Sisterhood 2.0 - evalueringsrapport 2025

SISTERHOOD

2.0

Evaluering af GirlTalks gruppeforløb i kombination med individuelle samtaler for piger på ungdomsuddannelser

INDHOLDSFORTEGNELSE

INTRODUKTION

OM EVALUERINGEN

Denne evalueringsrapport er udarbejdet af SocialRespons, som har gennemført evalueringen af Sisterhood 2.0.

GirlTalk har fra januar 2022 til december 2024 gennem projektet Sisterhood 2.0 arbejdet med gruppeforløb (Sisterhood) og en-til-en-samtaler (Sistertalk) med piger på erhvervsskoler og gymnasier i Danmark. GirlTalk har desuden haft et enkelt forløb med piger på en FGU-uddannelse i starten af projektperioden, men det har under projektperioden ikke været muligt at fastholde forløb på FGU-uddannelser pga. organisatoriske udfordringer. Evalueringens resultater er derfor primært gældende for gymnasier og erhvervsskoler.

Sisterhood er støttet af Ole Kirk’s Fond.

Evalueringsrapporten bidrager til at tydeliggøre værdi og resultater samt de centrale virkemidler ved Sisterhoods koncept, som er afgørende for, at piger opnår et positivt udbytte gennem forløbet. Desuden stiller evalueringen skarpt

på centrale læringer, der er opnået gennem Sisterhood 2.0, herunder de udfordringer, som projektet er stødt på undervejs. Der peges på opmærksomhedspunkter og anbefalinger for det videre arbejde med gruppeforløb som Sisterhood på ungdomsuddannelser.

Evalueringen indeholder ydermere en række bilag, hvor der kan indhentes mere dybdegående viden om evalueringens data og metoder, analyser fra survey-undersøgelserne, forankringsanalysen samt projektets målopfyldelse.

Som en del af evalueringsprocessen har SocialRespons samarbejdet med Robin Vickery/ Fjerde sektor, som har bidraget til en proces med GirlTalk centreret omkring dialog og samarbejde med uddannelser for at afsøge forretningsmodeller og understøtte forankring af Sisterhood efter projektperioden. En sammenfatning af denne proces kan læses i bilag 5.

Evalueringens analyser er baseret på en kombination af kvalitative og kvantitative data. En uddybning af data og metoder kan læses i bilag 1.

OM PROJEKTET SISTERHOOD 2.0

Formål

GirlTalk vil med Sisterhood 2.0 øge trivsel blandt piger, som går på en ungdomsuddannelse. Trivsel ses som psykiske såvel som sociale elementer og udfoldes i nedenstående succeskriterier.

Indsatser i relation til Sisterhood 2.0

I projektet er omdrejningspunktet Sisterhoods gruppeforløb for piger på ungdomsuddannelserne FGU, gymnasier og erhvervsuddannelser. En central ressource for afholdelse af forløbene er frivillige, som i makkerpar, to og to, står for at planlægge og afholde Sisterhood-forløb. I forlængelse af Sisterhood har pigerne mulighed for også at deltage i en-til-en samtaler, Sistertalk med en af de frivillige, som har faciliteret gruppeforløbet.

Frivillige, der rekrutteres til at afholde forløb, deltager i et grundigt uddannelsesforløb og modtager materialer, som danner fagligt grundlag for de frivilliges facilitering af både Sisterhood-forløb og Sistertalk-samtaler. Desuden gives frivillige løbende supervision af ansatte i GirlTalk og kan modtage sparring af andre frivillige.

I Sisterhood 2.0 er et fokuspunkt at skabe dialog og samarbejde med kommuner og ungdomsuddannelser for at styrke forankringen af Sisterhood i tilknytning til de respektive uddannelser efter projektperioden.

Et Sisterhood-forløb + Sistertalk

Et Sisterhood-forløb forløber over 8-10 uger med én session om ugen:

• En session varer 2 timer

• Der vil være mellem 5-8 deltagere pr. hold

• Der knyttes to frivillige gruppefacilitatorer til hvert hold

• Indsatsen foregår på eller tæt på uddannelsen

• Fokus på temaer som fx identitet, venner, familie og ensomhed

• Tegning og andre visuelle værktøjer anvendes som et kreativt fælles tredje, der understøtter den gode samtale

Efter gruppeforløbet kan piger, der har behov og lyst, deltage i Sistertalk: 1:1 samtaler med en frivillig fra Sisterhood-forløbet.

Hvem er de unge piger i Sisterhood?

I Sisterhood er målgruppen piger i alderen 15-18 år, der går på en ungdomsuddannelse og som kan opleve ikke at trives og som kan have gavn af et gruppetilbud med andre piger. Det er afgørende for deltagelse i Sisterhood, at pigerne har lyst til at deltage i et gruppeforløb og gerne vil lytte til andres tanker og følelser samt have støtte til at dele det, der kan opleves som svært i ungdomslivet.

Der er plads til en vis bredde i gruppen, hvor der kan være stor forskel på, hvilke tanker, bekymringer og udfordringer pigerne kan opleve og have brug for at dele med andre.

HVAD MOTIVERER PIGER TIL AT DELTAGE I SISTERHOOD?

Har haft en svær start på uddannelse

(bekymringer om start)

Ønsker at blive en del at et fællesskab uden for klassen

Ønsker at møde andre piger som er i samme situation

Ser værdi i at kunne dele tanker med andre piger og frivillige

73 piger har tilmeldt sig Sisterhood

81 % er mellem 17 år-18 år

63 % går på gymnasial uddannelse (STX, HF)

25 % går på erhvervsuddannelse

12 % går på FGU

79 % har gået på uddannelsen i under et år (n=37)

97 % har ikke før deltaget i forløb med GirlTalk(n=37)

Succeskriterier for piger i Sisterhood 2.0

80 % af pigerne, der starter på et gruppeforløb, gennemfører

80 % oplever at Sisterhood har medført positive forandringer i deres trivsel

- Piger oplever, at Sisterhood er et trygt fællesskab

- Piger tør vise sårbarhed overfor de andre piger i gruppen

- Piger kan spejle sig i de andres fortællinger

- Piger har fået værktøjer, de kan bruge til håndtering af udfordringer i hverdagen

- Piger fastholder relationer fra Sisterhood efter forløbet

- Piger trives bedre på deres ungdomsuddannelse

- Piger fastholdes på en ungdomsuddannelse

60 % af pigerne tilkendegiver, at de selvskader mindre

80 % af pigerne oplever, at de har fået en ekstra, positiv støtte, som er med til at styrke, forbedre eller fastholde den positive forandring fra Sisterhood.

Målsætninger

18 gruppeforløb

90-150 piger deltager i forløb

36 frivillige rekrutteres og uddannes til Sisterhood og Sistertalk

EVALUERINGENS HOVEDPOINTER

GirlTalk har samlet set gennemført 12 Sisterhoodforløb for 73 piger. Heraf 18 piger på erhvervsuddannelser, 46 piger på gymnasier og ni piger på en FGU-uddannelse.

Med Sisterhood tilbyder GirlTalk et gruppebaseret samtaleforløb for piger på ungdomsuddannelser. Sisterhood er en relevant indsats for piger, der mangler nære relationer, som de kan dele dybe tanker og usikkerheder med.

En central pointe er, at piger gennem Sisterhood bliver en del af et fællesskab, hvor det er trygt at dele tanker og følelser med andre. På denne måde bidrager Sisterhood til, at piger ikke står alene, når noget opleves svært i ungdomslivet. Evalueringen vurderer, at Sisterhood kan bidrage til forebyggelse af psykisk og social mistrivsel for piger på ungdomsuddannelser.

I de velfungerende forløb formår Sisterhood nemlig:

1) at etablere et tilhørsforhold blandt piger, hvilket også fremmer, at relationen fastholdes efter endt forløb, og pigerne fortsætter med at støtte hinanden gennem deres uddannelsesforløb.

2) at give pigerne anvendelige redskaber til at håndtere svære tanker og følelser, hvilket fremmer, at den enkelte kan integrere redskaberne i hverdagen og tage dem i brug efter behov.

Samlet set ses der potentialer for, at den positive proces, som igangsættes med Sisterhood, kan bidrage til at fastholde piger på deres ungdomsuddannelse.

RESULTATER OG VÆRDISKABELSE

VÆRDISKABELSE FOR PIGERNE I SISTERHOOD

Trygt socialt rum, der åbner for at dele tanker og følelser med andre

Ny forståelse for tanker og følelser, der styrker selvværd

Fællesskab med andre piger og tilknytning til uddannelsen

Fastholder anvendelse af redskaber, der styrker trivsel i hverdagen

82 % oplever, at de 4-6 måneder efter afsluttet forløb stadig kan bruge det de tog med fra Sisterhood (n=16)

82 % oplever, at Sisterhood har betydning for, at de trives i deres hverdag 4-6 måneder efter afsluttet forløb (n=16)

70 % oplever, at gruppen har gjort det nemmere at være sammen med andre (n=37)

100 % oplever, at Sisterhood er et fællesskab, hvor deter trygt at tale med andre (n=37)

Jeg fik nogle gode redskaber og midler jeg kan bruge i forskellige situationer. Det gør det nemmere, når noget er svært, både at vide at man ikke er alene, men også hvad man kan gøre.

Ung pige, fem måneder efter afsluttet forløb

Jeg husker mig selv på, at jeg ikke skal være perfekt og at der også er plads til mig.

Ung i Sisterhood

Jeg mødes ofte med de andre piger fra gruppen, og har skabt et venskab, som er meget specielt.

Ung pige, fem måneder efter afsluttet forløb

SISTERHOOD-KONCEPTETS SEKS VIRKEMIDLER

Grundighed i den frivillige indsats

Ung til yngre fællesskab

Kreativitet og visuelle redskaber i samtalerummet

Høj fortrolighed i uformelle rammer

Forskellighed blandt piger styrker samtalerummet

Sistertalk giver dybere 1-1 samtaler efter gruppeforløbet

Over 80 % oplever, at de andre unge og de frivillige i gruppen er rollemodeller for dem (n=37)

Over 90 % oplever, at Sisterhoods rammer, indhold og form fungerer godt (n=37)

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER OG ANBEFALINGER

Tryghed i rekrutteringen af piger

Fokus på praktiske forhold for at øge tilgængelighed

Udbrede praksisnære fortællinger fra tidligere deltagere for at give potentielle piger et konkret indblik i Sisterhood

Give piger mulighed for at ’prøve’ Sisterhood og få en fornemmelse afstemningen og indhold i Sisterhood

Grundigere indsigt i pigers behov

Gå i dialog med piger på ungdomsuddannelser for at forløb matcher deres behov og ønsker

Inddrage frivillige og piger fra tidligere forløb som ambassadører for Sisterhood

Afsætte ressourcer til ansatte på ungdomsuddannelser i rekrutteringsprocessen og til at støtte fastholdelse under forløbet

HOVEDPOINTER – UDDYBET

At dele det usikre i et trygt rum bidrager til trivsel og normalisering af det svære i ungdomslivet

På tværs af de piger, der har deltaget i Sisterhood, tegner der sig et fælles behov, som imødekommes gennem Sisterhood. Behovet handler om gerne at ville dele sine tanker og følelser om tvivl, usikkerhed og det, der fylder i ungdomslivet med andre unge. Pigerne i Sisterhood mangler en social ramme, hvor det er trygt at åbne op for det, der er sårbart, og som måske derfor også er ekstra svært at dele med andre.

Her tilbyder GirlTalk med Sisterhood-forløbet et socialt rum, hvor pigerne oplever, at det er trygt at udveksle tanker og følelser med andre. Det trygge sociale rum, der skabes mellem pigerne i Sisterhood-gruppen, støtter den enkelte i en ny forståelse og accept af det svære og sårbare. En vigtig pointe er, at piger, der deltager i Sisterhood, støttes i, at det er normalt at opleve usikkerheder, og gennem udvekslingen med andre oplever de i mindre grad at være forkerte og alene med deres tanker og følelser. Denne proces, der fremmer normalisering af at dele det svære og usikre med andre, ses som et centralt output. Det åbner en ny dør for piger, der betyder, at det bliver lettere for dem at finde måder at håndtere, når noget er svært

og presser sig på i deres ungdomsliv. Sisterhoods koncept formår nemlig, ud over at fremme trivsel i umiddelbar tilknytning til de afholdte forløb, også at give pigerne redskaber, som de anvender i deres hverdag efter forløbet. Desuden er der eksempler på, at piger, som har deltaget i Sisterhood sammen, fastholder kontakten til hinanden og støtter hinanden, når der er behov for det efterfølgende.

Ud fra pigers udbytte på såvel individuelle parametre som i de fællesskaber, Sisterhood etablerer, kan det sandsynliggøres, at Sisterhood kan være et godt bidrag til at styrke trivsel og pigers deltagelse på en ungdomsuddannelse.

En central pointe er, at Sisterhood kan være en del af en forebyggende indsats, hvor fællesskab og tilhørsforhold i gruppen udgør væsentlige resultater hen imod at understøtte trivsel og som følge heraf også kan støtte op om, at piger gennemfører en ungdomsuddannelse. Der ses på denne måde et potentiale for, at Sisterhood kan bidrage til at forebygge psykisk og social mistrivsel for piger på ungdomsuddannelser, såsom erhvervsuddannelser og gymnasier, og på den måde medvirke til at mindske risikoen for frafald.

Sisterhood giver piger et fortroligt og hyggeligt samtalefællesskab, som de ikke har haft adgang til før

Sisterhood stiller et fællesskabsorienteret samtaletilbud til rådighed for piger, der går på en ungdomsuddannelse. Denne type tilbud findes ikke på ungdomsuddannelser, hvor samtaletilbud ofte er individuelle med en voksen omsorgsperson (fx studievejleder, psykolog).

