Evaluering og læringsopsamling af læringseksperimentet Nybegynderne
December 2024
Indledning
Del 1: Om indsatsen og resultater
Del 2: Organisering og samarbejde
Del 3: Unges vej over i foreningsfællesskaber
Del 4: Brobygning af unge i foreningerne
Del 5: Brobygning af unge i headspace
Del 6: Potentialer og anbefalinger
Nærværende rapport er en virkningsevaluering og læringsopsamling af DGI Storkøbenhavns og headspaces indsats Nybegynderne (marts 2023februar 2025).
Nybegynderne er et læringseksperiment, der har udviklet og afprøvet tiltag til etablering af nybegynderhold i idrætsforeninger. Formålet værende at skabe meningsfulde foreningsfællesskaber, der kan være med til at styrke unges mentale sundhed og trivsel.
Det har dog vist sig at være en særdeles udfordrende opgave at rekruttere unge til de nyetablerede nybegynderhold.
Denne evaluering har derfor særligt fokus på ”rejsen” over på nybegynderholdet: Hvilke barrierer er der som ung for at bevæge sig ind på holdet? Hvad skal være til stede for, at man tager skridtet? Og hvilke udfordringer og potentialer ses i hhv. DGI, headspace og foreninger i forhold til rekruttering af unge?
Evalueringens datagrundlag er en kombination af kvalitative interviews og deltagerobservationer, projektets egne data, samt analyseworkshops med projektgruppen (se bilag 1).
Læsevejledning
Første del af rapporten giver en indføring i indsatsen, herunder baggrund og formål, projektets aktører samt foreløbige tiltag og resultater i foreninger og headspace.
Anden del af rapporten har fokus på læringer om indsatsens organisering og samarbejde i form af virkemidler og opmærksomhedspunkter.
I tredje del af rapporten ser vi nærmere på unges vej over i foreningsfællesskaber. Med afsæt i de unges egne beskrivelser. Dels af de barrierer, der kan være for at starte til en ny foreningsidræt. Dels af de forhold som er afgørende for, at man vælger at starte til noget nyt.
I de følgende to dele zoomer vi ind på de centrale læringer om brobygning i hhv. foreningerne og headspace.
Afslutningsvist ser vi fremad med fokus på potentialer og anbefalinger for et Nybegynderne 2.0.
BAGGRUND OG FORMÅL
Baggrunden for udviklingen af Nybegynderne som læringseksperiment, har rod i viden om, at deltagelse i foreningsfællesskaber kan være med til at fremme unges mentale sundhed og trivsel (DUF, 2023; Sundhedsstyrelsen, 2023).
Mistrivsel og ensomhed er et stigende problem blandt unge (Sundhedsprofilen, 2021 og 2023).
Samtidigt ser vi, at mange unge falder fra foreningsidrætten i ungdomsårene (DGI, 2024).
Flere unge oplever et præstationspres i hverdagen, i form af mange forpligtigelser og høje krav såvel til sig selv som udefra (DUF, 2023).
Set i det lys kan det tænkes, at nogle unge vælger foreningsidrætten fra, da det blot bliver endnu et sted, hvor man skal præstere. I mange foreninger stiger præstationskravene netop i takt med alderen. Derfor mangler der også tilbud til de unge, som ønsker sig et alternativ til et hold med fokus på præstation og konkurrence eller som gerne vil starte til en ny idræt i en sen alder.
På baggrund af ovenstående har man med Nybegynderne ønsket at teste antagelsen om, at
nybegynderhold er et godt middel til inklusion af unge i idrætsbaserede ungefællesskaber.
Nybegynderne har således til formål at undersøge og afprøve, hvorvidt Nybegynderne er en skalérbar, og relevant indsats til fremme af trivsel og mental sundhed hos unge.
Indsatsens målgruppe består af unge mellem 12 og 18 år, yderligere defineret som hhv. 1) unge i udsatte positioner eller som står uden for almindelige fællesskaber, 2) unge som ikke oplever at være i en udsat position, men som mangler et aktivitetsrettet fællesskab og 3) unge som er i headspace forløb.
Projektet er igangsat af DGI Storkøbenhavn og headspace, der udgør projektgruppen. Dertil består det af et tæt samarbejde med fire idrætsforeninger i Storkøbenhavn, hvor nybegynderholdene afprøves og udvikles.
Indsatsen er støttet af Bikubenfonden.
Projektledelsen er placeret i DGI Storkøbenhavn.
DGI har indgået samarbejdsaftaler med foreninger om at oprette nybegynderhold og
rådgivet foreningerne i tiltrækningen af unge til holdene. Derudover har DGI, sammen med headspace, stået for opkvalificering af foreningerne gennem netværksmøder og workshops med både trænere og foreningsledere om inklusion af unge i foreningen.
Som samarbejdspartner i projektet har headspace haft løbende sparring med DGI om projektets udvikling. headspaces rolle har været todelt. Dels har de haft til opgave brobygge unge i headspace forløb til nybegynderholdene. Dels har de bidraget til opkvalificering af trænere gennem oplæg om deres praksis og ungeviden ved træneruddannelserne.
