Tobaksfrit Idrætsliv i Danmark

TOBAKSFRIT IDRÆTSLIV I DANMARK Erfaringer fra projektperioden 20212023 set fra DGI, kommuner, foreninger og idrætsanlægs perspektiv

EVALUERING

DGI |Oktober 2023

INDHOLD 1. INTRODUKTION

3

2. PROJEKTETS RESULTATER OG RÆKKEVIDDE

4

3. EVALUERINGENS KONKLUSIONER

7

4. DGI SOM AKTØR I EN SUNDHEDSDAGSORDEN

10

5. SAMARBEJDET MED KOMMUNER

13

6. SAMARBEJDET MED FORENINGSLIVET

16

7. VÆRDISKABELSE VED SAMARBEJDER

19

8. TRE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

21

9. BILAG 1: DE INTERVIEWEDE DGI-LANDSDELE, FORENINGER OG KOMMUNER 10. BILAG 2: DGI’S EGEN BESKRIVELSE AF METODEN

23 24

2

INTRODUKTION Med projekt 'Tobaksfrit Idrætsliv i Danmark' (2021-2023), støttet af Sundhedsstyrelsen, har

perspektiv – DGI landsdele, kommuner og foreninger. Det centrale spørgsmål i

DGI* arbejdet med at skabe røg-, snus- og

evalueringen har været, hvilke muligheder og

nikotinfrie idrætsmiljøer, så børn og unge ikke møder dette, når de dyrker idræt. Som grundlag

udfordringer, der, for en civilsamfundsorganisation som DGI, kan være ved at indgå i

for dette, er projektet gået tværsektorielt til værks og har indledt samarbejder med

samarbejder med og på tværs af kommuner og foreningsliv om en sundhedsdagsorden som fx

kommuner og dernæst idrætsanlæg og

tobak. Desuden hvad der generelt skal til for at

foreninger i de pågældende kommuner.

Gennem en inddragende samt dialog- og

lykkedes med dette, samt for at skabe de ønskede ændringer i idrætslivet.

procesbaseret tilgang har projektet således forsøgt at fremme adfærds- og kulturændringer i det civile idrætsliv, lige så vel som engagement og ejerskab over dagsordenen. Se bilag 2 for uddybende beskrivelse af metoden.

DGI har gennem en årrække arbejdet med indsatser i relation til sundhedsdagsordener.

Projektet kommer af og er baseret på erfaringer og læring fra DGI’s tidligere projekter: 'En sund foreningskultur’ (2018-2022) og 'Røgfrit Idrætsmiljø’ (2021-2022).

Følgende er en evaluering, udarbejdet af SocialRespons for DGI Storkøbenhavn, som har til formål at tilvejebringe viden om projektets læring og erfaringer set fra samarbejdspartneres

Evalueringen bygger på 11 kvalitative interviews med centrale aktører i projektet. Se bilag 1 for overblik over de interviewede cases.

DATA – 11 INTERVIEWS • • • •

Et med projektgruppen To med aktører fra DGI Landsdele Fire med kommunale samarbejdspartnere Fire med aktører fra foreningslivet

Derudover inddrages projektets egne data samt viden fra relevant materiale, herunder også viden fra tidligere udførte evalueringer af forudgående projekter.

* DGI Storkøbenhavn er projektejeren, men projektet er løftet på tværs af DGI-landsdele (11 ud af 14 DGI Landsdele har været involveret).

INTRODUKTION

3

PROJEKTETS RESULTATER OG RÆKKEVIDDE Følgende afsnit giver et overblik over antallet af

tobakspolitik, der sætter en fælles ramme. Der

kommuner, foreninger og idrætsanlæg, som har

er lavet 20 kampagnefilm, hvor flere foreninger

været involveret i projektet, samt aktiviteter,

kan have været involveret, og 13 foreninger har

som DGI har udført i samarbejderne. Aktiviteter,

ønsket at få gennemført workshops for deres

ud over den løbende dialog, som DGI har med

unge eller trænere.

kommuner, idrætsanlæg og foreninger.

Antallet og valget af aktiviteter i samarbejde

Som overblikket illustrerer, har DGI gennem

med foreningerne har været afhængig af

projektet arbejdet bredt med

foreningernes behov og engagement. Jo større

sundhedsdagsordenen Tobaksfrihed på tværs

engagement og frivillige ressourcer hos

af Danmark og arbejdet med mange forskellige

foreningerne, jo flere aktiviteter, som i sidste

aktiviteter til at skabe fokus på dagsordenen.

ende fremmer målet med indsatsen. Se også side 22 og det 3. opmærksomhedspunkt om

Foreningerne har involveret sig i forskellige

aktiviteter.

aktiviteter. Fx har foreningerne omkring 54 idrætsanlæg i fællesskab fået udformet en

Succeskriterie

Indfrielse

5 involverede regioner 20 involverede kommuner

Resultat 5 involverede regioner

(

)

19 involverede kommuner

70 tobaksfrie idrætsanlæg

84 samarbejder med idrætsanlæg

140 tobaksfrie foreninger

234 foreninger har deltaget i aktiviteter eller på anden måde tilkendegivet, at de bakker op om indsatsen.

