3 minute read

Dataindsamling må gerne have synlig effekt på miljøet

Digitaliseringen af forsyningsbranchen er i hastig vækst, og det medfører indsamling af langt flere data end nogensinde før. Men en driftschef er i tvivl om, hvor stor gavn de mange ekstra data, der indsendes til myndighederne, egentlig gør for det lokale miljø.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST

Advertisement

Forsyningsselskabernes ansatte bruger stadig mere tid på at indsamle og validere data, der skal sendes ind til myndigheder som Miljøstyrelsen, Datastyrelsen og Forsyningssekretariatet. Det gør man gerne, så længe man ude hos forsyningsselskaberne faktisk kan se, at det giver mening. Sådan er det dog ikke altid, lyder det fra Jens Jørgen Plougmann, der er driftschef hos Vesthimmerlands Forsyning. Jeg bruger mindst 14 arbejdsdage om året på at indsamle og validere data og sende dem af sted til forskellige myndigheder. Men jeg er nogle gange i tvivl om, hvor meget gavn det egentlig gør for vores lokale miljø, for det er sjældent, at jeg hører om resultater. Det er en stigende udfordring at skulle bruge så meget tid, men hvis vi får mere viden om, hvad de data bliver brugt til, og at det giver mening, så er det selvfølgelig ok. Jeg er for digitaliseringen, der kan gavne os på mange måder, men man skal ikke indsamle data, bare fordi man kan, siger Jens Jørgen Plougmann.

Den tid, han bruger på indsamling af data, bliver taget fra det daglige arbejde. Hvis ikke de indsendte data giver mening, vil han dog hellere bruge tiden på det daglige arbejde for miljøet, samt på at snakke med og sammenligne data med andre forsyninger, deltage i ERFA grupper og så videre.

Savner online måling på udledning

Jens Jørgen Plougmann undrer sig over, når nu efterspørgslen på valide data er så stor fra myndighedernes side, at Miljøstyrelsen så ikke stiller krav om online målere på udledningen, så man får løbende data derfra. For teknologien er til stede, påpeger han. Det ville give et mere retvisende billede af, hvad der udledes i vandmiljøet end nu, hvor kommunerne bare er pålagt at foretage måling af udledningen én gang om måneden. Det ville gøre, at renseanlæg ikke ”kommer til” at planlægge deres renseprocesser i forhold til, hvornår den månedlige analyse bliver foretaget. Nogle fristes til at undlade nogle processer, lige når der tages prøve, for det vil øge forureningstallet.

Hvis man bruger online målinger, så behøver man ikke tvivle på, om man får de rigtige forureningstal. Vi ser jo forureningsgrader i naturen, som er højere, end de burde være i forhold til udledningstallene, men hvis man bruger online målere, vil der være gennemsigtighed, og man vil hurtigere kunne finde frem til forureneren. Det vil igen øge mængden af data, men vi vil kunne se, at det giver mening i vores lokale vandmiljø, siger Jens Jørgen Plougmann.

Miljøstyrelsen: Kun nødvendige data

Hos Miljøstyrelsen kan kontorchef Peter Kaarup ikke genkende, at man beder om stadig flere data. Miljøstyrelsen og EU stiller alene krav til, at renseanlæg dokumenterer, at de overholder udledningskravene og opgør omfanget af udledningerne. De indsendte data skal give sikkerhed for, at renseanlæggene ikke belaster vandmiljøet mere end tilladt. Der er ikke tvivl om, hvad disse data bruges til. Det er dog korrekt, at vi har øget fokus på overløb, og her har vi i en række tilfælde bedt om forbedrede data. De har ikke været tilstrækkelig gode alle steder, siger Peter Kaarup. Set i lyset af vigtigheden af data, er det ikke vores indtryk, at der bruges uforholdsmæssigt meget tid i forsyningerne på at indsamle og indsende data. Det, vi indsamler, bruges til at forbedre vandmiljøet, og det prøver vi at formidle tydeligt. Men vi kan altid blive bedre, og netop derfor har vi de sidste par år arbejdet på at forbedre indberetningsmulighederne. Det har resulteret i den nye PULS 2.0, der skal gøre det lettere for kommuner og forsyningsselskaber at indberette, siger Peter Kaarup.

Han er fagligt set enig i at ved at lave online målinger på udledninger, får man bedre styr på de variationer, der vil være mellem de målinger, man foretager i dag. Men det vil øge datamængden, og der skal sættes tid af til at vedligeholde målerne. Peter Kaarup understreger, at Miljøstyrelsen generelt har fint styr på, hvad der udledes fra renseanlæggene.

This article is from: