Sømandsmissionens arbejde handler om meget forskelligt, men især om det personlige møde menneske til menneske. Velkommen ombord!
Siden 1905 har Indenlandsk Sømandsmission arbejdet for søfolk og fiskere med tilbud om et sømandshjem, et varmt måltid mad, en snak og praktisk hjælp. I dag er vi en del af et internationalt netværk og arbejder for mennesker på tværs af sprog, kultur og tro. Vi driver stadig en række sømandshjem i Danmark og Grønland, som nu er moderne hoteller med tilbud til det maritime, til forretningskunder og til private.
Vores arbejde drives i tæt samarbejde med lokale aktører, organisationer og frivillige.
Find alle kontaktoplysninger på www.somandsmissionen.dk
Sømandsmissionen står solidt på begge ben - det ene plantet i Grønland, det andet i Danmark. På trods af stor afstand er arbejde og medarbejdere forbundne.
I Grønland møder sømandsmissionærer og volontører søfolk, fiskere og fangere på havnen, ombord på skibene og på sømandshjemmene - en del af Hotel SØMA-kæden, som ejes af Sømandsmissionen. Der er også fokus på at besøge indsatte i fængslerne, hjælpe hjemløse, arrangere forskelligt for børn og voksne lokalt i Nuuk, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat.
Brug MobilePay: 558555
Det primære omdrejningspunkt i Danmark er møder med søfolk ombord på skibe, der anløber dansk havn. Desuden prioriterer Sømandsmissionens medarbejdere at møde de maritime studerende gennem events og ved at bruge Bethel-skibet som et præstationsfrit rum, hvor man kan sænke skuldrene og høre til. Endelig tilbyder vi mandskab på krydstogtskibe en velfortjent pause fra arbejdet, fx på Aarhus Sømandscenter.
Hvert år bliver der inviteret til julehygge i sømandscaféen i Hvide Sande. Juleaften 2024 var daglig leder Janne Vejlgaard vært, hvor 17 personer deltog. Blandt andet søfolk fra Sverige og Litauen, som bemander et af offshore-fartøjerne i havnen. Deltagerne var glade og taknemmelige for julefejringen, som det blandt andet kom til udtryk i en takketale fra en litauisk sømand.
At møde mennesker
Samtaler opstår der, hvor vi er - om det er ombord på et skib, på havnen eller på sømandshjemmet. Her kan lyttende nærvær gøre en forskel. Her kan spontane samtaler ændre en råkold dag. Selv da er det muligt at se det medmenneske, man står overfor, for det er hjælpsomt at blive set, hørt og mødt.
Samtalens kvalitet måles ikke på dens varighed men på, hvad parterne får ud af den. Besøget kan være kort, langt,
ordrigt, ordfattigt, åndeligt, akavet eller hyggeligt. Det er båret af tid til samtale og villigheden til at hjælpe det enkelte menneske.
Når sømandsmissionæren fx går ombord på et skib og møder mandskabet – da er det altid mandskabet, der sætter emnet for en samtale. Her er det sømandsmissionær Per Jerup (th), der møder polske søfolk samt sømandsmissionær Jørgen Knudsen (tv) med sømand på havnen i Aarhus.
De filippinske sømænd mødtes til søndagsfejring og en snak med sømandsmissionær Søren Øhrstrøm på Hotel Frederikshavn.
Sømandsmissionærer
går ombord på skibe i Danmark og Grønland. Flere tusind skibsbesøg om året bliver det til.
Sømandsmissionær
Niels Rasmussen på vej ud for at møde søfolk.
Et af menneskets mest basale behov, ud over mad og drikke, er at være forbundet til andre mennesker. Uden denne forbundethed er der noget menneskeligt i én, der går tabt.
Det er derfor, vi ikke tåler at blive forladt. Uanset alder, status og rang, så er det at blive forladt meget smertefuldt. Hvis kæreste eller ægtefælle går sin vej, hvis kolleger vender ryggen til én, hvis en ven ikke længere vil være den fortrolige, så er man efterladt med tristhed og ensomhed.
Mennesket er relationelt. Selvfølgelig med forskellig styrke, men at leve i ensomhed tåler vi ikke. Noget i os går i stykker. Noget i os ’bliver efterladt på perronen’, og så står vi der helt alene, mens alle de andre har et fællesskab på rejsen.
Værdsatte besøg
Sømandsmissionen har som sit ypperligste formål at komme i relation til de søfarende. Fordi et af de mest ensomme erhverv på denne klode, det er at sejle. Godt
selv valgt at være søfarende. Man er også i havn, og har selvfølgelig perioder ude og hjemme. Men undersøgelser viser, at netop ensomhed præger livet som søfarende. Det imødegår Sømandsmissionen ved, at sømandsmissionærer kommer ombord på skibene, og i den grad tid og situation tillader, opstår der en forbundethed mellem gæst og besætning. Ikke for at pudse vores glorie, men vi ved, at vores besøg bliver værdsat.
Prioriteret
Det er tankevækkende, hvad et kort øjeblik kan gøre af forskel. Et smil, en hjælpende hånd eller det at blive spurgt til. Den slags kan redde en hel dag eller mere. Ofte er sømandsmissionærens besøg ombord på skibet kort. Bare 10-15 minutter, og dog ved vi, at mange søfarende oplever det som en stor gestus at få besøg, fordi et andet menneske ombord skaber forbindelse til omverdenen. Man er blevet set, opdaget og prioriteret af nogen, der ikke bare er ude på at sælge noget.
”Et af menneskets mest basale behov er at være forbundet til andre mennesker,” siger general- sekretær Nicolaj Wibe.
eneste, der koster noget, er SIM-kortet, man måtte have behov for til sin telefon. Til gengæld gør vi det så muligt faktisk at kunne købe det.
At vide sig elsket
Det største og vigtigste i livet er gratis. Og det er det at vide sig elsket. At købe sig til eller fortjene sig til kærlighed er umuligt. Så handler det ikke om kærlighed, men ydelse. Det at vide, at der er nogle, der elsker mig, bare elsker mig, fordi jeg er. Det giver en livsvigtig balance og skaber en helt nødvendig ballast. Ofte er det menneske, der faldt til bunds i tilværelsen, det menneske der ikke oplevede sig elsket af nogen. Uden at være elsket dør vi mentalt.
Til jul har sømandsmissionæren ofte julegaver med til besætningen. Til påske en hyggelig overraskelse, og generelt så er det, vi har med ombord, gratis. Det
Derfor er det også vigtigt for sømandsmissionæren i mødet med den søfarende, så vidt det er muligt at formidle Guds kærlighed. Ikke som noget der skal påduttes eller presses ind i vedkommendes liv, men fordi vi ved, at det er en kærlighed, der kan skabe så uendelig meget godt, fordi den forbinder os til Gud og sætter en vigtig brik i livet på plads: Gud elsker mig. På den måde kan Sømandsmissionen være en vigtig brik i den søfarendes liv.
Finn Løvlund
VERDEN RUNDT PÅ SKIBE
Sømandsmissionær Finn Løvlund: Omsorgen for søfolk og fiskere er vigtig
”De to væsentligste formål i mit job er mission og diakoni –evangeliet og omsorgen for sømanden.
Jeg står på skuldrene af mange andre, der før mig er gået ombord på skibe for at møde sømænd og fiskere. Vi moser ikke på. Vi stikker fingeren i jorden og beder Gud om at lægge dagen til rette.
Søfolk er specielle, fordi de arbejder væk fra hjemmet mellem 1-9 måneder. Så opstår der behov, som vi gerne vil dække så godt, vi kan. Omsorgen er afgørende. Fx inviterer vi dem væk fra skibet og ind i vores sømandscenter her i Esbjerg, hvor de gratis kan kontakte dem derhjemme.