472 foreninger er blevet kontaktet.

PROJEKTETS RESULTATER OG RÆKKEVIDDE

4

AKTIVITETER*

KOMMUNIKATION

• 53 dialogmøder med idrætsanlæg

• 40 Facebook opslag

• 74 dialogmøder med foreninger

• Ca. 110 LinkedIn opslag

• 84 anlæg/kommunale lokationer med

• 11 Instagram opslag

skiltning

• 17 opslag på websider

• 20 kampagnefilm

• 24 artikler og pressemeddelelser

• 54 idrætsanlæg med tobakspolitik

• 4 radioindslag

• 17 spørgeskemaundersøgelser i foreninger

• 29 oplæg om projektet

• 1 fokusgruppeinterview • 13 workshops for unge eller trænere (”Snus på sidelinjen”)

• 9 events, hvor DGI har stået ude ved anlæggene og været i dialog med medlemmer og brugere

* Udover dette har DGI haft et betydeligt antal projektgruppemøder med kommunale samarbejdspartnere både før, under og efter aftalerne. Visse data kan desuden være ufuldstændige, da evalueringen blev udarbejdet før projektet var afsluttet, hvilket medfører, at nogle aktiviteter kan mangle i opgørelsen.

PROJEKTETS RESULTATER OG RÆKKEVIDDE

5

KORT OVER SAMARBEJDSKOMMUNER OG INVOLVEREDE DGI LANDSDELE

I = Antal idrætsanlæg F = Antal foreninger Rebild I: 2, F: 7

Lemvig I: 17, F: 32

Herning I: 2, F: 12

Randers I: 2, F: 2

Ikast Brande I: 2, F: 7

Odder I: 5, F: 27

Nyborg I: 3, F: 18

Haderslev I: 6, F: 14 Aabenraa I: 9, F: 5

PROJEKTETS RESULTATER OG RÆKKEVIDDE

Hillerød I: 2, F: 6 Rødovre København I: 5, F: 6 I: 13, F: 51

Ærø I: 2, F: 2

Sorø I: 1, F: 1

Hvidovre I: 2, F: 10

Tårnby I: 2, F: 9 Stevns I: 4, F: 12 Bornholm I: 3, F: 7

Guldborgsund I: 2, F: 6 6

EVALUERINGENS KONKLUSIONER DGI har gennem projektperioden formået at skabe opmærksomhed og dialog om tobaksfrie

afgørende betydning, at DGI har været den drivende part i hele processen og har faciliteret

idrætsmiljøer med kommuner og foreninger

dialoger og igangsat aktiviteter for at understøtte

bredt i Danmark.

implementeringen af tobaksfrie anlæg.

DGI’s indsats har resulteret i, at der er indgået

Dog viser evalueringen også, at der i processen

partnerskabsaftaler med 19 kommuner og besluttet, og arbejdet for, at gøre 84 idrætsanlæg

vil være udfordringer, som kan udgøre barrierer for at implementere og fastholde de tobaksfrie

tobaksfrie, mens DGI har skabt samarbejder

indsatser på anlæggene og dermed på sigt skabe

med 234 foreninger. I tilknytning dertil har DGI kommunikeret budskabet ud i aviser, radio og på

kulturændringer på anlæg og i foreninger.

Udfordringerne opleves fx at være:

sociale medier.

• Inddragelse og udgangspunkt i foreningernes

Forud for partnerskabsaftalerne har DGI haft en

præmisser er vigtigt, men også tidskrævende

dialogproces med kommunale parter, som har

for begge parter

haft forskelligt omfang og tidsforløb i den enkelte kommune. Desuden er der stor variation

• Foreninger og medlemmer kan have

i de konkrete initiativer, som er afholdt på idrætsanlæg og med foreninger ud fra

• Det frivillige engagement for andre

ressourcer, ønsker og behov.

Der er i udgangspunktet positiv respons fra såvel kommunale aktører som aktører tilknyttet idrætsanlæg og foreninger om at støtte op om tobaksfrie idrætsanlæg.

Her viser evalueringen, at DGI kan have en nøglerolle ift. at have blik for at inddrage foreninger og deres medlemmer i en sundhedsdagsorden. Set fra samarbejdspartnernes perspektiv har det haft EVALUERINGENS KONKLUSIONER

modstand på den tobaksfrie dagsorden dagsordener end sundhed vægtes højere Ligeledes er det en præmis, at det at opstarte et partnerskab med en kommune være en lang og tidskrævende proces, da dagsordenen er kontroversiel og skal igennem flere politiske valg.

