6 spørgsmål til professoren: Om kvælstof
Side 8
Brak-krav kan komme i vejen for det større formål
Side 26
Portræt:
Rudholm Økologis mange
Side 12
Grobund nr. 2 · 2025
Udgiver: SAGRO
Nupark 47
7500 Holstebro
Birk Centerpark 24 7400 Herning
Majsmarken 1 7190 Billund
John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø
Tlf. 70 21 20 40
info@sagro.dk www.sagro.dk
Redaktion:
Jannik Schiermer Poulsen
(Ansvarshavende redaktør)
Tlf. 76 60 24 82 jpn@sagro.dk
Kasper Frank Christensen
Tlf. 31 59 60 06
Annoncer: Line Hostrup Rathe
Tlf. 96 29 66 12 lhk@sagro.dk
Forsidefoto: Jannik Schiermer Poulsen
Oplag: 20.500 stk.
Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO
Tryk: Stibo Complete
Vi har faktisk opbakning
– og den skal vi værne om
Næsten fire ud af fem mener, at vi er et vigtigt erhverv i forhold til at sikre vækst og arbejdspladser i landdistrikterne, og mere end seks ud af 10 er ligefrem stolte af dansk landbrug. Det står lidt i kontrast til det billede, vi ofte møder i medierne – men den er god nok. Vi har faktisk en stærk opbakning. Derfor kan vi ranke ryggen og sige farvel til offerrollen. Der er alligevel ingen, som har lyst til at være på taberholdet.
Til gengæld skal vi værne om den tillid og opbakning, vi får fra samfundet – og her vil jeg gerne hylde den kæmpe indsats, der sker i foreningerne. Der foregår nemlig et kæmpe arbejde for at bygge broer og holde gang i debatten og den demokratiske samtale.
For vores eget vedkommende bruger vi mange ressourcer på åbent landbrug, skolebesøg, borgergrupper, gymnasier, plejehjem, Landbruget kommer til byen og ikke mindst Landbrugets oplevelsesplads, som har været en stor succes.
Faktisk fejrer vi budgetoverskridelserne til skolebesøgene, for det betyder bare, at vi har skabt endnu flere forbindelser mellem land og by. Der
ligger en uvurderlig indsats fra foreninger, frivillige, de koordinerende kræfter og ikke mindst besøgslandmændene bag. Tak for den.
Men vi kan ikke sikre vores opbakning med charme og åbenhed alene. Den opbakning bunder nemlig i høj grad i, at vi gang på gang har leveret på de krav, samfundet har stillet os. At vi har taget store ansvar på os – som vi nu gør en gang til.
Men vi skal huske, at vi har flertallet i ryggen, når det hele føles tungt.
Af Anders Nørgård Formand for Holstebro Struer Landboforening
Lavhængende ESG-frugter: Egen arbejdsstyrke
Investeringer i ordentlige arbejdsforhold er i dén grad lønsomme, og med lidt hjælp bliver indsatserne hurtigt meget konkrete.
7
Det vestjyske
kartoffeleventyr
Kartoffelavlerne lever lige nu i en guldalder – i hvert fald de dygtige af dem.
Men hvordan er vi nået hertil – og hvad kræver det at blive en dygtig kartoffelavler? Læs med
Pas dine dræn – så passer de på dig
Veldrænet jord er en forudsætning for ordentlige udbytter på rigtig mange bedrifter, og det kræver, at du holder et vågent øje med dine dræn.
2 Leder
4 I felten for medlemmerne
6 SAGRO-direktør: Omlægningen kører – og den kører faktisk fint
8 6 spørgsmål til professoren: Om kvælstof
10 Og tre hurtige: Om fosfor
11 Nogle oversættelser handler om mere end bare ord
12 Portræt: Der sker altid noget på Rudholm Økologi
16 Mere græs i krystalkuglen – og i køerne
17 Gode takter med græs i stedet for majs
18 Kartoffeleventyrets mange kapitler
20 Kartoffelavl: Du kommer ikke sovende til en lykkelig afslutning
22 Pas dine dræn – så passer de på dig
24 Vi hjælper også med ro i stuehuset
25 Kunstig intelligens skal finde svar i fæces
26 Dansk brak-enegang kan ende med at skade naturen
29 Råd & Regnskab: Pensionsovervejelser og 108 procent afskrivning
30 Set i bakspejlet
31 Kalender
Enviroment Miljø
Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår
Godt gang i de lokale treparter
Fra teori til tegnebræt til trepartsaftaler, der faktisk folder sig ud. Der er fuld gang i arbejdet i de 23 lokale treparter, der er nedsat på tværs af Danmark – og det går faktisk over al forventning. Opgaven er svær, for der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis vi skal nå de politiske ambitioner, der er bag treparten.
Udtagning af landbrugsjord, klima, miljø og biodiversitet, grundvand, havmiljø og mere natur – for bare at nævne nogle af de store dagsordener fra politisk side, som vi skal adressere. Med ved bordet sidder Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og kommunerne, og vi er ved at finde balancen og vores ben i samarbejdet.
Vi har et særligt fokus på, at de politiske ambitioner skal realiseres så effektivt som mulig, så færrest mulige landbrugsarealer skal udtages – og så skal omlægningerne stå på et solidt fundament af frivillighed. Det lykkes faktisk indtil videre.
Omlægningsplanerne skal være klar ved årets udgang, og der er ingen tvivl om, at det er en ambitiøs, krævende og tidspresset opgave, vi står med. Derfor betyder den positive interesse, vi møder fra lodsejerne, alverden. Tak for den.
Deadline for udtagningsplaner nærmer sig Der er fuld gang i de kommunale samarbejder i Jysk Landboforenings områder. Lodsejermøder er afholdt i blandt andet Billund, Esbjerg og Varde Kommuner, og i juni følger Vejle, Ikast-Brande og Kolding. Alt sammen er en del af de lokale treparter. Bag hvert møde ligger omfattende planlægning – og resultaterne er vigtige. Allerede inden sommerferien skal de første skitseprojekter til udtagning være klar.
Foreningen mener, at udtagningsprojekterne skal ske frivilligt og gro nedefra for at være holdbare. Det er vigtigt at understrege, at arealer, man byder ind med på lodsejermøderne, ikke er bindende. Det er forslag – og der vil komme ændringer undervejs, da mange lodsejere og interesser er involveret.
Kystvandråd kan fortsætte
Staten har bevilget midler, så kystvandrådene for Ringkøbing Fjord, Vejle Fjord og Vadehavet kan fortsætte deres arbejde. Rådene – tre af 17 i Danmark – støtter og rådgiver kommuner og lokale treparter om de mest effektive virkemidler til at forbedre vandmiljøet. Dette indebærer blandt andet analyser af områder som for eksempel Knude Dyb.
Ulvemøder
Antallet af ulveangreb er steget eksplosivt i 2025. På under fem måneder har der været 150 procent flere angreb end i hele 2024. Derfor har SAGROs ejerforeninger afholdt medlemsmøde, hvor det var godt, at især de hårdtramte fåreavlere kom til orde. Tallene viser tydeligt, at ulvesikrede hegn ofte ikke fungerer i praksis.
”Vi føler med de folk, der er ramt, og vi gør alt for at gøre politikerne opmærksomme på virkeligheden. Vi bliver ganske enkelt ved og ved,” siger JLF’s næstformand, Kåre Flye-Andersen.
Anders Nørgård Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 29 80 25 44
Leif Nørgaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 25 39 64 25
Landbrugets Grønne Omstilling rykker ind på Landsskuet
Når Landsskuet 2025 åbner den 3. juli i Herning, bliver det igen med fokus på fremtidens bæredygtige landbrug. I hjertet af pladsen finder du Landbrugets Grønne Omstillingstelt – et samlingspunkt for viden, løsninger og debat, hvor den grønne retning for landbruget bliver gjort både konkret og inspirerende.
Teltet bygger videre på den store succes fra sidste år og præsenterer alt fra CO2-reducerende teknologier og biodiversitetsfremmende initiativer til staldsystemer, bioenergi og plantebaserede fødevarer. Her kan du møde både forskningsinstitutioner, rådgivere og virksomheder, der hver især bidrager til den grønne omstilling – og ikke mindst få inspiration til, hvordan løsningerne kan omsættes i praksis på din egen bedrift.
Ejerforeningerne bag SAGRO er naturligvis også med og bidrager aktivt til dialogen om landbrugets fremtid. Vi er stolte af at være med til at skabe en platform, hvor faglighed og forandring går hånd i hånd. Og vi glæder os til at møde jer – i felten, midt på pladsen og i dialogen om et grønnere landbrug.
Farmer Days – de unger oplever landbruget helt tæt på
Herning-Ikast Landboforenings Gårdguide har i samarbejde med UngHerning udvidet konceptet - og tilbyder nu Farmers Days. Her får unge fra 7. klasse til 18 år mulighed for at opleve landbruget og dets følgeerhverv på tæt hold, når de mødes hver tirsdag eftermiddag hen over forsommeren. Programmet byder på gårdbesøg, værkstedsopgaver, besøg på biogas og maskinstation samt indsigt i landbrugets fremtid og innovation. Der er fokus på fællesskab, socialt samvær og masser af frisk luft.
Måske fremtidens landmænd er på deltagerlisten?
Allan V. Pedersen Formand for Jysk Landboforening Tlf. 21 24 25 49
Sven Joensen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 22 90 36 12
Omlægningen kører –og den kører faktisk fint
Forandringen af det danske landskab er i fuld gang, og i SAGRO har vi i efterhånden nogen tid forholdt os til den nye virkelighed. Overordnet set er den ikke katastrofal, selvom der naturligvis gemmer sig en del djævle i detaljen. Overordnet set, for jeg medgiver gerne, at omlægningerne kan give store kvaler på de enkelte bedrifter. Men arealomlægninger er altså værktøjet til en fortsat robust landbrugsproduktion her til lands, og de skal dels gøre op med drift af jorde, som ikke er effektive nokog dels indfri samfundets ønsker og ambitioner om en tilpasset fødevareproduktion. Det er vilkårene fremadrettet.
Forandringerne i Den grønne trepart rammer ikke kun jer landmænd, for vi må også tilpasse os de nye kravog ikke mindst afspejle dem i vores rådgivningspalette. Derfor byder vi for tiden velkommen til mange nye fagligheder og rådgivertyper.
Arealomlægningerne fjerner dog ikke rådgivningens fokus på at optimere landbrugsproduktionen på de robuste jorde – ja, faktisk er det fortsat omdrejningspunktet for vores rådgivning. Vi sælger stadig viden og vækst –men perspektivet er blevet bredere. Tilpasset den nye virkelighed.
