Evaluering af Nybegynderne

NYBEGYNDERNE Evaluering og læringsopsamling af læringseksperimentet Nybegynderne December 2024

INDHOLD Indledning

3

Del 1: Om indsatsen og resultater

4

Del 2: Organisering og samarbejde

11

Del 3: Unges vej over i foreningsfællesskaber

16

Del 4: Brobygning af unge i foreningerne

21

Del 5: Brobygning af unge i headspace

26

Del 6: Potentialer og anbefalinger

30

Bilag

34

2

INDLEDNING Nærværende rapport er en virkningsevaluering og

Læsevejledning

læringsopsamling af DGI Storkøbenhavns og

Første del af rapporten giver en indføring i

headspaces indsats Nybegynderne (marts 2023februar 2025).

indsatsen, herunder baggrund og formål, projektets aktører samt foreløbige tiltag og

Nybegynderne er et læringseksperiment, der har

resultater i foreninger og headspace.

udviklet og afprøvet tiltag til etablering af

Anden del af rapporten har fokus på læringer

nybegynderhold i idrætsforeninger. Formålet værende at skabe meningsfulde

foreningsfællesskaber, der kan være med til at styrke unges mentale sundhed og trivsel.

Det har dog vist sig at være en særdeles udfordrende opgave at rekruttere unge til de nyetablerede nybegynderhold.

om indsatsens organisering og samarbejde i

form af virkemidler og opmærksomhedspunkter.

I tredje del af rapporten ser vi nærmere på unges vej over i foreningsfællesskaber. Med afsæt i de unges egne beskrivelser. Dels af de barrierer, der kan være for at starte til en ny

Denne evaluering har derfor særligt fokus på

foreningsidræt. Dels af de forhold som er

”rejsen” over på nybegynderholdet: Hvilke barrierer

afgørende for, at man vælger at starte til noget

er der som ung for at bevæge sig ind på holdet?

nyt.

Hvad skal være til stede for, at man tager skridtet?

I de følgende to dele zoomer vi ind på de

Og hvilke udfordringer og potentialer ses i hhv. DGI, headspace og foreninger i forhold til rekruttering af unge?

Evalueringens datagrundlag er en kombination af

kvalitative interviews og deltagerobservationer, projektets egne data, samt analyseworkshops med

centrale læringer om brobygning i hhv. foreningerne og headspace.

Afslutningsvist ser vi fremad med fokus på

potentialer og anbefalinger for et Nybegynderne 2.0.

projektgruppen (se bilag 1).

3

OM INDSATSEN OG RESULTATER

BAGGRUND FOR NYBEGYNDERNE BAGGRUND OG FORMÅL Baggrunden for udviklingen af Nybegynderne

nybegynderhold er et godt middel til inklusion af unge i idrætsbaserede ungefællesskaber.

som læringseksperiment, har rod i viden om, at

Nybegynderne har således til formål at

deltagelse i foreningsfællesskaber kan være med

undersøge og afprøve, hvorvidt Nybegynderne

til at fremme unges mentale sundhed og trivsel

er en skalérbar, og relevant indsats til fremme af

(DUF, 2023; Sundhedsstyrelsen, 2023).

trivsel og mental sundhed hos unge.

Mistrivsel og ensomhed er et stigende problem blandt unge (Sundhedsprofilen, 2021 og 2023).

MÅLGRUPPEN

Samtidigt ser vi, at mange unge falder fra

Indsatsens målgruppe består af unge mellem 12

foreningsidrætten i ungdomsårene (DGI, 2024).

og 18 år, yderligere defineret som hhv. 1) unge i

Flere unge oplever et præstationspres i

udsatte positioner eller som står uden for

hverdagen, i form af mange forpligtigelser og

almindelige fællesskaber, 2) unge som ikke

høje krav såvel til sig selv som udefra (DUF,

oplever at være i en udsat position, men som

2023).

mangler et aktivitetsrettet fællesskab og 3) unge

Set i det lys kan det tænkes, at nogle unge vælger foreningsidrætten fra, da det blot bliver

som er i headspace forløb.

endnu et sted, hvor man skal præstere. I mange

PROJEKTETS AKTØRER

foreninger stiger præstationskravene netop i

Projektet er igangsat af DGI Storkøbenhavn og

takt med alderen. Derfor mangler der også

headspace, der udgør projektgruppen. Dertil

tilbud til de unge, som ønsker sig et alternativ til

består det af et tæt samarbejde med fire

et hold med fokus på præstation og konkurrence

idrætsforeninger i Storkøbenhavn, hvor

eller som gerne vil starte til en ny idræt i en sen

nybegynderholdene afprøves og udvikles.

alder.

Indsatsen er støttet af Bikubenfonden.

På baggrund af ovenstående har man med

Nybegynderne ønsket at teste antagelsen om, at

DEL 1: OM INDSATSEN OG RESULTATER

5

INDSATSENS AKTØRER OG ORGANISERING DGI STORKØBENHAVN Projektledelsen er placeret i DGI Storkøbenhavn.

DGI har indgået samarbejdsaftaler med foreninger om at oprette nybegynderhold og rådgivet foreningerne i tiltrækningen af unge til

holdene. Derudover har DGI, sammen med

været ansvarlige for hhv. etablering og facilitering af nybegynderholdene. Sideløbende med headspaces indsats, har foreningerne således afprøvet forskellige strategier for

rekruttering af unge gennem samarbejder med skoler, ungdomsklubber og lignende aktører.

headspace, stået for opkvalificering af foreningerne gennem netværksmøder og workshops med både trænere og foreningsledere om inklusion af unge i

foreningen.