Foreningernes rolle har, med støtte fra DGI,
været ansvarlige for hhv. etablering og facilitering af nybegynderholdene. Sideløbende med headspaces indsats, har foreningerne således afprøvet forskellige strategier for rekruttering af unge gennem samarbejder med skoler, ungdomsklubber og lignende aktører.
De første foreninger
I foråret 2023 indgik man samarbejde med to foreninger, bestående af hhv. Copenhagen Floorball Club (CFC) og Islev Taekwondo Klub (ITK).
De to foreninger har modtaget indsatsens træneruddannelse og indgået i netværksmøder med fokus på erfaringsudveksling foreningerne imellem.
De to foreninger har løbende udviklet og afprøvet forskellige tiltag til rekruttering af unge til de nyoprettede nybegynderhold. Det gælder:
• Pop-up-træninger
• Kommunikation om nybegynderholdet via: flyers til events, opslag og videodelinger på SoMe, i headspace og på foreningernes hjemmesider
• Oplysning om holdet via ”ungeambassadører” (unge, som i forvejen går i klubben)
• Samarbejder med ungdomsuddannelser og øvrige lokale aktører om prøvetræningsforløb
Opstart af nye foreningssamarbejder
Gennem anden rekrutteringsrunde (via open-call i nyhedsbrev, udsendt til foreninger i København og Rødovre), blev der vakt interesse hos fire nye idrætsforeninger. Heraf blev der efterfølgende indledt samarbejde med to: hhv. Hovedstadens Svømmeklub (HSK) og Islands Brygge Badminton (IBB).
Begge foreninger har i forvejen begyndervenlige ungdomshold, hvorfor samarbejdet giver anledning til at teste, hvorvidt rekruttering af unge går lettere i tilfældet af, at der i forvejen er et veletableret fællesskab på holdet. Afprøvningen er dog fortsat i opstartsfasen, hvorfor man endnu ikke har gjort sig læringer herom.
Brobygningsaktiviteter
headspaces brobygningaktiviteter har været organiseret omkring en aktivitetsmedarbejder samt ansatte ungerådgivere og frivillige i de to centre headspace København og headspace Rødovre.
Aktivitetsmedarbejderen haft haft kontakten til DGI, og stået for at informere de to centre om indsatsen via oplæg og ugentlig tilstedeværelse på centrene.
De frivillige har været ansvarlige for at brobygge de unge, de har i samtaleforløb, om nybegynderholdene som tilbud.
Ungerådgivere, som har deres daglige gang på centrene, har stået for at klæde de frivillige på til opgaven gennem løbende orientering og påmindelse af de frivillige ved fx dagens briefing og før- og eftersparring i forbindelse med ungeforløb.
De frivillige peger på, at de har følt sig godt klædt på til opgaven i form af løbende informering og påmindelse om tilbuddet. Dog har det alligevel været en vanskelig øvelse for de frivillige at integrere opgaven i deres praksis (for mere herom se del 5).
Foranlediget af vanskelighederne, søsatte man følgende tiltag undervejs:
1. For at få en større forståelse for de unges tanker og eventuelle barriere om det at starte til en ny sport, har man stillet headspaces unge en række spørgsmål om, hvilke forhold der kunne såvel afholde som motivere dem ved nybegynderhold som tilbud.
2. De frivillige har udsendt en opfølgende SMS til den unge med yderligere information om tilbuddet. Dette med henblik på at minde den unge om tilbuddet, samt at gøre det så nemt og overskueligt som muligt for den unge at orientere sig om det logistiske. Denne afprøvning har dog ikke bidraget til brobygning af unge.
På trods af ovenstående tiltag er det ikke lykkes headspace at brobygge nogle unge til nybegynderholdene. Dette skyldes en række forhold, som vi kommer nærmere ind på i del 2 (se s. 15) og 5 (se s. 28).
Foreningsrettede aktiviteter
headspace har i samarbejde med DGI stået for opkvalificering af foreningerne via træneruddannelsen. Foruden træneruddannelsen har headspace deltaget i møder med foreningerne.
headspaces foreningsrettede aktiviteter har samlet set bestået af:
• I alt 4 træneruddannelser i samarbejde med DGI
• Deltagelse i infomøder samt netværksmøde med de to foreninger
• Præsentation og deltagelse i infomøde i forbindelse med velkomst af nye foreninger
På baggrund af den første træneruddannelse blev det tydeligt, at foreningerne efterspurgte et mere praksisnært fokus. Dette gav anledning til, at headspace videreudviklede på deres materiale for træneruddannelsen med henblik på at omsætte deres viden til foreningernes kontekst. headspace fik aldrig mulighed for at afprøve det nye, mere praksisnære format. Dog beskriver de, hvordan arbejdet med at omsætte deres viden, principper og tilgange til en anden praksis har bidraget til vigtig intern læring. Som en af ungerådgiverne fortæller:
Jeg synes det har været ret spændende og lærerigt at skulle lave træneruddannelsen, fordi man ved så meget om, hvordan man gør noget, og hvad man laver i sit arbejde, men det er enormt lærerigt at skulle oversætte det til nogen, der ikke har det som kerneopgave.