Det kræver vedholdenhed fra DGI’s side, også efter aftalen er landet, hvor dialogen omkring indsatsen skal fortsætte på tværs af forvaltningsområder. Samarbejdet med kommunen åbner dog op for muligheder, eftersom:

7

• Kommunen ofte er gatekeeperen ind til anlæg • Kommunen besidder lokal og sundhedsfaglig viden og ressourcer Evalueringen kan pege på, at det kræver en langsigtet investering fra alle parter at udvikle tværsektorielle samarbejder og understøtte kulturændringer på idrætsanlæg for en sundhedsdagsorden.

DGI’s indsats har i høj grad igangsat implementeringen af tobaksfrie idrætsanlæg og

for DGI og også for at styrke de lokale forpligtelser og ejerskab ud over projektperioden. Dette bidrager til at opretholde fokus på dagsordenen, hvilket er afgørende for at støtte kultur- og adfærdsændringer.

Tre opmærksomhedspunkter

• Fælles indsats som udgangspunkt • Inddragelse ud fra anlæg og foreningers engagement – ejerskab og forpligtelse lokalt

skabt et fokus på dagsordenen, men for at fastholde dagsordenen i kommuner og

• Afklaring af DGI’s og kommunes rolle i

idrætsanlæg vurderes det, at det er vigtigt, at de

Afslutningsvis kan det pointeres, at det er

tværsektorielle samarbejder, med DGI som en medspiller, fortsætter i praksis efter

relevant, at DGI fortsætter med at engagere sig i

projektperioden. Dette både for at understøtte et vedblivende fokus på idrætsanlæg og foreninger, der allerede er involveret. Desuden for at kommuner, der er etableret samarbejde med, kan implementere tobaksfrihed på flere idrætsanlæg. Samt ikke mindst for, at flere kommuner kan komme i gang med indsatser, der fremmer en sund kultur på idrætsanlæg, herunder fx tobaksfrie idrætsmiljøer.

Som det er erfaret i indeværende projekt, anbefales det, at der i DGI’s fremadrettede arbejde med sundhedsdagsordener reflekteres over tre opmærksomhedspunkter. Disse kan

indsatsen

at støtte op om, at sundhedsdagsordener bliver bragt i spil og implementeres på idrætsanlæg og med foreninger. Flere samarbejdsaktører understreger netop, at DGI kan have en vigtig rolle ift. at holde dagsordenen i gang på tværs af sektorer.

Det er særligt en fordel for såvel kommuner og foreninger, at DGI fortsat er bannerfører for at understøtte at foreninger inddrages i processen, da det for såvel kommunale aktører som aktører på anlæg og i forening ses som en udfordring selv at fastholde det stærke fokus på sundhedsdagsordener, som dette projekt har muliggjort.

bidrage til at fastholde og styrke indsatsen både

EVALUERINGENS KONKLUSIONER

8

”Det er godt når DGI ligesom følger op, og hele tiden holder de enkelte fodboldbestyrelser eller idrætsbestyrelser til ilden, for ofte er det jo sådan, at hvis ikke man hører noget fra kommunen, og man har været til et møde en gang, og det er blevet italesat, at man skal sørge for, at de unge ikke ryger osv., og hvis ikke der bliver fulgt op på det, eller generelt hele tiden fra kommunens side eller fra DGI’s side, så går det i sig selv. Det er meget vigtigt med den der vedholdenhed hele tiden, og at man blive ved med at være på.”

– foreningsaktør

EVALUERINGENS KONKLUSIONER

9

DGI SOM AKTØR I EN SUNDHEDSDAGSORDEN DGI’S NØGLEROLLE

TRE KERNEOMRÅDER I DGI’S INDSATS

På tværs af samarbejdspartnere står det klart, at DGI har spillet en nøglerolle i den fælles indsats mellem kommune, idrætsanlæg og foreninger.

DGI indleder et partnerskab med en kommune, hvorfra der bliver lavet en projektgruppe eller indledes et samarbejde med relevante aktører fra kommunen og DGI, som løbende drøfter

Bindeleddet i den tværsektorielle fælles indsats

projektets udfoldelse i idrætsanlæggene og foreningerne i kommunen. Det er varierende, hvordan dette samarbejde og opgaver organiseres. I nogle tilfælde indgår de kommunale aktører fx også i direkte samarbejde med foreningslivet. Men typisk er det primært DGI, der driver dialogen og aktiviteterne i foreningerne. DGI er således ofte det afgørende bindeled i den fælles indsats og

Facilitator af aktiviteter og dialog med foreningerne

Drivkraften i en ofte langvarig og tidskrævende proces

det tværsektorielle samarbejde. En rolle der er tids-og ressourcekrævende gennem en længere periode. Dette også som følge af, at skabelse af engagement og deltagelse i foreningslivet nødvendiggør en betydelig investering af tid og arbejde "ude på gulvet”.