Søfolkene udtrykker, at de er glade for vores besøg. Det er for deres skyld, vi kommer. Vi gør det, fordi vi føler, vi skal. Det er et kald. Det føler jeg stærkt. Gud har omsorg for mennesker – også for den, der har en speciel livsform. Det giver mening at give omsorg, for få andre kærrer sig om søfolk, og velfærd gør godt. Med ombord har vi magasiner og bibler med. Og påskeæg til påske samt julegaver til jul. I efteråret delte jeg nok 100 bibler ud. Man skal ikke putte med det, men blot spørge, om de vil have en bibel – og så på forskellige sprog.
Ikke alle dage er man lige frimodig. Men jeg har et indre drev, der fortæller, at jeg skal afsted. Det handler meget om at sætte det ene ben foran det andet. Om at gå. Jeg finder en vej i det ved at snakke med Gud. Han giver mig modet og det mentale overskud. Til at tage det første skridt. Fx i går mødte jeg en kristen sømand fra Filippinerne ombord på et skib. Kristne møder jeg en del af, og det er godt at dele overbevisning. Vi tror på den samme frelser og har det samme håb.”
Sømandsmissionær Finn Løvlund var ombord på Wilson Rotter dam, hvor de lige havde lastet vindmølledele, der skulle fragtes til Sverige. De fik en invitation til Esbjerg Sømandscenter, Waves og en påskehilsen, som de blev meget glade for. Det førte til en læn- gere snak med kaptajnen Roman Steshenko om påske og især om at være afhængig af Gud i livet, ikke mindst på havet på et skib. Roman (i grå skjorte) er russer ligesom resten af besætningen. Han tog også imod andagtsbogen Waves of value. Han og besæt- ningen havde allerede bibler.
Sidste år blev der i Danmark uddelt 5111 WAVES til søfolk, heraf 912 WAVES på russisk.
I forbindelse med, at Bethel var til Maritim uge i Korsør, besøgte sømands- missionær Niels Rasmussen en coaster, der skulle laste korn. Den skulle først videre den efterfølgende dag, så om aftenen kom fire filippinske søfa- rende, Haide, Anton, Rufi- no og Mark på besøg på ”Det sejlende sømands- hjem” - Bethel. Her blev der drukket kaffe, hygget og talt sammen, og de fik hver især en andagtsbog med hjem.
Sebastian Markussen Nørgaard, volontør i Sisimiut, vender hjem fra skibsbesøg på en kold dag.
INTET UDEN BØN
Sømandsmissionsarbejdet har altid været båret frem af bøn. Derfor er der brug for flere, som vil bede med. Helt konkret vil man så modtage en mail engang i mellem med bedeemner.
Skriv til mvv@somandsmissionen.dk og bed med. Tak.
Book et ophold
I Aalborg, København og Frederikshavn kan du besøge hyggelige og velindrettede hoteller, der tidligere var kendt som sømandshjem. Det drejer sig om KOMPAS HOTEL i Aalborg, Hotel Bethel i Nyhavn og Hotel Frederikshavn (foto), hvor Melissa Johannsen er hoteldirektør.
Sømandsmissionen er fortsat med til at understøtte den helt særlige værdibaserede profil og historie.
TAK
“‘Forbundne’ knytter hver og en af os til noget større end os selv, og dette større kan ses som forbindelse til andre mennesker, til Gud og vores fælles historie.”
Kong Frederik 10.
Sømandsmissionen i Danmark og Grønland er med til at markere Day of the Seafarer den 25. juni. Det er en global sag, hvor man deler kager ud til søfolk for at sige dem tak for deres store indsats og arbejde. I Danmark er det SEA HEALTH & WELFARE, der står bag, og dagen giver en særlig god mulighed for, at vi som sømandsmission kan nå ud til søfolk på en uformel måde. Vi får mange gode samtaler ombord på skibe i fx Aalborg – og i Nuuk.
Af Maria Kattenhøj, Nordlys-koordinator
Vi gør det i fællesskab
Nordlys er mange ting. Udover elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden, går et fællesskab af unge i Aarhus og omegn under samme navn. Hvad er det for et fællesskab? Det er et stort spørgsmål, fordi vi er meget forskellige. Men alt sammen under en “blå” paraply. Det er nemlig søen og søens folk, der holder os sammen.
Vores aktiviteter spænder bredt. Årsagen til, at vi hvert år mødes lidt for tidligt på sæsonen for at pakke enten julegaver eller påskeæg ind sammen med hilsner, er ønsket om at dele Guds kærlighed og sprede hjertevarme til dem, der tilbringer lange måneder på havet langt væk fra dem, de har kær.
Udover, at vores motivation er dem, der modtager julegaverne og påskehilsnerne, så skaber det fællesskab at gøre det sammen. Og vi kan mærke, at disse aktiviteter motiverer unge. De har lyst til at gøre en forskel og til at tage del i Guds mission.
”Nordlys-fællesskabet er en broget flok, fordi der
er værdi i, at forskellige mennesker bliver fælles om noget større.”
Værdifuldt
Helt konkret betød det, at 55 unge trods travle hverdage og tiltagende eksamenskuller mødte op en onsdag sidst i oktober og bidrog til at sprede juleglæde. Med assistance fra pebernødder, julemusik og pizza hjalp vi hinanden med at pakke flere hundrede gaver ind og skrive julekort, som sømandsmissionærerne delte ud. Succesen gentog sig 14 dage senere. Vi oplevede glæden ved at gå sammen på kryds og tværs om at løse en opgave, ved at forme nye bekendtskaber og lære af hinanden samt at spise sammen. Udover, at det er i den gode sags tjeneste, vi samles, så er dette i sig selv enormt værdifuldt.
At gøre noget sammen
Ovenstående er eksempler på nogle berigede eftermiddage, hvor det ikke blot handler om, at en opgave skal løses, men at vi gør det i fællesskab. Det er nemlig det, Nordlys
er: et “gøre-fællesskab”. Derfor er vi også glade for, at Nordlys-fællesskabet er en broget flok, fordi der er værdi i, at forskellige mennesker bliver fælles om noget større.
En særlig tjeneste
Flere af de engagerede kommer hjem efter at have været volontører i Grønland med en længsel for at fortsætte det meningsgivende arbejde, som de var en del af under deres volontørophold. Når man tilbage i Danmark bruger sine lange hverdage på at få eget studie eller arbejde til at køre, kan
det opleves frisættende at fjerne perspektivet fra sig selv for en stund og føre det over på en god sag. Derfor er det vigtigt, at Sømandsmissionen bliver ved med at varetage sit ungdomsarbejde gennem Nordlys. Ikke alene fordi Nordlys bidrager til, at sømandsmissionærerne kan gøre deres arbejde, men også fordi unge oplever et frisættende og meningsfuldt rum, hvor man kan flytte øjnene mod noget vigtigt. I 2025 arrangerer Nordlys en studietur til Aasiaat i Grønland finansieret af midler fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd).
”Vi er en slags bonus! Vi er der, snakker og lytter. Også når noget presser sig på. Og så går vi igen ud af deres liv. Vi er hverken studievejledere eller psykologer, men noget ekstra. Og vi har et sprog for både tro og for at italesætte, at den enkelte har værdi,” siger Hanna Pedersen. Her er hendes kollega Paul Høeg (tv) sammen med studerende.
Af relationsmedarbejder Hanna Pedersen
Hanna Pedersen tog en af de studerende med rundt for at dele julegaver ud ombord på skibe. Hun vil gerne træne de studerende til at have omsorg for kommende kolleger. Da en ung studerende tog afsted med hende, sagde han: ”I aften kan jeg gå i seng med et smil på læben, fordi jeg ved, jeg har gjort noget godt for andre.”
