Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk
Forsidefoto: Stine Bundgaard
Oplag: 20.500 stk.
Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO
Tryk: Stibo Complete
Grøn Trepart endte med det mildeste af alle onder
Man siger, at sejren har mange fædre, men nederlaget er forældreløst. Hvor placerer det Den grønne trepart? Mange kaldte den på forhånd en tabersag og en uretfærdighed og valgte end ikke at deltage i forhandlingerne. Lad mig skitsere forudsætningerne – folketingsvalget 2022: Et massivt flertal ønskede en CO2-afgift på landbruget og en grøn omstilling. Som liberal virkede det som om, venstrefløjen glædede sig over en ny afgift, der skulle være hård og dyr, så vi i landbruget skulle grave så dybt i lommerne, at vi kunne mærke sålen under gummistøvlerne.
Udsigterne så endnu værre ud, da Mette Frederiksen potentielt kunne danne regering med Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten. I stedet søgte hun mod midten med Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen. Det banede vejen for grøn trepart med en midterregering ved forhandlingsbordet.
Landbrug & Fødevarer og de ”venligtsindede” partier søgte indflydelse og kæmpede ved forhandlingsbordet. Tak for det!
Alternativet kunne have været en afgift mellem 750 og 1.200 kr. pr. ton CO2e, hvor midlerne fortrinsvist gik til skovrejsning. Sådan gik det ikke. I stedet blev der fundet milliarder til arealomlægninger, og politikerne lyttede til Søren Søndergaards velbegrundede bekymringer.
Første etape af Den grønne trepart er på plads, men langt fra alt er specificeret i aftalen. Blandt andet skal omlægningsplanerne for det åbne land
drøftes og besluttes dér, hvor de hører hjemme, nemlig lokalt. Præcis som vi i foreningerne har argumenteret for i årevis.
Lad mig gøre det klart: Jeg er bestemt ikke tilhænger af en afgift og forstår skuffelsen over, at det hæmmer udvikling og investering. Men i et demokrati må vi acceptere kompromisser. Alternativet kunne være langt værre: tvungen braklægning, reducerede kvælstofkvoter eller mange flere efterafgrøder. Derfor opfordrer jeg alle til at undersøge, hvad aftalen betyder for deres bedrifter.
Med aftalen og de store forandringer, der er sket, kan grøn trepart godt kaldes en sejr – takket være politiske partier og Landbrug & Fødevarer. Nu er det tid til, at vi lokalt tager ansvar, aktiverer vores netværk og sikrer maksimal indflydelse. Sammen kan vi præge omstillingen og sikre, at fremtidens landbrug bygger på vores viden og indsats. Det skylder vi hinanden – og det vil være en sejr.
Af Niels Laursen Formand Jysk Landboforening
Tema: Den grønne trepart
Hvad betyder Den grønne trepart for dig og din bedrift – nu og i fremtiden?
6
Samarbejde med kommuner er afgørende
Vi skal aktivere vores netværk, være saglige og søge indflydelse, så kommende arealomlægninger bliver både miljømæssigt og økonomisk bæredygtige, mener SAGROs politiske chef, Stine Bundgaard.
20
Lær at stave til ESG – sådan kommer du i gang
Fokus på ESG kommer til at fylde mere og mere i dansk landbrug i fremtiden.
22
2 Leder
4 I felten for medlemmerne
6 Tema – SAGRO-direktør: Vi gør Den grønne trepart til en succes
8 Tema – De forskellige grene kigger ind i treparten
10 Tema – Afgående formand takker af og kigger frem
12 Tema – Fem spørgsmål til trepartsministeren
14 Tema – Unge landmænd har optimismen i orden
16 Tænk dig om, så traktosen ikke også trykker bundlinjen
20 Samarbejde med kommuner er afgørende for arealomlægninger
22 Lær at stave til ESG – sådan kommer du i gang
24 SAGRO Time: Manglende tidsregistrering kan blive en dyr fornøjelse
25 Mælkeproduktion er god forretning for tiden
26 Kørepenge: Får du det fradrag, du er berettiget til?
27 Fredagstelefonen er vågnet fra sit vinterhi
28 Investering: Per Sveistrup får landmændenes penge til at yngle
30 Set i bakspejlet
31 Kalender
Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår
Lokale treparter skal løse areal-kabalen
Nu skal den politiske aftale om Den grønne trepart omsættes til lokale treparter, som skal finde lokale løsninger for vandmiljø, drivhusgasser og skovrejsning. Du kan læse mere om de lokale treparter, og hvad deres opgave kommer til at bestå i, længere inde i magasinet. Landbruget har to pladser i hver af de i alt 23 lokale treparter på landsplan. I vores del af landet er følgende udpeget til at sidde i de lokale treparter:
Nissum Fjord
Anders Nørgaard, Holstebro Struer Landboforening
Jens Erik Nielsen, Fjordland
Ringkøbing Fjord
Leif Nørgaard, Herning-Ikast Landboforening
Jacob Spangsberg, Vestjysk
Limfjorden
Leif Gravesen, Fjordland
Carl Chr. Pedersen, Agillix
Vadehavet
Kåre F. Andersen, Jysk Landboforening
Stine Bundgaard, Jysk Landboforening
Lillebælt Jylland
Søren Lausten, Spiras
Lars Schmidt, Spiras
Styrket samarbejde med de grønne organisationer
I Herning-Ikast Landboforening har vi god tradition for et tæt samarbejde med de grønne organisationer i området. Set i lyset af Den grønne trepart intensiverer vi nu det samarbejde, så vi sammen kan arbejde for bedre rammer for natur, biodiversitet og bæredygtig arealforvaltning – på de mest hensigtsmæssige arealer, så vi samtidig sikrer en stærk og fremtidssikret landbrugsproduktion.
Gennem nye initiativer vil vi intensivere samarbejdet med Danmarks Jægerforbund, Biavlerforeningen, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening. Sammen vil vi afholde fælles arrangementer, hvor vores medlemmer får mu-
lighed for at udveksle viden, erfaringer og løsninger på tværs af fagligheder. Derudover arbejder vi også tæt sammen med de grønne organisationer i forhold til kommunekontakten for at sikre en konstruktiv dialog om natur- og landbrugspolitik.
Vi tror på, at dialog og samarbejde er vejen frem, så vi kan skabe en stærkere fælles forståelse for de udfordringer og muligheder, vi står overfor.
Holstebro Struer Landboforening starter pilotprojekt om gylleudkøring på lerjord
Holstebro Struer Landboforening har i samarbejde med Struer Kommune taget initiativ til et spændende pilotprojekt, der fokuserer på gylleudkøring på lerjord i et mindre vandopland i Struer Kommune.
Projektet er en del af en indsats for at afprøve og implementere nye anbefalinger om gylleudkøring fra SEGES Innovation.
Pilotprojektet har til formål at undersøge effekten af SEGES Innovations nye anbefalinger og skabe bedre forståelse for, hvordan gylleudkøring kan optimeres under hensyntagen til jordbundsforhold og miljøet. Lerjord er kendt for sine særlige udfordringer i forbindelse med næringsstoftab og udvaskning, og projektet skal bidrage med erfaringer, der kan bruges til fremtidige løsninger i hele Danmark. Lodsejere og landmænd i det berørte vandopland er blevet præsenteret for projektet, og der har været stor interesse for at deltage. I første omgang vil pilotprojektet løbe hen over gyllesæsonen i 2025. Projektets forløb vil blive fulgt tæt, og der vil løbende blive indsamlet data og erfaringer, som efterfølgende vil blive evalueret og formidlet til deltagerne og andre relevante interessenter.
Holstebro Struer Landboforening og Struer Kommune håber, at projektet kan skabe ny viden og erfaringer, som kan gavne både landmænd og miljøet. Hvis projektet viser sig at være en succes, kan det danne grundlag for bredere implementering af de nye anbefalinger og inspirere andre landboforeninger og kommuner.
Holstebro Struer Landboforening ser frem til at følge udviklingen og værdsætter den lokale opbakning og indsats, der gør projektet muligt.
Familielandbruget VEST-Jylland sætter fokus på naturpleje af arealer med kvæg, geder og får
Mange af familielandbrugets medlemmer leverer allerede nu dyr til naturpleje på både offentlige og private arealer, og den virksomhed vil komme til at stige som følge af Den grønne trepart.
Familielandbruget VEST-Jylland har derfor valgt at sætte fokus på deling af erfaringer med dette arbejde hos medlemmerne – blandt andet med et medlemsarrangement med indlæg fra Herning Kommunes arealforvaltning og flere af foreningens medlemmer, som allerede er storleverandører af dyr til naturpleje.
Med initiativerne ønsker foreningen at kaste lys på et landbrugsprodukt, som vil opleve endnu større efterspørgsel i fremtiden, og med mange medlemmer med interesse for naturpleje er det oplagt at spille medlemmerne endnu bedre på dette område.
Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 61 76 84 00
Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25
Jysk Landboforening har fokus på oplandet til Knudedyb
Jysk Landboforening er repræsenteret alle de relevante steder for at arbejde for, at bl.a. kvælstofreduktioner sker på et oplyst grundlag. Lige nu har foreningen særligt fokus på Knudedyb. Meget tyder på, at vi ikke ved nok om vandudskiftningen i Vadehavet, udvaskningen fra oplandet, bidrag fra udenlandet og indholdet osv.
Derfor arbejder Jysk Landboforening for mere viden om Vadehavet og særligt om Knudedyb. Det vidensopbyggende arbejde sker i foreningen og i regi af Kystvandrådet til Vadehavet.
Niels Laursen Formand for Jysk Landboforening Tlf. 51 27 22 15
Peter Jørgen Kock Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 30 13 32 23
Vi gør Den grønne trepart til en succeshistorie
Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, Den grønne trepart blev vedtaget. Vi er alle fortsat ved at skabe et overblik over, hvordan vi bedst navigerer i aftalen. Jeg har bestemt ikke svarene, men jeg vil gerne dele mine overvejelser om emnet og sætte lidt ord på, hvordan vi har indledt arbejdet her i SAGRO.
Tekst: Torben Jensen Adm. direktør
Vores rolle
Når I som kunder skal navigere i den komplekse og hastigt udviklende verden af klima- og miljøkrav, er det afgørende, at vi som rådgivningspartner går forrest og viser vejen. Den grønne trepart er ikke blot et politisk initiativ - det er en gamechanger for hele landbrugssektoren. Hos SAGRO har vi taget udfordringen op med et målrettet fokus på de fem hovedområder: Skov, lavbund, CO2, vandmiljø og biodiversitet
Vi tror på en samlet indsats
Den grønne trepart er en monumental udfordring, og vi har valgt en dynamisk og tværgående tilgang. I stedet for at skabe nye hierarkier har vi samlet vores kompetencer i en Taskforce Treparten, der sikrer overblik, koordination og effektiv kommunikation.
