Page 1


INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivet december 2016 af:

Udarbejdet af:

SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte proces- og resultatevalueringer.

Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons. www.socialrespons.dk


INDHOLD INDLEDNING…………....................................................................3-4 RESULTATER FOR DE UNGE................................................6-12 Fastholde skole og uddannelse…………...................................................8 Komme i arbejde eller fritidsjob.. ………...................................................9 Styrket samarbejde med andre aktører….................................................10 Aktiv del af foreningslivet……..………….................................................11 Øget ansvarsfølelse og løft af lokalområdet..............................................12

CENTRALE METODER...........................................................14--18 Rådighed og tilstedeværelse..…………………………………………………..14 Helhedsorienteret fokus ……………………….……………………..…………15 Omsorgsfuld voksen…. ……………………….…………………..…………...16 Mål, krav og ansvar…………….……………………..……….....................17 Brobyggende indsats…………….…………….……………………..………...18

RAMMEBETINGELSER…………....................................................20 POTENTIALER FOR UDVIKLING.......................................21-24 Øge brobygning til andre aktører……………………………………………….21 Øge mentees deltagelse i lokalområdet……………………………………......22 Styrket teamindsats…………………….…………………………………………23 Strategisk projektledelse…………….……………………………………………24

KONKLUSION…………...................................................................25 ET BUD PÅ ET FREMTIDSSCENARIE...................................26 2


INDLEDNING ’Unge mænd med mål’ er et mentorprojekt i fire almennyttige boligområder i Køge, som er en del af den boligsociale helhedsplan under Boligselskabet Sjælland. Projektet løber i perioden 2015-2017 og skal bidrage til, at næste generation af voksne og forsørgere i de fire boligområder bringes ind på arbejdsmarkedet og deltager i samfundet som aktive medborgere. Målgruppen består af unge mænd med komplicerede problemstillinger, og som er/har været kriminelle eller er kriminalitetstruede samt har udfordringer i forhold til beskæftigelse. Helt konkret er målsætningen, at de påbegynder eller fastholdes i job eller uddannelse. Denne evaluering er gennemført i efteråret 2016 med fokus på at synliggøre resultater og værdiskabelse i projektet samt pege på forankringspotentialer. Samlet set vurderes projektet at have været en stor succes. 30 mentees har fra juni 2015 indtil december 2016 været en del af projektet, og af dem er 27 enten fastholdt eller har påbegyndt skole, uddannelse eller job. Evalueringen tegner samlet et billede af en gruppe unge mentees, der er styrket markant på en række områder, der kan være med til at øge deres medborgerskab og deltagelse i samfundet. Derudover udgør gruppens udvikling og mentorernes tilstedeværelse et generelt løft af de fire boligområder, ligesom projektet skaber værdi for projektets samarbejdspartnere, som oplever, at det bidrager til deres arbejde med målgruppen. Resultaterne er skabt via en professionel mentorindsats karakteriseret ved fem centrale metoder: Rådighed og tilstedeværelse, helhedsorienteret fokus, omsorgsfuld voksen, arbejde med mål, krav og ansvar og brobyggende indsats. Derudover peger evalueringen på, at særlige rammebetingelser har været afgørende for, at metoderne kunne praktiseres og dermed, at resultaterne er opnået. Rammebetingelserne omfatter lokal forankring i den forstand, at mentorerne færdes i og har stærk tilknytning til de fire lokalområder, frivillige samarbejdsrelationer, teamsamarbejde og tværgående projektledelse. I forhold til videreudvikling af projektet vurderes mentorindsatsen til at have et særligt potentiale til en styrkelse af samarbejdsrelationerne. Det vil både bidrage til en yderligere styrket mentorindsats og til, at samarbejdspartnere i højere grad oplever værdiskabelse i samarbejdet. Et styrket strategisk samarbejde er ligeledes centralt i forhold til at sikre den langsigtede forankring.

3


Evalueringen er lavet som en Co-evaluation hvor 15 unge via gruppeinterview og diskussion har bidraget til at belyse resultater og metoder. Derudover indgår interview med projektets fire mentorer, to projektledere fra helhedsplanerne, samt projektets egne registreringer af deltagernes udvikling ift. uddannelses og beskæftigelse. Der er desuden udarbejdet kortlægning af samarbejdsrelationer og gennemført syv interview med aktuelle samarbejdspartnere og en politiker med særligt fokus på at belyse forankringspotentialer. Læsevejledning: i første del beskrives resultaterne af indsatsen samt hvad der skabte disse resultater (metodetilgang og rammebeskrivelse). Dernæst beskrives udviklingspotentialer for den fremtidige indsats. Afslutningsvis præsenteres et bud på et fremtidsperspektiv, hvor projektet danner afsæt for udvikling af det tværgående arbejde med marginaliserede unge i Køge Kommune. I publikationen indgår også tre cases, der giver billede af målgruppe og resultater.

PROJEKT ’UNGE MÆND MED MÅL’ ’Unge mænd med mål’ er et mentorprojekt gennemført af helhedsplanen i Køge. Projektet er en videreudvikling og udbredelse af et eksisterende pilotprojekt af samme navn, hvor 13 unge var del af mentorforløb. Målgruppen for projektet er unge mænd i alderen 16-25 år bosat i de fire boligområder, Karlemosen, Hastrupparken, Ellemarken og Søparken i Køge. De unge er kriminalitetstruede, frafaldstruede på uddannelsen eller slet ikke i beskæftigelse eller uddannelse.

TAL OM PROJEKTETS MENTEES 30 unge mænd har været en del af mentorindsatsen. Størstedelen af de unge mentees er over 18 år (det gælder 22 af de 30 unge mænd). 87 procent af de unge har anden etnisk baggrund end dansk. Langt de fleste af målgruppens forældre (23 fædre og mødre i alt) er på førtidspension. Cirka halvdelen af de unge havde ved projektets start endnu ikke afsluttet folkeskolen, mens anden halvdel på nær én havde folkeskolens afgangsprøve som højest gennemførte uddannelse. I gruppen af mentees har to tredjedele har været i berøring med kriminalitet og ud af dem har ni har fået en dom for kriminalitet. *Beskrivelsen af mentees er baseret mentorindsatsens egne tal og registreringer.

