Grobund, nr 2, 2021

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Søn på 22 år har ansvar

Styrer 2.800 ha fordelt på 30 bedrifter Side 16

Når kagen bliver større vil jeg gerne dele Selvejet er ikke helligt, siger Holger Lundgaard Madsen Side 20

Mariia fra Ukraine taler dansk på arbejde Det har hendes arbejdsplads bestemt, og det kan hun li' Side 8

02 | 2021

Foto: Torben Worsøe

INDHOLD

8

Mariia fra Ukraine er glad for dansk som arbejdssprog

Dansk letter den faglige oplæring og skaber bedre sammenhold

Søn på 22 år har ansvar for marken

16

Styrer 2.800 ha fordelt på 30 bedrifter under Ny Endrupholm

Når kagen bliver større vil jeg gerne dele

12

For mig er selvejet ikke helligt, siger Holger Lundgaard Madsen

220 ha med lupiner – og flere næste år

22

Clausen Agro ved Vojens bruger lupiner som proteinkilde til køerne.

Af Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening GROBUND Grobund nr. 2 · 2021 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 2557 9810 lsn@sagro.dk Torben Worsøe Tlf. 2294 0482

Majsmarken 1 7190 Billund

Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Forsidefoto: Torben Worsøe

Tlf. 7021 2040

Næste Grobund: 9. juni 2021

info@sagro.dk www.sagro.dk

Oplag: 18.500 stk.

Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

2

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Alt for mange høvdinge i landbrugsrådgivningen 8 Mariia fra Ukraine er glad for dansk som arbejdssprog 12 Når kagen bliver større vil jeg gerne dele 13 Nemt at skifte til anpartsselskab 14 Jordpakning er at spænde ben for sig selv 16 Søn på 22 har ansvaret på marken på Danmarks

største svinegård 18 Helt ny udlægger gør os klogere på gylle 20 No-till er alle lærepengene værd 22 220 ha med lupiner – og der kommer flere næste år 24 Rent vand, ja tak 25 Nu ved vi, hvad der virker 26 Skaf en medhjælper - nu!

27 Måske en mulighed 29 Skippede mink og fik stjerner på Agromek 30 Set i bakspejlet 31 Kalender

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Det skal ikke hedde sig, at landmænd altid klynker og er utilfredse.

Efter min mening har vi verdens bedste erhverv, fordi vi arbejder med levende dyr og er i samspil med naturen. Vores hverdag veksler på en skøn måde mellem opgaver ude, og pasning af dyrene inde. Vi er med til at skabe kvalitetsfødevarer til mange mennesker, og vi kan glæde os over, at dyrevelfærden er i verdensklasse. Økonomisk er det heller ikke så ringe. 2020 blev et godt år – trods alt. Hele erhvervet kom ud med skindet på næsen. Selv blandt minkavlerne fornemmer jeg, at der er faldet ro på, efter at Folketinget enedes om en erstatning, som de fleste vil kalde rimelig.

Når jeg alligevel er alt andet end tryg ved landbrugets fremtid, så skyldes det to ting. For det første vandområdeplan 3, som er en klar trussel mod den produktion, vi kender i dag. Det emne blev behandlet på denne plads i forrige udgave af bladet.

Den anden og helt akutte trussel er vores desperate mangel på arbejdskraft.

HOLDNING OG HANDLING

Giv os en chance Jeg ser, hvordan det nu begynder at krakelere mange steder, som er ramt af det bratte stop for udenlandske praktikanter. De berørte landmænd må klare sig uden de 800 unge udlændinge, som ellers havde visum og alt på plads til at rejse til Danmark og deres nye arbejdsgivere.

Det er en kendsgerning, at det ikke har været muligt at besætte de ledige job, hverken med arbejdskraft fra Danmark eller fra et EU-land.

Situationen har startet en ond spiral, hvor de medarbejdere, der er på bedriften, presses til overarbejde og til at aflyse ferier, så det måske bliver så meget, at de ender med at sige op. Dyrene skal passes 365 dage, og ejerne selv er ved at få stress, fordi de selvfølgelig har skruet op for deres eget arbejdstempo.

Jeg klandrer især regeringen for to ting i forløbet.

Det er ikke i orden, at vi ikke får en chance for at vise, at vi kan håndtere smitten, f.eks. med test og skrappe karantæneregler. Gårdene ligger jo i tyndtbefolkede områder, hvor risikoen for smittespredning må være minimal. I det mindste kunne man styre det regionalt – det ville være at vise respekt for yderområderne.

"Vis respekt for yderområderne.

Lad os få lov at vise, at vi kan håndtere smitten med test og skrappe karantæneregler."

brugsstuderende, som i nogle tilfælde har brugt egne og familiens sparepenge på at rejse langt for at komme ind til ambassaden, f.eks. i Indien, og betale visum til Danmark. Nu har det hele været forgæves. Tænk på de menneskelige tragedier, det kan være årsag til.

Landbrug & Fødevarer yder et massivt pres for at få regeringen til at ophæve praktikantstoppet. Lige nu er uvisheden det værste for os alle sammen.

Bliver der åbnet til sommer? Vi får intet at vide.

I en sort stund får jeg den tanke, at regeringen reelt er i gang med at tvinge os til at skære ned i produktionen eller få os til helt individuelt at lukke og slukke. Hvis vi ikke kan få passet vores dyr, går det jo den vej.

En uhørt tanke? Efter oplevelsen med minkavlerne, ved man ikke, hvad man skal tro!

Og så har jeg ikke ord for, hvor forkert jeg synes det er, at de 800 ansøgninger ikke har kunnet stilles i bero. Processen skal starte forfra, får vi at vide.

Det er hensynsløst over for de udenlandske land-

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

3

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Undgå konflikter ved store udvidelser Når store husdyrbrug skal etableres eller udvides, kan det give anledning til konflikter med lokalsamfundet. Det har man oplevet i Esbjerg Kommune, og derfor gik kommunen sidste år i dialog med Sydvestjysk Landboforening og Landbrug & Fødevarer for at finde ud af, hvordan en ansøgningsproces kan forløbe mere gnidningsfrit.

Efter møder, hvor ejerne af de 8-10 største landbrug i kommunen deltog og kom med input, har en arbejdsgruppe nu formuleret 4 konkrete anbefalinger til landmænd.

TIDLIG DIALOG ER VIGTIG

Tag kontakt til kommunen, hvis du planlægger at udvide dit landbrug, så du får: 1) 6000 m2 produktionsareal eller mere og 2) 5 ha bebyggelsesareal eller mere.

En tidlig dialog kan være med til at afklare rammerne for din ansøgning.

Med dialogen kan vi afklare de bedste løsninger, så du kan komme i mål med din ansøgning.

FORTÆL OM DIN UDVIDELSE

Overvej, hvordan du kan gå i dialog med lokalsamfundet om udvidelsen.

En tidlig dialog åbner for muligheden for, at du kan justere i din ansøgning, så du måske kan imødegå lokalsamfundets bekymring. Åbenhed og vilje til dialog kan have en positiv effekt på forløbet af din ansøgning.

Som inspiration har vi samlet erfaringer fra andre landmænd.

EN GOD ANSØGNING

TRANSPORT TIL OG FRA DIT LANDBRUG

I nogle situationer vil det være en fordel, at du sender følgende med i din ansøgning: • Støjberegninger • Visualisering af nye bygninger • Landskabsvurdering

Vi ser på, hvad dit behov er, og hvilke udfordringer transporterne eventuelt kan give for lokalsamfundet.

I den tidlige dialog taler vi om, hvorvidt oplysningerne er relevante i netop din ansøgning.

Sammen med dig vil vi se på forskellige muligheder for at løse udfordringerne.

Vi kan blandt andet se på muligheden for at lave frivillige aftaler, hvor du kan være med til at finansiere fx en svingbane eller en bredere vej.

Få tilskud til at slette en ubenyttet boring Politikerne i Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune har vedtaget, at borgere med ubenyttede boringer og brønde får en økonomisk gulerod, hvis de sløjfer den gamle vandforsyning.

Op til 7.500 kr. kan ejere af ubenyttede vandboringer og brønde få i tilskud.

Denne ordning bliver søsat som en forsøgsordning.

En sløjfning koster i gennemsnit mellem 5.000 og 10.000 kr., vurderer kommunen. Ejere vil dermed i mange tilfælde kunne få dækket hele udgiften med tilskuddet. Det er et krav i forsøgsordningen, at arbejdet med sløjfningen udføres af en godkendt brøndborer.

I første omgang tager ordningen fat i de oplande, hvor vandværkerne indvinder grundvand.

Landbruget ønsker en vandfond Nu hvor kommunerne skal i gang med processen omkring BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) har Holstebro-Struer Landboforening og Vestjysk i samarbejde formuleret sit indspil.

Blandt hovedpunkterne er, at landboforeningerne ønsker, at der etableres en vandfond.

Vandfonden skal sikre, at udgifterne til erstatninger til landmænd inden for BNBO fordeles ligeligt imellem de forskellige vandværker – uanset om man som vandværk er berørt af BNBO-indsatsen eller ej.

Rent drikkevand er et fælles gode, og derfor skal omkostningerne bæres i fællesskab, lyder et af argumenterne, i den fælles henvendelse til Holstebro Kommune.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Det vil blive den enkelte storforbruger (typisk landbrug), der kommer til at finansiere sin egen erstatning, hvis det er det enkelte vandværk, der skal holde for, mener landboforeningerne.

Et andet centralt punkt er, at landbruget ønsker, at vandpriserne skal ligge på et niveau, så flest muligt tilslutter sig det offentlige forsyningsnet. Uden en vandfond vil man komme til at opleve store prisstigninger på de små vandværker.

Hele brevet rummer henved 20 forslag/ønsker. Heraf er et vigtigt punkt, at landboforeningerne lægger op til, at byrådet beslutter, at erstatning i forbindelse med krav om sprøjtefri drift inden for BNBO sker på ekspropriationslignende vilkår.

Jysk Landbrug sender mand i svinesektorbestyrelse Allan V. Pedersen, fra Jysk Landbrugs bestyrelse er nu også bestyrelsesmedlem i sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Allan V. Pedersen er smågriseproducent, og har 1.600 søer på sin ejendom ved Give.

I sin præsentation op til valget understregede han, at hans mærkesager er at arbejde for bæredygtighed i dansk griseproduktion.

- Det handler selvfølgelig om klima, og at vi skal indpasse os i det samfund, vi lever i. En stor del af danskerne vil faktisk gerne have, at vi har griseproduktion i Danmark. Men vi er nødt til at vise, at vi også lever op til de forventninger, forbrugerne har til os, sagde han.

Samtidig lagde han vægt på, at bæredygtighed i høj grad også handler om at have en bæredygtig forretning.

Bæredygtighed er også bundlinje. Det er vigtigt, vi har en økonomi, som sikrer, at vi også er her i fremtiden. Vi har igen og igen vist, at vi er omstillingsparate, og er en del af løsningen, som både er med til at bidrage til det øvrige samfund og samtidig en rentabel Allan V. Pedersen forretning, forklarede han.

Anders Nørgård – genvalgt til kvægsektor Anders Nørgård, næstformand i Holstebro Struer Landboforening, er genvalgt til sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, Kvæg.

Valget foregik online på Kvægkongressen den 1. marts, hvor der var kampvalg om posterne.

Anders Nørgård driver sammen med sin far Nørgaard Agro og slog i sin præsentation på, at vi skal være bedre til at udnytte den viden, der er opsamlet i forskningen og i kvægbruget.

Claus Nissen fra Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse stillede også op til valget. Han opnåede en placering, der gør ham til suppleant til sektorAnders Nørgård bestyrelsen.

Landmænd vil spare op Hvad vil du bruge pengene til, hvis 2021 bliver ekstraordinært godt?

Det spørgsmål svarede deltagerne i Sydvestjysk Landboforenings generalforsamling på - egentlig bare for sjov for at teste, om det online afstemningssystem fungerede.

De 90 deltagere kunne vælge mellem at svare: En ny mejetærsker, en ny traktor, indbetale på pension, afdrage gæld, købe bitcoins eller tage på en luksus-

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

ferie. Fornuften sejrede, for de fleste svarede, at de ville indbetale på en pensionsordning. Nummer to var at afdrage på gælden – og nummer tre: At tage på en luksusferie.

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

På ny generalforsamling under bøgen Holstebro Struer Landboforening har taget konsekvensen af, at det heller ikke i marts 2021 blev muligt at samle medlemmerne fysisk til en generalforsamling. Ligesom sidste år har landboforeningens bestyrelse derfor besluttet, at generalforsamlingen bliver udskudt til først på sommeren, og at den skal holdes i det fri i en bøgeskov.

Til den tid satser foreningen på, at coronasituationen er så meget under kontrol, at det igen er tilladt at samles i det fri.

Landboforeningen lover, at det bliver en generalforsamling, hvor der også bliver tid til kunstneriske indslag, så det bliver en aften for alle. Derfor er medlemmerne inviteret med ledsager.

Tegnefilm om markvanding Den seriøse del af generalforsamlingen handlede om landboforeningens politiske indsats i forhold til afvanding, generationsskifte, multifunktionel jordfordeling og meget andet. Niels Laursen understregede i beretningen, at vandløbenes nøglefunktion er afvanding, og den holdning er ikke til hinder for et godt samarbejde med de grønne organisationer. I Vandrådet er der en god dialog om såvel landbrugets behov for afvanding, som om lystfiskeri og natur, fortalte han.

