Avanceret behandling for kronisk tinnitus

Avanceret behandling for

KRONISK TINNITUS

LASERBEHANDLING • FREKVENSBASERET LYDTERAPI • LENIRE

Hvilken type tinnituspatient er du?

En helt ny vinkel på tinnitusbehandling Vi kender næsten alle til midlertidig tinnitus – en ringen eller susen for ørerne, som kan komme efter en rockkoncert med højt lydtryk, skydning uden høreværn, eller hvis vi er stressede. Oftest stopper denne hyletone efter nogle timer og alt er godt igen. Men nogle mennesker lever med denne støj 24 timer i døgnet. De kroniske tinnitus-patienter må leve med hyletonen altid, som et konstant irritationsmoment, der ofte bliver en så stor belastning, at nattesøvnen bliver ødelagt og den uafbrudte hylen eller støj i hovedet forstyrrer koncentrationsevnen og koster på energi og livskvalitet. Tinnitus er i dag den femte mest hyppige lidelse i Danmark, og dermed en af de mest alvorlige årsager til forringet livskvalitet. Særligt alarmerende er det, at lidelsen er i kraftig vækst iblandt unge, og årsagerne er langt mere komplekse end man antog tidligere.

I mange tilfælde er støj kun en del af årsagen til tinnitus og ofte slet ikke. Vi ser rigtigt mange tinnituspatienter, der har fået lidelsen af stress, men også efter trykpåvirkning som ved flyvning og dykning.

Reaktioner på medicin, vacciner og senfølger efter coronasygdom, er også hyppige årsager til fremkomst eller forværring af tinnitus i disse år.

Tinnitus er ikke en let lidelse at behandle, og mange patienter oplever frustrerende mangel på forståelse fra omverdenen og manglende viden om mulig behandling for deres lidelse. De patienter, der kommer til os, har således typisk allerede været igennem udredning i det offentlige system, og har også ofte prøvet flere forskellige typer behandling i privat eller alternativ regi – desværre ikke altid med det resultat, som de havde håbet på.

Selvom tinnitus ikke er nogen let lidelse at behandle, kan langt de fleste dog, med den rigtige behandling, opnå markant og varig forbedring af deres lidelse. Den typiske patient får under vores forløb, reduceret deres tinnitus fra en altoverskyggende tilstand der i alvorlig grad forringer deres livskvalitet, til at tinnitus kun er noget de sporadisk mærker, især ved træthed eller stress. Det går fra at være dominerende i deres liv, til blot at være en parentes i deres bevidsthed.

2

Vi introducerede Notched Music Therapy – frekvensbaseret musikterapi – tilbage i 2017, og er i dag Nordens mest erfarne i frekvensmålinger og i behandlingsforløb med denne særlige metode. Vi har sat os det ambitiøse mål at være Danmarks førende klinik for tinnitusbehandling, og i forsommeren 2022 tager vi derfor endnu et vigtigt skridt og introducerer Lenire i Danmark.

Lenire er nyeste skud på stammen inden for såkaldt bimodal neuromodulation, da metoden på samme tid stimulerer øget neuroplasticitet og påvirker det auditive cortex. Metoden har vist en klinisk dokumenteret effekt med langvarig lindring af tinnitus. Lenire kan, i lighed med den frekvensbaserede musikterapi, tilbydes som et rent onlineforløb. Du er dog altid velkommen her i klinikken, uanset om det kun er til et enkelt møde, eller til et helt behandlingophold.

Er du i tvivl om hvilken af vores tre behandlinger, der har bedst chance for at have positiv effekt på dig? Du er altid velkommen til at få en uforpligtende vurdering herfra – og vi sætter en ære i at give en åben og ærlig rådgivning, og sætte realistiske mål for, hvad du kan forvente af et behandlingforløb hos os. Men vi stiller også krav, for behandling af tinnitus kræver en indsats – ikke kun af os, men også af patienten. Hemmeligheden bag de bedste succeshistorier med tinnitusbehandling er oftest en knivskarp forudgående information og forventningsafstemning, men også en tålmodig og vedholdende patient.

Velkommen til vores verden af moderne tinnitusbehandling – Hos os er nøgleordene åbenhed, tillid og ærlighed.

Thomas Borgå

Klinikchef og indehaver

Indhold 2

Introduktion

4

Årsager, typer og patienter Forskellige årsager til tinnitus Forskellige typer tinnitus Systemets alarmklokke Forskellige patientprofiler Frøet vokser over tid

10

Støj er ikke bare støj Støjbelastning i DK Decibel vs. Hertz

12

Behandlingsmetoderne Hvilken behandling skal jeg vælge?

Behandling med musik Laser Fysisk eller online frekvensmåling Tre typer af reaktion på behandling Ofte stillede spørgsmål Hjælp til selvhjælp og øvelser

46

Behandlingsophold

54

TEMA: Lydfølsomhed

56

Stress, søvnløshed og angst

60

Mikkel er en glad mand igen

64

Presse

66

Kliniske studier og reviews

3

Årsager, typer og patienter

Forskellige årsager til tinnitus Tinnitus kan både opstå pludseligt efter eksempelvis et brag, eller ved ekstrem stressbelastning.

Men det kan også blive sået som et frø tidligt i livet og så først blive kronisk senere med alderen.

Når tinnitus skyldes støj

Når tinnitus ikke skyldes støj…

De fleste kender tinnitus som en skade, man kan pådrage sig efter belastning af støj. Støjskaden kan enten skyldes langvarige overbelastninger, som ved arbejde i et støjfyldt miljø, eller den kan være opstået efter en kortvarig men kraftig påvirkning, som f.eks. ved en rockkoncert eller et kanonslag. De støjskadede patienters tinnitus skyldes en egentlig fysisk skade på høresansecellerne i cochlea, hvor hjernen reagerer på dette med tinnitus.

• Stress og udbrændthed • Mangel på søvn og hvile • Spændinger i nakke og kæbemuskulatur • Medicinske bivirkninger og andre forgiftninger • Feber med meget høj temperatur • Ændringer i atmosfærisk tryk, hyppige flyrejser, bjergkørsel, dykning • Vindpåvirkning (f.eks surfing)

4 | Årsager, typer og patienter

Årsager, typer og patienter

Forskellige typer af tinnitus Tinnitus kan være mere og andet end hyletoner. Her er de hyppigste former for tinnitusstøj vores patienter lider af: - Knitrende eller sitrende støj som højspændingsleder i frostvejr - Hyletone som eksempelvis “prøvebilledet” eller et billedrørs-TV, som afgiver en højfrekvent hylen - Hvinende togbremser som S-togene, der bremser på Nørreport Station - Motor- eller centrifugestøj, som en 6 cylindrer dieselmotor fra en lastbil der står i tomgang - Susende støj som en radio, der ikke kan finde en kanal

Årsager, typer og patienter | 5

Årsager, typer og patienter

Tinnitus er systemets alarmklokke Vi kender alle til den enkle form for tinnitus: Et brag eller en rockkoncert udløser en efterfølgende hyletone. Dette er logisk at forstå; en overbelastning giver altid en eller anden slagside. Men tinnitus er ofte mere komplekst end blot et symptom på en overbelastning af øret. I mange tilfælde igangsættes tinnitus i hjernen, drevet af en række forskellige faktorer og belastninger af kroppen, som populært sagt får “bægeret til at flyde over”.

Eksempelvis vil flyrejser og den bratte og dermed unaturlige trykudligning, som det indre skal foretage ved op og nedstigningerne, sjældent kunne fremkalde tinnitus. Men hvis vi kombinerer flyrejsen med tidsforskelle/ jet-lag, stresspåvirkning, udmattelse og måske muskelspændinger i kæbe og nakke,

6 | Årsager, typer og patienter

begynder der at være ingredienser nok i bægeret til en farlig cocktail. Tinnitustonen vil ofte være kroppens advarselssignal. Den autonome del af hjernen slår alarm og forsøger at fortælle dig, at balancen i dit nervessystem er truet, og du skal korrigere din kurs for ikke at komme galt afsted.

Mange af os kender dette fænomen, hvor denne advarselstone opstår, hvis vi har for travlt lidt for længe, eller hvis vi virkelig er pressede og udmattede. Det er enormt vigtigt, at vi stopper op lige der og lytter til ,hvad vores krop prøver at fortælle os. Hvis vi ignorerer alarmklokken, kan vi risikerer at alarmen “sætter sig fast” og ikke blot driver over efter nogle timer eller minutter.

Kronisk tinnitus er som en alarm, der er aktiveret på fabrikken, og som ingen medarbejdere ved hvordan man deaktiverer igen.

Årsager, typer og patienter

Forskellige patienter med tinnitus Det er vigtigt at forstå, at der mange veje til at få tinnitus, og at der ikke findes to livshistorier, som er ens. Ofte er det en cocktail af omstændigheder, der er udslagsgivende, og ikke nødvendigvis en enkel årsag eller begivenhed.

Vi har derfor beskrevet tre arketyper af tinnituspatienter, som I vil møde flere gange igennem dette katalog. Tre vidt forskellige mennesker med helt forskellige baggrunde men med samme udfordring. Læg mærke til deres ansigter - du vil støde på dem undervejs i kataloget.

Indledningsvis spørger vi altid ind til hvordan din tinnitus er opstået, og igennem de mange patienthistorier tegner der sig fællestræk eller linier, som ikke er helt ens, men alligevel har tydelige lighedspunkter.

Gitte, 40 år

Per, 55 år

Svend, 70 år

Kunderådgiver i bank.

Selvstændig/ejerleder

Pensioneret tømrer

Fik tinnitus for 2 år siden efter en periode med megen stress arbejdsmæssigt og presset privatliv med små børn.

Havde nogle gange kortvarigt tinnitus som ung, da han aftjente sin værnepligt og ofte gik til koncerter. I dag arbejder han mest på kontor og med salg.

Har haft tinnitus ligeså længe han kan huske. Det kom måske efter brug af vinkelsliber, men han har generelt gået i rigtig meget støj, og i de yngre år var han ikke særlig påpasselig med at beskytte sig.

Hun arbejder i et åbent kontorlandskab, hvilket er en kraftig belastning.

Hun har dog ikke nogen høreskade som sådan.

Høregrænse målt ved opstart: 10.000 hz Tinnitus målt ved opstart: 9.800 hz

For 13 år siden under en skilsmisse, begyndte han jævnligt at få følelsen af et tryk ledsaget af en hyletone.

Pludselig en dag gik hyletonen ikke over, og har været der konstant siden.

Høregrænse målt ved opstart: 8.000 hz

Høregrænse målt ved opstart: 2.000 hz Tinnitus målt ved opstart: 1.960 hz

Tinnitus målt ved opstart: 7.800 hz

Årsager, typer og patienter | 7

Årsager, typer og patienter

Frøet vokser over tid 9 år Fyrværkeri

0 år

10 år

Hvordan blev din tinnitus sået?

Modellen tager udgangspunkt i Per på 55 år (se modsatte side), og beskriver hvordan begivenheder som fremkalder kortvarrig tinntus i de yngre år, kan så frøene til tinnitus senere i livet.

Den beskriver også at tinntus ikke nødvendigvis er fremkaldt af støj eller stress, men kan være en kombination af begge med flere års mellemrum.

8 | Årsager, typer og patienter

15 år Diskoteksbesøg

23 år Millitærtjeneste

20 år Tinnitus kan både opstå pludseligt efter eksempelvis et brag, eller ved ekstrem stressbelastning. Men det kan også blive sået som et frø tidligt i livet og så først blive kronisk senere med alderen. Ofte bliver frøet sået i ungdommen. Når man er ung er man ofte mere eksponeret for støj. Det er de år man eksempelvis aftjener sin værnepligt, går på diskotek og hører høj musik og ofte har man i de år et mere manuelt arbejde i industri og håndværk, hvor man senere i livet måske overgår til mere administrativt (og stille) arbejde.

Endeligt var man som sagt også mindre påpasselig med at bruge høreværn for år tilbage, så mange patienter, som i dag ikke udsættes for støj af betydning, betaler af på en ungdom med masser af støjbelastning. En tinnitus som er opstået kortvarigt i ungdommen - eksempelvis efter en koncert - vil typisk gå over en dag eller få dage efter. Men sker det flere gange, vil denne tinnitus senere kunne blive aktiveret. I de unge år er hjernen meget plastisk og ressourcerne i nervesystemet og kroppen er stærke. Den skade som opstod kan således “kapsles inde” eller kvæles om man vil, men helt væk bliver den ikke.

48 år Arbejdspres

Kronisk tinnitus

42 år Skilsmisse

40 år I takt med at kroppen bliver ældre og vores system gradvist svækkes, vil det blive sværere at holde dé fysiske skader i skak, som opstod i ungdommen. Kommer man samtidig under kraftig pres i en periode, eksempelvis under en skilsmisse, eller anden voldsom konflikt/belastning, vil den tinnitus, som egentligt var “begravet” mange år tidligere, kunne springe ud i fuld flor. Og hér er der ikke længere ressourcer i hjernen og systemet til at mane den til jorden igen.

Vi skal derfor passe på vores unge. Selvom deres tinnitus kun opstår kortvarigt efter en koncert, er det stadig et alvorligt tegn. For hver gang det sker, vil det indebære en forøget risiko for, at de senere i livet vil kunne udvikle kronisk tinnitus.

50 år Rigtigt mange, der først får deres tinnitus som voksne, er blevet advaret et utal af gange. Mange vil kunne nikke genkendende til, at man ofte, hvis man er inde i en travl periode, oplever kortvarig tinnitus på det indre øre. Ofte er det ledsaget af en ligeså kortvarig følelse af tryk på samme øre, men det går over efter typisk 2-10 minutter. En skønne dag risikerer man, at denne tone lige pludselig bider sig fast, hvor man før tog for givet, at den altid forsvandt efter 10 minutter. Nu er den blevet til en kronisk tilstand, der ikke går over igen.

Hver eneste gang du oplever kortvarig tinnitus, skal du være taknemmelig for, at det ikke sætter sig til at blive kronisk, og betragte det som en advarsel fra dit system om, at det samlede pres du er under, formentligt er mere end du kan holde til i længden.

Vi kan ikke ændre på ungdommens dumheder, når vi først bliver ældre og klogere (selvom vi gerne ville!), men vi kan til gengæld forsøge at passe på os selv og lytte til de signaler kroppen giver os. Årsager, typer og patienter | 9

Støj er ikke bare støj

Støjbelastning i Danmark Vidste du at Danmarks mest støjbelastede by er Aalborg?

Herefter kommer København, Aarhus og Odense.

Højfrekvent støj er ikke hele årsagen. God gammeldags decibel-støj og vores generelle stressniveau er også kraftige årsager til udviklingen, men den højfrekvente støj er en overset faktor. Vi har således haft rigtig mange tinnituspatienter som har arbejdet i lufthavne, hvor lyden af flyene, som står og varmer op, er en kæmpe belastning - selv hvis man bruger høreværn.

Hvad kan du selv gøre: Tag et tjek omkring din arbejdsplads eller kontor. Hav særligt fokus på harddisks fra computere, printere og dankortterminaler, og hold dig om muligt væk fra server-rum, som er et arnested for højfrekvent støj. Udskift støjkilden eller skærm dig mod støjen, og sluk apparatet når det ikke er i brug. Gammeldags lysstofrør udsender også højfrekvent støj. De kan udskiftes til LED-rør, som i øvrigt også er mere miljøvenlige.

I hjemmet skal du være opmærksom på eksempelvis lysdæmpere.

Lysdæmpere laver frekvensstøj i en grad, så de nærmest kunne bruges som en tinnitus-tuner, og det gælder både de dæmpere, der sidder fastmonteret i en stikkontakt og de som sidder på en ledning til feks. en standerlampe.

10 | Støj er ikke bare støj

1,3 million danskere ramt af støj Så mange danskere bor i boligområder, som er ramt af en støjbelastning på over 55 db. Det anslås, at mere end 12.000 mennesker i EU årligt dør som følgevirkninger af støj, og at 48.000 udvikler såkaldt iskæmiske hjertesygdomme som f.eks blodprop i hjertet.

Herudover forårsager støjen en øget forekomst af bl.a. diabetes, tyktarmskræft og brystkræft. Årsagen til de chokerende høje tal skal igen findes i menneskets ur-mekanismer: Støj betyder “fare” og får kroppen til at udløse stresshormoner. Hvis kroppen konstant lever i et form for forhøjet kampberedskab, slider det på ressourcerne og forstyrrer immunforsvaret, og herved bliver man disponeret for en lang række af sygdomme eller lidelser.

Forskningen om støj er endnu ung, og der er rigtig meget, som vi ikke ved endnu. Men som hovedregel kan man antage, at alt som er unaturligt for kroppen eller hørelsen, indebærer en vis form for risiko.

Støj er ikke bare støj

Decibel vs. Hertz

Mange har svært ved at forstå forskellen på decibel og hertz og forskellen på disse er vigtigt at afklare inden behandlingen starter Man har hidtil haft meget fokus på lydstyrken af støj eller volumen af støjen, om man vil. Man måler støjbelastning i decibel (db) som er en såkaldt logaritmisk skala. Det betyder, at det dobbelte af 80 db ikke er 160 db, men faktisk kun 83 db. En støjreduktion fra eksempelvis 80 db til 77 db lyder ikke af meget, men det vil reelt være en halvering af støjbelastningen.

I dag siger loven klart, at ingen på en arbejdsplads må udsættes for vedvarende støj på over 85 db uden beskyttelse. Derimod er loven mere upræcis, når det kommer sig til såkaldt infralyd eller ultralyd, som er lyd ved ekstremt lave eller høje svingninger (hz). Om denne form for støj siger loven at “...Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling”.

Når det kommer sig til støj målt i decibel, er der altså klare grænser for hvor kraftig belastningen må være, men når det handler om frekvensen på støjen, tager man groft sagt mere hensyn til den teknologiske udvikling, end hvad der er sundt eller naturligt for mennesker at opholde sig i.

Vores hørelse er som resten af kroppen resultatet af tusinde års evolution af mennesket. Vi har tilpasset os naturens luner igennem årtusinder. Naturen rummer farer, kulde, sult og tørst, men naturen byder ikke på højfrekvent støj, elektromagnetisk stråling og mikrobølger. Med andre ord - din hørelse er designet til at lytte til vinden i træerne, havets brusen, knitrende ild, lyde af dyr og mennesker og måske en træstamme som flækker eller en sten der falder.

Vores hørelse er ikke konstrueret til at høre jetmotorer, ventilationsanlæg, summende harddisks og alt den anden støj som de teknologiske fremskridt har bragt med sig. Hver gang vi udsætter kroppen for noget, den ikke er skabt til, og som den ikke har haft tusinder af år til at tilpasse sig, løber vi reelt en risiko.

Vi vil således formentlig se en øgning af nethindesygdomme om nogle årtier, når den generation af børn, der er opvokset med en iPad lysende ind i øjnene i timevis hver eneste dag, begynder at blive ældre. Således har også den højfrekvente støj en konsekvens. Antallet af tinnituspatienter er stigende, og alene i Tyskland skønnes det, at mere end 3 millioner mennesker er ramt af kronisk tinnitus.

Støj er ikke bare støj | 11

Behandlingsmetoder - Musikterapien: 30 minutters daglig lytning til musik hvor frekvensområdet omkring din tinnitus er klippet ud.

- Behandlingen af det indre øre: Regeneration af høresanseceller ved hjælp af laserbehandling og infrarød stråling - Lenire Behandling -Klinisk dokumenteret effekt med langvarig lindring.

Vi vil på de kommende sider beskrive de tre forskellige strategier – som med fordel kan kombineres

12 | Behandlinger

Behandlinger

Hvilken behandling skal jeg vælge

Orkanen har gjort stor skade på marken, men det er ikke alle strå, der er knækkede eller døde. Ofte vil der være et stort uforløst potentiale i at behandle alt det som er beskadiget, men levende endnu.

Porten til hjernen. Hjernescanninger har vist at behandlingen kan påvirke hyperaktiviteten i de områder i hjernen hvor tinnitustonen bliver skabt eller forstærket, bl.a. i det limbiske system.

Tinnituspatienter med høretab

Tinnituspatienter uden høretab

Hvis du har nedsat hørelse, vil vi klart anbefale, at du prøver behandlingen med laserterapi og infrarød stråling til det indre øre.

Selvom din hørelse er skadet, er det langt fra sikkert at alle de berørte høresanseceller er døde.

Er din tinnitus ikke opstået af en høreskade? Du bør alligevel overveje at kombinere musikterapien med behandlingen af det indre øre. Mange patienter har pådraget sig tinnitus, uden at der har været tale om nogen form for belastning af det indre øre. De patienter har vi tidligere tilrådet at nøjes med musikterapien, da vi antog, at behandling af det indre øre umiddelbart kun gav mening, hvis der var tale om, at der fandtes celler i cochlea som er beskadiget.

Ofte vil der være en betydelig del af høresansecellerne der stadig er i live, men som er for dysfunktionelle til at kunne passe deres arbejde og performe som de skal. Denne type behandling erfarer vi, i langt de fleste tilfælde, har positive effekter på celler, der er beskadigede eller dysfunktionelle.

Høregrænsen bliver ofte hævet markant af behandlingen, og det er ikke ualmindeligt at se et løft af det hørbare område på op til flere tusinde hertz. For patienterne som opnår et løft af høregrænsen, betyder det i praksis at: •

•

•

De kan høre frekvensområder i diskant eller mellemtone, som de ikke kunne før (de kan pludselig høre regnen på ruden eller cikadesang Det lydbillede som de faktisk kunne høre før behandlingen, kan nu høres tydeligere (de oplever, at de kan skrue ned for fjernsynet eller musikken) Tinnitustonen træder mere i bagrunden, da der nu er langt mere ”space” i lydbilledet over tinnitustonen. Mange patienter vil således finde det ligeså effektivt for deres tinnitustilstand at få hævet høregrænsen, som at få sænket tinnitusfrekvensen!

Alligevel valgte en del patienter, uden nogen form for høreskade, den cellestimulerende behandling af det indre øre til. Flere var simpelthen desperate for at komme af med deres tinnitus, og ønskede behandlingen til trods for at vi frarådede at de brugte ressourcer på det. Resultaterne viste overraskende, at de meget ofte tog et mærkbart nedadgående ryk i frekvens i den periode hvor de modtog behandlingerne.

Processen med at falde i frekvens accelererede altså ved stimulation af det indre øre, til trods for at øret umiddelbart intet fejlede.

I lighed med at en negativ påvirkning som et brag eller lyden fra et betonbor, vil kunne forværre tinnitus på denne type patienter, vil et positivt stimuli, som den infrarøde stimulation af høresansecellerne, altså kunne accelerere et fald i tinnitustonens frekvens.

Vi bruger udtrykket, at øret er porten til det område i hjernen, hvor tinnitusstøjen sidder - og både positive og negative påvirkninger vil igennem denne port ofte kunne påvirke lyden i hjernen til forbedring eller forværring.

Behandlinger | 13

Behandlinger

Behandling med musik af lyden i hjernen Behandling med musikterapi Musikterapien er manipulation af hjernen. Ved at lytte tilstrækkeligt længe til den manipulerede musik, snydes hjernen til at tro, at det ikke er musikken, det er galt med, men i stedet patientens egen hørelse. Idet den autonome del af hjernen, som har aktiveret alarmen, inderligt ønsker at du skal høre denne alarm, vil den i de fleste tilfælde sænke alarmtonen til at lavere niveau, som systemet antager, du faktisk kan høre.

Efter tinnitustonen er faldet, foretager vi en ny måling, og der udleveres nyt musik, hvor et lavere frekvensområde er taget ud af musikken. Det er altså en længere proces, som kræver en indsats af patienten. Men i langt de fleste tilfælde bliver patients tinnitusfrekvens reduceret til et sted mellem 30 og 50% af, hvad den var da de startede forløbet. I nogle tilfælde kan tinnitus forsvinde fuldstændigt, men det er efter vores erfaring meget sjældent at det forsvinder permanent.

14 | Behandlinger

Musikterapi er en reprogrammering af hjernens kompensation for ødelagte høresanseceller: Vi finder først patientens specifikke hyletone med vores sound generator program. Herefter får patienten udleveret eller tilsendt et Sony startkit med musik skræddersyet efter patientens tinnitusfrekvens.

Musikken bør høres 30 min. hver dag. Det er af afgørende betydning, at patienten lytter koncentreret til musikken derhjemme. Studier har vist, at størstedelen af de patienter, der lyttede hver dag til den computermanipulerede musik, fik en signifikant forbedring sammenlignet med patienter, som lyttede til placebo-musik (altså helt almindelig musik). Da musikterapien skal gøre indtryk på hjernen, er det vigtigt, at man lytter koncentreret til musikken. Jo bedre vil resultatet blive.

Efter et stykke tid vil patientens hyletone både falde i frekvens (tone) og i styrke (volume). For at opnå yderligere forbedring finder vi den nye lavere hyletone og sender på ny patienten hjem med et nyt musikstykke, hvor den nye frekvens er manipuleret ud af musikken. Regn med at processen tager omkring et helt år, og evaluer ikke på resultatet før efter 3 måneders lytning.

Musikterapien skruer ned for frekvenserne i det område, som din tinnitustone befinder sig i. Resultatet er at hjernen i det lange løb foranlediges til at tro at det er din hørelse det er galt med - og ikke musikken.

Behandlinger | 15

Behandlinger

Laserbehandling og infrarød stråling...

Behandlingen af cochlea med laser og infrarød stråling Behandlingen påvirker det indre øre/cochlea. Men behandlingen påvirker eller deaktiverer også områder i hjernen hvor der opstår hyperaktivitet eller ubalance ved tinnitus: Cingulate gyrus (Brodmann Area 23, 31,32) Cingulate gyros er den kurvede fold som dækker kablet imellem de to hjernehalvdele, corpus callosum. Cingulate gyros er en del af det limbiske system, der er involveret i dannelser af følelser og personlighed, og hjælper med at regulere det autonome nervesystem – den del af nervesystemet, som er uden for viljens kraft.

Det limbiske system Det limbiske system har til opgave at forstærke alle de signaler, der opfattes som vigtige. Det limbiske system forstærker også tinnituslyden, da lyden opfattes som et faresignal. Dermed kan det limbiske system med sin forstærkning af tinnitustonen være med til at skabe alvorlig stress og angst i nervesystemet og resten af kroppen. Systemet kan også respondere på lyd, både pludselig og kraftig støj ved høje decibel eller en konstant højfrekvent støj ved lavere lydstyrker.

Kraftig aktivering af det limbiske system vil få systemet til at genere negative følelser (stress, angst og katastrofetanker m.m.). Dette vil igen aktivere det autonome system og medføre højere puls, øget svedtendens, svimmelhed, utilpashed m.m. Dette vil medføre stress og angst og kan skabe en selvforstærkende negativ spiral, som man for enhver pris skal forsøge at undgå eller opbremse.

Præfrontal cortex (Brodmann Area 9,10) Det præfrontale cortex er den del af hjernen, som hjælper dig med at evaluere dine omgivelser og tage kontrollen over dine tanker.

Man kan sige, at det er her en stor del af din personlighed sidder, - det som gør at du kan kende forskel på godt og ondt, og gør at du er ”dig”. Det er den seneste eller nyeste del af hjernen rent udviklingsmæssigt.

16 | Behandlinger

...stimulerer høresansecellernes kraftværker I menneskets celler sidder bittesmå energikraftværker kaldet mitochondrierne. De infrarøde bølgelængder stimulerer mitokondrie-enzymet cytochrome Oxidase C, som resulterer i øget respiration og udveksling af stoffet nitrogenoxid (som er kemiske forbindelser mellem ilt og nitrogen). Derved stiger den mitokondrielle respiration, eller sagt på en anden måde: ”kraftværkets vejrtrækning” øges.

Herudover boostes det vigtige biokemiske molekyle CAMP, reaktive oxygenarter og intracellulært calcium, der som en slags intracellulære budbringere sætter gang i en dominoeffekt, som derefter udløser en stigning i: • Antiinflammatoriske processer • Anticelledødsprocesser (anti-apoptotisk proteinproduktion) • Reparation af cellerne og deres stofskifte • Stigning i cellens vækst og mobilitet • Øget forekomst af antioxidanter der beskytter mod nedbrydningen af frie radikaler

De processer resulterer i forhøjelse af ATP, og ATP er kendt for at være den vigtigste kilde til energi i celler.

S I D E 20 / 32

Kender du følelsen?

850

nm

Mitochondrial respiration

Ofte virker behandlingen af det indre øre yderst effektivt på denne tilstand. Patienterne beskriver følelsen af, at der efter behandlingen kommer ”luft igennem”.

Dette skyldes formentlig den antiinflammatoriske effekt af behandlingen og resulterer i en stor lettelse for patienten.

infr

arø

dt l

ys

Cytochrome Oxidase C

Fo

rb e

Nitric Oxide

io n

Følelsen af tryk, nærmest som der var en osteklokke over øret. Trykfølelsen skyldes formentlig inflammation i det indre øre, og ofte ledsages trykfølelsen af tinnitus. Som oftest er trykfølelsen (og den medfølgende forværring af tinnitus) kun kortvarig, men tilstanden kan også sætte sig til at blive permanent.

ATP cAMP ROS Ca2+

dre

t c e ll

e -r e s p ir a ti o n o g

er rep

at

Behandlinger | 17

Behandlinger

Frekvensmåling - fysisk møde

Find formen på din tinnitus:

1) Justering af volumen

Er din tinnitus en hyletone, en susen, en blanding af begge dele eller noget helt tredje? Vi præsenterer dig for forskellige former for hyletoner, susen og støj for at pejle os ind på, hvad det er, du hører.

Mange tager fejl af frekvens og volume. Volume er lydstyrken, og er i sig selv ikke vigtig og derfor heller ikke formålet med testen.

Volumen under testen skal gerne afstemmes efter din tinnitus, så du er i stand til at høre både egen tinnitus og “testens tinnitus” på samme tid. Ellers har volumen faktisk ingen relevans. Selvom volumen betyder noget for jer som patienter, er den ikke brugbar hverken som måleredskab eller til at skabe en terapi ud fra. Frekvensen kan derimod anvendes til begge dele – og derfor er vores mål med testen kun at finde frekvensen.

I processen går vi ofte med vilje både for lidt for dybt og lidt for højt for at indkredse tonen (som den gamle leg “tampen brænder”) og ender så tæt på din tone som muligt. Herefter tester vi, at din tinnitus ikke er stærkere i den oktav, der ligger et trin højere eller lavere end den første tone, da dette fænomen ofte kan snyde hjernen til at vælge en forkert frekvens.

Vi anbefaler, at man ikke eksperimenterer med at finde sin tinnitusfrekvens selv. En sådan proces kan let tage unødvendig lang tid og herved risikere at provokere en forværring. Hertil kommer at “selv-målingerne” ofte rammer forkert.

18 18 | Behandlinger

2) Find frekvensen Frekvens er altså ikke det samme som lydstyrke (volumen). Frekvensen afgør, om din tinnitus er lys eller mørk, diskant eller bas.

Som forskellen på de dybe og de høje toner på et klaver. Vi starter normalt i det ikke-hørbare område, og bevæger os langsomt nedad mod de hørbare frekvenser. Ofte vil tinnitustonen findes tæt på grænsen, hvor din hørelse forsvinder, og vi kan derved spare dig for at lytte til unødvendigt mange tinnitustoner (hvilket kan være belastende).

Behandlinger

Frekvensmåling - virtuelt møde

Umiddelbart inden onlinemødet, sender vi dig en mail ved relevante links, du blot skal åbne, når vi starter samtalen.

SIKKERHED:

Hvad kræver en online-måling af dig?

Forsøg ikke at måle tinnitusfrekvenser selv. Vi guider dig sikkert igennem. Vores metode, der bygger på rutinen fra tusindvis af målinger, sikrer, at du lytter så kort som muligt til støjen, og at du ikke får ubehagelige overraskelser med pludselig og kraftig støj undervejs. Selvmålinger er ikke kun forbundet med øget risiko for forværring, men rammer også ofte forkert, og kan dermed resultere i, at du spilder din tid med at lytte til forkert musik.

•

En computer tilkoblet internet og med indgang til høretelefoner. Sæt computerens volume ned på minimum.

Computeren anvender du kun til selve tinnitusmålingen og ikke til samtalen med os

•

Et par høretelefoner som tilsluttes computeren

•

En telefon som kun anvendes til samtalen med os (hvis du har Android anvender vi Messenger video og har du iPhone anvender vi FaceTime så vi kan se hinanden)

Afspil venligst ikke tinnitustoner eller støj for andre mennesker, heller ikke os behandlere. Du kan påføre andre tinnitus, ved at afspille støj eller hyletoner!

Klik på Teamviewer-ikonet på vores hjemmeside - og giv os den adgangskode du får tildelt.

Herefter skal du kun koncentrere dig om tinnitus-målingen - vi sørger for alt det tekniske.

Behandlinger | 19 19

Behandlinger

1 behandlingsforløb - 3 forskellige reaktioner Patient 1) Det langsomme, bløde fald

hz

Patienten falder gradvist stille og roligt i frekvens - oftest 0,5 -1,0 % om dagen i gennemsnit. Efter den første måned er denne patienttype ofte i tvivl om, om der er sket en forbedring, men fornemmer, at det måske er en smule bedre end før. Måling afslører at frekvensen alligevel er faldet måske 10-20%.

Forklaring: Den forandring, som kommer langsomt og gradvist, er svær at registrere. Det er lidt ligesom, at vi ikke selv kan se, at vores børn vokser, men andre, som sjældent ser dem, overraskes over, hvor store de nu er blevet. Først efter 2-3 måneder vil denne type patient føle sig sikker på, at der er sket en tydelig forbedring og selvsagt glæde sig over resultatet.

Patient 2) Det pludselige fald Tonen eller støjen er i længere tid uændret, men pludselig kommer der et tydeligt fald i frekvens. Det kan både ske i vågen tilstand eller igennem søvnen. Skiftet i frekvens er tydeligt og markant, som om tonen har skiftet til et lavere gear på få sekunder.

I starten er tonen uændret, men efter et stykke tid begynder den hylen eller støj, der i årevis har været stabil, at blive omskiftelig og uforudsigeligt. Det kan være støjen slukker helt i 10 minutter, for så at komme tilbage med fuld styrke. Det kan også være, at den skifter fra det ene øre til det andet eller at tonens “form” ændrer sig. Denne patient bliver ofte urolig, da alle tinnituspatienters værste frygt er at få en forværring. Der er imidlertid grund til optimisme: Denne periode med urolighed bliver altid afløst af et fald og dermed en forbedring. Den urolige periode er formentlig udtryk for hjernens tvivl på, hvad der fakta, og i forvirringen forsøger hjernen at ændre og justere på tonen.

Først når den permanente forbedring indtræffer, bliver patienten rolig og positiv, sænker skuldrene og arbejder videre i troen på, at der er yderligere forbedring at hente.

20 | Behandlinger

2 måneder

3 måneder

1 måned

2 måneder

3 måneder

1 måned

2 måneder

3 måneder

hz

Forklaring: Hjernen har taget sig tid om at lade sig overbevise. Til gengæld kommer reaktionen i form af frekvensfaldet prompte og beslutsomt. Denne patient er hurtigt fuldstændigt overbevist om, at behandlingen har positiv effekt, og arbejder tålmodigt videre i forventningen om yderligere fald.

Patient 3) Det instabile fald

Tid

1 måned

Tid

hz

Tid

Behandlinger

12 måneders musikterapi - et typisk forløb 12.000 Hz

12.000 Hz

12.000 Hz

Musikterapi - 9.500 - 10.500 hz

9.800 hz Tinnitus

Musikterapi - 7.500 - 8.500 hz

8.100 hz Tinnitus

Musikterapi - 6.500 - 7.500 hz

6.800 hz Tinnitus

Ved opstart

Efter 1 måned

Efter 2 måneder

lav baggrundstøj og hjerneaktivitet

0 Hz

0 Hz

0 Hz

12.000 Hz

12.000 Hz

12.000 Hz

8.000 hz Høregrænse

Efter 3 måneder

Efter 6 måneder

Efter 12 måneder

Musikterapi - 4.500 - 5.500 hz

5.100 hz Tinnitus

Musikterapi - 3.500 - 4.500 hz

3.900 hz Tinnitus

Musikterapi - 2.500 - 3.500 hz

2.800 hz Tinnitus

Bemærk: Denne case er et eksempel, og ikke en garanti for et behandlingsresultat. Ikke to mennesker er ens - forløb og resultater vil kunne variere fra denne case både positivt og negativt, da alle forløb og resultater vil være forskellige.

Har terapien nået sit fulde potentiale? Hvis Gitte forsat føler at tinnitusfrekvensen falder kan musikterapien forlænges.

Hvis forbedringskurven har fladet ud de sidste måneder, og hun føler at processen er nået til vejs ende, kan hun vælge at stoppe eller prøve at kombinere med behandlingen til det indre øre, for at se om det kan få frekvensen til at falde yderligere.

Behandlinger | 21

Ofte stillede spørgsmål Er det skadeligt for effekten, at høre anden lyd eller musik end musikterapien?

Hvad sker der, hvis jeg lytter mere end de 30 minutter?

Ud fra en teoretisk tilgang burde det ikke være ideelt at lytte til anden musik end det manipulerede. I den ideelle verden burde al lyd sendes igennem et filter, for at gøre manipulationen af hjernen optimal. Men en ting er teori og noget andet er praksis, og i praksis er det ikke nødvendigt at skærme sig mod al anden lyd og musik.

Flere patienter lytter længere tid end anbefalet. De fleste synes godt om musikken og lytter gerne mere end 30 min., hvis det kunne øge chancerne for forbedring blot en lille smule. Det er dog ikke vores erfaring, at det gør den store forskel. Det er helt klart af større betydning, at man lytter fokuseret, end man lytter længe.

De bedste resultater har vores patienter fået ved kun 30 minutters koncentreret lytning dagligt, og måske er det ikke nødvendigt at hjernen bliver 100% overbevist om, at du ikke kan høre det manipulerede frekvensområde. Muligvis er det nok, at hjernen blot kommer i tvivl, om du kan. Tvivlen vil formentligt være nok til at skubbe tinnitustonen nedad.

Hvor høj volumen skal jeg anvende? Som udgangspunkt skal du lytte med en helt normal volume. Sæt lydstyrken på det niveau, som du ville sætte den med, hvis du skulle sidde og slappe af og lytte til musik. Det er ikke muligt at udstikke et bestemt tal for en normal volume, det vil afhænge af, hvor god din hørelse er. Regn dog med som en rettesnor, at en volume på 5-8 vil være en typisk normalvolume på de Sony Walkman, som udleveres i musikterapipakken.

Hertil kommer, at lytning ikke kan gøres op i tid. Det handler om indtryk. Indtryk eller oplevelser som hjernen får, kan ikke gøres matematisk op i tid, det handler om fokus.

Og lytter du fokuseret 30 minutter dagligt, behøver du ikke mere - heller ikke at bekymre dig om, at du får andre lydindtryk ind resten af døgnet. Erfaringen både fra studier og fra almindelig klinisk praksis viser, at den kortvarige men fokuserede lytning i langt de fleste tilfælde er nok til at skabe forbedringen.

Hvad kan forværre din tinnitus Tinnitus forværres ikke af tid. Tinnitus forværres af hændelser. Ti eller tyve år kan gå uden en patient mærker forværring i sin tinnitus, så længe personen ikke udsættes for nævneværdig belastning.

Forværringerne opstår typisk af støt eller højfrekvent lyd, stress, depression, medicin som kroppen ikke kan tåle, trykforandringer (feks dykning eller flyvning) eller høj feber.

Altså hændelser som de fleste mennesker over tid oftest vil blive ramt af før eller siden, men det er de belastende hændelser og ikke tiden som sådan, der forværrer tinnitus igennem livet.

