorden som ikke fungerer som de skal.

Vurdering af risikoen for recipienten


68  spildevand #2/21

få styr på lattergassen! CO2 aftrykket fra det danske el-mix bliver lavere og lavere, og det betyder, at det relative bidrag fra lattergas til CO2regnskabet bliver større og større.

Det er vi nødt til at gøre noget ved! Vi kan hjælpe dig i mål med en holdbar lattergasstrategi, som inkluderer:

v Planlægning Analyse v v Styringsstrategi

Kontakt os eller læs meget mere på www.envidan.dk/lattergas


UN G I SP I L D E VAND

Man ved aldrig, hvad dagen bringer Casper Schmidt havde aldrig overvejet et job i spildevandsbranchen. I hvert fald ikke før han for ni måneder siden reagerede på et jobopslag fra Vesthimmerlands Forsyning, der søgte en elektriker. Siden har to dage sjældent været ens, og det passer den 33-årige familiefar glimrende. TEKST: ANNA KLITGAARD OG CASPER SCHMIDT / FOTO: VESTHIMMERLANDS FORSYNING

Hvorfor arbejder du i spildevandsbranchen?

spildevand #2/21  69

- Egentlig havde jeg aldrig tænkt på, at spildevandsbranchen var noget for mig. I hvert fald ikke før jeg så jobannoncen fra Vesthimmerlands Forsyning. De søgte en elektriker – hoved­ sageligt til at arbejde udenfor hegnet. Jeg havde faktisk aldrig tænkt på, at der var elektrikere tilknyttet renseanlæg, men da jeg havde læst annoncen, var jeg ikke i tvivl om, at jeg var interesseret. Heldigvis var det gensidigt, og i dag er jeg rigtig glad for, at jeg tog springet. Jeg har været her ni måneder nu, og jeg kan ikke forestille mig at arbejde med noget andet.

BLÅ BOG: Navn: Casper Schmidt Alder: 33 år Stilling: Elektriker ved Vesthimmer­lands Forsyning Brænder for: Alt. Alt ved arbejdet i branchen er nyt, så derfor spændende.

Hvad er din baggrund? - Jeg har prøvet lidt af hvert tidligere. - Jeg blev uddannet elektriker ved Jens Meldgaard i Aalborg i 2009, og efterfølgende kom jeg som værnepligtig til bered­ skabsstyrelsen i Thisted som brandmand. Derefter arbejdede jeg som lagermedarbejder i Salling Aalborg og på Siemens Wind Power som reparationsmedarbejder – hvor jeg uddan­ nede mig som kvalitetsmand (QC Afdeling). I 2019 fik jeg arbejde som serviceteknikker hos KJ Klimatiknik. De ligger nede ved Thorning og arbejder primært med ventilation og styringer. Jeg var der i et års tid men fandt ud af, at jeg brugte rigtig meget tid på transport mellem min bopæl og arbejdsplads. Derfor søgte jeg et nyt job tættere på Hornum, da jeg så annoncen fra Vesthimmerlands Forsyning.

Hvordan er din hverdag? - Min hverdag har typisk noget med strøm at gøre. Det kan være, fordi jeg arbejder med at vedligeholde pumpestationer eller laver noget elektrikerarbejde på renseanlæggene. Det kan også være, at en klud eller noget fedt har sat sig fast i en pumpe, så tager jeg med ud til det. Det, jeg holder meget af ved dette arbejde, er netop, at jeg aldrig helt ved, hvad arbejdsdagen bringer. Det gør jobbet spændende.

Casper Schmidt er 33 år og uddannet elektriker. Han bor i Hornum, som ligger tæt på Aars og Farsø i Vesthimmerland. Han flyttede dertil med sin kone i 2016. Parret bor der sammen med en søn på fire år og en lille nyfødt.

Hvad har været den største overraskelse ved spildevandsverdenen? - Jeg har ikke tidligere tænkt over den proces, spildevandet skal igennem på renseanlægget. Det er fascinerende at følge det, fra det kommer ind på renseanlægget, til det lukkes ud igen. Vi ren­ ser vandet ved at tilføre for eksempel luft eller kemi, og så kan man se, hvordan bakterierne arbejder med rensningen.

