FÆLLES UNGELIV
Evaluering af Københavns Kommunes udvikling og
afprøvning af aktivitetsrettede ungefællesskaber
For Københavns Kommune
August 2025
INTRODUKTION………………………………………………………………………………………………
INDSATSENS UNGEFÆLLESSKABER…………………………………………………………………
EVALUERINGENS HOVEDPOINTER ………………………………………………………………….
OM EVALUERINGEN ……………………………………………………………………………………….
DE CENTRALE VIRKEMIDLER I INDSATSEN ………………………………………………………
PROJEKTETS
INTRODUKTION
Denne rapport samler op på en virkningsevaluering af projektet Fælles Ungeliv, foretaget af SocialRespons i perioden 2022-2025. Evalueringen har haft et særligt fokus på indsatsens virkninger, virkemidler og organisatoriske læringer.
OM INDSATSEN
Fælles Ungeliv er et samskabende udviklingsprojekt i Københavns Kommune organiseret under tre socialfaglige ungetilbud i
Socialforvaltningen; U-turn, Hybelinstitutionen og De Unges Hus. Projektet er støttet af VELUX FONDEN.
Projektet har til formål at give unge i udsatte positioner bedre forudsætninger for forankring i almene fællesskaber (skole/uddannelse, beskæftigelse og fritids- og foreningsliv) gennem aktivitetsrettede ungefællesskaber.
Indsatsen består af to overordnede ben: 1. Udvikling og afprøvning af aktivitetsrettede, konstruktive ungefællesskaber internt i
Socialforvaltningen og 2. Samarbejde med civilsamfund om brobygning af unge til almene fællesskaber.
HVEM ER DE UNGE I INDSATSEN?
Projektet henvender sig til unge mellem 15 og 25 år, der er tilknyttet Socialforvaltningen i
Københavns Kommunes indsatser og tilbud. Man har et særligt fokus på anbragte unge, da man her ser et særligt behov for en fællesskabsrettet indsats. Mange anbragte unge har haft gentagne anbringelser, skoleskift og generelt færre positive erfaringer med ungefællesskaber og stabile relationer. Pædagoger oplever det som svært at brobygge dem til almene fællesskaber, da de oplever, at de unge ofte har vanskeligt ved at indgå i sociale sammenhænge og kan føle sig udenfor. Dertil kommer, at der periodevist kan opstå konflikter og være lav motivation for fællesaktiviteter, også internt på botilbuddene.
Målgruppen dækker over en bred gruppe af unge. Det gælder i forhold til problemstillinger, der spænder fra rusmiddelmisbrug og psykisk sårbarhed til manglende tilknytning til uddannelse eller job. Derudover gælder det de unges forskellige behov, ressourcer og motivationer. Én ung tager måske imod fællesskabstilbuddet uden tøven, mens en anden har et stort behov for en højere grad af motivation og følgeskab. For én ung kan det føles naturligt at indgå i en social sammenhæng, og for en anden kan det være angstprovokerende. For én ung kan det være det sociale, der er et trækplaster, og for en anden kan det være selve aktiviteten.
INDSATSENS UNGEFÆLLESSKABER
Nedenstående model visualiserer de seks forskellige tilbud under Fælles Ungeliv, der er organiseret under Socialforvaltningen samt det eksterne tilbud Turning Tables, som består af et samarbejde mellem
Københavns Kommune og civilsamfundsorganisationen Turning Tables Danmark. Fælles for tilbuddene har været at anvende fokus på det fælles tredje, ungeinddragelse, positionsskifte og positiv spejling som systematiske greb. På de følgende sider gives en detaljeret beskrivelse af hver indsats. Hvor nogle af fællesskaberne (Kunstværkstedet, Nordvest Gym, Musikfællesskabet og Turning Tables) er kendetegnet ved konkrete aktiviteter (styrketræning, musik mm.) som det fælles tredje, har andre (Torsdagscafeen og
Queergruppen) et mere bredt defineret fælles tredje vedrørende ’overgang til voksenlivet’.
Kunstværkstedet (2023-)
Nordvest GYM (2023-)
Musikfællesskabet (2022-)
Torsdagscafé (2019-)
Queergruppen (2021-)
Turning Tables (2019-)
NORDVEST GYM
HVAD: Et fællesrum er omdannet til et motionsrum, hvor unge kan øve sig i forskellige sociale spilleregler og blive introduceret til en sundere og mere aktiv livsstil med fokus på kost, træning og søvn.
HVOR: Motionsrummet er organiseret under Hybelinstitutionen og har til huse i et af Hybelinstitutionens lejlighedskomplekser i Nordvest.
FÆLLES TREDJE: Træning.
MÅLGRUPPE: Unge fra Hybelinstitutionen i alderen 15-23 år.
ØVRIGE UNGE: Venner og kærester til de unge i alderen 15-23 år.
MEDARBEJDERE: To socialfaglige medarbejdere træner de unge.
CIVILSAMFUND: Almene fitnesscentre og deltagelse i events som f.eks. Nordic Race.
RESULTATER: I alt 37 unikke unge og 5 unikke frivillige i perioden 2023-2025.
MUSIKFÆLLESSKABET
HVAD: Fællesskab hver anden uge for unge, der elsker musik, har lyst til at skrive musik, lave beats, synge, lytte, rappe eller hænge ud.
HVOR: Musikfællesskabet er organiseret under rådgivningstilbuddet U-turn og holder primært til i U-turns musikstudie.
FÆLLES TREDJE: Musik.
MÅLGRUPPE: Unge fra U-turn i alderen 15-25 år.
ØVRIGE UNGE: Venner og kærester, tidligere unge fra U-turn og fritidsjobbere i alderen 15-25 år.
MEDARBEJDERE: To socialfaglige medarbejdere deltager hver gang.
CIVILSAMFUND: Turning Tables DK, Rytmisk Musikkonservatorium og workshops med kunstnere.
RESULTATER: I alt 83 unikke unge og 17 unikke frivillige i perioden 20222025.
QUEERGRUPPEN
HVAD: Ugentligt fællesskab med rådgivning, fællesspisning og fællesaktiviteter for unge, der identificerer sig som queers.
HVOR: Queergruppen holder til i De Unges Hus på Vesterbro.
FÆLLES TREDJE: Overgang til voksenlivet.
MÅLGRUPPE: Unge queers med sociale udfordringer.
ØVRIGE UNGE: Unge queers der er positive rollemodeller og fritidsjobbere, herunder Filthy Stitch.
MEDARBEJDERE: To socialfaglige medarbejdere deltager hver gang.
CIVILSAMFUND: LGBT+ Danmark, Den Anden Side, Projekt Udenfor, udflugter til Fælledparken, ballroom-events og oplæg fra eksterne om f.eks. krop, rusmidler og beskæftigelse.