22 | Ofte stillede spørgsmål

Musikken skal ikke nødvendigvis overdøve din tinnitus, men det er heller ikke forkert, hvis den gør.

I enkelte tilfælde opfordrer vi patienter til at lytte med forstærket volumen, dette er kun hvis deres tinnitusfrekvens ligger højere end deres høregrænse hvilket er sjældent. I så tilfælde er du blevet instrueret i at skulle høre ved kraftig volume og forklaret hvorfor.

Alle andre patienter bør lytte med en helt almindelig volume/lydstyrke.

Kan jeg høre at mit frekvensområde er taget ud af musikken?

Du kan ikke høre, at der er taget frekvenser ud af musikken, og derfor er det heller ikke hørbart for dig, at musikken ændrer sig, når vi feks. regulerer den ned til næste kategori.

Det frekvensområde, der skrues ned for i musikterapien, ligger så højt, at det ikke er tonerne i musikken der fjernes, med derimod klangen. Klangen af f.eks. en guitartone vil typsik være ret højfrekvent, men du vil næppe kunne høre, at en del af klangen er fjernet.

Men din hjerne registrerer på et ubevidst plan at noget i lydbilledet mangler.

Hvordan lytter jeg til musikken?

Dit fokus, når du lytter til musikken, er vigtigt. Skab fuldstændig ro omkring dig, og vent ikke til du er dødtræt udmattet, der skal være ressourcer tilbage i systemet. Sæt dig godt tilrette, så du slapper af.

Start musikken på en behagelig lydstyrke og luk øjnene.

Forsøg ikke at tænke på noget som helst - Denne øvelse er sværere, end du måske tror. Din hjerne er indrettet så den pligtopfyldende vil forsøge at hjælpe dig, så godt den overhovedet kan. Når du trækker stikket og beslutter dig for ikke at tænke på noget som helst, vil din underbevidsthed straks forsøge at hjælpe din bevidsthed ved at kaste den ene påmindelse eller case op efter den anden. Det er normalt en virkelig gavnlig funktion, som i en hektisk hverdag sørger for, at du klarer de ting, du skal. At du husker bryllupsdagen, at betale din regninger og få fundet ud af, hvem der kører ungerne til håndbold på lørdag, huske at handle mælk, æg, mel osv.

Især selvstændige og ledere lider ofte af denne uafbrudte strøm af opgaver, spekulationer, analyser og konflikter. Deres skrivebord bliver reelt aldrig tomt, for skulle de endelig få ryddet det et kort øjeblik, vil tomrummet blot råbe på at blive fyldt ud med nye opgaver og ideer som står i kø for at blive realiseret.

Hvis vi altid er på og aldrig kan tillade os at slappe af, brænder vi med sikkerhed ud før eller siden. Ingen holder til dette pres i det lange løb, så eneste ansvarlige du kan gøre for både dig selv og dine omgivelser, er i virkeligheden at skabe dig løbende frirum.

Erkend at der ikke er et endegyldigt mål med rejsen - rejsen er målet i sig selv. Rejsen er livet, og livet skal både være udholdeligt og værd engang at se tilbage på med glæde og ikke fortrydelse.

Men denne reminder-funktion i hjernen er ikke altid gavnlig. Den bidrager for mange menneskers vedkommende til at de aldrig får ro i hovedet, og reelt ikke stresser af (”der er jo altid noget…”).

Ofte stillede spørgsmål | 23

Støjende børn i et køkken-alrum er de flestes mareridt, hvis de lider af tinnitus, dårlig hørelse eller lydfølsomhed. I mange tilfælde oplever vores patienter, at de ikke bliver så trætte som før i den slags sociale sammenhænge, og dermed bedre kan følge med i samtaler og undgå at trække sig ud af selskabet.

Er en forbedring af høregrænsen ligeså godt som at sænke tinnitusfrekvensen?

Kan laserbehandlingen og den infrarøde stråling forbedre min hørelse?

Flere af de patienter som blive behandlet på det indre øre med laserterapi og infrarød stråling, opnår igennem behandlingen en forbedring af deres høregrænse. De begynder altså at kunne høre frekvensområder, som de ikke havde en chance for at høre før, og kan få forbedringer fra få hundrede hz op til flere tusinde (eksempelvis et løft fra 3.000 hz til 5.000 hz). Et sådan løft betyder ikke kun en bedre hørelse, og at de får mere overskud i sociale sammenhænge, hvor de før måtte trække sig fordi hjernen simpelthen kørte træt - det betyder også at følelsen af tinnitustonens belastning falder. Selv i de tilfælde hvor musikterapien ikke er lykkedes, og tinnitustonen nærmest ikke er faldet, føler patienterne ofte, at der alligevel er sket en markant forbedring på deres tinnitus. Forklaringen skal findes i høregrænsen, der er steget. Jo mere plads der er fra tinnitustonen til loftet, jo lettere vil tinnitustonen bliver “overdøvet” eller trængt i baggrunden af tanker og almindelig baggrundsstøj.

Behandlingen til det indre øre kan ikke blot hæve høregrænsen, men også ofte forbedre hørelsen i det frekvensområde som allerede var hørbart for patienten.

Effekten vil derfor i princippet være den samme, uanset om du sænker frekvensen eller hæver høregrænsen - og opnår du begge dele, vil lettelsen naturligvis være størst.

24 | Ofte stillede spørgsmål

Patienterne oplever således, at de ofte igennem et behandlingsforløb skal skrue mere og mere ned for musikken på deres walkman.

Vi oplever ligeledes ofte, at vores tests skal foretages ved lavere volumen i slutningen af forløbet end i starten. Årsagen er i de tilfælde, at patientens hørelse er blevet markant forbedret igennem forløbet.

I praksis betyder det, at patienter fremover kan se TV eller høre musik ved lavere lydstyrker end før, og dermed ”slide” mindre på deres hørelse. Det er også en lettelse for de pårørende, som nu ikke behøver at gentage sig selv så ofte og tale højere, end hvad der føles naturligt.

Hz Høregrænsens12.000 betydning

12.000 Hz

Figur 1) Før behandling: tinnitus 7800 hz, høregrænse 8.000 hz. Difference/frirum: 200 hz

Figur 2) Efter musikterapi: tinnitus 3.300 hz, høregrænse 8.000 hz. Difference/frirum 4.700 hz

12.000 Hz

12.000 Hz

12.000 Hz Ikke hørbart frekvensområde

Figur 3) Efter musikterapi og behandling af cochlea med laserterapi og infrarød stråling: tinnitus 2.800 hz, høregrænse 10.000 hz. Difference/frirum 7.200 hz

Ikke hørbart frekvensområde

Ikke hørbart frekvensområde

10.000 hz Høregrænse

8.000 hz Høregrænse

8.000 hz Høregrænse 7.800 hz Tinnitus

3.300 hz Tinnitus

Hørbart frekvensområde

Hørbart frekvensområde

Hørbart frekvensområde

0 Hz

0 Hz

0 Hz

2.800 hz Tinnitus

Før behandling

Efter musikterapi

Space: 200 hz (Område over tinnitustonen som er hørbart)

Space: 4.700 hz (Område over tinnitustonen som er hørbart)

Efter musikterapi og behandling af det indre øre Space: 7200 hz (Område over tinnitustonen som er hørbart)

Ofte stillede spørgsmål | 25

Hjælper det overhovedet at frekvensen falder?

Et naturligt spørgsmål er, om det overhovedet hjælper at sænke frekvensen, og får man så ikke bare en støj, der er lavere i frekvens men ligeså belastende? Og kan denne støj måske blive endnu værre, hvis den eksempelvis falder ned i taleområdet?

Når frekvensen falder, bliver der skabt mere rum til hørelsen over tinnitustonen. Dette “ekstra-space” betyder, at patienterne i praksis oplever, at tonen trænges i baggrunden, og de går fra en tilstand, hvor de konstant hører tonen til nu at opleve, at der går længere perioder, hvor de helt har glemt at de havde tinnitus. Jo længere ned frekvensen falder, jo lettere vil den almindelige baggrundsstøj af f.eks.; mennesker i samtale, trafik i det fjerne eller lav musik i baggrunden kunne “overdøve” eller aflede hjernens opmærksomhed fra tinnitus-tonen.

Vi har aldrig oplevet at patienter efter behandlingen eksempelvis fik sværere ved at høre en samtale - heller ikke selvom deres tinnitus var gået fra et skyhøjt område på eksempelvis 11.000 hz ned til 3.000 hz. Tværtimod beretter patienterne om, at de lettere kan følge med i samtaler, bliver mindre trætte i hovedet og at dét at samtale overdøver eller jager tinnitustonen væk.

Hvis du får en forværring af din tinnitus, uanset om forværringen skyldes et kanonslag, der sprænger ved siden af dig, eller et sammenbrud af stress, så vil din tinnitus med 100% sikkerhed ikke falde. Den vil stige!

Fald i frekvens kontra fald i volumen

Et fald i frekvens er derfor altid en forbedring, også selvom patienterne ofte kan opleve, at volumen på deres tinnitus ikke falder synkront med frekvensen.

Fald i volumen kommer erfaringsvis efter faldet i frekvens. Nogle gange med ugers forsinkelse, andre gange først flere måneder efter. Spørger man patienterne efter 1 månedes behandling, vil de fleste således have oplevet et fald i frekvens, men de færreste et fald i volumen på deres tinnitus. Nogle vil endda føle, at volumen er steget marginalt som følge af det øgede psykologiske fokus.

Spørger man patienterne tre måneder efter behandlingens opstart, er tilbagemeldingen anderledes positiv. Nu er volumen typisk faldet helt identisk med frekvensfaldet. Hvis frekvensen således er faldet 50%, vil patienten også føle, at volumen er halveret, og at den samlede grad af belastning er det halve af før forløbet startede.

Belastning

Volu

men

Frek

vens

1 måned

26 | Ofte stillede spørgsmål

2 måneder

3 måneder

Tid

Frekvensfaldets betydning 12.000 Hz

12.000 Hz

12.000 Hz Ikke hørbart frekvensområde

Ikke hørbart frekvensområde

Ikke hørbart frekvensområde

10.000 hz Høregrænse

8.000 hz Høregrænse

8.000 hz Høregrænse 7.800 hz Tinnitus

Høj baggrundstøj og hjerneaktivitet

Høj baggrundstøj og hjerneaktivitet

Høj baggrundstøj og hjerneaktivitet

3.300 hz Tinnitus 2.800 hz Tinnitus lav baggrundstøj og hjerneaktivitet

0 Hz

0 Hz

0 Hz

lav baggrundstøj og hjerneaktivitet

lav baggrundstøj og hjerneaktivitet

Før behandling

Efter musikterapi

Space: 200 hz (Område over tinnitustonen som er hørbart)

Space: 4.700 hz (Område over tinnitustonen som er hørbart)

Efter musikterapi og behandling af det indre øre Space: 7200 hz (Område over tinnitustonen som er hørbart)

Før behandling Tankevirksomhed, almindelig aktivitet i hjernen og baggrundsstøj svinger ved 3000-4000 hz. Intet af dette kan overdøve tinnitus på 7.800 hz, som kan trænge igennem alt, også en rockkoncert eller maksimal hjerneaktivitet.

Belastningsgraden er kolosal.

Efter behandling Tankevirksomhed, almindelig aktivitet i hjernen og baggrundsstøj svinger ved 3000-4000 hz og tilslører tinnitusfrekvensen på 2.800 hz. Men hvis patienten er i total stilhed og lytter efter sin tinnitus, vil han eller hun kunne høre den som en svag hyletone i baggrunden.

Ofte stillede spørgsmål | 27

Hvor belastende er min tinnitus i forhold til andres?

Netop dette spørgsmål optager rigtig mange tinnituspatienter.

Og lad det være sagt med det samme: Det findes der ingen præcis måling på. Det er fristende at drage den konklusion, at når høje frekvenser er mere belastende end lave frekvenser, ja så må Gitte´s tone på 9.800 hz være langt mere belastende end Svends tone på 1.960 hz.

Så enkelt kan regnestykket dog ikke gøres op, for de to patienters hørelse er ikke ens. Hvis Gitte´s hørelse fra naturens side når op til 15.000 hz og hendes tinnitus “kun” er 8.000 hz vil graden af belastning typisk være mindre for hende, end for Svend som efter mange års arbejde i kraftig støj nu ikke kan høre toner over 3.100 hz, men har en tinnitus på 3.000 hz.

Alt er som bekendt relativt, og graden af belastning kan ikke kun måles i hertz, men skal ses i relation til hvor langt ens hørelse rækker.

Endelig er der også formen på den lyd man hører, som kan være “skarp” eller “blød” og også følelsen af volume/lydstyrke, som kan være kraftig eller svag. Sidstnævnte er dog meget volatil og subjektiv, den vil typisk svinge efter stressniveauet og hvor udhvilet du er - og i hvor høj grad du har dit psykologiske fokus på din tinnitus.

28 | Ofte stillede spørgsmål

I 9 ud af 10 tilfælde vil tinnitustonen ligger meget tæt på og oftest lige under høregrænsen. Dette skyldes formentlig, at underbevidstheden ønsker, at bevidstheden skal alarmeres mest muligt af tonen, og jo højere frekvens jo mere belastende vil den fremstå. Det vil sige, at hvis du har nedsat hørelse og maksimalt kan høre 2.000 hz, vil en tinnitustone på 1960 hz være ret belastende. Men en person som kan høre 10.000 hz og har en tone på 1960 hz, vil normalt være langt mindre belastet. I nogle tilfælde vil det være mere sammenligt med en tone på 9.800 hz - i så fald ville tonen i begge tilfælde have nået 98% af vejen op til loftet og være cirka lige nedbrydende for patienten.

Kun i sjældne tilfælde finder man tonen længere nede af skalaen, i de fleste tilfælde er tinnitustonen som en heliumsballon: Den vil komme så højt op som den kan. Uanset om der er 2 eller 10 meter til loftet

Ikke hørbart frekvensområde

10.000 hz Høregrænse 9.800 hz Tinnitus

Ikke hørbart frekvensområde

Hørbart frekvensområde

2.000 hz Høregrænse 1.960 hz Tinnitus Hørbart frekvensområde

0 Hz

0 Hz

Gitte - 40 år

Svend - 70 år

Space: 200 hz = 2% (Område over tinnitustonen som er hørbart)

Space: 40 hz = 2% (Område over tinnitustonen som er hørbart)

Ofte stillede spørgsmål |59 29

Hjælp til selvhjælp og øvelser

Manipulation af hjernen Musikterapien er manipulation af hjernen. Ved at lytte til den manipulerede musik, manipuleres hjernen til at tro, at det er din hørelse, det er galt med - og ikke musikken. Når hjernen begynder at tro på, at det er din hørelse, der er svækket i et bestemt frekvensområde (hvor din tinnitus er placeret), vil den i de fleste tilfælde sænke tinnitustonen til en lavere frekvens, formentlig fordi underbevidstheden ønsker, du skal høre denne “alarm-tone” så tydeligt som muligt.

Kan det lade sig gøre at snyde hjernen? Ja, det er faktisk lettere end man tror. Et enkelt eksempel er, når du sidder i et tog, der holder stille i en tunnel. Du kigger ud af vinduet på toget ved siden af, som også holder stille. Lige pludselig begynder dit tog at køre - eller er det i virkeligheden toget ved siden af, der kører og dit, der holder stille?

I dette tilfælde vil hjernen efter få sekunder spørge det indre øre til råds og krydstjekke om informationen fra synet med de kørende togvogne, nu også kan bakkes op af det indre øre - hvis væskekamre kan sladre om, om der er centrifugalkraft.

Sådan til lytter du og øvelser 30 | Hjælp selvhjælp

Hvis synet siger, at vi accelererer, men det indre øre slår fast, at der ingen centrifugalkraft er til stede, så ved hjernen, at der er tale om et synsbedrag og efter få sekunder bliver din bevidsthed klar over, at det ikke var dit tog, satte i gang, men nabotoget.

Anderledes forholder det sig med musikterapien. Her er ingen mulighed for, at hjernen på samme måde kan krydstjekke informationsinputtet. Og får hjernen den samme information dag ud og dag ind i en længere periode, vil det være svært for underbevidstheden ikke at tro på informationen.

Hjælp til selvhjælp og øvelser Hjælp til selvhjælp og øvelser

-Undgå men udenat fokus på din tinnitus! give din tinnitus fokus Det som du fokuserer på, forstærker du. Du har sandsynligvis oplevet, at hvis du bliver meget optaget af noget enten forsvinder din tinnitus eller den trænger i baggrunden. Hvis du omvendt tænker på din tinnitus, evaluerer på om den er værre eller bedre i dag end i går, og taler med mange forskellige mennesker om den, vil hyletonen eller støjen forstærkes i volumen.

Alene det at læse dette materiale eller høre vores foredrag, vil ganske kortvarigt kunne forstærke volumen på din tinnitus, simpelthen på grund af hjernens øgede fokus på emnet.

Når du påbegynder et behandlingsforløb, vil det helt automatisk forstærke hjernens fokus på din tinnitus. Alene beslutningsprocessen inden du går i gang, vil formentligt både kræve research og overvejelser, og du vil måske spørge andre mennesker til råds, inden du tager beslutningen om at starte. Herefter vil du både bruge tid og penge på projektet, og naturligt er det jo, at så snart man investerer tid og penge i noget, evaluerer man også på effekten.

Men ud over tid og penge kaster du også noget andet og mere dyrebart efter projektet: Din forhåbning om at det skulle kunne hjælpe dig. Ofte har du som tinnituspatient oplevet at blive skuffet, og du har måske allerede prøvet at investere i virkningsløse behandlinger, og ikke kun med et tab af tid og penge - men også hver gang med en bristet forhåbning om, at det nogensinde skulle blive bedre. Det er hårdt at skulle rejse sig igen, og turde tro på, at der måske alligevel kunne være noget nyt, som kan hjælpe. For hver gang man bliver skuffet, bliver det en lille smule hårdere at rejse sig igen.

Ydermere får du her en hjemmeopgave, som kræver lidt af din tid hver eneste dag, hvilket konstant minder dig om projektet. Der er altså rigtig mange grunde til, at du I denne proces kan få et øget fokus på din tinnitus og dermed risikere at volumen i en periode forstærkes. Alligevel skal du kæmpe imod fristelsen til hele tiden at evaluere på, om din tinnitus nu er blevet bedre eller værre end i går eller i forrige uge eller siden du startede. Tænk ikke over, at du behandler din tinnitus.

•

Forsøg i stedet den tilgang, at du har fået en daglig medita30 minutter hver eneste dag, tionsopgave. Du skal meditere 20 imens du lytter til afslappende musik.

•

Prøv så vidt muligt kun at evaluere på din tinnitus op til vores målinger. Lad være med at involvere alt for mange i din omgangskreds i din proces, som hele tiden velmenende og omsorgsfuldt vil spørge til, om det virker.

•

Fortæl kun dine nærmeste om behandlingsforløbet, og bed dem om at lade være med at spørge til, hvordan du har det og hvordan det går med behandlingen. Forklar dem, at hvis du har brug for at tale om din tinnitus eller behandlingsforløbet, skal du nok selv bringe det på bane. At du faktisk har brug for, at de ikke spørger, for at undgå at give tinnitustonen “næring” og fokus.

Vi anbefaler, at du overvejer om det skaber værdi for dig at deltage i facebookgrupper omkring tinnitus, som konstant sender dig notifikationer om emnet. Siderne svømmer ofte over af pressede menneskers frustrationer og nødråb, og sjældent indeholder de værdifuld information, som vil kunne hjælpe dig. I stedet vil de konstant minde dig om din tinnitus og om, hvor belastende en situation det er at være ramt af. Vi er i vores kultur skolet til, at vi bør tale om vores problemer og dele dem med andre. Det er i langt de fleste tilfælde sundt og meningsfuldt - men ikke når det kommer til tinnitus! Tinnitus har altså bedst af at blive ignoreret.

Fokuserer du på din tinnitus, er det som at fokusere på en kronisk smerte: Det bliver den kun stærkere af. Kæmp i mod og lad ikke din tinnitus fylde i dit og dine tanker - ikke engang selvom du er startet i et behandlingsforløb.