Under ledelse af Lisbeth Tønning, der er afdelingsleder i SAGRO Miljø & Natur, har vi nedsat et team af erfarne fagfolk, hvor alle afdelinger er repræsenteret. Vi ved, at vejen frem kræver fleksibilitet og vedholdenhed. Derfor etablerer vi også løbende arbejdsgrupper, der fokuserer på konkrete områder som f.eks. skovrådgivning og arealscreening. Med denne tilgang sikrer vi, at SAGRO ikke blot følger med udviklingen, men forbliver et skridt foran.
Foreningerne går til opgaven med oprejst pande
SAGROs ejerforeninger har udtrykt deres støtte til Den grønne trepart. De anerkender de politiske krav og ambitioner, der stilles til landbruget. I stedet for at stå på sidelinjen ser de deltagelse i dialogen som en god mulighed for at skabe de gode og positive historier om landbruget. De har hele vejen igennem forhandlingerne understreget vigtigheden af, at landbruget var en aktiv part for at sikre, at erhvervets stemme er blevet hørt og er kommet med i betragtning.
Fokus på fremtiden
Selvom Den grønne trepart uundgåeligt vil dominere dagsordenen i mange år frem, må vi aldrig miste blikket for vores kerneopgave: at styrke Danmark som en førende nation inden for fødevareproduktion – både i mængde og effektivitet. Landbruget er en hjørnesten i vores samfund, og i SAGRO er vi stolte af at være en del af denne rejse. Lad os sammen gøre Den grønne trepart til en succeshistorie – ikke kun for klimaet og naturen, men også for landbruget og fremtidens fødevareproduktion.
Skov
Med en historisk investering på 22 milliarder kroner og et ambitiøst mål om at rejse 250.000 hektar ny skov inden 2045 ser vi skovrejsning som en vigtig brik i fremtidens arealanvendelse. SAGRO har opbygget ekspertise og kapacitet til at hjælpe jer kunder med at identificere og realisere mulighederne inden for skovrejsning. Det er ikke kun en klimavenlig løsning – det er også et forretningsområde med stort potentiale.
Lavbund
I arbejdet med udtagning af lavbundsjorde er SAGRO allerede en af de førende aktører. Med involvering i cirka 40 procent af de lavbundsprojekter, der er i proces i Danmark, leverer vi ikke blot ekspertise, men også handling. Vores dedikerede team på området, der er støt voksende i antal, sikrer, at vi kan fastholde vores position og bidrage til at opnå målene for 2030.
CO2
I takt med, at CO2-afgifterne lurer i horisonten, arbejder vi intensivt på at udvikle praktiske løsninger for landmændene. Med værktøjer som ESGreenTool hjælper vi med ESG-rapporter og målrettede råd om metanreducerende foder. Vores fokus er klart: at sikre, at jeres bedrifter ikke blot overlever, men trives under de nye betingelser.
Vandmiljø
Kravene til kvælstofreduktion stiller store krav til jer kunder, og vi ved, at kollektive virkemidler som minivådområder og vådområder er nøglen til succes. Hos SAGRO arbejder vi målrettet i de mest belastede vandoplande og tilbyder løsninger, der både imødekommer lovgivningens krav og sikrer landmændenes produktivitet.
Biodiversitet
Med målet, at 20 procent af Danmarks areal skal være beskyttet natur inden 2027, er biodiversitet kommet på dagsordenen som aldrig før. Hos SAGRO tilbyder vi blandt andet naturtjek og rådgivning om permanent ekstensivering – tiltag, der skaber natur og samtidig reducerer kvælstofudvaskning. Vores tre certificerede rådgivere arbejder allerede aktivt med at omsætte ambitionerne til konkrete resultater.
Hvad betyder Den grønne trepart for SAGROs faggrene?
Den grønne trepart fylder meget for den enkelte landmand og bestemt også i de forskellige afdelinger af SAGRO. Her giver fem repræsentanter fra forskellige faggrene deres bud på, hvordan treparten påvirker arbejdet nu og i fremtiden
Fuldt fokus på
kvælstof og kollektive virkemidler
Klaus Hvas Sørensen SAGRO Planter, Miljø & Natur
I SAGRO Planter, Miljø & Natur fylder Den grønne trepart meget i disse dage, og der er mange spørgsmål fra vores kunder: ”Hvad betyder treparten på min bedrift, og hvad skal jeg gøre?” I første omgang er der stort fokus på kvælstof, og det er vigtigt at skelne mellem kollektive virkemidler i vandoplandet og individuelle virkemidler på bedriften.
De kollektive virkemidler vil være de billigste og mest effektive metoder til at komme langt, og derfor er det hér, der bør være fuldt fokus nu. Ofte vil det involvere flere lodsejere, og derfor kræver det typisk en vis velvilje blandt naboerne. Hvis du som enkeltperson vil have hjælp til at komme i gang, så ræk ud til din udtagningskonsulent ved SAGRO. De er erfarne i at få projekter realiseret, og de står klar til at assistere med det meste. Hjælp i forbindelse med kollektive virkemidler er omkostningsfrit.
For den enkelte bedrift kommer der et paradigmeskifte i måden, hvorpå vi skal udregne bedriftens N-kvote fra vækstsæson 2027. Igennem årtier har vi udregnet N-kvote uden at ændre væsentligt på metoden, men nu skal vi benytte udvaskeberegneren NUAR2027 til at beregne den enkelte bedrifts N-kvote. Effekten af alt, hvad vi udfører af kollektive virkemidler, kompenseres der for i vandoplandet ind i udvaskeberegneren på bedriftsniveau, så lodsejeren derved godskrives og opnår en rabat.
Politisk mangler der beslutning om de sidste detaljer i udvaskeberegningen, men vi forventer, at det falder på plads her i forår 2025, så vi er klar med udvaskeberegningen på bedriftsniveau allerede til sommer. For nogle begynder planlægningen til sæson 2027 allerede denne sommer, men for de fleste sker det fra sommer 2026. For at vende tilbage til det indledende spørgsmål fra landmanden, så er det korte svar her og nu: Kollektive virkemidler – sæt i gang!
Kendte virkemidler kan nedbringe omkostningerne
Ejvin Kortegaard
SAGRO Kvæg
I kvægbruget kan treparten virke som en stor mundfuld. CO2-afgiften fra 2030 vil påvirke økonomien på den enkelte ejendom. Heldigvis er ordningen indrettet sådan, at de, der ønsker at bruge kendte virkemidler i produktionen, kan nedbringe omkostningen. Der skal dog investeres i disse virkemidler frem mod 2030. Hvad jorden skal bruges til i fremtiden, er det punkt, som jeg mener vil kræve mest opmærksomhed de næste år.
Udtagning af jord til vådområder og skov er et krav. Kvægejendomme ligger ofte i de lavere områder, hvor dyrkning af græs fungerer godt. Det er også disse områder, som kommer i spil til udtagning af jord.
Med alle de ordninger, der skal tages højde for, mener jeg, at man skal få samlet sine rådgivere og lave en grundig SWOT-analyse om Den grønne trepart. Det er et godt redskab til at finde mulighed og trusler. Du skal bruge fagpersoner inden for områder, der dækker planteavl, udtagning, mælkeproduktion og økonomi for at afdække alle hjørner.
Fakta
Virkemidler til udvaskeberegning:
• Afgrødevalg og sædskifte, herunder også græs og brak
• Kvælstofanvendelse (mængde, type, tidspunkt)
• Efterafgrøder (inkl. etableringsdato)
• Mellemafgrøder
• Tidlig såning af vintersæd
• Jordbearbejdning efterår
• Præcisionsjordbrug
Kollektive virkemidler:
• N-vådområder
• Minivådområder
• Lavbundsprojekter
Der er økonomi i at reducere klimaaftrykket
Jonas From Katholm SvineRådgivningen
Med Den grønne trepart har vi nu fået rammerne for fremtidens griseproduktion. Mange af de tiltag, som er med til at reducere klimaaftrykket, er en gevinst både for produktionens økonomi og for klimaet. Det gælder både reduceret dødelighed og øget foder- og produktionseffektivitet.
I SvineRådgivningen kan vi på baggrund af besætningens tal beregne klimaaftrykket pr. produceret kilo gris, og vi kan hjælpe med klarhed over de værktøjer og virkemidler, der kan anvendes for både at reducere klimaaftrykket og øge indtjeningen. Eksempler på virkemidler til bæredygtig udvikling i griseproduktionen er - udover en øget effektivitet - blandt andet også gyllekøling, hyppig udslusning, forsuring, biogas og klimaoptimeret foder.
Levering af gylle til biogas er det tiltag, der har den største effekt i klimaregnskabet i forhold til reduktion af drivhusgasser, og samtidig er det den indsats, som er lettest at gå til. Køling af kanalbunde i stalde er det mest udbredte virkemiddel i griseproduktionen. Selve gyllekølingen er dog oftest etableret af et miljøhensyn og ikke af et klimahensyn, men det kan dog stadig medregnes i bedriftens klimaregnskab, da det reducerer udledningen af metan.
Treparten taler indirekte om økologi
Claus Østergaard ØkologiRådgivning Danmark
Som entusiastisk økolog var det lidt en blandet fornøjelse at læse teksten i Den grønne trepart. Ønsket om at fordoble det økologiske areal i 2030 bliver fastholdt. Det er positivt. Der er afsat 20 mio. kr. til direkte støtte af økologien ud af aftalens 43 mia. kr. Det udfylder ikke ambitionen alene. Der skal flere midler til forskning i økologiske virkemidler, som kan bidrage til reduktion af udledning af CO2 til atmosfæren og kvælstof til vandmiljøet. Når vi så kigger på nogle af trepartens mål og delmål, kan vi se, at økologien kan levere en lang række løsninger med virkemidler på markfladen. Kulstoflagring i jorden, mindre kvælstofforbrug og -udledning, reduktion i metan- og lattergasudledninger, skovlandbrug, drikkevandsbeskyttelse og bedre vilkår for biodiversiteten – for at nævne et par stykker. Samtidig vurderer Landbrug & Fødevarer i Klimaplan 2030, at alene en fordobling af det økologiske areal vil betyde en mindre udledning på 0,2 til 0,5 mio. ton CO2/år. Reduktionspotentialet afhænger af, hvilke driftsgrene der omlægges til økologi. Jeg er sikker på, at hvis rammerne og efterspørgslen er til stede, skal dansk landbrug nok levere udbuddet. Vi er i hvert fald klar til at byde nye økologer velkommen – uanset motiverne for en omlægning.
Dette fylder ved økonomi- og strategirådgiveren lige nu
Bjarke Poulsen
SAGRO Økonomi & Strategi
Mangel på konkret viden og fakta er den præmis, der fylder mest i den dialog, vi som rådgivere har med vores kunder for tiden. Når det er sagt, så er ingen i tvivl om, at trepartens overskrifter kommer til at få dyb indvirkning i fremtidens produktionslandbrug. Vi ved, der helt kontant kommer en CO2-afgift i 2030. Den bliver en mærkbar omkostning, som skal adresseres i effektiviseringer, investering mv. Lige nu ved vi dog for lidt til at regne ret meget på det, og der også er relativt langt til 2030, set i forhold til et andet emne der fylder langt mere - nemlig arealerne.