HEADSPACE Som samarbejdspartner i projektet har headspace haft løbende sparring med DGI om projektets udvikling. headspaces rolle har været todelt. Dels har de haft til opgave

brobygge unge i headspace forløb til nybegynderholdene. Dels har de bidraget til opkvalificering af trænere gennem oplæg om deres praksis og ungeviden ved

træneruddannelserne.

FORENINGERNE Foreningernes rolle har, med støtte fra DGI,

DEL 1: OM INDSATSEN OG RESULTATER

6

AKTIVITETER OG RESULTATER I FORENINGERNE De første foreninger I foråret 2023 indgik man samarbejde med to foreninger, bestående af hhv. Copenhagen Floorball Club (CFC) og Islev Taekwondo Klub

(ITK).

De to foreninger har modtaget indsatsens

træneruddannelse og indgået i netværksmøder med fokus på erfaringsudveksling foreningerne imellem.

De to foreninger har løbende udviklet og afprøvet forskellige tiltag til rekruttering af unge

til de nyoprettede nybegynderhold. Det gælder:

• Pop-up-træninger • Kommunikation om nybegynderholdet via: flyers til events, opslag og videodelinger på SoMe, i headspace og på foreningernes hjemmesider

• Oplysning om holdet via ”ungeambassadører” (unge, som i forvejen går i klubben)

• Samarbejder med ungdomsuddannelser og øvrige lokale aktører om prøvetræningsforløb

DEL 1: OM INDSATSEN OG RESULTATER

7

Opstart af nye foreningssamarbejder Gennem anden rekrutteringsrunde (via open-call i nyhedsbrev, udsendt til foreninger i København

og Rødovre), blev der vakt interesse hos fire nye idrætsforeninger. Heraf blev der efterfølgende indledt samarbejde med to: hhv. Hovedstadens Svømmeklub (HSK) og Islands Brygge Badminton

(IBB).

Begge foreninger har i forvejen begyndervenlige

ungdomshold, hvorfor samarbejdet giver anledning til at teste, hvorvidt rekruttering af unge går lettere i tilfældet af, at der i forvejen er et veletableret fællesskab på holdet.

Afprøvningen er dog fortsat i opstartsfasen, hvorfor man endnu ikke har gjort sig læringer herom.

DEL 1: OM INDSATSEN OG RESULTATER

8

AKTIVITETER OG RESULTATER I HEADSPACE Brobygningsaktiviteter headspaces brobygningaktiviteter har været organiseret omkring en aktivitetsmedarbejder samt ansatte ungerådgivere og frivillige i de to

centre headspace København og headspace Rødovre.

Aktivitetsmedarbejderen haft haft kontakten til DGI, og stået for at informere de to centre om indsatsen via oplæg og ugentlig tilstedeværelse på centrene.

De frivillige har været ansvarlige for at brobygge

de unge, de har i samtaleforløb, om nybegynderholdene som tilbud.

Ungerådgivere, som har deres daglige gang på

Foranlediget af vanskelighederne, søsatte man følgende tiltag undervejs:

1. For at få en større forståelse for de unges tanker og eventuelle barriere om det at starte til en ny sport, har man stillet headspaces unge en række spørgsmål om,

hvilke forhold der kunne såvel afholde som motivere dem ved nybegynderhold som tilbud.

2. De frivillige har udsendt en opfølgende SMS til den unge med yderligere information om tilbuddet. Dette med henblik på at minde

den unge om tilbuddet, samt at gøre det så nemt og overskueligt som muligt for den

centrene, har stået for at klæde de frivillige på til

unge at orientere sig om det logistiske.

opgaven gennem løbende orientering og

Denne afprøvning har dog ikke bidraget til

påmindelse af de frivillige ved fx dagens briefing

brobygning af unge.

og før- og eftersparring i forbindelse med ungeforløb.

De frivillige peger på, at de har følt sig godt klædt på til opgaven i form af løbende informering og påmindelse om tilbuddet. Dog har det alligevel været en vanskelig øvelse for de frivillige at

På trods af ovenstående tiltag er det ikke lykkes headspace at brobygge nogle unge til nybegynderholdene. Dette skyldes en række

forhold, som vi kommer nærmere ind på i del 2 (se s. 15) og 5 (se s. 28).

integrere opgaven i deres praksis (for mere herom se del 5).

DEL 1: OM INDSATSEN OG RESULTATER

9

Foreningsrettede aktiviteter headspace har i samarbejde med DGI stået for opkvalificering af foreningerne via træneruddannelsen. Foruden træneruddannelsen har headspace deltaget i møder med foreningerne. headspaces foreningsrettede aktiviteter har

samlet set bestået af:

• I alt 4 træneruddannelser i samarbejde med DGI

• Deltagelse i infomøder samt netværksmøde med de to foreninger

• Præsentation og deltagelse i infomøde i forbindelse med velkomst af nye foreninger På baggrund af den første træneruddannelse blev det tydeligt, at foreningerne efterspurgte et

mere praksisnært fokus. Dette gav anledning til, at headspace videreudviklede på deres materiale for træneruddannelsen med henblik på at omsætte deres viden til foreningernes kontekst. headspace fik aldrig mulighed for at afprøve det

nye, mere praksisnære format. Dog beskriver de,

Jeg synes det har været ret spændende og lærerigt at skulle lave træneruddannelsen, fordi man ved så meget om, hvordan man gør noget, og hvad man laver i sit arbejde, men det

er enormt lærerigt at skulle oversætte det til nogen, der ikke har det som kerneopgave.

Udviklingen af materiale til træneruddannelsen har samtidigt tydeliggjort potentialet for udbredelse af headspaces viden og ekspertise.

Som ungerådgiveren fortsætter med at forklare: Vi er en, organisation der har en masse viden

om, hvordan man taler med unge mennesker.

Hvor muligheden for at videregive det til andre fagpersoner og voksne, har været en ret god læring. Jeg er i hvert fald blevet ret inspireret i forhold til at prøve at oversætte vores arbejde i

headspace til noget bredere og til nogle andre verdener, og dermed indirekte hjælpe nogle unge, ved at klæde nogle voksne på til at håndtere deres problemer. headspace tager således vigtige læringer med sig videre. Dels om hvordan de omsætter deres

viden til andre praksisser. Dels i forhold til potentialet ved opkvalificering af øvrige aktører,

hvordan arbejdet med at omsætte deres viden,

som en ”indirekte” måde at understøtte unges

principper og tilgange til en anden praksis har

trivsel og mentale sundhed på.

bidraget til vigtig intern læring. Som en af

ungerådgiverne fortæller:

DEL 1: OM INDSATSEN OG RESULTATER

10

ORGANISERING OG SAMARBEJDE

CENTRALE VIRKEMIDLER I ORGANISERING OG SAMARBEJDE Evalueringen viser, at indsatsens fokus på

Som citatet illustrerer er denne tilgang

afprøvninger, erfaringsudveksling og lokale

muliggjort af en eksperimenterende ramme,

samarbejder er virksomme greb i forhold til at

med fokus på testning af forskellige tiltag og

sikre fremdrift og læring.

opsamling af læringer undervejs frem for at

Plads til afprøvning og læring Nybegynderne som indsats har været

fokusere på et allerede fastlagt endemål.

Erfaringsudveksling foreningerne imellem

kendetegnet ved en fleksibel og omstillingsparat

Flere af foreningerne peger på, at det har været

tilgang, hvor man har testet nye tiltag undervejs.

særligt givende at have et rum for

Eksempelvis har man:

1. igangsat nye samarbejder med ungetilbud eller uddannelsesinstitutioner undervejs,

2. indsamlet viden fra de unge om, hvad der skal til for, at de vil starte til noget nyt

3. åbnet op for afprøvning af indsatsen på allerede eksisterende nybegynderhold, frem for udelukkende at starte hold op fra bunden

af.

erfaringsudveksling med de øvrige foreninger.

En foreningsrepræsentant beskriver det således: Der har været rigtig mange gode oplæg, og de

her kurser vi har været til, men jeg synes faktisk det mest givende har været at snakke med andre foreninger, og at der ligesom er blevet faciliteret møder mellem os og andre.

Bare det der med at snakke højt om, hvad

andre gør, og også nogle gange at høre, at de har præcis samme problem.

Den afprøvende tilgang har været central i

Sparringen foreningerne imellem er således med

forhold til at sikre læring og fremdrift i indsatsen.

til at understøtte den lærende tilgang, idet

Som projektlederen fortæller:

foreningerne kan tage ved lære af og lade sig

Vi har haft gode muligheder for at handle hurtigt og teste vores antagelser. Fordelen ved at have kvalitative mål er, at vi hurtigt har

inspirere af hinandens erfaringer, alt imens at de

forsikres om, at de ikke er alene om udfordringerne.

kunnet vurdere om en metode virker, eller om vi skulle ændre noget.

DEL 2: ORGANISERING OG SAMARBEJDE

12

DGI projektledelse og lokalt samarbejde DGI har som projektledere spillet en central rolle

giver så god mening at få et lokalsamfund til at hænge sammen på den måde.

i at understøtte foreningernes arbejde med at

Således ligger der I projektledelsen en hårfin

etablere nybegynderhold, herunder at rekruttere

balance mellem at yde støtte til foreningerne og

unge gennem samarbejde med lokale skoler,

samtidigt sikre lokalt ejerskab over samarbejdet.

ungdomsklubber og ungdomsuddannelser.

Grundet projektets udfordringer med at rekruttere unge, har denne rolle vist sig særlig

vigtig i forhold til at sikre fremdrift i projektet.

Dels i forhold til at kunne give sparring til foreningerne. Dels i forhold til at kunne trække på DGIs netværk fra øvrige projekter i forhold til

etablering af samarbejder mellem foreninger og uddannelsesinstitutioner.

Samtidigt har der, fra projektledelsens side, været en opmærksomhed på at sikre, at samarbejdet bliver lokalt forankret. Som projektlederen beskriver: Det der med at lave lokale samarbejder, når foreningen og gymnasiet bor dør om dør, det

har været en god metode. Hvis jeg kan være med til at pege de rigtige mennesker ind i det samme rum, og de så tager styringen selv derfra, det er så fedt. Ja, det er lige det, man

håber på. Jeg har mest bare været fluen på væggen i de der møder og præsenteret dem for hinanden. Og så er de bare kørt afsted. Det

DEL 2: ORGANISERING OG SAMARBEJDE

13

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I ORGANISERING OG SAMARBEJDE Sideløbende rekruttering og etablering af

opgaven med at etablere holdet (rekruttere

nybegynderhold sammenholdt med uklare

trænere, finde træningstidspunkt, stå klar til

rammer, har vanskeliggjort processen.

modtagelse af potentielle unge mm.), alt imens,

at man søsætter forskellige rekrutteringstiltag.

At asfaltere, mens man kører Som beskrevet i del 1 har det vist sig at være en

sværere opgave end forventet at rekruttere unge til Nybegyndernes nyetablerede nybegynderhold. Som projektlederen forklarer: Jeg tror, vi har været lidt for naive i forhold til, hvor hurtigt det vil gå med at få skabt nogle

hold […]. Fordi det her med, at vi både skulle skabe noget fra bunden og henvise samtidig, det har bare gjort det utroligt besværligt.