DGI SOM AKTØR I EN SUNDHEDSDAGSORDEN

10

DGI er en vigtig aktør i Danmark, hvad angår

initiativrige tovholder rolle, der er medvirkende

idræt og sundhedsfremmende initiativer, og det

til at gøre samarbejdet tiltrækkende for både

har derfor positiv signalværdi, når DGI engagerer

kommuner, idrætsanlæg og foreninger.

sig i sundhedsdagsordener. Det kan have betydning for både kommuners samt foreningers villighed til at deltage aktivt i sundhedsdagsordenen. Desuden har DGI viden om samt en lokal forankring og et veletableret netværk og relation til idrætsforeningerne. DGI kan derfor, understøttet af den tætte dialog med

“Det er jo lidt et rygstød, at sådan en stor organisation går ind og siger, at det her, det vil vi også.” - kommunal samarbejdspartner

foreningerne i dette projekt, formidle viden om foreningslivet, herunder behov og ønsker, til kommunen.

Fra et kommunalt perspektiv, kan der derudover også ses en fordel i, at DGI, på grund af DGI’s samarbejder på tværs af kommuner, har en værdifuld erfaringsbase om, hvad der virker og ikke virker i forhold til samarbejdet med foreninger, som de kan dele og være til en inspirationskilde for andre kommuner.

Yderligere betragtes det også som en vigtig ressource, at DGI kommer med et koncept og en metode, som kommunerne, i samarbejde med DGI, i princippet forholdsvist hurtigt kan adoptere, tilpasse og udrulle i egen kontekst.

"Det har jo været en masse benarbejde i forhold til at være ude og tale med foreningslivet og gøre alle de praktiske ting også. (..) Og det har været en kæmpe hjælp, for det var jo noget der skulle tages fra vores øvrige tid, hvis vi selv skulle have gjort alt det, så det har været en kæmpe hjælp at de har haft et system for det, og det har de bare gjort." – kommunal samarbejdspartner

Samlet set, har DGI i dette projekt leveret værdifulde ressourcer og en omfattende arbejdsindsats til sundhedsdagsordenen, og det er netop deres aktive, faciliterende og

DGI SOM AKTØR I EN SUNDHEDSDAGSORDEN

11

12

SAMARBEJDET MED KOMMUNER De interviewede kommunale aktører udtrykker alle, at partnerskabet med DGI har været

2. Besidder lokal og sundhedsfaglig viden og ressourcer, som kan bidrage til at skabe et godt

velfungerende og at DGI’s indsats i dagsordenen

samspil af viden og netværk i samarbejdet. Fx

har været værdiskabende for dem som kommune og i arbejdet med at skabe tobaksfrie

kan kommunen have en anden viden om lokalområdet, kan have andre kontakter ind i

miljøer på idrætsanlæg. På samme måde oplever projektgruppen, at kommuner som

foreningslivet eller kan have en tobaksrådgiver, som kan have en oplysende funktion overfor

udgangspunkt er åbne overfor dagsordenen og

foreninger.

partnerskabet.

HVAD KRÆVER SAMARBEJDET MED

KOMMUNENS ROLLE

KOMMUNER?

Kommunernes rolle er at være med til at forme

Samarbejdsprocesserne med kommunerne har

projektets udfoldelse i samarbejde med DGI ved at drøfte og træffe beslutninger om, hvad der skal ske i kommunen, og hvordan konceptet, DGI kommer med, kan tilpasses kommunen.

Partnerskabet med kommunen indebærer flere fordele, da kommunen: 1. Er gatekeeperen ind til kommunens idrætsanlæg, og altså både giver DGI adgang til at arbejde med dagsordenen her, og deraf kan være med til at understøtte de strukturelle ændringer på kommunale idrætsanlæg, fx gennem beføjelse til skiltning på områderne.

SAMARBEJDET MED KOMMUNER

være meget forskellig – både i omfang og tidsperspektiv. Når DGI indleder et samarbejde med en politisk styret organisation, skal de være indstillet på, at processen fra interesse for partnerskabet til en partnerskabsaftale og opstart af kontakt til foreninger, kan kræve tålmodighed og vedholdenhed over en lang periode. I projektperioden har det ofte været en langvarig og tidskrævende proces, hvor DGI har tilpasset sig de lokale vilkår og løbende justeret indsatsen og samarbejdet alt efter de aktuelle præmisser.

13

Ovenstående skal også ses som følge af, at det for nogle af de kommunale samarbejdspartnere er nyt at sætte fokus på sundhedsdagsordener i foreninger og på idrætsanlæg. Ofte vil dagsordenen i udgangspunktet være tilknyttet

”Det er vigtigt hele tiden at komme med

sundhedsforvaltningen, men koblingen til

nogen statusser ind i mellem. Altså lige status i forhold til, hvad har de nu meldt

foreningslivet betyder, at kultur- og fritidsforvaltningen, samt teknik- og miljøforvaltningen, også er centrale. Dette kan kræve nye samarbejdskonstellationer, som der skal findes rum og ressourcer til i de kommunale indsatser. Især, hvis kommunen også efter projektet afslutning, skal kunne arbejde videre med dagsordenen, som det er gjort i projektet.