4


CASEFORTÆLLING Jeg bestod min 9.klasse sidste år. Det er virkelig stort for mig, fordi mig og skole, det er lort. Hvis jeg ikke havde det frirum jeg har med min mentor og ikke kom herud i Hastrupparken, hvor jeg også er frivillig nu, så ville jeg nok sidde og ryge hash hele tiden eller tage stoffer eller drikke eller gøre nogle andre ting. Jeg har brugt al for meget af mit liv på det lort. Hvis jeg røg på narko i morgen og røg tilbage i mit gamle liv, så er min mentor den første, der ville blive skuffet over mig. Hvis jeg ikke havde ham, så var jeg ikke nået så langt som jeg er i dag, så havde jeg ikke fastholdt min skole. Han har hjulpet mig med at lave ansøgninger, så jeg kan søge efter arbejde. De der små ting, de kan gøre, det er nok til at få mig vendt. Hvis han bliver bekymret for mig, så får jeg et kald, om det så er kl. 21. Han fastholder mig hele tiden og giver mig egentlig ansvar for, at jeg også skal tage fat i ham. Der er tovejskommunikation i det. Det er også det der med, jamen giver de noget, så skal du også give dem noget tilbage, og det mindste du kan gøre, det er at respektere dem.

5


RESULTATER FOR DE UNGE ’Unge mænd med mål’ er en velfungerende mentorindsats, som har skabt bemærkelsesværdige resultater for målgruppen. Siden indsatsen startede i juni 2015 har 30 unge været en del af mentorindsatsen. 27 af dem er efter ca. halvandet år enten fastholdt eller påbegyndt uddannelse, i praktik, ressourceforløb eller beskæftigelse. Dette skal ses i forhold til, at cirka halvdelen af alle mentees ikke havde afsluttet folkeskolen, da de startede i projektet, og at kun én havde mere end folkeskolens afgangseksamen som højst gennemførte uddannelse, samt at to tredjedele havde problemer med kriminalitet. Det samlede billede er fortællingen om en gruppe unge med store udfordringer, der er styrket markant på en række områder, der kan være med til at øge deres deltagelse i samfundet. Derudover udgør gruppens udvikling og mentorernes stærke tilstedeværelse også et generelt løft af de fire boligområder, de bor og færdes i. De fem områder, hvor vi ser markante resultater er: •

Fastholde skole og uddannelse

Komme i (fritids)arbejde

Bedre samarbejde med andre aktører

Øget ansvarsfølelse og løft af lokalområdet (bl.a. faldende kriminalitet)

”Jeg begyndte at samarbejde med min mentor for to år siden. Der hjalp han mig, så jeg fik motivation til at begynde i arbejde og droppe al det kriminalitet, jeg plejede at lave. Til sidst fandt jeg ud af, at arbejdet alene ikke nytter noget i sidste ende, så tænkte jeg, jeg må hellere begynde i skole. Nu fortsætter jeg med det og er næsten færdig med 9. Klasse.” (Mentee)

6


Resultater – december 2016 Skole/Uddannelse/job •

17 ud af de 30 mentees er i skole eller under uddannelse.

Siden opstart har fem mentees i projektperioden påbegyndt uddannelse og 12 er fastholdt i uddannelse.

5 mentes er startet i ordinær beskæftigelse. Derudover er fem mentees enten i løntilskud eller virksomhedspraktik.

I den resterende del af gruppen er der kommet ét ressourceforløb i gang og to er fraflyttet Køge Kommune med familien.

Mentorindsatsens resultater i et længere perspektiv Opfølgningen på et pilotprojekt, der lå forud for denne mentorindsats giver mulighed for indblik i mulige langsigtede resultater af indsatsen. Pilotprojektet blev gennemført i 2013-2014 og omfattede 13 mentees. Fire år efter indsatsen blev igangsat, er 11 ud af de 13 mentees enten i job eller under uddannelse. Efter fire år er der kun én, som ikke er gang med et meningsfyldt forløb, hvilket var det samme som i 2014 knap to år, efter indsatsen blev igangsat. *Resultaterne beskrevet i denne boks er baseret på projektets egne opfølgninger med deltagerne.

.

7


FASTHOLDE SKOLE OG UDDANNELSE Næsten alle de unge fortæller, at de oplever at få hjælp af deres mentor til enten at fastholde eller påbegynde skole og uddannelse. Flere fortæller, at de enten var faldet fra eller var tæt på at droppe deres uddannelse, da de fik deres mentor, men at de i dag har motivation, selvtillid og kompetencer til at blive i eller påbegynde uddannelse. ”Hvis jeg ikke havde haft min mentor, så havde jeg siddet og røget hash 24/7 og ikke passet min skole. Jeg var nok endt på kontanthjælp.” (Mentee) Der er tre gennemgående temaer i de unges fortælling om skole og uddannelse. De unge fortæller først og fremmest om øget motivation samt fornyet forståelse for og tro på de muligheder, det kan give at gennemføre sin skolegang. Der kan også tydeligt spores en øget tillid til skolesystemet og de personer, der ifølge de unge repræsenterer det. Et andet tema er oplevelsen af styrket selvtillid og kompetencer. Enkelte oplever at være blevet bedre gennem konkret støtte til fag og eksamener, der har været svære at bestå. Andre oplever styrket tro på dem selv gennem et frirum til at tale om det, der er svært eller gennem hjælp til at løse problemer, der stod i vejen for at turde tro på et normalt liv. Et tredje tema er en højere grad af struktur. Støtte til at stå op om morgenen i svære perioder, skemalægning eller hjælp til at få styr på bolig og andet har hjulpet flere til at kunne fastholde den struktur i hverdagen, som skolegang kræver. ”De borgere vi har haft [som havde en mentor], de er enten kommet i arbejde eller kommet tættere på uddannelse eller arbejde.” (Medarbejder, Ungecentret, Køge Kommune).

Det er ofte kombinationen af de tre temaer, der bidrager til at det opleves nemmere at fastholde uddannelse. Flere unge oplever, at de godt ville kunne fastholde sig selv nu, hvis deres mentor ikke var der længere, da netop motivationen og forståelsen har ændret sig.

De unges oplevelse understøttes af samarbejdspartnere, som ser store succeser i forhold til at få de unge i uddannelse og arbejde. Selv i tilfælde, hvor det ikke er lykkedes at få unge i uddannelse, meldes der om en udvikling fra slet ikke at ville noget til at være i gang med at tænke i uddannelse og arbejde.

