TEMA
44 spildevand #2/21
mikro forure ning
Ved Universitetshospitalet lidt udenfor Aalborg leverer Suez Water A/S renseteknologien, der skal rense hospitalets spildevand. Behandlingen sker
Ozonering og aktivt kul fjerner miljøfremmede stoffer fra spildevand Suez Water har for nylig solgt sit første anlæg til rensning for medicinrester i Danmark. Køberen er Region Nordjylland, der har besluttet at etablere et renseanlæg i tilknytning til det kommende supersygehus i Aalborg. Renseløsningen benytter ozon og aktiv kul, hvor man renser for og fjerner en række udvalgte stoffer fra medicinrester i spildevandet. TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST Salget er sket på baggrund af et fuldskala pilotprojekt med en række succesfulde resultater på det kommunale rensean læg i Brædstrup ved Horsens. Et ozoneringsanlæg udviklet af Suez Water har her vist, at miljøfremmede stoffer effektivt kan fjernes med ozon eller aktiv kul pulver doseret direkte i renseanlægget. - Anlægget fjernede 93 pct. af de knap 40 udvalgte mil jøfremmede stoffer. Vores analyser viste desuden, at rigtig mange af de stoffer, der stammer fra medicinrester, findes i spildevandet i en lille provinsby som Brædstrup, som ikke har noget sygehus. Det viser, at en stor del af medicineringen og udskillelsen foregår hjemme i borger nes boliger, og at vores teknologi fungerer uanset, om den etableres på et sygehus eller på et kommunalt rense anlæg, siger Nana Wirenfeldt Jensen, der er application specialist i Suez Water Danmark. Teknologien med flerpunkts ozoninjektion er udviklet af Suez, der har udført test og demonstration på den ene af to parallelle spildevandsstrømme på Brædstrup Renseanlæg. Ozon tilføres i to punkter: Dels i beluftningstanken i den konventionelle aktive slamproces ved hjælp af en ven
turi-injektor og dels i udløbet af efterklaringstanken ved hjælp af en keramisk diffusor i en ozonkontakttank. Man har så sammenlignet ydelsen af flerpunkts ozoneringen med den anden spildevandsstrøm på anlægget, der har kørt helt traditionelt. Projektet har haft en samlet varighed på 10 måneder. - Vi udvalgte på baggrund af forundersøgelser 36 organi ske miljøfremmede stoffer, der er registreret i EU’s vand rammedirektiv (WFD), på den schweiziske indikatorliste og på den danske AMK-liste. Samtidig overvågede vi systematisk yderligere parametre, herunder TSS, kemisk iltforbrug (COD), absorbans ved 254 nm (UV254), nitro genforbindelser, fosforarter, temperatur, pH og slamvolu menindex (SVI), siger Nana Wirenfeldt Jensen. Prøverne blev opsamlet som 24-timers flow-proportionale. I henhold til det eksperimentelle program blev der taget prøver fra råspildevand, behandlet spildevand og slammet. Effektiviteten af ozon blev desuden undersøgt på mikro biologisk og genomisk niveau. Det skete ved at se på den bakteriologiske sammensætning og evnen til at reducere