Det er desuden ikke i alle tilfælde givet, at

tilbage, eller sådan, for ellers kan det også hurtigt blive glemt hos os, fordi man har mange andre ting også. (..) Så drukner det ikke i alt det andet, og så gør vi også mere, tænker jeg.”

– kommunal aktør

kommunerne prioriterer ressourcerne til at arbejde videre med dagsordenen, men i nogle kommuner har det været et strategisk fokuspunkt i sundhedsforvaltningen i forvejen.

SAMARBEJDET MED KOMMUNER

14

HVAD VIRKER GODT I SAMARBEJDET MED KOMMUNEN • At udnytte netværk samt deltage i

Derudover kan også miljø- og teknik

netværksmøder, da det kan vække interesse

forvaltningen eller kommunikations-

fra kommuner og danne grundlag for nye

afdelingen bidrage til indsatsen.

partnerskaber.

• Inddragelse af flere forvaltninger og

• Relationsarbejde og løbende tæt kommunikation til projektgruppen eller de

afdelinger, da de har forskellig viden og

involverede kommunale aktører kan bidrage

ressourcer (jf. kommunens rolle), ligesom det

til at sikre kontinuerlig opmærksomhed på

også kan have positiv signalværdi ud mod

dagsordenen i kommunen. Desuden, at det i

foreningerne.

Sundhedsforvaltningen har typisk den

højere grad opleves som en fælles indsats, frem for en leverance af DGI. Regelmæssige

indledende interesse i dagsordenen, hvorfor

møder før, under og efter en aftale er indgået

opstarten med fordel kan ske herigennem,

anses desuden som afgørende for, at

ligesom de også kan bistå med fx en

indsatsen kører.

tobaksrådgiver. Kultur og fritidsforvaltningen er ligeledes essentiel at inddrage, da det er der kontakten ud til foreninger og idrætsanlæg ligger.

SAMARBEJDET MED KOMMUNER

• Et veludviklet og håndgribeligt koncept, som kommunen i princippet ”hurtigt” kan inkorporere og arbejde med, da det allerede udgør en metode.

15

SAMARBEJDET MED FORENINGSLIVET I løbet af projektperioden har projektledelsen været i tæt dialog med foreninger og

præmisser. Samtidig er det forskelligt, hvor involverede foreningerne ønsker at være, hvilket

idrætsanlæg rundt omkring i landet, og har på

resulterer i, at inddragelse kan udmønte sig på

forskellig vis lagt en stor indsats i at oplyse, inddrage og skabe ejerskab om dagsordenen,

forskellig vis og på flere niveauer. Følgende afsnit vil beskrive nogle af årsagerne hertil.

både på bestyrelses-, træner- og medlemsniveau. Aktiviteterne består fx af afholdelse af

UDFORDRINGER I SAMARBEJDET MED

dialogmøder med flere foreninger ved et

FORENINGER

idrætsanlæg, workshops, hjælp til at udarbejde en tobakspolitik, kommunikation og udvikling af

Foreningernes virkelighed indebærer visse

kampagnemateriale (videoer og skilte).

barrierer i forhold til at fremme deltagelse og engagement omkring dagsordenen, både i

Blandt idrætsanlæg og foreninger, er der

forhold til at indlede et samarbejde og på sigt.

generelt udvist positiv interesse for

1. En travl hverdag med andet i fokus

dagsordenen. Overordnet set, anerkendes værdien af at etablere tobaksfrie rammer.

Hvad angår idrætsanlæg er erfaringerne, at inddragelsen af disse er væsentlige ift. at understøtte indsatsen, fx fordi det muliggør synliggørelse med skiltning. På samme måde kan halinspektøren også være en god aktør at inddrage, da vedkommende kan motivere og facilitere kontakt til foreningerne samt hjælpe med praktisk udførelse.

Først og fremmest kan foreninger, herunder også medlemmer, opleve i forvejen at have meget at se til, samt opleve at have andre vigtigere kerneopgaver. Derfor kan det kræve tid og arbejde at overbevise foreningerne om værdien af de mere tidskrævende inddragende processer, fremfor at man fra kommunens side blot indfører et forbud. Det viser sig også ved, at det nogen steder kan være en udfordring at få deltagelse i dialogmøder på idrætsanlæg.

