Seriøse møder - seriøse forandringer - en evaluering af Turning Tables Danmark

SERIØSE MØDER – SERIØSE FORANDRINGER

En evaluering af Turning Tables Danmark – kunst og kultur som forandringsagent for børn og unge

For Turning Tables Danmark, januar 2025

INDHOLDSFORTEGNELSE

INTRODUKTION

Turning Tables Danmark (TTDK) er en NGO, der skaber kunst og kultur sammen med unge. Sigtet med TTDKs arbejde er dels at styrke unges livssituation og dels at sætte fokus på og skabe rum til nye stemmer i den danske kunst- og kulturproduktion. Arbejdet er fysisk forankret i organisationens tre kulturlabs i henholdsvis de to almene boligområder Brøndby Strand og Æblehaven i Roskilde samt på Nørrebro i København. Derudover har TTDK formået at sprede arbejdet ud over det meste af landet, da de har et særlig fokus på et bredt samarbejde med diverse danske kulturorganisationer. Denne publikation samler op på den følgeevaluering, som SocialRespons har lavet af TTDKs arbejde fra 2019 til 2024.

TTDKs ansøgning om projektet ’Stemmer fra Blokken’ til Bikubenfonden i februar 2019 indledes med en fortælling om en genert og lidt usikker dreng på 12 år, der en dag trådte ind i deres container i 2018 med ønsket om at prøve kræfter med musikken. Fire uger senere optrådte han foran 200 mennesker på Roskilde Festivalens scene til Ungdommens Folkemøde og var bagefter, som de skriver i ansøgningen, ”klar til at erobre Danmark”. Drengen på 12 år er i dag en ung mand på 18 år og er på mange måder et symbol på noget af det, som denne evaluering peger på, at TTDK særligt er lykkedes med i løbet af de sidste år. Han er efter seks år stadig tilknyttet TTDK. Nu

som ung-instruktør – et lønnet fritidsjob i TTDK, han passer ved siden af sit gymnasium. Han har siden 2018 lagt 16 sceneoptrædener bag sig. Han har ikke været en fast del af et kulturlab alle årene, men fordi TTDK er blevet en fast del af hans boligområde, har han haft mulighed for at engagere sig, når det har passet ind i hans livssituation. I dag, når han bliver spurgt til, hvilken indflydelse TTDK har haft på hans liv, svarer han blandt andet: ”det har ligesom været et af støttehjulene”. Hans historie er ikke unik. En stor del af de unge, der kommer i TTDKs kulturlabs, er kommet gennem en lang årrække og har et stort bagkatalog af produktioner og events bag sig.

I ansøgningen til Bikubenfonden understreger

TTDK, at en kombination af mangel på selvværd, fællesskaber og kompetencer er det grundlæggende problem, når vi forsøger at forstå unges udfordringer med livsmestring og fx gennemføre en uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Med fokus på unge i almene boligområder er deres ønske derfor at styrke de unges færdigheder, fællesskaber og selvværd for derved at styrke deres livsmestring på sigt. Derfor har denne evaluering også særligt fokus på at undersøge, hvorvidt denne mission er lykkedes, samt hvilke centrale virkemidler, der har ledt til de resultater, TTDK har skabt.

Photoshoot af unge, der arbejder med musik

TURNING TABLES DANMARK: KUNSTPRODUKTION, KULTURPRODUKTION OG DØREN TIL VERDEN

Aktiviteterne i TTDKs kulturlaboratorier er opbygget efter et koncept med tre niveauer: kunstproduktion, kulturproduktion og døren til verden, der hver især tilbyder de unge vidt forskellige aktiviteter og læringsprocesser (se modellen på næste side).

KUNSTPRODUKTION (det individuelle niveau)

Kunstproduktion handler i første omgang om læring af konkrete og ofte tekniske færdigheder. Hvordan betjener man et kamera eller indspiller en sang? Hvad er forskellen på et omkvæd og et vers, og hvordan arbejder man med et storyboard i film? På et dybere plan handler kunstproduktion om at finde et kunstnerisk udtryk og nå en dybere forståelse af, hvem man er, hvad man mener, og hvordan man kan formidle det til omverdenen.

TTDK arbejder derfor med at styrke de unges forståelse af verden omkring dem, og hvordan de konstruktivt kan benytte fx kameraet til at beskrive deres blik på verden. Læringsprocesserne handler også om at arbejde frem mod færdiggørelsen af et værk. Om at fordybe sig, arbejde vedholdende og føre en proces fra A til Z.

KULTURPRODUKTION (det kollektive niveau)

TTDK skelner mellem kunstproduktion (én sang, ét fotografi) og kulturproduktion, hvor de konkrete værker omsættes til fx en koncert eller udstilling for andre. Kulturproduktionen er central, fordi den

åbner for læring af vigtige kompetencer og skaber værdi for andre. Hvis der skal afholdes en koncert, skal der lægges program, laves kommunikation, bygges scene og afvikles. Alt sammen opgaver, som de unge bidrager til gennem samarbejde. Kulturproduktionen åbner kulturlaboratorierne for boligområderne og skaber lokalt liv.

DØREN TIL VERDEN (det brobyggende niveau)

Det tredje niveau handler om, at Kulturlaboratorierne fungerer som en platform for de unges tilknytning til verden uden for boligområderne.

Som en ”dør til verden”, hvor de unge træder ud og bidrager med deres perspektiver på livet. Fx ved at deltage i Roskilde Festival eller Ungdommens Folkemøde, hvor de unge præsenterer deres værker. Eller når de løser en fotoopgave for en forening eller erhvervsliv. Døren til verden er også digital, og her går de unge fra at være kulturforbrugere til at være aktive kulturskabere, der selv bidrager med kunst på fx YouTube og Spotify.

Døren til verden udgør en vigtig del af konceptet, fordi de unges kunst- og kulturarbejde tages alvorligt, og fordi de unge herigennem udfordrer og udvider dansk kulturliv. Samtidig styrker det fællesskabet, når unge fra forskellige Kulturlabs præsenterer deres arbejde og får gode oplevelser sammen.

OUTPUTS ( eksempler) :

– Sange, digte, fotos og film

– Tekniske færdigheder og ny viden

– Bedre forståelse af sig selv

– Evne til fordybelse og vedholdenhed

TURNING TABLES Kulturlaboratorium

BROBYGNING

– Koncerter, udstillinger osv.

– Evne til at formidle et budskab

– Samarbejde og bedre forståelse for hinanden

– Proceshåndtering, budgetlægning og kommunikation

– Nye positive fællesskaber lokalt i boligområderne

–

Deltagelse i og bidrag til verden ‘udenfor’

– Nye møder og fællesskaber ml. unge ‘på tværs’

– Selvtillid og tiltro til eget værd

– Tilknytning og udsyn til nye faggrupper

– Digital dannelse

HOVEDPOINTER I EVALUERINGEN

Årene 2019 til 2024 har været en begivenhedsrig og formativ periode for TTDK. Deres personalegruppe er vokset markant, de har oparbejdet en bred kreds af relevante samarbejdspartnere, og de er gået fra at arbejde med containere og midlertidige projekter til tre fysisk forankrede, velfungerende kulturlabs. Undervejs har 882 unikke unge været en del af TTDKs aktiviteter, 165 lokale events er afviklet, og organisationen har været en del af 44 nationale events fx Roskilde Festival, Folkemødet, Kulturmødet Mors mfl.

TTDK har i de fem år formået at skabe et attraktivt og meningsfuldt kulturfællesskab for børn og unge. TTDK fremstår i dag som en relevant organisation, ikke bare for den enkelte unge, men for fællesskabet af unge, der bruger dem, samt for vores samfund som en formidler af nye stemmer og fortællinger i vores mangefacetterede fælles danmarkshistorie. De mange samarbejdspartnere har haft en afgørende betydning for TTDKs udvikling undervejs. Det har de blandt andet ved at

styrke de unges oplevelse af TTDK som et attraktivt fællesskab for dem at engagere sig i, og ved på samme tid at formidle og skabe forståelse udadtil af TTDK og de deltagende børn og unge som relevante aktører i det danske kulturliv mere bredt.

Ved at placere de tre kulturlabs midt i to almene boligområder og midt på Nørrebro og samtidig søge et bredt samarbejde med lokale ungeaktører, har de formået at tiltrække mange unge, der af forskellige årsager oplever en høj værdi af at være en del af et fritidsfællesskab, der er rummeligt og mangfoldigt. Aktiviteterne er åbne for alle børn og unge, men TTDK har et særligt fokus på at inkludere unge med sociale udfordringer, unge uden stærke, positive sociale netværk eller unge, der af forskellige årsager ikke er en del af attraktive fritidsfællesskaber. Derudover har TTDK også formået at tiltrække en del unge med særlig interesse for det kreative og kunstneriske, og som har haft udfordringer med at finde kulturtilbud som de oplevede, rettede sig mod dem.

TTDK har i løbet af de fem år synliggjort kunst og kultur som en relevant driver for sociale forandringer og som en vigtig og ofte manglende brik i mange unges hverdagsliv. Med kunst og kultur som katalysator har de skabt stor værdi for de unge, der er en del af TTDK. Det er sket på særligt tre niveauer:

1) TILHØRSFORHOLD OG SOCIAL FORBUNDETHED – Herunder fællesskab og nye forbindelser samt nye oplevelser og muligheder

2) SELVUDVIKLING OG UDVIKLING AF

KOMPETENCER – herunder kunstneriske og tekniske færdigheder, samarbejde og kreativitet samt formidling og bearbejdelse af egen historie

3) NYE SELVFORTÆLLINGER, ANERKENDELSE OG

SELVTILLID – herunder også nye fortællinger om boligområderne

Som centrale virkemidler står fire væsentlige temaer frem. Temaerne udgør tilsammen det koncept, der med kunsten og fællesskabet som omdrejningspunkt er med til at skabe værdi for de unge, der bliver en del af TTDK. Virkemidlerne, og dermed TTDKs tilgang til samarbejdet med de unge, trækker på mange måder tråde til Community art. Community art er en form for kunstnerisk aktivisme, der har som formål at bidrage til øget demokratisering af kunst og kultur for derigennem også at påvirke det omgivende samfund. Det tydeliggøres gennem evalueringen, at flere af de virksomme mekaniser i TTDK også er greb i Community art.

De relevante virkemidler kan kategoriseres under disse fire temaer:

1) SERIØSE MØDER OG PROFESSIONELLE RAMMER

2) ET STÆRKT FACILITERET, MEN UFORMELT RUM

3) BREDT SAMARBEJDE UDI KULTURVERDENEN

4) PLADS TIL DEN ENKELTE I ET FÆLLESSKABSORIENTERET MILJØ

Evalueringen har identificeret særligt to centrale opmærksomhedspunkter.

1) For det første ligger der et stort potentiale i TTDK som en samlende aktør. Deres succes med at tiltrække en mangfoldig gruppe af unge og indgå relevante samarbejder betyder, at flere samarbejdspartnere ser et betydeligt potentiale i, at TTDK kan styrke andre aktører på ungeområdet.

Organisationen kan måske i endnu højere grad fungere som et samlingspunkt for skoler, fritidsklubber og forskellige ungeforløb.

Dette rejser dog bekymring både for det store ressourcetryk ved at have mange samarbejdspartnere og for fastholdelsen af TTDKs DNA. TTDKs kultur og virkemidler i arbejdet med de unge er afgørende for de resultater, de opnår, og organisationen må ikke gå på kompromis med denne tilgang. Derfor kræves der en kontinuerlig opmærksomhed på, hvem de samarbejder med og hvordan, samt på deres egen DNA og hvordan den opretholdes og styrkes i samarbejdet med andre. Dette arbejde er ressourcekrævende for hele organisationen og kan være svært at finansiere i TTDKs konstellation som projektdreven NGO.

2) Et andet opmærksomhedspunkt er, at TTDK tiltrækker en mangfoldig brugergruppe med fx et bredt aldersspænd og både ivrige talenter og andre unge, der måske i højere grad kommer for fællesskabet. Det gør det ekstra relevant at have en løbende samtale internt og eksternt med centrale samarbejdspartnere, hvad der er organisationens kerneopgave og hvilke virkemidler, der derfor er de vigtigste at have øje for i det daglige arbejde. Samtidig med at det er vigtigt at overveje, hvor der kan være behov for samarbejde med andre aktører for at øge relevansen for de unge.

Evalueringen

Denne rapport er opsamlingen på en virkningsevaluering, SocialRespons har udført for Turning Tables Danmark. SocialRespons har fulgt TTDK fra 2019-2024.

Evalueringen bygger på en løbende indsamling af viden gennem deltagelse i aktiviteter, observationer, interview, workshops, data fra TTDKs registreringsapp, logbøger udfærdiget af instruktørerne i de tre kulturlabs, og en tæt kontakt med TTDK gennem hele forløbet.

Der er foretaget 51 interviews med unge, instruktører, samarbejdspartnere, sekretariatsmedarbejdere og forældre, samt en række mere uformelle interviews under observation og deltagelse.

Vi har undervejs lavet et Most Significant

Workshop-forløb med unge, instruktører og sekretariat. Most Significant (MSC) er en inddragende metode, der har fokus på deltageres oplevelse af, hvad der for dem har været de mest betydningsfulde forandringer i en indsats. Det fungerer oftest som et

workshop-forløb, hvor deltagerne først fortæller deres historier og diskuterer, hvilke de synes, er de væsentligste forandringer for den pågældende indsats. Dernæst sendes de udvalgte fortællinger videre til de næste led i organisationen, som her diskuterer, hvilke de ser som de væsentligste. Dermed understøtter MSC-forløbet en intern afstemning af, hvilke forandringer der er de væsentligste i en given indsats og en dialog om hvorfor. Vi har i denne evaluering lavet et MSC forløb med hhv. unge, instruktører og sekretariat i TTDK.

Vi har deltaget i events og løbende lavet observationer i alle tre kulturlabs. Derudover har vi haft adgang til TTDKs registreringsapp, hvor de unges aktiviteter og deltagelse registreres. Disse registreringer danner grundlaget for de kvantitative optællinger i denne rapport.

Vi har haft en involverende evalueringstilgang, hvor evalueringens fund og analyser er formidlet via workshops, dialog og sparring med TTDK.

Kunstportrætter af unge

MÅLGRUPPEN

TTDK har fra 2019 til 2024 formået at tiltrække en stor gruppe af børn og unge. I alt har TTDK i perioden frem til januar 2024 registreret 882 unikke unge i deres database, fordelt nogenlunde ligeligt over de tre kulturlabs.1 Antallet af daglige deltagere i de tre kulturlabs har varieret gennem perioden. Fra rolige dage med under 10 deltagere og god tid til fordybelse til meget intense dage med over 35 deltagere. Siden åbningen af de nye kulturlabs har det gennemsnitlige daglige deltagerantal ligget på 20.

I Brøndby Strand, Æblehaven og Kapellet har der i alt deltaget 882 unikke unge.