8


KOMME I ARBEJDE ELLER FRITIDSJOB Mentoren har for mange mentees været central i forhold til at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Flere har fået fritidsjobs, andre er kommet i lære eller praktik, og nogen har fået fuldtidsarbejde. Generelt set har de unge mentees nået en tilstand undervejs i mentorforløbet, hvor de er præget af ambitioner og et sigte mod at indgå på normal vis i et arbejds- og samfundsliv. ”I stedet for bare at stå stille og sove længe, så kom jeg i gang. Vi fik nogle møder, kørte ud til nogle forskellige mestre. Så begyndte jeg der. Hvis jeg ikke havde haft min mentor, så havde jeg stadig siddet derhjemme eller været i fængsel.” (Mentee) Ligesom mentoren har styrket den enkelte unges drive til at gå i skole, har han tydeligvis styrket de unges motivation og tro på, at det kunne lade sig gøre at få et arbejde. Det er sket med en blanding af dialog og små håndsrækninger til f.eks. at skrive eller aflevere jobansøgninger. Flere unge har en oplevelse af at være en del af et netværk med ressourcer og muligheder, fordi mentoren har stillet sig selv og sit netværk til rådighed og skaffet konkrete jobs derigennem. Samtaler med mentoren har også gjort at mentees oplever at være

”Min mentor hjælper med en ansøgning, kører helt til Glostrup for at dele den ud med mig. Han ringer hver dag for at høre om jeg har fået svar. Han bruger sit netværk. Jeg har ikke fået en læreplads, men jeg har fundet arbejde i stedet for.” (Mentee)

realistiske i forhold til deres beskæftigelsessituation. Samarbejdspartnere oplever også, at de unge er gået fra at være ballademagere eller blot initiativløse til at forholde sig aktivt til, hvad de vil være, og til hvilke muligheder de har for at få bestemte jobs. De er blevet bedre i stand til at leve op til arbejdsmarkedets krav f.eks. i forhold til at møde til tiden, fordi de af deres mentor har fået konkret hjælp til små forhindringer såsom at stå op morgenen. Resultaterne i forhold til de unges beskæftigelse forekommer ligefrem at bidrage til et brud med den sociale arv, for hvor forældrene ifølge en samarbejdspartner ender med nærmest at give op, bidrager mentoren med det kærlige spark og håndsrækninger, som bringer de unge ind i et samfund, de ellers har stået på kanten af.

9


STYRKET SAMARBEJDE MED ANDRE AKTØRER Mange af de unge er afkoblet fra et godt samarbejde med det offentlige system på grund af manglende indsigt eller decideret vrede til f.eks. kommunen og skolen. Ved at gå aktivt ind at bygge bro sikrer mentoren et konstruktivt samarbejde med repræsentanter for de offentlige institutioner og sørger for, at ’systemet’ når de unge. ”Jeg har taget min mentor med til møder, så jeg ikke skulle gå amok, jeg kan ikke svare på, hvorfor jeg ikke gør det, når han er med, men det er ikke sket endnu." (Mentee) Mentorerne fungerer ifølge de unge som en slags mæglere eller brobyggere mellem dem og skolen, jobcenteret, lægen osv. Mentorernes egne registreringer viser over 100 tilfælde af brobyggende aktiviteter. Her formidler de de unges oplevelser og ønsker på en konstruktiv måde, og de forbereder og følger op på møderne sammen med de unge. I konkrete møder med andre aktører oplever de unge derfor bedre at kunne styre deres vrede, så situationen ikke går i hårdknude. De unge oplever færre konfliktsituationer og oplever at blive mere motiveret og reflekterede i samarbejdet med andre.

”Det der er så fint ved mentorerne er, at de fanger dem, vi andre ikke når. Både forebyggende og dem, der er træt af kommunen.” (Medarbejder i Den Fælles Indgang, et kommunalt initiativ under Den Boligsociale Helhedsplan i Køge Kommune).

Flere samarbejdspartnere fremhæver, at mentorerne i helhedsplanen når ud til unge, som kommunen ellers ikke når ud til. Det gælder f.eks. unge, som endnu ikke er registreret af systemet eller som falder mellem to stole i det kommunale system, fordi de er over 18. Fordi mentorerne fanger disse unge og sikrer en god kontakt til en række aktører,

oplever de unge, indsatserne omkring dem er koordineret, virkningsfulde, og at det bliver nemmere at agere i eget liv. I sidste ende bidrager det til, at de unge drager nytte af de tilbud, som er tilgængelige for dem f.eks. uddannelsestilbud og -vejledning. ”Det samarbejde jeg har haft med de unge har været tæt på perfekt, fordi alt har været som det skulle være, mentorerne har været super lydhøre over for de unge og også været gode til at samarbejde her med ungecentret/forvaltningen, og det har været super super godt.” (Medarbejder, Ungecentret, Køge Kommune).

10


AKTIV DEL AF FORENINGSLIVET Flere af de unge er kommet i gang med eller blevet fastholdt i at deltage i aktiviteter i lokalområdet, og mentorerne bidrager til, at træning og fodbold er en platform for socialt samvær og struktur i de unges hverdag. Til fodbold laver de unge noget aktivt sammen med andre drenge fra området og får mulighed for at bryde social isolation. ”Jeg fik ekstra hjælp, så jeg begyndte jeg at spille fodbold igen. Går i skole og spiller fodbold, det er det, jeg laver for tiden.” (Mentee) Ofte er det små praktiske forhindringer, såsom manglende penge eller manglende fodboldtøj, der står i vejen for, at de unge kommer i gang med at være aktive i lokale sportsklubber. Mentorerne tilbyder ifølge de unge nogle enkle ting, der gør at de får et sidste skub ud i foreningslivet ved f.eks. at sørge for fodboldtøj eller for, at den unge får et frikort til at deltage.

