Fjernelse af mikroforureninger behøver ikke blive dyrt

Selv om det endnu ikke er lovkrav, er der stigende forventninger fra borgere og kommunalbestyrelser om at rense spildevandet for mikroforureninger – herunder medicinrester. Det har fået forsyningsselskaberne til at overveje forskellige teknologier, som har krævet beregninger på, hvad de enkelte løsninger vil koste i forhold til effektiviteten.

KLIM KLIM A OG A OG S S VAND VAND PILDE PILDE

TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: KALFOR

Udover den normale biologiske og kemiske rensning foretager Kalundborg Forsyning central rensning for mikroforureninger på sit renseanlæg i Kalundborg. Det sker ved hjælp af et ozonanlæg, som blev bygget tilbage i 2003, men som siden er udstyret med den nyeste teknologi. Det inkluderer også rensning for medicin og lægemiddelrester i spildevandet. Noget man har valgt at gøre, fordi størstedelen af den medicin, borgerne indtager, bliver indtaget i eget hjem og ikke på hospitalet. Derfor ser man flere og flere miljøfremmede organiske stoffer i spildevandet, som ikke bliver fjernet ved den almindelige biologiske og kemiske behandling. De påvirker vandmiljøet i en negativ retning.

Mikroforureningerne bliver fjernet på ozonanlægget, som på meget lave doser fjerner op til 8595% af indholdet af lægemiddelrester samt en række andre mikroforureninger. I hvilket omfang de fjernes, afhænger af hvilke stoffer, det handler om. Ifølge direktør i Kalundborg Forsyning, HansMartin Friis Møller ligger man på et højt renseniveau for mange af dem. Dertil er der nogle stoffer som PFOS som ozonbehandlingen ikke har virkning på. Vi har målt på PFOS i drikkevand og spildevand siden 2017, og vi har ikke fundet noget. Så derfor er vi ikke gået videre med PFOS, siger han.

Meget miljø for pengene

Forsyningsselskabet køber den nødvendige ilt, og man producerer så selv den ozon, der er brug for til processen. Håbet er dog, at man vil kunne aftage masser af billig ilt, som bliver til overs i forbindelse med de Power2Xprojekter, der forhåbentlig kommer til byen. Det forventer man vil ske som en del af industrisymbiosen i byen, da flere virksomheder (som Ørsted og Equinor) arbejder med planer i den retning.

Businesscasen for den centrale rensning for mikroforureninger er ganske fornuftig, lyder det fra HansMartin Friis Møller. Ved ozonbehandlingen af spildevandet har vi et elforbrug på ca. 2,3 kWh pr. m3. Det svarer til 1,15 kr. pr m3 i elomkostninger. Hertil skal der lægges

Kalundborg Forsyning renser centralt for mikroforureninger på byens renseanlæg ved hjælp af et ozonanlæg. De to hvide tanke på billedet indeholder flydende ilt til ozonanlægget. Flydende ilt har et kogepunkt på -183°C, og derfor kommer der is på rørene.

andre omkostninger til blandt andet indkøb af ilt og driftsomkostninger. Vores anlæg er ret stort, og vores test har vist, at vi vil kunne klare os med et mindre ozonanlæg. Det forventer vi vil reducere driftsomkostningerne væsentligt. Bestyrelsen har allerede sagt ja, så det vil blive etableret. Det nuværende vil vi så have som backup i tilfælde af, at vi står med kraftige forureninger med for eksempel meget høje CODmængder fra industrispildevand, siger HansMartin Friis Møller.

Han tilføjer, at der altid er ubekendte faktorer i den slags beregninger, der strækker flere år frem i tiden. Elprisen er for eksempel steget siden da, men heldigvis var man så forudseende at fastlåse elprisen. Derfor betalte man ca. 0,5 kr. pr kWh for 2021, og det fortsætter i 2022.

Kalundborg Forsyning deltager i det store EUfinansierede projekt CWPhama, hvor større byer rundt om eller i nærheden af Østersøen har kortlagt alle aspekter omkring fjernelse af medicinrester og andre mikroforureninger i spildevand. Indtil videre er Kalundborg det eneste danske forsyningsselskab, der fuldskala fjerner medicinrester fra spildevandet.

Simpel løsning i Slagelse

På Slagelse Renseanlæg har SK Forsyning valgt en relativt simpel renseteknologi til fjernelse af mikroforureninger. Den er baseret på mikrofiltrering ned til 10 MY og kombinerer brugen af ozon med aktiv kulfilter og vacuumUV behandling. Det er en ret billig teknologi. Vi har beregnet den til en pris 1,25 kr. pr behandlet m3 spildevand, inkl. udgifter til drift, anlægs og analyseomkostninger.