Med GirlTalk som aktør i rammesætningen og faciliteringen af tilbuddene kan der identificeres seks pointer (virkemidler), der udgør det faglige fundament i Sisterhoods koncept. Det skaber et trygt socialt rum og er afgørende for, at piger der deltager opnår et positivt udbytte:

1) Ung til yngre fællesskab, hvor de frivillige er unge kvinder, der inddrager egne oplevelser fra ungdomslivet, som giver pigerne en relevant spejling

2) Grundighed i den frivillige indsats med omfattende onboarding og support, som støtter den frivillige rolle

3) Kreative og visuelle redskaber anvendes og skaber refleksioner uden ord

4) Høj fortrolighed i uformelle rammer skaber åbenhed og afslappet stemning

5) Forskellighed blandt pigerne ses som en styrke, der giver ny inspiration og kan bryde med fastlåste tankemønstre

6) Sistertalk efter gruppeforløbet tilbyder uddybende samtaler med en frivillig, som pigen allerede har etableret tillid til

Opmærksomhedspunkt: Behov for grundigt fokus på en tryg rekruttering

Gennem projektperioden har GirlTalk haft fokus på at tilpasse Sisterhood til den enkelte uddannelse og har ydet en stor indsats med øje for at understøtte rekruttering af piger og for forankring på uddannelserne. Dette har styrket samarbejdsrelationerne, men dog ikke, at Sisterhood efter projektperioden fortsætter forløb på ungdomsuddannelser uden fondsfinansiering. Særligt samarbejdet med erhvervsuddannelser har affødt, at GirlTalk fortsætter samarbejdet om Sisterhood-indsatsen.

En central udfordring har været at rekruttere piger til Sisterhood-forløbene. En pointe fra evalueringen er, at der for en del piger kan være flere barrierer for at tilmelde sig et gruppebaseret tilbud. Det ses derfor væsentligt, at GirlTalk i det videre arbejde med Sisterhood, i samspil med både uddannelser og unge piger, sætter fokus på at understøtte større tryghed i rekrutteringen. Det indbefatter dels de praktiske elementer i afholdelsen af Sisterhood, og dels kan der med fordel rettes et særligt fokus mod formidlingen af Sisterhood til potentielle piger. Her ses tendenser til, at det er væsentligt at give piger et konkret og praksisnært indblik i og kendskab til, hvad der sker i Sisterhood.

Første anbefaling er derfor at udbrede specifikke fortællinger fra gennemførte Sisterhood-forløb samt evt. at give piger en forsmag på og oplevelse af den spejling og afslappede stemning, som præger Sisterhood.

Anden anbefaling er at opnå et grundigt indblik i pigers behov og ønsker i forhold til gruppebaserede forløb som Sisterhood, samt at piger (fx frivillige og piger fra Sisterhood-forløb som ambassadører) i højere grad inddrages for at bidrage til, at denne type gruppeforløb kan opleves relevante og trygge for piger.

Tredje anbefaling er derfor, at der på den enkelte uddannelse kan afsættes ressourcer til at voksne, der er i kontakt med piger i dagligdagen, løbende kan bidrage til rekrutteringen og støtte fastholdelse i forløbet. Herved vurderes det, at potentialerne for at rekruttere og fastholde piger, som har lyst og som vil kunne drage nytte af Sisterhood kan forbedres.

VÆRDISKABELSE OG RESULTATER

SISTERHOODS RÆKKEVIDDE

Sisterhood har i projektperioden samlet set afholdt 12 forløb fordelt på to erhvervsskoler, tre gymnasier og en FGU-uddannelse.

Aalborg Katedralskole STX/HF

2 forløb 17 piger

Aalborg FGU

1 forløb 9 piger

På nedenstående Danmarkskort kan ses et overblik over fordelingen af Sisterhood-forløb og antal deltagende piger.

Note:

Mulernes Legatskole

STX/HF

3 forløb 13 piger

Syddansk

Erhvervsskole

2 forløb 12 piger

NEXTung erhvervsuddannelse

1 forløb 6 piger

Gefion Gymnasium STX

3 forløb 16 piger

Sistertalk-forløb: 12 gennemførte

FIRE VÆRDIPUNKTER ER CENTRALE FOR PIGERS UDBYTTE

Gennem Sisterhood støttes piger i en proces, hvor det bliver mere normalt for dem at dele det, der kan være svært i ungdomslivet med andre. Pigerne giver udtryk for, at de gennem Sisterhood og Sistertalk er blevet bedre til at acceptere og rumme egne tanker og følelser. Sisterhood styrker herved den enkeltes selvværd og oplevelse af at være helt OK uanset. Det indbefatter både, at de får redskaber, som de selv anvender i hverdagen efter gruppeforløbet, samt at de i højere grad end før rækker ud til og deler deres tanker og følelser med andre, så de står mindre alene, når noget opleves svært. Sisterhood og Sistertalk bidrager til, at pigerne støttes i at indgå i en gruppe, de er trygge i, hvilket giver dem positive erfaringer og nye erkendelser, som de kan trække med ind i deres ungdomsliv efterfølgende.

Gennem Sisterhoods gruppeforløb og Sistertalk oplever pigerne et udbytte på fire punkter, som illustreres i modellen nedenfor og uddybes efterfølgende. Desuden synliggøres fund fra spørgeskemaundersøgelserne med piger, der har deltaget i Sisterhood og Sistertalk. De opgjorte procenter er på baggrund af svar, der varierer fra ”i nogen grad” til ”i meget høj grad” eller ”enig” til ”meget enig”.

Samlet set vurderes det, at Sisterhood i kombinationen med Sistertalk styrker pigernes trivsel både i relation til psykiske og sociale elementer, herunder også i relation til pigernes deltagelse på deres ungdomsuddannelse.

VÆRDISKABELSE

NY FORSTÅELSE AF TANKER

OG FØLELSER

Der styrker selvværd

TRYGT SOCIALT RUM

Der åbner for at dele tanker og følelser med andre

FÆLLESSKAB MED ANDRE PIGER

Og tilknytning til uddannelsen

FASTHOLDER

ANVENDELSE AF REDSKABER I HVERDAGEN

Der styrker trivsel i hverdagen

TRYGT SOCIALT RUM, DER ÅBNER FOR AT DELE TANKER OG FØLELSER MED ANDRE

Pigerne, der har deltaget i forløbet, udtrykker, at de oplever at Sisterhood-gruppen er et fællesskab, hvor det er trygt at tale med andre, og at dette har haft betydning for deres deltagelse i Sisterhood-forløbet. Som et element i skabelsen af det trygge rum, beskriver flere af pigerne at gruppemøderne rummer plads til forskelligheder. Pigerne og de frivillige får gennem samtalerne opbygget et fælles rum, hvor der er plads til, at man kan være sig selv og have forskellige tanker og følelser, uden at noget er mere rigtigt end andet. En del af pigerne italesætter, at de som nye på

uddannelsen oplever et stort socialt pres, og at de kan have svært ved at finde sig til rette i sociale relationer, men at de i Sisterhood-gruppen føler, at de kan være sig selv og ikke behøver at ’præstere’ eller være noget, de ikke er. Dette trygge rum med plads til forskellighed inviterer til, at pigerne tør være mere ærlige, da de ikke skal forsøge at passe ind eller undgå at blive dømt af de andre piger, hvis de har forskellige tanker og følelser. På den måde bliver gruppen et slags frirum, der, til trods for pigernes forskelligheder, bygger på gensidig respekt og et ikke-dømmende fællesskab.

100 % oplever at være en del af et fællesskab i gruppen, hvor det er trygt at tale med andre (n=37)

Man kan snakke om alt, og man bliver lyttet til, og man bliver ikke dømt for at sige noget, som de andre ikke er enige i. Man kan bare åbne sig op, som man vil, og man bliver ikke presset til noget.

Ung i Sisterhood

Det har været et trygt space med plads til alle tanker, meninger og følelser.

Ung i Sisterhood

NY

FORSTÅELSE AF TANKER OG FØLELSER,

DER STYRKER SELVVÆRD

Gruppeforløbet er tilrettelagt, så der er fokus på skiftende, fastlagte tematikker med plads til pigernes egne ønsker til fokuspunkter. På den måde når pigerne igennem forløbet rundt om en række emner, der vækker genklang hos dem og samtidig åbner deres syn på deres egne og hinandens usikkerheder og bekymringer. Selvom det kan være meget forskellige problematikker, oplever stort set alle, at de ved at lytte til de andre pigers historier opnår nye perspektiver på deres eget liv. Pigernes forskelligheder bidrager dermed til at sætte egne tanker og følelser i perspektiv, idet der skabes et rum, hvor de åbent kan tale om det, der fylder. I Sisterhood bliver piger spejlet i, at de er gode nok.

Flere af pigerne fremhæver brugen af kreative værktøjer som et element, der har hjulpet dem til at få øje på eller få italesat nogle af de tanker og følelser, som de ellers har haft svært ved

at formulere. Herigennem opnår pigerne nye forståelser af egne tanker og følelser, og i samspil med gruppen får de nye perspektiver på, at det at være sårbar ikke nødvendigvis er så negativt og unormalt, som de tidligere har følt. Sisterhood giver et frirum, hvor piger bliver styrket i, at deres oplevelser er legitime og normale. Disse forståelser begynder de at trække med ind i deres hverdag, hvilket bidrager til, at perfekthed og forkerthed kan træde mere i baggrunden i interaktioner med andre.

Det vurderes, at Sisterhood styrker pigers selvværd, da pigerne bliver bedre til at stå ved den, de er og at acceptere egne tanker og følelser. Flere giver udtryk for, at de i højere grad oplever, at de er gode nok, når de er sammen med andre, fx med venner og familie. I relation til uddannelsen oplever nogle også, at de har fået større tro på, at de kan mestre opgaver på uddannelsen.

97 % oplever, at de ikke behøver at være perfekte i Sisterhood

95 % oplever, at de andre pigers historier giver dem nye perspektiver på deres eget liv

60 % tror mere på egne evner og vurderinger

73 % tror mere på, at de er gode nok, når de er sammen med andre

65 % føler efter forløbet, at de i højere grad er gode nok, som de er

42 % tror mere på, at de kan klare opgaverne på uddannelsen (n=37)

Det er gået op for mig, at ikke alle går og har det så godt, som de ser ud til. Det har været så mega rart at møde nogen, der har kunnet relatere til at føle sig forkert pga. en meget lille vennegruppe og, at det er normalt at have usikkerheder. Det er mega befriende, at kunne lukke alt ud, uden at det har konsekvenser.

Ung i Sisterhood

Jeg husker mig selv på, at jeg ikke skal være perfekt og, at der også er plads til mig.

Ung i Sisterhood

Jeg ser lidt anderledes på det, andre siger nu. Fx i min familie, der er der mange forskellige personligheder, så når en siger noget, så kan jeg se, at det har noget med deres personlighed at gøre, og det er ikke noget, jeg behøver tage mig af.

Ung i Sisterhood

Jeg har førhen været god til at være ret negativ. Jeg tror måske, jeg er blevet lidt gladere og lidt mere positiv på livet.

Ung i Sisterhood

FÆLLESSKAB MED ANDRE PIGER OG TILKNYTNING TIL UDDANNELSE

De fleste af pigerne i Sisterhood-forløbene har gået på deres pågældende uddannelse i under et år. Og et gennemgående tema i deres bekymringer og usikkerheder er netop den svære start på noget nyt og det at falde til i nye sociale grupper. Gruppemøderne med de frivillige fra Sisterhood har derfor taget udgangspunkt i piger fra den samme uddannelse og fundet sted i uddannelsens lokaler. Pigerne giver udtryk for, at det er rart, at pigerne i gruppen er fra samme uddannelse, og på den måde i højere grad kan identificere sig med og genkende hinandens udfordringer fra hverdagen på uddannelsen. Selvom pigerne ikke nødvendigvis kendte hinanden før forløbet og til trods for gruppens diversitet, italesætter flere af pigerne en følelse af et opstået fællesskab med de andre piger. For nogle piger har det gjort en

forskel for deres deltagelse på uddannelsen at have fået nye relationer uden for deres klasse. Sisterhood har bidraget til et andet fællesskab, som er mere personligt, nært og ærligt end det, som opleves i klassen. Gennem Sisterhood har særligt piger på gymnasierne opbygget et socialt netværk, som de også fastholder efterfølgende og som støtter dem under deres uddannelsesforløb. Yderligere er der begyndende tendenser til, at piger, der deltager i Sisterhood, også føler sig bedre tilpas i andre sociale sammenhænge, fx i klassen på deres uddannelse eller i fritiden med venner. Dette indikerer, at deltagelsen i Sisterhood bidrager til, at piger får styrket deres tilknytning til uddannelsen, hvilket kan fremme, at de fastholdes på ungdomsuddannelsen.

78 % oplever, at de taler med piger fra gruppen ud over gruppeforløbet

81 % oplever at have lært nye mennesker at kende, som de taler godt med

59 % oplever, at de efter gruppeforløbet føler sig bedre tilpas på uddannelsen

70 % oplever, at gruppen har gjort det nemmere at være sammen med andre

63 % oplever, at de har fået mere mod på at lære nye mennesker at kende

50 % tror efter forløbet i højere grad end før Sisterhood på, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse (n=37)

Det var rart at snakke med nogen og få sat ord på nogle følelser og også få talt om de svære (sociale) situationer, som kan opstå på gymnasiet.

Ung pige, fem måneder efter afsluttet forløb

Jeg mødes ofte med de andre piger fra gruppen og har skabt et venskab, som er meget specielt.

Ung pige, fem måneder efter afsluttet forløb

Vi har lært noget af hver eneste person, og at de har meget forskellige måder at se tingene på og forskellige personligheder.

Frivillig i Sisterhood

Jeg har fået meget nemmere ved gruppearbejde og til at tage små pauser, når jeg har bruge for det.

Ung pige i Sisterhood

Jeg så, at der var andre, der var i samme situation som mig og fik lidt hjælp til at håndtere hårde perioder i skolen.

