Spildevand #5 2023

TEMA1: Klimatilpasning TEMA2: DØGN23 DAMHUSÅEN: Historisk stor udbygning LEMVIG: Vandet presser sig på

spildevand

#5

december 2023

“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

WASYS PUMPESTYRING MED 1 - 7 PUMPER

PUMA PUMPESTYRING | 1 PUMPE spildevand #5/23 2

Leder du efter en lille kompakt pumpestyring til et mindre pumpesystem? Så er PUMA det ideelle valg!

Med PUMA får du en plug-and-play-løsning af høj kvalitet, der er let at opsætte. PUMA kan drifte både 1- og 3-faset pumper op til 12A. Den kan nemt tilsluttes kommunikation.

Desuden har PUMA mange integreret standardfunktioner som flowberegning og nødstyringsfunktion via niveauvippe.

SPIDER PUMPESTYRING | 1-4 PUMPER SPIDER er til dem, der er på udkik efter en større pumpe­ styring. SPIDER er en utrolig alsidig styringsenhed, der kan styre op til 4 pumper med alternerende drift, og kun én niveauvippe tilsluttet. Den har mange unikke funktioner som Fast Respons ved 4G, Modbus kommunikation, 3-faset energi­måler med data til SRO samt valideret flowberegning.

PLC PUMPESTYRING | 1-7 PUMPER

Har du brug for at styre op til 7 pumper på din pumpestation?

Det kan vores Siemens PLC-system. Vi har mange års PLC­­ -erfaring på bl.a. renseanlæg og vandværker. Derfor kan vi ­tilbyde unikke, skrædder­syede PLC-løsninger, der optimerer driften i både nye installationer og eksisterende systemer.

Wasys A/S - Lykkegårdsvej 5 - DK4000 Roskilde - Tlf: +45 72217979 - www.wasys.dk Følg WASYS på LinkedIn for nyheder

LEDER

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs John Pies Christiansen, kasserer Tønder Forsyning A/S SEKRETARIAT: Karin Refsgaard, sekretær Elborg Syd 2, Taulov, 7000 Fredericia Mobil 4048 9460, mail: kr@stf.dk REDAKTION: Redaktionelt stof sendes til: Anna Klitgaard, redaktør, red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning.

Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

Vi har haft en sommer og et efterår, hvor meget af mediebilledet har været præget af overskrifter om vand, men hvor viden alt, alt for sjældent har været udgangspunktet for fortællingerne. Vi er gået fra PFAS i havet over iltsvind og manglende fisk til stormflod og langvarig, voldsom regn. Mange overskrifter har været vinklet som om spildevandsselskaberne er ansvarlige for alle elendighederne.

Vi ved, at det ikke forholder sig sådan. Renseanlæggene og dermed os, der arbejder med rensning, bliver de højst ufrivillige transportører af PFAS, men det er samfundets kollektive naivitet i forhold til kemikalier, der bærer ansvaret. For årtier siden var urenset spildevand årsag til iltsvind. I dag er vores andel af forureningen med næringsstoffer forsvindende lille, men det er en ubekvem sandhed for både landbrug og politikere.

Vi bliver meget udfordrede af oversvømmelser, hvad enten det er på grund af stormflod eller meget regn, men de mennesker, der er afhængige af vores anlæg og arbejdsindsats glemmer, at hovedparten af vores anlæg er dimensioneret i en anden tid og til andre forhold. De er for eksempel fra en tid, da huse var mindre, og fliselægning ikke var en folkesport. Det skylder vi både os selv og vores omverden at bruge vores forpligtende viden til at fortælle. Vi er teknikere og procesnørder, og vi skal ikke være meningsdannere, men når medierne er fulde af meninger dannet af uvidenhed eller bevidst fordrejning, så skader det vores muligheder for at løse de vigtigste opgaver. Hvis ikke vi har mulighed for at bruge vores erfaring og engagement, hvor det for alvor gør gavn for folkesundheden og miljøet, så spilder vi samfundets ressourcer. Derfor skal vi dele vores viden lige så tit, vi får en mulighed, selvom det er svært.

TEKST-DEADLINE: 5. februar 2024 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk

Vi har også en pligt til at råbe op, hvis vi møder mistrivsel på arbejdspladsen, uanset om det er os selv eller en kollega, der har udfordringer med overskuddet, arbejdsglæden eller det mentale helbred. Indlægget om psykologisk sikkerhed mindede os om pligten til at tage vare på os selv og hinanden. Vi skal have trygheden til at kunne og turde tale om det svære. Under en samtale om arbejdsmiljø blev jeg for nyligt mødt med udtrykket: “Ingen er forpligtet ud over sine evner”. Det er en meget almindelig kliché, men det er helt forkert og fuldstændig tåbeligt at sige. Når vi er på arbejde, har vi ansvar for hinanden, og har vi ikke evnerne til at passe på os selv og vores kolleger, så må vi skaffe dem.

ANNONCE-DEADLINE: 5. februar 2024

Det er tidligt at komme med nytårsløfter, men jeg vover pelsen: Vi gør det bedre i 2024.

SPILDEVAND#1 TEMA: Fremtidens renseanlæg: teknologier og løsninger

Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk KONTROLLERET AF:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.594 i perioden 1. juli 2022 – 30. juni 2023 Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online) ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri Trykt på Soporset Premium Offset FORSIDE: Foto af vejbede: Anne-Sofie Storm

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

3

Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S

Det kan de fleste af os blive enige om. Under velkomsten til Spildevandsteknisk Forenings Døgnkursus i den store sal i Kolding, hvor jeg kunne se ud på mange af jer, blev jeg igen mindet om den guldgrube af viden, der var forsamlet i lokalet.

spildevand #5/23

BESTYRELSESMEDLEMMER: Pernille Lyngsie Pedersen, næstformand RGS Nordic Lars Erik Hansen, BIOFOS A/S Jan Jørgensen, Slagelse Kommune Anna Fjordside Kalundborg Forsyning Heidi Gade Andersen FCM Site Rønland Bestyrelses-suppleanter: René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Ivan Vølund, VandCenter Syd

Viden forpligter!

spildevand #5/23

34

4

42

FORSYNINGSPORTRÆT Lemvig Vand og Spildevand er presset. I den vestlige del af Jylland står grundvandet højt, Vesterhavet presser sig på, og det samme gør Limfjorden. Ikke nok med det, så sætter landet sig herude i vest og med mere regn, vil det give stadig flere udfordringer fremover. Med regeringens nye klimatilpasningsplan og viden fra Klimatorium ser forsyningen dog muligheder, hvor mange andre ville stirre sig blinde på udfordringer.

HVORFOR SKAL MAN TAGE STUDERENDE IND? Stine Post Raetzel er den første laborantpraktikant, KLAR Forsyning nogensinde har haft. Forløbet har været en succes, lyder det fra praktikantkoordinatorerne Henriette Andersen og Sanne Solmer-Hansen, og derfor er forsyningen allerede i gang med at søge endnu en praktikant til laboratoriet.

45

14

PORTRÆT: BIOLOG OG BEDE Forandringerne i klimaet skaber nye udfordringer som kraftigere og hyppigere skybrud. Det giver store problemer særligt i byområderne, hvor vandet ikke kan komme væk. En af løsningerne er LAR-bede. Hos VandCenter Syd er det Nana Sofia Benthien, der er en af specialisterne.

DAMHUSÅEN: ”DET ER LIGESOM AT STJÆLE BENZIN FRA EN KNALLERT” Hvordan udvider man vandlinjen fra 10.000 m3 til 17.000 m3 i timen – mens anlægget er i drift? Man bestiller en hævert og 500 meter Ø1000-rør fra Holland, forbinder et par vakuumpumper og krydser fingre. Siphon-metoden har nu været i brug i et par måneder på Renseanlæg Damhusåen i København, og de forbundne kars princip virker!

IN DHOL D

Opslagstavle

6

EU-bæredygtighedsrapportering kan blive udfordrende for vandselskaberne

8

Favrskov øger rapportering om bæredygtighed

10

Pumper skal renses for struvit hver 10. dag

12

"Det er ligesom at stjæle benzin fra en knallert”

14

TEMA1: Klimasikring udfordrer forsyningsselskaberne Nyt sluseanlæg er sidste brik i klimasikring af Hobro Holistiske regnvandsbede er på vej i Odense Metanemissioner i spildevandsbehandling Regnen preller af på KlimaByen Middelfart Flere regnvandsbassiner, flere sedimenter

19 20 23 24 26 29

Samstyring betyder langt mindre fortyndet spildevand i Øresund

31

FORSYNINGSPORTRÆT: Vand fra oven, vand fra neden, Vand fra vest, vand fra øst 34 Plads gav meget bedre arbejdsmiljø

41

STUDERENDE I SPILDEVAND: KLAR Forsyning er klar til flere laborantpraktikanter

42

Forelsket i spildevand

43

PORTRÆT: Løsningen ligger i bedene

44

FORSKER I SPILDEVAND: Postdoc skal bringe mig tættere på praksis

48

TEMA2: DØGN23 Det var svært at vælge mellem indlæggene Stor ros til programmet!

Hvad siger leverandørerne til DØGN23?

13 helt særlige gæster på DØGN23 Evaluering: Døgn23

50 55 58 60 62

STF-NYT: SRO: Netværksdag om NIS2 Med rådnetanken i forsamlingshus Hæmning: Vigtig viden blev delt i Fredericia Temadag for laboranter i Kolding Driftens Dag i Kolding

64 67 68 71 71

Afklaringsmøde i STFs Afløbsnetværk

72

KORT NYT: Fejrede du "Toilettets Dag”?

74

TEMA2: DØGN23

NAVNENYT

77

Fra 3.-4. november afholdt STF Døgnkursus i Kolding.

Det blev 24 timer med krammere, konkurrencer, knivskarpe indlæg og komik om kropssprog.

FIRMANYT

80

Planlagte aktiviteter, deadlines og udgivelser 2024

82

5

50

Oktobers storm med efterfølgende oversvømmelser var endnu et varsel om, hvad der venter danske byer i fremtiden. Selv hvor der er foretaget klimasikring, viste det sig mange steder ikke at være tilstrækkeligt til så voldsom en storm. Det stiller yderligere krav til klimasikring af byerne i fremtiden. Dermed vokser den udfordring, som forsyningsselskaberne i forvejen sad med.

3

spildevand #5/23

19

TEMA1: KLIMABYER OG KLIMAVAND

Leder

yrelsesmødet Referat af best023 2. november 2 CHRISTIANSEN

Netværk Husk du kan holde dig opdate ret om de netværk, der interesserer dig ved at tilmelde dig netværket via STF’s hjemmeside stf.dk.

Mikroforureninger

Netværket mødes 17. januar i Aarhus hos Teknologisk Institut. Du kan se progra mmet og melde dig til via hjemmesiden stf.dk.

Industrigruppen

spildevand #5/23

Gruppen er i gang med at plan lægge næste års Industridag. Har du input til gru ppen, så send en mail til kr@stf.dk, som vil viderefo rmidle til gruppen.

Arbejdsmiljønetværket

6

Styregruppen er i gang med at planlægge næste temadag. Det bliver sandsynlig vis i februar. Hold øje med hjemmesiden for at se pro grammet, tid og sted.

Slamflokken

Næste gang mødes Slamflok ken i Randers. Programgruppen er i fuld gang med at planlægge, og det bliver godt. Tilmeld dig nyhedsbrevet for Slamflokken, så får du besked, når det er muligt at tilmelde sig.

Hæmningsgruppen

PIES november TEKST: JOHN - torsdag den 2.

23 20 s su ur nk Et af Dagen før Døg styrelsesmøde. n samlet til be se el ende yr m st m be ko r t va gvis de ødet var naturli m knap på e dt el rn m te til nk r pu r, at der va va us at st or hv af deltagere, døgnkursus, kord i antallet re en er et D . øde400 deltagere tryk for, at vi im des være et ud le så at å r m fo t e de ch og res bran hov, der er i vo be t rer. de bæ er de m in m t ko alt, hvad de ed m e åd m n kommende mødes på de Odense og de i 24 20 e ød m tet. Desuden Status på Års blev også drøf r de he ig ul m er alle i årsmøder og er drøftet, og de pp ru sg rk æ tv O-gruppen, blev vores ne te grupper er SR es ny de af En r i Assens. I god gænge. n 21. novembe de t en em ng ra tilmeldte. der har et ar mber) er der 32 ve no 3.

(1 d un den for at skrivende st vet og mulighe ho be de te øf dr e det behov, Bestyrelsen ærk for at dækk tv ne bs lø af et vores bestygrundlægge an kan kontakte M . de ru de re r interesse. der kan væ ide, hvis det ha ds or Fj a nn A m ionen af relsesmedle ”Nyt fra redakt er et ød m på t det digitale Et fast punk ny platform for en ev bl er H . der. AnnonSpildevand” r er af mulighe de ad hv og , st dtægt – så medie bely meget vigtig in en er , ad bl s re e på de trends cering i vo opmærksomm er vi at , ko Ø . om al r, vi sk det gælder på de retninge r se og t us de at st ke der er i mar gsordenen, og fast punkt på da er der en nomi er også et emgået. Endelig nn ge ev bl n ie glige gang og på økonom iatet om den da ar et kr se a fr g orienterin ngementer. kommende arra planlægning af

Program

Netværket har besluttet at opr ette en teamsgruppe til erfaringsudveksling. Vil du gerne være med i gruppen, så send en mail til kr@ stf.dk.

Temadag mikroforureninger 2024

SRO-netværket

09:00 - 09:10 Velkomst v/ Ivan Vølund, STF netværk for Mikroforureninger 09:10 - 09:25 Innovationspartnerskabet og konklusion fra tungmetalworkshoppen v/ Caroline Kragelund, Teknologisk Institut 09:25 - 10:10 Fund af PFAS på renseanlæg (Danvas survey) samt mulige teknologier til håndtering v/ Jonathan Guld Christensen 10:10 - 10:20 Pause 10:20 - 11:05 Afbrænding af slam - teknologivalg, selve teknologien, driftserfaringerne og praktikken med myndighedsgodkendelser v/ Carsten Jacobsen Guldborgsund Forsyning 11:05 - 11:50 Pyrolyse – Modningsprojekt, vejen derhen + pyrolyseteknologien – v/ Kim Stenholdt Madsen, Din Forsyning 11:50 - 12:40 Frokost - sandwich 12:40 - 13:25 Hvordan kan man udnytte biochar og aske fra PFAS-destruktion af spildevandsslam? v/ Anita Rye Ottosen, Rambøll 13:25 - 14:10 Status på CO2-kreditter og status på viden om biokul som gødningskilde v/ Simon Jacobsen, HedeDanmark 14:10 - 14:30 Afslutning i plenum v/ Ivan Vølund, STF netværk for mikroforureninger

Det var en spændende dag hos Assens Spildevand, da SRO-netværket mødtes 21. november. Husk at du altid kan sende gode idéer til indhold til en netværksdag til sek@stf.dk. Vi hører ogs å gerne fra dig, hvis din forsyning har lyst til at afh olde netværksdagen.

SoMe Husk du kan følge STF på de sociale medier.

LinkedIn, Facebook, Instagram og YouTube.

Døgnkursus

Tak for besøget til alle deltage re på årets døgnkursus.

Et forrygende døgn med mas ser af gode snakke med spildevandskollegaer fra hele landet.

17. jauar 2024 08:30 - 09:00 Ankomst Ankomst - morgenkaffe og morgenbrød

DANOVA ARBEJDER I OG FOR NATUREN I Danova er vi - ligesom vores kunder - optaget af klimaudfordringerne. Vi har et brændende ønske om at gøre en forskel for den natur, vi hver dag arbejder i og med. Derfor er det altid med øje for klimaet, at vi tager beslutninger og udvikler ny, intelligent teknologi.

MANGE FORSKELLIGE UDFORDRINGER

REGNDATA - LIGE NU

Hvis december leverer samme mængde nedbør, som den plejer, bliver 2023 det vådeste år i dansk vejrhistorie og vi er derfor på vej mod ny og sjaskvåd vejrrekord.

Nøglen til viden er data! Data opsamles af D-Rain, som er udviklet af Danova og er en intelligent, batteridrevet regn logger med algoritmer, som er i stand til at identificere regn, kraftig regn, skybrud og intensitet.

Hvis ikke regnvandet transporteres hurtigt væk, forårsager det oversvømmelser, hvilket giver anledning til mange andre problemer.

INGEN BADENDE GÆSTER I flere byer er det de omkringliggende søer eller havet, der aflaster kloaknettet i tilfælde af overbelastning i forbindelse med store mængder nedbør. Det kan potentielt betyde, at der er fare for, at vandet bliver forurenet.

Yderligere logges regnen i det sekund, den registreres. Vi er dermed altid live og kan som de eneste tilbyde intensitets beregninger af regnen og vejrudsigt for hver D-Rain.

Du kan vælge at købe eller leje, og kan følge os på vores hjemmeside, hvor du også kan læse meget mere om jeres muligheder for optimering samt diverse muligheder for måleprogrammer eller følge vores blog.

Vi står altid til rådighed med råd og vejledning og en uforpligtende snak.

BÆREDYGTIGE PARTNERSKABER

Derfor er der, i flere byer, placeret D-Rain regnloggere i oplandet, hvor vandet samler sig i kloaknettet og senere afledes. Regnmålerne vil i tilfælde af forureningsfare give besked til en badevands tavle, der er opsat, til at informere gæster om badevands kvaliteten, som så vil melde om badeforbud.

Klimakampen kan ikke kæmpes alene. Derfor samarbejder vi på tværs af brancher og kompetencer, for at rykke mest muligt på den grønne dagsorden.

Hermed sikres det, at ingen gæster kommer galt af sted.

Vi deler gerne ud af vores store viden og ekspertise og stiller ofte også udstyr til rådighed.

Et andet eksempel er, at man blandt andet kan bruge disse målinger til at få indblik i, hvornår det giver mening at åbne og lukke for de regnvands bassiner, der er anlagt til at aflaste kloaknettet.

Vi arbejder navnlig med effektive målinger og energi, der skaber besparelser og mindsker aftrykket i naturen - og vi er glade for og stolte over at kunne benytte nogle af naturens naturlige ressourcer effektivt og til gavn for klimaet.

Vi tager del i forskellige udviklingsprojekter, der har fokus på et bedre klima og miljø, som f.eks Klimatoriet i Lemvig.

På den måde kan man kontrollere vandet og opbevare det til der igen er kapacitet i kloaknettet.

DANOVA® • Møllebakkevej 155 • 4243 Rude • Tlf. 66 14 93 23 • info@danova.dk • www.danova.dk

7

Blandt andet kan det betyde, at åer og vandløb samt badesøer og havnebade forurenes.

Data leveres i SVK format i blandt andet μm/sek og mm med hændelser, varighed og intensitet over en tidsperiode.

spildevand #5/23

Da grundvandet i forvejen står højt efter de seneste måneders massive regnvejr, mister typiske klimaløsninger, der leder overfladevandet ned i jorden, sin effekt. Det sætter pres på vores kloaksystemer.

EU-bæredygtighedsrapportering kan blive udfordrende for vandselskaberne Som multiforsyningsselskab er Hillerød Forsyning blandt de selskaber, der fra 2026 skal indrapportere en årlig bæredygtighedsrapport – som følge af EU's nye CSRD-direktiv. I Hillerød ser man det som en mulighed for at få mere viden om, hvordan man påvirker omgivelserne.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: HILLERØD FORSYNING Hillerød Forsyning betragter den kommende bæredygtighedsrapport som et middel til at få sin bæredygtighedsforretning op på et højere niveau end i dag. Det kræver, at man tager arbejdet med at måle på og leve op til måske flere hundrede målepunkter alvorligt.

Kun på den måde bliver rapporten troværdig.

spildevand #5/23 8

I CSRD-direktivet ligger der er række rapporteringsstandarder. De dikterer, hvad man skal gøre for at overholde CSRD-kravene.

De indeholder fx 10 emnespecifikke standarder inden for miljø (Environment), social bæredygtighed (Social) og Governance. Derfor kalder man den også en ESG-rapport. I standarderne findes 84 oplysningskrav og mere end 1100 datapunkter, som man skal levere på.

- Der er nok at tage fat på. Vi er i forvejen begyndt at lave CSR-rapporter, så dem vil vi bygge ovenpå i den nye ESG-rapport.

Alligevel er det en stor opgave, som vi nu så småt er gået i gang med. Det kræver tid og penge, og derfor skal det være reelle tal og meningsfuld rapportering, som vi kan bruge til at blive mere bæredygtige, siger Søren Hedegaard Nielsen, der er kommunikationschef i Hillerød Forsyning.

Han er selv tovholder på CSR-rapporterne, og det er derfor også planen, at han skal føre stafetten videre med ESG-afrapporteringen.

Allerede nu står det i Hillerøds koncernstrategi, at bæredygtighed er en central del af strategien, der er forankret i ledelsen.

- Vi har taget de indledende skridt via et samarbejde med Envidan, hvor vi afprøver dobbelt væsentlighed. Det er et afgørende element for at finde frem til, hvilke af de 84 hovedpunkter og 1100 målepunkter, der er relevante for os. En hel del punkter vil ikke være det, men der vil ikke desto mindre være rigtig mange nye punkter, som vi SKAL tage stilling til. Når vi har fået lavet væsentlighedsanalysen, vil vi have et klarere billede af, hvor vores udfordringer ligger, siger Søren Hedegaard Nielsen.

Samtidig er man begyndt at kigge nærmere på en GAP-analyse, der er en modenhedsanalyse. Den skal udarbejdes sammen med et revisionsselskab og afklare, hvilke data man har og ikke har, og dermed vise, hvilke man skal arbejde på at skaffe inden 1. januar 2025.

- CSRD sætter den grønne rapportering flere gear op og kommer til at udfordre både i dybden og bredden i miljørapporteringen. Derfor bakker vi op om, at DANVA arbejder på at udarbejde en fælles branchestandard, så vi kan sammenligne med hinanden, og så vi ikke alle skal opfinde vores egen metode, siger han.

Klimaregnskab vejer tungest Den største opgave forventes at være udarbejdelse af et klimaregnskab, hvor scope 1, 2 og 3 skal beregnes. Søren Hedegaard forventer ikke de store udfordringer med scope 1 og 2, da man i det store og hele allerede

kender tallene. Scope 3 kan derimod vise sig at blive en udfordring. Man forventer at kunne lave et klimaregnskab med scope 1 og 2 i år og tilføje scope 3 i løbet af 2024.

Fornemmelsen i Hillerød er, at man på de fleste områder har de nødvendige data eller kan producere dem. Men det vil alligevel blive en udfordring at rapportere på dem.

- Lovgivningen er kommet drypvis fra EU og skal først implementeres, så der er fortsat en naturlig usikkerhed. Vi har rådført os med firmaets revisorer, men en del er også nyt for dem. Om et år eller to ved vi, om vi har det nødvendige, siger Søren Hedegaard Nielsen.

Hvad er CSRD?

En fælles model

Ambitiøs klimaplan fra kommunen Han påpeger, at målsætningen er at blive mere bæredygtige i fremtiden, og at der er nogle ganske store udfordringer. Det handler blandt andet om, at man skal udfase brugen af fossile brændstoffer til fordel for bæredygtige.

- Vi skal have mere bæredygtig fjernvarme.

Der er mange diskussioner om, hvor grøn biomasse er, så spørgsmålet er, hvor den lander. På spildevandssiden skal vi rense for flere miljøfremmede stoffer - herunder for medicinrester. Og vi skal skaffe os af med slammet på en ny og grønnere måde, siger Søren Hedegaard Nielsen.

Hillerød Kommune har lavet en ambitiøs klimaplan med 82 punkter, hvor forsyningsselskabet er involveret i 20 af dem og ses som hovedaktionær i de 10. Kommunen er i vækst med forventning om 6.000 nye indbyggere i 2030 oveni de 54.000, man har i dag. Dertil er flere nye virksomheder og et supersygehus på vej, ligesom Novo Nordisk og Fuji udvider produktionen.

- Det forsøger vi at tænke ind i fremtidens bæredygtighedsstrategi og gøre til en central del af forretningsstrategien. Samtidig skal vi arbejde på at indsamle data på de relevante målepunkter, siger Søren Hedegaard Nielsen.

DANVA vil definere konkrete nøgletal, der kan anvendes til rapportering af henholdsvis miljø, sociale forhold og governance. Nøgletallene skal ses i sammenhæng med en omstrukturering af DANVA Benchmark og Statistik, hvor der også vil blive udarbejdet hjælpemateriale til opgørelser og beregninger.

Miriam Feilberg forventer, at man har skabelon og vejledning klar i januar 2024.

9

Hillerød Forsyning er et multiforsyningsselskab med services indenfor spildevand, vand, varme og affald.

DANVA har indledt et arbejde med at lave en skabelon for en dobbelt væsentlighedsanalyse og en vejledning, som alle i branchen kan bruge til deres afrapportering. Arbejdet er startet med webinar og workshops med de 22 vand- og spildevandsselskaber, der selv skal udarbejde en CSRD bæredygtighedsrapport i første omgang.

Det gælder de fem største vandselskaber og en række multiforsyningsselskaber.

- Det gør vi, fordi der er et ønske i branchen om at gå sammen om en fælles standard, så alle ikke skal udvikle hver deres model. Vi vil dertil lave en form for certifikat, så man kan trække hovedtal ud fra benchmark. Det er oplysninger, som virksomhederne selv skal rapportere og tal, som man må forvente, at de bliver spurgt om, fordi de indgår i andre virksomheders leverandørkæde, siger Miriam Feilberg, der er Fagleder i DANVA.

spildevand #5/23

CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive og er et nyt EU-direktiv, der ændrer og skærper kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Formålet er at ensrette rapporteringen og øge gennemsigtigheden på bæredygtighedsområdet, så både investorer, leverandører og kunder lettere kan afkode en organisations bæredygtige indsats. Ambitionen med CSRD er, at bæredygtighedsrapportering på sigt får samme kvalitet som den finansielle rapportering.