Ned gennem Jylland - vest for Den jyske højderyg –samarbejder lodsejere, kommuner og rådgivere som vores om intelligente arealomlægninger, og det går faktisk godt. Samarbejdet har nået nye højder, og med stærk rådgivning, strategiske lodsejere og faciliterende kommuner forventer vi i SAGRO at kunne bidrage til et om-
stillet - men styrket - landbrug i fremtiden. Det er allerede lykkedes med mange hektar indtil videre – uden økonomisk og menneskelig ruin til følge.
Det er dog essentielt, at den ene hånd ved, hvad den anden laver – eksternt som internt. I SAGRO har vi derfor etableret et stærkt rum, hvor vi koordinerer vigtige rådgivningsindsatser med aktuel landbrugspolitik. Det er et solidt setup, som kommer jer til gode.
Det er også en af årsagerne til, at SAGRO magter hele rådgivningspaletten – bå de til de robuste jorde og til de nød vendige arealomlægninger med natur, skov eller noget helt tredje. For det magter vi.
Vi skal med andre ord nok få jer hjulpet godt på vej.
Af Torben Jensen Adm. direktør
Enviroment Miljø
Social Samfund
Governance Ledelse
Lavthængende ESG-frugter: Egen arbejdsstyrke
ESG-arbejdet kan være en diffus størrelse, og derfor zoomer vi i Grobund ind på konkrete områder og løsninger, hvor du nemt kan gøre en forskel. Denne gang ser vi på området ’Egen arbejdsstyrke’.
Start de steder, hvor der er dobbelt bundlinje. Så simpelt er rådet fra Marlene Roswall Hansen, der er bæredygtighedsrådgiver i SAGRO. Med dobbelt bundlinje mener hun, at tiltaget både forbedrer din påvirkning af omgivelserne – og virker positivt i din økonomi.
”Egen arbejdsstyrke er et centralt område i virksomheden, og det er her, du som virksomhed påvirker de mennesker, du beskæftiger. Det er også et område, hvor du meget konkret kan sikre bæredygtig udvikling af arbejdsforholdene,” fortæller Marlene Roswall Hansen og opfordrer til, at du får styr på det, der skal være styr på, med det samme.
Ikke kun en compliance-øvelse Arbejdsforholdene handler om meget mere end udregninger og flueben, og der er virkelig meget på spil. Marlene Roswall Hansen fortæller, at Arbejdspladsvurderingen, eller APV’en, er et godt sted at starte. ”Er den overhovedet udarbejdet? Er den løbende opdateret, og bliver den gennemgået af nye medarbejdere? Det kan være svært at stable på benene, og Marianne (Seekjær, red.) hjælper mange landmænd med et solidt APV-afsæt,” siger hun.
Herudover fremhæver hun arbejdspladsens fysiske forhold som et oplagt indsatsområde. Her gælder det om at finde steder, hvor du kan forbedre sikkerheden og undgå ulykker, skabe bedre rutiner og undgå skader, forbedre hjælpemidler og undgå slid.
Til gengæld giver investeringerne i arbejdsforhold typisk afkast i form af større trivsel, mindre sygefravær, bedre fastholdelse og lettere rekruttering, forklarer hun. Faktisk viser nyere studier, at investeringer i arbejdsmiljø giver det dobbelte igen.
”Landbruget er en farlig arbejdsplads, og omgivelserne såvel som de ansatte forventer, at vi har styr på forholdene. Det er simpelthen et krav, at vi kan leve op til det her – og det er egentlig ikke et urimeligt krav,” siger hun og slutter:
”Og så har jeg aldrig oplevet en landmand, som ikke er fuld af fortrydelse efter en ulykke, der kunne være undgået.”
Brug for hjælp til APV og bedre arbejdsforhold?
Kontakt:
Marianne Seekjær Kvægrådgiver Tlf.: 29 32 69 56 mse@sagro.dk
6 spørgsmål til professoren: Om kvælstof
Hvorfor oplever vi problemerne med iltsvind nu? 1
Kvælstof er et kæmpe emne i samfundet – og ikke mindst blandt landmænd og rådgivere. Der er dog mange spørgsmål, der melder sig her fra denne side af bordet, og Grobund har samlet op på en del af dem og talt med Brian Kronvang, PhD og forskningsprofessor på AU på Institut for Ecoscience - Oplandsanalyse og miljøforvaltning. Han er, med andre ord, den rette til at opklare nogle af de spørgsmål, som landmænd og rådgivere har svært ved at besvare.
Det er et komplekst spørgsmål med mange årsager. For det første er problemerne med iltsvind ikke nye. Jeg startede min karriere midt i 1980’erne, hvor der var masser af problemer med iltsvind – eksempelvis med de døde hummere i sommeren 1986, og vi oplevede også Mariager Fjords massive iltsvind i 1997, så det går op og ned.
Den primære årsag til iltsvind er, at der er masser af næringsstoffer, især kvælstof og fosfor, og ikke mindst varme og solskin til stede. De store regnmængder sidste år gør, at der er vasket masser af nitrat ud, og det har endda regnet så kraftigt, at der også skyller meget fosforholdig jord med ud.
Det er også blevet varmere i vores farvande, og der er en dårlig interaktion mellem top- og bundlag. Altså hvis springlaget (lag, der adskiller overfladevand og bundvand, red.) bliver for stærkt, og der ikke kommer vind, får vi iltsvind.
Endelig er vi langt inde i en dårlig spiral på havbunden, for når bunddyrene og ålegræsset dør, får du en gold havbund, hvor algerne kan få al næringen – helt uden konkurrence.
Det er en svær situation, og det tager lang tid, før vi får et naturligt system i balance tilbage. Og det tager lang tid, før vi får et robust system igen – også når vi kommer i mål med kvælstofreduktioner.
2
Kan landbrugets reduktioner hidtil slet ikke måles i forhold til de indre farvande?
Jo, det kan de helt klart. Danmark er et foregangsland, og vi kan vise verden, at vores indsatser i 1980-90’erne har virket. Det kan måles, at koncentrationen af kvælstof og fosfor faldt. Kvælstofudledningen er bare ikke kommet langt nok ned til at forhindre opblomstringen af alger. Men det er tydeligt at måle sammenhængen mellem tidligere reduktioner på markfladen og påvirkningen af havmiljøet.
Er det så fortidens synder, vi kæmper med nu? 3
Ja og nej. Der kommer stadig for meget kvælstof ud i forhold til, hvad havmiljøet kan tåle, og der er ikke rigtigt sket reduktioner siden 2005. Fortidens synder er, at vi har ødelagt økosystemet – men problemerne havde været endnu større, hvis vi ikke havde sat ind med reduktioner dengang. Nu skal vi så have de sidste reduktioner, så balancen kan genoprettes, og hvis det lykkes, skulle vi få de gode fjorde tilbage – med tilvandring af bunddyr og ålegræs, som igen hjælper med genopretningen.
Mange landmænd kan ikke finde kvælstof i store mængder, når de måler på deres drænvand. Hvordan kan det være?
"Danmark er et foregangsland, og vi kan vise verden, at vores indsatser i 1980-90’erne har virket."
Brian Kronvang
PhD og forskningsprofessor på AU på Intitut for Ecoscience
5
Er der en sammenhæng mellem kvælstofproblemerne og manglen på kvæg – og dermed kulstof i jorden?
Er der ikke meget kulstof i jorden, påvirker det udbyttet. Får du et mindre udbytte, er der overskud af kvælstof i jorden. En dårligere bonitet på grund af kulstofindhold, som får samme gødning som en god jord, vil altså udvaske mere. Så ja, på en måde.
Der blev lavet en screening af drænvand i 2012-13 på 200 dræn rundt omkring i landet, og den viste, at der faktisk var den mængde kvælstof i drænvandet, vi forventede – og den var for høj. Men der var også nogle dræn, som ikke indeholdt meget nitrat, og ofte skyldtes det trykvand, altså grundvand, som trængte ind i rørene, og 100 år gammelt grundvand indeholder jo ikke meget nitrat. Derfor er det enormt vigtigt, at du screener for nitrat, inden du laver minivådområder. Det skal jo være det rigtige drænvand, du holder på, og minivådområder virker som små renseanlæg, som både fjerner 20-30 procent kvælstof og noget fosfor. De er effektive – og de giver altså også noget liv og glæde i landskabet.
6
Bliver det kvælstof, der regner ud om efteråret og vinteren, ikke ledt væk inden sommer, hvor algerne kommer?
Noget af det gør selvfølgelig. Udvaskningen fra marker med sildebensdræn fordeler sig typisk på cirka to tredjedele, der går i drænene - og en tredjedel, der går i grundvandet. Det fra drænene rammer fjorden inden for et par dage og kommer ud i havet. Noget kommer så tilbage i fjorden om sommeren som koldt, salt bundvand – og det er et problem. De cirka 40 procent fra grundvandet rammer fjordene løbende og med nogen forsinkelse - måske om sommeren, hvor det forårsager algevækst. Nogle steder er kvælstoffet faktisk årtier undervejs, og eksempelvis Simested Å har meget gammelt vand, der stammer tilbage fra 1980’erne – og derfor har et højt kvælstofindhold i åvandet.
Og 3 hurtige:
Om fosfor
Hvorfor er fosfor ikke mere i fokus herhjemme? 2
Fosfor er lidt glemt i forhold til kvælstof, fordi kvælstof er hovedsynderen i havet. Men fosfor er også et problem, og vi har opbygget nogle enorme puljer af overskudsfosfor i markerne, som heldigvis er bundet i jorden – indtil videre. De enorme regnmængder er begyndt at flytte lidt på jorden - og dermed også fosforen.
Hvad er sammenhængen mellem kvælstof, fosfor og algevækst – og hvad er spildevandets rolle?
Det hjælper helt klart at reducere fosfor i spildevandet, for algerne skal bruge begge dele. Man har da også kigget på, om indsatsen skal være størst over for fosfor eller kvælstof i de enkelte fjorde. Eksempelvis er dele af Vadehavet og Hjarbæk Fjord meget følsomme over for fosfor, og i Hjarbæk Fjord svarer en reduktion på et kg fosfor-udledning til 22 kg kvælstof-ditto.
Fosforudledningen fordeler sig nogenlunde ligeligt i tre mellem landbrug, samfundets spildevand og naturlig baggrund. Men det er ekstremt dyrt med de sidste rensetrin på renseanlæg i forhold til at holde på fosforet i spildevand.
Hvorfor fylder kvælstof fra landbruget så meget i debatten i forhold til udledninger fra resten af samfundet?
Det er fordi, det er det største problem, som også er ”lettest” at gøre noget ved. Markbidraget er langt, langt det største, når det kommer til nitrat. Vi regner med 70 procent fra markerne, og vi har gode data fra både landbrug og spildevand - selvom der selvfølgelig er usikkerheder.