Maritime studerende er skønne, sjove og nysgerrige
- Hanna Pedersen møder dem på søfarts-studiet, i byen og på Bethel-skibet
Sømandsmissionær Per Jerup med et par studerende i Thyborøn.
Er fiskeri- og fiskehandlerelever også en slags mennesker? Ja
Er de som maritime studerende sjove, skønne og nysgerrige? Ja
Elev 1: ”Jeg kommer ikke ombord, hvis man skal be’ først.”
Elev 2 med et grin: ”Det skal man. Og man skal sige trosbekendelsen. Jeg var ombord i går. Det var hyggeligt.”
Elev 1: ”Seriøst!? Be’r I hele tiden ombord?”
Hanna: ”Ja, jeg be’r vel altid.”
Elev 3: ”Hvordan be’r man?”
Hanna: ”På mange forskellige måder. Nogle gange er det konkrete tanker sendt til Gud, andre gange et smil eller bare bevidstheden om, at Gud altid er med.”
Elev 4: ”Tror du også på Adam og Eva...?”
Hanna: ”Jeg tror på Gud...”
Elev 4: ”men videnskaben...”
Hanna: ”og jeg tror Gud har skabt verden og os alle med intention om gode liv...”
Elev 1: ”Drikker du så ikke?”
Det går stærkt med spørgsmål, snak og med pandekagespisning!
GØR SØFOLK GLADE
Flere og flere hjælper med at glæde søfolk fra hele verden.
Det kan man gøre på forskellig måde: Strik julegaver til søfolk eller hjælp med at pakke gaver ind og skrive julekort, som sømandsmissionærerne bringer videre til de mange søfolk, der er langt hjemmefra juleaften! I 2024 blev der uddelt 2571 julegaver og påskehilsner.
Man kan også blive sponsor af julegaverne.
Kontakt frivillighedskoordinator
Nanna Hansen: nsh@somandsmissionen.dk
Tak til ildsjæle
Julegaver og julehilsner fra Sømandsmissionen vækker glæde hos søfolk på skibe i både Danmark og Grønland.
Her er hilsner fra Grønland: Hej
Vi ombord på Nataarnaq siger
1000, 1000 tak for julepakkerne, som I leverede til os. I er altid velkomne ombord, når vi er i havn i Nuuk, til en kop kaffe.
Med venlig hilsen M/tr Nataarnaq
Hej sømandshjemmet Tak for de dejlige gaver, som vi var meget glade for at få. Vi havde en hyggelig stund på Østgrønland. Besætningen på Polar Nattoralik
Glade søfolk med julegaver.
Frivillige pakker julegaver ind.
Slangerup - gruppen har leveret over 150 hjemmestrikkede julegaver til søfolk. Imponerende.
Af Hanne Baltzer
Portræt
Emrah:
Da jeg fandt en bibel ombord, kunne jeg ikke lade være med at læse i den
Emrah flygtede fra Tyrkiet, fordi han konverterede til kristendommen. Budskabet om, at Jesus kan frelse alle, uden at de skal præstere noget til gengæld, er der en frihed i, som Emrah slet ikke kan lade være med at fortælle om. Den tidligere sømand er nu gået i land – og at det endte med at blive i Danmark, er en lang og bevægende perlerække af op- og nedture. Selv er han både overrasket og taknemlig. Han er ikke i tvivl om, at Gud har en plan med hans liv og guider ham og lægger dagene til rette. Også på dage, hvor det er svært. Hvor det meste føles som alt for høje bølger.
Det var, mens Emrah sejlede som sømand på olie-/kemikalietankere fra 20102019, at han i 2017 så en tyrkisk bibel for første gang på kammeret, som han delte med en kollega. Biblen var blevet foræret af en sømandsmissionær i Hamborg.
Måtte åbne Biblen
For Emrah var det en ligegyldig bog. Som tyrk og muslim havde han læst Koranen, og han mente ikke, at en bibel var noget særligt. Mens de sejlede afsted på verdenshavene, lå Biblen på bordet i 15 dage, før han følte, han måtte åbne den og læse første side. Siden har han nærlæst den flere gange. Især, da han læste Johannesevangeliet kapitel 2, hvor Jesus laver vand til vin ved brylluppet i Kana, åbnedes hans øjne for, at Jesus er en rigtig person og en frelser. Og at Biblen er en ganske særlig
Emrah kan slet ikke undvære at læse i Biblen. Første gang han så en, var han på langfart til søs. Han elskede at sejle, fordi lønnen var god, og han mødte mennesker fra andre kulturer. I dag er Emrah kristen.
bog – nemlig Guds ord. ”Jesus har åbnet mine øjne. Han har frelst mig fra mit gamle liv,” siger han.
Udfordret
Emrah er født i Tyrkiet i en fattig familie, hvor han er den yngste af seks søskende. Da han blev teenager, kom han i ”dårligt selskab”, der også bød på kriminalitet og stoffer. Han søgte væk fra alt det dårlige. Tog et kursus i sømandskab og fik derefter hyre på et skib som matros. Et job han var tilfreds med.
”Da jeg kom hjem fra en hyre til søs i 2018, opsøgte jeg en tyrkisk kirke. Jeg ville gerne høre mere om Jesus. Jeg blev inviteret hjem til en fra menigheden efter en gudstjeneste, men jeg forstod ikke det, han snakkede om.”
Den samme aften havde Emrah en drøm, hvor en mand i hvid kjortel lagde armen om ham og sagde: Nu er du frelst. Gå! ”Da forstod jeg pludselig alt det, jeg læste i Biblen. Mit hjerte tog imod, og jeg
følte en dyb fred. Det var fantastisk. Jeg begyndte at tro på, at Jesus elskede mig så meget, at han døde for mig,” siger Emrah. Han begyndte at gå til dåbsundervisning og blev døbt. Det gav modstand, og han flygtede. Han havde visa til at rejse rundt, fordi han som sømand skulle påmønstre i forskellige havne. ”Jeg bad til Gud. Vis mig, hvad jeg skal. Hjælp mig.”
Bekymret, forelsket og på vej Emrah kom efter forskellige omveje til Danmark og søgte asyl, fordi han var konvertit. I 2019 tog han på en kristen højskole i Hillerød, hvor han mødte Anne-Louise. Han havde stadig ikke kunnet få asyl i Danmark, så de måtte flytte til Sverige, hvor de giftede sig. Endelig i 2022 fik han lov til at være i Danmark.
”Jeg havde aldrig tænkt på Danmark, da jeg flygtede fra Tyrkiet.” Han synes, at Jesus har skiftet hans tænkning og sindelag. Emrah er i dag frivillig i en tyrkisk menighed i København og i gang med uddannelse.
Af Kamilla Hestbech, krydstogtmedarbejder i Aarhus
KRYDSTOGTMISSION SKAL VÆRE TILGÆNGELIG OG SE BESÆTNINGEN
- Sømandsmissionen møder søfarende fra de store krydstogtskibe. En
indsats der opprioriteres
Den måde, der bliver drevet krydstogtmission på i Aarhus, er ved at byde besætningsmedlemmer fra de forskellige krydstogtskibe velkommen på sømandshjemmet, som er placeret tæt på, hvor krydstogterne anløber. Her hos os er der et ’frirum’, hvor det ikke er arbejdet, der er det vigtigste. Her er det vigtigste at slappe af og føle sig hjemme. Når man går rundt på sin arbejdsplads dag ud og dag ind, tror jeg på, at det er vigtigt, at man lægger arbejdsbyrden til side en gang imellem og får en oplevelse af ikke at skulle servicere eller tænke på andre. På sømandshjemmet er idéen, at de skal føle, at de bliver taget hånd om, at de bliver set – ikke som en del af en større struktur på et skib, men som individer med deres egen personlighed, baggrund, historie og interesser. Disse temaer er ofte nogle, der bliver snakket om, og det er med til at skabe energi, gå-på-mod, noget eftertænksomhed og vigtigst af alt en kontakt med eller bare en lille snert af Guds kærlighed.
nytter til at ringe hjem til deres familier og venner.