RESULTATER: i alt 143 unikke unge og 16 unikke frivillige i perioden 20232025.
TORSDAGSCAFÉ
HVAD: Ugentlig café for unge i udsatte positioner med rådgivning, fællesspisning og fælles aktiviteter for at støtte unge i overgangen til voksenlivet og mod uddannelse og job.
HVOR: Torsdagscafeen holder til i De Unges Hus på Vesterbro.
FÆLLES TREDJE: Overgang til voksenlivet.
MÅLGRUPPE: Unge i alderen 18-24 år.
ØVRIGE UNGE: Frivillige unge, f.eks. studerende i alderen 18-24 år og fritidsjobbere.
MEDARBEJDERE: Der er tilknyttet fire socialfaglige medarbejdere.
CIVILSAMFUND: Fødevarebanken og Designere Uden Grænser.
RESULTATER: i alt 32 unikke unge og 4 unikke frivillige i perioden 20232025.
KUNSTVÆRKSTED
HVAD: Ugentligt fællesskab om kreativitet. Der er undervisningsforløb med eksterne kunstnere, hvor de unge kan lære tekniske færdigheder inden for maleri og tegning samt komme på kulturudflugter.
FÆLLES TREDJE: Kunst og kreativitet.
MÅLGRUPPE: Unge fra Hybelinstitutionen i alderen 15-23 år.
ØVRIGE UNGE: Venner, søskende og kærester til de unge i alderen 18-23 år, én fritidsjobber.
MEDARBEJDERE: En socialfaglig medarbejder og en studentermedhjælper deltager hver gang.
CIVILSAMFUND: To billedkunstnere, én forfatter, én musikterapeut og KFF.
RESULTATER: i alt 28 unikke unge og 5 unikke frivillige i perioden 2023-2025.
TURNING TABLES
HVAD: Et ugentligt fællesskab hvor unge udvikler, producerer og deler musik, foto og film.
HVOR: I Turning Tables Danmarks (TTDK) Kulturlab i Kapellet på Nørrebro.
FÆLLES TREDJE: Musik, foto og film.
MÅLGRUPPE: Unge fra U-turn, Hybelinstitutionen og De Unges Hus i alderen 15-25 år.
ØVRIGE UNGE: Unge fra U-turns Tænketank i alderen 18-25 år samt unge, der bruger TTDK.
MEDARBEJDERE: Kontaktpædagoger rekrutterer og følger unge, og to socialfaglige medarbejdere deltager på skift i det ugentlige fællesskab i Kapellet.
RESULTATER: i alt 27 unikke unge og 19 unikke frivillige i perioden 20222025.
EVALUERINGENS HOVEDPOINTER
Fælles Ungeliv har med afprøvningerne af de aktivitetsbaserede fællesskaber udviklet en ny indsats, der skaber stor værdi som en del af Socialforvaltningens samlede tilbudsvifte til unge i udsatte positioner.
Dels viser projektet gode resultater hvad angår de unges deltagelse og fastholdelse i tilbuddene, og dels viser evalueringen, at det, at indgå i et trygt, interessebaseret og relationelt fællesskab, har en stærk forandringskraft. Fællesskaberne
skaber adgang til positive sociale netværk, de muliggør spejling i andre unge og voksne rollemodeller, og de åbner for nye positioner, hvor den unge ikke først og fremmest er en, der har brug for hjælp eller støtte, men f.eks. er musiker, træningsmakker eller vært.
Evalueringen peger her på fire centrale resultater for de deltagende unge, der samlet set giver bedre forudsætninger for forankring i almene fællesskaber.
I fællesskabet bliver det muligt at blive en del af et positivt fællesskab, der bryder med social isolation og udgør et alternativ til fællesskaber og venskaber præget af mere negativ adfærd.
Fællesskabet bidrager samtidigt til social udvikling for flere unge, hvor sociale færdigheder trænes og den sociale trivsel styrkes. Dertil kommer at fællesskabets aktiviteter giver mulighed for behandling af det, der er svært ved at fungere som lige dele frirum og ventil. Sidst, men ikke mindst, oplever flere unge at de lykkes i fællesskabet og får herigennem en styrket tro på sig selv, der bidrager til en nye og mere positive selvfortællinger og øget selvværd.
For mange af de unge har adgangen til et positivt fællesskab med ligesindede således været et vendepunkt.
Fællesskaberne muliggør for flere unge et positionsskifte, hvor de kan træde ud af en identitet præget af at skulle hjælpes og støttes til i stedet at opleve sig selv som kompetente, bidragende og værdifulde. Det har for nogle været en afgørende forandring, der kan få varig indflydelse på, hvordan de forstår deres egen rolle og muligheder i verden.
De ovenstående resultater muliggøres af fem centrale virkemidler. For det første er det centralt, at fællesskabet er interessebaseret,
idet fællesskabets fælles tredje er med til dels at tiltrække og fastholde de unge, dels at give de unge en styrket tro på sig selv gennem at dygtiggøre og udvikle sig inden for aktiviteten. Det fælles tredje hænger også tæt sammen med fællesskabernes trygge og fleksible rammer, hvor man kan deltage på egne præmisser og med aktiviteten som sit faste holdepunkt. Det trygge rum opstår samtidigt i kraft af, at fællesskaberne bygger mere eller mindre direkte på peer-to-peer tilgange, hvor unge både støtter og spejler hinanden. Det skaber en særlig dynamik, hvor fælles erfaringer – både udfordringer og succeser – deles og bliver meningsskabende. Samtidig betyder det, at den enkelte unge oplever at høre til og ikke altid at behøve at sætte ord på det svære. Det gør det muligt at være med bare ved at være til stede, observere og deltage i det tempo, man selv kan. Dertil kommer at ungeinddragelse og ejerskab er rammesættende for fællesskaberne, hvor de unge bliver hørt og inddraget, og på denne måde føler sig set og oplever fællesskabet som meningsfuldt. Også de voksne i fællesskaberne er engagerede medaktører, og de er med til at motivere de unge og agere rollemodeller.
I fællesskabet bliver det således muligt at afprøve nye sociale roller, opbygge tillid og opleve, at man kan bidrage til noget større end
én selv. Det giver grobund for styrket selvværd og motivation for at tage nye skridt i sin udvikling.
Foruden fællesskabernes resultater for de deltagende unge, har Fælles Ungeliv bidraget med vigtige organisatoriske læringer. Det gælder i forhold til den nye metodepalet, som indsatsen har bidraget til, men også i forhold til, hvad der skal være til stede for at lykkes med forankringen og skalering af indsatsen.