Ung pige, fem måneder efter afsluttet forløb

Det at have noget positivt (Sisterhood) ved skolen har gjort, at det har været federe at tage i skole.

Ung pige i Sisterhood

Det er trygt, når man ser de andre på gangen og lige kan sige hej, når man har en lidt dybere forståelse, end med sine klassekammerater.

Ung pige, fem måneder efter afsluttet forløb

Jeg er blevet mere åben til at gå med mine venner ned i byen, når jeg har fri fra skole og, at jeg ikke er lige så træt, når jeg har fri fra skole.

Ung pige i Sisterhood

Det er blevet lidt nemmere for mig at koncentrere mig om samtaler. Når man sidder i en gruppe med klassen, så tales der om mange ting på en gang, og det kan jeg godt synes er svært, men det er blevet lettere for mig at holde styr på de emner, der bliver snakket om. Der er nogle tanker, jeg bare lader passere forbi.

Ung pige i Sisterhood

FASTHOLDER ANVENDELSE AF REDSKABER SOM UNDERSTØTTER

TRIVSEL I HVERDAGEN

Gennem gruppesamtalerne præsenterer de frivillige en række kreative redskaber og tankeeksperimenter, der skal hjælpe pigerne til bedre at kunne forstå og udtrykke deres tanker og følelser. De frivillige har undervejs tilpasset øvelserne til pigerne i gruppen, både i forhold til deres forståelsesramme og problematikker.

En af pigerne italesætter, at det særligt har haft betydning for hende i forløbet, at de har ”brugt tegning til at komme frem til nogle andre svar, end man måske ville kunne, bare ved at tænke”. Dette belyser, at det kreative for mange af pigerne kan

erstatte et manglende sprog for egne tanker. Også fem måneder efter forløbet angiver en stor del af pigerne, at de fortsat gør brug af de kreative redskaber fra forløbet i deres hverdag. Dette tyder på, at pigerne ikke kun finder værktøjerne brugbare i gruppesammenhængen, men at de bidrager til deres egen forståelse og håndtering af tanker og følelser, når de har brug for det i dagligdagen. Det at kunne trække disse redskaber med ud fra grupperummet muliggør, at pigerne har noget konkret at gribe fat i og bruge i deres hverdag efter endt forløb, hvilket styrker deres trivsel i hverdagen.

76 % bruger redskaber fra forløbet i deres hverdag ved afslutningen af Sisterhood (n=37)

48 % oplever, at de er bedre til at håndtere, når de har det svært (n= 37)

82 % oplever, at Sisterhood har betydning for, at de trives i deres hverdag 4-6 måneder efter afsluttet forløb (n=16)

82 % oplever, at de 4-6 måneder efter afsluttet forløb stadig kan bruge det de tog med fra Sisterhood (n=16)

Jeg fik nogle gode redskaber og midler, jeg kan bruge i forskellige situationer. Det gør det nemmere, når noget er svært, både at vide, at man ikke er alene, men også, hvad man kan gøre.

Ung pige, fem måneder efter afsluttet forløb

Sistertalk giver ekstra støtte til at fastholde en god proces

Når der efter gruppeforløbet udvides med 1-1 samtaler med en frivillig (Sistertalk), er der mulighed for at dykke lidt dybere ned i det, der fylder hos den enkelte pige. Piger giver udtryk for, at det at blive støttet i at sætte og følge op på små individuelle mål sammen med en frivillig,

som de kender fra Sisterhood, styrker dem i at fortsætte med at anvende læring og redskaber, som Sisterhood har bidraget med. Dermed understøttes en god proces, som pigerne potentielt kan fastholde i deres hverdag.

Jeg har haft en person, jeg kunne tale med, som man kender, men ikke møder til dagligt, og det har været virkelig rart. Og så at få nogle redskaber til at bruge efterfølgende, efter samtalerne. Det var også det, det gik ud på. Fx at nå til de her mål. Nogle metoder, som jeg kunne bruge. Ung pige om Sistertalk

91 % oplever, at Sistertalk-samtalerne har bidraget til en større forståelse af egne tanker og følelser

82 % oplever, at Sistertalk-samtalerne har bidraget til, at de føler sig mere klar til selv at håndtere vanskeligheder i hverdagen

73 % oplever, at Sistertalk-samtalerne har bidraget til en følelse af, at de generelt trives bedre i hverdagen (n=11)

HVILKE ORD SÆTTER PIGER PÅ OPLEVELSEN AF SISTERHOOD?

Trygt space

Befriende

Nye perspektiver

Mere selvværd

Mere åben / mindre dømmende

Hyggeligt / ikke formelt

Ugens højdepunkt

Frirum

Plads til alle

Tillidsskabende / fortroligt fællesskab

FEM PIGERS FORTÆLLINGER OM

BETYDNINGSFULDE ÆNDRINGER

I det følgende præsenteres fem fortællinger – to fra piger på en erhvervsuddannelse og tre fra piger på en gymnasial uddannelse. Fortællingerne har til hensigt at vise betydningsfulde ændringer, som piger oplever, at de har fået ud af at deltage i Sisterhood. Fortællingerne er beskrivelser, der går i dybden og synliggør kvalitative nuancer, som pigerne lægger vægt på. Herunder også, hvordan Sisterhoods virkemidler kommer til udtryk og

har betydning for de forandringer, som pigerne oplever ved at deltage i Sisterhood.

Pigernes fortællinger er udarbejdet på baggrund af analyser fra hhv. en workshop med fem piger fra et gymnasie og fra kvalitative interviews med to piger fra en erhvervsskole.

Fortællingerne er anonymiseret.

FORTÆLLINGER FRA PIGER PÅ EN ERHVERVSSKOLE

Sasha fik skolelysten tilbage

Sasha går på en erhvervsuddannelse og er på grundforløbet. Hun kan ikke lide at gå i skole. Hun har ikke tillid til, at studievejlederne gør deres arbejde ordentligt og føler ikke, at hendes relation med lærerne er særlig konstruktiv. Da hun hørte om tilbuddet om gruppeforløbet Sisterhood fra en ekstern vejleder, blev hun glad og skyndte sig at melde sig til.

Sasha synes, det var et helt særligt rum, der blev faciliteret af de unge kvinder, som er frivillige. Hun oplever, at det gav en nysgerrighed og åbenhed, at pigerne ikke kendte hinanden på forhånd. I gruppen har hun opbygget tillid til de andre piger, og de er kommet tæt ind på livet af hinanden.

Hun lægger særligt vægt på, at fællesskabet ikke nødvendigvis handler om det, hun kalder ’mere overfladiske ting’, såsom ens familie og

yndlingsfarve, men at de kender hinanden mere personligt. En helt særlig ting, Sasha blev opmærksom på, og som har hjulpet hende meget i gruppeforløbet, er hvor forskellige pigerne er. De kommer fra forskellige baggrunde, har forskellige erfaringer og livssyn. Derfor har Sasha fået perspektiver fra forskellige ståsteder, og det gør også, at hun har fået en anden forståelse for, hvad det vil sige at være en ung pige, og hvilke udfordringer, det kan medføre for andre.

I gruppen har hun fundet et rum, hvor hun kan hvile i sig selv og læsse af og bare snakke og være åben overfor andre. Det har hun manglet, og det giver hende fornyet energi. Det har også gjort, at hun efterfølgende glædede sig til at komme i skole om tirsdagen, fordi hun skulle til gruppeforløbet bagefter.

Sisterhood giver Amanda et frirum og tilhørsforhold til andre unge piger

Amanda går på en erhvervsuddannelse. Hun synes altid, hun har haft svært ved det sociale og har aldrig rigtig følt, at hun har passet ind. Igennem hendes tid på erhvervsskolen har hun affundet sig med det og ikke opsøgt det sociale og i stedet fokuseret på at passe sin skole. Da hun kom i mesterlære, blev hun dog opmærksom på, at hun savnede samvær med piger på hendes egen alder. I frisørsalonen var hun primært sammen med folk, der var en del ældre end hende selv og stod et andet sted i livet. Det gik derfor op for hende, hvor vigtigt det var for hende at have relationer med piger på hendes egen alder. Hun fik lov at starte i gruppeforløbet og kom der på hendes ugentlige fridag. I gruppen følte Amanda, at hun kunne være sig selv. Desuden gav det hende et frirum fra det skønhedspres, hun følte i salonen, hvor der er meget fokus på skønhed og idealer. I gruppen kunne Amanda tale med piger på hendes egen alder, og det gik op for hende, hvor mange piger, der sidder med mange af de samme tanker, hun selv har.

Efterfølgende ville Amanda gerne fortsætte i Sistertalk, fordi hun følte, hun havde behov for at følge op på nogle ting til enesamtaler. Til enesamtalerne var det den samme, som havde været facilitator på gruppeforløbet, og det synes Amanda var rigtig rart, for så kendte de hinanden, og så skulle hun ikke starte forfra med at fortælle sin historie. Sammen satte de nogle mål for både små og store ting, som for eksempel at lytte til hendes yndlingssang om morgenen, når hun vågnede, eller mærke efter, når hun står i en situation, som hun ikke kan lide. Efterfølgende er det noget, Amanda holder fast i for at skabe de bedste muligheder for at have en god dag. De har også lavet en planche med forskellige værktøjer, som hun tager frem og kigger på en gang imellem, hvis hun mangler inspiration til, hvad målet kan være. Amanda synes, hun er blevet meget mere positiv, gladere og har et mere positivt syn på livet.

FORTÆLLINGER FRA PIGER PÅ ET GYMNASIE

Simone har fået redskaber til at forstå og håndtere egne negative tanker og følelser i sin hverdag

Simone havde i længere tid ikke kunnet forstå, hvorfor hun reagerede, som hun gjorde i forskellige situationer. Hun sad fast i nogle handlemønstre, der ikke var givende for hende. For Simone er det et stort udbytte at kunne finde mere ro og accept i det svære og negative og opnå en større bevidsthed om egne tanker og følelser. I Sisterhood har Simone fået øvelser og redskaber, hun stadigvæk bruger til at forstå, hvordan hun har det. Hun havde på et tidspunkt problemer med en ung fyr, hun ikke følte prioriterede hende nok. Hun kunne mærke på sig selv, at hun sad fast i nogle negative tanker og havde derfor brug for at sige det til ham. Før gruppeforløbet ville Simone nok have vendt oplevelsen indad, men med værktøjer til at mærke efter, hvad der var bedst for hende i situationen, fik hun talt ud med ham. Simone fik altså handlet på nogle følelser, i stedet for at lukke dem inde i sig selv, og hun havde en god samtale med fyren.

Gennem Sisterhood har Simone lært at forstå, hvordan hun har det, og hvordan hun bedst kan hjælpe sig selv i de situationer, hvor hendes tanker kører i en ond spiral, og hovedet er fyldt med negativt tankemylder. Et værktøj, som

hjælper hende, er blandt andet at tænke på metaforen om en 100 kr. seddel, som er det samme værd, lige meget, hvad den udsættes for. På samme måde er Simone blevet bevidst om, at hun stadigvæk er sig selv og det samme værd på trods af de udfordringer, livet bringer.

I Sisterhood fandt Simone stor tryghed i, at de unge frivillige kvinder selv deltog i øvelserne og delte ud af deres liv og personlige erfaringer. Hun synes, det styrkede gruppens fællesskab, at pigerne i gruppen følte, at de frivillige også var med og gjorde sig sårbare. Desuden hjalp det Simone meget at høre refleksioner og erfaringer fra piger, der selv har stået i samme situation, som hende selv. Det gav hende en tryghed, at hun kunne spejle sig i dem og se, at det skal nok gå det hele.

Bare fordi Simone føler hun har været et dårligt menneske én gang, gør det hende ikke til et dårligt menneske generelt. Hun er på den måde blevet bevidst om ikke at lade én hændelse definere hende, og det tager Simone med videre i livet.

Sigrid er blevet en del af et fortroligt fællesskab med andre piger, som stadig ses efter Sisterhood er afsluttet

Sisterhood giver Sigrid en stor støtte i, at hun ved, hun ikke er alene. Allerede da hun startede gruppeforløbet, følte hun et hurtigt voksende fællesskab med de andre piger. Her har det stor betydning, at alle piger var comitted i forhold til at dele noget af sig selv, og alle var med, fordi de havde lyst. Hun følte også, at der var en gensidig respekt for, at alt der blev delt, forblev internt i gruppen. I Sisterhood var der en særlig intimsfære, hvor de talte om emner, hun ellers ikke deler med sine andre veninder og, hvor de frivillige unge kvinder var gode til at guide samtalen, så alle følte sig hørt.

Gruppen giver derfor også Sigrid et frirum, netop fordi det ikke er nogen, der nødvendigvis kender hende på forhånd og er en del af hendes hverdag. I gruppen føler Sigrid, at den sociale præstation, der ellers kan være mellem klassekammerater, bliver taget ud af ligningen, og hun kan tale frit.

I Sisterhood oplevede hun, at pigerne var gode til at lytte til hinanden, åbne sig for hinanden og give plads til hinandens tanker. Hun følte sig tryg og turde åbne sig over for de andre.

Inden Sisterhood kunne hun ofte have en følelse af at være alene, men i forløbet blev det tydeligt, at de andre piger i mange tilfælde gik og tumlede med nogle af de samme ting.

Gruppen har givet Sigrid et frirum til at tale om svære tanker og følelser sammen med andre, som er samme sted i livet.

Sigrid har fået et fællesskab og dybe venskaber, hvor hun føler, hun kan være sig selv, og samtidig føler hun sig ikke længere så alene med de usikkerheder, hun kan opleve. Efter Sisterhood er afsluttet, har pigerne i gruppen stadig kontakt med hinanden, og når de mødes ind i mellem for at drikke en kop kaffe, er det helt naturligt for dem at tale om de dybe emner, som fylder for dem hver især. For Sigrid er det ikke sådan, at svære tanker og følelser er ophørt, men Sisterhood har haft stor betydning for, at hun oplever det som mere okay at opleve tvivl og usikkerhed, og det kommer til at fylde mindre, når det bliver sagt højt og ventileret med andre.