Hvordan ser du din fremtid i branchen? - Jeg har været i branchen i ni måneder nu, og jeg føler mig rigtig godt tilpas. Jeg ser en fremtid for mig selv her, for der er rigtig mange kurser, man kan komme på for at lære nyt og udvikle sig indenfor nye områder. Det tiltaler mig meget.

UNG I SPILDEVAND I hvert blad dedikerer vi spalteplads til unge mennesker i. Hvad laver de? Hvordan stiftede de bekendtskab med branchen? Hvilke tanker har de om fremtiden? Svarene får du her.


FLENDER GEAR OG KOBLINGER TIL RENSEANLÆG Vi kan hjælpe dig med: •

Projektering af nye gear - fx FZG

Renovering af ældre geartyper fx REDUREX

Ombygning fra ældre til nye gear med tilhørende tilpasning

Levering af målidentiske ældre geartyper - fx REDUREX

Levering af koblinger

Optimering af ældre kileremstræk

Vibrationsmålinger

3D laseropretning

Service

... meget mere.

70  spildevand #2/21

Læse mere på www.jens-s.dk

Tlf. +45 70 13 83 33

info@jens-s.dk

jens-s.dk

FAGLIGHED—FÆLLESSKAB—FERSKVANDSCENTRET

Hold dig opdateret med kursusnyheder via nyhedsbrev . Covid-19 giver fortsat ændringer i kursusprogrammet. Følg med via vores nyhedsbrev som du tilmelder dig via vores nye hjemmeside. Du kan også fortsat have glæde af at læse vores forårskatalog ”forsyningskurser om miljø”, men find oplysninger om datoændringer og omlægning til online-kurser via nyhedsbrev og hjemmesiden.

www.fvc-kursus.dk eller scan koden


Digitaliseringen af forsyningsbranchen er i hastig vækst, og det medfører indsamling af langt flere data end nogensinde før. Men en driftschef er i tvivl om, hvor stor gavn de mange ekstra data, der indsendes til myndighederne, egentlig gør for det lokale miljø. TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST Forsyningsselskabernes ansatte bruger stadig mere tid på at ind­ samle og validere data, der skal sendes ind til myndigheder som Miljøstyrelsen, Datastyrelsen og For­ sy­ningssekretariatet. Det gør man gerne, så længe man ude hos forsy­

ningsselskaberne faktisk kan se, at det giver mening. Sådan er det dog ikke altid, lyder det fra Jens Jørgen Plougmann, der er driftschef hos Vesthimmerlands Forsyning. - Jeg bruger mindst 14 arbejdsdage om året på at indsamle og validere

data og sende dem af sted til for­ skellige myndigheder. Men jeg er nogle gange i tvivl om, hvor meget gavn det egentlig gør for vores lokale miljø, for det er sjældent, at jeg hører om resultater. Det er en stigende udfordring at skulle bruge så meget tid, men hvis vi får mere viden om, hvad de data bliver brugt til, og at det giver mening, så er det selvfølgelig ok. Jeg er for digitaliseringen, der kan gavne os på mange måder, men man skal ikke indsamle data, bare fordi man kan, siger Jens Jørgen Plougmann. Den tid, han bruger på indsamling af data, bliver taget fra det daglige arbejde. Hvis ikke de indsendte data giver mening, vil han dog hellere bruge tiden på det daglige arbejde for miljøet, samt på at snakke med og sammenligne data med andre forsyninger, deltage i ERFA grupper og så videre.

