Digitaliseringen af forsyningsbranchen er i hastig vækst, og det medfører indsamling af langt flere data end nogensinde før. Men en driftschef er i tvivl om, hvor stor gavn de mange ekstra data, der indsendes til myndighederne, egentlig gør for det lokale miljø. TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST Forsyningsselskabernes ansatte bruger stadig mere tid på at ind samle og validere data, der skal sendes ind til myndigheder som Miljøstyrelsen, Datastyrelsen og For syningssekretariatet. Det gør man gerne, så længe man ude hos forsy
ningsselskaberne faktisk kan se, at det giver mening. Sådan er det dog ikke altid, lyder det fra Jens Jørgen Plougmann, der er driftschef hos Vesthimmerlands Forsyning. - Jeg bruger mindst 14 arbejdsdage om året på at indsamle og validere
data og sende dem af sted til for skellige myndigheder. Men jeg er nogle gange i tvivl om, hvor meget gavn det egentlig gør for vores lokale miljø, for det er sjældent, at jeg hører om resultater. Det er en stigende udfordring at skulle bruge så meget tid, men hvis vi får mere viden om, hvad de data bliver brugt til, og at det giver mening, så er det selvfølgelig ok. Jeg er for digitaliseringen, der kan gavne os på mange måder, men man skal ikke indsamle data, bare fordi man kan, siger Jens Jørgen Plougmann. Den tid, han bruger på indsamling af data, bliver taget fra det daglige arbejde. Hvis ikke de indsendte data giver mening, vil han dog hellere bruge tiden på det daglige arbejde for miljøet, samt på at snakke med og sammenligne data med andre forsyninger, deltage i ERFA grupper og så videre.
spildevand #2/21 71
Dataindsamling må gerne have synlig effekt på miljøet