Udviklingen af materiale til træneruddannelsen har samtidigt tydeliggjort potentialet for udbredelse af headspaces viden og ekspertise.
Som ungerådgiveren fortsætter med at forklare:
Vi er en, organisation der har en masse viden om, hvordan man taler med unge mennesker. Hvor muligheden for at videregive det til andre fagpersoner og voksne, har været en ret god læring. Jeg er i hvert fald blevet ret inspireret i forhold til at prøve at oversætte vores arbejde i headspace til noget bredere og til nogle andre verdener, og dermed indirekte hjælpe nogle unge, ved at klæde nogle voksne på til at håndtere deres problemer.
headspace tager således vigtige læringer med sig videre. Dels om hvordan de omsætter deres viden til andre praksisser. Dels i forhold til potentialet ved opkvalificering af øvrige aktører, som en ”indirekte” måde at understøtte unges trivsel og mentale sundhed på.
Evalueringen viser, at indsatsens fokus på afprøvninger, erfaringsudveksling og lokale samarbejder er virksomme greb i forhold til at sikre fremdrift og læring.
Plads til afprøvning og læring
Nybegynderne som indsats har været kendetegnet ved en fleksibel og omstillingsparat tilgang, hvor man har testet nye tiltag undervejs.
Eksempelvis har man:
1. igangsat nye samarbejder med ungetilbud eller uddannelsesinstitutioner undervejs,
2. indsamlet viden fra de unge om, hvad der skal til for, at de vil starte til noget nyt
3. åbnet op for afprøvning af indsatsen på allerede eksisterende nybegynderhold, frem for udelukkende at starte hold op fra bunden af.
Den afprøvende tilgang har været central i forhold til at sikre læring og fremdrift i indsatsen.
Som projektlederen fortæller:
Vi har haft gode muligheder for at handle hurtigt og teste vores antagelser. Fordelen ved at have kvalitative mål er, at vi hurtigt har kunnet vurdere om en metode virker, eller om vi skulle ændre noget.
Som citatet illustrerer er denne tilgang muliggjort af en eksperimenterende ramme, med fokus på testning af forskellige tiltag og opsamling af læringer undervejs frem for at fokusere på et allerede fastlagt endemål.
Erfaringsudveksling foreningerne imellem
Flere af foreningerne peger på, at det har været særligt givende at have et rum for erfaringsudveksling med de øvrige foreninger. En foreningsrepræsentant beskriver det således:
Der har været rigtig mange gode oplæg, og de her kurser vi har været til, men jeg synes faktisk det mest givende har været at snakke med andre foreninger, og at der ligesom er blevet faciliteret møder mellem os og andre.
Bare det der med at snakke højt om, hvad andre gør, og også nogle gange at høre, at de har præcis samme problem.
Sparringen foreningerne imellem er således med til at understøtte den lærende tilgang, idet foreningerne kan tage ved lære af og lade sig inspirere af hinandens erfaringer, alt imens at de forsikres om, at de ikke er alene om udfordringerne.
DGI projektledelse og lokalt samarbejde
DGI har som projektledere spillet en central rolle i at understøtte foreningernes arbejde med at etablere nybegynderhold, herunder at rekruttere unge gennem samarbejde med lokale skoler, ungdomsklubber og ungdomsuddannelser. Grundet projektets udfordringer med at rekruttere unge, har denne rolle vist sig særlig vigtig i forhold til at sikre fremdrift i projektet.
Dels i forhold til at kunne give sparring til foreningerne. Dels i forhold til at kunne trække på DGIs netværk fra øvrige projekter i forhold til etablering af samarbejder mellem foreninger og uddannelsesinstitutioner.
Samtidigt har der, fra projektledelsens side, været en opmærksomhed på at sikre, at samarbejdet bliver lokalt forankret. Som projektlederen beskriver:
Det der med at lave lokale samarbejder, når foreningen og gymnasiet bor dør om dør, det har været en god metode. Hvis jeg kan være med til at pege de rigtige mennesker ind i det samme rum, og de så tager styringen selv derfra, det er så fedt. Ja, det er lige det, man håber på. Jeg har mest bare været fluen på væggen i de der møder og præsenteret dem for hinanden. Og så er de bare kørt afsted. Det
giver så god mening at få et lokalsamfund til at hænge sammen på den måde.
Således ligger der I projektledelsen en hårfin balance mellem at yde støtte til foreningerne og samtidigt sikre lokalt ejerskab over samarbejdet.
Sideløbende rekruttering og etablering af nybegynderhold sammenholdt med uklare rammer, har vanskeliggjort processen.
At asfaltere, mens man kører
Som beskrevet i del 1 har det vist sig at være en sværere opgave end forventet at rekruttere unge til Nybegyndernes nyetablerede nybegynderhold. Som projektlederen forklarer:
Jeg tror, vi har været lidt for naive i forhold til, hvor hurtigt det vil gå med at få skabt nogle hold […]. Fordi det her med, at vi både skulle skabe noget fra bunden og henvise samtidig, det har bare gjort det utroligt besværligt.