spildevand #2/21  71

Dataindsamling må gerne have synlig effekt på miljøet


72  spildevand #2/21

Savner online måling på udledning Jens Jørgen Plougmann undrer sig over, når nu efterspørgslen på valide data er så stor fra myndighedernes side, at Miljøstyrelsen så ikke stiller krav om online målere på udlednin­ gen, så man får løbende data derfra. For teknologien er til stede, påpeger han. Det ville give et mere retvisende billede af, hvad der udledes i vand­ miljøet end nu, hvor kommunerne bare er pålagt at foretage måling af udledningen én gang om måneden. Det ville gøre, at renseanlæg ikke ”kommer til” at planlægge deres ren­ seprocesser i forhold til, hvornår den månedlige analyse bliver foretaget. - Nogle fristes til at undlade nogle processer, lige når der tages prøve, for det vil øge forureningstallet. Hvis man bruger online målinger, så behøver man ikke tvivle på, om man får de rigtige forureningstal. Vi ser jo forureningsgrader i naturen, som er højere, end de burde være i forhold til udledningstallene, men hvis man bruger online målere, vil der være gennemsigtighed, og

man vil hurtigere kunne finde frem til forureneren. Det vil igen øge mængden af data, men vi vil kunne se, at det giver mening i vores lokale vandmiljø, siger Jens Jørgen Plougmann.

Miljøstyrelsen: Kun nødvendige data Hos Miljøstyrelsen kan kontorchef Peter Kaarup ikke genkende, at man beder om stadig flere data. Miljøstyrelsen og EU stiller alene krav til, at renseanlæg dokumente­ rer, at de overholder udledningskra­ vene og opgør omfanget af udled­ ningerne. - De indsendte data skal give sik­ kerhed for, at renseanlæggene ikke belaster vandmiljøet mere end tilladt. Der er ikke tvivl om, hvad disse data bruges til. Det er dog korrekt, at vi har øget fokus på overløb, og her har vi i en række til­ fælde bedt om forbedrede data. De har ikke været tilstrækkelig gode alle steder, siger Peter Kaarup. - Set i lyset af vigtigheden af data, er det ikke vores indtryk, at der

bruges uforholdsmæssigt meget tid i forsyningerne på at indsamle og indsende data. Det, vi indsamler, bruges til at forbedre vandmiljøet, og det prøver vi at formidle tyde­ ligt. Men vi kan altid blive bedre, og netop derfor har vi de sidste par år arbejdet på at forbedre indberet­ ningsmulighederne. Det har resul­ teret i den nye PULS 2.0, der skal gøre det lettere for kommuner og forsyningsselskaber at indberette, siger Peter Kaarup. Han er fagligt set enig i at ved at lave online målinger på udledninger, får man bedre styr på de variationer, der vil være mellem de målinger, man foretager i dag. Men det vil øge data­ mængden, og der skal sættes tid af til at vedligeholde målerne. Peter Kaarup understreger, at Miljø­styrelsen gene­ relt har fint styr på, hvad der udledes fra renseanlæggene.


spildevand #2/21  73

Annonce CDM_184 x133_DK_26022021.ai 1 25-02-2021 22:14:45

SEW-EURODRIVE - Driving the world

CDM® Vedligeholdssystem C

Vedligeholdssystem til transmissions- og automationsteknologi – innovativt, enkelt og overskueligt.

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Udtalelse fra Coca Cola: “CDM® har hjulpet os med at styrke vores partnerskab med SEW-EURODRIVE, hvilket i sidste ende har forbedret vores driftsikkerhed samt bidraget til opnåelse af vores CSR-mål. Den erfaring, vi har gjort os på Wakefield-site, har vi efterfølgende implementeret i andre af vores søsterselskaber. CDM® er et godt eksempel på et værktøj, som forenkler og styrker samarbejdet mellem to virksomheder”. Lee Baker, vedligeholdschef, Coca-Cola Wakefield, UK. SEW-EURODRIVE A/S Hovedkontor Geminivej 28-30 DK-2670 Greve Tel +45 4395 8500

SEW-EURODRIVE A/S Servicecenter Vest Bødkervej 2 DK-7100 Vejle Tel +45 4395 8500


Behandling af biogødning med pyrolyse VandCenter Syd har gennem nogle år deltaget i Aquagreens udvikling af et integreret damptørrings- og pyrolyseanlæg. I starten bidrog de med teknisk sparring og slam til forsøgsanlæg på Risø, og siden blev et pilotanlæg testet på Ejby Mølle renseanlæg. I 2020 besluttede VandCenter Syd at investere i et fuldskalaanlæg. Anlægget placeres i 2021 på Søndersø renseanlæg, hvor det skal behandle biogødning fra renseanlæg i Nordfyns Kommune. Forventningen er, at anlægget kan opgradere biogødningen til et renere gødningsprodukt, der imødekommer fremtidens krav og samtidig kan lagre CO2.