Gråd og grin
Guds kærlighed er konkret
Hvordan kan mandskabet få en følelse af den kærlighed, som Gud viser på forskellige måder i forskellige mennesker? Det ved jeg ikke, men det ved Gud, og derfor må man møde det individuelle besætningsmedlem lige der, hvor han eller hun er. Der er besætninger fra Filippinerne, Indien og Indonesien, og alle mulige andre steder, og det skaber interessante samtaler om kulturer og normer. Udover det, er der også grund til at overveje, hvordan budskabet om Gud kommer ud på en god måde. På sømandshjemmet kan man benytte sig af et stillerum, hvor alle uanset baggrund kan komme og bede, læse eller bare være stille. Der bliver serveret kaffe og te, og der er skabt rum for både samtale og sjov. Sømandshjemmet er indrettet sådan, at der er borde og stole i ét rum, og så er der et rum med poolbord og bordtennisbord. Derudover kan man se fjernsyn eller spille instrumenter, og så er der fri internet, hvilket mange søfolk be-
Mine personlige møder med besætninger har set meget forskellige ud. Jeg har grædt med nogen, grint meget med andre. Jeg er blevet udfordret på mine sportslige evner i både basket, pool og bordtennis og meget mere. Hvis du spørger mig, så er krydstogtsmissionens vigtigste rolle at være tilgængelig og imødekomme besætningens behov.
Krydstogtmission går ud på at sprede budskabet om Jesus og plante frø, en tro og et håb for søfolk. Et skridt i den retning er at møde dem med et smil, vise omsorg, vise glæde, tålmodighed, medfølelse og give dem plads til at være dem, de er, uden fordømmelse. Det kan gøres ved små ’gerninger’, og det kan gøres meget eksplicit ved at snakke direkte om tro. Det handler om, hvad det enkelte menneske har brug for og lyst til, og der skal være plads til, at man har lyst til forskelligt. Det er der plads til på sømandshjemmet, og derfor er krydstogtmission vigtigt!
Kamilla Hestbech synger og spiller klaver med søfolk. Krydstogtsmissionens vigtigste rolle at imødekomme besætningens behov. Derfor tænker Sømandsmissionen i en opprioritering af området.
GRØNLAND
DIAKONI
Sømandsmissionærerne i Grønland går med i kirkens sociale arbejde på opfordring fra den grønlandske biskop
Det grønlandske stift, Kalaallit Nunaanni Ilagiit, er gået sammen med menighedsplejen i Danmark og Sømandsmissionen om at styrke kirkens sociale arbejde i fire byer på Grønlands vestkyst.
Grønlands biskop Paneeraq Siegstad Munk er initiativtager, og hun forventer, at det vil give kirkens diakonale arbejde et afgørende løft. Ambitionen er at styrke kirkens rolle og borgernes velfærd, så kirken ikke kun er åben om søndagen til gudstjenesten.
Projektet tager afsæt i kirke, sømandsmission og lokalsamfund i Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Her vil lokale repræsentanter danne foreninger, der driver lokale aktiviteter som fx sorggrupper og ferieaktiviteter for børn. Aktiviteterne
Biskop Paneeraq Siegstad Munk forventer, at kirkens diakonale arbejde styrkes markant.
drives af frivillige, og der ansættes lokale diakoner.
Sømandsmissionær Niels Chemnitz i Nuuk mødes jævnligt med biskoppen for følge op på det spændende grønlandske initiativ.
I over 50 år har Sømandsmissionen via de lokale sømandshjem rakt ud til fiskere og søfolk med diakonale tilbud i Grønland. Dette vil fortsætte uændret. Generalsekretær Nicolaj Wibe glæder sig over, at kirken nu får bedre mulighed for at gøre en forskel for mange mennesker.
Det er en bevilling på seks millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond, som gør det muligt for den grønlandske kirke at styrke arbejdet.
”Vi har haft stiftende generalforsamling for det nye diakoniprojekt, hvor jeg sidder i den lokale bestyrelse her sammen med en af præsterne og et par af menighedsrådsmedlemmerne. Vi havde besøg af biskoppen, som fortalte om vores projekt til menigheden, der var meget positiv og glad for projektet. Der var rigtig mange mennesker til mødet. Vi glæder os til at skulle i gang.”
Besøg i fængsler giver indsatte nyt mod
Flere steder i Grønland besøger Sømandsmissionen fængsler, og det er en indsats, der er meget højt værdsat både hos indsatte og myndigheder. Fx besøges alle tre afdelinger af et anstalt-team på Anstalten i Nuuk, hvor de indsatte fra afdeling B og C blandt andet spiller fodbold med de danske volontører. Imens går de andre fra teamet til den lukkede afdeling A.
”Det nytter noget, at vi snakker med mennesker. Vi ved, at flere har fået nyt mod og mere livsvilje. Af og til får vi lov til at bede for et menneske og bagefter oplever personen fx mindre angst. En gang, vi kom på besøg, blev vi mødt af en glad indsat, der fortalte, at hun nu troede på Gud,” fortæller sømandsmissionær Niels Chemnitz.
Kriminalforsorgen i Grønland hører under den danske kriminalforsorg, men fungerer i praksis som en selvstændig institution.
Hjemløse
Samarbejdet mellem sømandshjemmet og Hotel SØMA er med til at sikre en fast håndsrækning til lokalsamfundet. Det sker fx, når der serveres gratis morgenmad to gange om ugen samt en gang velsmagende frokost-suppe for hjemløse i Nuuk tilberedt af chefkokken på Hotel SØMA. Billedet her er fra julehygge.
Sidste år blev der serveret 5504 måltider for udsatte og hjemløse i Nuuk.
Sømandshjemmet giver forskellige tilbud til søfolkene. Det kan være naturoplevelser, arrangementer på Hotel SØMA eller hyggestunder på sømandshjemmet. For nylig var volontør Magnus Hjøllum (tv) fx ude at stå på ski sammen med tre sømænd fra Maleraq Arctica. En hyggelig tur nær Nuuk.
Spurgte efter bibel
To gange har sømandshjemmet på mandskabets opfordring afleveret bibler til selvstyrets forskningsskib Tarajoq. Skibet hjælper blandt andet det grønlandske fiskeri med at overvåge reje- og fiskebestandene i grønlandske farvande.
GRØNLAND - SISIMIUT
Det gunstige øjeblik til en andagt
Sømandsmissionær Henriette Kiilerich Mikkelsen: ”Vi er ofte på havnen i Sisimiut. Volontør Andreas og jeg tager en dag ned på rejetrawleren Ocean Tiger, der er ejet af danske Ocean Prawns, og spiser frokost med besætningen. Bagefter siger skipper Johannes, at han vil invitere besætningen til en andagtsstund om aftenen. Han kigger på mig og spørger, om jeg vil komme og holde andagten. Så vi gik igen ombord, hvor jeg fik lov at dele en andagt og bede for dem. En dejlig stund med besætningen. Vi havde også taget julegaver med, fordi det var sidste gang, de lossede på vestkysten i år.”
Læs i øvrigt portrætartiklen med virksomhedsejerne fra Ocean Prawns i WAVES 2/ 2025.
Den skønneste juleaften
720 KRYDSTOGTANLØB i GRØNLAND
Sømandsmissionærer og volontører får en travl tid. I 2025 er der anmeldt 720 krydstogtanløb på den grønlandske vestkyst. Det er væsentlig flere end tidligere. Folkene fra sømandshjemmet går ombord og taler med de mange ansatte fra vidt forskellige nationer rundt om i verden, der arbejder mange timer dagligt for at kunne sende penge hjem til familien. Sømandsmissionær i Nuuk, Niels Chemnitz, går glad ombord med en ”spillemand”.