Forkert kun at fokusere på landbrugets kvælstof - 30 års miljøindsats har slået fejl, hvis man kun fokuserer på landbruget i bestræbelserne på at reducere kvælstofudledningen. Sådan lød det fra formand H.C. Gæmelke, da han aflagde beretning på Jysk Landbrugs generalforsamling midt i marts.

Beregninger viser, at der i Jysk Landbrugs område vil være landbrug, der skal braklægge mere end en tredjedel af arealet, hvis Vandområdeplan 3 føres ud i livet. Ved eksempelvis Ringkøbing Fjord svarer meromkostningen på enkelte bedrifter til 1.320 kr. pr. ha eller mere.

- Det fjerner jo grundlaget for bedriften. Jeg har svært ved at forstå, hvis ikke man synes, at disse beregninger er væsentlige, sagde H.C. Gæmelke.

Med tanke på et meget omtalt tilfælde af overløb i form af urenset spildevand fra Brørup Renseanlæg til Tuesbøl bæk, konstaterede H.C. Gæmelke, at hvis landmænd skal indberette, bør kommunerne også gøre det for at få et mere retvisende billede af kvælstofudledningen. TV Syd afslørede for nylig, at kommunen ikke siden 2014 har indberettet overløb fra renseanlægget til Tuesbøl bæk.

Søren Søndergaard og Tage Schmidt genopstillede ikke til bestyrelsen. I stedet blev Anne Marie Kragsig Pedersen fra Brande og Jakob Jessen fra Holsted nyvalgt til Jysk Landbrugs bestyrelse.

Taskforce Markvand er sammen med Landbrug & Fødevarer i gang med at producere 2 små animationsfilm om markvanding. Det er planen, at filmene skal i luften, så snart vandingssæsonen starter.

Den ene handler om den store betydning, markvanding har for dyrevelfærden for køer på græs. På de sandede jorder er vandingen afgørende for, at der er tilstrækkeligt frisk græs hele sæsonen. Den anden film belyser sammenhængen mellem vanding og udbytte, og den omstændighed, at højere udbytte er lig med mindre klimabelastning.

Filmene vil blive delt på Facebook, og vil desuden kunne ses på lf.dk, SAGROs hjemmeside og diverse landboforeningssider.

Vandløbslaug – Savstrup Å I Holstebro Struer Landboforening er der et stort antal vandløb – private og offentlige. For at få en mere koordineret indsats omkring vedligehold og arbejde omkring disse vandløb, har Holstebro Struer Landboforening besluttet at lave et pilotprojekt omkring Savstrup Å.

Når det igen bliver muligt at samles, vil alle lodsejere, der har jord til Savstrup Å, blive indbudt til møde for dannelse af et vandløbslaug. I første omgang afholder landboforeningen omkostningerne ved etablering. Hvis lodsejerne finder arbejdet nyttigt, vil erfaringerne herfra blive brugt ved de øvrige vandløb i foreningens område.

Etablering af klima-lavbundsområder For at sikre fremdrift i udpegning og etablering af lavbundsområder har Holstebro Struer Landboforening aftalt med Holstebro og Struer Kommuner, at landboforeningen indbyder til møder i potentielle områder for at orientere om de muligheder, der er ved etablering af klima-lavbundsområder. Struer kommune har udtrykt ønske om at gøre brug af de kompetencer der er i SAGRO. Når corona-situationen tillader det, bliver der indkaldt til møder.

Farmercamp Uge 26 30. juni – 2. juli 2021 på Kjærgård Landbrugsskole.

Er du en Farmernørd og mellem 11 og 15 år? Er du vild med dyr og store maskiner? ….så er farmercamp på Kjærgård Landbrugsskole lige noget for dig!

Du får også nye kammerater, sport og go’ mad.

Farmercamp er opskriften på en perfekt sommeroplevelse for dig.

Vi glæder os til at se dig J

Kjærgård Landbrugsskole Næsten 25 år i bestyrelsen blev det til for Tage Schmidt (tv).

Læs mere på www.kjls.dk Tilmeld dig Famercamp på kortlink.dk/24dv6

Kjærgårdsvej 31 . 6740 Bramming . Tlf. 75 17 29 00 kjls@kjls.dk . www.kjls.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

5

SAGRO

"Tænk hvis de mange penge blev brugt til at investere i forbedring og udvikling af rådgivningen i stedet for at blive spildt på dobbeltfunktioner og et tykt ledelseslag."

Alt for mange høvdinge i landbrugsrådgivningen Et tungt lag af beslutningstagere og ledere er en økonomisk belastning og en bremse for en sund udvikling.

TEKST: Torben Jensen Adm. direktør, SAGRO

For seks år siden besluttede ejerne af seks lokale landbrugsorganisationer i Midt- og Vestjylland, at der kunne etableres en betydeligt bedre og mere tidssvarende rådgivning ved at samle de daværende to, konkurrerende rådgivningsselskaber i ét selskab.

Sådan opstod SAGRO, og for nu at gøre en lang historie meget kort, så viser status i dag, at den manøvre gjorde det muligt at forbedre kvaliteten af rådgivningen og samtidig reducere den årlige omkostning med 10 mio. kr.

Hvordan det? Fordi der i stordrift er et kæmpe potentiale for rationalisering. Da Heden & Fjorden og Jysk Landbrugsrådgivning blev til SAGRO blev alle dobbeltfunktioner fjernet. To økonomisystemer blev til ét, og på samme måde blev der også kun brug for én hjemmeside, ét blad og meget færre chefer. Det sparer penge, når der ikke bruges ressourcer på, at to rådgivningsselskaber laver hver deres arrangementer, reklamer, indkøb, GDPR-regler, messer og kundemøder.

Konkret betød det, at antallet af direktører og

6

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

chefer blev reduceret med 8. Og 22 bestyrelsesmedlemmer i de to gamle selskaber er nu reduceret til 10. Der er meget færre høvdinge nu.

Men er rådgivningen så blevet billigere, spørger du.

Mit svar er, at rådgivningen har fået et kvalitetsmæssigt løft, og samtidig er absolut konkurrencedygtig. Omkostningen pr. medarbejder er langt lavere i en stor end i en lille organisation. Og når vi sammenligner med konkurrenter i nabolaget, så falder det bestemt ud til SAGROs fordel.

Som ansvarlig ledelse i SAGRO er vores hovedsigte ikke at være billigst i markedet. Vi er optaget af at skabe rammerne for god rådgivning, for eksempel ved at tiltrække, fastholde, uddanne og specialisere medarbejderne. Vi vil have minimum 10 rådgivere inden for et givent fagområde – det skaber den nødvendige dynamik. Vi vil også være forrest, når der skal udvikles og udrulles nye digitale løsninger og andre toneangivende projekter. SAGRO har størrelsen til det, og vi gør det for kundernes skyld, fordi innovation kan skabe overblik for den enkelte og gøre livet som landmand lettere.

Eksempel Et eksempel viser omkostningen for en planteavlskunde med en bedrift på 200 ha med markplan, gødningsregnskab, diverse ansøgninger og to årlige besøg i marken. Efterfølgende er nævnt foreningskontingentet: • Pris ved SAGRO: 20.230 kr. pr. år. Foreningskontingent: 8.375 kr./år • Pris ved Vestjysk: 23.740 kr. pr. år. Foreningskontingent: 12.000 kr./år • Pris ved SLF: 24.700 kr. pr. år. Foreningskontingent: 11.000 kr./år Sammenligningen er ikke udtømmende, for meget få af vores konkurrenter har valgt at have transparens omkring deres prispolitik og foreningskontingent. I SAGRO og ejerforeningerne er prisliste og kontingentsatser lagt åbent frem på hjemmesiderne.

SAGRO

Vores ambition er derfor at være det rådgivningsselskab, der giver medlemmerne af vores ejerforeninger størst værdi for pengene. Vi er kort sagt bedst og billigst på hele købet.

Fusioner er tabu I landbruget er det velkendt, at hvis ikke mejerier, slagterier, foderstoffer, energiselskaber, biogasanlæg osv. konstant har opkøbt og fusioneret, så havde meget af det, der historisk er skabt, ikke eksisteret i dag. Men af en eller anden grund er det tabu blandt de mindre rådgivningsselskaber at tale om fusioner.

De fire største rådgivningsvirksomheder i DLBR (SAGRO, Velas, Vkst og Landbo Nord) har tilsammen 56 beslutningstagere i bestyrelse og direktion til at varetage en omsætning, der svarer til 55 % af omsætningen i DLBR. De resterende 45 % er fordelt på 18 rådgivningsselskaber og beskæftiger et lag af anslået 198 beslutningstagere. (Tallet er lavt sat. Jeg regner med 10 bestyrelsesmedlemmer og 1 direktør pr. enhed).

Samlet set er der altså ca. 254 beslutningstagere til en omsætning, der i den sammenhæng må siges at være beskedne 1,75 mia. kr.

En række fusioner kunne slanke ud blandt de mange høvdinge. Men den nødvendige struktur-

udvikling bliver forpurret, fordi en række personer ønsker at fastholde det nuværende system og dermed beskytte det, der dybest set ikke er levedygtigt.

Det koster den almindelige landmand og kunde dyrt, at fusions- og rationaliseringsgevinsterne ikke bliver høstet.

Et tankeeksperiment Hvis hele branchen tog den samme medicin, som vi har gjort med SAGRO-fusionen, ville det frigøre et sted mellem 100 og 150 mio. kr. årligt. Tænk hvis de mange penge blev brugt til at investere i forbedring og udvikling af rådgivningen i stedet for at blive spildt på dobbeltfunktioner og et tykt ledelseslag.

I SAGRO er vi lykkedes med at drive en kommerciel virksomhed med en sund økonomi. En række datterselskaber, hvoraf flere henter en stor omsætning blandt ikke-landmænd, er med til at sænke vores omkostning pr. medarbejder. Det er ikke mindst Jysk IT, der blandt andet har stor succes med at servicere tandlæger, dyrlæger, campingpladser og advokater.

Derfor kommer SAGRO igen i år ud med et meget tilfredsstillende og rekordstort overskud på 20,6 mio. kr.

Politisk kant Overskuddet, hvoraf en del er fri kapital, overføres direkte til vores seks ejerforeninger, der med dette økonomiske rygstød via et fælles politisk sekretariat har musklerne til at slås for det enkelte medlem – og at gøre en ekstraordinær indsats for fællesskabet, så vi sikrer retten til at producere.

Ejerforeningernes lobbyvirksomhed har politisk kant. Uden deres utrættelige arbejde for egnens landmænd, kunne erhvervet for længst være løbet over ende.

Som medlem har du kompetente folk, der i fællesskab påvirker vigtige beslutninger og stiller gratis ekspertise til rådighed om vandløbsvedligeholdelse, vandmiljøplaner, markvanding, vildtskader, bæredygtighed, multifunktionel jordfordeling, BNBO, landboret og mange, mange andre essentielle emner.

Og afstand er aldrig et problem. Ejerforeningerne er dybt lokalt forankrede, så landmænd på Thyholm får deres interesser over for Struer Kommune lige så godt varetaget, som landmænd ved Ribe i forhold til deres kommune.

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

7

LEDELSE

Mariia fra Ukraine er glad for dansk som arbejdssprog På Skovdallund skal udlændinge tale dansk, fordi det letter den faglige oplæring og skaber bedre sammenhold.

8

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

LEDELSE

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk FOTO: Torben Worsøe

ISENVAD – Jeg elsker Danmark. Jeg elsker dyr, og vi har Danmarks smukkeste grise!

Ordene kommer ivrigt fra 28-årige Mariia Lopushenko – på næsten fejlfrit dansk. Og hun har meget mere på hjerte. Det er en befrielse for hende at kunne klare sig på det sprog, der tales i Danmark.

For Danmark er blevet hendes hjemland nummer 2.

- Det sværeste er udtalen, siger hun, og den kæmper hun med. Selvfølgelig laver hun stadig fejl, som da hun fortæller, at hun er begyndt at sove på dansk. ”Drømme på dansk, mener du vel?”

-Ja, ja, drømme, det er det, jeg mener, griner hun.

På Skovdallund ved Isenvad er fællessproget dansk. Det har driftsleder Anna Rose Compton bestemt.

Krav om fremskridt - Vores hverdag er så meget bedre, når vi kan tale sammen på dansk. Det er aldrig gået så hurtigt med at oplære nye medarbejdere, som efter vi indførte dansk, fortæller den unge driftsleder.

For halvandet år siden søgte Mariia og hendes mand, Oleh Lopushenko, arbejde på Skovdallund.

De kunne begge en smule dansk, fordi de havde

arbejdet her i landet et par år. Men de havde ikke haft dansk som arbejdssprog. Ved ansættelsen aftalte Anna med dem, at efter 3 måneder skulle de have gjort sproglige fremskridt, og at dansk hurtigt skulle erstatte deres ”farmerengelsk”.

Undervisningen i dansk og brugen af dansk på arbejdspladsen har bragt Mariia så vidt, at hun uden problemer kan tale dansk hos lægen, ringe til kommunen eller brokke sig til udlændingestyrelsen, når de er usmidige. Og det er de tit, siger hun. Men jeg får en bedre behandling, når jeg taler dansk, tilføjer hun.

Fagligt ryk Det var en stor dag, da Mariia og Oleh efter et halvt år begyndte at tale dansk med dyrlægen, fortæller Anna.

- Det var fedt at mærke, at de forstod det, selvom det er kompliceret, og der er mange fagudtryk, siger hun.

- Jeg har aldrig før oplevet, at nogen har rykket sig så meget fagligt, som Mariia og Oleh. Det har stor værdi for arbejdspladsen, mener hun.