”Han har hjulpet mig over på et rigtigt fodboldhold og til at få et fritidskort, fordi jeg har ikke nogen penge.” (Mentee)

Det er også gennem træningen, at nogle af de unge i første omgang blev rekrutteret til mentorforløbet, fordi nogle mentorer arbejder som trænere i lokale fodboldklubber. Træningen og kampene bliver en platform for jævnligt at snakke med de unge og er endnu et element i drengenes hverdag, der er med til at skabe struktur. Gennem samværet med mentorerne til fodboldtræning eller i fitnesscenteret (for)bliver de unge en del af et fællesskab, hvor man laver noget aktivt sammen og skaber relationer på tværs af boligområdet. ”Dagligt spiller jeg fodbold med ham, og efter kampe og træning mødes vi tit og bare taler.” (Mentee)

11


ØGET ANSVARSFØLELSE OG LØFT AF LOKALOMRÅDET Flere af de unge har i samarbejde med mentoren erkendt, at det har stor betydning for dem selv og deres nærmeste, hvordan de agerer og hvilke valg de træffer i hverdagen. De engagerer sig mere positivt i deres eget liv såvel som i lokalområdet, hvor de også bliver en slags rollemodeller. Bredt set er denne ansvarsfølelse medvirkende til, at mentorindsatsen kan øge tryghed og sammenhold i lokalområdet. ”Da vi havde møde om den nye helhedsplan, der mødte de [mentees] alle sammen op og meldte sig i uddannelsesgruppen og havde meget legitime holdninger til hvordan man kan videreudvikle.” (Medlem af afdelingsbestyrelsen i Hastrupparken) De unge mentees oplever en stor ansvarsfølelse og loyalitet, ikke bare over for mentoren, men også over for de mål, de har sat sammen. Målene bliver styrende for mange af deres valg og fravalg i hverdagen, og eksempelvis kriminalitet vælges fra til fordel for skole og arbejde. Flere mentees oplever at have indset ikke bare, hvad der er fornuftigt generelt, men også af, hvordan fornuftige valg ser ud i netop deres liv. De har fået visioner på egne vegne, og for nogle mentees bliver disse visioner endda et afsæt for at engagere sig aktivt i helhedsplanens andre aktiviteter f.eks. ved at indgå i frivilligt arbejde i Hastrupparken. Ifølge samarbejdspartnere skaber de positive effekter for den enkelte mentee meget værdi i lokalområdet som helhed. Selvom mentorerne kun arbejder med udvalgte unge, kommer disse til at fremstå som rollemodeller for andre unge i området i kraft af deres resultater med at komme i uddannelse og beskæftigelse. Kombinationen af mentorernes tilstedeværelse og kendskab til lokalområdets sociale regler og normer samt de ændrede adfærdsmønstre hos de enkelte mentees har skabt resultater for en hel gruppe af unge. Det giver ifølge en lokal samarbejdspartner positiv synergi i forhold til fællesskab og sammenhold, at mentorerne som en del af deres arbejde i helhedsplanen f.eks. kan fungere som brobyggere til andre de aktiviteter, der foregår i lokalområdet ved at gøre unge opmærksomme på dem.

12


CASEFORTÆLLING Jeg var den type, der rendte rundt ude i blokken sammen med drengene. Jeg gik ikke i skole og vidste ikke, hvad jeg skulle. Jeg var blevet smidt ud fra EUC fra tømrer, maler, dit og dat. Jeg havde ikke fået adgangsbevis fra folkeskolen. Det hjalp han mig med. Han skubbede mig i gang med det, og det endte med, at jeg bestod matematik og dansk. Nu kan jeg i hvert fald komme ind på EUC igen og læse til pædagog, og det er det, jeg tænkt mig nu. Ikke nok med det, han har også skaffet arbejde til mig, som nedriver. Han har sgu kontakter. Det er et arbejde, indtil jeg begynder uddannelse i januar. Det ordnede han lige for mig. Jeg fortæller nogle ting til ham, som jeg normalt ikke fortæller til andre, om hvordan jeg har det udenfor, og hvad jeg render rundt og laver. Han snakker ikke nedgørende, han snakker som om vi er venner og siger det til mig på en ordentlig måde. Han hjælper meget, så man bliver meget taknemmelig. Når der er en, der gør noget for en, så skal man også vise respekt for den person. Han arbejder for at hjælpe dig, så skal du heller ikke give ham lort tilbage igen.

13


CENTRALE METODER ”Mentorerne er tolerante. De skal kunne forstå sig på alting. De skal ikke stille spørgsmålstegn, hvis en kommer og siger – det kan jeg ikke. De skal være mangfoldige.” (Medlem af afdelingsbestyrelsen i Hastrupparken) Det har været afgørende for de gode resultater i mentorforløbet, at mentoren er en allestedsnærværende, stærkt tillidsvækkende voksen, som påtager sig en blækspruttefunktion i forhold til de unge. Fem centrale elementer kendetegner mentorernes metoder. De er beskrevet med udgangspunkt i mentorernes beskrivelser, som er valideret og bearbejdet i interview med mentees og samarbejdspartnere. De fem elementer er: •

Rådighed og tilstedeværelse

Helhedsorienteret fokus

Omsorgsfuld rollemodel

Arbejde med mål, krav og ansvar

Brobyggende og opsøgende indsats

”Man er tryg, man kan bare lige ringe, og så vil de hjælpe lige meget hvad. I stedet for en, der kun lige hjælper dig i skolen eller på arbejdet - de ville ikke komme fra Køge til København, fordi du havde et problem. Det ville de her mentorer 100 %.” (Mentee)

RÅDIGHED OG TILSTEDEVÆRELSE Mentoren er synlig i og har en tydelig tilknytning til lokalområdet. Det gør det nemt og overskueligt for de unge at have en tæt og jævnlig kontakt med mentoren. Samtidig kender mentoren de unges hverdagsliv. De forstår baggrunden for de unges udfordringer og kan relatere til den virkelighed, de dagligt agerer i i forhold til klubber, institutioner, grupper, personer mv. Derudover er der mellem mentor og mentee etableret et samarbejde præget af stor fleksibilitet. Mentoren kan kontaktes når som helst, han svarer ”Hvis jeg har lort op til halsen, så kan jeg snakke med ham og føle mig afslappet.” (Mentee)

hurtigt og står til rådighed, selv når han er på ferie. Han sørger for at ringe til de unge og viser sig der, hvor de unge bevæger sig. Tilstedeværelsen i området koblet med det at være til rådighed muliggør en stærk forbindelse mellem mentor og mentee, der leder til en oplevelse hos de unge af at kunne stole

100% på deres mentor og dermed også til en åbenhed, respekt og loyalitet. 14


HELHEDSORIENTERET FOKUS De unge oplever det som afgørende, at mentoren har et tydeligt fokus på at løse de problemer, de unge oplever som vigtigst frem for kun at yde støtte til eksempelvis arbejde eller skole. De unge kan få hjælp til en hvilken som