Sådanoglytter du | 31 Hjælp til selvhjælp øvelser

Hjælp til selvhjælp og øvelser

”Chefens pause” - dit frirum Kender du chefen, der altid står til rådighed? Hvis dør altid står åben for spørgsmål? Ham, der sætter en dyd i at være ”go-to-personen”, som altid fixer det hele for de andre? Lad os kalde ham Per. Per overkommer meget, men efter flere år begynder han at få stress symptomer.

Stress forårsaget af, at hans kontor altid er arena for kunder og medarbejdere, der konstant stikker hovedet ind til en snak på tomandshånd for at fremlægge deres frustrationer, synspunkter eller ideer, der selvfølgelig bør ligge øverst i dyngen på hans skrivebord lige nu og her. En situation og et arbejdsklima han selv har været medskaber af. Der er derfor heller ingen andre end ham – chefen selv - til at ændre sin rolle som ”go-to-Per”.

Pers forsøg på at løse situationen er at indføre ”20 minutters chefens tid” i arbejdstiden. Det skal dog vise sig at blive en udfordring.

Det er ganske enkelt for fristende for medarbejderne og kunderne med stilheden fra Pers kontor. Stilhed er lig med mulighed for at få Per på tomandshånd. Per må igen og igen afvise ved døren og påminde om ”20 minutters chefens tid”.

Med de konstante påmindelser og afvisninger begynder der at gå længere tid imellem forstyrrelserne. Til sidst forstummer de. Han mente det alligevel, ham Per, med hans ro og alene tid.

Kender du Per?

32 | Hjælp til selvhjælp og øvelser

Per er naturligvis dig - og medarbejderne og kunderne repræsenterer det tankemylder, der gerne vil styre dit show, når du tager dig dine ”20 minutters chefens tid” til din musikterapi. Når tankerne kommer som billeder eller film på nethinden, så kig kort på dem, og swipe dem herefter væk, som om du ville lukke programmer på en iPhone, med et svirp med fingeren. Eller som Per ville have afvist sine kunder og medarbejdere ved døren, når de presser sig på med ideer, frustrationer og synspunkter, som det allervigtigste lige nu og her, midt i din musikterapi.

Bliv ved med konsekvent at afvise at forfølge tankerne. Lad dem ikke lokke dig ud af deres kringlede vej eller egoistiske tangent.

Send dem afsted med en ballon.

Hvis du er konsekvent i dine afvisninger af tankemylderet, vil du i lighed med Per opleve, at der bliver længere og længere imellem forstyrrelserne. Der vil opstå totalt tomrum. Tomrummet vil med tiden blive dit daglige frirum. Og dette frirum er vigtigt for din hjerne – og for din tinnitus! Imens du er i dit frirum, lytter du. Lyt til musikken og slap af. Tankerne skal ikke få plads. Det eneste du skal have fokus på, er at skabe tomrum til musikken og dig.

Hjernens plasticitet Vores hjernes intelligens og udvikling afhænger langt fra kun af hvor mange millioner hjerneceller (neuroner), vi har til rådighed.

Hvordan hjernecellerne er koblet sammen, er af mindst lige så stor vigtighed. Sammenkoblingerne af hjerneceller (og dermed information) kaldes for synapser.

Når hjernen befinder sig i vågen tilstand men i et tomrum, hvor der ingen krav stilles til den, begynder den at finde ressourcer til plasticitet. Plasticitet er udtryk for hjernens evne til at udvikle sig og danne nye synapser, og dermed nye færdigheder, erindringer og erkendelser.

Hjernens plasticitet vil formentligt være en afgørende faktor i hvorvidt din tinnitus kan ændre sig eller ej. Når din hjerne er tømt, men i vågen tilstand, øges plasticiteten markant. Faktisk mere end under søvn.

Det vil sige, at selv udregnet på matematisk vis, vil du netto få en fortjeneste ved at give dig selv de 20 minutters frirum i vågen tilstand. Du vil formentlig ikke kunne tilbringe 20 minutter på bedre vis med nogen anden aktivitet, selvom det kan være svært at overbevise sig om i en presset hverdag.

Hvis du formår at tømme hovedet, samtidig med du lytter til den manipulerede musik, vil det gøre stærkt indtryk på hjernen. Måske vil hjernen ligefrem opfatte musikken som den vigtigste information overhovedet, da ”chefen” åbenbart lader alt andet være underordnet musikken. Vores tinnituspatienter bliver ofte helt afhængige af deres daglige frirum. Og da måden du lytter på er langt vigtigere end om du bruger 20, 30 eller 40 minutter, bør du prøve at kaste dig ud i det.

De bedste resultater med musikterapi er ikke opnået af patienter som lyttede i timevis. De største forbedringer er opnået af patienter som enten havde erfaring med meditation, eller ligeså godt: mennesker som blot gik all-in på opgaven, og med fokus og disciplin hang i hver dag.

Neuroplasticitet referer til den måde hjernen omdanner sig selv på, når den lærer nye færdigheder gennem erfaringer. Teorien om neuroplasticitet har overtaget den hidtidige holdning om, at hjernen var et statisk organ, der efter en vis alder ikke kunne ændre sig. Neuroplasticitet studerer, hvordan hjernen ændrer neurobaner og ud- og afvikler hjerneceller, når hjernen udvikler sig over tid.

Hjælp til selvhjælp og øvelser | 33

Hjælp til selvhjælp og øvelser

Giv din hjerne en hvilepause og få ro på dine tanker Af Gert Henning Rasmussen ID Psykoterapeut MPF, Aarhus Et gennemsnitligt menneske har mellem 60.000 og 80.000 tanker i døgnet. Det er rigtigt mange. Og med den informationsstrøm verden for tiden befinder sig i, og vi hver især skal forholde os til, er det svært at holde styr på dem alle. Tankerne har så at sige deres eget liv. Hvis vi skulle forfølge alle vores tanker, ville det ende i en katastrofe. Tanker, følelser og kropsfornemmelser påvirker indbyrdes hinanden og vores adfærd. Så hvis tankerne eksempelvis er negative, bliver følelser, kropsfornemmelser og adfærd det også.

De mange tanker kan heldigvis reduceres.

Smerte + tanker = lidelse Det er værd at huske på denne ligning. Hvis man reducerer tankerne, reducerer man også lidelsen. Samtidig er det værd at huske, at tanker blot er tanker. De er ikke virkeligheden. Hvor tit har vi ikke konstrueret nogle tankemønstre i hjernen, for bagefter at måtte erkende, at sådan så virkeligheden alligevel ikke ud. Mange mennesker er afhængige af at tænke, men sindet er ofte optaget af ting, som er irrelevante for den aktuelle opgave.

Tanker forstyrrer og distraherer tit i den nuværende situation, og er der ikke noget betydningsfuldt at tænke over, fylder man tomrummet ud med ligegyldig støj. Meditation modvirker afhængigheden af at tænke og reducerer derfor lidelsen. Der er primært to forskellige måder at gøre det på. Enten gennem koncentration eller ved at give slip.

Her et par eksempler på hvordan du kan reducere dine tanker.

Lav en rutine: Find et sted hvor du kan være uforstyrret. Det skal gerne være det samme sted og samme tid hver gang. Du kan enten sidde eller ligge (dog uden af falde i søvn). Gør stedet og tiden til din praksis.

34 | Hjælp til selvhjælp og øvelser

Øvelse 1) En 5 minutters øvelse i koncentration og åndedræt: Luk øjnene og fokuser på dit åndedræt. Tag først tre dybe vejrtrækninger.

1.

2.

3.

4.

5.

Træk vejret ind gennem næsen mens du tæller til 5.

Hold vejret mens du tæller til 5. Ånd ud gennem næsen mens du tæller til 5.

Hold vejret mens du tæller til 5.

Gentag 1 til 4 i 5 minutter.

Denne lille simple øvelse får dine tanker til at koncentrere sig om at trække vejret og væk fra sindets tilbøjelighed til at vandre. Øvelsen kan være svær de første gange, man laver den, fordi man ændrer på åndedrættets naturlige rytme. Øvelse 2) En 10 minutters øvelse i at give slip på tanker.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Sæt dig godt til rette på en stol.

Luk øjnene og tag tre dybe vejrtrækninger.

Læg herefter mærke til dine tanker. Når du får en tanke, så læg mærke til, hvilken slags tanke det er. Er det en planlægningstanke? En bekymringstanke? Eller noget helt andet? Er tanken positiv, negativ eller neutral?

Når du har kategoriseret tanken, så slip den og læg mærke til din næste tanke.

Lad tanken komme, kategoriser den og slip den igen. Der er en ny tanke på vej.

Afslut øvelse efter ca. 10 minutter.

Skriv herefter ned, hvad du mærkede undervejs, og hvordan du har det lige nu, mens du skriver.

Formålet med denne øvelse er at gøre subjekt til objekt. De tanker, du har haft, gøres til noget udenfor dig. Du er ikke dine tanker. Du er mere end dine tanker.

Gert Henning Rasmussen Når man laver disse øvelser, er det vigtigt at have følgende indstilling til sig selv. Der er ingen rigtige og forkerte svar. Lige meget hvad du gør, så er det sådan, du har det lige nu.

• • • • • • •

Ikke-dømmende opmærksomhed Tålmodig og nysgerrig Tillid til at det nok skal gå Ikke-stræben efter rigtig/forkert Accept af, at det det sådan, det er i det nuværende øjeblik Venlighed mod dig selv lige meget hvad der sker.

At give slip

Du kan opleve perioder undervejs, hvor der ikke er nogle tanker, og sindet er stille og roligt. Når tankeprocessen begynder at blive mindre, reduceres lidelsen. Derfor er det formålstjenstlig at etablere en praksis med at meditere 30 minutter hver dag – og lyt til den musik som du har fået udleveret imens.

Når de flyvske tankers omfang formindskes, øges opmærksomheden - og paradoksalt nok også den konstruktive bevidsthed. På samme måde som de enkelte ingredienser smages i et måltid mad, når man opdeler det i bestanddele, er det med sindet. Støjen fjernes og kun musikken er tilbage.

Gert har praksis, er uddannet psykoterapeut og har i mange år arbejdet med meditation som sit speciale. I dag tager han klienter i sin praksis i Aarhus centrum, men tilbyder også online-konsultationer. Udover psykoterapeutuddannelsen er Gert også certificeret stress- og lifecoach, integral mindfulness instruktør, integral underviser og certificeret i STAGES vurdering (identitetsog bevidsthedstest). ”Vi mennesker har godt 32 forskellige delpersonligheder, som skiftes til at styre os. Når de er i balance, er der som regel harmoni, mens hvis en eller flere dominerer, mistrives vi. Af del-personlighedssider kan f.eks. nævnes: den indre kritiker, offeret, perfektionisten, slavepiskeren, pleaseren, og kontrolløren. Når man bliver bevidst om, hvem af disse personlighedssider, der er udfordrende og dominerer os, kan vi udskifte de sider af os selv, med andre positive, som er bedre egnet i den enkelte situation.

Når smerte + tanker = lidelse, kan du reducere din lidelse, ved at reducere dine tanker. Du er mere end din tinnitus” - fastslår Gert.

Du kan læse mere her: www.livsudvikling.dk

Hjælp til selvhjælp og øvelser | 35

36 | Årsager, typer og patienter

Årsager til tinnitus

Nye forklaringsmodeller Der har i mange år været en almen konsensus omkring årsagen til tinnitus. Hvis man spørger danskerne om, hvad der kan give tinnitus, vil de fleste formentlig svare at det kan støjbelastning.

Nærmere forstået en tilstrækkelig kraftig lyd-overbelastning, der kan medføre skader i de såkaldte fimrehår (høresanseceller) i det indre øre. Denne skade vil kunne give tinnitus, muligvis fordi de beskadigede fimrehår udsender en frekvens til hjernen, eller også fordi hjernen kompenserer for skaden ved at skabe lyd i den beskadigede del af frekvensspekteret.

Denne forklaringsmodel var dækkende for de tinnituspatienter, som vi så tidligere: Musikere, jægere, soldater og håndværkere.

Mennesker der havde levet et helt arbejdsliv i kraftig støjbelastning. Denne forklaringsmodel er dog ikke fyldestgørende i alle tilfælde, og de tinnituspatienter, vi ser i dag, har et andet og mere komplekst billede af belastninger med i bagagen.

Stress er nu en ligeså hyppig udløsende årsag til tinnitus som støj, og her tænkes ikke kun på mental eller psykisk stress, men også fysisk stress i kroppen, såsom negative reaktioner på medicin - eksempelvis kemoterapi, narkose, vacciner eller psykofarmaka. Det kan også være trykudligning ved f.eks flyveture og dykning, høj feber eller sygdom og efterfølgende træthed ovenpå eksempelvis influenza eller coronasygdom.

Selvom belastning af lyd på den ene eller anden måde oftest er involveret i årsagerne tinnitus, er det altså i de fleste tilfælde i dag langt mere komplekst end ”de knækkede fimrehår” kan forklare.

Og i en del tilfælde er lyd overhovedet ikke en faktor, der synes involveret.

En anden forklaring kan være, som tidligere nævnt her i kataloget, at tinnitus måske udløses som en form for alarm i nervesystemet, når graden af belastning bliver tilstrækkelig alvorlig. Og at alarmen desværre ikke deaktiveres, når faren eller belastningen af systemet er drevet over. ”Alarm-forklaringsmodellen” kan være en hjælp til forståelse for de, der søger en forklaring, hvor støj ikke har været en afgørende eller dominerende faktor i tilblivelsen af lidelsen.

Der findes imidlertid også andre anskuelser, og på de kommende sider, vil vi beskæftige os med to vinkler, der også kan give god mening i forståelsen af årsagerne til tinnitus, forskydninger i synapse-kæder og ubalance i det autonome nervesystem.

Illustration til venstre: Nerveceller (neuroner) er forbundet i et enormt netværk, hvorigennem et neuron kommunikerer med det næste neuron i kæden.

Overgangstedet imellem to neuroner kaldes synapsen, hvor der overføres signalstoffer imellem cellerne. Signalstofferne kaldes med et bredt ord for neurotransmitter, som kan have flere forskellige funktioner. Overflødigt signalstof bliver omgående nedbrudt af et enzym, og herefter er synopsen straks klar til at gentage den lynhurtige transmissionsproces. Årsager, typer Nervesystemet og patienter| |379

En forskydning i dominoeffekt

Kommunikation i hjernen sker igennem kædereaktioner af ”affyringer” af kemiske stoffer imellem celler i enorm høj hastighed. Den ene hjernecelle affyrer kemiske stoffer imod den næste hjernecelle rækken, som så gentager processen. Kommunikation i nervesystemet og hjernen fungerer altså som en slags kemisk og elektrisk dominoeffekt i et hæsblæsende tempo. Denne overførsel imellem hjerneceller, eller neuroner, kaldes en synapse.

En af de ovennævnte årsager - eksempelvis forgiftning, stress eller for høj temperatur - vil kunne skabe en skade på en eller flere hjerneceller, der indgår i denne kæde af dominoeffekt-kommunikation.

Hvis nogle af cellerne i kæden er beskadiget, og derfor ikke affyrer eller ”falder” ligeså hurtigt som de andre dominobrikker, vil det som konsekvens give en forsinkelse eller forskydning i kædereaktionen imellem hjernecellerne, og dette ”bump” på vejen, vil kunne igangsætte en svingning. Svingningerne bliver til lyd - eksempelvis en hyletone. Der har igennem det seneste årti været en del forskning i stimulation af nervebaner med milde elektriske impulser, kombineret med lydterapi.

Metoden kaldes for bimodal neuromodulation, fordi den på samme tid stimulerer nervebanerne og hjernens aktivitet i det auditive cortex. Denne tilgang har vist særdeles positiv effekt på tinnituspatienter i storstilede forsøg. Og teorien om årsagerne til de målte forbedringer er, at denne type behandling stimulerer hjernes plasticitet og dermed danner nye pathways eller kommunikationsveje (udenom de defekte) og/eller har en reparerende eller ”udglattende” effekt på skader i synapsekædernes dominoeffekt. Den mest anerkendte og bedst undersøgte behandlingsmetode indenfor denne form for terapi er baseret på stimulation af tungens bagside med milde elektriske impulser i kombinations med frekvens-lydterapi.

Systemet kaldes for Lenire og har pga. af klinisk dokumenteret effekt på tinnitus opnået CE-godkendelse som tinnitusbehandling i Europa. Vi tilbyder som de eneste Lenire behandlingen i Danmark, på Grønland og på Færøerne (særskilt materiale kan rekvireres).

Evidensb aseret Tinnitu sbehan dling

Læs mere i vores materiale om Lenire 38 | Nervesystemet

Lenire ® er hvor tung en let anvendeli g behandlin estimulatio kan forbe gsmetode dre livsk n og lydterapi for tinni valiteten i kombinatio , tusramte. mærkbar n t

Et presset nervesystem kan udløse tinnitus

Et naturligt miljø skaber ikke blot gunstige baggrundslyde for camouflage af din tinnitus, som vinden i træerne eller havets brusen, men vil også virke stimulerende på det parasympatiske nervesystem og dermed sænke din tinnitus

Et samfund i hastig forandring På mange måder er den tilværelse, vi lever i nu, langt fra det liv som vi fra naturens hånd er skabt til at leve. Mange overbelaster deres hjerne med et bombardement af informationer og impulser fra tidlig morgen til sen aften og understimulerer samtidig kroppen med inaktivitet. Privatlivet og arbejdslivet flyder sammen i en stor masse, hvor man altid er tilgængelige og altid på.

Mange mangler lys, luft, stilhed, refleksion, motion og naturlige fødevarer.

Vi presses af stigende krav om tilpasning til ny teknologi og effektivitet, for at generere fortsat mere økonomisk værdi til samfundet og os selv. Resultatet på denne rovdrift af vores egen organisme er et nervesystem i ubalance, og et samfund hvor flere og flere brænder ud eller ligger tæt på grænsen for, hvad de reelt kan klare.

Et stressende miljø med trafikstøj, mange mennesker at forholde sig til og et krav om præstationer og effektivitet vil stimulerer det sympatiske nervesystem, og drive din tinitus opad.

Denne levevis resulterer i hyper stimuli (overstimulation?) af det sympatiske nervesystem og en tilsvarende mangel på aktivitet i den parasympatiske del af nervesystemet. Ubalancen fører f.eks. til søvnløshed, tinnitus, højt blodtryk, diabetes, kræft og naturligvis psykiske lidelser som stress og depression.

Vi forsøger at kompensere for denne ubalance imellem vores mentale og fysiske aktivitet med motionscentre, meditationskurser, coaching og terapi, der alt sammen styrker det parasympatiske nervesystems funktion, men også er udtryk for, at der en grundlæggende ubalance i vores levevis i forhold til, hvad vi fra naturen side reelt er skabt til.

Nervesystemet | 39

Et nervesystem i balance Det autonome nervesystem er en gigantisk automatpilot, der sikrer at vores bevidsthed ikke skal belemres med at tage aktivt stilling til mere end højst nødvendigt.

Det autonome nervesystem deles kort og godt op i to forskelligartede funktioner, to såkaldte antagonister, som helst skal være i balance: Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Førstnævnte fremmer alle funktioner i nervesystemet, og er derfor dén gren af dit nervesystem, der er kraftigt stimuleret ved stress, når du er under pres og eksempelvis skal præstere.

Det parasympatiske nervesystem derimod bremser organismen, fremmer immunforsvaret, fordøjelsen, restitutionen, får dig til at slappe af og sender dig mod søvnen, når kroppen behøver hvile.

40 | Nervesystemet

Er din vilje stærkere end dit autonome nervesystem?

Du kan let tage en lille kamp med dit autonome nervesystem; prøv at holde vejret, så længe du kan. Uanset om du ønsker at holde vejret længe, vil det ikke kunne lade sig gøre.

Dit autonome nervesystem vil altid vinde denne dyst, og igangsætte vejrtrækningen inden eksperimentet ville resultere i iltmangel. Det autonome vinder dysten mod viljens kontrol.