Det beløb skal så ganges med 2,50, så forbrugerens pris bliver omkring 3 kr. Den faktor skyldes, at vi modtager mere spildevand til rensning, end vi får indtægter for (regn og drænvand). Det, synes vi, er et relativt lille beløb for at undgå miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. Undersøgelser har vist, at flertallet af borgerne godt vil betale lidt ekstra, siger Jan Jørgensen, der konstitueret afdelingsleder for Center for Miljø, Plan og Teknik under Slagelse Kommune, udlånt af SK Forsyning.

Når spildevandet har været igennem den ekstra renseproces for mikroforureninger, har det opnået drikkevandskvalitet. Først da ledes det rensede spildevand ud i den lokale Tude Å. Ved at fjerne de miljøfremmede stoffer, vil der være optimale forhold for fisk i åen. Ørredbestanden har været for nedadgående, og selv om SK Forsyning ikke vurderer, at det skyldes det rensede spildevand, vil man have opnået en endnu renere å. Teknologien tages i brug indenfor de kommende tre til fire år.

SK Forsyning har taget udgangspunkt i forventede lovkrav om at rense for medicinrester i spildevandet fra sygehuse. Renseteknologien er baseret på GAC filtrering og renser både for medicinrester og for andre miljøfremmede stoffer, der havner i spildevandet, hvorfor man hos SK Forsyning benytter fællesbetegnelsen miljøfremmede stoffer. Processen er, at spildevandet sendes igennem et granuleret aktiv kulfilter (GACfilter), derefter videre gennem en UV behandling, for til sidst at ledes ud i åen. Løsningen er afprøvet i forbindelse med deltagelse i EU´s Interreg projekt Less is More, hvor en række aktører omkring Østersøen er med – blandt andet fra Sverige, Litauen, Polen og Danmark. Man har brugt erfaringerne fra Less is more til at opskalere til fuld skala. Løsningen har vist sig at rense helt op til 99% af 44 udpegede stoffer/kemikalier, som vi ikke ønsker

Den danske virksomhed Aquarden Technologies ApS har sammen med Teknologisk Institut og en række andre samarbejdspartnere udviklet en forholdsvis billig og klimaeffektiv metode til at rense vand for PFAS.

Hans-Martin Friis Møller, Direktør (CEO) for Kalundborg Forsyning.

i vandmiljøet. Resultaterne fra projektet viser, at alle stoffer kan renses til under PNECværdierne. De udvalgte stoffer optræder på EU's liste over stoffer, der giver anledning til bekymring, siger Jan Jørgensen.

SK Forsynings analyse viser, at det kommunale renseanlæg før anvendelsen af den nye teknologi har en rensegrad på 89% af de indkomne mængder af de 44 stoffer. Men 20 stoffer var svært nedbrydelige og blev udledt i højere koncentration end PNEC værdien. Det gælder blandt andet stofferne Azithromycin, Benzotriazole, Ciprofloxacin, Diclofenac, PFOS, Tramadol, Venlafaxin.

PFOS kræver anden teknologi

Vi er udfordret af forureningen med det perfluorerede stof PFOS fra den tidligere brandøvelsesplads ved Korsør. Korsør renseanlæg er forholdsvis nyt og renser generelt rigtig godt. Men for at opsamle

PFOS benytter vi en ny teknologi, hvor man på et såkaldt resinanlæg lægger ionbytterkugler i en beholder, som spildevandet skyller igennem. Hvis der er PFOS i vandet, hæfter det sig til materialet og bliver siddende, siger Jan Jørgensen.

Det er den danske virksomhed Aquarden Technologies ApS, der sammen med Teknologisk Institut og en række andre samarbejdspartnere har udviklet en forholdsvis billig og klimaeffektiv metode til at rense det vand for PFAS, der siver gennem deponier.

Teknologien er noget dyrere end GAC, idet de anvendte filtermedier skal forbrændes ved højtemperatur, som koster i omegnen af kr. 5000 kr. pr ton. De foreløbige beregninger viser en udgift på 35 kr. pr. m3. Man vil primært anvende teknologien på afværgeprojekter, siger Jan Jørgensen.

PFAS

Der findes over 1000 lignende stoffer under fællesbetegnelsen PFAS. Selvom nogle af stofferne efterhånden er blevet forbudt, optræder de stadig i alt fra gamle regnjakker og maling til tæpper og stegepander på grund af PFAS’ brandhæmmende og fedtafvisende egenskaber. Fluorstofferne er svære at nedbryde, og det er derfor nærliggende at tro, at affaldsdeponier indeholder rigtig mange ting og sager med PFAS i.