No-till er alle lærepengene værd

Det koster at købe erfaring, siger Morten Bjerre, der måtte vinke farvel til op mod 60 ha vinterhvede.

TEKST:

Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk FOTO: Torben Worsøe

SØRVAD – Ikke alt er lykkedes for Morten Bjerre og Niels Holmgaard, der er i gang med at ”oversætte” no-till-systemet til et storskalaforsøg i det vestjyske. Andre steder i landet, hvor lerjorden dominerer, er der rigtig gode erfaringer med metoden, der også kaldes conservation agriculture. Ideen er at skabe en jord med en unik bæreevne, hvor rødder og orme gør arbejdet, så det aldrig er nødvendigt at pløje eller harve.

Forsøg gik galt

Men det er ikke så ligetil at omsætte til Morten Bjerres grovsandede jorder og det noget vådere klima, der er i Vestjylland. I efteråret gik det galt. I en lang, regnfuld periode eksploderede et snegleangreb i størstedelen af de 100 ha vinterhvede, der ellers så fint spirede frem efter såning i marker, hvor græsdækket var intakt og et lag af snittet halm lå i totter henover. Såningen skete ca. 20. september med Mortens nye Horsch Avatar, og alt så lovende ud. Men den megen regn skabte gunstige forhold for sneglene, og selvom der blev spredt sneglekorn, så mislykkedes bekæmpelsen. Resultatet blev, at mellem 50 og 60 % af de 100 ha hvede gik tabt. Markerne må sås om her i foråret. Nu bliver der sået vårsæd med et udlæg af frøgræs. - Vi har aldrig oplevet snegle i det omfang. Det var godt nok voldsomt. Det kostede udsæden og lidt gødning, men jeg har ikke mistet modet. No-till er simpelthen for spændende til, at jeg kan lade det ligge, siger Morten. - Vi løb panden mod muren. Nu er vi lige bakket lidt – og så skal vi fremad igen, lyder det ufortrødent fra landmanden.

"Vi løb panden mod muren. Nu er vi lige bakket lidt – og så skal vi fremad igen!"

Hvede sået i efteråret med Horsch Avatar skyder kraftigt.

Meget færre timer i marken

Hans stædighed og entusiasme skyldes alle de positive forhold, han oplever ved no-till. Jorden er veldrænet og til at færdes på, det naturlige liv i jorden er bevaret, og udgifterne til kemi, maskiner og diesel er stærkt reduceret. Det allerdyreste – nemlig tidsforbruget i marken – er også gået ned. Da hans fuldtids-markmand i vinter efter 9 år søgte nye udfordringer uden for planteavlen, kunne han erstattes med en ”yngre model”, der vil komme til at hjælpe en del i stalden ved siden af opgaverne i marken. Mange landmænd kæmper for at nå alt i foråret og vil derfor gerne have en del vintersæd, så de marker er til side. Men sådan er problemstillingen ikke i no-till-systemer. Så snart der er kørt gylle på græsmarkerne i begyndelsen af marts, er der faktisk ikke flere opgaver, og det taler for at erstatte vintersæd med vårsæd. I hvert fald på de mest kolde og våde marker.

Risikospredning

Ved overgangen til no-till på alle gårdens 470 ha har Morten Bjerre og Niels Holmgaard langt fra fået alt under kontrol. - Vi lærer hele tiden, siger de. Og desværre går der et helt år, inden man ved, om der var succes eller fiasko for de beslutninger, der blev taget for den enkelte afgrøde. En vigtig læring tager Morten dog med efter oplevelsen med snegleangrebet: - Jeg vil være bedre til risikospredning. I stedet for at satse 100 % på en idé eller en teori, så vil det være klogere at bruge en metode med stor sikkerhed på halvdelen af arealet, og kun eksperimentere på resten. Så lærer vi noget, men vi spreder også risikoen.

Jordskælv eller krigszone

Og hvorfor er det nu, at no-till-tilhængere så bestemt vil undgå plov og harve? Det forklarer Morten: - Du kan bruge det billede, at en jord, der bliver dybdepløjet, er som en krigszone eller et sted, hvor der har været jordskælv. Al infrastruktur er ødelagt, forklarer Morten, og Niels supplerer: - Vi ved fra danske og udenlandske undersøgelser, at mængden af bakterier, insekter, larver og smådyr stiger voldsomt ved no-till, især hvis der samtidig er et varieret sædskifte og flere afgrøder samtidig. Derfor snakker vi om at prøve hestebønner, lupiner og blandsæd af lupin og korn af. De bredbladede arter vil bidrage med kvælstof, så efterafgrøderne kan trives bedre. Det er bare noget af det, de to brænder for at undersøge. Niels har endnu en ting på hjerte: - Jeg håber, at vi kommer til at belyse, om der bliver oparbejdet flere nyttedyr, når der ikke bliver rodet i jorden med plov og harve. Løbebiller, alle krible-krable-dyrene og den mikroflora og -fauna, der måske kan være naturlige fjender til sneglene. Det ved vi, når de er færdige med at oversætte notill til vestjysk.

Hvor hveden er sået efter vårbyg, ser afgrøden fint ud.