Det perifere nervesystem Autonome nervesystem

Somatiske nervesystem

Sympatiske Nervesystem

Parasympatiske nervesystem

Fremmer præstation:

fremmer restitution:

- Aktiveres ved stress eller behov for præstation

- Sænker pulsen - Sender blod til de indre organer og væk fra musklerne

- Øger pulsen så der sendes mere blod til musklerne - Øger lungernes optagelse af ilt - Sender blod fra fordøjelseskanalen og til musklerne

- Øger fordøjelsen og næringsoptagelsen - Fremmer immunforsvarets aktivitet

- Øger sved-produktionen for at forebygge overophedning - Frigiver sukker til blodet, så cellerne får brændstof til energi

•

Hos tinnituspatienter ser man en høj aktivitet i sympatiske nervesystem, enten fordi stress har været en medvirkende faktor i den opståede tinnitus, eller fordi tinnitus i sig selv skaber stress i nervesystemet (eller en kombination af begge dele).

Nervesystemet | 41

Hjemmebehandling med online konsultationer - eller fysisk behandling i klinik?

Sammensæt selv dit behandlingsforløb

Frekvensbaseret musikterapi

LENIRE

Laserbehandling og infrarød stråling

Behandling: Hjemme

Behandling: Hjemme

Behandling: Klinik

Konsultation: Fysisk // Online

Konsultation: Fysisk // Online

Konsultation i klinik



42 | Pakker











Pakker

Ophold og behandlingspakker Premiumpakken:

Musikterapipakken:

• •

•

Abonnement på musikterapi i 12 måneder.

10 behandlinger med laserterapi/ infrarød stråling.

12 måneders abonnement på musikterapien.

Behandlingsophold:

Lenire behandling

Hvis kørsel frem og tilbage hver dag bliver for uoverkommeligt, anbefaler vi at gøre premiumpakken til et behandlingsophold. I kan vælge imellem overnatning i vores patienthotel, eller frit benytte jer af andre tilbud. Nyd et retreat væk fra hverdagen i dejlige omgivelser - vi er gerne behjælpelige med turforslag, så du får den bedste kombination af afslapning og oplevelser.

Klinisk dokumenteret effekt med langvarig lindring.

Prisen inluderer: • Bluetooth®-hovedtelefoner • Controller • Tonguetip® • 3 konsultationer + efterfølgende support

• • •

10 behandlinger med laserterapi & infrarød stråling 12 måneders abonnement på musikterapien 8 overnatninger i de 2 behandlingsuger

Lenire ® treatment plan approx. 6-12 weeks

approx. 6-12 weeks

Se opdateret prisliste på www.borgaa.com Pakker | 43

NYHED I DANMARK

EVIDENSBASERET TINNITUSBEHANDLING

Vi er stolte af at kunne præsentere Lenire: En helt ny evidensbaseret tinnitusbehandling med tungestimulation og lydterapi, som vi nu introducerer i Danmark Lenire er den første tinnitusbehandling, der i et stort klinisk studie, har vist sig, at kunne lindre og forbedre tinnitus. Behandlingsmetoden er testet i forsøg med sammenlagt over 500 patienter. Det største studie involverede 326 deltagere, og blev publiceret som forsidehistorie i det internationalt anerkendte tidsskrift Science Translational Medicine i oktober 2020. 86,2 % af de behandlede deltagende, rapporterede en forbedring af sine tinnitussymptomer efter en 12-ugers behandlingsperiode.

Ved opfølgning 12 mdr. efter, havde 80,1 % af deltagerne fastholdt forbedringerne. Studiet er dermed et af de største og længst opfølgende kliniske forsøg, nogensinde udført på tinnitusområdet.

Om os Vi har igennem en årrække specialiseret os i behandling

Om LENIRE Lenire anvender såkaldt neuromodulation, hvor den paten-

af tinnitus, og tilbyder alt fra omfattende behandlingsophold med daglige laserbehandlinger, til onlineforløb med Lenire eller frekvensbaseret lydterapi.

terede toungetip leverer milde elektriske impulser under tungen, der kombineret med lyd, afspillet gennem hovedtelefoner, kan stimulere hjernens plasticitet og dermed give

Lenire er en behandling, du kan foretage hjemmefra igennem et forløb på 12 uger med tre konsultationer. Vi guider dig med indledning, opfølgning og evaluering.

Møderne kan både foretages online eller i klinik. Efter endt forløb beholder du udstyret og kan forsætte behandlingen, hvis du ønsker det.

vedvarende forbedringer af tinnitus

Avanceret behandling

Evidensbaseret Tinnitusbehandling

for kronisk tinnitus

Lenire® er en let anvendelig behandlingsmetode, hvor tungestimulation og lydterapi i kombination kan forbedre livskvaliteten mærkbart for tinnitusramte.

for

Specialklinikken Borgå

Få tilsendt vores gratis kataloger

Avanceret behandling

KRONISK TINNITUS

LASERBEHAN DLING

•

Hvilken

Forebyggelse gennem støjreduktion Modellen blev lanceret i 2019, som et mere simpelt produkt uden mulighed for tilslutning af kommunikation og med en mindre forstærkende effekt. EEP-100 er således den nye løsning til brugere der ikke har behov for høj forstærkning, men for dæmpning af decibel.

EEP-100 har en super enkel betjening via 1 knap på hver enhed. Lange tryk tænder / slukker for produktet, mens man med korte tryk skifter volume.

Produktet starter altid op i lav tilstand, dvs. dæmpende med 6 dB. Så uanset lydniveauet det startes i vil max output i øret være 76 dB. Hvis de startes ved 60 dB støj vil output være 54 dB. Med aktive ørepropper kan du beskytte dig mod støj. Flere af vores tinnituspatienter har anbefalet disse elektroniske in-ear hørepropper, som for mange har betydet at de eksempelvis kunne beholde et støjfyldt arbejde, som de ellers måtte have opgivet Den første løsning til in-ear støjdæmpning fra 3M kom på markedet i 2015. Dengang var produktet primært tiltænkt jægere, da ørepropperne ikke blot kan dæmpe men også forstærke støj – dette kan medvirke til at en jæger bedre kan høre et dyr som kommer listende.

Men de aktive hørepropper blev også en succes i eksempelvis varme miljøer hvor ”kophøreværn” var for varme eller for upraktiske at anvende. Brugere der ville beskytte sig mod støj, men af den ene eller anden årsag ikke kunne bruge kop-høreværn havde pludselig fået et alternativ til almindelige passive ørepropper som vi alle kender.

Så du kan aldrig starte produktet forkert, de vil altid starte i den dæmpende funktion! Højt impulsstøj dæmpes ned til max 82 dB på millisekunder og elektronikken åbner først op igen når lydniveauet er under 82 dB, dvs. at selv et riffelskud ikke når ind til øret! Ørepropperne leveres med 4 forskellige udskiftelige propper: Ultrafit propper i 3 størrelser kan isættes uden behov for at trykke proppen sammen, samt Comfort propper i skum, som skal trykkes sammen inden de sættes i øret. Ligesom når du anvender helt almindelige gammeldags hørepropper, er det vigtigt at de slutter tæt så der ikke passerer lyd ind i øret uden om systemets dæmpningsfunktion.

Ultrafit propperne er vaskbare (skal afmonteres fra elektronikken!) og kan genbruges til flangerne knækker. Ekstra propper findes som tilbehør, ligesom der findes vindhætter og en elastiks snor til at sætte mellem propperne.

Til tinnituspatienter har vi efter anbefalinger udvalgt modellen EEP-100 fra amerikanske 3M.

Pakker | 45

Ophold i smukke omgivelser - nær skoven og fjorden

46 | Behandlingsophold

Behandlingsophold | 47

Behandlingsophold...

Velkommen til patienthotellet

Behandlingsophold i smukke rammer

Vores patienter kommer fra hele landet, og kun omkring 20% stammer fra lokalområdet. Hver uge har vi flere patienter fra Sjælland og Fyn, og har hidtil måtte henvise til hoteller, kroer og bed & breakfast.

Huset er meget attraktivt beliggende, da det er omgivet af grønne omgivelser og dermed overraskende roligt og ugenert, til trods for at man er få hundrede meter fra bykernen.

De tre værelser vi har i klinikken er nyistandsatte og nyindrettet i samarbejde med en indretningskonsulent. Ønsket har været at skabe en stemning af hygge og kvalitet, som på et pænt hotel. Det er vigtigt at patienterne kan nyde opholdet og slappe af, og vi vil gøre, alt hvad vi kan, for at jeres ophold bliver en dejlig oplevelse.

Skov og strand er ikke længere væk end det kan nås på en rask gåtur. Kielgastvej var fra gammel tid en af byens attraktive veje, hvor Skives bedre borgerskab fik bygget nogle af byens smukkeste villaer. Vejen bærer i dag præg af en dejlig ro til trods for den centrale beliggenhed, og det er en fornøjelse at gå en tur og betragte de kønne gamle huse i kvarteret.

Uge 1

Pause

Uge 2

Mandag eftermiddag: - Check in (tidligst kl. 12.00) - 1. konsultation med samtale, journaloprettelse og frekvensmåling - Laser- og infrarød behandling.

3 - 5 ugers pause

Mandag eftermiddag: - Check in (tidligst kl. 12.00) - Laser- og infrarød behandling.

uden behandling - I denne periode arbejder du videre med musikterapien

Tirsdag formiddag: - Laser- og infrarød behandling

Tirsdag formiddag: - Laser- og infrarød behandling

Onsdag formiddag: - Laser- og infrarød behandling

Onsdag formiddag: - Laser- og infrarød behandling

Torsdag formiddag: - Laser- og infrarød behandling

Torsdag formiddag: - Laser- og infrarød behandling

Fredag formiddag: - Laser- og infrarød behandling - Frekvensmåling

Fredag formiddag: - Laser- og infrarød behandling - Frekvensmåling

48 | Behandlingsophold

Herefter hjemrejse inden kl. 12.00

...Kan tilpasses dine ønsker

Vi har erfaring i at stykke behandlingophold sammen, der blot på en enkelt uge ofte kan gøre en markant forskel. Ud fra din situation og ønsker sammensætter vi en uge, fyldt med behandlinger, afslapning og oplevelser i naturen.

Har du haft tinnitus i flere år, men nu havnet i “en negativ spiral”?

Tinnituspatienter oplever desværre ofte at blive ramt af en række selvforstærkende faktorer. Stress giver tinnitus, mere tinnitus giver frygt for forværring og endnu mere fysisk og psykisk stress, stress giver flere spændinger og dårligere nattesøvn, spændinger og udbrændthed giver mere tinnitus, osv.

Man kan nå til et punkt, hvor der er brug for at gøre noget ekstraordinært for at få brudt den negative spiral, og ligesom problemerne sjældent er opstået kun af en enkeltstående faktor, løses de også sjældent kun med en enkeltstående behandling, hvis man først er kommet langt ud i processen.

På klinikken i Skive, tilbyder vi derfor akutte specialforløb, der ud over vores egentlige tinnitusbehandlinger, kan indeholde flere andre former for behandling som f.eks. zoneterapi, akupunktur, elektrobølgemassage og tankefeltterapi.

En god helhedsoplevelse er vigtigt for behandlingens succes,, så vi opfordrer og guider dig gerne til de bedste oplevelser i Limfjordsområdet. Vandreture i storslået og stille natur sammenholdt med daglige behandlinger, er en stærk kombination der ofte formår at vende en negativ spiral, til noget mere positivt.

Har du fået tinnitus inden for få uger eller måneder, og går det ikke umiddelbart væk af sig selv?

Mange oplever kortvarig tinnitus efter en kraftig støjpåvirkning eller en voldsomt stressende situation. Ofte vil tinnitus gå væk i løbet af få døgn, men hænger hyletonen eller støjen ved i flere uger, er der grund til bekymringer.

Vores erfaring er, at i de her tilfælde er hurtig hjælp ofte dobbelt hjælp, og det virkeligt har en værdi at få patienten i behandling hurtigt, frem for at vente i uger og måneder. Især unge kan få utroligt meget ud af at komme i behandling hurtigt. De kan opnå ekstremt kraftige fald i frekvens på kort tid, hvis den rigtige behandling bliver iværksat inden for en kort tidshorisont.

Er du i en periode hvor du har brug for ekstra hjælp, så tøv ikke med at give os et kald. Vi sidder klar til at hjælpe dig videre hurtigt, og kan give dig en plan for behandlingsophold og konkret tilbud, fra dag til dag. Ofte har patienter allerede dagen efter de har rettet henvendelse, kunne tjekke ind til et behandlingsophold.

Behandlingsophold | 49

Rekreation og ophold i den smukke natur Selvom det er vigtigt med afslapning ugen igennem, har patienterne næsten altid også overskud til at komme ud og se lidt af området.

Vi sætter en ære i at komme med gode råd, områdekort og brochurer, så I får den bedst mulige oplevelse ud af jeres ophold. De fleste bliver overraskede over, hvor mange smukke steder, der findes på Skiveegnen. Her nævner nogle stykker af de mest populære blandt vores patienter:

Krabbesholm Skov 500 meter fra klinikken starter en kuperet bøgeskov - og følger man stien igennem de hyggelige kolonihaver, er der ikke langt på gåben til Limfjorden, lystbådehavn og byens 2 bedste restauranter.

Jenle Jeppe Åkjærs kunstnerhjem formidler i dag fortællingen om en af vores vigtigste digtere og sangskrivere. Omgivet af smuk natur indbydes til en vandretur. En køretur på ca. 10 km.

Stenbjerg Den tætteste vej til Vesterhavet fra Skive, er den hyggelige lille autentiske by Stenbjerg. Her finder i en formidabel kro med hjemmelavet mad med råvarer fra Nationalpark Thy. De maleriske fiskerhuse på billedet, blev for år tilbage sat i stand af Mærsk fonden, og kun få steder ved Vestkysten er der så få turister og så storslået vildmarksnatur som i Thy. Der er cirka 45 min. kørsel til Stenbjerg ad A26. Nord for Stenbjerg finder I surfparadiset Klitmøller/Cold Hawaii og Hanstholmbunkeren som er det største aftryk fra 2. Verdenskrig i Danmark.

50 | Behandlingsophold

Mors 25 km nord for Skive går Sallingsundbroen op til Limfjordsøen Mors. Den nordøstlige side af øen er klart den mest naturskønne, med de smukke udsigtspunkter Hanklit og Feggeklit.

Fur 30 km. og en kort sejltur væk, ligger Limfjords-øen Fur, som imponerer med sin dramatiske nordlige kyststrækning. Det er en storslået oplevelse på en solskinsdag, som byder på fossiler, klinter og fantastiske udsigter. En travetur kan passende afsluttes med lidt til ganen på Fur Bryghus eller den hyggelige pandekagecafe Herrens Mark.

Dronebillede taget over klinikken i retning mod fjorden,

Behandlingsophold | 51

52 | Behandlingsophold

Baggrund

Inkluderet i prisen:

Vores patienter kommer fra hele landet, og kun omkring 20% stammer fra lokalområdet. Hver uge har vi flere patienter fra Sjælland og Fyn, og har hidtil måtte henvise til hoteller, kroer og bed & breakfast.

• • •

De tre værelser er fuldstændigt nyistandsat og nyindrettet i samarbejde med en indretningskonsulent. Ønsket har været at skabe en stemning af hygge og kvalitet som på et pænt hotel. Det er vigtigt at patienterne kan nyde opholdet og slappe af, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at jeres ophold bliver en dejlig oplevelse.

Huset Rammerne er en smuk og stemningsfuld funkisvilla i sydlandsk stil, bygget i år 1935, men løbende istandsat, så den i dag lever op til nutidens standard. Huset blev oprindeligt opført til en grosserer som en privat liebhavervilla, men blev i 1992 ombygget og ændret til en ren erhvervsejendom, da hudlæge Birge K. Nissen købte ejendommen, og skabte en af Jyllands største specialklinikker for hudsygdomme i det 290 kvadratmeter store hus.

Patientværelse 1: Værelset er på 20 m² og beliggende på 1. sal. Værelset danner en perfekt ramme for et vellykket ophold for et par eller en enkelt person, som sætter pris på albuerum. Værelset har østvendt fransk altan med kig til Krabbesholm Skov og Limfjorden i baggrunden.

Patientværelse 2: Værelset er beliggende på 1. sal og er på ca. 10 m².

Værelset er vestvendt med kig til grønt areal og har således aftensol. Værelset er bedst egnet til en enkelt person, men den kan godt rumme et par.

Patientværelse 3:

• • • • •

Internet: Der er WiFi i bygningen.

Sengetøj og håndklæder.

Friskbrygget kaffe, the og varm kakao kan tages i automaten i receptionen døgnet rundt.

Slutrengøring.

Gratis parkering: Vi råder over 9 p-pladser i alt.

Gårdhaven kan frit benyttes. Her er cafeborde og stole, og der er både middagssol og aftenssol samt gode læforhold.

Gratis lån af cykler Gratis adgang til Netflix

Spisesteder & Indkøb: Der er under 300 meter til enden af gågadenettet (Nørreport), hvor der ligger en velassorteret Rema 1000 butik, som har åbent alle ugens dage til kl. 21:00. Hertil går der også bybus, og ellers kan togstationen nås med ca. 10 minutters gang (gå igennem gågaden, den korteste og hyggeligste tur). Udover gågadens mange butikker forefindes et overdækket indkøbscenter “Søndercenteret”, hvor også Kvickly ligger. Overfor banegården finder du Føtex.

I gågaden nær klinikken findes 5-7 caféer og restauranter. Vi vil især fremhæve Det Italienske Bøfhus, som et sted hvor vores kunder altid er glade for at komme.

Nær skoven og lystbådhavnen findes 2 spisesteder af høj kvalitet Restaurant Strandtangen og Hereford Beefstouw.

Transport: De fleste patienter kommer til os i bil, men klinikken ligger tæt på både bus og togstation. Togforbindelserne mod øst til Aarhus er gode. Karup lufthavn ligger ca. 35 minutters kørsel væk, og da priserne på både fly og lufthavnstaxi er yderst rimelige, så er det en god og nem løsning for vore patienter fra København.

Værelset er beliggende for sig selv lidt tilbagetrukket fra receptionsområdet. Værelset har vindue både mod øst og syd, så det fremstår lyst og venligt. En ekstra charme ved dette værelse er, at det har loft i kip med synlige hanebjælker. Værelset har eget badeværelse der er totalrenoveret i 2021.

Behandlingsophold | 53

Lydfølsomhed Af Reidun Heikvam, Oslo Master i specialpædagogik med speciale i audiopædagogisk specialisering og psykologi.

Har du tænkt over alle de lyde, du omgiver dig med?

"Du står op om morgenen, starter kaffemaskinen, tømmer opvaskemaskinen, fylder karaflen med vand, tænder for radioen og emhætten, steger bacon og dækker bordet med klirrende glas og bestik før familien sætter sig. Snakken går og du tager ind til kontoret. Du venter på bussen, mens trafikken suser. Et barn i barnevogn græder pludselig. I bussen er der trangt.

Du står ved siden af en som tygger tyggegummi. Nogle snakker sammen, du stiger af bussen og lyden af dørene som lukkes bak dig fylder dine ører.

På kontoret er der mange mennesker. Du sidder i et åbent kontorlandskab og du hører dine kollegaer tale i telefonen. Airconditionen suser, kopimaskinen arbejder. Lyden af tastaturer som klikker, kaffekopper der sættes på bordet og nogle som råber beskeder til hinanden. Til frokost sætter du dig sammen med de andre i kantinen.

Det er en summen af stemmer, latter, snurren af køleskabet i køkkenet, klirren af kopper og bestik.

For de fleste af os er disse lyde ikke et problem. Men for 8-9% af os, vil lydene på et tidspunkt blive et problem ud over, hvad der kan anses for at være normalt. Tilstanden har et overordnet begreb: Nedsat lydtolerance (decreased sound tolerance).