”Han har været der hver gang min hjerne har været ved at brænde sammen. Han er ikke bange for at bede mig holde mig kæft. For jeg kan virkelig blive aggressiv, og når jeg er sur, så er jeg sur. Så han kan få mig ned på jorden igen. Og så er han fucking sjov.” (Mentee)

helst stor eller lille udfordring i tilværelsen. Det er mentorens støtte, der ofte gør forskellen i tilspidsede situationer, f.eks. når temperamentet eksploderer eller den unge oplever uoverstigelige udfordringer pga. dødsfald i omgangskredsen eller konflikter med kommunen eller skolen. Der kan også være samarbejde om andre og længerevarende udfordringer i den unges liv såsom gældsnedbringelse, hvis det er en gæld, der står i vejen for at komme videre. For en af de unge mænd, som er uledsaget flygtningebarn, var der for eksempel mange problemer, der skulle løses for, at han kunne komme i gang med en HF: ”Han hjalp mig med at finde lejlighed, skubbede mig i forhold til skole. Jeg havde det dårligt med matematik, men han hjalp mig til at bestå. Han tog mig til psykolog, og han hjalp med kontakt til UU-vejledning. Han skaffede mig borde og computer og en cykel, så jeg kan komme frem og tilbage. Han har hjulpet mig med at finde arbejde. Så nu har jeg et job og passer mit HF.” (Mentee) Mentoren er der omvendt ikke kun, når der er problemer. Han beskrives også som en ven, de har gode oplevelser med; hyggelige stunder i beboerhuset, træning eller snakke om fodbold. Flere af de unge fremhæver hvor sjov og hyggelig deres mentor er, og hvor glad man bliver af at være sammen med ham. Det er tydeligt, at både unge og samarbejdspartnere, har en oplevelse af, at mentorerne er i øjenhøjde med deres mentees og arbejder med deres umiddelbare behov uden at dømme dem. Dermed sikrer de, at deres mentees får den base, de har brug for for at kunne udvikle sig positivt på andre områder såsom beskæftigelse.

15


OMSORGSFULD VOKSEN ”Han tror på mig. Han ved godt, at jeg ved hvad der er rigtigt og forkert – selvom jeg er en bandit.” (Mentee) Mentoren drager omsorg for sine mentees, viser dem tillid og giver dem opbakning. Han giver dem et fortroligt frirum til at kunne læsse problemer af, han lytter til de unge, tror på dem, tager deres ønsker alvorligt og lægger sig i selen for at hjælpe dem med at realisere deres mål. En mentee beskriver det sådan, at han egentlig har fået hjælp mange steder fra gennem livet, men med sin mentor oplever han, at der er en, der også tager sig tid til at sætte sig ned og snakke bagefter. Det er en vedvarende støtte, som ikke bare hjælper med ét problem og så er væk igen. Mentoren investerer sig selv, sit netværk og sin tid i den unge og bliver en omsorgsfuld ven. Men mentoren er også en tydelig professionel voksen, som taler med sin mentee om, hvad der er rigtigt og forkert og hjælper med at træffe fornuftige valg. Der er en klar ramme for relationen. Mentoren er tydelig om, hvad han kan hjælpe med, og hvad han ikke kan hjælpe med samt hvilke

"Kan han se på mig, jeg har det dårligt, så prøver han at prikke til mig for at se, hvad der er galt." (Mentee)

konsekvenser det kan have for de unge, hvis de træffer forkerte valg i livet. Gennem disse ærlige samtaler, men også gennem en funktion som rollemodel lykkes mentorerne med at støtte de unge til at træffe nogle valg, som de selv beskriver som værende mere hensigtsmæssige end dem, de ellers havde truffet.

16


MÅL, KRAV OG ANSVAR ”Han vil gå igennem ild og vand, men du skal fandeme også bevise, at der er en grund til at gøre det, for ellers hvorfor spilde hans tid. Det bliver gjort klart for en.” (Mentee) Mentor og mentee arbejder ud fra en kontrakt, de laver ved start, som blandt andet tager udgangspunkt i de mål mentee’en gerne vil arbejde med. Disse mål kan udvikle sig undervejs, men samtlige mentees oplever, at de får støtte til at arbejde med de mål, der er relevante for dem uanset kategori. En mentee fortæller, hvordan han gennem et systematisk arbejde med at sætte mål sammen med sin mentor blev mere afklaret om, hvordan han skal prioritere i livet. Med støtte fra mentoren afprøvede han gradvist, hvor meget han kunne klare i sin hverdag og endte med at kunne prioritere mellem sine forskellige aktiviteter. "Da vi startede havde han et papir, hvor vi startede fra a til b. Vi startede med skolen, og da de gik godt, tænkte jeg, vi kan sætte noget andet ved siden af. Så prøvede jeg med arbejde og fodbold samtidig. Så fandt jeg ud, jeg kunne ikke styre de tre ting på en gang, så droppede jeg arbejde, og så beholdt jeg skole og fodbold” (Mentee) At mentees fastholder arbejdet med deres mål, også når det er svært, skyldes en indre styrket motivation, men også en høj grad af loyalitet overfor mentoren. De mange ting, de har oplevet at få støtte til gør, at de også vil arbejde det hårdere for at leve op til de krav, der opstår i relationen. Det beskrives som forståelige krav, der er mulige at leve op til, og fleksible krav, der godt kan tilsidesættes i perioder, men stadig er det tydelige krav. Mentees beskriver, at de ikke vil skuffe deres mentor, men at hvis de gør det betyder det ikke at samarbejdet stopper – som en mentee siger det ”så arbejder vi ud fra plan B”. Kombinationen af de tydelige, men fleksible krav samt en høj grad af loyalitet bidrager til en ansvarliggørelse for egne handlinger baseret på en stor gensidig respekt.