Anna har fået nye venner, som er meget forskellige fra hende selv og hendes selvværd er styrket

Anna er næsten lige startet i 1.g og har haft svært ved at finde sin plads i de nye sociale omgivelser på gymnasiet. Hun har altid været en mere stille pige, der ofte ikke har behov for at sige noget. Hun har derfor været bange for, om nogen skulle mene, hun var kedelig og derfor ikke gide at være sammen med hende. Det er Annas erfaring, at hun tit finder sammen med mennesker, der minder om hende selv. Det betyder også, at hun let bliver centreret om sine egne idéer om, hvordan ting burde være.

For Anna er det et plus, at Sisterhood ikke er bygget op om fælles interesser eller andre forbindelser. Det helt særlige ved pigerne i gruppen er, at de er så forskellige. Anna er vant til piger, der minder om hende selv, og hun synes, det var rigtig rart at høre fra andre unge piger og få andre perspektiver på stort og småt.

Forløbet danner derfor ramme om en divers gruppe, hvor det er muligt at snakke med nogen, der ikke har den samme synsvinkel

som en selv, og derfor kan man se ting fra andre og flere perspektiver. I gruppen mødte Anna blandt andet Sanne, som er mere ekstrovert end Anna. De ses stadig efter Sisterhood og giver hinanden støtte og inspiration til at forstå og håndtere forskellige typer af adfærd, handlemønstre og tankestrømme i deres hverdag.

Desuden synes Anna, at pigerne var gode til at rose hinanden, og Anna fik igennem Sisterhood styrket troen på, at hun ikke er kedelig og, at det er helt okay ikke at fylde lige så meget i en gruppe som andre. For Anna var det en stor støtte, at de frivillige guidede samtalerne, og gav plads til alle. Men samtidig også gjorde det klart, at man ikke behøver at sige noget. Det betyder meget for Anna, også bare at kunne komme og lytte til de andre og opleve, at hun er helt okay som hun er og en del af fællesskabet, selvom hun er mere tilbageholdende i samtalerne end de andre piger.

SISTERHOOD – KONCEPTET

I det følgende opsummeres konceptet i Sisterhood, som udgøres af seks centrale virkemidler. Virkemidlerne tegner det faglige fundament, som udgør Sisterhoods dna og som ses på tværs af uddannelseskontekster, og således gør sig gældende i virkningsfulde Sisterhood-forløb på både gymnasier og erhvervsuddannelser.

Sisterhoods virkemidler giver et overblik over de elementer, der kendetegner den praksis, som er helt særlig ved de gruppeforløbet samt kombinationen med Sistertalk. De tydeliggør dermed de faglige tilgange, metodiske og praktiske greb, som har betydning for, at piger, som deltager

i Sisterhood, opnår de positive udbytter, som er beskrevet i de foregående afsnit: Resultater og værdiskabelse samt Fem pigers fortællinger.

Modellen på næste side viser en samlet illustration af Sisterhoods virkemidler. Virkemidlerne skal ses som sammenhængende således, at det bedste udbytte opnås, når det er muligt at integrere så mange virkemidler som muligt i Sisterhood. Som uddybning af hvert virkemiddel er der nedenfor formuleret bullets til hvert virkemiddel, for herved at tydeliggøre, hvad det enkelte virkemiddel indbefatter. Analyserne bygger på en kombination af kvalitative og kvantitative data fra evalueringen.

Pigers oplevelse af det, der virker godt i Sisterhood

98 % oplever, at det virker godt med fast struktur på møderne

100 % oplever, at temaerne er relevante

92 % synes godt om brugen af tegninger

97 % oplever, at de frivillige er rollemodeller

79 % oplever, at de andre unge er rollemodeller (n=37)

SEKS VIRKEMIDLER – DET SÆRLIGE VED SISTERHOOD

UNG TIL YNGRE FÆLLESSKAB

GRUNDIGHED I DEN FRIVILLIGE INDSATS

SISTERHOOD FORLØB

FORSKELLIGHED BLANDT PIGER STYRKER

SAMTALERUMMET

KREATIVITET OG VISUELLE

REDSKABER I SAMTALERUMMET

HØJ FORTROLIGHED I UFORMELLE RAMMER

MULIGHED FOR DYBERE SAMTALER EFTER GRUPPEN

SISTERTALK

UNG TIL YNGRE FÆLLESSKAB

• Deltagelse i en gruppe med andre ligesindede unge piger piger/kvinder

• Piger får erfaringer med ikke at stå alene med svære tanker og følelser

• De frivillige er unge kvinder, som deler egne erfaringer fra ungdomslivet, hvilket giver pigerne en genkendelig spejling

• Fællesskabet styrkes, når de frivillige er åbne og tør vise egen sårbarhed

• De frivillige fungerer som rollemodeller og giver pigerne håb for fremtiden

GRUNDIGHED I DEN FRIVILLIGE INDSATS

• Omfattende onboarding og løbende sparring med frivillige

• Adgang til frivilligmaterialer som guideline under forløbet

• Tæt kontakt og supervision fra GirlTalk gavner den frivillige rolle

• De frivillige understøtter, at gruppemøderne har en fast grundstruktur og temaer, der giver en forudsigelig ramme for pigerne

• Frivillige faciliterer små rutiner/ritualer til hvert gruppemøde (fx check-ins fra start, pausemusik, afrunding)

KREATIVITET OG VISUELLE REDSKABER I SAMTALERUMMET

• Anvendelse af refleksionsmodeller (fx GROW-model, adfærdsdiamant, 100 kr. seddel)

• Tegning virker godt til at igangsætte pigers egen refleksion og som samtalestarter

• Visuelle redskaber støtter et fælles refleksionsrum i gruppen og nye måder at dele tanker og følelser på

HØJ FORTROLIGHED I UFORMELLE RAMMER

• Plads til ærlighed og det der kan være svært at dele med andre

• Tillid blandt gruppedeltagere til, at det der deles i gruppen, bliver i gruppen

• Det fysiske rum skaber en klubånd og et frirum, hvor der ikke opleves krav til fx humør, præstation eller udseende

• Frivillige er ikke tilknyttet uddannelsen, hvilket skaber anonymitet og fortrolighed

• Der er afslappet stemning med snacks, hygge og musik

FORSKELLIGHED BLANDT PIGER STYRKER SAMTALERUMMET

• Piger kender ofte ikke hinanden i forvejen, hvilket understøtter åbenhed i gruppen

• Der er opmærksomhed på, at alle får mulighed for at komme til orde

• Det er plads til, at piger kan dele det de har lyst til og i det omfang, de ønsker

• Piger får nye input ved at lytte til hinandens tanker og forskellige måder at tackle vanskeligheder på

• Forskellighed bidrager til at nedbryde fordomme om hvem, der døjer med samme problemer som en selv

• Piger spejler sig i hinanden og opdager, at forskellige piger kan have samme type sårbarheder og støtte hinanden

SISTERTALK

• Individuelle samtaler efter Sisterhood

• Mulighed for dybere samtaler med frivillig fra Sisterhood

• Fokus på små individuelle selvvalgte mål

• Det styrker åbenhed i samtalen, at den unge allerede har opnået fortrolighed til frivillige

• Støtter den enkelte piges individuelle udvikling

Super god feedback og supervision af GirlTalk. Nemme at komme i kontakt med og svarer på beskeder. Og har givet os en følelse af, at de frivillige er sgu vigtige.

Frivillig i Sisterhood

Jeg synes det har været ret fedt at have en gruppeledermakker. Altså, at man har været to om det. Især når man ikke har prøvet det før. Altså sådan når det er nyt, og man skal også lige selv finde hovedet og hale i det hele og sådan noget. Det synes jeg har været helt enormt dejligt.

Fokusgruppe med frivillige

Det kreative element var noget af det fantastiske ved Sisterhood. Jeg kunne mærke på pigerne i gruppen, at det var noget, som de reelt hyggede sig med, og man kunne se deres udvikling ift. at kommunikere deres tanker og følelser igennem det kreative.

Frivillig logbog

Altså hver gang, at vi fx skulle fortælle noget om os selv, så fortalte de (frivillige) også om dem selv. Det synes jeg var rart, så det ikke bare var de voksne mod børnene-agtigt, men sådan, at de voksne på deres alder også kan begå lige så mange fejl, som vi kan, og have lige så mange svære tanker, som vi unge kan. Ung pige i Sisterhood

Jeg har været til psykolog før, og det er noget helt andet. Fordi dem fra Sistertalk er nogle unge kvinder, som også har prøvet nogle af de samme ting, som man selv har prøvet. Og det hele er meget afslappet og de er forstående. Ung pige i Sisterhood

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER OG ANBEFALINGER

I det følgende udfoldes en række opmærksomhedspunkter, som har vist sig gennem projektperioden. Hermed fremhæves de udfordringer og vanskeligheder, som det anbefales, at der i det videre arbejde med Sisterhood sættes særligt fokus på.

FOKUS PÅ SUPPORT AF FRIVILLIGE

En central del af Sisterhoods dna er, at det faciliteres af frivillige unge kvinder. Den frivillige indsats er en central del af udbyttet for de deltagende piger, hvilket også betyder, at den frivillige opgave kræver et stort engagement fra de unge kvinder, for at kunne løfte den frivillige opgave.

De frivillige oplever generelt, at de klædes godt på gennem GirlTalks aktiviteter og, at frivilligmaterialet er brugbart som guideline for gruppeforløbet. Herunder finder de frivillige også værdi i den løbende supervision med GirlTalk, samt sparring med andre frivillige. Frivilligmakkerskabet gør, at de kan støtte hinanden både ifht. at fordele arbejdsopgaver, forberedelse til møder samt kontakt til pigerne. Den løbende sparring for frivillige, er desuden vigtig i relation til Sistertalk. Hvor der kan være mentale og følelsesmæssige udfordringer i at have samtaler med unge piger, som deler sårbare emner. Desuden kan det være brugbart at få inputs fra andre frivillige om gode og

dårlige erfaringer. Dette på trods af, at forløbene med de unge kan være meget forskellige afhængig af uddannelsestype og gruppedynamikker mv.

De frivillige kan under et forløb støde på forskellige vanskeligheder, både ift. praktiske forhold i relation til afholdelse af gruppen på den enkelte uddannelse, og der kan hos deltagende piger opstå psykiske udfordringer, hvor det er helt afgørende, at de frivillige har et bagtæppe, som de kan trække på. Dels hos GirlTalk, men også på den enkelte uddannelse, hvor det er en styrke, hvis der er en tovholder, som kan have en rolle ift. dialog om praktiske foranstaltninger, som påmindelser til pigerne eller ændringer i mødested og -tid. Herved kan de frivillige fokusere deres tid og energi på forberedelse og afholdelse af gruppen.

REKRUTTERING FØR FORANKRING

Gennem projektperioden har GirlTalk løbende haft fokus på at understøtte forankring af Sisterhood på de respektive ungdomsuddannelser. I tilknytning hertil er der i samspil med evalueringen undervejs blevet skabt dialog og samarbejde med ansatte og ledelse på flere ungdomsuddannelser. Herunder har GirlTalk haft fokus på at afsøge behov og forankringsveje sammen med enkelte uddannelser, og tilpasninger af Sisterhood er blevet afprøvet for at imødekomme uddannelserne (for uddybning, se bilag 5).

Der har imidlertid været udfordringer ift. at rekruttere piger til Sisterhood gennem gymnasier og erhvervsskoler. Såvel GirlTalk, de frivillige og tovholdere på uddannelserne har gjort en stor indsats og løbende arbejdet med at justere Sisterhood til den specifikke uddannelse. Særligt har et samarbejde med erhvervsuddannelsen NEXT Ung affødt afprøvninger tilpasset den enkelte lokale uddannelse. Dog uden at løfte rekrutteringsudfordringen.

Det der imidlertid har fungeret godt ift. rekrutteringen er, når rekrutteringen foregår i et samspil mellem GirlTalk og tovholdere på den enkelte uddannelse.

I tilknytning hertil har det været et centralt element, at der på den enkelte uddannelse er ansatte, der har mulighed for at indgå i et forpligtende samarbejde med GirlTalk, og som kan tage ejerskab for rekrutteringen. I de fleste tilfælde har studievejledere, og enkelte steder også lærere, været involveret for at kunne gå i dialog med piger, som de har kendskab og relation til gennem undervisningen eller studievejledningen. Herigennem er piger løbende blevet mindet om Sisterhood, og andre er blevet foreslået tilbuddet af voksne, som de kender fra uddannelsen, flere gange, før de har tilmeldt sig.

Det påpeges dog af ansatte på uddannelser, at det kan være svært at prioritere de nødvendige ressourcer til at varetage rekrutteringen. Flere udtrykker, at det kræver en vedholdende indsats

og, at de ikke har mulighed for at fastholde dette gennem længere tid, da Sisterhood umiddelbart henvender sig til en forholdsvis lille gruppe elever på uddannelsen.

I det videre arbejde med Sisterhood foreslås en opmærksomhed på at afsøge veje, der kan understøtte Sisterhood som en del af en forebyggende indsats. Herunder, hvordan den enkelte uddannelse kan indgå i forpligtende samarbejder, og bidrage til rekrutteringsprocessen på såvel gymnasier som erhvervsuddannelser. Herunder er et opmærksomhedspunkt at have blik for, hvordan unges perspektiver i højere grad kan bidrage til at skabe en meningsfuld rekrutteringsproces for dem. Det anses også relevant at hente inspiration fra GirlTalks

EmpowR-indsats, fx ift. kommuners rolle og evt. bidrag med økonomiske midler ift. et gruppetilbud som Sisterhood (se bilag 5 / Anbefalinger).

Rekrutteringsudfordringen er altså afgørende at finde holdbare løsninger på, før en organisatorisk forankring af Sisterhood kan blive realistisk på ungdomsuddannelser.