54 | Lydfølsomhed

Tinnitus er jo kendt for de fleste, og mange oplever dette som følge af for eksempel stress, otosklerose, høreskade, hjerte-karsygdomme, ménières og svimmelhed eller muskel- og kæbeleds-problemer. Rigtig mange af disse patienter har også udfordringer med nedsat lydtolerance eller øget lydfølsomhed. Der findes også patienter, som kun lider af nedsat lydtolerance, og i flere af de tilfælde skyldes tilstanden eftervirkninger af slag eller kranietraumer.

Nedsat lydtolerance kan inddeles i mange underkategorier, og det varierer fra person til person, i hvilket omfang man har lidelserne.

Hyperacusis er en tilstand, hvor de fleste eller mange normale lyde opleves belastende eller invaliderende. Hyperacusis kan måles ved en UCL-test (uncomfortable loudness level) hos en audiolog. Patienten oplever ofte at blive træt eller udmattet af baggrundsstøj eller lyde, som før beskrevet fra dagliglivet. Mange forsøger at beskytte sig mod lyd generelt og isolerer sig. De bliver angst for, at helt almindelig lyde kan skade deres hørelse. For mange er denne tilstand værre end tinnitus, som kan være udholdelig i sig selv.

Misofoni er en tilstand, hvor enkelte lyde plager patienten. Patienten bliver generet eller irriteret som reaktion på helt almindelige lyde fra andre mennesker som smasken, spiselyde, tygning, pusten og hosten. Men også lyde, som klikken med en kuglepen, tastaturlyde og gentagne lyde som f.eks. en dryppende vandhane, kan skabe irritation.

Fonofobi er en tilstand, hvor patienten er bekymret for, at en lyd kan opstå i en given situation. For eksempel kan patienten have haft en dårlig oplevelse med en pludselig opstået lyd. Nogle kan have tabt en kniv på en tallerken og patienten fik en oplevelse af smerter i øret, eller at tinnitus blev forværret. Patienten vil forsøge at undgå en gentagelse af denne oplevelse, og forsøger at undgå lignende situationer (selskaber, kantiner og sociale sammenhænge).

Dysacusis er en tilstand, hvor lyd forvrænges. Sang eller radio opleves skærende, skurrende i ørene eller falsk. Displacusis er en tilstand hvor patienten oplever ekko, ofte af egen stemme (autofoni), eller andre lyde.

Reidun Heikvam Reidun er norsk audiopædagog med speciale i tinnitus og patienter med nedsat lydtolerance. Hendes klinik er beliggende i Sandvika, som er en by 15 min. kørsel vest for Oslo. Reidun har en mastergrad fra universitetet i Oslo i specialpædagogik med speciale i audiopædagogik og psykologi. Hun er erfaren foredragsholder for rehabiliteringscentre, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og organisationer.

Åbne kontorlandskaber, kantiner eller bare et rungende køkken/alrum med larmende børn, kan være en kæmpe belastning, hvor den lydfølsomme patient hurtigt udmattes og må trække sig væk. Dette medfører ofte en begyndende social isolation.

Fælles for mange af patienterne er, at de har strakt sig alt for langt over alt for lang tid og brugt mere energi, end de har. De er som oftest svært arbejdsomme, pligtopfyldende og dygtige mennesker.

Men de har ofte det tilfælles, at de tit giver mere end de reelt har.

Det positive er, at mange af de her patienter faktisk kan få det markant bedre. Opskriften er tillid, afspænding, samtaleterapi, fokuseringstræning og gradvis eksponering, erfaringsopbygning og reflektion. Man må skræddersy strategien til hver enkelt patient og bruge teknikker fra både kognitiv og metakognitiv psykologi.

Det begyndte med, at hun selv havde tilstanden nedsat lydtolerance: ”I en periode af livet pressede jeg mig over evne og levede i en konstant tilstand af stress.”

Som følge af dette blev hun i en periode meget lydsensitiv og oplevede, at lyde blev forvrængede. Hun isolerede sig og begyndte at føle sig anderledes end andre. Hun var sikker på, at ingen havde det på samme måde som hende, og talte ikke med nogen om hvordan hun havde det. Oven i dette havde hun fået tinnitus som skræmte hende og gjorde hende bekymret og urolig.

Heldigvis fik Reidun god rådgivning tidligt i forløbet og tilstanden gik faktisk over. Dette førte til, at hun i dag har viet sit arbejdsliv til at hjælpe mennesker med de samme udfordringer: ”Vi lever i et moderne samfund i en tid, hvor værdi ofte måles i produktivitet, eller i hvor udmattet du er til fyraften” pointerer Reidun. ”Mange kalder mig deres hørepsykolog, og det har jeg det fint med. Det siger også lidt om, at tillid er det vigtigste fundament i behandlingen.

Tillid er også troværdighed og respekt. Derfor er det også vigtigt at forklare patienterne om, hvordan hjernen fungerer i forhold til lyd og uro, og være ydmyg i mødet med den enkelte patient.”

Vi har samarbejde med Reidun i form af sparring og vidensdeling i behandlingen af tinnituspatienterne.

Under corona-krisen arbejder hun fra sit hjem i Oslo med online-sessions og telefonkonsultation, så hun forsat kan hjælpe hendes patienter. Du kan læse mere om Reiduns tilgang til nedsat lydtolerance og komme i kontakt med hende, hvis du ønsker en konsultation: www.audiopedagogen.no

Lydfølsomhed | 55

Tillægsbehandlinger - Akupunktur

Når stilheden er larmende!

Få styr på søvnrytme og stressniveau Akupunktur virker ikke på tinnitus! Mange tinnituspatienter har prøvet akupunktur i jagten efter lindring, og alt for mange er desværre blevet skuffet.

Derfor behandler vi ikke tinnitus med akupunktur, men til gengæld er den ældgamle behandlingsform værd at overveje, når det kommer til søvnproblemer og stress Få styr på søvnrytme og stressniveau Rigtig mange tinnituspatienter lider af søvnproblemer. De har ofte både problemer med indsovningen, og at kunne falde i søvn igen, hvis de vågner.

Stilheden i soveværelset får tinnitustonen til at fremstå i alt sin klarhed, og det kan være svært at abstrahere fra og finde ro.

Kæmp imod og forsøg ikke at gå i tinnitustonens retning, ved at give den psykologisk fokus.

Der også andre små - men i den store sammenhæng virkningsfulde tiltag - for at øge dine chancer for at kroppen kan falde ned i søvnen.

- Drik ikke kaffe om aftenen, koffeinen stimulerer det sympatiske nervesystem og kroppen vil få sværere ved at geare ned og foretage ”indflyvningen” til søvnen.

- Kig ikke ind i en skærm sidst på aftenen - du lyser dig selv ind i øjet med blåt lys, som ikke blot i det lange løb er skadeligt for dit syn og nethindens celler - det bremser også produktionen af søvnhormonet melatonin. Et stigende antal af især unge mennesker oplever tiltagene søvnproblemer, og der er en klar sammenhæng mellem brug af smartphone/tablet inden sengetid og søvnproblemer. I 2007 kæmpede 35% af unge kvinder med søvnproblemer. 10 år efter var tallet steget til alarmerende 50%.

56 | Stress, søvnløshed og angst

Marianne Bruus Jensen: Marianne har oprindeligt en baggrund som social og sundhedsassistent, men efter selv at være blevet hjulpet af akupunkturbehandling, valgte hun i stedet at gå en anden vej og tog en uddannelse til akupunktør.

“Jeg har arbejdet indenfor sundhedssektoren i 12 år, og har savnet en mere rummelighed og fordybelse og ikke mindst helheden i det enkelte menneske. Der hvor der er tid, mulighed og lyst til at finde den “rigtige” behandlingsform og en accept af det brede billede”.

Hun har været en del af teamet i Specialklinikken Borgå siden 2012, og har dermed været en vigtig del af klinikkens udvikling fra en mindre akupunkturklinik, til en langt større specialklinik med overnattende gæster fra hele landet. ”Akupunktur er en behandlingsform, som har været overlevet i over 3.000 år, fordi det har effekt på en lang række lidelser som bl.a. stress og søvnløshed, og er tilmed uden bivirkninger”

Akupunktur og søvnproblemer I følge et studie fra University of California, falder varigheden af din søvn hele 5 minutter for hvert eneste minut du bruger mobilen i sengen. For hvert minut du bruger med mobilen inden du skal sove, udsættes din søvn halvandet minut.

- Forsøg at indføre rimeligt faste sengetider. Holder du dig fredag eller lørdag aften vågen efter kl. 01.00 om natten, skader det kraftigt din melatoninproduktion de følgende dage. Der går altså flere dage, før ubalancen er rettet op.

- Alt for mange mennesker bruger hjernen hårdt dagen igennem men er fysisk inaktive. Sørg for at få jævnlig motion, hvor din hjerne kan koble fra og lade kroppen arbejde. Hvis din krop bliver fysisk træt, kan det medvirke til lettere at skubbe dig ned i søvnen. Alle kender effekten af at have arbejdet hårdt i haven hele dagen - det bliver lettere at falde i søvn og søvnen bliver tungere.

Melatonin og B6 vitamin Søvnhormonet melatonin produceres naturligt i hjernen, men kan også tages som et tilskud hvis man lider af søvnproblemer. Dette kan være et alternativ for mange i forhold til den sovemedicin (eksempelvis de såkaldte benzodiazepiner/stesolider) som ofte er stærkt sløvende og afhængighedsskabende. Tidligere kunne melatonin købes i håndkøb, men i dag er det kun din praktiserende læge, der kan udskrive det. B6 vitamin styrker optagelsen af melatonin kraftigt, så der er god mening i at kombinere de to tilskud.

Når du skal falde i søvn skal det sympatiske nervesystem bremses og det parasympatiske skal i stedet tage over med sine ”bremsende” funktioner. Blodet trækkes i stedet til organerne og fordøjelsen, immunforsvaret aktiveres for at kunne vedligeholde og reparere eventuelle skader som er opstået i løbet af dagen.

Akupunktur stimulerer det parasympatiske nervesystem, og kan således hjælpe kroppen til bedre at kunne glide fra det sympatiske nervesystems overaktivitet (og stresstilstand) over i de processer, som skal sparke søvnen i gang. Vi anvender punkter i hænder og fødder, og patienten ligger med nålene i omkring 20 minutter. De fleste mærker allerede under behandlingen, at kroppen slapper mere af og bliver tung, og i de fleste tilfælde skal der ikke ret mange behandlinger til, før det kan mærkes, at søvnen kommer lettere, bliver tungere og mere stabil.

Kaffe Stress Nikotin Kig i ipad inden sengetid

Akupunktur Motion Meditation Zoneterapi

Sympatisk

Parasympatisk

Akupunktur og søvnproblemer Kroppen kan fysiologisk inddeles i to forskellige nervesystemer med modsatte virkemekanismer: Det sympatiske og det parasympatiske. Det sympatiske stimulerer en lang række processer i kroppen, og gør os klar til kamp. Under stress er det sympatiske nervesystem maksimalt aktivt, og der sendes blod til muskler og hjerne for at gøre klar til maksimal præstation.

Stress, søvnløshed og angst | 57

Tillægsbehandlinger - Tankefeltterapi

Frygter du en forværring af din tinnitus?

Hvis man er hårdt plaget af tinnitus, er tanken om at tilstanden skulle blive værre nærmest helt uoverskuelig. Det er naturligt at have denne frygt, og det er en ting, som de fleste tinnituspatienter kender til og må forsøge at finde fred med eller håndtere.

Frygt kan langt hen ad vejen være rationel. Hvis du frygter en forværring af din tinnitus, vil det formentligt øge dit fokus på ikke at bringe dig i situationer, som vil kunne provokere din hørelse, og du vil måske også forsøge at lægge en dæmper på dit aktivitetsniveau, hvis du i en stresset periode kan mærke at tinnitustonen tiltager i styrke.

En del tinnituspatienter udvikler imidlertid en egentlig angst for forværring. Angsten er i modsætningen til frygten aldrig rationel.

Angsten bidrager ikke til selvbeskyttelse og forebyggelse. Den presser blot kroppens stressniveau yderligere op, hvilket igen risikere at forværre tinnitustonen. Så angsten for forværring, kan således paradoksalt nok udløse det, som man er angst for, nemlig en forværring!

For at undgå at blive fanget i en ond selvforstærkende cirkel, er det vigtigt at forsøge at kæmpe imod. Kæmp imod angsten, forsøg at finde styrke og hav tillid til, at det nok skal gå. Sørg for at få din søvn, og motioner mindst et par gange om ugen. Vær omhyggelig med, hvad du spiser, og pas på med stimulanser som overdrevent indtag af alkohol og kaffe. Alle de små forebyggende tiltag vil berolige din krop og nervesystem, og oftest drive volumen på din tinnitus nedad. Denne lettelse vil igen medføre et lavere stressniveau og på den måde kan du vende en ond cirkel til at blive positiv.

Hvis man først virkelig er ramt af angst, er det svært at være stærk.

Angsten bliver handlingslammende og det kan være vanskeligt at kontrollere tankerne. Ofte mærker man også kraftige fysiske symptomer som svimmelhed, hjertebanken og vanskeligheder ved at trække vejret igennem.

58 | Stress, søvnløshed og angst

Nogle tinnituspatienter har derfor brug for hjælp til at kæmpe mod deres angst for forværring.

Her anvender vi ofte TFT behandling - TankeFeltTerapi er en behandlingsform, der blev udviklet af den amerikanske psykolog Roger Callahan i 1980´erne i Los Angeles.

Callahan var frustreret over, at traditionel samtaleterapi ikke virkede særligt effektivt på angstpatienter. I sin søgen efter andre behandlingsmetoder, begyndte han at læse TCM (traditionel kinesisk medicin) og interesserede sig for akupunkturpunkterne og deres effekt på nervesystemet.

En dag sad Callahan ude på terrassen ved swimmingpoolen med sin patient Mary. Hun led kraftigt af angst for vand på grund af et tidligere traume, og selv efter mange sessions var hendes angst for vand stadigt helt lammende. Pludselig rejste Callahan sig op, gik hen til hende og begyndte at tappe hende med to fingre på et punkt under øjet, som han havde læst kunne modvirke angst. (punkt nr. 2 på mavemeridianen indenfor akupunkturen & punktet ”under eye” i TFT systemet).

Effekten var forbløffende og næsten for god til at være sand. Marys ellers mangeårige og sejlivede angst for vand var tilsyneladende forduftet.

Thomas Borgå: Thomas’ interesse for behandling, blev allerede vakt da han som 12 årig fandt en amerikansk bog om zoneterapi på et marked en sommerdag i Silkeborg.

Hændelsen blev startskuddet til udviklingen af TFT i USA som en egentlig behandlingsform. Callahan var kreativ og nysgerrig, og sammensatte derfor øvelser fra flere forskellige slags behandlingsformer. TFT-behandlingen er i virkeligheden derfor en slags hybrid, en behandlingsform, som har taget inspiration fra mange lejre: Akupunkturen, kiropraktikken og øvelser som kan betegnes som egentlig hjernetræning, hvor bl.a. samarbejdet mellem de to hjernehalvdele styrkes.

Senere blev TankeFeltTerapien mere mainstream i USA, da psykoterapeuten Nick Ortner fik en enorm succes med filmen ”The tapping Solution” og en række efterfølgende YouTube videoer, hvor han behandler kendte mennesker for angst.

Til trods for behandlingens overraskende hurtige effekt, kan alt hvad der sker forklares ud fra helt almindelig biologi og neurofysik. Og i modsætning til hypnose, kommer patienten ikke i trance under TFT behandling. Patienten er hele tiden ved 100% bevidsthed, fokuserer på det issue som angsten drejer sig omkring, imens der tappes på punkter, som virker beroligende og løsner angsttilstande i kroppen. Herudover laves der såkaldte latteralitets-øvelser til stimulering af samarbejdet imellem højre og venstre hjernehalvdel.

Når hjernen trækker på alle ressourcer opløses stress og angst lettere, end patienten umiddelbart vil tro er muligt.

Derfor anbefaler vi TFT til behandling af angst: •

• • •

Siden han som 25 årig blev uddannet akupunktør har han levet af at behandle – ikke kun med akupunktur, men også med en række andre behandlingsformer, primært fra Tyskland, hvor han de seneste år har hentet stor inspiration til behandling af patienter med øjensygdomme og tinnitus.

I dag besøger patienter fra hele landet hans klinik i Skive, som primært er kendt for behandling af tinnitus og af øjensygdomme, med inspiration i Tysklands tilgang til behandling af samme lidelser. ”Tyskerne er ikke kun grundige og dygtige, men de er også langt mere nysgerrige og fordomsfri end os, når det kommer til søgning efter effektive behandlingsmetoder på lidelser, som vi nærmest har givet op overfor” pointerer han.

I 2010 stiftede Thomas for første gang bekendtskab med TFT-behandling på et kursus i Vejle ved Henrik Lund, der dengang var bosat i USA. Han fandt behandlingsformen så spændende, at han i 2012 år tog til USA og videreuddannede sig til certificeret TFT-terapeut hos Henrik Lund i Phoenix, Arizona. Siden har han produceret en række selvhjælpsvideoer med TFT øvelser mod stress og angst og også undervist andre behandlinger i teknikkerne og teorierne bag TFT rundt om i Danmark.

TFT virker normalt hurtigt, og hurtig hjælp er ikke blot bedre hjælp – det er også billigere for patienten. Vores behandlingsforløb med TFT strækker sig typisk kun over 1-3 sessions TFT har ingen bivirkninger Mekanismerne bag TFT kan forklares enkelt og rationelt Patienten har efterfølgende mulighed for at behandle sig selv, hvis angsten skulle opstå senere

Stress, søvnløshed og angst | 59

Mikkel er en glad mand igen!

Fra en hvinende vinkelsliber - til lyden af radiatorrør Mikkel Dallman fra Bornholm har lidt af tinnitus siden han var teenager. Hyletonen kom formentligt snigende efter nogle år med for høj musik og nytårskrudt. Mikkel er udlært elektriker og har også været udstationeret som soldat i den fredsbevarende styrke i Kosovo, i det tidligere Jugoslavien.

Med årene tog hyletonen til og blev til sidst næsten uudholdelig.

Mikkel er far til to mindre børn, og det var svært altid at have nok overskud: ”Når den lille skreg var det som at blive stukket med en kniv inde i hovedet”. Mikkel opsøgte ørelægen men fik her at vide at han skulle lære at leve med det.

60 | Mikkel er en glad mand igen

Efterhånden havde han prøvet en hel del forskellige ting, og var ligesom mange andre tinnituspatienter skeptisk da han hørte om den nye behandling med musikterapi og laser.

Alligevel valgte han i foråret 2019 at tage færgen fra Rønne og køre de 512 km. til Skive, for at give behandlingen en chance. Dengang fik han målt frekvensen på sin hyletone til 11.264 hz. Allerede først uge kunne han mærke at der skete en forandring, og at lyden i hovedet var blevet lavere, og selvom den på ingen måder var forsvundet, var det alligevel noget som gav håb.

Mikkel har efterhånden taget turen til Skive mange gange, og ofte medbragt hustru og børn hvor de har fået en lille ferie ud af det i det Jyske. Her modtager han cellestimulerende infrarød stråling til det indre øre på klinikken i Skive.

I efteråret 2019 fandt Familiejournalen interesse for behandlingen, og Mikkel takkede ja til at give et interview til bladet. På det tidspunkt var hyletonen faldet til omkring 4.000 hz, og overskriften på artiklen blev ”Jeg er en glad mand igen”. Familiejournalen er et af Danmarks mest læste ugeblade, og da artiklen blev bragt i november blev klinikken i Skive nærmest lagt ned af henvendelser fra frustrerede og håbefulde tinnituspatienter.

Igennem de to behandlingsuger i foråret faldt frekvensen til under det halve, og Mikkel forsatte herefter med musikterapien derhjemme.

Bornholms Legetøjsmuseum Mikkel driver i øvrigt i sin fritid et projekt for at glæde børn og barnlige sjæle der kan komme på en rejse tilbage i tiden.

Hans startede I hans garage, men nu er museet rykket videre til Store Torvegade i Rønne.

Igennem året der er gået oplevede han to kortvarige tilbageslag.