Som citatet viser er det kommet bag på projektets aktører, hvor vanskeligt det ville være at rekruttere unge til holdene. Således har indsatsen været underlagt nogle svære vilkår, idet etablering af holdet og rekrutteringsaktiviteter er sket sideløbende. Som en af foreningerne fortæller:
Vi laver holdet med det samme, men alt det, der skal til for at få holdet, kører parallelt.
For foreningerne har det været en tids- og ressourcekrævende opgave at skulle varetage
opgaven med at etablere holdet (rekruttere trænere, finde træningstidspunkt, stå klar til modtagelse af potentielle unge mm.), alt imens, at man søsætter forskellige rekrutteringstiltag. Dette har ligeledes gjort headspaces opgave med at rekruttere unge til holdene vanskelig, idet der endnu ikke har været et veletableret hold at brobygge til. Som aktivitetsmedarbejder i headspace forklarer:
Altså hvis de er sårbare unge eller på en eller anden måde nogen, der har lyst til et fællesskab, og der så ikke er noget [fællesskab], og det er forvejen er lidt skrøbeligt for dem, så har man jo ikke lyst til at sende dem afsted. [...] så for at forankre det tænker jeg, at der skulle være nogle reelle hold i forvejen, så der var et brobygningstilbud og det ikke var noget, vi skulle få unge til.
For headspace udgør det således en barriere for brobygningen, at der ikke er et veletableret fællesskab for den unge at træde ind i.
Der ligger således et udviklingspotentiale i at indtænke flere trin i processen frem for at søsætte alle tiltag på én gang. Således at man indledningsvist afsætter god tid til brobyggende
at nå grupper af unge, som man kan bygge holdet op omkring. Først derefter åbne op for rekruttering af unge enkeltvist gennem fx promovering af holdet via flyers, SoMe samt henvisning af unge i headspace.
Uklar rolle- og opgavebeskrivelse
De to foreninger oplever, at det, i projektets begyndelse, har været uklart, hvilke unge, der skulle brobygges og hvem der skulle stå for at nå de unge. For eksempel fortæller en af foreningerne, at de oprindeligt havde en forståelse af, at der var en “pulje unge” at tage af.
Som en foreningsrepræsentant fortæller:
Da vi startede på projektet, der troede vi, at man på en eller anden måde på forhånd havde nogle unge, altså at man havde en pulje unge, som man vidste ønskede det her. Så jeg tror, det kom lidt bag på os, at der slet ikke var nogen. Og det har gjort, at det måske har været en lidt større mundfuld, end hvad vi lige først havde tænkt.
Således er det kommet bag på foreningerne, hvor stor en opgave, der lå hos dem i forhold til rekruttering af unge til holdene.
Foreningerne peger samtidigt på, at de undervejs i projektperioden kunne have ønsket
sig et større indblik i headspaces rolle og indsats og de erfaringer de gjorde sig vedr. rekruttering af unge til holdene.
Dette opmærksomhedspunkt kalder på, at man i et Nybegynderne 2.0 er tydelige i rammesætningen af indsatsen i forhold til rollefordeling og forventningsafstemning, indledningsvist såvel som undervejs; et behov som er særligt vigtigt i et projekt som dette, med mange involverede parter.
I sidste del af 2024 blev der, i forbindelse med etablering af samarbejder med nye foreninger, åbent op for deltagelse af foreninger, som har eksisterende nybegynderhold for målgruppen. På denne måde afprøver man, hvorvidt det kan være med til at gøre vejen ind i foreningen kortere, hvis nybegynderholdet allerede er veletableret. I tråd hermed har man i headspace indsamlet viden fra unge i headspace om, hvilke hhv. barrierer og ‘fremmere’, der er for at starte til noget nyt med henblik på tilpasse headspaces indsats på baggrund af denne viden.
På denne måde har evalueringen haft mulighed for at indsamle viden fra hhv. eksisterende nybegynderhold og headspaceunge om, hvilke forhold, der har betydning for, hvorvidt unge starter i et nyt fritidsfællesskab. Helt konkret har evalueringen kortlagt, dels hvilke barrierer der kan være for, at man som ung tager skridtet over i et nyt foreningsfællesskab, dels hvilke forhold, der er medvirkende til, at man starter til noget nyt. Disse udfoldes på de følgende sider.
Unge oplever en del barrierer for at starte som ny i en forening. Herunder praktiske udfordringer og viden. Manglende overskud og frygt for at føle sig udenfor eller fejle er også centrale barrierer.
En central barriere for at starte til noget nyt er manglende viden om tilbuddet. Det vil sige, hvis man oplever, at man ikke er klædt på med tilstrækkelig viden om tilbuddet. Det gælder i forhold til praktisk information om tid og sted.
Dertil peger de unge på, at viden om holdet, (hvem er de andre, hvem er trænerne og hvad laver man til en træning) er vigtig for at kunne afgøre, om holdet er noget for én. Andre barrierer kan være krav om udstyr eller indmelding i klubben, da de ikke har lyst til at binde sig, inden de reelt ved, om de vil det.
Nogle barrierer er af praktisk karakter – at man fx ikke kan finde tiden i en i forvejen pakket kalender, at træningen ligger på det forkerte
tidspunkt eller at træningen foregår for langt væk.