De interviewede aktører fra foreningslivet giver udtryk for, at det er positivt, at der gennem de inddragende processer, bliver taget udgangspunkt i deres forening og at det er på deres SAMARBEJDET MED FORENINGSLIVET

16

2. Modstand på sundhedsdagsorden

3. Fastholdelse af dagsordenen

Nogle foreninger kan have modstand mod

Grundet foreningernes frivillige organisering kan

projektet, fx fordi de ikke ser det som et

de opleve mangel på ressourcer og tid til at drive

problem, eller mener, at det bør være et forbud

dagsordenen samt at videreføre et engagement

fra kommunen, som jo allerede er involveret i

omkring dagsordenen efter projektets

dagsordenen. Det kan have betydning for

afslutning. Dette er væsentligt at adressere, da

engagementet og villigheden til at indgå i denne

de øvrige aktiviteter i foreningen samt eventuel

type samarbejde. Hertil kommer, at nogle, fx

udskiftning af medlemmer og frivillige netop kan

trænere eller bestyrelsesmedlemmer, ikke

føre til, at opmærksomheden omkring

mener, at de skal gå ind og have en klar

dagsordenen aftager over tid.

holdning til en sundhedsdagsorden eller skal agere "ordensmagt" overfor medlemmer.

HVAD VIRKER GODT I SAMARBEJDET MED FORENINGSLIVET

• En prioritering af relationsdannelse og tilstedeværelse i foreninger/på idrætsanlæg kan åbne døre for samarbejde og dialog omkring dagsordenen.

• En oplevelse af en fælles indsats og at være

bestyrelsesmedlem, halinspektør, træner eller andre frivillige, der viser engagement.

• Tidlig brug af konkrete aktiviteter i foreninger så som kampagnevideo eller skilte, fremfor de mere abstrakte dialogmøder,

en del af ”noget større” og med opbakning på tværs af foreninger, idrætsanlæg, kommune

skaber hurtig synlighed og derfor ofte bedre forudsætninger for deltagelse og

og DGI, kan understøtte engagement i foreninger.

engagement.

• At finde en eller flere i foreningen, som

• Tilpasning til foreningens behov og hverdag, fx ved at afholde workshops i

brænder for dagsordenen, og dermed kan udbrede budskabet og drive dagsordenen og

forlængelse af en træning, eller ved at gå i dialog omkring alternativer, fx alternative

engagementet i foreningen, også efter projektets afslutning. Det kan være et

rygeområder.

SAMARBEJDET MED FORENINGSLIVET

• Vedholdenhed og tålmodighed.

17

”Der er jo mange frivillige, der bare ligger helt vandret med forskellige ting. Bare de aktiviteter der skal foregå, de fylder jo meget. Og det her er jo en ekstra ting, det er ikke en nødvendighed.” foreningsaktør

”Det vi jo har erfaret er, at det er en proces, der tager lang tid, når man går i dialog med en forening, eller flere foreninger på en gang, så jeg tror vi har tænkt, at hvis vi hurtigere kommer i gang med noget, der er synligt, og vi så ligesom fik en relation til folk, så er det meget nemmere at komme videre med nogen andre ting og andre mål.”

- projektgruppen

SAMARBEJDET MED FORENINGSLIVET

18

VÆRDISKABELSE VED SAMARBEJDER DGI’s dialog og samarbejde på tværs af sektorer har ud over de skitserede resultater også skabt mere kvalitativ værdi, både for DGI og for de involverede samarbejdspartnere. Disse værdipunkter kan ses som vigtige og første skridt i at kunne fastholde relevante samarbejder og indsatser, som er væsentlige for at kultur- og adfærdsændringer kan skabes og fastholdes på idrætsanlæggene. Ændringer tager tid, og det kan endnu ikke vurderes i hvilket omfang, projektet har medført de ønskede kultur- og adfærdsændringer.

Elementer som fx skiltning og kampagnevideoer vurderes dog som midler, der kan bidrage til at fastholde et fokus på den tobaksfrie dagsorden.

1. Samarbejdsaktører har fået større kendskab til hinanden Projektet har åbnet op for, eller har styrket, samarbejder og relationer mellem de involverede aktører. Dette kan potentielt også bruges på sigt til at vedligeholde tobaksdagsordenen og desuden til andre sundhedsdagsordener. Især har DGI og kommunen skabt samarbejdsrelationer, som potentielt kan give (flere eller styrkede) tråde ind til hinanden samt til foreningslivet. I et tilfælde italesættes også, at projektet har bidraget til et VÆRDISKABELSE VED SAMARBEJDER

styrket samarbejde mellem forvaltningsgangene i kommunen.

2. Skærpelse af værdien ved indsats på tværs Gennem samarbejdet med forskellige aktører har DGI fået mulighed for at etablere sig som en attraktiv samarbejdspartner i forhold til en sundhedsdagsorden. Foreningslivet kan skabe et positivt narrativ over for borgerne om, at de interesserer sig for sundhedsdagsordenen.

Yderligere kan det bidrage til en bedre forståelse mellem foreninger og kommune, når kommunale aktører deltager i samarbejdet med foreningen. Det kan bidrage til at fremme en mere positiv fortælling om kommunerne, end det nogle gange er tilfældet.