Fremmødefrekvensen har set således ud:

+10 fremmøder: 403 unikke unge

+30 fremmøder: 186 unikke unge

Gennemsnitligt fremmøde pr. dag i hvert af labs’ne har været 20 unikke unge pr. gang

Da TTDKs kulturlabs er åbne for alle unge, der har lyst til at blive en del af et kreativt fællesskab, er det mange forskellige unge, der træder ind ad døren. TTDK har dog fra begyndelsen af deres virke haft fokus på at tiltrække børn og unge, der kan have særlige behov for at styrke deres livsmestring og øge deres mulighedsrum. Dette fokus afspejles i, at en stor del af de unge, der deltager i de tre kulturlabs, kommer med forskellige udfordringer i bagagen.

882

unge deltagere

1 Udtræk af data d. 17/4.

Deltagerne, der er tilknyttet TTDK, spænder over en bred aldersgruppe og er både børn og unge. På tværs af de tre labs er størstedelen dog mellem 13 og 18 år2 .

Fordelingen mellem piger og drenge er nogenlunde jævn, dog med en tendens til en større repræsentation af drenge, som udgør 59% af de registrerede. Cirka 1% har en nonbinær kønsidentitet. Specifikt hos Kulturlab Kapellet Nørrebro er der en særlig overvægt af drenge, der udgør 80% af de registrerede deltagere.

Aldersfordelingen på deltagerne i TTDK Antal. N=880. 26.03.24

2 Aldersfordelingen indeholder både deltagere registreret ved events og deltagere registreret i et kulturlab. Aldersfordelingen er baseret på de unges fødselsdato, hvorfor den viser deres aktuelle alder. I sammenligning med grafer det seneste år, tegner der sig samme billede af aldersfordelingen, hvorfor denne vurderes at give et pålideligt billede af aldersfordelingen i TTDK.

UNGE I KULTURLAB BRØNDBY

STRAND OG KULTURLAB ÆBLEHAVEN

De to kulturlabs i hhv. Brøndby Strand og Æblehaven i Roskilde er placeret i almene boligområder. Disse boligområder er opført af boligorganisationer med kommunal støtte, der samtidig giver kommunerne anvisningsret til en del af boligerne. Det har naturligvis en betydning for den beboersammensætning, der er i boligområderne. De mennesker, der anvises fra kommunen, er ofte i svære perioder af deres liv, der kan være af kortere eller længere varighed. Det kan fx være skilsmisseramte familier, arbejdsløse,

folk med flygtningebaggrund, psykisk sårbare m.fl. Det betyder, at boligområderne Brøndby Strand og Æblehaven er områder med en relativ høj andel af beboere, der kan karakteriseres som værende i forskellige socialt udsatte positioner.

Det kan ikke dermed entydigt siges, at de deltagende børn og unge, der kommer i de to kulturlabs, kommer fra familier i en sårbar eller udsat position, og de deltagendes baggrund har ikke været et særskilt fokus i denne evaluering.

Lokalt event i boligområde

Vi kan dog se i den kvalitative data, at en del af deltagerne oplever forskelligartede udfordringer. Det kan påvirke deres chancelighed i forhold til majoriteten af børn og unge i Danmark fx i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet. Nogle af disse børn og unge er fattigdomsramte, andre har forældre der står udenfor arbejdsmarkedet eller som har lange og/eller skæve arbejdsdage og derfor ikke er så meget til rådighed for deres børn. Andre mangler plads til at udfolde deres identitet enten pga. manglende fysisk plads i

hjemmet eller andre hjemlige udfordringer, og en del oplever at mangle et naturligt tilhørsforhold til et fællesskab efter skole. Derudover beskriver flere af de unge selv, at de oplever diskrimination og negativ forskelsbehandling, enten på grund af deres minoritetsetniske baggrund eller alene på baggrund af, hvor de bor.

Udover de unge der deltager ved almindeligt drop in i de to kulturlabs, er der også tilrettelagt særlige forløb med unge, der af den ene eller anden

Stor fest i kvarteret

grund har svært ved at indgå i lab’ets almindelige aktiviteter. Det kan være, fordi rammerne ikke giver den ro og struktur, der er nødvendig for dem. Det kan skyldes, at de er ældre end den øvrige ungegruppe, står i vanskelige livssituationer eller har en historik, der gør, at de er svære at integrere i det fællesskab, der ellers er i huset. Forløb af denne karakter er skræddersyede, for at de gennem arbejdet med musikken også kan

få værktøjer, der kan styrke deres trivsel. Labs’ne tilbyder også deltagere i TTDK at blive ansat som ung-instruktør. Her får de muligheden for, med deres viden og ansvar, at hjælpe andre unge videre.

Aldersgruppen i disse to labs strækker sig fra 5 år til +21, men hovedandelen er mellem 9 og 16 år.

Eksempler på særlige forløb i Kulturlab Brøndby Strand og Kulturlab Æblehaven:

Mini-skills – Specialklasse på Brøndby Strand

Skole. Unge med faglige og sociale udfordringer på folkeskolens mellemtrin, der en gang om ugen har undervisning sammen med andre i samme situation. Gennem flere år har TTDK arrangeret et længere undervisningsforløb for specialklassen, hvor de unge arbejder med film, foto og musik. Erfaringen er, at mange af eleverne efterfølgende bliver en del af den normale åbningstid i Kulturlab’et.

SSP Brøndby – Musikforløb i særlige åbningstider for unge, der er på bekymringslister eller registreret med bandetilknytning. En gruppe af disse unge bliver visiteret ind i et særligt tidsrum i lab’et, hvor de engageres i kreative processer. Forløbet sker i

tæt samarbejde med personale fra SSP.

Headspace – Roskilde. Headspace er et tilbud til unge, der oplever udfordringer med mistrivsel. I samarbejde med Headspace og deres kunstgruppe, kører vi særlige forløb i foto og film, hvor de deltagende unge skaber deres egne værker og fotoudstillinger, der fremvises i Headspaces lokaler.

Tiendeklassescenter Roskilde. I samarbejde med musiklinjen på Tiendeklassecenteret afholder vi undervisningsforløb i musik-komposition og -produktion. Musiklinjen er i udgangspunktet rytmisk drevet, hvorfor det har været oplagt at give unge herfra en indføring til og træning i digital musikproduktion.

Kulturlab’et i Brøndby Strand set inde- og udefra

UNGE I KULTURLAB KAPELLET

Kulturlab Kapellet Nørrebro er placeret centralt på Nørrebro i det gamle kapel ved Assistens Kirkegård. Her er aldersgruppen en del højere end i de to andre labs. 41% af de unge, der kommer her, er mellem 17 og 20 år. 28% er mellem 13 og 16 år, og 28% over 21 år.

Kapellet er et åbent tilbud for alle unge, men samarbejdet med en række forskellige aktører, der arbejder afhjælpende med unge, har en særlig betydning for, hvilke unge der kommer dér (se boks). Dermed ses en yderst differentieret målgruppe i Kapellet, hvor unge i forskellige udsatte positioner og svære perioder af deres liv udgør en stor andel.

Musikstudie i Kulturlab

Eksempler på særlige forløb i Kapellet pt.:

Københavnerteamet – Københavns

Kommunes gadeplansindsats. De arbejder med unge på gadeplan, som har været på kant med loven, og som måske har været i kontakt med bandemiljøet og kriminalitet. Her kommer pt fem lokale unge på 13-14 år fra Lundtoftegadekvarteret, der ikke er aktive i andre fællesskaber.

Spydspidsen – Indsats under Socialforvaltningen, hvis primære opgave er at støtte unge mellem 15 og 18 år videre fra et liv i kriminalitet, manglende skolegang og misbrug. Her kommer en fast gruppe unge hver uge. Nogle enkelte kommer også selv.

Nørrebrobyggerne – Helhedsplan for 12 boligafdelinger på Ydre og Indre Nørrebro med i alt godt 2.800 lejemål og ca. 7.000 beboere.

Nørrebrobyggerne bruger Kapellet som fast platform for deres aktiviteter med unge. Det kan være konkrete grupper af unge, der kommer ugentligt eller projekter, hvor Kapellet fungerer som ramme for workshops omkring film- og foto.

UTURN, Vilde liv, Hybel institutionen – Tre forskellige tilbud under Center for Brobygning, Rådgivning og fleksible indsatser i Københavns

kommune. Disse tilbud har fokus på at brobygge unge, der kan være i anbringelse, i misbrug, eller på anden vis i udsatte positioner, til TTDK. Unge herfra har en fast dag ugentligt og er nogle af husets mest faste, engagerede og trofaste brugere.

Mit kvarter i Folehaven – Helhedsplanen har haft et særligt forløb over seks måneder for 5-6 unge på 13-15 år bosat i Folehaven. De unge er blevet undervist i at tage billeder og har lavet en udstilling med portrætter af beboere i Folehaven. De unge piger herfra er nu ansat i lommepengejobs som et redaktionshold under ledelse af TTDKs instruktører. Redaktionsholdet mødes ugentligt – enten i Folehaven eller Kapellet – og tager fotos på opgaver bestilt af lokale organisationer, foreninger, kulturhuse osv.

Helhedsplanen i Tingbjerg – Intromusikforløb på 2 måneder for 5-6 unge fra en specialklasse i Tingbjerg.

Behandlingsskolerne – Privat udbyder af specialtilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, der laver skræddersyede forløb omkring musikproduktion på 2-3 måneder uden for normal åbningstid.

Kulturlab Kapellet set udefra

FELTNOTAT – NØRREBROS KULTURLAB

Det er tåget, og det småregner på Nørrebro, der er ikke mange mennesker på gaden. Da jeg drejer ind på gruspladsen, toner Kapellet frem. En stor bygning, der lyser af historie og kultur, som i mange år har ligget ubrugt hen og langsomt er forfaldet indvendigt, men som nu er flot renoveret og taget i brug TTDK som deres tredje kulturlab for unge.

Foran døren står tre unge kvinder. De sludrer, griner og ryger en smøg. Da jeg nærmer mig, hilser de varmt og velkomment, selvom vi ikke har mødt hinanden før. Allerede nu kan jeg høre bassen fra musikken, der bliver højere, da jeg åbner døren og går ind. Det første der slår mig, er det smukke indre: farvevalget, kunsten på væggen og det solide valg af møbler og interiør. Jeg bevæger mig ud i

køkkenet. Her dufter af mad, og ganske rigtigt, der er gang i madlavningen – der er butter chicken på menuen, med ris og hjemmelavet mangochutney. En lab-leder og en ung mand står og hyggesnakker, mens de laver mad. Her er et jævnt flow af unge, der kommer ud og kommenterer på duften ”Sygt, mand! Er det butter chicken?”, ”Wow! Er der mad? Lækkert!”. Små dialoger om mad og hvad man kan lide og ikke kan lide opstår.

Der er småleben i de forskellige rum. I et rum er der foto-workshop med to instruktører og 8-10 piger fra Folehaven, i et andet sidder to og redigerer en video. I salen har fire sat sig for at tegne, mens de venter, andre har studietid i det store studie.

Unge optager musikvideo

I løbet af de næste timer kommer flere til. Hver gang en ny kommer ind, retter de andre deres opmærksomhed mod vedkommende og hilser. Det er tydeligt, at det er kutyme – at hilse på hinanden. Særligt de instruktører, der er på arbejde, er opmærksomme. Hver gang en ung træder ind ad døren, bliver der krammet og spurgt ind til alt fra almindelig ve og vel, til hvad de har lavet siden sidst, samt ikke mindst til, hvilke planer de har i lab’et i dag.

En ung pige kommer ind i køkkenet med computer og keyboard. Hun fortæller hun har autisme, og elsker at lave musik. Hun har selv rodet med det i noget tid, men fandt så frem til TTDK og konstaterer ”hvis ik’ jeg havde fundet Turning, så ville jeg bare sidde derhjemme alene. Her kan jeg få hjælp til mine tekster, og her er rart at være”. Hun har ikke booket tid i dag, så hun kommer bare for ikke at sidde derhjemme. Kort efter kommer der alligevel en instruktør forbi og spørger, om hun vil have hjælp til sin tekst. Hun nikker glad, og de forsvinder ind i

salen sammen. En stor gruppe af drenge fra Lundtoftegade kommer ind ad døren sammen med Københavner Teamet (Københavns kommunes gadeplansindsats). De skal i studiet, men har ikke tid med det samme. De sætter sig også i den store sal i sofaen overfor de fire, der tegner. Der er efterhånden flere små stationer i salen – der bliver ikke talt så meget, men der er en naturlig og afslappet stemning af tilhør.

Pigerne fra Folehaven kommer ud af deres lokale og begynder at tage billeder rundt omkring. Der er nok cirka 25 unge i huset nu.

Nu er der mad. De fleste vælter ind i køkkenet, stiller sig pænt i kø og sludrer. Et par piger mener, at maden mangler frisk chili, så en instruktør finder en grøn chili frem. Pigerne hakker den og fordeler den ud til dem, der vil have. Maden bliver rost højlydt og alle hjælper automatisk med at rydde op bagefter, inden de siver ud i de forskellige rum igen og arbejder videre på deres projekter.

Daglige aktiviteter i Kulturlabs

Selvportræt af ung

FRA CONTAINERE TIL PERMANENTE

KULTURLABORATORIER

Det er et glanseksempel, jeg tager frem, når vi snakker kulturel relevans og et samarbejde vi kan bruge som skabelon. De har så mange muskler og kompetencer og ny substans […] Det her er helt nyt og relevant, og det er noget specielt at byde ind med. Samarbejdspartner

I årene fra 2019 til 2024, hvor denne følgeevaluering har været tilkoblet TTDK, har organisationen været igennem nogle intense år og en stor udvikling.

I de første år foregik Turning Tables’ kreative arbejde fra to ombyggede skibscontainere placeret midt i boligområderne. Containerne var udstyret med primitive faciliteter til musik-, film- og fotoproduktion. For at imødekomme en stigende gruppe børn og unge blev containerne i perioder suppleret med faciliteter i lånte lejligheder i lokalområderne.

Efter en lang byggeproces kunne Turning Tables i 2023 endelig åbne dørene til tre permanente kulturlaboratorier: et nybygget hus på 250 m² i Brøndby Strand, et nybygget hus på 180 m² i Æblehaven/Rønnebærparken i Roskilde og et nyrenoveret, 500 m² gammelt kapel på Assistens Kirkegård midt på Nørrebro i København. De tre huse er indrettet med topmoderne og professionelle musik-, film- og fotostudier samt fællesarealer til koncerter, filmfremvisninger,

TTDKs ombyggede skibscontainer

udstillinger og events. Her kan børn og unge frit deltage i de daglige aktiviteter uden forudgående aftale eller kreativ erfaring. Aktiviteterne finder sted i hverdagene fra eftermiddag til aften. Kulturlaboratorierne fungerer som lokale platforme for unges engagement og fællesskab, hvor alt fra filmaftener og frisørsaloner til fællesspisning bliver arrangeret af de unge til glæde for både dem selv og andre beboere i lokalområdet.

Aktiviteterne ledes af instruktører fra TTDK, der alle har professionel erfaring inden for musik-, foto- og filmbranchen. Instruktørerne assisteres af unge, der tidligere har været deltagere, men som nu er vokset ind i rollen som hjælpeinstruktører i fritidsjobs.

TTDK er i perioden vokset fra 11 deltidsansatte3 til 36 fuldtids- og deltidsansatte4 samt 12 timelønnede ung-instruktører og 10 timelønnede unge fotografer.