Ved de fælles måltider går snakken livligt – og altid på dansk, og det er en stor fornøjelse for Jens, der nu er ansat på Skovdallund, efter at have gennemført et generationsskifte med sønnen, Johan.

- Før har vi haft andre udlændinge, men det var som to familier. I pauserne sad de sammen i den ene ende, og snakkede ukrainsk eller rumænsk,

mens vi sad i den anden ende og snakkede dansk.

Nu kan alle deltage i samtalen - vi er vi blevet én familie. Og kulturen fra kaffebordet bliver altså båret med over i stalden, mener Jens.

Mariia og Oleh modtager danskundervisning to aftner om ugen (den seneste tid online), og i maj/juni er de klar til eksamen i den afsluttende danskprøve 3.

Skovdallund understøtter Mariia og Olehs fremskridt, ved at der hver mandag kommer en lærer og giver ekstratimer i dansk efter arbejdstid. Bagefter er der fællesspisning med Anna og resten af familien på Skovdallund, Johan, der er Annas kæreste, og svigerforældrene Jens og Marian.

Uden dansk opstår der parallelsamfund Lars Høgh Jensen, næstformand i Herning-Ikast Landboforening, mener, at landbruget skal gå foran i indsatsen for at få de ansatte udlændinge til at lære dansk.

- Vi har jo udlændinge i landbruget, der har været en tredjedel af deres liv i Danmark, men som ikke taler sproget. Det skaber parallelsamfund, og det koster mange ressourcer, når deres børn kommer i pasning og skole uden at kunne dansk.

- Jeg mener, at udlændingene selv får den største glæde af at lære dansk, så de kan hjælpe deres børn med lektierne og snakke med pædagoger og lærere.

(Fortsættes på side 10)

Anna Rose Compton (tv) har som driftsleder indført dansk som arbejdssprog på Skovdallund. På den måde har Mariia fået lært dansk.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

9

ØKONOMI LEDELSE - Vi så jo også, hvor sårbart det var for nogle, da minkbranchen lukkede. Mange udlændinge måtte bare rejse hjem, fordi de ikke kunne ikke nok dansk til at tage nogle af de ledige servicejobs uden for landbruget, mener Lars Høgh Jensen.

Danskundervisning er gratis for udlændinge de første 5 år, de arbejder i Danmark. Men selv efter den frist vil kommunerne ofte være fleksible i forhold til at imødekomme et ønske om undervisning.

Stil krav om dansk Linda S. Hede, SAGRO, der hjælper mange landmænd med kontrakter og papirarbejde i forbindelse med ansættelse af udlændinge, kan mærke en stigende interesse for at få indført dansk som fællessprog.

Hun anbefaler landmænd at tage beslutningen om at tale dansk – og at stå fast på den. Først og fremmest fordi det giver færre misforståelser, når alle taler dansk, end hvis man skal kommunikere på hver sit fremmedsprog, typisk et halvdårligt engelsk.

"Vi har jo udlændinge i landbruget, der har været en tredjedel af deres liv i Danmark, men som ikke taler sproget. Det skaber parallelsamfund."

Lars Høgh Jensen

- Nogle landmænd motiverer medarbejderen med mere i løn, i takt med at han eller hun bliver bedre til dansk. Det giver god mening, fordi medarbejderen kan påtage sig flere opgaver og bedre bliver inddraget i bedriften, fortæller hun.

Mariia på Skovdallund har sin egen drivkraft, og det handler ikke om løn, siger hun: - Vi vil lære dansk, fordi danskerne respekterer dig mere, når du taler deres sprog.

Man kan hvis man vil Linda S. Hede anbefaler landmænd at lave sprogaftaler med udenlandske ansatte.

Nina er Mariias yndlingsso. Nina får ekstra opmærksomhed – og hun nyder.

10

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Mariia Lopushenko er begejstret for landet og så glad for sit arbejde, at hun nærmest kalder det en hobby. Hun er

helt forelsket i smågrisene og bedsteven med en af søerne, som hun har døbt Nina.

Egentlig var Mariia først uddannet inden for turistbranchen, men skiftede til landbrug, fordi hun ville arbejde med dyr. På det tidspunkt var Oleh politibetjent, men han fulgte Mariia over i landbruget. Olehs bror arbejder i landbruget i Danmark, og det fik det unge par til at tage springet fra Ukraine. Først som elever, og nu i faste job.

Deres største drøm er at skabe sig en tilværelse her. De er klar over, at det er svært, men sproget skal i hvert fald ikke stoppe dem.

- Man kan hvad man vil, siger Mariia – og det er hun godt i gang med at bevise. Hun læser danske nyheder, ser dansk TV, og i høretelefonerne på arbejde hører hun danske lydbøger. Lige nu er det Pippi Langstrømpe – verdens stærkeste pige. Er det ikke hende, der siger: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert.”

Bliv medlem af din lokale landboforening Ring nu på 7021 2040

Annonce ejerforeninger Vi taler din sag – slagkraftigt og professionelt Som medlem af en af ejerforeningerne bag SAGRO får du et exceptionelt lavt, lokalt kontingent, en rådgivning med kvalitet og volumen - og en slagkraftig organisation.

Igen i år kan SAGRO sende et pænt overskud videre til ejerforeningerne.

Her bidrager pengene til at drive det fælles, politiske sekretariat, der har musklerne til at kræve fair behandling af dig og dine kolleger.

Det er kompetente folk, der arbejder for fællesskabet, tager dialogen og finder kreative løsninger. Et stærkt rygstød i den politiske kamp for retten til at producere. Til gavn for landmænd, for landbruget og for landet.

Læg dertil, at SAGROs dygtige, faglige rådgivning fås til absolut konkurrencedygtig pris på grund af stordriftsfordele.

Så forstår du, hvorfor vi er bedst og billigst på hele købet!

Meld dig ind nu på tlf. 7021 2040! Så tager du et medansvar.

Erfaringer og resultater tæller!

• Anders Kirkegaard, Sir, og hans nabo fik samlet 280.000 kr. retur fra Holstebro og Struer Kommuner, da landboforeningen kunne dokumentere, at vedligehold af rørlagt vandløb under offentlig vej påhviler vejmyndigheden.

• Anders Dyrberg, Sunds, fik tilbageholdt EU-støtte på 116.000 kr., fordi hans forgænger havde opdyrket 0,37 ha §3-jord. Efter sagen blev rejst af landboforeningen, lod Landbrugsstyrelsen kravet falde.

Anders fik pengene retur, og styrelsen ændrede praksis.

• Søren Lundgaard, Darum sparede 180.000 kr., da landboforeningen fik kommunens urimelige krav om en bestemt farve tag forhandlet væk.

• Henrik Mathiesen fra Janderup fik med hjælp fra landboforeningen ophævet beskyttelsen af to diger og fik mulighed for sammenlægning af flere marker og dermed en mere rationel markdrift.

Familielandbruget VEST-Jylland

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

11

ØKONOMI

Selskabsstiftelse?

Vi hjælper dig med at træffe de rigtige valg SAGRO oplever en stærkt stigende interesse for selskabsdannelse. Mange nuværende og nye kunder ønsker at drøfte mulighederne, og det er værdifuldt for den enkelte at nå frem til en afklaring.

Alene i januar var SAGRO med i mere end 20 selskabsstiftelser, og den tendens ser ud til at fortsætte.

Det giver spændende arbejdsopgaver for de 11 selskabs- og skattespecialister, som SAGRO har samlet i et team. Her opsamles erfaringer og viden fra de mange forskellige modeller og konstruktioner, der nu er omsat til virkelighed.

Selskaber kan være vejen videre til udvikling af dit landbrug, hvad enten du har brug for ekstern finansiering, vil lave generationsskifte, vil fastholde en vigtig medarbejder med en andel af virksomheden, vil udvide med entreprenørvirksomhed, maskinstation eller noget helt andet.

For nogle vil den rigtige løsning være en koncernstruktur med holdingselskaber, for andre en investormodel eller noget helt tredje.

Brug selskabsteamet, så du får fundet den helt rigtige løsning.

Når kagen bliver større vil jeg gerne dele Holger Lundgaard Madsen valgte et anpartsselskab med medarbejder og sønner, da nye ejendomme kom til.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

Forrige år så Holger Lundgaard Madsen muligheden for at føje en ekstra gård til bedriften. Men sådan en ekspansion gav et akut behov for mere ledelseskraft!

- Jeg ville ikke risikere, at det herhjemme blev forsømt. For mig er det vigtigt at holde effektiviteten og styre omkostningerne på hver enkelt enhed. Jeg havde sådan set nok at gøre med Mægbæk, for-

René Bonde Sunesen (tv) ejer 10 % af Herup ApS. Resten ejer Holger Lundgaard Madsen (th) og hans sønner.

klarer Holger, der har ejet og drevet sit landbrug siden 1994.

I andre brancher er det meget almindeligt med flere ejere, og det er Holger inspireret af.

- For mig er selvejet ikke helligt. Min filosofi er, at hvis kagen er blevet større, så vil jeg gerne dele, siger han.

Derfor bad han SAGROs selskabsteam om at finde en ny organisation.

Ren business - Det er ren business for mig. Vi skal gøre det, der er mest optimalt for virksomheden. Vi taler jo ikke

om en fædrene gård, så der er ingen følelser i det her, forklarer han.

Modellen, som selskabsteamet anbefalede, er nu realiseret. Derfor er anpartsselskabet Herup etableret med en fordeling, hvor Holger Lundgaard ejer 60 %. Som medejer og driftsleder i selskaber finder man René Bonde Sunesen, der ejer 10 % af virksomheden. Dertil kommer Holgers 3 sønner, der ejer hver 10 % af selskabet. Ingen af de 5 har skudt penge i selskabet, som Holger hæfter for.

De 3 sønner er alle engagerede i landbruget. Den ene driver et selvstændigt, personligt ejet landbrug i nærheden, den anden læser på ingeniørstudiet, og den tredje er under uddannelse til landmand.

Sønner med ved bordet - De er alle 3 landbrugsinteresserede, så det er sjovt for mig at have noget sammen med drengene, fortæller Holger. Ved de 4 årlige bestyrelsesmøder i det nye anpartsselskab gør det en stor forskel at have de tre sønner med ved bordet.

- De unge ser meget få begrænsninger, siger Holger, og måden han siger det på, mere end antyder, at de unges deltagelse giver møderne og beslutningerne et særligt drive. Og der er alle mulige ideer om fremtiden og fremtidige samarbejdsformer om markdrift og meget andet i spil.

For Holger er det meget bevidst, at sønnernes engagement i anpartsselskabet ikke skal forhindre, at de får deres eget.

Han overtog heller ikke selv sin fars gård, da han og Kirsten Mette blev selvstændige i 1994. Parret købte deres egen gård. På samme måde har den ældste søn, Christian, som 25-årig, sidste år købt en nabogård.

- Det er godt at få prøvet kræfterne af på egen hånd og selv bygge en egenkapital op. Vi hjalp ham da i gang, men startkablerne er hevet af nu, konstaterer Holger Lundgaard Madsen tilfreds.

Medarbejder blev medejer Ved at invitere den daværende medarbejder på Mægbæk, René Bonde Sunesen, til at være medejer i Herup ApS, fik Holger en mand, der kan tage ledelsesansvar. René overtog alt, hvad der har at gøre med personaleledelse og daglig drift af Herup ApS, der er en ren slagtesvineproduktion med 25.000 grise.

- René er en mand, der hver dag gør sit bedste.

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ØKONOMI Han er meget dedikeret, siger Holger som forklaring på, at valget faldt på René.

At lede og have ansvar er ikke nyt for René. I 10 år var han selv selvstændig landmand med en svineproduktion, men under finanskrisen lukkede han ned.

- Vi fik solgt på en fin måde, og nu har jeg også prøvet andre brancher. Jeg har oplevet, hvordan det er bare at være et nummer i et stempelur. Det her er et nyt eventyr, og jeg er glad for igen at få lov at lede. Jeg elsker udfordringen med at få det bedste ud af en produktion, forklarer René.

- Ja, du bliver ved, til et problem er løst, lyder det anerkendende fra Holger.

Hver sit holdingselskab Anpartshaverne i Herup ApS har hver sit holdingselskab, i den forstand at René har sit eget, mens Madsen-familien har et fælles. Det betyder, at når virksomheden bliver så solid, at den giver udbytte, kan de to parter investere individuelt og helt efter eget ønske.

På længere sigt giver anpartsselskabsmodellen også mere fleksibilitet i forhold til, hvad der skal ske, når der engang skal generationsskiftes.

- Det har været fantastisk at bruge SAGRO omkring de strategiske ændringer. Vi har skullet tage mange beslutninger det seneste par år. Vi har etableret anpartsselskabet, bygget nye stalde og købt ejendomme. Det har været SÅ godt med nogle kompetente fyre på sidelinjen, understreger Holger.

René er enig: - Niels Erik Madsen og Niels Peder Søgaard er gode til at forklare tingene, og der er blevet taget hånd om beslutningerne, supplerer han.

Niels Erik Madsen Regnskabschef Tlf. 9629 6550 nem@sagro.dk

Niels Peder Søgaard Økonomirådgiver Tlf. 9629 6597 nps@sagro.dk

FAKTA Holger og Kirsten Mette Lundgaard Madsen bliver selvstændige på Mægbæk i 1994.

Der er 7 ansatte og 4 produktionsadresser.

Mægbæk er personligt ejet.

I 2007 overtager Holger desuden sit fødehjem, Over Råbjerg, i et I/S med delt ejerskab med Holgers bror. Ejendommen er udlejet til Holger.