Her peger evalueringen på, at indsatsen har været båret frem af en stor grad af mod og ledelsesmæssig støtte i forhold til at udfordre den vante praksis og afprøve nye metoder og tilgange.
Dertil kommer at projektet har gjort sig vigtige læringer vedrørende etablering af samarbejder med civilsamfundsaktører, hvilket har vist sig at være en vanskelig opgave. Et fortsat fokus på dette ben kalder derfor på, at samarbejdet tænkes ind allerede tidligere i processen med blik for den pågældende samarbejdspartners rammer og ressourcer.
OM EVALUERINGEN
Evalueringen er gennemført som en virkningsevaluering. Formålet har været at undersøge, hvorvidt og hvordan Fælles Ungelivs aktivitetsrettede fællesskabers metoder og tilgange bidrager til en positiv udvikling henimod bedre forudsætninger for forankring i almene fællesskaber for de deltagende unge.
Denne rapport beskriver og diskuterer dermed hvilken værdiskabelse, indsatsen bidrager til, samt hvilke virkemidler, der er med til at skabe resultater for de unge.
Vi har i perioden 2022-2025 indsamlet viden gennem interviews, observationer, fokusgruppe, workshops samt data fra Fælles Ungelivs egne registreringer.
DATAGRUNDLAG
25 interviews fordelt på:
• 11 unge på tværs af de 6 fællesskaber
• 8 medarbejdere på tværs af institutioner
• 2 ledere på tværs af institutioner
• 1 samarbejdspartner (Turning Tables)
• 2 interviews med projektgruppen
En fokusgruppe med 8 unge fra Queergruppen
7 observationer, herunder onspot interviews
To analyseworkshops med hhv.
• Medarbejdere på tværs af Socialforvaltningen
• Projektgruppen
DE CENTRALE VIRKEMIDLER I INDSATSEN
CENTRALE VIRKEMIDLER
I det følgende præsenteres de virksomme greb og mekanismer, som har været centrale for de resultater, der er opnået i projektet. De fem virkemidler dækker både over konkrete greb ned i de enkelte tilbud og overordnede organisatoriske tilgange, som samlet set har været med til at gøre fællesskaberne meningsfulde og forandringsskabende for de unge.
Virkemidlerne tager afsæt i de unges egne erfaringer og udsagn samt i medarbejdernes refleksioner over, hvad der har skabt udvikling og deltagelse. De belyser, hvordan projektet har formået at skabe rammer, der giver plads til, at unge kan træde frem som deltagere, medskabere og aktører i deres egne liv.
INTERESSEBASEREDE FÆLLESSKABER
TRYGGE OG FLEKSIBLE RAMMER
ENGAGEREDE VOKSNE SOM MEDAKTØRER
UNGEINDDRAGELSE OG EJERSKAB
MOD OG LEDELSESMÆSSIG STØTTE
INTERESSEBASEREDE FÆLLESSKABER
Et centralt virkemiddel i projektet er, at fællesskaberne er interessebaserede. De unge samles om aktiviteter, de er interesserede i. Det er ikke fællesskabet i sig selv, der er målet, men det opstår som en naturlig del af det at mødes om en fælles interesse. Interessen bliver dermed både de unges indgang og en efterfølgende drivkraft. Når de unge samles om en interessebaseret aktivitet, opstår der en mulighed for en positiv spejling og et fælles fokus, der løfter blikket fra det, der er svært, og i stedet skaber meningsfuldt samvær. Flere beskriver, hvordan det interessebaserede
fællesskab også kan fungere som et slags terapeutisk rum, hvor selve aktiviteten åbner for refleksion, fortrolighed og vigtige samtaler.
”Det åbner jo op for en masse snakke, nogle gode snakke og samtaler sammen. Nogle ting man ligesom kan snakke om i forhold til, hvad man kan gøre bedre i dagligdagen. Og nogle andre ting, som er en normal snak udenfor motionsrummet selvfølgelig. Men som også giver noget mere dybde i det. Fordi man er tæt op og ned af hinanden i motionsrummet.” – ung deltager
Fællesskaberne adskiller sig dog fra klassiske
behandlings- eller samtalegrupper ved, at de ikke er problemorienterede i deres formål eller struktur. Når samtalen bliver svær eller sårbar, kan man altid vende tilbage til aktiviteten - til det konkrete fælles tredje. På den måde reduceres den oplevelse af pres, der, ifølge en medarbejder, kan opstå i mere klassiske, gruppeorienterede behandlingsindsatser.
En anden medarbejder beskriver det som et fokus- og positionsskifte: Når man mødes om en interesse, bliver man musiker, skribent, kunstner eller sportsudøver – ikke patient, borger eller deltager i behandling. Interessen træder i forgrunden, og det problematiske træder i baggrunden – uden nødvendigvis at forsvinde. Det rummer både anerkendelse og aktivering af ressourcer, som de unge måske ikke selv vidste, de havde.
I forbindelse med dette virkemiddel peges der derfor også på vigtigheden af at tilbyde en bred vifte af interessebaserede aktiviteter, så flest mulige unge kan spejle sig og finde noget, der giver mening, da det interessebaserede er afgørende for positionsskiftet.
Musikproduktion i Musikfællesskabet.
Hygge og kunstmaling i Kunstværkstedet.
Unge fra NV GYM til Nordic Race.
TRYGGE OG FLEKSIBLE RAMMER
Et gennemgående virkemiddel i projektet er de trygge og fleksible rammer, som fællesskaberne er bygget op omkring. Rammerne er præget af en lav deltagelsestærskel og høj grad af rummelighed. De unge deltagere oplever, at de kan være med på egne præmisser – eksempelvis med høretelefoner på, uden at skulle tale med nogen i starten, eller ved at trække sig ind i et andet rum og male. Denne fleksibilitet gør det lettere at deltage i noget, der ellers kan opleves grænseoverskridende, og det bidrager til at skabe et inkluderende fællesskab, hvor de unge ikke oplever at skulle præstere eller passe ind i en bestemt form for deltagelse fra dag ét.