Det ene da han smed flasker i en glascontainer, og siden da han ved et tandlægebesøg lyttede til et supersonisk bor. Det var dog ikke hændelser som ødelagde det samlede billede, tinnitusfrekvensen faldt simpelthen støt og roligt, dog i perioder i hurtigere ryk og andre gange langsommere.

Mikkel er en glad mand igen | 61

Frekvens 12.000 hz 10.000 hz 8.000 hz 6.000 hz 4.000 hz

11.264 hz 9.388 hz Læs artiklen fra november 2019 online her: www.familiejournal.dk/livshistorier/mikkelhavde-tinnitus-jeg-er-en-glad-mand-igen

7.850 hz 5.050 hz 4.600 hz 4.000 hz

2.000 hz

3.500 hz

3.150 hz

2.014 hz

0 hz 2019 Men også Mikkel mærkede effekten af artiklen, for rigtig mange patienter ringede og skrev for at høre om det nu også var sandt at det faktisk havde hjulpet ham. Selvom Mikkel har brugt en del tid på efterfølgende at tale med andre tinnituspatienter, har det ikke generet ham. ” Jeg vil gerne hjælpe andre, så jeg fortæller vidt og bredt om denne her behandling, som har hjulpet mig til at leve et normalt liv, som jeg altid har ønsket mig, siden jeg blev ramt af tinnitus for mange år siden. Mikkel har også et ønske om at flere soldater bliver opmærksome på behandlingen: ”Jeg kender mange veteraner, der må leve med deres tinnitus, og Dem vil jeg gerne hjælpe”, siger Mikkel.

62 | Mikkel er en glad mand igen

2020 I dag er Mikkels tinnitus faldet yderligere, og blev i maj 2020 målt til omkring 2.000 hz.

Status er i dag at Mikkel stadig kan høre sin tinnitus, faktisk hver eneste dag. Men den er trængt langt mere i baggrunden og han tænker meget mindre over det end før. Når han som elektriker kører i varevognen overdøver bilens støj hans tinnitus, og før kunne intet overdøve eller aflede hyletonen, så hans livskvalitet er forbedret markant. Vi skulle hilse og sige fra Mikkel at han stadig gerne besvarer spørgsmål fra andre der lider af tinnitus. Vi henstiller dog til at hvis man ønsker at kontakte Mikkel, så gør det via Messenger på Facebook, så han ikke forstyrres på arbejdet eller i familien.

Mikkels rejse fra 11.250 hz til 270 hz Grafen viser frekvensfaldet af Mikkels tinnitus fra opstart i april 2019 til sidste måling inden redaktionens slutning i maj 2022. Det intensive behandlingsforløb med laser behandling og infrarød stråling blev afviklet i starten af april 2019 og maj 2019 (bemærk det markante fald).

900 hz

510 hz

2021 Mikkels mester har sponsoreret et par elektroniske høreværn som hjælper ham i det daglige og vi har i taknemmelighed over de mange timer han har brugt på at svare spørgsmål fra andre patienter besluttet at sponsorere et nyt behandlingsophold til Mikkel i 2020 i håb om at få hans hyletone endnu længere ned i frekvens.

340 hz

270 hz

Tid

2022 I december 2021 var Mikkel i TV2´s program Go´Aften Danmark, for at få fortælle om sin tinnitus som han pådrog sig efter nogle kastede et kanonslag tæt på ham en nytårsaften. Kanonslaget førte til mange års lidelse med tinnitus, og Mikkel mener som flere andre danskere i dag at fyrværkeri skulle begrænses eller forbydes.

Mikkel beskriver også hvordan hans tinnitus igennem behandlingen er gået fra at være som lyden af en vinkelsliber, til en let susen fra radiatorrør.

Mikkel er en glad mand igen | 63

Presse: Magasinet Helse

Dorte kan høre fuglene efter 10 år med tinnitus

Læs artiklen online her: www.magasinethelse.dk/genhoer-med-fuglene-efter-ti-aar-med-en-jetmotor-i-oererne/

Presse: Zeit Online

Bitte endlich Ruhe I Tyskland har man længe arbejdet med musikterapien - især universitet i Münster, Tysklands 5. største universitet, har foretaget flere studier på området. I Denne artikel fra Zeit Online, som giver et godt indblik i tyskernes tilgang til tinnitus i form af rådgivning og musikterapi.

Læs artiklen online her: www.magasinethelse.dk/genhoer-med-fuglene-efter-ti-aar-med-enjetmotor-i-oererne/

64 | Presse

Presse: Familie Journal

Musik er min terapi

Mathilde Bondo fra duoen Lasse & Mathilde har – som mange andre musikere – lidt af tinnitus i en årrække. Vi havde i sommers fornøjelsen af at have Mathilde i 2 x 5 dages behandlingsophold for se om vi kunne hjælpe hende.

Mathilde er typen der går ”all in” så hun valgte samtidig at gå på juicekur og badede hver dag i fjorden. Udover det egentlige tinnitusprogram, fik hun også akupunktur, elektromassage og zoneterapi.

Hvordan det gik, kan I læse om i Familiejournalen, der både var forbi det skønne hjem i Lundeborg og klinikken i Skive.

Ønsker du et forløb som Mathildes?

Vi skræddersyer vores populære behandlingsophold til specialforløb, der f.eks kan indeholde • • • • •

Elektrobølgemassage Juicekur (vi stiller slowjuicer til rådighed og du får leveret alt frugt, grønt og opskrifter) Vinterbadning i fjorden med udsigtssauna Zoneterapi Vandreture i enestående natur

Kontakt os hvis du har specifikke ønsker eller ønsker inspiration til at gøre dit ophold til en uforglemmelig oplevelse.

Presse | 65

Listening to tailor-made notched music reduces tinnitus loudness and tinnitus-related auditory cortex activity Hidehiko Okamotoa,1, Henning Strackea,1, Wolfgang Stollb,2, and Christo Panteva,3 a

Institute for Biomagnetism and Biosignalanalysis, Westfalian Wilhelms-University, Malmedyweg 15, Muenster, Germany; and bDepartment of Otorhinolaryngology, Head and Neck Surgery, Muenster University Hospital, Kardinal-von-Galen-Ring 10, 48149 Muenster, Germany Edited by Michael M. Merzenich, University of California at San Francisco, San Francisco, CA, and approved December 3, 2009 (received for review September 30, 2009)

|

cortical plasticity human auditory cortex magnetoencephalography MEG

|

| lateral inhibition |

S

ubjective tinnitus (1) is among the most prevalent symptoms of hearing disorders in industrialized countries (2, 3). Tinnitus loudness can be considered as the most tangible tinnitus characteristic. In 1–3% of the general population, the tinnitus sensation is loud enough to affect the quality of life (4). Causal treatment strategies for tinnitus are not yet available.

The lack of treatment strategies is due to incomplete knowledge concerning the mechanisms of tinnitus generation and maintenance. However, recent neurophysiological studies have shown that tinnitus is presumably caused by maladaptive auditory cortex reorganization (4–6) (similar phenomena were observed also in somatosensory cortex; refs. 7–9). For instance, magnetoencephalography (MEG) studies have demonstrated that auditory cortical map areas corresponding to the tinnitus frequency were distorted; the amount of distortion correlated positively with perceived tinnitus strength (10). Moreover, auditory cortex activity corresponding to the tinnitus frequency was shown to be enhanced and related to perceived tinnitus intrusiveness (11).

To date, widely used tinnitus treatment strategies (e.g., tinnitus retraining therapy; ref. 12) are merely symptom management approaches. Therefore, there is a great demand for causal treatment approaches targeting the tinnitus percept more directly. Recent neurophysiological studies indicate that behavioral training can be a powerful means to reverse maladaptive cortical reorganization (7, 13).

A previous study (14) demonstrated that listening to spectrally “notched” music can reduce cortical activity corresponding to the notch center frequency, possibly through lateral inhibition.

Motivated by this finding, we developed an innovative tinnitus treatment strategy aimed at reducing tinnitus loudness. The treatment regimen consists of regular listening to enjoyable, custom-tailored notched music. Here, we evaluate and report www.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.0911268107

66 | Kliniske studier og reviews

results of the treatment from a longitudinal double-blinded study.

Three groups of patients suffering from chronic, tonal tinnitus participated in the study: (i) target notched music treatment (n = 8; Fig. 1 and Movie S1), (ii) placebo notched music treatment (n = 8; Fig. 2 and Movie S2), and (iii) monitoring (n = 7; no treatment). Treatment outcomes were evaluated using both subjective and neurophysiological measurements.

Results The patients who received the music treatment were assigned to the target or placebo group pseudorandomly. The monitoring group consisted of patients who were not able to perform the music training because of lack of time (i.e., these patients were not randomly assigned to this group). On average (mean ± SD), the three groups did not differ significantly in age (40.5 ± 10.8 years; range 18–55 years) or the tinnitus characteristics (i) duration (5.3 ± 5.6 years; range 1.2–24.8 years), (ii) frequency (5,949 ± 1,886 Hz; range 2,375–8,000 Hz), (iii) tinnitus-related distress (15) (18.4 ± 10.8; range 1–38; scale 0–84), and (iv) loudness (49.7 ± 16.9; range 10–78; scale 0–100). Baseline N1m auditory evoked response ratios (16), as well as auditory steady state response (ASSR) (17) ratios as measured by MEG did not differ significantly between groups. Furthermore, retrospective analysis revealed that the target and placebo groups did not differ significantly on measures of average music listening times (12.4 ± 3.5 h per week; range 7–21 h per week) and subjective music enjoyment (67.6 ± 26.9; range 13–100; scale 0–100).

Figs. 3 and 4 demonstrate the results of tinnitus loudness, ASSR, and N1m measurements for all groups. In the target group, tinnitus loudness was significantly reduced after 12 months of treatment compared to baseline (F(1,7) = 26.1, P = 0.001). Moreover, there was a significant interaction between group (target vs. placebo) and time point of measurement [baseline vs. average across months 7–12 (F(1,14) = 5.9, P = 0.030)]. In contrast, for the placebo and monitoring groups significant differences from baseline were not found, indicating that a systematic change in tinnitus loudness was not present in these groups.

In the target group, both ASSR source strength ratios (representing primary auditory cortex evoked activity; ref. 18) and N1m source strength ratios (representing mainly belt auditory cortex evoked activity; ref. 18) were significantly reduced after 12 months

Author contributions: C.P. and H.O. designed research; H.O. and H.S. performed research; H.O. and H.S. analyzed data; and H.O., H.S., W.S., and C.P. wrote the paper.

The authors declare no conflict of interest.

This article is a PNAS Direct Submission.

1

H.O. and H.S.contributed equally to this work.

2

Deceased August 8th, 2009.

3

To whom correspondence should be addressed. E-mail: pantev@uni-muenster.de.

This article contains supporting information online at www.pnas.org/cgi/content/full/ 0911268107/DCSupplemental.

PNAS | January 19, 2010 | vol. 107 | no. 3 | 1207–1210

NEUROSCIENCE

Maladaptive auditory cortex reorganization may contribute to the generation and maintenance of tinnitus. Because cortical organization can be modified by behavioral training, we attempted to reduce tinnitus loudness by exposing chronic tinnitus patients to self-chosen, enjoyable music, which was modified (“notched”) to contain no energy in the frequency range surrounding the individual tinnitus frequency. After 12 months of regular listening, the target patient group (n = 8) showed significantly reduced subjective tinnitus loudness and concomitantly exhibited reduced evoked activity in auditory cortex areas corresponding to the tinnitus frequency compared to patients who had received an analogous placebo notched music treatment (n = 8). These findings indicate that tinnitus loudness can be significantly diminished by an enjoyable, low-cost, customtailored notched music treatment, potentially via reversing maladaptive auditory cortex reorganization.

Music Energy

Target

Placebo

Monitoring

Fig. 1. Target treatment. A frequency band of one octave width centered at the individual tinnitus frequency was removed from the music energy spectrum via digital notch filter. Exemplary music (MP3 format) is available as Movie S1.

of treatment (ASSR: F(1,7) = 5.9, P = 0.045; N1m: F(1,7) = 24.6, P = 0.002). Again, there was a significant interaction between group (target vs. placebo) and time point of measurement (baseline vs. month 12) for both ASSR (F(1,14) = 6.1; P = 0.027) and N1m (F(1,14) = 13.1; P = 0.003). In contrast, for the placebo and monitoring groups no significant differences from baseline were observed in the ASSR or N1m.

All reduction effects observed in the target group (Figs. 3 and 4) were statistically significant already after 6 months of treatment (loudness: F(1,9) = 8.1, P = 0.019; ASSR: F(1,9) = 11.2, P = 0.007; N1m: F(1,9) = 13.2, P = 0.005). Crucially, the correlation between tinnitus loudness change and auditory evoked response ratio change was highly significant for the ASSR (r = 0.69, P = 0.003) but not significant for the N1m (r = 0.17, P = 0.53) after 12 months of treatment. The significant positive correlation indicates a strong correspondence between changes in tinnitus loudness (improvement vs. impairment) and reorganization of neural activity in primary auditory cortex (decrement vs. increment) over time.

Discussion In the target group we observed significant reductions in both tinnitus loudness and tinnitus-related auditory cortex evoked activity relative to baseline. Crucially, such significant changes were not observed in the placebo or monitoring groups. Moreover, the changes in loudness as well as tinnitus-related auditory cortex evoked activity were significantly different between target and placebo groups. Considering these findings, and taking into account a large epidemiological study (19) demonstrating that there is no general tinnitus loudness reduction trend over time, our findings strongly imply that the improvement in the target group reflects a specific treatment effect of custom-tailored target modification of the music.

It has been clearly demonstrated that tinnitus is generated in the central auditory system, possibly due to maladaptive cortical reorganization (3–6, 20). For instance, auditory cortex neurons that are deprived of normal thalamo-cortical input due to hearing loss do not become inactive, but “rewire” with excitatory inputs

40 20 0 −20 −40 −60 1−6

7−12

1−6

7−12

Time (Months)

1−6

7−12

Fig. 3. Normalized tinnitus loudness change after 6 and 12 months of treatment (or monitoring) relative to baseline (0) for the three patient groups (target, placebo, and monitoring). Positive change values reflect impairment, negative change values reflect improvement. The bars indicate group averages, each x indicates an individual data point. The error bars denote confidence intervals. The data were normalized as following: {[(tinnitus loudness_AVG months 1–6 or months 7–12/tinnitus loudness_baseline) − 1] × 100}. As indicated by the confidence interval bars, only the changes in the target group were statistically significant.

from neighboring neurons (21, 22). As a result of bottom-up input deprivation, the neurons are no longer excitable by the frequencies they were originally tuned to, but become sensitive to neighboring frequencies because of the rewiring. In this scenario tonotopic maps can literally, and maladaptively “fuse” (20, 23).

Crucially, such fused cortical areas would be characterized by less lateral inhibitory networks (24) and may generate tinnitus by means of synchronized spontaneous neural activity (25).

Such pathological spontaneous activity synchronization evidently

Target

Placebo

Monitoring

ASSR 60

Normalized Change (%)

Tinnitus Frequency

Normalized Change (%)

60

N1m

40 20 0 −20 −40

Music Energy

−60 6 ~

~

Tinnitus Frequency

Fig. 2. Placebo treatment. A moving notch filter (dotted arrow) of one octave width was applied to the music energy spectrum. The energy in the frequency band ranging from 0 to 707 Hz and the energy in the 1-octave frequency band surrounding the individual tinnitus frequency remained strictly unchanged (dark gray areas). The energy in the remaining frequency ranges was subject to filtering (light gray areas). Exemplary music (MP3 format) is available as Movie S2.

1208 | www.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.0911268107

12

6

12

Time (Months)

6

12

Fig. 4. Normalized tinnitus-related auditory cortex evoked activity change after 6 and 12 months of treatment (or monitoring) relative to baseline (0) for the three patient groups (target, placebo, and monitoring). Positive change values reflect increment, negative change values reflect decrement.

The bars indicate group averages, each × indicates an individual data point.

The error bars denote confidence intervals. ASSR change values are reflected by white bars, N1m change values are reflected by gray bars. The data were normalized as following: {[(ASSR or N1m_tinnitus frequency after 6 or 12 months/ASSR or N1m_control frequency after 6 or 12 months)/(ASSR or N1m_tinnitus frequency baseline/ASSR or N1m_control frequency baseline) − 1] × 100}. As indicated by the confidence interval bars, only the changes in the target group were statistically significant.

Kliniske studier og reviews | 67 Okamoto et al.

Okamoto et al.

68 | Kliniske studier og reviews

correlates more strongly with the tinnitus loudness change than does the N1m response change.

In conclusion, our tailor-made notched music treatment strategy is derived from recent neuroscientific findings and targets the reversion of the maladaptive reorganization of a specific cortical area contributing to the perception of tinnitus. The notched music approach can be considered as enjoyable, low cost, and presumably causal treatment that is capable of specifically reducing tinnitus loudness. The notched music training could significantly complement widely used and rather indirect psychological treatment strategies for altering distributed cortical networks (12).

Methods Patients. Thirty-nine patients matching the following criteria were recruited: (i) chronic tinnitus (≥12 months), (ii) unilateral/ strongly lateralized tinnitus, (iii) tonal tinnitus (beep- or whistle-like), (iv) tinnitus frequency ≤8 kHz (limit for nonattenuated sound stimulation in our MEG), (v) no severe hearing impairment (41), (vi) no neurological or psychiatric complications. Rather strict criteria were set to maximize potential target notched music induced treatment effects.

Patients willing to participate in the music training were pseudorandomly assigned to one of two groups: (i) target notched music (Fig. 1 and Movie S1), or (ii) placebo notched music (Fig. 2 and Movie S2). The study was run double-blindly. The patients who did not have the time to participate in the treatment constituted a monitoring group. Over the course of the study, few patients dropped out between months 7 and 12 [drop-out rate per group: (i) target 2/13, (ii) placebo 3/13, (iii) monitoring 2/13], or were not included into the analyses due to either (i) unreliable tinnitus frequency, (ii) tinnitus frequency >8 kHz, or (iii) incomplete tinnitus loudness diaries [exclusion rate per group: (i) target 3/13, (ii) placebo 2/13, (iii) monitoring 4/13].

Finally, 23 patients completing the 12-month study were included into data evaluation [(i) target (n = 8), (ii) placebo (n = 8), (iii) monitoring (n = 7)].

Patients were fully informed about execution and goals of the study, and gave written informed consent in accordance with procedures approved by the Ethics Commission of the Medical Faculty, University of Muenster, Muenster, Germany.

Measurement of Subjective Tinnitus Characteristics. Frequency. The tonal tinnitus pitch was ipsi-laterally matched to the frequency of a pure tone at least four times on two different days. The median across pitch matches was considered as the tinnitus frequency. The determination of the frequency served as the means to estimate the auditory tonotopic area corresponding to the tinnitus perception and constituted the basis for the music modification [Figs. 1 and 2; Movies S1 (target notched music), S2 (placebo notched music), and S3 (original music)]. Over the course of the study, additional pitch matches were obtained regularly.

Loudness. Tinnitus loudness was measured weekly on a continuous visual analog scale ranging from 0 (no tinnitus) to 100 (extremely loud tinnitus). Before the study, a baseline period of 4 weeks was surveyed. To compare treatment effects between subjects, we first normalized the tinnitus loudness means across months 1–6 and months 7–12 relative to the baseline period mean, and then calculated the change of the normalized tinnitus loudness {[(tinnitus loudness mean_months 1–6 or 7–12)/(tinnitus loudness mean_baseline) -1] × 100}. Thus, positive or negative change values indicate tinnitus loudness increment or decrement, respectively (Fig. 3). For statistical pre- vs. posttreatment comparison, planned contrasts were calculated. Because the patients had actively decided whether they wanted to participate in the treatment or not, statistics concerning more than one group (i.e., interactions and correlations) involved only target and placebo groups, not the monitoring group.

Auditory-evoked Field Measurements. Magnetic fields were measured with a 275 channel MEG system in a magnetically shielded silent room. The baseline measurement took place before the study, course measurements were performed every 6 months.