17


BROBYGGENDE INDSATS Mentorerne arbejder opsøgende. De finder deres mentees i klubberne, i beboerhuset, i fodboldklubben og på gaden. Relationen mellem den unge og mentor er indimellem også startet på baggrund af en henvendelse fra en samarbejdspartner. Uanset hvad der har givet anledning til relationen, er den altid startet op ud fra et gensidigt ønske om samarbejde. Ofte står de unge i starten af relationen med nogle konkrete udfordringer, der implicerer andre aktører i deres liv – eksempelvis skolelærere, jobcenteransatte, sagsbehandlere, politi eller lignende. Mentoren arbejder med at skabe bro til de aktører, som er relevante både i forhold til at få dialog på områder, der er gået i hårdknude og i forhold til at skabe nye forbindelser til aktører, som kan være gode for de unge at samarbejde med eller have kendskab til. Både mentees og samarbejdspartnere oplever gode resultater ved dette arbejde. Gennem den lokale tilstedeværelse og føling med området er helhedsplanens mentorer et vigtigt supplement til andre mentorindsatser, for eksempel beskæftigelsesmentorer, som ikke kan opnå samme kontakt til målgruppen. De bidrager afhjælpende såvel som forebyggende i forhold til unge, som allerede skaber problemer i lokalområdet eller med stor sandsynlighed senere kommer i problemer, som vil kræve kommunens indsats. Det kan være unge som forsørges af forældre og dermed ikke er i kontakt med systemet eller unge, som udebliver fra obligatoriske samtaler med UUV vejleder. Mentorerne udmærker sig ifølge samarbejdspartnere ved konstruktivt at gå ind i et samarbejde med kommunen. De bidrager til, at der bliver fulgt op på de planer, kommunen lægger for de unge, som mentorerne samarbejder med, og at sagsbehandlerens retning understøttes, f.eks. ved at mentorerne tager med de unge til samtaler og forklarer tingene, så de unge forstår dem. Samtidig bruger samarbejdspartnerne aktivt mentorerne som bindeled og videnspersoner, der kan kvalificere deres daglige arbejde.

18


CASEFORTÆLLING Vi er alle sammen opvokset med bander og sådan noget. Han hjælper os med at holde os væk fra det og komme over på den fornuftige vej, hvor vi kigger mere over mod skole, arbejde og uddannelse og sådan, i stedet for vi skal ud og lave kriminalitet. Han hjælper rigtig meget med at få os til at indse, hvad der er fornuftige og det rigtige. Han hjalp med at finde den rigtige uddannelse, og jeg blev færdig, og nu har jeg fundet elevplads og det hele. Han prøver på at finde løsninger. Han giver slet ikke op. Det er der, hvor det giver dig gnisten tilbage, hvor du også tænker okay, manden kæmper for mig, så skal jeg være ved siden af ham og kæmpe for at færdiggøre uddannelsen eller arbejdet, hvad end det er. Det ændrer og påvirker en rigtig meget, at du har en støtte bag dig, som ringer til dig lige pludselig en aften og spørger hvordan du har det, og om jeg kan ses, lige ryge en vandpibe og snakke tingene igennem.

19


RAMMEBETINGELSER Det fremgår tydeligt i en tværgående analyse af interview med mentorer, samarbejdspartnere og mentees, at de centrale metoder i indsatsen muliggøres af en række rammebetingelser, der gør sig gældende i organiseringen. Disse er væsentlige i forhold til at sikre, at metoden kan udmøntes, og dermed at resultaterne er blevet skabt. Samtidig er de vigtige at tage hensyn i arbejdet med den fremtidige forankring af projektet. Lokal forankring: Mentorerne har en stærk tilknytning til de unges eget område, de færdes i de unges miljø og har kendskab til aktører i området. Den lokale forankring giver det bedste udgangspunkt for at arbejde opsøgende med de unge samt for at lave brobygning til kommunens tilbud og aktører. Frivillige samarbejdsrelationer: Der er ingen forpligtelse til at indgå i et samarbejde med en mentor og mentoren har ingen myndighedsfunktion ift. mentees. Relationen bygger hermed på gensidig frivillighed og matching sker naturligt og uforpligtende. Derudover står mentoren frit i forhold til pædagogiske fokusområder og prioriteringer, og kravene til dokumentation er minimale. Alt i alt sikrer dette et stærkt udgangspunkt for en positiv og produktiv relation. Teamsamarbejde: Mentorerne kan samarbejde som team, de har faste møder og kan bruge hinanden til sparring. De har mulighed for supervision i teamet og kan drage nytte af hinandens kontakter og viden. Dette styrker deres individuelle arbejde og giver dem mulighed for at fejre succeser og tale om svære ting for derved at bevare den motivation og entusiasme, som er væsentlig for de resultater, de skaber. Tværgående projektledelse: En projektleder i helhedsplanen bidrager til koordinering og samarbejde internt og eksternt. Projektledelsen sikrer formaliseret sparring og dokumentation samt plejer og opbygger netværk. Projektleder har eksempelvis initieret oplæg for og netværksmøder med samarbejdspartnere med henblik på at sikre bedst mulige rammer for samarbejde og brobygning i forhold til de enkelte unge. Projektledelsen styrker derved på forskellige vis mentorernes pædagogiske arbejde.

20


POTENTIALER FOR UDVIKLING Mentorindsatsen skaber resultater i sit nuværende virke. Værdiskabelsen sker gennem de tidligere beskrevne metoder og rammebetingelser for udmøntningen af indsatsen. Den samlede analyse af data tegner et billede af fire områder med potentiale for yderligere at styrke og forankre indsatsen i dens nuværende form. De omfatter at ”øge brobygning til andre aktører”, ”øge mentees deltagelse i lokalområdet”, ”styrke synlig teamindsats” og ”fremme strategisk projektledelse”.

ØGE BROBYGNING TIL ANDRE AKTØRER Mål: •

Øget viden hos mentorerne ift. andre indsatsers funktioner og muligheder

Aktører får øget kendskab til mentorindsatsen

Styrket samarbejde og øget synergi

Mentorindsatsen arbejder aktivt med at sikre brobygning til andre aktører og indgå i en række samarbejdsrelationer. Både mentorer og samarbejdspartnere oplever, at øget samarbejde på tværs vil kunne styrke arbejdet. Samarbejdet kan f.eks. bestå i at mødes og tale om samarbejdsflader uafhængigt af de individuelle sager. Fælles møder på tværs af indsatserne med en større gruppe af medarbejdere kan øge det gensidige kendskab på tværs, og koordineringen af løsninger kan lede til bedre resultater med de unge, og at flere unge kan nås. Mentorerne efterspørger mere viden om regler, rammer og muligheder hos de forskellige aktører, og samarbejdspartnere oplever, at møderne vil kunne bidrage til, at indsatserne udnytter hinandens styrker og skaber større værdi i arbejdet med de unge.

21


ØGE MENTEES DELTAGELSE I LOKALOMRÅDET Mål: •

Skabe rollemodeller for andre unge

Sikre ansvarstagen for området

Skabe mulighed for aspiranter til mentorrollen

Skabe bro til fritidsjobs fx i driften etc.