74  spildevand #2/21

TEKST, GRAFIK OG BILLEDER: IB PEDERSEN, NIELS M. ASKJÆR OG IVAN VØLUND, VANDCENTER SYD

Processen i Aquagreens pyrolyseanlæg.

Pyrolyseprocessen Pyrolyse er en kemisk spaltning af et materiale, der varmes op uden tilsætning af ilt. Trækul er eksempel­ vis lavet ved en pyrolyseproces. Når biogødning er behandlet i pyrolyseanlægget, får man biokoks ud fra processen, det ligner til forveksling grillkul i minifor­ mat. Temperaturen i pyrolyseanlægget er 600 – 700 grader, så noget lavere end i en forbrændingsovn til spildevandsslam, og fraværet af ilt er også en væsentlig forskel fra forbrænding.

Fosforudfordringen Fosfor er som bekendt en begrænset ressource, og ifølge Miljøstyrelsen løber vi tør for fosfor i ver­ den inden for 50 til 100 år. Pyrolyse udmærker sig ved, at fosforen er plantetilgængelig i biokoksen. Sammenligner man med andre løsninger, så bør man bemærke at: • Udbringning direkte på landbrugsjorde kan have udfordringer med plantetilgængelighed, hvis man fælder fosfor med jern på sit renseanlæg, da jernet binder fosforen. Planterne vil godt kunne udnytte fosforen, men det vil tage betydeligt længere tid for planterne at optage fosforen end fra handelsgød­ ning. Desuden afgiver biogødningen CO2, metan og lattergas, når det lagres, inden det bringes ud på landbrugsjord forår og efterår. • Slamforbrænding giver aske som slutprodukt. Fosforen er stadig i asken, men er hårdt bundet og regnes ikke som plantetilgængelig. Der arbejdes på at udvikle økonomisk bæredygtige teknologier,

som løser denne udfordring - typisk ved at opløse bindingerne med kemikalier. • Forbrænding af slam til cementindustrien og leca­ produktion betyder, at fosforen ikke kommer plan­ terne til gode og derved går til spilde. • Struvitproces udvinder en delmængde fosfor fra spildevandsrensningen, som er meget velegnet til gødning. Trods den gode kvalitet er det i dag svært at sælge struviten. Med struvitprocessen ender størstedelen af fosformængden stadig i biogød­ ningen. Det betyder, at hvis man brænder sit slam efter struvitprocessen, så er der stadig en del fos­ for, som går til spilde. Struvitprocessen har nogle fordele, som at undgå tilstoppede rør og pumper. Plantetilgængelighed er nævnt flere gange i oven­ stående. I januar 2021 har VUDP givet tilsagn om støtte til et projekt, hvor der laves livscyklusvurdering og dyrkningsforsøg med slamaske fra forbrænding, biokoks fra pyrolyse og mineraliseret slam. Hermed kan vi blive klogere på bæredygtigheden af disse tre metoder. Projektet gennemføres af BIOFOS i sam­ arbejde med FORS, VandCenter Syd, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Teknikken i Aquagreens anlæg. Anlægget består af en damptørrer og selve pyro­ lyseanlægget. Man føder damptørreren med bio­ gødning indeholdende 15-25% tørstof. En effektiv slamafvanding inden damptørreren er ret vigtig. Jo højere tørstofindhold man kan opnå i sin slamafvan­