Nogle oversættelser handler om mere end bare ord
Til daglig er Anastasiya Prezlo
økonomiassistent i SAGRO, men engang imellem bygger hun broer over de kulturelle kløfter, som opstår mellem kunderne og deres ukrainske arbejdskraft.
Anastasiya Prezlo er ukrainer, og hun har tilbragt de seneste mange år i Danmark – og de seneste seks år som ansat i SAGRO, hvor hun er økonomiassistent. Fra tid til anden hjælper hun dog også vores kunder i helt andre henseender – nemlig ved at fungere som oversætter i de nære spørgsmål.
”Min baggrund gør, at jeg forstår begge sider, og jeg tolker ikke store kontrakter eller officielle dokumenter. Jeg oversætter til gengæld helt almindelige og praktiske spørgsmål om løn, skat, ferie, arbejdstider, bolig og hverdagsliv,” fortæller hun og fortsætter:
”Det kan lyde banalt, men det er netop hér, de vigtige spørgsmål kan blive besvaret.”
Ofte er det dårlige engelskkundskaber hos både ukrainere og landmænd, som kan give knaster i dagligdagen, og selvom teknologien efterhånden er nået langt, er der stadig nogle kulturelle og strukturelle detaljer, som ikke lige lader sig oversætte med kunstig intelligens.
En særlig indsigt
Anastasiya startede selv som landbrugsmedhjælper, da hun kom til Danmark i sin tid, og hun har derfor stået med mange af de samme tanker og udfordringer, som de nytilkomne ukrainere står med. Hun fortæller lidt om de knaster, som hun oplevede, da hun for snart mange
år siden selv startede som landbrugsmedhjælper på en minkfarm.
”Kulturforskellene er egentlig ikke så voldsomt store, men der var en enorm forskel fra dét, jeg havde oplevet i min landbrugspraktik i Ukraine, og dét jeg kom til i Danmark. Det krævede lidt tilvænning,” forklarer Anastasiya Prezlo og tilføjer:
”En ting som skat kan virkelig også være overvældende at sætte sig ind i, når man kommer hertil.”
Meget meningsfulde opgaver
De fleste ukrainske medarbejdere lægger meget hjerteblod i deres arbejde, og mange suger viden og erfaring til sig, fortæller Anastasiya. Hendes oplevelse er dog også, at den ukrainske arbejdskraft kan have en tilbøjelighed til at lade tingene være usagte.
”De kan være bange for at sige noget kritisk eller udtrykke behov, for de frygter måske at miste deres arbejde. Det er her, tolkerollen virkelig også har værdi, for hvis vi kan få formidlet det hele – også ønsker, stemninger, og kulturelle forskelle – opstår der en bedre forståelse mellem dem og landmanden,” forklarer hun og fortsætter:
”Så kan vi for det meste se, at tilliden vokser, og relationen udvikler sig. Det er enormt glædeligt at være med til.”
Tekst:
Jannik Schiermer Poulsen Redaktør
Portræt
Der sker altid noget på Rudholm Økologi
Esben og Chao Møller Xu har mange jern i ilden, og de mange projekter, som vil tage pippet fra de fleste, giver parret fornyet energi.
Tekst og fotos:
Jannik Schiermer Poulsen
Redaktør
Ved første øjekast kan Esben Møller Xus landbrug godt tage pusten fra én, og en søgning på hans navn sender dig i rigtig mange retninger. Penicillinfri besætninger, bestyrelsesposter, alternative staldtage, en tur i landsretten uden advokat (han vandt!) og en kærlighed til økologisk roedyrkning, som vi vender tilbage til.
Men det er ikke en halvgal maniker, der tager imod på fødegården Rudholm i Årre lidt uden for Esbjerg. Tværtimod. Esben og hans kinesiskfødte kone, Chao, virker meget velovervejede, når de fortæller om de efterhånden mange tiltag, der med stor og lille bevågenhed har sneget sig i på bedriften.
En fælles overlægger for de mange projekter er nok forsøget på at genoprette nogle naturlige balancer, og for tiden er det fire større ting, der har Esbens opmærksomhed- altså foruden driften af cirka 500 hektar, 280 malkekøer og 800 græshøns.
Nemlig; ammetanter, regenerativt landbrug, roer og agerhøns. Nok i den rækkefølge.
”Der er mange kredsløb, vi har brudt, som vi skal have genoprettet. Det kan nogle af de her projekter hjælpe med. Men vi satser aldrig hele butikken på en gang. Vi har en lille udviklingsafdeling, hvor vi prøver nogle ting af for at se, om de virker. Det er også med til at holde os i gang,” fortæller Esben glad.
Ammetanter
”Det mest hotte lige nu er nok ammetantesystemet. Det er stort set kun ammetanter, der passer kalvene i dag. Efter to dage med moderen kommer køerne over til ammetanterne, og der er virkelig mange gode frugter at høste ved at lykkes her,” fortæller han.
Ammetanterne er celletalskøer, ældre dyr og dyr med dårlige ben, og blandt fordelene beretter Esben om bedre plads i staldene til malkekøer og ro til celletalskøerne - og deraf et fravær af behov for antibiotika til de voksne dyr. Det er også markant mindre mælk, der skal fra til kalvene – faktisk en reduktion fra 200 liter til 10. ”Og så er det simpelthen også bare en fornøjelse at gå med de dyr, der går med kalvene,” tilføjer han.
Regenerativt landbrug
”Jeg dyrker både alt efter de regenerative principper – og på samme tid intet,” lægger Esben lidt kryptisk ud, inden han samler tråden op igen:
”Mine græsmarker er urørte, grønne året rundt og med stor artsdiversitet. Vi har syv arter plus ukrudt, og de får lov til at ligge i 2-5 år ad gangen. Endda med husdyr på, som de regenerative principper foreskriver. Men vi har også noget jordbehandling en gang imellem, som vi endnu ikke kan undgå.”
Rudholm er pilotgård i et stort Arla-projekt, hvor specialister med mellemrum gennemgår tre marker for at se jordens tilstand og biodiversiteten, og år for år skrider tingene fremad. Efter første år, hvor en af markerne kun havde italiensk rajgræs, såede Esben blandt andet cikorier og vejbred med i blandingen.
”Det havde en kæmpe betydning for infiltrationen, at der kom en større roddybde. Det betyder noget. Vores rådgiver, Erik (Kristensen fra ØkologiRådgivning Danmark, red.), foreslog også, at vi prøvede at så vikke og havre sammen i vores grovfoder. Det gav halvanden gang større mængde, og ukrudtet fik ikke en chance,” siger han og tilføjer:
”Det giver jo også god mening – for det er ikke naturligt med monokultur. Planterne er skabt til sameksistens og kredsløb med andet liv.”
Esben og Chao – og ikke mindst deres køer – har da også formået at få et humusindhold på 3-4 procent i jorden på Rudholm, og de grønne marker – og en lidt større tolerance for kvik – har betydet, at de ikke har døjet med sandfygning, som naboerne har.
Roer
”Roer er min store kærlighedsafgrøde, der med sin lange vækstsæson virkelig kan udnytte kvælstoffet fra kløvermarkerne. Det er vores eksamen som landmænd, at vi ikke mister vores næringsstoffer, når vi pløjer, og her er roer bare langt overlegne i forhold til majs. Men på alle måder også mere besværlige, og du skal virkelig elske dem, hvis du ikke vil hade dem,” fortæller han – og får Chaos fulde opbakning i, at det er en enormt tidskrævende kærlighed. Esben har satset på roer siden 2013, og foruden evnen til at suge kvælstof lovpriser han de lange rødder, som gør underværker for jordstrukturen. Det koster noget sort jord hen over vinteren, men den lange vækstsæson og de andre fordele afbøder ulemperne lidt, mener han.
Agerhøns
”Jeg har en kæphest – foruden roer (og penicillin, jordfrugtbarhed, økologi, dyrevelfærd, og, og, og…, red.) – og det er agerhøns. Vi skal have agerhønsene tilbage, for det er en stærk naturindikator – og de skal tilbage naturligt. Vi har givet rovdyr alt for gode forhold i moderne landbrug,” siger han og fortæller om levestedsplaner for agerhøns i forhold til sin brak.
Adspurgt om ikke det bliver for meget med alle de projekter er svaret lige så klart, som da det handlede om regenerativ dyrkning; ja og nej.
”Nogle gange mister vi da også energien i et projekt, og så er jeg træt af at have kaste mig ud i det, når det holder mig vågen om natten. Men generelt er det fedt, og det
"Gode fødevarer kræver en god vej hertil. Det regenerative skal vinde på, at det er bedre mad, der kommer ud af det."
Esben Møller Xu
giver noget energi, de her tiltag. Og ja, vi sætter gang i mange ting, men vi tænker altid økonomi ind i det. Det skal gøre simpelt og billigt, og det må ikke blive med risiko for bedriften,” forklarer han – og understreger at de søvnløse nætter i højere grad skyldes tidsmangel end tankemylder.
Det handler om maden
Der er masser af ideologi og passion i alt, hvad Esben og Chao foretager sig, men tonen bliver aldrig frelst. Han er også en meget overbevist økolog, som meget vel bliver mere og mere regenerativ i sin tilgang fremover. Men det vigtigste er stadig dét, han producerer, insisterer han på.
”Gode fødevarer kræver en god vej hertil. Det regenerative skal vinde på, at det er bedre mad, der kommer ud af det. At det er gode fødevarer, som er sunde at spise. Jo mere forskelligt, dyr og planter har levet af, desto bedre er det for os – og desto bedre smager det. Det kan vi se med vores græsæg, som folk kommer langvejs fra for at købe,” siger han og fortsætter:
”Med det regenerative er mit mål at lave de bedst mulige fødevarer. Får vi så dyrevelfærd, biodiversitet alt det andet med, er det jo kun godt.”