Det understreges, at trygheden opstår både i relationen til medarbejderne, de andre unge og i den måde, rummet er opbygget på. Der er plads til ikke at være klar og til at være der på sine egne betingelser. Det skaber en oplevelse af respekt for og anerkendelse af den enkeltes situation og tempo. ”For det første er der ikke nogen, der dømmer én og siger noget grimt til én. For det andet synes jeg bare, at [underviserne] er rigtig gode og pædagogiske. Jeg havde en svær tid, og det kunne de se, så de kunne godt trække én til side
og lige snakke med én. Så det er en god blanding af et godt environment at være i. Det er ikke let for mig normalt at komme sådan nogle steder, men lige her var det ret let. Det føles næsten som at træde hjem, at folk siger hej og man kender alle og sådan nogle ting.” –ung deltager
Rammerne opleves som en god balance mellem det genkendelige og det nye. Nogle steder eller aktiviteter kan være ukendte, men trygheden opstår i det velkendte. Det kan eksempelvis være, at man ved, at de andre unge slås med nogle af de samme problemer som en selv, at en medarbejder, de unge allerede kender, følger en derhen, eller at man følges med en ven. For nogen opstår trygheden i, at aktiviteten foregår et sted, de kender. Det giver mod til at bevæge sig ud i noget nyt, selv når det kræver, at man krydser geografiske, sociale eller mentale grænser. Det trygge rum skabes altså både gennem ligesindede unge, anerkendende voksne, fleksibel deltagelse og muligheden for følgeskab. Dermed er der en kombination af ro og stabilitet samtidig med en oplevelse af personlig udvikling, hvilket flere unge nævner som afgørende.
ENGAGEREDE VOKSNE SOM MEDAKTØRER
Et centralt virkemiddel i projektet er de professionelle voksnes aktive og engagerede deltagelse i fællesskaberne – ikke blot som facilitatorer, men som medaktører. Det handler om medarbejdere, der investerer sig selv, brænder for det, de laver, og som påtager sig en deltagende rolle i de aktiviteter, fællesskaberne er bygget op omkring. Der fremhæves både høj faglighed og personligt engagement som afgørende greb, som de unge mærker: At de voksne er til stede, fordi de selv finder glæde i det, de laver. Det giver de unge oplevelsen af at blive taget alvorligt.
Medarbejdernes engagement virker motiverende. Når de voksne ikke blot gør deres arbejde, men også selv ”flækker rim”, træner med eller fortæller om deres liv, så opstår et andet samspil – og et andet magtforhold.
“Jeg tror også det, at det er et musikfællesskab (…), gør det muligt for os at positionere os anderledes, som professionelle i U-turn. Vi har det også sjovere og går også hen og flækker nogle sindssyge rim (…). Vi positionerer os på en helt anden måde i relation til de unge, end jeg ville gøre i et samtalerum.” – medarbejder
Også dette virkemiddel fremmer oplevelsen af ikke at være klient eller borger, men i stedet
deltager i et fællesskab, man skaber sammen.
“Jeg investerer mig selv, jeg taler om mit eget liv. Jeg bliver spurgt til mit eget liv. Så på den måde indgår jeg i en form for relation med de unge, der er meget anderledes end den der meget strengt professionelle relation. Og det, synes jeg, er rigtig fint. Og det, tænker jeg, er med til at menneskeliggøre det at få den form for hjælp. At man netop ikke er klient. Altså at du netop er en del af et fællesskab.” –medarbejder
Der peges også på, at de voksne fungerer som rollemodeller – mennesker, man kan spejle sig i. Det skaber læringsrum for sociale kompetencer og samvær: Hvordan siger man f.eks. hej, når der kommer en ny? Hvad gør man, når der bliver stille ved middagsbordet? Den slags sociale koder kan blive afkodet og afprøvet i det trygge fællesskab.
Der er fortsat forskel – de voksne får løn, har ansvar og kan sætte rammer – men den opleves mindre styrende og mere relationel i de her kontekster. Det bliver lettere at sige: “Hey, hvordan gik det egentlig i dag?” – ikke fordi det står i dagsordenen, men fordi man alligevel står og laver mad sammen. På den måde skabes et rum, hvor faglighed og relation smelter sammen.
UNGEINDDRAGELSE OG EJERSKAB
Ungeinddragelse har været et vigtigt virkemiddel i projektet – både som metode og som mål. Flere fællesskaber har været organiseret, så unge har haft reel mulighed for at påvirke, medskabe og tage ansvar. Alle unge har kunnet forme tilbuddene i samarbejde med medarbejderne, hvis de ønskede det. Nogle har desuden fungeret som værter, SoMe-ansvarlige eller medarrangører af workshops. Det har styrket følelsen af ejerskab og agens.
”Altså de kommer med sindssygt mange idéer. Så de har taget totalt ejerskab i det der rum. Og fortæller hvad de har lyst til og svarer også hvis jeg spørger: ”kunne det her være fedt?” –medarbejder
Ungeinddragelsen signalerer, at de unge bliver taget alvorligt – det giver stolthed og skaber succesoplevelser, der rækker ud over projektet.
For nogle har det at holde en workshop eller dele sin musik været både grænseoverskridende og givet ny tro på egne evner.
Medarbejdere peger også på, at ungeinddragelsen har gjort projektet mere meningsfuldt – både for de unge og for dem selv. Når de unge deltager aktivt i udviklingen af aktiviteter, bliver der mindre topstyring, mere leg og større oplevelse af relevans.
”Det føltes mere som et udviklingsprojekt – og det blev mere relevant og meningsfuldt for målgruppen det, man skulle lave.”
– medarbejder
Det understreges også, at ungeinddragelse kræver fleksibilitet og mod hos medarbejderne –og en villighed til at give slip på kontrollen. Flere nævner, at det har været et eksperimenterende rum, hvor det ikke altid var muligt at forudsige, hvad inddragelsen ville føre til. Det har krævet en særlig organisering og vilje til at gå med det, der opstår – og netop den åbenhed har skabt engagement.
Ungeinddragelse bliver dermed også en vej til dannelse og udvikling. Gennem ansvar og
deltagelse får unge mulighed for at øve sig i at være sammen med andre, ”at blive gode venner med verden”, som en medarbejder beskriver det.
Inddragelsen giver plads til at tage ansvar for sig selv og hinanden. Flere unge peger på, at det netop er det, der gør en forskel:
”Så man føler man har et ansvar. Det gjorde i hvert fald noget, at jeg føler, at jeg blev set. Og så er det lige pludselig ansvaret for mine medmennesker der gør, at jeg ikke bliver ved med at kede mig og laver andre ting” – ung deltager
MOD OG LEDELSESMÆSSIG STØTTE
At skabe nye typer fællesskaber for unge i kommunalt regi har krævet organisatorisk opbakning og mod. Flere peger på, at det har været nødvendigt at udfordre konventionelle praksisser ved f.eks. at inddrage unge i reelle beslutninger, åbne fællesskaberne for eksterne deltagere eller balancere mellem det professionelle ansvar og mere uformelle, relationelle roller. Det har krævet tillid og fleksibilitet fra både ledelse og medarbejdere.