Dette har ligeledes gjort headspaces opgave med at rekruttere unge til holdene vanskelig, idet der endnu ikke har været et veletableret

hold at brobygge til. Som aktivitetsmedarbejder i headspace forklarer: Altså hvis de er sårbare unge eller på en eller anden måde nogen, der har lyst til et fællesskab, og der så ikke er noget [fællesskab], og det er forvejen er lidt skrøbeligt for dem, så

har man jo ikke lyst til at sende dem afsted. [...] så for at forankre det tænker jeg, at der skulle

Som citatet viser er det kommet bag på

være nogle reelle hold i forvejen, så der var et

projektets aktører, hvor vanskeligt det ville være

brobygningstilbud og det ikke var noget, vi

at rekruttere unge til holdene. Således har

skulle få unge til.

indsatsen været underlagt nogle svære vilkår, idet etablering af holdet og rekrutteringsaktiviteter er sket sideløbende. Som en af foreningerne fortæller: Vi laver holdet med det samme, men alt det, der skal til for at få holdet, kører parallelt.

For foreningerne har det været en tids- og

For headspace udgør det således en barriere for

brobygningen, at der ikke er et veletableret fællesskab for den unge at træde ind i.

Der ligger således et udviklingspotentiale i at indtænke flere trin i processen frem for at søsætte alle tiltag på én gang. Således at man indledningsvist afsætter god tid til brobyggende

ressourcekrævende opgave at skulle varetage

DEL 2: ORGANISERING OG SAMARBEJDE

14

at nå grupper af unge, som man kan bygge

sig et større indblik i headspaces rolle og indsats

holdet op omkring. Først derefter åbne op for

og de erfaringer de gjorde sig vedr. rekruttering

rekruttering af unge enkeltvist gennem fx

af unge til holdene.

promovering af holdet via flyers, SoMe samt henvisning af unge i headspace.

Uklar rolle- og opgavebeskrivelse De to foreninger oplever, at det, i projektets begyndelse, har været uklart, hvilke unge, der skulle brobygges og hvem der skulle stå for at nå

de unge. For eksempel fortæller en af

Dette opmærksomhedspunkt kalder på, at man i

et Nybegynderne 2.0 er tydelige i rammesætningen af indsatsen i forhold til rollefordeling og forventningsafstemning, indledningsvist såvel som undervejs; et behov

som er særligt vigtigt i et projekt som dette, med mange involverede parter.

foreningerne, at de oprindeligt havde en forståelse af, at der var en “pulje unge” at tage af.

Som en foreningsrepræsentant fortæller: Da vi startede på projektet, der troede vi, at man på en eller anden måde på forhånd havde

nogle unge, altså at man havde en pulje unge, som man vidste ønskede det her. Så jeg tror, det kom lidt bag på os, at der slet ikke var nogen. Og det har gjort, at det måske har været en lidt større mundfuld, end hvad vi lige først

havde tænkt.

Således er det kommet bag på foreningerne, hvor stor en opgave, der lå hos dem i forhold til rekruttering af unge til holdene.

Foreningerne peger samtidigt på, at de undervejs i projektperioden kunne have ønsket

DEL 2: ORGANISERING OG SAMARBEJDE

15

UNGES VEJ OVER I FORENINGSFÆLLESSKABER

UNGES VEJ OVER I FORENINGSFÆLLESSKABER I sidste del af 2024 blev der, i forbindelse med etablering af samarbejder med nye foreninger, åbent op for deltagelse af foreninger, som har eksisterende nybegynderhold for målgruppen. På denne måde afprøver man, hvorvidt det kan være med til at gøre vejen ind i foreningen kortere, hvis nybegynderholdet allerede

er veletableret. I tråd hermed har man i headspace indsamlet viden fra unge i headspace om, hvilke hhv. barrierer og ‘fremmere’, der er for at starte til noget nyt med henblik på tilpasse headspaces indsats på baggrund af denne viden.

På denne måde har evalueringen haft mulighed for at indsamle viden fra hhv. eksisterende nybegynderhold og headspaceunge om, hvilke forhold, der har betydning for, hvorvidt unge starter i et nyt fritidsfællesskab. Helt konkret har evalueringen kortlagt, dels hvilke barrierer der kan være for, at man som

ung tager skridtet over i et nyt foreningsfællesskab, dels hvilke forhold, der er medvirkende til, at man starter til noget nyt. Disse udfoldes på de følgende sider.

Foto 1: Ung om barrierer for at starte til noget nyt. Fra fokusgruppe øvelse med unge på eksisterende nybegynderhold.

DEL 3: UNGES VEJ OVER I FORENINGSSFÆLLESSKABER

Foto 2: Ung om grunde til at starte til noget nyt. Fra fokusgruppe øvelse med unge på eksisterende nybegynderhold.

17

MANGEARTEDE BARRIERER KAN HINDRE OPSTART Unge oplever en del barrierer for at starte

tidspunkt eller at træningen foregår for langt

som ny i en forening. Herunder praktiske

væk.

udfordringer og viden. Manglende overskud og frygt for at føle sig udenfor eller fejle er også centrale barrierer.

Et fjerde forhold handler om manglende overskud. Det kræver overskud at starte til noget nyt. Dels da træning en gang om ugen

En central barriere for at starte til noget nyt er

bidrager til endnu en ting i kalenderen. Dels i

manglende viden om tilbuddet. Det vil sige,

forhold til at turde springe ud i noget nyt.

hvis man oplever, at man ikke er klædt på med tilstrækkelig viden om tilbuddet. Det gælder i forhold til praktisk information om tid og sted.

Sidst, men ikke mindst, beskriver de unge to

sociale barrierer: at ikke kende nogen på holdet og at være dårlig. Begge forhold dækker

Dertil peger de unge på, at viden om holdet,

over en frygt for at føle sig udenfor i

(hvem er de andre, hvem er trænerne og hvad

fællesskabet, eller som en ung udtrykker det ”at

laver man til en træning) er vigtig for at kunne

være bange for at fejle”.

afgøre, om holdet er noget for én. Andre barrierer kan være krav om udstyr eller indmelding i klubben, da de ikke har lyst til at binde sig, inden de reelt ved, om de vil det.