”I Danmark har alle råd til kvalitetsmad, men der er mange, som prioriterer deres penge på bolig og luksusting i stedet. Det er en stor opgave at forholde sig til, hvis vi skal løfte bunden,” tilføjer Chao, inden parret siger tak for besøget til Grobund.
dit pengeinstitut eller DLR Kredit
Når der skal realkredit til at realisere drømmen ...kontakt
Nord- og Vestjylland
Øst- og Sydjylland
Ole Moesgaard Andersen
8530 Hjortshøj +45 23 20 67 20 oma@dlr.dk
Martin Vestergaard
8930 Randers NØ +45 24 22 99 31 mve@dlr.dk
Gorm Villadsen
7870 Roslev +45 24 49 48 29 gov@dlr.dk
Peter Ejnar Stræde
6900 Skjern +45 24 22 99 50 pst@dlr.dk
Simon Simonsen
6640 Lunderskov +45 24 22 99 70 sis@dlr.dk
Karsten Hvelplund
6870 Ølgod +45 24 46 82 59 khv@dlr.dk
Anders Mejdahl
7620 Lemvig +45 24 22 99 16 am@dlr.dk
Henrik Nordestgaard Jespersen
7470 Karup +45 24 47 39 82 hnj@dlr.dk
Jens Hasling Frandsen
6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk
Peter Meggers Matthiesen
6400 Sønderborg +45 24 45 87 29 pmm@dlr.dk
Søren Graff Henningsen
9240 Nibe +45 24 48 60 99 sgh@dlr.dk
Morten Egekvist
9541 Suldrup +45 24 22 99 32 me@dlr.dk
Klaus Rahbek Andersen
6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk
Nikolaj Kleis
Nielsen
8464 Galten +45 24 59 38 36 nin@dlr.dk
Mere græs i krystalkuglen – og i køerne
Græs og køer er en klassisk kombination, som måske snart igen fortrænger majsen i mælkeproduktionen.
En usikkerhed for kvælstofsynderen majs’ fremtid, sammenlagt med græssets mange fordele, betyder, at mange mælkeproducenter bør kigge på langt mere kløvergræs i sædskiftet. Det fortæller Ejvin Kortegaard, der er chef i SAGRO Kvæg og kvægchef i ØkologiRådgivning Danmark. ”Vi ser rigtig mange muligheder for landmændene, hvis de vinker farvel til noget af majsen og bruger arealerne til kløvergræs i stedet. Dels er der hele kvælstofproblematikken ved majs, som nok ikke kommer til at fylde mindre fremover – og dels er der kulstofbinding. Kløvergræs er en super afgrøde, som binder en masse kulstof i og over jorden,” fortæller han og fortsætter:
”Fodermæssigt er det også meget fornuftigt med græs, og vi ser generelt nogle rigtig fine tal i forhold til ydelse, fedtprocent og bundlinje, når køerne får ensileret kløvergræs. Det er godt NDF, som giver sunde dyr og god mælk.”
Han fortæller også, at kløvergræs med urter i tillæg er en god vej til jordforbedring, da du får en bedre jordstruktur og et højere humusindhold. Afgrøden er i sig selv ikke vanskelig, men græs kræver lidt mere planlægning – og ikke mindst en god timing.
Gode takter med græs
i stedet for majs
Sidste års udfordringer fik Niels Laursen til at bytte majsensilagen ud med en græs-ditto, og det har givet mange fordele – og et par ulemper.
Landmand Niels Laursen fra gården Hedebo ved Ribe måtte sidste år tage konsekvensen af majsmangel på markerne - og satse på græs. Niels Laursen er konventionel mælkeproducent, og hans køer har i år har fået græs-ensilage på foderbordet.
”Vi kunne simpelthen ikke avle majs nok sidste år, så vi kompenserede med græs. Det var egentlig ikke et valg som sådan – for det handler om foder nok eller ej – men det har faktisk været rigtig godt,” forklarer Niels Laursen.
”Vi har fået nogle sundere køer, det hele kører lidt mere stabilt, og fedtprocenten er steget. Markant endda,” uddyber han.
Fedtprocenten er steget med en kvart procent, siden majs veg pladsen for græsensilage.
Både plusser og minusser
Resultaterne på Hedebo har været gode, men det er ikke noget, Niels Laursen og hans folk er kommet sovende til.
Der er mere arbejde i de mange slæt, og opblandingstiden er noget længere end med majs – og så er der jo udfordringerne med vejret.
Udfordringer, som gjorde sidste års arbejde med at hente foder møjsomt.
”Sidste år var bare svær for planteavl, og jeg skulle jo hente græs seks gange i det våde vejr, hvor majs kun havde krævet en enkelt tur. Det har i det hele taget været to svære år med græsset, og i år er vi nødt til at supplere med lidt majs igen,” forklarer Niels Laursen.
”Det kan ikke understreges nok, hvor opmærksom du bør være i forhold til at tage slæt. Det skal nemlig helst times rigtigt, og især første slæt har enorm betydning for de følgende. Bliver græsset for langt, lignificerer det, og det går ud over fordøjeligheden - og dermed hvor meget grovfoder, vi kan bruge efterfølgende,” forklarer Ejvin Kortegaard.
Et blik på mere end bare udbyttet
Majs blev ikke et foretrukket grovfoder ved et tilfælde, og den høje plante har da også i mange år været garant for gode udbytter og gode foderegenskaber, og den passer i langt højere grad sig selv, når den først er etableret. I hvert fald i de dele af landet, hvor majsen trives. Majsen har historisk set også haft en lille fordel i forhold til metanudledning, og den har haft en fordel i forhold til dækningsbidraget.
Kløvergræs kræver mere fra landmanden. Mere arbejde og bedre mark-management. Kløvergræs er heller ikke for god i tørke, hvor væksten går i stå, eller i øsende regn, hvor det kan være svært at tage slæt.
Han ser dog positivt på græssets fremtid på Hedebos foderborde, for fordelene overskygger det ekstra arbejde.
”Vores fremtid ligger nok med græs, for det har givet rigtig godt. Vi har fået nogle gode, sunde køer, de har kunnet holde mælken, og det har været flotte tal med hensyn til fedt og protein – og det er bestemt værd at tage med, når afregningen er så god,” slutter han.
Men kløvergræs kan levere rigtig fint på både protein indhold, fordøjelighed og foderenheder med en god slætstrategi, fortæller Ejvin Kortegaard. ”Der er jo nærmest ikke noget, der hedder ’plejer’ længere, men en god mark på et godt år kan må ske give fem pæne slæt, hvor fordøjeligheden er god i de fire af dem. Tredje slæt er typisk for tungt fordøjeligt, men det rækker fint til kvier ne. Men med en god strategi, og en blanding af rajgræs og hvidkløver, får du altså foderstakke, som kan konkurrere med majs på bundlinjen,” forklarer han.
Ejvin Kortegaard Kvægchef Tlf.: 25 57 98 69 eko@sagro.dk
Kartoffeleventyrets mange kapitler
I dag kan dygtige kartoffelavlere tjene rigtig godt på de runde rodklumper – men vejen til succesen er langtfra ligetil. Historisk såvel som konkret.
Tekst: Jannik Schiermer Poulsen Redaktør
Fakta
• Kartoflen kom til Europa i 1537, medbragt af spanierne.
• Arealet med kartoffeldyrkning voksede fra 36.000 ha i 2004 til 65.000 i 2024.
• Det dyrkede areal med kartofler per landmand steg fra 15 ha til 43 ha i samme periode.
• Kartoffeldyrkningen toppede arealmæssigt i 1948 med 138.000 ha.
• Værdien af dansk kartoffelproduktion var i 2023 cirka tre mia. kroner.
• Kun tre procent af kartoffelarealerne dyrkes økologisk –27 procent, hvis vi kun ser på spisekartofler.
Kilde: Danmarks Statistik
43.000 kroner per hektar. Det er et dækningsbidrag, der giver længselsfulde drømme på de fleste bedrifter, og det er da også noget, der har fået en hel del til at interessere sig meget mere for kartoffelavl – især i Vestjylland.
Men det vestjyske kartoffeleventyr har flere kapitler - og ikke alle er endt lige lykkeligt.
Faktisk startede det ret skidt for de første, der forsøgte sig – nemlig kartoffeltyskerne.
”Kartoffeltyskerne blev inviteret hertil for at opdyrke heden, og de fik jo navnet, fordi de forsøgte sig med kartofler – uden det store held. Afgrøden passer ellers perfekt til den sandede og ikke-vandlidende jord her i det vestjyske, men manglen på gødning gjorde dengang projektet umuligt,” fortæller Søren Hansen, der er driftsøkonom i SAGRO, og han anbefaler i samme åndedrag filmen
Bastarden med Mads Mikkelsen, som giver et godt billede af de hårde betingelser dengang.
Han har fulgt kartoflens færd mod sin status som højværdiafgrøde fra nærmeste hånd, og han glæder sig over, at eventyret – for nu – er lykkeligt.
En stærk niche
Det er ikke efterspørgslen fra køkkengryderne, der driver kartoffelavlernes gode økonomi; det er i langt højere grad stivelseskartofler – og i sidste ende kartoffelmel,
som verden skriger på. Danske kartoffelmelsfabrikker har nemlig været gode til at opdyrke en niche i markedet, fortæller Søren Hansen.
”Der har været en udvikling, hvor de store kartoffelproducerende lande har kastet kærligheden over pommes frites-kartofler, og det har givet plads til et stort dansk lod i markedet for stivelseskartofler. Et hul, som den danske stivelsesindustri har været dygtige til at fylde,” forklarer han og fortsætter:
”Stivelsen bliver jo brugt til alt fra tilsætning i fødevarer til papir og medicin. I de senere år har vi også set, at kartoffelstivelse har spillet en stor rolle i produkter, hvor animalske ingredienser bliver erstattet af noget andet, såsom vegansk ost og den slags.”
Et stykke over halvdelen af landets samlede kartoffelhøst ender som stivelse, mens tallet er omkring 80 procent for konventionelle kartofler.
Stadig en del af andelstanken
Det er som sagt kartoffelmelsfabrikkerne, der driver den gode økonomi i kartoffeleventyret, og det tætte samspil mellem landbrug og industriel produktion skaber også en særlig symbiose, hvor fabrikkerne har brug for en stabil levering. Akkurat som vi ser med de store slagterier.
Kartoffelmelsfabrikkerne er i høj grad andelsejet, og det er også tilfældet her i pastoratet. Landmænd ejer AKK i Karup og AKD i Brande og Toftlund, og i fællesskab ejer de KMC, som har en fabrik i Brande. KMC gør sig i både forædling og afsætning – og systemet virker.
”Det giver fabrikkerne en god forsyningssikkerhed, og det giver andelshaverne en fremragende afregning – men det er også et system, der stiller krav til kartoffelavlerne. Dels er tegningerne dyre, rigtig dyre, og dels stiller afregningsformen store krav til likviditeten,” forklarer Søren Hansen og slutter:
”Der kan gå årevis, før kartoffelavl for alvor begynder at give sorte tal på bunden – men så kommer de også.”
"Der kan gå årevis, før kartoffelavl for alvor begynder at give sorte tal på bunden – men så kommer de også."
Søren Hansen, driftsøkonom,
SAGRO
Søren Hansen Driftsøkonom Tlf.: 20 29 71 58 sha@sagro.dk
Foto: Danmarks Kartoffel Museum
Du kommer ikke sovende til en lykkelig afslutning
Før du kan leve lykkeligt til dine dages ende som kartoffelavler, må du grueligt meget igennem. Det koster nemlig knofedt, viden og dedikation, hvis eventyret skal ende lykkeligt.