De er gået fra at have fem tætte partnerskaber til mere end 40 faste samarbejdspartnere lokalt og nationalt (se modeller på de kommende sider).

De har samtidig været bygherre på tre kulturlabs, været igennem flere organisatoriske justeringer samt professionalisering af ansættelsesforhold og organisationsstruktur for at sikre en robust organisation. Parallelt med dette har de fastholdt deres kulturlabs åbne for unge (også under corona-nedlukning) i hhv. Roskilde, Brøndby og København, samt afholdt 140 lokale events og været en del af 97 nationale events.

Siden 2020 har det været en prioritering for TTDK, at samtlige instruktører gennemfører den certificerede ICDP-uddannelse (International Child/ Caregiver Development Program). ICDP er et pædagogisk internationalt program, hvis formål er at gøre voksne lydhøre overfor børns behov og møde dem på deres præmisser.

De mange partnerskaber og donorer har resulteret i en bred vifte af muligheder, men har også været ressourcekrævende – set fra evaluatorens perspektiv. Af og til har de måttet bevæge sig på en knivsæg for at balancere de mange forskellige krav og behov, eksterne partnere er kommet med.

Alt i alt har det været nogle formative år – præget af mange valg og fravalg, der løbende har udviklet organisationen og dens kernefortælling.

3 4 deltidsansatte på sekretariatet og 7 timelønnede instruktører 4 11 sekretariatsansatte, 25 timelønnede instruktører

Det er særligt det stædige fokus på målgruppens behov og ønsker, der har været afgørende for de valg, TTDK har taget i forhold til at udvikle organisationen og den måde, de samarbejder med deres partnere på. Spørgsmålet om hvilke

behov de unge i TTDK har, herunder hvornår et potentielt samarbejde kan understøtte de unges behov positivt, og hvornår det ikke kan, er en gennemgående rettesnor for organisationens strategiske valg. Dermed fremstår TTDK i dag i

Sommerfest i Kulturlab’et

mange af deres samarbejdspartneres øjne som en organisation, der ikke går på kompromis med deres kerneopgave og som en organisation, der er bredt forankret i lokalområderne, hvilket er til fordel for de deltagende unge.

Den brede forankring og de mange samarbejder har således både været en stor ressourcemæssig

investering, men har også afgørende betydning for, hvor TTDK står i dag. For hvert enkelt af de tre kulturlabs betyder de mange tråde ud, nye muligheder for de unge, der bruger lab’et og er en del af TTDK. For at illustrere det brede samarbejde er det visualiseret for hvert lab på de næste sider.

TTDKs oprindelige container opstillet i et boligområde

NETVÆRKSOVERBLIK FOR DE TRE KULTURLABS

KULTURLAB BRØNDBY STRAND

Ungeenheden

KULTURLAB

KULTURLAB ÆBLEHAVEN

Tjørnegårdsskolen & Musikklasserne på Østervangsskolen

produktion Kultur produktion

KULTURLAB ÆBLEHAVEN

driftEjendoms udviklingOrganisations udviklingMetode & evaluering Opkvalificering

Kommercielle partnerskaber

Tjørnegårdsskolen

TiendeklasseCenter

KULTURLAB KAPELLET – NØRREBRO Aktiviteter

KULTURLAB KAPELLET

Kommercielle partnerskaber

Kunstfoto af barn

VÆRDISKABELSE

882 unikke unge har hen over årene aktivt deltaget i TTDK. I dette afsnit beskriver vi de mest centrale resultater, de unge, der har gjort eller stadig gør brug af TTDKs tilbud, oplever.

Resultaterne for de unge kan opsamles under fire overordnede tematikker, der visualiseres i modellen her.

SELVUDVIKLING

OG UDVIKLING AF KOMPETENCER

Kunstneriske og tekniske færdigheder Samarbejde og kreativitet, formidling

Bearbejdelse af egen historie

TILHØRSFORHOLD

OG SOCIAL FORBUNDETHED

Fællesskab og nye forbindelser

Nye oplevelser og muligheder

TRE NYE BLIVENDE KULTURTILBUD

Bred lokal og fysisk forankring

Lystbetonede kreative fritidstilbud

NYE SELVFORTÆLLINGER, ANERKENDELSE OG SELVTILLID

Nye fortællinger om boligområderne

TRE NYE BLIVENDE KULTURTILBUD

FOR ALLE BØRN OG UNGE

Et særligt centralt og bæredygtigt resultat, der ligger til grund for de tre øvrige resultattemaer og rækker ud over projektperioden som et blivende aftryk på de tre bolig-/byområder er, at TTDK har udviklet og løftet deres aktiviteter fra containere og lånte lokaler til nybyggede fysisk forankrede kulturlabs. Disse kulturlabs indbyder dagligt børn og unge til at arbejde lystbetonet med kreative og skabende processer.

At det [kulturlab’et] står der nu, det gør jo, at vi får en styrke på musik og kultur vi ikke ellers har haft.

Boligsocial samarbejdspartner

I FN’s Børnekonventions artikel 31 kan man læse om børns ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser. Her beskrives ikke blot retten til at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv, men også forpligtelsen til at fremme denne deltagelse

Lokal fotoudstilling skabt af unge

og sikre passende og lige muligheder for kulturel, kunstnerisk, fritidspræget og rekreativ udfoldelse for alle børn. Hermed tydeliggøres forpligtelsen til at demokratisere den kulturelle deltagelse og skabe tilbud, der øger mulighederne for dette.

En af de udfordringer, TTDK fra starten af deres virke har forsøgt at ændre på, er netop manglen på lystbetonede kunstneriske og kreative tilbud for unge – særligt i de almene boligområder. Det spiller ind i en relevant samfundsdebat om, hvad kulturelle tilbud kan og skal i forhold til de mistrivselsudfordringer, mange unge oplever i dag. Som et indspark til disse diskussioner viser denne evaluering, hvordan TTDKs kulturlabs er et vigtigt supplement til de fritidsaktiviteter, der ellers er på børne- og ungeområdet for netop denne målgruppe.

De unge, der har valgt at deltage i TTDKs tilbud har dels, helt enkelt, oplevet glæden ved at være en del af et fritidsfællesskab og dels fået nye muligheder for og værktøjer til at udfolde deres kreative potentialer. Det er lykkedes på grund af en række forskellige greb, der beskrives i afsnittet om virkemidler. Men også fordi en stor gruppe af unge, der ellers har haft svært ved at passe ind i andre eksisterende fritidsaktiviteter, her har haft oplevelsen af at blive spejlet i deres kreative og skabende evner og har oplevet en hel særlig glæde ved det. De har gennem deres deltagelse øget deres chancelighed for at deltage i det almene

kulturelle liv, blandt andet ved at styrke den selvtillid, der kan være nødvendig for, at man kan deltage på lige fod med andre unge på sin alder.

Jeg tror sådan set, den kulturelle kapital er her. Det, der er, det er, at den skal have nogen, der har så stor en faglighed, at de faktisk kan trække den ud og give ungerne den selvtillid, at de, selv hvis de bliver grint af i skolen, så kan de godt blive ved, for de ved, man er gode til det her – det er Turning Tables gode til.

Boligsocial samarbejdspartner

Herved er det mest centrale resultat ifølge denne evaluering, at TTDK har formået at skabe tre velfungerende, bredt forankrede kulturlabs, hvor unge lystbetonet har deres daglige gang. Her opstår en mulighed for, at de kan udvikle deres kulturelle og kunstneriske deltagelse og udvide deres horisonter. Dette understøttes desuden ved, at TTDK fra deres kulturlabs brobygger videre til andre lokale og nationale kulturinstitutioner. Herved udvides de unges kulturelle horisont og deltagelse, og samtidig øges deres muligheder for at påvirke og præge det danske kulturliv og formidle deres del af den store fortælling om dagens Danmark.

Gennemsnitligt er der cirka 20 unge pr. åbne dag i hver af de tre kulturlabs. Dette fremmøde af motiverede unge viser, hvorledes TTDK har skabt

et attraktivt og relevant tilbud, der taler til en stor gruppe af unge. Hertil kan tillægges, at flere af de unge, der kommer, har en række udfordringer eller er i svære perioder af deres liv, hvor det at gå til en fritidsaktivitet måske ikke er noget, der opleves nemt eller som noget, der er vigtigt at prioritere.

Hvis de (unge) får et forhold til stedet nu og får lyst til at fortsætte der, og på den lange bane, så er det jo virkelig der, man kan agere forebyggende, og virkelig der, man kan putte nogle relationer ind og nogle evner til at være kreativ osv. Hvor, hvis man kommer senere ind i det, så er der mere, man skal nå på en kortere tid.

Boligsocial samarbejdspartner

Etableringen af de lokale kulturlabs rummer, ifølge samarbejdspartnere, også et potentiale til at forebygge forskellige udfordringer, de deltagende børn og unge ellers ville kunne opleve over tid. Her er det centralt, at de tre labs netop er blivende steder, der fokuserer på en stærk og lokal tilstedeværelse samt langvarige sociale relationer og tilhørsforhold, hvilket resultaterne i evalueringen understøtter.

Kreativ fotoworkshop

TILHØRSFORHOLD OG SOCIAL FORBUNDETHED

Derhjemme var der ikke noget at lave, og når jeg var ude, hang jeg ud med nogle venner, som jeg ikke skulle hænge ud med. De var ikke gode for mig, de var ikke rigtige venner. Mine forældre ville heller ikke have at jeg så dem. Så var der nogen, der sagde til mig, at jeg skulle prøve at gå ned til Turning Tables. Her fik jeg mulighed for at være et andet sted end sammen med dem, der ikke var så gode for mig. Før var jeg faktisk slet ikke interesseret i musik. Nu laver jeg musik og har fået mange nye gode venner. Så efter klub tager jeg mod Turning, hver gang de har åbent – tre gange om ugen, går jeg direkte derned. Det giver bare nye muligheder, og det hjælper rigtig meget at have et sted at gå hen.

Deltager i kulturlab, udsnit fra MSC-fortælling

Fællesspisning i Kulturlab’et

Flere deltagere har udviklet et stærkt tilhørsforhold til TTDK, og at komme i et af de tre kulturlab udgør et vigtigt anker i deres liv. TTDK bliver et positivt omdrejningspunkt for oplevelser og fællesskab, og samtidig udgør det et frirum med plads til at være sig selv.

Ud af 882 unge, er der 403, der er kommet over 10 gange i et af TTDKs kulturlabs, og 186 har været der over 30 gange. Når vi lægger til, at deltagelsen i TTDKs tilbud er frivillig (på nær få særlige forløb) og derfor helt og holdent lystbetonet, tyder det på, at der for mange unge opstår et særligt tilhørsforhold til stedet. De unge beskriver det på forskellige måder, men gennemgående for dem alle er, at de oplever, at det at komme i et kulturlab,

er forbundet med nye muligheder og positive oplevelser. En anden gennemgående erfaring hos de unge er, at det opleves som et særligt frirum, hvor der er plads til at være sig selv samtidig med, at det føles som hjem.

Det betyder jo noget, at vi har et mere selvstændigt sted, man kan være. Fordi normalt de steder, man kan være, det er jo de der steder, der er kommuneagtige (…)

Det er lidt firkantet på en måde. Her har vi mere frirum, vi har mere fri plads til at gøre det, vi vil. Og der tænker jeg, at det vil nok gavne vores boligområde, at man har et sted, hvor man siger, at det er vores sted.

Deltager i kulturlab

Børnene øver sig i kamerateknik

■ FÆLLESSKAB OG NYE FORBINDELSER

Unge peger på oplevelsen af, at de gennem deres deltagelse bliver en del af et større fællesskab. Et fællesskab med andre unge, der både går i dybden og i bredden. Det skal forstås på den måde, at det dels styrker de tætte relationer, og dels rækker ud over aldersgrupper og boligområder, og går på tværs af de tre kulturlabs.

Denne oplevelse af at være en del af et større fællesskab understøttes også af, at flere unge fortæller om TTDK som en form for

samfundsrelevant fællesskab. Et fællesskab, hvor de unge kan formidle budskaber, de oplever som vigtige. Fx taler flere unge om vigtigheden af at få positive fortællinger om deres boligområder ud til det omkringliggende samfund. Det anses også som vigtigt for en del, at unge med forskellige udfordringer kan formidle deres historier og oplevelser med livet. På den måde kommer TTDK også for mange af de unge til at spille en rolle som et særligt samfundsrelevant fællesskab. Det er et fællesskab, som de kan være med til at forme og spejle sig i, selvom de hver især går ind i det med forskellige dagsordener og motivationer.

Koncert i Kulturlab’et

Brøndby Strand, der har man allerede rigtig gode venskaber, for hvis man har boet der lang tid, så kender man allerede mange, der boede der i forvejen. Men Turning Tables gør sådan, at folk kommer tættere på hinanden; man lærer andre at kende på nogle forskellige måder.

Deltager i kulturlab

Flere unge oplever, at de både styrker relationer med de unge, de allerede kender, og samtidig får muligheden for at danne nye bekendtskaber. Det sker både i den daglige gang i de tre kulturlabs, gennem de mange samarbejder med andre unge, samt gennem eventdeltagelse og -planlægning og forskellige ture. Kombinationen af at være sammen i hverdagen og samtidig dele store oplevelser understøtter den fællesskabsfølelse, der opstår blandt de unge.

I TTDK er de unge aktive deltagere, der bidrager med kunstneriske udtryk igennem værker og events, der ikke blot gavner dem selv, men også fællesskabet lokalt og nationalt. Denne aktive deltagelse kan skabe en følelse af ejerskab og værdi, idet de her oplever, at deres kunstneriske udfoldelser kan påvirke og skabe glæde.

Relationen til relevante voksne, som de unge kan bruge aktivt både som en udvidelse af deres netværk og som støttepersoner i hverdagen, er også et vigtigt resultat for de unge. Disse relationer understøtter de unges egne oplevelser

af robusthed og følelsen af social forbundethed. Samtidig er de afgørende for de unges kreative processer, hvilket beskrives yderligere under afsnittet om virkemidler.

Dagligdag i Kulturlab’et

Hele mit liv har mig og mine venner spillet fodbold på en bane, kommunen havde sat op, vi var der hele tiden, for jeg kunne godt lide fodbold, men mine forældre havde ikke råd til, at jeg skulle gå til det. Det var det eneste, jeg interesserede mig for, men til sidst var der ikke så mange tilbage at spille med. Så for tre-fire år siden, jeg tror jeg var 10 opdagede jeg Turning Tables. Efter et års tid tog de mig med til Bornholm – Folkemødet. Vi kørte over Sverige, det var ret vildt. Jeg er ikke så tit ude at rejse. Det er nok det tætteste, jeg kommer på Spanien, som andre tager til fx. […] Det var en anderledes oplevelse, og det er bare en ud af de mange oplevelser, jeg har haft med Turning Tables – og det er så vigtigt med alle de oplevelser.

Deltager i kulturlab Børn og unge optræder på Folkemødet

Kunsten som samlingspunkt tilbyder de unge i TTDK nye oplevelser og muligheder. Samarbejdet giver dem mod på at kaste sig ud i oplevelser, som er med til at udvide deres verdensbillede og bidrager til et indblik og perspektiver på andre miljøer end det, de selv er en del af. Således bruger TTDK kunsten som en nøgle, som åbner døren op til en anden verden, nye horisonter og nye muligheder.