ding, des bedre bliver energibalancen for anlægget. I damptørreren injiceres overhedet damp til biogød­ ningen i en iltfri kontinuerlig proces. Det iltfri miljø begrænser korrosion og forhindrer støveksplosioner. Biogødningen tørres til et tørstofindhold på 90%, inden det snegles videre til pyrolyseanlægget. I pyrolyseanlægget varmes biogødningen op til ca. 650 grader. Under opvarmningen afgiver det organi­ ske materiale gasser, som afbrændes i en brænder. Derved skabes varmen til både pyrolysen og det overhedede damp. Under pyrolyseringen omsættes de miljøfremmede stoffer i biogødningen som for eksempel medicin- og plastikrester. Ligesom afvan­ dingen af biogødningen er vigtig for energibalancen, så er indholdet af organisk materiale også vigtig. Har man udrådnet biogødningen i sin rådnetank, så vil der være mindre kulstof tilbage til forgasning i pyrolyse­ anlægget og derved en ringere energibalance. Der er gjort meget ud af, at pyrolyseprocessen selv leverer varmeenergien til damptørring og pyrolysering, så der kun skal tilføres energi i form af el til følere, snegle og styring. Anlægget forventes at kunne levere et overskud af varme, som kan udnyttes andre steder. Anlæggets energibalance er dog noget af det, vi skal undersøge nærmere, når anlægget kommer i drift. Røggassen køles naturligvis også ned for at udnytte mest muligt af varmeenergien. Røggassen indeholder forurenende stoffer, som den skal renses for. Det er blandt andet tungmetaller, der herved fjernes og bidrager til, at biokoksen er renere end biogødningen, der blev fødet ind i damptørreren. Slutproduktet efter pyrolysen er biokoks, der er et renere gødningsprodukt end biogødning. Det udmær­ ker sig ved: • Miljøfremmede stoffer som plastik og medicinrester er omsat.

• Nogle tungmetaller er fjernet eller reduceret • Mængde udgør ca. 10% af den mængde, man fod­ rede anlægget med. Der er således langt færre mængder at køre ud fra anlægget. • Biokoksen indeholder stadig kulstof, som det tager mange år at omsætte, når det pløjes ned i jorden. Herved binder man CO2, som ellers ville have for­ dampet op i atmosfæren under biogødningens omsætning i marken. • Biokoks binder vand og kan derved have en gavn­ lig effekt på nogle landbrugsarealer, hvor der kan skrues ned for kunstvanding. • Biokoks er i forhold til biogødning lagerstabilt over længere tid.

VandCenter Syds anlægsprojekt VandCenter Syd udbød i 2020 et funktionsudbud på levering og montage af et anlæg. Det anvender en del af det kulstof, der findes i biogødning, som energikilde til tørring og samtidigt potentielt fjernelse/omdannelse af uønskede stoffer i biogødningen. Yderligere krav var, at biogødningen skal omdannes til et værdiprodukt for landbruget, idet plantetilgængeligheden ønskes beva­ ret eller udbygget, og slutproduktet skal have jordfor­ bedrende egenskaber og være hygiejniseret. Aquagreen vandt udbuddet. I efteråret 2020 blev det mere præcise design af anlægget udarbejdet i et samarbejde mellem leverandør og bygherre. Med en kapacitet til at behandle 4.300 ton biogødning om året er anlægget lidt overdimensioneret i forhold til mængden af biogødning fra de nordfynske anlæg. Det vil give mulighed for at køre forsøg med udrådnet slam fra Ejby Mølle og se, hvordan energibalancen er i anlægget med udrådnet biogødning. Anlægget kræver en miljøgodkendelse, hvilket vi ansøgte Nordfyns Kommune om i november 2020. Vi får blandt andet en 25 meter høj skorsten til anlæg­ get, som der skal tages stilling til. Høringsperioden

spildevand #2/21  75

Til venstre damptørret biogødning med 90% tørstof. Til højre er biogødningen pyrolyseret og blevet til biokoks. I midten en kuglepen til angivelse af størrelsesforhold.


på miljøansøgningen løb frem til starten af januar 2021. Der kom ingen indsigelser i høringsperioden. Nu er Nordfyns Kommune ved at udarbejde den endelige miljøgodkendelse, som forventes at være på plads, når dette blad udkommer. Da anlægget er det første af sin art i Danmark, så har kommunen ikke erfaring fra tilsvarende godkendelser at læne sig op ad. Derfor har fokus været på et tæt samarbejde mellem VandCenter Syd og Nordfyns Kommune. Miljøansøgningen er bygget op omkring et affalds­ forbrændingsanlæg (biokoksanlægget) samt en affaldshåndtering, hvor biogødningen centraliseres på Søndersø renseanlæg fra de Nordfynske anlæg.