Der er en del krydstogtskibe i Grønland. Alene i Sisimiut var der sidste år 70 anløb. Sømandsmissionær Henriette K Mikkelsen har været ombord på flere skibe sammen med fx volontør Silje Knobel Nielsen (foto). Her har de fået gode værdifulde snakke med søfolkene om tro og liv. Og fået lov til forbøn. De har hørt om det svære liv ombord, om de mange gode oplevelser, om 11 måneders job uden fridage, om at betale for dyrt internet, om via jobbet ombord at kunne tjene penge til familien.
Flere fra mandskabet har besøgt sømandshjemmet, hvor de får kaffe og gratis WiFi.
Fastelavn
Til fastelavn kom der op mod 200 børn og voksne fra Sisimiut. Der blev slået katten af tønden udenfor og efterfølgende var der fastelavnsboller og varm kakao og kåring af flotteste udklædninger.
Fiskere og fangere
Hver uge går sømandshjemmet på havnen med kaffe og kage til de lokale fiskere og fangere. Her bliver der tid til en snak om liv og tro, vind og vejr som afgør meget for fiskernes og fangernes indkomst. Her bliver der snakket om fiskekvoter og fangst.
”På Fiskernes og Fangernes dag den 15. november siger vi tak med masser af kage for deres kæmpe arbejde for os. Fiskerne og fangerne er meget taknemmelige for, at vi kommer igen og igen,” fortæller sømandsmissionær Henriette Kiilerich Mikkelsen.
Der var masser af gaver og en fotobog til alle 140 deltagere, som de kunne få efter julefejringen på Hotel SØMA i Sisimiut. Lokalerne var fyldte, og der var mennesker over det hele.
”Der var gavmilde julegavesponsorater fra LEGO og Morfars.dk og økonomiske sponsorater til arrangementet fra Hurtigruten Expeditions og Socialstyrelsen i Grønland, samt Lions Club Sisimiut,” siger sømandsmissionær Henriette Kiilerich Mikkelsen.
Igen var der gæster fra Søværnet den 25. december. Der kom også 15 søfolk fra Lauge Koch, hvor nogle var ude på hundeslædetur og snescooter, og så var der æbleskiver, juleslik og god snak juledag.
AASIAAT OG ILULISSAT
Bibelen kom op af baglommen
Karsten Hald Jacobsen (tv) er sømandsmissionær i Aasiaat. Siden han flyttede til byen i februar 2020, har han stræbt efter at møde mennesker der, hvor de er. Derfor færdes han også hjemmevant på flere af de skibe, som anløber nord for Polarcirklen – både i Aasiaat og af og til også i ilulissat.
Derfor var det også ganske naturligt at dukke op med kage den dag, skibet Ivalo Arctica fejrede ni års fødselsdag. Samtidig kunne han så høre, hvordan det gik med sømandshjemmets konkurrencemappe, som der ofte bliver bladret i. Heri skriver mandskabet konkurrenceresultater ind på tværs af skibe, som andre søfolk så kæmper for at gøre bedre. Der kan dystes om meget forskelligt. Fx hvem kan bygge det højeste korthus, stå planken i længst tid, finde en teknisk detalje hurtigst osv.
”På et tidspunkt præmierer sømandshjemmet de bedste med en kæmpe lagkage. Konkurrencerne skaber et godt fællesskab,” mener Karsten.
Nysgerrighed på Gud
Sømandsmissionæren kender flere besætningsmedlemmer ombord. Det giver ofte anledning til en god snak om stort og småt. For nylig greb en sømand fat i ham og spurgte, om han kunne få en bibel.
”Jeg blev rigtig glad, for jeg vil gerne give ham en bibel. Han ville læse i den, mens han var ombord – inden han afmønstrede efter seks uger, for hjemme mente han ikke, han fik tid til det. Jeg gav ham en bibel og sagde til ham, at vi ville bede for ham og for, at det, han læste, ville blive levende og relevant. Nu er jeg spændt på at møde ham igen. Måske kan vi så læse de samme tekster og snakke om dem. Måske har han lyst til at komme til søndagssang på sømandshjemmet. Der kommer også søfolk.”
Der var kolleger, der overhørte snakken mellem de to mænd. Det afstedkom, at flere spurgte efter en bibel på enten grøn landsk eller dansk og til, hvad der var bedst at starte med at læse, hvad forskellen er mellem de forskellige bøger i bibelen osv. ”Jeg oplevede en nysgerrighed på Gud, og det er meget op muntrende, fordi interessen er kommet fra dem selv. Det er øje blikke som disse, der gør indtryk. Det er både rørende og vildt! Derfor er jeg sømandsmissionær,” tilføjer Karsten Hald Jacobsen.
Fra Hotel SØMA i Ilulissat har gæster og medarbejdere en flot udsigt over Isfjorden, hvor Ilulissat Isbræ årligt sender 46 kubikkilometer is gennem fjorden og ud i den nærliggende Diskobugt. Det vil mange gerne se, hvorfor der ofte er travlt. Af og til er medarbejderne på havnen for at snakke med fiskere og søfolk. Der er masser af mindre både og liv.
Unge møder unge
Volontør Liv Møberg fortæller fra Aasiaat
”Vi er en lille gruppe grønlandske og danske unge, der mødes hver anden onsdag aften her i vores volontørlejlighed. Vi begynder med at lave aftensmad sammen, hygger mens vi spiser, synger og læser noget fra Biblen på begge sprog. Der er to i gruppen, som kan spille guitar. Det er hyggeligt, når nogen kan spille. Det er godt at mødes i et kristent fællesskab, da det er dejligt at dele og snakke tro med andre unge. Det her er ikke en del af vores arbejde. Det er vores fritid. Vi har forskellige kulturelle baggrunde, men det er en fordel, fordi vi af og til ser på en sag eller et tema fra forskellige vinkler. Vi er ligeværdige unge, som mødes. Fællesskabet med de andre betyder meget for mig,” fortæller Liv.
GRØNLAND
”Det er vigtigt, at alle kan have det godt nok i vores ”SØMA-family”. Det er derfor, jeg har fokus på den multikulturelle ledelse,” siger Grethe Albinus (nr. 2 fra venstre).
Nedslag i Nuuk
Multikulturel ledelse
Grethe Albinus er hotel manager i Nuuk, hvor hun bestyrer Hotel SØMA, der er i en rivende udvikling. Samlet set synes Grethe, at hun har en rigtig god og stabil medarbejderflok på 20. Den består af grønlændere, filippinere og danskere. Multikulturel ledelse er nøgleord.
”Det er sjovt at lede. Jeg kan lide mit arbejde. Jeg kan lide at se, hvad det er, der skal til, for at medarbejderne performer. For at de har arbejdsglæde. Ressourcerne på Hotel SØMA er medarbejderne. De er helt afgørende. Jeg motiveres af, at ting skal give mening. For mig er ledelse et relationsarbejde mellem leder og medarbejdere. En god og direkte kommunikation er fx helt afgørende. Jeg er hjulpet af de ledelseserfaringer, jeg har med fra Danmark, hvor jeg var leder i en årrække indenfor børne-unge-området. For mig er arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen meget vigtig,” siger Grethe, der også har en diplomuddannelse i ledelse og en master i offentlig ledelse.
SØMA-family
Begrebet SØMA-family bruges af alle medarbejdere. Det handler om arbejdsfællesskabet på hotellet, som gerne skulle være kendetegnet af hjertevarme og omsorgsfuldhed. Forskellighed og uenighed kan også kvalificere et godt samarbejde og en god arbejdsplads. Humor er ifølge Grethe ganske hjælpsomt! For når man kan grine sammen, bliver en del meget lettere.