De har udvidet deres horisont på mange områder. Både omkring dem selv og har måske rykket deres egne grænser, men også i forhold til at horisonten er blevet udvidet med nye venner i Jylland, som de har mødt på de her forskellige koncerter eller workshops i TT.

Forælder

Flere af de unge har været med til at optræde eller udstille deres fotografier enten lokalt i deres eget boligområde eller ved større arrangementer såsom Roskilde Festival, Kulturmødet Mors, Folkemødet på Bornholm eller i Cinemateket i København.

Særligt deltagelsen i større events, som ligger udenfor boligområdets trygge rammer, er med til at give de unge nogle oplevelser med i bagagen, som de ikke nødvendigvis ellers havde fået.

To mødre fortæller fx, hvordan deres sønners deltagelse på Roskilde Festival har betydet, at deres sønner har mødt nye, anderledes mennesker og en kultur, som de ikke nødvendigvis ville få kendskab til, da ingen af deres familiemedlemmer nogensinde har deltaget på festivalen eller noget lignende. De unge lægger meget vægt på de store oplevelser og de nye venskaber, der opstår på tværs af byer og kulturlabs, som følge heraf. På den måde understøtter TTDKs aktiviteter, at de unge får positive oplevelser med at bevæge sig ud af deres boligområde, hvilket for flere unge kan være en stor ting i sig selv.

Man har set en masse nye steder og oplevet nye kulturer og blevet venner med andre.

Ung deltager

Aysha og jeg kendte fx slet ikke hinanden før. Vi mødte hinanden på Kulturmødet Mors, hvor vi var med fra to forskellige byer. Vi var afsted på en tur, og så var der et sted, hvor vi ikke havde lyst til at gå ind, så vi faldt i snak og blev venner. Nu taler vi ofte i telefon og ser hinanden af og til. Det er fedt at lære nogle at kende fra andre steder.

Deltager i kulturlab.

CASE: TAREK

Deltaget 187 gange i kulturlab’et, deltaget i 32 events, har været med til at planlægge 10 af dem, været vært 3 gange og optrådt 26 gange. Har skabt 34 værker (sange, film, fotoværker, musikvideoer mm.) og haft 81 vagter som ung-instruktør.

Tarek (selvvalgt pseudonym) er 16 år og bor med fire søskende og sine forældre i en lejlighed i et stort alment boligområde. Området er kendt for sin mangfoldighed, men også for sine udfordringer. For Tarek fylder det sidste ikke så meget, og han er glad for at bo der. Til dagligt går Tarek på den lokale folkeskole.

Tarek har siden, han var lille, været fascineret af musik: ”jeg fik rigtig meget inspiration fra alle mulige

artister”. En dag i 2018 kom Tarek forbi en af TTDKs containere i sit lokalområde. Udenfor stod en gruppe unge, som han kendte, og Tarek spurgte nysgerrigt ind til containeren. De andre fortalte om stedet og forklarede, at der kunne børn og unge lave film, arbejde med fotografi og producere musik. ”Og jeg tror, det var det, der fangede min opmærksomhed. Altså det her ord ’musik’, det fløj rundt i hjernen på mig”. Han husker den første sommer i containeren som en fed sommer med masser af sjove oplevelser. Det var også her, han lavede sit første værk.

Seks år efter det første møde sidder Tarek nu hjemmevant i kulturlab’et, som TTDK har fået bygget. I de seks år han har været tilknyttet TTDK, er han kommet konsekvent hver uge og gerne flere

Unge producerer musik i studiet

gange om ugen. ”Man glæder sig jo til at komme herhen. Man bliver motiveret til at tage i skole for at få det færdigt og komme herover bagefter”. Kulturlab’et er Tareks kreative rum, hvor han kan udforske og udvikle sine kompetencer, og hvor de tilknyttede instruktører spiller en afgørende rolle i den kunstneriske udvikling: ”Det er nogle fede mennesker. Og de er rigtig hjælpsomme. De har styr på rigtig mange ting. ( ) Og så får man bare rigtig godt advice.”

Tarek er startet som ung-instruktør i TTDK, og hjælper nu andre børn og unge med at skrive sangtekster og producere musik. Når han møder ind her, er han altid glad. Men han tager sig stadig tid til at arbejde med sine egne værker, og er ivrig efter at forme sin egen kunstneriske identitet.

Gennem sin tid i TTDK er han blevet en del af et betydningsfuldt fællesskab. Tarek kender de fleste, der kommer der. De venskaber, der er opstået blandt ham og de andre unge, men også venskabet mellem ham og instruktørerne i TTDK, betyder meget. Han oplever, at fællesskabet opstår ved, at de skaber ting sammen og kommer tættere på hinanden, fordi de deler en fælles interesse. Derudover er det, ifølge ham, også i høj grad de mange nye oplevelser, de deler, der binder dem sammen. Samtidigt styrker det dem hver især: ”Man får bare alle mulige syge oplevelser. Nogle, man aldrig havde tænkt over, at man kunne få”. For Tarek er det at stå på scenen sammen med de andre en helt fantastisk oplevelse: “At stå på scenen på Folkemødet, ikk’!? Det er det fedeste. 100% min yndlingsoplevelse.”

Dj workshop i Kulturlab’et

SELVUDVIKLING – OG UDVIKLING AF KOMPETENCER

■ KUNSTNERISKE OG TEKNISKE FÆRDIGHEDER

Man lærer så mange ting og sager. Det er interessant. Video. (…) Og kreative ting. Så man går ud og tager billeder af naturen. Man tager billeder af hinanden. Man lærer at lave sange. Man lærer at bruge kamera. Man lærer at lave sange sammen med andre, man kan lave kunst med computeren, tage billeder og redigere, lære at bruge Photoshop, lære at være dj. Ung deltager

Unge i TTDK oplever at øge deres kompetencer og færdigheder inden for hele paletten omkring den kreative proces. Opøvelsen af nye tekniske færdigheder og kompetencer betyder meget for de unges selvfølelse. Det bliver en ballast, de kan tage med sig ind i andre sfærer i deres liv –skole, familie, venskabskredse og arbejde.

Flere taler om, hvordan de kan bruge de kompetencer, de opøver gennem deres deltagelse, fx i skolen. Pludselig er man hende, der er god til at tage billeder i en projektuge, eller hende, der viser de andre, hvordan en dj-pult fungerer. Andre fortæller, hvordan kompetencerne giver dem nye roller i familien og sammen med vennerne. Det kan

fx komme til udtryk ved, at man bliver den faste familiefotograf eller den, der spiller til familiefester o. lign. Det bidrager til stolthed både hos de unge selv og deres familie. Generelt er oplevelsen af, at kunne udvikle sine kompetencer og blive bedre til noget, en motivation, der går igen i næsten alle interviews. Udviklingen af kompetencer bliver en del af de unges hverdag, og de fremhæver, hvordan det fylder for dem at forbedre sig både alene derhjemme og hos TTDK sammen med instruktørerne, hvor de kan få sparring og gode råd af instruktørerne.

Jeg bliver trænet i alt omkring musikken, sang, beats, produktion, tekstskrivning. Jeg får hjælp til at udtale ordene, når jeg rapper – fx hvis jeg skal rappe hurtigt, så får jeg at vide, hvordan jeg skal bruge luften. Jeg er også ved at lære at synge. Jeg bliver bare bedre teknisk til alt.

Ung deltager

Generelt oplever de unge også, at de mange nye kompetencer rækker ud over ”her og nu” og ind i deres videre liv, da det også er kompetencer, de blandt andet kan bruge i arbejdsregi. Her bliver der ikke kun talt om arbejdet som kunstner, men også andre jobs både indenfor og udenfor kunst- og kulturregi.

Det gode ved at lære alle de her ting er, at man også kan bruge det til arbejde. Altså, videre i livet, man kan tjene penge, fx som fotograf. Jeg kan godt lide at arbejde kreativt fx med de ting, vi lærer på computeren.

Ung deltager

Lokale børn spiller koncert

■ SAMARBEJDE OG KREATIVITET

Jeg føler også, det er dejligt, at man den dag i dag, kan se mere kreativt på ting, i forhold til, hvad jeg kunne for eksempel for et eller to år siden. Jeg ser meget mere kreativt. Okay, det kan godt være, det er et stykke plastik eller sådan noget, men du kan sagtens lave noget flot med det, og alt det. Så man ser mere kreativt på hverdagen.

Ung deltager

Gennem et intenst fokus på kreativitet og kunst oplever de unge over tid at blive bedre til at udtrykke sig selv kreativt og kunstnerisk.

Samtidig giver samarbejdsprocesserne omkring det kreative et godt fundament for også at træne sine samarbejdsevner.

Den kreative selvudvikling bliver et trin på vej mod nye perspektiver på verden og på sig selv. En ung pige oplever fx, hvordan den nye, mere kreative side i hende selv påvirker hele hendes hverdag og skolegang samt hendes eget syn på sig selv. Det ses, at værkerne hos de unge, der har deltaget gennem længere tid gennem årene, har udviklet sig i mere ”poetiske” og kreativt formidlende retninger. Denne bevægelse åbner op for andre nuancer for den unge og synliggør nye ressourcer, og dermed kan det også bidrage til at øge handlekraften hos den unge.

I forlængelse af den kreative selvudvikling peger de unge også på, at de udvikler deres samarbejdsevner. Det indebærer en forandring hos den enkelte, som bidrager til en større åbenhed overfor andre og en social udvikling.

Det at arbejde sammen med andre. Man kan sagtens være selvsikker, men der er også sådan noget som at arbejde sammen med andre mennesker. Her er det jo vigtigt, at man arbejder sammen med andre. Det er jo en organisation på den måde. Og der har det også hjulpet mig, det der med at lære at læse hinanden. Det har også hjulpet mig meget i at være åben.

Ung deltager

Det går igen, at samarbejdsevnerne bliver trænet hos de unge både i forbindelse med planlægning og afvikling af events, men også i de kreative processer, hvor mange samarbejder om at lave et værk eller sparrer på hinandens. Her bliver der talt om at træne sin tålmodighed med andre, sin åbenhed overfor andre, og som der bliver lagt vægt på i citatet, det at lære at læse hinanden og herunder have respekt for hinanden.

Ny kunstudstilling skabt af lokale børn

Ny kunstudstilling skabt af lokale børn

FORMIDLING OG BEARBEJDELSE AF EGEN HISTORIE

Og så har jeg på fornemmelsen, at de bliver udfordret på mange andre ting end kun musikken – hun bliver udfordret til at fortælle sin historie. Det er jo traumebehandling bare på en helt anden måde. Når jeg hører hende fortælle, så kan jeg høre, at det betyder virkelig noget, at der er nogen, der vil høre lige hendes historie, og at nogen vil besøge hendes lejlighed, fordi det er her, hun bor. Det er jo noget andet og mere end, at vi bare mødes og laver musik.

Samarbejdspartner, kontaktperson

Uddrag af børne-fotoudstilling

5 ‘Life

Det er en gennemgående oplevelse hos de unge, at kunne komme ud med sin egen fortælling, formidle sit eget budskab eller få lov til at sætte ord og nuancer på de emner, de synes er vigtige. Denne selvformidling er en stærk og vigtig oplevelse for mange af de unge.

At kunne formidle sin egen historie igennem kunst er et meget brugbart værktøj for dem, der sidder med en kompleks personlig fortælling, som ofte også rummer komplekse følelser. Dette bekræftes i en forskningsartikel fra 20205, som undersøger effekten af kunst som formidlingsform for unge, hvis stemmer ikke tidligere er blevet hørt. Artiklen understreger, at det gennem kunsten kan føles nemmere og mindre smertefuldt at fortælle sin

historie, og at dens mange udtryk derfor er nyttige mekanismer til at sikre, at de, der har komplekse levede erfaringer, selv kan komme til orde og være afsender på deres egne historier. Denne kunstneriske proces kan medvirke til at skabe en større (selv)indsigt, selvaccept og ejerskab over den unges egen historie. For flere af de unge –især dem, der kommer via et særligt forløb, og

derfor har en række dokumenterede udfordringer i bagagen – går oplevelsen af at arbejde med sig selv og sin egen historie igen. Den kreative proces åbner dels op for nye sider og ressourcer hos den enkelte, og åbner samtidigt også op for en bearbejdelse af den historie, den enkelte kommer med.

Jeg har været så meget lort igennem, men det hele giver mening i musikken. Det giver mig fundamentet, at jeg har haft en lortebarndom. Det handler meget om dårlig psyke, ensomhed og stoffer. Jeg har så meget at sige, det er også en slags terapi (…) Jeg tager tingene med et smil nu, men jeg går direkte hjem og skriver om det. Det er en ventil, det har jeg aldrig haft, men det har jeg nu, det er et mirakel.

Ung deltager

Forberedelse til event

Den store påvirkning, det kan have for den enkelte at få mulighed for at formidle sin egen historie, behøver dog ikke bunde i store følelsesmæssige udfordringer. Der kan også opstå et stort engagement og glæde ved at skabe produktioner, der udtrykker de umiddelbare tanker og holdninger til alt muligt forskelligt, der rører sig hos eller begejstrer den unge eller barnet lige nu. Her ser vi eksempler på alt fra sange om slik, produktion af gyserfilm, videoer om marsvin

eller video-anmeldelser af shawarmaer. Det er alt sammen noget, der er med til at påvirke den enkeltes glæde og stolthed, hvilket er tydeligt, når de fremføres ved events og arrangementer. Det bekræftes også i interviews.

Også for samarbejdspartnerne har det været vigtigt at støtte op om og give en stemme til de unge, der har noget på hjerte, da det giver en mulighed for, at de kan give andre et blik ind i deres livsverdener.

Det er også fedt, at det ikke kun er film, men kobles med den personlige fortælling og musik og foto – krydsbestøvning. Det giver et mere helt indblik i, hvor det hele kommer fra, fx en social virkelighed som normalt kan være svært at give forståelse for.

Samarbejdspartner

Børn og unge fremviser egne film i Cinemateket

CASE: SIVAS

Har deltaget 121 gange i TTDKs lab, deltaget i 28 events, været med til at planlægge 5 af dem, været vært 2 gange og optrådt 13 gange. Har skabt 20 værker (sange, film, fotoværker, musikvideoer mm.) og haft 34 vagter som ung-instruktør.

Sivas (selvvalgt pseudonym) er 14 år og bor med sin familie; sin mor som går på arbejde om natten, sin far som arbejder om dagen og sine tre ældre søskende. Sivas er vokset op i det boligområde, som hun bor i nu. Da Sivas i 2019 en dag gik igennem sit lokale område med sin veninde, så de en container. Da de trådte ind i den, opdagede de et univers af musik, billeder og film. Umiddelbart efter sad de to piger i containeren og skrev på en sang. Næste dag i skolen snakkede de om, hvor

fedt det sted var. Containeren var Turning Tables’ lab og deres dør stod heldigvis også åben dagen efter. Sivas og veninden vendte tilbage med en plan: De ville skrive en sang der hyldede det store slikunivers, som de elskede, fyldt med vingummi, lakrids og chokolade. Slikuniverset var det, der fyldte hos dem, og det var den historie, de ønskede at fortælle.