Ledelsens støtte har været afgørende for, at medarbejdere har kunnet tage chancer og gå nye veje, også når det har været forbundet med usikkerhed omkring ansvar, regler og grænser. I et system præget af lovgivning og dokumentationskrav (og forsikringshensyn) har det ikke været ukompliceret at gøre plads til, at unge f.eks. tager venner eller kærester med i tilbuddene. Men netop dét har været med til at gøre tilbuddene mere ægte og alment tilgængelige – og dermed meningsfulde for de unge. Det samme gælder ungeinddragelsen som greb: Det kræver også mod, da det kan medføre nye retninger og tilgange.
“Ungeinddragelse har krævet mod. For hvad gør
du, når de siger noget, vi faktisk skal handle på? Hvordan laver vi noget kommunalt dygtigt og samtidig skaber noget, der føles som et ægte fællesskab?” – medarbejder
Samtidig har det krævet ledelsesmæssig rygrad at ansætte profiler med anderledes baggrunde og give medarbejdere frihed til at afsøge nye roller. Dertil kræver det, som kommunal praksis, mod at samarbejde med fagpersoner udenfor forvaltningen med andre fagligheder, indsigter, forventninger mm.
Flere nævner, at det netop er kombinationen af medarbejdernes engagement og ledelsesopbakning, der har gjort det muligt at bevæge sig på kanten af det kommunale systems faste rammer uden at gå på kompromis med ansvarligheden.
“Det kræver mod at lave noget, hvor du hele tiden skal tage stilling til noget, du troede, du allerede havde taget stilling til.” – medarbejder
Mod har altså ikke kun handlet om store beslutninger, men også om den daglige balance mellem tillid og kontrol, fleksibilitet og system.
PROJEKTETS VÆRDISKABELSE
CENTRALE VIRKNINGER
I dette afsnit stiller vi skarpt på de virkninger, som evalueringen peger på er centrale ved Fælles Ungeliv som indsats. Nedenstående model illustrerer hhv. fire centrale virkninger for de deltagende unge (de grå cirkler) samt to organisatoriske virkninger (de lyserøde cirkler). Afsnittet indledes med to ungecases, der stiller skarpt på to af de deltagende unges udvikling og udbytte. Dernæst udfoldes de fire centrale virkninger for de unge. Til slut redegøres for de to virkninger på organisatorisk niveau.
Social udvikling
Del af et positivt fællesskab
Behandling af det, der er svært
Bedre forudsætninger for forankring i almene fællesskaber
Ny metodepalet
Styrket tro på sig selv
Tilbud, som fortsætter
CASE: KHALID
EN MENINGSFULD HVERDAG
Khalid blev som 15-årig anbragt efter at være endt på krisecenter som følge af at have brudt med sin familie grundet æresrelateret vold.
Khalid er nu fyldt 18 år, og hverdagen er blevet en anden. Turning Tables Danmarks (TTDK) Kulturlab Kapellet er blevet et fast tilhørssted, hvor han opholder sig stort set alle ugens åbningsdage.
Khalid har altid godt kunnet lide at udtrykke sig kreativt ved at skrive musik og digte. En dag blev Khalid derfor introduceret for Musikfællesskabet
og Kunstværkstedet af sin kontaktperson. Begge tilbud kom han i et par gange. Særligt Musikfællesskabet talte til ham, og han blev bidt af at producere musik og ville mere endnu. Det mere blev i Kulturlab Kapellet på Assistens Kirkegården på indre Nørrebro.
For Khalid har TTDK været et vendepunkt i hans liv. Først og fremmest fordi han har fundet sin passion og derfor større mening og trivsel i hverdagen.
Nu går fritiden med at komme i TTDK, og - når der er lukket - at nørde egne projekter derhjemme alene eller sammen med nogle af de
tætte venner, han har fået i Turning Tables.
”Det har helt sikkert haft en indvirkning på min trivsel, fordi jeg lavede jo ikke så meget før
Turning Tables. Min hverdag var lidt stillestående. Efter skole, så kedede jeg mig virkelig meget og syntes weekenden var virkelig hård at komme igennem. Nu synes jeg næsten, det er dejligt at have weekend.”
TTDK har også været med til at få Khalid på sporet af, hvad han gerne vil studere. I løbet af sin tid hos TTDK har han gennemført FGU og er netop blevet optaget på sit drømmestudie inden for grafisk design, som han starter på til efteråret.
Khalid oplever nu, at fremtiden ser lys ud. Han har fundet sin plads i livet og ser frem til al det, han endnu har at lære og kan lære fra sig – på sin nye uddannelse og som en af de garvede unge i Turning Tables fællesskabet.
CASE: LASSE
LETTERE AT FÆRDES I VERDEN
Lasse er 24 år og er kommet i U-turn i mange år.
Nu er han en fast deltager i Musikfællesskabet.
Lasse har altid elsket musik. Således blev det starten på enetimer i U-turns musikstudie, hvor Lasses behandler blandt andet lærte ham at producere beats.
Så da Musikfællesskabet startede op, var det –omend nervepirrende – oplagt, at Lasse skulle være med.
For Lasse er fællesskaber svære. Han er udfordret af social angst og har derfor ikke let ved at skulle indgå i sociale sammenhænge.
Den første gang Lasse besøgte
Musikfællesskabet var derfor også grænseoverskridende for ham. Heldigvis vidste han, at hans behandler var der til at tage imod.
Samtidigt blev det tydeligt for Lasse, at fællesskabet er et rum, hvor der er plads til, at man deltager på den måde, man nu kan – om det så betyder, at man ikke siger så meget, gør ingenting.
Så Lasse holdt ved, og med tiden blev det lettere, og han begyndte at komme hyppigere og hyppigere.
For Lasse har Musikfællesskabet bidraget til to store positive forandringer i hans liv.
For det første har det givet ham mulighed for at genoptage sin store interesse for musik og at skrive sangtekster, som han ellers – grundet et rusmiddelmisbrug – ikke har gjort i ti år.
”Jeg er begyndt at skrive tekster igen, som jeg ikke har gjort i 10 år. […] Det har hjulpet med at komme i gang med at skrive igen at komme herind. Så laver vi et beat, og så sidder vi allesammen nede i studiet og skriver til det samtidigt, så man kan også tage noget inspiration fra de andres tekster.”
For det andet oplever Lasse, at Musikfællesskabet har bidraget til en stor personlig udvikling i forhold til det sociale. Hvor han i starten mest blot var iagttager, deltager han nu i samtalerne og tør give sin mening tilkende. Det er også blevet lettere at færdes ude i det offentlige rum og håndtere, hvis nogen f.eks. henvender sig, når man er ude at købe ind eller i bussen. Som Lasse selv formulerer det:
”Jeg synes det er blevet lettere bare at færdes i verden på en eller anden måde.”