76  spildevand #2/21

Anlægget skal stå i en ny bygning for enden af slam­ lageret på Søndersø renseanlæg. Entreprenørerne gik i gang i februar 2021 og har på nuværende tidspunkt støbt gulvet i den nye bygning. Bygningen forventes at stå færdig medio maj 2021. Det første, der installeres i den nye bygning, er en ny skruepresse, som skal kunne levere et tørstofindhold på 23%. Skruepressen er overdimensio­ neret i forhold til slammængderne for at kunne levere det høje tørstofindhold. Når den er installeret, centraliserer vi slambe­ handlingen for de nordfynske renseanlæg. De eksisterende sibåndspressere på både Søndersø og Bogense renseanlæg er helt nedslidte, og medarbejderne ser frem til at tage den nye skruepresse i brug. På Otterup renseanlæg slukkede vi for en ned­ slidt slamafvanding i 2018 og har i en over­ Ib Pedersen, Teamleder gangsperiode behandlet slammet i Odense. Fremover vil slammet blive behandlet på Søndersø renseanlæg. Tyndslammet vil blive transporteret til Søndersø i store tankvogne. Inden for fem til 10 år forventer vi at centralisere spildevandsrensningen i Nordfyns Kommune, så det kan ikke betale sig at lave trykledninger til tyndslammet på nuværende tidspunkt, hvor placeringen af det nye anlæg ikke er fastlagt. Niels Malmmose Askjær, Projektchef

Ivan Vølund, Spildevandschef

Det sidste, som installeres, er pyrolysean­ lægget. Det forventes at ske hen over som­ meren, så det kan sættes i drift i efteråret 2021. Vi glæder os til at få anlægget i gang og ser et stort potentiale i teknologien. Det er en teknologi, som kan håndtere de skærpede lovkrav, vi forventer vil komme til biogødning. Desuden forventer vi at kunne reducere de mange millioner kroner, som vi årligt bruger på afsætning af biogødning. Sammen med Odsherred Forsyning får vi version 1 af anlægget, så det bliver spæn­ dende at opleve anlægget i drift.

Vi har oplevet stor interesse for pyrolyseanlægget fra forsyninger i Danmark og planlægger at lave en følge­ gruppe, hvor vi vil dele vores erfaringer med pyrolyse­ anlægget. Hvis det kunne have interesse at indgå i følge­gruppen, kan man henvende sig til projektchef Niels Malmmose Askjær på nsa@vandcenter.dk.

Fundament og gulv er udført på bygning til ny slamafvanding og pyrolyseanlæg.


DIN PUMPESPECIALIST I SKANDINAVIEN +20 års erfaring Alt i udlejning og salg Højeste kvalitetstandarder 24 timers beredskab Totalløsninger

+45 70 12 00 14 www.danskoverpumpning.dk

Kongstedvej 6-10 4200 Slagelse

365

info@danskoverpumpning.dk

WWW.NISSENENERGY.COM

SERVICE & VEDLIGEHOLD SUPPORT 24/7/365

spildevand #2/21  77

24/7


KO RT NY T

Energi fra spildevand forsyner hele VandCenter Syd

78  spildevand #2/21

I 2020 havde VandCenter Syd en selvforsyningsgrad på 114% på energi. Dermed cementeres sid ste års resultat, hvor forsyningen første gang opnåede at blive selvforsynende som virksomhed. Nye tal for 2020 sætter en streg under de flotte energiresultater, VandCenter Syd har opnået de senere år. Virksomheden er ikke blot energineutral - men producerer så meget energi af spildevand, at den har et overskud og er energipositiv. Energien produceres først og fremmest af det organiske materiale i spildevand, mens solceller leverer under 2% af den samlede produktion. Forbruget dækker både spilde­ vandsrensning, produktion af drikkevand, administration og transport. Den positive udvikling fremgår af Ansvarlighedsrapport 2020, som gør status på, hvordan VandCenter Syd lever op til sit samfundsansvar. Figuren nedenfor viser tal for forbrug og produktion af energi i 2020. Energibalance total for VandCenter Syd 2020 Energiforbrug (total varme, el og brændstof) *