”At lave musik, filme sin egen video, lave sin egen sang. Det er sådan, det er rigtig sejt. Det er ikke noget, alle gør. (…) Og det er dejligt, at det er gratis, at alle kan komme og få skrevet det, man har lyst til. Hvis der er noget på hjertet, så kan man skrive en sang om det, eller lave en film om det, og det er også bare dejligt, så derfor kom vi hele tiden.”

Ung dj optræder på Folkemødet

I TTDKs lokaler sidder Sivas i dag, omgivet af kreativitet. Hun har netop færdiggjort en gyserfilm med nogle af sine bedste veninder samt sin seneste sang om det at blive større og få nye erfaringer og opleve verden på godt og ondt.

Fem år er gået, siden hun første gang trådte ind i TTDK. I dag er Sivas mere end blot en deltager; hun er en dygtig dj, hun er sangskriver, hun er filminstruktør og så er hun ung-instruktør – en rollemodel for de nye unge, der er trådt ind i TTDKs kreative verden.

For Sivas er musikken blevet en ny måde at fortælle sin historie på og også et helende rum:

”Musik kan virkelig betyde alt på alle mulige måder. Fordi hvis du nu kommer, og du har en dårlig dag fra skolen, og du vil bare gerne få det ud, så skriver man det ned, og så får man det ud. Og så får man det faktisk bedre, for det bliver til noget godt bagefter”.

De fortællinger, hun har formidlet gennem sine kunstprojekter, har givet hende muligheden for at forme historien om sig selv og formidle verden set fra sit eget perspektiv. Hun oplever at have fået en ny selvfortælling gennem de mange nye ressourcer og kompetencer, hun har oparbejdet.

Unge til filmfestival

NYE SELVFORTÆLLINGER, ANERKENDELSE OG SELVTILLID

Det her med at stå og optræde for andre mennesker, det har hjulpet rigtig meget. Normalt har jeg altid været lidt genert og indadvendt. Men det har hjulpet mig meget i forhold til [at gå ind til nye ting]… selv i dag hjælper det mig. Selv i dag, så sker der altid noget nyt (…) det har hjulpet, ikke kun med det sociale liv, men også mange andre steder. Også i skolen, også derhjemme. Ung deltager

De unge oplever gennem deres deltagelse i TTDK en løbende anerkendelse og tillid, hvilket får deres fortælling om, hvem de selv er, til at vokse. Der kommer nye nuancer på deres personlige historier, og der kommer nye oplevelser til, der bidrager til et positivt selvbillede, øger deres selvtillid og øger deres mulighedsrum.

Igennem arbejdet med det kreative og hele fællesskabet omkring det, udvikler og nuancerer de unge deres selvfortællinger. En del unge fortæller om at deres selvforståelse, gennem tiden, har forandret sig. Nogle beskriver en nærmest mirakuløs oplevelse af at have fået skabt en ny selvfortælling, der påvirker hele deres livssituation, hvor andre beskriver, at de ”bare” har en stor glæde ved at være en del af et fritidsfællesskab, de finder sjovt og lærerigt. Et fællesskab som tilbyder nye oplevelser, de kan koble på deres fortælling om, hvem de er, og hvad der optager dem.

De skifter tydeligt karakter og bliver langt mere seriøse, når de foran computeren efterfølgende ser, hvad de er lykkedes med. Denne nye mere seriøse opfattelse af sig selv har de med næste gang de møder op. Udsnit fra logbog

Evalueringen viser tydeligt, at mange af de unge vokser utroligt meget med de opgaver, de får, ved at se de resultater, de selv kan skabe, og særligt med den tillid og anerkendelse, de oplever at få undervejs. Anerkendelse og tillid får fx en ung pige, der i årevis har danset for sig selv alene i vaskekælderen – stort set uden at dele det med andre – til at træde frem og lave en film om sin dans og derved blive anerkendt for det talent, hun har holdt skjult. Det gælder også for en ung mand, der gennem en længere periode har klippet hår på andre unge i kældergangene i sit boligområde på trods af skældud og klager fra andre beboere. Hos TTDK oplever han at få opbakning og blive vist den nødvendige tillid, hvilket betyder, at han har kunnet åbne en mini-salon i kulturlab’et. Her har han fået hjælp af TTDK til at søge penge til indretningen af lokalet, de har sammen lavet små videoer til sociale medier, og i det hele taget – som han selv siger – har de hjulpet ham med at turde drømme stort.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, det er noget jeg aldrig nogensinde havde troet, der ville komme. (…) Det er jo nok noget af det bedste, der nogensinde er sket i mit liv. Det er bare noget, jeg ikke har kunnet se i mine øjne før nu. Som så er sket.

Ung deltager

Fodboldfest i Kulturlab’et

■ NYE FORTÆLLINGER OM BOLIGOMRÅDERNE

Hvis ikke Brøndby Strand består af beton og højhuse, men består af ansigter, og består af mennesker (...) så bliver et område jo anderledes. (...) Der tror jeg virkelig, at kunst og kultur kan noget, og det er her, Turning Tables kan noget. Boligsocial samarbejdspartner

Gennem kunsten bliver der sat personlige fortællinger og ansigter på boligområderne, og dermed formidles en mere nuanceret og alsidig historie om dem.

De unges mange kunstværker og de kulturelle events, hvor de formidler deres egne fortællinger, bidrager til at nuancere fortællingen om de boligområder, de bor i.

Kunstfotos taget af børn

Dermed er de unges engagement i TTDK med til at modarbejde stigmatisering og fordomme om boligområderne og dem, der bor der. Også kulturelle arrangementer, der bliver afholdt i boligområderne, kan bevirke, at der opstår et mere nuanceret og positivt billede af boligområderne blandt beboere i det øvrige lokalområde.

Det har igen en positiv afsmitning på de unges selvopfattelse, da de ellers fortæller, at de oplever at være påvirket af ofte negative konnotationer, der knytter sig til deres boligområde i resten af samfundet. Samtidig giver historiefortællingen en stemme til de unge, der normalt ikke bliver hørt i hverken kulturlandskabet eller i den del af den offentlige samtale, der handler om dem.

Fernisering på Rådhuset

CASE: ELENA

Har deltaget 162 gange i TTDKs lab, deltaget i 24 events, været med til at planlægge 16 af dem, været vært 5 gange og optrådt 16 gange. Har skabt 29 værker (sange, film, fotoværker, musikvideoer mm.) og haft 96 vagter som ung-instruktør.

Elena (selvvalgt pseudonym) er 14 år og født og opvokset i Danmark. Hendes forældre flygtede til Danmark, da de selv var unge. Hun bor med sine forældre og to søskende, en lillesøster og storesøster, i et alment boligområde. Hun kender en del af de andre unge, der bor i området og bruger meget tid med sine veninder, hvor flere af dem kommer i TTDK, ligesom hun selv gør.

Da Elena var 9 år, kom hun cyklende med sin

veninde på en lille cykel. En kommode med hjul var fastspændt til cyklen, mens de dyttede med cyklens horn og kørte omkring i nabolaget. Pludselig stak en instruktør hovedet ud af en af TTDKs containere, der stod i området, og råbte: ”Hej piger, skal I ikke være med til at lave musik, video eller foto?”. Elena fik et kamera i hånden. Det var ikke første gang, hun havde prøvet at stå med sådan et apparat, for hun og hendes far havde en fælles interesse i at tage billeder. Men denne gang var anderledes. Her var der nogle voksne i TTDK, der kunne lære hende om farver, vinkler og teknikker, og der var et helt fællesskab med interesse i fotografi i TTDK. Efterhånden begyndte hun også at lave film. Herigennem fik Elena mulighed for at formidle verden kreativt gennem sine egne ord og billeder.

Selvportræt af ung

Gennem tiden har Elena også kastet sig over planlægning og afvikling af flere TTDK-events. Hun har i den forbindelse stået på scenen flere gange, både for at præsentere egne værker, men også som den gennemgående vært på scenen under forskellige events. Særligt disse opgaver har givet hende oplevelsen af at få mere selvtillid: ”Det har virkelig givet mig selvtillid. Bare det der med, at jeg kan stille mig op. At vide, hvad jeg skal sige. Og ikke sådan misser et eneste ord. Det er også sådan, bare at jeg har lært at kunne gå op på en scene og selvom jeg har tale-kort, behøver jeg ikke kigge på dem. Jeg behøver ikke, for jeg husker det. Så oplevelsen af bare sådan sidde og snakke ud til folk.”

Lige nu sidder Elena sammen med nogle unge i

TTDKs Kulturlab. For ud over stadig at arbejde med

sine egne projekter, er hun også blevet ansat hos TTDK som ung-instruktør. Elena har lavet mere end 20 værker og oplever, at hendes kreative evner er vokset gennem tiden. “I dag så kan jeg se mere kreativt på ting, i forhold til, hvad jeg kunne for eksempel for et år siden eller to år siden. Sådan, jeg ser meget mere kreativt på det (…) det er vildt, ligesom at kunne se på verden på andre måder”. Hun mærker samtidigt, at hun kan hjælpe andre med at udtrykke dem selv gennem billeder: ”Den dag i dag, så føler jeg bare, det er virkelig noget, man kan udtrykke sig selv med. Det er virkelig dejligt at kunne hjælpe folk med (...) at kunne udtrykke sig selv.”

Elena smiler; ”Der er masser af ting, jeg ikke har lært endnu, men jeg lærer stadig, og det er dejligt.”

Ung, der øver kamerateknik

Kunstfoto skabt af børn og unge

VIRKEMIDLER

Det er nærmest kultur for dem bare at være i bygningen. Og det fremstår meget seriøst og professionelt. Og det gør også, at de unge bider på.

Tovholder på unge-forløb

Som før nævnt peger evalueringen på, at en stor del af TTDKs værdi ligger i at være et attraktivt kulturtilbud for børn og unge, der ofte er underrepræsenteret i andre fritidsaktiviteter. I dette afsnit beskriver vi de centrale virkemidler, der ifølge de unge understøtter deres motivation for at deltage i TTDKs kulturlabs, og leder til resultater for dem, der kommer der.

Vi har identificeret fire overordnede virkemidler:

1) SERIØSE MØDER OG PROFESSIONELLE

RAMMER

2) ET STÆRKT FACILITERET, MEN UFORMELT

RUM

3) BREDT SAMARBEJDE UDI KULTURVERDENEN

4) PLADS TIL DEN ENKELTE I ET FÆLLESSKABSORIENTERET MILJØ

De fire temaer er integrerede og eksisterer i kraft af hinanden, og er alle fire indbefattet af to overordnede tematikker, der er centrale for alt TTDKs arbejde: kunst og kultur samt fællesskab og relationer. Sammenvævningen af disse virkemidler

skaber en tilgang, som bidrager til de forandringer og resultater, vi har identificeret i forrige afsnit. Det er virkemidler, som på mange måder trækker tråde til Community Art som en tilgang til at bidrage til øget demokratisering af kulturen, og for at gøre kunst og kultur mere tilgængeligt for flere.

Virkemidlet Seriøse møder og professionelle rammer understøtter de øvrige temaer ved at etablere en solid struktur omkring den måde, TTDK møder de unge på. Professionalismen i de fysiske rammer, ansatte professionelle instruktører og deres tilgang, er med til at skabe struktur og høje kvalitetsstandarder. Samtidig har den også afgørende betydning for at skabe en tryg og tillidsfuld base, som kan få børnene og de unge til at føle sig set og prioriterede.

Begrebet Community Art opstod ud fra ideen om demokratisering af adgangen til og produktionen af kunst og kultur, og hænger tæt sammen med en vision om demokratisk medborgerskab. Udgangspunktet er, at kunst er en universel menneskerettighed, som bør være tilgængelig for

alle, uanset individets kunstneriske færdigheder, sociale baggrund eller økonomiske status6 . Community Art inddrager personer, som ikke er professionelle kunstnere, i den kunstneriske proces på samme måde som de deltagende unge inddrages ligeværdigt i TTDK. I denne tilgang har selve processen mindst lige så meget værdi som det færdige produkt. Det sociale og kunstneriske engagement går hånd i hånd og anses som lige vigtigt. Det er en overbevisning og en arbejdsmetode, vi tydeligt ser gå igen i TTDKs arbejde med de unge.

Et særligt centralt omdrejningspunkt i TTDKs metode såvel som i Community Art er at bringe kunsten ud i samfundet og særligt ud til grupper i befolkningen, som ellers ikke har en stor interaktion med klassisk højkultur. På den måde skaber TTDK en platform, hvorfra ikke-professionelle kan udtrykke sig ved at skabe kunst, der er relevant for dem og dermed bidrage til en mangfoldig debat, øget samarbejde og til at styrke de sociale interaktioner på tværs af samfundsgrupper.

Denne form for kunstnerisk udfoldelse og organisering kan være med til at skabe sociale forandringer lokalt, nationalt og endda internationalt. Et klassisk træk i Community Art, som TTDK gør brug af, indebærer at professionelle artister gennem struktureret facilitering samarbejder med lokale borgere – som normalt ikke engagerer sig i kunstneriske processer – om netop at producere kunst af forskellig karakter. Community Music ligger meget op ad Community Art og er en tilgang til musikskabelse og -udøvelse, der prioriterer deltagelse og det sociale aspekt af musik fremfor traditionelle mål om præstation og teknisk perfektion. Grundprincipperne indenfor Community Art og Music bygger blandt andet på samskabelse, gensidig respekt og inklusion7 8 9 .

TTDK anvender disse principper ved at sikre, at de kunstneriske projekter ikke kun er tilgængelige for de unge, men også bidrager til aktiv deltagelse og personlig udvikling. Dette afspejler organisationens overordnede mål om at fremme inklusion, kreativitet og social sammenhængskraft.

6 Tate.org.uk. Community Art. https://www.tate.org.uk/art/art-terms/c/community-art

7 Arts.gov, (2014). Art works for America. Strategic Plan, FY 2014-2018.

8 Ontario Arts Council, (2016). Framing Community – A community engaged art workbook. https://www.arts.on.ca/oac/media/oac/Publications/ Framing-Community-A-Community-Engaged-Art-Workbook.pdf

9 Higgins, L., & Brydie-Leigh B., (2012). The Community Music Facilitator and School Music Education. i G. McPherson, and G.F. Welch (red), The Oxford Handbook of Music Education, Volume 1, Oxford Handbooks, s. 495–511

SERIØSE MØDER

OG PROFESSIONELLE RAMMER

Kvalitet og professionelt udstyr

Instruktørernes faglighed

Fordybelse understøtter det seriøse møde og progressionen hos den enkelte

Et blivende tilbud

Forældreinvolvering

FÆLLESSKAB OG RELATIONER

KUNST OG KULTUR

ET STÆRKT

FACILITERET, MEN

UFORMELT RUM BREDT SAMARBEJDE UDI KULTURVERDENEN

Uformelt værkstedsmiljø fremmer kreativiteten

Milepæle og bevidning

PLADS TIL DEN ENKELTE I ET FÆLLESSKABSORIENTERET MILJØ

Inkluderende tilgang

Relation til instruktører og labledere

Fokus på den enkelte i fællesskabet

SERIØSE MØDER OG PROFESSIONELLE

RAMMER

Vi kom bare ind ad døren, og blev så fascineret af hvor professionelt det er. Hvor tjekket. Med det udstyr de har, og de mennesker, der bare er sindssygt passionerede, og det smitter bare af – ad helvede til. Så den her fornemmelse af, at det her er et sted, der har styr på det og hvor de mennesker, der er her bare vil det, og det gør det bare så meget nemmere at motivere ind til.

