K
D
G SPIL
AO M I L
Klimaemissioner i spildevandssektoren - hvad er status, og hvor er vi på vej hen?
D E VA N
At opfylde FN’s ambitiøse verdensmål i 2030 – vores verdensmål – betyder, at vi ikke kan fortsætte, som vi plejer. Det viser den seneste IPCC-rapport med al ønskelig tydelighed… Vi skal handle nu.
28
spildevand #1/22
TEKST: UDVIKLINGSCHEF JEANETTE AGERTVED MADSEN OG SENIOR PROCESINGENIØR JACOB KRAGH ANDERSEN, ENVIDAN A/S FIGURER: ENVIDAN, DTU MILJØ, VARGA-PROJEKTET
Jeanette Agertved Madsen
I dette tema sættes der fokus på klimaemis sioner i spildevandssektoren. Hvilke regule ringsmæssige initiativer er gennemført, og hvilke er på vej? Hvor står spildevandssek toren? Hvordan kan vi i partnerskaber mel lem forsyningsselskaber, universiteter, tek nologileverandører og rådgivere bidrage til reduktioner af klimaemissioner og til den grønne omstilling generelt?
Rammesætning og regulatoriske tiltag
Jacob Kragh Andersen
Regeringen implementerede i 2020 en ny klimalov med en målsætning om at reduce re udledning af CO2 med 70 procent i 2030 målt i forhold til niveauet i 1990. Dette blev fulgt op af en klimaplan for en grøn affalds sektor og cirkulær økonomi, som ligele des blev implementeret i 2020. Klimaplanen indeholder blandt andet et mål om redukti on af lattergasemissionen fra danske rense anlæg med 50% og indførelse af en grænse værdi for lattergasemissionen for rensean læg større end 30.000 PE senest i 2025. Disse nationale målsætninger har bety det, at rigtig mange forsyningsselskaber nu justerer fokus fra energi til klima. Det fak tum, at CO2-aftrykket fra det danske el-mix bliver lavere grundet stigende andel af grøn strøm i elnettet, betyder, at det relative bidrag fra blandt andet lattergas og metan til forsyningsselskabernes samlede CO2regnskab bliver større. Det er altså ikke læn gere tilstrækkeligt at spare på energien eller at producere mere biogas, hvilket blev syn liggjort med resultatet fra Paris-modellen for vandsektoren. Paris-modellen blev intro duceret af Miljøministeriet i 2021 og i den forbindelse blev alle danske forsyningssel skaber opfordret til at indrapportere status for forsyningens CO2-emission samt forsy ningens målsætninger for reduktion af CO2-
emissioner hen over de kommende 15 år. Et resultat af arbejdet med Paris-modellen er branchens ambitiøse mål om en energi- og CO2-neutral dansk vandsektor i 2030. Regeringens Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi (2019) har anvendt en struktur for CO2-regnskaber indenfor tre områder (scopes) i overens stemmelse med den internationale stan dard Greenhouse Gas Protocol. Disse sco pes omfatter direkte CO2-udledninger fra en virksomheds produktion (scope 1), CO2emissioner relateret til produktion af den energi, virksomheden køber – for eksempel el og fjernvarme (scope 2) - samt emissioner relateret til leverandørkæden, og emissioner forbundet med anvendelse og bortskaffel se af produkter (scope 3). I Figur 1 illustreres definitioner af scope 1, 2 og 3 med udgangs punkt i vandsektoren. Generelt har danske forsyninger og spil devandssektoren primært arbejdet med reduktioner af klimaemissioner fra scope 1 og scope 2, hvorfor emissioner fra scope 3 almindeligvis ikke, eller kun delvist, indgår i klimaopgørelserne. Figur 2 viser eksempler på konkrete emissioner fra scope 1 og scope 3 (nedstrøms), som er nogle af de mest sig nifikante drivhusgasemissioner fra rense anlæg. Udvalgte emissioner er yderligere beskrevet i temaboksene på næste side. For de direkte emissioner (scope 1) har både Miljø- og Energistyrelsen støttet projekter til at øge viden om emissioner af lattergas og metan fra renseanlæg. Med tilskud fra MUDP’s lattergaspulje har en række forsyninger instal leret lattergassensorer på renseanlæg, og datagrundlaget herfra er opsamlet, analyse ret og har resulteret i en ny emissionsfaktor for lattergas på 0,84% af total kvælstof i indlø