I 2020 etableres Herup ApS, da en gård i nærheden bliver opkøbt. En af Holgers medarbejdere og tre sønner bliver medejere. ApS‘et har 2 produktionsadresser.

I alt er der 18 ansatte, heraf 6 elever, hvoraf 4 lige nu er på skole. Der er også 3 skoledrenge, der hjælper til, og anden løs hjælp.

Nemt at skifte til anpartsselskab Det tog kun et par uger at omdanne Thomas Vesterbys virksomhed til et anpartsselskab.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk SØNDER OMME – Revisoren i SAGRO havde prikket til Thomas Vesterby i et par år: Det ville være klogt at omdanne det privatejede entreprenørfirma til et anpartsselskab.

At sådan en proces kan være både smidig og hurtig, kan Thomas skrive under på.

- Jeg tog beslutningen og nævnte det for min revisor sidst i november, og inden jul var firmaet omdannet til et ApS, fortæller han.

Hans revisorassistent fik i løbet af få dage sat et møde op med revisor Henriette Nielsen, og derfra gik det stærkt.

- Men hun var god til at forklare mig det hele, så jeg har styr på, hvordan det fungerer med et anpartsselskab, fortæller Thomas Vesterby.

Risikoafdækning Han er faglært landmand og driver et lille deltidslandbrug. Men nogle år på maskinstation og hos en lokal entreprenørvirksomhed sporede ham tidligt ind på en karriere uden for landbruget.

I 2011 blev han autoriseret som kloakmester, og i 2016 overtog han maskinparken fra Blåhøj Murer- og Entreprenørforretning og blev selvstændig.

Kloakering og belægning er de to største specialer, og inden for det felt har han med årene påtaget sig stadig større opgaver – gerne i netværk med andre virksomheder.

- Vi har haft 4-5 år, hvor vi har været flyvende.

Så nu har jeg oparbejdet en økonomisk stødpude og har fået godt styr på privatøkonomien. Men det betyder også, at jeg kan blive ramt

hårdt, hvis jeg kommer til at lave en alvorlig fejl.

Derfor er det mere enkelt, hvis virksomheden er et anpartsselskab. Det begrænser min personlige risiko, forklarer Thomas Vesterby.

Aktiviteterne i entreprenørvirksomheden er lagt over i et driftsselskab, mens maskiner og bygninger stadig er privatejet.

Bliver holdt i ørerne Selve etableringen af Vesterby Miljø & Entreprenørservice ApS. gik som nævnt helt smertefrit, men Thomas har lige skullet vænne sig til, at han nu skal jonglere med flere NemID-profiler.

Men han trøster sig med, at hans økonomiassistent i SAGRO, Joan Gade Madsen, holder ham i ørerne.

- Hun tager sig af moms og skat og alt muligt bureaukrati. Det giver en stor tryghed, så jeg kan have fokus på at lægge belægninger og kloakere. Hun har næsten en moderrolle, siger han med et smil, der rækker fra øre til øre.

Lige nu koncentrerer han sig om at lægge 2.500 m2 sten på en stor gårdsplads. Næste opgave er kloakering af 104 huse ved Holstebro.

Henriette Nielsen Registreret Revisor Tlf. 7660 2401 hni@sagro.dk

Joan Gade Madsen Økonomiassistent Tlf. 7660 2455 jgm@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13

Foto: Torben Worsøe

PLANTER

Jordpakning er at spænde ben for sig selv Er der først kommet strukturskader i jorden, har du taget toppen af dit udbytte flere år ud i fremtiden.

TEKST: Kirstine Damgaard Petersen Planterådgiver Tlf. 2557 9864 · kdp@sagro.dk Så snart foråret er her, kribler det i fingrene for at komme i gang i marken, og naboen er allerede startet op.

Men måske skulle du lige stoppe op og tænke på, hvad det egentlig er du gør - eller bør gøre?

Hvis du tit oplever at køre fast i samme spor, så risikerer du skadelig jordpakning.

Strukturskader er blevet et stort problem i takt med, at maskinerne bliver større, og vi får mere nedbør.

Stresser du jorden?

Jordpakning opstår, når stress er større end styrke. Stress er, når vi påvirker jorden med noget, der er tungere, end den kan bære. Prøver har vist, at

14

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

jordens kulstofpulje er dalende, hvilket har indflydelse på klima, plantens respirationsproces og jordens strukturstabilitet. Dårlig strukturstabilitet kan føre til erosion, skorpedannelse og hårde jordknolde, som giver dårlig etablering.

Afhængig af jordtype, har jorden perioder, hvor den kan tåle mere end andre perioder. Specielt når jorden er for fugtig eller direkte våd, presser vi hurtigt luften ud af jorden, og trafik efterlader den hård og iltfattig.

Når vi pakker jorden, har det virkning på tjenligheden. Det spiller en rolle i forhold til, hvornår vi kan køre i marken, og hvor godt jorden afdræner. For planterne er det jordpakning, der afgør, hvor nemt de kan komme til næringsstoffer og vand, for det afhænger af, hvor let rødderne kan trænge ned og hente det, de har brug for.

Potentiale reduceret til 85 % Hvordan og hvor nem, jorden er at genopret-

te, afhænger af i hvilken dybde vi pakker jorden. Generelle erfaringer fra forsøgene siger, at det første år, du laver den skadelige jordpakning, har du et udbytte, der er reduceret til 85 % af potentialet. Det tager cirka 5 år, før du er oppe på 95 %. Og de sidste 2-5 % kommer måske aldrig igen. Der er derfor mulighed for et direkte tab efter skadelig jordpakning på mellem 140–560 kroner pr. ha plus langvarige virkninger.

Ydermere er der afledte effekter såsom udfordringer med rettidighed, højere energiforbrug og at den skadelige jordpakning hæmmer næringsstoftilgængeligheden for planterne. I alt 2501.000 kroner pr. ha i udbyttetab og ekstra omkostninger.

Vi skal derfor ikke bare være ligeglade, men kende de muligheder, vi har, og agere på det, vi ser i marken. Mange af de store maskiner er formentlig kommet for at blive, og vi skal derfor tænke over, hvordan vi bruger dem rigtigt og mest skånsomt.

PLANTER Mange overkørsler skader Jorden påvirkes af forskellige faktorer, afhængig af, hvor i jordlaget, skaden sker. Jordpakningen bliver delt op i to profiler.

Overjorden, de øverste cirka 50 cm. Her er pakningen meget tabsgivende. Skaden er påvirket af maskinernes dæktryk, trædeflade, hjulslip og antal overkørsler. Skaden er mulig at genoprette mekanisk.

Underjorden, er fra cirka 50 cm og ned. Skaden er mindre tabsgivende, umulig selv at genoprette, og ofte varig. Skaden påvirkes af hjullast, hjulslip og antal overkørsler.

Forskning viser også, at jo flere overkørsler vi har, jo større skade gør vi.

Ved overkørsler menes antal hjul, der kører samme sted på et maskinsæt, når maskinen passerer én gang.

Når skaden opstår, pakkes jorden og bliver hårdere, men struktur og gange bevares. Når vi ser at gentagne overkørsler skader, er det fordi, at samtidig med at vi pakker jorden, trækker vi den også fra hinanden og ødelægger de naturlige gange og stabiliteten i jorden. Der skal mere end 3 overkørsler til, før vi får denne forskydning.

Det viser sig, at selv en bærerulle i et bælte betegnes som en overkørsel. Et bælte har derfor 3-4 overkørsler pr. bælte.

For meget hjulslip påvirker også forskydningen.

Nyeste forskning viser, at en selvkørende gylle-

vogn med høj hjullast, træk på alle hjul og en enkelt overkørsel laver væsentlig mindre pakning, (og skaden er lettere at genoprette), end en traktor og gyllevogn med lavere hjullast, træk på 2 aksler og 5 hjuloverkørsler.

I praksis ser vi flere og flere være opmærksomme på, at der er forskel på, hvordan maskinerne reagerer i marken, og hvor mange synlige spor, der er året efter.

Fra bedrift til bedrift vil der være stor forskel på mulighederne afhængig af jord, maskiner og potentiale.

Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang, så tøv ikke med at kontakte os for et uforpligtende tilbud.

FAKTA

Konklusion Der er pakningsrisiko i al slags jord. Jo større udbyttepotentiale, jo mere er der at hente i at undgå pakning. Langt de fleste forsøg med pakningsskader er foretaget på lerjord eller god tung jord, fordi der her er et stort potentiale og større udbytte at hente. Her ser vi en klar udbyttenedgang på pakket jord.

De senere år har der været større fokus på pakningsskader på sandjord og det har vist sig, at også her er der tendens til skadelig jordpakning. Men omfanget varierer meget, fordi det har stor betydning, om underjorden består af grus, sand eller ler.

På sandjorden er 1 års effekten af pakningsskaden meget tydelig, og det er nemt at genfinde sammenkørte spor. Det er specielt arbejde udført i foråret, der sætter sine spor i form af pakningsskader på sandjorden.

Det er derfor vigtigt at kende sin jord og sine maskiner for at kunne forebygge pakningsskader.

Kend din jord og dine maskiner Forebyg skadelig jordpakning – potentialet er stort! Gør brug af SAGRO Planters rådgivningstilbud.

Virksomhedsbesøg: • Samlet overblik over ejendommen • Potentiale og strategi • Maskinparkens sammensætning • Opfølgning • Rapport fra besøget med forslag til handlingsplan og nye overvejelser • Besøgets varighed er 3-4 timer.

Pris 5.000 kr.

Kontakt Kirstine Damgaard Tlf. 2557 9864 · kdp@sagro.dk

Har du brug for kvalificeret rådgivning?

Så har vi sat holdet!

Tlf. 76 60 23 30 | sikkermail-tellus@tellus.dk | www.tellus.dk Majsmarken 1 7190 Billund

John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

Birk Centerpark 24 7400 Herning

Nupark 47 7500 Holstebro

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

15

PLANTER

Søn på 22 har ansvar for marken på Danmarks største svinegård Styringen af 2.800 ha fordelt på 30 bedrifter under Ny Endrupholm er lagt i hænderne på Frederik Hessel Madsen.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk FOTO: Torben Worsøe GRINDSTED - Toyota Hi-Lux’en svinger ind på marken. Årets første gyllekørsel er i gang. Frederik Hessel Madsen springer ud og afslutter en af utallige samtaler, han i løbet af en dag har med sine medarbejdere. Den unge driftsleder lægger vægt på selv at følge op på opgaverne og være i tæt kontakt med sine folk.

Mobilen er den uundværlige hjælper, der giver ham overblikket via FarmTracking, sms’er og opringninger.

- Jeg har et skrivebord, men jeg har ikke prøvet at sidde ret meget ved det. Hverken min far eller jeg bruger særlig meget tid på kontoret, forklarer Frederik.

I slutningen af februar begyndte arbejdet med at få kørt gylle ud fra Ny Endrupholm, hvis jorde strækker sig over 2.800 ha fra Stakroge ved Sønder Omme i nord til Skærbæk i syd.

30 gårde hører i dag til den koncern, som Frederiks

far, Martin Lund Madsen, har bygget op, siden han i 1995 etablerede sig på en gård i Askov med 70 ha.

I dag er Ny Endrupholm Danmarks største svinebrug.

Ejereffekten – betydningen af at ejerne er fysisk til stede – betyder meget for både Martin og Frederik.

Frederik går for eksempel forrest med at tage de trælse timer, hvor der skal køres om natten.

At det er muligt for Frederik at lægge så mange kræfter ude i marken og samtidig styre markdriften på 2.800 ha, skyldes en rådgivningspakke, som SAGRO leverer. Den involverer de to planterådgivere, Christina Skelmose Jørgensen og Finn Poulsen, der dels sørger for, at alle tidsfrister, regler og indberetninger bliver overholdt – dels er faglige sparringspartnere for Frederik.

Diesel i blodet Frederik er født ind i landbruget, og han og hans bror blev for to år siden medejere af Ny Endrupholm. Som den ældste begyndte Frederik at arbejde på bedriften straks efter at være blevet faglært landmand – og efter helt klassisk at have arbejdet og rejst i Australien i et halvt år.

To rådgivere giver stor sikkerhed.

Det er ligesom i et fly – det er 1. piloten, der styrer, men somme tider tror jeg, at fly holder sig i luften, fordi der også er en 2. pilot, siger Finn Poulsen (th). Frederik Hessel Madsen (tv) føler lidt, at han er kommet i mesterlære hos de to rådgivere.

16

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Da driftslederen for planteavlen på Ny Endrupholm sagde op for halvandet år siden, greb Frederik chancen for selv at få ansvar.

- Jeg har altid haft diesel i blodet, så jeg foreslog far, at jeg fik ansvaret for marken, og det bakkede far helt op om, fortæller Frederik.

I mesterlære I markteamet er der flere med mange års erfaring, som også selv har været selvstændige landmænd, så Frederik føler, at han er i en slags mesterlære, selvom det er ham, der står med ledelsesansvaret.

- Logistikken er oppe i mit hoved. Vi klarer arbejdstilrettelæggelsen mundtligt. Jeg har det under huden, forklarer Frederik.

- I dag for eksempel kører jeg rundt med aftensmad, fordi de kører gylle til sent. Så snakker vi om, hvad der er nået, og hvad de skal arbejde med i morgen.

Ny Endrupholm udfører alt arbejde i marken selv, så der er sæsoner, hvor der er meget travlt, og hvor der skal planlægges omhyggeligt for alle de 8-9 mand i planteavlen. Bedriften råder også over 8 lastbiler, der står for al transport af grise, foder og gylle.