Den arealomlægning, vi står over for, fylder klart mest lige nu og det gør de strategiske overvejelser dermed også. Det er lige nu, at vi drøfter, hvordan man bedst positionerer sig strategisk i den enorme arealomlægning, vi står over for, hvor 15-20 procent af produktionsjorden tages ud til andre formål. Lokal geografi spiller ind i forhold til fx retentionskort, kommunale planer for skov og natur mv. Hvordan positionerer vi os i det for at optimere mulighederne for fortsat animalsk produktion, produktion af foder- og salgsafgrøder. Og hvordan vil priser på jord reagere på det?
Farvel og tak til Kristian Gade
I næsten tyve år har Kristian Gade været Holstebro Struer Landboforenings ansigt udadtil som formand, men i august offentliggjorde han, at han ikke genopstiller til de forskellige tillidsposter, han er valgt til. Han er klar til at give faklen videre og koncentrere kræfterne om sit eget landbrug. Her tager han et kort tilbageblik og giver sit bud på, hvor dansk landbrug er på vej hen.
Hvad er du mest stolt af at have opnået i din tid som formand?
Hvad kommer du til at savne, når du stopper som formand?
Fakta
• Kristian Gade
• 61 år
• Bor med sin hustru Birgit i Bøvlingbjerg nordvest for Holstebro.
• Han har været formand for Holstebro Struer Landboforening siden 2006.
”Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen”. Sådan skrev Dan Turèll, og det citat kan jeg rigtig godt lide. Det er nemlig hverdagen, der er det fedeste ved at være formand. Dét, at være omgivet af dygtige og engagerede mennesker og i al stilfærdighed og i fællesskab at drive en landboforening med succes på både det erhvervspolitiske, faglige og sociale område – det er jeg stolt af at have været med til, og vi har som forening været beriget med en meget trofast medlemsskare. Af forskellige projekter kan jeg med stolthed se tilbage på at have været med til at realisere Maabjerg Bioenergi (i dag Maabjerg Biogas, red.), som Holstebro Struer Landboforening var pionér og primus motor for. Vi har fået skabt et frugtbart samarbejde med både Holstebro og Struer Kommuner på alle relevante områder. I min formandstid spirede rådgivningsselskabet Heden & Fjorden frem, og da det blev for småt, var vi med til at danne SAGRO.
• Han har siden 2008 været del af forretningsudvalget i Landbrug & Fødevarer, og han har været mangeårigt medlem af sektorbestyrelser i L&F inden for både kvæg- og planteproduktion.
Hvad er dit bedste råd til din efterfølger som formand?
Det allervigtigste er at gøre tingene på sin egen måde.
Jeg kommer til at savne den politiske forhåndsviden, man ofte har som formand. Jeg kommer bestemt også til at savne de mange gode kolleger og medarbejdere i de forskellige foreninger og fora. Jeg har altid værdsat det sammenhold og samarbejde, som vi har evnet i L&F-familien.
Hvad kommer Den grønne trepart til at betyde for landbruget?
Det er en historisk arealomlægning, hvor cirka 15 procent af produktionsjorden tages ud til andre formål. Vi skal vise, at vi er klar til forandring, og med rammerne sat får vi mulighed for langtidsplanlægning på bedriftsniveau. Vi skal identificere de sårbare områder og udtage dem, dels af miljøhensyn, men det bidrager også til at fastholde den danske fødevareproduktion. De lokale treparter bliver afgørende, og det næste års tid skal vi som land bevise, at vi kan nå i mål, og her bliver jordfordeling det helt store nøgleord.
Hvordan ser dansk landbrug ud om fem år?
Vi er blandt de bedste i verden til at producere fødevarer, og det skal vi fortsat være, for den globale efterspørgsel vil fortsat være stigende. Der bliver nok færre, men større enheder, men jeg tror også, der bliver plads til de mindre og dem med nicheproduktion. Det kræver, at vi passer godt på og udvikler vores fælles andelsselskaber. Så jeg ser både lyst og positivt på fremtiden for dansk landbrug.
Tekst: Jesper Orry Redaktør
Husmandsvej 5, 6621 Gesten
Landbrugsjord
KONTANT:
2.975.000
HEKTAR: 19,91 ha
KONTAKT
Frederik Gissemann
E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
EJERUDGIFTER: 443
E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
EJERUDGIFTER: 443
Godt sammenhængende jordstykke på i alt 19,90 ha beliggende nord for Hedegård. Ca. 17 ha agerjord, overvejende JB 1-2, ca. 2 ha permanent græs og resten som læhegn m.v. Gode tilkørselsforhold fra Møllebjergvej. Arealet udstykkes i forbindelse med en handel.
Godt sammenhængende jordstykke på i alt 19,90 ha beliggende nord for Hedegård. Ca. 17 ha agerjord, overvejende JB 1-2, ca. 2 ha permanent græs og resten som læhegn m.v. Gode tilkørselsforhold fra Møllebjergvej. Arealet udstykkes i forbindelse med en handel.
KONTANT:
2.800.000
4,44 ha
EJERUDGIFTER: 411
KONTAKT
Emma Thorhauge
E: eth@landbogruppen.dk
T: 2965 8950
Skyggehale Put'n Take ligger i særdeles naturskønne omgivelser nær Kompedal Plantage.
Tre fiskesøer på i alt ca. 15.000 kvm., herunder en børnesø + 400 meter fiskeret i Karup Å.
Yderst velholdt og familievenligt med borde, bænke, stor pavillon/telt, renseplads m.v..
Skyggehale Put'n Take ligger i særdeles naturskønne omgivelser nær Kompedal Plantage. Tre fiskesøer på i alt ca. 15.000 kvm., herunder en børnesø + 400 meter fiskeret i Karup Å. Yderst velholdt og familievenligt med borde, bænke, stor pavillon/telt, renseplads m.v..
Hobby landbrug
KONTANT:
3.750.000 HEKTAR: 15,81 ha
KONTAKT
Frederik Gissemann
E: fgh@landbogruppen.dk
EJERUDGIFTER: 1.287
EJERUDGIFTER: 1.287
BOLIGAREAL: 163 m2
T: 2989 4029
BOLIGAREAL: 163 m2 T: 2989 4029
Velholdt lystejendom beliggende kun 3 km nord for Gesten i Vejen Kommune. Ejendommen ligger med en dejlig fredlig beliggenhed i naturrige omgivelser. Indbydende bolig samt udbygninger velegnet til dyrehold eller pladskrævende hobby.
Velholdt lystejendom beliggende kun 3 km nord for Gesten i Vejen Kommune. Ejendommen ligger med en dejlig fredlig beliggenhed i naturrige omgivelser. Indbydende bolig samt udbygninger velegnet til dyrehold eller pladskrævende hobby.
Planteavlsejendom
KONTANT: 5.150.000 HEKTAR: 37,72 ha
KONTAKT
Allan Elsted Hansen
E: aeh@landbogruppen.dk T: 2557 9851
EJERUDGIFTER: 2.766 BOLIGAREAL: 264 m2
2.766 264 m
Lyst-/deltidslandbrug med fortræffelig jagt og 900 m å-bred ned til Varde Å. Beliggende tæt på Varde by og med cykelsti lige forbi ejendommen.
Lyst-/deltidslandbrug med fortræffelig jagt og 900 m å-bred ned til Varde Å. Beliggende tæt på Varde by og med cykelsti lige forbi ejendommen. Ældre bygningssæt, som egner sig til hobbybrug.
KONTANT: 13.400.000
HEKTAR: 79,05 ha
KONTAKT Frederik Gissemann
KONTAKT Frederik Gissemann
E: fgh@landbogruppen.dk
EJERUDGIFTER: 4,727
4,727 265 m2
BOLIGAREAL: 265 m2
T: 2989 4029
E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
T: 2989 4029
BOLIGAREAL: 403 m2
"Skoldinggaard" er en fredeligt beliggende planteavls-/jagtejendom med slagtesvinestalde. Herskabelig bygningsmasse midt i jagt- og naturskønne omgivelser mellem Give og Farre. Samlet 65,9 ha agerjord i gode stykker med vanding og med maskinhus og udlejdede stalde.
"Skoldinggaard" er en fredeligt beliggende planteavls-/jagtejendom med slagtesvinestalde. Herskabelig bygningsmasse midt i jagt- og naturskønne omgivelser mellem Give og Farre. Samlet 65,9 ha agerjord i gode stykker med vanding og med maskinhus og udlejdede stalde.
LandboGruppen SYD Tlf. 41 82 00 23 lbu@landbogruppen.dk
Yderst veldrevet svineavl-/opformeringsvirksomhed med avlsgrise til ind- og udland. 750 årssøer med rød SPF status på 175 renracede Yorkshire søer med KS orner, YY polte m.v. 6 ejendomme i alt; 2 produktionsejendomme, 1 nedlagt, 1 beboelse og 2 bygningsløse.
Yderst veldrevet svineavl-/opformeringsvirksomhed med avlsgrise til ind- og udland. 750 årssøer med rød SPF status på 175 renracede Yorkshire søer med KS orner, YY polte m.v. 6 ejendomme i alt; 2 produktionsejendomme, 1 nedlagt, 1 beboelse og 2 bygningsløse.
JYSK & SYD
Skoldingvej 27, Skolding, 7323 Give
Grise- og planteavlsejendom
"Brandmosegård" - Vivsøvej 4 m.fl., 7800 Skive
Svineejendom
Karupvej 31A, 7442 Engesvang
Frijord - Fiskesøer
Lundvej 204, Tange, 6800 Varde
Del af Hedegårdvej 53, Hedegård, 7323
Minister:
Den grønne trepart er Danmarks største samarbejdsøvelse
Jeppe Bruus (S) er i sidste ende manden, der skal samle trådene og udstikke de store linjer i arbejdet med at få realiseret mål og aftaler i Den grønne trepart. Han har fået sit eget nyoprettede ministerie for Grøn Trepart. Vi fangede den travle minister og stillede ham fem spørgsmål til arbejdet med den store arealomlægning.
Tekst: Jesper Orry Redaktør
Foto: Stine Bundgaard
Hvorfor er det nødvendigt med et helt ministerium til Den grønne trepart?
- Ministeriet for Grøn Trepart er sat i verden for at gennemføre den største forandring af det danske landskab i over 100 år. Når Den grønne trepart er gjort til virkelighed, vil dansk natur se anderledes ud end i dag. Danskerne vil få meget mere skov. Faktisk hele 250.000 hektar, svarende til størrelsen af Lolland, Falster og Bornholm tilsammen. Læg dertil, at 140.000 hektar, som i dag dyrkes på klimabelastende lavbundsjorde, skal omlægges til natur. Det er en helt essentiel opgave for mig, for ministeriet og for regeringen. Og det er en opgave, der er fyldt med komplekse valg – også for kommunerne og den enkelte lodsejer. Derfor er det nødvendigt med et helt nyt ministerium, så vi har én indgang for alt, der har med Den grønne trepart at gøre.
Hvad har været din største opgave i arbejdet indtil nu, og hvordan passer du ind på posten?
- Det har været at stå i spidsen for de politiske forhandlinger om den politiske aftale om Den grønne trepart. Under forhandlingsforløbet har det været vigtigt for mig at skabe et rum, hvor alle kom til orde, og vi lyttede til hinanden. Og at den forståelse så blev omsat til en aftale, alle kunne se sig selv i. Fra min tid som skatteminister har
jeg erfaring med at stå med komplicerede sager. Grundlæggende mener jeg, at man skal gå åbent ind i konflikterne og se, hvor enderne kan mødes. Det gjorde vi under forhandlingerne om ”Aftale om et Grønt Danmark” og i den efterfølgende politiske aftale. Og det er præcis det, der nu skal ske, hvor der skal gang i de lokale treparter i 2025. Deltagerne i de lokale treparter er udpeget pr. 1. februar, og de skal planlægge den konkrete arealomlægning. Der vil opstå udfordringer undervejs. Men der er det vigtigt, at alle parter holder fast i målet med vores fælles opgave; Vi skal have meget mere skov og natur, livet skal tilbage i havene og fjordene, og biodiversiteten skal blomstre. Samtidig skal vi investere i nye teknologier, så vi kan udvikle landbruget. Det skal vi lykkes med.
Hvad bliver de største udfordringer i den kommende proces med implementering?
- Arbejdet med arealomlægning i de lokale treparter er et kæmpe arbejde. De skal tegne et helt nyt lokalt kort og indgå aftaler med landmænd om at omlægge arealer. Alle aktører og myndigheder kommer til at arbejde på højtryk for at komme i mål, og fra ministeriets side kommer vi til at følge det tæt. Den grønne trepart er Danmarks største samarbejdsøvelse både nationalt og lokalt. Vi, som sad omkring bordet og indgik trepartsaftalen, kommer
til at fortsætte dialogen. I aftalekredsen skal vi i løbet af foråret drøfte den konkrete udmøntning af helt centrale indsatser – f.eks. Danmarks Grønne Arealfond og den nye kvælstofreguleringsmodel, som vi allerede har taget hul på. Det bliver ikke uden uenigheder undervejs. Men dem skal vi finde løsninger på – sammen.
Hvor langt er der fra kontorerne på Christiansborg til landmanden i Vejen, og hvordan formindsker man afstanden?
- Der kan være langt – men det er min oplevelse, at afstanden bliver kortere for hver gang, vi tager turen ud og taler med de folk, som konkret bliver berørt af denne meget ambitiøse aftale. Det er helt naturligt, at der vil komme eksempler, hvor de forskellige parter i aftalen er uenige undervejs i processen med omlægningen af arealerne. Her er det vigtigt, at vi i samarbejde finder de rette og fælles løsninger. Og netop derfor er det så vigtigt, at vi forankrer indsatsen lokalt. For vi skal komme i mål med omlægningen af arealerne i landet, så vi får meget mere natur i Danmark. Det er det, der sker lokalt og nationalt. Vi skal være gode til at lytte til hinanden. Jeg er selv optaget af at kende de holdninger og barrierer, der er. Jeg er rundt i landet, hvor jeg blandt andet besøger arealomlægningsprojekter og hører om de udfordringer,
de har haft. Jeg har også været til kaffe hos landmænd, som er med i eller overvejer at gå ind i et arealomlægningsprojekt.
Hvad skal der til, for at vi når i mål med det her, og hvad har vi så egentligt opnået?
- Det kræver et stort arbejde og velvillighed fra alle parter – og det oplever jeg heldigvis i langt overvejende grad. Vi er allerede i fuld gang med implementeringen af Den grønne trepart. Vi kommer til at implementere aftalen i tæt samarbejde med både aftalepartierne og parterne bag aftalen – og i tæt dialog med de lokale treparter, så vi hele tiden er opmærksomme på barrierer og mulige løsninger. Og vi skal lykkes – så vi får et Danmark, der lever helt op til vores klimamålsætninger, hvor vores kystvande og fjorde igen bliver rene og fulde af liv, og hvor der er meget mere natur og plads til dyre- og plantearter. Og hvor vi også i fremtiden kan have et stærkt og konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv.
Næste generation:
Dem, der virkelig vil fremtidens landbrug, skal nok finde en vej
Der venter store ændringer forude, men det slår ikke de unge landmænd ud af kurs. LandboUngdoms formand ser med optimistiske øjne på landbrugets fremtid og forudser endda, at den grønne omstilling kan blive en god forretning.
Spændende. Fornuftigt. Ambitiøst. Det er de første ord, der kommer fra Christian Orthmann, der er formand for LandboUngdom, da han bliver bedt om helt overordnet at forholde sig til aftalen i Den grønne trepart, der efter lange forhandlinger nu er vedtaget af politikerne på Christiansborg.
- Lad mig først understrege, at LandboUngdom jo ikke er som en landboforening. Vi er talerør for mange unge landmænd, der hver især kan have egne holdninger. Men nu ligger der en aftale, som vi kan forholde os til og begynde at agere og planlægge ud fra. Det er en langsigtet plan, og som jeg ser det, er det måske det allervigtigste. Nu kender vi spillepladen, så nu er det op til os landmænd at fylde rammerne ud, siger Christian Orthmann.
Etableringsstøtte
Og det er med optimisme, formanden kigger på fremtiden for den næste generation af danske landmænd.
- Vi står i en situation, hvor mange danske gårde skal skiftes i de kommende år, og jeg hæfter mig ved, at der i aftalen er afsat 200 millioner kroner til at hjælpe de unge med at etablere sig. Det er fortsat uvist, præcist hvordan pengene skal udmøntesdet skal et udvalg eller kommission vist kigge på - men det er enormt vigtigt, at der er tænkt på etableringsstøtte til de unge, siger Christian Orthmann.
Med udsigt til færre, men større, enheder i dansk landbrug kommer økonomien til at spille en endnu mere væsentlig rolle for næste generation af landmænd. Og Christian Orthmann forudser ændringer i den måde, man etablerer sig på.
- Dem, der virkelig vil fremtidens landbrug og ønsker deres eget, skal nok finde en vej og lykkes med det. Jeg tror, det fremover bliver mere almindeligt at have en investor med på sidelinjen, eller at flere landmænd går sammen om at købe en bedrift. På den måde kan man også sige, at dem, der når i mål med deres projekter, det er også dem, der virkelig brænder for det, siger han.
Fornemmer du en forskel på, hvordan dine unge medlemmer og den lidt ældre generation ser sig selv i fremtidens landbrug?
- Både og. Der er helt sikkert et element af ungdommens mod og måske en smule naivitet i det. Mange kaster sig bare ud i det uden at gøre sig så store bekymringer eller se problemer forude. Eller det er måske mere rigtigt at sige, at de bekymringer, man måtte gøre sig, afføder handlinger og løsninger af problemerne. Jeg fornemmer, at der er rigtig mange unge, der virkelig vil landbrugsvejen og brænder for erhvervet. Det er der med sikkerhed også mange mere etablerede landmænd, der gør, men jeg har også en stor forståelse for, at der er nogen,
Tekst: Jesper Orry Redaktør
Fakta
• Christian Orthmann er 26 år gammel.
• Født og opvokset på Fyn.
• Begyndte på Dalum Landbrugsskole i 2014 og er uddannet agrarøkonom.
• Har været med i LandboUngdom i 10 år, de seneste to år som medlem af hovedbestyrelsen.
• Han blev valgt som ny formand for LandboUngdom i september 2024.
• Foreningen har over 6.000 medlemmer på landsplan fordelt på 47 lokalforeninger.
der er mindre begejstrede for de ændringer, vi kigger frem mod. Aftalen og de nye regler og bestemmelser har en tidsramme, så kan man ikke se sig selv i det, så har man tid til at trække sig ud af erhvervet, inden de træder i kraft, siger han. Med en politisk vedtagelse af aftalen på plads ligger det også fast, at det danske landskab kommer til at ændre sig drastisk i de kommende år med omfattende skovrejsning og udtagning af produktionsjord og lavbundsjord til vådområder og lignende.
Grøn fremtid kan blive succes
Og den grønne dagsorden og omstilling er Christian Orthmann helt med på.
- Vi skal som samfund omstille os, og vi skal som erhverv i særdeleshed. Det er vores ansvar at følge med tiden, og det er vores udfordring at gøre den grønne omstilling til en succes. Kan vi i Danmark producere gode og klimavenlige fødevarer, kan vi blive et foregangsland og et eksempel for andre. Den grønne omstilling kan faktisk ende med at blive et eksporteventyr for Danmark, forudser han.
I hans optik er der masser af fornuftige elementer i aftalen i Den grønne trepart.
- Jeg synes, det er indlysende og klogt at tage et areal og ganske enkelt bruge det til noget bedre. For et par hundrede år siden tog vi den jyske hede og forvandlede den til landbrugsjord.
Nu kan man vel sige, at vi giver heden lidt tilbage, siger Christian Orthmann.
Nu er aftalen om Den grønne trepart vedtaget politisk, men der venter et kæmpearbejde med at implementere alt det nye. Hvor står LandboUngdom i den sammenhæng?
- Det er rigtigt, at nu kommer alt det egentlige arbejde, nemlig at få implementeret alle de ting, der er skrevet ned. Vi har i LandboUngdom et politisk udvalg, og vi vil meget gerne med i alle de lokale treparter, der nu skal nedsættes ude i kommunerne, hvor arbejdet kommer til at foregå. Det vil give rigtig god mening, for det er jo de unge landmænd, der skal bære dansk landbrug ind i fremtiden og få de mange nye tiltag til at fungere i virkeligheden. Vi har fået rammerne via aftalen i Den grønne trepart, nu har vi noget at forholde os til. Nu er det så op til os at fylde rammerne ud og levere, og med den optimisme og vilje, jeg fornemmer blandt de unge landmænd, føler jeg mig ganske tryg på landbrugets vegne, siger Christian Orthmann.
Tænk dig om, så traktosen ikke også trykker bundlinjen
Større jordlodder med dertil voksende maskiner og ikke mindst et vådere vejr har givet perfekt grobund for traktoseproblemer. Men du kan selv afhjælpe problemerne.
Tekst: Jannik Schiermer Poulsen Journalist
Traktose og jordens generelle tilstand er emner, som gradvist fylder mere og mere i landbruget –og med god grund. Vi står nemlig i en situation, hvor landmændenes maskiner efterhånden er alt for store i forhold til jordens bæreevne, og det bliver kun forværret af den vådere jord, som pakker sig i bunden og glitter i toppen.
- Jo mere våd, en jord er, desto mindre kan den bære – og desto mere bliver den glittet ved hjulslip fra traktoren. En komprimeret jord er uegnet til planterødder, og en glittet overflade lukker de huller, der skal transportere vand og luft ned igennem lagene. Det er en meget uheldig kombination, forklarer planterådgiver og jordekspert fra ØkologiRådgivning Danmark, Thomas Vang Jørgensen.
Han fortæller, at tommelfingerreglen siger maksimalt tre tons per hjul, hvis ikke jorden under pløjelaget skal komprimeres. Det er i sagens natur en svær størrelse i moderne landbrug, hvor både traktorer, mejetærskere og korn- og gyllevogne efterhånden har nået en anseelig størrelse – med meget tunge akseltryk til følge.
- Aarhus Universitet har lavet et gratis program, Terranmino, hvor du udregne hjultrykket på dine
maskiner. Det er et rigtig godt redskab til at blive bevidst om din påvirkning af jorden, siger han.
Faste kørespor i dag – og mindre robotter i morgen
Faste kørespor er simpelthen nødvendigt, hvis du vil minimere traktosen – og det bør du, påpeger Thomas Vang Jørgensen. Undersøgelser af økologiske græsmarker viser nemlig, at tilfældig trafik på markfladen koster omkring 1.000 foderenheder per hektar på en sæson. En markant nedgang, når man tager i betragtning, at en god græsmark leverer 7-8.000 foderenheder.
- Kan vi vende tilbage til maskiner, der ligner en Ferguson 35 eller 26, kan jorden sagtens klare det. Men 1950’erne kommer ikke igen, og det betyder, at vi må tænke klogt i forhold til kørespor. I hvert fald indtil de noget lettere robotter for alvor vinder indpas, fortæller Thomas Vang Jørgensen. Indtil robotterne kommer, handler det altså om at få styr på de faste kørespor – og holde sig til dem. Hertil kommer et kontinuerligt fokus på dæktryk og brug af tvillingehjul.
- Det løser på ingen måder problemerne med traktose, men de afhjælper dem altså lidt.
næste side >
Fortsættes
Hjul i furebunden, rigtigt tryk og hollandsk hundeluftning
Som tidligere nævnt undgår du ikke traktose, hvis dine maskiner er tilstrækkeligt tunge. Dertil er tyngdekraften for overlegen som modstander. Der er dog andre ting, du kan gøre for at modvirke de værste konsekvenser. En af dem er on land-pløjning, hvor du holder alle traktorens hjul på markens overflade. - Den traditionelle tilgang til pløjning, hvor du kører med højre hjul i furebunden, er rigtig skidt for jorden. Du pakker og glitter direkte ned i en jord, som du ikke kommer til at behandle igen. Med on land-pløjning løsner du i det mindste den jord, du lige har trykket sammen, forklarer Thomas Vang Jørgensen. En anden metode, der kan afværge traktosen lidt, er gyllevogne med en kompressor på traktoren, så dæktrykket kan tilpasses henholdsvis vej og mark. Endelig kan vi kigge lidt til Holland, hvor vogne med dogwalk-funktion har vundet indpas.
- I Holland døjer bønderne med en meget siltholdig jord, som er ekstremt følsom for pakning, og derfor har man arbejdet meget med maskinerne. De hollandske vogne med dogwalk-funktion sætter bagenden på skrå og fordeler trykket lidt bedre. Du får stadig det skadelige dybdetryk, men overfladen bliver bedre, forklarer Thomas Vang Jørgensen.
Grub, så, eller udnyt Er dine traktoseproblemer nået dertil, hvor du er nødt til at tage affære, kan du køre med en grubber. Det er typisk i sensom-
"Den traditionelle tilgang til pløjning, hvor du kører med højre hjul i furebunden, er rigtig skidt for jorden."
Thomas Vang Jørgensen
Tryk
Tryk
Klassisk pløjning
Furebund
Pløjelaget
Underjorden
On-land-pløjning
Furebund
Pløjelaget
Underjorden
meren efter høst, at du foretager den slags opgaver, for jorden skal være helt tør. Våd jord klasker sammen igen, forklarer Thomas Vang Jørgensen.
- Og så bør du med samme så en korsblomstret afgrøde. Ny-grubbet jord er meget følsom for genpakning, for du fjerner al jordens naturlige struktur, foruden traktosen. De korsblomstrede afgrøder er lynhurtige til at sætte rødder – og gøre det på en måde, som er med til at genskabe jordstrukturen, siger han.
Endelig er der også den mulighed, at du forener dig med traktosen og udnytter, at jorden i de faste kørespor bliver hård som beton. Så kan du køre dér, når resten af marken er for blød at færdes i.
- Jeg havde engang en kunde, som hvert efterår kørte en tur i sin traktor i alle de faste kørespor, for så kunne han køre med mangansprøjten i tidligt forår. Hvad det har givet i det store regnskab, ved jeg ikke. Men han kunne komme tidligere ud, fortæller Thomas Vang Jørgensen.
Traktose er særligt slemt for økologer
Som sædvanligt, fristes man til at sige, er økologerne ekstra udfordret af traktoseproblemer. Dels er der gyllen, som er markant tungere at køre rundt med end konventionel handelsgødning, og dels er de økologiske dyrkningssystemer mere afhængige af en sund jord.
- I økologien skal jorden fungere godt. Eksempelvis skal bælg-
planter have luftskifte i jorden for at kunne binde kvælstof, forklarer Thomas Vang Jørgensen og slutter:
- En gylleudlægger kan afhjælpe en del af problemet med den tunge tank – men måske endnu mere spændende er de hollandske nedfældere. Maskinerne er forholdsvis små, men de har langt hurtigere gyllelevering, og hektar-kapaciteten er mindst lige så høj som en traditionel, dansk gyllenedfælder.
Kontakt:
Thomas Vang Jørgensen Planterådgiver ØkologiRådgivning Danmark Tlf. 40 30 36 27 tvj@oerd.dk Vil du vide mere?
Gode arealomlægninger afhænger af lokal indflydelse – den skal vi søge
Vi skal aktivere vores netværk, være saglige og søge indflydelse, så de arealomlægninger, der kommer, bliver både miljømæssigt og økonomisk bæredygtige.
Den politiske aftale om Den grønne trepart skal omsættes til konkrete indsatser. Særligt indsatsen for arealomlægninger er omfattende, hvor kommuner, naturstyrelser, lodsejere og landboorganisationer spiller nøgleroller. For at realisere de politiske ambitioner er det afgørende, at projekterne skaber værdi for alle parter gennem tillidsfuldt samarbejde.
Den gode planlægning bliver afgørende
Kommunerne skal i gang med en omfattende arealplanlægning. I de 23 vandoplande skal der nedsættes lokale grønne treparter, som udarbejder omlægningsplaner, der både skal være en del af kommunernes strategi og sikre sammentænkning på tværs af oplandet. Landboorganisationerne får to pladser i hver lokale grønne trepart, hvilket understreger deres vigtige rolle i arbejdet.
Samarbejde med borgmestre og kommuner
Ejerforeningerne bag SAGRO har altid prioriteret netværk og dialog med de lokale beslutningstagere højt, og det samarbej-
Fakta
Politiske ambitioner vedrørende arealomlægninger på landsplan
Den politiske aftale om grøn trepart fastsætter følgende ambitioner for arealomlægninger:
• Udtagning af 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer frem imod 2030.
• Etablering af 250.000 ha ny skov frem imod 2045.
• Ekstensivering og vandmiljø: Behovet for vådområder og ekstensivering og deadline for målopfyldelse afhænger af oplandet og skal være nået 20272030. Medio 2026 gøres der status på, hvor langt vi er med at etablere kollektive virkemidler i de enkelte vandområder. De tons kvælstof, der ikke er reduceret gennem kollektive virkemidler, vil i stedet blive pålagt som yderligere krav på dyrkningsfladen. Kollektive virkemidler er langt mere effektive til at reducere næringsstoffer end dyrkningsrestriktioner på markfladen.
• 20 procent af Danmarks landareal skal være beskyttet natur senest i 2030. Her kan udtaget lavbundsområder, ekstensiverede arealer og ny skov medregnes i arealet.
de skal vi udnytte til at skabe stærke løsninger. Landbruget og kommunerne har en historik for at spille hinanden gode. Nu er det i endnu højere grad vigtigt, at både kommunerne og landboorganisationerne lægger præcise afleveringer til hinanden, så vi ikke mister dyrebar tid – og samtidig får mest muligt ud af de muligheder, der ligger i at sidde med ved bordet. Samarbejde og partnerskaber er fundamentet for succes, hvor landbrugets fremgang ses som en gevinst for kommunerne.
Vestjylland som foregangsregion
I SAGRO-land er lodsejere allerede engageret i mange projekter med SAGROs udtagningskonsulenter. Indsatsen bidrager både til landbrugets omstilling og til løsning af en vigtig samfundsopgave. Uanset hvor langt de forskellige lokale projekter er i processen, vidner lodsejernes store engagement om et erhverv, der ser muligheder og formår at bruge samarbejdet med kommuner og naturstyrelser som et afsæt til at skabe værdi i egen virksomhed og bidrage til løsningen af en samfundsopgave. Engagement bliver bemærket og fremhævet i mange
Tekst:
Stine Bundgaard Politisk chef
Hvordan kan du screene dine egne arealer for mulighederne i Den grønne trepart?
I Den grønne trepart er der stillet krav om en større arealomlægning. Det betyder bl.a. at der skal udtages 140.000 ha kulstofrige lavbundsarealer for at reducere udledningen af CO2 samt etableres kvælstofvådområder og minivådområder for at reducere udledningen af kvælstof til fjordene og havet. Disse tiltag kaldes under et for kollektive virkemidler. I landmand.dk er det nu blevet muligt at screene sine egne arealer for potentielle kollektive virkemidler. Kortene ses under fanen Arealomlægning I nedenstående kort ser du, hvordan du ved at sætte flueben i boksene kan få vist mulige vådområder (røde områder) og kulstofrige lavbundsarealer (orange), samt minivådområder (grønne kryds).
sammenhænge og har stor værdi for både lokalpolitik og interessevaretagelse.
Fokus på robuste løsninger I arbejdet med arealomlægninger er det vigtigt at sikre projekter, der både støtter et stærkt fremtidigt landbrug og løser flere udfordringer samtidig. Arealomlægningerne skal derfor laves klogt, og kun ved at se udover kommunegrænserne kan vi skabe holdbare, bæredygtige løsninger for alle parter.
Det kræver, at vi tager dialogen og bruger vores lokale netværk, og det er vores lokale landboorganisationer heldigvis også mere end klar til. Det er altafgørende, at vi får skabt de bedste betingelser for vores medlemmer, og den øvelse foregår ved forhandlingsbordet – ikke udenfor lokalet med korslagte arme.
Der er allerede mange udtagningsprojekter i gang. Her er det SAGROs miljø- og naturrådgiver Katrine Falster-Hansen, der sidste sommer præsenterede et færdigt projekt ved Søgard Bæk ved Hejnsvig i Billund Kommune.
I det konkrete tilfælde på kortet ses egne marker. Der er et lille potentiale for at etablere et vådområde/lavbundsprojekt på ejendommens arealer, da der er overlap med de farvede områder og markerne. Der er potentielle placeringer til minivådområder syd for den konkrete ejendom, der er vist på kortet som små grønne kryds. Kortet viser kun potentielle muligheder, så der skal altid vurderes på de faktiske forhold i marken.