Et fjerde forhold handler om manglende overskud. Det kræver overskud at starte til noget nyt. Dels da træning en gang om ugen bidrager til endnu en ting i kalenderen. Dels i forhold til at turde springe ud i noget nyt.
Sidst, men ikke mindst, beskriver de unge to sociale barrierer: at ikke kende nogen på holdet og at være dårlig. Begge forhold dækker over en frygt for at føle sig udenfor i
fællesskabet, eller som en ung udtrykker det ”at være bange for at fejle”.
De to barrierer må samtidigt ses som nogle grundlæggende barrierer, der kan gøre de øvrige barrierer større – hvor fx viden om holdet bliver særligt vigtigt i forhold til at forsikre en om, at her er der plads til mig, mens det kræver et særligt stort overskud at starte til noget nyt, hvis man er bange for ikke at passe ind.
Sociale forhold, såsom venner og families indflydelse eller at kende nogen på holdet kan være medvirkende til, at man som ung starter til noget nyt. Også adgang til den nødvendige viden såvel som brobyggende tiltag er med til at gøre tilbuddet attraktivt for den unge.
De unge peger på flere forhold, der har været medvirkende til, at de er startede på det nybegynderhold de går på.
Det giver måske sig selv, at tid og sted for træningstilbuddet, har betydning for om man tilmelder sig. Ikke desto mindre, er det centralt, at tilbuddet ligger på et godt tidspunkt og tæt på fx skole eller hjem for at kunne passe træningen ind i en hverdag med skole og andre forpligtigelser.
Samtidigt er det at være godt klædt på med viden om holdet afgørende i forhold til at bryde med barrieren om ”det ukendte”. Her efterspørger flere af de unge, foruden information om tidspunkt og lokation, indgående viden om holdet – hvem er træneren, hvem er de andre unge, hvilket niveau er holdet på, hvad man skal have på mm.
Des bedre man er klædt på med viden om tilbuddet, des mere trygt bliver det at skulle starte til noget nyt. Netop derfor kan tiltag som prøvetræninger og lån af udstyr også være virksomme greb, idet det giver mulighed for, at man får et mere indgående kendskab til holdet, end viden man udelukkende har læst sig til.
For mange af de unge er deres indgang til foreningsidrætten gået gennem venner og familie. Nogle fortæller, hvordan fx venner eller søskende har anbefalet dem sporten, mens andres indgang har været gennem forældrene, som har tilskyndet dem at starte.
I tråd hermed beskriver flere af de unge det gode i at kende nogle på holdet eller prøve det sammen med nogle man kender. På denne måde bryder man med barrieren, om ikke at kende nogen, og den bagvedliggende frygt for at føle sig udenfor.
De unges begrundelser for at vælge et foreningsfællesskab fra eller til, gør det tydeligt, hvor afgørende en tryg indgang er. Som ovenfor beskrevet, etableres den trygge indgang, for nogle, ved, at man kender nogen på forhånd eller har nogen at følges med. Har man ikke denne mulighed, bliver det særligt afgørende, at det er tydeligt, at der er plads til alle på holdet. I forlængelse af det er der flere af de unge, der peger på, at det fede ved nybegynderhold er, at der er mindre fokus på præstation og konkurrence.
Som en ung formulerer det:
Det kan give et frirum, et trygt fællesskab, at have noget fælles med andre, som ikke kun er konkurrence.
Således bliver budskabet om, at holdet handler om fællesskab frem for krav og præstation virksomt i forhold til at rekruttere de unge. Dels ved at imødegå barrieren om at være bange for at fejle – til sporten såvel som socialt. Dels i forhold til at tilbyde et alternativ - et frirum – til det præstationssamfund de ellers befinder sig i.
Samarbejde med lokale aktører har vist sig særligt vigtigt, hvis man skal lykkes med at starte et hold fra bunden af.
Som vi har set i del 3 kan barriererne for, at man som ung starter til noget nyt være mange. Dette stod hurtigt klart i Nybegynderne, idet man, til trods for at have afprøvet mange forskellige tiltag, har haft vanskeligt ved at rekruttere de unge til det nyetablerede nybegynderhold.
Opgaven med at rekruttere unge bliver særligt stor, når man – som det har været tilfældet i
Nybegynderne – ønsker at starte et foreningsfællesskab op fra bunden. Dels da de unges behov for viden om holdet bliver større, hvis de ikke i forvejen kender nogen, der går i klubben eller på holdet. Dels da man som forening ikke har gavn af eksisterende unge på holdets netværk, hvor fx en forælder til en ung på holdet anbefaler det til en anden forælder eller en ung på holdet tager sin ven med.
Således peger evalueringen på, at det i de to foreninger, som har skulle starte et nyt nybegynderhold op, har været særligt vigtigt at bygge bro til den unge ved at gå ud og møde de unge i de fællesskaber de i forvejen er en del af.
Set i det lys bliver samarbejder med aktører såsom skole og ungetilbud et centralt virkemiddel i forhold til at gøre vejen over i foreningen kortere. Dels fordi samarbejdet giver adgang til et allerede eksisterende fællesskab af unge, og flere unge derfor vil kunne starte på holdet sammen. Dels fordi det giver foreningen mulighed for at introducere de unge for sporten og trænerne inden for den velkendte og trygge ramme af deres eksisterende fællesskab.