Favrskov øger rapportering om bæredygtighed Klimaregnskabet er en prioriteret del af Favrskov Forsynings arbejde med at styrke bæredygtigheden. Men selskabet arbejder også på sociale og ledelsesmæssige mål.

Man kigger derfor nøje på de kommende CSRD-rapporteringskrav om bæredygtighed fra EU, selv om selskabet ikke i første omgang er forpligtet til at foretage den.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: FAVRSKOV FORSYNING

spildevand #5/23

Sara Funch er direktør for Favrskov Forsyning.

10

Det østjyske forsyningsselskab har siden 2020 udarbejdet et klimaregnskab og måler samtidig på sociale måletal og ledelse. Det er netop de tre elementer, der indgår i den såkaldte ESG-afrapportering, som store virksomheder skal foretage fra 2025 og 2026. Tallene kan aflæses i Favrskovs årsrapport. I forsyningens strategi er der opsat en række klimamål for, hvor man vil hen, og der måles løbende på status og fremskridt.

Direktør Sara Funch ser derfor frem til EU's kommende CSRD-rapporteringskrav.

- Vi er positive overfor den nye bæredygtighedsrapportering, for det vil skabe gennemsigtighed og åbenhed og gøre, at vi kan sammenligne med hinanden ud fra fælles standard både i branchen og på tværs af brancher. Vi har alle et ansvar for at bidrage til en bæredygtig fremtid, Det har vi også i Favrskov Forsyning, og her er klimamålene en fællesnævner. Selv om de ikke kun fortæller én sandhed, synes jeg, det er en god start. Det er vigtigt, at vi begynder at måle, så vi kan se, hvor vi bevæger os hen, siger Sara Funch, der har været direktør i selskabet siden 2018.

Foreløbig skal 22 vand- og drikkevandsselskaber selv udarbejde egen bæredygtighedsrapport. Favrskov er ikke iblandt dem, men selskabet indgår i andres værdikæder, og kan blive bedt om at levere data og tal til store virksomheder, som man forsyner.

- Vi har foreløbig ikke modtaget henvendelser, men det kan jo snart komme. Uanset hvad vil vi bruge de nye krav som løftestang til selv at blive endnu bedre.

Derfor arbejder vi også med klimaregnskab og bæredygtighedsrapporteringen internt, og offentliggør allerede i dag flere af tallene i vores årsrapporter, siger Sara Funch.

Scope 3 den største udfordring Hun forventer, at klimaregnskabet vil veje tungest i en selvstændig bæredygtighedsrapport, men områder som miljøhensyn, arbejdsmiljø og påvirkningen af det omgivende samfund vil også fylde en del. Det samme vil Governance, for bæredygtighed skal ligge på ledelsesniveau, hvis det skal give mening.

- I klimaregnskabet måler vi både på Scope 1, 2 og 3.

Langt størstedelen af CO2-udledningen kommer fra anlægsprojekter. Det er det arbejde, vi udfører, når vi laver byggemodninger, separerer kloaksystemet, renoverer brønde og kloakker og anlægger ny genbrugsplads. Så vi er meget omhyggelige med ikke at bygge mere end højst nødvendigt. Derudover udledes der også en større del CO2 ved transport, skraldebiler, transport af affald og servicebiler, der tilsammen fylder meget, siger Sara Funch.

Samlet udleder selskabet 8.000 tons CO2 årligt. Målet er løbende at reducere det. Fx kigger man på at foretage regnvandshåndtering med LAR regnvandsbede og andre muligheder for at tilbageholde vand uden at skulle bygge.

Sara Funch følger med i DANVAs arbejde med at udvikle en ny fælles standard for branchen til brug for de virksomheder, der selv skal rapportere. Hun mener, at alle selskaber kan have glæde af en fælles standard og forventer selv at gøre brug af den.

- Jeg tror, vi alle kommer til at lave ESG-rapportering indenfor en årrække, så også af den grund kan vi lige så godt være med nu. Men først og fremmest arbejder vi med bæredygtighed, fordi vi selv ønsker at blive så gode som muligt, siger Sara Funch.

PROBLEMFRI PUMPEDRIFT. Ønsker du at reducere rutinemæssig vedligeholdelse og nedetiden og samtidig øge energieffektiviteten på dine spildevandspumpesystemer?

Een pumpe på 7,3 KW dækker det hele spektrumet.

spildevand #5/23 11

Flygt Concertor®

KONTAKT OS Xylem Denmark T: +45 43 20 09 00 SPWDK@xylem.com xylem.dk

Pumper skal renses for struvit hver 10. dag På Lynetten og Damhusåens renseanlæg kæmper smedene med at holde pumper til slamafvanding og rejektvand fri for struvit. Mineralet lægger sig i lag og stopper til sidst pumperne til.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

GØDNING Struvit er godkendt af Naturstyrelsen som gødning i Danmark.

Desværre producerer BIOFOS ikke nok på sine tre renseanlæg til at kunne udnytte struvitten.

spildevand #5/23 12

Dette stykke struvit kom fra en excentersnekkepumper på Renseanlæg Damhusåen. Mineralet er flot, men det sætter sig fast inde i pumperne. Det er spildevandets sammensætning på renseanlæggene Lynetten og Danmusåen, der gør, at pumperne, der arbejder med rejektvand og slamafvanding, ofte skal tilses og renses af smedene.

Ca. hver 10. dag skal smedene på Renseanlæg Damhusåen bruge to til tre timer på at rense pumper. Det sker ved hjælp af en hammer og mejsel, fortæller smed Michael Jensen. Problemet med struvitaflejringer startede for alvor i kølvandet på corona, da råvareprisstigninger sendte prisen på jern op fra 1.000 kr. per ton til 4.700 kr. Struvit består af fosfor, magnesium og kvælstof og udvikles ved de rigtige ph-, ilt- og trykforhold. I dag bliver jern igen tilsat spildevandet i slamafvandingsfasen, men det tager tid, før dannelsen af struvit minimeres.

Optimer din niveaumåling med velkendt og gennemprøvet teknologi

spildevand #5/23 13

En rigtig vandhund i kompakt design Micropilot FMR10 og Micropilot FMR20 var de første kompakte radarer på markedet. I dag er de førstevalg til berøringsfri niveaumåling hos mange kunder indenfor vand- og spildevandsindustrien.

Fordele: • Hurtig levering • Hurtig og enkel idriftsættelse • Fuld kontrol over din niveaumåling med Bluetooth®-teknologi og SmartBlue app • Gennemprøvet og anerkendt industristandard • Konkurrencedygtig pris

Vil du vide mere? www.dk.endress.com

”Det er ligesom at stjæle benzin fra en knallert” Hvordan udvider man vandlinjen fra 10.000m3 til 17.000m3 i timen – mens anlægget er i drift? Man bestiller en hævert og 500 meter Ø1000-rør fra Holland, forbinder et par vakuumpumper og krydser fingre. Siphon-metoden har nu været i brug i et par måneder på Renseanlæg Damhusåen i København, og de forbundne kars princip virker!

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

spildevand #5/23

Renseanlæg Damhusåen er i gang med Danmarkshistoriens største renovering og udbygning. Siden 1. november 2022 og frem mod 2027 investeres over 1 mia. kr. i en ny og eksisterende mellempumpe, et nyt fordelingsbygværk, nye BIOP- og efterklaringstanke, ny bundbeluftning, nyt termisk hydrolyseanlæg og renovering af fire rådnetanke.

Arbejdet får Damhusåen til at ligne en gigantisk byggeplads mere end et fungerende renseanlæg, men der er en mening med galskaben. For allerede i midten af 2024 mindskes udledningen af kvælstof fra renseanlægget med 200t om året, og overløb reduceres med 85-90%.

linjen på Renseanlæg Damhusåen. Den skal udvides fra at kunne modtage 10.000m3 spildevand i timen til 17.000m3. Inden det er muligt, skal hele vandlinjen dog renoveres og ombygges – alt imens spildevandet fortsat renses.

- Da vi lavede udbudsmaterialet, var vi klare i mælet. Det var et krav, at vi kunne drifte anlægget under ombygningen. Normalt ville man pumpe vandet omkring fordelingsbygværket, men Envidan, der er rådgiver på den del af projektet, anså den løsning som for risikofyldt. I stedet havde de hørt om virksomheden Vanderkamp fra Holland. Og er der noget hollænderne kan, så er det at flytte vand.

”Vi skal tale om hydraulikken”

14

Spildevand er inviteret til BIOFOS af produktionschef Lars Erik Hansen. Han vil nemlig rigtig gerne fortælle om arbejdet med vand-

Vanderkamp tilbyder Siphon-metoden. I starten var både Envidan og BIOFOS en smule forbeholdne, for kunne det virkelig

være så relativt simpelt at flytte 10.000m3 vand i timen? I bund og grund er det jo samme princip, som da man var knægt og stjal benzin fra en knallert, griner Lars Erik Hansen.

- Ja, det er så simpelt! Her suger man bare ikke i en slange. Fysikken sørger for at få vandet til at flyde igennem lufttætte Ø1000-rør. I alt ca. 500m rør. De løfter vandet ca. 30 cm, og systemet har fungeret upåklageligt siden installationen i sensommeren.

Selve installationen gav dog projektchef Johan van der Plaat fra Envidan hovedpine.

For hver af de fire rør, der skulle fordele spildevandet i biologien, vejede op til 19t. Og de skulle løftes 60 meter ind over BIOP-tanken, lager og meget andet. Det kunne den gule tårnkran på byggepladsen ikke klare.

Renoveringen og ombygningen af Renseanlæg Damhusåen skal være færdig i 2027, men mange af projekterne er allerede klar til at tage i brug næste år.

Det drejer sig fx om vandlinjen samt renoveringen af den gamle mellempumpestation og efterpumpestation. Arbejdet med at udskifte beluftningen starter efter badesæsonens afslutning i september 2024. Det sidste projekt er at renovere fire rådnetanke fra starten af 1940’erne. De forventes klar sidst i 2027.

- Vi endte med at leje Danmarks næststørste mobile kran, der kan tage op til 650t. Det var en dyr affære. Alternativet var at bygge nye tanke, men vi var et sted i processen, hvor det ikke var en mulighed.

Så vi betalte 1,5 mio. kr. i kranleje i stedet.

Videre i processen

Lars Erik Hansen vil gerne beholde nanobobleløsningen bagefter, men om det bliver muligt, ved han ikke. Men Damhusåen kan – selv med udvidelsen af vandlinjen – få brug for ekstra kapacitet, fortæller han.

Når biologien på Damhusåen skal renoveres, frygter produktionschef Lars Erik Hansen, at der kommer flere overløb. Grunden er, at man skal tage et helt tanksæt ud ad gangen. Da der er fire sæt, er det 25% af kapaciteten. Godt nok installeres to enheder med nanobobler fra TECHRAS Nano, men om det er helt nok, tvivler produktionschef Lars Erik Hansen på.

15

Siphonen er måske nok hovedattraktionen på Damhusåen i disse måneder, men den er kun en midlertidig installation. Når fordelerbygværket er ombygget, og de to mellempumper står klar, så skal al Damhusåens spildevand ledes dertil. Derfra sendes det igennem fire store rør og nye tilløbskanaler ind over BIOP-tanken og videre til fire tanksæt, der tager sig af den biologiske rensning. Flowmålere på rørene fra fordelingsbygværket måler kontinuerligt, hvilke tanksæt spildevandet skal ledes til for at sikre den mest optimale drift.

Biologien har i dag overfladebeluftning, men fra september 2024 får Damhusåen installeret bundbeluftning i et tanksæt ad gangen, forklarer Lars Erik Hansen.

- Vi har ”kun” fire tanksæt, så hver gang vi tager et ud af drift, mister vi 25% kapacitet. Vi ved, at det for en periode vil give flere overløb, og derfor venter vi til badesæsonen er afsluttet med at udskifte bundbeluftningen. Desuden installerer vi to nanoboblegeneratorer for at imødekomme flaskehalsen. Den ene kommer fra Lynetten, hvor de har haft gode erfaringer med at bruge den.

spildevand #5/23

Den eneste anden udfordring med siphonen indtil videre har været, når vandtilførslen er lav og skal øges. Det kan man ikke gøre pludseligt, for så kan de forbundne kars princip ikke følge med.

- Vi skal øge vandtilførslen fra mellempumpen langsomt. Men systemet virker og er driftssikkert. Vi har vakuumpumper og backup i tilfælde af, at vandstrømmen skal have hjælp, men vi bruger dem nok ikke engang en time om ugen. Så det er et billigt system energimæssigt, fortæller Johan van der Plaat, og tilføjer:

- Den samlede pris for etablering og leje af siphonen i ca. seks måneder er 8,5 mio. kr., men til gengæld sover vi trygt om natten.

De store Ø2000-rør er klar til at blive gravet ned mellem efterklaringen og efterpumpen. Efterpumpen søger for at sende det rensede spildevand fra Damhusåen til pumpestation Sjællandsbroen, videre forbi Kløvermarken Pumpestation og ud i Øresund. Her ses produktionschef Lars Erik Hansen i et af de store rør.

- Når det regner, kan vi få 28.000m3 ind i timen. Der skal ikke meget hovedregning til at se, at selv med vores ekstra 7.000m3 kapacitet, så mangler vi stadig 11.000m3 – i timen. Regner det nu i flere dage, så har vi fortsat et problem.

spildevand #5/23 16

I hverdagen vil udbygningen dog stort set eliminere overløb, så når vandlinjen i slutningen af 2024 er oppe og køre, så skulle Damhusåen ud fra BIOFOS’ beregninger reducere overløb med 85-90%.

- En anden gevinst for miljøet er, at bundbeluftningen giver mere tid til denitrifikation. I dag bruger vi meget tid på nitrifikation, fordi overfladebeluftningen ikke giver spildevandet luft nok. Derfor er der næsten ikke tid til denitrifikationsprocessen, hvilket igen betyder, at vores udledte vand indeholder meget kvælstof.

Lige nu ledes vandet fra biologien til 24 firkantede efterklaringstanke. Dem bruger Lars Erik Hansen og kollegerne et par mio. kroner om året på at vedligeholde, og derfor er fire nye runde efterklaringstanke ved at blive bygget langs siden af det eksisterende anlæg.

Rund eller firkantet?

Lars Erik Hansen peger ned mod stedet, hvor de nuværende efterklaringstanke ligger. Og så over mod de nye, der er under konstruktion.

- Der er de gamle efterklaringstanke. Nu får vi fire nye – de runde derovre... De fire nye er nok 25% mere effektive end de 24 firkantede. Firkantede efterklaringstanke er noget fanden har skabt i vrede. Og man har dem alle steder. Man byggede dem for at spare plads, hvilket giver god mening,

men de er bare ikke ret effektive. Når der er fart på vandet, slår det mod enden af bassinet. Så hvirvler slammet op, hvilket giver problemer med bundfældningen. Vi skal have en bundskraber til at køre hele tiden. Det er dyrt i strøm og vedligehold.

Fremover regner jeg med kun at skulle køre med de fire runde efterklaringstanke og slet ikke bruge de firkantede – i hvert fald om sommeren.

En lille revolution Næste stop på turen rundt på Damhusåen er den nye bygning til THP-anlægget. Termisk hydrolyse (THP) skal hjælpe BIOFOS med slamreduktion og øget energiproduktion.

Anlægget kom stort set samlet med skib fra England, og nu står det og skinner i sollyset, der falder ind igennem bygningens tagvinduer.

Siphonen er en hollandsk konstruktion, som så at sige løfter vand fra et højere til et lavere niveau ud fra de forbundne kars princip. På Damhusåen løftes op til 10.000m3 vand i timen på denne måde – helt uden brug af pumper.

I alt 500m Ø1000-rør, lufttætte og kørt til København fra Holland er brugt til at lede spildevand fra mellempumpen til D&N-tankene.

- Vi føder biologisk overskudsslam – afvandet til 17% - ind i pulperen, og når der så er et batch (ca. 500kg), så sendes det ind i en af fire reaktorer. Her koges det ved 160 grader i seks bars tryk i 20 minutter. Bagefter ryger det over i den trykløse flashtank. Trykforskellen gør, at slamcellerne springer. Det kan være, vi kan sænke temperaturen, så vi ikke skal bruge så meget energi, forklarer Lars Erik Hansen begejstret.

Mindre transport spiller godt ind i BIOFOS’ mål om at være CO2-neutral i 2025. Desuden hjælper Damhusåen til, ved at Lars Erik Hansen optimerer BIOP’en og slukker for gasmotoren. Herefter sendes al gas til HOFOR, som opgraderer den til bygas- eller naturgaskvalitet.

- Vi sparer transport af slam, og bundbeluftningen sparer os meget strøm. Miljøet vinder også ved 200 t mindre kvælstof og 85-90% mindre overløb. Men vi startede renoveringen på det værst tænkelige tidspunkt. Midt i corona-tiden med høj inflation og prisstigninger, men der er ikke noget, vi kan gøre ved det. Vi holder tidsplanen, og så snart vandlinjen er færdig, kan miljøet virkelig begynde at høste frugterne af vores arbejde.

Fire nye runde efterklaringstanke bliver bygget på Damhusåen. Rørene går fra D&N-tankene under den gamle BIOP-tank, videre under en ny ingeniørgang, der bygges i forlængelse af den gamle og ind til hver efterklaringstank. Ingeniørgangene indeholder blandt andet pumper til returslam, som pumpes tilbage til fordelerbygværket og så ind på anlægget igen. Ingeniørgangen skal overdækkes med jord, når den er færdig.

17

Den slamrest, der ledes fra THP’en og over i rådnetankene, blandes med primærslam for at få det ned på ca. 40 grader. Det vil sige, at Lars Erik Hansen ikke længere skal bruge varme på at fremme processen i rådnetankene.

- Det er 105 grader, når det forlader THP’en. Fra rådnetankene ryger det til slutafvanding og derfra videre til forbrænding på enten Lynetten eller Renseanlæg Avedøre. Vi kører 60 til 75 tons slam væk herfra om dagen. 365 dage om året. Vi forventer, at når THP’en er i drift, så kan vi spare en tur om dagen, det vil sige 15 tons.

Klimaet vinder

spildevand #5/23

Fordi slamcellerne springes, kan slammet udrådnes på 12 dage. Det betyder, at Lars Erik Hansen og kollegerne ikke behøver at udvide kapaciteten af rådnetankene, selv om PE går fra 350.000 til 480.000.

- De skal bare have ny mekanik – blandt andet GasMix. Rådnetankene er fra 1943, så de er ved at trænge til en renovering.

Vi renoverer dem en ad gangen, for vi kan ikke tage dem alle ud af drift samtidig.

Dansk Overpumpning udlejer og sælger pumper – 24 timer i døgnet Oplev Raptors power! spildevand #5/23

Vi udlejer de kraftfulde elektriske Raptorpumper designet til at overgå alle dine forventninger.

18

HUSK!

vi udlejer og monterer afspæringsballoner Dansk Overpumpning er din pumpespecialist.

Vi har alt det udstyr du har behov for – 24/7 365!

Uanset størrelsen på dit projekt, så har vi pumper på lager, som passer til dit behov. Vi har 20 års erfaring i branchen og kan altid hjælpe med den mest optimale løsning til fordelagtige priser – både leje og køb.

Vi er landsdækkende og vi er ALTID ved telefonen.

Tlf. 7012 0014 eller info@danskoverpumpning.dk

helside-annonce.indd 1

Læs mere på: danskoverpumpning.dk

13/11/2023 10.21

KLIMA tilpasning KLIMA byer

Klimasikring udfordrer forsyningsselskaberne Oktobers storm med efterfølgende oversvømmelser var endnu et varsel om, hvad der venter danske byer i fremtiden. Selv hvor der er foretaget klimasikring, viste det sig mange steder ikke at være tilstrækkeligt til så voldsom en storm. Det stiller yderligere krav til klimasikring af byerne i fremtiden. Dermed vokser den udfordring, som forsyningsselskaberne i forvejen sad med. Selv om de ikke alene skal stå for at klimasikre og – som den største udfordring - finansiere den.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST

Hvor mange penge bruger spildevandsselskaberne så på klimasikring? Det findes der faktisk ikke tal for. De samlede udgifter til driftsomkostninger udgjorde ca. 4,77 mia. kr. i 2022, mens investeringer og renoveringer løb op i 7,8 mia. kr. (ifølge DANVAs udgivelse Vand i tal 2023). Investeringer i klimasikring overlapper og griber ind i andre investeringer i drift, anlæg og vedligehold. Fx kan

Der synes dog ingen tvivl om, at udgifter til klimasikring vokser betydeligt for selskaberne. Fx siger Søren Erikstrup, der er direktør i Mariagerfjord Vand: ”Det kan ses entydigt på vores udgifter til drift og anlæg de sidste 10 år, at der er sket et skred i omkostninger til at håndtere overfladevand og dermed klimatilpasning.” Tilsvarende lyder det fra driftschef i Samn Forsyning Jens Peder Hansen: ”Vi kommer til at bruge væsentligt flere midler på klimasikring de kommende år. I forvejen er udgifterne steget, og vi bruger mange penge på separatkloakering.

Vi har fx også for nylig delfinansieret tilbageholdelsesbassin og dæmning i Odder – som desværre viste sig ikke at kunne holde vandmængderne tilbage.”

Hos DANVA kan man ikke svare på, hvor meget forsyningsselskaberne bruger på klimasikring.

Det ærgrer projektleder for DANVA Benchmarking, Thomas Bo Sørensen, der siger: - Det er meget svært – for ikke at sige umuligt – at sige noget generelt om, hvad

forsyningsselskaberne bruger årligt på klimatilpasning. Det skyldes, at det er meget svært at afgrænse, hvornår det er klimasikring, og hvornår det er normalt vedligehold og udbygning. Skal separatkloakering fx regnes som et klimatiltag, når det jo er med til at sikre byerne ved voldsom regn og skybrud? For man gør det i første omgang mere for at få regnvandet ud af systemerne, så man ikke skal bruge kræfter og penge på det på renseanlæggene. Det tæller begge steder.

I Hobro delfinansierer man fx det nye sluseprojekt med 40% til forsyningsselskab og 60% til kommunen. Men sådan behøver det ikke være i et nogenlunde ens projekt et andet sted. Og hver gang skal man godtgøre overfor forsyningssekretariatet, at de investeringer, man foretager, kommer kunderne til gavn. Når sluseløsningen i Hobro tilgodeser, at ørreder kan komme igennem slusen og op i åen med den valgte løsning, som derved bliver 20% dyrere, så gavner det ikke kunderne. Bortset fra måske dem, der også fisker. Men det gavner biodiversiteten, så det skal tænkes ind i projektet. Det må selskabet bare ikke finansiere.

19

Prisen vokser

separatkloakering både ses som forbedret drift, som vedligehold og samtidig som et vigtigt led i klimatilpasningen.

spildevand #5/23

De senere år har forsyningsselskaber ellers foretaget store investeringer i klimasikring.

Fra enorme skybrudstunneller under København og Frederiksberg til etablering af tilbageholdelsesbassin og dæmning i Odder til sluser i fjordbyer som Kolding, Aabenraa og Hobro (se artikel side 20 i dette nummer).

Som bekendt gik det alligevel galt med voldsomme oversvømmelser i blandt andet Odder, Kolding og Aabenraa. Hobro slap på grund af sin nordlige placering nådigt, selv om byen endnu ikke har færdiggjort slusen, man bygger lige nu. Her nåede vandstanden op på 1,08 meter, hvilket var 24 centimeter lavere end ved stormen Bodil i 2013. Håbet for alle er selvfølgelig, at de nye sluser vil kunne stå imod kommende storme.

Nyt sluseanlæg er sidste brik i klimasikring af Hobro spildevand #5/23

En række byer på den jyske østkyst ligger placeret i bunden af fjorde. Det gør dem udsatte for oversvømmelser i takt med, at der kommer flere alvorlige regnhændelser.

En af dem er nordjyske Hobro i bunden af Mariager Fjord, der de senere år har oplevet flere oversvømmelser. For at sikre byen bedst muligt har kommunen vedtaget en klimaplan, hvoraf mange tiltag gennemføres af Mariagerfjord Vand A/S. TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: ANNA KLITGAARD / ILLUSTRATION: MARIAGERFJORD VAND

20

Et nyt sluseanlæg er et afgørende tiltag for at klimasikre Hobro. Slusen er placeret ved udløbet af Onsild Å i Mariager Fjord og skal sikre, at der ikke løber vand fra fjorden ind gennem byen, så bygninger og arealer oversvømmes. Indsatsen svarer til klimasikring til kote 2, og det kan hæves, hvis der senere kommer højere vandstande ude i fjorden.

Truslen mod Hobro skyldes primært, at den centrale del af byen nærmest ligger i et hul. Mod øst og vest er der vand i form af Vesterfjord og Mariager Fjord, mens terrænet stiger op mod 60 meter, uanset om du kører mod nord eller syd. Det giver helt konkrete problemer for eksempelvis SuperBrugsen ved for høj vandstand. Brugsuddeler Mahmoud Abdullah oplever tit konsekvenserne af en overfyldt Mariager Fjord. Han udtalte fx sådan til TV2 Nord i juni i år:

- Vi kan tydeligt mærke, at når vandet stiger på parkeringspladsen, så mister vi 40-50 procent i omsætning.

Løsningen på byens udfordring er blevet et 13 mio. kr. dyrt sluseanlæg.

Entreprenørarbejdet er i gang og forventes færdig ved årsskiftet. Sluseanlægget er suppleret med en såkaldt sneglepumpe, der kan pumpe op til 1.500 liter vand uden om slusen i sekundet. Anlægget består af tre spadesluser, som hver er ca. 2 meter brede – det vil sige en 6 meter bred åbning, når den er fuldt åben. Vandstanden bliver overvåget døgnet rundt, og sluserne styres automatisk, så de begynder at lukke, når vandstanden i fjorden er i kote 0.3. De vil så åbne igen, når den falder til kote 0.25. Når vandstanden i Vesterfjord indenfor slusen når kote 0.35, vil man åbne op for sneglepumpen, så den kan pumpe vandet ud i Mariager Fjord.