Endeligt er det også muligt at se hvilke projekter, der allerede er etableret eller i gang med en forundersøgelse. Det gør du ved at markere disse bokse med flueben.
Vores udtagningskonsulenter er klar til at føre dig godt videre. Eksempelvis med hjælp til at screene arealerne, tolke kortene eller få dig godt i gang med et projekt.
Det er gratis at kontakte SAGROs udtagningskonsulenter:
Karen V. Thomasen 40 11 65 50 kvt@sagro.dk
Anita Hingstman 25 57 99 10 ahi@sagro.dk
Emil Haugaard Smed 41 61 50 83 ehs@sagro.dk
Anette Møller Sørensen 29 74 32 80 ams@sagro.dk
Katrine Falster-Hansen 25 57 98 92 kfh@sagro.dk
Frederik Steen Hansen 20 24 99 97 fsh@sagro.dk
Enviroment
Fokus på ESG styrker din drift og giver gladere medarbejdere
Næsten 40 procent af de danske landmænd har allerede fået udarbejdet en ESG-ledelsesrapport. Fokus på arbejdet med bedre bæredygtighed, sociale aspekter og ledelse kommer kun til at fylde mere de kommende år, forudser SAGROs bæredygtighedsrådgiver Marlene Roswall Hansen, der opfordrer flere til at komme med på vognen, for det er faktisk en god investering.
Tekst Jesper Orry Redaktør
ESG – tre små bogstaver med en kæmpestor betydning.
Hvis du ikke allerede har styr på, hvad ESG står for og betyder, så er det en god idé at få det, for det er og bliver de tre vigtigste bogstaver for dansk landbrug lige nu og i de kommende år. Det mener SAGROs bæredygtighedsrådgiver Marlene Roswall Hansen: - Det er meget mere end et stykke papir, det er handlinger. Det skal tænkes ind i strategier og handlingsplaner, man kan sige, at det er dét, der skal bygge bro mellem strategi og dagligdagen, siger hun.
Kogt godt ned handler det i bund og grund om dokumentation, om at have styr på sine data og en ambition om at flytte sig. - Man kan stille sig selv spørgsmål som ”hvor dygtig er jeg lige nu?”, ”hvor vil jeg gerne bevæge mig hen?”, og ”hvad er væsentligt for mine interessenter som for eksempel banken, forbrugerne, medarbejderne og naboer?” Få dokumenteret din såkaldte baseline med hensyn til for eksempel klima. Meget data er allerede tilgængelig for landbruget, lyder opfordringen fra Marlene Roswall Hansen.
Mange er allerede i gang
Rigtig mange landmænd har allerede taget de tre bogstaver til sig. I slutningen af 2024 viste en undersøgelse fra SEGES Innovation i Landmandsbarometeret, at 39 procent af de adspurgte har udarbejdet en ESG-ledelsesrapport for deres bedrift, mens yderligere 24 procent havde planer om det. 36 procent var endnu ikke begyndt at arbejde med ESG-rapportering for deres bedrift. I undersøgelsen blev 3.000 landmænd spurgt, og deres svar er blevet vægtet ud fra forskellige parametre som størrelse og geografi, så de ifølge erhvervsøkonomisk chef ved SEGES, Klaus Kaiser, er repræsentative for hele landbruget.
- Det er typisk de mindste landbrug med ældre ejere, der ikke er kommet i gang endnu. De har ingen eller få ansatte og har måske planer om at forlade erhvervet indenfor en kortere årrække. Så for dem kan en exitstrategi være mere relevant. Det kan i nogle tilfælde også være unge, nyetablerede på mindre bedrifter. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at se, om der er tale om en grundig eller mere overfladisk ESG-ledelsesrapport. Mange har lavet
den selv, men som regel er det en fordel at have en sparringspartner og få et sæt ekstra øjne på, siger Klaus Kaiser.
Flere skal med på vognen
Det glæder Marlene Roswall Hansen, at mange allerede er i gang, og hun håber ligesom Klaus Kaiser at få endnu flere landmænd med på vognen på vej mod bedre bæredygtighed.
- Se det som en mulighed for at styrke dig som erhvervsdrivende.
"ESG handler ikke kun om klima, men klima er altid en del af ESG, når det handler om landbrug."
Marlene Roswell Hansen
På bare et år er der sket ændringer i bankernes krav – der er lettere adgang til finansiering, hvis du har dokumentation på ESGområdet. Har du det, er du også mere attraktiv for større leverandører, hvis det ikke ligefrem er et krav, og som arbejdsplads er din chance for at tiltrække medarbejdere større, hvis der er fokus på ESG, siger Marlene Roswall Hansen.
Tingene hænger
sammen
Ifølge hende kan man ikke tale om, at det ene bogstav er vigtigere end det andet.
- ESG handler ikke kun om klima, men klima er altid en del af ESG, når det handler om landbrug. Der har været og er stadig mest fokus på E’et, altså miljø, på den enkelte bedrift. Den grønne trepart har gjort G’et, som dækker over ledelse og lovgivning, mere tydelig, men det er S’et, der blandt andet dækker over de sociale forhold på arbejdspladsen, der er fundamentet for at rykke på både E og G, siger Marlene Roswall Hansen. Derfor er det vigtigt at se ESG som en samlet pakke, der kommer i flere størrelser.
- Man behøver ikke gå efter den fulde ESG-ledelsesrapport fra start. Man kan lægge ud med ESG-notater til sin årsberetning eller en minirapport på tre-fire sider, hvor man begynder at forholde sig til ESG, benytte data og se det i en udviklende sammenhæng. Det er vigtigt at gøre sig klart, om du blot vil fortælle, hvad du
har gjort indtil nu, eller om du er klar til forandring. Jeg har fået spørgsmålet, om det virkelig kan være nødvendigt at gøre mere, når man allerede synes, man har gjort meget. Det korte svar er ja. Gør du, som du plejer, så bliver du stående, siger Marlene Roswall Hansen.
Tal om ESG
Det første skridt til at komme i gang med ESG på gården er mentalt.
- Du skal tune ind på emnet. Start med at tale med nogen om det. Det kan være din rådgiver, når han eller hun alligevel er på besøg, dine medarbejdere, dine naboer – eller hop med i en erfa-gruppe om ESG. Tænk over det i hverdagen, og tag notater om det, du allerede gør med tanke på miljø, klima og det sociale, eller når du får øje på mulighed for forbedringer. Overvej at få lavet et klimaregnskab, altså beregninger på din udledning. Ved SAGRO bruger vi ESGreenTool, der indsamler, analyserer og beregner data. Det kan også være en rigtig god idé sammen med en rådgiver at få lavet en klimahandlingsplan, lyder opfordringen fra Marlene Roswall Hansen.
ESG er en dynamisk størrelse under kontinuerlig forandring, og derfor er det en god idé med professionel assistance.
- Man kan gøre en del selv, og det er vigtigt at have fokus på kvaliteten af de data, man indsamler. Er der noget, der ser mystisk ud, er man nødt til at grave i det. Lovgivningen og de medfølgende krav kan ændre sig hele tiden, så jeg anbefaler, at man får en rådgiver med på sidelinjen. På den måde får man belyst det hele, så bedriften står stærkere med større effektivi tet, bedre risikostyring, gladere medarbejdere og med fokus på klima og bedre bæredygtig hed. Med andre ord en bedrift, der er klar til fremtidens krav og muligheder, siger Marlene Roswall Hansen.
Påstår en medarbejder at have arbejdet mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over fire måneder, og kan du som arbejdsgiver ikke dokumentere det modsatte, vil arbejdsretten automatisk tage medarbejderens side. Resultatet er en godtgørelse på 25.000 kroner pr. medarbejder for bare én periode.
Digitaliseringsrådgiver
I februar var det otte måneder siden, loven trådte i kraft. Det betyder, at medarbejdere kan kræve godtgørelse for to fire-måneders perioder. Hvis blot 10 medarbejdere rejser krav for en periode, kan du ende med en regning på 250.000 kr. – og det er uden at medregne bøder for brud på andre arbejdstids- og hviletidsregler, som kan gøre regningen endnu større.
Selv hvis du som arbejdsgiver ikke tror, du kan sikre, at arbejdstidsreglerne altid overholdes, er det stadig langt bedre at have dokumentation for medarbejdernes arbejdstid. Uden tidsregistrering risikerer du at blive ramt økonomisk for alle dage og alle perioder – selv de dage, hvor reglerne faktisk blev overholdt. Med dokumentation vil du kun kunne blive mødt med krav i de specifikke tilfælde, hvor reglerne faktisk er brudt.
Denne økonomiske risiko er fuldstændig unødvendig. Med den rette tidsregistrering kan du sikre den nødvendige dokumentation og beskytte dig mod godtgørelser og bøder.
Fagforeningernes fordel uden tidsregistrering Fagforeningerne kan nemt rejse sager mod dig, hvis du ikke har dokumentation. De behøver ikke bevise, at der faktisk har været lovbrud – alene det, at dokumentationen mangler, er nok til at stille dig i en forsvarsløs position.
På den måde bliver du i realiteten afhængig af både fagforeningernes og medarbejdernes moral. Hvis de vælger at køre en sag, står du tilbage uden bevis og med en regning, der nemt kan løbe op i hundredtusindvis af kroner.
Sådan undgår du konsekvenserne
Den gode nyhed er, at de økonomiske risici og arbejdsretslige udfordringer ved manglende tidsregistrering er helt unød-
vendige. Med et pålideligt og brugervenligt tidsregistreringssystem har du redskabet til at sikre dokumentation for arbejdstiden, og at du altid har den nødvendige dokumentation lige ved hånden.
SAGRO Time gør det let for medarbejderne at registrere deres arbejdstid. På en tablet kan de blot trykke på deres navn og lade systemet lave ansigtsgenkendelse for at bekræfte deres identitet, hvorefter de kan stemple ind. Alternativt kan de bruge mobilappen til at registrere arbejdstid direkte. Det er hurtigt og nemt at komme i gang, og vi står klar til at hjælpe dig med at implementere SAGRO Time. Kontakt os i dag, og få ro i maven over, at du overholder loven og beskytter din virksomhed – helt uden stress og bekymringer.
Vil du vide mere?
Kontakt:
Kim Alexander Jensen Digitaliseringsrådgiver Tlf. 22 80 40 80 kim@sagro.dk
Tekst
Kim Alexander Jensen
Endelig er mælkeproduktion blevet en rigtig god forretning
Tekst Ejvin Kortegaard Kvægchef
Gennem mine 23 år som kvægrådgiver har jeg ikke oplevet en mælkepris som den, vi oplever i disse år. Dansk mælkeproduktion har de seneste tre år øget indtjeningen, og specielt 2024 har givet gode resultater. Vi har oplevet et år med et rigtig godt bytteforhold – det indekstal, hvor vi har indekseret købspriserne og salgspriserne til indeks 100 i basisperioden, som er omkring 2010. Prognoserne for 2025 tyder på endnu et år med høj mælkepris og et godt bytteforhold. Det giver ro og overskud i hverdagen for den enkelte producent. Ro og overskud giver langt bedre vilkår og lyst til at bidrage til den omstilling, som landbruget står over for. I de kommende år strammes kravene. Metan-reducerende fodring en del af året starter i 2025, der kommer reguleringer i kvælstofudledning, og CO2-afgift skal implementeres fra 2030.