På de næste sider ser vi nærmere på to pigers vej ind på et nybegynderhold med afsæt i ITKs samarbejde med det lokale ungecenter. For på denne måde at synliggøre de virkemidler man som forening med fordel kan have fokus på i brobygning af unge til nybegynderhold.
Som led i brobygningen indledte Islev Taekwondo Klub (ITK) et samarbejde med det lokale ungecenter.
Samarbejdet bestod i, at ITK tilbød et gratis prøvetræningsforløb for nybegyndere. Forløbet bestod af fire prøvetræninger, hvoraf de første to foregik nede i ungecentret, mens de to næste foregik i taekwondoklubben. Forud for prøvetræningen, blev tilbuddet kommunikeret ud til forældre på AULA.
Samarbejdet viste sig succesfuldt, idet to veninder på 13 år, efter at have deltaget i prøvetræningsforløbet, nu går på nybegynderholdet.
I analysen af pigernes vej ind på nybegynderholdet, bliver det tydeligt, at hhv. forælderen og venindens indflydelse, prøvetræningen og holdets præstationsfrie rammer har været medvirkende til, at pigerne har tilmeldt sig holdet.
For det første har det været centralt, at forældre er blevet indtænkt i tiltaget, med kommunikation ud om tilbuddet via AULA. I interview med de to piger, fortæller den ene af pigerne, at hun blev gjort opmærksom på tilbuddet, og kraftigt tilskyndet til at give det et forsøg, af sin mor.
Et andet forhold der har været centralt er, at de to piger, som i forvejen er veninder, har kunne prøve træningen, og sidenhen tilmelde sig holdet, sammen.
Dertil kommer, at prøvetræningen har været et virksomt greb, som en måde gradvist at bryde med barrieren om ”det ukendte” – hvor pigerne først får prøvet sporten og møder trænerne inden for ungdomsklubbens velkendte rammer, og dernæst får kendskab til taekwondoklubben ved at fortsætte med prøvetræninger ovre i taekwondoklubben, inden de tilmelder sig det egentlige hold. Som en af pigerne fortæller:
Jeg synes, prøvetræningerne gjorde det ret godt med at gøre os lidt mere trygge.
Sidst, men ikke mindst er det tydeligt, at holdets rammer – med fokus på at have det sjovt frem for at skulle præstere – har været centrale for pigernes motivation. Dels i kraft af trænernes opmuntrende og pædagogiske tilgang. Som en af pigerne forklarer, når spurgt til, hvad der er godt ved træningen:
At de [trænerne], hvis man sparker forkert, bare siger ”prøv igen”, i stedet for, ”ej det er ikke godt”, ”nu er det godt”, ”nu er det bare pænt” og sådan noget.
Dels da man på nybegynderholdet træner i sit almindelige træningstøj frem for dobok (traditionel træningsdragt for taekwondo) og bælte, mens man ikke træner op til graduering. Et forhold, som pigerne peger på, som afgørende for, at de har lyst til at gå på holdet:
Det er sjovt, og der er ikke lige så meget konkurrence i det. Jeg er ikke det største konkurrencemenneske […]. Så derfor er det ikke så fedt, at man skal konkurrere mod hinanden omkring, hvem der har det bedste bælte og hvem der har det højeste, og sådan noget.
Opsummerende illustrerer casen, at foreningens succes med at rekruttere pigerne, bygger på nogle centrale greb, som DGI, foreninger og øvrige aktører med fordel fortsat kan bygge deres brobygningsindsats op om – nemlig:
• At etablere samarbejder om et træningsforløb på skole eller i ungetilbud, som en måde at nå de unge, der hvor de er.
• At tilbyde prøvetræninger, som en måde at skabe kendskab og tryghed ved gradvist at introducere de unge for trænerne, træningen og idrætsforeningen.
• At inddrage den unges netværk. Som vi har set i unge-analysen, og som også casen illustrerer, har venner og familie stor indflydelse på, hvorvidt man vælger at starte til noget nyt. Således kan man med fordel inddrage aktiviteter, der involverer det bredere netværk omkring den unge.
• At sikre en inkluderende tilgang, med fokus på leg og sammenhold frem for krav og individuel præstation, som en måde at bryde med barrieren om at være bange for at fejle socialt såvel som sportsligt.
headspaces udfordringer med at rekruttere unge til nybegynderhold kan hænge sammen med de de sociale barrierer de unge peger på.
Samtidigt oplever frivillige, at opgaven konflikter med headspaces samtalepraksis, og derved er svær at implementere.
Lig foreningerne har headspace haft udfordringer med at rekruttere unge til nybegynderholdene.
Igen hænger denne udfordring formentlig tæt sammen med de sociale barrierer de unge peger på gør sig gældende for, at man starter til noget nyt. Som en af ungerådgiverne reflekterer over:
Noget af det, som jeg i hvert fald har tænkt over i forhold til rekrutteringen er, at der nok skal meget til, at unge selv bare møder op et sted, hvor de ikke kender nogen, og hvor de ikke nødvendigvis ved 100%, hvad der skal foregå.
