FORSYNINGSPORTRÆT: VandCenter Syd bruger mål og værktøjer – for at blive mere bæredygtige

FORSYNINGS PORTRÆT

VandCenter Syd bruger mål og værktøjer for at blive mere bæredygtige

Verdensmålene udstikker kursen for VandCenter Syd, mens LCA-værktøjer gør bæredygtighed målbart. I Odense er ”grønt” ikke bare en farve, men en integreret del af forsyningens DNA. Vandcenteret arbejder aktivt med at gøre dets omverden til et bedre, sundere sted, og det er, om det er lokalt, nationalt eller globalt.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO OG GRAFIKKER: VANDCENTER SYD

Er der brug for en ny slamlagertank, eller er det bedre for miljøet at renovere den eksisterende? Hvis en ny skal bygges, er det så mest klimavenligt at bygge den i stål eller beton? Hvor meget CO2 udledes i forbindelse med at bygge tanken? På produktion af beton, stål, skruer, søm, kemikalier og så videre? Hvor langt tilbage i værdikæden skal en forsyning gå, for at udregne dens CO2 aftryk på verden omkring?

Spørgsmålene er mange, og der kommer flere til, som VandCenter Syd (VCS) går efter at blive en stadig mere grøn og bæredygtig arbejdsplads, fortæller projektchef Troels Kærgaard Bjerre. Bæredygtighed er ikke et spørgsmål om at få verdensmålene til at passe til det, vi allerede gør. I stedet er det et spørgsmål om at se nysgerrigt og kritisk på egen praksis, at udfordre os selv til at gøre vores arbejde mere bæredygtigt, at overveje vores klimaaftryk i valg af løsninger og teknologier og forstå vores plads i verden.

VandCenter Syds plads i verden strækker sig helt tilbage til 1853. Danmarks første almene vandværk blev dengang grundlagt for at levere sundt, rent vand til Odenses borgere – og sådan er det sådan set stadig den dag i dag. Vandcentrets verden er bare blevet lidt større og ikke så lidt mere kompleks.

Bæredygtighed er komplekst

Hen over årene har VCS ikke ’kun’ gjort FNs verdensmål til sit strategiske pejlemærke, de samarbejder også med DTU om Absolut Bæredygtighed og arbejder målrettet på at bruge livscyklusvurderinger (LCAs) i forbindelse med indkøb og anlægsprojekter. Læg hertil en årlig udgivelse af en CSRrapport (samfundsansvar) samt udviklings og forskningsprojekter i ind og udland. VCS har travlt, men ens for alle aktiviteter er, at de skal afspejle vandcenterets plads i verden, siger Troels Kærgaard Bjerre. Vi har de sidste mange år haft en ejer, bestyrelse og en ledelse, der i den grad har taget verdensmålene og bæredygtighed til sig, som har set nødvendigheden i at tage ansvar lokalt, nationalt og globalt, og som ikke er bange for at blive målt og vejet. Derfor bruger vi verdensmålene som vore strategiske pejlemærke, ser på Absolut

Bæredygtighed, når vi skal bestemme nødvendigheden af anlægsprojekter og anvender LCAvurderinger til udregning af CO2 aftryk i forbindelse med konkrete anlægsprojekter og indkøb. Der er flere lag i bæredygtighed, og de forskellige metoder og værktøjer hjælper os til at kunne sætte mål og bruge kvantitative vurderinger, så vi kan blive skarpe på, hvor vi skal sætte ind.

For eksempel er det ikke kødet på bordet i kantinen, der først afskaffes i Odense. Ej heller papiret i printeren. For ud fra arbejdet med bæredygtighed, har VCS udregnet, at emissioner fra lattergas og metangas samt store anlægsprojekter virkelig er der, forsyningen sætter et stort, tungt fodaftryk på klimaet. Det gælder ikke bare i klimagasser og stål, men også i betonrør til transport af spildevandet, diesel og benzin til anlægsmaskinerne.

Ejby Mølle renseanlæg ligger øst for Odense.

Vi har i forbindelse med Parismodellen talt meget om scope 1 og 2 – altså om emissioner fra produktion på egne anlæg. Men hvad med scope 3, den emission der er koblet til for eksempel produktion af byggematerialer, kemikalier, polymer eller andre ting, som vi forbruger på anlæggene eller i forbindelse med store anlægsprojekter? De skal jo også tælles med.