TRYGHED I REKRUTTERINGEN

Der viser sig flere barrierer for, at piger tilmelder sig Sisterhood-forløbet, hvor en pointe er, at det kan være forbundet med utryghed at skulle dele sårbare emner med andre. For piger, der mangler andre at dele tanker og følelser med, er det uvant og kan tage tid at blive parat til at deltage i et gruppeforløb med unge, som

de ikke kender i forvejen. En studievejleder påpeger, at piger ofte efterspørger individuelle tilbud, som psykologsamtaler, hvor de kan tale om oplevelser og erfaringer i ungdomslivet, så som kæresteproblemer, psykiske og sociale usikkerheder. Ofte er piger umiddelbart betænkelige ved at skulle dele deres sårbarhed og usikkerhed med andre unge.

Det ville være så godt for nogle piger, men det er en proces at gøre de unge parate til at åbne sig og dele det dybe med andre.

Studievejleder på gymnasie

En anden barriere, som piger fra en erhvervsskole peger på, er, at det er uklart for dem og svært at forstå, hvad der helt konkret foregår i

Sisterhood-gruppen.

Man har brug for at vide, hvad er det man laver i den her gruppe og måske også prøve det eller høre om nogle, der har prøvet det. Ellers kan det være meget svært at relatere sig til det og finde ud af, om det kunne være noget.

Pige på erhvervsuddannelse

Yderligere kan der også peges på praktiske barrierer for pigers deltagelse. Særligt piger og studievejledere på erhvervsuddannelser udtrykker, at det kan være svært at finde det rette tidspunkt på dagen at afholde Sisterhood-forløbet. Det er forsøgt at tilbyde Sisterhood i undervisningstiden i samme tidsrum, hvor klassens time er på skemaet. Dette har ikke medført, at piger tilmeldte sig. Her peger nogle piger dog på, at det ikke er hensigtsmæssigt, at Sisterhood placeres samtidig med andre timer, da man således vil gå glip af undervisning eller sociale aktiviteter med klassen. Yderligere kan der ifølge piger være en risiko for, at nogle vil vælge at deltage blot for at undgå undervisning, hvilket de ikke ser som hensigtsmæssigt for Sisterhood-forløbet.

Det vil ofte kræve et vist mentalt og socialt overskud for, at piger vil ønske at deltage i Sisterhood. I den forbindelse peger piger på en erhvervsskole på, at det ikke er optimalt, at et nyt

forløb som Sisterhood opstartes for tæt på, at de er påbegyndt en ny uddannelse. På dette tidspunkt er der i forvejen mange nye ting og relationer at forholde sig til, og dermed ikke rum til at starte på et nyt initiativ. Yderligere peger piger på, at det vil være en fordel, at gruppeforløbet afholdes tæt på deres uddannelse for, at det er så let tilgængeligt som muligt.

Et sidste opmærksomhedspunkt ift. rekrutteringen er at forholde sig til diversiteten i pigegruppen, som deltager i Sisterhood. GirlTalk oplever umiddelbart, at pigerne i Sisterhood især udgøres af unge med dansk etnicitet og med social middelklasse-baggrund. Det vil i den forbindelse være relevant at afsøge hvilke forklaringer, der kan være på dette samt, hvordan en bredere diversitet i gruppen kan understøttes og, hvilken betydning en større diversitet i gruppen kan have for at skabe fællesskab og udbytte for piger.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER IFT. AT UNDERSTØTTE TRYGHED I REKRUTTERINGEN

■ Giv information gennem flere kanaler og ved at være til stede på uddannelsen på flere tidspunkter

■ Information skal være konkret og give et indtryk af, hvad man laver i gruppen

■ Give piger mulighed for at ’møde’ og ’prøve’, hvad der sker i Sisterhood (fx vise refleksionsøvelser/ kort med temaer)

■ Piger skal ikke være helt nystartede på uddannelsen ved Sisterhood-opstart

■ Få Sisterhood på skemaet uden, at piger misser anden undervisning

■ Studievejledere (og evt. lærere) på uddannelsen minder løbende piger om muligheden for Sisterhood og henviser til GirlTalks kanaler med information

GRUNDIGERE UNDERSØGELSE AF BARRIERER

OG

MULIGHEDSRUM FOR DELTAGELSE

Der er flere piger, der er blevet præsenteret for Sisterhood, som udtrykker umiddelbar interesse for tilbuddet. Frivillige, som har været ude på uddannelser for at fortælle om Sisterhood, oplever en positiv respons fra piger på uddannelserne, men pigerne fortæller også, at de føler sig pressede i hverdagen og derfor ikke har overskud til at deltage i et forløb. Den manglende tilmelding til Sisterhood peger på, at det ikke har været muligt at imødekomme de behov og overvinde de barrierer, som står i vejen for, at piger deltager i Sisterhood.

I denne evaluering er der opnået et første indblik i pigers oplevelse af barrierer og behov, der her er skitseret i relation til at skabe tryghed i rekrutteringen. Det vurderes dog, at det fortsat er relevant at gennemføre en behovsundersøgelse, der kan skabe grundig kvalitativ indsigt i pigers ønsker og behov for at deltage i gruppetilbud som Sisterhood samt, hvordan der kan igangsættes en proces med ungdomsuddannelser, som afsøger og understøtter mulighederne for tryghed og relevans i deltagelsen for piger. Herunder evt. justeringer af eller synliggørelse af andre tiltag, som kan støtte piger i et evt. behov for at tale med andre om deres tanker og følelser.

UDBREDE FORTÆLLINGER OM SISTERHOOD

Evalueringen viser, at pigerne, som har deltaget i Sisterhood, gennem gruppeforløbet har opnået et positivt udbytte på flere områder. Derfor vurderes det, at det med fordel kan prioriteres, at GirlTalk i samspil med uddannelserne udbreder fortællinger og viden om Sisterhood, så det bliver tilgængeligt for piger på ungdomsuddannelser. Herunder synliggøre Sisterhoods koncept og virkemidler og dermed det helt særlige ved netop denne indsats.

Både studievejledere på gymnasier og erhvervsuddannelser og piger på en erhvervsuddannelse peger på, at det vil være en fordel at få et helt lavpraktisk, konkret indtryk af, hvad der sker i gruppen og, hvad piger har fået ud af det. Dette taler ind i at dele og sprede pigers og frivilliges oplevelser og erfaringer med Sisterhood. Herunder er det en fordel, hvis potentielle piger får et indtryk af Sisterhood gennem billeder og konkrete eksempler, som de kan relatere til.

For såvel piger som ansatte på uddannelser peges på et ønske om at ’møde’ Sisterhood gennem forskellige kanaler og gennem en lidt længere periode. Information og fortællinger kan derfor med fordel gøres tilgængelig gennem såvel skrift, tale, billeder eller små film, som formidles direkte på ungdomsuddannelser og til piger, men som også er tilgængelige på SoMe/hjemmeside, og som der kan henvises til.

Ung til ung fortællinger

Studievejledere på uddannelser giver god feedback på ung-til-ung-foredrag, som Sisterhood tidligere har afholdt på nogle ungdomsuddannelser. Dette har dog ikke været muligt at fastholde i samspil med Sisterhood i denne projektperiode (Sisterhood 2.0), da der ikke er blevet givet fondsmidler til denne aktivitet.

Det positive ved foredragene er særligt, at piger herigennem kan spejle sig i den unges fortælling og blive inspireret og evt. nysgerrig på at gå et skridt videre ift. GirlTalks tilbud. Det vurderes derfor, at der med fordel kan hentes inspiration fra ung-til-ung-foredrag i formidlingen og udbredelsen af fortællinger fra Sisterhood. Herunder, at der kan sættes ansigt på unge og frivillige, der har deltaget i Sisterhood. Et forslag kunne være at afsøge muligheder for, at GirlTalk har et korps af unge og frivillige, som kan være ambassadører for Sisterhood og som kan sætte ansigt på Sisterhood. Herunder kunne de fx sammen besøge ungdomsuddannelser og gå i dialog med piger om Sisterhood.

FASTHOLDE FÆLLESSKAB GENNEM

LÆNGERE TID

I GirlTalk er det overordnede formål at støtte piger, så de ikke står alene med fx tanker og følelser i ungdomslivet. Sisterhood sætter denne proces i gang for de deltagende piger, og det

vurderes, at det kan være en fordel at have fokus på, hvordan GirlTalk kan understøtte muligheder for, at det fællesskab, som bliver igangsat, kan støttes gennem en lidt længere periode. Her kan en mulighed være at overveje at udvide Sisterhood-forløbet, frem for at give mulighed for Sistertalk efter gruppeforløbet. Der er både frivillige og piger, som har deltaget i et forløb, der peger på, at det ville være en fordel fx at mødes hver måned over 2-4 måneder efter det nuværende Sisterhood-forløb.

Begrundelsen for dette er ikke, at Sistertalk ikke opleves meningsfuldt og givtigt for piger, der har deltaget, men nærmere at fastholde fællesskab blandt piger. Dette ses som en justering, der er godt i tråd med GirlTalks ambition om at understøtte en kultur på ungdomsuddannelser, hvor piger i højere grad ’ ikke står alene’, men kan dele sårbarhed og usikkerhed med andre. Pointen er hermed at styrke GirlTalks tilbud, hvor videreudviklingen prioriterer kollektive indsatser (Sisterhood og fællesskab) frem for individuelle tilbud (Sistertalk og individuelle samtaler).

Over tid kan der herigennem arbejdes hen imod en kulturændring, hvor der er potentialer for, at det i højere grad kan være tilgængeligt og trygt for piger at dele tanker og følelser med andre. Herved kan det muliggøres, at det fællesskabende formål i Sisterhood fastholdes og videreudvikles.

BILAG

BILAG 1: Evalueringens data og metoder

Evalueringen tager form som en forankringsorienteret evaluering. Evalueringsprocessen består derfor både af et fokus på metodeudvikling i relation til Sisterhood-indsatsen samt et forretningsmæssigt perspektiv, hvori der er fokus på markedsanalyse, interessentkortlægning og udvikling af forretningsmodel. Evalueringen tager afsæt i Sisterhoods forandringsteori (se bilag 2), som er guidende for evalueringsprocessen. Herunder undersøges, hvilke metoder, praktiske greb og processer, der er mest centrale for et stærkt koncept, som skaber resultater for piger på ungdomsuddannelser. Yderligere undersøges, hvilke resultater og værdiskabelse, der opnås for piger, der deltager i Sisterhood-indsatsen.

Evalueringen har fokus på at skabe løbende læring gennem projektperioden og at tydeliggøre konceptet, herunder også rekruttering, virkningsfulde forløb samt forankringspotentialer og de udfordringer, som eventuelt viser sig undervejs i projektperioden i relation til GirlTalks indsats.

Evalueringen anvender en kombination af kvalitative og kvantitative metoder i samspil med workshops gennem projektperioden. Herigennem er formålet at opnå viden om Sisterhood 2.0 såvel i bredden som i dybden samt, at indsigter løbende kvalificeres og bidrager til udvikling undervejs for GirlTalk og samarbejdspartnere.

Det samlede datagrundlag i evalueringen udgøres af 40 personer, som på forskellig vis har deltaget i indsatserne i relation til Sisterhood. Heraf udgør piger, der har deltaget i forløb, den største gruppe. I alt har 18 piger deltaget i den kvalitative evaluering (otte i interview, fem i en fokusgrupper og fem i en MSC workshop).

Der er foretaget tre spørgeskemaundersøgelser med piger, som har deltaget i forløb. I spørgeskemaerne er der en bred repræsentation af piger, som har deltaget på tværs af de afholdte forløb og alder.

• Spørgeskemaet umiddelbart efter et gruppeforløb er besvaret af 37 ud af 73 deltagende piger, hvilket svarer til cirka halvdelen (51 %)

• Spørgeskemaer efter Sistertalk (1-1 samtaler) er besvaret af 11 ud af 12 piger (92 %), hvilket betyder, at næsten alle har besvaret skemaet

• Spørgeskemaet 4-6 måneder efter et afsluttet forløb er udsendt til 30 piger, og der er indkommet 16 besvarelser. Det svarer til en svarprocent på 53 %

Yderligere er der gennem evalueringsprocessen afholdt fire analyseworkshops, hvor data på tværs af metoder og perspektiver er kvalificeret og nuanceret sammen med GirlTalk og samarbejdspartnere.

På denne baggrund vurderes det, at det samlede datagrundlag hviler på solide kvalitative data og, at det kvantitative datagrundlag for særligt gruppeforløbet er mere spinkelt, da det kun er halvdelen af de deltagende piger som indgår i denne spørgeskemaundersøgelse. Omvendt er der nuanceret data fra de piger, der har besvaret skemaerne, og de tre spørgeskemaer giver samlet set grundig indsigt fra dem, der har besvaret skemaerne. Yderligere peger de kvalitative og kvantitative svar i evalueringen på samme tendenser, hvilket styrker tilliden til, at spørgeskemabesvarelserne afspejler pigernes oplevelser med Sisterhood. Opsamlende ses der god overensstemmelse mellem viden og indsigter fra interview og spørgeskemaundersøgelser, hvilket tyder på, at de kvantitative data er valide og repræsentative.