De to barrierer må samtidigt ses som nogle

grundlæggende barrierer, der kan gøre de øvrige barrierer større – hvor fx viden om holdet bliver særligt vigtigt i forhold til at forsikre en om, at

Nogle barrierer er af praktisk karakter – at man

her er der plads til mig, mens det kræver et

fx ikke kan finde tiden i en i forvejen pakket

særligt stort overskud at starte til noget nyt, hvis

kalender, at træningen ligger på det forkerte

man er bange for ikke at passe ind.

DEL 3: UNGES VEJ OVER I FORENINGSSFÆLLESSKABER

18

FREMMENDE FORHOLD FOR AT STARTE TIL NOGET NYT Sociale forhold, såsom venner og families

Samtidigt er det at være godt klædt på med

indflydelse eller at kende nogen på holdet

viden om holdet afgørende i forhold til at bryde

kan være medvirkende til, at man som ung

med barrieren om ”det ukendte”. Her

starter til noget nyt. Også adgang til den

efterspørger flere af de unge, foruden

nødvendige viden såvel som brobyggende

information om tidspunkt og lokation, indgående

tiltag er med til at gøre tilbuddet attraktivt

viden om holdet – hvem er træneren, hvem er

for den unge.

de andre unge, hvilket niveau er holdet på, hvad

De unge peger på flere forhold, der har været

man skal have på mm.

medvirkende til, at de er startede på det

Des bedre man er klædt på med viden om

nybegynderhold de går på.

tilbuddet, des mere trygt bliver det at skulle

Det giver måske sig selv, at tid og sted for

træningstilbuddet, har betydning for om man tilmelder sig. Ikke desto mindre, er det centralt, at tilbuddet ligger på et godt tidspunkt og tæt på fx skole eller hjem for at kunne passe

starte til noget nyt. Netop derfor kan tiltag som prøvetræninger og lån af udstyr også være virksomme greb, idet det giver mulighed for, at

man får et mere indgående kendskab til holdet, end viden man udelukkende har læst sig til.

træningen ind i en hverdag med skole og andre forpligtigelser.

DEL 3: UNGES VEJ OVER I FORENINGSSFÆLLESSKABER

19

For mange af de unge er deres indgang til foreningsidrætten gået gennem venner og familie. Nogle fortæller, hvordan fx venner eller

søskende har anbefalet dem sporten, mens andres indgang har været gennem forældrene, som har tilskyndet dem at starte.

I tråd hermed beskriver flere af de unge det gode i at kende nogle på holdet eller prøve det sammen med nogle man kender. På

denne måde bryder man med barrieren, om ikke at kende nogen, og den bagvedliggende frygt for at føle sig udenfor.

Som en ung formulerer det: Det kan give et frirum, et trygt fællesskab, at have noget fælles med andre, som ikke kun er konkurrence.

Således bliver budskabet om, at holdet handler om fællesskab frem for krav og præstation

virksomt i forhold til at rekruttere de unge. Dels ved at imødegå barrieren om at være bange for at fejle – til sporten såvel som socialt. Dels i forhold til at tilbyde et alternativ - et frirum – til

det præstationssamfund de ellers befinder sig i.

De unges begrundelser for at vælge et foreningsfællesskab fra eller til, gør det tydeligt, hvor afgørende en tryg indgang er. Som ovenfor

beskrevet, etableres den trygge indgang, for nogle, ved, at man kender nogen på forhånd eller har nogen at følges med. Har man ikke denne mulighed, bliver det særligt afgørende, at

det er tydeligt, at der er plads til alle på holdet. I forlængelse af det er der flere af de unge, der peger på, at det fede ved nybegynderhold er, at der er mindre fokus på præstation og konkurrence.

DEL 3: UNGES VEJ OVER I FORENINGSSFÆLLESSKABER

20

BROBYGNING AF UNGE I FORENINGERNE

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED AT STARTE HOLD FRA BUNDEN AF Samarbejde med lokale aktører har vist sig

Set i det lys bliver samarbejder med aktører

særligt vigtigt, hvis man skal lykkes med at

såsom skole og ungetilbud et centralt

starte et hold fra bunden af.

virkemiddel i forhold til at gøre vejen over i

Som vi har set i del 3 kan barriererne for, at man som ung starter til noget nyt være mange. Dette stod hurtigt klart i Nybegynderne, idet man, til

trods for at have afprøvet mange forskellige tiltag, har haft vanskeligt ved at rekruttere de unge til det nyetablerede nybegynderhold.

Opgaven med at rekruttere unge bliver særligt stor, når man – som det har været tilfældet i Nybegynderne – ønsker at starte et

foreningsfællesskab op fra bunden. Dels da de unges behov for viden om holdet bliver større, hvis de ikke i forvejen kender nogen, der går i klubben eller på holdet. Dels da man som

foreningen kortere. Dels fordi samarbejdet giver adgang til et allerede eksisterende fællesskab af

unge, og flere unge derfor vil kunne starte på holdet sammen. Dels fordi det giver foreningen mulighed for at introducere de unge for sporten og trænerne inden for den velkendte og trygge ramme af deres eksisterende fællesskab.

På de næste sider ser vi nærmere på to pigers

vej ind på et nybegynderhold med afsæt i ITKs samarbejde med det lokale ungecenter. For på denne måde at synliggøre de virkemidler man som forening med fordel kan have fokus på i brobygning af unge til nybegynderhold.

forening ikke har gavn af eksisterende unge på

holdets netværk, hvor fx en forælder til en ung på holdet anbefaler det til en anden forælder eller en ung på holdet tager sin ven med.