Kontaktperson til ung deltager

En professionel tilgang til arbejdet med de unge fremhæves af flere af TTDKs samarbejdspartnere som en central faktor i TTDKs tilgang til at støtte udviklingen hos de børn og unge, der kommer i de tre kulturlabs. Det ses både i de fysiske rammer og valg af teknisk udstyr, men især også på personalets faglige kompetencer, som er med til at skabe et miljø præget af seriøsitet og kvalitet. Det skaber en oplevelse af at være prioriteret, hvilket er noget, de unge responderer positivt på.

Koncert for unge

■ KVALITET OG PROFESSIONELT UDSTYR

Ved at skabe et miljø, der både er indbydende og inspirerende, og som adskiller sig markant fra de unges dagligdag, fremmes en særlig atmosfære, hvor de unge føler sig taget alvorligt og prioriteret. Desuden beskriver de unge også, at miljøet i høj grad inspirerer til og understøtter deres kreative processer. Også unge, der kommer uden forudgående interesse for det kunstneriske, oplever, at lokalerne og udstyrets professionelle udtryk påvirker deres motivation og engagement i forhold til at kaste sig ud i det kreative arbejde.

Det der med, at de har lavet det lækkert. Det er kvalitet. Du er prioriteret. Boligsocial samarbejdspartner

De valg, som TTDK har taget undervejs om at skabe et miljø, der signalerer professionalitet og kvalitet, parallelt med et fokus på at skabe et tilhørsforhold til de tre kulturlabs hos de børn og de unge, som bruger dem, bidrager til et særligt ejerskab hos de unge. Det viser sig fx gennem den naturlighed, de unge går til brugen af udstyr og lokaler med, også uden de voksnes tilstedeværelse. De låner også udstyr med hjem af og til, uden fx at skulle skrive sig op eller lægge et depositum osv., hvilket skaber en stor følelse af at blive mødt med tillid hos den enkelte unge.

Han var overvældet over, at han kunne låne et kamera hjem, og at vi stolede på ham med det.

Udsnit fra logbog

Derudover er det også tydeligt, gennem de unges fortællinger, at de har en stor ansvarsfølelse overfor lokalerne og udstyret. Dermed bidrager kvaliteten af materialer og lokaler ikke kun til at facilitere aktiviteterne og lave gode værker, men også til at forme og styrke de unges ejerskab, tilhørsforhold og det sociale fællesskab hos TTDK.

Normalt de steder, man kan være, det er jo de der steder, der er kommuneagtigt (…) Her har vi mere frirum, vi har mere fri plads til at gøre det, vi vil. (…) Det er ikke bare noget kommunen har, men det er et sted, vi har. Det er sådan en community-klub… Ung deltager og nu ung-instruktør

■ INSTRUKTØRERNES FAGLIGHED

Kvaliteten i udstyr og lokaler bakkes op af mødet med professionelle instruktører, der har indgående erfaring med deres håndværk. De unge noterer sig dem hurtigt som værende fagligt kompetente, og som nogen der aktivt kan bruge deres egne erfaringer fra deres kunstneriske virke og kultur verdenen, når de støtter de unge i deres projekter.

Første gang jeg kom herned, tænkte jeg: ’Luksus! Det er det bedste studie, jeg har været på indtil videre’. Plus at der var producers, og du ved, folk der har styr på det. Det har jeg ikke prøvet før. Ung deltager

Instruktørerne er centrale for organisationens professionalisme og den seriøsitet, de unge oplever i mødet med TTDK. Deres evne til at møde de unge der, hvor de er, sammenholdt med forståelse for kunsten som formidlingsform, bidrager til at skabe unikke læringsmuligheder for de unge. Den høje faglighed gør dem i stand til at forstå de unges ressourcer og understøtte dem, så der skabes en naturlig progression i arbejdet, hvilket bidrager til at sikre et højt engagement og aktiv deltagelse hos de unge.

De kan arbejde med det enkelte barns nærmeste udviklingszone, fordi de er fagligt dygtige og ved noget om, hvad kan det næste skridt være, hvis du skal blive bedre til det her. Det gør jo, at børn kommer igen og bliver bedre til noget. Det er faktisk noget af det fedeste, der findes.

Boligsocial samarbejdspartner

Ved at introducere de unge for kunstneriske udtryksformer og kreative processer bidrager TTDK ikke bare til at udvikle færdigheder og de unges udtryk, men også til at udvide deres horisonter og forståelse af, hvad der er muligt for de unge både personligt og professionelt. Deres professionelle tilgang er ikke blot baseret på kunstnerisk teoretisk viden, men også en praktisk og empatisk tilgang til, hvordan man bedst understøtter de unge deltageres personlige udvikling gennem kunstneriske processer. Denne tilgang medfører, at de ikke alene bliver introduceret til forskellige kunstformer, men også føler sig værdsat og prioriteret, hvilket bidrager til en følelse af tilhørsforhold og selvværd.

Hver instruktør har desuden deres personlighed, tilgang til læring og deres specifikke kompetencer, hvilket er med til at favne en bred målgruppe.

Dels fordi de dermed imødekommer forskellige læringsstile og faglige behov. Dels fordi de tiltrækker forskellige deltagere, der kan spejle sig i de forskellige instruktører baseret på deres personlighed.

■ FORDYBELSE UNDERSTØTTER DET SERIØSE

MØDE OG PROGRESSIONEN HOS DEN ENKELTE

I de tre kulturlabs er der naturlige ”fordybelsesrum”, hvor de unge kan dykke ned i deres projekter og fordybe sig – ofte sammen med en instruktør. Denne fordybelsestid bliver en central del af TTDKs arbejdsmetode, hvor de unge træder ind i deres eget projekt og lader sig opsluge. Det bliver et virkemiddel, der understøtter oplevelsen af progression i kompetencer hos den enkelte, og det bliver samtidig en ramme for det tætte samvær med instruktørerne, der i høj grad understøtter relationen mellem de unge og instruktørerne. Denne fordybelse og det fokus kan lykkes, fordi TTDK har skabt rammer med plads til at kunne udfolde sig i sit eget tempo, og er blevet noget de unge ofte selv efterspørger.

”

Nogle stykker (brugere af TTDK) kom på forskellige tidspunkter på egen hånd og spurgte, om de måtte få alenetid, hvor de kunne indspille deres sange. Da de selv kom, var de fokuserede (…)

Udsnit fra logbog

Det fordybende arbejde og tiden til den enkelte bliver central for de fleste af de unge, der kommer i TTDK. Selvom de måske starter med en ven eller som del af en vennegruppe, så bliver det på et tidspunkt naturligt at bevæge sig over i egne projekter, hvor den enkelte får mulighed for at udfolde sin egen kreativitet og kompetencer. Hvis de unge ikke selv opsøger fordybelsen og alenetiden, ses det også, at instruktørerne opfordrer til det og skaber opmærksomhed omkring, at fordybelsen er vigtig for at kunne udvikle sig.

Visuelt studie i Kulturlab

Vi har erfaret, at det kræver noget energi at bevidstgøre deltagerne om, at det tager tid at skabe noget godt. De har været vant til at kunne nå at lave en sang og en musikvideo på tre uger, men nu skal de involveres i og forstå alle steps – også de lidt mere kedelige. Vi skal fortsætte med at holde fast i, at det kræver vedvarende og i nogen grad hårdt arbejde at få lavet et godt produkt. Vi ser også, at de rykker sig og på sigt forstår.

Udsnit fra logbog

Dermed bliver fordybelsen et bevidst valgt virkemiddel, der understøtter meget af den udvikling, de unge oplever ved at komme hos TTDK. Især påvirker det oplevelsen af at kunne stå på egne ben, og dermed også de unges selvtillid.

Fotoudstilling på Folkemødet

■ ET BLIVENDE TILBUD

(…) der kan man sige, at det med at det ligger permanent, og det er et sted, de kan komme (…) Hvis der er noget, vores unge har brug for, så er det struktur. (…) de kan arbejde på det hele tiden, og de kan tage en pause, og de kan komme tilbage. Så det har en ekstremt stor værdi, at det er permanent.

Samarbejdspartner fra særligt forløb

TTDK er blevet et permanent tilbud for målgruppen, hvilket kan ses som et udtryk for den seriøsitet, projektet har været formet af fra starten. Netop permanente tilbud er i høj efterspørgsel hos børn og unge i udsatte positioner, og særligt uden for de varmere perioder på året, hvor det kan være svært at finde opholdssteder, hvor de føler sig velkomne. En ung udtrykker overgangen fra

Åbningsfest i Kulturlab

lokalerne som container til permanente kulturlabs således:

I det ene tilfælde, der kommer du ind hos din ven med jakke på, hvor du sidder ned på sofaen med jakke på, og i det andet har du ikke jakke på, så tager du jakken af og hænger den op, og så sidder du ned. (…) I det andet tilfælde, der føler man sig lidt mere hjemme. Og det er meget det samme her. Hvis man bygger et hus, så betyder det jo, at de har en plan for det. Ung deltager

Det blivende tilbud er endnu en måde at få deltagerne i TTDK til at føle sig prioriteret. Det er en tilgang, som i de unges øjne bevidner, at TTDK oprigtigt vil projektet og de unge. Dermed bestyrker det de unges engagement og motivation for at deltage. Samtidig er det blivende tilbud med til at skabe kontinuitet og struktur, som kan give de unge forudsigelige og stabile rammer at interagere i. Et blivende tilbud muliggør desuden planlægning og udvikling hos TTDK, så de bedst muligt imødekommer de unges interesser og behov. Oprettelsen af de tre permanente kulturlabs er også med til både at styrke fællesskabet de unge imellem og TTDKs relation til de unge, der kan komme der fast og stabilt. Derudover styrker kulturlabs’nes permanente karakter også relationen til andre samarbejdspartnere i lokalsamfundet, da TTDK kan udgøre en base, hvor andre inkluderende aktiviteter kan foregå. Idet

bygningen ligger der, så spiller det i højere grad en rolle i kraft af sin tilstedeværelse i lokalområdet, på linje med andre bygninger og fælleshuse. De tre labs bliver på denne måde en fysisk manifestation af unges behov for et sted, hvor de kan arbejde lystbetonet med kunst og kultur.

Børn tager billeder i Kulturlab’et

■ FORÆLDREINVOLVERING

Jeg ved nu, at de er i sikre hænder (…). Den støtte de får fra folk fra Turning Tables, er vild. De snakke, som de har sammen, ikke kun med musik og foto og alt det der, men også den omsorg og opmærksomhed de giver børnene, det er bare ubeskriveligt. De gør børnene til stjerner, de får dem til at flyve. Forælder til deltager

Endelig ses den seriøse tilgang til de unge og TTDKs langvarige tilstedeværelse i lokalområderne også som en styrke i forhold til organisationens relation til de unges forældre. Flere forældre giver udtryk for en stor tillid til TTDK. En tillid, der både skyldes, at de oplever at få glade børn hjem, der har masser af store oplevelser i kroppen, samt at de selv oplever at blive mødt respektfuldt som forældre. Mange forældre oplever, at TTDK med deres seriøse tilgang viser, at de gerne vil boligområdet, og de mennesker der bor der, og at de gerne vil være en seriøs samarbejdspartner i deres børns liv. De fortæller også, at der godt kunne være lidt bekymring i starten omkring det nye sted. Derfor tyder det på, at den længere tilstedeværelse har været vigtig for at opbygge disse relationer. Dette afspejles også i de ansattes egne refleksioner i logbøger og interviews.

Børn dj’er til lokalt event

Det er tydeligt for mig, at jo længere tid, vi befinder os her (…), desto tættere bliver relationen også til brugernes forældre. Det viser sig fx ved de samtaler, vi har med nogle af forældrene, hvor de fx deler personlige og også udfordrende sider af deres liv – ikke kun omkring deres børn, men også på egne vegne. Det vidner om en grad af ’trust’.

Udsnit fra logbog

Samlet set giver de seriøse møder med unge, forældre og samarbejdspartnere samt organisationens professionelle rammer en overordnet fornemmelse af, at TTDK tror på deres projekt. Det afspejles i relationerne og forholdet til de aktører, der er omkring dem.

Portræt af ung

ET STÆRKT FACILITERET, MEN UFORMELT RUM

■ UFORMELT VÆRKSTEDSMILJØ FREMMER KREATIVITETEN

Jeg føler, at det her, det er meget mere sjovere [end en musikskole], fordi man får mange flere venner. Og det er ikke sådan, nu skal du lære dit og dat. Man kan komme her, og man kan bestemme, hvis man vil gøre det eller ej. Og så kan man sådan lige se med, se hvordan det er, og så begynde. I stedet for, at man skal direkte begynde.

Ung deltager

Et centralt begreb og virkemiddel i Community Art er at arbejde workshop-orienteret. I denne forbindelse giver det mening at se ’workshop’ som en form for værksted10. Forståelsen af et værksted er ofte forbundet med et miljø, der er praksisorienteret fremfor teoretisk opbundet. Det er et sted, hvor deltagerne arbejder hands-on i eksperimenterende og kreative processer med fokus på at frembringe et produkt. I TTDKs kulturlabs lykkes man med at skabe og tage udgangspunkt i et uformelt værkstedsmiljø, hvilket viser sig at være afgørende for at fremme den kreative proces hos de unge, der kommer og går, når de har lyst og tid. Værkstedet er et åbent rum, hvor der ikke er på forhånd definerede mål

10 Higgins, L., & Brydie-Leigh B., (2012). The Community Music Facilitator and School Music Education. i G. McPherson, and G.F. Welch (red), The Oxford Handbook of Music Education, Volume 1, Oxford Handbooks, s. 495–511

Unge i Kulturlab’et

og rammer, hvilket giver deltagerne frihed til at udforske musikken på deres egne præmisser11

Denne åbne og uformelle tilgang er central for de unge, der kommer hos TTDK. Selv de unge, der kommer med et specifikt ønske om at styrke deres kompetencer, udtrykker glæde ved den uformelle tilgang til læringen, hvor deres ønsker og behov er i centrum for læringsprocessen. For de unge, der kommer med udfordringer i bagagen, og som derfor har haft svært ved at se sig selv i andre mere traditionelle fritidstilbud, opleves den uformelle tilgang imødekommende og rummelig og på den måde nemmere at træde ind i. TTDK formår gennem etableringen af et uformelt værkstedsmiljø at skabe et inkluderende miljø, som skaber rum til de unge, der ikke har samme tilhørsforhold til andre traditionelle fritidstilbud, de kan indgå i.