Flere medarbejdere mødes til den daglige andagt på hotellet. Den er også med til at give fællesskab.
Hotelmanageren bedriver multikulturel ledelse: ”Folk kommer med hver deres kulturelle baggrund, og det kan være en stor ledelsesudfordring. Jeg så det også i Danmark, når jeg skulle lede forskellige aldersgrupper. Der var stor forskel i deres mindset. Her i Nuuk ser jeg det meget tydeligt. Folk reagerer meget forskelligt. Og de motiveres af forskelligt. Jeg bekymrer mig om mine medarbejdere. Om hvordan de har det.”
Sømandsmissionen ejer HOTEL SØMA i Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Hotelkæden bliver mere og mere international, hvorfor der tales engelsk på jobbet. De multikulturelle medarbejdere har også samtaler om værdier og arbejdskultur.
Hotel SØMA i Nuuk er et godt spisested. Der serveres ikke længere dagens ret, men et a la carte spisekort giver gæsten valgmuligheder. Noget forandres dog ikke - fx den populære rugbrødslagkage.
Kæmper for vilkår
Nogle af filippinerne kalder hende ma’am Grethe: ”De er meget ydmyge og nogle bukker næsten for mig. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg skal også vise dem en stor respekt
meget. De kender vores værdigrundlag og de er gode medarbejdere. Nogle er højtuddannede og har været ledere derhjemme. Her arbejder de og tænker, hvis det går hotellet godt, går det også mig godt. De ambitioner, de havde i forbindelse med deres uddannelse, indfries typisk ikke her. Lige nu arbejder jeg en del med de vilkår, filippinerne er ansat på – ikke mindst i forbindelse med deres permanente arbejdstilladelser, som fastlåser dem i samme type job på samme virksomhed i syv år, hvis de vil opretholde tilladelsen. På grund af procedurer og bureaukratisk administration er det næsten slavelignende vilkår, fordi de ikke kan rykke sig uden at skulle søge en ny arbejdstilladelse, som det ikke er sikkert, de får. Der prøver jeg at tænke muligheder ind til gavn for medarbejdere. Jeg italesætter det også. Det er vigtigt.”
Forskellig tilgang
Grønlænderne har en stille og rolig tilgang til det meste: ”Det er vigtigt, at jeg tager tiden til at møde dem, fordi vi skal have en ligeværdig kommunikation. De er ofte tilbageholdende, indirekte og afventende. Mere forsigtige i kommunikationen, og da skal jeg lære at være stille. At vente. Jeg vil gerne lære dem, at det blandt andet er ok at komme med ideer eller fx forslag til noget, som de gerne vil have lavet om. Vi har pt. fem grønlændere ansat. Det er vigtigt at have medarbejdere, der taler det grønlandske sprog.”
Danskerne
Sømandsmissionen og Hotel SØMA har også unge danskere ansat som volontører og hotelassistenter i kortere perioder. De er vokset op i et skole- og uddannelsessystem, hvor de har lært, at dét, de bidrager med, har gyldighed og værdi for fællesskabet. ”Når disse engagerede unge skal indgå i ”SØMA-family”, er der brug for en anden form for ledelse. Det er vigtigt, at alle kan have det godt nok her. Derfor har jeg fokus på den multikulturelle ledelse,” tilføjer Grethe Albinus.
Volontører får oplevelser
Mens Jeppe Kryger Iversen og Filip Nygaard var volontører i Grønland, fik de chancen for en ekstra stor oplevelse:
”Vi gik ombord på Silver Mary i Nuuk med kurs mod Ilulissat for at få et indblik i, hvad arbejdet og dagligdagen på et fragtskib langs Grønlands vestkyst går ud på. Vi blev ikke skuffede. De mange timers sejlads gav anledning til gode snakke med besætningen på broen, i messen, maskinrummet osv. Skibet lagde til i Sisimiut og Aasiaat, hvor vi blev taget godt imod af vores volontørkollegaer, som viste os rundt i byerne. Derimellem skete en effektiv lodsning og så videre i sejladsen.
På vandet var der ro og tid, skønt skibets motorer hele tiden mindede os om skibets gang på vandet. Vi nød roen og solskinnet på dækket, så flotte solop- og nedgange, nordlys i massevis, en stjerneklar nattehimmel samt hvaler og sæler, der nysgerrigt stak hovedet op ad vandet. Undervejs afholdt vi et bingoevent med medbragte gaver, hvilket var til stor glæde for besætningen.
Det imponerende syn af store isbjerge mindede os om, at vi var ankommet til Ilulissat, hvor vi afmønstrede efter en uforglemmelig tur med en meget gæstfri besætning. Derfor var det fantastisk at få et dybere indblik i, hvordan livet på havet ser ud.”
Ankommet til Aasiaat, hvor vi blev taget imod af volontørerne Liv og Silas:
Ankommet til Sisimiut
Hotel SØMA i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut og Aasiaat blev der sidste år holdt 332 arrangementer for børn og voksne.
Filip og Jeppe - afgang fra Nuuk
Jeppe spejder efter hvaler fra broen
På
ICMA’s internationale stemme for søfarendes velfærd
Sømandsmissionen er medlem af International Christian Maritime Association (ICMA), der er et globalt fællesskab af 27 kristne søfartsmissioner, som arbejder i mere end 700 havne – og i stigende grad online. Selvom vi er forskellige i tradition og geografi, er vi forenet af et fælles formål: at tage os af søfarende på en holistisk måde. Det betyder at tilbyde åndelig støtte og følelsesmæssig omsorg, men også at stå sammen med søfarende, når de står over for uretfærdighed. At være fortalere for deres rettigheder i globale fora. Et af de vigtigste steder, hvor disse samtaler finder sted, er i Geneve hos Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Fra den 7.-11. april 2025 var ICMA til stede i det særlige trepartsudvalg om konventionen for søfarendes arbejdsforhold (MLC 2006). Den, der ofte omtales som ”Seafa-
rers’ Bill of Rights”. Mere end 400 delegerede deltog i mødet.
I år sluttede ICMA sig til andre og opfordrede til stærkere bestemmelser om landorlov. Landorlov er afgørende for søfarendes fysiske og mentale velbefindende. Vi blev opmuntret af at se repræsentanter fra regeringer, rederier og søfarende nå til enighed om forbedringer, der vil gøre det lettere for besætningsmedlemmer at gå i land og hvile sig.
Det er ICMA’s styrke: at indsamle historier fra havne rundt om i verden, stå sammen som én og være fortaler for søfarende, så de kan leve og arbejde i værdighed. Vi inviterer jer til at bede for de søfarende, der gør global handel mulig, og for alle, der tjener dem gennem det globale ICMA-netværk.
Waves of value til søfolk. Andagtsbogen, der er på engelsk, har sømandsmissionærerne med rundt på skibsbesøg, og den bliver taget godt imod.
Målgruppen er søfolk med kristen overbevisning.
Sidste år blev der uddelt 700 andagtsbøger og 396 bibler.
Værdifulde bølger af budskab Forbundne netværk
Generalsekretær Nicolaj Wibe siger: ”ICMA-netværket er enormt givende. Vores klode bliver forbundet af søfolk, og via ICMA forbinder vi, der arbejder med velfærd for søfolk, os til hinanden. Helt grundlæggende bliver jeg bekræftet i, at de mange skibsbesøg, vi har, er ekstremt vigtige. Vi skal bruge vores besøg til at række evangeliet i ord og gerning til dem, ingen andre rækker noget som helst omsorgsfuldt til. Dem der forbinder verden, må vi forbinde os til. Det er vigtigt for Sømandsmissionen at være med i det internationale fællesskab, ikke mindst af den grund, at når man arbejder i det maritime segment, så er udblik til den internationale verden vigtig. Vi skal blive ved med at dygtiggøre os for at forstå og anerkende de søfarendes vilkår, og ikke mindst skal vi bevare vores organisation og et fællesskab, hvor vi alle er forbundne med hinanden i den fælles opgave, vi står i.”