DATAGRUNDLAG

Interview s

24 individuelle interview

8 med piger, som har deltaget i Sisterhood

2 med frivillige fra Sisterhood

4 med studievejledere på gymnasier og erhvervsskoler

2 med projektgruppen i Sisterhood

8 med ledelse, studievejledere og eksperter i kommune samt fors k ning ift . forret ningsudv ikl ing

Fokusgrupper

Fire fokusgrupper med 16 personer

2 med frivillige fra Sisterhood

1 MSC workshop med fem piger på et gymnasie, som har deltaget i Sisterhood

1 med fem piger fra en erhvervsskole, som ikke har deltaget i Sist erhood

Survey

3 spørgeskemaundersøgelser

37 piger om Sisterhood gruppeforløbet

11 piger om Sistertalk

16 piger 4-6 måneder efter afsluttet forløb

Workshops

4 workshops

Opstartsworkshop om forandringsteori og forretningsmodeller

Midtvejsworkshop med GirlTalk og samarbejdspartnere

Analyseworkshop med GirlTalk

Workshop med GirlTalk og Ole Kirk’s Fond om forretningsudvikling

Løbende dialog, proces og sparring med GirlTalks projektgruppe

Projektdata

GirlTalks registreringer af deltagere og forløb

Mater ialer om projekt et og indsat ser i relat ion t il Sist erhood

BILAG 2: Sisterhood 2.0 forandringsteori

RESSOURCER

Fondsmidler

Projektledelse og medarbejdere i Girltalk

Frivillige

Samarbejde med kommuner og uddannelsesinstitutioner

INDSATS

Gruppeforløb med piger og frivillige gruppeledere

- Fokus på temaer som fx identitet, venner, familie og ensomhed.

- Et kreativt fælles tredje som understøtter den gode samtale.

VIRKEMIDLER

Unge piger som frivillige facilitatorer og rollemodeller

Frivillig deltagelse for piger i et fællesskab, hvor de kan spejle sig i andre

Rekrutteringsparameter: lyst til at deltage i en gruppe med andre piger

Frirum hvor det er trygt at tale med andre

Fast og klar struktur på møderne

Tegning som kreativt element og samtalestarter

Fishtank / eksternalisering

1:1 frivilligt mentorforløb / opfølgende støtte til de piger, der har behov.

Støtte til konkrete udfordringer

Genkendelig frivillig/ tryghedsperson

Brobygning/efterværn

RESULTATER – kort sigt

Er en del af et socialt fællesskab med tillid og tryghed i gruppen

Bedre til at fortælle sin historie højt / sætte ord på

Tør vise sårbarhed overfor gruppen

Større selvindsigt og åbenhed om egne udfordringer

Kan spejle sig i andre pigers fortællinger

Har viden om og kan bruge værktøjer /mentalisering til håndtering af udfordringer

RESULTATER – mellemlang sigt

Mindre ensom

Bedre til at deltage som elev på ungdomsuddannelse

Er mere aktiv i timerne

Mindre fravær i uddannelse

Har mod til at indgå i og opbygge sociale relationer (fx fester)

Bruger egne ressourcer og netværk

Træffer bedre valg

RESULTATER

– langt sigt

Bedre psykisk og social trivsel

Destruktiv adfærd reduceres/undlades fx selvskade, selvmordstanker, angst eller depressive symptomer

Øget selvværd og større selvtillid

Finder og indgår i et relevant støttende tilbud

Gennemfører en ungdomsuddannelse og/eller kommer i beskæftigelse

BILAG 3: Målopfyldelse – Succeskriterier og indfriede mål

Nedenfor angives projektets målopfyldelse i relation til hhv. Tabel 1) Forløb, deltagere og frivillige og Tabel 2) Trivsel for deltagende piger.

Det har generelt været en udfordring at rekruttere piger til Sisterhood, hvilket også ses i tabel 1, hvor resultaterne viser, at det ikke har været muligt at opfylde de succeskriterier, som var angivet for projektperioden. For uddybning af rekrutteringsudfordringen, se evalueringens opmærksomhedspunkter.

For de piger, der har deltaget i forløb og som har besvaret spørgeskemaer, ses det, at Sisterhood og Sistertalk generelt skaber gode resultater på flere trivselsparametre. I tabel 2 vises et overblik over trivselsparametre, hvor de fleste resultater viser, at for en stor andel af pigerne bidrager Sisterhood til positive forandringer i deres trivsel.

Tabel 1: Forløb, deltagere og frivillige

SUCCESKRITERIUM

18 gruppeforløb gennemført

90-150 piger deltager i forløb

36 frivillige rekrutteres og uddannes til Sisterhood og Sistertalk

INDFRIELSE

12 gennemførte forløb + 9 nedlagte forløb pga. manglende tilmeldinger eller organisatoriske udfordringer

73 piger har deltaget i forløb

24 Sisterhood gruppeledere, hvoraf 13 også har bidraget som Sistertalkere

Tabel 2: Trivsel for deltagende piger1

SUCCESKRITERIUM

80 % af pigerne oplever, at Sisterhood har ført til positive forandringer i deres trivsel

Pigerne oplever, at Sisterhood er et trygt fællesskab

Pigerne finder rollemodeller i gruppen

Pigerne har fået værktøjer, de kan bruge til håndtering af udfordringer i hverdagen

Pigerne fastholder relationer fra Sisterhood efter forløbet

Piger trives bedre på deres ungdomsuddannelse

INDFRIELSE RESULTAT

Se uddybende trivselselementer nedenfor

100 % oplever at være en del af et fællesskab i gruppen, hvor det er trygt at tale med andre (n=37)

97 % oplever, at de frivillige er rollemodeller

92 % oplever, at de andre unge er rollemodeller (n=37)

76 % bruger redskaber fra forløbet i deres hverdag ved afslutningen af Sisterhood (n=37)

82 % oplever, at de 4-6 måneder efter afsluttet forløb stadig kan bruge det, de tog med fra Sisterhood (n=16)

78 % oplever, at de taler med piger fra gruppen uden for gruppeforløbet (n=37)

59 % oplever, at de efter gruppeforløbet føler sig bedre tilpas på uddannelsen (n=37)

82 % oplever, at Sisterhood har betydning for, at de trives i deres hverdag 4-6 måneder efter afsluttet forløb (n=16)

Piger fastholdes på en ungdomsuddannelse

60 % af pigerne tilkendegiver, at de selvskader mindre

80 % af pigerne oplever, at de har fået en ekstra positiv støtte, som er med til at styrke, forbedre eller fastholde den positive forandring fra Sisterhood

✓88 % af pigerne går stadig på den samme uddannelse, som de gjorde under Sisterhood-forløbet (n=16)

46 % af pigerne oplever, at gruppeforløbet har haft betydning for, at de oplever færre selvdestruktive tanker og adfærd (f.eks. at nedgøre sig selv, gøre fysisk skade på sig selv) (n=24)

33 % oplever, at gruppeforløbet har haft betydning for, at de har færre selvmordstanker (n=15) 2

97 % af pigerne oplever, at gruppen i Sisterhood-forløbet er en støtte for dem (n=37)

70 % af pigerne oplever, at de er blevet gode venner med nogen fra gruppen, og at de støtter hinanden i hverdagen, også efter forløbet er afsluttet (n=37)

1 Andelene i resultaterne omfatter respondenter, der har svaret ‘I meget høj grad’, ‘I høj grad’ eller ‘I nogen grad, eller ’Meget enig’ og ’Enig’ i surveyet.

2 I spørgeskemaundersøgelsen har 15 ud af 37 piger oplevet selvmordstanker og 24 ud af 37 piger har oplevet selvdestruktive tanker og adfærd. Procentberegningen er derfor foretaget på baggrund af hhv. 15 og 24 piger. De resterende piger i spørgeskemaet har svaret, at de enten ’ikke finder spørgsmålet relevant’ eller ’ikke har oplevet selvmordstanker / selvdestruktive tanker eller adfærd på noget tidspunkt’ og er derfor ikke medtaget i procentberegningerne.

BILAG 4: Surveyanalyser

Følgende er et bilag, der illustrerer og formidler resultaterne af tre spørgeskemaer besvaret af piger, der har deltaget i et Sisterhood gruppeforløb og/eller mentorforløb.

Der er tale om følgende tre spørgeskemaer:

1. GRUPPEFORLØB

Skemaet er et efter-skema, der har fokus på at indhente viden om pigernes oplevelse og udbytte ved at deltage i et gruppeforløb i Sisterhood. Skemaet er udfyldt i slutningen af gruppeforløbet.

■ I alt 36 gennemførte besvarelser og 1 besvarelse med nogen svar

■ 21 af besvarelserne er unge, der går på en gymnasial uddannelse (fx STX, HTX, EUX), 3 på HF, 10 på en erhvervsuddannelse og 3 på FGU

2. 1-1 SAMTALER

Skemaet er et efter-skema, der har fokus på at indhente viden om pigernes oplevelse og udbytte ved at deltage i et mentorforløb i Sisterhood. Skemaet er udfyldt i slutningen af mentorforløbet.

■ I alt 11 gennemførte besvarelser

■ 4 af besvarelserne er unge, der går på en gymnasial uddannelse (fx STX, HTX, EUX), 3 på HF, 2 går på en erhvervsuddannelse og 2 har svaret ”andet”

3. IMPACT-MÅLING

Et kort spørgeskema, udfyldt ca. 4-6 måneder efter endt forløb, der giver viden om fastholdelse af udbyttet fra forløbet i Sisterhood på lidt længere sigt.

■ I alt 16 gennemførte besvarelser

■ 11 af besvarelserne er unge, der gik på en gymnasial uddannelse under deltagelsen (STX, HTX, EUX, HF), 3 gik på en erhvervsuddannelse og 2 gik på FGU

■ Alle 16 unge, der har gennemført spørgeskemaet, har deltaget i et Sisterhood-gruppeforløb, mens 7 af dem også har deltaget i Sistertalk 1-1 samtaler

Resultaterne angives i procent, men det lave antal besvarelser bør tages i betragtning ved tolkning af tallene.

Der er foretaget krydsanalyser for at undersøge, om besvarelserne varierer afhængigt af de unges uddannelsestype. Da der ikke fremkommer væsentlige forskelle, præsenteres dataene samlet.

1. GRUPPEFORLØB

OM DE UNGE, DER HAR BESVARET SPØRGESKEMAET

FGU - Forberedende grunduddannelse

Uddannelse Antal og %. N=37

Gymnasial uddannelse, fx STX, HTX, EUX

Gymnasial uddannelse HF

Tid på uddannelse %. N=37

Erhvervsuddannelse (fx EUD)

Mellem 0-6 måneder

Mellem 6-12 måneder

Mellem 1-2 år

Mellem 2-3 år Længere end 3 år

DELTAGELSE

Hvor mange gange har du været med til gruppeforløbet?

%. N=37

Har du deltaget i andre aktiviteter hos GirlTalk, udover gruppeforløbet?

Antal. N=37

TILFREDSHED MED FORLØBET

Hvor tilfreds er du samlet set med gruppeforløbet?

N=37

Meget tilfreds Tilfreds

Har du opnået det, du gerne ville med gruppeforløbet?

MOTIVATION

Hvorfor ville du gerne starte i et gruppeforløb med andre piger?

Angiv hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn: %. N=37

Det er rart, at dem der står for gruppeforløbet gør det frivilligt og fordi de har lyst

Det er relaterbart for mig, at det er unge kvinder, der står for gruppeforløbet

Jeg følte mig alene og havde svært ved at finde venner

Jeg synes det var svært at være med i fællesskabet i min klasse

Jeg ville gerne være en del af et fælleskab uden for min klasse

Jeg havde en svær start på uddannelsen

Jeg ville gerne lave noget kreativt sammen med andre piger

Jeg ville gerne dele mine tanker og følelser med andre

Jeg havde lyst til at deltage i en gruppe sammen med andre piger Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig

Deltagelsen bunder i høj grad i et ønske om:

• at være en del af et fællesskab udenfor deres klasse (92%)

• at være i en gruppe med andre piger (92%)

• at dele tanker og følelser med andre (84%)

• at lave noget kreativt med andre piger (73%)

De finder det tiltalende, at det er frivillige og andre unge kvinder, der står for forløbet

Kvalitative svar: Andre grunde til at deltage i forløbet

Møde med ligesindede:

• Møde andre, som måske også har haft svært ved at komme ind i fællesskabet i sin klasse/generelt.

• Det er rart at høre andres tanker og dele sine egne og at relatere sammen om ting.

• Møde nogle andre piger som er i den samme situation.

Åbent og tillidsfuldt rum:

• At være i et ikke dømmende fællesskab, hvor man kan snakke om sine egne oplevelser og følelser, og høre andres og, at man ikke er alene i det.

• Blive bedre til at åbne mig op omkring mine tanker og følelser.

• For at jeg kunne snakke om ting, jeg normalt skubber væk, fordi jeg har det bedst med at have så mindst bekymringstid som muligt. Jeg ville gerne med i et fællesskab, der ikke er bindende. Jeg har ikke så mange venner og ville gerne være social med nogle andre og udfordre mig selv.

Nye perspektiver:

• For at prøve noget nyt. Og møde nye synspunkter.

• Jeg ville også høre nogle andres tanker om forskellige ting og andre perspektiver på tingene.

Andet:

• Jeg er flyttet fra Fyn til København og havde ingen venner.

• Jeg havde brug for en pause fra hverdagen en gang imellem, hvor der ikke var nogle pligter om, at jeg skulle gøre noget såsom lektier, tjanser eller andet.

• Prøve at få det bedre med nogle ting.

• Jeg synes det lød sjovt.

OPLEVELSE AF AT DELTAGE I ET GRUPPEFORLØB

Hvad betyder det for dig at være med i gruppeforløbet med andre piger? %. N=37

Jeg er blevet gode venner med nogle fra gruppen, og vi støtter hinanden i hverdagen

Jeg taler også med nogle piger fra gruppen ud over gruppeforløbet

Jeg bruger de redskaber, jeg har lært om i gruppen, når jeg har brug for det i min hverdag

Jeg er begyndt at bruge tegning mere i min hverdag efter jeg har deltaget i gruppen

Jeg oplever, at gruppen er en støtte for mig

Jeg oplever, at jeg ikke behøver at være perfekt, når jeg er i Sisterhood

De andre pigers historier giver mig nye perspektiver på mit eget liv

Jeg er mere åben i gruppen om det, jeg synes er svært

Jeg er bedre til at sætte ord på mine tanker og følelser i gruppen

Jeg er en del af et fællesskab i gruppen, hvor det er trygt at tale med andre

97% er meget enige eller enige i, at de oplever, at de ikke behøver være perfekte, når de er i Sisterhood

Pigerne oplever, at de er en del af et trygt fællesskab (92%), og at gruppen er en støtte (70%)

Pigerne oplever, at de andre pigers historier giver nye perspektiver (76%)

Pigerne er mere åbne i gruppen om det, der er svært (70%), og er bedre til at sætte ord på tanker og følelser (73%)

Kvalitative svar: Egne ord på, hvad gruppeforløbet har betydet

• Jeg ved, at vi kan blive ved med at holde kontakten, som vi har lyst til, og støtte hinanden.