24.165 MWh

Energiproduktion (total varme 27.506 MWh og el fra biogas og solceller Selvforsyningsgrad for VandCenter Syd som samlet forsyning

114 %

*Opgørelsen indeholder ikke energiforbrug anvendt til anlægsopgaver udført af ekster­ ne entreprenører. Spildevandschef i VandCenter Syd, Ivan Vølund, er stolt over resultatet, der er opnå­ et over mange år. - Vi ser spildevandet som en ressource, vi skal genanvende. Når spildevand bliver til grøn energi, betyder det noget for miljøet. Det betyder også noget for kunderne,

I 2020 havde VandCenter Syd en selvforsyningsgrad på 114% energi.

fordi energiproduktionen har en positiv økonomisk betydning for VandCenter Syd, siger han.

Markant udvikling Udviklingen er de senere år kun gået én vej – mod en bedre energibalance. Selvfor­sy­ nings­graden er steget markant de sidste 10 år, fra 57% i 2011 til 114% i 2020. Se de sene­ ste fem års udvikling i tabellen: Udviklingen i VandCenter Syds selvforsy­ ningsgrad på energi 2016

2017

2018

2019

2020

89 %

94 %

97 %

101 %

114 %

Andre vandselskaber udnytter også det organiske materiale i spildevand til ener­ giproduktion, men kun en lille gruppe pro­ ducerer mere, end de selv forbruger. Det fremgår af Miljøstyrelsens performanceben­ chmar- king for spildevandsselskaber, hvor VandCenter Syd ligger i toppen, når det gælder ”nettoenergiforbrug - rensning”.

Fem eksempler, der har gjort en forskel • Mere slam samles i rådnetankene på Ejby Mølle, og der sker en bedre udnyt­ telse af slammet til energiproduktion. • Spildevandet iltes kun med den mængde, der er nødvendig for at redu­ cere indholdet af kvælstof. Det gøres bl.a. ved at justere rensningen ud fra online målinger af vandet i anlæggene. • Nye og mere energieffektive pumper flytter spildevandet. VandCenter Syd optimerer dog i høj grad også på bru­ gen af udtjent udstyr frem for at få en hurtig gevinst ved at købe nyt. • Isolering, mindre varmeforbrug, varme­ pumper samt genindvinding af varme fra for eksempel transformatorer. • For 2020 skyldes en del af stigningen eksterne forhold, da en lokal virksom­ hed har haft større mængder spilde­ vand med indhold af olierester, der booster biogasproduktion. Ejby Mølle rensean- læg er blevet gearet til at udnytte dette bedst muligt.


UDLEJNING / SALG

af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med blandt andet WESTFALIA / HYSEP / PIERALISI / ALFA LAVAL dekantere

Peder Rimmensgade 97, 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 . www.jnseparation.dk

AQUAGAIN ER DIN PARTNER Eneforhandler og servicepartner af:

Head Office: Aquagain Folding Smed A/S · Vælding Bjergvej 4 · DK-6650 Brørup www.aquagain.dk

SALG +45 7538 1330 / SERVICE +45 2323 3368

spildevand #2/21  79

Jensen & Nowak ApS


Vidste du... ...at Picca kan modernisere alle uafhængige SCADA-systemer hos danske forsyninger til ISA 101 brugerfladedesign. iFIX

Hvis I benytter forskellige SCADA-systemer i dag, kan vi forene dem alle i det samme design. Se mere på Picca.dk IGSS

80  spildevand #2/21

FactoryTalk

WinCC

VI ER

STÆRKE

PÅ SPILDEVAND Uanset spildevandsprocessen så sikrer vi optimal opblanding og flow Sammen finder vi løsningen til netop dit behov, – og et besøg er ganske gratis!