Sæt ind de rigtige steder
Selvom indtjeningen er god, går det aldrig af mode med fokus på fodereffektivitet og -omkostninger. Når mæl-
Kilde: SEGES
keprisen er høj, oplever vi et øget fokus på højere ydelse. Ofte bliver den til ved tilkøb via dyrere tilskudsfoder. Hold skarpt øje med restbeløbet ved tilpasning mod højere ydelse.
Økonomisk frihed giver mulighed for investeringer. Er der områder på din ejendom, som kan optimeres, vil det være et oplagt valg. Det kan være fokus på bedre vilkår i stalden, når det bliver varmt om sommeren, etablering af bedre vilkår for aflastning, kælvninger eller kalve, flere siloer, investering i fastholdelse af medarbejdere. Skal det generelle vedligehold have ekstra fokus i 2025? Eller skal der kigges på jord for at opretholde muligheden for mælkeproduktion i fremtiden?
Mulighederne er mange, så lav en prioriteret liste, som du kan tage udgangspunkt i.
Mælkeproducenterne skal være stolte af at tjene penge i produktionen. De skal også være stolte over muligheden for at bidrage til den grønne omstilling.
Når der skal realkredit til at realisere drømmen ...kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit
Gorm Villadsen Floutrupvej 37 7870 Roslev
+45 24 49 48 29 gov@dlr.dk
Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern
Det er brandærgerligt at gå glip af et fradrag, du har ret til
Det er grundholdningen hos Rhandy Nagy, som i en årrække har rådgivet landmænd –blandt andet om hvordan man sammensætter sin vognpark.
Hvis man har en tæt dialog med sin rådgiver og gør det til en god vane at føre sin kørebog, er der penge at tjene på fradrag for kørsel for rigtig mange landmænd.
Det, at gå glip af et større fradrag man har ret til, er jo i bund og grund ærgerligt. Især hvis det sker, fordi man ikke ved, hvordan man gør.
Rigtig mange tænker ikke over, at der kan være mange penge at tjene ved at sørge for, at man får de fradrag, man egentligt er berettiget til. Det taler jeg meget med mine kunder om, når vi mødes.
Ofte handler det om, at landmændene er forsigtige og ikke vil indberette for meget, og det betyder, at de er alt for konservative, når de indberetter kørsel.
De indberetter det, de plejer. Også selvom de mange gange har ret til langt større fradrag, end de egentligt får udbetalt penge for. Det er brandærgerligt, synes jeg. Reglerne er jo lavet af en årsag, så der er ikke noget forkert i at indberette det, man faktisk kører.
For mange landmænd er det dog en barriere at sikre dokumentationen for den kørsel, de har. Det er måske tre eller fire ud af de omkring 100 landmænd, jeg arbejder med, der fører kørebogen regelmæssigt.
Langt hovedparten af mine kunder sjusser sig frem til, hvor meget de har kørt. Og de får det ikke skrevet ned i kørebogen. Og hvis man ikke gør det, er det min erfaring, at man skyder meget lavt i forhold til, hvad man reelt har kørt.
Mange penge at tjene
En af de landmænd, jeg har arbejdet med, havde meget at vinde ved at føre kørebog.
Til at starte med indberettede han at have kørt 1.000 kilometer erhvervsmæssigt i sin papegøjepladebil. Kilometertælleren fortalte dog, at han havde kørt tæt ved 20.000 kilometer i bilen det år. Og da landmanden ikke havde store kørselsbehov ud over det arbejdsmæssige, stod det pludseligt klart, at der var penge at tjene ved at føre sin kørebog.
Der var en stor forskel mellem det faktisk kørte antal kilometer og det, han havde foreslået at indberette.
Han mente selv, at han havde kørt 15.000 kilometer erhvervsmæssigt. Det svarer til et fradrag på 55.590 kroner. Havde vi taget det, han selv foreslog – nemlig 1.000 kilometer – havde han fået 3.730 kroner i fradrag. Vi endte med at indberette et skøn på 8.000, da vi ikke havde dokumenteret hans kørsel. Men det er jo altså en forskel mellem beløbene, der er til at tage at føle på.
Sammen finder vi løsninger
På rådgiverkontoret begynder den gode rådgivning som oftest allerede inden, der skrives under på en købsaftale. Langt de fleste gange taler vi sammen, inden bilen købes. Så kan vi vende kørselsbehov og hvilken ordning, der er mest fordelagtig at registrere bilen under. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilke plader man registrerer bilen under – og heller ikke hvilken beregningsmetode, man efterfølgende vælger for at få de rigtige fradrag. Gennem en tæt og åben dialog når vi som regel godt i mål og finder en god løsning, som kan sikre landmanden de fradrag, han er berettiget til. Jeg vil helt klart anbefale, at man starter med at tage fat i sin rådgiver, hvis man går med overvejelser i den retning. Der kan sagtens være penge at tjene på at gøre det rigtigt fra begyndelsen.
Vil du vide mere?
Kontakt:
Rhandy Nagy
Økonomirådgiver Tlf. 20 36 85 41 rhm@sagro.dk
igen – lyt med på podcast hver fredag morgen
Investering:
Højt afkast, men ikke smart i en fart
Per Sveistrup fra SAGRO Finans & Formue har stor erfaring med at rådgive om investering, og historikken taler sit klare sprog: Hos ham er landmandens penge i gode hænder.
- Danske landmænd har aldrig haft så mange penge mellem hænderne som nu, og der er gode muligheder for at få pengene til at yngle og give et rigtig godt afkast.
Ordene kommer fra Per Sveistrup, der er investeringsrådgiver i SAGRO Finans & Formue, og det er hans opgave at hjælpe landmændene med at investere deres penge på bedste vis.
- Mange har forladt erhvervet, fordi de har solgt gården, og andre står med frie midler på hånden, fordi de har solgt jord fra, for eksempel til projekter med vedvarende energi som vindmøller eller solceller. Står pengene på en konto i banken, bliver de faktisk mindre værd efter inflation, siger Per Sveistrup.
Baggrund i bankverdenen
Med 20 år som investeringsrådgiver i bankverdenen ved Per Sveistrup, hvad han taler om.
- Jeg begyndte ved SAGRO i 2010 med strategi for landmænd som mit speciale. Efter et par år kom den første kunde og bad om råd til investering. Det var en minkavler, det var næsten de eneste, der tjente gode penge dengang, husker Per Sveistrup. Men først i 2020-2021, da renten gik i minus, kom der for alvor skub i investeringsdelen, og landmændene kom på banen.
- Mange landmænd følte, at bankerne ikke havde forklaret dem, hvilken risiko de løb ved at lave renteswap-aftale med banken. Men på det tidspunkt havde de tillid til banken, selv om de fleste ikke rigtigt forstod, hvordan en swap-aftale fungerede – og ikke mindst de problemer, som aftalerne kunne medføre for landmændene. At de ikke ville påtage sig et rådgiveransvar, det har betydet, at mange landmænd i dag er skeptiske, når bankens rådgivere kommer med nye produkter, siger Per Sveistrup.
Banken sælger produkter
Vil man investere gennem banken, skal man være opmærksom på, at selv om banken har mange dygtige investeringsrådgivere, har de også en opgave, og det er at sælge deres egne produkter.
- Det er ikke altid de bedste eller billigste produkter. Det gælder som udgangspunkt alle, der tilbyder investering eller formuerådgivning, og som ikke beskriver rådgivningen som uvildig og uafhængig, at de har produkter, de skal sælge. Her skal du som kunde bruge din sunde fornuft eller søge mod rådgivere, der vitterligt er uvildige. Det er også vigtigt, at rådgiverne er godkendt af Finanstilsynet for at sikre ordnede forhold, siger han.
- Som uvildig investeringsrådgiver vælger jeg frit fra alle hylder, og mit fokus er altid med udgangspunkt i kundens risiko og forventning til afkast. Mit fokus er på risiko, kvalitet og lave omkostninger, og mine kunder er sjældent uenige. Jeg må ikke ”sælge produkter”, så min betaling er et fast honorar eller en timepris, siger Per Sveistrup.
Korte og lange penge
Per Sveistrup lægger vægt på at være med hele vejen, når en potentiel kunde henvender sig.
- Langt størstedelen af mine kunder har aldrig investeret før, så jeg gør en dyd ud af at lave en grundig introduktion til det, så de forstår, hvad det drejer sig om, og ud fra det kan de træffe fornuftige valg. Først og fremmest skal man skelne mellem korte og lange penge, som jeg kalder dem. De korte er dem, du skal bruge i dagligdagen til at holde hjulene i gang, mens
BOG
Per Sveistrup
• Alder: 64 år
• Familie: Gift i 31 år og har to sønner
• Uddannelse: Bankuddannet med fokus på investering
• Karriere: Investeringschef i forskellige banker i en periode på 10 år og har rådgivet omkring investering siden 1986. Siden 2010: SAGRO Finans & Formue.
• Fritid: Cykling, spinning, fitness og badminton
Gode råd til at komme i gang med investering:ring:
• Find nogen, du har tillid til, og som kan give dig viden til at komme i gang
• Når du vælger investeringer, så husk, at jo højere afkast, du bliver sat i udsigt - desto højere risiko.
• Spred dine investeringer og dermed din risiko.
de lange er den kapital, du ikke står og skal bruge lige nu. Og det er netop de midler, du bør investere. Alle mine kunder er som udgangspunkt langsigtede i deres investeringer, og det, jeg kalder investorer. Ikke spekulanter, der går efter en kortsigtet profit, siger Per Sveistrup.
Han anbefaler en tidshorisont på mindst fem år og en kapital på minimum tre millioner kroner for at indgå en rådgivningsaftale med ham. Han anbefaler også sine kunder til ikke at gå og holde øje med alle mulige enkeltaktier fra dag til dag. Det handler om at se investeringen samlet set – og med lidt længere lys på.
Gammeldags
Der har aldrig før været så mange forskellige ting, man kan investere i, men Per Sveistrup spiller sikkert.
- Jeg er nok lidt gammeldags, men aktier og obligationer - det ved man, hvad er. Langt de fleste landmænd hører under virksomhedsskatteordningen, og det vil sige, at de ikke må købe enkeltaktier. Min anbefaling er en portefølje med en overvægt af aktier, med en spredning over mange brancher og med store, solide virksomheder som de bærende. Jeg vil kalde min strategi for en mellemrisiko, den kunne både være mere aggressiv og mere defensiv, uddyber Per Sveistrup. For at kunne levere den bedst mulige investeringsrådgivning må Per Sveistrup holde fingeren på pulsen mange steder.