• Tryghed – afslappende – hyggeligt – escape fra den virkelig verden.

• Det har været et trygt space med plads til alle tanker, meninger og følelser.

• Det er gået op for mig, at alle ikke går og har det så godt som det kan se ud til. Det har været så mega rart at møde nogen, der har kunne relatere i at føle sig forkert pga. en meget lille vennegruppe og, at det er normalt at have usikkerheder. Det er mega befriende, at kunne lukke alt ud, uden det har konsekvenser, fordi jeg ikke ellers har noget med de andre medlemmer at gøre. Jeg har også fået noget socialt ud af det, selvom jeg ikke er blevet tæt med de andre piger.

• Virkelig meget, det har givet mig en mulighed for at se ting fra andre perspektiver og givet mig et sikkert rum og dele mine tanker og følelser.

• Jeg mødes ofte med de andre piger fra gruppen, og det har skabt et venskab som er meget specielt.

FORLØBETS OPBYGNING

Hvad synes du om den måde, gruppeforløbet foregår på? %. N=37

Jeg oplever, at de andre piger i gruppen er rollemodeller for mig

De frivillige, som står for gruppen, er rollemodeller for mig

Det virker godt, at vi øver os i at forstå, at selvom jeg har det svært, så er jeg ikke forkert

Det er godt, at vi øver ikke at gå ind i de negative tanker (tanketoget), men i stedet fokuserer på det positive (spotlys)

Det virker godt, at vi øver os i at adskille tanker og følelser (kognitiv diamant)

Det er godt, at jeg kan stille spørgsmål anonymt og høre andres tanker (Pandoras æske)

Det virker godt for mig at bruge tegning i gruppen

Temaerne vi taler om, er relevante for mig

Det virker godt for mig, at der er en fast og klar struktur på møderne

meget høj grad I høj

Mellem omkring 70-90% af deltagerne oplever i meget høj grad eller høj grad, at gruppeforløbets opbygning, værktøjer og struktur fungerer godt

Kvalitative svar: Egne ord på, hvad der særligt har betydning for, at gruppeforløbet fungerer godt

• Jeg synes, at det er fedt at få lov til at tegne og finde ud af, hvad jeg tænker og føler, før man deler det i gruppen.

• At vi kan snakke om ting, som kan være svære at tale om.

• Jeg har syntes det var en god balance mellem kreativt arbejde, snak om følelser og tanker og struktur.

• Vi har brugt tegning til at komme frem med nogle andre svar end man måske ville kunne bare ved at tænke. Vi har haft et bestemt tema hver gang.

• At det har været et så trygt miljø og man virkelig har stolet på alle. De frivillige har også været virkelig gode til at formidle det.

• Det hele fungerer.

UDBYTTE

I spørgeskemaet er der stillet spørgsmål om pigernes udvikling inden for tre kategorier: psykisk, relationel og uddannelsesmæssig trivsel. Generelt ses en tendens til, at omkring halvdelen af pigerne (typisk mellem 40-60 %) oplever positiv udvikling på de forskellige parametre. Kun få svarer, at de er uenige, mens størstedelen, der ikke svarer, at de er enige, vælger kategorien hverken/eller. Procenterne er mindre ved udbyttet på uddannelsesmæssig trivsel, men en del unge har også angivet, at disse spørgsmål ikke er relevante for deres situation.

PSYKISK TRIVSEL

Hvordan oplever du, at din psykiske trivsel har ændret sig, efter du har deltaget i gruppeforløbet? Angiv hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn: %. N=37

Jeg har mindre selvdestruktive tanker og adfærd (fx nedgøre mig selv eller påføre mig selv fysisk skade)

Jeg har færre selvmordstanker

Jeg har færre depressive tanker (fx nedtrykt, nedsat lyst og interesse, nedsat energi eller træt)

Jeg har færre angstsymptomer (fx hjertebanken, åndenød, rysten, kvalme, prikken og snurren i fingrene, ængstelse,…

Jeg kan bedre håndtere det, når jeg har det svært

Jeg er blevet bedre til at være i de følelser, der kommer og går (både de gode og de svære)

Jeg er blevet opmærksom på, at jeg ikke behøver at gøre alting perfekt

Jeg tror mere på mine egne vurderinger og evner

Jeg føler mere, at jeg er god nok, som den jeg er

Jeg trives generelt bedre

57% af pigerne oplever, at de generelt trives bedre

Mange oplever, at de i mindre grad skal gøre alt perfekt (78%)

65% føler mere, at de er gode nok, som de er

60% tror mere på egne vurderinger og evner

Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Er ikke relevant / har ikke oplevet på noget tidspunkt

Kvalitative svar: Egne ord på, hvordan psykisk trivsel har ændret sig

• Jeg er blevet lidt bedre til at stoppe mine dårlige tankemønstre selvom de godt nogle gange kan løbe løbsk alligevel

• Jeg har lært, at det er sundt for en selv at åbne op og få talt om sine tanker, så man ik går med et fyldt hoved

• At man er god nok som den man er, og jeg er blevet bedre til at åbne op og snakke om min angst og, hvad mine tanker går på

• Jeg synes hverken det er blevet bedre eller værre under forløbet

• Har ikke været her i hele forløbet, og havde det fint psykisk i forvejen. Har ikke mange bekymringer og således.

• Sisterhood har været godt for mig, men jeg har været i en svær periode, som ikke har noget med Sisterhood at gøre

SOCIAL TRIVSEL

Hvordan oplever du, at din sociale trivsel har ændret sig, efter du har deltaget i gruppeforløbet? Angiv hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn:

N=37

Jeg deltager mere i sociale aktiviteter (fx fester, en fritidsinteresse)

Jeg tænker mere på, at jeg gerne vil være med i sociale aktiviteter (fx fester, en fritidsinteresse)

Jeg har lært nye mennesker at kende, som jeg taler godt med

Jeg tror mere på, at andre gerne vil være venner med mig

Jeg har fået mere mod på at lære nye mennesker at kende

Jeg er blevet bedre til at tale med venner og familie, når jeg har brug for det

Jeg tror mere på, at jeg er god nok, når jeg er sammen med andre

Gruppen har gjort det nemmere for mig at være sammen med andre

Pigerne oplever at have lært nye mennesker at kende, som de taler godt med (82%)

Pigerne tror mere på, at de er gode nok, når de er sammen med andre (73%)

Pigerne oplever, at gruppen har gjort det nemmere at være sammen med andre (70%) og, at de har fået mere mod på at lære nye mennesker at kende (63%)

Kvalitative svar: Pigernes egne ord på, hvordan deres sociale trivsel har ændret sig

• Jeg er blevet mere åben for at være med til nogle ting for at lære nye mennesker at kende

• Jeg er blevet mere åben over folk

• Jeg er blevet mere åben og ikke så dømmende

• Jeg har mødt andre mennesker og hørt deres perspektiver på, hvordan de indgår i sociale fællesskaber

• Jeg husker mig selv på, at jeg ikke skal være perfekt, og at der også er plads til mig

• Jeg deltog allerede en del i sociale aktiviteter, så det har ikke ændret sig meget, men jeg har været meget glad for Sisterhood.

• Jeg har kun været her 4 gange, da jeg kom ind sent i forløbet. Jeg har fået det sociale ud af det, som jeg har fået til vores møder, ikke rigtig mere end det, og det er jeg tilfreds med.

DELTAGELSE PÅ UDDANNELSE

Hvordan oplever du, din deltagelse på din ungdomsuddannelse har ændret sig, efter du har deltaget i gruppeforløbet? Angiv hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn %. N=36

Jeg tror mere på, at jeg på sigt kan trives godt på uddannelsen

Jeg tror mere på, at jeg kan gennemføre en ungdomsuddannelse

Jeg føler mig generelt bedre tilpas på min uddannelse

Jeg deltager mere i fester eller andre sociale arrangementer på uddannelsen

Jeg føler, at jeg er en større del af fællesskabet i min klasse

Jeg er blevet mere aktiv i timerne

Jeg laver flere af mine opgaver på uddannelsen

Jeg tror mere på at jeg kan klare opgaverne på uddannelsen

Jeg kommer til flere timer på uddannelsen

Jeg har fået lettere ved at møde til tiden om morgenen

Jeg har fået lettere ved at komme op om morgenen og afsted til…

59% føler sig generelt bedre tilpas på sin uddannelse

Omkring halvdelen tror mere på, at de kan klare opgaverne på uddannelsen, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og at de på sigt kan trives godt på uddannelsen

42% oplever, at de er blevet en større del af fællesskabet i klassen

Kvalitative svar: Egne ord på, hvordan deltagelse på uddannelsen har ændret sig

• Jeg er både faldet mere til generelt, fordi jeg har gået på gymnasiet længere tid, og jeg har nemmere ved at tage af sted om morgenen.

• I starten havde jeg det svært ved at komme i skole, fordi jeg ikke følte mig god nok, men jeg har fået det bedre.

• Jeg klarer mig generelt godt i uddannelsen både før og efter Sisterhood.

• Sisterhood har kun gjort gode ting for mig, men det har ikke nødvendigvis påvirket min hverdag.

• Det er trygt når man ser de andre på gangen og lige kan sige ‘hej’, når man får en lidt dybere forståelse end med sine klassekammerater.

• Jeg har det godt efter vi fik vores endelige klasser.

2. 1-1 SAMTALER

OM DE UNGE, DER HAR BESVARET SPØRGESKEMAET

Aktuel uddannelse Antal og %. N=11

(27%)

(18%)

(18%)

FGU - Forberedende grunduddannelse Gymnasial uddannelse, fx STX, HTX, EUX

Gymnasial uddannelse, HF

Antal samtaler N=11

Erhvervsuddannelse (fx EUD) Andet

1 samtale 2 samtaler 3 samtaler 4 samtaler 5 samtaler over 5 samtaler

TILFREDSHED MED FORLØBET

Hvor tilfreds er du med forløbet?

%. N=11

Meget tilfreds Tilfreds

MOTIVATION

Hvorfor ville du gerne have samtaler med din Sistertalker efter gruppeforløbet?

%. N=11

Jeg oplevede specifikke udfordringer i hverdagen, som jeg gerne ville have støtte til at håndtere

Jeg havde brug for mere tid til at tale med nogen end var muligt i gruppen

Jeg havde brug for lidt ekstra støtte end jeg kunne få gennem gruppen

Det var en rar mulighed at kunne tale privat med min Sistertalker, som jeg allerede er tryg ved om de ting, der fylder for mig

Meget eni g En ig H ver k en enig eller u eni g U enig Meget uen ig

Kvalitative besvarelser: Skriv med egne ord, hvorfor du gerne ville have samtaler med din

Sistertalker efter gruppeforløbet

• Fordi jeg følte, at der var nogle ting, jeg ikke helt viste hvordan jeg skulle følge

• Jeg synes gruppesamtalerne sluttede for hurtigt og havde brug for en støtte i hverdagen

• Jeg ville gerne have, at vi kunne snakke om netop de ting, der går mig på og som er mine problemer

• Jeg har haft en del udfordringer med at falde til i gymnasiet, og efter Sisterhood følte jeg, at det ville være rart at have en Sistertalker at snakke med lidt længere tid for at holde fast i en god udvikling

• Livet, drenge, skole, sex

• Der ville jeg gerne, fordi det var en god mulighed for at komme ud med nogle af de ting, der går mig på i hverdagen. Derudover var det også lidt for hyggens skyld.

• Jeg følte, at det var en rigtig god mulighed for at arbejde videre med det, vi begyndte på i Sisterhood

• Mit gruppeforløb sluttede jo allerede efter 2 gange desværre. Så jeg følte, at det ville være en god ide at prøve girltalk. Jeg følte også jeg havde nogle ting, som jeg ikke vidste hvordan jeg kunne gøre det bedre

• Fordi jeg gerne ville snakke med en på tomandshånd om de ting der fylder for mig og gode råd til at løse det

• Jeg synes det gav mig en form for tryghed at man altid vil blive set og hørt fra en Sistertalker. Jeg følte mig ikke dømt på nogle måder, da Sistertalkeren altid gad at lytte, og hjælpe med at “løse” mine problemer.

Hvad synes du samtalerne har givet dig?

Jeg trives generelt bedre

Jeg kan bedre overskue at gå på min uddannelse (fx lettere atkomme i skole, lave lektier ellerdeltage i klassen)

Jeg er blevet styrket i at række ud til andre, når jeg har brug for støtte

Jeg føler mig mere klar til selv at håndtere vanskeligheder, jeg oplever i min hverdag

Jeg ved nu bedre, hvad jeg kan gøre, når jeg har det svært

Jeg har fået større forståelse for mine egne tanker og følelser

Jeg kan bedre fastholde, det jeg lærte ved gruppeforløbet

Jeg fik god støtte fra min Sistertalker

%. N=11 Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig

Pigerne oplever at have fået god støtte fra deres Sistertalker (100%)

Pigerne har fået større forståelse for deres tanker og følelser (91%)

Pigerne føler sig mere klar selv at håndtere vanskeligheder (82%)

73% af pigerne synes, at de generelt trives bedre

Kvalitative besvarelser: Skriv med egne ord, hvad du har fået ud af samtalerne med din

Sistertalker

• Hvordan jeg kan blive bedre til at forklare mine følelser.

• Jeg har fået mere mod på livet og hverdagen, og jeg har fået nogle redskaber og muligheder for at kunne håndtere de svære ting og blive bedre.