De unge udtrykker samtidig, at TTDK er et miljø, der på flere måder står i modsætning til uddannelsessystemet med mere fastdefinerede mål og rammer. Dermed oplever de her et læringsrum, som er anderledes, hvor de finder ud af, at man godt kan lære en masse, selvom de måske oplever at have svært ved at passe ind i det formelle uddannelsessystem. Derved opleves det også inkluderende for børn og unge, der potentielt set ikke har så mange succesoplevelser i skolen. Dette understøttes også af, at der er skoleforløb for unge, der har det svært i skolen. TTDKs tilgang

tager udgangspunkt i de ressourcer og den motivation, de unge kommer med, i faciliteringen af kreative processer og produktudvikling. Det giver også plads til, at den kreative proces kan tage mange retninger og længere eller kortere tid alt efter, hvor de unge er.

De [TTDK] er ekstremt fokuserede på den kreative proces. Og at du ikke kan fremskynde den kreative proces. Og de kan ret godt lide, at man ikke må blokere den kreative proces.

Samarbejdspartner særligt forløb

Denne værksteds-tilgang giver de unge mulighed for at opdage deres egne stemmer og udtryk inden for den kunstneriske verden. Gennem eksperimenter og kreativ udfoldelse opnår de en dybere forståelse for kunsten, en styrket selvtillid og får opbygget en kunstnerisk identitet.

Alt i alt repræsenterer TTDKs brug af værkstedstilgangen en bevidst og succesfuld strategi om at være noget andet end et traditionelt undervisningsmiljø. I stedet insisterer de på at skabe et miljø og en kultur, der opmuntrer til personlig udvikling og udtryk gennem kreativ udfoldelse. Samtidig gør den åbne tilgang, som TTDK benytter sig af, at børn og unge kan komme og gå, som det passer dem, hvilket bevirker, at deltagelsen udgår fra et

11 Ringsager, K, Boeskov, K & Skjelbo, J., (2023). Den danske musikskole som inkluderende læringsarena. i A. Rønningen, K. Boeskov, B. ChristensenScheel & Y.H. Trulsson (red), Kulturskolen som inkluderende kraft: Perspektiver fra forskning til forandring. Cappelen Damm Akademisk, s. 155-180.

motivationsdrevet perspektiv. I Community Art anses lystbetonet involvering som en nøgle til at skabe følelse af autonomi, og TTDK anvender denne tilgang effektivt for at fremme deltagernes selvstændighed.

■ FACILITERENDE ARBEJDSPROCES FREM FOR UNDERVISNING

Facilitering kan ses som et bindeled mellem vokseninitierede aktiviteter og de unges selvorganiserede kunstneriske fællesskaber.

Facilitering er den grundlæggende metode i TTDKs kultulabs, som tager form på en måde, så instruktørerne formår at skabe rammerne for deltagernes kreativitet med en støttende og imødekommende tilgang. Det er et vigtigt greb for at inddrage de unge i deres egne processer, hvor de oplever støtte og læring, samtidig med at de selv kan styre aktiviteterne og den kreative proces. Et gennemgående fokus på denne form for facilitering er også en grundsten indenfor Community Art, hvor det især betones i forhold til at skabe et inkluderende og støttende miljø for kunstnerisk udforskning og samarbejde12 . Hos TTDK er faciliteringen et virkemiddel, der skaber balance mellem struktur og åbenhed. Det afspejler sig i måden, de formår at skabe rammer og retningslinjer, der guider aktiviteterne, samtidig med at der er plads til deltagernes egne ideer, ønsker og behov.

Så sidder de med ham [instruktøren] og skriver. Og han interviewer dem nærmest nogle gange. ’Hvordan kommer man på idéer?’ Så sagde han ’Det skal jeg lære jer.’ Så havde de snakket om, hvordan man kommer på idéer, får dem åbnet op og han kommer ret langt ind ved at plante nogle frø og sætte dem ind i dem [deltagerne].

Samarbejdspartner særligt forløb

Flere forældre og samarbejdspartnere nævner instruktørernes respektfulde og lyttende tilgang over for deltagerne som kendetegnende for TTDK.

Instruktørerne anerkender og værdsætter de kunstneriske ressourcer, som deltagerne bringer med sig, og de giver kontrol over processen tilbage til deltagerne selv. Dette skaber et miljø, hvor de unges stemmer og perspektiver er i centrum, og hvor der er plads til at udforske og udvikle deres kunstneriske talent og identitet.

Med sin nærværende facilitering formår TTDK at skabe et trygt, støttende og inspirerende miljø, hvor kreativ udfoldelse og personlig vækst kan trives. Instruktørerne fungerer som guider og støtte for de unges kunstneriske udvikling, hvor de er med til at åbne op for de unges kreative tanker og processer.

12 Higgins, L., & Brydie-Leigh B., (2012). The Community Music Facilitator and School Music Education. i G. McPherson, and G.F. Welch (red), The Oxford Handbook of Music Education, Volume 1, Oxford Handbooks, s. 495–511

BREDT SAMARBEJDE – SÆRLIGT

UDI KULTURVERDENEN

(…) de tager dig med til koncerter. De gør, så din film bliver vist i Cinemateket. Det er faktisk også rigtig stort. Og det giver dig også sådan en... At få mere lyst til at komme her og gøre de ting, som du gør. Ung deltager

En af TTDKs styrker ses i den brede forankring, de søger – herunder i de mange samarbejdspartnere, de gennem årene har allieret sig med. Det er et centralt virkemiddel for deres projekters succes, at TTDK som organisation har haft et fokus på at række ud til nationale og lokale aktører med både organisatorisk forankring, brobygning og outreach for øje. For de unge opleves særligt disse samarbejder udi kulturverdenen meningsfulde. De bidrager som brobygning mellem kulturverden og dennes institutioner og de unge i TTDK. De får hermed muligheden for at deltage i større kulturelle begivenheder såsom at vise film i Cinemateket, give koncerter på Roskilde Festival, deltage på Kulturmødet Mors, Folkemødet på Bornholm m.m. De mange oplevelser understøtter dels det særlige fællesskab på tværs af de unge i TTDK og dels den enkeltes udvikling både fagligt og personligt. Derudover bliver oplevelserne for flere af de unge en øjenåbner, der bidrager til at give flere nuancer i deres egen fortælling, både nu og her og i fremtiden.

Ung optræder til koncert

Her har de jo fået et indtryk af Folkemødet – hvad er nu det for noget? Der er nogle forskellige politikere, der fortæller noget om noget, og mor, vidste du måske sådan og sådan? Så selvom de tager derhen for at hygge og underholde og skabe lidt feststemning i et ret måske tungt miljø, så lærer de noget, som de ellers ikke... Altså min børn har aldrig nogensinde interesseret sig for politik, aldrig, og det er heller ikke fordi de har en stor interesse nu, men det har givet dem en anden forståelse. Jeg tror aldrig de havde hørt om folkemødet før, så de har jo stadig lært noget også.

Forælder

Samarbejdet med de mange stærke kulturelle og kunstneriske aktører skaber også grobund for de unges personlige og kunstneriske, faglige udvikling.

Denne udvikling kan være med til at skabe nye muligheder for den enkelte, hvor de tillærte færdigheder kan komme i spil. Disse færdigheder kan bruges fx som fotograf eller dj til events og lignende. Omvendt er TTDK, via de mange kulturelle partnerskaber, også med til at påvirke det danske kulturliv og skabe plads til nye fortællinger om både de unge og deres boligområder. Dette dobbelte formål, hvor den kunst der skabes, også påvirker det omgivende samfund, er ligeledes centralt i Community Art.

Altså alle mulige steder, kan de komme ud. Og der er jo ingen tvivl om, så er vi tilbage til, hvor er deres styrke? Det er kunst og kultur. At de har det her netværk, det er genialt.

Boligsocial samarbejdspartner

Koncert på Folkemødet

■ MILEPÆLE OG BEVIDNING

Så skulle du være færdig med din sang, fordi så skulle den på YouTube eller den skulle med til Roskilde (…) man arbejder hen imod noget (…) Altså man ved jo, at man kæmper for noget, og jo mere tid man ligger i, jo mere udvikler man sig både socialt (…). Hvis det kommer ud jo, det virker jo meget fedt fordi så anerkender folk dig også for, hvad du laver i Turning Tables.

Ung deltager

Et vigtigt greb i TTDKs samarbejde med de unge er de milepæle, de sammen sætter op som led i

de unges arbejde. Om en ung kommer for at lave musik, foto eller film, er der næsten altid noget at arbejde henimod – et tidspunkt, hvor små og store bedrifter kan fejres og betragtes. De unge kan fx få mulighed for at optræde med deres musik eller udstille deres fotografier ved forskellige events. En anden milepæl kan være at lægge en musikvideo på YouTube.

Milepæle bidrager til et indre drive og motivation for at færdiggøre et produkt og selv få lov at se det i fuld form og fejre det sammen med de andre unge. Milepælene fungerer også til at sætte rammerne for konkrete fælles projekter, hvor de unge sammen fx skal bidrage til at skabe

Publikum til koncert med børn og unge

et lokalt event. Det intense arbejde henimod et fælles mål bidrager til at opbygge fællesskabet mellem de unge og styrker også relationen til de voksne. Samtidigt bidrager det til at skabe et fælles ejerskab til projektet, og styrker dermed også de unges tilhørsforhold til TTDK og det, organisationen står for. Den vigtige læringsproces, der kan ligge i at opleve, at det intense og fokuserede arbejde i sidste ende byder på sjove oplevelser sammen, øger, ifølge flere af de interviewede, motivationen til at arbejde videre og blive endnu bedre til den næste gang.

Forskellige events bidrager også til glæden og stoltheden hos de unge over at skabe noget, som får opbakning af mennesker udenfor TTDK. Her spiller det brede samarbejde med andre aktører igen en stor rolle. Det er fx forældresamarbejdet, der sikrer at forældrene dukker op til events.

Det er samarbejdet med lokale aktører som helhedsplaner, biblioteker, og kommuner, der sikrer, at mennesker udefra møder op, eller er aftagere af værker. Og det er samarbejdet med lokale venues og lignende, der agerer platform for unge optrædende.

Altså det er jo også en af Turning Tables enorme styrker, at de har relationerne.

Det er dem, som er de udførende i det der projekt, og at de tilføjer værdi til boligområdet, så det er ikke bare projekter for projekternes skyld.

Boligsocial samarbejdspartner

De unge oplever gennem bevidningen fra venner, familie og andre både at bryde med egne grænser og at få ros og anerkendelse, der bidrager til at øge stoltheden over deres projekter. En ung fremhæver fx, hvor stolt han blev efter en optræden, da mange kom hen og gav ham hånden og lykønskede ham. En mor fortæller ligeledes, hvordan hendes søn blev helt paf over, at en kvinde blev rørt over hans sangtekster. En gruppe af de unge blev bedt om at udstille på Roskilde Rådhus og havde i den forbindelse deres forældre med for at se deres værker. Alt i alt er de unges arbejde med at færdiggøre deres værker, og efterfølgende selv forholde sig til dem, på egen vis og med de andre i TTDK-fællesskabet, samt det at få dem bevidnet af fx venner og familie, med til at styrke de unges selvtillid og øge deres bevidsthed om deres egne ressourcer.

Hendes optræden fik hende i lokalavisen, hvilket hun var megastolt over. Også i Cinemateket, hvor der var færre hun kendte, og hvor hun derfor var mindre nervøs, fik hun ros fra mange forskellige, og særligt en ungegruppe fra FRAK, som stod og gav den max gas i receptionen, til alle de numre, hun spillede, som de også kendte. (..) avisomtale og uprovokeret ros fra en masse fremmede har helt sikkert været stort for hende.

Udsnit fra logbog

PLADS TIL DEN ENKELTE I ET FÆLLESSKABSORIENTERET

■ INKLUDERENDE TILGANG

De tager børnene og de unge ind og ser dem som de mennesker, de er. Og ikke som én, der har det svært derhjemme, eller en som ikke kan klare sig i skolen. Men de ser dem som reelle mennesker. Og de får mulighed for at udfolde sig gennem kunsten, og det er ikke bare et værested (…)

Kommerciel samarbejdspartner

Med kunsten som redskab til social forandring og personlig udvikling er TTDK lykkedes med at skabe et rum, hvor de fleste oplever at være velkomne og inkluderede, som de er. TTDK har et blik på de unge som personer med værdifulde egenskaber og potentialer. De formår at skabe et miljø og en kultur, som favner de fleste unge, uanset hvad de kommer med i bagagen. Det er en kultur, hvor der også sættes grænser, når nogens opførsel kompromitterer andres mulighed for at være til stede. Grænserne bliver fx trukket, når der er store grupper, der larmer eller hærger, men de unge får altid lov til at komme igen, hvis de accepterer, hvordan man er i fællesskabet. Samtaler bliver løbende taget om ordentlig opførsel, og om at kunstproduktionen gerne skulle være det reelle formål med at komme i kulturlab’et. Det bidrager

til at understøtte en fælles oplevelse af mening med fællesskabet blandt de unge.

Den inkluderende tankegang føder også ind i Community Art’s filosofi. Inkluderende fællesskaber og det tværgående samarbejde med fokus på kunsten, bliver et greb til at nedbryde eksisterende barrierer og muliggøre sociale og samfundsmæssige forandringer13 . Samarbejdspartnere og forældre fremhæver også netop TTDKs evne til at inkludere unge, som ellers måske ville føle sig marginaliserede eller oversete andre steder. Den måde, TTDK arbejder med inklusion på og møder de unge i øjenhøjde, er med til at skabe et ”vi” – et handlende og kreativt fællesskab, hvor der er plads til alle uanset social og kulturel baggrund. TTDK er dermed identitetsskabende både ind i en større fællesskabssammenhæng og på individniveau. Styrkelse af den enkeltes identitetsfølelse og øget sammenhængskraft, kommer fx til udtryk, når de unge taler om at være en del af TTDK på tværs af byer og byområder. Det inkluderende fællesskab kan bidrage til at styrke de unges modstandskraft blandt andet over for negative påvirkninger.

13 Ontario Arts Council, (2016). Framing Community – A community engaged art workbook. https://www.arts.on.ca/oac/media/oac/Publications/ Framing-Community-A-Community-Engaged-Art-Workbook.pdf

At de netop ligesom kan rumme nogen, som ellers bliver betragtet som nogen på kanten, ikke? (…) Som lige pludselig kommer til at lave noget, der giver mening for dem selv, ikke? Og dermed også for boligområdet.

Boligsocial samarbejdspartner

■ RELATION TIL INSTRUKTØRER OG LABLEDERE

De [voksne i TTDK] elsker os, det er derfor.

Deltager i kulturlab

En vigtig værdiskabelse for de unge, der understøtter oplevelsen af tilhørsforhold og social forbundethed, er deres relation til de ansatte i TTDK. Forskellige virkemidler, såsom samarbejdet om den kreative proces, fordybelse, de fælles fejringer, samt særligt nærværet og den lydhørhed, der ligger i det kreative samarbejde, opbygger nogle stærke relationer mellem de unge deltagere og instruktørerne. Her ses ikke kun en klassisk mentor-elev relation, men også tættere personlige relationer og kreative fællesskaber, der udvikles fx mellem ung-instruktører og instruktører.

Relationen til de voksne i TTDK er central for at skabe tryghed i den kreative proces for de unge. Her spiller kombinationen af instruktørernes faglighed og deres personlighed en vigtig rolle.