KLIMA tilpasning KLIMA byer

spildevand #5/23

En række byer på den jyske østkyst ligger placeret i bunden af fjorde. Det gør dem udsatte for oversvømmelser i takt med, at der kommer flere alvorlige regnhændelser. Her er det Hobro, der ligger i bunden af Mariager Fjord.

21 Et nyt sluseanlæg er placeret ved udløbet af Onsild Å i Mariager Fjord og skal sikre, at der ikke løber vand fra fjorden ind gennem byen, så bygninger og arealer oversvømmes.

Fiskevenlig pumpe En særlig kvalitet ved pumpen er, at den kan sende fisk igennem, så de kan svømme videre ud i fjorden uden at tage skade. Belægninger på sneglebladet gør den skånsom overfor fiskene. Netop det har været en vigtig del af myndighedsgodkendelsen for kommune og forsyningsselskab, der udfører projektet i fællesskab. Hobro har nogle af de bedste ørredfiskevande i landet, så ørredbestanden prioriteres højt. Når fiskene kommer igennem sneglepumpen, afleveres de i kote 1.65, og der er lavet to udligningsbassiner, så fiskene max kan falde 25 cm uden at være i vand.

- Slusen bygges til at kunne klare en 100-års hændelse, så borgerne kan føle sig trygge ved, at deres haver ikke længere bliver våde og deres huse er sikret mod oversvømmelse, siger Søren Erikstrup, der er direktør i Mariagerfjord Vand.

Langt færre overløb fremover

spildevand #5/23

Det er imidlertid en forudsætning for at få succes med sluseanlægget, at man først fik foretaget separatkloakering i boligområder over kote 2.5 nord og syd for centrum og etableret separate regnvandsledninger derfra og direkte ud i Mariager Fjord, udenom sluseanlægget.

- Samtidig har vi stort set gennemført separatkloakering i hele det lavtliggende centrum, hvor store områder har boliger i terrænkote 1.5 eller derunder.

Vi har også etableret en pumpestation, der pumper regnvandet ud i fjorden. Det er et vigtigt bidrag til at klimasikre centrum og reducerer samtidig udledningen af spildevand til fjorden betydeligt, siger Søren Erikstrup.

22

Mariagerfjord Vand har netop lavet en opgørelse, der viser, at man i perioden frem til 2033 kan nedlægge 18 af de nuværende 57 overløbsbygværker som følge af separatkloakering. Mariagerfjord Kommune har i foråret 2023 indberettet den beregnede reduktion i regnbetingede overløb for 2027 og 2033 til Miljøstyrelsen. De indberettede samlede overløbsmængder er for 2021 opgjort til 386.937 m3 (tal hentet fra PULS systemet). I 2027 vil reduktionen Sluseanlægget består af tre spadesluser, som hver er cirka 2 meter brede – det vil sige en 6 meter bred åbning, når den er fuldt åben. Anlægget er suppleret med en såkaldt sneglepumpe, der kan pumpe op til 1500 liter vand uden om slusen i sekundet. Entreprenørarbejdet forventes færdig i slutningen af året.

være 68.831 m3 (ca. 18%) og i år 2033 vil den være 136.957 m3 (ca. 35%).

I et andet projekt har man i år afskåret spildevand, så det pumpes udenom det centrale Hobro og direkte til det afskærende transportsystem ved Hobro Nord.

Her pumpes det i en stor transportledning ud langs fjorden til det relativt nye rensningsanlæg ved Hadsund (indviet 2013). Man har lavet to sikkerhedsbassiner undervejs, der kan tilbageholde vandet. De er dimensioneret og bygget ved nye pumpestationer, så der ikke sker overløb fra transportsystemet til fjorden eller andre recipienter, mens man venter på, at renseanlægget kan modtage det. På den måde har man afskåret ca. 700.000 m3 spildevand årligt fra kloaksystemet i centrum og dermed også fra overløbsbygværket på havnen i Hobro.

- Dermed reducerer vi antallet af overløb og forbedrer vandmiljøet i fjorden. Der er heller ikke mulighed for by-pass på renseanlægget. Alt renset spildevand fra forsyningsområdet udledes i Kattegat via en 16 km lang udløbsledning, der udmunder 3,8 km ude i Kattegat. På den måde friholder vi den sårbare Mariager Fjord for udledning af spildevand, siger Søren Erikstrup.

Snart mere spildevand fra nabokommuner Fra 2024 skal Mariagerfjord Vand modtage yderligere spildevand fra dele af Rebild og Vesthimmerlands forsyningsområde. Derfor arbejder man på et avanceret samstyringsprojekt for at beskytte renseanlægget og recipienterne mod overløb og overbelastning.

- Vi vil regulere tilløbet fra opstrøms pumpestationer ved hjælp af bassiner og pumpeydelser. Det skal udligne den hydrauliske belastning af renseanlægget og flere pumpestationer, hvis det skulle blive kritisk i ekstreme nedbørssituationer. Det “største håndtag” til reguleringen af de nye spildevandsmængder er nu klar. Næste skridt er at implementere en styring, der ved hjælp af data fra henholdsvis renseanlæg og pumpestationer automatisk kan anmode sikkerhedsbassinerne om at aflaste renseanlægget, siger Søren Erikstrup.

Holistiske regnvandsbede KLIMA tilpasning er på vej i Odense KLIMA VandCenter Syd har i samarbejde med blandt andre SDU udviklet vejbede, der skal rense regnvandet fra vejene. I et stort udviklingsprojekt har man i flere etaper testet og udviklet filterjord og plantesammensætning i vejbede for at opnå den bedste renseeffektivitet samtidig med, at biodiversiteten i byen bliver styrket. Det har medført stor international interesse.

byer

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: ANNE-SOFIE STORM

Stor international interesse Hun må endnu ikke afsløre selve jordopskriften, men der er stor national og international interesse for projektet. Det har været et fokuspunkt at tænke CO2-aftryk og bæredygtigt ressourceforbrug ind i opskriften. De udvalgte komponenter skal være forholdsvis simple at skaffe, og det skal være bæredygtigt.

- Vi forsøger også at indtænke restprodukter fra anden produktion eller at bruge naturlige jordkomponenter, der findes i nærområdet. Jeg håber jordopskriften på Kallerupvej er så god, at den kan implementeres i mange flere vejbede rundt om i VCS’ forsyningsområde. Og senere også i resten af landet og internationalt. Interessen er i hvert fald stor, siger Sara Egemose.

Set med VandCenter Syds briller handler det overordnet om balancen mellem rensning via vejbede og investering i dyre kloakrørledninger.

- Det har vi tænkt ind i vores strategi. Vejbede har et lavere CO2-aftryk end rørledninger og bidrager til en grøn profil i vores byområder, siger Rikke Hansen, der er projektleder hos VCS.

Når man leder regnvand uden om renseanlæg, kræver myndighederne grundig dokumentation for, at vejbede får en høj renseevne. Ellers risikerer man at belaste de søer, vandløb, fjorde og kystnære områder, regnvandet ender i. Derfor arbejder VandCenter Syd tæt sammen med Odense Kommune i projektet.

Ved at fjerne regnvand beskytter man anlæggene, så de biologiske processer på renseanlæggene fungerer bedst muligt.

De tåler nemlig ikke så godt det tynde spildevand, der opstår, når spildevand blandes op med store mængder regnvand i kloaksystemet. Samtidig er det dyrt at rense regnvand og ved store mængder regn, kan renseanlæggene ikke håndtere mængderne.

Projektet har modtaget 3.618.000 kr. i støtte fra MUDP (Miljøteknologisk udviklingsog demonstrationsprogram under Miljøministeriet).

På basis af de gode resultater har VCS sammen med GEUS og Københavns Universitet sat gang i et internationalt samarbejdsprojekt kaldet D4RUNOFF. Det finansieres via 25 mio. kroner fra EU's HORIZON program.

23

Hun har deltaget i at udvikle jordtyper og teste dem i laboratoriet og i testanlæg på to udvalgte veje i Odense.

Inden da er der foregået et stort arbejde med at udvikle og teste forskellige jordtyper og sammensætninger i væksthuse og laboratorier på Københavns Universitet. Jorden skal kunne overholde rensekrav og samtidig kunne sikre, at man har bevoksning af planter, der kan gro i jorden. Planterne hjælper med at fordampe vand og åbne jorden med henblik på nedsivning af vand. Endelig skal bedene være konstrueret, så der ikke opstår oversvømmelser, fordi vandet ikke når at løbe igennem.

- Jordsammensætningen har vist, at den filtrerer stoffer fra med en ganske god renseeffekt på alle de parametre, vi tester. Det gælder blandt andet opløste og partikulære former af zink, kobber og fosfor. Vi fjerner over 80% af det partikulære stof, der kommer ind. Det er meget opløftende, siger Sara Egemose.

spildevand #5/23

Snart bliver det hverdag i Odense, at afstrømmende vand fra en række veje ledes igennem såkaldte LARvejbede (Lokal Afledning af Regnvand). Bedene er udviklet til at tilbageholde stoffer, som man ikke ønsker skal løbe ud i vandmiljøet. Det sker i klimatilpasningens navn, men vejbedene har flere opgaver.

Planter og filterjord skal rense vejvandet bedst muligt, og samtidig skal de bidrage til at styrke den urbane biodiversitet. Da løsningen skal være naturbaseret – og også pæn at se på – har det været en vigtig del af projektet at teste og udvælge planter og træer for at finde frem til de bedst egnede. Det er forventningen, at de første vejbede med den ”optimale” jordsammensætning kan etableres i Odense i foråret 2024.

- Vi har arbejdet på en ”jordopskrift”, som man kan finde komponenter til i nærmiljøet, og som også indeholder naturlig muldjord, der vil have et naturligt indhold af bakterier, orme og andet dyreliv.

Resultaterne er rigtig fine i den jordopskrift, som vi lige nu afprøver i et testbed på Kallerupvej i Odense, siger Sara Egemose, der er forskningspartner fra SDU.

Metanemissioner i spildevandsbehandling TEKST OG FOTO: CLAUS ØSTERGAARD, ENVIDAN

Metantab fra biogasproduktion i rådnetanke

spildevand #5/23

Metanudledningen fra de danske renseanlæg og biogasanlæg er en betydelig bidragsyder til Danmarks samlede CO2-udledning. Derfor kom der i 2022 en opdatering af ”Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.”, også kaldet bæredygtighedsbekendtgørelsen (Klima-, Energiog Forsyningsministeriet, 2022). I denne er der en række krav til virksomheder, der producerer, opgraderer, renser eller anvender biogas. For renseanlæg er de vigtigste krav, at der skal udføres en årlig anlægsgennemgang af en uvildig virksomhed, og at der skal udarbejdes et egenkontrolprogram for anlægget med en række punkter, som skal gennemgås af personalet løbende.

24 Udover at være juridisk forpligtet til at overholde disse krav har anlægget også en økonomisk og samfundsmæssig interesse i at begrænse metantabet. Selv en lille lækage på 1 m3 i timen bliver til knap 8.800 m3 på årsbasis. 8.800 m3 biogas indeholder cirka 55 MWh energi, som med en moderne gasmotor kan blive omdannet til cirka 21 MWh strøm plus overskudsvarme. Desuden er der ofte lugtstoffer i den producerede gas, så en reduktion af lækager kan også føre til færre lugtgener.

Når Envidan foretager en anlægsgennemgang udføres den med en metansniffer og et gaskamera, som kan detektere metan. Derved får man en grundig gennemgang af alle de gasbærende elementer på anlægget. Hvis lækagen kan løses på stedet, bliver den ikke registreret, men blot videregivet til driftspersonalet. Hvis der derimod er tale om en mere kompleks lækage, vil den blive beskrevet i en rapport, hvor løsningsforslag bliver opstillet, og det bliver vurderet om de løsninger, der kan findes, er proportionale med omkostningen ved at udbedre lækagen.

Egenkontrolprogrammet, som er den anden del af bæredygtighedsbekendtgørelsen, er med til at sikre, at pludselig opståede lækager detekteres indenfor en rimelig tid. Det er

Envidan er på Energistyrelsens positivliste over virksomheder, som kan foretage uvildig metantabsgennemgang i henhold til bæredygtighedsbekendtgørelsen.

derfor vigtigt, at det bliver udarbejdet i tæt samarbejde med driftspersonalet på anlægget, så alle relevante gasbærende elementer bliver undersøgt med en frekvens, som giver mening for netop det anlæg.

Udbredte misforståelser omkring 1%-kravet Der er en udbredt misforståelse i branchen, som vedrører et krav, der er kendt som 1%kravet. Misforståelsen har to forskellige årsager. Den første er, at der under høring til bekendtgørelsen indgik et krav om maksimalt 1% metanslip på gasmotorer. Dette krav er ikke en del af den endelige bekendtgørelse, da omstilling af en gasmotor til at reducere metanslippet vil øge NOx-slippet. I fremtiden kan der komme krav om måling af metanslip på gasmotorer, men som det ser ud nu, vil det komme til at ligge under gasmotorbekendtgørelsen, som forventes at udkomme i en opdateret udgave i 2024 eller 2025.

Den anden misforståelse, man støder på, er en forståelse om, at et anlæg maksimalt må

have 1% metantab. Der er ikke et formelt krav til, hvor stort et metantab et biogasanlæg må have, men som nævnt tidligere er det i anlæggets økonomiske og samfundsmæssige interesse at begrænse disse emissioner. Nogle anlæg har en vision om at nå ned under 1% metantab, hvilket kan kræve drastiske tiltag. På et renseanlæg er der mange rensetrin, som kan have en beskeden metanproduktion, men som samlet set kan bidrage med over 1% samlet metantab for hele anlægget. Disse rensetrin er ikke en del af bæredygtighedsbekendtgørelsen, og man skal som renseanlæg nøje overveje, om man vil gøre det til et krav for sig selv at få fjernet disse kilder, da det kan kræve overdækning af alle bassiner og tanke med aktiv opsamling og rensning af procesluften.

Når Envidan har lavet en anlægsgennemgang, vil det ofte medføre forbedringsforslag til minimering af metantabet og hjælpe med eventuel indhentning af tilbud og myndighedsarbejde, hvis det er påkrævet for at udbedre lækagen.

KLIMA tilpasning KLIMA byer Eksempler på resultater af anlægsgennemgang Envidan er på Energistyrelsens positivliste over virksomheder, som kan foretage uvildig metantabsgennemgang i henhold til bæredygtighedsbekendtgørelsen. Nedenfor er gengivet nogle eksempler på, hvor man ofte ser metanudslip på renseanlæg:

Gasblæsere Forskellige modeller af gasblæsere har forskellige specifikationer i forhold til, hvor tætte producenterne lover, de er. Men vi ser ofte, at pakningerne i blæserne blive utætte, hvilket kan være en stor kilde til metantab.

Derudover sidder gasblæsere ofte i et indelukket, lydisoleret rum, og selv en mindre lækage her gør, at der kan ske ophobning af metan, hvilket ved utilstrækkelig udskiftning af luften kan føre til en ATEX-zone.

Fuger Fuger i tanke kan være en kilde til metantab.

Ofte vil det være meget tydeligt, hvis en fuge er utæt, da der enten vil være tegn på korrosion eller ligefrem beplantning, som vokser ud af fugerne. Fugerne skal tætnes, og eventuelt beplantning skal bekæmpes.

Slamoverløb Slamoverløb fra rådnetanke er ofte ikke overdækkede, og kan derfor være en væsentlig kilde til metantab, da slammet stadig er lige så varmt som procestemperaturen i rådnetanken. Her måles ofte emissioner svarende til over 1% af metanproduktionen, og det kan derfor betale sig at gøre en indsats for at reducere udslippet herfra.

Slamlagertanke Slamlagertanke efter rådnetanken kan let blive overset som en kilde til metantab, fordi der er en forventning om, at der er en ringe gasproduktion. Vi ser dog ofte en stor efterproduktion af gas som følge af, at der stadig er en høj restvarme i slammet, og at der ofte er en relativt lav opholdstid i rådnetanken, hvorved der stadig er et gaspotentiale i slammet. Det anbefales at få så høj opholdstid som muligt, samtidig med at man udnytter restvarmen fra slammet. Derudover bør man nedsætte opholdstiden i slamlagertan-

Gasmotorer Gasmotorer kan være en væsentlig kilde til metantab. Typisk ses metantab ved intercooleren og turboen. Den første indsats er at efterspænde boltene og måle, om komponenterne er blevet tætte. Hvis ikke kan det være nødvendigt at kontakte leverandøren med henblik på at få skiftet de berørte dele.

Referencer: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2022). BEK nr 1535 af 16/12/2022 Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/ 233934

25

Kondensatbrønde Kondensatbrønde kan være kilder til metantab. Det kan enten skyldes utætheder i rørføringen i kondensatbrønden eller for lav vandstand. Det anbefales derfor, at der er monitorering af vandstanden, som automatisk sørger for at starte og stoppe udpumpning fra brønden, så den altid har en vandstand i det ønskede niveau.

spildevand #5/23

Overtryksventiler Overtryksventiler bliver utætte over tid og kræver væsentligt vedligehold. Flere steder er man begyndt at gå over til hydrauliske sikkerhedsventiler med automatisk vandpåfyldning, da de har en højere pålidelighed, og derfor ikke kræver samme grad af kontrol som de mekaniske sikkerhedsventiler.

ken så meget som muligt – for eksempel ved at slutafvande slammet oftere. Det kan også undersøges, om det vil være rentabelt at overdække slamlagertanken med henblik på udnyttelse af restgassen.

Regnen preller af på KlimaByen Middelfart 450.000 m2 byområde er siden 2013 blevet klimasikret i Middelfart. Det drejer sig om tre forskellige bykvarterer og tre forskellige løsninger. Projektet er et af de største af sin art i Danmark og løb op i ca. 90 mio. kr. Klimasikringen er betalt af Middelfart Spildevand, Middelfart Kommune og Realdania, og den virker!

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

spildevand #5/23

Tidligere oplevede 30 borgere i Middelfart opspædet spildevand i deres kældre over en femårsperiode. Det fik i 2013 Middelfart Spildevand, Middelfart Kommune og Realdania til at gå sammen om at igangsætte Danmarks hidtil største klimatilpasningsprojekt af tre byområder: Bykvarteret, Allékvarteret og Skovkvarteret.

26

Der er en højdeforskel fra Skovkvarteret til havnen i Bykvarteret, hvor regnvandet ledes ud, på 36m (kote 38 -> kote 2). Siden projektets afslutning har ingen borgere i Middelfart oplevet opstuvning af spildevand i deres kældre, og Middelfart Spildevand har stort set elimineret overløb til Lillebælt fra de tre kvarterer.

Det var i Bykvarteret, at beboerne oplevede mange oversvømmede kældre. I hele KlimaByens område er der fælleskloakering, og de gamle rør er ikke dimensioneret til at aftage stadig mere regnvand. Det er meget vanskeligt at udbygge ledningsnettet, da ledningerne ligger dybt. I stedet har man lukket alle vejriste og ført vandet i midten af vejen, som er udført som et trug. Vejen er sænket med 20-50 cm, og vandet render ned i de gamle gaders midte. Regnvandet er med til at give liv i gaderne.

Regnvand fra byhusenes gadevendte tage ledes nu via Kinnekulle-render ud på vejene. Renderne er lavet af specialfremstillet tegl, der kommer fra Tyskland (udtrykket stammer fra de første vandrender, der blev udhugget af sandsten fra det svenske bjerg Kinnekulle). Mellem vejen og Kinnekulle-renderne er der 2 cm højdeforskel. Denne afstand er bestemt efter råd fra Handicaprådet.

Al regnvand fra Bykvarteret ledes til Havnepladsen.

Her er en mur med riste opbygget i hårdtbrændt, specialfremstillet tegl fra Tyskland. Muren forestiller det gamle brohoved, og bag ristene gemmer der sig et sandfang på 4.500l/s vand og en olieudskiller, der kan tage op til 900l/s. Ristene er smallere for neden end over, så vandet – ved kraftig regn – nemmere kan passere ud i Lillebælt. Olieudskilleren er dimensioneret til first flush. Hvis der kommer mere, så regner man med, at hovedparten af olien vaskes af gaderne af det første regn.

KLIMA tilpasning KLIMA byer

spildevand #5/23

Tidligere var der 20 parkeringspladser mellem husene, der udgør Middelfarts største plejecenter. I dag er der skabt otte forbundne LAR-bede med et frodigt planteliv omkring. I starten af projektet søgte kommunen om at få penge tilbage for afkobling af lejlighederne, og for 86 boenheder fik de ca. 1,7 mio. kr. De penge blev brugt på at skabe en grøn oase i plejecenterets midte, hvor regnvand fra 12.000m2 kan nedsives. Fra bedene er der et overløb ud til en skybrudsvej, men alle hverdagsregne (T=0,2) skal kunne nedsives lokalt, lyder det fra ingeniør for Middelfart Kommune, Bjarne Rasmussen.

beplantet med mange stauder, men nu er flere hjemmehørende arter kommet til. Regnbedene kan klare hverdagsregn, men kommer der intens regn, er der et dæksel, der kan tage overløb og sende vandet ned til Aktivitetsskoven. Ind mod villahaverne er der nedgravet en bentonitmembran ind til beboernes haver. Der er lidt hældning på vejen, så vandet løber ind mod bedene. I Skovkvarteret skal regnvandet renses i regnbedene. Fremover vil der blive taget prøver af jorden i bedene hvert 10. år for at teste for forurening med fx tungmetaller. Regnvandet fra stikvejene ned mod Aktivitetsskoven ledes direkte til Aktivitetsskoven på tre forskellige måder. Via rør, via cortenstålrende og via bæk (`fra hæk til bæk´). Alle løsninger er tinglyst.

27

Lige bag ved Adlerhusporten, hvor Bykvarteret ender, og Skovkvarteret begynder, er der gravet en rende i græsset. Det er en wadi/grøft. Lige nu trænger indløbet til wadien til at blive gravet ud. Wadien bruges til at lede vand fra en hverdagsregn væk fra vejen. Falder der regn op til en 20års hændelse (T=20), så vil wadien kunne opsamle vandet. Det ledes herefter i en kuppelrist og videre ned på kirkegården på den anden side af vejen.

Skovkvarterets veje har fået dynamiske vejbede for at trække skoven ind i byen. I starten var vejbedene

Aktivitetsskoven er en del af Skovkvarteret. Det er hertil meget af regnvandet ledes, og også hertil mange børn og unge søger. Der er tre lysninger – en lege-, atletik- og boldlysning – og området besøges flittigt at skoler, børnehaver og dagplejemødre.

Turen fortsætter ned til Egevej i Allékvarteret. Egevej var den første vej til at henvende sig til kommunen med ønske om LAR-løsninger. Beboerne ville fjerne fortove og lave ’shared space’ på vejen. I dag løber regnvandet ind i regnbedene, men Bjarne Rasmussen er ikke helt tilfreds. Midt i processen kom politiet og

spildevand #5/23 28

efterspurgte en bredere vej til redningskøretøjer.

Derved mistede beboerne 10 til 20cms bredde på regnbedene, og det betød, at vandet ikke løb ind som planlagt. Derfor har man lavet asfaltforhøjninger. Men det skal laves om, så det ser pænt ud, og der kommer mere vand ind i regnbedene, siger Bjarne Rasmussen.

Middelfart ser til Odense, for der har man lavet indløb ved at dykke asfalten. Det skal der laves et eksperiment med i Middelfart. Desuden skal nogle regnbede have mere beplantning.

Vandet overfor løber ind gennem de øverste riste.

Vandet kan løbe ud på kirkegården igennem en udsparing i spejlbassinet, og kommer der meget regn, ligger et Ø800 rør klar til at tage overløb bag ristene under vejen. Igennem Interregs Neptun-projekt har Middelfart fået hjælp til rensning af bassinet. De fandt en naturbaseret løsning (NBS), hvor flydende planteøer sørger for at holde vandet i bassinet rent via rensning for næringsstoffer fra planternes rødder.

I de to regnvandsbede overfor Vestre Kirkegård, er der seks forbundne kamre. Der går rør imellem regnbedene, og fra det sidste løber et drænrør til det vand, der ikke når at nedsive. Drænrøret leder vandet over til et bassin på kirkegården. I disse og flere andre regnbede ønsker Bjarne Rasmussen flere tørkeresistente planter. Det handler om at lære og optimere, siger han.

Vandet fra Allékvarteret løber igennem Vestre Kirkegård og ud i Lillebælt ved Sildemarken. Samarbejdspartnerne bag KlimaByen har haft et enestående samarbejde med kirken, og derfor er pladsen foran kirken samt kirkegården blevet en del af projektet. De gule teglsten går igen igennem hele KlimaByen og giver sammenhængskraft.

KLIMA tilpasning KLIMA byer

Flere regnvandsbassiner, flere sedimenter Når regnvand ledes fra tage, veje og andre overflader til regnvandsbassiner, bringer de sand, mikroplast, gummirester og meget andet ”skidt” med sig. Dette filtreres i sandfang og synker til bunds i bassinerne, hvilket giver oprensningsarbejde til forsyningsmedarbejdere landet over.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Når et bassin oprenses, lægges sedimenterne til forsvarlig afvanding, så forsyningen ikke skal betale for at køre vand væk. De tilbageværende sedimenter testes og inddeles i A, B og C-forureningsgrad.

- Der er forskel på forureningsgrader, og dermed pris. Fordelen er, at noget sediment måske kun er let forurenet eller slet ikke, hvilket er billigere end noget, der klassificeres som forurenet. Det kan være, at sandet omkring indløbet skal køres til deponi. Andet kan bruges i støjvolde i forbindelse med eksempelvis motorveje, og andet igen kan køres på landbrugsjord.

29

Ved mistanke om forurening - eller store mængder sediment, opdeler Steen Hummelgaard bassinet og screener inden oprensning. Ved mindre mængder renser han og kollegerne op og holder sediment fra forskellige steder i bassinet adskilt. Derefter tages der prøver af det. Ved at inddele et bassin, kan de måske bortskaffe noget af den oprensede jord i bassinet til en lavere forureningsgrad.

- Det er jo dyrt at få forurenet jord afhændet, så det kan betale sig at vide præcis, hvor meget eller hvor lidt det er nødvendigt at bortskaffe. Det kan være sedimenter, der er forurenet af tungmetaller.

spildevand #5/23

For at undgå at regnvandsbassiner springer i vild natur (§3), og dermed ikke længere regnes som et teknisk anlæg, skal de vedligeholdes af forsyningerne mindst hvert 5. år. Nogle forsyninger har mange hundrede bassiner, og vedligehold af dem giver travlhed for driftsfolkene, fortæller driftschef for Hedensted Spildevand, Steen Hummelgaard.

- Tidligere tog vi det ikke så tungt, hvor ofte de blev oprenset. Så længe de fungerede. I dag oprenser vi dem og renser sandfang mindst hvert 5. år, selv om det måske slet ikke er nødvendigt.

Hedensted Spildevand har i dag 115 regnvandsbassiner fordelt ud over forsyningsområdet.

Regnvandsbassinet på Østre Ringgade i Hedensted aftager regnvand fra et større parcelhusområde med lidt industri.

Næste generation spildevandspumper Problemfri drift, nem udskiftning og store energibesparelser

spildevand #5/23 30

Banebrydende driftssikkerhed og energieffektivitet Byernes spildevand bliver mere kompleks, hvilket medfører nye udfordringer. Ekstreme vejrforhold øger også variationen af nedbør og risikoen for oversvømmelser. Disse udfordringer, sammen med det konstante behov for at sænke OPEX og spare energi, gør at efterspørgslen på driftssikre og energieffektive løsninger konstant stiger.

Den nye SE/SL-serie af spildevandspumper fra 18,5 til 63 kW, er designet med henblik på de hårde forhold forårsaget af store mængder fibre, klude og faste partikler. Pumperne er udstyret med innovativ og selvrensende pumpehjulshydraulik samt højeffektive IE4-motorer for en problemfri drift med banebrydende driftssikkerhed og energieffektivitet.

Læs mere på grundfos.dk

Samstyring betyder langt mindre fortyndet spildevand i Øresund Et tæt samarbejde mellem HOFOR og BIOFOS har siden 2020 resulteret i en reduktion på cirka 2 mio. m3 mekanisk renset spildevand til Øresund. Dataudveksling og samstyring mellem de to selskaber er nøglen til den store reduktion.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: BIOFOS - Siden 2020 er det lykkedes os at sende langt mindre mekanisk renset spildevand til Øresund end tidligere. Det skyldes et meget tættere samarbejde med HOFOR, hvor vores ITsystemer hele tiden er i kontakt med hinanden, og vi kan se hinandens systemer. Jeg ved derfor hele tiden, hvad der er på vej til os fra HOFORs ledningsnet og kan agere ud fra det.

Det vigtigste er, at vi nu kan udnytte HOFORs to bassinledninger til at tilbageholde vandet, fortæller Lars Erik Hansen, der er produktionschef på BIOFOS renseanlæg Damhusåen.

Det bliver endnu bedre Men ikke nok med det. BIOFOS er samtidig i gang med en stor ombygning og udvidelse af Damhusåen renseanlæg, så kapaciteten øges med 7.000 m3 i timen fra de nuværende 10.000 til fremover 17.000 m3. Læs mere på side 14. Lars Erik Hansen forventer, at man efter åbningen i juni 2024 samlet vil have reduceret bypass-udledninger med 90% i forhold til før 2020, hvor samstyringen med HOFOR blev sat i gang.

- Det kommer virkelig til at rykke. Men det skal det også, for udvidelsen koster 1 mia. kr. Det kan kun forsvares, hvis det har en seriøs effekt på vandmiljøet. Det er svært at sige, hvor

Samstyring og dataopsamling mellem BIOFOS og HOFOR sparede i 2022 665.000 m3 spildevand, som ellers ville blive sendt ud i Øresund alene som mekanisk renset (bypass). Når ombygningen af Damhusåen renseanlæg, hvor billedet er taget, er afsluttet i 2024, forventer man en 90% reduktion i forhold til før 2020.

31

Samstyringen foregår automatisk via signaludsveksling mellem renseanlæggets og HOFORs SRO-systemer. Pumpestationerne er programmeret til at tømme bassinledningerne til renseanlægget, så den biologiske kapacitet på Damhusåen på 10.000 m3 ikke bliver overskredet.

På sit skærmbillede kan han se flowet langt oppe i HOFORs ledningsnet. Han kan også se, hvor fyldte de to bassinledninger er og hvor mange m3, der venter på at blive renset, og han kan se deres fem pumpestationer.

- Tilsvarende kan HOFOR se, om vi har nødoverløb, ligesom de kan se indløbsflowet til renseanlægget og den biologiske kapacitet på et givent tidspunkt. Det er ret revolutionerende for os, siger Lars Erik Hansen.

spildevand #5/23

De to bassinledninger er taget i brug i 2018 og kan samlet rumme 40.000 m3 spildevand. Samstyring og dataopsamling mellem BIOFOS og HOFOR sparede i 2022 665.000 m3 spildevand, som ellers ville blive sendt ud i sejlrenden i Øresund som mekanisk renset (bypass). Samarbejdet har fra starttidspunktet i midten af 2020 og frem til 1. januar 2023 reduceret mængden af bypass med ca. 2 mio. m3 fortyndet spildevand.

BIOFOS har desuden ikke oplevet ”rigtige” overløb de seneste 5 år. Derimod har HOFOR haft flere aflastninger fra bassinledningerne under store regnskyl.

- Hvis der ikke er plads nok i bassinledningerne, og der er risiko for, at de går i overløb til recipienten, tømmer HOFOR med maksimal pumpekapacitet. På den måde udnyttes systemet meget bedre, og vi kan rense langt mere spildevand biologisk end tidligere, siger Lars Erik Hansen.

meget vi vil reducere bypass i alt, men jeg vurderer, at vi kan spare 1,8 mio. m3 bypass. Det afslører jo samtidig, at der i dag fortsat ryger en del ud som bypass, siger Lars Erik Hansen.

Udnytter HOFORs kapacitet Også hos HOFOR er der tilfredshed over det nye samarbejde med BIOFOS, der bidrager til et renere vandmiljø i Øresund.

- Det giver rigtig god mening at lade BIOFOS udnytte vores reservevolumen. Dels for at reducere mængden af bypass, men også fordi de så ikke selv skal bygge nyt og dermed øge CO2-aftrykket. Det går hånd i hånd med at leve op til vores egne servicemål. siger Lone Bo Jørgensen, der er hydraulisk specialist hos HOFOR. spildevand #5/23 32

Samstyringen handler først og fremmest om tømning af HOFORs to store bassinledninger, påpeger hun. Når der under regn kommer vand i bassinledningerne, bliver de først tømt, når renseanlægget har biologisk kapacitet til at rense vandet. Lone Bo Jørgensen vurderer, at BIOFOS vil kunne klare 80% selv, når udvidelsen er gennemført. De sidste 20% kan HOFOR så hjælpe med via sin ekstra kapacitet i bassinledningerne.

Næste stop Lynetten HOFOR og BIOFOS arbejder nu på at overføre successen fra Damhusåen til Lynetten renseanlæg. Her vil man udnytte de

store bassinvolumener, der findes på Amager, til at begrænse vandføringen i to store trykledninger fra Kløvermarkens pumpestation til Lynetten. I dag bliver der under regn pumpet op til otte kubikmeter i sek. til renseanlægget, og man kommer langt over den biologiske rensekapacitet.

- Så går det tykke spildevand i ledningerne i bypass på Lynetten, og det vil vi gerne undgå. Ved at udnytte den ledige bassinkapacitet bedre, vil vi udover at hjælpe Lynetten med at spare bypass i det hele taget også kunne spare en del af det tykke spildevand fra at gå i bypass. Det, tror jeg, bliver en rigtig god historie, ligesom Damhusåen allerede er det, siger Lone Bo Jørgensen.

2022 blev der ifølge Miljøstyrelsens PULS opgørelser udledt hele 27,37 mio. m3 fortyndet spildevand som bypass og kloakoverløb i Danmark.

Kilde: Watertech, 14. september 2023 Ifølge Ingeniørens nichemedie Watertech, der i 2022 søgte om aktindsigt i Miljøstyrelsens PULS-database, lå Renseanlæg Damhusåen i 2021 i top i Danmark for overløb af fortyndet spildevand (bypass), efterfulgt af Lynetten.

Cleantechwatch, 9. juni 2022

SIKKER HÅNDTERING AF KEMIKALIER

IWAKI pumper & Weber plasttanke - enkelte eller turnkey-løsninger, tilpasset omgivelserne og kundernes specifikke ønsker.

spildevand #5/23 33

Mere end 50 års ekspertise inden for spildevandshåndtering.

Weber & IWAKI Nordic har fokus på høj kvalitet, innovation, sikkerhed.

Miljøbevidste kunder vælger i stigende grad tanke, kabinetter i termoplastmaterialer (polypropylen (PP) & polyethylen (PE)). Disse er 100 % bæredygtige, ekstremt kemikalie- og temperaturresistente, hvilket betyder lang levetid. En god investering, som lever op til danske miljøkrav & EU’s direktiver.

IWAKI & Weber Nordics konsulenter rådgiver gerne omkring hele anlæg, indeholdende påfyldningskabinetter, kemitanke, opsamlingskar, vakuumløftesystemer, mixere, doseringspumper, inspektions- og rørsystemer, sikkerhedsteknologi & automatiske styringer m.m.

IWAKI Nordic A/S Tlf.: 48 24 23 45 E-mail: info@iwaki.dk

Weber Nordic Tlf.: 70 23 66 77 E-mail: info@weber-nordic.com

Fælles adresse: Rønnekrogen 2, 3400 Hillerød

FO R SY NI NG S P O RT R Æ T

spildevand #5/23

Projekt- og udviklingschef Albert Jensen og projektleder Pernille Weiland ses her udenfor Klimatorium i Lemvig.

34

Vand fra oven, vand fra neden Vand fra vest, vand fra øst Lemvig Vand og Spildevand er presset. I den vestlige del af Jylland står grundvandet højt, Vesterhavet presser sig på, og det samme gør Limfjorden. Ikke nok med det, så sætter landet sig herude i vest og med mere regn, vil det give stadig flere udfordringer fremover. Med regeringens nye klimatilpasningsplan og viden fra Klimatorium ser forsyningen dog muligheder, hvor mange andre ville stirre sig blinde på udfordringerne.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Spildevand er draget mod vest. Og på en bakketop lidt udenfor Lemvig står projektog udviklingschef Albert Jensen og projektleder Pernille Weiland. Det er ikke helt tilfældigt, at de står der. Fra bakketoppen kan man nemlig se Lemvig Vand og Spildevands udfordringer og mulige løsninger.

KLIMAVAND Mod vest bruser Vesterhavet. Ovenpå stormen i slutningen af oktober er vandet vendt tilbage til de vestvendte kyster, og det samme er vinden. Ude i horisonten står et utal af vindmøller. Vesterhav Nord og Syd er ved at blive bygget, og i alt 41 skal stå på to rækker fra Thyborøn i nord til Hvide Sande i syd. Mens en del lokale er utilfredse med den spolerede havudsigt, så er der ikke mange, der brokker sig over udsigten til mere grøn strøm. Eller grønt brændstof. Lige udenfor klitterne mod vest

ligger Ferring Sø, der muligvis skal levere vand til det dynamiske P2X-anlæg, der begynder at tage form i Ramme mod sydøst. Det er det første anlæg af sin art i Danmark, og et demonstrationsanlæg på 10 MW skal fra næste år producere 8.200 t grøn, flydende ammoniak. Planen er, at anlægget skal kunne opskaleres til 500 MW, og til det skal det bruge 1 mio. m3 vand om året. Der er planer om flere anlæg i området, og derfor har Lemvig Kommune spurgt forsyningen, om de kan levere 10 mio. m3 vand om året alene til P2Xindustrien. Det er meget, når Lemvig Vand og Spildevand i dag kun indvinder 2 mio. m3 til borgere og erhverv i forsyningsområdet.

Albert Jensen vil helst ikke bruge grundeller drikkevand til P2X, for det er alligevel ikke rent nok, og Lemvig Kommune kæmper med blandt andet terrænnært grundvand, drænvand og klimavand. Derfor

står han på toppen af Hygum Bakke med Pernille Weiland fra Klimatorium i dag. For sammen er de ved at se på muligheden for at indvinde de mange millioner kubikmeter vand fra indsøer eller åer, fra dræn i marker eller fra regnvandsbassiner og bruge det til P2X-anlæg. Alt er i spil, for det er nu, der skal tænkes ud af boksen, siger de samstemmende. Lemvig er en af de kommuner i Danmark, der lige nu er meget udfordret af terrænnært grundvand og klimavand, men om ikke så mange år vil stort set hele Danmark være det.

KLIMAVAND Klimavand er et relativt nyt udtryk og definerer ifølge Spildevandskomitéen overfladevand, regnvand, smeltevand, pladsvand, tagvand og vejvand.

Danmarks første fuldskala dynamiske P2X-anlæg kommer til at ligge i Ramme udenfor Lemvig. Det skal producere grøn ammoniak til fx brændstof.

Produktionen forventes at være i fuld gang fra 2024.

KLIMA(TORIUM) Mod nord og øst er der også udfordringer for Lemvig Vand. For med højere vandstand i Vesterhavet, ja, så kommer der også højere vandstand i Limfjorden. Derfor var kommunen og forsyningen også glade for at erfare, at miljøminister Magnus Heunicke (A) under besøget i Thyborøn og på Klimatorium i Lemvig i oktober virkede positiv overfor et fremtidsprojekt, der skal indsnævre Thyborøn Kanal fra de nuværende 1.800m til 250m. Det vil få betydning for

Det kan godt være, at Magnus Heunickes besøg for at lancere regerings klimaplan kun varede et par timer, men Lemvig Vand og Spildevand har haft klima på dagsordenen i mange år. Forsyningen har tidligt mærket klimaforandringerne og vandets pres, og det fik direktør Lars Nørgård Holmegaard til at ”dagdrømme” sig til videnscentret Klimatorium tilbage i 2015.

- Lemvig Vand og Spildevand har aktiver for 1,2 mia., og vi stod overfor nogle kolossale udfordringer med grundvand, der steg samt mere og mere regn. Under et møde med Region Midtjylland i 2015, sad jeg og drømte om, at vi kunne skabe et Klimatorium - skabt på en quadruple helix-tankegang. Klimatorium skulle arbejde sammen med universiteterne, der har løsningerne, erhvervslivet med deres innovationsiver og erfaringer, kommunen og borgerne. På vej hjem fra mødet ringede jeg til vores bestyrelsesformand og sagde: ”Vi skal bygge et Klimatorium”, og den var han med på.

Snart havde Lemvig Vand og Spildevand opbakning fra et enigt byråd. Klimatorium åbnede i 2020, og i dag støttes det med 3 mio. kr. på finansloven, med ca. 1 mio. kr. fra medlemskontingenter og med over 10 mio. kr. i projekt-funding. Det har i år haft 40.000 besøgende og har nu 13 ansatte.

Formålet med Klimatorium er dog både at formidle klimaviden til børn og voksne

klimaturister samt koble viden fra fx universiteterne til lokale virksomheder til gavn for kommuner og borgere.

- Universiteterne har faktisk alle løsninger på klimaudfordringerne, men de bliver ofte kun offentliggjort i akademiske tidsskrifter. Vi skal gribe den viden, de producerer og koble det til virkelige problemer, som vi sidder med ude i forsyninger og kommuner, lyder det fra Lars Nørgård Holmegaard, der også er direktør for Klimatorium. Vi skal få viden ud og arbejde sammen med borgere, kommune og erhvervsliv.

SAMSPIL Mod nord og vest kan man se et resultat af samspillet mellem virksomheder, Lemvig Vand og Spildevand samt Klimatorium. I Thyborøn står der nemlig 12 radarreflektorer. De er opstillet af forsyningen, fordi undergrunden under byen sætter sig med op til 8-9 mm om året. Det er meget for drikkevands- og kloakledninger, der med tiden knækker.

- Lemvig Vand og Spildevand tog kontakt til Klimatorium og spurgte, hvad vi kunne gøre ved sætningsproblemerne. De påtog sig opgaven og rakte ud til Geodatastyrelsen og SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur). Sidstnævnte kunne få

KLIMATORIUM Klimatorium er Danmarks internationale klimacenter. Klimatorium’s mission er, gennem samarbejde mellem private og offentlige virksomheder, vidensinstitutioner og civilsamfundet at udvikle nye løsninger på aktuelle og fremtidige udfordringer indenfor områderne: Kystnære Klimaudfordringer, Grøn Energi, Cirkulær Økonomi, Vand og Miljø.

Kilde: klimatorium.dk

35

Det er Pernille Weiland og hendes kolleger på Klimatorium, der gennem projektet arbejder med analyser af vandkvaliteten på sø- og åvandet og ser på vandbalanceplaner for begge. Planerne skal bevise påvirkningen på vandkilderne, hvis man tager vand ud til P2X-anlægget.

- Det handler om lovgivning, både når vi skal indvinde og aflede fra anlægget. Vi undersøger for både Lemvig Vand og Spildevand samt for resten af de danske forsyninger, for vores viden er frit tilgængelig for alle, siger Pernille Weiland.

Lemvig, der er udsat med sin beliggenhed lige ned til Limfjorden og med et højt opland. Allerede nu beskyttes byen af en højvandsmur, der rejser sig 1,10m langs hele havnefronten, og forsyningen har investeret i to pumper, som, når fjordens vande presser sig ind mod byen, skal hjælpe Lemvig af med regnvand fra byen og oplandet.

spildevand #5/23

- Til det nye dynamiske P2X-anlæg i Ramme skal der bruges en del vand til produktion – op til 1 mio. m3, når anlægget skaleres op til 50 MW. Vi har meget terrænnært grundvand herude, og det vil give mening at bruge det, men er der nok? Og hvor langt skal det transporteres? Fordi transport koster CO2, ser vi og Klimatorium også på, om vi kan indvinde vand fra Ferring Sø eller Ramme Å – henholdsvis 8 og 9 km fra anlægget.

Udfordringen med søen er, at vandet indimellem er salt, fordi den ligger så tæt på havet, mens åen ikke kan levere stabilt nok i alle måneder, forklarer Albert Jensen.

spildevand #5/23

frie dataserier fra ESA (Det Europæiske Rumagentur). ESA har en satellit, der hver 6. dag sender data om distance mellem satellitten og jordoverfladen i Thyborøn til os, og ud fra de data kan vi følge med i sætningerne i området. Sammen med den lokale partner Kynde og Toft udviklede de raderreflektoren, som Lemvig Vand og Spildevand siden har investeret i, forklarer Albert Jensen.

36

Når forsyningen har overblik over jordbundens bevægelser, er det nemmere for den at identificere hotspots i ledningsnettet, hvor rørene er særligt udsatte. Herefter kan den sende traditionel TV-inspektion ned og så udbedre skader lokalt - frem for i et større område. Det sparer forsyningen penge og borgerne besvær. Albert Jensen mener, at

mange flere forsyninger kan gøre brug af radarreflektorer, for mange forsyninger afskriver deres ledningsnet med 75 år, men reelt set ”holder rør i snit kun 47 år i Danmark, og det placerer en kæmpe bombe under forsyningsselskaberne”, siger han.

Radarreflektorerne er blot ét eksempel på, hvordan Lemvig Vand og Spildevand igennem samspillet med Klimatorium får adgang til viden og muligheder, som de som forholdsvis lille forsyning ellers ikke ville have fået. Et andet er genbrug af gamle fiskenet til plast i kloakrør. De ligger allerede to steder i jorden i den 504 km2 store kommune.

KLIMAMÅL 17 kilometer fra øst til vest. Så langt kan fiskenetsrørene komme til at transportere spilde-

Klimatorium er en non-profit institution med Lars Nørgård Holmegaard som direktør. Klimatorium i Danmark samarbejder med partnere i Holland og New Zealand om at oprette flere klimatorier.

vand fra Lemvig Renseanlæg (70.000PE) til Harboøre Renseanlæg (80.000PE). Bestyrelsen og Lars Nørgård Holmegaard vil nemlig nedlægge renseanlægget i Lemvig, men først skal de have styr på det allerstedsværende vand.

- Nedlægningen af Lemvig Renseanlæg skulle egentlig allerede være sket, men det er udskudt, fordi der er for meget klimavand i spildevandet. Kommunen er som en af de første i verden 100% separatkloakeret, men mange steder står grundvandet så højt, og jorden er så mættet af klimavand, at det alligevel trænger ind i rørene. Vandet kan trække forureninger med ind, og derfor skal vi have overblik over det indtrængende vand, inden vi lægger renseanlæg sammen, forklarer Lars Nørgård Holmegaard.

12 radarreflektorer er opsat i Thyborøn. De er opstillet af forsyningen, fordi undergrunden under byen sætter sig med 8-9mm om året. Det er meget for drikkevands- og kloakledninger, der med tiden knækker. Her ses en radarreflektor udenfor Klimatorium i Lemvig.

Det samme er sammenlægningen af Lemvig og Harboøre renseanlæg. Harboøre modtager nemlig 60% industrispildevand, hvoraf det meste kommer fra fiskeindustrien. Målinger har vist, at der næsten ingen lattergasemissioner er fra spildevandet, og det hjælper forsyningen meget i jagten på deres klimamålsætning.

Klimaloven (2020)

Mod syd kan der også være en klimagevinst at hente. For lige nu ser Albert Jensen og Pernille Weiland på at pumpe vand 8-9 km fra en å eller en sø og til P2X-anlægget i Ramme, men begge så de hellere anlæg blive placeret tæt på vandressourcen frem for strømressourcen.

- Det er vigtigt at tænke vandressourcen ind i planlægningen, når der skal bruges

så store mængder. Det giver også grobund for at lave cirkulære løsninger i områder, hvor der er "problemvand" i overskud, siger Pernille Weiland. Derfor ser vi også på at bruge overflade- eller drænvand fra markerne heromkring. Vi er stadig helt åbne overfor én eller flere kilder. Vi skal bare være sikre på, at de

Lemvig Vand og Spildevand har for nylig etableret en pumpestation på havnen. Den skal hjælpe med at pumpe å- og regnvand ud i fjorden, når vandstanden i fjorden står højt. Å- og regnvandet kommer ned gennem byen fra det høje opland, og det løber normalt frit ud i fjorden. Er vandstanden i fjorden høj, lukkes en kontraklap, og en niveaumåler i ledningen sætter pumperne i gang med at pumpe vandet ud. De to pumper kan flytte op til 3.700 m3/t.

37

FREMTIDEN

Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050.

Med klimaloven bliver reduktionsmålene således juridisk bindende.

Kilde: ens.dk

spildevand #5/23

Lemvig Vand og Spildevand har før haft PAH-forureninger, og nu har man målt PFAS fra havskum i slammet. Derfor kan forsyningen ikke længere køre det til biogasanlæg og få en nettoindtjening fra det. Forsyningen kan heller ikke betale landmænd for at tage slammet, da Arla ikke aftager mælk fra køer, der græsser på marker gødet med spildevandsslam. Derfor har Lars Nørgård Holmegaard bestilt et pyrolyseanlæg fra AquaGreen.

- Vi er gang med at bygge et pyrolyseanlæg i Harboøre, og det skal stå færdigt om et års tid. Det bliver det første i Jylland. Med pyrolyse kan vi komme af med restproduktet. Vi har en strategi om klimaneutralitet i 2030. Pyrolyseanlægget er en væsentlig del af den strategi.

I et VUDP-projekt gik Klimatorium, flere forsyninger og virksomheder som blandt andre den lokale virksomhed Plastix sammen om at producere kloakrør med plast fra gamle fiskenet. Rørene ligger allerede to steder i Lemvig Kommune.

spildevand #5/23 38

vandkilder, vi peger på fra Klimatoriums side, kan opfylde P2X-industriens behov.

ultrarent og kan bruges i produktionen, forklarer Albert Jensen.

Lige nu er der behov for afklaring af forsyningssikkerhed på vand til P2X i Lemvig, men snart vil anlæg skyde op over hele landet, og derfor ser Klimatorium på mange mulige løsninger.

- Vi ved, at der er forskellige udfordringer med vand forskellige steder i Danmark.

Nogle steder har man alt for meget grundvand, andre steder har man søer og åer, helt andre steder har man spildevand.

Vi skal se på, hvad der giver mest mening lokalt, så både erhvervslivet, miljøet og borgerne tilgodeses. Vi kan bruge alt muligt vand til P2X-anlæggene. Man renser bare vandet på anlægget, så det bliver

Restproduktet fra det rensede vand kan måske også bruges, siger Albert Jensen, og det kan være endnu en mulighed for erhvervslivet.

Fra bakketoppen er det nemt at se, hvor meget vand der er i Lemvig Kommune. Og man kan ikke engang se alt det under terræn.

Det giver forsyningen store udfordringer, men Lars Nørgård Holmegaard, Albert Jensen og Pernille Weiland er optimister. Det er også blevet lettere efter Klimatorium kom til, for med vidensdeling, dialog og samarbejder på tværs af samfundet har Lemvig Vand og Spildevand fået helt nye muligheder for at tilpasse sig klimaets fremtidige luner.

Lemvig Vand i tørre tal • Antal medarbejdere?

22 • Antal renseanlæg?

2 • Antal pumpestationer?

325 • M3 renset spildevand om året? 2,4 mio.

• Km spildevandsledning?

665 km • Km regnvandsledning?

700 km • Kundegrundlag?

19.000

Udsigten fra Hygum Bakke. I det fjerne ses Ferring Sø, som Pernille Weiland blandt andet undersøger som mulig vandkilde til P2X-anlægget i Ramme. Som det ses, ligger søen meget tæt på Vesterhavet, og derfor varierer saltindholdet i søens vand en del. Det er have indflydelse i forhold til brugen af det i produktionen af grøn ammoniak.

Skift til Biomass Balance polymer Kemira Superfloc® BioMB Polymer er lavet med polyacrylamides indeholdende minimum 50% bæredygtige råmaterialer

•

kemisk identisk med eksisterende polymer med den samme høje ydeevne du forventer

•

direkte erstatning så laboratorie- og pilotforsøg kan undværes og eksisterende udstyr kan bruges

spildevand #5/23

•

39

VIGTIGE FORDELE Circularitet Tilføjer vedvarende råvarer til værdikæden.

Bæredygtighed Reducerer andelen af fossile råvarer i din proces.

Klima Begrænser menneskelig indvirkning på planeten og yder et positivt bidrag til globalt cirkularitet og klimamål.

Kontakt Kemira for mere viden WWW.KEMIRA.COM

SE VIDEOEN:

Mobi l s l amaf v andi ngs t r ai l er

Vor e sf ul daut oma s k es l amaf v andi ngs t r ai l e ri mar k e n-he rpåopgav ei Gi s l av e d.

-L e j t r ai l e r e nl mi dl e rdi gs l amaf v andi nge l l e rv e dbe hovf ort e s t k ør s e l me ds t ork apac i t e t .

spildevand #5/23

I s ol e r e tt r ai l e rme ddobbe l tv ar me s y s t e mogi ndby gge th y dr aul i s kl æs s e r ampe Al l enødv e ndi ges l ange r , k abl e rogpumpe re rme dombor d Opby gge tme dI E AS P HF 07s k r ue pr e s s e rogMF 600Mi k r ofil t e rf ore ffe kv af v andi ngme dop mal r e j e k t k v al i t e t K ombi ne r e tpol y me r dos e r i ngs anl ægf orbådefly de ndeogpul v e r F ul dpr oc e s k ont r ol v i av or e sCPS 1200anl ægs s t y r i ngme de r ns uppor t I nt e gr e r e tt r ans por t s ne gl me dh y dr aul i s kdr e v e tpos ione r i ng

Vi øns k e ral l e e nGl æde l i gJ ul oge tGodt Ny t år !

40

E f f ek t i v es pi l dev ands l øs ni nger .

•Høj y de l s eogl av te ne r gi f or br ug i t e tme l l e m •Kapac 251770k gT S

Pol yUni t

•P ål i de l i gpol y me r dos e r i ng

St er apor e MBR Hol l owF i br efil t e r t e k ni k f r aMi t s ubi s hi -nupåde t S k andi nav i s k emar k e d

R DST r o m l e af v a n d er •Megetdr is i k k e r , mi ni mumv e dl i ge hol d

PW7 00Pumpev as k er •F l e k s i be l v as kafpumpe rogde l e

+ 4575191120|www. hj or t k a e r . dk|i nf o@hj or t k a e r . dk

Plads gav meget bedre arbejdsmiljø Lokalet er det samme, men udseendet er helt anderledes! For to år siden fik værkstedet på Renseanlæg Avedøre en grundig overhaling, så i dag er der god plads mellem maskinerne, separat svejsekabine og et jævnt gulv. Det er både Arbejdstilsynet og smedene glade for.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD En renovering af værkstedet på Renseanlæg Avedøre var planlagt, men en påtale fra Arbejdstilsynet fremrykkede processen. Det var særligt det gamle gulv – hullet og ujævnt, der var til gene for medarbejderne. Dog var pladsen også trang i forhold til arbejdet med reparation af store pumper, og udsugningen efterlod meget tilbage at ønske.

Tidligere var der heller ingen ventilation ved boremaskiner eller drejebænk, men det er der nu. Der er også kommet plads omkring maskinerne, så det er let for medarbejderne at komme rundt med løftevognen. Taljer og løftestropper samt kraner over arbejdsbordene gør det nemt at bugsere tunge pumper rundt, og i det hele taget er hverdagen blevet meget mere sikker og nem, efter at arbejdsforholdene er opgraderede.

- Det er blevet lettere at gøre rent. Det er langt nemmere at komme rundt med industristøvsugeren, og det betyder noget i hverdagen. Arbejdsmiljø er noget, vi virkelig lærer om på skolen, så det var overraskende at se, hvor gammelt og dårligt indrettet værkstedet her var tidligere.

Alle har taget de nye, mere sikre rutiner til sig, for vi er alle interesserede i at have en sikker arbejdsplads og undgå skader og ulykker.

BIOFOS gik forud for renoveringen af værkstedet i dialog med smedene om, hvordan de gerne ville have det indrettet, og hvordan de prioriterede ønskerne. Medarbejderne var med til at lave tegningerne over lokalet, bestemme den nye indretning samt flytte ting ud og ind.

41

En dag kom Arbejdstilsynet på besøg og gav gulvet en påtale.

Det fik ledelsen til at rykke den planlagte renovering af værkstedet frem, og det er Avedøres tre smede, en maskinarbejder og en til to lærlinge glade for, fortæller Jonathan Larsen. Han har selv været ansat som smed på værkstedet, siden han blev færdig som smedelærling på Lynetten og Avedøre i starten af året.

- Gulvet var én ting, men der var ingen svejsekabine. Vi svejsede midt i det gamle værksted, og der var bare skærme til at beskytte kollegerne fra lyde, lugte og røg. I dag er svejsekabinen hermetisk lukket af, så man ikke er generet af arbejdet derinde. Al ventilation er en del af det nye værksted, og det er virkelig noget, vi kan mærke.

Jonathan Larsen (tv) er smed på Renseanlæg Avedøre. Han ses her sammen med vedligeholdelsesleder for Renseanlæg Damhusåen og Avedøre Simon Sandt (th).

spildevand #5/23

Værkstedet ligger stadig i samme bygning og har de samme antal kvadratmeter, men ellers er det ikke let at genkende.

Gulvet er nu plant beton, der er nemt at feje. Der er god plads mellem maskinerne, og en svejsekabine er sat op, så støv og røg fra arbejdet med jern og rustfrit stål ikke ligger ud over hele værkstedet.

- Tidligere bestod gulvet af træklodser med sand imellem, og det var meget svært at holde rent. Medarbejderne var ikke tilfredse med gulvet, og det fremgik også i APV’erne samt risikovurderingerne, fortæller Simon Sandt, der er vedligeholdelsesleder på Renseanlæg Avedøre og Damhusåen, og har været ansat hos BIOFOS i tre år.

Jonathan Larsen står i værkstedet på Renseanlæg Avedøre. I dag er der nyt gulv, plads mellem arbejdsstationerne og ikke mindst en ny hermetisk lukket svejsekabine med helt nyt ventilationssystem.

Desuden kommer et eksternt rengøringsfirma to gange om året ind for at fjerne giftigt slibestøv fra rustfrit stål.

STUDERENDE I SPILDEVAND

KLAR Forsyning er klar til flere laborantpraktikanter Stine Post Raetzel er den første laborantpraktikant, KLAR Forsyning nogensinde har haft. Forløbet har været en succes, lyder det fra praktikantkoordinatorerne Henriette Andersen og Sanne Solmer-Hansen, og derfor er forsyningen allerede i gang med at søge endnu en praktikant til laboratoriet.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: KLAR FORSYNING

spildevand #4/23 42

I KLAR Forsyning var det et klart ønske fra bestyrelsen om at tage flere praktikanter – heriblandt laborantpraktikanter - der fik Henriette Andersen og Sanne Solmer-Hansen med i STFs Praktikantvejledernetværk. Der kunne de høre om andre forsyningers erfaringer med blandt andet laborantpraktikanter, og det var der brug for. De to miljøteknikere var nemlig ikke sikre på, at der var nok for en laborantpraktikant at lære og arbejde med på KøgeEgnens Renseanlæg.

- Da vi talte med andre i praktikantvejledernetværket, kunne vi se, at vi godt kunne tilbyde et forløb. Vi fik hjælp fra laborantuddannelsen på Zealand og netværket til at lave en uddannelsesplan. Den blev godkendt af praktikkoordinatoren, og så var vi klar til at søge en praktikant, forklarer Sanne Solmer-Hansen.

Stine Post Raetzel kom til samtale og blev ansat. De to koordinatorer syntes, det var vigtigt første gang med en ny praktikant og i en megen travl hverdag at få en praktikant med en vis modenhed, selvstændighed og måske erhvervserfaring. Og de egenskaber fandt de heldigvis hos Stine Post Raetzel.

- Vi delte opgaverne med at vejlede op, så Sanne blev den faste mentor, som Stine kunne knyttes til. Jeg har bidraget med min viden, og Stine har været med ude på de anlæg, jeg har haft med at gøre, så hun kunne se forskellen på vores anlæg og se en sammenhæng med de analyser, vi får ind ugentligt, forklarer Henriette Andersen.

praktiktiden. Blandt andet er der krav om, at praktikanten får viden og færdigheder om virksomheden, arbejdsmiljø og kvalitetssikring. Herunder selvfølgelig også de procesog analysetekniske forhold.

- Når vi i KLAR Forsyning får nye kolleger, har vi et fast program, hvor den nye medarbejder kommer rundt i næsten alle vores afdelinger, og hvor en fra de forskellige afdelinger fortæller om deres arbejde her i forsyningen. Samme introduktion får praktikanter, lyder det fra Henriette Andersen.

Programmet for de første uger gjorde Stine Post Raetzel helt tryg ved den nye arbejdsplads. Hun kom rundt, fik indblik og fik lov til at blive mere og mere selvstændig, som hun lærte opgaverne og rutinerne at kende.

Hen ad vejen blev der også holdt opfølgningsmøder, så både koordinatorer og praktikant kunne følge med i udviklingen og uddannelsesforløbet.

Praktikanter er en gevinst for virksomheden Nu er KLAR Forsynings første laborantpraktikant ved at være flyveklar, og koordinatorerne kan se tilbage på et lærerigt og spændende år, fortæller Sanne Solmer-Hansen.

- De mange spørgsmål, som praktikanter stiller, tvinger os erfarne til at tænke over, hvorfor vi gør tingene, som vi gør. Stine har fra starten været moden og gået til opgaverne med krum hals, og selvfølgelig kan vi ikke forvente det af alle. Men det har givet os tid og mulighed til at få nogle gode problemstillinger og grin, og vi har nydt at få genopfrisket vores viden og få et frisk pust i dagligdagen.

KLAR Forsyning er så friske på at uddanne flere laboranter, at de er klar med næste jobopslag og forventer at ansætte endnu en praktikant fra starten af 2024.

Stor opgave at komme i gang At få praktikforløbet planlagt og godkendt har været en større opgave for de to koordinatorer. Der skulle udarbejdes en uddannelsesplan, som indeholdt retningslinjer for

Henriette Andersen og Sanne Solmer-Hansen arbejder begge som miljøteknikere hos KLAR Forsyning. For at ruste sig til at være praktikantkoordinatorer har de blandt andet brugt STFs Praktikantvejledernetværk.

Forelsket i spildevand Stine Post Raetzel er 38 år og ved at være færdig som laborantpraktikant hos KLAR Forsyning. Hun afslutter praktiktiden med et projekt om nanobobler og håber meget, at hun kan finde et job i spildevandsbranchen bagefter.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: KLAR FORSYNING

Den første tid følte Stine Post Raetzel dog, at hun var landet på en fremmed planet.

Hverdagen blev nemlig fyldt med fremmede ord og udtryk om spildevand, og hun skulle sætte sig ind i ikke blot analysearbejdet men også renseprocesserne på renseanlægget.

- Det var lidt udfordrende i starten, men snart kom jeg på et analysekursus på Ferskvandscentret. Der gik det op for mig, hvor komplekst spildevand er, og jeg blev helt forelsket i det. Pludselig kunne jeg se, hvor

Et andet aspekt af arbejdet i branchen har været det sammenhold, som Stine Post Raetzel har oplevet. Både mellem kollegerne på renseanlægget og i KLAR, men også på tværs af branchen.

- Jeg har været med til erfadage og netværksdage, og det er fedt, fordi alle er så åbne. Nu skal jeg med på Døgnkursus i Kolding, og jeg glæder mig til at møde endnu flere nye ansigter i branchen.

Det var på Årsmødet i Kalundborg, at Stine Post Raetzel mødte repræsentanter for TECHRAS Nano. De snakkede om løst og fast, og inden længe vidste hun, hvad hun skulle skrive om i sit afsluttende projekt.

- TECHRAS Nano gennemfører et projekt sammen med KLAR, og det er analysearbejdet i forbindelse med det, der er mit eksamensprojekt. Det er en helt unik mulighed. Jeg skal fx undersøge, om bundfældningsegenskaberne i vores efterklarings- og forklaringstanke bliver forbedret med nanobobler, og om det svært omsættelige COD bliver til lettere omsætteligt. Sidst men ikke mindst ser jeg på, om der sker en reduktion af trådformede bakterierne i procestankene.

Stine Post Raetzel startede 1. februar i år og er færdig 31. januar 2024. Derefter er hun klar til at finde sin plads i spildevandsbranchen.

43

En helt ny verden

vigtigt mit arbejde var – for folkesundheden og samfundet. Hvis vi ikke gør vores arbejde, så er det hele noget møg!

spildevand #5/23

Som skolelærer havde Stine Post Raetzel tidligere besøgt KLAR Forsynings renseanlæg i Køge. Hun syntes, det var spændende at høre om renseprocesser og analyser, men ønsket om at skifte karriere og gå i gang med en ny uddannelse kom først senere. Til en barnedåb kom hun til at sidde ved siden af en laborant.

Hun fortalte om uddannelsen og hverdagen, og Stine Post Raetzel vidste, at det lige var noget for hende. Som matematik-, biologi- og geografilærer havde hun forståelsen for den naturvidenskabelige verden bag laborantarbejdet, men hun var ikke fuldt ud klar over kompleksiteten i spildevandet.

- Laborantuddannelsen er et hardcore uddannelsesforløb. Der er meget, der skal læses og læres, men det er spændende.

Min praktikkoordinator fortalte mig, at der ville komme et opslag fra KLAR, og at det ville passe godt til mine ønsker om en afvekslende hverdag og at følge analyserne fra prøvetagning til resultat. Jeg søgte jobbet, og heldigvis fik jeg det.

Stine Post Raetzel startede som laborantpraktikant hos KLAR Forsyning 1. februar 2023.

PO RTR Æ T

spildevand #5/23 44 Nana Sofia Benthien har været optaget af klima siden folkeskolen, men valgte alligevel den bredere uddannelsesretning Biologi, dels for at kunne søge arbejde bredere og dels for at kunne blive i Odense, hvor hun ifølge sig selv hører hjemme.

Løsningen ligger i bedene Forandringerne i klimaet skaber nye udfordringer som kraftigere og hyppigere skybrud. Det giver store problemer særligt i byområderne, hvor vandet ikke kan komme væk. En af løsningerne er LAR-bedene.

Ved VandCenter Syd er det Nana Sofia Benthien, der er en af specialisterne.

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM

Nana Sofia Benthien taler med begejstring i stemmen om LAR-bedene. Hun kalder sig nørdet, især hvis det er selve jorden i bedene, samtalen drejer sig om.

– Jorden er spændende, fordi den sammen med planterne skal kunne skabe liv, og den skal få vandet til at sive igennem samt rense det. På de cirka 80 centimeter jord, der er i bedet, er der virkelig et stykke koncentreret videnskab. Samtidig er det et rent naturprodukt. Det er blot ler og sand, men det er de ekstra ting, vi kan gøre ved jorden, der er spændende.

Forestil dig et cover på en telefon, det er i princippet kun én funktion og dog, for det udformes på mange forskellige måde og kan forskellige ting. Hvis bedet lå i et industriområde, kan man tilsætte noget til bedet, der absorberede olie. Det er nemt at tilsætte og nemt at skalere.

Nana griner, hun ved godt, at det er nørdet, og samtidig er det fascinerende at tale med et menneske, der brænder for sit projekt, som Nana gør. Nana er specialist hos VandCenter Syd, når det gælder LAR-bedene. Hun blev uddannet biolog fra SDU i 2019, men arbejdede med LAR-bedene allerede under sin kandidat. Nana valgte at bruge et semester hos VandCenter Syd, hvor hun indsamlede data til at udvikle et måleprogram for LAR-bedene.

Hun valgte derefter at tage det med i sit afgangsprojekt. Men hun erfarede hurtigt, at det var svært at måle på de åbne og diffuse anlæg, for hvordan får man fat på vandet inden og efter?

Konklusionen blev, at det var mere arbejde i det end til et speciale alene, og konklusionen og konsekvensen blev, at Nana blev ansat som biolog på VandCenter Syd.

45

– Det fede ved LAR er, at vi kan kombinere flere bundlinjer, og samtidig være med på biodiversiteten. Vi kan rense regnvandet, inden det kommer ud til en given recipient. Det er jo en bred almen viden, at recipienterne i byerne ikke har det så godt, og det kan have noget at gøre med det forurenede regnvand, men det kan vi mindske ved at rense det i bedene forinden.

spildevand #5/23

På parkeringspladsen bag Føtex i Odense står seks lange LAR-bede. Trods årstiden kan man stadig spore enkelte blomster som storkenæb, Sankt Hans urt, lilla asters og baldrian. Bedene er bygget sammen med tidligere bede, som Odense Kommune har anlagt, og selvom de er vokset sammen, kan man se på jordens dybde, at bedene er forskellige. I kommunes ende står plantet et lille træ i vater med asfalten omkring. LAR-bedet er dybt. Det er formet som dyb skål, så regnvandet opsamles, og langsomt siver ned gennem jordlaget, alt imens rødderne fra planterne filtrerer det. LAR-bedene er en rigtig god løsning i byen, hvor der ikke er plads til regnvandsbassiner, og hvor de gamle kloakker skulle tage regnvand såvel som husspildevand, men som med klimaforandringerne bliver for stor en belastning for netop de gamle kloakker. I mange tilfælde som i Odense Kommune har det vist sig, at man kan beholde den eksisterende kloak og bygge ovenpå, og derved bruge LAR-bedene til at forsinke vandet, og andre steder lade regnvandet sive ned til grundvandet.

Et spørgsmål om klima

Fremtiden

Når det gælder klimaet, er VandCenter Syd og Odense Kommune godt med, og da Nana blev ansat, var det et eksisterende samarbejde kaldet Odensemodellen, hvor et af delprojekterne handlede om netop at måle på LAR-bedene. Nana fik med samarbejdet som udgangspunkt mulighed for at skrive sit projekt med støtte fra MUDP, Miljøstyrelsens Udviklings Demonstrations Program. Projektet hedder Det Holistiske LAR-vejbed.

I øjeblikket sker der virkelig mange tiltag i forsyningsverden - især når det gælder lovgivning og klima. Fra Nana og biologens synspunkt håber hun på, at man i fremtiden vælger at bygge flere løsninger sammen.

– Det var kæmpestort, og vildt at de gav en nørd som mig lov til at ansøge om penge, få dem og skrive projektet. Projektet eksisterer stadig i dag, da vi måler på anlæggene og samtidig forsøger at optimere en filterjord sammen med producenterne og universiteter. Kort sagt, så ruller vi på udvikling og klima.

spildevand #5/23

Nana griner. Men der ingen tvivl om, at hun virkelig er involveret i projektet med liv og sjæl. Og hele snakken om klimaet var den egentlig grund til, at Nana begyndte at studere biologi.

46

– Det er her min motivation for mit arbejde udspringer og grunden til, at jeg brænder for mit arbejde. Men jeg er ikke klimakriger, jeg spiser stadig kød og køber nyt tøj.

Men jeg ved samtidig, at jeg kan bidrage på en eller anden måde, og at jeg kan gøre en forskel. Gennem biologien forstår jeg klimaet og udfordringerne, og som biolog ser jeg tingene fra en anden vinkel. Indimellem er der et crash, hvor man indser, at det, man forsøger at gøre, kan have en konsekvens for vandløbet. Jeg forsøger at se tingene fra vandløbets synspunkt, selvom jeg er ansat i en forsyning, hvor fokus ofte kun ligger hen til der, hvor kloakken stopper.

– Personligt håber jeg på, at jeg stadig har jord mellem hænderne. Og så håber jeg på, at jeg har et stort netværk, når det gælder måleprogrammerne, og jeg selvfølgelig selv nørder i det sammen med mange flere. Jeg vil virkelig gerne, at vi får bygget et helt netværk op om måleprogrammer, så vi kan trække på hinandens erfaringer og kompetencer, og hvor jeg finder min plads.

Nanas pointe er klar. For alle steder, hvor der er et forsyningsanlæg, vil der også være en udfordring med regnvandet, og hvis regnvandet kan fjernes fra spildevandet, er det vejen frem for de fleste forsyninger. Regnvand fortynder spildevand, og derfor er det smart at få ud af afløbsystemerne.

– Oversvømmelser er naturligvis ikke kun forsyningernes problem, og netop derfor kunne det være fedt, hvis man kunne tænke og udvikle sammen, så de anlæg, man byggede, kunne rumme det hele.

Netop der tror jeg på, at LAR-bedene kan blive multifunktionelle.

Af samme grund opfordrer Nana til, at man som husejer laver en nedsivning på egen grund med tagvand. Man kan for eksempel vande sin køkkenhave med tagvand, det er dog ikke en opgave, der ligger hos forsyningen, men hvis kommunerne gik mere ind i løsningerne, ville der ifølge Nana også opstå langt flere muligheder.

Klimaudfordringerne Identiteten som biolog fylder meget hos Nana, og på VandCenter Syd sidder hun lidt over det hele. Både i team afløb sammen med projektlederne, som bygger anlæggene og i team afklar, som sidder med planlægningen.

– Jeg er meget mig selv, men er også med andre steder, og det passer mig godt. Jeg sidder jo alene som specialist, og jeg deltager i et netværk gennem Teknologisk Institut, netværket hedder Vandkvalitet der BAT’er, men helt ærligt så mangler jeg indimellem sparringspartnere som mig selv, der står ude i regnen og er helt optaget af vandet, der flyder.

Som den biolog Nana nu en gang er, står hun ved et vadested, hvor hun er i en tilstand af bekymring og nysgerrighed. I hendes omgangskreds er der mennesker, der har klimaangst, og hun tror, at tingene kommer til at ændre sig mærkbart.

– Jeg følger forandringerne, og fra et arbejdsmæssigt synspunkt er det spændende.

Skybrud og stormflod er spændende, men jeg er jo også hende nørden, der står ude midt i regnen og betragter vandet, der løber.

Klimaet og forandringerne har altid fascineret Nana. I slutningen af folkeskolen skrev hun en opgave om COP13, klimakonferencen, og allerede dengang syntes hun, at det var fascinerende, at der var nogen, der arbejdede med klima.

– Jeg har altid været fascineret af årstidernes skiften, fra forår til efterår. Og jeg kan faktisk huske de hvide vintre, og jeg synes, det er sørgeligt, at vi ikke ser dem så ofte mere.

Det er tankevækkende, at noget forsvinder fra os, uden at vi egentlig er bevidste om det.

Men Nana er. Hun fortæller om et billede, hun så på de sociale medier. Det viste en bilrude fra halvfjerdserne, hvor døde, smattede insekter fyldte ruden. I dag er der ingen.

Naturen er stadig vigtig for Nana, og når hun har fri løber hun eller kører på sin nyindkøbte gravel bike, som er et miks mellem racercyklen og mountain bike.

BLÅ BOG: Navn: Alder: Uddannelse: Privat:

Nana Sofia Benthien 29 år Biolog fra SDU i 2019 Bor alene med sin kat Sif

De mange klimaforandringer er kommet glidende, men for en ung biolog som Nana er de evidente, og hun er bekymret.

– Jeg tror ikke, det bliver os i Danmark, der flygter fra tørken. Vi får oversvømmelser, men vi er ressourcestærke. Til gengæld kommer vi til at mærke det på en øget strøm af klimaflygtninge og stigende fødevarepriser. Jeg er lidt af en sortseer, for jeg tror ikke på, at vi kan nå at rette op på det, så vi er nødt til at forberede os på en omstilling. Selvfølgelig skal vi fortsætte med at bygge grønt og CO2-venligt, men vi skal også forberede os på, at vi ikke når det, og der tror jeg på, at LAR-bedene er vigtige, og at de er vejen frem infrastrukturmæssigt. Vi skal have modet til at vende tingene på hovedet.

Den 23. november holdt Nana Sofia Benthien et oplæg på Dansk Vand konferencen om LAR-bedene.

I bydelen Bolbro, hvor parkeringspladsen bag Føtex ligger, har der gennem årene været store problemer med regnvandsmængden, derfor har Odense Kommune i samarbejde med VandCenter Syd arbejdet tæt sammen i etableringen af bedene, det kan blandt andet ses på udformningen af dem.

På VandCenter Syds hjemmeside kan man læse lidt om kravene til planter i LAR-bedene. De skal være robuste, kunne trives i en sandet jordtype og klare både tørke og meget vand. Desuden betyder biodiversiteten en del, og man har derfor lagt vægt på, at planterne giver gode fødemuligheder for forskellige insekter. Alle bedene rummer både løgplanter, urter og stauder, så der er noget, der blomstrer fra marts til oktober.

47

Nana Sofia Benthien er begejstret for LAR-bedene, men det er essentielt for hende, at man betragter området og dets behov, inden man anlægger LARbedene. Dels har borgerne en holdning til bedene, og dels kan der være trafikale hensyn, der skal tages.

spildevand #5/23

Der findes efterhånden mange LAR-bede i Odense Kommune, alle anlagt af VandCenter Syd. Alene i 2021 blev syv gader udstyret med LAR-bede. På den store parkeringsplads bag Føtex i Bolbro er 1.600 m2 grå asfalt blevet omdannet til 500 m2 LAR-bede og 1.100 m2 almindelige grønne bede.

LAR-bede står for Lokal Afledning af Regnvand. Bedet leder regnvand væk fra jordoverfladen og ned gennem jorden til grundvandet. Regnvandsbede tilplantes med planter, som tåler stærkt varierende vandstand i rodzonen og bidrager til områdets biodiversitet. Nogle af de velegnede planter er: Dagpragtstjerne, alm. mjødurt, hjortetrøst, kattehale, daglilje, stjerneskærm, engelsk storkenæb, hulkravet kodriver, engforglemmigej og bronzeblad.