Tekst:
Jannik Schiermer
Poulsen
Redaktør
De dejlige tal på bundlinjen kan virke fristende, men kartoffelavl er bestemt ikke for de fleste, og det kræver planlægning, hårdt arbejde med løbende indsatser og ikke mindst en god portion held at få en god kartoffelhøst i hus, forklarer planterådgiver og kartoffelspecialist Jesper Kjelde.
”Kartofler er ikke bare en afgrøde, du sår og så høster et halvt års tid senere. Det kræver en omhyggelighed, vi ikke ser ved mange andre afgrøder. Du skal hele tiden være skarp med vanding og sprøjten, og du er nødt til at holde øje med kartoflerne hele sommeren. Kartoffelskimmel er ekstremt aggressiv og kan hurtigt ødelægge regnestykket for dig,” fortæller han og tilføjer:
”Endelig er der høsttidspunktet, som heller ikke er for folk med sarte nerver. Det har det seneste års fortællinger om kartofler, der på grund af regnen endte med at rådne op i jorden, vist.”
Jesper Kjelde fremhæver også balancegangen i gødskningen, da for megen kvælstof og kalium giver et dårligere stivelsesindhold – mens for lidt reducerer udbyttet. Der er også ukrudt og skadedyr, foruden opbevaring og kule-teknik, avlerne skal have styr på.
”Kartoffelavl er et håndværk, der skal fremelskes – men mange lærer også at elske det. Endda ikke kun når der skal afregnes,” supplerer han.
Kig dig selv i øjnene, inden du kaster dig over kartoflerne
Ifølge kartoffelspecialisten handler høstresultaterne om god dræning, et konstant fokus og naturligvis de gode vejr-
forhold, alle landmænd er underlagt. Det kræver også likviditet, for startomkostningerne er høje, og alene leveringsrettighederne løber op i 2-300 kroner per 100 kg. Hertil kommer de andre investeringer.
”Kartoffelavl er kun for dem, der har evnerne og ambitionerne. Ellers bliver det hurtigt håbløst, for her må man vir kelig sige, at det koster penge at tje ne penge. Der går nemt en hånd fuld år eller to, før regnskabet for alvor bliver godt. Men så er det altså også godt,” slut ter Jesper Kjelde.
Jesper Kjelde
Planterådgiver Tlf.: 25 57 99 78 jjk@sagro.dk
Planteavls- og naturejendom
KONTANT:
7.750.000 HEKTAR: 31,19 ha
EJERUDGIFTER: 2.806
BOLIGAREAL: 159 m2
KONTAKT
Thomas Lykkeberg E: tsl@landbogruppen.dk T: 4940 0455
Meget tiltalende planteavls-/naturejendom et par km fra bygrænsen til Holstebro. Med jord grænsende ned til Storåen ligger denne ejendom i virkelig skønne naturomgivelser. Flot og præsentabelt stuehus med muret maskinhus på 100 kvm. ved siden af.
KONTANT:
3.750.000 HEKTAR: 15,81 ha
EJERUDGIFTER: 1.652
BOLIGAREAL: 163 m2
KONTAKT Frederik Gissemann E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
Velholdt lystejendom beliggende kun 3 km nord for Gesten i Vejen Kommune.
8,37 ha
298 m2 KONTAKT Lars Bukhave E: lbu@landbogruppen.dk T: 4182 0023
Arkitektonisk flot og stilfuld landejendom med stuehus opført i 2015. Udbygninger er velegnet til bl.a. håndværksvirksomhed og mulighed for mindre hestehold. Enestående naturareal med små biotoper med vandhuller, skov og krat.
Sdr. Karstoftvej 4 m.fl. , 7330 Brande
Planteavlsejendom
KONTANT: 78.000.000 HEKTAR: 420,41 ha
EJERUDGIFTER: 9.415
BOLIGAREAL: 125 m2
LandboGruppen JYSK
Tlf. 76 60 23 23 jysk@landbogruppen.dk
LandboGruppen SYD Tlf.: 41 82 00 23 lbu@landbogruppen.dk
KONTAKT Frederik Gissemann E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029
Porteføljen 'Skaerlund ApS' består af 7 ejendomme, hvoraf 6 er uden beboelse. Hovedparten ligger ved Uhre/Blåhøj samt 57,5 ha på Omme Landevej 39A ved Filskov. Ca. 375 ha agerjord, ca. 13,5 ha skov & natur samt rest til bygningsparcel, veje, læhegn m.v.
Skov- og liebhaverejendom
KONTANT: 10.800.000 HEKTAR: 42,44 ha
EJERUDGIFTER: 3.189
BOLIGAREAL: 303 m2
KONTAKT Jørn Lauritsen E: jol@landbogruppen.dk T: 2334 7068
KONTANT: 5.400.000 HEKTAR: 34,64 ha
EJERUDGIFTER: 2,298
BOLIGAREAL: 92 m2
KONTAKT
Jørn Lauritsen
E: jol@landbogruppen.dk
T: 2334 7068
Flot og spændende lystejendom få km syd for Brande med god jagt og skøn naturgrund. Hyggelig stråtækt bolig med tilhørende anneks godkendt til beboelse.
Ca. 16 ha udlejet agerjord, ca. 15 ha skov og rest til krat, bygningsparcel, vej m.v.
JYSK & SYD
Vembvej 11, 7500 Holstebro
Husmandsvej 5, 6621 Gesten
Hobby landbrug
Hygildvej 5, Hygild, 7361 Ejstrupholm
Nyhed
Nyhed
Klovtoftvej 10, Klovtoft, 6230 Rødekro
Tarpvej 4, Tarp, 7330 Brande
Natur- & lystejendom
Pas dine dræn
– så passer de på dig
Hvad store vandmængder kan give af problemer i marken, det er efterhånden tydeligt for enhver. Derfor betyder det noget, at du har styr på din dræning.
Ude af øje, ude af sind. Det er en devise, nogle landmænd har, når det kommer til deres dræn – men det kan være en meget dyr tilgang. Velfungerende dræn er nemlig en forudsætning for sorte tal på bundlinjen for rigtig mange landmænd. Det fortæller planterådgiver og drænekspert i SAGRO, Per Skodborg Nielsen.
”Omtrent halvdelen af dansk landbrugsjord er drænet, og mens det for nogle jorde simpelthen er en forudsætning for overhovedet at kunne dyrke i dem, er det for andre en genvej til større udbytter og lettere drift,” siger Per Skodborg Nielsen og fortsætter:
”Betydningen af velfungerende dræn kan simpelthen ikke understreges nok. Det har en enorm betydning for plantevæksten, og du får langt bedre muligheder for at styre markdriften med dræn – hvilket typisk også giver en længere vækstsæson.”
Jordpriserne fjerner den sidste tvivl Eksisterende dræn kræver løbende tjek, vedligeholdelse og en spuling fra tid til anden. Drænbrønde skal også tjekkes, og sandfang skal tømmes, og der er i det hele taget en del arbejde forbundet med dræning. Med en anlægspris på 20-30.000 kroner per hektar – eller mere - er
det bestemt heller ikke en gratis omgang at etablere nye dræn i marken.
Alligevel er det tiden og pengene værd, understreger Per Skodborg Nielsen.
”Tilbagebetalingstiden er forholdsvis kort, når det kommer til dræn, for det giver en udbyttegevinst på 10-15 procent i de fleste marker. I marker, hvor der er større problemer med vand, er det langt højere, og med jordpriser til mere end 200.000 kroner per hektar er et halvt udbytte ikke meget ved,” forklarer han.
Dårlige dræn har det med at vise sig Dårlig dræning går ikke stille med dørene, og især i de her år, hvor vandet i perioder vælter ned, er det tydeligt at se, når rørene under jorden ikke rækker. Drænproblemer viser sig typisk som våde, ufarbare områder – og i værste fald små søer på markfladen. Signaler, du ikke bør overse, for de kræver som regel handling i form af spuling, reparation eller ny dræning.
Har du et vådt område, bør du med andre ord tjekke efter, insisterer Per Skodborg Nielsen.
”Er du heldig, kan du måske nøjes med at spule drænene, men mange slipper ikke for at må i jorden. Dræn holder
Tekst: Jannik Schiermer Poulsen Redaktør
ikke evigt, og de kan sagtens være kollapset af alderdom eller under vægten af dine maskiner. Gamle dræn er jo ikke skabt til den vægt, vi kører med i dag,” fortæller han og tilføjer:
”Søer i marken kan naturligvis også skyldes, at hovedledningen – og ikke blot dine dræn - er stoppet. Endelig er der spørgsmålet om kapacitet. Gamle dræn er ikke konstrueret til de vandmængder, vi får i disse år.”
Det kan du selv gøre
Det vigtigste, du selv kan gøre i forhold til dine dræn, er at få dannet dig et overblik over dem. Det kræver et godt drænkort, og det er desværre ofte noget, som går tabt i dødsboer og overdragelser, fortæller Per Skodborg Nielsen.
”Er drænene i sin tid lagt af Hedeselskabet, er de til at skaffe igen,” tilføjer han.
”Men ellers gælder det om at tjekke tilstanden - og så være klar til at sætte ind efter høst. Der er jorden oftest tør og optimal at arbejde med. Det kan heller ikke understreges nok, at du bør alliere dig med en dygtig og erfaren entreprenør, der kan afstemme dine dræn i forhold til din jordtype og dine faktiske behov,” slutter Per Skodborg Nielsen.
Kom med til
PLANTEAFTEN
Er du nysgerrig på dræningens ædle kunst – og ikke mindst hvad du bør vide om den?
SAGRO afholder planteaftener om dræn den 17. juni i Årre og 18. juni på Ytteborg i Hjerm
Dræningens positive væksteffekter:
• Bedre luftskifte og dermed ilt til rødderne
• Højere jordtemperatur
• Større roddybde
• Større rodzonekapacitet = mere plantetilgængelig vand
• Bedre plantebestand
• Mindre plantestress
• Mindre ukrudt/lettere bekæmpelse i veletablerede afgrøder
• Mindre næringsstofudvaskning
• Mindre N-tab ved denitrifikation
Dræningens positive markeffekter:
• Tidligere og mere rettidig etablering
• Længere vækstsæson
• Bedre høstforhold
• Mindre slid på maskiner og materiel
• Mindre brændstofforbrug
• Øget bæreevne
• Reduceret jordpakning
Skodborg Nielsen Planterådgiver Tlf.: 21 41 95 00 psn@sagro.dk
Per
Vi hjælper også med ro i stuehuset
Tekst:
Bettina Byskov
Ledelsesrådgiver
Meget af det, vi sælger i SAGRO, kan opsummeres som ro. Ro i stalden, ro i økonomien og ro i den uvished, der er omkring årets høst. I de år, jeg har været i SAGRO, har jeg som ledelsesrådgiver arbejdet med at skabe ro gennem god ledelse for både ejere og driftsledere.