Således peger evalueringen på, at det i de to foreninger, som har skulle starte et nyt nybegynderhold op, har været særligt vigtigt at

bygge bro til den unge ved at gå ud og møde de unge i de fællesskaber de i forvejen er en del af.

DEL 4: BROBYGNING AF UNGE I FORENINGERNE

22

CASEBESKRIVELSE: TO PIGERS REJSE IND PÅ NYBEGYNDERHOLDET Som led i brobygningen indledte Islev Taekwondo Klub (ITK) et samarbejde med det lokale ungecenter.

Samarbejdet bestod i, at ITK tilbød et gratis prøvetræningsforløb for nybegyndere. Forløbet bestod af fire prøvetræninger, hvoraf de første to foregik nede i ungecentret, mens de to næste foregik i taekwondoklubben. Forud for prøvetræningen, blev tilbuddet kommunikeret ud til forældre på AULA. Samarbejdet viste sig succesfuldt, idet to veninder på 13 år, efter at have deltaget i prøvetræningsforløbet,

nu går på nybegynderholdet.

DEL 4: BROBYGNING AF UNGE I FORENINGERNE

23

FORÆLDRE, VENINDER, PRØVETRÆNING OG PRÆSTATIONSFRIT RUM I analysen af pigernes vej ind på

Jeg synes, prøvetræningerne gjorde det ret godt

nybegynderholdet, bliver det tydeligt, at hhv.

med at gøre os lidt mere trygge.

forælderen og venindens indflydelse, prøvetræningen og holdets præstationsfrie rammer har været medvirkende til, at

pigerne har tilmeldt sig holdet.

Sidst, men ikke mindst er det tydeligt, at holdets rammer – med fokus på at have det sjovt frem for at skulle præstere – har været centrale for pigernes motivation. Dels i kraft af trænernes

For det første har det været centralt, at forældre

opmuntrende og pædagogiske tilgang. Som en

er blevet indtænkt i tiltaget, med kommunikation

af pigerne forklarer, når spurgt til, hvad der er

ud om tilbuddet via AULA. I interview med de to

godt ved træningen:

piger, fortæller den ene af pigerne, at hun blev gjort opmærksom på tilbuddet, og kraftigt

tilskyndet til at give det et forsøg, af sin mor.

Et andet forhold der har været centralt er, at de

to piger, som i forvejen er veninder, har kunne prøve træningen, og sidenhen tilmelde sig holdet, sammen.

At de [trænerne], hvis man sparker forkert, bare siger ”prøv igen”, i stedet for, ”ej det er ikke godt”, ”nu er det godt”, ”nu er det bare

pænt” og sådan noget.

Dels da man på nybegynderholdet træner i sit

almindelige træningstøj frem for dobok (traditionel træningsdragt for taekwondo) og

Dertil kommer, at prøvetræningen har været et

bælte, mens man ikke træner op til graduering.

virksomt greb, som en måde gradvist at bryde

Et forhold, som pigerne peger på, som

med barrieren om ”det ukendte” – hvor pigerne

afgørende for, at de har lyst til at gå på holdet:

først får prøvet sporten og møder trænerne inden for ungdomsklubbens velkendte rammer, og dernæst får kendskab til taekwondoklubben ved at fortsætte med prøvetræninger ovre i

taekwondoklubben, inden de tilmelder sig det egentlige hold. Som en af pigerne fortæller:

DEL 4: BROBYGNING AF UNGE I FORENINGERNE

Det er sjovt, og der er ikke lige så meget

konkurrence i det. Jeg er ikke det største konkurrencemenneske […]. Så derfor er det ikke så fedt, at man skal konkurrere mod hinanden omkring, hvem der har det bedste bælte og

hvem der har det højeste, og sådan noget.

24

CENTRALE GREB TIL BROBYGNING AF UNGE Opsummerende illustrerer casen, at foreningens

succes med at rekruttere pigerne, bygger på nogle centrale greb, som DGI, foreninger og øvrige aktører med fordel fortsat kan bygge deres brobygningsindsats op om – nemlig:

• At etablere samarbejder om et træningsforløb på skole eller i ungetilbud, som en måde at nå de unge, der hvor de er.

• At tilbyde prøvetræninger, som en måde at skabe kendskab og tryghed ved gradvist at introducere de unge for trænerne, træningen og idrætsforeningen.

• At inddrage den unges netværk. Som vi har set i unge-analysen, og som også casen

illustrerer, har venner og familie stor indflydelse på, hvorvidt man vælger at starte til noget nyt. Således kan man med fordel inddrage aktiviteter, der involverer det

bredere netværk omkring den unge.

• At sikre en inkluderende tilgang, med fokus på leg og sammenhold frem for krav og individuel præstation, som en måde at bryde med barrieren om at være bange for at fejle socialt såvel som sportsligt.

DEL 4: BROBYGNING AF UNGE I FORENINGERNE

25

BROBYGNING AF UNGE I HEADSPACE

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED REKRUTTERING I HEADSPACE headspaces udfordringer med at rekruttere

unge til nybegynderhold kan hænge sammen med de de sociale barrierer de unge peger på.

Samtidigt oplever frivillige, at opgaven konflikter med headspaces samtalepraksis,

og derved er svær at implementere.

har i headspace. Som en frivillig forklarer: Det har nok mere handlet om, at de rammer, vi

har her har gjort det meget svært at implementere. Eller det har […] ikke virket så naturligt at skulle gøre, for det føles lidt som at pådutte nogen noget, og det lidt går imod alt,

Lig foreningerne har headspace haft

hvad headspace er på en eller anden måde […]

udfordringer med at rekruttere unge til

Det er jo meget, at de kommer ind og snakker

nybegynderholdene.

om det, de har lyst til, at det er der, hvor de er,

Igen hænger denne udfordring formentlig tæt sammen med de sociale barrierer de unge peger på gør sig gældende for, at man starter til noget

nyt. Som en af ungerådgiverne reflekterer over: Noget af det, som jeg i hvert fald har tænkt

over i forhold til rekrutteringen er, at der nok skal meget til, at unge selv bare møder op et sted, hvor de ikke kender nogen, og hvor de ikke nødvendigvis ved 100%, hvad der skal foregå.