Disse stærke relationer er både et virkemiddel i og et resultat af TTDKs arbejde med kulturlabs. De unge udtrykker nemlig tydeligt og på tværs, at relationen netop er en del af det stærke tilhørsforhold, de oplever at have til TTDK. Det står klart, at det giver dem en oplevelse af øget robusthed og selvtillid på samme måde, som fællesskabet med andre unge gør. Fx fortæller en ung om, hvordan det særlige forhold til en instruktør har haft betydning for hans selvudvikling. I mange år, inden den unge begyndte at komme hos TTDK, så han op til instruktøren, fordi han var en dygtig rapper. Da han startede med at komme i TTDK, mødte instruktøren ham respektfuldt og ligeværdigt omkring hans tekstskrivning. For den unge blev trygheden og tilliden i deres relation central for, at han nu tør give slip og komme længere ind i et sårbart tekstunivers. På samme måde fortæller flere af de unge om oplevelsen af at kunne tale åbent om problemer og forskellige udfordringer som en del af deres samarbejde med instruktørerne.

Det er jo en udsat boligblok, som godt kunne bruge nogle flere fritidsaktiviteter, og sådan steder, vi kan være. Fordi at have sådan et sted, der er åbent til sent, det tiltrækker jo mange unge mennesker, som kan have alverdens problemer. Og så er det fedt at komme herned og så få snakket med nogen om det.

Deltager i kulturlab

De interviewede forældre ligger vægt på, at relationen til de voksne har været vigtig, dels for deres børns motivation for at komme i lab’et, men også for at deres børn er blevet bedre til at turde tro på dem selv. Yderligere formår instruktørerne gennem de tætte relationer at udfordre de unges syn på kunsten og på verden undervejs i deres arbejde. På trods af at de unge i TTDK tilskyndes til at tage ejerskab over deres kreative produkter, ser vi i observationer i labs, hvordan instruktørerne

spejler og guider de unge i forhold til de valg, de tager i deres processer. Et konkret eksempel på det er, da en gruppe unge kiggede i en fotobog og talte lidt nedladende om forskellige kroppe, hvorpå instruktøren udfordrede dem i deres reaktioner og tog en længere snak om kropsidealer. Andre snakke, som instruktørerne tager med de unge, kan handle om vigtigheden i at gå i skole og at lære at læse og skrive, fx hvis man skal kunne skrive gode tekster.

Ung og instruktør på fotoopgave

Ny lokal fotoudstilling skabt af unge

■ FOKUS PÅ

DEN ENKELTE I FÆLLESSKABET

Individuelle relationer og fællesskab er vigtige elementer i TTDKs arbejde og tilgang til de unge. Måden, de unge bliver mødt på, måden de samarbejder på tværs, får fælles oplevelser og deler deres individuelle udvikling med hinanden, skaber en form for relation, som kan være dyb og transformerende for flere af de unge.

Jeg kommer fra sådan et sted, hvor du ikke kan stole på dine venner, fordi de stjæler dine ting. (…) Derfor var det så rørende at opleve det her vilde fællesskab, for jeg har altid kæmpet meget med ensomhed. Jeg har altid flyttet meget og masser af nye skoler, så jeg er vant til at venner, det er nogen der forsvinder, men her står vi bare stærke sammen. Den her styrke ved hinanden, det har jeg ingen andre steder.

Ung deltager

TTDK prioriterer tiden til at være nærværende og lyttende og tør stille udforskende spørgsmål til de unge, hvilket bidrager til at skabe trygge og tillidsfulde rammer – også mellem de unge.

Turning Tables har noget pædagogisk ekspertise, men også noget ægthed i den måde, de responderer på de unge. Det er i øjenhøjde på en anden måde.

Boligsocial samarbejdspartner

Et centralt element i TTDKs opbygning af fællesskabet er anerkendelsen af deltagernes ressourcer og kompetencer, men også deres sårbarheder og nogle gange svære historier. Engagementet i de unges udvikling skaber personlige og støttende relationer både mellem de unge og instruktørerne og de unge imellem. Her bliver instruktørernes erfaring med kunstneriske processer og værdsættelse af det hele menneskes historik som katalysator for de stærke ”kunstneriske fortællinger” et vigtigt greb. Et greb, der dels styrker relationerne og dels inspirerer de unge til at udforske deres egne evner, men også de svære historier og udfordringer, de har med sig. Kunsten og formidlingen af egne fortællinger bliver et fælles tredje, der understøtter fællesskabet på trods af det individuelle fokus, der kan ligge i den enkeltes arbejde med det.

Der er jo også nogle mennesker her, som er vant til selv at skal kigge indad for at finde deres inspiration. Så jeg tror, de er gode til at være åbne for den sårbare proces også, hvis man kan sige det sådan. Jeg tror, de har en meget stor forståelse. De er i hvert fald meget lyttende overfor de unge. Og igen, så er de er meget bevidste om den her kreative proces. Og at det er vigtigt, at de unge har noget tryghed til at kunne åbne op.

Samarbejdspartner særlige forløb

Ved at etablere autentiske, tillidsfulde og støttende relationer, formår TTDK at skabe et inkluderende miljø, hvor de unge føler sig set, hørt og anerkendt både af de voksne og af andre unge. Ved at lytte, engagere sig og inddrage de unges stemmer og perspektiver, skaber TTDK et værdifuldt fællesskab, hvor de unge deltagere kan trives og udvikle sig både personligt og kunstnerisk. Relationsopbygningen er dermed ikke blot en proces, men en essentiel byggesten i arbejdet med at skabe forandringer i de unges liv og for at skabe et meningsfuldt fællesskab.

Barn og instruktør i musikstudiet

Fotoudstilling i Galleriet

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER OG

UDVIKLINGSPOTENTIALER

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS ER RESSOURCEKRÆVENDE

De skal kunne trække på alt, hvad der findes af fællesskab rundt omkring og sige: ’Ved I hvad? Vores dør er åben.’

Samarbejdspartner

TTDK har i høj grad fungeret som en positiv katalysator for samarbejde mellem lokale ungeaktører, og der er stort potentiale i at fortsætte fokus på denne rolle fremover. Forankringen af de lokale kulturlabs understøtter forbindelsen til relevante aktører i områderne.

Evalueringen peger derfor på, at der er gode muligheder for at fortsætte arbejdet med de tre kulturlabs som platforme for samarbejde med lokale ungeaktører.

I de lokale kontekster, hvor hvert lab opererer, fremhæver samarbejdspartnere TTDKs brede samarbejde og samlende potentiale. Det ses som

en vigtig faktor for, at organisationen kan bidrage til løsningen af komplekse udfordringer for børn og unge i området.

Mange ungeaktører ser et stort potentiale i muligheden for at arbejde kreativt, både fordi det appellerer til de unge, fungerer godt som et fælles tredje, og fordi kunst og kultur virker som et naturligt samlingspunkt for mange.

TTDK får ros fra deres samarbejdspartnere for at have øje for dette, og det er tydeligt, at der investeres mange ressourcer i at søge et bredt samarbejde omkring målgruppen. Som led i samarbejdet inviterer TTDK aktivt lokalmiljøet ind, herunder skoler, fritidsklubber og forløb med unge med særlige behov. TTDK søger også samarbejdet ved at mødes fast med lokale klubber, helhedsplaner og SSP, og være en del af de lokale Tryghedspartnerskaber, samt engagere sig på lokale spillesteder og biblioteker.

Det vigtige for mig er, at jeg kan se nogle børn, der bliver løftet. Og der tror jeg, at der er et problem med hele den her projekttankegang; at for at blive forankret så kræver det, at man hele tiden slæber penge ind. Og det betyder, at man får et fokusområde, som gør det svært at samarbejde. Samarbejdspartner Releasefest for børne-albummet Pumapunk

Blandt nogle samarbejdspartnere udtrykkes alligevel to centrale bekymringer, der kan udfordre deres indsats for at etablere brede, lokalt baserede samarbejder:

1) Som NGO har TTDK sjældent mulighed for at modtage langvarige midler til at opretholde velfungerende aktiviteter og langvarige samarbejder. Det skaber en risiko for, at TTDK bliver nødt til at prioritere at skabe nye projekter og nye samarbejder fremfor at styrke de velfungerende og allerede eksisterende.

2) De mange samarbejder, som TTDK indgår i, kan udfordre deres unikke arbejdsmetode, der er afgørende i mødet med de unge. Hver gang nye samarbejdspartnere inviteres ind, kan det medføre nye kompromiser. Hvis TTDK skal tilpasse sig alle deres samarbejdspartnere, kan det i sidste ende få stor indflydelse på, hvem de kan være som organisation, og hvordan de arbejder. Derfor kræver det en vedvarende opmærksomhed på, hvem de er som organisation, hvilke virkemidler de anvender, og hvem de er til for. Det er et fokus, som TTDK allerede er gode til at prioritere, men det er også ressourcekrævende, da hver potentiel samarbejdspartner skal vurderes med dette for øje.

Samlet set er de mange samarbejder vigtige, men også ressourcekrævende og udfordrende for TTDKs organisation og fokus på kerneopgaven.

BALANCE MELLEM BREDE BRUGERGRUPPER OG KERNEOPGAVEN

Gennem de seneste fem år er det blevet tydeligt, at det er en relativt bred gruppe af børn og unge, der søger TTDKs tilbud. Der kommer både børn helt ned til 7-årsalderen og unge langt oppe i tyverne. Der kommer unge, der er særligt optaget af at arbejde med musik, foto eller film, og som gerne vil udvikle deres tekniske færdigheder og kreative kompetencer. Der kommer unge, der mangler et sted at være i deres fritid, og som måske i højere grad søger et fællesskab og meningsfulde relationer.

Det er væsentligt at vurdere, hvor TTDK som aktør kan udgøre en særlig vigtig rolle og hvilke metoder, der er mest effektive for at lykkes med denne rolle.

Den brede brugergruppe kan udfordre kvaliteten og tilrettelæggelsen af TTDKs tilbud og kræver stor fleksibilitet og tilpasning fra instruktørerne. Evalueringen peger på, at en balance mellem fokus på de kreative processer og opbygningen af fællesskab og relationer er central for TTDKs succes.

Men det kan muligvis være relevant over de næste par år at tage en skærpet intern dialog om, hvorvidt der er en eller flere målgrupper, der er mere væsentlige end andre for organisationens kerneopgave. I forlængelse af dette bør man også undersøge, om der er visse virkemidler, der skal skrues op eller ned for.

I takt med at flere børn og unge også bruger kulturlabs som et sted, de kan hænge ud, har TTDK skruet op for kommunikationen om, at det er de kreative processer, der er i fokus, når man kommer i et af de tre kulturlabs. Det kræver dog – særligt i forhold til de yngste – en meget stærk facilitering for at undgå, at instruktørerne i nogle perioder i højere grad er nødt til at agere pædagoger end facilitatorer for kreative processer. Her er det et opmærksomhedspunkt, at både instruktørernes og de unges oplevelse af meningsfuldhed ser ud til at dale de dage og perioder, hvor de velfungerende rammer og virksomme virkemidler bliver udfordret. Det kræver derfor, at der er en kontinuerlig opmærksomhed omkring, hvornår både målgruppen og instruktørerne oplever en høj grad af meningsfuldhed.

Desuden kan det være vanskeligt for kulturlabs at fastholde fokus på kerneopgaven, især når store grupper af unge, der ikke er engagerede i det kunstneriske arbejde, kommer ind. Instruktørerne må i sådanne tilfælde sætte meget klare rammer og regler, hvilket kan komme i konflikt med deres åbne og uformelle tilgang. Selvom det er lykkedes at engagere de unge i det kreative arbejde med tålmodighed, er det vigtigt at have en løbende intern dialog om, hvem TTDK skal kunne rumme, og hvordan man bedst strategisk arbejder med kerneopgaven og de understøttende metoder.

Det kan være en fordel at føre denne dialog med centrale lokale samarbejdspartnere for klart at definere TTDKs rolle i aktørlandskabet. Derudover bør det overvejes, om andre aktører kan påtage sig nogle af de opgaver, der ikke er helt i overensstemmelse med TTDKs kerneopgave, men som TTDK for nuværende håndterer.

DET KOMPLEKSE VED AT VÆRE EN HYBRIDORGANISATION

TTDK navigerer i en kompleks hverdag, hvor de arbejder med målsætninger på tværs af traditionelle siloer. Organisationen arbejder målrettet både med sociale og kulturelle mål. Det kræver ressourcer i forhold til arbejdet indadtil, hvor personalet skal balancere i at skabe værdi på begge områder, men også udadtil hvor værdien skal afrapporteres og tydeliggøres for samarbejdspartnere på begge områder.

TTDK fungerer samtidig både som et ”gørested” og et ”værested” og skal balancere mellem det der bedst kan sammenlignes med at være på den ene side et åbent kulturhus og på den anden et foreningstilbud, for unge der vil dygtiggøre sig. Unge kommer således for at deltage aktivt i kunstneriske processer, men samtidig giver TTDKs åbne tilgang mulighed for, at unge kan deltage på andre måder, fx ved blot at være til stede i længere perioder, hvor de samler mod til at deltage i de kunstneriske processer:

En af vores superbrugere havde mere end 20 fremmøder, før han engagerede sig direkte i det kreative. Det kan du jo ikke få lov til særlig mange steder. Forestil dig at starte i en fodboldklub og så stå og kigge på 20 gange, før du går på banen. For nogle unge er det bare den åbenhed der skal til.

Ansat, TTDK

Derudover skal medarbejderne balancere mellem at være kunstneriske mentorer og sociale vejledere, hvilket kræver en bred vifte af kompetencer, som TTDK kontinuerligt understøtter på forskellig vis.

Alt i alt kræver denne hybridtilgang mange interne ressourcer og tilpasning til skiftende krav fra interessenter, og TTDK står løbende over for udfordringer med finansiering af deres kerneopgave, da der ikke er mange partnere, der arbejder på tværs af de to siloer, fx som det fremhæves her i samarbejdet med kommuner:

Vi er lidt fanget i, at vi i udgangspunktet kommunalt får vores penge fra kulturområdet, men løfter en stor social inklusionsindsats, som vi ikke modtager midler til.

Ansat, TTDK

TTDK opererer desuden uden for traditionelle foreningsstrukturer, hvilket også gør det vanskeligt at sikre langvarig støtte, da deres model fokuserer på gratis og åben adgang for unge, hvilket udelukker klassisk medlemsbaseret støtte.

TTDKs store opgave fremover bliver derfor at arbejde målrettet mod, at fx eksterne samarbejdspartnere, såsom kommuner, fonde og andre donorer, anerkender og værdsætter hybridorganisationens dobbelte formål. Det kunne indebære en mere fleksibel tilgang til finansiering, der tager højde for både de sociale og kulturelle aspekter af TTDKs arbejde, samt en vilje til at støtte den innovation, der ligger i netop at kunne arbejde langsigtet og bæredygtigt med projekter, der går ud over de traditionelle siloer.

Kunstportræt af ung

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN

Udarbejdet af SocialRespons for Turning Tables Danmark 2025

Støttet af Bikubenfonden

SocialRespons er en analysevirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons.

Fotos: Unge og instruktører i Turning Tables Danmark

Layout: Rikke Jensen