I de senere år har jeg oplevet et stigende behov fra landmænd om også at tale om de ting, der foregår i hjemmet. Landmænd bliver ligesom andre mennesker også ramt af livet. Et parforhold i krise, sygdom, skilsmisse, stress eller andre livskriser rammer også i livet på landet. Vi ser også en del svære generationsskifter, hvor ulmende familiekonflikter kan true med at splitte familien ad. Når der ikke er ro på i privatlivet, tager det ofte fokus fra bedriften – og så kommer der endnu mere på spil. Det vigtigste sted at starte med at skabe ro er nok i stuehuset.
Livet som landmand er både krævende og givende
Lange arbejdsdage, bekymringer og nedbrud – og ikke mindst afhængigheden af vejret, gode medarbejdere og troværdige samarbejdspartnere er et kendt vilkår for de fleste landmænd. Det kan være hårdt, men er samtidig det hele værd. Lige indtil landmanden pludselig opdager, at børnene er blevet teenagere, mens han har gået i stalden eller værkstedet. En anden oplever at konen flytter. En tredje rammes af stresskolaps, efter banken i flere år har truet med at tage nøglerne. Mange fortæller sig selv, at de arbejder så hårdt for familiens skyld. For at de kan have det godt. Nogle glemmer blot at tale sammen om, hvad det gode landmandsliv er - for hele familien. Der er nok at tage fat på, når det handler om at skabe og have en levedygtig forretning. Hvis der er uro i privatlivet - af den ene eller anden årsag – er det lige så vigtigt at tage hånd om det i tide. Inden fundamentet for alvor slår revner. For de fleste mennesker kræver det mod at række ud efter hjælp til sig selv. Det viser samtidig en kæmpe styrke, når en presset landmand tør åbne op for dét, der gør ondt i privatlivet. Der er der ingen skam i – tværtimod.
Min erfaring siger, at det kræver en åben dialog og en løbende forventningsafstemning, hvis ikke de små ting skal vokse sig store i de svære perioder. Nogle gange hjælper det at have en neutral person med til de samtaler, der ofte kan være svære at tage hul på selv. Når man bor og lever sammen – også gennem mange år –skulle man måske tro, at det var let at få talt om tingene. Det er det bare ikke. Det er nemlig sårbart at åbne op for en ulmende utilfredshed over savnet af det tætte parforhold, et presset familieliv eller få sagt højt at man er bekymret for sin ægtefælles helbred. For ejendommen(e) er et vilkår. Hvordan kan vi så gøre det anderledes, hvis en af os ikke trives?
Ro kommer ikke af sig selv
Stuehuset er jo ikke kun et hjem; det er ofte også centrum for både privatliv og forretning. Når stress, konflikter eller bekymringer fylder, kan det påvirke hele familien og dermed også driften af gården. Det har en enorm betydning, at der er ro i stuehuset, og jeg får flere og fle re henvendelser, der drejer sig om private forhold.
Jeg er i gang med den fireårige ud dannelse til psykoterapeut, for at vi i SAGRO også kan hjælpe landmanden – og natur ligvis konen og familien - med at finde ståstedet igen.
Det er trods alt det vigtigste.
Bettina Byskov
Ledelsesrådgiver Tlf.: 21 79 67 98 bbe@sagro.dk
Kunstig intelligens skal finde
svar i fæces
Intelligent fæcesgenkendelse i staldene med en efterfølgende automatisk scoring, det er, hvad SvineRådgivningen og Teknologisk Institut arbejder på lige nu. Potentialet er enormt.
Mens verden går bagover af begejstring over ChatGPT, AI-billeder og alverdens luftige løfter, arbejder TestGris –SvineRådgivningens testcenter – og Teknologisk Institut på en intelligent løsning, som kan genkende og score fæces på staldenes spaltegulv. En løsning, som rummer store potentialer, fortæller Jonas From Katholm fra SvineRådgivningen.
”Fravænningsdiarré er et fokuspunkt hos alle producenter med smågrise, og det har en enorm betydning for dyrevelfærd, foderudnyttelse, dødelighed og antibiotikaforbrug. Derfor vurderer medarbejderne dagligt fæceskonsistens i stalde kloden over,” siger han og fortsætter:
”Det er en meget manuel og tidskrævende proces, som bygger på subjektive vurderinger – og derfor giver et sparsomt og upræcist datagrundlag. Med den intelligente løsning får du en objektiv vurdering og mere præcise data. Foruden tidsbesparelser, naturligvis.”
Dataene bruges til at identificere problemerne - og ikke mindst reagere på dem i tide.
Ikke i mål endnu
kunstige intelligens trænes yderligere, så den kan udvide evnerne i forhold til andre staldanlæg – og dels er der nogle forhindringer i forhold til udbredelse.
”Lige nu er vores største hindring, at vi mangler et godt partnerskab eller to. Teknologien er ikke inkorporeret i en teknisk løsning, og det er alfa og omega for at få den fulde udnyttelse. Får vi fundet en oplagt partner, kan vi få en realtidsovervågning af fæces døgnet rundt – og så er potentialerne store,” siger Jonas From Katholm og uddyber: ”Vi vil kunne spore ændringer i tide, vi kan få alarmer ved diarréudbrud, vi kan bruge scoren til præcisionsfodring – og på længere sigt kan vi skabe en datadrevet feedback på behandlinger, foder og managementtiltag. Det kommer til at få en enorm betydning.”
"Lige nu er vores største hindring, at vi mangler et godt partnerskab eller to."
Jonas
Mens løsningen er fuldt ud funktionel, når det kommer til at vurdere og score fæces, mangler der stadig nogle elementer, før vi ser det rullet ud i alle stalde. Dels skal den
Jonas From Katholm og Dorthe Carlson, som er SvineRådgivningens folk bag, bruger derfor i disse måneder mange ressourcer på at finde ud af, hvilken vej de skal gå for at finde de rette samarbejdspartnere.
”Jeg ville ønske, at jeg kunne sætte en dato på, hvornår svineproducenterne kan tage teknologien i brug, men det kan jeg ikke endnu. Men de skal vide, at det går fremad,” slutter han.
Kontakt:
Dorthe Carlson og Jonas From Katholm fra SvineRådgivningen håber på at finde en oplagt partner eller to, så projektet kan få vinger.
From Katholm
Jonas From Katholm Rådgiver Tlf.: 29 49 68 50 jfk@sraad.dk
Dansk brak-enegang kan ende med at skade naturen
Ekspert vurderer, at brak næppe har nogen effekt på biodiversiteten. Men fire procent brak ender med at stå i vejen for udtagningen, som det er aftalt i Den grønne trepart.
Allan V. Pedersen, formand for Jysk Landboforening, mener, at brakkravet gør det sværere for landbruget at leve op til målsætningerne i grøn trepart.
Danmark står foran en historisk omlægning af jord og landbrugsjord i særdeleshed. Hele 400.000 hektar skal tages ud af landbrugsdrift og konverteres til skov og natur, som det er aftalt i den nationale grønne trepart. Men en dansk enegang i forhold til EU’s regler om brak kan måske lægge hindringer i vejen for, at man når det mål.
Årsagen er, at Danmark fastholder kravet om, at landmænd skal braklægge mindst fire procent af deres landbrugsarealer – udover at man også skal finde arealer, som kan byttes eller helt udtages for at nå målet på de 400.000 hektar. Kravet blev ellers afskaffet af EU i april 2024, men Danmark henvendte sig til EU Kommissionen to måneder senere og spurgte, om det var tilladt at fastholde kravet nationalt. Det fik Danmark et ja til.
”Denne her regel gavner ingen. Den er et udtryk for unødvendigt bureaukrati. Og paradoksalt nok kan den ende med at få den helt modsatte effekt,” siger formand for Jysk Landboforening, Allan V. Pedersen.
Det kan det, fordi det nu bliver sværere for landmænd at finde arealer, de kan afstå permanent til natur og skov, fordi man yderligere skal undvære fire procent af arealerne til brak.
”Ønsket er mere biodiversitet, og det bakker jeg fuldt ud op om. Det er også derfor, jeg er imod, at vi blindt skal udtage yderligere fire procent. For hvis man nu skal vælge mellem
"Hvis du tvinger mig til at vælge, så vil jeg sige, at det altid er at foretrække at udtage større arealer permanent."
Morten D.D. Hansen
Tekst: Klaus Eriksen Journalist
fire procent brak og permanent udtagning af landbrugsjord, hvad ville en ekspert så vælge? Jeg tror godt, at jeg kender svaret,” siger Allan V. Pedersen.
Hvad siger eksperterne så?
Morten D. D. Hansen er cand.scient. i biologi, foredragsholder, tidligere museumsinspektør på Molslaboratoriet – og i den brede offentlighed nok bedst kendt som bare Morten DD. Han er enig i, at permanent udtagning af landbrugsjord til hver en tid gør mere for naturen end brak.
”Hvis du tvinger mig til at vælge, så vil jeg sige, at det altid er at foretrække at udtage større arealer permanent. For at brak skal virke, skal det for det første være på sandjord, hvor særlige blomsterarter trives, som igen tiltrækker nogle af de mere sjældne sommerfugle. På lerjord får man mere eller mindre kun tidsler og brændenælder, og det er med biodiversitetsbriller ikke meget, de bidrager med. Så i sin nuværende form, mener jeg ikke, at fire procent brak gavner ret meget,” siger han.
Hvordan kan man få brak til at virke optimalt?
Dermed skal det ikke hedde sig, at brak ikke kan give mere biodiversitet. Men der er nogle krav, som skal være opfyldt, og det er tvivlsomt, at de er det.
”Engang havde man brak, som fik lov at ligge. Der betød det noget, og man kunne se forskellige insekter og sommerfugle på de sandede, uproduktive jorder. Men i 2007 besluttede man, at man godt måtte pløje det hele op. Nu har vi så brak igen, og som man skal slå en gang om året, og det er ikke optimalt. Og igen – hvis vi sammenligner med permanent udtagning af større arealer, er det uden tvivl langt mere gavnligt for naturen; ikke mindst når vi medtager randeffekter i betragtningen,” siger Morten D. D. Hansen.
(Fortsættes på næste side)
Det mener formændene:
Anders Nørgård
Formand for Holstebro Struer
Landboforening
"Kravet om fire procent brak er en skrivebordsregel uden jordforbindelse. Det spænder ben for både landbruget og biodiversiteten, fordi det beslaglægger netop de arealer, der ellers kunne bruges til meningsfulde udtagningsprojekter. I stedet for at løse et problem, skaber man ét – og kalder det naturhensyn."