Et resultat af mentorindsatsen er øget engagement af de unge i lokalområdet. En repræsentant fra beboerdemokratier fortæller, hvordan han i dag som resultat af projektet ser de unge mentees som nogen, der bidrager til udviklingen af lokalområdet. Samtidig udviser de unge mentees en interesse i deres område. Derfor vurderes det, at der er potentiale for at arbejde endnu mere aktivt med mentorindsatsen som brobygger til unges engagement i lokalområdet. Det omfatter både fortsat samarbejde med driften i boligforeningerne om lommepengejobs, men det kan også være enkeltstående initiativer (events, arrangementer) der udspringer af eksempelvis mentees oplevelse af behov hos ungegruppen – for eksempel i et samspil med lokale afdelingsbestyrelser. Endelig er der også potentiale i aktivt inddrage grupper af unge i konkrete udviklingstiltag for området (frivilligt eller lønnet) – i forhold til eksempelvis brug af fællesarealer eller lokaler. Øget deltagelse i lokalområdet vil også bidrage til at synliggøre indsatsen og dermed, at de unge mentees kan blive synlige rollemodeller for andre i området. I dette ligger samtidig en mulighed for at tænke tidligere mentees ind i aspirantforløb, så de over længere tid kan forberedes på måske at indtræde i mentorrollen.

22


STYRKET SYNLIG TEAMINDSATS Mål: •

Mentees kan have glæde af de andre mentorer

Øget fællesskab og netværk mellem mentees

Mentorteamet arbejder sammen som et stærkt team, men der er potentiale i i højere grad udvikle en synlig holdindsats. Alle de unge, der indgår i evalueringen, var bevidste om tilstedeværelsen af andre mentorer, men kun få har brugt eller oplever at kunne bruge en anden mentor. Der kan skabes en mere fællesorienteret indsats, hvor mentees i højere grad ser værdien i, at der er flere mentorer – både så de oplever at der er flere mentorer de kan gå til, men også for at udvikle og udnytte potentialet i et fælles netværk på tværs af mentees. Der fremhæves enkelte eksempler på fælles arrangementer i områderne, hvor flere mentorer har deltaget, og hvor der dermed er skabt kendskab på tværs. Det er et ønske blandt mentees og en oplagt mulighed for at udnytte potentialet i sådanne fælles aktiviteter. Det kan være fælles aktiviteter for alle mentees i de enkelte områder og/eller på tværs af de fire boligområder. Det kan både styrke arbejdet med de individuelle unge og være medvirkende til at styrke og skabe positive netværk i og på tværs af områderne.

23


STRATEGISK PROJEKTLEDELSE Mål: •

At projektets udviklingspotentialer sikres

Forankring af indsatsen.

I projektperioden har projektlederen stået for at opbygge netværk med fokus på at sikre samarbejde og brobygning (se oversigt over mentorernes brobygninger i bilag 2). Der er et potentiale i at arbejde endnu mere – og mere strategisk i forhold til at opbygge disse samarbejder gennem f.eks. etablering af formelle samarbejdsaftaler med enkelte aktører. Aftalerne kan f.eks. omfatte økonomi og finansiering og/eller aftaler om samarbejdsform (herunder form, indhold og formål med fælles møder), præcisering af hvilke typer viden, der udveksles, og hvordan der arbejdes med dokumentation på tværs. Dokumentation på tværs kan sikre, at den nødvendige viden udveksles, samtidig er det vigtigt, at måden der dokumenteres på afspejler mentorernes fokus på den frivillige samarbejdsrelation. En øget strategisk projektledelse kan indebære behov for flere ressourcer til projektledelse, da arbejdet med dette element vil skulle ske sideløbende med projektlederens opgaver med generel netværksopbygning og det tværgående arbejde med at støtte og opkvalificere mentorernes pædagogiske arbejde.

24


KONKLUSION ’Unge mænd med mål’ fremstår samlet som et vellykket projekt. Indsatsen støtter en stor gruppe af unge mænd med komplicerede og mangfoldige problemstillinger mod at få en bæredygtig tilværelse. Hver for sig arbejder de fire mentorer med metoder, der resulterer i virkningsfulde relationer, der bygger på ærlighed og loyalitet. Til sammen bidrager mentorindsatsen til et generelt løft af de fire områder, helhedsplanen opererer i. Samarbejdspartnere og mentees tegner et billede af en indsats, der med få virkemidler kan udvikles til at skabe endnu stærkere resultater og nye fremtidsperspektiver for flere generationer af unge i Køge Kommune. Center for Boligsocial Udvikling skriver i publikationen ’Mentorer i udsatte i boligområder’: ”En dominerende antagelse inden for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge er, at vi gennem opsøgende dialog og opbygning af en tillidsfuld kontakt mellem en voksen og en ung i rette tid kan få den unge til at fravælge en kriminel løbebane og i stedet rette sit fremtidige fokus på skole, uddannelse og job. Det Kriminalpræventive Råd har lavet en systematisk kortlægning af effekten af mentorordninger på internationalt plan som viser, at man også statistisk kan påvise en effekt af denne type indsatser. I udsatte boligområder er der mange unge, som er kriminalitetstruede og som har problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse eller få og fastholde et arbejde. Det er derfor oplagt at arbejde mere systematisk med mentorindsatser i de udsatte boligområder.” Denne evaluering kan kun tilslutte sig ovenstående pointe i forhold til ’Unge mænd med mål’. Projektet vurderes til at være et godt udgangspunkt for videre arbejde - ikke bare med at sikre en god lokal indsats – men også med at kvalificere udviklingen af tværgående indsatser, der bygger bro mellem lokale og kommunale indsatser for marginaliserede unge. Med en sådan videreudvikling kan der skabes flere og stærkere resultater, og det kan også ses som del af helhedsplanens mål om at sikre forankring af mentorindsatsen i en blivende ramme – dvs. i en ramme som ikke er en boligsocial helhedsplan. Projektet kan danne afsæt for en innovation af det tværgående arbejde med marginaliserede unge i Køge Kommune. Som et appendix til denne konklusion er beskrevet et konkret scenarie for, hvordan en sådan innovation kan tage sig ud.