DEL AF ET POSITIVT FÆLLESSKAB
Gennem deltagelse i fællesskaberne bliver de unge en del af et positivt fællesskab. For nogle betyder det et vigtigt brud med en ellers isoleret hverdag og for andre et meningsfuldt alternativ til de fællesskaber, de ellers er en del af.
For de unge som står i en socialt udsat position i forhold til f.eks. ensomhed, isolation eller social angst, muliggør fællesskabernes trygge rammer, at de overhovedet kan blive en del af et fællesskab. Eksempelvis oplever en ung, hvordan hun gennem kunstforløbet har brudt med flere måneders social isolation og på den måde fået det bedre. Som hun siger:
”Det er meget godt at komme lidt ud blandt mennesker.” – ung deltager
En anden ung, som er udfordret af social angst, fortæller, hvordan hans deltagelse i Musikfællesskabet har givet ham et netværk og bidraget til, at han kommer mere ud:
”Vi er nogle stykker som altid kommer. De er smaddersøde, og sidste gang tog vi ud og så en koncert. En af de yngre, han skulle ud og spille sin første punk-koncert, så tog vi ud at se den, så det var meget sjovt.” – ung deltager
For andre unge udgør fællesskabet et positivt alternativ til de fællesskaber, man kan møde
i stof- og nattemiljøet. En ung fortæller:
”Stoffer, fester og sådan noget er en stor del af queermiljøet. Så at kunne have et sted her, hvor der er et frirum. Og vi alle ved, hvad vi går ind til, fremfor når vi er ude og ikke helt ved, hvad
det kan ende ud i. At have et sted, hvor man også kan få hjælp. Det kan jeg ikke få på samme måde udenfor den her queergruppe.” –ung deltager
Som citatet illustrerer, bliver fællesskabet et trygt og støttende frirum i modsætning til det mere utrygge og grænsesøgende fællesskab, der råder i nattelivet.
I tråd hermed beskriver nogle unge, hvordan fællesskaberne har udgjort en vigtig støtte i tilfælde, hvor de har måttet bryde med tidligere netværk og venner, som har haft en negativ indflydelse på dem. Eksempelvis fortæller en ung, hvordan Musikfællesskabet var en stor støtte, da han blev stoffri:
”I takt med, at jeg skulle stoppe med hash, så stoppede jeg også med at se mange af de venner, som jeg var med på det tidspunkt. Men det var ikke så svært for mig at stoppe, efter jeg startede her. [...] Det var godt for ikke at føle mig helt alene i processen.” – ung deltager
Samlet set bidrager de styrkede sociale færdigheder og den øgede sociale trivsel til, at de unge får øget motivation til at være til stede i såvel fællesskabet som i øvrige sociale eller offentlige rum.
Fællesskaberne giver således adgang til positive relationer og meningsfulde fællesskaber, der kan afhjælpe isolering eller social angst og erstatte uhensigtsmæssige miljøer. For mange unge bliver fællesskaberne ikke blot et sted at være, men et sted at høre til, få støtte og skabe en ny retning i livet og spiller på den måde en afgørende rolle for de udvikling.
Instagram opslag om juni-aktiviteter i Queergruppen.
Systue i Torsdagscafeen.
SOCIAL UDVIKLING
Flere af de unge har gennemgået en social udvikling i form af styrkede sociale færdigheder såvel som øget trivsel i sociale og offentlige sammenhænge.
For nogle af de deltagende unge er det af forskellige årsager, som f.eks. social isolation eller angst, svært at være i sociale sammenhænge. For disse unge bliver fællesskaberne en vigtig social øvebane, hvor de inden for trygge og fleksible rammer bliver eksponeret for socialt samvær og øver deres sociale færdigheder. Som en ung, der udfordres af social angst og depression, forklarer det:
”Bare det der med at kunne være i det, at kunne sidde rundt om et spisebord og spise med en masse mennesker og sådan nogle ting, det er blevet lettere […]. Jeg sagde ikke rigtig så meget i sociale omgivelser før, hvor nu, så er jeg lidt mere tryg ved at sige, hvad jeg synes. Jeg siger min mening, jeg siger ting. Det sociale aspekt, jo mere jeg træner det, jo lettere bliver det på en eller anden måde.” – ung deltager
Et andet eksempel gælder en introvert ung, som
gennem deltagelsen i fællesskabet over tid er, som en medarbejder udtrykker det, ”kommet på banen”:
”Da vi startede i foråret, var hun jo ikke en af dem, man lagde mærke til. Altså hun var der, og hun gjorde det, hun skulle, men hun deltog jo ikke i samtaler i plenum for eksempel. Når alle bidrog, så var hun meget tilbagetrukket. Jeg synes virkelig, hun er kommet på banen i det her med at owne rummet.” – medarbejder
Deltagelsen i fællesskabet er således for flere unge med til, at de over tid bliver bedre til at være i sociale sammenhænge og mestre det sociale. Det gælder inden for indsatsens fællesskaber, men også i andre sociale eller offentlige sammenhænge.
”Jeg tror, jeg er blevet mere vant til, at folk kigger på mig, og folk snakker til mig og sådan nogle ting. Jeg havde i lang tid et problem med bare at være et offentligt sted, hvor folk kiggede på mig. Og det er ikke lige så stort et problem mere. Det er stadig lidt et problem selvfølgelig, men det er blevet lettere. […] Det har hjulpet mig med at gro som person.” – ung deltager
BEHANDLING AF DET, DER ER SVÆRT
Fællesskabernes opbygning om en interesse, der er naturlig at fordybe sig i, giver de deltagende unge mulighed for at behandle svære emner mere eller mindre indirekte enten alene eller sammen med nærværende voksne.
På tværs af fællesskaberne beskriver unge og medarbejdere, hvordan aktiviteterne, på forskellig vis, bidrager til, at de unge tager fat i nogle centrale udfordringer.
Det kan f.eks. være noget så enkelt som at få skabt mere overskud og energi i en hverdag, der normalt virker uoverskuelig. Som en ung med angst og depression fortæller:
”Før jeg startede i motionsrummet, der var jeg […] bare helt smadret efter arbejde og tænkte, jeg gider ikke noget som helst, og bare lå i sengen og dovnede. Det gjorde man ligesom, ikke? Men det har jo givet noget mere energi […]. På den måde har det givet mig meget […] overskud i min dagligdag.” – ung deltager
For denne unge bliver træningen således et vigtigt første skridt i forhold til at få mere overskud til at behandle det, der er svært.
Andre unge, på tværs af fællesskaberne, beskriver, hvordan aktiviteten fungerer som et medie, hvorigennem man får behandlet det
Værdiskabelse
svære enten gennem gode snakke eller ved at få et frirum, der giver rum til at koble af og finde ro.
