Næsten uanset hvor man vender blikket hen, er klimaet og kampen for samme aktuelt. Der findes nærmest ikke en organisation, et politisk parti, branche eller virksomhed, der ikke har klimaet på dagsordenen. Derfor er samarbejde på tværs af brancher og skel mere end nogen sinde før muligt og nødvendigt. Danmarks Naturfredningsforening står som en af sværvægterne på området, men hvordan forholder de sig egentlig til spildevand, og er der basis for et muligt samarbejde? TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE
46
spildevand #1/22
PORTRÆT
TANKER OM FREMTIDEN: - Som voksen i dag, synes jeg, at det vigtigste, vi kan gøre for unge mennesker, er at skabe et håb. Vi over leverer en trængt klode til unge mennesker, men vi skal samtidig huske på, at apati er vores værste fjende. Vi skal lægge spor ud til håb og turde vise viljen til forandring. En grundlæggende tilgang, som har ændret sig i dag, er, at klimaet bliver anerkendt bredt som en hovedudfordring, hvor man for blot ti år siden var meget mere opdelt. Der var de hellige, og så var der de andre. I dag giver det ikke mening at skabe politiske skel, når det gælder klimaet, og det er min drivkraft i dag: at forene og samarbejde. For der er ingen, intet erhverv, ingen borgere, ingen branche som ikke ønsker, at vi lykkes med dette. Og i virkeligheden skal vi tale konflikterne ned, vi kan være uenige om vejen, men lad os samles og kæmpe sammen. Derfor er det vigtigt for mig at samarbejde med landbruget og fiskeriet, erhvervs livet, så det er baseret på en tilgang om, at vi har en fælles interesse. Fiskerne er da også interesseret i, at der er fisk om tyve år, og ligeledes er landmændene interesseret i, at de forsat kan dyrke jorden og ved blive at have en anerkendt position i vores samfund. Vi har alle en fælles interesse.
I samlet front for klimaet