25


ET BUD PÅ ET FREMTIDSSCENARIE INNOVATION AF KØGE KOMMUNES ARBEJDE MED MARGINALISEREDE UNGE

INITIATIVET KORT FORTALT Mentorprojektet kan bruges som afsæt til at udvikle og afprøve nye indsatstyper og samarbejdsformer i arbejdet med marginaliserede unge i Køge Kommune. Det kan f.eks. være nye former for fælles (lokale) indsatser med afsæt i temaer som uddannelse og job og evt. antiradikalisering. Det kan også være en fælles strategi for arbejdet med marginaliserede unge i kommunen. Det vil være oplagt at indtænke konferencer / seminarer for medarbejdere i Køge Kommune og andre, der arbejder med målgruppen for at sikre videndeling og formidling af erfaringer fra det fælles projekt.

HVORFOR Mentorindsatsens funktion som ikke-myndighedsfunktion, deres lokale tilstedeværelse og fokus på tværgående arbejde gør det oplagt at bruge indsatsen som platform for innovation af kommunens indsatser for marginaliserede unge bredt set. På den baggrund kan mentorprojektet tænkes videreført og -finansieret som en samskabelsesplatform for udvikling af den kommunale kernedrift.

AKTØRER Oplagte aktører vil være projektleder og mentorer i mentorindsatsen, UUV vejledningen, Ungecentret, Familiecentret, SSP, Den fælles indgang og øvrige relevante aktiviteter i helhedsplanen. Mentees fra mentorindsatsen kan inddrages som aktive medspillere i udviklingen af nye indsatser.

SCENARIE Efter to til tre år med afprøvning af nye initiativer, metoder og samarbejder om indsatser for marginaliserede unge arbejder mentorerne ikke mere som mentorer i helhedsplanens mentorprojekt, men er i stedet en del af en helt nye ungeindsats i Køge Kommune, som arbejder tværgående og helhedsorienteret med at bringe marginaliserede unge tættere på uddannelse og arbejdsmarked.

26


BILAG 1: KORTLÆGNING AF SAMARBEJDSPARTNERE Denne kortlægning synliggør mentorindsatsens samarbejde med forskellige aktører og peger på potentialer i samarbejdsflader både her og nu og i forhold til et langsigtet strategisk arbejde med forankring. Kortlægningen er lavet på baggrund af mentorernes egne registreringer af over 100 brobygningsaktiviteter (se bilag 2), samt analyse af interview med flere samarbejdspartnere med fokus på omfanget af og potentialer i samarbejdsrelationer (både individuelle brobygningsaktiviteter og organisatorisk samarbejde). Størrelse på den orange bar markerer volumen af de nuværende samarbejde – med udgangspunkt i en samlet vurdering af registrerede brobygninger og data indsamlet gennem evalueringen.

Helhedsplanens øvrige aktiviteter,

• Omfalende samarbejde og synergi på tværs, særligt i forhold indsatsen omkring jobplanenen (fritidsjobs) • Særlige potentialer: Styrket inddragelse af meentes i helhedsplanens events og aktiviteter i områderne

herunder Jobplaneten

Beboerdemokratiet /driften

• Voksende samarbejde, da mentees for eksempel deltog i udviklingen af den nye helhedsplan, og mentees er blevet ansat i lommepengejob. • Særlige potentialer: Inddragelse af mentees i udvikling af området, herunder eksempelvis udvikling i brugen af fællesfaciliteter. • Samarbejde med enkelte medarbejdere + fælles møder på organisatorisk plan. • Særlige potentialer: Større samarbejde både ift. individuelle unge og på organisatorisk plan, da begge indsatser har fokus på styrkelse af de unge (18+) ift. beskæftigelse og samtidig har interesse for udvikling af indsatser på området.

Ungecentret, Køge kommune

• Samarbejde med vejledere i forhold til mentees. • Særlige potentialer: Større samarbejde både ift. individuelle unge og på organisatorisk plan, da begge indsatser har fokus på styrkelse af de unge (over 18 år) i forhold til uddannelse og begge samtidig arbejder i området.

UUV-vejledningen Den fælles indgang (DFI)

kommunalt initiativ i helhedsplanen

• Omfalende samarbejde i forhold til henvisning og sparring/vidensdeling ifm. at begge indsatser er i områderne. • Særlige potentialer: Fortsat videndeling og henvisning. Potentiale i styrket samarbejde bredt set med familiecentret i Køge kommune. • Samarbejde i form af brobygning - men ikke organisatorisk samarbejde. • Særlige potentialer: Begge indsatser færdes i områderne og arbejder med samme målgruppe. Indsatserne har ofte været i berøring med hinanden, hvorfor nysgerrighed på samarbejdet er oplagt. Måske særligt ift. arbejdet med antiradikalisering.

SSP

Broen/foreningslivet/ Gnisten

Familien

• Samarbejde med enkelte familier. • Særlige potentialer: Der er gode erfaringer med arbejdet med de unges familier. Nysgerrighed i forhold til at udvikle dele arbejde er oplagt, da det kan styrke familien som stølende faktor for de unge.

Campus Køge/VUC

27

• Høj grad af samarbejde med Broen og foreningslivet generelt • Særlige potentialer: Fortsat samarbejde i forhold til at få mentees engagerede i foreningslivet er relevant. Nysgerrighed i forhold til samarbejde med Gnisten, da der er et overlap i indsatsernes arbejde med at få unge gjort til del af aktive fælleskaber.

• Omfalende samarbejde i forhold til de enkelte mentees + fælles møder ved opstart af mentorindsats. • Særlige potentialer: Løbende information til vejledere på uddannelserne om mentorindsatsens eksistent. Udvikling af samarbejde med socialrådgiver på VUC.


BILAG 2: MENTORERNES BROBYGNINGER - OVERSIGT

Campus Køge

23

UUV-vejledningen

13

Jobplaneten (helhedsplanen)

10

Ungecentret, Køge Kommune

10

Den fælles indgang

9

Broen

8

SSP

Politi

11

5

Foreningsliv

10

Familien

5

Øvrige samarbejdspartnere 0

13 5

10

15

20

25

Tabellen viser mentorindsatsens egne registreringer af antal brobyggende aktiviteter. Øvrige samarbejdspartnere omfatter: Misbrugscentret, Familiecentret, ’Gnisten Køge’, Skt. Nikolaj skole (folkeskole), ungepsykolog ved kommunen, Jobcentret (over 30 år), fagforening, borgmester, arbejdsgiver, ITC Køge kommune og kriminalforsorgen.

28


De fire mentorer fra projekt ’Unge mænd med mål’.

29

Nye mål i livet  

En evaluering af et mentorprojekt i helhedsplanen i Køge. 30 mentees har fra juni 2015 indtil december 2016 været en del af projektet, og af...