PLANTER

Rådgivere lægger hånden på kogepladen Med en Rådgivningspakke MARK får kunden et løfte om, at intet bliver glemt eller overset.

- Vi bruger heller ikke at vinterfyre folk, for er der opgaver, vi kan gøre selv, så gør vi det selv. I vinter brækkede vi for eksempel en hel gård ned, fortæller Frederik.

Markdriften er rationaliseret, sådan at der som udgangspunkt dyrkes én og samme afgrøde på den enkelte lokalitet. Eksempelvis dyrkes der i år raps på alle markerne ved Gånsager, i år 2022 hvede, i år 2023 2. års hvede og i år 2024 vårbyg. I Gørding egner jorden sig bedst til vårbyg, så der dyrkes vårbyg efter vårbyg med efterafgrøder. Det er effektivt - samme afgrøde skal have samme behandling, og derved undgås unødvendig færdsel på landevejene.

På skolebænken Til september skal den unge driftsleder tilbage på skolebænken for at tage produktionslederuddannelsen. Det kommer til at foregå sideløbende med ledelsesopgaven på Ny Endrupholm.

- Det skal jeg nok kunne klare. Jeg har jo telefonen, og ellers må jeg sætte min far til at løbe lidt stærkere, griner Frederik.

Hver onsdag eftermiddag i hele vækstsæsonen er planterådgiver Finn Poulsen på farten rundt på tilsyn af markerne på Ny Endrupholm sammen med Frederik Hessel Madsen.

Det er en del af den rådgivningspakke, som Ny Endrupholm har købt ved SAGRO. Finn Poulsen hjælper Frederik med at prioritere, hvis der presser sig flere opgaver på, end der er tid til. Er der behov for at justere noget, der allerede er aftalt, er Finn sparringspartner.

- Hver eneste gang, jeg kommer med en vurdering, forklarer jeg, hvordan jeg kommer frem til den konklusion. Jeg stikker ikke bare en dosering eller et middel ud. På den måde sker der også en oplæring af Frederik, forklarer Finn Poulsen.

- For hver sæson føler jeg mig bedre klædt på til den næste, medgiver Frederik.

Finn Poulsen og kollegaen Christina Skelmose Jørgensen har for markdriften og for hver afgrøde i markplanen lagt et årshjul, så de kan planlægge, at alting sker rettidigt. Arbejdsfordelingen er, at Finn har føling med pasningen af afgrøderne, mens Christina har styr på alt papirarbejde omkring afsætning af gylle og markplan, plan for efterafgrøder, gødningsplanlægning, hektarstøtteansøgning, sprøjtejournalindberetning, gødningsregnskab, korttegning over nye marker og den konkrete afgrødefordeling.

Det er også Christina, der sørger for, at alle tidsfrister for såning og indberetning af efterafgrøder, afpudsning af græsmarker og så videre er overholdt.

- Det er en stor hjælp for mig, siger Frederik, der tit benytter sig af bare at smide en sms til Christina om en eller anden ændring i stedet for at gå og huske på det. Straks Christina har ført det ind i Mark Online, kan Frederik se det i FarmTracking, hvor Frederiks folk også taster alle behandlinger ind.

- Fordi I er så dygtige, så tog det mig – hånden på hjertet – under en time at indberette alt til sprøjtejournal for hele Ny Endrupholm, roser Christina.

Overblikket over de 35-40 kunder, der tilsammen aftager 130.000 m3 gylle fra Ny Endrupholm, ligger også hos Christina.

Fordel med to rådgivere Ideen med at tilknytte to rådgivere via rådgivningspakken er, at begge er godt inde i bedriften. Det giver derfor ingen afbræk i tilfælde af ferie eller fravær, og de to supplerer hinanden.

- En rådgiver, der arbejder alene, risikerer at have en blind vinkel eller at gentage en fejl. At arbejde tæt sammen med en anden giver en vis sikkerhed for, at kollegaen ser det, man selv overser. Det er ligesom i et fly med en 1. og en 2. pilot. Det er 1. piloten, der styrer, men somme tider tror jeg, at fly holder sig i luften, fordi der også er en 2. pilot, siger Finn Poulsen.

Med en rådgivningspakke lægger rådgiverne hånden på kogepladen. De har en tættere kontakt til kunden, og de lover at følge op. Det giver en særlig forpligtelse.

- Ingen skadedyr eller sygdomme skal komme bag på os. Jeg har ansvaret for at korrigere på forkant, når noget ændrer sig i marken. I et almindeligt kundeforhold, vil landmanden først ringe efter mig, når der er et problem. Så skal jeg korrigere på bagkant, og det er ikke nær så effektivt, forklarer han.

Råd til rådgivning Som planterådgiver er Finn Poulsen tit ude for, at folk siger ”Når nu der bliver færre landmænd, så har I vel ikke noget at lave?” Men det er en stor misforståelse.

- Når planteavl når en vis størrelse, kan man faktisk bedre betale for et godt råd. I et lille brug er det groft sagt billigere at overdosere sprøjtninger end at ringe til konsulenten. I et større brug er der flere ha at dele udgiften ud på, og så kan det betale sig at få en tættere rådgivning for at træffe bedre beslutninger. Som planterådgivere får vi en anden berettigelse og ender tit med at få flere timer på større brug, fortæller han.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

17

PLANTER

Helt ny udlægger gør os klogere på gylle I samarbejde med en række private leverandører har Ytteborg Forsøg bygget en helt ny gylleudlægger, der skal bruges i forsøg.

TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

HJERM – Gylle er ikke bare gylle, og interessen for at undersøge forskellige slags gylles indvirkning på planterne er stigende.

Det er en del af baggrunden for, at Ytteborg Forsøg i Hjerm nu har udviklet en helt ny gylleudlægger, der skal bruges til forsøg. Ytteborg Forsøg ejes af SAGRO, Vestjysk Landboforening og Lemvigegnens Landboforening.

- Vi ville have en gylleudlægger med en sporvidde på tre meter. På den måde undgår vi problemer med jordtrykning i forsøgsarealerne, fortæller drifts- og administrationschef Morten Krupa.

Det er ham, der sammen med især GØMA i Viborg og Herborg Maskinforretning har stået for opbygningen af den specielle udlægger.

- Det har været fedt at arbejde sammen med GØMA om udviklingen. De er ekstremt professionelle, er vant til at arbejde med gylle og har virkelig engageret sig i projektet, siger Morten Krupa. Først i november begyndte konstruktionen, der blev taget i brug midt i marts.

Centrum i gylleudlæggeren er en John Deere R 6145, der bygges om til tre meters sporvidde. Men både foran og bagpå er den udstyret, så man meget

hurtigt kan skifte, i både den måde gyllen bringes ud på, og hvilken type gylle man bringer ud.

Meget præcis Opbygningen af maskinen betyder, at gyllen bringes ekstremt præcist ud. GPS-styring sikrer en nøjagtighed på to centimeter og fortrængerpumpen er langt mere præcis end en flowmåler.

Samtidig er den hurtigere til at sikre fuld tildeling, forklarer Morten Krupa. Det sparer tid og areal i forsøgene.

Selve gyllebeholderen er en tank, der er hængt op på den bageste lift. Placeringen skyldes de råd, som Herborg Maskinforretning kom med.

- Jeg ville have den foran, men de overbeviste mig om, at bagakslen langt bedre kan holde til belastningen, og at det er godt med udsyn fremad til redskaberne, erkender Morten.

Gyllen fra tanken bag på traktoren kan dirigeres bagud til slæbeskæret eller slangebommen og fremad til græsnedfælderen, sortjordsnedfælderen eller nedfælderen til rækkenedfældning.

- Minimum tre af redskaberne sidder der hele tiden, hvilket betyder, at vi ikke så ofte skal skifte redskab, fortæller Morten Krupa.

Et syreN-anlæg med 60 l svovlsyre til forsuring, er monteret på den ene side af gylletanken, på den anden side sidder beholdere til additiver og nitrifikationshæmmer. Tilsætningen af disse sker gennem en Danfoil injektionspumpe, der fungerer lige så præcist, som det øvrige udstyr.

Ombygget slamsuger på krogen Bag på traktoren med de mange redskaber sidder ofte en ombygget slamsuger. Det er den, der bruges til at transportere gyllen i fra landmandens tank eller fra vejen og ned i marken, når lastbiler fra et biogasanlæg leverer afgasset gylle til et forsøg. Eller andre flydende stoffer.

- Vi kan køre ud med alt, der kan flyde: Protamylasse eller Fertigro for eksempel, siger Morten Krupa.

Vognen, der har fået en skammel monteret forrest, så den kører på fire hjul, transporteres med rundt i hele det område, hvor sættet bruges til at lave forsøg. Og det er fra Limfjorden til grænsen.

- Vi kører selv. Det bliver for dyrt at få det hele på en blokvogn hver gang – og bredden på tre meter gør det også til en udfordring, forklarer Morten Krupa.

Gyllevognen er en ombygget slamsuger.

Den er lille, og det er en fordel, fordi der kun skal bruges små mængder gylle til hvert forsøg.

18

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

PLANTER

Gyllebeholderen er hængt op i den bageste lift. Den bageste bom kan fungere både som slæbeskær og slangebom. Forrest sidder der græsnedfælder, sortjordsnedfælder eller rækkenedfælder.

FAKTA • Forsøgsparcellerne er tre meter – derfor er sporvidden på køretøjet tre meter.

• Sættet skal arbejde fra Limfjorden til grænsen.

• Det skal bruges til både firmaforsøg, lokale forsøg/demoer og landsforsøg.

• Udviklingen er støttet med et betydeligt beløb af Idagaardfonden.

• Ansøgningen om støtte blev udformet af SAGRO.

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit Nord- og Vestjylland Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev +45 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk

Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning +45 20 41 51 07 tk@dlr.dk

Øst- og Sydjylland Simon Simonsen ”Wissingsminde” Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted +45 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern +45 24 22 99 53 flm@dlr.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

19

PLANTER

No-till er alle lærepengene værd Det koster at købe erfaring, siger Morten Bjerre, der måtte vinke farvel til op mod 60 ha vinterhvede.

TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk FOTO: Torben Worsøe

SØRVAD – Ikke alt er lykkedes for Morten Bjerre og Niels Holmgaard, der er i gang med at ”oversætte” no-till-systemet til et storskalaforsøg i det vestjyske.

Andre steder i landet, hvor lerjorden dominerer, er der rigtig gode erfaringer med metoden, der også kaldes conservation agriculture. Ideen er at skabe en jord med en unik bæreevne, hvor rødder og

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

orme gør arbejdet, så det aldrig er nødvendigt at pløje eller harve.

Forsøg gik galt Men det er ikke så ligetil at omsætte til Morten Bjerres grovsandede jorder og det noget vådere klima, der er i Vestjylland. I efteråret gik det galt.

I en lang, regnfuld periode eksploderede et snegleangreb i størstedelen af de 100 ha vinterhvede, der ellers så fint spirede frem efter såning i marker, hvor græsdækket var intakt og et lag af snittet halm lå i totter henover. Såningen skete ca. 20. september med Mortens nye Horsch Avatar, og alt så lovende ud.

Men den megen regn skabte gunstige forhold for sneglene, og selvom der blev spredt sneglekorn, så mislykkedes bekæmpelsen. Resultatet blev, at mellem 50 og 60 % af de 100 ha hvede gik tabt.

Markerne må sås om her i foråret. Nu bliver der sået vårsæd med et udlæg af frøgræs.

- Vi har aldrig oplevet snegle i det omfang. Det var godt nok voldsomt. Det kostede udsæden og lidt gødning, men jeg har ikke mistet modet. No-till er simpelthen for spændende til, at jeg kan lade det ligge, siger Morten.

- Vi løb panden mod muren. Nu er vi lige bakket lidt – og så skal vi fremad igen, lyder det ufortrødent fra landmanden.

PLANTER

"Vi løb panden mod muren.

Nu er vi lige bakket lidt – og så skal vi fremad igen!"

Hvede sået i efteråret med Horsch Avatar skyder kraftigt.

Meget færre timer i marken Hans stædighed og entusiasme skyldes alle de positive forhold, han oplever ved no-till. Jorden er veldrænet og til at færdes på, det naturlige liv i jorden er bevaret, og udgifterne til kemi, maskiner og diesel er stærkt reduceret. Det allerdyreste – nemlig tidsforbruget i marken – er også gået ned. Da hans fuldtids-markmand i vinter efter 9 år søgte nye udfordringer uden for planteavlen, kunne han erstattes med en ”yngre model”, der vil komme til at hjælpe en del i stalden ved siden af opgaverne i marken.

Mange landmænd kæmper for at nå alt i foråret og vil derfor gerne have en del vintersæd, så de marker er til side. Men sådan er problemstillingen ikke i no-till-systemer. Så snart der er kørt gylle på græsmarkerne i begyndelsen af marts, er der faktisk ikke flere opgaver, og det taler for at erstatte vintersæd med vårsæd. I hvert fald på de mest kolde og våde marker.

være klogere at bruge en metode med stor sikkerhed på halvdelen af arealet, og kun eksperimentere på resten. Så lærer vi noget, men vi spreder også risikoen.

Jordskælv eller krigszone Og hvorfor er det nu, at no-till-tilhængere så bestemt vil undgå plov og harve? Det forklarer Morten: - Du kan bruge det billede, at en jord, der bliver dybdepløjet, er som en krigszone eller et sted,

hvor der har været jordskælv. Al infrastruktur er ødelagt, forklarer Morten, og Niels supplerer: - Vi ved fra danske og udenlandske undersøgelser, at mængden af bakterier, insekter, larver og smådyr stiger voldsomt ved no-till, især hvis der samtidig er et varieret sædskifte og flere afgrøder samtidig. Derfor snakker vi om at prøve hestebønner, lupiner og blandsæd af lupin og korn af.