Ring til Andreas på 9339 0410 Se vores mange løsninger på landia.dk

 Omrørere  Pumper  Beluftere  Landia GasMix Landia a/s . tlf. 9734 1244 . landia.dk


NAVN EN Y T

PROD U KTNY T

Markedschef hos VandCenter Syd stopper

Ny kollega? Har du fået en ny kollega, der skal arbejde med spildevand? Så send endelig foto plus tre-fire linjer om vedkommende til red@stf.dk

Nye produkter? Vidste du, at du som leverandør til spildevands­branchen har mulighed for at få bragt dine produktnyheder i Spildevand ganske gratis? Eneste krav er medlemskab af Spildevands­teknisk Forening. Send foto og cirka 150 ord om det nye produkt til red@stf.dk

Påfyldningskabinetter og tanke i kemikalie­ resistente kunststofmaterialer til for eksempel påfyldning og opbevaring af jernklorid Afhængigt af opgavens karakter kan tankene fremstilles til en enten indendørs eller udendørs placering. Påfyldningskabinettet placeres tilgængelig for tankbil. •  Sikker og ansvarlig håndtering af aggressive væsker •  God teknisk foranstaltning til begrænsning af kemikalierisici •  Omkostningseffektiv bulk-lagring af kemikalier PE100-RC materialet, der anvendes, har i gennemsnit 10 gange så lang levetid sammenlignet med den alm. PE100. Når tanken er udtjent, kan materialet knuses til granulat og genanvendes. Mange termoplasttyper efterlader et meget mindre CO2-aftryk sammenlignet med andre materialer ud fra en ”cradle-to-cradle” betragtning. Det viser et studie udført af det uafhængige forsk­ ningsinstitut VITO (foretaget på rør). I kunststoftanke inkluderes: ventilation, lækagesensor, niveau­ sensor, overfyldningssensor, påfyldningsventil, aftapningsventil, mandehul. IWAKI Nordic A/S leverer også centrifugalpumper, doserings­ pumper og komplette pumpeanlæg. Kontakt IWAKI Nordic A/S på: +45 4824 2345 | e-mail: info@iwaki.dk

spildevand #2/21  81

Henrik Werchmeister stopper som markedschef hos VandCenter Syd pr. 1. juni for at hellige sig familien og fritidslivet. Han har gennem mange år været med til at skubbe branchen i nye retninger - blandt andet med eksternt salg og tværgående forsy­ ningssamarbejde. Som markedschef har Henrik Werchmeister siden 2006 været den drivende kraft bag VandCenter Syds ”tilknyttede aktivi­ teter” – det vil sige salg af knowhow i både ind- og udland. Fra 2012-2020 var Henrik Werchmeister desuden direktør i det fælles serviceselskab SamAqua, som VandCenter Syd ejer sammen med en række syddanske forsyningsselskaber.


Planlagte aktiviteter 2021 (med forbehold for udviklingen i Corona-situationen)

82  spildevand #2/21

Årsmøde: 3. september i København Døgnkursus: 5.-6. november

Spildevand – deadline og udgivelser 2021 Handling

Dato Bemærkninger

Tekst-deadline nr. 1 - 2021

8. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2021

22. februar

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 11

Tekst-deadline nr. 2 - 2021

29. marts

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2021

19. april

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2021

28. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2021

28. juni

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 33

Tekst-deadline nr. 4 - 2021

6. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2021

20. september

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 41

Tekst-deadline nr. 5 - 2021

1. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2021

15. november

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 49

Af hensyn til evt. Årsmøde 2020 den 3. september


Vi forstår udfordringen om at finde den rette balance mellem anlægseffektivitet samt overholdelse af industristandarder og lovkrav.

OBSERVERE + ØKONOMISERE Du opfylder dine effektivitetsmål og reducerer omkostningerne uden at gå på kompromis med vandkvaliteten.

spildevand #2/21  83

50%

tidsbesparelse ved verifikation med vores innovative Heartbeat Technology

Vil du vide mere? www.eh.digital/2NNNG99

Verifikation giver sikkerhed for korrekte målinger og overholdelse af gældende lovkrav: • Verificer dine flowmålere uden procesafbrydelse • Vi er en førende leverandør af procesinstrumentering med

ekspertise i verifikation

• Vores harmoniserede servicekompetencer sikrer ensartet

verifikationskvalitet overalt i verden


ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

84  spildevand #2/21

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv. • Effektiv beskyttelse af pumper og system­ komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guide­system. • Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver. • Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang X­Ripper i stedet for at renovere

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk