Spildevand #4 2023

spildevand #4

oktober 2023

TEMA: Har du styr på dine pumper? Kom med på DØGN23 Novafos og nanobobler

“ Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

SPIDER 4G VI ER KLAR TIL NIS2

NIS2-sikret SPIDER pumpestyring

Forbered dig til NIS2 i vandsektoren bl.a. ved at vælge en SPIDER Pumpestyring. Du kan være tryg ved, at alle vores kommunikationsprodukter opfylder NIS2.

Hvad får du med en SPIDER?

• 4G modem med fast respons

• Modbus kommunikation

• 7” HMI farve touch display

• 3-faset energimåler med data til SRO

• Valideret flowberegning

IFAT 2024 Kundetur

Stadig pladser tilbage på IFAT Kundetur i maj 2024 Så tag med på en spændende tur til IFAT i München - verdens førende messe for bl.a. vand & spildevand

Her udstiller WASYS’s udviklingsselskab, ACOWA INSTRUMENTS, deres innovative produkter

Wasys A/S - Lykkegårdsvej 5 - DK4000 Roskilde -

ER DU KLAR?

KUN 5 PLADSER TILBAGE

- www.wasys.dk

Tlf: +45 72217979

Følg WASYS på LinkedIn for nyheder

Spildevandsteknisk Forening

Jacob Andersen, formand

Sønderlystvej 26, 9830 Tårs

John Pies Christiansen, kasserer

Tønder Forsyning A/S

SEKRETARIAT:

Karin Refsgaard, sekretær

Elborg Syd 2, Taulov, 7000 Fredericia

Mobil 4048 9460, mail: kr@stf.dk

REDAKTION:

Redaktionelt stof sendes til:

Anna Klitgaard, redaktør, red@stf.dk

Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

BESTYRELSESMEDLEMMER:

Pernille Lyngsie Pedersen, næstformand

RGS Nordic

Lars Erik Hansen, BIOFOS A/S

Jan Jørgensen, Slagelse Kommune

Anna Fjordside

Kalundborg Forsyning

Heidi Gade Andersen

FCM Site Rønland

Bestyrelses-suppleanter:

René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S

Ivan Vølund, VandCenter Syd

Revisorer:

Svend Erik Lilleøre, Tønder

Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S

Revisor-suppleant:

Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S

SPILDEVAND#5 TEMA:

Klimatilpasning/Klimabyer og Døgnkursus

TEKST-DEADLINE:

6. november 2023

Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk

ANNONCE-DEADLINE:

13. november 2023

Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

KONTROLLERET AF:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.617

i perioden 1. juli 2021 – 30. juni 2022

Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN: 2446-1369 (trykt)

ISSN: 2446-1377 (online)

ANNONCETEGNING HOS:

Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208

Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

PRODUKTION/TRYK:

Hornslet Bogtrykkeri

Trykt på Soporset

Premium Offset

FORSIDE:

Crossness Pumping

Station, London

Foto: Anna Klitgaard

Kan man sammenligne æbler og pærer? Normalt vil vi sige, at det kan man ikke. Ikke desto mindre så er det en tilsvarende opgave, vi skal løse, når vi skal navigere mellem de mange forskellige dagsordener, der er for spildevandsbranchen.

Et af emnerne, der behandles i denne udgave af Spildevand, er kloakering i åbent land. Det er et fint eksempel til at illustrere de mange dagsordener, der skal gå op i en højere enhed. En højere enhed, hvor det måske ikke er den sunde fornuft, der er udslagsgivende, men en af de andre byggesten til beslutningen, der bliver afgørende.

Et hyppigt udgangspunkt for at skulle kloakere i det åbne land er hensynet til vandkvalitet i vandløb. I et sommerhusområde kan det være på grund af badevandskvalitet. Måske har et klimahensyn været afgørende for et ønske om at fjerne septiktanke og dermed reducere metanemissioner, eller kørslen med slamsugere på små veje har været uønsket. De positive afkast skal så vejes op mod fremtidigt energiforbrug, anlægsomkostningerne, klimaaftryk fra anlægsfasen, svovlbrintedannelse og så videre.

Det er mit indtryk - eller måske er det bare ønsketænkning - at ved store projekter, er vi ganske gode til at få afvejet de mange interesser og så vælge det bedste kompromis. Måske er det, fordi vi ved store projekter har tid og værktøjer til at afveje for og i mod - positivt og negativt. Ved mindre og mere dagligdags projekter har vi ikke tiden og værktøjerne til det.

Vi skal derfor ikke ønske os evnen til at sammenligne æbler og pærer, men ønske os evnen til at gennemskue hverdagsbæredygtighed for spildevandsfolk. Jeg er ikke sikker på, at begrebet findes, men hvis det ikke gør, så skal vi opfinde det, og hvis det eksisterer, så skal vi dele det.

Normalt baserer vi i stor grad beslutninger på erfaringer, men hvis vi gør det i en tid, hvor den tekniske udvikling går meget hurtigt, og hvor kravene ændres endnu hurtigere, så dummer vi os. Tag igen eksemplet med at kloakere i åbent land. Hvis vi regner med et klimaaftryk af energiforbrug ud fra nutidens elproduktion, så rammer vi forkert. Hvis vi ser på fortidens klimaaftryk, så er det endnu værre. Vi er nødt til at gå ud fra det forventede i fremtiden, hvis vi skal sikre, at vores anlæg skal gøre gavn på så mange områder som ønsket i mange år.

Man kan tage arbejdsmiljø som et andet eksempel. Vil fremtidens medarbejdere finde sig i fortidens eller bare nutidens standarder? Vi skal lære at forholde os til de forventede rammer og krav i fremtiden, når vi skal træffe beslutninger i nutiden.

Hvordan lærer vi at træffe hverdagsbeslutninger, der er bæredygtige og langtidsholdbare, når vi kun i meget begrænset omfang kan spå om fremtiden? Jeg ved det ikke, men det er nødvendigt.

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

9

NOVAFOS OG NANOBOBLER

14

33

Novafos har de seneste ni måneder afprøvet en ny teknologi med nanobobler, der skal reducere lugtgener fra renseanlægget Stavnsholt. Magasinet Spildevand har besøgt anlægget en varm sensommerdag uden meget vind. 41

TEMA: PUMPER, PUMPESTATIONER OG DET ÅBNE LAND

Spildevandsselskaber bruger mange penge og ressourcer på at udskifte pumper, renovere og designe pumpestationer og kloakere det åbne land. Men hvilke pumper skal man vælge til hvilke opgaver? Hvilke designs er bedst, når forsyninger fusionerer? Hvilke data og styresystemer skal man bruge til hvad? Pumper er ikke bare pumper, og pumpestationer skal kunne en masse mere end for blot få år siden.

DØGN23: HAR DU SAT KRYDS I KALENDEREN?

Vær med den 3. og 4. november i Kolding, når STFs Døgnkursus igen løber af stablen. Bliv klogere på sektorkobling, bæredygtighed i hverdagen, renseprocesser, transportsystemer og arbejdsmiljø på Comwell Hotel, netværk med kolleger fra hele blandet og mød 24 leverandører på udstillingen.

PORTRÆT: FRANK OG KRANEN

I land- og sommerhusområderne bliver septiktankene udskiftet til separate pumpestationer, der sørger for, at spildevandet kommer videre til nærliggende rensningsanlæg. I Hedensted Kommune er det Frank Jensen, der står for service og vedligehold af pumpestationerne.

CROSSNESS: PÅ BESØG I SPILDEVANDETS KATEDRAL

Pumper, der kan løfte over 6m3 spildevand per løft eller samlet 500m3 i minuttet. Det er, hvad en af verdens smukkeste pumpestationer, Crossness, blev bygget til. Beliggende i udkanten af London mod øst, fletter dens historie sig ind i millionbyens, som kloaknettet fletter sig ind i byens undergrund.

Leder3 Opslagstavle6 NanoluftboblergiverfærrelugtgenervedFuresøen9

UNGISPILDEVAND:

Ermantilpumper,erKløvermarkendetrettestedatlære12

TEMA:PUMPER,PUMPESTATIONEROGDETÅBNELAND Trendsogtendenseripumpernesverden14 HOFORbrugerlivscyklusanalyserpåpumpestationer16 Hvadpumperskalkunne17 Baglænservejenfrem18 PUMPER:Hvilkestandarderskalbruges, nårforsyningerfusionerer?22 FrekvensomformerefraABBsikrerenergieffektiv drifthosAudeboPumpestation27

SPILDEVANDPÅTUR:

Påbesøgispildevandetskatedral28 PlanlægningafDØGN2333 Iårprøvervinogetnyt!34 Erdustuderende?KomgratismedtilDØGN23 ogblivklogerepåspildevandsbranchen34 Udstilleroversigt202336

FORSYNINGSPORTRÆT: PUMPER PASSER IND I DEN BLÅ ØKONOMI

BlueKoldings forsyningsområde strækker sig over 600km2. I det åbne land står over 1.800 pumper for at sende spildevandet igennem tryksatte systemer og ind til fem renseanlæg. Snart vil der være endnu flere pumper, for forsyningen er godt i gang med at opkoble 100 husstande mere, og det giver travlhed hos de medarbejdere, der rækker ud, mødes med og servicerer kunderne i det åbne land.

NytnaturområdeiOdensegørnogetgodtformennesker, klimaogvandmiljøet52 Anbefalingertilennymodelforen

Døgnkursus

ogDetbliveretgodtdøgnkursus.Dukanlæseprogrammet Igentilmeldedigpåwww.stf.dk.Viglæderostilatsedig. lodtrækningiårharderværetstortilslutningtilatdeltagei omudstillingspladspådøgnkursus.Dukanfindeudstillerlistenpåside36.

Industrigruppen – besøgsdag

I september besøgte industrigruppen og andre interesserede KMC i Brande. Tak til KMC for at have inviteret til en spændende dag.

Spildevandsteknisk Forenings bestyrelsesmøde august 2023

TEKST: ANNA FJORDSIDE, KALUNDBORG FORSYNING

Bestyrelsesmødet i august var på mange måder et meget klassisk møde. Det følger efter generalforsamlingen, og derfor var der konstituering på dagsorden. Derudover er halvdelen af året gået, og vi samlede selvfølgelig op på årets regnskab. Desuden drøftede vi udviklingsmuligheder og ændringer og ikke mindst forberedelse til årets store begivenhed i november, døgnkurset.

I forhold til konstituering var der ikke noget nyt under solen. Jacob Andersen fra Hjørring Vandselskab er stadig vores formand og Pernille Lyngsie Pedersen fra RGS Nordic er stadig næstformand. Ro og stabilitet er en god ting.

Til gengæld var der opmærksomhed omkring regnskabet. For hvordan sikrer vi, at vi har den fornødne indtægt til løbende at udvikle foreningen og levere den fortsat høje kvalitet, som vi gerne vil være garant for? Annonceindtæg- terne er dalende, som for mange andre fagblade, og det giver udfordringer for resten af foreningens virke.

En af de beslutninger, jeg glæder mig mest til at se realise- ret, er vores nye digitale blad. Fra den nye platform bliver der langt bedre mulighed for at læse bladet på mobilen og ikke mindst at få læst bladet højt. Som ordblind er det en fantastisk fornyelse, som jeg glæder mig meget til at af- prøve så hurtigt som muligt.

SRO-netværket

SRO-netværket mødes i Assens den 21. november 2023. Hold øje med stf.dk/arrangementer for at se hvornår det er muligt at tilmelde sig.

Hæmningsgruppen og rÅdnetanken

Begge netværk har mødtes i starten af oktober. Du kan læse mere om netværksdagene i Spildevand #5.

Mikroforureninger

Netværket har en teamsgruppe, hvor der kan udveksles erfaringer. Vil du tilknyttes gruppen, så send en mail til sek@stf.dk Netværket mødes i starten af 2024. Hold øje med hjemmesiden, hvor dato og sted bliver offentliggjort, lige så snart det er på plads.

Netværk

Husk du kan holde dig opdateret på de netværk, der interesserer dig ved at tilmelde dig netværket via STF’s hjemmeside stf.dk/nyheder-presse

SoMe

HuskdukanfølgeSTFpådesocialemedier. Linkedin,Facebook,IstagramogYoutube.

HUSK Instagram.dualtidkansendebillederfradinhverdagtil ISpildevand#5ertemaetKlimatilpasning/ duKlimabyerogDøgnkursus,såharduetgodtbillede, Måskevildele,senddettilsek@stf.dkellertagSTF. erdetdig,derfårchokolade.

SÅ ER DET TID

TIL EFTERÅRETS MÅLEPROGRAMMER

Spar på driften og tænk på miljøet - lad os køre dit måleprogram i kortere eller længere perioder, ganske enkelt.

 Du behøver ikke tænke på dyre investeringer eller om noget går i stykker

 Du kan følge dit måleprogram online, dag og nat

 Udstyret er GPRS, batteridrevet med solceller, så ingen fast strøm er nødvendig

 Du kan hente data, når du vil

Eksempel: Du har et overløb, men er der overløb og hvor meget ? Du kan vælge alt lige fra niveaumålere og flowmålere og eventuelt kombinere med lokal regnmåling og kamera for at få det ultimative resultat. Vi besigtiger, opmåler, idriftsætter kvalitetsudstyr og overvåger samt drifter målerne på dine overløb i den periode du ønsker.

Du får de helt nøjagtige data, så du efterfølgende kan sætte ind de helt rigtige steder med unik viden.

Læs mere på danova.dk under måleprogrammer

SIMATIC WinCC Unified

SIMATIC WinCC Unified er visualiseringssystemet, der er fuldt skalerbart i hardware og software – fra applikationer på maskinniveau til den distribuerede SCADA-løsning.

Moderne webteknologi

Med webteknologier som HTML5, SVG og JavaScript får du den bedste brugervenlighed, uanset hvilken enhed du bruger. WinCC Unified gør det muligt for dig som operatør at få adgang til systemet via enhver aktuel webbrowser – uden at skulle installere separate plug-ins.

Enkel i brug

Den rigtige løsning til enhver applikation og med samme engineering-software til programmering af både mobilen, PC’en og panelerne. Med de nye teknologier kan du på enkel vis udveksle data fra WinCC Unified med andre systemer.

Analyse og fleksibilitet

De anvendte teknologier sikrer maksimal fleksibilitet i valget af runtime-miljø. WinCC

Unified kan bruges i Industrial Edge-miljøet og være med til at sikre fleksibel adgang til alle data samt er forsynet med effektive værktøjer til analyse og minimering af nedetid.

NANOLUFTBOBLER GIVER FÆRRE LUGTGENER VED FURESØEN

Novafos har de seneste ni måneder afprøvet en ny teknologi med nanobobler, der skal reducere lugtgener fra renseanlægget Stavnsholt. Magasinet Spildevand har besøgt anlægget en varm sensommerdag uden meget vind.

TEKST OG FOTO: JESPER WITH, JOURNALIST

Få hundrede meter fra Hillerød-motorvejen dukker den gamle landsby Stavnsholt op. Her møder man idylliske bondehuse og velholdte gamle firlængede gårde med stråtage. Vi er tæt på Furesø, og husene ligger prismæssigt ikke i den lave ende. Her ligger også Stavnsholt Renseanlæg. Da anlægget udleder til Furesø, er rensekravene blandt de skrappeste, der findes i Danmark.

Teamkoordinator Jan Aabling fra Novafos, der arbejder på renseanlægget, har lovet at vise rundt og fortælle om de foreløbige resultater af nanoluftbobleløsningen sammen med planlægger hos Novafos, Kristian West Barnes.

- Vi gør, hvad vi kan for at skabe færrest mulige gener for naboerne til anlægget. Alligevel har flere været plaget af lugtgener og har klaget. Derfor slog vi til, da muligheden for at afprøve et nanobobleanlæg opstod. Vi vil meget gerne være på god fod med naboerne, og heldigvis er dialogen positiv, siger Jan Aabling.

Vi går rundt på anlægget og standser ved en lukket trailer. Den er forbundet med to rør, som fører spildevand fra anlæggets forklaringstank til traileren og tilbage igen. TechRas Nano står der på traileren – det er navnet på firmaet, der har opstillet en nanoboblegenerator i den lukkede trailer. Løsningen består af en generator, måleudstyr og en pumpe, der er dimensioneret til netop dette renseanlæg og installeret som plug and play-løsning. Enheden er koblet på en cloud-

baseret løsning, så TechRas Nano hele tiden kan følge den fra distancen. Alle data bliver opsamlet, så Novafos kan bruge dem.

Værst i sommermåneder

Der har været størst udfordringer med lugtgener i sommermåneder med meget solskin og kun lidt regn –netop sådan som vejrforholdene var i maj og juni i år. - Vi var derfor spændte på resultaterne. Heldigvis viste der sig at være en væsentlig reduktion i lugtudviklingen også i de to tørre måneder. Traileren bliver snart taget ned, og så skal vi i planafdelingen evaluere videre på resultaterne og derefter indstille til ledelsen, om det skal være en permanent installation hos os, siger Kristian West Barnes.

Rent teknisk sker der det, at man pumper 220 m3 forklaret spildevand i timen fra den åbne forklaringstank op til en nanoboblegenerator i traileren. Her foregår der en proces, hvor over 500 millioner nanoluftbobler per mL sikrer tilstedeværelse af ilt i tanken samt fjerner overfladeaktive stoffer. Boblerne, der er uendelig små, har en stor overflade til at fange de overfladeaktiver stoffer, der er hæmmende for renseprocessen. Stofferne stammer blandt andet fra sæbe og rengøringsmidler.

Når vandet har været gennem nanoboblegeneratoren, ryger det tilbage i forklaringstanken igen, hvor ilt diffunderer fra nanoboblerne ud i spildevandet. Ilten modvirker dannelsen af de meget lugtende svovl-

Teamkoordinator Jan Aabling og planlægger Kristian West Barnes, begge Novafos, diskuterer de foreløbige resultater af nanoluftbobleløsningen, der skal fjerne lugtgener fra anlægget.

Nanoluftbobleenheden pumper 220 m3 igennem pr time.

brinteforbindelser. Derudover er de overfladeaktive stoffer nu bundet til nanoboblerne. Det letter bakteriernes arbejde i renseprocessen nedstrøms i anlæggets beluftningstanke. Bakterierne behøver mindre beluftning, og der kan derfor spares energi.

Positive sideeffekter

- Jeg oplever en stor forskel i forhold til tidligere. Lige her, hvor vi står, er der lidt lugt. Det er måske 3-4 stykker på en skala fra 1-10 i min egen oplevelse. Når vi så bevæger os 2 meter videre, så er der pludselig ingen lugt overhovedet. Det er meget lokalt og også individuelt, hvordan man lugter det.

Når jeg gik på de samme steder her for 1 og 2 år siden, kunne jeg opleve det som 8-9 stykker. I år kom der lidt klager i juni, men i forhold til at måneden var meget varm og tør, var det ikke ret meget, siger Jan Aabling.

Både Jan Aabling og Kristian West Barnes peger på, at lugtproblemet primært er et sommerproblem. Her er der samtidig nogle forhold, der skal være til stede: Det skal have været tørt i et stykke tid, folk skal være i deres haver, og så skal vinden være sådan, at den fører lugten i retning af haverne. Selv om alle data ikke er behandlet færdig endnu, vurderer de, at der er sket en klar forbedring.

- Svovlbrintelugten er minimeret betydeligt. Der har så været noget lugt af sæbestoffer, som også er reduceret. Der er stadig noget urinlugt tilbage, som er svært helt at fjerne. Men al lugt bliver jo meget fortyndet af luften, før det rammer naboerne, så jeg tror ikke, de oplever ret meget lugt længere, siger Jan Aabling.

Løsningen har desuden nogle positive sideeffekter. Der skal blandt andet bruges mindre strøm til beluftningstankene, når nanoluftboblerne er i aktion. Men da pumpe og trykluft på nanobobleenheden også bruger strøm, bruges der samlet set lidt mere strøm, lyder vurderingen foreløbig.

- Vi har tidligere måttet tilsætte en masse kemi i form af jernklorid. Der endte vi med en masse kemisk slam som restprodukt, som vi skulle sende til forbrænding. Det kostede energi og penge, og der var mere transport på vejene. Så måske går energiforbruget alligevel lige op. Sikkert er det til gengæld, at det lavere kemiforbrug gør anlægget mere bæredygtigt, siger Kristian West Barnes.

Spørger man Thomas Tindahl Jensen, der er direktør i TechRas Nano, så er det tydeligt, at nanobobler forbedrer slammets bundfældningsegenskaber, fordi man undgår brug af kemi.

- Vi har øget tørstofprocenten i slammet fra forklaringstanken med 24% - uden tilsætning af fældningskemi, siger han.

Han peger dertil på, at nanoluftbobler er en mulighed for alle renseanlæg, der skal udvides, eller som har nået deres max kapacitet, fordi løsningen giver en 1020% kapacitetsudvidelse. Det kan også betyde, at man undgår at bygge ny beton. Dermed bidrager man yderligere til sit CO2-regnskab.

Sådan virker nanobobler

De overfladeaktive stoffer sætter sig fast på nanoboblerne, der er negativt ladet. De holder fast på stofferne. Når boblerne på et tidspunkt går i stykker, sker det med en sådan kraft, at det ødelægger de overfladeaktive stoffer. Boblerne har en levetid på over en måned i spildevandet og er helt naturlige. Nanobobler har været kendt siden 1990’erne, men først for nylig har det amerikanske firma Moleaer Inc. skabt en nanoboblegenerator, som kan bruges i spildevandsindustrien. TechRas Nano har enerettighederne til at anvende den patenterede løsning i Danmark.

En af de sniffere som Techras Nano har opsat for at måle lugte på renseanlægget.

Furesøen som Stavnsholt renseanlæg udleder til, ligger 200 meter fra anlægget.

Omrøring med lave omkostninger og høj effektivitet

Vore effektive XSB Flowboostere tilbyder en vindende kombination af bedre omrøring af spildevand, til en lavere pris. Vælg en omrører der giver 25% energibesparelser, reducerer vedligeholdelsesomkostningerne, samtidig med et bedre flow i din spildevandsapplikation. sulzer.com/xsb

Er man til store pumper, er Kløvermarken det rette sted at lære

HOFOR tilbyder elektrikerlærlinge et forløb, hvor de kommer til at arbejde med fjernvarme, vand og spildevand. Andreas Mikkel Jespersen er nået til spildevand, og det er et spændende område at arbejde med, siger den 20-årige elektrikerlærling.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: HOFOR

Andreas Mikkel Jespersen er 20 år. Han bor i Nærum og spiller i fritiden computerspil eller går ud med vennerne.

Andreas Mikkel Jespersen var træt af folkeskolen, så han søgte ind på en erhvervsuddannelse. Her snuste han til tømreruddannelsen og overvejede at blive vvs’er. Efter at have arbejdet for sin onkels håndværkerfirma valgte han imidlertid elektrikeruddannelsen, og i dag er han to år inde i læretiden.

- Jeg så lærepladsen på Jobindex og søgte den. Jeg kan godt lide, at jeg som lærling får lov til at komme rundt til forskellige grene af HOFOR. Jeg har haft et år i fjernvarme, til september et år i spildevand og så skal jeg have et år i vand derefter.

Selv om Andreas Mikkel Jespersen indimellem synes, at spildevand er noget beskidt noget at arbejde tæt på, så er han glad for kollegaerne og opgaverne. Spildevand er nemlig et spændende område, og der er mange forskellige arbejdsopgaver at sætte sig ind i.

- Mine kolleger er virkelig gode til at dele ud af deres viden og erfaringer. Jeg får meget ud af at arbejde sammen med dem. Jeg får både opgaver indenfor og udenfor hegnet – det kan være på pumpestationen Kløvermarken eller i de store tunneler til opsamling af regnvand rundt om i byen.

En af de ting, der tiltalte Andreas Mikkel Jespersen, da han hørte om HOFOR, var alle de store pumper og maskiner, han ville komme til at arbejde med. Kløvermarken er suverænt Danmarks største pumpestation, og der er nok at lære og give sig til.

- Jeg møder ind på Kløvermarken hver morgen, og så snakker vi opgaverne igennem. Jeg får megen information fra og sparring med mine kolleger, så jeg føler, jeg lærer meget. Jeg kan godt lide at arbejde med PLC, men spildevand er i det hele taget mere spændende, end jeg have regnet med. Jeg kan sagtens se mig selv her i fremtiden.

Det er HOFORs størrelse og de store, komplekse opgaver, der tiltaler Andreas Mikkel Jespersen. Det samme gør arbejdsmiljøet og synet på arbejdssikkerhed.

- Det betyder noget for mig, at hver dag er forskellig, at jeg aldrig helt ved, hvad jeg møder ind til om morgenen. HOFOR har virkelig indfriet mine forventninger til en læreplads, og jeg er blevet særligt glad for spildevand i min tid her. Opgaverne er ret unikke og udfordrende, og det, synes jeg, er spændende.

Andreas Mikkel Jespersen skal til september starte på sin sidste del af læretiden – denne gang i HOFORs vandafdeling. Elektrikeruddannelsen varer i alt 4,5 år.

EN REVIDERET PARISMODEL FOR HELE VANDBRANCHEN!

Parismodellen for vand- og spildevandsselskaber står til at blive revideret. Potentielt vil en revideret Parismodel få betydning for, hvordan vandsektoren fremadrettet skal indsamle, måle og beregne klimagasemissioner og dermed, hvordan vandsektoren fremadrettet skal indberette klimaregnskab.

Læs mere om vores arbejde med Parismodellen her:

Ellers ses vi til Døgnkursus d. 3. november 2023

Trends og tendenser i pumpernes verden

Der gøres mange overvejelser i vandselskaberne, før de beslutter sig for, om der skal bygges nyt eller om det er bedre at renovere eksisterende pumper og pumpestationer. Ud over basale krav om drifts- og funktionssikkerhed er bæredygtighed og arbejdsmiljø kommet højere på dagsordenen. 3D-modellering spiller en stor rolle.

TEKST JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: ENVIDAN

Pumper skal være driftssikre og kunne holde længe. Pumper og pumpestationer er afgørende led i rensningen af danskernes spildevand. Det er derfor også afgørende, at man som spildevandsselskab gør sit forarbejde grundigt, når det skal besluttes, om man skal investere og bygge nyt, eller om man skal renovere og reparere på de eksisterende installationer. Der kommer altid et tidspunkt, hvor det sidste ikke betaler sig længere. Uanset om det handler om ny installation eller renovering, er der forhold, som skal lægges til grund for ens beslutning, som er afgørende for den samlede drift- og anlægsinvestering i pumpesystemets levetid. Det fortæller Mick Eriksen, der er seniorspecialist indenfor pumpeteknik hos Envidan og med en lang fortid i pumpebranchen. Her peger han på: Drifts- og funktionssikkerhed, redundans og reservekapacitet , arbejdsmiljøforhold, bæredygtighed, energiforbrug og driftsomkostninger, intelligent overvågning og styring, design og tilpasning, miljø og hensyn til omkringboende samt ny teknologi.

- Der er flere krav til pumpestationer end tidligere, og der er afgørende nye måder at udvikle dem på. Uanset om man bygger en ny pumpestation eller renoverer en eksisterende, så er man i stigende grad gået over til at benytte 3D-modellering, når man planlægger og designer. Det giver det bedste overblik og grundlag for beslutninger i designet og er i dag tit en forudsætning for at kunne gennemføre projektet, siger Mick Eriksen.

En 3D-virtuel model kan laves ud fra en 3Dscanning af et eksisterende bygværk. 3Dscanningen kan udføres med værktøjer med forskellige detaljeringsgrader og kvaliteter -

fra en simpel smartphonescanning til avancerede skanningskameraer og ekspert software, som man så kan lave en opdateret tegning eller en 3D-model på grundlag af.

De scannede 3D-modeller kan alt efter behov danne grundlag for en række forskellige simuleringer, der både minimerer risikoen for fejl og muliggør optimering af opgaven.

Den færdige 3D-model danner grundlaget for slutdokumentationen, hvor samtlige korrektioner fra projekterings- og byggefasen er indarbejdet. I anlægsperioden er modellen et hjælpeværktøj for samtlige parter, da problemer identificeres inden udførelse. Det optimerer bygbarheden. I en pumpestations levetid, der tit sættes til 75 – 100 år, skal den løbende tilpasses til de ændringer, der sker over tid. Med en 3D-model vil det være lettere at analysere konsekvenser af ændringerne, så den optimale løsning kan findes.

- I større projekter ser man krav om at anvende BIM (Building Intelligent Modelling). Under projekteringen er BIM økonomisk værdiskabende på grund af 3Dmodellerne og de visuelle muligheder, de giver. For vandselskaberne er gevinsterne i projekteringsfasen især, at bygherren får et samlet projektmateriale med færre fejl og mangler end tidligere. Det skyldes, at intelligente 3D-modeller tidligt i projekteringsfasen kan afsløre komplekse detaljer og installationer for alle parter. Derfor kan mange fejl rettes, inden det er for sent, siger Mick Eriksen.

Der stilles tit krav om IKT (informations- og kommunikationsteknologi) sammen med BIM. Ved at anvende en 3D-model fra projekt-

start kan alle involverede parter arbejde på samme model, og de specifikke leverancespecifikationsskemaer fastlægger ejerskab, grænseflader, modelleringsniveau og ansvar for de enkelte dele i modellerne. Så undgår man tvivl om, hvem der har ansvaret for de enkelte dele, og man har altid en opdateret model.

Bæredygtighed fylder stadig mere Der er kommet større fokus på bæredygtighed. Det skyldes krav og ønsker fra bygherre, kommuner samt international og national lovgivning. Dertil er EU's CSRD-direktiv om afrapportering af bæredygtighed på vej. I rådgivningsfirmaer som Envidan arbejder man målrettet på udvikling af værktøjer og processer til at understøtte de krav, som spildevandselskaberne snart vil blive stillet overfor.

Fokus er rettet stadig mere mod en helhedstankegang ved etablering af pumpe- og transportsystemer. Det har ført til implementering af livscyklusanalyser (LCA) i beslutningsprocessen. Det gør det nødvendigt at bruge en række nye målbare parametre, da man ellers ikke kan gennemføre en fyldestgørende livscyklusanalyse. Krav om livscyklusanalyser betyder, at alle parter i spildevandsbranchen stilles overfor nye krav til, hvordan projekter skal evalueres.

De fleste leverandører af større pumper og udstyr til pumpestationer tilbyder driftstilstandsovervågning, hvor de udstyrer deres komponenter med forskellige former for sensorer og elektronisk overvågningsudstyr. De mest udbredte overvågningssensorer er temperatursensorer, fugtighedsmålere, vibrationssensorer og lækagesensorer.

- Sensorer hjælper med at dokumentere, hvad der sker i en pumpe og på en pumpestation. De sender fejlmeldinger, der kan reageres på, eller de handler selv. Hvis lejer fx bliver for varme, får man først en advarsel, og dernæst stopper pumpen for at undgå et nedbrud og destruktion af pumpen til sidst. Det samme gælder for vibrationer og lækager, siger Mick Eriksen.

Jo større pumperne er, jo oftere udstyres de med sensorer, der muliggør kontinuerlig overvågning og måling af driftsparametre samt frekvensomformere, der muliggør variabel hydraulisk kapacitet. Samtidig er de i stand til at overvåge og måle driftsparametre fra pumper.

Målingerne bruger man grundlæggende til at registrere funktionen af pumper og pumpesystemer. I de senere år er dataanalyse også blevet standardiseret. Netop overvågning og tilstandsregistrering gør, at driftspersonalet kan ændre deres tilsyn fra tidsbestemt til behovsbestemt. Samtidig kan pumpestyringen udføre en række automatiske processer med henblik på at optimere driften. Det kan fx være aktiviteter, der sikrer selvrensning af pumpesump, pumper og tryksystem.

Forudsigelig fremfor forebyggende service

- Pumperne er i sig selv ikke så kloge, men de er koblet på et SCADA-system, hvor data opsamles, så man kan gå fra en driftssituation med forebyggende service og vedligehold til det, man gerne vil – nemlig at bevæge sig mod forudsigelig service og vedligehold. Udover at forbedre driftssikkerheden, vil det lette arbejdet med at lave asset management og reducere driftsomkostninger, siger Mick Eriksen.

Han vurderer dog, at pumperne i fremtiden vil blive mere intelligente, fordi mere avancerede sensorer vil sende data til en cloud. Man kan

forestille sig, at man kæder de opsamlede data sammen med et kunstigt intelligensmodul, så det udover at identificere fejl også bliver muligt at analysere sig frem til årsagen. Det kan eliminere en række fremtidige fejl. Der er man ikke endnu, men når man renoverer, kan opsamlede historiske data være et nyttigt grundlag til design- og dimensionering af den nye renoverede pumpestation.

Det varierer meget, hvilke data der historisk er opsamlet. Men det er tit informationer om pumpet vandmængde pr. pumpe, hvilke pumper der er i drift hvornår, om pumperne er i solo eller paralleldrift samt data om slidmønstret på den enkelte pumpe.

- Det giver samlet et overblik over den enkelte pumpes flowprofil, og dermed et samlet billede af hele pumpestationen, herunder døgn- og årstidsvarierende belastninger, siger Mick Eriksen.

Han peger på, at man kan undgå uhensigtsmæssige én-til-én udskiftninger af pumper ved at bruge historiske data. De kan bruges til at identificere en række behovsspecifikke funktionskrav som fx nødvendig hydraulisk pumpekapacitet i tørvejr, pumpernes kapacitet under nedbør, minimumsflow under langvarige tørkeperioder, behov for redundans og optimal sumpvolumen.

I LCA-modeller kan man gå ind og se indikatorer på forskellige parametre. Først og fremmest måler man efter CO2-aftrykket, da

det giver grundlag for en mere nøjagtig model. Men når man skal bygge, ser man også på, hvor materialerne kommer fra, og hvordan man skaffer sig af med resterne, når installationen skal rives ned. Det vægtes, om materialer kan genanvendes og indgå i andre sammenhænge. Det bliver lettere i takt med, at stadigt flere produkter og komponenter har en miljødeklaration.

- Det er alt sammen en hjælp for vandselskaberne til at nå de overordnede målsætninger om bæredygtighed og CO2-neutralitet. Men da det langt fra er alle produkter, der har en miljødeklaration, er det et stort arbejde at udarbejde dem, siger han.

En miljødeklaration skal fx redegøre for, hvor støbegodset er produceret, hvor langt det er transporteret, og i hvilket omfang kan det genanvendes, så man kan fastlægge den samlede CO2-belastning. Der skal redegøres for CO2aftryk i forbindelse med udvinding, transport og bearbejdning og til sidst nedbrydning til genbrugsmaterialer. Derfor er miljødeklarationer tids- og omkostningskrævende selv for simple enheder og komponenter.

- Vi er ikke i mål endnu, men vi vil komme derhen, hvor spildevandsselskaberne stiller specifikke bæredygtighedskrav til alle komponenter og materialer og ikke mindst til dokumentationen. Når det sker, vil det lette arbejdet med miljødeklarationer, og så kan bæredygtighedsberegningerne tages til det næste niveau, siger Mick Eriksen.

Mick Eriksen er seniorspecialist indenfor pumpeteknik hos Envidan.

HOFOR bruger livscyklusanalyser på pumpestationer

Der bygges nye bydele i København. Det kræver grundige forberedelser, når spildevandet derfra skal behandles. Samtidig skal gamle pumpestationer renoveres. HOFOR benytter blandt andet livscyklusanalyser for at finde frem til den rigtige løsning.

TEKST JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: HOFOR

Nordhavn og Sydhavnen er nogle af de nye bydele og områder i København, hvor HOFOR i de senere år har bygget nye pumpestationer. Også Danmarks største pumpestation på Kløvermarken er ny. Den eksisterende var ikke mulig at renovere, men bygningen står stadig, og den vil formentlig få en renæssance med en ny varmepumpe. København vokser i befolkningsantal, og antallet af pumpestationer følger med. Man renoverer, når det giver mening. Men for hvert projekt foretager HOFOR grundige overvejelser og analyser af, hvor det betaler sig, hvad der giver mest værdi for byen, og hvordan man sikrer sig bedst mod større regnmængder og skybrud i fremtiden. - Vi har mange store pumpestationer i København, og det er dyrt at bygge nyt. Samtidig kan det være svært at finde grunde, hvor vi kan få lov at bygge. Men til hver opgave sætter vi os sammen i en gruppe med repræsentanter for driftsplan-, og projektafdelingerne, hvor vi får klargjort, hvad der skal løses og vurderer, hvordan vi kan løse det, siger Johnny Pedersen, der er sektionsleder med ansvar for drift af kloakker i HOFOR.

Her lægger man en livscyklusanalyse i form af en såkaldt SALVO-proces (Strategic Asset Lifecycle Value of Optimization) til grund.

HOFOR udvikler en række scenarier for renovering, delvis renovering og nybyggeri. Det kræver vurderinger af forventet byudvikling i det berørte område, så man kan estimere, hvor meget vand, der skal kunne flyttesogså om 20 og 50 år. I alle LCA-beregninger vurderes udgifter contra vedligehold, så man får en livstidsberegning på udviklingen.

- Vi har lige etableret en ny pumpestation med to store pumper på en tidligere DSBgrund midt i København. Her er der bygget ny stor IKEA-butik, hoteller og boliger. Da vi kun kan ligge i tæt bebygget område i København, forsøger vi altid at skabe en

pumpestation, der passer arkitektonisk til omgivelserne, og hvor man skaber nye byrum, som borgerne kan have glæde af, siger Johnny Pedersen.

Kløvermarken Pumpestation på Amager blev indviet i 2019. Den pumper 2/3-del af al det spildevand, der behandles på Danmarks største renseanlæg Lynetten, svarende til 40 til 45 mio. m3 i 2022. Den gamle pumpestation var 120 år gammel og så utidssvarende, at det ikke betalte sig at renovere. Den nye består af otte energioptimerede pumper, der hver er lagt ud til at kunne håndtere 1100 liter/sek.

Ofte renoverer vi

- Tit betaler det sig at renovere. Fx valgte HOFOR delvist at renovere Strandvænget Pumpestation. Man beholdt de eksisterende pumper, men købte nye motorer og for-

stærkede akslerne på dem. HOFOR vægter bæredygtighed højt, og Strandvænget er et eksempel på, at man tænker i genanvendelse og kun udskifter det nødvendige, siger Johnny Pedersen.

Derfor forsøger driftsafdelingen også at vedligeholde stationerne grundigt. Man kalder det tilstandsbaseret vedligehold. Men det er ikke altid så nemt. Fx betyder byudvikling, affaldsforbrændingsanlæg og industri, at der kører rigtig mange lastbiler forbi Kløvermarken Pumpestation. Det betyder, at der ender mere grus, sand og småsten i pumperne, end driftsfolkene bryder sig om, for det slider på pumperne.

- Men sådan er det i en stor by med fælleskloakering i de gamle bydele. I nye bydele bliver regnvand til gengæld håndteret på egen grund, forklarer Johnny Pedersen.

HOFOR forsøger altid at bygge pumpestationer i nye bydele, der passer ind i miljøet og kan bruges rekreativt. Her en ny pumpestation ved Københavns kommende busterminal, der er bygget som bænkarrangement. Den er stadig under konstruktion.

Hvad pumper skal kunne

Hvad skal pumper kunne, hvilke typer foretrækker man, og hvilke overvejelser gør man sig om nyinvestering overfor renovering af pumper og pumpestationer? Vi har talt med talt med Jesper Baumann, der er håndværker og til daglig arbejder i driftsafdelingen hos BlueKolding. Her er han også arbejdsmiljørepræsentant.

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST

BlueKolding har ca. 250 pumpestationer i sit forsyningsområde. Det høje antal skyldes et meget kuperet terræn. Der er derfor mange størrelser af pumper hos selskabet, der er tilpasset behovet de enkelte steder. Ifølge Jesper Baumann bruger man tørt opstillede pumper, hvor det er muligt, fordi det giver et bedre arbejdsmiljø. Når der er brug for at servicere pumperne fysisk, kan det gøres mindre risikofyldt, fordi de står placeret på den ene side af en væg, mens selve pumpesumpen er på den anden side af væggen.

- Det gør det nemmere at passe pumperne, og de ansatte udsættes ikke for ubehageligheder og sundhedsrisici. Det er langt mere hygiejnisk, siger Jesper Baumann.

Handler det derimod om dykkede pumper, som man også har hos BlueKolding, skal de ansatte stå og spule på dem. De kan være pakket ind i hår, klude, kanyler, barberblade og fedt. Det kan udsætte ansatte for aerosoler, der kan medføre sygdomme trods brug af sikkerhedsudstyr.

I BlueKolding gør man sig grundige overvejelser, når man har udfordringer med en pumpe eller pumpestation. Skal man renovere de eksisterende pumper eller investere i nye? Her handler det ifølge Jesper Baumann blandt andet om reservedele. Kan man overhovedet få dem, og hvor dyre er de? Samtidig kigger man på de driftsudfordringer, der over tid har været på den enkelte pumpe og på pumpens alder.

- Alt er registreret, så vi kan aflæse de enkelte fejl på den. På et tidspunkt kan det ikke betale sig at reparere længere. Det handler om indkøbspris på en ny pumpe i forhold til reservedele. Vores tilgang er, at vi reparerer, når det giver mening. Og så prioriterer vi tørt opstillede pumper, når det er muligt, da arbejdsmiljø også er et parameter, siger Jesper Baumann.

Styrer os ud af tingene

Der er risiko for at blive udsat for svovlbrinter på pumpestationerne. Derfor bruger de ansatte sikkerhedsudstyr, når de skal derned. Da selskabet – som mange andre - nedlægger renseanlæg i disse år og erstatter dem med pumpestationer, skal der pumpes stadig længere. Det øger svovlbrinterisikoen.

- Vi prøver at styre os ud af tingene og så vidt muligt undgå at skulle ned i pumpestationerne. Men igen: Her er de tørt opsatte pumper bedre, hvis vi er nødt til at skulle ned, for så skal ingen i nærheden af sumpen, fortæller Jesper Baumann.

Pumperne er oftest udstyret med frekvensomformere, så de kan styres og køres op og ned i hastighed. Samtidig indgår de i den overordnede styring af renseanlæg og ledningsnet via Krügers Hubgrade styringssystem.

- Det hjælper os med at tilbageholde spildevand oplands ved blandt andet at bruge opsamlingsbassiner, indtil vi fx har repareret en pumpestation. Eller ved store regnskyl og skybrud. Det er vigtigt for os så vidt muligt at kunne styre os ud af tingene. Styringssystemet kan vurdere, i hvilket bassin der skal spares op, så vi kan lukke ned for de pumper, der er behov for, siger Jesper Baumann.

Det kuperede terræn i oplandet gør, at hvis man fx ikke holder spildevandet tilbage et sted, så kan der ske oversvømmelser et andet sted. Man benytter samtidig opsamlingsbassiner til at tilbageholde vand, indtil der bliver plads i ledningsnet og på renseanlæg.

Klimasikring kræver store pumper

For at beskytte ejendomme i Kolding by og ådalen mod stormflod og højtvandshændelser er man sammen med kommunen i gang med at etablere en sluse i Sydhavnen i kombination med fire kæmpestore snekkepumper. Samtidig bygger man en dæmning opstrøms i ådalen. Pumperne er på grund af deres opbygning i stand til at tage fisk op uden at smadre dem. Dermed påvirker man vandmiljøet mindst muligt. Når sluseportene lukkes, og pumperne sættes i gang, flyttes åvandet fra Kolding Å til Kolding Fjord. Det betyder, at anlægget kan fjerne så meget vand i Kolding Å med pumperne, at der bliver plads til de store vandmængder, der kommer fra oplandet til åen ved fx skybrud. På den måde er anlægget med til at sikre, dels at Kolding Å ikke løber over sine bredder, og dels at den kan fungere som opsamlingsbassin for tag- og overfladevand fra Kolding midtby og fra oplandet.

Drejens Odde Pumpestation er en af BlueKoldings ca. 250 pumpestationer. Da den ligger smukt i udkanten af Kolding Fjord har man forsøgt at passe den ind i omgivelserne og udstyret den med en bænk, så borgerne kan nyde udsigten.

Baglæns er vejen frem

VandCenter Syd oplever markant færre problemer med klude i spildevandspumperne. Vi har været ihærdige med at informere vores kunder gennem flere år, det har givet effekt nogle lokale steder, men samlet set er mængden af klude uændret. Det, som virkelig har flyttet på tingene, er tekniske tiltag. Nogle af vores pumpestationer er blevet betydeligt bedre til at håndtere spildevandets mange klude og andre fremmedlegemer.

TEKST: LARS H. LARSEN, BENJAMIN D. JØRGENSEN OG IVAN VØLUND, VANDCENTER SYD

GRAFER: FIGUR 4: KARSTEN EGEBJERG PEDERSEN, ENVIDAN – ØVRIGE: IVAN VØLUND, VANDCENTER SYD

Fra ugentlige tilstopninger til NUL tilstopninger i tre år Vi påvirker løbende kunderne til god adfærd gennem ”3 ting i dit lokum”-kampagnen, infobreve, SoMe-opslag, rundvisninger, samtaler med kunder ude på matriklerne og ved større events i lokalområdet, indslag i radio, TV og aviser og samarbejde med studerende. I 2018 lavede vi en grundig analyse af vores tidsforbrug til håndtering af fremmedlegemer i pumpestationerne. Analysen viste udgifter på 640.000 kr.. Heraf var brugt timer for 80.000 kr. alene på pumpestation på Bækholmen. Det var en ny udstykning, hvor vi havde uddelt infobreve uden effekt. I januar 2019 lavede vi en meget målrettet kampagne med stor effekt. Desværre blev endnu en udstykning koblet på pumpestationen, og så havde vi igen mange klude i pumperne. Vi besluttede at ombygge stationen fra tørt opstillede til dykkede pumper i maj 2020. Vi installerede en pumpe med indbygget frekvensomformer og intelligens, som gør pumpen i stand til at detektere begyndende tilstopning og aktivere rensning af pumpen. Det viste sig at være meget effektivt. Vi kom fra ugentlige tilstopninger. Nu er det tre år siden, der er fundet en vådserviet i en pumpe. Kurven i figur 1 viser antal opgaver med afhjælpende vedligehold på pumpestationen fra 2018 til i dag.

Elforbrug halveret

Efter den første succes besluttede vi os for at gentage succesen på pumpestationen Gammelsø 44. Her havde vi delt infosedler ud to gange uden effekt. Pumperne stoppede til konstant, og vores frustrationer var enorme. På baggrund af registrerede opgaver estimerede vi groft den årlige udgift til 100.000 kr. for denne pumpestation på grund af klude. Udgiften dækker pumpeoperatører, slamsugere og vagter. Der sad selvansugende tørt opstillede pumper i stationen. I januar 2022 byggede vi om til dykkede pumper med indbygget frekvensomformer og intelligens, som detekterer begyndende tilstopni ng og efter behov aktiverer rensning af pumpen. Figur 2 viser tydeligt effekten: 0 tilstopninger siden ombygningen.

Vi opdagede, at elforbruget faldt over 50 % med de nye pumper. Forbrug faldt fra 8.400 kWh årligt til 4.000 kWh årligt. Vi ved ikke, hvor meget der skyldes, at de gamle pumper spildte energi på at trække klude rundt, og hvor meget der kan henføres til pumpernes virkningsgrad. Økonomisk er det sparede elforbrug ubetydeligt sammenlignet med besparelsen på timeforbrug, men procentvis er det en voldsom reduktion.

Figur 1: Antal afhjælpende vedligeholdsopgaver pr. måned på Bækholmen 93. 1: Mange tilstopninger. 2: Målrettet infokampagne. 3: God drift. 4: Ny udstykning tilkoblet. 5: Igen mange tilstopninger. 6: Nye selvrensende pumper installeret. 7: God drift. 8: En gang har vi fundet en vådserviet i en af pumperne. Øvrige opgaver i over tre år er ikke på spildevandspumperne.

Figur 2: Antal afhjælpende vedligeholdsopgaver pr. måned på Gammelsø 44. 1: Mange tilstopninger. 2: Nye selvrensende pumper installeret. 3: God drift. 4: En opgave med stjålne dæksler, men intet på pumperne i 1½ år.

I 2022 udskiftede vi intelligente selvrensende pumper på endnu to stationer med mange tilstopninger i juni og august. Der har ingen tilstopninger været på de nye pumper.

Best Efficiency Point

Alle pumper har et Best Efficiency Point (BEP), hvor pumpens driftspunkt ligger optimalt på sin kurve og har den bedste virkningsgrad. Ser man isoleret på pumpen, så er det også på dette driftspunkt, der er færrest vibrationer, mindst slid og færrest tilstopninger. Jo mere man bevæger sig væk fra BEP, jo større bliver sandsynligheden for vibrationer, øget slid og tilstopninger, se figur 4. Ved valg af pumpe bør man sikre sig, at pumpen dimensioneres til at ligge inden for et flow på 80 % til 110 % af BEP. Over tid vil driftspunkt flytte sig, når pumpen bliver slidt, og rørsystem får biofilm/aflejringer. Ændret stuvningsniveau, frekvensomformerdrift, ændret ledningssystem, defekt udluftningsventil og så videre kan også ændre på systemet og

derved driftspunktet. Den intelligente pumpe vil, ud over den selvrensende funktion, også bruge den indbyggede frekvensomformer til at tilpasse sit driftspunkt bedst muligt i forhold til BEP.

Vi har vurderet årsager til forbedringer på de udskiftede pumper, herunder sammenlignet BEP og driftspunkter på pumpekurverne, se Figur 5. Følgende er bemærket og konkluderet på hver pumpestation:

1. Bækholmen93–alletrefaktorermedvirkertilforbedring:

a. Driftspunkt var ret langt fra BEP. Det er oplagt, at driftspunkt har medvirket til problemer.

b. Tørt opstillede pumper ændret til dykkede. De gamle pumper led af ansugningsproblemer, det er løst med dykket opstilling.

c. Pumpefabrikat er uændret, og pumpehjulsdesign er sammen lignelige. Ny pumpe er med kunstig intelligens og selvrensende teknologi. Selvrensende teknologi har en god effekt.

Figur 4 viser hvilke problemer der opstår, hvis pumpens driftspunkt bevæger sig væk fra BEP.

Figur 3: kWh pr døgn på Gammelsø 44. 1: Gamle pumper og højt elforbrug. 2: Januar 2022 nye selvrensende pumper installeret. 3. Lavt elforbrug med nye pumper.

2. Gammelsø44–faktoreripunktcerprimærårsagtilforbedring:

a. Driftspunkt ligger tæt på BEP og forklarer IKKE problemer.

b. Tørtopstillede selvansugende pumper ændret til dykkede pumper. Ingen problemer med ansugning og ikke set ændring i aflejringer, så vi vurderer ikke, at denne ændring har været afgørende.

c. Meget forskellig pumpekonstruktion mellem gamle og nye pumper med intelligens og selvrensende teknologi. Meget afgørende for forbedringer.

3. Åkanden27–faktoreripunktcerprimærårsagtilforbedring:

a. Driftspunkt ligger tæt på BEP og forklarer IKKE problemer.

b. Tørtopstillede selvansugende pumper ændret til dykkede pumper. Ingen problemer med ansugning og ikke set ændring i aflejringer, så vi vurderer ikke, at denne ændring har været afgørende.

c. Meget forskellig pumpekonstruktion mellem gamle og nye pumper med intelligens og selvrensende teknologi. Meget afgørende for forbedringer.

4. Lunden8-2faktorermedvirkertilenforbedring:

a. Der sad en højtrykspumpe med driftspunkt ret langt fra BEP. Det er oplagt, at driftspunkt har medvirket til problemer.

b. Gamle og nye pumper er dykkede, så ingen ændringer på det punkt.

c. Pumpefabrikat er uændret, og pumpehjulsdesign er sammenlignelige. Ny pumpe er med kunstig intelligens og selvrensende teknologi. Selvrensende teknologi har en god effekt.

Pumpen

Den store forskel i forhold til, hvordan vi traditionelt har tænkt spildevandspumper, ligger på den elektriske og styringsmæssige side af pumpen. Den indbyggede elektronik i pumpen måler på moment og strøm for at detektere begyndende tilstopning. Når begyndende tilstopning detekteres, ændrer den omløbsretning og skubber fremmedlegemet ud, inden det sætter sig fast i pumpen. Herefter kører den fremad igen. Oftest vil fremmedlegemet glide gennem pumpen. Skulle det atter begynde at sætte sig fast, så vil den igen ændre omløbsretning og fortsætte med det, indtil fremmedlegemet er arbejdet igennem pumpen. På den måde stopper pumpen aldrig med klude eller andre fremmedlegemer i sig. Skulle der komme noget ind i

pumpen under opstart, har en traditionel asynkron motor et lavere moment under opstart, mens denne pumpe har en synkronmotor og derved fuldt moment fra starten. Traditionelle pumper stopper af og til med en større eller mindre klud i hjulet og har et lavere moment under opstart, så de er langt mere sårbare under opstart end den intelligente pumpe med synkronmotor og styret selvrensning. Synkronmotoren har et bredere arbejdsområde med flere kræfter ved lave omdrejning end asynkronmotoren. I elskab skal man ikke finde plads til frekvensomformer, da den er indbygget i pumpen. Til gengæld har vi brugt en del tid til opsætning af signaludveksling i forhold til plc og scada til at starte med, da opsætning og muligheder er anderledes, end vi var vant til.

Kan vi gøre det med eksisterende udstyr?

Mange pumpestationer kører uden tilstopninger. Pumpen med intelligens og selvrensning er dyrere end traditionelle pumper, og vi har valgt kun at bruge den på pumpestationer med særligt udfordrende forhold. Det koster mange penge at bygge pumpestationer om fra tørt opstillede til dykkede pumper, vi har betalt 100.000 – 150.000 kr. pr. ombygning. Vi har derfor kigget på, om vi kan opnå det samme uden at skifte eksisterende udstyr. Kan vi detektere begyndende tilstopning og køre baglæns med vores traditionelle pumper? Det kan vi godt, og vores nyere frekvensomformere har en anti-jam funktion i sig, der reverserer pumpen. Detektion af begyndende tilstopning gør vi ved at kigge på strømforbrug. Vi antager, at stigende strømforbrug skyldes, at der sidder noget i pumpen. PLC sender signal til frekvensomformer om at aktivere anti-jam funktion, der kører pumpen baglæns i fem sekunder for at skubbe fremmedlegemet ud. Lykkedes det ikke i første forsøg, så kører anti-jam endnu engang. I vores scada kan vi indstille antal gange, der må køres anti-jam, inden pumpen går på alarm. Ved valg af egnede stationer har vi følgende opmærksomheder:

• Pumpen skal kunne tåle at køre baglæns

• Pumpestyring skal være en PLC

• I ældre frekvensomformere programmerer vi anti-jam funktion i PLC

• Er der ikke frekvensomformer, kan vi reversere med kontaktor

• Ansugningsproblemer løses ikke ved dette

Kurver i figur 6 viser, hvad der sker i en anti-jam funktion. 1: Begyndende tilstopning, strømforbrug stiger P1 (rød). 2: Grænse for antijam funktion overskrides, pumpe kører baglæns i fem sekunder. 3: Strømniveau er faldet efter anti-jam funktion.

Højre del i figur 6 viser niveau i pumpesump. 4: P2 (blå) stopper og niveau (brun) stiger. 5: Niveau for start af pumpe, P1 starter og niveau falder. 6: Anti-jam funktion aktiveres, og niveau stiger, mens pumpe reverserer. 7: Startniveau 2. pumpe overskrides, begge pumper kører og pumper niveau ned.

Vores erfaringer er, at anti-jam funktion ofte aktiveres og har en god effekt. Foreløbige data viser en effekt, men også nogle tilstopninger disse steder. Løsningen er ikke så effektiv, som den intelligente pumpe med selvrensning. Vi har ikke oplevet, at reversering giver øget slid på akseltætninger.

Den videre vej baglæns fortsætter fremad

Vi kan dokumentere, at installation af intelligent pumpe med indbygget frekvensomformer og selvrensende funktion har gjort en kæmpe

forskel. Anti-jam funktion på eksisterende traditionelle pumper hjælper også, men er ikke helt så effektivt.

Vi skal stadig informere og nudge vores kunder til kun at smide 3 ting i deres lokum, men vores resultater viser, at operatører, driftsledere, projektledere og leverandører kan gøre en hel del på den tekniske side for at forbedre den daglige drift og undgå tilstopninger af pumper.

Resultaterne er så overbevisende, at den videre vej frem er baglæns. Flere pumper skal detektere begyndende tilstopninger og selvrense via reversering. Pt arbejder en studerende hos VandCenter Syd med nedenstående:

• Kan vi påvise en sammenhæng mellem driftspunkt/BEP og tilstopninger i vores pumper generelt?

• Udarbejde prioriteret liste med anbefaling til de pumpestationer, hvor vi bør installere intelligent pumpe eller aktivere anti-jam funktion i vores traditionelle pumper.

Forhåbentlig giver det noget indsigt, der er værd at dele på et senere tidspunkt.

Figur 5: 1: Bækholmen 93. 2: Gammelsø 44. 3: Åkanden 27. 4: Lunden 8. Rød linje = pumpekurve, grøn pil = driftspunkt og blå pil = BEP

Figur 6: Anti-jam funktion på SRO kurver.

PUMPER: Hvilke standarder skal bruges, når forsyninger fusionerer?

I 2017 fusionerede seks forsyninger i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal kommuner og blev til Novafos. Siden har den nye forsyning arbejdet på at opstille standarder for og ensrette pumper, pumpestationer og styringssystemer. Men hvordan finder seks forsyninger ud af, hvad der er bedst for alle?

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: NOVAFOS & SWECO

Udfordringen:

Medarbejderne i de seks forsyninger, der i dag er Novafos, sad tidligere tæt sammen og arbejdede i mindre forsyningsområder.

Skulle en pumpe skiftes, eller en pumpestation renoveres, kunne man bare aftale det hen over skrivebordet eller i kantinen. Da de seks forsyninger blev lagt sammen, skulle det nye selskab bestemme sig for, hvilke pumper, pumpestationer og styringssystemer, man ville bruge. Det har været en lang proces, fortæller afdelingsleder for afløb, Kjeld Johnny Rasmussen, for alle havde hver deres måde at gøre tingene på samt forskellige krav til pumper, design af pumpe-

stationer og så videre.

- Jeg har været her i næsten 30 år, og det var ikke nemt at ensrette seks forsyninger. Vi er kommet langt, men vi kan stadig se, at der er forskellige ønsker fra driften til pumpestationer og pumper alt efter, hvor man arbejdede før fusionen. Jeg prøver med hård hånd at ensrette, for medarbejderne skal kunne arbejde i både øst og vest uden at skulle sætte sig ind i mange forskellige pumpedesigns.

Novafos har over 1.300 pumpestationer, og i 2017 var der store forskelle mellem de fusionerende forsyninger. Ønsket var at ensrette,

som pumperne og stationerne skulle renoveres, og derfor satte Kjeld Johnny Rasmussen, kolleger fra driften og fra plan&projekt sig sammen for at se på, hvordan ensretningen kunne føres ud i livet.

Processen:

Første skridt på vejen var at nedsætte en arbejdsgruppe, der bestod af folk fra alle de tidligere forsyninger og fra BÅDE drift og plan&projekt. Den skulle se på, om der var fællesnævnere i de valg, de seks forsyninger havde taget forud for fusionen. Det var der heldigvis, fortæller Kjeld Johnny Rasmussen, så der var lidt at arbejde ud fra. Men der var

Lynges vej før.

også mange ting, de seks forskellige verdener ikke var enige om, husker han.

- For at komme videre hyrede vi rådgivere ind for at se på vores behov og ønsker. De sad så med i arbejdsgruppen og fandt sammen ud af, hvilke ønsker vi havde til styringssystemer og pumpestationer. Ud fra det fik vi delt vores pumpestationer ind i fire kategorier. Vi fik lavet standarder for en husstandspumpe, pumper der pumper spildevand fra op til 500 borgere, fra 500 til 1000 borgere og fra flere end 1000 borgere. Derudover så vi på styreenhederne. Heldigvis har vi en meget aktiv SRO-afdeling, så de har udarbejdet en standard kombineret med krav til hele pumpestationen.

Alle standarder og kravspecifikationer kom til at fylde 116 sider eller måske endda mere, husker Kjeld Johnny Rasmussen. Og omfanget på beskrivelserne er en udfordring for Novafos, når de sender projekter i udbud, for det er for omfattende.

- Vi skal se på, hvad vi opnåede ved at skrive standarderne og specifikationerne. Vi nåede til enighed om, hvad der var bedst

for os alle sammen i forhold til ensretning af indkøb af pumper og design af pumpestationer. Det ledte dengang til, at vi indgik rammeaftaler med tre leverandører om pumper, som vi indkøber, når en pumpe skal udskiftes.

Processen med at definere ønsker og krav har gjort, at driften har fået et endnu tættere samarbejde med plan&projekt. Traditionelt set har de to faggrupper ikke arbejdet tæt sammen, men det er der nu lavet om på. Der er også kommet fokus på kommunikation imellem alle faggrupper, og så har Novafos oprettet en stilling som pumpestationskoordinator.

Løsningen:

Novafos renoverer mellem 60 og 80 pumpestationer om året. Rammeaftalen har lettet processen for Novafos’ medarbejdere, for de skal ikke længere bruge tid på konstante udbud, men kan i stedet koncentrere sig om at udskifte de mest slidte pumper eller utidssvarende pumpestationer, forklarer Cherina Gunnlaugsdottir, der er fagspecialist for Sweco, men tidligere ansat hos Novafos.

- Meget af det, jeg laver som rådgiver, er at hjælpe forsyninger med udarbejdelsen af kravspecifikationer - blandt andet ved at facilitere dialogen på tværs af faggrupperne og afdække fælles ønsker til minimumskrav og ensartethed. Når det er gjort, er det næste skridt ofte at fokusere på asset management for også at sikre ensartethed i prioritering af renoveringsbehovet. Asset management handler om at få mest mulig værdi ud af forsyningens aktiver, og der er det vigtigt at forudse renoveringsbehovet, så pumperne udskiftes på rette tidspunkt, altid passer til opgaven og kører mest effektivt. Her skal plan&projekt og drift arbejde sammen –

Cherina Gunnlaugsdottir er fagspecialist for Sweco. Hun var tidligere ansat hos Novafos.

Kjeld Johnny Rasmussen er afdelingsleder for afløb hos Novafos.

Lynges vej undervejs.

Biskop Svanesvej Pumpestation var tidligere en underjordisk, tørtopstillet pumpeinstallation med mellemdæk i pumperum og meget dårlige adgangsforhold. Det var heller ikke muligt for driftsfolkene at komme tæt nok på brønden med servicebil for at bruge fx kran. Efter renovering, er styreskab placeret over terræn i umiddelbar nærhed af pumpebrønden. Pumperne er dykkede og kan tilgås fra terræn via guiderørssystem. Adgangsvej for servicebil er etableret, så driften kan komme helt tæt på pumpestationen. På billedet er renoveringen ikke afsluttet, men når arbejdet er færdigt, vil der være monteret ventiltop over brønden, således at ventiler kan tilgås fra terræn uden nedstigning i brønd.

også med el- og SRO-afdelingerne – og så skal de finde frem til den mest driftssikre løsning. Driftssikkert er også bæredygtigt, for det er transport i forbindelse med alarmer, der trækker nedad i CO2-regnskabet.

Seks år efter fusionen, der ledte til etableringen af Novafos, er Kjeld Johnny Rasmussen og arbejdsgruppen stadig ikke færdig med at gennemgå alle pumpestationer. Men det gør heller ikke noget, siger han og Cherina Gunnlaugsdottir samstemmende. For en fusion og den efterfølgende ensretning er en levende proces, som hele tiden skal udvikle sig.

- Det er vigtigt ikke at undervurdere det arbejde, der ligger forude, når forsyninger fusionerer. Systemer skal ensrettes, der skal vælges de bedste løsninger for alle, og medarbejderne skal vænne sig til nye systemer og arbejdsrutiner. Kommunikation mellem faggrupper er essentielt, og det samme er vidensdeling, siger Kjeld Johnny Rasmussen.

Et andet råd Kjeld Johnny Rasmussen vil give til andre medarbejdere i forsyninger, der står overfor en fusion, er:

- Husk at inddrage driften, for det er dem,

der ved, hvad der fungerer og har erfaringen. Ingen forsyninger har opfundet facit, så man skal være lydhøre overfor andre faggrupper og de andre forsyninger. Man synes måske, at man selv har det bedste produkt, men husk nu at lytte til hinanden.

Novafos er vand- og spildevandsselskab i: Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.

Novafos har ca. 1.300 pumpestationer. Siden seksforsyninger blev til én i 2017, har Novafos arbejdet på at ensrette pumper og pumpestationer i afløbssystemet, så det er nemt for medarbejderne at drifte dem.

PROBLEMFRI PUMPEDRIFT.

Ønsker du at reducere rutinemæssig vedligeholdelse og nedetiden og samtidig øge energieffektiviteten på dine spildevandspumpesystemer?

Een pumpe på 7,3 KW dækker det hele spektrumet.

KONTAKT OS

Xylem Denmark

T: +45 43 20 09 00

SPWDK@xylem.com xylem.dk

Flygt Concertor®

LÆR AF BRANCHENS BEDSTE PÅ

- DELTAG I VORES OPLÆG

Vores eksperter vil dele ud af vores viden, ekspertise og erfaringer.

Bliv inspireret af vores succesfulde projekter og opdag, hvordan vores teknologier gør en forskel for spildevandsbranchen.

Sæt kryds i kalenderen den 3.-4. november og vær med til at udforske fremtiden inden for spildevandsteknologi med os.

Vi ser frem til at møde dig på Døgnkursus!

Head Office: Aquagain Folding Smed A/S · Vælding Bjergvej 4 · DK-6650 Brørup www.aquagain.dk

Frekvensomformere fra ABB sikrer energieffektiv drift hos Audebo Pumpestation

Audebo Pumpestation sikrer i samarbejde med ABB’s frekvensomformer, ACQ 580, autonom drift, der kan være nyttig i kritiske situationer. For Audebo Pumpestation var pålidelige frekvensomformere et afgørende parameter for garderingen af en energieffektiv pumpeproces.

Audebo Pumpestation var de første, der fik implementeret ABB’s frekvensomformer, ACQ 580. Frekvensomformeren er rettet mod vandog spildevandsmarkedet og har nyttige ekstrafunktioner, som sikrer optimalt flow af vand og spildevand.

Audebo Pumpestation, der drives af Lammefjordens Dige og Pumpelag, sørger for, at markerne i det inddæmmede område holdes drænede, når det regner. Via kanaler kan pumpestationen lede vand væk og ud i Lammefjorden. Med ACQ 580 måles vandniveauet, og pumperne startes efter behov. På den måde forenkles pumpeprocessen og motorstyringen, hvilket er vigtigt, da vandet ellers kan stige op på indersiden af digerne.

Ekstrafunktioner

Audebo Pumpestation har installeret frekvensomformerne i samarbejde med pumpefabrikanten Xylem. Ved installationen blev det aftalt med Xylem, at der som et forsøg skulle implementeres så mange ekstrafunktioner i drevene som muligt.

En af funktionerne er sensorløs flowmåling, hvor der er lagt værdier ind for pumper og rør. Dermed kan der beregnes et teoretisk flow for, hvor meget vand pumperne flytter. Henrik Madsen, der er driftsleder i Lammefjordens Dige og Pumpelag, fremhæver flowmålingen som et nyttigt værktøj.

- Frekvensomformerne kan tage pumpernes karakteristika og ved indtastning af geometriske løftehøjder, kan man via en trykmåler på udgangsrøret definere, hvor meget pumperne leverer. Baseret på den statiske trykhøjde og pumpetrykket kan frekvensomformeren give os et ret præcist estimat på de kubikmeter vand i timen, pumperne kan levere, forklarer han.

En anden ekstrafunktion er ø-drift. Det betyder, at frekvensomformerne kan køre autonomt, hvis de mister onlineforbindelsen, hvilket giver en ekstra sikkerhed.

- Der er indbygget nogle procedurer i frekvensomformerne, så de selvstændigt kan

køre videre. De opretholder sikkerheden for, at pumpesystemet kan køre uden adgang til den eksterne data, der normalt afgiver oplysninger om, hvor meget vand der skal pumpes, hvordan og hvor hurtigt, understøtter Ulrik Vadstrup, salgsingeniør hos ABB.

Pålidelighed er alfa og omega

Ved heftige regnskyl kommer den software, der styrer hvor mange pumper, der skal kobles ind, virkelig til gavn. Behovet for at flytte vand måles via differenstryk, så jo højere vandniveau der er, jo hurtigere kører pumpen, og når vandet når et vist niveau, kobles den næste pumpe automatisk til.

- Den service og pålidelighed, jeg har oplevet med hensyn til ABB’s frekvensomformere, har gjort valget nemt for mig. Hvis det hele er ved at drukne, skal jeg for alvor kunne regne med frekvensomformernes driftssikkerhed, fremhæver Henrik Madsen, der gennem mange år har samarbejdet med ABB.

TEKST OG FOTO: ABB

Henrik Madsen, der er driftsleder i Lammefjordens Dige og Pumpelag i dialog med Ulrik Vadstrup, salgsingeniør hos ABB.

Siden 1985 har en gruppe frivillige søgt fonde og arbejdet på at genskabe

Crossness Pumping Station, så besøgende i dag kan få en fornemmelse for den storhed, Spildevandet Katedral havde ved åbningen i 1865.

SPILDEVAND

På besøg i spildevandets katedral

Pumper, der kan løfte over 6m3 spildevand per løft eller samlet 500m3 i minuttet. Det er, hvad en af verdens smukkeste pumpestationer, Crossness, blev bygget til. Beliggende i udkanten af London mod øst, fletter dens historie sig ind i millionbyens, som kloaknettet fletter sig ind i byens undergrund.

Crossness Pumping Station kaldes også spildevandets katedral. Den er nemlig arkitektonisk og æstetisk storslået og en bro mellem forskellige verdener samt fortid og nutid. For selv om de fire enorme stempelpumper og 12 dampkedler siden 1956 har stået stille, så er Crossness Renseanlæg, som Crossness Pumping Station ligger op ad, en del af den store opgradering, som skal sikre millionbyens spildevandsinfrastruktur mange år frem.

The Great Stink Crossness Pumping Station blev bygget som en del af en enorm infrastrukturinvestering, som London blev tvunget til at gennemføre fra 1858. Den industrielle revolution var godt i gang, og byen voksede drastisk, men kloaknettet var meget lidt udbygget. Det stoppede dog ikke det bedre borgerskab i at investere i en primitiv form for træk-og-slip-toiletter, der ledte endnu mere spildevand direkte ud i floderne. Det eksisterende system var derfor alvorligt udfordret, og det var floden Themsen også, da storbyens mange latriner blev tømt ufortyndet deri. Sygdomme som tyfus og kolera florerede, og stanken fra flodens plumrede vand forhindrede i sommeren 1858 politikerne i Westminster i at arbejde. Lugten – også kaldet The Great Stink – bragte ingeniøren Sir Joseph Bazalgette på banen. I et par år havde han siddet for bordenden i The Metropolitan Board of Works (MBW), der udvalgte og planlagde infrastrukturprojekter i London. Dog led MBW under kronisk underfinansiering, men The Great Stink gjorde det muligt for storbyen at låne tre millioner pund eller £400 millioner (3,5 mia. kr.) i nutidens penge.

London kloakeres

I 1865 stod Crossness Pumping Station så færdig på Themsens sydlige bred. Næsten alt spildevand fra Londons sydlige kvarterer løb hertil ved gravitation, men blev ved Crossness

pumpet 30 fod (ca. 9 meter) op fra kloakkerne og holdt i overdækkede reservoirer med en kapacitet på ca. 95.000 m3. Endnu foregik der ingen rensning af millionbyens spildevand.

I stedet brugte medarbejderne på Crossness Pumping Station Themsens ebbe og flod til at sende spildevandet videre mod Nordsøen mod øst. Således ledte de det urensede vand ud ved ebbe og ventede så på, at højvandet ville føre det væk fra London. Forureningen blev altså bare flyttet, men langt nok væk fra politikerne i Westminister til, at det for en tid kunne fungere.

Infrastrukturprojektet, som Sir Joseph Bazalgette planlagde og styrede, var måske også imponerende nok - på trods af den manglende rensning. Det var i hvert fald gigantisk. Fra 1858 og frem til, at Crossness stod færdig i 1865 blev der anlagt et utal af afløb, 125km afskærende kloakledninger og 1.650km mindre kloakledninger i Londons gader. Til arbejdet brugte man blandt andet 318 mio. mursten og 880.000 tons cement. Ingeniørmæssigt var kronen på værket Crossness

Pumping Station syd for floden, der var beregnet til at modtage op til 64.350m3. spildevand om dagen samt lagre ca. 95.000m3. mere. Der skulle nemlig også være kapacitet til regnvand, da systemet ellers ville aflaste ved overløb inde i millionbyen, og det ønskede Sir Joseph Bazalgette ikke.

Pumper i verdensklasse

Crossness’ pumper var enorme. De blev bygget i 1864 i Birmingham, hvorefter de blev fragtet i dele på pramme og skibe ad floderne til London. Oprindeligt var pumperne dobbeltvirkende enkeltcylinder roterende stempelpumper. Hver pumpemotor producerede 125 hestekræfter. De gav energi til to pumper med hver fire stempler i hver cylinder. Hvor meget pumperne skulle løfte, kunne til enhver tid reguleres ved at

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Crossness Pumping Station bliver på grund af de overdådige bygninger, verdens største eksisterende stempelpumper og dekorationerne på pumper og kedler kaldt Spildevandets Katedral.

stille på antallet af stempler i brug. Pumperne kunne også indstilles, så de kunne løfte spildevandet til forskellige højder.

Damp fra en af de 12 kedler blev ledt til pumpernes cylindere via en 19cm ventil og væk derfra af en 22,25cm ventil. Den afkølede damp blev ledt tilbage til kedlerne og genbrugt. I 1892 blev de fire stempler i hver pumpe udskiftet med en etstempel-pumpe. Hver pumpe havde derefter et par etstempelspumper med en diameter på 2.75m, der med hvert pumpeslag kunne løfte 6.125kg spildevand.

Hver af de fire store pumper bar et royalt navn, for det var hardware i verdensklasse, som briterne var stolte af. Pumperne hed: Victoria, Prinsgemalen, Albert Edward og Alexandra.

Crossness’ lever videre i dag

Fra slutningen af 1800-tallet op til 1956, hvor Crossness’ store stempelpumper løftede det sidste spildevand op fra tilløbet, blev pumperne løbende udbygget og udviklet, som også byen og renseanlægget udviklede sig. Fra 1888-1891 begyndte man at rense spildevandet i Crossness ved hjælp af en bundfældningstank tilsat kalk og jernsulfat, og fra midten af 1900-tallet startede byggeriet af et moderne renseanlæg. Det var i den forbindelse, at kedlerne blev fjernet, og kedelhuset nedlagt. Var det ikke på grund af pumpernes størrelse, så ville de nok også være forsvundet. I stedet rustede de væk, indtil bygningen, de står i, i 1980 blev fredet. Herefter gik en gruppe tidligere medarbejdere og frivillige sammen og oprettede The Crossness Engines Trust. Siden har de arbejdet utrætteligt på at søge fonde og give synlighed til bygningen og pumperne, og i dag kan nysgerrige pumpeinteresserede besøge de smukke bygninger og deres istandsatte indre. De fire store pumper med deres royale navne og nogle af kedlerne står der endnu, og over to etager kan besøgende inspicere de 47 tons tun ge tværbjælker i stempelpumpens nikketøj, der bevæges af 52 tons tunge svinghjul.

Historien, pumpernes størrelse og bygningernes udsmykning vidner om, hvor stolte Sir Joseph Bazalgette og hans samarbejdspartnere var af Londons første sammenhængende kloaknet og pumpestation. Crossness’ pumper er stadig de

største stempelpumper i verden, og pumpestationen Storbritanniens ældste. Det var Prince of Wales, Albert Edward, selv, der 4. april 1865 åbnede for dampen og derved begyndte at flytte spildevand væk fra centrum af London. Med en mere ren flod stoppede de koleraepidemier, der i årtierne forinden havde krævet mange tusinder menneskeliv i storbyen.

Nyt megaprojekt i gang

På trods af heftig befolkningstilvækst holder Sir Joseph Bazalgette og MBWs kloaksystem stadig. Men kun lige. Overløb plager storbyen og Themsen, og derfor satte forsyningen Thames Water i 2016 gang i et enormt infrastrukturprojekt ved navn Thames Tideway Tunnel eller Super Sewer. Superkloakken løber 25km under London og kan fungere som et reservoir for op til 1,6 millioner m3 spilde- og regnvand. Når den er færdig i 2025, vil den sende store mængder spildevand og regnvand til renseanlægget Beckton Sewage Treatment Works, mens Crossness Renseanlæg stadig aftager spildevandet fra den sydøstlige del af London.

Crossness Renseanlæg er i dag Europas næststørste renseanlæg og et aktiv slam-anlæg. Det aftager spildevand fra to millioner borgere og i disse år gennemgår det – sammen med resten af Londons kloaknet og renseanlæg - en gennemgribende renovering. I alt skydes £220 mio. i Crossness, hvilket skal gøre anlægget i stand til at rense 13m3/s eller 44% mere spildevand, og dermed forhindre de mange overløb, der i dag plager vandkvaliteten i Themsen. Pengene skal bruges til en generel opgradering af alle ledninger og tanke fra indløb til udløb, men også til at installere to Monashell biofiltreringssystemer til at forhindre lugt fra anlægget samt en vindmølle med en højde på 78,5m. Den skal producere 2.3MW strøm, hvilket er nok til at oplyse 1.300 hjem.

Opgraderingsprojektet vil også erstatte 12 vertikale akselpumper, ventiler, aktuatorer og rørledninger til indløbspumpestationen med 13 nye dykpumper, ventiler og rørledninger. De er ikke så enorme eller omgivet af så meget skønhed som Crossness’ oprindelige pumper, men i modsætning til i 1858, så bliver spildevandet nu renset, før det udledes til Themsen.

Crossness Renseanlægs opgradering

Fremover skal Europas næststørste renseanlæg kunne rense 13m³/s spildevand. Det sker ved at bygge nye indløb, primære bundfældningstanke, sekundær biologisk rensning, der implementerer den aktiverede slamproces og bundfældningstanke. Projektet omfatter også en opgradering af de tilhørende slamfortyknings- og lugtbehandlingsanlæg.

Når opgraderingen er færdig, skal THP (termisk hydrolysesystem) behandle de meget brændbare slamflager, der dannes efter spildevandsbehandling. Det sker ved at opvarme dem til 160°C. Det producerer 50% mere biogas før den anaerobe nedbrydningsproces. Biogassen skal bruges til at producere vedvarende energi.

De udbyggede forbehandlingstanke får en kapacitet på 6,5m³/s og vil omfatte fem båndskærme samt håndteringsog vaskekomprimatorer med en kapacitet på 43m³/t. Projektet omfat ter også installation af otte nye primære bundfældningstanke. Spildevand vil passere gennem et par nye beluftningsbaner ind i i alt 12 bundfældningstanke på 40m i diameter.

Aktivslamanlægget vil omfatte seks beluftningsbaner på 69m med en samlet volumen på 86.000m³ og en behandlingskapacitet på 564 millioner liter om dagen. Det vil omfatte anoxiske zoneblandere, et beluftningssystem (FBDA) med diffusorer til fine bobler og fem centrifugalblæsere, der giver en luftstrøm på op til 21.000 m³/t.

Der investeres også i opbevaring til råslam, storstilet restaurering og opgradering af de eksisterende beluftningsbaner og klaringstanke. Et nyt SRO-netværk til proceskontrol, der integrerer et tilsynskontrol- og dataindsamlingssystem (SCADA) vil også blive installeret som en del af projektet.

Kilde: water-technology.net

Hver tværbjælke i stempelpumpens nikketøj vejer 47 tons og hvert svinghjul vejer 52 tons.

Det var The Metropolitan Board of Works (MBW) med ingeniøren Sir Joseph Bazalgette i spidsen, der i 1858 lånte tre millioner pund, så London kunne få et sammenhængende kloaksystem. Indtil 1850’erne, mener man, at Themsen bestod af 20% spildevand, da alt spildevand blev ledt direkte ud i floden.

Overpumpning, Pumper og Service

• Driftssikkerhed

• Løsninger

• Rådgivning

• Afspærringsballoner

• Kompressor

• Slanger

• Manometer

• Overtryksventil

Ring til os og lad os sætte din ballon

RH PUMPER A/S Stenrøjlervej 1 | DK-4200 Slagelse

RH PUMPER AB Box 100 | SE 311 21 Falkenberg

Telefon: +45 5850 6065 | E-mail: info@rhpumper.com RHPUMPER.COM

PLANLÆGNING AF DØGN23

Glæd dig til døgnkurset den 3. og 4. november. Traditionen tro afholdes det på Comwell Kolding, og har du ikke allerede gjort det, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Mens det blev bestemt, hvilke emner der havde fået nok stemmer til at komme på DØGN23s program, lavede Karin Refsgaard en liste over de virksomheder, der får stand på udstillingen. En enkelt ny virksomhed, Aarhus-virksomheden Just-measure, er med.

De ca. 30 deltagere skulle stemme om emner til fem temaer: Arbejdsmiljø, sektorkobling og praktikere, hverdagsbeslutninger og bæredygtighed, transportsystem og processer på renseanlæg. Ferskvandscentrets kursuschef Charlotte Frambøl holdt styr på de afgivne stemmer.

Efter frokost skulle deltagerne stemme om emnerne, og omkring kl. 14.30 lå et udkast til program på plads.

Der blev diskuteret indsendte emner, og de mest populære blev udvalgt i løbet af formiddagen.

Rammerne for planlægningsmødet er i år en smule anderledes end tidligere år. Frem for at finde temaer for DØGN23 på dagen, så har bestyrelsen fastlagt dem på forhånd.

STFs sekretær Karin Refsgaard havde taget lodder med, så deltagerne over middag kunne udtrække de heldige virksomheder, der får en plads på døgnkursets udstilling. I alt 24 virksomheder blev udtrukket.

I ÅR PRØVER VI NOGET NYT!

Sådan lød det fra STFs formand Jacob Andersen, da bestyrelsen, repræsentanter for STFs netværk samt forpersoner for lokale spildevandsforeninger den 24. august mødtes i Kolding. Sammen skulle de finde frem til emner og en struktur for årets døgnkursus – men på en ny måde.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Vanen tro havde de ca. 30 fremmødte i dagene op til planlægningsdagen fået tilsendt en oversigt over de mere end 45 forslag til emner, de selv og deres kolleger havde foreslået. Normalt ville de alle blive skrevet op på plancher og herefter grupperet. Derefter plejer de fremmødte så at stemme på alle emnerne. Dog ikke i år, lød det fra formand Jacob Andersen, for i 2023 blev udvælgelsesprocessen en smule mindre demokratisk.

- De sidste år har det været en kamp at få emnerne til at passe sammen. Vi vil gerne demokratiet, men vi er nødt til at have et program, der hænger sammen. Vi skal sikre relevante emner, væsentlighed, aktualitet, og at både rådgivere og praktikere er repræsenteret på scenen. Det har vi manglet de sidste år, og derfor laver vi nu planlægningen af DØGN23 en smule om.

Flere gange mindede Jacob Andersen de fremmødte om, at de skulle huske praktikerne, når de debatterede de indsendte forslag og tog stilling til dem. Hvordan kunne de fx spille en rolle i oplæg om sektorkobling? Eller bæredygtighed?

- Vi skal være skarpe på, hvad der er oppe i tiden? Hvad arbejder vi med, hvad kommer vi til at arbejde med i fremtiden? To vigtige trends er sektorkobling og bæredygtighed, og derfor har vi bestemt, at de temaer SKAL være repræsenteret på Døgn23. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal have emner om renseprocesser eller transportsystemer, vi skal bare sikre at alt det, der er væsentligt for praktikerne at få viden om, er tilgængeligt på døgnkurset, lyder det fra formanden.

- Og at de er repræsenteret på scenen, tilføjer han.

Tilfredshed med ny fremgangsmåde

De overordnede temaer var altså bestemt af STF på forhånd. Og den fremgangsmåde fungerede fint, lød det fra Ferskvandscentrets kursuschef, Charlotte Frambøl, efter afstemningen.

- Det var godt for processen, at der var aftalt temaer. Det gør det nemmere for de medvirkende, for de skal ”kun” forholde sig til emnerne. Procesmæssigt var det også bedre for mig, for dagen har været mere målrettet og bedre struktureret. Endelig var det positivt at se nye ansigter blandt deltagerne. Det er så vigtigt, at vi hører alles stemmer, og jeg synes, der kom mange gode input i dag.

Også miljøteknikker Anne Margrethe Brink fra Tønder Forsyning var tilfreds med den nye fremgangsmåde. Hun var med på planlægningsmødet for spildevandsforeningen i Sønderjylland og som medlem af styregruppen i STF-netværket Mikroforureninger, og selv om der ikke som sidste år bliver et samlet tema om PFAS eller andre mikroforureninger, så kom en del af hendes forslag med på programmet. - Det har fungeret fint med at udvælge emnerne på denne måde. Vi har fået en ramme fra starten, for programmet var sådan set allerede struktureret i temablokke, så vi bare skulle fylde dem ud med emner. Det gør det nemmere for os, for så kan vi bruge mere tid på at komme med bud på dem, der ville være gode oplægsholdere.

Kl. 14 begyndte et program at tage form. DØGN23 åbner fredag over middag med to oplæg om ”arbejdsmiljø”. Herefter kan deltagerne vanen tro vælge mellem to sale. I den ene tilbydes fire oplæg om ”processer renseanlæg”, og i den anden fire der relaterer sig til ”trans-

ER DU STUDERENDE?

KOM GRATIS MED TIL DØGN23

OG BLIV KLOGERE PÅ

SPILDEVANDSBRANCHEN

Overvejer du en fremtid i spildevandsbranchen, er dette en helt unik mulighed for at blive klogere på folkene i den og temaerne, som branchen arbejder med i dag og i morgen.

TEKST: ANNA KLITGAARD

Den 3. og 4. november inviterer Spildevandsteknisk Forening (STF) igen til Døgnkursus i Kolding. Temaerne for DØGN23 er sektorkobling og praktikere, arbejdsmiljø, hverdagsbeslutninger og bæredygtighed samt transportsystemer og renseprocesser. Er du studerende på en spildevandsrelevant uddannelse, kan du søge en af 10 fripladser. DØGN23 foregår på Comwell Kolding fra fredag kl. 12 til lørdag kl. 12. Er du heldig og får en af de 10 pladser, er opholdet inklusive mad og hotel (på delt dobbeltværelse).

Bag DØGN23 står STF. Det er en forening, hvor alle forsyninger, mange leverandører og industrirenseanlæg er medlemmer. Døgnkurset er en årlig tilbagevendende konference for hele spildevandsbranchen, og derfor er den en unik mulighed for dig for at få ny viden, få udbygget dit netværk og måske møde din fremtidige arbejdsgiver.

Er du interesseret? Send en motiveret ansøgning til sek@stf.dk med kopi af dit studiekort.

STF ser frem til at høre fra dig.

portsystem”. Lørdag starter morgenen med to oplæg om ”hverdagsbeslutninger og bæredygtighed”, og om formiddagen er der to oplæg om ”sektorkobling og praktikere”. Døgnkursus slutter som altid med en grab&go madpakke kl. 12 lørdag middag.

- I forbindelse med temaet sektorkobling ser vi fx på mulige samarbejder mellem vand- og energibranchen eller power2X. Vi skal have det tema med, fordi det er så vanvittigt vigtigt for os alle sammen at forstå, hvordan vores branche kommer til at arbejde sammen med andre fremadrettet. I år er der kun to oplæg, men med dem

tager vi hul på et tema, som uden tvivl kommer til at fylde meget i årene, der kommer, siger formanden.

Som deltagerne forlod mødelokalet og Comwell Kolding, fik Jacob Andersen og Charlotte Frambøl pillet plakaterne med forslag, stemmer og programmet ned af væggene. I de kommende dage og uger går Ferskvandscentret i gang med at finde oplægsholdere til de mange oplæg. På scenen ønsker de og STF at se mange praktikere fra alle dele af branchen, og de håber, at praktikerne er klar til udfordringen.

Traditionen tro blev der taget et fællesbillede af deltagerne på planlægningsmødet forud for årets døgnkursus i november. Forrest fra venstre ses: Benjamin R. Giversen (DIN Forsyning), Johnny Pedersen (HOFOR), Lars Erik Hansen (BIOFOS), Jan Jørgensen (Slagelse Kommune), Anna Fjordside (Kalundborg Forsyning), Pernille Lyngsie Pedersen (RGS Nordic), Jens Jørgen Plouman (Vesthimmerlands Forsyning), Gitte Henneberg (Viborg Energi Vand), Gitte Lindholm Jürgensen (Hjørring Vandselskab), Ivan Vølund (VandCenter Syd), Anne Margrethe Brink (Tønder Forsyning) og Heidi Hemmingsen (Vordingborg Spildevand). Bagerst fra venstre ses: Bjarni Hansen, Langelands Forsyning, Martin Thau (Vandmiljø Randers), Charlotte Frambøl (Ferskvandscentret), Betina Lundbirk Bjerregard (VandCenter Syd), Tom Rask (Mariagerfjord Vand), Jan Ulrik Aabling (Novafos), René Hansen (Frederikshavn Forsyning), Jan Hyldested (Vandmiljø Randers), Ole Dissing (Bornholms Energi & Forsyning), Allan Rasmussen (ARLA), John Pies Christiansen (Tønder Forsyning), Heide Gade Andersen (FMC), Sussi Kobberø (Ferskvandscentret, Annette Vestergaard (Ferskvandscentret) og Jacob Andersen (Hjørring Vandselskab)

Udstilleroversigt 2023

De 24 leverandører, der kan udstille under årets døgnkursus i Kolding, blev fundet på planlægningsmødet samme sted i august. Se her, hvem du kan møde den 3. til 4. november på Hotel Comwell i Kolding.

De 24 udstillende firmaer ser frem til at møde døgnkursusdeltagerne i pauserne mellem døgnkursets faglige

Persontilmeldning skal ske via STFs konferencestyring. Find link på STFs hjemmeside.

Fristfortilmelding: 23.oktober2023.

Udstillerne blev som altid fundet ved lodtrækning. STF Sekretær Karin Refsgaard og Ferskvandscentrets kursuschef Charlotte Frambøl stod for at notere de udtrukne virksomheder.

Program for Døgnkursus 2023

3. november 2023

12:00-13:00 UDSTILLINGENERÅBEN...

Samtidig med ankomst og udlevering af halssnor til navneskilte

13:00-14:00 FROKOST

14:00-14:15

14:15-14:40

14:40-15:15

Velkomst,foreningsmeddelelserogpraktiskebemærkningerDøgnkursus2023

v/Jacob Andersen, formand for Spildevandsteknisk Forening og v/Charlotte Frambøl, Ferskvandscentret

Tema:Arbejdsmiljø;Beredskab,rådighedsvagt,alene-arbejde.Hvadgørviipraksisforsikkerheden.

Tema:Arbejdsmiljø;Hvordantalerviomstress–ompsykologisksikkerhed,teknologi-stressmv.

15:15-16:00 UDSTILLINGENERÅBEN

Samtidig med eftermiddagskaffe

16:00-16:25

16:00-16:25

16:25-16:50

16:25-16:50

16:50-17:30

17:30-17:55

17:30-17:55

17:55-18:25

17:55-18:25

Tema:Processerpårenseanlæg;Reduktionaflugtgenermednanobobleteknologi

Tema:Transportsystemet;Overløbshændelser–definitionerogstateoftheart

Tema:Processerpårenseanlæg;Pyrolysesomdelafløsningenvedr.PFAS,mikroplastogmedicinrester.

Tema:Transportsystemet;ForebyggelseafsvovlbrinteidesignfasenKonkreteerfaringer

UDSTILLINGENERÅBEN

Tema:Processerpårenseanlæg;Erfaringsopsamlingvedr.teknologierforfjernelseafmikroforurening

Tema:Transportsystemet;Monitoreringafpumpestationer–hvilkedataskaldubruge?

Tema:Processerpårenseanlæg;Skærpedekravfrabyspildevandsdirektiv–hvadgørviipraksis

Tema:Transportsystemet;Hvordanundgårvimiljøuheld–medafsæticasesfraKalundborg

18:30-20:15 MIDDAG

20:15-21:15 Aftenindlæg

21:15-23:00 UDSTILLINGENERÅBEN

Kollegialt samvær og natmad i udstillingsområdet

4. november 2023

07:00-08:30 Morgenmad

08:30-09:00

09:00-09:05

09:05-09:35

09:35-10:00

10:00-11:00

11:00-11:25

11:25-11:55

11:55-12:00

12:00-12:15

Morgenmad for overnattende deltagere på respektive hoteller

UDSTILLINGENERÅBEN

Godmorgenogpraktiskeinformationer

v/ Charlotte Frambøl, Ferskvandscentret

Tema:Hverdagsbeslutningerogbæredygtighed;Erfaringermedel-biler

Tema:Hverdagsbeslutningerogbæredygtighed;Hvordokumenteretgrønerrådnetankeogbiogasanlæg? –ogunderhvilkeforudsætninger?

UDSTILLINGENERÅBEN...forsidstegang

Tema:Sektorkoblingogpraktikkerne;Optimeringafenergiforbrug.Praktiskeeksemplerpåhvordan derarbejdesmedplanlægningafenergibelastninginkl.samspilmedVEogbrugafbatterier

Tema:Sektorkoblingogpraktikkerne;TermiskafsaltningafspildevandtilPtX.Oplægbaseretpåkonkretcase.

AfslutningpåDøgnkursus2023

v/Jacob Andersen, formand for Spildevandsteknisk Forening

FROKOST–"grabandgo"

OPSPORING AF FEJLKOBLINGER

MELLEM SPILDEVAND OG REGNVAND

Kosteffektiv opsporing af fejkoblinger både ved nye udstykninger og i eksisterende installationer.

TEKST OG GRAFIK: AQUASENSE APS

Danmark har arbejdet med en separering af kloaksystemerne i ”rent” regnvand og spildevand i mange år, og separeringen intensiveres i disse år. Fordelen er, at regnvandet forholdsvist hurtigt kan afledes til en recipient (å, sø eller hav), og derved mindskes belastningen af spildevandsledningerne. Det mindsker risikoen for overfyldte kloaker, der oversvømmer gader og kældre, og det mindsker belastningen af pumpestationer, der kun skal flytte spildevand. Derudover forbedrer det rensningen på rensningsanlægget, fordi mængden af tørstof øges, og belastningen af anlægget bliver mere jævn, hvilket igen medfører en mere stabil og sikker drift. Så der er mange gode grunde til at separatkloakere. Men hvis separeringen ikke udføres korrekt, kommer der spildevand i å, sø og hav, eller der ledes regnvand til rensningsanlægget med ovenstående problemer til følge. Det er derfor vigtigt hurtigt, billigt og effektivt at kunne opspore disse fejkoblinger.

Ved nye udstykninger og separering af eksisterende matrikler har BlueKolding observeret, at der ofte er sker fejlkoblinger.

Neptun-projektet

Aquasense indgik i et Clean / Neptun-samarbejde og -udviklingsprojekt, hvor samarbejdspartnerne har udviklet og testet en innovativ løsning. Syddansk Universitet (SDU) er en vigtig

deltager i projektet, der bistår med validering og analyse af data. SDU har ansvaret for at validere den systematiske og videnskabelige tilgang, der er gjort brug af. SDU har desuden udfærdiget den endelige test- og sammenligningsrapport.

Aquasense har ved sammensyning af en hastighedsmåler og en datalogger udviklet en helt ny metode til opsporing. Normalt er det en større opgave at sætte udstyr op nede i en kloak. Det kræver tre medarbejdere, sikkerhedsudrustning og et hejsesystem. Aquasense har udviklet en metode, hvor en medarbejder med en times træning kan tage ud og opsætte et kontrolpunkt. Man skal ikke ned i brønden.

Man kan hurtigt kontrollere mange samlebrønde i én arbejdsgang. Målesystemet er så følsomt, at man kan spore spildevand i regnvand og/eller regnvand i spildevand i en samlebrønd med mere end 20 huse tilsluttet. Man kan således frikende en hel vej eller et kvarter med bare én målekampagne og kun én måler. Så behøver man ikke at lave en kontrol af de enkelte huse. Der spares mandetimer.

Hvordan kom Aquasense frem til løsningen?

Forløbet for projektet startede helt praktisk på værkstedet, hvor Peter Holm Jeppesen, service- og projektingeniør hos Aquasense, kom med et oplæg til, hvordan en løsning kunne se ud. Han gik til opgaven, med fokus på:

• Brugervenlighed, hurtigt og enkel installation

• Vægten skulle være så lille så muligt

• Det skulle fungere uden behov for tilkobling af computer eller indstillinger ved montering

• Man skulle kunne installere den ene mand uden at skulle ned i brønden

Point Orange fra Metasphere. Den syner ikke af meget, men den kan både logge og transmitere data i op til to år.

Point Orange fra Metasphere. Den syner ikke af meget, men den kan både logge og transmitere data i op til to år.

Derfra gik han i gang med at udvælge hvilket udstyr, som skulle integreres i løsningen. Da Aquasense førhen har haft stor erfaring med brugen af en microflowmåler fra Pulsar, var dette et oplagt valg. Den er lille, praktisk og nem at sætte op.

Nu opstod problematikken bare: ”Hvordan får vi fat i dataene, UDEN man skal ned i brønden og hente den?” Efter lidt overvejelse og research, kom Peter Holm Jeppesen frem til Metasphere Point Orange datalogger og -transmitter. Dataloggeren drifter flowmåleren i to år med det udskiftelige batteri monteret i den.

Kulminering på projektet Testen af udstyret startede ved et hus, som BlueKolding vidste, der var en fejlkobling ved. Ud over Aquasenses flytbare udstyr, blev der også sat en regnmåler op i nærheden, så Aquasense kunne dokumentere regnhændelser.

Udstyret blev placeret i skelbrønd og samlingsbrønd A. I en måleperiode på 21 dage, kunne det dokumenteres, at der var en klar sammenhæng mellem målesignalerne og regnhændelser. Det var derfor tydeligt at dokumentere spildevand fra toilet og bad.

I løbet af de 21 dage blev der registreret fem regnhændelser. Dermed kunne det konstateres, at der kom vand i det forkerte rør, uden for husets dagligdagsrytme, og at røret til regnvand i samme periode var tørlagt.

Efter disse målinger i et hus kunne måleudstyret så flyttes ud til samlingsbrønd B, hvor det stod frem til august for at validere fejlkoblingsdetektoren med tilstrækkelige mængder data.

Her dokumenterede Aquasense, at de kan detektere op til 20 husstande i en samlebrønd. Det er pt. ikke forsøgt med endnu flere husstande, men efter de data, der kom, kunne de formode at løsningen vil kunne nå op i nærheden af 100 husstande.

Med denne løsning, har Aquasense opnået de mål, som de havde sat sig for inden opstart:

Helt lavpraktisk er der en datalogger (Point Orange), som logger data med et interval på fem minutter for at opnå den optimale datasikkerhed og dermed et validt resultat. Data sendes ind til en server en gang i døgnet. Dette giver batteriet en levetid på to år. På den måde spares turen ud for at hente de målte data. Data kan blive behandlet fra kontoret.

I dag bruges TV-inspektioner, som sendes ned i det mistænkte rør. Sporstoffer, som hældes i indvendige afløb eller tagrender for at se vandets færden. Til sidst nummererer man bordtennisbolde og skylder dem ud, for så at tage ud til udløbene og prøve at finde dem. Alle disse metoder er enten tidskrævende og/eller økonomisk belastende. Da der ofte skal mange til at lede efter boldene eller sporstoffet plus en vandtank til alle de test, man skal lave. Alle disse udfordringer adresserer Aquasense med den nye løsning.

• Sikkert detektering af fejlkoblinger

• Nem installation fra ”vejniveau” af en person og uden brug af software eller opsætning

• Sende data hjem, hvor fejlkoblinger ses uden databearbejdning

• Holde batteri i to år og være driftssikker i fem år.

Løsningen Aquasense kom frem til: En flowmåler koblet sammen med en datalogger monteret på en justerbar holder, så den kan tilpasses alle typer brønde.

VI TILBYDER LØSNINGER TIL HÅNDTERING AF DIT RISTEGODS

Grønbech præsenterer skræddersyede løsninger til effektiv håndtering af dit ristegods

Hos os er det afgørende, at vi i fællesskab identificerer den perfekte risteinstallation, der imødekommer jeres behov og ønsker på bedste vis. Vores erfarne hold står parat til at rådgive og dele indsigt med jer for at sikre det bedste resultat.

• Ekstraordinær høj tilbageholdelse af ristegods

• Optimal rensning af organisk materiale i ristegodset

• Ekstremt højt tørstofindhold (TS%) i ristegodset

• Fremragende transportløsning via førsteklasses transportsnegle og neddeler

• Problemfri og enkel tilpasning til eksisterende ristekanaler

• Velegnet til diverse materialer, fra sten og sand til store genstande

• Løsningen sikrer mod “carry-over” af uønskede partikler

• Minimal vedligeholdelse: Med vores løsning undgås behovet for spulevand eller børstehåndtering

• Miljøvenligt energiforbrug: Vores system er designet til lavt energiforbrug.

Kontakt Grønbechs Vand & Spildevands specialister for at høre mere om vores løsninger

Billederne her viser et eksempel på en af vores risteinstallationer, hvor vi har implementeret en solid løsning fra anerkendte tyske Kuhn.

Med en komplet risteinstallation fra Grønbech garanteres markedets førende løsning:

FRANK OG KRANEN

I land- og sommerhusområderne bliver septiktankene udskiftet til separate pumpestationer, der sørger for, at spildevandet kommer videre til nærliggende rensningsanlæg. I Hedensted Kommune er det Frank Jensen, der står for service og vedligehold af pumpestationerne.

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM

Kranen er ikke større end, at den kan transporteres rundt på en trailer.

Friheden

Vi er på vej ud i sensommerlandet på vej mod Juelsminde i et rullende portræt af Frank Jensen og hans lille hjælper kranen, som nogen kalder Rulle-Marie. Det er Frank, der har ansvaret for de små pumpestationer i Hedensted Kommune. De husstande, der før havde septiktanke, har nu pumpestationer. Turen går til et sommerhusområde ved Juelsminde. Det er et område, der engang var gammel havbund. Et dige holder vandet ude, men området er fladt, og grundvandet står højt, så det kan derfor være svært at få spildevandet til at løbe i den rigtige retning. I sommerhusområdet alene er der 115 pumpestationer, en for hvert tredje sommerhus, så spildevandet kan pumpes væk.

- Jeg bliver typisk kaldt ud til en termofejl, når noget sidder fast i pumpen, eller en styringsfejl. Brønden kan være fyldt med fedt, og så skal det renses ud. Man kan faktisk godt aflæse, hvordan husholdningen lever. Man kan især se det, når de lever godt.

Frank klukker, når han ler, det gør han ofte. Og det giver en god stemning i bilen.

- Og man kan naturligvis se, hvem der bruger vådservietter. De er virkelige hårde ved de små pumper. Dem kan jeg godt sidde og knurre lidt over, og det hænder, at der falder en bemærkning. Men folk kan som regel ikke forstå, hvordan de servietter kom derned! Det må være børnene, siger de. Der er ingen, der ønsker at indrømme det.

Han ler igen og parkerer foran et typisk udseende sommerhus. Ude i græsset foran huset er der et brønddæksel. Frank og den lille kran skal i gang. Han har været hos Hedensted Spildevand i 16 år.

Den lille, røde kran

På en trailer spændt efter Franks vogn står en lille kran. Om end det lyder meget normalt, er kranen unik. Frank har opfundet og udviklet kranen netop til pumpestationer. Og nu er den lille kran altid med. Før i tiden, når Frank skulle ud på landejendomme for at tjekke en pumpe, der lå langt nede i haven, skulle han og kollegaerne ud med et treben og en talje for at hive pumpen op. Trebenet skulle slæbes frem og tilbage, men med kranen er alt blevet meget nemmere. Dog var den udløsende faktor, at trebenet en dag væltede, og den var ved at vælte ned over en kollega.

- Jeg tænkte ved mig selv, at det kunne gå alvorligt galt, så jeg satte mig ned og tegnede lidt på ideen. Mange spurgte, hvordan jeg ville lave den, men jeg tænkte bare, at det skulle være sådan en lille ”motor-Børge”, der kan køre alle vegne, også bagerst i haverne. Men det var lidt mere besværligt at få den godkendt og få den CE-mærket samt godkendt af Arbejdstilsynet.

Det sorte måleapparat måler svovlbrinten nede i brønden, hvor pumpen er og i omgivelserne. Det er dog et sjældent problem for de små pumpestationer, men måleren er med for at passe på Frank.

Frank starter den lille motoriserede kran op og styrer den ned ad rampen på traileren. Hen over græsset til brønddækslet. Han løfter dækslet og gelejder kranhovedet ned i brønden. Frank skal lige hjælpe krogen på spiltorvet på plads, men så får den fat på selve pumpen, og spiltrækket begynder ganske gelinde at arbejde pumpen op. Frank lægger den på græsset, der er lidt fedt her og der, men ellers ser det fornuftigt ud. Der er heldigvis ingen vådservietter eller lignende forhindringer. Kniven, der minder om kniven i en blender, er ren. Når servietterne sidder fast, er det kniven, det går ud over. Frank banker lidt af fedtet af og kører derefter pumpen ned i dybet igen. Før i tiden måtte Frank bruge en håndtalje. Det kræver lidt mere nørkleri, men nu er det Frk. Kran, der klarer skærene. Da pumpen igen er på plads, tager Frank sin skovl og rydder op. Der lå lidt fedt tilbage i græsset, og det kunne jo hænde, at en gravhund eller lignende fik fært af det. Kranen er Franks, men i ferierne bruger de andre medarbejdere den også.

Tiden før spildevand

Frank arbejdede som VVS’er før, men arbejdet var for hårdt for knæ og ryg, og Frank

og variationen i opgaverne er med til at gøre Frank til en glad mand.

Frank har selv udtænkt og bygget den lille kran, som er hans daglige hjælper, når en pumpestation skal tjekkes.

var ofte med sin tidligere arbejdsplads kaldt ud til rensningsanlægget. Det hændte, at han spurgte ind til, om der ikke snart var en stilling ledig til ham herude. Og en dag ringede telefonen med besked om, der var en åbning til ham.

- Jeg holder meget af friheden i jobbet. Der er ting, der skal gøres, og når det er gjort, så kører jeg ud og hjælper de andre. Det har vist sig at være en fordel med min VVS-baggrund, så det hænder også, at jeg hjælper håndværkerne. Når folk spørger mig, hvad jeg laver, så svarer jeg, at jeg har et lortejob. Men det er jo rigtig, vi arbejder jo med lort hver dag, men jobbet er rigtig godt, og jeg har bestemt planer om at blive.

Vi kører ud af sommerhusområdet og forbi et område med rækkehuse, de er koblet op på det centrale spildevandssystem i Juelsminde. Der er stadig områder, der mangler at få skiftet til pumpestationer, men de er godt på vej. Udfordringen med sommerhusområdet er, at grundvandet står højt. Man skal ikke mere end en halv meter ned, før vandet begynder at pible frem, så det kan godt være lidt af en udfordring at grave pumpestationen ned. Der er et dige hele vejen langs havet, så det er sjældent, at området er oversvømmet. I stedet hænder det, at havvandet bliver presset op nedefra og op gennem sandjorden. Men heldigvis er pumperne et lukket system, så havvandet bliver ude.

Alle de nyetablerede pumpestationer kan overvåges fra rensningsanlægget i Daugård. En eftermiddag kunne Frank se på computeren, at en af pumperne i sommerhusområdet kørte konstant. Den pumpede uhyggeligt meget vand, langt mere end den skulle. Frank kørte ud til pumpen og kunne konstatere, at der var sprunget et vandrør. Sommerhusejeren var ikke hjemme, men var efterfølgende meget taknemmelig over Franks opdagelse.

Fremtiden

Det næste område, som Frank skal ud til, er Uldum. De skal i løbet af den næste måneds tid sætte ti nye pumpestationer op. Frank dækker et relativt stort område, da der er 50 kilometer fra den ene ende af kommunen til den anden. Med sig i bilen har Frank udstyr til de fleste udfordringer, heriblandt det gule apparat til at måle svovlbrinte med, men indtil nu har det ikke været et problem i de små pumpestationer.

Vi sætter os ind i bilen igen og kører mod Daugård, hvor rensningsanlægget ligger. Undervejs hilser Frank på en lokal entreprenør, der er ingen tvivl om, at han er lokalkendt.

- Jeg ville egentlig have været klejnsmed, men det var svært at finde en læreplads. Der var kun lærepladser på fabrikkerne og jeg ville gerne ud på et mindre smedeværksted. En af lærerne foreslog, at jeg blev VVS’er i stedet. Jeg kom på prøve, og det gik rigtig fint, så allerede efter en måned var mester klar til at skrive kontrakt med mig.

Vi er tilbage på rensningsanlægget. Frank parkerer foran Rottehullet, et af værkstederne på anlægget. Herinde ligger en masse rottefælder, for de er et stort problem i kloakkerne, men heldigvis ikke i de små pumpestationer - der kommer de ikke ind. - Jeg er hunderæd for rotter, så heldigvis er der en anden, der tager sig af dem. Det eneste, der kan være lidt træls ved arbejdet, er døgnvagterne om vinteren. At køre ud klokken to om natten er ikke sjovt, men så snart det overstået, er alt godt igen. Vi har døgnvagter hver 7. uge.

Frank Jensen er ansat som smed og har ansvaret for de små pumpestationer i Hedensted kommune. Han er 45 år gammel.

I sommerhusområdet i Juelsminde er der placeret en pumpestation for hvert tredje sommerhus.

Frank Jensen har været ved Hedensted Spildevand i 16 år. Hans primære opgave er at servicere pumpestationerne rundt om i kommunen.

Man kan på pumpens tilstand afsløre vanerne i en husstand.

Hvordan opgraderer du dine pumpestationer?

AFRY er din erfarne og kompetente samarbejdspartner inden for standardstyringer til pumpestationer. Vi har udviklet kundespecifikke løsninger til en lang række forsyningskunder i hele Norden, og vi hjælper også gerne dig med udvikling og løsninger, der passer til netop dit behov.

Hos AFRY får du ét varenummer, én specialdesignet tavle med PLC, modem etc. og ét præfabrikeret PLC-program med åbne styringsblokke og opkobling til dit eksisterende SCADA-system. Hvis du hellere vil klare montagen selv, kan vi idriftsætte styringen online.

Kom og mød os til STF Døgnkursus 2023 til en faglig snak om el, automation og sikkerhed (NIS2).

Har du allerede nu spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os.

Vi ses til Døgnkursus

Area Manager kasper.b.nielsen@afry.com

SPILDEVANDSTRÆF I LOKALFORENINGERNE

TRÆFINORDSJÆLLAND:

Den 6. september samlede Spildevandsforeningen Øst 59 udstillere og flere hundrede gæster på Tørslev Renseanlæg på Hornsherred. Renseanlægget blev færdigrenoveret for blot fire år siden og ligger i Novafos’ Rens Vest område ca. 40 minutter fra det centrale København. Jan Ulrik Aabling er med i spildevandsforeningens bestyrelse, og han var meget tilfreds med dagen.

- Det var et fantastisk spildevandstræf. Der var smukt vejr, folk var glade, og der var mange besøgende. De blev budt velkommen af den nye spildevandschef for Novafos, Søren Dreyer og formanden for Spildevandsforeningen Øst, Frank Hjulskov. Derefter var træffet åbent indtil 14.30.

Ud over Jan Ulrik Aabling og Frank Hjulskov, sidder også Hans Christian Andersen, Søren Færk, Joseph Abdelnour og Lars Hansen i bestyrelsen.

TRÆFPÅLOLAND:

Hunseby Renseanlæg dannede 14. september rammen om Storstrøms Spildevandsforenings Spildevandstræf. 14 udstillere og 95 deltagere var med, og de kunne blandt andet høre Julie Nielsen fra Krüger fortælle om, hvad man kan gøre i forbindelse med en hæmningshændelse. Også Mette Brynjolf Jepsen fra Krüger var med som indlægsholder, og hun gav tips og tricks til at reducere elforbruget på beluftningen ved fx at sætte flere mindre blæsere op, køre med mest muligt åbne ventiler og tilpasse rotationen i sandfanget. Endelig fortalte projektleder Jacob Hansen fra Vordingborg Forsyning om de tanker, forsyningen har gjort sig i forhold til at optimere og forbedre arbejdsforholdene i pumpestationerne.

- Det var en fantastisk dag med gode snakke og indlæg, og en del udstillere har allerede spurgt, om de må være med igen næste år, siger formand for den lokale spildevandsforening, Heidi Tofte Hemmingsen, der til daglig arbejder med kvalitetssikring og procesmåling hos Vordingborg Forsyning.

BlueKolding:

Pumper passer ind i den blå økonomi

BlueKoldings forsyningsområde strækker sig over 600 km2. I det åbne land står over 1.800 pumper for at sende spildevandet igennem tryksatte systemer og ind til fem renseanlæg. Snart vil der være endnu flere pumper, for forsyningen er godt i gang med at opkoble 100 husstande mere, og det giver travlhed hos de medarbejdere, der rækker ud, mødes med og servicerer kunderne i det åbne land.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Kloakmester Alonso Conde sætter sig ind i bilen. Bag sig efterlader han sine kolleger, der stadig har travlt med alarmer efter nattens skybrud. Fra kl. ca. 5 i morges har regnen væltet ned over BlueKoldings forsyningsområde sydfra, men der er styr på situationen, forsikrer Alonso Conde. Derfor har han tid til at køre Spildevands udsendte ud til området ved Agtrup Vig, hvor BlueKolding er i gang med at koble 96 husstande op på ledningsnettet.

Agtrup Vig ligger tæt på Kolding i den sydlige del af Kolding Fjord. Husene og

gårdene i området har hidtil ledt deres spildevand til septiktanke, men om få måneder er det slut, da entreprenører tripper for at komme i gang med at kloakere. Der skal installeres husstandspumpestationer ved alle ejendomme samt nedpløjes en trykledning i en dybde af 1,20 m. På trods af det kuperede terræn fra Kolding Fjord sender hver husstandspumpe vandet videre ad den ca. 6 km lange trykledning, indtil det når landsbyen Agtrup og ender på Centralrenseanlægget lige uden for byen.

Forsundhedens,miljøetogklimaets skyld

BlueKolding har på baggrund af vandmiljøplaner fra Miljøstyrelsen og i samarbejde med Kolding Kommune udpeget de områder, som nu skal kloakeres. Det skete for snart en del år siden, og de er udpeget, fordi de nuværende løsninger giver miljømæssige udfordringer, forklarer direktør Per Holm.

- Hvis vi ser på Agtrup Vig, så er der problemer med e.coli i vandet ud for området. Så vi investerer i bedre sundhed og miljø for kunderne derude. Vi er kommet

Alonso Conde er uddannet kloakmester og har arbejdet for BlueKolding i tre år.

langt med kloakeringen i det åbne land, så vi mangler kun mellem 300 og 500 ejendomme i hele kommunen, når vi er færdige i Agtrup Vig.

Lige nu er projektleder Anne Munksgaard og Alonso Conde i gang med at række ud til kunderne ved Agtrup Vig. De gør det igennem informationsmøder, men også personlige møder med hver husstand og talrige besøg i området.

- Lige i øjeblikket bruger jeg to dage om ugen på at køre ud og holde møder med kunderne sammen med Anne. Den indledende kontakt er utrolig vigtig, for hvis kunderne føler sig hørt i processen og får medbestemmelse over fx pumpestations beliggenhed på grunden, så er de meget mere åbne overfor os og vores arbejde, siger Alonso Conde.

Anne Munksgaard og Alonso Conde tager gerne en snak med kunderne om pumpestationens beliggenhed, for det er vigtigt for BlueKolding, at den placeres tæt på vejen, så pumpen er nem at servicere eller skifte, hvis det er nødvendigt.

- Hvis en husstandspumpestation ligger lige op ad vejen, så kan én mand i en kranbil skifte den på 10-15 minutter. Skal vi længere ind på grunden og tage hensyn til bebyggelse eller planter, så vil det tage meget længere tid, forklarer Alonso Conde og fortsætter.

- Vi hjælper gerne med at flytte planter, hvis det kan give pumpestationen den bedste placering for os på kundens grund. I det hele taget gør vi rigtig meget for at imødekomme kundernes ønsker, for vi har brug for deres accept af vores arbejde.

I alt har BlueKolding sat husstandspumpestationer op ved ca. 1.800 ejendomme, anslår Per Holm. Det betyder 1.800 færre septiktanke, og det er noget, der tæller i klimaregnskabet.

- Septiktanke afgasser metan, så ved at fjerne dem bliver vores udledning af drivhusgasser mindre. Vi er allerede i mål med vores 2030-mål. Men vi skal og vil gå længere. Vi er inspireret af The Blue Economy. Det handler om at gå fra at gøre mindre skade på miljø og natur til at gøre mere gavn. Fx bruger vi varmen fra spildevand til at opvarme studieboliger og egne bygninger, og i Stenderupskovene har BlueKolding etableret en turbine, der producerer strøm af det rensede spildevand fra renseanlægget i Agtrup, forklarer Per Holm.

Pumpeværkstediegethus

Alonso Conde har altid et par pumper med bag i sin kranbil, når han kører rundt i det åbne land. Det samme har hans fem kolleger i distributionsafdelingen. Det har de, fordi det forbedrer arbejdsmiljøet og effektiviserer driften. I BlueKolding har de eget pumpeværksted, og der står altid 10 reparerede pumper klar til brug.

BlueKolding har et pumpeværksted, hvor de reparerer pumper, der er defekte eller stoppet på grund af klude eller sand.

Der står altid 10 pumper klar til driftsfolkene. De er reparererede og klar til brug. Driftsfolkene har altid et par stykker bag bilen, så de kan udskifte pumper, når de kører rundt i det åbne land.

- Der kan sidde klude eller sand i vores pumper. Selv om det er grinderpumper, så er det hårdt for dem, hvis de skal arbejde i fx sand. Så holder de måske kun ét år. På værkstedet skiller min kollega Torben Buhl, der er smed, pumperne ad, beholder de dele, der kan genbruges og skifter andre ud. En husstandspumpe koster 10.000 til 12.000 kroner, så de skal gerne holde nogle år.

BlueKolding bruger LPS2000E-pumper til enkelte ejendomme, LPS2000D til de lidt større flow fra flere ejendomme. Alonso Conde er godt tilfreds med kvaliteten og driftssikkerheden, og også den måde producenter har udviklet pumpebrønden over tid for at sikre arbejdsmiljøet.

- Pumpen i en husstandspumpestation sidder ca. 1,6m nede, men med kranen er det nemt for os at få pumpen op, skifte den og sætte en ny i. Vi skal aldrig ned i pumpesumpen til LPS200E-pumpen, det er der ikke plads til, og med vores system skifter vi ”bare” pumpen ud og tager den defekte med tilbage til værkstedet. På den måde sikres arbejdsmiljøet, fordi vi slipper for løft og akavede arbejdsstillinger. I BlueKolding går vi meget op i arbejdsmiljø, og det er en

af de ting, jeg virkelig sætter pris på her. BlueKolding blev i 2010 arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001. Og selv med 1.800 pumpestationer, så giver gode og sikre arbejdsrutiner et ekstremt godt flow i arbejdet, siger direktør Per Holm.

- Vores kolleger må ikke gå på kompromis med arbejdsmiljøet, men vi skal også være effektive. Vi er gode til at opnå begge dele, og det giver overskud til nytænkning og at se fremad.

Mindreskademeregavn

BlueKoldings strategi hedder ”Fra mindre skade til mere gavn”, og den handler om at skabe mere af det, der er efterspurgt. Selskabet ønsker fx at skabe energi af spildevandet, spare energi på at tømme septiktanke og skabe et sundere miljø ved at kloakere i det åbne land. I alle projekter ser ledelsen på, hvad giver mest mening ud fra fire bundlinjer: Klima & miljø, forsyningssikkerhedsmæssigt, økonomisk og politisk, forklarer Per Holm.

- Vi skal først og fremmest sikre forsyningssikkerheden, men vi skal også være økonomisk ansvarlige og arbejde for et bedre miljø lokalt og nationalt. Vi vil være med fremme i energiproduktion, gå forrest i samarbejder og bæredygtighed, og

det kan vi gøre på mange måder. Vi kan gøre det ved store projekter som vores turbine i Stenderupskovene eller vi kan gøre det ved fx at skifte en septiktank ud med en pumpestation. Dermed undgår vi septiktankenes belastning af vandmiljøet med fækalt spildevand, og selv om vi bruger energi på at anlægge pumpestationer og trykledninger, så bruger pumperne ikke meget energi, når de først er i gang. Vi sparer i øvrigt også diesel på at få tømt septiktankene. Vi skal hele tiden overveje, hvorfor vi gør tingene, som vi gør, og så arbejde os hen imod vores fire bundlinjer.

Detmuligeskunst

Dagens sidste stop er en lille samling huse helt nede ved Agtrup Vig. Flere steder stikker BlueKoldings stribede træpæle op af jorden. De indikerer, hvor husstandspumpestationerne skal nedgraves. Alonso Conde har brugt en del tid herude, for han og Anne Munksgaard går i dialog med alle kunder om placeringen. Vejen ned til husene er stejl, kringlet og meget smal, og det giver en række praktiske udfordringer. Men det skal nok gå, siger Alonso Conde. - Det er nogle gange det muliges kunst at få ledningerne lagt. Der kan være ud-

Agtrup Vig er en del af Kolding Fjord. Vigen har tidligere været forurenet med e.coli på grund af udløb fra septiktanke. Om få måneder vil alle huse i området noget af spildevandet føres til forrensningsanlægget i Sønder Bjert, mens resten pumpes direkte til Centralrenseanlægget. Herfra søger gravitation for, at noget

have husstandspumper, der er koblet op på en trykledning, som fører spildevandet ca. 6km op ad bakken og til landsbyen Agtrup. Herfra søger gravitation for, at af spildevandet føres til forrensningsanlægget i Sønder Bjert, mens resten pumpes direkte til Centralrenseanlægget.

fordringer med terrænet, med pladsen til at grave eller med kunder, der ikke altid samarbejder fuldt ud eller ikke kan sammen. Så skal vi bogstavelig talt grave os ud af udfordringerne. Men vi når altid i mål.

Vi vender bilen på en lille vendeplads ved vandet og kører de seks kilometer tilbage mod Agtrup. Her tilser Alonso Conde en pumpestation og tager svovlbrintemåleren med tilbage på værkstedet. Pumpestationen skal fremover sende noget af spildevandet fra Agtrup Vig til forrensningsanlægget i Sønder Bjert. Det sker ved gravitation, fordi landskabet tillader det. I dag er der på grund af skybruddet rigeligt vand i systemet. Derfor ved Alonso Conde også godt, hvad han skal få resten af eftermiddagen til at gå med og måske noget af weekenden. Det er nemlig hans vagtweekend, og hvis pumperne i det åbne land ellers forholder sig i ro, kan han måske få overblik over alarmerne fra morgenens skybrud. Med mere end 1.800 pumpestationer og 600 km2 åbent land er der altid nok at se til i BlueKoldings forsyningsområde.

Fra en app på telefonen kan Alonso Conde følge med i svovlbrinteudviklingen i pumpesumpen i landsbyen Agtrup. Lige ovre på den anden side af vejen bor en kunde, der tidligere har været meget plaget af lugtgener fra brønden, men nu er den udstyret med et aktivkul-filter og en måler, som gør det muligt for BlueKolding at reagere, hvis svovlbrinteudledningen fra brønden udvikler sig.

BlueKoldingitørretal

• Antal medarbejdere?50

• Antal renseanlæg5

• Antal pumpestationer?2.250

• M3 renset spildevand om året?15 mio m3

• Km kloakledning?2.200 km

• Kundegrundlag?34.500

Der er stor forskel på, hvor let det er for Alonso Conde og kollegerne at komme til brøndene på landet.

Arbejder du udenfor hegnet?

Savner du også et vidensnetværk at sparre med?

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: SUSANNE BRANDT

Bestyrelsesmedlem Anna Fjordside fra Kalundborg Forsyning ønsker at starte et nyt afløbsnetværk op under STF. Det skal blandt andet arbejde med og diskutere emner som klimatilpasning, pumpestationer, pumpestyring, dimensionering, overpumpning, sammenbrud af ledninger, strømpeforinger, drift og vedligehold af kloaknettet, seperatkloakering og så videre. Listen over emner, som kloakmestre, afløbsoperatører, rørlæggere, ingeniører og medarbejdere, der servicerer pumpestationer, arbejder med, er lang. Netop derfor er vidensdeling på området så vigtigt, og derfor opfordrer Anna Fjordside alle interesserede til at melde sig ind i netværket.

Som altid handler STFs netværk om vidensdeling, networking og erfaringsudveksling. Er du interesseret i at deltage i det nye netværk, så kan du høre mere om det fra Anna Fjordside. Infomødet finder sted kl. 12 i foyeren på Comwell, Kolding. Det er lige før døgnkurset den 3. november.

Optimer din niveaumåling med velkendt og gennemprøvet teknologi

En rigtig vandhund i kompakt design

Micropilot FMR10 og Micropilot FMR20 var de første kompakte radarer på markedet. I dag er de førstevalg til berøringsfri niveaumåling hos mange kunder indenfor vand- og spildevandsindustrien.

Fordele:

• Hurtig levering

• Hurtig og enkel idriftsættelse

• Fuld kontrol over din niveaumåling med Bluetooth®-teknologi og SmartBlue app

• Gennemprøvet og anerkendt industristandard

• Konkurrencedygtig pris

Nyt naturområde i Odense gør noget godt for mennesker, klima og vandmiljøet

I det nordlige Odense er et nyt naturområde ved vandløbet Everenden ved at finde form. Det er VandCenter Syd, Odense Kommune og Fjernvarme Fyn, der er gået sammen om at etablere området, der skal tage hånd om udfordringer i forhold til regnvand, klima og biodiversitet – og som også skal være med til at forbedre tilstanden i Odense Fjord.

TEKST OG FOTO: VANDCENTER SYD

Et af hovedformålene med samarbejdet og området er at opsamle alt regnvand, der strømmer til det nordlige opland. Det nye naturområde vil blandt andet modtage regnvand fra forstæderne Lumby og Stige - hvor regnvandet i løbet af det næste år skal adskilles fra spildevandet i kloaksystemet. Via det nye vådområde ledes regnen til Everenden, der løber videre ud i Odense Fjord. På den måde aflaster man kloaksystemet i lokalområdet og bidrager til at forbedre tilstanden i Odense Fjord – da partikler og næringsstoffer undervejs opsamles i vådområdet. - Vi løser en konkret og væsentlig udfordring ved at håndtere regnvandet, der ledes i Everenden. I den samlede løsning er der dog også

indarbejdet andre gevinster – så som binding af CO2 – og der har været fokus på vandmiljø, klima, dyreliv samt de mennesker, der skal bruge området. Projektet er derfor et godt eksempel på, hvordan flere gode formål kan gå op i en højere enhed og de synergier, der kan skabes ved et stærkt samarbejde, siger Gerda Hald, vicedirektør, VandCenter Syd.

Overskydende jord fra projektets gravearbejde bruges til at skabe et bakkelandskab nær vådområdet, hvor Fjernvarme Fyn og Odense Kommune vil rejse ’klimaskov’, der skal binde CO2

Stabil og sikker drift med Kemiras produkter

VED KOMBINATION AF KEMIRAS

PRODUKTPORTEFØLJE

POLYMER

KOAGULANTER

SKUMDÆMPER

ANTISCALING

AKTIVT KUL

KEMCONNECTTM

KAN VI OPTIMERE DINE PROCESSER, SÆNKE DINE OMKOSTNINGER OG

SIKRE STABIL DRIFT.

KONTAKT KEMIRA FOR MERE VIDEN

WWW.KEMIRA.COM

Anbefalinger til en ny model for en energi- og klimaneutral vandsektor

Miljøstyrelsen har fået lavet anbefalinger til en revideret Parismodel for en energi- og klimaneutral vandsektor, der vil overholde internationale standarder.

TEKST: MILJØSTYRELSEN

I ”Klimaaftalen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra juni 2020 blev det besluttet, at vand- og spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven skulle indmelde ambitioner om deres energi- og klimaregnskab frem mod 2030 til Miljøstyrelsen i en ”Parismodel for en energiog klimaneutral vandsektor”. Klimaaftalen blev indgået mellem daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Arbejdet med en ny model

Danmark er gået forrest med indberetninger for klima, og der er sket en stor udvikling på området de seneste år. På baggrund af erfaringer fra den første runde af indberetninger fra forsyningerne i 2020-2021 er der nu kommet anbefalinger fra Envidan til en revideret og forbedret udgave af modellen. Formålet har været at få en model, der giver et så retvisende billede af vandsektorens klimapåvirkning som muligt samtidig med, at modellen kan benyttes til at sammenligne vandsektoren internationalt.

Vandsektoren har været inddraget på workshops i forbindelse med udvikling af modellen. Der har været fokus på valg af emissionskilder, beregningsmetoder og internationale standarder.

Konklusioner fra arbejdet og mulig ny indberetningsrunde Envidan anbefaler i rapporten, at nye emissionskilder som slamhåndtering, kemikalieforbrug og metan fra drikkevand medtages, mens undgåede emissioner fra nedlagte septiktanke og fra undgåede lattergasemissioner i vandmiljøet som følge af spildevandsrensning ikke mere indgår. Ligesom i den tidligere model medtages der alene emissioner fra selskabernes drift og ikke fra bygge- og anlægsdelen.

For at leve op til GHG-protokollen (GreenHouse Gas, GHG) anbefales det endvidere, at blandt andet undgåede latteremissioner fra vandmiljøet ikke længere medtages. GHG-protokollen er den mest anvendte og anerkendte internationale standard for klimaregnskaber, jf. hjemmesiden https://ghgprotocol.org/

Anbefalingerne vil gøre det til et endnu mere ambitiøst mål at nå klimaneutralitet i 2030, fordi danske spildevandsselskaber i høj grad bidrager til at rense spildevandet, således at latteremissioner fra vandmiljøet undgås.

Miljøstyrelsen vil i efteråret gå i dialog med branchens organisationer om den endelige model og en eventuel ny indberetningsrunde baseret på den nye model. En ny indberetningsrunde planlægges gennemført i 2024.

Dobbelt skybrud ramte Klimaklar i Skibhus

Lørdag den 12. august blev der i projektområdet for Klimaklar i Skibhus i Odense registreret 66,8 mm nedbør, hvilket kategoriseres som et dobbelt skybrud.

TEKST: VANDCENTER SYD OG ANNA KLITGAARD

FOTO: VANDCENTER SYD

Projektets regnvandsløsninger og kloaksystemet var ikke i stand til at aflede så kraftige og intensive skybrud, hvilket førte til øgede vandmængder på overfladen i kvarterets laveste områder og dermed oversvømmelse af en række private haver og indtrængende vand i huse. Skybruddet og de deraf følgende oversvømmelser har affødt en række spørgsmål fra områdets beboere og berørte grundejere om, hvorvidt det nuværende gravearbejde i området kan have påvirket kloaksystemet og forværret situationen i forhold til weekendens skybrud. Det har det dog ikke, forsikrer VandCenter syd på deres Facebook:

- Regnvandsløsningerne, vi har anlagt i projektet, kan håndtere den såkaldte ’hverdagsregn’ – men ikke skybrud, som dem vi oplevede i lørdags. Regnbedene kan være med til at aflaste kloaksystemet og tage noget af ’trykket’ og på den måde bidrage til at afhjælpe nogle af problemerne.

Formålet med Klimaklar i Skibhus er at afhjælpe problemer med kælderoversvømmelser i en udvalgt del af Skibhuskvarteret. Kælderoversvømmelserne skyldes blant andet, at kloaksystemet har svært ved at rumme stadigt stigende regnmængder.

HIDROSTAL INTRODUCERER

TUMA LINE – NY GENERATION AF MOTORER FOR HIDROSTAL SKRUECENTRIFUGALPUMPER

HIDROSTAL TUMA LINE

Logos

• Højeffektiv iht. premium efficiency class IE3

• Slagfast støbejernshus med patenteret internt kølekredsløb

• Samme motor for både dykket og tørt opstillet pumper

• (druknesikker)

• Fra 15- 60 kW

• Beskyttelsesklasse IP68 og dykbar til 40 meter

• Udvendig justering af løbehjulsspalte som standard

• ”Easy-plug-in” kabel

• Bredt udvalg af overvågningsudstyr

Submersible Motors for Screw Centrifugal Pumps

Hidrostal submersible pumps, also suitable for dry installation are efficient, robust and reliable – a tailor-made solution for every application.

Egenskaber der gør Tuma Line unik i samspil med Hidrostal tilstopningsfrie pumper!

Kontakt os for rådgivning ved dit næste pumpeprojekt.

Barrier area around the logo

Main-logo all other options are side-logos preferred option

→ Logo on a light background (ideally white)

→ Filemanager: Folder Logo collection > Logo with gradiant

→ for dark backgrounds please use logo (Logo on dark background)

Logo WITH gradient applied to the “s”

Tuma søen ved Rhinens udspring i de schweiziske alper.

Britiske badegæster vil ikke i havet

Bekymringer over vandkvaliteten ud for de britiske kyster har afholdt 25% af potentielle badegæster fra at tage en dukkert denne sommer.

TEKST: GUARDIAN / OVERSÆTTELSE: ANNA KLITGAARD / FOTO: SURFERS AGAINST SEWAGE

Næsten en fjerdedel af Storbritanniens havsvømmere vil ikke tage en dukkert i havet i år på grund af frygt for udledning af urenset spildevand fra vandselskaber, viser en meningsmåling.

Urenset spildevand blev udledt i farvande nær Englands mest berømte badestrande i næsten 8.500 timer sidste år, viser en analyse. En separat gennemgang fra tidligere i år viste, at der var 1.504 udledninger i 2022 til have ud for strande, der skulle være fri for sådan forurening.

Britiske vandselskaber har været under stigende pres for at stoppe udledningerne, der i gennemsnit har medført bøder til vandselskaberne på mere end to mia. pund om året siden 1991.

Surfers Against Sewage er en havmiljøorganisation i Storbritannien. I løbet af de sidste 30 år er den vokset til en landsdækkende organisation, der meget aktivt er gået i kamp mod vandselskabernes udledning af urenset spildevand til floder og have rundt om i Storbritannien.

Init blev etableret i januar 2023 og består nu af 11 virksomheder. Vi er 570 medarbejdere fordelt på 30 lokationer i Danmark, Sverie, Norge, Spanien, Serbien og Nordmakedonien.

Vores ambition er at skabe de bedste og mest omfattende industrielle IT- og automationsløsninger, der findes. Det betyder, at kunderne kan forvente den samme fremragende lokale service, som de er vant til, men med yderligere ekspertise inden for et bredere udvalg af industrier og teknologier.

NySalgsingeniøransathosWasysA/S

Den 1. august 2023 kunne Wasys A/S byde Ronnie Blaabjerg-Mølbæk velkommen om bord som ny salgsingeniør. Han skal varetage salg for Sjælland og øerne samt Bornholm. Ronnie Blaabjerg-Mølbæk har en imponerende baggrund inden for elinstallation og salg af styringsløsninger til de danske forsyningsselskaber. Han har blandt andet arbejdet for Grundfos som salgsingeniør. Vi er glade for at have Ronnie Blaabjerg-Mølbæk med ombord og overbeviste om, at hans ekspertise vil være en kæmpe gevinst for vores virksomhed og vores kunder.

SoftwareDeveloperhosAcowa

Instruments

Casper Radmer er pr. 1. august 2023 ansat som Software Developer i Wasys A/S' udviklingsselskab Acowa Instruments. Casper Radmer skal blandt andet varetage opgaver med videreudvikling af software til Acowaprodukter samt produktpræsentationsplatformen AcowaDash.

Casper Radmer har tidligere arbejdet som Systemudvikler hos Nuuday samt IT-systemtester hos TDC. Hans ekspertise skinner især i Linux-miljøet, hvor han anvender Python, Go, Couchbase, Docker og Git. Det er en stor glæde at få ham med som ny medarbejder i vores team.

Tonyeprojektingeniøreriafdelingfor afløbogklimasikring

Midt i august fik Krügers afdeling for afløb og klimasikring tilført nye kræfter i form af Agnete Marie Nørregaard og Sissel Weiss Tønder, der begge er startet som projektingeniører. Agnete Marie Nørregaard har en kandidatgrad i miljøteknologi fra DTU og har oparbejdet erfaring med vores branche som studentermedhjælper flere steder. I Krüger vil hendes fokus være på modellering og planlægning inden for afløb, klimatilpasning og regnvandshåndtering.

Sissel Weiss Tønder er uddannet landskabsingeniør fra Københavns Universitet med stor interesse for klimatilpasning og miljø. Den interesse kommer hun til at bruge hos Krüger, hvor hun skal arbejde med projektering af afvandings -og klimatilpasningsprojekter samt udbud og tilbudsgivning.