De bredbladede arter vil bidrage med kvælstof, så efterafgrøderne kan trives bedre.

Det er bare noget af det, de to brænder for at undersøge. Niels har endnu en ting på hjerte: - Jeg håber, at vi kommer til at belyse, om der bliver oparbejdet flere nyttedyr, når der ikke bliver rodet i jorden med plov og harve. Løbebiller, alle krible-krable-dyrene og den mikroflora og -fauna, der måske kan være naturlige fjender til sneglene.

Det ved vi, når de er færdige med at oversætte notill til vestjysk.

Hvor hveden er sået efter vårbyg, ser afgrøden fint ud.

Risikospredning Ved overgangen til no-till på alle gårdens 470 ha har Morten Bjerre og Niels Holmgaard langt fra fået alt under kontrol.

- Vi lærer hele tiden, siger de. Og desværre går der et helt år, inden man ved, om der var succes eller fiasko for de beslutninger, der blev taget for den enkelte afgrøde.

En vigtig læring tager Morten dog med efter oplevelsen med snegleangrebet: - Jeg vil være bedre til risikospredning. I stedet for at satse 100 % på en idé eller en teori, så vil det

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

21

ØKOLOGI

220 ha med lupiner – og der kommer flere næste år Clausen Agro ved Vojens bruger lupiner som proteinkilde til køerne. Det er godt at fodre med og relativt nemt at dyrke.

TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

GABØL - Det er egentlig mest, fordi det er en fin forretning for os, siger Mads Clausen, medejer og direktør for Clausen Agro, da han skal begrunde valget af en usædvanlig afgrøde.

Lupiner udgør en væsentlig del af proteinerne til Clausens Agros 600 økologiske køer. Det startede med 30 ha i 2018, og arealet med lupiner er vokset siden. I 2020 var det 120 ha, og i år bliver der sået 220 ha. Samtidig er udbytterne steget markant.

- Der er jo en del, vi skal lære, erkender Mads Clausen. Hidtil har selskabet brugt sin egen udsæd. I år blev udsæden købt, men det er svært at få den rigtige kvalitet, og udsæden er dyr.

Men hvorfor ikke hestebønner, som så mange andre økologer bruger?

Mads Clausen er klar med svaret: - Hestebønner er vandkrævende, mens lupiner

tåler tørke. Hestebønner er også mere følsomme over for sygdomsangreb, forklarer han.

Køerne elsker det Lupiner er godt kvægfoder af flere grunde. En væsentlig fordel er det, at lupinerne smager så godt, at de ligefrem kan bruges som lokkemiddel, når køerne skal flyttes, fortæller driftslederne Asmus Forum og Lars Andersen. Ædelysten er altså god.

- Vi har også oplevet, at lupinfoderet holder værdistofferne i mælken oppe, når køerne er på græs, tilføjer Asmus Forum.

Og så er det en fordel, at lupiner ikke indeholder en stor andel stivelse, sådan som alternativet i form af hestebønner gør, konstaterer Asmus Forum.

Siden starten har bedriftens rådgiver, Morten Thomsen, SAGRO, været med på sidelinjen. Han er begejstret.

- Lupiner kan være med til at gøre os mere selvforsynende med protein. Med de priser, der i øjeblikket betales for soja-protein, kan det også vise sig

Stakken med lupiner er placeret i en lille plansilo. Fra venstre er det driftslederne Lars Andersen, Asmus Forum og til højre direktør Mads Clausen.

22

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

at være økonomisk interessant for producenter af konventionel mælk, konstaterer Morten Thomsen.

For Mads Clausen er det også et plus, at lupiner passer godt ind i dagsordenen med klimabelastning.

- Hjemmedyrkede lupiner tæller positivt i vores klimaregnskab til Arla, siger Mads Clausen.

Dyrkes sammen med hvede På jorden hos Clausen Agro dyrkes lupiner sammen med hvede. Hveden ser ud til at få lupinerne til at modne mere ensartet, og så er hvedens stængler med til at støtte lupinplanten.

Der er 70 % lupiner og 30 % hvede i blandingen.

Afgrøden skårlægges og høstes meget tør med en pickup på mejetærskeren. I år er Clausen Agro nået frem til at opbevare afgrøden i en plansilo, efter at det er kørt gennem en hammermølle og behandlet med propionsyre. Metoden fungerer fint, fordi det er ret let at holde blandingen tør, selvom der ikke tages så meget af hver dag.

- Vi dækker altid ensilagen af, når vi er færdige

ØKOLOGI

Lupinerne blev skårlagt og senere høstet med en mejetærsker med pickup.

med at tage ud, så vi er sikre på, at den ikke bliver våd. Vi har så heller ingen problemer med, at det vil tage varme, fortæller driftsleder Lars Andersen.

Tidligere har Clausen Agro haft lupinerne i sække, hvor det var propionsyre-behandlet. Eller også har de været tørret ned og kørt gennem en mølle og opbevaret hos DLG. - Men det nemmeste er afgjort at opbevare den propionsyrebehandlede afgrøde i plansiloen, konstaterer Mads Clausen.

Kun hvert femte år Lupinerne er dog ikke helt uden udfordringer. For det første er der ikke udviklet på udsæden de sidste mange år. For det andet kan udsæden være svær at skaffe – især til den rigtige pris. Og for det tredje vurderer Mads Clausen, at der ikke kan

Lupinerne er indbydende og giver god ædelyst.

I/S Hansen og Mathiesen crimpede og lagde varen i små plansiloer. Det tog en dag.

dyrkes lupiner på den samme jord oftere end hvert femte år. Clausen Agros 600 køer kan forsynes med protein, hvis det dyrkes på 300 ha.

- I år dyrker vi selv 160 ha, mens en nabo og min svoger dyrker de resterende 60 ha, forklarer Mads Clausen.

Vil du vide mere om lupiner som kvægfoder, så kontakt: Morten S. Thomsen Kvægchef Tlf. 2557 9890 Mail: mst@sagro.dk

FAKTA Udbytte i 2020 4,2 tons pr. ha totalt – heraf 2,94 tons ren lupin Indtægt Lupin 10.290 kr./ha Hvede 2.394 kr./ha Omkostninger Udsæd: 1.000 kr./ha Skårlægning: 400 kr./ha Maskinomkostninger: 1.250 kr./ha Crimpning inkl. syre: 1.000 kr./ha Proteinindhold: 30 % i blandingen.

Omkostninger pr kg.: Cirka én krone pr. kg inkl. jordleje 2 kr./kg

Vi står klar til at hjælpe dig med alle former for landinspektørarbejder Hvis du har brug for et godt råd eller hurtig assistance – så ring eller skriv til os på: Tlf. 97 35 30 33 Mobil 26 29 28 63 mail@landinspektorvest.dk

Skjern: Holger Danskes Plads 8,1., 6900 Skjern · Herning: Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Se mere på www.landinspektorvest.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

23

GRISE

Rent vand, ja tak!

TEKST: Jonas From Katholm Foderrådgiver Tlf. 2949 6850 · jfk@sraad.dk

En af forudsætningerne for gode produktionsresultater er vand, rent vand. Foderet og andre produktionsbetingelser kan være nok så gode, men hvis vandet er forurenet, så vil produktionsresultaterne være påvirket af dette.

Specielt i smågrisestalde, hvor der anvendes medicinering via vandet, kan der opstå belægninger og biofilm på indersiden af vandrøret. Men også i vandsystemer, hvor der ikke anvendes medicinering, kan der over tid opbygges en biofilm. Belægningen i vandrørene er et rigtig godt sted for bakterier at opholde og formere sig. Det skal man helst undgå. En ophobning af bakterier vil forurene vandet og kan i sidste ende skade grisene.

Kontrol af drikkevandet har aldrig været nemmere Ved at måle på ATP i drikkevandet, kan man hurtigt og præcist få et overblik over, om der er urenheder og uønskede stoffer i drikkevandet. ATP (Adenosin-Tri-Fosfat) er, forenklet sagt, et energimolekyle, der dannes, når grisene nedbryder foderet. Bakterier kan leve af ATP, og en måling af ATP giver derfor en idé om, hvordan det ser ud inde i vandrørene.

En ATP-måling kan foretages på 10 sekunder direkte på staldgangen og kan være en øjenåbner,

Udvikling

Foder

Stalde

nu fundet nye beholdere, der kan lukkes, når de er i brug, og rengøres ordentligt mellem holdene.

der kan hjælpe med at afsløre uheldige arbejdsrutiner eller oversete rengøringsrutiner. I en besætning, hvor vandet blev kontrolleret for ATP, fandt vi, at vandet, der kom ind i besætningen fra vandværket, var uden indhold af ATP. Hos grisene fandt vi dog forskellige niveauer af ATP, hvilket betød, at der var en forurening et sted. I farestalden blev vandstrengen desinficeret ved indsættelse af nye hold, og derfor var søernes vand også helt uden forurening. Det virkede altså! Problemet var, at personalet havde overset pattegrisenes vandforsyning i farestierne, hvilket resulterede i at vandet fra hovedstrengen til pattegrisenes bideventil stod helt stille, uberørt af desinfektionen.

Ved måling af vandkvaliteten hos pattegrisene var der derfor en stor mængde ATP og dermed en stor madpakke til bakterierne. Det er nu i denne besætning sat i system, at der ved rengøring af vandsystemet skal vand igennem både ventilen til soen og pattegrisene, så det sikres, at desinfektionen kommer i alle vandsystemets strenge.

I smågrisestalden var der også en forurening af vandet, der bedst kunne måles hos de mindste og mest sårbare grise. Rørene i stalden blev desinficeret mellem hvert hold, og der burde derfor ikke være skidt i vandet. Årsagen her skulle findes i beholderen til stamopløsning ved medicintildeling, der var en almindelig 5 liters dunk uden skruelåg. Dunken havde været anvendt længe, og der havde derfor samlet sig en masse skidt, som ikke blev fjernet ved den almindelige rengøring mellem holdene. Medicinblanderen doserede altså ikke bare medicin i vandrørene, men også skidt. Der er

Produktionsoptimering

Miljø

Rengøring af vandsystemet Når stalden er tom, anbefales det, at man renser rørene i stalden, så man altid har rent vand til grisene. Der kan anvendes et produkt med brintverilte, der desinficerer og med pereddikesyre, der afkalker. Desinfektionen skal bruges, når der ikke er dyr i stalden, og det skal have lov at stå i rørene og virke, inden vandsystemet tages i brug. Før der kommer grise i stalden, skal alle drikkenipler aktiveres, så systemet bliver helt tømt, inden der kommer dyr i stalden. Nogle produkter kan også anvendes, mens der er dyr i stalden, dog med en mildere opløsning. Det er vigtigt altid at følge brugsanvisningen, så man er sikker på, at produktet virker efter hensigten, og der ikke sker en forgiftning af dyrene.

Hvis man ikke har haft for vane at rense sit vandsystem, skal man være opmærksom på, at der kan være meget skidt, der pludselig løsner sig, når man begynder at rengøre vandrørene. Vær også ekstra opmærksom på blinde ender, hvor der kan være stillestående vand. Her kan man med fordel installere en hane eller en drikkeventil, så den kan tømmes. Hvis man vil rense rørene, mens der er dyr i stalden, skal man sikre sig, at produktet er godkendt som tilskudsfoder, og så skal man tjekke, at man anvender den rigtige iblanding, ifølge anvisningen på produktet.

Viden

Staldgangsrådgivning

Sparring

Driftsledelse Tlf. 7015 1200

24

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

•

www.sraad.dk

Værdi

Produktionsøkonomi •

Følg os på facebook

GRISE Helle Hellemann arbejder med projekt PattegriseLIV.

Sådan gjorde vi Nærmiljøet: Ved faring og to dage efter er der 37°C i pattegrisehulen, 21,5°C i stalden.

Nu ved vi, hvad der virker Nye, gode rutiner får flere pattegrise til at overleve.

Flot resultat på bare 3 måneder.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

KIBÆK - Det er lykkedes at sænke dødeligheden blandt pattegrisene hos Ida og Jacob Jensen med 3-4 %. Den gode udvikling er en konsekvens af, at bedriften i 3 måneder har været med i Projekt PattegriseLIV. I hele forløbet er svinerådgiver Helle Hellemann knyttet til bedriften, som igennem et halvt år får hyppige besøg af hende.

Ved første besøg mødte svinerådgiveren ind sammen med de ansatte om morgenen for at få indtryk af deres rutiner. Det handler om at skabe en god forståelse og få en god kommunikation med hinanden, hvis der skal rykkes med noget.

Ida Jensen, der står for soholdet på bedriften, kan se det virker: - Hver gang Helle Hellemanns har været på besøg, så ved farestaldsmedarbejderne præcis, hvad de praktisk skal arbejde med, og hvordan vi følger op.

Det er det, der har gjort forskellen for os, vurderer hun.

Landsgennemsnittet for dødelighed indtil fravænning blandt de 25 % bedste besætninger var i 2019 på 12,6 %. I kvartalsopgørelsen i januar er Ida og Jakob Jensen nede på 10 %. Det betyder noget for bundlinjen, for en reduceret dødelighed på 3-4 % svarer til en merindtjening på 442.000 kr. om året.

Det gode samarbejde For svinerådgiveren er det vigtigt, at medarbejderne er på hjemmebane, hvis der skal blive et godt samarbejde. Helle Hellemann arbejder ud fra, at respekt og anerkendelse er det bedste ud-

Foder: Der er sat fokus på recepter, foderkurve og indstilling af tørfoderkasser.