Leif Hølledig Nørgaard
Formand for Herning-Ikast Landboforening
"Brakkravet er blevet overhalet indenom af trepartsaftalen og står nu bare som en overflødig regel, som spænder ben for det arbejde, der virkelig nytter. Vi bakker op om at styrke biodiversiteten, men det sker ikke med symbolpolitik – det sker gennem konkret handling lokalt. Og her er brakkravet kun i vejen."
Sven Joensen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland
"Brakkravet rammer især os med mindre dyrehold og naturpleje –præcis dem, der i forvejen gør en indsats for biodiversiteten. Når foderarealet skrumper, bliver vi tvunget til at nedjustere, og det kan i sidste ende betyde mindre naturpleje. Det er en regel, der rammer skævt og hæmmer det, den skulle støtte."
Hvorfor fastholder Danmark kravet?
Der er officielt to argumenter for, at Danmark beholder kravet om fire procent brak. Det ene er ønsket om mere biodiversitet. Det andet argument er, at brakkravet har en kvælstofhæmmende effekt.
”Vi anerkender, at det har en effekt i forhold til kvælstof, men det er vigtigt at understrege, at det skal ses i sammenhæng med andre tiltag, der er taget senere, som for eksempel permanent udtagning af arealer,” siger Niels Lindberg Madsen, der er EUpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer. Effekten blev indregnet i landbrugsaftalen anno 2021.
”Men den er blevet overhalet indenom af den nationale grønne trepart. Nu lægger man beslag på nogle arealer, som ofte kan bruges til permanent udtagning, men også andre mere målrettede tiltag,” siger han.
Med andre ord kan man sige, at Danmark stædigt holder fast i at bruge et værktøj, som slet ikke er så effektivt som de andre, man har til rådighed. Men hvorfor er brakkravet så svært at få fjernet, nu EU har gjort det?
Et EU-krav blev nationalt
Kravet om fire procent ikke-produktive arealer blev vedtaget af EU for år tilbage som en forordning, hvor landene selv står for den konkrete udmøntning.
I Danmark blev kravet indført som en del af landbrugsaftalen fra 2021. Dengang var det en ren S-regering med Rasmus Prehn som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Med i aftalen var også Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Og fordi brak-kravet er blevet indført via et bredt, nationalt forlig, har det ikke været muligt at afskaffe det, selv om EU gør det.
”Det kræver, at alle partier, der er med i aftalen, siger god for at fjerne den del, og det er desværre ikke sket. Men i L&F gør vi, hvad vi kan for at overbevise de forskellige partier om, at den her regel ikke gavner naturen – den giver kun mere bureaukrati,” forklarer Niels Lindberg Madsen.
Med randeffekter menes, at et areal – selvfølgelig – skal ses i den sammenhæng, som det indgår. Som eksempel kan man betragte én kvadratmeter brak, som ligger midt i en kornmark. Den bidrager næppe med noget som helst til biodiversiteten, fordi den påvirkes betragteligt af det omkringliggende areal, forklarer Morten D. D. Hansen. Hvis man i stedet udtager en hektar, vil man kunne se lidt mere natur på arealet.
”Og randeffekterne falder i takt med, at du tager mere og mere areal ud af drift. Men for at det virkelig batter noget, skal det være permanent. Så hvis det er korrekt, at reglerne kan betyde, at færre vil afse arealer til f.eks. skovrejsning og permanent udtagning, kan det godt udgøre et problem,” siger Morten D. D. Hansen.
Hvorfor afskaffede EU brak-kravet?
EU-Kommissionen begrundede lempelsen af brakkravet med, at landmænd havde stået over for en usædvanlig kombination af udfordringer – herunder ekstreme vejrhændelser som tørke, oversvømmelser og skovbrande, som havde påvirket produktionen.
Dertil kom høje energi- og inputpriser som følge af krigen i Ukraine, inflation, ændrede handelsstrømme og et generelt fald i kornpriserne. F.eks. faldt værdien af kornproduktionen i EU med næsten 30 % fra 2022 til 2023. Under disse forhold vurderede Kommissionen, at kravet om at udtage landbrugsjord midlertidigt kunne have en væsentlig negativ indvirkning på visse landmænds indtægter. Men altså ikke i Danmark.
DLBR Forsikringsmægler
Hvad så nu?
Så tilbage står, at Danmark går enegang med en ordning, som i bedste fald har en meget lille, positiv effekt på biodiversiteten, mens den er meget dyr for landmændene og bureaukratisk tung at administrere. I værste fald blokerer reglen for de permanente udtagninger af jord og virker derfor stik imod sin hensigt, hvilket ikke bare skader landmændenes konkurrencevikår, men også natur og miljø.
”Så jeg håber, at vi snart kan få bugt med den her regel. Vi skal have udtaget enorme mængder jord af vores produktion, og kravet om fire procent brak står i vejen for den reelle grønne omstilling. Nu skal vi have politikerne til at lytte. Her arbejder Landbrug & Fødevarer på det nationale spor. Lokalt kan vi i foreningerne arbejde for det samme ved at fortælle de partimedlemmer, som vi har med at gøre, at den her regel er et problem. Det gør vi i Jysk Landboforening hver eneste gang, vi får chancen, siger Allan V. Pedersen.
Råd & Regnskab
Gør dig selv en tjeneste –og gør dig overvejelser om pensionen nu
Livet har den forunderlighed, at det pludselig tager fart, og hvad der virkede som en evighed væk, står for døren, før vi får set os om. Det er en erkendelse, som SAGROs pensionsrådgivere ofte ser kunderne stå over for – og der er mange gode grunde til at komme erkendelsen i forkøbet. Derfor kommer de med følgende råd til kunderne.
Forhold dig til pensionen, fra når du fylder 50 Selvom du sikkert stadig er i din bedste alder, når du fylder 50 år, er det alligevel en god milepæl i forhold til at få set på sagerne. Så har du nemlig stadig mulighed for at rette op og rette ind i forhold til at få ambitioner og realiteter til gå op i en højere enhed.
Har du ikke nået det, er det aldrig for sent – og der er stadig gode grunde til at tage fat på os senere.
Få det fulde overblik
Pension er en kompleks størrelse, og det bliver ikke nemmere, når du er virksomhedsejer med enorme aktiver og gældsforpligtelser. Ja, selv for lønmodtagere og mindre jordejere er der meget hjælp at hente i et solidt overblik. Du er godt tjent med at få gjort status over dine aktiver og pensionsopsparinger– og ikke mindst hvad du kan forvente af rådighedsbeløb, når du når til dit otium.
Få råd(givning) til den tilværelse, I drømmer om Vi ser rigtig mange måder at komme videre fra tilværelsen som landmand, og der er stor forskel på, hvad vores kunder drømmer om. Nogle ønsker at blive boende på gården længst muligt, nogle ønsker at overdrage gården i et generationsskifte, mens andre ønsker at lukke døren til landbruget og bruge den tredje alder helt anderledes.
Der er også stor forskel på den fysiske tilstand, når man kommer op i alderen som landmand, og en del kunder er nødt til at forholde sig til, at kroppen begynder at sige fra før andres. Alt sammen påvirker det pensionsforholdene, og selvom man ikke kan spå om fremtiden, skader det bestemt ikke at forberede sig på den.
Find roen med SeniorWealth
Vi kan skabe vished over en del af det uvisse med vores pensionsudregner, SeniorWealth, hvor vi kan plotte dine midler, aktiver og ønsker ind – og få tegnet et realistisk oprids af din situation.
Kontakt vores pensionsrådgivere, og book et møde, der giver værdi på mere end bare bundlinjen.
Niels Chr. Graversen
Revisor
Tlf.: 20 27 87 59 ncg@sagro.dk
Niels Jacobsen
Registreret revisor
Tlf.: 23 37 77 68 nja@sagro.dk
Lene Bjerregaard Olsen
Økonomirådgiver
Tlf.: 24 27 48 55 lbo@sagro.dk
Husk, at grønne investeringer kan afskrives med 108 procent
Har du en bedrift, hvor grønne teknologier kan løfte opgaven, bør du være åben for mulighederne. Som en del af Den grønne skattereform kan du nemlig afskrive nye driftsmidler, hvis de lever op til en række krav.
Nemlig, at:
- De skal være fossilfri – hybrider gælder heller ikke
- De skal være fabriksny – brugte er ikke omfattet
- De skal anvendes 100 procent erhvervsmæssigt
- De må ikke være personbiler, skibe eller software
- De må ikke være småaktiver med straksafskrivning
Ordningen omfatter driftsmidler anskaffet i perioden 1. januar 2025 til 31. december 2026.
Bjarke Poulsen fejrede 25 år i SAGROs tjeneste
Direktør for SAGRO Økonomi & Strategi, Bjarke Poulsen, kunne 1. april fejre sit 25 års jubilæum.
Selvom han har været i branchen i mere end et kvart århundrede, har han ingen planer om at forlade den foreløbig.
”Jeg kan ikke forestille mig at lave noget andet. Landbrugsbranchen er i konstant udvikling, og der er stadig masser af muligheder for at skabe nye specialer, samarbejder og partnerskaber. Så længe jeg kan arbejde med det, så skal den bare have en over nakken,” sagde han i den anledning.
Et fokus på CO2e-afgift og klimavirkemidler i husdyrproduktionen
Der var fulde huse i Herning 12. maj, da ejerforeningerne og L&F havde inviteret til temaaften om klimavirkemidler og CO2e-afgift. Der blev kigget i krystalkuglen for erhvervet, der blev gennemgået klimateknologier, og principperne for en CO2e-afgift blev gennemgået.
Landbrugets Oplevelsesplads
Holstebro Struer Landboforening havde sidste år stor succes med Landbrugets Oplevelsesplads, og årets sæson startede da også godt, da pladsen åbnede 30. april i år. Pladsen er åben hver dag – og den er bemandet hver tirsdag i maj, juni, august og noget af september. Kig endelig forbi.
Velbesøgt møde om udtagning
I starten af april slog knap 180 mand (m/k) turen forbi Birk til en aften i udtagningens tegn. Herning Kommune havde i samarbejde med Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland inviteret til møde om emnet. Helt konkret blev der brugt tid, så de fremmødte kunne være med til at udpege steder på kort over lokalområdet til udtagning af jorde. Stemningen var god, og spørgsmålene var mange fra de tilhørende.
SET I BAKSPEJLET
Planteaften
Tirsdag den 17. juni i Årre
Onsdag den 18. juni på Ytteborg i Hjerm
Læs mere på side 23.