Set i det lys er det formentlig i mange tilfælde ikke nok at informere den enkelte unge om, at

tilbuddet findes. Der skal en mere aktivt brobyggende indsats til, når unge rekrutteres enkeltvis.

Et andet forhold, som har udfordret headspaces’

vi ligesom møder dem. Så det kan virke lidt underligt også at være sådan, ”Og forresten,

kunne du tænke dig det her tilbud?”

Kendetegnende for headspaces’ samtalepraksis

er, at samtalen foregår på de unges præmisser og med afsæt i det den unge har på hjerte. Som frivillig er man der for at lytte, og derfor også tilbageholdende med at give ”gode råd”. Set i det

lys ligger det typisk ikke først for den frivillige at brobygge til nybegynderholdene, hvis den unge er der for at tale om noget helt andet.

På de følgende sider vender vi blikket mod, hvilke udviklingstiltag, evalueringen peger på, i forhold til at komme ovenstående barrierer for

rekruttering af unge i headspace til livs.

rekruttering af unge, er den samtalepraksis man

DEL 5: BROBYGNING AF UNGE I HEADSPACE

27

DET KRÆVER TID, TILLID OG STØTTE AT BROBYGGE Med afsæt i headspaces’ praksiseksempler på

for den unge, hvilket igen er med til at sikre, at

den gode brobygning, står de to virkemidler ‘tid

man som frivillig rammer rigtigt i forhold til den

og tillid’ samt ‘en støttende tilgang’ frem.

unges behov.

Tid og tillid

En støttende tilgang

I vidensopsamlingen om den gode brobygning i

Når spurgt til, hvad der kendetegner en god

headspace bliver det tydeligt, at tid og tillid er

brobygning i headspace, bliver det tydeligt, at en

centrale virkemidler. Som ungerådgiveren

håndholdt og understøttende tilgang er et

forklarer:

centralt virkemiddel. Som ungerådgiveren

Det [der er vigtigt for en succesfuld brobygning]

forklarer det:

er både tillid og relationen. Når jeg har talt

Der er rigtig meget i det her med, at man sætter

med en ung fem gange, og jeg siger, “Nu har du

sig ned og kigger på det sammen. Vi tilbyder at

fortalt om de her ting, og jeg har faktisk bare

hjælpe dem med at booke en tid. Vi tilbyder at

tænkt på, at der findes det her tilbud, som kan

tage med, hvis de har brug for det. Vi spørger,

de her ting.”, så har det en helt anden effekt,

hvad de generelt tænker om det. […] For jeg

end hvis man efter første samtale er sådan, “Du

tror godt det kan være noget man lige skal have

kan også prøve det her?” Fordi de har ikke

ind og vende, […] og netop også bare få skabt et

nødvendigvis tillid til mig endnu, og de tror ikke

rum, hvor den unge kan få lov at sige […] nogle

nødvendigvis på det, jeg siger, før vi har fået

ting højt. […] Helt ned i de ting, kan nogle gange

talt lidt sammen.

være en god brobygning.

Som citatet viser, er det erfaringen, at det kan

Som citatet viser kan den unge have behov for at

være en fordel at vente med at oplyse den unge

en håndholdt støtte, for at tage skridtet over i

om andre tilbud indtil man har fået etableret en

tilbuddet. Det gælder ikke mindst i tilfældet af at

tillidsfuld relation, og den unge dermed typisk er

skulle starte til noget nyt, hvor der, som vi har

mere modtagelig. Tilliden opbygges netop i kraft

set, kan være mange barrierer, der hindrer den

af, at den frivillige har en indgående forståelse

unge i at tage skridtet derover på egen hånd.

DEL 5: BROBYGNING AF UNGE I HEADSPACE

28

CENTRALE UDVIKLINGSPOTENTIALER FOR BROBYGNING I HEADSPACE Set i lyset af ovenstående kan headspace med fordel udvikle på, hvordan nybegynderhold som et relevant tilbud kan integreres bedre i de frivilliges praksis. Praksiseksemplerne på forrige side viser netop, at headspace allerede gør brug af virksomme greb til brobygning, der sikrer at brobygningen sker på de unges præmisser. Således ligger der en opgave i at opkvalificere de frivillige i forhold til brobygning – herunder at de lærer at skelne mellem at give ”gode råd” og det at oplyse og brobygge til relevante tilbud.

Foto 3: Opslagstavle med oversigt over brobygningstilbud i headspace centret København

DEL 5: BROBYGNING AF UNGE I HEADSPACE

29

POTENTIALER OG ANBEFALINGER

Jeg forstår ikke, at konkurrencen i sport skal være så stor. Kan vi ikke bare slappe af og give plads til at lære nye ting? Jeg begyndte ikke på det her hold, fordi jeg ville være professionel. Jeg begyndte, fordi jeg ville lære nye ting og møde nye mennesker. Jeg elsker at svømme. Det er ikke en konkurrence, hvor jeg skal være bedre end andre. Jeg tror, det er det der er med sport lige nu hos os unge. Vi skal være bedst i alt, og ikke bare have det sjovt og lære nye ting. Jeg tror det er noget, vi skal huskes på nogle gange [at have det sjovt og lære nye ting]. Selv trænerne skal huskes på det nogle gange.