VandCenter Syd går så langt, at de i forbindelse med opførelsen af en ny slamlagertank har udregnet klimaaftrykket ved en beton vs. ståltank. Inkluderet i regnestykket var CO2 aftryk af søm, skruer, transport af varer og så videre.

Sammen om bæredygtig udvikling

Det er ikke blot for egne projekter, at VCS tager ansvar, måler og udregner klimapåvirkningen. De rækker også ud til samarbejdspartnere fra nær og fjern for at gøre en forskel lokalt, nationalt og globalt. Et eksempel på et lokalt partnerskab er arbejdet for at forbedre den økologiske tilstand i Odense Fjord. Vi tager ansvar for vores nærmiljø.

Odense Fjord er under pres, så vi har inviteret de andre aktører rundt om fjorden til at være med i et partnerskab. Vi har sat os selv det mål, at fjorden skal være i god økologisk stand i 2027, og det kan vi ikke sikre alene. Som med vores andet arbejde indenfor verdensmål og bæredygtighed handler det altid om både • Antal medarbejdere: 190 • Antal renseanlæg: 8 • Antal pumpestationer: 326 • M3 renset spildevand om året: 29,4 mio. m3 • Km kloakledning: 2.750 km • Kundegrundlag: Ca. 235.000 (VCS leverer drikkevand til ca. 177.000) • Servicerer hvilke kommuner:

Odense og Nordfyns kommuner.

ARES

Et nyt projekt ser på målemetoder og løsninger, der kan reducere emissioner af lattergas og metan fra kloaksystemer og renseanlæg. Projektet hedder ARES Aktiv Reduktion af Emissioner fra Spildevandsanlæg og får støtte fra det Miljøteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram, MUDP. Det gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, EnviDan samt Aarhus Vand og BIOFOS.

NACAT

Projektet har fokus på N2Oemissioner fra renseanlæg. Det evaluerer effektiviteten af nuværende filterinstallationer (aktiv kul og biologiske filtre), og demonstrerer en ny katalytisk proces til at reducere N2O produceret fra spildevandsanlæg. Digitale tvillinger bliver brugt til at forudsige procespræstationer, vurdere miljøpåvirkninger, udvikle nye ledelsesstrategier og til sidst foreslå business casescenarier. Her tages der højde for mulige fremtidige afgifter på denne type emissioner.

Greenwashing

Når markedsføring bruger flotte ord til at få varen (eller servicen, red.) til at fremstå mere grøn eller bæredygtig, end den egentlig er, for at få dig til at købe mere, er det greenwashing. Det kan eksempelvis være, at virksomheden har taget små skridt i en mere bæredygtig retning. Men gennem markedsføring puster de budskabet så meget op, at du vildledes til at tro, at produktet (eller servicen, red.) som helhed er bæredygtigt.

Slamlagertanken på Ejby Mølle renseanlæg bliver bygget i stål og er snart klar til brug.

VCS har opkøbt land og rejst skov – for eksempel i Elmelunden. Det sker for at sikre grundvandet.

at udpege indsatsområder, udvikle teknologier til at løse udfordringerne – for eksempel med miljøfremmede stoffer i fjorden og sidst men ikke mindst implementere de bedste løsninger balanceret med deres klimaaftryk, forklarer Troels Kærgaard Bjerre.

Udviklingsarbejde er da også et af VandCenter Syds fokusområder. Der

er altid gang i spændende projekter på Ejby Mølle renseanlæg, men vandcenteret er også med i flere udviklingsprojekter sammen med andre forsyninger og universiteter. Lige nu medfinansierer forsyningen for eksempel en erhvervsph.d., der skal hjælpe vand og spildevandsselskaber med at måle miljømæssige og samfundsøkonomiske påvirkninger på genvindingsanlæg sammen med Aarhus Vand, BIOFOS og DTU. VCS måler også emissioner på både afløbssystemer og renseanlæg i for

bindelse med ARESprojektet, og i NACATprojektet arbejdes der med en katalytisk proces for at fjerne lattergas. Globalt samarbejder vandcenteret med forsyninger i Sydafrika, Bangladesh, Rumænien, Pakistan og på Balkan. De deler erfaringer om alt fra energieffektivitet, renseprocesser, lækagesporing, svejsning af plastikrør og asset management.