Set i det lys er det formentlig i mange tilfælde ikke nok at informere den enkelte unge om, at tilbuddet findes. Der skal en mere aktivt brobyggende indsats til, når unge rekrutteres enkeltvis.
Et andet forhold, som har udfordret headspaces’ rekruttering af unge, er den samtalepraksis man
har i headspace. Som en frivillig forklarer:
Det har nok mere handlet om, at de rammer, vi har her har gjort det meget svært at implementere. Eller det har […] ikke virket så naturligt at skulle gøre, for det føles lidt som at pådutte nogen noget, og det lidt går imod alt, hvad headspace er på en eller anden måde […]
Det er jo meget, at de kommer ind og snakker om det, de har lyst til, at det er der, hvor de er, vi ligesom møder dem. Så det kan virke lidt underligt også at være sådan, ”Og forresten, kunne du tænke dig det her tilbud?”
Kendetegnende for headspaces’ samtalepraksis er, at samtalen foregår på de unges præmisser og med afsæt i det den unge har på hjerte. Som frivillig er man der for at lytte, og derfor også tilbageholdende med at give ”gode råd”. Set i det lys ligger det typisk ikke først for den frivillige at brobygge til nybegynderholdene, hvis den unge er der for at tale om noget helt andet.
På de følgende sider vender vi blikket mod, hvilke udviklingstiltag, evalueringen peger på, i forhold til at komme ovenstående barrierer for rekruttering af unge i headspace til livs.
Med afsæt i headspaces’ praksiseksempler på den gode brobygning, står de to virkemidler ‘tid og tillid’ samt ‘en støttende tilgang’ frem.
Tid og tillid
I vidensopsamlingen om den gode brobygning i headspace bliver det tydeligt, at tid og tillid er centrale virkemidler. Som ungerådgiveren forklarer:
Det [der er vigtigt for en succesfuld brobygning] er både tillid og relationen. Når jeg har talt med en ung fem gange, og jeg siger, “Nu har du fortalt om de her ting, og jeg har faktisk bare tænkt på, at der findes det her tilbud, som kan de her ting.”, så har det en helt anden effekt, end hvis man efter første samtale er sådan, “Du kan også prøve det her?” Fordi de har ikke nødvendigvis tillid til mig endnu, og de tror ikke nødvendigvis på det, jeg siger, før vi har fået talt lidt sammen.
Som citatet viser, er det erfaringen, at det kan være en fordel at vente med at oplyse den unge om andre tilbud indtil man har fået etableret en tillidsfuld relation, og den unge dermed typisk er mere modtagelig. Tilliden opbygges netop i kraft af, at den frivillige har en indgående forståelse
for den unge, hvilket igen er med til at sikre, at man som frivillig rammer rigtigt i forhold til den unges behov.
En støttende tilgang
Når spurgt til, hvad der kendetegner en god brobygning i headspace, bliver det tydeligt, at en håndholdt og understøttende tilgang er et centralt virkemiddel. Som ungerådgiveren forklarer det:
Der er rigtig meget i det her med, at man sætter sig ned og kigger på det sammen. Vi tilbyder at hjælpe dem med at booke en tid. Vi tilbyder at tage med, hvis de har brug for det. Vi spørger, hvad de generelt tænker om det. […] For jeg tror godt det kan være noget man lige skal have ind og vende, […] og netop også bare få skabt et rum, hvor den unge kan få lov at sige […] nogle ting højt. […] Helt ned i de ting, kan nogle gange være en god brobygning.
Som citatet viser kan den unge have behov for at en håndholdt støtte, for at tage skridtet over i tilbuddet. Det gælder ikke mindst i tilfældet af at skulle starte til noget nyt, hvor der, som vi har set, kan være mange barrierer, der hindrer den unge i at tage skridtet derover på egen hånd.
Set i lyset af ovenstående kan headspace med fordel udvikle på, hvordan nybegynderhold som et relevant tilbud kan integreres bedre i de frivilliges praksis. Praksiseksemplerne på forrige side viser netop, at headspace allerede gør brug af virksomme greb til brobygning, der sikrer at brobygningen sker på de unges præmisser. Således ligger der en opgave i at opkvalificere de frivillige i forhold til brobygning –herunder at de lærer at skelne mellem at give ”gode råd” og det at oplyse og brobygge til relevante tilbud.
Jeg forstår ikke, at konkurrencen i sport skal være så stor. Kan vi ikke bare slappe af og give plads til at lære nye ting? Jeg begyndte ikke på det her hold, fordi jeg ville være professionel. Jeg begyndte, fordi jeg ville lære nye ting og møde nye mennesker. Jeg elsker at svømme. Det er ikke en konkurrence, hvor jeg skal være bedre end andre. Jeg tror, det er det der er med sport lige nu hos os unge. Vi skal være bedst i alt, og ikke bare have det sjovt og lære nye ting. Jeg tror det er noget, vi skal huskes på nogle gange [at have det sjovt og lære nye ting]. Selv trænerne skal huskes på det nogle gange.