- Ung på nybegynderhold

DE UNGE VIL GERNE, MEN SKAL TAGES I HÅNDEN Et af de overordnede læringsmål for

deltagelse ikke krævede nogen forudgående

Nybegynderne var ”at generere læring, der

kendskab til sporten, og 2. det var et rum, hvor

kunne nuancere eksperimentets hypotese om, at

det handler om at have det sjovt frem for at

inklusion af unge i udsatte positioner i

præstere.

foreningsidrætten sker bedst, når alle på holdet

er nybegyndere til aktiviteten”.

Grundet indsatsens vanskeligheder med at

rekruttere de unge til indsatsens nybegynderhold, er det ikke muligt at svare fyldestgørende på, hvorvidt og hvordan inklusionen af unge i udsatte positioner sker

bedst på nybegynderholdene.

Dog nuanceres hypotesen gennem indsatsens

vigtige læringer om, hvilke forhold, der kan være medvirkende til unges vej over på nybegynderholdene.

Set i det lys er det tydeligt, at indsatsens nybegynderhold har potentialet til at få flere

unge ind i foreningslivet.

Hvad der bliver tydeligt gennem Nybegynderne

er, at unges barrierer for at tage skridtet ind i foreninger er mange; ikke mindst af social karakter - Kender alle de andre hinanden? Er de andre bedre end mig? Er der plads til mig på

holdet?

Evalueringens resultater peger på, at de sociale

barrierer gør sig gældende på tværs af unge, men må formodes at være særligt store for unge

Her peger evalueringen på, at nybegynderhold

i udsatte positioner eller ensomhed – hvor

er en god vej at gå i forhold til at imødegå nogle

mistrivsel og dårlige erfaringer med at indgå i

af de barrierer, som de unge peger på som

sociale fællesskaber kan afholde en fra at turde

centrale for, at de ikke starter til noget nyt.

indgå i et nyt.

Som citatet på forrige side viser vil de unge

Denne udfordring gør behovet for en

netop gerne det meningsfulde fritidsfællesskab,

brobyggende indsats desto mere tydelig. For,

hvor fokus er på fællesskabet frem for

som vi har set i Nybegynderne, kommer de unge

præstation. Og som vi har set med de unge

som oftest ikke af sig selv: de skal tages i

pigers vej ind på nybegynderholdet (del 5), har

hånden.

det været afgørende for dem, at: 1. deres

DEL 6: POTENTIALER OG ANBEFALINGER

32

FOKUSOMRÅDER FOR ET NYBEGYNDERNE 2.0 Opsummerende peger evalueringen på, at en

for netværksaktiviteter og

evt. skalering af Nybegynderne med fordel kan

forældreinddragelse.

centrere sig omkring:

1. Tydelig og trinvis proces. Som vi så under del 2, ligger der et udviklingspotentiale i rammesætningen af indsatsen. Dels, i forhold til at sikre en tydelig rammesætning af de enkelte aktørers roller. Dels, i forhold til at tænke indsatsen, som en trinvis proces,

hvor man afsætter god tid til opsøgende rekrutteringstiltag med henblik på at nå ud til eksisterende grupper af unge.

2. Et tæt samarbejde mellem foreninger og

4. Opkvalificering af den frivillige. I del 5 har vi set, hvordan headspace har særlig succes med at brobygge de gange, de gør brug af en håndholdt og støttende tilgang. Denne

praksis er ikke blevet implementeret i nærværende indsats. Dette skyldes til dels, at indsatsen har været udfordret af manglende veletablerede hold at brobygge til. Dels peger evalueringen på, at der ligger et

udviklingspotentiale i at arbejde med de frivilliges forståelse af rollen som frivillige, og hvad der ligger i opgaven at brobygge.

lokale aktører. Som vi har set under del 4, har samarbejdet med skoler og

ungdomsklubber om prøvetræningsforløb været et virksomt greb i forhold til at bygge bro over i foreningen.

3. Rekruttering gennem de unges kanaler.

Med et fremadrettet fokus på disse punkter, vurderer evalueringen, at Nybegynderne som

indsats viser gode potentialer for at styrke unges trivsel gennem inkluderende og meningsfulde foreningsfællesskaber.

En central bevæggrund for, at unge starter til noget nyt, relaterer sig til deres venner og

families indflydelse – om det fx er en ven, der tager en i hånden eller en forælder, der skubber på. Man kunne derfor med fordel udvikle på rekrutteringsindsatsen med blik

DEL 6: POTENTIALER OG ANBEFALINGER

33

BILAG

EVALUERINGENS METODER OG DATAGRUNDLAG

BILAG 1

35

LITTERATURHENVISNING • DGI (2024). Medlemsanalyse – DGIs medlemstal 2023.

• DUF (2023). Ungeanalyse 2023. Dansk Ungdoms Fællesråd • Sundhedsprofilen (2021). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofi 2021.

Sundhedsstyrelsen

• Sundhedsprofilen (2023). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil Midtvejsundersøgelsen 2023. Sundhedsstyrelsen

• Sundhedsstyrelsen (2023). Et litteraturreview: Karakteristika af det mentalt sundhedsfremmende fritidsfælleskab for unge. SDU og Sundhedsstyrelsen

BILAG 2

36

OM PUBLIKATIONEN

Udarbejdet af SocialRespons for:

Støttet af:

SocialRespons er drevet af ambitionen om at skabe en bæredygtig fremtid, hvor alle inddrages, og ingen efterlades.

Vores bidrag er data og nye indsigter i fx behov, virkemidler og værdiskabelse. Vores metode er anvendt evaluering, kortlægning og undersøgelser samt rådgivning og udvikling af praksis og metode.

Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af

SocialRespons. www.socialrespons.dk

www.socialrespons.dk

Fotos: DGI og SocialRespons 37