3. Ny eller forstærket opmærksomhed på sundhedsdagsordenen DGI's tilstedeværelse bidrager i forskellig grad til at etablere et fokus på tobaksdagsorden hos de forskellige aktører. I foreninger skaber det ofte et helt nyt fokus, fx som følge af oplysning, skiltning og dialog. I nogle kommuner styrker arbejdet et allerede eksisterende fokus på tobaksforebyggelse, fx ved at DGI kommer med en dialogbaseret tilgang til dagsordenen frem for forbud.

19

TRE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Projektets afsæt i tobaksdagsorden har givet DGI

initiativer vil fortsætte, fx mellem kommunen og

mulighed for at tage fat i en afgrænset og

foreninger, efter projektet.

konkret sundhedsdagsorden i samspil med kommuner og foreninger på idrætsanlæg. Det skaber håndgribelighed, at DGI kommer med et forholdsvist fast, specifikt og køreklart koncept i relation til tobaksdagsordenen, der kan tilpasses foreningens behov. Det har bidraget til at igangsætte partnerskaber med kommuner og sætte forskellige initiativer i gang med henblik på at fremme tobaksfrie idrætsmiljøer i Danmark.

DGI har fungeret som bindeleddet mellem de forskellige parter og har også haft fokus på at styrke det lokale ejerskab for tobaksfrihed også på sigt. Det har været vanskeligt, men er ikke desto mindre et vedblivende fokuspunkt, for at fastholde sundhedsdagsordenen og initiativer, der understøtter kulturændringer på idrætsanlæggene. Dette anses særligt som væsentligt qua det langsigtede perspektiv, som

Evaluering har givet anledning til at fremhæve

kultur- og adfærdsændringer er forbundet med.

tre opmærksomhedspunkter, der har til formål

Ved at styrke forpligtelse lokalt kan det potentielt

at understrege centrale områder, som det anbefales DGI at reflektere over i det

fremme bæredygtighed efter projektperioden.

fremadrettede arbejde med en sundhedsdagsorden og tværsektorielle samarbejder.

2. INDDRAGELSE UD FRA ANLÆG OG FORENINGERS ENGAGEMENT Der er en grundlæggende styrke i at tage

1. FÆLLES INDSATS SOM UDGANGSPUNKT I evalueringen er det blevet fremhævet, at en vigtig faktor for engagementet, er fornemmelsen af en fælles indsats, der går på tværs, hvor kommunen og DGI i dette tilfælde, står bag.

Evalueringen viser, at DGI har haft en central og værdifuld rolle i aktiviteter og dialoger med de forskellige parter under projektet. Det er dog uklart i hvilket omfang det fælles fokus og FIRE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

udgangspunkt i foreningerne og deres konkrete virkelighed, behov, ønsker og engagement. Først og fremmest kan det, for at kunne indlede samarbejder med foreninger, være en styrke fra begyndelsen at understrege, at projektet er iværksat til gavn for foreningerne selv. Herunder at det skal tale ind i foreningernes kerneværdier og ønske om en sund kultur for børn og unge.

Dette kan bidrage til at barriererne, som fx modstand imødekommes.

20

Derudover vurderes det, at et fokus på og udnyttelse af foreningernes engagement, skaber

Projektgruppen har erfaret, at omfanget af dette projekt, med samarbejde med mange

de bedste forudsætninger for at skabe fremtidig

kommuner, foreninger og idrætsanlæg i hele

ejerskab og forpligtelse lokalt, hvormed der på sigt kan skabes kultur- og adfærdsændringer.

landet, har stillet andre krav til arbejdsmetoder og organisering, end når der arbejdes med

For at understøtte ejerskab er det væsentligt, at foreninger oplever, at den pågældende sundhedsindsats bliver deres egen og at DGI med deres initiativer støtter foreningerne i dette.

Når DGI i dette projekt har en aftale med kommunen om at skabe tobaksfrie idrætsmiljøer stiller nogle foreninger sig undrende overfor om det giver mening at blive inddraget. Nogle foreninger giver udtryk for at opleve, at et tobaksforbud vil være mere relevant for at ændre kulturen. I denne forbindelse er det vigtigt, at inddragelsen af foreningerne ikke opleves som pseudo-inddragelse, men at det handler om, at afdække, hvor energien i foreningen ligger og rette indsatsen i overensstemmelse hermed.

dagsordenen i en mindre skala. Der er i nogle kommuner en eksisterende struktur, som fx gør det nemmere at komme i kontakt med flere foreninger på en gang, og dermed igangsætte og implementere indsatsen på anlæggene.

Hvorimod manglende eksisterende organisering på tværs af foreninger med tilknytning til samme anlæg, har krævet en større koordinering.

Ligeledes er erfaringen, at tilfælde, hvor foreninger fra forskellige idrætsanlæg er samlet på tværs i klynger, vil møder og aktiviteter foregå på andre idrætsanlæg. Fordelen er at budskabet når ud til mange på en gang, men ulempen er at der kan værre færre der deltager, når indsatsen rykker fra foreningernes hjemmebane og relationer.