FORSKER I SPILDEVAND

Postdoc skal bringe mig tættere på praksis Nadia Kirstein har tidligere skrevet en ph.d. om realtidsmodellering af afløbssystemer. Den ansporede hende – i samarbejde med DTU Sustain og Envidan - til igennem en erhvervspostdoc at gå endnu mere i dybden med styring. I sommer blev hun færdig, og nu glæder hun sig til at omsætte den teoretiske viden til praksis sammen med forsyningsselskaberne.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ENVIDAN

Hvad er formålet med din forskning?

spildevand #5/23 48

Formålet var at gøre styring af afløbssystemer lettere for danske forsyninger. Mange forsyninger har lokal start/stop-styring af pumper, men man skal se systemet som en helhed. Man skal styre pumper og spjæld baseret på information om fx fyldningsgraden i andre dele af systemet. Nogle forsyningerne gør det, men langt de fleste har ikke særligt udbredt styring af deres systemer. Derfor ville Envidan og DTU Sustain se på, hvorfor det ikke sker, og hvordan kan vi hjælpe forsyningerne på vej. Jeg skulle således arbejde med en blød vinkel og en lidt mere hård vinkel.

Den bløde handlede om at forstå forsyninger og ikke mindst medarbejderne og kulturen i dem. Den hårde handlede mere om udvikling af teknologi og styringsværktøjer.

Hvilke resultater kan du fortælle om?

Helt fra start var det vigtigt for os at få forsyninger med ombord. Vi fik seks forsyninger med: Odsherred forsyning, Novafos, Mariagerfjord Vand, Ikast-Brande Spildevand, Silkeborg og Skanderborg forsyninger.

Vi har afholdt en hel masse interviews både individuelt og i forbindelse med workshops med dem, og vi har fået fire ting ud af projektet: 1. En liste over drivere og barrierer. En driver for styring kan fx være at undgå overløb, mens en barriere mod styring kan være manglende kommunikation mellem drift og plan. Vi har identificeret 114 forskellige drivere og barrierer, og de giver os en unik indsigt i, hvad forsyningerne skal være opmærksomme på, når de skal investere mere i styring.

2. Roadmap til styring. Ud fra dialogen med forsyningerne har jeg udviklet et roadmap til styring med guidelines til, hvordan forsyninger kommer godt i gang med styring.

3. En metode for bestemmelse af styringspotentialet. Jeg tog de seks forsyningers afløbsmodeller og fik vejrdata fra DMI. Derudfra fik vi kendskab til, hvordan systemerne hænger sammen, overløbs-volumenerne og fyldningsgrader for alle bassiner. Vi har analyseret disse resultater på en automatiseret måde, så forsyningerne nemt kan få konkret indblik i, præcist hvilke spjæld og bassiner, der skal styres for at reducere overløb. Vi brugte resultaterne i dialog med planlæggere og driftsfolk om styringsmulighederne og udvalgte sammen nogle få steder, hvor man nemt kan gå i gang med styring.

4. Styringsstartegier. Vi har kigget ind i, hvilken konkret regelbaseret styring der kan implementeres for at udnytte det fundne styringspotentiale.

BLÅ BOG: Navn: Alder: Familie:

Nadia Kirstein 34 år Gift med Jonas og mor til et barn på 1,5 år Bopæl: Amager Fritidsinteresser: DIY i lejligheden, læse bøger og rejse

Hvad forskede du ellers i forbindelse med postdoc’en?

Vi linkede smartmeter-vandmålere med afløbssystemet i tørvejr. Vi testede også smart-riste, for kan man styre nedløbet fra ristene i vejen, så kan man styre tilløbet af regnvand til afløbssystemet og dermed reducere overløb. Smart-riste findes som sådan ikke endnu, men vi undersøgte, om det gav mening at udvikle dem.

Hvorfor arbejder du med spildevand?

Jeg tænkte slet ikke på at arbejde med området, da jeg startede på DTU i 2010. Men da jeg skulle skrive mit bachelorprojekt, opfordrede min professor mig til at overveje at skrive om spildevand. Projektet blev godt, så jeg og min medstuderende fik muligheden for at tage med på en international afløbskonference på Borneo. Vi præsenterede bachelorprojektet der, og efterfølgende udgav vi også en artikel baseret på bachelorprojektet.

I forbindelse med sin ph.d. så Nadia Kirstein på modeller af afløbssystemer. Hun undersøgte, hvordan man kan forecaste inflow til renseanlæg, bruge smart-meter data til at forudsige tørvejrsflowet, og hvordan styring af indløbsriste til afløbssystemet kan reducere overløb. Med postdoc’en bygger hun nu ovenpå. Sin viden om styringssystemer, system-integrationer og meget andet bruger hun allerede nu i sin rolle som rådgiver for Envidan.

Ingen tid at spilde Kan du tillade dig at vente, indtil din spildevandspumpe svigter? Med vores ”Easyfit-system” installeres XFP pumpen bekymringsfrit, ingen grund til at vente. Med en Premium Efficiency IE3-motor og Contrablock Plus-pumpehjul for håndtering af klude, er den klar til at levere mere driftstid.

Udskift din gamle pumpe i dag. sulzer.com/xfp

spildevand #5/23

Venligst kontakt: Sulzer Pumps Denmark AS Telefon 4817 1110

49

DET VAR SVÆ RT AT VÆ LG E MELLEM I N D LÆ G G EN E Fra 3.-4. november afholdt STF Døgnkursus i Kolding.

Det blev 24 timer med krammere, konkurrencer, knivskarpe indlæg og komik om kropssprog.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

spildevand #5/23 50 Der var godt fyldt op i teatersalen under oplæggene om arbejdsmiljø. Det næste indlæg var af psykolog Marie Isolde Müller, og det tog fat på psykisk arbejdsmiljø. Hun tog udgangspunkt i stress, som mange oplever i løbet af et arbejdsliv, og introducerede begrebet psykologisk sikkerhed. Hun tegnede et billede af en sund arbejdsplads som en, hvor der er plads til at lave og erkende fejl, stille mange spørgsmål og bede om hjælp. Dette gælder i hverdagen, fx hvis man føler stress eller ser en af sine kolleger være udfordret af stress. Sidst men ikke mindst gav hun deltagere i salen en række værktøjer og spørgsmål, som de kan bruge, hvis de ønsker at hjælpe en kollega, der har det svært, men ikke selv ved, hvordan de skal gribe det an.

STFs sekretær Karin Refsgaard stod klar til at byde velkommen i foyeren af Comwell Kolding og sende deltagerne de rigtige steder hen. I år var der 393 tilmeldte gæster til døgnkurset, hvilket er ny rekord. De fleste kunne indkvarteres på Comwell, resten blev fordelt på Hotel Kolding og Saxildhus i centrum.

Jacob Andersen gav også en gennemgang af STFs netværk og udpegede gruppernes frontpersoner.

På Døgnkurset samlede bestyrelsesmedlem Anna Fjordside interesserede i et nyt netværk, der skal vidensdele om afløbssystemer (se side 72), og Jacob Andersen foreslog at danne et netværk om mentorordninger mellem unge og mere erfarne i branchen.

Umiddelbart efter velkomsten af formand Jacob Andersen og kursuschef Charlotte Frambøl fra Ferskvandscentret gik produktionschef Michael Sønder Jensen fra Vandmiljø Randers på scenen.

Han fortalte om, da han for 10 år siden startede i en branche, der lå konstant højt i statistikkerne over arbejdsulykker, og hvordan forsyningen i Randers siden har arbejdet med beredskab, rådighedsvagt og alene-arbejde. En stor del af oplægget omhandlede ombygning af pumpestationer, så driftsmedarbejderne ikke skulle ind i små huse eller ned i et hul i jorden for at udføre deres arbejde.

DØGN

23

spildevand #5/23 51

Kl. 15.15 åbnede udstillingen igen, og snart var der trængsel omkring de 24 udstillere. Opfindsomheden blandt dem var igen i år stor for at tiltrække besøgende til standene. Således havde HACH taget spektrofotometeret DR3900 med og indbød til konkurrence.

Snart var pausen dog ovre, og oplæggene blev tilbudt fra to sale. Transportsystemer holdt til i Sal A, og renseprocesser blev i Teatersalen. I den store sal gik Mie Orholt fra TECHRAS Nano og Kristian West Barnes fra Novafos på scenen og fortalte om et pilotprojekt med nanobobler på Renseanlæg Stavnsholt. Renseanlægget havde problemer med naboklager på grund af lugtgener, men nanoboblerne har kraftigt reduceret lugten (læs mere om testen i Spildevand #4, side 9).

I Sal A fortalte civilingeniørerne Bo Skovmark fra Miljøstyrelsen og Kjartan Gunnarsson Ravn fra Vejle Spildevand om overløb. De to kom ind på en ”ny” definition af overløb, indberetninger til PULS og tilsyn, og spørgsmålene til de to var mange.

spildevand #5/23

Faktisk så mange, at lektor ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, Asbjørn Haaning Nielsen, kom sent i gang med at holde sit oplæg om svovlbrinte.

Med sig havde han eksempler på udfordringer med gassen fra Hjørring Vandselskab og Aarhus Vand. Han introducerede også nye metoder til bekæmpelse af svovlbrinte så som elektrokemisk H2S-bekæmpelse, end-of-pipe behandling og Free Nitrous Acid (FNA) (saltpetersyrling). I Teatersalen hørte deltagerne om pyrolyse af spildevandsslam af direktør Peter Grønbjerg fra PyroDry. Pyrodry tilbyder en pyrolyseløsning til behandling af spildevandsslam. Ifølge Peter Grønbjerg kan pyrolyse være med til at fjerne PFAS, mikroplast, medicinrester fra slammet, hvilket kan hjælpe mange forsyninger.

52 I Teatersalen omhandlede eftermiddagens sene oplæg erfaringer med teknologier til fjernelse af mikroforureninger og de nye skærpede krav fra Byspildevandsdirektivet. Jes la Cour Jansen stod på scenen sammen med kemiingeniør Jørgen Skaarup fra Hillerød Forsyning for sidstnævnte, og de to fokuserede på, hvad direktivet kommer til at betyde for landets forsyninger i praksis og gav et eksempel på et lægemiddelkontrolprogram på Hillerød Centralrenseanlæg.

Efter pausen gik sektionsleder Johnny Pedersen på scenen i Sal A. Han fortalte om monitorering og tilstandsbaseret vedligehold af pumpestationer hos HOFOR. Det sker ved hjælp af data, som forsyningen allerede er i besiddelse af. Oplægget var meget underholdende og tilbød viden og erfaringer, som mange af de forsamlede i Sal A virkelig kunne bruge til noget.

Aftensmaden blev nydt så længe, at det var nødvendigt at tage desserten med ind til aftenunderholdningen af Brian Hansen. Han er skuespiller, komiker og foredragsholder, og fredag aften underholdt han med kropssprog – nærmere bestemt i spildevandsbranchen. Der blev blæst til kamp mod ”udåndere”, og de forsamlede fik eksempler på ud- og indstråling. Særligt de ældre mænd i branchen fik mange ord med på vejen, men ingen kunne vide sig sikker – heller ikke konferencier Charlotte Frambøl, der næsten ikke turde komme på scenen for at takke Brian Hansen og sige ”tak for i dag og nyd udstillingen”.

Traditionen tro blev fredag for mange en lang dag. Der blev snakket, grint og udvekslet erfaringer til ud på de små timer. Alligevel var langt de fleste klar til mere vidensdeling lørdag kl. 9, hvor indlæggene på den store scene formiddagen igennem omhandlede sektorkobling og bæredygtighed. Mere præcist handlede det om elbiler, energieffektivitet og e-fuelproduktion, og to Jens’er fra Favrskov lagde ud.

spildevand #5/23 53

Det var driftschef fra Favrskov Forsyning, Jens Drivsholm, og elektriker Jens Krog, der fortalte om erfaringer med elbiler. De kom ind på, hvordan overgangen havde været, om begrebet rækkeviddeangst, om ladestanderudfordringer og løsninger samt påvirkning på vagtordningen. Efterfølgende satte Niels Christian Holm fra Limno Systems spørgsmålstegn ved, hvor grønne rådnetanke og biogasanlæg er.

Tilbage i Teatersalen var det blevet tid til at høre fra projektleder Christian Jacobsen ved Bornholms Energi og Forsyning. Konkret omhandlede oplægget forsyningens arbejde med at implementere batterier og solceller med det formål at forbedre energieffektivitet og styrke forsyningssikkerheden på bornholmske renseanlæg og vandværker.

Kl. 10 åbnede udstillingen for sidste gang, og diplomingeniørstuderende i bioteknologi ved AU, Katja Mink, fik overrakt sin præmie af Karin Friis fra HACH. Præmien blev vundet i konkurrencen om mikropipettering.

Både Christian Jacobsens indlæg og dagens sidste om P2X (Power2X) ledte til en del spørgsmål fra salen. Christian Døring fra Krüger fortalte om spildevand som ressource i P2X og tog tilhørerne med på en overvejelsesrejse. For hvad er bedst at bruge til de nye P2X-anlæg? Drænvand, spildevand, procesvand fra industrien, drikkevand, overfladevand eller andet vand? Alt sammen skal renses, så hvordan vælger man den bedste og mest bæredygtige løsning? Med sig havde han en case fra Aalborg Forsyning og Fjord PtX, hvor Krüger hjælper med at evaluere forskellige vandkilder.

spildevand #5/23 54

Init blev etableret i januar 2023 og består nu af 13 virksomheder. Vi er 600 medarbejdere fordelt på 30 lokationer i Danmark, Sverige, Norge, Spanien, Serbien og Nordmakedonien.

Vores ambition er at skabe de bedste og mest omfattende industrielle IT- og automationsløsninger, der findes. Det betyder, at kunderne kan forvente den samme fremragende lokale service, som de er vant til, men med yderligere ekspertise inden for et bredere udvalg af industrier og teknologier.

STOR ROS TIL PROGRAMMET!

DØGN

23

Spildevand har talt med nye og mere erfarne døgnkursusdeltagere.

Alle giver de årets program stor ros og tager fra Kolding en smule klogere på nye teknologier, løsninger og viden.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Didde Lindholm Jürgensen & Kamilla Hansen, processpecialister, Hjørring Vandselskab: Didde: Programmet har været bedre i år end i de tidligere år. Det har været svært at vælge mellem indlæggene. Vi står jo overfor at skulle renovere vores renseanlæg udenfor Hjørring, og derfor var det spændende at høre om PyroDry-anlægget. Jeg har tidligere haft møde med virksomheden, men driftsfolkene har ikke hørt, hvad Peter havde at sige. Jeg er glad for, at de nu selv har fået mulighed for at høre om anlægget og også, at man begynder at høre om flere forskellige pyrolyseløsninger på markedet.

Et andet spændende oplæg i forhold til mit arbejde var det om Byspildevandsdirektivet af Jes la Cour Jansen. Vi har meget behov om viden om de skærpede krav, og hvad det kommer til at betyde for os, så det var meget relevant.

Mai Sørud (th) er i dag marketingschef hos COWI, men var med på døgnkurset som salgschef for Industry Water Solutions eller IWS (tidligere RGS). Her ses hun med Pernille Lyngsie Pedersen, der er næstformand i STFs bestyrelse.

55

Didde Lindholm Jürgensen og Kamilla Hansen er begge processpecialister hos Hjørring Vandselskab og bærer (måske) på næste generations spildevandseksperter.

Mai Sørud, salgschef, IWS (tidligere RGS)/marketingschef i Cowi: Det var så fedt at se psykologisk sikkerhed på programmet i år. Jeg har tre sønner, hvoraf 2 arbejder i vuggestuer. De har alle hørt mere om og arbejdet mere med psykologisk sikkerhed, end jeg har i mine 25 år i spildevandsbranchen. Vi skal havde mere fokus på det, og derfor er det så fint at sætte gang i samtalen med indlægget af Marie.

Jeg synes generelt, at indlæggene i år har været bedre end de tidligere år. Jeg havde slet ikke set på programmet, før jeg kom, fordi jeg kommer for at netværke. Men da jeg sad i salen i går, skulle jeg faktisk til at vælge. Jeg tror, at indlæggene er blevet mere rummelige – forstået på den måde, at de ikke er helt så nørdede som tidligere.

Der har selvfølgelig været nørderi, og det skal der også være, men generelt er det nemmere for alle deltagere at være med og forstå, hvad der tales om på scenen.

Underholdningen i går aftes var god. Brian Hansen ramte plet med hans beskrivelse af stereotyper, der også findes i branchen. Det var sjovt, og en fin måde at slutte dagen af inden sidste besøg i ”udstillingen”.

spildevand #5/23

Kamilla: Viden om de forskellige løsninger er altid godt, men jeg må sige, at jeg er glad for, at der også er plads til at tale om psykologisk sikkerhed og stress. Marie holdt et rigtigt godt oplæg, og det er så vigtigt, at vi har fokus på stress og kan snakke om det. Jeg tror ofte, at det er svært ude omkring på renseanlæggene, fordi der ikke er en kultur, der gør, at man taler om stress og mental sundhed. Jeg var selv ved at udvikle stress for nogle uger siden og oplevede, hvordan man selv skulle tage kontakt til ledelsen, fordi ingen omkring mig spurgte ind.

Didde: Der skal mere end et oplæg på DØGN23 til, før vi kommer til at tale om stress ude omkring, men det kan være med til at åbne op for emnet. Jo mere vi hører om det, jo mere bliver der skubbet på for at italesætte, hvordan vi har det på arbejdspladsen. Men det tager tid og kræver fokus fra ledelsen.

DØGN

23

spildevand #5/23

Martin Kielgast, afløbsoperatør, Bornholms Energi og Forsyning: Det er første gang, jeg er med på STFs Døgnkursus. Jeg er her med seks kolleger, og det har været rigtigt godt. Døgnkursus handler både om faglige snakke, indlæg og det sociale. Jeg synes, der er en god blanding af det hele, og man sidder ikke i salen for længe. Jeg er vant til at arbejde ude i marken, så tanken om at skulle ind og sidde og lytte til foredragsholdere i mange timer var udfordrende, før vi tog afsted. Men jeg synes, at der er en god balance mellem oplæg og udstilling.

Jeg fulgte mest transportsystemlinjen i går. Der var oplæggene om svovlbrinte samt monitorering og vedligehold af pumpestationer rigtig relevante for mit arbejde. Jeg arbejder med kloaksystemet og tv-inspektion hos forsyningen på Bornholm, og vi døjer meget med svovlbrinte.

Som ny har det været givende at tale med andre fra branchen. Jeg kender selvfølgelig mine kolleger og nogle af de leverandører, som er med på udstillingen. Jeg har også været med på nogle af Ferskvandscentrets kurser, men nu har jeg lært endnu flere at kende. DØGN23 er et godt mødested, og det er helt sikkert værd at bruge en fridag plus nogle timer på at komme fra Bornholm herover for at være med.

Martin Kielgast har det sidste år været afløbsoperatør hos Bornholms Energi og Forsyning. Det er hans første døgnkursus, men bestemt ikke det sidste, siger han.

56

VI ER STÆRKE PÅ SLAM!

Ring til Andreas på 93 39 04 10

Læs mere om vores løsninger til spildevand på landia.dk

 Omrørere  Pumper  Beluftere 1933 - 2023

 Landia GasMix

Du kan holde udgifterne til drift og vedligehold nede med holdbare løsninger til pumpning af slam. tlf. +45 97 34 12 44 · info@landia.dk

Giv spildevandet et Boost Sæt kapaciteten op i lange trykledninger og minimer overløb til naturen

spildevand #5/23 57

Klimaændringer har betydet at ledningsnettet skal udnyttes maksimalt, så det urensede spildevand ikke havne i naturen, men på renseanlægget. Grundfos Wastewater Booster placeres et passende sted på trykledningen, hvor den står standby indtil der opstår et behov for en kapacitetsforøgelse på op til 50%.

Fordelene ved Grundfos Wastewater Booster er åbenlyse: •

Ingen lugt

•

Mindre slid

•

Lavt energiforbrug

•

Nedsætter trykket i ledningen

•

Simpel pumpestyring med Dedicated Controls

•

Installeres på nye eller eksisterende trykledninger

Kontakt os, så fortæller vi mere!

HVAD SIGER LEVERANDØRERNE TIL DØGN23?

24 leverandører udgjorde i år udstillingen på DØGN23.

Der var både nye og erfarne blandt udstillerne, men lige meget hvem, Spildevand talte med, var der stor tilfredshed med standene, de mange besøgene og faglige snakke.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

spildevand #5/23 58

HACH havde i år medtaget et spektrofotometer. Det var opstillet på standen, og Karin Friis, Van Phan og Lars Dam Raaby bad besøgende om at teste deres pipetteringskompetencer. Mange tog imod udfordringen, og i løbet af aftenen kunne HACH konstatere, at ”der er et stort potentiale i den næste generation” af unge spildevandsmedarbejdere. Studerende Jonas Skov delte nemlig 1. pladsen med RGS-medarbejder Benjamin Morette Krog og diplomingeniørstuderende Katja Mink indtog 3. pladsen.

Karin: Vores stand har været godt besøgt. Vi kender jo allerede mange af dem, der er med her, så vi har fået mange gode snakke med eksisterende kunder. At stå

her giver os mulighed for at følge op på eksisterende projekter og få nogle mere uformelle snakke, end når vi er ude på besøg.

Lars: Her kan vi nå at tale med 20 potentielle kunder på én dag frem for bare nogle stykker. Hele branchen er her jo. DR3900 har været et godt trækplaster til at nå ud til flere end de garvede laboranter, der allerede kender os og vores produkter.

AFRY var med på Døgnkursus for første gang. Henrik Rosengreen repræsenterede virksomheden lørdag formiddag, og det havde været et forrygende døgn, fortalte han.

DØGN Henrik: Det er et afslappet miljø at møde potentielle kunder i. Det har virkelig været både spændende og inspirerende at være med. Ved at stå her kan vi vise vores løsninger indenfor automation, HMI-betjening, NIS2, IT/OT-sikkerhed samt el-konstruktion til dem, der til daglig arbejder med det. Jeg har talt med både beslutningstagere og studerende og fået mange spændende input. Ved at være med som udstiller, bliver Afry til mere end en brochure, og vi kan komme i tale med hele branchen.

Frank Rasmussen: Jeg har fx lige haft René Hansen fra Forsyningen i Frederikshavn hernede for at høre, om nanoboblerne kan hjælpe med at reducerer effekten af det hæmmende stof trimethylamin, der kommer fra blandt andet fiskeaffald og slagterier. Det ved vi ikke, om det kan endnu, men vi ved, at DAKA kører forsøg med vores testanlæg på deres spildevand på grund af et lignende stof, så nu har jeg sat dem i forbindelse med hinanden. Vi står her med en ung teknologi, og der er mange spørgsmål. Vi er nået ud til rigtig mange fra standen og igennem Mie og Kristian Barnes fra Novafos’ oplæg på den store scene i går.

Nu glæder vi os til at se, hvad der kommer ud af interessen.

59

Julie Gylling Jensen: Vi har kun ros til arrangementet. Vi står godt, der har været mange deltagere, og programmet har været virkeligt godt i år. Faktisk har det været svært at vælge imellem indlæggene.

Vi er kommet i kontakt med rigtig mange, men vi kommer her ikke for at sælge som sådan. Vi er her for de faglige snakke kombineret med det sociale. Det er det, der gør døgnkurset så unikt.

spildevand #5/23

TECHRAS MILJØ havde stillet Coca-Cola og Pepsi Max frem, og de forbipasserende i foyeren lørdag formiddag tog taknemmeligt imod dem. Det havde været en lang aften for TECHRAS Nano og TECHRAS Miljøs medarbejdere og en hård aften for mange af DØGN23s deltagere. Julie Gylling Jensen stod på standen hele dagen og aftenen fredag, og hun var rigtig godt tilfreds med antallet af besøgende. Der var stor interesse for at høre om nanobobler; hvad de kan, og hvordan de virker. Og hun, direktør Thomas Tindahl og medejer af TECHRAS Nano Frank Rasmussen fortalte gerne om de forsyninger, der allerede har prøvet nanoboblerne og hvilke problemstillinger, de har taget nanoboblerne i brug for at løse.

23

13 HELT SÆRLIGE GÆSTER PÅ DØGN23 Traditionen tro inviterer STF op til 10 studerende fra spildevandsrelevante uddannelser med på Døgnkursus.

I år var der så mange kvalificerede ansøgere, at der kom 13 med. De kom, de så, og de sejrede.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Der var laborantstuderende, bygningsingeniører med specialeretning i miljøteknik / urban water, civilingeniører (kemi og biotech) og diplomingeniører i bioteknologi. De mødtes i foyeren på Comwell Hotel i Kolding fredag middag, fik en hurtig introduktion til døgnkurset og gik så ud og udforskede udstillingen. Efter 24 timer mødtes de igen i sofagruppen i foyeren – trætte, men fyldt med indtryk.

Olaf Vilhelm Sckerl, diplomingeniør i bioteknologi, AU: Det har været fedt. Jeg går på 7. semester på AU, skal snart ud og finde et arbejde og har talt med en del rådgivende ingeniører. Jeg skriver bachelor om PFAS i perkolat og ved, at jeg vil arbejde med vandrensning, når jeg er færdig, så det har været spændende at høre om udfordringer, løsning og mulige arbejdspladser.

spildevand #5/23

Jonas Skov, diplomingeniør i bioteknologi, AU: Jeg arbejder sammen med Olaf på studiet, så min interesse er også vandrensning og PFAS. Døgnkurset er en god mulighed for at komme ind på folk på en uformel måde. Her er en venskabelig stemning, så det er nemt at møde dem, man vil tale med. Jeg har talt med Dansk Aquakemi, Krüger, Cowi og Artelia.

ter. Jeg har været rundt på udstillingen for at høre, hvad virksomhederne laver. Man møder dem på en mere uformel måde her, så det er nemmere at komme lidt ind på dem og stille en masse spørgsmål.