Raskmelding: Efter faring gennemgår soen et sundhedstjek og får f.eks. målt temperatur.

Råmælk: Når de først-fødte har fået råmælk, flyttes de til en ammeso, for at sikre at resten af kuldet kan komme til og få de antistoffer, der findes i råmælken.

Ro i kuldene: Efter 72 timer bliver der ikke byttet grise rundt mellem kuldene.

gangspunkt for at motivere til ændringer. Og nogle gange skal der ikke så meget til.

- Vi ser mange gange, at nok er der aftalt nogle rutiner, men de bliver ikke fulgt af alle. Det kan også være, at nye arbejdsgange er gledet ind og er blevet hverdag – i stedet for det, der er aftalt, forklarer hun.

Tit kan der være en god effekt blot ved at ændre rækkefølgen i rutinerne.

Ida Jensen oplever, at Helle Hellemann og medarbejderne i farestalden har fået fintunet rutinerne.

FAKTA PattegrisLIV: Projekt PattegriseLIV starter i 2021 en ny runde rådgivningsforløb og staldskoler. Hos SvineRådgivningen er det rådgiverne Allan Mikkelsen og Helle Hellemann, der er på projektet. De har begge praktisk erfaring med pasning af grise.

Målet er at få flere pattegrise til at overleve.

Det sker gennem en indsats for at reducere antallet af dødfødte pr. kuld og samtidig at hæve overlevelsen af de levendefødte grise.

Forløbet består af hyppige, individuelle rådgivningsbesøg i de deltagende besætninger i løbet af et halvt år.

Den tætte kontakt sikrer hurtig opfølgning og kontinuerlig fremdrift. Derudover deltager den farestaldsansvarlige i erfa-staldskole med ansatte fra besætninger med andre farestaldsmedarbejdere. Disse møder foregår på skift hos de enkelte deltagere.

Det er ejeren, Ida Jensen (tv), der står for soholdet.

(Privatfoto)

- Vores fokus har været på temperatur i farestald og pattegrisehuler. Vi har været omkring rutiner ved kuldudjævning, opsamling af grise og foderindstilling. Vi har flere forskellige farestalde med forskelligt udstyr, men selvom der også er gamle stalde, kan vi opnå en høj effektivitet, konstaterer hun.

Keep it simple Helle Hellemanns motto er: Hold det simpelt.

- Vi ved af erfaring, at der er bestemte tiltag i soens og grisenes nærmiljø, der giver et løft. Kan man sørge for, at der er en temperatur ved grisene, så de kan holde sig varme, og det samtidig er koldt nok til at soen kan fastholde sin effektivitet, så giver det resultater, lover hun.

Foderet skal også være i orden, ellers mangler man et helt produktionsben at stå på. Derudover skal søerne raskmeldes efter faring, grisene skal sikres råmælk, og der skal være ro i kuldene.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

25

ØKONOMI

Skaf en medhjælper – nu!

Når et landbrug akut mangler arbejdskraft, gælder det om at kunne handle hurtigt. Det kan vi i SAGRO. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

slag til sociale medier, der har blikfang og skaber interesse blandt potentielle kandidater.

Rikke understreger, at det er vigtigt, at kunden selv deler opslaget i sit eget netværk og beder medarbejderne gøre det samme.

Klaret på 5-10 dage Pludselig står du med en helt uventet sygemelding. Eller opsigelse. Eller der skal i al hast skaffes folk til en ny aktivitet på bedriften. Eller en ny bekendtgørelse sætter brat en stopper for udenlandske praktikanter på grund af corona!

I den slags akutte situationer, hvor hurtighed kan være afgørende, har løn- og HR-rådgiver Rikke Frølund-Bastrup god erfaring med at finde en løsning. Hun hjælper med markedsføring og effektiv annoncering, - Det kan som regel klares med en telefonsnak med kunden, hvis det drejer sig om profiler, der skal passe grise, hjælpe med malkning eller i marken. Nogle gange er det et længere vikariat eller en weekendafløser, men som regel er det ordinære stillinger, fortæller hun.

Tit vil der være krav om erfaring fra en lignende stilling, men denne type job kræver sjældent en landbrugsfaglig uddannelse.

- Det hænder, at vi allerede har kandidater med de ønskede kvalifikationer i cv-databasen, men ellers hjælper jeg med at sammenfatte et kort op-

Typisk er de første ansøgninger eller henvendelser modtaget efter 5-10 dage, og mange har allerede haft besøg af de første kandidater. Ofte vælger kunden selv at tage samtalen for at gøre det hurtigere og holde omkostningen nede. Men der er mulighed for at sparre med Rikke FrølundBastrup, eller at hun er med til samtalen.

For at få opslaget spredt, benytter hun sig af mange forskellige kanaler, afhængig af profil og geografi i stillingsopslaget. Hun nævner Facebook, LinkedIn og Jobnet, mens relevante stillinger også formidles til landbrugsskolerne. Typisk forsøger hun sig først på gratis portaler, inden hun foreslår kunden at benytte medier med betaling.

- Der er en stor succesrate, og for ca. halvdelen har jeg deaktiveret opslagene efter 2 uger, da de har fået mange henvendelser og allerede har ansat en ny medarbejder, fortæller hun.

I de tilfælde, hvor stillingen ikke er besat, tager hun en snak med kunden for at afklare, om der måske skal justeres på krav, arbejdsopgaver, forventninger eller løn.

Økologisk investeringsstøtte 2021 Der er afsat 40 mio. kr. til investeringer på økologiske landbrugsbedrifter Ordningen er baseret på standardomkostninger og derfor fritaget for dokumentation af udbud og tilbud. Prioritering sker efter omkostningseffektivitet beregnet i forhold til miljøeffekt.

Hvad kan der søges til?

Der kan kun indsendes én ansøgning pr. indsatsområde på grundlag af teknologier fra teknologilisten, der bliver offentliggjort til ordningen. Der skal søges tilskud til investeringer på mindst 100.000 kr./ansøgning.

Hver teknologi har en standardeffekt, som påvirker omkostningseffektiviteten, der beregnes på det samlede projekt. Ansøgningerne prioriteres efter højeste omkostningseffektivitet.

Fordeling af midler på indsatsområder Indsatsområder 1. Svin

8 mio. kr.

2. Kvæg

8 mio. kr.

3. Frugt, bær og grønt

3 mio. kr.

4. Planteavl

FAKTA Rikke Frølund-Bastrup er klar til hurtig hjælp med annoncering og synlighed, når det skal gå stærkt med at skaffe en medhjælper i landbruget.

Hvis der er behov for hjælp til samtaler, kontraktskrivning eller onboarding, kan man også få hendes assistance.

SAGRO hjælper også gerne med at få besat specialiststillinger eller stillinger med ledelsesansvar, men her er processen mere omfattende.

Rikke Frølund-Bastrup, HR- og lønrådgiver, tlf. 9629 6652, mobil 4083 3568, rib@sagro.dk.

Pulje

12 mio. kr.

5. Æg og fjerkræ

8 mio. kr.

6. Får og geder

1 mio. kr.

I alt

40 mio. kr.

Tilskud 40 % tilskud beregnes af de fastsatte standardomkostninger, uanset om dit projekt bliver billigere eller dyrere.

Tilsagn Tilsagn tildeles i 1 år gældende fra indsendelse af ansøgning. Projektperioden kan søges forlænget én gang med 1 år og kun frem til den 31. marts 2023, hvor landdistrikts-programperioden slutter.

Ansøgningsperiode: 29. april til 4. juni 2021.

For yderligere oplysninger og hjælp kontakt: Maria Eugster Klug, tlf. 7660 2372, mek@sagro.dk

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ØKONOMI FINANS OG FORMUE

Måske en mulighed Reducér din gæld på lange fastrentelån og lange renteswap.

TEKST: Per Sveistrup Direktør, SAGRO Finans & Formue Tlf. 2176 3953 · psv@sagro.dk

Forskellen mellem den korte og den lange rente er på det seneste vokset markant. De finansielle markeder er bekymrede for inflation, og alt indikerer på nuværende tidspunkt, at 2021 bliver et år med en unormal høj global vækst, så bekymringen om stigende inflation og lange renter er reel nok.

Hvis du har realkreditlån med fastrente 0,50 % eller 1,00 %, kommer der muligvis en god mulighed for, at du kan konvertere noget restgæld væk i den kommende tid.

Som vi oplevede i marts 2020, kan det gå stærkt, og chancen for en omlægning kan hurtigt være forspildt, så det er vigtigt, at man er parat og har talt med sin bank/realkredit, så papirerne er klar, og der kan reageres, når du vil gennemføre konverteringen.

Min holdning er, at man bør udnytte den stigende rente til at nedbringe sin restgæld. Det vi oplever, er en udvidelse af spændet mellem renten på korte lån og renten på lange lån, og det ser heller ikke ud til, at den korte rente stiger de kommende år.

Er der alene tale om en udvidelse af rentespændet, bør man ved indfrielse af fastrentelånet optage de nye lån som Cibor6 eller F3-lån, derved opnår man både reduktion i restgælden og lavere rente end det fastrentelån, man kommer fra.

Er man til rentesikkerhed, er det naturligvis ikke ovennævnte løsning, man bør vælge. I stedet kan et 2,00 % fastrentelån være relevant, hvis det bliver åbnet igen. Det er dog en noget dyrere løsning og kræver, at de lange renter falder forholdsvis hurtigt igen, før det giver mening. Særligt da det koster endnu en konvertering.

Den negative markedsværdi på lange renteswap er - i skrivende stund - siden årsskiftet reduceret pænt, så også her kan der opstå nogle muligheder for at reducere i renten eller indfri lånet helt eller delvist.

Omtale satte skred i hegnstilskud LandbrugsAvisen beskrev i februar, hvordan mange landmænd har tusindvis af kroner ude at svømme, fordi Landbrugsstyrelsen ikke har udbetalt tilskud til hegn. På Værnengene drejer det sig om tilskudsbeløb fra 32.000 til 250.000 kr.

Normalt bliver støtten udbetalt to måneder efter, at landmændene har betalt regningen for hegning.

- Jeg er begyndt at sige til andre landmænd, der går ind i den her slags projekter, at de skal have en god kassekredit, siger naturrådgiver Nicolaj Smed Kjær, SAGRO. En af landmændene, der ventede på penge, er Niels Jørgen Madsen. Få dage efter omtalen i LandbrugsAvisen fik han så omsider sine 106.000 kr. udbetalt fra Landbrugsstyrelsen.

En af de andre er Bent Poulsen, Nr. Nebel, der stadig venter på sit tilskud på 115.000 kr., som han lagde ud i første halvår af 2020. Han er pensionist og har et større fårehold og heste.

– Jeg er klar over, at pengene nok skal blive udbetalt, og om ikke andet så kan det da komme mine arvinger til gavn som en positiv overraskelse, sagde han i februar - med en vis ironi.

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut ✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger

✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – kontakt os på 9713 1211 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

27

PORTRÆT

Skippede mink og fik stjerner på Agromek Arne Sønderbæk er tidligere både svineproducent og minkavler. For to år siden blev de sidste dyr sat ud. Nu har hans firma fået to stjerner for fodertilsætning.

TEKST OG FOTO: Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

AULUM – Da Arne Sønderbæk for 10 år siden satte grisene ud, havde han heldigvis minkene at tage vare på. For der var blevet rigtig tomt på gården.

Da alle danske mink sidste år blev aflivet, havde han to år tidligere lukket minkfarmen.

- Det var SAGROs skyld. De havde påpeget, at vi slæbte penge derud hver dag, smiler Arne.

Men tilknytningen til minkene fortsatte. For i mellemtiden havde hans firma, AJ Energi & Strø, specialiseret sig i at producere strøelse til dyr – og en del af kunderne var minkavlere.

- Selvfølgelig er det alvorligt for os at miste en hel kundegruppe fra en dag til den næste, erkender Arne Sønderbæk.

Alligevel er han fuld af optimisme. På det netop overståede virtuelle Agromek har AJ Energi & Strø nemlig fået to stjerner for produktet AJ X 30.

Der er tale om et fodermiddel, der skal tilsættes foderet hos grise, og som især er med til at forhindre mavesår. Indtil nu er det afprøvet med held på slagtesvin, men også søer kan have glæde af AJ X 30, er Arne Sønderbæk og salgs- og udviklingsanvarlig Grethe Klogborg overbeviste om.

- Mavesår er en bekostelig affære, og kan vi forhindre at det opstår, både de sår, der konstateres, og dem som aldrig opdages, har det stor indflydelse på effektiviteten, siger Grethe Klogborg.

28

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Rapshalm er centralt En del af fodermidlet indeholder rapshalm, ligesom de fleste andre af firmaets produkter.

- Det med rapshalm begyndte ved et tilfælde. Da vi stoppede med grisene, ville jeg lave brændselspiller af rapshalm. Da vi var færdige med at udvikle det, forsvandt interessen. En dag stod jeg på gårdspladsen og smed lidt vredt nogle af pillerne i en vandpyt – og så forsvandt vandpytten, fortæller Arne Sønderbæk.

Den ekstreme sugeevne måtte kunne udnyttes, tænkte Arne, og så begyndte han en produktion af strøelse. Zeolit blev tilsat, og rapspillernes ekstreme sugeevne blev kombineret med zeolittens fremragende egenskaber.

Stærkt sugende strøelse har mange fordele i både grise-, hønse- og kostalde. Først og fremmest er det med til at forbedre sundheden – og dermed dyrevelfærden. Men det gør også udmugningen lettere.