ICMA var repræsenteret i Geneve af generalsekretær, Jason Zuidema (th) og Phil Schifflin, direktør for Center for Mariner Advocacy.
Af Jason Zuidema, generalsekretær, ICMA
Her slapper søfolk af
Kalundborg Seafarers Club er en aktiv del af Kalundborg Søfartsmuseum. Det betyder, at museumsgæsterne kan møde søfolk, der nyder en pause i de hyggelige lokaler, og ældre søfolk fra marineforeningerne kan komme forbi og måske træffe søfolk fra hele verden.
Her i den gamle metodistkirke, der blev nedlagt for år tilbage, emmer det af atmosfære og søfartshistorie afbrudt af lyde fra forskelligt maritimt radiokommunikationsudstyr, blandt andet Navtex, der varsler storm mod nord. Kirken rummer også den historiske start for Sømandsmissionen i Kalundborg tilbage i 1996 med en kaffestue i baglokalet, da Editha og Jens Cristian Seeberg gik ombord i en stor frivillig indsats for at betjene søfolk.
Det engagerede ægtepar er stadig i arbejdstøjet. Tidligere inviterede de søfolk hjem privat, fordi der ikke var en Seafares Club. Godt 500 søfolk har siddet omkring deres private spisebord de sidste 25 år. Nu er lokationen skiftet, men engagementet og lysten til at vise gæstfrihed er den samme.
Gæstfri gestus
Kalundborg har Danmarks andenstørste erhvervshavn med fem kilometer løbende kaj. Editha og Jens har ID-kort til både container- og tank-terminalerne. Her går
de ofte på skibsbesøg, og de har ligeledes et godt samarbejde med de andre blå aktører på havnen. De bliver tit ringet op og spurgt, om besætninger kan besøge Seafares Club eller Editha bliver kontaktet via facebook. Jens afhenter typisk søfolkene på havnen omkring kl. 19, og tager dem med på indkøb, inden de slår sig ned omkring langbordet med den blå ankerdekorerede voksdug. Editha har brygget kaffen og sat frem til gæsterne.
”Vi vil gerne være gæstfrie, og vi vil gerne hjælpe til. En dag havde vi en filippinsk styrmand, som fortalte, at skibets Navtex var i stykker. Den hviderussiske kaptajn mente ikke, der var råd til at få den repareret. Jeg spurgte, om jeg måtte forsøge mod, at han serverede en kop kaffe. Det måtte jeg, og snart fungerede deres Navtex igen, hvilket er ret essentielt, når den netop får varsler om både storm og vigtig navigation,” fortæller Jens, der det meste af sit arbejdsliv har beskæftiget sig med avanceret radio- og telekommunikation.
Musik, hygge og afslapning
Det maritime fællesskab i de hyggelige lokaler kan noget, og når søfolkene kigger sig omkring, ser de skiftende udstillinger med søfartsklenodier, malerier og forskelligt teknisk udstyr fra fx Forsvarets Efter-
retningstjeneste. De kan også gå ind og prøve en skibssimulator, hvis det er det, de vil. At skibssimulatoren giver et realistisk billede af virkeligheden, stod klart, da en af gæsterne blev søsyg i simulatoren! Et læringsmiljø for alle sanser.
De fleste søfolk sænker bare skuldrene og slapper af i nogle timer, fordi de føler sig hjemme i de maritime rammer. Det kan de også fint gøre i hyggehjørnet med spil, bøger og musikinstrumenter, der ikke ligger til pynt, men meget gerne må benyttes. Den tidligere metodistpræst Karen Anette har givet blokfløjter, banjoer og guitarer, som Seebergs kan tilbyde musikalske søfolk. Og der går ofte ikke lang tid, før sang og musik fylder miljøet. I skufferne i kommoden ligger også gratis søfartssouvenirs, som søfolkene må tage med ligesom der er bibler og magasinet WAVES.
Midlerne til indretning og udstyr har klub og museum blandt andet fået doneret.
Editha og Jens Christian Seeberg er frivillige sømandsmissionærer i Kalundborg. De har et kæmpe hjerte for søfolk og har tjent dem i mere end 25 år.
De fleste søfolk sænker bare skuldrene og slapper af i nogle timer, fordi de føler sig hjemme i de maritime rammer i Kalundborg.
Her er Camilla ombord på en coaster, hvor Roland, Albert og Vincent fra Filippinerne arbejder. Hun skrev en påskehilsen til en sømand. Budskab og engagement.
Den gule vest giver gunstige øjeblikke
Sømandsmissionær Niels Rasmussen og Camilla Skov Andersen tager sammen på havnebesøg.
”Jeg vil gerne give en frivillig hånd med at vise omsorg til skibsbesætningerne, der gør et fantastisk og krævende job, for at vi andre kan blive boende blandt vores kære og forsynes fra andre lande. Jeg synes, der
Det er muligt at få besøg af en sømandsmissionær, der gerne fortæller om møder med søfolk i en travl, international verden, når de møder ukraineren, filippineren, russeren, grønlænderen, danskeren…
er noget befriende ved denne meget konkrete opgave, hvor jeg hiver den gule vest på og endda får lov at tale med mennesker fra andre nationer,” siger Camilla, der siden hun kom hjem fra Cambodja, hvor hun var volontør, har drømt om at kunne tage de diakonale og evangeliserende elementer fra det arbejde med hjem til Danmark.
”Jeg er nu frivillig skibsbesøger i Vordingborg Havn, hvor jeg på en meget konkret måde træffer søfolk. Jeg synes, der er noget fedt ved at tale med mennesker fra andre kulturer og baggrunde end jeg selv har og vide, at selvom vi er så forskellige, er vi alligevel afhængige af den helt samme frelse, som kun findes i Jesus.”
Se mere på www.somandsmissionen.dk
”Jeg er den forsigtige type og vil ikke træde folk over tæerne. Men det er diakoni på sin egen facon. Jeg spørger altid, om søfolkene har tid,” siger Svend-Aage Smidt.
Jeg er ikke sælger, men jeg vil gerne lytte til sømanden
Svend-Aage Smidt er frivillig på havnen i Esbjerg en formiddag om ugen, hvor han har adgang til hele det store havneområde. Han begynder altid med at tage ind til værestedet Arken og deltage i andagten, før han kører videre. Klar til at gå ombord på skibene eller besøge et lille hus, hvor de ældre fiskere holder til. Samarbejdet med Seaman Center Esbjerg er fint. De gør rigtig meget godt for søfolkene og er en vigtig partner på havnen.
”Jeg går oftest op på broen for at møde mandskabet. De ved, jeg kommer fra Sømandsmissionen. Jeg er ikke sælger, men jeg vil gerne lytte til det, folk siger. Filippinere og færinger er nemme at komme ind på, andre er mere reserverede. Jeg kan også huske en sømand, der var erklæret ateist, som kendte Biblen godt. Ham fik jeg lov til at bede for. Jo, jeg har mødt mange forskellige mennesker i årenes løb. Det går fint med det engelske, men skotter er svære at forstå, synes jeg.”
Engang var han nær gået til havs, da skibet pludselig sejlede. Svend-Aage havde ellers registreret sig, da han gik ombord. Heldigvis blev han sat af på kajen igen. Han husker det som en sjov oplevelse.