F.eks. beskriver en ung, at det at male kan virke
”afstressende” og giver mulighed for at koble af fra en ellers travl og bekymringsfyldt
hverdag.
En anden ung beskriver, hvordan det at skrive sange giver ham mulighed for at bearbejde nogle af de tanker og bekymringer, som han ellers gemmer væk.
”Det er sådan lidt terapeutisk på en eller anden måde at få nogle af de der ting ud, fordi det er måske lidt mørkt. Og jeg giver ikke mig selv lov til at tænke tankerne, men når jeg skriver det, så udforsker jeg nogle af de der tanker og nogle af de mønstre i mit hoved, kan man sige.” – ung deltager
På tværs af aktiviteterne oplever de unge dermed nye måder og greb til at behandle det det, der er svært. Dels som et frirum fra hverdagens problemer, dels som en ventil, hvor det, der ellers kan være svært at sætte ord på, kan komme til udtryk. Dermed tilbyder aktiviteterne de unge mulighed for at håndtere det svære på deres egne præmisser.
STYRKET TRO PÅ SIG SELV
Fællesskaberne styrker de unges tro på egne evner, både ved at de dygtiggør sig inden for noget konkret, og når de oplever succes med at kaste sig ud i noget nyt. Gennem disse erfaringer opbygger de en mere positiv fortælling om sig selv.
Deltagelsen i fællesskaberne har for mange af de unge skabt konkrete succesoplevelser. Det kan være i form af faglige/kreative fremskridt (f.eks. lære at producere musik, male eller træne) eller i det sociale (at turde tage ordet og tage initiativ).
Gennem aktiviteternes konkrete output (et musikstykke, en fernisering eller en trænet krop), opstår der en synlig og fysisk bekræftelse på egne evner og udvikling.
”Jeg var selv chokeret over, hvad det blev til med malerierne. At man havde fantasi til at lave det [...]. Det er jo meget koncentration man skal ligge i det. Det var meget udfordrende, men også utroligt spændende. Så jeg blev meget positivt overrasket. Jeg lavede sådan nogle pingviner, som jeg slet ikke vidste jeg kunne. Sådan ‘wow, er det mig, der har lavet det?!’” – ung deltager
Her ses det, hvordan deltagelsen bidrager til en succesoplevelse hos den unge. Dels i forhold til
at gøre sig positive erfaringer med sine evner inden for billedkunst, dels i forhold til at erfare, at hun evner at kaste sig ud i noget nyt og udfordrende og kan holde ved.
Fællesskabernes aktivitetsrettede fokus åbner således op for, at de unge har mulighed for at opbygge en positiv selvfortælling som personer, der rummer evner og kompetencer.
Denne udvikling hænger tæt sammen med indsatsens brug af positionsskifte og positiv spejling som greb. Gennem fællesskabet flyttes fokus fra at være ‘en ung i et behandlingsforløb’ til det, man bliver i kraft af aktiviteten og fællesskabet, såsom ’en dygtig maler’, ‘en passioneret musiker’ eller ‘en god ven’.
De unge bliver hermed også rollemodeller for hinanden, om det så gælder om at være teknisk dygtig til at male, turde stå på en scene eller kunne give hinanden råd i forhold til problemer, som man selv har stået i.
I nogle af fællesskaberne gør man desuden brug af at ansætte unge, hvorved den unge oplever et positionsskifte fra ‘deltager’ til ‘medarbejder’. Et skifte som har betydning for den unges egen selvforståelse og udvikling, men også for de øvrige unge, som oplever en rollemodel de kan
spejle sig i. På denne måde er peer-to-peer tilgangen et virksomt greb i indsatsen.
Fællesskaberne skaber konkrete erfaringer med at lykkes både fagligt, kreativt og socialt. Det er erfaringer, som kan være med til at nuancere de unges selvfortælling og åbne op for nye perspektiver på, hvem de er, og hvad de kan. Særligt positionsskifte og positiv spejling viser sig som centrale greb i denne udvikling. Når unge får mulighed for at indtage nye roller og samtidig mødes med anerkendelse fra andre, understøttes en bevægelse væk fra den negative selvfortælling, de typisk har med sig, og dermed dannes grobund for et styrket selvværd.
Unges kreationer i Kunstværkstedet.
NY METODEPALET OG TILBUD, SOM FORTSÆTTER
I alt 350 unikke unge har deltaget i et af de seks fællesskaber i løbet af projektperioden. Dette vurderes af projektledelsen som et højt deltagerantal. Særligt taget i betragtning af, at mange af de unge slås med svære problemstillinger såsom social angst, rusmiddelmisbrug eller lavt selvværd. Tilbuddet har således vist sig at være en virksom tilføjelse til organisationens samlet indsats.
Helt konkret har Fælles Ungelivs afprøvninger og udviklinger af greb og tilgange bidraget til en udvidelse af Socialforvaltningens metodepalet – hvor de interessebaserede
fællesskaber fremadrettet kan fungere som et supplerende greb til 1:1 samtaler og blive en del af den samlede indsats.
Forankringen af det fællesskabs- og aktivitetsrettede tilbud som greb, er allerede godt på vej.
Alle fem interne tilbud fortsætter efter endt projektperiode:
Ø Musikfællesskabet fortsætter i U-turn,
Ø Queergruppen fortsætter i De Unges Hus
Ø Nordvest GYM fortsætter i Hybelinstitutionen
Ø Torsdagscafé skal gentænkes og fortsætte i De Unges Hus
Ø Hybelinstitutionen er ved at planlægge, hvordan Kunstværkstedet kan indtænkes i forhold til ad hoc gruppeaktiviteter, f.eks. workshops med de unge.
Dertil har TTDK fået midler fra Kulturministeriets
Kulturpaspulje, og man er i proces med at drøfte, hvordan et fortsat samarbejde skal se ud.
BEDRE FORUDSÆTNINGER FOR FORANKRING
I ALMENE FÆLLESSKABER
Evalueringen peger på, at indsatsens værdiskabelse for de deltagende unge samlet set skaber bedre forudsætninger for, at de unge indgår i almene fællesskaber.
Først og fremmest spiller det trygge og interessebaserede fællesskab en central rolle.
Det giver de unge erfaring med at være en del af et positivt fællesskab. For unge med erfaringer med isolation, social angst eller destruktive miljøer, er et trygt fællesskab at træde ind i ofte et afgørende første skridt ud af det svære og ind i nye sociale sammenhænge. Gennem indsatsens tilbud kan de unge opbygge relationer og fællesskaber, som danner grobund for videre deltagelse i samfundet.