ProjektingeniørhosSwecoDanmarki Aalborg

Mark Bøgelund er pr. 1. juli 2023 ansat som projektingeniør i Vand & Klima på Swecos kontor i Aalborg. Han er 30 år og uddannet civilingeniør inden for vand og miljø.

Hos Sweco skal Mark Bøgelund arbejde med hydrauliske opgaver, heriblandt udvidelse af Øresundsmotorvejen samt projektering af afvanding.

Mark Bøgelund, som tidligere har været ansat i Sweco, kommer fra en stilling som ingeniør hos Rambøll, hvor han ligeledes arbejdede med tilsvarende opgaver.

NyansatSoftwareDeveloperhosACOWA INSTRUMENTS

Den 1. august 2023 ansatte WASYS A/S' udviklingsselskab ACOWA INSTRUMENTS endnu en Software Developer. Han hedder Allan Simonsen og skal blandt andet varetage opgaver med videreudvikling af software til ACOWA-produkter samt AcowaDash, der er ACOWAS' produkt-præsentations-platform.

Allan har tidligere arbejdet blandt andet som webudvikler i Forskning & Udvikling hos Ellab A/S samt Frontend-udvikler hos Exalight. Vi er begejstrede for at byde Allan Simonsen velkommen som en ny kollega i vores virksomhed.

NyprojektingeniøriKrügersafdeling SpildevandVest

Den 1. juli er Jonas Kikkenborg ansat som projektingeniør i Krügers afdeling Spildevand Vest med base i Aarhus. Han er uddannet maskinmester fra Aarhus i 2021 og har desuden en baggrund som tømrer. Hos Krüger skal Jonas Kikkenborg arbejde med projektering og udførelse af maskininstallationer til spildevandsanlæg på både rådgivnings- og leveranceprojekter for Krügers forsynings- og industrikunder.

NyprojektingeniøriKrügersafdeling SpildevandVest

Den 23. august er Jens Emil Lillelund Kirkegaard også ansat som projektingeniør i Krügers afdeling Spildevand Vest. Han er uddannet bygningsingeniør fra Aarhus i 2023, og hos Krüger skal Jens Emil Lillelund Kirkegaard arbejde med projektering og udførelse af bygningskonstruktioner til spildevandsanlæg på både rådgivnings- og leveranceprojekter for Krügers forsynings- og industrikunder.

NymaskiningeniørhosKrügersinternationaleafdeling,GlobalEngineering

Den 1. august er Sune Puri Fuglsang ansat som maskiningeniør hos Krügers internationale afdeling Global Engineering. Han er uddannet maskinmester fra Københavns Maskinmesterskole. Siden har han opbygget erfaring som både maskinmester, testingeniør og projektingeniør fra Irland og Frankrig, så Sune Puri Fuglsang passer mere end godt ind i Krügers internationale Global Engineering afdeling. Han vil fortrinsvist arbejde med spildevandsprojekter i Norge og Danmark,

NyprojektingeniørhosKrügersinternationaleafdeling,GlobalEngineering

I samme afdeling er Johannes Pfennig også startet som projektingeniør. Med en uddannelse som geolog med speciale i vandressourcer har Johannes specialiseret sig i geokemi og hydrogeologi med hovedinteressen i grundvandsgeokemi og hydrogeologi. Han har en international baggrund med flere faglige udlandsophold i Tyskland og Argentina. I Kruger arbejder Johannes Pfennig med jordoprensning og skal være involveret i designprocessen og i drift af jordoprensningsprojekter.

NyproduktionsteknologiAquagain

Aquagain byder Nicolaj E. B. Juhl velkommen til teknisk afdeling som en ny tilføjelse til teamet.

Nicolaj E. B. Juhl er en lovende 29-årig produktionsteknolog, der bringer friske perspektiver til virksomheden. Med baggrund som industritekniker og senere uddannelse som produktionsteknolog viser Nicolaj E. B. Juhl sin målrettede tilgang og ønsket om udvikling.

Nyoperationandmaintenancetechnician hosSUEZWaterA/S.

Martin Vinther havde første dag hos SUEZ den 1. august 2023, og hans ansvarsområde er procesovervågning. Han er uddannet industrirørsmed og procesoperatør, og har tidligere blandt andet arbejdet med proces i 15 år hos Carlsberg Danmark. Martin Vinthers faste arbejdsplads er i Fredericia på Danish Oil Pipe's renseanlæg, som driftes af SUEZ.

NyteknikerhosSUEZWaterA/S.

Torben Nielsen er uddannet maskinarbejder og har de sidste 10,5 år arbejdet som servicetekniker, 9 år i vindindustrien og 1,5 år i drikke- og madvaresektoren. Hans første dag hos SUEZ var den 1. august, og han skal arbejde som drifts- og vedligeholdelsestekniker.

IngeniørhosSwecoDanmarkiAarhus

Andreas Mandrup de Reybekill er pr. 1. august 2023 ansat som ingeniør i Vand & Klima på Swecos kontor i Aarhus. Han er 28 år og uddannet diplomingeniør i byggeteknik med speciale inden for miljøteknik.

Hos Sweco skal Andreas Mandrup de Reybekill arbejde med regn- og spildevandsprojekter, herunder oversvømmelseshåndtering og byudvikling. Han har tidligere været ansat som ingeniør hos WSP, hvor han blandt andet varetog projektering af byggemodninger, separatkloakering, LARprojekter samt udarbejdelse af udbudsdokumenter.

IngeniørhosSwecoDanmarkiAarhus Maiken Larsen er pr. 14. august 2023 ansat som ingeniør i Vand & Klima på Swecos kontor i Aarhus. Hun er 25 år og nyuddannet civilingeniør i vand og miljø fra Aalborg Universitet.

Hos Sweco skal Maiken Larsen arbejde med regn- og spildevandsprojekter, herunder byggemodninger, klimatilpasning og LARløsninger.

IngeniørhosSwecoDanmarkiOdense Kemal Kökten er pr. 14. august 2023 ansat som ingeniør i Vand & Klima på Swecos kontor i Odense. Han er 24 år og uddannet diplomingeniør i bygningsteknik.

Hos Sweco skal Kemal Kökten arbejde med regn- og spildevandsprojekter, herunder blandt andet projektering og dimensionering af afløbssystemer, LAR-anlæg og separatkloakering.

Kemal Kökten har tidligere været ansat som ingeniør hos Artelia, hvor han arbejdede inden for samme felt.

Spildevandspumper

DanPumps’ komplette sortiment af kraftfulde og solide pumper er en effektiv løsning til alle opgaver - også de krævende opgaver ved rensningsanlæg og spildevandsforsyninger.

Spildevandspumper

Både vores S-WP dykpumper og S-WN tørt opstillet pumper, er specielt velegnet til rensningsanlæg og spildevandsforsyninger.

Knivimpeller

Vi har et stort udvalg af impellere. Til opgaver med højt indhold af organisk materiale anbefaler vi knivimpelleren.

Læs mere på DanPumps.dk

DanPumps A/S bliver en selvstændig

Efter flere år under SonFlow’s vinger er DanPumps blevet en selvstændig virksomhed, med fuld fokus på pumpeproduktion. Dennis Hansen er tiltrådt som medejer og dirktør.

Læs mere på www.danpumps.dk

AfløbsingeniørhosSwecoDanmarki

Kolding

Martin Kragh Petersen er pr. 1. august 2023 ansat som ingeniør i Vand & Klima på Swecos kontor i Kolding. Han er 26 år og uddannet bygningsingeniør. Hos Sweco skal

Martin Kragh Petersen blandt andet varetage projektering af regn- og spildevandsprojekter.

Martin Kragh Petersen har tidligere været ansat som ingeniør hos IBF, hvor han i den tekniske salgsafdeling varetog salg, tilbudsgivning samt teknisk rådgivning inden for kloak og afløb med særligt fokus på bygbarhed.

IngeniørhosSwecoDanmarkiAalborg

Nikolaj Nørgaard Larsen er pr. 7. august 2023 ansat som ingeniør i Vand & Klima på Swecos kontor i Aalborg. Han er 25 år og nyuddannet civilingeniør i vand og miljø fra Aalborg Universitet.

Hos Sweco skal Nikolaj Nørgaard Larsen arbejde med regn- og spildevandsprojekter, herunder afvanding og pumpestationer.

ProjektlederhosSwecoDanmarkiOdense

Søren Valentin Christensen er pr. 7. august 2023 ansat som projektleder i Vand & Klima på Swecos kontor i Odense. Han er 42 år og uddannet civilingeniør i miljøteknologi.

Hos Sweco skal han varetage projektledelsen af regn- og spildevandsprojekter, kloaksaneringsplanlægning samt projektering og tilsyn med tekniske anlæg, pumpestationer og regnvandsbassiner.

SeniorprojektlederhosSwecoDanmarki Aalborg

Vibeke Ulriis-Nordberg er pr. 1. juni 2023 ansat som seniorprojektleder i Vand & Klima på Swecos kontor i Aalborg. Hun er 42 år og uddannet diplomingeniør i Vand og Miljø.

Hos Sweco skal Vibeke Ulriis-Nordberg fungere som projektleder på projekter i forbindelse med vandhåndtering, byggemodninger, LAR-løsninger, klimaplaner, tryksatte vand- og spildevandssystemer samt separatkloakering. Derudover vil Vibeke UlriisNordberg varetage udbud, tilsyn og byggeledelse på projekterne.

SeniorprojektlederhosSwecoDanmarki Aarhus

Tom Nielsen er pr. 1. juni 2023 ansat som senior projektleder i Vand & Klima på Swecos kontor i Aarhus. Han er 63 år og uddannet teknikumingeniør.

Hos Sweco arbejder Tom Nielsen med afløbs- og klimaprojekter, herunder byggemodninger, kloakrenovering og tryksat kloakering, pumpestationer, regnvandsbassiner, myndighedsforhold, udbud og partnering. Tom Nielsen har tidligere været ansat som senior projektleder hos WSP, hvor han arbejdede inden for samme felt.

KonsulenthosSwecoDanmarkiAarhus

Lasse Dümke er pr. 1. juni 2023 ansat som konsulent i Miljø på Swecos kontor i Aarhus. Han er 28 år og uddannet cand.scient. i biologi. Hos Sweco skal Lasse Dümke udføre biologisk feltarbejde, herunder § 3-besigtigelser og levestedsvurderinger samt udarbejde afrapportering af miljø- og konsekvensvurderinger med videre.

ProjektchefhosSwecoDanmarkiAarhus

Helene D. Clausen er pr. 1. juli 2023 ansat som projektchef i Miljø på Swecos kontor i Aarhus. Hun er 52 år, uddannet cand.scient. i biologi og har over 20 års erfaring inden for miljøområdet som rådgiver og myndighed.

Hos Sweco skal Helene D. Clausen varetage projektledelsen af miljøprojekter, herunder blandt andet miljøvurderinger af planer og projekter, Natura 2000-vurderinger samt myndighedsbehandling inden for planlægning, naturbeskyttelse med videre.

SeniorspecialisthosSwecoDanmarki Aarhus

Annette Limborg Madsen er pr. 1. september 2023 ansat som seniorspecialist i Miljø på Swecos kontor i Aarhus. Hun er 61 år og uddannet cand.scient. i biologi.

Hos Sweco skal Annette Limborg Madsen udvikle og implementere biodiversitetshensyn i projekter samt foretage naturvurderinger, herunder blandt andet bilag IV- og Natura 2000-vurderinger, udføre tilsyn og udarbejde planer for naturforvaltning mm. Annette Limborg Madsen har tidligere været ansat som biolog i Norddjurs Kommune, hvor hun arbejdede inden for samme felt.

DennisHansenbliverdirektørfor DanPumpsA/S

Dennis Hansen har påtaget sig rollen som direktør og medejer af DanPumps A/S. Samtidig frigør virksomheden sig fra SonFlow og bliver en selvstændig virksomhed, som fremover udelukkende skal koncentrere sig om pumpeproduktion.

Dennis Hansen har stor erfaring med DanPumps pumper, da han tidligere har fungeret som produktionschef for DanPumpspumperne ved SonFlow. I de seneste ni måneder har Dennis Hansen drevet sin egen virksomhed DH Engineering med salg af pumper i Danmark.

NyTekniskSalgsingeniørhosdankalkK/S Thomas Krog er pr. 1. august 2023 ansat hos dankalk K/S. Han er 27 år og nyuddannet civilingeniør i vand og miljø fra Aalborg Universitet. Han kommer primært til at arbejde med PFAS- og røggasrensning, slamafvanding, luft- og vandbehandling samt svovlbrintebekæmpelse. Thomas Krogs afgangsprojekt på universitetet omhandlede optimering af slutafvandingsprocessen på Aalborg Renseanlæg Øst. Han er dermed fra ansættelsesstart særdeles velfunderet med hensyn til erfaring og det faglige niveau. Ansættelsen styrker Dankalks faglige kompetencer indenfor miljøområdet – særligt på det tekniske og kemiske felt.

PUMPEOMRØRING

DanPumps A/S bliver et selvstændigt firma med fokus på pumpeproduktion

Efter flere år under SonFlow’s vinger bliver DanPumps A/S en selvstændig virksomhed, som er klar til at fokusere udelukkende på pumpeproduktion.

DanPumps A/S har store planer for fremtiden, og vil i midten af oktober flytte produktionen fra den nuværende placering i Kolding til ny faciliteter på Niels Bohrs Vej 10 i Haderslev.

Dennis Hansen er tiltrådt som medejer og direktør for det nye DanPumps selskab. Dennis Hansen har igennem de sidste otte år været ansat som produktionschef for DanPumps-brandet ved SonFlow A/S, og har derfor mange årserfaring og ekspertise indenfor branchen.

Om DanPumps A/S

DanPumps blev grundlagt i 2013 og var kendt for at levere pumper til industrier over hele verden. I 2017 blev virksomheden opkøbt af Aage Søndergaard og skiftede i 2019 navn til SonFlow og begyndte i den forbindelse at producere pladevarmevekslere.

FH Automations software afdeling (FH Software) bliver en del af Init

FH Automations software afdeling (FH Software) bliver en del af Init.

FH Software bliver en del af gruppen for at styrke vores tilbud til industrien og vores position på det danske marked med lokation i Horsens og Ringsted.

Init blev etableret i januar 2022 og har med FH Software indtræden i gruppen nu ca. 570 medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Sverige, Norge, Serbien, Nord Makedonien og Spanien.

Leif Rasmussen, leder

HAR DUUDFORDRINGER MED SVOVLBRINTE?

- Sundhedsskadeligtarbejdsmiljø

- Korrosionpå beton ogmetaller

- Lugtgener

Svovlbrinteerskadeligtforpersonalet, derudsættesforgassensamtudstyret ogdebiologiskeprocesserpå renseanlæg.

UNDGÅ LUGTGENER, UNØDIG SLITAGE PÅ UDSTYR OGSIKKERHEDSRISICI FOR PERSONALET.

Vi hjælpermedløsningsforslagtil forebyggende foranstaltninger modsvovlbrintedannelse og effektiv svovlbrintebekæmpelse. Dankalksproduktprogram inkludererbl.a.aktive kul samt jern- ognitratforbindelser.

Aggersundvej 50 • 9670 Løgstør Telefon 33 687400 •Telefax33688990 dankalk@dankalkdk • www.dankalk.dk

ppm-Svovlbrinte Konsekvens

0,0001-0,15 Lugtgrænse

0,7-4

3-5

5

www.nissenenergy.com

10-50

50-100

Øjenirritation og påvirkning af åndedrættet

Påvirker blodværdierne Hygiejnisk grænseværdi Reduceret lungekapacitet

Ca. 1000 Død indtræffer efter meget kort lid

Planlagte aktiviteter

20.september: BesøgsdagforIndustrigruppenpåKMCiBrande

28.september: ErfadagiPraktikantvejledernetværketiOdense

3.oktober: ErfadagiHæmningsnetværketiFredericia

4.oktober: ErfadagirÅdnetanken–Løgumkloster/Tønder

3.-4.november: DøgnkursusiKolding

21.november: ErfadagiSRO-netværketiAssens

NAVNENYT

Hardinvirksomhedansatnyemedarbejdere?DukanaltidsendeSpildevand 4-5linjeromdinnyekollega.Skriven overskrift,fortælosomhansellerhendes jobfunktionen,ansættelsesdatooglidt baggrund.

PRODUKTNYT

Hardinvirksomhedlanceretetnyt spændendeprodukt?STFtilbyderat bringeenomtaleafdet–ganskegratis. Skrivenkortbeskrivelseafproduktet, hvaddetkan,oghvordanbranchenkan brugedet?

FIRMANYT

Spildevandtilbyderogsåatmedtage kortenyhederomditfirma.Detkan væreetjubilæum,enfusionmeden andenvirksomhed,etnytlogoeller andet,spildevandsbranchenharbehov foratvide.

Spildevand – deadlines og udgivelser 2023

Fremtidens pumpestyring er automatiseret

Der stilles i dag højere krav til forsyningssektoren, og krav om vedligehold, regulering og optimering kan presse anlæggets drift.

Men udfordringerne kan imødekommes gennem automatiserede softwareløsninger.

Fremtidens pumpestyring

FH Automation har udarbejdet en række automatiserings- og standardiseringsløsninger til energi- og forsyningssektoren – herunder vand, varme og rensningsanlæg hos blandt andet Guldborgsund Forsyning.

Vores FH pumpestyring benytter Siemens’ PLCkontroller, Simatic 1510SP, der er en af Danmarks stærkeste og mest fleksible kontrollere på markedet.

Løsningen skaber den mest optimale drift, så I både sparer tid og ressourcer – nu og i fremtiden.

Vores løsning indebærer

Danmarks stærkeste PLC-kontroller, Simatic 1510SP.

Hurtig opsætning for enhver operatør med PC, telefon eller tablet.

Modulopbygget PLC med mulighed for tilpasning og udvidelse løbende efter behov.

Fuld adgang via Ethernet forbindelse. Brugervenligt betjeningssystem –integreret HMI i PLC (Siemens VoT).

Effektiv pumpestyring med mulighed for energioptimering, trinstyring, automatisk slitagekontrol, overløbsregistrering og meget mere.

Skal vi forbedre jeres pumpestyring?

FH Automation hjælper jer med at klæde jeres forsyning på.

Vi dækker hele Danmark, hvor vi har eksperter inden for forsyningsområdet siddende på tværs af Jylland, Fyn og Sjælland.

Priseksempler

Pris for kontroller og 3” panel inklusive software

Fra 16.980.- kr.

Pris for tavle inklusive kontroller 3” panel og software

Fra 69.500,- kr. (rabat ved køb af flere).

Kontakt FH Automation i dag

Nicolai Warthoe Andersen

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

OG TIL FREMTIDEN

Vi mister aldrig fokus på det, der betyder mest for dig: arbejdet med moderne og pålidelig teknologi.

Inden for spildevandsteknik er renoveringsopgaver ofte ekstremt udfordrende. Fibre, sammenfiltrede tråde og fremmedlegemer udgør en reel trussel mod pumper og kan endda forårsage katastrofale driftsstop. Dette medfører ikke kun tab af tid og penge, men også frustration. Derfor er det afgørende at foretage en grundig afvejning af omkostninger og fordele ved enhver nyanskaffelse. Vogelsang, som opfinder af kolbepumpen, lægger stor vægt på at skabe den optimale kombination af kvalitet og funktionalitet. Med vores pumpeteknologi kan vi håndtere selv de mest individuelle og udfordrende opgaver. Du står ikke alene, for vores personlige rådgivning er altid tilgængelig for dig, så du kan træffe de bedste beslutninger, så med Vogelsang får du fuld tryghed i dine spildevandsprojekter.

VOGELSANG – LEADING IN TECHNOLOGY

Kontakt os for yderligere information på: Telefon: +45 9737 2777 | info@vogelsang-as.dk

vogelsang.info/dk/pumpeteknologi