Skovlandbrug og Grøn Trepart:
Rundvisning og debat
Torsdag den 19. juni kl. 16.30-20.30
Visgaardvej 3 og Sinding Forsamlingshus
Arrangører: Herning-Ikast Landboforening og de grønne organisationer
Landsskuet i Herning
Den 3.-5. juli
Tag på familietur til Landsskuet i Herning 2025, hvor du kan se og opleve 2.500 af landets allerflotteste husdyr, landbrugets store maskiner og smage på en masse danskproducerede fødevarer. Her er aktiviteter for hele familien og mulighed for komme helt tæt på.
Ikast-Bording LandboSenior
Besøg hos Månsson i Brande
Onsdag den 13. august
Halvdagstur med start fra Ikast svømmecenter kl. 8.45 Vi vil besøge Månsson og se på street- og gavlkunst i Brande.
Kl. 9.30: Hos Månnson er der rundvisning og derefter spisning samme sted. Der bydes på hjemmelavet økologisk mad og med årstidens grønt og frugter.
Axel Månsson fortæller om udviklingen af hans firma. Fra den spæde start til nu, hvor han er en af Danmarks største producenter af økologiske grøntsager og med over 2100 ha jord.
Kl. 14.00: Lokale guider viser os rundt og fortæller om Brandes flotte udendørs kunst i form af gavlmaleriet og Street arts.
Der sluttes med kaffe og kage i Brande Missionshus. Hjemkomst ca. kl. 16.00. Vi kører i egne biler. Der er mulighed for samkørsel, så mød bare op, så finder vi ud af at fordele os i bilerne.
Tilmelding senest den 10. august
Pris kr. 350 inkl. spisning og drikkevarer, guider og kaffe. Gadens Kunst i Bording og Ikast
Onsdag den 17. september kl. 9.30
I Bordinghallen
En by med kunst gør noget ved byens borgere, men hvad gør kunsten ved os?
Kulturkonsulent Carsten Jensen, Ikast-Brande Kommune, vil præsentere eksempler på Gadens Kunst i Bording og Ikast og fortælle de lokale historier, der knytter sig til kunsten.
Tilmelding senest den 14. september
Pris kr. 75
LandboSenior Herning
Grillaften
Fredag den 13. juni kl. 17.00
Hos Sven Agergaard, Nr. Vejenvej 10, 7400 Herning
Vi mødes hos Sven, forhenværende landboforeningsformand. Der er tradition for en god aften, hvor vi spiser sammen og hygger os med fællessang m.m. Medbring selv hvad du vil spise og drikke samt service.
Vi har grillen klar, og vi sørger for kaffe og brød.
Tilmelding til SAGRO på tlf. 70 21 20 40 senest den 10. juni
Kør-selv-tur
Torsdag den 14. august kl. 14.00
Vi besøger Videbæk Egns museum, Kongevejen 38 i Vorgod.
Vi får en rundvisning og orientering om stedet. Efter kaffen kører vi den korte tur til Nørgaards Geder, Bøgelyvej 14, Videbæk, hvor vi besøger Tobias Christensen, ser hans dyr og besøger gårdbutikken. Lidt spændende at se, hvad han har opnået.
Tilmelding senest mandag den 11. august til SAGRO på tlf. 70 21 20 40.
Øtur til Langeland og Lolland
Se datoer i programmet
Vi vil opleve den smukke natur og de spændende aktiviteter, der findes på øerne.
Ribe Dyrskue
Freda den 25. juli kl. 09.00 - 16.30
Hovedengen i Ribe
Ribe Dyrskue er en festlig begivenhed for hele familien. Oplev massevis af flotte dyr og store landbrugsmaskiner, VM i Gummistøvlekast og meget mere. I år fylder dyrskuet 160 år.
Aulum Dyrskue
9. august kl. 09.00
Dyrskuepladsen ved Ørrevej, Aulum
Aulum Dyrskue er for alle. Her er dyrskue for kvæg, heste, får, geder, æsler, kaniner og børnedyrskue. Se de spændende stande og nyd dagen med familien i hyggelige omgivelser på dyrskuepladsen i Aulum.
Bindende tilmelding ved opringning til Tove på tlf. 40 45 92 56 fra tirsdag den 10. juni til mandag 7. juli. (Der skal bookes hotel i uge 28).
Foredrag
Fredag den 24. oktober kl. 13.30
Hos SAGRO i Herning Vi får denne dag besøg af Ivar Brændgaard med foredraget ”Et liv set i bakspejlet”. Fra roehakker over sprogofficer til højskoleforstander og senere TV-direktør for at slutte som utilpasset pensionist og sognepræst.
Pris kr. 75.
Tilmelding til SAGRO på 70 21 20 40 senest 21. oktober.
Varde LandboSenior
Grillaften
Onsdag den 6. august kl. 17.00
Hos Jens Johannesen, Vejrupvej 5, 6740 Bramming
Jens driver et større landbrug med 800 malkekøer plus opdræt. Landbruget er selvforsynende med grovfoder, og de laver det meste af markarbejdet selv. Jens og en driftsleder vil vise os rundt, og vi vil få en grundig orientering om driften og fremtiden.
Kl. 18.00 står nogle unge mennesker fra LandboUngdom klar med grillpølser og kartoffelsalat, salat samt en øl eller vand, Hvis man vil sidde og hygge sig med en kop kaffe, skal man selv tage det med. Vi tager sangbøger med. Grillaftenen er sammen med Sydvestjysk LandboSenior Tilmelding senest den 30. juli til SAGRO på tlf. 70 21 20 40. Pris kr. 100 inkl. grillmad og drikkevarer – som betales på dagen.
Sydvestjysk LandboSenior
Grillaften
Onsdag den 6. august kl. 17.00 Hos Jens Johannesen, Vejrupvej 5, 6740 Bramming Sammen med Varde LandboSenior. Se omtale ovenfor.
Besøg hos Danespo i Give
Tirsdag den 9. september Hos Danespo, Dyrskuevej 15, 7323 Give Vi får en rundvisning, hvor vi ser, hvordan de arbejder med forædling af kartoflerne. Derefter kører vi til Tinnetgård. Tinnetgård er et sted, hvor utilpassede unge fra 17 år og op til 30 år bor på stedet, som på en kostskole, men med praktisk arbejde. Eleverne deltager i alt det praktiske arbejde med dyr og planteavl. Der er et værksted, hvor de laver kranse og dekorationer som sælges i deres butik.
Til sidst kører vi ud og ser en gedefarm, hvor vi får lov til at smage gedeost, som de selv laver på deres mejeri.
Vi er ved Korskroen senest kl. 21.00. Dagen starter i Ribe kl. 7.30, Bramming kl. 7.50 og Korskroen kl. 8.00.
Tilmelding den 25. august til SAGRO på tlf. 70 21 20 40. Pris kr. 850 – der indbetales til Sydvestjysk LandboSeniors konto nr. 7701 0000764363
(Husk navn på indbetaler) Kontaktpersoner – Hanne og Søren.
Følg med på sagro.dk og oerd.dk og se vores arrangementer
Midtjysk LandboSenior
Grillaften
Mandag den 16. juni kl. 17.00
Hos Nørgaards Geder, Bøgelyvej 14, 6920 Videbæk Anne Marie og Tobias driver Nørgaards Gedemejeri og Nørgaards Familiebrug, to økologiske virksomheder.
Osteriet fik en guldmedalje på Landsmejeriudstillingen for en af deres oste. Vi får en rundvisning og derefter grillpølser. Medbring selv kaffe, kop og kage.
Pris kr. 200.
Tilmelding til Orla Kalhøj på kalhoj@mvb.net. eller på tlf. 21 73 08 98 senest den 9. juni.
Heldagstur til Hallig Hooge
Onsdag den 23. juli
Afgang fra SAGRO Billund kl. 7.00
En Hallig er en lille Vadehavsø, der jævnligt bliver oversvømmet. Der er nu etableret et lille sommerdige, men en typisk vinter bliver øen oversvømmet flere gange. Husene er placeret ret højt. Transport på øen sker i hestevogn. Pris kr. 885 som dækker kaffe – rundstykke, frokostplatte, pølse på hjemvejen og entréer.
Tilmelding til Ruth Johnsen ruth-johnsen@hotmail.com på tlf. 20 95 68 21 senest det 16. juli.
Heldagstur til Esbjerg og Fanø
Torsdag den 21. august
Afgang fra SAGRO Billund kl. 7.00
På SOSU-skolen ser vi Esbjerg Evangeliet af Erik Hagen, der bruger Bibelhistorien til at skildre nutidens samfund, kunstværket er 40 meter langt. Derfra til guidet rundvisning på Havnen, hvorfra havmøllerne udskibes. Vi får en guidet rundtur på Fanø. Pris inkl. kaffe, rundstykke, madpakke og eftermiddagskaffe kr. 500.
Tilmelding til Birthe Kristensen på mail: skovboferie@gmail. com eller tlf. 60 93 44 52 senest d. 14. august.
En uge til England
Mandag den 1. september til 7. september
Se særskilt program.
Tilmelding til Jørgen Juhl efter først til mølle-princippet på mail: jinga@juhljaeger.dk eller tlf. 61 34 86 18.
Besøg på økologisk landbrug
Mandag den 8. september kl. 13.30
Bøvlvej 139, Sdr. Omme
Besøg hos Mette Bidstrup og Jesper Hansen i Sdr. Omme. Mette og Jesper driver et økologisk landbrug med 40 køer. Parret fik Familiebrugets initiativpris for deres arbejde med bæredygtighed og genbrug og for at kæmpe for mindre landbrug. Medbring selv kop og kaffe.
Tilmelding til Henry Hansen på mail: henryh@altiboxmail.dk eller på tlf. 21 91 93 97 senest den 1. september.
Skal vi også sælge for dig?
LandboGruppen - Landets professionelle mægler
Vildmosen 9, 7860 Spøttrup m.fl.
Planteavlsvirksomhed med produktion af slagtegrise
KONTAKT
Frederik Gissemann & Jørn Lauritsen E: fgh@landbogruppen.dk T: 2989 4029 M: 2334 7068
Særdeles attraktiv & veldrevet planteavlsvirksomhed med 669 ha og produktion af slagtegrise. Slagtegriseproduktion med 16.000 stipladser og gode kornopbevaringsfaciliteter. Dyrkningssikker bonitet med god arrondering i store reelle jordstykker og stor selvforsyning.
Over Kærsholm Vej 1, 8620 Kjellerup m.fl.
Planteavlsejendom
KONTAKT
Thomas Lykkeberg E: tsl@landbogruppen.dk T: 4940 0455
96,96 hektar god, dyrkningssikker jord. Jorden er beliggende samlet. Passende maskinpark medfølger.