ØKOLOGI
220 ha med lupiner – og der kommer flere næste år Clausen Agro ved Vojens bruger lupiner som proteinkilde til køerne. Det er godt at fodre med og relativt nemt at dyrke. TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com
GABØL - Det er egentlig mest, fordi det er en fin forretning for os, siger Mads Clausen, medejer og direktør for Clausen Agro, da han skal begrunde valget af en usædvanlig afgrøde. Lupiner udgør en væsentlig del af proteinerne til Clausens Agros 600 økologiske køer. Det startede med 30 ha i 2018, og arealet med lupiner er vokset siden. I 2020 var det 120 ha, og i år bliver der sået 220 ha. Samtidig er udbytterne steget markant. - Der er jo en del, vi skal lære, erkender Mads Clausen. Hidtil har selskabet brugt sin egen udsæd. I år blev udsæden købt, men det er svært at få den rigtige kvalitet, og udsæden er dyr. Men hvorfor ikke hestebønner, som så mange andre økologer bruger? Mads Clausen er klar med svaret: - Hestebønner er vandkrævende, mens lupiner
tåler tørke. Hestebønner er også mere følsomme over for sygdomsangreb, forklarer han.
Køerne elsker det Lupiner er godt kvægfoder af flere grunde. En væsentlig fordel er det, at lupinerne smager så godt, at de ligefrem kan bruges som lokkemiddel, når køerne skal flyttes, fortæller driftslederne Asmus Forum og Lars Andersen. Ædelysten er altså god. - Vi har også oplevet, at lupinfoderet holder værdistofferne i mælken oppe, når køerne er på græs, tilføjer Asmus Forum. Og så er det en fordel, at lupiner ikke indeholder en stor andel stivelse, sådan som alternativet i form af hestebønner gør, konstaterer Asmus Forum. Siden starten har bedriftens rådgiver, Morten Thomsen, SAGRO, været med på sidelinjen. Han er begejstret. - Lupiner kan være med til at gøre os mere selvforsynende med protein. Med de priser, der i øjeblikket betales for soja-protein, kan det også vise sig
Stakken med lupiner er placeret i en lille plansilo. Fra venstre er det driftslederne Lars Andersen, Asmus Forum og til højre direktør Mads Clausen.
22
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
at være økonomisk interessant for producenter af konventionel mælk, konstaterer Morten Thomsen. For Mads Clausen er det også et plus, at lupiner passer godt ind i dagsordenen med klimabelastning. - Hjemmedyrkede lupiner tæller positivt i vores klimaregnskab til Arla, siger Mads Clausen.
Dyrkes sammen med hvede På jorden hos Clausen Agro dyrkes lupiner sammen med hvede. Hveden ser ud til at få lupinerne til at modne mere ensartet, og så er hvedens stængler med til at støtte lupinplanten. Der er 70 % lupiner og 30 % hvede i blandingen. Afgrøden skårlægges og høstes meget tør med en pickup på mejetærskeren. I år er Clausen Agro nået frem til at opbevare afgrøden i en plansilo, efter at det er kørt gennem en hammermølle og behandlet med propionsyre. Metoden fungerer fint, fordi det er ret let at holde blandingen tør, selvom der ikke tages så meget af hver dag. - Vi dækker altid ensilagen af, når vi er færdige