• Jeg har fået en bedre forståelse af mig selv og, hvad jeg kan gøre i svære situationer.

• Jeg er blevet bedre til at sætte ord på mine tanker og følelser. Det har også været godt at snakke med nogen om svære ting så man ikke skulle holde det inde.

• Støtte og jeg føler jeg er blevet bedre til at reflektere over nogle ting, jeg normalt ville ignorere og blive bedre til at se lidt dybere ind.

• Jeg føler, jeg bedre kan forstå mine handlinger og, hvad min hjerne og krop prøver at fortælle.

• Jeg er vokset utroligt meget og er blevet meget bedre til at håndtere de svære ting. Jeg har meget større tro på mig selv og, at jeg sagtens kan klare udfordringerne.

• At høre på hvad andres perspektiv har været, og ikke føle sig alene omkring sine tanker

3. IMPACT-MÅLING

OM DE UNGE, DER HAR BESVARET SPØRGESKEMAET

Aktuel uddannelse

Antal og %. N=16

11 (69%)

2 (13%)

FGU - Forberedende grunduddannelse

Gymnasial uddannelse (fx STX, HTX, EUX, HF)

3 (19%)

Erhvervsuddannelse (fx EUD)

FASTHOLDELSE

Går du stadig på den samme uddannelse, som under gruppeforløbet Sisterhood?

Antal. N=16

De 2, der ikke går på samme uddannelse har skiftet uddannelse og angiver, at Sisterhood havde ingen indflydelse på, at de ville skifte/stoppe på uddannelsen

5 unge angiver, at Sisterhood havde ingen indflydelse på, om de ville blive på uddannelsen

5 unge angiver, at Sisterhood gjorde, at de var lidt mere motiverede for at blive på uddannelsen

4 unge angiver, at Sisterhood gjorde, at de var meget mere motiverede for at blive på uddannelsen

Nej

Kvalitative besvarelser fra de unge, der går på samme uddannelse

• Jeg er halvvejs nu, så gider jeg ikke starte forfra.

• Jeg har fået nemmere ved at snakke med andre fra skolen.

• Jeg så, at der var andre der var i samme situation som mig, og jeg fik lidt hjælp til at håndtere hårde perioder i skolen.

• Det har generelt givet mig mere mod på livet, og hjulpet mig til at have lyst til at stå op om morgenen.

• Jeg synes, det var rart at høre om de andre, der var med til Sisterhoods oplevelser og følelser, det fik en til at føle sig mindre alene.

• Det er altid mere hyggeligt at gå i skole, når man har nogle veninder man holder af.

• Det var med til at gøre så jeg var med i et mindre fællesskab og kendte flere på tværs af min årgang.

UDBYTTE

I hvilken grad oplever du, at Sisterhood/Sistertalk har betydning for, om du trives med det, du laver i dag? %. N=16

I hvilken grad oplever du, at du stadig kan bruge det, du tog med dig fra forløbet Sisterhood/og Sistertalk i dag? %. N=16

Kvalitative besvarelser: Kan du uddybe, hvad forløbet Sisterhood/Sistertalk har betydet for dig?

• Jeg har fået meget nemmere ved gruppearbejde og at tage små pauser, når jeg har brug for det.

• Nye relationer og at blive mere opmærksom på mine tanker og tillade mig selv at føle mine følelser.

• Det var hyggeligt og det var sjovt og man lærte at stole på sig selv, de var gode til at holde os sammen og ikke kun lave det de ville. Jeg er glad for, jeg sagde ja.

• Jeg tror bare, at det var rart at snakke med nogen og få sat ord på nogle følelser, og også få talt om de svære (sociale) situationer som kan opstå på gymnasiet

• De redskaber og samtaler jeg blev introduceret til og oplevede har gjort mig mere åben overfor andre mennesker, men også overfor mig selv og jeg føler jeg kan håndtere livet bedre

• Når man er et svært sted, kan man huske tilbage på det man snakkede om i Sisterhood/Sistertalk, og det kan være en stor hjælp

• Jeg fik nogle gode redskaber og midler, jeg kan bruge i forskellige situationer. Det gør det nemmere når noget er svært at vide, både at man ikke er alene, men også hvad man kan gøre.

• Vennerne og relationerne er holdt ved.

• Det har skabt nye relationer og har gjort det lettere at snakke om de svære ting i andre sammenhænge

UDBYTTE: DELTAGELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSE

Når du tænker tilbage på de sidste 4-6 måneder, hvordan oplever du så, at din deltagelse på din ungdomsuddannelse har ændret sig, efter du har deltaget i Sisterhood / Sistertalk?

%. N=15

Jeg tror mere på, at jeg kan klare opgaverne og gennemføre uddannelsen

Jeg er en større del af det sociale (Fx ved at være mere med i fællesskabet i klassen eller deltage mere i fester eller sociale arrangementer)

Jeg deltager mere på uddannelsen (Fx ved at være mere aktiv i timerne eller komme til flere timer)

80% af pigerne tror nu mere på, at de kan klare opgaverne og gennemføre uddannelsen

60% af pigerne oplever, at de er en større del af det sociale

34% af pigerne deltager mere på uddannelsen

Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ikke relevant for mig

BEHOV FOR TILBUD

Deltager du for tiden i et tilbud, der er en støtte for dig? %. N=16

Ja, jeg deltager i et tilbud Nej, jeg oplever ikke jeg har behov for et tilbud Nej, men jeg kunne godt tænke mig et tilbud

BILAG 5: Forankring og forretning – undersøgelse, analyse og anbefalinger

Udarbejdet af Robin Vickery, Fjerde sektor, marts 2024

Dette afsnit opsummerer forankringsanalysen, som er foregået fra 2022 – marts 2024. Formålet er at analysere og give anbefalinger til, hvordan Sisterhood i fremtiden kan forankres og blive mindre afhængig af fondsmidler.

Forankringsindsigterne er baseret på:

• Løbende sparring og workshops mellem Sisterhoods projektledere og Robin Vickery

• Udarbejdelse af Business Model Canvas i 2022 på Opstartsworkshop

• Interviews med samarbejdspartnere og deltagelse i samarbejdsmøder

• Strategiworkshop med Sisterhood og repræsentant fra Ole Kirk’s Fond om forankringsarbejdet fra 2024

Analysen medtager observationer frem til marts 2024.

ANALYSE

Identifikation af finansieringskilder

Interview med uddannelserne har vist, at en eventuel finansiering af Sisterhood kan ske fra puljer i kommuner eller fra uddannelsen. Der er ikke specifikke paragraffer eller ordninger, der som standard kan finansiere Sisterhood. Støtteordninger, der finansieres af fx staten (som SPS-vejledning), forudsætter visitation, diagnoser mv. og er derfor ikke en egnet finansieringskilde for Sisterhood. Som udgangspunkt skal Sisterhood derfor finansieres af uddannelsernes egen økonomi eller kommunale puljer.

Beslutningen om at finansiere Sisterhood vil skulle træffes af fx rektor (STX), uddannelseschef (FGU) eller uddannelsesdirektør (EUD).

Beslutningen om finansiering fra en kommune vil afhænge af fx at overbevise centrale aktører i forvaltningen om at prioritere puljer til Sisterhood eller at gøre politikere interesseret i det.

Hvad vil uddannelserne betale for?

De første interview med samarbejdspartnere fra bl.a. NEXT København, STX og FGU viste, at uddannelsernes betalingsvilje hovedsageligt knytter sig til, om de tror på, at Sisterhood kan forebygge frafald.

Takstfinansierede modeller, hvor uddannelsen ”straffes” økonomisk for frafald, er en udfordring for uddannelserne. Derfor er det vigtigt at dokumentere eller på anden måde vise, at Sisterhood er med til at reducere frafald. Derudover er det vigtigt, at Sisterhood kan noget andet end andre støtteordninger. Herunder, at Sisterhood har en særlig adgang til de unge på et personligt socialt plan og kan tale med dem om andre ting end fx studievejledere.

For kommunen er det ligeledes vigtigt, at det er en tidligt forebyggende indsats.

Forskning i frafald

Forskning i frafald kan i kombination med evalueringen sandsynliggøre Sisterhoods positive indvirkning på frafald. Interview med VIVE forsker og Sisterhoods egen kortlægning af forskningen viser, at (1) Fællesskaber på skolen og (2) Støtte og ressourcer, der stilles til rådighed, er vigtige faktorer for, om eleverne gennemfører uddannelsen. Begge er faktorer, som er centrale i Sisterhoods forløb.

Forudsætninger for et partnerskab med NEXT

Opfølgende interview med NEXT København viste, at det er afgørende (for betalingsviljen) at tænke Sisterhood i sammenhæng med uddannelsens strategi. Det handler om at styrke overgange til grundforløb 1-2 og ”Stærk opstart”. Sisterhood skal præsenteres for eleverne allerede ved opstarten og skal være med til at give eleverne andre at tale med i de kritiske faser under praktikperioden, hvor mange falder fra. Vejen til et (betalt) partnerskab med NEXT er således at tilpasse og målrette Sisterhood, så det hænger sammen med uddannelsens samlede strategi for fastholdelse og sammenhæng.

Et forslag til dette er illustreret i følgende model:

S TÆRK O PS TA RT

• Sisterhood er med til at skabe en god opstart på uddannelsen

• De unge får kendskab til Sisterhood som ”integreret” tilbud, der kan give et fast holdepunkt under skift og praktik i uddannelsen

S TA RT S IS TERH O OD

• Sisterhoodgrupper etableres og man får etableret en tryg gruppe

• Opbygning af relation til Sisterhoodfrivillig og de andre unge

• Sisterhood tilbyder en mulighed for at vende stort og småt

• Sisterhood har grundlæggende en anden funktion end fx studievejleder/ mentor. Her kan man tale om ”festen”, det sociale osv.

P RA KT IK PE RIO DE

• Sisterhoodmøderne fungerer som et rum, hvor de unge kan tale om oplevelser (gode og svære) i praktikperioden

• De unge oplever ikke at være alene i praktik, men kan spejle sig i andre. Det giver tryghed under praktikperioden

EFT ER P RA KT IK

• Flere unge fastholdes under praktikperioden

• De unge, der har haft gavn af Sisterhood, kan deltage i infoarrangementer – fx ved Stærk Opstart og kan yderligere styrke rekruttering og mening

Tre forankringsveje

En strategiworkshop med repræsentanter for Ole Kirk’s Fond og GirlTalk viste tre primære strategiske

spor:

1) Videreudvikling af partnerskabet med NEXT

2) Udvikling af STX-forløb og salg til kommuner

3) Udvikling af en businesscase som forberedelse til at kunne etablere en effektinvestering

Nedenfor gives anbefalinger til de tre spor.

ANBEFALINGER

■ I forhold til udvikling af partnerskab med NEXT anbefales det:

- At blive enige med NEXT om forandringsteorien (se model ovenfor), der viser, hvordan et partnerskab kan bidrage til højere trivsel og lavere frafald

- At afprøve en model, hvor Sisterhood er til stede ved velkomsten til nye studerende (Stærk opstart). Det er en styrkeposition for Sisterhood (GirlTalk) at skabe miljø og fortællinger, som de unge kan relatere til og identificere sig med. Derfor bør det være et værditilbud til uddannelserne, at Sisterhood kan styrke uddannelsernes ”første møde” med de unge

- At afprøve og videreudvikle en model, hvor Sisterhood bliver en kritisk komponent i at fastholde eleverne i praktikperioden

■ I forhold til udvikling af STX-forløb og salg til kommuner anbefales det:

- At gennemføre ”modige” møder med kommuner og ungdomsuddannelser, hvor der testes prototyper på betalingsmodeller/samarbejdsaftaler. Herunder konkret at fremlægge modeller på, hvad det vil koste uddannelsen/kommunen. Vi ved fra andre civilsamfundsorganisationer, der er lykkedes med at trænge igennem til kommunerne, at det kan være gavnligt i praksis at teste ”prototyper” i dialogen med kommunerne

- Hvis det er muligt, skal møderne med kommunen tages sammen med de uddannelser fra kommunen, der selv har erfaring med Sisterhood og kan tale positivt om forløbet

- I værditilbuddet til kommunen skal det tydeliggøres, at jo flere ungdomsuddannelser, der er med, jo billigere bliver det og at tydeliggøre eventuelle fællesfaglige gevinster på tværs af uddannelser

- I værditilbuddet er det vigtigt at tydeliggøre, at det kommunen betaler for, er selve møderne mellem frivillige og de unge – altså at kommunens økonomi er til flere frivillige fremfor fx tværgående koordinering

■ I forhold til udvikling af businesscase anbefales det:

- At udvikle businesscasen trin for trin, ved løbende at tilføje følgende analyselag:

1) Sandsynliggørelse af, at Sisterhood forebygger frafald

2) Analyse af økonomisk besparelse (uddannelse)

3) Analyse af økonomisk besparelse (samfund)

4) Businesscase (effekter og økonomiske konsekvenser)

5) Social Return On Investment

Den gradvise udvikling af businesscasen muliggør, at indsigter løbende kan bringes ind i dialogen med kommuner fremfor at vente på den fulde businesscase.

Liste over interviewpersoner

NEXT København Uddannelsesdirektør

Chef for Virksomhedsservice og Elevvejledning, Uddannelsesvejledere

SUF – Københavns Kommune Chefkonsulent og faglig koordinator for børn og unges sundhed, Center for Forebyggelse og Folkesundhed, Københavns Kommune

Akademisk medarbejder hos Afdeling for Folkesundhed i København, Center for Sundhed, Københavns Kommune

Katedralskolen Studievejleder

FGU Aalborg Studievejleder

Udviklings- og uddannelseschef, FGU Aalborg

VIVE Chefanalytiker, VIVE

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN

Udarbejdet af SocialRespons for GirlTalk

Støttet af Ole Kirk’s Fond

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk

Fotos: © GirlTalk

Illustrationer: SocialRespons, Rikke Jensen