At gå
I dag synes han det er sværere at gå på havnen end tidligere: ”Vi kommer jo i deres arbejdstid, og det er ikke altid, de har tid til at snakke med mig. I sin tid begyndte jeg, fordi en bekendt opfordrede mig til det. Rosa sagde til mig: ”Hvad er der egentlig i vejen for, at du begynder at gå ombord på skibene i Esbjerg Havn.” Så ja hvorfor ikke! Jeg følte, jeg havde fået et prik til at gå, så det har jeg gjort siden. Jeg har aftalt med Gud, at så længe jeg kan stå på mine ben, så går jeg, selv om jeg synes, jeg kommer med for lidt. Jeg er den forsigtige type og vil ikke træde folk over tæerne. Men det er diakoni på sin egen fa-
con. Jeg spørger altid, om de har tid. Generelt tager de godt imod mig.”
Rundet af sømandsmission
Svend-Aage er vokset op i Esbjerg og er udlært maskinarbejder i 1966. Han arbejdede med speciale i Tuxam-motorer, der tidligere sad i en del mindre fartøjer. Alene til det danske fiskeri er der i årenes løb leveret ca. 2000 motorer. Senere fik han job som smed og værkfører på Vestfrost, hvor han arbejdede i 41 år frem til 2009. I 1972 blev han gift med Rigmor fra Læsø. Hendes far var fisker og med i Broderkredsen, hvor Svend-Aage også blev medlem. Han har senere siddet med i flere bestyrelser vedr. sømandsmission i Esbjerg. Ægteparret har været med i en sømandsbibelkreds siden 1974, og der synger de fra sømandssangbogen.
Esbjerg Havn er et nordeuropæisk knudepunkt for godstransport og en af verdens største udskibningshavne for vindmøller. Godt 6.000 skibe anløber hvert år havnen. Havnen er hjemsted for mere end 200 virksomheder, der beskæftiger godt 10.000 mennesker.
Engang var der to sømandshjem i Esbjerg. Det ene arbejdede deres døtre på i fritiden.
”Vi kunne slet ikke forstå, da det sidste sømandshjem lukkede, men søfartserhvervet havde også ændret sig væsentligt. Man sagde, at det sted, der blev solgt mest kaffe i Esbjerg, var på sømandshjemmet – ikke sygehuset! Dengang var der indregistreret over 700 kuttere i Esbjerg – nu er der kun en håndfuld. Det var dengang, byen vitterligt lugtede af fisk. Når vinden var i en bestemt retning, hængte min mor ikke vasketøjet ud,” smiler Svend-Aage. Rundet af både Esbjerg, Rigmor og Sømandsmissionen!
Vil du være med?
Så kontakt frivilligheds- koordinator Nanna Hansen: nsh@somandsmissionen.dk
Frivillige kan hjælpe
PÅSKEÆG OG HÅB UDDELT
Sømandsmissionen deler tusindvis af påskeæg ud ombord på skibe – tilsat en hilsen om, hvorfor vi fejrer påske. Frivillige er med til at pakke de mange æg, hvilket er en stor hjælp, så sømandsmissionærerne kan koncentrere sig om at aflevere dem og ikke mindst møde søfolkene. Med tid, hjerte, håb og tro.
Også i Grønland uddeles påskehilsner, og der er fx æggejagt for børnene på Hotel SØMA.
Påskeæg pakkes af unge frivillige
Mød hele verden hjemme
Din opgave er at gå en ugentlig tur på den lokale havn for at besøge mandskabet på skibe og uddele bladet WAVES. Du får oplæring af en sømandsmissionær og god sparring. Det giver dig en mulighed for at tale om liv og tro med mennesker fra hele verden.
• Strik julegaver til søfolk eller hjælp med at pakke gaver ind og skrive julekort. Det glæder mange søfolk, der er langt hjemmefra juleaften.
• Pak påskeæg og hilsner til søfolk.
Hjælp i land
Bethel er hver sommer på togt. Vil du være en del af besætningen som ”landkrabbe”, der hjælper med fx madlavning, arrangementer og småkagebagning?
Tilfredse søfolk med påskehilsner fra Sømandsmissionen
BETHEL
Når det gyngende sømandshjem ligger ved kaj, kommer mange ombord. De fleste slapper af og hygger sig.
Fra maj til oktober sejler Bethel rundt i Danmark og inviterer maritime studerende og andre ombord til åbent skib. Erfaringen er, at mange har lyst til at se det historiske skib. Det gælder også, når det bruges til hyggeaftener for kommende søfolk, retræte for efterskoleelever, som besøgsskib for marineforeninger og gode oplevelser for Nordlys – Sømandsmissionens ungdomsnetværk.
Et skib kan noget, en bygning på land ikke kan. Det bevæger sig, og det er som om, der er tid nok. Bethel er et præstationsfrit rum lige til at være sig selv i. Der kan man høre til uden krav, mens man oplever.
Fra Søværnet
Bethel hed oprindelig Romsø Y302. Hun var et af Søværnets inspektionsskibe, søsat den 31. maj 1969, og udgik af flåden den 21. marts 2007, hvorefter Sømandsmissionen købte skibet.
Y-kutterne var Flådens skibe, og der blev bygget i alt ni enheder på Svendborg Skibsværft i perioden 1969-1973. Skibene havde oprindeligt to 20 mm maskinkanoner, som senere blev udskiftet med to 12,7 mm tunge maskingeværer. De var designet til farvandsovervågning og søredning i de danske farvande. Sømandsmissionen har løbende vedligeholdt og restaureret skibet i dyb respekt for historie og miljø. Skibet sejles blandt andet af flere frivillige skibsførere. Find sejlplanen på www.somandsmissionen.dk.
Skipper Leif Rasmussen:
”Der har været mange gode oplevelser på Bethel. Skal jeg trække en frem, kommer jeg til at tænke på den kvinde i Aalborg, der stod tæt på landgangen og så ud til at være i vildrede. Jeg spurgte hende, om hun ville ombord. Først på dansk og så på engelsk. Hun tog sin telefon frem, fandt en sprog-app, sagde noget og viste mig telefonen. Der stod: Jeg taler kun ukrainsk. Jeg sagde på dansk, at hun var velkommen om bord, og appen oversatte til ukrainsk. Kvinden kaldte på en veninde, og sammen gik vi ombord. Det var specielt at tale sammen via en app, men det kan lade sig
Her er søfolk og maritime studerende ombord på Bethel-skibet til samvær og snak.
gøre. Jeg kom i tanke om, at vi havde to ukrainske bibler liggende, så jeg spurgte dem, om de havde en bibel. Det havde de ikke, men de ville gerne have gaven fra Sømandsmissionen. Kvinden sagde: Det er
den bedste gave, jeg har fået meget længe. Jeg blev glad for at se hendes glæde og at kunne få lov til at vise min medfølelse for hende og Ukraine. Jeg kunne sige, at vi beder for fred.”
Sømandsmissionen
– en del af noget større
• Kristen DNA
• Velfærd
• Nonprofit
• International
Find os på facebook og Instagram: www.somandsmissionen.dk
Vi møder den søfarende
Når du skuer ud over havet, ser du ofte et skib eller to. Du tænker måske over, hvor det kommer fra, hvor det skal hen, og hvad der er i lasten? Det er imidlertid de færreste, der stiller sig spørgsmål som: Hvem er mon ombord? Hvordan mon de har det? Hvad mon de drømmer om? Hvem passer på dem?
Sømandsmissionen har arbejdet for søfolk siden 1905. I dag er vi en del af et internationalt netværk og arbejder for mennesker på tværs af sprog, kultur og tro. Vi møder søfolkene ombord på skibene med tid, hjerte og tro. Vi driver stadig en række sømandshjem i Danmark og Grønland, som nu er moderne hoteller med tilbud til det maritime, til forretningskunder og til private. Desuden sejler vi med vores skib Bethel til danske havne fra maj-oktober. Når skibet er i havn, kommer flere maritime studerende ombord.