- Ung på nybegynderhold
Et af de overordnede læringsmål for Nybegynderne var ”at generere læring, der kunne nuancere eksperimentets hypotese om, at inklusion af unge i udsatte positioner i foreningsidrætten sker bedst, når alle på holdet er nybegyndere til aktiviteten”.
Grundet indsatsens vanskeligheder med at rekruttere de unge til indsatsens nybegynderhold, er det ikke muligt at svare fyldestgørende på, hvorvidt og hvordan inklusionen af unge i udsatte positioner sker bedst på nybegynderholdene.
Dog nuanceres hypotesen gennem indsatsens vigtige læringer om, hvilke forhold, der kan være medvirkende til unges vej over på nybegynderholdene.
Her peger evalueringen på, at nybegynderhold er en god vej at gå i forhold til at imødegå nogle af de barrierer, som de unge peger på som centrale for, at de ikke starter til noget nyt.
Som citatet på forrige side viser vil de unge netop gerne det meningsfulde fritidsfællesskab, hvor fokus er på fællesskabet frem for præstation. Og som vi har set med de unge pigers vej ind på nybegynderholdet (del 5), har det været afgørende for dem, at: 1. deres
deltagelse ikke krævede nogen forudgående kendskab til sporten, og 2. det var et rum, hvor det handler om at have det sjovt frem for at præstere.
Set i det lys er det tydeligt, at indsatsens nybegynderhold har potentialet til at få flere unge ind i foreningslivet.
Hvad der bliver tydeligt gennem Nybegynderne er, at unges barrierer for at tage skridtet ind i foreninger er mange; ikke mindst af social karakter - Kender alle de andre hinanden? Er de andre bedre end mig? Er der plads til mig på holdet?
Evalueringens resultater peger på, at de sociale barrierer gør sig gældende på tværs af unge, men må formodes at være særligt store for unge i udsatte positioner eller ensomhed – hvor mistrivsel og dårlige erfaringer med at indgå i sociale fællesskaber kan afholde en fra at turde indgå i et nyt.
Denne udfordring gør behovet for en brobyggende indsats desto mere tydelig. For, som vi har set i Nybegynderne, kommer de unge som oftest ikke af sig selv: de skal tages i hånden.
Opsummerende peger evalueringen på, at en evt. skalering af Nybegynderne med fordel kan centrere sig omkring:
1. Tydelig og trinvis proces. Som vi så under del 2, ligger der et udviklingspotentiale i rammesætningen af indsatsen. Dels, i forhold til at sikre en tydelig rammesætning af de enkelte aktørers roller. Dels, i forhold til at tænke indsatsen, som en trinvis proces, hvor man afsætter god tid til opsøgende rekrutteringstiltag med henblik på at nå ud til eksisterende grupper af unge.
2. Et tæt samarbejde mellem foreninger og lokale aktører. Som vi har set under del 4, har samarbejdet med skoler og ungdomsklubber om prøvetræningsforløb været et virksomt greb i forhold til at bygge bro over i foreningen.
3. Rekruttering gennem de unges kanaler. En central bevæggrund for, at unge starter til noget nyt, relaterer sig til deres venner og families indflydelse – om det fx er en ven, der tager en i hånden eller en forælder, der skubber på. Man kunne derfor med fordel udvikle på rekrutteringsindsatsen med blik
for netværksaktiviteter og forældreinddragelse.
4. Opkvalificering af den frivillige. I del 5 har vi set, hvordan headspace har særlig succes med at brobygge de gange, de gør brug af en håndholdt og støttende tilgang. Denne praksis er ikke blevet implementeret i nærværende indsats. Dette skyldes til dels, at indsatsen har været udfordret af manglende veletablerede hold at brobygge til. Dels peger evalueringen på, at der ligger et udviklingspotentiale i at arbejde med de frivilliges forståelse af rollen som frivillige, og hvad der ligger i opgaven at brobygge.
Med et fremadrettet fokus på disse punkter, vurderer evalueringen, at Nybegynderne som indsats viser gode potentialer for at styrke unges trivsel gennem inkluderende og meningsfulde foreningsfællesskaber.
• DGI (2024). Medlemsanalyse – DGIs medlemstal 2023.
• DUF (2023). Ungeanalyse 2023. Dansk Ungdoms Fællesråd
• Sundhedsprofilen (2021). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofi 2021. Sundhedsstyrelsen
• Sundhedsprofilen (2023). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil Midtvejsundersøgelsen 2023. Sundhedsstyrelsen
• Sundhedsstyrelsen (2023). Et litteraturreview: Karakteristika af det mentalt sundhedsfremmende fritidsfælleskab for unge. SDU og Sundhedsstyrelsen
OM PUBLIKATIONEN
Udarbejdet af SocialRespons for:
Støttet af:
SocialRespons er drevet af ambitionen om at skabe en bæredygtig fremtid, hvor alle inddrages, og ingen efterlades. Vores bidrag er data og nye indsigter i fx behov, virkemidler og værdiskabelse. Vores metode er anvendt evaluering, kortlægning og undersøgelser samt rådgivning og udvikling af praksis og metode.
Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons.
www.socialrespons.dk
www.socialrespons.dk
Fotos: DGI og SocialRespons