Bæredygtighed behøver ikke være dyrere

Et af spørgsmålene til VandCenter Syd er naturligvis, hvordan de finansierer arbejdet med bæredygtighed. For det koster vel at ville være klimavenlig og afsætte ressourcer til beregninger af scope 1, 2 og 3? Vi har betalt DTU for arbejdet med at se på Absolut Bæredygtighed, og vi afsætter midler til at være med i finansieringen af erhvervsph.d.’en, der omhandler LCAvurderinger.

Men det er udviklingsarbejde. På anlægssiden er det ikke nødvendigvis dyrere at bygge bæredygtigt.

Materialerne behøver ikke at koste mere, og ud fra en bæredygtighedsbetragtning kan det også være, at vi ikke behøver at bygge så stort.

Eller ikke behøver at bygge så stort lige nu. Noget af det her handler jo også om at bygge ud fra de kendte behov, frem for at gisne om en fremtid, vi ikke kender, forklarer

Troels Kærgaard Bjerre.

Han forklarer, at det er blevet foreslået internt, om VCS decideret skulle afsætte midler til bæredygtighed, men indtil videre er det ikke sket. Den beslutning er Troels Kærgaard Bjerre tilfreds med, for ”bæredygtighed skal ikke være et appendiks eller pynten på lagkagen. Bæredygtighed skal være fuldt integreret i måden, hvorpå vi løfter vores ansvar og udfylder vores mission”, mener han.

Lige nu er der altså ingen hård prioritering blandt VCS’ planlagte projekter på grund af øgede udgifter som følge af arbejdet med bæredygtighed. Troels Kærgaard Bjerre ser det heller ikke som en stor udfordring i den nærmeste fremtid for der er i store træk opbakning fra alle sider til at indtænke bæredygtighed i den måde, hvorpå VCS varetager deres kerneopgaver.

Pas på med greenwashing

Arbejdet i Odense er allerede langt, men bliver aldrig færdigt. Med ny viden følger et ansvar, og det tager VCS seriøst. Ellers giver det jo ingen mening at investere ressourcer i

Vores verdensmål Vi sætter fem verdensmål i fokus

6

Rent vand og sanitet 7

Bæredygtig energi 9

Industri, innovation og infrastruktur 12

Ansvarligt forbrug og produktion 14

Livet i havet

VandCenter Syd arbejder primært med disse fem verdensmål: (6) Rent vand og sanitet, (7) Bæredygtig energi, (9) Industri, Innovation og Infrastruktur, (12) Ansvarligt forbrug og produktion og (14) Livet i havet.

arbejdet med og kommunikationen om bæredygtighed, fortæller Troels Kærgaard Bjerre. Mange steder ser han dog, at man måske taler mere om at være ’grønne’, end man arbejder strategisk med at blive det. Vi skal undgå greenwashing. Det hjælper ikke verden eller klimaet at få verdensmålene til at passe til det, vi allerede gør. Vi skal gå videre, vi skal være ambitiøse. Som virksomheder har vi et stort ressourceforbrug, vi bruger meget energi og udleder spildevand til vandmiljøet – det er steder, skoen trykker for os. Hos os har vi valgt at arbejde strategisk med verdensmålene, når vi arbejder med udvikling. Vi har sat luppen på de steder, hvor der skal ske noget og sat os mål. Vi skal for alt i verden undgå, at bæredygtighed bliver italesat som en følelse eller subjektiv synsning. Vi skal i stedet tilstræbe at gøre bæredygtighed målbart – selvom det er svært.

Efter LCAvurderinger stod det klart, at ved produktion og brug af en ståltank var der et lidt mindre beregnet aftryk end ved produktion og brug af en betontank. Den nye slamlagertank er næsten færdig og snart klar til brug på Ejby Mølle renseanlæg.

Troels Kærgaard Bjerre har arbejdet for VandCenter Syd siden 2005. I dag er han projektchef og arbejder blandt andet med grundvandsbeskyttelse, bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcerne, forskning og udvikling samt opfyldelsen af VCS’ klimamål.