- Jeg har en styrke i at forstå makroøkonomi og politik og følger med i alt, hvad der sker, så jeg kan tilpasse mine kunders investeringer. Og så har jeg også mange og gode kontakter med stor indsigt i de finansielle markeder. Der er hele tiden tendenser, man skal være opmærksom på, men min strategi
er ikke så følsom overfor enkeltstående begivenheder som for eksempel det amerikanske præsidentvalg. Det kan sagtens have haft stor betydning for andre med en anden investeringsstrategi eller enkeltaktier, forklarer Per Sveistrup.
Han er ikke opsøgende i sit arbejde – potentielle kunder kommer selv til ham.
- De kan være blevet henvist til mig af deres revisor eller have hørt om mig fra andre, og jeg har mærket, at SAGRO-navnet er et godt brand, som folk har tillid til. Det er et lidt slidt udtryk, men jeg lever virkelig af glade kunder og mund-til-mundmetoden. Det er kunden, der bestemmer, men jeg kan godt finde på at sige nej til potentielle kunder, hvis jeg ikke kan stå inde for deres ønsker, siger Per Sveistrup.
Nye kunder hver måned
Per Sveistrup er efterhånden en eftertragtet investeringsrådgiver. Fra måske tre nye kunder om året for tre-fire år siden kommer der i dag mindst en ny til hver måned.
Af diskretionshensyn ønsker Per Sveistrup ikke at oplyse eksakte tal på kunder eller de beløb, der er investeret, eller deres afkast – men det er ikke småpenge.
- Jeg kan vel sige så meget, at der lige nu er nogle hundrede millioner kroner ude at arbejde for mine kunder. Historikken viser, at over lang tid giver penge investeret bredt i aktiemarkedet et afkast på otte procent - eller en fordobling over en 10-årig periode. I slutningen af 2024 havde et verdensmarkedsindeks indtil da givet omkring 28 procent omregnet i danske kroner, men det havde også været et usædvanligt godt år. Man skal ikke lade sig forblænde af et enkelt år, for her er vi ikke smarte i en fart. Det handler om et solidt afkast af en investering over en årrække, og det er tiden rigtig god til nu, fastslår Per Sveistrup.
Per Sveistrup Direktør Tlf. 21 76 39 53 psv@sagro.dk Vil du vide mere om investering?
Kontakt:
Stormøde om bramgæs i Esbjerg
Et fælles arrangement på tværs af ejerforeningerne og i samarbejde med øvrige organisationer. Problemet med bramgæs er stort og til at få øje på, løsningerne derimod er svære at finde. På trods af kraftigt snevejr havde flere end 70 personer fra hele landet fundet vej til SAGROs hus i Esbjerg.
Ministeren trak i gummistøvlerne
Ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus Christensen (S), har besøgt flere omlægningsprojekter i Esbjerg Kommune sammen med Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), og formand for Jysk Landboforening, Niels Laursen. Jysk Landboforenings budskab til ministeren var klart: Involver lodsejerne mest muligt, tidligst muligt – lodsejernes involvering er uundværlig i succesfulde arealomlægninger.
Besøg hos
KMC Innovationscenter
Sammen med Herning LandboUngdom besøgte ca. 100 medlemmer fra Herning-Ikast Lbf. KMC Innovationscenter. Formand Kristian Møller Sørensen og CEO Jesper Burgaard gav et spændende indblik i KMC som virksomhed og kartoflen som afgrøde, ingrediens, fødevare og mulighedernes holdeplads. Der blev smagt på bl.a. vingummi, lakrids og forskellige oste lavet med kartoffelstivelse samt pasta, knækbrød og kager lavet på kartoffelprotein.
Nytårsmøde med Henrik Dam Kristensen
I samarbejde med Herning LandboSenior, Hedeboernes Seniorklub og Ikast-Bording LandboSenior, afholdt Herning-Ikast Landboforening traditionen tro nytårsmøde i SAGRO Herning. Henrik Dam Kristensen underholdt forsamlingen med foredraget”Fra Vorbasse til Christiansborg”. Det var en rigtig god eftermiddag med fyldte sale, gode snakke og mange tankevækkende input fra foredragsholderen, der også gav sig tid til en snak med tilhørerne.
Aftenkongres i Trepartens tegn
SET I BAKSPEJLET
Med Den grønne trepart som bagtæppe bød SAGRO til Aftenkongres. Foruden snakke om kvælstof, minivådområder og klimatiltag var der et gennemgående budskab: Landmændene kan som regel med handling afbøde de største konsekvenser af Den grønne trepart. Samarbejde, lokal forankring og fokus på flere bundlinjer end den økonomiske er redskaberne til at komme bedst muligt igennem omstillingen. ”Tal sammen – og tag dine store sko på,” lød aftenens klareste opfordring.
Generalforsamlinger
Jysk Landboforening
Onsdag den 12. marts kl. 18.00
Helle Hallen, Vrenderupvej 40C, 6818 Årre
Herning-Ikast Landboforening
Mandag den 17. marts kl. 18.00
SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Holstebro Struer Landboforening
Tirsdag den 18. marts kl. 18.00
SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro
Familielandbruget VEST-Jylland
Onsdag den 19. marts kl.1 8.00
SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Ikast-Bording LandboSenior
Foredrag af Helge Sander – ”Fra Ørre til Christiansborg ad mange omveje”
Onsdag den 12. marts kl. 9.30
Bording Hallen, Klochsvej 25, 7441 Bording Helge Sander vil fortælle om sin livsbane fra barndommen i Ørre ved Herning til 24 begivenhedsrige år på Christiansborg og i regeringskontorerne. Han vil fortælle anekdoter fra livet både i og uden for politik.
Pris kr. 75 inkl. kaffe. Tilmelding senest den 9. marts.
Besøg på Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole
Onsdag den 23. april kl. 11.00
Hammervej 28, 7173 Vonge
Vi starter med frokost. Derefter er der rundvisning. Besøget slutter med kaffe. Vi lærer om økologi, bæredygtighed og meningsfuld beskæftigelse for utilpassede unge mennesker.
Pris kr. 250 inkl. frokost og kaffe Tilmelding senest den 16. april
Besøg hos politiet i Herning
Onsdag den 14. maj kl. 17.00 Haraldsgade 30, 7400 Herning
Vi får rundvisning og foredrag og slutter med at spise sandwich. Bl.a. vil vi høre om svindlere på nettet, om hvad vi kan blive udsat for, og hvad vi kan gøre for ikke at blive snydt. Pris kr. 75. Tilmelding senest den 7. maj
LandboSenior Herning
Generalforsamling
Fredag den 14. marts kl. 11.00
SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Efter generalforsamlingen serveres der frokost med smørrebrød, øl og vand. Kl. 13.00 kommer demenskoordinator Anni Rønnow på besøg. Hun vil fortælle om demens. Tilmelding senest den 11. marts til SAGRO på tlf. 7021 2040.
Vores bolig nu og senere – køb-salg-leje
Fredag den 25. april kl. 13.30
SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Ved ejendomsmægler i Danbolig, Anne Mogensen Tilmelding senest den 22. april til SAGRO på tlf. 7021 2040.
Oplevelsestur til Vestjylland
– En tur med besøg på nye steder
Mandag den 19. maj og tirsdag den 20. maj
Bindende tilmelding ved opringning til Tove på tlf. 4045 9256 fra onsdag den 26. februar til mandag den 17. marts. Der skal bookes hotel onsdag den 19. marts.
Følg med på sagro.dk og oerd.dk og se vores arrangementer
Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub
Generalforsamling
Onsdag den 19. marts kl. 13.30
SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro
Inden generalforsamlingen er der foredrag ved Lone Tanderup. Fra Vinderup til Aasiaat- og tilbage igen. Hvordan en pige fra Hvidovre endte i Grønland, og hvad hun oplevede der.
Tilmelding senest den 16. marts til Inger Marie på tlf. 3069 6160.
Foredrag med Kristian Gade
Onsdag den 16. april kl. 13.30
SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro
Vi får besøg af Kristian Gade, der er afgået formand for Holstebro Struer Landboforening. Han vil fortælle om en lang periode med landbrugspolitik.
Pris kr. 100. Tilmelding senest den 13. april til Inger Marie på tlf. 3069 6160.
Foredrag med Anders Bonde
Torsdag den 15. maj kl. 13.30
SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro
Tidligere provst og sognepræst Anders Bonde fortæller om emnet: ”Er der noget at grine af, når vi bliver gamle?”
Pris pr. person kr. 150.
Tilmelding senest den 11. maj til Inger Marie på tlf. 3069 6160.
Varde LandboSenior
Virksomhedsbesøg hos Hvamø
Mandag den 17. marts kl. 13.30
Vestervadvej 30, 6715 Esbjerg N
Deltagelse er gratis inkl. kaffe og kage
Tilmelding senest den 10. marts til SAGRO på tlf. 7021 2040.
Sydvestjysk LandboSenior
Foredrag ved kørelærer Kathe
Tirsdag den 18. marts kl. 14.00
Kjærgård Landbrugsskole
Kjærgårdsvej 31, 6740 Bramming
Er du opdateret på de nye færdselsregler og tavler?
Kørelærer Kathe fra Tobøl giver os en opdatering. Hun tager ikke kørekortet fra os, hvis der er nogle ting, vi ikke ved. Tværtimod vil hun gøre alt for, at vi ikke mister det. Pris inkl. kaffe og foredrag kr. 150, som betales på dagen
Tilmelding senest den 10. marts til SAGRO på tlf. 7021 2040.
Kontaktpersoner Hanne og Søren.
Foredrag med Morten Bonde
– "Fra Håbløshedsgade til mulighedsvej"
Onsdag den 23. april kl. 14.00
Kjærgård Landbrugsskole
Kjærgårdsvej 31, 6740 Bramming
Morten deler nu sin egen personlige historie. Han har en uhelbredelig øjensygdom, der får ham til langsomt at miste synet. I 2016 var hans syn reduceret så kraftigt, at hans liv ikke kunne fortsætte som før.
Pris kr. 150 pr. person, som betales ved fremmøde på dagen.
Tilmelding senest den 15. april til SAGRO på tlf. 7021 2040. Kontaktpersoner: Birte og Frede.
Midtjysk LandboSenior
Generalforsamling
Mandag den 17. marts kl. 13.30
SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Efter kaffen kommer formand for Jysk Landboforening Niels Laursen og fortæller om foreningen, og hvad de arbejder med.
Tilmelding senest den 12. marts til Orla Kalhøj på tlf. 2173 0898.
Besøg hos Give Steel
Mandag den 7. april kl. 13.30
Sjællandsvej 14, 7330 Brande
Give Steel producerer stålkonstruktioner til større byggerier. Give Steel producerer alle konstruktioner i Danmark i et ansvarligt og højteknologisk produktionsmiljø med fokus på social ansvarlighed. Give Steel er vært ved en kop kaffe. Max 50 deltagere.
Tilmelding senest den 31. marts til Henry Hansen på tlf. 2191 9397.
Tredagestur til Nordsjælland
Onsdag den 14. maj til fredag den 16. maj
Se nærmere i programmet
Tilmelding til Jørgen Juhl efter ”først-til-mølle-princippet” på tlf. 6134 8618.