Zeolitten holder på kvælstoffet og sikrer, at kvælstoffet først frigives, når det optages i planten.

Altså burde der være dømt succes. Det er der også. Udfordringen er dog, at strøelsen er dyrere end den strøelse, landmænd selv producerer i form af almindelig halm.

- Men alle ved, at halm ikke suger særlig godt.

Derfor er almindelig halm heller ikke den bedste strøelse, konstaterer Arne Sønderbæk.

På vej ind i økologi Det er allerede mange år siden, han overlod sty-

ringen af regnskab og for eksempel lønudbetaling til de syv ansatte til SAGRO. - Jeg skal koncentrere mig om vores produkter og om at sælge. Ikke sidde bag computeren og udfylde skemaer, understreger han.

Et af de næste skridt fremad, bliver udviklingen af økologisk strøelse baseret på blandt andet havrehalm.

- Mange økologer avler havre, men det fungerer ikke som strøelse. Det har vi udviklet på, og det ser faktisk ud til, at resultatet er godt, fortæller Arne Sønderbæk.

Fra 2023 er det et krav, at halvdelen af strøelsen er økologisk. Og så er det godt at være på forkant med produkterne, så de ikke skal udvikles, den dag kravet træder i kraft, understreger Arne Sønderbæk.

FAKTA AJ Energi & Strø producerer og sælger strøelse og fodermidler.

Raps indgår som en central del i alle produkter.

Strøelsen er tilsat CN zeolit, der ifølge firmaet binder den frie kvælstof i gyllen.

Firmaet har også udviklet udtørringsmidlet Raps Dry.

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK En naturperle til naturelskere og lystfiskere Hostrupvej 37, 7860 Spøttrup

Medlem af:

Planteavlsejendom med 90 ha Skolevænge 24, Spandet, 6760 Ribe

108 ha jagt- og økologisk planteavlsbedrift Vester Grenevej 2, Hoven, 6880 Tarm

Beliggende i flot kuperet terræn med skov, græs og fredskov

Planteavlsgård på 82 ha med et stykke frijord på knap 8 ha

Økologisk planteavlsbedrift med store regulære marker

Areal ned til Sønderlem Vig med gode fiskemuligheder

Stor og rigtig flot bolig på ikke mindre end 356 m²

Potentiel mulighed for skovrejsning og god jagt

Boligen er ombygget i 2006 og fremstår i rigtig fin stand

En velholdt og præsentabel ejendom tæt på byen

Jorden er grovsandet ager, der kan vandes.

Kontant:

2.550.000

Ejerudgift pr. md.:

1.704

Kontakt: LandboGruppen Jysk

Kontakt: LandboGruppen Jysk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

Hektar:

9

Kontant:

Energimærke:

D

Boligareal:

211 m²

Boligareal:

12.975.000 256 m²

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

Kontant: Energimærke:

F

Boligareal:

12.500.000 172 m²

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

108

Hektar: Energimærke:

Økologisk planteavlsbedrift med 27,5 ha Hovedgaden 41, 6064 Jordrup

Ca. 51 ha landbrugsjord Hjøllundvej 26, 7400 Herning

Boligen er totalt renoveret i 2010

Særdeles præsentabel og flot bolig - løbende moderniseret

Velarronderet jord, som ligger samlet

Særdeles god hestestald med 7 hestebokse

Gode og anvendelige driftsbygninger

Ca. 42,23 ha agerjord og ca. 3,5 ha permanent græs

Beliggende med naturarealer ned til Storå

27,5 ha, hvoraf de ca. 9,15 ha ligger ved ejendommen

Der medfølger 45,73 betalingsrettigheder uden tillæg

Kontant:

1.850.000

Ejerudgift pr. md.:

2.645

Boligareal

89 m²

Kontakt: LandboGruppen Jysk

Kontakt: Landbogruppen Jysk

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

Hektar: Energimærke:

5,80

E

F

89,97

Hektar:

Hesteejendom med 5,8 ha Bredvigvej 3, Ørre, 7400 Herning

Kontakt: LandboGruppen Jysk

Kontant:

6.500.000

Boligareal:

238 m²

Kontakt: LandboGruppen Jysk Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

Hektar: Energimærke:

27

Kontant:

5.600.000

Tlf.: 7660 2333, jysk@landbogruppen.dk

51

Hektar:

D

JYSK

Jørn Lauritsen Tlf.: 2334 7068

Jens Ravn Tlf.: 24229900

Allan Elsted Hansen Tlf.: 2557 9851

Claus Brødbæk Tlf.: 6175 7188

Frederik Gissemann Hansen Tlf.: 2989 4029

LandboGruppen

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

29

SET I BAKSPEJLET

eskorte af mark, hvor der ikke er behov for Man kan være glad for at bo i Dan , når diplomater og rådgivere bevæger sig ater kampklædte og bevæbnede sold nylig lagde SAGRO i Esbjerg hus til soldaternes for og , dad Bag i det er an Såd t. rund else til Irak. træning forud for deres udsend

30

Analysesvar på 10 minutter. Det love SAGRO har taget en NIR-scanner r planterådgiver Vivi Ernstsen, efter at i foderblandinger analyseres hurt brug. Frisk græs, majs eller færdigmiksede igt og præcist. NIR-scanneren dem senere i år ved den årlige grovfode onstreres rekskursion.

For at få så retvisende res regnskabstallene helt fre ultater som muligt, blev der arbejdet med at opd m til midnat dagen før øko atere hvor SAGRO tolkede på tallene fra de første års nomikonferencen i februar, reg skabet var, at året blev et flot år for de fleste dan nskaber fra 2020. Hovedbudske landmænd.

ned en lille happetelet-Thomas i denne må eundertøj...

Tar te sat ide oks ebo Fac der går i dam På SAGROs alle danske landmænd, ning i gang for de 33 % af øste en hyldest til mange navngivne kvinder, der den Nemlig kvinderne! Det udl dt om på bedrifterne. Og en stor buket roser til gør en kæmpe indsats run . ket heldige, der blev udtruk

Nu om dage er det nødvendigt at have et studie til online-møder. Hos SAGRO i Billund er der indrettet et lokale, hvor generalforsamlingerne i flere af ejerforeningerne i år er foregået. Her er det Sydvestjysk Landboforening, der havde 67 stemmeberettigede med på linjen.

Søren Søndergaard sagde på generalforsamlingen i Jysk Landbrug farvel til landboforeningen, som han har siddet i bestyrelsen for i ca. 10 år. I efteråret rykkede han helt op i toppen af landbrugets organisation, da han blev valgt som formand for Landbrug & Fødevarer.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk

Med forbehold for aflysninger pga. Covid-19

Øko-Træf 2021

Sortsfremvisning i Fåborg

Planteaften Ytteborg

Torsdag den 3. juni kl. 10.00-15.00 hos Alfred Kloster, Nørreholmvej 3, 7490 Aulum

Uge 24 Se præcis dato og nærmere informationer i næste Grobund

Torsdag den 24. juni kl. 18.30-22.00 Forsøgsstationen Ytteborg, Hjermvej 94, 7560 Hjerm

Øko-Træf 2021 holdes hos Alfred Kloster i Hodsager, der driver et økologisk landbrug med 315 køer og 350 ha.

Der bliver rundvisning i hold til en hel stribe udstillere og til markdemonstrationer. Midt på dagen serveres en grill-frokost. ØkologiRådgivning Danmark og Velas Økologi er arrangør af Øko-Træf 2021.

Gennemgang af vinter- og vårsædssorter. Bemærk at arrangementet er flyttet til SAGROs nye forsøgsareal ved Fåborg nær Årre.

Aktuelle ukrudtsforsøg og andre relevante forsøg gennemgås også. Aftenen er tilrettelagt i samarbejde med Danish Agro.

Tema: Reduceret jordbehandling og andre klimaværktøjer.

Ytteborg har lagt en del af forsøgsarealet om til notill. Vi ser bl.a. nærmere på pløjefri såning af vårsæd, startgødning og miljøgræs i majs, hvilke kornsorter, der skal vælges m.m. Se nærmere omtale af arrangementet i næste udgave af Grobund.

DLG er pølsesponsor og leverer desuden markedsnyt vedr. korn, foder og gødning.

Alle med interesse for planteavl er velkomne.

SENIORKLUBBER Sydvestjysk LandboSenior

Besøg i Ribe

Årsmøde i Seniorklubben

Mandag den 17. maj kl. 13.30 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Torsdag den 8. april kl. 9.45 Vi mødes hos Ib Laursen, Øster Vedsted Vej 12, 6760 Ribe Frokost og eftermiddagskaffe nydes på Kogehuset, Tangevej 6. Om eftermiddagen får vi en rundvisning og museumsbesøg på Ribelund.

Pris 250 kr. pr. person.

Tilmelding senest 29. marts til SAGRO på tlf. 7021 2040 Kontaktperson: Tove og Knud Jørgensen

Varde Landboforenings Seniorklub

Årsmøde

Tirsdag den 20. april kl. 14.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Dagsorden ifølge vedtægterne.

På valg er Henning og Ruth Tobiasen (modtager ikke genvalg) samt Henning og Marie Bloch.

Efter årsmødet fortæller Torben Worsøe om besøg hos bønder, bævere og ballepressere, og om menneskeskæbner, han er stødt på i sit arbejde som fotograf for LandbrugsAvisen.

Tilmelding senest fredag den 16. april hos SAGRO på tlf. 7021 2040.

Udflugt til Esbjerg

Tirsdag den 18. maj kl. 12.30 Afgang fra Fritidscentret i Varde i bus Besøg på Esbjerg Brandskole, hvor der serveres kaffe.

Derefter er der en guidet rundtur på Esbjerg Havn.

Pris 150 kr. pr. person.

Tilmelding senest mandag den 19. april til Ulla og Albert på tlf. 6024 7168 eller 2637 7168.

Dagstur til Sild

Onsdag den 19. maj kl. 7.30 fra SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Bindende tilmelding til SAGRO fra den 1. april til den 15. april. Se nærmere i årsprogrammet.

Ikast-Bording LandboSenior

Foredrag

Onsdag den 14. april kl. 9.30 i Bording Hallen

Efter årsmødet vil Asger Christensen som er medlem af EU-parlamentet fortælle om sin første tid der.

Tilmelding til Frede Mortensen på tlf. 9718 7105 eller mail: mafam@mvb.net senest den 10. maj.

Brørup Landboforenings Seniorer

Kend din kommune

Onsdag den 4. juni Bustur gennem det tidligere Rødding Kommune.

Lokale guider - Peter Fredslund, Sdr. Hygum og Anker Ravn Knudsen, Rødding.

Der er tilmeldningsfrist den 1. juni på tlf. 2043 1606 (Tage Nielsen) eller på mail gudrunwnielsen@hotmail.com.

LandboSenior Herning

Jysk lune og lune jyder i godt selskab med Leif Fabricius Fredag den 16. april kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Besøg på Vand og Energi i Grindsted

Mandag den 19. april kl. 13.30 Grindstedvej 40, 7200 Grindsted Tilmelding senest den 12. april til Henry Hansen på tlf. 2191 9397 eller mail: henryh@altiboxmail.dk Leif er kendt for at være en flittig skribent, som har mange revytekster på sin samvittighed, og for sit virke på Esbjerg Teater.

Tilmelding senest mandag den 12. april til SAGRO på tlf. 7021 2040.

Freelance-museumsformidler ved RingkøbingSkjern Museum og foredragsholder, Lisbeth Lunde Lauridsen, fortæller om Kaj Munk. Digterpræsten rummede mange facetter og var en personlighed, der satte spor i danmarkshistorien. Hans liv og virke giver anledning til eftertanke, og hans livsglæde og humor får smilebånd og lattermuskler rørt hos de fleste.

Ingen tilmelding – pris 60 kr.

Medlemshyggetur

Onsdag den 19. maj kl. 13.30 med start fra Bording Hallen Efter et corona-år trænger vi til en hyggelig eftermiddag sammen. Vi har planlagt en tur i egne biler til Klosterlund Museum og Naturpark, Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang.

Her vil vi se os omkring og nyde eftermiddagskaffen i skønne omgivelser – kaffe og brød medbringer bestyrelsen. Herfra kører vi videre til Bølling Bryghus, Gl. Kongevej 24, 7442 Engesvang, hvor vi skal spise os mætte i stegt flæsk og persillesovs. Vi håber, rigtig mange har lyst til at deltage denne eftermiddag.

Tilmelding senest onsdag den 12. maj.

Ikast-Bording LandboSenior er vært, men drikkevarer er for egen regning.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

31

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

LÆS LÆS MERE MERE PÅ: PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK LANDBOGRUPPEN.DK

Medlem Medlem af: af:

Vi oplever lige nu en stor efterspørgsel fra kapitalstærke købere, og søger derfor nye ejendomme til salg Kontakt os for at drøfte mulighederne for salg af netop din ejendom – vi sikrer dig et trygt salgsforløb.

Ring på 7660 2333

JYSK JYSK

Jørn Jørn Lauritsen Lauritsen Tlf.: 2334 7068 Tlf.: 2334 7068

Jens Jens Ravn Ravn Tlf.: 24229900 Tlf.: 24229900

Allan Elsted Allan Elsted Hansen Hansen Tlf.: 2557 9851 Tlf.: 2557 9851

Claus Claus Brødbæk Brødbæk Tlf.: 6175 7188 Tlf.: 6175 7188

Frederik Gissemann Frederik Gissemann Hansen Hansen Tlf.: 2989 4029 Tlf.: 2989 4029

LandboGruppen