Jeg er færdig med min uddannelse i starten af 2024 og vil gerne have et arbejde, så jeg er her for at høre om de muligheder, der er derude. Jeg er blevet klogere på branchen og jobmulighederne i den, så det har været meget givende at være med.

Fatemeh Rabazi & Annemarie Buurman, laborantstuderende, UCSyd: Vi har fået talt med en del virksomheder og forsyninger for at høre om mulighederne for at komme i praktik fra næste sommer.

Indtil videre har vi ingen konkrete tilbud, men vi håber, at der kommer noget ud af snakkene. Vores fornemmelse er, at mange forsyninger er lidt forsigtige med at tage praktikanter ind. Det har været spændende at høre mere om branchen og mulighederne i den.

60 Fatemeh Rabazi og Annemarie Buurman (i midten) er laborantstuderende på UCSyd. De var begge med på DØGN23 for at finde en praktikplads med opstart sommeren 2024.

Katja Mink, diplomingeniør i bioteknologi, AU: Det har været megafedt. Jeg har fået netværket en masse og har fået nogle gode kontak-

Ditte Rasmussen, civilingeniør i kemi, AU: Jeg er på 1. semester af kandidaten, så der er stadig to år, før jeg skal ud at søge arbejde. Jeg kom her for at høre mere om branchen. Vi hører meget overordnet om den på studiet, så jeg ville gerne nørde lidt mere i løsninger og teknologier. Det er der rig lejlighed for her. Jeg vil gerne høre mere om optimering af sensorer og pumper samt analysekemi, for det er noget af det, jeg måske gerne vil arbejde med bagefter.

Katja Mink og Ulrikke Jensen taler med HACH. De er begge ved at afslutte en diplomingeniør i bioteknologi ved AU og søger job fra 2024

Adrien N. Boussebayle og Ditte Rasmussen studerer henholdsvis civilingeniør i kemi og biotech på AU. Her hører de om Aquagain.

Olaf Vilhelm Sckerl og Joans Skov (th) følger med i pipetteringskonkurrencen hos HACH. Jonas Skov endte med en delt 1. plads, mens Katja Mink fik 3. præmien.

DØGN

23

spildevand #5/23 61 13 studerende deltog i DØGN23. fra venstre ses: Nathalie Bech Birkelund, Karoline Aarøe Petersen, Annemarie Buurman, Sebastian L. Frederiksen, Fatemeh Rabazi, Ditte Rasmussen, Adrian N. Boussebaile, Ulrikke Jensen, Olaf Vilhelm Sckerl, Katja Mink og Jonas Skov. Farzana Muradi og Mette Pold er ikke med på billedet.

Jeg er blevet overrasket over åbenheden i branchen. Alle deler viden og erfaringer med alle, og det er dejligt, at der er tillid til at gøre det.

At man taler om psykisk arbejdsmiljø på en konference som denne, giver også en tryghed for potentielle nye medarbejdere i branchen.

At være med her, har helt klart været en øjenåbner.

Adrien N. Boussebayle, civilingeniør i biotech, AU: Det har været interessant at være her og tale med udstillerne. Jeg kom her, fordi jeg er nysgerrig på branchen, og jeg synes, jeg tager meget med mig hjem.

Sebastian L. Frederiksen, diplomingeniør i bioteknologi, AU: Det har været en utrolig berigende oplevelse at dykke dybere ned i branchens kompleksiteter. Universitetets pensum er bredt og giver en solid grundforståelse, men det kan sjældent dække hvert enkelt område inden for bioteknologi til fulde. Derfor har det været fantastisk at komme her og opnå en dybere indsigt, side om side med mennesker, der brænder passioneret for deres felt. Mit interesseområde ligger i genbrugen af for eksempel spildressourcer, hvilket gør spildevand til et ideelt fokusområde - især i lyset af de seneste fremskridt inden for PtX-teknologien. Jeg havde en særdeles frugtbar samtale med Aktive Energi Anlæg (AEA) i næsten 45 minutter, og det var utroligt givende at lære om deres metoder til energigenindvinding fra diverse overskudsressourcer.

Karoline Aarøe Petersen, bygningsingeniør med specialeretning i miljøteknik / urbanwater, AU: Som førstegangsbesøgende og studerende bliver man taget fantastisk imod på Døgnkursus af både bestyrelsesmedlemmer og de andre deltagere. Det har været et lærerigt døgn, hvor vi har haft mulighed for at snakke med kloge folk fra det arbejdsliv, som vi ser frem til at blive en del af. Vi hørte oplæg om blandt andet arbejdsmiljø, det ny Byspildevandsdirektiv, og hvordan man arbejder med bæredygtighed hos forsyninger. Et spændende døgn er gået, og vi er fyldt med viden og gode indtryk.

Nathalie Bech Birkelund, bygningsingeniør med specialeretning i miljøteknik / urbanwater, AU: Spildevandsteknisk Forenings Døgnkursus er en god mulighed for studerende at blive sat i forbindelse med virksomheder og på den måde opbygge netværk med erfarne mennesker inde for branchen.

Folk har været gode til at inddrage en i samtalen og være nysgerrige på ens viden og ligeledes svare på de spørgsmål, man kunne have.

Herudover er det blot lærerigt at sidde til foredragene og få mere indsigt i de løsninger og problemstillingerne, som er i erhvervet. Vi hørte blandt andet oplæg om psykologisk sikkerhed, status med Byspildevandsdirektivet, og hvordan man tænker bæredygtighed ind hos forsyningerne, hvilket har været interessant.

Alt i alt har det være et indtryksrigt døgn, og jeg er gået herfra med mere viden og indsigt i branchen.

DØGN

23

EVALU ERI NG: D Ø GN2 3 TEKST: KARIN REFSGAARD, SEKRETÆR I STF Tak til jer, der har taget jer tid til at evaluere Døgnkursus 2023. Tilbagemeldingerne er meget vigtige for bestyrelsen og Ferskvandscentret for at sikre, at vi hele tiden får lavet et godt døgnkursus.

Faglige indlæg Der er hovedsaligt positive kommentarer i forhold til fagligheden af indlæggene i år. Det tyder på, at måden, døgnkursus har været planlagt på i 2023, har givet en bedre sammenhæng mellem emnerne.

Derfor vil det sandsynligvis også blive måden, hvorpå planlægningen af døgnkursus kommer til at foregå næste år. Det vil sige, at STF allerede i foråret vil efterlyse overordnede temaer til døgnkursus. Forslagene arbejder bestyrelsen videre med, og i august fastlægger planlægningsgruppen sammen med bestyrelsen programmet. spildevand #5/23

Rammer og forplejning

62

I år havde vi fået mulighed for, at alle kunne tjekke ind via Comwell, og det har været positivt modtaget. Derfor forsøger vi at gøre lige sådan næste år. Dog er der et ønske om, at der er en pause mellem sidste indlæg og middagen. Om det er muligt, afhænger af programplanlægningen.

Saxildhus får mange kommentarer med på vejen. Hotellet er ved at være noget slidt. Sammen med Comwell vil vi undersøge, om der er alternativer i forhold til overnatning.

De kommentarer, der er i forhold til forplejning - både de positive og negative - bliver videregivet til Comwell.

Organisation og afvikling I evalueringen bliver der efterspurgt præsentationerne fra Døgnkursus. De kan under døgnkursus downloades via programsiden (de

bliver uploadet til programsiden et par dage før – eller så snart præsentationerne modtages fra foredragsholderne), og efterfølgende vil der være adgang til præsentationerne via STF’s hjemmeside. En mulighed kan også være at downloade CM Events (via Apple’s App Store eller Google App Store), hvor der er adgang til de arrangementer, man har deltaget i. Når der sendes informationer ud omkring døgnkursus, forsøger vi at gøre dette mere tydeligt.

Døgnkurset som helhed Helhedsopfattelsen af døgnkurset er bedre end sidste år. Knap 97% af dem, der har besvaret evalueringen, er godt tilfreds eller meget tilfreds. Selvom tilfredsheden i år er bedre end sidste år, er I gode til at komme med forbedringsforslag. Tak for det. Et forslag lyder: ”Hvis man ønsker at tiltrække flere deltagere med baggrund i ledningssiden, bør man overveje, hvordan det kan afspejles både i indlæggene og udstillingen. Jeg oplever fokus er meget på renseanlægssiden”. Alle forslag bliver diskuteret i bestyrelsen og sammen med Ferskvandscentret. Vi håber at se jer igen til døgnkursus i 2024.

Det bliver afholdt den 1. – 2. november.

Udstillerevaluering Som noget nyt har vi i år lavet en særskilt udstillerevaluering, som halvdelen af udstillerne har besvaret – tak for det. Hovedparten af udstillerne er tilfredse eller godt tilfredse med besøg på standene. Vi har i evalueringen også bedt om forslag til fremtidige døgnkurser.

Der er både kommentarer til, at konceptet er fint, som det er og andre, der ønsker, at der bliver plads til flere udstillere. Også en kommentar om, at man skal passe på, at de to store STF-arrangementer ikke bliver for ens.

Har du fx security i dine drev?

Vores nye 3. generation af drev kommer med security by default, på samme måde som det også er i SIMATIC S7-1500-PLC’erne. Og som noget helt unikt på markedet introducerer vi brugerstyring i drevene. De nye drev byder også på nyt inden for Safety og digitalisering og dækker over både servodrev og frekvensomformere.

Hvem har adgang til dine systemer?

Opnå sikker central brugeradministration og -kontrol med User Management Control og TIA-portalen eller via vores firewalls SCALANCE S615 og SINEMA Remote Connect. Vores løsninger kan lette remote adgang til jeres anlæg ved at centralisere bruger-, firewall- og firmware-styring.

Tag fat i os eller en af vores Solution Partnere, hvis du vil sikre, at du overholder NIS2direktivet. Du kan også tage vores SITRAIN-uddannelse ”Basics of Industrial Security in the Factory Automation”, der afholdes i Aarhus den 6. og 7. december 2023.

Læs mere om NIS2-direktivet og kursus på www.siemens.dk/industrial-security

63

Den 17. oktober 2024 træder det nye EU sikkerhedsdirektiv NIS2 i kraft. Det betyder, at hvis dit vandværk eller spildevandsanlæg er af en vis størrelse, så er du enten en del af kategorien vigtig eller kritisk infrastruktur og skal have styr på security inden længe. Og som et svar hertil, har vi i Siemens et stort fokus på security i vores produkter, løsninger samt service- og konsulentydelser, som kan hjælpe dig i mål.

spildevand #5/23

Er du klar til NIS2-direktivet?

ST F- NY T

SRO: NETVÆRKSDAG OM NIS2 NIS2-direktivet er den EU-dækkende lovgivning om cybersikkerhed, og den skal alle forsyninger arbejde med fremadrettet. Det har givet anledning til en temadag om NIS2 i STF’ SRO-netværk, for spørgsmålene om direktivet, og hvordan det skal implementeres, er mange.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: KARIN REFSGAARD 40 medlemmer af STF’ SRO-netværk var den 21. november mødt op hos Assens Forsyning. Ud over at se det nye, spændende anlæg og høre om forsyningens SRO-valg, så kom medlemmerne også på grund af emnet: NIS2.

spildevand #5/23 64

Det kan lyde som en kode for de af os, der ikke har krydset NIS2’ vej endnu. Men det er det ikke. I stedet er det et EU-direktiv omhandlende cybersikkerhedsregler, der trådte i kraft i år. NIS står for direktiv om netværks- og informationssikkerhed, og alle medlemsstaterne skal sikre, at myndigheder og virksomheder, der arbejder med kritisk infrastruktur og tjenester, lever op til de mange punkter i det. Det har givet anledning til utallige spørgsmål og måske også en lille smule frustration rundt omkring, siger medlem af SRO-styregruppen og leder af vedligeholdsafdelingen i Vandmiljø Randers, René Jørgensen.

- Allerede på første møde i SRO-netværket, kunne vi fornemme, at det var det, folk havde behov for at høre mere om. Derfor har vi afsat hele dagen til det. Der er en introduktion til emnet af Sebastian Davidge fra FIT A/S, jeg fortæller om NIS2 og risikovurdering, og der er en del cases på arbejdet med NIS2 rundt om i forsyningerne.

René Jørgensen har tidligere arbejdet med kvalitetssikring for Novo Nordisk, og han er derfor vant til at arbejde med implementering af større og komplekse regelsæt. Derfor ”smugkiggede” han i direktivet og fandt, at det var ”til at have med at gøre”.

- Jeg gik til ledelsen og sagde til dem, at det ikke var så galt. Derefter blev det min opgave i samarbejde med IT-afdelingen at arbejde med risikovurderingen. I Vandmiljø Randers gennemgår vi blandt andet vores backupsystemer i tilfælde af, at IT-systemerne går ned eller Leder af vedligeholdsafdelingen i Vandmiljø Randers, René Jørgensen, fortalte om, hvordan han og IT-kollegerne arbejder med risikovurdering og NIS2 i Randers.

bliver hackede. Vi ser også på, hvordan vi beskytter data, og hvad vi gør, hvis data bliver stjålet. Arbejdet går ud på at identificere risikopunkter og lægge en plan for, hvad man gør, hvis uheldet rammer.

I Randers har det arbejde taget ca. tre måneder, men hver forsyning arbejder med NIS2 på hver deres måde. Den 21. november fortalte VandCenter Syd, Fors, BIOFOS og Vandmiljø Randers om deres erfaringer med NIS2, og det var noget, de fremmødte kunne bruge.

Spørgelysten var stor, og der var en god snak om direktivet og erfaringer fra egne forsyninger i alle pauser.

Den feedback, som styregruppen får fra de fremmødte i Assens, tager den med sig til evalueringsmødet i den kommende uge. Derefter fastlægges temaet for næste temadag. Meld dig til gruppens nyhedsbrev på stf.dk for at få mere at vide om arbejdet i SROnetværket og komme med til næste temadag.

Netværksdagen i Assens sluttede af med rundvisning på anlægget for de, der ønskede at se forsyningens SRO-anlæg.

NIS2 EU's cybersikkerhedsregler, der blev indført i 2016 (NIS-direktivet), blev ajourført ved NIS2-direktivet, der trådte i kraft i 2023. Den moderniserede de eksisterende retlige rammer for at holde trit med den øgede digitalisering og et stadigt voksende trusselslandskab for cybersikkerhed.

Kilde: digital-strategy.ec.europa.eu Sidst på dagen kunne de, der havde lyst, få en rundtur på det nye anlæg i Assens. I alt deltog 40 medlemmer fra hele landet i SRO-dagen.

HIDROSTAL INTRODUCERER TUMA LINE – NY GENERATION AF MOTORER FOR HIDROSTAL SKRUECENTRIFUGALPUMPER

Tuma søen ved Rhinens udspring i de schweiziske alper. spildevand #5/23

HIDROSTAL TUMA LINE

• Højeffektiv iht. premium efficiency class IE3 Logos

• Slagfast støbejernshus med patenteret internt kølekredsløb

4%

4%

2%

4%

10%

4%

4%

2%

4%

1.9

4%

1.9%

4%

1.1 %

2%

1.4 %

4%

0.8 %

4%

1.4 %

4%

1.4 %

2%

1.9%

15.7% • Fra 15- 60 kW

65

• Samme motor for både dykket og tørt opstillet pumper • (druknesikker) EN

• Beskyttelsesklasse IP68 og dykbar til 40 meter

Submersible Motors • Udvendig justering af løbehjulsspalte som standard

6%

• ”Easy-plug-in” kabel • Bredt udvalg af overvågningsudstyr

for Screw Centrifugal Pumps Hidrostal submersible pumps, also suitable for dry installation are efficient, robust and reliable – a tailor-made solution for every application.

Egenskaber der gør Tuma Line unik i samspil med Hidrostal tilstopningsfrie pumper!

6%

Kontakt os for rådgivning ved dit næste pumpeprojekt.

6

Barrier area around the logo

Logo WITH gradient applied to the “s” → Main-logo all other options are side-logos → preferred option Petersmindevej 25 · 5000 Odense C · +45 64 473 512 www.hidrostal.dk →· Logo on a light background (ideally white)

→ Filemanager: Folder Logo collection > Logo with grad → for dark backgrounds please use logo (Logo on dark background)

Dri kk ev a

nd

Sp

and v e li d

DIN

devand

I BRANCHEN

Akvak

ur

ve

u lt

66

rfla

SIDEN 1977

O

spildevand #5/23

PARTNER

Hav

• Flowmåling • Niveau • pH • Redox

• Overløbsregistrering • RTU/ Styring • Cloud SRO løsning • Komplet pumpestation

• Regnmængder • Opløst ilt • Nitrat • Organisk materiale

Tine Undén, Salg Øst, Nordjylland 20 56 77 55 tine.unden@xylem.com

René Carstensen, Salg Jylland og Fyn 30 60 02 84 rene.carstensen@xylem.com

Majbritt Hye YSI, SonTek og AANDERAA 40 25 33 59 majbritt.hye@xylem.com

Carsten Meilbøg, Salgchef DK 60 66 06 45 carsten.meilbog@xylem.com

• Ledningsevne • Ammonium • Alger • Teknisk support

ST F- NY T M ED R Å D N E TA N K EN I FOR SAMLING SHUS Lidt utraditionelt mødtes rÅdnetanksnetværket denne gang i Bjerndrup Forsamlingshus tæt på Aabenraa.

På programmet var der dog helt traditionelle emner som metantab, -lækager, gasmotorer og design af rådnetanke. Der var besøg fra Tyskland, Nordjylland, Esbjerg og Sjælland, og alle oplægsholdere var med til at gøre dagen lærerig for de næsten 40 fremmødte.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: KARIN REFSGAARD Efter en times tid var rundvisningen slut, og det var tid til at afslutte netværksdagen.

Som altid gav dagen mulighed for en masse erfaringsudveksling, og der blev stillet mange gode, relevante spørgsmål.

- Der sker bare noget, når man samler så mange tekniknørder. Man hører en masse nyt og bliver nysgerrig på mange ting. Der er en god dynamik i gruppen, og der er rigtig meget viden at hente fra deltagerne. Det er en fedt netværk, fordi der er plads til nørderi, lød det efterfølgende fra Lisbet Adrian.

Er du til nørderi om rådnetanke, metan eller biogasanlæg, så meld dig til rÅdnetankens nyhedsbrev på stf.dk og kom med til næste netværksdag.

67

- Rasmus har efterhånden været på vores anlæg nogle gange, og sidste gang prioriterede vi derfor ikke at sende en operatør med ham rundt. Et sted fandt han en lækage ved et mandedæksel, hvor to bolte ikke var skruet ordentligt i. Hvis vi havde sendt en operatør med rundt, var boltene blevet skruet helt i med det samme, og vi skulle ikke have skrevet det ind i rapporten. Nu står det der, og det skal indrapporteres til Energistyrelsen.

Inden virksomhedsbesøget hos SBS Kiplev tog formand for STF, Jacob Andersen, ordet. Han satte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er forsyningers opgave at drive rådnetanke og producere biogas. Diskussionen sluttede omkring kl. 14, for da var det blevet tid til at køre ud og se på virkelig store rådnetanke.

SBS Kiplev producerer 41 mio. m3 metan om året. Gassen opgraderes og sendes direkte ud i naturgasnettet. Husdyrgødning og anden biomasse kommer fra de omkringliggende gårde, og selv om produktionen af biogas ikke direkte har noget med renseanlæg at gøre, så var det spændende at opleve så stort et anlæg, siger Lisbet Adrian, der også sidder med i styregruppen i rÅdnetanken.

- Det er jo megastort i forhold til vores produktion af metan. Alle vores fire rådnetanke på Rens Vest kunne være i én af deres.

Det var spændende at høre om deres udfordringer. Det lugter af det samme, men de kører med helt, helt andre dimensioner.

spildevand #5/23

Den 4. oktober mødtes over 35 deltager i rÅdnetankens netværksdag i Bjerndrup Forsamlingshus tæt på Aabenraa. Her blev de budt velkommen af driftschef fra Vesthimmerland Forsyning Jens Jørgen Ploumann, hvorefter Niels Christian Holst fra tyske LimnoSystem fortalte lidt om Tønder Biogas og LimnoSystems løsninger. Han gennemgik en række anlæg i Tyskland, som virksomheden havde hjulpet med løsninger.

Niels Christian Holst blev afløst på gulvet af Lars Dalum Nielsen fra Krüger, der gav deltagerne i netværksdagen en opdatering af ATEX-love og -regler. Lars Dalum Nielsen tog udgangspunkt i lovgivningen BEK nr. 641 af 27-05-2023, der beskriver de nye krav til tjek for lækager på biogasanlæg.

Rasmus Bruun Andersen forsatte med at fortælle om, hvordan virksomheder med biogasanlæg rent praktisk skal forholde sig til de nye lovkrav. Dansk Gasteknisk Center A/S (DGC), som Rasmus Bruun Andersen arbejder for som maskinmester, er én af en håndfuld på Energistyrelsens (ENS) positivliste.

Disse virksomheder kan tage ud og opspore metan, tjekke den lovpligtige egenkontrol af anlæggene, udfærdige rapporten til ENS og bistå med at udbedre mulige lækager.

- Senest 31/12 i år skal alle forsyninger og virksomheder med et biogasanlæg have udfærdiget en rapport om tilstanden på anlægget. Det skal de for at opspore eventuelle lækager og udbedre dem. Det er et nyt krav, og derfor giver det en del spørgsmål ude omkring. Der var også mange spørgsmål om vores arbejde efter mit oplæg, og det er jeg glad for, siger Rasmus Bruun Andersen.

En af de forsyninger, der allerede har oplevet en gennemgang af biogasanlægget, er DIN Forsyning i Esbjerg. Driftsleder Lisbet Adrian kom og fortalte om arbejdet med egenkontrol af anlægget og de gennemgange, som Rasmus Bruun Andersen og DGC har foretaget af anlæggene. Hun delte også de erfaringer, som hun og driftsfolkene på renseanlæggene under DIN Forsyning har gjort sig i forbindelse med gennemgangs- og rapporteringsarbejdet.

Det var første gang Rasmus Bruun Andersen fra Dansk Gasteknisk Center A/S var med til en netværksdag i rÅdnetanken. Han holdt oplæg om, hvordan virksomheder med biogasanlæg rent praktisk skal forholde sig til de nye lovkrav. Umiddelbart efter fortalte driftsleder Lisbet Adrian fra DIN Forsyning i Esbjerg om samarbejdet med Dansk Gasteknisk Center på renseanlæggene under DIN Forsyning.

Den 4. oktober afholdt rÅdnetanken den årlige netværksdag. Ca. 35 deltagere var mødt op i Bjerndrup Forsamlingshus, og senere fik de en rundvisning på biogasanlægget SBS Kiplev.

ST F- NY T H Æ MN I N G :

VIGTIG VIDEN BLEV DELT I FREDERICIA TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: KARIN REFSGAARD

spildevand #5/23

Den 3. oktober mødtes omkring 30 medlemmer af STFs hæmningsnetværk hos Fredericia Spildevand og Energi A/S (FRSE). Her fik de en varm velkomst af afdelingsleder Annemarie Gotfredsen, hvorefter de hørte om benzinforurening af Skagen Renseanlæg.

Hæmningshændelsen kom i de nationale nyheder, da virksomheden Skagen Beton ved en fejl afledte mellem 20 og 30 tons benzin direkte ud i kloakken. Beredskab og politi blev hurtigt alarmeret, og medarbejderne på renseanlægget evakueret, men da havde benzinen lagt Skagen Renseanlæg ned.

Forsyningschef fra Frederikshavn Forsyning, René Hansen, fortalte om, hvordan anlægget

ANDRE NETVÆRK

68

STF har blandt andet netværk for: Hæmning, rÅdnetank, SRO, Mikroforureninger, arbejdsmiljø, industrispildevand og den største gruppe – Slamflokken.

Er du interesseret i at være med i et af STFs mange netværk, så læs mere om dem på stf.dk.

kom på fode igen. Det skete ved hjælp af 50-70 tons bioslam om dagen i to uger fra Sæby Renseanlæg.

Herefter gik Annemarie Gotfredsen igen på gulvet for at fortælle om tre forskellige cases af hæmning og overbelastning hos FRSE. En i 2014 ledte FRSE til at installere et forrensningsanlæg i 2023. I mellemtiden havde renseanlægget i Fredericia oplevet to hændelser med overbelastning. I det ene tilfælde kunne FRSE ikke bevise, hvilken virksomhed der udledte så meget septisk slam, at Centralrenseanlægget blev overbelastet, men i den anden var det Dangødning. Annemarie Gotfredsen fulgte op på indlægget ved om eftermiddagen at vise deltagerne i netværksdagen rundt på Centralrenseanlægget.

I mellemtiden fortalte driftschef for Vesthimmerlands Forsyning, Jens Jørgen Ploumann, om en hæmningshændelse i den biologiske proces på Løgstør Renseanlæg. Det skete 11. september 2023 og ledte til, at renseanlæg-

get ikke kunne overholde udlederkravet på total kvælstof.

- Kort fortalt så handler hændelsen om en virksomhed, som ved en fejl har opnået en tilslutningstilladelse, som overstiger renseanlæggets udledningstilladelse. Derudover er deres belastning til renseanlægget steget, så de heller ikke overholder deres egen tilslutningstilladelse.

For at minimere skaderne i forbindelse med hæmningshændelsen blev der iværksat en række tiltag som fx podning med slam fra Aars Renseanlæg samt opsætning af en nanoboblegenerator på renseanlægget for at prøve at reducere hæmningen.

Dagen sluttede af med spørgsmål og efterlysning af emner til næste netværksdag i 2024.

Vil du være med i netværket, så meld dig til nyhedsbrevet på stf.dk eller skriv til sekretær Karin Refsgaard på sek@stf.dk, , hvis du vil være med i den teamskanal, gruppen har oprettet til erfaringsudveksling..