We used two different sound stimuli, which were delivered randomly to either the left or the right ear. The frequency of one stimulus corresponded to a patient’s tinnitus frequency; the other stimulus had a frequency of 500 Hz (control stimulus). The tinnitus frequency stimulus evoked activity from a cortical region contributing to the tinnitus perception, the control stimulus from a cortical area not involved in the tinnitus perception.

Stimuli had a duration of 1 s. The initial 0.3 s were pure tones; the remaining 0.7 s were 40 Hz fully amplitude-modulated. The utilization of PNAS | January 19, 2010 | vol. 107 | no. 3 | 1209

NEUROSCIENCE

interacts with other brain regions (26), and has been shown to be closely related to tinnitus loudness (27, 28) and tinnitus duration (29).

Despite the existence of diseases caused by maladaptive cortical reorganization, the consequences of reorganization can be beneficial (7, 30). Here, we used knowledge regarding maladaptive cortical reorganization in tinnitus to design a procedure that appears suited to reduce brain activity corresponding to the tinnitus frequency and thus possibly tinnitus perception. Our target notched music introduced a functional deafferentation of auditory neurons corresponding to the eliminated frequency band, and because this frequency band overlapped the individual tinnitus frequency, the notched music no longer stimulated the cortical area corresponding to the tinnitus frequency, although it still excited surrounding neurons. Thus, the neurons, which were not stimulated due to the notch, were presumably actively suppressed via lateral inhibitory inputs originating from surrounding neurons (14, 31, 32). Alternatively, listening to the target notched music could have induced synaptic and/or cellular plasticity mechanisms (33, 34). For instance, the deprivation from auditory input in the frequency range of the tinnitus frequency could have caused long-term depression of auditory neurons corresponding to the tinnitus frequency.

One might presume that listening to a band-eliminated broadband stimulus like notched music may cause a phantom auditory sensation, the so-called Zwicker tone (35). However, our additional behavioral study (described in SI Text) demonstrated that notched music could not elicit a Zwicker tone, whereas notched broadband noise could. These results support the hypothesis that noise detecting neurons would play an important role in generating the Zwicker tone (36).

The described reversion of maladaptive cortical reorganization by the notched music training would have been initiated by bottom-up neural inputs triggered by the music. However, topdown neural processes also play an essential role in cortical reorganization (37). In the present study, patients were given the opportunity to listen to their most enjoyable music. It is reasonable to assume that enjoyable music strongly engages attention, and evidently it affects brain functioning (38). As such, joyful listening to music activates the reward system of the brain (39) and leads to release of dopamine, which plays an important role in cortical reorganization (40). Thus, a combination of bottom-up and top-down neural processes initiated by the target notched and relished music could provide a basis for the reversion of the putative maladaptive cortical reorganization underlying tinnitus emergence and maintenance in auditory cortex.

Evoked cortical source strength measured by MEG represents the quantity as well as the synchronicity of activated cortical neurons. Therefore, the present MEG results strongly suggest that the number of active neurons and/or the synchrony of these neurons, which correspond to a cortical area that contributes to the tinnitus perception, cumulatively decreased after regular listening to appreciated, target notched music. The decrement of this population-level neural activity likely reflects reduction of pathological auditory neural activity corresponding to the tinnitus frequency and consequently may have resulted in reduced tinnitus loudness.

It is important to note that this interpretation is supported by the correlation between tinnitus loudness change and 40-Hz ASSR ratio change. Given that tinnitus perception arises in auditory cortex, it is possible that the ASSR decrement, which could have resulted from the target notched music induced cortical reorganization, might have resulted in reduced tinnitus loudness. A previous study (28) demonstrated that gamma band (30–45 Hz) oscillations in auditory cortex reflected subjective tinnitus loudness as measured by visual analog scale. This finding might explain why in the present study the 40-Hz ASSR change

these stimuli enabled us to record both clean N1m and ASSR responses simultaneously (42). The loudness of the control stimulus was 45-dB sensation level; the tinnitus frequency stimulus was matched in loudness to the control stimulus before the baseline measurement. The power difference was kept identical across all course measurements. The sound onset asynchrony was randomized between 2 and 3 s.

The contour maps of both ASSR and N1m responses displayed clear dipolar patterns, motivating the use of a single dipole model for source analysis. For ASSR analysis, the grand-averaged magnetic field signals within the time range from 0.5 to 1 s were used for single equivalent current dipole estimations (43), and the maximal source strength for each condition and hemisphere was calculated by using the source space projection technique (44). For the N1m analysis, the grand-averaged magnetic fields were 30 Hz low-pass filtered and baseline corrected (31, 32, 45). Thereafter, the maximal source strength for each condition was calculated in a manner similar to the ASSR source strength calculation.

To control effects of head position differences within subjects between course measurements, we calculated ratios between source strengths evoked by the tinnitus frequency vs. the control frequency. To compare treatment effects on source strength ratios between subjects, we normalized the course measurement data relative to the baseline data, and then calculated the changes of the normalized ratios {[(source strength elicited by tinnitus frequency at month 6 or 12/source strength elicited by control frequency at month 6 or 12)/(source strength elicited by tinnitus frequency at baseline/ source strength elicited by control frequency at baseline) − 1] × 100}. As for the tinnitus loudness changes, planned contrasts were also calculated to evaluate the normalized source strength changes.

Music Modification. The patients from both treatment groups provided their favorite music, which was copied and filtered individually according to one of two protocols: (i) target (fixed) notch (c.f. Fig. 1 and Movie S1) or (ii) placebo (moving) notch (c.f. Fig. 2 and Movie S2). Irrespective of filtering protocol, the frequency bands below 707 Hz and above 15,321 Hz were not filtered.

By means of the target notch modification, the frequency band of one octave width centered at the individual tinnitus frequency was removed from the music energy spectrum. In contrast, as a placebo music modification, a moving filter of one octave width, sparing the tinnitus frequency region, was applied. The moving filter randomly chose a frequency band outside the one octave wide tinnitus frequency region. After 5 s of filtering, the center frequency of the filter randomly jumped either 1/18 octave up or down and continued jumping in the same direction every 5 s until its lower or higher edge reached a predefined border, where it changed direction.

The music delivered to both ears was filtered identically. Figs. 1 and 2 display the logic of the target and placebo music modifications. The patients listened to their individually modified treatment music daily via supplied closed headphones with convenient loudness over the course of one year.

Listening times had to be documented daily.

1. McFadden D, National Research Council (U.S.), Working Group 89 (1982) Tinnitus: Facts, Theories, and Treatments (National Academy Press, Washington, D.C), pp xi–150.

2. Heller AJ (2003) Classification and epidemiology of tinnitus. Otolaryngol Clin North Am 36:239–248.

3. Lockwood AH, Salvi RJ, Burkard RF (2002) Tinnitus. N Engl J Med 347:904–910.

4. Eggermont JJ, Roberts LE (2004) The neuroscience of tinnitus. Trends Neurosci 27: 676–682.

5. Saunders JC (2007) The role of central nervous system plasticity in tinnitus. J Commun Disord 40:313–334.

6. Eggermont JJ (2006) Cortical tonotopic map reorganization and its implications for treatment of tinnitus. Acta Otolaryngol Suppl 556:9–12.

7. Elbert T, Rockstroh B (2004) Reorganization of human cerebral cortex: The range of changes following use and injury. Neuroscientist 10:129–141.

8. Flor H, et al. (1995) Phantom-limb pain as a perceptual correlate of cortical reorganization following arm amputation. Nature 375:482–484.

9. Merzenich MM, et al. (1983) Topographic reorganization of somatosensory cortical areas 3b and 1 in adult monkeys following restricted deafferentation. Neuroscience 8: 33–55.

10. Mühlnickel W, Elbert T, Taub E, Flor H (1998) Reorganization of auditory cortex in tinnitus. Proc Natl Acad Sci USA 95:10340–10343.

11. Diesch E, et al. (2004) Enhancement of steady-state auditory evoked magnetic fields in tinnitus. Eur J Neurosci 19:1093–1104.

12. Jastreboff PJ, Hazell JW (1993) A neurophysiological approach to tinnitus: clinical implications. Br J Audiol 27:7–17.

13. Taub E, Uswatte G, Elbert T (2002) New treatments in neurorehabilitation founded on basic research. Nat Rev Neurosci 3:228–236.

14. Pantev C, Wollbrink A, Roberts LE, Engelien A, Lütkenhöner B (1999) Short-term plasticity of the human auditory cortex. Brain Res 842:192–199.

15. Goebel G, Hiller W (1994) [The tinnitus questionnaire. A standard instrument for grading the degree of tinnitus. Results of a multicenter study with the tinnitus questionnaire]. HNO 42:166–172.

16. Näätänen R, Picton T (1987) The N1 wave of the human electric and magnetic response to sound: A review and an analysis of the component structure.

Psychophysiology 24:375–425.

17. Picton TW, John MS, Dimitrijevic A, Purcell D (2003) Human auditory steady-state responses. Int J Audiol 42:177–219.

18. Eggermont JJ, Ponton CW (2002) The neurophysiology of auditory perception: From single units to evoked potentials. Audiol Neurootol 7:71–99.

19. Meikle MB (1997) Electronic access to tinnitus data: the Oregon Tinnitus Data Archive.

Otolaryngol Head Neck Surg 117:698–700.

20. Eggermont JJ (2007) Pathophysiology of tinnitus. Prog Brain Res 166:19–35.

21. Buonomano DV, Merzenich MM (1998) Cortical plasticity: From synapses to maps.

Annu Rev Neurosci 21:149–186.

22. Rajan R, Irvine DRF (1998) Neuronal responses across cortical field A1 in plasticity induced by peripheral auditory organ damage. Audiol Neurootol 3:123–144.

23. Eggermont JJ (2008) The role of sound in adult and developmental auditory cortical plasticity. Ear Hear 29:819–829.

24. Rajan R (1998) Receptor organ damage causes loss of cortical surround inhibition without topographic map plasticity. Nat Neurosci 1:138–143.

25. Weisz N, Moratti S, Meinzer M, Dohrmann K, Elbert T (2005) Tinnitus perception and distress is related to abnormal spontaneous brain activity as measured by magnetoencephalography. PLoS Med 2:e153.

26. Schlee W, et al. (2009) Mapping cortical hubs in tinnitus. BMC Biol 7:80.

27. Kahlbrock N, Weisz N (2008) Transient reduction of tinnitus intensity is marked by concomitant reductions of delta band power. BMC Biol 6:4.

28. van der Loo E, et al. (2009) Tinnitus intensity dependent gamma oscillations of the contralateral auditory cortex. PLoS One 4:e7396.

29. Schlee W, Hartmann T, Langguth B, Weisz N (2009) Abnormal resting-state cortical coupling in chronic tinnitus. BMC Neurosci 10:11.

30. Rauschecker JP (1995) Compensatory plasticity and sensory substitution in the cerebral cortex. Trends Neurosci 18:36–43.

31. Okamoto H, Kakigi R, Gunji A, Pantev C (2007) Asymmetric lateral inhibitory neural activity in the auditory system: A magnetoencephalographic study. BMC Neurosci 8: 33.

32. Pantev C, et al. (2004) Lateral inhibition and habituation of the human auditory cortex. Eur J Neurosci 19:2337–2344.

33. Feldman DE (2009) Synaptic mechanisms for plasticity in neocortex. Annu Rev Neurosci 32:33–55.

34. Turrigiano GG (2008) The self-tuning neuron: Synaptic scaling of excitatory synapses.

Cell 135:422–435.

35. Zwicker E (1964) Negative afterimage in hearing. J Acoust Soc Am 36:2413–2415.

36. Franosch JM, Kempter R, Fastl H, van Hemmen JL (2003) Zwicker tone illusion and noise reduction in the auditory system. Phys Rev Lett 90:178103.

37. Polley DB, Steinberg EE, Merzenich MM (2006) Perceptual learning directs auditory cortical map reorganization through top-down influences. J Neurosci 26:4970–4982.

38. Zatorre R, McGill J (2005) Music, the food of neuroscience? Nature 434:312–315.

39. Blood AJ, Zatorre RJ (2001) Intensely pleasurable responses to music correlate with activity in brain regions implicated in reward and emotion. Proc Natl Acad Sci USA 98: 11818–11823.

40. Bao SW, Chan VT, Merzenich MM (2001) Cortical remodelling induced by activity of ventral tegmental dopamine neurons. Nature 412:79–83.

41. Guide for the evaluation of hearing handicap. JAMA, 241:2055–2059 Anonymous.

42. Engelien A, Schulz M, Ross B, Arolt V, Pantev C (2000) A combined functional in vivo measure for primary and secondary auditory cortices. Hear Res 148:153–160.

43. Ross B, Herdman AT, Pantev C (2005) Right hemispheric laterality of human 40 Hz auditory steady-state responses. Cereb Cortex 15:2029–2039.

44. Tesche CD, et al. (1995) Signal-space projections of MEG data characterize both distributed and well-localized neuronal sources. Electroencephalogr Clin Neurophysiol 95:189–200.

45. Pantev C, et al. (1995) Specific tonotopic organizations of different areas of the human auditory cortex revealed by simultaneous magnetic and electric recordings.

Electroencephalogr Clin Neurophysiol 94:26–40.

ACKNOWLEDGMENTS. We are grateful to Andreas Wollbrink, Karin Berning, Ute Trompeter, and Hildegard Deitermann for technical assistance. This work has been supported by the Deutsche Forschungsgemeinschaft (Pa 392/ 13-1, Pa 392/10-3) and the Tinnitus Research Initiative.

Kliniske studier og reviews | 69 1210 | www.pnas.org/cgi/doi/10.1073/pnas.0911268107

Okamoto et al.

Kliniske studier & reviews Okamoto, H., Stracke, H., Stoll, W., & Pantev, C. (2010). Listening to tailor-made notched music reduces tinnitus loudness and tinnitus-related auditory cortex activity. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 107(3), 1207–1210. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/20080545 · Stracke, H. , Okamoto, H., Pantev, C.( 2010). Customized notched music training reduces tinnitus loudness. Communicative integrative biology, 3(3), 274–277. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2918775/ · Wilson, E., Schlaug, G., & Pantev, C. (2010). Listening to filtered music as a treatment option for tinnitus: A review. Music perception, 27(4), 327–330. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21170296 · Lugli, M., Romani, R., Ponzi, S., Bacciu, S., & Parmigiani, S. (2009). The windowed sound therapy: a new empirical approach for an effective personalized treatment of tinnitus. The international tinnitus journal, 15(1), 51–61. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19842347 · Pantev, C., Okamoto, H., & Teismann, H. (2012). Music-induced cortical plasticity and lateral inhibition in the human auditory cortex as foundations for tonal tinnitus treatment. Frontiers in systems neuroscience, 6(June), 50. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22754508 · Pantev, C., Okamoto, H., & Teismann, H. (2012). Tinnitus: the dark side of the auditory cortex plasticity. Annals of the New York Academy of Sciences, 1252(1), 253–8. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22524367 · Teismann, H., Okamoto, H., & Pantev, C. (2011). Short and intense tailor- made notched music training against tinnitus: the tinnitus frequency matters. PloS one, 6(9), e24685. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21935438 · Pape, J., Paraskevopoulos, E., Bruchmann, M., Wollbrink, A., Rudack, C., & Pantev, C. (2014). Playing and listening to tailor-made notched music: Cortical plasticity induced by unimodal and multimodal training in tinnitus patients. Neural Plasticity. 2014:516163. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/24895541 · Teismann, H., Wollbrink, A., Okamoto, H., Schlaug, G., Rudack, C., & Pantev, C. (2014). Combining transcranial direct current stimulation and tailor-made notched music training to decrease tinnitus-related distress - a pilot study. PloS One 9, e89904. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24587113 · Stein, A., Engell, A., Junghoefer, M., Wunderlich, R., Lau, P., Wollbrink, A., Rudack, C., & Pantev, C. (2015). Inhibition-induced plasticity in tinnitus patients after repetitive exposure to tailor-made notched music. Clinical Neurophysiology, S1388-2457(14)00473-8. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/25441152 · Stein, A., Engell, A., Lau, P., Wunderlich, R., Junghoefer, M., Wollbrink, A., Bruchmann, M., Rudack, C., & Pantev, C. (2015). Enhancing inhibition-induced plasticity in tinnitus--spectral energy contrasts in tailor- made notched music matter. PloS One 10, e0126494. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25951605

70 | Kliniske studier og reviews

Kliniske studier & reviews · Wunderlich, R., Lau, P., Stein, A., Engell, A., Wollbrink, A., Rudack, C., & Pantev, C. (2015). Impact of Spectral Notch Width on Neurophysiological Plasticity and Clinical Effectiveness of the Tailor-Made Notched Music Training. PloS One 10, e0138595. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/ PMC4583393/ · Stein, A., Wunderlich, R., Lau, P., Engell, A., Wollbrink, A., Shaykevich, A., Kuhn, J.-T., Holling, H., Rudack, C., & Pantev, C. (2016). Clinical trial on tonal tinnitus with tailor-made notched music training. BMC Neurol. 16, 38. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26987755 · Eggermont, J.J., & Roberts, L.E. (2012). The neuroscience of tinnitus: understanding abnormal and normal auditory perception. Front. Syst. Neurosci.

6: 53. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22798948 · Weisz, N. (2013). Aktuelle Trends aus der neurowissenschaftlichen Tinnitus-Forschung und deren klinische Implikationen. Tinnitus-Forum, 17(1), 18–21. http://www.tinnitusresearch.org/en/documents/downloads/TF_1_13_wissenschaft.pdf · Møller, A. (2011). The Role of Neural Plasticity in Tinnitus. In A. Møller, B. Langguth, D. de Ridder, & T. Kleinjung (Eds.), Textbook of Tinnitus (pp.

99–102). New York: Springer. http://dx.doi.org/10.1007/978-1-60761-145-5 · Weisz, N., & Langguth, B. (2010). [Cortical plasticity and changes in tinnitus: treatment options]. HNO, 58(10), 983–9. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/20821181 · Pantev, C., Wollbrink, A., Roberts, L.E., Engelien, A., & Lütkenhöner, B. (1999). Short-term plasticity of the human auditory cortex. Brain Res. 842, 192–199. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10526109 · Pantev, C., Okamoto, H., Ross, B., Stoll, W., Ciurlia-Guy, E., Kakigi, R., & Kubo, T. (2004). Lateral inhibition and habituation of the human auditory cortex.

Eur. J. Neurosci. 19, 2337–2344. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15090060 · Okamoto, H., Kakigi, R., Gunji, A., & Pantev, C. (2007). Asymmetric lateral inhibitory neural activity in the auditory system: a magnetoencephalographic study. BMC Neurosci. 8, 33. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17509141 · Stein, A., Engell, A., Okamoto, H., Wollbrink, A., Lau, P., Wunderlich, R., Rudack, C., & Pantev, C. (2013). Modulatory effects of spectral energy contrasts on lateral inhibition in the human auditory cortex: an MEG study. PLoS One, 8(12):e80899. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24349019 · Menon, V., & Levitin, D. J. (2005). The rewards of music listening: response and physiological connectivity of the mesolimbic system. NeuroImage, 28, 175–84. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16023376 · Koelsch, S. (2014) Brain correlates of music-evoked emotions. Nat Rev Neurosci. 2014 Mar;15(3):170-80. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24552785 · Yagishita, S., Hayashi-Takagi, A., Ellis-Davies, G.C., Urakubo, H., Ishii, S., & Kasai, H. (2014). A critical time window for dopamine actions on the structural plasticity of dendritic spines. 26;345(6204):1616-20. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25258080

Kliniske studier og reviews | 71

Tinnitusbehandling med målbare resultater Specialklinikken Borgå blev grundlagt i 2001, og har siden specialiseret sig i behandling af tinnitus. Klinikken tilbyder alt fra omfattende og skræddersyede behandlingsophold i afslappende omgivelser, til rene online-baserede behandlingsforløb. Klinikken er i dag Danmarks mest erfarne indenfor tinnitusbehandling.

TINNITUS SKAL BEHANDLES I HJERNEN

56

INFO@BORGAA.COM • WWW.BORGAA.COM KIELGASTVEJ 3 • 7800 SKIVE • TLF.: 71 99 41 60