Samtidig fungerer fællesskaberne som sociale øvebaner. Her får de unge mulighed for i deres eget tempo, at opbygge sociale færdigheder og blive tryggere i sociale sammenhænge. Det styrker deres mod til at tage del i fællesskaberogså uden for den beskyttede kontekst. Jo mere det sociale føles som noget, man mestrer, des mere realistisk bliver det at tage skridtet videre mod eksempelvis fritidsaktiviteter, foreningsliv eller arbejdsfællesskaber.
Dertil kommer betydningen af den styrkede tro
Værdiskabelse
på sig selv. Gennem konkrete erfaringer med at lykkes, hvad end det er at gennemføre et træningsforløb, skrive en sangtekst eller turde sige noget i en gruppe, udvikler de unge en ny og mere positiv fortælling om sig selv. Det giver både selvtillid og handlekraft, som gør det nemmere at opsøge og indgå i nye sammenhænge. Særligt indsatsens brug af positionsskifte og positiv spejling bidrager til, at de unge får øje på nye sider af sig selv og får mod på at tage næste skridt.
Endelig viser erfaringerne, at mange af de unge bruger tilbuddene til at bearbejde det svære –enten indirekte eller direkte. Det er afgørende, fordi uforløste problemer ofte står i vejen for deltagelse i fællesskaber.
Alt i alt viser tilbuddenes betydning, at brobygning til almene fællesskaber langt fra sker fra den ene dag til den anden. Men når unge får adgang til trygge, meningsfulde fællesskaber, hvor de gradvist opbygger sociale og personlige ressourcer, styrkes deres forudsætninger for at tage del i bredere fællesskaber og for at blive i dem.
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
På trods af de mange positive resultater har projektet også mødt en række barrierer. Disse handler dels om strukturelle og organisatoriske forhold, dels om kompleksiteten i målgruppen. Nogle af barriererne har været præmisser for arbejdet – andre har været udfordringer, som man har arbejdet aktivt med at håndtere.
ETABLERING AF SAMARBEJDER MED CIVILSAMFUND
I arbejdet med at skabe meningsfulde fællesskaber har det været oplagt at indtænke samarbejder med civilsamfund om brobygning af unge til almene fællesskaber. Både i forhold til at give de unge adgang til nye arenaer, for at forankre aktiviteter bredere og for at skabe brobygning fra interne til eksterne fællesskaber.
Erfaringerne med Fælles Ungeliv viser dog, at det kan være vanskeligt at etablere samarbejde med eksterne omkring de unge, der er målgruppen for dette projekt – og mange af de civilsamfundsaktører, man har været i dialog med, oplever ikke at have kapacitet til opgaven, og herunder faglighed til at håndtere de unges situation.
Ovenstående gør det tydeligt, at Københavns
Kommune, hvis de fremover ønsker at arbejde strategisk med brobygning til civilsamfundet, bør tænke samarbejdet ind allerede inden projektudviklingen – med klare forventninger og opmærksomhed på de ressourcemæssige og organisatoriske forudsætninger det kan kræve både for kommunen og for de implicerede civilsamfundsorganisationer.
Samarbejdet med Turning Tables har også vist, at det kræver betydelige ressourcer at sikre trygge rammer og tydelige procedurer for samarbejdet – ressourcer som begge parter dog har prioriteret, hvilket har været med til at sikre et yderst værdifuldt samarbejde.
Dog har flere af de interviewede peget på, at det netop er i Socialforvaltningens interne fællesskaber, at projektet har sin største styrke. Her har man kunnet sikre trygge og vedkommende rammer med tydelig retning, tilstedeværende medarbejdere og overskuelige sociale strukturer.
Evalueringen viser, at de interne fællesskaber i sig selv rummer stor værdi og potentiale. Og at disse øvebaner for flere unge er et nødvendigt skridt for at skabe bedre forudsætninger for at indgå i almene fællesskaber på lang sigt.
Set i det lys er det et centralt spørgsmål, hvorvidt der nødvendigvis skal ske en brobygning (i regi af Fælles Ungeliv) af de unge fra interne til eksterne fællesskaber – eller om projektet skal hvile i at skabe øvebaner for de unge, så de selv tager skridtet videre, når de er klar.
RESSOURCEKRAV OG ORGANISATORISKE
BENSPÆND
Arbejdet med de interne fællesskaber er meningsfuldt og udviklende både for de deltagende unge og for de involverede medarbejdere, men kan også opleves krævende i praksis. Medarbejdere peger på, at aktiviteterne let risikerer at blive skubbet bagud på to-do listen, når den daglige drift og akutte sager vedrørende den unge presser sig på. Det gælder især i opstarten, når medarbejdere skal agere brobyggere til fællesskaberne oven i deres øvrige opgaver. Her kan den fællesskabsorienterede tilgang kollidere lidt med en kerneopgaveforståelse, hvor individuel progression, job, uddannelse og det behandlingsmæssige vægtes højt.
Derudover opleves det som ressourcekrævende at både tiltrække og fastholde unge i fællesskaberne – særligt fordi det ofte kræver kontinuerlig følgeskab fra medarbejdere, som de unge har tillid til. Den form for pædagogisk
investering kan være svær at fastholde i en travl hverdag, hvor opmærksomheden hurtigt rettes mod det mest presserende.
Organisatorisk er der også udfordringer knyttet til fællesskabsarbejdet, f.eks. som beskrevet i forrige afsnit i arbejdet, der ligger mellem forvaltning og civilsamfund. Men også internt, på tværs af Socialforvaltningens tilbud, kan der opstå spørgsmål hos medarbejderne om f.eks., hvem der har det overordnede ansvar og egen rolle. Spørgsmål der kan skabe usikkerhed og, i yderste konsekvens, fungere som en bremse for fleksible løsninger og udvidet adgang til fællesskaber.
Arbejdet med fællesskaber stiller således store krav til både ledelse og medarbejdere. Det kræver derfor en ledelsesmæssig prioritering og ressourceallokering, der anerkender fællesskaberne som en væsentlig del af opgaveløsningen frem for et ekstra lag, hvilket også er set i projektet frem til nu, men i høj grad også er væsentligt fremover.
OM PUBLIKATIONEN
Udarbejdet af SocialRespons for Socialforvaltningen, Københavns Kommune, august 2025.
Finansieret af VELUX FONDEN.
Fotos: taget af medarbejdere i Fælles Ungeliv og SocialRespons.
SocialRespons er drevet af ambitionen om at skabe en bæredygtig fremtid, hvor alle inddrages, og ingen efterlades. Vores bidrag er data og nye indsigter i f.eks. behov, virkemidler og værdiskabelse. Vores metode er anvendt evaluering, kortlægning og undersøgelser samt rådgivning og udvikling af praksis og metode.
Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons
www.socialrespons.dk