I forlængelse heraf vurderes det, at det kan

3. AFKLARING AF DGI’S OG KOMMUNES ROLLE I INDSATSEN DGI har i projektet haft fokus på at skabe dialog og samarbejder bredt i landet om den tobaksfrie dagsorden. Et opmærksomhedspunkt er, at antallet af igangværende samarbejder kan have indflydelse på, hvor mange aktiviteter DGI kan gennemføre i de enkelte kommuner og

styrke indsatsen, at der i kommuner er tovholdere, som kan forpligte sig på at fremme de lokale initiativer – både i projektperioden og på en længere bane. Herunder særligt have blik for at inddrage foreningers perspektiv, så der løbende kan støttes op om initiativer i samspil med idrætsanlæg og foreninger ud fra deres ressourcer og interesser.

foreninger.

FIRE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

21

BILAG 1: DE INTERVIEWEDE DGI-LANDSDELE, FORENINGER OG KOMMUNER DGI LANDSDELE DGI Sønderjylland. Projektet har haft to kommunepartnerskaber i dette område og en medarbejder fra landsdelen har løftet de to kommuner.

DGI Storstrømmen. Projektet har haft to kommunepartnerskaber i dette område.

KOMMUNER Haderslev Kommune. Sundheds- og kultur/fritids-forvaltningen har været involveret, samt 6 idrætsanlæg og 14 foreninger.

Nyborg Kommune. Sundhedsforvaltningen har primært været involveret, samt 3 idrætsanlæg og 45 foreninger.

Stevns Kommune. Sundheds- og kultur/fritids-forvaltningen har været involveret, samt 4 idrætsanlæg og 11 foreninger.

Tårnby Kommune. Sundheds- og kultur/fritids-forvaltningen har været involveret, samt 2 idrætsanlæg og 9 foreninger.

FORENINGER/IDRÆTSANLÆG Hammerup-Gjellerup Hallen. Et idrætsanlæg, med 5-6 foreninger tilknyttet anlægget.

Odder Karate. Forening, som agerer i kommunale lokaler. Har haft workshop og deltaget i diverse dialogmøder.

Københavns Skøjteløber Forening. Forening, der har haft workshop "Snus på sidelinjen" for unge og været med i kampagnefilm.

RIK Rønne Idrætsklub. Forening, der har deltaget i dialogmøde og kampagnefilm og har haft interesse i kurser om nikotinprodukter.

BILAG 1

22

BILAG 2: DGI’S EGEN BESKRIVELSE AF METODEN Aftale om partnerskab om at gøre x anlæg tobaksfri i x kommune: Tobaksfrit Idrætsliv er et koncept, der kan

aktiviteterne, men med politisk opbakning og i dialog og samarbejde med kommunen (Sundhed og Kultur/Fritid).

tilpasses lokalt og efter behov. Indsatsen er en omfattende indsats, der typisk løber over ½-1 år

Målet er, at foreninger og brugere af anlægget i fællesskab får:

omkring et anlæg og inddragelse af 7-8 primære foreninger og evt. nogle ekstra foreninger der

• En fælles tobakspolitik

inddrages i mindre grad. Ligeledes inddrages lokale aktører fx caféejere efter behov.

• Kampagnefilm ”Tak, fordi du ikke ryger og tager snus på vores anlæg”

Indsatsens metode, når der er indgået en

• Synlig skiltning med børn og unge

aftale med x kommune:

• Afviklet en kampagneuge, hvor tobakspolitik

1. Kontakt med anlæg og foreninger

og kampagnefilm lanceres

2. Dialogmøder og handleplan

*Aktiviteter, som foreningerne kan vælge:

3. Afvikling af aktiviteter*

• Workshop ”Snus på sidelinjen”, læs her

4. Produktion af kampagnefilm (Link til

• Træneren som rollemodel

kampagnefilm fra Stevns her) og kampagneuge

• SoMe kurser – Foreningerne får redskaber til

5. Opfølgning, afrunding og forankring Der er fokus på dialog og inddragende processer med foreningerne, der fremmer ejerskabet lokalt. Det er et fleksibelt koncept, der gør det nemt for foreningerne at tage stilling og bakke op. DGI leder og driver indsatsen og

BILAG 2

at kunne formidle budskabet ”Sammen om en tobaksfri forening eller anlæg”

• Spørgeskemaundersøgelse (temperaturmåling af opbakning til røg, snus og tobak i foreningen) og resultatanalyse

23

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN

Læs mere om Tobaksfrit Idrætsliv her

Udarbejdet i 2023 af SocialRespons for DGI

SocialRespons er en analysevirksomhed, som leverer undersøgelser, projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte evalueringer. Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk

Fotos: DGI Media

24