Forsyningschef fra Frederikshavn Forsyning, René Hansen, fortalte om en hæmningshændelse tidligere på året på Skagen Renseanlæg. 20-30t benzin blev ved en fejl hældt i kloakken og lagde renseanlægget ned.

DYKKET-/TØRTOPSTILLET SPILDEVANDSPUMPE TIL TRANSPORT AF SPILDEVAND

spildevand #5/23 69

Type F-max

Type E-max

Type D

Type K-max

Pålidelig drift med optimeret hydraulik for tilstopningsfri drift

Type S-max

Intelligent overvågning med Amacontrol

Fleksibilitet i installationsformer

Energibesparende motorer, som opfylder kravene til IE3

Overpumpning, salg af pumper og service

spildevand #5/23

Hold trafikken glidende med vores portalsystemer

70

Vores portalsystemer kan klare store vandmængder! Vi bygger dem hvor og hvornår det kræves med minimal gene af trafikken.

RH Pumper udfører overpumpninger med vores portalsystemer, som kommer trafikanter, forretninger og andre til gode.

RH Pumper A/S tilbyder alt inden for overpumpning.

Vores løsninger er driftssikre og skræddersyede til dit projekt!

Vores pumper er drifts-optimerede, klimavenlige og overvågede

NING OVERVÅG 24/7-365 NDET! I HELE LA

Service og vedlighold – vi tilbyder favorable serviceaftaler Med vores servicesystem kan vores kunder opleve at: • Pumperme serviceres efter tidsinterval • Der udføres kvalitetssikring, som gemmes i servicesystem • Pumpens historik oparbejdes og gemmes i servicesystem • Pumpernes levetid forlænges

RH PUMPER A/S Stenrøjlervej tenrøjlervej 1 | DK-4200 Slagelse RH PUMPER AB Box ox 100 | SE 311 21 Falkenberg

RH PUMPER

elefon: +45 5850 6065 | E-mail: info@rhpumper.com Telefon:

ENGINEERING

RHPUMPER.COM

HEAVY DUTY PUMPS

RH PUMPER ISO 14001 og OHSAS 18001

ENGINEERING Professionel rådgivning - lad os hjælpe dig med at finde den bedste pumpe!

RH PUMPER

VI TILBYDER BL.A. BRANDS SOM: GRINDEX | PEMO | PIONEER | PX-FLOW | SAER | SPERONI | TOYO

Se mere på rhpumper.com

ENGINEERING

ST F-N Y T

Driftens Dag i Kolding Temadag for laboranter i Kolding TEKST: KARIN REFSGAARD FOTO: KARIN REFSGAARD OG MORTEN LYNGGAARD JENSEN

TEKST OG FOTO: KARIN REFSGAARD Hvordan sikrer vi, at laborantpraktikanterne får en god uddannelse?

Hvordan får vi skabt mere opmærksomhed om spildevandsbranchen på laborantskolerne? Det var nogle af de emner, der lystigt blev debatteret på erfa-dagen for praktikantvejledere. BlueKolding, Envafors, Klar Forsyning og VandCenter Syd var blandt deltagerne på temadagen, som blev holdt hos VandCenter Syd i Odense.

Knap 100 driftsmedarbejdere fra Samn Forsyning, Hedensted, Vejle, Provas, Fredericia, Vejen, Billund og BlueKolding var samlet den 27. september i Kolding til Driftens Dag. Det er 9. gang Driftens Dag blev afholdt. Stedet for arrangementet går på skift blandt de deltagende forsyninger. Denne gang blev det holdt i Kolding. Emnerne var brugen af sociale medier i hverdagen, nærvarme/fjernvarme, fremtidens renseanlæg og sluseprojektet i Kolding. Der blev også tid til at ”sparke dæk”, hvilket altid er et populært emne på Driftens Dag.

spildevand #4/23 #5/23 71

ST F-N Y T

AFKLARINGSMØDE I STFs AFLØBSNETVÆRK Den 3. november kort før Døgn23 gik i gang mødtes en håndfuld interesserede i afløbsproblematikker i foyeren på Comwell Hotel i Kolding.

Det var afdelingsleder i Kalundborg Forsyning, Anna Fjordside, der havde taget initiativ til mødet.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: KARIN REFSGAARD

spildevand #5/23

Langt de fleste af en forsynings aktiver ligger begravet i oplandene udenfor renseanlæggene. Alligevel er det sjældent afløb og ledningsnet, der får stor opmærksomhed. Dog skal alle de, der arbejder med afløbsnettet ikke snydes for et netværk, hvor de kan erfaringsudveksle og vidensdele, mener Anna Fjordside, der er afdelingsleder for spildevand og renseanlæg i Kalundborg Forsyning og medlem af STFs bestyrelse. Derfor tog hun op til Døgn23 initiativ til at samle afløbs-

folk fra nær og fjern, så et nyt STF-netværk kunne blive oprettet.

- Ledningsnettet er en meget vigtig del af forsyningerne og mange medarbejdere arbejder med transport af spildevand. Der bliver mere og mere bevågenhed om ledningsnettet, flere forsker i det, og derfor er der nok at vidensdele og erfaringsudveksle om. Jeg håber, at mange operatører vil være med i netværket, så vi sammen kan blive klogere på ledningsnettet.

Det bliver Anna Fjordside sammen med repræsentanter fra Bornholm Energi og Forsyning, HOFOR, Langeland Forsyning og Skanderborg Forsyning, der i starten kommer til at stå for at forme netværket og sørge for indhold til det første møde. Endnu er der ingen dato for dette møde, men du kan melde dig til gruppens nyhedsbrev på STFs hjemmeside - stf.dk.

72 Det er afdelingsleder i Kalundborg Forsyning, Anna Fjordside, der ønsker at søsætte et nyt STF-netværk. Arbejder du med ledningsnettet, så meld dig til nyhedsbrevet eller kontakt STF på sek@stf.dk.

Tak for gode dialoger på Døgnkursus 2023

Hvad kan vi gøre for dig?

Tøv ikke med at kontakte os allerede i dag for en uforpligtende snak.

Læs mere på afry.dk

Kasper B. Nielsen Market Area Manager kasper.b.nielsen@afry.com +45 40 26 26 94

Kim Rude Holm National Sales Engineer kim.holm@afry.com +45 21 78 70 92

73

I mere end 125 år har AFRY leveret tekniske løsninger til forsyningsbranchen på tværs af landegrænser. Vores knap 200 el- og automationsingeniører i Danmark leverer hver dag 24/7-vagtordning på automationssystemer, tavler og elektriske systemer samt PLC- og SCADA-projekter.

spildevand #5/23

Din professionelle samarbejdspartner inden for automation

KORT N Y T

Fejrede du ”Toilettets Dag”?

Den 19. november var det endnu engang Verdens Toiletdag. I vores del af verden tager vi toiletter for givet, Og har gjort det længe. Men mange andre steder i verden er det en luksus.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Ifølge FN lever 3,5 mia. mennesker stadig uden adgang til sikre toiletter, og 419 millioner mennesker må forrette deres nødtørft i det fri. Uden ordentlige sanitære forhold spredes sygdomme og dræber

globalt 1.000 børn under fem år hver eneste dag. Manglen på toiletter og kloakker udgør en trussel mod naturen og alles sundhed, især kvinder, piger og andre sårbare befolkningsgrupper.

Med kun syv år tilbage inden deadline skal verden i gennemsnit arbejde fem gange hurtigere for at nå sanitetsmålet for SDG 6 – sikre toiletter og vand til alle inden 2030 – til tiden.

I Europa har de fleste længe haft adgang til ordentlige sanitære forhold. Dog er det ikke alle forundt selv i dag. Her viser en udstilling på Londons ældste pumpestation, Crossness, de forskellige tiders toilettrends.

spildevand #5/23 74

Optimized Solutions

BM – AADS Automatisk og dokumenteret syredoseringssystem Afsyring af diffusorer udføres bedst med en optimeret og kontrolleret tilsætning af syre, hvor det sikres, at syren går i tågeform, samt at der doseres en tilpasset og kontrolleret mængde syre i en bestemt tid/cyklus. Det kan gøres med BM – AADS.

Anlægget er opbygget således, at der kun doseres syre, hvis der er blæserluft ”tryk” i rørsystemet. Herved undgås det, at der doseres syre, som ikke har nogen effekt, og at risikoen øges for korrosion.

Følgende parametre vil fremgå af rapporten: • • • • • •

• • • • • •

Anlæggets navn Tankens ID Dato for afsyring Navn på operatør Syretype Syrekoncentration

Antal m2 af membranoverflade Liter syre pr. m2 membran Doseringstid Aktuel doseret syremængde Luftmængde før og efter afsyring Modtryk før og efter afsyring

Med denne dokumentation vil man efterfølgende let kunne belyse økonomien og dermed hyppigheden af afsyring på anlægget, ligesom det vil kunne indkoopereres i anlæggets overordnede service- og vedligeholdelsesplan.

Kontakt BioMizing for yderligere info.

BioMizing ApS Langelandsvej 12B, DK-5500 Middelfart Telefon +45 82820030 CVR: 42461725 WWW.BIOMIZING.DK

75

Når doseringsudstyr er monteret, indtastes følgende parametre på betjeningspanelet: • Membranareal • Ønsket dosering (liter syre pr. m2 membranflade) • Ønsket doseringshastighed

spildevand #5/23

Anlægget er opbygget i aluminium, på en EU-palle for let håndtering, og består af: • Sugelanse • Filtre • Doseringspumpe • Flowmåler • Styreskab • Armaturer • Doseringsdyser • Suge • Trykslanger

Innovating

Powerful Solutions

For Tomorrow’s Challenges

TAK Tak til alle, der besøgte vores stand på Døgnkursus og deltog i præsentationen om PyroDry. Jeres interesse og nysgerrighed var opmuntrende, og driver os til at fortsætte vores arbejde med innovative og bæredygtige metoder til spildevandsbehandling.

spildevand #5/23

Industry

Head Office: Aquagain Folding Smed A/S Vælding Bjergvej 4 · DK-6650 Brørup · www.aquagain.dk

Waste water

Drinking water

Biogas

76

Udnyt energien i biogas og spildevand - det er godt for miljøet og din økonomi AEA tilbyder bæredygtige og miljørigtige anlægsløsninger til din energiproduktion • Sektorkobling • Overskudsvarme • Gasmotorer • Spildevandsvarmepumper • Fakler • Kedler • Landsdækkende service 24-7

www.aea.dk

I

Telefon 70 21 01 50

NAVN E N Y T Ny drifts- og vedligeholdelsesansvarlig ved Fredericia Spildevand og Energi Jacob Riis Svendsen er blevet udnævnt til drifts- og vedligeholdelsesansvarlig. Han har tidligere siddet i afdelingen ’ledningsnet administration’, hvor han blandt andet har håndteret kundehenvendelser og mindre projekter.

Ny projektleder hos TECHRAS Nano Den 1. november 2023 kunne TECHRAS Nano byde Ronny Kajberg Petersen velkommen ombord som projektleder. Han er uddannet maskinmester fra SIMAC. Ronny Kajberg Petersen skal arbejde med plug and play-installationer - hele vejen fra design til drift ved kunderne. Vi har set frem til at få Ronny Kajberg Petersen med på holdet.

Biolog hos Sweco Danmark i Aarhus Nikolaj Sass Ebsen er pr. 1. august 2023 ansat som biolog i Miljø på Swecos kontor i Aarhus. Han er 46 år og uddannet cand.scient. i biologi. Hos Sweco skal Nikolaj Sass

Ebsen arbejde med biodiversitet i naturog byområdeprojekter, herunder VVM, naturkortlægning og -genopretning, plejeplaner, § 3-områder og bilag IV-arter.

Projektmedarbejder hos Sweco i Ørestad Cornelie Winther er pr. 14. august 2023 ansat som projektmedarbejder i Vand & Klima på Swecos kontor i Ørestad. Hun er 25 år og uddannet MSc i Sustainable Cities og BSc i Miljøteknologi fra DTU. Cornelie Winther har tidligere været ansat som studentermedhjælper hos COWI, hvor hun assisterede med DGNB-certificeringer, illustrationer til udbudsmaterialer mv.

Hos Sweco arbejder Cornelie Winther med implementering af bæredygtighed inden for regn- og spildevandssystemer, klimatilpasning og rekreative muligheder, herunder udarbejdelse af LCA-variantstudier og DGNB-certificeringer.

Projektmedarbejder hos Sweco i Ørestad Benjamin Ærbo Andersen er pr. 1. november 2023 ansat som projektmedarbejder i Vand & Klima på Swecos kontor i Ørestad. Han er 26 år og uddannet Cand. Polyt. i Miljøteknologi.

Hos Sweco skal Benjamin Ærbo Andersen arbejde med klimatilpasningsprojekter, herunder blandt andet hydraulisk modellering samt Flood- og GIS-analyser.

77

Ny projektleder hos SUEZ Anthony Constantin havde sin første dag som projektleder hos Suez Danmark den 1. november og er nu ansvarlig for projektledelse og udførelse på specifikke projekter i Danmark og Norden samt for at understøtte tilbudsteamet i forbindelse med løbende udbud.

Anthony Constantin har en baggrund som ingeniør med speciale i vandvidenskab og har en specialiseret master i ledelse. Han kom i første omgang til virksomheden i februar 2022 som juniorprojektingeniør i et internationalt træningsforløb for unge ingeniør (VIE).

Projektleder hos Sweco Danmark i Ørestad Thomas Hvass Eriksson er pr. 14. august 2023 ansat som projektleder i Vand & Klima på Swecos kontor i Ørestad. Han er 53 år og uddannet civilingeniør med retningen Miljø.

Hos Sweco skal Thomas Hvass Eriksson rådgive om og lede projekter inden for overfladeog spildevand. Thomas Hvass Eriksson har tidligere været ansat som procesingeniør hos Krüger, hvor han arbejdede med renseanlægsog spildevandsprojekter, herunder design og idriftsættelse af renseanlæg samt drift af termiske jordrensningsanlæg.

spildevand #5/23

Ny salgskoordinator hos Kemira Lotte Svanholm er per 1. maj 2023 ansat som salgskoordinator hos Kemira, hvor hun skal varetage de administrative opgaver i salgsafdelingen. Lotte Svanholm har stor erfaring fra lignende stillinger hos blandt andet Ecolab samt i datacenter- og elektronikbranchen.

Kontaktinfo: mail: lotte.svanholm@kemira.com, tlf: 2844 0219.

Ny områdechef for ’Bæredygtig Udvikling’ VandCenter Syd har ansat Rasmus Ingstrup som områdechef for ’Bæredygtig Udvikling’, der er en nyoprettet afdeling. Det fynske vandselskab ønsker med den nye afdeling at øge sit fokus og styrke organisationens kompetencer inden for bæredygtighed.

Som områdechef kommer Rasmus Ingstrup til at have fem medarbejdere under sig, der i dag er tilknyttet udviklings- og innovationsaktiviteter – hvilket også bliver et vigtigt fokusområde i Bæredygtig Udvikling. Rasmus Ingstrup er 39 år og kommer fra en stilling som forretningsudvikler hos Energinet.

NAVN E N Y T

spildevand #4/23

Teamchef hos Sweco Danmark i Aarhus Rasmus Fuglsang Frederiksen, der er 47 år og uddannet biolog, er pr. 1. november 2023 ansat som chef for teamet Natur og Myndighed på Swecos kontor i Aarhus. Teamet omfatter 22 medarbejdere og udgør en del af Swecos miljøafdeling, som beskæftiger godt 75 medarbejdere.

Som teamchef vil Rasmus Fuglsang Frederiksen varetage personaleledelsen og medvirke til salg og udvikling af teamets ydelser, der i dag blandt andet omfatter miljøvurdering af planer og projekter, Natura2000 konsekvensvurderinger, biodiversitetsrådgivning, naturovervågning og -beskyttelse.

Siden 2007 har Rasmus Fuglsang Frederiksen været ansat i Mariagerfjord Kommune, hvor han de senere år primært har fungeret som projektleder for store natur- og landskabsprojekter. Derudover har Rasmus Fuglsang Frederiksen for en periode i indeværende år været konstitueret afdelingsleder for Vand og Natur i Mariagerfjord Kommune.

Senior projektleder hos Sweco Danmark i Aarhus Lars Daugaard Andersen er pr. 1. september 2023 ansat som senior projektleder i Vand & Klima på Swecos kontor i Aarhus. Han er 56 år og uddannet teknikumingeniør.

Hos Sweco arbejder Lars Daugaard Andersen med forskellige typer af projekter, blandt andet separatkloakering, LAR og klimaprojekter, tværfaglige projekter med rekreative elementer samt kloakeringsprojekter, herunder byggemodninger, åbent land og sommerhusområder. Lars Daugaard Andersen har ansvar for projektledelse, planlægning, udvikling, projektering, udbud og udførelse på projekterne. I partneringsamarbejder bidrager han med alt lige fra udvikling og innovation til opfyldelse af målsætninger, økonomistyring, interessenthåndtering og myndighedsdialog.

Lars Daugaard Andersen har tidligere været ansat som projektleder hos WSP, hvor han arbejdede inden for samme felt.

78

Spildevandspumper DanPumps’ komplette sortiment af kraftfulde og solide pumper er en effektiv løsning til alle opgaver - også de krævende opgaver ved rensningsanlæg og spildevandsforsyninger.

kerhed k i s s t f i r Høj d nger i n t s o k viceom Lave ser etid Lang lev

OBS!

VI ER FLYTTET TI L Niels Bohrs Vej 10 i Haderslev på Læs mere k ps.d DanPum

DanPumps A/S | Niels Bohrs Vej 10 | 6100 Hadserslev | Tlf. 69 15 93 94 | info@danpumps.dk | www.danpumps.dk

spildevand #5/23 79

ENERGIANLÆG SPARRING DESIGN PRODUKTION INSTALLATION SERVICE

www.nissenenergy.com

FIRM A N Y T

DanPumps A/S bliver Industriprojektbyrån et selvstændigt firma Engineering AB (IPB) bliver en del af Init Efter flere års konstant vækst og en stigende efterspørgsel efter vores pumper og varmevekslere er vi kommet til en erkendelse. For at optimere driftsøkonomien i pumpeafdelingen og udnytte det fulde potentiale i markedet er det nødvendigt for os at etablere pumpeafdelingen som et

DanPumps A/S vil fremover være et uafhængigt selskab, hvor Dennis Hansen er tiltrådt som medejer og direktør. Med hans mange års erfaring og ekspertise inden for branchen er vi overbeviste om, at Dennis er den rette til at lede DanPumps ind i fremtiden.

spildevand #5/23

Bemærk, at DanPumps er flyttet til nye lokaler i Haderslev, mens SonFlow pladevarmevekslere fortsat vil blive produceret på vores nuværende adresse i Kolding.

80

Vi beder jer venligst om at oprette DanPumps A/S som ny kunde med nyt CVR-nummer, gældende fra 1. november 2023: Navn: DanPumps A/S Adresse: CVR: 44270927 Mail til Faktura: Invoice@danpumps.dk Info mail: info@danpumps.dk

IPB bliver en del af koncernen for at styrke vores tilbud til industrien og vores position på det svenske marked med kontor i Getinge.

Init blev etableret i januar 2022, og med IPB's indtræden i gruppen har virksomheden nu ca. 600 medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Sverige, Norge, Serbien, Nordmakedonien og Spanien.

Init er en gruppe softwarevirksomheder, der leverer bæredygtige, innovative og langsigtede branchespecifikke automatiseringsløsninger til en bred vifte af produktionsvirksomheder i Skandinavien og udlandet. Init blev etableret i januar 2022 og består i dag af 13 automationsvirksomheder med ca. 600 højt kvalificerede medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Sverige, Norge, Serbien, Nordmakedonien og Spanien. Læs mere om Init på www.initgroup.io.

HUSK! I 2024 kan man indrykke en helt ny annoncestørrelse i spildevand!

Den er 90 mm bred og 133 mm høj.

Læs mere om annoncering i spildevand på www.stf.dk/…

Dankalk er lagerførende

Dine varer - lige ved hånden

Vi ved hvor vigtigt, det er for dig og din virksomhed, at produkterne leveres til tiden.

Derfor lagerfører vi driftkritiske produkter.

Vi har et bredt sortiment, der bl.a. inkluderer polymer, jern- og aluminiumsprodukter, aktive kul, antiskum- og antiscalingprodukter samt diverse kalkprodukter.

Varer kan bestilles via mail eller telefon.

(i:lidankalk

spildevand #4/23 #5/23

Ønsker du en leverandør med et højt service­ niveau og korte leveringstider for lagervarer?

Kontakt Dankalk.

Aggersundvej 50 • 9670 Løgstør Telefon 33 68 74 00 • Telefax 33 68 89 90 dankalk@dankalk.dk • www.dankalk.dk

81

FAGLIGHED—FÆLLESSKAB—FERSKVANDSCENTRET

Masser af muligheder på Ferskvandscentret!

Vi er godt i gang med at planlægge kurserne for 2024. Som altid, vil der også henover året blive oprettet nye kurser. Vi anbefaler derfor at følge med via vores nyhedsmail. Så får du aktuel information direkte i din mailboks. Scan QR-koden her til højre så kommer du direkte til tilmeldingsformularen!

www.fvc-kursus.dk eller scan koden

spildevand #4/23 82

N AVNENY T

PR O D U KT N Y T

FIRMANYT

Har din virksomhed ansat nye medarbejdere? Du kan altid sende Spildevand 4-5 linjer om din nye kollega. Skriv en overskrift, fortæl os om hans eller hendes jobfunktionen, ansættelsesdato og lidt baggrund.

Har din virksomhed lanceret et nyt spændende produkt? STF tilbyder at bringe en omtale af det – ganske gratis.

Skriv en kort beskrivelse af produktet, hvad det kan, og hvordan branchen kan bruge det?

Spildevand tilbyder også at medtage korte nyheder om dit firma. Det kan være et jubilæum, en fusion med en anden virksomhed, et nyt logo eller andet, spildevandsbranchen har behov for at vide.

Spildevand – deadlines og udgivelser 2024 Handling

Dato

Bemærkninger

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 12

TEMA: Fremtidens renseanlæg: teknologier og løsninger

Tekst-deadline nr. 1 - 2024

5. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2024

5. februar

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 19

Tekst-deadline nr. 2 - 2024

8. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2024

8. april

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 34

Tekst-deadline nr. 3 - 2024

24. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2024

24. juni

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 41

Tekst-deadline nr. 4 - 2024

2. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2024

2. september

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 49

Tekst-deadline nr. 5 - 2024

4. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2024

4. november

TEMA: Arbejdsmiljø og Årsmøde

TEMA: Tørke og genanvendelse af vand

TEMA: Energi og klimaneutralitet

TEMA: Sektorkobling/grøn omstilling og Døgnkursus

Fremtidens pumpestyring er automatiseret Der stilles i dag højere krav til forsyningssektoren, og krav om vedligehold, regulering og optimering kan presse anlæggets drift.

Vores løsning indebærer



Hurtig opsætning for enhver operatør med PC, telefon eller tablet.



Modulopbygget PLC med mulighed for tilpasning og udvidelse løbende efter behov.



Fuld adgang via Ethernet forbindelse.



Brugervenligt betjeningssystem – integreret HMI i PLC (Siemens VoT).

Løsningen skaber den mest optimale drift, så I både sparer tid og ressourcer – nu og i fremtiden.



Effektiv pumpestyring med mulighed for energioptimering, trinstyring, automatisk slitagekontrol, overløbsregistrering og meget mere.

Skal vi forbedre jeres pumpestyring?

Priseksempler Pris for kontroller og 3” panel inklusive software

FH Automation hjælper jer med at klæde jeres forsyning på.

Pris for tavle inklusive kontroller 3” panel og software

Fremtidens pumpestyring FH Automation har udarbejdet en række automatiserings- og standardiseringsløsninger til energi- og forsyningssektoren – herunder vand, varme og rensningsanlæg hos blandt andet Guldborgsund Forsyning.

Vores FH pumpestyring benytter Siemens’ PLCkontroller, Simatic 1510SP, der er en af Danmarks stærkeste og mest fleksible kontrollere på markedet.

Vi dækker hele Danmark, hvor vi har eksperter inden for forsyningsområdet siddende på tværs af Jylland, Fyn og Sjælland.

Fra 16.980.- kr.

Fra 69.500,- kr. (rabat ved køb af flere).

Kontakt FH Automation i dag

Nicolai Warthoe Andersen Projektchef +45 4041 1826 / nwa@fhautomation.dk

 +45 7625 4477

 mail@fhautomation.dk

 fhautomation.dk

83

Danmarks stærkeste PLC-kontroller, Simatic 1510SP. spildevand #5/23



Men udfordringerne kan imødekommes gennem automatiserede softwareløsninger.

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

als

PUMPETEKNIK TIL I DAG

spildevand #5/23

OG TIL FREMTIDEN

84 Vi mister aldrig fokus på det, der betyder mest for dig: arbejdet med moderne og pålidelig teknologi.

Inden for spildevandsteknik er renoveringsopgaver ofte ekstremt udfordrende. Fibre, sammenfiltrede tråde og fremmedlegemer udgør en reel trussel mod pumper og kan endda forårsage katastrofale driftsstop. Dette medfører ikke kun tab af tid og penge, men også frustration. Derfor er det afgørende at foretage en grundig afvejning af omkostninger og fordele ved enhver nyanskaffelse.

Vogelsang, som opfinder af kolbepumpen, lægger stor vægt på at skabe den optimale kombination af kvalitet og funktionalitet. Med vores pumpeteknologi kan vi håndtere selv de mest individuelle og udfordrende opgaver. Du står ikke alene, for vores personlige rådgivning er altid tilgængelig for dig, så du kan træffe de bedste beslutninger, så med Vogelsang får du fuld tryghed i dine spildevandsprojekter.

VOGELSANG – LEADING IN TECHNOLOGY Kontakt os for yderligere information på: Telefon: +45 9737 2777 | info@vogelsang-as.dk vogelsang.info/dk/pumpeteknologi