1 minute read

Herning – klar til fuldskala

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST På Herning Renseanlæg, hvor eXenoTMprocessen har været installeret i mindre skala i MEREFFprojektet (Miljøeffektiv rensning af overløb fra renseanlægs effluenter), har man flere gange undervejs optimeret processen. Vi justerede på vores tre beholdere med bakteriekulturer for at finde de optimale tidsperioder, hvor bakterierne henholdsvis skal fodres eller sultes for at fjerne medicinresterne. Længden af perioderne er vigtig for, hvor effektivt rensningen foregår og også for, hvad processen koster, siger direktør hos

Herning Vand, Niels Møller Jensen.

Advertisement

Han er meget tilfreds med, at den afsluttende rapport for MEREFF pilotprojektet dokumenterer, at der på renseanlægget kan renses op til 93% af de miljøfremmede stoffer ved biologisk rensning.

Herning Vand har derfor fortsat et klart ønske om at rense for medicinrester på det kommunale renseanlæg. Ifølge Niels Møller Jensen er næste skridt nu at søge støtte hos MUDPs Fyrtårnspulje til fuld skala implementering af eXenoTMteknologien. Ansøgningen sker i et samarbejde mellem DNV Gødstrup (det kommende supersygehus), Krüger (der står bag eXenoTM), Teknologisk Institut og Herning Vand. Vi forventer at underskrive en ny samarbejdsaftale med DNV Gødstrup inden sommerferien. Aftalen skal sikre, at en 100% biologisk renseløsning er klar i 2023/2024. Vi tror på teknologien, der har vist sig billigere og mere miljøvenlig herunder med et lavere carbon footprint end andre løsninger, siger Niels Møller Jensen.

Region Midtjylland har medtaget projektet i sin nye bæredygtighedsstrategi fra januar 2021, hvor det nævnes som et eksempel på vigtige miljøtiltag. Vi skal op i fuld skala fra 5.000 liter i rensevolumen i MEREFFprojektet til 250.000 liter, så vi skal operere i tre tanke. Vi skal behandle medicinrester både fra hospitalet og fra private husholdninger, hvor mængden af spildevand vil være 10 gange større end fra hospitalet, siger Niels Møller Jensen.

DANVA inviterer til Webinar den 12. Maj 2021

Der vil være præsentation af de forskellige renseløsninger for medicinrester/miljøfremmede stoffer, der pt. arbejdes med i Danmark. Det gælder Krügers løsning, der er afprøvet i Herning og Suez Waters løsning, der er testet på Brædstrup Renseanlæg. Dertil vil Slagelse, Hillerød og Kalundborg fortælle om egne projekter, og Cowi vil præsentere en teknologiscreening.

De tre beholdere indeholder bakteriekulturer, der henholdsvis skal sultes og fodres for at fjerne medicinrester (Foto: Aviaja Hansen, Krüger A/S).

This article is from: